GLOBUS B

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

GLOBUS B 

Af Peter Bering; 

Niels Kjeldsen; Ove Pedersen 

Dette er en pdf-fil med Globus B 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres 

www.syntetisktale.dk

Peter Bering 

Vejr og 

uvejr 

GLOBUS 

Faglig redaktion: 

Troels Gollander

Globus 

Globus består af 6 grundbøger: 

• Vulkaner og jordskælv 

• Verden er skæv 

• Skabt af is, vind og vand 

• Vejr og uvejr 

• Du store verden 

• Der skal arbejdes 

Til hver grundbog udgives en lærervejledning med 

baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde 

med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden 

en række aktivitetsark til fri kopiering, en 

litteraturliste samt nyttige adresser. 

Globus har sin egen hjemmeside på: 

www.globus.gyldendal.dk 

Her kan man finde relevante links og nyt om serien 

og de 6 temaer. 

Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række opgaver 

og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. 

Til langt de fleste 

Geo-aktiviteter er der hjælp 

at hente på aktivitetsarkene 

i lærervejledningen.

Indhold 

Orkan over Danmark 

Historien om den værste orkan i Danmark gennem 

de sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage i 

starten af december 1999? 

Atmosfæren – luften omkring dig 

Jorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalder 

atmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre 

steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så forskellige? 

Vinden 

Vinden driver store møller og fører sejlskibe fra sted 

til sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe stormfloder, 

og så er der fare på færde. 

Vandet i luften 

I luften er der meget vand. Det svæver rundt som 

usynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornår 

begynder det at regne? 

Klima 

Det gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldes 

klimaet. Det har stor betydning for planter, dyr og 

mennesker. 

Klimaet ændrer sig 

Jordens klima har ændret sig flere gange op gennem 

tiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabe 

et varmere vejr. Hvordan går det til? 

Stikord 

Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære 

ord og begreber er forklaret og vist på figurer. 

6 

10 

16 

26 

33 

41 

463

Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker 

og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne. 

Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne 

en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning. 

Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorfor 

er der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores 

egen planet rejser mange spørgsmål, 

og en del af svarene handler 

om vejr og klima.

Orkan over Danmark 

Torsdag den 2. december 1999. Det blæser ude i Atlanten. 

En orkan er under opbygning, og de stærke 

vinde bevæger sig mod øst. 

I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Men 

inden 24 timer vil århundredets kraftigste orkan 

ramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Der 

sker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliver 

knækket som tændstikker, tage flyver af, husmure 

væltes, og havet truer med at oversvømme store områder. 

Stormen tager til 

Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, at 

blæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk storm 

over Nordsøen. 

Fredag morgen kan uvejret virkelig måles og 

mærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder – og 

det falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til storm 

og orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til 

6 

180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og for 

første gang nogen sinde rækker havet op til bunden 

af olieboreplatformene i Nordsøen. 

Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark, 

men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet. 

Havet og digerne 

Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø i 

Vadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skal 

beskytte mod havet. 

Over middag blæser det op. Henriette og Henry 

kører sammen med deres lille dreng ud til diget. De 

vil se, hvor galt det står til. 

Vinden er kraftig. Henriette tager et godt greb 

i drengens hånd og går op på diget. Da de to kommer 

op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver 

Vandet pisker ind over Rejsby Dige.

væltet omkuld og glider hen over græsset. De er på 

vej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om en 

stolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henry 

får fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bag 

diget. 

De to voksne når at se havet, og synet er frygtindgydende. 

Bølgerne slikker op mod kanten af 

diget. Vandet er steget mindst fire meter. Henry 

tænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brød 

gennem diget og oversvømmede det meste af 

Mandø. 

Fuld styrke 

Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følger 

Henriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos af 

et kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirkler 

mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje. 

Satellitbillede af orkanen den 3. december 1999. 

Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over det 

nordlige Jylland. 

Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Men 

omkring øjet har vinden høje hastigheder. 

Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Danmark 

med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl. 

16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke. 

En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den i 

stykker. 

Kaos på Vestkysten 

Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor. 

På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk. 

Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder 

7

hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset. 

Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad der 

sker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tagplader 

rammer jord og bygninger. Og så går strømmen 

på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset på 

de store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bliver 

der holdt øje med, om havet bryder gennem diget. 

Orkanen bevæger sig ind over land og efterlader 

Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet. 

Store og små skibe har revet sig løs og banker mod 

kajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner. 

Mange huse blev ødelagt af orkanen. 

Mandø, december 1999. 

Strømmen går 

Steen Sundberg og hans makker arbejder for elselskabet 

SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a. 

i at kontrollere højspændingsmaster og store ledninger. 

Det meste af fredagen har de været i gang med at 

fælde træer omkring nogle master. Men ved totiden 

om eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde i 

den tiltagende blæst og må køre hjem. 

Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op af 

SEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjulstrukne 

reparationsvogn vil komme og hente ham. 

Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Alligevel 

når den først frem to timer senere. Vejene er blokeret 

af væltede træer, og vognen har kørt en pæn 

del af turen over marker. 

8 

Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker. 

December 1999. 

Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kan 

de se ledninger og master hoppe og danse, mens 

vinden rusker. Ude over landskabet er der hele tiden 

lysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elledninger 

slår sammen eller falder ned. Snart er de fleste 

byer mørke. Strømmen er gået i store dele af området. 

I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi de 

kører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliver 

ramt af tagplader eller træer, der falder til jorden. 

Skoven vælter 

Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods på 

Sjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit hus 

kan han høre, at de store bøgetræer vælter under 

vindens pres. I et par minutter lyder det, som om 

hundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stort 

område med graner er knækket sammen. Ja, det 

meste af skoven er måske ødelagt af de voldsomme 

vindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt, 

og Jens kan ikke gå ud. 

Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringer 

Jens rundt til firmaer, der kan rydde veje og save 

stammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovens 

egne folk behøver han ikke at ringe til. De kan både 

høre og se, at der er arbejde nok i morgen. 

Lidt over midnat er det overstået i det meste af 

landet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu.

Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydningsmaskiner 

i gang. 

Menneskeliv og milliarder 

De følgende dage kan ulykker og skader gøres op. 

Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrige 

huse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået i 

store områder, og adskillige steder tager det dage at 

få strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme. 

På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svin 

og høns bliver ikke fodret. 

De store diger ud mod Vesterhavet holdt – også 

på Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Da 

havet stod højest, var det fem meter over dagligt 

vande. Havde det samtidig været højvande, var 

havet nok brudt gennem flere steder. 

Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst. 

Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fyn 

og Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skoven 

helt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltede 

hele skove. Landet over er der væltet 3,6 millioner 

m 3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, der 

normalt fældes i danske skove på to år. 

Det tog elselskaberne fire måneder at få alle 

elektriske installationer til at virke, og Steen Sundberg 

og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrift 

i hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt med 

at udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kroner 

blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejde 

de næste par år. 

Geo-aktivitet 

Hvordan var vejrudsigten, inden Danmark 

blev ramt af orkanen i december 1999? Det 

kan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1. 

Orkan over Danmark. 

Brug aktivitetsark 1. 

Mens du arbejder med denne bog, kan du med 

fordel foretage nogle målinger af vejret. 

Måleudstyr. 


Mål vejret. 


9

Atmosfæren – luften omkring dig 

Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vist 

med en orange farve. Computermanipuleret foto. 

Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfæren 

deler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. En 

mægtig tordensky dækker lidt af udsigten. 

10 

Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Men 

under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget 

usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene 

ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små 

molekyler. 

Luft består først og fremmest af kvælstof- og iltmolekyler. 

Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% 

er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter 

som kuldioxid, argon og vanddamp. 

Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dette 

lag kaldes atmosfæren. 

Tryk 

Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden af 

tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved 

Jorden. Vægten af al luften over Jordens overflade 

skaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykket 

ca. 1 atmosfære. 

Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. 

For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres 

trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. 

Det betyder, at det er svært at trække vejret på toppen 

af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af den 

livsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort set 

ikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmosfæren 

stopper.

Højtryk og lavtryk 

Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmosfære. 

Der findes en række andre betegnelser 

for tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykket 

som regel i hektopascal (hPa). 

1 atmosfære = 1013 hektopascal. 

Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk. 

Tryk over 1013 hektopascal er højtryk. 

Atmosfærens lag 

Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden. 

Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmosfæren 

til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmosfæren 

i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer. 

Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren. 

Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 

80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der har 

med vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser med 

passagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi befinder 

os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde. 

Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når 

op i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lag 

af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig 

funktion. Det opfanger nemlig langt det meste af 

det ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille del 

af dette lys, når ned til Jordens overflade. Store 

mængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr og 

mennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv. 

Nordlys 

Ved eksplosioner på Solens overflade sendes 

strømme af elektriske partikler ud i rummet. 

Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, 

kan der dannes lys. Det kaldes nordlys. 

De små partikler fra Solen bliver tiltrukket 

af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Derfor 

er det især helt mod nord og helt mod syd, 

vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes 

det nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldes 

det polarlys. 

I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne, 

røde og blå „gardiner“, der bølger hen over himlen. 

Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark. 

Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn. 

Den ydre atmosfære virker også som et skjold 

mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele 

brænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til se 

som stjerneskud. Større sten kan falde hele vejen 

gennem atmosfære og slå ned som meteoritter. 

Geo-aktivitet 

Lufttryk. 


Forsøg med tryk. 


11

Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes 

en komet. 

Solen 

Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn. 

Alle historier om vejret starter derfor 150 millioner 

km ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen. 

Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. 

Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I den 

store gaskugle foregår processer, der svarer til, at 

utallige brintbomber hele tiden eksploderer. På den 

måde bliver Solens indre 15 millioner grader varm. 

Under de voldsomme processer udsendes der lys 

til verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med en 

fart på 300.000 km i sekundet. Trods den store afstand 

tager det derfor kun sollyset otte minutter at 

nå frem til os på Jorden. 

12 

Lys og varme 

Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på en 

anden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemlig 

ikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset rammer 

Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord, 

planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfra 

får luftens temperatur til at stige. Jorden virker faktisk 

som en stor radiator, der giver varme til luften. 

Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret 

ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, og 

luften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mere 

skråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme måde 

opvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luften 

køligere. 

Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi bevæger 

os mod nord og syd, jo koldere bliver det. 

Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækvator, 

mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det er 

en forskel på 80 grader. 

Også højden betyder noget for temperaturen. 

Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliver 

det koldere og koldere. I gennemsnit falder temperaturen 

7 grader for hver kilometer, vi kommer op. 

Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de høje 

bjergtoppe selv i Afrika. 

I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. 

De kan sammenlignes med, at millioner af brintbomber 

eksploderer på én gang.

Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de meget 

lige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt. 

Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika. 

Sammenlignet med Solen er Jorden lille. 

En same i det nordlige Sverige indfanger rener. 

Dag og nat 

I Danmark kan vi opleve ret store udsving i temperaturen. 

Nogle somre går vi svedende rundt i over 30 

graders varme, mens vi om vinteren oplever kulde 

og temperaturer på under -10 grader. 

Selv inden for det samme døgn kan luftens temperatur 

svinge meget. Vi kan godt have 25 grader 

om dagen og under 10 grader om natten. Det er en 

forskel på mere end 15 grader. 

Udsving i døgnets temperaturer skyldes først og 

fremmest Jordens rotation omkring sin egen akse. 

Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jord 

og luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejet 

om på Jordens skyggeside, og her sker ingen opvarmning. 

Tværtimod. Derfor er det næsten altid 

varmere om dagen end om natten. 

13

Året rundt 

Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rundturen 

hælder Jordens akse, og den hælder hele tiden 

den samme vej. 

Om sommeren vender Nordpolen lidt ind mod 

Solen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den anden 

side af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, og 

derfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen. 

Jordens hældning i forhold til Solen skaber årstiderne. 

Forestil dig, at det er sommer. Nordpolen 

vender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer som 

altid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. De 

nordlige egne vil være i sollys det meste af døgnet 

og i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage og 

korte nætter. Længst mod nord vil der tilmed være 

sollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vil 

Solens stråler komme ret lige ind på de nordlige 

egne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrette 

lys give varme. 

Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nordpolen 

hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte. 

Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliver 

det slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliver 

kold. 

14 

Et bøgetræ gennem fire årstider. 

På den sydlige del af kloden har de „omvendte“ 

årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vi 

har vinter, har de sommer. Derfor kan man fx i 

Australien fejre jul i over 30 graders varme. 

Solhverv og jævndøgn 

Den 21. juni er den dag, hvor vi 

har Solen længst på himlen. Sådan 

er det overalt nord for 

ækvator. Dagen kaldes sommersolhverv. 

Den korteste dag optræder 

et halvt år efter, den 21. december. 

På den dag er det vintersolhverv. 

Den 21. marts og den 23. 

september er dag og nat lige 

lange. Dagene kaldes forårsjævndøgn 

og efterårsjævndøgn.

Geo-aktivitet 

Hvorfor har vi dag og nat – sommer og vinter? 


Temperaturkurver. 


Forskellig opvarmning. 


Varmekort over Danmark 

I Danmark er februar den koldeste måned, mens juli 

er den varmeste. Temperaturerne på kortene er beregnet 

som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennem 

punkter med samme temperatur. 

Februar – varmelinjer 

Varme på nettet. 


Lav et termometer. 


På temperaturjagt. 


Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de forskellige 

dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitlige 

temperaturer i februar og juli, dér hvor du bor? 

Juli – varmelinjer 

15

Et øjenvidne 

Vinden 

Vindmøller ved Kyndby på Sjælland. 

Den 12. oktober 1634 rejste der sig om natten 

en forfærdelig storm og syndflod. Vandet 

kom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i Ribe 

Domkirke, og det væltede nogle store sten 

på gravene i kirken. Vandet skyllede mange 

huse væk, og det gjorde stor skade. Klokken 

4 om natten faldt vandet, og det skyllede 

folk, kvæg, huse og korn bort og druknede 

mange tusinde mennesker. Gud forbarme sig 

over os. 

Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet). 

16 

I Danmark blæser det temmelig meget, og det har vi 

forstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibene 

frem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på en 

god vind. Rundt om i landet står en del gamle vindmøller, 

og enkelte af dem virker endnu. På disse møller 

blev korn malet til mel. 

Vore dages vindmøller producerer strøm, og 

produktionen dækker omkring 20% af landets strømforbrug. 

I år 2030 er det planen, at vindkraft skal 

kunne dække over 40% af elforbruget. 

Vinden er som regel nyttig, men den kan også 

udgøre en fare. 

I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vindstød 

af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her er 

kajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til.

Den store Menneskedrukning 

Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. I 

Danmark er det først og fremmest sket i forbindelse 

med stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, som 

navnet siger, når det stormer samtidig med, at det er 

højvande (flod). 

Stormen kan presse så meget vand ind mod kysten, 

at vandet stiger flere meter. Højvandet får havet 

til at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer. 

I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest, 

at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavet 

ved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig kom 

højvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter over 

dagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byer 

blev oversvømmet, og man skønner, at 15.000 mennesker 

omkom. Stormfloden blev kaldt „Den store 

Menneskedrukning“. 

Andre stormfloder 

Storm og højvande har i forening skabt flere katastrofer. 

Under en stormflod i 1953 blev store områder 

i Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev ødelagt, 

og 1.800 mennesker omkom. 

Under en storm den 3. januar 1976 steg vandet 

i Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere steder 

brød vandet gennem digerne. Mange mennesker 

måtte forlade deres huse, fordi der var risiko for store 

oversvømmelser. 

Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. 

En stor del af øen er oversvømmet. 1981. 

Ingen mennesker kom noget til, men stormfloden 

medførte, at flere diger senere blev forstærket. 

Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavet 

ud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes „Det 

fremskudte Dige“. 

I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5 

meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, og 

diget holdt. Men på Mandø brød havet gennem 

digerne, og det meste af øen blev oversvømmet. 

Ingen mennesker kom til skade. 

Avisen 1976 

Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl. 

13.08 kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet. 

Kl. 13.22 blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige dige 

var sprængt. Klokken 13.39 meldte Søværnets Operative 

Kommando, at man var klar til at hjælpe. Kl. 13.46 kom der 

fra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl. 14.07 

kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fra 

digekroen, og at vandet piskede over diget. 

Fra „Jyske Tidende“ den 5. oktober 1976. 

17

Vindretninger. 

Vindens retning og fart 

Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord, 

taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså den 

retning, luften kommer fra. 

I Danmark kommer vinden især fra en vestlig 

retning. Det kan vi blandt andet se på træer, der står 

på udsatte steder. De er slidt helt skæve og peger 

mod øst. 

Beaufort-skalaen 

18 

Vindblæste træer og buske på Bornholm. 

Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund. 

Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyrken 

12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften i 

vinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarer 

til ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og til 

andre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hård 

vind, frisk vind, let vind og storm. 

Vindstyrke Betegnelse Virkning på land 

m/s km/t 

0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 

1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 

2 1,6-3,3 6-11 svag vind blade bevæger sig 

3 3,4-5,4 12-19 let vind blade og små kviste bevæger sig 

4 5,5-7,9 20-28 jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 

5 8,0-10,7 29-38 frisk vind små træer begynder at svaje 

6 10,8-13,8 39-49 hård vind det synger i elledninger 

7 13,9-17,1 50-61 stiv kuling større træer svajer 

8 17,2-20,7 62-74 hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 

9 20,8-24,4 75-88 stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 

10 24,5-28,4 89-102 storm træer kan rives op 

11 28,5-32,6 103-117 stærk storm talrige ødelæggende virkninger 

12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger

Geo-aktivitet 

Hvor kommer vinden fra? 


Bedøm vinden. 


Vind på nettet. 


Solen skaber vind 

Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes, 

at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område til 

område, og disse temperaturforskelle sætter luften i 

bevægelse. Det gælder både det lokale og det globale 

(altså hele Jordens) vejr. 

En sommerdag ved havet kan vise, hvad der 

sker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solen 

får i løbet af formiddagen mere magt. Landjorden 

bliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomt 

op. Snart er luften over land meget varmere end luften 

ude over havet. 

Når luft bliver varm, udvider den sig og bliver 

lettere. Det gælder også luften over land. En del af 

den varme „landluft“ stiger derfor til vejrs. 

Havbrise og landbrise 

I nogle kilometers højde glider luften ud over 

havet. Derved kommer der til at „mangle“ lidt luft 

inde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Den 

manglende luft suges ind fra havet. 

Over havet vil der i højden være tilført ekstra 

luft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Det 

skaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk. 

Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blive 

presset ind over land. Man vil opleve, at vinden 

bevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk over 

land. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise. 

Ude over havet vil det være næsten skyfrit. 

Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her bliver 

varm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, dannes 

let skyer og regn. 

I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet. 

Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise. 

19

Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning ved 

Jordens overflade og i højden er direkte modsat. I 

højden blæser vinden fra land til hav. Ved jordens 

overflade er retningen fra hav til land. 

Dette lille vindsystem giver os nogle regler for, 

hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vinden 

blæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I højden 

er det faktisk lige modsat. 

20 

Geo-aktivitet 

Hvad sker der med kold luft? 


Hvad sker der med varm luft? 


Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs, 

dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk og 

luft, der falder, har vi meget tit klart vejr. 

Lavtryk over ækvator 

Historien om Solen, der skaber havbrise, kan opleves 

i stor målestok. Over ækvator sker der en kraftig 

opvarmning pga. Solens direkte indstråling. Den 

varme luft udvider sig, og en del af den luft, der når 

op i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder, 

at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs hele 

ækvator. 

De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæse 

ind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grund 

af Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så den 

enten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kaldes 

også passatvinde. 

Langs ækvator vil det ofte regne meget, og det 

er da også her, at man finder verdens store regnskove. 

Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævnt 

fordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt.

Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næsten 

konstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima. 

Højtryk omkring 30 grader nord og syd 

Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig mod 

nord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og 

30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tungere. 

Luften synker ned, mens den samtidig presser 

luft ned mod jorden. På den måde opstår der områder 

med højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra disse 

bælter med højtryk. 

Der falder næsten ikke regn i højtryksområder. 

I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi da 

også verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika. 

Højtryk ved Polerne 

I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt. 

Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strømmer 

ind og lægger sig over den kolde luft. Trykket 

bliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luften 

væk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved polerne. 

Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæser 

ofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen. 

Lavtryk over Nordeuropa 

Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæser 

mod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nordeuropa 

tørner de to luftmasser sammen. En mængde 

luft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk. 

Danmark ligger netop, hvor den kolde luft „slås“ 

med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, der 

bevæger sig mod øst. 

Lavtrykkene følger baner, der styres af en meget 

stærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæser 

fra vest mod øst med en fart på over 300 km/t. 

Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen – og ikke 

uden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denne 

luftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På den 

måde sparer de både brændstof og flyvetid. Det er 

faktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end den 

modsatte vej. 

På den sydlige halvkugle findes en tilsvarende 

jetstrøm med tilhørende lavtryk. 

21

Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vest 

mod øst. 

Fronter over Danmark 

Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje. 

Den består af en række usynlige bølger. Disse bølger 

ser vi ofte tegnet ind på vejrkort. 

Grænsen til den varme luft, der bevæger sig mod 

øst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer 

22 

ind over landet, bliver det som regel nogle grader 

varmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med en 

rød streg med bløde runde buer. 

Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Når 

en koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfronten 

er markeret med en blå streg med skarpe spidser. 

Ved de to fronter vil det ofte regne. 

På „toppen“ af de to fronter har vi et lavtryk. På 

grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse lige 

ind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om det 

lave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan vi 

ofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejler 

luftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vinden. 

Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket. 

Under orkanen den 3. december 1999 målte man et 

af de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholt 

faldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan. 

Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront med 

regnskyer strækker sig fra det sydlige England op i 

Nordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykket 

øverst til venstre.

Vindene blæser altid væk fra et højtryk. 

En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nå 

over 400 km/t. Computermanipuleret foto. 

Højtryk over Danmark 

Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden af 

eller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr. 

Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtig 

kan komme til at opvarme jord, vand og luft. Men 

om vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejret 

er så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fra 

Jorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindre 

lavtryk i at vandre ind over landet. 

Tornadoer 

Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene, 

træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sorte 

himmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vinde 

en stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget til 

vejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falder 

først til jorden et par kilometer væk. Ved siden af de 

smadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte. 

23

En tornado har med voldsom kraft passeret den 

lille by. Der er heldigvis ikke sket skader på mennesker. 

Folk har set den hvirvlende tornado i god tid og er gået 

ned i deres sikkerhedskældre. Og kældrene holdt. 

Sådan udvikler vejret sig jævnligt i det mellemste 

og østlige USA. Men tornadoer kan også hærge i 

Australien og varme egne af Europa og Asien. 

Tornadoer opstår i områder, hvor der er varm, 

fugtig luft langs jorden og kold, tør luft ovenover. 

To skypumper ved Christiansø, 1999. 

24 

Den varme luft kan pludselig stige til vejrs med 

stor kraft, og derved skabes et meget lavt tryk. Luften 

suges ind i lavtrykket fra siderne. Vindene cirkler ind 

mod centrum, som når vi lukker vand ud af et badekar. 

Vindenes fart kan nå op på 450 km/t. Det er de 

højeste vindhastigheder i verden. 

I USA har man omkring 700 tornadoer om året. 

Nogle bevæger sig flere hundrede kilometer og varer 

flere timer. Men de fleste har kun kort levetid. 

I Danmark kan vi med mellemrum opleve skypumper. 

Det er hvirvelvinde som tornadoerne, men 

de er betydelig svagere. De kan dog godt løfte taget 

af et hus. De fleste skypumper opstår sidst på sommeren 

ude over havet. 

Tropiske orkaner 

Tornadoer påvirker kun ganske små områder, og de 

„lever“ i kort tid. Tropiske orkaner består også af vinde, 

der cirkler rundt. Men det hele foregår i meget større 

skala. En orkan kan måle op til tusind kilometer i diameter. 

Den kan leve i flere uger og bevæge sig tusinder 

af kilometer. For at kunne kaldes en orkan, skal 

vindenes fart op over 120 km/t. De ødelæggelser, 

der følger med, kan være uhyggelige. 

Mitch var en af de mest ødelæggende orkaner 

i 1990’erne. Den tropiske orkan ramte Mellemamerika 

i oktober 1998. Vindene kom med en fart 

på op til 250 km/t. Med orkanen fulgte en voldsom 

regn, der skabte store oversvømmelser. Naturens 

rasen medførte, at 20.000 mennesker omkom, og to 

millioner mennesker mistede deres bolig. I nogle lande 

blev over 70% af alle jernbaner, veje og broer skyllet 

bort. Det tog flere år at få skabt nye veje og broer 

med normal trafik. 

De fleste orkaner dannes i troperne over havet. 

Her er der risiko for orkaner, hvis vandet er over 25 

grader varmt, og luften er fugtig. Disse forhold kan få 

luften til at stige hurtigt til vejrs, og derved skabes et 

meget lavt tryk. 

Luft fra et stort område cirkler ind mod lavtrykket. 

På satellitfotos ser man et stort spiralsystem af 

skyer. I hele området er der megen regn med lyn og 

torden. I kraftige orkaner når vindens fart op på 

mere end 200 km/t. 

De fleste større orkaner får navne som fx 

Andrew, Donna, Hugo, George eller Gloria.

Orkanen Mitch fotograferet fra en satellit den 

26. oktober 1998. Orkanen befinder sig ud for 

Mellemamerika. 

Der opstår omkring 400 orkaner om året, og 

orkanerne ødelægger mest, når de rammer land. Det 

er ikke kun de høje vindhastigheder, der ødelægger. 

I havet skaber orkanen en flodbølge, som kan oversvømme 

lave kystegne. I 1970’erne dræbte flodbølgen 

efter en voldsom orkan 300.000 mennesker i 

Bangladesh. 

I orkanområder kan det regne så voldsomt, at 

der længere inde i land opstår oversvømmelser. Til 

gengæld tager landet farten af orkanen, og til sidst 

mister den pusten. 

Man kan følge orkanernes baner og størrelser 

ved hjælp af optagelser fra satellitter. Derfor når 

man som regel at advare befolkningen om uvejret, 

inden det rammer. 

Tropisk orkan 

Flodbølge Orkanens øje 

Orkanens rotation 

En kvinde henter drikkevand i ruinerne. Hendes hus blev 

totalt ødelagt af orkanen Mitch. 

Vandet 

løftes op 

Flere navne for orkan 

Verden over bruges der forskellige udtryk for orkaner. I USA 

og andre steder i Nordamerika kaldes de hurricanes. 

I Sydøstasien er det tyfoner. Australierne taler om Willy- 

Willies, og ved Afrika omtales orkaner som cykloner. 

Varm, fugtig luft 

25

Vandet i luften 

Iskrystaller kan have mange former, men de er altid 

bygget over et sekskantet mønster. Vi kan se formerne 

i snefnug og i isblomster på kolde ruder. Is er vand på 

fast form. 

Dråber skaber ringe i vandet. Her har vi vand på 

flydende form. 

26 

Vanddamp er usynlig. Så heller ikke mågerne kan se 

dampen. Vanddamp er vand på luftform. 

Set ude fra rummet er Jorden en blå planet præget 

af vand. 70% af vores klode er dækket af hav, og på 

land er der floder, åer og søer. Kolde områder lyser af 

is og sne, og hvide skyer svæver rundt i atmosfæren. 

Jordens vand findes ikke bare som væske. Når 

temperaturen går under nul grader, fryser vandet til is. 

Over nul grader er vand på flydende form, og jo 

varmere det bliver, jo mere vand fordamper ud i luften 

som usynlig damp. Vinde er i stand til at føre is, vand 

og damp rundt på Jorden. En ændring i temperatur 

kan hurtigt ændre luftens vand fra én form til en anden. 

En byge 

Fra planter, jord, søer og hav forsvinder der hele tiden 

usynlig vanddamp op i luften. 

På varme dage stiger luften til vejrs. Jo længere 

luften kommer op, jo koldere bliver den. I en kilometers 

højde er det allerede ca. syv grader koldere. To 

km oppe er det 14 grader koldere, og i tre kilometers 

højde er temperaturen faldet med 21 grader.

Sådan kan en bygesky dannes. 

Når luft bliver afkølet, kan den ikke længere rumme 

så meget damp. Den usynlige damp bliver til milliarder 

af små vanddråber, der danner lette hvide 

skyer. 

De små dråber i hvide skyer er ikke mere end 

0,02 millimeter store. De vejer ikke meget, og de holdes 

oppe af den stigende luft. Kommer dråberne 

endnu længere op i endnu koldere luft, bliver 

dråberne til små iskrystaller. 

Hvis der er rigtig mange små dråber i skyerne, 

støder de ofte sammen og vokser sig større og større. 

Skyerne er nu ikke hvide, men helt mørke. Solens lys 

kan nemlig ikke længere skinne igennem de mange 

dråber. 

De store dråber bliver så tunge, at de ikke længere 

kan holde sig svævende. De falder mod jorden som 

regn, og vi får en byge. Somme tider udvikler bygen 

sig hurtigt og voldsomt. Så kan vejret slå gnister. 

Lyn og torden 

Hver dag er der lyn og torden 40.000 steder på Jorden. 

De kraftigste tordenvejr finder sted omkring ækvator. 

I Danmark bliver der med særlige målere talt 

omkring 80.000 lyn om året. Det svarer til, at der 

over hver km 2 i landet springer to lyn. I gennemsnit 

dræbes ét menneske årligt af lynene. 

En bygesky med regn. 

27

I en tordensky er de elektriske ladninger ulige fordelt. 

Toppen er som regel positiv (+), mens bunden er 

negativ(-). 

Vi kan mange gange følge med i, hvordan et tordenvejr 

opstår. Som regel har det været rigtig varmt. 

På et tidspunkt begynder store mængder varm luft at 

stige til vejrs. I en vis højde dannes skyer. Skyerne 

vokser hurtigt, og de kan vokse helt op i 11 kilometers 

højde. De bliver altså højere end verdens højeste 

bjerg, Mount Everest. 

Langt over Jordens overflade bevæger luft og 

dråber sig ud til siden. De store skyer får form som paddehatte. 

De bliver også mørkere, fordi der dannes regndråber 

i skyerne. Oppe i højden opstår der iskrystaller. 

Inde i skyerne suser is og vand af sted i stærke 

luftstrømme. Små dråber og krystaller kan tage flere 

ture op og ned. Vandet samler sig efterhånden til 

store dråber, og is og vand samles til hagl. Og nu sker 

der noget, som vi alle faktisk godt kender til. 

Hvis vi gnider en ballon mod en trøje, bliver ballonen 

elektrisk. Ballonen kan løfte hårene på hovedet, 

og vi kan høre små gnister springe, hvis vi holder 

ballonen hen til en trøje. 

