Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 Status for asketoptørre i danmark<br />
<strong>10</strong> Tilbage til makadammen<br />
16 Monsterregn & hedebølger<br />
18 En verden af klinker<br />
20 Kontrol med klinkerne<br />
26 Klinkernes fuger<br />
32 Den rejsende anlægsgartner<br />
40 Planteskoledrift er en holdsport<br />
44 Øjebliksbilleder fra skønne haver<br />
54 En mandag i den grønne branches tjeneste<br />
58 Da den badende pøbel fik nok<br />
62 Bedre pur og hække<br />
<strong>10</strong><br />
DECEMBER 2008<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 1
2<br />
Kommandantens Gaard, København<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
birk-holm@internet.dk<br />
www.birk-holm.dk<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
<strong>10</strong>0 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
„Vi vil være<br />
Danmarks bedste<br />
anlægsgartnerfirma.<br />
Prøv at teste os!“<br />
Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
<strong>10</strong>0-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
<strong>10</strong>00-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4<strong>10</strong>0 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
ASKENS LIVKRISE<br />
Lad os tage tilbage til 1986. Elmesygen var i epidemisk<br />
spredning selv om endnu ikke alle havde fattet konsekvenserne<br />
af det skæbnesvangre møde mellem den nordamerikanske<br />
svamp og den europæiske elmebarkbille. Det måske<br />
bedste træ vi havde til by og land forsvandt på et årti, og<br />
først nu er efterplantningen ved at hele sårene. I 1986 satte<br />
man en vis lid til biologiske bekæmpelsesmetoder og resistente<br />
sorter. Det holdt ikke. Samtidig blev der næret en vis<br />
frygt for at elmesygen kun var ‘isbjergets top’. Andre lignende<br />
syger kunne ramme andre arter. Det holdt.<br />
Det aktuelt mest akutte eksempel er at asken er truet af<br />
asketoptørre, en svampesygdom der med epicenter i Baltikum<br />
har spredt sig over det meste af Europa og har optrådt<br />
i Danmark siden 2003. Dengang kunne man ikke vide hvad<br />
det skulle udarte til. Som en skæbnens ironi blev Fraxinus<br />
exelcior valgt som årets bytræ i 2004. Sygdommen, der viser<br />
sig som døde skudspidser og sidegrene, er ikke nødvendigvis<br />
dræbende, men kan i alle tilfælde ødelægge træets udseende<br />
og brugsværdi. Fra Skov & Landskab lyder det at situationen<br />
er ‘alvorlig’, at vi ‘endnu ikke har set den fulde<br />
konsekvens af sygdommen’ og at ‘der er håb om at mange<br />
aske trods alt overlever’. Ubehagelige formuleringer.<br />
Forskerne er næsten sikre på at svampen er Chalara fraxinea,<br />
men mangler ellers elementær viden om sygdomsangrebet.<br />
De kan ikke komme med klare anbefalinger ud over<br />
at vente med at plante asketræer. Faget kan dog trøste sig<br />
med at forskningen er gået i gang, bl.a. ud fra det faktum<br />
at nogle kloner udviser en påfaldende markant modstandskraft.<br />
Det skal undersøges nærmere. Som elmesygen viste<br />
kan man ikke bare tage kloner der umiddelbart virker resistente,<br />
men snart viser sig ikke at være det.<br />
Asken har altid været en af vores store stærke kæmper. Det<br />
oldnordiske Yggdrasil, verdenstræet med rødder til både<br />
helvede og himlen. Det vil ifølge mytologien først visne og<br />
forsvinde den dag da den sidste store kamp mellem godt og<br />
ondt bliver udkæmpet. Vi tror heldigvis ikke på aser, jætter<br />
og dommedagsprofetier. Men vi frygter for asken og håber<br />
at forskerne finder et gennembrud. Vi tåler ikke for mange<br />
repriser af den tragiske elmesyge.<br />
FORSIDEN<br />
Et sært træ i Kongens Have. Den bærende stamme er en<br />
orientalsk gran, mens kronen er af korkelm. Objektet er<br />
kreeret af blomsterkunstneren Tage Andersen - oprindeligt<br />
til Norrvikens Trädgårdar som han havde forpagtet. Nu står<br />
træet i Kongens Have hvor det er som skabt til pladsen.<br />
Med netop Norrvikens Trädgårdar fik Tage Andersen for alvor<br />
også gjort parken til sin scene ,og den skånske have er<br />
en vigtig del af hans nye bog ‘Enthusiasm’. Foto: Bent Rej.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 1<strong>10</strong>, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives <strong>10</strong> gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0<strong>10</strong>8-4755.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 3
Status for asketoptørre i Danmark<br />
Sygdommens rasen er ikke toppet. Der er dog håb om at mange aske trods alt overlever<br />
Af Iben M. Thomsen, Erik Dahl Kjær, Jens Peter Skovsgaard, Lene Rostgaard Nielsen<br />
I<br />
2004 blev ask (Fraxinus exelsior)<br />
præsenteret som årets<br />
bytræ. Det er skæbnens ironi<br />
at fænomenet asketoptørre<br />
dukkede op næsten samtidig.<br />
En sygdom der siden har hærget<br />
ask i de danske skove, byer<br />
og vejtræer.<br />
Der gik lidt over to år fra de<br />
første skader blev observeret<br />
til mistanken meldte sig om at<br />
det kunne være en ny sygdom.<br />
I Sverige afprøvede eksperterne<br />
målrettet teorien om at sygdommen<br />
skyldes et svampeangreb.<br />
Da en polsk forsker i<br />
2006 publicerede en beskrivelse<br />
af svampen Chalara fraxinea<br />
fra ask, faldt brikkerne efterhånden<br />
på plads.<br />
Med identifikationen af den<br />
sandsynlige skadevolder var<br />
det omfattende arbejdet med<br />
at finde en løsning på asketoptørre<br />
imidlertid først begyndt.<br />
4<br />
ASKETOPTØRRENS UDVIKLING<br />
2003. Bornholms statsskovsdistrikt skriver i<br />
den årlige indberetning af skovsundheden<br />
om ask: „Det ser ikke for godt ud - løvspringet<br />
kom meget sent, nogle træer sprang<br />
ikke ud - mange stod med døde skudspidser<br />
og dannede en sekundær krone - et fænomen<br />
som vi ikke har set før.“ Samme år fik<br />
Skov & Landskab den første henvendelse om<br />
ask med døde toppe (figur 1).<br />
2004-2005. Døde skud er synlige i mange<br />
kulturer rundt om i landet (figur 2). Flere af<br />
Skov- og Naturstyrelsens distrikter melder<br />
om problemer.<br />
2006. Omfanget af skader er alvorligt, og<br />
sygdommen viser sig også på mellemaldrende<br />
ask (figur 3), hos planteskoler, på vejtræer<br />
og i landskabet.<br />
2007. En opgørelse i et ungt hugstforsøg viser<br />
at op mod 80% af træerne er ramt af<br />
sygdommen (figur 4), og i en cirka 25-årig<br />
bevoksning på Fyn er de fleste træer døde<br />
eller døende i efteråret. Årsagen er angreb<br />
af honningsvamp (Armillaria gallica) ved basis<br />
af stammerne som følgeskade til asketoptørre<br />
(figur 5). I 2007 viser sygdommen sig<br />
også i to klonfrøplantager med ask. Der er<br />
tilsyneladende forskelle i de enkelte kloners<br />
modtagelighed.<br />
2008. Forskellene i klonernes modtagelighed<br />
er endnu tydeligere (figur 6 og 7). En<br />
lignende tendens viser sig i afkomsforsøg.<br />
Mange ubesvarede og svære<br />
spørgsmål stod i kø, og den<br />
første udfordring var at skaffe<br />
finansiering til den nødvendige<br />
forskning. Det var ikke helt<br />
nemt, men heldigvis trådte<br />
skovbruget til, og vi fik bevilget<br />
flere projekter med støtte<br />
fra Skov- og Naturstyrelsen<br />
samt en privat fynsk skovbrugsfond.<br />
På den baggrund<br />
har det i 2008 været muligt at<br />
igangsætte en række mindre,<br />
men meget konkrete studier<br />
relateret til problemstillingen.<br />
Praktisk forskning<br />
Vi har valgt at tage fat i to hovedområder.<br />
Det ene er at følge<br />
udviklingen i sygdommen<br />
intenst og fokusere på hvilken<br />
betydning asketoptørre får i<br />
skovbruget, og hvordan man<br />
kan håndtere denne situation.<br />
Udgangspunktet er at både er-<br />
hvervet og vi der skal rådgive,<br />
oplever en stor frustration over<br />
at vi ikke kan komme med klare<br />
anbefalinger fordi der<br />
mangler elementær viden om<br />
stor set alle aspekter af sygdomsangrebet.Undersøgelserne<br />
rækker dog også uden for<br />
skovgærdet fordi erfaringer<br />
fra strækninger med vejtræer<br />
samt landskabsbeplantninger<br />
med ask vil indgå.<br />
Det andet hovedområde udspringer<br />
af en række interessante<br />
observationer af forskelle<br />
i resistens mod sygdommen i<br />
klon- og afkomsforsøg. I samarbejde<br />
med Skov- og Naturstyrelsen,<br />
Øresund, kunne vi allerede<br />
i 2007 se meget store<br />
forskelle mellem hvordan de<br />
enkelte kloner blev angrebet<br />
af sygdommen. Et naturligt<br />
udskilningsforløb er tilsyneladende<br />
i gang hvor nogle klo-<br />
Figur 1. Ask med vissen top i august 2003. Tre år<br />
senere var træet næsten dødt. Foto. H.C. Jessen,<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland.<br />
ner konsekvent bliver syge,<br />
mens andre forbliver sunde<br />
selv om de omgives af halvdøde<br />
askeplanter (figur 6-7).<br />
Noget tilsvarende kunne observeres<br />
i forsøg med frøafkom<br />
fra forskellige udvalgte modertræer.<br />
I nogle afkom blev alle<br />
planter voldsomt svækkede i<br />
løbet af 2007 og 2008, men<br />
andre afkom viste stor modstandskraft.<br />
Man kan på den<br />
baggrund håbe at der findes<br />
en modstandsdygtighed som<br />
kan indbygges i gode frøkilder.<br />
Det er grunden til at vi ønsker<br />
at forfølge dette spor.<br />
Sunde aske i fremtiden?<br />
Asketoptørre er et nyt problem,<br />
og der findes derfor ikke<br />
forsøg anlagt med henblik på<br />
at undersøge modstandskraft<br />
mod sygdommen. Ved at benytte<br />
dna-metoder kan vi imidlertid<br />
få meget viden ud af eksisterende<br />
forsøg fordi vi har<br />
mulighed for at fastlægge det<br />
præcise forældreskab til henholdsvis<br />
sunde og usunde<br />
planter fra nogle eksisterende<br />
frøplantager. Det er en betydelig<br />
genvej som vil spare os<br />
mindst ti års afprøvning.<br />
Vi håber herved at der i løbet<br />
af en ret kort tidshorisont<br />
(5-<strong>10</strong> år) kan introduceres askeplanter<br />
med en høj resistens<br />
mod sygdommen på det danske<br />
marked. I løbet af den tid<br />
skal vi teste om resistensen er<br />
reel og holdbar i det lange løb.<br />
I vores projekter skal vi bl.a.<br />
konfrontere de bedste kloner<br />
direkte med svampen Chalara<br />
fraxinea og se om de kan modstå<br />
angrebet.<br />
Vi vil følge udviklingen tæt<br />
på udvalgte arealer hvor vi<br />
kender asketræernes oprindelse.<br />
Der vil også blive en erfaringsopsamling<br />
hos bl.a. planteskoler<br />
omkring andre arter<br />
af ask samt de sorter som lige<br />
nu er i handlen. Nogle af disse<br />
sorter har vist sig ganske modtagelige<br />
(ifølge ret enslydende<br />
udmeldinger fra de store producenter<br />
af landskabstræer),<br />
mens der synes at være uenig-<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Gennemsnitligt bladtab %<br />
Første symptomer<br />
på asketoptørre<br />
Figur 3. Gennemsnitligt årligt bladtab og andel skadede træer i en 30årig<br />
overvågningsbevoksning af ask i Østjylland. I 2006 var der tydelige<br />
symptomer på asketoptørre, og i 2007 var mange træer alvorligt påvirkede.<br />
Ved vurderingen i 2008 var samtlige 24 overvågningstræer skadede<br />
(over 30% bladtab).<br />
Procent skadede træer<br />
Figur 2. Asketoptørre på<br />
Djursland i juni 2005.<br />
Foto: Iben M. Thomsen.<br />
hed om hvorvidt manna-ask (F.<br />
ornus) og andre askearter angribes<br />
eller ej. Der er derfor<br />
brug for systematisk erfaringsopsamling.<br />
Grundforskning mangler<br />
Det er afgørende at få etableret<br />
mere grundforskning omkring<br />
sygdomsfænomenet.<br />
Lidt populært sagt: Man kan<br />
sikkert godt finde noget som<br />
tilsyneladende dur, men så<br />
længe man ikke forstår mekanismerne<br />
bag, vil man ikke<br />
kunne vurdere risikoen for at<br />
det holder op med at virke<br />
igen efter nogle år.<br />
Scenariet er desværre bekendt,<br />
for da elmesygen (Ophiostoma<br />
ulmi) oprindeligt kom<br />
frem, satsede man bl.a. på at<br />
udvikle resistente kloner. For<br />
blot at se det hele blive ødelagt<br />
da den ny aggressive type<br />
(O. novo-ulmi) viste sig og<br />
lagde alle de nye sorter ned på<br />
stribe.<br />
Man ved meget lidt om skadevolderens<br />
biologi. Man ved<br />
f.eks. ikke hvordan og hvornår<br />
svampen inficerer planterne.<br />
Uden denne viden kan man ikke<br />
udtænkte hensigtsmæssige<br />
tiltag til at begrænse smitte.<br />
Faktisk er det heller ikke engang<br />
<strong>10</strong>0% bevist at Chalara<br />
fraxinea er den endegyldige<br />
og eneste årsag til asketoptørre,<br />
selv om der de sidste par år<br />
er kommet rigtigt mange internationale<br />
resultater som underbygger<br />
sammenhængen.<br />
Vi ved heller ikke om svampen<br />
er invasiv, det vil sige om<br />
den er kommet til Europa fra<br />
en anden verdensdel, eller om<br />
den altid har været her, men<br />
pludselig har ændret opførsel<br />
og er blevet en trussel.<br />
Parcel 2<br />
Parcel 6<br />
Figur 4. Andelen af træer med forskellige symptomer på<br />
asketoptørre: døde topskud og sideskud, nekroser på stammer og grene<br />
oppe i kronen, visnen af de nye blade, samt en formentlig afledt skade i<br />
form af basal misfarvning af bark og ved (se også figur 5). Resultater fra<br />
to parceller af et hugstforsøg i ask nær Horsens, opgjort juni 2007.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 5<br />
Procent træer med skade
6<br />
FIRE PROJEKTER OM<br />
ASKETOPTØRRE<br />
Skov & Landskab har lige<br />
nu fire projekter om asketoptørre.<br />
De fleste af dem<br />
løber fra 2008 til 20<strong>10</strong>. Projekt<br />
I blev bevilget i 2007<br />
som en udløber af et<br />
igangværende projekt med<br />
hugstforsøg finansieret af<br />
Skov- og Naturstyrelsen. De<br />
tre øvrige projekter fik tildelt<br />
penge i sensommeren<br />
2008. For projekt nr III var<br />
det lige i sidste øjeblik, for<br />
den pågældende støtteordning<br />
blev nedlagt<br />
med finansloven 2009.<br />
■ Asketoptørre: Hvad betyder<br />
voksestedet og skovdyrkningen<br />
for angreb og<br />
udvikling af toptørre i unge<br />
bevoksninger af ask?<br />
Projektleder: Jens Peter<br />
Skovsgaard. Bevillingsgiver:<br />
Praksisnære forsøg, Skovog<br />
Naturstyrelsen. Udføres<br />
i samarbejde med to private<br />
skovdistrikter og to<br />
statsskovdistrikter<br />
■ Konsekvenser af asketoptørre<br />
for dansk skovbrug:<br />
overvågning af sygdommens<br />
udvikling og formidling<br />
af viden til praksis.<br />
Projektleder: Iben M.<br />
Thomsen. Bevillingsgiver:<br />
Praksisnære forsøg, Skovog<br />
Naturstyrelsen og Den<br />
fynske fordelingsforening.<br />
Udføres i samarbejde med<br />
Skovdyrkerforeningen Fyn,<br />
private fynske skovejere, to<br />
statsskovdistrikter og Plantedirektoratet.<br />
■ Afprøvning af modtagelighed<br />
for asketoptørre i<br />
klonmateriale. Et pilotprojekt<br />
på vej mod fremtidig<br />
produktion af resistente<br />
askeplanter.<br />
Projektleder: Iben M.<br />
Thomsen. Bevillingsgiver:<br />
Produktudviklingsordningen<br />
for skovbruget, Skovog<br />
Naturstyrelsen. Udføres<br />
i samarbejde med Skov- og<br />
Naturstyrelsen, Øresund<br />
(Planteavlsstationen).<br />
■ Øget modstandsdygtighed<br />
mod asketoptørre.<br />
Projektleder: Erik Dahl<br />
Kjær. Bevillingsgiver: Praksisnære<br />
forsøg, Skov- og<br />
Naturstyrelsen. Udføres i<br />
samarbejde med Skovdyrkerforeningen<br />
Fyn og<br />
Skov- og Naturstyrelsen,<br />
Øresund.<br />
Figur 5. Mørkfarvet død bark er tydelig ved basis af asketræet. Årsagen er angreb af køllestokket<br />
honningsvamp (Armillaria gallica) hvis frugtlegemer sidder på stammen. Ved gennemskæring af stammen s<br />
es misfarvning og dræbt bark i det meste af omkredsen. Misfarvningen strakte sig ikke længere op i stammen<br />
end den døde bark på ydersiden. Fotos: Iben M. Thomsen.<br />
Figur 6. Eksemplar af en klon med omfattende skuddød ved siden af en<br />
helt sund udgave af en anden klon. Foto: Erik Dahl Kjær.<br />
Tapsøre 2008<br />
Andel sunde<br />
planter<br />
Tuse Næs 2008<br />
Andel sunde<br />
planter<br />
Figur 7. Vurdering af symptomer på asketoptørre hos 40 kloner af ask<br />
med 25 gentagelser på to forskellige lokaliteter. En gruppe af kloner er<br />
sunde på begge lokaliteter (blå cirkel). En anden gruppe er skadede<br />
begge steder (rød cirkel). Tendensen kunne ses allerede ved opgørelsen i<br />
2007, men blev endnu tydeligere i 2008 og er statistisk signifikant.<br />
Hvorfor er visse asketræer<br />
tilsyneladende modstandsdygtige<br />
overfor sygdommen? En<br />
sådan resistens optræder i<br />
samspillet mellem vært og patogen,<br />
og en forståelse af fænomenet<br />
kræver viden om<br />
begge parter. Hvis man ikke<br />
ved hvilke genetiske faktorer<br />
som betinger evnen til at holde<br />
stand mod svampen, er det<br />
sværere at udvælge og forædle<br />
planter med denne egenskab.<br />
Det er uvist hvor variabel<br />
svampen er, eller hvor effektivt<br />
den kan rekombinere og derved<br />
udvikle nye genotyper.<br />
Studier af de såkaldt værtpatogen<br />
interaktioner er vanskelige,<br />
kan tage lang tid og kræver<br />
både feltforsøg og brug af<br />
molekylærbiologiske metoder.<br />
Håb om overlevelse<br />
Hvis vi skal gøre status for asketoptørre<br />
lige nu, så må konklusionen<br />
være følgende: Vi<br />
har endnu ikke set den fulde<br />
konsekvens af sygdommen, for<br />
udviklingen er ikke toppet.<br />
Der er håb om, at mange aske<br />
trods alt overlever, selvom situationen<br />
er alvorlig.<br />
Vi er optimistiske med hensyn<br />
til at ask også i fremtiden<br />
kan plantes som træ i skoven,<br />
landskabet, byer og langs vejene,<br />
men der er behov for flere<br />
års målrettet forskning og<br />
udvikling. Heldigvis er startskuddet<br />
gået for projekter i<br />
nordisk regi som kan blive<br />
nogle vigtige første skridt på<br />
vejen. ❏<br />
SKRIBENTER<br />
Iben M. Thomsen er seniorrådgiver,<br />
Erik Dahl Kjær er professor, Jens Peter<br />
Skovsgaard er forskningsprofessor,<br />
Lene Rostgaard Nielsen er post.doc.<br />
alle på Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 7
„Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er<br />
tændt, og der lugter brunt og brændt....<br />
Juletræets fødselsdag<br />
Netop denne jul er det 200 år siden at<br />
juletræstraditionen startede i Danmark.<br />
I 1808 sundede danskerne sig<br />
stadig over nederlaget til englænderne<br />
der stjal vores flåde<br />
året forinden. Der var brug for<br />
noget at lune sig ved. På godset<br />
Holsteinborg på Sydsjælland<br />
valgte den tyske lensgreve<br />
Frederik Adolph Holstein at<br />
tage sit hjemlands juletraditioner<br />
til sig og hente et juletræ<br />
ind i stuen hvor det blev pyntet<br />
med levende lys.<br />
Juletræstraditionen har været<br />
kendt i Tyskland helt tilbage<br />
i 1500-tallet. Dengang begyndte<br />
det tyske håndværkerlaug<br />
at holde juletræsfester<br />
hvor et grantræ blev stillet op i<br />
deres lokaler og pyntet. Igen<br />
var vi altså lidt bagefter i udviklingen<br />
her i Danmark, men<br />
vi kommer efter det, og efter<br />
hvad historikerne har fundet<br />
8<br />
Foto: Hanne N. Rasmussen<br />
frem til bliver det første juletræ<br />
i hovedstaden tændt i<br />
1811. Det sker hos lægefamilie<br />
Lehmann i 1811. Der er uenighed<br />
om de boede i Bredgade<br />
eller i Ny Kongensgade, men<br />
sikkert er det at Martin Lehmann<br />
var præstesøn fra Holsten,<br />
og at det var herfra han<br />
bragte juletrationerne fra sin<br />
barndom med sig.<br />
Det går lidt langsommere<br />
endnu for nordmændene, for<br />
først i 1820 skulle det først juletræ<br />
være blevet tændt. Herhjemme<br />
begynder den spøjse<br />
idé at fænge an, og i løbet af<br />
de næste 50 år sniger juletræerne<br />
sig ind i flere og flere<br />
hjem, indtil et flammende<br />
grantræ ikke længere er et<br />
mærkværdigt syn i de borgerlige<br />
stuer omkring år 1860. lt<br />
Nordmannsgranens nåle holder 4-5 år<br />
De fleste af os har prøvet at<br />
træde på en spids grannål op i<br />
foden midt i julehyggen. Men<br />
selv om nogle arter smider nålene<br />
som praktikanter smider<br />
bukserne i kopirummet til julefrokosten,<br />
lever ingen grantræers<br />
nåle lige så lang tid som<br />
det træ de er vokset ud af.<br />
Grantræer har også løvfald,<br />
men det sker langt mere gradvist,<br />
for ved at beholde sine<br />
‘blade’ sparer grantræet energi<br />
der ellers skulle være brugt<br />
på at lave nye nåle. I nordmannsgran<br />
er en nål typisk<br />
produktiv i 4-5 år, men hos andre<br />
nåletræer i op til 12 år. Rekorden<br />
har fyrretræet Pinus<br />
longaeva med nåle op til 45 år.<br />
Det har været et år plaget af<br />
bladlus. Til højre ses et billede<br />
af en horde af brun ædelgranbladlus,<br />
som seniorforsker<br />
Hans Peter Ravn fra Skov &<br />
Landskab har taget. Han forklarer<br />
at den altid har eksisteret<br />
her til lands, men hidtil har<br />
den været forholdsvis harmløs.<br />
Normalt forsvinder den af sig<br />
selv omkring juni, men i de to<br />
seneste sæsoner er det igen og<br />
igen sket at brun ædelgranbladlus<br />
har misfarvet og forkortet<br />
træernes nåle.<br />
Desuden har sitkalusene<br />
gjort blågranerne i byerne usle<br />
og tynde at se på. ”Det er første<br />
gang siden 1957 at man ser<br />
træer dø af sitkalusangreb. De<br />
steder hvor nordmannsgraner<br />
var omgivet af sitkatræer, kunne<br />
man endda opleve det<br />
usædvanlige at sitkalusene kastede<br />
sig over juletræerne der<br />
herefter fik store nåletab,” for-<br />
Alle nåle er dog ikke lige gode.<br />
Granen skiller sig af med<br />
de ældste og mindst produktive<br />
nåle først og holder bedst<br />
fast på de sidste 2-3 årgange.<br />
Det betyder ikke at ældre nåle<br />
er ubrugelige. De er faktisk afgørende<br />
for træets overlevelse,<br />
forklarer seniorrådgiver<br />
Iben M. Thomsen, Skov &<br />
Landskab: ”Man har beregnet<br />
at hvis rødgran alene skulle<br />
klare sig med det seneste års<br />
nåle, ville fotosyntesen falde<br />
med 85%. Det ville betyde et<br />
energiunderskud, så træet<br />
måtte mobilisere sine reserver<br />
for at holde sig i gang. Der<br />
ville næsten intet overskud<br />
være til videre vækst.” lt<br />
...er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra.“<br />
Fra ‘Juletræet med sin pynt’, tekst af Mogens Lorentsen, 1939.<br />
Nåletræernes<br />
nye plageånder<br />
Foto: Skov & Landskab.<br />
Foruden disse brune ædelgranbladlus<br />
er sitkabladlus og flere arter<br />
af stammelus blevet en større<br />
plage i år. Foto: Hans Peter Ravn<br />
tæller seniorforsker Hans Peter<br />
Ravn til Skov & Landskab. Han<br />
oplyser at årsagen skal findes i<br />
klimaforandringerne. Desuden<br />
har bladlusenes naturlige fjender,<br />
så som mariehøns, svirrefluer,<br />
guldøjer og snyltehvepse,<br />
haft så let ved at finde føde<br />
i foråret og den tidlige sommer<br />
at de slet ikke kunne spise<br />
sig gennem alle bladlusene. lt<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
TRYGGHET & KVALITET<br />
FACKHANDELN<br />
K U N SK AP & SERVICE<br />
Hold varmen med STIHL...<br />
Få kr. 1.600,-<br />
for din gamle<br />
motorsav<br />
www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />
STIHL MS 390<br />
Din byttepris<br />
Kr. 2.956,- excl. moms<br />
Førpris Kr. 4.556,-<br />
Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />
Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />
SUPERTILBUD !<br />
Byt din gamle motorsav<br />
Få kr. 1.600,- for din gamle motorsav, uanset<br />
fabrikat og byt istedet til STIHL MS 390 - en<br />
meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde<br />
i mellemstore træer og til opskæring af store<br />
mængder brænde. STIHLs orginale sværd og<br />
kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive<br />
E-matic system, som minimerer slitage på sværd<br />
og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til<br />
50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende<br />
forhandler og byt til nyt.<br />
The leader gives it all.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 9<br />
Tilbudet gælder fra 1. oktober - - 31. december 2009 2008<br />
Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007
Tilbage til makadammen<br />
Med nye udbudsforskrifter markerer Vejdirektoratet en gammel tekniks genfødsel<br />
Af Søren Holgersen<br />
Skotten MacAdam lagde for<br />
200 år siden navn til vejbygningsteknikken<br />
makadam<br />
eller makadamisering. Den historiske<br />
tradition fra romertiden<br />
med bærelag af store sten<br />
blev erstattet af stenskærver<br />
der blev komprimeret og mættet<br />
med grus eller sand.<br />
Med en begyndende mangel<br />
på godt stabilgrus er teknikken<br />
nu igen ved at blive støvet<br />
af, og Vejdirektoratet har for<br />
første gang udsendt et forslag<br />
til udbudsforskrifter for makadam.<br />
Det bekriver arbejdsprocessen<br />
og definerer materialerne<br />
på grundlag af dagens europæiske<br />
standarder.<br />
Makadam - og dermed også<br />
den nye udbudsforskrift - er<br />
også relevant for grønne fagfolk.<br />
Med de relativt små<br />
mængder stabilgrus som anlægsgartnere<br />
bruger, vil begyndende<br />
materialemangel og<br />
stigende priser næppe være et<br />
stort problem. Men makadam<br />
er teknisk set et mere alsidigt<br />
materiale end stabilgrus. Først<br />
og fremmest er det robust<br />
over for opfugtning hvad stabilgrus<br />
ikke er. Makadam kan<br />
derfor indgå i løsninger hvor<br />
afvandingen skal ske ned gennem<br />
befæstelsen og ikke gennem<br />
kraftige fald fra vandtætte<br />
overflader.<br />
Leder efter alternativer<br />
Makadam dominerede som<br />
bærelag i de danske veje til<br />
omkring 1960 hvor den stærkt<br />
stigende biltrafik og det om-<br />
<strong>10</strong><br />
fattende vejbyggeri medførte<br />
udvikling af bundsikringsgrus<br />
og stabiltgrus. De nye produkter<br />
var lettere og billigere at<br />
skaffe i rigelige mængder. Ældre<br />
veje har dog stadig makadam<br />
under asfalten.<br />
Det er der faktisk også nogle<br />
nye veje der har. Makadam er<br />
ved at blive taget frem som en<br />
teknik der kan være med til at<br />
dæmpe de råstofproblemer<br />
der er begyndt at vise sig. Forbruget<br />
af sand, grus og sten<br />
har været højt de senere år.<br />
F.eks. blev der i 2007 udgravet<br />
33 mio. tons sand, sten og<br />
grus, 6 tons pr. indbygger, og<br />
de 70% bruges som vej- og anlægsmaterialer.<br />
Man begynder<br />
at mangle de sten der skal<br />
danne grusets grove dele. Og<br />
transorterne - der er en væsentlig<br />
del af prisen - stiger.<br />
„Danske sand-, grus- og stenmaterialer<br />
forventes at blive<br />
vanskeligere at skaffe lokalt,“<br />
lyder det fra Vejdirektoratet.<br />
Der spejdes efter løsninger.<br />
Genbrug af vej- og byggematerialer<br />
er en af dem, men<br />
genbrugsraten er i forvejen<br />
høj. Genbrugsmaterialer dækker<br />
godt <strong>10</strong>% af de løse materialer.<br />
En anden foreslået løsning<br />
er at bruge flere sømaterialer,<br />
men deres kvalitet svinger,<br />
der kan være konflikter<br />
med naturbeskyttelsen og man<br />
risikerer en lang landtransport<br />
fra havnene.<br />
Når det gælder bundsikringsgrus<br />
er velkendte metoder<br />
som kalk- og cementstabi-<br />
John McAdam og makadam<br />
lisering af leret råjord så småt<br />
taget frem igen. Bruger man<br />
dem kan bundsikringslaget gøres<br />
tyndere. Desuden er der<br />
tanker om at indføre en øvre<br />
kvalitetsgrænse så man ikke<br />
bruger unødigt godt bundsikringsgrus.<br />
Meget af det der<br />
bruges i dag, er alt for godt til<br />
at spilde til bundsikring.<br />
Import af skærver<br />
En umiddelbart naturlig løsning<br />
er også at importere materialer<br />
fra lande som Norge<br />
og Sverige hvor fjeld kan knuses<br />
i nærmest ubegrænsede<br />
mængder. Problemet kan også<br />
her være logistikken. Der skal<br />
rundt i landet være industrihavne<br />
der kan modtage de<br />
tunge skibslaster så man ikke<br />
skal køre hundredvis af kilometer<br />
med sten på lastbiler.<br />
Ser man bort fra det, er import<br />
af stenskærver til makadam<br />
oplagt. Man kunne også<br />
importere sten til oparbejdning<br />
af stabilgrus, men det vil<br />
formentlig blive dyrere og makadam<br />
er teknisk set bedre<br />
end stabilgrus. Det er i dette<br />
lys at Vejdirektoratet har præsenteret<br />
sin nye udbudsforskrift<br />
der er baseret på gamle<br />
vejfolks erfaringer og de nye<br />
veje med makadam som Vejdirektoratet<br />
har lavet i bl.a.<br />
Nordjylland. Der er foreløbig<br />
tale om et forslag der er udsendt<br />
til frivillig brug og erfaringsopsamling<br />
indtil 20<strong>10</strong>.<br />
Udbudsforskrifterne kan ses<br />
på www.vejsektoren.dk, love<br />
Den skotske ingeniør John Loudon McAdam (1756-1836) eksperimenterede<br />
med vejbygningsteknikker og har lagt navn til<br />
makadam. Vejbunden af store sten blev erstattet af tyndere lag<br />
af sammenkilede knuste sten.<br />
I Danmark blev teknikken almindelig fra midten af 1800-tallet.<br />
Stenhuggere blev et almindeligt syn langs vejene. Jeppe<br />
Åkjærs digt ‘Jens Vejmand’ fra 1905 skildrer en sådan stenhugger<br />
modelleret over Jens Nielsen (1832-1901) fra Herning. Titlen<br />
er dog misvisende. Stenhuggeriet var typisk udliciteret til<br />
husmænd, mens de egentlige vejmænd spredte skærverne.<br />
Makadam dominerende vejens bærelag frem til omkring 1960<br />
og ligger stadig under mange ældre veje.<br />
& regler. De er som vanligt opdelt<br />
i flere dele: vejledning, almindelig<br />
arbejdsbeskrivelse<br />
samt paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse,udbudskontrolplan,<br />
tilbuds- og afregningsgrundlag<br />
og tilbudsliste.<br />
Vejledningen beskriver - på<br />
grund af det ‘nye’ emne - både<br />
i billeder og tekst hvordan<br />
man udfører makadam. Det er<br />
der ikke mange fagfolk der<br />
kan huske mere.<br />
Makadammens fordele<br />
En makadam er opbygget af et<br />
groft enskornet stenmateriale<br />
der komprimeres fast så skærverne<br />
forkiles. Stenskelettet<br />
mættes derefter op med sand<br />
eller grus. Det stabiliserer stenskelettet,<br />
men takket være<br />
den direkte kontakt fra skærve<br />
til skærve kan stenskelettet<br />
også bære selv.<br />
Derfor kan stenskelettet også<br />
mættes med produkter der<br />
har andre primære formål end<br />
at øge bæreevnen. Det kan<br />
være muld for at gøre befæstelsen<br />
mere rodvenlig. Det<br />
kan være relativt enskornet<br />
grus for at optimere vandgennemtrængningen.<br />
Man kan<br />
også helt undlade at mætte<br />
stenskelettet og bare dække<br />
det over med en fiberdug. Selv<br />
med almindelig grus er makadam<br />
dog meget mere permeabelt<br />
end stabilgrus.<br />
På grund af det bærende<br />
stenskelet er makadam heller<br />
ikke følsomt over for fugt som<br />
stabilgrus. I stabilgrus er de<br />
fine plastiske korn med til at<br />
overføre kræfter. Det betyder<br />
at bæreevnen falder når laget<br />
er vådt. Med mindre der er tale<br />
om svage belastninger må<br />
stabilgruset derfor beskyttes af<br />
et tæt overfladelag og et afdrænende<br />
bundsikringslag.<br />
Det behøver man ikke med<br />
makadam. Makadam kan derfor<br />
bedre end stabilgrus kombineres<br />
med toplag der ikke er<br />
tætte, f.eks. grusbelægninger<br />
og brostensbelægninger med<br />
brede grusfuger. Samtidig er<br />
makadam et stærkere og mere<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Skærvelaget er udlagt. Nu spredes dækgruset som vandes ned. Bagefter komprimeres. Det sker ad flere omgange. Foto: Torben Dam.<br />
fleksibelt materiale der dimensioneres<br />
tyndere end stabilgrus.<br />
Takket være sin større<br />
stivhed kan det desuden asfalteres<br />
direkte med toplagsfyldning<br />
eller pulverasfalt hvad<br />
stabilgrus ikke kan. Makadam<br />
kan på grund af sine gode<br />
afvandingsegenskaber også<br />
bruges som kombineret bundsikrings-<br />
og bærelag.<br />
Makadam er på den anden<br />
side dyrere at indbygge med<br />
<strong>10</strong>0 %<br />
de gentagne grusnedvandinger<br />
og komprimeringer. Og så<br />
kræves der meget tungt komprimeringsgrej<br />
for at få den<br />
fornødne komprimering og<br />
dermed optimale bæreevne.<br />
Noget der matcher fortidens<br />
kæmpestore damptromler.<br />
Materialerne<br />
Skærver er traditionelt i fraktionen<br />
31,5-63 mm. Den opretholdes,<br />
men den nærmere de-<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
<strong>10</strong><br />
0<br />
0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5 63<br />
DÆKSAND (DÆKGRUS) TIL MAKADAM<br />
Fraktion på 0-4 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn<br />
større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 0,063 mm (0-7%), 0,25<br />
mm (3-25%), 1 mm (30-85%), 4 mm (80-99%) og 8 mm (<strong>10</strong>0%). De<br />
grønne søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme.<br />
Sandækvivalenten - den del som de grove ikke-plastiske partikler<br />
udgør af det samleve volumen - skal være mindst 34.<br />
Dæksandet skal kunne nedvandes ved en rimelig indsats af materiel,<br />
og have en fornøden sammenbindingsevne, drænevne, frostsikkerhed<br />
og slidstyrke.<br />
mm<br />
126<br />
finition er tilpasset de definitioner<br />
der fremgår af de europæiske<br />
standarder, DS/EN<br />
13450 om tilslag til jernbaneballast<br />
og DS/EN 13242 om tilslag<br />
til ubundne og hydraulisk<br />
bundne materialer til vejbygning<br />
og andre anlægsarbejder.<br />
Det grus der skal mætte<br />
stenskelettet kaldes ‘dæksand’<br />
i vejsproget, men for anlægsgartnere<br />
er det ‘grus’. Det er et<br />
0-4 mm materiale der minder<br />
meget om det traditionelle<br />
afretningsgrus (0-4 mm), men<br />
er finere end det som Vejdirektoratet<br />
senest har defineret<br />
som afretningsgrus (0-8 mm).<br />
Opbygningen<br />
I vejbygningen forudsættes et<br />
kørestabilt underlag for at<br />
kunne udlægge skærverne i et<br />
jævnt, ensartet lag med skærveudlægger.<br />
Det kan bl.a. opnås<br />
med et lag stabilgrus eller<br />
SKÆRVER TIL MAKADAM<br />
Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn<br />
større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 22,4 mm (0-1%), 31,5<br />
mm (0-7%), 40 mm (15-40%), 50 mm (45-70%), 63 mm (94-99%)<br />
og 80 mm (<strong>10</strong><strong>10</strong>%). De røde søjler viser de intervaller som kornkurven<br />
