27.07.2013 Views

10 - Grønt Miljø

10 - Grønt Miljø

10 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4 Status for asketoptørre i danmark<br />

<strong>10</strong> Tilbage til makadammen<br />

16 Monsterregn & hedebølger<br />

18 En verden af klinker<br />

20 Kontrol med klinkerne<br />

26 Klinkernes fuger<br />

32 Den rejsende anlægsgartner<br />

40 Planteskoledrift er en holdsport<br />

44 Øjebliksbilleder fra skønne haver<br />

54 En mandag i den grønne branches tjeneste<br />

58 Da den badende pøbel fik nok<br />

62 Bedre pur og hække<br />

<strong>10</strong><br />

DECEMBER 2008<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 1


2<br />

Kommandantens Gaard, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

birk-holm@internet.dk<br />

www.birk-holm.dk<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

<strong>10</strong>0 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

„Vi vil være<br />

Danmarks bedste<br />

anlægsgartnerfirma.<br />

Prøv at teste os!“<br />

Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

<strong>10</strong>0-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

<strong>10</strong>00-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4<strong>10</strong>0 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

ASKENS LIVKRISE<br />

Lad os tage tilbage til 1986. Elmesygen var i epidemisk<br />

spredning selv om endnu ikke alle havde fattet konsekvenserne<br />

af det skæbnesvangre møde mellem den nordamerikanske<br />

svamp og den europæiske elmebarkbille. Det måske<br />

bedste træ vi havde til by og land forsvandt på et årti, og<br />

først nu er efterplantningen ved at hele sårene. I 1986 satte<br />

man en vis lid til biologiske bekæmpelsesmetoder og resistente<br />

sorter. Det holdt ikke. Samtidig blev der næret en vis<br />

frygt for at elmesygen kun var ‘isbjergets top’. Andre lignende<br />

syger kunne ramme andre arter. Det holdt.<br />

Det aktuelt mest akutte eksempel er at asken er truet af<br />

asketoptørre, en svampesygdom der med epicenter i Baltikum<br />

har spredt sig over det meste af Europa og har optrådt<br />

i Danmark siden 2003. Dengang kunne man ikke vide hvad<br />

det skulle udarte til. Som en skæbnens ironi blev Fraxinus<br />

exelcior valgt som årets bytræ i 2004. Sygdommen, der viser<br />

sig som døde skudspidser og sidegrene, er ikke nødvendigvis<br />

dræbende, men kan i alle tilfælde ødelægge træets udseende<br />

og brugsværdi. Fra Skov & Landskab lyder det at situationen<br />

er ‘alvorlig’, at vi ‘endnu ikke har set den fulde<br />

konsekvens af sygdommen’ og at ‘der er håb om at mange<br />

aske trods alt overlever’. Ubehagelige formuleringer.<br />

Forskerne er næsten sikre på at svampen er Chalara fraxinea,<br />

men mangler ellers elementær viden om sygdomsangrebet.<br />

De kan ikke komme med klare anbefalinger ud over<br />

at vente med at plante asketræer. Faget kan dog trøste sig<br />

med at forskningen er gået i gang, bl.a. ud fra det faktum<br />

at nogle kloner udviser en påfaldende markant modstandskraft.<br />

Det skal undersøges nærmere. Som elmesygen viste<br />

kan man ikke bare tage kloner der umiddelbart virker resistente,<br />

men snart viser sig ikke at være det.<br />

Asken har altid været en af vores store stærke kæmper. Det<br />

oldnordiske Yggdrasil, verdenstræet med rødder til både<br />

helvede og himlen. Det vil ifølge mytologien først visne og<br />

forsvinde den dag da den sidste store kamp mellem godt og<br />

ondt bliver udkæmpet. Vi tror heldigvis ikke på aser, jætter<br />

og dommedagsprofetier. Men vi frygter for asken og håber<br />

at forskerne finder et gennembrud. Vi tåler ikke for mange<br />

repriser af den tragiske elmesyge.<br />

FORSIDEN<br />

Et sært træ i Kongens Have. Den bærende stamme er en<br />

orientalsk gran, mens kronen er af korkelm. Objektet er<br />

kreeret af blomsterkunstneren Tage Andersen - oprindeligt<br />

til Norrvikens Trädgårdar som han havde forpagtet. Nu står<br />

træet i Kongens Have hvor det er som skabt til pladsen.<br />

Med netop Norrvikens Trädgårdar fik Tage Andersen for alvor<br />

også gjort parken til sin scene ,og den skånske have er<br />

en vigtig del af hans nye bog ‘Enthusiasm’. Foto: Bent Rej.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 1<strong>10</strong>, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives <strong>10</strong> gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0<strong>10</strong>8-4755.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 3


Status for asketoptørre i Danmark<br />

Sygdommens rasen er ikke toppet. Der er dog håb om at mange aske trods alt overlever<br />

Af Iben M. Thomsen, Erik Dahl Kjær, Jens Peter Skovsgaard, Lene Rostgaard Nielsen<br />

I<br />

2004 blev ask (Fraxinus exelsior)<br />

præsenteret som årets<br />

bytræ. Det er skæbnens ironi<br />

at fænomenet asketoptørre<br />

dukkede op næsten samtidig.<br />

En sygdom der siden har hærget<br />

ask i de danske skove, byer<br />

og vejtræer.<br />

Der gik lidt over to år fra de<br />

første skader blev observeret<br />

til mistanken meldte sig om at<br />

det kunne være en ny sygdom.<br />

I Sverige afprøvede eksperterne<br />

målrettet teorien om at sygdommen<br />

skyldes et svampeangreb.<br />

Da en polsk forsker i<br />

2006 publicerede en beskrivelse<br />

af svampen Chalara fraxinea<br />

fra ask, faldt brikkerne efterhånden<br />

på plads.<br />

Med identifikationen af den<br />

sandsynlige skadevolder var<br />

det omfattende arbejdet med<br />

at finde en løsning på asketoptørre<br />

imidlertid først begyndt.<br />

4<br />

ASKETOPTØRRENS UDVIKLING<br />

2003. Bornholms statsskovsdistrikt skriver i<br />

den årlige indberetning af skovsundheden<br />

om ask: „Det ser ikke for godt ud - løvspringet<br />

kom meget sent, nogle træer sprang<br />

ikke ud - mange stod med døde skudspidser<br />

og dannede en sekundær krone - et fænomen<br />

som vi ikke har set før.“ Samme år fik<br />

Skov & Landskab den første henvendelse om<br />

ask med døde toppe (figur 1).<br />

2004-2005. Døde skud er synlige i mange<br />

kulturer rundt om i landet (figur 2). Flere af<br />

Skov- og Naturstyrelsens distrikter melder<br />

om problemer.<br />

2006. Omfanget af skader er alvorligt, og<br />

sygdommen viser sig også på mellemaldrende<br />

ask (figur 3), hos planteskoler, på vejtræer<br />

og i landskabet.<br />

2007. En opgørelse i et ungt hugstforsøg viser<br />

at op mod 80% af træerne er ramt af<br />

sygdommen (figur 4), og i en cirka 25-årig<br />

bevoksning på Fyn er de fleste træer døde<br />

eller døende i efteråret. Årsagen er angreb<br />

af honningsvamp (Armillaria gallica) ved basis<br />

af stammerne som følgeskade til asketoptørre<br />

(figur 5). I 2007 viser sygdommen sig<br />

også i to klonfrøplantager med ask. Der er<br />

tilsyneladende forskelle i de enkelte kloners<br />

modtagelighed.<br />

2008. Forskellene i klonernes modtagelighed<br />

er endnu tydeligere (figur 6 og 7). En<br />

lignende tendens viser sig i afkomsforsøg.<br />

Mange ubesvarede og svære<br />

spørgsmål stod i kø, og den<br />

første udfordring var at skaffe<br />

finansiering til den nødvendige<br />

forskning. Det var ikke helt<br />

nemt, men heldigvis trådte<br />

skovbruget til, og vi fik bevilget<br />

flere projekter med støtte<br />

fra Skov- og Naturstyrelsen<br />

samt en privat fynsk skovbrugsfond.<br />

På den baggrund<br />

har det i 2008 været muligt at<br />

igangsætte en række mindre,<br />

men meget konkrete studier<br />

relateret til problemstillingen.<br />

Praktisk forskning<br />

Vi har valgt at tage fat i to hovedområder.<br />

Det ene er at følge<br />

udviklingen i sygdommen<br />

intenst og fokusere på hvilken<br />

betydning asketoptørre får i<br />

skovbruget, og hvordan man<br />

kan håndtere denne situation.<br />

Udgangspunktet er at både er-<br />

hvervet og vi der skal rådgive,<br />

oplever en stor frustration over<br />

at vi ikke kan komme med klare<br />

anbefalinger fordi der<br />

mangler elementær viden om<br />

stor set alle aspekter af sygdomsangrebet.Undersøgelserne<br />

rækker dog også uden for<br />

skovgærdet fordi erfaringer<br />

fra strækninger med vejtræer<br />

samt landskabsbeplantninger<br />

med ask vil indgå.<br />

Det andet hovedområde udspringer<br />

af en række interessante<br />

observationer af forskelle<br />

i resistens mod sygdommen i<br />

klon- og afkomsforsøg. I samarbejde<br />

med Skov- og Naturstyrelsen,<br />

Øresund, kunne vi allerede<br />

i 2007 se meget store<br />

forskelle mellem hvordan de<br />

enkelte kloner blev angrebet<br />

af sygdommen. Et naturligt<br />

udskilningsforløb er tilsyneladende<br />

i gang hvor nogle klo-<br />

Figur 1. Ask med vissen top i august 2003. Tre år<br />

senere var træet næsten dødt. Foto. H.C. Jessen,<br />

Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland.<br />

ner konsekvent bliver syge,<br />

mens andre forbliver sunde<br />

selv om de omgives af halvdøde<br />

askeplanter (figur 6-7).<br />

Noget tilsvarende kunne observeres<br />

i forsøg med frøafkom<br />

fra forskellige udvalgte modertræer.<br />

I nogle afkom blev alle<br />

planter voldsomt svækkede i<br />

løbet af 2007 og 2008, men<br />

andre afkom viste stor modstandskraft.<br />

Man kan på den<br />

baggrund håbe at der findes<br />

en modstandsdygtighed som<br />

kan indbygges i gode frøkilder.<br />

Det er grunden til at vi ønsker<br />

at forfølge dette spor.<br />

Sunde aske i fremtiden?<br />

Asketoptørre er et nyt problem,<br />

og der findes derfor ikke<br />

forsøg anlagt med henblik på<br />

at undersøge modstandskraft<br />

mod sygdommen. Ved at benytte<br />

dna-metoder kan vi imidlertid<br />

få meget viden ud af eksisterende<br />

forsøg fordi vi har<br />

mulighed for at fastlægge det<br />

præcise forældreskab til henholdsvis<br />

sunde og usunde<br />

planter fra nogle eksisterende<br />

frøplantager. Det er en betydelig<br />

genvej som vil spare os<br />

mindst ti års afprøvning.<br />

Vi håber herved at der i løbet<br />

af en ret kort tidshorisont<br />

(5-<strong>10</strong> år) kan introduceres askeplanter<br />

med en høj resistens<br />

mod sygdommen på det danske<br />

marked. I løbet af den tid<br />

skal vi teste om resistensen er<br />

reel og holdbar i det lange løb.<br />

I vores projekter skal vi bl.a.<br />

konfrontere de bedste kloner<br />

direkte med svampen Chalara<br />

fraxinea og se om de kan modstå<br />

angrebet.<br />

Vi vil følge udviklingen tæt<br />

på udvalgte arealer hvor vi<br />

kender asketræernes oprindelse.<br />

Der vil også blive en erfaringsopsamling<br />

hos bl.a. planteskoler<br />

omkring andre arter<br />

af ask samt de sorter som lige<br />

nu er i handlen. Nogle af disse<br />

sorter har vist sig ganske modtagelige<br />

(ifølge ret enslydende<br />

udmeldinger fra de store producenter<br />

af landskabstræer),<br />

mens der synes at være uenig-<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Gennemsnitligt bladtab %<br />

Første symptomer<br />

på asketoptørre<br />

Figur 3. Gennemsnitligt årligt bladtab og andel skadede træer i en 30årig<br />

overvågningsbevoksning af ask i Østjylland. I 2006 var der tydelige<br />

symptomer på asketoptørre, og i 2007 var mange træer alvorligt påvirkede.<br />

Ved vurderingen i 2008 var samtlige 24 overvågningstræer skadede<br />

(over 30% bladtab).<br />

Procent skadede træer<br />

Figur 2. Asketoptørre på<br />

Djursland i juni 2005.<br />

Foto: Iben M. Thomsen.<br />

hed om hvorvidt manna-ask (F.<br />

ornus) og andre askearter angribes<br />

eller ej. Der er derfor<br />

brug for systematisk erfaringsopsamling.<br />

Grundforskning mangler<br />

Det er afgørende at få etableret<br />

mere grundforskning omkring<br />

sygdomsfænomenet.<br />

Lidt populært sagt: Man kan<br />

sikkert godt finde noget som<br />

tilsyneladende dur, men så<br />

længe man ikke forstår mekanismerne<br />

bag, vil man ikke<br />

kunne vurdere risikoen for at<br />

det holder op med at virke<br />

igen efter nogle år.<br />

Scenariet er desværre bekendt,<br />

for da elmesygen (Ophiostoma<br />

ulmi) oprindeligt kom<br />

frem, satsede man bl.a. på at<br />

udvikle resistente kloner. For<br />

blot at se det hele blive ødelagt<br />

da den ny aggressive type<br />

(O. novo-ulmi) viste sig og<br />

lagde alle de nye sorter ned på<br />

stribe.<br />

Man ved meget lidt om skadevolderens<br />

biologi. Man ved<br />

f.eks. ikke hvordan og hvornår<br />

svampen inficerer planterne.<br />

Uden denne viden kan man ikke<br />

udtænkte hensigtsmæssige<br />

tiltag til at begrænse smitte.<br />

Faktisk er det heller ikke engang<br />

<strong>10</strong>0% bevist at Chalara<br />

fraxinea er den endegyldige<br />

og eneste årsag til asketoptørre,<br />

selv om der de sidste par år<br />

er kommet rigtigt mange internationale<br />

resultater som underbygger<br />

sammenhængen.<br />

Vi ved heller ikke om svampen<br />

er invasiv, det vil sige om<br />

den er kommet til Europa fra<br />

en anden verdensdel, eller om<br />

den altid har været her, men<br />

pludselig har ændret opførsel<br />

og er blevet en trussel.<br />

Parcel 2<br />

Parcel 6<br />

Figur 4. Andelen af træer med forskellige symptomer på<br />

asketoptørre: døde topskud og sideskud, nekroser på stammer og grene<br />

oppe i kronen, visnen af de nye blade, samt en formentlig afledt skade i<br />

form af basal misfarvning af bark og ved (se også figur 5). Resultater fra<br />

to parceller af et hugstforsøg i ask nær Horsens, opgjort juni 2007.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 5<br />

Procent træer med skade


6<br />

FIRE PROJEKTER OM<br />

ASKETOPTØRRE<br />

Skov & Landskab har lige<br />

nu fire projekter om asketoptørre.<br />

De fleste af dem<br />

løber fra 2008 til 20<strong>10</strong>. Projekt<br />

I blev bevilget i 2007<br />

som en udløber af et<br />

igangværende projekt med<br />

hugstforsøg finansieret af<br />

Skov- og Naturstyrelsen. De<br />

tre øvrige projekter fik tildelt<br />

penge i sensommeren<br />

2008. For projekt nr III var<br />

det lige i sidste øjeblik, for<br />

den pågældende støtteordning<br />

blev nedlagt<br />

med finansloven 2009.<br />

■ Asketoptørre: Hvad betyder<br />

voksestedet og skovdyrkningen<br />

for angreb og<br />

udvikling af toptørre i unge<br />

bevoksninger af ask?<br />

Projektleder: Jens Peter<br />

Skovsgaard. Bevillingsgiver:<br />

Praksisnære forsøg, Skovog<br />

Naturstyrelsen. Udføres<br />

i samarbejde med to private<br />

skovdistrikter og to<br />

statsskovdistrikter<br />

■ Konsekvenser af asketoptørre<br />

for dansk skovbrug:<br />

overvågning af sygdommens<br />

udvikling og formidling<br />

af viden til praksis.<br />

Projektleder: Iben M.<br />

Thomsen. Bevillingsgiver:<br />

Praksisnære forsøg, Skovog<br />

Naturstyrelsen og Den<br />

fynske fordelingsforening.<br />

Udføres i samarbejde med<br />

Skovdyrkerforeningen Fyn,<br />

private fynske skovejere, to<br />

statsskovdistrikter og Plantedirektoratet.<br />

■ Afprøvning af modtagelighed<br />

for asketoptørre i<br />

klonmateriale. Et pilotprojekt<br />

på vej mod fremtidig<br />

produktion af resistente<br />

askeplanter.<br />

Projektleder: Iben M.<br />

Thomsen. Bevillingsgiver:<br />

Produktudviklingsordningen<br />

for skovbruget, Skovog<br />

Naturstyrelsen. Udføres<br />

i samarbejde med Skov- og<br />

Naturstyrelsen, Øresund<br />

(Planteavlsstationen).<br />

■ Øget modstandsdygtighed<br />

mod asketoptørre.<br />

Projektleder: Erik Dahl<br />

Kjær. Bevillingsgiver: Praksisnære<br />

forsøg, Skov- og<br />

Naturstyrelsen. Udføres i<br />

samarbejde med Skovdyrkerforeningen<br />

Fyn og<br />

Skov- og Naturstyrelsen,<br />

Øresund.<br />

Figur 5. Mørkfarvet død bark er tydelig ved basis af asketræet. Årsagen er angreb af køllestokket<br />

honningsvamp (Armillaria gallica) hvis frugtlegemer sidder på stammen. Ved gennemskæring af stammen s<br />

es misfarvning og dræbt bark i det meste af omkredsen. Misfarvningen strakte sig ikke længere op i stammen<br />

end den døde bark på ydersiden. Fotos: Iben M. Thomsen.<br />

Figur 6. Eksemplar af en klon med omfattende skuddød ved siden af en<br />

helt sund udgave af en anden klon. Foto: Erik Dahl Kjær.<br />

Tapsøre 2008<br />

Andel sunde<br />

planter<br />

Tuse Næs 2008<br />

Andel sunde<br />

planter<br />

Figur 7. Vurdering af symptomer på asketoptørre hos 40 kloner af ask<br />

med 25 gentagelser på to forskellige lokaliteter. En gruppe af kloner er<br />

sunde på begge lokaliteter (blå cirkel). En anden gruppe er skadede<br />

begge steder (rød cirkel). Tendensen kunne ses allerede ved opgørelsen i<br />

2007, men blev endnu tydeligere i 2008 og er statistisk signifikant.<br />

Hvorfor er visse asketræer<br />

tilsyneladende modstandsdygtige<br />

overfor sygdommen? En<br />

sådan resistens optræder i<br />

samspillet mellem vært og patogen,<br />

og en forståelse af fænomenet<br />

kræver viden om<br />

begge parter. Hvis man ikke<br />

ved hvilke genetiske faktorer<br />

som betinger evnen til at holde<br />

stand mod svampen, er det<br />

sværere at udvælge og forædle<br />

planter med denne egenskab.<br />

Det er uvist hvor variabel<br />

svampen er, eller hvor effektivt<br />

den kan rekombinere og derved<br />

udvikle nye genotyper.<br />

Studier af de såkaldt værtpatogen<br />

interaktioner er vanskelige,<br />

kan tage lang tid og kræver<br />

både feltforsøg og brug af<br />

molekylærbiologiske metoder.<br />

Håb om overlevelse<br />

Hvis vi skal gøre status for asketoptørre<br />

lige nu, så må konklusionen<br />

være følgende: Vi<br />

har endnu ikke set den fulde<br />

konsekvens af sygdommen, for<br />

udviklingen er ikke toppet.<br />

Der er håb om, at mange aske<br />

trods alt overlever, selvom situationen<br />

er alvorlig.<br />

Vi er optimistiske med hensyn<br />

til at ask også i fremtiden<br />

kan plantes som træ i skoven,<br />

landskabet, byer og langs vejene,<br />

men der er behov for flere<br />

års målrettet forskning og<br />

udvikling. Heldigvis er startskuddet<br />

gået for projekter i<br />

nordisk regi som kan blive<br />

nogle vigtige første skridt på<br />

vejen. ❏<br />

SKRIBENTER<br />

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver,<br />

Erik Dahl Kjær er professor, Jens Peter<br />

Skovsgaard er forskningsprofessor,<br />

Lene Rostgaard Nielsen er post.doc.<br />

alle på Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 7


„Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er<br />

tændt, og der lugter brunt og brændt....<br />

Juletræets fødselsdag<br />

Netop denne jul er det 200 år siden at<br />

juletræstraditionen startede i Danmark.<br />

I 1808 sundede danskerne sig<br />

stadig over nederlaget til englænderne<br />

der stjal vores flåde<br />

året forinden. Der var brug for<br />

noget at lune sig ved. På godset<br />

Holsteinborg på Sydsjælland<br />

valgte den tyske lensgreve<br />

Frederik Adolph Holstein at<br />

tage sit hjemlands juletraditioner<br />

til sig og hente et juletræ<br />

ind i stuen hvor det blev pyntet<br />

med levende lys.<br />

Juletræstraditionen har været<br />

kendt i Tyskland helt tilbage<br />

i 1500-tallet. Dengang begyndte<br />

det tyske håndværkerlaug<br />

at holde juletræsfester<br />

hvor et grantræ blev stillet op i<br />

deres lokaler og pyntet. Igen<br />

var vi altså lidt bagefter i udviklingen<br />

her i Danmark, men<br />

vi kommer efter det, og efter<br />

hvad historikerne har fundet<br />

8<br />

Foto: Hanne N. Rasmussen<br />

frem til bliver det første juletræ<br />

i hovedstaden tændt i<br />

1811. Det sker hos lægefamilie<br />

Lehmann i 1811. Der er uenighed<br />

om de boede i Bredgade<br />

eller i Ny Kongensgade, men<br />

sikkert er det at Martin Lehmann<br />

var præstesøn fra Holsten,<br />

og at det var herfra han<br />

bragte juletrationerne fra sin<br />

barndom med sig.<br />

Det går lidt langsommere<br />

endnu for nordmændene, for<br />

først i 1820 skulle det først juletræ<br />

være blevet tændt. Herhjemme<br />

begynder den spøjse<br />

idé at fænge an, og i løbet af<br />

de næste 50 år sniger juletræerne<br />

sig ind i flere og flere<br />

hjem, indtil et flammende<br />

grantræ ikke længere er et<br />

mærkværdigt syn i de borgerlige<br />

stuer omkring år 1860. lt<br />

Nordmannsgranens nåle holder 4-5 år<br />

De fleste af os har prøvet at<br />

træde på en spids grannål op i<br />

foden midt i julehyggen. Men<br />

selv om nogle arter smider nålene<br />

som praktikanter smider<br />

bukserne i kopirummet til julefrokosten,<br />

lever ingen grantræers<br />

nåle lige så lang tid som<br />

det træ de er vokset ud af.<br />

Grantræer har også løvfald,<br />

men det sker langt mere gradvist,<br />

for ved at beholde sine<br />

‘blade’ sparer grantræet energi<br />

der ellers skulle være brugt<br />

på at lave nye nåle. I nordmannsgran<br />

er en nål typisk<br />

produktiv i 4-5 år, men hos andre<br />

nåletræer i op til 12 år. Rekorden<br />

har fyrretræet Pinus<br />

longaeva med nåle op til 45 år.<br />

Det har været et år plaget af<br />

bladlus. Til højre ses et billede<br />

af en horde af brun ædelgranbladlus,<br />

som seniorforsker<br />

Hans Peter Ravn fra Skov &<br />

Landskab har taget. Han forklarer<br />

at den altid har eksisteret<br />

her til lands, men hidtil har<br />

den været forholdsvis harmløs.<br />

Normalt forsvinder den af sig<br />

selv omkring juni, men i de to<br />

seneste sæsoner er det igen og<br />

igen sket at brun ædelgranbladlus<br />

har misfarvet og forkortet<br />

træernes nåle.<br />

Desuden har sitkalusene<br />

gjort blågranerne i byerne usle<br />

og tynde at se på. ”Det er første<br />

gang siden 1957 at man ser<br />

træer dø af sitkalusangreb. De<br />

steder hvor nordmannsgraner<br />

var omgivet af sitkatræer, kunne<br />

man endda opleve det<br />

usædvanlige at sitkalusene kastede<br />

sig over juletræerne der<br />

herefter fik store nåletab,” for-<br />

Alle nåle er dog ikke lige gode.<br />

Granen skiller sig af med<br />

de ældste og mindst produktive<br />

nåle først og holder bedst<br />

fast på de sidste 2-3 årgange.<br />

Det betyder ikke at ældre nåle<br />

er ubrugelige. De er faktisk afgørende<br />

for træets overlevelse,<br />

forklarer seniorrådgiver<br />

Iben M. Thomsen, Skov &<br />

Landskab: ”Man har beregnet<br />

at hvis rødgran alene skulle<br />

klare sig med det seneste års<br />

nåle, ville fotosyntesen falde<br />

med 85%. Det ville betyde et<br />

energiunderskud, så træet<br />

måtte mobilisere sine reserver<br />

for at holde sig i gang. Der<br />

ville næsten intet overskud<br />

være til videre vækst.” lt<br />

...er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra.“<br />

Fra ‘Juletræet med sin pynt’, tekst af Mogens Lorentsen, 1939.<br />

Nåletræernes<br />

nye plageånder<br />

Foto: Skov & Landskab.<br />

Foruden disse brune ædelgranbladlus<br />

er sitkabladlus og flere arter<br />

af stammelus blevet en større<br />

plage i år. Foto: Hans Peter Ravn<br />

tæller seniorforsker Hans Peter<br />

Ravn til Skov & Landskab. Han<br />

oplyser at årsagen skal findes i<br />

klimaforandringerne. Desuden<br />

har bladlusenes naturlige fjender,<br />

så som mariehøns, svirrefluer,<br />

guldøjer og snyltehvepse,<br />

haft så let ved at finde føde<br />

i foråret og den tidlige sommer<br />

at de slet ikke kunne spise<br />

sig gennem alle bladlusene. lt<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


TRYGGHET & KVALITET<br />

FACKHANDELN<br />

K U N SK AP & SERVICE<br />

Hold varmen med STIHL...<br />

Få kr. 1.600,-<br />

for din gamle<br />

motorsav<br />

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />

STIHL MS 390<br />

Din byttepris<br />

Kr. 2.956,- excl. moms<br />

Førpris Kr. 4.556,-<br />

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />

SUPERTILBUD !<br />

Byt din gamle motorsav<br />

Få kr. 1.600,- for din gamle motorsav, uanset<br />

fabrikat og byt istedet til STIHL MS 390 - en<br />

meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde<br />

i mellemstore træer og til opskæring af store<br />

mængder brænde. STIHLs orginale sværd og<br />

kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive<br />

E-matic system, som minimerer slitage på sværd<br />

og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til<br />

50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende<br />

forhandler og byt til nyt.<br />

The leader gives it all.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 9<br />

Tilbudet gælder fra 1. oktober - - 31. december 2009 2008<br />

Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007


Tilbage til makadammen<br />

Med nye udbudsforskrifter markerer Vejdirektoratet en gammel tekniks genfødsel<br />

Af Søren Holgersen<br />

Skotten MacAdam lagde for<br />

200 år siden navn til vejbygningsteknikken<br />

makadam<br />

eller makadamisering. Den historiske<br />

tradition fra romertiden<br />

med bærelag af store sten<br />

blev erstattet af stenskærver<br />

der blev komprimeret og mættet<br />

med grus eller sand.<br />

Med en begyndende mangel<br />

på godt stabilgrus er teknikken<br />

nu igen ved at blive støvet<br />

af, og Vejdirektoratet har for<br />

første gang udsendt et forslag<br />

til udbudsforskrifter for makadam.<br />

Det bekriver arbejdsprocessen<br />

og definerer materialerne<br />

på grundlag af dagens europæiske<br />

standarder.<br />

Makadam - og dermed også<br />

den nye udbudsforskrift - er<br />

også relevant for grønne fagfolk.<br />

Med de relativt små<br />

mængder stabilgrus som anlægsgartnere<br />

bruger, vil begyndende<br />

materialemangel og<br />

stigende priser næppe være et<br />

stort problem. Men makadam<br />

er teknisk set et mere alsidigt<br />

materiale end stabilgrus. Først<br />

og fremmest er det robust<br />

over for opfugtning hvad stabilgrus<br />

ikke er. Makadam kan<br />

derfor indgå i løsninger hvor<br />

afvandingen skal ske ned gennem<br />

befæstelsen og ikke gennem<br />

kraftige fald fra vandtætte<br />

overflader.<br />

Leder efter alternativer<br />

Makadam dominerede som<br />

bærelag i de danske veje til<br />

omkring 1960 hvor den stærkt<br />

stigende biltrafik og det om-<br />

<strong>10</strong><br />

fattende vejbyggeri medførte<br />

udvikling af bundsikringsgrus<br />

og stabiltgrus. De nye produkter<br />

var lettere og billigere at<br />

skaffe i rigelige mængder. Ældre<br />

veje har dog stadig makadam<br />

under asfalten.<br />

Det er der faktisk også nogle<br />

nye veje der har. Makadam er<br />

ved at blive taget frem som en<br />

teknik der kan være med til at<br />

dæmpe de råstofproblemer<br />

der er begyndt at vise sig. Forbruget<br />

af sand, grus og sten<br />

har været højt de senere år.<br />

F.eks. blev der i 2007 udgravet<br />

33 mio. tons sand, sten og<br />

grus, 6 tons pr. indbygger, og<br />

de 70% bruges som vej- og anlægsmaterialer.<br />

Man begynder<br />

at mangle de sten der skal<br />

danne grusets grove dele. Og<br />

transorterne - der er en væsentlig<br />

del af prisen - stiger.<br />

„Danske sand-, grus- og stenmaterialer<br />

forventes at blive<br />

vanskeligere at skaffe lokalt,“<br />

lyder det fra Vejdirektoratet.<br />

Der spejdes efter løsninger.<br />

Genbrug af vej- og byggematerialer<br />

er en af dem, men<br />

genbrugsraten er i forvejen<br />

høj. Genbrugsmaterialer dækker<br />

godt <strong>10</strong>% af de løse materialer.<br />

En anden foreslået løsning<br />

er at bruge flere sømaterialer,<br />

men deres kvalitet svinger,<br />

der kan være konflikter<br />

med naturbeskyttelsen og man<br />

risikerer en lang landtransport<br />

fra havnene.<br />

Når det gælder bundsikringsgrus<br />

er velkendte metoder<br />

som kalk- og cementstabi-<br />

John McAdam og makadam<br />

lisering af leret råjord så småt<br />

taget frem igen. Bruger man<br />

dem kan bundsikringslaget gøres<br />

tyndere. Desuden er der<br />

tanker om at indføre en øvre<br />

kvalitetsgrænse så man ikke<br />

bruger unødigt godt bundsikringsgrus.<br />

Meget af det der<br />

bruges i dag, er alt for godt til<br />

at spilde til bundsikring.<br />

Import af skærver<br />

En umiddelbart naturlig løsning<br />

er også at importere materialer<br />

fra lande som Norge<br />

og Sverige hvor fjeld kan knuses<br />

i nærmest ubegrænsede<br />

mængder. Problemet kan også<br />

her være logistikken. Der skal<br />

rundt i landet være industrihavne<br />

der kan modtage de<br />

tunge skibslaster så man ikke<br />

skal køre hundredvis af kilometer<br />

med sten på lastbiler.<br />

Ser man bort fra det, er import<br />

af stenskærver til makadam<br />

oplagt. Man kunne også<br />

importere sten til oparbejdning<br />

af stabilgrus, men det vil<br />

formentlig blive dyrere og makadam<br />

er teknisk set bedre<br />

end stabilgrus. Det er i dette<br />

lys at Vejdirektoratet har præsenteret<br />

sin nye udbudsforskrift<br />

der er baseret på gamle<br />

vejfolks erfaringer og de nye<br />

veje med makadam som Vejdirektoratet<br />

har lavet i bl.a.<br />

Nordjylland. Der er foreløbig<br />

tale om et forslag der er udsendt<br />

til frivillig brug og erfaringsopsamling<br />

indtil 20<strong>10</strong>.<br />

Udbudsforskrifterne kan ses<br />

på www.vejsektoren.dk, love<br />

Den skotske ingeniør John Loudon McAdam (1756-1836) eksperimenterede<br />

med vejbygningsteknikker og har lagt navn til<br />

makadam. Vejbunden af store sten blev erstattet af tyndere lag<br />

af sammenkilede knuste sten.<br />

I Danmark blev teknikken almindelig fra midten af 1800-tallet.<br />

Stenhuggere blev et almindeligt syn langs vejene. Jeppe<br />

Åkjærs digt ‘Jens Vejmand’ fra 1905 skildrer en sådan stenhugger<br />

modelleret over Jens Nielsen (1832-1901) fra Herning. Titlen<br />

er dog misvisende. Stenhuggeriet var typisk udliciteret til<br />

husmænd, mens de egentlige vejmænd spredte skærverne.<br />

Makadam dominerende vejens bærelag frem til omkring 1960<br />

og ligger stadig under mange ældre veje.<br />

& regler. De er som vanligt opdelt<br />

i flere dele: vejledning, almindelig<br />

arbejdsbeskrivelse<br />

samt paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse,udbudskontrolplan,<br />

tilbuds- og afregningsgrundlag<br />

og tilbudsliste.<br />

Vejledningen beskriver - på<br />

grund af det ‘nye’ emne - både<br />

i billeder og tekst hvordan<br />

man udfører makadam. Det er<br />

der ikke mange fagfolk der<br />

kan huske mere.<br />

Makadammens fordele<br />

En makadam er opbygget af et<br />

groft enskornet stenmateriale<br />

der komprimeres fast så skærverne<br />

forkiles. Stenskelettet<br />

mættes derefter op med sand<br />

eller grus. Det stabiliserer stenskelettet,<br />

men takket være<br />

den direkte kontakt fra skærve<br />

til skærve kan stenskelettet<br />

også bære selv.<br />

Derfor kan stenskelettet også<br />

mættes med produkter der<br />

har andre primære formål end<br />

at øge bæreevnen. Det kan<br />

være muld for at gøre befæstelsen<br />

mere rodvenlig. Det<br />

kan være relativt enskornet<br />

grus for at optimere vandgennemtrængningen.<br />

Man kan<br />

også helt undlade at mætte<br />

stenskelettet og bare dække<br />

det over med en fiberdug. Selv<br />

med almindelig grus er makadam<br />

dog meget mere permeabelt<br />

end stabilgrus.<br />

På grund af det bærende<br />

stenskelet er makadam heller<br />

ikke følsomt over for fugt som<br />

stabilgrus. I stabilgrus er de<br />

fine plastiske korn med til at<br />

overføre kræfter. Det betyder<br />

at bæreevnen falder når laget<br />

er vådt. Med mindre der er tale<br />

om svage belastninger må<br />

stabilgruset derfor beskyttes af<br />

et tæt overfladelag og et afdrænende<br />

bundsikringslag.<br />

Det behøver man ikke med<br />

makadam. Makadam kan derfor<br />

bedre end stabilgrus kombineres<br />

med toplag der ikke er<br />

tætte, f.eks. grusbelægninger<br />

og brostensbelægninger med<br />

brede grusfuger. Samtidig er<br />

makadam et stærkere og mere<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Skærvelaget er udlagt. Nu spredes dækgruset som vandes ned. Bagefter komprimeres. Det sker ad flere omgange. Foto: Torben Dam.<br />

fleksibelt materiale der dimensioneres<br />

tyndere end stabilgrus.<br />

Takket være sin større<br />

stivhed kan det desuden asfalteres<br />

direkte med toplagsfyldning<br />

eller pulverasfalt hvad<br />

stabilgrus ikke kan. Makadam<br />

kan på grund af sine gode<br />

afvandingsegenskaber også<br />

bruges som kombineret bundsikrings-<br />

og bærelag.<br />

Makadam er på den anden<br />

side dyrere at indbygge med<br />

<strong>10</strong>0 %<br />

de gentagne grusnedvandinger<br />

og komprimeringer. Og så<br />

kræves der meget tungt komprimeringsgrej<br />

for at få den<br />

fornødne komprimering og<br />

dermed optimale bæreevne.<br />

Noget der matcher fortidens<br />

kæmpestore damptromler.<br />

Materialerne<br />

Skærver er traditionelt i fraktionen<br />

31,5-63 mm. Den opretholdes,<br />

men den nærmere de-<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

<strong>10</strong><br />

0<br />

0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5 63<br />

DÆKSAND (DÆKGRUS) TIL MAKADAM<br />

Fraktion på 0-4 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn<br />

større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 0,063 mm (0-7%), 0,25<br />

mm (3-25%), 1 mm (30-85%), 4 mm (80-99%) og 8 mm (<strong>10</strong>0%). De<br />

grønne søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme.<br />

Sandækvivalenten - den del som de grove ikke-plastiske partikler<br />

udgør af det samleve volumen - skal være mindst 34.<br />

Dæksandet skal kunne nedvandes ved en rimelig indsats af materiel,<br />

og have en fornøden sammenbindingsevne, drænevne, frostsikkerhed<br />

og slidstyrke.<br />

mm<br />

126<br />

finition er tilpasset de definitioner<br />

der fremgår af de europæiske<br />

standarder, DS/EN<br />

13450 om tilslag til jernbaneballast<br />

og DS/EN 13242 om tilslag<br />

til ubundne og hydraulisk<br />

bundne materialer til vejbygning<br />

og andre anlægsarbejder.<br />

Det grus der skal mætte<br />

stenskelettet kaldes ‘dæksand’<br />

i vejsproget, men for anlægsgartnere<br />

er det ‘grus’. Det er et<br />

0-4 mm materiale der minder<br />

meget om det traditionelle<br />

afretningsgrus (0-4 mm), men<br />

er finere end det som Vejdirektoratet<br />

senest har defineret<br />

som afretningsgrus (0-8 mm).<br />

Opbygningen<br />

I vejbygningen forudsættes et<br />

kørestabilt underlag for at<br />

kunne udlægge skærverne i et<br />

jævnt, ensartet lag med skærveudlægger.<br />

Det kan bl.a. opnås<br />

med et lag stabilgrus eller<br />

SKÆRVER TIL MAKADAM<br />

Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn<br />

større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 22,4 mm (0-1%), 31,5<br />

mm (0-7%), 40 mm (15-40%), 50 mm (45-70%), 63 mm (94-99%)<br />

og 80 mm (<strong>10</strong><strong>10</strong>%). De røde søjler viser de intervaller som kornkurven<br />

skal ramme.<br />

Over halvdelen af kornene skal være ‘knuste’, dvs. skærver med<br />

brudflader i alle dimensioner. Højst <strong>10</strong>% må være helt runde korn.<br />

