Download PDF - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Download PDF - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 6, 2011

tro mod

jobbet

Finansfolk bliver i snit over 13 år på

samme arbejdsplads, hvilket er

næsten fem år mere end den

gennemsnitlige lønmodtager.

Læs side 14


Man behøver ikke være bankansat

for at eje sin pensionskasse

Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et

forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet

fi nanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget

med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

www.bankpension.dk

Kan du også få din pension hos

Bankpension? Ring til Michael Nielsen

på 36 16 40 62 og få svaret.


tema:

finansieL

innovation

36-43

22

en bankmand

der sLår fra sig

46

kunsten

at gøre

ingenting

14 Lang tid på samme sted

Finansfolk har høj anciennitet i forhold til andre erhvervsgrupper

18 nej tak tiL 400 miLLioner

Pengeinstitutterne har ikke udnyttet de kautionspenge for lån til

virksomheder, som regeringen har afsat

indhoLd

22 en bankmand der sLår fra sig

Torben Keller er dansk boksnings håb til OL 2012. Til daglig slås han

med kundeporteføljerne i Spar Nords Åbybro-afdeling

26 CLoud Computing vinder frem

28 nye krav tiL rådgivere

Tusindvis af finansansatte skal nu dokumentere, at de har

kompetencerne i orden

36 tema: finansieL innovation

Finanssektoren er længere fremme end de fleste andre brancher,

hvad angår evnen til at forny sig

46 kunsten at gøre ingenting

Mennesket er designet til jævnligt at synke ned i refleksion,

men det kan være sværere, end man tror

48 kLimaet påvirker kreditten

Banke rog instituttionelle investorer har blikket rettet mod

klimaudfordringerne

52 sådan fyLder vi statskassen

FTF udsender visionært oplæg til mere vækst

56 år 0 efter amagerbanken

Velbesøgt medlemsmøde i Finansforbundet om Amagerbankens krak

4-13 nyheder

7 Leder

34 bankhistorie

44-45 gLobaLt

52 3 fede

55 finanskronik

56 bankhistorie

58-59 det juridiske hjørne

62-63 Ledige og seniorer

64-66 finansjob – nyt om job og karriere

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2011. Næste nummer fredag 5. august 2011• Udgiver: Finans forbundet,

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten

Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),

sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K,

telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 20. juni. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning •

Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans juni 2011

3


4 Finans juni 2011

Nyheder

Motion

kan koste dyrt

Skader, der kommer af motionsarrangementer, anerkendes

ikke som arbejdsskade. Der er tale om motionstilbud,

som den enkelte kan vælge fra eller til, som ikke hører

under arbejdspladsens forsikring ved skade. En motionsskade

kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis arbejdsgiveren

har pålagt medarbejderen at holde sig i

form. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Den ansatte

bør derfor være opmærksom på egen eller virksomhedens

forsikring, før denne kaster sig ud i de mere vilde

motionsarrangementer.

retssag om

amagerbanken på vej Står det til S og SF, bliver det primært bankerne og pensionsselskaber-

En gruppe af tidligere Amagerbanken-aktionærer vil sagsøge

både staten og Amagerbankens ledelse med krav om

erstatning. Det skriver Dansk Aktionærforening på sin

hjemmeside. Det er ikke kun den gamle ledelse, der kan

vente en retssag, også den nuværende ledelse, Finansiel

Stabilitet og Finanstilsynet vil gruppen trække i retten.

Aktionærforeningen vil ikke deltage i en retssag, men støtter

aktionærerne, og opfordrer dem til at vente på, at

Erhvervs- og Økonomiministeriets uafhængige undersøgelse

har afdækket et eventuelt ansvar.

”kapitalkravene bliver stadig større,

gearingseffekten bliver mindre. Dermed bliver

bankerne som investering betragtet lige så

interessante som at drive et vandværk“.

ATP’S ADMINISTRERENDE DIREKTØR, LARS ROHDE, TIL RITzAU FINANS

banker tjente

468.000 kroner i timen

Landets seks største banker trak det samlede resultat før skat for de i

alt 123 pengeinstitutter op på 4,1 milliarder kroner i 2010, viser Finanstilsynets

opgørelse over regnskaberne. Det svarer til, at pengeinstitutterne

tjente 468.000 kroner i timen. I 2009 tabte de tilsammen 1,78

millioner kroner i timen.

De seks store banker i gruppe 1 – Danske Bank, Nordea Bank Danmark,

Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og FIH Erhvervsbank - leverede

tilsammen et resultat før skat på 12,6 milliarder kroner. Til gengæld

havde de 12 pengeinstitutter i gruppe 2 et samlet minus på 5,357

milliarder kroner i 2010. Forklaringen er, at både Amagerbanken og

Roskilde Bank – som begge havde store underskud – figurerer iblandt

dem. De 78 pengeinstitutter i gruppe 3 havde også et samlet minus i

2010 på 3,103 milliarder kroner, hvilket dog er mere end en halvering i

forhold til 2009, hvor minusset var på 7,327 milliarder kroner.

sender regning til sektoren

ne, der skal betale for danskernes velfærd frem til 2020. I de to partiers

2020-plan, Fair Løsning, skal finanssektoren betale 40 procent af de

skatteomlægninger for 24 milliarder, som der lægges op til. De finansielle

virksomheder bliver blandt andet pålagt en særlig virksomhedsbeskatning

til en værdi af to milliarder, og gennem handelen med værdipapirer

regner oppositionen med at hente fire milliarder.

”Bankerne har jo nogle kolossale overskud. Især Nordea, men også

Danske Bank. Det er jo fantastiske summer, de har i overskud. Og i

øvrigt også fantastiske løsninger. Det er der da en række muligheder

for at se på – uden at de af den grund kommer til at lide sult“, siger

SF-formand Villy Søvndal til Børsen.


vi skaL have

fLere medLemmer

Mange akademikere og unge i finanssektoren er ikke medlem af Finansforbundet,

men det bliver de i de kommende år, siger næstformand Solveig Ørteby

Foto: Lisbeth Holten

”måLet er at aLLe ansatte i sektoren

skaL være medLem“, siger næstformand

soLveig Ørteby.

På sin vis ser det fornuftigt ud med medlemsudviklingen

i Finansforbundet. Fire ud af fem

ansatte i sektoren, og medlemstallet på cirka

54.600 er i modsætning til mange andre fagforbunds

medlemstal ikke faldet af betydning

de seneste mange år. Men alligevel har for-

Richard O’Dwyer har det seneste års tid været

tillidsmand i Nykredits afdeling for it-udvikling

i København. De fleste af hans kolleger er akademikere,

som først og fremmest er optaget

af de faglige udfordringer i deres arbejde og

ikke af, hvilken er sektor de er ansat i.

Derfor er mange medlemmer af andre fagforbund

end Finansforbundet. Men med personlige

samtaler er det lykkedes for Richard

O’Dwyer at overbevise mange om, at de er

bedre tjent med at være medlem af Finansforbundet.

”Kontingentstørrelse og overenskomstspørgsmålet

betyder ikke altid så meget for

mine kolleger. Men det er vigtigt for dem at

have tillid til mig og føle, at jeg som tillidsmand

er der til at bakke dem op på arbejds-

bundet valgt at sætte fuldt blus på hvervning

af nye medlemmer og gjort det til det vigtigste

politiske indsatsområde i de kommende år.

”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal

være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler

overenskomsten, som måske er landets

bedste, vi kender branchen bedre end andre

faglige organisationer, og vi har generelt en

meget høj medlemstilfredshed, fordi vores

tilbud og servicer er af høj kvalitet“, siger

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Det er især et ændret rekrutteringsmønster

i virksomhederne, som truer Finansforbundets

medlemstal. Pengeinstitutterne ansætter

i høj grad akademikere, som enten er

organiseret i andre fagforbund eller ikke er

organiseret, og der tages færre finanselever

ind, som traditionelt melder sig ind i forbundet.

Desuden vælger flere unge at stå uden

for fagforeningen.

hvervning handLer om tiLLid

pladsen. Det er det, der får en del til at melde

sig ind i Finansforbundet“, fortæller Richard

O’Dwyer.

Han fører ikke statistik over, hvor mange

kolleger han har fået til at melde sig ind i forbundet,

men der er tale om adskillige håndfulde

siden årsskiftet.

”Jeg er absolut ikke en sælger, men jeg lytter

meget til, hvilke behov den enkelte kollega

har, men også hvad de ikke vil bruge en fagforening

til. Ofte taler jeg med nogle over en

længere periode, og der er også nogle, som

ikke har lyst til at melde sig ind i forbundet,

hvilket jeg selvfølgelig respekterer. Det er

min personlige ambition at være en god

tillidsmand, som mine kolleger har tillid til.

Og det får jeg cadeau for, når de beslutter

Finansforbundets hverveprojekt fokuserer

derfor på at få flere akademikere til at melde

sig ind. Det sker via aktiviteter fra forbundet

centralt, fra kredsene og via den enkelte tillidsmand

på arbejdspladsen. Solveig Ørteby er

overbevist om, at mange akademikere og unge

vil melde sig ind i forbundet i de kommende

år, når det går op for dem, at Finansforbundets

tilbud om rådgivning, service og netværk

gør det muligt for dem at lykkes i sektoren.

”Vi har i de seneste otte-ti måneder gennemført

en række succesfulde debatmøder,

netværksarrangementer og karrierebarer for

henholdsvis akademikere og unge, med mange

deltagere og positiv tilbagemeldinger.

Kendskabet til os er stigende. Nu skal vi bare

have eksisterende medlemmer og tillidsmænd

til at tage fat i deres kolleger, som ikke er

medlemmer endnu, og overbevise dem om, at

et medlemskab af Finansforbundet er et godt

valg“, siger hun./CJO

at melde sig ind i forbundet“, siger Richard

O’Dwyer./CJO

richard o’dwyer nyder sine koLLegers

tiLLid og er årsag tiL, at mange af dem

meLder sig ind i finansforbundet.

Finans juni 2011

nyheder

Foto: Casper Balslev

5


nyheder

6 Finans juni 2011

bedste

analytikerhold er …

Danske Bank bliver igen i år bedømt til at have det bedste

analytikerhold af Økonomisk Ugebrevs BørsmæglerRating

for Aktieanalytikere. Nordea, der kommer på andenpladsen,

er avanceret fra sidste års femteplads. Det skyldes blandt

andet, at Nordea i år hyrede den topratede farmaanalyiker

Michael Novod, som også i år blev kåret til Årets Aktieanalytiker.

I Danske Markets er otte ud af de 27 analytikere på

listen over danske bedste aktieanalytikere.

finansfoLk

Løb stafet

BEC’s (Bankernes EDB Central) samarbejdspartnere, kollegaer

og kunder løb tirsdag 17. maj for sjette år i træk over målstregen

til BEC’s parstafetløb på 3 gange 5 kilometer. Men

det sportslige arrangement ved BEC’s hovedkontor i Roskilde

får ikke kun pulsen op hos deltagerne, det styrker også

samarbejdet mellem parterne.

”BEC-stafet er finansbranchens sociale begivenhed. Her

styrker vi båndene mellem mennesker og dermed mellem

virksomheder. Så med BEC-stafet fortsætter vi bare arbejdsdagen,

hvor samarbejdet er meget tæt med vores kunder“,

siger BEC’s administrerende direktør, Leo Svendsen.

Efter sveden var tørret af panden, var der barbecue for

de aktive kollegaer, kunder og partnere.

hver 16.

mobbes på jobbet

6,7 procent af de ansatte

har inden for de seneste år

været udsat for mobning på

arbejdspladsen, mens 1,6

procent er udsat for ugentlig

mobning. Det viser de

seneste tal fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De psykiske og

fysiske konsekvenser af

mobning kan være alvorlige.

Det drejer sig om udvikling

af depression, udbrændthed, angst og nervøsitet, og mobbeofret kan

opleve følelse af skyld, skam og udvikle ringe selvværd. De fysiske

konsekvenser kan være hjerte-kar-sygdomme og fibromyalgi, som

er en sygdom, hvor patienten oplever kroniske smerter i muskler og

led og har problemer med søvnen.

eu viL ændre indskydergarantien

EU arbejder på at ændre det nuværende direktiv om indskydergaranti.

Der lægges op til markant reformation af blandt andet den ordning,

som vi har i Danmark, hvor bankerne kun giver penge til Indskydergarantifonden,

når en bank er gået konkurs. I stedet skal en større

del af regningen betales på forskud gennem en form for løbende forsikring.

Finansrådet bakker op om en harmonisering af reglerne, men

lægger vægt på det vil tage tid at få igennem EU-systemet. Danske

Bank og Nordea er også positivt indstillede.

præCisering

I Finans nr. 5 stod der på side 10, at SdC hidtil har klaret sig igennem finanskrisen

uden større fyringsrunder, men at ledelsen den 13. april valgte at afskedige ni

medarbejdere i forbindelse med en tilpasning af organisationen.

dette er dog ikke helt korrekt, da fyringerne ingen forbindelse har til finanskrisen.

SdC meddeler, at fyringerne skyldes, at ledelsen med henblik på at

højne kundetilfredshed og kvaliteten på leverancer til SdCs kunder, har valgt at

gennemføre en tilpasning af faglige kompetencer, engagement og adfærd i et

enkelt område i organisationen.


Den situation, Danmark står i,

er alt for alvorlig til, at politikerne

fastlåser sig selv og hinanden

i bloktænkning“

Lad os vedtage

en LiLLa pLan

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen

og næstformand Michael Budolfsen

Valget står mellem en blå eller en rød plan for Danmarks fremtid. Sådan bliver det i hvert fald præsenteret af

politikerne. Og det er jo ganske forventeligt, at de to fløje i Folketinget på den måde kæmper om regeringsmagten efter

det Folketingsvalg, der kommer senest til november i år. Men for Danmark er det et ærgerligt enten-eller. For begge

planer har for så vidt noget godt at byde på, og derfor burde vi kunne vælge en tredje plan. For tager vi lidt vækstforslag

fra den røde plan og blander det med en ordentlig sjat blå evne til at balancere regnskabet, så ender vi med en lilla plan,

der kunne have en rigtig god chance for at få Danmark på fode igen. For uden en ambitiøs vækststrategi vil Danmark

blot kunne holde hovedet over vandet.

Finansforbundet har sammen med FTF lavet et vækstudspil, der beskriver, hvordan vi gennem innovation, uddannelse

og udvidet samarbejde mellem det private og offentlige skal sikre det danske velfærdssamfund, som vi alle sætter så

stor pris på. Og den vækst kommer ikke af sig selv. Den skal have en hjælpende hånd. Her spiller den finansielle sektor

en kæmpe rolle. For et sundt og veldrevent finansielt system er selve fundamentet for vækst. Desværre ser det ikke

ud til, at hverken den blå eller røde fløj helt har forstået betydningen af en velfungerende finansiel sektor. Vi ser en

politisk iver til at regulere sektoren, og mange af initiativerne har været helt nødvendige. Men vi skal passe på ikke at

over regulere. Danmark er gået enegang med regulering ud over den regulering, der aftales fælles i EU-regi. Tiltag, der

vil forringe virksomhedernes rammevilkår, og som dermed vil lægge gift ud for en vækstdagsorden.

Det kunne se ud, som om politikerne gennemfører en strafekspedition over for en sektor, der i mange vælgeres øjne

er årsagen til den økonomiske krise. Problemet er bare, at den straf, man påfører sektoren, vil sprede sig som ringe i

vandet. For hvis det finansielle system ikke fungerer optimalt, kan det ikke støtte op om væksten og den innovation,

Danmark har så hårdt brug for. Tværtimod vil en stækket sektor blive en bremse for vækst. Og det kan politikerne

vel ikke i ramme alvor være interesseret i?

Den situation, Danmark står i, er alt for alvorlig til, at politikerne fastlåser sig selv og hinanden i bloktænkning. Det ville

være forfriskende, hvis politikerne arbejdede på en fælles vej renset for hensyn til farver og fløje! n

Finans juni 2011

Leder

7


nyheder

8 Finans juni 2011

poLitisk straffeaktion

Finansforbundets formand, Kent Petersen, kritiserer både blå og rød bloks reformplaner, fordi de

straffer de mennesker, som har fulgt selvsamme partiers bøn om at spare op til deres pension

For Finansforbundets medlemmer betyder regeringens

tilbagetrækningsreform en reel afskaffelse

af efterlønnen. For uanset om man

vælger at begynde sin pensionsudbetaling

under efterlønnen, eller om man vælger at

udskyde den, så bliver modregningen så stor,

at det slet ikke giver mening for et gennemsnitligt

medlem af Finansforbundet at gå på

efterløn.

”Jeg tror, at mange af Finansforbundets

medlemmer vil have svært ved at forstå, at de

skal straffes for at have gjort det, politikerne

har bedt dem om – nemlig at spare op til pen-

efterløn og modregning, hvis man ikke får

udbetalt egen pension i efterlønsperioden

ARbeJDs-

FUnKtiOneR

eFteRLøn FRADRAg eFteRLøn

eFteR FRA-

DRAg PR. åR

anm,: Beregningerne er foretaget under forudsætning af fuld indfasning af

aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for

en 64-årig. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot med

en ændret sats fra 60 til 80 pct. modregning af 5 pct. af depotet.

Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning

samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010).

sion. Finansforbundets medlemmer kommer

med regeringens tilbagetrækningsreform i

realiteten ikke til at kunne benytte efterlønnen,

og samtidig skal de nu se i øjnene, at de

skal arbejde, til de er 69 år. De betaler simpelthen

dobbelt op“, siger Kent Petersen.

Også S og SF går efter pensionskronerne.

I den 2020-plan, partierne præsenterede

man dag 16. maj, fastholder S og SF tidligere

planer om, at man vil sætte et loft for

pen sionsindbetalinger, så indbetalinger over

100.000 beskattes.

”Stort set alle partier har i årevis bedt os

eFteRLøn

eFteR FRA-

DRAg PR.

mD.

FRADRAg i

eFteRLøn

PCt.

Bank- og

sparekasse-

medarbejder 199.164 145.507 53.657 4.471 73

Privatkunde-rådgiver

199.164 170.799 28.365 2.364 86

Erhvervskunderådgiver

199.164 203.096 ­3.932 ­328 100

It-

medarbejder 199.164 219.950 ­20.786 ­1.732 100

Pensionskasser afviser banker

Det er ikke kun i udlandet, at investorer er forbeholdne over for at investere

i danske banker. Også de danske pensionskasser afviser de små og

mellemstore pengeinstitutter, som har brug for investorer til deres

egne obligationsudstedelser. Det er usikkerheden om, hvad der reelt

gemmer sig i bankernes lånebøger, og frygten for store tab, hvis renten

stiger, der afholder de store investorer i at sætte deres penge i pengeinstitutterne,

skriver Børsen. Tidligere har mange af de små og mellem-

om at spare op til vores pension. Det har arbejdsmarkedets

parter taget alvorligt ved at

indgå centrale aftaler om at øge pensionsbidragene,

og det har vores medlemmer taget

alvorligt ved at acceptere, at en stigende del

af deres løn gik til pension. Nu straffer man

altså lønmodtagerne for at gøre, som der blev

sagt. Jeg går ud fra, at politikerne stadig gerne

vil have, at vi kan forsørge os selv, når vi

forlader arbejdsmarkedet. Men forslaget stikker

en kæp i hjulet på motivationen til at spare

op“, siger Kent Petersen.

efterløn og modregning, hvis man får

udbetalt egen pension i efterlønsperioden

ARbeJDs-

FUnKtiOneR

eFteRLøn FRADRAg eFteRLøn

eFteR

FRADRAg PR.

åR

eFteRLøn

eFteR FRA-

DRAg PR.

mD.

FRADRAg i

eFteRLøn

PCt.

Bank- og

sparekasse-

medarbejder 199.164 159.529 39.635 3.303 80

Privatkunde-

rådgiver 199.164 187.259 11.905 992 94

Erhvervskunderådgiver

199.164 222.668 ­23.504 ­1.959 100

It-

medarbejder 199.164 241.146 ­41.982 ­3.499 100

anm,: Beregningerne er foretaget under forudsætning af fuld indfasning af

aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for en

64-årig. Det er endvidere antaget, at arbejdsmarkedspensionen udbetales som

en livsvarig ydelse. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot

med en ændret sats fra 50 til 64 pct. modregning af den udbetalte ydelse.

Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning

samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010).

store pengeinstitutter fundet funding i Tyskland, men her er de tyske

banker begyndt at lukke kassen.

”Spørgsmålet er også, hvor stor investeringen bliver. Der skal være tilstrækkelig

mange penge i det for os til, at det giver mening, så en enkelt

bank ville nok ikke kunne bære en investering i vores tilfælde“, siger

fondsdirektør i ATP Henrik Gade Jepsen.


Lev op til

de nye krav på gul og grøn

Start din uddannelse lige der, hvor det føles rigtigt for dig ...

• E-learning-kurser

• Tjek-din-viden

• Fysiske kurser

Klik ind på www.finansudd.dk og læs om mulighederne

Hvilke produkter er gule og hvilke er grønne?

Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset

Risikomærkning - fri adgang til minikurset på www.finansudd.dk.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og

fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg

www.finansudd.dk | 8993 3333

9


nyheder

10 Finans juni 2011

Banker indfører

sms-betaling

Inden årets udgang vil pengeinstitutterne og Nets være klar

med en løsning, hvor forbrugerens penge trukket direkte

fra bankkontoen ved en sms-betaling. Det vil gøre det

nemmere for virksomhederne at holde styr på regnskaberne,

og samtidig bliver det mere attraktivt for andre brancher

at benytte sms-betalingen.

”Det kommer til at køre som et normalt betalingsforløb,

hvor pengene trækkes på kontoen umiddelbart efter smsbetalingen.

Hvad der måske er vigtigere er, at forretningen

får deres penge hurtigere, og det vil åbne op for, at flere

sektorer vil finde det her interessant“, siger Nets pressechef

Søren Winge til Magasinet Finans.

Bankernes mobile løsning, som produktet indtil videre

hedder, er væsentligt anderledes end sms betalingen, som

vi kender den. Beløbsgrænsen bliver sat op fra de nuværende

225 kroner til 1.500 kroner, hvilket åbner op for køb

af andre produkter end markedet i dag tilbyder. Nets forventer

også, at folk med firmatelefoner vil benytte sig af

betalingen, da den ikke længere går gennem teleselskabet.

Som sms-betalingen eksisterer i dag, er den både omkostningsfuld

og besværlig for virksomhederne at benytte

sig af. DSB, som har haft stor succes med sms-betaling,

har derfor presset på, for at få aftalen mellem bankerne og

Nets i hus.

”Det er vigtigt, at der kommer konkurrence for at skabe

en positiv prisudvikling på det her marked“, siger salgsdirektør

i DSB Niklas Marschall.

