Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

SKOV- OG NATURSTYRELSEN
Læs mere om kampagnen, fysisk aktivitet og de lokale parter på www.getmoving.dk
public.dk
Get moving
Inspirationskatalog
Til undervisning
og fritid Fysisk aktivitet for børn og unge.
Idéer til bevægelse.

Indhold
Sundhedsstyrelsen:
Børn og unge og fysisk aktivitet ................................. 3
Videokonkurrence for klasser ..................................... 7
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger:
Børn, idræt og bevægelse i 3 arenaer ........................ 8
Danmarks Idræts-Forbund:
Bevægelse på mange forskellige måder ....................17
Skov- og Naturstyrelsen:
Oplevelser og bevægelse i naturen ............................24
Dansk Skoleidræt:
Idræt og bevægelse i skolen .......................................30
Hjerteforeningen:
Tjek konditionen - og kom i bedre form! ....................37
Aktiv rundt i Danmark:
Boglige fag og bevægelse
- “Slå to fluer med ét smæk” ......................................42
Om kampagnen ............................................................48

Sundhedsstyrelsen
Børn og unge og fysisk
aktivitet
Børn og unge bevæger sig for lidt, men det
positive er, at de faktisk gerne vil bevæge
sig mere. Derfor ønsker Sundhedsstyrelsen
i samarbejde med en række aktører at inspirere
lærere og pædagoger til at sætte aktiviteter
i gang, som kan bidrage til, at flere
børn og unge bliver fysisk aktive.
I denne publikation kan du finde inspiration
og forslag til fysiske aktiviteter, som
kan iværksættes på din egen skole. Inspirationskataloget
indeholder også information
om konkrete aktiviteter, som samarbejdspartnerne
udbyder i forbindelse med Get
moving­kampagnen i uge 41 ­ aktiviteter der
sætter fokus på fysisk aktivitet og kan være
med til at øge aktivitetsniveauet for eleverne
i 4.­10. klasse (11 til 15­årige).
Samarbejdspartnerne udbyder desuden
aktiviteter, som enten er kurser for lærere
om fysisk aktivitet, fysiske aktiviteter eller
inspiration til, hvordan du tester og/eller
bruger fysisk aktivitet i undervisningen for
4.­10. klasse.
Samarbejdspartnerne er Skov­ og
Naturstyrelsen, Danske Gymnastik­ &
Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts­
Forbund (DIF), Dansk Skoleidræt, Hjerteforeningen
og Aktiv rundt i Danmark.
Bevæg dig 60 minutter
om dagen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn
og unge under 18 år
er fysisk aktive mindst 60 minutter om
dagen med moderat intensitet.
Derudover at børn og unge under 18 år
er fysisk aktive med høj intensitet
mindst to gange om ugen med en
varighed på 20­30 minutter for at
fremme deres kondition, muskelstyrke,
bevægelighed og knoglesundhed.
GETMOVING.DK
På www.getmoving.dk kan du finde
mere viden om fysisk aktivitet,
klassekonkurrencen, gratis aktiviteter
i uge 41 for elever og lærere, inspiration
til fysisk aktivitet samt downloade
kampagnematerialet.
Sundhedsstyrelsen 3

4 Sundhedsstyrelsen
De 60 minutters daglige fysisk aktivitet
behøver ikke at være sammenhængende,
men kan opdeles i mindre perioder, fx 15
minutter om morgenen, 15 minutter senere
og 30 minutter efter skole ­ eller 6 gange 10
minutter i løbet af dagen.
Intensitetsniveauet skal som minimum
være moderat. Det svarer til, at børnene
bliver lettere forpustet, men samtidig kan
tale med hinanden.
Høj intensitet svarer til, at børnene bliver
forpustet og har svært ved at sige lange sætninger.
Fysisk aktivitet med høj intensitet
kan opdeles i mindre perioder af 10 minutter.
Se eksempler på, hvad træning med
moderat og høj intensitet er på getmoving.
dk/intensitet
HVaD Er fySISK aKTIVITET Så?
Fysisk aktivitet er mere end at gå til fodbold
eller en anden sport i fritiden. Fysisk aktivitet
er blandt andet fangeleg i frikvarteret, at
bevæge sig i matematiktimerne, cykle eller
gå til og fra skole, lege med andre børn efter
skole, klatre i træer, lege pudekamp, lufte
hunden, spille rollespil, løbe en tur med
mor og far m.v.
Der er således mange muligheder for, at
børnene kan nå op på 60 minutters fysisk
aktivitet om dagen. Og hvis skolen,
SFO’erne, idrætsforeningerne og forældrene
også hjælper til, bliver det endnu lettere.
Anbefalingerne er minimumsanbefalinger,
så det vil kun være sundt, hvis børnene får
sig rørt ud over de 60 minutter om dagen.
HVOrfOr aNBEfalING fOr fySISK
aKTIVITET?
Grunden til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler
daglig fysisk aktivitet for alle børn og unge,
er, at det er en kendsgerning, at fysisk aktive
børn og unge har en mindre risiko for at
udvikle livsstilssygdomme som voksne1 .
Eksempler på livsstilssygdomme:
Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme,
forhøjet kolesteroltal, blodtryk
og triglycerid)
Insulinresistens og type II diabetes
Muskel og skeletlidelser
Stress
Visse former for kræft
Psykiske lidelser
Knogleskørhed (osteoporose)
Det er også en kendsgerning, at fysisk aktive
unge er mere livsglade, trives bedre socialt
og har mere selvtillid og højere stresstærskel2
. Fysisk aktivitet har desuden en
positiv indflydelse på koncentrationsevnen,
hukommelsen, adfærden i klasselokalet og
den kognitive indlæring3 .
1) Sundhedsstyrelsen (2004): Fysisk aktivitet – håndbog i forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.
2) Sundhedsstyrelsen (2005): Fysisk aktivitet – Del 2 – Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Sundhedsstyrelsen.
Center for forebyggelse.
3) Strong, William B, Malina, Robert M, Blimkie, Cameron J. R & Dishman, Rodney K m.fl.: Evidence based physical activity for school­age youth,
2005.
Get moving
Med Get moving­kampagnen ønsker Sundhedsstyrelsen
at udbrede kendskabet til
anbefalingerne og bidrage til, at flere børn
og unge bliver fysisk aktive. Get moving er
i år målrettet 4.­ 10. klasse og består af en
landsdækkende mediekampagne og en lokal
del, hvor dette inspirationskatalog er et
vigtigt element.
HVOrfOr NETOp 4. – 10. KlaSSE?
Undersøgelser viser, at der sker et fald i
børn og unges aktivitetsniveau i denne
aldersgruppe. Sundhedsstyrelsen gennemfører
hvert år en undersøgelse af de
11­15­åriges livsstilsvaner, og heraf fremgår
det, at der fra omkring 12­års alderen sker et
fald i aktivitetsniveauet.
Undersøgelsen viser også, at omkring hvert
fjerde barn i alderen 11­15 år bevæger sig
for lidt, hvilket vil sige mindre end en time
Børn og unge og fysisk aktivitet 5
Foto: Johnny Wichmann

6 Sundhedsstyrelsen
om dagen. I takt med, at andelen af børn og
unge, som er fysisk aktive, falder med alderen,
ses også en stigning i andelen af børn
og unge, som bruger tre timer eller derover
foran fjernsyn/video fra 13 % blandt de
11­årige til 26 % blandt de 15­årige4 .
Drenge
piger
2003 2004 2005 2006
Det er denne udvikling, Sundhedsstyrelsen
ønsker at være med til at vende med Get
moving­kampagnen.
Læs mere om undersøgelsen på getmoving.
dk under “Hvorfor 60 minutter?”
Den tid pr. dag de 11­15 årige drenge bruger på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.
Sammenholdt med undersøgelsesår 2003­2006 (n=4050).
%
100
80
60
40
12
26
12
27
16
32
23
28
Mindre end 1 time
Ca. 1 time
Mere end 1 time
20
62 62
53 49
0
Den tid pr. dag de 11­15 årige piger bruger på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.
Sammenholdt med undersøgelsesår (n=4216).
%
100
80
60
40
12
30
12
28
16
36
24
29
Mindre end 1 time
Ca. 1 time
Mere end 1 time
20
58 60
48 47
0
2003 2004 2005 2006
4) Sundhedsstyrelsen (2008): Undersøgelse af 11 – 15­åriges livsstil og sundhedsvaner 1997­2006, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.
Sundhedsstyrelsen
Videokonkurrence
for klasser
Nu har din klasse mulighed for at diskutere
bevægelse og fysisk aktivitet og samtidig
deltage i en sjov konkurrence. Optag
de sygeste, sjoveste og vildeste måder
at være mere fysisk aktiv på og vind en
workshop med bevægelseskunstnerne fra
parkourholdet Team JiYo. Parkour er en
bevægelseskunst, hvor man udnytter byens
muligheder til at bevæge sig på en alternativ
måde.
Kan du huske Monty Pythons gaggede gangarter?
Nå, ikke ­ så måske Michael Jacksons
moonwalk? Eller Robotdrengene fra X­
Factor? Med konkurrencen skal I give jeres
bud på underholdende måder at være fysisk
aktiv/bevæge sig på. Det handler ikke om at
være tjekket – det skal bare være sjovt!
Brug fx en idrætstime til at filme hinanden.
Det kan foregå i hold, to og to eller klassevis.
I kan indsende så mange videoer, I har lyst
til. I kan bruge mobiltelefonen eller et videokamera,
som det passer Jer bedst. Husk at få
en samtykkeerklæring fra forældrene. Den
kan hentes på getmoving.dk/konkurrence
Konkurrencen kører i uge 41. Vi skal have
jeres optagelser senest fredag den 9. oktober,
hvorefter vi trækker lod blandt de
tilsendte videoer.
Præmien er en workshop for klassen og
en opvisning for hele skolen med parkour
folkene i Team JiYo. Du kan læse mere om
parkour og Team JiYo på getmoving.dk
Du kan læse mere om, hvordan workshoppen
vil forløbe på getmoving.dk/
konkurrence
Sådan gør I:
Sæt en time af i klassen til konkurrencen.
Start timen med at tale med eleverne om,
hvad de synes er sjovt. Hvor ser man de
fedeste moves, er der nogen, der kan nogle
vilde ting? Eller skal I opfinde noget?
Lav optagelser af jeres moves og læg dem
på Youtube.com
Send linket til moves@sst.dk med
skole, klasse, kontakt, mobilnummer og
e­mailadresse ­ så deltager I i konkurrencen.
Vinderne får direkte besked senest
mandag den 26. oktober.
Sundhedsstyrelsen 7