Skærverne må heller ikke være for langstrakte. Højst 20% må være<br />

over tre gange større på den største end på den mindste dimension<br />

og højst 4% af skærverne må være over <strong>10</strong>0 mm lange.<br />

Skærverne kan stamme fra klippe, grusgrav- og sømaterialer. Blødere<br />

bjergarter (lersten, kalksten, sandsten mv.) og lerklumper må<br />

ikke forekomme i skadelige mængder, dvs. højst 3% beregnet i vægt<br />

ved naturligt vandindhold. De knuses allerede under indbygningen.<br />

Den såkaldte Los Angeles-koefficient - der viser evnen til at modstå<br />

kombineret påvirkning af slid og slag - være højst 24.<br />

Kravene er hægtet op på DS/EN 13450 om tilslag til jernbaneballast<br />

og DS/EN 13242 om tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer<br />

til vejbygning og andre anlægsarbejder, men suppleret af ekstra<br />

krav som standarderne muliggør.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 11


ved at tromle sten ned i bundsikringslaget.<br />

Dette problem<br />

har man dog normalt ikke i anlægsgartneriets<br />

mindre befæstelser.<br />

Skærverne udlægges maskinelt<br />

med en skærveudlægger<br />

med indbygget vibration der<br />

forkomprimerer laget. Lastvogne<br />

med flere skærver bakker<br />

ned til skærveudlæggeren<br />

forfra fordi de ikke må køre på<br />

de nyudlagte skærver der endnu<br />

ikke er tromlede og mættedede<br />

op med grus.<br />

Det er afgørende for den<br />

færdige belægnings jævnhed<br />

at skærverne udlægges i et så<br />

ensartet lag som muligt, understreges<br />

det i udbudsforskriften.<br />

Før udlægningen skal<br />

der være etableret sidestøtte -<br />

i praksis en vold af tromlede<br />

skærver. Den hindrer at skærverne<br />

skrider ud når de bagefter<br />

tromles og holder på al det<br />

vand som gruset vandes ned<br />

med. Sidestøtten anføres som<br />

1,3 gange det løst udlagte<br />

skærvelags tykkelse.<br />

Som lagtykkelse anbefales<br />

70-130 mm ad gangen, og laget<br />

bør nå 40 cm ud over kørebanebredden.<br />

Lagtykkelsen<br />

er fast mål, idet man kan regne<br />

med at det løse skærvelagt<br />

er 1,3 gange højere end det<br />

færdigtromlede. Hvis belægningen<br />

udlægges i flere lag,<br />

færdiggøres hvert enkelt lag<br />

med sanding, vanding, trom-<br />

12<br />

ling og komprimering før næste<br />

lag påbegyndes.<br />

Tromlingen foretages med<br />

en selvkørende tromle på<br />

mindst <strong>10</strong> tons der både kan<br />

køre med og uden vibration.<br />

For at forhindre udskridning<br />

tromles fra kanten (inklusiv<br />

sidestøtten) og ind mod midten.<br />

De enkelte tromlebaner<br />

bør overdække hinanden med<br />

cirka en en kvart tromlebredde,<br />

lyder rådet.<br />

Før udføres en tørtromling.<br />

Den består af først 3-5 gange<br />

uden vibration for ikke at risikere<br />

at skærverne knuses og<br />

bagefter 3-5 gange med vibration.<br />

Derefter rettes overfladen<br />

af efter kontrolnivellement<br />

og en 6 meter retskede.<br />

Nu skal skelettet fyldes med<br />

dæksand. Man spreder et<br />

tyndt lag dæksand, cirka 5 mm<br />

svarende til 1 m 3 pr. 200 m 2 .<br />

Det spredes meget jævnt med<br />

sandspreder og vandes ned.<br />

Udbudsforskriften anbefaler<br />

en vandvogn med <strong>10</strong> m 3 tank<br />

og en 4 meter spredebom der<br />

placeres 50-60 cm over overfladen.<br />

Vandet sprøjtes ud med<br />

let tryk (cirka 1 bar) i en fart af<br />

3-4 km/t.<br />

Derefter spredes og nedvandes<br />

flere lag dæksand ind til<br />

stenskelettet er fyldt. Ved de<br />

sidste nedvandinger skal spredebommen<br />

udskiftes med vifte<br />

for at undgå opsprøjt af dæksandet.<br />

Man kan i alt regne<br />

Anlægsgartnere kender mest makadam i den variant hvor stenskelettet mættes med muld.<br />

med at bruge 0,3-0,4 m 3 grus<br />

pr. m 3 skærver og omkring<br />

500-800 liter vand pr. m 3 sand i<br />

tørt vejr og på tør bund.<br />

Efter nedvandingen følger<br />

den sidste runde komprimeringer,<br />

nok <strong>10</strong>-15 overgange af<br />

en <strong>10</strong> tons stålvalsetromle<br />

uden vibration så man undgår<br />

at skille materialerne og ødelægger<br />

den opbyggede struktur.<br />

Til sidst eftergås eventuelle<br />

huller med pletgrusning som<br />

afsluttes med vanding og<br />

tromling. Det færdige skærvelag<br />

afdækkes med 5-<strong>10</strong> mm<br />

grus der holdes fugtigt indtil<br />

toplagsfyldningen udføres snarest<br />

efter for at undgå skader<br />

på skærvelaget.<br />

Et arbejdshold på ni mand<br />

med alle de nævnte maskiner<br />

kan udlægge cirka 500 m 3<br />

skærver svarende til cirka 4.000<br />

m 2 vej på en arbejdsdag.<br />

Toplagsfyldning<br />

En skærvemakadam kan asfalteres<br />

direkte. Det kan man<br />

som regel man ikke med stabilgrus<br />

hvor der normalt skal indskydes<br />

et lag grusasfaltbeton.<br />

Det er et udtryk for at skærvemakadam<br />

er et stærkere og<br />

stivere bærelag end stabilgrus.<br />

Skærvemakadammen kan<br />

også afsluttes med en såkaldt<br />

toplagsfyldning - en billig måde<br />

at få en asfaltoverflade på.<br />

Efter en renfejning af skærveoverfladen<br />

der efterlader cirka<br />

Foto: Palle Kristoffersen<br />

1 cm dybe fuger, fyldes bitumenemulsion<br />

i fugerne, typisk<br />

1,8 kg/m 2 . Arbejdet udføres<br />

etapevist og i tørvejr fordi<br />

emulsionens brydning ødelægges<br />

af regn. Når emulsion er<br />

brudt - dvs. bitumendråberne<br />

er trukket sammen - og overtrukket<br />

stenene - afdækkes<br />

med 20 kg/m 2 stenmel (0-5<br />

mm) eller lignende og der<br />

tromles med gummihjulstromle<br />

(cirka <strong>10</strong> overgange).<br />

Gammelkendt er også princippet<br />

med asfaltbunden makadam<br />

hvor makadammens<br />

stenskelet mættes med bitumen.<br />

Det har før været brugt<br />

til veje, bl.a. i form af de såkaldte<br />

‘Maribo-belægninger’.<br />

Både toplagsfyldning og<br />

asfaltbunden makadam er udtryk<br />

for at makadam har nogle<br />

fleksible muligheder som stabilgrus<br />

ikke har.<br />

Uændret dimensionering<br />

Den nye udbudsforskrift ændrer<br />

ikke noget ved dimensioneringen<br />

af befæstelser. Her er<br />

udgangspunktet fortsat Vejdirektoratets<br />

vejregel ‘Dimensionering<br />

af befæstelser og<br />

forstærkningsbelægninger’ fra<br />

2005. Den anfører at skærvemakadam<br />

skal have en mindste<br />

tykkelse på 70 mm og har<br />

en bæreevne svarende til Emodul<br />

på <strong>10</strong>00 MPa (mega<br />

Pascal). Til sammenligning har<br />

stabilgrus en bæreevne på 300<br />

MPa og skal ifølge vejreglen<br />

indbygges i en mindstetykkelse<br />

på 15 cm.<br />

Vejreglen nævner også singelsmakadam.<br />

Her er de skarpe<br />

skærver erstattet af runde<br />

singels. Det betyder at bæreevnen<br />

falder, og at man ikke kan<br />

opbygge laget uden dæksand.<br />

Bæreevnen er dog fremdeles<br />

600 MPa.<br />

Modtagekontrol<br />

Materialerne skal kontrolleres<br />

fortløbende, hedder det i forskriften.<br />

For hver cirka 300 m 3<br />

påbegyndt leverede skærver<br />

skal entreprenøren bede leverandøren<br />

om mindst én analyse<br />

med kornkurve, knusningsgrad,<br />

kornform og stenkvalitet.<br />

For hver 200 m 3 påbegyndt<br />

leveret dæksand skal<br />

der udføres mindst én analyse<br />

med kornkurve og sandækvivalent.<br />

Mængderne kan dog<br />

være 1500 m 3 skærver og <strong>10</strong>00<br />

m 3 dæksand hvis materialet er<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


1. Udlægning af skærver med skærveudlægger.<br />

2. Tromling af det tørre materiale - uden vibration.<br />

3. Udlægning af grus og nedvanding fra vandvogn.<br />

4.Tromling af det våde materiale - med vibration.<br />

5. Afsluttende vanding med vifte.<br />

6. Fejning af overfladen første gang.<br />

7. Overflade efter fejning. Klar til emulsion.<br />

8. Emulsionen udsprøjtes.<br />

9. Udlægning af stenmel smed sandspreder.<br />

<strong>10</strong>. Asfalt lægges direkte på skærvemakadammen.<br />

fra certificerede leverandører. I<br />

alle tilfælde skal nye analyserleveres<br />

hvis man får materialer<br />

fra et nyt produktionssted eller<br />

der optræder større variation i<br />

de anvendte materialer.<br />

Entreprenøren skal selv føre<br />

kontrol med sit arbejde, herunder<br />

komprimering og overfladen<br />

af de enkelte lag. Komprimeringskontrollen<br />

kan dog<br />

ikke hægtes op på målemetoder<br />

som det kendes fra grus.<br />

Kontrollen er i stedet en proceskontrol<br />

og en kontrol af om<br />

skærverne ligger fast og ikke<br />

rokker sig mere når den tunge<br />

tromle passerer dem. Mere<br />

avancerede kontrolmetoder<br />

synes ikke at være på vej.<br />

Overfladen af hvert lag kontrolleres<br />

ved nivellement af<br />

tværprofilet i alle 20 meter stationer<br />

og bedømmelse af forløbet.<br />

Det kontrolleres at overfladen<br />

af det færdige makadamlag<br />

har et ensartet præg<br />

og er jævn og fast. Hvor kravene<br />

ikke er opfyldt, kan materialerne<br />

forlanges udskiftet.<br />

Anlægsgartneren<br />

Vejdirektoratets arbejdsbeskrivelse<br />

med store maskiner er<br />

sjældent relevant for anlægsgartnerne,<br />

men udbudsforskriftens<br />

principper kan overføres<br />

til mindre forhold. Præcision,<br />

lagtykkelser, materialemængder<br />

mv. er uændret, selv<br />

om man bruger mindre maskiner<br />

eller kun greb og skovl.<br />

Den som regel væsentligt<br />

mere begrænsede komprimeringskraft<br />

betyder dog at bæreevnen<br />

bliver mindre - mindre<br />

end den som Vejdirektoratets<br />

dimensioneringsregler anfører.<br />

Det er normalt uden problemer<br />

i de mindre befæstelser<br />

som anlægsgartneren udfører.<br />

Her må man om nødvendigt<br />

kompensere med et tykkere<br />

lag. Det bliver forhåbentligt<br />

om få år muligt at udstikke<br />

nærmere retningslinjer. ❏<br />

KILDER<br />

Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />

og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />

2006.<br />

Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2005):<br />

Dimensionering af befæstelser og<br />

forstærkningsbelægninger.<br />

Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2008):<br />

Udbudsforskrift. Veje. Macadam.<br />

www.vejsektoren.dk.<br />

Samtale med civilingeniør Flemming<br />

Berg, Vejdirektoratet, 18.11.2008.<br />

Fotoserien på denne side er hentet fra<br />

Vejdirektoratets udbudsforskrift om<br />

makadam.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 13


Skovene breder sig<br />

Skovtælling bekræfter langsigtede tendenser<br />

Det samlede danske skovareal<br />

er på 534.500 ha eller<br />

12,4% af landets areal.<br />

Samtidig er der 41.000 ha eller<br />

1,0% med anden og mere lysåben<br />

træbevoksning. Det viser<br />

den seneste skovtælling som er<br />

udført 2002-2006. Den er baseret<br />

på en ny metode hvor beregningen<br />

er på stikprøvevise<br />

målinger. Ellers har de kun været<br />

baseret på spørgeskemaer.<br />

Den stikprøvebaserede skovstatistik<br />

(National Forest Inventory)<br />

er baseret på prøveflader<br />

lagt ud over landet i et 2 x 2<br />

km net. Her registreres bl.a.<br />

træernes art, diameter og højde,<br />

dødt ved, skovbundsflora,<br />

hugst og nye træer. Man får<br />

detaljeret viden uden at pålægge<br />

skovejerne arbejde - og<br />

dete er væsentligt fordi skovtællingerne<br />

bliver mere og<br />

mere nuancerede. Til gengæld<br />

er tallene angivet med en vis<br />

statistisk usikkerhed. De 12,4%<br />

skov skal f.eks. forstås sådan at<br />

den sande skovprocent med<br />

Vandet væk fra vejene<br />

Vejdirektoratet har revideret udbudsforskrifter<br />

for afvanding - foreløbigt som et forslag<br />

Vejdirektoratets ‘Udbudsforskrifter<br />

for afvanding’ fra 1991<br />

er revideret - foreløbig dog<br />

kun i form af et forslag. De<br />

rent tekniske ændringer er<br />

dog små og begrænsede. Sigtet<br />

med revisionen er først og<br />

fremmest at indbygge de fælleseuropæiske<br />

standarder der<br />

har afløst gamle danske standarder,<br />

bl.a. inden for grus og<br />

sten, betonrør og betonbrønde.<br />

Samtidig bringes forskrifterne<br />

også i overensstemmelse<br />

med de øvrige reviderede udbudsforskrifter<br />

for jordarbej-<br />

14<br />

95% sikkerhed ligger i intervallet<br />

11,9-12,9%.<br />

Skovtællingens resultater er<br />

hovedelementet i den ny rapport<br />

‘Skove og plantager 2006’<br />

fra Skov & Landskab som har<br />

udført skovtællingen i samarbejde<br />

med Danmarks Statistik<br />

og Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Rapporten oplyser om skovareal,<br />

vedmasse, vedproduktion,<br />

artssammensætning, struktur<br />

og udvikling - alt sammen i<br />

forhold til sundhed, biodiversitet,<br />

naturbeskyttelse og samfundsøkonomi.<br />

Tællingen bekræfter den<br />

langsigtede tendens at det<br />

danske skovareal stiger. Sådan<br />

har det været siden den første<br />

skovtælling i 1881. Det fremgår<br />

også at skovenes sundhed<br />

generelt er blevet bedre siden<br />

midt i 1990’erne, og at der er<br />

et stort potentiale for at reducere<br />

udledningen af kuldioxid<br />

ved hjælp af skovene.<br />

Det viser sig endvidere at<br />

43% af skovarealet består af<br />

der, bundsikring og stabilt<br />

grus, hvor bl.a. komprimeringskravene<br />

er ændret.<br />

Kravene til tredjepartskontrol<br />

af materialer og reference<br />

til betonvareindustriens trekantmærke<br />

er fjernet. Det<br />

hedder nu blot generelt at entreprenøren<br />

kan reducere sin<br />

modtagekontrol betydeligt<br />

ved at få leverancer fra producenter<br />

der har indført produktcertificering<br />

og som sådan er<br />

underlagt en overordnet, uvildig<br />

kontrol.<br />

Vejdirektoratets udbudsfor-<br />

skrifter er et sæt af standarder<br />

der kan se som vejvæsnets<br />

pendant til Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde’<br />

hvor de fælleseuropæiske<br />

standarder for længst er indarbejdet.<br />

I begge tilfælde bruges<br />

andre standarder som udgangspunkt<br />

ligesom krav og<br />

vejledning kombineres. Vejvæsnets<br />

udbudsforskrifter er<br />

dog samtidig grundlag for tilbudsafgivelse.<br />

Udbudsforskriferne for afvanding<br />

blev sendt i erfaringsopsamling<br />

i november 2007<br />

indtil 30. september 2009,<br />

hvorefter der kan gå endnu en<br />

tid før en godkendt udgave<br />

slippes løs. Som vanligt anbefaler<br />

Vejdirektoratet brugerne<br />

at bruge forslaget frem for de<br />

gamle forskrifter.<br />

Udbudsforskrifterne kan ses<br />

på www.vejsektoren.dk, love<br />

& regler. De er som vanligt opdelt<br />

i flere dele: vejledning, almindelig<br />

arbejdsbeskrivelse,<br />

paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse,<br />

paradigma for udbudskontrolplan,<br />

paradigma<br />

for tilbuds- og afregningsgrundlag<br />

og paradigma for<br />

tilbudsliste. sh<br />

Nåleskoven er på retur - men<br />

optager dog stadig det meste af<br />

skovarealet. Nemlig 57%.<br />

Foto: Skov & Landskab.<br />

løvtræer - flere end de forventrede<br />

35%. Det medfører bl.a.<br />

at skovene er mere varierede<br />

og har større biodiversitet.<br />

I danske skove er der bundet<br />

132 mio. tons kuldioxid. Det<br />

svarer til 2,7 gange det samlede<br />

årlige udslip af kuldioxid i<br />

Danmark i 2005. Årligt bindes<br />

der - efter hugst af træ til konstruktion<br />

og energi - 4,9 mio.<br />

tons kuldioxid i skovene.<br />

„Skovene har et stort og<br />

flersidigt potentiale for bæredygtigt<br />

at hjælpe med en reduktion<br />

af kuldioxidudledningen,“<br />

siger forskningschef Vivian<br />

Kvist Johannsen, Skov &<br />

Landskab. Hun forklarer at udledningen<br />

især kan reduceres<br />

ved at plante mere skov hvor<br />

træet bruges til energi samt<br />

ved at øge oplagringen af kuldioxid<br />

i eksisterende skove<br />

gennem egnet skovdrift. sh<br />

KILDE<br />

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen,<br />

Bruno Bilde Jørgensen, Annemarie<br />

Bastrup-Birk (2008): Skove og<br />

plantager 2006. Skov & Landskab, KU.<br />

AK laver praktisk<br />

afretningsskinne<br />

Den nye afretningsskinne fra<br />

AK Plader i Børkop kan afrette<br />

et areal hurtigt og med stor<br />

præcision uden snore, rør m.m.<br />

Den store fordel er at skinnen<br />

retter sandet af i samme højde<br />

som underkanten af sideskinnen.<br />

Derfor skal der ikke efterfyldes<br />

med afretnings hvor sideskinnen<br />

har ligget. AK afretningssystemet<br />

kan udbygges<br />

efter ønske.<br />

www.akplader.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


OBS<br />

Kun én af<br />

hver model<br />

2653B<br />

Spar kr. 19.400<br />

4720 kompakttraktor<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

302.3<strong>10</strong><br />

2653B<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

174.600<br />

4720 kompakttraktor<br />

Spar kr. 33.590<br />

997 Zero-Turn<br />

Spar kr. 15.000<br />

1600WAM turbo<br />

Spar kr. 41.900<br />

John Deere demo-afslag<br />

997 Zero-Turn<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

129.500<br />

HPX Gator 4WD<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

116.9<strong>10</strong><br />

HPX Gator 4WD<br />

Spar kr. 12.990<br />

1905 5-leds cylinderklipper<br />

Spar kr. 62.250<br />

1905 5-leds cylinderklipper<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

560.250<br />

1600WAM turbo<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

377.<strong>10</strong>0<br />

FORHANDLERE<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 15<br />

<br />

B1<strong>10</strong>8


Monsterregn & hedebølger<br />

Tværfagligt samarbejde og alternative afvandingsmetoder blev fremhævet på temadag<br />

Af Lars Thorsen<br />

Overskriften er ikke resultatet<br />

af en kæk journalists<br />

morgenfriske syn på de globale<br />

klimaudfordringer. ‘Monsterregn<br />

og hedebølger’ var<br />

den officielle titel på den temadag<br />

som Skov & Landskab<br />

holdt 25. november. Som de<br />

fleste i den grønne branche<br />

var deltagerne udmærket klar<br />

over at vi i løbet af de næste<br />

<strong>10</strong>0 år vil se omfattende klimaforandringer<br />

med mere regn,<br />

mere hede, tørke, oversvømmelser<br />

og fyldte kloakker.<br />

Derfor protesterede ingen<br />

da skiftende oplægsholdere<br />

forklarede at der er brug for<br />

flere træer til at holde byens<br />

temperaturer tålelige. Og brug<br />

for at fordampe den øgede<br />

mængde regn for at mindske<br />

presset på kloakkerne der også<br />

kan skånes ved at afkoble parkeringspladser,<br />

veje og andre<br />

befæstelser fra kloaksystemet.<br />

Temadagen blev holdt i Københavns<br />

Energis højhus i Ørestaden<br />

på Amager. Ironisk at<br />

mødes netop her for at diskutere<br />

byens grønne struktur og<br />

de buffermekanismer der kan<br />

udnyttes progressivt i en klimatilpasningsstrategi.<br />

Her lå engang<br />

Amager Fælleds tjørnekrat.<br />

Her kom undertegnede<br />

engang næsten hver eftermiddag<br />

og fangede haletudser i<br />

de guldsmedesummende<br />

vandhuller, plukkede dunhammere,<br />

gemte sig i de vilde krat<br />

og klatrede for højt op i træerne.<br />

Nu er der bygninger og<br />

parkering overalt. Kun en smal<br />

stribe græs gemmer sig under<br />

metroens højbane. Mange af<br />

boligbyggerierne står halvtomme<br />

hen, men i det fjerne bygger<br />

kranerne stadig videre, og<br />

befæstelserne breder sig. Til<br />

gengæld er der tænkt meget<br />

over vandafstrømningen fra<br />

befæstelserne.<br />

2BG (black, blue, green)<br />

Netop samspillet mellem det<br />

grå, det blå og det grønne er<br />

fokus for projektet 2BG (der<br />

står for black, blue, breen). Det<br />

sigter på at udvikle metoder<br />

16<br />

som kan stimulere brugen af<br />

lokal nedsivning og genanvendelse<br />

af vand. Skabe bæredygtige<br />

løsninger der kan imødekomme<br />

klimaforandringer i de<br />

stadigt større byer. Med i det<br />

ambitiøse projektet er bl.a.<br />

Vejdirektoratet, Århus Universitet,<br />

Københavns Universitet,<br />

Danmarks Tekniske Universitet,<br />

og Odense, Greve, Århus<br />

og Københavns Kommune.<br />

Hele syv ph.d.- studerende er<br />

også tilknyttet projektet.<br />

En af de vigtige pointer er at<br />

løsningen af både nuværende<br />

og fremtidige klimaproblemer<br />

i byerne ikke er begrænset til<br />

én faggruppe eller én afdeling<br />

ude i kommunen, forklarede<br />

Susanne Balslev Nielsen, DTU-<br />

Management. Men ofte ved<br />

hovedet ikke hvad hånden laver.<br />

I kommunerne sker der<br />

ofte det at den ene faggruppe<br />

løser egne problemer med skyklapper<br />

på.<br />

”Mange gange skubber byplanlæggerne<br />

problemer over<br />

til vejmændene der skubber<br />

problemstilllingen videre til<br />

parkfolkene,” forklarede hun.<br />

Derfor har 2BG gennemført<br />

tværfaglige platformkurser på<br />

tværs af de kommunale faggrupper<br />

i de implicerede kommuner<br />

for at finde integrerede<br />

løsninger på regnvandsproblemet.<br />

Flere gange havde de pågældende<br />

byplanlæggere og<br />

afledningsingeniørerne aldrig<br />

mødt hinanden.<br />

Skulle grupper fra andre<br />

kommuner være interesserede<br />

i at deltage og se med nye,<br />

tværfaglige øjne på deres afstrømning,<br />

kan de kontakte direktør<br />

i Dansk Byplanlaboratorium,<br />

Ellen Højgaard Jensen,<br />

ehj@byplanlab.dk.<br />

Fokus på alternativer<br />

I årevis har fokus i København<br />

og de fleste andre danske byer<br />

været på at få ledt regnvandet<br />

hurtigst muligt ned i kloakkerne,<br />

men da forsyningsdirektøren<br />

i Københavns Energi, Per<br />

Jacobsen, præsenterede virksomhedens<br />

strategi for hånd-<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Fra Bella Center Station er Ørestaden<br />

grå. Der er langt imellem<br />

de højt permable overflader og<br />

de svalende træers skygge og<br />

transpirerende blade.<br />

Afvandingenen i Ørestaden<br />

foregår via et trestrengsprincip,<br />

hvor bygningernes ‘sorte vand’,<br />

vejenes trafikbelastede vand og<br />

tagenes rene vand ikke blandes<br />

sammen. Foran Københavns<br />

Energi ligger ‘Hovedkanal Ørestad<br />

City’ hvor det overskydende<br />

tagvand løber via Nordre<br />

Landkanal til havnen.<br />

Foto: Lars Thorsen.<br />

tering af ekstremregn og overløb<br />

var der kommet nye boller<br />

på suppen. Han talte nemlig<br />

ikke om at bygge nye anlæg<br />

eller ombygge de gamle. Fra<br />

nu af skal der fokus på alternative<br />

løsninger og lokal afledning<br />

af regnvandet samtidig<br />

med at den eksisterende kloakkapacitet<br />

optimeres.<br />

”Fremtidens behov og lovkrav<br />

er stort set ukendte, så<br />

løsningerne skal være fleksible<br />

så de skal kunne udbygges og<br />

ændres. Det nytter ikke at grave<br />

kloakker ned for <strong>10</strong> milliarder<br />

hvis behovet ser helt anderledes<br />

ud om 30 år,” lød det<br />

fra Per Jacobsen der anslog at<br />

afstrømningskapaciteten skal<br />

forøges med 30% over de næste<br />

<strong>10</strong>0 år.<br />

Det københavnske afløbssystem<br />

består af 5930 ha fællessystem<br />

og 850 ha seperatsystem<br />

der betjener cirka 1 million<br />

mennesker. Når kloakkerne<br />

svømmer over med regnvand,<br />

er det fællessystemets<br />

blanding af spildevand og<br />

regnvand der forurener havne<br />

og kloakudløb og oversvømmede<br />

kældre.<br />

Fra det lille udland<br />

Heldigvis er der masser af eksempler<br />

på hvordan byens<br />

landskab kan hjælpe til med at<br />

håndtere regn så kloakkerne<br />

ikke skal stå for det hele selv.<br />

En del er fra udlandet da problemet<br />

med oversvømmelse er<br />

mere udbredt nede langs Europas<br />

store floder.<br />

Professor Antje Stokman fra<br />

University of Hannover talte<br />

om at oprette vandkorridorer,<br />

altså åer som snor sig igennem<br />

byerne og fungerer rekreativt<br />

mens de forsinker og afleder<br />

regnvandet. Hun understregede<br />

at det er vigtigt at lave integrerede<br />

løsninger, og at land-<br />

skabsarkitekterne ikke kun bliver<br />

hyret til at lave flot design,<br />

men også til at indtænke de<br />

øgede vandmængder.<br />

Ph.d.-studerende Antje<br />

Backhaus fra Skov & Landskab<br />

viste alternative former for<br />

vandafledning under den klingende<br />

overskrift ‘Urban stormwater<br />

landscapes’. Et af de<br />

mest omfattende kan ses ved<br />

Potsdamer Platz i Berlin. Området<br />

fylder 1,5 hektar og stod<br />

færdigt i 1998 med broer over<br />

kanalerne ned til den store<br />

opmagasineringssø hvor overskudsvand<br />

løber videre ud i en<br />

tilstødende kanal. For det<br />

utrænede øje ser hele konstellationen<br />

ud til at have et rekreativt<br />

formål.<br />

Verdens miljømetropol<br />

I København har miljø- og teknikborgmester<br />

Klaus Bondam<br />

(R) store planer for hovedstaden.<br />

Derfor indeholder visionen<br />

for København som verdens<br />

miljømetropol tre målsætninger<br />

der har deadline i<br />

2015. Der skal laves ‘lommeparker’,<br />

plantes 3.000 flere vejtræer<br />

og laves bedre parker.<br />

Lommeparker er små parker<br />

under 5.000 m 2 . Ifølge visionen<br />

skal de være byens små pauser<br />

og ligge som perler på en snor<br />

og fungere som grønne forbindelser<br />

mellem de større parker.<br />

Disse grønne forbindelser<br />

skal også understreges af de<br />

ekstra vejtræer. Det vil give en<br />

stor begrænsning i solindstrålingen<br />

til jorden og forbruge<br />

en del af det ekstra regnvand.<br />

Lovforslaget omkring visionen<br />

er for tiden i høring.<br />

Træets fordampning<br />

Det er naturligt at bruge netop<br />

vejtræer og parker til at bekæmpe<br />

monsterregnens konsekvenser,<br />

men hvor meget<br />

vand bruger et træ? Det er der<br />

ikke noget entydigt svar på,<br />

men forskningsassistent i Skov<br />

& Landskab Oliver Bühler gav<br />

alligevel et par bud.<br />

Han forklarede at en bøg på<br />

35 meter har et maksimalt<br />

dagligt vandforbrug på 137 liter.<br />

For et egetræ på 33 meter<br />

er tallet 400 liter, mens en pil<br />

på kun 5 meter kan snuppe<br />

<strong>10</strong>0 liter. Man kan også udregne<br />

vandforbruget ved transpiration<br />

pr. dm 2 bladareal pr.<br />

dag. Her viser det sig ikke<br />

overraskende at løvtræer er<br />

bedre til at transpirere. Især<br />

birk er en god ‘fordamper’<br />

med 8,46 gram transpireret<br />

vand per dm 2 bladareal. Til<br />

sammenligning ligger bøg på<br />

3,12 gram. Der er eksempler<br />

på at folk har brugt birketræer<br />

til at tørlægge vådområder.<br />

Mange vejtræer har imidlertid<br />

det modsatte problem: at<br />

de ikke får nok vand på grund<br />

af befæstelser, og fordi de er<br />

hævet fra vejniveau for at beskytte<br />

dem imod vejsaltet. Oliver<br />

Bühler understreger dog at<br />

træer kan tilpasse sig tørke,<br />

men ikke overleve uden ilt i<br />

jorden, så man skal huske<br />

dræn hvor det er nødvendigt.<br />

Til gården og gaden<br />

På temadagen blev det også<br />

tid til en gruppeworkshop<br />

hvor deltagernes mange forskellige<br />

kompetencer skulle<br />

bringes i anvendelse for at give<br />

deres bud på ‘ét spørgsmål<br />

til gården og ét spørgsmål til<br />

gaden’. Det er nemlig lidt af et<br />

dilemma at byerne har brug<br />

for at komme af med vand,<br />

mens byens træer har brug for<br />

vand. Derfor lød de første<br />

spørgsmål: Kan man få gadetræernes<br />

plantehuller omdannes<br />

til faskiner? Og kan træer<br />

forhindre tilsumpning af nedsivningsområder?<br />

For temadagens koordinator,<br />

seniorforsker Marina Bergen<br />

Jensen, har arrangementets<br />

succes dog ikke så meget<br />

at gøre med besvarelsen af dagens<br />

workshopspørgsmål.<br />

”Det her er jo kun et skridt<br />

på vejen, for vi skal jo have politikerne<br />

med, men når jeg ser<br />

på deltagerlisten, må jeg sige<br />

at det er en stor succes. De er<br />

der næsten allesammen, både<br />

private konsulenter, arkitekter,<br />

ingeniører og kommunerne,”<br />

fortæller hun. ❏<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 17


Efter foredragene kunne de 200 deltagere bese Petersen Tegls klinkeudstilling i Byggecentrums udstillingshave.<br />

EN VERDEN AF KLINKER<br />

200 til temadag om produktion, standarder,<br />

bund, fuger og klinker i haver og byrum<br />

“Der trænger til at ske noget<br />

på belægningsområdet, ikke<br />

kun hvad angår klinker. Det<br />

må være muligt at arbejde mere<br />

kreativt og mindre monotont.“<br />

Landskabsarkitekt Jane<br />

Schul efterlyste mere kvalitet<br />

og sprælskhed i belægningerne<br />

i sit indlæg på Petersen<br />

Tegls temadag om klinker i<br />

Middelfart den 19. november.<br />

Man kan inspireres af fortiden.<br />

I gamle bøger og blade<br />

ses langt større variation i materialeanvendelsen<br />

end i dag<br />

hvor man altid ser den såkaldte<br />

‘københavnerbelægning’ af<br />

fliser og brosten - der ifølge<br />

Schul er allergrimmest når brostenene<br />

er de grå portugisere.<br />

Gode eksempler findes dog -<br />

men mest i Holland og Tyskland<br />

som hendes eksempler viste.<br />

Og så skal belægningen<br />

ses som en del af et grønt anlæg<br />

- og må underordnes det<br />

grønne, fastslog hun.<br />

At fantasien ikke altid fejler<br />

18<br />

noget fremgik af de eksempler<br />

som landskabsarkitekt Torben<br />

Schønherr kunne fremvise fra<br />

sin tegnestues bagkatalog. Det<br />

byder ikke mindst på de såkaldte<br />

kaosbelægninger uden<br />

klart mønster. Men som netop<br />

derfor kræver en omhyggelig<br />

systematik. ‘Sadlen’ i Hvide<br />

Sande er et eksempel på en<br />

klinkebelægning der giver fast<br />

strandadgang hen over en bevægelig<br />

klit. Farven er valgt så<br />

den matcher egnens gamle<br />

klitgårde.<br />

Klinker bruges i det hele taget<br />

mere og mere, både i haver<br />

og i byrum. Både markedet<br />

og produktudvalget er blevet<br />

større, og der er flere aktører i<br />

branchen. Materialekendskabet<br />

halter dog, og der er usikkerhed<br />

om de tekniske krav.<br />

Teglværksejer Christian A.<br />

Petersen, Petersen Tegl, belyste<br />

fremstillingen af klinker og<br />

den betydning som leret og<br />

produktionsteknikken har for<br />

klinkernes egenskaber. Medvirkende<br />

til en stærk klinke er<br />

en meget fed ler - som næsten<br />

ikke findes i Danmark - og/eller<br />

en teknik hvor leret ikke foldes<br />

i lag. På grund af disse faktorer<br />

findes der hårdt brændste<br />

mursten der kan bruges til<br />

udendørs belægninger - også<br />

selv om man må acceptere<br />

hyppgere problemer med is,<br />

alger og mos. Af samme grunde<br />

er stenenes vandopsugning<br />

ikke ikke altid den afgørende<br />

faktor.<br />

Grundlaget for produktionen<br />

er den europæiske standard<br />

DS/EN 1344. Man kan dog<br />

ikke bare henvise til den. Man<br />

er nødt til at angive nogle klasser,<br />

f.eks. til format, styrke og<br />

frost-tø-modstand som redaktør<br />

Søren Holgersen, <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>, fastslog. Desuden mangler<br />

den uafhængige kontrol<br />

med klinker som vi bl.a. kender<br />

fra Dansk Betonvarekontrol.<br />

Det kan have betydning<br />

for modtagekontrollen. Læs<br />

mere side 20.<br />

Fugens afgørende betydning<br />

som belægningens samlinger<br />

blev belyst af fagkonsulent<br />

Kim Tang, Danske An-<br />

lægsgartnere. Fuger overfører<br />

belastninger, optager sætninger<br />

og formvariationer, fastholder<br />

mønstret - og så skal de<br />

være tætte hvis underlaget<br />

kræver det. Og det gør stabilgrus<br />

med mindre belastningen<br />

er meget lille. Problemerne<br />

med fugens tæthed kan dog<br />

elimineres med en anden<br />

bund. Et oplagt alternativ er<br />

det ikke fugtfølsomme makadam.<br />

Læs mere side <strong>10</strong>.<br />

Kim Tang var mest tilhænger<br />

af at optimere den almindelige<br />

0-2 mm grusfuge.<br />

Strandsand er højst egnet som<br />

slutfuge. Så er der stenmel og<br />

en række alternative produkter,<br />

bundne som ubundne. Læs<br />

nærmere side 26.<br />

Arrangøren var selv leverandører<br />

af klinker, men temadagen<br />

var ikke en markedsføring<br />

af firmaets produkter når man<br />

ser bort fra turen i Byggecentrums<br />

udstillingshave. Indlægsholdere<br />

forholdt sig til klinker,<br />

belægninger og anlæg generelt.<br />

Og med en favørpris på<br />

300 kr. kvitterede hele 200 deltagere<br />

med at møde op. Det<br />

kunne måske inspirere andre<br />

kursusudbydere? sh<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Amazonas regnskov. Amazonfloden er verdens mest vandrige flod.<br />

Renere luft truer regnen over Amazonas<br />

Forureningsindsatsen mod syreregn<br />

har været vellykket.<br />

Men det viser at den tilsyneladende<br />

også har nogle uheldige<br />

bivirkninger i Sydamerika. I<br />

1970’erne og 1980’erne beskyttede<br />

den nordlige halvkugles<br />

udslip af svovldioxid<br />

faktisk det fugtige klima i<br />

Amazonas, men det er vores<br />

mere miljøvenlige optræden<br />

nu ved at ændre på. ”Reducerede<br />

svovludslip i Nordamerika<br />

og Europa kan føre til at tropiske<br />

regnbælter forskydes nordover<br />

eftersom Nordatlanten<br />

varmes op og resultere i en<br />

kraftig øget tørkerisiko for<br />

Amazonas,” fortæller Chris<br />

Huntingford ved britiske Centre<br />

for Ecology & Hydrology.<br />

Skovhugst er den største trussel<br />

for Amazon-junglen, men<br />

en renere atmosfære er nu<br />

altså også på listen over ting<br />

der truer den truede regnskov.<br />

Desuden indeholde Amazonas<br />

omtrent en tiendedel af den<br />

totale mængde lagrede kuldioxid<br />

i landbaserede økosystemer.<br />

Det vil igen vil påvirke de<br />

globale klimaforandringer. llt<br />

Vilvorde Vilvorde<br />

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />

• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />

• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />

• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />

• Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />

www.rts.dk, for mere information.<br />

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Gaffeltruck certifikat B<br />

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />

• Betjening og vedligehold af større gartnermaski.<br />

• Planteliv, økologi og miljølære<br />

• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />

• Design af grønne anlæg<br />

• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”<br />

• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />

• Anlæg i natursten, træ og vand.<br />

Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />

vores nye kursusprogram. Vi holder<br />

Åbent hus den 7. februar 2009.<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />

Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />

− uddannelse for hoved og hænder<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 19


