Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

sst.dk

Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

SKOV- OG NATURSTYRELSEN

Læs mere om kampagnen, fysisk aktivitet og de lokale parter på www.getmoving.dk

public.dk

Get moving

Inspirationskatalog

Til undervisning

og fritid Fysisk aktivitet for børn og unge.

Idéer til bevægelse.


Indhold

Sundhedsstyrelsen:

Børn og unge og fysisk aktivitet ................................. 3

Videokonkurrence for klasser ..................................... 7

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger:

Børn, idræt og bevægelse i 3 arenaer ........................ 8

Danmarks Idræts-Forbund:

Bevægelse på mange forskellige måder ....................17

Skov- og Naturstyrelsen:

Oplevelser og bevægelse i naturen ............................24

Dansk Skoleidræt:

Idræt og bevægelse i skolen .......................................30

Hjerteforeningen:

Tjek konditionen - og kom i bedre form! ....................37

Aktiv rundt i Danmark:

Boglige fag og bevægelse

- “Slå to fluer med ét smæk” ......................................42

Om kampagnen ............................................................48


Sundhedsstyrelsen

Børn og unge og fysisk

aktivitet

Børn og unge bevæger sig for lidt, men det

positive er, at de faktisk gerne vil bevæge

sig mere. Derfor ønsker Sundhedsstyrelsen

i samarbejde med en række aktører at inspirere

lærere og pædagoger til at sætte aktiviteter

i gang, som kan bidrage til, at flere

børn og unge bliver fysisk aktive.

I denne publikation kan du finde inspiration

og forslag til fysiske aktiviteter, som

kan iværksættes på din egen skole. Inspirationskataloget

indeholder også information

om konkrete aktiviteter, som samarbejdspartnerne

udbyder i forbindelse med Get

moving­kampagnen i uge 41 ­ aktiviteter der

sætter fokus på fysisk aktivitet og kan være

med til at øge aktivitetsniveauet for eleverne

i 4.­10. klasse (11 til 15­årige).

Samarbejdspartnerne udbyder desuden

aktiviteter, som enten er kurser for lærere

om fysisk aktivitet, fysiske aktiviteter eller

inspiration til, hvordan du tester og/eller

bruger fysisk aktivitet i undervisningen for

4.­10. klasse.

Samarbejdspartnerne er Skov­ og

Naturstyrelsen, Danske Gymnastik­ &

Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts­

Forbund (DIF), Dansk Skoleidræt, Hjerteforeningen

og Aktiv rundt i Danmark.

Bevæg dig 60 minutter

om dagen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn

og unge under 18 år

er fysisk aktive mindst 60 minutter om

dagen med moderat intensitet.

Derudover at børn og unge under 18 år

er fysisk aktive med høj intensitet

mindst to gange om ugen med en

varighed på 20­30 minutter for at

fremme deres kondition, muskelstyrke,

bevægelighed og knoglesundhed.

GETMOVING.DK

På www.getmoving.dk kan du finde

mere viden om fysisk aktivitet,

klassekonkurrencen, gratis aktiviteter

i uge 41 for elever og lærere, inspiration

til fysisk aktivitet samt downloade

kampagnematerialet.

Sundhedsstyrelsen 3


4 Sundhedsstyrelsen

De 60 minutters daglige fysisk aktivitet

behøver ikke at være sammenhængende,

men kan opdeles i mindre perioder, fx 15

minutter om morgenen, 15 minutter senere

og 30 minutter efter skole ­ eller 6 gange 10

minutter i løbet af dagen.

Intensitetsniveauet skal som minimum

være moderat. Det svarer til, at børnene

bliver lettere forpustet, men samtidig kan

tale med hinanden.

Høj intensitet svarer til, at børnene bliver

forpustet og har svært ved at sige lange sætninger.

Fysisk aktivitet med høj intensitet

kan opdeles i mindre perioder af 10 minutter.

Se eksempler på, hvad træning med

moderat og høj intensitet er på getmoving.

dk/intensitet

HVaD Er fySISK aKTIVITET Så?

Fysisk aktivitet er mere end at gå til fodbold

eller en anden sport i fritiden. Fysisk aktivitet

er blandt andet fangeleg i frikvarteret, at

bevæge sig i matematiktimerne, cykle eller

gå til og fra skole, lege med andre børn efter

skole, klatre i træer, lege pudekamp, lufte

hunden, spille rollespil, løbe en tur med

mor og far m.v.

Der er således mange muligheder for, at

børnene kan nå op på 60 minutters fysisk

aktivitet om dagen. Og hvis skolen,

SFO’erne, idrætsforeningerne og forældrene

også hjælper til, bliver det endnu lettere.

Anbefalingerne er minimumsanbefalinger,

så det vil kun være sundt, hvis børnene får

sig rørt ud over de 60 minutter om dagen.

HVOrfOr aNBEfalING fOr fySISK

aKTIVITET?

Grunden til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler

daglig fysisk aktivitet for alle børn og unge,

er, at det er en kendsgerning, at fysisk aktive

børn og unge har en mindre risiko for at

udvikle livsstilssygdomme som voksne1 .

Eksempler på livsstilssygdomme:

Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme,

forhøjet kolesteroltal, blodtryk

og triglycerid)

Insulinresistens og type II diabetes

Muskel og skeletlidelser

Stress

Visse former for kræft

Psykiske lidelser

Knogleskørhed (osteoporose)

Det er også en kendsgerning, at fysisk aktive

unge er mere livsglade, trives bedre socialt

og har mere selvtillid og højere stresstærskel2

. Fysisk aktivitet har desuden en

positiv indflydelse på koncentrationsevnen,

hukommelsen, adfærden i klasselokalet og

den kognitive indlæring3 .

1) Sundhedsstyrelsen (2004): Fysisk aktivitet – håndbog i forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

2) Sundhedsstyrelsen (2005): Fysisk aktivitet – Del 2 – Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Sundhedsstyrelsen.

Center for forebyggelse.

3) Strong, William B, Malina, Robert M, Blimkie, Cameron J. R & Dishman, Rodney K m.fl.: Evidence based physical activity for school­age youth,

2005.

Get moving

Med Get moving­kampagnen ønsker Sundhedsstyrelsen

at udbrede kendskabet til

anbefalingerne og bidrage til, at flere børn

og unge bliver fysisk aktive. Get moving er

i år målrettet 4.­ 10. klasse og består af en

landsdækkende mediekampagne og en lokal

del, hvor dette inspirationskatalog er et

vigtigt element.

HVOrfOr NETOp 4. – 10. KlaSSE?

Undersøgelser viser, at der sker et fald i

børn og unges aktivitetsniveau i denne

aldersgruppe. Sundhedsstyrelsen gennemfører

hvert år en undersøgelse af de

11­15­åriges livsstilsvaner, og heraf fremgår

det, at der fra omkring 12­års alderen sker et

fald i aktivitetsniveauet.

Undersøgelsen viser også, at omkring hvert

fjerde barn i alderen 11­15 år bevæger sig

for lidt, hvilket vil sige mindre end en time

Børn og unge og fysisk aktivitet 5

Foto: Johnny Wichmann


6 Sundhedsstyrelsen

om dagen. I takt med, at andelen af børn og

unge, som er fysisk aktive, falder med alderen,

ses også en stigning i andelen af børn

og unge, som bruger tre timer eller derover

foran fjernsyn/video fra 13 % blandt de

11­årige til 26 % blandt de 15­årige4 .

Drenge

piger

2003 2004 2005 2006

Det er denne udvikling, Sundhedsstyrelsen

ønsker at være med til at vende med Get

moving­kampagnen.

Læs mere om undersøgelsen på getmoving.

dk under “Hvorfor 60 minutter?”

Den tid pr. dag de 11­15 årige drenge bruger på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.

Sammenholdt med undersøgelsesår 2003­2006 (n=4050).

%

100

80

60

40

12

26

12

27

16

32

23

28

Mindre end 1 time

Ca. 1 time

Mere end 1 time

20

62 62

53 49

0

Den tid pr. dag de 11­15 årige piger bruger på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.

Sammenholdt med undersøgelsesår (n=4216).

%

100

80

60

40

12

30

12

28

16

36

24

29

Mindre end 1 time

Ca. 1 time

Mere end 1 time

20

58 60

48 47

0

2003 2004 2005 2006

4) Sundhedsstyrelsen (2008): Undersøgelse af 11 – 15­åriges livsstil og sundhedsvaner 1997­2006, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

Sundhedsstyrelsen

Videokonkurrence

for klasser

Nu har din klasse mulighed for at diskutere

bevægelse og fysisk aktivitet og samtidig

deltage i en sjov konkurrence. Optag

de sygeste, sjoveste og vildeste måder

at være mere fysisk aktiv på og vind en

workshop med bevægelseskunstnerne fra

parkourholdet Team JiYo. Parkour er en

bevægelseskunst, hvor man udnytter byens

muligheder til at bevæge sig på en alternativ

måde.

Kan du huske Monty Pythons gaggede gangarter?

Nå, ikke ­ så måske Michael Jacksons

moonwalk? Eller Robotdrengene fra X­

Factor? Med konkurrencen skal I give jeres

bud på underholdende måder at være fysisk

aktiv/bevæge sig på. Det handler ikke om at

være tjekket – det skal bare være sjovt!

Brug fx en idrætstime til at filme hinanden.

Det kan foregå i hold, to og to eller klassevis.

I kan indsende så mange videoer, I har lyst

til. I kan bruge mobiltelefonen eller et videokamera,

som det passer Jer bedst. Husk at få

en samtykkeerklæring fra forældrene. Den

kan hentes på getmoving.dk/konkurrence

Konkurrencen kører i uge 41. Vi skal have

jeres optagelser senest fredag den 9. oktober,

hvorefter vi trækker lod blandt de

tilsendte videoer.

Præmien er en workshop for klassen og

en opvisning for hele skolen med parkour

folkene i Team JiYo. Du kan læse mere om

parkour og Team JiYo på getmoving.dk

Du kan læse mere om, hvordan workshoppen

vil forløbe på getmoving.dk/

konkurrence

Sådan gør I:

Sæt en time af i klassen til konkurrencen.

Start timen med at tale med eleverne om,

hvad de synes er sjovt. Hvor ser man de

fedeste moves, er der nogen, der kan nogle

vilde ting? Eller skal I opfinde noget?

Lav optagelser af jeres moves og læg dem

på Youtube.com

Send linket til moves@sst.dk med

skole, klasse, kontakt, mobilnummer og

e­mailadresse ­ så deltager I i konkurrencen.

Vinderne får direkte besked senest

mandag den 26. oktober.

Sundhedsstyrelsen 7


Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger

Børn, idræt og bevægelse

i tre arenaer

Idræt, leg og bevægelse kan foregå stort set

overalt ­ ude som inde. Aktiviteterne er

bedst, når de er enkle, lette at sætte i gang

og eleverne reagerer med et Ӂrh, det vil jeg

gerne være med til!”

Derfor sætter DGI med dette års Get moving­kampagne

fokus på enkle aktiviteter,

der kan give elever i 4.­10. klasse røde

kinder og smil på læben. Aktiviteterne er

opdelt, så de passer til tre arenaer i skolens

umiddelbare omgivelser.

De tre arenaer er:

Den firkantede eller traditionelle arena

med aktiviteter i idrætshal og gymnastiksal.

Det ”skæve” rums arena med aktiviteter

tilpasset klasselokale, aula eller gangarealer.

Den udendørs arena med aktiviteter i

skolegård, P­plads, skov eller krat.