Han ser en deling af markedet, hvor teleselskaberne vil

gå efter de små betalinger, hvor Nets og bankerne vil stå

for de /mtO

trådløs betaling på vej

Nets er ved at have en ny infrastruktur færdig, som gør det muligt at

håndtere trådløse betalingskort. I løbet af 2012 vil det tidligere PBS være

klar med en løsning, der kan byde betalingskort som Visa payWave

og MasterCard PayPass velkommen. Men også mobiltelefoner med

NFC-chip vil kunne bruges som betalingsmiddel, skriver Ingeniøren. De

nye kort eller telefon skal blot holdes op foran terminalen, hvorefter et

signal fortæller kunden, om kortet er registreret. Betalingen vil typisk

være en småbetaling op til cirka 150 kroner og vil ikke kræve en pinkode.

For beløb over 150 kroner skal pinkoden indtastes og verificeres, som

det er tilfældet med Dankort. Uanset hvad vil der være en tidsmæssig

besparelse i den kontaktløse betaling.

Forsøg Med Mobilbetalinger

I løbet af 2011 og 2012 vil Nets med en række samarbejdspartnere og

1.000 testpersoner eksperimentere med forskellige typer af betaling

med mobiltelefonen. Forsøgene foregår i Nets’ lokaler i Ballerup og udføres

af CFIR (Copenhagen Finance Region) i samarbejde med Innovation

Lab, IBM, Cellpoint Mobile, CBS, Danske Bank, Finansrådet og Nets.

”Projektet handler om at undersøge ny måder at konvertere fysiske

betalinger til elektroniske betalinger. Og vi er selvfølgelig interesserede

i området, fordi vi tror, at elektroniske betalinger fortsat vil udgøre en

stigende del af fremtiden“, siger pressekonsulent fra Nets Michael Juul

Rugaard til Magasinet Finans. /mtO

”vi skal ikke foretage opkøb eller overtage

andre banker, dels fordi vi næppe får lov til det

af konkurrencemyndighederne, dels fordi vi tror,

at det tjener bankens aktionærer bedst, at vi vokser

ved egen kraft. Vi kan godt blive lidt større i

Danmark. Men jeg forventer den største vækst i

forretningsomfang i Sverige, Norge og Finland“.

DANSKE BANKS ORDFØRENDE DIREKTØR, PETER STRAARUP, TIL ØKONOMISK UGEBREV


Forbered dig

Fysiske kurser af en dags varighed - med cases fra hverdagen:

• Terminsforretninger, futures og certifikater den 3. oktober 2011

• Optioner den 27. oktober 2011

• Swaps den 7. november 2011

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig.

til rød certificeringsprøve

Hvilke produkter er røde?

Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset

Risikomærkning - fri adgang til minikurset på www.finansudd.dk.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og

fællesskab.

Uddannelsescentret

vil udbyde

rød certificeringsprøve

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg

www.finansudd.dk | 8993 3333


nyheder

12 Finans juni 2011

hård tid for 400

amagerbank-ansatte

Efter nyheden om BankNordiks overtagelse af Amagerbanken venter

endnu et par måneders nervepirrende ventetid for de fleste af de godt

400 Amagerbank-ansatte, før de ved, om de er sikret job af den nye ejer

Det blev ikke den udløsning af spændingen,

som medarbejderne i Amagerbanken havde

håbet på, da salget af banken til BankNordik

blev offentliggjort onsdag den 18. maj.

Rigtig længe har medarbejderne i den plagede

bank gået i uvished, og den uvished

fortsætter formodentligt et par måneder

endnu.

De omkring 400 nuværende medarbejdere

har fået at vide, at BankNordik forventer at

overtage 160 medarbejdere. Nogle af dem,

der ikke kommer med i den nye bank, kan forvente

at blive overført til ”den røde bank“, der

skal forvalte de cirka 200 kunder og en

balance på 13 milliarder kroner, som BankNordik

har frabedt sig.

”Det er forfærdeligt træls, at vi tilsyneladende

ikke kan undgå fyringer i et større

omfang. Det er frygteligt frustrerende for de

medarbejdere, der nu igennem lang tid har

knoklet loyalt for banken og for kunderne,

ikke mindst for at fremme et bedst muligt

salg”, siger John Skafte, fællestillidsmand og

medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

I den næste tid vil ledelsen i BankNordik

Arbejdsretten frikender nykredit

Arbejdsretten afsagde onsdag 19. maj dom i en sag om Nykredits

ageren i forbindelse med virksomhedens overtagelse af medarbejdere

fra Forstædernes Bank. Arbejdsretten fandt ikke, at Nykredits lønnedsættelser

for godt og vel 100 medarbejdere over foråret og sommeren

2009 kunne betragtes som et kollektivt kampskridt.

”Umiddelbart er det et skuffende resultat. Finansforbundet bragte

sagen for Arbejdsretten, fordi vi naturligvis altid må forfølge en sag,

hvor vi mener, en arbejdsgiver foretager et ulovligt kampskridt. Og det

tage en rundtur til samtlige filialer og sammen

med chefer og filialdirektører sætte det for

dem bedste hold. Nogle steder vil det blive

nødvendigt at lægge filialer sammen, som for

eksempel i Odense, hvor begge banker er

repræsenteret.

”Selvfølgelig er vi da glade for, at Amagerbankens

filialnet er solgt samlet, men der

kommer en hård tid for medarbejderne“, siger

John Skafte.

John Skafte er i kontakt med fællestillidsmanden

i BankNordik, Kenneth Samuelsen,

som han kender godt fra kredsbestyrelsesarbejdet

i Kreds Øst. Også Finansforbundet vil

være aktiv deltager i forhandlingerne om,

hvordan medarbejdernes vilkår varetages

bedst muligt.

Fra Amagerbankens kollaps i februar i år til

nu har omkring 75 medarbejdere sagt op./et

”det er træLs, at vi tiLsyne­

Ladende ikke kan undgå fyringer i

et stØrre omfang”, siger fæLLestiLLidsmand

John skafte.

vil vi gøre igen, selvom Arbejdsretten i denne konkrete sag ikke var enig

i vores vurdering”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Finansforbundet bragte sagen for Arbejdsretten, da Nykredit efter

fusionen med Forstædernes Bank præsenterede medarbejderne fra

Forstædernes Bank for kollektive lønnedsættelser på mellem 7 og 19

procent. Finansforbundet vurderede, at Nykredits handling kunne

sidestilles med en kollektiv afskedigelse, og dermed var det et ulovligt

kampskridt.

Foto: Lisbeth Holten


Ikano Bank har testet, om det løfter salget, når man kombinerer breve og e-mails. Testen viste, at kunder,

der både modtog breve og e-mails, i højere grad åbnede, læste og huskede budskaberne fra Ikano Bank.

Kombinationen af medier gav pote – og en stigning i salg på 101%.

Læs hele casen på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE


LoyaLitet

Lang tid på

samme sted

Ansatte i pengeinstitutter bliver i gennemsnit 4,7 år længere på samme arbejdsplads

end den gennemsnitlige lønmodtager. Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker

Flemming Ibsen, der mener, at sektoren generelt har gode arbejdsforhold. På den anden side

er der fare for, der ikke kommer frisk viden ind i virksomheden

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium

14 Finans juni 2011


Du starter i banken, og du pensioneres fra banken. Det er en

sætning, mange ældre i den finansielle sektor kan nikke genkendende

til. At sætningen ikke nødvendigvis er et levn fra

gamle dage, viser en rundspørge til ti store og mellemstore

banker, som Magasinet Finans har foretaget.

Således er den gennemsnitlige anciennitet for medarbejderne

i Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank,

Vestjysk Bank, Middelfart Sparekasse, Nordjyske Bank, Sparbank,

Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland 13,3

år på nuværende tidspunkt.

Det er 4,7 år mere end på det generelle arbejdsmarked,

hvor lønmodtagerne, ifølge Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, havde en anciennitet på 8,6 år i 2008. Og

mens lavkonjunkturen med større arbejdsløshed til følge det

seneste par år har haft en vis betydning for, hvor ivrig arbejdsstyrken

er for at skifte arbejdsplads, så forklarer den ikke hele

den store forskel mellem den generelle lønmodtager og finansansatte.

Til sammenligning skete der et fald i den gennemsnitlige

anciennitet for den almindelige lønmodtager på 0,3 år

fra 2005 til 2008. En periode præget af højkonjunktur og lav

arbejdsløshed.

Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker ved

Aalborg Universitet Flemming Ibsen. I grundstruktur sammenligner

han finanssektoren med den offentlige sektor, hvor

medarbejderne også typisk har en høj gennemsnitsanciennitet

set i forhold til den private sektor.

”Finanssektoren adskiller sig på mange måder fra resten af

den private sektor, forstået på den måde, at der er gode

arbejdsforhold, god forhandlingstradition mellem arbejdsgiver

og lønmodtager, en god overenskomst, fokus på personalets

trivsel og god løn. Derudover er nogle af virksomhederne i

sektoren også ganske store organisationer med mange udviklingsmuligheder.

Alt sammen incitamenter for, at medarbejderne

bliver hængende på arbejdspladsen“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

høj intern mobilitet

Højdespringerne er da også typisk de store banker, hvor der er

gode interne udviklingsmuligheder, såsom Danske Bank og

Nordea. Her er gennemsnitsancienniteten henholdsvis 18,3 år

og 16,6 år.

I Danske Bank, som i mange andre banker, er det eksem-

pelvis kutyme, at alle ledige stillinger først bliver slået op

internt.

”Der har altid været en høj grad af intern mobilitet i Danske

Bank, og så lever den traditionelle betragtning om, at en gang

bank, altid bank også hos os – i hvert fald hos den ældre del af

medarbejderne. Vi forventer, at der vil komme et opbrud på

sigt, især fordi mange af dem med høj anciennitet går på pension

inden for en overskuelig periode. Men Danske Bank er så

stor en organisation med mange udviklingsmuligheder, at

banken stadigvæk vil være en attraktiv arbejdsplads“, siger

underdirektør i HR Bent Jespersen.

så Lang er den

gennemsnitLige

ansætteLsestid

› Nordjyske Bank 21,5 år

› Danske Bank (i Danmark) 18,3 år

› Nordea 16,6 år

› Vestjysk Bank 13,34 år

› Jyske Bank 13,27 år

› Sparekassen Kronjylland 12 år

› Middelfart Sparekasse 10 år

› Sparbank 10 år

› Sparekassen Sjælland 9,2 år

› *Nykredit Bank 8,6 år

› Gennemsnitsanciennitet for alle

ti banker 13,3 år

› *Nykredit Bank har eksisteret i forholdsvis kort

tid i forhold til de andre banker, da den først

blev etableret i starten af 1990’erne.


Finans juni 2011

15


LoyaLitet


16 Finans juni 2011

Men også de mellemstore banker kan være med. Nordjyske

Bank render med førstepladsen i Magasinet Finans’ rundspørge.

Medarbejderne har her en gennemsnitsanciennitet på hele 21,5

år.

Det kommer ikke bag på den nyudnævnte direktør, Mikael

Jakobsen.

”Jeg kan helt tydelig mærke, at medarbejderne er rigtig glade

for deres arbejdsplads. Historisk set har der også altid været en

god ledelse i banken. Samtidig har vi inden for de senere år udvidet

med flere filialer og flere bankområder, såsom etableringen

af et finanscenter. Vi er derfor efterhånden oppe i en størrelse,

hvor der er gode muligheder for at udvikle sig internt i organisationen“,

siger direktøren.

Bankdirektøren erkender dog, at den høje anciennitet også

dækker over, at banken har en høj gennemsnitsalder. Samtidig

har banken i år af omkostningshensyn fravalgt elevindtag.

”Det er klart, at selvom det er en kæmpe fordel for os og

kunderne, at vi har medarbejdere, der i den grad er loyale over

for både virksomheden og kunderne, så må det ikke blive en

sovepude. Det er vigtigt, at vi også får de unge ind i organisationen,

men i år har vi rent budgetmæssigt prioriteret at spare på

elevindtaget i stedet for at spare på eksisterende medarbejdere“,

siger Mikael Jakobsen.

sværere at rekruttere

Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) var gennemsnitsalderen

i august 2010 43,5 år. FA’s beskæftigelsesundersøgelse

fra 2010 viser blandt andet, at hvis det det nuværende

tilbagetrækningsmønster fortsætter, vil sektoren de næste fem

år sige farvel til omkring 15 procent af medarbejderne.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen peger netop på, at

selvom det er godt for virksomheden, at der er en høj grad af

loyalitet fra medarbejdernes side, samtidig med at der er opbygget

en stor rutine og viden internt i organisationen, så betaler

virksomhederne også for den lave personaleomsætning.

”Der er dels risiko for, at virksomheden bliver for statisk, fordi

der ikke kommer nok friskt blod og dermed ny viden ind i organisationen.

Samtidig bliver der kamp om den nye generation,

fordi det er små årgange, der skal tage over fra nogle meget

store årgange. Selvom den finansielle sektor ligger foran i forhold

til at rekruttere og fastholde medarbejdere på grund af de

gode arbejdsforhold, så vil den stadig skulle kæmpe, og derfor

skal der også satses på rekruttering allerede nu“, siger Flemming

Ibsen, der dog ikke køber den med, at den nye generation er

mindre loyal over for arbejdspladsen.

”Det vil stadigvæk være muligt at rekruttere stabil arbejdskraft.

Det, der måske er anderledes, er, at de unge vil kræve

mere af en god arbejdsplads. For dem vil det være altafgørende,

at arbejdspladsen kan give dem udviklingsmuligheder, samtidig

med at der er en god ledelse, der træder i karakter, er udviklingsorienteret,

sætter mål og motiverer“. n

”der er ingen tvivL om, at hvis Jeg havde

været utiLfreds med noget, så havde Jeg

taget mit gode tØJ og gået“, siger birgit

westhoff, der havde 25­års JubiLæum i

maJ.

Lene bigum christensen, der kan feJre 25års

JubiLæum tiL august, er gLad for det

ansvar hun har fået på arbeJdspLadsen,

og muLigheden for at præge de opgaver,

hun synes er interessante.


der har aLdrig været

grund tiL at skifte

I Sparekassen Sjælland kan 12 medarbejdere alene i år fejre 25-års jubilæum,

heriblandt den ordførende direktør. ”De erfarne medarbejdere er det klister,

der holder organisationen sammen“, lyder det fra HR-chef Betina Theilgaard Krohn

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Den røde løber var rullet ud foran hovedindgangen til

Sparekassen Sjællands afdeling i Algade i Holbæk, da

51-årige souschef Birgit Westhoff kunne fejre sit 25-års

jubilæum i sparekassen den 1. maj i år. Og den skal rulles

ud igen i august, hvor også 57-årige marketingkoordinator

i sparekassens hovedsæde i Holbæk Lene Bigum Christensen

har 25-års jubilæum. I det hele taget er der stor

risiko for, at sparekassens røde løber er slidt, når året er

omme. For hele 12 medarbejdere ud af i alt 289 medarbejdere

fordelt på 20 filialer skal i år fejres med pomp og

pragt. Heriblandt den nyudnævnte ordførende direktør,

Lars Petersson, som for 25 år siden startede som elev i

sparekassen.

Og det er da også udviklingspotentialet og friheden til

at kaste sig over lige det, man ønsker, der har fået både

Birgit og Lene til at blive i sparekassen i så mange år.

”Jeg har fået lov til at tage alt det ansvar, jeg ville, og i

høj grad være med til at præge de opgaver, som jeg har

brændt for. Derfor har der heller ikke været nogen grund

til at skifte“, fortæller Lene.

Samme oplevelse har Birgit – det, på trods af at hun

har fået flere gode og lønmæssigt attraktive tilbud fra

andre dele af sektoren.

”Man kan ikke gøre alt op i penge – det er ikke det, der

har betydning i det store billede. For mig har det betydet

meget, at jeg har kunnet bruge den store erfaring, jeg har

fået gennem årene, til at hjælpe kollegaerne. Skifter du,

går den erfaring jo tabt“.

fælles projekt

Selvom Sparekassen Sjælland ikke har en decideret fastholdelsespolitik,

så tror HR-chef Betina Theilgaard Krohn

heller ikke, at det er nødvendigt. Nøgleordene er, at arbejdspladsen

har en tydelig politik for personlig og faglig udvik-

ling, der fokuserer på de medarbejdere, sparekassen har.

”Den demografiske udvikling viser, at vi om få år vil mangle

arbejdskraft i sektoren, og det er altafgørende for os, at vi

bevarer de gode medarbejdere, vi har, og det gør vi bedst

ved at udvikle deres kompetencer, så de kan matche sparekassens

behov i fremtiden“, siger HR-chefen, der også

tror på, at de erfarne medarbejdere er gode for organisationen

i kraft af deres rolle som kulturbærere.

”Vi tror på, at hvis medarbejderne føler sig som en del

af et fælles projekt, så vil de også brænde mere for det.

De erfarne medarbejdere er det klister, der holder organisationen

sammen. Så handler det også om at have fokus

på trivsel og styrke det interne netværk“.

Netop gode kollegaer er sammen med en god og tydelig

ledelse, trivsel og et godt arbejdsklima nøgleord, som

de to jubilarer sætter på, når de skal beskrive, hvorfor de

har valgt at blive i sparekassen.

Fleksibilitet er et andet. Som da Birgit betingede sig, at

hun, efter at hun havde brugt aftener og weekender i

Frede ricia, fordi sparekassen skulle overgå fra SDC til

Bankdatas it-systemer, kunne tage på en tremåneders

jordomrejse sammen med mand og børn. Eller som da

Lene gerne ville bruge sin sproguddannelse til at blive en

del af et vikarkorps for danske oversættere i Den Europæiske

Centralbank.

Andre plusord for de to kvinder har været muligheden

for at arbejde tæt på hjemmet, have tid til fritidsaktiviteter,

som har fyldt meget hos begge, og følelsen af at være

havnet på den rette hylde. Men hverken Lene eller Birgit

har villet blive for enhver pris.

”Der er heller ingen tvivl om, at hvis jeg havde været

utilfreds med noget, så havde jeg taget mit gode tøj og

gået. Men det har bare aldrig været tilfældet“, fastslår

Birgit. n

Finans juni 2011

17


væksthJæLp

18 Finans juni 2011

nej tak tiL

400 miLLioner

Banker og sparekasser har ikke brugt alle de penge, som regeringen i erhvervspakken

fra 2009 satte af til dansk erhvervsliv. I alt har pengeinstitutterne undladt at udnytte

over 400 millioner kroner i kautionspenge for lån til nystartede og etablerede

virksomheder. Kun ni pengeinstitutter tilbyder Kom-i-gang-lån

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk


Der skal gang i erhvervsmaskineriet. Det var regeringens klare

budskab, da erhvervspakken blev vedtaget i 2009. Den indeholdt

blandt andet 1,6 milliarder kroner til vækstkautionslån

samt 90 millioner til Kom-i-gang-lån (KIG-lån). Pengene, der

forvaltes af Vækstfonden, skulle motivere banker og sparekasser

til at give lån til virksomheder med en vis risiko.

Men det har knebet med at udnytte Vækstfondens kautionspenge.

25 procent af pengene til vækstkautioner blev

ikke anvendt, mens næsten 10 procent af pengene til KIGlånene

står uberørte hen for 2010. I alt tilbyder blot ni pengeinstitutter

KIG-lån. Det ærgrer Håndværksrådet, der mener,

at det kun er et begrænset antal pengeinstitutter, der har

taget lånemulighederne til sig.

Vækstkautionen er skruet sådan sammen, at virksomheder

kan låne op til 10 millioner i banken, mens Vækstfonden, der

forvalter pengene, kautionerer for 75 procent af pengene.

Det samme gælder KIG-lån, der er øremærket banklån op til

en million til nystartede virksomheder. Tanken er, at pengeinstitutterne

kan give lån til virksomheder med en højere risikoprofil

uden at tære for meget på egne kapitalreserver.

Finansrådets forklaring på, at pengeinstitutterne ikke har

udnyttet det fulde kautionsbeløb, er, at de generelt er blevet

mere forsigtige i deres udlån. Med andre ord har de virksomheder,

der har søgt om lånene, været for risikofyldte.

Den forklaring er cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet

ikke enig i.

”Det kan de ikke dække sig ind under. Jeg er helt med på, at

der er virksomheder, der er meget risikofyldte. Men det kan

ikke forklare, at bankerne er tilbageholdende. Der er rigtig

mange virksomheder, der ligger i gråzonen, hvor vækstkaution

ville være oplagt for bankerne at benytte sig af“, siger

Jacob Thiel.

det er op til pengeinstitutterne

Vækstfondens egen forklaring er, at de enkelte filialer ikke har

haft godt nok kendskab til Vækstfondens produkter.

”En væsentlig årsag er, at kendskabet til mulighederne

først skulle bredes ud til pengeinstitutterne og erhvervsorganisationerne.

Vi har derfor haft et stort arbejde i at fortælle

om Vækstfondens muligheder. Og det har virket, for vi kan se,

at der har været langt flere kautionsansøgninger i slutningen

af 2010 end i starten“, siger vicedirektør i Vækstfonden Rolf

Kjærgaard.

Pengeinstitutterne har i 2010 lavet otte gange så mange

vækstkautioner og halvt så mange KIG-lån end året forinden.

I alt har Vækstfonden stillet kautionspenge på næsten 1,3 milliarder.

Men selv om der er sket meget, så mener Håndværksrådet

stadig, at pengeinstitutterne bør informere erhvervs-

2010 2009 2008 2007

Vækstkaution, indgåede kautioner 334 52 70 99

Vækstkaution i millioner kroner 1.200 114 94 131

Kom-i-gang-ån, antal indgåede 144 93 136 139

Kom-i gang-ån, i millioner kroner 82 46 52 35

vækstkaution

Vækstfonden kautionerer for 75 procent af bankens lån på

op til 10 millioner og giver lånet til både nye og etablerede

virksomheder med vækstpotentiale. Lånet skal godkendes af

Vækstfonden, som til gengæld tager en stiftelsesprovision på

2 procent af garantibeløbet samt en årlig præmie på 1,25

procent. Af virksomheder, der har benyttet vækstkaution,

kan nævnes Baresso og Pippi børnetøj.

kom-i-gang-Lån (kig-Lån)


Iværksættere og virksomheder, der skal være under tre år

gamle, kan opnå lån op til en million med kautionsdækning

på 75 procent fra Vækstfonden. Pengeinstituttet er forpligtiget

til også at yde erhvervsrådgivning til virksomheden. Iværksætteren

betaler en engangspræmie på 3 procent af lånets hovedstol

til Vækstfonden. Bevillingskompetencen ligger ved et

KIG-lån hos banken.

Finans juni 2011

19


væksthJæLp


20 Finans juni 2011

rådgiverne mere om produkterne. Det

skyldes, at Hånd værksrådets medlemmer

oplever, at rådgivningen om de forskellige

produkter – eller mangel på

samme – varierer fra afdeling til afdeling.

”Vi opfordrer bankerne til at koordinere

indsatsen internt. Det er klart, at

den enkelte rådgiver ikke kan holde sig

orienteret om alle de produkter, som

findes. Banken må derfor understøtte

den enkelte medarbejder med information”,

mener Jacob Thiel.