Kontrol med klinkerne<br />

Grundlaget er DS/EN 1344, men man kan ikke nøjes med at henvise til den<br />

Af Søren Holgersen<br />

Klinker og tegl er et klassisk<br />

materiale til udendørs belægninger.<br />

De findes i mange<br />

fabrikater, størrelser, former<br />

og farver på det danske marked.<br />

En del fremstilles i Danmark,<br />

men de fleste produkter<br />

importeres, primært fra Tyskland<br />

og England.<br />

I alle tilfælde reguleres klinkernes<br />

kvalitet gennem den<br />

europæiske standard DS/EN<br />

1344 fra 2002. Her beskrives<br />

både krav og prøvningsmetoder<br />

samt rammer for den virksomhedskontrol<br />

der skal sikre<br />

at producenten holder kravene.<br />

Standarden lægger dog i<br />

flere tilfælde op til at der skal<br />

træffes et valg mellem forskellige<br />

klasser. Man kan ikke bare<br />

henvise til den.<br />

Sådan er det også med de<br />

parallelle betonvarestandarder.<br />

Her har har den danske<br />

betonvarebranche anbefalet<br />

nogle valg som fremgår af et<br />

anneks til standarderne. Annekset<br />

er dog kun vejledende.<br />

Derfor er mange betonvarer<br />

baseret på standardens svagere<br />

klasser. Der er derfor tendenser<br />

til at kvaliteten falder.<br />

Et tilsvarende anneks findes<br />

ikke for klinker. Normer og<br />

vejledning for anlægsgartner-<br />

20<br />

arbejde vejleder dog om valget.<br />

Men igen ingen krav. Det<br />

kunne der måske komme hvis<br />

branchen blev enige om det i<br />

et bindende anneks eller en<br />

brancheaftale. Stadig mangler<br />

dog den uafhængige kontrol<br />

vi kender fra beton (Betonvarekontrollen)<br />

og mursten<br />

(Dansk Murstenskontrol). Og<br />

den forekommer langt væk.<br />

Henvisning til DS/EN 1344<br />

Det er ikke en lov at klinker og<br />

tegl skal holde DS/EN 1344. De<br />

danske udførelsesstandarder<br />

der omtaler klinker og tegl<br />

henviser dog til den:<br />

Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde,<br />

2006:<br />

‘Klinker skal overholde kravene<br />

i DS/EN 1344.’<br />

DS 1136, Brolægning og og<br />

belægningsarbejder, 2003:<br />

‘Teglprodukter i varierende<br />

formater og udseende brændt<br />

til sintringspunkt, se prEN<br />

1344’. pr1344 er de daværende<br />

endnu ikke endeligt godkendte<br />

DS/EN 1344.<br />

Beskrivelsesanvisningen BIPS,<br />

Landskab, befæstelser, 2004:<br />

DS/EN 1344 ‘er gældende for<br />

arbejdet ... angivne vejledninger,<br />

noter mv. skal betragtes<br />

som krav der kun må fraviges<br />

Da en anlægsgartner i 2001 lagde denne 1195 m 2 store klinkeflade på<br />

Brande Højskole kom han til at mangle klinker. Det reelle forbrug viste<br />

sig at være 48 m 2 mere end det teoretiske. En væsentlig faktor var at<br />

klinkerne generalt var omkring 1 cm i undermål som en stikprøvekontrol<br />

viste. Klinkerne ville have været kasseret efter den nye standard der kun<br />

tillader 6,2 mm i undermål, men det gik efter den gamle standard DIN<br />

18.504 der tillod større afvigelse. Trods klage fik anlægsgartneren derfor<br />

ingen kompensation af leverandøren. Foto: Kim Tang.<br />

EKSEMPEL PÅ TILLADT FORMATAFVIGELSE<br />

■ Det klassiske murstenformat er 228 mm x 112 mm x 53 mm.<br />

■ Formatafvigelsen må ifølge DS/EN 1344, klasse R0, være 0,4 x d<br />

hvor d er den målte dimension, længde, bredde eller tykkelse.<br />

■ Det betyder at længden kan være 228 mm +/-6 mm. Bredden kan<br />

være 112 mm +/-4 mm. Og tykkelsen kan være 53 mm +/-3 mm.<br />

■ I klasse R1 er det et supplerende krav at forskellen mellem største<br />

og mindste værdi højst er 0,6 x d. For murstensformatet svarer<br />

det til 9 mm i længden, 6 mm i bredden og 4 mm i højden.<br />

■ Fugebredde anbefales typisk til 2-5 mm. Der er derfor kun en<br />

margin på +/- 3 mm i fugen at gøre godt med. Det er ikke nok<br />

hvis klinkernes bredde varierer med +/- 4 mm.<br />

hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen<br />

og/eller på tegninger<br />

eller aftalt med byggeledelsen’.<br />

Vejdirektoratets Udbudforskrifter<br />

for brolægning, 2007:<br />

‘Hårdtbrændte klinker skal opfylde<br />

kravene i DS/EN 1344’.<br />

Den ældre udgave fra 1998 refererede<br />

til den tyske norm<br />

DIN 18503 der før var den almindeligt<br />

brugte reference.<br />

Format<br />

DS/EN 1344 skriver at klinker<br />

skal have en rektangulær form<br />

eller en form der tillader et<br />

gentaget mønster. Tykkelsen<br />

skal være mindst 40 mm til<br />

klinker lagt i grus og mindst 30<br />

mm til klinker lagt i beton eller<br />

andet bundet materiale.<br />

DS/EN 1344 angiver ikke noget<br />

nærmere om hvilke formater<br />

der er tilladt. Derimod anføres<br />

hvilke afvigelser fra det<br />

fremstillede format som kan<br />

tillades. Der defineres to klasser,<br />

R0 og R1. For begge gælder<br />

at længde, bredde og tykkelse<br />

må ikke afvige med mere<br />

end 0,4 x d hvor d er produktionsformatet.<br />

For R1 gælder<br />

endvidere at forskellen mellem<br />

største og mindste værdi inden<br />

for hver dimension højst må<br />

være 0,6 x d. I alle tilfælde afrundes<br />

til nærmeste hele mm.<br />

Standarden siger ikke hvornår<br />

man bør bruge hvilken klasse.<br />

ANBEFALING: Som udgangspunkt<br />

bør man vælge R1. R0<br />

bør kun vælges når der ikke er<br />

krav til bygge- og modulmål<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


eller til fugebredde - hvad der<br />

næsten altid er.<br />

Standardens krav til formatafvigelse<br />

er meget lempelige<br />

set i forhold til de krav der typisk<br />

stilles til bygge- og modulmål<br />

og til fugebredder. Derfor<br />

bør man vælge den skrappeste<br />

klasse. Selv her kan det dog -<br />

jævnfør eksemplet til venstre -<br />

være vanskeligt at honorere<br />

de krav der typisk stilles. Det<br />

anbefales derfor at bestilleren<br />

overvejer at skærpe sine krav,<br />

f.eks. ved at skærpe R1 til 0,4 x<br />

d . Det kan produkterne normalt<br />

også godt leve op til.<br />

At en klinke er i klasse R0,<br />

betyder normalt ikke at de enkelte<br />

klinker varierer +/- 6 mm<br />

på alle ledder. I praksis er variationen<br />

næsten altid meget<br />

BØJNING-TRÆKSTYRKE<br />

Efter DS/EN 1344<br />

Klasse Bøjning-trækstyrke<br />

(min.) N/mm<br />

Gn.snit Min.værdi<br />

T0 Ingen deklaration<br />

T1 30 15<br />

T2 30 24<br />

T3 80 50<br />

T4 80 64<br />

mindre. Men variationen er<br />

altså mulig, og selv om klinkerne<br />

er meget ens kan de generelt<br />

være i overmål eller undermål.<br />

Det kan gøre det vanskeligere<br />

at holde bygge- og modulmål<br />

hvis fugen skal være<br />

rigtig - eller det kan betyde at<br />

man får bestilt for få eller for<br />

mange klinker.<br />

Bøjning-trækstyrke<br />

DS/EN 1344 angiver styrkeklasser,<br />

T0-T4 (se skemaet herunder).<br />

Styrken måles som en<br />

bøjningtrækstyrke hvor klinken<br />

belastes på midten, men<br />

kun understøttes i hver side.<br />

Standarden anfører ikke hvornår<br />

man bør bruge hvilken<br />

klasse, men anfører dog at laveste<br />

styrkeklasse T0 er beregnet<br />

til de situationer hvor stenene<br />

indbygges med stive fuger<br />

og stift underlag.<br />

ANBEFALING: Vælg kun T0<br />

hvor klinkerne indbygges med<br />

stiv fuge og stift underlag.<br />

Vælg mindst T1 til terrasser,<br />

stier og lignende steder hvor<br />

der kun er meget let trafik.<br />

Ved risiko for biler mv. skal<br />

man vælge T2 og opefter afhængig<br />

af belastningen. Ved<br />

belastning med lastvogne skal<br />

T4 vælges.<br />

Styrkeklassen T0 svarer til<br />

trafikklassen T0 i Vejdirektoratets<br />

kategorier. De følgende<br />

klasser kan ikke sammenlignes.<br />

Frost-tø-modstand<br />

DS/EN 1344 angiver to klasser<br />

for frost-tø-modstand: F0 der<br />

svarer til at der ingen prøve er<br />

udført. Og FP<strong>10</strong>0 der svarer til<br />

at der er udført prøve, og at<br />

skaderne er ubetydelige efter<br />

<strong>10</strong>0 cykler med frost og tø.<br />

Skaderne bedømmes efter en<br />

skala fra 0 til 8 og laveste tilladelige<br />

karakter er 3. Standarden<br />

anfører ikke hvornår man<br />

bør bruge hvilken klasse.<br />

ANBEFALING: Til udendørs<br />

belægninger i dansk klima bør<br />

man anvende klasse FP<strong>10</strong>0.<br />

Årsagen er at det danske<br />

vinterklima er karakteriseret af<br />

mange temperaturskift hen<br />

over 0 grader og dermed optimale<br />

muligheder for frostsprængninger<br />

og afskalning.<br />

Slidstyrke<br />

DS/EN 1344 angiver tre klasser<br />

for slidstyrke, A1, A2 og A3 baseret<br />

på hvor meget materiale<br />

Fra Petersen tegls klinkehave hvor<br />

man bl.a. kan se de importerede<br />

klinker fra Baggeridge og Penter.<br />

en roterende stålskive slider af<br />

klinken. A3 står for den mest<br />

slidstærke sten. Standarden<br />

anfører ikke hvornår man bør<br />

bruge hvilken klasse.<br />

ANBEFALING: Man bør vælge<br />

A3 hvor der er jævnlig biltrafik.<br />

A1 og A2 bør kun vælges<br />

til let eller langsomkørende<br />

trafik. Banalt valg, men angiver<br />

man ikke klassen, kan<br />

man ikke regne med at klinkerne<br />

overholder den.<br />

Friktion<br />

DS/EN 1344 angiver fire klasser<br />

for friktion, U0-U3 med U3<br />

som skrappest. U0 betyder ingen<br />

krav. Målingen baseres på<br />

hvor meget et penduludslag<br />

bremses når en pendulfod slæbes<br />

hen over stenen. Standarden<br />

anfører ikke hvornår man<br />

bør bruge hvilken klasse.<br />

ANBEFALING: Man bør bruge<br />

U3 hvor der er relativ hurtig<br />

kørende trafik og væsentlige<br />

sikkerhedshensyn.<br />

Klinker har normalt god<br />

friktion med mindre den har<br />

fået en særlig overfladebehandling.<br />

Syrebestandighed<br />

DS/EN 1344 angiver én klasse<br />

for syrebestandighed, klasse C<br />

der kan til- eller fravælges.<br />

Den er baseret på en prøve<br />

hvor stenene påføres syre og<br />

vægttabet måles. Vægttabet<br />

må højst være 7%.<br />

ANBEFALING: Vælg klasse C<br />

hvis belægningen belastes af<br />

meget motortrafik og dermed<br />

mulighed for bl.a. oliespild.<br />

Vandopsugning<br />

DS/EN 1344 anfører ikke krav<br />

til vandopsugning for klinker.<br />

Det er ellers et klassisk krav der<br />

er kendt fra både betonvarer<br />

og natursten hvor der stadig<br />

anføres krav og prøvningsmetode<br />

i de gældende europæiske<br />

standarder. Der blev også<br />

stillet krav til vandopsugning i<br />

den gamle tyske klinkestandard<br />

DIN 18503.<br />

Vandopsugning er et indirekte<br />

mål for styrke og frost-<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 21


tø-modstand. Lav opsugning<br />

tyder på stor styrke (tæthed)<br />

og stor frost-tø-modstand fordi<br />

isdannelsen inde i stenen bliver<br />

minimal. Det er relativt<br />

nemt og billigt at måle vandopsugning.<br />

Man kan få en god<br />

tilnærmelse selv under primitive<br />

forhold. Det samme gælder<br />

måling af vægtfylde. Disse<br />

prøver er derfor traditionelt<br />

brugt i stedet for at måle styrke<br />

og frost-tø-modstand.<br />

Men opsugning og vægtfylde<br />

er vikarierende, indirekte<br />

egenskaber når det er frost-tømodstanden<br />

man vil belyse.<br />

Her er en egentlig frost-tø-prøve<br />

mere troværdig. Er en klinke<br />

i klasse FP<strong>10</strong>0 for frost/tø,<br />

er vægtfylde og vandopsugning<br />

derfor irrelevante.<br />

Vandopsugning kan derimod<br />

have direkte betydning<br />

for friktionen, da sten med<br />

stor vandopsugning lettere giver<br />

problemer med is, alger,<br />

mos mv. Erfaringsmæssigt er<br />

risikoen dog begrænset når<br />

opsugningen ikke er over 6-<br />

7%. Mursten (vandopsugning<br />

på 7-12%) kan derimod give<br />

friktionsproblemer. DIN 18503<br />

krævede højst 6% vandopsugning.<br />

Graden af frost-tø-modstanden<br />

hænger sammen med<br />

flere forhold. For det første leret<br />

der kan variere i tekstur og<br />

mineralsammensætning. F.eks.<br />

vil ler med højt lerindhold give<br />

LERMINERALER<br />

Ler er forvitrede bjergarter der<br />

normalt består af mineralerne<br />

kvarts, jernoxider, kalk, kaolin,<br />

montmorillit og illit.<br />

De sidste tre er de egentlige<br />

lermineraler. Det er meget fine<br />

plade- eller nåleformede krystaller<br />

med et største mål under<br />

0,002 mm (billedet).<br />

22<br />

en høj frost-tø-modstand fordi<br />

klinker og mursten bliver meget<br />

kompakte med lav vandopsugning.<br />

For det andet produktionsmåden.<br />

Ved den traditionelle<br />

teknik presser en snegl leret<br />

sammen mod et mundstykke.<br />

Derved kan leret lægges i folder<br />

og lag - især hvis leret ikke<br />

er særligt fedt. Skellene er udgangspunkter<br />

for afskalning.<br />

Det kan undgås med en anden<br />

produktionsteknik, f.eks. ved<br />

at banke leret ud i forme med<br />

en ‘vandstryger’ - en metode<br />

der principielt er kendt fra betonsten.<br />

Også brændtemperaturen<br />

har indflydelse på<br />

vægtfylde og vandoptagelse.<br />

Klinker og tegl<br />

Klinker fremstilles af en særlig<br />

fed ler der brændes på tilpas<br />

hårdt (cirka 1<strong>10</strong>0 grader) at<br />

lermineralerne smelter sammen<br />

(sintrer) - uden at det går<br />

ud over klinkernes format. Sintringen<br />

sikrer høj styrke og en<br />

lav vandopsugning der normalt<br />

er 1-5%.<br />

Mursten er med vilje fremstillet<br />

så de har en vis opsugning<br />

(7-12%) så de fungerer<br />

sammen med kalkmørtel. Leret<br />

er mindre fedt og brændingen<br />

stoppes før leret sintrer. Brændingen<br />

kan dog være mere eller<br />

mindre hård.<br />

Hårdtbrændte mursten kan<br />

også bruges til udendørs og<br />

markedsføres bl.a. som havetegl.<br />

Deres egenskaber afspejles<br />

i de klasser som afprøvningerne<br />

placerer dem i. Generelt<br />

er styrke, frost-tø-modstand og<br />

slidstyrke mindre end for klinker.<br />

De hårdtbrændte mursten<br />

kan dog være ret solide hvis de<br />

laves rigtigt, f.eks. med fed ler<br />

og/eller vandstryger, men man<br />

må acceptere at de lettere bliver<br />

glatte i frost, at de er længere<br />

våde efter regn og lettere<br />

dækkes af mos og alger.<br />

Produktionskontrol<br />

Ifølge DS/EN 1344 kan producenten<br />

ikke anføre at produkterne<br />

overholder standardens<br />

krav - uden at dokumentere at<br />

det nu også er tilfældet. Produkterne<br />

skal derfor testes efter<br />

de prøvningsmetoder som<br />

standarden anfører.<br />

Det indebærer for det første<br />

at der skal udføres en ‘typetest’<br />

hver gang der laves et nyt<br />

produkt eller når produktionsprocessen<br />

ændres væsentligt.<br />

For det andet skal de færdige<br />

produkter gennem en løbende<br />

rutinetest for formatafvigelse<br />

og bøjning-trækstyrke.<br />

De øvrige egenskaber skal udføres<br />

mindst en gang om året.<br />

DS/EN 1344 siger ikke noget<br />

om hvem der skal kontrollere.<br />

Der kan altså være tale om en<br />

ren intern kontrol, men i praksis<br />

vil i hvert fald de sjældnere<br />

udførte kontroller blive kon-<br />

trolleret på laboratorium fordi<br />

producenten ikke har<br />

prøvningsudstyr til alle prøver.<br />

Af danske laboratorier er<br />

det kun Teknologisk Institut,<br />

Murværk & Byggekomponenter,<br />

der udfører prøvninger efter<br />

DS/EN 1344. De tilbyder en<br />

samlet prøvning, men udfører<br />

ikke alle prøver selv. Prøver for<br />

slid og friktion sendes til udlandet.<br />

Danske producenter<br />

kan også sende emner direkte<br />

til udenlandske laboratorier.<br />

Laboratorierne bør være akkrediterede,<br />

dvs. officielt godkendte.<br />

I Danmark står DANAK<br />

for denne godkendelse.<br />

Standarden forudsætter ikke<br />

en uafhængig kontrol af producenternes<br />

egenkontrol. Men<br />

en sådan kontrol er meget<br />

praktisk og tryg for kunderne.<br />

De er glade for de ordninger<br />

der findes for betonvarer og<br />

mursten. For klinker findes der<br />

imidlertid ikke en sådan dansk<br />

ordning, formentligt på grund<br />

af branchens meget mere begrænsede<br />

størrelse.<br />

Betonvarekontrollen og<br />

Dansk Murstenskontrol kontrollerer<br />

producenterne bl.a.<br />

ved at udtage prøver, tjekke<br />

virksomhedens kontroludstyr,<br />

tjekke ikke-akkrediterede laboratorier<br />

mv. Kontrollen af<br />

klinker ville principielt være<br />

den samme, blot ud fra en anden<br />

teknisk standard. Begge<br />

parter har dog i 2007 tilkende-<br />

En ‘vandstryger’ på Petersen Tegl. Leret presses ned i forme med gummiplader af samme størrelse som<br />

formene. Det minder om produktion af betonsten. Før leret kommes i formene, stryges vand i som slipmiddel.<br />

Maskinen tager <strong>10</strong> sten pr. gang og fremstiller 12.000 sten i timen.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Gårdhave med hårdtbrændte mursten lagt på siden i vinkelmønster.<br />

Da billedet blev taget i 2006 var der ingen tegn på afskalninger.<br />

givet at de ikke er interessede i<br />

at kontrollere klinker.<br />

Proceskontrol<br />

DS/EN 1344 kræver også at der<br />

skal udføres en kvalitetskontrol<br />

af hele produktions- og<br />

kontrolprocessen inklusiv udstyr<br />

og råmaterialer. Det anføres<br />

at kontrollen skal baseres<br />

på procedurer for intern kontrol,<br />

men ikke nøjere hvordan<br />

det skal ske fordi der er så<br />

mange måder at gøre det på.<br />

Proceskontrollen kan være en<br />

del af et større kvalitetsledel-<br />

MINIKLINKEGUIDE<br />

DANSKE LEVERANDØRER<br />

■ Villemoes Teglværk A/S, Lourupvej 2, 6690 Gørding.<br />

Tlf. 7517 8422. www.gordingklinker.com. Eneste<br />

danske firma der fremstiller klinker af dansk ler,<br />

nemlig den røde til rødbrune Gørdingklinke.<br />

■ Egernsund Tegl amba, Sundgade 3, 6320 Egernsund.<br />

Tlf. 7444 2540. www.egernsund-tegl.dk. Afsætter<br />

klinker fra Stradalit (Tyskland).<br />

■ Wienerberger A/S, Kirkebjerg Allé 88, 2605<br />

Brøndby. Tlf. 7013 1322. www.wienerberger.dk. Afsætter<br />

klinker fra andre Wienerberger-selskaber,<br />

især i England og Tyskland, men har også en dansk<br />

produktion af havetegl (hårdtbrændte mursten).<br />

Wienerberger A/S er en del af det østrigsk-multinationale<br />

selskab Wienerberger der har opkøbt<br />

flere danske teglværker, bl.a. Fyns Tegl.<br />

■ Petersen Klinker A/S, Nybølnorvej 14, 63<strong>10</strong> Broager.<br />

Tlf. 7444 1236. www.petersen-klinker.dk.<br />

Fremstiller klinker af importeret tysk eller engelsk<br />

ler. Desuden import af klinker fra bl.a. Baggeridge<br />

(England) og Penter Klinker (Tyskland) selv om de<br />

nu ejes af Wienerberger. Generelt er Petersen Klinker<br />

kendt for eksklusive og dyre produkter, herunder<br />

generelt tykke sten.<br />

■ Falkenløwe A/S, Løntoft 9, 6400 Sønderborg. Tlf.<br />

7448 5438. www.falkenloewe.dk. Afsætter klinker<br />

fra en tysk producent.<br />

■ Randers Tegl A/S, Mineralvej 4, 9<strong>10</strong>0 Aalborg. Tlf.<br />

9812 2844. www.randerstegl.dk. Salgsorganisation<br />

for ti teglværker i Danmark og Tyskland. Afsætter<br />

sessystem hvor producenter<br />

certificeres med ekstern kontrol,<br />

eventuelt efter den internationale<br />

standard ISO 9001.<br />

Mærkning<br />

Ifølge DS/EN 1344 skal klinkerne<br />

mærkes, enten på pallerne,<br />

følgeseddel eller certifikat. Oplysningerne<br />

skal omfatte:<br />

Navn, varemærke eller andet<br />

der identificerer producent eller<br />

forhandler.<br />

Henvisning til DS/EN 1344 for<br />

så vidt virksomheden anfører<br />

at standardens krav følges.<br />

De klasser i DS/EN 1344 som<br />

produktet overholder.<br />

Eventuel kemisk behandling<br />

efter brænding.<br />

Affasninger større end 7 mm<br />

i bredde og dybde.<br />

Om produktet er beregnet til<br />

lægning i løst eller bundet materiale<br />

eller begge dele.<br />

Om produktet er beregnet til<br />

indendørs brug, udendørs<br />

brug eller begge dele.<br />

Til de europæiske standarder<br />

hører også et obligatorisk<br />

krav om CE-mærkning af produktet.<br />

Dette krav kom til at<br />

omfatte DS/EN 1344 i 2004. En<br />

CE-mærkning viser at produktet<br />

er fabrikeret efter en standard<br />

der gælder for EU’s indre<br />

marked og dermed kan handles<br />

frit i EU. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />

der er myndighed<br />

for CE-mærkningen, kan bl.a.<br />

forlange attester for at byggevaren<br />

er i overensstemmelse<br />

med standarden.<br />

Det kunne lyde som om CEmærkningen<br />

løser alle kontrolproblemer.<br />

Det gør den bare<br />

ikke inden for belægningsområdet<br />

- ej heller for klinker. CEmærkningen<br />

tager ikke stilling<br />

til klassevalgene. Attesterne er<br />

kun rettet mod sikkerhedsmæssige<br />

forhold knyttet til asbest<br />

og brandegenskaber -<br />

hvilket i begge tilfælde er irrelevant<br />

for klinker. Producenterne<br />

behøver i det hele taget<br />

ikke anføre tekniske egenska-<br />

klinker fra Werther (Tyskland) samt havetegl fra danske<br />

producenter.<br />

■ Steffen Sten ApS, Åløkkevænget 11, 5000 Odense<br />

C. Tlf. 6591 6430. www.tagsten.net. Importerer klinker<br />

fra Hagemeister (Tyskland).<br />

■ På hjemmesiderne kan man se typenavne, farver<br />

og formater, mens priser skal rekvireres. Normalt<br />

fremgår produktionsstedet ikke.<br />

FORMATER OG FARVER<br />

■ Det mest typiske format er 200 x <strong>10</strong>0 mm med fas<br />

og en tykkelse på 45, 50 eller 52 mm.<br />

■ Der er større formater op til 240 mm i længden,<br />

140 mm i bredden og 71 mm i tykkelsen samt specielle<br />

formater, bl.a. fliser på 375 x 375 mm. Flere formater<br />

passer med at to bredder plus en fuge giver en<br />

længde. Det gælder bl.a. murstensformatet, 228 x<br />

112 x 53 mm. Mange formater fås også uden fas.<br />

■ Farverne er gule, røde, brune, næsten sorte i forskellige<br />

nuancer og med forskellige farvespil, alt afhængig<br />

af lerforekomst og brænding.<br />

■ Generelt er udbudet blevet større og mere nuanceret<br />

i de senere år, både hvad angår fabrikater, formater,<br />

farver og størrelser. I forhold til betonvarer er der<br />

færre formater og overfladetyper, men flere farver.<br />

PRISER<br />

■ Priserne begynder ved 138 kr./m 2 uden moms og<br />

transport (M8 fra Willemoes Teglværk), men er oftest<br />

200-400 kr. Det er mest farven der hæver prisen. Den<br />

kan nødvendiggøre specielle lerforekomster, brændinger<br />

og tilsætningsstoffer.<br />

ber når der ikke er særlige nationale<br />

krav - hvad der aktuelt<br />

ikke er.<br />

Modtagekontrol<br />

Hvilken kontrol bør man som<br />

aftager kræve? Man har et<br />

godt udgangspunkt hvis leverancen<br />

er CE-mærket og ledsages<br />

af de oplysninger DS/EN<br />

1344 kræver. Endnu bedre er<br />

det hvis producenten er certificeret<br />

i kvalitetsledelse og dermed<br />

sandsynliggør at standardens<br />

tekniske krav holdes.<br />

I givet fald kan man ofte nøjes<br />

med at tjekke følgesedlen<br />

foruden mængde, farve og<br />

transportskader. Men det er<br />

ikke altid nok fordi vi mangler<br />

den uafhængige tredjepartskontrol.<br />

Spørgsmålet er så<br />

hvornår en leverance er så stor<br />

og vigtig at man må bede leverandøren<br />

om de seneste<br />

prøvningsresultater og tjekke<br />

dem? Det er et spørgsmål om<br />

erfaringer, tillid og viden.<br />

Der er muligvis klinker på<br />

det danske marked som ikke er<br />

CE-mærkede eller fremstillet<br />

efter DS/EN 1344. Dem skal<br />

man af gode grunde være<br />

mere forsigtige med. Man kan<br />

eventuelt bede producenten<br />

om prøver i henhold til standarden<br />

eller selv forsøge sig<br />

med husmandsprøvninger af<br />

formatafvigelse og vandopsugning<br />

der afspejler frost-tømodstand<br />

og styrke. ❏<br />

KILDER<br />

BIPS (2004): Beskrivelsesanvisning -<br />

landskab, befæstelser B1<strong>10</strong>.<br />

Dansk Standard (2002): Belægninger<br />

af tegl til trafikerede arealer. Krav og<br />

prøvningsmetoder. DS/EN 1344.<br />

Dansk Standard (2003): Brolægning<br />

og og belægningsarbejder. DS 1136.<br />

Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />

og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />

2006.<br />

Holgersen, Søren; Torben Dam (2002):<br />

befæstelser. Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Kerawil (2007): Informartionsblatt zur<br />

DIN EN 1344 / DIN 18503 Pflasterziegel/Pflasterklinker.<br />

www.kerawil.de.<br />

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2007):<br />

Udbudsforskrift. Veje. Brolægning.<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />

(2002): Bekendtgørelse om CE-mærkning<br />

og markedskontrol af byggevarer.<br />

Diverse prøvningsrapporter.<br />

Samtale med Jack Andersson, Betonvarekontrollen<br />

22.8.07.<br />

Samtale med Helle Dan Andersen,<br />

Dansk Murstenskontrol 22.8.07.<br />

LABORATORIER<br />

Keramisch-Tecknologisches Baustofflaboratorium<br />

Hamburg e.V., Under<br />

den Linden 2, 21465 Reinbek.<br />

Teknologisk Institut, Murværk &<br />

Byggekomponenter, Teknologiparken,<br />

Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C.<br />

SKRIBENT<br />

Søren Holgersen er landskabsarkitekt<br />

og redaktør for <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 23


24<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 68<strong>10</strong>. richard@dsvm.dk<br />

Grønne Kurser ApS<br />

v/ Bent Overby og Carsten Visler afholder i<br />

vinteren 08/09 følgende 3 kurser på Birkholm<br />

Planteskole i Allerød.<br />

Kurserne henvender sig til den der i praksis<br />

beskæftiger sig med beskæring og plantning.<br />

KURSUS I TRÆBESKÆRING<br />

Dagskursus med en teoretisk og en praktisk del<br />

baseret på DTF’s guide ’Beskæring af træer’<br />

KURSUS I TRÆPLANTNING<br />

Dagskursus med en teoretisk og en praktisk del<br />

baseret på DTF’s guide ’Plantning af træer’<br />

KURSUS I BESKÆRING AF BUSKE<br />

Halvdagskursus med en teoretisk og praktisk del.<br />

Der er rig mulighed for at afprøve teorien i praksis ved<br />

selv at beskære og plante træer.<br />

Nærmere oplysninger på www.g-kurser.dk<br />

Der afholdes kurser i uge 3, uge 7 og uge <strong>10</strong>.<br />

Ved overtegning afholdes ekstrakurser.<br />

NB! Vi tilbyder også at afholde kurser i Deres<br />

virksomhed.<br />

Nu også minilæsser<br />

fra Gianni Ferrari<br />

I lang tid har det kun været<br />

muligt at købe Gianni Ferrari<br />

græsklippere, men til februar<br />

sender den italienske producent<br />

også en serie på fire minilæssere<br />

på markedet. Dem står<br />

Atco Danmark klar til at sælge<br />

herhjemme - i den knaldrøde<br />

farve der er karakteristisk for<br />

mærket. De fire læssere hedder<br />

MS 220, M 220, M280 og<br />

M 330 og har Kubota-motorer.<br />

De kan mobteres med skovl,<br />

pallegafler og kædegraver.<br />

www.atcodanmark.dk.<br />

Cyklen holdes godt<br />

fast med Bike-Pit<br />

Det er slut med at få eksede<br />

hjul i cykelstativet. Holbech<br />

Design, der mest er kendt for<br />

sin udendørsbelysning, har lavet<br />

‘Bike-Pit’. Cyklen køres ind<br />

mellem rørene, sadelbeskytteren<br />

presses ned over sadlen<br />

og låsebeslaget føres gennem<br />

cykelstellet og cyklen låses<br />

med cyklistens egen wirelås.<br />

www.holbechdesign.dk<br />

Let Iseki-traktor til<br />

store parkmaskiner<br />

Den ny Iseki TJ 75 kan med en<br />

75 hk turbomotor og et løft i<br />

liften på tre tons tumle de store<br />

klippere, vertikalskærer og<br />

andre krævende parkmaskiner.<br />

Den beskedne genvægten<br />

på 2.480 kg og de brede græsdæk<br />

begrænser samtidig strukturskader<br />

og spor i græsset,<br />

understreger importøren H.C.<br />

Petersen Danmark A/S. Traktoren<br />

byder på gummiophængt<br />

kabine med aircondition og<br />

komplet digital instrumentering.<br />

www.hcpetersen.dk.<br />

En fiks carport<br />

fra Timberman<br />

Carportene skyder op i de danske<br />

forhaver, men ofte er de<br />

ikke særligt pæne at se på. Det<br />

har Timberman i Hadsund prøvet<br />

at ændre med deres carport<br />

Alulet. Den består af en<br />

buet tagkonstruktion med 6<br />

mm tykke tagplader i polykarbonater<br />

og kan leveres med<br />

sidebeklædning som for eksempel<br />

espalier i stål til beplantning<br />

og beslag til montage<br />

af brædder, plexiglas eller<br />

noget helt tredje.<br />

www.timberman.dk.<br />

Professionel ATV<br />

klar til Danmark<br />

Helms TMT Centret har fået<br />

importen af Arctic Cat, en professionel<br />

ATV med <strong>10</strong> modeller<br />

med motorer fra 400 til 700<br />

cm 3 foruden en dieseludgave<br />

og et stort udstyrsprogram.<br />

Arctic Cat har stor frihøjde og<br />

en lille venderadius. Den leveres<br />

både i en kort og en lang<br />

version - med plads til enten et<br />

passagersæde, bagagebærer<br />

eller et lad. Arctic Cat har sit<br />

navn fordi den amerikanske<br />

fabrik oprindelig er grundlagt<br />

med produktion af snescootere.<br />

www.helmstmt.com.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Isbjørnen og tegnebogen<br />

Jordvarmeanlæg er økonomiske og økologiske.<br />

De bør høre til anlægsgartnernes ydelser<br />

De stigende energipriser og<br />

den globale opvarmning<br />

har gjort det mere aktuelt at<br />

udnytte alternative energikilder.<br />

F.eks. ved at opvarme boligen<br />

med jordvarme fra haven.<br />

Det er en opgave som skal<br />

integreres i haveplanlægningen,<br />

og som kan høre til anlægsgartnerens<br />

tilbudskatalog.<br />

Anlæg af jordvarmeanlæg kan<br />

intregreres med f.eks. faskiner<br />

og anlæg eller renovering af<br />

haven. Derved kan der opnås<br />

en væsentligt samlet besparelse<br />

for kunden. Samtidig med<br />

at isbjørnen får forbedret sine<br />

chancer for at overleve.<br />

„Allerede nu kæmper mange<br />

husejere med effekterne af<br />

den globale opvarmning, såsom<br />

de hyppigere og voldsommere<br />

regnskyl der flere steder<br />

har medført store oversvømmelser.<br />

Ved eksempelvis at<br />

grave en faskine ned ledes<br />

regnvandet ned til grundvandet<br />

i stedet ud i kommunens<br />

overbelastede kloakker. Og<br />

når gravemaskinen alligevel er<br />

fremme, kan man jo lige så<br />

godt inkludere et jordvarmeanlæg,”<br />

forklarer Stephan<br />

Falsner, direktør i Danske Anlægsgartnere.<br />

Ifølge Bolius, boligejernes<br />

videncenter, sparer man erfaringsmæssigt<br />

50-60% på varmeregningen<br />

når man har skiftet<br />

til jordvarme fra oliefyr,<br />

fjernvarme, naturgas osv. Samtidig<br />

får man en økologisk fordel.<br />

Jordvarmeanlægger bruger<br />

strøm, men samlet reduceres<br />

så CO 2-udslippet 50-75%.<br />

Det er billigst at etablere<br />

jordvarme når man bygger<br />

nyt. For private haveejere har<br />

Bolius beregnet udgiften til<br />

omkring 35.000 kr. i forhold til<br />

at få et traditionelt varmeanlæg.<br />

Til gengæld betyder de<br />

50-60% besparelse på varmeregningen<br />

at jordvarmeanlægget<br />

som regel er tjent ind på<br />

mindre end fem år. Man sparer<br />

Hako Citytrac<br />

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />

også penge hvis der er tale om<br />

et eksisterende hus, navnlig<br />

hvis det er opvarmet af el eller<br />

olie. Investeringen bliver bedre<br />

og bedre - og husets værdi på<br />

boligmarkedet øges også.<br />

Et jordvarmeanlæg består af<br />

et slangesystem der graves ned<br />

i haven som regel i 70 til 90 cm<br />

dybde, og en varmepumpe der<br />

er på størrelse med et køleskab<br />

og kan placeres i kælder eller<br />

bryggers. En væske pumpes<br />

igennem de nedgravede slanger<br />

hvor den bliver opvarmet<br />

af jordens varme som er akkumuleret<br />

fra solen. Væsken ender<br />

i en varmeveksler som omsætter<br />

varmen til brugsvarme<br />

og varmt brugsvand.<br />

Etableringen af et jordvarmeanlæg<br />

hos en privat haveejer<br />

inklusiv nedgravning af<br />

jordslanger, vvs- og elinstallation<br />

koster <strong>10</strong>0.000-150.000<br />

kroner. Med en yderst minial<br />

vedligeholdelse er pengene<br />

tjent ind efter cirka ti år. llt<br />

KILDER<br />

www.oliebranchen.dk<br />

www.bolius.dk<br />

www.jordvarme.dk<br />

www.ens.dk<br />

www.randers.dk<br />

www.helsingorkommune.dk<br />

4200 med græs/løvsuger<br />

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-<strong>10</strong> cm<br />