I alle tre arenaer kan lærere og elever være

aktive, uden at det kræver meget plads eller

mange rekvisitter. Det gælder om at bruge

de forhåndenværende skoletasker og i det

hele taget få øje på de muligheder, omgivel­

serne byder på: Hvor kan man balancere?

Hvad kan man hoppe op på eller ned fra?

Og så videre.

Aktiviteterne kan gennemføres i en almindelig

idrætstime og/eller som et aktivt pusterum

i et af de øvrige fag på skoleskemaet.

BlIV fOrpuSTET OG BEGEJSTrET

Med forslagene håber DGI, at du får inspiration

til at ”forpuste” dine elever fra 4. til 10.

klasse, så de undervejs i skoledagen oplever

perioder, fx 4 x 15 minutter, 6 x 10 minutter

eller en hel idrætstime, med fysisk aktivitet.

Begejstring er den bedste drivkraft. Det

giver lyst, mod og vilje. Derfor appellerer

DGI til, at trænere, instruktører og undervisere

skaber rum og rammer, der fremmer

disse kvaliteter.

BalaNcE OG SaMMENHæNG

I idræt, leg og bevægelse vægter DGI, at der

er balance mellem udfordring, fællesskab og

sundhed for alle elever.

Også børn og unge har en travl hverdag.

Derfor er der god grund til at tilstræbe en

sammenhæng mellem familieliv, foreningsliv

og hverdagen i skolen.

Den traditionielle arena

- Idrætshal og gymnastiksal

En træningssal med streger i gulvet appellerer

ligesom traditionelle boldspil til

bevægelsesglæde hos mange børn. Med få

virkemidler kan kendte idrætsgrene kombineres,

øvelser varieres, og eleverne udfordres

på nye måder, som vil motivere flere.

Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever

i 4.­10. klasse, bygger på idéer fra DGI badminton

samt holdboldspillene.

HOlDBOlDSpIl

Hulabold

To hold à tre eller flere elever. Hulahopringe

placeres tilfældigt, så de dækker hele

banen. Eleverne må kaste til hinanden ­

ikke drible. For at score skal en medspiller

stå i en hulahopring og gribe bolden. Man

må stå i en ring i fem sekunder.

Husk at gøre opmærksom på, at eleverne

skal undgå at glide på ringene.

8 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 9

Variationer:

Tillad driblinger.

Sæt mål i begge ender af banen og stil

krav om, at eleverne skal modtage bolden

i en hulahopring, før holdet må score.

Læg en madras som mål i hver ende af

banen. Man scorer, når man modtager

bolden i luften og griber den på madrassen.

Skift boldtype, prøv for eksempel med

en tennisbold, som skal studses ned i hulahopringen,

og en medspiller skal gribe

bolden, for at scoringen tæller.

Materialer: 10­20 hulahopringe, kegler og

eventuelt to mål.

Formål: Når modtageren er den, der sørger

for scoringen, bliver bevægelsen synlig for

eleverne, og det motiverer til mere bevægelse.

Det giver fokus på samspil og bevægelse.

Jorden rundt på 30 minutter

Eleverne skal forestille sig, at de skal rejse

jorden rundt på 30 minutter. Hvert hold

skal besøge seks lande. I hvert land spilles

et boldspil, som er karakteristisk for landet.

Eleverne inddeles i hold, som har fem

minutter i hvert land, og en fløjte signalerer

”skift”.

I introduktionen fortæller læreren, at ”vi

skal gøre det umulige. Vi skal rejse jorden

rundt på 30 minutter. Ikke nok med det, vi

skal nå at spille bold i hvert land og måske

sætte en verdensrekord, inden vi flyver videre.”

Når børnene ”flyver” til næste land,

kan de løbe med armene strakt ud som

vinger på en flyvemaskine.

Her er nogle aktivitetsmuligheder:

1. USA: Basket i Harlem, New York. Eleverne

står bag hinanden og forsøger på skift

at få flest mulige scoringer i kurven.


2. Brasilien: Sambafodbold. Eleverne

dribler imellem kegler for at score flest

mål.

3. England: Wimbledon. Eleverne spiller

soft­tennis til hinanden og tæller

afleveringer.

4. Australien: OL­finale i håndbold.

Eleverne forsøger at score på flest mulige

straffekast.

5. Frankrig: Soft petanque. Eleverne kaster

små skumbolde efter hulahopringe, som

ligger på banen.

6. Kina: Ping­pong bordtennis eller badminton.

Eleverne spiller ”rundt om bordet”

eller banen og tæller, hvor mange slag

de kan få i træk.

Foto: Bent Nielsen

Variation: Inddrag andre boldspil og andre

rekvisitter, for eksempel en 100 meter

finale, sjipning i tov eller frisbee.

Materialer: Bolde i forskellige størrelser og

variationer afhængig af aktiviteter.

Formål: Højt aktivitetsniveau på flere stationer

i hallen på en gang. Det giver fokus

på sammenhold, og eleverne oplever, at de

ikke konkurrerer indbyrdes elev mod elev,

men holdvis.

BaDMINTON på flErE MåDEr

ryd banen

Tre–fem spillere på hvert hold. Et hold på

hver banehalvdel. Fordel en masse fjerbolde

på begge sider af nettet. Når legen sættes

i gang, gælder det om at rydde holdets

banehalvdel for bolde. Eleverne skal kaste

boldene over på den anden banehalvdel, så

de lander inden for badmintonstregerne.

Variation: Boldene kan kastes, eller man kan

slå med en ketsjer. Legen kan køre på tid,

hvor vinderholdet er det hold, der har færrest

bolde på egen halvdel, når tiden er gået.

Materialer: Badmintonbolde i rigelige

mængder, en ketsjer til hver.

Formål: Opvarmning, der giver sved på

panden, hvor kappestriden får eleverne til

at glemme, at de får pulsen op.

rundt om nettet

6–14 spillere pr. bane. Spillerne fordeler sig

på hver side af nettet, så der står lige mange

på hver side. En spiller står på banen, res ten

i kø uden for banen. Når en spiller har skudt

til bolden, løbes der til den modsatte side,

hvor man stiller sig bagerst i køen. Der løbes

højre om og uden om netstolpen. Hvis man

ikke rammer bolden, dør man og er ude af

legen. Når der er to spillere tilbage, spiller de

en kamp til to point for at finde en vinder.

Materialer: Badmintonbolde og ­ketsjere.

Formål: At involvere mange på lidt plads.

lITTEraTur

”Boldspil til baglommen” af Claus

Ottesen og Thomas Ahrentz.

”Brug bolden” af Max Rasmussen og

Kirsten Harkjær Larsen.

”Badminton og leg” samt ”Badminton

i skolen” af DGI badminton.

”Spil bold med livet som indsats”

af Max Rasmussen og Knud Åge

Nielsen.

Kan købes i DGI­butikken på www.

dgi.dk/butikken.

Bevægelse i de skæve rum

Aulaen, klasselokalet, de lange gange, trapperne,

kantinen eller kælderen. Det er om­

råder på skolen, som ikke sædvanligvis bruges

til idræt, bevægelse og motion. Derfor

betegnelsen ”de skæve rum,” og de kan give

idræt, leg og bevægelse nye dimensioner.

Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever

i 4.­10. klasse, er baseret på idéer fra DGI

tennis og DGI gymnastik.

TENNIS på MaNGE MåDEr

Tennis kan spilles med en (trylle­)snor, en

række af stole eller skoletasker som net og

med skumbolde, eventuelt med håndfladen

som ketsjer.

Tennis med tre liv

To hold à tre eller flere. Alle elever tager

tre bolde og putter dem i lommen, og hvert

hold stiller sig i en række bag en baglinje.

Læreren sætter en bold i spil, og duellen er

i gang. Hver elev har ét slag, og når det er

slået, løber han eller hun om bag i køen, så

den næste er klar til at slå sit slag.

Den spiller, som taber duellen, skal tage en

af sine bolde i lommen og sætte en ny duel

i gang.

Når man kun har én bold tilbage, og man

lige har tabt duellen, skal man sætte bolden

i gang, men man er ude af spillet. Den, der

står tilbage, har vundet.

Variationer:

Tre liv – to ketsjere: Samme spil, men nu

er der kun to ketsjere pr. hold. Når man har

slået, afleverer man ketsjeren til den næste,

der venter i rækken for at skulle slå.

10 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 11


Tre liv – en ketsjer: Nu er der kun en ketsjer

på hvert hold – ellers er spillet det samme.

Materialer: Skumbolde.

Formål: At spille med hinanden, spille

sammen og at holde bolden i gang.

KaMplEGE TO OG TO

De traditionelle kamplege, hvor man er

sammen to og to, kan foregå ind imellem

andre aktiviteter, for eksempel løb, hop

eller dans til musik.

Klap over hinandens hænder, mens man

ligger i håndliggende (på alle fire som

ved armstrækninger).

Vende spejlæg: ”Spejlægget” lægger sig

helt fladt på gulvet med arme og ben ud

til siden.

Flaskeåbneren: Den ene ligger i fosterstilling

– den anden skal ”åbne” personen.

Stå på en streg to og to over for hinanden,

hvor det gælder om at få den anden

ud af balance.

Man sidder med numsen som eneste

berøringsflade med løftede fødder mod

hinanden og med armene foldet over

kors på brystet. Ved at skubbe med fødderne

gælder det om at få hinanden ud af

balance.

Kæmp for at klappe hinanden i numsen

– og undgå selv at blive ramt. Kan vari­

Foto: Lars Holm

eres ved, at man skal klappe hinanden

på indersiden af knæene.

Stå med ryggen mod hinanden og tag ved

hinandens hænder mellem benene. Nu

gælder det om at trække modstanderen

hen til et givent punkt.

Formål: Godt til elever, som har overskud

af energi. En god anledning til en snak om,

hvordan man slås på en ordentlig måde.

lEGE MED HåNDrEDSKaBEr

Sorte affaldssække, lagner, stave, cykelslanger,

tæppefliser eller sko kan bruges til

leg og eksperimenter på mange måder.

Dirigentleg

Halvdelen af eleverne har en pose og er

orkester. Orkesteret styres af en dirigent

(læreren eller en elev). Når dirigenten har

armene oppe over hovedet, spiller/larmer

orkesteret ved at holde i posens åbning og

ryste den op og ned eller lave slag ind mod

lårene. Imens danser den anden halvdel

til orkesterets musik. Når dirigenten tager

armene ned, skal alle fryse fast i en stilling.

Materialer: Sorte plastikposer.

Formål: At træne opmærksomhed og rytmesans.

Hvem narrer hvem?

To og to står eleverne ca. 15 meter fra

hinanden med front mod hinanden. En sko

ligger midt mellem dem. Ved øjenkontakt

og et aftalt signal gælder det om at komme

først hen til skoen og tage den med retur

uden at blive rørt af den anden. Her gælder

det om at tænke taktisk.

Materialer: Sko.

Formål: At træne hurtighed og reaktion.

lITTEraTur

”Tennis i skolen og Idékatalog til tennisskoler”

af DGI tennis.

”Lege for drenge” af Niels Martin

Vind.

”Idéhæfte for piger – alternative

håndredskaber” af DGI’s kompetencegruppe

for pigegymnastik.

Kan købes i DGI­butikken på www.

dgi.dk/butikken.

udeaktiviteter er in

i den 3. arena

Udeaktiviteter handler om at udnytte fordelene

ved at træne udendørs, hvor den friske

luft, terrænet og landskabet kan bruges som

motivation og inspiration i træningen.

