Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 524. 

Ja tak til flere tests 

i folkeskolen. Læs 

mere om hvordan 

på side 3 

juni 

2004

INDHOLD 

„Det mener jeg“ 

2 

Prøver i folkeskolen 

3 

Mariannes klumme 

4 

Radikalt forsvarsforlig 

5 

Samuelsen til EU 

6 

EU iflg. Lone Dybkjær 

7 

Ny og forhenværende leder 

8 

Landsmøde 2004 

10 – 11 

RUs side 

12 

Debat 

13 

Landet Rundt 

14 – 15 

Ny radikal MF'er 

16 

REDAKTION: Johannes Sørensen 

(ansvarshavende), Hans-Jacob 

Randskov, Lars Nielsen, Mikkel 

Balskilde Hansen, Anders Koed 

Madsen og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). 

Gratis for Det Radikale Venstres 

medlemmer. 

LAYOUT: Janus Bonde. 

FORSIDEFOTO: Erik Luntang/Scanpix 

ARKIVFOTO: Janus Bonde 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500. 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg 

1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk 

DET MENER JEG • Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre • DET MENER JEG 

Synd for 

bødkerne! 

HVEM ER BEDST til at repræsentere fru 

Jensen? Måske fru Jensen selv, selv om 

hendes synspunkter om græsslåningen på 

fællesarealerne blev stemt ned i grundejerforeningen. 

Måske havde det været bedre, 

om andre havde talt græsslåningens og 

dermed fru Jensens sag? 

Hvem skal repræsentere det danske 

folk, hvor 4.014.995 har stemmeret. Hvem 

skal repræsentere dem? De fleste af os 

har opgivet forestillingen om alles medvirken 

til alt. Vi vælger 179, der får mulighederne, 

ansvaret og risikoen for balladen, 

men også pligten til at se på helhedens 

tarv. 

Det repræsentative demokrati er så 

indarbejdet i den danske demokratikultur, 

at der næsten aldrig sættes spørgsmål 

ved dets berettigelse. Der kan komme 

nedladende betragtninger om Christiansborgs 

tykke mure og afstanden til fru 

Jensen, men i bund og grund er tilslutningen 

til det partibårne, repræsentative 

demokrati stor. Derfor er begreberne 

direkte og repræsentativt demokrati 

velkendte, men begrebet „afspejlingsteori“ 

er det ikke. 

Det er en gammel traver, hvis ide er, at 

parlamentet skal afspejle befolkningens 

sociale, erhvervsmæssige og kønsmæssige 

sammensætning. Der skal være overensstemmelse 

mellem forskellige vælgerkategorier 

og parlamentsmedlemmerne. F. eks. 

er det „slemt“, at den allerstørste vælgergruppe 

(= pensionisterne!) er voldsomt 

underrepræsenteret! Men ellers er der frit 

slag for afspejlingsteorien: Uddannelsessøgende, 

bilejere, arbejdere, kvinder/ 

mænd, jyder, andre danske etniciteter 

o.s.v. Demokratiet er dårligt, hvis vælgerne 

ikke vælger dem, der ligner dem selv! 

Kvinder er bedst til at repræsentere 

kvinder. Københavnere til københavnere. 

Arbejdere til arbejdere. Det er synd for 

bødkerne! 

Hvis danskerne havde fulgt afspejlingsteorien, 

ville det danske demokrati aldrig 

have bevæget sig ud over standskampen, 

men afspejlingsteorien er alligevel sejlivet. 

Også radikale kan have symptomer. Op til 

EU-parlamentsvalget blev det f. eks. 

påstået, at den radikale liste var svag, 

fordi den led af kønsskævhed. Har alle 

glemt landsmødets opstillinger: Der skulles 

opstilles 5. Der meldte sig 3! Alle 

mænd! Sagt for at undgå tilløb til ren 

kønsmytologi! 

Og Camilla Hersom var vel ikke nr. 2 på 

listen på grund af sit køn? Blev hun ikke 

nr. 2, fordi hun er dygtig og viste det fra 

opstillingen og gennem hele valgkampen? 

Ingen har i øvrigt anfægtet kvaliteten hos 

de 3 herrer efter hende. Var de dårligere, 

fordi de tilhørte mande-kønnet? Listens 

spidskandidat hjemførte i dette forår en af 

sine – og vores – største politiske sejre 

siden sidste valg: Barselsfonden! Var det 

ikke et tiltrængt initiativ for især kvindetunge 

fag? Var det ikke ligestillingspolitik, 

der ville noget? 

Når afspejlings-fiktionen griber folk, 

kobles den politiske kvalitetsvurdering fra. 

Så bliver repræsentation til snæver mekanik. 

Så droppes det repræsentative demokratis 

vigtigste relation. Vi skal nemlig 

dele os efter anskuelser og stemme på 

dem, som vi har tillid til. Tillid er en langt 

vigtigere relation end alder, køn, erhverv 

og uddannelse. 

Griber tvivlen jer, så tænk blot tilbage til 

den 22. september 1880, hvor de grundtvigianske 

bønder i Rudkøbing-kredsen 

valgte den akademiske jøde fra Køben- 

havn, Edvard Brandes. Og ikke en af deres 

egne standsfæller! Og for at dokumentere, 

at de mente deres kvalitetssans alvorligt, 

så valgte de den 25. maj 1909 dr. phil. 

Peter Munch. Begge blev i øvrigt genvalgt 

adskillige gange i Rudkøbing. 

Men langelænderne havde sikkert heller 

ikke hørt om afspejlingsteorien, så de 

foretrak politisk kvalitet i valget af deres 

repræsentanter!

R: flere tests i 

folkeskolen 

Af Erik Stengaard, 

formand for det radikale 

uddannelsesudvalg 

Til de radikale reflekser hører, at 

karakterer er et minusord, evaluering er 

plus, og tests er noget vi skal være på vagt 

overfor – særligt når en venstreminister 

bliver ved med at tale om flere, 

landsdækkende tests i folkeskoleforløbet. 

Gudskelov er de radikale også gode til at 

komme ud over refleksstadiet og nå frem 

til et overvejet og argumenteret 

standpunkt. Så vi mener, at der børe være 

flere tests i folkeskolen. Og vi er ikke enige 

med ministeren. 

I PARTIETS UDDANNELSESUDVALG 

havde vi en AHA-oplevelse. Ja, egentlig 

to. For da den berømte læseundersøgelse 

i sin tid kom fra OECD, havde vi 

den danske repræsentant fra undersøgelsen 

med i et udvalgsmøde, og trods 

manges forventninger måtte vi erkende, 

at undersøgelsen ikke lod sig 

skyde ned; teknisk set var den solid. 

Det var den ene oplevelse – som jo 

ikke forhindrede os i at diskutere 

undersøgelsen politisk. 

Et par år efter hørte vi, at et par 

danske nabokommuner havde haft en 

meget positiv udvikling i elevers læsefærdigheder, 

og vi fik de to kommuners 

læsekonsulent med til et møde. 

Ud over ham havde kommunerne ansat 

lærere med særlig viden om læsetræning 

på hver skole. Grundlaget for 

deres arbejde var tests. Ved at teste 

flere gange og ved at starte testningen 

meget tidligt i skoleforløbet lykkedes 

det dem at diagnosticere individuelle 

svagheder hos elever – for så derefter 

at give de elever individuelt tilrettet 

læsetræning. 

Det var beregnet, at systemet var 

udgiftsneutralt, for færre elever blev 

henvist til specialundervisning! 

Og positivsiden var jo imponerende: 

på hver skole var der nogle enkelte 

elever, som nu fik et normalt skoleforløb, 

og som nu tidligt havde nogle 

forudsætninger for at følge med i 

fagene, som de ellers ikke ville have 

haft. 

Oplevelsen gav os den selvfølgelig- 

hed, at hvis elever skal behandles 

rigtigt ud fra hver deres egne forudsætninger, 

så skal man kende deres 

individuelle styrker og svagheder. Og 

her er tests en af mulighederne. En 

positiv mulighed, for det virkede 

åbenbart, og det fremgik klart, at 

testresultaterne blev kendt (og brugt) 

af skolen samt af elever og forældre, 

men ikke af andre. 

MINISTERENS FORSLAG til nye tests er 

i en hel anden verden. Her er der tale 

om landsdækkende tests, standardiserede 

tests til nogle fastlagte alderstrin. 

Det kan selvfølgelig også give 

oplysninger om den enkelte elev, som 

kunne bruges senere i undervisningen, 

men det er slet ikke elevperspektivet, 

der er i fokus. Prioriteringen er lagt på 

at få en vurdering af undervisningen 

og i sidste ende af den enkelte skoles 

kvalitet. Derfor lægges der også op til, 

at testgennemsnit fra hver enkelt skole 

offentliggøres, så skole, elever, forældre 

og lokalsamfund kan følge med og 

lægge et pres, hvor resultatet er under 

gennemsnittet. 

Jeg kan allerede nu røbe, at ca. 

halvdelen af skolerne vil ligge under 

gennemsnittet – så de må til at oppe 

sig. 

Det vil de også gøre. Det er næsten 

en selvopfyldende garanti, at der på 

landsplan fra år til år vil blive bedre og 

bedre resultater i test’ene. Undervisningen 

vil nemlig stille og fredeligt 

blive drejet i retning af at forberede 

eleverne til deres tests. Så der vil blive 

mindre tid til fordybelse, til analyse og 

vurdering. Der vil blive mere paratviden 

og færdigheder her og nu. 

Bliver undervisningen så bedre af 

det? Nej! Der vil komme større vægt på 

den faglighed, der ligger i viden og 

færdigheder (og der er vi nok relativt 

svage). Men vores andre styrkeområder 

er så positive, at det vil være et direkte 

tilbageskridt, hvis vi lægger op til 

en så kraftig incitamentstyring over 

mod snæver indlæring. 

Og så er der endelig det, at selv når 

vi så har fået forbedrede testresultater 

og offentliggør dem, så vil ca. halvdelen 

af skolerne ligge under gennemsnittet 

– og de skal så til at oppe sig. 

Det samme gælder, når vi offentliggør 

karaktergennemsnit. Det er hverken 

lykkeligt eller konstruktivt på den 

måde bevidst at lægge op til at stresse 

systemet. 

I England er skolerne blevet kørt 

gennem den type stress nu i mange år, 

3

4 

og her melder lærere og ledere, at der er 

skabt en sikker nedadgående spiral for 

skoler, der én gang er kommet ud på glat 

is. Og indholdet – undervisningen ude i 

klasselokalerne – er slet ikke blevet bedre. 

