klinik - Amager Hospital

ÅRSRAPPORT 

Amager Hospital 

2004 

Hovedstadens Sygehusfællesskab

2 

Amager Hospital Årsrapport 2004 

INDHOLD 

Forord side 3 

Børneafdelingen side 4 

Medicensk Center side 6 

Intern Medicinsk Klinik side 8 

KOL skole side 10 

Kardiologisk klinik side 12 

Klinik for Rehabilitering side 14 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling side 16 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling side 18 

Psykiatrisk afdeling side 20 

Klinisk Biokemisk afdeling side 22 

IT - afdelingen side 24 

Kvalitetsafdelingen side 26 

Patientvejlederen side 30 

Røntgenafdelingen side 33 

Det Sygeplejefaglige Forum side 34 

Nøgletal side 36 

Direktionens 

FORORD 

Kvalitet på dagsordenen 

Året 2004 på Amager Hospital har i høj grad været præget af kvalitetsudvikling og –sikring. 

Vi har bogstavelig talt sat kvaliteten på dagsordenen, og derfor er kvalitetsudvikling 

et naturligt tema for hospitalets årsrapport 2004. 

Kvalitetsudviklingen er konkretiseret og sat i system ved implementeringen af Amager 

Hospitals Virksomhedsgrundlag. Virksomhedsgrundlaget beskriver hospitalets visioner 

frem mod 2007, og konkretiserer hvordan vi vil nå det gennem strategiske målsætninger. 

Vision 2007 er ambitiøs og kan kun nås ved at hele hospitalet arbejder systematisk 

og målrettet. Virksomhedsgrundlaget beskriver både de overordnede rammer samt 

konkrete værktøjer. Fokus i kvalitetsudviklingen er at udvikle og fastholde høj kvalitet 

i behandling og pleje, hvilket kræver et godt organisatorisk fundament. Vi ser at kompetente 

medarbejdere er en forudsætning for al udvikling, og videre at kompetente 

medarbejdere er forudsætningen for gode arbejdsgange. Gode arbejdsgange fører til 

kvalitet for patienterne og samlet set giver det Amager Hospital et godt omdømme. 

For at nå vision 2007 må vi lave konkrete forbedringer i 2004, 2005 og 2006, samt 

fastholde forbedringerne. Derfor har vi udviklet værktøjer som Balanced Score Card 

(BSC) og Dialog-Baserede Aftaler (DBA), som konkretiserer afdelingernes mål. 

I efteråret 2004 valgte vi at styrke organisationen ved at oprette en ny afdeling, Kvalitetsafdelingen. 

Den nye afdeling tog udgangspunkt i det tidligere Kvalitetssekretariat. 

I erkendelse af at kvalitetsarbejdet kræver ressourcer og fokus, fi k alle kliniske afdelinger 

uddannet en lokal kvalitetskoordinator i 2004. Kvalitetskoordinatorerne er lokale 

ressourcepersoner med fokus på at implementere og støtte op om den kontinuerlige, 

daglige kvalitetsudvikling og dokumentationen i de kliniske afdelinger. 

Fokuseringen på kvalitetsudviklingen har peget frem mod Amager Hospitals genakkreditering 

i marts 2005. 

Der foregår mange kvalitetsudviklingsprojekter rundt på hospitalets afdelinger. Nogle 

er store projekter med offentlig bevågenhed og økonomisk støtte. Andre projekter 

foregår i det stille og udspringer af en undren over praksis hos personalet. Fælles for 

dem alle er at sikre patienterne den bedste pleje og behandling indenfor de givne 

rammer. Vi er stolte over vores engagerede personale, der viser ansvar og tager 

initiativer til at bruge ressourcerne bedst muligt. Det er nemlig en fælles opgave at 

udvikle og sikre høj kvalitet på Amager Hospital. 

Med venlig hilsen 

Hospitalsdirektion 

Peder Christian Mogensen 

Hospitalsdirektør 

Kirsten Poulsen 

Sygeplejedirektør 

Jens Jacob Krintel 

Lægelig direktør 

3

4 

En væsentlig opgave for Børneafdelingen 

i 2004 har været at 

forberede os til, at vi pr. 1. januar 

2005 er blevet en del af Børneafdelingen 

på Amtssygehuset i 

Glostrup. På kvalitetsområdet 

har der bl.a. været fokus på at 

udvikle patientinformationen 

samt eliminere fejl på medicinskemaer. 

Samtidig har sponsorpenge 

skæppet i kassen, så 

der er blevet råd til forskellige 

aktiviteter for børnene. 

5 


Bedre aktivitetsmuligheder 

for de indlagte børn 

Børneafdelingen fi k i marts måned 

2004 overrakt en check fra Bilka i forbindelse 

med åbningen i Fields. Pengene 

var øremærkede til at komme de 

indlagte børn til glæde, således at afdelingen 

fremover kan tilbyde bedre mulighed 

for adspredelse for de indlagte 

børn og deres familier. 