På Vækstfondens egen opgørelse

over, hvilke pengeinstitutter der er

bedst til at udnytte dens produkter, er

der ligeledes et billede af, at der er pengeinstitutter, der er

pionerer inden for kautionsprodukterne, mens andre holder sig

tilbage.

”Det kan også være banker på tværs af landet, hvor det har

været udvalgte filialer, der har været dygtige til at rulle de her

lån ud. Så det er meget drevet af de lokale kræfter, og i hvor

høj grad det enkelte pengeinstitut har taget vækstkaution ind

i deres strategi“, fortæller Rolf Kjærgaard.

Lokal sparekasse tager kegler

At lokale kræfter bærer kautionslånene, kan ses i tallene fra

Vækstfondens årsrapport, der blev offentliggjort 4. maj i år.

Den viser, at der er markant forskel på, hvor mange kautionslån

der er givet i de enkelte regioner. Både Håndværksrådet og

Vækstfonden er enige i, at de regionale forskelle ikke har

noget at gøre med et særligt behov i visse regioner. Forskellene

skyldes derimod, at enkelte pengeinstitutter har taget

lånene ind i deres forretningsstrategi.

Sydbank har for eksempel været dygtige til at benytte

vækstkautionslån og har derfor medvirket til, at Region Syddanmark

står for 28 procent af alle vækstkautioner. I lang tid

har Region Nordjylland tilsvarende stået for en stor del af

landets KIG-låne – hele 44 procent.

Den høje andel skyldes, at Dronningelund Sparekasse har

sine afdelinger i Region Nordjylland. Sparekassen, der blot har

96 ansatte, har, siden lånene blev introduceret i midthalvfemserne,

stået for mellem 30 og 50 procent af hele landets

KIG-lån. I dag ligger de på 32 procent.

”Alle vores erhvervsrådgivere

kender produkterne

fra Vækstfonden

til fingerspidserne“

Villy Sørensen, direktør for Dronninglund Sparekasse

”Det er en god ordning til at hjælpe

iværksættere i gang, som har for lidt

egenkapital, og hvor vi som bank har

brug for ekstra sikkerhed. Alle vores

erhvervsrådgivere kender derfor produkterne

fra Vækstfonden til fingerspidserne“,

siger direktør for Dronninglund

Sparekasse Villy Sørensen.

At der i dag blot er ni pengeinstitutter,

der tilbyder KIG-lånene, undrer Villy

Sørensen. Han mener, at kautionspengene

fra Vækstfonden hjælper til at

sætte gang i erhvervslivet i det område,

hvor banken har sine filialer. Den udvikling

er også en, som banken profiterer af.

”Vi er en del af området, og derfor vil vi gerne bidrage til

aktivitet i regionen. For når det går godt for vores kunder, går

også godt for os“, forklarer Villy Sørensen.

En af dem, der sidste år fik et KIG-lån, er virksomheden

Deco Flame, der producerer bioætanolpejse. Virksomheden

havde eksisteret i et år, da den fik et KIG-lån af Dronninglund

Sparekasse. I dag arbejder seks ansatte i Deco Flame, som

eksporterer miljøvenlige designerbrændeovne til ni lande.

”Det har betydet, at vi fik likviditet til at udvikle nye ting og

prøve andre ting af rent salgsmæssigt på nye markeder. Så vi

har rigtig meget glæde af det. Vi ville nok stadig eksistere, hvis

vi ikke havde fået lånet, men vi havde nok ikke eksporteret til

så mange lande, som vi gør nu”, siger direktør for Deco Flame

Kjell Thomsen.

Ifølge statistikkerne har Deco Flame med KIG-lånet lyse

udsigter i fremtiden. Historisk set har iværksættere, som har

fået KIG-lån, haft en højere overlevelsesprocent end gennemsnittet.

En analyse lavet af Vækstfonden viser, at 85 procent

af virksomheder med KIG-lån stadig eksisterer efter tre år. En

undersøgelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen fortæller, at

nystartede virksomheder har en overlevelsesprocent på 64

efter tre år.

I 2010 blev der ydet 144 KIG-lån med 81,7 millioner i

kautionspenge. Det er lidt mere end 8 millioner under det

beløb, som der var bevilliget. Ligesom de 400 millioner til

vækstkautionerne vil Vækstfonden forsøge at få pengeinstitutterne

til at lave lån ud af dem inden udgangen af 2011. n


Findes dit

drømmejob

i Danmarks

5. største bank?

Bliv en del af en bank i vækst

- lige nu søger Nykredit kundeorienterede rådgivere

til vores Privat- og Erhvervscentre i hele landet.

Klik ind på Nykredit.dk/job og se dine muligheder

i dit lokalområde.


portræt

eN bANkMAND Der

sLår

fra sig

Håndtrykket er fast, da Torben Keller henter mig på

Aalborg Banegård lørdag formiddag. Det havde jeg

næsten også forventet af en bokser, der kæmper

for at kvalificere sig til de Olympiske Lege. Den

boksende bankmand er dansk amatørboksnings

største håb til den første plads ved OL siden 1996.

Da den sorte Hyundai I30 kører af sted, er det

mod Pandrup. Den lille by 30 kilometer nordvest for

Aalborg er hjemsted for en af Danmarks bedste

bokseklubber. Det er her, Torben Keller sliber sit

talent i ringen til.

På vej ud af Aalborg falder snakken hurtigt på OL

næste år i London. Det er Torbens helt store drøm

og den, han har haft fokus på i de seneste fire år.

Ingen turnering er mere prestigefuld i amatørboks-

22 Finans juni 2011

Torben Keller er dansk amatørboksnings største håb til OL 2012,

men til daglig er det kundeporteføljerne i Spar Nords Åbybro-afdeling, han slås med.

Magasinet Finans har taget med ham til træning i Pandrup Bokseklub og hørt

nærmere om den unge bankmands bokserdrømme

Af Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

ningen. Men naturligvis har arbejdet i Spar Nord

også stor betydning for ham. Han arbejder i Åbybro-afdelingen

omkring 20 kilometer nordvest for

Aalborg på vejen til Pandrup. Kunderne ved godt, at

Torben er en talentfuld bokser, så de bliver ikke

overraskede, hvis han sidder med blå øjne eller

buler i ansigtet, når de kommer til møde med ham

mandag morgen. Selv de gamle damer spørger til,

om han har vundet.

”Mine kolleger giver mig en god opbakning, og

jeg er glad for mit arbejde i banken. Men det er

boksningen, der er min førsteprioritet, og det ved

folk godt“, fortæller Torben.

Det har de vidst i banken fra hans første arbejdsdag.

Spar Nord blev sponsor for Pandrup Bokseklub,

mens Torben ledte efter en uddannelse, han skulle i

gang med. Så var det naturligt, at banken var et

sted, Torben kunne begynde.

”Der har hele tiden været en forståelse fra

direktøren og bankens ledelse for, at jeg har haft

brug for fleksibilitet i forhold til boksningen“, siger

Torben.

chancerne er gode

At kvalificere sig til OL er meget svært. Torben skal

nå til kvartfinalen ved VM i Baku, Aserbajdsjan, til

september. Mislykkes det, så er der kun én chance

mere ved en kvalifikationsturnering i foråret 2012.

I alt kommer kun otte europæere med til OL i Torbens

vægtklasse, weltervægt – 69 kilo.


”Der er sindssygt mange gode europæere, så der er

hård kamp om pladserne”, forklarer Torben.

Selvom det er svært, så føler Torben, at hans chancer

er gode. Ved det seneste VM i 2009 nåede han

netop kvartfinalen. Der slog han verdens nummer

fire, Oscar Molina. Det er indtil nu karrierens

sportslige højdepunkt. Mexicaneren blev slået med

9-4. I kvartfinalen måtte Torben strække våben, da

han tabte knebent med 5-2 til den senere verdensmester

Jack Culcay fra Tyskland.

Det flotte resultat ved VM har fået Team Danmark

til at støtte ham økonomisk. Det gør, at han

nu kun arbejder 20 timer om ugen mod 32 timer

før. Det er vigtigt for ham. For det er ikke bare

fysisk hårdt at bokse, det kræver også tid.

det hænder, at torben keLLer mØder

op på arbeJde i spar nord, hvor han

fungerer som ungdomsrådgiver, med

et bLåt ØJe. hans tid er dedikeret bokse­

træning, og han træner som regeL to

gange om dagen. måLet er oL 2012

Således træner han i lange perioder to gange om

dagen.

”Før kunne jeg have svært ved at nå det hele.

Nu kan jeg få hverdagen til at hænge sammen“, fortæller

Torben.

Men det bliver svært at realisere drømmen. For

Torben er ikke rangeret højt nok på verdensranglisten

til at kunne blive seedet blandt de otte første.

Så lodtrækningen vil være afgørende. Rammer

Torben ind i en af de lavest seedede, så er det realistisk,

at han kan slå sig igennem.

fra sort bælte til boksning

Vi kommer frem. Pandrup Bokseklub ligger i et

industrikvarter i byen. Klokken nærmer sig 12. Tor-

ben låser op og begynder at klæde om. En helt ung

bokser kommer ind. Det er Frederik på 15 år. Han

er helt spinkel, og der er intet i hans ydre, der får en

til at tænke på boksning. Også han giver pænt hånd

til os andre. Torbens træner, Thomas Kyø, dukker op

sammen med et par stykker andre.

Som 12-årig fik Torben det sorte bælte i

taekwondo. Men reglerne sagde, at han skulle vente

for at komme videre, og ventetiden skulle gå

med et eller andet. Hans storebror var begyndt i

den lokale bokseklub i Skærbæk i Sønderjylland. Så

det blev der, Torben fik tiden til at gå.

Det stod hurtigt klart, at han virkelig havde

talent for nævekamp. I sit første år vandt han det

danske mesterskab for begyndere, og så var ret-

Finans juni 2011


23


portræt

eN bANkMAND Der

sLår

fra sig

ningen for hans sportskarriere lagt. Hans far

kørte ham de omkring 60 kilometer til Åbenrå tre

gange om ugen.

Nu bor Torben i Aalborg og træner i Pandrup.

Det har han gjort siden 2004.

masser af teknik

Træningen går i gang. Bokserne begynder med let

opvarmning. På væggene hænger der plakater fra

tidligere stævner og avisartikler om de bedste af

bokserne. De lokale stjerner bliver hyldet. Torben

er af dem, og tanken om at blive professionel

efter OL i 2012 rumsterer i hovedet på ham.

”Jeg vil ikke være professionel for enhver pris.

Men hvis jeg kan få et tilbud fra Sauerland, vil det

være interessant”, forklarer Torben og refererer

til den store tyske promotor, der har stævner på

TV 2.

Bokserne går i gang med skyggeboksning. De

danser rundt og sender slag af sted mod en

usynlig modstander. Træningen varmer både

kroppen op og indøver bevægelsesmønstre. Thomas

Kyø retter lidt på Frederik. Hans venstrehånd

hænger lidt lavt, når han slår. Det er vigtigt at slå

slagene teknisk korrekt, så de rammer hurtigt og

præcist. Samtidig åbner et slag altid bokserens

forsvarsstilling, så modstanderen får mulighed for

at slå kontra.

”Boksning er ikke bare slagsmål. Det er ikke

ligesom, når folk slås i byen. Det kræver en masse

teknik”, fortæller Torben.

Nu begynder træning med plethandsker. Thomas

Kyø har nogle handsker på, der er åbne og

kan fungere som slagpuder for Torben. Når Thomas

rækker en åben hånd frem, skal Torben

ramme den.

”En to under”, siger Thomas til Torben.

Torben slår en klassisk venstre-højre-kombina-

24 Finans juni 2011


tion, hvorefter Thomas hurtigt svinger handsken

mod Torbens hoved. Bokseren dykker under den

og står klar igen.

”Pas på, svinget ikke bliver for stort“, lyder det

fra træneren.

Selvom Torben føler sig meget knyttet til

området, så ved han godt, at det har sine

begrænsninger. Der er et par gode boksere i Pandrup

tæt på Torbens vægt at sparre med, men

indimellem må han lave aftaler med boksere fra

andre klubber. Blandt andre den tidligere professionelle

europamester Christian Bladt, der træner

i Aarhus. De er i samme vægtklasse, så det er en

perfekt træningsmakker. Da jeg spørger ham, om

Pandrup er godt nok til en professionel tilværelse,

kommer svaret prompte:

”Nej, det er det heller ikke nu. Det nytter ikke

at sparre med de samme to. Man lærer hinanden

at kende for godt, og der kommer ingen overraskelser.

Men jeg kan lide at være her, og jeg har

kompetente trænere“.

dryppende af sved

Da sparringen går i gang, er det Frederik, der står

foran Torben. Torben kunne let stoppe den

15-årige knægt, der bokser i 50-kilo-klassen.

19 kilo mindre end Torben. Så Torben må holde

meget igen i slagene og kun markere dem. Sparringen

har dog alligevel værdi. For den lille, unge

bokser er lynhurtig. Det presser Torben til at

bevæge sig hurtigere end mod en modstander på

hans egen vægt.

Blusen er efterhånden gennemvædet af sved

fra den hurtige træning, og Torben tager blusen

af og hænger den på tovene. Den muskuløse

overkrop er som så mange andre bokseres prydet

af store tatoveringer. Motiverne kommer fra den

japanske manga-tegneserie Hajime no Ippo, ”Det

› NaVN: TorBeN KeLLer

› alder: 24 år

› LANDShoLDSBoKSer

› Klub: PANDruP BoKSeKLuB

› VægtKlasse: weLTerVæGT – 69 KILo

› Kampe: cIrKA 150,

herAF cIrKA 120 SeJre

› ResultateR: DANSK MeSTer

2008-2009-2010. NorDISK MeSTer

2009+2011. VM-KVArTFINALe 2009

› mål: oL 2012

første skridt“. Den handler om en ung studerende,

der bliver en succesfuld bokser.

Lige nu er den hårde træning tydeligvis ved at

trække det sidste ud af Torben. Sammen med de

øvrige boksere laver han en øvelse, der inkluderer

englehop og armstræk i et rasende tempo. Han

skærer ansigt af smerte. Hans krop syrer til, og

det er næsten ren vilje, der får ham igennem. Da

han er færdig, kaster han sig ned på gulvet med

armene smidt ud til siden. Der er ikke mere.

Klokken har passeret 13.30, da vi går ud til

bilen for at køre mod Aalborg igen. Alle siger pænt

farvel med håndtryk, før vi kører de 30 kilometer

tilbage til Aalborg. Endnu et lille skridt på vej mod

drømmen er taget, men Torben har et nyt skridt

at tage hver dag det næste år. n


Hvorfor det er muligt at

slå markedet

Det har længe heddet sig, at det ikke er

muligt at slå aktiemarkedet over en længere

årrække, mener kritikere af den aktive

forvaltning og tilhængere af passive fonde.

Det er da også en påstand, der passer

på de fl este aktivt forvaltede aktiefonde.

Men faktisk er der enkelte, som formår

at levere mer-afkast over længere tidsperioder.

SKAGEN tilhører denne kategori,

for så vidt kritikerne kan acceptere,

at 17 år som aktiv forvalter er længe nok

til, at resultaterne ikke kan være held!

Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden

for at vinde i lotto over så mange år

er særdeles lille. Det mer-afkast SKAGEN

har opnået skyldes ikke held men derimod,

at vi er gode til at anvende vores

investeringsfi losofi , nemlig at gå efter

aktier der er Undervurderede, Upopulære

og Underanalyserede.

I SKAGEN Fondene er den

ideelle investering:

• Undervurderet

• Upopulær

• Underanalyseret

Skaber afkast på kriser og bobler

Nogle af de bedste resultater har vi

opnået i perioderne efter voldsomme fald

Læs mere om SKAGEN Fondene på

www.skagenfondene.dk eller ring på 70 10 40 01

Kunsten at anvende sund fornuft

i aktiemarkederne – eksempelvis efter

Asien-krisen sidst i 90’erne, efter 9/11 og

fi nanskrisen i 2008. Finanskrisen gav os

blandt andet mulighed for at investere i

bankaktier, der var både Undervurderede,

Underanalyserede og i den grad Upopulære.

I de passive fonde er man tvunget til at

købe alle aktierne i et indeks til markedspris,

uanset om de er dyre eller billige.

Fondene bliver dermed trukket ved næsen

efter aktie kurserne hele vejen til tops og

ned igen. Som aktive forvaltere kan vi

derimod vælge at undervægte en sektor

eller helt undgå den, hvis vi har et negativt

billede af sektoren eller selskaberne.

Har råd til at være langsigtede

En vigtig brik i SKAGENs succes som aktiv

forvalter er, at forvaltningsselskabet er

partnerejet, og at porteføljeforvalterne

også har investeret egne midler i fondene.

De centrale porteføljeforvaltere og nøglemedarbejdere

bliver belønnet med aktier

i forvaltningsselskabet SKAGEN AS, og

de kan derfor tænke og handle langsigtet,

både når det gælder investeringer og

ansættelsesforhold.

Som aktive forvaltere anvender vi grundige

analyser, en langsigtet investeringshorisont

og identifi kation af mulige bobler

i markedet. På det grundlag mener vi, at

det er muligt at opnå højere afkast end sit

referenceindeks, også efter alle omkostninger.

Åge K. Westbø

Viceadministrerende

direktør

Fakta om SKAGEN

SKAGEN Vekst

Gennemsnitligt årlig afkast siden start:

SKAGEN Vekst: 17,1 procent

Referenceindekset: 9,9 procent

(Oslo Børs Benchmark Index/

MSCI AC Total Return Index)

SKAGEN Global

Gennemsnitligt årlig afkast siden start:

SKAGEN Global: 17,2 procent

Referenceindekset: 1,6 procent

(MSCI World All Countries Index)

SKAGEN Kon-Tiki

Gennemsnitligt årlig afkast siden start:

SKAGEN Kon-Tiki: 21,1 procent.

Referenceindekset: 10,9 procent

(MSCI Emerging Markets Index)

Alle afkast er opgivet efter omkostninger

per 31. marts 2011.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.


it­drift

CLoud

Computing

vinder frem

Banksektoren kommer til at se mere til cloud computing i

fremtiden. Men teknologien, der automatiserer dele af itdriften,

truer med at gøre finanssektorens driftsfolk arbejdsløse

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

I fremtiden skal it leveres som en vare over internettet, ligesom

strøm i dag leveres gennem et stik i væggen og vandet

igennem hanen. Fænomenet hedder cloud computing og er en

automatisering af it-driften. I stedet for selv at skulle drive

datacenter, vedligeholde applikationer og systemer kan pengeinstitutterne

købe det hele igennem et abonnement på nettet

hos en skyleverandør som for eksempel Amazon, Google

eller IBM.

I bankerne er brugen af cloud computing stadig begrænset.

Det skyldes især håndteringen af følsomme kundeinformationer.

I Nykredit har man i et par år benyttet sig af lukkede skyer,

hvor bankens it-drift er automatiseret, men stadig foregår via

bankens private datacenter til forskel fra åbne skyer, hvor itdriften

foregår på skyleverandørens datacenter, der for

eksempel kan være placeret i USA, Tyskland eller Japan. Ifølge

senior infrastrukturarkitekt Peter Frandsen fra Nykredit er det

p.t. relativt lidt, den finansielle sektor benytter sig af cloud

computing, men han har store forventninger til fremtiden.

”Som det ser ud nu, venter vi på bedre sikkerhedsløsninger,

før vi begynder at kigge seriøst på åbne skyløsninger til vores

kerneydelser som vores netbank, handelssystemer og andre

finansielle transaktionssystemer. Men det bliver mere og mere

almindeligt at have private skyer – det benytter vi allerede en

del“, siger Peter Frandsen.

I Finansforbundet er IT-klubbens formand, Frank Olsen,

ikke udelt begejstret for udsigten til en øget brug af cloud

computing i den finansielle sektor. Han er bekymret for fremtiden

for forbundets godt 1.500 driftsfolk, der passer og

driver den maskinpark, der i fremtiden kan blive overflødig.

”Vi vil gå arbejdsgiverne på klingen for at få svar på, hvilke

it-ydelser der er brug for fremover i den finansielle sektor. Og

det gerne i god tid, før kniven falder, og bankernes maskinpark

26 Finans juni 2011

er blevet lagt ud i skyen. En del af it-medarbejdernes driftsopgaver

bliver overflødige, og det kan let komme til at koste

jobbet for nogle af it-medarbejderne på sigt, hvis der ikke

udøves rettidig omhu“, siger Frank Olsen.

Han ser det som en opgave for både arbejdsgivere og

arbejdstagere at få omskolet folk. Der vil forhåbentlig opstå

flere nye og måske mere interessante opgaver for it-medarbejderne

i fremtiden, men ifølge Frank Olsen er problemet

imidlertid, at flere finansielle virksomheder ikke har et klart billede

af, hvad de har brug for i fremtiden, og hvilke kompetencer

it-folkene skal tilegne sig. n

fakta om CLoud Computing

• åbne skyer (public clouds) benyttet af forskellige

kunder, der deler infrastruktur og software fordelt på

adskillige servere. Skyen er placeret i et eksternt datacenter

hos en skyleverandør, som løbende sørger for

at vedligeholde og opdatere datacentret.

• Lukkede skyer (private clouds) er et datacenter typisk

dedikeret til en enkelt kunde og er fysisk placeret

hos kunden selv eller hos en hosting-partner. I modsætning

til åbne skyer er adgangen til ressourcer

begrænset til udvalgte brugere.

• Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet rambøll

tror halvdelen af de adspurgte danske virksomheder

ikke på cloud-teknologierne, mens 45 procent af virksomhederne

forventer at påbegynde anvendelsen af

cloud-baserede løsninger i løbet af de næste tre år.


HD i Finansiel Rådgivning

– Med undervisning i Aalborg og Aarhus

Kombiner arbejde, fritid og familieliv

HD i Finansiel Rådgivning på Aalborg Universitet er ikke

en traditionel aftenuddannelse. Den er tilrettelagt på en helt

speciel måde, hvor undervisningen fi nder sted ca. hver 3.-4.

uge i dagtimerne og vil som hovedregel ligge på hverdage

med start kl. 9 og i moduler af 4-9 timers varighed.

På studiet benyttes IT og virtuelle lektioner, hvilket i høj grad

effektiviserer hjemmearbejde og muliggør forberedelse

på de tidspunkter, der passer ind i de studerendes øvrige

aktiviteter, såsom arbejde og familieliv.

Vi tilbyder fl eksibel undervisning i både Aalborg og Aarhus,

så hvis du er forhindret i at deltage i en lektion på det valgte

undervisningssted, er du velkommen til at tage lektionen

tidsforskudt det andet sted.

Synes du studiet lyder interessant, og har du lyst til at

vide mere, kan du se hvad tidligere studerende siger

om forløbet. Find fi lmen om uddannelsen på adressen:

www.hdfr.dk

Giv os lige under 7 minutter af din tid, og du vil være

overbevist!