Det er erkendt i en grad, så da eksamensresultaterne 

sidst var blevet klart bedre, 

troede regeringen selv ikke på, at der var 

tale om en realitet, og karaktererne blev 

administrativt sat ned. 

VI SER MEGET GERNE flere tests i folkeskolen, 

og vi lægger gerne op til en målrettet 

efteruddannelsesindsats til lærerne 

på det område. Men de flere tests skal 

være integrerede i undervisningen. Så de 

skal falde på det tidspunkt, hvor lærere 

og elever (og forældre) i hvert enkelt 

forløb er parate til dem. De skal have et 

klart formål. De skal være diagnosticerende 

og fremadrettede, d.v.s. der skal være 

ressourcer klare, så der kan sættes ind for 

at hjælpe de elever, som testen viser har 

behov for det. Og som anden evaluering 

er det en sag mellem skole og elev/forældre 

og skal ikke ud til offentligheden. 

Af Marianne Jelved 

AFSLUTNINGSDEBATTEN i Folketinget 

kan aflæses som et billede af her-ognu-regeringens 

svagheder. Hver gang 

statsministeren har haft lejlighed til at 

holde en tale, uanset om det har været 

på Venstres landsmøder, afslutningstaler 

i Folketinget eller andre offentlige 

eller halvoffentlige møder, så er talen 

sat over den samme læst. Venstres 

formand bruger det meste af sin taletid 

på at nævne de løfter, der er blevet 

holdt. Og det er så det. Venstre skal 

kendes på de holdbare løfter. Det er 

der principielt ikke noget galt i. Men 

det bliver et problem, hvis de løfter 

bare er snævre uimodsigeligt gode 

budskaber, som dybest set er midler til 

at ændre samfundet i en retning og 

med et formål, som ikke er gennemskueligt, 

og som ikke kommer til 

debat. 

„Frit valg“. „Noget for noget“. „Borgeren 

i centrum“. Man skal ud på de 

længere filosofiske udredninger for at 

problematisere slagordene. De lyder så 

rigtige, at det er næsten umuligt at 

problematisere dem. Hvem kan være 

imod Frit valg? Eller imod Borgeren i 

centrum? Men hvis frit valg bruges til at 

indføre markedskræfterne i velfærdssamfundets 

kerneydelser, så overlades 

den politiske afvejning af og stillingta- 

At bruge karakterer som evalueringsredskab 

giver en evaluering på en landsdækkende 

skala, og det kan være en fordel for 

elever og forældre. Så det er positivt. 

Men offentliggørelse/videresendelse af 

gennemsnit eller den enkelte elevs resultater 

bør ikke finde sted. 

Evaluering af institutioner skal selvfølgelig 

ske, men det må ikke virke negativt 

tilbage på indholdet på skolerne. 

MARIANNES KLUMME 

Der er fremtiden til forskel 

Uddannelsesudvalget planlægger om kort tid at være klar med et 

helt udspil om „den radikale folkeskole“. 

Og udvalget vil sikkert sørge for, at afsnittet om evaluering og 

tests bliver både klarere. præcisere og mere velformuleret, end 

ovenstående. Og allerede i efteråret håber vi at barsle med noget 

på ungdomsuddannelsesområdet. 

Gymnasier m.v. er i spil med både indholdsreform og strukturreform, 

og det følger vi løbende. 

Det højst prioriterede tema er aktuelt ungdomsuddannelse til 

alle. Hvordan kan restgruppen gøres mindre? Regeringen afskaffede 

Den Fri Ungdomsuddannelse, og lige nu bliver restgruppen 

åbenbart større igen. Kan vi i den situation finde en anden formel 

for en individualiseret uddannelse for de 16-19-årige? 

gen til f.eks. institutionernes placering i 

landet til markedskræfterne. Så behøver 

man ingen politikere. 

Hvis Borgeren i centrum bruges som 

forklaring på en ændret kommunalstruktur, 

der svækker det folkevalgte 

bidrag i landet, så er det de konsekvenser, 

der skal til diskussion. 

Derfor er det nødvendigt at presse 

partierne til at fortælle, hvad deres 

løfter skal tjene til. Hvilke formål tjener 

de? De nævnte eksempler kan jo ikke 

være mål i sig selv. De er i bund og 

grund midler til at opnå noget, men 

hvad? Hørup stillede det afgørende 

spørgsmål i sin tid: „Hvad skal det 

nytte?“ Det spørgsmål vil vi gerne have 

svar på. Det skal vise sig, at der er 

fremtiden til forskel. 

Den efterfølgende debat i Folketinget 

viste en anden del af strategien. Der 

skabes myter om bl.a. Det Radikale 

Venstre. Denne gang afslørede spørgsmålene 

fra Venstres medlemmer til mig, 

at der bruges meget energi i det parti 

på at formidle følgende profeti: Hvis 

Det Radikale Venstre kommer til magten 

igen, så vil alle stramningerne i 

udlændingelovgivningen blive „rullet 

tilbage“, og så vil der komme en strøm 

af asylansøgere ind over landets grænser, 

og udgifterne vil stige med omkring 

fire mia. kroner. 

Baggrunden er, at der før regerings- 

skiftet øjensynligt blev brugt 

i størrelsesordenen fire mia. 

kroner mere til flygtninge og 

integration, end der bliver 

brugt nu. Og Det Radikale 

Venstre vil jo afskaffe alle 

stramningerne. Det er rigtig 

grov manipulation med 

kendsgerningerne. Det 

Radikale Venstre vil ændre 

starthjælpen. Det koster ca. 

230 mio. kr. Vi vil ændre 7års-reglen 

for permanent 

opholdstilladelse. Det koster ikke 

noget. Vi vil ændre tilknytningskravet 

for statsborgere og have EU-regler på 

området. Det koster heller ikke noget, 

for vi stiller krav om, at den sammenførte 

ægtefælle skal kunne forsørges af 

sin danske statsborger-ægtefælle. 

Sagen er, at de fire mia. kroner i 

mindre forbrug viser, at flygtningestrømmen 

til Europa er faldet dramatisk. 

Selv med SR-regeringens regler 

ville antallet af asylansøgere være 

faldet. Ifølge UNHCR´s hjemmeside 

modtog Danmark i 2002 og 2003 

stadig i størrelsesordenen to procent af 

asylansøgerne i EU. Det er det gennemsnit, 

Danmark har modtaget fra 1990 til 

2003. Venstre vil åbenbart fortsat 

bruge kræfter på at skabe frygt. Koste 

hvad det vil. Ja, der er sandelig fremtiden 

til forskel.

Forsvarsforlig: 

En radikal tolver 

Af Hans-Jacob Randskov 

DEN RADIKALE FORSVARSORDFØRER Morten 

Helveg Petersen har svært ved at få armene 

ned af bar begejstring over det nye brede 

forsvarsforlig, der blev indgået d. 10. juni. 

Forliget betyder, at forsvaret nu bliver bedre 

i stand til at løse en række vanskelige 

internationale opgaver, ikke mindst i forhold 

til konfliktforebyggende, fredsbevarende, 

fredsskabende og humanitære opgaver. 

„Vi havde vores forsvarsudspil fra januar 

måned med i baglommen, og regeringen 

lyttede. Man kan faktisk sige, at vi har 

vundet en tolver på tipskuponen for ca. 92,3 

pct. af de radikale ønsker er opfyldt, hvis 

man betragter Hjemmeværnets overlevelse 

som en uafgjort kamp“, siger Morten Helveg 

Petersen. 

„Vi prioriterede blandt andet en omlægning 

af forsvarets kapacitet til at kunne gennemføre 

flere og større internationale opgaver, 

nedlæggelse af værnepligten, markant reduktion 

af Hjemmeværnet, større transportkapacitet 

og færre jagerfly, stop for nye 

ubåde, bedre materiel og færre kampvogne, 

bedre grundlag for samarbejde mellem hær, 

flyvevåben og søværnet om internationale 

opgaver, bedre muligheder for samarbejdet 

mellem forsvaret og de humanitære organisationer, 

mere effektivitet og mindre bureaukrati“. 

Det er Morten Helveg Petersen og gruppeformand 

Marianne Jelved, der har repræsenteret 

Det Radikale Venstre i forhandlingerne i 

Forsvarsministeriet, som han betegner som 

„hårde og vanskelige“. „Men jeg vil gerne 

rose forsvarsminister Søren Gade for en 

meget konstruktiv linie i forhandlingerne. 

Han har lagt stor vægt på at få et bredt 

forlig – og et godt forlig. Man må håbe, at 

hans ministerkolleger tager ved lære og 

forstår, at brede forlig også giver forlig af 

højere kvalitet“, tilføjer Morten Helveg Petersen. 

Ministeren måtte bøje sig for den radikale 

skepsis over for anskaffelse af nye ubåde. 

Pengene bliver i stedet anvendt til at indkøbe 

et ekstra Hercules-transportfly og nye 

helikoptere til søværnets nye patruljeskibe. 

Morten Helveg Petersen mener, at der er tale 

om en god „byttehandel“: „Både NATO og 

det danske forsvar mangler transportkapacitet, 

så det var for os et indlysende valg“. 

Forliget indeholder også markante ændringer 

for Hjemmeværnet, som fremover bliver 

opdelt i en aktiv og en passiv styrke. Som 

medlem af Hjemmeværnets aktive struktur 

vil man opleve skærpede krav om uddan- 

nelse for at kunne forblive aktiv. De passive 

medlemmer skal aflevere både våben og 

udrustning. Samtidig skal officerer og befalingsmænd 

fra reserven i høj grad overtage 

føringsopgaverne. Som Morten Helveg Petersen 

udtrykker det: „Vi kan nu se afslutningen 

på det traditionelle Hjemmeværn. Det nye 

Hjemmeværn vil udgøre en fortsat ramme for 

den stærke forsvarsvilje i befolkningen og et 

godt grundlag for et fornuftigt samarbejde 

mellem de stående styrker i forsvaret, Hjemmeværnet 

og totalforsvaret“. 

Forliget betyder, at Danmark nu skal arbejde 

for at udvide beføjelserne til den særlige FNudrykningststyrke 

til også at omfatte fredsskabende 

operationer mod nu kun fredsbevarende 

operationer. Desuden lægger forliget 

op til en bedre koordinering af civile og 

militære indsatser i konfliktområder, f.eks. 

om humanitær hjælp til flygtninge. Dette 

samarbejde skal koordineres af Udenrigsministeriet. 

Morten Helveg Petersen roser det store 

arbejde i partiets udvalg i de seneste år med 

Radikale prioriteter i forhold til regeringens udspil til forlig 

en høj grad af nytænkning og kreativitet på 

det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. 