Udover indkøb af nye fjernsyn og 

DVD’ere blev vores store ønske om 

Børneafdelingens egen have således til 

en realitet, og haven er nu færdiganlagt. 

Der mangler stadig nogle legeredskaber 

i haven, men det arbejder vi videre på 

i 2005, måske ved hjælp af fl ere sponsorpenge. 

Klar til 

SAMARBEJDE 

med børneafdelingen 

på Glostrup 

Fokusområder i 

kvalitetsarbejdet 

Der har været intense forberedelser 

op til genakkrediteringen med fokus 

på patientinformation, medicinering, 

smerteevaluering og -behandling samt 

dokumentation. En udarbejdet handlingsplan 

for epikriseudsendelse og 

deltagelse i DGMA’s undersøgelse ”Den 

gode henvisning og den gode epikrise” 

har resulteret i en hurtigere epikriseudsendelse 

og et bedre epikriseindhold. 

Alt sammen med henblik på forbedring 

af samarbejde og kommunikation med 

primær sektor. En ihærdig indsats har 

resulteret i en større mængde korrekt 

udfyldte medicinskemaer og dermed 

formindsket risikoen for medicineringsfejl. 

Endelig er der er udarbejdet 

en stor mængde 

informationspjecer, hvis 

indhold blev vurderet meget 

positivt i H:S’s patienttilfredshedsundersøgelse 

fra 2004. Ifølge undersøgelsen 

vurderer 98,6 % 

af de adspurgte patienter 

den skriftlige patientinformation 

som virkelig god/ 

god. 

Sammenlægning med 

Glostrups børneafdeling 

1. januar 2005 blev Børneafdelingen 

på Amager Hospital lagt sammen med 

Børneafdelingen på Amtssygehuset i 

Glostrup. Sidste halvdel af 2004 er således 

gået med at forberede sammenlægningen, 

hvor hele personalet pr. 1. 

januar har fået fl yttet deres ansættelse 

til Amtssygehuset i Glostrup. 

Driftsmæssigt er Børneafdelingen stadig 

en del af Amager Hospital. Vi har det 

samme optageområde og uændrede visitationsregler, 

så sammenlægningen vil 

i praksis ikke betyde noget for patienternes 

oplevelse af et sammenhængende 

patientforløb på Amager Hospital. 

Børneafdelingen 

Karina Thorsteinsson 

Afdelingssygeplejerske 

Nina Saurbrey 

Konstitueret overlæge

2004 blev året hvor Medicinsk 

Center oprettede en kvalitetsorganisation 

for gøre kvalitetsudviklingen 

konkret og bringe 

den tæt på alle medarbejdere. 

Opgaverne for kvalitetsorganisationen 

er at overvåge, initiere, 

koordinere, synliggøre, fastholde 

og videreudvikle kvaliteten i 

Medicinsk Center. Dette sker på 

forskellige organisatoriske niveauer 

og inddrager de relevante 

medarbejdere. 

6 7 


Et aktivt år med 

UDVIKLING 

og praktiske TILTAG 

Nøgleordene for kvalitetsorganisationen 

er tilgængelighed, synlighed og medansvar. 

Derfor er det væsentligt at organisationen 

spænder fra ledelsesperspektivet til 

den enkelte medarbejder i hvert afsnit. 

Den brede involvering skal sikre at medarbejderne, 

der har den største patientkontakt 

også oplever et medansvar for 

kvalitetsudviklingen. Den grundlæggende 

tanke er således at kvalitetsudviklingen 

skal foregå såvel tæt på patienterne 

som på ledelsesniveau. 

Den primære opgave i første halvår af 

2004 var at udarbejdet en organisati- 

onsplan, beskrive formål og opgaver 

samt udarbejde materiale til registrering 

af data. Fundamentet for kvalitetsorganisationen 

blev således skabt i starten 

af 2004, hvorefter vi i andet halvår var 

klar til at arbejde på det operationelle 

niveau. 

Kvalitetsorganisationen i Medicinsk Center 

er opbygget således 

Medicinsk Centerledelse 

Kvalitetsorganisation i Medicinsk Center 

To tværfaglige kvalitetskonsulenter, patientsikkerhedsansvarlige og en controller 

Kvalitetsorganisation i klinikken 

Klinikledelsen og kvalitetskoordinatoren 

Kvalitetsansvarlig i afsnittet 

Overlægen og afdelingssygeplejersken 

Ressourcepersoner i afsnittet 

Ressourcepersoner indenfor henholdsvis hygiejne, ernæring, 

medicin og dokumentation 

Opgaver i 2004 

Første halvår af 2004 

Arbejdet med at udvikle kvalitetsorganisationen i Medicinsk Center foregik i 

første halvår af 2004 og bestod bl.a. af: 