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />

Tømningshøjde 1,95 m<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Stort fleksibelt centersug<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

med 1200 liters vacuumtank<br />

Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 25


Klinkernes fuger<br />

En holdbar belægning forudsætter de rigtige<br />

fuger. Og at de forskellge fugematerialer<br />

bruges fornuftigt. En rask gennemgang<br />

Af Kim Tang<br />

Fuger er ikke kun mellemrum.<br />

De er samlinger og<br />

dermed nøglen til en velfungerende<br />

belægning. At have<br />

styr på fugerne er basal viden,<br />

men både metoder og materialer<br />

udvikler sig. Mange nye<br />

fugematerialer er dukket op<br />

de senere år. Hermed en hurtig<br />

oversigt.<br />

FUGENS FUNKTION<br />

Fugerne er en integreret del af<br />

belægningen med mange forskellige<br />

opgaver.<br />

En korrekt udført fuge sikrer<br />

at belastningen på en sten<br />

overføres til de omliggende<br />

sten. Trykket på afretningslaget<br />

under en belastet betonsten<br />

er kun mellem halvdelen<br />

og to tredjedele af den last<br />

som hviler på selve stenen. Resten<br />

overføres via fugen til de<br />

omliggende sten.<br />

Fugerne skal også optage de<br />

små sætninger og den sporkøring<br />

der uvægerligt vil komme.<br />

Sætningerne kan eventuelt<br />

skyldes små variationer i komprimeringen<br />

og i afretningsog<br />

bærelagets tykkelse. Hvis<br />

stenene ligger helt tæt, vil en<br />

lille lokal sætning få nogle af<br />

Ny klinkebelægning med afskalninger.<br />

Fugen er stedvis for smal,<br />

og der mangler fugemateriale.<br />

26<br />

stenenes kanter til at gnubbe<br />

mod hinanden. Resultatet kan<br />

være afskalninger.<br />

Fugerne skal fastholde fugeretningerne<br />

og sikre mønstret,<br />

men hvis fugerne ikke er fyldte,<br />

skubbes eller forskydes<br />

stenene let. Der er navnlig en<br />

risiko hvor kørertøjer bremser<br />

op, accelererer eller drejer.<br />

Klinker ser ud til at være særlig<br />

udsatte, muligvis fordi de har<br />

en mindre friktion mod afretningsgruset<br />

end beton har.<br />

Det er derfor vigtigt at lave<br />

stabile kanter.<br />

Mønstrene er ikke lige robuste.<br />

Sildebensforbandt er et<br />

stærkere mønster end halvforband<br />

som igen er stærkere end<br />

0-forbandt. Vær også opmærksom<br />

på at dybe fuger er<br />

stærkere end lave. Derfor øges<br />

belægningens styrke når stenene<br />

sættes på kant.<br />

Fugen skal tætne belægnin-<br />

Fugerne er blevet forskudt. Det<br />

er dog ikke altid et æstetisk eller<br />

teknisk problem.<br />

På Have & Landskab 2001 viste Dansk Betonvareindustri hvad gode<br />

fuger kan. Belægningen af betonsten er udelukkende holdt sammen af<br />

gode grusfuger. Alligevel kan man løfte hele belægningen med en mand<br />

på uden at den går i stykker.<br />

Fugen skal optage stenenes formvariationer. Uden at blive for bred.<br />

gen i de tilfælde hvor bærelaget<br />

nedenunder er sart over<br />

for opfugtning. Det er både<br />

stabilgrus og afretningsgrus.<br />

Hvis de opblødes, synker bæreevnen<br />

og risikoen for sætninger<br />

stiger. Hvis afretnings- og<br />

bærelaget er vandmættet, kan<br />

trafikken pumpe grus op af fugerne.<br />

Utætte fuger øger også<br />

risikoen for frosthævninger.<br />

Lige efter fugefyldningen er<br />

fugen ikke helt vandtæt, men<br />

organiske og uorganiske forvitringsprodukter,<br />

gummistøv,<br />

olierester med mere vil med tiden<br />

øge fugens tæthed. På<br />

trafikerede arealer foregår<br />

denne proces hurtigere forudsat<br />

fugerne ikke tømmes før<br />

de har stabiliseret sig. På mindre<br />

trafikerede arealer kan<br />

også mosser og andre planter<br />

medvirke til at tætne fugerne.<br />

Fugerne skal endelig optage<br />

de uundgåelige formvariationer<br />

i belægningsmaterialet.<br />

Klinkestandarden DS/EN 1344<br />

tillader f.eks. formvariationer<br />

på op til +/- 4 mm i bredden,<br />

men i praksis er klinker og betonvarer<br />

stort set altid væsentligt<br />

mere præcise.<br />

DEN UBUNDNE FUGE<br />

I henhold til belægningsstandarden<br />

DS 1136 skal fugebredden<br />

i klinkebelægninger og<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


<strong>10</strong>0 %<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

<strong>10</strong><br />

0<br />

0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5<br />

mm<br />

63<br />

FUGEMATERIALE TIL 2-5 MM FUGER<br />

Fraktion på 0-2 mm (korn op til 2 mm størrelse samt en del overkorn<br />

større end 2 mm. Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-<strong>10</strong>% gennemfald),<br />

0,25 mm (4-30%), 2 mm (80-99%), 4 mm (<strong>10</strong>0%).<br />

Der tilstræbes desuden et finstofindhold (under 0,063 mm) på<br />

4-<strong>10</strong>%. De røde søjler viser de intervaller kornkurven skal ramme.<br />

andre lignende belægninger<br />

være 2-5 mm. Men hvad skal<br />

der i dem? I faget er der tradition<br />

for ubundne fuger af grus<br />

eller sand. De seneste år er interessen<br />

for bundne fuger dog<br />

steget. Det hænger sammen<br />

med at brugen af suge-fejemaskiner<br />

er blevet mere udbredt,<br />

og fordi der har været fokus<br />

på vedligeholdelsen, herunder<br />

ukrudtsbekæmpelse og efterfyldning<br />

af fuger.<br />

Grusfuger<br />

Vejdirektoratets udbudsforskrifter<br />

for brolægning, som er<br />

baseret på de europæiske<br />

stander (DS/EN 13242), definerer<br />

fugegruset som et 0-2 mm<br />

materiale helst med 4-<strong>10</strong>% finstof<br />

som man kan se til højre.<br />

Den slags er bare ikke standard<br />

i grusgravene. Man må<br />

købe specialprodukter.<br />

Meget lerholdig fugegrus giver<br />

stor tæthed, men er uheldig<br />

at anvende i klinkebelægninger<br />

fordi leret kan give afsmitninger.<br />

Leret trænger ned<br />

i klinkens porer og er svært at<br />

fjerne. Desuden kan meget ler<br />

reducere fugens styrke.<br />

Strandsand bruges tit. Det er<br />

pænt, smitter ikke af og er<br />

nemt at få ned. Men det duer<br />

ikke som fugemateriale. De<br />

runde korn giver en meget lav<br />

styrke og tillader vandet at<br />

trække ned. Strandsand kan<br />

derimod bruges som slutfuge -<br />

de øverste millimeter - hvilket<br />

også er gammel brolæggertradition.<br />

Brug i øvrigt tørt fugemateriale.<br />

Det er nemmere at<br />

feje ned, og risikoen for afsmitning<br />

mindskes.<br />

Stenmel<br />

Stenmel kan laves så det lever<br />

op til kornkurvekravet. På<br />

grund af de kantede korn kan<br />

stenmelet være svært at feje<br />

ned. Det kan lettes ved at<br />

blande sand i - uden at kornkurven<br />

vrides for meget. På<br />

grund af de skarpe korn kan<br />

det være svært at komprimere<br />

fugen godt nok så den bliver<br />

stærk og tæt. Men når den er<br />

pakket, kan den blive stiv som<br />

beton - og noget tyder på at<br />

det faktisk kan reducere belægningens<br />

styrke. Et problem<br />

kan det også være at stenmelets<br />

fineste partikler kan bindes<br />

i overfladen som cement,<br />

og at stenmelsfugen er relativt<br />

vandgennemtrængelig.<br />

Danfugesand<br />

Danfugesand et et specialprodukt<br />

fra Dansand A/S. Det består<br />

af kvartssand tilsat natriumsilikat<br />

og modvirker ukrudt<br />

på grund af sin basiske reaktion.<br />

Virkningen er bekræftet<br />

af Danmarks Jordbrugsforskning.<br />

Danfugesand skal dog<br />

bruges med varsomhed i klinkebelægninger<br />

da natrium-silikatet<br />

kan trække ind i de åbne<br />

fuger og give hvide skjolder.<br />

Jo hårdere ler er sintret, desto<br />

mindre er risikoen.<br />

Envirosand<br />

Envirosand fra Lithomex er en<br />

mellemting mellem et bundet<br />

og ubundet fugemateriale.<br />

Det består af kvartssand iblandet<br />

et organisk bindemiddel af<br />

plantefibre. I tør tilstand er det<br />

let at feje ned. Bagefter aktiverer<br />

vanding det organiske materiale.<br />

Det danner en klæbrig<br />

gelé som binder sandskornene<br />

sammen i en hård fuge der<br />

hæmmer ukrudtet. I fugtigt<br />

vejr bliver fugen blød igen.<br />

Derved kan eventuelle revner<br />

lukke sig igen, men det betyder<br />

samtidig at styrken falder.<br />

Derfor er materialet bedst på<br />

belægninger der ikke belastes<br />

af biler. Som med andre speci-<br />

Når afretningslaget vandmættes, kan trafikken<br />

pumpe materiale op. Stenene kommer let til at<br />

vippe. En nedbrydningsproces accelererer.<br />

alprodukter er der endnu kun<br />

begrænsede erfaringer.<br />

Udføre optimal fuge<br />

Afretningslaget skal ifølge DS<br />

1136 være 3 cm +/- 1 cm. Der<br />

en tendenser til at bruge for<br />

tykke afretningslag, for så behøver<br />

bærelaget ikke afrettes<br />

særligt præcist. Tykke afretningslag<br />

øger dog risikoen for<br />

sætninger da afretningsgrus<br />

bærer dårligere end stabilgrus.<br />

Førhen var det almindeligt<br />

med et såkaldt hårdt aftræk<br />

hvor afretningsgruset blev<br />

komprimeret før aftrækning.<br />

Nu praktiseres ofte et blødt aftræk<br />

hvor afretningsgruset<br />

ikke komprimeres før aftrækning.<br />

Til gengæld komprimeres<br />

den færdige belægning.<br />

Blødt aftræk har den fordel<br />

at afretningslaget presses op i<br />

fugerne nedefra. Man får en<br />

delvis (5-20 mm) fugefyldning<br />

der samtidig øger toplagets<br />

friktion med afretningsgruset,<br />

bl.a. fordi større korn kan danne<br />

en fortanding fra afretningslaget<br />

op i fugen. Blødt<br />

aftræk har desuden den fordel<br />

at ujævnheden i klinkernes<br />

tykkelse lettere udjævnes.<br />

Det bløde aftræk forudsætter<br />

en skånsom komprimering<br />

af den færdige belægning så<br />

fugerne ikke forskydes, og der<br />

slås kanter af. Kunststofsål bør<br />

være standard, og belægningen<br />

skal være fejet ren for fugemateriale<br />

først. Komprimeringen<br />

bør ske i to retninger<br />

og 50% overlap. Benyt en forholdsvis<br />

tung pladevibrator<br />

med en høj frekvens, så vibratoren<br />

ikke hopper på stenene.<br />

Gerne mindst 180 kg med en<br />

centrifugalkraft på højst 200<br />

kN/m 2 og en frekvens på<br />

mindst 90 Hz.<br />

Under lægningen er det<br />

nødvendigt at sætte mange<br />

snore og at sikre retninger. Det<br />

er vigtigt at fuge løbende under<br />

lægningen så retningerne<br />

ikke mistes ved færdsel. Fugen<br />

kontrolleres med en 50 mm<br />

bred, og 1 mm tyk spatel der<br />

helst ikke skal kunne trykkes<br />

Mosser, firling, laver kan holde noget af det mere uønskede ukrudt væk.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 27


DC Coating kan formentligt repareres ved fornyet opvarmning. Kemiske bindere giver en flot finish. Og så er fugerne delvis permeable.<br />

mere end få mm ned. Og lad<br />

aldrig fugemateriale henligge<br />

på klinkebelægningen.<br />

Vedligeholdelse<br />

Det er vigtigt at holde fugerne<br />

fyldte for at bevare belægningens<br />

styrke. Men fyldte fuger<br />

har også andre fordele. De minimerer<br />

nedsivningen.<br />

Ukrudtsfrø og jord blæses eller<br />

skylles letter bort. Det er også<br />

svært at bekæmpe ukrudt hvis<br />

vækstpunkt ligger beskyttet i<br />

en dyb fuge, både med brænder<br />

og børste. Mosser, firling,<br />

laver kan holde en del af det<br />

mere uønskede ukrudt væk.<br />

DEN BUNDNE FUGE<br />

Generelt kræver brugen af<br />

bundne - faste - fugematerialer<br />

at bære- og afretningslaget<br />

også er udført af bundne materialer,<br />

f.eks. beton eller grusasfaltbeton.<br />

Ellers vil fugerne<br />

med tiden krakelere, især når<br />

der er tung drejende trafik på<br />

belægningen. Bunden bør desuden<br />

altid være drænende da<br />

fugerne i praksis kun sjældent<br />

er helt tætte.<br />

Betonfuger<br />

Betonfuger kan udføres med<br />

specialbeton, f.eks. Densitop<br />

der har en trykstyrke på 1<strong>10</strong><br />

28<br />

MPa. Andre produkter er Contec<br />

FM80, PCI Flexfuge.<br />

Forudsætningen for at få en<br />

god styrke er at belægningen<br />

ikke belastes med kørende trafik<br />

de første 14 dage (ved<br />

mindst <strong>10</strong> grader) og at belægningen<br />

afdækkes de første 4-5<br />

dage for at undgå udtørring<br />

og regnvand. Det vanskelige<br />

er rengøringen efter udsvabning.<br />

Der er næsten altid betonrester<br />

tilbage. En anden<br />

ulempe ved betonfuger er at<br />

de er svære at reparere.<br />

Betonfuger er også udført<br />

med jordfugtig beton. Den er<br />

let at arbejde med, men det er<br />

Fuger af beton, her<br />

specialproduktet Densitop.<br />

svært at opnå ensartet styrke,<br />

da opfugtningen er svær at<br />

styre. Resultatet er hyppigere<br />

krakeleringer.<br />

Trasskalkmørtel<br />

Trasskalkmørtel har tidligere<br />

været brugt, men er nu i praksis<br />

dømt ude efter nogle dårlige<br />

erfaringer med holdbarheden.<br />

Materialet er forvitret alt<br />

for hurtigt. De dårligste erfaringer<br />

er dog gjort på steder<br />

hvor materialet er brugt jordfugtigt.<br />

I bl.a. Odense og Århus<br />

har trasskalkmørtlen været<br />

udlagt plastisk, og her har<br />

holdbarheden været bedre.<br />

Voksholdigt sand<br />

Voksholdigt sand som DC Coating<br />

består af kvartssand og<br />

voks. Det fejes ned hvorefter<br />

fugerne smeltes sammen og<br />

der dannes en vandtæt fuge 2-<br />

3 cm dyb. Fugen kan bruges<br />

på et grusunderlag og forudsætter<br />

ikke nødvendigvis et<br />

bundet afretnings- og bærelag.<br />

Noget tyder på at krakeleringer<br />

kan repareres ved fornyet<br />

opvarmning der smelter<br />

voksen. Det kan f.eks. udføres i<br />

forbindelse med termisk bekæmpelse<br />

af ukrudt.<br />

Kemisk binder<br />

Kemisk binder er en samlebetegnelse<br />

for kvartssand tilsat et<br />

bindemiddel af epoxy eller<br />

polyurethan. De findes under<br />

navne som fiberfugen, Pavifix,<br />

og Hadalan Pur. Produkterne<br />

fås som vakumpakket og til<br />

blanding på stedet. Hvert produkt<br />

har sine særlige brugsanvisninger.<br />

F.eks. kræver Pavifix<br />

en temperatur på over <strong>10</strong> grader<br />

og tørvejr i 24 timer efter.<br />

Generelt er produkterne lette<br />

at feje ned. Man får en flot finish.<br />

Og så er fugerne delvis<br />

vandgennemtrængelige. Erfaringerne<br />

med produkterne er<br />

dog endnu ret begrænsede.<br />

Asfalt<br />

Asfaltfuger er almindeligt<br />

brugt i udlandet, men ikke meget<br />

brugt hertillands. Asfaltfuger<br />

er ellers lette at udføre<br />

og kan dræne bedre hvis man<br />

ønsker det. Da erfaringerne er<br />

gode anbefales det af den såkaldte<br />

fugegruppe der har udført<br />

praktiske eksperimenter<br />

med fugede belægninger.<br />

Fugeasfalten fremstilles ved at<br />

blande bitumen med skærver<br />

og kalk. Det udbringes varmt<br />

med en kande med tud. Et<br />

tidskrævende arbejde. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Kim Tang er landskabsarkitekt og fagkonsulent<br />

i Danske Anlægsgartnere.<br />

Artiklen er baseret på hans foredrag<br />

‘Fuger i klinkebelægninger’ på Temadag<br />

om klinker afholdt af Petersen<br />

Klinker 19.11.2009.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Tak til de mange gæster<br />

for en fantastisk klinkedag<br />

i Middelfart 19.11.08<br />

Speciel tak til indlægs -<br />

holderne Kim Tang, Søren<br />

Holgersen, Jane Schul,<br />

Torben Schönherr<br />

VI ønsker jer alle<br />

en god jul og<br />

et godt nyt år!<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 29<br />

PETERSEN-TEGL.DK ZD456 | NOVEMBER 2008


Gør verden udenfor til ét stort træningscenter<br />

Sådan kan man ifølge Dansk Byplanlaboratorium indtænke sundhed og sjov i byplanlægningen<br />

En kommunes økonomi har<br />

godt af at have sunde borgere.<br />

Så kigger man i planstrategierne<br />

rundt om i landets<br />

kommuner, vil man se sundhed<br />

fremhævet som en høj<br />

prioritet i næsten halvdelen.<br />

Derfor har Dansk Byplanlaboratorium<br />

netop valgt at fokusere<br />

på hvordan de danske<br />

planlæggere kan få sat fut under<br />

danskerne ved at skabe<br />

omgivelser der indbyder til<br />

kropslig udfoldelse. I Byplan<br />

Nyt nr. 5/2008 fokuseres således<br />

på hvordan man kan indtænke<br />

sundhed og sjov i byplanlægningen.<br />

Det udendørs fitnesscenter<br />

Den letteste måde at forblive<br />

sund på er ved at bevæge sig,<br />

og cirka 4<strong>10</strong>.000 danskere har<br />

købt sig et medlemsskab i Danmarks<br />

445 kommercielle fitnesscentre.<br />

Men langt flere får<br />

deres motion ved ganske enkelt<br />

(og billigt) at bevæge sig<br />

udendørs. ”En fjerdedel af<br />

30<br />

Kør fra alle de andre...<br />

danskerne løber regelmæssigt,<br />

og det foregår udenfor. Når<br />

man spørger folk om naturen<br />

betyder noget for om de kommer<br />

ud at bevæge sig, svarer<br />

81 procent at naturen spiller<br />

en rolle,” fortæller ph.d. og<br />

forsker ved Institut for Geologi<br />

og Geografi ved Københavns<br />

universitet, Søren Præstholm.<br />

Og jo ældre folk bliver, desto<br />

vigtigere bliver det grønne element,<br />

understreger han.<br />

Den grønne ring i Struer<br />

Nødvendigheden af at få borgerne<br />

op og ud i den friske<br />

luft har fået Struer Kommune<br />

til at stable projektet Den<br />

Grønne Ring på benene. Idéen<br />

er at forbinde de eksisterende<br />

grønne områder i Struer med<br />

et stiforløb som både cyklister,<br />

gående og joggere kan nyde.<br />

Stien rummer stor afveksling<br />

og ‘løber’ både igennem parker,<br />

enge, rundt om gravhøje<br />

og sumpe, langs stranden og<br />

banelegemerne, ind til byens<br />

- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen!<br />

Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er<br />

CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop<br />

lukker saltsprederen helt automatisk. Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på<br />

saltet og skåner miljøet.<br />

Kom og se det komplette produktprogram på Agromek - hal D.<br />

centrum og ud til havnen. De<br />

fleste områder i Den Grønne<br />

Ring eksisterede i forvejen,<br />

men den nye forbindelse har<br />

givet både motionister og gåtursfolket<br />

en sammenhængende<br />

rute, og kommunen har<br />

fremmet folkesundheden.<br />

Det nytter dog ikke noget<br />

hvis planlæggerne placerer de<br />

grønne bevægelsesmuligheder<br />

langt fra borgernes hjem.<br />

Ifølge Dansk Byplanlaboratorium<br />

kommer dem som bor lige<br />

op ad det grønne, gerne ud 7-<br />

8 gange om ugen. Bor man<br />

længere væk er besøgene færre,<br />

og folk holder sig helt væk<br />

hvis adgangen til det grønne<br />

går hen og bliver besværligt.<br />

Selv få hundrede meter kan<br />

være afgørende for, hvor meget<br />

folk får brugt parker og<br />

naturarealer.<br />

Vi dropper fællesmotionen<br />

Ifølge Jens Bjerregaard fra<br />

Idrættens Analyseinstitut fylder<br />

den organiserede idræt<br />

S-line leveres i størrelser fra 1<strong>10</strong>-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk<br />

eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />

gradvist mindre og mindre,<br />

mens den selvorganiserede<br />

motion tager pladsen i stedet.<br />

Derfor er det afgørende at<br />

kommunerne sørger for at aktive<br />

og sunde valg er lette at<br />

træffe for den enkelte borger,<br />

så som cykelstier til skolerne,<br />

rekreative områder nær boliger.<br />

Desuden anbefaler han at<br />

hver eneste byggeprojekt følges<br />

af spørgsmålet om hvordan<br />

netop dette byggeri giver<br />

borgerne muligheder for at<br />

have det sjovt og lege.<br />

”Det kan betale sig for kommunerne<br />

at skabe gode rammer<br />

for bevægelse, for på<br />

langt sigt kan man aflæse meget<br />

markante resultater i borgernes<br />

sundhedstilstand,” siger<br />

Jens Bjerregaard.<br />

Manual til alle kommuner<br />

Til marts 2009 modtager alle<br />

landets kommuner en manual<br />

med gode råd til hvordan byplanlægningen<br />

konkret kan<br />

motivere borgerne til at være<br />

Dansk produceret<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Stavgang i parken.<br />

Muligheden skal helst<br />

være lige uden for<br />

hjemmet. Foto: Mads<br />

Jensen, Scanpix.<br />

mere fysisk aktive. Manualen<br />

har fået arbejdstitlen ‘Aktiverende<br />

Arktiektur’, og bag den<br />

står Danmarks Idræts-Forbund.<br />

”Tilgængelighed og synlighed<br />

er vigtigt når man skal<br />

motivere folk til at røre sig. Bevægelse<br />

udspringer af rammerne<br />

og underlaget. Del fladen<br />

op, så der er forskellige<br />

arealer med forskellige underlag:<br />

hård beton, en blød asfalt,<br />

grus, græs og træ. Det vil naturligt<br />

blive indtaget til bevægelse,”<br />

forklarer arkitekt Rasmus<br />

Andersen fra Center for<br />

Idræt og Arkitektur som har<br />

været med til at udforme manualen.<br />

Heri vil de lokale planlæggere<br />

kunne finde tre hovedområder:<br />

hverdagens aktivitetsområder<br />

(bolig, erhverv,<br />

skole, transport mv.), uformelle<br />

aktivitetsområder (parker,<br />

pladser, arealer under broer<br />

mv.) og formelle aktivitetsområder<br />

(idrætshaller o.l.). lt<br />

KILDER<br />

Jonna Toft (2008): Græsset må gerne<br />

betrædes. Byplan Nyt 5/08.<br />

Anne Tortzen 82008): Sundhedsvurdering,<br />

samspil og sjov. Byplan Nyt 5/08.<br />

Marie Leth Rasmussen (2008): Det<br />

grønne fitnesscenter. Byplan Nyt 5/08.<br />

Ellen Højgaard Jensen (2008): Den legende<br />

by. Byplan Nyt 5/08.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 31


32<br />

Den rejsende anlægsgartner<br />

Nogle gange finder man de bedste eventyr de mest uventede steder.<br />

Som hos Birkely A/S ved Nyborg. Spænd både hjelmen og sikkerhedsselen.<br />

Dette kunne være historien<br />

om en anlægsgartner der<br />

aldrig rigtig flyttede hjemmefra.<br />

En anlægsgartner der kom<br />

på tv med ‘Godt begyndt’, udviklede<br />

en succesfuld virksomhed<br />

undervejs og gjorde det<br />

hele fra sin fædrende gård otte<br />

kilometer uden for Nyborg.<br />

Men det er det ikke. Det er<br />

en fortælling der hvirvler sig<br />

gennem ørkenstøv og mudrede<br />

bjergstier, gennem regntiden<br />

i Afrikas jungler, over fire<br />

kontinenter, forbi blomsterklædte<br />

skråninger på Australiens<br />

vestkyst og uden om oversavede<br />

jagtgeværer i Argentinas<br />

hovedstad Buenos Aires.<br />

Men vi starter i Nyborg.<br />

Begynder med slutningen<br />

Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøger Jesper<br />

Birkely og hans kone Maria der<br />

sammen holder styr på anlægs-<br />

gartnerfirmaet Birkely A/S, er<br />

der sørget for både vandkringle,<br />

dampende kaffe, pudrede<br />

dadler og sydlandske temperaturer<br />

i stuen på Birkelygaard.<br />

Jespers forældre boede på gården<br />

indtil Birkely A/S voksede<br />

sig så stor at huset lidt længere<br />

nede af vejen ikke længere<br />

forslog, så de to generationer<br />

byttede plads.<br />

Nu fungerer Birkelygaard<br />

både som hjem og arbejdsplads<br />

for familien der ud over<br />

Jesper og Maria også tæller<br />

sønnerne Martin og Mads på<br />

17 og 14 år. Udenfor vælter<br />

regnen vælter ned, næsten<br />

som den gang i Malawi hvor<br />

den oversvømmede flod skyllede<br />

Jespers motorcykel væk.<br />

Telefonen ringer. Det er nogen<br />

af Jespers folk der ikke<br />

kan sætte kampesten i jorden i<br />

pløret. Heldigvis kan de i ste-<br />

det arbejde ude i værkstedet.<br />

Her foregår nemlig Birkelys<br />

egenproduktion af river, skuffejern<br />

og asfaltskrabere, og<br />

det er her vi finder fundamentet<br />

til odysséen. Allerede i 1980<br />

kastede produktionen af Birkely<br />

Riven penge af sig. Det var<br />

grunden til at Jesper og Maria<br />

den 1. oktober for 20 år siden<br />

kunne lukke hoveddøren bag<br />

sig og drage hen hvor peberet<br />

gror.<br />

Sidste stop inden ørkenen<br />

Turen ned gennem Europa var<br />

uden problemer, bortset fra at<br />

Jesper og Maria missede færgen<br />

fra Sicilien til Tunesien,<br />

der afgår én gang om ugen,<br />

og i slutningen af 1988 ruller<br />

Jesper og Maria støvede og<br />

spændte ind i ørkenbyen Tamanrasset<br />

dybt inde i Algeriet.<br />

Byen klinger af europæiske<br />

DE GRØNNE<br />

STJERNESKUD<br />

I dette og de kommende ni<br />

numre vil <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrættere<br />

prominente anlægsgartnere<br />

i private anlægsgartnervirksomheder.<br />

Her vil vi prøve at komme<br />

ind under huden på et lille<br />

udsnit af de personer som<br />

har gjort sig bemærket i<br />

den grønne branche og er<br />

med til at drive den frem.<br />

Groft sagt går vi efter manden<br />

og ikke efter bolden.<br />

God læselyst.<br />

stemmer. Det er nemlig her at<br />

eventyrere og vo-vehalse mødes<br />

for at finpudse grejet, fylde<br />

vanddunkene og stive viljestyrken<br />

af inden de forsøger at<br />

krydse resten af Sahara-ørkenen,<br />

hvor temperaturerne svinger<br />

fra næste 60 grader om<br />

dagen til under frysepunktet i<br />

kla-re nætter. Ingen kører gennem<br />

Sahara alene. Derfor aftaler<br />

Jesper og Maria at følges<br />

med et par franskmænd.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


I Tanzania må Jesper Birkely flere<br />

gange bære BMW’en afsted på<br />

vejen op til bjergtoppen ‘Gods<br />

Window’ hvor regntiden har<br />

gjort bjergstien ufremkommelig.<br />

Foto: Maria Birkely<br />

Der er næsten ingen skyer<br />

på himlen næste morgen da<br />

de giver gas og forsvinder ind i<br />

Sahara på deres specialbyggede<br />

BMW motorcykel med de<br />

tunge lærredssække, 27 liter<br />

vand, reservedæk og ekstra<br />

opbevaringsplads fyldt til randen<br />

hvis det værst tænkelige<br />

skulle ske: at de farer vild i det<br />

endeløse sand.<br />

Labyrint af olietønder<br />

De første 200 kilometer går<br />

det fint. Så bryder franskmændenes<br />

gamle, hvide Peugeot<br />

pludselig sammen og efterlader<br />

Jesper og Maria midt i et<br />

dilemma. Skal de vende om eller<br />

fortsætte alene imod syd?<br />

Indtil videre har sandet været<br />

fast, og den solide motorcykel<br />

har brummet betryggende, så<br />

de beslutter at trodse de mange<br />

råd og køre videre.<br />

Målet er at finde grænseposten<br />

mellem Algeriet og Niger<br />

og den faste vej videre sydpå.<br />

Men i 1988 hører gps-systemer<br />

stadig til i en fjern fremtid, så<br />

de må i stedet stole på solen,<br />

deres medbragte kompas og<br />

de tomme olietønder, der ligger<br />

danner et spor tværs igennem<br />

Sahara fra nord til syd.<br />

Når de begraves af det fygende<br />

sand, bygges der nye spor<br />

af olietønder nogle hundrede<br />

meter væk.<br />

Men ørkenvinden blotlægger<br />

også gamle olietønder fra<br />

ruter der ikke længere fører til<br />

andet end mere ørken. Mens<br />

motorcyklen begynder at køre<br />

fast i de dybe klitter, bliver Jesper<br />

og Maria i tvivl om hvilke<br />

olietønder der fører til grænseposten.<br />

Til sidst sker dét der ikke må<br />

ske. De løber tør for benzin. I<br />

alle retninger er der kun flad<br />

ørken, og Jesper og Maria slår<br />

deres telt op for at beskytte sig<br />

imod den brændende sol. Dette<br />

år dør 12 overmodige europæere<br />

fordi de kører galt eller<br />

farer vild i Sahara. Jesper og<br />

Maria begynder at frygte for<br />

deres liv, da de vågner næste<br />

morgen og kigger ud i den<br />

tomme ørken der igen er ved<br />

at blive uudholdelig varm.<br />

De dødes vrag<br />

Med ét ser Jesper dog noget<br />

bevæge sig i den fjerne horisont.<br />

Det er ikke et af de fatamorganaer<br />

de før har set på<br />

turen, men to algierer på kamel<br />

som Jesper med råb og viftende<br />

arme får lokket til sig.<br />

Det viser sig at vores ørkenstrandede<br />

motorcyklister ligger<br />

kun <strong>10</strong> kilometer fra grænseposten<br />

til Niger.<br />

De to algierer tilbyder Jesper<br />

at låne den ene af deres kameler<br />

og selv ride til grænseposten<br />

for at hente benzin. Så skal<br />

de nok passe på Maria. Selv<br />

om Jesper og Maria takker nej<br />

dukker de to kamelførere op<br />

igen senere med benzin og<br />

sender dem på rette vej.<br />

På grænseposten ligger flere<br />

bilvrag halvt begravet i sandhavet,<br />

og da Jesper spørger til<br />

de mange biler, forklarer<br />

grænsevagten at historien altid<br />

den samme når de ørkenkrydsende<br />

bilister kører galt eller<br />

farer vild. De bliver omkring<br />

bilen i nogle dage. Først<br />

drikker de kølervæsken. Så<br />

drikker de deres egen urin.<br />

Derefter vandrer de ud i ørkenen<br />

i formålsløse cirkler. Til<br />

sidst dør de. Først langt senere<br />

kommer grænsevagterne og<br />

trækker de tomme biler hen til<br />

grænseposten.<br />

Med ét stoppede telefonen<br />

Det er dog ikke kun i ørkenen,<br />

at det er farligt når tanken løber<br />

tør for brændstof. Tilbage i<br />

2008 falder snakken på den<br />

økonomiske krise som Jesper<br />

absolut mener er reel. Siden<br />

han startede sin anlægsgartnervirksomhed<br />

som ene mand<br />

med en trillebør i 1991, har<br />

han faktisk aldrig oplevet noget<br />

lignende før.<br />

„Jeg har ikke oplevet en så<br />

brat opbremsning før. Ikke på<br />

denne måde. Telefonen stoppede<br />

simpelthen med at ringe<br />

fra den ene dag til den anden.<br />

Nu er det godt nok ved at<br />

komme i gang igen,“ fortæller<br />

Jesper Birkely.<br />

Telefonen ringer igen. Det<br />

er afdelingsleder i Birkely A/S<br />

Bjarne Holst. Han ringer for at<br />

fortælle om en licitation de<br />

ik-ke har fået. „Det var en<br />

skam, så bliver der ingen kager,“<br />

svarer Jesper inden han<br />

fortæller Bjarne at de heller<br />

ikke fik licitationen for Odense<br />

Kommune hvor cirka 60% af<br />

virksomhedens opgaver ligger.<br />

I tilbuddet på over 1,4 millioner<br />

kroner lå Birkelys bud<br />

12.000 kroner for højt. Den<br />

slags basører kan man næsten<br />

indtjene ved at skære det bløde<br />

brød til kaffen væk, så Jesper<br />

er lidt ærgerlig. Heldigvis<br />

er mange af virksomhedens<br />

anlægsopgaver for private blevet<br />

skubbet til foråret, så der<br />

er i det mindste grund til at<br />

glæde sig til det nye år.<br />

Nytår i Togo, lig i Nigeria<br />

De europæere som overlever<br />

turen gennem Sahara i slutningen<br />

af 1980’erne rasler syd-på,<br />

indtil de rammer kysten til Guinea<br />

Golfen i enten Elfenbenskysten,<br />

Nigeria eller Togo. Jesper<br />

og Maria gør det sidste. De<br />

når frem til de rødlige sandstrande<br />

lige inden nytåret til<br />

1989 hvor jerntæppet faldt i<br />

øst, og studenterne længere<br />

mod øst blev massakreret på<br />

Den Himmelske Freds Plads.<br />

Togo ligger lige nord for<br />

ækvator. Her parkerer Jesper<br />

og Maria motorcyklen og fejrer<br />

nytår på behørig vis mens<br />

de ventede på fyrværkeriet<br />

som aldrig blev fyret af i den<br />

varme og lumre nytårsnat.<br />

Den næste del af togtet går<br />

igennem Nigeria som i 1989<br />

med Jesper Birkelys ord er et<br />

‘røverland’, så Jesper og Maria<br />

benytter tiden i Togo til at<br />

knytte så mange venskaber at<br />

de til sidst kan buldre over<br />

grænsen til Nigeria sammen<br />

med syv andre. Den europæiske<br />

motorcykelbande passerer<br />

det rådnende lig af en ung<br />

mand i vejkanten, og bliver<br />

mere end ti gange standset af<br />

politibetjente på udkig efter<br />

bestikkelse.<br />

På et tidspunkt, mens de er i<br />

vildrede om den rigtige retning,<br />

bliver de råbt an. Der står<br />

fire mænd. Ingeniører. Fra<br />

Danmark. Det er lige efter nytår,<br />

og ingeniørerne inviterer<br />

på en forsinket julefrokost<br />

med ost, sild, snaps, leverpostej<br />

og rugbrød. Det er næsten magisk<br />

efter næsten tre måneder<br />

Hos Birkely A/S er arbejdet fordelt 50-50 mellem anlæg og drift. Her ses<br />

de i færd med at lægge belægning ved et sommerhus ud til Storebælt.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 33


I Cameruns jungle finder Jesper og Maria Birkely en landsby af gæstfri pygmæer. Jesper Birkely er den høje mand i midten. Foto: Maria Birkely.<br />

med ris, løg, tomatkoncentrat<br />

og de grøntsager man lige kan<br />

finde på markedet. Maden steger<br />

de som regel i deres Trangia-kogesæt<br />

uden for teltet,<br />

mens motorcyklen køler af.<br />

Michelin og pygmæer<br />

Efter de er sluppet ud af Nigeria<br />

og over grænsen til Cameroun<br />

bliver der givet hånd, og<br />

den lille trops veje skilles. I tæt<br />

jungle suser Jesper og Maria<br />

derefter 120 kilometer dybere<br />

ind i Cameroun ad stier så små<br />

at der kun lige er plads til motorcyklen.<br />

De er på jagt efter<br />

det mørke Afrikas sagnomspundne<br />

pygmæstammer.<br />

I en af lærredssækkene ligger<br />

deres rejsekammerat, Michelin-kortet.<br />

Ikke det som guider<br />

feinschmeckere til spisesteder i<br />

verden, men kortet hvor alle<br />

veje findes, også omkring ækvator.<br />

Her er selv kamelstierne<br />

tegnet ind, og med Michelinkortets<br />

hjælp finder Jesper og<br />

Maria de små urfolk. Som alle<br />

andre steder på turen igennem<br />

Afrika er gæstfriheden og<br />

venligheden overvældende,<br />

og der er ingen problemer<br />

med at få lov til at slå telt op<br />

og overnatte ved siden af de<br />

lave, primitive hytter.<br />

De eneste steder der er langt<br />

34<br />

mellem smilene, er i det krigshærgede<br />

Mozambique og hos<br />

nazisterne i Namibia. Før da<br />

går turen dog mod øst langs<br />

ækvator. Gennem Zaïre der i<br />

dag er det borgerkrigshærgede<br />

Congo. Videre gennem<br />

Rwanda hvor sidste årtusindes<br />

værste massakre skulle komme<br />

til at finde sted fem år senere i<br />

1994. Op imod 1.000.000 mennesker<br />

vil her blive dræbt på<br />

<strong>10</strong>0 dage.<br />

Begge lande ånder dog af<br />

fred og ingen fare i 1989. Det<br />

eneste der generer på vejen, er<br />

den meget nysgerrige lokalbefolkning.<br />

Så snart gassen tages<br />

af motorcyklen, dukker de<br />

op ud af intet og samler sig i så<br />

tæt om motorcyklen at det ikke<br />

er muligt at bevæge sig og<br />

svært at trække vejret. Flere<br />

gange må Jesper derfor tage<br />

en kæp og tegne en cirkel i<br />

jorden. Hvis nogen overtræder<br />

den, farer han frem mod de<br />

nysgerrige. Det får dem til at<br />

huje af grin og kigge hastigt<br />

ned for at sikre at de nu også<br />

står på den rigtige side.<br />

Stregen i sandet<br />

Tyve år senere kan det blive<br />

nødvendigt at tegne en anden<br />

streg i sandet. Især på hjemmefronten<br />

når man som Jesper<br />

har sine kontorer ét skridt fra<br />

dagligstuen og et motto om at<br />

man er under afvikling hvis<br />

man ikke er i udvikling.<br />

“Og så kan du regne ud<br />

hvad der sker. Du har aldrig<br />

helt fri, for så ser du lige papirerne<br />

eller får en idé. Derfor<br />

har vi købt en ødegård i Hässleholm<br />

i Sverige der kan vi<br />

tage helt væk og virkelig få<br />

fred,“ forklarer Jesper Birkely.<br />

Det bliver dog ikke lige nu, for<br />

som altid har han planer om et<br />

projekt til vinteren for at undgå<br />

et par af sæsonfyringerne.<br />

Sidste vinter blev maskinhallen<br />

bygget, og Jesper fortæller at<br />

planen i år er at genstøbe betongulvet<br />

i den store redskabsog<br />

vaskehal.<br />

Guds vindue<br />

Uden for på gårdspladsen er<br />

vandpytterne ved at vokse sig<br />

store i den grå, danske november.<br />

Det er dog ingenting mod<br />

det vedvarende skybrud der<br />

vælter ned over jordvejene i<br />

Tanzania og oversvømmer både<br />

lavland og søer og også<br />

skyller motorcyklen væk under<br />

dem og ud i en flod. Heldigvis<br />

får Jesper fat i det øverste af<br />

topboksen, og heldigvis har<br />

BMW bygget en solid maskine<br />

der let starter igen efter at<br />

være blevet tømt for vand.<br />

Den løber dog ind i problemer<br />

på vej op af bjergvejene der<br />

fører til Guds Vindue - et udsigtspunkt<br />

hvor fra man i godt<br />

vejr kan se <strong>10</strong>0 kilometer væk<br />

ud over en prægtig dal.<br />

Men det er ikke godt vejr.<br />

Det er regntid i Tanzania. Igen<br />

og igen må de stå af og slæbe<br />

motorcyklen gennem bjergvejenes<br />

mudderbad, før de når<br />

toppens fabelagtige udsigt.<br />

Mindre fabelagtigt er det at<br />

der på nedturen er væltet et<br />

træ på tværs af vejen, som Jesper<br />

må save over med sin lille<br />

schwei-zerkniv. Det lykkes, og<br />

derefter venter Mozambique.<br />

Det eneste land i Afrika som i<br />

1989 er hærget af borgerkrig.<br />

Konvoj i krigszonen<br />

Der er kun én vej gennem Mozambique<br />

under borgerkrigen.<br />

I militærkonvoj mellem maskingeværbevæbnedepansrede<br />

mandskabsvogne. Konvojen<br />

afgår én gang om dagen.<br />

Jesper og Maria melder sig til<br />

næste morgens tur. 14 dage<br />

tidligere blev samme konvoj<br />

angrebet af oprører trods det<br />

massive militæropbud. Ved angrebet<br />

blev chaufføren til en<br />

dansk nødhjælpsarbejder<br />

dræbt, så soldaterne råber<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


hele tiden til Jesper og Maria<br />

at de skal holde sig tæt på<br />

vognen foran.<br />

Dem der skal med konvojen<br />

har fordelt sig imellem militærkøretøjerne,<br />

og i samlet flok<br />

kører de med rasende fart over<br />

de ujævne veje imod Zimbabwe.<br />

Mens aftensolen farver det<br />

afrikanske indland rødt, kommer<br />

Jesper og Maria omsider<br />

til grænsen, fuldstændig sorte<br />

i hovedet af mandskabsvognenes<br />

osende dieselmotorer.<br />

Zimbabwe er til gengæld et<br />

rent paradis af naturskønhed.<br />

De lader motorcykel være motorcykel<br />

og tager på 1. klasse<br />

med et gammelt damplokomotiv<br />

i egen kupé op til de gigantiske<br />

Victoria-vandfald<br />

hvor vandet fra Zambezi-floden<br />

falder <strong>10</strong>0 meter ned over<br />

en 2 kilometer bred kant og<br />

rejser en sky af dis der kan ses<br />

20 kilometer væk.<br />

Namibias nazister<br />

Efter at have kørt på kryds og<br />

tværs hele vejen igennem Sydafrika,<br />

hvor de havde spist og<br />

sovet hos alle de danske bekendtskaber<br />

de overhovedet<br />

kunne opstøve, ruller Jesper<br />

og Maria over grænsen til Namibia.<br />

Namibia består af sand.<br />

Oceaner af røde sanddyner.<br />

Det er derfor med stor glæde<br />

at de tager imod en invitation<br />

fra et par danske militærfolk<br />

der vil have dem med på bar.<br />

Men Namibia hed engang<br />

Tysk Sydvestafrika, og noget<br />

gammelt tysk hænger ved. På<br />

vej til den eneste bar i den lille<br />

havneby de er kommet til, bliver<br />

deres ariske udseende bemærket.<br />

En hvid mand heiler<br />

til dem. Jesper og Maria reagerer<br />

ikke på den nazistiske hilsen,<br />

men senere heiler end-nu<br />

en. Det sker flere gange, og<br />

det er ikke for sjov. Jesper og<br />

Maria pakker cyklen og kører<br />

tilbage til Sydafrika, hvor de<br />

benytter sig af en kontakt til at<br />

komme med et kinesisk fragtskib<br />

til Australien.<br />

Opalminebyen<br />

I 12 dage sejler de over det Indiske<br />

Ocean. Pengene er ved<br />

at være sluppet op, men kort<br />

efter ankomsten i Australien<br />

bliver de hyret af en lokal farm<br />

til at plukke vilde blomster til<br />

det japanske marked. På fem<br />

måneder får de tjent gode<br />

penge og gjort de fastansatte<br />

akkordarbejdere gale i skralden,<br />

så de skynder sig at køre<br />

videre tværs ind gennem Australien<br />

til Ayers Rock.<br />

Til sidst må selv den mest<br />

trofaste jernhest dog give fortabt.<br />

Midt i den australske outback<br />

bryder motorcyklen sammen<br />

ud for en landsby. Det er<br />

dog ikke en hvilken som helst<br />

landsby. Den hedder Cooper<br />

Pedy, og ligger gemt væk under<br />

jorden. Det er nemlig fra<br />

dette område at verden får<br />

sine opal-ædelsten, og i takt<br />

med at opalminerne bliver gravet<br />

dybere og dybere, er ind-<br />

Det kan være svært at kende forskel på arbejdstid og kvalitetstid i familiens skød, når man altid er ét skridt<br />

fra kontoret. Her sidder Jesper Birkely og ser på billederne fra turen til verdens ende, mens Maria i baggrunden<br />

ordner regnskaberne og holder styr på de mellem 30 og 40 ansatte som Birkely A/S beskæftiger.<br />