„Det Radikale Venstre var det første parti, 

som spillede ud med et markant kursskifte 

med vægt på internationale opgaver, krav 

om nedlæggelse af værnepligt og Hjemmeværnet, 

samt et større fokus på specialisering 

inden for NATO. Disse overordnede 

målsætninger er nu opfyldt“, mener Morten 

Helveg Petersen. Han noterer, at admiral Tim 

Sloth Jørgensen, der er chef for generalstaben, 

ifølge Berlingske Tidende vurderer, at 

Danmark nu er det førende NATO-land, når 

det gælder indretningen af fremtidens forsvar. 

Fakta: 

Forliget om forsvarets opgaver og økonomi 

indeholder en årlig økonomisk ramme på i 

gennemsnit 19,1 mia. kr. i årene 2005-2009. 

Størrelsen af den økonomiske ramme svarer 

til niveauet i 2004. Men der skabes plads til 

nye investeringer ved besparelser på forskellige 

områder. 

De 12 radikale sejre og uafgjort på Hjemmeværnet 

Regeringen havde i dens udspil til forsvarsforlig fra marts 2004 allerede kraftigt imødekommet 

det radikale udspil fra januar. Men der var stadig udeståender. Her følger 

det radikale scorecard efter 3 måneders forhandlinger. 

1 Ny formålsparagraf og præambel, vægt på FN 

2 Forsvaret skal indrettes, så Danmark umiddelbart efter ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet 

vil kunne indgå i EU’s udrykningsstyrke. 

3 Suspension af værnepligten: Suspension hvis tilstrækkeligt antal frivillige til ny 4 mdr. 

basisuddannelse med markant højere løn (radikal ‘opfyldningsmodel’ gennemført). 

4 Danmark skal arbejde for at udvide mandatet for FN-udrykningsstyrken SHIRBRIG til 

også at kunne anvendes til fredsskabende operationer. 

5 Styrkelse af forsvarets humanitære kapacitet. Styrket samordning af civile og militære 

indsatser under ledelse af Udenrigsministeriet. 

6 Nye Viking-ubåde droppes og ubådsvæsenet nedlægges. I stedet et patruljeskib til 

Søværnet. 

7 Lufttransport-kapaciteten udvides (1-2 nye Hercules-fly). 

8 Hjemmeværnet afvikles i dets nuværende form og relevante dele videreføres under 

Forsvarskommandoen. 

9 Sammenlægning af de operative kommandoer forberedes. 

10 Årlig redegørelse fra forsvarsministeren til Folketinget om forsvarets virke, økonomi 

og status for forligets implementering. 

11 Forsvaret skal indføre større åbenhed og en moderne informationspolitik. 

12 Formulering om, at forsvaret skal være en moderne, dynamisk og attraktiv arbejdsplads, 

der kan tiltrække både mænd og kvinder. 

13 Den sikkerheds- og forsvarspolitiske forskning styrkes. 

Resultat 

✓ 

✓ 

✓ 

✓ 

✓ 

✓ 

✓ 

– 

✓ 

✓ 

✓ 

✓ 

5

6 

SAMUELSEN TIL BRUXELLES: 

Det lykkedes! 

Af Mikkel Balskilde Hansen 

Valget til Europa-Parlamentet er vel overstået, 

og Det Radikale Venstre fastholdt sit ene 

mandat i Bruxelles. Anders Samuelsen 

overtager efter Lone Dybkjær, og Radikal 

Politik fangede ham dagen efter den 

nervepirrende valgaften til en snak om 

valgkamp og perspektiverne i hans kommende 

europæiske arbejde. 

Tillykke med valget, hvordan føles det? 

Det er fantastisk lækkert og en enorm 

lettelse. Rigtig mange havde forudset, at 

vi ikke kunne løfte arven efter Lone. Nu 

har vi bevist det modsatte. Og det har 

ikke været en let kamp. Hvor Danmark før 

havde 16 mandater, har vi nu kun 14, Lone 

Dybkjær opstillede ikke igen, og Socialdemokraterne 

stillede med Poul Nyrup Rasmussen. 

Det er klart, at vi kommer i en 

presset situation. Derudover valgte SF at 

stille med Margrethe Auken og Pernille 

Frahm, og kunne derved trække på to 

heste, kendte heste der kunne samle hver 

deres gruppe op. Konservative stillede 

med Gitte Seeberg. Der er mange kendte 

kandidater på de forskellige lister, og da 

jeg samtidig ikke ligefrem var verdensberømt, 

da valgkampen startede, har vi 

bestemt haft noget at skulle kæmpe for. 

Men det lykkedes alligevel – hvorfor? 

Når det alligevel er lykkedes, skyldes 

det hårdt arbejde. Og så har vi ført en 

rigtig god valgkamp. Kandidaterne har 

kæmpet i hele landet. Rigtig mange i 

baglandet har hængt plakater op, kommet 

med gode råd eller lignende. Johannes 

Lebech har stået i spidsen for at 

udarbejde grundlaget: Det radikale EPprogram. 

Derudover har Marianne Jelved og 

resten af gruppen hjulpet med mental 

opbakning, og Emil (kampagneleder) og 

resten af holdet på Christiansborg har 

arbejdet i døgndrift. Og så er der bare 

mange ting, der har fungeret. Krydsilden 

gik godt, og de to afslutningsdebatter gik 

også rigtig godt. Alle de kræfter, der har 

knoklet de sidste 6 måneder, inklusiv min 

familie, der har kunnet holde det ud, 

fortjener en meget stor tak! 

Det blev til 6,4%. Er du tilfreds med det 

resultat? 

6,4% er et rigtigt flot resultat. Vi ligger 

omkring 8% i meningsmålingerne. Og hvis 

man så tager højde for Nyrup-effekten og 

vores egne nejsigere eller tvivlere, så er 

de 6,4%, som jeg ser det, rimelig optimal 

stemmemaksimering. Det er lykkedes 

„against all odds“, og jeg synes bestemt 

vi skal være tilfredse. 

Hvad bliver den første sag, du vil tage op 

i Bruxelles? 

Den første konkrete sag bliver kemikalie-handlingsplanen, 

det såkaldte REACHprogram. 

Vi har haft kemikaliekaos indtil 

nu. Det skal der laves om på, og jeg vil 

kæmpe for, at kemikalielovgivningen ikke 

bliver udvandet, men stærk. Derudover 

agter jeg at kaste mig over EUs landbrugsstøtte. 

Ifølge alle andre er det en umulig 

opgave, men lad os nu se, om det ikke 

kan lade sig gøre. Forsøget skal i hvert 

fald gøres. 

I valgkampens sidste dage udstak du et 

løfte om, at vi ville kunne se en holdningsændring 

i forhold til landbrugsstøtten 

inden for 5 år. Mener du stadig, at det 

er realistisk? 

Ja, det gør jeg. Jeg mener, der er en 

bevægelse i gang, som jeg også har 

kunnet se i den danske valgkamp. Venstre 

og De Konservative har rykket sig i forhold 

til tidligere, og det er netop den 

ændrede tilgang, der skal til for at flytte 

politikere. Aftaler kan altså godt laves om 

– hvis presset er stort nok. 

Du skal ned og være en del af den socialliberale 

gruppe ELDR i Bruxelles. Hvilke 

forventninger gør du dig til det samarbejde? 

Det er jo ikke ligefrem parlamentets 

største gruppering. 

Nej, men som resultatet ser ud på 

europæisk plan, så bliver den centralt 

placeret – og derfor har jeg de samme 

forventninger til ELDR, som man har til 

Det Radikale Venstre i Folketinget – nemlig 

at man får stor indflydelse, selvom 

man er få. Det bliver spændende og 

inspirerende at arbejde sammen med 

social-liberale fra resten af Europa, og 

forhåbentlig kan de bidrage med noget, 

som jeg kan tage med videre og bringe 

med helt hjem. 

Til allersidst: Hvordan har du det med at 

skulle forlade Folketinget og dansk politik? 

Det er selvfølgelig underligt, men jeg 

betragter det egentligt ikke som om, at 

jeg forlader Folketinget. Jeg regner med at 

følge gruppens arbejde meget tæt og 

bevise, at vi som parti kan binde tingene 

sammen. Derfor ser jeg det heller ikke 

som et rigtigt farvel. Jeg ved, at min far 

ville have undret sig dybt over, at man 

frivilligt vil opgive et medlemskab af 

Folketinget. Men jeg tror på, at det er 

det rigtige at gøre på nuværende tidspunkt.

LONE DYBKJÆR: 

Der er nok 

at tage fat på 

Af Peter von Kohl 

LONE DYBKJÆR HAR SAT SIG TIL RETTE i det radikale gruppeværelse 

på Christiansborg, klar til at reflektere over tiden i Europa- 

Parlamentet og tiden fremover. Og pludselig kommer det: 

Alle siger, at EU er et fredens projekt, der er lykkedes. Jamen, 

så kan vi vel lige så godt lukke! For vi har jo fred i Europa! 

Nå, efter at have sundet sig lidt over denne pludselige tanke, 

tilføjer den drevne politiker: 

Jeg tror, at der skal til at sættes en debat i gang om, hvad vi 

vil med EU. Ikke det sædvanlige sludder om, at ‘nu må vi 

enten være med i EU eller melde os ud’ - men en saglig 

debat om, hvad EU skal beskæftige sig med for at opnå 

størst mulig effektivitet. 

Det er for det afgående parlamentsmedlem vigtigt, at der fortsat 

er mindst én dansk-radikal stemme i Europa-Parlamentet: 

Vi har indflydelse. Også selv om det for mange synes unaturligt, 

at vi sidder sammen med Venstre i den liberale gruppe. 

Men der er også andre end venstre-folk. Dem arbejder vi fint 

sammen med, ikke mindst i den europæiske liberale 

sammenhæng. Det er en fascinerende arbejdsplads - både 

multi-nationalt og multi-kulturelt. 

Det kan ikke siges ofte nok, hvor vigtigt det er at kunne sprog i 

denne sammenhæng. Lone Dybkjær klarer foruden engelsk også 

fransk, omend hun gerne ville kunne det bedre. Men via sprogbeherskelse 

opstår der lettere situationer, hvor den direkte kontakt 

medfører fremme af egne synspunkter - ikke mindst for Lone 

Dybkjærs vedkommende på ligestillingsområdet. 

For det er på ligestillingsområdet Lone Dybkjær har tjent sine 

sporer i den sidste 5-års periode i Europa-Parlamentet. Fra at 

være selvskreven til miljøområdet - bl.a. i kraft af sin uddannelse 

og sin fortid som miljøminister - så syntes hun, at det efter 25 år 

på området var på tide med ‘en anden Lone’. Og så var der ingen 

tvivl - nu kunne det være nok med den fortsatte diskrimination af 

kvinder! 