• 

• 

• 

Udarbejdelse af organisationsplan 

Beskrivelse af ansvar og opgaver 

Implementering af organisationen på alle planer 

Beskrivelse af indsatsområder og indikatorer 

Udarbejdelse af en samlet database for al kvalitetsudvikling tilgængelig 

for alle medarbejdere 

Agere som reklamesøjle for kvalitetsudvikling 

Andet halvår af 2004 

Praktiske og operationelle tiltag i kvalitetsorganisationen i andet halvår af 2004: 

• 

• 

Udarbejde fl ow-charts for de enkelte indsatsområder 

Implementere auditmetode 

Opstart af indikatormålinger for portører, sekretærer og terapeuter 

Opstart af medicinaudit 

Opstart af lokale patienttilfredshedsundersøgelser 

Udarbejdelse af kvalitetsudviklingsmapper til alle afsnit og alle faggrupper 

Hjælp til udarbejdelse af handlingsplaner på alle niveauer 

Operationalisering af DialogBaseret Aftale (DBA) og 

Balance Score Card (BSC) 

Undervisning i kvalitetsudvikling 

Revidering af samtykkeark 

Udarbejdelse af et specifi kt samtykkeark til ambulatorier 

Elektronisk brev til patienterne om kontaktlæge 

Målbare resultater 

Der er sket store fremskridt i 2004 inden 

for både journalaudit og lokale patienttilfredshedsundersøgelser, 

hvilket vi 

tilskriver den øgede og mere strukturerede 

fokusering samt involvering af hver 

enkelt medarbejder. 

Vi har i Medicinsk Center haft et meget 

aktivt år med fokus på både det organisatoriske 

og det operationelle plan, og 

med implementering af den nye kvalitetsorganisation 

oplever vi at have skabt 

et solidt fundament for forsat dynamisk 

kvalitetsudvikling. 

Medicinsk Center 

Helle Søgaard 

Klinisk udviklingssygeplejerske 

Kvalitetskonsulent


Målrettet arbejde med 

KVALITETSUDVIKLING 

Som led i Medicinsk Centers kvalitetsorganisation 

har Intern Medicinsk Klinik 

oprettet en lokal kvalitetsorganisation i 

2004. Det lokale kvalitetsarbejde har 

givet en mere målrettet håndtering af 

arbejdet med den kontinuerlige udvikling 

af pleje og behandling til klinikkens 

patienter. 

Som led i den lokale kvalitetsorganisation 

er der fastlagt en række møder, der 

skal sikrer både ledelsen og medarbejderne 

overblik over kvalitetsdata. 

Hver sjette uge mødes klinikledelsen, 

kvalitetskoordinatoren og den patientsikkerhedsansvarlige 

for at gennemgå 

auditresultater, følge op på handlingsplaner 

og gennemgå de utilsigtede 

hændelser. Resultater og informationer 

fra disse møder formidles videre til afdelingssygeplejerske- 

og overlægegruppen. 

De lokale afsnitsledelser udarbejder 

handlingsplaner på baggrund af lokale 

audits, hvor de inddrager de lokale ressourcepersoner 

indenfor dokumentation, 

ernæring, hygiejne og medicin. 

På sikkerhedsområdet er samarbejdet 

på tværs i Intern Medicinsk Klinik sat i 

faste rammer. Hver tredje måned mø- 

Overblik og struktureret brug 

af data giver kvalitetsudvikling 

i den kliniske hverdag i Intern 

Medicinsk Klinik. Kvalitetsudviklingen er også på dagsor- 

8 ling. Vores fokus er at medarbejderne er 

9 

denen, når vi introducerer nyt personale bevidste om den betydning de har for 

i Medicinsk Center, og efterfølgende den fortsatte kvalitetsudvikling af pleje 

bliver sygeplejepersonalet i Intern Me- og behandling til glæde for klinikkens 

dicinsk Klinik undervist i kvalitetsudvik- patienter. 

des sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere, 

klinikoversygeplejersken og 

Amager Hospitals daglige sikkerhedsleder 

for at kvalitetssikre og udvikle sikkerhedsområdet. 

Som noget nyt har Intern Medicinsk 

Klinik siden 2004 afholdt møde en 

gang i kvartalet med deltagelse af klinikledelsen, 

overlæger, afdelingslæger, 

afdelingssygeplejersker og udviklingssygeplejersker. 

Her drøftes bl.a. indsatsområder 

og forslag til den Dialog Baseret 

Aftale (DBA). 

De strukturerede mødeaktiviteter skal 

sikre, at vi når ud til alle medarbejdere 

i klinikken, når der skal drøftes kvalitetsudvikling. 

Intern Medicinsk Klinik vægter 

således et højt informationsniveau gående 

fra leder/udviklingsniveau til alle 

medarbejdere. Udover information via 

personalemøder benytter Intern Medicinsk 

Klink sig af klinikkens nyhedsbrev, 

som udkommer 3-4 gange om året. 

