Artikel om DISP i Danske Kommuner (pdf 370 KB) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Artikel om DISP i Danske Kommuner (pdf 370 KB) - Aarhus.dk

36 råderummet danske kommuner I no.33 I 2011

kan et It-system få

styr på det specIalIserede

socIalområde?

Aarhus Kommune har i løbet af de sidste to år gennemført, hvad der sandsynligvis kan betegnes som

en danmarkshistorisk, økonomisk opbremsning på det specialiserede socialområde. Med den forvente-

de budgetoverholdelse i år vil Aarhus Kommune have reduceret forbruget med i alt 152 millioner kroner

af økonomikoordinator Martin BilBerg, FBU,

socialforvaltningeniAarhusKommune

Svaret på overskriftens spørgsmål er klart

”Nej”. En økonomisk opbremsning af denne

størrelse kan naturligvis ikke alene klares af

et it-system. Det har på mange måder kræ-

vet en enorm indsats af chefer, afdelingsle-

råderummet

Danske Kommuner sætter i serien ”Råde-

rummet” fokus på kommunernes arbejde

med at skabe økonomisk råderum. Hvis du

har et bidrag til serien, kan du kontakte Lars

Eckeroth på lar@kl.dk eller telefon 3370 3414.

dere og medarbejdere at komme i mål med

den store økonomiske udfordring.

Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen og

implementering af et nyt økonomisk dispo-

neringssystem, kaldet DISP, har været et af

de væsentligste tekniske redskaber, der har

understøttet, at opbremsningen har kunnet

lade sig gøre.

Et ustyrligt områdE?

Landet over har kommuner i årene efter

strukturreformen oplevet problemer med

at styre udgifterne på det specialiserede

socialområde – og særligt måske på områ-

det for udsatte børn og unge, hvor efter-

spørgselspresset har været stødt stigende.

Aarhus Kommune har desværre ikke været

en undtagelse.

På den baggrund iværksatte Aarhus Kom-

munes Socialforvaltning i efteråret 2009 et

omfattende økonomistyringsprojekt. Pro-

jektet havde til hensigt – blandt andet ved

hjælp af styrket datakvalitet og nyudviklede

it-værktøjer – at bidrage til bedre økono-

miske styringsmuligheder, herunder en

minimering af risikoen for store uforudsete

budgetoverskridelserfremadrettet.

Udviklingen af det nye økonomiske dispo-

neringsværktøj DISP blev igangsat efter

endt udbudsforretning i december 2009,

og den første version af applikationen blev

sat i produktion i marts 2010, hvorefter den

store implementeringsopgave blev sat i

gang. Opgaven var tredelt: Budgetoverhol-

delse, budgetoverholdelse og budgetover-

holdelse.

Derudover skulle socialforvaltningens

søjle for familier, børn og unge (FBU) midt

i 2010 gennemføre en ganske gennemgri-

bende organisationsændring, der mange

steder i organisationen er blevet oplevet

mere indgribende end strukturreformen

(faktisk kan organisationsændringen i

2010 betegnes som en art organisatorisk

oprydning efter kommunalreformen, der

i Aarhus primært betød overtagelsen af

en lang række amtslige institutioner).

Desuden skulle der i perioden blandt andet

implementeres et nyt sagssystem, hvortil

skal lægges det løse – for eksempel lands-

dækkende pressesager.

disP – EllEr gisP!

DISP er udviklet til myndighedssiden og

bygger bro mellem aktivitets-/afreg-

ningssystem og økonomisystem og giver

controllere på flere niveauer mulighed for

både at lave en mere fremadrettet øko-

nomiopfølgningpåforanstaltningsniveau

samt et langt bedre grundlag for fejlfin-

ding. DISP samler oplysningerne fra de to

kildesystemer og viser blandt andet, hvor


En hård opbremsning

Artiklen omhandler en af Aarhus Kom-

munes Socialforvaltnings tre søjler:

Familier, børn og unge (FBU), der vare-

tager myndigheds- og udføreropgaver

området for udsatte familier, børn og

unge samt børn og unge med handicap.