Studiestart i uge 35 / Ansøgningsfrist d. 1. august 2011.

Se fi lmen på www.hdfr.dk

Aalborg Universitet • HD studiet • Fibigerstræde 4 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 8049 • ck@business.aau.dk • www.hdfr.dk


kompetenceudvikLing

28 Finans juni 2011

nye krav

tiL rådgivere

Tusindvis af finansansatte skal nu dokumentere, at de har kompetencerne i orden, når en

bekendtgørelse om rådgivning i forbindelse med investeringsprodukter træder i kraft 1. juli.

På Finanssektorens Uddannelsescenter er man klar med en række tilbud til berørte rådgivere

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Bedre rådgivning om investeringsprodukter, så kunderne bliver

mere bevidste om de risici, der kan være forbundet med

deres investeringer, har i nogen tid været et bredt politisk mål.

Fra 1. juli2011 træder en ordning i kraft, der deler investeringsprodukterne

op som et trafiklys. De grønne er produkter

med lav tabsrisiko og lav kompleksitet – for eksempel danske

statsobligationer og danske realkreditobligationer. De gule er

produkter, hvor man kan tabe hele hovedstolen, men hvor

kompleksiteten er lav – for eksempel børsnoterede aktier og

investeringsforeninger. Ligesom det røde lys i trafikken er de

røde produkter dér, hvor man skal være ekstra på vagt. Med

røde produkter kan man tabe mere end hovedstolen, eller

kompleksiteten kan være meget høj – for eksempel finansielle

instrumenter, pantebreve, unoterede aktier og obligationer.

Flere pengeinstitutter er allerede i gang med at ruste deres

rådgivere – primært inden for investering til privatkunder – til

de nye tider, og med på sidelinjen er Finanssektorens Uddannelsescenter,

der har mange års erfaring med at levere skræddersyede

kurser og efteruddannelse til finansfolk.

”Vi samarbejder med stort set alle pengeinstitutter om

efteruddannelse af medarbejdere, og vi er i fuld gang med at

sammensætte en ’værktøjskasse’ med forskellige tilbud, der

kan sikre rådgivernes kompetenceniveau i forhold til investeringsprodukter“,

fortæller underdirektør Lis Jacobsen fra

Finanssektorens Uddannelsescenter.

krav til rådgivning om gule og grønne produkter

Tilbuddene er opdelt i to grupper. En for de grønne og gule

produkter og en for de røde produkter.

Der er ikke krav om certificering på det gule og grønne

område, men alle pengeinstitutter er ifølge bekendtgørelsen

forpligtet til:

• at udarbejde en forretningsgang for systematiske

uddannelsesforløb

• at kunne dokumentere, at rådgivere har gennemført

uddannelsesforløbet.

Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder tre typer uddannelse

til rådgivere inden for gule og grønne produkter. E-learningkurser,

hvor der blandt andet undervises i emner som

investeringsforeninger, aktielovgivning og obligationslovgivning,

fysiske endagskurser i Jylland eller Sjælland eller på den

enkelte virksomhed,med cases fra rådgivernes hverdag, dialog

og erfaringsudveksling, og endelig vil man også opbygge et

testunivers, hvor rådgiverne kan teste deres egen viden og

kompetencer.

”Vi opretter testuniverset på nettet i et lukket kredsløb, så

den enkelte rådgiver kan logge sig på og tjekke sin viden i forhold

til at rådgive om gule og grønne produkter. Vi forventer,

at mange vil bruge det, fordi prøven kan danne grundlag for,

om man bør uddanne sig yderligere via e-learning eller andet”,

fortæller chefkonsulent Morten Vibe-Pedersen fra Finanssektorens

Uddannelsescenter.

Han vurderer, at de fleste investerings- og privatkunderådgivere

umiddelbart er godt klædt på til at rådgive om gule og

grønne investeringsprodukter, og at prøven vil bekræfte den

enkelte i dette.

”Yngre rådgivere er ofte veluddannede men kan mangle


mindst fem procent af medarbeJderne rådgiver ifØLge

finanssektorens uddanneLsescenter om rØde investeringsprodukter,

og de skaL fremover op tiL en

prØve. ved guLe og grØnne investeringsprodukter

kan rådgivere nØJes med at gennemfØre et uddanneLsesforLØb.

noget i praktisk erfaring, mens mere modne rådgivere har

masser af erfaring, men kan have nogle huller i den teoretiske

viden“, forklarer Morten Vibe-Pedersen.

træningsbane klar i efteråret

Rådgivningen om de røde investeringsprodukter er mere

kompliceret, og her har myndighederne i bekendtgørelsen

bestemt, at rådgivere skal bestå en certificeringsprøve for at

kunne betjene kunder. Finanssektorens Uddannelsescenter

anslår, at mindst fem procent af pengeinstitutternes medarbejdere

rådgiver om røde investeringsprodukter (derivater,

strukturerede obligationer mv.), men til gengæld skal disse

medarbejdere bestå en test, som indføres 1. december 2011

for at være kvalificeret til at rådgive om røde produkter.

”Vi er i tæt dialog med Finanstilsynet og en række neutrale

faglige personer, blandt andet professorer fra de højere læreanstalter

om tilrettelæggelsen af prøven. Til oktober forventer

vi at have en ’træningsbane’ klar, hvor investeringsrådgivere

kan logge sig på og træne forud for den egentlige prøve“, siger

underdirektør Lis Jacobsen.

Selve certificeringsprøven bliver netbaseret, og der vil blive

udpeget en ansvarlig person i hvert pengeinstitut, som skal

sørge for, at prøven bliver gennemført sobert og redeligt. For

små virksomheder og fondsmæglervirksomheder vil der blive

arrangeret en eksamenslignende prøve flere steder i landet.

Hvis du sidder og får lyst til at blive ordentlig klædt på hele

vejen rundt om investeringsrådgivning, kan du overveje at

tage uddannelsen til Eksamineret finansrådgiver - Investering,

som Finanssektorens Uddannelsescenter udbyder. Den strækker

sig over 13 kursusdage fordelt på seks-otte måneder, og

den vil kvalificere dig til at bestå prøven for røde investeringsprodukter.

Du kan læse mere om uddannelsen på side 65 eller

på hjemmesiden for Finanssektorens Uddannelsescenter

finansudd.dk. Her kan du også læse mere om de tilbud centret

har i forhold til rådgivning om røde, gule og grønne investeringsprodukter.

n

Finans juni 2011

29


Økonomi

30 Finans juni 2011

fra doLLar tiL

berkshares

7.000 indbyggere i Berkshire i det nordlige USA har siden 2006 haft deres egen

møntfod berkshares, som på grund af finanskrisen er blevet mere og mere populær

Tekst og foto: Stephan Alsman, freelancejournalist

Når man kører gennem hovedbyen Great Barrington i Berkshire

County, minder den måske om de fleste andre små byer

i Massachussets: Små idylliske træhuse, der for manges vedkommende

stammer tilbage fra tiden omkring den amerikanske

borgerkrig. Det er først, når den besøgende kigger en

ekstra gang, at den afgørende forskel træder frem: Der er

ingen kædebutikker, ingen Starbucks, McDonald’s eller andre

af de store nationale og internationale kæder, der efterhånden

har overtaget alle strøggader i Amerikas små og mellemstore

byer.

Og det er her, at det bliver klart, at Great Barrington og

Berkshire har grebet udviklingen anderledes an. Området er

indædt lokalpatriotisk. På femte år har man nu sin egen møntfod.

Møntfoden berkshares, printet på farvestrålende papir,

har det formål at understøtte lokale forretninger og at skabe

en alternativ økonomisk cirkulation af penge. Essentielt er det

et eksperiment, der er udsprunget af frustrationen ved at se

landområder affolket. Og samtidig er det et udtryk for lokalbefolkningens

fandenivoldskhed. På et tidspunkt, hvor globaliseringen

raser, giver Berkshire et eksempel på, hvordan økonomi

ikke blot er tunge analyser af globale trends, men kan

vendes om til at være direkte handlingsanvisende. Økonomi

som en praktisk disciplin.

”Vi så udviklingen og indså, at ideen om at brokke os til

politikerne i Washington var håbløs. De er alt for langt væk og

tænker i så store baner, at det aldrig er rettet mod o“, siger

Susan Witt, en af de stiftende kræfter bag berkshares.

”Med berkshares prøver vi at skabe en enhed, der i skala

passer til regionen og de særlige produktionsmåder og -enheder,

som regionen arbejder med. Møntfoden er så skrædder


syet til området, at vi håber, at kapitalen vil recirkulere mere

på grund af vores egen møntfod“, siger hun.

I efteråret 2006 betød det tankesæt, at et mindre legat

blev startskuddet på en massiv indsats for at skabe deres

egen møntfod.

Én berkshare er i dag lig med én dollar. Dog er der indbygget

en rabat i systemet sådan, at hvis man køber berkshares i

den lokale bank for 100 dollars, så får man 105 berkshares.

Et incitament til at bruge møntfoden og en rabat, som de

lokale handlere, der deltager i eksperimentet, giver brugerne.

I dag er der knap 800 butikker, der tager imod berkshares,

17 banker kan veksle mellem dollars og berkshares, og i alt har

der været 2,8 millioner berkshares i omløb.

Faktisk er det The Federal Reserve System, der trykker

berkshares. USA’s lovgivning tillader nemlig, at man kan trykke

sine egne alternative pengesedler – af historiske grunde er

mønter dog ikke tilladt.

Ideen om en alternativ møntfod er dog langtfra enestående.

Indtil 1700-talletbrugte var råvarer som guld, sølv eller

kobber basis for regionale betalingsenheder i de fleste vestlige

samfund Og selv efter introduktionen af papirpenge, hvor det

enkelte land garanterer værdien af valutaen, en såkaldt fiat-

susan witt, der grundLagde

mØntfoden berkshares, foran

”centraLbanken”, hvorfra hun

dagLigt tJekker de deLtagende

bankers baLance.

valuta, har det været almindeligt, at der florerede alternative

betalingsmetoder i krisetider. Under USA’s store depression

vrimlende det med alternative betalingsmetoder. Og da

Argentinas valuta kuldsejlede omkring årtusindskiftet, blev

der etableret strukturerede byttehandelssystemer. På sit

højeste levede 3 millioner argentinere gennem Global Barter

Network, som systemet blev døbt.

Den økonomiske krise, der for alvor tog fart i 2008, blev på

en og samme tid et gennembrud og en udfordring for Berkshares.

Den massive administrative byrde, der fulgte i kølvandet

på projektet, var hidtil blevet dækket af fondsmidler,

som med ét forsvandt. Men samtidig eksploderede antallet af

butikker, der var villige til at handle med berkshares.

”Når krisen rammer, så er virksomheder generelt mere villige

til at acceptere alternative måder at kommunikere med

potentielle kunder på”, siger Susan Witt.

en filosofisk pointe

Grundlæggerne af Berkshares lægger ikke skjul på, at berkshares

i dag lige så meget udgør et filosofisk undervisningsværktøj

som et reelt praktisk betalingsmiddel. Og den finte er

brugere i området udmærket klar over. Der kan ikke betales ➼

Finans juni 2011

31


Økonomi


32 Finans juni 2011

med kort, og returpenge er besværlige, fordi Berkshares ikke

opererer med mønter.

Den filosofiske bagage, som Berkshares trækker på, er

tankesættet, som den tysk-britiske økonom og filosof Ernst

Friedrich Schumacher gjorde populær under sloganet small

is beautiful. Han var elev under den berømte økonom John

Maynard Keynes, men brød med ham og den ortodokse økonomis

tankesæt. I stedet fokuserede han på arbejde som en

meningsgivende aktivitet snarere end som produktivitet.

Ernst Friedrich Schumacher mente, at de store internationale

økonomiske strømninger har den endestation, at individet

bliver frataget værdighed i en evig jagt på billige produkter.

Mindre enheder, og endda mindre teknologisk udvikling i

bestemte zoner, kan betyde mere aktive lokalsamfund og

myndiggørelse.

”Der er så meget fokus på det globale for tiden. Vi prøver

at skubbe pilen lidt i den modsatte retning ved at fokusere på

det regionale“, siger Susan Witt, der griner lidt af spørgsmålet,

om regionen Berkshire ikke risikerer at isolere sig fra den

omkringliggende verden.

”Helt ærligt, så er vi stadig så små, at det blot udgør et lille

forsøg på at få folk i tale om vores lokalsamfunds skæbne”,

siger hun.

centralbank i miniskala

Men hvis Berkshares har et filosofisk islæt, så har stifterne

måttet erkende, at filosofien om egen møntfod fulgtes med

en meget praktisk virkelighed.

”Vi troede måske lidt naivt, at når berkshares først var ude

i marken, så kørte det af sig selv. Men virkeligheden er, at det

konstant skal masseres og promoveres”, siger Susan Witt, der

i dag er Berkshares’ praktiske altmuligmand.

Hver morgen tjekker hun eksempelvis, hvordan de deltagende

bankers balance ser ud. ”Og her til morgen var der en

bank, der ikke havde nok berkshares. Så måtte jeg indløse berkshares

i en bank for at udligne forskellen. Det foregår ved at

køre i bil mellem de to banker”, siger Susan Witt, der i en alder

af 65 er et vandfald af energi.

”Reelt er det jo et job som en centralbank, der skal udføres

i miniskala hver morgen. Det var der ingen, der havde tænkt

på, da vi begyndte eksperimentet”, griner Susan Witt.

Planerne er på sigt, at Berkshares skal til at udstede lån til

lokale handlende. Det er lidt uklart, hvordan det skal gribes an.

For hvor skal pengene komme fra? Kan man lade seddelpressen

rulle? Det er et led i en større plan, hvor berkshares skal

frigøres af dollars, så de kommer til at flyde frit. Det skal

foregå ved, at berkshares’ værdi bliver fastsat ud fra en lokal

enhed, der kunne være alt fra et kilo ost eller et dusin æg. På

den måde er ideen, at de ekstra penge i omløb bliver modsvaret

af en lokal produktiv enhed.

”Det er jo gået op for os, hvor abstrakt en størrelse penge

og valuta i virkeligheden er. Nogle i bestyrelsen siger ’bare tryk

nogle flere penge’. Og det jo essentielt, hvad mange regeringer

i virkeligheden har gjort. Så hvordan vil vi være anderledes,

og hvad betyder vores valg? Det er nogle gange svært

at overskue“, siger Steffen Root, bestyrelsesmedlem for Berkshares.

Netop Steffen Roots cykelbutik Berkshire Bike & Board

illustrerer dog også et indbygget dilemma i ideen om en

selvstændig møntfod. For samtidig med at Steffen Root

utrætteligt taler om fordelen ved den lokale valuta, så er han

omgivet af cykler, der alle kommer fra Kina eller Taiwan.

”Det er lidt uklart, hvordan jeg betaler for mine cykler, hvis

vi har en frit flydende valuta, som kun kan bruges her i lokalområdet“,

lyder det fra cykelhandleren. n

højrefLøjen kaster sig over

aLternativ møntfod

Gruppen bag berkshares er vant til, at deres møntfod

får opmærksomhed fra hele landet. Det er trods alt uSA’s

største alternative møntfod. Men på det seneste er

opmærksomheden kommet fra en uventet kant.

Den yderste højrefløj i amerikansk politik, repræsenteret

af den såkaldte Tea Party-bevægelse, tager jævnligt kontakt

til Berkshares for at starte deres egne projekter. Det

sker, selv om berkshares er alt andet end højreorienteret.

På sedlerne står fire nøgleord med stort: Bæredygtighed,

økologi, fællesskab og økonomi. emner, som i en amerikansk

virkelighed ikke alle passer til højrefløjen, som

tværtimod aktivt modarbejder tiltag for at reducere

eksempelvis co 2-udslip. Tea Party-bevægelsen er da

heller ikke pludselig blevet tiltrukket af bløde værdier som

bæredygtighed og økologi. Den yderste højrefløj i uSA er

anti-statsmagt ud i det ekstreme, og de ser i berkshares

en mulighed for at minimere indflydelsen på en central

statslig institution: Trykningen af penge.


EftE ruddannE lsE

Investér

i din

humane

kapital

Vælger du at give dig i kast med en HD-specialisering,

så foretager du en sikker investering i din fremtid.

Finansiel rådgivning

Specialet er målrettet medarbejdere inden for den finansielle

sektor og giver en grundig indføring i de centrale

begreber til brug ved den kundevendte rådgivning med

henblik på selvstændig håndtering af relevante problemstillinger.

Studiestart

Omkring 1. september, dvs. uge 35

Søg nu og senest 1. august.

DIPLOM i

Kontakt

HD-studiet på tlf. 65 50 13 17, skriv en

e-mail: hdfr@sam.sdu.dk eller få mere at vide om

HD-studierne på www.blivhd.dk

finansiel

rådgivning

HD 2.del

f orsknI ngsbasE r E t E ftE ruddannE lsE


ankhistorie

arKIvet

34 Finans juni 2011

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Alle 550 danske sparekasser blev oprettet, så den lille mand

havde en mulighed for at lægge småpenge til side. Det skete ud

fra en social tankegang om at sikre de fattigste bedre livsbetingelser.

Man ville ikke tjene penge i sparekasserne. Spændet mellem

ind- og udlån holdtes så lavt som overhovedet muligt, og

ledelsen var som oftest ulønnet. Sparekassernes overskud blev

sikret i reservefonden, og en del foræredes til velgørende formål.

Allerede i 1870’erne var der i sparekassebevægelsen skabt

en glorificerende fortælling om sparekassernes filantropiske virkelyst

og bandlysning af forretning. En fortælling, som vandrede

internt i bevægelsen, og som var med til at danne et selvbillede,

der dog hurtigt blev udfordret af virkeligheden. For disse smukke

idealer sløredes, efterhånden som sparekasserne voksede i

størrelse, og en ny generation af sparekassefolk kom til. Mange

så et forretningspotentiale i sparekassernes kapital og ønskede,

at man kunne agere som banker i stedet. Noget, lovgivningen

forhindrede.

Den senere nationalbankdirektør Marcus Rubin var en af de

første til at klandre sparekasserne for ikke at stå ved deres

oprindelige idégrundlag. I 1875 anførte han, at hvor sparekasserne

oprindeligt var tiltænkt ”fjerde stand“, så var kontihaverne

i sparekasserne nu kun for 2/5’s vedkommende husmænd,

arbejdere og deslige. Samme år anførte en anden fremtrædende

person fra sektoren, at sparekassernes veldædige og filantropiske

virke til gavn for den mindre mand ikke længere var sparekassernes

drivende motiv. I stedet, mente han, var sparekasser

blevet bekvemme institutioner for bankforretninger for deres

egne ledende personer.

sparekassen for kJØbenhavn og omegn.

sparekasser

i identitetskrise

Vi kender alle teenageren, der oplever en identitetskrise i overgangen

mellem barn og voksen. Der befandt sparekasserne sig også i slutningen af

1800-tallet, og sporene trækker tråde helt op til i dag

Denne kritik har utvivlsomt skurret i mange ører rundt om i sparekasserne,

men den antyder, at sparekassebevægelsen var

begyndt at flytte sig et nyt sted hen.

Selv sparekassernes førstemand, sparekasseinspektør Faber,

var ude med riven. Han skrev i 1884 i Sparekassetidende, at

sparekasserne havde flyttet sig fra deres oprindelige formål:

”Fortrinsvis at være et Opbevaringssted for de tjenende og

arbejdende Klassers Sparepenge”.

For eksempel havde bysparekasser kun kontortid to gange

ugentligt klokken 8-10 om formiddagen. Hvordan skulle en

arbejder kunne anvende en sparekasse med de åbningstider?

Og når mange sparekasser samtidig havde et relativt højt mindstebeløb

for indskud (32 skilling), så havde den fattige ikke

nogen praktisk mulighed for at spare op. Faber mente, at sparekasserne

skulle tage deres virke op til revision og finde tilbage

til de oprindelige tanker og tænke mindre på forretning og

udlåns muligheder.

Men lige det modsatte skete op gennem 1900-tallet, hvor

1989-loven blev klimaks i kampen, da sparekasserne endelig

kunne springe ud som banker.

Nogle af de gamle værdier ser man dog stadig dryp af. Ikke

mindst når mindre pengeinstitutter skal sælge sig selv: Man slår

på det lokale kendskab, den personlige nærhed, ansvaret for

lokalsamfundet, sponsering af lokale idrætsklubber, pengenes

sikkerhed, og at det ikke er bundlinjen, der tæller. De smukke

idéer er 200 år gamle, men de led en langsom død fra 1875

til endelig jordfæstelse i 1989. Men, paradoksalt nok, i salgsøjemed

er de stadig lyslevende. n


Finanssektorens Projektlederuddannelse

Projekter i praksis

Forandring

Forankring

ECTS

Certificering

Nyt hold starter den 29. august 2011

Skal du lede større projekter og blive endnu bedre til at agere

og lede i en kompleks og foranderlig verden?

Deltag på Finanssektorens Projektlederuddannelse og få de rette

redskaber til at navigere projekterne i sikker havn ...

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og

fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg

www.finansudd.dk | 8993 3333


tema

FINANSIEL

INNOVATION

36 Finans juni 2011


opfinderen

er bankens

trumfkort

Det vælter frem med opfindelser og nye tiltag

i finanssektoren, som både virksomhederne og

kunderne drager fordel af. Sektoren er

længere fremme end de fleste andre brancher,

hvad angår evnen til at forny sig

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium

d

en danske finanssektor har historisk set haft en særlig evne

til at udvikle smarte digitale løsninger. Dankort, Betalingsservice,

netbank, NemID og netbankapplikationer til mobiltelefonener

nogle af de produkter og tiltag, der gennem de seneste

årtier har givet sektoren førertrøjen, når det gælder innovation.

Forklaringen på succesen skyldes unikt samarbejde mellem institutterne,

et højt investeringsniveau i innovation og omstillingsparate

kunder.

Investeringer i innovation har i årenes løb været støt stigende. Ifølge

Danmarks Statistik investerede finanssektoren i 2009 4,6 milliarder i

forskning og innovation, hvilket udgør lidt over otte procent af det

samlede erhvervslivs investeringer i innovation. Det ligger sammenlignet

med andre sektorer på et højt niveau, da finanssektoren beskæftiger

fem procent af de privatansatte. Investering i innovation per medarbejder

er derfor høj.


Finans juni 2011 37


tema

FINANSIEL

INNOVATION

➼ Men investeringsniveauet i innovation er blot en del af forklaringen

på, at den danske finanssektor er godt med i udviklingen

af nye produkter. For eksempel står Dankortet som et

unikt eksempel på en løsning, der fik sin succes, fordi den blev

bakket op af samtlige pengeinstitutter og det offentlige. Et

samspil, der er særegent for Danmark. Til regnestykket tæller

også, at danskerne er utroligt åbne over for digitale løsninger,

forklarer Anette Broløs. Hun er sekretariatschef for CFIR

(Copenhagen Finance IT Region). Et samarbejdsorgan, der

arbejder for at bringe mere forskning og innovation til finans-

og it-området i Danmark.