Nyhedsbrevet har mest af alt form som 

informationsmedie, men samtidig opfordres 

alle medarbejdere til at komme 

med relevante indlæg. Således beskrev 

en medarbejder fra M1 meget levende, 

hvordan hun havde oplevet Mock-surveyen 

i oktober sidste år. 

Nedenfor et eksempel på at der er arbejdet målrettet med 

Dokumentation af patientvejledning i klinikken 

% målopfyldelse 

100 % 

80 % 

60 % 

40 % 

20 % 

0 % 

April 

Maj 

Juni 

August 

Den lokale kvalitetsorganisation i 

Intern Medicinsk Klinik 

Klinikledelsen og kvalitetskoordinatoren 

Overlæge og afdelingssygeplejerske 

M1– M3 – M4 – MAMB 

Ressourcepersoner i afsnittet 

Ressourcepersoner indenfor henholdsvis hygiejne, 

ernæring, medicin, dokumentation 

Intern Medicinsk Klinik 

Oktober 

December 

Diæt og ernæring Håndtering af smerte Et træningsprogram Vurdering af behovet for 

planlægning af udskrivelse 

Anders Gotfredsen, Klinikchef 

Ellen Fogh-Andersen, Klinikoversygeplejerske 

Helle Søgaard, Kvalitetskoordinator 

April 

Maj 

August 

Oktober 

December 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Oktober 

December 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

August 

Oktober 

December 

Patientskolerne for 

diabetes, KOL og infl ammatoriske 

tarmsygdomme er 

gennem årene opstået som 

led i kvalitetsudviklingen i 

Intern Medicinsk Klinik.

KOL SKOLEN 

på Amager Hospital 

I september 2001 startede en tværfaglig 

gruppe bestående af læge, sygeplejerske, 

fysioterapeuter, ergoterapeuter 

og socialrådgiver Amager Hospitals første 

KOL skole for patienter. 

Forud for opstarten havde vi læst evidensbaseret 

faglitteratur om emnet og 

havde været på studiebesøg på Ringsted 

sygehus. Undersøgelser har vist at 

denne form for patientskoler reducerer 

sygeligheden og indlæggelsesdagene. 

Ved udgangen af 2004 har der været 

afholdt otte hold, og hvert hold har 

bestået af otte til ti patienter, alle med 

moderat til svær KOL. Patientskolen er 

bygget op om motion, undervisning og 

socialt samvær med andre mennesker, 

der i samme situation. Dermed er patientskolen 

med til at bryde en eventuelt 

social isolation, som KOL-patienter 

ofte oplever. 

Kronisk obstruktiv lungesygdom 

( KOL ) er en sygdom i stærk 

vækst med patienter, der bliver 

yngre og yngre. Denne stigning i 

sygdommen skyldes næste udelukkende 

rygning, hvilket betyder 

at vi i en fremtidig periode på 20 

år kan forvente fortsat stigning 

i KOL. 

10 den ældste deltager var 88 år gammel. til denne patientgruppe hverken i Københavns 

Amt eller Københavns Kommune. 

11 


Der trænes i ti uger, to gange om ugen 

af en times varighed. Træningen består 

af opvarmningsøvelser og efterfølgende 

et cirkelprogram med ergometercykel, 

stepmaskine, romaskine, benpres, 

gangbånd, armstem og armstræk. Cirkeltræningen 

består af to minutters træning 

ved hver øvelse og til sidst afsluttes 

træningen med afspænding. Derudover 

er der undervisning i emner som KOL, 

ernæring, medicin, færdighed og hjælpemidler 

samt sociale hjælpeforanstaltninger. 

Undervisningen har til formål at 

give patienterne en forståelse af deres 

sygdom og dermed bedre mulighed for 

at mestre egen sygdom. Erfaringerne 

viser at forståelsen giver patienterne en 

bedre livskvalitet og mindsker angsten 

betydelig. 

Holdene består af både mænd og kvinder. 

Den yngste har været 53 år, mens 

Amager Hospital yder ikke kørsel til patienterne, 

der deltager på KOL skolen, 

men vi er gerne behjælpelig med at ansøge 

om legater hos eksempelvis Danmarks 

Nationale Lungeforening. 

Patienterne er meget begejstrede for 

vores tilbud. De fleste får en lettere 

hverdag med mindre åndenød og ser 

pludselig at de besidder nogle ressourcer, 

de ikke længere troede de havde. 

Derfor er det også et problem at patienterne 

efter de ti uger i KOL skolen ikke 

har mulighed for at forsætte træningen. 

Men i øjeblikket findes der ikke tilbud 

Seks måneder efter patienterne har 

afsluttet deres forløb på KOL skolen, 

indkalder vi dem til en opfølgende test. 

Desværre formår langt de fleste patienter 

ikke at bibeholde den fysiske form, 

som de oparbejdede på KOL skolen. 

Derfor vil det fremtidigt være relevant 

at tilbyde denne gruppe patienter et 

ugentligt vedligeholdelsestilbud. 