På samme måde går det med luft, vand og is i 

skyerne. Når de små dele suser af sted, gnider de 

28 

Lynet slår ned under et kraftigt tordenvejr. 

mod hinanden. Det betyder, at skyerne bliver meget 

elektriske. Så elektriske, at der springer store gnister. 

Det kalder vi også lyn. 

Lynet slår ned 

Lynene kan springe inde i en enkelt sky eller fra sky 

til sky. Kun hvert 5. lyn bevæger sig mellem jorden og 

skyerne. 

Den elektriske strøm vil søge den korteste vej. 

Derfor slår lynet ofte ned i høje huse, træer, el-ledninger 

eller master. Rammer lynet en bil, vil strømmen 

bevæge sig på ydersiden af bilen, og ingen i bilen 

bliver skadet. Rammer lynet et hus, vil strømmen ofte 

løbe langs ydersiden eller bevæge sig ind i vandrør og 

ledninger, inden det bevæger sig ned i jorden. Så vi 

er ret godt beskyttet i vores huse. 

Den elektriske spænding i forbindelse med et 

lyn kan være på 50 millioner volt. I et normalt elstik 

er der kun 230 volt. 

Temperaturen i et lyn er over 25.000 grader. Den 

enorme varme får luften til at udvide sig og derpå 

trække sig sammen. Det skaber det voldsomme brag, 

vi kalder torden. Lyden fra torden bevæger sig med

Nedbør 

Det vand, der falder ned på jorden, kan have 

flere former. Det kan være regn eller sne. Vi 

oplever også en blanding af regn og sne. Det 

kaldes slud. I forbindelse med tordenvejr falder 

der ofte hagl. Samlet omtales det hele 

som nedbør. 

en fart på ca. 300 meter pr. sekund. Ved at tælle 

sekunder fra vi ser et lyn, til vi hører braget, kan vi 

regne på, hvor langt lynet er væk. Går der tre sekunder, 

ja så er lynet en kilometer væk. Går der seks, er 

afstanden to kilometer osv. 

Bjerge 

Når vinden rammer en bjergkæde, og luften bevæger 

sig til vejrs, dannes der ofte skyer. Det kan fx 

opleves langs de norske fjelde. 

I Norge er der normalt vestenvind. Vinden bliver 

tvunget til vejrs af bjergene, og luften afkøles. Den 

usynlige vanddamp bliver til skyer. Længere oppe 

bliver skyernes dråber så store og tunge, at det 

begynder at regne. Er temperaturen i skyen så lav, at 

der dannes iskrystaller, vil det begynde at sne. På vestsiden 

af de norske bjerge regner og sner det meget. 

Ramt af lynet flest gange 

Parkbetjent Sullivan fra USA er det eneste menneske i verden, 

som har overlevet at blive ramt af lynet syv gange. 

Han blev også kaldt „Den menneskelige Lynafleder“. 

Første gang, han blev ramt, var i 1942, hvor han mistede 

en storetånegl. I 1969 blev hans øjenbryn svedet. Året 

efter blev hans venstre skulder forbrændt af lynet. 1972 

gik der ild i håret. Året efter gik der atter ild i håret, og 

begge ben blev forbrændt. 1976 blev ankelen beskadiget, 

og i 1977 fik han forbrændinger på bryst og mave. I september 

1983 blev det meddelt, at han havde begået selvmord 

– på grund af ulykkelig kærlighed. 

Fra „Guinness Rekordbog“, 1997 (forkortet). 

Laviner 

I februar 1999 sneede det voldsomt i Alperne. Snelaget på 

bjergsiderne blev stadig tykkere. Mange steder skred 

sneen ned i dalene som store laviner. 

Tirsdag de 23. februar ramte en voldsom lavine byen 

Galtür i Østrig. 27 mennesker omkom i snemasserne. Flere 

huse blev smadret. 

De følgende døgn var der stor fare for, at hele byen ville 

blive dækket af lavinernes sne. 35 helikoptere i fast rutefart 

fløj godt 3.000 mennesker fra det farlige område til 

mere sikre steder. 

En lavine kan rumme et par millioner tons sne, og den 

kan glide af sted med en fart på 350 km/t. De fleste laviner 

rammer ubeboede områder og gør ingen skade. Der bliver 

højst væltet nogle træer. Men rammer lavinen et område 

med mennesker, går det galt. 

29

På „bagsiden“ af høje bjerge er det ofte tørt. 

Dels er en mængde vand regnet ud af luften. Dels er 

vinden igen kommet ned i lavere og varmere områder, 

hvor luften kan rumme mere vanddamp. Man 

siger, at bjergene giver regnlæ. 

Disse tørre bjergvinde kan vi have glæde af i Danmark. 

Når vinden er i nordvest, giver de norske fjelde 

læ, og vi kan have klart vejr i store dele af Danmark, 

først og fremmest Nordjylland. 

I Danmark har vi ikke just bjerge. Men det viser 

sig faktisk, at vi ofte har mere nedbør i høje bakkede 

egne. Selv 50-100 meter betyder altså noget for nedbøren. 

Lavtryk og regn 

Når et lavtryk passerer nord om landet, bliver vi passeret 

af varm- og koldfronter. Kunne vi se varmfronten 

fra siden, ville vi opleve den varme luft glide skråt op 

over den kolde luft. Den varme luft afkøles i højden, 

og det giver skyer. Når en varmfront er på vej, ser vi 

først høje, lette fjerskyer. Senere bliver skydækket 

30 

lavere og tungere, og til sidst kommer der regn. 

Ved koldfronten presser den kolde luft sig ind 

under den varme luft foran. Den varme luft skubbes 

ret voldsomt til vejrs og afkøles. Der opstår som regel 

store markante skyer, som giver kraftig regn. Til gengæld 

er det hele ret hurtigt ovre. 

Hvor skyet er det? 

I vejrudsigterne får vi ofte at vide, hvor mange 

skyer, der er på himlen. Der bruges ganske 

bestemte udtryk: 

• Skyfrit: næsten ingen skyer på himlen. 

• Letskyet: mindre end halvdelen af himlen er 

dækket af skyer. 

• Skyet: mere end halvdelen af himlen er 

dækket af skyer. 

• Overskyet: himlen er dækket af skyer. 

Geo-aktivitet 

Skyer. 


Nedbør. 


Lavtryk og damp. 


Skyer på nettet. 

Brug aktivitetsark 20.

Nedbørskort over Danmark 

Det regner lidt mere i Jylland end på Øerne. 

Vinden kommer ofte ind fra vest, tvinges lidt 

til vejrs og afgiver regn. Det østlige Danmark 

ligger på den måde lidt i regnlæ af Jylland. De 

nordvestlige egne ligger endvidere ofte i læ af 

de norske fjelde. Alt i alt er det sydlige Jylland 

mest udsat for nedbør. 

Se på nedbørskortet over Danmark. Hvor 

meget regner det i gennemsnit om året, hvor 

du bor? 

Dug og tåge 

Den mængde usynlig vanddamp, der er i luften, kaldes 

luftfugtigheden. Er luftfugtigheden 100%, kan 

der ikke være mere vanddamp i luften, uden den 

begynder at blive til små dråber. Vi siger, at dugpunktet 

er nået. 

Når luftfugtigheden er 80%, skal der lidt mere 

vanddamp i luften, inden der dannes dråber. Er fugtigheden 

kun 40 %, er der lang vej igen, før dråberne 

dannes. 

Om sommeren bliver det om aftenen ret koldt 

ved jorden. Luften afkøles, og vanddamp bliver til 

fine dråber, der sætter sig på græs og blade. Det kaldes 

dug. 

Hvis et tykkere luftlag lige over jorden afkøles, 

bliver der også dannet små dråber i luften. Der opstår 

tåge. Tåge er skyer, som ligger helt nede ved jorden. 

Så hvis du har gået i tåge, så ved du også, hvordan 

der er i en sky. 

Årlig nedbør 

Tåge over heden. 

31

Oversvømmelser 

Vand giver normalt liv til planter, dyr og mennesker. 

Men regn kan også være en af naturens største 

dræbere. Kraftig regn skaber nemlig oversvømmelser. 

I sommeren 1996 brød et kraftigt regnvejr løs i 

et 250 km 2 stort bjergområde i Italien. I løbet af 14 

timer faldt der 5 centimeter regn. Det svarer til, 

hvad det regner i Danmark på en hel måned. 

Vandet bruste ned mod en smal flod i dalen, og 

undervejs opstod der sten- og jordskred. Vejstykker 

blev skyllet væk af det strømmende vand. I floden 

steg vandet hurtigt 5 meter, og flere steder gik vandet 

op i 9 meters højde. Biler og huse blev skyllet væk. 

De fleste folk fik reddet sig op ad skråninger, 

men 14 mennesker omkom under oversvømmelserne. 

Liget af en mand blev fundet 30 kilometer fra det 

sted, hvor vandet havde grebet fat i ham. 

Mange byer langs floden blev afskåret fra omverdenen, 

og helikoptere måtte flyve vand og mad 

op til beboerne. Flere små byer blev begravet under 

mudder og murbrokker. 600 mennesker stod helt 

uden hus og hjem, og mange vendte aldrig tilbage. 

Der skete ødelæggelser for millioner af kroner. 

I september 2001 regnede det kraftigt i det nordlige 

Sverige. Det gav store oversvømmelser. Flere steder var 

vandstanden 1,5 meter over det normale. Mange huse 

stod under vand. 

32 

Oversvømmelsen i Italien kom som et chok. 

Andre oversvømmelser forløber noget langsommere. 

I marts 1993 sneede det voldsomt midt i USA. 

Sidst på måneden smeltede sneen, og i april regnede 

det mere end 40 cm. I juni og juli regnede det tre 

gange mere end normalt, og floden Mississippi gik 

over sine bredder. Oversvømmelserne dækkede et 

område på Danmarks størrelse. 50.000 huse blev ødelagt, 

og 48 mennesker omkom. 

Bangladesh er ofte ramt af oversvømmelser. 

Landet ligger lavt, og der kan opstå voldsomme regnskyl. 

I 1988 stod 3/4 af Bangladesh under vand, og 

i 1991 steg vandet så hurtigt under en orkan, at 

150.000 mennesker omkom. 

Den værste oversvømmelse fandt sted i 1800tallet 

i Kina. Floden Yangtzekiang gik over sine bredder, 

og 2,5 millioner mennesker omkom. 

Geo-aktivitet 

Vejrkatastrofer. 

Aktivitetsark 21. 

Vandets kredsløb 

Vand er på evig rejse. Men der er bestemt 

forskel på, hvor lang tid det opholder sig 

forskellige steder. Forskere har beregnet, at 

vand i gennemsnit er i skyerne en uge. På 

tre uger strømmer det gennem åer og floder. 

Al vand ender til sidst i havet. Her 

„hviler“ det i ca. 3.000 år, inden det 

igen fordamper. 

Saltvand 

Grundvand

Klima 

• Verdens højeste temperatur i skyggen: 

58 grader i Libyen, 1922. 

• Danmarks højeste temperatur i skyggen: 

36 grader i Holstebro, 1975. 

• Verdens laveste temperatur: 

-89 grader på Antarktis, 1983. 

• Laveste temperatur i Danmark: 

-31 grader i Hørsted, 1982. 

• Vådeste sted: Meghalaya, Indien. Her falder 

i gennemsnit 11 meter regn om året. 

• Tørreste sted: Chiles stillehavskyst. Her falder 

i gennemsnit mindre end 0,1 mm regn om året. 

• Største snefald: Fra februar 1971 til februar 

1972 faldt der 31 meter sne på Mount Rainier, 

USA. 

• Største vindhastighed: 450 km/t i en tornado 

i USA. 

Klimazoner 

• Polart klima: 

Varmeste måned under 10 grader 

• Tempereret klima: 

Varmeste måned over 10 grader 

– koldeste måned under 5 grader 

• Subtropisk klima: 

Koldeste måned over 5 grader 

• Tropisk klima: 

Koldeste måned over 15 grader 

Disse rekorder viser, at vejret svinger meget fra sted 

til sted. Selv på det samme sted kan der være stor 

forskel fra dag til dag – ja, fra time til time. Vejret 

veksler. Klimaet er til gengæld ret konstant. 

Vejr og klima er nemlig ikke det samme. Vejret 

er de forhold, vi oplever lige i øjeblikket: temperatur, 

vind, skyer, nedbør og tryk. Klima er det gennemsnitlige 

vejr over en længere årrække. 

Får vi at vide, at temperaturen i Rom normalt er 

8 grader i december, så betyder det bare, at sådan 

har det i gennemsnit været gennem 30 år. Derfor kan 

der sagtens på en vinterdag i 2002 være -2 grader. 

Bevæger vi os fra Nordpolen til Sydpolen, kommer 

vi gennem en række klimazoner. Der er stor forskel 

på, hvilke planter og dyr, der lever i disse zoner, 

og der er selvfølgelig også stor forskel på, hvordan 

mennesker kan leve. 

33

Hundeslæde i det vestlige Grønland. Her er polart klima. 

Polart klima 

I de områder, som støder op til Nordpolen, er der 

polart klima. Selv ikke den varmeste måned bliver 

mere end 10 grader i gennemsnit. 

En stor del af områderne er dækket af is og sne 

hele året. Der, hvor is og sne smelter midt på sommeren, 

kan jorden stadig være frossen et stykke nede. 

Planterne er lave, og der er ikke mange arter. 

Her vokser ikke høje træer. Dyrene er beskyttet mod 

kulden af kraftig pels, fjer med tykt dunlag eller spæk 

under huden. 

Der bor forholdsvis få mennesker i det polare 

område. Med godt varmt tøj kan de færdes ude de 

fleste af årets dage. Men det er naturligvis også vigtigt 

at kunne komme ind i varme boliger. En ganske 

stor del af befolkningen lever af fangst og fiskeri. 

Tempereret klima 

Lige syd for det polare område er der tempereret 

klima. Her er den varmeste måned over 10 grader, 

mens den koldeste er under 5 grader. 

I det tempererede område vokser der store træer. 

Mægtige områder ligger hen som nåleskov eller 

løvskov. Der er mange forskellige plante- og dyrearter. 

I egne med ringe nedbør er der græsstepper som fx 

den amerikanske prærie. Store områder er opdyrkede 

34 

marker med korn, kartofler, roer og andre afgrøder. 

Der holdes køer, svin og får. 

Da vintrene er kolde, må husene være robuste, 

og der skal være mulighed for opvarmning. En række 

af klodens store og rige industrilande ligger i dette 

bælte. 

Danmark har tempereret klima. Tilmed den 

form for tempereret klima, som kaldes tempereret 

kystklima. 

Vandet i havet omkring os er køligt om sommeren. 

Der skal nemlig lang tids sol til at varme havet 

op. Til gengæld er havet ikke så koldt som landjorden 

om vinteren. Havet er bedre end landjorden til 

at holde på varmen. 

Havet påvirker luften, så den også er kølig om 

sommeren og mild om vinteren. Når der er under 18 

graders forskel på varmeste og koldeste måned, er 

der tale om kystklima. 

Længere inde i Europa og Asien er det meget 

varmt om sommeren og meget koldt om vinteren. 

Forskellen mellem varmeste og koldeste måned er 

over 18 grader. Her er fastlandsklima. 

Klimaet i Nordvesteuropa er i det hele taget forholdsvis 

mildt. Det skyldes i høj grad den varme 

Golfstrøm. Denne havstrøm starter i et meget varmt 

klima i den Mexicanske Golf ved Amerikas kyst. Af 

vinden føres den mod Europa, og her varmer den luften 

op. En glimrende form for fjernvarme. 

Bøgeskov ved Århus. Her er tempereret klima.

Golfstrømmen fører varme til Nordeuropa. 

Appelsinplukker på arbejde i Californien, USA. 

Her er subtropisk klima. 

Subtropisk klima 

Den subtropiske zone støder op til den tempererede. 

Her når temperaturen selv i den koldeste måned 

ikke under fem grader. Vinteren er mild og mange 

steder med en del regn. Sommeren er ofte meget 

varm og tør. Mængden af nedbør afgør, hvad der kan 

vokse. I områder med regn er der skov og krat. Egne 

næsten uden regn har busksteppe, græssteppe eller 

ørken. 

I den subtropiske zone kan man bl.a. dyrke vin, 

bomuld, oliven, appelsiner og citroner. Man har køer, 

svin, får og geder. I det subtropiske område er der 

også en del industri. 

Det meste af året går folk i let og luftigt tøj, og 

mange huse har ikke nogen form for opvarmning. 

Ofte er husene malet hvide. Den hvide farve tilbagekaster 

sollyset, og det gør indeklimaet køligere. 

Tropisk klima 

Omkring ækvator er der tropisk klima. Temperaturen 

for den koldeste måned er over 15 grader. 

Tæt på ækvator har vi et bælte med lavtryk og daglige 

regnskyl. Det regner dog ikke hele dagen. Først 

hen mod middag sætter regnen ind, og den varer til 

ud på eftermiddagen. Ofte er der kraftige tordenvejr. 

Den naturlige plantevækst er regnskov. Nord og 

syd for regnskoven findes områder, hvor året er delt 

ind i en regntid og en „tørtid“. Her er der savanne 

med spredte træer, og i særlig tørre områder græssteppe 

og ørken. 

Store dele af tropernes regnskove er fældet. Det 

er sket for at sælge træet, men også for at give plads 

til at dyrke majs, sukkerrør, ris, tebuske, kaffebuske 

eller kakaotræer. 

På steder med savanne og steppe holder man 

dyr som kameler, køer, får og geder. En stor del af verdens 

fattige ulande ligger i den tropiske zone. 

Det er ikke uden problemer at dyrke den tidligere 

regnskovsjord. Jorden er mange steder fattig 

på næring, og når skoven er fældet, vasker regnen 

ofte den gode jord væk. Markerne kan til sidst blive 

så udpinte, at man ikke kan dyrke noget. 

I savanner op mod ørkner holder man flere steder 

så mange dyr, at de overgræsser jorden. Områderne 

kan ende med at blive ørken. På den måde 

35

Segama-floden på Borneo skærer sig gennem den 

tætte regnskov. Her er tropisk klima. Geo-aktivitet 

er fx Sahara-ørknen blevet langt større, end den engang 

var. 

Det har vist sig, at træer og buske er med til at 

give et fugtigt klima. Når træer og buske er væk, bliver 

klimaet mere tørt, og det kan blive så tørt, at det 

ikke er muligt at dyrke jorden. Vi mennesker kan 

altså være med til at skabe et dårligt klima. 

Den sydlige halvkugle 

Bevæger man sig syd for ækvator, genfinder man de 

samme klimatyper som mod nord. Først subtropisk 

klima, så tempereret klima, og det ender med polart 

klima omkring Sydpolen. På den sydlige del af Jorden 

er årstiderne vendt på hovedet. Her er det sommer, 

når det er vinter på den nordlige halvkugle. 

36 

Klimazoner. 


Monsunen 

Det er ikke kun temperaturer, der har betydning for 

klimaet og dermed for menneskers levevis. Mængden 

af nedbør er også vigtig. I Indien og i det meste 

af Sydøstasien er planter, dyr og mennesker tilpasset 

det fænomen, der kaldes monsunen. 

Indien har tropisk klima, og om sommeren bliver 

luften inde over fastlandet varmet kraftigt op. 

Meget varm luft stiger til vejrs, og der opstår et lavtryk 

inde over land. Det trækker vind ind fra havet. 

Vinden kaldes sommermonsunen, og den rummer

fugtig havluft. Inde over land stiger vinden til vejrs, og 

fugten afgives i form af regn. Sommeren bliver derfor 

en varm regntid. Det hele kan faktisk betragtes 

som en kraftig forstørret havbrise (se side 19). 

Hen på efteråret bliver landjorden koldere. Nu 

er havet varmest. Ude over havet stiger luften til 

vejrs, og der skabes lavtryk. Vinden blæser derfor ind 

over Indien og ud mod havet. Dette fænomen kaldes 

vintermonsunen. Monsunen er tør, fordi den kommer 

fra det tørre fastland. Det regner næsten ikke 

inde over land. Det er tørtid. Systemet virker som en 

forstørret landbrise (se side 19). 

Langt de fleste indbyggere i Indien lever af 

landbrug, og deres arbejde følger årstiden. I starten 

af regntiden bliver der plantet ris på markerne. Risen 

skal vokse i oversvømmet jord, og derfor er regntiden 

perfekt til risdyrkning. Når det hen på efteråret 

bliver tørt, høster man risen. I den tørre tid kan der 

så dyrkes grøntsager og andre afgrøder på markerne. 

På de marker, der kunstvandes, bliver der fortsat dyrket 

ris. 

Hvis vejret arter sig anderledes end normalt, 

kan det få katastrofale følger. Udebliver monsunregnen, 

bliver der tørke og mangel på ris. Det medfører 

sult og sygdom for millioner af mennesker. Er monsunregnen 

omvendt for voldsom, giver det oversvømmelser, 

som ødelægger både høst og huse. 

Resultatet er igen sult, sygdom og fattigdom. 

Geo-aktivitet 

Hydrotermfigurer A – B – C. 

Brug aktivitetsark 23, 24 og 25. 

Tegn selv hydrotermfigurer. 


Monsun, sommer 

Monsun, vinter 

Monsunen spiller en vigtig rolle i meget store områder 

omkring ækvator. 

37

[58] 

Her bygges terrasser, hvorpå der kan dyrkes ris. 

El Niño giver klimaskifte 

Med 2-9 års mellemrum kan klimaet i den tropiske del af Stillehavet 

ændre sig en del. Klimaskiftet kaldes El Niño. På spansk 

betyder El Niño Jesus-barnet, og skiftet sker faktisk ved juletid, 

når Jesus’ fødselsdag fejres. El Niño optræder oftere nu end før, 

måske som følge af drivhuseffekten (se side 43). 

I 1997-98 var der en voldsom El Niño. Klimaskiftet medførte 

tørke i Indonesien, Mexico og USA, og voldsom regn gav oversvømmelser 

i Peru og Kenya. Jordens temperaturer var højere 

end normalt. Hvordan gik det til? 

Normalt blæser vindene i Stillehavet ved ækvator fra øst 

mod vest. Det betyder, at det varme vand i havoverfladen blæses 

mod vest og samles omkring Indonesien. Det varme vand her varmer 

luften op. Luften stiger til vejrs, og det begynder at regne. 

Indonesien er normalt et af de mest regnfulde områder i verden. 

Med 2-9 års mellemrum kan der opstå pauser i blæsten mod 

vest. Så bliver vandet i den østlige del af Stillehavet varmere. 

Varm luft stiger til vejrs. Det begynder at regne voldsomt i områder, 

hvor det normalt ikke regner meget. Til gengæld bliver der 

tørke i Indonesien, hvor man normalt har meget regn. 

Tilsyneladende påvirker klimaskiftet også højtgående vinde. 

Derfor kan der ske klimaskift flere steder i troperne og i subtroperne. 

Vejret i Europa bliver efter alt at dømme ikke påvirket af El 

Niño. 

38

Vejrudsigter 

Hver tredje eller sjette time går folk rundt om i verden 

ud til deres klimastation. Her aflæser de vind, skyer, 

tryk, temperatur med mere. Det hele samles til en 

talkode, som sendes til landenes vejrcentre. Flere 

steder sker aflæsningen elektronisk. I Danmark modtager 

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke 

kun koder fra Danmark, men fra hele verden. 

De fleste oplysninger kommer fra målesteder 

på land, men der sendes også besked fra skibe, olieboreplatforme 

og fly. 

Koderne fra målestederne indsættes i løbet af 

en time på et kort. Der tegnes linjer mellem områder 

med samme tryk. Disse linjer kaldes isobarer. Varmfronter 

og koldfronter markeres, og områder med 

nedbør bliver farvet. 

Før i tiden forudsagde man vejret udelukkende 

ud fra disse vejrkort. Men i vore dage har man andre 

oplysninger at støtte sig til. 

Fra satellitter sendes der hele tiden billeder til 

Jordens vejrcentre. Disse billeder viser bl.a., hvor der 

er skyer. Billederne ser vi i tv’s vejrudsigter, i aviser og 

på internettet. 

Vejrballoner 

Flere steder opsender man vejrballoner. Disse 

balloner løfter en kasse med måleinstrumenter 

langt op i atmosfæren, og vejrdata sendes fra 

en lille radio ned til landjorden. På den måde får 

man en måling lodret op gennem luftlagene. 

Vejrballoner kan stige helt op i 30 kilometers 

højde. 

DMI opsender hver dag to vejrballoner fra 

Jægersborg ved København. 

En hydrotermfigur 

Man bruger ofte nogle særlige grafer til at beskrive klimaet 

et bestemt sted. Disse grafer kaldes hydrotermfigurer. Her 

ses en hydrotermfigur for Københavns-området. 

Hydro betyder vand, og 

term betyder varme. En 

hydrotermfigur viser altså 

noget om nedbør og 

varme på et ganske 

bestemt sted. På figuren 

vises månederne på en 

vandret akse. Ofte forkortes 

januar til j, februar til f 

osv. Temperaturerne er 

tegnet som en kurve, og de 

aflæses på den venstre 

akse. Nedbøren er vist som 

søjler og aflæses til højre. 

 

39

Der skal bruges mange oplysninger for at kunne tegne 

et nøjagtigt vejrkort. 

Herunder ses en engelsk hytte. Det er en trækasse med 

små åbninger i siden. I kassen er der udstyr, som bl.a. 

viser tryk, temperatur og luftfugtighed. Udstyret skal 

aflæses af mennesker. Ved siden af står apparater, 

som kan aflæse de fleste vejrforhold helt automatisk. 

40 

Satellitter giver data og billeder af høj kvalitet til 

mange landes vejrcentre. 

Radarer på land kan danne billeder af skyernes 

indhold af regn og sne. Disse billeder giver et godt 

indtryk af, hvor meget nedbør, der er i vente. 

De mange målinger og billeder behandles i matematiske 

formler i store computere, og det ender i 

en forudsigelse af vejret. Til sidst sammenholder 

meteorologer de mange resultater og giver et bud 

på de følgende dages vejr. Vejrudsigterne kan vi høre 

i radio og på telefon, eller vi kan se dem i tv, aviser 

og på internettet.

Klimaet ændrer sig 

I det område, hvor Danmark ligger, har klimaet gennem 

millioner af år ændret sig mange gange – fra 

varmt tropisk klima til polarklima. 

Selv i løbet af de sidste to millioner år har klimaet 

i Danmark ændret sig drastisk flere gange. Nogle 

perioder har været så kolde, at Danmark har været 

dækket af is. Vi har haft istider. 

Man ved ikke præcis, hvorfor det er blevet så 

koldt, men istiderne er startet med snefald i områder 

mod nord. Det ene lag sne er faldet oven på det 

andet. Sneen er blevet presset sammen til et flere 

kilometer tykt isdække, som har bredt sig over store 

områder. Fra nord er isen gledet ind over Danmark. 

Undersøgelser viser, at Danmark har været 

dækket af is mindst fire gange. Den sidste istid sluttede 

for 12.000 år siden. 

Istiderne har haft en længde på omtrent 

100.000 år. Mellem istiderne har der været varme 

perioder på 10-20.000 år. 

Isens udbredelse under de to seneste istider. Under den 

sidste istid var Danmark ikke helt isdækket. Det sydvestlige 

Jylland var isfrit. 

Under næstsidste istid strakte isen sig langt ned 

i Europa. I den sidste istid var det meste af Danmark 

i perioder dækket af is. Men det sydvestlige Jylland 

var isfrit. 

Fortsætter de regelmæssige skift mellem istider 

og varmetider, er vi faktisk på vej mod en ny istid. 

Meget tyder dog på, at det kan gå ganske anderledes. 

Danmark har været isdækket mindst fire gange. Denne 

tegning viser, hvordan det har vekslet mellem istider 

og mellemistider (altså varmere perioder) de sidste to 

millioner år. 

41

Sådan så der ud langs isranden i Danmark under 

sidste istid. Billedet er fra Sdr. Strømfjord i Grønland. 

Jorden er et drivhus 

Kommer vi ind i et drivhus, kan vi på solskinsdage 

mærke, at her er meget varmere end udenfor. Det 

har sin forklaring. 

Solens stråler går lige gennem glasset i drivhuset. 

Lyset rammer planter og jord, og her bliver det 

omdannet til varmestråler. Glasset i drivhuset virker 

nu som en fælde. Det bremser varmestrålerne, så 

42 

kun en lille del af varmen slipper ud. Drivhuset bliver 

varmet godt op i forhold til luften udenfor. 

Jordens atmosfære virker næsten som glasset i 

et drivhus. En stor del af det sollys, der rammer atmosfæren, 

trænger ned til Jordens overflade. Her vil 

vand, jord, klipper og sand ændre lyset til varmestråler, 

og strålerne bevæger sig ud mod det uendelige 

rum. 

Men i luften er der vanddamp og kuldioxid, CO 2. 

Disse stoffer kaldes drivhusgasser, fordi de næsten 

virker som glasset i et drivhus. De kaster nemlig varmestrålerne 

tilbage mod jorden, og luften bliver godt 

opvarmet. 

Ved Jordens overflade har luften i gennemsnit 

en temperatur på ca. 15 grader. Havde vi ikke drivhusgasser 

i atmosfæren, ville Jorden være uhyggelig 

kold. Temperaturen ville i gennemsnit være lavere 

end -15 grader. Alt vand var frosset til is og Jorden 

helt ubeboelig for mennesker. Vores klode ville formentlig 

ikke have liv, som vi kender det i dag. 

Vanddamp 

Vi kan let få en fornemmelse af vanddampens betydning. 

Har vi næsten skyfrit vejr, vil dagen være ret 

varm. Men natten bliver selv midt om sommeren 

temmelig kold. En stor del af varmen fra Jorden stråler 

nemlig lige ud i rummet. 

Kommer der skyer om natten, vil damp og vand 

i skyerne holde varmestrålerne tilbage. Skyerne virker 

som en dyne, der holder Jorden varm om natten. 

Der vil være næsten samme temperatur nat og dag. 

Kuldioxid 

Luftarten kuldioxid kaldes også bare CO 2, og den 

dannes på flere måder. Når dyr og mennesker ånder, 

opstår der CO 2. Milliarder af små organismer udskiller 

også luftarten. Når noget brænder, dannes der CO 2, 

og under vulkanudbrud udskilles endda store 

mængder. Den CO 2, der kommer ud i luften, bruges 

af planter, når de vokser. 0,037% af luften omkring 

os er CO 2. Det lyder ikke af meget, men det har stor 

betydning. 