Aktiviteterne i dette afsnit, som er for elever

i 4.­10. klasse, er baseret på idéer fra DGI

motion og friluftsliv og Idrætsmærket.

12 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 13


Idræt, leg og bevægelse

kan foregå stort set

overalt ­ ude som inde

Outdoor fitness

Fitnessaktiviteter ude kombinerer udholdenhed

og styrketræning. Øvelserne er enkle

og effektive. De fleste øvelser kan udføres

alene og i grupper. Desuden gælder det

om at udnytte omgivelserne ­ uanset om

det er en parkeringsplads, en lille skov

eller en skolegård. Uanset om der er træer,

trappesten, fortov,

skraldespande, eller

hvad der nu ellers er i

nærheden ­ så er det det,

vi bruger.

Foto: Øyås Borch

Alt i alt giver det fleksibilitet i forhold til

tidspunkt, sted, varighed og den enkeltes

ønsker.

Tonen er udfordrende og legende ­ lyst og

leg er drivkraften.

12 øvelser til outdoor fitness

Et­bensbalance, evt. på en lille forhøjning.

Variation: balance med lukkede

øjne.

Hop over hegn: hop med samlet afsæt.

Øvelsen kan udføres med eller uden mellemhop.

Trillebør: Det er vigtigt, at “trillebøren”

spænder op i mave­ og rygmuskler. Lav

en kort forhindringsbane, fx små bakker,

som ”trillebøren” skal op og ned ad, eller

en træstub man skal henover. Vær opmærksom

på underlaget; asfalt og beton

kan være hårdt for håndled og hænder.

Krabbegang: Som trillebør.

Reaktionsøvelse: Udgangsposition:

Stående med armene strakt over hovedet.

Fra udgangsposition bevæger man sig

ned, så man ligger udstrakt på maven.

Tilbage til udgangsposition og videre

ned til liggende på ryggen og tilbage til

udgangsposition. Øvelsen gentages et

antal gange.

Ben­yo­yo: Med hænderne holder du

fast i en gren, så du hænger i denne

lige nøjagtigt uden at kunne nå jorden.

Knæene løftes op mod hagen ­ så langt

som muligt og sænkes langsomt.

Samlet afsæt: hop op på en forhøjning, fx

en trappe, sten eller træstub 30­ 50 cm,

find balancen, hop ned og gentag.

Skiercross ­ et kort væddeløb, gerne

med forhindringer undervejs, fx gennem

nogle træer eller op ad en bakke. Det er

tilladt at skuldertackle og trække i tøjet.

Armstrækninger.

14 DGI Børn, idræt og bevægelse i tre arenaer 15

Dips.

Trappeklatring.

Dødløft, flyt noget tungt ved at skubbe

eller trække. Fokus på at benene bruges.

Organisering: Øvelserne kan organiseres

som cirkeltræning, eller eleverne kan være

med til at udforme deres eget program, så

de vælger øvelser, der passer til motivation

og niveau.

cirkeltræning

Retningslinjerne for et cirkeltræningsprogram

er enkle: Seks passende stationer.

Ved hver station arbejder eleven i cirka 30

sekunder og holder derefter 15 sekunders

pause. Skift til næste station (alternativt kan

læreren fastsætte antal repetitioner). Det

gentages, indtil man har prøvet alle stationer.

Det kan være en fordel, at stationerne

veksler mellem muskelgrupper og/eller

træningsform.

Fire runder med et til to minutters pause

mellem hver runde. Første runde kan evt.

benyttes til demonstration og opvarmning. I

de følgende runder er det vigtigt, at intensiteten

øges.

Foto: Flemming Krogh

Udstyr: Kegler til markering af øvelser,

illustrationer af øvelser.

Varighed: Ca. 25 minutter.

Du kan læse mere om principperne for

cirkeltræning på www.dgi.dk/getmoving


fit med spillekort

Denne aktivitet kræver en anelse mere

forberedelse end cirkeltræningen. Fordelen

er, at deltagerne får større indflydelse på

øvelserne.

Vælg seks kredsløbsøvelser og seks styrkeøvelser.

De tolv øvelser fordeles i et overskueligt

område og nummereres med spillekort

ud fra følgende princip: Kredsløbs øvelser =

rød og styrkeøvelser = sort.

Foretag en vurdering af øvelserne i forhold

til intensitet og sværhedsgrad, så den

letteste kredsløbsøvelse får for eksempel

ruder 2 og den sværeste ruder 7. Samme

rangering får styrkeøvelserne.

Organisering: Eleverne får nu en kort

præsentation og instruktion til øvelserne.

Herefter får deltagerne til opgave i grupper

på fire at sammensætte deres eget program.

De skal vælge seks øvelser og bestemmer

selv sammensætningen af kredsløbs­ og

styrkeøvelser samt sværhedsgrad.

Programmet gennemføres nu på samme

måde som i cirkeltræningen.

Udstyr: 12 kegler til at markere aktiviteterne,

illustrationer af øvelserne, to­tre sæt

spillekort.

Varighed: 30­40 minutter.

Idrætsmærkets eventprøve

Idrætsmærkes formål er at give tilbud, så

man livet igennem holder sig i fysisk form.

Det kan man koble med outdoor fitness til

et særligt Get moving­eventmærke.

Tre øvelser fra outdoor fitness kombineres

med en formprøve, hvor forskellige muskelgrupper

testes, samt en udholdenhedsprøve.

Op til uge 41 giver fem af DGI’s landsdelsforeninger

inspiration på fem forskellige

uddannelsesdage. Du kan på www.getmoving.dk

eller www.dgi.dk/getmoving læse

mere om, hvor, hvornår og hvordan du kan

tilmelde dig uddannelsesdagen.

KONTaKT

Spørgsmål til Idrætsmærket kan

rettes til Susanne Jensen, DGI, tlf. 29

67 20 21. Hent skemaer og diplomer

til Get moving­eventen på www.dgi.

dk/idraetsmaerket, vælg menupunkt

Get moving.

Danmarks Idræts-forbund

Bevægelse på mange

forskellige måder

Danmarks Idræts­Forbund (DIF) og ni specialforbund

sætter i dette års Get movingkampagne

fokus på idræt og fysisk aktivitet

i landets grundskoler. Omdrejningspunktet

for de mange anderledes og inspirerende

idrætstilbud på de følgende sider er at gøre

fysisk aktivitet til en leg. Det skal være

nemt at dyrke idræt, alle skal kunne deltage,

og så skal det frem for alt være sjovt.

Ved at sætte fokus på mere idræt i grundskolen

tror Danmarks Idræts­Forbund ikke

blot på, at der skabes sundere og mere sociale

børn, men også gladere børn med sved

på panden og græs på knæene.

Danmarks Idræts­Forbund og de ni deltagende

specialforbund håber at kunne

inspi rere til en mere fysisk aktiv grundskole

– læs mere om specialforbundenes Get

moving­tilbud på www.dif.dk.

BOrDTENNIS - SKaBEr GlæDE

OG BEGEJSTrING

Bordtennis er let at bruge i idrætsundervisningen,

SFO’en eller fritidsklubben. De

fleste børn ved, hvordan man holder på

battet og har erfaring med ’det hurtige spil’.

Med en hurtig teknisk og taktisk instruktion,

et idékatalog med lege og øvelser samt

hjælp til afvikling af en miniturnering skaber

bordtennis hurtigt glæde og begejstring.

Dansk Bordtennis union tilbyder:

Et tre timer langt kursus for lærere og

pædagoger med instruktion i tekniske og

taktiske basisfærdigheder, opvarmningslege,

simple spiløvelser samt gode råd

om organisering af bordtennisundervisningen.

Undervisningsmaterialerne ”Bordtennis

i folkeskolen” og ”Bordtennislege”

målrettet folkeskolen.

16 DGI DIF 17


18 DIF

Ønsker I at afvikle en aktivitetsdag med

bordtennis eller en klasseturnering, kan

vi hjælpe med det praktiske i samarbejde

med en lokal klub.

lærerkurser:

Rønde Idrætscenter – torsdag den 24. september

kl. 12.00­14.30.

Idrættens Hus, Brøndby – tirsdag den 29.

september kl. 12.00­15.00.

Frederikshavn – tirsdag den 29. september

kl. 13.00­16.00.

KONTaKT

DBTU for yderligere information på

www.dbtu.dk eller:

Breddekonsulent Jakob Staun –

jakob.staun@dbtu.dk eller tlf. 43 26

21 11. Breddekonsulent Annette Westermann

– annette.westermann@dbtu.

dk eller tlf. 43 26 21 17

Download ”Bordtennis – en legende

tilgang”, som er et inspirerende materiale

målrettet folkeskolens 3.­5. klassetrin:

http://www.dbtu.dk/page607.aspx

VOllEyBall - DET fEDESTE SpIl I

SKOlEN

Teenvolley og Kidsvolley er spil, hvor alle

kan være med, blive udfordret og opleve

succes.

Dansk Volleyball Forbund har udviklet to

tilbud, der er målrettet folkeskolen.

Kidsvolley:

Spil Kidsvolley og få masser af sved på

panden, motion og sjov med klassekammeraterne.

Vi introducerer spillet:

Årgang: 2.­3. klasse eller 4.­6. klasse.

Antal: 25­125 elever.

Facilitet: Hal med fem badmintonbaner.

Tidspunkt: Kl. 9.30­12.30.

Dato: Uge 41­44.

Teenvolley i udskolingen:

Spil Teenvolley med dine venner og få

succes på bare 15 min. Dansk Volleyball

Forbund har udviklet konceptet ”Ultimate

Volley Xperience”, som i 2008 vandt DIF’s

idrætspris ”Unge i fokus” som bedste nye

idrætstiltag.

uVX indeholder følgende 4 elementer:

Battle Zone: UVX er centreret omkring en

Teenvolleyturnering.

Chill Out Zone: UVX indeholder musik,

puder, hængekøjer, bannere, beachflag m.m.

Game Zone: UVX byder på masser af

forskellige spil til fri afbenyttelse, når der

holdes pauser.

Test Zone: UVX giver mulighed for at få

testet din smashhastighed.

læs mere om uVX konceptet på:

www.uvxvolley.dk

Årgang: 7.­10. klasse.

Antal: 50­100 elever.

Facilitet: Hal med fem badmintonbaner.

Tidspunkt: Kl. 10­13.

Dato: Uge 41­44.

KONTaKT

Mikkel Simonsen på mis@volleyball.

dk eller tlf. 28 87 16 03

BryDNING - STyrKE, BalaNcE

OG SJOV

Få indblik i brydesporten, bliv præsenteret

for en anderledes idrætstime og gør det

muligt at organisere ”den gode slåskamp” ­

for sjov.

Brydning øger barnets kropsbevidsthed,

koordinationsevne, bevægelighed/smidighed,

balance, styrke og tillid/selvtillid.

Brydning er ikke kun for de ”vilde drenge”,

da glæden ved at bruge sine kræfter er ens

for alle.

Tilbud om brydepas

Danmarks Brydeforbund tilbyder brydepas

af halvanden times varighed for op til 25

elever ad gangen. Fokus er på 4.­10. klassetrin.

Et brydepas er bygget op omkring

kamplege, bryderelaterede øvelser, brotræning,

smidighedsøvelser, par­øvelser og

præsentation af brydegreb og brydekampe.

Der udleveres materiale til undervisningen,

og det forventes, at elever og lærere er aktive

og omklædte.