skal ramme.<br />
Over halvdelen af kornene skal være ‘knuste’, dvs. skærver med<br />
brudflader i alle dimensioner. Højst <strong>10</strong>% må være helt runde korn.<br />
Skærverne må heller ikke være for langstrakte. Højst 20% må være<br />
over tre gange større på den største end på den mindste dimension<br />
og højst 4% af skærverne må være over <strong>10</strong>0 mm lange.<br />
Skærverne kan stamme fra klippe, grusgrav- og sømaterialer. Blødere<br />
bjergarter (lersten, kalksten, sandsten mv.) og lerklumper må<br />
ikke forekomme i skadelige mængder, dvs. højst 3% beregnet i vægt<br />
ved naturligt vandindhold. De knuses allerede under indbygningen.<br />
Den såkaldte Los Angeles-koefficient - der viser evnen til at modstå<br />
kombineret påvirkning af slid og slag - være højst 24.<br />
Kravene er hægtet op på DS/EN 13450 om tilslag til jernbaneballast<br />
og DS/EN 13242 om tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer<br />
til vejbygning og andre anlægsarbejder, men suppleret af ekstra<br />
krav som standarderne muliggør.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 11
ved at tromle sten ned i bundsikringslaget.<br />
Dette problem<br />
har man dog normalt ikke i anlægsgartneriets<br />
mindre befæstelser.<br />
Skærverne udlægges maskinelt<br />
med en skærveudlægger<br />
med indbygget vibration der<br />
forkomprimerer laget. Lastvogne<br />
med flere skærver bakker<br />
ned til skærveudlæggeren<br />
forfra fordi de ikke må køre på<br />
de nyudlagte skærver der endnu<br />
ikke er tromlede og mættedede<br />
op med grus.<br />
Det er afgørende for den<br />
færdige belægnings jævnhed<br />
at skærverne udlægges i et så<br />
ensartet lag som muligt, understreges<br />
det i udbudsforskriften.<br />
Før udlægningen skal<br />
der være etableret sidestøtte -<br />
i praksis en vold af tromlede<br />
skærver. Den hindrer at skærverne<br />
skrider ud når de bagefter<br />
tromles og holder på al det<br />
vand som gruset vandes ned<br />
med. Sidestøtten anføres som<br />
1,3 gange det løst udlagte<br />
skærvelags tykkelse.<br />
Som lagtykkelse anbefales<br />
70-130 mm ad gangen, og laget<br />
bør nå 40 cm ud over kørebanebredden.<br />
Lagtykkelsen<br />
er fast mål, idet man kan regne<br />
med at det løse skærvelagt<br />
er 1,3 gange højere end det<br />
færdigtromlede. Hvis belægningen<br />
udlægges i flere lag,<br />
færdiggøres hvert enkelt lag<br />
med sanding, vanding, trom-<br />
12<br />
ling og komprimering før næste<br />
lag påbegyndes.<br />
Tromlingen foretages med<br />
en selvkørende tromle på<br />
mindst <strong>10</strong> tons der både kan<br />
køre med og uden vibration.<br />
For at forhindre udskridning<br />
tromles fra kanten (inklusiv<br />
sidestøtten) og ind mod midten.<br />
De enkelte tromlebaner<br />
bør overdække hinanden med<br />
cirka en en kvart tromlebredde,<br />
lyder rådet.<br />
Før udføres en tørtromling.<br />
Den består af først 3-5 gange<br />
uden vibration for ikke at risikere<br />
at skærverne knuses og<br />
bagefter 3-5 gange med vibration.<br />
Derefter rettes overfladen<br />
af efter kontrolnivellement<br />
og en 6 meter retskede.<br />
Nu skal skelettet fyldes med<br />
dæksand. Man spreder et<br />
tyndt lag dæksand, cirka 5 mm<br />
svarende til 1 m 3 pr. 200 m 2 .<br />
Det spredes meget jævnt med<br />
sandspreder og vandes ned.<br />
Udbudsforskriften anbefaler<br />
en vandvogn med <strong>10</strong> m 3 tank<br />
og en 4 meter spredebom der<br />
placeres 50-60 cm over overfladen.<br />
Vandet sprøjtes ud med<br />
let tryk (cirka 1 bar) i en fart af<br />
3-4 km/t.<br />
Derefter spredes og nedvandes<br />
flere lag dæksand ind til<br />
stenskelettet er fyldt. Ved de<br />
sidste nedvandinger skal spredebommen<br />
udskiftes med vifte<br />
for at undgå opsprøjt af dæksandet.<br />
Man kan i alt regne<br />
Anlægsgartnere kender mest makadam i den variant hvor stenskelettet mættes med muld.<br />
med at bruge 0,3-0,4 m 3 grus<br />
pr. m 3 skærver og omkring<br />
500-800 liter vand pr. m 3 sand i<br />
tørt vejr og på tør bund.<br />
Efter nedvandingen følger<br />
den sidste runde komprimeringer,<br />
nok <strong>10</strong>-15 overgange af<br />
en <strong>10</strong> tons stålvalsetromle<br />
uden vibration så man undgår<br />
at skille materialerne og ødelægger<br />
den opbyggede struktur.<br />
Til sidst eftergås eventuelle<br />
huller med pletgrusning som<br />
afsluttes med vanding og<br />
tromling. Det færdige skærvelag<br />
afdækkes med 5-<strong>10</strong> mm<br />
grus der holdes fugtigt indtil<br />
toplagsfyldningen udføres snarest<br />
efter for at undgå skader<br />
på skærvelaget.<br />
Et arbejdshold på ni mand<br />
med alle de nævnte maskiner<br />
kan udlægge cirka 500 m 3<br />
skærver svarende til cirka 4.000<br />
m 2 vej på en arbejdsdag.<br />
Toplagsfyldning<br />
En skærvemakadam kan asfalteres<br />
direkte. Det kan man<br />
som regel man ikke med stabilgrus<br />
hvor der normalt skal indskydes<br />
et lag grusasfaltbeton.<br />
Det er et udtryk for at skærvemakadam<br />
er et stærkere og<br />
stivere bærelag end stabilgrus.<br />
Skærvemakadammen kan<br />
også afsluttes med en såkaldt<br />
toplagsfyldning - en billig måde<br />
at få en asfaltoverflade på.<br />
Efter en renfejning af skærveoverfladen<br />
der efterlader cirka<br />
Foto: Palle Kristoffersen<br />
1 cm dybe fuger, fyldes bitumenemulsion<br />
i fugerne, typisk<br />
1,8 kg/m 2 . Arbejdet udføres<br />
etapevist og i tørvejr fordi<br />
emulsionens brydning ødelægges<br />
af regn. Når emulsion er<br />
brudt - dvs. bitumendråberne<br />
er trukket sammen - og overtrukket<br />
stenene - afdækkes<br />
med 20 kg/m 2 stenmel (0-5<br />
mm) eller lignende og der<br />
tromles med gummihjulstromle<br />
(cirka <strong>10</strong> overgange).<br />
Gammelkendt er også princippet<br />
med asfaltbunden makadam<br />
hvor makadammens<br />
stenskelet mættes med bitumen.<br />
Det har før været brugt<br />
til veje, bl.a. i form af de såkaldte<br />
‘Maribo-belægninger’.<br />
Både toplagsfyldning og<br />
asfaltbunden makadam er udtryk<br />
for at makadam har nogle<br />
fleksible muligheder som stabilgrus<br />
ikke har.<br />
Uændret dimensionering<br />
Den nye udbudsforskrift ændrer<br />
ikke noget ved dimensioneringen<br />
af befæstelser. Her er<br />
udgangspunktet fortsat Vejdirektoratets<br />
vejregel ‘Dimensionering<br />
af befæstelser og<br />
forstærkningsbelægninger’ fra<br />
2005. Den anfører at skærvemakadam<br />
skal have en mindste<br />
tykkelse på 70 mm og har<br />
en bæreevne svarende til Emodul<br />
på <strong>10</strong>00 MPa (mega<br />
Pascal). Til sammenligning har<br />
stabilgrus en bæreevne på 300<br />
MPa og skal ifølge vejreglen<br />
indbygges i en mindstetykkelse<br />
på 15 cm.<br />
Vejreglen nævner også singelsmakadam.<br />
Her er de skarpe<br />
skærver erstattet af runde<br />
singels. Det betyder at bæreevnen<br />
falder, og at man ikke kan<br />
opbygge laget uden dæksand.<br />
Bæreevnen er dog fremdeles<br />
600 MPa.<br />
Modtagekontrol<br />
Materialerne skal kontrolleres<br />
fortløbende, hedder det i forskriften.<br />
For hver cirka 300 m 3<br />
påbegyndt leverede skærver<br />
skal entreprenøren bede leverandøren<br />
om mindst én analyse<br />
med kornkurve, knusningsgrad,<br />
kornform og stenkvalitet.<br />
For hver 200 m 3 påbegyndt<br />
leveret dæksand skal<br />
der udføres mindst én analyse<br />
med kornkurve og sandækvivalent.<br />
Mængderne kan dog<br />
være 1500 m 3 skærver og <strong>10</strong>00<br />
m 3 dæksand hvis materialet er<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
1. Udlægning af skærver med skærveudlægger.<br />
2. Tromling af det tørre materiale - uden vibration.<br />
3. Udlægning af grus og nedvanding fra vandvogn.<br />
4.Tromling af det våde materiale - med vibration.<br />
5. Afsluttende vanding med vifte.<br />
6. Fejning af overfladen første gang.<br />
7. Overflade efter fejning. Klar til emulsion.<br />
8. Emulsionen udsprøjtes.<br />
9. Udlægning af stenmel smed sandspreder.<br />
<strong>10</strong>. Asfalt lægges direkte på skærvemakadammen.<br />
fra certificerede leverandører. I<br />
alle tilfælde skal nye analyserleveres<br />
hvis man får materialer<br />
fra et nyt produktionssted eller<br />
der optræder større variation i<br />
de anvendte materialer.<br />
Entreprenøren skal selv føre<br />
kontrol med sit arbejde, herunder<br />
komprimering og overfladen<br />
af de enkelte lag. Komprimeringskontrollen<br />
kan dog<br />
ikke hægtes op på målemetoder<br />
som det kendes fra grus.<br />
Kontrollen er i stedet en proceskontrol<br />
og en kontrol af om<br />
skærverne ligger fast og ikke<br />
rokker sig mere når den tunge<br />
tromle passerer dem. Mere<br />
avancerede kontrolmetoder<br />
synes ikke at være på vej.<br />
Overfladen af hvert lag kontrolleres<br />
ved nivellement af<br />
tværprofilet i alle 20 meter stationer<br />
og bedømmelse af forløbet.<br />
Det kontrolleres at overfladen<br />
af det færdige makadamlag<br />
har et ensartet præg<br />
og er jævn og fast. Hvor kravene<br />
ikke er opfyldt, kan materialerne<br />
forlanges udskiftet.<br />
Anlægsgartneren<br />
Vejdirektoratets arbejdsbeskrivelse<br />
med store maskiner er<br />
sjældent relevant for anlægsgartnerne,<br />
men udbudsforskriftens<br />
principper kan overføres<br />
til mindre forhold. Præcision,<br />
lagtykkelser, materialemængder<br />
mv. er uændret, selv<br />
om man bruger mindre maskiner<br />
eller kun greb og skovl.<br />
Den som regel væsentligt<br />
mere begrænsede komprimeringskraft<br />
betyder dog at bæreevnen<br />
bliver mindre - mindre<br />
end den som Vejdirektoratets<br />
dimensioneringsregler anfører.<br />
Det er normalt uden problemer<br />
i de mindre befæstelser<br />
som anlægsgartneren udfører.<br />
Her må man om nødvendigt<br />
kompensere med et tykkere<br />
lag. Det bliver forhåbentligt<br />
om få år muligt at udstikke<br />
nærmere retningslinjer. ❏<br />
KILDER<br />
Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />
og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />
2006.<br />
Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2005):<br />
Dimensionering af befæstelser og<br />
forstærkningsbelægninger.<br />
Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2008):<br />
Udbudsforskrift. Veje. Macadam.<br />
www.vejsektoren.dk.<br />
Samtale med civilingeniør Flemming<br />
Berg, Vejdirektoratet, 18.11.2008.<br />
Fotoserien på denne side er hentet fra<br />
Vejdirektoratets udbudsforskrift om<br />
makadam.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 13
Skovene breder sig<br />
Skovtælling bekræfter langsigtede tendenser<br />
Det samlede danske skovareal<br />
er på 534.500 ha eller<br />
12,4% af landets areal.<br />
Samtidig er der 41.000 ha eller<br />
1,0% med anden og mere lysåben<br />
træbevoksning. Det viser<br />
den seneste skovtælling som er<br />
udført 2002-2006. Den er baseret<br />
på en ny metode hvor beregningen<br />
er på stikprøvevise<br />
målinger. Ellers har de kun været<br />
baseret på spørgeskemaer.<br />
Den stikprøvebaserede skovstatistik<br />
(National Forest Inventory)<br />
er baseret på prøveflader<br />
lagt ud over landet i et 2 x 2<br />
km net. Her registreres bl.a.<br />
træernes art, diameter og højde,<br />
dødt ved, skovbundsflora,<br />
hugst og nye træer. Man får<br />
detaljeret viden uden at pålægge<br />
skovejerne arbejde - og<br />
dete er væsentligt fordi skovtællingerne<br />
bliver mere og<br />
mere nuancerede. Til gengæld<br />
er tallene angivet med en vis<br />
statistisk usikkerhed. De 12,4%<br />
skov skal f.eks. forstås sådan at<br />
den sande skovprocent med<br />
Vandet væk fra vejene<br />
Vejdirektoratet har revideret udbudsforskrifter<br />
for afvanding - foreløbigt som et forslag<br />
Vejdirektoratets ‘Udbudsforskrifter<br />
for afvanding’ fra 1991<br />
er revideret - foreløbig dog<br />
kun i form af et forslag. De<br />
rent tekniske ændringer er<br />
dog små og begrænsede. Sigtet<br />
med revisionen er først og<br />
fremmest at indbygge de fælleseuropæiske<br />
standarder der<br />
har afløst gamle danske standarder,<br />
bl.a. inden for grus og<br />
sten, betonrør og betonbrønde.<br />
Samtidig bringes forskrifterne<br />
også i overensstemmelse<br />
med de øvrige reviderede udbudsforskrifter<br />
for jordarbej-<br />
14<br />
95% sikkerhed ligger i intervallet<br />
11,9-12,9%.<br />
Skovtællingens resultater er<br />
hovedelementet i den ny rapport<br />
‘Skove og plantager 2006’<br />
fra Skov & Landskab som har<br />
udført skovtællingen i samarbejde<br />
med Danmarks Statistik<br />
og Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Rapporten oplyser om skovareal,<br />
vedmasse, vedproduktion,<br />
artssammensætning, struktur<br />
og udvikling - alt sammen i<br />
forhold til sundhed, biodiversitet,<br />
naturbeskyttelse og samfundsøkonomi.<br />
Tællingen bekræfter den<br />
langsigtede tendens at det<br />
danske skovareal stiger. Sådan<br />
har det været siden den første<br />
skovtælling i 1881. Det fremgår<br />
også at skovenes sundhed<br />
generelt er blevet bedre siden<br />
midt i 1990’erne, og at der er<br />
et stort potentiale for at reducere<br />
udledningen af kuldioxid<br />
ved hjælp af skovene.<br />
Det viser sig endvidere at<br />
43% af skovarealet består af<br />
der, bundsikring og stabilt<br />
grus, hvor bl.a. komprimeringskravene<br />
er ændret.<br />
Kravene til tredjepartskontrol<br />
af materialer og reference<br />
til betonvareindustriens trekantmærke<br />
er fjernet. Det<br />
hedder nu blot generelt at entreprenøren<br />
kan reducere sin<br />
modtagekontrol betydeligt<br />
ved at få leverancer fra producenter<br />
der har indført produktcertificering<br />
og som sådan er<br />
underlagt en overordnet, uvildig<br />
kontrol.<br />
Vejdirektoratets udbudsfor-<br />
skrifter er et sæt af standarder<br />
der kan se som vejvæsnets<br />
pendant til Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde’<br />
hvor de fælleseuropæiske<br />
standarder for længst er indarbejdet.<br />
I begge tilfælde bruges<br />
andre standarder som udgangspunkt<br />
ligesom krav og<br />
vejledning kombineres. Vejvæsnets<br />
udbudsforskrifter er<br />
dog samtidig grundlag for tilbudsafgivelse.<br />
Udbudsforskriferne for afvanding<br />
blev sendt i erfaringsopsamling<br />
i november 2007<br />
indtil 30. september 2009,<br />
hvorefter der kan gå endnu en<br />
tid før en godkendt udgave<br />
slippes løs. Som vanligt anbefaler<br />
Vejdirektoratet brugerne<br />
at bruge forslaget frem for de<br />
gamle forskrifter.<br />
Udbudsforskrifterne kan ses<br />
på www.vejsektoren.dk, love<br />
& regler. De er som vanligt opdelt<br />
i flere dele: vejledning, almindelig<br />
arbejdsbeskrivelse,<br />
paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse,<br />
paradigma for udbudskontrolplan,<br />
paradigma<br />
for tilbuds- og afregningsgrundlag<br />
og paradigma for<br />
tilbudsliste. sh<br />
Nåleskoven er på retur - men<br />
optager dog stadig det meste af<br />
skovarealet. Nemlig 57%.<br />
Foto: Skov & Landskab.<br />
løvtræer - flere end de forventrede<br />
35%. Det medfører bl.a.<br />
at skovene er mere varierede<br />
og har større biodiversitet.<br />
I danske skove er der bundet<br />
132 mio. tons kuldioxid. Det<br />
svarer til 2,7 gange det samlede<br />
årlige udslip af kuldioxid i<br />
Danmark i 2005. Årligt bindes<br />
der - efter hugst af træ til konstruktion<br />
og energi - 4,9 mio.<br />
tons kuldioxid i skovene.<br />
„Skovene har et stort og<br />
flersidigt potentiale for bæredygtigt<br />
at hjælpe med en reduktion<br />
af kuldioxidudledningen,“<br />
siger forskningschef Vivian<br />
Kvist Johannsen, Skov &<br />
Landskab. Hun forklarer at udledningen<br />
især kan reduceres<br />
ved at plante mere skov hvor<br />
træet bruges til energi samt<br />
ved at øge oplagringen af kuldioxid<br />
i eksisterende skove<br />
gennem egnet skovdrift. sh<br />
KILDE<br />
Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen,<br />
Bruno Bilde Jørgensen, Annemarie<br />
Bastrup-Birk (2008): Skove og<br />
plantager 2006. Skov & Landskab, KU.<br />
AK laver praktisk<br />
afretningsskinne<br />
Den nye afretningsskinne fra<br />
AK Plader i Børkop kan afrette<br />
et areal hurtigt og med stor<br />
præcision uden snore, rør m.m.<br />
Den store fordel er at skinnen<br />
retter sandet af i samme højde<br />
som underkanten af sideskinnen.<br />
Derfor skal der ikke efterfyldes<br />
med afretnings hvor sideskinnen<br />
har ligget. AK afretningssystemet<br />
kan udbygges<br />
efter ønske.<br />
www.akplader.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
OBS<br />
Kun én af<br />
hver model<br />
2653B<br />
Spar kr. 19.400<br />
4720 kompakttraktor<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
302.3<strong>10</strong><br />
2653B<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
174.600<br />
4720 kompakttraktor<br />
Spar kr. 33.590<br />
997 Zero-Turn<br />
Spar kr. 15.000<br />
1600WAM turbo<br />
Spar kr. 41.900<br />
John Deere demo-afslag<br />
997 Zero-Turn<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
129.500<br />
HPX Gator 4WD<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
116.9<strong>10</strong><br />
HPX Gator 4WD<br />
Spar kr. 12.990<br />
1905 5-leds cylinderklipper<br />
Spar kr. 62.250<br />
1905 5-leds cylinderklipper<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
560.250<br />
1600WAM turbo<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
377.<strong>10</strong>0<br />
FORHANDLERE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 15<br />
<br />
B1<strong>10</strong>8
Monsterregn & hedebølger<br />
Tværfagligt samarbejde og alternative afvandingsmetoder blev fremhævet på temadag<br />
Af Lars Thorsen<br />
Overskriften er ikke resultatet<br />
af en kæk journalists<br />
morgenfriske syn på de globale<br />
klimaudfordringer. ‘Monsterregn<br />
og hedebølger’ var<br />
den officielle titel på den temadag<br />
som Skov & Landskab<br />
holdt 25. november. Som de<br />
fleste i den grønne branche<br />
var deltagerne udmærket klar<br />
over at vi i løbet af de næste<br />
<strong>10</strong>0 år vil se omfattende klimaforandringer<br />
med mere regn,<br />
mere hede, tørke, oversvømmelser<br />
og fyldte kloakker.<br />
Derfor protesterede ingen<br />
da skiftende oplægsholdere<br />
forklarede at der er brug for<br />
flere træer til at holde byens<br />
temperaturer tålelige. Og brug<br />
for at fordampe den øgede<br />
mængde regn for at mindske<br />
presset på kloakkerne der også<br />
kan skånes ved at afkoble parkeringspladser,<br />
veje og andre<br />
befæstelser fra kloaksystemet.<br />
Temadagen blev holdt i Københavns<br />
Energis højhus i Ørestaden<br />
på Amager. Ironisk at<br />
mødes netop her for at diskutere<br />
byens grønne struktur og<br />
de buffermekanismer der kan<br />
udnyttes progressivt i en klimatilpasningsstrategi.<br />
Her lå engang<br />
Amager Fælleds tjørnekrat.<br />
Her kom undertegnede<br />
engang næsten hver eftermiddag<br />
og fangede haletudser i<br />
de guldsmedesummende<br />
vandhuller, plukkede dunhammere,<br />
gemte sig i de vilde krat<br />
og klatrede for højt op i træerne.<br />
Nu er der bygninger og<br />
parkering overalt. Kun en smal<br />
stribe græs gemmer sig under<br />
metroens højbane. Mange af<br />
boligbyggerierne står halvtomme<br />
hen, men i det fjerne bygger<br />
kranerne stadig videre, og<br />
befæstelserne breder sig. Til<br />
gengæld er der tænkt meget<br />
over vandafstrømningen fra<br />
befæstelserne.<br />
2BG (black, blue, green)<br />
Netop samspillet mellem det<br />
grå, det blå og det grønne er<br />
fokus for projektet 2BG (der<br />
står for black, blue, breen). Det<br />
sigter på at udvikle metoder<br />
16<br />
som kan stimulere brugen af<br />
lokal nedsivning og genanvendelse<br />
af vand. Skabe bæredygtige<br />
løsninger der kan imødekomme<br />
klimaforandringer i de<br />
stadigt større byer. Med i det<br />
ambitiøse projektet er bl.a.<br />
Vejdirektoratet, Århus Universitet,<br />
Københavns Universitet,<br />
Danmarks Tekniske Universitet,<br />
og Odense, Greve, Århus<br />
og Københavns Kommune.<br />
Hele syv ph.d.- studerende er<br />
også tilknyttet projektet.<br />
En af de vigtige pointer er at<br />
løsningen af både nuværende<br />
og fremtidige klimaproblemer<br />
i byerne ikke er begrænset til<br />
én faggruppe eller én afdeling<br />
ude i kommunen, forklarede<br />
Susanne Balslev Nielsen, DTU-<br />
Management. Men ofte ved<br />
hovedet ikke hvad hånden laver.<br />
I kommunerne sker der<br />
ofte det at den ene faggruppe<br />
løser egne problemer med skyklapper<br />
på.<br />
”Mange gange skubber byplanlæggerne<br />
problemer over<br />
til vejmændene der skubber<br />
problemstilllingen videre til<br />
parkfolkene,” forklarede hun.<br />
Derfor har 2BG gennemført<br />
tværfaglige platformkurser på<br />
tværs af de kommunale faggrupper<br />
i de implicerede kommuner<br />
for at finde integrerede<br />
løsninger på regnvandsproblemet.<br />
Flere gange havde de pågældende<br />
byplanlæggere og<br />
afledningsingeniørerne aldrig<br />
mødt hinanden.<br />
Skulle grupper fra andre<br />
kommuner være interesserede<br />
i at deltage og se med nye,<br />
tværfaglige øjne på deres afstrømning,<br />
kan de kontakte direktør<br />
i Dansk Byplanlaboratorium,<br />
Ellen Højgaard Jensen,<br />
ehj@byplanlab.dk.<br />
Fokus på alternativer<br />
I årevis har fokus i København<br />
og de fleste andre danske byer<br />
været på at få ledt regnvandet<br />
hurtigst muligt ned i kloakkerne,<br />
men da forsyningsdirektøren<br />
i Københavns Energi, Per<br />
Jacobsen, præsenterede virksomhedens<br />
strategi for hånd-<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Fra Bella Center Station er Ørestaden<br />
grå. Der er langt imellem<br />
de højt permable overflader og<br />
de svalende træers skygge og<br />
transpirerende blade.<br />
Afvandingenen i Ørestaden<br />
foregår via et trestrengsprincip,<br />
hvor bygningernes ‘sorte vand’,<br />
vejenes trafikbelastede vand og<br />
tagenes rene vand ikke blandes<br />
sammen. Foran Københavns<br />
Energi ligger ‘Hovedkanal Ørestad<br />
City’ hvor det overskydende<br />
tagvand løber via Nordre<br />
Landkanal til havnen.<br />
Foto: Lars Thorsen.<br />
tering af ekstremregn og overløb<br />
var der kommet nye boller<br />
på suppen. Han talte nemlig<br />
ikke om at bygge nye anlæg<br />
eller ombygge de gamle. Fra<br />
nu af skal der fokus på alternative<br />
løsninger og lokal afledning<br />
af regnvandet samtidig<br />
med at den eksisterende kloakkapacitet<br />
optimeres.<br />
”Fremtidens behov og lovkrav<br />
er stort set ukendte, så<br />
løsningerne skal være fleksible<br />
så de skal kunne udbygges og<br />
ændres. Det nytter ikke at grave<br />
kloakker ned for <strong>10</strong> milliarder<br />
hvis behovet ser helt anderledes<br />
ud om 30 år,” lød det<br />
fra Per Jacobsen der anslog at<br />
afstrømningskapaciteten skal<br />
forøges med 30% over de næste<br />
<strong>10</strong>0 år.<br />
Det københavnske afløbssystem<br />
består af 5930 ha fællessystem<br />
og 850 ha seperatsystem<br />
der betjener cirka 1 million<br />
mennesker. Når kloakkerne<br />
svømmer over med regnvand,<br />
er det fællessystemets<br />
blanding af spildevand og<br />
regnvand der forurener havne<br />
og kloakudløb og oversvømmede<br />
kældre.<br />
Fra det lille udland<br />
Heldigvis er der masser af eksempler<br />
på hvordan byens<br />
landskab kan hjælpe til med at<br />
håndtere regn så kloakkerne<br />
ikke skal stå for det hele selv.<br />
En del er fra udlandet da problemet<br />
med oversvømmelse er<br />
mere udbredt nede langs Europas<br />
store floder.<br />
Professor Antje Stokman fra<br />
University of Hannover talte<br />
om at oprette vandkorridorer,<br />
altså åer som snor sig igennem<br />
byerne og fungerer rekreativt<br />
mens de forsinker og afleder<br />
regnvandet. Hun understregede<br />
at det er vigtigt at lave integrerede<br />
løsninger, og at land-<br />
skabsarkitekterne ikke kun bliver<br />
hyret til at lave flot design,<br />
men også til at indtænke de<br />
øgede vandmængder.<br />
Ph.d.-studerende Antje<br />
Backhaus fra Skov & Landskab<br />
viste alternative former for<br />
vandafledning under den klingende<br />
overskrift ‘Urban stormwater<br />
landscapes’. Et af de<br />
mest omfattende kan ses ved<br />
Potsdamer Platz i Berlin. Området<br />
fylder 1,5 hektar og stod<br />
færdigt i 1998 med broer over<br />
kanalerne ned til den store<br />
opmagasineringssø hvor overskudsvand<br />
løber videre ud i en<br />
tilstødende kanal. For det<br />
utrænede øje ser hele konstellationen<br />
ud til at have et rekreativt<br />
formål.<br />
Verdens miljømetropol<br />
I København har miljø- og teknikborgmester<br />
Klaus Bondam<br />
(R) store planer for hovedstaden.<br />
Derfor indeholder visionen<br />
for København som verdens<br />
miljømetropol tre målsætninger<br />
der har deadline i<br />
2015. Der skal laves ‘lommeparker’,<br />
plantes 3.000 flere vejtræer<br />
og laves bedre parker.<br />
Lommeparker er små parker<br />
under 5.000 m 2 . Ifølge visionen<br />
skal de være byens små pauser<br />
og ligge som perler på en snor<br />
og fungere som grønne forbindelser<br />
mellem de større parker.<br />
Disse grønne forbindelser<br />
skal også understreges af de<br />
ekstra vejtræer. Det vil give en<br />
stor begrænsning i solindstrålingen<br />
til jorden og forbruge<br />
en del af det ekstra regnvand.<br />
Lovforslaget omkring visionen<br />
er for tiden i høring.<br />
Træets fordampning<br />
Det er naturligt at bruge netop<br />
vejtræer og parker til at bekæmpe<br />
monsterregnens konsekvenser,<br />
men hvor meget<br />
vand bruger et træ? Det er der<br />
ikke noget entydigt svar på,<br />
men forskningsassistent i Skov<br />
& Landskab Oliver Bühler gav<br />
alligevel et par bud.<br />
Han forklarede at en bøg på<br />
35 meter har et maksimalt<br />
dagligt vandforbrug på 137 liter.<br />
For et egetræ på 33 meter<br />
er tallet 400 liter, mens en pil<br />
på kun 5 meter kan snuppe<br />
<strong>10</strong>0 liter. Man kan også udregne<br />
vandforbruget ved transpiration<br />
pr. dm 2 bladareal pr.<br />
dag. Her viser det sig ikke<br />
overraskende at løvtræer er<br />
bedre til at transpirere. Især<br />
birk er en god ‘fordamper’<br />
med 8,46 gram transpireret<br />
vand per dm 2 bladareal. Til<br />
sammenligning ligger bøg på<br />
3,12 gram. Der er eksempler<br />
på at folk har brugt birketræer<br />
til at tørlægge vådområder.<br />
Mange vejtræer har imidlertid<br />
det modsatte problem: at<br />
de ikke får nok vand på grund<br />
af befæstelser, og fordi de er<br />
hævet fra vejniveau for at beskytte<br />
dem imod vejsaltet. Oliver<br />
Bühler understreger dog at<br />
træer kan tilpasse sig tørke,<br />
men ikke overleve uden ilt i<br />
jorden, så man skal huske<br />
dræn hvor det er nødvendigt.<br />
Til gården og gaden<br />
På temadagen blev det også<br />
tid til en gruppeworkshop<br />
hvor deltagernes mange forskellige<br />
kompetencer skulle<br />
bringes i anvendelse for at give<br />
deres bud på ‘ét spørgsmål<br />
til gården og ét spørgsmål til<br />
gaden’. Det er nemlig lidt af et<br />
dilemma at byerne har brug<br />
for at komme af med vand,<br />
mens byens træer har brug for<br />
vand. Derfor lød de første<br />
spørgsmål: Kan man få gadetræernes<br />
plantehuller omdannes<br />
til faskiner? Og kan træer<br />
forhindre tilsumpning af nedsivningsområder?<br />
For temadagens koordinator,<br />
seniorforsker Marina Bergen<br />
Jensen, har arrangementets<br />
succes dog ikke så meget<br />
at gøre med besvarelsen af dagens<br />
workshopspørgsmål.<br />
”Det her er jo kun et skridt<br />
på vejen, for vi skal jo have politikerne<br />
med, men når jeg ser<br />
på deltagerlisten, må jeg sige<br />
at det er en stor succes. De er<br />
der næsten allesammen, både<br />
private konsulenter, arkitekter,<br />
ingeniører og kommunerne,”<br />
fortæller hun. ❏<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 17
Efter foredragene kunne de 200 deltagere bese Petersen Tegls klinkeudstilling i Byggecentrums udstillingshave.<br />
EN VERDEN AF KLINKER<br />
200 til temadag om produktion, standarder,<br />
bund, fuger og klinker i haver og byrum<br />
“Der trænger til at ske noget<br />
på belægningsområdet, ikke<br />
kun hvad angår klinker. Det<br />
må være muligt at arbejde mere<br />
kreativt og mindre monotont.“<br />
Landskabsarkitekt Jane<br />
Schul efterlyste mere kvalitet<br />
og sprælskhed i belægningerne<br />
i sit indlæg på Petersen<br />
Tegls temadag om klinker i<br />
Middelfart den 19. november.<br />
Man kan inspireres af fortiden.<br />
I gamle bøger og blade<br />
ses langt større variation i materialeanvendelsen<br />
end i dag<br />
hvor man altid ser den såkaldte<br />
‘københavnerbelægning’ af<br />
fliser og brosten - der ifølge<br />
Schul er allergrimmest når brostenene<br />
er de grå portugisere.<br />
Gode eksempler findes dog -<br />
men mest i Holland og Tyskland<br />
som hendes eksempler viste.<br />
Og så skal belægningen<br />
ses som en del af et grønt anlæg<br />
- og må underordnes det<br />
grønne, fastslog hun.<br />
At fantasien ikke altid fejler<br />
18<br />
noget fremgik af de eksempler<br />
som landskabsarkitekt Torben<br />
Schønherr kunne fremvise fra<br />
sin tegnestues bagkatalog. Det<br />
byder ikke mindst på de såkaldte<br />
kaosbelægninger uden<br />
klart mønster. Men som netop<br />
derfor kræver en omhyggelig<br />
systematik. ‘Sadlen’ i Hvide<br />
Sande er et eksempel på en<br />
klinkebelægning der giver fast<br />
strandadgang hen over en bevægelig<br />
klit. Farven er valgt så<br />
den matcher egnens gamle<br />
klitgårde.<br />
Klinker bruges i det hele taget<br />
mere og mere, både i haver<br />
og i byrum. Både markedet<br />
og produktudvalget er blevet<br />
større, og der er flere aktører i<br />
branchen. Materialekendskabet<br />
halter dog, og der er usikkerhed<br />
om de tekniske krav.<br />
Teglværksejer Christian A.<br />
Petersen, Petersen Tegl, belyste<br />
fremstillingen af klinker og<br />
den betydning som leret og<br />
produktionsteknikken har for<br />
klinkernes egenskaber. Medvirkende<br />
til en stærk klinke er<br />
en meget fed ler - som næsten<br />
ikke findes i Danmark - og/eller<br />
en teknik hvor leret ikke foldes<br />
i lag. På grund af disse faktorer<br />
findes der hårdt brændste<br />
mursten der kan bruges til<br />
udendørs belægninger - også<br />
selv om man må acceptere<br />
hyppgere problemer med is,<br />
alger og mos. Af samme grunde<br />
er stenenes vandopsugning<br />
ikke ikke altid den afgørende<br />
faktor.<br />
Grundlaget for produktionen<br />
er den europæiske standard<br />
DS/EN 1344. Man kan dog<br />
ikke bare henvise til den. Man<br />
er nødt til at angive nogle klasser,<br />
f.eks. til format, styrke og<br />
frost-tø-modstand som redaktør<br />
Søren Holgersen, <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong>, fastslog. Desuden mangler<br />
den uafhængige kontrol<br />
med klinker som vi bl.a. kender<br />
fra Dansk Betonvarekontrol.<br />
Det kan have betydning<br />
for modtagekontrollen. Læs<br />
mere side 20.<br />
Fugens afgørende betydning<br />
som belægningens samlinger<br />
blev belyst af fagkonsulent<br />
Kim Tang, Danske An-<br />
lægsgartnere. Fuger overfører<br />
belastninger, optager sætninger<br />
og formvariationer, fastholder<br />
mønstret - og så skal de<br />
være tætte hvis underlaget<br />
kræver det. Og det gør stabilgrus<br />
med mindre belastningen<br />
er meget lille. Problemerne<br />
med fugens tæthed kan dog<br />
elimineres med en anden<br />
bund. Et oplagt alternativ er<br />
det ikke fugtfølsomme makadam.<br />
Læs mere side <strong>10</strong>.<br />
Kim Tang var mest tilhænger<br />
af at optimere den almindelige<br />
0-2 mm grusfuge.<br />
Strandsand er højst egnet som<br />
slutfuge. Så er der stenmel og<br />
en række alternative produkter,<br />
bundne som ubundne. Læs<br />
nærmere side 26.<br />
Arrangøren var selv leverandører<br />
af klinker, men temadagen<br />
var ikke en markedsføring<br />
af firmaets produkter når man<br />
ser bort fra turen i Byggecentrums<br />
udstillingshave. Indlægsholdere<br />
forholdt sig til klinker,<br />
belægninger og anlæg generelt.<br />
Og med en favørpris på<br />
300 kr. kvitterede hele 200 deltagere<br />
med at møde op. Det<br />
kunne måske inspirere andre<br />
kursusudbydere? sh<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Amazonas regnskov. Amazonfloden er verdens mest vandrige flod.<br />
Renere luft truer regnen over Amazonas<br />
Forureningsindsatsen mod syreregn<br />
har været vellykket.<br />
Men det viser at den tilsyneladende<br />
også har nogle uheldige<br />
bivirkninger i Sydamerika. I<br />
1970’erne og 1980’erne beskyttede<br />
den nordlige halvkugles<br />
udslip af svovldioxid<br />
faktisk det fugtige klima i<br />
Amazonas, men det er vores<br />
mere miljøvenlige optræden<br />
nu ved at ændre på. ”Reducerede<br />
svovludslip i Nordamerika<br />
og Europa kan føre til at tropiske<br />
regnbælter forskydes nordover<br />
eftersom Nordatlanten<br />
varmes op og resultere i en<br />
kraftig øget tørkerisiko for<br />
Amazonas,” fortæller Chris<br />
Huntingford ved britiske Centre<br />
for Ecology & Hydrology.<br />
Skovhugst er den største trussel<br />
for Amazon-junglen, men<br />
en renere atmosfære er nu<br />
altså også på listen over ting<br />
der truer den truede regnskov.<br />
Desuden indeholde Amazonas<br />
omtrent en tiendedel af den<br />
totale mængde lagrede kuldioxid<br />
i landbaserede økosystemer.<br />
Det vil igen vil påvirke de<br />
globale klimaforandringer. llt<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />
• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />
• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />
• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />
• Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />
Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />
www.rts.dk, for mere information.<br />
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B<br />
• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />
• Betjening og vedligehold af større gartnermaski.<br />
• Planteliv, økologi og miljølære<br />
• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />
• Design af grønne anlæg<br />
• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”<br />
• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />
• Anlæg i natursten, træ og vand.<br />
Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />
vores nye kursusprogram. Vi holder<br />
Åbent hus den 7. februar 2009.<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />
− uddannelse for hoved og hænder<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 19
Kontrol med klinkerne<br />
Grundlaget er DS/EN 1344, men man kan ikke nøjes med at henvise til den<br />
Af Søren Holgersen<br />
Klinker og tegl er et klassisk<br />
materiale til udendørs belægninger.<br />
De findes i mange<br />
fabrikater, størrelser, former<br />
og farver på det danske marked.<br />
En del fremstilles i Danmark,<br />
men de fleste produkter<br />
importeres, primært fra Tyskland<br />
og England.<br />
I alle tilfælde reguleres klinkernes<br />
kvalitet gennem den<br />
europæiske standard DS/EN<br />
1344 fra 2002. Her beskrives<br />
både krav og prøvningsmetoder<br />
samt rammer for den virksomhedskontrol<br />
der skal sikre<br />
at producenten holder kravene.<br />
Standarden lægger dog i<br />
flere tilfælde op til at der skal<br />
træffes et valg mellem forskellige<br />
klasser. Man kan ikke bare<br />
henvise til den.<br />
Sådan er det også med de<br />
parallelle betonvarestandarder.<br />
Her har har den danske<br />
betonvarebranche anbefalet<br />
nogle valg som fremgår af et<br />
anneks til standarderne. Annekset<br />
er dog kun vejledende.<br />
Derfor er mange betonvarer<br />
baseret på standardens svagere<br />
klasser. Der er derfor tendenser<br />
til at kvaliteten falder.<br />
Et tilsvarende anneks findes<br />
ikke for klinker. Normer og<br />
vejledning for anlægsgartner-<br />
20<br />
arbejde vejleder dog om valget.<br />
Men igen ingen krav. Det<br />
kunne der måske komme hvis<br />
branchen blev enige om det i<br />
et bindende anneks eller en<br />
brancheaftale. Stadig mangler<br />
dog den uafhængige kontrol<br />
vi kender fra beton (Betonvarekontrollen)<br />
og mursten<br />
(Dansk Murstenskontrol). Og<br />
den forekommer langt væk.<br />
Henvisning til DS/EN 1344<br />
Det er ikke en lov at klinker og<br />
tegl skal holde DS/EN 1344. De<br />
danske udførelsesstandarder<br />
der omtaler klinker og tegl<br />
henviser dog til den:<br />
Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde,<br />
2006:<br />
‘Klinker skal overholde kravene<br />
i DS/EN 1344.’<br />
DS 1136, Brolægning og og<br />
belægningsarbejder, 2003:<br />
‘Teglprodukter i varierende<br />
formater og udseende brændt<br />
til sintringspunkt, se prEN<br />
1344’. pr1344 er de daværende<br />
endnu ikke endeligt godkendte<br />
DS/EN 1344.<br />
Beskrivelsesanvisningen BIPS,<br />
Landskab, befæstelser, 2004:<br />
DS/EN 1344 ‘er gældende for<br />
arbejdet ... angivne vejledninger,<br />
noter mv. skal betragtes<br />
som krav der kun må fraviges<br />
Da en anlægsgartner i 2001 lagde denne 1195 m 2 store klinkeflade på<br />
Brande Højskole kom han til at mangle klinker. Det reelle forbrug viste<br />
sig at være 48 m 2 mere end det teoretiske. En væsentlig faktor var at<br />
klinkerne generalt var omkring 1 cm i undermål som en stikprøvekontrol<br />
viste. Klinkerne ville have været kasseret efter den nye standard der kun<br />
tillader 6,2 mm i undermål, men det gik efter den gamle standard DIN<br />
18.504 der tillod større afvigelse. Trods klage fik anlægsgartneren derfor<br />
ingen kompensation af leverandøren. Foto: Kim Tang.<br />
EKSEMPEL PÅ TILLADT FORMATAFVIGELSE<br />
■ Det klassiske murstenformat er 228 mm x 112 mm x 53 mm.<br />
■ Formatafvigelsen må ifølge DS/EN 1344, klasse R0, være 0,4 x d<br />
hvor d er den målte dimension, længde, bredde eller tykkelse.<br />
■ Det betyder at længden kan være 228 mm +/-6 mm. Bredden kan<br />
være 112 mm +/-4 mm. Og tykkelsen kan være 53 mm +/-3 mm.<br />
■ I klasse R1 er det et supplerende krav at forskellen mellem største<br />
og mindste værdi højst er 0,6 x d. For murstensformatet svarer<br />
det til 9 mm i længden, 6 mm i bredden og 4 mm i højden.<br />
■ Fugebredde anbefales typisk til 2-5 mm. Der er derfor kun en<br />
margin på +/- 3 mm i fugen at gøre godt med. Det er ikke nok<br />
hvis klinkernes bredde varierer med +/- 4 mm.<br />
hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen<br />
og/eller på tegninger<br />
eller aftalt med byggeledelsen’.<br />
Vejdirektoratets Udbudforskrifter<br />
for brolægning, 2007:<br />
‘Hårdtbrændte klinker skal opfylde<br />
kravene i DS/EN 1344’.<br />
Den ældre udgave fra 1998 refererede<br />
til den tyske norm<br />
DIN 18503 der før var den almindeligt<br />
brugte reference.<br />
Format<br />
DS/EN 1344 skriver at klinker<br />
skal have en rektangulær form<br />
eller en form der tillader et<br />
gentaget mønster. Tykkelsen<br />
skal være mindst 40 mm til<br />
klinker lagt i grus og mindst 30<br />
mm til klinker lagt i beton eller<br />
andet bundet materiale.<br />
DS/EN 1344 angiver ikke noget<br />
nærmere om hvilke formater<br />
der er tilladt. Derimod anføres<br />
hvilke afvigelser fra det<br />
fremstillede format som kan<br />
tillades. Der defineres to klasser,<br />
R0 og R1. For begge gælder<br />
at længde, bredde og tykkelse<br />
må ikke afvige med mere<br />
end 0,4 x d hvor d er produktionsformatet.<br />
For R1 gælder<br />
endvidere at forskellen mellem<br />
største og mindste værdi inden<br />
for hver dimension højst må<br />
være 0,6 x d. I alle tilfælde afrundes<br />
til nærmeste hele mm.<br />
Standarden siger ikke hvornår<br />
man bør bruge hvilken klasse.<br />
ANBEFALING: Som udgangspunkt<br />
bør man vælge R1. R0<br />
bør kun vælges når der ikke er<br />
krav til bygge- og modulmål<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
eller til fugebredde - hvad der<br />
næsten altid er.<br />
Standardens krav til formatafvigelse<br />
er meget lempelige<br />
set i forhold til de krav der typisk<br />
stilles til bygge- og modulmål<br />
og til fugebredder. Derfor<br />
bør man vælge den skrappeste<br />
klasse. Selv her kan det dog -<br />
jævnfør eksemplet til venstre -<br />
være vanskeligt at honorere<br />
de krav der typisk stilles. Det<br />
anbefales derfor at bestilleren<br />
overvejer at skærpe sine krav,<br />
f.eks. ved at skærpe R1 til 0,4 x<br />
d . Det kan produkterne normalt<br />
også godt leve op til.<br />
At en klinke er i klasse R0,<br />
betyder normalt ikke at de enkelte<br />
klinker varierer +/- 6 mm<br />
på alle ledder. I praksis er variationen<br />
næsten altid meget<br />
BØJNING-TRÆKSTYRKE<br />
Efter DS/EN 1344<br />
Klasse Bøjning-trækstyrke<br />
(min.) N/mm<br />
Gn.snit Min.værdi<br />
T0 Ingen deklaration<br />
T1 30 15<br />
T2 30 24<br />
T3 80 50<br />
T4 80 64<br />
mindre. Men variationen er<br />
altså mulig, og selv om klinkerne<br />
er meget ens kan de generelt<br />
være i overmål eller undermål.<br />
Det kan gøre det vanskeligere<br />
at holde bygge- og modulmål<br />
hvis fugen skal være<br />
rigtig - eller det kan betyde at<br />
man får bestilt for få eller for<br />
mange klinker.<br />
Bøjning-trækstyrke<br />
DS/EN 1344 angiver styrkeklasser,<br />
T0-T4 (se skemaet herunder).<br />
Styrken måles som en<br />
bøjningtrækstyrke hvor klinken<br />
belastes på midten, men<br />
kun understøttes i hver side.<br />
Standarden anfører ikke hvornår<br />
man bør bruge hvilken<br />
klasse, men anfører dog at laveste<br />
styrkeklasse T0 er beregnet<br />
til de situationer hvor stenene<br />
indbygges med stive fuger<br />
og stift underlag.<br />
ANBEFALING: Vælg kun T0<br />
hvor klinkerne indbygges med<br />
stiv fuge og stift underlag.<br />
Vælg mindst T1 til terrasser,<br />
stier og lignende steder hvor<br />
der kun er meget let trafik.<br />
Ved risiko for biler mv. skal<br />
man vælge T2 og opefter afhængig<br />
af belastningen. Ved<br />
belastning med lastvogne skal<br />
T4 vælges.<br />
Styrkeklassen T0 svarer til<br />
trafikklassen T0 i Vejdirektoratets<br />
kategorier. De følgende<br />
klasser kan ikke sammenlignes.<br />
Frost-tø-modstand<br />
DS/EN 1344 angiver to klasser<br />
for frost-tø-modstand: F0 der<br />
svarer til at der ingen prøve er<br />
udført. Og FP<strong>10</strong>0 der svarer til<br />
at der er udført prøve, og at<br />
skaderne er ubetydelige efter<br />
<strong>10</strong>0 cykler med frost og tø.<br />
Skaderne bedømmes efter en<br />
skala fra 0 til 8 og laveste tilladelige<br />
karakter er 3. Standarden<br />
anfører ikke hvornår man<br />
bør bruge hvilken klasse.<br />
ANBEFALING: Til udendørs<br />
belægninger i dansk klima bør<br />
man anvende klasse FP<strong>10</strong>0.<br />
Årsagen er at det danske<br />
vinterklima er karakteriseret af<br />
mange temperaturskift hen<br />
over 0 grader og dermed optimale<br />
muligheder for frostsprængninger<br />
og afskalning.<br />
Slidstyrke<br />
DS/EN 1344 angiver tre klasser<br />
for slidstyrke, A1, A2 og A3 baseret<br />
på hvor meget materiale<br />
Fra Petersen tegls klinkehave hvor<br />
man bl.a. kan se de importerede<br />
klinker fra Baggeridge og Penter.<br />
en roterende stålskive slider af<br />
klinken. A3 står for den mest<br />
slidstærke sten. Standarden<br />
anfører ikke hvornår man bør<br />
bruge hvilken klasse.<br />
ANBEFALING: Man bør vælge<br />
A3 hvor der er jævnlig biltrafik.<br />
A1 og A2 bør kun vælges<br />
til let eller langsomkørende<br />
trafik. Banalt valg, men angiver<br />
man ikke klassen, kan<br />
man ikke regne med at klinkerne<br />
overholder den.<br />
Friktion<br />
DS/EN 1344 angiver fire klasser<br />
for friktion, U0-U3 med U3<br />
som skrappest. U0 betyder ingen<br />
krav. Målingen baseres på<br />
hvor meget et penduludslag<br />
bremses når en pendulfod slæbes<br />
hen over stenen. Standarden<br />
anfører ikke hvornår man<br />
bør bruge hvilken klasse.<br />
ANBEFALING: Man bør bruge<br />
U3 hvor der er relativ hurtig<br />
kørende trafik og væsentlige<br />
sikkerhedshensyn.<br />
Klinker har normalt god<br />
friktion med mindre den har<br />
fået en særlig overfladebehandling.<br />
Syrebestandighed<br />
DS/EN 1344 angiver én klasse<br />
for syrebestandighed, klasse C<br />
der kan til- eller fravælges.<br />
Den er baseret på en prøve<br />
hvor stenene påføres syre og<br />
vægttabet måles. Vægttabet<br />
må højst være 7%.<br />
ANBEFALING: Vælg klasse C<br />
hvis belægningen belastes af<br />
meget motortrafik og dermed<br />
mulighed for bl.a. oliespild.<br />
Vandopsugning<br />
DS/EN 1344 anfører ikke krav<br />
til vandopsugning for klinker.<br />
Det er ellers et klassisk krav der<br />
er kendt fra både betonvarer<br />
og natursten hvor der stadig<br />
anføres krav og prøvningsmetode<br />
i de gældende europæiske<br />
standarder. Der blev også<br />
stillet krav til vandopsugning i<br />
den gamle tyske klinkestandard<br />
DIN 18503.<br />
Vandopsugning er et indirekte<br />
mål for styrke og frost-<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 21
tø-modstand. Lav opsugning<br />
tyder på stor styrke (tæthed)<br />
og stor frost-tø-modstand fordi<br />
isdannelsen inde i stenen bliver<br />
minimal. Det er relativt<br />
nemt og billigt at måle vandopsugning.<br />
Man kan få en god<br />
tilnærmelse selv under primitive<br />
forhold. Det samme gælder<br />
måling af vægtfylde. Disse<br />
prøver er derfor traditionelt<br />
brugt i stedet for at måle styrke<br />
og frost-tø-modstand.<br />
Men opsugning og vægtfylde<br />
er vikarierende, indirekte<br />
egenskaber når det er frost-tømodstanden<br />
man vil belyse.<br />
Her er en egentlig frost-tø-prøve<br />
mere troværdig. Er en klinke<br />
i klasse FP<strong>10</strong>0 for frost/tø,<br />
er vægtfylde og vandopsugning<br />
derfor irrelevante.<br />
Vandopsugning kan derimod<br />
have direkte betydning<br />
for friktionen, da sten med<br />
stor vandopsugning lettere giver<br />
problemer med is, alger,<br />
mos mv. Erfaringsmæssigt er<br />
risikoen dog begrænset når<br />
opsugningen ikke er over 6-<br />
7%. Mursten (vandopsugning<br />
på 7-12%) kan derimod give<br />
friktionsproblemer. DIN 18503<br />
krævede højst 6% vandopsugning.<br />
Graden af frost-tø-modstanden<br />
hænger sammen med<br />
flere forhold. For det første leret<br />
der kan variere i tekstur og<br />
mineralsammensætning. F.eks.<br />
vil ler med højt lerindhold give<br />
LERMINERALER<br />
Ler er forvitrede bjergarter der<br />
normalt består af mineralerne<br />
kvarts, jernoxider, kalk, kaolin,<br />
montmorillit og illit.<br />
De sidste tre er de egentlige<br />
lermineraler. Det er meget fine<br />
plade- eller nåleformede krystaller<br />
med et største mål under<br />
0,002 mm (billedet).<br />
22<br />
en høj frost-tø-modstand fordi<br />
klinker og mursten bliver meget<br />
kompakte med lav vandopsugning.<br />
For det andet produktionsmåden.<br />
Ved den traditionelle<br />
teknik presser en snegl leret<br />
sammen mod et mundstykke.<br />
Derved kan leret lægges i folder<br />
og lag - især hvis leret ikke<br />
er særligt fedt. Skellene er udgangspunkter<br />
for afskalning.<br />
Det kan undgås med en anden<br />
produktionsteknik, f.eks. ved<br />
at banke leret ud i forme med<br />
en ‘vandstryger’ - en metode<br />
der principielt er kendt fra betonsten.<br />
Også brændtemperaturen<br />
har indflydelse på<br />
vægtfylde og vandoptagelse.<br />
Klinker og tegl<br />
Klinker fremstilles af en særlig<br />
fed ler der brændes på tilpas<br />
hårdt (cirka 1<strong>10</strong>0 grader) at<br />
lermineralerne smelter sammen<br />
(sintrer) - uden at det går<br />
ud over klinkernes format. Sintringen<br />
sikrer høj styrke og en<br />
lav vandopsugning der normalt<br />
er 1-5%.<br />
Mursten er med vilje fremstillet<br />
så de har en vis opsugning<br />
(7-12%) så de fungerer<br />
sammen med kalkmørtel. Leret<br />
er mindre fedt og brændingen<br />
stoppes før leret sintrer. Brændingen<br />
kan dog være mere eller<br />
mindre hård.<br />
Hårdtbrændte mursten kan<br />
også bruges til udendørs og<br />
markedsføres bl.a. som havetegl.<br />
Deres egenskaber afspejles<br />
i de klasser som afprøvningerne<br />
placerer dem i. Generelt<br />
er styrke, frost-tø-modstand og<br />
slidstyrke mindre end for klinker.<br />
De hårdtbrændte mursten<br />
kan dog være ret solide hvis de<br />
laves rigtigt, f.eks. med fed ler<br />
og/eller vandstryger, men man<br />
må acceptere at de lettere bliver<br />
glatte i frost, at de er længere<br />
våde efter regn og lettere<br />
dækkes af mos og alger.<br />
Produktionskontrol<br />
Ifølge DS/EN 1344 kan producenten<br />
ikke anføre at produkterne<br />
overholder standardens<br />
krav - uden at dokumentere at<br />
det nu også er tilfældet. Produkterne<br />
skal derfor testes efter<br />
de prøvningsmetoder som<br />
standarden anfører.<br />
Det indebærer for det første<br />
at der skal udføres en ‘typetest’<br />
hver gang der laves et nyt<br />
produkt eller når produktionsprocessen<br />
ændres væsentligt.<br />
For det andet skal de færdige<br />
produkter gennem en løbende<br />
rutinetest for formatafvigelse<br />
og bøjning-trækstyrke.<br />
De øvrige egenskaber skal udføres<br />
mindst en gang om året.<br />
DS/EN 1344 siger ikke noget<br />
om hvem der skal kontrollere.<br />
Der kan altså være tale om en<br />
ren intern kontrol, men i praksis<br />
vil i hvert fald de sjældnere<br />
udførte kontroller blive kon-<br />
trolleret på laboratorium fordi<br />
producenten ikke har<br />
prøvningsudstyr til alle prøver.<br />
Af danske laboratorier er<br />
det kun Teknologisk Institut,<br />
Murværk & Byggekomponenter,<br />
der udfører prøvninger efter<br />
DS/EN 1344. De tilbyder en<br />
samlet prøvning, men udfører<br />
ikke alle prøver selv. Prøver for<br />
slid og friktion sendes til udlandet.<br />
Danske producenter<br />
kan også sende emner direkte<br />
til udenlandske laboratorier.<br />
Laboratorierne bør være akkrediterede,<br />
dvs. officielt godkendte.<br />
I Danmark står DANAK<br />
for denne godkendelse.<br />
Standarden forudsætter ikke<br />
en uafhængig kontrol af producenternes<br />
egenkontrol. Men<br />
en sådan kontrol er meget<br />
praktisk og tryg for kunderne.<br />
De er glade for de ordninger<br />
der findes for betonvarer og<br />
mursten. For klinker findes der<br />
imidlertid ikke en sådan dansk<br />
ordning, formentligt på grund<br />
af branchens meget mere begrænsede<br />
størrelse.<br />
Betonvarekontrollen og<br />
Dansk Murstenskontrol kontrollerer<br />
producenterne bl.a.<br />
ved at udtage prøver, tjekke<br />
virksomhedens kontroludstyr,<br />
tjekke ikke-akkrediterede laboratorier<br />
mv. Kontrollen af<br />
klinker ville principielt være<br />
den samme, blot ud fra en anden<br />
teknisk standard. Begge<br />
parter har dog i 2007 tilkende-<br />
En ‘vandstryger’ på Petersen Tegl. Leret presses ned i forme med gummiplader af samme størrelse som<br />
formene. Det minder om produktion af betonsten. Før leret kommes i formene, stryges vand i som slipmiddel.<br />
Maskinen tager <strong>10</strong> sten pr. gang og fremstiller 12.000 sten i timen.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Gårdhave med hårdtbrændte mursten lagt på siden i vinkelmønster.<br />
Da billedet blev taget i 2006 var der ingen tegn på afskalninger.<br />
givet at de ikke er interessede i<br />
at kontrollere klinker.<br />
Proceskontrol<br />
DS/EN 1344 kræver også at der<br />
skal udføres en kvalitetskontrol<br />
af hele produktions- og<br />
kontrolprocessen inklusiv udstyr<br />
og råmaterialer. Det anføres<br />
at kontrollen skal baseres<br />
på procedurer for intern kontrol,<br />
men ikke nøjere hvordan<br />
det skal ske fordi der er så<br />
mange måder at gøre det på.<br />
Proceskontrollen kan være en<br />
del af et større kvalitetsledel-<br />
MINIKLINKEGUIDE<br />
DANSKE LEVERANDØRER<br />
■ Villemoes Teglværk A/S, Lourupvej 2, 6690 Gørding.<br />
Tlf. 7517 8422. www.gordingklinker.com. Eneste<br />
danske firma der fremstiller klinker af dansk ler,<br />
nemlig den røde til rødbrune Gørdingklinke.<br />
■ Egernsund Tegl amba, Sundgade 3, 6320 Egernsund.<br />
Tlf. 7444 2540. www.egernsund-tegl.dk. Afsætter<br />
klinker fra Stradalit (Tyskland).<br />
■ Wienerberger A/S, Kirkebjerg Allé 88, 2605<br />
Brøndby. Tlf. 7013 1322. www.wienerberger.dk. Afsætter<br />
klinker fra andre Wienerberger-selskaber,<br />
især i England og Tyskland, men har også en dansk<br />
produktion af havetegl (hårdtbrændte mursten).<br />
Wienerberger A/S er en del af det østrigsk-multinationale<br />
selskab Wienerberger der har opkøbt<br />
flere danske teglværker, bl.a. Fyns Tegl.<br />
■ Petersen Klinker A/S, Nybølnorvej 14, 63<strong>10</strong> Broager.<br />
Tlf. 7444 1236. www.petersen-klinker.dk.<br />
Fremstiller klinker af importeret tysk eller engelsk<br />
ler. Desuden import af klinker fra bl.a. Baggeridge<br />
(England) og Penter Klinker (Tyskland) selv om de<br />
nu ejes af Wienerberger. Generelt er Petersen Klinker<br />
kendt for eksklusive og dyre produkter, herunder<br />
generelt tykke sten.<br />
■ Falkenløwe A/S, Løntoft 9, 6400 Sønderborg. Tlf.<br />
7448 5438. www.falkenloewe.dk. Afsætter klinker<br />
fra en tysk producent.<br />
■ Randers Tegl A/S, Mineralvej 4, 9<strong>10</strong>0 Aalborg. Tlf.<br />
9812 2844. www.randerstegl.dk. Salgsorganisation<br />
for ti teglværker i Danmark og Tyskland. Afsætter<br />
sessystem hvor producenter<br />
certificeres med ekstern kontrol,<br />
eventuelt efter den internationale<br />
standard ISO 9001.<br />
Mærkning<br />
Ifølge DS/EN 1344 skal klinkerne<br />
mærkes, enten på pallerne,<br />
følgeseddel eller certifikat. Oplysningerne<br />
skal omfatte:<br />
Navn, varemærke eller andet<br />
der identificerer producent eller<br />
forhandler.<br />
Henvisning til DS/EN 1344 for<br />
så vidt virksomheden anfører<br />
at standardens krav følges.<br />
De klasser i DS/EN 1344 som<br />
produktet overholder.<br />
Eventuel kemisk behandling<br />
efter brænding.<br />
Affasninger større end 7 mm<br />
i bredde og dybde.<br />
Om produktet er beregnet til<br />
lægning i løst eller bundet materiale<br />
eller begge dele.<br />
Om produktet er beregnet til<br />
indendørs brug, udendørs<br />
brug eller begge dele.<br />
Til de europæiske standarder<br />
hører også et obligatorisk<br />
krav om CE-mærkning af produktet.<br />
Dette krav kom til at<br />
omfatte DS/EN 1344 i 2004. En<br />
CE-mærkning viser at produktet<br />
er fabrikeret efter en standard<br />
der gælder for EU’s indre<br />
marked og dermed kan handles<br />
frit i EU. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
der er myndighed<br />
for CE-mærkningen, kan bl.a.<br />
forlange attester for at byggevaren<br />
er i overensstemmelse<br />
med standarden.<br />
Det kunne lyde som om CEmærkningen<br />
løser alle kontrolproblemer.<br />
Det gør den bare<br />
ikke inden for belægningsområdet<br />
- ej heller for klinker. CEmærkningen<br />
tager ikke stilling<br />
til klassevalgene. Attesterne er<br />
kun rettet mod sikkerhedsmæssige<br />
forhold knyttet til asbest<br />
og brandegenskaber -<br />
hvilket i begge tilfælde er irrelevant<br />
for klinker. Producenterne<br />
behøver i det hele taget<br />
ikke anføre tekniske egenska-<br />
klinker fra Werther (Tyskland) samt havetegl fra danske<br />
producenter.<br />
■ Steffen Sten ApS, Åløkkevænget 11, 5000 Odense<br />
C. Tlf. 6591 6430. www.tagsten.net. Importerer klinker<br />
fra Hagemeister (Tyskland).<br />
■ På hjemmesiderne kan man se typenavne, farver<br />
og formater, mens priser skal rekvireres. Normalt<br />
fremgår produktionsstedet ikke.<br />
FORMATER OG FARVER<br />
■ Det mest typiske format er 200 x <strong>10</strong>0 mm med fas<br />
og en tykkelse på 45, 50 eller 52 mm.<br />
■ Der er større formater op til 240 mm i længden,<br />
140 mm i bredden og 71 mm i tykkelsen samt specielle<br />
formater, bl.a. fliser på 375 x 375 mm. Flere formater<br />
passer med at to bredder plus en fuge giver en<br />
længde. Det gælder bl.a. murstensformatet, 228 x<br />
112 x 53 mm. Mange formater fås også uden fas.<br />
■ Farverne er gule, røde, brune, næsten sorte i forskellige<br />
nuancer og med forskellige farvespil, alt afhængig<br />
af lerforekomst og brænding.<br />
■ Generelt er udbudet blevet større og mere nuanceret<br />
i de senere år, både hvad angår fabrikater, formater,<br />
farver og størrelser. I forhold til betonvarer er der<br />
færre formater og overfladetyper, men flere farver.<br />
PRISER<br />
■ Priserne begynder ved 138 kr./m 2 uden moms og<br />
transport (M8 fra Willemoes Teglværk), men er oftest<br />
200-400 kr. Det er mest farven der hæver prisen. Den<br />
kan nødvendiggøre specielle lerforekomster, brændinger<br />
og tilsætningsstoffer.<br />
ber når der ikke er særlige nationale<br />
krav - hvad der aktuelt<br />
ikke er.<br />
Modtagekontrol<br />
Hvilken kontrol bør man som<br />
aftager kræve? Man har et<br />
godt udgangspunkt hvis leverancen<br />
er CE-mærket og ledsages<br />
af de oplysninger DS/EN<br />
1344 kræver. Endnu bedre er<br />
det hvis producenten er certificeret<br />
i kvalitetsledelse og dermed<br />
sandsynliggør at standardens<br />
tekniske krav holdes.<br />
I givet fald kan man ofte nøjes<br />
med at tjekke følgesedlen<br />
foruden mængde, farve og<br />
transportskader. Men det er<br />
ikke altid nok fordi vi mangler<br />
den uafhængige tredjepartskontrol.<br />
Spørgsmålet er så<br />
hvornår en leverance er så stor<br />
og vigtig at man må bede leverandøren<br />
om de seneste<br />
prøvningsresultater og tjekke<br />
dem? Det er et spørgsmål om<br />
erfaringer, tillid og viden.<br />
Der er muligvis klinker på<br />
det danske marked som ikke er<br />
CE-mærkede eller fremstillet<br />
efter DS/EN 1344. Dem skal<br />
man af gode grunde være<br />
mere forsigtige med. Man kan<br />
eventuelt bede producenten<br />
om prøver i henhold til standarden<br />
eller selv forsøge sig<br />
med husmandsprøvninger af<br />
formatafvigelse og vandopsugning<br />
der afspejler frost-tømodstand<br />
og styrke. ❏<br />
KILDER<br />
BIPS (2004): Beskrivelsesanvisning -<br />
landskab, befæstelser B1<strong>10</strong>.<br />
Dansk Standard (2002): Belægninger<br />
af tegl til trafikerede arealer. Krav og<br />
prøvningsmetoder. DS/EN 1344.<br />
Dansk Standard (2003): Brolægning<br />
og og belægningsarbejder. DS 1136.<br />
Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />
og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />
2006.<br />
Holgersen, Søren; Torben Dam (2002):<br />
befæstelser. Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Kerawil (2007): Informartionsblatt zur<br />
DIN EN 1344 / DIN 18503 Pflasterziegel/Pflasterklinker.<br />
www.kerawil.de.<br />
Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2007):<br />
Udbudsforskrift. Veje. Brolægning.<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />
(2002): Bekendtgørelse om CE-mærkning<br />
og markedskontrol af byggevarer.<br />
Diverse prøvningsrapporter.<br />
Samtale med Jack Andersson, Betonvarekontrollen<br />
22.8.07.<br />
Samtale med Helle Dan Andersen,<br />
Dansk Murstenskontrol 22.8.07.<br />
LABORATORIER<br />
Keramisch-Tecknologisches Baustofflaboratorium<br />
Hamburg e.V., Under<br />
den Linden 2, 21465 Reinbek.<br />
Teknologisk Institut, Murværk &<br />
Byggekomponenter, Teknologiparken,<br />
Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C.<br />
SKRIBENT<br />
Søren Holgersen er landskabsarkitekt<br />
og redaktør for <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 23
24<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 68<strong>10</strong>. richard@dsvm.dk<br />
Grønne Kurser ApS<br />
v/ Bent Overby og Carsten Visler afholder i<br />
vinteren 08/09 følgende 3 kurser på Birkholm<br />
Planteskole i Allerød.<br />
Kurserne henvender sig til den der i praksis<br />
beskæftiger sig med beskæring og plantning.<br />
KURSUS I TRÆBESKÆRING<br />
Dagskursus med en teoretisk og en praktisk del<br />
baseret på DTF’s guide ’Beskæring af træer’<br />
KURSUS I TRÆPLANTNING<br />
Dagskursus med en teoretisk og en praktisk del<br />
baseret på DTF’s guide ’Plantning af træer’<br />
KURSUS I BESKÆRING AF BUSKE<br />
Halvdagskursus med en teoretisk og praktisk del.<br />
Der er rig mulighed for at afprøve teorien i praksis ved<br />
selv at beskære og plante træer.<br />
Nærmere oplysninger på www.g-kurser.dk<br />
Der afholdes kurser i uge 3, uge 7 og uge <strong>10</strong>.<br />
Ved overtegning afholdes ekstrakurser.<br />
NB! Vi tilbyder også at afholde kurser i Deres<br />
virksomhed.<br />
Nu også minilæsser<br />
fra Gianni Ferrari<br />
I lang tid har det kun været<br />
muligt at købe Gianni Ferrari<br />
græsklippere, men til februar<br />
sender den italienske producent<br />
også en serie på fire minilæssere<br />
på markedet. Dem står<br />
Atco Danmark klar til at sælge<br />
herhjemme - i den knaldrøde<br />
farve der er karakteristisk for<br />
mærket. De fire læssere hedder<br />
MS 220, M 220, M280 og<br />
M 330 og har Kubota-motorer.<br />
De kan mobteres med skovl,<br />
pallegafler og kædegraver.<br />
www.atcodanmark.dk.<br />
Cyklen holdes godt<br />
fast med Bike-Pit<br />
Det er slut med at få eksede<br />
hjul i cykelstativet. Holbech<br />
Design, der mest er kendt for<br />
sin udendørsbelysning, har lavet<br />
‘Bike-Pit’. Cyklen køres ind<br />
mellem rørene, sadelbeskytteren<br />
presses ned over sadlen<br />
og låsebeslaget føres gennem<br />
cykelstellet og cyklen låses<br />
med cyklistens egen wirelås.<br />
www.holbechdesign.dk<br />
Let Iseki-traktor til<br />
store parkmaskiner<br />
Den ny Iseki TJ 75 kan med en<br />
75 hk turbomotor og et løft i<br />
liften på tre tons tumle de store<br />
klippere, vertikalskærer og<br />
andre krævende parkmaskiner.<br />
Den beskedne genvægten<br />
på 2.480 kg og de brede græsdæk<br />
begrænser samtidig strukturskader<br />
og spor i græsset,<br />
understreger importøren H.C.<br />
Petersen Danmark A/S. Traktoren<br />
byder på gummiophængt<br />
kabine med aircondition og<br />
komplet digital instrumentering.<br />
www.hcpetersen.dk.<br />
En fiks carport<br />
fra Timberman<br />
Carportene skyder op i de danske<br />
forhaver, men ofte er de<br />
ikke særligt pæne at se på. Det<br />
har Timberman i Hadsund prøvet<br />
at ændre med deres carport<br />
Alulet. Den består af en<br />
buet tagkonstruktion med 6<br />
mm tykke tagplader i polykarbonater<br />
og kan leveres med<br />
sidebeklædning som for eksempel<br />
espalier i stål til beplantning<br />
og beslag til montage<br />
af brædder, plexiglas eller<br />
noget helt tredje.<br />
www.timberman.dk.<br />
Professionel ATV<br />
klar til Danmark<br />
Helms TMT Centret har fået<br />
importen af Arctic Cat, en professionel<br />
ATV med <strong>10</strong> modeller<br />
med motorer fra 400 til 700<br />
cm 3 foruden en dieseludgave<br />
og et stort udstyrsprogram.<br />
Arctic Cat har stor frihøjde og<br />
en lille venderadius. Den leveres<br />
både i en kort og en lang<br />
version - med plads til enten et<br />
passagersæde, bagagebærer<br />
eller et lad. Arctic Cat har sit<br />
navn fordi den amerikanske<br />
fabrik oprindelig er grundlagt<br />
med produktion af snescootere.<br />
www.helmstmt.com.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Isbjørnen og tegnebogen<br />
Jordvarmeanlæg er økonomiske og økologiske.<br />
De bør høre til anlægsgartnernes ydelser<br />
De stigende energipriser og<br />
den globale opvarmning<br />
har gjort det mere aktuelt at<br />
udnytte alternative energikilder.<br />
F.eks. ved at opvarme boligen<br />
med jordvarme fra haven.<br />
Det er en opgave som skal<br />
integreres i haveplanlægningen,<br />
og som kan høre til anlægsgartnerens<br />
tilbudskatalog.<br />
Anlæg af jordvarmeanlæg kan<br />
intregreres med f.eks. faskiner<br />
og anlæg eller renovering af<br />
haven. Derved kan der opnås<br />
en væsentligt samlet besparelse<br />
for kunden. Samtidig med<br />
at isbjørnen får forbedret sine<br />
chancer for at overleve.<br />
„Allerede nu kæmper mange<br />
husejere med effekterne af<br />
den globale opvarmning, såsom<br />
de hyppigere og voldsommere<br />
regnskyl der flere steder<br />
har medført store oversvømmelser.<br />
Ved eksempelvis at<br />
grave en faskine ned ledes<br />
regnvandet ned til grundvandet<br />
i stedet ud i kommunens<br />
overbelastede kloakker. Og<br />
når gravemaskinen alligevel er<br />
fremme, kan man jo lige så<br />
godt inkludere et jordvarmeanlæg,”<br />
forklarer Stephan<br />
Falsner, direktør i Danske Anlægsgartnere.<br />
Ifølge Bolius, boligejernes<br />
videncenter, sparer man erfaringsmæssigt<br />
50-60% på varmeregningen<br />
når man har skiftet<br />
til jordvarme fra oliefyr,<br />
fjernvarme, naturgas osv. Samtidig<br />
får man en økologisk fordel.<br />
Jordvarmeanlægger bruger<br />
strøm, men samlet reduceres<br />
så CO 2-udslippet 50-75%.<br />
Det er billigst at etablere<br />
jordvarme når man bygger<br />
nyt. For private haveejere har<br />
Bolius beregnet udgiften til<br />
omkring 35.000 kr. i forhold til<br />
at få et traditionelt varmeanlæg.<br />
Til gengæld betyder de<br />
50-60% besparelse på varmeregningen<br />
at jordvarmeanlægget<br />
som regel er tjent ind på<br />
mindre end fem år. Man sparer<br />
Hako Citytrac<br />
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />
også penge hvis der er tale om<br />
et eksisterende hus, navnlig<br />
hvis det er opvarmet af el eller<br />
olie. Investeringen bliver bedre<br />
og bedre - og husets værdi på<br />
boligmarkedet øges også.<br />
Et jordvarmeanlæg består af<br />
et slangesystem der graves ned<br />
i haven som regel i 70 til 90 cm<br />
dybde, og en varmepumpe der<br />
er på størrelse med et køleskab<br />
og kan placeres i kælder eller<br />
bryggers. En væske pumpes<br />
igennem de nedgravede slanger<br />
hvor den bliver opvarmet<br />
af jordens varme som er akkumuleret<br />
fra solen. Væsken ender<br />
i en varmeveksler som omsætter<br />
varmen til brugsvarme<br />
og varmt brugsvand.<br />
Etableringen af et jordvarmeanlæg<br />
hos en privat haveejer<br />
inklusiv nedgravning af<br />
jordslanger, vvs- og elinstallation<br />
koster <strong>10</strong>0.000-150.000<br />
kroner. Med en yderst minial<br />
vedligeholdelse er pengene<br />
tjent ind efter cirka ti år. llt<br />
KILDER<br />
www.oliebranchen.dk<br />
www.bolius.dk<br />
www.jordvarme.dk<br />
www.ens.dk<br />
www.randers.dk<br />
www.helsingorkommune.dk<br />
4200 med græs/løvsuger<br />
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-<strong>10</strong> cm<br />
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />
Tømningshøjde 1,95 m<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Stort fleksibelt centersug<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
med 1200 liters vacuumtank<br />
Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 25
Klinkernes fuger<br />
En holdbar belægning forudsætter de rigtige<br />
fuger. Og at de forskellge fugematerialer<br />
bruges fornuftigt. En rask gennemgang<br />
Af Kim Tang<br />
Fuger er ikke kun mellemrum.<br />
De er samlinger og<br />
dermed nøglen til en velfungerende<br />
belægning. At have<br />
styr på fugerne er basal viden,<br />
men både metoder og materialer<br />
udvikler sig. Mange nye<br />
fugematerialer er dukket op<br />
de senere år. Hermed en hurtig<br />
oversigt.<br />
FUGENS FUNKTION<br />
Fugerne er en integreret del af<br />
belægningen med mange forskellige<br />
opgaver.<br />
En korrekt udført fuge sikrer<br />
at belastningen på en sten<br />
overføres til de omliggende<br />
sten. Trykket på afretningslaget<br />
under en belastet betonsten<br />
er kun mellem halvdelen<br />
og to tredjedele af den last<br />
som hviler på selve stenen. Resten<br />
overføres via fugen til de<br />
omliggende sten.<br />
Fugerne skal også optage de<br />
små sætninger og den sporkøring<br />
der uvægerligt vil komme.<br />
Sætningerne kan eventuelt<br />
skyldes små variationer i komprimeringen<br />
og i afretningsog<br />
bærelagets tykkelse. Hvis<br />
stenene ligger helt tæt, vil en<br />
lille lokal sætning få nogle af<br />
Ny klinkebelægning med afskalninger.<br />
Fugen er stedvis for smal,<br />
og der mangler fugemateriale.<br />
26<br />
stenenes kanter til at gnubbe<br />
mod hinanden. Resultatet kan<br />
være afskalninger.<br />
Fugerne skal fastholde fugeretningerne<br />
og sikre mønstret,<br />
men hvis fugerne ikke er fyldte,<br />
skubbes eller forskydes<br />
stenene let. Der er navnlig en<br />
risiko hvor kørertøjer bremser<br />
op, accelererer eller drejer.<br />
Klinker ser ud til at være særlig<br />
udsatte, muligvis fordi de har<br />