”Når vi kan begå os herhjemme, så er det måske, fordi vi

har været gode til at få samarbejdet til at fungere. Her tænker

jeg ikke kun på samarbejde i sektoren, men også samarbejde

mellem det offentlige og private. Sektoren har også været

god til at udnytte den høje grad af digitalisering i Danmark,

hvor borgerne har en høj grad af tillid til nye systemer og derfor

er vant til at tage løsninger til sig. På den måde er det lettere

at skabe vækst og innovation for finanssektoren“, siger

Anette Broløs, der også har skrevet en ph.d. om innovation i

finanssektoren.

Innovation i finanssektoren er en bred størrelse. Udover itprodukter

som applikationer til mobiltelefonen er der også

tale om finansielle produkter. Men uanset hvilke produkter der

er på udviklingsbordet, kræver det stadig involvering af itteknologi.

Teknologisk udvikling inden for sektoren er derfor

et af de helt store fokusområder.

”Teknologisk udvikling har en stor betydning for innovationen,

da teknologien er involveret i alle produkterne. Det skyl-

38 Finans juni 2011

I Nykredit er der en tyrkertro på, at al

innovation skal styres af virksomheden.

”Man kan ikke købe en black box og

så bare håbe på, at det virker. Innovation

skal passe til virksomheden. Hele

idéudviklingen, processen og arkitekturen

skal styres internt, og kunder,

”Sektoren har været god til at

udnytte den høje grad af digitalisering

i Danmark, hvor borgerne

har en høj grad af tillid til nye systemer

og derfor er vant til

at tage løsninger til sig“

Anette Broløs, sekretariatschef for CFIR

medarbejdere, leverandører og analytikere

skal inddrages“, siger Lars Mathiesen,

direktør for IT Udvikling i Nykredit.

Når det kommer til udførelsen, er der

dog ifølge Lars Mathiesen større frihedsgrader.

Her kan man tage hele

skalaen i anvendelse fra at lave det hele

des, at selve produkterne er teknologiske. Det kan være nye

låneformer eller nye beregningsmodeller. Men også når man

skal levere serviceydelser til kunderne, er it involveret i projektet,

fordi de fleste servicer bliver leveret elektronisk”, forklarer

Anette Broløs.

danmark i førerfeltet

Nykredit er en af de banker, der har taget innovation inden for

it-teknologi til sig, og her bekræfter direktør for koncernudvikling

og it Lars Mathiesen, at it-teknologi fylder rigtig

meget. Han oplyser, at it typisk fylder 2/3 af et innovationsprojekt

i Nykredit. Virksomheden blev derfor for andet år i

træk i år kåret som Danmarks mest digitale virksomhed. Foruden

Nykredit lå 4 andre banker med på top 7-listen over

digitale virksomheder.

HjeMMedyrket eller købt

Når der skal skabes nyt i den finansielle verden, er der forskellige holdninger til,

hvor meget og på hvilke niveauer pengeinstituttets egne medarbejdere skal involveres.

selv til at købe det hele ude i byen.

I Nykredit er innovationen sat i

system. Der er en idébank på nettet,

hvor både kunder og medarbejdere kan

bidrage, og først ledelsen og siden

medarbejderne har været på kursus i

konceptet ”at tænke nyt“.


”Vi bruger mere end 10 procent af vores omkostninger til it.

Og hvis vi så snakker it-innovation, så er det cirka 70 procent

af vores it, der drejer sig om innovation. Det kan være produkt,

processer eller integration. Det er jo en ekstrem høj rate,

man ser i finanssektoren og specielt hos os“, siger Lars

Mathiesen.

I Nykredit udvikler de inden for tre områder. Integration er

det ene, hvor systemerne digitaliseres, så brugen af papir og

overflødige indtastninger bliver unødvendig. Det andet er

udvikling af internationale standardsystemer. Stigende regulering

fra EU og Basel kræver nye og komplicerede systemer,

og det har skabt en trend, hvor danske banker i stigende grad

må samarbejde med udenlandske partnere, fortæller Lars

Mathiesen.

Det tredje område handler om brugergrænseflader og

rummer blandt andet det emne, der er på de flestes læber,

nemlig mobile banking. Det er derfor det område, som både

medarbejdere og forbrugere lægger mest mærke til. Det er

også her, at Danmarks styrke ligger.

” Lige præcis på det område er vi længere fremme end den

øvrige verden“, siger Lars Mathiesen.

gavner samfundet

Men digitalisering og intelligent software er blot en del af de

løsninger, finanssektoren udvikler. Innovation handler også om

finansielle produkter, organisatorisk udvikling og forretningsmodeller.

Det drejer sig med andre ord om, hvilke kundetyper bankerne

bejler til, og hvilke trends der gennemstrømmer sam-

”Det vigtige er at skabe en kultur og

nogle værktøjer, så det at generere nye

idéer bliver en del af hverdagen, og det

handler om alt fra nye kontotyper,

gebyrstruktur, arbejdsprocesser og

produkter“, siger Lars Mathiesen.

trillebøren genbruges

For Danske Banks it-direktør, Peter Trier

Schleidt, er det derimod vigtigt, at man

ikke opfinder trillebøren hver gang.

”Hvis der er nogen ude i verden, der

har opfundet den trillebør, vi skal bruge,

så trækker vi på dem. Enten lægger vi

opgaven ud, eller også ansætter vi

videnskonsulenter midlertidigt, som

overdrager viden til vores egne medarbejdere.

Når vores egne medarbejdere

så har suget til sig, siger vi farvel til konsulenterne.

Hvis det er områder, vi ikke

er specialiserede i, kan vi også finde på

helt at outsource opgaven“.

Men ifølge Peter Schleidt er trenden

generelt, at mere og mere købes ude i

byen, og at der bliver egenudviklet mindre.

Men også i forbindelse med innovationer

købt ude vil eksisterende medarbejdere

blive inddraget i at integrere det

købte i bankens systemer. På den måde

vil der være ny viden og færdigheder at

fundet. Bankerne arbejder derfor også på, hvordan produkter

og servicer bliver målrettet en kundegruppe.

”Når man er nede i den konkrete udvikling, så er kunderne

dem, der er bedst til at komme med ideerne. Det er dem, der

bruger produkterne, og så får vi den rigtige kundeoplevelse

ud af det. Vores fokus er at udvikle ting, der er til gavn for

kunderne“, fortæller Lars Mathiesen.

Men det er ikke blot kunderne, der har glæde af finanssektorens

innovative evner. De nye produkter fra sektoren har

også en positivt afsmittende effekt på samfundet.

”NemID og den elektroniske tinglysning er to eksempler på,

at der bliver lavet et samarbejde, der giver muligheder for

anvendelse både for den offentlige og private sektor. Man kan

diskutere, om man kan lide NemID, men det er en løsning, der

giver bred adgang, og det gør det nemt at lave nye løsninger.

For eksempel bliver det relativt nemt for en virksomhed at

lancere en net-ydelse, da virksomheden kan bruge en

adgangskode, som folk har i forvejen. På den måde giver den

type samarbejde mulighed for, at man kan lave forretningsudvikling

ikke kun i bankerne, men andre steder i erhvervslivet“,

forklarer Anette Broløs fra CFIR.

Et andet godt eksempel er Dankortet, hvis succes ikke finder

sin lige i udlandet. Nets, der ejer Dankortet, oplyser, at der

er omkring 4,5 millioner aktive Dankort og Visa/Dankort. Det

svarer til, at alle danskere over 18 år har mere end et kort.

Den høje andel af danskere, der benytter sig af kort – også til

de små indkøb, minimerer brugen af kontanter, og det sparer

samfundet for penge. Brugen af kontanter er nemlig en dyr

affære sammenlignet med det elektroniske betalingskort. n

hente også for bankens medarbejdere.

Da bankens mobilapplikation skulle

udvikles, blev der for eksempel indgået

partnerskab med to eksterne firmaer.

Omkring funktionaliteten leverede et

udviklingshus i en periode to medarbejdere,

som sammen med bankens egne

medarbejdere udviklede funktionaliteten.

Designet af brugergrænsefladen

blev derimod lagt helt ud.

”Men sådan noget kan også ændres

over tid. Hvis vores mobilbank bliver

rigtig stor, er det meget sandsynligt, at

vores egne udviklere overtager mere og

mere“, siger Peter Trier Schleidt./et

Finans juni 2011


39


tema

FINANSIEL

INNOVATION

40 Finans juni 2011

10 gange

så høj vækst


Siden 2000 har finanssektoren haft en årlig gennemsnitlig vækst på 6 procent i

timeproduktiviteten, mens den for Danmark som helhed blot har været på 0,63 procent

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk

Det er ikke kun forbrugeren, der har glæde af de digitale løsninger,

som den finansielle sektor fremtryller. Også det højhellige

bruttonationale produkt (BNP) vokser sig lidt større som

følge af de smarte løsninger. Sektoren har haft den højeste

produktivitet per time arbejdet – kaldet timeproduktivitet –

inden for hovedserviceerhverv siden 2001, og det smitter af

på samfundsøkonomien.

Timeproduktiviteten er en betegnelse for, hvor meget der

produceres per time arbejdet, og den er vigtig for det samlede

regnskab for BNP. Siden 2000 har den danske finanssektor

oplevet en gennemsnitlig vækst på små 6 procent, hvilket er

højt sammenlignet med de øvrige lande i euroområdet. Regnet

om i kroner og øre svarer det til, at der produceres for 757

kroner per time arbejdet.

Væksten i finanssektoren falder på et tørt sted, for i Danmark

ligger timeproduktiviteten relativt lavt i forhold til lande,

vi normalt sammenligner os med. Siden 2000 har Danmark

således oplevet en gennemsnitlig vækst på blot 0,63 procent

i timeproduktivitet.

effektiv arbejdsgang har del i æren

Årsagen til den positive udvikling for finanssektoren er en

høj vækst i totalfaktorproduktiviteten, der fortæller, hvor

effektivt arbejdskraften og kapitalbeholdningen anvendes i

15

10

5

0

-5

timeproduktivitet

årlIg væKStrate I ProCeNt

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10

FINaNSIerINg og ForSIKrINg MarKedSMæSSIg ØKoNoMI I alt

produktionen. Arbejdsgang, organisation og teknologiske

fremskridt – altså innovation – er udslagsgivende for, at

totalfaktorproduktiviteten er høj. Det betyder blandt andet, at

ansatte inden for sektoren skaber mere værdi end ansatte

inden for andre sektorer. Her har den finansielle sektor oplevet

en vækst på 6,8 procent.

Sammenlignet med hele den private sektor er 6,8 procent

meget højt. Det private erhverv har nemlig oplevet en ganske

lav fremgang på kun 0,7 procent i totalfaktorproduktiviteten

siden 2000. I forhold til de øvrige eurolande og USA er det et

meget lavt tal. Faktisk har niveauet for totalfaktorproduktiviteten

i Danmark været dalende siden 1995.

Hvad tallene viser, er, at danske pengeinstitutter er gode til

at tage viden til sig – både fra udlandet og fra de nationale

konkurrenter. Hvis en bank for eksempel har udviklet en smart

applikation til mobilen, og en anden bank benytter sig af

produktet, så er der gevinst på totalfaktorproduktiviteten.

Det kan også være et smart låneprodukt, der er kommet på

markedet, og som tiltrækker nye kunder til bankerne.

den offentlige sektor kan drage fordel

En anden årsag til den høje vækst i timeproduktiviteten for

sektoren er store investeringer i it og kommunikationsteknologi,

også kaldet IKT-kapitalen. Også her bidrager den

finansielle sektor positivt til samfundsøkonomien. Mens det

samlede erhvervsliv bidrager til IKT-kapitalen med 0,84 procent,

gør den finansielle sektor det med 2,9 procent. Produkter

som NemID, systemer, der understøtter den digitale tinglysning,

og hele digitaliseringsdelen af betalingsinfrastukturen

hører under IKT-kapitalen.

I Finansrådet mener man, at den offentlige sektor kunne

drage fordel af erfaringer fra den finansielle sektor ved at

investere i mere IKT-kapital. Blandt andet sætter Finansrådet

pris på kommunernes igangværende arbejde med at skabe

fælles it-løsninger. Men de mener også, at der kan gøres mere

både i kommunerne og i resten af staten. På den måde kunne

de offentlige udgifter nedbringes. n


Finans juni 2011 41


tema

FINANSIEL

INNOVATION


42 Finans juni 2011

tempoet

skaL sættes op

Finans og tele er det 21. århundredes helt centrale sektorer, men

finanssektoren er nødt til at skrue innovationstempoet op for at holde

konkurrenter fra andre brancher bag ved sig, mener teleanalytiker John Strand

Af Elisabeth Teisen, et@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

”Vi er kun lige ved begyndelsen, stadig i it-alderens barndom.

Men det er nu, det begynder at gå hurtigt“, spår teleanalytiker

John Strand.

”Finanssektoren har hidtil gjort det meget godt uden dog

at være imponerende. Innovationstempoet skal skrues op”,

siger direktøren for Strand Consult, der dog ikke vil tilslutte

sig hylekoret, der spår sektorens snarlige død, ædt af telegiganter

og it-virksomheder.

Så længe vores løn går ind på en lønkonto i en bank, er

teleselskaber og andre ikke en reel trussel mod pengeinstitutterne,

mener John Strand. Det er fortsat i bankerne, man

kan tegne pensionsordninger, købe hus og få rådgivning,

samtidig med at den enorme konkurrence mellem teleselskaberne

betyder, at folk skifter mellem teleudbyderne i et væk.

Men i det næste store slag, kampen om mikrobetalingerne,

ville de to sektorer, finans og tele, stå stærkere ved

at arbejde sammen i stedet for at bekrige hinanden, er analytikerens

vurdering.

”Finans og tele er i virkeligheden det 21. århundredes helt

centrale sektorer. Det er den smidige måde at udføre finansielle

transaktioner på og den uhindrede adgang til at informere

og kommunikere, der vil drive udviklingen frem. Derfor

har de to sektorer et enormt ansvar“, siger John Strand.

Konkret bør det for eksempel ikke vare længe, før vi får Dankort

og det nye rejsekort ned på mobiltelefonen. Teknologien

(NFC, Near Field Communikation) er klar, og det vil være af

stor værdi for kunderne.

da far var dreng

Tre store kvantespring har drevet udviklingen i vores økonomiske

interaktion frem, så vi nu kan sidde og smågrine vantro over,

hvordan man håndterede betalinger for bare 15-20 år siden.

For det første skete der i løbet af 1980’erne en liberalisering

af kapitalbevægelserne, som gjorde det muligt at placere indskud

i udenlandske banker og købe udenlandske værdipapirer.

Så kom Dankortet i 1984, og som det tredje spring kom netbankerne

i 1990’erne. Spring, der tilsammen har revolutioneret

sektoren både i forholdet til kunderne og som arbejdsplads.

John Strand fortæller om det bøvl, der var, da hans bedstefar

efter krigen ville købe en Buick. Der måtte sendes

ansøgning med redegørelse og begrundelse til Nationalbanken

for at få adgang til de dollar, der skulle til for at købe den

amerikanske bil. Da John Strand selv startede som erhvervsdrivende,

måtte han i banken hver dag inden klokken fire for

at indløse checks. Nu logger han på netbanken på det tids-


punkt af døgnet, som passer ham, og han betaler for sin pakke

tyggegummi med det samme plastikkort over hele verden.

”De forskellige plastikkort og netbankerne har været fantastiske

opfindelser for forbrugerne og for den finansielle

sektor, og begge dele har haft en uvurderlig indflydelse på

verdensøkonomien. Hastighed og sikkerhed er øget. Kunderne

er i højere grad blevet ”procumenter“, konsumenter, der selv

producerer deres ydelser. Og også for den enkelte bankmedarbejder

har det været en revolution. Det har været en teknologisk

revolution, som har krævet en enorm omstilling“.

krigen er i gang

Men tid til at hvile på laurbærrene er der ifølge John Strand

ikke.

”Det er nu, slaget om mikrobetalingerne skal slås. Der er

allerede stærke spillere på markedet som PayPal, Google

Checkout, Apple og Microsoft, og hvis ikke bankerne kender

deres besøgelsestid, og hvis teleselskaberne alt for længe

sidder og fedter med, hvem der skal tjene på hvad, bliver de

hægtet af“, siger John Strand.

Her efterlyser han meget mere innovation fra bankerne.

”Hverken plastikkortene eller netbankerne er jo danske

opfindelser. Det, der skal ske, skal ske globalt, med løsninger,

der implementeres på tværs af grænserne. Bankerne skal vise

det politiske system og kunderne, at de er proaktive. Der er

for eksempel ikke tvivl om, at Danske Banks markedsføring af

sin mobilbank har været med til at profilere banken. Men nu

skal der mere funktionalitet ind i mobil- og netbankerne. Kombinationen

af, at vi har fået NemId, og at det offentlige stiller

meget mere information til rådighed, giver uanede muligheder,

som ikke er udnyttet. Hvorfor har bankerne for eksempel

ikke en service på linje med boliga.com, hvor man kan se prisudviklingen

på husene i et område, kombineret med informationer

om, hvad det koster at bo i kommunen? Den finansielle

sektor er simpelt hen nødt til at være den drivende kraft. Den

har ressourcerne“, siger John Strand.

mangel på forskning

Så er spørgsmålet, om medarbejderne i tilstrækkeligt omfang

har kompetencerne.

Professor David Lando, CBS, er leder af Dansk Forskerskole

i Finansiering, og han ville ønske, at finanssektoren i Danmark

i højere grad støttede finansforskningen ved de højere læreanstalter.

”Godt nok har blandt andre Danske Bank og Nykredit støttet

ved forskellige lejligheder, men beløbene tåler slet ikke

”den finansieLLe sektor er nØdt tiL at være den drivende

kraft. den har ressourcerne“ siger teLeanaLytiker

John strand.

sammenligning med, at der for eksempel i Sverige er afsat

630 millioner svenske kroner (penge, der kommer fra regeringen,

bankerne og universiteterne) til at støtte finansforskningen

over de næste ti år, eller i Norge, hvor overskuddet fra

salget af Oslo Børs indgik i det såkaldte ’Finansmarkedsfondet’,

der blev suppleret med overskuddet fra salget af den

norske værdipapircentral, så fonden i 2007 nåede op på

over 200 millioner norske kroner“.

For David Lando handler det ikke først og fremmest om

at forske i konkrete temaer, men nok så meget om at kunne

tiltrække de bedste forskere, der kan undervise og inspirere,

så de studerende lærer at tænke, ræsonnere og udtrykke sig,

så de nye idéer bliver transporteret fra læreanstalterne ud i

sektoren.

Emnerne trænger sig på. Lige fra forståelse af, hvordan en

finanskrise udvikler sig, hvordan man kan spore, at en krise er

på vej, til nye finansprodukter, monetær politik og modeller

for risikostyring og prisfastsættelse. Men det vigtigste er at

udvikle et frugtbart miljø, så der skabes synergi mellem teoretikere

og praktikere.

”I Danmark er det næsten, som om finanssektoren ønsker

at købe aflad og hellere støtter mange – meget ærværdige –

projekter, som dog intet har med finansverdenen at gøre“,

siger David Lando. n

Finans juni 2011 43


gloBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet og Bjørn Willum, freelancejournalist

Illustration: Mikkel Henssel

go east,

young moneyman

Under denne manende overskrift skriver ugemagasinet

The Economist, at unge ambitiøse

bankfolk i højere grad søger mod Asien og til en

vis grad mod Latinamerika.

”Det er måske uden for de finansansattes

komfortzone, men det er der, jobbene kommer“,

skriver ugemagasinet.

Marchen mod øst er blevet mere markant

efter krisen. Ifølge rekrutteringsfirmaet Sheffield

Haworth kom 31 procent af de eksterne

ansatte i Asiens finansverden fra England og

USA i 2010, mens det kun var otte procent

året før.

Østen lokker ikke blot på grund af større

vækstrater, men også på grund af, at der her er

større jobsikkerhed. Samtidig er det blevet

sværere at få visum til USA og England, og så

er der skatten. Tjener man 400.000 dollar i

Hongkong, kan man selv beholde 85 procent,

mens det kun er 55 procent i London. Nogle

advarer dog om, at Østen kan blive mindre attraktiv,

hvis Kinas økonomi begynder at ramle.

Men der skal meget til at ryste den generelle

formodning om, at det er her, finansindustriens

fremtid ligger.

44 Finans juni 2011

Den finansielle sektor er innovativ, selv i

de måder den kommer i problemer på“.

Professor Raghuram G. Rajan, forfatter til ”Fault Lines“.

skjuLte interesser

Hvis eurozonen var en gammeldags familie,

ville Tyskland være den strenge far, der beordrede

de umulige unger til ikke at bruge alle

lommepengene på én gang, skriver The Economist.

Det kan synes rimeligt, i betragtning af at

Tyskland tegner sig for en stor del af de dyre

hjælpepakker. Men hjælpepakkerne forekommer

som ugens tilbud, i sammenligning med

hvad der vil ske, hvis Grækenland, Irland og

Portugal går konkurs. Den totale tyske finanssektor

har således 27 milliarder euro på spil i de

vaklende eurolande.

Det meste af byrden ved statsbankerotter

ville skulle bæres af pengeinstitutter i de ramte

lande selv. Bank of England har regnet ud, at en

nedskrivning af gælden med 50 procent i

Grækenland, Irland, Portugal og Spanien vil tilintetgøre

70 procent af egenkapitalen i græske

banker, halvdelen i spanske og portugisiske

banker og omkring 10 procent i tyske og franske

banker. Og det vil i anden omgang ramme

tyske banker, idet bankerne i de udsatte lande

skylder de tyske banker dobbelt så meget, som

deres regeringer skylder.

katastrofer

koster kassen

Første kvartal 2011 har været en hård nyser

for verdens største genforsikringsselskab, Munich

Re. Jordskælv og tsunami i Japan har kostet

gruppen 1,5 milliarder dollar, og den omkostning

kom efter oversvømmelser i Australien og

jordskælv i New zealand.

Selskabets finanschef, Jörg Schneider, erkendte

over for Financial Times, at det var den

vanskeligste start på et år, firmaet havde oplevet

i meget lang tid, men vurderede samtidig, at

Munich Re kunne komme ud med et overskud

på årsbasis.

Munich Re bekræftede en formodning om,

at naturkatastrofer ville komme til at koste selskabet

2,7 milliarder euro i de første tre måneder,

langt over de 200 millioner euro, firmaet

normalt budgetterer med.

Også april har givet store omkostninger med

tornadoerne i USA, som formodes at komme til

at koste mellem 100 og 150 millioner euro. Og

som man kunne forvente, annoncerede forsikringsselskabet,

at naturkatastroferne ville presse

priserne for genforsikring op.