Læs mere om brydning på:

www.brydning.dk

KONTaKT

Palle Nielsen, Breddekonsulent for

Danmarks Brydeforbund, e­mail:

breddekonsulent@brydning.dk

eller tlf. 43 26 21 77

MOVIN’KIDS

10 gratis workshops

Movin’Kids er et træningsforløb i fire af

gymnastikkens discipliner, som på en enkel

og sjov måde viser vejen mod basale gymnastiske

færdigheder. Træningsforløbene

er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og

niveauet er lagt, så alle kan være med!

Bevægelse på mange forskellige måder 19


20 DIF

I får nu muligheden for at sætte træningen

i gang med en workshop af en gymnastikinstruktør.

På workshoppen deltager både

du og dine elever, og vi kan garantere, at I

får grinet og svedt sammen.

I vælger selv, hvilken Movin’Kids disciplin,

der skal gennemgås på workshoppen, som

typisk vil vare 1­1½ time.

Movin’Kids er:

Jumpin’Kids (måttespring)

Turnin’Kids (redskabsspring)

Twistin’Kids (rytmisk gymnastik)

Skippin’Kids (sjipning)

Hvis du vil vide mere om Movin’Kids, så

kig på DGF’s hjemmeside under www.dgf.

dk/Træner/Aktiviteter.

Movin’Kids er tilrettelagt efter, at alle aktiviteterne

kan foregå i en almindelig gymnastiksal

og kræver derfor ikke ekstra rekvisitter

(bortset fra Skippin’Kids, hvor vores

instruktør vil medbringe sjippetove).

BESTIl WOrKSHOp

Bestil hurtigt en af de 10 GRATIS

WORKSHOPS om Movin’Kids på sho@

dgf.dk eller pr. fax, tlf. nr. 43 26 26 10

Stavlege

Stavlege er en anderledes aktivitetsform og

et frisk motionspust i folkeskolen.

PRØV SELV ­ Sæt stavlege i gang med en

gratis workshop og en uddannet stavlegeinstruktør.

På workshoppen deltager du og dine elever

i aktiviteter, der udfordrer jeres idrætslige

kompetencer. En workshop varer typisk

1½­2 timer.

Stavlege er eksempelvis stafetter, stjerneløb,

gaggede gangarter, kænguruhop,

længdehop, rækkegang og meget andet.

BESTIl WOrKSHOp

Bestil hurtigt en af de 5 GRATIS

WORKSHOPS, som udbydes i uge

41. Stavlege workshops retter sig

primært mod 0. – 5. klassetrin.

Workshops bestilles på sho@dgf.dk

eller pr. fax. tlf. nr. 43 26 26 10

VæGTløfTNING - DEN STærKESTE

SpOrTSGrEN!

Vægtløftning er velegnet til børn og unge

i alle størrelser, da disciplinen er inddelt i

vægtklasser. Vægtløftning er en sportsgren,

som giver store muskler, stærke led og

styrker både kredsløb, muskler og nervesystem

(koordination/motorik).

Træning med frie vægte er en harmonisk

og funktionel træningsform, som lærer

udøveren at løfte rigtigt, giver et stærkere

bevægeapparat og er med til at forebygge

livsstilssygdomme.

Dansk Vægtløftnings-forbund tilbyder:

Et besøg af instruktør og løfter, som vil

stå for en opvisning i vægtløftning. Efterfølgende

vil eleverne få mulighed for selv at

prøve kræfter med stængerne under kyndig

vejledning.

Yderligere er der mulighed for at sammensætte

et kursus for min. seks idrætslærere.

Kurset giver indblik i ”ægte” vægtløftning

med de to olympiske discipliner: Træk og

stød. Kursets omdrej ningspunkt vil være på

de grundlæggende øvelser og træningsmetodikker.

De fysiologiske aspekter og fordele

ved træning med frie vægte vil også blive

gennemgået.

DVF håber, at idrætslærerne efter kurserne

vil kunne skabe opmærksomhed omkring

vægtløftningen og henvise elever til de

lokale vægtløftningsklubber.

KONTaKT

Aktiviteterne er målrettet 5.­10. klassetrin.

Har ovenstående tilbud vakt

interesse, så kontakt breddekonsulent

Mads Brink Hansen på bredde.konsulent@danskvaegtloeftning.dk

eller tlf.

23 64 73 50

TrIaTlON - TrI4fuN

Triatlon er en alsidig sportsgren, der kan

dyrkes af alle. Gennem varieret træning,

tekniske øvelser og leg udfordres kroppen

på alle mulige måder. Kombinationen af

svømning, cykling og løb gør triatlon til en

ideel motionsform.

Tri4fun skolebesøg

Lær triatlon at kende på en sjov og afvekslende

måde gennem et skolebesøg fra Dansk

Triathlon Forbund. Skolen får besøg af en

konsulent, der fortæller om triatlon og laver

en triatlonaktivitet med eleverne. Besøget

varer halvanden time og er for elever på

5.­10. klassetrin. Der er plads til 25 elever

på den praktiske del, mens foredraget er for

alle interesserede.

Bevægelse på mange forskellige måder 21


22 DIF

Den praktiske del kræver adgang til en

gymnastiksal, og eleverne skal medbringe

træningstøj til både ude og inde.

Skolen får mulighed for selv at arbejde med

triatlon både før og efter besøget, idet skolebesøget

inkluderer et eksemplar af hæftet

”Tri4fun emneuge”, hvor eleverne lærer

om sund kost og motion fra flere vinkler.

Eleverne arbejder tværfagligt med emnerne.

I undervisningsmaterialet indgår desuden

en video om børn og unge i triatlonsporten.

Skolebesøget tilbydes fem skoler. Skoler

placeret nær en triatlonklub vil blive prioriteret

højest, men alle skoler er velkommen

til at rekvirere DTriF’s undervisningsmateriale.

KONTaKT

Ønsker din skole et besøg, så send

en mail til breddekonsulent@dtrif.dk

eller kontakt Jakob Ovesen på

tlf. 29 28 43 54

GET MOVING - GET DaNcING 2009

Er dine elever vilde med dans? Så har vi

tilbuddet til jer!

Danmarks Sportsdanserforbund udbyder

Get Moving – Get Dancing 2009. Prøv

nogle af dansene fra Vild med Dans og lad

eleverne opleve glæden ved at bevæge sig

til musikken. Vi sender instruktørerne ud

på jeres skole, og det eneste, I skal stille

med, er en gymnastiksal/hal, et musikanlæg

og en masse glade børn.

Da vi har et begrænset antal arrangementer,

prioriteres ansøgningerne primært ud fra,

hvor mange elever skolen stiller med. Jo

flere elever, jo bedre!

Send en kortfattet ansøgning med skolens

navn og adresse, antal elever og klassetrin

samt kontaktoplysninger. Ansøgningsfristen

er den 18. september.

KONTaKT

Kontakt os på tilmeld@skoledans.dk

eller ring til Jesper Lund Sørensen på

tlf. 28 44 12 77

DaNSK aMErIKaNSK fODBOlD

fOrBuND (Daff)

Prøv noget vildt: Flagfootball – en skolevenlig

udgave af amerikansk football. Flagfootball

har de samme tekniske og taktiske

elementer som sin storebror, men det

voldsomme fysiske element er fjernet ved at

gøre sporten til en non contact­sport.

I stedet for knusende tacklinger har man et

bælte med to flag, som man skal hive af for

at stoppe modstanderen.

Flagfootball, som spilles med skoleregler,

SKAL være drenge og piger blandet. Sporten

giver plads til børn, der ikke er så idrætsvante,

da taktikken spiller en væsentlig rolle.

Der er med andre ord brug for både den hurtige,

den langsomme, den store og taktikeren.

Der spilles fem mod fem, og alle har masser

af boldberøringer og del i spillet.

Skolearrangement

Et skolearrangement varer ca. 6 timer. DAFF

stiller med instruktører fra de nærliggende

klubber. Der skal være en fodboldbane til rådighed,

minimum 25 og maksimalt 50 elever.

Alt udstyr stilles til rådighed af DAFF.

Målgruppen er børn fra 4.­9. klasse.

Indbygget lærerkursus

Under arrangementet vil lærerne få et

lynkursus i flagfootball med gode idéer til

træningsøvelser og småspil.

KONTaKT

Allan Pedersen, allan.pedersen@daff.

dk eller tlf. 43 26 23 17 eller mobil

31 79 04 79

ruGBy - fOr allE pIGEr OG

DrENGE

Rugby er en ideel skolesport, fordi der er

opgaver for både den tykke, den tynde, den

høje, den lave, den hurtige og den langsomme

på en rugbybane.

Tag­rugby er en modificeret form for rugby,

som i kraft af ringe fysisk kontakt er velegnet

til, at piger og drenge kan spille sammen,

uden at nogen lider fysisk overlast.

Det er let at undervise i, da materialet er

nemt at arbejde med og reglerne nemme at

formidle.

Mini­rugby går et skridt videre, og her indføres

flere fysiske elementer fra det rigtige

rugbyspil. Der findes glimrende undervisningsmateriale

og udstyr til spillene.

Tilbud

Dansk Rugby Union tilbyder alle lærere og

pædagogisk personale i SFO’er og andre

fritidstilbud et 3­timers kursus i rugbysportens

hemmeligheder.

Kursets formål er at give inspiration til

hverdagens idrætsundervisning, emnearbejde

eller temauge ­ eller blot til nye måder

at bevæge sig på.

links:

www.rugby.dk

www.tagrugby.com

www.irb.com

KONTaKT

Kurset rekvireres via konsulent John

Aage Petersen, john.aage@rugby.dk

eller tlf. 40 41 66 76

Bevægelse på mange forskellige måder 23


Skov- og Naturstyrelsen

Oplevelser og bevægelse

i naturentet i naturen – fx. gennem leg, løb, rollespil

24 Skov­ og Naturstyrelsen

Naturen er Danmarks største fitnesscenter,

og så er det oven i købet gratis at træne i

den. Her kan du kombinere frisk luft og

skøn natur med utrolig mange muligheder

for aktivitet. Og der er noget for alle aldersgrupper.

Flere undersøgelser viser, at bevægelse og

aktivitet i den fri natur er sygdomsforebyggende.

Da Skov­ og Naturstyrelsen som

en del af Miljøministeriet forvalter nogle af

de vigtigste natur­ og friluftsområder over

hele Danmark, giver det mulighed for at yde

et betydende bidrag til regeringens sundhedspolitik.

Det er også i tråd med Skov­ og Naturstyrelsens

ønske om at være kendt som

dem, der skaber gode naturoplevelser til

befolkningen og samtidig passer på naturen.

NaTurEN SOM SuNDHEDSfrEMMEr

Brugen af statens skovarealer har ændret sig

betragteligt siden 70’erne. Mange af træerne

er naturligvis de samme, men der er blevet

en del flere af dem, og man har fundet nye

måder at bruge dem på – til gavn for folkesundheden.

I de kommende år vil Skov­ og Naturstyrelsen

blandt andet fokusere på, hvordan

sundhed i højere grad kan integreres i arealdriften

og dermed bidrage til den samlede

danske sundhedsindsats. Det sker ved at

etablere nye skove tæt på byerne og indrette

nye stisystemer, så danskerne får nemmere

adgang til skove, og flere nye brugere finder

vej til skovene og vender tilbage igen.

Desuden deltager Skov­ og Naturstyrelsen

som idégenerator og med praktisk vejledning

i hvordan, man kan bruge naturen til

fysisk arktivitet – eksempelvis i Get

moving­kampagnen.