Det tværfaglige team på KOL skolen

12 


Udviklingen sker tæt på 

personalet 

Vi har gennem de senere år arbejdet 

med at kvalitetsudvikle behandlingen 

og plejen til vores patienter. Der arbejdes 

målrettet udfra de resultater, som vi 

får via journalaudit, DGMA (den gode 

medicinske afdeling), patienttilfredshedsundersøgelser, 

hygiejneaudit, medicinskabsaudit, 

NIP (nationale indikatorprojekt 

for hjertesvigt), PAS (patient 

administrative system) m.v. 

Personalet holdes underrettet via et 

månedlig blad, der udgives i klinikken 

samt via kvalitetsmapper, der fi ndes på 

alle afsnit. 

I 2004 har vi i Kardiologisk Klinik nedsat 

en kvalitetsorganisation, der ser på alle 

resultater og lægger en handlingsplan 

udfra disse. Kvalitetsorganisationen er 

en del af den organisatoriske udvikling, 

der er sket i hele Medicinsk Center. 

Der har blandt andet været forskellige 

fokusområder, lavet stikprøver i afdelinger, 

lokale åbne journalaudit m.m. 

Dette har involveret personalet mere i 

kvalitetsudviklingen og har nu ændret 

begrebet akkreditering til kvalitetsudvikling 

i stedet. 

Udgående hospital til 

hjertesvigtpatienter 

Siden maj 2004 har Kardiologisk Klinik 

haft et tilbud til hjertesvigtspatienter om 

besøg i eget hjem kaldet ”udgående 

hospital ”. 

I Kardiologisk Klinik har 2004 

budt på konkret kvalitetsudvikling 

bl.a. i form af ny kvalitetsorganisation, 

udgående hospital 

til hjertesvigtspatienter og fokus 

på introduktion af nye sygeplejersker 

KVALITETS- 

UDVIKLING 

i Kardiologisk klinik 2004 

I alt fi re specialuddannede hjertesygeplejersker 

skiftes til at arbejde i hjertesvigtklinikken, 

hvorfra den udgående 

funktion styres. Sygeplejerskerne kører 

hjem til den enkelte patient, hvor de 

tager blodprøver samt undersøger og 

vejleder patienterne i deres eget miljø. 

Sygeplejerskerne optitrerer medicin til 

patienterne efter de retningslinier, der 

fi ndes i hjertesvigtklinikken. 

Det udgående hospital er et projekt, der 

kører indtil udgangen af 2005, hvor vi 

forventer at ca. 20 patienter vil have deltaget 

i projektet. Projektet vil blive evalueret 

efterfølgende, hvorefter der tages 

stilling til hvordan funktionen fremover 

skal fungere på Amager Hospital. 

Introduktionskursus for 

nye sygeplejersker i 

Kardiologisk klinik 

Gennem de sidste år har vi arbejdet 

med et introduktionskursus til nye sygeplejersker, 

hvor nyansatte undervises 

i relevante områder for de kardiologiske 

patienter. 

Undervisningen indeholder EKG-undervisning 

/ overvågning af hjerterytmer 

samt undervisning om de mest almindelige 

hjertesygdomme, undersøgelser, 

observation af hjertepatienter, behandling 

og sygepleje til hjertepatienter. Der 

har udover dette også været undervisning 

om kostvejledning til hjertepa- 

tienter, smertebehandling, rygestopvejledning, 

hygiejne, kvalitetsudvikling og 

patientsikkerhed. 

Introduktionskurset har givet de nye 

sygeplejersker en større sikkerhed i 

observation, behandling og pleje af patienterne, 

og det har medført, at vi har 

nemt ved at rekruttere sygeplejersker til 

vores afdelinger. Kurset giver samtidig 

de nye sygeplejersker en introduktion til 

alle vores fastansatte overlæger, der alle 

underviser på kurset. At alle nyansatte 

har været igennem samme introduktionskursus 

giver samtidig et mere sammenhængende 

forløb for den enkelte 

patient, da alle medarbejdere er informeret 

om, hvorledes vi behandler samme 

sygdom, og derfor giver en ensartet 

information til den enkelte patient. 

Kardiologisk Klinik 

Birthe Møgelhøj, 

klinikoversygeplejerske 

Erfaringerne med 

udgående hospital til 

hjertesvigtpatienter 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Patienterne er glade for hjemmebesøgene. 

Patienterne er mere lydhøre i eget 

hjem. 

Ofte er der pårørende med til samtalerne, 

så de efterfølgende kan bakke 

patienterne op. 

Hjertesvigtsygeplejerskerne kan rådgive 

patienterne individuelt, så den enkelte 

patient oplever det relevant. 

Der er et godt samarbejde med hjemmeplejen 

omkring disse patienter. 

I enkelte tilfælde har det udgående hospital 

forbygget indlæggelser. 