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger
Børn, idræt og bevægelse
i tre arenaer
Idræt, leg og bevægelse kan foregå stort set
overalt ­ ude som inde. Aktiviteterne er
bedst, når de er enkle, lette at sætte i gang
og eleverne reagerer med et Ӂrh, det vil jeg
gerne være med til!”
Derfor sætter DGI med dette års Get moving­kampagne
fokus på enkle aktiviteter,
der kan give elever i 4.­10. klasse røde
kinder og smil på læben. Aktiviteterne er
opdelt, så de passer til tre arenaer i skolens
umiddelbare omgivelser.
De tre arenaer er:
Den firkantede eller traditionelle arena
med aktiviteter i idrætshal og gymnastiksal.
Det ”skæve” rums arena med aktiviteter
tilpasset klasselokale, aula eller gangarealer.
Den udendørs arena med aktiviteter i
skolegård, P­plads, skov eller krat.
I alle tre arenaer kan lærere og elever være
aktive, uden at det kræver meget plads eller
mange rekvisitter. Det gælder om at bruge
de forhåndenværende skoletasker og i det
hele taget få øje på de muligheder, omgivel­
serne byder på: Hvor kan man balancere?
Hvad kan man hoppe op på eller ned fra?
Og så videre.
Aktiviteterne kan gennemføres i en almindelig
idrætstime og/eller som et aktivt pusterum
i et af de øvrige fag på skoleskemaet.
BlIV fOrpuSTET OG BEGEJSTrET
Med forslagene håber DGI, at du får inspiration
til at ”forpuste” dine elever fra 4. til 10.
klasse, så de undervejs i skoledagen oplever
perioder, fx 4 x 15 minutter, 6 x 10 minutter
eller en hel idrætstime, med fysisk aktivitet.
Begejstring er den bedste drivkraft. Det
giver lyst, mod og vilje. Derfor appellerer
DGI til, at trænere, instruktører og undervisere
skaber rum og rammer, der fremmer
disse kvaliteter.
BalaNcE OG SaMMENHæNG
I idræt, leg og bevægelse vægter DGI, at der
er balance mellem udfordring, fællesskab og
sundhed for alle elever.
Også børn og unge har en travl hverdag.
Derfor er der god grund til at tilstræbe en
sammenhæng mellem familieliv, foreningsliv
og hverdagen i skolen.
Den traditionielle arena
- Idrætshal og gymnastiksal
En træningssal med streger i gulvet appellerer
ligesom traditionelle boldspil til
bevægelsesglæde hos mange børn. Med få
virkemidler kan kendte idrætsgrene kombineres,
øvelser varieres, og eleverne udfordres
på nye måder, som vil motivere flere.
Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever
i 4.­10. klasse, bygger på idéer fra DGI badminton
samt holdboldspillene.
HOlDBOlDSpIl
Hulabold
To hold à tre eller flere elever. Hulahopringe
placeres tilfældigt, så de dækker hele
banen. Eleverne må kaste til hinanden ­
ikke drible. For at score skal en medspiller
stå i en hulahopring og gribe bolden. Man
må stå i en ring i fem sekunder.
Husk at gøre opmærksom på, at eleverne
skal undgå at glide på ringene.
8 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 9
Variationer:
Tillad driblinger.
Sæt mål i begge ender af banen og stil
krav om, at eleverne skal modtage bolden
i en hulahopring, før holdet må score.
Læg en madras som mål i hver ende af
banen. Man scorer, når man modtager
bolden i luften og griber den på madrassen.
Skift boldtype, prøv for eksempel med
en tennisbold, som skal studses ned i hulahopringen,
og en medspiller skal gribe
bolden, for at scoringen tæller.
Materialer: 10­20 hulahopringe, kegler og
eventuelt to mål.
Formål: Når modtageren er den, der sørger
for scoringen, bliver bevægelsen synlig for
eleverne, og det motiverer til mere bevægelse.
Det giver fokus på samspil og bevægelse.
Jorden rundt på 30 minutter
Eleverne skal forestille sig, at de skal rejse
jorden rundt på 30 minutter. Hvert hold
skal besøge seks lande. I hvert land spilles
et boldspil, som er karakteristisk for landet.
Eleverne inddeles i hold, som har fem
minutter i hvert land, og en fløjte signalerer
”skift”.
I introduktionen fortæller læreren, at ”vi
skal gøre det umulige. Vi skal rejse jorden
rundt på 30 minutter. Ikke nok med det, vi
skal nå at spille bold i hvert land og måske
sætte en verdensrekord, inden vi flyver videre.”
Når børnene ”flyver” til næste land,
kan de løbe med armene strakt ud som
vinger på en flyvemaskine.
Her er nogle aktivitetsmuligheder:
1. USA: Basket i Harlem, New York. Eleverne
står bag hinanden og forsøger på skift
at få flest mulige scoringer i kurven.

2. Brasilien: Sambafodbold. Eleverne
dribler imellem kegler for at score flest
mål.
3. England: Wimbledon. Eleverne spiller
soft­tennis til hinanden og tæller
afleveringer.
4. Australien: OL­finale i håndbold.
Eleverne forsøger at score på flest mulige
straffekast.
5. Frankrig: Soft petanque. Eleverne kaster
små skumbolde efter hulahopringe, som
ligger på banen.
6. Kina: Ping­pong bordtennis eller badminton.
Eleverne spiller ”rundt om bordet”
eller banen og tæller, hvor mange slag
de kan få i træk.
Foto: Bent Nielsen
Variation: Inddrag andre boldspil og andre
rekvisitter, for eksempel en 100 meter
finale, sjipning i tov eller frisbee.
Materialer: Bolde i forskellige størrelser og
variationer afhængig af aktiviteter.
Formål: Højt aktivitetsniveau på flere stationer
i hallen på en gang. Det giver fokus
på sammenhold, og eleverne oplever, at de
ikke konkurrerer indbyrdes elev mod elev,
men holdvis.
BaDMINTON på flErE MåDEr
ryd banen
Tre–fem spillere på hvert hold. Et hold på
hver banehalvdel. Fordel en masse fjerbolde
på begge sider af nettet. Når legen sættes
i gang, gælder det om at rydde holdets
banehalvdel for bolde. Eleverne skal kaste
boldene over på den anden banehalvdel, så
de lander inden for badmintonstregerne.
Variation: Boldene kan kastes, eller man kan
slå med en ketsjer. Legen kan køre på tid,
hvor vinderholdet er det hold, der har færrest
bolde på egen halvdel, når tiden er gået.
Materialer: Badmintonbolde i rigelige
mængder, en ketsjer til hver.
Formål: Opvarmning, der giver sved på
panden, hvor kappestriden får eleverne til
at glemme, at de får pulsen op.
rundt om nettet
6–14 spillere pr. bane. Spillerne fordeler sig
på hver side af nettet, så der står lige mange
på hver side. En spiller står på banen, res ten
i kø uden for banen. Når en spiller har skudt
til bolden, løbes der til den modsatte side,
hvor man stiller sig bagerst i køen. Der løbes
højre om og uden om netstolpen. Hvis man
ikke rammer bolden, dør man og er ude af
legen. Når der er to spillere tilbage, spiller de
en kamp til to point for at finde en vinder.
Materialer: Badmintonbolde og ­ketsjere.
Formål: At involvere mange på lidt plads.
lITTEraTur
”Boldspil til baglommen” af Claus
Ottesen og Thomas Ahrentz.
”Brug bolden” af Max Rasmussen og
Kirsten Harkjær Larsen.
”Badminton og leg” samt ”Badminton
i skolen” af DGI badminton.
”Spil bold med livet som indsats”
af Max Rasmussen og Knud Åge
Nielsen.
Kan købes i DGI­butikken på www.
dgi.dk/butikken.
Bevægelse i de skæve rum
Aulaen, klasselokalet, de lange gange, trapperne,
kantinen eller kælderen. Det er om­
råder på skolen, som ikke sædvanligvis bruges
til idræt, bevægelse og motion. Derfor
betegnelsen ”de skæve rum,” og de kan give
idræt, leg og bevægelse nye dimensioner.
Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever
i 4.­10. klasse, er baseret på idéer fra DGI
tennis og DGI gymnastik.
TENNIS på MaNGE MåDEr
Tennis kan spilles med en (trylle­)snor, en
række af stole eller skoletasker som net og
med skumbolde, eventuelt med håndfladen
som ketsjer.
Tennis med tre liv
To hold à tre eller flere. Alle elever tager
tre bolde og putter dem i lommen, og hvert
hold stiller sig i en række bag en baglinje.
Læreren sætter en bold i spil, og duellen er
i gang. Hver elev har ét slag, og når det er
slået, løber han eller hun om bag i køen, så
den næste er klar til at slå sit slag.
Den spiller, som taber duellen, skal tage en
af sine bolde i lommen og sætte en ny duel
i gang.
Når man kun har én bold tilbage, og man
lige har tabt duellen, skal man sætte bolden
i gang, men man er ude af spillet. Den, der
står tilbage, har vundet.
Variationer:
Tre liv – to ketsjere: Samme spil, men nu
er der kun to ketsjere pr. hold. Når man har
slået, afleverer man ketsjeren til den næste,
der venter i rækken for at skulle slå.
10 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 11

Tre liv – en ketsjer: Nu er der kun en ketsjer
på hvert hold – ellers er spillet det samme.
Materialer: Skumbolde.
Formål: At spille med hinanden, spille
sammen og at holde bolden i gang.
KaMplEGE TO OG TO
De traditionelle kamplege, hvor man er
sammen to og to, kan foregå ind imellem
andre aktiviteter, for eksempel løb, hop
eller dans til musik.
Klap over hinandens hænder, mens man
ligger i håndliggende (på alle fire som
ved armstrækninger).
Vende spejlæg: ”Spejlægget” lægger sig
helt fladt på gulvet med arme og ben ud
til siden.
Flaskeåbneren: Den ene ligger i fosterstilling
– den anden skal ”åbne” personen.
Stå på en streg to og to over for hinanden,
hvor det gælder om at få den anden
ud af balance.
Man sidder med numsen som eneste
berøringsflade med løftede fødder mod
hinanden og med armene foldet over
kors på brystet. Ved at skubbe med fødderne
gælder det om at få hinanden ud af
balance.
Kæmp for at klappe hinanden i numsen
– og undgå selv at blive ramt. Kan vari­
Foto: Lars Holm
eres ved, at man skal klappe hinanden
på indersiden af knæene.
Stå med ryggen mod hinanden og tag ved
hinandens hænder mellem benene. Nu
gælder det om at trække modstanderen
hen til et givent punkt.
Formål: Godt til elever, som har overskud
af energi. En god anledning til en snak om,
hvordan man slås på en ordentlig måde.
lEGE MED HåNDrEDSKaBEr
Sorte affaldssække, lagner, stave, cykelslanger,
tæppefliser eller sko kan bruges til
leg og eksperimenter på mange måder.
Dirigentleg
Halvdelen af eleverne har en pose og er
orkester. Orkesteret styres af en dirigent
(læreren eller en elev). Når dirigenten har
armene oppe over hovedet, spiller/larmer
orkesteret ved at holde i posens åbning og
ryste den op og ned eller lave slag ind mod
lårene. Imens danser den anden halvdel
til orkesterets musik. Når dirigenten tager
armene ned, skal alle fryse fast i en stilling.
Materialer: Sorte plastikposer.
Formål: At træne opmærksomhed og rytmesans.
Hvem narrer hvem?
To og to står eleverne ca. 15 meter fra
hinanden med front mod hinanden. En sko
ligger midt mellem dem. Ved øjenkontakt
og et aftalt signal gælder det om at komme
først hen til skoen og tage den med retur
uden at blive rørt af den anden. Her gælder
det om at tænke taktisk.
Materialer: Sko.
Formål: At træne hurtighed og reaktion.
lITTEraTur
”Tennis i skolen og Idékatalog til tennisskoler”
af DGI tennis.
”Lege for drenge” af Niels Martin
Vind.
”Idéhæfte for piger – alternative
håndredskaber” af DGI’s kompetencegruppe
for pigegymnastik.
Kan købes i DGI­butikken på www.
dgi.dk/butikken.
udeaktiviteter er in
i den 3. arena
Udeaktiviteter handler om at udnytte fordelene
ved at træne udendørs, hvor den friske
luft, terrænet og landskabet kan bruges som
motivation og inspiration i træningen.
Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever
i 4.­10. klasse, er baseret på idéer fra DGI
motion og friluftsliv og Idrætsmærket.
12 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 13