Tiltag og aktiviteter i

Get moving-kampagnen

Gennem naturskolerne og naturvejlederne

tilbyder Skov­ og Naturstyrelsen fem

aktiviteter på hver af styrelsens 19 lokale

enheder i Danmark.

Idéen er at inspirere lærere og pædagoger

til, hvordan de selv kan gennemføre aktiviteter

i naturen for børn og unge mellem 11

og 15 år. Der vil være fokus på fysisk aktivi­

og naturvejledning.

På www.skovognatur.dk/getmoving kan du

fra den 1. september se alle aktiviteterne.

Nedenfor har vi udvalgt en række eksempler

fra de lokale enheder.

Naturfitness

I Danmarks største fitnesscenter – Naturen ­

udfordres eleverne på deres styrke, udholdenhed,

kondition og koordination. Naturens

materialer og varierede terræn udnyttes til

effektiv træning, der styrker mange muskelgrupper

og får pulsen op.

GpS-løb med naturopgaver

Her lærer eleverne at færdes og finde vej

i skoven med en GPS. Klassen opdeles i

grupper, som sendes i skoven med en GPS

efter en grundig instruktion og afprøvning.

Undervejs er der poster med opgaver, som

skal løses, før gruppen kan forsætte.

Bevægende formidling

Motionsløb eller cykling kombineret med

formidling af natur og kulturhistorien

på spor og stier, der gennem tiderne har

fungeret som vigtige transportveje for den

danske befolkning.

rollespil i den mørke skov

Sammen med foreninger, klubber, skoler

og institutioner arrangeres rollespil, som

børn og unge kan deltage i. Temaerne vil

variere afhængig

af samarbejdspartnerne

og det

område, som

rollespillet afvikles

i.

BEVæG JEr

SElV I

NaTurEN

I det følgende

finder du en

række forslag

til, hvordan

du som lærer,

pædagog eller

forælder kan bruge

naturen til at få de unge mennesker til at

be væge sig. Flere af aktiviteterne indbyder

ikke kun til fysik aktivitet, men giver

samtidig en mulighed for at introducere

eleverne til tværfaglige emner, de alligevel

skal berøre i undervisningen. På den måde

slår I to fluer med et smæk, og ydermere

bliver undervisningen mere vedkommende,

nærværende og spændende.

Natur-atlon

Lav et alternativt triatlon og brug naturen

som ramme. I kan for eksempel kombinere

cykling, løb og kanosejlads. Lad eleverne

dyste i hold, på den måde medtænkes teambuilding

også. På www.grejbanken.dk kan

I se, hvor I billigt kan leje kanoer og andet

friluftsudstyr.

Oplevelser og bevægelse i naturen 25


26 Skov­ og Naturstyrelsen

Makspuls

Som indledning til undervisning om

kondital, forbrænding og kost kan I tage en

tur ud i naturen, hvor målet er at få pulsen

helt op på maks. Lad eleverne måle deres

hvilepuls, inden I går i gang. Pulsen er

antallet af pulsslag i 15 sekunder ganget

med 4 (et minut).

Øg træningsintensiteten støt og roligt – for

eksempel ved at løbe op og ned ad bakker i

skoven eller noget andet fysisk krævende.

Når eleverne ikke kan øge hastigheden

mere, så har de nået deres maksimale puls.

Mål den da. Makspulsen er individuel og

ændres normalt ikke ved træning. Husk, at

den høje intensitet forudsætter et normalt

godt helbred.

Den enkelte elevs kondition vurderes ud

fra, hvor hurtigt pulsen falder til hvilepuls,

efter at have været oppe på maks. Jo hurtigere

pulsfald, des bedre kondition.

I kan også forsøge jer med andre aktiviteter

i naturen, der får pulsen op. For eksempel:

Hop over træstammer, løb ti gange rundt

om et træ, balancer på en væltet træstamme,

gå op ad en skrænt, armhævninger i en

lavthængende gren eller løb om kap på en

skovvej.

Hurtigere end en hare?

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt

skovens dyr kan bevæge sig. Lad eleverne

teste, hvilket dyr de er lige så hurtige som.

Opstil en bane, der er 222 meter lang.

Naturen er Danmarks

største fitnesscenter, og

så er det oven i købet

gratis at træne i den!

Placer skilte med seks dyr langs banen.

Eleverne skal nu løbe, så langt de kan på

10 sekunder. Er de sløve tudser eller rappe

ræve?

Hare (80 km/t = 80.000 : 3600 x 10 = 222 m)

Ræv (50 km/t = 139 m)

Skovmus (15 km/t= 42 m)

Pindsvin (10 km/t= 28 m)

Hugorm (6 km/t= 17 m)

Tudse (1 km/t= 3 m)

I forbindelse med Get moving 2008 udviklede

Skov­ og Naturstyrelsen et Natur OLkatalog

med blandt andet denne aktivitet. I

kan finde kataloget og dyreskilte på www.

skovognatur.dk/getmoving efter 1. september.

Skovstratego

Denne live­udgave af

brætspillet stratego spilles

på et afgrænset område

­ eksempelvis i skoven.

Eleverne deles i to hold,

som hver har en base og

en fane. Som i brætspillet er der en række

brikker med forskellig rang. Eleverne får en

brik hver, og det gælder nu om at erobre det

andet holds fane. Bliver man taget af en fra

det andet hold med en højere rang, må man

tilbage til sin egen base og have en ny brik.

Det hold, der først erobrer modstandernes

fane eller får udraderet modstanderholdet,

har vundet.

I kan finde brikkerne til Skovstratego på

www.skovognatur.dk/getmoving efter 1.

september.

på jagt efter skovens dyr

På en skråning (gerne stejl) med træer udvælges

en halv snes træer i en afstand på 10

­ 50 meter fra et punkt ved skråningens fod.

I disse træer hænger I fotos af dyr, der lever

i skoven. Billederne skal være forsynet

med numre. Eleverne deles i grupper med

fire i hver. Ved startpunktet får eleverne

udleveret et nummer. De skal nu finde ud af

hvilket dyr, der har dette nummer. Når de

har løsningen, vender de tilbage til startpunktet

med svaret og får et nyt nummer.

Det hold, der bliver først færdig, vinder.

I jagten på skovens dyr får eleverne pulsen

op, samtidig med at de får et indblik i

hvilke dyr, der lever i skoven.

I kan finde billeder af skovens dyr på www.

skovognatur.dk/getmoving efter 1. september.

Dengang morfar var knægt

Hvem siger, det kun er sjovt, hvis det er nyt

og up to date? Nej, lad os vende tilbage til

rødderne og arrangere en skovtur som dengang,

morfar var knægt. Her blev indtagelsen

af madkurven i skovbunden kombineret

med sækkevædeløb, rundbold, tagfat, munk

og mange andre gamle lege. Selv sløve

teenagere vil synes, at det er sjovt! Deres

konkurrenceinstinkt bliver pirret, og på den

måde listes motionen ind ad bagvejen.

I kataloget Sjov i skov kan I finde ideer til

gamle lege. Kataloget kan findes på www.

skovognatur.dk/getmoving

Oplevelser og bevægelse i naturen 27


28 Skov­ og Naturstyrelsen

MErE INSpIraTION

Skov­ og Naturstyrelsen har udgivet en bred

vifte af inspirationsmateriale til oplevelser i

naturen. Nogle af udgivelserne findes i trykt

form, andre på nettet. Alle de beskrevne

materialer nedenfor, kan findes på Skov­ og

Naturstyrelsens hjemmeside.

Hjemmeside

Der er mange oplevelser, der venter derude.

Læs mere om Skov­ og Naturstyrelsens

lokale aktiviteter på www.skovognatur.dk/

getmoving. Du kan også få inspiration og

finde materialer på www.skovognatur.dk/ud

til en god naturoplevelse og fysisk aktivitet.

Det er enten materiale, som umiddelbart

kan bruges til aktiviteter i naturen, eller faciliteter/produkter,

som kan danne rammen

om undervisning og fysisk aktivitet.

Webbaseret idékatalog til aktiviteter i

naturen

Idékataloget er primært skrevet til skoler,

men alle, der har lyst til at tage ud i naturen

for at få motion og en god naturoplevelse,

kan have glæde af det.

Kataloget er opdelt i seks temaer, der alle

indeholder momenter af fysisk aktivitet.

Nogle af aktiviteterne kan kobles med

hinanden. For eksempel kan nogle af de

aktiviteter, der ligger under temaet “IT­ og

Naturmotion” bruges under temaet “Dit fag

i naturen”. Kig i idékataloget, lad dig inspirere

og tag ud og oplev naturen gennem

motion og bevægelse.

folderen ”Sjov i skov”

Idéen til folderen er blevet til som en del af

Sundhedsstyrelsens kampagne Get moving i

2006. Folderen skal ses som et redskab, der

kan bruges som inspiration til legeaktiviteter

i skoven.

Hæftet ”på tur i mystikken – motion i

skoven”

Hæftet er en vandretur gennem skovens

mystik, hvor deltagerne får præsenteret en

række gamle danske folkesagn og med dem

som udgangspunkt bliver aktiveret i forskellige

lege. Turen er for alle aldersgrupper, og

materialet er opbygget, så der kan plukkes

og tilrettes aktiviteter ud fra den lokale

skovs terrænmæssige muligheder.

folderen ”Træning mellem træerne”

I denne pjece findes forslag til at træne

alene eller sammen med andre, til at

bruge skovens træer, men også dens skilte,

stativer, borde og bænke som redskaber i

træningen, til leg og kamp.

Mountainbikeruter

Skov­ og Naturstyrelsens arealer er for alle.

Både mountainbikere, barnevogne, hunde,

kronvildt, ryttere og dem, der bare gerne

vil gå en stille tur i skoven. Men der kan

være fornuft i at skille dem ad. Derfor har

Skov­ og Naturstyrelsen lavet en række

særlige mountainbikeruter rundt om i

statsskovene.

Vandretursfoldere og afmærkede ruter i

naturen

En tiendedel af Danmark er dækket af skov,

hvoraf ca. en fjerdedel er statsskov. Så der

er rige muligheder for at planlægge en

skovtur for eleverne. Hvis du ikke ved, om

der er en statslig skov tæt på skolen eller er

usikker på, hvordan du finder vej i den, kan

du bruge vandretursfolderne. De indeholder

et kort over skoven med afmærkede ruter

og en tekst, der beskriver, hvad du kan se i

skoven.

På Skov­ og Naturstyrelsens arealer må du

færdes hele døgnet – også uden for veje og

stier med mindre, der er hegn. Adgangen

til skove kan dog forbydes eller begrænses

på dage, hvor der holdes jagt, og i områder

hvor der er intensivt skovarbejde.

Blandt Skov­ og Naturstyrelsens vandretursfoldere

og på friluftskortet.dk kan du finde

over 100 foldere med afmærkede ruter og

mere end 350 afmærkede ruter i naturen.

KONTaKT

Skov­ og naturstyrelsens kontaktperson

i forbindelse med Get moving

er Natur­ og sundhedskoordinator

Mette Millner, hun kan kontaktes på

memil@sns.dk eller tlf. 22 49 65 47

Oplevelser og bevægelse i naturen 29


30 Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræt

Idræt og bevægelse

i skolen

Dansk Skoleidræt bidrager til Get moving

med tilbud om gratis kurser for lærere.