I løbet af de sidste 200 år er vi blevet langt flere 

mennesker på kloden. Vi bruger biler, maskiner og 

strøm fra kraftværker. Det betyder, at der brændes

Navnet drivhuseffekt skyldes, at luftens CO 2 og 

vanddamp virker som glasset i et drivhus. 

Det er tydeligt, at temperaturen stiger i takt med 

luftens indhold af CO 2 . 

kul, olie og gas af som aldrig før. Ved afbrændingen 

kommer der CO 2 ud med røgen. 

Alt dette betyder, at vi i dag har langt mere CO 2 

i atmosfæren end for 200 år siden. Siden begyndelsen 

af 1800-tallet er luftens indhold af CO 2 steget 

med 30% (fra 0,028% til 0,0367 %). Jorden vil derfor 

i højere grad end tidligere virke som et drivhus. 

De fleste forskere er da også enige om, at Jordens 

klima bliver varmere. Det er denne menneskeskabte 

opvarmning, man normalt kalder drivhuseffekten. 

Allerede varmere? 

Meget tyder på, at vi allerede nu kan mærke en øget 

drivhuseffekt. I løbet af de seneste 100 år er det blevet 

0,6 grader varmere på Jorden, og de sidste 10 år 

er de varmeste i 1.000 år. 

De seneste års varme kan ses i naturen. Gletsjerne 

i Alperne og Andesbjergene bliver mindre, og 

man skal længere op i bjergene, før det sner. 

Snesæsonen i Norge og Sverige bliver stadig kortere, 

og isen ved Nordpolen bliver tyndere og tyndere. 

Eksperternes beregninger viser, at Jordens temperaturer 

omkring år 2100 vil være mellem 1,4-5,8 

grader højere end nu. 

En kold dag i Danmark lyder dette vældig rart 

og tillokkende. Tænk bare at kunne bade i varmt 

havvand og dyrke appelsiner i baghaven. Men der er 

også uheldige sider. 

Virkninger 

Et varmere klima vil ganske givet påvirke vandstanden 

i havet. Varme får vand til at udvide sig, og 

alene det vil få havet til at stige. Samtidig vil en del 

af isen over Grønland, Sydpolen og i store gletsjere 

smelte. Det vil give mere vand i havene og dermed 

øget vandstand. 

I 1900-tallet steg vandet i havet 10-20 cm, og 

de næste hundrede år vil havet måske stige yderligere 

50 cm. Det kan oversvømme områder, som ligger 

lavt, og der vil visse steder være brug for at bygge 

nye og højere diger. 

Et varmere klima giver et varmere hav, og et 

varmere hav vil efter alt at dømme betyde flere storme 

og mere nedbør. Vi kan altså få et mere voldsomt vejr. 

Det er meget usikkert, hvad en øget varme vil 

betyde for os i Danmark. Måske kan vi om 50 år 

dyrke vin og solsikker som i Frankrig, og vintrene bliver 

uden sne og is. 

Men vejrsystemet kan måske også slå bak. Der 

er visse tegn på, at varme kan påvirke Golfstrømmen 

(se side 35), så den flyder langsommere og finder 

nye baner. Hvis den varme havstrøm ikke længere 

bevæger sig tæt på Nordeuropas kyster, kan resultatet 

i sidste ende blive et koldere klima i vores del af 

verden. 

43

Store isblokke brækker af gletsjer i Alaska. 

Sådan ville Danmarkskortet se ud, hvis vandstanden 

i havet steg 5 meter. 

44 

Hvad kan vi gøre? 

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, når klimaet 

bliver varmere. Så det er ganske klogt at nedsætte 

udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. 

Afbrænding af kul, olie og gas øger luftens indhold 

af CO 2. Afbrændingen kan sættes ned ved at 

isolere huse og bruge energirigtige biler og maskiner. 

Men da forbruget af energi stadig vokser, må vi også 

gå andre veje. 

Solfangere, vindmøller og vandkraftværker bruger 

vedvarende energi. Det vil sige de naturkræfter, 

der hele tiden vil være i sol, vind, vandfald og vandløb. 

Brug af den type energi skaber ikke CO 2, men 

kan tværtimod nedsætte CO 2-udslippet. 

Træer kan opsamle store mængder kuldioxid. 

Kuldioxid indgår simpelthen i de „byggesten“, træerne 

består af. Derfor kan nyplantede skove holde luftens 

indhold af CO 2 nede. 

Det danske folketing har vedtaget, at der i løbet 

af de næste 50 år skal plantes nye træer, så vi får 

dobbelt så meget skov i Danmark. Disse skove vil 

kunne fjerne en lille del af luftens CO 2. Desværre ser 

det ud til, at der rundt om i verden fældes mere skov,

end der plantes. Så skovene redder nok ikke klimaet 

på længere sigt. 

I 2005 trådte Kyoto-aftalen i kraft. Aftalen går 

ud på at begrænse mængden af CO 2 i luften. 

141 lande har underskrevet aftalen. Men verdens 

største energisluger, USA, vil ikke være med. 

Geo-aktivitet 

Diskutér drivhuseffekten. 


Tip 20 – om vejr og uvejr. 


Hvis vi får mere skov, 

kan det forbedre klimaet. 

Costa Kalundborg 

Der er sket en forurening 

af den ydre atmosfære, 

så meteorologerne har lovet, 

at vi nu får bedre vejr. 

Eskimoerne får solstik 

og Sahara bli’r til is, 

og Danmark bli’r det nye 

tropeferieparadis. 

Så er du træt af sydens sne og slud: 

Ta’ til det varme nord 

Ta’ til Costa Kalundborg 

hvor de slanke palmer står 

og svajer blidt for brisen 

bag Jens Hansens bondegård. 

Fang en haj i Køge Bugt 

spis af kærlighedens frugt 

rejs til Danmark, 

det er billigt, det er smukt. 

Uddrag af Shu-bi-dua’s „Costa Kalundborg“. 

45

Stikord 

Sidetal sat med halvfed skrift 

viser, hvor ordet er forklaret. 

A 

Afrika 4, 12, 13 

Antarktis (Sydpolen) 33 

argon 10 

atmosfæren 10, 11, 42 

atmosfære (tryk) 11 

B 

Bangladesh 32, 37 

Beaufort-skalaen 18 

bjerg 28 

busksteppe 35 

byge 26, 27 

bygesky 27 

C 

CO 2, kuldioxid 10, 42, 

43, 44 

cyklon 25 

D 

dag 13 

Danmarks Meteorologiske 

Institut (DMI) 39 

Den store menneskedrukning 

17 

dige 6, 7, 8, 9 

drivhuseffekt 42 

drivhusgas 44 

dråbe 31 

dug 31 

E 

efterårsjævndøgn 14 

El Niño 38 

elektrisk 28 

46 

engelsk hytte 40 

Esbjerg 8, 16 

F 

fastlandsklima 34 

februar-varmelinjer 15 

fjersky 30 

flodbølge 25 

forårsjævndøgn 14 

fronter 22 

G 

Gisselfeld 8, 9 

gletsjer 43 

Golfstrømmen 34, 35, 43 

græssteppe 34, 35 

Grønland 21, 34, 42 

H 

hagl 28, 29 

havbrise 19, 20 

hektopascal 11 

hurricane 25 

hydrotermfigur 39 

højtryk 11, 19, 20, 21, 23, 37 

I 

ilt 10 

Indien 33, 36, 37 

is 26, 27, 28, 34 

iskrystal 26 

isobar 39 

istid 41 

Italien 32 

J 

jetstrømmen 21 

juli-varmelinjer 15 

K 

Kina 32 

klima 33 

klimazone 33 

klimaændring 41-45 

koldfront 22, 30 

kuldioxid, CO2 10, 42, 43, 44 

kvælstof 10 

Kyoto-aftalen 45 

kystklima 34 

L 

lammesky 30 

landbrise 19 

landbrug 35, 36, 37 

lavine 29 

lavtryk 7, 11, 19, 20, 21, 22, 

30, 35, 37 

letskyet 30 

Libyen 33 

løvskov 34 

lyn 27, 28, 29 

lys 12, 27 

M 

makrelsky 30 

Mandø 6, 7, 8, 9, 17 

mellemistid 41 

meter pr. sekund, m/s 18 

midnatssol 14 

Mitch 24, 25 

molekyle 10 

monsun 36, 37 

N 

nat 13 

nedbør 29, 30, 31 

nedbørskort 31 

nordlys 11

Norge 29 

Nordpolen 11, 14, 21, 33, 

34, 43 

Nordsøen 6 

nåleskov 34 

O 

orkan 6, 7, 8, 9, 18, 22, 24 

overskyet 30 

oversvømmelse 16, 17, 32 

ozon 11 

P 

passat 20 

polart klima 33, 34 

prærie 34 

R 

radar, vejrradar 40 

regn 19, 27, 29, 30, 32, 40 

regnskov 20, 35 

regnsky 30 

ris 37 

Rømø 8, 9, 17 

S 

Sahara 21, 36 

satellit 40 

satellitbillede 7, 22, 40 

savanne 35 

sfærer 11 

skovplantning 44, 45 

sky 19, 27, 30 

skyet 30 

skyfrit 30 

slud 29 

smuktvejrssky 30 

sne 29, 34, 40, 41 

Solen 12, 13, 14 

sommer 14 

sommersolhverv 14 

steppe 35 

stjerneskud 11 

storm 6, 16, 17, 18 

stormflod 17 

stratosfæren 11 

subtropisk klima 33, 35 

Sverige 13 

Sydpolen 11, 12, 21, 33, 36, 43 

T 

tempereret klima 33, 34 

torden 27, 28 

tornado 23, 24, 33 

tropisk klima 33, 35, 36 

tropisk orkan 24, 25 

troposfæren 11 

tyfoner 25 

tåge 31 

U 

USA 33, 35, 45 

V 

Vadehavet 6, 17 

vand 26, 27, 28 

vanddamp 10, 26, 30, 42 

vandets kredsløb 32 

varmekort 15 

varmestråler 42, 43 

varmfront 22, 30 

vejr 33 

vejrballon 39 

vejrkort 39, 40 

vejrudsigt 39, 40 

Vestkysten 7, 8, 16, 17 

vind 16, 17, 18, 19 

vindmølle 16, 17 

vindretning 18 

vindstyrke 18 

vinter 14 

vintersolhverv 14 

volt 28 

W 

Willy-Willies 25 

Æ 

ækvator 12, 20, 21, 35, 36 

Ø 

ørken 4, 35 

Østrig 29 

Å 

årstid 14 

47

Illustrationer 

Martin Bassett: 19n., 24ø, 25n., 27ø., 28tv., 30, 

32th., 38n., 39ø. 

Trym Ivar Bergsmo/Samfoto: 13ø.th. 

Søren Bidstrup/Scanpix – Nordfoto: 40ø.tv. 

Finn Brasen: 38ø. 

Bo L. Christiansen/Bifoto: 9 

Fabrice Coffrini/Polfoto: 29th. 

EUMETSAT © 2002: 40ø.th. 

EUMETSAT/DMI: 22n. 

Helge Faurby/DMI: 39n., 40n. 

FOCI/Martin Dohrn/Science Photo Library: 26n. 

FOCI/Bernard Edmaier/Science Photo Library: 44ø. 

FOCI/Jack Finch/Science Photo Library: 12ø. 

FOCI Image Library: 13m., 35n. 

FOCI/John Harwood/Science Photo Library: 10ø. 

FOCI/NASA/Goddard Space Flight Center/Science 

Photo Library: 25ø.tv. 

FOCI/NASA/Science Photo Library: 10n. 

FOCI/PLI/Science Photo Library: 4-5 

John Fowlie: 11, 13ø., 13n., 14n., 18tv., 19ø., 20, 

22ø., 23ø., 25m., 29tv., 33, 35ø., 37, 41n.tv., 

43, 44n. 

John Frederiksen/Inter-Regional Wadden Sea 

Cooperation: 17 

Lars Gejl/Biofoto: 31n., 45 

Getty Images/Stone: 26ø.tv. 

Gyldendals Atlas Folkeskolen: 15, 31ø. 

Gerth Hansen/Biofoto: 27n. 

Niels Peter Holst Hansen/Biofoto: 16ø. 

Palle Hedemann/Scanpix – Nordfoto: 16n. 

Pete Hunner/Polfoto: 24n. 

Thorkild Jensen: 6 

Ulla Koustrup/Biofoto: 18th. 

Gert S. Laursen/Biofoto: 34n. 

Claus Lunde/Polfoto: 8th. 

Oliver MacKay/Polfoto: 23n. 

Hans Meineche/Biofoto: 21th., 34ø., 42 

NASA/SOHO/Polfoto: 12n. 

NOAA/DMI: 7 

Eva-Lena Olsson/Polfoto: 32tv. 

Polfoto: 14ø., 25ø.th. 

Scanpix – Nordfoto: 36 

Henriette Stage: 8tv. 

Troels Sørensen: 28th. 

Anders Tvevad/Biofoto: 21tv., 26ø.th. 

48

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen 

Skabt af is, 

vind og vand 



Troels Gollander

Globus 

















Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række opgaver 

og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. 

Til langt de fleste 

Geo-aktiviteter er der hjælp 

at hente på aktivitetsarkene 


Indhold 

På tur langs isranden 

Vi følger med Mikkel og hans far på cykeltur i de 

jyske istidslandskaber, hvor Mikkel drømmer sig tilbage 

til et liv ved isranden under sidste istid. 

Fortidens trafikrute 

På rejser mod nord eller syd har mennesket fra gammel 

tid valgt at følge en bestemt rute ned gennem 

det centrale Jylland. Kan det passe, at den rute har 

noget at gøre med den sidste istids ismasser? 

Skabt under isen 

For mere end 10.000 år siden kom isen glidende ind 

over Danmark med enorm kraft. Landskabet kunne 

ikke modstå trykket, og isen lavede om på landskabet. 

Isens spor kan vi genfinde i landskabet i dag. 

Formet af vind og vand 

Efter sidste istid blev landskabet efterladt nøgent. 

Nu havde vindens og vandets kræfter frit spil. Det er 

ikke gået sporløst hen over landskabet – og det er 

kræfter, der virker den dag i dag. 

Danske råstoffer 

Danmark er fattig på råstoffer. Vi har hverken guld, 

jernmalm eller kul. Men nogle råstoffer har vi dog 

– og der er måske flere, end du regner med! 

Menneske og natur 

Ofte må naturen vige for menneskets handlinger. 

Men hvor meget natur er vi parat til at miste for at 

sætte vores ønsker igennem? 

Stikord 

Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære 

ord og begreber er forklaret og vist på figurer. 

6 

10 

17 

24 

35 

42 

463

Dette billede er ikke taget i Danmark, men sådan så 

der næsten ud i Danmark for godt 10.000 år siden. 

Dengang var landet senest dækket af is. 

På billedet får du en fornemmelse af, hvor stor 

gletsjeren er: I havet foran isen ses et stort krydstogtskib! 

De fleste danske landskaber bærer tydeligt 

præg af de enorme ismasser, der i flere omgange 

har dækket landet. I dag er det svært at forestille 

sig, hvor tyk isen var, og hvor store mængder vand 

der smeltede fra den. Men det er nemt at se de spor, 

istiden har sat i landskabet. Mange steder ligger 

sporene lige uden for døren: Bakker og dale, småsøer 

og åløb. De er alle dannet af isen eller af smeltevandet. 

Isen har formet de store linjer i landskabet, 

men vind og vejr har også spillet vigtige roller i dannelsen 

af Danmark. Denne proces er hele tiden i 

gang. Det danske landskab er under stadig forandring.

På tur langs isranden 

Mikkel havde længe ligget i læ bag sin far. Der 

havde blæst en strid vind, siden de vågnede i teltet 

i morges. Der var faldet regn om natten, og Mikkels 

ben var godt ømme af den første dagstur på cykel. 

6 

Cykelturen var startet hjemme i Holstebro 

dagen før. Vejret havde været godt, og vinden hjalp 

dem på vej. Cyklerne var godt læssede med telt, 

soveposer, kogegrej og anden oppakning. Men det 

havde nu ikke gjort så meget, for vejen viste sig at 

være nogenlunde flad – på næsten hele turen. 

De havde først fulgt landevejen mod Viborg, 

inden de drejede fra i Haderup og kørte ned over 

Kongenshus Mindepark på Alheden. 

Der var noget øde på turen og lidt langt mellem 

købmænd og iskiosker. Men det betød mindre, når 

både solen og vinden var i ryggen. 

Det var som om, himlen fyldte mere herude; 

som om den nåede helt ned til jorden. Mikkel kunne 

se langt – ud over heden og markerne, der var adskilt 

af grantræer. Der var næsten heller ingen bakker 

på turen, kun små lavninger, hvor en å eller en 

lille bæk havde gnavet sig ned.

Gård på Karup Hede. Gården er bygget i midten af 

1800-tallet. 

Hedebonden 

Aftenen før var de nået til en lille teltplads ved byen 

Frederiks. Lejrpladsen hørte til en stor gård. Familien 

Würtz, der boede på gården, var interesserede i 

cykelturen og spurgte til deres udstyr, hvor de kom 

fra, og hvor de skulle hen. 

Würtz havde boet på gården i mange generationer 

og havde sjældent været langt hjemmefra. 

De fortalte om en tip-tip-et-eller-andet-oldefar, der 

var kommet dertil fra Tyskland og sammen med 

mange andre havde opdyrket heden. 

Jorden var meget sandet, men den var velegnet 

til kartofler. Selv om de selvfølgelig også dyrkede 

andre ting, havde der faktisk været kartofler på 

deres jord i over 200 år. 

Næste dag nåede Mikkel og hans far hurtigt 

Thorning, hvor de drejede mod syd. Nu fik de desværre 

vinden skråt ind forfra. 

Siksak 

For at undgå trafikken valgte Mikkel og hans far 

mindre afstikkere fra hovedvejen. Turen blev længere 

på den måde, men hyggeligere. 

„Har du set alle de væltede træer der?”, og „Hør 

lærken – den hænger lige over os.” Far pegede i øst 

og i vest, op og ned. 

En hedebonde på vej til marked. Der ages med stude, 

og et barn ammes. Maleri fra 1864 malet af Otto 

Bache (1839-1927). 

„Har du tænkt på, at hver gang vi cykler vest for 

den store vej, så er der en masse skov. Hvis der ikke 

er skov, gror der kartofler. Og så er der fladt. Det har 

noget at gøre med istiden.” 

Nå, det havde Mikkel nu ikke lige tænkt over. Han 

havde problemer med at finde et passende gear. 

„Når vi kører øst for vejen...” fortsatte faren, „så 

er der hverken kartofler eller skov. Og man kan heller 

ikke se så langt, fordi der er flere bakker. Mikkel 

er du klar over, at vi cykler lige der, hvor isen stoppede 

under sidste istid?” 

Det er da utroligt, at en mand i hans alder kan 

bemærke så meget, tænkte Mikkel. 

Mikkel kiggede bare ned i asfalten foran sig. 

Han var meget træt og lagde ikke mærke til, at 

solen var ved at bryde igennem skyerne, og vinden 

langsomt tog af. Han stoppede bare pr. automatik, 

da cyklen foran ham standsede. 

„Her er det Mikkel. Vi behøver ikke cykle længere 

i dag.” Far rullede liggeunderlagene ud, og de 

smed sig ved siden af hinanden. Far lå med cykelkortet 

i hånden og sagde: 

„Kan du se, der står Bølling Sø på kortet, og vi er 

lige dér! Det hedder Rishøj, og vi er faktisk 106 

meter over havet.” 

„Så tror pokker, jeg er træt,” sagde Mikkel. 

7

Rast på Rishøj 

Solen stod klart i horisonten mod vest. Det var ved 

at være sent på dagen. Far lavede varm kakao på 

gasblusset, og de fik noget andet tøj på. 

De lå og så på solnedgangen, men havde ikke 

ligget længe, før far igen begyndte at pege og 

snakke. Ned over træerne og ud mod solen lå landskabet 

fladt og langstrakt. En å skar sig igennem, 

og hist og her lå en landejendom. Rækker af grantræer 

lavede streger i landskabet, og længst ude 

løftede jorden sig op i et stort og tydeligt bakkedrag. 

Øverst oppe drejede tre vindmøller rundt. 

Roligt og næsten i takt. De stod som tre kæmper i 

horisonten. 

Der var engang… 

Far pegede på kortet og viste alt, hvad de kunne se. 

„Prøv nu at vende dig og se den anden vej, væk 

fra solen. Skoven tager noget af udsynet, men man 

kan godt fornemme, at det er en anden verden. Der 

er egetræer i skoven, og derude gennem lysningen 

aner man, at bakkerne går op og ned.” 

Han havde også fundet et kompas frem: „Prøv 

at se mod sydvest. Kan du se lavningen der? På det 

sted lå engang Bølling Sø. Kan du se, hvordan den 

fortsætter ud i en dal, der ligesom bliver dybere og 

dybere?” 

På kortet kunne de se, at det måtte være Funder 

Ådal – med tydelige skrænter på begge sider. 

„Hvis du tænker dig godt 10.000 år tilbage, kan 

du prøve at forestille dig, hvordan vandet væltede 

ud af dybet. Der var ligesom et stort, sort hul i iskappen, 

som lå op i mange hundrede meters højde over 

denne åbning eller port. Isen lå som en enorm kappe 

oven for ådalens skrænter og videre bag ud i 

landskabet.” 

Far talte og talte, mens Mikkel småfrysende 

gled over i søvnen og drømmen om dengang... 

Mikkels drøm 

Mikkel var i drømmen med sin far på jagt langs isranden. 

Det havde de været lige siden, de fik færten 

af rensdyr for nogle dage siden. 

8 

Mikkel var træt, sulten og kold. Hænder og knæ 

var revet til blods. Men hans far ville ikke tage sig af 

det. Naturen viser ingen nåde. Det måtte Mikkel 

lære. De var klædt i skind, og de havde kun nogle 

træspyd med, som de havde lavet i skoven længere 

mod syd. 

Det var en tid, hvor kun de stærkeste blev 

gamle. Kampen for at overleve og skaffe føde til 

stammen var en konstant udfordring. Naturen var 

barsk. Vinden blæste koldt ned fra iskappen og ud 

over det åbne landskab. 

Kappen havde i tusindvis af år bevæget sig ned 

over landet. Fra nord og øst. Men klimaet var lang-

somt blevet varmere, og nu var isens fremrykning 

standset. Nogenlunde langs den linje, hvor Mikkel 

og hans far havde cyklet. 

Isen stod og soppede langs linjen. Den rykkede 

med årene frem og tilbage. Jord, sand og sten var 

gnavet op og skubbet foran isen. Nu lå materialet i 

bræmmer langs iskanten. Isen smeltede fra kanten 

og smeltevand flød ud over landskabet mod vest. 

Iskappen smeltede også i bunden. Smeltevandet 

fandt vej ud under isen til store floder, der 

skød ud af gletsjerporte langs isranden. På sin vej 

mod vest og ud til havet gravede vandet sig ned i 

landskabet. 

Efterhånden blev det varmere, og isen trak sig 

tilbage. De første dyr og mennesker rykkede ind. Der 

var ikke meget at leve af, og koldt var det... 

Nu så de flokken af rensdyr. De spiste af de 

småbuske, som stak op i landskabet. Med lidt held 

var der udsigt til bytte. Endelig! Endelig ville de 

kunne vende hjemad, mod syd, til bopladsen. 

Tanken om mad fik tænderne til at løbe i vand. Og 

maven begyndte at knurre... 

„Der er mad!” råbte far. 

Mikkel kom langsomt til sig selv. Og nu kunne 

han fornemme duften af kødsaucen fra gryden på 

gasblusset. „Uhm...” 

Geo-aktivitet 

Lær at anvende højdekurver. 


Tænk 10.000 år tilbage. 


Hvad hedder de jyske åer? 


9

Fortidens trafikrute 

Isen er i flere omgange kommet væltende ned over 

Danmark fra nord og har ændret alt på sin vej. Men 

det er ikke gået hurtigt. Det har været en langsomt 

fremadskridende proces, der kun har ændret hastighed 

og kraft pga. temperaturudsving. 

Hvis du har besøgt et bølgebad eller stået i 

Vesterhavets brænding, ved du, hvor meget vand er 

i stand til at flytte. Forestil dig, at det i stedet er is i 

meget, meget større mængder. Så har du et indtryk 

af de kræfter, der er bundet i en gletsjer. I dag, længe 

efter sidste istid, indretter vi stadig vores verden 

efter de vilkår, som istiderne har givet os. 

Mikkel og hans far cyklede langs en højderyg, 

der tydeligt markerer en vigtig forskel på to hovedtyper 

af dansk landskab. Men hvorfor er der dette 

skarpe skel? Hvorfor ligger det lige der, og hvilke 

kræfter har formet det? 

Ikke hele Danmark blev dækket af is under sidste istid. 

Store dele af Vestjylland var isfrit, men smeltevand fra 

iskappen skyllede ud over området. 

10 

Geo-aktivitet 

Hvor meget trykker isen? 


Isgrænsen 

Højderyggen er skabt i forbindelse med den sidste 

istid for omkring 10.000 år siden. Landskabet mod 

øst er skabt under denne sidste istid. Landskabet 

mod vest er derimod meget ældre. Det er skabt mere 

end 100.000 år tidligere under den næstsidste istid. 

Smeltevand fra den sidste istid har blot sat sine spor, 

fordi smeltevand fra dennes iskappe er skyllet ud 

over Vestjylland. 

Når man bevæger sig rundt i Danmark i dag, 

kan det være svært at forestille sig landskabet „i bar 

figur” – uden bebyggelse, veje og vegetation. Men 

for 10.000 år siden var det bart. Klimaet havde 

været meget koldt i tusinder af år. Iskappen fra det 

endnu koldere nord havde bredt sig ned over 

Danmark – og var gået i stå. 

Isranden lå nogenlunde i en linje lidt syd for 

Limfjorden til Skelhøje i det centrale Jylland – og 

derfra stik syd. Altså langs med højderyggen. De, der 

arbejder med istider, kalder derfor også højderyggen 

for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. 

En istid ophører, når klimaet langsomt ændrer 

sig til det varmere. 

Iskappen var enorm under sidste istid, op til to 

km i tykkelse. Fra kanten og fra overfladen begyndte 

en kolossal afsmeltning i takt med stigende temperaturer. 

Hovedstilstandslinjen ligger relativt højt i 

landskabet, fordi isen under sin fremrykning har virket 

som en bulldozer. 

Mikkel og hans far er ikke de første, der har fulgt 

den som rejserute. Den har været brugt af andre

På kortet er cykelruten for Mikkel og hans far indtegnet 

med gult. Kortet er et landskabskort, der fortæller 

om områdets landskabstyper. 

langt tilbage i historien. Oksevejen, Hærvejen, Den 

jyske Højderyg og Vandskellet er andre navne for 

strækningen, og faktisk fortsætter denne landskabsgrænse 

et stykke ned i Tyskland. 

En høj beliggenhed sikrer et tørt og farbart 

underlag, fordi vandet løber væk. På et kortblad kan 

du tydeligt se, at de jyske åer løber væk fra højderyggen. 

Enten mod øst eller mod vest. „Primærrute 

13” er i dag navnet på hovedvejen langs vandskellet. 

Kært barn har altså mange navne! 

Geo-aktivitet 

Polarklima. 


Hvornår kan man avle bananer i Danmark? 

Det danske vejr er lunefuldt. Det skifter hurtigt, både fra 

dag til dag og hen over året. Det kan endda også skifte 

flere gange i løbet af den samme dag. Vejret vil hele tiden 

variere meget. I hvert fald i Danmark. 

Klimaet er derimod et udtryk for et steds gennemsnitlige 

vejrforhold over 30 år. Når klimaet skal bestemmes, 

måler man de samme ting som ved vejrmålinger: temperatur, 

nedbør, fordampning, vind m.m. Men altså som et 

gennemsnit over meget længere tid. Og det danske klima 

forandrer sig ikke med store, pludselige udsving ligesom 

vejret. Men måske forandrer det sig i længden. 

Vi ved, fra forskellige fund, at der engang har været 

meget varmere i vores del af verden. Vi ved også, at der 

under istiderne var meget koldere. De fleste forskere er 

enige om, at vi hele tiden er på vej mod det ene – eller det 

andet. I øjeblikket tyder meget på, at klimaet ændrer sig 

mod det varmere: mange milde vintre, varmere somre og 

ændrede havstrømme. Så måske kan vi en dag avle bananer 

i Danmark! 

11

Smeltevand fosser ud af gletsjerporten på en gletsjer i Alaska, USA. Nogenlunde sådan så der også ud ved isranden 

i Danmark under sidste istid. Smeltevandet fossede ud over Vestjylland. 

12

Smeltevandet 

Efterhånden som temperaturen steg for mere end 

10.000 år siden, smeltede gletsjeren og vandet fossede 

væk fra kappen og mod vest. Overfladevand på 

isen er løbet sammen i sprækker. Her har det fundet 

hulrum og kanaler og er væltet ud af store porte i 

isranden (se foto side 12). 

Fra isranden er smeltevandet løbet sammen til 

bække, åer og floder på vejen mod de lavere områder 

og havet langt mod vest. 

Vandet har slidt i overfladen på sin vej, har gravet 

sig ned i dale, gnavet ind i bakker og fundet vej 

uden om de største forhindringer. 

På landskabskortet til højre er det tydeligt, at 

Vestjylland er dannet ved denne proces. Bakkeøerne 

i Vestjylland, som du ser på landskabskortet, er 

rester fra forrige istid. Det er de forhindringer, smeltevandet 

ikke kunne klare. 

Hedesletterne med de mange å-løb er skabt af 

smeltevandet fra iskappen i slutningen af den sidste 

istid. Kort sagt er Vestjylland således en blanding af 

et ældre landskab fra forrige istid med „ridser, revner 

og buler” skabt af smeltevandet fra den sidste 

istid. 

Fire istider 

Der har været mange istider op gennem 

historien. Man ved, at Danmark i hvert fald 

har været isdækket fire gange. Dog kun delvist 

den 4. gang. I skemaet ser du navnene på 

de fire istider: 

Navn Periode 

Menap 440-370.000 år siden 

Elster 320-280.000 år siden 

Saale 200-130.000 år siden 

Weichsel 70-10.000 år siden 

Geo-aktivitet 

Weichsel-isens udbredelse. 


13

Isens udbredelse under de to seneste istider. 

Bakkeøer 

I dag kan du kun se sporene i det danske landskab af 

de sidste to istider. Bakkeøerne i Vestjylland er rester 

fra den næstsidste istid for mere end 100.000 år 

siden. De ligger i de områder, der ikke var dækket af 

is i den sidste istid. De kaldes øer, fordi de ligger som 

bakker, der rager op i et ellers fladt landskab. 