Swiss Re, Munich Res største rival på området,

kunne berette om lignende dystre resultater.


tæppet væk

under sLadretaskerne

En tidligere hedgefondchef er kendt skyldig i insiderhandel, der omfatter nogle af Wall Streets

mest prominente firmaer. Afgørelsen er en stor sejr for den amerikanske regering, og den

vurderes at have betydning for forfølgelse af andre insidersager på begge sider af Atlanten

Da Raj Rajaratnam, den tidligere chef for hedgefonden

Galleon, blev kendt skyldig i insiderhandel

den 11. maj, var det næsten en lige så stor sejr

for den amerikanske regering som tilintetgørelsen

af Osama bin Laden ti dage før. For siden krakket

har det været småt med Obama-regeringens sejre

over Wall Street.

Sagen mod Raj Rajaratnam vurderes at have stor

betydning. Det har ofte været svært at bevise insiderhandel,

hvorfor det offentlige i vid udstrækning

har afholdt sig fra at rejse sagerne. Med denne

afgørelse vurderes det, at den offentlige anklager

har fået blod på tanden, og at en lang række sager

vil følge.

Raj Rajaratnam blev anklaget i oktober 2009

efter at have fået aflyttet sine telefonsamtaler i ni

måneder i løbet af 2008. Efter syv ugers domsforhandlinger

og 45 fældende telefonsamtaler her i

foråret faldt afgørelsen, der kendte ham skyldig i

alle 14 tiltalepunkter.

Anklagerens påstand var, at illegale oplysninger

og tips gav Raj Rajaratnam gevinster og forhindrede

tab til en værdi af 60 millioner dollar. Hans Galleon

Group blev en milliardforretning på bekostning af

almindelige investorer, som ikke havde samme

adgang til oplysninger om planlagte fusioner, opkøb

og regnskabsresultater.

Det pinlige for Wall Street er, at han havde et

kæmpe netværk af fortrolige fra nogle af de mest

prominente firmaer. Blandt andet Rajat K. Gupta,

tidligere direktør i Goldman Sachs, Procter and

Gamble og McKinsey. En af de mange båndede telefonsamtaler

afslører, hvordan Gupta få minutter

efter et bestyrelsesmøde i Goldman Sachs ringede

Raj Rajaratnam op for at fortælle om en kæmpe

investering i firmaet. Et minut senere købte Galleon

175.000 aktier i Goldman, som, da markedet

lukkede, og informationen blev offentlig, steg

900.000 dollar i værdi. Senere blev der sladret om,

at et positivt kvartalsregnskab var på trapperne.

En hurtig handel indbragte Raj Rajaratnam 13,6

millioner dollar på den konto.

Vurderingen er, at aflytningerne var med til at

sikre den offentlige anklagers sejr i sagen, der uden

dem kunne have været svær at gennemføre. Nogle

af de mennesker, som havde optrådt på båndene,

erklærede sig skyldige og vidnede mod ham.

Sagen er et gennembrud for telefonaflytninger i

såkaldte ”white-collar crimes“. Forsvarerne kæmpede

hårdt mod, at de blev brugt i retssalen, ved at

hævde, at FBI’s aflytninger baserede sig på en

fejlagtig dommerkendelse. Og da den ikke

gik, var hovedargumentet, at Raj Rajaratnam

bare gjorde sin pligt ved at

stille spørgsmål og indhente

information, der allerede cirkulerede

i finansens høje verden.

”Det sker hver eneste dag på

Wall Street. Det er der ikke

noget forkert ved“, sagde forsvarsadvokaten

til juryen.

Men den købte juryen

altså ikke.

”Båndene varslede den anklagedes fald, en anklaget,

som var blandt de bedste og skarpeste, en af de

bedst uddannede, mest succesfulde og privilegerede

professionelle i landet. Men som så mange

andre lod han grådighed og korruption forårsage

faldet“, sagde statsanklager Preet Bharara i en

erklæring.

Straffen udmåles den 29. juli. Raj Rajaratnam

forventes at blive idømt 16 til 19 års fængsel. Og så

vil dommen formodentligt blive anket. /et

Finans juni 2011

45


estitution

kunsten

at gøre ingenting

At gøre ingenting er stort set umuligt for mange af os

– opstår en tidslomme, fylder vi den hurtigt op med gøremål.

Det slider på helbredet på den lange bane, for mennesket

er designet til jævnligt at synke ned i refleksion

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto: Lisbeth Holten

”Kunne du gå hjem, låse døren, slukke og lukke for al

elektronisk underholdning, computer, telefon og

mobil, og bare være i dit eget selskab? En hel weekend?”.

De fleste svarer nej, når eksistens- og erhvervspsykolog

Karen Schultz stiller dem spørgsmålet.

Selv om de er stressede og i gang med at slide sig

selv psykisk, virker tanken om ikke at foretage sig

noget og være overladt til sit eget selskab så længe

angstprovokerende:

”Flertallet er ude af træning med at gøre ingenting.

De har ingen erfaring i, hvad det vil byde på, og

forestiller sig, at det sikkert vil fremkalde melankoli

eller tristhed og være en ubehagelig oplevelse”.

Genetisk er vi imidlertid konstrueret til at stene

igennem indimellem. Stenalderfolket havde tid til at

stirre tomt ind i ilden, og i landbrugssamfundet

havde man, trods sliddet, heller ikke svært ved at

finde stunder til at glo huller i luften.

I dag er tiden til – og accepten af – ikke at foretage

sig noget nærmest ikkeeksisterende. At spare

tid er et argument, vi er meget lydhøre over for, og

som bruges i mange sammenhænge – eksempelvis i

forhold til netbank. Selv helt små tidsbesparelser

optager sindene. Det er en nyhed, der skaber overskrifter,

når Google introducerer en søgemaskine,

der sparer brugerne for 2-5 sekunder per søgning.

Lad lykken gro

”I dag handler det i vores del af verden om at være

på og om det, vi gør. De stille sysler er der ikke læn-

46 Finans juni 2011

gere tid til, og de færreste kan finde ud af at gøre

ingenting. Vi er hele tiden i gang og stormer i retning

af alt, der er effektivt, men er til gengæld nølende

med at bruge tid på at gøre noget positivt for os

selv, hvis det ikke straks giver belønning. Et begreb

som refleksion bliver trukket frem og studeret som

et mærkeligt dyr og skyndsomt sat på hylden igen”,

siger Karen Schultz.

Men refleksion bør ikke være noget abstrakt for

den enkelte, for alle har brug for den. Karen Schultz

sætter lighedstegn mellem refleksion og at gøre

ingenting eller stille sig selv i ro – og lover, at det er

værd at bruge tid på. Det kan blandt andet forebygge

psykisk nedslidning og gøre dig bedre til at balancere

mellem det grænseløse arbejde og privatliv:

”Vi skal lære at respektere, at der ikke er en øjeblikkelig

gevinst ved alting, og at tro på, at der er

noget grundlæggende, som vi ikke kan ændre, ved

den måde, vi er skabt på. Vi har behov for refleksion.

Belønningen er glæden ved livet i al dets enkelthed,

det er ikke så kompliceret. Refleksion er at lade lykken

gro under sine fødder. At finde ud af, at man er

tilfreds med det, man har”, siger Karen Schultz, der

er selvstændig med Karen-Schultz.dk, men for nylig

har været igennem et længere sygdomsforløb og

selv blev meget udfordret af at være tvunget til at

gøre ingenting.

”Jeg blev fornærmet og krænket over at være

ude af stand til at præstere. Sygdomsforløbet lærte

mig mere om bare at være til stede. Hvis man øver

sig på det, kan man forebygge stress og fornem-

”Det bedste er at kunne

synke ned i dét ikke at skulle

noget, uden hele tiden at

have for øje at der er en afgrænset

tid sat af til det“.

Karen Schultz, psykolog


melsen af, at livet løber af med en. Det er nyttigt at

kunne for alle mennesker, også af helt praktiske

grunde, for før eller siden får vi alle brug for at

kunne være i vores eget selskab og ikke foretage os

noget – for eksempel når vi bliver tvunget til at

sidde to timer og vente på andre i en eller anden

situation. Så kan det jo ikke nytte, at man flipper

fuldstændig ud over at være inaktiv”.

wake up call

Selv om refleksion stadig er et fremmedelement for

mange, oplever Karen Schultz, at der er en bevægelse

i retning af, at flere får forståelse for nødvendigheden

af den:

”Nogle sætter ind i kalenderen, at lørdag klokken

16 og en time frem skal de gøre ingenting. Det er en

måde at vænne sig til refleksion på, men det bedste

er at kunne synke ned i dét ikke at skulle noget,

uden hele tiden at have for øje at der er en afgrænset

tid sat af til det – det skal udtømme sig selv, til

man ikke gider mere”.

En del danskere har ufrivilligt fundet goderne ved

refleksion i forbindelse med finanskrisen, mener

psykologen:

”Mange har fået et wake up call i den forbindelse.

Blandt andet kan jeg iagttage det blandt nogle af

mine kolleger, der ligesom jeg selv arbejder på konsulentbasis.

Tidligere styrtede mange rundt og fakturerede

gerne 40 timer om ugen, men flere har

hjulpet af omstændighederne fundet ud af, at det

ikke er nødvendigt at arbejde så meget. Grådigheden

er aftaget, og der er tegn i sol og måne på, at

flere får øje på refleksion som dét, det er: En snusfornuftig

måde at være god ved sig selv på”. n

Lær at gøre ingenting

Prøv at lukke ned for alt

– computer, tele foner, tv,

musik, spil. Lås døren, og vær

alene med dig selv.

Sæt tid af til at gøre ingenting

for dig selv i kalenderen en time

eller to med jævne mellemrum.

Gå en tur i grønne omgivelser.

Drop musik i ørerne, hvis du er i

naturen, lyt til dens lyde i stedet.

Løb er også en mulighed, men tag

ikke tid, og løb meget langsomt.

Finans juni 2011

47


48 Finans juni 2011


kLimaet påvirker

kreditten

Banker og institutionelle investorer har rettet blikket mod klimaudfordringerne. Som formidlere

af kapital og virksomheder, der lever af at vurdere risici, er de fremtidige klimascenarier et

centralt område for deres forretning. Nu prøver de også at råbe politikerne op

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration Mikken Henssel

Hvor skal vi bygge vores diger? Hvor skal vi lade havet sluge

husene? Borgere i Østersøområdet har allerede taget hul på

diskussionerne, og de skal i de næste år inddrages i kommunernes

planlægning af, hvordan vi afbøder klimatruslen. Lignende

initiativer er på vej i mange andre lande.

Men mens politikerne har svært ved at finde vejen ud af diskussionerne

om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale,

bliver virksomhederne mere og mere determinerede. Her er

banker og pensionsselskaber nogle af de centrale aktører.

”Vi har i det mindste overstået den fase, hvor vi skulle diskutere,

om der overhovedet er et problem. Nu er der langt hen

ad vejen en fælles forståelse af, at klimatruslerne er alvor, og

at de vil påvirke vores samfund grundlæggende i de kommende

år. At vi vil se økosystemer bryde sammen, voldsomme

regnskyl, oversvømmelser, tørke, stigende have og store

migrationsbølger. Og at der skal bruges rigtigt mange penge.

Både til at afbøde effekterne af det, vi allerede har rodet os ud

i, og til at holde temperaturstigningen på de to grader, som

blev aftalt som et mål – godt nok uforpligtende – i København”,

siger Anne Søgaard Melchiorsen, der er civilingeniør

med speciale i miljø og ansvarlig for klimapolitik og -strategier

i Danske Bank.

benhård økonomi

For banker som formidlere af kredit og for investorer som formidlere

af kapital er klimaet derfor blevet et helt centralt fokusområde.

Ikke drevet af etik og moral, men af helt klare økonomiske

interesser.

Skal man låne penge til eller skyde penge i en virksomhed,

skal man vurdere risici. Og det er risici, lige fra om bygningerne

er truet af oversvømmelser, om der er en fremtid for produkterne

til regningen for energien og for udslippet.

”Der er ved at ske nogle meget interessante forskydninger

på klimaområdet“, siger analysechef i ATP Ole Beier Sørensen,

der er uddannet geograf.

”Der er nu en tendens til, at virksomhederne er mere

fremme i skoene end de offentlige myndigheder. Samtidig

flytter klimaspørgsmål fra CSR-afdelingerne til direktionsgangene.

Det er ikke længere et spørgsmål om omdømme og

markedsføring, men et spørgsmål om, at energieffektivitet er

penge på bundlinjen og bedre konkurrenceevne”.

Derfor har nogle af Europas største investorer og pengeinstitutter

sluttet sig sammen i IIGCC (Institutional Investors

Group on Climate Change), der blandt andet har sat sig som

mål at råbe politikerne op.

Ole Beier Sørensen er formand for foreningen, der tegner

medlemmer som ATP, HSBC, BNP Paribas, Nordea, PKA og

Sampension. Medlemmerne forvalter kapital for over 15 billioner

dollar.

”Problemet er, at selv om flere og flere virksomheder arbejder

aktivt med klimaet, er uklare politiske mål en hæmsko for

rationelle beslutninger”, siger Anne Søgaard Melchiorsen.

”I IIGCC søger vi at gøre politikerne forståeligt, at forudsætningen

for, at virksomhederne for alvor tør satse, er de tre gode

principper TLC; nemlig transparency, longevity og credibility

eller på dansk: gennemsigtighed, holdbarhed og troværdighed.

Man skal for eksempel ikke gøre som Spanien, der satte et rigtig

godt og ambitiøst program i gang for solpaneler, men efterfølgende

på baggrund af finanskrisen ændrede de aftalte afregningstariffer

for strømmen med tilbagevirkende kraft. Pro-

Finans juni 2011

miLJØ


49


miLJØ


roadmap 2050

Klimakommissær connie hedegaard har netop offentliggjort en plan for et eu med 80 til 95 procent mindre

co 2 -udledning i 2050. Første trin på vejen er en 25 procents reduktion i 2020. Begge trin skal nås udelukkende

ved at bruge ”hjemlige initiativer“, det vil sige ved at etablere grøn energi og gennemføre energibesparelser i

eu-landene selv frem for at købe sig til resultaterne udefra i form af såkaldte co 2-kreditter.

roadmap 2050 er godkendt af Kommissionen. Nu skal den forhandles af eu’s miljø- og klimaministre og af

europa-Parlamentet.

50 Finans juni 2011

grammet har været et vigtigt fremstød for solpaneler, men den

ændrede afregning har været utrolig skadelig for tilliden. Ikke

bare i Spanien, men i hele Europa”, siger Ole Beier Sørensen.

behov for trillioner

Vi taler om en industriel revolution af hidtil uset skala. Der

skal bruges helt ufatteligt store beløb til at omstille til en lowcarbon-økonomi.

Og de penge skal for 80 til 85 procents

vedkommende komme fra private investorer.

Bloomberg New Energy Finance vurderer sammen med

World Economic Forum, at der skal bruges 500 milliarder dollar

om året frem til 2020 for at holde temperaturstigningen

på de to grader, som blev aftalt i København, og Det Internationale

Energiagentur vurderer, at der skal investeres 18

trillioner dollar i low-carbon-teknologier frem til 2035 for at

holde målet.

Tilliden til politikerne bliver derfor helt afgørende for, hvor

meget og hvornår investorerne vil investere i klima.

”Så både som formidlere af kapital og som virksomheder,

der lever af at vurdere risici, skal vi kende vores besøgelsestid”,

siger Anne Søgaard Melchiorsen.

”Faktisk er der en utroligt spændende udvikling i gang. Op

til 2009 var klimadiskussionen meget drevet af angst, og det

er meget svært at drive nogen til handling ved at skræmme

dem. Nu er der ved at komme en meget mere positiv dagsorden.

Det handler om vækst, arbejdspladser og velfærd, og her

kan ikke bare virksomhederne bedre se sig selv, men også

de såkaldte BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Alle

vil være med, og lederskabet på de grønne teknologier bliver

en kampplads mellem verdensøkonomiens aktører”, siger Ole

Beier Sørensen.

”Som den engelske sociolog Anthony Giddens påpeger, tilførte

Martin Luther King borgerrettighedsbevægelsen meget

mere dynamik med sin ’I have a Dream’-tale, end hvis han

havde holdt en ’I have a Nightmare’-tale. Og det er heldigvis

der, vi er ved at være i dag”.

priserne på co 2 skal op

Men vi kommer ikke uden om, at handlen med og prisen på

CO 2 fortsat er et af de væsentligste instrumenter til at fore-

bygge ukontrollable temperaturstigninger. Og her er vi på

noget usikker grund, påpeger Anne Søgaard Melchiorsen.

”Med Kyoto-aftalen var der sat et bindende mål for, hvor

meget emissionerne skulle reduceres fra 2008 til 2012. Man

blev hverken i København eller Cancún enige om en bindende

protokol til afløsning af Kyoto-aftalen. Så fra 2012 får bankerne,

der har været med til at skabe en finansiel infrastruktur

til handel med CO 2-kvoter, svært ved at agere. Godt nok går

EU enegang og fortsætter kvotesystemet, uanset om der er

en international aftale eller ej. Men rigtig volumen får handlen

jo ikke, før mange flere er med”.

”Noget af det værste for omstillingen til den nødvendige

low-carbon-økonomi vil være en lav pris på CO 2-kvoter og på

olie. Oliepriserne er der, som tingene ser ud nu, ikke noget

problem med, og hvis priserne på CO 2-kvoterne kunne komme

op på 40-50 dollar (per ton) ville det virkeligt motivere virksomhederne

til at spare på energien”, siger Ole Beier Sørensen.

”Men selv nu, hvor de ligger på omkring 35 dollar, er de en vigtig

drivkraft, og flere og flere virksomheder melder sig ind i Carbon

Disclosure Project (CDP), som ATP er nordisk partner for”.

551 institutionelle investorer med værdier for i alt 71 trillioner

dollar står bag CDP, og omkring 3.000 virksomheder

måler og offentliggør deres emissioner og klimastrategier

gennem CDP med det mål at reducere udslippene af CO 2.

”Rationalet bag CDP er, at kun det, man måler, har man en

chance for at forholde sig til. For os indgår klimaet næsten

altid i investeringsovervejelserne, og vi involverer os altid i en

dialog med virksomheden om strategi og udvikling på klimaområdet,

hvis det er større og langsigtede investeringer, vi

overvejer. Her er en tilslutning til CDP et fast punkt på dagsordenen”,

siger Ole Beier Sørensen.

”Klimaforandringerne giver store udfordringer for planeten.

Vi skal engagere os. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo mindre

dramatisk bliver det”.

ATP forvalter 500 milliarder kroner og er dermed Danmarks

største institutionelle investor, blandt de fire største i

Europa, og også på verdensplan er ATP med i eliten med en

plads mellem de 14 største. n


Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø

Mønttæller med indbygget sikringsboks

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for

at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S

Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35

www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

NYHED

2011

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller


vækstopLæg

52 Finans juni 2011

sådan fyLder

vi statskassen

Sygeplejersker, skolelærere, bankrådgivere og mange andre faggrupper

kan få sat fart i vækstmotoren og dermed tjene statskassen, mener FTF

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Hvordan kan der skabes bedre rammer for, at den offentlige

og private sektor kan mødes og udvikle nye ideer?

Det spørgsmål har FTF – hovedorganisation for 450.000

offentligt og privatansatte – sat sig for at besvare.

”Den almindelige opfattelse er, at det private tjener pengene,

og det offentlige bruger dem. Men den offentlige sektor skaber

også værdi, og derfor kommer vi med et ønske om bedre samspil”,

siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, om det

vækstudspil, som FTF har lagt frem.

Som partipolitisk uafhængig hovedorganisation går FTF ikke

af vejen for at komme med løsninger, der også kan gøre ondt

på den offentlige sektor.

Det sker i erkendelse af, at økonomisk vækst er en forudsætning

for velfærd, og erfaringerne fra de seneste 50 år,

hvor velfærdsstaten er opbygget, er, at menneskelig vækst og

økonomisk vækst fungerer fint sammen.

Men krisen i 2009 førte til en historisk negativ vækst i Danmark,

og vækst er en forudsætning for at bevare og udvikle velfærd.

Derfor er der ifølge FTF brug for en offensiv vækststrategi

for Danmark, der kan opretholde og udvikle virksomhedernes

konkurrenceevne og kvaliteten af de velfærdsydelser, som den

offentlige sektor leverer.

den særlige danske måde

For at væksten skal stige, skal rammebetingelserne for bedre

uddannelse, innovation og skat eksempelvis være i orden, påpeger

Kent Petersen, der også er næstformand i FTF, der repræsenterer

450.000 privat- og offentligt ansatte.

Et hovedbudskab i vækstudspillet er, at den offentlige sektor

ikke bare består af udgiftstunge velfærdsområder.

”Vi skal åbne danskernes øjne for, at den offentlige sektor

også er investering i vækst på langt sigt. Den offentlige sektor


sørger for, at der i fremtiden er tilstrækkelig og kompetent

arbejdskraft, der kan løfte fremtidens innovative opgaver. Både

med at uddanne befolkningen og at holde dem sunde og raske“,

siger Kent Petersen.

Men det er et problem, når løsningerne bliver hæmmet af

en stærk opdeling i sektorer. Beskæftigelsespolitik spiller

for eksempel ikke godt nok sammen med uddannelses- og

erhvervspolitik. Uddannelsessystemet inddrager i helt utilstrækkelig

grad forhold på arbejdsmarkedet og i virksomhederne:

”For det er ikke godt nok, at der er folk nok, de skal også have

de rigtige kvalifikationer“, siger Kent Petersen.

I øvrigt understreger Kent Petersen de styrker, som det private

erhvervsliv får ud af den særlige danske måde at organisere

fællesskabet på.

”Når den offentlige sektor leverer gode rammebetingelser

for virksomhedernes konkurrenceevne, så kan vi også styrke

den offentlige sektors muligheder for at levere god kvalitet til

gavn og glæde for alle. Hver eneste dag bidrager FTF’s medlemmer

til samfundet, som det sker, hver gang fysioterapeuten får

os på benene igen, så vi kan passe vores job“, siger Finansforbundets

formand.

nye alliancer

FTF, der blandt andet repræsenterer skolelærere, pædagoger,

sygeplejersker, politibetjente og bankansatte, har forskellige

forslag til, hvordan man får penge til at sætte gang i vækstmotoren.

Ikke mindst skal sygefraværet ned – der er i Danmark

gennemsnitligt 150.000 sygemeldte hver dag, hvilket svarer

til fem procent af arbejdsstyrken. Hertil kommer udgifter til

behandling og det produktionstab, der følger med sygefraværet.

I oplægget lægger FTF op til at bruge flere penge nogle steder

– for eksempel ved at investere markant mere i uddannelse.

”vi skaL åbne danskernes

ØJne for, at den offentLige

sektor også er investering

i vækst på Langt sigt“,

siger kent petersen

Vi ved fra undersøgelser, at uddannelse bidrager til vækst, og

aktive og bevidste investeringer er en måde igen at fylde statskassen

på. En fremadrettet ophævelse af skattestoppet på

boligområdet vil bidrage til finansiering af vækstinitiativerne.

