Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 1<br />
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong><br />
Myndigheds-niveau 2<br />
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong><br />
Vagt på Amalienborg<br />
Overordnet myndighed Hærens Operative<br />
Kommando<br />
Base Høvelte Kaserne<br />
Chef Lasse Harkjær<br />
Webside http:/ / forsvaret. dk/ LG<br />
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong>, i daglig tale <strong>Livgarde</strong>n, blev oprettet af Frederik 3. den 30. juni 1658. Udover at fungere<br />
som kongefamiliens vagtkorps er livgarden også et infanteriregiment, der indgår i hæren. [1]<br />
Navnet<br />
Regimentet har igennem historien haft forskellige navne. Således blev regimentet oprettet under navnet Kongens<br />
Livregiment/ Regiment de Garde til Fods (eventuelt efterfulgt af chefens navn), hvor den første chef var Frederik<br />
Ahlefeldt. I 1684 skiftede regimentet navn til: <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> til Fods, som det hed indtil 1867.<br />
Historie<br />
Regimentet blev oprettet som følge af, at Frederik 3. indså, at Roskildefreden, som var indgået med svenskerne 26.<br />
februar 1658, formentlig ville blive kortvarig. Regimentet bestod som det eneste danske regiment på daværende<br />
tidspunkt udelukkende af soldater fra det danske område, hærens øvrige regimenter rekrutterede også udlændinge.<br />
Kommandosproget i livgarden, var også fra første færd dansk, mens det i resten af hæren var tysk. Med disse tiltag<br />
håbede kongen at sikre sig en større loyalitet fra regimentet.<br />
Oprettelsen af regimentet foregik ved, at man sammenlagde flere eksisterende kompagnier, disse var Frederik<br />
Ahlefeldts norske kompagni sammen med med 2 andre norske kompagnier fra garnisonen i Bohus, Niels Pallesen<br />
Rosenkrantz's kompagni af gønger, Ulrich von Dewitz sjællandske kompagni, Holger Mormanns skånske kompagni<br />
og Christopher Gjeddes kompagni.<br />
Første gang regimentet var i kamp, var, efter at svenskerne havde brudt freden og var gået i land i Korsør, den 8.<br />
august 1658, under den efterfølgende belejring af København i 1658-59 udgjorde livgarden omkring 20% af den<br />
danske styrke.<br />
Derefter deltog livgarden i samtlige danske krige og et par udenlandske:<br />
• 1658-59 - Anden Karl Gustav-krig<br />
• 1675-79 - Skånske Krig
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 2<br />
• 1688-97 - Niårskrigen (en bataljon i engelsk-nederlandsk tjeneste i Irland og Flandern)<br />
• 1701-13 - <strong>Den</strong> Spanske Arvefølgekrig (en bataljon i engelsk tjeneste i Flandern og Sydtyskland (Blenheim))<br />
• 1709-1720 - Store Nordiske Krig<br />
• 1807-14 - Napoleonskrigene (København)<br />
• 1848-50 - 1. Slesvigske Krig<br />
• 1864 - 2. Slesvigske Krig<br />
• 1940 - Kampen ved Amalienborg<br />
• 1943 - Kampen ved <strong>Livgarde</strong>ns Kaserne, Jægersborg Kaserne og Sorgenfri Slot<br />
I nyere tid har <strong>Livgarde</strong>n også været et af de regimenter i Hæren, som udsender personel til internationale<br />
operationer. Personel fra <strong>Livgarde</strong>n har været udsendt til Kroatien, Bosnien, Kosovo, Eritrea, Afghanistan og Irak.<br />
<strong>Den</strong> 24. marts 2006 omkom en konstabel fra livgarden, da hans vogn blev ramt af en vejsidebombe i Al-Hartha i<br />
Basra-provinsen i Irak. Konstablen var Jesper Nielsen fra Struer i Nordvestjylland. Derudover har regimentet mistet<br />
7 soldater i Helmand i Afghanistan.<br />
<strong>Den</strong> sidste weekend i juni 2008 fejrede <strong>Den</strong> kongelige <strong>Livgarde</strong> sit 350 års jubilæum. Det skete bl.a. med<br />
