helvede - Hus Forbi

Min mor
gjorde mig til narkoman
Da Lykke var 16 år, fik hun morfin af sin mor. I takt med at livet gjorde ondt,
voksede misbruget. Hun har været på afvænning flere gange, men det
lykkedes først, da hun lå seks måneder på en madras med kæresten.
af Marisa Matarese
| marisa.matarese@gmail.com
illustration Hanne Louise Nielsen
- Da jeg var ti år, kom jeg hjem og fandt min
far på gulvet. Der var hjernemasse ud over
hele rummet. Han havde skudt sig selv.
Sådan starter 31-årige Lykke sin historie
om et liv, hvor alt gik skævt. Hun begyndte
at tage stoffer som 16-årig og nåede op på 60
Ketogan (stærkt smertestillende medicin, red.)
om dagen. For at finansiere sit misbrug trak
hun en overgang i Skelbækgade ved Halmtorvet
i København. Den hårde kamp ud af misbruget
foregik på en madras med en kæreste.
Slappede af med morfin
I dag sidder hun i sin sofagruppe i sort læder,
der hvor madrassen lå. Bag hende hænger et
sølvspejl over skænken med familiefotos, omgivet
af lysestager med blomsterkranse. Her bor
hun sammen med sin kat. Stofferne er fortid.
- Det var min mor, der gjorde mig til narkoman,
fortæller Lykke.
Hendes mor, som kom fra en velhavende
familie, fik ordineret morfin mod sine smerter.
Hun forsøgte forgæves at købe Lykke med tøj
og penge, men det virkede ikke.
- Så begyndte hun at give mig morfin, så
jeg kunne slappe lidt af. Det virkede. Jeg fandt
ud af, at jeg fik det godt af at tage pillerne.
Efterhånden blev jeg tvunget til at tage hjem
til hende for at få flere piller.
- Både min mor og min mormor var pillemisbrugere.
Jeg er – eller var – tilføjer Lykke
18 | HUS FORBI | nr. 81 | januar 009
Han sagde, at
jeg måtte vælge
mellem stofferne
og min datter.
Jeg valgte stofferne.
skyndsom, også pillemisbruger. Misbrug er
arveligt, men det har også noget med social
adfærd at gøre. Siden jeg kunne gå, har jeg
lært, at hvis man har ondt, skal man bare tage
nogle piller.
Tog piller på kontoret
Samtidig med at Lykkes morfinmisbrug voksede,
passede hun sin uddannelse som merkonom
og senere sit job som kontorassistent i
Kirkeministeriet. Her var hun i fem et halvt år,
indtil hun som 24-årig fødte en dødfødt pige.
- Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig. 14
dage senere mødte jeg en mand i fitness-centret,
som jeg så flyttede ind hos. Han var 23
år ældre end mig. Han bankede mig hver dag,
og jeg var faktisk ikke forelsket i ham. Det
var udelukkende for at slippe væk fra min
mor. Hun var maniodepressiv og ringede nogle
gange 15 gange om dagen og råbte og skreg
i telefonen. Alle hendes aggressioner gik ud
over mig, fortæller Lykke.
Alligevel blev hun sammen med manden, og
i 2001 blev hun gravid.
- Jeg fødte et dødfødt barn, og så begyndte
jeg for alvor at tage piller for at dæmpe depressionen.
- Jeg havde ikke taget stoffer under graviditeten,
tilføjer hun.
Fire måneder senere blev Lykke gravid igen,
og denne gang forløb det hele fint. Hun fødte
en pige. 11 dage før fødslen døde moren af
kræft i Lykkes arme.
- Det var svært at glæde mig over min datter,
når min mor lige var død.
På udgang efter stoffer
Tre uger efter fødslen stoppede hun med at
amme. Hun brugte arven fra moren til at
finansiere et stigende pilleforbrug.
- Min mand fik mig indlagt på misbrugsafdelingen
på Sankt Hans. Her mødte jeg en fyr,
der præsenterede mig for Ketogan. Det virkede
meget bedre end de andre piller.
Lykkes nye ven var også på afvænning, men
havde udgang seks timer om dagen. Det var nok
til, at han hver dag kunne nå ind til København
og købe stoffer bag Hovedbanegården.
- Jeg blev der en måned. Så stak jeg af og
tog hjem til min mand. Han blev stiktosset, da
han så mig og sagde, at jeg måtte vælge mellem
stofferne og min datter. Jeg valgte stofferne.
Lykke pakkede sin sportstaske og stak af
klokken to om natten.
- Jeg kunne ikke slæbe rundt med en pige
på halvandet år på armene, når jeg ikke en
gang vidste, hvor jeg skulle sove.
Faren fik forældremyndigheden, og Lykke
så ikke sin datter i tre et halvt år.