Hjemmebesøg er tidkrævende sammenlignet 

med ambulante besøg i 

hjertesvigtklinikken. Den enkelte sygeplejerske 

kan nå at se fl ere patienter på 

den samme tid i klinikken. 

Sygeplejerskerne skal være veluddannede 

og erfarne. 

13

14 

Året har været præget af en intensiv 

indsats inden for kvalitetsudvikling 

som kan danne grundlag 

for forbedringer. 

15 


Den kvalitets- og 

evidensbaserede KLINIK 

Ved etablering af Klinik for Rehabilitering 

har vi nu fået mulighed for en mere 

smidig visitation inden for genoptræning 

af ældre-, gigt- og apopleksisygdomme, 

genoptræning af følger efter knoglebrud 

samt andre lidelser i bevægeapparatet. 

Vi har i alt ca. 68 sengepladser og et 

daghospital/ambulatorium med ca. 

10.000/5.000 fremmøder årligt. Året 

har været præget af en intensiv indsats 

inden for kvalitetsudvikling som kan 

danne grundlag for forbedringer. 

Kvalitetshandleplan 

Kvalitetsudviklingen har fået et nyt skub 

ved at klinikken igen blev akkrediteret. 

Der har i 2004 været intense forberedelser 

til dette, således har de fleste 

faggrupper bidraget med udvikling af 

retningslinierne for fælles diagnostik, 

behandling og pleje, der har gjort at 

vi får en fælles kvalitetsmålsætning. Vi 

har fokuseret på bedre registrering af 

smerteintensiteten, ernæringsscore, 

medicineringsprocessen, klinisk vurde- 

ring af patienten, medicoteknisk udstyr, 

informeret samtykke, vurdering og vejledning 

af patienten samt fastlæggelse 

af fysio- og ergoterapeutiske handleplaner. 

Vi lærer af vores 

patienter 

Vi har også mærket at en ny type patienter 

er på vej - den kvalitetsbevidste 

bruger - der har egen mening om 

genoptræningen, der vil involveres og 

som vil vide mere om kvalitet og hvad 

vi kan tilbyde. Vi har sammenlignet patienttilfredsheden 

i 2004 med 2003 

og fundet at vi er blevet bedre til fjerne 

tvivl om medicinering (14%), lægerne 

og plejepersonalet er blevet bedre til at 

lytte (9% og 8 % henholdsvis), vi er 

blevet bedre til at foretage den afsluttende 

afsluttende samtale med patienten 

(8%) samt det samlede indtryk er 

blevet bedre (7%). 

Vi har også områder vi kan gøre bedre. 

3% flere af borgerne var kommet i tvivl 

om efterbehandlingen, vi var blevet 4 % 

dårligere til at medinddrage patienterne 

i beslutningen, 5 % flere var blevet i 

tvivl om hjælpeforanstaltninger i hjemmet, 

8% flere var utrygge ved at skulle 

hjem, og 9 % flere fandt at forholdet til 

primærsektor sektor skulle være bedre. 

Informationsteknologi og 

projekter 

Gennem en fælles kvalitets- og evidensbaseret 

styring af genoptræningen 

vil vi fortsat dække efterspørgslen efter 

kvalitet. Flere af klinikkens afsnit er involverede 

i implementeringen af det nationale 

Indikatorprojekt (NIP), der sammenligner 

kvalitet – ikke blot i H:S, men 

på landsplan. De kliniske databaser er 

baseret på evidensbaseret diagnostik, 

pleje og behandling, inkl. opfølgning 

af patienters fremgang. Vi følger pænt 

med inden for en række kvalitetsorienterede 

områder. 

• 86 % af patienterne kommer på 

Apopleksienheden inden for 2 døgn. 

• 51% bliver sat i trombocythæmmende 

behandling inden for 

2 døgn. 

• 81% får foretaget en CT skanning af 

hjernen inden for 2 døgn. 

• 72 % får igangsat sin fysioterapi 

inden for 2 døgn. 

• 64 % for igangsat sin ergoterapi 

inden for 2 døgn. 

• 

64 % bliver ernæringsscoret inden 

for 2 døgn. 

Genoptræning i eget 

hjem 

Sundhedsministeriets nye genoptræningsplaner 

har inspireret os til at flytte 

en del af genoptræningen ud i patienternes 

eget hjem i form af etablering af 

udgående teams til hjemmebehandling. 

I 2004 er der foretaget ca. 25 behandlinger 

i hjemmene på Amager, og det er 

formodentlig en tendens der vil tiltage. I 

første omgang omfatter tilbudet patienter 

med apopleksi, men senere udvides 

tilbudet formodentlig til patienter med 

knoglebrud samt til den ældre del af 

befolkningen generelt. 

År 2004 - generelt 

År 2004 har været et år med meget 

store udfordringer til vores omstillingsparathed, 

men har også givet os 

muligheder for at revurdere, hvad god 

genoptræning er – og sætte dette i et 

kvalitets- og evidensbaseret lys. 