FJERNSYNETS FØRSTE ANLÆGSGARTNER<br />

Den første havemand på tv efter Søren Ryge var Jesper<br />

Birkely. I 1993 blev han kontaktet af produktionsselskabet<br />

STV der bl.a. producerer vejrudsigten på TV2. Dengang<br />

bestod STV kun af tre mand og Jesper Birkel, hvis<br />

firma var to år gammelt da ‘Godt begyndt’ gik i gang.<br />

Han havde på det tidspunkt kun 5-7 ansatte, men både<br />

for anlægsgartnerfirmaet og produktionsselskabet var<br />

‘Godt begyndt’ og ‘Godt begyndt på tur’ en glimrende<br />

affyringsrampe. STV står i dag bag produktioner som<br />

Sporløs, TV2 Vejret, Lotto og Danish Music Awards.<br />

byggerne søgt ned i de tomme<br />

gange og væk fra varmen.<br />

Her blandt opalminernes<br />

skakter finder Jesper og Maria<br />

en australier der gerne vil køre<br />

dem og deres kaputte motorcykel<br />

til storbyen Adelaide,<br />

men på grund af varmen vil<br />

han først ved midnat starte<br />

den amerikanske lastbil, der<br />

med sine tre anhængere er et<br />

40 meter langt ‘roadtrain’. Indtil<br />

da bestiller deres nye chauffør<br />

ikke andet end at drikke øl<br />

på en lokal bar. Uden stop i timevis.<br />

Den nat tordner Maria<br />

og Jesper igennem den australske<br />

vildmark med en fordrukken<br />

australier bag rattet,<br />

og i omegnen af hundrede<br />

tons rullende jern i ryggen.<br />

Da nytåret mellem 1989 og<br />

1990 nærmer sig nogle måneder<br />

senere, fejrer Jesper og<br />

Maria det på et gammelt træskib<br />

i Sydney Havn. Havnen er<br />

fyldt til randen med skibe og<br />

joller og yachts og både, så tæt<br />

at sejlads er umulig. Sydneys<br />

Operahus har afstemt musikken<br />

til fyrværkeriet, og tonerne<br />

fra danske Jørn Utzons berømte<br />

byggeri strømmer ud<br />

over de sammenstimlende skibe<br />

i havnen i takt med krudtets<br />

farverige sprængninger på<br />

himlen. Sådan slutter 1980’erne.<br />

Så er det Kolding<br />

Da Australien og New Zealand<br />

er endevendt, venter den næste<br />

del af verdensomkørslen.<br />

Den nye verden. Op igennem<br />

Sydamerika, Mellemamerika,<br />

USA. Måske også Canada. De<br />

lander i Argentinas hovedstad<br />

Buenos Aries lidt omtumlede<br />

af jetlag fra den lange flyvetur.<br />

Og fem timer senere er motorcyklen<br />

stjålet. Deres specialbyggede<br />

rejsekammerat. Deres<br />

forrådskammer og sovesal. Deres<br />

hjem igennem 17 måneder.<br />

På politistationen kræves der<br />

<strong>10</strong>00 dollars for overhovedet<br />

at kigge efter motorcyklen, og<br />

da en betjent i civil kommer<br />

ind og hiver et oversavet jagtgevær<br />

op fra bæltet og smækker<br />

det i bordet, så ved Jesper<br />

og Maria godt at der ikke er<br />

meget hjælp at hente. Det er<br />

slut. De må tage hjem.<br />

Først efter de er landet i<br />

Tyskland og kører med tog<br />

nordpå, går virkeligheden op<br />

for dem. Det sker da togets<br />

højtalere pludselig erklærer ‘så<br />

er det Kolding, så er det Kolding’.<br />

Siden dengang har Jesper og<br />

Maria fået to sønner, og den<br />

ældste har allerede firmaet<br />

www.trenddress.dk, mens<br />

Mads vil på high school i USA.<br />

Udlængslen raser altså videre i<br />

det birkelyske blod, selv om<br />

Jesper altid har boet lidt uden<br />

for Nyborg. Og det er ikke slut<br />

endnu. Næste eventyr for Jesper<br />

og Maria er Canadas vildmark.<br />

Denne gang uden motorcykel.<br />

❏<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 35


Det er et slidstærkt kunstværk som Bjørn Nørgaard har skabt. Anledningen er at den gamle Landbohøjskole i år har ligget 150 år på stedet.<br />

Biologisk mangfoldighed i sten, stål og bronze<br />

Poleret natursten med en dna-streng i stål og bronze markerer eks-Landbohøjskolens jubilæum<br />

En belægning kan godt hedde<br />

‘Biologisk mangfoldighed’.<br />

Kunstneren Bjørn Nørgaard<br />

står bag kunstværket<br />

der blev afsløret 26. maj 2008<br />

på den gamle Landbohøjskole<br />

i anledning af skolens 150 års<br />

jubilæum på Frederiksberg.<br />

Landbohøjskolen er nu ‘Det<br />

Biovidenskabelige Fakultet’<br />

under Københavns Universitet.<br />

Og kunstværket symboliserer<br />

netop forskning i biologien.<br />

Det er en <strong>10</strong> x 33 meter stor<br />

belægning af slebne naturstensfliser.<br />

Gennem belægningen<br />

snor sig en dna-streng i<br />

stål og bronze. I nogle af stenene<br />

er der relieflignende helleristninger<br />

af husdyr og andre<br />

ting der knytter sig til stedets<br />

undervisning og forskning.<br />

„Det er stedets funktion og<br />

de ting som stedet her arbejder<br />

med der har inspireret<br />

værket, forklarede Bjørn Nørgaard<br />

ved indvielsen og understregede<br />

navnets symbolik:<br />

36<br />

„Hvis vi skal efterlade naturen<br />

og verden i en tilstand så vores<br />

efterkommere kan bruge den,<br />

så har vi en forpligtigelse. Og<br />

den forpligtigelse er at vi bruger<br />

begrebet mangfoldighed i<br />

de ting vi foretager os, også<br />

med naturen.“<br />

Og som en belægning er det<br />

også brugskunst som må betrædes.<br />

Og festes på. „Der kan<br />

forhåbentligt holdes nogle fester<br />

her, og det her kan godt<br />

tåle nogle ølsjatter hvis det bare<br />

bliver gjort rent bagefter,“<br />

sagde han.<br />

Stenhuggeriet og lægning<br />

er udført af Poul Hansens Stenhuggeri<br />

ved Flemming Brian<br />

Nielsen. Han oplyser at fliserne<br />

består af fem slags natursten:<br />

sort basalt (G684), mørkegrå<br />

granit (B654), hvid granit<br />

(G633), rød granit (Schandock<br />

red) og gul granit (G682).<br />

Alle naturstenen er fra Kina<br />

og i 12 cm tykkelse. Fliserne er<br />

lagt på den grusbund som den<br />

tidligere belægning havde.<br />

Oven på blev der lagt 20 cm<br />

armeret beton hvorefter fliserne<br />

blev lagt i et afretningslag<br />

af specialbeton og fuget op<br />

med silikone. Strengene af<br />

rustfrit stål og bronze er limet<br />

fast på betonen med epoxy.<br />

Efter lægning er belægningen<br />

forseglet med Aquamix<br />

for at beskyttet den mod oliespild,<br />

øl, kaffe mv. Det er en<br />

behandling der skal gentages<br />

hver tredje år. Ellers er der ingen<br />

vedligeholdelse, fastslår<br />

Flemming Brian Nielsen der<br />

brugte et år på opgaven, dels<br />

på værket i Kina, på det hjemlige<br />

stenhuggeri og med lægningen.<br />

Belægningen ligger på en<br />

plads foran kantinen ‘Gimle’.<br />

Der er bl.a. adgang via en port<br />

fra Grundtvigsvej. sh<br />

Snit i belægningen. Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


PCE-forureningen<br />

koges helt bort<br />

En af de giftigste adresser på<br />

Fyn hed indtil for nyligt Knullen<br />

8. Her lå et renseri hvorfra<br />

der i næsten 30 år sev det klorede<br />

opløsningsmiddel PCE<br />

ned i jorden via en utæt kloak.<br />

Den omfattende forurening<br />

truede grundvandet i det sydlige<br />

Odense. Den eneste løsning<br />

ville for få år siden have<br />

været at fjerne alle bygninger<br />

og al jord i 14 meters dybde.<br />

Prisen betød i midlertid at<br />

Jordforureningsafdelingen i<br />

Region Syddanmark valgte en<br />

ny metode hvor forureningen<br />

koges væk. Et bor er ført ned i<br />

det nederste forurenede lag af<br />

sand. Her presses damp ud.<br />

Den spreder sig ud i sandet, og<br />

bringer forureningen på<br />

dampform. Derefter kan forureningen<br />

suges op og renses.<br />

Inden det nye anlæg gik i<br />

gang den 26. juni 2008 var<br />

oprensningsmålet på 95% og<br />

det er til fulde nået. I alt er fire<br />

tons forurening hentet op.<br />

Projektleder Hans Skou, Region<br />

Syddanmark, regner med at<br />

nå 99% og mener at metoden<br />

Byer som Mexico By, Beijing og<br />

Tokyo er så plaget af smog at<br />

det kan være decideret farligt<br />

at opholde sig i dem. Men det<br />

er ikke kun er biltrafik og skorstensrøg<br />

der har skylden. Det<br />

viser en undersøgelse som blev<br />

publiceret i ‘Environmental<br />

Science and Technology’.<br />

Smog består af mikroskopiske,<br />

svævende partikler, aerosoler,<br />

som er meget usunde at indånde.<br />

De primære aerosoler<br />

stammer hovedsageligt fra bilerne,<br />

mens de sekundære aerosoler<br />

er dannet ud fra gasser<br />

Der åbnes for hanen. Damp ledes<br />

under stort tryk ud i rørsystemet<br />

og videre til de ni boringer der er<br />

filtersat i et grundvandsførende<br />

sandlag 13 meter nede.<br />

Foto: Jørgen Diswal.<br />

er både hurtigere og billigere<br />

end andre metoder. Den samlede<br />

regning ventes at ligge på<br />

omkring 21 mio. kr. PCE er<br />

sundhedsskadeligt og grænseværdien<br />

i drikkevand er 1<br />

gram PCE til 1.000 m3 vand. lt<br />

KILDER<br />

Anette Lykke Rasmussen (2008): Forureningen<br />

koges væk. <strong>Miljø</strong>horisont<br />

11/08.<br />

www.regionsyddanmark.dk<br />

Smog er ikke kun fra biler og skorstene<br />

i luften. Og de har også vist sig<br />

at skabe smog. Undersøgelsen<br />

viste at helt op til 70-90% af<br />

aerosolerne i storbyens luft<br />

kan stamme fra gasser. ”Opløsningsmidler<br />

i maling, udendørsgriller<br />

samt træer og vegetation<br />

er nogle mulige kilder,”<br />

fortæller en af forskerne bag<br />

undersøgelsen Jose-Luis Jimenez<br />

til det internationale tidsskrift<br />

Science. Et ordentligt<br />

regnskyl fjerner aerosolerne<br />

fra luften, men overfører til<br />

gengæld de skadelige stoffer<br />

til grundvandet. lt<br />

Smog over New York set fra World Trade Center, 1988. Foto: Wikipedia.<br />

AMU kurser 1. halvår 2009<br />

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)<br />

Anlæg i betonsten, lige linier (15) ............... 07/01 27/04<br />

Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02<br />

Betjening og vedligeholdelse<br />

af mindre maskiner (<strong>10</strong>) ............................... 19/01 15/06<br />

Betj. og vedligeholdelse<br />

af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02<br />

Etablering af mindre anlæg<br />

med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03<br />

Etablering og pleje<br />

af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05<br />

Plantebeskyttelse (<strong>10</strong>) .............................................. 19/01<br />

Planteliv, økologi og miljølære (15) ............ 05/01 02/02<br />

Plantevækst og etablering<br />

af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04<br />

Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02<br />

Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03<br />

Etablering, vedligeholdelse<br />

og rådgivning om vandbassiner (<strong>10</strong>) ...................... 15/06<br />

Plantekundskab og plantepleje (<strong>10</strong>) ........................ 15/06<br />

Stentilhugning (<strong>10</strong>) .................................................... 15/06<br />

Græs, vækstforhold og pleje (<strong>10</strong>) ........................... 15/06<br />

Projektering og havetegning,<br />

modul 2 (<strong>10</strong>) .. 08/01 + 15/01 + 22/01 + 29/01 + 05/02<br />

Yderligere information<br />

og tilmelding 8747 5700<br />

eller se mere på www.ju.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 37


Afrikas træer bruges<br />

bæredygtigt i Hillerød<br />

Stort terrændæk i FSC-certificeret azobé<br />

Foran Palle Kusk ligger en<br />

firkantet blok af træ. Hvis<br />

han skulle få lyst til at smide<br />

den i vandet, ville klodsen<br />

synke til bunds. Det er jerntræ,<br />

azobé, Lophira alata.<br />

”Det er noget af det eneste<br />

træ der kan stå under<br />

vand og i vådområder,” forklarer<br />

Palle Kusk der er Area<br />

Sales Manager for DLH Nordisk<br />

A/S. DLH har sin egen<br />

skov i Congo Brazzeville<br />

hvorfra de høster bæredygtigt<br />

hårdttræ til blandt andet<br />

det danske marked.<br />

Udviklingen betyder at<br />

DLH også er i gang med at<br />

A. Carraro Rondo:<br />

30 hk m/120 cm kost<br />

195.500<br />

Nimos DM-Trac 204:<br />

51 hk med 135 cm kraftig<br />

hydraulisk kost<br />

Kontakt os for en lagerførende 299.000 SPAR<br />

forhandler i dit område.<br />

Tilbudene er gældende indtil 16. januar 2009.<br />

Alle priser er excl. moms.<br />

38<br />

SPAR<br />

38.300<br />

starte en bæredygtig skov i<br />

Gabon. Flere og flere især<br />

offentlige udbud indeholder<br />

nemlig krav om at der bliver<br />

brugt bæredygtigt træ.<br />

Det var også tilfældet da<br />

OK grøn anlæg a/s skulle lave<br />

anlægsarbejdet mellem<br />

en nye boliger ved Ålholmparken<br />

ved Hillerød. Her er<br />

der lavet boldbane, beplantninger,<br />

grussti, naturlegeplads<br />

og en allé ud til vejen.<br />

Og rundt om og over det hele<br />

skulle der sno sig et terrændæk<br />

i træ. Og der stod<br />

specifikt i udbuddet at det<br />

skulle laves i FSC-certificeret<br />

A. Carraro Rondo:<br />

22 hk m/120 cm kost<br />

179.000<br />

SPAR<br />

36.900<br />

NIBBI Brik 3:<br />

5,5 hk m/80 cm kost.<br />

19.716<br />

45.000<br />

Det omfattende projekt forventes færdigt op til jul. Terrændækket vil<br />

brede sig rundt om og over en sø, et vandløb, en naturlegeplads, et §3<br />

område og flere forskellige biotoper. Foto: OK grøn anlæg a/s.<br />

SPAR<br />

2.200<br />

Lyngager 5-11<br />

2605 Brøndby<br />

Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

I Ullerødbyen i Hillerød er OK grøn<br />

anlæg a/s i færd med at etablere<br />

et terrændæk på 1.150 m 2 . Træet<br />

til det omfattende projekt er bæredygtigt<br />

azobétræ fra Congo<br />

(ikke at forveksle med det krigshærgede<br />

land Den Demokratiske<br />

Republik Congo). Illustration af<br />

landskabsarkitektfirmaet SLA.<br />

Rastepladssæt i ren<br />

stærk plast fra G9<br />

G9’s Long-Life produktprogram<br />

er udvidet med rastepladssæt<br />

i plast i forskellige<br />

farver og produkttyper. Bænk<br />

og bord fås med to slags plastplanker:<br />

med Everwood (polystyren)<br />

og med en ren genbrugsplast<br />

af polyethylen og<br />

polypropylen. I alle tilfælde er<br />

materialerne slagstærke og<br />

modstandsdygtige over for det<br />

danske vejr, og da de kræver<br />

et minimum af vedligeholdelse,<br />

ser borde og bænke altid<br />

indbydende, rene og pæne ud,<br />

forklarer G9. www.g9.dk.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


azobétræ, da det skulle kunne<br />

tåle både at stå under<br />

vand og kunne holde til let<br />

trafik. FSC står for Forest Stewardship<br />

Council.<br />

Arbejdet er det første OK<br />

grøn anlæg a/s har haft med<br />

FSC-træ, så afdelingchef Søren<br />

Løkkegaard ringede til<br />

DLH, hvor Palle Kusk sad<br />

klar. I dag er terrændækket<br />

på 1.150 m 2 næsten færdigt,<br />

og Søren Løkkegaard er glad<br />

for resultatet.<br />

”Der er nogle grusstier,<br />

men ellers bliver området<br />

bundet sammen af disse stier<br />

af træ. Det ene går igennem<br />

et legeområde, det andet<br />

går hen over en å, og en sti<br />

fortsætter som gangbro ud i<br />

søen. På den måde kan man<br />

bevæge sig rundt i hele terrænet,<br />

selv med barnevogn,<br />

og så ser det jo fantastisk<br />

ud,” forklarer Løkkegaard.<br />

Nu er FSC-certificeret azobétræ<br />

fra Afrika ikke lige<br />

noget der ligger på lager i<br />

tonsvis. Derfor understreger<br />

Palle Kusk at der er en ‘lead<br />

time’ - den tid der går fra<br />

man bestiller træet til det<br />

står klar på byggepladsen -<br />

på seks måneder. Det kræver<br />

at bygherren er forudseende.<br />

I tilfældet med OK grøn<br />

anlæg a/s og terrændækket i<br />

Hillerød var træets lead time<br />

dog kun fire måneder.<br />

I Danske Anlægsgartnere<br />

er fagkonsulent Bente Mortensen<br />

glad for at se bæredygtigt<br />

træ i byggeriet, men<br />

hun kunne godt tænke sig at<br />

reglerne ikke var så bureaukratiske.<br />

”Mange byggemarkeder<br />

har FSC-træ, men de<br />

må ikke sælge det som sådan,<br />

hvis hele virksomheden<br />

ikke er certificeret. Træet er<br />

altså nøjagtigt det samme,<br />

men fordi det står i lageret<br />

hos en ikke-certificeret virksomhed,<br />

kan det ikke sælges<br />

som FSC-træ. Jeg er bange<br />

for at det skaber forsinkelser<br />

og begrænser udbredelsen<br />

af brugen af bæredygtigt<br />

træ når træet ikke findes i<br />

de mængder det skal bruges<br />

i,” siger hun. llt<br />

KILDER<br />

Interview med fagkonsulent i Danske<br />

Anlægsgartnere Bente Morten.<br />

Interview med area sales manager<br />

Palle Kusk fra DLH Nordisk A/S.<br />

Interview med afdelingschef Søren<br />

Løkkegaard fra OK grøn anlæg a/s<br />

Muratoris ny model<br />

med større hus<br />

Muratori stennedlægningsfræsere<br />

til etablering af såbede til<br />

græs har været på det danske<br />

marked i 12 år. Nu præsenteres<br />

en ny udgave MZ6 SXL som<br />

den italienske producent har<br />

udviklet i samarbejde med den<br />

danske importør Sønderup<br />

Maskinhandel. Med mere<br />

plads i ‘huset’ er jordgennemstrømningen<br />

bedre og større<br />

Mere miljø i<br />

landbrugsstøtten<br />

Øget markedsorientering, større<br />

fokus på miljø og reduktion<br />

af den direkte landbrugsstøtte.<br />

Det har europæiske landbrugsministre<br />

vedtaget som rammerne<br />

for EU’s landbrugspolitik<br />

frem til 2013. Rammerne<br />

omfatter bl.a. en gradvis udfasning<br />

af mælkekvoterne og<br />

ophævelse af braklægningsordningen.<br />

Til gengæld skal en<br />

større del af den direkte landbrugsstøtte<br />

overføres til landdistriktspolitikken<br />

og op til<br />

<strong>10</strong>% af den kan anvendes til<br />

bl.a. miljøtiltag og økologi.<br />

Hako<br />

Effektiv gadefejemaskine<br />

med genbrugsvandsystem der<br />

sikrer støvfri fejning<br />

<strong>10</strong>0 hk Euro 4-motor<br />

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />

Fejebrede op til 2500 mm<br />

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Nye standarder for anvendelse og<br />

kørekomfort<br />

Perfekt maskine til den krævende<br />

bruger i bla. kommuner og industri<br />

Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

sten kan passerer uden driftsstop.<br />

Fræseren leveres i arbejdsbredder<br />

fra 85 til 165 cm<br />

og med manuel eller hydraulisk<br />

sideforskydning.<br />

www.ferrarimaskiner.dk.<br />

Vejene er ikke<br />

særlig klimaparate<br />

En vejs bæreevne falder når<br />

grundvandet nedefra begynder<br />

at trænge op i bærelaget<br />

af stabilgrus. Det viser sig også<br />

at den dårlige bæreevne fortsætter<br />

en måned efter at<br />

grundvandsstanden er faldet<br />

til normalt niveau igen, oplyser<br />

Grontmij Carl Bro. Med de<br />

kommende tiders voldsommere<br />

regnskyl vil der være lange<br />

perioder med ringe bæreevne<br />

på vejene. Vejenes klimaparathed<br />

tages op på Grontmij Carl<br />

Bros konference ‘Klimaveje’ i<br />

Odense 25. marts 2009.<br />

Citymaster 2000<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 39


Planteskoledrift er en holdsport<br />

Produktionen, kunderne og medarbejderne er lige vigtige på Hjorthede Planteskole<br />

der fremstiller millioner af barrodsplanter til landskabet<br />

Tekst og foto: Arne Kronborg<br />

I<br />

en planteskole er der vel fokus<br />

på planterne, det ligger<br />

næsten i ordet. Men den holder<br />

ikke, skal man tro ledelsen<br />

i Hjorthede Planteskole. Den<br />

ligger i Østjylland omtrent<br />

midtvejs mellem Viborg og<br />

Randers og er en af landets<br />

største producenter af barrodsplanter<br />

til skove, hække og læ,<br />

vildtremisser og andre landskabsplantninger.<br />

„Her i huset har vi fokus på<br />

tre områder: produktionen,<br />

kunderne og medarbejderne.<br />

Og de er alle lige vigtige,“ forklarer<br />

Anders Fischer, uddannet<br />

forstkandidat med speciale<br />

i kulturetablering og hos Hjorthede<br />

ansvarlig for blandt andet<br />

salget til den grønne sektor,<br />

eksporten til Sverige og tilbudsgivning<br />

ved udbud.<br />

„Selvfølgelig skal produktionen<br />

være optimal. Vi skal lave<br />

gode planter rationelt. Men<br />

hvis ikke de to andre fokusområder<br />

er lige så optimerede,<br />

40<br />

nytter det ikke at produktionen<br />

er det. De tre ting skal<br />

passe fuldstændig perfekt<br />

sammen. Det nytter ikke at vi<br />

har en perfekt produktion hvis<br />

vi ikke har medarbejdere der<br />

kan sortere og pakke dem perfekt.<br />

Og det nytter ikke at produktion<br />

og medarbejdere er<br />

perfekte hvis vi ikke har passet<br />

vores kunde så vi ved hvad de<br />

vil have og kan levere det.“<br />

Det seneste års tid er der sat<br />

ind på at udvikle de 15 faste,<br />

danske medarbejdere som tre<br />

måneder om året suppleres<br />

med 15 lettere og litauere -<br />

stort set de samme år efter år.<br />

Målet er at de faste medarbejdere<br />

skal opgraderes til mellemledere.<br />

„I år har vi brugt cirka 1<strong>10</strong>0<br />

timer på medarbejderudvikling,<br />

og det har været sjovt og<br />

spændende og det hele<br />

værd,“ forklarer direktør Søren<br />

Iversen, uddannet gartneritekniker<br />

suppleret med ledel-<br />

sesuddannelse og øverste ansvarlige<br />

for produktionen og<br />

for virksomheden.<br />

„Først og fremmest har vi<br />

talt sammen for at finde ud af<br />

hvad medarbejderne gerne vil,<br />

hvad de kan, og hvilke ressourcer<br />

de eventuelt mangler for<br />

at kunne det de gerne vil. Vi<br />

har lagt vægt på at forklare<br />

VÆKSTPUNKTER<br />

Dagspressens meddelelser<br />

om planteskoler der lukker<br />

eller sælger jorden fra og<br />

fortsætter som havecentre,<br />

kan efterlade det indtryk at<br />

dansk planteproduktion er<br />

under afvikling. Det er dog<br />

ikke tilfældet. Uden for<br />

dagspressens bevågenhed<br />

findes mange planteskoler<br />

der ikke bare overlever,<br />

men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

besøger i denne artikelserie<br />

nogle af dem.<br />

Søren Iversen har overtaget Hjorthede Planteskole efter sin far, Thorkild Iversen. Virksomheden producerer<br />

årligt fem-syv millioner barrodsplanter, blandt andre de lærk som Søren Iversen står inde i.<br />

dem at vi ikke er ude på at rationalisere<br />

og skille os af med<br />

nogen. Vi er ude på at lave en<br />

bedre virksomhed, en bedre<br />

arbejdsplads for dem, og en<br />

bedre hverdag for os alle sammen.<br />

Det gør vi blandt andet<br />

ved at sørge for at alle ved<br />

hvad der foregår, og hvorfor<br />

det foregår, og alle skal kunne<br />

se deres rolle i sammenhængen.“<br />

„Vi har fået en stærk og positiv<br />

respons. Medarbejderne<br />

vil gerne være med. De er lige<br />

så ivrige som vi. Mange er blevet<br />

overrasket over hvad de<br />

egentlig kan, vi skal bare finde<br />

ind til det. Ved at tale sammen.<br />

Det er jo også sjovt for<br />

dem - nye udfordringer, udvikling,<br />

fagligt og menneskeligt.<br />

Det har krævet en stor og seriøs<br />

indsats fra begge sider.<br />

Men det har også været sjovt<br />

og givet gode resultater,“ konkluderer<br />

Søren Iversen.<br />

Kommunikation, tak<br />

Ud over de individuelle samtaler<br />

er der holdt mange medarbejdermøder<br />

om stort set alt i<br />

virksomheden. Fordi alle skal<br />

vide alt for at kunne se sin<br />

egen rolle i virksomheden. Emnet<br />

for et af møderne var:<br />

Hvordan kan vi gøre det hele<br />

bedre? Hvad skal der til for at<br />

alle får en bedre hverdag?<br />

Alle kunne komme med forslag,<br />

alle forslag med blev skrevet<br />

ned, og derefter kunne<br />

medarbejderne på et skema<br />

prioritere dem med fire, tre, to<br />

og en stjerne. Resultatet blev:<br />

Fire stjerner: Bedre kommunikation<br />

- (tavlemøder i parentes).<br />

To stjerner: For meget spildtid.<br />

En stjerne: Når folk snakker<br />

ordentligt.<br />

En stjerne: Positive bemærkninger<br />

(ros og ris).<br />

Tavlemøderne holdes ved arbejdsdagens<br />

begyndelse og<br />

byder på en orientering om<br />

dagens opgaver. Hvad skal vi<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


lave? Hvem er på arbejde i<br />

dag? Har nogen fri? Er der nogen<br />

der går tidligt - så det ikke<br />

ser ud som om de pågældende<br />

bare lusker af, men har fri efter<br />

aftale. Og så videre. Enhver<br />

har ret til at bringe ethvert<br />

spørgsmål op ved tavlemøderne.<br />

Tavlen tjener til at notere<br />

alt ned, så intet bliver glemt eller<br />

hænger uafklaret i luften.<br />

Det har fungeret godt, men<br />

kunne åbenbart ifølge medarbejderne<br />

blive endnu bedre.<br />

Men så kom Søren Iversen til<br />

at se fjernsyn. Tilfældigvis et<br />

afsnit af serien Skolen på TV 2.<br />

Serien handler om en klasse på<br />

Gauerslund Skole ved Vejle<br />

hvori mange elever ikke klarer<br />

sig særligt godt i de målinger<br />

der ridder folkeskolen som en<br />

mare. Ambitionen er på <strong>10</strong>0<br />

dage at løfte klassen til verdensklasse.<br />

Under - redigeret -<br />

tv-overvågning.<br />

Udgangspunktet for serien<br />

er at ikke alle mennesker lærer<br />

på samme måde. Kun få får<br />

det bedste ud af at se på en<br />

tavle og høre en lærer messe.<br />

Nogle vil gerne se det de beskæftiger<br />

sig med, ikke bare<br />

høre om det. Nogle vil helst<br />

røre ved det før det giver mening.<br />

Nogle vil helst bevæge<br />

sig mens de lærer - så kan de<br />

huske lektien. Og at dømme<br />

efter programmerne har det<br />

meget stor effekt at indrette<br />

undervisningsformen efter elevernes<br />

behov. Hvis læreren kan<br />

tilrettelægge undervisningen<br />

så eleverne kan komme til at<br />

røre ved en førstegrads ligning,<br />

er der flere der kan finde<br />

Da dukker af disen en novembermorgen to traktorer af lidt forskellig<br />

årgang og en flok medarbejdere. Den ene traktor trækker optageren,<br />

den anden en vogn. Den første, til venstre, er stort set førerløs, om end<br />

den skal holdes i køresporet en gang imellem. Medarbejderne tager<br />

planterne, som optageren har løsnet, og lægger dem på vognen. De<br />

skal være så mange at de kan følge med traktoren, men ikke så mange<br />

at de går i vejen for hinanden. Derfor skal gruppen sammensættes af<br />

folk der arbejder nogenlunde lige hurtigt og går godt i spænd.<br />

ud af den end når den bare<br />

står på tavlen, og læreren forklarer.<br />

Når det gælder i Gauerslund,<br />

hvad så i Hjorthede, slog det<br />

ned i Søren Iversen. „Måske<br />

var det ikke så genialt som vi<br />

troede at vi holder morgen-<br />

Sikkert blik, hurtigt videre. Der er ikke mange halve sekunder til hver<br />

plante, men det er vigtigt at sorteringen er omhyggelig og korrekt.<br />

møde ved en tavle. Der kan<br />

være medarbejdere som det<br />

ikke siger så meget,“ konkluderede<br />

han efter programmet.<br />

Så han tog sagen op på et<br />

møde ved tavlen og ganske<br />

rigtigt: Mange medarbejdere<br />

havde også set programmerne,<br />

og da de skulle skrive sig på lister<br />

over hvilken undervisningsform<br />

de foretrækker, var<br />

der mange der hellere vil se<br />

hvad det handler om og have<br />

det på fingrene end bare se<br />

emnerne skrevet på en tavle.<br />

„Så må vi jo finde en anden<br />

måde at holde møder på. Det<br />

er vigtigt at alle er med hele<br />

vejen, og for nogle er en tavle<br />

altså ikke nok. Jeg ved ikke<br />

endnu hvordan vi så skal gøre<br />

det; det må vi finde ud af sammen.<br />

Men jeg er glad for at vi<br />

fandt ud af at tavlen ikke er så<br />

god som vi troede.<br />

Engagerede ansatte<br />

Medarbejderudviklingen og<br />

medarbejderinddragelsen skal<br />

sikre medarbejdernes engagement.<br />

„Ingen skal lave noget fordi<br />

vi på kontoret siger det. De<br />

skal gøre det fordi de ved at<br />

det er godt for virksomheden,“<br />

forklarer Anders Fischer.<br />

„Vi skal fortælle dem hvordan<br />

resultatet skal være og hvorfor<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 41