tattooopvisninger på Rosenborg Eksercerplads, march igennem København med gamle gardere og en stor aftenfest i<br />
Bella Center med kongelig deltagelse. Ved <strong>Livgarde</strong>ns jubilæum mindedes man også de gardere, som havde mistet<br />
livet under livgardens indsats i Afghanistan.<br />
Organisation<br />
I dag består <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> af følgende enheder:<br />
• 1. Bataljon/<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> (I/<strong>Livgarde</strong>n)<br />
• 2. Bataljon /<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> (II/<strong>Livgarde</strong>n)<br />
• Vagtkompagniet/<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> med <strong>Livgarde</strong>ns Tambourkorps<br />
• <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong>s Musikkorps<br />
• Garnisonsstøtteelement<br />
I/<strong>Livgarde</strong>n indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens II/<strong>Livgarde</strong>n indgår som<br />
uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade.<br />
Personale<br />
Unge der er indkaldt til at aftjene værnepligten ved <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> på Garderkasernen i Høvelte, bliver<br />
placeret i en af to bataljoner.<br />
Efter at have været på REX-tur og have fået udleveret sine rex'er (HM Dronningens navnetræk), kan <strong>Livgarde</strong>ns<br />
regimentsbælte købes. Bæltet består af følgende farver:<br />
• Tyk rød streg i top og bund<br />
• Tynd sort streg henholdsvis under og over den røde streg<br />
• To tykke streger i midten, henholdsvis blå og hvid.<br />
<strong>Den</strong> røde farve symboliserer infanteriet, den sorte symboliserer kamptropperne (og skiller den røde fra livgardens<br />
farver), den blå og den hvide er livgardens farver.<br />
Regimentets faner er blevet tildelt tre fanebånd med navne på slag, hvor regimentet har udmærket sig:<br />
1. København 1658-1659, Nyborg 1659, Lund 1676, Malmø 1677<br />
2. Helsingborg 1710, Gadebusch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850, Dybbøl 1848 og 1864<br />
3. Amalienborg 9. April 1940
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 3<br />
Mottoer<br />
<strong>Livgarde</strong>ns motto er ”Pro Rege Et Grege” - For konge og Folk. [2]<br />
Stabskompagni, 1. bataljon motto lyder ”Plus Ultra” - Intet udover dette / uovertruffen.<br />
Stabskompagni, 2. bataljon motto lyder ”Vincere Volumus” - Vi vil sejre.<br />
1. Kompagni, 1. bataljon motto lyder: ”Dominus Providebit” - Herren er mit forsyn (Kong Frederik d. III's<br />
valgsprog).<br />
2. Kompagni, 1. bataljon motto lyder: ”Soli Deo et Regi”<br />
4. kompagni, 1. bataljon motto lyder "Aut mori Aut vincere" - Død eller sejr.<br />
1. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Primus Inter Pares” - Først blandt ligemænd.<br />
2. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Second 2 None” - Nummer to efter ingen (Altså ingen er bedre)<br />
3. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Voluntas Victoriae” - Vilje til sejr.<br />
4. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Vivit is Qui se utitur" - <strong>Den</strong> lever, som bruger sine evner.<br />
5. Kompagni, 2. bataljons motte lyder: "Øvelse gør mester – prøvelse gør mand."<br />
6. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Per Aspera Ad Astra” - Gennem Kamp til Sejr (Korrekt oversættelse er dog:<br />
Gennem trængsler til stjernerne)<br />
Vagttjenesten<br />
<strong>Livgarde</strong>ns vagttjeneste afhænger af kongefamiliens<br />
opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens<br />
siden 1794. Fredensborg har været brugt siden 1863,<br />
Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot<br />
siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige<br />
lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede<br />
skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første<br />
Christiansborg i 1740. <strong>Livgarde</strong>n bestrider også vagten,<br />
hvis der f.eks. kommer ambassadørbesøg, eller ved<br />
andre kongelige begivenheder, såsom bryllup eller<br />
barnedåb.<br />
Vagtkompagniet består af tre vagthold, 1.-, 2.- og 3.<br />
Vagtskifte foran Amalienborg i København<br />
vagthold. 1. vagthold omfatter de højeste af garderne, 2. vagthold de mellemste, og 3. vagthold de laveste (mindst<br />
175 cm). Små, farvede plastclips (delinssløjfer) på skulderstropperne på M/84 uniformen (den grønne<br />
hverdagsuniform) og farvede sabelkviste i forb. med blå/rød uniform angiver garderens vagthold; 1. rød, 2. hvid og<br />
3. blå. Hver dag er et vagthold så på vagt. [3] Vagten starter typisk kl. 12 og kører så de næste 24 timer. På vagt er<br />
man inddelt i tre hold, og hvert hold er så på "vagt" i 2 timer, hvor man står udenfor ved skilderhusene eller har<br />
postgang. Derefter har holdet 4 timer inde i vagtstuen, som bruges på at holde hvil.<br />
Et eksempel på en uge i vagtkompagniet for 1. vagthold kunne typisk se sådan her ud:<br />
• Mandag: Tiltrædende vagt<br />
• Tirsdag: Aftrædende vagt<br />
• Onsdag: Ø-dag*<br />
• Torsdag: Tiltrædende vagt<br />
• Fredag: Aftrædende vagt<br />
• Lørdag: Fri<br />
• Søndag: Tiltrædende vagt
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 4<br />
Ø-dag bruges på at øve eksercits - dog når garderne er blevet gode nok, typisk efter 1-1½ måned, får man fri på<br />
Ø-dagene (Ø-fri). Der kan ikke ligge Ø-dage i weekenderne. Hvis man lige er startet i vagtkompagniet, og man f.eks.<br />
er aftrædende vagt om fredagen, kan man derfor ikke have Ø-dag om lørdagen. Man har så fri i stedet.<br />
Det er dog ikke alle på et vagthold, der skal på vagt. Nogle fungerer som vagtreserve, og andre har vagtfri.<br />
Kongevagt<br />
Der oprettes kongevagt, når HM Dronning Margrethe II<br />
bor på det omhandlede slot. Dvs. at når HM Dronningen<br />
er på Amalienborg Slot, er der kongevagt på<br />
Amalienborg. Er HM Dronningen således på<br />
Fredensborg, er der kongevagt der. Til en kongevagt på<br />
Amalienborg Slot stilles følgende vagtstyrke:<br />
Paraden og vagten består af:<br />
• Vagtkommandør: major eller kaptajn<br />
• Næstkommanderende: kaptajn eller premierløjtnant<br />
• Fane: Galla- eller bataljonsfane<br />
• Fanebærer: oversergent eller sergent<br />
• Vagtparade: 36 gardere<br />
• Vagtstyrke: 18 gardere<br />
• Musikkorps: op til 36 musikere med stabstambour i<br />
spidsen (tambourmajor) samt en dirigent<br />
• Tambourkorps: 16 tambourer, men undertiden bare<br />
12<br />
Opstilling ved Kongevagt<br />
Amalienborg består af 4 palæer. Chr VII's palæ, Chr<br />
VIII's palæ, Fr VIII's palæ og endeligt Chr IX's palæ.<br />
Som tidligere nævnt er vagtstyrken inddelt i 3 hold. De<br />
kaldes afløsninger. 1. afløsning er på vagt fra 12-14,<br />
18-20, 00-02 og 06-08. 2. afløsning er på vagt fra 14-16,<br />
Patruljerende garder på Fredensborg Slot<br />
20-22, 02-04 og 08-10. 3. afløsning er på vagt fra 16-18, 22-24, 04-06 og 10-12. Hver afløsning består ved en<br />
kongevagt af 6 gardere, heraf en Post for Gevær (PFG). Post for gevær er placeret ved kolonnaden og han bevogter<br />
hhv. kolonnaden og Chr VII's palæ. Herudover er garder (GD) nr 2 placeret ved Chr VIII's palæ. GD 3 ved Fr VIII's<br />
palæ og endelig 3 gardere ved Chr IX's palæ, som Dronningens palæ. Her står der en GD ved "Køkkenporten", der er<br />
tættest på Operaen, og så er der 2 gardere ved "Hovedporten", som er den port, der vender hen imod kolonnaden.