Forestil dig, at jordoverfladen har været nogenlunde 

flad over et stort område. På et tidspunkt 

begynder der at skylle kolossale mængder vand hen 

over overfladen. Vandet samler sig i lavningerne til 

større og større floder, gnaver mere og mere af overfladen 

væk. Til sidst står kun „øer” tilbage. 

Øerne har i starten haft stejle skrænter på 

siderne. I de kolde vintre har jordlagene oven på 

bakkeøerne været frosne, dybt ned. Men om sommeren 

er de tøet op i overfladen, og jorden er flydt 

ned over siderne. Derfor er bakkeøernes sider ikke så 

stejle i dag. 

Et vestjysk landskab er som regel fladt og 

åbent. Du kan se, „så langt øjet rækker”, og skulle 

der være forstyrrelser i dit synsfelt, er det sikkert en 

bakkeø, som rejser sig i landskabet. 

14 

Står du et sted i Vestjylland med god udsigt, kan du 

ikke undgå at se mange vindmøller. Det blæser ofte i 

Vestjylland, især fra vest. Vindmøllerne står næsten 

altid på en bakkeø, da de ligger højest. 

Geo-aktivitet 

Bakkeøer. 


Tegn en terrænprofil. 


Lav en model af Himmelbjerget. 


Mennesket ændrer landskabet 

Det danske landskab er i dag opdyrket næsten overalt. 

Det er blevet til et kulturlandskab. Tidligere var 

store dele af Vestjylland dækket af hede, men heden 

har for længst måttet vige pladsen for marker, veje 

og byer. 

Imellem markerne er der plantet træer, som 

skal give læ. Tidligere var det mest hvidgraner, men 

de afløses mere og mere af løvtræsbælter, der bl.a. 

har en længere levetid.

De vestjyske skove er oftest plantager af nåletræer. 

Denne trætype trives bedst under de vejr- og 

jordbundsforhold, der hersker i Vestjylland. 

Bebyggelsen er spredt i Vestjylland. Der er 

langt mellem gårdene, og det er da også det tyndest 

befolkede område i Danmark. Det har mange årsager, 

bl.a. har det noget at gøre med dengang, da 

Danmark især var et landbrugsland. 

Jordbunden er generelt dårligere vest- end øst 

for israndslinjen, bl.a. fordi den mangler isens aflejringer, 

og den har ikke tidligere kunnet brødføde så 

mange mennesker. Moderne landbrugsdrift har selv- 

følgelig gjort forskellen mindre, men der er også i 

dag forskel på nogle typer afgrøder i vest og øst. 

Kartoffelavl er meget udbredt i Vestjylland. Det 

hænger både sammen med vejrforhold og velegnede 

jordbundsforhold. 

I dag er der ikke meget hede tilbage. Dog findes der 

enkelte store og fredede arealer, der giver et indtryk 

af Jyllands dominerende plantevækst for blot 200 år 

siden. 

15

Det danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 med Enrico 

Mylius Dalgas (1828-94) som leder. 

16 

Geo-aktivitet 

Tyskere på heden. 


Den jyske hede 

I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. 

Men op til år 1900 var store områder i 

Jylland dækket af hede. Det meste er siden 

opdyrket, bebygget eller udlagt til skov. 

Tilbage i historien har det været noget af 

et pionerprojekt at opdyrke heden, bl.a. på 

grund af jordbundens sammensætning. Den 

er sur og har et hårdt lag et stykke under overfladen. 

På et tidspunkt sidst i 1700-tallet inviterede 

kongen simpelthen tyske kartoffelbønder 

herop. De fik et stykke jord, blot de ville 

opdyrke den. 

I 1864 tabte vi store landområder i krigen 

mod tyskerne. Initiativrige mænd som 

Enrico Dalgas så en mulighed for at få erstatning 

for det tabte ved at opdyrke heden. Det 

danske Hedeselskab blev dannet, og store 

dele af de sidste hedeområder blev „sat under 

plov” under mottoerne: „Hvad udad tabes, 

skal indad vindes”, og „Hvor ploven ej kan gå, 

der bør et træ at stå”. 

Den nyopdyrkede hede blev gjort frugtbar med 

vanding fra nygravede kanaler, plantning af 

læbælter og tilførsel af kalkholdig jord. Billedet 

er fra omkring 1900. I dag tager Hedeselskabet 

sig især af miljøarbejde med bl.a. naturgenopretning 

og oprensning af forurenet jord.

Skabt under isen 

Det var meget voldsomme kræfter, som for mere 

end 10.000 år siden formede Danmark. Isen kom 

med enorm kraft glidende og ændrede landskabet. 

Da isen jo ikke gled ind over hele Danmark i sidste 

istid, er der stor forskel på landskabet øst og vest for 

hovedstilstandslinjen. Vest for er der fladt, mens der 

øst for er flere bakker. 

I dette kapitel skal du læse om de landskaber, 

som ligger øst for hovedstilstandslinjen. Dette betyder, 

at disse landskaber hovedsageligt er formet af 

isen. Mens landskaberne foran isen hovedsageligt 

er formet af smeltevandet. 

Men hvorfra kom isen? Hvordan kan isen forme 

landskabet? Kan vi finde beviser på isens bevægelser? 

Hvilke spor har den efterladt? 

Isen kommer 

Hvis temperaturen gennem en lang årrække falder 

år for år, kan man være på vej mod en istid. 

Efterhånden kan temperaturen komme så langt ned 

om sommeren, at sneen fra vinteren ikke kan nå at 

smelte. Fra år til år kommer der så til at ligge mere 

og mere sne. Når laget bliver meget tykt, omdannes 

sneen efterhånden til is. 

Som årene går, bliver isen tykkere og tykkere. 

På et tidspunkt begynder isen at flyde ud i enorme 

gletsjere. En gletsjer er således en kæmpe ismængde, 

der langsomt glider frem. Præcis som det ses på 

det store foto side 4-5. 

Det var sådanne gletsjere, der i istiden kom glidende 

hen over Danmark. På deres vej henover 

landskabet blev sand og jord skubbet rundt. Ja, selv 

klipperne på Bornholm blev „høvlet” af. Netop på 

Bornholm kan man se et bevis på, hvorfra isen kom. 

Isen har nemlig nogle steder efterladt striber i klipperne. 

Disse striber blev ridset af sten, der var frosset 

fast i isen, da den kom glidende. Striberne kaldes 

for skurestriber. 

Skurestriberne er ikke det eneste bevis, isen har 

efterladt. Når en gletsjer glider frem, fryser jord og 

sten fast i isen og bliver derved transporteret med. 

På det tidspunkt, hvor isen smelter, bliver sten og 

jord liggende. 

Hvis en sten består af en bjergart, som kun findes 

i fast form et bestemt sted, må stenen stamme 

derfra. En sådan sten kaldes en ledeblok. Navnet har 

den fået, fordi den kan lede os på sporet af, hvorfra 

isen kom. Ledeblokkene i Danmark stammer især fra 

Norge og Sverige. 

En af de mest almindelige ledeblokke er rombeporfyr 

(se foto side 18). Rombeporfyr kan findes overalt 

i Danmark. Rombeporfyren stammer oprindeligt 

fra egnen omkring Oslo i Norge, hvor den frøs fast i 

isen, inden isen bevægede sig mod Danmark. 

Skurestriber i granit på Bornholm. De viser isens 

bevægelsesretning. 

17

Rombeporfyr fundet i Jylland. Stenen stammer fra 

Oslo-egnen i Norge og er bragt til Jylland med isen. 

Vejle fjord 

For 30 år siden var der altid store problemer med at 

køre i bil gennem Vejle. Vejen gennem Vejle kunne 

ikke gøres bredere, så man måtte finde en anden 

løsning på problemet. På det tidspunkt planlagde 

man en motorvej ned gennem Jylland, men Vejle 

gav problemer: Skulle motorvejen gå vest om byen, 

altså inde i landet? Eller skulle motorvejen gå over 

en bro, over fjorden? 

Hvis motorvejen kom til at gå inde i landet, ville 

den ødelægge et meget smukt, bakket landskab. 

Skulle den over fjorden, ville den ødelægge den flotte 

udsigt ud over Vejle Fjord. Det blev besluttet, at 

der skulle bygges en bro over fjorden. Nu er de fleste 

enige om, at broen faktisk er ret flot. Derved undgik 

man at ødelægge et af de flotteste danske istidslandskaber. 

18 

Geo-aktivitet 

Vejle Å. 


Tunneldal 

Vejle ligger i en tunneldal. Som navnet siger, har 

denne dal noget med en tunnel at gøre. Dalen er 

udformet af isen. 

Isen kom på dette sted glidende fra øst, altså 

ude fra fjorden og ind imod det sted, hvor Vejle ligger 

i dag. Før den sidste istid har der været en dal, 

men da isen kom, blev dalen uddybet og gjort bredere. 

Efterhånden, som dalen blev isfyldt, bredte 

isen sig ud over det øvrige landskab, og til sidst var 

landet dækket helt frem til hovedstilstandslinjen. 

Under istiden var der også årstider i Danmark. 

Om sommeren smeltede noget af isen på overfladen 

og blev til vand. Vandet trængte ned igennem 

sprækker i isen og samlede sig i vandløb under isen. 

Vand løber jo nedad, og da det laveste sted var bunden 

af den dal, som isen selv havde uddybet, opstod 

der her en flod. Floden af smeltevand løb så frem 

mod isranden, hvor den fossede ud over hedesletten. 

Da klimaet blev varmere i slutningen af istiden, 

smeltede der mere is, og der kom derfor også mere 

vand. Smeltevandet løb fra øst mod vest. I dag løber 

Vejle Å fra vest mod øst. Det lyder umiddelbart ikke 

logisk. Men i de store floder under isen var der et 

enormt vandtryk, som gjorde, at vandet kunne løbe 

„op ad bakke”.

På billedet ser man, at Vejle ligger i en meget bred 

dal. Motorvejsbroen over fjorden går fra den ene side 

af dalen til den anden. Dalen er på dette sted næsten 

1.500 m bred og blev udformet af isen under sidste 

istid. Man kan følge dalen langt ind i landet. Selve 

byen Vejle ligger lige der, hvor fjorden ender. Netop 

her udløber Vejle Å. Åen udspringer langt inde i landet. 

Vandet i åen løber altså fra det midterste af 

Jylland og ud i Vejle fjord. 

Geo-aktivitet 

Tværsnit af en tunneldal. 


19

Et typisk småbakket morænelandskab. Her set fra 

Frøbjerg Bavnehøj på Fyn. 

Landskab dannet af isen 

På landskabskortet side 11 er det tydeligt, at den 

brune farve er mest udbredt. I signaturforklaringen 

kan du se, at farven betyder morænelandskab. 

Morænelandskabet er Danmarks almindeligste 

landskabsform og stammer fra den sidste istid. 

Moræne betyder simpelthen „materiale, som er 

aflejret af isen”. Jord, sand, grus og sten er ikke sorteret. 

Indholdet ligger rodet sammen. Det er helt 

modsat hedesletterne, hvor materialet er aflejret af 

vand. Her er sten, grus, sand og jord pænt sorteret i 

lag. 

Moræne kan have meget forskelligt udseende. 

Noget moræne kan være udglattet, mens andet kan 

være bakket. Man taler om moræneflader og morænebakker. 

20 

Morænelandskaber kan ses mange steder i Danmark. 

Her er det et område på Fyn. Området er et godt 

eksempel på en moræneflade. 

Moræneflade 

Morænefladen er afsat og udglattet under isens 

fremrykning. Det er foregået ved en indviklet proces, 

hvor noget af morænen har været frosset fast i isen, 

mens isen gled frem. Da isen senere smeltede, blev 

dette materiale liggende tilbage som en udglattet 

flade. 

Jorden på morænefladerne er leret og derfor god 

til at „holde fast” i vand og næringsstoffer. Denne 

jordtype er derfor meget velegnet til landbrug. Da 

landskabet samtidig er jævnt, er det nemt for landmanden 

at anvende store maskiner. Morænefladerne 

udnyttes da også fuldt ud til landbrug. 

Geo-aktivitet 

Sammenlign morænefladen 

og hedesletten. 


Hvordan bliver en moræneflade 

dannet? 


0 1 2 3 km

Morænebakker 

Da det i slutningen af istiden blev varmere, begyndte 

isen at smelte. Isen trak sig tilbage. Dette tog 

mange år, og ind imellem var der perioder, hvor det 

igen blev meget koldt. I disse kolde perioder stoppede 

isen sin tilbagetrækning, og i mange tilfælde gik 

isen endda en smule frem. Når isen på denne måde 

skiftede mellem at trække sig tilbage og skubbe sig 

frem, flyttede den også rundt med morænen. 

Du kan sammenligne det med at stå i en sandkasse 

med en kost, som du skiftevis skubber frem og 

trækker tilbage. Når du skubber kosten frem, dannes 

der „bakker” foran og ved siden af kosten. Det 

samme gjorde isen under dens fremrykninger, og 

derved blev der dannet morænebakker. 

Disse bakker kaldes randmoræner, da de blev 

dannet ved isens rand. Randmoræner kan findes 

mange steder i Danmark. En af de mest berømte 

randmoræner i Danmark ligger på Sjælland og kaldes 

Vejrhøjbuen. 

Geo-aktivitet 

Vejrhøj. 


Kortet viser Vejrhøj og Lammefjorden. Bemærk antallet 

af højdekurver ved Vejrhøj og i Lammefjordsområdet. 

Lammefjorden 

Hvor Lammefjorden i dag ligger, fjernede isen 

en mængde morænemateriale. Dette materiale 

blev skubbet op og kom til at danne 

Vejrhøjbuen. 

Lammefjorden var oprindeligt en stor 

lavvandet fjord. I 1873 besluttede man at 

bygge en dæmning, således at en del af 

Lammefjorden blev skilt fra den øvrige fjord. 

Arbejdet blev afsluttet i 1941. Dette område 

tømte man så for vand og fik derved nyt, godt 

landbrugsland. 

Området ligger fire meter under vandoverfladen 

på den øvrige fjord. Det er derfor 

nødvendigt hele tiden at pumpe vand ud og 

holde dæmningen ved lige. Jorden i den inddæmmede 

fjord er god, og området er bl.a. 

kendt for sine fine gulerødder. 

21

22 

På Danmarkskortet kan du se, hvor Vejrhøjbuen og 

Lammefjorden ligger. De to tegninger under kortet 

viser, hvordan isen dannede Vejrhøjbuen og Lammefjorden. 

Isen er kommet fra de flade områder og har 

skubbet morænen op, således at bakkerne er blevet 

dannet. Da isen smeltede, trængte vand ind og fyldte 

Lammefjorden. 

Landskab skabt under isens afsmeltning 

Under afsmeltningen, kunne der brække store klumper 

is af. Isen blev liggende tilbage – den såkaldte 

dødis. Isklumperne kunne godt være meget store. I 

kolde perioder under nye isfremstød gled isen over 

disse gamle klumper, hvorpå der så blev afsat ny 

moræne. Til slut, når isen endelig smeltede væk, lå 

de gamle isklumper dækket af moræne. 

Når isklumperne til sidst smeltede, opstod der 

nogle huller. Mange af hullerne er i dag fyldt med 

vand og er dermed blevet til søer. Et sådant landskab 

kaldes et dødislandskab. Dannelsen af et dødislandskab 

kan godt tage flere tusinde år. 

Området fra Lammefjorden og op mod randmorænen 

ved Vejrhøj er et godt eksempel på et dødislandskab. 

Området er ujævnt med små bakker og 

lavninger, hvoraf nogle er søer. 

Sådan blev dødislandskabet mellem Vejrhøj og 

Lammefjorden dannet. 

Geo-aktivitet 

Dannelse af dødislandskab. 


Vigtige elementer i landskabet 

Oversigten viser, hvor nogle af landskabselementerne 

er dannet. Isen har skudt sig frem i flere 

omgange, og derfor kan man godt finde dødis- 

Vest for 

isranden Kendetegn 

Hedeslette Store flade 

arealer 

Bakkeø Bakkede 

arealer 

Smeltevandsdal Fladbundede 

I dette kapitel har du læst om de landskabselementer, 

som blev dannet i de områder, der var dækket af 

isen i den sidste istid. Næste gang du er på tur, skal 

du prøve at forestille dig, hvordan landskabet er 

dannet. Er det en hedeslette, en tunneldal, en 

morænebakke, eller noget helt andet du kommer 

forbi? I alle tilfælde kan du være sikker på, at landskabet 

oprindeligt er udformet i istiden. 

Efter istiden er der også sket ændringer med 

landskabet. Nu er det ikke is, der ændrer på udformningen, 

men derimod vandet og vinden. Det skal du 

læse om i næste kapitel. 

Omkring 


Dødislandskab Småbakket 

areal med 

søer 

Randmoræne Langstrakte 

bakker 

landskaber og randmoræner øst for hovedstilstandslinjen. 

Nogle udtryk er forklaret. Andre bliver 

det senere. 

Øst for 


Moræneflader Store og jævne 

arealer 

Tunneldale Dale med 

ujævn bund, 

moser og 

søer 

Geo-aktivitet 

Landskabskortet. 


23

Formet af vind og vand 

Forestil dig et landskab, der er nøgent og bart. Der er 

ingen træer, ingen buske, intet dyreliv, og der er 

koldt. Sådan omtrent så Danmark ud, da isen var 

smeltet bort efter den sidste istid. Igennem de 

10.000 år, der er gået siden, har dette landskab 

ændret sig meget. Gletsjerne udformede landskaberne, 

og siden har vand og vind omformet dem. 

Vinden og vandet indeholder enorme kræfter, 

som er i stand til at ændre landskabet. I dette kapitel 

skal du læse om vandet og vinden som to vigtige 

landskabsformere. 

Når disse kræfter virker igennem mange år, bliver 

ændringerne tydelige. Dette foregår stadigvæk 

24 

og vil altid foregå. Hvis du tager en tur til en sandstrand 

en dag, hvor der er stormvejr, kan du tydeligt 

se, hvordan vinden flytter rundt på sandet. I bølgerne 

er der også en enorm kraft, og efter en kraftig 

storm eller orkan kan du i avisen læse, hvordan 

havet nogle steder har „ædt” af kysten. 

Et dramatisk eksempel på vandets virkning. Havet har 

„gnavet” af Lønstrup Klint og kommer hvert år tættere 

på Mårup Kirke. Kirken blev bygget for 800 år siden. 

Dengang var der over en kilometer fra havet til kirken.

Vinden som landskabsformer 

For at vinden kan være med til at forme landskabet, 

er det nødvendigt, at landskabet er nøgent og uden 

bevoksning. Sådan så Danmark ud umiddelbart 

efter istiden. Vinden havde derfor gode muligheder 

for at deltage i landskabsudformningen. 

I dag er det især ved kysterne, hvor vinden rigtig 

kan få magt, at vinden spiller en vigtig rolle. Her 

er vinden kraftigst, og sandet på stranden er „let 

bytte”. Men også på ubeplantede marker kan vinden 

få fat. Dette ses tydeligt om foråret i Vestjylland, 

hvor storme mange gange er skyld i sandflugt og 

jordfygning, inden det nysåede korn er kommet op. 

Jordfygning i Stårup ved Skive. 

En sandflugt kan sammenlignes med en snestorm. 

Sandet fyger sammen og danner driver på samme 

måde som sne. Man siger, at sandet danner klitter. 

Dette er tilfældet ude ved Jyllands vestkyst og i 

ørkenområder andre steder på kloden. 

Nogle steder i Danmark kan man finde gamle 

klitlandskaber, som er dannet efter istiden, og som 

siden er blevet bevokset, så de ligner morænebakker. 

Graver man i dem, finder man ud af, at de består 

af sand. Et sådant landskab findes bl.a. ved Vrads 

Sande i Jylland. Gamle klitlandskaber kalder man for 

indsande. 

Gamle klitter ved Vrads Sande i Midtjylland. 

Klitlandskaber 

Normalt forbinder man klitter med landskabet ved 

stranden. Klitlandskaber findes mange steder i 

Danmark, især ved den jyske vestkyst. Men der findes 

også klitlandskaber i Nordsjælland, ved 

Dueodde på Bornholm og på øerne Læsø og Anholt. 

De bedste muligheder for at danne klitlandskaber 

findes ved den jyske vestkyst. Vinden kommer 

for det meste fra vest, og der er meget sand på 

stranden. Langs det meste af Vestkysten er der da 

også klitlandskaber, hvoraf nogle er bevoksede, 

mens andre er nøgne. 

En nøgen klit kaldes for en hvid klit, mens en 

bevokset klit kaldes for en grå klit. De hvide klitter 

ligger som regel ude ved stranden, mens de grå klitter 

ligger længere inde i landet. 

Man gør meget for at standse sandflugten, men 

et enkelt sted i Danmark har man fredet en klit, og 

den må ikke tilplantes. Den hedder Råbjerg Mile (se 

foto side 26) og ligger sydvest for Skagen. Råbjerg 

Mile er blevet kaldt for Danmarks største sandkasse. 

Når man besøger stedet, kan man godt drømme sig 

hen til fjerne ørkenområder, som fx Sahara. 

Da Råbjerg Mile ikke må tilplantes, kan man 

her se, hvordan vinden virker på en hvid klit. Lidt 

efter lidt flytter vinden sandet fra vest mod øst. 

Klitten „vandrer” således tværs over Jylland med en 

hastighed på 8-10 m om året. Efterhånden kommer 

den til at dække de huse og veje, som ligger i vejen. 

Råbjerg Mile kaldes en vandreklit. 

25

Råbjerg Mile. I baggrunden ses Vesterhavet. Pilene 

viser, hvilken vej Råbjerg Mile vandrer. Om nogle år 

vil marken i forgrunden være dækket af sand. 

Bekæmpelse af sandflugt 

For at holde på sandet i klitområderne arbejder man 

hele tiden på at omdanne de hvide klitter til grå klitter. 

Dette gør man ved at tilplante klitterne. Man 

bruger planter med meget lange rødder, som derfor 

er gode til at holde på sandet. De vigtigste planter 

hedder marehalm og hjælme. Når først marehalm 

og hjælme har fået fat, bliver klitten efterhånden 

fuldstændig dækket af planter. Klitten er derfor 

beskyttet mod vinden. 

26 

Imidlertid bliver klitterne ved Jyllands Vestkyst 

besøgt af mange turister. Turisterne slider i plantedækkenet, 

og går der først hul, kan vinden igen få 

fat. Som turist skal man derfor holde sig til de 

afmærkede stier. 

Den vestjyske landmand må også gøre noget 

for at forhindre sandflugt. Han holder så vidt muligt 

sine marker dækkede med afgrøder. Men engang 

imellem er det nødvendigt at pløje og harve, og derved 

gøres jorden sårbar for sandflugt. For at forhindre 

sandflugt har man overalt i Vestjylland plantet 

læbælter, som skal give markerne læ for vinden. 

Disse læbælter er næsten altid plantet således, at 

de går nord-syd.

Vandet som landskabsformer 

Der er stor forskel på, om et landskab er formet af is 

eller vand. Det kan man tydeligt se på to forskellige 

måder: 1) Den måde dale bliver udformet på. 2) Den 

måde de aflejrede materialerne er sorteret på. 

En dal, som er udformet af isen, bliver rund i 

bunden. Man kalder den en U-dal. En dal, som er 

udformet af vand, bliver spids i bunden og kommer 

til at ligne et V. Den kaldes derfor for en V-dal. 

Når man graver i morænebakker, som er formet 

af isen, ser man tydeligt, at sten, grus og ler er blandet 

godt og grundigt sammen. Anderledes er det, 

hvis man graver ned i en smeltevandsslette, som er 

udformet af smeltevand. Her er materialerne sorteret 

og ligger i pæne lag. 

Morænebakker er formet af is. Derfor er materialerne 

blandet godt og grundigt sammen og er ikke sorteret 

i lag. 

U-dal udformet af isen. Billedet er fra Island. 

27

På billedet fra øen Fur i Limfjorden er det tydeligt at 

se lagdelingen, som er skabt af vandet, mens isen har 

foldet lagene op. 

Udligningskyst 

Kystområder ud mod store havområder er stærkt 

udsatte for havets påvirkning. Her kan der dannes 

store bølger, som med stor kraft arbejder mod 

kysten. Når bølgerne rammer kysten, „æder” havet 

af kysten. Det betyder i virkeligheden, at noget af 

det sand og jord, som kysten består af, bliver ført 

med tilbage ud i vandet. Sand og jord bliver så transporteret 

med vandet, indtil det kan aflejres på et 

mere roligt sted. 

Denne transport er vigtig for at kunne forstå, 

hvorfor nogle af vore kyststrækninger er meget lige. 

Havet retter simpelthen kysten ud. Mens havet 

„æder” af kysten ved Lønstrup, aflejres der ved 

Skagen så meget materiale, at Skagens Odde 

(Grenen) vokser med ca. seks meter om året. 

På denne måde er den jyske vestkyst og den 

nordsjællandske kyst blevet udformet. En kyst, som 

havet har rettet ud, kaldes en udligningskyst. På 

tegningen kan du se, hvordan havet tager materiale 

i Nordvestjylland og transporterer det mod både 

nord og syd. 

28 

Langs Vestkysten fjerner havet materiale, som transporteres 

mod nord og syd, som pilene viser. Materialet 

aflejres igen i bl.a. Vadehavet og ved Skagens Odde. 

På denne måde bliver kysten mere og mere „lige”. 

Efterhånden vil øerne Fanø, Mandø og Rømø i 

Sønderjylland (se kort side 31) komme til at hænge 

sammen på grund af materialetransporten. Kysten 

vil også her blive udlignet. Dette sker imidlertid ikke 

i virkeligheden, da man hele tiden graver materiale 

væk for at kunne sejle ind til Esbjerg Havn. Desuden 

bygger man høfder (se foto side 29), som skal forhindre 

transporten af sand. Dette er et godt eksempel 

på, hvordan mennesket er med til at forme landskabet. 

Fladkyst og stejlkyst 

Bølgerne bliver ikke så store ved de kyster, som ikke ligger 

ud mod store havområder. Der er ikke så stor kraft 

i dem, og materialetransporten bliver derfor mindre. 

Kystlinjen rettes ikke ud og beholder sine bugter og 

indhak. En stor del af Jyllands Østkyst er et godt eksempel 

på denne kysttype. 

Ellers må det siges, at kystens udformning 

afgøres af landskabet bagved. Er der tale om et fladt 

landområde, får man en fladkyst. Et bakket område 

giver en stejlkyst.

Disse høfder, som er bygget ud fra stranden ved Agger, skal bremse transporten af sand. 

29

Det materiale, som landet består af, har også 

stor indflydelse på kystens udformning. Blødt materiale 

som moræne eller sand giver nogle forholdsvis 

flade skrænter ud mod havet. Et hårdere materiale, 

som moræneler, kalk eller granit, giver en meget 

stejl kyst. På Bornholm findes de stejleste kyster, da 

der her er klippekyst. Kort kan man sige, at jo hårdere 

materiale, jo stejlere kyst. 

En hel speciel type kyst findes på vestkysten syd 

for Esbjerg. Her er der tale om en udligningskyst 

med marskdannelse. Marsk er en speciel form for 

land, som kan opstå ved kyster, med stor forskel på 

høj og lavvande, såkaldt tidevand. 

Tidevand 

Når der er forskel på høj og lavvande, kaldes det for 

tidevand. Der går seks timer imellem højvande og 

Ringkøbing Fjord 

Ringkøbing Fjord har ikke altid været en fjord. Oprindelig 

buede kysten ind i landet og dannede en bugt. Efterhånden 

blev der aflejret materiale ved Søndervig i den nordlige del af 

bugten. Det aflejrede materiale opbyggede en landtange, 

som til sidst strakte sig helt ned til Nymindegab i syd. Som 

navnet siger, var der her et gab, hvor vandet fra „fjorden” og 

dermed Skjern Å-systemet kunne løbe ud. 

I 1931 var man færdig med at grave en kanal ved Hvide 

Sande, og åbningen ved Nymindegab kunne lukkes. Denne 

nye kanal forsynede man med sluseporte, således at man 

kunne regulere vandet i det vandområde, som nu kom til at 

hedde Ringkøbing Fjord. 

30 

lavvande. Det kaldes også flod og ebbe. 

Tidevand skyldes Solens og Månens tiltrækningskraft. 

Hvis Solen og Månen er placeret på 

samme side af Jorden, trækker de begge i samme 

retning. Derved opnås den største tidevandsforskel 

– kaldet springflod. Hvis Solen og Månen modvirker 

hinanden, er forskellen mindst. Den mindste tidevandsforskel 

kaldes nipflod. I avisen kan du hver dag 

se, hvornår der er høj- og 

lavvande forskellige steder i 

Danmark. 

Geo-aktivitet 

Strandens udformning. 


De fem tegninger viser, hvordan Ringkøbing Fjord 

er dannet. Fra Søndervig og mod Nymindegab er 

der efterhånden aflejret materiale, som har dannet 

landtangen Holmsland Klit. Ved Hvide Sande har 

man gravet en sluse samt lukket hullet ved Nymindegab. 

På denne måde kan man kontrollere 

vandstanden i Ringkøbing Fjord.

Den danske del af Vadehavsområdet. På kortet ses 

også de områder, som er tørlagte ved lavvande. 

Vadehavet 

I området syd for Esbjerg er der en tidevandsforskel 

på ca. 1,5 m. Det betyder, at store dele af det fladvandede 

havområde er tørlagt to gange om dagen. 

Disse tørre områder kaldes vader, mens hele området 

kaldes for Vadehavet. Ved højvande bliver området 

så igen oversvømmet. Når man skal besøge 

Mandø i bil, kan det kun foregå ved lavvande, ellers 

er vejen oversvømmet. 

Vaderne opbygges af det materiale, som havet 

bringer med sig. Ved højvande aflejres noget af det 

sand og ler, som havet har med. Efterhånden bliver 

der aflejret mere og mere, så vaden til sidst kun bliver 

oversvømmet engang imellem. Nu begynder der 

at komme planter på vaden, og den omdannes 

efterhånden til marsk. 

I området ved fx Rømø dæmningen har man 

„hjulpet” havet ved at bygge hegn, således at van- 

Forskellen på ebbe og flod ses tydeligt på de to billeder. 

Billederne er taget med 6 timers mellemrum ved 

Esbjerg. 

det får bedre mulighed for at stå stille. Disse hegn 

kaldes faskiner. På denne måde bliver der aflejret 

mere, og marsken bliver hurtigere opbygget. De opbyggede 

områder anvendes især til græsning af dyr. 

Geo-aktivitet 

Tønder som havneby. 