Den finansielle infrastruktur spiller en vigtig rolle for forretningsudvikling

og vækst i samfundet. Men der er brug for at

optimere samspillet mellem bankerne og den lokale og regionale

erhvervsservice.

Uden den private sektor er der ingen penge til offentlig velfærd,

men der er brug for nye alliancer på arbejdsmarkedet. Det

offentlige og private er forbundne kar, og i Danmark kan vi få

det til at flyde endnu bedre med viden og ideer imellem de to

sektorer. Ifølge Kent Petersen kan den offentlige og private sektor

skabe ekstra værdi i tæt samspil om større infrastrukturprojekter

som veje og broer, som vil forbedre de generelle vækstrammer

i samfundet. Det kunne ske ved offentlig-privat

partnerskab (OPP), hvor det offentlige udbyder design, finansiering,

byggeri, drift og vedligeholdelse som en samlet opgave

til en privat investor for eksempel fra pensionssektoren. n

Finans juni 2011

53


fede

SuNDheDS

trends

Af Sabina Furbo

sf@finansforbundet.dk

spis i mørket

Vi mennesker orienterer os i så høj grad ved hjælp

af vores syn, at vores hjerne er kodet til at lade

synsindtryk veje tungere end både duft og smag.

Med andre ord, når vi ikke kan se, hvad vi spiser og

drikker, har vi meget sværere ved at sanse, hvad vi

spiser og drikker. Derfor lyder idéen om en mørklagt

restaurant betjent af blinde tjenere som det

rene galimatias eller i hvert fald som en stor renseriregning.

Ikke desto mindre kører en af Berlins

mest populære restauranter med netop dette koncept.

Gæster, der har besøgt ”Unsicht-Bar”, kan

fortælle, at når synet er væk, så bliver de andre

sanseoplevelser endnu mere fremtrædende, og det

skulle efter sigende være en stor oplevelse at lade

lært adfærd erstatte af en hel ny spiseoplevelse.

Hvis Berlin ikke er en del af rejseplanerne, har

København også fået sin egen blinderestaurant –

”Dark Waiter” hedder stedet, men som endnu kun

er åben for selskaber efter aftale.

Læs mere om ”unsicht­bar” på

www.unsicht­bar.com og om

”dark waiter” på www.darkwaiter.dk

54 Finans juni 2011

bad som de gamLe

romere

I det gamle Rom dækkede ”termer” over

store bassiner, hvor romerne kom for at bade,

dyrke sport og slappe af. Det handlede om at

være god ved sig selv og være sammen med

andre. Bassinerne var store og havde forskellige

temperaturer. I dag forbinder de fleste

termiske bade med steder som Budapest,

Island og Østrig. Men nu kan danskerne også

lade deres sanser forkæle. Hotel Vejlefjord har

bygget syv bassiner og sansebrus med dråber

og stråler bygget af granit i brynet af bøgeskoven.

De store flader af natursten former

bassiner, huler og gange. Hvert bad, hver

hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse

for sig. For eksempel i lys-badet, hvor blå,

røde, gule og grønne lys farver vægge og loft

i psykedeliske mønstre. Mammut-bruserens

gigantiske vandstråler masserer kroppens

ømme muskler hårdt, mens Panorama-badet

er en lise for øjet.

Læs mere om de termiske bade på

www.hoteLveJLefJord.dk

Lær om dine egne og

dyrenes sanser

Har du nogensinde spekuleret i, om dine sanser var

bedre end gennemsnittet, om du for eksempel er en

superdufter, en smagsspecialist eller måske har

powersyn? Eller undrer det dig, hvorfor hunde kan

høre frekvenser, som ikke er hørbare for dig? Så

burde denne sommerferie byde på et smut forbi

Experimentarium i København. Lige nu har de en

særudstilling under titlen ”Sanser – dine, mine og

dyrenes”, der kører indtil september 2011. Her kan

du gennem 40 aktiviteter teste dine egne sanser og

sammenligne dem med andre mennesker og dyrs

sanser. Bliv for eksempel udstyret med biens UV-syn,

og se, om du kan finde nektar i en blomst. Sammenlign

din hørelse med familiens, og se frekvenserne

grafisk. Ræk tunge, og se dine smagsløg i et kæmpespejl.

Og for de mo dige kan du blive udstyret med

slangens øjne og find de fem rotter, der gemmer sig

under gulvet. Alle over tre år kan få noget ud af

udstillingen.

du kan Læse mere på

www.experimentarium.dk


ferieboLiger i

berLin og sydfrankrig

Ansatte i finanssektoren har nu også mulighed for at leje en ferielejlighed i Berlin eller i Provence

gennem Finanssektorens Feriefond. Du booker dem via Finansforbundets hjemmeside,

finansforbundet.dk/feriehuse, hvor du også kan se, hvad det koster at leje

ferielejlighed i provence

Lejligheden er beliggende i den lille by Maubec for foden af

bjergkæden Luberon i Sydfrankrig. Der er tale om en gammel

vingård, som med nænsom hånd er blevet omdannet til i alt

syv ferieboliger. Fonden har en aftale om leje af en af de syv

lejligheder – Valentin – og der er tale om en luksuslejlighed på

1. sal med 30 kvadratmeter stor, helt ugenert tagterrasse og

storslået udsigt til Mont Ventoux og Luberon-bjergene.

Lejligheden indeholder en dejlig opholdsstue med fransk

altan til den indre gård, veldisponeret køkken, 3 soveværelser,

2 badeværelser med bruseniche, flot trappe til hems med

ekstra toilet og håndvask og adgang til tagterrassen. Der er

aircondition, parabol-tv, opvaskemaskine, vaskemaskine og

tørretumbler. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt

indbo.

I Maubec er der en lille købmand, to bagere, og der findes

en hyggelig restaurant og café/bar med bouleplads. 3 kilometer

væk ligger en lidt større by – Cavaillon – hvor alle indkøbsmuligheder

er til stede.

Der er rige indkøbsmuligheder samt mulighed for cykel-,

vandre- og bilture og badning i den nærliggende større by

Cavaillon 8 km fra Maubec.

Lejen er 3.500 kroner for en uge.

ferielejlighed med

tagterrasse i berlin

Fondens ferielejlighed i Berlin ligger på Schreinerstrasse 32 i

bydelen Friedrichshain i den sydøstlige del af Berlin centrum

tæt på bydelen Kreuzberg.

Det smukke hjørnehus ligger lige ved den grønne oase

Schleidenpark og kun et stenkast fra shoppingcenteret ”Ring-

Center”. Lejligheden er en taglejlighed med egen tagterrasse

på cirka 20 kvadratmeter. Selve lejligheden består af en stue

med sovesofa, 2 soveværelser med dobbeltsenge samt

moderne køkken og bad. Lejligheden er udstyret med alt nødvendigt

indbo og service, tv og havemøbler på tagterrassen.

Der er elevator i ejendommen. I Samariterviertel, hvor denne

ejendom ligger, finder man ligeledes den af børnene eftertragtede

dragelegeplads – Drachenspielplatz.

Bemærk, at husdyr og rygning er ikke tilladt i lejligheden.

Lejen er 3.500 kroner for en uge og 1.750 kroner for en

halv uge (torsdag – søndag eller søndag – torsdag)

Læs mere om ferieboligerne på

finansforbundet.dk/feriehuse

medLemstiLbud

Finans juni 2011

55


akademikere

56 Finans juni 2011

år 0 efter

amagerbanken

En dårlig ledelse og en usund kreditkultur var hovedårsagen til Amagerbankens

krak. Det var en af de pointer, som de centrale aktører omkring Amagerbanken

leverede til et godt besøgt medlemsmøde i Finansforbundet

Af Elisabeth Theisen, et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

162 deltagere havde valgt at bruge en eftermiddag på at

møde nogle af de centrale aktører omkring Amagerbankens

dramatiske rutsjetur på Finansforbundets arrangement ”År nul

efter Amagerbanken“. Det var Henning Kruse Petersen, formand

for Finansiel Stabilitet, Ulrik Nødgaard, Finanstilsynets

administrerende direktør, og storinvestor Karsten Ree, Finansforbundet

havde inviteret til debat om tiden op til og efter

Amagerbankens krak.

Og ville man have indsigt i nogle af de centrale mekanismer

i finanskrise og bankredninger, var det det rigtige sted at investere

sin eftermiddag.

”Aldrig har jeg oplevet så mange konspirationsteorier som i

forbindelse med denne lukning, og processen har været svær

at forstå“, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, i

sin velkomst.

Og konspirationsteorierne var, hvad de to repræsentanter

for de offentlige myndigheder, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,

forsøgte at mane i jorden.

at gå på vandet var nemt

Henning Kruse Petersen og Ulrik Nødgaard gav begge en

beskrivelse af den giftige cocktail, der skal til for at køre en

bank ned, elementer, der i deres optik til overflod var at finde i

Amagerbankens gamle ledelse.

Første faresignal er den manglende kreditkultur og den

ukontrollerede vækst, og næste er den høje eksponering på

boligmarkedet. Og så fulgte ellers beskrivelsen af yderligere

indikatorer i en lind strøm: Dårlige fundingmodeller, manglende

fokus på kvalitet og likviditet, bonusordninger med

usunde incitamenter til at sælge, optionsordninger til ledelsen,

regler for hensættelse, der tillader at præsentere bundlinjer

ude af trit med virkeligheden, et hav af nye produkter, som


ikke engang ledelserne forstår, og stemmeretsbegrænsninger,

der fører til indavl i bestyrelserne.

”Alle de banker, der er havnet hos os, er forskellige, men der

er alligevel fælles træk: Kreditkulturen har lidt en krank skæbne.

Umådeholden ekspansion, hvor det at gå på vandet synes som

en af de nemme discipliner, og den for store eksponering på

ejendomsmarkedet. Endelig har der været tale om de factoénmandsdirektioner

med bestyrelser, der ikke har evnet at leve

op til deres ansvar“, sagde Henning Kruse Petersen, der også

kunne berette, at han var blevet skuffet og overrasket over

kvaliteten i de banker, han var kommet tæt på.

fra venstre: karsten

ree, henning kruse

petersen og uLrik

nØdgaard debatterede

amagerbankens

krak foran 162

tiLhØrere i finansforbundet.

forsvarede finanstilsynet

Ulrik Nødgaard reflekterede over, om det danske Finanstilsyn

nu virkelig var så meget dårligere end finanstilsynene i Sverige

og Norge, hvor sektoren var sluppet lettere gennem krisen.

For ham var en væsentlig forklaring, at boligmarkedet i Danmark

havde oplevet en meget mere markant op- og nedtur.

Og han gjorde opmærksom på, hvordan tilsynet havde gjort

et hæderligt forsøg på at lukke Amagerbanken allerede i

2009, hvor det dog i sidste øjeblik var lykkedes at finde en

investor.

Ulrik Nødgaard understregede, at Finanstilsynet er en

offentlig myndighed, der skal være meget sikker på, at tingene

er uopretteligt elendige, før man skrider til så dramatisk

en handling at lukke en virksomhed. Samtidig havde man med

en ledelse at gøre, der, overalt hvor man kunne slippe af sted

med det, gik til kanten og lagde slør ud. Og det i en økonomisk

situation, der blev forværret gennem perioden.

Henning Kruse Petersen støttede sin kollega fra Finanstilsynet

med en kontant udmelding:

”Kritikken af Finanstilsynet er at rette smed for bager. Det

er alene den gamle ledelse, der har truffet de beslutninger,

der førte til afgrunden. Det er helt urimeligt at forvente,

at de omkring 200 medarbejdere i FT kan røntgenfotografere

forholdene i banker i løbet af en uges tilsyn, hvor tusindvis

af bankfolk og ledelser bevidst gemmer sager. Det offent -

lige kan ikke dække alle risici af. Man kan ikke forhindre en

ledelse i at køre en virksomhed ned. Det vil ske igen, men

forhåbentlig først, når vi er gået på pension. Ansvaret hviler

på, og beslutninger træffes af ledelse og bestyrelse.

Glem aldrig det!“.

hvad skal vi med 100 pengeinstitutter?

Ulrik Nødgaard håber fremover at kunne fange flere risici og

kriser i opløbet med den nye tilsynsdiamant, der især fokuserer

på antallet af store engagementer, udlånsvækst og boligeksponering.

”Vi prøver at lære noget af dette. Derfor har vi sat nogle

grænser op for, hvor store risici bankerne fremadrettet må

tage. Med Bankpakke III er der forsøgt at lave et system, der

skaber en sund sektor. Og ja, en af konsekvenserne er, at danske

investorer får sværere ved at funde sig, men det er hensigtsmæssigt,

at de, der skal låne bankerne penge, tænker sig

om. Der er ikke længere nogen garanti for at få dækket sine

tab. Det er grænseoverskridende, og vi skal naturligvis følge

udviklingen nøje. Hvis markederne fryser til, må vi agere, men

hvis det blot betyder, at det bliver lidt dyrere, så er det en

omkostning, der er værd at tage med”, sagde han.

Den tankegang var Henning Kruse Petersen enig i.

”Vi ved ikke, hvordan situationen ser ud om tre, fire år.

Muligvis vil der komme en runde af kollapser mere med udløbet

af de individuelle statsgarantier. Men så må vi tage det

med. Hvad skal vi også med 100 pengeinstitutter i Danmark?

12-15 er så langt rigeligt”, kom den skånselsløse afskedssalut

fra Henning Kruse Petersen, der ønsker en bred konsolidering i

sektoren og ser det som en absolut nødvendighed. n

Finans juni 2011

57


det

jurIdISKe

hjØrNe skriv

58 Finans juni 2011

til redaktionen:

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

vikarer er ikke aLtid

omfattet af overenskomst

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Vikarer udgør en stadig stigende del af lønmodtagerstyrken

i Danmark. Det er imidlertid uklart,

hvilke rettigheder og pligter vikarer har i forhold til

den virksomhed, hvor de arbejder. Et EU-direktiv

kan ændre på dette, men gennemførelsen i Danmark

trækker ud.

Indtil for få årtier siden var det ved lov forbudt

at anvende vikarer via et vikarbureau. Det forekommer

utænkeligt i dag, hvor vikaransættelser via

vikar bureau bliver mere og mere almindeligt. Det

er dog tilsyneladende – endnu – ikke voldsomt

udbredt i den finansielle sektor. Der kan også her

være gode grunde til at ville ansætte – og ansættes

som – vikarer.

Som vikar bør man dog altid skaffe sig klarhed

over, hvilke rettigheder der er i forbindelse med

udsendelse til den finansielle virksomhed.

Når man er vikar, kan man ansættes direkte af

den virksomhed, som har brug for midlertidig assistance.

Dette er juridisk set ganske ukompliceret.

Man er ansat af virksomheden, og man har samme

rettigheder som sine kolleger i henhold til overenskomster

og lovgivning.

Der er dog i finanssektoren aftalt enkelte undtagelser,

blandt andet med hensyn til uddannelses-

planer, og de almindelige opsigelsesvarsler gælder

naturligvis ikke.

Det, denne klumme handler om, er en anden

type vikarer – nemlig de vikarer, som er ansat af et

vikarbureau og sendes ud for at arbejde på en

finansiel virksomhed. Rettigheder og pligter er her

noget mere komplicerede, som følge af at man er

ansat af en virksomhed (vikarbureauet), men udfører

arbejde for en anden (den finansielle virksomhed).

Hvem har rettigheder og pligter i forhold til

hvem i dette trepartsforhold?

Det ligger fast, at man har krav på et ansættelsesbevis

af vikarbureauet, og at lønnen udbetales

fra denne virksomhed. Samtidig har Højesteret

fastslået, at man ikke er funktionær, hverken i forhold

til den virksomhed man arbejder på eller vikarbureauet.

Overenskomster gælder normalt for alt arbejde

udført på virksomhederne. Men selvom man som

vikar arbejder på lige fod med de fastansatte kollegaer

og skal efterleve de samme instrukser fra den

samme chef, er man som nævnt teknisk set ikke

ansat af den virksomhed, man arbejder i. I nogle

brancher – for eksempel blandt elektrikere og

metalarbejdere – er dette uden betydning, og

overenskomsten gælder dermed på lige fod som de

andre ansatte.

Det er imidlertid ikke tilfældet i den finansielle

sektor. Som udsendt medarbejder (vikar) via et

vikarbureau er man ikke automatisk omfattet af

overenskomsten. Når man som vikar hverken er

omfattet af overenskomst eller funktionærloven,

har man ikke automatisk krav på løn under sygdom,

krav om saglighed i opsigelsen, en forholdsvis andel

af bonus/medarbejderaktier ved fratræden m.v. I

mange tilfælde vil både vikarbureau og den finansielle

virksomhed dog formentlig være indstillet på

at yde dette.

Man bør derfor spørge ind til overenskomstmæssige

rettigheder i forbindelse med overvejelse

af et tilbud som vikar i en virksomhed i den finansielle

sektor. Hvis svaret er, at overenskomsten ikke

gælder, bør man spørge, hvilken praktisk betydning

dette har for eksempelvis opsigelsesvarsel, pension,

uddannelse, løn under sygdom m.v. Man kan

også med fordel rette henvendelse til Finansforbundet,

Team Rådgivning. Hermed har man mulighed

for at aftale nogle vilkår, som passer til en situation

– og i øvrigt træffe valg om ansættelse på et

oplyst grundlag.


” Når man som vikar hverken er omfattet af

overenskomst eller funktionærloven, har man

ikke automatisk krav på løn under sygdom, krav

om saglighed i opsigelsen, en forholdsvis andel

af bonus/medarbejderaktier ved fratræden m.v.“

EU har i 2008 vedtaget et direktiv om vikarer,

der har til formål at beskytte vikaransatte.

Direktivet medfører en væsentlig forbedring

af vikarers rettigheder. Det bærende princip i

direktivets artikel 5 er, at for så vidt angår

væsentlige løn- og ansættelsesvilkår skal

vikarer ligestilles med de øvrige ansatte på

den virksomhed, hvori de faktisk arbejder.

Gennemførelsen af direktivet kan ske ved

aftale mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket

kan medføre en vis fleksibilitet i forhold

til ligebehandlingsprincippet. Der er dog en

række tekniske problemstillinger, som har

betydet, at de fleste brancher – herunder

finanssektoren – på nuværende tidspunkt

ikke har kunnet opnå enighed om en aftalemæssig

gennemførelse.

Det betyder, at direktivet bliver gennemført

ved lov i Danmark. Loven skal være vedtaget

senest i december i år. Gennemførelsen

vil få betydning for en række af de ovennævnte

problemstillinger. Det vil vi derfor

skrive mere om i denne klumme, når den tid

kommer. n

?

? Fuld løn under barsel

Jeg er bankuddannet og ansat i et privat investeringsfirma, hvor

der ikke er overenskomst. Jeg er gravid med mit 3. barn og går

på barsel midt i juli måned. I min ansættelseskontrakt står der

intet om mine vilkår under barsel. Kan jeg påregne at få fuld løn

i hele min barsel?

Med venlig hilsen

Mette M. Andersen

svAr

Hvis ikke du er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt

noget særskilt i din ansættelseskontrakt, har du som funktionær

krav på halv løn fire uger før forventet fødsel og 14 uger

efter fødslen. Du skal dog være opmærksom på, at det i dag er

et krav, at alle arbejdsgivere er medlem af en barselsfond. Hvilke

regler der gælder, er afhængig af, hvilken barselsfond din

arbejdsgiver er medlem af. Hyppigst forekomne barselsfond på

det private arbejdsmarked er reguleret i lov om barselsudligning

på det private arbejdsmarked og gælder for arbejdsgivere, som

ikke er medlem af anden godkendt barselsfond. Kort fortalt kan

arbejdsgiver få refusion for løn til ansatte, der får hel eller delvis

løn under barsel og er berettiget til barselsdagpenge. Der er dog

et loft på den maksimale refusion; maks.142 kroner i timen,

hvilket svarer til 22.767 kroner om måneden. Endelig vil det

altid bero på en forhandling mellem dig og din arbejdsgiver,

hvilke vilkår der skal gælde i din barsel. Du kan læse mere om

barselsudligning på barsel.dk. Du er også velkommen til at ringe

til Team Rådgivning for råd og vejledning.

Med venlig hilsen

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

? Høj efterløn og manglende timer

Jeg blev desværre afskediget fra mit arbejde i oktober 2010 og

har været fritstillet i hele min opsigelsesperiode. Om tre måneder

fylder jeg 62 år. Jeg har været ansat 30 timer per uge i

banken og har, siden jeg fik mit bevis, dokumentation for 2.730

timers arbejde. Jeg har udsigt til at få tre måneders fuldtidsarbejde

på en campingplads i nærheden, men det starter først om

to måneder. Jeg når derfor ikke at have arbejdet sammenlagt

3.120 timer, inden jeg fylder 62, og vil derfor ikke have ret til

den høje efterløn – er det ikke korrekt forstået?

Med venlig hilsen

J. Sørensen

svAr

Nej, det er ikke korrekt. Det er ikke afgørende, at de 3.120

timer er erhvervet, inden du fylder 62 år. Kravet for at få den

høje efterløn som fuldtidsforsikret er, at du har haft dit efterlønsbevis

i mindst to år, og derudover skal du kunne dokumentere

3.120 timers arbejde. Der er altså ikke en tidsfrist for de

3.120 timers arbejde. I dit tilfælde vil du have ret til den høje

efterløn, når dit vikariat er ophørt.

Med venlig hilsen

Susanne Ilsøe, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Finans juni 2011 59


Ledige og seniorer

Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

netværk syddanMark

kør selv-tur til odense

Vil du med til Odense zoo og se giraffen? Vi mødes ved

Odense Aafart ApS, hvorfra vi sejler en stemningsfyldt tur

op ad Odense Å til zoo, hvor vi bl.a. skal fodre girafferne.

Frokosten nydes på Carlslund Kro, hvorefter vi går et lille

stykke gennem smuk natur tilbage til zoo, hvor flere oplevelser

samt kaffe venter. Vi er tilbage ved vore biler ca. kl.

16.50.

Tid: 22. juni

Sted: Filosofgangen 26, Odense kl. 9.45

(ankomst i egne biler)

Pris: Gratis

Frist: 14. juni

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk

eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse

medlemsnr. eller CPR-nr.

seniorgruppen region sjælland

– vestsjælland

nykøbing Falster revyen

Revy og spisning i Nykøbing Falster Revyen

(drikkevarer for egen regning).

Tid: 26. august

Sted: Opsamling med bus følgende steder:

Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 13.55

Slagelse (busterminalen), Ndr. Stationsvej kl. 14.45,

Sorø, Torvet kl. 15.10, Ringsted Station (rutebilpladsen)

kl. 15.35

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr.

Kontonummer: 3556 3556266093

Frist: 20. juli 2011

Tilmelding: Kirsten Bagger.