en mindre friktion mod afretningsgruset<br />
end beton har.<br />
Det er derfor vigtigt at lave<br />
stabile kanter.<br />
Mønstrene er ikke lige robuste.<br />
Sildebensforbandt er et<br />
stærkere mønster end halvforband<br />
som igen er stærkere end<br />
0-forbandt. Vær også opmærksom<br />
på at dybe fuger er<br />
stærkere end lave. Derfor øges<br />
belægningens styrke når stenene<br />
sættes på kant.<br />
Fugen skal tætne belægnin-<br />
Fugerne er blevet forskudt. Det<br />
er dog ikke altid et æstetisk eller<br />
teknisk problem.<br />
På Have & Landskab 2001 viste Dansk Betonvareindustri hvad gode<br />
fuger kan. Belægningen af betonsten er udelukkende holdt sammen af<br />
gode grusfuger. Alligevel kan man løfte hele belægningen med en mand<br />
på uden at den går i stykker.<br />
Fugen skal optage stenenes formvariationer. Uden at blive for bred.<br />
gen i de tilfælde hvor bærelaget<br />
nedenunder er sart over<br />
for opfugtning. Det er både<br />
stabilgrus og afretningsgrus.<br />
Hvis de opblødes, synker bæreevnen<br />
og risikoen for sætninger<br />
stiger. Hvis afretnings- og<br />
bærelaget er vandmættet, kan<br />
trafikken pumpe grus op af fugerne.<br />
Utætte fuger øger også<br />
risikoen for frosthævninger.<br />
Lige efter fugefyldningen er<br />
fugen ikke helt vandtæt, men<br />
organiske og uorganiske forvitringsprodukter,<br />
gummistøv,<br />
olierester med mere vil med tiden<br />
øge fugens tæthed. På<br />
trafikerede arealer foregår<br />
denne proces hurtigere forudsat<br />
fugerne ikke tømmes før<br />
de har stabiliseret sig. På mindre<br />
trafikerede arealer kan<br />
også mosser og andre planter<br />
medvirke til at tætne fugerne.<br />
Fugerne skal endelig optage<br />
de uundgåelige formvariationer<br />
i belægningsmaterialet.<br />
Klinkestandarden DS/EN 1344<br />
tillader f.eks. formvariationer<br />
på op til +/- 4 mm i bredden,<br />
men i praksis er klinker og betonvarer<br />
stort set altid væsentligt<br />
mere præcise.<br />
DEN UBUNDNE FUGE<br />
I henhold til belægningsstandarden<br />
DS 1136 skal fugebredden<br />
i klinkebelægninger og<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
<strong>10</strong>0 %<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
<strong>10</strong><br />
0<br />
0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5<br />
mm<br />
63<br />
FUGEMATERIALE TIL 2-5 MM FUGER<br />
Fraktion på 0-2 mm (korn op til 2 mm størrelse samt en del overkorn<br />
større end 2 mm. Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-<strong>10</strong>% gennemfald),<br />
0,25 mm (4-30%), 2 mm (80-99%), 4 mm (<strong>10</strong>0%).<br />
Der tilstræbes desuden et finstofindhold (under 0,063 mm) på<br />
4-<strong>10</strong>%. De røde søjler viser de intervaller kornkurven skal ramme.<br />
andre lignende belægninger<br />
være 2-5 mm. Men hvad skal<br />
der i dem? I faget er der tradition<br />
for ubundne fuger af grus<br />
eller sand. De seneste år er interessen<br />
for bundne fuger dog<br />
steget. Det hænger sammen<br />
med at brugen af suge-fejemaskiner<br />
er blevet mere udbredt,<br />
og fordi der har været fokus<br />
på vedligeholdelsen, herunder<br />
ukrudtsbekæmpelse og efterfyldning<br />
af fuger.<br />
Grusfuger<br />
Vejdirektoratets udbudsforskrifter<br />
for brolægning, som er<br />
baseret på de europæiske<br />
stander (DS/EN 13242), definerer<br />
fugegruset som et 0-2 mm<br />
materiale helst med 4-<strong>10</strong>% finstof<br />
som man kan se til højre.<br />
Den slags er bare ikke standard<br />
i grusgravene. Man må<br />
købe specialprodukter.<br />
Meget lerholdig fugegrus giver<br />
stor tæthed, men er uheldig<br />
at anvende i klinkebelægninger<br />
fordi leret kan give afsmitninger.<br />
Leret trænger ned<br />
i klinkens porer og er svært at<br />
fjerne. Desuden kan meget ler<br />
reducere fugens styrke.<br />
Strandsand bruges tit. Det er<br />
pænt, smitter ikke af og er<br />
nemt at få ned. Men det duer<br />
ikke som fugemateriale. De<br />
runde korn giver en meget lav<br />
styrke og tillader vandet at<br />
trække ned. Strandsand kan<br />
derimod bruges som slutfuge -<br />
de øverste millimeter - hvilket<br />
også er gammel brolæggertradition.<br />
Brug i øvrigt tørt fugemateriale.<br />
Det er nemmere at<br />
feje ned, og risikoen for afsmitning<br />
mindskes.<br />
Stenmel<br />
Stenmel kan laves så det lever<br />
op til kornkurvekravet. På<br />
grund af de kantede korn kan<br />
stenmelet være svært at feje<br />
ned. Det kan lettes ved at<br />
blande sand i - uden at kornkurven<br />
vrides for meget. På<br />
grund af de skarpe korn kan<br />
det være svært at komprimere<br />
fugen godt nok så den bliver<br />
stærk og tæt. Men når den er<br />
pakket, kan den blive stiv som<br />
beton - og noget tyder på at<br />
det faktisk kan reducere belægningens<br />
styrke. Et problem<br />
kan det også være at stenmelets<br />
fineste partikler kan bindes<br />
i overfladen som cement,<br />
og at stenmelsfugen er relativt<br />
vandgennemtrængelig.<br />
Danfugesand<br />
Danfugesand et et specialprodukt<br />
fra Dansand A/S. Det består<br />
af kvartssand tilsat natriumsilikat<br />
og modvirker ukrudt<br />
på grund af sin basiske reaktion.<br />
Virkningen er bekræftet<br />
af Danmarks Jordbrugsforskning.<br />
Danfugesand skal dog<br />
bruges med varsomhed i klinkebelægninger<br />
da natrium-silikatet<br />
kan trække ind i de åbne<br />
fuger og give hvide skjolder.<br />
Jo hårdere ler er sintret, desto<br />
mindre er risikoen.<br />
Envirosand<br />
Envirosand fra Lithomex er en<br />
mellemting mellem et bundet<br />
og ubundet fugemateriale.<br />
Det består af kvartssand iblandet<br />
et organisk bindemiddel af<br />
plantefibre. I tør tilstand er det<br />
let at feje ned. Bagefter aktiverer<br />
vanding det organiske materiale.<br />
Det danner en klæbrig<br />
gelé som binder sandskornene<br />
sammen i en hård fuge der<br />
hæmmer ukrudtet. I fugtigt<br />
vejr bliver fugen blød igen.<br />
Derved kan eventuelle revner<br />
lukke sig igen, men det betyder<br />
samtidig at styrken falder.<br />
Derfor er materialet bedst på<br />
belægninger der ikke belastes<br />
af biler. Som med andre speci-<br />
Når afretningslaget vandmættes, kan trafikken<br />
pumpe materiale op. Stenene kommer let til at<br />
vippe. En nedbrydningsproces accelererer.<br />
alprodukter er der endnu kun<br />
begrænsede erfaringer.<br />
Udføre optimal fuge<br />
Afretningslaget skal ifølge DS<br />
1136 være 3 cm +/- 1 cm. Der<br />
en tendenser til at bruge for<br />
tykke afretningslag, for så behøver<br />
bærelaget ikke afrettes<br />
særligt præcist. Tykke afretningslag<br />
øger dog risikoen for<br />
sætninger da afretningsgrus<br />
bærer dårligere end stabilgrus.<br />
Førhen var det almindeligt<br />
med et såkaldt hårdt aftræk<br />
hvor afretningsgruset blev<br />
komprimeret før aftrækning.<br />
Nu praktiseres ofte et blødt aftræk<br />
hvor afretningsgruset<br />
ikke komprimeres før aftrækning.<br />
Til gengæld komprimeres<br />
den færdige belægning.<br />
Blødt aftræk har den fordel<br />
at afretningslaget presses op i<br />
fugerne nedefra. Man får en<br />
delvis (5-20 mm) fugefyldning<br />
der samtidig øger toplagets<br />
friktion med afretningsgruset,<br />
bl.a. fordi større korn kan danne<br />
en fortanding fra afretningslaget<br />
op i fugen. Blødt<br />
aftræk har desuden den fordel<br />
at ujævnheden i klinkernes<br />
tykkelse lettere udjævnes.<br />
Det bløde aftræk forudsætter<br />
en skånsom komprimering<br />
af den færdige belægning så<br />
fugerne ikke forskydes, og der<br />
slås kanter af. Kunststofsål bør<br />
være standard, og belægningen<br />
skal være fejet ren for fugemateriale<br />
først. Komprimeringen<br />
bør ske i to retninger<br />
og 50% overlap. Benyt en forholdsvis<br />
tung pladevibrator<br />
med en høj frekvens, så vibratoren<br />
ikke hopper på stenene.<br />
Gerne mindst 180 kg med en<br />
centrifugalkraft på højst 200<br />
kN/m 2 og en frekvens på<br />
mindst 90 Hz.<br />
Under lægningen er det<br />
nødvendigt at sætte mange<br />
snore og at sikre retninger. Det<br />
er vigtigt at fuge løbende under<br />
lægningen så retningerne<br />
ikke mistes ved færdsel. Fugen<br />
kontrolleres med en 50 mm<br />
bred, og 1 mm tyk spatel der<br />
helst ikke skal kunne trykkes<br />
Mosser, firling, laver kan holde noget af det mere uønskede ukrudt væk.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 27
DC Coating kan formentligt repareres ved fornyet opvarmning. Kemiske bindere giver en flot finish. Og så er fugerne delvis permeable.<br />
mere end få mm ned. Og lad<br />
aldrig fugemateriale henligge<br />
på klinkebelægningen.<br />
Vedligeholdelse<br />
Det er vigtigt at holde fugerne<br />
fyldte for at bevare belægningens<br />
styrke. Men fyldte fuger<br />
har også andre fordele. De minimerer<br />
nedsivningen.<br />
Ukrudtsfrø og jord blæses eller<br />
skylles letter bort. Det er også<br />
svært at bekæmpe ukrudt hvis<br />
vækstpunkt ligger beskyttet i<br />
en dyb fuge, både med brænder<br />
og børste. Mosser, firling,<br />
laver kan holde en del af det<br />
mere uønskede ukrudt væk.<br />
DEN BUNDNE FUGE<br />
Generelt kræver brugen af<br />
bundne - faste - fugematerialer<br />
at bære- og afretningslaget<br />
også er udført af bundne materialer,<br />
f.eks. beton eller grusasfaltbeton.<br />
Ellers vil fugerne<br />
med tiden krakelere, især når<br />
der er tung drejende trafik på<br />
belægningen. Bunden bør desuden<br />
altid være drænende da<br />
fugerne i praksis kun sjældent<br />
er helt tætte.<br />
Betonfuger<br />
Betonfuger kan udføres med<br />
specialbeton, f.eks. Densitop<br />
der har en trykstyrke på 1<strong>10</strong><br />
28<br />
MPa. Andre produkter er Contec<br />
FM80, PCI Flexfuge.<br />
Forudsætningen for at få en<br />
god styrke er at belægningen<br />
ikke belastes med kørende trafik<br />
de første 14 dage (ved<br />
mindst <strong>10</strong> grader) og at belægningen<br />
afdækkes de første 4-5<br />
dage for at undgå udtørring<br />
og regnvand. Det vanskelige<br />
er rengøringen efter udsvabning.<br />
Der er næsten altid betonrester<br />
tilbage. En anden<br />
ulempe ved betonfuger er at<br />
de er svære at reparere.<br />
Betonfuger er også udført<br />
med jordfugtig beton. Den er<br />
let at arbejde med, men det er<br />
Fuger af beton, her<br />
specialproduktet Densitop.<br />
svært at opnå ensartet styrke,<br />
da opfugtningen er svær at<br />
styre. Resultatet er hyppigere<br />
krakeleringer.<br />
Trasskalkmørtel<br />
Trasskalkmørtel har tidligere<br />
været brugt, men er nu i praksis<br />
dømt ude efter nogle dårlige<br />
erfaringer med holdbarheden.<br />
Materialet er forvitret alt<br />
for hurtigt. De dårligste erfaringer<br />
er dog gjort på steder<br />
hvor materialet er brugt jordfugtigt.<br />
I bl.a. Odense og Århus<br />
har trasskalkmørtlen været<br />
udlagt plastisk, og her har<br />
holdbarheden været bedre.<br />
Voksholdigt sand<br />
Voksholdigt sand som DC Coating<br />
består af kvartssand og<br />
voks. Det fejes ned hvorefter<br />
fugerne smeltes sammen og<br />
der dannes en vandtæt fuge 2-<br />
3 cm dyb. Fugen kan bruges<br />
på et grusunderlag og forudsætter<br />
ikke nødvendigvis et<br />
bundet afretnings- og bærelag.<br />
Noget tyder på at krakeleringer<br />
kan repareres ved fornyet<br />
opvarmning der smelter<br />
voksen. Det kan f.eks. udføres i<br />
forbindelse med termisk bekæmpelse<br />
af ukrudt.<br />
Kemisk binder<br />
Kemisk binder er en samlebetegnelse<br />
for kvartssand tilsat et<br />
bindemiddel af epoxy eller<br />
polyurethan. De findes under<br />
navne som fiberfugen, Pavifix,<br />
og Hadalan Pur. Produkterne<br />
fås som vakumpakket og til<br />
blanding på stedet. Hvert produkt<br />
har sine særlige brugsanvisninger.<br />
F.eks. kræver Pavifix<br />
en temperatur på over <strong>10</strong> grader<br />
og tørvejr i 24 timer efter.<br />
Generelt er produkterne lette<br />
at feje ned. Man får en flot finish.<br />
Og så er fugerne delvis<br />
vandgennemtrængelige. Erfaringerne<br />
med produkterne er<br />
dog endnu ret begrænsede.<br />
Asfalt<br />
Asfaltfuger er almindeligt<br />
brugt i udlandet, men ikke meget<br />
brugt hertillands. Asfaltfuger<br />
er ellers lette at udføre<br />
og kan dræne bedre hvis man<br />
ønsker det. Da erfaringerne er<br />
gode anbefales det af den såkaldte<br />
fugegruppe der har udført<br />
praktiske eksperimenter<br />
med fugede belægninger.<br />
Fugeasfalten fremstilles ved at<br />
blande bitumen med skærver<br />
og kalk. Det udbringes varmt<br />
med en kande med tud. Et<br />
tidskrævende arbejde. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Kim Tang er landskabsarkitekt og fagkonsulent<br />
i Danske Anlægsgartnere.<br />
Artiklen er baseret på hans foredrag<br />
‘Fuger i klinkebelægninger’ på Temadag<br />
om klinker afholdt af Petersen<br />
Klinker 19.11.2009.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Tak til de mange gæster<br />
for en fantastisk klinkedag<br />
i Middelfart 19.11.08<br />
Speciel tak til indlægs -<br />
holderne Kim Tang, Søren<br />
Holgersen, Jane Schul,<br />
Torben Schönherr<br />
VI ønsker jer alle<br />
en god jul og<br />
et godt nyt år!<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 29<br />
PETERSEN-TEGL.DK ZD456 | NOVEMBER 2008
Gør verden udenfor til ét stort træningscenter<br />
Sådan kan man ifølge Dansk Byplanlaboratorium indtænke sundhed og sjov i byplanlægningen<br />
En kommunes økonomi har<br />
godt af at have sunde borgere.<br />
Så kigger man i planstrategierne<br />
rundt om i landets<br />
kommuner, vil man se sundhed<br />
fremhævet som en høj<br />
prioritet i næsten halvdelen.<br />
Derfor har Dansk Byplanlaboratorium<br />
netop valgt at fokusere<br />
på hvordan de danske<br />
planlæggere kan få sat fut under<br />
danskerne ved at skabe<br />
omgivelser der indbyder til<br />
kropslig udfoldelse. I Byplan<br />
Nyt nr. 5/2008 fokuseres således<br />
på hvordan man kan indtænke<br />
sundhed og sjov i byplanlægningen.<br />
Det udendørs fitnesscenter<br />
Den letteste måde at forblive<br />
sund på er ved at bevæge sig,<br />
og cirka 4<strong>10</strong>.000 danskere har<br />
købt sig et medlemsskab i Danmarks<br />
445 kommercielle fitnesscentre.<br />
Men langt flere får<br />
deres motion ved ganske enkelt<br />
(og billigt) at bevæge sig<br />
udendørs. ”En fjerdedel af<br />
30<br />
Kør fra alle de andre...<br />
danskerne løber regelmæssigt,<br />
og det foregår udenfor. Når<br />
man spørger folk om naturen<br />
betyder noget for om de kommer<br />
ud at bevæge sig, svarer<br />
81 procent at naturen spiller<br />
en rolle,” fortæller ph.d. og<br />
forsker ved Institut for Geologi<br />
og Geografi ved Københavns<br />
universitet, Søren Præstholm.<br />
Og jo ældre folk bliver, desto<br />
vigtigere bliver det grønne element,<br />
understreger han.<br />
Den grønne ring i Struer<br />
Nødvendigheden af at få borgerne<br />
op og ud i den friske<br />
luft har fået Struer Kommune<br />
til at stable projektet Den<br />
Grønne Ring på benene. Idéen<br />
er at forbinde de eksisterende<br />
grønne områder i Struer med<br />
et stiforløb som både cyklister,<br />
gående og joggere kan nyde.<br />
Stien rummer stor afveksling<br />
og ‘løber’ både igennem parker,<br />
enge, rundt om gravhøje<br />
og sumpe, langs stranden og<br />
banelegemerne, ind til byens<br />
- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen!<br />
Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er<br />
CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop<br />
lukker saltsprederen helt automatisk. Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på<br />
saltet og skåner miljøet.<br />
Kom og se det komplette produktprogram på Agromek - hal D.<br />
centrum og ud til havnen. De<br />
fleste områder i Den Grønne<br />
Ring eksisterede i forvejen,<br />
men den nye forbindelse har<br />
givet både motionister og gåtursfolket<br />
en sammenhængende<br />
rute, og kommunen har<br />
fremmet folkesundheden.<br />
Det nytter dog ikke noget<br />
hvis planlæggerne placerer de<br />
grønne bevægelsesmuligheder<br />
langt fra borgernes hjem.<br />
Ifølge Dansk Byplanlaboratorium<br />
kommer dem som bor lige<br />
op ad det grønne, gerne ud 7-<br />
8 gange om ugen. Bor man<br />
længere væk er besøgene færre,<br />
og folk holder sig helt væk<br />
hvis adgangen til det grønne<br />
går hen og bliver besværligt.<br />
Selv få hundrede meter kan<br />
være afgørende for, hvor meget<br />
folk får brugt parker og<br />
naturarealer.<br />
Vi dropper fællesmotionen<br />
Ifølge Jens Bjerregaard fra<br />
Idrættens Analyseinstitut fylder<br />
den organiserede idræt<br />
S-line leveres i størrelser fra 1<strong>10</strong>-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk<br />
eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />
gradvist mindre og mindre,<br />
mens den selvorganiserede<br />
motion tager pladsen i stedet.<br />
Derfor er det afgørende at<br />
kommunerne sørger for at aktive<br />
og sunde valg er lette at<br />
træffe for den enkelte borger,<br />
så som cykelstier til skolerne,<br />
rekreative områder nær boliger.<br />
Desuden anbefaler han at<br />
hver eneste byggeprojekt følges<br />
af spørgsmålet om hvordan<br />
netop dette byggeri giver<br />
borgerne muligheder for at<br />
have det sjovt og lege.<br />
”Det kan betale sig for kommunerne<br />
at skabe gode rammer<br />
for bevægelse, for på<br />
langt sigt kan man aflæse meget<br />
markante resultater i borgernes<br />
sundhedstilstand,” siger<br />
Jens Bjerregaard.<br />
Manual til alle kommuner<br />
Til marts 2009 modtager alle<br />
landets kommuner en manual<br />
med gode råd til hvordan byplanlægningen<br />
konkret kan<br />
motivere borgerne til at være<br />
Dansk produceret<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Stavgang i parken.<br />
Muligheden skal helst<br />
være lige uden for<br />
hjemmet. Foto: Mads<br />
Jensen, Scanpix.<br />
mere fysisk aktive. Manualen<br />
har fået arbejdstitlen ‘Aktiverende<br />
Arktiektur’, og bag den<br />
står Danmarks Idræts-Forbund.<br />
”Tilgængelighed og synlighed<br />
er vigtigt når man skal<br />
motivere folk til at røre sig. Bevægelse<br />
udspringer af rammerne<br />
og underlaget. Del fladen<br />
op, så der er forskellige<br />
arealer med forskellige underlag:<br />
hård beton, en blød asfalt,<br />
grus, græs og træ. Det vil naturligt<br />
blive indtaget til bevægelse,”<br />
forklarer arkitekt Rasmus<br />
Andersen fra Center for<br />
Idræt og Arkitektur som har<br />
været med til at udforme manualen.<br />
Heri vil de lokale planlæggere<br />
kunne finde tre hovedområder:<br />
hverdagens aktivitetsområder<br />
(bolig, erhverv,<br />
skole, transport mv.), uformelle<br />
aktivitetsområder (parker,<br />
pladser, arealer under broer<br />
mv.) og formelle aktivitetsområder<br />
(idrætshaller o.l.). lt<br />
KILDER<br />
Jonna Toft (2008): Græsset må gerne<br />
betrædes. Byplan Nyt 5/08.<br />
Anne Tortzen 82008): Sundhedsvurdering,<br />
samspil og sjov. Byplan Nyt 5/08.<br />
Marie Leth Rasmussen (2008): Det<br />
grønne fitnesscenter. Byplan Nyt 5/08.<br />
Ellen Højgaard Jensen (2008): Den legende<br />
by. Byplan Nyt 5/08.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 31
32<br />
Den rejsende anlægsgartner<br />
Nogle gange finder man de bedste eventyr de mest uventede steder.<br />
Som hos Birkely A/S ved Nyborg. Spænd både hjelmen og sikkerhedsselen.<br />
Dette kunne være historien<br />
om en anlægsgartner der<br />
aldrig rigtig flyttede hjemmefra.<br />
En anlægsgartner der kom<br />
på tv med ‘Godt begyndt’, udviklede<br />
en succesfuld virksomhed<br />
undervejs og gjorde det<br />
hele fra sin fædrende gård otte<br />
kilometer uden for Nyborg.<br />
Men det er det ikke. Det er<br />
en fortælling der hvirvler sig<br />
gennem ørkenstøv og mudrede<br />
bjergstier, gennem regntiden<br />
i Afrikas jungler, over fire<br />
kontinenter, forbi blomsterklædte<br />
skråninger på Australiens<br />
vestkyst og uden om oversavede<br />
jagtgeværer i Argentinas<br />
hovedstad Buenos Aires.<br />
Men vi starter i Nyborg.<br />
Begynder med slutningen<br />
Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøger Jesper<br />
Birkely og hans kone Maria der<br />
sammen holder styr på anlægs-<br />
gartnerfirmaet Birkely A/S, er<br />
der sørget for både vandkringle,<br />
dampende kaffe, pudrede<br />
dadler og sydlandske temperaturer<br />
i stuen på Birkelygaard.<br />
Jespers forældre boede på gården<br />
indtil Birkely A/S voksede<br />
sig så stor at huset lidt længere<br />
nede af vejen ikke længere<br />
forslog, så de to generationer<br />
byttede plads.<br />
Nu fungerer Birkelygaard<br />
både som hjem og arbejdsplads<br />
for familien der ud over<br />
Jesper og Maria også tæller<br />
sønnerne Martin og Mads på<br />
17 og 14 år. Udenfor vælter<br />
regnen vælter ned, næsten<br />
som den gang i Malawi hvor<br />
den oversvømmede flod skyllede<br />
Jespers motorcykel væk.<br />
Telefonen ringer. Det er nogen<br />
af Jespers folk der ikke<br />
kan sætte kampesten i jorden i<br />
pløret. Heldigvis kan de i ste-<br />
det arbejde ude i værkstedet.<br />
Her foregår nemlig Birkelys<br />
egenproduktion af river, skuffejern<br />
og asfaltskrabere, og<br />
det er her vi finder fundamentet<br />
til odysséen. Allerede i 1980<br />
kastede produktionen af Birkely<br />
Riven penge af sig. Det var<br />
grunden til at Jesper og Maria<br />
den 1. oktober for 20 år siden<br />
kunne lukke hoveddøren bag<br />
sig og drage hen hvor peberet<br />
gror.<br />
Sidste stop inden ørkenen<br />
Turen ned gennem Europa var<br />
uden problemer, bortset fra at<br />
Jesper og Maria missede færgen<br />
fra Sicilien til Tunesien,<br />
der afgår én gang om ugen,<br />
og i slutningen af 1988 ruller<br />
Jesper og Maria støvede og<br />
spændte ind i ørkenbyen Tamanrasset<br />
dybt inde i Algeriet.<br />
Byen klinger af europæiske<br />
DE GRØNNE<br />
STJERNESKUD<br />
I dette og de kommende ni<br />
numre vil <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrættere<br />
prominente anlægsgartnere<br />
i private anlægsgartnervirksomheder.<br />
Her vil vi prøve at komme<br />
ind under huden på et lille<br />
udsnit af de personer som<br />
har gjort sig bemærket i<br />
den grønne branche og er<br />
med til at drive den frem.<br />
Groft sagt går vi efter manden<br />
og ikke efter bolden.<br />
God læselyst.<br />
stemmer. Det er nemlig her at<br />
eventyrere og vo-vehalse mødes<br />
for at finpudse grejet, fylde<br />
vanddunkene og stive viljestyrken<br />
af inden de forsøger at<br />
krydse resten af Sahara-ørkenen,<br />
hvor temperaturerne svinger<br />
fra næste 60 grader om<br />
dagen til under frysepunktet i<br />
kla-re nætter. Ingen kører gennem<br />
Sahara alene. Derfor aftaler<br />
Jesper og Maria at følges<br />
med et par franskmænd.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
I Tanzania må Jesper Birkely flere<br />
gange bære BMW’en afsted på<br />
vejen op til bjergtoppen ‘Gods<br />
Window’ hvor regntiden har<br />
gjort bjergstien ufremkommelig.<br />
Foto: Maria Birkely<br />
Der er næsten ingen skyer<br />
på himlen næste morgen da<br />
de giver gas og forsvinder ind i<br />
Sahara på deres specialbyggede<br />
BMW motorcykel med de<br />
tunge lærredssække, 27 liter<br />
vand, reservedæk og ekstra<br />
opbevaringsplads fyldt til randen<br />
hvis det værst tænkelige<br />
skulle ske: at de farer vild i det<br />
endeløse sand.<br />
Labyrint af olietønder<br />
De første 200 kilometer går<br />
det fint. Så bryder franskmændenes<br />
gamle, hvide Peugeot<br />
pludselig sammen og efterlader<br />
Jesper og Maria midt i et<br />
dilemma. Skal de vende om eller<br />
fortsætte alene imod syd?<br />
Indtil videre har sandet været<br />
fast, og den solide motorcykel<br />
har brummet betryggende, så<br />
de beslutter at trodse de mange<br />
råd og køre videre.<br />
Målet er at finde grænseposten<br />
mellem Algeriet og Niger<br />
og den faste vej videre sydpå.<br />
Men i 1988 hører gps-systemer<br />
stadig til i en fjern fremtid, så<br />
de må i stedet stole på solen,<br />
deres medbragte kompas og<br />
de tomme olietønder, der ligger<br />
danner et spor tværs igennem<br />
Sahara fra nord til syd.<br />
Når de begraves af det fygende<br />
sand, bygges der nye spor<br />
af olietønder nogle hundrede<br />
meter væk.<br />
Men ørkenvinden blotlægger<br />
også gamle olietønder fra<br />
ruter der ikke længere fører til<br />
andet end mere ørken. Mens<br />
motorcyklen begynder at køre<br />
fast i de dybe klitter, bliver Jesper<br />
og Maria i tvivl om hvilke<br />
olietønder der fører til grænseposten.<br />
Til sidst sker dét der ikke må<br />
ske. De løber tør for benzin. I<br />
alle retninger er der kun flad<br />
ørken, og Jesper og Maria slår<br />
deres telt op for at beskytte sig<br />
imod den brændende sol. Dette<br />
år dør 12 overmodige europæere<br />
fordi de kører galt eller<br />
farer vild i Sahara. Jesper og<br />
Maria begynder at frygte for<br />
deres liv, da de vågner næste<br />
morgen og kigger ud i den<br />
tomme ørken der igen er ved<br />
at blive uudholdelig varm.<br />
De dødes vrag<br />
Med ét ser Jesper dog noget<br />
bevæge sig i den fjerne horisont.<br />
Det er ikke et af de fatamorganaer<br />
de før har set på<br />
turen, men to algierer på kamel<br />
som Jesper med råb og viftende<br />
arme får lokket til sig.<br />
Det viser sig at vores ørkenstrandede<br />
motorcyklister ligger<br />
kun <strong>10</strong> kilometer fra grænseposten<br />
til Niger.<br />
De to algierer tilbyder Jesper<br />
at låne den ene af deres kameler<br />
og selv ride til grænseposten<br />
for at hente benzin. Så skal<br />
de nok passe på Maria. Selv<br />
om Jesper og Maria takker nej<br />
dukker de to kamelførere op<br />
igen senere med benzin og<br />
sender dem på rette vej.<br />
På grænseposten ligger flere<br />
bilvrag halvt begravet i sandhavet,<br />
og da Jesper spørger til<br />
de mange biler, forklarer<br />
grænsevagten at historien altid<br />
den samme når de ørkenkrydsende<br />
bilister kører galt eller<br />
farer vild. De bliver omkring<br />
bilen i nogle dage. Først<br />
drikker de kølervæsken. Så<br />
drikker de deres egen urin.<br />
Derefter vandrer de ud i ørkenen<br />
i formålsløse cirkler. Til<br />
sidst dør de. Først langt senere<br />
kommer grænsevagterne og<br />
trækker de tomme biler hen til<br />
grænseposten.<br />
Med ét stoppede telefonen<br />
Det er dog ikke kun i ørkenen,<br />
at det er farligt når tanken løber<br />
tør for brændstof. Tilbage i<br />
2008 falder snakken på den<br />
økonomiske krise som Jesper<br />
absolut mener er reel. Siden<br />
han startede sin anlægsgartnervirksomhed<br />
som ene mand<br />
med en trillebør i 1991, har<br />
han faktisk aldrig oplevet noget<br />
lignende før.<br />
„Jeg har ikke oplevet en så<br />
brat opbremsning før. Ikke på<br />
denne måde. Telefonen stoppede<br />
simpelthen med at ringe<br />
fra den ene dag til den anden.<br />
Nu er det godt nok ved at<br />
komme i gang igen,“ fortæller<br />
Jesper Birkely.<br />
Telefonen ringer igen. Det<br />
er afdelingsleder i Birkely A/S<br />
Bjarne Holst. Han ringer for at<br />
fortælle om en licitation de<br />
ik-ke har fået. „Det var en<br />
skam, så bliver der ingen kager,“<br />
svarer Jesper inden han<br />
fortæller Bjarne at de heller<br />
ikke fik licitationen for Odense<br />
Kommune hvor cirka 60% af<br />
virksomhedens opgaver ligger.<br />
I tilbuddet på over 1,4 millioner<br />
kroner lå Birkelys bud<br />
12.000 kroner for højt. Den<br />
slags basører kan man næsten<br />
indtjene ved at skære det bløde<br />
brød til kaffen væk, så Jesper<br />
er lidt ærgerlig. Heldigvis<br />
er mange af virksomhedens<br />
anlægsopgaver for private blevet<br />
skubbet til foråret, så der<br />
er i det mindste grund til at<br />
glæde sig til det nye år.<br />
Nytår i Togo, lig i Nigeria<br />
De europæere som overlever<br />
turen gennem Sahara i slutningen<br />
af 1980’erne rasler syd-på,<br />
indtil de rammer kysten til Guinea<br />
Golfen i enten Elfenbenskysten,<br />
Nigeria eller Togo. Jesper<br />
og Maria gør det sidste. De<br />
når frem til de rødlige sandstrande<br />
lige inden nytåret til<br />
1989 hvor jerntæppet faldt i<br />
øst, og studenterne længere<br />
mod øst blev massakreret på<br />
Den Himmelske Freds Plads.<br />
Togo ligger lige nord for<br />
ækvator. Her parkerer Jesper<br />
og Maria motorcyklen og fejrer<br />
nytår på behørig vis mens<br />
de ventede på fyrværkeriet<br />
som aldrig blev fyret af i den<br />
varme og lumre nytårsnat.<br />
Den næste del af togtet går<br />
igennem Nigeria som i 1989<br />
med Jesper Birkelys ord er et<br />
‘røverland’, så Jesper og Maria<br />
benytter tiden i Togo til at<br />
knytte så mange venskaber at<br />
de til sidst kan buldre over<br />
grænsen til Nigeria sammen<br />
med syv andre. Den europæiske<br />
motorcykelbande passerer<br />
det rådnende lig af en ung<br />
mand i vejkanten, og bliver<br />
mere end ti gange standset af<br />
politibetjente på udkig efter<br />
bestikkelse.<br />
På et tidspunkt, mens de er i<br />
vildrede om den rigtige retning,<br />
bliver de råbt an. Der står<br />
fire mænd. Ingeniører. Fra<br />
Danmark. Det er lige efter nytår,<br />
og ingeniørerne inviterer<br />
på en forsinket julefrokost<br />
med ost, sild, snaps, leverpostej<br />
og rugbrød. Det er næsten magisk<br />
efter næsten tre måneder<br />
Hos Birkely A/S er arbejdet fordelt 50-50 mellem anlæg og drift. Her ses<br />
de i færd med at lægge belægning ved et sommerhus ud til Storebælt.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 33
I Cameruns jungle finder Jesper og Maria Birkely en landsby af gæstfri pygmæer. Jesper Birkely er den høje mand i midten. Foto: Maria Birkely.<br />
med ris, løg, tomatkoncentrat<br />
og de grøntsager man lige kan<br />
finde på markedet. Maden steger<br />
de som regel i deres Trangia-kogesæt<br />
uden for teltet,<br />
mens motorcyklen køler af.<br />
Michelin og pygmæer<br />
Efter de er sluppet ud af Nigeria<br />
og over grænsen til Cameroun<br />
bliver der givet hånd, og<br />
den lille trops veje skilles. I tæt<br />
jungle suser Jesper og Maria<br />
derefter 120 kilometer dybere<br />
ind i Cameroun ad stier så små<br />
at der kun lige er plads til motorcyklen.<br />
De er på jagt efter<br />
det mørke Afrikas sagnomspundne<br />
pygmæstammer.<br />
I en af lærredssækkene ligger<br />
deres rejsekammerat, Michelin-kortet.<br />
Ikke det som guider<br />
feinschmeckere til spisesteder i<br />
verden, men kortet hvor alle<br />
veje findes, også omkring ækvator.<br />
Her er selv kamelstierne<br />
tegnet ind, og med Michelinkortets<br />
hjælp finder Jesper og<br />
Maria de små urfolk. Som alle<br />
andre steder på turen igennem<br />
Afrika er gæstfriheden og<br />
venligheden overvældende,<br />
og der er ingen problemer<br />
med at få lov til at slå telt op<br />
og overnatte ved siden af de<br />
lave, primitive hytter.<br />
De eneste steder der er langt<br />
34<br />
mellem smilene, er i det krigshærgede<br />
Mozambique og hos<br />
nazisterne i Namibia. Før da<br />
går turen dog mod øst langs<br />
ækvator. Gennem Zaïre der i<br />
dag er det borgerkrigshærgede<br />
Congo. Videre gennem<br />
Rwanda hvor sidste årtusindes<br />
værste massakre skulle komme<br />
til at finde sted fem år senere i<br />
1994. Op imod 1.000.000 mennesker<br />
vil her blive dræbt på<br />
<strong>10</strong>0 dage.<br />
Begge lande ånder dog af<br />
fred og ingen fare i 1989. Det<br />
eneste der generer på vejen, er<br />
den meget nysgerrige lokalbefolkning.<br />
Så snart gassen tages<br />
af motorcyklen, dukker de<br />
op ud af intet og samler sig i så<br />
tæt om motorcyklen at det ikke<br />
er muligt at bevæge sig og<br />
svært at trække vejret. Flere<br />
gange må Jesper derfor tage<br />
en kæp og tegne en cirkel i<br />
jorden. Hvis nogen overtræder<br />
den, farer han frem mod de<br />
nysgerrige. Det får dem til at<br />
huje af grin og kigge hastigt<br />
ned for at sikre at de nu også<br />
står på den rigtige side.<br />
Stregen i sandet<br />
Tyve år senere kan det blive<br />
nødvendigt at tegne en anden<br />
streg i sandet. Især på hjemmefronten<br />
når man som Jesper<br />
har sine kontorer ét skridt fra<br />
dagligstuen og et motto om at<br />
man er under afvikling hvis<br />
man ikke er i udvikling.<br />
“Og så kan du regne ud<br />
hvad der sker. Du har aldrig<br />
helt fri, for så ser du lige papirerne<br />
eller får en idé. Derfor<br />
har vi købt en ødegård i Hässleholm<br />
i Sverige der kan vi<br />
tage helt væk og virkelig få<br />
fred,“ forklarer Jesper Birkely.<br />
Det bliver dog ikke lige nu, for<br />
som altid har han planer om et<br />
projekt til vinteren for at undgå<br />
et par af sæsonfyringerne.<br />
Sidste vinter blev maskinhallen<br />
bygget, og Jesper fortæller at<br />
planen i år er at genstøbe betongulvet<br />
i den store redskabsog<br />
vaskehal.<br />
Guds vindue<br />
Uden for på gårdspladsen er<br />
vandpytterne ved at vokse sig<br />
store i den grå, danske november.<br />
Det er dog ingenting mod<br />
det vedvarende skybrud der<br />
vælter ned over jordvejene i<br />
Tanzania og oversvømmer både<br />
lavland og søer og også<br />
skyller motorcyklen væk under<br />
dem og ud i en flod. Heldigvis<br />
får Jesper fat i det øverste af<br />
topboksen, og heldigvis har<br />
BMW bygget en solid maskine<br />
der let starter igen efter at<br />
være blevet tømt for vand.<br />
Den løber dog ind i problemer<br />
på vej op af bjergvejene der<br />
fører til Guds Vindue - et udsigtspunkt<br />
hvor fra man i godt<br />
vejr kan se <strong>10</strong>0 kilometer væk<br />
ud over en prægtig dal.<br />
Men det er ikke godt vejr.<br />
Det er regntid i Tanzania. Igen<br />
og igen må de stå af og slæbe<br />
motorcyklen gennem bjergvejenes<br />
mudderbad, før de når<br />
toppens fabelagtige udsigt.<br />
Mindre fabelagtigt er det at<br />
der på nedturen er væltet et<br />
træ på tværs af vejen, som Jesper<br />
må save over med sin lille<br />
schwei-zerkniv. Det lykkes, og<br />
derefter venter Mozambique.<br />
Det eneste land i Afrika som i<br />
1989 er hærget af borgerkrig.<br />
Konvoj i krigszonen<br />
Der er kun én vej gennem Mozambique<br />
under borgerkrigen.<br />
I militærkonvoj mellem maskingeværbevæbnedepansrede<br />
mandskabsvogne. Konvojen<br />
afgår én gang om dagen.<br />
Jesper og Maria melder sig til<br />
