Natur og overfladevand - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

afhænger af tilstanden og fordelingen af en række naturelementer samt ikke mindst af, om der er frem- eller tilbagegang i bestanden. Når der er stor ynglesucces øges sandsynligheden for, at nogle individer vandrer op til flere km ud i terrænet. For nyforvandlede og unge individer udgør jernbaneskinner en væsentligt større barriere end for voksne hanner på vandring i yngletiden. Da den langsigtede spredning overvejende må forventes at ske ved at nyforvandlede og unge individer fra bestande i oplandet fra tid til anden forsøger at forcere skinnerne, er det i udgangspunktet barrierevirkningen for små individer, der er afgørende for, om der kan ske vellykket spredning på tværs af banen. Hvis der tæt på banen er store ynglebestande, vil der være større sandsynlighed for, at voksne hanner forcerer skinnerne hurtigere end helt unge/nyforvandlede individer. Hunner med æg må forventes at forcere skinnerne langsommere end hanner og er derfor mere udsatte for højere dødelighed som følge af trafikdrab og prædation. Hvor de voksne individer fortrinsvis vandrer i aften og nattetimerne, vandrer de helt unge individer oftest også i dagstimerne. Trafikmønsteret – hyppighed og døgnvariation - spiller også ind for, hvor massiv en barriere jernbanen fremover vil være for springpaddernes evne til overhovedet at foretage vellykket spredning på tværs af banen. Pattedyr Anlæggets bredde øges til omkring det dobbelte. Det forventes ikke, at dette vil medføre en forøget dødelighed for de pattedyr, der forsøger at krydse banen, men det er muligt, at det vil nedsætte dyrenes villighed til at forsøge at krydse banen. Flagermus Påvirkning af flagermusenes adfærd som følge af ændringer i anlægsbredde mv. og risiko for kollisioner som følge af ændret drift vil til dels have modsatrettet effekt. Således vil risikoen for kollisioner kunne mindskes ved at gøre banetraceet mindre attraktivt som fødesøgningsområde eller ved at fjerne ynglesteder tæt på banen. Både rydning af vegetation og øget togfrekvens vil dog øge anlæggets barriereeffekt i forhold til det omgivende landskab. Anlægget vil påvirke forskellige flagermusarter forskelligt. Nogle arter jager i stor højde og åbent terræn, mens andre arter jager tæt på vegetation og i lav højde. Desuden er der artsafhængige forskelle i aktionsradius, præference for rastesteder i træer henholdsvis huse og afhængighed af flyveruter langs bestemte strukturer i landskabet. Brunflagermus og sydflagermus jager i reglen i middel til stor højde over jorden og i nogen afstand til vegetation. Disse arter er ikke så sårbare overfor projektet. Dog vil storstilet fældning af vegetation langs banen lokalt kunne påvirke deres fødegrundlag. Arter som dværgflagermus, der jager i lav højde og i mindre, åbne rum, vil være mere sårbare. Arter, som raster eller overvintrer under broer, der skal nedrives eller ombygges, er også særligt sårbare. Dette er f.eks. vandflagermus og evt. damflagermus. I yngletiden og under overvintringen samles større mængder flagermus på få steder, hvor de er meget følsomme overfor forstyrrelse af rastestederne. Hvis sådanne steder, f.eks. i gamle træer, skal fældes, kan det lokalt have stor betydning på flagermusbestande. Ovenstående fører til følgende hovedkonklusion: • Fødesøgningsområder langs sporene forringes af rydninger og øget trafikmængde i nattetimerne. • Banetraceets funktion som spredningskorridor igennem agerlandet forringes. Natur og overfladevand 54 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