31

Landvinding i Vadehavet ved Højer. Faskinerne indrammer firkantede områder, som kaldes for slikgårde. 

32

Vandløbene 

Skjern Å 

Gudenåen 

0 1 2 3 km 

I Tinnet Krat, som ligger på vandskellet i Midtjylland, 

udspringer Danmarks to største åer, Gudenåen og 

Skjern Å. På kortet kan du følge åerne til deres 

udspring. Grand Canyon i USA. 

Inde i landet er vandet en stor og vigtig brik i 

udformningen af landskabet. Al den nedbør som falder, 

både regn og sne, skal som en del af vandets 

kredsløb føres tilbage til havet. Dette sker igennem 

de utallige store og mindre vandløb, som gennemskærer 

hele landet. 

Vand løber som bekendt hele tiden nedad, og 

alle vandløb starter således i højere liggende områder 

og løber ud mod havet. I Jylland løber vandløbene 

typisk fra vandskellet i Midtjylland og ud mod 

henholdsvis Vesterhavet og Kattegat. 

Ved starten af en å er der som regel god fart på 

vandet. Når vandet strømmer hurtigt, slider vandet 

meget i underlaget, og vandet er i stand til at skære 

sig ned. Man siger, at vandet eroderer i underlaget. 

Jo stærkere strøm og jo mere vand, jo bedre er vandløbet 

til at erodere. 

Et af de mest fantastiske eksempler på, hvor 

effektiv vand er i stand til at erodere i underlaget, 

finder man i USA. Mens landet hævede sig, eroderede 

Colorado-floden sig ned og dannede den berømte 

Grand Canyon. 

Når vandløbet får tilløb fra andre vandløb, og 

faldet bliver mindre, holder vandløbet op med at 

erodere i bunden. I stedet eroderes der nu i siderne, 

og vandløbet begynder at bugte sig. Det materiale, 

som vandløbet slider af i siderne, aflejres i buernes 

indersider. Vandløbet får derfor større og større 

buer, og dalen, hvori det løber, bliver bredere og bredere. 

Nogle gange skifter vandløbet løb, og der bliver 

små hesteskoformede søer tilbage (se foto side 34). 

Vandløbet har udviklet sig fra at være et ungt vandløb 

til at være et gammelt vandløb. 

Vandløbene er på denne måde hele tiden med 

til at ændre landskabet. 

33

34 

1 

Tegningerne viser et vandløbs 

udvikling. 

2 

1. Den unge flod. 

Dalen bliver V-formet. 

2. Den modne flod. 

Dalen bliver bredere, 

fordi floden eroderer 

i siderne. 

3 

3. Den gamle flod. 

Meget bred dal 

med store 

slyngninger 

på floden. 

Storåen øst for Vemb er en gammel å. Nederst på 

fotoet ses resterne af en hesteskoformet sø. Den er i 

dag tilgroet og delvist overpløjet. 

I dette kapitel har du læst om, hvordan vind og vand 

til stadighed arbejder med landskabet. Landskabet 

vil med andre ord hele tiden ændre sig og skifte 

form. Disse processer virker over meget lang tid – i 

modsætning til de processer som du skal høre om i 

de næste kapitler, hvor det er mennesket, der former 

landskabet. 

Geo-aktivitet 

Gudenåen og Skjern Å 


Danske råstoffer 

Danmark er fattig på råstoffer i forhold til andre 

lande. Men de få, vi har, bliver udnyttet. 

Råstofferne er dannet i forbindelse med nogle 

af de voldsomme processer, som det danske landskab 

har været igennem, både før og under istiderne. 

Tænk blot på de enorme smeltevandsfloders transport 

af sand og grus. Disse materialer dannede hedesletterne, 

hvor der i dag mange steder er grusgrave. 

Et andet eksempel kan man finde i de områder, 

der var dækket af isen. Her kunne der i bunden af de 

store smeltevandsfloder under isen aflejres sand og 

grus. Aflejringerne blev tilbage, da isen smeltede. 

Disse langstrakte aflejringer kaldes åse. Mange steder 

er de i dag helt forsvundet, fordi de er gravet 

væk. Det sand og grus, de var opbygget af, er simpelthen 

brugt til huse og veje. 

Geo-aktivitet 

Råstoffer. 


Hvad skal et billede af Christiansborg i en geografibog 

om de danske landskaber? Kun for at give et eksempel 

på, at vi her i Danmark har råstoffer, som kan udnyttes. 

Slottet er nemlig bygget af granit, som er brudt 

på Bornholm. Der er valgt et billede af Christiansborg, 

men det kunne lige så godt have været et billede af en 

af de mange danske landsbykirker. 

35

Danish Bedrock 

„Danish Bedrock” er engelsk og betyder dansk 

grundfjeld. Ordet „fjeld” kender vi fra bjergrige 

lande som fx Norge. I Danmark har vi også grundfjeld, 

men grundfjeldet er dækket af andre lag, så vi 

ikke kan se det. Det ligger dybt i undergrunden. Kun 

på Bornholm kan grundfjeldet ses, idet det her ligger 

meget tæt ved jordoverfladen. Især ude ved kysterne 

på Bornholms nordlige del er fjeldet tydeligt. Det 

er ikke uden grund, at man kalder Bornholm for en 

klippeø. 

Grundfjeldet på Bornholm er dannet for over 

1.000 millioner år siden og er således det ældste 

landskab, vi har i Danmark. Alle andre landskabsformer 

„ligger oven på” grundfjeldet. Oprindeligt stammer 

grundfjeldet fra vulkansk aktivitet og er således 

36 

størknet stenmasse. Grundfjeldet har forskelligt 

udseende afhængig af, hvordan den oprindelige 

stenmasse i sin tid størknede. 

Her har det især betydning, om stenmassen 

blev hurtigt eller langsomt afkølet. Ved hurtig størkning 

bliver stenmassen finkornet, mens en langsommere 

størkning giver en mere grovkornet stenmasse. 

Den størknede stenmasse er så siden blevet påvirket 

og nogle gange omdannet i forbindelse med fx 

bjergkædefoldning. Disse processer fandt sted i 

Danmark for mange millioner år siden, men sker den 

dag i dag andre steder i verden. 

Mange steder på Bornholm kan grundfjeldet ses. 

Her er det klippekysten ved Sandvig.

Bornholms grundfjeld 

Grundfjeldet på Bornholm består hovedsageligt af 

to forskellige bjergarter: granit og gnejs. 

Som alle andre bjergarter består granit og 

gnejs af mineraler. Mineralerne kan man kalde en 

slags „bjergarternes byggesten”. Granit og gnejs er 

opbygget af de samme mineraler, men de er forskellige 

at se på. I granit ligger mineralerne i et spredt 

og uens mønster. I gnejs finder man derimod tydelige 

striber. De er som regel mørke. 

Rundt omkring på Bornholm ser granitten og 

gnejsen meget forskellig ud. Der findes forskellige 

farver og mønstre afhængig af mineralindholdet. 

Bjergarterne er som regel navngivet efter deres findested, 

som fx Rønnegranit, Vanggranit og Hammergranit. 

Christiansborg er bygget af granit fra Bornholm. 

Slottet er gammelt, men den dag i dag udnytter man 

granitten på Bornholm. Granitten brydes i stenbrud, 

hvor den sprænges fri. Granitten bruges i dag til bl.a. 

veje og gravsten. 

37

Mineraler – bjergarternes byggesten 

Et mineral er et kemisk stof. De bornholmske bjergarter 

består hovedsageligt af fire forskellige mineraler: 1. Feldspat, 

2. Kvarts, 3. Glimmer og 4. Hornblende. 

Hvis mineralerne er blandet rundt imellem hinanden i 

bjergarten, er der tale om en granit, mens mineralerne i 

gnejs er ordnet i et stribemønster. Striberne er fremkommet 

ved, at gnejsen har været udsat for stort tryk. Disse forskelligheder 

kan tydeligt ses på strandsten. 

Lidt råstofhistorie 

For ca. 8.000 år siden, i stenalderen, udnyttede man 

råstofferne i Danmark. I stenalderen var der meget 

stor efterspørgsel på materialer til at lave våben og 

redskaber af. Flint var på det tidspunkt et meget 

brugt materiale. Flere steder i Jylland havde man 

flintminer, hvor man gravede flinten frem. Den blev 

herefter hugget til fx økser og pilespidser. 

Granit og gnejs fra Paradisbakkerne på Bornholm. I 

granitten (til venstre) danner mineralerne et mønster, 

mens mineralerne i gnejsen (til højre) danner striber. 

De rødbrune mineraler er feldspat. De klare og gennemsigtige 

er kvarts, mens de mørke er glimmer og 

hornblende. 

38 

I jernalderen omkring år 0 udnyttede man en 

jernholdig jordart, som hedder myremalm. Ved at 

behandle denne jordart på en bestemt måde, kunne 

man udvinde en form for jern, som blev anvendt til 

redskaber. 

Helt frem til 1960’erne gravede man brunkul i 

Jylland. Brunkul er rester af sammenpresset plantemateriale. 

Brunkul findes stadig mange steder i 

Vestjylland. Man graver ikke brunkul længere, da 

kvaliteten af kullene ikke er god nok i forhold til de 

kul, man kan købe i udlandet. Desuden er de udenlandske 

kul så billige, at det ikke kan betale sig at 

udnytte de danske. Men især under Anden Verdenskrig 

(1939-45) blev der gravet mange brunkul 

i Vestjylland. I Søby syd for Herning opstod der hele 

byer, hvor alle arbejdede i brunkullene. I Søby findes 

der i dag et museum, hvor man kan se, hvordan det 

var at leve og arbejde med brunkullene. 

Geo-aktivitet 

Mineralerne i strandsten. 


Gå på jagt efter råstoffer. 


Søby brunkulslejer med gamle transportbånd, taljespil og trillebører i baggrunden. 

39

Brunkulsgravning ved Skjern for 50 år siden. Brunkulslaget 

havde en tykkelse på 6-7 m. Det stammer 

fra en skov, der har dækket området for 25-50 mio. år 

siden. Skoven er blevet oversvømmet af en flod, som 

har aflejret sand og jord over den. 

Kalk, cement, salt og ler 

Granit hentes på Bornholm direkte fra grundfjeldet. 

Alle andre danske råstoffer stammer fra aflejringer 

over grundfjeldet. Disse lag kaldes sedimenter. 

Sedimentlagene er meget forskellige. Nogle indeholder 

ler, andre kalk, og enkelte steder findes saltholdige 

sedimenter. Sedimentlagene kan være op til 

flere kilometer tykke, og de udnyttes, hvor det er 

muligt. 

Under hele Danmark findes der tykke lag af 

kridt og kalk. Nogle steder er disse lag mere end 400 

m tykke. Lagene blev dannet på bunden af et varmt 

hav for mere end 65 mio. år siden. 

I Fakse på Sjælland har man i mange år gravet 

kridt og kalk. Kridt bruges ikke bare på tavlerne i 

skolerne. Kridt og kalk bruges til at forbedre landbrugsjord, 

i glasfremstillingen, i papirproduktionen 

og som et vigtigt tilsætningsstof i tandpasta. 

Også omkring Ålborg findes der tykke, kalkholdige 

lag, som man i flere hundrede år har udnyttet. 

I dag er det fremstilling af cement, det handler om. 

40 

I cementfremstillingen bruges store mængder kalk, 

og cementen, som fremstilles i Ålborg, er kendt over 

hele verden som Ålborg Portland. 

Syd for Ålborg ved Mariager Fjord ligger Dansk 

Salt. I dette område ligger der i undergrunden store 

mængder salt, som er blevet aflejret i et hav for over 

200 mio. år siden. Saltet henter man op fra undergrunden 

ved at pumpe vand ned i saltet, som derved 

opløses og kan pumpes op. Når saltvandet kommer 

op, fordampes vandet, og saltet bliver tilbage. Ved 

Dansk Salt findes et meget fint museum, som fortæller 

historien om saltet. 

Igennem historien har man udnyttet leret i jorden 

til byggematerialer. Man har gravet leret, formet 

det og tørret det, hvorefter man har bygget 

huse af det. Disse lerforekomster udnyttes overalt i 

Danmark til at lave mursten af. 

En helt speciel form for ler findes på øerne Mors 

og Fur. Leret kaldes for moler og udmærker sig ved 

at være meget let, når det bliver brændt. En 

mursten lavet af moler vejer ikke ret meget. 

På Mors og Fur er der i skrænterne ved stranden 

mulighed for at se molerlagene. Er man heldig, kan 

man i moleret finde forsteninger eller fossiler af dyr 

og planter, som var levende dengang, da lagene 

blev aflejret. Disse fossiler kan fortælle om datidens 

Dansk Salt ved Mariager Fjord.

Moler med fossil fisk – en slægtning til nutidens 

pigmakrel. 

Moleren graves på Fur og udnyttes i fremstilling 

af mursten. 

livsbetingelser. På bl.a. Fur museum er der mulighed 

for at se et stort antal af de flotteste og mest interessante 

fossiler. 

Foruden de omtalte råstoffer udnytter man i 

Danmark også energiråstofferne olie og naturgas. 

Uanset, hvilket råstof der udnyttes, vil det altid 

på eller anden måde sætte sit præg på landskabet. I 

Ålborg findes der store, åbne kridtgrave. På Fur graves 

der store områder væk for at komme ned til 

moleret. Ved Søby er der nærmest et bevokset 

ørkenlandskab, efter brunkulsbrydningen stoppede. 

Hver eneste gang mennesket udnytter naturen, 

giver det sår i landskabet. Det skal du læse om i 

næste kapitel. 

41


Se godt på billedet herunder i ét minut, inden du 

læser videre! Dæk derefter billedet, inden du svarer 

på spørgsmålene herunder: 

42 

• Hvordan var vejret på billedet? 

• Var der skyer på himlen? 

• Hvilke typer bevoksning kunne du se? 

• Var der nogen former for vand? 

• Var der mennesker eller dyr? 

• Var der biler eller andre køretøjer? 

• Havde mennesker evt. sat andre spor i landskabet 

i form af fx bygninger, veje eller vindmøller? 

• Har du en ide om, hvor i Danmark billedet 

kunne være fra? 

Sandsynligvis kan du ikke svare på det hele uden at 

kigge efter. Det er simpelthen for mange detaljer at 

skulle huske. Til gengæld vil du nok kunne svare på 

alle spørgsmålene ved et nærmere eftersyn. Men 

der findes andre typer spørgsmål, som det kan være 

sværere at svare på: 

Hvad tænker du på, når du ser på landskabet? 

Er der lugte, stemninger eller lyde? Vækker det nogle 

følelser i dig? Kan man opleve eller føle noget ved 

at se et billede af et landskab? 

Oplevelser i landskabet 

Alle er enige om, at man kan få mange oplevelser 

ved at bevæge sig rundt ude i landskabet. Men

spørgsmålet er selvfølgelig hvilke. Bortset fra, at vi 

alle har godt af motion og den friske luft, er det 

meget forskelligt, hvad vi interesserer os for og 

lægger vægt på. 

Nogle nyder måske især luften, stilheden og 

blot det at være ude. Andre har specielle interesser 

i kraft af deres arbejde eller hobby. Det kan være 

botanikere, ornitologer, jægere, historisk interesserede, 

eller geologer der arbejder med meget af det, 

som denne bog handler om. 

Værdier i landskabet 

Du er sikkert enig i, at naturen rummer en masse 

værdier, som de fleste nyder godt af. Det er ikke alt, 

der kan måles og gøres op i kroner og ører. Det er 

svært at sige, hvor meget den friske luft, en god 

Fakse Kalkbrud. I nogle danske områder har kalkbrydning 

længe været en vigtig indtægtskilde. Men det 

skaber ar i landskabet. Hvem skal afgøre, hvad der er 

vigtigst, indtægten eller landskabet? 

udsigt og lyden af et fuglefløjt er værd. Det giver 

livskvalitet at være i naturen. Det er også godt for 

sundheden. Dermed sparer det os for udgifter til 

sundhedsvæsenet. Men er der grund til at bevare 

nogle bestemte landskabstyper, blot fordi nogle synes 

om dem? Er det ikke nok, hvis der bare er et stykke 

natur til os alle – sådan jævnt fordelt ud over landet? 

Det har altid skabt debat og konflikter, når et 

stykke natur er blevet inddraget til et eller andet 

formål. I takt med, at naturen fylder mindre og mindre, 

er konflikterne blevet større. Tidligere tog man 

det ikke så tungt, hvis nogen ville anlægge en grusgrav, 

et stenbrud, en fabrik eller en by. Der var natur 

nok, og naturen skulle ikke blokere for fremskridtet. 

Dér, hvor man kunne påvise, at det ville skabe 

en værdi i kroner og ører, var det heller ikke så svært 

at få ret til at nedbryde den oprindelige natur – eller 

det oprindelige landskab. Det var jo i alles interesse 

at få boliger, arbejdspladser og veje. 

I vores tidsalder vil vi stadigvæk gerne have 

fremskridt og velfærd. Men der er kommet nye 

emner ind i debatten om landskaber. Vi er blevet 

mere bevidste om, at landskaber har en værdi, vi 

43

Mange bruger naturen som et sted, hvor de kan samle 

tankerne. Et sted, hvor man kan hente inspiration og 

energi til noget, man arbejder med og er optaget af. 

Det kan fx være kunstmaleren, der søger inspiration 

til sine billeder. Det kan også være mennesker, der 

står over for en svær beslutning og har brug for at 

være alene med deres tanker. 

ikke altid kan måle. Såkaldte bløde værdier, der taler 

mere til vores følelser. 

De fleste af os synes fx, at det er vigtigt at bevare 

rester af de landskaber, der er noget helt særligt 

– noget unikt. Det kan fx være en geologisk seværdighed 

(fx Hanklit), en speciel plantevækst (et stykke 

44 

Geo-aktivitet 

Naturlandskabet forsvinder. 


Hanklit på Mors er en 65 meter høj moler-knude. 

hede) eller et vigtigt fortidsminde (oldtidshøje). 

Eller det kan være et stykke varieret naturområde, 

som vi synes har flere kvaliteter, fordi der findes så 

meget forskelligt på et lille sted. 

Konflikter 

Konflikter opstår, hvor forskellige interesser støder 

sammen og ikke umiddelbart kan løses. Når det 

handler om at ændre på vores natur, findes der 

mange eksempler. Storebæltsbroen, som er danmarkshistoriens 

hidtil største byggeri, har givet stof 

til megen diskussion. Allerede i 1800-tallet begyndte 

fremsynede mennesker at tale om en landfast forbindelse 

mellem Fyn og Sjælland. Og lige siden har 

broen været konfliktstof. Færgeforbindelser er nedlagt, 

arbejdspladser er forsvundet, og endnu flere 

færgeforbindelser føler sig truet. 

Hele Danmarks trafikmønster har ændret sig, 

og nordjyderne føler sig hægtet af det øvrige

Danmark. Og hvad vil det betyde i fremtiden, nu 

hvor også Øresundsbroen er åbnet? Har nordjyderne 

grund til at føle sig utrygge? Eller vil hele det 

danske samfund få et økonomisk løft til alles fordel? 

I dag er meget af det oprindelige Danmark forsvundet. 

Mennesket har sat sine spor, og mange af 

de specielle landskaber er helt ødelagt og omlagt. 

Hverken Bornholm eller Fur ligner længere helt sig 

selv. Andre steder har jagten på brunkul og brændbare 

tørv sat sine spor. I kystnære områder er store 

arealer afvandede, åer er rettet ud, og nye landområder 

er beskyttede af diger og kanaler. Og sådan 

kan man blive ved. 

På den anden side er der også masser af dejlige 

landskaber, der har overlevet. I dag overvejes det 

meget grundigere, om det altid er det materielle 

fremskridt, der skal vinde. Der tages flere hensyn til 

de forskellige interesser, og flere muligheder undersøges. 

Naturpleje 

Debatten om vores landskaber har medført, at man 

mange steder forsøger at reparere på de skader, 

mennesket har påført naturen. Når vi ikke længere 

har nogen interesse i at udnytte et område, forsøger 

man at genskabe naturens oprindelige udseende. 

Tidligere grusgrave er mange steder fyldt op, udrettede 

åer lægges tilbage i de naturlige slyngninger 

(fx Skjern Å). Ødelagte åse genopbygges med 

skrald. Vi er åbenbart villige til at betale tilbage til 

den natur, vi har ødelagt. 

Geo-aktivitet 

Naturbevaring. 


Motorvejsspil. 


Tip 20 – om det danske landskab. 


Der går mange år, fra Folketinget godkender anlæggelsen 

af en motorvej, til motorvejen er klar til brug. 

45

Stikord 



A 

aflejring 20, 28, 30, 35 

Alheden 6 

Anden Verdenskrig 38 

Anholt 25 

B 

bakkeø 13, 14, 23 

Bornholm 17, 30, 35, 36, 37, 

38, 40, 45 

botaniker 43 

brunkul 38, 39, 45 

bølge 24, 28 

Bølling Sø 7 

C 

cement 40 

Christiansborg 35, 37 

Colorado-floden 33 

D 

Dalgas, Enrico 16 

Danish Bedrock 36 

Dueodde 25 

dødis 22 

dødislandskab 22, 23 

E 

ebbe 30, 31 

Elster 13 

erosion 33 

Esbjerg Havn 28 

46 

F 

Fakse 40, 43 

Fanø 28, 31 

faskine 31, 32 

feldspat 38 

fladkyst 28 

flint 38 

flod 30, 31 

fordampning 11 

fortidsminde 44 

fossil 40, 41 

Frederiks 6, 7 

Funder Ådal 8 

Fur 28, 40, 41 

Fyn 20, 44 

G 

geolog 43 

glas 40 

gletsjer 4-5, 10, 17, 24 

gletsjerport 9, 12, 13 

glimmer 38 

gnejs 38 

Grand Canyon 33 

granit 17, 30, 35, 38, 40 

grundfjeld 36, 37, 40 

grus 20, 27, 35 

grusgrav 35 

grå klit 25, 26 

Gudenåen 33 

H 

Hammergranit 37 

Hanklit 44 

hedebonde 7 

Hedeselskabet 16 

hedeslette 13, 20, 23, 35 

hjælm 26 

hornblende 38 

hovedstilstandslinjen 10, 13, 19 

hvidgraner 14 

hvid klit 25, 26 

Hvide Sande 30 

Hærvejen 11 

høfde 28, 29 

højderyg 10 

I 

indsande 25 

iskappe 9, 10, 13 

isrand 9, 10, 23 

istid 6, 10, 13, 21, 23, 25 

J 

jernalder 38 

Jyllands Østkyst 28 

jæger 43 

K 

kalk 30, 40, 43 

kartoffelavl 6 

Kattegat 33 

klima 9, 10, 11 

klippekyst 30, 36 

klippeø 36 

klitlandskab 25 

konflikter 44 

Kongenshus Mindepark 6 

kridt 40 

kridtgrav 41 

kulturlandskab 14 

kunstmaler 44 

kvarts 38 

kyst 24, 25, 28, 30

L 

lagdeling 28 

Lammefjorden 21, 22 

landbrug 20 

landskabselementer 23 

landskabsform 20, 36 

ledeblok 17 

ler 27, 40 

læbælte 14, 26 

Læsø 25 

Lønstrup 24, 28 

M 

Mandø 28, 31 

marehalm 26 

marsk 30, 31 

Mariager Fjord 40 

marskdannelse 30 

materialetransport 28 

Menap 13 

Midtjylland 33 

mineral 37, 38 

moler 40, 41 

Mors 40, 44 

moræne 20, 21, 28 

morænebakke 21, 23, 25, 27 

moræneflade 20, 23 

morænelandskab 20 

moræneler 30 

motorvej 18, 45 

myremalm 38 

Mårup Kirke 24 

N 

naturgas 41 

naturgenopretning 15, 45 

naturpleje 45 

nedbør 11, 33 

nipflod 30 

Nordsjælland 25 

Norge 17 

Nymindegab 30 

næringsstoffer 20 

O 

oldtidshøj 44 

olie 41 

Oslo 17 

P 

papir 40 

Paradisbakkerne 38 

pilespids 38 

„Primærrute 13” 11 

R 

randmoræne 21, 23 

Ringkøbing Fjord 30 

Rishøj 6, 7 

rombeporfyr 17, 18 

Rømø 28, 31 

Rønnegranit 37 

Råbjerg Mile 25, 26 

råstof 35, 38 

S 

Saale 13 

Sahara 25 

salt 40 

sand 20, 24, 27, 28, 35 

sandflugt 25, 26 

sediment 40 

Skagen 25, 28 

Skelhøje 10 

Skjern Å 30, 33, 45 

skurestribe 17 

slikgårde 32 

smeltevand 5, 10, 12, 13, 18, 27 

smeltevandsdal 23 

smeltevandsflod 13, 18 

smeltevandsslette 27 

springflod 30 

stejlkyst 28 

stenalder 38 

stenbrud 37, 43 

Storebæltsbro 44 

Sverige 17 

Søby 38, 39 

Saale 13, 14 

T 

Thorning 6 

tidevand 30 

Tinnet Krat 33 

tunneldal 18, 23 

turister 26 

tørv 45 

U 

U-dal 27 

udligningskyst 28 

USA 33 

VW 

Vadehavet 28, 31, 32 

vader 31 

vandløb 33 

vandskel 10, 33 

vandtryk 18 

vandreklit 25, 26 

Vanggranit 37 

V-dal 27 

Weichsel 13, 14 

Vejle Fjord 18, 19 

Vejle Å 18 

vejr 11 

Vejrhøjbuen 21, 22 

Vesterhavet 10, 33 

Vestjylland 10, 13, 14, 16, 26, 38 

Viborg 6 

vind 24, 25 

vindmølle 14 

Vrads Sande 25 

Ø 

økse 38 

Øresundsbroen 45 

Å 

Ålborg Portland 40 

ås 35, 45 

47

Illustrationer 

side 4-5: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo 

Library 

side 6ø.: Peter Bay Alexandersen 

side 6n.: John Fowlie 

side 7tv.: Biofoto/Kjeld Olesen 

side 7th.: Gyldendals Billedbibliotek 

side 8-9: Peter Bay Alexandersen 

side 10: John Fowlie 

side 11: Per Smed 

side 12: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo 

Library 


side 14tv.: John Fowlie 

side 14th.: Niels Kjeldsen 

side 15: FOCI 

side 16: Gyldendals Billedbibliotek 

side 17: Biofoto/Erik Thomsen 

side 18tv.: Biofoto/Lars Gejl 

side 18th.: John Fowlie 

side 19: Biofoto/Jan Kofoed Winther 

side 20tv.: Biofoto/Benny Génsbøl 

side 20th: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) 

side 21: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) 


side 24: Hunderup Luftfoto 

side 25tv.: Biofoto/Steen Agger 

side 25th.: Ove Pedersen 

side 26: Hunderup Luftfoto 

side 27ø.: Biofoto/Karsten Schnack 

side 27n.: Gyldendals Billedbibliotek 

side 28tv.: Ove Pedersen 

side 28th.: John Fowlie 

side 29: Biofoto/J.K. Winther 


side 31tv.: John Fowlie 

side 31th.: Biofoto/Svend Tougaard 

side 32: Biofoto/Jørgen Jensen 

side 33tv.: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) 

side 33th.. Gyldendals Billedbibliotek 

side 34ø.: Biofoto/EIH 

side 34n.: John Fowlie 

side 35: Biofoto/Klaus Bentzen 

side 36: Biofoto/Kaj Halberg 

side 37ø.: Biofoto/Kaj Halberg 

side 37n.: Gyldendals Billedbibliotek 

48 

side 38tv.: Biofoto/Lars Gejl 

side 38th.: Biofoto/Benny Génsbøl 

side 39: Biofoto/John Nielsen 

side 40tv.: Gyldendals Billedbibliotek 

side 40th.: Biofoto/Dieter Betz 

side 41: Molermuseet, Morslands Historiske Museum 

side 42: FOCI/Ole Laasby 

side 43: Biofoto/Niels Peter Holst Hansen 

side 44tv.: FOCI/Ole Laasby 

side 44th.: Biofoto/Anders Tvevad 

side 45: Biofoto/Jørgen Jensen

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen 

Der skal 

arbejdes 



Troels Gollander

Globus 

















Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række 

op ga ver og forslag til aktiviteter. De 

kaldes Geo-aktiviteter. Til langt 

de fleste Geo-aktiviteter er der 

hjælp at hente på aktivitetsarkene 


Indhold 

Set med geografiske briller 

Det er ikke tilfældigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet 

os på Jordens overflade. Det er fx nødvendigt at overveje, 

hvorfra råstofferne skal komme, når en virksomhed skal 

placeres. 

Fra plovfure til computer 

For 100 år siden fandtes der næsten ingen fabrikker i 

Danmark. Det højteknologiske industrisamfund, som kendetegner 

Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 år. 

Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og 

råstoffer. 

At arbejde i naturen – de primære erhverv 

Engang arbejdede alle danskere meget tættere på naturen. 

De var bønder, skovarbejdere eller fiskere. Sådan er det ikke 

længere. Men er Danmark stadig et landbrugsland? 

Masseproduktion – de sekundære erhverv 

Håndværk og industri er sekundære erhverv, som forarbejder 

råvarer for de primære erhverv. Men hvad er egentlig 

forskellen på håndværk og industri – og hvorfor ligger de 

placeret, som de gør? 

Service – de tertiære erhverv 

I den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde 

service for hinanden. En mindre del arbejder med at fremskaffe 

eller forarbejde råvarer. Kan vi virkelig leve af at 

betjene hinanden? 

En bæredygtig fremtid 

Vi bruger løs af de råstoffer og ressourcer, som findes på Jorden. 

Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kommende 

generationer har de ressourcer og råstoffer, som er 

nødvendige? 

6 

9 

20 

30 

35 

40 

3

Her er et satellitbillede af Danmark 

taget den 7. maj 2001. I 

havet omkring Danmark ser du 

nogle grønne områder. Det er 

plankton i vandet. Fotoet giver 

et godt overblik over hele landet. 

Gik vi tættere på, ville overfladen 

ikke se så pæn og uberørt 

ud: Vi mennesker har taget naturen 

i brug. Større og mindre byer 

ligger som pletter på overfladen. 

Skorstene og elmaster rager op. 

Det åbne landskab er opdyrket, 

plantet til med skov og gennemskåret 

af veje og jernbaner. 

Gå på opdagelse og svar på 

spørgsmålene herunder. Måske 

skal du bruge et atlas for at 

svare på dem alle. 

• Find øerne Bornholm, 

Langeland, Djursland, Fyn, 

Sjælland, Lolland, Falster, 

Vendsyssel, Møn, Anholt, 

Læsø. 