E-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:

netværk

syddanmark

Kør selv-tur til Odense, 22.juni

60 Finans juni 2011

seniorgruppe region midtjylland

– ringkøbing

Sommerudflugt

(Kør selv-tur), 30. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Bemærkninger:

Der holdes undervejs følgende pauser: Kl. 16.00-16.30

rasteplads lige før Haslev, ligeledes på tilbageturen

ca. 15 min. Ankomst Nykøbing Falster kl. 17.30.

Revyen slutter kl. 22.15, afgang Nykøbing Falster

ca. 22.30 Tilmeldingsprincip først til mølle, da der er

begrænsede billetter.

seniorgruppen region syddanMark

– ribe

sommerspil i varde

I år gælder det ”Syv Brude og Syv Brødre“ – en amerikansk

musical med squaredance og sus i skørterne, store

danseoptrin og en handling, der kalder smil og latter frem

hos publikum i alle aldre. Vi møder syv ungkarle, der lever

en rigtig mandetilværelse med mandehørm på en afsides

farm i Rocky Mountain-bjergene. Vi møder servitricen

Milly, der påtager sig at få nogle pæne og ordentlige fyre

ud af dem, ja måske endda få dem gift. Mon det lykkes?

Tid: Mandag den 4. juli kl. 17

Sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen

Drikkevarer bestilles – for egen regning

– og vi er klar til at spise kl. 17.30

Forestillingen begynder kl. 20

Pris: Medlem 150 kr., ledsager 400 kr.

Kontonummer: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea

Frist: Søndag den 19. juni

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

E-mail: midtfenner@stofanet.dk

Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

sejltur på eideren, besøg på dannevirke m.m.

Sejltur på Eideren fra Kiel til Rendsburg med brunchbuffet

om bord.

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppen region sjælland

– vestsjælland

Nykøbing Falster Revyen, 26. august

Derefter guidet – dansk – rundtur på Dannevirke og lidt

tid på egen hånd. Vi slutter dagen med en 3-retters menu

på 26. etage på Wikingturm i Schleswig.

Tid: Mandag den 29. august

Sted: Afgang med bus således:

6.00 – Varde Banegård

6.30 – Museumspladsen Esbjerg

7.00 – Ribe Vandrerhjem

Hjemkomst: Ribe: 20.30 – Esbjerg: 21.00 – Varde 21.30

Pris: Medlem: 300 kr., ledsager: 675 kr.

Turen gennemføres ved mindst 50 deltagere.

Så betal først, når I får besked på mail.

Ta’ selv termokande med kaffe/te med. Vi har rundstykker

og en lille en til halsen.

Kontonummer: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea

Frist: Søndag den 24. juli – bemærk den tidlige tilmelding.

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. Email:

midtfenner@stofanet.dk

seniorgruppe region Midtjylland

– ringkøbing

sommerudflugt (kør selv-tur)

Vi starter med eftermiddagskaffe i cafeen på Varde

Museum, derefter guidet rundvisning fra kl.15.00 til kl.

16.00. Kl. 17.30 buffet på Hotel Arnbjerg, Arnbjerg Allé 2,

6800 Varde.

Kl. 20.00 Sommerspil Syv Brude til Syv Brødre på friluftsscenen.

Tid: 30. juni kl. 14

Sted: Varde Museum, Kirkepladsen 1, 6800 Varde

Tilmelding til E-mail: bsc@energimail.dk

Bemærkninger: Eventuelle spørgsmål, kontakt

Bodil Schjelde. Tlf.: 97191534, mobil: 25525534.

seniorgruppen region syddanmark

– ribe

Sommerspil i Varde, 4. juli

Sejltur på Eideren og

besøg på Dannevirke, 29. august


nyt FRa:

it-klubben

CFiR uDvikleR FRemtiDenS

FinanS/it-aRbejDSplaDSeR

en status om Copenhagen Finance it Region´s arbejde

en sektor præget af globalisering og outsourcing kræver

fokus på at udvikle fremtidens finansielle arbejdspladser her i

landet.

Derfor har Finansforbundet sammen med en række partnere

oprettet organisationen Copenhagen Finance it Region

(CFiR), som løbende arbejder for at skabe vækst og innovation

i krydsfeltet mellem Finans og it. (www.cfir.dk)

CFiR er godt i gang med at udvikle og styrke vores konkurrencedygtige

nicher og styrkepositioner, som skal udnyttes

internationalt til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser i den

danske finans/it­ sektor. eksempelvis har CFiR:

• Oprettet et spændende eksperimentarium for udvikling af

fremtidens betalingsløsninger hos netS i ballerup.

• Skabt et nyt stærkt samarbejde mellem danske forskningsmiljøer

og finans/it­ sektoren til gavn for den langsigtede

innovationsevne – bl.a. i form af forskningscenteret

HipeRFit som har modtaget over 30 mio. kr. fra det

strategiske forskningsråd. (www.hiperfit.dk)

• Sat fokus på kompetencebehovet i fremtidens finans­it

vækstområder og arbejdet intenst på at oprette et Dansk

akademi for Finans it (DaFit), som skal være en uddannelsesmæssig

overbygning i krydsfeltet mellem finans

og it.

• afholdt en række spændende netværksarrangementer

med fokus på fremtidens finans­it.

Få mere at vide på finansforbundet.dk/it, hvor du også

kan tilmelde dig fyraftensmødet om digitale muligheder

og brugersikkerhed den 21. juni.

tilmeld dig it­klubbens elektroniske nyhedsservice, så du

fremover automatisk får nyheder fra it­klubben direkte

på din mail.

Læs mere på FinansForbundet.dk/it


finansJob

Find drømmejobbet

på Facebook

Er du en af dem, som tænker Facebook, Twitter, LinkedIn –

det orker jeg ikke. Så kan du gå glip af drømmejobbet. De

sociale medier er nemlig de helt rigtige steder at være, hvis

du er jobsøgende eller jobnysgerrig. Det fortæller Natasha

Friis Saxberg, forfatter, webentreprenør og medejer af internetvirksomheden

Gignal. Hun rekrutterer selv ansatte gennem

sociale medier.

”Som selvstændig på nettet søger jeg kun folk via sociale

medier som Twitter, Facebook eller LinkedIn. Det er mit foretrukne

medie. Det koster ikke noget, og udbyttet og kvaliteten

af rekrutteringen på de sociale medier er ret høj, fordi det

er netværket, der går i gang med at hjælpe, både når du er

jobsøgende og jobtilbyder. Og netværket har ikke nogen økonomisk

interesse i at formidle et job. Det er ren og skær formidling,

hvor folk gerne vil hjælpe, fordi det er en, de kender“,

siger Natasja Friis Saxberg.

Ifølge webentreprenøren er LinkedIn.com stedet at starte.

LinkedIn fungerer som en online-cv-portal, hvor du kan lave

et udførligt og detaljeret cv, skrive om dine faglige interesser

og online indhente anbefalinger fra gamle kolleger, arbejdsgivere,

samarbejdspartnere eller studiekammerater. Via LinkedIn

beder du din gamle kollega om at skrive nogle ord om

dig. Ord, der giver en fremtidig arbejdsgiver et bredere billede

af, hvad du kan. Når først dit cv er lavet, handler det om at

finde andre, du kender på LinkedIn, og oprette et netværk. Et

netværk, som igennem første, andet eller tredje led kan føre

dig til drømmejobbet.

Når først du har din LinkedIn-profil på plads, så kan du i din

ansøgning altid linke til dit online-cv, når du søger jobbet.

Hvis du er særlig interesseret i bestemte virksomheder, kan

du følge dem på de sociale medier, de er på. Er de på Twitter,

Facebook eller andre steder, er det her, du skal bruge din

energi og dagligt holde dig opdateret med, hvornår de slår job

op.

”Twitter bliver brugt i lige så høj grad til rekruttering som

Facebook, fordi den er klar og tydelig at formidle på. Face-

62 Finans juni 2011

natasha friis

saxberg forfatter,webentreprenØr

og medeJer af

internetvirksomheden

gignaL

rekrutterer kun

ansatte gennem

sociaLe medier.

book er ret underholdningsorienteret og har en mere mudret

kommunikation, mens Twitter er mere tematisk og lige på i

forhold til kommunikationen. Går du ind på en Facebookstrøm,

kan det være svært at få øje på jobopslaget. På Twitter

er det ret tydeligt. Derudover er Facebook også et lukket

netværk. Har jeg 100 personer i mit netværk, er der kun 100

personer, som ser det, medmindre de sender det videre.

Lægger jeg et opslag på Twitter, er det åbent for alle“, siger

Natasha Friis Saxberg.

Hun råder desuden de jobinteresserede i at tænke kreativt,

når jobansøgningen skal laves. En videoansøgning på 60

sekunder kan være en måde at komme igennem nåleøjet på til

en eftertragtet stilling. Hvis du ikke selv føler dig tryg ved at

stille dig op foran kameraet, kan du få en god ven, som virker

troværdig, til at interviewe dig.

”En video er sjovere at kigge på og giver mig som jobtilbyder

en større fornemmelse af personen. Du kommer allerede

der til jobsamtale“, siger Natasha Friis Saxberg og tilføjer, at

videoen ikke behøver at være superprofessionelt lavet. /bV

effektivt arbejde

to timer om dagen

e­mails, spontan snak på gangen

og ineffektive møder fylder meget

i vores arbejdsdag. Faktisk

bruger vi kun to timer af en gennemsnitsarbejdsdag

på otte timer

på effektivt meningsfuldt arbejde.

det viser en repræsentativ

undersøgelse af svenskernes arbejdsdag

på kontoret, som er

foretaget af konsulentvirksomheden

Ming Company.

og arbejdsdagen ser ikke meget

anderledes ud for danskerne,

vurderer arbejdsmarkedspsykolog

og leder af Center for arbejds­

og organisationspsykologi,

einar Baldursson.

”Med det øgede fokus på hele tiden

at kommunikere er vi blevet

mindre effektive, fordi vi hele tiden,

skal fortælle andre, hvad vi

foretager os og tænker“, siger einar

Baldursson til alive.dk.

arbejdsLøshed

tager hårdt

på mænd

Mænd har sværere ved at takle

arbejdsløshed end kvinder. en ny

undersøgelse fra aKF (anvendt

Kommunal Forskning) fortæller,

at risikoen for at dø eller blive alvorlig

syg stiger markant, når en

mand mister sit arbejde. en af årsagerne

er, at mænd i højere grad

lægger deres identitet i arbejdet.

Mange mænd er deres job; deres

identitet er at være på den eller

den virksomhed, og derfor slår

det meget hårdt, hvis de ryger

ud.


Unge finansfolk

har lederambitioner

Unge finansfolk er ikke tilfredse med at sidde

bag et skrivebord og udføre rutineprægede

opgaver. De vil konstant have udfordringer og

frem over stepperne i de danske finansvirksomheder.

Det dokumenteres i FTF’s Ungdomsuddannelse

2011, hvor 11.260 unge under 35 år

fra FTF’s medlemsorganisationer har givet deres

besyv med om deres arbejdsliv. Heraf er 697 af

deltagerne unge i finanssektoren.

48 procent af de unge finansfolk angiver

således gode karrieremuligheder som vigtigste

årsag til, at de valgte en uddannelse inden for

finanssektoren. Og 53 procent nævner de gode

karrieremuligheder som noget, der i høj grad er

vigtigt, nu hvor de er ansat. 20 procent svarer,

at det i høj grad er vigtigt for deres karriere, at

de kan blive leder (36 procent svarer i nogen

grad), mens andre peger på faglig specialisering

som en vigtig drivkraft. 50 procent svarer således,

at det i høj grad er vigtigt for deres karriere,

at de kan specialisere sig fagligt.

Lønnen spiller ikke overraskende også en stor

rolle for unge finansfolk. Kun en procent svarer,

at en god løn kun har lidt betydning, mens 50

procent angiver, at det har stor betydning for

deres karriere, at lønnen er god/CJO

bliv eksamineret finansrådgiver

Til august begynder nye hold på uddannelsen

”Eksamineret Finansrådgiver – Investering”, der

udbydes af Finanssektorens Uddannelsescenter.

Uddannelsen omhandler viden, som deltagerne

kan gå hjem og bruge i hverdagen, når de

rådgiver inden for investeringsområdet. På

uddannelsen skabes forbindelsen mellem analysefunktionens

informationstunge verden og

kundens verden, hvor investeringsbeslutningen

skal træffes af kunden ud fra dennes behov,

økonomi og risikoprofil.

Målet er, at rådgiveren kan vise, at de er i

stand til at skabe et grundlag, hvorpå kunden

kan træffe sin investeringsbeslutning og tage

ejerskab for de risici, investeringsbeslutningen

medfører. Undervejs tilegner rådgiverne sig

viden via kompetenceprøver, og rådgiverne skal

løbende arbejde med en kundecases, hvor de

tillærte værktøjer bruges i rådgivningen af kunden.

Eksamen er en tung investeringskunde,

hvor behovene skal afdækkes, og de investeringsmæssige

problemstillinger, der afdækkes,

skal udmønte sig i et løsningsforslag fra rådgiveren,

som skal præsenteres for kunden.

Uddannelsen ”Eksamineret Finansrådgiver –

Investering“ vurderes at leve op til de kommende

kompetencekrav for investeringsprodukter

i den grønne og gule risikokategori,

samtidig med at uddannelsen kvalificerer rådgiverne

til at gå til den officielle certificeringsprøve

for de relevante produkter i den røde risikokategori.

Læs mere om uddanneLsen

og tiLmeLding på finansudd.dk.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

eR du på

Rette

SpoR?

Vi har nogle gode tilbud,

der kan hjælpe dig i dit

arbejde med at finde

drømmejobbet, den rigtige

uddannelse eller en

spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne

Skov på 3266 1455

ss@finansforbundet.dk og

reservér tid til en samtale

med en af vores konsulenter.

Finans juni 2011

63


nyt fra ftf­a

gratis medLemskab af ftf-a for unge

Melder du dig som gratis medlem af FTF-A, mindst 1 år før du er færdig med uddannelsen,

slipper du for 1 måneds karantæne. Følg skemaet og se, om du allerede nu kan blive gratis medlem

Du har mere end

1 år tilbage af

uddannelsen

Du har et

studiejob

Dine samlede

indtægter inkl.

Su er maks.

199.196 kr. i år

du kan blive

gratis medlem

af FtF-a

*For at blive optaget i en a-kasse kræves der

mindst 1 arbejdstime inden for 14 dage fra indmeldelsesdato.

Et bredt flertal i Folketinget har

indgået en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen,

hvor kravet om arbejde for at

blive optaget i en a-kasse ophæves. Ophævelsen

af denne regel kræver en lovændring, som

forventes at træde i kraft 1. januar 2012. Følg

med på www.ftfa.dk, hvor der løbende sker

opdateringer om nye regler m.m.

Hvis du har mindre end 1 år tilbage af din uddannelse, kan du stadig nå at

blive medlem af FTF-A på fordelagtige vilkår. Normalt skal du have været

medlem af en a-kasse et helt år for at få ret til dagpenge. Hvis du melder

dig ind i FTF-A som dimittend, får du ret til dagpenge allerede efter 1

måned. Dimittendrettigheder opnår du, hvis du melder dig ind i FTF-A

SENEST 14 dage efter endt uddannelse.

For finanselever gælder 14-dages-fristen fra datoen for elevkontrak-

64 Finans juni 2011

Du læser til finansøkonom eller

finansbachelor og er under 29 år

Du har ikke

et studiejob

Dine samlede indtægter

inkl. Su

er mere end

199.196 kr. i år

du kan ikke blive

gratis medlem af

FtF-a

dimittendrettigheder

Du har mindre end

1 år tilbage af

din uddannelse

du kan optages

efter dimittend

rettigheder

du kan pt. ikke

blive optaget

i FtF-a*

Du har mere end

1 år tilbage af

uddannelsen

Du har ikke andre

indtægter end

din elevløn

du kan blive

gratis medlem

af FtF-a

tens ophør. Finansøkonomer og finansbachelorer har 2 valgmuligheder

for, hvornår 14-dages-fristen skal gælde: enten fra datoen for udstedelsen

af eksamensbeviset eller fra den dato, hvor alle karakterer er givet.

Som nyuddannet på dagpenge vil du få en sats svarende til 82 procent

af den maksimale dagpengesats, det vil sige 628 kroner per dag i 2011.

Du kan meldes ind på ftf-a.dk/bliv-medlem.

Du er finanselev

og under 29 år

Du har mindre end

1 år tilbage af

din uddannelse

du kan optages

efter dimittend

rettigheder

Du har andre

indtægter end

din elevløn

du skal betale

alm. kontingent,

hvis du skal

være medlem


Vil du være rådgiver

Rådgivning og udvikling af spændende koncept

PlusBank henvender sig til privatkunder uden for bankens markedsområde

med sund fornuft i økonomien samt selvstændige læger og

tandlæger. I PlusBank tilbyder vi individuelle og eksible løsninger,

som er baseret på bankens værdi om Aktiv Kunderådgivning.

Rådgivning i banken, hos kunden og via internettet

PlusBank er en lial af Djurslands Bank og er placeret centralt i

Aarhus, men der kan med jævne mellemrum holdes kundemøder

på decentrale adresser, f.eks. hjemme hos kunden. Du får også

mulighed for at rådgive dine kunder via bankens avancerede

internetløsning.

Som nansrådgiver i PlusBank skal du...

• være opsøgende over for nye kundeemner og derved opbygge

og udvikle din egen kundeportefølje

• være innovativ og være med til at give sparring og nye ideer til

videreudvikling af fjernkundeafdelingen

• udføre Aktiv Kunderådgivning

Vi forventer, at du...

• er fagligt velfunderet inden for bolig, pension og investering

• er udadvendt, positiv og tillidsvækkende

• er proaktiv og trives med opsøgende salg

• er eksibel i forhold til anderledes arbejdstider og evt.

rejseaktivitet

• har erfaring med nansiering af læge-/tandlægepraksis –

eller har lyst til at lære det

• har air for it

i fremtidens bank?

Djurslands Bank søger proaktive og fagligt kompetente rådgivere til bankens

fjernkundeafdeling, PlusBank, så vi kan fortsætte vores otte vækst.

Du tilbydes en spændende og anderledes stilling

... med stor mulighed for ind ydelse. Som arbejdsplads byder vi på

gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fagligt kompetente

kolleger og en række attraktive medarbejdergoder. Læs mere

om Djurslands Bank som attraktiv arbejdsplads på

www.djurslandsbank.dk. Læs også om din nye arbejdsplads på

www.plusbank.dk

Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte:

Afdelingschef Jørn Steenfeldt, tlf. 8630 3165 - mobil 5130 3118

eller HR-chef Dorte Vestergaard, tlf. 8630 3141 - mobil 2174 7198.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der naturligvis behandles

fortroligt, snarest muligt og senest den 20. juni 2011 via

job@djurslandsbank.dk

Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os muligheden

for at indgå aftale med de rette kandidater inden ansøgningsfristens

udløb.

Din nye arbejdsplads

DJURSLANDS BANK er en solid, selvstændig lokalbank i vækst med

en balance på 6,5 mia. kroner. Vi er ca. 200 medarbejdere, der fra

lialer i Aarhus og på Djursland tilbyder vores kunder et totalt sortiment

af nansielle produkter og højt kvali ceret rådgivning.

Læs mere på www.djurslandsbank.dk og www.plusbank.dk

NYT JOB


Ekspres Bank søger

erfaren teamleder til Operations

Ekspres Bank

Ekspres Bank A/S er en af de førende udbydere af udlån i Danmark - direkte overfor slutbrugere samt ved indgåede

samarbejdsaftaler med detailkæder – senest er Ekspres Bank A/S startet op i Norge med det samme koncept. Banken

er en del af LaSer gruppen med ejerskab af såvel BNP Paribas som Galerie Lafayette – og er hermed en del af én af de

største finansielle virksomheder i Europa. Ekspres Bank A/S beskæftiger i dag omkring 140 medarbejdere på kontoret lige

ved Høje-Taastrup station. Koncernsproget er engelsk.

Stillingen

Teamlederen får ansvaret for at opbygge et kreditvurderingsteam, der skal håndtere vores større usikrede lån på op til

500.000 kr. Derudover får Teamlederen ansvaret for vores norske medarbejdere, herunder blandt andet at udbygge vores

service i den norske del af forretningen.

Teamlederen er ansvarlig for ledelsen af medarbejderne, herunder coaching og motivation samt opfølgning på teamets

performance. Der er tale om et udviklende job med mange berøringsflader af væsentlige aspekter inden for kredit og

kundeservice.

Vores forventninger til dig:

Som Teamleder skal du varetage den daglige ledelse af et team af kundeservicemedarbejdere. Dette indebærer udover

ledelse også sikring af kvaliteten på kreditvurdering, udbetalinger, kundeservice samt overvågning af Operations

prioriteringer. Du skal være med til at skabe og fastholde et motiverende arbejdsmiljø og søge at sikre en motivationskultur

via løbende coaching, rådgivning og udvikling af teamet.

Via samarbejde med ledelsen og andre Teamledere skal du være med til at planlægge og gennemføre afdelingens

arbejdsopgaver. Et vigtigt element heri er at du skal være med til at fastlægge og monitorere afdelingens performance og

kapacitetsplanlægning.

Dine faglige kvalifikationer og erfaring:

• Du har en bankfaglig baggrund

• Du har ledelseserfaring fra en bankfilial, kundeservice eller lignende

• Du er god til at motivere medarbejdere

• Du er god til problemløsning og har gode forhandlingsevner

• Du har flair for tal

Dine personlige kvalifikationer:

• Du er resultatorienteret

• Du er teamorienteret

• Du er motiverende

• Du er struktureret

• Du er markedsorienteret

• Du er omstillingsparat

Ekspres Bank tilbyder

Ekspres Bank tilbyder et udfordrende og udviklende job i en international koncern med gode karrieremuligheder såvel

nationalt som internationalt. Ekspres Bank har stor fokus på medarbejdertrivsel og tilbyder en konkurrencedygtig løn, der

modsvarer de stillede krav, samt attraktiv pensions- og ferieordning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at

kontakte Head of Operations David Kraul på telefon 4121 0614.

Ansøgning

Send en ansøgning sammen med dit CV til job@ekspresbank.dk,

senest den 17. juni 2011. Mærk din ansøgning: Teamleder Operations.


Tænker du også

på chokolade,

når der bliver

sagt overtræk?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger:

• Kunderådgiver til fi lialen i Hillerød.

• Kunderådgivere til fi lialer på Amager og i Storkøbenhavn.

Læs mere på al-bank.dk.


SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedsforsikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring

– hvis du vil hurtigere videre

FSP Pension passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig.

Med FSP Sundhedssikring sparer du ventetiden og er sikret direkte

behandling på privathospital, kiropraktor eller hos private behandlere.

Vi sørger for, at du kommer i behandling i løbet af få dage

– og i mange tilfælde samme dag.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

More magazines by this user
Similar magazines