HJORTHEDE PLANTESKOLE A/S<br />

■ Hjorthede Planteskole A/S blev etableret i 1973 da Thorkild<br />

Iversen købte det der dengang var et mindre havecenter med<br />

en egenproduktion på cirka syv hektar. Indtil da havde Thorkild<br />

Iversen været hos Erik Andersens Planteskole i Langeskov<br />

ved Nyborg. Efter nogle år blev planteskolen lagt om til at<br />

producere planter til skove og andre landskabsplantninger.<br />

Siden 2002 har Søren Iversen været direktør for planteskolen.<br />

■ Produktionen er i dag på fem-syv millioner barrodsplanter<br />

til skovplantning, juletræer, læhegn, vildtremiser, hække, beplantninger<br />

langs motorveje og andre større landskabsplantninger.<br />

Virksomhedens areal er ca. 90 hektar.<br />

■ 70% af produktionen sælges i Danmark, resten eksporteres<br />

til Tyskland og Skandinavien.<br />

- omhyggelig sortering, levering<br />

til tiden osv. - for ellers får<br />

virksomheden problemer. Og<br />

når de gør det godt, får vi en<br />

god virksomhed og en god<br />

hverdag. Og omvendt: medarbejderne<br />

i marken skal fortælle<br />

hvordan de gerne vil have<br />

det fra medarbejderne på kontoret<br />

for at de kan have en rational<br />

arbejdsgang og en god<br />

arbejdsdag. Så ikke medarbejderne<br />

i marken f.eks. får ekstraarbejde<br />

fordi en på konto-<br />

42<br />

Hjorthede Planteskole A/S<br />

Tukærvej 12, Hjorthede, 8850 Bjerringbro. www.hjorthede.dk<br />

ret ikke er opdateret om hvad<br />

der foregår i marken.“<br />

„På kontoret kan vi jo se på<br />

computeren hvad vi har i marken.<br />

Men det er medarbejderne<br />

der ved hvordan et parti ser<br />

ud i marken. Skal vi tage dobbelt<br />

så mange planter op som<br />

vi har solgt for at få kunne levere<br />

det ønskede antal i en ønsket<br />

størrelse - og så er resten<br />

spildt? Eller skulle vi have solgt<br />

dem i en anden størrelse? Det<br />

ved de, og de skal nok fortælle<br />

os det hvis vi ikke følger med i<br />

marken. Hvordan er vejret på<br />

kontoret, spørger de.“<br />

Alle skal se deres rolle<br />

„At drive planteskole er en<br />

holdsport,“ indskyder Søren<br />

Iversen. „Alle skal kunne se deres<br />

rolle i virksomheden og forstå<br />

at det er en vigtig rolle. Og<br />

vi på kontoret skal vide hvad<br />

de laver i marken så vi kan<br />

hjælpe, hvis der er problemer -<br />

også hvis hjælpen er at give en<br />

hånd med i marken. Hvis der<br />

står en traktor og hoster i det<br />

bagerste hjørne af marken, er<br />

det også mit problem, og jeg<br />

skal gerne reparere den hvis<br />

jeg kan. Det er før set,“ bemærker<br />

han.<br />

Morten Jacobsen er tredje<br />

mand på kontoret og i ledelsen.<br />

Han er uddannet skov- og<br />

landskabsingeniør og tager sig<br />

primært af skovkunder, juletræsproducenter<br />

og eksporten<br />

til Tyskland. Så salget er fordelt<br />

på især Anders Fischer og<br />

Morten Jacobsen, men der er<br />

ingen sælgere i virksomheden.<br />

„Vi kan ikke leve af kun at<br />

sælge planter. Vi skal hjælpe<br />

vores kunder med alt hvad de<br />

har lyst til at få vores hjælp til.<br />

To måneder om året laver vi<br />

ikke ret meget andet end at<br />

skrive ordresedler. Da er vi sælgere.<br />

Resten af året vil vi være<br />

konsulenter og sparringspartnere,“<br />

forklarer Anders Fischer.<br />

„Vi bruger meget tid på at tale<br />

med kunder. Vi skal vide hvad<br />

de tænker, senest når de tænker<br />

det. Helst lidt før. Vi skal<br />

vide hvad der rører sig i branchen<br />

og hos kunderne. Vi bruger<br />

meget tid på at besøge<br />

kunderne og tage til messer.<br />

Her kommer de når de har tid<br />

til at snakke.“<br />

En anden verden<br />

„Visse ting kan klares på telefonen,<br />

men verden er en anden,<br />

og samtalen bliver en anden<br />

når vi går i marken eller<br />

plantagen med kunden og kan<br />

se hvad han taler om. Det den<br />

ene kalder sin gode jord, er<br />

måske det en anden ville kalde<br />

flyvesand. Det kan du jo ikke<br />

høre i en telefon,“ forklarer<br />

Anders Fischer.<br />

For nogle uger siden var Søren<br />

Iversen en tur i Skotland<br />

Hjorthede har en foreløbig lille økologisk produktion til nogle få kunder. Mest for at være på forkant hvis tanken slår an. Men der bruges mange<br />

timer på mekanisk og manuel ukrudtsbekæmpelse.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Ledergruppen i Hjorthede Planteskole består af fra venstre, Søren Iversen, Morten Jacobsen og Anders Fischer.<br />

for at besøge en kunde som<br />

havde problemer med nålefald.<br />

De havde talt sammen i<br />

telefonen, og kunden havde<br />

mailet billeder. Men det er noget<br />

andet at se problemerne i<br />

marken, f.eks. sygdommen i<br />

forskellige stadier.<br />

„Jeg er ikke plantepatolog,<br />

men jeg har da set meget, og<br />

jeg kunne foreslå kunden at få<br />

taget prøver af de syge træer,<br />

inden de dør, og jeg kunne<br />

henvise ham til et laboratorium<br />

der er godt til den slags.<br />

Jeg har vel ikke løst problemet<br />

endnu, men jeg har da hjulpet<br />

ham på vej,“ siger Søren Iversen.<br />

„Det er jo en tillidserklæring<br />

fra kunde at han kommer<br />

til os i tiltro til at vi kan hjælpe<br />

ham. Så må vi gøre hvad vi<br />

kan. I dette tilfælde var det så<br />

en hurtig udrykning til Skotland,<br />

bare ud og hjem. Og så<br />

fik jeg hilst på kunden, så hans<br />

virksomhed og lærte ham lidt<br />

bedre at kende. Det er også<br />

meget værd.“<br />

Gider ikke spilde tiden<br />

‘Næst efter en ordentlig kommunikation<br />

fandt medarbejderne<br />

at spildtid var det vigtigste<br />

spørgsmål i virksomheden<br />

da problemer og ønsker skulle<br />

prioriteres.<br />

„Det var ikke ledelsen der<br />

bragte det op. Medarbejderne<br />

syntes de brugte for megen tid<br />

på at køre frem og tilbage<br />

mellem markerne og frokoststuen<br />

ved pauserne. Vi har ik-<br />

ke fundet løsningen, men det<br />

siger da noget om medarbejdernes<br />

engagement at de rejser<br />

spørgsmålet,“ mener Søren<br />

Iversen.<br />

„Det sker også at de kommer<br />

og siger at de er for mange<br />

på en opgave,“ supplerer<br />

Morten Jacobsen. Om ikke en<br />

af dem kan blive flyttet til noget<br />

andet? Og det sker at de<br />

kommer og siger at de keder<br />

sig, eller at en eller to går hjem<br />

og tager et par feriedage fordi<br />

det er for kedeligt at være på<br />

arbejde.<br />

„Man kunne vel godt forestille<br />

sig virksomheder hvor<br />

medarbejderne nok skulle finde<br />

ud af at få tiden til at gå.<br />

Men ikke her,“ indskyder Søren<br />

Iversen. „De går hjem og<br />

holder fri. De får en bedre dag<br />

synes de, og bidrager samtidig<br />

til en bedre virksomhed. Det<br />

viser at det kan lade sig gøre<br />

at inddrage medarbejderne i<br />

virksomhedens trivsel og udvikling.<br />

Det er ikke et ‘dem og<br />

os’. De er også os.“<br />

Virksomheden har ingen<br />

problemer med at skaffe medarbejdere,<br />

tværtimod må man<br />

hver måned sende en lille stak<br />

afslag på uopfordrede ansøgninger.<br />

Økologisk produktion<br />

Et af de nyeste tiltag i virksomheden<br />

er en økologisk produktion<br />

af skovplanter, foreløbig<br />

godt en snes arter og sorter.<br />

Som al anden økologisk pro-<br />

duktion er den underlagt statskontrol<br />

med kontrolbesøg - og<br />

bøger, journaler og prøver af<br />

både jord og planter. Produktionen<br />

er etableret på cirka <strong>10</strong><br />

hektar i en afdeling for sig<br />

selv, et lille stykke fra planteskolen<br />

for at undgå diverse<br />

indslæb og afsmitning fra den<br />

konventionelle produktion.<br />

„Foreløbig er statsskovene<br />

de mest interesserede kunder<br />

og i begrænset omfang,“ forklarer<br />

Søren Iversen. „Men vi<br />

laver en kontrakt for hver enkelt<br />

produktion så der bliver<br />

ikke sået eller stukket ret meget<br />

der ikke er solgt. Det er bestemt<br />

på et indledende stadium,<br />

men vi vil gerne være med<br />

så vi er klar hvis det slår an. Og<br />

måske kan vi lære noget som<br />

vi kan bruge i andre sammenhænge.<br />

Men indtil videre må<br />

vi nok sige at både tid og jord<br />

kunne have været brugt bedre.“<br />

I en tid da nogle planteskoler<br />

indskrænker eller lukker, er<br />

det værd at notere at Hjorthede<br />

Planteskole har fordoblet<br />

omsætningen de seneste fire<br />

år. Og så ligger det jo på tungen:<br />

Hvad sker der de næste<br />

fire år?<br />

„Vi bliver større, det er sikkert.<br />

Men vi bliver ikke dobbelt<br />

så store, det er lige så sikkert.<br />

Men måske bliver det en<br />

dobbelt så sjov arbejdsplads,“<br />

siger Søren Iversen og lader<br />

skinne igennem at han selvfølgelig<br />

har en præcis plan for<br />

hvad der skal ske - også for,<br />

hvad ‘dobbelt så sjov’ vil sige i<br />

praksis og hvordan det skal gøres<br />

op. Men detaljerne vedkommer<br />

ikke <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte.<br />

❏<br />

SKOVPLANTERINGEN<br />

Hjorthede Planteskole er et af medlemmerne<br />

i Dansk Planteskoleejerforenings<br />

skovplanteklub. De øvrige er:<br />

Aarestrup Planteskole, Karup<br />

Akkerup Planteskole, Haarby<br />

Bondes Planteskole, Jelling<br />

Bredal Planteskole, Terndrup<br />

Hedeselskabet, Vojens<br />

Danplanex Planteskoler, Rødekro<br />

Suså Planteskole, Haslev<br />

Frijsenborg Planteskole, Hammel<br />

Holms Planteskole, Øster Vrå<br />

Johansens planteskole, Børkop<br />

Lindenborg Skovselskab, Arden<br />

Nibe Planteskole, Nibe<br />

JBJ Forstplanteskole, Assens<br />

Salling Planteskole, Roslev<br />

Peter Schjøtts Plantesk., Ejstrupholm<br />

Siim Planteskole, Ry.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelancejournalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

Det er tungt, hårdt og beskidt, og det kan være både vådt og koldt når<br />

høsten skal bringes i hus, enten til kølehus eller til omgående levering.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 43


gmPUBLIKATIONER<br />

Øjebliksbilleder fra skønne haver<br />

Tage Andersen skaber fantastiske verdener af blomster, metal og magi:<br />

Puf! Puf! Puf! Som en troldmand der prikker i luften med sin tryllestav<br />

Af Helle Nebelong<br />

Den første sne har forvandlet<br />

det grønne udenfor til<br />

et hvidpudret landskab. Dagen<br />

er velegnet til at blive inde bag<br />

lukkede døre og åbne blomsterkunstner<br />

Tage Andersens<br />

nye bog - Enthusiasm - en<br />

vægtig sag på over tre kilo der<br />

hører under kategorien ‘coffee<br />

table books’. Bogen er et<br />

pragtfuldt avec til den hjemmebryggede<br />

café latte. En åndelig<br />

beruselse indfinder sig<br />

og varer ved i timer.<br />

Det er som om ‘Himlen’ fra<br />

den hollandske renæssancemaler<br />

Hieronymus Boschs triptykon<br />

‘Lystens have’ er kommet<br />

ned på jorden og lige til<br />

at træde ind i. Alt er skønt,<br />

grønt og funklende fuldt af finurligheder,<br />

og dog aner man<br />

at om lidt så er det hele forsvundet<br />

igen: visnet, smuldret,<br />

44<br />

taget af tiden, borte med blæsten.<br />

Fotograf Bent Rej har<br />

heldigvis fanget, fremkaldt og<br />

fastholder i bogens hundreder<br />

af skønne billeder de forgængelige<br />

in- og eksteriøre indretninger<br />

fra Tage Andersens surrealistiske<br />

univers.<br />

Den 61-årige blomsterkunstner<br />

har en særlig evne til at<br />

indtage det store rum, skriver<br />

journalist Aase Holm indledningsvis<br />

i bogen. Hans virkemidler<br />

er naturens egne materialer.<br />

Han magter at få det<br />

mageløse frem i visne skræppeblade<br />

og kan iscenesætte en<br />

spinatplante som er gået i stok<br />

så den udfolder hele sin storladne<br />

og dog så spinkle skønhed.<br />

Andersens egen private<br />

samling af stedsegrønne laurbærtræer<br />

går igen i flere af<br />

haverne, og blomstrende ka-<br />

„Hr. Andersens evne til at omgive sig med absolut skønhed<br />

strækker sig længere end til egen produktion. I løbet af Uppsalasommeren<br />

kom vi til at nyde såvel herlig sang som mesterlig<br />

madlavning. Tage havde lokket stjernerestauranten Kommandanten<br />

fra København med sig. Aldrig har jeg smagt magen til<br />

mad, og jeg har ellers spist en del.“<br />

Magnus Lidén, chef for Botaniske Trädgårdarna 1998-2005, Uppsala.<br />

„Da udstillingen åbnede, havde mange af blomsterne endnu<br />

ikke åbnet sig: livets begyndelse. Senere udfoldede kameliaerne<br />

hele deres pragt: livet i fuldt flor. Mod slutningen af udstillingsperioden<br />

visnede nogle af blomsterne: liv ved afslutningen som<br />

tegn på forgængeligheden.“<br />

Sognepræst Markus Löwe om udstillingen ‘Stilleben og blomstrende Kameliatræer’,<br />

Sankt Petri Kirke i København, 2008.<br />

meliatræer - også fra egen<br />

samling - får med ét gravkapellerne<br />

i Sankt Petri Kirke i<br />

København til at emme af liv.<br />

Siderne er fulde af flot komponerede<br />

blomsterflor præsteret<br />

af Clematis, Lillum, Campanula,<br />

Cotula og mange, mange<br />

andre gudbenådede dejligheder.<br />

Det levende plantemateriale<br />

blandes til en stærk krydret<br />

trylledrik med lav, grankogler,<br />

hyldegrene og lindeknuder<br />

og hældes i kunstnerligt foldede<br />

beholdere af jern, stål, zink,<br />

messing, pileflet, terrakotta,<br />

oxyderet og patineret kobber.<br />

De virkningsfulde værker får<br />

yderligere liv af levende fugles<br />

og kalkuners skrig og flagren<br />

omkring samt af hængebugsvins<br />

grynten.<br />

„Det er ikke mange der kan<br />

blære sig af at være født på et<br />

Havestuen på Bakkehusmuseet, Frederiksberg. Tage Andersens blomsteropsatser ville uden tvivl have glædet<br />

husets blomsterglade frue, Kamma Rahbek (1775-1829)<br />

kunstmuseum. Det kan vore,“<br />

nævner Andersen stolt som en<br />

nybagt far og fødselshjælper<br />

om de små sorte og ruhårede<br />

grislinger der kom til verden<br />

under en udstilling på Nordjyllands<br />

Kunstmuseum.<br />

Bogens elleve danske, svenske<br />

og hollandske udstillingssteder<br />

er mere eller mindre offentligt<br />

tilgængelige og vil<br />

være velkendte for de fleste<br />

grønne fagfolk. I bogen fremstår<br />

de i et mystisk og usædvanligt<br />

æstetisk skær tilføjet -<br />

som de er - en ny dimension:<br />

den andersenske, entusiastiske<br />

dimension. For det går ikke<br />

stille af sig når Tage Andersen<br />

gør klar til udstilling. Vi hører<br />

om korteger af lastvogne som<br />

rykker ind med planter og materiel<br />

og en arbejdsindsats og<br />

iver der går forud for resultatet<br />

- det kunstneriske clou som<br />

skaberen lader sit publikum<br />

nyde.<br />

I de charmerende forord til<br />

de enkelte kapitler fortæller<br />

samarbejdspartnere og venner<br />

meget personligt om Tage Andersen<br />

og hans tryllerier. Det<br />

siges om ham at han er blevet<br />

mere grøn med årene - nærmere<br />

bestemt efter i fire sæsoner<br />

at have bestyret Norrvikens<br />

Trädgårdar fire km vest<br />

for Båstad i Skåne. Her var han<br />

i daglig, direkte kontakt med<br />

den levende natur. Har man<br />

som undertegnede besøgt disse<br />

haver i en tidligere periode<br />

hvor de i den grad var forsømte,<br />

ja, så er glæden ved bille-<br />

„Det man gør, må man først<br />

og fremmest gøre for sin egen<br />

skyld. Senere må man håbe,<br />

den betragtende verden synes<br />

derom.“ Tage Andersen<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Blomsterkunstner Tage Andersen opbygger liljefontæne i barokhaven på Norrviken 2004.<br />

derne endnu større. Det mærkes<br />

at kunstneren har tabt lidt<br />

af sit hjerte til stedet, som har<br />

fået lov til at fylde en fjerdedel<br />

af bogens sider.<br />

Tage Andersen har en umiddelbar<br />

og næsten barnlig glæde<br />

ved særlige objekter som<br />

f.eks. hans ‘barrokkurv’, de<br />

spøjse og på deres helt egen<br />

vis graciøse ‘Gartensitz’-møbler<br />

i aluminiumslegering samt fontænekreationen<br />

‘Jernkurv med<br />

liljer’. Objekterne optræder i<br />

flere sammenhænge og virker<br />

forskelligt hver gang.<br />

Sidstnævnte indretning blev<br />

brugt første gang på Vibeke<br />

Riemers og Lars Kolinds gods<br />

Løndal syd for Silkeborg i 2003<br />

og har siden turneret lidt omkring,<br />

men blev i forbindelse<br />

med Rosenborgudstilling sidste<br />

år solgt og vil i fremtiden „optræde<br />

i et nyt barokanlæg“<br />

som der står i teksten. Hvor<br />

meldes der ikke om, så det bliver<br />

spændende måske - forhå-<br />

„Og således befandt jeg mig en skønne efterårsdag vandrende<br />

rundt i Amsterdam sammen med Tage som med sin excentriske<br />

påklædning var genstand for alles blikke... Hos den verdensberømte<br />

Tage findes ikke det mindste spor af selvforherligelse. Han<br />

er beskeden, venlig, høflig og fantastisk at arbejde sammen<br />

med.“ Beatrix Kleuver, direktør, Holland .<br />

bentlig - at støde på den igen<br />

en dag i en smuk have og få et<br />

lille snif mere fra Andersens<br />

entusiastiske univers. Indtil da<br />

kan man glæde sig over bogen<br />

som ligger fremme på sofabordet<br />

og hele vinteren minder<br />

om at det der nu er goldt uden<br />

for, bliver grønt igen. ❏<br />

Tage Andersen: Enthusiasm. Fotografier<br />

af Bent Rej. Borgens Forlag 2008.<br />

Tresproget engelsk-dansk-svensk. Format<br />

28 x 36 cm, 300 s., 1600 kr.<br />

Eksklusiv udgave i 300 nummererede<br />

og signerede eksemplarer i designet<br />

æske og med syv indlagte kunsttryk<br />

på 25 x 33 cm, 3800 kr.<br />

Bogen kan bestilles på www.tageandersen.com.<br />

ANMELDER<br />

Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />

og Master of Public Management<br />

MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />

Hvor nedlægges krondyrene<br />

- og hvorfor? Af P. Sunde<br />

m.fl. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Faglig rapport fra<br />

DMU nr. 690. 44 s.<br />

www.dmu.dk.<br />

Betydningen af landskab, urbanisering<br />

og tidligere udbredelse<br />

for det lokale jagtudbytte<br />

af krondyr i Jylland i jagtsæsonen<br />

2001/02. Bestanden<br />

af krondyr er steget meget siden<br />

1970, men der er både<br />

plads og føde til mange flere<br />

krondyr. Det konkluderes at<br />

yderligere spredning og vækst<br />

bedst vil kunne understøttes<br />

ved at undlade jagt på lokale<br />

bestande i etableringsfasen og<br />

i øvrigt forstyrre dyrene så lidt<br />

som muligt.<br />

Contemporary Landscape<br />

Architecture. Daab 2007. 384<br />

s. www.daab-online.com.<br />

Tendenserne i den nyere, internationalelandskabsarkitektur<br />

skitseres ved hjælp af 50<br />

landskabsprojekter fra forskellige<br />

lande. De præsenteres<br />

med fotos, stregtegning og<br />

kort beskrivelse på flere sprog<br />

(engelsk, tysk, fransk, spansk<br />

og italiensk). Danske landskabsarkitekter<br />

er også repræsenteret:<br />

Plot med det maritime<br />

børnehus, Kirsten Jensen<br />

med projektet på Prags Boulevard<br />

og SLA med sit Frederiksberg<br />

Projekt.<br />

Garden Design. Af Heike Falkenberg.<br />

teNeues 2008. 224 s.<br />

www.teneues.de.<br />

En anden projektsamling<br />

der her belyser tendenserne<br />

inden havedesign. 30 af de<br />

angiveligt fineste moderne<br />

haver beskrives på engelsk,<br />

tysk, fransk, spansk og italiensk<br />

og ved hjælp af fotos og tegninger.<br />

www.altomhaek.dk. Plantetorvet<br />

2008.<br />

Plantetorvets system af hjemmesider<br />

om græs og hække er<br />

senest udviklet med en ‘manual<br />

for succesrig etablering<br />

og pleje af bøgehæk’ med oplysning<br />

om planter, plantestørrelse,<br />

jorden, vedligeholdelsen<br />

mv. Ifølge planteskolen handler<br />

op mod 50% af alle klager<br />

til planteskoler og havecentre<br />

om bøgehække. Hjemmesiden<br />

gennemgår også arter til klippede<br />

og uklippede hække og<br />

har en informationsservice der<br />

ser ud til at blive brugt.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 45


gmPUBLIKATIONER<br />

Natur og sundhed. Af Thomas<br />

B. Randrup, Jasper Schipperijn,<br />

Berit I. Hansen, Frank S.<br />

Jensen og Ulrika K. Stigsdottir.<br />

Skov & Landskab 2008.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Belysning af sammenhængen<br />

mellem grønne områders udtryk<br />

og brugset i forhold til befolkningens<br />

sundhed. Udgangspunktet<br />

er en undersøgelse<br />

af fem offentlige forvaltninger.<br />

Ti grønne områder er<br />

analyseret og beskrevet, herunder<br />

sammenhængen mellem<br />

deres udformning og udtryk,<br />

områdernes brug og befolkningens<br />

selvoplevede<br />

sundhedstilstand. Det konkluderes<br />

bl.a. at grønne områders<br />

udtryk kan karakteriseres via<br />

et ‘Oplevelsesværdi Indeks’.<br />

Urban Landscape. Af Cristina<br />

Paredes. Loft Publication 2007.<br />

255 s. www.amazon.co.uk.<br />

Nye tendenser og nye løsninger<br />

i byers pladser og parker<br />

belyst med 37 projekteksempler<br />

fra hele verden. De præsenteres<br />

med kort, planer,<br />

tekst og fotos. Blandt projekterne<br />

er pladser i Bergen, haven<br />

i Lyon oven på parkeringshuset,<br />

et svævende bibliotek i<br />

en park i Oslo og en promenade<br />

langs Hai floden i Kina.<br />

46<br />

„Kroppens og landskabets ligheder er oplagte. Bygninger placeres på landskabskroppens signifikante steder.<br />

På pynten, toppen, nichen, hulningen eller navlen midt på mavens slette, over lårenes bakkeformationer etc.“<br />

Landskabet i Steen Høyers optik<br />

Ny bog og 12 kompendier om at fatte landskabet og planlægge i det<br />

Steen Høyer er som landskabsplanlægger<br />

og professor<br />

på Kunstakademiets<br />

Arkitektskole stærk inspireret<br />

af den kunstneriske metode.<br />

Nærbilleder af granit, en bølgende<br />

bygmark og en sandstrand<br />

viser strukturer, farver<br />

og lag som arkitekten kan bruge<br />

på jagt efter sit forløsende<br />

design. Landskabsarkitekten er<br />

nemlig en kunstner, ikke bare<br />

en håndværker der skal få de<br />

funktionelle behov i spænd og<br />

det grønne til at gro.<br />

Det fremgår også af hans<br />

nye bog Landskabskunst 2 -<br />

opfølgeren på Landskabskunst<br />

1 fra 2006 - og en ny serie af<br />

12 kompendier. De præsenterer<br />

hans arkitektoniske tolkning<br />

af landskabet som grundlag<br />

for nye landskabsprojekter.<br />

Bogen og kompendierne er af<br />

samme råstof og har meget<br />

stort overlap, både i tekst og<br />

billeder, men de er struktureret<br />

forskelligt - og så har bogen<br />

billederne i farver, mens<br />

de ellers teknisk gode kompendier<br />

for det meste må nøjes<br />

med sort-hvid.<br />

Man kan læse om landskabets<br />

dannelse, kulturlandskabet,<br />

planlægningen, havekunst,<br />

arbejdsmetode, arbejdsbegreber<br />

og natursyn. I et af<br />

kompendierne også om træer.<br />

Teksten er for det meste kogt<br />

ind til pointer, men der er masser<br />

af skitser, diagrammer og<br />

billeder der belyser og eksemplificerer<br />

emnet eller viser<br />

hvordan referencer kan bruges<br />

som inspiration.<br />

Man får et godt indblik i<br />

Høyers metoder og planlægningsopfattelser<br />

- også den<br />

med at de udhulede land- og<br />

byzoneregler skal afløses af en<br />

ny, fri og magtfuld projektkultur.<br />

Inspirerende, men også i<br />

en personlig stil der kræver<br />

modspil. Bog og kompendier<br />

bør ikke være studerendes<br />

eneste input. De bør i det hele<br />

taget ses som introducerende<br />

for dem vil have et dybere<br />

kendskab. Et hæfte på få sider<br />

giver selvfølgelig ikke den<br />

nødvendige indsigt om f.eks.<br />

træer og kulturgeografi.<br />

Den rent tekniske faglighed<br />

er heller ikke altid opdateret.<br />

Det stærkt sammenklippede<br />

kompendium om træer hviler i<br />

høj grad på en C.Th. Sørensenartikel<br />

fra 1948, mens kompendiet<br />

om landskabets dannelse<br />

bygger på en forældet forståelse<br />

af istidens virkninger.<br />

Til gengæld ser man fagets<br />

rumlige helhed i Høyers optik.<br />

En optik der fascinerer og for-<br />

fører, også på grund af de<br />

mange seksuelle referencer.<br />

Landskabet og kvinden er næsten<br />

to sider af samme sag.<br />

Midt i det grafiske bombardement<br />

kommer tvivlen også snigende<br />

trods Høyers velkendte<br />

meriter. Er dybden reel eller<br />

kun postuleret? Og hvor brugbare<br />

er de begreber der introduceres<br />

til landskabsbeskrivelse<br />

og -design? Læseren tvinges<br />

til at tænke med.<br />

Steen Høyer fik 24. oktober<br />

Dreyers Fonds Hæderspris på<br />

400.000 kr. fordi han „med<br />

kunstnerisk nerve har udfordret<br />

og til stadighed udvikler<br />

landskabskunsten,“ som det<br />

fremgår af fondens motivering.<br />

Det præger også hans<br />

nye udgivelser. sh<br />

BOG<br />

Steen Høyer: Landskabskunst 2.<br />

Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag<br />

2008. 264 s. www.kasb.dk.<br />

KOMPENDIER<br />

Landskabets dannelse. 01. 28 s.<br />

Kulturlandskabet-1. k_1. 28 s.<br />

Kulturlandskabet-2. k_2. 24 s.<br />

Stranden. dk_3. 24 s.<br />

Havekunst i Danmark. hk_. 32 s.<br />

The Global Garden. GG. 28 s.<br />

Træer. Træ. 55 s.<br />

Metode. M_. 24 s.<br />

Planlægning i Danmark. Plan_1. 28 s.<br />

Plan/2. 28 s.<br />

Arkitektur 1. 28 s.<br />

Arkitekturens liv. 12. 20 s.<br />

Alle af Steen Høyer. Kunstakademiets<br />

Arkitektskoles Forlag 2008. I alt 347 s.<br />

www.kasb.dk.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


The Vertical Garden. Af Patrick<br />

Blanc. W.W.Norton 2008.<br />

192 s. www.plantarum.dk.<br />

www.wwnorton.com.<br />

Inspireret at bjergvægge og<br />

regnskove har Patrick Blanc siden<br />

1998 skabt ‘lodrette’ haver<br />

af facadebevoksning. Bogen<br />

viser eksempler fra offentlige<br />

og private rum, inden- og<br />

udendørs. Der er også brugsanvisninger<br />

til at gøre Patrick<br />

Blanc kunsten efter, herunder<br />

information om egnede planter,<br />

planteplaner og anvisninger<br />

på pasning og pleje.<br />

The Oxford Companion to<br />

the Garden. Af Patrick Taylor.<br />

Oxford University Press 2008.<br />

584 s. www.oup.co.uk eller<br />

www.plantarum.dk.<br />

Ny udgave af leksikal haveinformation<br />

om havekunst og<br />

havebrug. Med 1750 tilgange<br />

beskrives vigtige havefolk fra<br />

hele verden, over <strong>10</strong>00 haver<br />

fra antikken til vor tid, klimaforandringer,<br />

bevarelse af haver<br />

og planter. 130 skribenter<br />

fra 25 lande er kommet med<br />

bidrag til bogen, også danske<br />

Annemarie Lund.<br />

Skove og plantager 2006<br />

Skove og plantager 2006.<br />

Af Thomas Nord-Larsen m.fl.<br />

Skov & Landskab 2008. 188 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Resultater af en skovtælling i<br />

2006. Oplysninger om skovenes<br />

areal, vedmasse, vedproduktion,<br />

artssammensætning,<br />

struktur og udvikling i forhold<br />

til sundhed, biodiversitet, naturbeskyttelse<br />

og samfundsøkonomi.<br />

Skovarealet er nu<br />

13,4% af landets areal. Skovenes<br />

sundhed er blevet bedre<br />

siden midt i 1990’erne, og der<br />

er basis for større CO 2-binding.<br />

MURATORI<br />

anlægger<br />

græs som en leg<br />

MURATORI<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Stor effekt<br />

Fra 64 til 92 HK<br />

Meget kompakt<br />

God kørerkomfort<br />

BCS VOLCAN<br />

klarer<br />

opgaverne<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 47<br />

A S


gmPUBLIKATIONER<br />

Hvor vi befinder os vel<br />

Havens og parkens betydning for vores<br />

sundhed er tema i tysk årbog<br />

Af Ole Fournais<br />

Sammenhængen mellem vo<br />

res helbred og grønne anlæg<br />

påkalder sig mere og mere<br />

interesse i disse år, både herhjemme<br />

og i vore nabolande.<br />

Derfor er emnet for den lille<br />

håndbog ‘Garten und Gesundheit.<br />

Parks und Gärten für<br />

unser Wohlbefinden’ yderst relevant<br />

for alle med såvel praktisk<br />

som teoretisk beskæftigelse<br />

inden for have- og landskabsarkitektur.<br />

Trods bogens<br />

beskedne omfang på godt <strong>10</strong>0<br />

sider rummer den en mængde<br />

oplysninger og meget tankevækkende<br />

beskrivelser af meget<br />

forskellige projekter over<br />

stort set hele Tyskland.<br />

I første omgang beskrives et<br />

par anlæg fra slutningen af<br />

1800-tallet hvor man allerede<br />

dengang tillagde det stor vægt<br />

at patienter skulle have noget<br />

pænt grønt at se på fra syge-<br />

48<br />

sengen. Dernæst beskrives en<br />

lang række helbredende egenskaber<br />

ved diverse planter -<br />

lige fra de yderst sunde grøntsager<br />

til krydderplanter, almindelige<br />

træer og buske o.l.<br />

Også de kendte sociale elementer<br />

fra kolonihaverne inddrages<br />

og tillægges meget stor<br />

betydning med formuleringer<br />

som f.eks. ‘hvis en have er<br />

sund for sjælen, er kolonihaven<br />

endnu mere sund’. Desuden<br />

beskrives en række forskellige<br />

byparker rundt i større<br />

og mindre tyske byer alle planlagt<br />

med idrætsaktiverende<br />

elementer.<br />

Enkelte kapitler analyserer<br />

forholdet mellem naturbeskyttelse<br />

og almene sundhedsforhold.<br />

Man får et bud på hvordan<br />

myndigheder kan samtænke<br />

planlægning af og bevaring<br />

af naturområder med<br />

hensynet til at give befolkningen<br />

indholdsrige naturoplevelser.<br />

Endelig beskriver enkelte kapitler<br />

de mere generelle teorier<br />

om grønne arealers helbredende<br />

virkninger i form af decideret<br />

terapi. Et kapitel gennemgår<br />

de asiatiske haver i<br />

den sydtyske by Münzesheim<br />

tæt ved Karlsruhe. Her er anlagt<br />

flere yderst inspirerende<br />

haveafsnit med umiskendeligt<br />

præg af klassiske kinesiske<br />

Mandarin-haver - alle ud fra<br />

en terapeutisk tankegang.<br />

Bogen er som årbog udgivet<br />

af det tyske selskab for havekunst<br />

og landskabskultur. I<br />

2006 var emnet for en lignen-<br />

Passion for Trees<br />

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />

de årbog ‘Regional havekultur’<br />

og i 2007 ‘Havekunst og byudvikling’.<br />

Begge bøger blev meget<br />

positivt modtaget og gav<br />

anledning til megen tankevækkende<br />

og inspirerende debat<br />

blandt anlægsgartnere,<br />

arkitekter og planlæggere.<br />

Med årbogen for 2008 om<br />

haver og helbred rammer selskabet<br />

noget uhyre centralt i<br />

hele Vesteuropa hvor mange<br />

beskæftiger sig med sådanne<br />

emner. Bogen anbefales varmt<br />

til alle anlægsgartnere, alle<br />

projekterende arkitekter og<br />

konsulenter til at få inspiration<br />

til et emne med stærkt stigende<br />

interesse. Vi har alle endnu<br />

meget at lære om dette vigtige<br />

emne som også omfatter<br />

den mere og mere åbenlyse<br />

sammenhæng mellem vores<br />

sundhedspolitik og parkpolitik.<br />

Deutsche Gesellschaft für Gartenkunst<br />

und Landschaftskultur e.V.: Garten<br />

und Gesundheit. Parks und Gärten für<br />

unser Wohlbefinden. Jahrbuch 2008.<br />

Callwey 2008. 112 s. www.callwey.de.<br />

ANMELDER<br />

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer<br />

på Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus.<br />

Royal Victoria Docks, London<br />

VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


On Guerrilla Gardening. Af<br />

Richard Reynolds. Bloomsbury<br />

2008. 256 s. www.bloomsbury.<br />

com eller www.plantarum.dk.<br />

I nattens mulm begyndte Richard<br />

Reynold at plante blomster<br />

omkring den londonske<br />

boligblok hvor han boede.<br />

Han blev en del af en global<br />

bevægelse hvor haveguerillaher<br />

uden ejendomsret forgrønner<br />

offentlige rum. Reynold<br />

fortæller sin og bevægelsens<br />

historie med eksempler fra<br />

bl.a. Berlin og London. Se også<br />

www.guerrillagardening.org.<br />

Sandflugt og klitfredning -<br />

erfaringer og status. Af Frede<br />

Jensen. By- og Landskabsstyrelsen<br />

2008. www.blst.dk.<br />

En rapport om forvaltningen<br />

af Danmarks store klitområder<br />

gennem tiderne fortalt af en<br />

af forvaltningens erfarne klitrotter.<br />

Gennem århundreder<br />

handlede det om at holde fygningen<br />

i ave bl.a. ved at plante<br />

marehalm og klitplantager,<br />

men siden 1992 har det også<br />

handlet om at bevare den åbne<br />

kyst med klitter som en natur-<br />

og landskabsressource.<br />

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />

fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 <strong>10</strong> <strong>10</strong> www.hpe-as.dk<br />

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />

Potteplanter. Af Arne Skytt<br />

Andersen og Grethe Bjerregaard.<br />

Lindhardt & Ringhof<br />

2008. 536 s. 500 kr.<br />

www.lindhardtogringhof.dk.<br />

Opslagsværk med cirka<br />

3000 forskellige slægter og<br />

arter til stue, altan og terrasse.<br />

Man kan læse om planterne,<br />

blomsterne og for nogle af<br />

dem også hvordan de præcist<br />

skal dyrkes.<br />

Hvor nedlægges krondyrene<br />

- og hvorfor? Af P. Sunde<br />

m.fl. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Faglig rapport fra<br />

DMU nr. 690. 44 s.<br />

www.dmu.dk.<br />

Analyse af hvad landskab, urbanisering<br />

og dyrenes tidligere<br />

udbredelse betyder for jagtudbytte<br />

af krondyr i Jylland. Udgangspunktet<br />

er jagtsæsonen<br />

2001/02. Bestanden er steget<br />

meget siden 1970, men der er<br />

både plads og føde til mange<br />

flere krondyr, konkluderes det.<br />

Yderligere spredning og vækst<br />

kan bedst understøttes ved at<br />

undlade jagt på lokale bestande<br />

og i øvrigt forstyrre dyrene<br />

så lidt som muligt.<br />

Byens rum 1: Det fremmede<br />

i det kendte. Arkitekturforlaget<br />

B. 140 kr.<br />

www.byensrum.dk.<br />

Første udgivelse under det<br />

Realdania-finansierede projekt<br />

‘Byens rum som udviklingsstrategi’.<br />

Den er en samling af indlæg<br />

fra et seminar 23. januar<br />

2008 med tværfaglige bud på<br />

byudviklingen set med arkitektens,<br />

sociologens, planlæggerens,<br />

kunsthistorikerens, kommunikationskonsulentens,scenografens<br />

og dirigentens øjne.<br />

Hitachi kortradius<br />

minigravemaskiner<br />

1 til 5 tons<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 49


50<br />

DEN GRØNNE KLUMME<br />

Landskabet hilser krisen<br />

velkommen<br />

I<br />

Danmark gik det derudaf - især inden<br />

for byggebranchen der det seneste<br />

årti er halset efter en efterspørgsel på<br />

byggeri af boliger og erhverv af alle<br />

slags. Tendensen har været at byggeriet<br />

har fået lov til at styre den fysiske udvikling<br />

snarere end den langsigtede planlægning<br />

af et bæredygtigt samfund -<br />

om end alle har talt om det.<br />

Bølgen af nye kvadratmeter har suset<br />

henover landskabet. De gyldne byggetider<br />

har nedpløjet guldaldermalerierne<br />

hurtigere end vore efterkommere vil<br />

kunne nyde godt af. Konsekvensen er<br />

den landskabelige indskrænkning af<br />

Danmarkskortet.<br />

Weekendavisen bragte i nr. 15, 11-16.<br />

april 2008, nyheden om at Kulturministeriet<br />

i samarbejde med to store fonde<br />

(Realdania og Ny Carlsbergfondet) har i<br />

sinde at poste 12 milo. kr i et projekt<br />

hvor landets bedste fotografer skal dokumentere<br />

det danske landskab gennem<br />

fotografiske fortolkning anno<br />

2008-09. I artiklen står:<br />

„Det er ikke sådan at vi vil sige ‘fy for<br />

fanden hvor er den benzintank deroppe<br />

på bakken grim’. Men når vores børnebørn<br />

rykker ud på vejene og siger ‘Hold<br />

da kæft, hvad tænkte de på’, så skal vi<br />

vise dem at vi gjorde os vores tanker.<br />

Fotografierne skal være en slags visitkort<br />

til fremtiden, og der er almindelig<br />

enighed om at det ikke skal være skønmaleri.<br />

Det skal afspejle Danmark af<br />

idag.“<br />

Ja, landskabets forvandling er på alles<br />

læber, men hastigheden hvormed denne<br />

omdannelse sker, overstiger langt<br />

den modstandskraft eller den handlekraft<br />

der burde ligge indbygget i værdisætningen<br />

af landskabets egen æstetiske<br />

kraft. Som avisen udtrykker det, er<br />

det nemt at fralægge sig ansvaret og<br />

vente på eftertiden, men kan vi tage<br />

ansvaret for den holdning? Nej!<br />

Højkonjukturen har sat landskabet<br />

under pres, men nu får vi en pause<br />

til at reflektere. Foto: Scanpix.<br />

Billedet af kulturlandskabet af idag - og<br />

en bid mindre imorgen - taler sit eget<br />

billedsprog. Det er et billede der ikke tiltaler<br />

eller stimulerer befolkningens æstetiske<br />

sansning. Landbrugslandskabet<br />

er under forandring og skal blande sig<br />

med et voksende infrastrukturnet og<br />

virksomheder, der ligger i første række<br />

langs motorvejen – i en skala, der tager<br />

den sidste udsigt til de tilbageværende<br />

restarealer, der holdes kunstigt i live<br />

mellem de mange ønsker på et lille geografisk<br />

areal. Man kan spørge om hvor<br />

mætningspunktet for urbanisering af<br />

landskabet ligger i forhold til behovet<br />

for åbent udsyn. Bør der trækkes fra før<br />

vi lægger nye lag på landskabet ?<br />

Bekymringen for et kulturlandskab i<br />

forandring er ikke længere ‘begrænset’<br />

til at omhandle flora og fauna, men er<br />

nu rykket ind under huden på os selv, da<br />

samfundsudviklingen har vist os at der<br />

skal mere end en god løn og terapihaver<br />

til at skabe et godt liv. Hvor er den basale<br />

landskabelige ro?<br />

Ikke sært at samfundet betaler en høj<br />

pris for mennesker der bukker under af<br />

stress - udløst af en levevis der handler<br />

om at overskride sine egne grænser i<br />

jagten på at følge med en udvikling der<br />

for længst har lagt begrebet æstetisk<br />

planlægning bag sig.<br />

Set i lyset af at mennesker er stærkt<br />

afhængig af æstetisk stimulans fra naturen,<br />

vil mennesket på lang sigt ikke blive<br />

lykkeligere blot ved at anlægge små velgennemforskede<br />

terapihaver, motionsstier<br />

og offenligt tilgængelige kondimaskiner<br />

for foden af byens nye endeløse<br />

mure. Næh, det er den store grønne,<br />

velkendte skala i form af åbne rum, pau-<br />

Af Hanne<br />

Bat Finke<br />

se, hav og skue på naturens kræfter, der<br />

giver den menneskelige krop og sjæl mulighed<br />

for at falde til ro og oplade. Hvorfor<br />

skal vi ellers allesammen også have et<br />

parcelhus i vandkanten? Og hvorfor fyldes<br />

enhver butik i byen ellers med stråhatte,<br />

vandkander og andre metaforer<br />

på det grønne liv vi savner i hverdagen?<br />

I det hele taget mangler der et timeout<br />

til planlægningen af en langsigtet<br />

strategi for det danske landskab. Dette<br />

for at kunne træffe bevidste valg for<br />

fremtiden der ikke ender i hokus-krokusløsninger<br />

over-night, men som kan opfylde<br />

kommende generationers efterspørgsel<br />

på reelle rekreative landskaber.<br />

At planlægge og sætte værdi på landskabet<br />

skal komme før den fysiske omsætning,<br />

hvis vi ønsker at præge udviklingen<br />

i en bedre retning. En anelse elementært<br />

- men ikke desto mindre et indtrængende<br />

nødvendigt budskab der måske<br />

nu omsider kan finde genklang midt<br />

i en økonomisk krise.<br />

Der savnes en model, en holdning, der<br />

bringer landskabet på forkant med udviklingen.<br />

En ny erkendelse der udfordrer<br />

samfundets værdisætning af landskabet<br />

i den globale kontekst. Et landskab<br />

der kan bære udviklingen Grib<br />

chancen mens byggekranerne er sat på<br />

stand by og tag et medansvar for udviklingen.<br />

❏<br />

Hanne Bat Finke er landskabsarkitekt maa, mdl,<br />

plr og medindehaver af tegnestuen LAND+.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