Idræt, leg og bevægelse
kan foregå stort set
overalt ­ ude som inde
Outdoor fitness
Fitnessaktiviteter ude kombinerer udholdenhed
og styrketræning. Øvelserne er enkle
og effektive. De fleste øvelser kan udføres
alene og i grupper. Desuden gælder det
om at udnytte omgivelserne ­ uanset om
det er en parkeringsplads, en lille skov
eller en skolegård. Uanset om der er træer,
trappesten, fortov,
skraldespande, eller
hvad der nu ellers er i
nærheden ­ så er det det,
vi bruger.
Foto: Øyås Borch
Alt i alt giver det fleksibilitet i forhold til
tidspunkt, sted, varighed og den enkeltes
ønsker.
Tonen er udfordrende og legende ­ lyst og
leg er drivkraften.
12 øvelser til outdoor fitness
Et­bensbalance, evt. på en lille forhøjning.
Variation: balance med lukkede
øjne.
Hop over hegn: hop med samlet afsæt.
Øvelsen kan udføres med eller uden mellemhop.
Trillebør: Det er vigtigt, at “trillebøren”
spænder op i mave­ og rygmuskler. Lav
en kort forhindringsbane, fx små bakker,
som ”trillebøren” skal op og ned ad, eller
en træstub man skal henover. Vær opmærksom
på underlaget; asfalt og beton
kan være hårdt for håndled og hænder.
Krabbegang: Som trillebør.
Reaktionsøvelse: Udgangsposition:
Stående med armene strakt over hovedet.
Fra udgangsposition bevæger man sig
ned, så man ligger udstrakt på maven.
Tilbage til udgangsposition og videre
ned til liggende på ryggen og tilbage til
udgangsposition. Øvelsen gentages et
antal gange.
Ben­yo­yo: Med hænderne holder du
fast i en gren, så du hænger i denne
lige nøjagtigt uden at kunne nå jorden.
Knæene løftes op mod hagen ­ så langt
som muligt og sænkes langsomt.
Samlet afsæt: hop op på en forhøjning, fx
en trappe, sten eller træstub 30­ 50 cm,
find balancen, hop ned og gentag.
Skiercross ­ et kort væddeløb, gerne
med forhindringer undervejs, fx gennem
nogle træer eller op ad en bakke. Det er
tilladt at skuldertackle og trække i tøjet.
Armstrækninger.
14 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 15
Dips.
Trappeklatring.
Dødløft, flyt noget tungt ved at skubbe
eller trække. Fokus på at benene bruges.
Organisering: Øvelserne kan organiseres
som cirkeltræning, eller eleverne kan være
med til at udforme deres eget program, så
de vælger øvelser, der passer til motivation
og niveau.
cirkeltræning
Retningslinjerne for et cirkeltræningsprogram
er enkle: Seks passende stationer.
Ved hver station arbejder eleven i cirka 30
sekunder og holder derefter 15 sekunders
pause. Skift til næste station (alternativt kan
læreren fastsætte antal repetitioner). Det
gentages, indtil man har prøvet alle stationer.
Det kan være en fordel, at stationerne
veksler mellem muskelgrupper og/eller
træningsform.
Fire runder med et til to minutters pause
mellem hver runde. Første runde kan evt.
benyttes til demonstration og opvarmning. I
de følgende runder er det vigtigt, at intensiteten
øges.
Foto: Flemming Krogh
Udstyr: Kegler til markering af øvelser,
illustrationer af øvelser.
Varighed: Ca. 25 minutter.
Du kan læse mere om principperne for
cirkeltræning på www.dgi.dk/getmoving

fit med spillekort
Denne aktivitet kræver en anelse mere
forberedelse end cirkeltræningen. Fordelen
er, at deltagerne får større indflydelse på
øvelserne.
Vælg seks kredsløbsøvelser og seks styrkeøvelser.
De tolv øvelser fordeles i et overskueligt
område og nummereres med spillekort
ud fra følgende princip: Kredsløbs øvelser =
rød og styrkeøvelser = sort.
Foretag en vurdering af øvelserne i forhold
til intensitet og sværhedsgrad, så den
letteste kredsløbsøvelse får for eksempel
ruder 2 og den sværeste ruder 7. Samme
rangering får styrkeøvelserne.
Organisering: Eleverne får nu en kort
præsentation og instruktion til øvelserne.
Herefter får deltagerne til opgave i grupper
på fire at sammensætte deres eget program.
De skal vælge seks øvelser og bestemmer
selv sammensætningen af kredsløbs­ og
styrkeøvelser samt sværhedsgrad.
Programmet gennemføres nu på samme
måde som i cirkeltræningen.
Udstyr: 12 kegler til at markere aktiviteterne,
illustrationer af øvelserne, to­tre sæt
spillekort.
Varighed: 30­40 minutter.
Idrætsmærkets eventprøve
Idrætsmærkes formål er at give tilbud, så
man livet igennem holder sig i fysisk form.
Det kan man koble med outdoor fitness til
et særligt Get moving­eventmærke.
Tre øvelser fra outdoor fitness kombineres
med en formprøve, hvor forskellige muskelgrupper
testes, samt en udholdenhedsprøve.
Op til uge 41 giver fem af DGI’s landsdelsforeninger
inspiration på fem forskellige
uddannelsesdage. Du kan på www.getmoving.dk
eller www.dgi.dk/getmoving læse
mere om, hvor, hvornår og hvordan du kan
tilmelde dig uddannelsesdagen.
KONTaKT
Spørgsmål til Idrætsmærket kan
rettes til Susanne Jensen, DGI, tlf. 29
67 20 21. Hent skemaer og diplomer
til Get moving­eventen på www.dgi.
dk/idraetsmaerket, vælg menupunkt
Get moving.
Danmarks Idræts-forbund
Bevægelse på mange
forskellige måder
Danmarks Idræts­Forbund (DIF) og ni specialforbund
sætter i dette års Get movingkampagne
fokus på idræt og fysisk aktivitet
i landets grundskoler. Omdrejningspunktet
for de mange anderledes og inspirerende
idrætstilbud på de følgende sider er at gøre
fysisk aktivitet til en leg. Det skal være
nemt at dyrke idræt, alle skal kunne deltage,
og så skal det frem for alt være sjovt.
Ved at sætte fokus på mere idræt i grundskolen
tror Danmarks Idræts­Forbund ikke
blot på, at der skabes sundere og mere sociale
børn, men også gladere børn med sved
på panden og græs på knæene.
Danmarks Idræts­Forbund og de ni deltagende
specialforbund håber at kunne
inspi rere til en mere fysisk aktiv grundskole
– læs mere om specialforbundenes Get
moving­tilbud på www.dif.dk.
BOrDTENNIS - SKaBEr GlæDE
OG BEGEJSTrING
Bordtennis er let at bruge i idrætsundervisningen,
SFO’en eller fritidsklubben. De
fleste børn ved, hvordan man holder på
battet og har erfaring med ’det hurtige spil’.
Med en hurtig teknisk og taktisk instruktion,
et idékatalog med lege og øvelser samt
hjælp til afvikling af en miniturnering skaber
bordtennis hurtigt glæde og begejstring.
Dansk Bordtennis union tilbyder:
Et tre timer langt kursus for lærere og
pædagoger med instruktion i tekniske og
taktiske basisfærdigheder, opvarmningslege,
simple spiløvelser samt gode råd
om organisering af bordtennisundervisningen.
Undervisningsmaterialerne ”Bordtennis
i folkeskolen” og ”Bordtennislege”
målrettet folkeskolen.
16 DGI DIF 17

18 DIF
Ønsker I at afvikle en aktivitetsdag med
bordtennis eller en klasseturnering, kan
vi hjælpe med det praktiske i samarbejde
med en lokal klub.
lærerkurser:
Rønde Idrætscenter – torsdag den 24. september
kl. 12.00­14.30.
Idrættens Hus, Brøndby – tirsdag den 29.
september kl. 12.00­15.00.
Frederikshavn – tirsdag den 29. september
kl. 13.00­16.00.
KONTaKT
DBTU for yderligere information på
www.dbtu.dk eller:
Breddekonsulent Jakob Staun –
jakob.staun@dbtu.dk eller tlf. 43 26
21 11. Breddekonsulent Annette Westermann
– annette.westermann@dbtu.
dk eller tlf. 43 26 21 17
Download ”Bordtennis – en legende
tilgang”, som er et inspirerende materiale
målrettet folkeskolens 3.­5. klassetrin:
http://www.dbtu.dk/page607.aspx
VOllEyBall - DET fEDESTE SpIl I
SKOlEN
Teenvolley og Kidsvolley er spil, hvor alle
kan være med, blive udfordret og opleve
succes.
Dansk Volleyball Forbund har udviklet to
tilbud, der er målrettet folkeskolen.
Kidsvolley:
Spil Kidsvolley og få masser af sved på
panden, motion og sjov med klassekammeraterne.
Vi introducerer spillet:
Årgang: 2.­3. klasse eller 4.­6. klasse.
Antal: 25­125 elever.
Facilitet: Hal med fem badmintonbaner.
Tidspunkt: Kl. 9.30­12.30.
Dato: Uge 41­44.
Teenvolley i udskolingen:
Spil Teenvolley med dine venner og få
succes på bare 15 min. Dansk Volleyball
Forbund har udviklet konceptet ”Ultimate
Volley Xperience”, som i 2008 vandt DIF’s
idrætspris ”Unge i fokus” som bedste nye
idrætstiltag.
uVX indeholder følgende 4 elementer:
Battle Zone: UVX er centreret omkring en
Teenvolleyturnering.
Chill Out Zone: UVX indeholder musik,
puder, hængekøjer, bannere, beachflag m.m.
Game Zone: UVX byder på masser af
forskellige spil til fri afbenyttelse, når der
holdes pauser.
Test Zone: UVX giver mulighed for at få
testet din smashhastighed.
læs mere om uVX konceptet på:
www.uvxvolley.dk
Årgang: 7.­10. klasse.
Antal: 50­100 elever.
Facilitet: Hal med fem badmintonbaner.
Tidspunkt: Kl. 10­13.
Dato: Uge 41­44.
KONTaKT
Mikkel Simonsen på mis@volleyball.
dk eller tlf. 28 87 16 03
BryDNING - STyrKE, BalaNcE
OG SJOV
Få indblik i brydesporten, bliv præsenteret
for en anderledes idrætstime og gør det
muligt at organisere ”den gode slåskamp” ­
for sjov.
Brydning øger barnets kropsbevidsthed,
koordinationsevne, bevægelighed/smidighed,
balance, styrke og tillid/selvtillid.
Brydning er ikke kun for de ”vilde drenge”,
da glæden ved at bruge sine kræfter er ens
for alle.
Tilbud om brydepas
Danmarks Brydeforbund tilbyder brydepas
af halvanden times varighed for op til 25
elever ad gangen. Fokus er på 4.­10. klassetrin.
Et brydepas er bygget op omkring
kamplege, bryderelaterede øvelser, brotræning,
smidighedsøvelser, par­øvelser og
præsentation af brydegreb og brydekampe.
Der udleveres materiale til undervisningen,
og det forventes, at elever og lærere er aktive
og omklædte.
Læs mere om brydning på:
www.brydning.dk
KONTaKT
Palle Nielsen, Breddekonsulent for
Danmarks Brydeforbund, e­mail:
breddekonsulent@brydning.dk
eller tlf. 43 26 21 77
MOVIN’KIDS
10 gratis workshops
Movin’Kids er et træningsforløb i fire af
gymnastikkens discipliner, som på en enkel
og sjov måde viser vejen mod basale gymnastiske
færdigheder. Træningsforløbene
er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og
niveauet er lagt, så alle kan være med!
Bevægelse på mange forskellige måder 19