Klinik for Rehabilitering 

Karen Ehlers, Overfysioterapeut 

Dora Fog, Klinikoversygeplejerske og 

Jens Ole Jarden, Klinikchef

16 

Et konstruktivt og godt samarbejde 

mellem H:S og Københavns 

Amt har resulteret i Danmarks 

første efteruddannelse for mave/ 

tarm-kirurgiske sygeplejersker. 

Kirurgisk gastroenterologisk 

afdeling på Amager Hospital deltager 

både i planlægning og organisering 

samt som underviser. 

På opfordring fra H:S og Københavns 

Amt er der nu etableret en 

national styregruppe, der har til 

opgave at etablerer en landsdækkende 

efteruddannelse. 

17 


I krydspunktet for godt 

SAMARBEJDE 

mellem H:S og Københavns Amt 

Danmarks første efteruddannelse 

for sygeplejersker 

indenfor mave-tarmkirurgi 

H:S og Københavns Amt har siden 

2002 arbejdet sammen om at etablere 

en fælles efteruddannelse indenfor 

mave-tarmkirurgisk speciale. Efteruddannelsen 

er opstået på baggrund af de 

ledende oversygeplejerskes ønske om 

at fastholde erfarne sygeplejersker indenfor 

specialet samt kvalitetsudvikling 

indenfor sygeplejen i egen afdeling og 

gerne på tværs af afdelingerne. Samtidig 

var der ønsker fra mave-tarm kirurgiske 

sygeplejersker om specifi k undervisning 

i specialet med naturvidenskabelig indgangsvinkel 

samt mulighed for fordybelse 

af sygeplejen med fokus på kirurgi. 

Der fi ndes ikke nogen faglig sammenslutning 

for sygeplejersker indenfor 

det mavetarmkirurgiske speciale, så 

sygeplejerskerne har ikke noget forum, 

hvor de kan udveksle viden på tværs af 

hospitalerne. Sidst men ikke mindst har 

der fra fl ere sider været ønske om at 

etablerer et tættere samarbejde hospitalerne 

imellem. 

Uddannelsesforløb 

Uddannelsen er delt op i trin I og trin 

II, og begge trin består af 96 undervisningstimer. 

På trin II er der foruden teori 

praktiske øvelser i egen afdeling. 

På trin I er det naturvidenskabelige 

område i fokus. Uddannelsen består af 

fi re moduler, hvor deltagerne kommer 

langt omkring inden for det mave-tarmkirurgisk 

speciale. Der undervises med 

udgangspunkt i nyeste forskning og evidens 

i øvre og nedre kirurgi, akut kirurgisk 

patientforløb, forebyggelse, pleje, 

og dokumentation. Trin 1 afsluttes med 

en test. 

På trin II kobles teorien med klinisk 

praksis. Sygeplejerskerne lærer at analysere 

og vurdere dele af sygeplejen til 

et kirurgisk patientforløb fra deres egen 

praksis og har dermed mulighed for fordybelse 

i et selvvalgt emne. Trin II består 

af tre moduler og efter hvert modul 

er der opgaver at udføre i egen afdeling. 

Eksempelvis bliver sygeplejerskerne undervist 

i vurdering og analyse af kvalitet 

i sygeplejen, og efterfølgende skal sygeplejersken 

samle data og gennemføre 

audit i sin egen afdelingen samt præsenterer 

resultatet. 

Stor deltagelse lokalt i 

afdelingen 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling på 

Amager Hospital har stor andel i uddannelsen. 

Ledende oversygeplejerske 

Lena Kristensen er medlem af styregruppen 

og klinisk oversygeplejerske Dorthe 

Poulsen er medlem af styregruppen og 

kursusråd. Samtidig er Dorthe Poulsen 

kursusleder for trin I. 

Syv sygeplejersker fra Kirurgisk gastroenterologisk 

afdeling har gennemført trin I 

og en enkelt har gennemført trin II. 

Kirurgisk gastroenterologisk 

afdeling 

Dorthe Poulsen, 

Klinisk oversygeplejerske 

Efteruddannelsen er organiseret 

i et samarbejde mellem H:S og 

Københavns Amt.

18 


Høje krav men ingen 

officielle succeskriterier 

På Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 

arbejder sygeplejerskerne med mange 

forskellige typer af arbejdsopgaver, og 

for at sygeplejerskerne kan præstere sygepleje 

på et højt fagligt niveau til alle 

patienter og pårørende, er det vigtigt 

at koordineringen af opgaverne er optimal. 

K1 har i mange år organiseret arbejdsopgaverne 

ved teamsygepleje, og K2 

har siden afdelingen startede i år 2000 

organiseret sygeplejen ved personlig 

sygepleje. Ingen af de to afsnit havde 

beskrevet plejeformerne og der var ingen 

nedskrevne succeskriterier. På den 

baggrund iværksatte vi et internt kvalitetsudviklingsprojekt 

for at udvikle og 

sikre sygeplejen. 