FBU har et såkaldt styrbart budget på

knap 900 millioner kroner og cirka 1.200

fuldtidsstillinger.

Den angivne forventede økonomiske op-

bremsning fra 2009 til 2011 er beregnet i

faste 2011-priser og omfatter udgifter til,

hvad man internt i Aarhus Kommune har

defineret som styrbare udgifter.

De 152 millioner kroner svarer til en for-

brugsreduktion på 15 procent. Knap 30

procent af opbremsningen blev opnået

fra 2009 til 2010.

Yderligere oplysninger kan fås ved hen-

vendelse til økonomikoordinator Martin

Bilberg, mhb@aarhus.dk.

der er forskel på registreringerne. I DISP kan

man herudover tilføje viden (økonomiske

disponeringer) om kommende ændringer

i aktiviteten, således at det er muligt at

danne sig et samlet billede af den forven-

tede økonomipåindividniveau.

En disponering skal her forstås som det be-

løb, som myndighedsenheden har bevilliget

(eller forventes at ville bevillige) i forbin-

delse med en myndighedsbeslutning, og

som derved lægger beslag på en del af det

tildelte budget, som myndighedsenheden

har fået ved årets start.

DISP danner grundlag for det månedlige

forventede regnskab på myndighedsom-

rådet, og det er således et overordnet mål,

at DISP skal sikre forvaltningen mod, at der

i forbindelse med fremtidige regnskabsaf-

slutninger udbrydes ”Gisp!”.

Implementeringen af DISP har betydet

et skærpet fokus på økonomisk control-

ling og styring, hvorfor der er opbygget

bæredygtige controller-funktioner på alle

relevante niveauer i organisationen. Denne

styringsmæssige oprustning har forvente-

ligt affødt en del løftede øjenbryn blandt

visse dele af den traditionelle socialfaglige

medarbejdergruppe, der ikke har været

vant til dette tidligere.

socialrådgivErE mEd ovErblik

DISP har hidtil primært været brugt af

decentrale controllere og centrale økono-

mimedarbejdere, men er senest blevet ud-

bredt til myndighedssidens socialrådgivere.

Økonomiproblemerne bunder jo groft sagt

i, at der er blevet visiteret til ydelser, der

samlet set koster mere, end forvaltningen

har råd til.

Alle myndighedsrådgivere har naturligvis

kendt til økonomiudfordringerne, men det

har hidtil været temmelig vanskeligt for

den enkelte rådgiver at se sin egen andel

af miseren. rådgiverne bruger hverken

økonomisystemet eller afregningssystemet

og har således hidtil skullet gå via assistent

eller controller for at få de aktuelle økono-

miske oplysninger om en sag eller sags-

danske kommuner I no.33 I 2011 råderummet 37

stamme. På det teknisk-praktiske plan har

det været en udfordring at få faglighed og

økonomi til at gå hånd i hånd.

Det kunne lidt polemisk sammenlignes

med at gå på indkøbstur i et supermar-

ked uden at vide, hvor meget man har på

kontoen. I supermarkedet viser det sig, at

alle prisskilte er fjernet, og at de få ansatte

servicemedarbejdere alle holder frokost-

pause. Når man kommer til kassen, kører

man dankortet igennem, men man ved ikke,

hvor meget der bliver trukket, og man får

ikke nogen bon med hjem.

DISP skal gerne gøre helt op med dette,

idet socialrådgiverne nu har fået direkte

adgang til at trække et lettilgængeligt fuldt

økonomisk overblik over den enkelte sag og

sagsstamme. Det, der tidligere har været

diffust for mange rådgivere, er nu blevet

helt konkret.

I 2012 sker der et yderligere budgetfald i

FBU, men Aarhus Kommunes Socialforvalt-

ning er nu styringsmæssigt bedre rustet til

opgaven end nogensinde før. <

FOtO: cOLOUrBOx

More magazines by this user
Similar magazines