20 DIF
I får nu muligheden for at sætte træningen
i gang med en workshop af en gymnastikinstruktør.
På workshoppen deltager både
du og dine elever, og vi kan garantere, at I
får grinet og svedt sammen.
I vælger selv, hvilken Movin’Kids disciplin,
der skal gennemgås på workshoppen, som
typisk vil vare 1­1½ time.
Movin’Kids er:
Jumpin’Kids (måttespring)
Turnin’Kids (redskabsspring)
Twistin’Kids (rytmisk gymnastik)
Skippin’Kids (sjipning)
Hvis du vil vide mere om Movin’Kids, så
kig på DGF’s hjemmeside under www.dgf.
dk/Træner/Aktiviteter.
Movin’Kids er tilrettelagt efter, at alle aktiviteterne
kan foregå i en almindelig gymnastiksal
og kræver derfor ikke ekstra rekvisitter
(bortset fra Skippin’Kids, hvor vores
instruktør vil medbringe sjippetove).
BESTIl WOrKSHOp
Bestil hurtigt en af de 10 GRATIS
WORKSHOPS om Movin’Kids på sho@
dgf.dk eller pr. fax, tlf. nr. 43 26 26 10
Stavlege
Stavlege er en anderledes aktivitetsform og
et frisk motionspust i folkeskolen.
PRØV SELV ­ Sæt stavlege i gang med en
gratis workshop og en uddannet stavlegeinstruktør.
På workshoppen deltager du og dine elever
i aktiviteter, der udfordrer jeres idrætslige
kompetencer. En workshop varer typisk
1½­2 timer.
Stavlege er eksempelvis stafetter, stjerneløb,
gaggede gangarter, kænguruhop,
længdehop, rækkegang og meget andet.
BESTIl WOrKSHOp
Bestil hurtigt en af de 5 GRATIS
WORKSHOPS, som udbydes i uge
41. Stavlege workshops retter sig
primært mod 0. – 5. klassetrin.
Workshops bestilles på sho@dgf.dk
eller pr. fax. tlf. nr. 43 26 26 10
VæGTløfTNING - DEN STærKESTE
SpOrTSGrEN!
Vægtløftning er velegnet til børn og unge
i alle størrelser, da disciplinen er inddelt i
vægtklasser. Vægtløftning er en sportsgren,
som giver store muskler, stærke led og
styrker både kredsløb, muskler og nervesystem
(koordination/motorik).
Træning med frie vægte er en harmonisk
og funktionel træningsform, som lærer
udøveren at løfte rigtigt, giver et stærkere
bevægeapparat og er med til at forebygge
livsstilssygdomme.
Dansk Vægtløftnings-forbund tilbyder:
Et besøg af instruktør og løfter, som vil
stå for en opvisning i vægtløftning. Efterfølgende
vil eleverne få mulighed for selv at
prøve kræfter med stængerne under kyndig
vejledning.
Yderligere er der mulighed for at sammensætte
et kursus for min. seks idrætslærere.
Kurset giver indblik i ”ægte” vægtløftning
med de to olympiske discipliner: Træk og
stød. Kursets omdrej ningspunkt vil være på
de grundlæggende øvelser og træningsmetodikker.
De fysiologiske aspekter og fordele
ved træning med frie vægte vil også blive
gennemgået.
DVF håber, at idrætslærerne efter kurserne
vil kunne skabe opmærksomhed omkring
vægtløftningen og henvise elever til de
lokale vægtløftningsklubber.
KONTaKT
Aktiviteterne er målrettet 5.­10. klassetrin.
Har ovenstående tilbud vakt
interesse, så kontakt breddekonsulent
Mads Brink Hansen på bredde.konsulent@danskvaegtloeftning.dk
eller tlf.
23 64 73 50
TrIaTlON - TrI4fuN
Triatlon er en alsidig sportsgren, der kan
dyrkes af alle. Gennem varieret træning,
tekniske øvelser og leg udfordres kroppen
på alle mulige måder. Kombinationen af
svømning, cykling og løb gør triatlon til en
ideel motionsform.
Tri4fun skolebesøg
Lær triatlon at kende på en sjov og afvekslende
måde gennem et skolebesøg fra Dansk
Triathlon Forbund. Skolen får besøg af en
konsulent, der fortæller om triatlon og laver
en triatlonaktivitet med eleverne. Besøget
varer halvanden time og er for elever på
5.­10. klassetrin. Der er plads til 25 elever
på den praktiske del, mens foredraget er for
alle interesserede.
Bevægelse på mange forskellige måder 21

22 DIF
Den praktiske del kræver adgang til en
gymnastiksal, og eleverne skal medbringe
træningstøj til både ude og inde.
Skolen får mulighed for selv at arbejde med
triatlon både før og efter besøget, idet skolebesøget
inkluderer et eksemplar af hæftet
”Tri4fun emneuge”, hvor eleverne lærer
om sund kost og motion fra flere vinkler.
Eleverne arbejder tværfagligt med emnerne.
I undervisningsmaterialet indgår desuden
en video om børn og unge i triatlonsporten.
Skolebesøget tilbydes fem skoler. Skoler
placeret nær en triatlonklub vil blive prioriteret
højest, men alle skoler er velkommen
til at rekvirere DTriF’s undervisningsmateriale.
KONTaKT
Ønsker din skole et besøg, så send
en mail til breddekonsulent@dtrif.dk
eller kontakt Jakob Ovesen på
tlf. 29 28 43 54
GET MOVING - GET DaNcING 2009
Er dine elever vilde med dans? Så har vi
tilbuddet til jer!
Danmarks Sportsdanserforbund udbyder
Get Moving – Get Dancing 2009. Prøv
nogle af dansene fra Vild med Dans og lad
eleverne opleve glæden ved at bevæge sig
til musikken. Vi sender instruktørerne ud
på jeres skole, og det eneste, I skal stille
med, er en gymnastiksal/hal, et musikanlæg
og en masse glade børn.
Da vi har et begrænset antal arrangementer,
prioriteres ansøgningerne primært ud fra,
hvor mange elever skolen stiller med. Jo
flere elever, jo bedre!
Send en kortfattet ansøgning med skolens
navn og adresse, antal elever og klassetrin
samt kontaktoplysninger. Ansøgningsfristen
er den 18. september.
KONTaKT
Kontakt os på tilmeld@skoledans.dk
eller ring til Jesper Lund Sørensen på
tlf. 28 44 12 77
DaNSK aMErIKaNSK fODBOlD
fOrBuND (Daff)
Prøv noget vildt: Flagfootball – en skolevenlig
udgave af amerikansk football. Flagfootball
har de samme tekniske og taktiske
elementer som sin storebror, men det
voldsomme fysiske element er fjernet ved at
gøre sporten til en non contact­sport.
I stedet for knusende tacklinger har man et
bælte med to flag, som man skal hive af for
at stoppe modstanderen.
Flagfootball, som spilles med skoleregler,
SKAL være drenge og piger blandet. Sporten
giver plads til børn, der ikke er så idrætsvante,
da taktikken spiller en væsentlig rolle.
Der er med andre ord brug for både den hurtige,
den langsomme, den store og taktikeren.
Der spilles fem mod fem, og alle har masser
af boldberøringer og del i spillet.
Skolearrangement
Et skolearrangement varer ca. 6 timer. DAFF
stiller med instruktører fra de nærliggende
klubber. Der skal være en fodboldbane til rådighed,
minimum 25 og maksimalt 50 elever.
Alt udstyr stilles til rådighed af DAFF.
Målgruppen er børn fra 4.­9. klasse.
Indbygget lærerkursus
Under arrangementet vil lærerne få et
lynkursus i flagfootball med gode idéer til
træningsøvelser og småspil.
KONTaKT
Allan Pedersen, allan.pedersen@daff.
dk eller tlf. 43 26 23 17 eller mobil
31 79 04 79
ruGBy - fOr allE pIGEr OG
DrENGE
Rugby er en ideel skolesport, fordi der er
opgaver for både den tykke, den tynde, den
høje, den lave, den hurtige og den langsomme
på en rugbybane.
Tag­rugby er en modificeret form for rugby,
som i kraft af ringe fysisk kontakt er velegnet
til, at piger og drenge kan spille sammen,
uden at nogen lider fysisk overlast.
Det er let at undervise i, da materialet er
nemt at arbejde med og reglerne nemme at
formidle.
Mini­rugby går et skridt videre, og her indføres
flere fysiske elementer fra det rigtige
rugbyspil. Der findes glimrende undervisningsmateriale
og udstyr til spillene.
Tilbud
Dansk Rugby Union tilbyder alle lærere og
pædagogisk personale i SFO’er og andre
fritidstilbud et 3­timers kursus i rugbysportens
hemmeligheder.
Kursets formål er at give inspiration til
hverdagens idrætsundervisning, emnearbejde
eller temauge ­ eller blot til nye måder
at bevæge sig på.
links:
www.rugby.dk
www.tagrugby.com
www.irb.com
KONTaKT
Kurset rekvireres via konsulent John
Aage Petersen, john.aage@rugby.dk
eller tlf. 40 41 66 76
Bevægelse på mange forskellige måder 23

