Se katalog - Stjernegaard Rejser

stjernegaard.rejser.dk

Se katalog - Stjernegaard Rejser

Krydstogt med 6 dage på St. Croix

15 dage / 13 nætter

Der er også mange motionsmuligheder om

bord, hvor man både kan løbe og dyrke styrketræning

i fitnesscentret, eller måske, mere

tillokkende, besøge spa-centret, hvor man

kan få massage og et væld af behandlinger.

Man kan deltage i fælleslege og konkurrencer,

slå sig ned og følge underholdningen

på forskellige scener, danse, shoppe i skibets

butikker, lytte til musik i en af barerne

og nyde udsigten over havet. Om aftenen er

der underholdning i skibets teater, hvor I kan

opleve imponerende Broadway-shows, og på

skøjtebanen kan I se et imponerende isshow.

Disse shows bliver annonceret i forvejen, så

man kan nå at hente billetter. I får hver aften

et program for, hvad der sker dagen efter, og

det er en rigtig god ide at læse det, så I kan

være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Dag 5. Barbados, Bridgetown

I ankommer kl. 8 om morgenen til Bridgetown,

Barbados, der ligger 13 grader nord for Ækvator

omgivet af utroligt klart og indbydende hav.

Trods vinden fra havet er her et forholdsvis tørt

klima og tropiske temperaturer, der kun svinger

4 grader mellem sommer og vinter. Her mødes

turisterne af et varmt: ”Hello”, idet engelsk er

hovedsproget på Barbados, dog tilsat en del

fantasifulde slangudtryk og indforståede forkortelser.

Der bor 290.000 indbyggere på Barbados,

som ikke er større end Bornholm, hvoraf en

tredjedel er bosat i hovedstanden Bridgetown.

Mød den afslappende og venlige befolkning

i Caribien.

4

Det er her, skibet ankrer op, og I kan snart

gå i land og opleve den gamle smukke by, der

kan dateres helt tilbage til 1628, hvor englænderne

koloniserede øen. Den naturlige

dybe havn gjorde det muligt at sejle helt ind

til det, der senere blev til Bridgetown. I dag

venter der jer en charmerende gammel bydel

med smukke restaurerede huse, mange af

dem er samlet omkring Broad Street, hvor I

bl.a. finder parlamentsbygningen, Chamberlain

Bridge og katedralen med det karakteristiske

tårn. Det var sukkerplantagerne, der

skabte rigdom på øen. Slaveskibene sejlede

i pendulfart mellem det afrikanske kontinent

og øgruppen helt frem til 1834, hvor slaveriet

blev forbudt. Briterne regerede på Barbados

indtil 1966, hvor øen fik sin selvstændighed.

I dag er Barbados’ største attraktion de enestående

sandstrande, der slynger sig langs

kysten. Vestkysten byder på rig mulighed for

eksotisk afslapning på smukke strande med

roligt badevand. For jer, der vil snorkle, er der

rig mulighed for at opleve de farverige koraller

og spraglede fisk i det turkisblå vand. I har

også gode muligheder for at se skildpadder.

Bridgetown byder på et hav af shoppingmuligheder,

restauranter og hyggelige caféer,

hvor der serveres afternoon tea - briternes

mangeårige tilstedeværelse fornægter sig

ikke. Der er gode muligheder for at gøre en

god handel i byen, rigtig mange butikker er

toldfrie, hvilket indebærer, at man kan købe

En af St. Lucias mange strande.

mærkevarer til særdeles attraktive priser. I forlader

Barbados kl. 17 efter en begivenhedsrig

dag. Kursen sættes mod St. Lucia, hvor vi

ankommer næste morgen.

Dag 6. St. Lucia, Castries

Skibet er kl. 8 ved kaj i Castries, som siden

1650 har været St. Lucias hovedstad og

vigtigste havn, der summer af liv fra store

krydstogtskibe, fiskekuttere og gamle skonnerter,

der bringer eksotiske frugter og andre

varer ind fra det sydamerikanske fastland.

Der bor omkring 60.000 i byen, hvis navn er

af fransk oprindelse og frit oversat betyder

”sikker indsejling”. St. Lucias dramatiske vulkanske

landskab med frodige grønne bjerge

og tæt regnskov, bløde sandstrande og de

berømte Pitons-tvillingebjerge gør øen til en

sand perle. Gaderne i hovedstaden Castries

er fulde af liv og farver, akkurat som bondekonerne,

som kommer iklædt nationaldragter

for at sælge eksotiske frugter og grøntsager.

Det er 20 år siden, at bananplantagerne fortrængte

sukkerrørene fra markerne, men også

kakao og kokos vinder frem. Landbruget er

fortsat den vigtigste indtægtskilde for øens

160.000 indbyggere.

På en udflugt rundt på øen overraskes og

fascineres man over den variation, der præger

det toppede landskab, hvor frodig regnskov

grænser op til kridhvide sandstrande med turkisblåt

hav. Nyd et par timer på de fortrinlige

More magazines by this user
Similar magazines