Kurserne fokuserer på alternative vinkler

på idræt og bevægelse inden for følgende

temaer:

Store holdkampe

Boldlege fra det traditionelle til det

alternative

Aktiviteter fra fiktion til virkelighed

Vilde kamplege

Temakurserne afvikles i samarbejde med

Friluftsbasen I/S. Kurserne og eksempel på

en aktivitet er beskrevet i dette materiale.

Der udbydes i alt ti kurser efter ’først til

mølle­princippet’. Et kursus varer to timer,

og alle deltagere får efterfølgende udleveret

undervisningsmateriale med henblik på

afvikling af aktiviteterne i uge 41.

Kurserne afvikles i følgende uger:

København og Sjælland: Uge 38

Fyn og Jylland: Uge 37 og 39

Hvordan får I fat på et kursus?

Hvis din kommune, din skole eller dit

idrætsnetværk er interesseret i at holde et

af de gratis kurser, så kontakt Dansk Skole­

idræt inden den 15.august med følgende

information:

Hvilket temakursus ønsker I?

Hvor mange deltagere? (min. 20 og max.

30 deltagere)

Forslag til dato og tidspunkt + evt. alter­

nativ dato

Sted for afvikling

Navn på kontaktperson

Arrangøren afholder udgifter til lokale og

evt. forplejning. Dansk Skoleidræt sørger for

instruktør i samarbejde med Friluftsbasen

og betaler honorar og transportudgifter for

denne.

KONTaKT

Dansk Skoleidræt – projektleder

Rikke Lindskov Simonsen på RLS@

skoleidraet.dk

Husk, vi skal høre fra jer senest den

15. august.

Store holdkampe

Savner I inspiration til aktiviteter med store

grupper af deltagere, er dette temakursus

perfekt. Her introduceres aktiviteter, som

ruster deltagerne til mange timers aktivitet

for store grupper og klassers møde med

hinanden i store holdkampe.

Guldet, zombierne og bøllebaskerne

Tag dig i agt! En forestående sejr kan med

ét veksles til et liv blandt de levende døde

zombier.

Materialer:

Overtræksveste i tre forskellige farver.

50 træmønter eller lignende.

En bøllebasker for hver fjerde deltager på

hold A og B (skumkølle, sammenrullet

avis eller lignende).

Deltagere: 16­60 deltagere.

Varighed: 45­60 minutter – evt. længere tid.

Organisering:

Bane på størrelse med en fodboldbane –

spillet fungerer endnu bedre i skovens

afvekslende terræn.

Deltagerne deles i tre hold: Hold A, B og

C med hver deres farve overtræksveste.

Deltagerne fordeles med 40 % på Hold

A, 40 % på Hold B og 20 % på Hold C

(max. 6 på Hold C). Eksempel med 20

deltagere: Hold A (8), Hold B (8) og Hold

C (4).

Hold A og B tildeles én base hver (to

ved 30 deltagere og over) på 3x3 meter.

Placeres i hver ende af banen.

Hold A og B får 25 træmønter og lige

mange skumkøller hver. Træmønterne

lægges i egen base. ”Bøllebaskerne” udnævnes

og får hver deres skumkølle.

Hold A og B går til deres baser og Hold C

på midten af banen, hvorefter spillet kan

starte.

Spillets gang:

Hold A og B skal stjæle træmønter fra

hinanden uden at blive standset af ”bøllebaskere”

eller ”zombier”.

Hold C er ”zombier” (levende døde),

som ikke holder med noget hold. De skal

fange tilfældige forbipasserende, som

de derefter bytter rolle med ved at bytte

overtræksveste. De kan ikke fange ”bøllebaskerne”.

”Bøllebaskerne” har til opgave at standse

modstandere, som forsøger at stjæle deres

træmønter, ved at baske til dem med

deres køller. Ingen andre end ”bøllebaskerne”

kan stoppe dem, som forsøger at

stjæle træmønter. Bliver man ramt af en

kølle, skal man aflevere en stjålet træmønt

tilbage, hvorefter ”bøllebaskeren” bringer

træmønten tilbage til egen base.

De ”baskede” skal tilbage til egen base,

før de kan angribe igen.

Idræt og bevægelse i skolen 31


32 Dansk Skoleidræt

”Bøllebaskerne” kan ikke stjæle

træmønter ­ kun forsvare og generobre.

Det er kun muligt at stjæle én træmønt af

gangen, og den skal ind i egen base, før

den tæller.

Deltagere, der har kæmpet sig ind i modstandernes

base, har ”helle” herinde, dvs.,

de kan ikke ”baskes”, før de vælger at løbe

hjem til egen base med en stjålet træmønt.

Spillets afslutning: Inden spillets start

fastsættes spilletiden. Holdet med flest

træmønter vinder.

Boldlege fra det traditionelle

til det alternative

Bolden har alle dage fascineret store som

små og kan tilbyde meget mere, end de traditionelle

boldspil byder på. Med inspiration

fra de traditionelle boldspil vil kursusdeltagerne

blive præsenteret for en række

boldlege, som appellerer til en bredere

målgruppe end normalt.

Kegle-håndbold

En variation af håndbold, som giver plads

til større forskellighed uden, at det går ud

over intensiteten.

Materialer:

To kegler.

En bold på størrelse med en håndbold.

To sæt overtræksveste.

Deltagere: 6­14 deltagere pr. bane.

Varighed: 20­30 minutter.

Organisering:

En bane på mellem 10x20 og 15x30 meter

markeres.

En kegle placeres 5 meter fra baglinjen i

hver ende.

Med keglen i centrum laves et målfelt på

3 x 3 meter.

Deltagerne inddeles i to hold.

Spillets gang:

Foto: Dansk Skoleidræt

Det er holdenes opgave ved samspil at

komme frem til modstandernes målfelt

og score ved at kaste skumbolden på

keglen. Den skal væltes for, at scoringen

tæller.

Ingen spillere må betræde målfeltet. Sker

det for en angriber, mistes bolden til

modstanderholdet. Sker det for en forsvarer,

dømmes straffe til modstanderne

5 m fra keglen (uden målmand).

Spillerne må ikke bevæge sig med

bolden og bliver derfor nødt til at stoppe

op for at spille bolden videre til deres

medspillere.

Spillets afslutning: Kegle­håndbold spilles

som regel på tid, men kan også spilles til et

forudbestemt antal mål, som fx først til fem

scorede mål.

aktiviteter fra fiktion

til virkelighed

Dette temakursus indeholder aktiviteter,

som er inspireret af brætspil, kortspil, film

og computerspil fra fiktionens verden. Her

overføres fiktionen til bevægelse, fx fysisk

aktive udgaver af computerspillet Counter

Strike og Harry Potter­spillet Quidditch.

Quidditch

Er du, til trods for at have glemt kosten, lige

så god som Harry Potter til at fange ”det

gyldne lyn”?

Materialer:

Seks mål på størrelse med små hockeymål.

To skumbolde á Ø:15cm – scorerne.

To skumbolde á Ø:15cm i anden farve –

smasherne.

En lille hoppebold/tennisbold – det

gyldne lyn.

Papir og blyant – til kampdommeren.

Idræt og bevægelse i skolen 33


34 Dansk Skoleidræt

To sæt overtræksveste i hver deres farve

til spillere og målmænd.

To markeringer – en til hver af de to

søgere.

Deltagere: 12­20 deltagere pr. bane.

Varighed: 10­15 minutter pr. halvleg.

Organisering:

En håndboldbane eller det halve markeres.

I hver ende opstilles tre mål med en

meter mellem hvert mål.

Deltagerne deles i to hold med hver

deres farve overtræksveste og fordeler

rollerne med to smashere, en målmand

og en søger på hvert hold.

Et hold består af:

1) En målmand ­ skal forsvare de tre mål.

Målmanden må gribe, kaste og sparke til

scorerne (skumbolde).

2) En søger, som er den eneste, der kan og

må fange ”det gyldne lyn” (lille hoppebold).

Må løbe over hele banen (også

deltage i det øvrige spil).

3) To baskere ­ en på hver langside. Baskerne

skal ved hjælp af smasherne (skumbolde

i en anden farve) forsøge at ramme

modstanderne.

De øvrige spillere skal med scoreren

forsøge at score point i modstandernes mål.

Spillerne starter på egen banehalvdel –

derefter må man bevæge sig over hele banen.

Desuden udpeges to dommere, hvis rolle er

at styre kampene og notere point. Derudover

er de lyn­dommere, som skal kaste

”det gyldne lyn” fra den ene langside til den

anden. Dommerne bestemmer selv, hvornår

de vil kaste lynet, men det skal kastes første

gang senest tre minutter inde i kampen.

Spillets gang:

Spillet sættes i gang ved, at dommerne

kaster en scorer ind på midten af banen,

hvorefter spillerne må løbe rundt på hele

banen.

Holder en deltager en scorer i hånden,

skal han/hun stå stille, indtil bolden

kastes videre. Overtrædes den regel,

afleveres bolden til det andet hold.

Scoring i modstandernes mål giver 5

point.

Baskerne må kun kaste smasherne fra en

position uden for banen. Baskerne må gå

ind på banen og samle en smasher op.

Der skelnes ikke mellem de to smashere,

men et holds baskere må kun være i

besiddelse af én smasher ad gangen.

Når en modstander rammes af en

smasher, skal personen gå udenfor banen

i et minut, før vedkommende må deltage

i spillet igen.

Dommerne holder øje med hinanden, annoncerer

højlydt: ”DET GYLDNE LYN”

og kaster derefter ”det gyldne lyn” tværs

over banen. Hvis lynet fanges af søger,

tildeles søgerens hold 15 point, imens

kampen fortsætter som hidtil. Alternativt

kan der spilles med, at lynet afgør

Ingemandsland

Hold A

Hjemmebane

Hold B

Hjemmebane

Ingemandsland

kampen på stedet med holdet, som greb

lynet, som vindere. Det gyldne lyn kastes

cirka hvert tredje minut.

Spillets afslutning: Kampen spilles over

2x10 minutter. Holdet med flest point har

vundet.

Vilde kamplege

Mange børn og unge har et uforløst behov

for at prøve grænser af og være i fysisk

nærkontakt. På dette temakursus præsenteres

deltagerne for en række actionprægede

aktiviteter, som appellerer til de

vilde drenge og piger ­ og som kan peppe

alle andre op. Det medfører samtidig en

sund diskussion og naturlig definition af

en fælles acceptabel ’slås­kultur’, som kan

legalisere de ”vilde børns” trang til at slås

og tumle frem for at problematisere behovet.

Garbadi

Tag en dyb indånding og træk arbejdshandskerne

på ­ så er du klar til en kraftbetonet

indisk aktivitet.

Materialer:

To sæt overtræksveste i forskellige farver.

Markeringsbrikker/kegler.

Deltagere: 8­20 deltagere.

Varighed: Fungerer godt i 15­30 minutter,

men kan fortsætte i længere tid.

Organisering:

Banen markeres med streger i sand. Er

dette ikke muligt, laves en bane på 10x20

meter med forhåndenværende remedier.

Ingenmandsland markeres ved at lægge

markeringsbrikker/kegler ud.

Deltagerne deles i to hold, som placeres

på hver deres hjemmebane.

Spillets gang:

Hold A og B har til opgave at ’udrydde’

hinanden.

Hvis man skubber en modstander ud i

ingenmandsland, er denne død, hvis han

har begge ben placeret i ingenmandsland.

Et ben i banens øvrige areal er nok

til at overleve.