ClockGolf spilles<br />

fra alle klokkeslet<br />

Nordisk Kunstgræs Import vil<br />

gerne introducere ClockGolf til<br />

danskerne. Det er en lille putting<br />

green til haven - formet<br />

som et ur hvor spilleren kan<br />

putte fra alle hele klokkesletspositioner.<br />

Greenen er udført<br />

af kunstgræs med granitkant<br />

uret er markeret. Hullet kan<br />

placeres decentralt, og banen<br />

kan tilføjes hældning.<br />

www.kunstgraes.dk.<br />

Myten om det<br />

drænende grus<br />

Næsten alle der arbejder med<br />

dræning ved at der skal filtergrus<br />

omkring røret. Men faktisk<br />

vil drænet fungere lige så<br />

fint uden grus. Vand bevæger<br />

sig nemlig anderledes mellem<br />

jord og gru, end mange tror,<br />

da vand suges fra grove porer<br />

ind i de fine, ikke omvendt.<br />

Ifølge konsulent og forsker<br />

ved Bioforsk i Norge, Agnar<br />

Kvalbein, gør myten om filtergruset<br />

anlæg dyrere og skaber<br />

tilmed grimme gule grøftespor<br />

i stedet for græskanter.<br />

Flere reservater til<br />

gæs i Vadehavet<br />

Landmænd i Vadehavsområdet<br />

har stigende problemer<br />

med store flokke af gæs der<br />

skader afgrøderne. Derfor er<br />

der behov for flere reservater<br />

hvor gæssene kan være uden<br />

at komme i konflikt med landmænd.<br />

Og områderne skal udpeges<br />

i samarbejde mellem<br />

landene ved Vadehavet. Det<br />

var konklusionen på en workshop<br />

mellem Danmark, Tyskland<br />

og Holland i november i<br />

Ribe, skriver By- og Landskabsstyrelsen<br />

i sit nyhedsbrev 5/08.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 51


BRANCHE<br />

Arbejdstilsynet ser<br />

på grønne firmaer<br />

Fra 1. januar 2009 vil Arbejdstilsynet<br />

fokusere indsatsen på<br />

virksomheder i anlægsgartneri,<br />

gartneri og landbrug. Sigtet er<br />

at finde de virksomheder der<br />

har væsentlige arbejdsmiljøproblemer<br />

og udtage dem til<br />

et grundigt tilsyn. Er der f.eks.<br />

ingen arbejdspladsvurdering,<br />

ingen organisering af sikkerhedsarbejdet,<br />

ingen brugsanvisninger<br />

eller alvorligere overtrædelser<br />

af arbejdsmiljøreglerne,<br />

kan det medføre tilpasset<br />

tilsyn, påbud, forbud eller<br />

bøder. Som hjælp har Arbejdstilsynet<br />

lavet en tjekliste for firmaer<br />

i skovbrug og gartneri<br />

med under <strong>10</strong> ansatte og en<br />

supplerende liste for det psykiske<br />

arbejdsmiljø. Se dem på<br />

www.at.dk. En anden mulighed<br />

er at tilmelde sig et af<br />

Danske Anlægsgartneres arbejdsmiljøkurser.<br />

Kontakt Bente<br />

Mortensen, tlf. 33 860 858.<br />

Thorkild Ærø er<br />

ny direktør for SBi<br />

Thorkild Ærø er fra 1. december<br />

ny direktør for Statens<br />

Byggeforskningsinstitut der<br />

sorterer under Aalborg Universitet.<br />

Den 42-årige landinspektør<br />

er dog ikke helt ukendt<br />

med rollen da han i fem måneder<br />

har fungeret som konstitueret<br />

direktør efter at SBi’s direktør<br />

gennem de seneste syv<br />

år, Lone Møller Sørensen, i juni<br />

blev direktør i Rambøll Danmark.<br />

Thorkild Ærø har haft<br />

sin gang på instituttet i 15 år<br />

som boligforsker, ph.d.-studerende,<br />

seniorforsker og forskningschef<br />

med ansvar for afdelingen<br />

Boliger og Byfornyelse.<br />

52<br />

Sikkerheden kommer med bussen<br />

Med ‘Den Grønne Sikkerhedsbus’ kan anlægsgartnervirksomheder<br />

og kirkegårde få dialog og oplysning om arbejdsmiljøet<br />

Den Grønne Sikkerhedsbus er et nyt tilbud<br />

til anlægsgartnervirksomheder om at få<br />

oplysning og dialog om arbejdsmiljøet. Bussen<br />

- som er en bil - kører rundt til de virksomheder<br />

og kirkegårde der ønsker at få et besøg.<br />

I første omgang i Århus og omegn.<br />

Bag initiativet står BAR Jord til Bord, herunder<br />

Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,<br />

Danske Anlægsgartnere, Skov og Naturstyrelsen,<br />

Kirkegårdslederne og Fagligt Fælles<br />

Forbund, 3F. Initiativet er inspireret af ‘Landbrugets<br />

Sikkerhedsbus’ hvor den direkte dialog<br />

om arbejdsmiljøet har virket og interessen<br />

for konkrete ideer til forbedringer stor, forklarer<br />

projektleder Kristine Jensen, BAR Jord<br />

til Bord. „Bussen kommer ikke for at kontrollere,<br />

men for at skabe dialog. Vi tror at dialog<br />

i øjenhøjde er vejen frem - selv om der køres<br />

nogle kilometer,“ påpeger hun.<br />

Den Grønne Sikkerhedsbus kører med arbejdsmiljøkonsulent<br />

Eva Nødskov bag rattet<br />

fra december 2008 til september 2009. Hvis<br />

initiativet bliver en succes - og der kan rejses<br />

midler til det - kommer turen til andre egne.<br />

Besøget er gratis for virksomheden ud over<br />

den tid den bruger på det.<br />

Eva Nødskov er uddannet planteskolegartner<br />

med produktion som speciale og har læst<br />

videre til driftsleder. Hun har i 12 år arbejdet<br />

på planteskoler, i havecentre og på kirkegårde<br />

i Østjylland og har et godt praktisk kendskab<br />

til området. Hun fortæller om branchevejledninger,<br />

pjecer mm. som udleveres efter<br />

behov og om aktuelle emner som f.eks.<br />

kræftrisikoen ved arbejde i solen. Personlige<br />

værnemidler som høreværn, fodtøj og handsker<br />

demonstreres under besøget.<br />

„Det kan være svært at få sikkerhedsbudskabet<br />

igennem i det daglige, så der er<br />

behov for udefrakommende viden og inspiration<br />

og dialog i øjenhøjde om konkrete praktiske<br />

løsninger,“ forklarer Kristine Jensen om<br />

baggrunden for initiativet.<br />

Hun bakkes op af Bente Mortensen der er<br />

fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. „Den<br />

Grønne Sikkerhedsbus kan være et godt tilbud<br />

til små og mellemstore anlægsgartnervirksomheder<br />

der kan få yderligere inspiration<br />

og viden om konkrete forhold vedrørende<br />

arbejdsmiljøet i netop deres virksomhed,“<br />

forklarer hun.<br />

Er initiativet et udtryk for at sikkerheden<br />

ikke er god nok?<br />

„Nej, langt hen af vejen er sikkerheden i<br />

anlægsgartnervirksomheder god, og der bliver<br />

i høj grad brugt tekniske hjælpemidler til<br />

at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Men ikke<br />

alle opgaver kan løses med ekstra udstyr og<br />

et kursus i løfteteknik. Der er også behov for<br />

værktøjer og sparring til at håndtere det psykiske<br />

arbejdsmiljø og arbejdsrelateret sygefravær.“<br />

Er det Arbejdstilsynets screeninger og deres<br />

smileyer der har fået jer op på mærkerne?<br />

„Ofte er der travlt med de daglige anlægsog<br />

plejeopgaver, men bevidstheden om at<br />

Arbejdstilsynet kommer på besøg kan være<br />

en motiverende faktor til at få dokumenteret<br />

arbejdsmiljøarbejdet og få styr på de forskellige<br />

procedurer i virksomheden.“<br />

Hvad er din forventning?<br />

„At besøg af Den Grønne Sikkerhedsbus<br />

kan være med til at give et godt overblik<br />

over reglerne på området, give mulighed for<br />

at stille spørgsmål og sætte en god dialog i<br />

gang om arbejdsmiljøet ude i virksomhederne.<br />

Mange virksomheder har svært ved at<br />

rekruttere sikkerhedsrepræsentanter blandt<br />

medarbejderne og et besøg kunne måske<br />

være med til at motivere nogle til at deltage i<br />

dette arbejde,“ siger Bente Mortensen. ❏<br />

KONTAKT<br />

www.dengronnebus.dk. På hjemmesiden kan man bl.a.<br />

bestille besøg.<br />

Arbejdsmiljøkonsulent Eva Nødskov,<br />

tlf. 8892 6623, eva.noedskov@3f.dk.<br />

Eva Nødskov er klar til at rykke ud - i første omgang i Århus, Djursland og søhøjlandet.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Landsformand Søren Ulrik Sørensen:<br />

„Både det nye navn og<br />

det nye logo viser den udvikling<br />

og bredde som medlemmerne<br />

repræsenterer.<br />

Maskinstationerne er entreprenører<br />

Med navneskifte til ‘Danske Maskinstationer og Entreprenører’ tager<br />

Landsforeningen Danske Maskinstationer konsekvensen af udviklingen<br />

Da en række af de danske maskinstationer<br />

slog sig sammen i<br />

en brancheforening i 1962, var<br />

landmænd de helt dominerende<br />

kunder. Siden har flere og<br />

flere af maskinstationerne udvidet<br />

aktiviteterne på entreprenørområdet<br />

og mange<br />

medlemsvirksomheder arbejder<br />

i dag udelukkende med<br />

entreprenøropgaver.<br />

„Det viser at brancheforeningen<br />

er en forening i stadig<br />

bevægelse, og derfor har vi efter<br />

et langt tilløb hvor medlemmerne<br />

har været taget i<br />

ed, valgt at skifte navn fra<br />

Landsforeningen Danske Maskinstationer<br />

til Danske Maskinstationer<br />

og Entreprenører,“<br />

fortæller landsformand<br />

Søren Ulrik Sørensen. Den officielle<br />

forkortelse er (DM&E).<br />

„Både det nye navn og det<br />

nye logo viser den udvikling<br />

og bredde som medlemmerne<br />

repræsenterer. Vi har bibeholdt<br />

akset som symboliserer<br />

vækst og landbrugsarbejde,<br />

men har nu tilføjet en gul<br />

frontskovl der refererer til entreprenørarbejde,“<br />

siger formanden.<br />

Efter et år med medlemsmøder<br />

og bestyrelsesseminarer<br />

har Danske Maskinstationer og<br />

Entreprenører fremlagt en vision<br />

for organisationen. Foreningen<br />

vil samle virksomheder<br />

inden for jordbrugs-, kloak og<br />

entreprenørområdet. Den vil<br />

være kendt som et videncenter<br />

med et højt og personligt serviceniveau.<br />

Og den vil fremme<br />

medlemmernes faglige og kollegiale<br />

sammenhold gennem<br />

møde-, kurser og netværksaktiviteter.<br />

Danske Maskinstationer og<br />

Entreprenører tæller cirka 600<br />

medlemsvirksomheder, hvoraf<br />

25% er rene entreprenører,<br />

50% arbejder både med landbrug<br />

og entreprenøropgaver,<br />

mens de sidste 25% udelukkende<br />

arbejder med landbrug.<br />

Tilsammen omsætter de for 4,5<br />

mia. kr. på årsbasis.<br />

Som medlem af DM&E har<br />

man adgang til konsulentbistand<br />

på relevante fagområder.<br />

Forsikringsservice, der har<br />

adresse i Haderslev, tilbyder<br />

produkter skræddersyet til<br />

branchen. Agromat Data udvikler<br />

og markedsfører kundetilpassede<br />

it-løsninger. For de<br />

300 virksomheder der er autoriserede<br />

kloakmestre, tilbydes<br />

bl.a. specielt udviklede tegneprogrammer<br />

og kurser. sh<br />

Akset symboliserer landbrugsarbejde,<br />

mens den gule frontskovl<br />

refererer til entreprenørarbejde.<br />

Privat have, Holland<br />

Passion for Rhododendrons<br />

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />

VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 53


Velkommen i Danske Anlægsgartneres sekretariat. En reportage fra egne rækker.<br />

En mandag i den grønne branches tjeneste<br />

Af Lars Thorsen<br />

I<br />

Danske Anlægsgartneres sekretariat<br />

bliver der ikke lagt<br />

belægninger eller plantet underskønne<br />

grønne områder. Til<br />

gengæld bliver der puklet for<br />

at pleje medlemmernes interesser.<br />

Og for Dansk Golf Service,<br />

Brancheforeningen for Indendørs<br />

Beplantning og De<br />

Grønne Kloak Entrepenører.<br />

Og for hele faget. Sådan ser vi<br />

f.eks. selv <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Det gælder også mandag<br />

den 17. november 2008 hvor<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> tog kamera og<br />

skriveblok med rundt i det ferskenlignende<br />

hus på Frederiksberg<br />

i København. Her har ti<br />

ansatte i Danske Anlægsgartnere<br />

deres daglige gang. De<br />

rådgiver i afskedigelsessager,<br />

studerer tysk fugemasse, ordner<br />

feriekort, laver certificeringssystemer<br />

og har gang i en<br />

lang række andre ting på de<br />

(næsten) fire etager. I et baghus<br />

holder ProVerte A/S til<br />

med tre ansatte. Selskabet, der<br />

ejes af Danske Anlægsgartnere,<br />

tager sig af indkøbsaftaler<br />

og forlag, bl.a. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Der er altså 13 personer som<br />

du her kan stifte kortvarigt bekendtskab<br />

med på en dag der<br />

var valgt fordi atypisk mange<br />

var på kontoret. Mange af<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s faglige indspark<br />

og artikelidéer stammer fra<br />

ansigterne på disse sider.<br />

Klokken 9:08 slår <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

dørene til Danske Anlægsgartnere<br />

op og bliver mødt med et<br />

smil af Tina Schønemann Krogtoft,<br />

sekretær i Danske anlægsgartnere.<br />

Hun sidder midt i<br />

travlheden med at få sendt<br />

nyhedsbrevet ud, men får alligevel<br />

hjulpet et medlem der<br />

ringer og har glemt sin adgangskode<br />

til danskeanlaegsgartnere.dk.<br />

54<br />

Klokken 12:22 bliver der nydt en sund og nærende og mangesidig kost i den trange frokoststue. Insidere vil<br />

vide at især den svenske tubemad og stærkt duftende dåsefisk er et hit her.<br />

Klokken 9:34 kigger <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> indenfor på Anne-Marie<br />

Poulsens maleriske kontor.Hun<br />

er Danske Anlægsgartneres<br />

medlemssekretær, og i forbindelse<br />

med novembers kredsgeneralforsamlinger<br />

hjælper<br />

hun formændene med at lave<br />

lister og statistikker over indog<br />

udmeldinger. Telefonen<br />

bimler også med tilmeldinger<br />

til kurser o.l.<br />

Solen er titter op over hustagene<br />

uden for fagkonsulent<br />

Kim Tangs kontor klokken<br />

9:44. Om to dage skal han<br />

holde et foredrag for 200 mennesker<br />

om klinker og fuger, så<br />

han er ved at undersøge et nyt<br />

tysk produkt til hårde fuger.<br />

Samtidig afklarer han et<br />

spørgsmål om hvilke typer af<br />

pil der bør plantes i forurenet,<br />

kalkholdig jord.<br />

Hos fagkonsulent Henrik Ward<br />

Poulsen er der klokken 9:52<br />

gang i skriveriet. Han skriver<br />

en artikel til COOP’s blad ‘Familieliv’<br />

om vinterhaver. Formålet<br />

er naturligvis at få fortalt<br />

forbrugerne hvor mange<br />

gode ting de kan bruge en anlægsgartner<br />

til. Heldigvis har<br />

han også tid til at forklare<br />

journalisten hvordan man beskærer<br />

sin troldpil.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Danske Anlægsgartneres hjem<br />

en kold novembermorgen. Fra<br />

øverste etage har regnskabsafdelingen<br />

det kølige overblik.<br />

1. sal rummer de tre fagkonsulenter<br />

og al deres viden. I stuen<br />

byder sekretæren og direktøren<br />

velkommen, mens medlemssekretæren<br />

og organisationskonsulenten<br />

holder begge<br />

ben på jorden i den gamle hestestald.<br />

Baghuset med bl.a.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er gemt bagved.<br />

<strong>10</strong>:14 er tiden kommet til at<br />

snakke med fagkonsulent<br />

Bente Mortensen der sidder<br />

midt i arbejdet med at lave et<br />

certificerbart miljøledelsessystem<br />

som medlemmerne let og<br />

konkret kan bruge. Desuden<br />

vil den grønne branche blive<br />

set efter i sømmene af arbejdstilsynet<br />

fra den 1. januar, så<br />

Bente er også i gang med at<br />

arrangere APV-kurser.<br />

Allerøverst under himlen og de<br />

rustikke loftsbjælker har regnskabsafdelingen<br />

til huse, og da<br />

vi indfinder os klokken <strong>10</strong>:30,<br />

er bogholderiassistent Poula<br />

Laursen i fuld gang med af<br />

skaffe kontoudtog fra foreningens<br />

ti største kreditorer i<br />

2008. Revisoren skal se om<br />

kontoudtogene stemmer overens.<br />

For det er jo ikke Kurt<br />

Thorsens firma det her.<br />

Pernille Bruhn har netop hjulpet<br />

Tina med posten og kommer<br />

op i husets top mens uret<br />

viser <strong>10</strong>:45. Hun er bogholderiassistent,<br />

og hendes hovedekspetise<br />

er feriekortene, så den<br />

travleste tid på dette kontor er<br />

fra januar til sommerferien.<br />

Men selv nu er der feriekort,<br />

som skal tastes, og medlemmernes<br />

indbetalinger skal sættes<br />

i system.<br />

Billedet af Lars Thorsen, der er<br />

journalist på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, bliver<br />

taget af redaktør Holgersen<br />

klokken <strong>10</strong>:55, mens Lars<br />

udbreder sig om hvordan det<br />

er at skrive en artikel om folk<br />

som han skal se hver dag. Desuden<br />

er Lars ved at renskrive<br />

en artikel om velbjergede folk<br />

fra Hellerup der ulovligt spærrer<br />

stranden for at have den<br />

for sig selv.<br />

Redaktøren på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

hedder Søren Holgersen, og<br />

han har altid travlt. Også klokken<br />

<strong>10</strong>:57 hvor han sidder og<br />

skriver en artikel om makadam<br />

og de nye udbudsforskrifter.<br />

Det er lidt af en nyhed for<br />

nørder, indrømmer Søren der<br />

også har lagt sidste hånd på<br />

hjemmesiden www.hl09.dk<br />

hvor online-tilmeldingen nu<br />

burde fungere.<br />

Klokken 11:03 møder vi Michael<br />

Petersen, direktør i<br />

Proverte A/S. Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

kommer ind i det lyse lokale,<br />

er han i gang med hele tre<br />

ting. Der bliver lagt budget<br />

for næste regnskabsår, forretningsplanen<br />

for ProVertes<br />

indkøbscentral finpudses og<br />

så får markedsføringen for<br />

fagmessen Have & Landskab<br />

’09 et nøk opad inden jul.<br />

Klokken 11:19 er turen kommet<br />

til Torben Lantau, organisationskonsulent.<br />

Han har netop<br />

lagt røret på efter at have<br />

rådgivet i en afskedigelsessag.<br />

I mellemtiden er der kommet<br />

en mail med et juridisk spørgsmål<br />

uden halvdelen af de nødvendige<br />

oplysninger, så Torben<br />

må gribe knoglen. Tingene<br />

skal foregå efter bogen.<br />

Klokken 11:33<br />

kigger vi indenfor på regnskabschef<br />

Charlotte Dickows<br />

kontor, men en af efterårets<br />

forkølelser har fået krammet<br />

på hende. En opringning afslører<br />

at hun ligger derhjemme<br />

omgivet af dyner, te og c-vitaminer.<br />

Når hun kommer tilbage,<br />

er noget af det første<br />

hun skal gøre at fakturere annoncer<br />

til <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Direktøren i Danske Anlægsgartnere,<br />

Stephan Falsner, var<br />

der først 12:45. Han sad denne<br />

formiddag til møde med forsikringsrådgiverne<br />

og Dansk<br />

Brandteknisk Institut for at<br />

kunne udbyde kurser i varmt<br />

arbejde til medlemmernes ansatte.<br />

Bagefter skulle han til<br />

generalforsamling i en af foreningens<br />

seks kredse. Billedet<br />

er derfor fra en anden dag.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 55


Dansk Byggeri<br />

fyrer hver tiende<br />

Dansk Byggeri tilpasser sin<br />

struktur og organisation i ly af<br />

den generelle tilbagegang i<br />

konjunkturerne. Som led i<br />

budgetlægningen for 2009 har<br />

bestyrelsen besluttet at nedlægge<br />

servicekontorer i Herning,<br />

Middelfart og Nørresundby<br />

og afskedige ansatte<br />

på alle organisationens kontorer.<br />

Der er tale om en reduktion<br />

på 16 mio. kr. og knap<br />

<strong>10</strong>% af stillingerne. „Det er naturligvis<br />

trist at skulle sige farvel<br />

til en række dygtige medarbejdere,<br />

men det er nødvendigt,“<br />

siger administrerende<br />

direktør Lars Storr-Hansen.<br />

Dansk Vejtidsskrift<br />

bliver Trafik & Veje<br />

Trafik & Veje. Det bliver det<br />

nye navn for Dansk Vejtidsskrift<br />

fra 1. januar 2009. Desuden<br />

bliver den nye hjemmeside<br />

www.trafikogveje.dk også<br />

lanceret 1. januar. Ændringen<br />

er ikke en reaktion på et faldende<br />

marked og krisetider,<br />

for på de sidste to år er antallet<br />

af abonnenter - primært<br />

vejingeniører og vejteknikere -<br />

steget fra 1500 til 1900. En af<br />

grundene er ifølge redaktionen<br />

at artiklerne i bladet nu<br />

deler sig næsten ligeligt mellem<br />

trafik og veje. Derimod er<br />

den nuværende hjemmeside<br />

www.vejtid.dk blevet fundet<br />

for utidssvarende. Siden år<br />

2000 har Dansk Vejtidsskrift<br />

bragt 4.159 artikler.<br />

56<br />

Så meget har de lært på tre måneder<br />

Fra første semester på teknologuddannelsen. Projektet skal fremlægges...<br />

Af Irene Ehrle Sørensen<br />

Alle er mødt op til fremlæggelserne<br />

denne torsdag<br />

sidst i november på Bederafdelingen<br />

på Jordbrugets UddannelsesCenter<br />

Århus. Der<br />

bliver pjattet og fyret vittigheder<br />

af, men nervøsiteten er alligevel<br />

ikke til at tage fejl af.<br />

De studerende, der har valgt<br />

at specialisere sig i landskab og<br />

anlæg, har været i gang med<br />

et projekt som nu skal fremlægges<br />

for kammerater, lærere<br />

og mig, ‘den fremmede’.<br />

En virkelig lokalplan er hentet<br />

ind til projektet der har<br />

strakt sig over fire uger. Opgaven<br />

for de fem grupper i klassen<br />

har været at udarbejde<br />

forslag til grundejerforeningen<br />

med hensyn til beplantning og<br />

vedligeholdelse samt materialevalg<br />

til veje og stier. Forslaget<br />

bliver præsenteret ved<br />

brug af PowerPoint for klassen<br />

som i dagens anledning er udnævnt<br />

til grundejerforening.<br />

På den måde kan man både<br />

øve det anlægsfaglige og det<br />

formidlingsmæssige som jo<br />

også er en væsentlig del af et<br />

anlægsgartnerfirmas nødvendige<br />

kompetencer.<br />

De fleste formår at holde<br />

fast i den fingerede målgruppe.<br />

„Vi har lagt vægt på at I<br />

har noget pænt at kigge på<br />

hele året,“ siger en af grupperne<br />

til tilhørerne i klassen.<br />

De kommende landskabs- og<br />

Elkærs Maskinsalg<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

info@aspendenmark.dk<br />

Projektet fremlægges for klassen der agerer grundejerforening.<br />

anlægsteknologer bruger både<br />

oversigtskort på overhead<br />

og gode PowerPoint-præsentationer<br />

til at vise deres idéer.<br />

De virker meget velforberedte<br />

og har god kontakt til publikum<br />

som får gode, solide begrundelser<br />

for de valg gruppen<br />

har gjort.<br />

Arbejdet med projektet er<br />

foregået sideløbende med traditionel<br />

klasseundervisning.<br />

Jeg snakker med én af grupperne<br />

i en pause, og de mener<br />

de har lært rigtig meget af forløbet.<br />

Opgaveformuleringen<br />

har givet anledning til mange<br />

diskussioner om hvordan de<br />

skulle løse opgaven. De har<br />

været nødt til at læse meget<br />

mere, end hvis de ‘bare’ havde<br />

fået lektier for, så de synes de<br />

har lært en masse om planter<br />

og om belægninger.<br />

Ansøgninger til<br />

Karin og Georg Boyes Fond<br />

Det opfordres hermed til at ansøge Karin og Georg<br />

Boyes Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes<br />

grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser og<br />

publikationsvirksomhed inden for fagområdet.<br />

Ansøgninger til fonden skal sendes senest 1. februar til<br />

fondens bestyrer, advokat Kim Rosenthal Hansen, Halle,<br />

Berg & Rosenthal advokater, Rødovre Centrum 205,<br />

26<strong>10</strong> Rødovre. Læs om fonden og ansøgningsvilkår på<br />

www.boyesfond.dk<br />

De studerendes baggrund er<br />

noget forskellig. Nogle er studenter<br />

- med og uden anlægsgartnererfaring.<br />

Andre er udlærte<br />

anlægsgartnere, før de<br />

bygger videre med to års teori<br />

for at blive teknologer. Så projektarbejdet<br />

har også været en<br />

mulighed for at lære af hinanden.<br />

Efter præsentationen får alle<br />

grupper en tilbagemelding på<br />

selve præsentationen. Senere<br />

vil de få en tilbagemelding på<br />

det faglige indhold i den rapport<br />

de også har udarbejdet.<br />

Selv om de studerende er nået<br />

langt på tre måneder, er der<br />

stadig meget at lære de næste<br />

par år. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Irene Ehrle Sørensen er webredaktør<br />

og informationsmedarbejder på<br />

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JANUAR 2009<br />

Landsteder i Nordsjælland. København<br />

19/1 kl. 19.30. HS.<br />

Skov & Landskabskonferencen<br />

2009. Odense 28/1. SL.<br />

Beskæring. København, 2. uge.<br />

DAG.<br />

FEBRUAR 2009<br />

Digital kommuneplanlægning.<br />

Odense 2-3/2. DB.<br />

Nordisk studierejse og kongres<br />

for anlægsgartnervirksomheder.<br />

Tammerfors, Finland 7-11/2.<br />

DAG.<br />

Haveforeningen for Nærum og<br />

omegn. København 17/2 kl.<br />

19.30. HS.<br />

Den bevarende lokalplan. Køge<br />

24-25/2. DB.<br />

Intromøde for anlægsgartnere.<br />

København 26-27/2. DAG.<br />

Nordisk studierejse og kongres i<br />

Tammerfors. 7-11/2 2009. DAG.<br />

Indendørs beplantning. 1. uge<br />

BIB.<br />

MARTS 2009<br />

CO 2 -neutrale bydele. Amager 4-<br />

5/3. DB.<br />

Landsbyer under pres. <strong>10</strong>/3. DB,<br />

Velfærdsministeriet.<br />

Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.<br />

Nyborg 11-12/3.<br />

VEU.<br />

Kirkegårdskonferencen 2009.<br />

Nyborg 17/3. SL.<br />

Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/<br />

3. VEU.<br />

Tilgængelighedsrevision. Odense<br />

31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.<br />

VEU.<br />

Tilbudsgivning. København, 2.<br />

uge. DAG.<br />

APRIL 2009<br />

Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.<br />

Nyborg 21-22/4.<br />

VEU.<br />

Vejvisning for cyklister, ridende,<br />

vandrere og handicappede.<br />

Vejle 21-22/4. VEU.<br />

MAJ 2009<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Korsør<br />

5-6/5. DB.<br />

Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.<br />

Dimensionering af vejbefæstelser.<br />

Nyborg 26-27/5. VEU.<br />

JUNI 2009<br />

Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.<br />

Åben land-konferencen. 11-12/<br />

6. DB, SL.<br />

Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/<br />

6. DB.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />

i det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />

www.e09.dk.<br />

Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09.<br />

AMU Nordjyllands kompetencecenter<br />

Sandmosen.<br />

Plantefagmessen. Odense 12/8<br />

09. Dansk Planteskoleejerforening.<br />

Have & Landskab. Slagelse 26-<br />

28/8 2009. www.HL09.dk. Arr:<br />

DAG, SL, DPF, ML.<br />

MØDER<br />

Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde<br />

23-25/1 2009.<br />

Havebrugshistorisk Selskab.<br />

Generalforsamling 17/3 2009.<br />

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Ledreborg Palace Golf er gået konkurs efter kun et års spil<br />

Ledreborg Palace Golf der står<br />

bag den nye mondæne golfbane<br />

på Ledreborg Slot ved<br />

Lejre er gået konkurs. Seneste<br />

årsregnskab for 2007 viste et<br />

underskud på knap <strong>10</strong> millioner<br />

kroner. Golfselskabet<br />

havde ikke mere råd til at betale<br />

renter eller afdrag på de<br />

52 millioner kroner man havde<br />

lånt af Roskilde Bank, skriver<br />

Børsen (27.11.08). Da banken<br />

ikke havde sikkerhed for det<br />

fire år gamle lån er pengene<br />

nu formentligt tabt for banken<br />

der i år er overtaget af Nationalbanken<br />

efter en truende<br />

konkurs. Golfselskabet bliver<br />

sandsynligvis reetableret i et<br />

nyt selskab der fremover skal<br />

leje banen. Derved kan de ti aaktionærer,<br />

som blandt andet<br />

tæller Peter Schmeichel og<br />

Ledreborg-godsejerparret Silvia<br />

og John Munro, få elimineret<br />

gælden. Efter alt at dømme<br />

mister de 650 b-aktionærer deres<br />

indskud på hver 55.000 kr.<br />

Der arbejdes dog på at sikre at<br />

de fortsat kan bruge banen.<br />

Ifølge aftalen mellem Ledreborg<br />

Slot og golfselskabet skal<br />

hele anlægget overdrages til<br />

Ledreborg Slot i tilfælde af<br />

konkurs. Dermed kan Silvia og<br />

John Munro nok se frem til en<br />

julegave til en anslået værdi af<br />

75 millioner kroner. Ledreborg<br />

Palace Golfs 18 hullers bane<br />

er designet af golflegenden<br />

Nick Faldo og blev indviet i<br />

2007 i et fredet område. Netop<br />

anlæg af golfbane var<br />

undtaget i den frivillige fredning<br />

fra 1973. sh<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 57


Da den badende pøbel fik nok<br />

Der er ifølge loven fri passage langs alle landets strande. I Hellerup har nogle af landets<br />

rigeste alligevel spærret stranden af. Det vil lokale kræfter nu have ændret.<br />

Af Lars Thorsen<br />

2900 happiness? <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte måtte kravle uden om en mur, over rampen til en jetski, balancere på toppen af en væg og bestige en<br />

badebro for at fotografere stranden mellem A. N. Hansens Alle og Lemchesvej i Hellerup.<br />