Og ganske konkret er Lone Dybkjær imod, at den ‘omvendte 

bevisbyrde’ ved afskedigelse af kvinder afskaffes. Det må ifølge 

Lone Dybkjær ikke belaste kvinder yderligere, som det er set, når 

de f.eks. i forbindelse med graviditet afskediges: 

Jeg har haft indflydelse på måden at debattere problematikkerne 

i den sammenhæng. Og på det seneste har jeg også 

peget på de nye medlemsstaters kandidatlister til dette valg - 

der er lang vej til en bare nogenlunde ligestilling. Det er 

mænd, mænd og atter mænd - se bare på de familiefotos, 

der tages ved de festlige lejligheder i EU. Der er sandelig 

ikke ret mange kvinder med! 

Lone Dybkjær ser den skandinaviske rollemodel for især syd- og 

østeuropæerne som et vigtigt område at arbejde med for de nye 

radikale, der kommer til Strasbourg. Som uformel ordfører i 

forbindelse med udvidelsen er hun stødt på mange områder, hvor 

vi fra de nordiske medlemsstaters side har meget at byde på, 

bl.a. hvad økonomi, miljø og så netop ligestilling angår. 

Hvis vi får et dårligt valgresultat, også hvad repræsentationen 

af kvinder angår, så er jeg ikke i tvivl - så må det op på 

et top-møde som et top-emne. Så må der findes svar på, 

hvorfor kvinder dels ikke stiller op, dels ikke stemmer. Hvorfor 

står de af? 

Nu vil det tidligere folketingsmedlem gerne igen være folketingsmedlem. 

Og hun er ikke i tvivl om, hvordan hendes 10 års erfaring 

fra Europa-Parlamentet skal anvendes: 

Jeg vil gerne være med til at sikre en bedre dialog mellem 

Folketingets medlemmer og de danske Europa-parlamentarikere. 

Folketinget skal selvfølgelig varetage nationale interesser, 

men de skal ses i sammenhæng med de europæiske. 

Lone Dybkjær vil gerne bruge tid på at få debatten omkring det, 

der kommer fra EU-Kommssionen, igangsat på så tidligt et tidspunkt 

som muligt. Altså en Europa-parlamentarisk debat især 

mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, men 

også blandt organisationer og borgere. 

Europa-parlamentarikere er ikke gode nok til at fortælle om 

EU-politikkernes indflydelse på den enkeltes hverdag. Vi må 

alle blive bedre. Og så må vi holde fast i centrale spørgsmål: 

Hvad er det, Europa-Parlamentet skal beskæftige sig med? 

Hvad er det EU-Kommissionen skal beskæftige sig med? Hvor 

står Folketinget i den sammenhæng? Der er nok at tage fat 

på. 

7

8 

LARS NIELSEN NY SEKRETARIATSLEDER OG STADIG PRESSECHEF: 

De radikale er blevet en 

klippe i oprørt hav 

Af Ole Dall, 

chefredaktør 

på Skive Folkeblad. 

HAN KAN SLET IKKE SKJULE GLÆ- 

DEN – og lettelsen. 

Det er dagen efter EU-parlamentsvalget 

og med Nyrup – men 

ikke Dybkjær – på stemmesedlen 

var pressechef Lars Nielsen som 

alle andre engagerede radikale 

spændt på, om liste B ville holde 

mandatet. Det holdt. Anders Samuelsen 

og partiet fik et flot valg. 

– Jeg er mægtig glad for resultatet. 

Poul Nyrup var en fantastisk 

stemmesluger. Han tog stemmer fra 

alle partier, og det var en kæmpe 

udfordring for os at få et mandat. 

Det var en stor sejr. 

Med EU-valget godt overstået 

kan Lars Nielsen se fremad – og 

nye udfordringer venter. Ikke bare 

for partiet men også for ham. 

Forretningsudvalget har udpeget 

ham som ny radikal sekretariatsleder 

– og samtidig skal han fortsat 

have hovedansvaret for partiets 

medie-kontakt og informationsstrategi. 

Blandt Christiansborgs journalister 

står der stor respekt om Lars 

Nielsens indsats på dette felt, og 

forsættes side 9 ➜ 

Cristina Lage 

takker af 

Af Mikkel Balskilde Hansen 

og Fie Christensen 

EFTER HALVANDET ÅR som sekretariatsleder 

stopper Cristina Lage hos 

Det Radikale Venstre til fordel for 

jobbet som adm. direktør i Nordea 

Liv og Pension. Tiden på den 

radikale gang på Christiansborg har 

været præget af store interne 

omstruktureringer, men samtidig 

også givet Cristina Lage vigtige 

erfaringer om såvel ledelse som 

politik. I det følgende gør hun 

status, og kommer desuden med 

sine bud på, hvad Det Radikale 

Venstre som parti bør arbejde med 

i fremtiden. 

Hvorfor kun halvandet år hos Det 

Radikale Venstre? 

Lage: Der skulle ikke mange 

samtaler til, før det stod klart for 

begge parter, at der var noget, vi 

ledelsesmæssigt burde tage fat på. 

Der var nogle opgaver som skulle 

løses. Jeg synes det har været 

forsættes side 9 ➜

➜ 

➜ 

forsat fra side 8 

set udefra er der kommet voksende 

dynamik i den radikale butik. 

– Der er en høj grad af enighed i 

partiet om mange emner. Partiet 

kan håndtere en løbende og åben 

diskussion, hvor det i andre partier 

skaber uro. De radikale sender nu 

klare signaler, og vi opfattes som 

en sikker klippe i et blæsende hav, 

siger han. 

Som ny sekretariatsleder vil Lars 

Nielsen give medlemmerne indflydelses-og 

aktivitetstilbud for at øge 

engagementet, skabe faglige udfordringer 

på sekretariatet og geare 

hele organisationen til ny fremgang 

ved kommende valg. 

– Det er altså ikke skæbnebestemt, 

at vi ikke kan blive store. 

Og det kan aldrig blive u-radikalt at 

gøre partiet stort. Vi står nu stærkt 

forsat fra side 8 

fantastisk, at vi har fået rykket 

nogle ting, mht. sekretariatets 

måde at arbejde på – og det har vi 

kun gjort, fordi alle har været med 

på det. Allerede i maj sidste år 

satte vi et mål op for, hvad vi 

syntes kunne den rigtige måde at 

organisere sekretariatet på, og efter 

en konstruktiv diskussion og en 

implementeringsperiode på et år, 

hvor mange af børnesygdommene 

nu er vel overstået, har vi netop 

evalueret forløbet. Så på den ene 

side er det kun halvandet år, og på 

de anden side er det alt det, vi har 

opnået på kun halvandet år. 

Har du så nået det du ville? 

Ja, det har jeg faktisk. Jeg har 

etableret en egentlig organisation, 

i byerne, men vi skal bygge organisationen 

op, så vi får fremgang i 

hele landet. Vi har kæmpe udviklings-muligheder, 

og med valg, 

folkeafstemninger og en valgkredsreform 

bliver der masser af organisatoriske 

udfordringer, og jeg 

glæder mig til at komme rundt i 

landet, fastslår Lars Nielsen. 

– Hvad er du grebet af i dit job? 

– Jeg er grebet af at have føling 

med, hvad der foregår og sammenkæde 

oplysninger. Jeg kan li´ dynamikken 

i et parti. 

Når det gælder øget engagement 

for medlemmerne tænker Lars 

Nielsen blandt andet på flere temadebatter: 

– Som optakt til et hb-møde om 

et bestemt og stort emne, kunne 

man benytte Radikal Politik,nettet 

og regionale møder til debat, så 

vi har fået strømlinet arbejdet, så vi 

får mere ud af kræfterne, jeg har 

taget fat på nogle hellige køer, fx 

har vi i landsforbundet etableret en 

klar ansvars- og kompetencefordeling 

mellem sekretariatet og arbejdsgrupper, 

fx nedsat af Forretningsudvalget. 

Hvis du var blevet tilbudt jobbet 

hos Nordea for halvandet år siden, 

havde du så taget det? 

Det har jeg også spurgt mig selv 

om, og jeg tror svaret må være ja. 

Jobbet hos Nordea er som skræddersyet 

til mig, og det er jo mit 

håndværk. Men omvendt er jeg 

lykkelig over, at det først er kommet 

op nu – tiden hos Det Radikale 

Venstre har været guld værd. Det 

har den, fordi jeg her har lært en 

masse om politik, og en masse jeg 

kan bruge videre i embeds medfør 

– ikke bare plat lobbyistisk, men en 

reel forståelse for den politiske 

proces. For pensionsopsparingsområdet, 

som jeg overgår til, er jo 

ikke bare et produkt, det er faktisk 

et samfundsanliggende. Jeg vender 

tilbage til erhvervslivet med en 

ekstra nuance. 

Hvor ser du Det Radikale Venstre 

om fem år? 

medlemmerne er 

aktivt med til at 

påvirke beslutningsprocessen. 

Når Lars Nielsen ikke udtænker 

radikale medie-strategier er det 

familien – kone og to små børn – 

der optager døgnets timer. Men 

også i familien er der snak om 

politik. Hans mor er S-byrådsmedlem, 

og svigerfar har været Vbyrådsmedlem. 

Med andre ord 

repræsenterer Lars Nielsen også på 

den front en kvalitets-udvikling ... 

Inden natlampen slukkes kan der 

også blive tid til bøger. 

– Den seneste bog jeg læste var 

skrevet af anti-terror chefen i Det 

Hvide Hus, som klagede over 

samtlige præsidenters engagement. 

Det var dybt fascinerende læsning, 

lyder der fra Lars Nielsen. 

Jeg håber udviklingen forsætter – 

og jeg tror ikke, at det vi har set 

de sidste par år sådan lige vender. 

Når folk, som hellere vil brække 

armen på langs end stemme radikalt, 

fortæller mig, at vi stort set er 

de eneste, som formulerer en 

politik for fremtiden i øjeblikket, så 

siger det mig noget om, at det ikke 

bare er en døgnflue. 

En iagttagelse jeg har gjort er, at 

jeg tror vi kommer til at arbejde 

meget med partiapparatet de 

kommende år. Man ikke skal lave 

revolution, det plejer at være en 

kortsigtet løsning, men jeg mener, 

at kommunalreformen vil være en 

god anledning til at tage nogle helt 

principielle diskussioner om hvad 

vi vil gøre. Land og bydiskussionen 

presser sig på i takt med, at medlemsfremgangen 

er stor i byerne, 

og det bliver nødvendigt at få et 

mere moderne syn på grupperinger. 