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 5<br />
Løjtnantsvagt<br />
Der oprettes løjtnantsvagt når:<br />
1. HKH Prins Henrik bor på Amalienborg eller<br />
2. HKH Kronprins Frederik eller HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og samtidig er regent, henholdsvis<br />
rigsforstander.<br />
3. HKH Prinsesse Benedikte bor på Amalienborg.<br />
Paraden og vagten består af:<br />
• Vagtkommandør: Kaptajn eller Premierløjtnant<br />
• Næstkommanderende: Oversergent eller Sergent<br />
• Vagtparade: 36 Gardere<br />
• Vagtstyrke: 15-18 Gardere<br />
• Musikkorps: indtil 36 musikere<br />
• Tambourkorps: 12 tambourer<br />
Opstilling ved Løjtnantsvagt<br />
Opstillingen ved en Løjtnantsvagt er præcis som ved en Kongevagt, dog med et par undtagelser. I stedet for at have 3<br />
Gardere foran det "vigtigste" palæ er der kun 2 Gardere(en ved hver port) og hvilket palæ det er, afhænger af hvem<br />
af Kongefamilien der bor på Amalienborg. Vagten består her af 15 eller 18 gardere, afhængig af hvem der er tilstede<br />
på Amalienborg Slot.<br />
Palævagt<br />
Palævagt oprettes, når hverken Kongevagt eller Løjtnantsvagt er oprettet (f.eks. når Dronningen bor på Gråsten,<br />
Fredensborg eller Marselisborg Slot).<br />
Vagten består af:<br />
• Vagtkommandør: Sergent<br />
• Vagtstyrke: 12 Gardere<br />
Opstilling ved Palævagt<br />
Ved en Palævagt er der kun 4 gardere i hver afløsning, og det passer med én garder foran hvert palæ. Palævagt er<br />
som tidligere nævnt, når der ikke er nogle fra kongefamilien bosat på Amalienborg. Det er f.eks. i juledagene, hvor<br />
kongefamilien er samlet på Marselisborg, eller i sommerhalvåret, hvor den er bosat på Fredensborg Slot. Bemærk at<br />
der i øjeblikket kun er tre gardere med i en afløsning, da Frederik d. 8's palæ er under restauration. <strong>Den</strong><br />
overskydende garder bruges i stedet som telefonvagt.<br />
<strong>Den</strong> garder ,som står i Kolonnaden på Amalienborg, kaldes Post for Gevær. Benævnelsen Post for Gevær kommer<br />
fra før i tiden, hvor garderne ikke bar rundt på deres geværer, men våbnene derimod stod i geværstøtterne ved siden<br />
af kolonnaden. Garderen var derfor vagt over for geværerne. Nu til dags har alle garderne deres gevær på sig, og Post<br />
for Gevær har derfor ikke samme funktion som før i tiden. Deraf også det, at garderne i dagtimerne 'træder til gevær',<br />
hvilket betyder, at når afløsningen skal af sted hver anden time, går alle de postfrie gardere ud i geværstøtterne, hvor<br />
deres geværer stod før i tiden.<br />
Post for Gevær er den, der fører garderne rundt på Amalienborg, når de skal afløses eller tiltræde. Man bliver valgt<br />
som Post for Gevær, hvis man er blandt de bedre soldater og god til eksercits.
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> 6<br />
Vedligeholdelse af vagtudrustning<br />
En vigtig del af vagttjenesten og en stor del af en ny garders fritid i starten af tjenesten i Vagtkompagniet er<br />
vedligeholdelse af vagtudrustningen og klargøring til vagt. Dette gælder dog kun for blå og rød vagtmæssig. Det vil<br />
sige den uniform man kender fra Amalienborg. Anvendes ligeledes på Christiansborg, Fredensborg, Marselisborg og<br />
Gråsten. Bjørneskindshuen skal dampes og friseres jævnligt. Våbenfrakken skal presses, og knapperne skal være<br />
fastsyet og afsprittes efter hver vagt, bukserne skal rengøres og presses, støvlerne skal være velpudsede ligesom<br />
siderne og snuderne skal gejles. Gejling er en videnskab. Der er utrolig mange måder at gejle på. Ud af et hold på<br />
200 gardere findes der nok 100 måder at gejle på. Målet med gejlingen er, at der skal fremkomme en spejlblank<br />
