nr. 31, januar, 2012 - Hillerslev Sogns Lokalråd

Fortællinger i tid og rum fra www.fyensstift.dk
’Herfra min verden går’ siger vi – om
det sted som vi kommer fra. Men
bittesmå børn bliver båret omkring, og
snart lærer vi selv at gå, først med
usikre skridt og senere bevæger vi os ud
i den vide verden og kommer vidt
omkring, ikke mindst i dag, hvor så
mange flere rejser ud i den store verden.
Vi er fysisk tilstede og i bevægelse i tid
og rum og betragter og oplever verden
ud fra, hvor vi er. Men vi er ikke kun i
stand til at opleve og opfatte verden her
og nu. Vi har hukommelse og
forestillinger, så vi kan huske noget af
det, der var, og forestille os noget af det,
der måske skal komme. Når børn er en
3-4 år gamle begynder de at kunne
huske situationer, der fandt sted et andet
sted og på et andet tidspunkt end her og
nu, ligesom de kan begynde at forestille
sig noget, der senere skal ske. Det er
den autobiografiske hukommelse der
begynder at udvikles. Det er på grund af
vores autobiografiske hukommelse at vi
kan huske tilbage til barndommen – om
end ikke den allertidligste, huske vore
samspil med verden i andre omgivelser
og på andre tidspunkter end der, hvor vi
lige nu befinder os, lige som vi bliver i
stand til at drømme om og forsøge at
forestille os fremtiden.
Men vi mennesker kan endnu mere, når
vi lærer at fortælle og lærer at forstå
andres fortællinger. Gennem
fortællingerne kan vi dele den vej, vi er
gået i tid og rum, med hinanden,
ligesom vi kan dele vore drømme, vores
håb og vores forestillinger om fremtiden
med hinanden. Når jeg hører en anden
fortælle om sine oplevelser er det en
stedfortrædende erfaring og oplevelse,
jeg deltager i. Jeg ser verden gennem
fortællerens perspektiv og kan således i
forestillingen rejse i tid og rum og møde
en anden verden, end den jeg selv
kender til. På den måde gør
fortællingerne vores mentale verden
større. Vi ser andre perspektiver,
indlejres i større sammenhænge; tænk
på familiefortællinger, slægtshistorie,
verdenslitteratur og verdenshistorie.
Fortællinger spiller en stor rolle for
oplevelsen af fællesskaber, af identitet
og sammenhænge, og fortællinger giver
os med deres flerhed af stemmer og
perspektiver mulighed for at forhandle
mening og sammenhæng ud fra mere
end det, vi lige kan se her og nu.
Fortællinger er ikke blot tanker og ord,
bagved fortællingerne er der følelser og
oplevelser af vores samspil med verden
i bestemte tidsrum. Fortællinger har en
utrolig stor betydning, når vi skal forstå
hinanden og os selv og finde mening i
tilværelsens forandringer
Skrevet af Marianne Horsdal, Professor
dr. phil., Syddansk Universitet