næste morgens tur. 14 dage<br />
tidligere blev samme konvoj<br />
angrebet af oprører trods det<br />
massive militæropbud. Ved angrebet<br />
blev chaufføren til en<br />
dansk nødhjælpsarbejder<br />
dræbt, så soldaterne råber<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
hele tiden til Jesper og Maria<br />
at de skal holde sig tæt på<br />
vognen foran.<br />
Dem der skal med konvojen<br />
har fordelt sig imellem militærkøretøjerne,<br />
og i samlet flok<br />
kører de med rasende fart over<br />
de ujævne veje imod Zimbabwe.<br />
Mens aftensolen farver det<br />
afrikanske indland rødt, kommer<br />
Jesper og Maria omsider<br />
til grænsen, fuldstændig sorte<br />
i hovedet af mandskabsvognenes<br />
osende dieselmotorer.<br />
Zimbabwe er til gengæld et<br />
rent paradis af naturskønhed.<br />
De lader motorcykel være motorcykel<br />
og tager på 1. klasse<br />
med et gammelt damplokomotiv<br />
i egen kupé op til de gigantiske<br />
Victoria-vandfald<br />
hvor vandet fra Zambezi-floden<br />
falder <strong>10</strong>0 meter ned over<br />
en 2 kilometer bred kant og<br />
rejser en sky af dis der kan ses<br />
20 kilometer væk.<br />
Namibias nazister<br />
Efter at have kørt på kryds og<br />
tværs hele vejen igennem Sydafrika,<br />
hvor de havde spist og<br />
sovet hos alle de danske bekendtskaber<br />
de overhovedet<br />
kunne opstøve, ruller Jesper<br />
og Maria over grænsen til Namibia.<br />
Namibia består af sand.<br />
Oceaner af røde sanddyner.<br />
Det er derfor med stor glæde<br />
at de tager imod en invitation<br />
fra et par danske militærfolk<br />
der vil have dem med på bar.<br />
Men Namibia hed engang<br />
Tysk Sydvestafrika, og noget<br />
gammelt tysk hænger ved. På<br />
vej til den eneste bar i den lille<br />
havneby de er kommet til, bliver<br />
deres ariske udseende bemærket.<br />
En hvid mand heiler<br />
til dem. Jesper og Maria reagerer<br />
ikke på den nazistiske hilsen,<br />
men senere heiler end-nu<br />
en. Det sker flere gange, og<br />
det er ikke for sjov. Jesper og<br />
Maria pakker cyklen og kører<br />
tilbage til Sydafrika, hvor de<br />
benytter sig af en kontakt til at<br />
komme med et kinesisk fragtskib<br />
til Australien.<br />
Opalminebyen<br />
I 12 dage sejler de over det Indiske<br />
Ocean. Pengene er ved<br />
at være sluppet op, men kort<br />
efter ankomsten i Australien<br />
bliver de hyret af en lokal farm<br />
til at plukke vilde blomster til<br />
det japanske marked. På fem<br />
måneder får de tjent gode<br />
penge og gjort de fastansatte<br />
akkordarbejdere gale i skralden,<br />
så de skynder sig at køre<br />
videre tværs ind gennem Australien<br />
til Ayers Rock.<br />
Til sidst må selv den mest<br />
trofaste jernhest dog give fortabt.<br />
Midt i den australske outback<br />
bryder motorcyklen sammen<br />
ud for en landsby. Det er<br />
dog ikke en hvilken som helst<br />
landsby. Den hedder Cooper<br />
Pedy, og ligger gemt væk under<br />
jorden. Det er nemlig fra<br />
dette område at verden får<br />
sine opal-ædelsten, og i takt<br />
med at opalminerne bliver gravet<br />
dybere og dybere, er ind-<br />
Det kan være svært at kende forskel på arbejdstid og kvalitetstid i familiens skød, når man altid er ét skridt<br />
fra kontoret. Her sidder Jesper Birkely og ser på billederne fra turen til verdens ende, mens Maria i baggrunden<br />
ordner regnskaberne og holder styr på de mellem 30 og 40 ansatte som Birkely A/S beskæftiger.<br />
FJERNSYNETS FØRSTE ANLÆGSGARTNER<br />
Den første havemand på tv efter Søren Ryge var Jesper<br />
Birkely. I 1993 blev han kontaktet af produktionsselskabet<br />
STV der bl.a. producerer vejrudsigten på TV2. Dengang<br />
bestod STV kun af tre mand og Jesper Birkel, hvis<br />
firma var to år gammelt da ‘Godt begyndt’ gik i gang.<br />
Han havde på det tidspunkt kun 5-7 ansatte, men både<br />
for anlægsgartnerfirmaet og produktionsselskabet var<br />
‘Godt begyndt’ og ‘Godt begyndt på tur’ en glimrende<br />
affyringsrampe. STV står i dag bag produktioner som<br />
Sporløs, TV2 Vejret, Lotto og Danish Music Awards.<br />
byggerne søgt ned i de tomme<br />
gange og væk fra varmen.<br />
Her blandt opalminernes<br />
skakter finder Jesper og Maria<br />
en australier der gerne vil køre<br />
dem og deres kaputte motorcykel<br />
til storbyen Adelaide,<br />
men på grund af varmen vil<br />
han først ved midnat starte<br />
den amerikanske lastbil, der<br />
med sine tre anhængere er et<br />
40 meter langt ‘roadtrain’. Indtil<br />
da bestiller deres nye chauffør<br />
ikke andet end at drikke øl<br />
på en lokal bar. Uden stop i timevis.<br />
Den nat tordner Maria<br />
og Jesper igennem den australske<br />
vildmark med en fordrukken<br />
australier bag rattet,<br />
og i omegnen af hundrede<br />
tons rullende jern i ryggen.<br />
Da nytåret mellem 1989 og<br />
1990 nærmer sig nogle måneder<br />
senere, fejrer Jesper og<br />
Maria det på et gammelt træskib<br />
i Sydney Havn. Havnen er<br />
fyldt til randen med skibe og<br />
joller og yachts og både, så tæt<br />
at sejlads er umulig. Sydneys<br />
Operahus har afstemt musikken<br />
til fyrværkeriet, og tonerne<br />
fra danske Jørn Utzons berømte<br />
byggeri strømmer ud<br />
over de sammenstimlende skibe<br />
i havnen i takt med krudtets<br />
farverige sprængninger på<br />
himlen. Sådan slutter 1980’erne.<br />
Så er det Kolding<br />
Da Australien og New Zealand<br />
er endevendt, venter den næste<br />
del af verdensomkørslen.<br />
Den nye verden. Op igennem<br />
Sydamerika, Mellemamerika,<br />
USA. Måske også Canada. De<br />
lander i Argentinas hovedstad<br />
Buenos Aries lidt omtumlede<br />
af jetlag fra den lange flyvetur.<br />
Og fem timer senere er motorcyklen<br />
stjålet. Deres specialbyggede<br />
rejsekammerat. Deres<br />
forrådskammer og sovesal. Deres<br />
hjem igennem 17 måneder.<br />
På politistationen kræves der<br />
<strong>10</strong>00 dollars for overhovedet<br />
at kigge efter motorcyklen, og<br />
da en betjent i civil kommer<br />
ind og hiver et oversavet jagtgevær<br />
op fra bæltet og smækker<br />
det i bordet, så ved Jesper<br />
og Maria godt at der ikke er<br />
meget hjælp at hente. Det er<br />
slut. De må tage hjem.<br />
Først efter de er landet i<br />
Tyskland og kører med tog<br />
nordpå, går virkeligheden op<br />
for dem. Det sker da togets<br />
højtalere pludselig erklærer ‘så<br />
er det Kolding, så er det Kolding’.<br />
Siden dengang har Jesper og<br />
Maria fået to sønner, og den<br />
ældste har allerede firmaet<br />
www.trenddress.dk, mens<br />
Mads vil på high school i USA.<br />
Udlængslen raser altså videre i<br />
det birkelyske blod, selv om<br />
Jesper altid har boet lidt uden<br />
for Nyborg. Og det er ikke slut<br />
endnu. Næste eventyr for Jesper<br />
og Maria er Canadas vildmark.<br />
Denne gang uden motorcykel.<br />
❏<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 35
Det er et slidstærkt kunstværk som Bjørn Nørgaard har skabt. Anledningen er at den gamle Landbohøjskole i år har ligget 150 år på stedet.<br />
Biologisk mangfoldighed i sten, stål og bronze<br />
Poleret natursten med en dna-streng i stål og bronze markerer eks-Landbohøjskolens jubilæum<br />
En belægning kan godt hedde<br />
‘Biologisk mangfoldighed’.<br />
Kunstneren Bjørn Nørgaard<br />
står bag kunstværket<br />
der blev afsløret 26. maj 2008<br />
på den gamle Landbohøjskole<br />
i anledning af skolens 150 års<br />
jubilæum på Frederiksberg.<br />
Landbohøjskolen er nu ‘Det<br />
Biovidenskabelige Fakultet’<br />
under Københavns Universitet.<br />
Og kunstværket symboliserer<br />
netop forskning i biologien.<br />
Det er en <strong>10</strong> x 33 meter stor<br />
belægning af slebne naturstensfliser.<br />
Gennem belægningen<br />
snor sig en dna-streng i<br />
stål og bronze. I nogle af stenene<br />
er der relieflignende helleristninger<br />
af husdyr og andre<br />
ting der knytter sig til stedets<br />
undervisning og forskning.<br />
„Det er stedets funktion og<br />
de ting som stedet her arbejder<br />
med der har inspireret<br />
værket, forklarede Bjørn Nørgaard<br />
ved indvielsen og understregede<br />
navnets symbolik:<br />
36<br />
„Hvis vi skal efterlade naturen<br />
og verden i en tilstand så vores<br />
efterkommere kan bruge den,<br />
så har vi en forpligtigelse. Og<br />
den forpligtigelse er at vi bruger<br />
begrebet mangfoldighed i<br />
de ting vi foretager os, også<br />
med naturen.“<br />
Og som en belægning er det<br />
også brugskunst som må betrædes.<br />
Og festes på. „Der kan<br />
forhåbentligt holdes nogle fester<br />
her, og det her kan godt<br />
tåle nogle ølsjatter hvis det bare<br />
bliver gjort rent bagefter,“<br />
sagde han.<br />
Stenhuggeriet og lægning<br />
er udført af Poul Hansens Stenhuggeri<br />
ved Flemming Brian<br />
Nielsen. Han oplyser at fliserne<br />
består af fem slags natursten:<br />
sort basalt (G684), mørkegrå<br />
granit (B654), hvid granit<br />
(G633), rød granit (Schandock<br />
red) og gul granit (G682).<br />
Alle naturstenen er fra Kina<br />
og i 12 cm tykkelse. Fliserne er<br />
lagt på den grusbund som den<br />
tidligere belægning havde.<br />
Oven på blev der lagt 20 cm<br />
armeret beton hvorefter fliserne<br />
blev lagt i et afretningslag<br />
af specialbeton og fuget op<br />
med silikone. Strengene af<br />
rustfrit stål og bronze er limet<br />
fast på betonen med epoxy.<br />
Efter lægning er belægningen<br />
forseglet med Aquamix<br />
for at beskyttet den mod oliespild,<br />
øl, kaffe mv. Det er en<br />
behandling der skal gentages<br />
hver tredje år. Ellers er der ingen<br />
vedligeholdelse, fastslår<br />
Flemming Brian Nielsen der<br />
brugte et år på opgaven, dels<br />
på værket i Kina, på det hjemlige<br />
stenhuggeri og med lægningen.<br />
Belægningen ligger på en<br />
plads foran kantinen ‘Gimle’.<br />
Der er bl.a. adgang via en port<br />
fra Grundtvigsvej. sh<br />
Snit i belægningen. Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
PCE-forureningen<br />
koges helt bort<br />
En af de giftigste adresser på<br />
Fyn hed indtil for nyligt Knullen<br />
8. Her lå et renseri hvorfra<br />
der i næsten 30 år sev det klorede<br />
opløsningsmiddel PCE<br />
ned i jorden via en utæt kloak.<br />
Den omfattende forurening<br />
truede grundvandet i det sydlige<br />
Odense. Den eneste løsning<br />
ville for få år siden have<br />
været at fjerne alle bygninger<br />
og al jord i 14 meters dybde.<br />
Prisen betød i midlertid at<br />
Jordforureningsafdelingen i<br />
Region Syddanmark valgte en<br />
ny metode hvor forureningen<br />
koges væk. Et bor er ført ned i<br />
det nederste forurenede lag af<br />
sand. Her presses damp ud.<br />
Den spreder sig ud i sandet, og<br />
bringer forureningen på<br />
dampform. Derefter kan forureningen<br />
suges op og renses.<br />
Inden det nye anlæg gik i<br />
gang den 26. juni 2008 var<br />
oprensningsmålet på 95% og<br />
det er til fulde nået. I alt er fire<br />
tons forurening hentet op.<br />
Projektleder Hans Skou, Region<br />
Syddanmark, regner med at<br />
nå 99% og mener at metoden<br />
Byer som Mexico By, Beijing og<br />
Tokyo er så plaget af smog at<br />
det kan være decideret farligt<br />
at opholde sig i dem. Men det<br />
er ikke kun er biltrafik og skorstensrøg<br />
der har skylden. Det<br />
viser en undersøgelse som blev<br />
publiceret i ‘Environmental<br />
Science and Technology’.<br />
Smog består af mikroskopiske,<br />
svævende partikler, aerosoler,<br />
som er meget usunde at indånde.<br />
De primære aerosoler<br />
stammer hovedsageligt fra bilerne,<br />
mens de sekundære aerosoler<br />
er dannet ud fra gasser<br />
Der åbnes for hanen. Damp ledes<br />
under stort tryk ud i rørsystemet<br />
og videre til de ni boringer der er<br />
filtersat i et grundvandsførende<br />
sandlag 13 meter nede.<br />
Foto: Jørgen Diswal.<br />
er både hurtigere og billigere<br />
end andre metoder. Den samlede<br />
regning ventes at ligge på<br />
omkring 21 mio. kr. PCE er<br />
sundhedsskadeligt og grænseværdien<br />
i drikkevand er 1<br />
gram PCE til 1.000 m3 vand. lt<br />
KILDER<br />
Anette Lykke Rasmussen (2008): Forureningen<br />
koges væk. <strong>Miljø</strong>horisont<br />
11/08.<br />
www.regionsyddanmark.dk<br />
Smog er ikke kun fra biler og skorstene<br />
i luften. Og de har også vist sig<br />
at skabe smog. Undersøgelsen<br />
viste at helt op til 70-90% af<br />
aerosolerne i storbyens luft<br />
kan stamme fra gasser. ”Opløsningsmidler<br />
i maling, udendørsgriller<br />
samt træer og vegetation<br />
er nogle mulige kilder,”<br />
fortæller en af forskerne bag<br />
undersøgelsen Jose-Luis Jimenez<br />
til det internationale tidsskrift<br />
Science. Et ordentligt<br />
regnskyl fjerner aerosolerne<br />
fra luften, men overfører til<br />
gengæld de skadelige stoffer<br />
til grundvandet. lt<br />
Smog over New York set fra World Trade Center, 1988. Foto: Wikipedia.<br />
AMU kurser 1. halvår 2009<br />
Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)<br />
Anlæg i betonsten, lige linier (15) ............... 07/01 27/04<br />
Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02<br />
Betjening og vedligeholdelse<br />
af mindre maskiner (<strong>10</strong>) ............................... 19/01 15/06<br />
Betj. og vedligeholdelse<br />
af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02<br />
Etablering af mindre anlæg<br />
med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03<br />
Etablering og pleje<br />
af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05<br />
Plantebeskyttelse (<strong>10</strong>) .............................................. 19/01<br />
Planteliv, økologi og miljølære (15) ............ 05/01 02/02<br />
Plantevækst og etablering<br />
af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04<br />
Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02<br />
Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03<br />
Etablering, vedligeholdelse<br />
og rådgivning om vandbassiner (<strong>10</strong>) ...................... 15/06<br />
Plantekundskab og plantepleje (<strong>10</strong>) ........................ 15/06<br />
Stentilhugning (<strong>10</strong>) .................................................... 15/06<br />
Græs, vækstforhold og pleje (<strong>10</strong>) ........................... 15/06<br />
Projektering og havetegning,<br />
modul 2 (<strong>10</strong>) .. 08/01 + 15/01 + 22/01 + 29/01 + 05/02<br />
Yderligere information<br />
og tilmelding 8747 5700<br />
eller se mere på www.ju.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 37
Afrikas træer bruges<br />
bæredygtigt i Hillerød<br />
Stort terrændæk i FSC-certificeret azobé<br />
Foran Palle Kusk ligger en<br />
firkantet blok af træ. Hvis<br />
han skulle få lyst til at smide<br />
den i vandet, ville klodsen<br />
synke til bunds. Det er jerntræ,<br />
azobé, Lophira alata.<br />
”Det er noget af det eneste<br />
træ der kan stå under<br />
vand og i vådområder,” forklarer<br />
Palle Kusk der er Area<br />
Sales Manager for DLH Nordisk<br />
A/S. DLH har sin egen<br />
skov i Congo Brazzeville<br />
hvorfra de høster bæredygtigt<br />
hårdttræ til blandt andet<br />
det danske marked.<br />
Udviklingen betyder at<br />
DLH også er i gang med at<br />
A. Carraro Rondo:<br />
30 hk m/120 cm kost<br />
195.500<br />
Nimos DM-Trac 204:<br />
51 hk med 135 cm kraftig<br />
hydraulisk kost<br />
Kontakt os for en lagerførende 299.000 SPAR<br />
forhandler i dit område.<br />
Tilbudene er gældende indtil 16. januar 2009.<br />
Alle priser er excl. moms.<br />
38<br />
SPAR<br />
38.300<br />
starte en bæredygtig skov i<br />
Gabon. Flere og flere især<br />
offentlige udbud indeholder<br />
nemlig krav om at der bliver<br />
brugt bæredygtigt træ.<br />
Det var også tilfældet da<br />
OK grøn anlæg a/s skulle lave<br />
anlægsarbejdet mellem<br />
en nye boliger ved Ålholmparken<br />
ved Hillerød. Her er<br />
der lavet boldbane, beplantninger,<br />
grussti, naturlegeplads<br />
og en allé ud til vejen.<br />
Og rundt om og over det hele<br />
skulle der sno sig et terrændæk<br />
i træ. Og der stod<br />
specifikt i udbuddet at det<br />
skulle laves i FSC-certificeret<br />
A. Carraro Rondo:<br />
22 hk m/120 cm kost<br />
179.000<br />
SPAR<br />
36.900<br />
NIBBI Brik 3:<br />
5,5 hk m/80 cm kost.<br />
19.716<br />
45.000<br />
Det omfattende projekt forventes færdigt op til jul. Terrændækket vil<br />
brede sig rundt om og over en sø, et vandløb, en naturlegeplads, et §3<br />
område og flere forskellige biotoper. Foto: OK grøn anlæg a/s.<br />
SPAR<br />
2.200<br />
Lyngager 5-11<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf. 4396 6611<br />
www.hafog.dk<br />
I Ullerødbyen i Hillerød er OK grøn<br />
anlæg a/s i færd med at etablere<br />
et terrændæk på 1.150 m 2 . Træet<br />
til det omfattende projekt er bæredygtigt<br />
azobétræ fra Congo<br />
(ikke at forveksle med det krigshærgede<br />
land Den Demokratiske<br />
Republik Congo). Illustration af<br />
landskabsarkitektfirmaet SLA.<br />
Rastepladssæt i ren<br />
stærk plast fra G9<br />
G9’s Long-Life produktprogram<br />
er udvidet med rastepladssæt<br />
i plast i forskellige<br />
farver og produkttyper. Bænk<br />
og bord fås med to slags plastplanker:<br />
med Everwood (polystyren)<br />
og med en ren genbrugsplast<br />
af polyethylen og<br />
polypropylen. I alle tilfælde er<br />
materialerne slagstærke og<br />
modstandsdygtige over for det<br />
danske vejr, og da de kræver<br />
et minimum af vedligeholdelse,<br />
ser borde og bænke altid<br />
indbydende, rene og pæne ud,<br />
forklarer G9. www.g9.dk.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
azobétræ, da det skulle kunne<br />
tåle både at stå under<br />
vand og kunne holde til let<br />
trafik. FSC står for Forest Stewardship<br />
Council.<br />
Arbejdet er det første OK<br />
grøn anlæg a/s har haft med<br />
FSC-træ, så afdelingchef Søren<br />
Løkkegaard ringede til<br />
DLH, hvor Palle Kusk sad<br />
klar. I dag er terrændækket<br />
på 1.150 m 2 næsten færdigt,<br />
og Søren Løkkegaard er glad<br />
for resultatet.<br />
”Der er nogle grusstier,<br />
men ellers bliver området<br />
bundet sammen af disse stier<br />
af træ. Det ene går igennem<br />
et legeområde, det andet<br />
går hen over en å, og en sti<br />
fortsætter som gangbro ud i<br />
søen. På den måde kan man<br />
bevæge sig rundt i hele terrænet,<br />
selv med barnevogn,<br />
og så ser det jo fantastisk<br />
ud,” forklarer Løkkegaard.<br />
Nu er FSC-certificeret azobétræ<br />
fra Afrika ikke lige<br />
noget der ligger på lager i<br />
tonsvis. Derfor understreger<br />
Palle Kusk at der er en ‘lead<br />
time’ - den tid der går fra<br />
man bestiller træet til det<br />
står klar på byggepladsen -<br />
på seks måneder. Det kræver<br />
at bygherren er forudseende.<br />
I tilfældet med OK grøn<br />
anlæg a/s og terrændækket i<br />
Hillerød var træets lead time<br />
dog kun fire måneder.<br />
I Danske Anlægsgartnere<br />
er fagkonsulent Bente Mortensen<br />
glad for at se bæredygtigt<br />
træ i byggeriet, men<br />
hun kunne godt tænke sig at<br />
reglerne ikke var så bureaukratiske.<br />
”Mange byggemarkeder<br />
har FSC-træ, men de<br />
må ikke sælge det som sådan,<br />
hvis hele virksomheden<br />
ikke er certificeret. Træet er<br />
altså nøjagtigt det samme,<br />
men fordi det står i lageret<br />
hos en ikke-certificeret virksomhed,<br />
kan det ikke sælges<br />
som FSC-træ. Jeg er bange<br />
for at det skaber forsinkelser<br />
og begrænser udbredelsen<br />
af brugen af bæredygtigt<br />
træ når træet ikke findes i<br />
de mængder det skal bruges<br />
i,” siger hun. llt<br />
KILDER<br />
Interview med fagkonsulent i Danske<br />
Anlægsgartnere Bente Morten.<br />
Interview med area sales manager<br />
Palle Kusk fra DLH Nordisk A/S.<br />
Interview med afdelingschef Søren<br />
Løkkegaard fra OK grøn anlæg a/s<br />
Muratoris ny model<br />
med større hus<br />
Muratori stennedlægningsfræsere<br />
til etablering af såbede til<br />
græs har været på det danske<br />
marked i 12 år. Nu præsenteres<br />
en ny udgave MZ6 SXL som<br />
den italienske producent har<br />
udviklet i samarbejde med den<br />
danske importør Sønderup<br />
Maskinhandel. Med mere<br />
plads i ‘huset’ er jordgennemstrømningen<br />
bedre og større<br />
Mere miljø i<br />
landbrugsstøtten<br />
Øget markedsorientering, større<br />
fokus på miljø og reduktion<br />
af den direkte landbrugsstøtte.<br />
Det har europæiske landbrugsministre<br />
vedtaget som rammerne<br />
for EU’s landbrugspolitik<br />
frem til 2013. Rammerne<br />
omfatter bl.a. en gradvis udfasning<br />
af mælkekvoterne og<br />
ophævelse af braklægningsordningen.<br />
Til gengæld skal en<br />
større del af den direkte landbrugsstøtte<br />
overføres til landdistriktspolitikken<br />
og op til<br />
<strong>10</strong>% af den kan anvendes til<br />
bl.a. miljøtiltag og økologi.<br />
Hako<br />
Effektiv gadefejemaskine<br />
med genbrugsvandsystem der<br />
sikrer støvfri fejning<br />
<strong>10</strong>0 hk Euro 4-motor<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />
Fejebrede op til 2500 mm<br />
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Nye standarder for anvendelse og<br />
kørekomfort<br />
Perfekt maskine til den krævende<br />
bruger i bla. kommuner og industri<br />
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
sten kan passerer uden driftsstop.<br />
Fræseren leveres i arbejdsbredder<br />
fra 85 til 165 cm<br />
og med manuel eller hydraulisk<br />
sideforskydning.<br />
www.ferrarimaskiner.dk.<br />
Vejene er ikke<br />
særlig klimaparate<br />
En vejs bæreevne falder når<br />
grundvandet nedefra begynder<br />
at trænge op i bærelaget<br />
af stabilgrus. Det viser sig også<br />
at den dårlige bæreevne fortsætter<br />
en måned efter at<br />
grundvandsstanden er faldet<br />
til normalt niveau igen, oplyser<br />
Grontmij Carl Bro. Med de<br />
kommende tiders voldsommere<br />
regnskyl vil der være lange<br />
perioder med ringe bæreevne<br />
på vejene. Vejenes klimaparathed<br />
tages op på Grontmij Carl<br />
Bros konference ‘Klimaveje’ i<br />
Odense 25. marts 2009.<br />
Citymaster 2000<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 39
Planteskoledrift er en holdsport<br />
Produktionen, kunderne og medarbejderne er lige vigtige på Hjorthede Planteskole<br />
der fremstiller millioner af barrodsplanter til landskabet<br />
Tekst og foto: Arne Kronborg<br />
I<br />
en planteskole er der vel fokus<br />
på planterne, det ligger<br />
næsten i ordet. Men den holder<br />
ikke, skal man tro ledelsen<br />
i Hjorthede Planteskole. Den<br />
ligger i Østjylland omtrent<br />
midtvejs mellem Viborg og<br />
Randers og er en af landets<br />
største producenter af barrodsplanter<br />
til skove, hække og læ,<br />
vildtremisser og andre landskabsplantninger.<br />
„Her i huset har vi fokus på<br />
tre områder: produktionen,<br />
kunderne og medarbejderne.<br />
Og de er alle lige vigtige,“ forklarer<br />
Anders Fischer, uddannet<br />
forstkandidat med speciale<br />
i kulturetablering og hos Hjorthede<br />
ansvarlig for blandt andet<br />
salget til den grønne sektor,<br />
eksporten til Sverige og tilbudsgivning<br />
ved udbud.<br />
„Selvfølgelig skal produktionen<br />
være optimal. Vi skal lave<br />
gode planter rationelt. Men<br />
hvis ikke de to andre fokusområder<br />
er lige så optimerede,<br />
40<br />
nytter det ikke at produktionen<br />
er det. De tre ting skal<br />
passe fuldstændig perfekt<br />
sammen. Det nytter ikke at vi<br />
har en perfekt produktion hvis<br />
vi ikke har medarbejdere der<br />
kan sortere og pakke dem perfekt.<br />
Og det nytter ikke at produktion<br />
og medarbejdere er<br />
perfekte hvis vi ikke har passet<br />
vores kunde så vi ved hvad de<br />
vil have og kan levere det.“<br />
Det seneste års tid er der sat<br />
ind på at udvikle de 15 faste,<br />
danske medarbejdere som tre<br />
måneder om året suppleres<br />
med 15 lettere og litauere -<br />
stort set de samme år efter år.<br />
Målet er at de faste medarbejdere<br />
skal opgraderes til mellemledere.<br />
„I år har vi brugt cirka 1<strong>10</strong>0<br />
timer på medarbejderudvikling,<br />
og det har været sjovt og<br />
spændende og det hele<br />
værd,“ forklarer direktør Søren<br />
Iversen, uddannet gartneritekniker<br />
suppleret med ledel-<br />
sesuddannelse og øverste ansvarlige<br />
for produktionen og<br />
for virksomheden.<br />
„Først og fremmest har vi<br />
talt sammen for at finde ud af<br />
hvad medarbejderne gerne vil,<br />
hvad de kan, og hvilke ressourcer<br />
de eventuelt mangler for<br />
at kunne det de gerne vil. Vi<br />
har lagt vægt på at forklare<br />
VÆKSTPUNKTER<br />
Dagspressens meddelelser<br />
om planteskoler der lukker<br />
eller sælger jorden fra og<br />
fortsætter som havecentre,<br />
kan efterlade det indtryk at<br />
dansk planteproduktion er<br />
under afvikling. Det er dog<br />
ikke tilfældet. Uden for<br />
dagspressens bevågenhed<br />
findes mange planteskoler<br />
der ikke bare overlever,<br />
men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
besøger i denne artikelserie<br />
nogle af dem.<br />
Søren Iversen har overtaget Hjorthede Planteskole efter sin far, Thorkild Iversen. Virksomheden producerer<br />
årligt fem-syv millioner barrodsplanter, blandt andre de lærk som Søren Iversen står inde i.<br />
dem at vi ikke er ude på at rationalisere<br />
og skille os af med<br />
nogen. Vi er ude på at lave en<br />
bedre virksomhed, en bedre<br />
arbejdsplads for dem, og en<br />
bedre hverdag for os alle sammen.<br />
Det gør vi blandt andet<br />
ved at sørge for at alle ved<br />
hvad der foregår, og hvorfor<br />
det foregår, og alle skal kunne<br />
se deres rolle i sammenhængen.“<br />
„Vi har fået en stærk og positiv<br />
respons. Medarbejderne<br />
vil gerne være med. De er lige<br />
så ivrige som vi. Mange er blevet<br />
overrasket over hvad de<br />
egentlig kan, vi skal bare finde<br />
ind til det. Ved at tale sammen.<br />
Det er jo også sjovt for<br />
dem - nye udfordringer, udvikling,<br />
fagligt og menneskeligt.<br />
Det har krævet en stor og seriøs<br />
indsats fra begge sider.<br />
Men det har også været sjovt<br />
og givet gode resultater,“ konkluderer<br />
Søren Iversen.<br />
Kommunikation, tak<br />
Ud over de individuelle samtaler<br />
er der holdt mange medarbejdermøder<br />
om stort set alt i<br />
virksomheden. Fordi alle skal<br />
vide alt for at kunne se sin<br />
egen rolle i virksomheden. Emnet<br />
for et af møderne var:<br />
Hvordan kan vi gøre det hele<br />
bedre? Hvad skal der til for at<br />
alle får en bedre hverdag?<br />
Alle kunne komme med forslag,<br />
alle forslag med blev skrevet<br />
ned, og derefter kunne<br />
medarbejderne på et skema<br />
prioritere dem med fire, tre, to<br />
og en stjerne. Resultatet blev:<br />
Fire stjerner: Bedre kommunikation<br />
- (tavlemøder i parentes).<br />
To stjerner: For meget spildtid.<br />
En stjerne: Når folk snakker<br />
ordentligt.<br />
En stjerne: Positive bemærkninger<br />
(ros og ris).<br />
Tavlemøderne holdes ved arbejdsdagens<br />
begyndelse og<br />
byder på en orientering om<br />
dagens opgaver. Hvad skal vi<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
lave? Hvem er på arbejde i<br />
dag? Har nogen fri? Er der nogen<br />
der går tidligt - så det ikke<br />
ser ud som om de pågældende<br />
bare lusker af, men har fri efter<br />
aftale. Og så videre. Enhver<br />
har ret til at bringe ethvert<br />
spørgsmål op ved tavlemøderne.<br />
Tavlen tjener til at notere<br />
alt ned, så intet bliver glemt eller<br />
hænger uafklaret i luften.<br />
Det har fungeret godt, men<br />
kunne åbenbart ifølge medarbejderne<br />
blive endnu bedre.<br />
Men så kom Søren Iversen til<br />
at se fjernsyn. Tilfældigvis et<br />
afsnit af serien Skolen på TV 2.<br />
Serien handler om en klasse på<br />
Gauerslund Skole ved Vejle<br />
hvori mange elever ikke klarer<br />
sig særligt godt i de målinger<br />
der ridder folkeskolen som en<br />
mare. Ambitionen er på <strong>10</strong>0<br />
dage at løfte klassen til verdensklasse.<br />
Under - redigeret -<br />
tv-overvågning.<br />
Udgangspunktet for serien<br />
er at ikke alle mennesker lærer<br />
på samme måde. Kun få får<br />
det bedste ud af at se på en<br />
tavle og høre en lærer messe.<br />
Nogle vil gerne se det de beskæftiger<br />
sig med, ikke bare<br />
høre om det. Nogle vil helst<br />
røre ved det før det giver mening.<br />
Nogle vil helst bevæge<br />
sig mens de lærer - så kan de<br />
huske lektien. Og at dømme<br />
efter programmerne har det<br />
meget stor effekt at indrette<br />
undervisningsformen efter elevernes<br />
behov. Hvis læreren kan<br />
tilrettelægge undervisningen<br />
så eleverne kan komme til at<br />
røre ved en førstegrads ligning,<br />
er der flere der kan finde<br />
Da dukker af disen en novembermorgen to traktorer af lidt forskellig<br />
årgang og en flok medarbejdere. Den ene traktor trækker optageren,<br />
den anden en vogn. Den første, til venstre, er stort set førerløs, om end<br />
den skal holdes i køresporet en gang imellem. Medarbejderne tager<br />
planterne, som optageren har løsnet, og lægger dem på vognen. De<br />
skal være så mange at de kan følge med traktoren, men ikke så mange<br />
at de går i vejen for hinanden. Derfor skal gruppen sammensættes af<br />
folk der arbejder nogenlunde lige hurtigt og går godt i spænd.<br />
ud af den end når den bare<br />
står på tavlen, og læreren forklarer.<br />
Når det gælder i Gauerslund,<br />
hvad så i Hjorthede, slog det<br />
ned i Søren Iversen. „Måske<br />
var det ikke så genialt som vi<br />
troede at vi holder morgen-<br />
Sikkert blik, hurtigt videre. Der er ikke mange halve sekunder til hver<br />
plante, men det er vigtigt at sorteringen er omhyggelig og korrekt.<br />
møde ved en tavle. Der kan<br />
være medarbejdere som det<br />
ikke siger så meget,“ konkluderede<br />
han efter programmet.<br />
Så han tog sagen op på et<br />
møde ved tavlen og ganske<br />
rigtigt: Mange medarbejdere<br />
havde også set programmerne,<br />
og da de skulle skrive sig på lister<br />
over hvilken undervisningsform<br />
de foretrækker, var<br />
der mange der hellere vil se<br />
hvad det handler om og have<br />
det på fingrene end bare se<br />
emnerne skrevet på en tavle.<br />
„Så må vi jo finde en anden<br />
måde at holde møder på. Det<br />
er vigtigt at alle er med hele<br />
vejen, og for nogle er en tavle<br />
altså ikke nok. Jeg ved ikke<br />
endnu hvordan vi så skal gøre<br />
det; det må vi finde ud af sammen.<br />
Men jeg er glad for at vi<br />
fandt ud af at tavlen ikke er så<br />
god som vi troede.<br />
Engagerede ansatte<br />
Medarbejderudviklingen og<br />
medarbejderinddragelsen skal<br />
sikre medarbejdernes engagement.<br />
„Ingen skal lave noget fordi<br />
vi på kontoret siger det. De<br />
skal gøre det fordi de ved at<br />
det er godt for virksomheden,“<br />
forklarer Anders Fischer.<br />
„Vi skal fortælle dem hvordan<br />
resultatet skal være og hvorfor<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 41
HJORTHEDE PLANTESKOLE A/S<br />
■ Hjorthede Planteskole A/S blev etableret i 1973 da Thorkild<br />
Iversen købte det der dengang var et mindre havecenter med<br />
en egenproduktion på cirka syv hektar. Indtil da havde Thorkild<br />
Iversen været hos Erik Andersens Planteskole i Langeskov<br />
ved Nyborg. Efter nogle år blev planteskolen lagt om til at<br />
producere planter til skove og andre landskabsplantninger.<br />
Siden 2002 har Søren Iversen været direktør for planteskolen.<br />
■ Produktionen er i dag på fem-syv millioner barrodsplanter<br />
til skovplantning, juletræer, læhegn, vildtremiser, hække, beplantninger<br />
langs motorveje og andre større landskabsplantninger.<br />
Virksomhedens areal er ca. 90 hektar.<br />
■ 70% af produktionen sælges i Danmark, resten eksporteres<br />
til Tyskland og Skandinavien.<br />
- omhyggelig sortering, levering<br />
til tiden osv. - for ellers får<br />
virksomheden problemer. Og<br />
når de gør det godt, får vi en<br />
god virksomhed og en god<br />
hverdag. Og omvendt: medarbejderne<br />
i marken skal fortælle<br />
hvordan de gerne vil have<br />
det fra medarbejderne på kontoret<br />
for at de kan have en rational<br />
arbejdsgang og en god<br />
arbejdsdag. Så ikke medarbejderne<br />
i marken f.eks. får ekstraarbejde<br />
fordi en på konto-<br />
42<br />
Hjorthede Planteskole A/S<br />
Tukærvej 12, Hjorthede, 8850 Bjerringbro. www.hjorthede.dk<br />
ret ikke er opdateret om hvad<br />
der foregår i marken.“<br />
„På kontoret kan vi jo se på<br />
computeren hvad vi har i marken.<br />
Men det er medarbejderne<br />
der ved hvordan et parti ser<br />
ud i marken. Skal vi tage dobbelt<br />
så mange planter op som<br />
vi har solgt for at få kunne levere<br />
det ønskede antal i en ønsket<br />
størrelse - og så er resten<br />
spildt? Eller skulle vi have solgt<br />
dem i en anden størrelse? Det<br />
ved de, og de skal nok fortælle<br />
os det hvis vi ikke følger med i<br />
marken. Hvordan er vejret på<br />
kontoret, spørger de.“<br />
Alle skal se deres rolle<br />
„At drive planteskole er en<br />
holdsport,“ indskyder Søren<br />
Iversen. „Alle skal kunne se deres<br />
rolle i virksomheden og forstå<br />
at det er en vigtig rolle. Og<br />
vi på kontoret skal vide hvad<br />
de laver i marken så vi kan<br />
hjælpe, hvis der er problemer -<br />
også hvis hjælpen er at give en<br />
hånd med i marken. Hvis der<br />
står en traktor og hoster i det<br />
bagerste hjørne af marken, er<br />
det også mit problem, og jeg<br />
skal gerne reparere den hvis<br />
jeg kan. Det er før set,“ bemærker<br />
han.<br />
Morten Jacobsen er tredje<br />
mand på kontoret og i ledelsen.<br />
Han er uddannet skov- og<br />
landskabsingeniør og tager sig<br />
primært af skovkunder, juletræsproducenter<br />
og eksporten<br />
til Tyskland. Så salget er fordelt<br />
på især Anders Fischer og<br />
Morten Jacobsen, men der er<br />
ingen sælgere i virksomheden.<br />
„Vi kan ikke leve af kun at<br />
sælge planter. Vi skal hjælpe<br />
vores kunder med alt hvad de<br />
har lyst til at få vores hjælp til.<br />
To måneder om året laver vi<br />
ikke ret meget andet end at<br />
skrive ordresedler. Da er vi sælgere.<br />
Resten af året vil vi være<br />
konsulenter og sparringspartnere,“<br />
forklarer Anders Fischer.<br />
„Vi bruger meget tid på at tale<br />
med kunder. Vi skal vide hvad<br />
de tænker, senest når de tænker<br />
det. Helst lidt før. Vi skal<br />