Fx bor jeg på landet, men agerer 

meget som storbymenneske, og jeg 

synes ikke den geografiske struktur 

i lokalforeninger dækker alle medlemsbehov. 

Der er mange situationer, 

hvor jeg har mere til fælles 

med et medlem et helt andet sted i 

landet, end der hvor jeg bor. Der 

skal der arbejdes med, hvis vi vil 

have en levende partiorganisation. 

9

LANDS- 

Radikale • Nyborg Strand 

MØDET 

11.–12. september 2004 

radikale.dk 

Nye regler for deltagelse 

Hovedbestyrelsen, og samtidig lægges de ud 

på nettet. 

I år vil de delegerede have fortrinsret til at 

deltage. Vi regner med, at der er ca. 600 

delegerede. Da der af pladsmæssige grunde 

kun kan deltage maksimalt 830 i landsmødet, 

har ikke-delegerede adgang til landsmødet 

efter først-til-mølle princippet. Dvs. vi kan blive 

nødt til at afvise de sidst tilmeldte. 

Dette beklager vi meget, men vi har fået 

mange nye medlemmer siden valget i 2001, 

hvilket erfaringsmæssigt afspejler sig i deltagerantallet 

på landsmøderne. Vi har nu 8.900 

medlemmer og vil i september have endnu 

flere. Derfor kan vi blive nødt til at begrænse 

tilmeldingen. 

Ny procedure for 

landsmøderesolutioner 

Hovedbestyrelsen har på sit møde 1. maj 2004 

vedtaget nedenstående nye procedure for 

landsmøderesolutioner. 

Formålet er dels at styrke kvaliteten i landsmødets 

resolutionsbehandling, dels at fastholde 

legitimiteten i behandlingen, så resolutionerne 

kan være fuldgyldige udtryk for, hvad 

Det Radikale Venstre mener om konkrete 

politiske spørgsmål. 

1. Mandag den 16. august kl. 12.00 

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag 

med 7 stillere. 

2. Onsdag den 18. august 

Udsendes alle indkomne resolutionsforslag 

emneopdelt og med linjenummerering til 

LANDSMØDETILMELDING 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Tlf.: 

Kreds: 

Måltider: 

Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

Landsmødemiddag/festkr. . . . . .kr. 195 

Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

Bustransport: 

Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . .kr. 250 

3. Mandag 23. august og evt. tirsdag 24. 

august 

Der afholdes resolutionsudvalgssmøde i det af 

Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der 

udarbejdes indstillinger, som lægges på nettet 

og udsendes senest onsdag den 25. august til 

Hovedbestyrelsen i tilknytning til dagsordenen 

for mødet den 28. august. 

4. Lørdag den 28. august – HB-møde på 

Nyborg Strand 

HB har en generel debat om resolutionsforslagene. 

HB kan som kompetent forsamling 

vedtage ændringsforslag til såvel de oprindeligt 

indsendte resolutioner som resolutionsudvalgets 

indstillinger. Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen 

er omfattet af de samme regler som 

medlemmerne af landsforbundet – d.v.s. de 

kan med minimum 7 stillere fremsætte ændringsforslag, 

som derpå indgår på linje med 

ændringsforslag indsendt af medlemmerne 

(se punkt 6) 

5. Tirsdag den 31. august 

Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens 

eventuelle indstillinger fra mødet 

lørdag den 28. august samt resolutionsudvalgets 

indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne. 

Det er denne materialesamling, som 

landsmødedeltagerne kan tage med og bruge 

under landsmødet, idet ændringsforslag optrykkes 

i et særskilt bilag. 

VÆRELSESBESTILLING 

Enkeltværelse . . . . . . .kategori 

Dobbeltværelse . . . . . .kategori 

3-sengsværelse . . . . . .kategori 

„Sovesal“ . . . . . . . . . . .kategori 

sammen med: 

Dato og underskrift 

C 

D 

E 

F 

6. Tirsdag den 7. september kl. 10.00 

Frist for indsendelse af ændringsforslag støttet 

af minimum 7 personer. Ændringsforslagene 

lægges på nettet, og efter denne dato kan der 

ikke lægges nye ting eller rettes i det materiale, 

der er lagt på nettet, jævnfør dog punkt 7. 

7. Onsdag den 8. september 

Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor der 

udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte 

ændringsforslag, og indstillingerne lægges på 

nettet. De udsendes IKKE til landsmødedeltagerne. 

8. Lørdag den 11. september kl. 10.00 

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets 

indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til 

landsmødedeltagerne ved ankomsten. 

9. Lørdag den 11. september 

Indtil kl. 15.00 kan min. 25 delegerede eller 

resolutionsudvalget stille ændringsforslag til 

resolutionerne. Fristen gælder også for mulige 

„aktualitets-resolutioner“, som kan stilles af 25 

delegerede eller resolutionsudvalget, der 

senere på landsmødets første dag bliver et 

„redaktionsudvalg“ – eller der vælges et nyt 

udvalg, der selvfølgelig også nu under landsmødet 

optræder som redaktionsudvalg. 

10. Lørdag den 11. september eftermiddag 

Der afholdes redaktionsudvalgsmøde til behandling 

af eventuelt stillede ændringsforslag 

og eventuelle „aktualitets-resolutioner“. I 

henhold til forslaget til landsmødeprocedure 

kan resolutioner – herunder aktuelle – vedtages 

på landsmødets første dag. 

11. Søndag den 12. september morgen 

Eventuelle ændringsforslag til alle typer af 

resolutioner med redaktionsudvalgets indstillinger 

ligger omdelt til deltagerne ved mødets 

begyndelse. 

Fuldmagt 

Stillere af resolutionsforslag, der ikke selv 

deltager i landsmødet, skal give fuldmagt til en 

landsmødedeltager til at trække hhv. opretholde 

et resolutionsforslag på landsmødet. Har 

ingen fuldmagt, har kredsformanden ret til at 

gøre dette på vegne af forsvarsstillerne, såfremt 

det skønnes, at forslaget er helt eller 

delvist indarbejdet i et andet forslag. 

Frister for resolutionsforslag 

Mandag den 16. august 2004 kl. 12.00 

Sidste frist for fremsættelse af 

resolutionsforslag. Forslagene skal have mindst 

7 stillere. 

Tirsdag den 7. september 2004 kl. 10.00 

Sidste frist for fremsættelse af ændringsforslag. 

Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere. 

Lørdag den 11. september 2004 kl. 15.00 


resolutionsudvalget stille ændringsforslag. 


resolutionsudvalget stille aktuelle 

resolutionsforslag.

Lørdag den 11. september 2004 

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand Søren Bald og 

formanden for Nyborg-kredsens Radikale Venstre Niels 

Sinding Nellemann 

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere 

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure 

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand Søren Bald 

Kl. 10.35 05 Politisk redegørelse fra folketingsgruppens formand 

Marianne Jelved 

Kl. 11.05 06 Politisk redegørelse om EU fra Europa-Parlamentsmedlemmet 

Kl. 11.15 07 Politisk forhandling om landsformandens beretning og 

de politiske redegørelser 

Kl. 12.15 Frokost 

Kl. 13.30 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag 

Kl. 13.50 09 Politisk forhandling om beretningen, redegørelserne og 

resolutionsforslagene 

Kl. 15.50 10 Afslutning på forhandlingerne 

Kl. 16.15 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af redaktionsudvalg 

til behandling af resolutionsforslag 

Kl. 16.30 12 Kantmøder 

Kl. 17.45 Kantmøderne afsluttes 

Kl. 19.00-01.00 Landsmødemiddag og -fest 

En velforberedt succes? 

Årets landsmøde vil sikkert slå alle rekorder på det kvantitative plan. 

Og hvad så med kvaliteten? Jo flere vi bliver, jo større krav vil der 

blive stillet. Ikke bare til forberedelsen, men også til os alle under 

landsmødet. Disciplin er et frygteligt ord for radikale, men hvis årets 

resolutionshøst kommer til at ligge på, hvad vi har set de seneste år, er 

det aldeles afgørende, at de, der forbereder resolutioner, gør det meget 

grundigt! Prøv allerede i skrivefasen at lege djævelens advokater. Prøv at 

ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det Radikale Venstre 

og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet valgte delegerede har 

stemmeret på landsmødet. Adgang til landsmødesalen forudsætter adgangskort 

(pris kr. 150). For delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet 

af landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter 

forudgående tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet 

ved ankomsten. 

DELEGEREDE: De delegerede er anmeldt til sekretariatet af kredsforeningerne. 

Såfremt de delegerede ud over adgang til landsmødet ønsker 

deltagelse i de forskellige arrangementer (måltider, overnatning, fest 

mv.), forudsætter det en særlig tilmelding på kuponen eller på www.radikale.dk 

inden udløbet af tidsfristen. 

REJSETILSKUD TIL DELEGEREDE: Der ydes rejsetilskud til de delegerede, 

idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), 

der overstiger kr. 150 pr. delegeret. Tilskuddet udbetales efter landsmødet 

til kredsforeningen efter en af kredsformanden indsendt opgørelse. Det er en 

forudsætning for rejsetilskud, at den delegerede har deltaget i hele landsmødet. 

TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 1. september 

2003. Det letteste for både landmødedeltagerne og for sekretariatet er, at 

tilmelding sker via www.radikale.dk. Dog kan kuponen anvendes af dem, der 

ikke har netadgang. 

Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet i hænde 

senest den 8. september – om muligt gerne før. Afbestilling skal være 

skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for de bestilte ydelser, såfremt 

disse ikke kan afsættes til anden side. Sekretariatet vil til alle tilmeldte 

deltagere fremsende landsmødematerialet, når det foreligger. På landsmødet 

vil være fremlagt en oversigt over deltagerne. 

LANDS- 

Radikale • Nyborg Strand 

MØDET 

11.–12. september 2004 

radikale.dk 

Søndag den 12. september 2004 

Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelses-medlemmer 

og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab 

Kl. 09.20 14 Organisationsberetning v/sekretariatslederen 

Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand Zenia Stampe 

Mortensen 

Kl. 09.35 16 Forhandling om beretningerne fra pkt. 14 og 15 

Kl. 09.45 17 Godkendelse af regnskab for 2003 

Kl. 09.55 18 Forslag om ændring af anvendelsen af den lokalpolitiske 

pulje 

Kl. 10.10 19 Fastsættelse af kontingent for 2005 og vejledende 

kontingent for 2006 

Kl. 10.20 20 Forslag til vedtægtsændring 

Kl. 10.30 21 Debat om resolutionsforslagene 

Kl. 12.00 Frokost 

Kl. 13.15 22 Afstemning om resolutionsforslagene 

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes 

sikre kvaliteten i det udspil, I indsender. Der skal kæles for både substans 

og formuleringer. 