Hvis man vil gå en tur langs<br />

Øresunds kyst og nyde solopgangen<br />

over Sveriges grønne<br />

bakker, skal man ikke gøre<br />

det i Hellerup nord for København<br />

med mindre man har sin<br />

stige, lidt dynamit og badebukserne<br />

med. Her er murene<br />

nemlig bygget helt ud i vandet,<br />

pigtråden bølger over<br />

hegn og cementvægge, og badebroer<br />

er banket op på tværs<br />

af stranden, så de velbjergede<br />

husejere kan gå direkte fra<br />

græsplænen og ud til båden.<br />

Hvis nysgerrige sjæle alligevel<br />

skulle få forvildet sig ned til<br />

stranden, kan de læse skilte<br />

som: ‘PRIVAT. Ophold og badning<br />

IKKE TILLADT. I henhold<br />

til naturbeskyttelsesloven § 22<br />

stk. 4’. Men det er faktisk de<br />

rige lodsejere ved kysten og<br />

ikke de besøgende på stranden<br />

som bryder loven.<br />

De glemmer belejligt nok at<br />

ifølge selv samme naturbeskyttelseslov<br />

må offentlighedens<br />

adgang ikke forhindres eller<br />

vanskeliggøres. Fri adgang til<br />

stranden kom for at blive i<br />

1937. På ingen anden kyststrækning<br />

i landet bliver loven<br />

brudt så eftertrykkeligt som<br />

mellem Hellerup Havn i syd og<br />

Charlottenlund Fort i nord.<br />

58<br />

Når rigmændene og fruerne<br />

sætter skiltene op som proklamerer<br />

privat strand, skriver de<br />

intet om at landets borgere<br />

har lovsikret ret til at færdes<br />

langs stranden til fods. Øresundskysten<br />

er sammen med<br />

Svendborgsund de to eneste<br />

steder hvor der er tinglyst<br />

strandret, men det betyder<br />

altså ikke at man kan nægte<br />

offentligheden adgang.<br />

Nu er der dog meget som tyder<br />

på at det skal være slut<br />

med at spærre stranden af.<br />

Danmarks Naturfredningsforening,<br />

den lokale grundejerforening<br />

og foreningen FO-<br />

GUS har præsenteret et projekt<br />

om en strandpromenade<br />

som skal give stranden tilbage<br />

til borgerne i Gentofte Kommune.<br />

Projektet er udarbejdet<br />

med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen<br />

og med tips- og lottomidler<br />

til friluftslivet. FOGUS<br />

blev stiftet i 1997 for at bevare<br />

og udvikle de kvalitative værdier<br />

i kommunen.<br />

Pøblen kommer væltende<br />

Idéen om en strandpromenade<br />

huer dog ikke alle.”Der er jo<br />

tit folk der kører ned i bil og<br />

holder stille dernede og spiser<br />

deres frokost, og så smider de<br />

Naturbeskyttelsesloven § 22<br />

Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinje<br />

og den sammenhængende landvegetation er åbne for<br />

færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Adgang sker på<br />

eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor<br />

liggende på strandbredden. I perioden 1. april - 30. september<br />

skal hunde føres i snor.<br />

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar<br />

1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed,<br />

der drives af ejendommen. Det samme gælder<br />

forsvarsanlæg og havneanlæg.<br />

Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.<br />

Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold<br />

og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.<br />

bare deres pizzabakker og kører<br />

hjem igen. Det vil kun blive<br />

værre hvis der kommer en<br />

strandbred dernede. De kan jo<br />

køre hen et andet sted og gå<br />

på stranden i Bellevue eller<br />

Hellerup Havn. Der er jo en<br />

strandbred der er offentlig. Så<br />

må de jo gå derned, ikke her,”<br />

siger tandlæge Gustav Lehnert<br />

der selv bor på en af de blinde<br />

veje ned imod Øresund.<br />

Den bekymring deler formanden<br />

for Danmarks Naturfredningsforenings<br />

afdeling i<br />

Gentofte, Niels Henrik Theisler,<br />

dog ikke. ”Det bliver jo ikke en<br />

stor strand med strandparties<br />

hvor masserne vælter ned. Det<br />

mener vi er utænkeligt. Projektet<br />

betyder bare at så kan man<br />

gå forbi, og de lokale kan gå<br />

en aftenstrandtur en gang<br />

imellem,” fortæller han.<br />

De nye planer om en smal<br />

strand hvor folk kan spadsere<br />

og nyde Øresunds rolige vand<br />

vækker især vrede hos liebhavernes<br />

ejendomsmægler nummer<br />

ét, Jan Fog.<br />

”Hvis strandpromenaden<br />

kommer kan du skære 15 millioner<br />

af husenes værdi. Vi står<br />

faktisk i noget af det dyreste i<br />

Danmark, de ejendomme der<br />

ligger ud til Øresund her. De er<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


ikke ubetalelige, for jeg har<br />

lige solgt en til 75 mio., men<br />

det er også Danmarks dyreste<br />

hus. Når man køber en ejendom<br />

hvor du ikke kan komme<br />

forbi med mindre det er lavvande<br />

som det er nu, så lægger<br />

du jo vægt på at du er totalt<br />

ugeneret når du sidder i<br />

haven. Det er jo meget rart at<br />

du ikke skal tænke på, om der<br />

kommer nogen forbi og kigger,<br />

nåh, hvordan bor de,<br />

hvordan ser de ud?” forklarede<br />

Jan Fog til DR’s program 21<br />

Søndag. Derfor truer han også<br />

Gentofte Kommune med at<br />

grundejerne kan rejse et samlet<br />

erstatningkrav på mellem<br />

250 og 300 millioner kroner.<br />

Jan Fog skal dog ikke føle<br />

sig for sikker på at han kan<br />

forhindre de kræfter der vil<br />

fratage lodsejerne den ulovlige<br />

eneret til stranden. Det<br />

mener Irene Lütken (S), byrådsmedlem<br />

i Gentofte Kommune.<br />

”Jan Fog er jo rasende inhabil,<br />

så det giver ingen mening<br />

at lodsejerne ved kysten farer<br />

ud med den mand i spidsen.<br />

Det er jo de grunde som er<br />

hans kundekreds, så jeg fatter<br />

ikke at han kan gå ind i den<br />

diskussion. Vi har en lighedsgrundsætning<br />

i Danmark. Alle<br />

er lige, og det kan ikke passe<br />

at man giver nogle fordele<br />

som om vi lever i en feudal tid<br />

hvor de rige får særlige rettigheder.<br />

Sådan er det når man<br />

bor i en kommune med 75.000<br />

indbyggere. Man kan ikke tro<br />

at man kan leve i en lille osteklokke<br />

i denne kommmune,”<br />

fastslår Irene Lütken.<br />

Havet laver selv ny strand<br />

Hvis projektet omkring strandpromenaden<br />

får politisk op-<br />

bakning, hvilket meget tyder<br />

på, vil der blive placeret en<br />

stenkastning i den nuværende<br />

vandkant og derfra vil en ny,<br />

smal strandbred blive oprettet.<br />

Det skal ske ved at 15.000 m 3<br />

sand lægges i vandet syd for<br />

Charlottenlund Fort og i løbet<br />

af 3-5 år sprede sig med den<br />

sydgående strøm i Øresund.<br />

Der er altså ikke tale om, at<br />

ejerne af villaer med kystudsigt<br />

skal kigge på buldrende gravemaskiner<br />

og mange års anlægsarbejde.<br />

Desuden vil den<br />

nye promenadestrand komme<br />

til at ligge op til 2 meter lavere<br />

end grundene ud til vandet.<br />

Der er altså mange årsager til<br />

at byrådsmedlem Irene Lütken<br />

er begejstret for idéen.<br />

”Jeg synes at strandbredden<br />

er en smaddergod helhedsløsning.<br />

Den giver borgerne mulighed<br />

for at kunne gå langs<br />

kysten, mens den tilgodeser at<br />

lodsejerne ikke vil have indbliksgener<br />

fordi højdeforskellen<br />

mellem grundene og den<br />

fremtidige strand betyder at<br />

strandgængerne ikke kan glo<br />

ind. Det er jo heller ikke en ny<br />

strandpark. Der er lagt op til et<br />

beskeden løsning,” fortæller<br />

Irene Lütken.<br />

Også for at kystsikre<br />

Den nye strandpromenade er<br />

dog ikke udelukkende ved at<br />

se dagens lys for at skabe frihed,<br />

lighed og broderskab<br />

langs kysten. Projektet skal også<br />

kystsikre strækningen imod<br />

oversvømmelser. Så sent som i<br />

2006 skyllede havvandet helt<br />

ind til Lille Strandvej. Ifølge<br />

blandt andet FN’s klimapanel<br />

kan vandstanden på strækningen<br />

stige med op til 35 centimeter<br />

i dette århundrede. Det<br />

NU. På nuværende tidspunkt er der ingen mulighed for passage flere<br />

steder langs Øresundskysten. Der mangler sand og spærres med betonmure<br />

og høje broer. Foto: Hasløv & Kjærsgaard.<br />

motiv tror ejendomsmægler<br />

Jan Fog dog ikke på. Han er<br />

ikke i tvivl om at kystsikring<br />

kun er et figenblad som beslutningstagerne<br />

prøver at<br />

skjule sig bag og kalder det<br />

ekspropriation som han altså<br />

opfordrer de lokale beboere<br />

om at søge erstatning for.<br />

I området bor blandt andet<br />

justitsminister Brian Mikkelsen<br />

(K), eks-bokseren Hans Henrik<br />

Palm og tidligere udenrigsminister<br />

Uffe Ellemann-Jensen.<br />

Niels Henrik-Theisler fra Danmarks<br />

Naturfredningsfornings<br />

Gentofteafdeling mener dog<br />

at Jan Fogs påstand om ekspropriation<br />

er helt galt afmarcheret.<br />

”Strandpromenaden<br />

laves jo i realiteten i vandarealet,<br />

det er ud for grundarealet.<br />

Øresund og havbunden tilhører<br />

jo staten. Det er meningen,<br />

at kystsikringen skal laves i<br />

vandkanten,” lyder det fra<br />

Niels Henrik-Theisler.<br />

Måske skal Jan Fog passe på<br />

med at rasle for højt med sablerne.<br />

I hvert fald har Irene<br />

Lütken spurgt kommunens forvaltning<br />

om der kan rejses<br />

erstatningsansvar over for de<br />

lodsejere der har bygget deres<br />

ulovlige mure helt ud i vandet.<br />

Det ændrer nemlig strømmene<br />

og hindrer at der kan skylle<br />

nyt sand ind. Det betyder at<br />

bølgerne allerede nu slår ind<br />

imod de mure som beskytter<br />

de offentlige veje imod vandet,<br />

og flere steder er murene<br />

ved at blive undermineret.<br />

Strandret og strandtur<br />

Langt de fleste af grundejerne<br />

på kysten har ikke strandret.<br />

Ud for disse grunde er badning<br />

og kortvarige ophold derfor<br />

helt tilladt, selv om de mange<br />

ulovlige spærringer kunne få<br />

besøgende til at tro det modsatte.<br />

Ifølge advokat Erik<br />

Frodelund dækker begrebet<br />

‘kortvarigt ophold’ almindeligvis<br />

over ”et ophold der ikke<br />

varer længere end en dag.”<br />

Enkelte af grundejere har<br />

derimod tinglyst strandret.<br />

Herom siger naturbeskyttelsesloven:<br />

”På privatejede strandbredder<br />

og kyststrækninger<br />

må ophold og badning ikke<br />

finde sted inden for 50 meter<br />

fra beboelsesbygninger.” Ejerne<br />

kan derfor nægte forbipasserende<br />

ophold og badning ud<br />

for deres grund - hvis altså beboelsesbygninger<br />

er højst 50<br />

meter væk. Hvis huset ligger<br />

49 meter fra strandkanten, må<br />

man altså gerne bade alt det<br />

man lyster så længe man bliver<br />

én meter ude i vandet.<br />

Uanset om lodsejerne har<br />

strandret eller ej, kan man ikke<br />

hindre folk i at gå forbi på<br />

stranden. Det kan man kun<br />

helt lovligt hvis strandarealet<br />

var udlagt som have før 1916.<br />

Der har derfor været flere sager<br />

hvor lodsejerne har søgt<br />

om lov til at retablere eller<br />

bygge nye hegn med henvisning<br />

til at der var have i 1916.<br />

Skov- og Naturstyrelsen og<br />

Naturklagenævnet har dog oftest<br />

underkendt ansøgningerne.<br />

❏<br />

KILDER<br />

Interview med byrådsmedlem i Gentofte<br />

Kommune Irene Lütken (S)<br />

Interview med formand i Danmarks<br />

Naturfredningsforenings afdeling i<br />

Gentofte Niels Henrik-Thiesen.<br />

Notat fra møde i Gentofte Kommunes<br />

Teknisk udvalg 2.9.2008.<br />

Rapporten ‘Øresundskysten’.<br />

www.gentofte.dk.<br />

www.fogus.dk.<br />

www.familieadvokaten.dk.<br />

www.advokaten.com.<br />

www.dr.dk.<br />

I FREMTIDEN? Arkitekternes præsentation af samme strækning med en<br />

smal sandstrand, en stensætning, lave bade- og bådebroer der kan passeres<br />

til fods. Illustration: Hasløv & Kjærsgaard.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 59


De første bæredygtige nordmannsgran<br />

Bols Forstplanteskole leverer juletræsfrø som ‘Fair Trade’<br />

Julesangen ‘Højt fra træets<br />

grønne top’ får en anden<br />

klang når man ved at ædelgranen<br />

stammer fra frø som er<br />

plukket i 30 meters højde af<br />

georgiske arbejdere uden sikkerhedsudstyr<br />

eller råd til lægehjælp.<br />

Og hvis de voksne<br />

falder ned eller kommer til<br />

skade på anden vis, er det ofte<br />

børnene der må træde til.<br />

Derfor har ægteparret Marianne<br />

og Lars H. Bols fra Bols<br />

Planteskole i Brændstrup valgt<br />

at starte produktionen af verdens<br />

første bæredygtige juletræsfrø.<br />

Under navnet Fair<br />

Trees bliver der nu sørget for<br />

arbejdernes velfærd og sundhed.<br />

Firmaet Fair Trees er blevet<br />

certificeret af Fair Trade<br />

Danmark fordi de garanterer<br />

de georgiske kogleplukkere<br />

bedre sikkerhed, bedre uddannelse<br />

og bedre løn.<br />

”Der er mange, der ikke er<br />

klar over at 99% af alle nordmannsgranner<br />

stammer fra frø<br />

fra Georgien. Det er Europas<br />

60<br />

Sandmosen HAR de grønne UDDANNELSER<br />

Sandmosen tilbyder erhvervsuddannelserne som:<br />

• Anlægsgartner<br />

• Anlægsgartnerassistent<br />

• Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent<br />

• Groundsman<br />

• Groundsmanassistent<br />

Ring og hør mere eller se www.amunordjylland.dk<br />

KompetenceCenter for<br />

Det grønne område – Sandmosen<br />

- en del af AMU Nordjylland<br />

fattigste land, så vores filosofi<br />

er at støtte op og sikre en bæredygtig<br />

produktion. Så børnene<br />

forhåbentlig også kan<br />

bryde den sociale arv og få en<br />

uddannelse,” fortæller Marianne<br />

Bols. Planteskolen er én<br />

ud af fire steder i Danmark<br />

hvor producenter og planteskoler<br />

kan finde frø til nordmannsgran,<br />

men de eneste der<br />

sørger for bæredygtige frø.<br />

Tilbuddet om bæredygtige<br />

frø af nordmannsgran til de<br />

danske juletræsproducenter<br />

falder sammen med juletræets<br />

danske 200 års jubilæum. I<br />

1808 blev det første grantræ<br />

sat ind i stuen, en sejlivet mode<br />

hentet i Tyskland. Nordmannsgran<br />

har sit navn efter<br />

den finske botaniker Alexander<br />

von Nordmann som fandt<br />

det dengang ukendte træ i<br />

Kaukasus i 1836. Ifølge Skov &<br />

Landskab er ædelgranen nordmannsgran<br />

det mest populære<br />

juletræ. Læs mere på<br />

www.fairtrees.dk. lt<br />

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk<br />

Georgisk arbejder iført sikkerhedsudstyr fra Fair Trees.<br />

Foto: Marianne Bols.<br />

Centret har kurser og efteruddannelser inden for:<br />

• Anlægsgartneri<br />

• Kirkegårdsområdet<br />

• Blomsterbinding<br />

• Havecentre<br />

• Maskiner<br />

• Golfbaner<br />

• Idrætsanlæg<br />

Husk<br />

GRØN FAGMESSE<br />

den 11. juni<br />

2009!<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Før skadedyret slippes løs<br />

Engelske forskere vil bekæmpe japanpileurt<br />

med bladlopper, men debatten er intens<br />

Af Arne Kronborg<br />

For første gang nogensinde<br />

har britiske forskere søgt<br />

det britiske landbrugs- og miljøministerium<br />

om tilladelse til<br />

at slippe et skadedyr der ikke<br />

hidtil er set i landet, ud i den<br />

britiske natur. Formålet er at<br />

forsøge at bremse spredningen<br />

af ukrudtsplanten japanpileurt<br />

(Fallopia japonica, syn. Polygonum<br />

cuspidatum) i landskabet.<br />

Vi kender også planten herhjemme<br />

hvor den flere steder i<br />

landet har etableret sig i kolonier<br />

og ikke lader sig udrydde.<br />

Tilsyneladende spredes den<br />

dog ikke så voldsomt her som i<br />

Storbritannien hvor den ses<br />

som et stort og hastigt voksende<br />

problem.<br />

Den er formentlig kommet<br />

til Storbritannien med Victoriatidens<br />

plantejægere, og at den<br />

nu er blevet en plage, skyldes<br />

bl.a. at de ikke tog dens naturlige<br />

fjender i hjemlandet med.<br />

Det vil forskerne råde bod på<br />

ved at slippe en lille flok bladlopper<br />

løs af arten Aphalara<br />

itadori der ligner en minigræshoppe.<br />

Den svækker det<br />

plagsomme ukrudt ved at suge<br />

saften ud af det. Den slår ikke<br />

planten ihjel, men gør en kemisk<br />

bekæmpelse mere effektiv.<br />

En kemisk bekæmpelse<br />

alene har hidtil været udelukket<br />

som for dyr og miljømæssigt<br />

uforsvarlig.<br />

Forskerne har siden 2000<br />

fundet 186 sygdomme og skadedyr<br />

der holder japanpileurten<br />

nede i hjemlandet Japan,<br />

og har gennem fem år afprøvet<br />

dem på næsten <strong>10</strong>0 hjemlige<br />

arter i den britiske flora.<br />

Med undtagelse af bladloppen<br />

er de alle kasseret når det har<br />

vist sig at de også går på mere<br />

velkomne planter i den britiske<br />

natur, især andre slægter i pileurtfamilien.<br />

Men ifølge for-<br />

Aphalara itadori er bare to millimeter lang og ligner en lille græshoppe.<br />

Foto: CABI, Centre for Agricultural Bioscience International.<br />

skerne holder bladloppen sig<br />

til den plagsomme art.<br />

Den rådgivende komité vedrørende<br />

udledninger til miljøet<br />

var imidlertid ikke tilfreds med<br />

forskernes undersøgelser og<br />

har bedt om flere oplysninger:<br />

Er forskerne sikre på at bladloppen<br />

ikke allerede findes i<br />

den britiske natur? Har den<br />

her naturlige fjender som i givet<br />

fald kan holde den i ave -<br />

og måske allerede gør det siden<br />

den ikke er fundet? Og<br />

hvor sikkert er det at den ikke<br />

forgriber sig på andre arter<br />

hvis den får has på japanpileurten<br />

og bliver sulten igen?<br />

Desuden ville komiteen vide<br />

hvorledes forskerne ville holde<br />

øje med bladloppens udbredelse<br />

hvis den slippes løs, og<br />

hvordan man vil holde bestanden<br />

nede eller udrydde den.<br />

Alt sammen for at kunne undgå<br />

at skabe et nyt problem<br />

med loppen for at løse et bestående<br />

med planten.<br />

Forslaget om at slippe et<br />

skadedyr løs har udløst en<br />

voldsom debat i britisk presse.<br />

Forslaget skal - hvis myndigheder<br />

ellers siger god for det - i<br />

offentlig høring inden dyrene i<br />

givet fald kan slippes løs næste<br />

sommer. ❏<br />

<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 61


BEDRE PUR OG HÆKKE<br />

Store arealer tilplantes hvert år med pur<br />

som oftest med bøg, selv om mange andre<br />

hækegnede planter også kunne anvendes.<br />

Af Svend Andersen<br />

Pur er et anlægselement der<br />

både kan give rum, adskillelse<br />

og ro med sin faste form<br />

og flade. Pur giver med klipningen<br />

en ensartet og dækkende<br />

grøn flade i ønsket højde<br />

og har dermed et vist funktionelt<br />

fællesskab med brede<br />

hække og lavere fritvoksende<br />

bunddække.<br />

Selv om det er relativt få<br />

ting der fagligt skal efterleves<br />

for at få et velfungerende og<br />

plejevenligt pur, lykkes det<br />

desværre ikke altid. Der er<br />

flere vigtige faktorer der skal<br />

være i orden for at få et godt<br />

resultat: vækstforholdene,<br />

plantematerialet, etableringsplejen<br />

og kanterne.<br />

Vækstforholdene skal være<br />

på plads for at planterne kan<br />

trives, herunder vand, dræn,<br />

luft, lys og frihed for flerårigt<br />

ukrudt. Eventuelle overstandere<br />

af træer skal løbende opstammes<br />

så lysforholdene er<br />

62<br />

acceptable for undervæksten.<br />

Plantematerialet skal naturligvis<br />

være vitalt. Derudover<br />

skal planterne have grene til<br />

jorden, og de må meget gerne<br />

være buskede. Det opnås<br />

bedst ved at bruge omplantede<br />

kvaliteter, alternativt foreskrive<br />

grene for ikke omplantede<br />

planter. Vælg aldrig planter<br />

der er højere end sluthøjden<br />

på puret, lave pur undtaget.<br />

Et lavt pur kræver større<br />

plantetæthed end et højere,<br />

men plantetæthed kompenserer<br />

aldrig for forgrening.<br />

Etableringspleje omfatter<br />

ukrudtsbekæmpelse indtil<br />

puret lukker samt beskæring.<br />

Udfør aldrig første beskæring<br />

som en klipning i sluthøjden.<br />

Første klipning skal fremme<br />

lave forgreninger som senere<br />

giver tæthed i sluthøjden. Klip<br />

derfor mindst <strong>10</strong>-15 cm lavere<br />

end sluthøjden eller udfør første<br />

klipning som en tilbage-<br />

Lavt, ungt, busket og topbeskåret pur.. Et godt udgangspunkt.<br />

Ranglet, høj og åben nyplantning. Et dårligt udgangspunkt.<br />

Puret er tæt i siderne og har kontakt med belægningen. Bagfald og slip mellem pur og belægning. Åbne sider og plads til ukrudt.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


skæring af kraftige topgrene<br />

om vinteren. Så får man en<br />

bedre forgrening nedefra.<br />

Purets sider skal være tætte.<br />

Derfor skal yderplanternes sidegrene<br />

have gode lysforhold.<br />

Siderne skal klippes så de<br />

falder indad på samme måde<br />

som ved god hækklipning. Et<br />

fald indad på 2-3 cm på et 50<br />

cm højt pur gør underværker.<br />

Hvis puret grænser op til belægning,<br />

bør det klippes så siden<br />

er i kontakt med belægningen<br />

for at undgå ukrudtsbræmme.<br />

Græsflader holdes<br />

fri af kanten på pur.<br />

Når en purplantning ikke<br />

lykkes, kan årsagen hertil både<br />

ligge i projektering, anlæg og<br />

drift. Jeg har set mange eksempler<br />

på at der er foreskrevet<br />

eller accepteret en alt for<br />

ranglet plantekvalitet til formålet,<br />

og fra start umuliggøres<br />

et godt resultat.<br />

I plantningssituationen tages<br />

der ikke altid hensyn til at lave<br />

en fornuftig afstand til belægningskanten.<br />

Man glemmer<br />

måske også at få sat de mest<br />

velegnede planter i hjørner og<br />

kanter, hvilket burde være en<br />

selvfølgelighed for fagfolk. Ud<br />

over plantekvaliteten er den<br />

almindeligste fejl at der klippes<br />

i sluthøjde fra start og dertil<br />

laves ‘bagfald’ på siderne.<br />

Begge dele er med til at skabe<br />

et ‘højbenet’ pur der ikke er så<br />

Til venstre omplantede, ranglede planter. Til højre omplantede, buskede.<br />

Samme pur som øverst til<br />

venstre. Sommeren efter har det<br />

udviklet sig smukt og tæt.<br />

tæt og ukrudtshæmmende<br />

som ønskeligt.<br />

Der er alt i alt gode muligheder<br />

for resultatforbedinger på<br />

beplantningselementet pur,<br />

gennem større faglighed og<br />

målrettethed i projektering,<br />

indkøb, anlæg og drift. Omkostningerne<br />

er små og spares<br />

let i mindre driftsomkostninger.<br />

Yderligere forbedringer<br />

kunne opnås ved at få planteskoler<br />

til at producere planter<br />

som gennem klipninger i produktionsforløbet<br />

er forberedt<br />

til purplantninger. Det kræver<br />

blot interesse for produktet fra<br />

projekterende og indkøbere<br />

samt timing i opstartsfasen.<br />

Planteskolerne har det nødvendige<br />

udstyr i forvejen. ❏<br />

FORFATTER<br />

Svend Andersen er uafhængig træ- og<br />

planterådgiver i firmaet Svend Andersen<br />

Plantefokus.<br />

Tæt og vellykket<br />

rumdannende pur - eller<br />

bred lav hæk.<br />

Hæk på ‘Bøgegården’. Forkert plantekvalitet til formålet. En ommer.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 63


Vi skal også have en naturkanon<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet har sat sig i<br />

spidsen for en naturkanon der<br />

skal indeholde særligt udvalgte<br />

danske naturområder, planter<br />

og dyr. Formålet er at udbrede<br />

kendskabet til den danske<br />

natur, give os flere naturoplevelser,<br />

støtte den folkelige<br />

debat om naturen og undervisningen,<br />

bl.a. i folkeskolen.<br />

Den kommende naturkanon<br />

er en parallel til den kulturkanon<br />

som Kulturministeriet med<br />

daværende kulturminister Brian<br />

Mikkelsen i spidsen lancerede<br />

i 2006. Den indeholdt <strong>10</strong>8<br />

værker, heraf 12 inden for arkitektur<br />

- og det grønne var<br />

godt repræsenteret med bl.a.<br />

Mariebjerg Kirkegård, Glorup<br />

Herregård og Dyrehaven.<br />

64<br />

Grundlaget for naturkanonen<br />

skal være en debat som<br />

ministeriet har sat i gang, bl.a.<br />

med hjemmesiden www.naturkanon.dk<br />

der oplyser om initiativet.<br />

Her kan alle foreslå<br />

kategorier og stille forslag<br />

frem til foråret 2009. Derefter<br />

vil et ekspertudvalg vælge de<br />

endelig kategorier og emner.<br />

Den endelige naturkanon forventes<br />

klar i efteråret 2009.<br />

„Skal den danske naturkanon<br />

alene handle om unikke<br />

naturområder som f.eks. Møns<br />

Klint og de store klitheder i<br />

Hanstholmreservatet? Eller<br />

skal der også være plads til andre<br />

kategorier som herregårdslandskabet,<br />

den historiske natur<br />

eller hverdagsnaturen lige<br />

Danmarks<br />

kommende<br />

naturkanon<br />

Der er plads og føde til meget mere kronvildt<br />

Bestanden af krondyr er steget<br />

meget siden 1970, men der er<br />

både plads og føde til mange<br />

flere krondyr. Det viser en ny<br />

undersøgelse fra Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser ifølge<br />

DMU-nyt 21/2008. Den konkluderer<br />

at yderligere spredning<br />

og vækst bedst vil kunne understøttes<br />

ved at undlade jagt<br />

på lokale bestande i etableringsfasen<br />

og i øvrigt forstyrre<br />

dyrene så lidt som muligt.<br />

Jagten holder bestanden betragteligt<br />

under det antal<br />

krondyr landskabet kan føde.<br />

Og den gør dyrene mere sky så<br />

de søger dækning og primært<br />

holder sig inde i skovene i døgnets<br />

lyse timer, fastslås det.<br />

Krondyret er ellers tilpasset et<br />

liv på åbne sletter.<br />

Jagtudbyttet er steget fra 6-<br />

700 dyr årligt i 1950-1970 til<br />

cirka 4.000 dyr omkring år<br />

2000. Det afspejler en markant<br />

vækst i bestanden der i dag<br />

vurderes til omkring 15.000<br />

dyr. Stigningen er dog aftaget<br />

de senere år. Det afspejles i jægernes<br />

udbytte der steg 7,7%<br />

årligt i tiåret 1986-1996, men<br />

derefter faldt til 1,7% ifølge<br />

opgørelsen der er fra 2001-02.<br />

De oprindelige kerneområder<br />

er stadig tyngdepunkterne<br />

for de jyske kronvildtbestande.<br />

Hver andet dyr er nedlagt inden<br />

for 4% af Jyllands areal.<br />

Her var antallet af nedlagte<br />

krondyr 3-8 gange højere end<br />

uden for. Da ingen krondyrbestande<br />

sulter, kan forskellen<br />

næsten kun forklares med<br />

jagttrykket. Kerneområderne<br />

rummer typisk en-to store jordejere,<br />

f.eks. en statsskov eller<br />

et gods, mens de øvrige områder<br />

har mange små ejere. Måske<br />

fodrer de store jordejere<br />

mere eller er mere tolerante<br />

over for markskader. I modsætning<br />

hertil er der tilsyneladende<br />

mange områder hvor<br />

Hvad skal med?<br />

Hvad synes du?<br />

Kom med dit<br />

forslag!<br />

Udviklingen i jægernes udbytte af krondyr i Danmark<br />

1941-2006. Udbyttet steg 7,7% årligt 1986-1996.<br />

Siden faldt stigningen til 1,7%.<br />

krondyrene ingen chance får<br />

for at etablere sig, nok på<br />

grund af et højt jagttryk.<br />

Også landskabet betyder<br />

meget for krondyret som især<br />

findes i områder med store<br />

sammenhængende skovområder.<br />

Det skal nok ses i sammenhæng<br />

med behovet for at søge<br />

dækning for forstyrrelser, især<br />

jagt. Faktorer som bymæssig<br />

bebyggelse og veje har en<br />

mere underordnet betydning.<br />

Seniorforsker Peter Sunde<br />

understreger at det er en politisk<br />

afgørelse om man lokalt vil<br />

have flere krondyr. sh<br />

KILDER<br />

Sunde, P.; Asferg, T.; Andersen, P.N.;<br />

Olesen, C.R. (2008): Hvor nedlægges<br />

krondyrene - og hvorfor? Betydningen<br />

af landskab, urbanisering og tidligere<br />

udbredelse for det lokale jagtudbytte<br />

af krondyr i Jylland i jagtsæsonen<br />

2001/02. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Faglig rapport fra DMU nr. 690.<br />

Pedersen, Jens C. (2008): Skal vi have<br />

flere krondyr? DMUnyt 21/2008.<br />

www.dmu.dk.<br />

uden for vinduet?“ spørges<br />

der fra ministeriet.<br />

„Det har været afgørende<br />

for mig at befolkningen deltager<br />

i debatten om udformningen<br />

af den kommende naturkanon,<br />

og jeg håber så mange<br />

danskere som muligt vil benytte<br />

chancen til at bidrage<br />

med forslag om den natur<br />

man holder af og synes skal<br />

med,“ siger miljøminister Troels<br />

Lund Poulsen (V).<br />

Resultatet af naturkanonen<br />

vil danne grundlag for beskrivelser<br />

og besøgsguider på<br />

internettet, interaktive kort<br />

(Friluftskortet.dk), undervisningsmaterialer,<br />

bogudgivelser<br />

og inspirationsmateriale for<br />

besøg i naturen. sh<br />

Landskab med<br />

færre store master<br />

Der skal ikke være så mange<br />

højspændingsmaster i Danmark.<br />

Forligspartierne bag<br />

energiaftalen har aftalt at store<br />

dele af højspændingsnettet<br />

skal lægges i jorden som kabler,<br />

bl.a. af hensyn til landskabet.<br />

Det oplyser By- og Landskabsstyrelsen<br />

hvis miljøcentre<br />

i Århus, Odense og Roskilde<br />

skal planlægge indsatsen sammen<br />

med Energistyrelsen.<br />

Man skal bl.a. udpege de<br />

steder hvor højspændingsmaster<br />

er i konflikt med de<br />

mest værdifulde landskaber i<br />

Danmark. ”Mange linieføringer<br />

er ikke bare meget synlige<br />

i landskaber, også selve forløbet<br />

i landskabet er ofte uheldig.<br />

Man kan for gamle linieføringer<br />

se knækkede forløb<br />

som synes styret af matrikelskel<br />

snarere end af landskabet,”<br />

forklarer Sven Koefoed-<br />

Hansen, vicedirektør i By- og<br />

Landskabsstyrelsen.<br />

I første omgang bliver det<br />

det mindre højspændingsnet<br />

på 132 og 150 kV der skal i<br />

kabler, også alle de nye forbindelser.<br />

For de store højspændingsnet<br />

på 400 kV er sigtet<br />

også nedgravning, men det<br />

beskrives som en teknisk mere<br />

kompliceret opgave. Her må<br />

kabellægningen ifølge aftalen<br />

ske i takt med teknologiudvikling,<br />

økonomi og forsyningssikkerhed.<br />

En handlingsplan vil<br />

ligge senest foråret 2009.<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


Lille, enkel traktor<br />

fra John Deere<br />

John Deeres 3036E kompakttraktor<br />

er den første i den nye<br />

modelserie ‘value line’ af mindre,<br />

enkle traktorer der især<br />

retter sig mod mindre bedrifter.<br />

Traktoren er firhjulstrukket<br />

med en 36 hk dieselmotor og<br />

hydrostatisk transmission med<br />

Twin Touch pedaler. Trepunktsliften<br />

bagpå kan løfte<br />

op til 615 kg. Man kan vælge<br />

Stadig meget stor<br />

råstofindvinding<br />

I 2007 blev der indvundet 41,8<br />

millioner m 3 råstoffer hvor 33<br />

millioner m 3 var sand, grus og<br />

sten, oplyser Danmarks Statistik.<br />

Det er et marginalt fald i<br />

forhold 2006 hvor de 41,9 mio<br />

m 3 var det højeste tal i over 25<br />

år. Det store forbrug svarer til<br />

omkring 8 tons pr. person på<br />

et år. Danmarks Statistik forklarer<br />

de foregående års massive<br />

indvinding med stor bygge-<br />

og anlægsaktivitet, da<br />

langt størstedelen af de råstoffer<br />

der indvindes i Danmark,<br />

også bruges herhjemme.<br />

GOLDONI<br />

Transcar<br />

22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />

Knækstyret eller forhjulstyret<br />

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />

mellem græs-, industri- eller<br />

traktordæk. Traktoren kan leveres<br />

med frontlæsser med en<br />

løftekapacitet på op til 336 kg.<br />

www.nellemannagro.dk.<br />

Mere miljøvenlig<br />

Warm-Mix-Asphalt<br />

Den nye Warm-Mix-Asphalt<br />

som Pankas og Vejdirektoratets<br />

Vejcenter Sydanmark har<br />

udviklet blandes ved væsentligt<br />

lavere temperatur på asfaltværket.<br />

Den er derfor mere<br />

miljøvenlig end normal varmbladet<br />

asfalt. Energiforbruget<br />

reduceret op til 25%. Desuden<br />

reduceres bitumenens hærdning<br />

under blanding, transport<br />

og udlægning og der er mindre<br />

røg under udlægning til<br />

gavn for asfaltarbejdere, naboer<br />

og forbipasserende.<br />

www.warmmixasphalt.com.<br />

Klik ind på<br />

www.interforst.dk,<br />

hvor du kan finde alle<br />

de nye lave priser på<br />

markedets absolut<br />

stærkeste<br />

stubfræsere!<br />

Blåkildevej 8, Stubberup,<br />

56<strong>10</strong> Assens<br />

Tlf. 64 79 <strong>10</strong> 75<br />

Fax 64 79 11 75<br />

Mobil 40 56 77 46<br />

www.interforst.dk<br />

info@interforst.dk<br />

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />

Rayco stubfræsere<br />

til discountpriser!<br />

Priseksempler<br />

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 30.500,-<br />

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 92.800,-<br />

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 1<strong>10</strong>.400,-<br />

RG 25 med 25 hk Kohler Command motor: 54.000,-<br />

RG 1645 med 44 hk Kubota dieselmotor og 4 WD: 198.700,-<br />

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på<br />

Lidt mere enkelt -<br />

meget mere driftssikkert<br />

JUTEK<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 65


Bestiller<br />

til Grøn drift<br />

Du har en relevant uddannelse<br />

(land skabsarkitekt, skovtekniker,<br />

jordbrugsteknolog eller lignende).<br />

Du kan lide at arbejde med planlægning,<br />

renovering af grønne<br />

områder m.v.<br />

Tiltrædelse pr. 1. marts 2009.<br />

Læs hele opslaget på www.<br />

haderslev.dk under Job hos os.<br />

Få flere oplysninger hos Christina<br />

Bess Hansen, telefon 74342320.<br />

Løn - og ansættelsesforhold efter<br />

gældende overenskomst og forhåndsaftaler.<br />

Send din ansøgning til Haderslev<br />

Kommune, Teknik- og <strong>Miljø</strong>service,<br />

Rådhuscentret 7, 6500 Vojens<br />

”Bestiller, grøn drift” eller pr. mail<br />

til chbh@haderslev.dk så vi har<br />

den senest mandag den 5. januar<br />

2009 kl. 12.00. Vi forventer at<br />

gennemføre ansættelsessamtaler<br />

i uge 4.<br />

66<br />

Som professionel fejemaskine.<br />

Den farlige overgang mellem by og land<br />

Der sker flere uheld i de byer der har etableret de såkaldte byporte<br />

Der er større sandsynlighed for<br />

at bilen kommer ud for en<br />

ulykke hvis der er lavet visuelle<br />

eller fysiske markeringer af<br />

overgangen til byens lavere<br />

fart. Det er den overraskende<br />

konklusion rådgivningscentret<br />

Trafitec er nået frem til efter<br />

en analyse af ulykkesstatistik<br />

for 251 af landets ‘byporte’ der<br />

med fysiske og/eller visuelle effekter<br />

markerer overgangen<br />

fra land til by.<br />

Samlet set er der ikke kommet<br />

flere mennesker til skade<br />

ved byportene, men der er<br />

sket en stigning på 34% i antallet<br />

af materielskadeuheld.<br />

De fleste uhelder sket på vej<br />

ind i byen hvor de højere hastigheder<br />

skal sættes ned. Trafitec<br />

undersøgte alle de uheld<br />

200 meter før og 200 meter efter<br />

byzonetavlen. Den største<br />

grund til uheldsstigningen er<br />

at bilisterne simpelthen kører<br />

ind i byporten. Det drejer sig<br />

især om helleanlæg hvor bilistens<br />

hastighed har været for<br />

høj. Trafitec konkluder at<br />

Citytrac med kost og grusspreder.<br />

bump nok har vill have mere<br />

positiv effekt på sikkerheden.<br />

Byporte har dog positiv effekt<br />

når de er markeret både<br />

visuelt og fysisk. Her var der<br />

28% færre uheld med personskader.<br />

Hvor byporten kun bestod<br />

af fysiske eller visuelle foranstaltninger<br />

steg antallet af<br />

personskadeuheld med henholdsvis<br />

43% og 47%. Normal<br />

markerer byporten et sted<br />

hvor farten skal sænkes fra<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Hako Citytrac<br />

landevejens 80 km/t til byens<br />

50 km/t. Hvor forskellen var<br />

mindre end 30 km/t var ulykkerne<br />

færre og mindre alvorlige.<br />

Derfor anbefaler Trafitec<br />

både at lave visuelle og fysiske<br />

foranstaltninger, og at tilpasse<br />

hastigheden før byporten. lt<br />

KILDER<br />

Puk Kristine Andersson, Kenneth<br />

Kjemtrup (2008): Byporte - hvordan<br />

gøres designet trafiksikkert. Teknik &<br />

<strong>Miljø</strong> 11/08.<br />

www.vejforum.dk<br />

Denne byport til El Molledo i Spanien består af én visuel foranstaltning.<br />

Ny forskning viser at byporte skal bestå af både visuelle og fysiske<br />

foranstaltninger for ikke at være decideret farlige.<br />

4200 redskabsbærer<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Klimaanlæg kan fravælges<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks-treecare.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk<br />

Veje der er stærkere og tyndere<br />

Den stigende trafik og større koncentration af tunge lastbiler<br />

betyder at vores veje bliver nedbrudt væsentligt hurtigere<br />

end forventet. Men samtidig skal der spares på gruset. Det<br />

får nu Tony K. Andersen fra Vejdirektoratet og Arne Blaabjerg<br />

Jensen fra Cowi A/S til at anbefale at opbygge vejene<br />

anderledes end i dag. Det mener bl.a. skal ske ved at arbejde<br />

mere med at stabilisere underbunden så den får en styrke på<br />

mindst 40-45 MPa. Det betyder samtidig at man ikke skal tilføres<br />

som meget bundsikring. Til gengæld skal bærelaget<br />

forstærkes, så man både ha kørestabilt drænende lag og<br />

cementbundet grus før asfalten kommer på. Det betyder for<br />

motorveje at den såkaldte tilkoblingshøjde - tykkelsen over<br />

råjorden - kan sænkes. Den er idag ofte omkring <strong>10</strong>0 cm.<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 67<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk


Universal multimaskine hele året<br />

KOMPLET VINTERSÆT<br />

Køb en Ventrac med vinterpakke nu<br />

og bliv godt kørende for en fornuftig<br />

investering.<br />

Kampagnepris 155.000,-<br />

Pris excl. moms. Normal markedspris 180.300,-<br />

Ventrac er en fl eksibel, knækstyret redskabsbærer til<br />

professionelle. Den er både robust, terrængående<br />

og utrolig smidig. Kapacitet og kvalitet for pengene.<br />

Maskinen er hydrostatdrevet og fremdriften reguleres<br />

enten med fodpedal eller multifunktionshåndtag,<br />

der også betjener liften.<br />

Manøvreringen er smidig, med hydraulisk servostyring<br />

og en venderadius på kun 71 cm – og<br />

med et ergonomisk, affjedret luksussæde og et<br />

indstilleligt rat bliver det en nydelse at køre Ventrac.<br />

Din forhandler er klar til at demonstrere Ventrac for dig.<br />

Se nærmeste forhandler på www.hcpetersen.dk<br />

Importør: H.C.Petersen Danmark A/S · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk<br />

68<br />

Knækstyret redskabsbærer med komplet vintersæt<br />

monteret og klar til vinterarbejdet.<br />

Ventrac 3200 diesel – 4WD, 23,6 HK<br />

Luksus komfortkabine – med lys og varme<br />

Fejemaskine – 120 cm arbejdsbredde<br />

Sand- og saltudlægger – <strong>10</strong>0 cm arbejdsbredde<br />

Det er NU, du kan lave årets bedste handel.<br />

Kontakt din forhandler allerede i dag<br />

Redskabsskift på under 1 minut<br />

– mere end 20 forskellige redskaber<br />

Der fi ndes mere end 20 forskellige<br />

redskaber til alle former for græsklipning, renholdelse<br />

og anlægsarbejde.<br />

Fælles for alle redskaberne er, at de er fremstillet<br />

til Ventrac og derfor er nemme at koble til og fra.<br />

Det tager under 1 minut at skifte redskaber, så på<br />

ingen tid er en Ventrac ændret fra en smidig græsklipper<br />

til en effektiv fejemaskine eller… mulighederne<br />

er mange!<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!