Når en person fra enten hold A eller

B træder ind på modstandernes hjemmebane,

skal denne person efter at have

taget en dyb indånding hele tiden sige:

”Garbadi, Garbadi, Garbadi,…” så længe

personen opholder sig på modstandernes

hjemmebane.

Bliver man fastholdt på modstanderens

banehalvdel og ikke længere har luft til

at sige: ”Garbadi”, dør man og udgår.

Derimod dør alle, som forsøger at fastholde

personen, hvis denne når at få så

meget som en hånd ind og røre sin egen

hjemmebane.

En anden måde at udrydde sine mod­

Idræt og bevægelse i skolen 35


36 Dansk Skoleidræt

standere på er at trække dem ind på sin

egen banehalvdel og holde dem der,

indtil de ikke længere har luft til at sige:

”Garbadi”.

Spillets afslutning: Garbadi afsluttes, når

alle deltagere fra et hold er udryddet eller

ved at spille først til to eller tre sejre.

Skolernes Motionsdag 2009

Dagen før efterårsferien afvikles Skolernes

Motionsdag på de danske skoler. Dansk

Skoleidræt opfordrer alle til at afslutte Get

moving med Skolernes Motionsdag den 9.

oktober som en festlig afslutning på uge 41

med fokus på idræt og bevægelse.

Materiale til årets motionsdag udsendes

til alle skoler medio august, blandt andet

et inspirationskatalog med idéer til aktiviteter

på selve motionsdagen. Idéerne

samles på baggrund af indsendte forslag i

en konkurrence, som alle skoler inviteres til

at deltage i.

KONTaKT

Konkurrenceinvitationen udsendes

til alle skoler i starten af juni – læs

mere på www.skoleidraet.dk – eller

kontakt Dansk Skoleidræt – Rikke

Lindskov Simonsen, RLS@skoleidraet.dk

eller tlf. 63 31 00 64

Hjerteforeningen

Tjek konditionen

- og kom i bedre form!

Konditionstesten er et enkelt måleværktøj,

du nemt kan anvende i undervisningen til at

motivere eleverne til at bevæge sig. Den kan

gennemføres stort set hvor som helst og inddrager

alle elever uden at udstille de svage.

Hjerteforeningen har forslag til, hvordan

du planlægger et undervisningsforløb, som

fokuserer på at forbedre elevernes kondition.

Gennemfør fx konditionstesten lige efter

sommerferien og igen i uge 41. I mellemtiden

trænes konditionen.

Konditionstest:

Testen varer 10 minutter.

Eleverne løber frem og tilbage mellem optegnede

streger med ca. 20 meter imellem.

Ved hver vending sætter eleven foden på

stregen og rører bag linjen med hånden.

Hver elev løber i 15 sekunder og holder

pause i 15 sekunder. Læreren giver signal

til start og stop. Eleven stopper op på

det sted, han/hun nåede til og fortsætter

fra dette sted i samme retning.

Klassen deles op i makkerpar på to. Den

ene løber, og den anden tæller, hvor

mange baner makkeren løber. Bagefter

bytter eleverne rolle.

Eleverne skriver navn på deres makker

på det udleverede papir og sætter en

streg, hver gang han/hun vender.

Efter konditionstesten samles eleverne

i ca. 10 minutter, hvor læreren samler

op med spørgsmål, der sætter fokus på

kondition.

Læreren indsamler elevernes papirer og

taster resultaterne ind i et enkelt system

på www.hjerteforeningen.dk. Her fremkommer

konditionstallet for hver enkelt

elev samt gennemsnittet for klassen med

feedback og gode råd i forhold til anbefalingerne

for kondition.

Læreren kan følge op med resultaterne i

en efterfølgende time.

Børn har forskellige styrker og svagheder, og

kondition er en af dem. Derfor introducerer

Hjerteforeningen konditionstesten som en

integreret del af et samlet testbatteri.

Bemærk, at konditionstesten og de andre

fysiske test med lethed kan inddrages i

andre fag end idræt (læs mere i idékataloget

på www.hjerteforeningen.dk)

HVEM SKal TESTES - OG HVOr OfTE?

Erfaringer viser, at børn fra 3.­4. klasse er i

stand til at gennemføre de forskellige tests.

Hjerteforeningen 37


38 Hjerteforeningen

Fra denne alder kan de fleste forstå instruktionerne

og mærke, hvornår de kan yde mere.

Derfor er Hjerteforeningens anbefaling, at

børnene testes fra 10­års alderen og opefter.

Konditionstesten kan med fordel gentages

hvert halve eller hele år, så eleverne kan

følge deres egen udvikling og eventuelt

arbejde hen imod et mål.

Udgangspunktet for den følgende gennemgang

af konditionstest og testbatteri i

undervisningen er, at lærer/elever har to

dobbelttimer til rådighed.

første dobbeltlektion:

En idrætstime med konditionstest

Tid Aktivitet

10 minutter Opvarmning

5 minutter Forklaring/demonstration

af testen

2x10 minutter Testen gennemføres

5­10 minutter Afrunding med snak om

kondition

DET SKal Du BruGE:

Kridt, målebånd, stopur, fløjte, blyant

og testskema. Hent skemaet på www.

hjerteforeningen.dk

Find flere test i Hjerteforeningens idékatalog

på www.hjerteforeningen.dk

Hjerteforeningen og

konditionstesten

Børn med dårlig kondition har op til 12

gange øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme,

kræft, knogleskørhed, diabetes

og forstadier til diabetes1 . Derfor vil

Hjerteforeningen gerne udbrede brugen af

konditionstest blandt danske skolebørn.

Hjerteforeningen har afprøvet forskellige

konditionstest blandt skolebørn og på den

baggrund udvalgt en velegnet testmetode,

som er afprøvet og videreudviklet til undervisning

i folkeskolen i samarbejde med

førende idrætsforskere.

Ved hjælp af denne konditionstest kan

børnenes kondition følges regelmæssigt på

individ­, klasse­ og skoleniveau, og den

forebyggende og sundhedsfremmende indsats

kan planlægges ud fra målingerne til

fordel for både eleverne, lærerne og skolen.

Det er der flere fordele ved:

Konditionstesten øger børnenes interesse

for motion og udvider børnenes viden

om sundhedsgevinsterne ved motion.

Konditionstesten og testbatteriet er en

hjælp til læreren, som kan have gavn

af ideer og materiale, der kan opfylde

Undervisningsministeriets krav om at

undervise i sundhed – også i fag, der er

fjernt beslægtet med emnet.

1) Low Cardiorespiratory fitness is a strong predictor for clustering of cardiovascular disease risk factors in children independent of country, age

and sex. The European Society of Cardiology. Sigmond A. Anderssen, Asley R. Cooper, Chris Riddoch, Luis B. Sardinha, Maarike Harro, Søren

Brage and Lars B. Andersen. October 2006.

Skolen kan som helhed gøre brug af

konditionstesten og testbatteriet som et

måleværktøj til at sætte sundhed på dagsordenen

og styrke skolens sundhedsprofil.

KONDITIONSfOrBEDrENDE fOrløB

TIl BruG I fOlKESKOlErNE

Som supplement til konditionstesten kan

skolerne arbejde med at forbedre elevernes

kondition i et forløb med løbetræning. Start

med at teste eleverne med Hjerteforeningens

konditionstest.

Nedenfor ses et løbeprogram for begyndere,

som eleverne kan anvende. Få gerne

eleverne til at skrive ned i en træningsdagbog,

hvor ofte, hvordan, hvor lang tid og

med hvilken intensitet de træner. Det er

motiverende at følge med i forbedringerne,

især hvis man har et defineret mål. Idéer til

træningsdagbøger findes på Internettet fx på

www.motion­online.dk.

uGE 1

Dag Træningsintensitet Kommentarer

Løbeprogrammet er planlagt, så træningspasset

for dag 4 kan bruges i idrætstimen.

Efter de to første uger indeholder programmet

intervaltræning, som er tilpasset, så

alle, uanset niveau, kan være med og får

noget ud af træningen.

Intervaltræning er en dokumenteret effektiv

måde at forbedre konditionstallet på.

TræNINGSprOGraM TIl

BEGyNDErE

Start roligt, så du undgår skader. Det tager

tid at opbygge kroppens sener og knoglevæv.

Mål: 5 km på 13 uger.

Begreberne for intensitet forklares på www.

hjerteforeningen.dk

KONTaKT

Ida Enghave på ienghave@hjerteforeningen.dk

eller tlf. 33 67 00 20

1

2

3

Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du

løber 6 min. og går 12 min.

4

5

6

7

Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du

løber 6 min. og går 12 min.

Tjek konditionen ­ og kom i bedre form 39


40 Hjerteforeningen

uGE 2

Dag Træningsintensitet Kommentarer

1

2

3

Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du

løber 6 min. og går 12 min.

4

5

6

7

Lav til moderat Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du

løber 6 min. og går 12 min.

uGE 3

Dag Træningsintensitet Kommentarer

1

2

3

Lav til moderat Skiftevis gå 1,5 min. og løb 1 min. 10 gange, svarende til at

du løber 10 min. og går 15 min.

4

5

Moderat Husk at varme godt op.

Par­intervaller: find en rundstrækning der er ca. 300­400m.

Gå sammen to og to uafhængig af niveau. Løb hver sin vej,

når i mødes, vender i om og løber tilbage til udgangspunkt.

Gentag dette interval 3­4 gange med en pause på 1/2­1 min.

imellem. Husk at jogge/gå langsomt i ca. 5­10 min. efter

sidste interval.

6

7

Lav til moderat Skiftevis gå 1,5 min. og løb 1 min. 10 gange, svarende til at

du løber 10 min. og går 15 min.

uGE 4

Dag Træningsintensitet Kommentarer

1

2

3

Let til moderat Skiftevis gå 1 min. og løb 1,5 min. 10 gange, svarende til at

du løber 15 min. og går 10 min.

4

5

Moderat Husk at varme godt op.

Stafet­intervaller: Find sammen i et hold med 3 løbere.

Fordel jer således at den 3. mand løber 100 meter væk fra

de to andre. Alle hold står på en lige linje over for de to

andre holdkammerater med 100 meters afstand. Der startes

i den ende med de to holdkammerater fra samme hold. Den

første i rækken løber ned til personen, som står 100 meter

væk. Her skiftes således, at løber 2 i den anden ende løber

tilbage til løber nr. 3. Alle hold starter på samme tid. Alle

skal løbe 5 gange. Husk at jogge/gå langsomt i ca. 5­10 min.

efter sidste interval.

6

7

Let til moderat Skiftevis gå 1min. og løb 1,5 min. 10 gange, svarende til at

du løber 15 min. og går 10 min.

Se resten af træningsprogrammet på hjerteforeningen.dk

Foto: Johnny Wichmann

Tjek konditionen ­ og kom i bedre form 41


aktiv rundt i Danmark

Boglige fag og bevægelse

42 Aktiv rundt i Danmark

under ”FFA pjecer og udgivelser”.

KrOppENS Mål

Matematik og bevægelse.

- “slå to fluer med ét smæk”!hjemmesiden www.faglighedforalle.kk.dk

Mange børn og unge beskrives som uopmærksomme

og urolige og derfor også som

børn, der har svært ved at arbejde koncentreret

med eksempelvis at stave eller regne.

Heldigvis ligger løsningen ”lige til højrebenet”.

Aktiv rundt i Danmark giver igen

i år inspiration til at ”slå to fluer med ét

smæk” ved at koble bevægelse til skolens

boglige fag. Resultatet bliver sundere børn,

der bliver mere opmærksomme, bedre til at

lære og derved bedre til de boglige fag.

Bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende

betydning for udviklingen af børns sundhed,

motoriske og kognitive kompetencer,

sociale evner samt personlig identitet. Det

er ikke direkte påvist, at børn også bliver

klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet

gavner børnenes læring og er dermed

indirekte årsag til, at børn bliver bedre til fx

dansk og matematik.

Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger

en stor del af sin opmærksomhed på at

sidde stille, så der er ikke meget opmærksomhed

i overskud, når der skal læres at

gange og dividere. Den viden, vi har om

disse ting i dag, burde ifølge forskere føre

til store forandringer i folkeskolen ­ både

af de fysiske rammer og i den måde, der

undervises på. Der er derfor god grund til at

implementere bevægelse som en fast del af

den daglige undervisning.

Denne artikel giver eksempler på, hvordan

bevægelse kan implementeres i fagene

dansk og matematik for 4.­10. klasse og

medvirke til, at undervisningsmålet for

både dansk, matematik og idræt bliver

opfyldt. Kort sagt kan man ”slå to fluer med

et smæk”. Artiklen er praktisk orienteret

og konstrueret, så du kan gå i gang umiddelbart

efter endt læsning. Til information

har Aktiv rundt i Danmark 2009 udarbejdet

i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i 0.

– 2. klasse, 3. – 5. klasse, 6. – 7. klasse og et

for lærere i 8. – 10. klasse. Der er en artikel

omkring matematik, dansk og bevægelse i

hvert hæfte.

Artiklen er inspireret af materialet ”Motion

i klassen” udarbejdet af Københavns

Kommune. Materialet fra København kan

varmt anbefales til alle, der ønsker at sætte

fokus på bevægelse i alle skolens boglige

fag. ”Motion i klassen” kan downloades på

Klassetrin: 4. – 10. klassetrin.

Materialer: x­antal målebånd.

fremgangsmåde:

Eleverne måler hinandens kropsdele (arme,

ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben,

omkreds ved hofte osv.). Herefter

arbejder eleverne med beregning og kategorisering

af målingerne. Eleverne kan eksempelvis

arbejde med:

Den totale længde på alle armene/benene

i klassen.

Større end/mindre end, procent,

frekvens af forskellige længder på kropsdele.

Gennemsnit af en kropsdels længde på

klasseniveau eller for køn (drenge vs.

piger).

Forhold mellem arm og ben, overarm og

underarm osv.

Sandsynligheden for at finde en bestemt

længde af en kropsdel.

Omregning af mål til meter, kilometer,

millimeter osv.

Vægt som funktion af højde, benlængde,

alder osv.

Højde som funktion af skostørrelse, armlængde

osv.

Variation og progression:

Der kan måles på forskellige kropsdele, og

opgavernes sværhedsgrad kan varieres.

GOlf

Øvelsen kan benyttes i både dansk og

matematik.

Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.

Materialer:

Et antal frisbee’s og et antal nummererede

kegler.

Laminerede papirer med matematikopgaver.

fremgangsmåde:

Der etableres en matematikgolfbane på

et stort areal udendørs. Det kan dog også

laves i en stor idrætshal. På banen opstilles

x­antal kegler forskellige steder. Disse simulerer

”hullerne”. Ved disse golfhuller anbringes

ved hvert hul en matematikopgave.

Formålet med aktiviteten er, at eleverne

individuelt, i par eller små grupper, skal nå

hurtigst muligt og med færrest kast rundt på

banen. Eleven/gruppen må først gå videre

til næste golfhul, når matematikopgaven

ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved

hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø

ved hullerne.

Variation og progression:

Matematikopgaverne ved hvert hul kan i

høj grad tilpasses elevernes niveau. Føl­

Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 43


Koen Karla og Super Leif er maskotter

for Aktiv rundt i Danmark.

44 Aktiv rundt i Danmark

gende matematiske emner kan bruges som

inspiration:

”Almindelige” regnestykker.

Opgaver i området, eksempelvis ”find

omkredsen/arealet/rumfanget på en

given genstand”.

Definer navnet på en bestemt geometrisk

figur på papiret.

Beskriv formlen for cirklens omkreds, fir­

kantens areal, trekantens areal osv.

Beskriv ligningen for en given graf i et

koordinatsystem. Her skal der så være et

billede af en graf i et koordinatsystem.

Det kan aftales, at forkerte svar giver

tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes

”score”.

Øvelsen kan i stedet for frispees benytte

fodbolde, hvor man sparker bolden rundt til

”golfhullerne”.

MIN KrOp OG DENS

præSTaTIONEr

Matematik.

Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.

Materialer:

Afhængigt af de aktiviteter, der arbejdes

med.

fremgangsmåde:

Eleverne kan ved forskellige stationer

prøve:

Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de

kan springe og hvor hurtigt de kan løbe.

Test af deres kondital, ved eksempelvis

yo­yo konditest.

Hvor langt de kan kaste en tung genstand

(medicinbold eller andet).

Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste

en tung genstand uden pause.

Hvor mange armstrækninger de kan tage

på tid.

I faget matematik kan der herefter arbejdes

med resultaterne som funktion af eksempelvis

personens højde, vægt, fodstørrelse,

benlængde, smidighed, låromkreds, kondital,

armlængde, overarmsomkreds osv.

Variation og progression:

Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke,

ved at erstatte hoppehøjde med

højdespring, hoppelængde med længdespring,

præcisionskast med basketskud eller

håndboldkast, kast af tung gentand med

kuglestød og hurtigløb med ”rigtig” 100

meter sprint.

Eleverne kan regne på egne resultater i for­

hold til ”rigtige” rekorder.

Aktiviteten kan laves igen efter en given

periode, så eventuelle fremgange kan testes.

SKOlEGårDSJaGT

Øvelsen kan benyttes i både dansk og

matematik.

Klassetrin: 4. – 10. klassetrin.

Materialer:

Plastiklommer og blyanter.

fremgangsmåde:

Alle elever har læst en tekst (fx novelle eller

roman), og alle har selv udarbejdet en række

spørgsmål til teksten. Elevernes spørgsmål

lægges derefter som poster forskellige steder

i skolegården eller andre steder på skolen.

Husk at få posterne i plastiklommer samt at

få lavet et oversigtskort over, hvor posterne

er placeret. Eleverne sættes sammen to og to

og løber nu rundt på skolen for at finde og

svare posterne.

Variation:

Man kan udlevere forskellige rekvisitter

(sjippetove, tøndebånd osv.), som skal

bruges, når eleverne bevæger sig fra post til

post. Bind for eksempel også benene sam­

Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 45


46 Aktiv rundt i Danmark

men på parrene, mens de skal løbe rundt til

de forskellige poster.

De forskellige spørgsmål kan også være

lærerbestemte, opsamlingen kan gøres

skriftligt.

JEOparDy

Øvelsen kan benyttes i både dansk og

matematik.

Klassetrin: 4. – 9. klassetrin.

Materialer:

Måske papir og blyant.

fremgangsmåde:

Der inddeles grupper af tre til fem elever.

En elev i gruppen agerer dommer/oplæser,

mens de andre konkurrerer mod hinanden.

Eleven, som agerer dommer/oplæser,

udstyres med forskellige spørgsmål, som er

relevante for faget dansk. Disse spørgsmål

kan vedrøre stavning, ordklasser, navneord,

bøjninger, flertal/ental, tegnsætning og

lignende.

For at skabe fysisk bevægelse kan det

vedtages, at der skal udføres en bestemt

handling, inden der må svares. Eksempelvis

sætte sig ned på bagdelen ­ rejse sig op

igen og klappe på et bord eller en anden

genstand, at stille sig op på stolen og gå ned

igen osv. Kun hvis eleven udfører denne

handling til ende før de andre i gruppen,

må der svares.

Variation og progression:

Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene

kan varieres efter elevernes færdigheder

Den handling, der skal udføres, inden der

må svares, kan varieres.

BOlDSpIl OG STaTISTIK

Matematik.

Klassetrin: 5. – 9. klassetrin.

Materialer:

Papir, blyant, stopur, eventuelt videokamera.

fremgangsmåde:

Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil,

eksempelvis fodbold. Under kampen

tildeles forskellige opgaver til hver af de

elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan

eksempelvis være:

Registrering af antallet af skud på mål,

mål, redninger, hjørnespark, frispark osv.

Registrering af hvor lang tid hold A/B

har bolden under kampen.

Registrering af hvor lang tid spiller X har

bolden under hele kampen.

Hvor mange berøringer har pigerne i

forhold til drengene.

Løbepensum hos den enkelte spiller (tid

og intensitet).

Når analysearbejdet er overstået, vil der

være mulighed for at bearbejde data og

dermed arbejde med simpel statistik,

sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet

og diagramtyper.

Variation og progression:

Sværhedsgraden af dataindsamlingen og

den anvendte matematik og datamateriale

kan varieres.

KONTaKT

Vil du vide mere om boglige fag og

bevægelse, er du velkommen til at

kontakte forfatteren til dette afsnit,

Anders Flaskager, på afl@ucsyd.dk.

Han er kampagneleder i Aktiv rundt i

Danmark, som du kan læse mere om

på aktivrundti.dk

Boglige fag og bevægelse ­ “Slå to fluer med ét smæk” 47


48 Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Om

kampagnen

Dette års Get moving­kampagne er målrettet

11­15­årige samt deres forældre, lærere

og pædagoger. Udover inspirationskataloget

består kampagnen af et tv­spot, der

på en humoristisk måde opfordrer børn

til at be væge sig, inden deres forældre får

syge idéer. Samtidig er det en opfordring

til forældrene om at engagere sig og tage

ansvar for, at deres børn får bevæget sig

mindst 60 minutter om dagen med moderat

intensitet.

Getmoving.dk

Kampagnen består også af plakater til skolerne,

samt bannere på Internettet målrettet

den unge målgruppe. Via bannerannoncerne

kommer de unge ind på en hjemmeside,

hvor der bl.a. er en konkurrence og

animation til mobilen.

Derudover kan man på kampagnens hjemmeside

getmoving.dk få inspiration til

fysisk aktivitet, tilmelde sig konkurrencen

og læse mere om kampagnen.

Get moving

Get moving

med dit barn

Hjælp dit barn til at bevæge sig

mindst 60 minutter om dagen.

Gør det sundt og sjovt at bevæge

jer sammen!

forældrefolder

Hvor længe kan du få

hamsterdrengen til at løbe?

Bannerannonce

plakat

Vind en iPod Nano

med en syg idé.

SMS [syg] mellemrum

din idé til 1245.

Klik på hjulet.

0 minutter

Get moving

før din far får syge idéer

Bevæger du dig 60 minutter hver dag?

Ellers kom igang, før dine forældre

anskaffer sig en boldkanon

– eller får andre ’syge’ idéer.

Afprøv hamsterdrengen, se filmen og stem på

den sygeste idé på www.getmoving.dk

public.dk

plakat

Get moving

Vind en iPod Nano

med en syg idé.

SMS [syg] mellemrum

din idé til 1245.

før din mor får syge idéer

Bevæger du dig 60 minutter hver dag?

Ellers kom i gang, før dine forældre

installerer et hamsterhjul på dit

værelse – eller får andre ’syge’ idéer.

Afprøv hamsterdrengen, se filmen og stem på

den sygeste idé på www.getmoving.dk

(Foto) public.dk

Om kampagnen 49


50 Sundhedsstyrelsen

More magazines by this user
Similar magazines