vide hvad der rører sig i branchen<br />
og hos kunderne. Vi bruger<br />
meget tid på at besøge<br />
kunderne og tage til messer.<br />
Her kommer de når de har tid<br />
til at snakke.“<br />
En anden verden<br />
„Visse ting kan klares på telefonen,<br />
men verden er en anden,<br />
og samtalen bliver en anden<br />
når vi går i marken eller<br />
plantagen med kunden og kan<br />
se hvad han taler om. Det den<br />
ene kalder sin gode jord, er<br />
måske det en anden ville kalde<br />
flyvesand. Det kan du jo ikke<br />
høre i en telefon,“ forklarer<br />
Anders Fischer.<br />
For nogle uger siden var Søren<br />
Iversen en tur i Skotland<br />
Hjorthede har en foreløbig lille økologisk produktion til nogle få kunder. Mest for at være på forkant hvis tanken slår an. Men der bruges mange<br />
timer på mekanisk og manuel ukrudtsbekæmpelse.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Ledergruppen i Hjorthede Planteskole består af fra venstre, Søren Iversen, Morten Jacobsen og Anders Fischer.<br />
for at besøge en kunde som<br />
havde problemer med nålefald.<br />
De havde talt sammen i<br />
telefonen, og kunden havde<br />
mailet billeder. Men det er noget<br />
andet at se problemerne i<br />
marken, f.eks. sygdommen i<br />
forskellige stadier.<br />
„Jeg er ikke plantepatolog,<br />
men jeg har da set meget, og<br />
jeg kunne foreslå kunden at få<br />
taget prøver af de syge træer,<br />
inden de dør, og jeg kunne<br />
henvise ham til et laboratorium<br />
der er godt til den slags.<br />
Jeg har vel ikke løst problemet<br />
endnu, men jeg har da hjulpet<br />
ham på vej,“ siger Søren Iversen.<br />
„Det er jo en tillidserklæring<br />
fra kunde at han kommer<br />
til os i tiltro til at vi kan hjælpe<br />
ham. Så må vi gøre hvad vi<br />
kan. I dette tilfælde var det så<br />
en hurtig udrykning til Skotland,<br />
bare ud og hjem. Og så<br />
fik jeg hilst på kunden, så hans<br />
virksomhed og lærte ham lidt<br />
bedre at kende. Det er også<br />
meget værd.“<br />
Gider ikke spilde tiden<br />
‘Næst efter en ordentlig kommunikation<br />
fandt medarbejderne<br />
at spildtid var det vigtigste<br />
spørgsmål i virksomheden<br />
da problemer og ønsker skulle<br />
prioriteres.<br />
„Det var ikke ledelsen der<br />
bragte det op. Medarbejderne<br />
syntes de brugte for megen tid<br />
på at køre frem og tilbage<br />
mellem markerne og frokoststuen<br />
ved pauserne. Vi har ik-<br />
ke fundet løsningen, men det<br />
siger da noget om medarbejdernes<br />
engagement at de rejser<br />
spørgsmålet,“ mener Søren<br />
Iversen.<br />
„Det sker også at de kommer<br />
og siger at de er for mange<br />
på en opgave,“ supplerer<br />
Morten Jacobsen. Om ikke en<br />
af dem kan blive flyttet til noget<br />
andet? Og det sker at de<br />
kommer og siger at de keder<br />
sig, eller at en eller to går hjem<br />
og tager et par feriedage fordi<br />
det er for kedeligt at være på<br />
arbejde.<br />
„Man kunne vel godt forestille<br />
sig virksomheder hvor<br />
medarbejderne nok skulle finde<br />
ud af at få tiden til at gå.<br />
Men ikke her,“ indskyder Søren<br />
Iversen. „De går hjem og<br />
holder fri. De får en bedre dag<br />
synes de, og bidrager samtidig<br />
til en bedre virksomhed. Det<br />
viser at det kan lade sig gøre<br />
at inddrage medarbejderne i<br />
virksomhedens trivsel og udvikling.<br />
Det er ikke et ‘dem og<br />
os’. De er også os.“<br />
Virksomheden har ingen<br />
problemer med at skaffe medarbejdere,<br />
tværtimod må man<br />
hver måned sende en lille stak<br />
afslag på uopfordrede ansøgninger.<br />
Økologisk produktion<br />
Et af de nyeste tiltag i virksomheden<br />
er en økologisk produktion<br />
af skovplanter, foreløbig<br />
godt en snes arter og sorter.<br />
Som al anden økologisk pro-<br />
duktion er den underlagt statskontrol<br />
med kontrolbesøg - og<br />
bøger, journaler og prøver af<br />
både jord og planter. Produktionen<br />
er etableret på cirka <strong>10</strong><br />
hektar i en afdeling for sig<br />
selv, et lille stykke fra planteskolen<br />
for at undgå diverse<br />
indslæb og afsmitning fra den<br />
konventionelle produktion.<br />
„Foreløbig er statsskovene<br />
de mest interesserede kunder<br />
og i begrænset omfang,“ forklarer<br />
Søren Iversen. „Men vi<br />
laver en kontrakt for hver enkelt<br />
produktion så der bliver<br />
ikke sået eller stukket ret meget<br />
der ikke er solgt. Det er bestemt<br />
på et indledende stadium,<br />
men vi vil gerne være med<br />
så vi er klar hvis det slår an. Og<br />
måske kan vi lære noget som<br />
vi kan bruge i andre sammenhænge.<br />
Men indtil videre må<br />
vi nok sige at både tid og jord<br />
kunne have været brugt bedre.“<br />
I en tid da nogle planteskoler<br />
indskrænker eller lukker, er<br />
det værd at notere at Hjorthede<br />
Planteskole har fordoblet<br />
omsætningen de seneste fire<br />
år. Og så ligger det jo på tungen:<br />
Hvad sker der de næste<br />
fire år?<br />
„Vi bliver større, det er sikkert.<br />
Men vi bliver ikke dobbelt<br />
så store, det er lige så sikkert.<br />
Men måske bliver det en<br />
dobbelt så sjov arbejdsplads,“<br />
siger Søren Iversen og lader<br />
skinne igennem at han selvfølgelig<br />
har en præcis plan for<br />
hvad der skal ske - også for,<br />
hvad ‘dobbelt så sjov’ vil sige i<br />
praksis og hvordan det skal gøres<br />
op. Men detaljerne vedkommer<br />
ikke <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte.<br />
❏<br />
SKOVPLANTERINGEN<br />
Hjorthede Planteskole er et af medlemmerne<br />
i Dansk Planteskoleejerforenings<br />
skovplanteklub. De øvrige er:<br />
Aarestrup Planteskole, Karup<br />
Akkerup Planteskole, Haarby<br />
Bondes Planteskole, Jelling<br />
Bredal Planteskole, Terndrup<br />
Hedeselskabet, Vojens<br />
Danplanex Planteskoler, Rødekro<br />
Suså Planteskole, Haslev<br />
Frijsenborg Planteskole, Hammel<br />
Holms Planteskole, Øster Vrå<br />
Johansens planteskole, Børkop<br />
Lindenborg Skovselskab, Arden<br />
Nibe Planteskole, Nibe<br />
JBJ Forstplanteskole, Assens<br />
Salling Planteskole, Roslev<br />
Peter Schjøtts Plantesk., Ejstrupholm<br />
Siim Planteskole, Ry.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelancejournalist<br />
med speciale i de grønne emner.<br />
Det er tungt, hårdt og beskidt, og det kan være både vådt og koldt når<br />
høsten skal bringes i hus, enten til kølehus eller til omgående levering.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 43
gmPUBLIKATIONER<br />
Øjebliksbilleder fra skønne haver<br />
Tage Andersen skaber fantastiske verdener af blomster, metal og magi:<br />
Puf! Puf! Puf! Som en troldmand der prikker i luften med sin tryllestav<br />
Af Helle Nebelong<br />
Den første sne har forvandlet<br />
det grønne udenfor til<br />
et hvidpudret landskab. Dagen<br />
er velegnet til at blive inde bag<br />
lukkede døre og åbne blomsterkunstner<br />
Tage Andersens<br />
nye bog - Enthusiasm - en<br />
vægtig sag på over tre kilo der<br />
hører under kategorien ‘coffee<br />
table books’. Bogen er et<br />
pragtfuldt avec til den hjemmebryggede<br />
café latte. En åndelig<br />
beruselse indfinder sig<br />
og varer ved i timer.<br />
Det er som om ‘Himlen’ fra<br />
den hollandske renæssancemaler<br />
Hieronymus Boschs triptykon<br />
‘Lystens have’ er kommet<br />
ned på jorden og lige til<br />
at træde ind i. Alt er skønt,<br />
grønt og funklende fuldt af finurligheder,<br />
og dog aner man<br />
at om lidt så er det hele forsvundet<br />
igen: visnet, smuldret,<br />
44<br />
taget af tiden, borte med blæsten.<br />
Fotograf Bent Rej har<br />
heldigvis fanget, fremkaldt og<br />
fastholder i bogens hundreder<br />
af skønne billeder de forgængelige<br />
in- og eksteriøre indretninger<br />
fra Tage Andersens surrealistiske<br />
univers.<br />
Den 61-årige blomsterkunstner<br />
har en særlig evne til at<br />
indtage det store rum, skriver<br />
journalist Aase Holm indledningsvis<br />
i bogen. Hans virkemidler<br />
er naturens egne materialer.<br />
Han magter at få det<br />
mageløse frem i visne skræppeblade<br />
og kan iscenesætte en<br />
spinatplante som er gået i stok<br />
så den udfolder hele sin storladne<br />
og dog så spinkle skønhed.<br />
Andersens egen private<br />
samling af stedsegrønne laurbærtræer<br />
går igen i flere af<br />
haverne, og blomstrende ka-<br />
„Hr. Andersens evne til at omgive sig med absolut skønhed<br />
strækker sig længere end til egen produktion. I løbet af Uppsalasommeren<br />
kom vi til at nyde såvel herlig sang som mesterlig<br />
madlavning. Tage havde lokket stjernerestauranten Kommandanten<br />
fra København med sig. Aldrig har jeg smagt magen til<br />
mad, og jeg har ellers spist en del.“<br />
Magnus Lidén, chef for Botaniske Trädgårdarna 1998-2005, Uppsala.<br />
„Da udstillingen åbnede, havde mange af blomsterne endnu<br />
ikke åbnet sig: livets begyndelse. Senere udfoldede kameliaerne<br />
hele deres pragt: livet i fuldt flor. Mod slutningen af udstillingsperioden<br />
visnede nogle af blomsterne: liv ved afslutningen som<br />
tegn på forgængeligheden.“<br />
Sognepræst Markus Löwe om udstillingen ‘Stilleben og blomstrende Kameliatræer’,<br />
Sankt Petri Kirke i København, 2008.<br />
meliatræer - også fra egen<br />
samling - får med ét gravkapellerne<br />
i Sankt Petri Kirke i<br />
København til at emme af liv.<br />
Siderne er fulde af flot komponerede<br />
blomsterflor præsteret<br />
af Clematis, Lillum, Campanula,<br />
Cotula og mange, mange<br />
andre gudbenådede dejligheder.<br />
Det levende plantemateriale<br />
blandes til en stærk krydret<br />
trylledrik med lav, grankogler,<br />
hyldegrene og lindeknuder<br />
og hældes i kunstnerligt foldede<br />
beholdere af jern, stål, zink,<br />
messing, pileflet, terrakotta,<br />
oxyderet og patineret kobber.<br />
De virkningsfulde værker får<br />
yderligere liv af levende fugles<br />
og kalkuners skrig og flagren<br />
omkring samt af hængebugsvins<br />
grynten.<br />
„Det er ikke mange der kan<br />
blære sig af at være født på et<br />
Havestuen på Bakkehusmuseet, Frederiksberg. Tage Andersens blomsteropsatser ville uden tvivl have glædet<br />
husets blomsterglade frue, Kamma Rahbek (1775-1829)<br />
kunstmuseum. Det kan vore,“<br />
nævner Andersen stolt som en<br />
nybagt far og fødselshjælper<br />
om de små sorte og ruhårede<br />
grislinger der kom til verden<br />
under en udstilling på Nordjyllands<br />
Kunstmuseum.<br />
Bogens elleve danske, svenske<br />
og hollandske udstillingssteder<br />
er mere eller mindre offentligt<br />
tilgængelige og vil<br />
være velkendte for de fleste<br />
grønne fagfolk. I bogen fremstår<br />
de i et mystisk og usædvanligt<br />
æstetisk skær tilføjet -<br />
som de er - en ny dimension:<br />
den andersenske, entusiastiske<br />
dimension. For det går ikke<br />
stille af sig når Tage Andersen<br />
gør klar til udstilling. Vi hører<br />
om korteger af lastvogne som<br />
rykker ind med planter og materiel<br />
og en arbejdsindsats og<br />
iver der går forud for resultatet<br />
- det kunstneriske clou som<br />
skaberen lader sit publikum<br />
nyde.<br />
I de charmerende forord til<br />
de enkelte kapitler fortæller<br />
samarbejdspartnere og venner<br />
meget personligt om Tage Andersen<br />
og hans tryllerier. Det<br />
siges om ham at han er blevet<br />
mere grøn med årene - nærmere<br />
bestemt efter i fire sæsoner<br />
at have bestyret Norrvikens<br />
Trädgårdar fire km vest<br />
for Båstad i Skåne. Her var han<br />
i daglig, direkte kontakt med<br />
den levende natur. Har man<br />
som undertegnede besøgt disse<br />
haver i en tidligere periode<br />
hvor de i den grad var forsømte,<br />
ja, så er glæden ved bille-<br />
„Det man gør, må man først<br />
og fremmest gøre for sin egen<br />
skyld. Senere må man håbe,<br />
den betragtende verden synes<br />
derom.“ Tage Andersen<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Blomsterkunstner Tage Andersen opbygger liljefontæne i barokhaven på Norrviken 2004.<br />
derne endnu større. Det mærkes<br />
at kunstneren har tabt lidt<br />
af sit hjerte til stedet, som har<br />
fået lov til at fylde en fjerdedel<br />
af bogens sider.<br />
Tage Andersen har en umiddelbar<br />
og næsten barnlig glæde<br />
ved særlige objekter som<br />
f.eks. hans ‘barrokkurv’, de<br />
spøjse og på deres helt egen<br />
vis graciøse ‘Gartensitz’-møbler<br />
i aluminiumslegering samt fontænekreationen<br />
‘Jernkurv med<br />
liljer’. Objekterne optræder i<br />
flere sammenhænge og virker<br />
forskelligt hver gang.<br />
Sidstnævnte indretning blev<br />
brugt første gang på Vibeke<br />
Riemers og Lars Kolinds gods<br />
Løndal syd for Silkeborg i 2003<br />
og har siden turneret lidt omkring,<br />
men blev i forbindelse<br />
med Rosenborgudstilling sidste<br />
år solgt og vil i fremtiden „optræde<br />
i et nyt barokanlæg“<br />
som der står i teksten. Hvor<br />
meldes der ikke om, så det bliver<br />
spændende måske - forhå-<br />
„Og således befandt jeg mig en skønne efterårsdag vandrende<br />
rundt i Amsterdam sammen med Tage som med sin excentriske<br />
påklædning var genstand for alles blikke... Hos den verdensberømte<br />
Tage findes ikke det mindste spor af selvforherligelse. Han<br />
er beskeden, venlig, høflig og fantastisk at arbejde sammen<br />
med.“ Beatrix Kleuver, direktør, Holland .<br />
bentlig - at støde på den igen<br />
en dag i en smuk have og få et<br />
lille snif mere fra Andersens<br />
entusiastiske univers. Indtil da<br />
kan man glæde sig over bogen<br />
som ligger fremme på sofabordet<br />
og hele vinteren minder<br />
om at det der nu er goldt uden<br />
for, bliver grønt igen. ❏<br />
Tage Andersen: Enthusiasm. Fotografier<br />
af Bent Rej. Borgens Forlag 2008.<br />
Tresproget engelsk-dansk-svensk. Format<br />
28 x 36 cm, 300 s., 1600 kr.<br />
Eksklusiv udgave i 300 nummererede<br />
og signerede eksemplarer i designet<br />
æske og med syv indlagte kunsttryk<br />
på 25 x 33 cm, 3800 kr.<br />
Bogen kan bestilles på www.tageandersen.com.<br />
ANMELDER<br />
Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />
og Master of Public Management<br />
MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />
Hvor nedlægges krondyrene<br />
- og hvorfor? Af P. Sunde<br />
m.fl. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Faglig rapport fra<br />
DMU nr. 690. 44 s.<br />
www.dmu.dk.<br />
Betydningen af landskab, urbanisering<br />
og tidligere udbredelse<br />
for det lokale jagtudbytte<br />
af krondyr i Jylland i jagtsæsonen<br />
2001/02. Bestanden<br />
af krondyr er steget meget siden<br />
1970, men der er både<br />
plads og føde til mange flere<br />
krondyr. Det konkluderes at<br />
yderligere spredning og vækst<br />
bedst vil kunne understøttes<br />
ved at undlade jagt på lokale<br />
bestande i etableringsfasen og<br />
i øvrigt forstyrre dyrene så lidt<br />
som muligt.<br />
Contemporary Landscape<br />
Architecture. Daab 2007. 384<br />
s. www.daab-online.com.<br />
Tendenserne i den nyere, internationalelandskabsarkitektur<br />
skitseres ved hjælp af 50<br />
landskabsprojekter fra forskellige<br />
lande. De præsenteres<br />
med fotos, stregtegning og<br />
kort beskrivelse på flere sprog<br />
(engelsk, tysk, fransk, spansk<br />
og italiensk). Danske landskabsarkitekter<br />
er også repræsenteret:<br />
Plot med det maritime<br />
børnehus, Kirsten Jensen<br />
med projektet på Prags Boulevard<br />
og SLA med sit Frederiksberg<br />
Projekt.<br />
Garden Design. Af Heike Falkenberg.<br />
teNeues 2008. 224 s.<br />
www.teneues.de.<br />
En anden projektsamling<br />
der her belyser tendenserne<br />
inden havedesign. 30 af de<br />
angiveligt fineste moderne<br />
haver beskrives på engelsk,<br />
tysk, fransk, spansk og italiensk<br />
og ved hjælp af fotos og tegninger.<br />
www.altomhaek.dk. Plantetorvet<br />
2008.<br />
Plantetorvets system af hjemmesider<br />
om græs og hække er<br />
senest udviklet med en ‘manual<br />
for succesrig etablering<br />
og pleje af bøgehæk’ med oplysning<br />
om planter, plantestørrelse,<br />
jorden, vedligeholdelsen<br />
mv. Ifølge planteskolen handler<br />
op mod 50% af alle klager<br />
til planteskoler og havecentre<br />
om bøgehække. Hjemmesiden<br />
gennemgår også arter til klippede<br />
og uklippede hække og<br />
har en informationsservice der<br />
ser ud til at blive brugt.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 45
gmPUBLIKATIONER<br />
Natur og sundhed. Af Thomas<br />
B. Randrup, Jasper Schipperijn,<br />
Berit I. Hansen, Frank S.<br />
Jensen og Ulrika K. Stigsdottir.<br />
Skov & Landskab 2008.<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
Belysning af sammenhængen<br />
mellem grønne områders udtryk<br />
og brugset i forhold til befolkningens<br />
sundhed. Udgangspunktet<br />
er en undersøgelse<br />
af fem offentlige forvaltninger.<br />
Ti grønne områder er<br />
analyseret og beskrevet, herunder<br />
sammenhængen mellem<br />
deres udformning og udtryk,<br />
områdernes brug og befolkningens<br />
selvoplevede<br />
sundhedstilstand. Det konkluderes<br />
bl.a. at grønne områders<br />
udtryk kan karakteriseres via<br />
et ‘Oplevelsesværdi Indeks’.<br />
Urban Landscape. Af Cristina<br />
Paredes. Loft Publication 2007.<br />
255 s. www.amazon.co.uk.<br />
Nye tendenser og nye løsninger<br />
i byers pladser og parker<br />
belyst med 37 projekteksempler<br />
fra hele verden. De præsenteres<br />
med kort, planer,<br />
tekst og fotos. Blandt projekterne<br />
er pladser i Bergen, haven<br />
i Lyon oven på parkeringshuset,<br />
et svævende bibliotek i<br />
en park i Oslo og en promenade<br />
langs Hai floden i Kina.<br />
46<br />
„Kroppens og landskabets ligheder er oplagte. Bygninger placeres på landskabskroppens signifikante steder.<br />
På pynten, toppen, nichen, hulningen eller navlen midt på mavens slette, over lårenes bakkeformationer etc.“<br />
Landskabet i Steen Høyers optik<br />
Ny bog og 12 kompendier om at fatte landskabet og planlægge i det<br />
Steen Høyer er som landskabsplanlægger<br />
og professor<br />
på Kunstakademiets<br />
Arkitektskole stærk inspireret<br />
af den kunstneriske metode.<br />
Nærbilleder af granit, en bølgende<br />
bygmark og en sandstrand<br />
viser strukturer, farver<br />
og lag som arkitekten kan bruge<br />
på jagt efter sit forløsende<br />
design. Landskabsarkitekten er<br />
nemlig en kunstner, ikke bare<br />
en håndværker der skal få de<br />
funktionelle behov i spænd og<br />
det grønne til at gro.<br />
Det fremgår også af hans<br />
nye bog Landskabskunst 2 -<br />
opfølgeren på Landskabskunst<br />
1 fra 2006 - og en ny serie af<br />
12 kompendier. De præsenterer<br />
hans arkitektoniske tolkning<br />
af landskabet som grundlag<br />
for nye landskabsprojekter.<br />
Bogen og kompendierne er af<br />
samme råstof og har meget<br />
stort overlap, både i tekst og<br />
billeder, men de er struktureret<br />
forskelligt - og så har bogen<br />
billederne i farver, mens<br />
de ellers teknisk gode kompendier<br />
for det meste må nøjes<br />
med sort-hvid.<br />
Man kan læse om landskabets<br />
dannelse, kulturlandskabet,<br />
planlægningen, havekunst,<br />
arbejdsmetode, arbejdsbegreber<br />
og natursyn. I et af<br />
kompendierne også om træer.<br />
Teksten er for det meste kogt<br />
ind til pointer, men der er masser<br />
af skitser, diagrammer og<br />
billeder der belyser og eksemplificerer<br />
emnet eller viser<br />
hvordan referencer kan bruges<br />
som inspiration.<br />
Man får et godt indblik i<br />
Høyers metoder og planlægningsopfattelser<br />
- også den<br />
med at de udhulede land- og<br />
byzoneregler skal afløses af en<br />
ny, fri og magtfuld projektkultur.<br />
Inspirerende, men også i<br />
en personlig stil der kræver<br />
modspil. Bog og kompendier<br />
bør ikke være studerendes<br />
eneste input. De bør i det hele<br />
taget ses som introducerende<br />
for dem vil have et dybere<br />
kendskab. Et hæfte på få sider<br />
giver selvfølgelig ikke den<br />
nødvendige indsigt om f.eks.<br />
træer og kulturgeografi.<br />
Den rent tekniske faglighed<br />
er heller ikke altid opdateret.<br />
Det stærkt sammenklippede<br />
kompendium om træer hviler i<br />
høj grad på en C.Th. Sørensenartikel<br />
fra 1948, mens kompendiet<br />
om landskabets dannelse<br />
bygger på en forældet forståelse<br />
af istidens virkninger.<br />
Til gengæld ser man fagets<br />
rumlige helhed i Høyers optik.<br />
En optik der fascinerer og for-<br />
fører, også på grund af de<br />
mange seksuelle referencer.<br />
Landskabet og kvinden er næsten<br />
to sider af samme sag.<br />
Midt i det grafiske bombardement<br />
kommer tvivlen også snigende<br />
trods Høyers velkendte<br />
meriter. Er dybden reel eller<br />
kun postuleret? Og hvor brugbare<br />
er de begreber der introduceres<br />
til landskabsbeskrivelse<br />
og -design? Læseren tvinges<br />
til at tænke med.<br />
Steen Høyer fik 24. oktober<br />
Dreyers Fonds Hæderspris på<br />
400.000 kr. fordi han „med<br />
kunstnerisk nerve har udfordret<br />
og til stadighed udvikler<br />
landskabskunsten,“ som det<br />
fremgår af fondens motivering.<br />
Det præger også hans<br />
nye udgivelser. sh<br />
BOG<br />
Steen Høyer: Landskabskunst 2.<br />
Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag<br />
2008. 264 s. www.kasb.dk.<br />
KOMPENDIER<br />
Landskabets dannelse. 01. 28 s.<br />
Kulturlandskabet-1. k_1. 28 s.<br />
Kulturlandskabet-2. k_2. 24 s.<br />
Stranden. dk_3. 24 s.<br />
Havekunst i Danmark. hk_. 32 s.<br />
The Global Garden. GG. 28 s.<br />
Træer. Træ. 55 s.<br />
Metode. M_. 24 s.<br />
Planlægning i Danmark. Plan_1. 28 s.<br />
Plan/2. 28 s.<br />
Arkitektur 1. 28 s.<br />
Arkitekturens liv. 12. 20 s.<br />
Alle af Steen Høyer. Kunstakademiets<br />
Arkitektskoles Forlag 2008. I alt 347 s.<br />
www.kasb.dk.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
The Vertical Garden. Af Patrick<br />
Blanc. W.W.Norton 2008.<br />
192 s. www.plantarum.dk.<br />
www.wwnorton.com.<br />
Inspireret at bjergvægge og<br />
regnskove har Patrick Blanc siden<br />
1998 skabt ‘lodrette’ haver<br />
af facadebevoksning. Bogen<br />
viser eksempler fra offentlige<br />
og private rum, inden- og<br />
udendørs. Der er også brugsanvisninger<br />
til at gøre Patrick<br />
Blanc kunsten efter, herunder<br />
information om egnede planter,<br />
planteplaner og anvisninger<br />
på pasning og pleje.<br />
The Oxford Companion to<br />
the Garden. Af Patrick Taylor.<br />
Oxford University Press 2008.<br />
584 s. www.oup.co.uk eller<br />
www.plantarum.dk.<br />
Ny udgave af leksikal haveinformation<br />
om havekunst og<br />
havebrug. Med 1750 tilgange<br />
beskrives vigtige havefolk fra<br />
hele verden, over <strong>10</strong>00 haver<br />
fra antikken til vor tid, klimaforandringer,<br />
bevarelse af haver<br />
og planter. 130 skribenter<br />
fra 25 lande er kommet med<br />
bidrag til bogen, også danske<br />
Annemarie Lund.<br />
Skove og plantager 2006<br />
Skove og plantager 2006.<br />
Af Thomas Nord-Larsen m.fl.<br />
Skov & Landskab 2008. 188 s.<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
Resultater af en skovtælling i<br />
2006. Oplysninger om skovenes<br />
areal, vedmasse, vedproduktion,<br />
artssammensætning,<br />
struktur og udvikling i forhold<br />
til sundhed, biodiversitet, naturbeskyttelse<br />
og samfundsøkonomi.<br />
Skovarealet er nu<br />
13,4% af landets areal. Skovenes<br />
sundhed er blevet bedre<br />
siden midt i 1990’erne, og der<br />
er basis for større CO 2-binding.<br />
MURATORI<br />
anlægger<br />
græs som en leg<br />
MURATORI<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Stor effekt<br />
Fra 64 til 92 HK<br />
Meget kompakt<br />
God kørerkomfort<br />
BCS VOLCAN<br />
klarer<br />
opgaverne<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 47<br />
A S
gmPUBLIKATIONER<br />
Hvor vi befinder os vel<br />
Havens og parkens betydning for vores<br />
sundhed er tema i tysk årbog<br />
Af Ole Fournais<br />
Sammenhængen mellem vo<br />
res helbred og grønne anlæg<br />
påkalder sig mere og mere<br />
interesse i disse år, både herhjemme<br />
og i vore nabolande.<br />
Derfor er emnet for den lille<br />
håndbog ‘Garten und Gesundheit.<br />
Parks und Gärten für<br />
unser Wohlbefinden’ yderst relevant<br />
for alle med såvel praktisk<br />
som teoretisk beskæftigelse<br />
inden for have- og landskabsarkitektur.<br />
Trods bogens<br />
beskedne omfang på godt <strong>10</strong>0<br />
sider rummer den en mængde<br />
oplysninger og meget tankevækkende<br />
beskrivelser af meget<br />
forskellige projekter over<br />
stort set hele Tyskland.<br />
I første omgang beskrives et<br />
par anlæg fra slutningen af<br />
1800-tallet hvor man allerede<br />
dengang tillagde det stor vægt<br />
at patienter skulle have noget<br />
pænt grønt at se på fra syge-<br />
48<br />
sengen. Dernæst beskrives en<br />
lang række helbredende egenskaber<br />
ved diverse planter -<br />
lige fra de yderst sunde grøntsager<br />
til krydderplanter, almindelige<br />
træer og buske o.l.<br />
Også de kendte sociale elementer<br />
fra kolonihaverne inddrages<br />
og tillægges meget stor<br />
betydning med formuleringer<br />
som f.eks. ‘hvis en have er<br />
sund for sjælen, er kolonihaven<br />
endnu mere sund’. Desuden<br />
beskrives en række forskellige<br />
byparker rundt i større<br />
og mindre tyske byer alle planlagt<br />
med idrætsaktiverende<br />
elementer.<br />
Enkelte kapitler analyserer<br />
forholdet mellem naturbeskyttelse<br />
og almene sundhedsforhold.<br />
Man får et bud på hvordan<br />
myndigheder kan samtænke<br />
planlægning af og bevaring<br />
af naturområder med<br />
hensynet til at give befolkningen<br />
indholdsrige naturoplevelser.<br />
Endelig beskriver enkelte kapitler<br />
de mere generelle teorier<br />
om grønne arealers helbredende<br />
virkninger i form af decideret<br />
terapi. Et kapitel gennemgår<br />
de asiatiske haver i<br />
den sydtyske by Münzesheim<br />
tæt ved Karlsruhe. Her er anlagt<br />
flere yderst inspirerende<br />
haveafsnit med umiskendeligt<br />
præg af klassiske kinesiske<br />
Mandarin-haver - alle ud fra<br />
en terapeutisk tankegang.<br />
Bogen er som årbog udgivet<br />
af det tyske selskab for havekunst<br />
og landskabskultur. I<br />
2006 var emnet for en lignen-<br />
Passion for Trees<br />
For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />
de årbog ‘Regional havekultur’<br />
og i 2007 ‘Havekunst og byudvikling’.<br />
Begge bøger blev meget<br />
positivt modtaget og gav<br />
anledning til megen tankevækkende<br />
og inspirerende debat<br />
blandt anlægsgartnere,<br />
arkitekter og planlæggere.<br />
Med årbogen for 2008 om<br />
haver og helbred rammer selskabet<br />
noget uhyre centralt i<br />
hele Vesteuropa hvor mange<br />
beskæftiger sig med sådanne<br />
emner. Bogen anbefales varmt<br />
til alle anlægsgartnere, alle<br />
projekterende arkitekter og<br />
konsulenter til at få inspiration<br />
til et emne med stærkt stigende<br />
interesse. Vi har alle endnu<br />
meget at lære om dette vigtige<br />
emne som også omfatter<br />
den mere og mere åbenlyse<br />
sammenhæng mellem vores<br />
sundhedspolitik og parkpolitik.<br />
Deutsche Gesellschaft für Gartenkunst<br />
und Landschaftskultur e.V.: Garten<br />
und Gesundheit. Parks und Gärten für<br />
unser Wohlbefinden. Jahrbuch 2008.<br />
Callwey 2008. 112 s. www.callwey.de.<br />
ANMELDER<br />
Ole Fournais er cand.mag. og faglærer<br />
på Jordbrugets Uddannelsescenter<br />
Århus.<br />
Royal Victoria Docks, London<br />
VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
On Guerrilla Gardening. Af<br />
Richard Reynolds. Bloomsbury<br />
2008. 256 s. www.bloomsbury.<br />
com eller www.plantarum.dk.<br />
I nattens mulm begyndte Richard<br />
Reynold at plante blomster<br />
omkring den londonske<br />
boligblok hvor han boede.<br />
Han blev en del af en global<br />
bevægelse hvor haveguerillaher<br />
uden ejendomsret forgrønner<br />
offentlige rum. Reynold<br />
fortæller sin og bevægelsens<br />
historie med eksempler fra<br />
bl.a. Berlin og London. Se også<br />
www.guerrillagardening.org.<br />
Sandflugt og klitfredning -<br />
erfaringer og status. Af Frede<br />
Jensen. By- og Landskabsstyrelsen<br />
2008. www.blst.dk.<br />
En rapport om forvaltningen<br />
af Danmarks store klitområder<br />
gennem tiderne fortalt af en<br />
af forvaltningens erfarne klitrotter.<br />
Gennem århundreder<br />
handlede det om at holde fygningen<br />
i ave bl.a. ved at plante<br />
marehalm og klitplantager,<br />
men siden 1992 har det også<br />
handlet om at bevare den åbne<br />
kyst med klitter som en natur-<br />
og landskabsressource.<br />
Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />
bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />
forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />
fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />
H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 <strong>10</strong> <strong>10</strong> www.hpe-as.dk<br />
Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />
Potteplanter. Af Arne Skytt<br />
Andersen og Grethe Bjerregaard.<br />
Lindhardt & Ringhof<br />
2008. 536 s. 500 kr.<br />
www.lindhardtogringhof.dk.<br />
Opslagsværk med cirka<br />
3000 forskellige slægter og<br />
arter til stue, altan og terrasse.<br />
Man kan læse om planterne,<br />
blomsterne og for nogle af<br />
dem også hvordan de præcist<br />
skal dyrkes.<br />
Hvor nedlægges krondyrene<br />
- og hvorfor? Af P. Sunde<br />
m.fl. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Faglig rapport fra<br />
DMU nr. 690. 44 s.<br />
www.dmu.dk.<br />
Analyse af hvad landskab, urbanisering<br />
og dyrenes tidligere<br />
udbredelse betyder for jagtudbytte<br />
af krondyr i Jylland. Udgangspunktet<br />
er jagtsæsonen<br />
2001/02. Bestanden er steget<br />
meget siden 1970, men der er<br />
både plads og føde til mange<br />
flere krondyr, konkluderes det.<br />
Yderligere spredning og vækst<br />
kan bedst understøttes ved at<br />
undlade jagt på lokale bestande<br />
og i øvrigt forstyrre dyrene<br />
så lidt som muligt.<br />
Byens rum 1: Det fremmede<br />
i det kendte. Arkitekturforlaget<br />
B. 140 kr.<br />
www.byensrum.dk.<br />
Første udgivelse under det<br />
Realdania-finansierede projekt<br />
‘Byens rum som udviklingsstrategi’.<br />
Den er en samling af indlæg<br />
fra et seminar 23. januar<br />
2008 med tværfaglige bud på<br />
byudviklingen set med arkitektens,<br />
sociologens, planlæggerens,<br />
kunsthistorikerens, kommunikationskonsulentens,scenografens<br />
og dirigentens øjne.<br />
Hitachi kortradius<br />
minigravemaskiner<br />
1 til 5 tons<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 49
50<br />
DEN GRØNNE KLUMME<br />
Landskabet hilser krisen<br />
velkommen<br />
I<br />
Danmark gik det derudaf - især inden<br />
for byggebranchen der det seneste<br />
årti er halset efter en efterspørgsel på<br />
byggeri af boliger og erhverv af alle<br />
slags. Tendensen har været at byggeriet<br />
har fået lov til at styre den fysiske udvikling<br />
snarere end den langsigtede planlægning<br />
af et bæredygtigt samfund -<br />
om end alle har talt om det.<br />
Bølgen af nye kvadratmeter har suset<br />
henover landskabet. De gyldne byggetider<br />
har nedpløjet guldaldermalerierne<br />
hurtigere end vore efterkommere vil<br />
kunne nyde godt af. Konsekvensen er<br />
den landskabelige indskrænkning af<br />
Danmarkskortet.<br />
Weekendavisen bragte i nr. 15, 11-16.<br />
april 2008, nyheden om at Kulturministeriet<br />
i samarbejde med to store fonde<br />
(Realdania og Ny Carlsbergfondet) har i<br />
sinde at poste 12 milo. kr i et projekt<br />
hvor landets bedste fotografer skal dokumentere<br />
det danske landskab gennem<br />
fotografiske fortolkning anno<br />
2008-09. I artiklen står:<br />
„Det er ikke sådan at vi vil sige ‘fy for<br />
fanden hvor er den benzintank deroppe<br />
på bakken grim’. Men når vores børnebørn<br />
rykker ud på vejene og siger ‘Hold<br />
da kæft, hvad tænkte de på’, så skal vi<br />
vise dem at vi gjorde os vores tanker.<br />
Fotografierne skal være en slags visitkort<br />
til fremtiden, og der er almindelig<br />
enighed om at det ikke skal være skønmaleri.<br />
Det skal afspejle Danmark af<br />
idag.“<br />
Ja, landskabets forvandling er på alles<br />
læber, men hastigheden hvormed denne<br />
omdannelse sker, overstiger langt<br />
den modstandskraft eller den handlekraft<br />
der burde ligge indbygget i værdisætningen<br />
af landskabets egen æstetiske<br />
kraft. Som avisen udtrykker det, er<br />
det nemt at fralægge sig ansvaret og<br />
vente på eftertiden, men kan vi tage<br />
ansvaret for den holdning? Nej!<br />
Højkonjukturen har sat landskabet<br />
under pres, men nu får vi en pause<br />
til at reflektere. Foto: Scanpix.<br />
Billedet af kulturlandskabet af idag - og<br />
en bid mindre imorgen - taler sit eget<br />
billedsprog. Det er et billede der ikke tiltaler<br />
eller stimulerer befolkningens æstetiske<br />
sansning. Landbrugslandskabet<br />
er under forandring og skal blande sig<br />
med et voksende infrastrukturnet og<br />
virksomheder, der ligger i første række<br />
langs motorvejen – i en skala, der tager<br />
den sidste udsigt til de tilbageværende<br />
restarealer, der holdes kunstigt i live<br />
mellem de mange ønsker på et lille geografisk<br />
areal. Man kan spørge om hvor<br />
mætningspunktet for urbanisering af<br />
landskabet ligger i forhold til behovet<br />
for åbent udsyn. Bør der trækkes fra før<br />
vi lægger nye lag på landskabet ?<br />
Bekymringen for et kulturlandskab i<br />
forandring er ikke længere ‘begrænset’<br />
til at omhandle flora og fauna, men er<br />
nu rykket ind under huden på os selv, da<br />
samfundsudviklingen har vist os at der<br />
skal mere end en god løn og terapihaver<br />
til at skabe et godt liv. Hvor er den basale<br />
landskabelige ro?<br />
Ikke sært at samfundet betaler en høj<br />
pris for mennesker der bukker under af<br />
stress - udløst af en levevis der handler<br />
om at overskride sine egne grænser i<br />
jagten på at følge med en udvikling der<br />
for længst har lagt begrebet æstetisk<br />
planlægning bag sig.<br />
Set i lyset af at mennesker er stærkt<br />
afhængig af æstetisk stimulans fra naturen,<br />
vil mennesket på lang sigt ikke blive<br />
lykkeligere blot ved at anlægge små velgennemforskede<br />
terapihaver, motionsstier<br />
og offenligt tilgængelige kondimaskiner<br />
for foden af byens nye endeløse<br />
mure. Næh, det er den store grønne,<br />