Forener vi bedre forberedelse med større grundighed og lokal kvalitetskontrol, 

så får vi langt bedre forudsætninger for et rigtig godt landsmøde. 

Så har vi skabt forudsætningerne for endnu en radikal succes. 

Søren Bald, landsformand 

INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal foregå gennem sekretariatet. 

Alle værelser vil af Hotel Nyborg Strand blive anvist i den rækkefølge, 

bestillingerne indgår. Når en kategori er udsolgt, vil den næste (dyrere) 

automatisk blive anvist. Alle, der bestiller værelse, vil fra Hotel Nyborg 

Strand få svar på bestillingen. Al henvendelse vedr. værelser bedes derefter 

ske direkte til Hotel Nyborg Strand og ikke til sekretariatet. 

INDKVARTERINGSMULIGHEDER: 

Forudbestiling nødvendig! 

Hotel Nyborg Strand: (Priserne er incl. morgenmad) 

A: Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 400 

B: Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 520 

C: Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 710 

D: Dobbeltværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 410 

E: 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 340 

F: „Sovesal“ (Husk liggeunderlag og sovepose) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 090 

(håndklæder og morgenmad er incl.) 

Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive tale om 

indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca. 15 min. gang 

fra Nyborg Strand). 

UDSOLGT 

MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig! 

Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 195 

Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 145 

BUSTRANSPORT: 

Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 250 

BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved ankomsten 

til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg Strand. Lørdag den 

11. september åbner bureauet fra kl. 8.30. Betaling af overnatning sker 

direkte til Hotel Nyborg Strand. 

11

12 

Udvej 

Af Zenia Stampe 

MIDTENS ROLLE I DANSK POLITIK har været 

under stærk forandring de sidste par år. 

Folketingsvalget resulterede som bekendt 

ikke bare i et regeringsskifte, men også i at 

Det Radikale Venstre blev sat uden for 

parlamentarisk indflydelse. Slut med at have 

regeringsmagten; og slut med at være tungen 

på vægtskålen. Til gengæld fik vi en 

mere fritstående rolle – uden forpligtelser 

til højre eller venstre. Den position har vi 

udnyttet optimalt! 

Mens vi i mange år primært tjente et 

afbalancerende formål, dvs. trak venstrefløjen 

i en økonomisk ansvarlig retning og 

højrefløjen i en socialt ansvarlig retning, 

tegner vi i dag en langt mere selvstændig 

profil, der ikke bare kan betegnes som en 

blanding mellem liberalisme og socialdemokrati. 

Samtidig er situationen, at al den stund vi 

bevæger os væk fra de to gamle masseparti- 

HVIS VI SKAL STOPPE de meget menneskefjendske, 

ukærlige og frygtsomme tendenser 

der desværre dyrkes i stigende grad i dag, ja 

så bliver vi nødt til at arbejde med de kommende 

generationer. 

Børnene i vores tid står overfor store 

udfordringer i fremtiden, samfundsmæssigt, 

men i høj grad også personligt og åndeligt. 

De vokser op i en dagligdag, som i manges 

tilfælde, er præget af materialisme, markedskræfter, 

hurtige beslutninger og en stadigt 

hårdere konkurrence på kvalifikationer samt 

impulser fra menneskesyn der mildest talt 

ikke lægger sig op af humanismen og næstekærlighed. 

Vi må begynde at give børnene en åndelig 

og kulturel påvirkning fra en tidlig alder – 

en stimulering af sindet som et supplement 

til de faglige kompetencer, der er påkrævet 

for at kunne klare sig i fremtidens samfund. 

Kreativitet, kropslig og åndelig udfoldelse 

skaber åbenhed og generøsitet. Har man det 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens 

redaktør Vivian Heinola på vivian@radikalungdom.dk 

deadline for næste nummer er: mandag den 9. august 2004. 

er, bevæger de sig paradoksalt nok tættere 

mod hinanden. Det skyldes ikke mindst, at 

Dansk Folkepartis reaktionære dagsorden 

har koloniseret store dele af det politiske 

spektrum – kun midten og den yderste 

venstrefløj er gået fri. Derfor ses midten ikke 

mere i mæglerrollen mellem højre- og venstrefløj 

– men derimod som et reelt alternativ 

til de to fløje. Vi tegner en vores helt 

egen profil med vægt på en humanistisk 

udlændinge- og retspolitik, en internationalistisk 

Europa-politik med udgangspunkt i 

det forpligtende samarbejde, en decentralistisk 

uddannelsespolitik og en ambitiøs 

tilgang til velfærdssamfundets fornyelse. Vi 

er ikke en gylden middelvej mellem fløjene, 

men en tredje vej. Eller for at sige det mere 

direkte: en udvej. 

En udvej fra hvad? Jo, en vej ud af den 

fastlåste og ufrugtbare situation de store 

partier har fanget hinanden – og resten af 

det politiske system – i. Duellen mellem S 

og V har udviklet sig til en stirrekonkurrence, 

hvor parterne hverken tør gøre op med 

DF’s dagsorden eller tage hul på diskussionen 

om velfærdssamfundets fornyelse. 

Da Radikal Ungdom i sin tid lancerede 

Marianne Jelved som statsministeremne, var 

i sig er man åben overfor andre menneskers 

forskelligheder – ellers bliver det blot 

udenads-lære og overfladiskhed 

Vores samfund i dag er desværre mange 

steder kendetegnet ved polarisering mellem 

sociale klasser, oprindelsesforhold og trosretninger. 

Vi bliver nødt til at give vores børn 

nogen redskaber til at se andre mennesker – 

netop som 

mennesker og 

ikke som fremmedgjorte 

medlemmer af 

nogen allerede 

stemplede 

samfundsgrupper. 

De skal lære 

at se ud over 

mediernes, til 

tider, meget 

subjektive 

billeder af 

det netop i et forsøg på at give den bipolare 

tankegang og ‘præsidentvalgene’ et konstruktivt 

modspil fra midten. Men den opgave 

kan vi ikke løse alene. Der skal flere 

partier til for at skabe en stærk midte – en 

tredje vej. Kunne vi 

derfor bruge et par 

sommertimer på at 

overveje, hvad der 

ville ske, hvis de tre 

midterpartier blev 

enige om, at lederen 

af det parti, der bliver 

størst ved et kommende 

folketingsvalg, er 

deres fælles statsministerkandidat, 

og at 

de kun går i regering samlet. Det vil i valgkampen 

og ved en dronningerunde skabe en 

klar profil og realistisk tredje mulighed. Og 

det er vel heller ikke et helt urealistisk 

scenarium, hvis tidshorisonten er længere 

end næste valg. 

Indlægget er stærkt inspireret af en kronik, 

undertegnede har skrevet sammen med 

Boye Haure, medlem af Hovedstadens Radikale 

Venstre. 

Børns kulturelle bevidsthed 

skal stimuleres tidligt! 

virkeligheden og tage stilling til realiteterne 

på egen hånd ƒ- helst med en overvejende 

positiv tilgang. 

Det er nødvendigt at de lærer at møde og 

forholde sig rigtig til hinanden i alle slags 

fællesskaber og ikke blive opslugt af den 

berøringsangst og distancering som mange 

mennesker desværre lider af i dag. 

En musisk stimulering tidligt i skoleforløbet 

kan lære dem dette. 

Radikal Ungdoms temaudvalg om kulturpolitik 

kommer senere på året med et forslag 

om indførelse af et Kulturfag som en 

mulighed for at give børn og unge den 

kulturelle og musiske tilgang til tilværelsen 

tidligt i forløbet. 

Af Maria Lindhardt; 

Formand Radikal Ungdoms 

Temaudvalg om Kulturpolitik 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

Grib chancen, køb TDC tilbage 

af Per Richard Hansen, Frederikssund 

Enhedslisten har stillet et meget klogt forslag, nemlig at staten generhverver 

sin tidligere andel i TDC. 

Salget af TDC viste sig meget forudsigeligt at være et rent flop. Staten 

mistede kontrollen med kobbernettet, og vi har siden levet med skyhøje 

priser på telefoni og internet, fordi det har været umuligt for telestyrelsen 

af regulere konkurrencen på markedet med TDCs monopolposition. 

Staten bør derfor generhverve den andel der er sat til salg – søge at 

udskille fastnettet i et statsligt ejet selskab, der fremover kan stå for 

vedligehold og udvikling af nettet samt salg af kapacitet til teleselskaber, 

der derved er i stand til at konkurre på lige vikår. Den resterende serviceog 

udbyderdel frasælges derefter igen. 

Prisen for TDC er i øjeblikket halvdelen af hvad vi solgte til. Lad os slå 

til med det samme! 

Sig navnet: De Radikale 

af Bjarke Larsen, Sønderborg 

Næste år fylder Det Radikale Venstre 100 år. Bør vi ikke benytte den 

runde fødselsdag til at opdatere partiets navn og blot kalde os De 

Radikale – gerne som nu med undertitlen „Danmarks social-liberale 

parti“? 

I dag giver det ingen mening at definere sig i modsætning til et 

bestemt, andet parti, sådan som partiet gjorde ved fødslen. Den 

historiske baggrund for at hedde Det Radikale VENSTRE er væk. Lad 

os gøre os fri af moderbindingerne! 

De Radikale er et mundret navn. „De Radikale mener, at ...“. „De 

Radikales byrådsmedlem i Pærekøbing foreslår, at ...“. „De Radikale går 

frem i meningsmålingerne.“ 

Det er også et navn, der signalerer mennesker, fællesskab, aktivitet og 

handling. 

Radikal kommer af latin: radix, der betyder rod. De Radikale er følgelig 

det parti og de mennesker, der ønsker at gå til roden af problemerne – 

og det er jo et meget godt signalement. Sprogligt-logisk betyder Det 

radikale Venstre derimod partiet, der mest radikalt går ind for Venstres 

politik – hvilket må siges at være en sandhed med modifikationer. 

PS: Rundt omkring er man på anarkistisk vis allerede begyndt at bruge 

navnet. F.eks. står der „De Radikale i Sønderjyland“ på diverse materialer 

og brevpapir, jeg modtager. 

Aldrig tortur 

Af Bente Thorup, Tjele 

Jeg kan ikke acceptere brug af tortur under nogen som helst form! 

Hverken overfor formodede terrorister eller almindelige forbrydere.Jeg tror 

ikke på,at de oplysninger eller formodninger man evt. får bekræftet 

under brug af tortur er mere sandfærdige end ved et almindeligt forhør. 