• Placér byerne Ålborg, 

Odense, København, Århus, 

Skagen, Rønne, Ringkøbing 

og Fredericia. 

• Hvilke nabolande kan du se? 

• Hvilke farvande kan du finde? 

• Find det sted, hvor du selv bor. 

• Hvordan var vejret i 

Danmark den 7. maj 2001?

Set med geografiske briller 

I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi 

bor tæt, og næsten hele landet er udnyttet til et eller 

andet formål. Nok har vi fredede områder, men i Danmark 

er der faktisk ikke længere vild natur tilbage. 

Men har du nogensinde tænkt på, at det ikke 

kan være helt tilfældigt, hvordan vi har taget naturen 

i brug? Hvorfor ligger der mange herregårde 

på Fyn og Sjælland? Hvorfor er der skovplantager i 

Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker 

i København? De største virksomheder i Danmark er 

heller ikke placeret tilfældigt. 

Man kan næsten få det indtryk, at det hele er 

planlagt. Dér skal ligge en skov, og dér skal ligge en 

by. Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men det er 

muligt at finde nogle mønstre. Vi har fundet ud af at 

indrette os i naturen på den måde, der er bedst for os. 

Iværksætteren 

Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. 

Du har simpelthen opfundet noget, som kan gøre 

hverdagen lettere for mange. Nu gælder det om at 

få produktet udviklet og sat en produktion i gang. 

Det hele tegner lyst, men det er måske alligevel ikke 

så ligetil. Der er en række spørgsmål, du først skal 

have afklaret: 

Hvordan får du skaffet penge til at sætte produktionen 

i gang? Hvilke materialer skal du bruge? 

Det er ikke 

altid, at de 

gode ideer er 

lette at sætte i 

produktion! 

6 

Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle 

nye idéer? Hvem skal købe dit produkt? Hvordan får 

du produktet ud til kunderne? 

Mange danskere har gennem tiden været igennem 

de samme overvejelser. De har været nødt til at 

tænke på, hvor råstof og arbejdskraft skulle komme 

fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne? 

Hvad med transportmuligheder væk fra virksomheden 

og ud til markederne? Kan man også få gang i 

en eksport til udenlandske markeder? Hvad med miljøforholdene 

omkring virksomheden? Sidst men ikke 

mindst: Det kræver kapital - altså penge - at få produktionen 

i gang. Og så skal nogen tro på din idé og 

være parate til at investere i den. 

Aalborg Portland 

Mange af de første store virksomheder, der blev 

etableret i Danmark, lå tæt på vand. Nogle af dem 

ligger der endnu, selv om mange for længst er forsvundet. 

Adgangen til vand var vigtig af flere grunde: 

Det gav gode transportmuligheder, og vandkraften 

sikrede den nødvendige energi til produktionen. 

Når du nærmer dig Ålborg fra nord, vil du helt 

sikkert få øje på nogle store anlæg på den anden 

side af Limfjorden. Der ligger måske skibe ved kajen, 

og skorstenene ryger. Du kører ned i Limfjordstunnelen, 

og når du dukker op igen, kan du på venstre side 

se store, hvide udgravninger. 

Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks 

eneste cementproducent med eksport til 70 lande 

og en af de førende cementproducenter på verdensmarkedet. 


Aalborg Portland er et eksempel på samspillet mellem 

menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfæl-

Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver 

gode muligheder for transport af varer med skib. 

digt placeret, blot fordi man stod og manglede byggemateriale. 

Den ligger lige nøjagtig i Ålborg, fordi 

der altid har været adgang til råstoffet kridt, som er 

en forudsætning for cementproduktion. 

Der er også lettilgængelig kridt andre steder i 

Danmark. Men Ålborg er særlig velegnet, fordi byen 

ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til 

en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre 

lande. Endelig har byen haft en størrelse, der fra 

starten kunne sikre den nødvendige arbejdskraft. 

Aalborg Portland er blot ét eksempel på, at vi indretter 

os i landskabet ud fra bestemte kriterier. 

Aalborg Portlands historie 

For omkring 150 år siden var der mange cementfabrikker 

i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland 

tilbage som dansk cementfabrik. 

Fabrikken blev grundlagt i 1886 af købmanden 

Hans Holm og ingeniøren Frederik Læssøe Smidth. 

De fik skaffet den nødvendige aktiekapital og købte 

4 tønder land, 4 km nordøst for Ålborg. Herfra 

kunne der nemt skaffes det nødvendige kridt og ler, 

og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstransport 

til både det danske og det udenlandske marked. 

De to grundlæggere tog ikke fejl, og i dag er fabrikken 

en meget vigtig cementleverandør til både ind- 

og udland. 

En cementproduktion kræver store anlæg og meget 

plads. I baggrunden ses kridtaflejringer. 

Aalborg Portland er en højteknologisk og moderne 

virksomhed. Det er naturligvis belastende for 

miljøet med store produktionsanlæg, og virksomheden 

er derfor underlagt store miljøkrav. 

Fra 1950’erne begyndte Aalborg Portland for 

alvor at investere i filtreringsanlæg til de udledte 

røggasser. I dag har virksomheden en nøjagtig formuleret 

miljøpolitik. Det betyder bl.a., at der konstant 

måles på indholdet i røggasserne, at disse 

målinger indrapporteres til myndighederne, og at 

skorstenene har elektrofiltre i et forsøg på at nedbringe 

forureningen. 

I 1893 lå Aalborg Portland helt tæt på kridtaflejringerne. 

De mange skorstene var bl.a. nødvendige i forbindelse 

med brændingen. 

7

De ”geografiske briller” 

Aalborg Portland er blot ét eksempel på placeringen af 

en virksomhed. Man kunne have taget andre, der placerer 

sig tæt på et råstof – også i udlandet. 

I dag er det sjældent råstoffet, der betyder mest, 

når en ny virksomhed anlægges. Vi har alligevel så få 

råstoffer, at de fleste må importeres. Nu er det oftere 

forhold omkring arbejdskraft, miljø, skatteforhold 

m.v., der har betydning. Sådan ændres betingelserne 

for at placere og opbygge en virksomhed. Det gælder 

industrivirksomheder, men det gælder også, når der 

skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomheder 

som fx banker. 

8 

Cementproduktion 

Der skal bruges kridt og sand for at fremstille 

cement. Kridtet udgraves i skrænterne tæt på 

cementfabrikken, og sandet hentes fra havbunden 

ved Hals Barre, Limfjordens udmunding 

i Kattegat (se kortet side 7). 

Kridtet opløses i vand. Sandet males først 

og blandes dernæst med vand. De to råstoffer 

sammenblandes og tilsættes forskellige andre 

stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den flydende 

masse pumpes ind i store ovnanlæg, 

brændes og størkner til cementklinker. Når 

klinkerne er knust og malet til cementpulver, 

lagres produktet i siloer og er klar til salg. 

Noget sælges i hele siloer og andet i sække. 

Transporten foregår med skib eller lastbil. 

Geo-aktivitet 

Hvor bor vi henne? 

Brug aktivitetsark 1 

Cementforsøg. 


Danmarks amter. 


I denne bog vil vi især beskæftige os med emnerne 

råstoffer, arbejde og produktion. Du får forklaringer 

på noget af det, du ser, når du bevæger dig rundt 

i Danmark og i resten af verden. Man kunne også sige, 

at du får et par ”geografiske briller”, der viser bestemte 

sider af menneskets samspil med naturen. 

Fingerplanen 

Det er ikke tilfældigt, hvor byer er placeret i 

landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I 

mange tilfælde hænger det sammen med, hvor 

der er placeret vandveje, jernbaner eller større 

vejkryds. Når byerne med tiden vokser sig større 

og større, kan udbygningen derimod godt få et 

tilfældigt forløb. Dette kan dog være uheldigt i 

det lange løb. Fx er det ikke smart, hvis industrien 

bliver placeret i naturskønne områder. 

Da København i sin tid voksede sig ud 

over voldene, skete det uden nogen særlig 

plan. I 1947 forsøgte man at få vedtaget den 

såkaldte ”Fingerplan”. Det var tanken, at den 

bymæssige bebyggelse især skulle udvikle sig 

langs med de største indfaldsveje (fingrene). 

I mellemrummene ønskede man derimod at 

sikre københavnerne adgang til lys og luft. 

Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men 

Københavns udbygning har alligevel udviklet sig 

efter et mønster, der kan ligne en hånd. 

Fingerplanen stammer fra 1947. Hånden passer 

ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er 

forbundne med et system af ringveje.

Fra plovfure til computer 

En tur igennem Danmark vil vise, at langt den største 

del af landet er anvendt til landbrug. Sådan har 

det været, lige siden stenaldermanden fandt ud af at 

dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugsland? 

I ”gamle dage” 

For ca. 300 år siden levede langt de fleste mennesker 

i Danmark som bønder. Den enkelte bonde var 

ikke selvstændig, men arbejdede for en godsejer. 

I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen 

love, som gav bønderne mulighed for at blive selvstændige. 

Dette satte for alvor gang i produktionen 

på landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev produceret 

mere, og bønderne fik på alle måder bedre 

forhold. 

I slutningen af 1800-tallet sluttede bønderne 

sig sammen i andelsforeninger og oprettede mejerier, 

slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i 

landbruget var for alvor i gang. 

Hattemagere på arbejde i 1912. 

Næringsfrihed 

Samtidig skete der også noget i byerne. I landsbyerne 

fandtes der ikke ret mange håndværkere – typisk en 

pottemager og en smed. Andre håndværk som tømrer, 

jernstøber og bødker fandtes kun i de større byer, hvor 

også købmændene holdt til. Den tids byer kaldes da 

også for købstæder. 

I 1857 kom loven om næringsfrihed, hvilket betød, 

at alle nu kunne nedsætte sig som håndværker, uddannet 

eller ej. Det er måske en af de vigtigste lovændringer, 

der nogensinde er lavet her i landet. Dermed 

kunne en egentlig industri vokse op. 

Gamle kraftkilder. Vandmøllen i forgrunden og vindmøllen 

i baggrunden. 

9

Hjejlen er et dampskib bygget på B&W i 1861. I dag 

sejler det med turister på Silkeborgsøerne. 

Den første bro over Lillebælt blev indviet den 14. maj 

1935 og var et af de store anlægsarbejder, som var med til 

at udbygge vejnettet i 30’erne. På billedet kan man se, at 

indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemærk 

også filmholdet på toppen af den ene bil. 

Dampmaskinen gjorde en forskel 

For at opbygge en industri har man brug for en kraftkilde, 

som kan erstatte den menneskelige arbejdskraft. 

Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt 

10 

de kraftkilder, som var tilgængelige, såsom vindmøller 

og vandmøller. 

Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaskinen 

var opfundet i England og blev ikke bare anvendt 

i damplokomotiver, men også som kraftkilde i industrien. 

Indførelsen af dampmaskinen satte for alvor 

gang i udviklingen, og flere og flere industrier voksede 

op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 år 

i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de 

langt mere effektive diesel- og elektromotorer. 

Industrielle vækstperioder 

I 1847 blev den første jernbanelinje mellem Roskilde og 

København åbnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 

600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbygning 

af transportnettet betød, at samspillet mellem 

landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leverede 

råvarer til industrien, mens industrien leverede redskaber 

og maskiner til landbruget. 

Den øgede brug af maskiner i landbruget gjorde 

mange landarbejdere overflødige. Mange arbejdsløse 

rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i 

de nye industrier. Men en hel del søgte arbejde uden 

for landets grænser. Især rejste mange til Amerika og 

søgte lykken der. Det var i denne periode i 1890’erne, 

at Danmark oplevede den første industrielle vækstperiode. 

Da dampmaskinerne var dyre og krævede store 

investeringer, havde kun store virksomheder råd til at 

anskaffe dem. Til gengæld betød diesel- og elektromotorerne 

en opblomstring af små virksomheder, da disse 

kraftkilder var mindre og langt billigere. 

I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en 

stor tilvækst i befolkningen, hvilket betød rigelig 

arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik således 

sin anden industrielle vækstperiode i slutningen 

af 1930’erne, hvor der blev oprettet 75.000 nye 

arbejdspladser i industrien. 

Den tredje industrielle vækstperiode oplevede 

Danmark i 1960’erne. Over hele verden var der stor 

efterspørgsel på næsten alle varer, og salget til udlandet 

voksede stærkt. Der var fart på i industrien, og da 

der ikke blev født så mange børn i 30’erne og i begyndelsen 

af 40’erne, betød det i 60’erne mangel på 

arbejdskraft. I denne periode kom de første indvandrere 

– eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den-

gang – til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan 

og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville 

have. 

I industrien bruger man store mængder energi i 

form af olie og elektricitet. Prisen på disse energikilder 

var forholdsvis lav, men i 1973 gennemførte de olieproducerende 

lande en firedobling af priserne (se også 

side 18). Det betød en nedgang i industriproduktionen 

i det meste af verden. 

Danmark på vej ud i Europa 

Året 1973 var også bemærkelsesværdigt på et 

andet område. Ved en folkeafstemning året før 

bestemte den danske befolkning, at Danmark skulle 

ind i ”De europæiske fællesskaber”, eller EF, som 

det blev forkortet til. EF var forløberen for det, der i 

dag hedder EU. 

Ved indtrædelsen i EU blev der givet tilskud til 

landbruget, som derved kom til at tjene flere penge. 

Industrierne fik også meget lettere ved at handle 

med de andre lande i Europa. I EU taler man om ”Det 

indre marked”. Det betyder, at alle medlemslande frit 

kan handle over grænserne, da toldregler, skatter og 

afgifter efterhånden skal være ens i alle medlemslande. 

I dag er Danmark et velfungerende industriland, 

med få store, internationale industrier (Carlsberg, 

Den gamle Lillebæltsbro ses i forgrunden og motorvejsbroen 

fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev 

bygget i den tredje industrielle vækstperiode. 

Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) 

og mange mindre, højteknologiske virksomheder. 

Håndværk eller industri? 

I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene ”håndværk” 

og ”industri”. Men hvad er i grunden forskellen? 

Hvornår er noget håndværk, og hvornår er noget 

industri? 

Håndværk er kendetegnet ved: Industri er kendetegnet ved: 

• fem ansatte eller derunder • flere end fem ansatte 

• tit ejet af en enkelt person • flere ejere 

• fremstiller varer i et begrænset antal • store serier af varer 

• få maskiner • mange maskiner 

• den samme person laver hele arbejdet • den enkelte laver kun en del af varen 

(samlebåndsproduktion) 

• varens køber er kendt • varens køber er ukendt 

11

Man skal ofte bruge en håndværker, hvis et eller 

andet er gået i stykker. En elektriker er en håndværker 

ligesom fx mureren, bageren og tømreren. 

Når du hører ordet ”industri”, tænker du nok på 

fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men 

det kan være svært at skelne mellem håndværk og 

industri. Når du læser i statistikker, er det let nok at 

skelne. Her har man simpelthen sat grænsen ved 

fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der 

tale om en håndværksvirksomhed, mens der ved 

flere end fem ansatte er tale om en industri (se boksen 

nederst side 11). 

Landbrugsland? 

Er Danmark så et landbrugsland? Ja, det er svært 

at svare på. Når man ser på, hvad Danmarks areal 

bliver brugt til, må svaret være et klart ”ja”, da ca. 

75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser 

man derimod på, hvad de fleste mennesker laver, 

bliver svaret et klart ”nej”, da under 4 % arbejder 

med landbrug. 

Erhvervstruktur 

Når man ser på, hvad de forskellige personer i et 

land arbejder med, taler man om landets erhvervsstruktur. 

For at skabe et overblik deler man de for- 

12 

skellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder 

som regel med følgende 3 grupper: 

Primære erhverv: De erhverv, som fremstiller 

råvarer. Råvarerne kan hentes 

ved at udnytte naturen direkte 

på den ene eller anden 

måde. I denne gruppe findes 

bl.a. landbrug, skovbrug, gartneri, 

minedrift og fiskeri. 

Sekundære erhverv: De erhverv, som forarbejder 

råvarerne fra de primære 

erhverv. Det drejer sig om 

folk, som arbejder på fabrikker, 

med håndværk i bygge – 

og anlægsvirksomheder osv. 

Tertiære erhverv: De erhverv, som ikke fremstiller 

noget håndgribeligt produkt, 

men leverer service for 

alle andre. Denne erhvervsgruppe 

kaldes da også for serviceerhverv. 

Det er bl.a. bankmanden, 

lastbilchaufføren, 

læreren, frisøren, købmanden, 

advokaten samt ansatte i stat, 

amter og kommuner.

Det kan tit være svært at afgøre, om et erhverv tilhører 

den ene eller den anden gruppe. Fx kan det diskuteres, 

om en virksomhed, der fremstiller software, 

skal tilhøre de sekundære eller de tertiære erhverv. 

Erhvervsfordelingen for 100 år siden og i dag 

Under 4 % af Danmarks befolkning er beskæftiget 

i landbruget. Når vi dertil lægger de andre erhverv 

i den primære gruppe, kommer man op på ca. 5 %. 

I den sekundære gruppe finder vi i Danmark ca. 

17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den tertiære 

gruppe. 

Man diskuterer derfor, om der skal indføres en fjerde 

erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virksomheder 

inden for it-branchen. 

Vi kan dårligt kalde Danmark et landbrugsland. 

Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men 

et serviceland er måske en mere passende betegnelse, 

når man ser på tallene. For 100 år siden var 

der til gengæld ingen tvivl. Da var Danmark et landbrugsland. 

Fremstilling og salg af en stol berører alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primær erhverv) fælder træet, lastbilchaufføren 

(tertiær erhverv) kører træet til savværket, og på savværket forarbejder arbejderne (sekundær erhverv) 

træet til den færdige stol. Til slut sælger en butiksassistent (tertiær erhverv) stolen. 

13

Fra landbrugssamfund til servicesamfund 

Danmark har gennemgået en udvikling, hvor størrelsen 

af erhvervsgrupperne har ændret sig. En model kan vise, 

hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssamfund 

over industri til servicesamfund. 

Erhvervsfordelingen i procent 

100 

75 

50 

25 

0 

Modellen kan bruges på mange lande og er god til 

at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklingen. 

Ser man på erhvervsfordelingen i et uland, som 

fx Tanzania, får man et indtryk af, hvor langt dette 

land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark. 

Den udvikling, et land gennemløber, handler 

ikke kun om, at der bliver færre bønder og opstår 

nye og større fabrikker. Det handler i høj grad også 

om andre faktorer, som ændrer sig. Som tidligere 

beskrevet startede det hele ude på landet. Herefter 

blev forbindelsen mellem landbruget og industrien 

tættere. Folk begyndte at flytte til byerne, som derved 

voksede og udviklede sig. Den proces kaldes 

urbanisering. 

Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom 

flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev 

på denne måde kraftigt forbedret. Infrastrukturen 

blev udviklet. 

Selv om vi i dag lever i et højt udviklet land, 

er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille 

land som Danmark, og for den sags skyld også store 

lande, vil altid være mere eller mindre afhængig af 

andre lande og deres udvikling. Landene har brug 

for at samarbejde. 

14 

P 

Modellen viser den udvikling, som et samfund gennemløber 

fra landbrugssamfund til servicesamfund. 

S 

T 

Tid 

Geo-aktivitet 

Erhvervsfordeling. 


Din by før og nu. 


Ressourcer og råstoffer 

I Ålborg fremstiller man cement ved at udnytte den 

kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en ressource, 

man udnytter. Kridt kunne også kaldes for 

et råstof. Danmark er fattig på råstoffer i naturen. 

Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart 

kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de få 

råstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske råstoffer 

begrænser sig til granit, kridt, salt og ler. 

Men hvad er en ”ressource”, og hvad er et 

”råstof”? Et råstof er et stof, som vi finder i naturen, 

og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis 

behovet opstår. 

Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper: 

1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx være 

vand, træ, dyr og vind. Råstofferne i denne gruppe 

indgår i kredsløb i naturen og kan fx være 

vand og luftarten ilt. 

2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er altså ressourcer, 

som kun findes i et begrænset omfang, 

og som på et tidspunkt slipper op. Dette kan 

være kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kobber 

og aluminium. I denne gruppe finder vi de 

mineralske råstoffer, som de forskellige metaller 

udvindes af. 

3) Energiråstoffer. Stofferne i denne gruppe anvendes 

til at skaffe os energi. Det kan være olie, 

naturgas og kul. Energiråstoffer er dannet i naturen, 

men det sker så langsomt, at energiråstofferne 

må betegnes som ressourcer, der ikke fornyes. 

Gennem Danmarks historie har de forskellige perioder 

fået navn efter de materialer, som man brugte 

til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealderen 

og jernalderen.

I Mønsted ved Viborg brød man engang kalk i lukkede 

miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion. 

I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern 

af myremalm, men først da man lærte at udsmelte 

jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart. 

Da der var få mennesker om jorden, blev der kun 

anvendt få metaller. Men efterhånden som befolkningstallet 

steg, blev flere og flere metaller taget i 

brug. Hermed var grunden lagt til det industrialiserede 

samfund, som vi har i dag. 

I starten anvendte man de råstoffer, som var 

lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden, 

men efterhånden var det nødvendigt at grave efter 

flinten. På denne måde opstod de første danske 

miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daugbjerg 

og Mønsted ved Viborg. Denne produktion er 

for længst stoppet, men de forladte minegange kan 

i dag besøges. 

Uanset om der er tale om lukkede eller åbne brud, 

giver minedriften store sår i landskabet. Dette er en 

åben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der 

udvindes jern. 

Minedrift 

Mineralske råstoffer udvindes i miner. Man 

skelner imellem åbne og lukkede brud. Et 

åbent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor 

mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan 

være enorme. Flere kilometer i diameter og 

flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel 

er kridtgravene ved Aalborg Portland. 

I lukkede miner foregår brydningen under 

jorden. Disse minegange kan være mange kilometer 

lange og gå helt ned i 4-5 kilometers 

dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede 

miner. 

15

Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan 

genbruges. 

Jagten på råstoffer 

Efterhånden, som industriens udvikling tog fart, blev 

behovet for råstoffer større og større. Minerne blev 

gravet dybere og dybere. Jagten på nye forekomster 

blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnytte 

en forekomst, skal den indeholde en vis mængde 

rent råstof. Fx udvinder man i dag kobber af forekomster, 

der kun indeholder 0,5 % kobber. For at få 

1 kg kobber, skal man således grave 200 kg kobbermalm. 

Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal 

er, jo mindre skal der være i forekomsten, for at det 

kan betale sig at udnytte den. 

Det moderne, højtudviklede samfund kan kun 

eksistere, fordi der er råstoffer til stede. Da de mineralske 

råstoffer er en begrænset ressource, som på 

et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele 

tiden på at finde nye forekomster og udnytte de allerede 

kendte ressourcer så godt som muligt. I denne 

forbindelse er genbrug blevet mere og mere vigtig. 

Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag 

fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan 

genbruges, når bilen engang skal skrottes. 

16 

”Black smoker” på bunden af havet. Rundt omkring 

”skorstenen” aflejres en mængde råstoffer som zink og 

kobber. 

Havbundens råstoffer 

Jagten efter råstoffer foregår ikke bare på land, 

men også på havbunden. I mere end 100 år har 

man vidst, at der på store dybder i oceanerne findes 

små, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle 

centimeter i diameter. Nærmere undersøgelser har 

vist, at disse klumper indeholder store mængder af 

metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumperne 

kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt 

på havdybder på 4-5 kilometer. I øjeblikket er det 

dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man 

fundet ud af, hvordan de hentes op. 

Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske 

plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme 

kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet. 

Opløst i dette varme vand findes der en mængde 

metaller, fx zink, kobber, bly og sølv. Når det varme 

vand kommer i kontakt med det kolde havvand, 

afkøles det, og metallerne udfældes eller aflejres på 

havbunden. Omkring kilden opbygges efterhånden 

et højt tårn, som kan være helt op til 30 m højt. Et 

sådan tårn kaldes en ”black smoker”.

Hvem ejer havbunden? 

Råstofferne på havbunden rejser et stort problem. 

Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange 

af forekomsterne findes i internationalt farvand, og 

det giver anledning til stor diskussion imellem landene. 

Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, 

Japan og England har allerede brugt mange penge 

på at finde metoder til at udnytte forekomsterne. Så 

de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem. 

Modsat hævder andre lande, fx mange ulande, at 

disse forekomster skal komme alle mennesker på 

Jorden til gode. 

Energiråstoffer 

Da energiråstofferne gendannes over mange millioner 

år, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke 

fornyes. Det er råstoffer som kul, olie og naturgas, 

som alle er vigtige og helt nødvendige energikilder 

i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af 

verdens energiforsyning kommer fra disse råstoffer. 

Alle tre råstoffer anvendes i kraftværker til at fremstille 

elektricitet. 

Olie bruges desuden i mange forskellige former 

som brændstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas 

mest bruges til opvarmning. Når der tales om ”at 

spare på energien”, menes der disse tre råstoffer. 

Avedøreværket er et af 

verdens mest energieffektive 

kraftvarmeværker. 

Siden kraftvarmeværket 

blev taget i brug i 1990, 

har værket leveret elektricitet 

til det nordiske 

elnet og varme til det 

storkøbenhavnske fjernvarmenet. 

Kul, olie og naturgas kaldes også for fossile 

brændstoffer. De er alle dannet på Jorden for mange 

millioner år siden i den geologiske periode, som kaldes 

kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var 

gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved 

omdannelse af planterester på bunden af søer eller 

andre lavvandede områder. Mange af nutidens forekomster 

stammer netop fra denne periode. 

I Danmark graver man ikke længere kul. Der findes 

stadig masser af brunkul i Danmark, men de er 

ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan 

købe i udlandet. Stenkul har et højere indhold af 

kulstof og dermed en bedre brændværdi. I Danmark 

findes der mange kulfyrede kraftværker, men alle kul 

købes i udlandet. 

Olie består af omdannede dyre- og plantedele, 

som langt tilbage i Jordens historie blev dækket af 

kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og planteresterne 

blev på grund af det store tryk efterhånden 

omdannet til olie og naturgas. 

Da både naturgas og olie er forholdsvis lette 

stoffer, vil de hele tiden søge at trænge op mod overfladen. 

Imidlertid støder de almindeligvis mod lag, 

som de ikke kan gennemtrænge. Olie og naturgas bliver 

på denne måde fanget i ”lommer” nede i jorden. 

Olien og naturgassen er indkapslet i fx sandsten. 

Den kan sammenlignes med en svamp, der er 

fyldt med vand. Når man borer efter olie og natur- 

17

gas, gælder det om at ramme disse ”lommer” og derefter 

suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke 

nødvendigt at suge, da gas og olie selv søger op gennem 

røret pga. det store tryk i undergrunden. 

Dansk olie og naturgas 

I 1960’erne begyndte den danske eftersøgning efter 

olie og naturgas. Man borede forskellige steder i landet, 

men uden held. Så begyndte man at interessere 

sig for havbunden under Nordsøen. De geologiske 

forhold tydede på, at her kunne være olie. Problemet 

var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande 

der havde ret til at udnytte de forskellige områder 

af havbunden. 

Efter svære politiske forhandlinger mellem de 

forskellige nordsølande blev man enige om en fordeling. 

Senere har det vist sig, at disse grænser ligger 

meget tæt på de forskellige forekomster, så forhandlingerne 

var langt vigtigere, end man dengang 

forestillede sig. 

Med olie- og gasfundene i Nordsøen opstod der 

nye olielande. Især fandt man meget olie og gas i 

den norske og den engelske del. Begge lande er i dag 

blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark 

er også blevet et olie- og gasproducerende land. Vi 

producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget 

forbrug. Vi kan endda sælge til udlandet. Men vi må 

købe kul i udlandet, og vi bruger flere penge på at 

købe energi, end vi får ind ved at sælge. 

En vigtig handelsvare 

Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke 

alle lande har disse vigtige råstoffer. Olie og naturgas 

er derfor på verdensplan en utrolig vigtig handelsvare. 

En række af de olieeksporterende lande har sluttet 

sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation 

of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man 

gerne have en høj pris for olien, da det tit er landenes 

eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som 

ikke er medlem af OPEC, er ikke så afhængige af olieprisen, 

da de også har andre eksportprodukter. 

I 1973 hævede OPEC-landene olieprisen meget. 

Det betød, at OPEC-landene kom til at tjene mange 

penge, mens der udbrød økonomisk krise i den øvrige 

del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen. 

18 

Olieboreplatform i Nordsøen. Olien hentes op dybt 

nede under havbunden og transporteres til land gennem 

rørledninger. 

Verdens energiressourcer slipper op på et eller 

andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden på 

at udnytte kul, olie og naturgas bedre, således at de 

slår til i så lang tid som muligt. Desuden forskes der i 

alternative energikilder, som kan erstatte de eksisterende, 

fx i vindmølleenergi, hvor den danske forskning 

er i front. 

Spor i landskabet 

I dette kapitel har du læst om, hvordan et land gennemløber 

en udvikling fra at være et landbrugsland 

til at blive et moderne industriland. Denne udvikling 

er ikke uden omkostninger. Overalt på en køretur gennem 

Danmark kan sporene ses. Flotte naturområder 

bliver gennemskåret af store vejbyggerier. Vejene er 

overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskorstene 

sender deres røg ud i luften. Lugten er nogen 

steder stram af gylle fra store svinefarme. Naturgrundlaget 

bliver i den grad udnyttet. 

Geo-aktivitet 

Kulforbrug i Danmark. 


Verdens vigtigste olielande. 

Brug aktivitetsark 7

Middelgrundens Havmøllepark består af 

20 møller. De ligger i Øresund 3 km ud 

for Københavns havn på det lavvandede 

område Middelgrunden. Vindmøllerne 

kan tilsammen dække 3 % af København 

Kommunes elforbrug. 

Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. Allerede i 1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsøen 

mellem de tilstødende lande. Der var stor uenighed – især mellem Danmark og Norge. Først efter en retssag i 1971 blev 

grænselinjerne fastlagt. Grænserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tæt på grænserne. På kortet ses 

to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to rørledninger, som 

“går i land” lidt nord for Blåvand i Vestjylland. 

19

At arbejde i naturen 

– de primære erhverv 

To ting har næsten alle danskere til fælles: Vi er indvandrere, 

og vi har været bønder. Det viser historien. 

Da isen fra sidste istid for omkring 10.000 år 

siden efterhånden var bortsmeltet, indvandrede de 

første mennesker fra syd. Klimaet var mildnet så 

meget, at de første samlere og jægere kunne udvide 

deres territorier til det nuværende Danmark. I starten 

var de nomader, der måtte vandre i takt med 

årets gang. Naturen gav kun få overlevelsesmuligheder. 