velkendte skala i form af åbne rum, pau-<br />
Af Hanne<br />
Bat Finke<br />
se, hav og skue på naturens kræfter, der<br />
giver den menneskelige krop og sjæl mulighed<br />
for at falde til ro og oplade. Hvorfor<br />
skal vi ellers allesammen også have et<br />
parcelhus i vandkanten? Og hvorfor fyldes<br />
enhver butik i byen ellers med stråhatte,<br />
vandkander og andre metaforer<br />
på det grønne liv vi savner i hverdagen?<br />
I det hele taget mangler der et timeout<br />
til planlægningen af en langsigtet<br />
strategi for det danske landskab. Dette<br />
for at kunne træffe bevidste valg for<br />
fremtiden der ikke ender i hokus-krokusløsninger<br />
over-night, men som kan opfylde<br />
kommende generationers efterspørgsel<br />
på reelle rekreative landskaber.<br />
At planlægge og sætte værdi på landskabet<br />
skal komme før den fysiske omsætning,<br />
hvis vi ønsker at præge udviklingen<br />
i en bedre retning. En anelse elementært<br />
- men ikke desto mindre et indtrængende<br />
nødvendigt budskab der måske<br />
nu omsider kan finde genklang midt<br />
i en økonomisk krise.<br />
Der savnes en model, en holdning, der<br />
bringer landskabet på forkant med udviklingen.<br />
En ny erkendelse der udfordrer<br />
samfundets værdisætning af landskabet<br />
i den globale kontekst. Et landskab<br />
der kan bære udviklingen Grib<br />
chancen mens byggekranerne er sat på<br />
stand by og tag et medansvar for udviklingen.<br />
❏<br />
Hanne Bat Finke er landskabsarkitekt maa, mdl,<br />
plr og medindehaver af tegnestuen LAND+.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
ClockGolf spilles<br />
fra alle klokkeslet<br />
Nordisk Kunstgræs Import vil<br />
gerne introducere ClockGolf til<br />
danskerne. Det er en lille putting<br />
green til haven - formet<br />
som et ur hvor spilleren kan<br />
putte fra alle hele klokkesletspositioner.<br />
Greenen er udført<br />
af kunstgræs med granitkant<br />
uret er markeret. Hullet kan<br />
placeres decentralt, og banen<br />
kan tilføjes hældning.<br />
www.kunstgraes.dk.<br />
Myten om det<br />
drænende grus<br />
Næsten alle der arbejder med<br />
dræning ved at der skal filtergrus<br />
omkring røret. Men faktisk<br />
vil drænet fungere lige så<br />
fint uden grus. Vand bevæger<br />
sig nemlig anderledes mellem<br />
jord og gru, end mange tror,<br />
da vand suges fra grove porer<br />
ind i de fine, ikke omvendt.<br />
Ifølge konsulent og forsker<br />
ved Bioforsk i Norge, Agnar<br />
Kvalbein, gør myten om filtergruset<br />
anlæg dyrere og skaber<br />
tilmed grimme gule grøftespor<br />
i stedet for græskanter.<br />
Flere reservater til<br />
gæs i Vadehavet<br />
Landmænd i Vadehavsområdet<br />
har stigende problemer<br />
med store flokke af gæs der<br />
skader afgrøderne. Derfor er<br />
der behov for flere reservater<br />
hvor gæssene kan være uden<br />
at komme i konflikt med landmænd.<br />
Og områderne skal udpeges<br />
i samarbejde mellem<br />
landene ved Vadehavet. Det<br />
var konklusionen på en workshop<br />
mellem Danmark, Tyskland<br />
og Holland i november i<br />
Ribe, skriver By- og Landskabsstyrelsen<br />
i sit nyhedsbrev 5/08.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 51
BRANCHE<br />
Arbejdstilsynet ser<br />
på grønne firmaer<br />
Fra 1. januar 2009 vil Arbejdstilsynet<br />
fokusere indsatsen på<br />
virksomheder i anlægsgartneri,<br />
gartneri og landbrug. Sigtet er<br />
at finde de virksomheder der<br />
har væsentlige arbejdsmiljøproblemer<br />
og udtage dem til<br />
et grundigt tilsyn. Er der f.eks.<br />
ingen arbejdspladsvurdering,<br />
ingen organisering af sikkerhedsarbejdet,<br />
ingen brugsanvisninger<br />
eller alvorligere overtrædelser<br />
af arbejdsmiljøreglerne,<br />
kan det medføre tilpasset<br />
tilsyn, påbud, forbud eller<br />
bøder. Som hjælp har Arbejdstilsynet<br />
lavet en tjekliste for firmaer<br />
i skovbrug og gartneri<br />
med under <strong>10</strong> ansatte og en<br />
supplerende liste for det psykiske<br />
arbejdsmiljø. Se dem på<br />
www.at.dk. En anden mulighed<br />
er at tilmelde sig et af<br />
Danske Anlægsgartneres arbejdsmiljøkurser.<br />
Kontakt Bente<br />
Mortensen, tlf. 33 860 858.<br />
Thorkild Ærø er<br />
ny direktør for SBi<br />
Thorkild Ærø er fra 1. december<br />
ny direktør for Statens<br />
Byggeforskningsinstitut der<br />
sorterer under Aalborg Universitet.<br />
Den 42-årige landinspektør<br />
er dog ikke helt ukendt<br />
med rollen da han i fem måneder<br />
har fungeret som konstitueret<br />
direktør efter at SBi’s direktør<br />
gennem de seneste syv<br />
år, Lone Møller Sørensen, i juni<br />
blev direktør i Rambøll Danmark.<br />
Thorkild Ærø har haft<br />
sin gang på instituttet i 15 år<br />
som boligforsker, ph.d.-studerende,<br />
seniorforsker og forskningschef<br />
med ansvar for afdelingen<br />
Boliger og Byfornyelse.<br />
52<br />
Sikkerheden kommer med bussen<br />
Med ‘Den Grønne Sikkerhedsbus’ kan anlægsgartnervirksomheder<br />
og kirkegårde få dialog og oplysning om arbejdsmiljøet<br />
Den Grønne Sikkerhedsbus er et nyt tilbud<br />
til anlægsgartnervirksomheder om at få<br />
oplysning og dialog om arbejdsmiljøet. Bussen<br />
- som er en bil - kører rundt til de virksomheder<br />
og kirkegårde der ønsker at få et besøg.<br />
I første omgang i Århus og omegn.<br />
Bag initiativet står BAR Jord til Bord, herunder<br />
Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,<br />
Danske Anlægsgartnere, Skov og Naturstyrelsen,<br />
Kirkegårdslederne og Fagligt Fælles<br />
Forbund, 3F. Initiativet er inspireret af ‘Landbrugets<br />
Sikkerhedsbus’ hvor den direkte dialog<br />
om arbejdsmiljøet har virket og interessen<br />
for konkrete ideer til forbedringer stor, forklarer<br />
projektleder Kristine Jensen, BAR Jord<br />
til Bord. „Bussen kommer ikke for at kontrollere,<br />
men for at skabe dialog. Vi tror at dialog<br />
i øjenhøjde er vejen frem - selv om der køres<br />
nogle kilometer,“ påpeger hun.<br />
Den Grønne Sikkerhedsbus kører med arbejdsmiljøkonsulent<br />
Eva Nødskov bag rattet<br />
fra december 2008 til september 2009. Hvis<br />
initiativet bliver en succes - og der kan rejses<br />
midler til det - kommer turen til andre egne.<br />
Besøget er gratis for virksomheden ud over<br />
den tid den bruger på det.<br />
Eva Nødskov er uddannet planteskolegartner<br />
med produktion som speciale og har læst<br />
videre til driftsleder. Hun har i 12 år arbejdet<br />
på planteskoler, i havecentre og på kirkegårde<br />
i Østjylland og har et godt praktisk kendskab<br />
til området. Hun fortæller om branchevejledninger,<br />
pjecer mm. som udleveres efter<br />
behov og om aktuelle emner som f.eks.<br />
kræftrisikoen ved arbejde i solen. Personlige<br />
værnemidler som høreværn, fodtøj og handsker<br />
demonstreres under besøget.<br />
„Det kan være svært at få sikkerhedsbudskabet<br />
igennem i det daglige, så der er<br />
behov for udefrakommende viden og inspiration<br />
og dialog i øjenhøjde om konkrete praktiske<br />
løsninger,“ forklarer Kristine Jensen om<br />
baggrunden for initiativet.<br />
Hun bakkes op af Bente Mortensen der er<br />
fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. „Den<br />
Grønne Sikkerhedsbus kan være et godt tilbud<br />
til små og mellemstore anlægsgartnervirksomheder<br />
der kan få yderligere inspiration<br />
og viden om konkrete forhold vedrørende<br />
arbejdsmiljøet i netop deres virksomhed,“<br />
forklarer hun.<br />
Er initiativet et udtryk for at sikkerheden<br />
ikke er god nok?<br />
„Nej, langt hen af vejen er sikkerheden i<br />
anlægsgartnervirksomheder god, og der bliver<br />
i høj grad brugt tekniske hjælpemidler til<br />
at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Men ikke<br />
alle opgaver kan løses med ekstra udstyr og<br />
et kursus i løfteteknik. Der er også behov for<br />
værktøjer og sparring til at håndtere det psykiske<br />
arbejdsmiljø og arbejdsrelateret sygefravær.“<br />
Er det Arbejdstilsynets screeninger og deres<br />
smileyer der har fået jer op på mærkerne?<br />
„Ofte er der travlt med de daglige anlægsog<br />
plejeopgaver, men bevidstheden om at<br />
Arbejdstilsynet kommer på besøg kan være<br />
en motiverende faktor til at få dokumenteret<br />
arbejdsmiljøarbejdet og få styr på de forskellige<br />
procedurer i virksomheden.“<br />
Hvad er din forventning?<br />
„At besøg af Den Grønne Sikkerhedsbus<br />
kan være med til at give et godt overblik<br />
over reglerne på området, give mulighed for<br />
at stille spørgsmål og sætte en god dialog i<br />
gang om arbejdsmiljøet ude i virksomhederne.<br />
Mange virksomheder har svært ved at<br />
rekruttere sikkerhedsrepræsentanter blandt<br />
medarbejderne og et besøg kunne måske<br />
være med til at motivere nogle til at deltage i<br />
dette arbejde,“ siger Bente Mortensen. ❏<br />
KONTAKT<br />
www.dengronnebus.dk. På hjemmesiden kan man bl.a.<br />
bestille besøg.<br />
Arbejdsmiljøkonsulent Eva Nødskov,<br />
tlf. 8892 6623, eva.noedskov@3f.dk.<br />
Eva Nødskov er klar til at rykke ud - i første omgang i Århus, Djursland og søhøjlandet.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Landsformand Søren Ulrik Sørensen:<br />
„Både det nye navn og<br />
det nye logo viser den udvikling<br />
og bredde som medlemmerne<br />
repræsenterer.<br />
Maskinstationerne er entreprenører<br />
Med navneskifte til ‘Danske Maskinstationer og Entreprenører’ tager<br />
Landsforeningen Danske Maskinstationer konsekvensen af udviklingen<br />
Da en række af de danske maskinstationer<br />
slog sig sammen i<br />
en brancheforening i 1962, var<br />
landmænd de helt dominerende<br />
kunder. Siden har flere og<br />
flere af maskinstationerne udvidet<br />
aktiviteterne på entreprenørområdet<br />
og mange<br />
medlemsvirksomheder arbejder<br />
i dag udelukkende med<br />
entreprenøropgaver.<br />
„Det viser at brancheforeningen<br />
er en forening i stadig<br />
bevægelse, og derfor har vi efter<br />
et langt tilløb hvor medlemmerne<br />
har været taget i<br />
ed, valgt at skifte navn fra<br />
Landsforeningen Danske Maskinstationer<br />
til Danske Maskinstationer<br />
og Entreprenører,“<br />
fortæller landsformand<br />
Søren Ulrik Sørensen. Den officielle<br />
forkortelse er (DM&E).<br />
„Både det nye navn og det<br />
nye logo viser den udvikling<br />
og bredde som medlemmerne<br />
repræsenterer. Vi har bibeholdt<br />
akset som symboliserer<br />
vækst og landbrugsarbejde,<br />
men har nu tilføjet en gul<br />
frontskovl der refererer til entreprenørarbejde,“<br />
siger formanden.<br />
Efter et år med medlemsmøder<br />
og bestyrelsesseminarer<br />
har Danske Maskinstationer og<br />
Entreprenører fremlagt en vision<br />
for organisationen. Foreningen<br />
vil samle virksomheder<br />
inden for jordbrugs-, kloak og<br />
entreprenørområdet. Den vil<br />
være kendt som et videncenter<br />
med et højt og personligt serviceniveau.<br />
Og den vil fremme<br />
medlemmernes faglige og kollegiale<br />
sammenhold gennem<br />
møde-, kurser og netværksaktiviteter.<br />
Danske Maskinstationer og<br />
Entreprenører tæller cirka 600<br />
medlemsvirksomheder, hvoraf<br />
25% er rene entreprenører,<br />
50% arbejder både med landbrug<br />
og entreprenøropgaver,<br />
mens de sidste 25% udelukkende<br />
arbejder med landbrug.<br />
Tilsammen omsætter de for 4,5<br />
mia. kr. på årsbasis.<br />
Som medlem af DM&E har<br />
man adgang til konsulentbistand<br />
på relevante fagområder.<br />
Forsikringsservice, der har<br />
adresse i Haderslev, tilbyder<br />
produkter skræddersyet til<br />
branchen. Agromat Data udvikler<br />
og markedsfører kundetilpassede<br />
it-løsninger. For de<br />
300 virksomheder der er autoriserede<br />
kloakmestre, tilbydes<br />
bl.a. specielt udviklede tegneprogrammer<br />
og kurser. sh<br />
Akset symboliserer landbrugsarbejde,<br />
mens den gule frontskovl<br />
refererer til entreprenørarbejde.<br />
Privat have, Holland<br />
Passion for Rhododendrons<br />
For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />
VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 53
Velkommen i Danske Anlægsgartneres sekretariat. En reportage fra egne rækker.<br />
En mandag i den grønne branches tjeneste<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
Danske Anlægsgartneres sekretariat<br />
bliver der ikke lagt<br />
belægninger eller plantet underskønne<br />
grønne områder. Til<br />
gengæld bliver der puklet for<br />
at pleje medlemmernes interesser.<br />
Og for Dansk Golf Service,<br />
Brancheforeningen for Indendørs<br />
Beplantning og De<br />
Grønne Kloak Entrepenører.<br />
Og for hele faget. Sådan ser vi<br />
f.eks. selv <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Det gælder også mandag<br />
den 17. november 2008 hvor<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> tog kamera og<br />
skriveblok med rundt i det ferskenlignende<br />
hus på Frederiksberg<br />
i København. Her har ti<br />
ansatte i Danske Anlægsgartnere<br />
deres daglige gang. De<br />
rådgiver i afskedigelsessager,<br />
studerer tysk fugemasse, ordner<br />
feriekort, laver certificeringssystemer<br />
og har gang i en<br />
lang række andre ting på de<br />
(næsten) fire etager. I et baghus<br />
holder ProVerte A/S til<br />
med tre ansatte. Selskabet, der<br />
ejes af Danske Anlægsgartnere,<br />
tager sig af indkøbsaftaler<br />
og forlag, bl.a. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Der er altså 13 personer som<br />
du her kan stifte kortvarigt bekendtskab<br />
med på en dag der<br />
var valgt fordi atypisk mange<br />
var på kontoret. Mange af<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s faglige indspark<br />
og artikelidéer stammer fra<br />
ansigterne på disse sider.<br />
Klokken 9:08 slår <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
dørene til Danske Anlægsgartnere<br />
op og bliver mødt med et<br />
smil af Tina Schønemann Krogtoft,<br />
sekretær i Danske anlægsgartnere.<br />
Hun sidder midt i<br />
travlheden med at få sendt<br />
nyhedsbrevet ud, men får alligevel<br />
hjulpet et medlem der<br />
ringer og har glemt sin adgangskode<br />
til danskeanlaegsgartnere.dk.<br />
54<br />
Klokken 12:22 bliver der nydt en sund og nærende og mangesidig kost i den trange frokoststue. Insidere vil<br />
vide at især den svenske tubemad og stærkt duftende dåsefisk er et hit her.<br />
Klokken 9:34 kigger <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> indenfor på Anne-Marie<br />
Poulsens maleriske kontor.Hun<br />
er Danske Anlægsgartneres<br />
medlemssekretær, og i forbindelse<br />
med novembers kredsgeneralforsamlinger<br />
hjælper<br />
hun formændene med at lave<br />
lister og statistikker over indog<br />
udmeldinger. Telefonen<br />
bimler også med tilmeldinger<br />
til kurser o.l.<br />
Solen er titter op over hustagene<br />
uden for fagkonsulent<br />
Kim Tangs kontor klokken<br />
9:44. Om to dage skal han<br />
holde et foredrag for 200 mennesker<br />
om klinker og fuger, så<br />
han er ved at undersøge et nyt<br />
tysk produkt til hårde fuger.<br />
Samtidig afklarer han et<br />
spørgsmål om hvilke typer af<br />
pil der bør plantes i forurenet,<br />
kalkholdig jord.<br />
Hos fagkonsulent Henrik Ward<br />
Poulsen er der klokken 9:52<br />
gang i skriveriet. Han skriver<br />
en artikel til COOP’s blad ‘Familieliv’<br />
om vinterhaver. Formålet<br />
er naturligvis at få fortalt<br />
forbrugerne hvor mange<br />
gode ting de kan bruge en anlægsgartner<br />
til. Heldigvis har<br />
han også tid til at forklare<br />
journalisten hvordan man beskærer<br />
sin troldpil.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Danske Anlægsgartneres hjem<br />
en kold novembermorgen. Fra<br />
øverste etage har regnskabsafdelingen<br />
det kølige overblik.<br />
1. sal rummer de tre fagkonsulenter<br />
og al deres viden. I stuen<br />
byder sekretæren og direktøren<br />
velkommen, mens medlemssekretæren<br />
og organisationskonsulenten<br />
holder begge<br />
ben på jorden i den gamle hestestald.<br />
Baghuset med bl.a.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er gemt bagved.<br />
<strong>10</strong>:14 er tiden kommet til at<br />
snakke med fagkonsulent<br />
Bente Mortensen der sidder<br />
midt i arbejdet med at lave et<br />
certificerbart miljøledelsessystem<br />
som medlemmerne let og<br />
konkret kan bruge. Desuden<br />
vil den grønne branche blive<br />
set efter i sømmene af arbejdstilsynet<br />
fra den 1. januar, så<br />
Bente er også i gang med at<br />
arrangere APV-kurser.<br />
Allerøverst under himlen og de<br />
rustikke loftsbjælker har regnskabsafdelingen<br />
til huse, og da<br />
vi indfinder os klokken <strong>10</strong>:30,<br />
er bogholderiassistent Poula<br />
Laursen i fuld gang med af<br />
skaffe kontoudtog fra foreningens<br />
ti største kreditorer i<br />
2008. Revisoren skal se om<br />
kontoudtogene stemmer overens.<br />
For det er jo ikke Kurt<br />
Thorsens firma det her.<br />
Pernille Bruhn har netop hjulpet<br />
Tina med posten og kommer<br />
op i husets top mens uret<br />
viser <strong>10</strong>:45. Hun er bogholderiassistent,<br />
og hendes hovedekspetise<br />
er feriekortene, så den<br />
travleste tid på dette kontor er<br />
fra januar til sommerferien.<br />
Men selv nu er der feriekort,<br />
som skal tastes, og medlemmernes<br />
indbetalinger skal sættes<br />
i system.<br />
Billedet af Lars Thorsen, der er<br />
journalist på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, bliver<br />
taget af redaktør Holgersen<br />
klokken <strong>10</strong>:55, mens Lars<br />
udbreder sig om hvordan det<br />
er at skrive en artikel om folk<br />
som han skal se hver dag. Desuden<br />
er Lars ved at renskrive<br />
en artikel om velbjergede folk<br />
fra Hellerup der ulovligt spærrer<br />
stranden for at have den<br />
for sig selv.<br />
Redaktøren på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
hedder Søren Holgersen, og<br />
han har altid travlt. Også klokken<br />
<strong>10</strong>:57 hvor han sidder og<br />
skriver en artikel om makadam<br />
og de nye udbudsforskrifter.<br />
Det er lidt af en nyhed for<br />
nørder, indrømmer Søren der<br />
også har lagt sidste hånd på<br />
hjemmesiden www.hl09.dk<br />
hvor online-tilmeldingen nu<br />
burde fungere.<br />
Klokken 11:03 møder vi Michael<br />
Petersen, direktør i<br />
Proverte A/S. Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
kommer ind i det lyse lokale,<br />
er han i gang med hele tre<br />
ting. Der bliver lagt budget<br />
for næste regnskabsår, forretningsplanen<br />
for ProVertes<br />
indkøbscentral finpudses og<br />
så får markedsføringen for<br />
fagmessen Have & Landskab<br />
’09 et nøk opad inden jul.<br />
Klokken 11:19 er turen kommet<br />
til Torben Lantau, organisationskonsulent.<br />
Han har netop<br />
lagt røret på efter at have<br />
rådgivet i en afskedigelsessag.<br />
I mellemtiden er der kommet<br />
en mail med et juridisk spørgsmål<br />
uden halvdelen af de nødvendige<br />
oplysninger, så Torben<br />
må gribe knoglen. Tingene<br />
skal foregå efter bogen.<br />
Klokken 11:33<br />
kigger vi indenfor på regnskabschef<br />
Charlotte Dickows<br />
kontor, men en af efterårets<br />
forkølelser har fået krammet<br />
på hende. En opringning afslører<br />
at hun ligger derhjemme<br />
omgivet af dyner, te og c-vitaminer.<br />
Når hun kommer tilbage,<br />
er noget af det første<br />
hun skal gøre at fakturere annoncer<br />
til <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Direktøren i Danske Anlægsgartnere,<br />
Stephan Falsner, var<br />
der først 12:45. Han sad denne<br />
formiddag til møde med forsikringsrådgiverne<br />
og Dansk<br />
Brandteknisk Institut for at<br />
kunne udbyde kurser i varmt<br />
arbejde til medlemmernes ansatte.<br />
Bagefter skulle han til<br />
generalforsamling i en af foreningens<br />
seks kredse. Billedet<br />
er derfor fra en anden dag.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 55
Dansk Byggeri<br />
fyrer hver tiende<br />
Dansk Byggeri tilpasser sin<br />
struktur og organisation i ly af<br />
den generelle tilbagegang i<br />
konjunkturerne. Som led i<br />
budgetlægningen for 2009 har<br />
bestyrelsen besluttet at nedlægge<br />
servicekontorer i Herning,<br />
Middelfart og Nørresundby<br />
og afskedige ansatte<br />
på alle organisationens kontorer.<br />
Der er tale om en reduktion<br />
på 16 mio. kr. og knap<br />
<strong>10</strong>% af stillingerne. „Det er naturligvis<br />
trist at skulle sige farvel<br />
til en række dygtige medarbejdere,<br />
men det er nødvendigt,“<br />
siger administrerende<br />
direktør Lars Storr-Hansen.<br />
Dansk Vejtidsskrift<br />
bliver Trafik & Veje<br />
Trafik & Veje. Det bliver det<br />
nye navn for Dansk Vejtidsskrift<br />
fra 1. januar 2009. Desuden<br />
bliver den nye hjemmeside<br />
www.trafikogveje.dk også<br />
lanceret 1. januar. Ændringen<br />
er ikke en reaktion på et faldende<br />
marked og krisetider,<br />
for på de sidste to år er antallet<br />
af abonnenter - primært<br />
vejingeniører og vejteknikere -<br />
steget fra 1500 til 1900. En af<br />
grundene er ifølge redaktionen<br />
at artiklerne i bladet nu<br />
deler sig næsten ligeligt mellem<br />
trafik og veje. Derimod er<br />
den nuværende hjemmeside<br />
www.vejtid.dk blevet fundet<br />
for utidssvarende. Siden år<br />
2000 har Dansk Vejtidsskrift<br />
bragt 4.159 artikler.<br />
56<br />
Så meget har de lært på tre måneder<br />
Fra første semester på teknologuddannelsen. Projektet skal fremlægges...<br />
Af Irene Ehrle Sørensen<br />
Alle er mødt op til fremlæggelserne<br />
denne torsdag<br />
sidst i november på Bederafdelingen<br />
på Jordbrugets UddannelsesCenter<br />
Århus. Der<br />
bliver pjattet og fyret vittigheder<br />
af, men nervøsiteten er alligevel<br />
ikke til at tage fejl af.<br />
De studerende, der har valgt<br />
at specialisere sig i landskab og<br />
anlæg, har været i gang med<br />
et projekt som nu skal fremlægges<br />
for kammerater, lærere<br />
og mig, ‘den fremmede’.<br />
En virkelig lokalplan er hentet<br />
ind til projektet der har<br />
strakt sig over fire uger. Opgaven<br />
for de fem grupper i klassen<br />
har været at udarbejde<br />
forslag til grundejerforeningen<br />
med hensyn til beplantning og<br />
vedligeholdelse samt materialevalg<br />
til veje og stier. Forslaget<br />
bliver præsenteret ved<br />
brug af PowerPoint for klassen<br />
som i dagens anledning er udnævnt<br />
til grundejerforening.<br />
På den måde kan man både<br />
øve det anlægsfaglige og det<br />
formidlingsmæssige som jo<br />
også er en væsentlig del af et<br />
anlægsgartnerfirmas nødvendige<br />
kompetencer.<br />
De fleste formår at holde<br />
fast i den fingerede målgruppe.<br />
„Vi har lagt vægt på at I<br />
har noget pænt at kigge på<br />
hele året,“ siger en af grupperne<br />
til tilhørerne i klassen.<br />
De kommende landskabs- og<br />
Elkærs Maskinsalg<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
info@aspendenmark.dk<br />
Projektet fremlægges for klassen der agerer grundejerforening.<br />
anlægsteknologer bruger både<br />
oversigtskort på overhead<br />
og gode PowerPoint-præsentationer<br />
til at vise deres idéer.<br />
De virker meget velforberedte<br />
og har god kontakt til publikum<br />
som får gode, solide begrundelser<br />
for de valg gruppen<br />
har gjort.<br />
Arbejdet med projektet er<br />
foregået sideløbende med traditionel<br />
klasseundervisning.<br />
Jeg snakker med én af grupperne<br />
i en pause, og de mener<br />
de har lært rigtig meget af forløbet.<br />
Opgaveformuleringen<br />
har givet anledning til mange<br />
diskussioner om hvordan de<br />
skulle løse opgaven. De har<br />
været nødt til at læse meget<br />
mere, end hvis de ‘bare’ havde<br />
fået lektier for, så de synes de<br />
har lært en masse om planter<br />
og om belægninger.<br />
Ansøgninger til<br />
Karin og Georg Boyes Fond<br />
Det opfordres hermed til at ansøge Karin og Georg<br />
Boyes Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes<br />
grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser og<br />
publikationsvirksomhed inden for fagområdet.<br />
Ansøgninger til fonden skal sendes senest 1. februar til<br />
fondens bestyrer, advokat Kim Rosenthal Hansen, Halle,<br />
Berg & Rosenthal advokater, Rødovre Centrum 205,<br />
26<strong>10</strong> Rødovre. Læs om fonden og ansøgningsvilkår på<br />
www.boyesfond.dk<br />
De studerendes baggrund er<br />
noget forskellig. Nogle er studenter<br />
- med og uden anlægsgartnererfaring.<br />
Andre er udlærte<br />
anlægsgartnere, før de<br />
bygger videre med to års teori<br />
for at blive teknologer. Så projektarbejdet<br />
har også været en<br />
mulighed for at lære af hinanden.<br />
Efter præsentationen får alle<br />
grupper en tilbagemelding på<br />
selve præsentationen. Senere<br />
vil de få en tilbagemelding på<br />
det faglige indhold i den rapport<br />
de også har udarbejdet.<br />
Selv om de studerende er nået<br />
langt på tre måneder, er der<br />
stadig meget at lære de næste<br />
par år. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Irene Ehrle Sørensen er webredaktør<br />
og informationsmedarbejder på<br />
Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
JANUAR 2009<br />
Landsteder i Nordsjælland. København<br />
19/1 kl. 19.30. HS.<br />
Skov & Landskabskonferencen<br />
2009. Odense 28/1. SL.<br />
Beskæring. København, 2. uge.<br />
DAG.<br />
FEBRUAR 2009<br />
Digital kommuneplanlægning.<br />
Odense 2-3/2. DB.<br />
Nordisk studierejse og kongres<br />
for anlægsgartnervirksomheder.<br />
Tammerfors, Finland 7-11/2.<br />
DAG.<br />
Haveforeningen for Nærum og<br />
omegn. København 17/2 kl.<br />
19.30. HS.<br />
Den bevarende lokalplan. Køge<br />
24-25/2. DB.<br />
Intromøde for anlægsgartnere.<br />
København 26-27/2. DAG.<br />
Nordisk studierejse og kongres i<br />
Tammerfors. 7-11/2 2009. DAG.<br />
Indendørs beplantning. 1. uge<br />
BIB.<br />
MARTS 2009<br />
CO 2 -neutrale bydele. Amager 4-<br />
5/3. DB.<br />
Landsbyer under pres. <strong>10</strong>/3. DB,<br />
Velfærdsministeriet.<br />
Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.<br />
Nyborg 11-12/3.<br />
VEU.<br />
Kirkegårdskonferencen 2009.<br />
Nyborg 17/3. SL.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/<br />
3. VEU.<br />
Tilgængelighedsrevision. Odense<br />
31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.<br />
VEU.<br />
Tilbudsgivning. København, 2.<br />
uge. DAG.<br />
APRIL 2009<br />
Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.<br />
Nyborg 21-22/4.<br />
VEU.<br />
Vejvisning for cyklister, ridende,<br />
vandrere og handicappede.<br />
Vejle 21-22/4. VEU.<br />
MAJ 2009<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Korsør<br />
5-6/5. DB.<br />
Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.<br />
Dimensionering af vejbefæstelser.<br />
Nyborg 26-27/5. VEU.<br />
JUNI 2009<br />
Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.<br />
Åben land-konferencen. 11-12/<br />
6. DB, SL.<br />
Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/<br />
6. DB.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />
i det grønne’.<br />
www.gront3fpunkt.dk<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning. Se<br />
www.landmaster.dk.<br />
UDSTILLINGER<br />
E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />
www.e09.dk.<br />
Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09.<br />
AMU Nordjyllands kompetencecenter<br />
Sandmosen.<br />
Plantefagmessen. Odense 12/8<br />
09. Dansk Planteskoleejerforening.<br />
Have & Landskab. Slagelse 26-<br />
28/8 2009. www.HL09.dk. Arr:<br />
DAG, SL, DPF, ML.<br />
MØDER<br />
Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde<br />
23-25/1 2009.<br />
Havebrugshistorisk Selskab.<br />
Generalforsamling 17/3 2009.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />
ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Ledreborg Palace Golf er gået konkurs efter kun et års spil<br />
Ledreborg Palace Golf der står<br />
bag den nye mondæne golfbane<br />
på Ledreborg Slot ved<br />
Lejre er gået konkurs. Seneste<br />
årsregnskab for 2007 viste et<br />
underskud på knap <strong>10</strong> millioner<br />
kroner. Golfselskabet<br />
havde ikke mere råd til at betale<br />
renter eller afdrag på de<br />
52 millioner kroner man havde<br />
lånt af Roskilde Bank, skriver<br />
Børsen (27.11.08). Da banken<br />
ikke havde sikkerhed for det<br />
fire år gamle lån er pengene<br />
nu formentligt tabt for banken<br />
der i år er overtaget af Nationalbanken<br />
efter en truende<br />
konkurs. Golfselskabet bliver<br />
sandsynligvis reetableret i et<br />
nyt selskab der fremover skal<br />
leje banen. Derved kan de ti aaktionærer,<br />
som blandt andet<br />
tæller Peter Schmeichel og<br />
Ledreborg-godsejerparret Silvia<br />
og John Munro, få elimineret<br />
gælden. Efter alt at dømme<br />
mister de 650 b-aktionærer deres<br />
indskud på hver 55.000 kr.<br />
Der arbejdes dog på at sikre at<br />
de fortsat kan bruge banen.<br />
Ifølge aftalen mellem Ledreborg<br />
Slot og golfselskabet skal<br />
hele anlægget overdrages til<br />
Ledreborg Slot i tilfælde af<br />
konkurs. Dermed kan Silvia og<br />
John Munro nok se frem til en<br />
julegave til en anslået værdi af<br />
75 millioner kroner. Ledreborg<br />
Palace Golfs 18 hullers bane<br />
er designet af golflegenden<br />
Nick Faldo og blev indviet i<br />
2007 i et fredet område. Netop<br />
anlæg af golfbane var<br />
undtaget i den frivillige fredning<br />
fra 1973. sh<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 57
Da den badende pøbel fik nok<br />
Der er ifølge loven fri passage langs alle landets strande. I Hellerup har nogle af landets<br />
rigeste alligevel spærret stranden af. Det vil lokale kræfter nu have ændret.<br />
Af Lars Thorsen<br />
2900 happiness? <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte måtte kravle uden om en mur, over rampen til en jetski, balancere på toppen af en væg og bestige en<br />
badebro for at fotografere stranden mellem A. N. Hansens Alle og Lemchesvej i Hellerup.<br />
Hvis man vil gå en tur langs<br />
Øresunds kyst og nyde solopgangen<br />
over Sveriges grønne<br />
bakker, skal man ikke gøre<br />
det i Hellerup nord for København<br />
med mindre man har sin<br />
stige, lidt dynamit og badebukserne<br />
med. Her er murene<br />
nemlig bygget helt ud i vandet,<br />
pigtråden bølger over<br />
hegn og cementvægge, og badebroer<br />
er banket op på tværs<br />
af stranden, så de velbjergede<br />
husejere kan gå direkte fra<br />
græsplænen og ud til båden.<br />
Hvis nysgerrige sjæle alligevel<br />
skulle få forvildet sig ned til<br />
stranden, kan de læse skilte<br />
som: ‘PRIVAT. Ophold og badning<br />
IKKE TILLADT. I henhold<br />
til naturbeskyttelsesloven § 22<br />
stk. 4’. Men det er faktisk de<br />
rige lodsejere ved kysten og<br />
ikke de besøgende på stranden<br />
som bryder loven.<br />
De glemmer belejligt nok at<br />
ifølge selv samme naturbeskyttelseslov<br />
må offentlighedens<br />
adgang ikke forhindres eller<br />
vanskeliggøres. Fri adgang til<br />
stranden kom for at blive i<br />
1937. På ingen anden kyststrækning<br />
i landet bliver loven<br />
brudt så eftertrykkeligt som<br />
mellem Hellerup Havn i syd og<br />
Charlottenlund Fort i nord.<br />
58<br />
Når rigmændene og fruerne<br />
sætter skiltene op som proklamerer<br />
privat strand, skriver de<br />
intet om at landets borgere<br />
har lovsikret ret til at færdes<br />
langs stranden til fods. Øresundskysten<br />
er sammen med<br />
Svendborgsund de to eneste<br />
steder hvor der er tinglyst<br />
strandret, men det betyder<br />
altså ikke at man kan nægte<br />
offentligheden adgang.<br />
Nu er der dog meget som tyder<br />
på at det skal være slut<br />
med at spærre stranden af.<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
den lokale grundejerforening<br />
og foreningen FO-<br />
GUS har præsenteret et projekt<br />
om en strandpromenade<br />
som skal give stranden tilbage<br />
til borgerne i Gentofte Kommune.<br />
Projektet er udarbejdet<br />
med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen<br />
og med tips- og lottomidler<br />
til friluftslivet. FOGUS<br />
blev stiftet i 1997 for at bevare<br />
og udvikle de kvalitative værdier<br />
i kommunen.<br />
Pøblen kommer væltende<br />
Idéen om en strandpromenade<br />
huer dog ikke alle.”Der er jo<br />
tit folk der kører ned i bil og<br />
holder stille dernede og spiser<br />
deres frokost, og så smider de<br />
Naturbeskyttelsesloven § 22<br />
Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinje<br />
og den sammenhængende landvegetation er åbne for<br />
færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Adgang sker på<br />
eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor<br />
liggende på strandbredden. I perioden 1. april - 30. september<br />
skal hunde føres i snor.<br />
Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar<br />
1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed,<br />
der drives af ejendommen. Det samme gælder<br />
forsvarsanlæg og havneanlæg.<br />
Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.<br />
Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold<br />
og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.<br />
bare deres pizzabakker og kører<br />
hjem igen. Det vil kun blive<br />
værre hvis der kommer en<br />
strandbred dernede. De kan jo<br />
køre hen et andet sted og gå<br />
på stranden i Bellevue eller<br />
Hellerup Havn. Der er jo en<br />
strandbred der er offentlig. Så<br />
må de jo gå derned, ikke her,”<br />
siger tandlæge Gustav Lehnert<br />
der selv bor på en af de blinde<br />
veje ned imod Øresund.<br />
Den bekymring deler formanden<br />
for Danmarks Naturfredningsforenings<br />
afdeling i<br />
Gentofte, Niels Henrik Theisler,<br />
dog ikke. ”Det bliver jo ikke en<br />
stor strand med strandparties<br />
hvor masserne vælter ned. Det<br />
mener vi er utænkeligt. Projektet<br />
betyder bare at så kan man<br />
gå forbi, og de lokale kan gå<br />
en aftenstrandtur en gang<br />
imellem,” fortæller han.<br />
De nye planer om en smal<br />
strand hvor folk kan spadsere<br />
og nyde Øresunds rolige vand<br />
vækker især vrede hos liebhavernes<br />
ejendomsmægler nummer<br />
ét, Jan Fog.<br />
”Hvis strandpromenaden<br />
kommer kan du skære 15 millioner<br />
af husenes værdi. Vi står<br />
faktisk i noget af det dyreste i<br />
Danmark, de ejendomme der<br />
ligger ud til Øresund her. De er<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