overflade på støvlesnuden. Dette nås ved skosværte med lak i, vat og vand, samt hårdt og tålmodigt arbejde.<br />
Vagttasken og sabelskeden skal ligeledes gejles. Vagttasken tager op mod 125 timer at gejle op fra bunden, en<br />
sabelskede omkring 15 timer, mens støvlerne tager ca. 40 timer. Messingen på sablen skal desuden pudses. Inden<br />
hver vagt stiller man til kontrol af udrustningen, således Vagtparaden fremstår som en flot og ensartet enhed, der<br />
marcherer gennem Københavns gader.<br />
<strong>Livgarde</strong>ns historiske samling<br />
<strong>Livgarde</strong>ns historiske samling har til huse på 1. sal på <strong>Livgarde</strong>ns Kaserne. Samlingen er en udstilling om livgardens<br />
historie og indeholder alt fra Dronningens paraply, over hvilestolene fra Amalienborg til eksempler på uniformering.<br />
Der er offentlig adgang til samlingen i begrænset omfang.<br />
Mindedage ved <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong><br />
• 30. juni 1658 - <strong>Livgarde</strong>ns oprettelsesdag<br />
• 11. februar 1659 - Stormen på København<br />
• 31. juli 1807 - Udfaldet i Classens Have<br />
• 25. juli 1850 - Slaget ved Isted<br />
• 18. april 1864 - Stormen på Dybbøl<br />
• 9. april 1940 - Angrebet på Amalienborg<br />
• 29. august 1943 - Angrebet på Sorgenfri Slot og <strong>Livgarde</strong>ns Kaserne<br />
Eksterne henvisninger<br />
• <strong>Livgarde</strong>ns hjemmeside [4]<br />
Kilder<br />
Prins Jeans bog<br />
B. Wahlbom-Pramvig: Uniformer, faner og våben ISBN 87-88165-47-7<br />
References<br />
[1] <strong>Livgarde</strong>s historie (http:/ / forsvaret. dk/ LG/ Om <strong>Livgarde</strong>n/ <strong>Livgarde</strong>ns historie/ Pages/ default. aspx)<br />
[2] <strong>Livgarde</strong>ns hjemmeside (http:/ / forsvaret. dk/ LG/ II+ Bataljon/ Historie/ )<br />
[3] Vagthold i Vagtkompagniet (http:/ / forsvaret. dk/ LG/ Vagtkompagniet/ Enheder/ Vagthold/ )<br />
[4] http:/ / forsvaret. dk/ LG/
Article Sources and Contributors 7<br />
Article Sources and Contributors<br />
<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong> Source: http://da.wikipedia.org/w/index.php?oldid=4067177 Contributors: Amjaabc, Apw, B.A.C., Baxtintagel, Broadbeer, C960657, Christian75, EPO, Emul0c,<br />
Festlig-faetter, Fnielsen, Gddea, Gyldenkærne, Harthacnut, HenrikKbh, Jesper Asmussen, KLN, Kemp, Law Lord, MGA73, Necessary Evil, NicolaiK, NilsFinken, Nis Hoff, NuclearWarhead,<br />
Palnatoke, Philo, Poul G, Pred, Pugilist, R. Klöcker, Rasmusbyg, Rekoj, Sebastjan, Sir48, Skovhus, Thomas81, Villy Fink Isaksen, 58 anonymous edits<br />
Image Sources, Licenses and Contributors<br />
Fil:DEN-Copenhagen-<strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong>-1.JPG Source: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:DEN-Copenhagen-<strong>Den</strong>_<strong>Kongelige</strong>_<strong>Livgarde</strong>-1.JPG License: Creative Commons<br />
Attribution 3.0 Contributors: User:Ranger<br />
Fil:Changing of <strong>Den</strong> <strong>Kongelige</strong> <strong>Livgarde</strong>, Copenhagen, <strong>Den</strong>mark.jpg Source:<br />
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Changing_of_<strong>Den</strong>_<strong>Kongelige</strong>_<strong>Livgarde</strong>,_Copenhagen,_<strong>Den</strong>mark.jpg License: Creative Commons Attribution 2.0 Contributors: Burts,<br />
FlickreviewR, GeeJo, Kuerschner, MGA73, Mahlum, Man vyi, Nilfanion, Xenophon<br />
File:Fredensborg Slot 20090818 18.JPG Source: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Fredensborg_Slot_20090818_18.JPG License: Creative Commons Attribution-Sharealike 3.0<br />
Contributors: User:Politikaner<br />
Licens<br />
Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported<br />
http:/ / creativecommons. org/ licenses/ by-sa/ 3. 0/
Change language