Skov- og Naturstyrelsen
Oplevelser og bevægelse
i naturentet i naturen – fx. gennem leg, løb, rollespil
24 Skov­ og Naturstyrelsen
Naturen er Danmarks største fitnesscenter,
og så er det oven i købet gratis at træne i
den. Her kan du kombinere frisk luft og
skøn natur med utrolig mange muligheder
for aktivitet. Og der er noget for alle aldersgrupper.
Flere undersøgelser viser, at bevægelse og
aktivitet i den fri natur er sygdomsforebyggende.
Da Skov­ og Naturstyrelsen som
en del af Miljøministeriet forvalter nogle af
de vigtigste natur­ og friluftsområder over
hele Danmark, giver det mulighed for at yde
et betydende bidrag til regeringens sundhedspolitik.
Det er også i tråd med Skov­ og Naturstyrelsens
ønske om at være kendt som
dem, der skaber gode naturoplevelser til
befolkningen og samtidig passer på naturen.
NaTurEN SOM SuNDHEDSfrEMMEr
Brugen af statens skovarealer har ændret sig
betragteligt siden 70’erne. Mange af træerne
er naturligvis de samme, men der er blevet
en del flere af dem, og man har fundet nye
måder at bruge dem på – til gavn for folkesundheden.
I de kommende år vil Skov­ og Naturstyrelsen
blandt andet fokusere på, hvordan
sundhed i højere grad kan integreres i arealdriften
og dermed bidrage til den samlede
danske sundhedsindsats. Det sker ved at
etablere nye skove tæt på byerne og indrette
nye stisystemer, så danskerne får nemmere
adgang til skove, og flere nye brugere finder
vej til skovene og vender tilbage igen.
Desuden deltager Skov­ og Naturstyrelsen
som idégenerator og med praktisk vejledning
i hvordan, man kan bruge naturen til
fysisk arktivitet – eksempelvis i Get
moving­kampagnen.
Tiltag og aktiviteter i
Get moving-kampagnen
Gennem naturskolerne og naturvejlederne
tilbyder Skov­ og Naturstyrelsen fem
aktiviteter på hver af styrelsens 19 lokale
enheder i Danmark.
Idéen er at inspirere lærere og pædagoger
til, hvordan de selv kan gennemføre aktiviteter
i naturen for børn og unge mellem 11
og 15 år. Der vil være fokus på fysisk aktivi­
og naturvejledning.
På www.skovognatur.dk/getmoving kan du
fra den 1. september se alle aktiviteterne.
Nedenfor har vi udvalgt en række eksempler
fra de lokale enheder.
Naturfitness
I Danmarks største fitnesscenter – Naturen ­
udfordres eleverne på deres styrke, udholdenhed,
kondition og koordination. Naturens
materialer og varierede terræn udnyttes til
effektiv træning, der styrker mange muskelgrupper
og får pulsen op.
GpS-løb med naturopgaver
Her lærer eleverne at færdes og finde vej
i skoven med en GPS. Klassen opdeles i
grupper, som sendes i skoven med en GPS
efter en grundig instruktion og afprøvning.
Undervejs er der poster med opgaver, som
skal løses, før gruppen kan forsætte.
Bevægende formidling
Motionsløb eller cykling kombineret med
formidling af natur og kulturhistorien
på spor og stier, der gennem tiderne har
fungeret som vigtige transportveje for den
danske befolkning.
rollespil i den mørke skov
Sammen med foreninger, klubber, skoler
og institutioner arrangeres rollespil, som
børn og unge kan deltage i. Temaerne vil
variere afhængig
af samarbejdspartnerne
og det
område, som
rollespillet afvikles
i.
BEVæG JEr
SElV I
NaTurEN
I det følgende
finder du en
række forslag
til, hvordan
du som lærer,
pædagog eller
forælder kan bruge
naturen til at få de unge mennesker til at
be væge sig. Flere af aktiviteterne indbyder
ikke kun til fysik aktivitet, men giver
samtidig en mulighed for at introducere
eleverne til tværfaglige emner, de alligevel
skal berøre i undervisningen. På den måde
slår I to fluer med et smæk, og ydermere
bliver undervisningen mere vedkommende,
nærværende og spændende.
Natur-atlon
Lav et alternativt triatlon og brug naturen
som ramme. I kan for eksempel kombinere
cykling, løb og kanosejlads. Lad eleverne
dyste i hold, på den måde medtænkes teambuilding
også. På www.grejbanken.dk kan
I se, hvor I billigt kan leje kanoer og andet
friluftsudstyr.
Oplevelser og bevægelse i naturen 25

26 Skov­ og Naturstyrelsen
Makspuls
Som indledning til undervisning om
kondital, forbrænding og kost kan I tage en
tur ud i naturen, hvor målet er at få pulsen
helt op på maks. Lad eleverne måle deres
hvilepuls, inden I går i gang. Pulsen er
antallet af pulsslag i 15 sekunder ganget
med 4 (et minut).
Øg træningsintensiteten støt og roligt – for
eksempel ved at løbe op og ned ad bakker i
skoven eller noget andet fysisk krævende.
Når eleverne ikke kan øge hastigheden
mere, så har de nået deres maksimale puls.
Mål den da. Makspulsen er individuel og
ændres normalt ikke ved træning. Husk, at
den høje intensitet forudsætter et normalt
godt helbred.
Den enkelte elevs kondition vurderes ud
fra, hvor hurtigt pulsen falder til hvilepuls,
efter at have været oppe på maks. Jo hurtigere
pulsfald, des bedre kondition.
I kan også forsøge jer med andre aktiviteter
i naturen, der får pulsen op. For eksempel:
Hop over træstammer, løb ti gange rundt
om et træ, balancer på en væltet træstamme,
gå op ad en skrænt, armhævninger i en
lavthængende gren eller løb om kap på en
skovvej.
Hurtigere end en hare?
Det er meget forskelligt, hvor hurtigt
skovens dyr kan bevæge sig. Lad eleverne
teste, hvilket dyr de er lige så hurtige som.
Opstil en bane, der er 222 meter lang.
Naturen er Danmarks
største fitnesscenter, og
så er det oven i købet
gratis at træne i den!
Placer skilte med seks dyr langs banen.
Eleverne skal nu løbe, så langt de kan på
10 sekunder. Er de sløve tudser eller rappe
ræve?
Hare (80 km/t = 80.000 : 3600 x 10 = 222 m)
Ræv (50 km/t = 139 m)
Skovmus (15 km/t= 42 m)
Pindsvin (10 km/t= 28 m)
Hugorm (6 km/t= 17 m)
Tudse (1 km/t= 3 m)
I forbindelse med Get moving 2008 udviklede
Skov­ og Naturstyrelsen et Natur OLkatalog
med blandt andet denne aktivitet. I
kan finde kataloget og dyreskilte på www.
skovognatur.dk/getmoving efter 1. september.
Skovstratego
Denne live­udgave af
brætspillet stratego spilles
på et afgrænset område
­ eksempelvis i skoven.
Eleverne deles i to hold,
som hver har en base og
en fane. Som i brætspillet er der en række
brikker med forskellig rang. Eleverne får en
brik hver, og det gælder nu om at erobre det
andet holds fane. Bliver man taget af en fra
det andet hold med en højere rang, må man
tilbage til sin egen base og have en ny brik.
Det hold, der først erobrer modstandernes
fane eller får udraderet modstanderholdet,
har vundet.
I kan finde brikkerne til Skovstratego på
www.skovognatur.dk/getmoving efter 1.
september.
på jagt efter skovens dyr
På en skråning (gerne stejl) med træer udvælges
en halv snes træer i en afstand på 10
­ 50 meter fra et punkt ved skråningens fod.
I disse træer hænger I fotos af dyr, der lever
i skoven. Billederne skal være forsynet
med numre. Eleverne deles i grupper med
fire i hver. Ved startpunktet får eleverne
udleveret et nummer. De skal nu finde ud af
hvilket dyr, der har dette nummer. Når de
har løsningen, vender de tilbage til startpunktet
med svaret og får et nyt nummer.
Det hold, der bliver først færdig, vinder.
I jagten på skovens dyr får eleverne pulsen
op, samtidig med at de får et indblik i
hvilke dyr, der lever i skoven.
I kan finde billeder af skovens dyr på www.
skovognatur.dk/getmoving efter 1. september.
Dengang morfar var knægt
Hvem siger, det kun er sjovt, hvis det er nyt
og up to date? Nej, lad os vende tilbage til
rødderne og arrangere en skovtur som dengang,
morfar var knægt. Her blev indtagelsen
af madkurven i skovbunden kombineret
med sækkevædeløb, rundbold, tagfat, munk
og mange andre gamle lege. Selv sløve
teenagere vil synes, at det er sjovt! Deres
konkurrenceinstinkt bliver pirret, og på den
måde listes motionen ind ad bagvejen.
I kataloget Sjov i skov kan I finde ideer til
gamle lege. Kataloget kan findes på www.
skovognatur.dk/getmoving
Oplevelser og bevægelse i naturen 27

28 Skov­ og Naturstyrelsen
MErE INSpIraTION
Skov­ og Naturstyrelsen har udgivet en bred
vifte af inspirationsmateriale til oplevelser i
naturen. Nogle af udgivelserne findes i trykt
form, andre på nettet. Alle de beskrevne
materialer nedenfor, kan findes på Skov­ og
Naturstyrelsens hjemmeside.
Hjemmeside
Der er mange oplevelser, der venter derude.
Læs mere om Skov­ og Naturstyrelsens
lokale aktiviteter på www.skovognatur.dk/
getmoving. Du kan også få inspiration og
finde materialer på www.skovognatur.dk/ud
til en god naturoplevelse og fysisk aktivitet.
Det er enten materiale, som umiddelbart
kan bruges til aktiviteter i naturen, eller faciliteter/produkter,
som kan danne rammen
om undervisning og fysisk aktivitet.
Webbaseret idékatalog til aktiviteter i
naturen
Idékataloget er primært skrevet til skoler,
men alle, der har lyst til at tage ud i naturen
for at få motion og en god naturoplevelse,
kan have glæde af det.
Kataloget er opdelt i seks temaer, der alle
indeholder momenter af fysisk aktivitet.
Nogle af aktiviteterne kan kobles med
hinanden. For eksempel kan nogle af de
aktiviteter, der ligger under temaet “IT­ og
Naturmotion” bruges under temaet “Dit fag
i naturen”. Kig i idékataloget, lad dig inspirere
og tag ud og oplev naturen gennem
motion og bevægelse.
folderen ”Sjov i skov”
Idéen til folderen er blevet til som en del af
Sundhedsstyrelsens kampagne Get moving i
2006. Folderen skal ses som et redskab, der
kan bruges som inspiration til legeaktiviteter
i skoven.
Hæftet ”på tur i mystikken – motion i
skoven”
Hæftet er en vandretur gennem skovens
mystik, hvor deltagerne får præsenteret en
række gamle danske folkesagn og med dem
som udgangspunkt bliver aktiveret i forskellige
lege. Turen er for alle aldersgrupper, og
materialet er opbygget, så der kan plukkes
og tilrettes aktiviteter ud fra den lokale
skovs terrænmæssige muligheder.
folderen ”Træning mellem træerne”
I denne pjece findes forslag til at træne
alene eller sammen med andre, til at
bruge skovens træer, men også dens skilte,
stativer, borde og bænke som redskaber i
træningen, til leg og kamp.
Mountainbikeruter
Skov­ og Naturstyrelsens arealer er for alle.
Både mountainbikere, barnevogne, hunde,
kronvildt, ryttere og dem, der bare gerne
vil gå en stille tur i skoven. Men der kan
være fornuft i at skille dem ad. Derfor har
Skov­ og Naturstyrelsen lavet en række
særlige mountainbikeruter rundt om i
statsskovene.
Vandretursfoldere og afmærkede ruter i
naturen
En tiendedel af Danmark er dækket af skov,
hvoraf ca. en fjerdedel er statsskov. Så der
er rige muligheder for at planlægge en
skovtur for eleverne. Hvis du ikke ved, om
der er en statslig skov tæt på skolen eller er
usikker på, hvordan du finder vej i den, kan
du bruge vandretursfolderne. De indeholder
et kort over skoven med afmærkede ruter
og en tekst, der beskriver, hvad du kan se i
skoven.
På Skov­ og Naturstyrelsens arealer må du
færdes hele døgnet – også uden for veje og
stier med mindre, der er hegn. Adgangen
til skove kan dog forbydes eller begrænses
på dage, hvor der holdes jagt, og i områder
hvor der er intensivt skovarbejde.
Blandt Skov­ og Naturstyrelsens vandretursfoldere
og på friluftskortet.dk kan du finde
over 100 foldere med afmærkede ruter og
mere end 350 afmærkede ruter i naturen.
KONTaKT
Skov­ og naturstyrelsens kontaktperson
i forbindelse med Get moving
er Natur­ og sundhedskoordinator
Mette Millner, hun kan kontaktes på
memil@sns.dk eller tlf. 22 49 65 47
Oplevelser og bevægelse i naturen 29