Man gætter på, at der i jægerstenalderen 

levede omkring 10.000 mennesker i Danmark. 

Langt senere, for omkring 4.000 år siden, 

begyndte man at dyrke jorden i Danmark. Klimaet 

begyndte at ligne det, vi kender i dag. Skovene bred- 

20 

te sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det 

også nemmere at overleve på samme sted i længere 

tid. Ordet bonde kommer faktisk af ”boende”, som jo 

er et udtryk for, at man er blevet ”stedfast”. 

Svedjebrug 

De første bønder drev svedjebrug. De afbrændte 

et mindre areal i skoven. Asken fra træerne gav 

næring til jorden, og der kunne dyrkes korn. Efter et 

par års dyrkning var jorden udpint og tilgroet med 

ukrudt. Et nyt stykke skov måtte ryddes. Det første 

areal kunne så overlades til de husdyr, man også var 

begyndt at holde. Med tiden blev det nødvendigt at 

vandre til et nyt stykke skov og starte forfra. 

Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brændes af, og området bliver til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige 

næringsstoffer til den efterfølgende kornavl. Danske bønder brugte tidligere samme fremgangsmåde.

Dyrene fodres med korn og proteiner, som også kunne være brugt til menneskeføde. Ved at ”sende” disse igennem 

koen mistes meget af fødevareværdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kød. 

Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl 

eller en blanding af begge dele. Husdyrene giver 

især mælk og kød, men de skal æde en masse foder 

for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal indtage 

10-15 kg korn for at give 1 kg kød. Det betyder, 

at det er langt mere rationelt at satse på planteavl. 

Det kan sikre overlevelse for en større befolkning. 

Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige 

dyrkningsmetoder. Allerede i stenalderen arbejdede 

bonden med små, faste marker. Ukrudtet blev luget 

væk, og markerne udviklede sig derfor ikke til skov 

igen. Den første plov, arden, blev taget i brug og 

gjorde dyrkningen mere effektiv. Det var ikke længere 

nødvendigt at skifte boplads med års mellemrum. 

Man kunne blive ”boende”. 

Udvikling i landbruget 

Siden bondestenalderen har landbruget været i konstant 

udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden 

er gjort tekniske fremskridt. Før arden havde man 

brugt hakker og gravestokke. Med arden kunne man 

trække en fure. 

I vikingetiden blev hjulploven taget i brug. 

Den kunne vende jorden og dermed sikre planterne 

adgang til nye næringslag. Hjulploven var tung og 

svær at vende med, men sikrede alligevel et langt 

større udbytte. 

De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag, 

er en videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis 

bedre og mere effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at 

vende med, og fordi skærene kan drejes. 

Arden var første udgave af ploven. Den kunne dog kun trække en fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor 

forbedring for landbruget. Nu blev jorden vendt under pløjningen, og dermed blev vigtige næringsstoffer ført tilbage 

til vækstlaget. Med moderne, traktordrevne plove er pløjningen blevet hurtig og effektiv. 

21

Hvor skal gården ligge? 

Det er ikke tilfældigt, hvor de danske bondegårde 

ligger, og hvordan landbrugsjorden er fordelt. I 

nogle områder kan der være mange store gårde med 

stor afstand imellem. Landskabet er fladt, jorden er 

sandet, og markerne er måske adskilt af lange rækker 

af træer. I andre områder er gårdene små, ligger 

på række langs vejen eller åen som perler på en snor. 

Hvor gårdene er små, ligger der i mange tilfælde et 

gods i nærheden. 

Forskellige forhold har bestemt, hvordan landbrugsjorden 

er fordelt: historie, jordens kvalitet og 

landskabet. 

Tidligere lå de fleste gårde i landsbyer. Man 

drev jorden i fællesskab, og herremanden på det 

nærliggende gods ejede gårdene. Efter 1789 blev 

der ændret på disse forhold. Bønderne blev efterhånden 

selvejere, jorden omfordelt, og gårdene blev 

flyttet ud fra landsbyen. Hvor meget jord, den enkelte 

gård blev tildelt, afhang bl.a. af jordens kvalitet: 

Var det fed eller mager jord? 

22 

Geo-aktivitet 

Dansk landbrug. 


Fra 1. til 2. pladsen 

Landbruget har næsten altid beskæftiget de fleste 

danskere og sikret landet de største indtægter. 

Sådan er det ikke længere. Landbruget spiller 

fortsat en meget, meget vigtig rolle i samfundsøkonomien, 

men landbruget er blevet så 

moderne og effektivt, at det kan producere helt 

op til fem gange den fødevaremængde, vi har 

brug for. 

Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I 

stedet er fåregræsning en mulighed. 

Der eksporteres landbrugsprodukter for milliarder 

af kroner hvert år, men landbruget er 

meget påvirket af udviklingen på verdensmarkedet. 

Det er et sårbart område, og selv om landbruget 

naturligvis forsøger at eksportere mest 

muligt, er indtjeningen på vores industrieksport 

nu blevet større end indtjeningen på landbrugseksporten.

Hedeopdyrkning 

De første gårde på den jyske hede blev ofte placeret 

langs åerne. Dermed fik bonden adgang til 

vand og engområder, hvor dyrene kunne græsse 

og høet slås. Gården blev anbragt lidt væk fra 

åen og højere oppe i terrænet. Om vinteren, når 

dyrene stod på stald, havde man nu hø til foder. 

Dyrenes gødning kunne opsamles i stalden og 

senere spredes på markerne. På den måde blev 

det muligt at opdyrke hedejorden og avle korn i 

en vis afstand fra gården. På de yderste områder, 

som endnu ikke var opdyrket, kunne fårehold gå 

på græs. 

I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. 

Det kan være svært at forestille sig, men 

går man 200 år tilbage i historien, var hedelyngen 

den dominerende plantevækst i Jylland. I 

forsøget på at opdyrke mere landbrugsland har 

kongen i flere omgange støttet de bønder, som 

ville tage kampen op. En svær kamp. Dels fordi 

hedejord er meget sandet, dels fordi der under 

sandlaget gemmer sig en meget hård bund, 

som må brækkes op. Ved et utroligt slid er dette 

naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland. 

På dette nyere kort over Karup Å ses, hvordan gårdene ligger symmetrisk på hver side af åen. De er angivet med små, 

sorte firkanter. Højdekurverne viser, at engdraget på især den vestlige side af åen er forholdsvis fladt. Det var her, man 

før i tiden slog hø, som blev brugt til vinterfodringen i stalden. 

23

Jord er ikke bare jord 

Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er 

forskelle i dens næringsindhold og i dens evne til at 

holde på fugt. Det betød især meget, før man fandt 

ud af at gøde jorden og kunstvande. 

I Danmark tales der om de lette og lyse jorde 

og de tunge og mørkere. Denne inddeling hænger 

sammen med landskabsdannelsen under istiden. De 

områder, der lå under sidste istids iskappe, har nydt 

godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om 

såkaldt morænejord, som er næringsrig i sammenligning 

med sandjordene på hedesletterne i Vestjylland. 

Disse lå uden for iskappen, og her er den 

næringsrige overfladejord skyllet væk af smeltevandet 

fra iskappen. 

Det er forklaringen på, at en vestjysk landmand 

på den magre jord ofte har måttet eje meget jord for 

at opnå samme velstand som en østjysk landmand 

på den fede jord. Til gengæld er prisen naturligvis 

også lavere på den magre jord. Dette er også noget 

24 

Jordbundstyper 

Muldjord findes især i det østlige 

Danmark. Det er god landbrugsjord, 

fordi jorden indeholder både kalk og 

ler, som begge er vigtige for plantevæksten. 

Det giver også gode betingelser 

for regnorme, svampe og bakterier. 

Disse sørger for hurtig nedbrydning 

af planterester og en god 

opblanding af de forskellige jordlag. 

Morjorden findes især i det vestlige 

Danmark, hvor hedesletter er 

udbredte. Jorden er mere sandet og 

har underskud af kalk og ler. Det 

giver dårligere betingelser for de forskellige 

nedbrydere, og planterester 

på overfladen nedbrydes langsommere. 

Jorden bliver mere lagdelt, når 

der ikke er orme, som kan sørge for 

opblandingen. Ved dybdepløjning og 

tilsætning af kalk og gødning kan 

morjorden gøres næsten lige så frugtbar 

som muldjorden. 

af forklaringen på, at landbrugene og befolkningen 

har kunnet leve tættere i Østdanmark end i Vestdanmark. 

Nye tider 

Med tiden begyndte bønderne at afsætte flere og 

flere af deres produkter på markeder. Det gav dem 

penge, og de kunne bl.a. købe gødning. Dermed fik 

afstanden til markedet også betydning for gårdens 

placering. Jo tættere på markedet, jo mere kunne 

man sælge. 

Jordens kvalitet, terrænets hældning og afstanden 

til markedet betyder mindre nu til dags. Den 

teknologiske udvikling har ændret forholdene. Man 

kan ikke længere leve af et lille landbrug, og de små 

gårde nedlægges. Tilbage bliver større og større 

landbrug, som opkøber jorden fra de små. Det gamle 

mønster er brudt. 

Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord til 

højre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte. Her 

sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes også horisonter 

og inddeles i bogstaver. A-horisonten består af mere eller mindre 

nedbrudte planterester, som efterhånden udvaskes. I B-horisonten 

koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det hårde lag, der 

i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og D-horisonterne er den 

undergrund, som jordbunden hviler på. 

(Efter ide fra ”Geografi. Fag og undervisning”, 1999)

Landbruget og EU 

Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor 

betydning for samfundet. Derfor lytter politikerne 

også til landbrugets synspunkter. Både når de vedtager 

landets love, og når der forhandles i EU og på 

verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan føle, 

at der er langt fra hans eget landbrug til beslutningerne 

i EU, og det skaber ofte uenighed. 

Det kan være konflikter om prisfastsættelsen 

på produkterne, leveringskvoter eller miljøkrav. Fx 

forlanger EU, at landmændene skal lade en procentdel 

af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne 

braklægning er et forsøg på at mindske overskudsproduktionen 

i EU. 

Men EU giver også landbruget fordele af en 

lang række tilskudsordninger. Fx får landmanden et 

tilskud til det jordareal, der dyrkes, og samtidig et tilskud 

til den mængde jord, der braklægges. 

Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark 

er gået meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage, 

er der blevet forholdsvis flere, store bedrifter. 

Ha er en forkortelse for hektar. 1 ha = 10.000 m 2 . 

Geo-aktivitet 

Husdyrbestanden i EU. 


Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Når der 

desuden gødes og vandes rigtigt, kan afgrøder dyrkes 

meget effektivt. Det kaldes også intensiv dyrkning. 

Intensivt- og ekstensivt landbrug 

Dér hvor bønderne bruger rigtig meget arbejdskraft 

eller teknologi (bl.a. maskiner og kunstgødning) 

pr. hektar taler man om intensivt landbrug. 

Det findes både i ulande (meget arbejdskraft) og 

i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden 

ikke udnyttes så effektivt, kaldes landbrugsformen 

ekstensiv. Denne landbrugsform findes i både u- og 

ilande. 

I mange ulande spiller landbruget i dag samme 

rolle, som det tidligere gjorde i Danmark. Når man er 

fattig og er mange mennesker om at dele, må jorden 

udnyttes til det yderste. Man har ikke meget teknologi 

til rådighed, men derimod mange hænder. Landbruget 

bliver intensivt. Det er en landbrugsform, 

hvor intet går til spilde, men på grund af den dårlige 

teknologiske udvikling bliver udbyttet desværre ikke 

særlig stort. 

I et iland som Holland er der også mange mennesker 

om lidt landbrugsjord. Landbruget er inten- 

25

26 

Risavl kræver meget arbejdskraft. Hvor 

der ikke er adgang til maskiner, er der 

brug for mange hænder. Er der mennesker 

nok, kan man derfor godt opnå en intensiv 

dyrkning. Her arbejdes der i rismarker 

på Bali i Indonesien. Hver eneste kvadratmeter 

jord på bjergsiderne kan udnyttes, 

når de små marker ligger i terrasser. 

Store arealer, som her i Montana i USA, 

kræver mange og store maskiner, hvis man 

vil udnytte landbrugsjorden effektivt.

sivt og højteknologisk. Udbyttet er enormt, og det 

samme er miljøbelastningen. Det har sin pris, når 

der må gødes og sprøjtes meget for at sikre et stort 

udbytte. 

I andre ilande som fx USA og Australien er der 

mere landbrugsjord til rådighed pr. indbygger. Visse 

dele af landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvægavl, 

og miljøbelastningen er mindre. Til gengæld må 

nogle farmere have så meget jord, at de flyver rundt 

i helikopter for at kunne passe det hele. 

I disse år står landbruget mange steder i verden 

over for store problemer. Det handler bl.a. om overproduktion 

i den rige verden, fødevaremangel i den 

fattige og visse steder en miljøtrussel, der bringer 

erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange 

spørgsmål at forholde sig til, også i Danmark, hvis vi 

også i fremtiden skal sikre erhvervet en bæredygtig 

udvikling. 

Fiskeri i Danmark 

Fiskeri er et andet erhverv i den primære erhvervs- 

gruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt 

erhverv. Fiskeriet er løbet ind i meget store problemer, 

som truer erhvervets fremtid. Visse fiskearter er 

simpelthen ved at forsvinde. 

Danmark har en meget stor kyststrækning, og 

fiskeriet har derfor altid haft stor betydning. Nye 

metoder har gennem de senere år betydet, at fiskerierhvervet 

er blevet så effektivt, at man nu risikerer 

at tømme havet for fisk. Da dette problem også gør 

sig gældende for de andre, konkurrerende fiskerinationer, 

er der altså tale om et internationalt problem. 

Der er uenighed om problemets omfang. Fx 

mener mange fiskere, at biologerne overdriver, når 

de lægger de dystre tal på bordet. Alle er dog enige 

om, at der må gøres noget. 

Alle ønsker en bæredygtig udvikling, og der 

laves derfor i EU forskellige fredningsaftaler, som går 

både på de forskellige fiskearter og på bestemte 

områder og sæsoner. For at beskytte fiskeynglen 

fastsættes der desuden mindstestørrelser på de 

enkelte fiskearter. 

Fiskerierhvervets metoder er meget effektive. 

For effektive måske? 

27

28 

Geo-aktivitet 

Danske fiskerihavne. 


Fiskerigrænser. 


Fiskerigrænser omkring 

Island. 


Bæredygtighed. 


Danske fangster. 


Det gammeldags bundgarn 

er fastgjort til nedbankede 

pæle. 

I moderne trawlfiskeri 

trækkes garnet gennem 

vandet. Foran netåbningen 

sidder en skovl på 

hver side. Skovlene spiler 

trawlet ud. Trawl kan 

godt være meget hårde 

ved havbunden. 

Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og 

sonar. Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret. 

På skærmens display afsløres fiskestimerne.

Fangst i 1.000 tons 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1895 1945 1980 2000 

Fangstmængden er nærmest eksploderet over 100 år. 

Det ser dog ud til, at udviklingen er ved at vende. 

Dansk skovbrug 

For 6-7.000 år siden var hele Danmark dækket af skov. Med de 

første svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene. Det 

gik langsomt i starten, men efterhånden, som menneskene 

blev bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryddet 

i stort omfang. Omkring år 1800 var kun ca. 4 % af landets 

areal dækket af skov. Meget træ var også brugt til opbygning 

af den store, danske flåde. 

I dag er udviklingen vendt, så vi nu er oppe på ca. 14 %. 

Målet for de næste 80-100 år er, at 20-25 % af hele landets 

areal igen skal være dækket af skov. Skovene er med til at 

sikre et bedre miljø. 

Næsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor træet 

bruges til forskellige formål. Skovbrug er også et primært 

erhverv, der producerer et råstof. I Danmark produceres især 

træ til brændsel, bygningsindustri, pyntegrønt og møbelindustri. 

De vigtigste sorter er rødgran, andet nåletræ og bøg. 

1.000 ha 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

Nåletræ 

Løvtræ 

Ubevokset areal 

0 

1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 

Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vækst. 

Konsumfisk 

(kurver) mio. kg 

400 

Sild, brisling 

350 og makrel 

300 

250 

200 

150 

100 

Torsk 

Industrifisk og foderfisk 

(søjler) mio. kg 

1.600 

50 

200 

Fladfisk 

0 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 

29 

1.450 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

Fangsterne har været domineret af forskellige arter til 

forskellige tider. I de senere år er det især blevet et problem, 

at torsken er i kraftig tilbagegang. 

Geo-aktivitet 

Dansk skovbrug. 

Brug aktivitetsark 15

Masseproduktion 

– de sekundære erhverv 

I dette kapitel skal du læse om de sekundære 

erhverv. Altså de erhverv, som forarbejder produkterne 

fra de primære erhverv. I gruppen findes både 

håndværk og industri. 

Når man skal beskrive industrien, kan det gøres 

på mange forskellige måder: Hvor mange fabrikker 

er der? Hvor ligger de? Hvad laver man på fabrikkerne? 

Hvor mange personer arbejder der på de forskellige 

fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrikkerne 

ind til landet? 

Industrityper 

Man skelner mellem let og tung industri. Det giver 

næsten sig selv, at man i tung industri arbejder med 

store og tunge ting som jern og stål, mens man i let 

industri arbejder med mindre ting som fx medicinalvarer 

og elektronik. 

30 

Man kan også inddele industrien i forskellige brancher. 

Der findes ni hovedbrancher: 

1. Jern- og metalindustri 

2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 

3. Kemisk industri 

4. Papir- og grafisk industri 

5. Træ- og møbelindustri 

6. Tekstil- og beklædningsindustri 

7. Sten-, ler- og glasindustri 

8. Jern- og metalværker 

9. Anden industri 

Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er 

flest virksomheder i denne gruppe, og den beskæftiger 

flest mennesker. Dette gælder ikke bare i Danmark, 

men i hele verden. På fabrikkerne inden for 

jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra 

Støberiarbejder på et 

engelsk jernstøberi. Det 

er et godt eksempel på 

tung industri.

knappenåle og papirclips til lamper, radioer, landbrugsmaskiner 

og supertankere. 

En tredje måde at inddele industrien på tager 

udgangspunkt i lønnen til de ansatte. Man taler om 

højtløns- og lavtlønsindustrier. Typiske højtlønsvirksomheder 

findes inden for it-branchen, mens virksomheder 

inden for tekstil- og beklædning tilhører 

lavtlønsgruppen. 

Fabrikkerne ligger ikke tilfældigt 

Transport af råstof og færdigvarer har stor betydning 

for fabrikkernes placering. En fabrik, der fremstiller 

tunge og store ting, vil i mange tilfælde være 

placeret dér, hvor råstoffet er, eller dér hvor det færdige 

produkt skal bruges. 

Transportvejen betyder ikke så meget for den 

lette industri. Det kan mange gange bedst betale sig 

at placere fabrikken, hvor man kan få arbejdskraft. 

Uanset, hvilke hensyn der tages, når man skal 

bygge en fabrik, handler det som regel om økonomi. 

Allerede for mange år siden opstillede man en 

teori for, hvordan fabrikker blev placeret: 

Bygning af skibe er tung industri. Her er et containerskib 

ved at blive bygget på Lindø-værftet på Fyn. 

Hovedprincip nr. Placering Årsag Eksempler 

1. 

2. 

3. 

4. 

Tæt ved råvaren Hvis råvaren er tung og dermed dyr 

at transportere, eller råvaren er letfordærvelig. 

Tæt ved 

forbrugeren 

Tæt på 

arbejdskraft 

Hvis det færdige produkt hurtigt skal 

frem til forbrugeren, eller hvis produktet 

fylder eller vejer meget. 

Hvis en fabrik har brug for en stor 

arbejdsstyrke, kan det betale sig at 

placere fabrikken i et område, hvor 

der er mange ledige, eller hvor lønnen 

er lav. 

Underordnet Fabrikker, hvor råvarer og færdigvarer 

ikke fylder eller vejer ret meget. 

Fabrikker, som fremstiller de samme 

ting, kan tit have fordel af at ligge 

tæt ved hinanden. 

Cementfabrikker som Aalborg Portland 

eller fiskeindustrierne i fiskerihavnene. 

Bryggeriet Carlsberg har et stort tapperi 

i Fredericia, selv om hovedsædet 

findes i København. 

Mange tekstilindustrier fra Herning- 

Ikast området har flyttet produktionen 

til fx Letland eller Litauen. 

Elektronikvirksomheder, it-virksomheder 

og medicinalindustrier. 

31

Da teorien om virksomheders placering er over 100 

år gammel, må der i dag tages hensyn til andre faktorer, 

når en virksomhed skal placeres: 

• Er det muligt at få et veluddannet personale? 

• Findes der ledig jord, som fabrikken kan opføres 

på? 

• Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrikken? 

• Findes der i området andre fabrikker, som man 

kan samarbejde med? 

• Er det muligt at få energi nok, og er den billig? 

• Hvilken type virksomheder er der flest af på stedet? 

• Er det muligt at få støtte fra staten til at starte 

virksomheden? 

• Er miljøforholdene i orden, så fabrikken kan bygges, 

uden at omgivelserne forurenes? 

• Har kommunerne afsat områder, som kan anvendes 

til fabrikker? 

Adskillige virksomheder i Danmark er ”vokset op” 

sammen med den by, hvori de ligger. I Billund findes 

LEGO, i Nordborg på Als Danfoss, i Struer B&O 

og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos. Virksomhederne 

er altdominerende i disse byer, og går det 

godt for virksomheden, går det også godt for byen. 

Teoriens fire hovedprincipper holder stadig, 

men i dag kan man også se nye tendenser: Virksomheder, 

der forsker og arbejder med højteknologiske 

produkter, har en tendens til at samle sig i eller i 

nærheden af storbyerne. Her findes højtuddannede 

mennesker, og her ligger universiteter og andre 

højere læreanstalter. Det gælder fx i Ålborg, hvor 

mange virksomheder arbejder med radio- og telekommunikation. 

Virksomhederne har et tæt samarbejde 

med Aalborg Universitet omkring forskning 

og udvikling. Og i Københavnsområdet regner man 

32 

Geo-aktivitet 

BNP i forskellige lande. 


med, at Ørestaden på Amager bliver et område, hvor 

virksomheder, der arbejder med IT og bioteknologi, 

vil samle sig. 

Dansk industri og udlandet 

Halvdelen af de danske virksomheder har under 20 

ansatte og er derfor små. Kun ca. 100 danske virksomheder 

har over 500 ansatte. 

Virksomhed Antal ansatte 

Carlsberg 27.368 

Danish Crown 19.215 

Arla Foods 18.200 

Danfoss 16.962 

Novo Nordisk 14.771 

FLS Industries 13.544 

Grundfos 11.194 

Danisco 9.105 

LEGO 7.247 

Skandinavisk Tobakskompagni 7.147 

Danmarks 10 største virksomheder opstillet efter antallet 

af ansatte. 

(Kilde: Dansk Industri 2002) 

I Danmark er der altså syv virksomheder med over 

10.000 ansatte. Det lyder af meget, men sammenligner 

vi de danske virksomheder med udenlandske, 

er de små. Den svenske bilfabrik Volvo har til sammenligning 

over 50.000 ansatte, og den franske 

cementkoncern Lafagde har 75.000 ansatte. Danske 

virksomheder er med andre ord små set med 

internationale øjne. 

Langt de fleste danske virksomheder sælger en 

del af deres produkter i udlandet: De eksporterer 

varer. Det er vigtigt for Danmark, da vi er tvunget til 

at købe mange varer, som vi ikke selv fremstiller. Vi 

importerer mange varer, fx mobiltelefoner. 

Store, danske virksomheder som Grundfos og 

LEGO er helt afhængige af det udenlandske marked, 

da Danmark simpelthen er for lille.

Tappehal på 

Carlsbergbryggeriet. 

Geo-aktivitet 

Industriens vigtigste markeder. 


Globalisering 

Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker, 

er vi dog alligevel med til at fremstille disse produkter. 

Mange danske fabrikker er nemlig underleverandører. 

De laver halvfærdige produkter til andre 

fabrikker. 

I Tønder ligger en fabrik, som har specialiseret 

sig i at støbe i metallet aluminium. Her får tyske 

AUDI produceret deres karosserier til bilerne. I Glostrup 

ved København ligger en mindre fabrik, som 

fremstiller dørhåndtag til Mercedes og VW. 

Danske virksomheder deltager på denne 

måde i en proces, hvor den færdige vare produceres 

et helt andet sted. Det betyder selvfølgelig også, at 

vi er afhængige af disse udenlandske virksomheder. 

Sælges der færre Mercedes-biler, skal der selvfølgelig 

laves færre dørhåndtag, og måske skal der derfor 

fyres medarbejdere på virksomheden i Glostrup. 

Fremstillingen af forskellige produkter bliver på 

denne måde spredt ud til andre lande. Man siger, at 

arbejdsmarkedet globaliseres. De forskellige varer 

fremstilles det sted i verden, hvor det bedst kan 

betale sig for virksomheden. 

Made in Denmark? 

Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prøve at kigge 

på mærkesedlen i nakken. Der står ikke ”Made in 

Germany”, men måske ”Made in Taiwan”. Selv om 

Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke fremstillet 

i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas 

producerer ikke ret meget i Tyskland længere, men 

får fremstillet produkterne rundt omkring i verden. 

Adidas’ sko fremstilles i lande som Kina og Vietnam, 

mens tøjet fremstilles i Taiwan og Thailand. Sådan 

har det ikke altid været. For 30 år siden fremstillede 

Adidas alle sine produkter i Tyskland, men i dag produceres 

varerne, hvor arbejdslønnen er billigst – og 

dermed mest økonomisk fordelagtigt for Adidas. 

33

Industricentre 

For 100 år siden lå industrien tæt ved de råvarer, 

som kunne udnyttes. Fx lå mange store virksomheder 

i Europa i områder med store kulforekomster. I 

dag er nye industricentre vokset frem omkring Europas 

vigtigste storbyer og afgrænser et område ned 

igennem Europa, som har fået navnet ”EU-bananen”. 

Området strækker sig fra England i nord ned 

gennem Europa til Norditalien. Måske vil området 

udvide sig mod øst i takt med, at EU udvides. 

34 

Geo-aktivitet 

Her får Adidas lavet sine produkter. 


Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Sydfrankrig til Norditalien vokser en ny industrizone 

frem. Den består især af nye, højteknologiske virksomheder. 

Claire Group A/S er et godt eksempel på en dansk virksomhed 

i det globaliserede arbejdsmarked. Al produktion 

af tøj foregår i udlandet. Hovedkontoret i Ikast 

tager sig alene af design, produktionsplanlægning, 

kvalitetskontrol og salg. Her er en medarbejder ved at 

gøre klar til en udstilling ved en messe. 

Kortet viser tre vækstzoner i Europa. Den orange farve 

viser ”EU-bananen”. 

Nye industrilande 

Som det var tilfældet med Adidas, har mange store 

virksomheder valgt at flytte produktionen til lande 

i Østen, fx Korea, Thailand og Singapore. Det drejer 

sig især om virksomheder, der fremstiller produkter, 

som kræver stor arbejdskraft: tekstil, beklædning 

og fodtøj. På denne måde er der forholdsvis hurtigt 

opstået nye industrilande. Disse lande kaldes 

for NIC-lande, hvilket står for Newly Industrialised 

Countries. Oprindeligt var disse lande ulande, men 

de har nu opbygget deres egen industri og fremstiller 

bl.a. elektronik og biler. 

Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der 

sker en stadig specialisering og arbejdsdeling. På 

denne måde bliver de enkelte lande mere og mere 

afhængige af hinanden. 

Der forskes konstant i nye produkter og produktionsformer. 

Materialerne ændrer sig, transportsystemerne 

udvikler sig, ulande bliver til ilande 

osv. Denne udvikling er dog ikke uden omkostninger: 

Energiforbruget stiger, og vi må finde alternative 

muligheder. Miljøproblemerne er stigende, og i 

nogle lande anvendes der endnu børnearbejdere.

Service 

– de tertiære erhverv 

Meget tyder på, at alle verdens lande gennemløber 

det samme mønster i erhvervsudviklingen: På 

et tidligt udviklingstrin er det meste af befolkningen 

beskæftiget med at frembringe råvarer (den 

primære erhvervsgruppe). På et senere trin arbejder 

mange med forarbejdningen af disse råvarer 

(den sekundære erhvervsgruppe), og på et moderne 

udviklingstrin arbejder de fleste med service (den 

tertiære erhvervsgruppe). 

Serviceerhvervene omfatter handel, transport, 

forretningsservice, finansieringsvirksomhed og 

offentlig service (bl.a. ældreomsorg og uddannelse). 

Man kan sige, at serviceerhvervene klarer næsten 

alle de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at 

samfundet kan hænge sammen. 

Udviklingstrin 

Alle lande oplever på et tidspunkt, at for mange 

arbejder i de primære erhverv – især i landbruget. 

På grund af udviklingen er der simpelthen ikke læn- 

På aktiebørsen (her 

i New York) handles 

værdipapirer for enorme 

summer. Handel 

på aktiebørsen hører 

til gruppen af serviceerhverv. 

gere brug for så mange hænder. Men samtidig bliver 

der heldigvis brug for flere hænder i den sekundære 

erhvervsgruppe. Her bliver man bedre og bedre 

i stand til at forarbejde råvarerne. Dette arbejde 

udføres af håndværkere, men teknologien gør det 

med tiden muligt at opbygge en industri, hvor forarbejdningen 

foregår på fabrikker. Der bliver hermed 

brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i 

landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og håbe 

på arbejde i byen. 

På det tidlige udviklingstrin byttede man varer 

med hinanden. Begrebet penge eksisterede ikke. 

Men med den begyndende industri producerer man 

efterhånden store varemængder, som sælges. Industriarbejderen 

får løn i form af penge for sit arbejde, 

og for disse penge kan han/hun få dækket sine 

materielle behov (mad, tøj, bopæl, redskaber m.v.). 

Dette er en nødvendig udvikling. Industriarbejderen, 

der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for at 

dyrke landbrug og derigennem skaffe sig føden. 

Samfundet har nu nået et udviklingstrin, hvor 

35

ehovene ændrer sig. Den, der bor i byen, har brug 

for varme i sin bolig, brug for en læge ved sygdom, 

skal have veje at færdes på, banker at låne penge 

af og have sine børn uddannet. Industriarbejderen 

begynder at efterspørge det, man kalder service. 

Ilande og ulande 

Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i verden 

befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande 

har gennemløbet udviklingen for længe siden og 

endda i en sådan grad, at de fleste af landenes ind- 

36 

byggere i dag er beskæftiget i de tertiære erhverv. 