Det er myndighedernes opgave af undersøge og efterprøve evt. 

oplysninger. Det kan aldrig blive en lovlig genvej at anvende tortur for at 

få bekræftet eller afkræftet formodninger. Hvis brugen af tortur kan 

accepteres overfor terrorister er jeg alvorlig bange for, at en hvilken som 

helst lovovertrædelse pludselig er led i planlagt terrorisme. Efterretningstjenesterne 

er i dag så teknisk veludstyrede, at det er muligt at føre et 

tilstrækkeligt bevis mod en person, uanset hvor meget vedkommende 

antages at lyve eller ej. 

DEBAT DEBAT 

Der er mere debat på www.radikale.dk 

Hvis man har noget på hjerte, kan man sende sit indlæg til 

debat@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K.Alle 

indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset 

omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortfattede 

indlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. 

Nintendokultur 

af Mikael Elkan, København 

Kan det passe at man skal være ung med de unge for at trænge 

igennem. Skal alt pakkes ind i flormelis og farver, før vi æder den og 

vågner fra hjørnesofaen og forstadskuvøsens sedan? 

Mogens gedeskæg har skiftet kæreste, er blevet klippet og har optrådt 

i ungdomsmusikprogrammet Boogie for at promovere Socialdemokraterne. 

Dansk Folkeparti benytter hver eneste åndehul i agurketiden til at 

sætte mavedanser Frevert i sving for manifestere afstanden til en arabisk 

kultur hun selv dyrker. Og nu rapper „Mean“ Marianne „Helved“ Jelved, 

guddødemig. Hvad er det for en nintendokultur? 

Vi må da selv kunne få fingeren ud og interessere os for vores land, og 

det Europa vi er med i, og så f*** hvad vi stemmer på, bare vi gør det. 

Nu må du ikke glemme 

at selv den mindste stemme 

gør at alle ved 

at du ikke ligger ned 

og lader alting sejle 

som Saddam med hjul og stejle. 

smil og sig det videre :-) 

Tænk grundigt over forbud 

af Simon Emil Ammitzbøll, København 

Hver gang et radikalt folketingsmedlem overvejer at forbyde noget, bør 

folketingsgruppen overveje, om forbuddet blot er en symptombehandling 

og et hurtigt mediestunt, eller der er tale om et forbud, der er i overensstemmelse 

med de idéer, som Det Radikale Venstre bygger på. 

Martin Lidegaard indledte året med at ville løse fyrværkeriulykker med 

raketforbud. Senere viste det sig vist nok, at de ulykker ,der havde sat 

sagen i gang, var foregået med allerede ulovligt fyrværkeri. Martin 

Lidegaard fulgte senere på året op med at overveje et forbud imod 

sovebusser. Igen efter en tragisk ulykke, hvilket kan gøre reaktionen 

forståelig. Elsebeth Gerner har været på banen med et forbud imod 

hjemmesider, der viser, hvordan man begår selvmord, og Naser Khader 

har begyndt et korstog imod rygning. Sidstnævnte har – ligesom 

Elisabeth Arnold – været ude med tanker om forbud imod den islamistiske 

forening Hizb-ut-Tahrir. 

Mange af disse forbudstanker bunder i gode intentioner. Ingen tvivl om 

det. Nogle af forbudene er måske ligefrem en god idé. 

Det, jeg spørger om, er blot, om man i gruppen hver gang nøje 

overvejer baggrunden for forbudene. Om man overvejer, om forslagene 

nu virkelig er radikale. Forbud er ofte det nemmeste svar, men sjældent 

den bedste løsning. 

Tænk over forbudene – og overvej grundigt om der ikke er en bedre 

vej. Det er der ofte. (forkortet af red) 

13

14 

LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT 

Det næste nummer udkommer torsdag den 26. august 2004. Sidste frist for indlevering af 

meddelelser til Landet Rundt er fredag den 13. august kl. 10.00. Meddelelser til Landet 

Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 11. august. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Janus Bonde – e-mail helle@radikale.dk 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

Sommerferielukket kontor 

Fra torsdag d. 24. juni går vælgerforeningens 

kontor over til feriedækning og der vil ikke være 

faste åbningstider. Kontoret åbner igen, på fuld 

og fast tid, fra uge 35, tirsdag d. 23. august. 

Der vil være sporadisk åbent i perioder henover 

sommeren og f.eks. stadig komme Radikale 

Nyheder, men det er fortsat muligt at komme i 

kontakt med os på hovedstaden@radikale.dk 

eller ved at lægge en besked på telefon 33 13 

03 31. Hvis det haster meget kan undertegnede 

kontaktes på mobil 61 33 38 34. 

Har du betalt dit kontingent? 

Der har i den seneste tid været sendt kontingentrykkere 

ud til medlemmer der af den ene eller 

anden grund har glemt at betale deres kontingent. 

Hvis man ikke betaler kontingent, bliver 

man automatisk meldt ud af partiet, og går glip 

af alle de spændende arrangementer og tilbud, 

partiet og vælgerforeningen har. 

Desuden har Det Radikale Venstre brug for hver 

en krone til det kommende folketingsvalgsvalg. 

Hvis du synes, at Danmark skal have en ny 

regering, Marianne skal være den første kvindelige 

statsminister og Fogh skal miste jobbet, så 

husk at betal dit kontingent. 

Har du brug for et nyt indbetalingskort, kan du 

henvende dig til Landsorganisationen og få 

tilsendt et. Ring 33 37 47 47. 

Mange tak for din støtte! 

Deadlines og møder for medlemsbladet 

Radikal Dialog 

16/6, kl. 19.30: Redaktionsmøde. Sted: Vælgerforeningen, 

Ny Kongensgade 18, 5. tv 

3/8: Deadline for Radikal Dialog nr. 5 

4/8, kl. 19.30: Redaktionsmøde. Sted: Vælgerfor- 

eningen, Ny Kongensgade 18, 5. tv 







Københavns amt 

Torben Tallerup (amtsfmd.) 

Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk 

tlf: 45 66 08 10 • e-mail: tallerup@ofir.dk 

Københavns Amts Radikale Venstre – 

åbent amtsbestyrelsesmøde 

Tirsdag 10. august 2004 kl. 19.30 for drøftelse af 

medlemmernes skriftlige resolutionsforslag. 

Partiets deadline for indsendelse af resolutionsforslag 

(med 7 stillere) er 16/8 kl. 12, så mødet 

10/8 er sidste chance for at få fremlagt sin 

resolution på Landsmødet i sept. 

Mødet holdes hos DRV i Værløse (se nærmere i 

næste udgave af „RADISEN“). Alle Radikale i 

Kbh.amt er velkommne til at deltage i debatten. 

Introduktionsmøde for 

nye medlemmer i Kbh.amt 

Torsdag 16. september 2004 kl. 17.00, Mødet, 

der finder sted i Fællessalen på Christiansborg, 

arrangeres i samarbejde med DRV i 

København/Frederiksberg og DRV i Frederiksborg 

amt. Oplægsholdere: Morten Helveg Petersen + 

Margrethe Vestager + Naser Khader. Nærmere 

orientering om tilmelding følger senere. 

Stormøde i Lyngby Kulturhus 

Lørdag 9. oktober 2004 kl. 10-17 med temaet 

„Eksistens og kultur – Fremtidsværksted“. En 

perlerække af Radikale toppolitikere vil give 

politiske oplæg til det videre arbejde i grupper. 

Vær med til at kickstarte det nye sektorpolitiske 

udvalg for Kultur, ret og etik. 

Alle Radikale med interesse for området er 

velkommen. Nærmere orientering på: 

www.radikale.dk/kbhamt 

Sekretariatets sommerlukning 

Sekretariatet har lukket fra mandag 5. juli til og med fredag den 23. juli. 

Vi ønsker alle en god sommer. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35, 

e-mail: ptp@tem.dtu.dk 

Åbent amtsbestyrelsesmøde 

Afholdes på Allerød Bibiliotek mandag den 9. 

august 2004, kl. 19.30. 

På dagsordenen er bl.a. Landsmøde 2004 og 

eventuelle resolutionsforslag fra amtet. De 

delegerede til landsmødet vil derfor blive inviteret 

til mødet. 

Se endvidere kalenderen på amtsforeningens 

hjemmeside: http://www.radikale-fa.dk 

Roskilde amt 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90 

e-mail: aksel.appel@mail.dk 

Lejre, Hvalsø, Bramsnæs lokalforening. 

Foreningen afholder åbent bestyrelsesmøde i 

Ejby Forsamlingshus, tirsdag den 17. august 

2004 kl. 19.30. Alle medlemmer er velkomne. 

Gundsø/Roskilde Radikale Venstre 

Mandag, den 6. september 2004 kl. 19.30 på 

Rådhuset. Åbent bestyrelsesmøde. 

Vestsjællands amt 

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 • Kelstrup 

4200 Slagelse • tlf.: 58 54 91 61 

e-mail: leon@johansen.dk 

Holbæk Radikale 

holder julefrokost den 15. januar 2005. Sæt 

allerede nu kryds i kalenderen for det nye års 

første begivenhed i vælgerforeningen. 

En ny storkommune 

De radikale vælgerforeninger i Holbæk, Jernløse, 

Tølløse, Svinninge og Tornved Kommuner holder 

den 21. oktober et fælles medlemsmøde om 

planerne om en sammenslutning af de fem 

kommuner til en ny storkommune. 

Mødet bliver dels en orientering om det hidtidige 

forløb, dels en forberedelse til det arbejde, de 

radikale i den nye kommune skal have med at 

udarbejde valgprogram og opstille kandidatliste. 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

Faaborgkredsen 

Tirsdag den 31. august kl. 19.00 afholdes debatmøde 

med Margrethe Vestager om en evt. 

afskaffelse af 10. klassetrin. Andre skoleproblemer 

drøftes også. Sted: Fåborgegnens Efterskole, 

Kirkevej 13, Horne.

LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • LANDET RUNDT 

Odense Radikale Venstre – 

fødselsdagsreception 

I anledning af Erik Simonsens 50 års fødselsdag 

måneden forinden indbydes ORVs medlemmer 

lørdag den 14. august kl. 14.00 til reception post 

festum hjemme i byrådsmedlemmets egen have. 

Simon byder på en lille anretning og B-øl. 

Receptionen er åben for alle medlemmer af ORV. 

Sted: Syvhøjevej 22, Højby. 

Mandag den 6. september kl. 19.30 afholdes 

mandagsmøde om Finanslov og prioriteringer – 

med bl.a. ORVs folketingskandidat Lars Kaspersen. 

Mødet er arrangeret i samarbejde med FO. 

Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke •Kragelundvej 8 

Kragelund • 6330 Padborg • 

Tlf.: 74 67 67 67 • E-post: 

per.kleis@mail.dk. 

Hjemmeside: www.radikale.dk/sja 

Aabenraa 

Aabenraakredsens Radikale Venstre har åbent 

bestyrelsesmøde 18. august 2004 kl. 19.30 på 

Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 

Aabenraa. 

Amtsbestyrelsesmøde i Aabenraa 

Næste møde er 8. september 2004 kl. 19 på 

Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 

Aabenraa, og er åbent for medlemmer. 

Ribe amt 

Niels Kristian Refstrup • Fyrrevænget 402 

7190 Billund • tlf.: 75 33 21 42 

e-mail: nkr@stofanet.dk 

Sommermøde med Marianne Jelved 

Fredag den 13. august 2004. kl. 14. 30. Mødet 

starter med besøg i Tjæreborg Kirke. Sognepræst 

Jens Jermiin Nielsen fortæller om kirkerummet og 

bygningen. 

Det fortsætter Tremhøjevej 40 i Tjæreborg hos 

Hanna Iversen, hvor der er kaffebord. Derefter 

taler Marianne Jelved med mulighed for efterfølgende 

debat. Forventet afslutning ved 17-tiden. 

Pris 25 kr. for kaffen. Tilmelding til Hanna på 

telefon 75175745 senest onsdag den 11 august. 

Vejle amt 

Anne Flindt Prytz-Madsen • Nørregade 16 

6000 Kolding • tlf.: 75 52 87 23 

e-mail: vifdam@stofanet.dk 

FORMØDE: 

Der afholdes formøde kl. 17.00 før byrådsmødet 

på Kolding Rådhus i det radikale gruppeværelse 

med byrådsmedlem Henrik Larsen: 

28 juni. Ingen formøder i juli. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

Integrationspolitisk 

gruppe møde. 

Mandag den 9. august kl. 19.00. Sted: Rosensgade 

24, 1., Århus. 

Landsmøde 

resolutionsmøde 

Tirsdag den 10. august. Sted: Rosensgade 24, 1., 

Århus. Kl. 19.30. 

Alle som vil have indflydelse på indsendelse af 

en landsmøderesolution bør komme. 

Alle landsmødedelegerede bør komme. 

ÅRV. Bestyrelsesmøde 

konference 

Søndag den 15. august. Sted: ? måske Rosensgade 

24, Århus. Mødetidspunkt ikke nærmere 

bestemt endnu. 

Åbent amtsbestyrelsesmøde 

Mandag den 16. august kl. 19.00. Sted: Rosensgade 

24, Århus. 

Kulturpolitisk 

gruppe. 

Mandag den 16. august kl. 19.00. Sted: sandsynligvis 

Rosensgade 24. Århus. 

Kommunalpolitisk 

følgegruppemøde. 

Tirsdag den 17. august kl. 16.00 - 18.00. Sted: 

Århus Rådhus vær. 377. Kontaktperson er Morten 

Brænder mbt@mail.dk 

Finanslovsforslaget 2005. 

Mandag den 23. august kl. 19.30 Sted: Ikke 

bestemt endnu. 

Oplægsholder er Kaare R. Skou, politisk redaktør 

på TV2. 

Se aktuelle møder og ændringer af disse på 

vores hjemmeside: http://www.aarv.dk 

På grund af pladsmangel er temagrupperne ikke 

nævnt i oversigten, men se dem på vores 

kalender på hjemmesiden eller blive tilsluttet 

vores nyhedbrev på www.aarv.dk/mailinglisten 

Viborg amt 

Daugbjerg Dås Stævne 2004. 

Viborg amts Radikale Venstre afholder dette års 

Daugbjerg Dås Stævne på Dåsen søndag den 15. 

august 2004 kl. 14.00 til kl. ca. 16.30. 

Stævnet annonceres i de lokale blade de to 

sidste uger før stævnets afholdelse. Vi håber på 

stort fremmøde – husk at tage en stol med – 

Daugbjerg Dås komiteen. 

6 gode bøger til 

sommerferien 

Vejen til et bedre Europa 

Året var 1972. Anders Samuelsens far var radikal 

folktingsmand og glødende EF-tilhænger – hans 

mor var nordist og imod dansk medlemskab af EF. 

Danmark stemte ja til medlemskab, og forældrene 

blev skilt. I Vejen til et bedre Europa forsøger 

Anders Samuelsen offensivt at bygge bro mellem 

ja- og nej-sigerne i familien og den danske befolkning. 

Medlemmer af Fremsyn: 75 kr. 

Medlemskab og bog: 110 kr. 

I spidsen for Europa 

Var det danske EU-formandskab mere end konflikten 

mellem Fogh og Per Stig? To EU-journalister 

fortæller historien om de seks måneder med 

Danmark I spidsen for Europa. Bogen fortæller om 

udvidelsen, de seje forhandlinger om Kaliningrad, 

amerikanernes tillid til danskerne, det skrøbelige 

håb om fred i Mellemøsten, Europas tvetydige 

forhold til Tyrkiet og meget mere. 



Radikale og magtens psykologi 

Få den radikale historie på plads. I Radikale profiler 

portrætterer Asger Baunsbak-Jensen tre generationers 

radikale profiler og organisationsfolk. Det 

er et personligt og godt indblik i magtens psykologi. 

Bogen afsluttes med refleksioner over den ny tids 

radikale politikere i Folketinget. 


medlemskab og bog: 160 kr. 

Opbrud på midten 

Oprør fra eller opbrud på... Er det interessant, sker 

det på midten i politik. 13 meningsdannere og 

radikale politikere giver deres bud på den ny tids 

udfordringer, blandt dem terrorisme, globalisering, 

indvandring, reformer af velfærdsstaten og genteknologi. 



28 ministre og deres lidenskab 

Hvad har drevet de seneste 100 års undervisningsministre? 

Hvad var deres lidenskab? Og hvilket 

temperament, menneskesyn og samfundssyn 

prægede deres indsats? Baunsbak har kendt over 

halvdelen af de 28, blandt dem Kresten Helveg 

Petersen og Margrethe Vestager. 



En dollar om dagen 

18 erhvervsfolk, debattører, politikere, præster og 

journalister giver tankevækkende bud på, hvordan 

vi kan forholde os til globaliseringens dramatiske 

omvæltninger inden for alt fra tv og samhandel til 

kriminalitet og folkevandringer. 



Bøger bestilles på www.drv.dk/fremsyn 

Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og 

Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet 

Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som 

medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får 

bøger billigere. 

15

16 

RADIKAL POLITIK • UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

6 13.08 26.08 

7 17.09 30.09 

8 15.10 28.10 

9 05.11 15.11 

10 03.12 16.12 

IDA JØRGENSEN ER IKKE I TVIVL om, hvad 

der for hende er den vigtige, radikale kerne: 

– Åndsfrihed, som min farfar kaldte det 

(farfaren var Jørgen Jørgensen, den legendariske 

radikale undervisningsminister. Red). 

Politisk liberalisme, som man kunne kalde 

det i dag, er livsnerven i politik og i Det 

Radikale Venstre. Det handler om viljen og 

evnen til at diskutere sine holdninger og 

forslag til løsninger. For mig betyder åndsfriheden 

også, at man giver andre mennesker 

mulighed for at leve som værdige borgere – 

og dermed er vi ovre i det sociale og i den 

sociale indignation, som også er vigtig for 

alle radikale. 

For Ida Jørgensen betyder det bl.a. noget 

for den flygtningepolitik, der efter hendes 

mening skal følges: – Menneskerettigheder 

er ikke bare noget, der er skrevet ned på 

papir. De har konsekvenser, og det betyder, 

at vi må give plads. Det princip kan ikke 

vige for bogholderagtige overvejelser om 

hvor mange vi kan „håndtere“ og hvor 

mange landet kan „bære“. 

Men Ida Jørgensen har også en pragmatisk 

side. Hendes interesser inden for de politiske 

områder er bred („... alt undtagen fiskeripolitik!“) 

og hun er åben for hvad arbejdsdelingen 

i folketingsgruppen måtte kunne give 

hende af ordførerskaber. 

Det nye radikale folketingsmedlem interes- 

Den anførte deadline 

gælder stof til Landet 

Rundt og annoncer. 

Forslag til redaktionelt 

stof bedes sendt til: 

redaktion@radikale.dk 

Anders Samuelsens nye medlemskab af Europa-Parlamentet betyder 

også et farvel til Folketinget. Hans afløser bliver Ida Jørgensen, der 

ved valget i 2001 blev førstesuppleant i Vestsjællands Amt. Ida 

Jørgensen er opstillet i Nykøbing Sjælland-kredsen. 

Åndsfrihed 

og motorvej 

serer sig blandt andet for trafikpolitik og for 

hendes skyld må Rute 21 (København, 

Holbæk, Odden, Randers) meget gerne 

udbygges til motorvej, jo før jo bedre. „Det 

skyldes ikke at dele af Rute 21 er et af 

landets store trafikale problemer, og at den 

går lige igennem min valgkreds. Den alvorlige 

begrundelse er ganske enkelt, at en 

udbygning til motorvej vil spare adskillige 

menneskeliv. Hvert år!“ 

Der bor tydeligvis et solidt iværksætterindstinkt 

i Ida Jørgensen. Hun var allerede som 

20-årig indehaver af en døgnkiosk. Det 

stillede nogle konkrete krav til hendes 

viden, og derfor uddannede hun sig til HD i 

regnskabsvæsen, hvilket senere affødte 

andre jobs. Men faget gav ikke Ida Jørgensen 

nok på de brede linjer, og derfor er hun 

nu også bachelor i historie. 

Ved siden af sit erhvervsarbejde, som er 

et undervisningsjob på en handelsskole, er 

hun i gang med at udbygge sin uddannelse 

til en cand. mag-titel. Hun forventer snart at 

afslutte et speciale om dansk sikkerhedspolitik 

i 1960’erne. Emnet er valgt ud fra hendes 

interesse i spørgsmålet om hvorvidt 

Danmark kan spille en fornuftig rolle i udviklingen 

af en international retsorden. 

Ida Jørgensen har fungeret som lægdommer 

i 12 år og har på den baggrund også 

opbygget en stor retspolitisk interesse. Hun 

Radikal Politik • Christiansborg • 1240 København K 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost 

BAGSIDEN • Johannes Sørensen • BAGSIDEN • BAGSIDEN • BAGSIDEN • BAGSIDEN • BAGSIDEN 

er 40 år gammel, gift med en selvstændig 

advokat og mor til et par snart fire år gamle 

tvillinger.

Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?