30 Dansk Skoleidræt
Dansk Skoleidræt
Idræt og bevægelse
i skolen
Dansk Skoleidræt bidrager til Get moving
med tilbud om gratis kurser for lærere.
Kurserne fokuserer på alternative vinkler
på idræt og bevægelse inden for følgende
temaer:
Store holdkampe
Boldlege fra det traditionelle til det
alternative
Aktiviteter fra fiktion til virkelighed
Vilde kamplege
Temakurserne afvikles i samarbejde med
Friluftsbasen I/S. Kurserne og eksempel på
en aktivitet er beskrevet i dette materiale.
Der udbydes i alt ti kurser efter ’først til
mølle­princippet’. Et kursus varer to timer,
og alle deltagere får efterfølgende udleveret
undervisningsmateriale med henblik på
afvikling af aktiviteterne i uge 41.
Kurserne afvikles i følgende uger:
København og Sjælland: Uge 38
Fyn og Jylland: Uge 37 og 39
Hvordan får I fat på et kursus?
Hvis din kommune, din skole eller dit
idrætsnetværk er interesseret i at holde et
af de gratis kurser, så kontakt Dansk Skole­
idræt inden den 15.august med følgende
information:
Hvilket temakursus ønsker I?
Hvor mange deltagere? (min. 20 og max.
30 deltagere)
Forslag til dato og tidspunkt + evt. alter­
nativ dato
Sted for afvikling
Navn på kontaktperson
Arrangøren afholder udgifter til lokale og
evt. forplejning. Dansk Skoleidræt sørger for
instruktør i samarbejde med Friluftsbasen
og betaler honorar og transportudgifter for
denne.
KONTaKT
Dansk Skoleidræt – projektleder
Rikke Lindskov Simonsen på RLS@
skoleidraet.dk
Husk, vi skal høre fra jer senest den
15. august.
Store holdkampe
Savner I inspiration til aktiviteter med store
grupper af deltagere, er dette temakursus
perfekt. Her introduceres aktiviteter, som
ruster deltagerne til mange timers aktivitet
for store grupper og klassers møde med
hinanden i store holdkampe.
Guldet, zombierne og bøllebaskerne
Tag dig i agt! En forestående sejr kan med
ét veksles til et liv blandt de levende døde
zombier.
Materialer:
Overtræksveste i tre forskellige farver.
50 træmønter eller lignende.
En bøllebasker for hver fjerde deltager på
hold A og B (skumkølle, sammenrullet
avis eller lignende).
Deltagere: 16­60 deltagere.
Varighed: 45­60 minutter – evt. længere tid.
Organisering:
Bane på størrelse med en fodboldbane –
spillet fungerer endnu bedre i skovens
afvekslende terræn.
Deltagerne deles i tre hold: Hold A, B og
C med hver deres farve overtræksveste.
Deltagerne fordeles med 40 % på Hold
A, 40 % på Hold B og 20 % på Hold C
(max. 6 på Hold C). Eksempel med 20
deltagere: Hold A (8), Hold B (8) og Hold
C (4).
Hold A og B tildeles én base hver (to
ved 30 deltagere og over) på 3x3 meter.
Placeres i hver ende af banen.
Hold A og B får 25 træmønter og lige
mange skumkøller hver. Træmønterne
lægges i egen base. ”Bøllebaskerne” udnævnes
og får hver deres skumkølle.
Hold A og B går til deres baser og Hold C
på midten af banen, hvorefter spillet kan
starte.
Spillets gang:
Hold A og B skal stjæle træmønter fra
hinanden uden at blive standset af ”bøllebaskere”
eller ”zombier”.
Hold C er ”zombier” (levende døde),
som ikke holder med noget hold. De skal
fange tilfældige forbipasserende, som
de derefter bytter rolle med ved at bytte
overtræksveste. De kan ikke fange ”bøllebaskerne”.
”Bøllebaskerne” har til opgave at standse
modstandere, som forsøger at stjæle deres
træmønter, ved at baske til dem med
deres køller. Ingen andre end ”bøllebaskerne”
kan stoppe dem, som forsøger at
stjæle træmønter. Bliver man ramt af en
kølle, skal man aflevere en stjålet træmønt
tilbage, hvorefter ”bøllebaskeren” bringer
træmønten tilbage til egen base.
De ”baskede” skal tilbage til egen base,
før de kan angribe igen.
Idræt og bevægelse i skolen 31

32 Dansk Skoleidræt
”Bøllebaskerne” kan ikke stjæle
træmønter ­ kun forsvare og generobre.
Det er kun muligt at stjæle én træmønt af
gangen, og den skal ind i egen base, før
den tæller.
Deltagere, der har kæmpet sig ind i modstandernes
base, har ”helle” herinde, dvs.,
de kan ikke ”baskes”, før de vælger at løbe
hjem til egen base med en stjålet træmønt.
Spillets afslutning: Inden spillets start
fastsættes spilletiden. Holdet med flest
træmønter vinder.
Boldlege fra det traditionelle
til det alternative
Bolden har alle dage fascineret store som
små og kan tilbyde meget mere, end de traditionelle
boldspil byder på. Med inspiration
fra de traditionelle boldspil vil kursusdeltagerne
blive præsenteret for en række
boldlege, som appellerer til en bredere
målgruppe end normalt.
Kegle-håndbold
En variation af håndbold, som giver plads
til større forskellighed uden, at det går ud
over intensiteten.
Materialer:
To kegler.
En bold på størrelse med en håndbold.
To sæt overtræksveste.
Deltagere: 6­14 deltagere pr. bane.
Varighed: 20­30 minutter.
Organisering:
En bane på mellem 10x20 og 15x30 meter
markeres.
En kegle placeres 5 meter fra baglinjen i
hver ende.
Med keglen i centrum laves et målfelt på
3 x 3 meter.
Deltagerne inddeles i to hold.
Spillets gang:
Foto: Dansk Skoleidræt
Det er holdenes opgave ved samspil at
komme frem til modstandernes målfelt
og score ved at kaste skumbolden på
keglen. Den skal væltes for, at scoringen
tæller.
Ingen spillere må betræde målfeltet. Sker
det for en angriber, mistes bolden til
modstanderholdet. Sker det for en forsvarer,
dømmes straffe til modstanderne
5 m fra keglen (uden målmand).
Spillerne må ikke bevæge sig med
bolden og bliver derfor nødt til at stoppe
op for at spille bolden videre til deres
medspillere.
Spillets afslutning: Kegle­håndbold spilles
som regel på tid, men kan også spilles til et
forudbestemt antal mål, som fx først til fem
scorede mål.
aktiviteter fra fiktion
til virkelighed
Dette temakursus indeholder aktiviteter,
som er inspireret af brætspil, kortspil, film
og computerspil fra fiktionens verden. Her
overføres fiktionen til bevægelse, fx fysisk
aktive udgaver af computerspillet Counter
Strike og Harry Potter­spillet Quidditch.
Quidditch
Er du, til trods for at have glemt kosten, lige
så god som Harry Potter til at fange ”det
gyldne lyn”?
Materialer:
Seks mål på størrelse med små hockeymål.
To skumbolde á Ø:15cm – scorerne.
To skumbolde á Ø:15cm i anden farve –
smasherne.
En lille hoppebold/tennisbold – det
gyldne lyn.
Papir og blyant – til kampdommeren.
Idræt og bevægelse i skolen 33

34 Dansk Skoleidræt
To sæt overtræksveste i hver deres farve
til spillere og målmænd.
To markeringer – en til hver af de to
søgere.
Deltagere: 12­20 deltagere pr. bane.
Varighed: 10­15 minutter pr. halvleg.
Organisering:
En håndboldbane eller det halve markeres.
I hver ende opstilles tre mål med en
meter mellem hvert mål.
Deltagerne deles i to hold med hver
deres farve overtræksveste og fordeler
rollerne med to smashere, en målmand
og en søger på hvert hold.
Et hold består af:
1) En målmand ­ skal forsvare de tre mål.
Målmanden må gribe, kaste og sparke til
scorerne (skumbolde).
2) En søger, som er den eneste, der kan og
må fange ”det gyldne lyn” (lille hoppebold).
Må løbe over hele banen (også
deltage i det øvrige spil).
3) To baskere ­ en på hver langside. Baskerne
skal ved hjælp af smasherne (skumbolde
i en anden farve) forsøge at ramme
modstanderne.
De øvrige spillere skal med scoreren
forsøge at score point i modstandernes mål.
Spillerne starter på egen banehalvdel –
derefter må man bevæge sig over hele banen.
Desuden udpeges to dommere, hvis rolle er
at styre kampene og notere point. Derudover
er de lyn­dommere, som skal kaste
”det gyldne lyn” fra den ene langside til den
anden. Dommerne bestemmer selv, hvornår
de vil kaste lynet, men det skal kastes første
gang senest tre minutter inde i kampen.
Spillets gang:
Spillet sættes i gang ved, at dommerne
kaster en scorer ind på midten af banen,
hvorefter spillerne må løbe rundt på hele
banen.
Holder en deltager en scorer i hånden,
skal han/hun stå stille, indtil bolden
kastes videre. Overtrædes den regel,
afleveres bolden til det andet hold.
Scoring i modstandernes mål giver 5
point.
Baskerne må kun kaste smasherne fra en
position uden for banen. Baskerne må gå
ind på banen og samle en smasher op.
Der skelnes ikke mellem de to smashere,
men et holds baskere må kun være i
besiddelse af én smasher ad gangen.
Når en modstander rammes af en
smasher, skal personen gå udenfor banen
i et minut, før vedkommende må deltage
i spillet igen.
Dommerne holder øje med hinanden, annoncerer
højlydt: ”DET GYLDNE LYN”
og kaster derefter ”det gyldne lyn” tværs
over banen. Hvis lynet fanges af søger,
tildeles søgerens hold 15 point, imens
kampen fortsætter som hidtil. Alternativt
kan der spilles med, at lynet afgør
Ingemandsland
Hold A
Hjemmebane
Hold B
Hjemmebane
Ingemandsland
kampen på stedet med holdet, som greb
lynet, som vindere. Det gyldne lyn kastes
cirka hvert tredje minut.
Spillets afslutning: Kampen spilles over
2x10 minutter. Holdet med flest point har
vundet.
Vilde kamplege
Mange børn og unge har et uforløst behov
for at prøve grænser af og være i fysisk
nærkontakt. På dette temakursus præsenteres
deltagerne for en række actionprægede
aktiviteter, som appellerer til de
vilde drenge og piger ­ og som kan peppe
alle andre op. Det medfører samtidig en
sund diskussion og naturlig definition af
en fælles acceptabel ’slås­kultur’, som kan
legalisere de ”vilde børns” trang til at slås
og tumle frem for at problematisere behovet.
Garbadi
Tag en dyb indånding og træk arbejdshandskerne
på ­ så er du klar til en kraftbetonet
indisk aktivitet.
Materialer:
To sæt overtræksveste i forskellige farver.
Markeringsbrikker/kegler.
Deltagere: 8­20 deltagere.
Varighed: Fungerer godt i 15­30 minutter,
men kan fortsætte i længere tid.
Organisering:
Banen markeres med streger i sand. Er
dette ikke muligt, laves en bane på 10x20
meter med forhåndenværende remedier.
Ingenmandsland markeres ved at lægge
markeringsbrikker/kegler ud.
Deltagerne deles i to hold, som placeres
på hver deres hjemmebane.
Spillets gang:
Hold A og B har til opgave at ’udrydde’
hinanden.
Hvis man skubber en modstander ud i
ingenmandsland, er denne død, hvis han
har begge ben placeret i ingenmandsland.
Et ben i banens øvrige areal er nok
til at overleve.
Når en person fra enten hold A eller
B træder ind på modstandernes hjemmebane,
skal denne person efter at have
taget en dyb indånding hele tiden sige:
”Garbadi, Garbadi, Garbadi,…” så længe
personen opholder sig på modstandernes
hjemmebane.
Bliver man fastholdt på modstanderens
banehalvdel og ikke længere har luft til
at sige: ”Garbadi”, dør man og udgår.
Derimod dør alle, som forsøger at fastholde
personen, hvis denne når at få så
meget som en hånd ind og røre sin egen
hjemmebane.
En anden måde at udrydde sine mod­
Idræt og bevægelse i skolen 35