De fattigste lande er ikke kommet til det samme trin. 

Her er langt de fleste indbyggere fortsat beskæftiget 

i landbruget. Altså den primære erhvervsgruppe. 

Ser man på hele verden under ét, er det almindeligt 

at opdele landene efter typer. Det kan ske på 

baggrund af forskellige målestokke: Befolkningsudviklingen, 

landenes bruttonationalprodukt (rigdom) 

og erhvervsfordelingen. 

Opdelingen kan se sådan ud: 

Varehandel udgør en 

betydelig del af serviceerhvervene. 

Her er det 

en bod på et frugtmarked 

i Marokko. 

Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler 

Gamle industrilande 

(servicelande) 

Import af råvarer 

Højteknologisk industri 

Stærk økonomi 

Meget forskning 

Unge industrilande Import af både råvarer og 

industrivarer 

Lavteknologisk industri 

Svag økonomi, stor gæld 

Råvareproducerende 

lande 

Eksport af råvarer 

Import af industriprodukter 

Svag økonomi 

Stor udlandsgæld 

Over 60 % beskæftiget i den 

tertiære sektor og under 20 % 

i både den primære- og den 

sekundære erhvervssektor 

Under 60 % beskæftiget i den 

tertiære erhvervssektor, og 

over 20 % i både den primære- 

og den sekundære erhvervssektor 

Under 15 % beskæftiget i 

den tertiære erhvervssektor, 

over 70 % i den primære- og 

under 15 % i den sekundære 

erhvervssektor. 

Danmark 

Sverige 

USA 

Japan 

Indonesien 

Thailand 

Visse sydamerikanske 

lande og nordafrikanske 

lande 

Ghana 

Afghanistan 

Botswana 

Ecuador

Geo-aktivitet 

Hvad laver jeres forældre, 

bedsteforældre og 

oldeforældre? 


Hvor stor er verden? 

I tiden omkring de store opdagelser, var det, som 

om verden blev større og større. I vores tid taler vi 

ofte om, at den bliver mindre og mindre. Begge dele 

handler om, hvad vi ved, og hvad vi fornemmer. Verden 

bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan 

vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare mennesker, 

men også varer, penge og informationer. 

Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over 

180.000 danskere til Nordamerika. Når de tog 

afsked med familien i Danmark, vidste de ikke, om 

de nogensinde ville se hinanden igen eller overhovedet 

høre noget til hinanden. Har du familie i USA 

i dag, kan du sende en e-mail med både lyd og billede 

og få en reaktion tilbage i løbet af få minutter. 

På den måde er verden blevet mindre. 

I Danmark sys der ikke længere 

ret meget tøj. Det er 

blevet for dyrt at opretholde 

produktionen. I ulandene 

er arbejdslønnen meget 

lavere, så meget af den mest 

arbejdskrævende produktion 

flytter i disse år fra i- til 

ulandene. 

Den ulige arbejdsfordeling 

I dag er der begrænsninger, når det drejer sig om 

menneskers bevægelser. Den teknologiske udvikling 

har nedbrudt næsten alle andre grænser. Selv om 

Jordens befolkning således er kommet tættere på 

hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at 

verdens rigdomme er blevet mere ligeligt fordelt. 

Nogle hævder, at det netop er på grund af globaliseringen, 

at så mange lande fortsat er fattige. 

De rige lande bliver rigere, fordi de fattige lande bliver 

holdt fast i fattigdomsrollen. Vi køber de fattige 

landes råvarer (fx kakaobønner) til billige penge. Vi 

forarbejder dem i vores højteknologiske industri (til 

fx Nutella), og vi sælger dem bl.a. til de fattige lande 

igen – efter en betragtelig prisstigning. Denne organisering 

kaldes også international arbejdsdeling. 

Mange ulande har tidligere været kolonier, som 

de rige kolonimagter udnyttede. I dag har langt de 

fleste opnået selvstændighed. Desværre bliver de 

fleste alligevel ved med at være fattige. Skal ulandenes 

økonomi forbedres, er det vigtigt, at de i langt 

højere grad begynder at forarbejde deres egne råvarer, 

før de sælges til ilandene. Det vil sikre dem bedre 

priser, og det vil med tiden medvirke til at mindske 

kløften mellem rige og fattige lande. 

37

Turisme – et serviceerhverv 

Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevæger os 

rundt i den som aldrig før. Det sker for mange i forbindelse 

med deres arbejde og for endnu flere i forbindelse 

med deres ferier. Det er også et udtryk for 

globalisering. 

Før industrialiseringen, da de fleste arbejdede 

i landbruget, kendte ingen til begrebet ferie. Ferie 

opstod først rigtig mange år senere, da en stor del 

af befolkningen efterhånden var beskæftiget i industrien 

og var blevet lønmodtagere. Igennem fagforeninger 

begyndte man bl.a. at stille krav til arbejdsgiverne 

om arbejdstider, lønforhold og feriemuligheder. 

Kun de rigeste kunne tage på ferierejser i starten. 

Omkring 1920 indførtes 8-timers arbejdsdagen 

i mange vesteuropæiske lande. I 1930’erne fik man 

ret til betalt ferie, og med den stigende økonomiske 

velfærd blev det i perioden 1950-70 almindeligt at 

rejse i ferierne. 

I Danmark kan man i dag møde ældre mennesker, 

som aldrig har været på rejse til udlandet. Man 

kan også møde børn, der rejser lige så tit i udlandet, 

som de går til tandlæge. Ligesom danskerne rejser 

ud, rejser mange udlændinge hertil i deres ferier. På 

den danske vestkyst er der så mange tyske turister, 

at ugereklamer, spisekort og oplysningsskilte også 

skrives på tysk. 

38 

Geo-aktivitet 

Rige og fattige lande. 


Hvor kommer tingene fra? 


Geo-aktivitet 

Populære rejsemål. 


Udrejsende danskere med charterfly 

(incl. transit) 

1980 1998 

Spanien 250.232 407.224 

- heraf Kanariske Øer 117.035 234.521 

Grækenland 131.969 260.726 

Italien 34.937 63.876 

Portugal 66.960 55.578 

- heraf Madeira 21.059 19.754 

UK og Irland 18.303 49.222 

Cypern 15.924 38.733 

Frankrig 11.818 30.042 

Tunesien 7.176 22.556 

Marokko 3.431 16.454 

Malta 15.849 14.161 

Andre lande 139.067 245.451 

I alt 833.760 1.458.591 

Turismen i det nye århundrede 

Turismen er vokset kraftigt siden 1970’erne. Ikke bare 

i Danmark, men over hele verden. I dag kaldes turistbranchen 

også for verdens største industri, selv om det 

er et serviceerhverv. Man regner med, at omkring 10 % 

af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og for 

nogle lande er turismen den vigtigste indtægtskilde. 

Alle regner med, at turismen vil blive ved med 

at vokse. Flere får råd til ferierejser. Nogle drømmer 

om charterrejsen til sydens sol eller stilheden i 

de norske fjelde. Andre forlanger en actionpræget 

ferie og vælger adventure-rejser på vilde floder eller 

ønsker at udforske nye og uberørte områder. Der findes 

mange former, og uanset hvilken gælder det om 

at sikre en bæredygtig udvikling – også i turismen. 

Det er et paradoks, at jo flere af os, der ønsker at 

rejse til de samme rejsemål, jo mere overrendte og 

nedslidte bliver de. 

Terrorangrebet på World Trade Center den 

11. september 2001 skabte utryghed og har gjort 

mange mere forsigtige. I turistbranchen oplevede 

man straks færre rejsende. Terror er måske den eneste 

trussel mod udviklingen i en branche, der længe 

er vokset eksplosivt.

Med tiden har danskerne fået mere ferie og flere 

penge. For over 50 år siden fandt præsten i Tjæreborg 

på at sætte udlandsrejserne i system. Det var starten 

på de første charterrejser. Her spises frokosten i græsset 

under en pause i turistrejsen til Goslar i Tyskland. 

Billedet er fra 1955. 

Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier. 

Solskin og badestrand er ikke altid nok. Mange søger 

udfordringer. 

Geo-aktivitet 

Turistbrochure. 


Når næsten alle klipper alle 

I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervsaktive 

befolkning i servicesektoren. Dvs. at 

kun hver tredje arbejder med at fremskaffe 

og forarbejde råvarer. Det kan umiddelbart 

lyde underligt, at så få kan skabe værdier og 

indtjening nok til resten. Kan man fx leve af 

at klippe hinanden? 

Viden og service er imidlertid også varer, 

der kan sælges. Danmark sælger fx viden 

om spildevandsbehandling og ældrepleje til 

udlandet. Det kaldes også knowhow. Når vi 

køber en charterferie til Malta, køber vi et serviceprodukt. 

I begge tilfælde er der tale om 

en vare, der kan handles. 

Ingen af erhvervsgrupperne kan fungere 

uden de andre. Vi kan kun have en velfungerende 

industri og industrieksport, hvis der 

samtidig er en servicesektor til at betjene den. 

Industrien har brug for transportveje, sociale 

tilbud til de ansatte (fx børnehaver) og uddannelse 

af arbejdskraft. Dermed bidrager alle 

erhvervsaktive til samfundsøkonomien – uanset 

hvilken erhvervsgruppe de arbejder i. 

Alle erhverv bidrager til samfundsøkonomien. 

Også de erhverv, hvor der ikke produceres en 

konkret vare. 

39

En bæredygtig fremtid 

Gennem de sidste 100 år er forbruget af ressourcer 

steget eksplosivt. I dag er ressourceforbruget måske 

50 gange større, end det var, da industrialiseringen 

rigtig tog fart. Vi er selvfølgelig blevet mange flere 

mennesker på Jorden, men stigningen skyldes især 

industriens udvikling. 

På et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slippe 

op, hvis ikke der gøres noget. Man regner med, at 

ressourcerne af olie, kul og naturgas kun strækker til 

ca. 100 år mere, hvis vi fortsætter med at bruge løs, 

som tilfældet er lige nu. 

Bæredygtighed 

Over alt i naturen produceres der affald. Koen spiser 

græs, og efter et stykke tid kommer der noget ud 

i den anden ende. Et træ går ud og vælter om på jorden. 

Denne form for ”affald” er ikke et problem, for 

det forsvinder jo af sig selv. Det indgår nemlig i de 

40 

Lossepladsen – 

industrialiseringens 

og forbrugersamfundets 

bagside. 

kredsløb, som findes overalt i naturen. 

Problemet opstår først, når vi griber ind i de 

naturlige kredsløb. Vores affald kan nemlig ofte ikke 

indgå i noget naturligt kredsløb og bliver derfor 

mange gange til det, vi kalder forurening. Vi forbruger 

med andre ord ressourcer og laver derved affald, 

som ikke bagefter kan indgå i de naturlige kredsløb. 

Dette problem tog man på verdensplan for 

alvor fat på i 1987, hvor 22 lande i fællesskab udarbejdede 

en rapport med titlen ”Vores fælles fremtid”. 

Rapporten er kendt under navnet ”Brundtland-rapporten” 

– opkaldt efter den daværende norske statsminister 

Gro Harlem Brundtland. 

Rapporten slår fast, at hvis der i fremtiden skal 

være optimale livsmuligheder på Jorden, skal der 

arbejdes frem mod en ”bæredygtig udvikling”. Det 

betyder, at vi skal forbruge af nutidens ressourcer 

uden at ødelægge mulighederne for kommende 

generationer. 

Fem år senere var politikere fra 180 lande sam-

let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige 

om et handlingsprogram for at sikre denne bæredygtige 

udvikling ind i det 21. århundrede. Programmet 

fik navnet ”Agenda 21”. Et passende navn, da 

agenda netop betyder ”hvad der bør gøres”. 

På verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 

blev der igen diskuteret bæredygtig udvikling. Her 

var hovedbudskabet: Mangel på vand bliver den 

alvorligste trussel mod en bæredygtig udvikling. 

Mange ting i vores hverdag er resultater af 

”Agenda 21”: Måske bor du i en kommune, hvor alt 

affaldet skal sorteres? Måske har din skole fået ”Det 

grønne flag” som bevis på, at I er gode til at spare 

på energien eller vandet? Måske har I derhjemme 

Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010 

Kul 23,5% 

Olie 35% 

Naturgas 20,7% 

A-kraft 6,8% 

Vandkraft 2,3% 

Biomasse 11,1% 

Sol, 

vind 0,5% 

Disse to cirkeldiagrammer over verdens energiforbrug, 

viser tydeligt, at langt den meste energi kommer 

fra ressourcer, som slipper op. Kul, olie og naturgas 

udgør mere end 75 % af det samlede energiforbrug, 

mens de ressourcer, som ikke slipper op, kun 

fået en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand 

og strøm? 

Vi skal med andre ord selv være med til at sikre 

den bæredygtige udvikling, så kommende generationer 

kan få de samme muligheder, som vi har. 

Geo-aktivitet 

Brundtland-rapporten – bæredygtighed. 


Kul 22,7% 

Olie 36,9% 

Naturgas 21,9% 

A-kraft 5,6% 

Vandkraft 2,3% 

Biomasse, vind og sol 10,6% 

udgør ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve ”Agenda 21”, 

skal de 75 % sættes ned, og de 13 % sættes op. 

Det er derfor helt nødvendigt, at der forskes i de ressourcer, 

som ikke slipper op – nemlig de vedvarende 

energikilder. 

41

Fremtidens energi? 

Biogas og biobrændsler bliver måske grundstenen i 

fremtidens bæredygtige energiforsyning. Biogas fremstilles 

af gylle og affald fra eksempelvis landbruget 

og slagterier. Biogas anvendes på samme måde som 

naturgas. 

Biobrændstoffer dyrkes på markerne. Det kan 

være halm, sukkerrør eller majs. Forskerne mener, at 

vi i fremtiden kan dække halvdelen af vores energibehov 

med biobrændsler – uden at det går ud over 

dyrkningen og dermed fremstillingen af fødevarer 

(biobrændslerne kræver jo plads på markerne). 

Biobrændslerne kan anvendes i kraftværkerne 

til fremstilling af strøm, men mange biobrændsler 

kan omdannes til flydende brændstof og kan på 

denne måde bruges i biler. Olie udvundet af rapsplanten 

kan omdannes til biodiesel, som direkte kan 

anvendes i dieselmotorer. Sukkerrør, majsaffald og 

halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og anvendes 

sammen med benzin. 

En af de helt store fordele ved at anvende biobrændsel 

– foruden besparelsen på olie, benzin og 

naturgas – er CO 2 udslippet. Når vi anvender fossile 

brændstoffer som olie og kul, medfører det et 

stort udslip af CO 2 til luften, som er en vigtig faktor 

i forbindelse med drivhuseffekten. Ved anvendelse 

af biobrændsler er der også et udslip af CO 2 , men 

Århus Kommunes biogasanlæg i Spørring. 

42 

Geo-aktivitet 

Energiforbruget i forskellige lande. 


Vedvarende energikilder. 


udslippet er ikke større, end at det indgår i det naturlige 

CO 2 kredsløb. 

I fremtiden tanker man måske ikke benzin på 

bilen, men derimod brint. Bilen bliver ikke længere 

drevet af en benzinmotor, men derimod af en elektrisk 

motor, som får strøm fra en brændselscelle. 

En brændselscelle fungerer næsten på samme 

måde som et batteri. Forskellen er, at brændselscellen 

virker, så længe den får tilført brændstof. Brændstoffet 

kan fx være brint, naturgas eller biogas. Når 

brændstoffet forbruges i brændselscellen, bliver der 

kun vand tilbage som affald. En brintbil bidrager 

derfor ikke til luftforureningen. 

Brændselsceller kan anvendes i biler og bruges 

som små kraftværker i huse eller som store, centrale 

kraftværker. En energiforsyning baseret på brændselsceller 

er bæredygtig.

Denne tyske forsøgsbil tanker flydende 

brint. Bilen kan køre 300 km på en fuld 

tank. Det er endnu for dyrt at udvinde 

brint til bilkørsel, men en dag kan vi 

forhåbentlig køre rundt i biler, der ikke 

forurener. 

Vandets kredsløb 

På grund af Solens opvarmning fordamper vandet 

over alt på jordoverfladen. Vanddampen 

samler sig i skyer. På et eller andet tidspunkt, 

hvis vinden fx presser skyerne op over en bjergkæde, 

fortættes vanddampen, der falder som 

regn. Regnen rammer jordoverfladen, hvorfra 

ca. halvdelen fordamper. En del strømmer væk 

gennem vandløb og floder, mens resten siver 

ned i jorden og danner grundvand. 

For at sikre, at dette kredsløb også i fremtiden 

er stabilt, skal vi bruge vores vand med fornuft 

og omtanke. Vi skal være meget opmærksomme 

på, at vandet ikke forurenes fra husholdninger, 

industri og landbrug: Miljøskadelige 

stoffer fra gamle industrigrunde kan fx sive ned 

og forurene grundvandet. På de store lossepladser 

findes der i bunden tykke gummiduge, 

så der ikke sker nedsivning til grundvandet. I 

landbruget prøver man at begrænse anvendelsen 

af gødningsstoffer og sprøjtemidler, da disse 

stoffer på et eller andet tidspunkt siver ned til 

grundvandet. 

Vandet i de danske vandhaner stammer 

for det meste fra grundvand. I Danmark har vi 

meget fint grundvand, og langt de fleste steder 

skal vandet kun iltes og renses gennem nogle 

sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores 

drikkevand er et gode, som vi sjældent tænker 

over og sætter pris på. 

Saltvand 

Grundvand 

43

Vand – en fremtidig mangelvare? 

Mangel på vand kan blive en af de fremtidige trusler 

mod en bæredygtig udvikling. Selv om Jorden 

kaldes ”den blå planet”, fordi 2 – 3 af overfladen er dækket 

af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmængde 

ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved 

polerne. 

Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes 

til drikkevand. Dette vand findes i floder, søer og 

som grundvand. Den mængde drikkevand, vi har 

til rådighed, indgår til stadighed i et kredsløb. Hvis 

udviklingen i vandforbruget fortsætter, vil behovet 

for drikkevand i løbet af 30 år overstige den mængde 

vand, der er til rådighed. Der vil simpelthen ikke 

falde regn nok til at opfylde vores behov. 

Drikkevand 

Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand 

til drikkevand. Dette vand tages fra søer og skal renses 

meget mere end grundvandet. Desuden tilsætter 

man nogle steder en klor-forbindelse (monoklo- 

44 

Grundvand gennemgår en 

simpel vandbehandling 

på vandværket, inden det 

sendes ud til forbrugerne: 

Vandet iltes på en iltningstrappe 

og filtreres derefter 

i sandfiltre. 

ramin) til vandet for at hindre bakterievækst i vandledningerne. 

I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er 

nok af det. Kun i meget tørre somre kan der komme 

begrænsninger på vandforbruget. Helt anderledes 

er det i andre dele af verden. 

Omkring en milliard af verdens befolkning lever 

i områder, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelige 

mængder drikkevand. I Afrika er der områder, hvor 

man må gå tre timer til en vandkilde for at få sin 

vandspand fyldt. Også flere steder i Sydeuropa kan 

tørre somre give problemer for vandforsyningen. 

Ulykkeligvis betyder mangel på rent drikkevand 

i mange ulande, at folk er tvunget til at bruge 

urenset vand fra søer og floder. Det medfører, at ca. 

10.000 børn dagligt dør af sygdomme, som spredes 

gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera, 

salmonella og leverbetændelse. 

I dag tyder alt på, at gennemsnitstemperaturen 

på jordoverfladen er stigende. Det skyldes drivhuseffekten. 

Drivhuseffekten stammer fra den dyne af 

luftarter (fx CO 2 ), som ligger rundt om Jorden. Jor-

Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker. 

den kan ”ikke komme af med varmen”, når den er 

blevet opvarmet af solen. Desværre ser det ud til, at 

den globale temperaturstigning vil forværre problemet 

med vandmangel flere steder i verden, da der vil 

komme mere tørke og flere hedebølger. 

I fremtiden bliver der kamp om rent og godt 

drikkevand. Vi må fordele Jordens vandressourcer 

mellem alle på Jorden, og vi må bruge vandet med 

omtanke og udnytte det så godt som muligt, så der 

også er vand til de kommende generationer. Vandressourcerne 

skal, som det er tilfældet med andre 

ressourcer, anvendes bæredygtigt. 

Hvad bringer fremtiden? 

Der produceres mere og mere, og mængden af ressourcer 

svinder ind. Konkurrencen blandt de forskellige 

virksomheder er stor, og det handler hele tiden 

om at fremstille de bedste varer til den laveste pris. 

Dette har nogle omkostninger for både mennesker 

og miljø. 

Produktionen flyttes måske til ulande, hvor lønomkostningerne 

er meget lave, og hvor der ikke stil- 

les de store krav til miljøet. Der tages måske ikke 

hensyn til arbejdernes sikkerhed, og de sikkerhedskrav, 

som findes på danske arbejdspladser, eksisterer 

ikke. 

Indholdet i ”Brundtland-rapporten” er stadig 

aktuelt: Kommende generationer skal have de 

samme leve- og udviklingsmuligheder, som vi har i 

dag. Der skal være ressourcer nok i fremtiden, og der 

skal tages hensyn til både mennesker og miljø. 

Geo-aktivitet 

Tip 20 om ”Der skal arbejdes”. 


45

Stikord 



A 

Adidas 33, 34 

affald 40, 42 

afgrøde 25 

Agenda 21, 41 

aktiebørs 35 

aluminium 33 

andelsforening 9 

arbejde 35, 38 

arbejdsdeling 34, 37 

arbejdskraft 6, 25, 35, 39 

arbejdsløn 37 

arbejdstid 37 

ard 21 

Australien 27 

B 

befolkningsudvikling 36 

benzin 42 

biobrændsel 42 

biodiesel 42 

biogas 42 

black smoker 16 

brancher 30 

brint 42, 43 

bronzealder 14 

brugsforening 9 

Brundtland-rapporten 40, 45 

brunkul 17 

bruttonationalprodukt 36 

brændsel 29 

brændselscelle 42, 44 

bundgarn 28 

bygningsindustri 29 

bæredygtighed 27, 40, 45 

bødker 9 

børnearbejde 34 

børnehave 39 

C 

cementfabrik 6, 7 

charterrejse 38, 39 

CO 2 42, 45 

D 

dampmaskine 10 

dieselmotor 10, 42 

46 

drikkevand 43, 44, 45 

drivhus 25 

drivhuseffekt 45 

dyrkningsmetode 21 

E 

EF 11 

ekkolod 28 

eksport 36 

ekstensivt 25 

elektricitet 17 

elektrofilter 8 

elektromotor 10 

energi 6, 11, 32 

energiforbrug 34, 41 

energikilde 17 

energiråstof 14, 17 

engområde 23 

erhvervsfordeling 14, 36 

erhvervsgrupper 39 

erhvervsstruktur 12 

erhvervsudvikling 35 

EU 25, 27 

EU-bananen 34 

F 

fangstmængde 29 

fattigdomsrolle 37 

ferie 38, 39 

ferskvand 43, 44 

filtreringsanlæg 8 

finansieringsvirksomhed 35 

Fingerplanen 8 

fiskeri 27-29 

flint 15 

flåde 29 

foder 21 

forurening 40, 43 

fossile brændstoffer 17 

fredningsaftale 27 

fremmedarbejder 10 

frugtmarked 36 

færdigvare 31 

føde 35 

fødevaremangel 27 

G 

globalisering 33, 37, 38 

grundvand 43, 44 

gæld 36 

gødning 23, 25 

H 

handel 35 

havbund 16, 28 

hede 23 

hedeslette 24 

hektar 25 

herregård 6 

Hjejlen 10 

hjulplov 21 

Holland 25 

husdyr 20 

hø 23 

højteknologi 27, 36 

højtlønsindustri 31 

håndværk 9, 11, 12, 30, 35 

I 

iland 36 

import 36 

Indonesien 26 

indre marked 11 

indtægtskilde 38 

industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39 

industrialisering 38, 40 

industricenter 34 

industrieksport 39 

indvandrer 10, 20 

infrastruktur 14 

intensivt 25 

istid 20, 24 

it-branche 13 

iværksætter 6 

J 

jernalder 14 

jernbane 5 

jernmalm 15 

jernstøberi 9, 30 

jord 21, 24 

jordbund 24 

jægerstenalder 20 

K 

kakaobønne 37 

kapital 6 

Karup Å 23 

klima 20 

knowhow 39

kobber 16 

kolera 44 

koloni 37 

kraftkilde 10 

kraftværk 17 

kridt 7, 14 

kul 17, 18, 40, 41, 42 

kultiden 17 

kunstvanding 24 

kvægavl 27 

København 8 

købstad 9 

L 

landbrug 9, 20-27, 35 

landbrugseksport 22 

landbrugsjord 22, 26, 27 

landbrugsland 12,13 

landmand 24, 25 

landsby 22 

landskab 5, 22 

landskabsdannelse 24 

lavteknologi 36 

lavtlønsindustri 31 

ler 7 

leveringskvote 25 

Lillebælt 10, 11 

Limfjorden 6, 7 

løvtræ 29 

M 

mangannodul 16 

mark 21, 23 

marked 6, 24 

maskine 6, 25, 26 

masseproduktion 30 

mejeri 9 

miljø 29 

miljøbelastning 27 

miljøpolitik 8 

miljøtrussel 27 

mindstestørrelse 27 

minedrift 15,16 

mineralsk råstof 14, 15, 16 

morjord 24 

morænejord 24 

muldjord 24 

myremalm 15 

Mønsted 15 

mønster 6, 35 

målestok 36 

N 

naturgas 17, 18, 19, 40, 41 

naturgrundlag 18 

naturlandskab 23 

NIC-lande 34 

nomade 20 

Norditalien 34 

Nordsøen 18 

næringsfrihed 9 

næringslag 21 

nåletræ 29 

O 

oceanryg 16 

offentlig service 35 

olie 17, 18, 19, 40, 41, 42 

oliekrisen 18 

olielande 18 

opdagelser 37 

OPEC 18 

overfladevand 44 

overskudsproduktion 25, 27 

P 

penge 35, 36 

plankton 5 

plantevækst 23 

plov 21 

primær erhverv 12, 20-29, 35, 36 

prisfastsættelse 25 

prisstigning 37 

produktion 8, 9, 37 

protein 21 

pyntegrønt 29 

R 

rejsebranche 38 

ressource 14, 40, 45 

risavl 26 

rødgran 29 

røggasser 8 

råstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31 

råvare 12, 35 

S 

salte 24 

samfundsøkonomi 22, 39 

samlebåndsproduktion 11, 13 

samler 20 

sand 7, 8 

sandjord 24 

sandlag 23 

satellitbillede 5 

sekundær erhverv 12, 30-34, 35 

selvejer 22 

selvstændig 9 

serviceerhverv 12, 35, 36, 38 

servicesamfund 14 

skov 20, 29 

slagteri 9 

smed 9 

smeltevand 24 

sonar 28 

specialisering 34 

spildevandsbehandling 39 

stenalder 9, 14, 20, 21 

stenkul 17 

svedjebrug 20, 29 

sygdom 36 

T 

teknologi 25, 35 

terror 38 

tertiær erhverv 12, 35-39, 

Tjæreborg 39 

torsk 29 

transport 6, 31, 35 

transportvej 31, 39 

trawlfiskeri 28 

træ 29 

turisme 38, 39 

tyfus 44 

Tyskland 33 

tørke 45 

U 

uddannelse 35 

udlandsgæld 36 

udlandsrejse 39 

udlænding 38 

uland 25, 36, 37 

undergrund 24 

urbanisering 14 

USA 26, 27, 37 

V 

vandets kredsløb 43 

vandkraft 6 

vandmangel 45 

vandmølle 9, 10 

varehandel 36 

varemængde 35 

vare 37, 39 

vej 5 

verdensmarked 22, 24 

vikingetid 21 

vindmølle 10, 18 

virksomhed 6, 7 

vækstperiode 10 

vækstzone 34 

værdipapir 35 

World Trade Center 38 

Æ 

ældreomsorg 35 

Ø 

økonomi 36, 37 

Ørestaden 32 

Østdanmark 24 

Å 

å 23 

Ålborg 6-7 

Aalborg Portland 6-8 

47

Illustrationer: 

Adam Schmedes, Lokefilm: 19 ø. 

Claire Group A/S: 34 n. 

FOCI Image Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39 

n., 43 ø. 

John Fowlie: 7 ø. tv., 13 ø., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ø., 41, 

43 n. 

Garmin Danmark/FairPoint A/S: 28 ø. th. 

Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9 tv., 10 n., 39 ø. 

Gyldendals Studieatlas: 19 n. 

Per-Erik Hedman: 6, 11 n., 12-13, 21, 28 m., 28 n. 

Kort & Matrikelstyrelsen (A. 11-04): 23 

Københavns Energi/Jasper Simonsen: 44 

NASA/Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response 

Team: 4-5 

Ove Pedersen: 11 ø. 

Polfoto: 17, 45 

Polfoto/Kim Agersten: 40 

Polfoto/Ulrik Borch: 42 

Polfoto/Erik Friis: 10 ø. 

Polfoto/Morten Bjørn Jensen: 37 

Polfoto/Lars Skaaning: 31 

Polfoto/Thomas Wilmann: 33 

Scanpix: 22, 25 th., 39 th. 

Scanpix/Henning Bagger: 27 tv. 

Scanpix/Bo L. Christiansen: 27 th. 

Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv. 

Scanpix/Morten Juhl: 9 th. 

Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th. 

Aalborg Portland A/S: 7 th. 

48 

Globus B 

Grundbog til geografi i 7.-9. klasse 

Af Peter Bering, Niels Kjeldsen og Ove Pedersen 

1. udgave, 1. oplag 2005 

© 2005 by Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk forlag A/S, Copenhagen. 

Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen 

Faglig redaktion: Troels Gollander 

Tilrettelægning og sats: Nørhaven A/S, Viborg 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Forsidelayout: Louise Eldam Philipsen 

ISBN 87-02-02653-8 

Printed in Denmark 2005 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med Copy-Dan, kun 

inden for de i aftalen nævnte rammer. 

Omslagsillustrationer: 

Polfoto (tv.) 

Scanpix (m. og th.) 

Se i øvrigt illustrationslisterne placeret bagerst i 

hver af bogens tre dele. 

Grundbøgerne Vejr og uvejr, Skabt af is, vind og 

vand og Der skal arbejdes er her samlet i én bog. 

De nuværende lærervejledninger kan fortsat 

anvendes, da alle sidehenvisninger til geo-aktiviteter 

m.m. er uændret. 

GLOBUS-systemets hjemmeside: 

www.globus.gyldendal.dk

GLOBUS B - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

GLOBUS B - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?