ikke ubetalelige, for jeg har<br />
lige solgt en til 75 mio., men<br />
det er også Danmarks dyreste<br />
hus. Når man køber en ejendom<br />
hvor du ikke kan komme<br />
forbi med mindre det er lavvande<br />
som det er nu, så lægger<br />
du jo vægt på at du er totalt<br />
ugeneret når du sidder i<br />
haven. Det er jo meget rart at<br />
du ikke skal tænke på, om der<br />
kommer nogen forbi og kigger,<br />
nåh, hvordan bor de,<br />
hvordan ser de ud?” forklarede<br />
Jan Fog til DR’s program 21<br />
Søndag. Derfor truer han også<br />
Gentofte Kommune med at<br />
grundejerne kan rejse et samlet<br />
erstatningkrav på mellem<br />
250 og 300 millioner kroner.<br />
Jan Fog skal dog ikke føle<br />
sig for sikker på at han kan<br />
forhindre de kræfter der vil<br />
fratage lodsejerne den ulovlige<br />
eneret til stranden. Det<br />
mener Irene Lütken (S), byrådsmedlem<br />
i Gentofte Kommune.<br />
”Jan Fog er jo rasende inhabil,<br />
så det giver ingen mening<br />
at lodsejerne ved kysten farer<br />
ud med den mand i spidsen.<br />
Det er jo de grunde som er<br />
hans kundekreds, så jeg fatter<br />
ikke at han kan gå ind i den<br />
diskussion. Vi har en lighedsgrundsætning<br />
i Danmark. Alle<br />
er lige, og det kan ikke passe<br />
at man giver nogle fordele<br />
som om vi lever i en feudal tid<br />
hvor de rige får særlige rettigheder.<br />
Sådan er det når man<br />
bor i en kommune med 75.000<br />
indbyggere. Man kan ikke tro<br />
at man kan leve i en lille osteklokke<br />
i denne kommmune,”<br />
fastslår Irene Lütken.<br />
Havet laver selv ny strand<br />
Hvis projektet omkring strandpromenaden<br />
får politisk op-<br />
bakning, hvilket meget tyder<br />
på, vil der blive placeret en<br />
stenkastning i den nuværende<br />
vandkant og derfra vil en ny,<br />
smal strandbred blive oprettet.<br />
Det skal ske ved at 15.000 m 3<br />
sand lægges i vandet syd for<br />
Charlottenlund Fort og i løbet<br />
af 3-5 år sprede sig med den<br />
sydgående strøm i Øresund.<br />
Der er altså ikke tale om, at<br />
ejerne af villaer med kystudsigt<br />
skal kigge på buldrende gravemaskiner<br />
og mange års anlægsarbejde.<br />
Desuden vil den<br />
nye promenadestrand komme<br />
til at ligge op til 2 meter lavere<br />
end grundene ud til vandet.<br />
Der er altså mange årsager til<br />
at byrådsmedlem Irene Lütken<br />
er begejstret for idéen.<br />
”Jeg synes at strandbredden<br />
er en smaddergod helhedsløsning.<br />
Den giver borgerne mulighed<br />
for at kunne gå langs<br />
kysten, mens den tilgodeser at<br />
lodsejerne ikke vil have indbliksgener<br />
fordi højdeforskellen<br />
mellem grundene og den<br />
fremtidige strand betyder at<br />
strandgængerne ikke kan glo<br />
ind. Det er jo heller ikke en ny<br />
strandpark. Der er lagt op til et<br />
beskeden løsning,” fortæller<br />
Irene Lütken.<br />
Også for at kystsikre<br />
Den nye strandpromenade er<br />
dog ikke udelukkende ved at<br />
se dagens lys for at skabe frihed,<br />
lighed og broderskab<br />
langs kysten. Projektet skal også<br />
kystsikre strækningen imod<br />
oversvømmelser. Så sent som i<br />
2006 skyllede havvandet helt<br />
ind til Lille Strandvej. Ifølge<br />
blandt andet FN’s klimapanel<br />
kan vandstanden på strækningen<br />
stige med op til 35 centimeter<br />
i dette århundrede. Det<br />
NU. På nuværende tidspunkt er der ingen mulighed for passage flere<br />
steder langs Øresundskysten. Der mangler sand og spærres med betonmure<br />
og høje broer. Foto: Hasløv & Kjærsgaard.<br />
motiv tror ejendomsmægler<br />
Jan Fog dog ikke på. Han er<br />
ikke i tvivl om at kystsikring<br />
kun er et figenblad som beslutningstagerne<br />
prøver at<br />
skjule sig bag og kalder det<br />
ekspropriation som han altså<br />
opfordrer de lokale beboere<br />
om at søge erstatning for.<br />
I området bor blandt andet<br />
justitsminister Brian Mikkelsen<br />
(K), eks-bokseren Hans Henrik<br />
Palm og tidligere udenrigsminister<br />
Uffe Ellemann-Jensen.<br />
Niels Henrik-Theisler fra Danmarks<br />
Naturfredningsfornings<br />
Gentofteafdeling mener dog<br />
at Jan Fogs påstand om ekspropriation<br />
er helt galt afmarcheret.<br />
”Strandpromenaden<br />
laves jo i realiteten i vandarealet,<br />
det er ud for grundarealet.<br />
Øresund og havbunden tilhører<br />
jo staten. Det er meningen,<br />
at kystsikringen skal laves i<br />
vandkanten,” lyder det fra<br />
Niels Henrik-Theisler.<br />
Måske skal Jan Fog passe på<br />
med at rasle for højt med sablerne.<br />
I hvert fald har Irene<br />
Lütken spurgt kommunens forvaltning<br />
om der kan rejses<br />
erstatningsansvar over for de<br />
lodsejere der har bygget deres<br />
ulovlige mure helt ud i vandet.<br />
Det ændrer nemlig strømmene<br />
og hindrer at der kan skylle<br />
nyt sand ind. Det betyder at<br />
bølgerne allerede nu slår ind<br />
imod de mure som beskytter<br />
de offentlige veje imod vandet,<br />
og flere steder er murene<br />
ved at blive undermineret.<br />
Strandret og strandtur<br />
Langt de fleste af grundejerne<br />
på kysten har ikke strandret.<br />
Ud for disse grunde er badning<br />
og kortvarige ophold derfor<br />
helt tilladt, selv om de mange<br />
ulovlige spærringer kunne få<br />
besøgende til at tro det modsatte.<br />
Ifølge advokat Erik<br />
Frodelund dækker begrebet<br />
‘kortvarigt ophold’ almindeligvis<br />
over ”et ophold der ikke<br />
varer længere end en dag.”<br />
Enkelte af grundejere har<br />
derimod tinglyst strandret.<br />
Herom siger naturbeskyttelsesloven:<br />
”På privatejede strandbredder<br />
og kyststrækninger<br />
må ophold og badning ikke<br />
finde sted inden for 50 meter<br />
fra beboelsesbygninger.” Ejerne<br />
kan derfor nægte forbipasserende<br />
ophold og badning ud<br />
for deres grund - hvis altså beboelsesbygninger<br />
er højst 50<br />
meter væk. Hvis huset ligger<br />
49 meter fra strandkanten, må<br />
man altså gerne bade alt det<br />
man lyster så længe man bliver<br />
én meter ude i vandet.<br />
Uanset om lodsejerne har<br />
strandret eller ej, kan man ikke<br />
hindre folk i at gå forbi på<br />
stranden. Det kan man kun<br />
helt lovligt hvis strandarealet<br />
var udlagt som have før 1916.<br />
Der har derfor været flere sager<br />
hvor lodsejerne har søgt<br />
om lov til at retablere eller<br />
bygge nye hegn med henvisning<br />
til at der var have i 1916.<br />
Skov- og Naturstyrelsen og<br />
Naturklagenævnet har dog oftest<br />
underkendt ansøgningerne.<br />
❏<br />
KILDER<br />
Interview med byrådsmedlem i Gentofte<br />
Kommune Irene Lütken (S)<br />
Interview med formand i Danmarks<br />
Naturfredningsforenings afdeling i<br />
Gentofte Niels Henrik-Thiesen.<br />
Notat fra møde i Gentofte Kommunes<br />
Teknisk udvalg 2.9.2008.<br />
Rapporten ‘Øresundskysten’.<br />
www.gentofte.dk.<br />
www.fogus.dk.<br />
www.familieadvokaten.dk.<br />
www.advokaten.com.<br />
www.dr.dk.<br />
I FREMTIDEN? Arkitekternes præsentation af samme strækning med en<br />
smal sandstrand, en stensætning, lave bade- og bådebroer der kan passeres<br />
til fods. Illustration: Hasløv & Kjærsgaard.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 59
De første bæredygtige nordmannsgran<br />
Bols Forstplanteskole leverer juletræsfrø som ‘Fair Trade’<br />
Julesangen ‘Højt fra træets<br />
grønne top’ får en anden<br />
klang når man ved at ædelgranen<br />
stammer fra frø som er<br />
plukket i 30 meters højde af<br />
georgiske arbejdere uden sikkerhedsudstyr<br />
eller råd til lægehjælp.<br />
Og hvis de voksne<br />
falder ned eller kommer til<br />
skade på anden vis, er det ofte<br />
børnene der må træde til.<br />
Derfor har ægteparret Marianne<br />
og Lars H. Bols fra Bols<br />
Planteskole i Brændstrup valgt<br />
at starte produktionen af verdens<br />
første bæredygtige juletræsfrø.<br />
Under navnet Fair<br />
Trees bliver der nu sørget for<br />
arbejdernes velfærd og sundhed.<br />
Firmaet Fair Trees er blevet<br />
certificeret af Fair Trade<br />
Danmark fordi de garanterer<br />
de georgiske kogleplukkere<br />
bedre sikkerhed, bedre uddannelse<br />
og bedre løn.<br />
”Der er mange, der ikke er<br />
klar over at 99% af alle nordmannsgranner<br />
stammer fra frø<br />
fra Georgien. Det er Europas<br />
60<br />
Sandmosen HAR de grønne UDDANNELSER<br />
Sandmosen tilbyder erhvervsuddannelserne som:<br />
• Anlægsgartner<br />
• Anlægsgartnerassistent<br />
• Greenkeeper<br />
• Greenkeeperassistent<br />
• Groundsman<br />
• Groundsmanassistent<br />
Ring og hør mere eller se www.amunordjylland.dk<br />
KompetenceCenter for<br />
Det grønne område – Sandmosen<br />
- en del af AMU Nordjylland<br />
fattigste land, så vores filosofi<br />
er at støtte op og sikre en bæredygtig<br />
produktion. Så børnene<br />
forhåbentlig også kan<br />
bryde den sociale arv og få en<br />
uddannelse,” fortæller Marianne<br />
Bols. Planteskolen er én<br />
ud af fire steder i Danmark<br />
hvor producenter og planteskoler<br />
kan finde frø til nordmannsgran,<br />
men de eneste der<br />
sørger for bæredygtige frø.<br />
Tilbuddet om bæredygtige<br />
frø af nordmannsgran til de<br />
danske juletræsproducenter<br />
falder sammen med juletræets<br />
danske 200 års jubilæum. I<br />
1808 blev det første grantræ<br />
sat ind i stuen, en sejlivet mode<br />
hentet i Tyskland. Nordmannsgran<br />
har sit navn efter<br />
den finske botaniker Alexander<br />
von Nordmann som fandt<br />
det dengang ukendte træ i<br />
Kaukasus i 1836. Ifølge Skov &<br />
Landskab er ædelgranen nordmannsgran<br />
det mest populære<br />
juletræ. Læs mere på<br />
www.fairtrees.dk. lt<br />
Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk<br />
Georgisk arbejder iført sikkerhedsudstyr fra Fair Trees.<br />
Foto: Marianne Bols.<br />
Centret har kurser og efteruddannelser inden for:<br />
• Anlægsgartneri<br />
• Kirkegårdsområdet<br />
• Blomsterbinding<br />
• Havecentre<br />
• Maskiner<br />
• Golfbaner<br />
• Idrætsanlæg<br />
Husk<br />
GRØN FAGMESSE<br />
den 11. juni<br />
2009!<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Før skadedyret slippes løs<br />
Engelske forskere vil bekæmpe japanpileurt<br />
med bladlopper, men debatten er intens<br />
Af Arne Kronborg<br />
For første gang nogensinde<br />
har britiske forskere søgt<br />
det britiske landbrugs- og miljøministerium<br />
om tilladelse til<br />
at slippe et skadedyr der ikke<br />
hidtil er set i landet, ud i den<br />
britiske natur. Formålet er at<br />
forsøge at bremse spredningen<br />
af ukrudtsplanten japanpileurt<br />
(Fallopia japonica, syn. Polygonum<br />
cuspidatum) i landskabet.<br />
Vi kender også planten herhjemme<br />
hvor den flere steder i<br />
landet har etableret sig i kolonier<br />
og ikke lader sig udrydde.<br />
Tilsyneladende spredes den<br />
dog ikke så voldsomt her som i<br />
Storbritannien hvor den ses<br />
som et stort og hastigt voksende<br />
problem.<br />
Den er formentlig kommet<br />
til Storbritannien med Victoriatidens<br />
plantejægere, og at den<br />
nu er blevet en plage, skyldes<br />
bl.a. at de ikke tog dens naturlige<br />
fjender i hjemlandet med.<br />
Det vil forskerne råde bod på<br />
ved at slippe en lille flok bladlopper<br />
løs af arten Aphalara<br />
itadori der ligner en minigræshoppe.<br />
Den svækker det<br />
plagsomme ukrudt ved at suge<br />
saften ud af det. Den slår ikke<br />
planten ihjel, men gør en kemisk<br />
bekæmpelse mere effektiv.<br />
En kemisk bekæmpelse<br />
alene har hidtil været udelukket<br />
som for dyr og miljømæssigt<br />
uforsvarlig.<br />
Forskerne har siden 2000<br />
fundet 186 sygdomme og skadedyr<br />
der holder japanpileurten<br />
nede i hjemlandet Japan,<br />
og har gennem fem år afprøvet<br />
dem på næsten <strong>10</strong>0 hjemlige<br />
arter i den britiske flora.<br />
Med undtagelse af bladloppen<br />
er de alle kasseret når det har<br />
vist sig at de også går på mere<br />
velkomne planter i den britiske<br />
natur, især andre slægter i pileurtfamilien.<br />
Men ifølge for-<br />
Aphalara itadori er bare to millimeter lang og ligner en lille græshoppe.<br />
Foto: CABI, Centre for Agricultural Bioscience International.<br />
skerne holder bladloppen sig<br />
til den plagsomme art.<br />
Den rådgivende komité vedrørende<br />
udledninger til miljøet<br />
var imidlertid ikke tilfreds med<br />
forskernes undersøgelser og<br />
har bedt om flere oplysninger:<br />
Er forskerne sikre på at bladloppen<br />
ikke allerede findes i<br />
den britiske natur? Har den<br />
her naturlige fjender som i givet<br />
fald kan holde den i ave -<br />
og måske allerede gør det siden<br />
den ikke er fundet? Og<br />
hvor sikkert er det at den ikke<br />
forgriber sig på andre arter<br />
hvis den får has på japanpileurten<br />
og bliver sulten igen?<br />
Desuden ville komiteen vide<br />
hvorledes forskerne ville holde<br />
øje med bladloppens udbredelse<br />
hvis den slippes løs, og<br />
hvordan man vil holde bestanden<br />
nede eller udrydde den.<br />
Alt sammen for at kunne undgå<br />
at skabe et nyt problem<br />
med loppen for at løse et bestående<br />
med planten.<br />
Forslaget om at slippe et<br />
skadedyr løs har udløst en<br />
voldsom debat i britisk presse.<br />
Forslaget skal - hvis myndigheder<br />
ellers siger god for det - i<br />
offentlig høring inden dyrene i<br />
givet fald kan slippes løs næste<br />
sommer. ❏<br />
<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 61
BEDRE PUR OG HÆKKE<br />
Store arealer tilplantes hvert år med pur<br />
som oftest med bøg, selv om mange andre<br />
hækegnede planter også kunne anvendes.<br />
Af Svend Andersen<br />
Pur er et anlægselement der<br />
både kan give rum, adskillelse<br />
og ro med sin faste form<br />
og flade. Pur giver med klipningen<br />
en ensartet og dækkende<br />
grøn flade i ønsket højde<br />
og har dermed et vist funktionelt<br />
fællesskab med brede<br />
hække og lavere fritvoksende<br />
bunddække.<br />
Selv om det er relativt få<br />
ting der fagligt skal efterleves<br />
for at få et velfungerende og<br />
plejevenligt pur, lykkes det<br />
desværre ikke altid. Der er<br />
flere vigtige faktorer der skal<br />
være i orden for at få et godt<br />
resultat: vækstforholdene,<br />
plantematerialet, etableringsplejen<br />
og kanterne.<br />
Vækstforholdene skal være<br />
på plads for at planterne kan<br />
trives, herunder vand, dræn,<br />
luft, lys og frihed for flerårigt<br />
ukrudt. Eventuelle overstandere<br />
af træer skal løbende opstammes<br />
så lysforholdene er<br />
62<br />
acceptable for undervæksten.<br />
Plantematerialet skal naturligvis<br />
være vitalt. Derudover<br />
skal planterne have grene til<br />
jorden, og de må meget gerne<br />
være buskede. Det opnås<br />
bedst ved at bruge omplantede<br />
kvaliteter, alternativt foreskrive<br />
grene for ikke omplantede<br />
planter. Vælg aldrig planter<br />
der er højere end sluthøjden<br />
på puret, lave pur undtaget.<br />
Et lavt pur kræver større<br />
plantetæthed end et højere,<br />
men plantetæthed kompenserer<br />
aldrig for forgrening.<br />
Etableringspleje omfatter<br />
ukrudtsbekæmpelse indtil<br />
puret lukker samt beskæring.<br />
Udfør aldrig første beskæring<br />
som en klipning i sluthøjden.<br />
Første klipning skal fremme<br />
lave forgreninger som senere<br />
giver tæthed i sluthøjden. Klip<br />
derfor mindst <strong>10</strong>-15 cm lavere<br />
end sluthøjden eller udfør første<br />
klipning som en tilbage-<br />
Lavt, ungt, busket og topbeskåret pur.. Et godt udgangspunkt.<br />
Ranglet, høj og åben nyplantning. Et dårligt udgangspunkt.<br />
Puret er tæt i siderne og har kontakt med belægningen. Bagfald og slip mellem pur og belægning. Åbne sider og plads til ukrudt.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
skæring af kraftige topgrene<br />
om vinteren. Så får man en<br />
bedre forgrening nedefra.<br />
Purets sider skal være tætte.<br />
Derfor skal yderplanternes sidegrene<br />
have gode lysforhold.<br />
Siderne skal klippes så de<br />
falder indad på samme måde<br />
som ved god hækklipning. Et<br />
fald indad på 2-3 cm på et 50<br />
cm højt pur gør underværker.<br />
Hvis puret grænser op til belægning,<br />
bør det klippes så siden<br />
er i kontakt med belægningen<br />
for at undgå ukrudtsbræmme.<br />
Græsflader holdes<br />
fri af kanten på pur.<br />
Når en purplantning ikke<br />
lykkes, kan årsagen hertil både<br />
ligge i projektering, anlæg og<br />
drift. Jeg har set mange eksempler<br />
på at der er foreskrevet<br />
eller accepteret en alt for<br />
ranglet plantekvalitet til formålet,<br />
og fra start umuliggøres<br />
et godt resultat.<br />
I plantningssituationen tages<br />
der ikke altid hensyn til at lave<br />
en fornuftig afstand til belægningskanten.<br />
Man glemmer<br />
måske også at få sat de mest<br />
velegnede planter i hjørner og<br />
kanter, hvilket burde være en<br />
selvfølgelighed for fagfolk. Ud<br />
over plantekvaliteten er den<br />
almindeligste fejl at der klippes<br />
i sluthøjde fra start og dertil<br />
laves ‘bagfald’ på siderne.<br />
Begge dele er med til at skabe<br />
et ‘højbenet’ pur der ikke er så<br />
Til venstre omplantede, ranglede planter. Til højre omplantede, buskede.<br />
Samme pur som øverst til<br />
venstre. Sommeren efter har det<br />
udviklet sig smukt og tæt.<br />
tæt og ukrudtshæmmende<br />
som ønskeligt.<br />
Der er alt i alt gode muligheder<br />
for resultatforbedinger på<br />
beplantningselementet pur,<br />
gennem større faglighed og<br />
målrettethed i projektering,<br />
indkøb, anlæg og drift. Omkostningerne<br />
er små og spares<br />
let i mindre driftsomkostninger.<br />
Yderligere forbedringer<br />
kunne opnås ved at få planteskoler<br />
til at producere planter<br />
som gennem klipninger i produktionsforløbet<br />
er forberedt<br />
til purplantninger. Det kræver<br />
blot interesse for produktet fra<br />
projekterende og indkøbere<br />
samt timing i opstartsfasen.<br />
Planteskolerne har det nødvendige<br />
udstyr i forvejen. ❏<br />
FORFATTER<br />
Svend Andersen er uafhængig træ- og<br />
planterådgiver i firmaet Svend Andersen<br />
Plantefokus.<br />
Tæt og vellykket<br />
rumdannende pur - eller<br />
bred lav hæk.<br />
Hæk på ‘Bøgegården’. Forkert plantekvalitet til formålet. En ommer.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 63
Vi skal også have en naturkanon<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet har sat sig i<br />
spidsen for en naturkanon der<br />
skal indeholde særligt udvalgte<br />
danske naturområder, planter<br />
og dyr. Formålet er at udbrede<br />
kendskabet til den danske<br />
natur, give os flere naturoplevelser,<br />
støtte den folkelige<br />
debat om naturen og undervisningen,<br />
bl.a. i folkeskolen.<br />
Den kommende naturkanon<br />
er en parallel til den kulturkanon<br />
som Kulturministeriet med<br />
daværende kulturminister Brian<br />
Mikkelsen i spidsen lancerede<br />
i 2006. Den indeholdt <strong>10</strong>8<br />
værker, heraf 12 inden for arkitektur<br />
- og det grønne var<br />
godt repræsenteret med bl.a.<br />
Mariebjerg Kirkegård, Glorup<br />
Herregård og Dyrehaven.<br />
64<br />
Grundlaget for naturkanonen<br />
skal være en debat som<br />
ministeriet har sat i gang, bl.a.<br />
med hjemmesiden www.naturkanon.dk<br />
der oplyser om initiativet.<br />
Her kan alle foreslå<br />
kategorier og stille forslag<br />
frem til foråret 2009. Derefter<br />
vil et ekspertudvalg vælge de<br />
endelig kategorier og emner.<br />
Den endelige naturkanon forventes<br />
klar i efteråret 2009.<br />
„Skal den danske naturkanon<br />
alene handle om unikke<br />
naturområder som f.eks. Møns<br />
Klint og de store klitheder i<br />
Hanstholmreservatet? Eller<br />
skal der også være plads til andre<br />
kategorier som herregårdslandskabet,<br />
den historiske natur<br />
eller hverdagsnaturen lige<br />
Danmarks<br />
kommende<br />
naturkanon<br />
Der er plads og føde til meget mere kronvildt<br />
Bestanden af krondyr er steget<br />
meget siden 1970, men der er<br />
både plads og føde til mange<br />
flere krondyr. Det viser en ny<br />
undersøgelse fra Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser ifølge<br />
DMU-nyt 21/2008. Den konkluderer<br />
at yderligere spredning<br />
og vækst bedst vil kunne understøttes<br />
ved at undlade jagt<br />
på lokale bestande i etableringsfasen<br />
og i øvrigt forstyrre<br />
dyrene så lidt som muligt.<br />
Jagten holder bestanden betragteligt<br />
under det antal<br />
krondyr landskabet kan føde.<br />
Og den gør dyrene mere sky så<br />
de søger dækning og primært<br />
holder sig inde i skovene i døgnets<br />
lyse timer, fastslås det.<br />
Krondyret er ellers tilpasset et<br />
liv på åbne sletter.<br />
Jagtudbyttet er steget fra 6-<br />
700 dyr årligt i 1950-1970 til<br />
cirka 4.000 dyr omkring år<br />
2000. Det afspejler en markant<br />
vækst i bestanden der i dag<br />
vurderes til omkring 15.000<br />
dyr. Stigningen er dog aftaget<br />
de senere år. Det afspejles i jægernes<br />
udbytte der steg 7,7%<br />
årligt i tiåret 1986-1996, men<br />
derefter faldt til 1,7% ifølge<br />
opgørelsen der er fra 2001-02.<br />
De oprindelige kerneområder<br />
er stadig tyngdepunkterne<br />
for de jyske kronvildtbestande.<br />
Hver andet dyr er nedlagt inden<br />
for 4% af Jyllands areal.<br />
Her var antallet af nedlagte<br />
krondyr 3-8 gange højere end<br />
uden for. Da ingen krondyrbestande<br />
sulter, kan forskellen<br />
næsten kun forklares med<br />
jagttrykket. Kerneområderne<br />
rummer typisk en-to store jordejere,<br />
f.eks. en statsskov eller<br />
et gods, mens de øvrige områder<br />
har mange små ejere. Måske<br />
fodrer de store jordejere<br />
mere eller er mere tolerante<br />
over for markskader. I modsætning<br />
hertil er der tilsyneladende<br />
mange områder hvor<br />
Hvad skal med?<br />
Hvad synes du?<br />
Kom med dit<br />
forslag!<br />
Udviklingen i jægernes udbytte af krondyr i Danmark<br />
1941-2006. Udbyttet steg 7,7% årligt 1986-1996.<br />
Siden faldt stigningen til 1,7%.<br />
krondyrene ingen chance får<br />
for at etablere sig, nok på<br />
grund af et højt jagttryk.<br />
Også landskabet betyder<br />
meget for krondyret som især<br />
findes i områder med store<br />
sammenhængende skovområder.<br />
Det skal nok ses i sammenhæng<br />
med behovet for at søge<br />
dækning for forstyrrelser, især<br />
jagt. Faktorer som bymæssig<br />
bebyggelse og veje har en<br />
mere underordnet betydning.<br />
Seniorforsker Peter Sunde<br />
understreger at det er en politisk<br />
afgørelse om man lokalt vil<br />
have flere krondyr. sh<br />
KILDER<br />
Sunde, P.; Asferg, T.; Andersen, P.N.;<br />
Olesen, C.R. (2008): Hvor nedlægges<br />
krondyrene - og hvorfor? Betydningen<br />
af landskab, urbanisering og tidligere<br />
udbredelse for det lokale jagtudbytte<br />
af krondyr i Jylland i jagtsæsonen<br />
2001/02. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Faglig rapport fra DMU nr. 690.<br />
Pedersen, Jens C. (2008): Skal vi have<br />
flere krondyr? DMUnyt 21/2008.<br />
www.dmu.dk.<br />
uden for vinduet?“ spørges<br />
der fra ministeriet.<br />
„Det har været afgørende<br />
for mig at befolkningen deltager<br />
i debatten om udformningen<br />
af den kommende naturkanon,<br />
og jeg håber så mange<br />
danskere som muligt vil benytte<br />
chancen til at bidrage<br />
med forslag om den natur<br />
man holder af og synes skal<br />
med,“ siger miljøminister Troels<br />
Lund Poulsen (V).<br />
Resultatet af naturkanonen<br />
vil danne grundlag for beskrivelser<br />
og besøgsguider på<br />
internettet, interaktive kort<br />
(Friluftskortet.dk), undervisningsmaterialer,<br />
bogudgivelser<br />
og inspirationsmateriale for<br />
besøg i naturen. sh<br />
Landskab med<br />
færre store master<br />
Der skal ikke være så mange<br />
højspændingsmaster i Danmark.<br />
Forligspartierne bag<br />
energiaftalen har aftalt at store<br />
dele af højspændingsnettet<br />
skal lægges i jorden som kabler,<br />
bl.a. af hensyn til landskabet.<br />
Det oplyser By- og Landskabsstyrelsen<br />
hvis miljøcentre<br />
i Århus, Odense og Roskilde<br />
skal planlægge indsatsen sammen<br />
med Energistyrelsen.<br />
Man skal bl.a. udpege de<br />
steder hvor højspændingsmaster<br />
er i konflikt med de<br />
mest værdifulde landskaber i<br />
Danmark. ”Mange linieføringer<br />
er ikke bare meget synlige<br />
i landskaber, også selve forløbet<br />
i landskabet er ofte uheldig.<br />
Man kan for gamle linieføringer<br />
se knækkede forløb<br />
som synes styret af matrikelskel<br />
snarere end af landskabet,”<br />
forklarer Sven Koefoed-<br />
Hansen, vicedirektør i By- og<br />
Landskabsstyrelsen.<br />
I første omgang bliver det<br />
det mindre højspændingsnet<br />
på 132 og 150 kV der skal i<br />
kabler, også alle de nye forbindelser.<br />
For de store højspændingsnet<br />
på 400 kV er sigtet<br />
også nedgravning, men det<br />
beskrives som en teknisk mere<br />
kompliceret opgave. Her må<br />
kabellægningen ifølge aftalen<br />
ske i takt med teknologiudvikling,<br />
økonomi og forsyningssikkerhed.<br />
En handlingsplan vil<br />
ligge senest foråret 2009.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
Lille, enkel traktor<br />
fra John Deere<br />
John Deeres 3036E kompakttraktor<br />
er den første i den nye<br />
modelserie ‘value line’ af mindre,<br />
enkle traktorer der især<br />
retter sig mod mindre bedrifter.<br />
Traktoren er firhjulstrukket<br />
med en 36 hk dieselmotor og<br />
hydrostatisk transmission med<br />
Twin Touch pedaler. Trepunktsliften<br />
bagpå kan løfte<br />
op til 615 kg. Man kan vælge<br />
Stadig meget stor<br />
råstofindvinding<br />
I 2007 blev der indvundet 41,8<br />
millioner m 3 råstoffer hvor 33<br />
millioner m 3 var sand, grus og<br />
sten, oplyser Danmarks Statistik.<br />
Det er et marginalt fald i<br />
forhold 2006 hvor de 41,9 mio<br />
m 3 var det højeste tal i over 25<br />
år. Det store forbrug svarer til<br />
omkring 8 tons pr. person på<br />
et år. Danmarks Statistik forklarer<br />
de foregående års massive<br />
indvinding med stor bygge-<br />
og anlægsaktivitet, da<br />
langt størstedelen af de råstoffer<br />
der indvindes i Danmark,<br />
også bruges herhjemme.<br />
GOLDONI<br />
Transcar<br />
22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />
Knækstyret eller forhjulstyret<br />
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />
mellem græs-, industri- eller<br />
traktordæk. Traktoren kan leveres<br />
med frontlæsser med en<br />
løftekapacitet på op til 336 kg.<br />
www.nellemannagro.dk.<br />
Mere miljøvenlig<br />
Warm-Mix-Asphalt<br />
Den nye Warm-Mix-Asphalt<br />
som Pankas og Vejdirektoratets<br />
Vejcenter Sydanmark har<br />
udviklet blandes ved væsentligt<br />
lavere temperatur på asfaltværket.<br />
Den er derfor mere<br />
miljøvenlig end normal varmbladet<br />
asfalt. Energiforbruget<br />
reduceret op til 25%. Desuden<br />
reduceres bitumenens hærdning<br />
under blanding, transport<br />
og udlægning og der er mindre<br />
røg under udlægning til<br />
gavn for asfaltarbejdere, naboer<br />
og forbipasserende.<br />
www.warmmixasphalt.com.<br />
Klik ind på<br />
www.interforst.dk,<br />
hvor du kan finde alle<br />
de nye lave priser på<br />
markedets absolut<br />
stærkeste<br />
stubfræsere!<br />
Blåkildevej 8, Stubberup,<br />
56<strong>10</strong> Assens<br />
Tlf. 64 79 <strong>10</strong> 75<br />
Fax 64 79 11 75<br />
Mobil 40 56 77 46<br />
www.interforst.dk<br />
info@interforst.dk<br />
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />
Rayco stubfræsere<br />
til discountpriser!<br />
Priseksempler<br />
RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 30.500,-<br />
1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 92.800,-<br />
RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 1<strong>10</strong>.400,-<br />
RG 25 med 25 hk Kohler Command motor: 54.000,-<br />
RG 1645 med 44 hk Kubota dieselmotor og 4 WD: 198.700,-<br />
Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på<br />
Lidt mere enkelt -<br />
meget mere driftssikkert<br />
JUTEK<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 65
Bestiller<br />
til Grøn drift<br />
Du har en relevant uddannelse<br />
(land skabsarkitekt, skovtekniker,<br />
jordbrugsteknolog eller lignende).<br />
Du kan lide at arbejde med planlægning,<br />
renovering af grønne<br />
områder m.v.<br />
Tiltrædelse pr. 1. marts 2009.<br />
Læs hele opslaget på www.<br />
haderslev.dk under Job hos os.<br />
Få flere oplysninger hos Christina<br />
Bess Hansen, telefon 74342320.<br />
Løn - og ansættelsesforhold efter<br />
gældende overenskomst og forhåndsaftaler.<br />
Send din ansøgning til Haderslev<br />
Kommune, Teknik- og <strong>Miljø</strong>service,<br />
Rådhuscentret 7, 6500 Vojens<br />
”Bestiller, grøn drift” eller pr. mail<br />
til chbh@haderslev.dk så vi har<br />
den senest mandag den 5. januar<br />
2009 kl. 12.00. Vi forventer at<br />
gennemføre ansættelsessamtaler<br />
i uge 4.<br />
66<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
Den farlige overgang mellem by og land<br />
Der sker flere uheld i de byer der har etableret de såkaldte byporte<br />
Der er større sandsynlighed for<br />
at bilen kommer ud for en<br />
ulykke hvis der er lavet visuelle<br />
eller fysiske markeringer af<br />
overgangen til byens lavere<br />
fart. Det er den overraskende<br />
konklusion rådgivningscentret<br />
Trafitec er nået frem til efter<br />
en analyse af ulykkesstatistik<br />
for 251 af landets ‘byporte’ der<br />
med fysiske og/eller visuelle effekter<br />
markerer overgangen<br />
fra land til by.<br />
Samlet set er der ikke kommet<br />
flere mennesker til skade<br />
ved byportene, men der er<br />
sket en stigning på 34% i antallet<br />
af materielskadeuheld.<br />
De fleste uhelder sket på vej<br />
ind i byen hvor de højere hastigheder<br />
skal sættes ned. Trafitec<br />
undersøgte alle de uheld<br />
200 meter før og 200 meter efter<br />
byzonetavlen. Den største<br />
grund til uheldsstigningen er<br />
at bilisterne simpelthen kører<br />
ind i byporten. Det drejer sig<br />
især om helleanlæg hvor bilistens<br />
hastighed har været for<br />
høj. Trafitec konkluder at<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
bump nok har vill have mere<br />
positiv effekt på sikkerheden.<br />
Byporte har dog positiv effekt<br />
når de er markeret både<br />
visuelt og fysisk. Her var der<br />
28% færre uheld med personskader.<br />
Hvor byporten kun bestod<br />
af fysiske eller visuelle foranstaltninger<br />
steg antallet af<br />
personskadeuheld med henholdsvis<br />
43% og 47%. Normal<br />
markerer byporten et sted<br />
hvor farten skal sænkes fra<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Hako Citytrac<br />
landevejens 80 km/t til byens<br />
50 km/t. Hvor forskellen var<br />
mindre end 30 km/t var ulykkerne<br />
færre og mindre alvorlige.<br />
Derfor anbefaler Trafitec<br />
både at lave visuelle og fysiske<br />
foranstaltninger, og at tilpasse<br />
hastigheden før byporten. lt<br />
KILDER<br />
Puk Kristine Andersson, Kenneth<br />
Kjemtrup (2008): Byporte - hvordan<br />
gøres designet trafiksikkert. Teknik &<br />
<strong>Miljø</strong> 11/08.<br />
www.vejforum.dk<br />
Denne byport til El Molledo i Spanien består af én visuel foranstaltning.<br />
Ny forskning viser at byporte skal bestå af både visuelle og fysiske<br />
foranstaltninger for ikke at være decideret farlige.<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks-treecare.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
Veje der er stærkere og tyndere<br />
Den stigende trafik og større koncentration af tunge lastbiler<br />
betyder at vores veje bliver nedbrudt væsentligt hurtigere<br />
end forventet. Men samtidig skal der spares på gruset. Det<br />
får nu Tony K. Andersen fra Vejdirektoratet og Arne Blaabjerg<br />
Jensen fra Cowi A/S til at anbefale at opbygge vejene<br />
anderledes end i dag. Det mener bl.a. skal ske ved at arbejde<br />
mere med at stabilisere underbunden så den får en styrke på<br />
mindst 40-45 MPa. Det betyder samtidig at man ikke skal tilføres<br />
som meget bundsikring. Til gengæld skal bærelaget<br />
forstærkes, så man både ha kørestabilt drænende lag og<br />
cementbundet grus før asfalten kommer på. Det betyder for<br />
motorveje at den såkaldte tilkoblingshøjde - tykkelsen over<br />
råjorden - kan sænkes. Den er idag ofte omkring <strong>10</strong>0 cm.<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 67<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk
Universal multimaskine hele året<br />
KOMPLET VINTERSÆT<br />
Køb en Ventrac med vinterpakke nu<br />
og bliv godt kørende for en fornuftig<br />
investering.<br />
Kampagnepris 155.000,-<br />
Pris excl. moms. Normal markedspris 180.300,-<br />
Ventrac er en fl eksibel, knækstyret redskabsbærer til<br />
professionelle. Den er både robust, terrængående<br />
og utrolig smidig. Kapacitet og kvalitet for pengene.<br />
Maskinen er hydrostatdrevet og fremdriften reguleres<br />
enten med fodpedal eller multifunktionshåndtag,<br />
der også betjener liften.<br />
Manøvreringen er smidig, med hydraulisk servostyring<br />
og en venderadius på kun 71 cm – og<br />
med et ergonomisk, affjedret luksussæde og et<br />
indstilleligt rat bliver det en nydelse at køre Ventrac.<br />
Din forhandler er klar til at demonstrere Ventrac for dig.<br />
Se nærmeste forhandler på www.hcpetersen.dk<br />
Importør: H.C.Petersen Danmark A/S · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk<br />
68<br />
Knækstyret redskabsbærer med komplet vintersæt<br />
monteret og klar til vinterarbejdet.<br />
Ventrac 3200 diesel – 4WD, 23,6 HK<br />
Luksus komfortkabine – med lys og varme<br />
Fejemaskine – 120 cm arbejdsbredde<br />
Sand- og saltudlægger – <strong>10</strong>0 cm arbejdsbredde<br />
Det er NU, du kan lave årets bedste handel.<br />
Kontakt din forhandler allerede i dag<br />
Redskabsskift på under 1 minut<br />
– mere end 20 forskellige redskaber<br />
Der fi ndes mere end 20 forskellige<br />
redskaber til alle former for græsklipning, renholdelse<br />
og anlægsarbejde.<br />
Fælles for alle redskaberne er, at de er fremstillet<br />
til Ventrac og derfor er nemme at koble til og fra.<br />
Det tager under 1 minut at skifte redskaber, så på<br />
ingen tid er en Ventrac ændret fra en smidig græsklipper<br />
til en effektiv fejemaskine eller… mulighederne<br />
er mange!<br />
Business to Business www.btob.dk<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008