36 Dansk Skoleidræt
standere på er at trække dem ind på sin
egen banehalvdel og holde dem der,
indtil de ikke længere har luft til at sige:
”Garbadi”.
Spillets afslutning: Garbadi afsluttes, når
alle deltagere fra et hold er udryddet eller
ved at spille først til to eller tre sejre.
Skolernes Motionsdag 2009
Dagen før efterårsferien afvikles Skolernes
Motionsdag på de danske skoler. Dansk
Skoleidræt opfordrer alle til at afslutte Get
moving med Skolernes Motionsdag den 9.
oktober som en festlig afslutning på uge 41
med fokus på idræt og bevægelse.
Materiale til årets motionsdag udsendes
til alle skoler medio august, blandt andet
et inspirationskatalog med idéer til aktiviteter
på selve motionsdagen. Idéerne
samles på baggrund af indsendte forslag i
en konkurrence, som alle skoler inviteres til
at deltage i.
KONTaKT
Konkurrenceinvitationen udsendes
til alle skoler i starten af juni – læs
mere på www.skoleidraet.dk – eller
kontakt Dansk Skoleidræt – Rikke
Lindskov Simonsen, RLS@skoleidraet.dk
eller tlf. 63 31 00 64
Hjerteforeningen
Tjek konditionen
- og kom i bedre form!
Konditionstesten er et enkelt måleværktøj,
du nemt kan anvende i undervisningen til at
motivere eleverne til at bevæge sig. Den kan
gennemføres stort set hvor som helst og inddrager
alle elever uden at udstille de svage.
Hjerteforeningen har forslag til, hvordan
du planlægger et undervisningsforløb, som
fokuserer på at forbedre elevernes kondition.
Gennemfør fx konditionstesten lige efter
sommerferien og igen i uge 41. I mellemtiden
trænes konditionen.
Konditionstest:
Testen varer 10 minutter.
Eleverne løber frem og tilbage mellem optegnede
streger med ca. 20 meter imellem.
Ved hver vending sætter eleven foden på
stregen og rører bag linjen med hånden.
Hver elev løber i 15 sekunder og holder
pause i 15 sekunder. Læreren giver signal
til start og stop. Eleven stopper op på
det sted, han/hun nåede til og fortsætter
fra dette sted i samme retning.
Klassen deles op i makkerpar på to. Den
ene løber, og den anden tæller, hvor
mange baner makkeren løber. Bagefter
bytter eleverne rolle.
Eleverne skriver navn på deres makker
på det udleverede papir og sætter en
streg, hver gang han/hun vender.
Efter konditionstesten samles eleverne
i ca. 10 minutter, hvor læreren samler
op med spørgsmål, der sætter fokus på
kondition.
Læreren indsamler elevernes papirer og
taster resultaterne ind i et enkelt system
på www.hjerteforeningen.dk. Her fremkommer
konditionstallet for hver enkelt
elev samt gennemsnittet for klassen med
feedback og gode råd i forhold til anbefalingerne
for kondition.
Læreren kan følge op med resultaterne i
en efterfølgende time.
Børn har forskellige styrker og svagheder, og
kondition er en af dem. Derfor introducerer
Hjerteforeningen konditionstesten som en
integreret del af et samlet testbatteri.
Bemærk, at konditionstesten og de andre
fysiske test med lethed kan inddrages i
andre fag end idræt (læs mere i idékataloget
på www.hjerteforeningen.dk)
HVEM SKal TESTES - OG HVOr OfTE?
Erfaringer viser, at børn fra 3.­4. klasse er i
stand til at gennemføre de forskellige tests.
Hjerteforeningen 37

38 Hjerteforeningen
Fra denne alder kan de fleste forstå instruktionerne
og mærke, hvornår de kan yde mere.
Derfor er Hjerteforeningens anbefaling, at
børnene testes fra 10­års alderen og opefter.
Konditionstesten kan med fordel gentages
hvert halve eller hele år, så eleverne kan
følge deres egen udvikling og eventuelt
arbejde hen imod et mål.
Udgangspunktet for den følgende gennemgang
af konditionstest og testbatteri i
undervisningen er, at lærer/elever har to
dobbelttimer til rådighed.
første dobbeltlektion:
En idrætstime med konditionstest
Tid Aktivitet
10 minutter Opvarmning
5 minutter Forklaring/demonstration
af testen
2x10 minutter Testen gennemføres
5­10 minutter Afrunding med snak om
kondition
DET SKal Du BruGE:
Kridt, målebånd, stopur, fløjte, blyant
og testskema. Hent skemaet på www.
hjerteforeningen.dk
Find flere test i Hjerteforeningens idékatalog
på www.hjerteforeningen.dk
Hjerteforeningen og
konditionstesten
Børn med dårlig kondition har op til 12
gange øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme,
kræft, knogleskørhed, diabetes
og forstadier til diabetes1 . Derfor vil
Hjerteforeningen gerne udbrede brugen af
konditionstest blandt danske skolebørn.
Hjerteforeningen har afprøvet forskellige
konditionstest blandt skolebørn og på den
baggrund udvalgt en velegnet testmetode,
som er afprøvet og videreudviklet til undervisning
i folkeskolen i samarbejde med
førende idrætsforskere.
Ved hjælp af denne konditionstest kan
børnenes kondition følges regelmæssigt på
individ­, klasse­ og skoleniveau, og den
forebyggende og sundhedsfremmende indsats
kan planlægges ud fra målingerne til
fordel for både eleverne, lærerne og skolen.
Det er der flere fordele ved:
Konditionstesten øger børnenes interesse
for motion og udvider børnenes viden
om sundhedsgevinsterne ved motion.
Konditionstesten og testbatteriet er en
hjælp til læreren, som kan have gavn
af ideer og materiale, der kan opfylde
Undervisningsministeriets krav om at
undervise i sundhed – også i fag, der er
fjernt beslægtet med emnet.
1) Low Cardiorespiratory fitness is a strong predictor for clustering of cardiovascular disease risk factors in children independent of country, age
and sex. The European Society of Cardiology. Sigmond A. Anderssen, Asley R. Cooper, Chris Riddoch, Luis B. Sardinha, Maarike Harro, Søren
Brage and Lars B. Andersen. October 2006.
Skolen kan som helhed gøre brug af
konditionstesten og testbatteriet som et
måleværktøj til at sætte sundhed på dagsordenen
og styrke skolens sundhedsprofil.
KONDITIONSfOrBEDrENDE fOrløB
TIl BruG I fOlKESKOlErNE
Som supplement til konditionstesten kan
skolerne arbejde med at forbedre elevernes
kondition i et forløb med løbetræning. Start
med at teste eleverne med Hjerteforeningens
konditionstest.
Nedenfor ses et løbeprogram for begyndere,
som eleverne kan anvende. Få gerne
eleverne til at skrive ned i en træningsdagbog,
hvor ofte, hvordan, hvor lang tid og
med hvilken intensitet de træner. Det er
motiverende at følge med i forbedringerne,
især hvis man har et defineret mål. Idéer til
træningsdagbøger findes på Internettet fx på
www.motion­online.dk.
uGE 1
Dag Træningsintensitet Kommentarer
Løbeprogrammet er planlagt, så træningspasset
for dag 4 kan bruges i idrætstimen.
Efter de to første uger indeholder programmet
intervaltræning, som er tilpasset, så
alle, uanset niveau, kan være med og får
noget ud af træningen.
Intervaltræning er en dokumenteret effektiv
måde at forbedre konditionstallet på.
TræNINGSprOGraM TIl
BEGyNDErE
Start roligt, så du undgår skader. Det tager
tid at opbygge kroppens sener og knoglevæv.
Mål: 5 km på 13 uger.
Begreberne for intensitet forklares på www.
hjerteforeningen.dk
KONTaKT
Ida Enghave på ienghave@hjerteforeningen.dk
eller tlf. 33 67 00 20
1
2
3
Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du
løber 6 min. og går 12 min.
4
5
6
7
Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du
løber 6 min. og går 12 min.
Tjek konditionen ­ og kom i bedre form 39

40 Hjerteforeningen
uGE 2
Dag Træningsintensitet Kommentarer
1
2
3
Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du
løber 6 min. og går 12 min.
4
5
6
7
Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du
løber 6 min. og går 12 min.
uGE 3
Dag Træningsintensitet Kommentarer
1
2
3
Lav til moderat Skiftevis gå 1,5 min. og løb 1 min. 10 gange, svarende til at
du løber 10 min. og går 15 min.
4
5
Moderat Husk at varme godt op.
Par­intervaller: find en rundstrækning der er ca. 300­400m.
Gå sammen to og to uafhængig af niveau. Løb hver sin vej,
når i mødes, vender i om og løber tilbage til udgangspunkt.
Gentag dette interval 3­4 gange med en pause på 1/2­1 min.
imellem. Husk at jogge/gå langsomt i ca. 5­10 min. efter
sidste interval.
6
7
Lav til moderat Skiftevis gå 1,5 min. og løb 1 min. 10 gange, svarende til at
du løber 10 min. og går 15 min.
uGE 4
Dag Træningsintensitet Kommentarer
1
2
3
Let til moderat Skiftevis gå 1 min. og løb 1,5 min. 10 gange, svarende til at
du løber 15 min. og går 10 min.
4
5
Moderat Husk at varme godt op.
Stafet­intervaller: Find sammen i et hold med 3 løbere.
Fordel jer således at den 3. mand løber 100 meter væk fra
de to andre. Alle hold står på en lige linje over for de to
andre holdkammerater med 100 meters afstand. Der startes
i den ende med de to holdkammerater fra samme hold. Den
første i rækken løber ned til personen, som står 100 meter
væk. Her skiftes således, at løber 2 i den anden ende løber
tilbage til løber nr. 3. Alle hold starter på samme tid. Alle
skal løbe 5 gange. Husk at jogge/gå langsomt i ca. 5­10 min.
efter sidste interval.
6
7
Let til moderat Skiftevis gå 1min. og løb 1,5 min. 10 gange, svarende til at
du løber 15 min. og går 10 min.
Se resten af træningsprogrammet på hjerteforeningen.dk
Foto: Johnny Wichmann
Tjek konditionen ­ og kom i bedre form 41