• Tiltag til at nedbringe kollisionsrisiko og tiltag til at mindske indvirkning på fødesøgningsområder vil modvirke hinanden. Effektive afværgeforanstaltninger vil sandsynligvis kræve driftsændringer på arealer på afstand af banen. Birkemus Radiomærkede birkemus er observeret på pløjemarker (kun et par observationer og kortvarigt), samt på arealer med lav vegetation, f.eks. nyhøstede marker og kraftigt nedgræssede overdrev, men forholdsvist sjældent /23/. Analyser af artens habitatvalg viser tydeligt, at områder med lav/ingen vegetation i høj grad undgås af birkemus, men områderne passeres altså fra tid til anden, og f.eks. en pløjemark udgør altså ikke en absolut barriere for individer i spredning. Det er dog klart, at områder med ingen eller meget lav vegetation vil have en vis barriereeffekt. Jernbaneskinner er sandsynligvis ikke en absolut barriere for birkemus, men skinnerne kan nok gøre, at flere dyr vender om i forhold til, hvis det bare var et ubevokset areal, der skulle krydses. Det vurderes, at der er større sandsynlighed for at birkemus vil krydse banen i en underføring i form af et lille rør (stort nok til at det ikke stopper til) eller i en egentlig faunapassage under banen for andre dyrearter, Aktionsradius for birkemus er normalt inden for ca. 100 m, men i parringstiden (maj-juni) kan især hannerne forventes at bevæge sig mere omkring. Der forventes ikke påvirkning i driftsfasen i forhold til f.eks. øget støj /24/. Påvirkning af barriereeffekt for birkemus og nødvendige afværgeforanstaltninger ved udbygning af banen til to spor vurderes efter feltundersøgelserne i foråret 2011. Fugle Der forventes ingen barriereeffekt af projektet for fuglelivet. 7.1.3 Faunapassager For at afbøde barrierevirkning og øget risiko for trafikdrab af dyr vil der blive etableret faunapassager i overensstemmelse med den aktuelle vejledning om faunapassager /6/. Afværgeforanstaltninger for øget barriereeffekt vil være særlig vigtig de steder, hvor anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer, eller hvor levesteder for dyr og planter bliver fragmenteret eller ødelagt. Placering og udformning af faunapassagerne er beskrevet i afsnittet om pattedyr i konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Faunapassager opdeles i forskellige niveauer efter størrelse. Ved spredningskorridorer bør der etableres faunapassager med frihøjde på minimum 1,5 m og mindst 1,5 m brede banketter /6/. Natur og overfladevand 55 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Page 1 and 2:
Natur og overfladevand - Fagnotat,
Page 3 and 4: Forord Dette fagnotat omhandler nat
Page 5 and 6: 1 Indledning Denne rapport er en de
Page 7 and 8: 3 Lovgrundlag Dette fagnotat om nat
Page 9 and 10: 4 Metode for undersøgelserne Natur
Page 11 and 12: 4.1.4 Pattedyr Ifølge Dansk Patted
Page 13 and 14: 5 Eksisterende forhold 5.1 Naturfor
Page 15 and 16: Lok. nr. Type Botanisk værdi Natur
Page 17 and 18: Figur 4. Lokalitet 54.108. Potentie
Page 19 and 20: øvrige observationer er fordelt ov
Page 21 and 22: Stor vandsalamander Stor vandsalama
Page 23 and 24: pipistrelflagermus krydser banen ov
Page 25 and 26: vestenvinden, hvilket sammen med va
Page 27 and 28: Ud fra kendskabet til strækningen
Page 29 and 30: Området mellem Bastrup Skov og Far
Page 31 and 32: Figur 7. Natura 2000-områder nær
Page 33 and 34: Vandføringen i Kongeå ved Holtgå
Page 35 and 36: som hvepsevåge og rød glente fra
Page 37 and 38: Bastrup Bæk Jernbanen krydser Bast
Page 39 and 40: Den fysiske vandløbskvalitet omkri
Page 41 and 42: 6 Konsekvenser og afværgeforanstal
Page 43 and 44: 6.2.2 Bilag IV Padder Jernbanen hen
Page 45 and 46: • 1 vandhul ca. km 50,0 øst •
Page 47 and 48: Blå Å, km 44,1-44,5 Korridoren la
Page 49 and 50: Km 57,9-58,7: Strækningen nord for
Page 51 and 52: 6.3 Overfladevand 6.3.1 Vandløb P
Page 53: Insekter Det er muligt, at projekte
Page 57 and 58: Som afværgeforanstaltning etablere
Page 59 and 60: hvor en flyverute følger banen. Ve
Page 61 and 62: 8 Overvågningsprogram for arter og
Page 63 and 64: Hvis det vurderes, at passagen ikke
Page 65 and 66: 10 Oversigt over eventuelle mangler
Page 67 and 68: overvågning i vandløb. Danmarks M
Page 69: 12 Bilag Bilag 1: Naturområder Bil
Page 80 and 81: Vojens nord, km 58,1-58,9 Vojens no
Page 82: St. Type Dimension Fauna Bemærknin
show all

Natur og overfladevand - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?