aktiv rundt i Danmark
Boglige fag og bevægelse
42 Aktiv rundt i Danmark
under ”FFA pjecer og udgivelser”.
KrOppENS Mål
Matematik og bevægelse.
- “slå to fluer med ét smæk”!hjemmesiden www.faglighedforalle.kk.dk
Mange børn og unge beskrives som uopmærksomme
og urolige og derfor også som
børn, der har svært ved at arbejde koncentreret
med eksempelvis at stave eller regne.
Heldigvis ligger løsningen ”lige til højrebenet”.
Aktiv rundt i Danmark giver igen
i år inspiration til at ”slå to fluer med ét
smæk” ved at koble bevægelse til skolens
boglige fag. Resultatet bliver sundere børn,
der bliver mere opmærksomme, bedre til at
lære og derved bedre til de boglige fag.
Bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende
betydning for udviklingen af børns sundhed,
motoriske og kognitive kompetencer,
sociale evner samt personlig identitet. Det
er ikke direkte påvist, at børn også bliver
klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet
gavner børnenes læring og er dermed
indirekte årsag til, at børn bliver bedre til fx
dansk og matematik.
Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger
en stor del af sin opmærksomhed på at
sidde stille, så der er ikke meget opmærksomhed
i overskud, når der skal læres at
gange og dividere. Den viden, vi har om
disse ting i dag, burde ifølge forskere føre
til store forandringer i folkeskolen ­ både
af de fysiske rammer og i den måde, der
undervises på. Der er derfor god grund til at
implementere bevægelse som en fast del af
den daglige undervisning.
Denne artikel giver eksempler på, hvordan
bevægelse kan implementeres i fagene
dansk og matematik for 4.­10. klasse og
medvirke til, at undervisningsmålet for
både dansk, matematik og idræt bliver
opfyldt. Kort sagt kan man ”slå to fluer med
et smæk”. Artiklen er praktisk orienteret
og konstrueret, så du kan gå i gang umiddelbart
efter endt læsning. Til information
har Aktiv rundt i Danmark 2009 udarbejdet
i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i 0.
– 2. klasse, 3. – 5. klasse, 6. – 7. klasse og et
for lærere i 8. – 10. klasse. Der er en artikel
omkring matematik, dansk og bevægelse i
hvert hæfte.
Artiklen er inspireret af materialet ”Motion
i klassen” udarbejdet af Københavns
Kommune. Materialet fra København kan
varmt anbefales til alle, der ønsker at sætte
fokus på bevægelse i alle skolens boglige
fag. ”Motion i klassen” kan downloades på
Klassetrin: 4. – 10. klassetrin.
Materialer: x­antal målebånd.
fremgangsmåde:
Eleverne måler hinandens kropsdele (arme,
ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben,
omkreds ved hofte osv.). Herefter
arbejder eleverne med beregning og kategorisering
af målingerne. Eleverne kan eksempelvis
arbejde med:
Den totale længde på alle armene/benene
i klassen.
Større end/mindre end, procent,
frekvens af forskellige længder på kropsdele.
Gennemsnit af en kropsdels længde på
klasseniveau eller for køn (drenge vs.
piger).
Forhold mellem arm og ben, overarm og
underarm osv.
Sandsynligheden for at finde en bestemt
længde af en kropsdel.
Omregning af mål til meter, kilometer,
millimeter osv.
Vægt som funktion af højde, benlængde,
alder osv.
Højde som funktion af skostørrelse, armlængde
osv.
Variation og progression:
Der kan måles på forskellige kropsdele, og
opgavernes sværhedsgrad kan varieres.
GOlf
Øvelsen kan benyttes i både dansk og
matematik.
Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.
Materialer:
Et antal frisbee’s og et antal nummererede
kegler.
Laminerede papirer med matematikopgaver.
fremgangsmåde:
Der etableres en matematikgolfbane på
et stort areal udendørs. Det kan dog også
laves i en stor idrætshal. På banen opstilles
x­antal kegler forskellige steder. Disse simulerer
”hullerne”. Ved disse golfhuller anbringes
ved hvert hul en matematikopgave.
Formålet med aktiviteten er, at eleverne
individuelt, i par eller små grupper, skal nå
hurtigst muligt og med færrest kast rundt på
banen. Eleven/gruppen må først gå videre
til næste golfhul, når matematikopgaven
ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved
hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø
ved hullerne.
Variation og progression:
Matematikopgaverne ved hvert hul kan i
høj grad tilpasses elevernes niveau. Føl­
Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 43

Koen Karla og Super Leif er maskotter
for Aktiv rundt i Danmark.
44 Aktiv rundt i Danmark
gende matematiske emner kan bruges som
inspiration:
”Almindelige” regnestykker.
Opgaver i området, eksempelvis ”find
omkredsen/arealet/rumfanget på en
given genstand”.
Definer navnet på en bestemt geometrisk
figur på papiret.
Beskriv formlen for cirklens omkreds, fir­
kantens areal, trekantens areal osv.
Beskriv ligningen for en given graf i et
koordinatsystem. Her skal der så være et
billede af en graf i et koordinatsystem.
Det kan aftales, at forkerte svar giver
tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes
”score”.
Øvelsen kan i stedet for frispees benytte
fodbolde, hvor man sparker bolden rundt til
”golfhullerne”.
MIN KrOp OG DENS
præSTaTIONEr
Matematik.
Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.
Materialer:
Afhængigt af de aktiviteter, der arbejdes
med.
fremgangsmåde:
Eleverne kan ved forskellige stationer
prøve:
Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de
kan springe og hvor hurtigt de kan løbe.
Test af deres kondital, ved eksempelvis
yo­yo konditest.
Hvor langt de kan kaste en tung genstand
(medicinbold eller andet).
Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste
en tung genstand uden pause.
Hvor mange armstrækninger de kan tage
på tid.
I faget matematik kan der herefter arbejdes
med resultaterne som funktion af eksempelvis
personens højde, vægt, fodstørrelse,
benlængde, smidighed, låromkreds, kondital,
armlængde, overarmsomkreds osv.
Variation og progression:
Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke,
ved at erstatte hoppehøjde med
højdespring, hoppelængde med længdespring,
præcisionskast med basketskud eller
håndboldkast, kast af tung gentand med
kuglestød og hurtigløb med ”rigtig” 100
meter sprint.
Eleverne kan regne på egne resultater i for­
hold til ”rigtige” rekorder.
Aktiviteten kan laves igen efter en given
periode, så eventuelle fremgange kan testes.
SKOlEGårDSJaGT
Øvelsen kan benyttes i både dansk og
matematik.
Klassetrin: 4. – 10. klassetrin.
Materialer:
Plastiklommer og blyanter.
fremgangsmåde:
Alle elever har læst en tekst (fx novelle eller
roman), og alle har selv udarbejdet en række
spørgsmål til teksten. Elevernes spørgsmål
lægges derefter som poster forskellige steder
i skolegården eller andre steder på skolen.
Husk at få posterne i plastiklommer samt at
få lavet et oversigtskort over, hvor posterne
er placeret. Eleverne sættes sammen to og to
og løber nu rundt på skolen for at finde og
svare posterne.
Variation:
Man kan udlevere forskellige rekvisitter
(sjippetove, tøndebånd osv.), som skal
bruges, når eleverne bevæger sig fra post til
post. Bind for eksempel også benene sam­
Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 45

46 Aktiv rundt i Danmark
men på parrene, mens de skal løbe rundt til
de forskellige poster.
De forskellige spørgsmål kan også være
lærerbestemte, opsamlingen kan gøres
skriftligt.
JEOparDy
Øvelsen kan benyttes i både dansk og
matematik.
Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.
Materialer:
Måske papir og blyant.
fremgangsmåde:
Der inddeles grupper af tre til fem elever.
En elev i gruppen agerer dommer/oplæser,
mens de andre konkurrerer mod hinanden.
Eleven, som agerer dommer/oplæser,
udstyres med forskellige spørgsmål, som er
relevante for faget dansk. Disse spørgsmål
kan vedrøre stavning, ordklasser, navneord,
bøjninger, flertal/ental, tegnsætning og
lignende.
For at skabe fysisk bevægelse kan det
vedtages, at der skal udføres en bestemt
handling, inden der må svares. Eksempelvis
sætte sig ned på bagdelen ­ rejse sig op
igen og klappe på et bord eller en anden
genstand, at stille sig op på stolen og gå ned
igen osv. Kun hvis eleven udfører denne
handling til ende før de andre i gruppen,
må der svares.
Variation og progression:
Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene
kan varieres efter elevernes færdigheder
Den handling, der skal udføres, inden der
må svares, kan varieres.
BOlDSpIl OG STaTISTIK
Matematik.
Klassetrin: 5. – 9. klassetrin.
Materialer:
Papir, blyant, stopur, eventuelt videokamera.
fremgangsmåde:
Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil,
eksempelvis fodbold. Under kampen
tildeles forskellige opgaver til hver af de
elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan
eksempelvis være:
Registrering af antallet af skud på mål,
mål, redninger, hjørnespark, frispark osv.
Registrering af hvor lang tid hold A/B
har bolden under kampen.
Registrering af hvor lang tid spiller X har
bolden under hele kampen.
Hvor mange berøringer har pigerne i
forhold til drengene.
Løbepensum hos den enkelte spiller (tid
og intensitet).
Når analysearbejdet er overstået, vil der
være mulighed for at bearbejde data og
dermed arbejde med simpel statistik,
sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet
og diagramtyper.
Variation og progression:
Sværhedsgraden af dataindsamlingen og
den anvendte matematik og datamateriale
kan varieres.
KONTaKT
Vil du vide mere om boglige fag og
bevægelse, er du velkommen til at
kontakte forfatteren til dette afsnit,
Anders Flaskager, på afl@ucsyd.dk.
Han er kampagneleder i Aktiv rundt i
Danmark, som du kan læse mere om
på aktivrundti.dk
Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 47

48 Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Om
kampagnen
Dette års Get moving­kampagne er målrettet
11­15­årige samt deres forældre, lærere
og pædagoger. Udover inspirationskataloget
består kampagnen af et tv­spot, der
på en humoristisk måde opfordrer børn
til at be væge sig, inden deres forældre får
syge idéer. Samtidig er det en opfordring
til forældrene om at engagere sig og tage
ansvar for, at deres børn får bevæget sig
mindst 60 minutter om dagen med moderat
intensitet.
Getmoving.dk
Kampagnen består også af plakater til skolerne,
samt bannere på Internettet målrettet
den unge målgruppe. Via bannerannoncerne
kommer de unge ind på en hjemmeside,
hvor der bl.a. er en konkurrence og
animation til mobilen.
Derudover kan man på kampagnens hjemmeside
getmoving.dk få inspiration til
fysisk aktivitet, tilmelde sig konkurrencen
og læse mere om kampagnen.
Get moving
Get moving
med dit barn
Hjælp dit barn til at bevæge sig
mindst 60 minutter om dagen.
Gør det sundt og sjovt at bevæge
jer sammen!
forældrefolder
Hvor længe kan du få
hamsterdrengen til at løbe?
Bannerannonce
plakat
Vind en iPod Nano
med en syg idé.
SMS [syg] mellemrum
din idé til 1245.
Klik på hjulet.
0 minutter
Get moving
før din far får syge idéer
Bevæger du dig 60 minutter hver dag?
Ellers kom igang, før dine forældre
anskaffer sig en boldkanon
– eller får andre ’syge’ idéer.
Afprøv hamsterdrengen, se filmen og stem på
den sygeste idé på www.getmoving.dk
public.dk
plakat
Get moving
Vind en iPod Nano
med en syg idé.
SMS [syg] mellemrum
din idé til 1245.
før din mor får syge idéer
Bevæger du dig 60 minutter hver dag?
Ellers kom i gang, før dine forældre
installerer et hamsterhjul på dit
værelse – eller får andre ’syge’ idéer.
Afprøv hamsterdrengen, se filmen og stem på
den sygeste idé på www.getmoving.dk
(Foto) public.dk
Om kampagnen 49

50 Sundhedsstyrelsen