Fokus på organiseringen 

og kompetencer 

Formålet med udviklingsprojektet var 

følgende: 

- At øge afdelingssygeplejerskernes fokus 

på de kompetencer der dagligt skal 

være til stede i forhold til organiseringen 

af sygeplejen for at sikre et patientforløb 

af høj kvalitet. 

- At skabe et overblik over den enkelte 

sygeplejerskes kompetence i forhold til 

det enkelte afsnits plejeform. 

- At alle medarbejdere har viden om og 

indsigt i det enkelte afsnits organisering 

af sygeplejen. 

- At udarbejde og analysere et ”Er–program” 

for organisering af sygeplejen på 

begge sengeafsnit. 

På Kirurgisk gastroenterologisk 

afdeling K1 og K2 har man haft 

organiseringen af sygeplejen 

under lup, hvilket har givet en 

ensretning og bedre organisering 

på de to afsnit. 

Ensartet og 

HØJ KVALITET 

af sygeplejen på tværs af snit 

- At udarbejde et ”Bør–program” for 

organiseringen af sygeplejen på begge 

afsnit. 

Analyse, struktur og 

proces som metode 

Organiseringen af sygeplejen på henholdsvis 

K1 og K2 blev beskrevet på 

baggrund af afdelingssygeplejerskernes 

og de kliniske vejlederes skøn og forforståelse. 

Man gennemgik arbejdsgangen 

(Er–forløbene) i afsnittene og beskrev 

afdelingerne, som de fungerede. Således 

fandt man ud af, hvilke uudtalte krav 

man på K1 havde til teamlederen og til 

de enkelte teammedlemmer for at få et 

dagligt samspil, som kunne være med 

til at skabe kontinuitet for patienter og 

personale samt et effektivt indlæggel- 

sesforløb. Samme gennemgang foregik 

på K2 , hvor man beskrev de uudtalte 

krav man havde til den sygeplejefaglige 

kontaktperson. På den måde fik begge 

afsnit et overblik over hvilke forventninger, 

man kunne have til den enkelte, 

hvordan oplæring og introduktion til de 

enkelte afsnit skulle foregå, og hvorledes 

man på den bedste måde kunne 

på struktur på en travl hverdag. Dette 

overblik sammenlignede vi med udvalgte 

akkrediteringsstandarder og nåede 

på den måde frem til et Bør–forløb. 

De udvalgte akkrediteringsstandarder er 

projektets resultatkriterier. Efter formuleringen 

af resultatkriterierne trak vi en 

indikator ud pr. afdeling. 

Resultat 

Organisering af sygeplejen er nu beskrevet 

og kendt af plejepersonalet på 

begge sengeafsnit. Alle sygeplejerskers 

kompetenceniveau i forhold til plejeformen 

er beskrevet i et opgaveskema. 

Indsatsområder i 

år 2005 

Teamsygepleje på K1 

Det er svært for teamlederen at få 

alle opgaver udført efter stuegangen. 

En måde at løse det på er at holde et 

kort ”summemøde” umiddelbart efter 

stuegangen. Således kan teamlederen 

afgive nogle opgaver samt danne sig 

et overblik over teamgruppens arbejde. 

Når der er travlt på afdelingen bortprioriteres 

mødet hvilket ikke er hensigten. 

En sygeplejerske skal i samarbejde med 

afdelingssygeplejersken udarbejde et 

guide for indhold og struktur for mødet 

med målbare indikatorer. 

Sygeplejefaglig 

kontaktperson på K2 

K2 ønsker at indføre en sygeplejekonference 

med indhold af faglige patientrelaterede 

problemstillinger og drøftelse 

af aktuelle faglige drøftelser. En sygeplejerske 

skal i samarbejde med afdelingssygeplejersken 

udarbejde et guide 

for indhold og struktur for konferencen 

med målbare indikatorer. 

Tjenestetidsplanlægning 

På begge afsnit skal tjenestetidsplanlægningen 

tage udgangspunkt i organiseringen 

af sygeplejen i det enkelte 

afsnit og sygeplejerskernes individuelle 

kompetencer. Lederne skal diskutere 

holdninger til tjenestetidsplanlægning 

og med udgangspunkt i organiseringen 

af sygeplejen og sygeplejerskernes individuelle 

kompetencer udarbejde rammer 

for tjenestetidsplanlægningen. 

Yderligere oplysninger og materiale kan 

rekvireres på telefon 3234 3479 eller 

på mail dorthe.poulsen@ah.hosp.dk. 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 

Dorthe Poulsen, 

Klinisk oversygeplejerske 

19

20 


Som led i kvalitetsudviklingen i Psykiatrisk 

afdeling har vi udarbejdet tværgående 

VIP-dokumenter (Vejledninger, 

Instrukser og Politikker), der beskriver 

undersøgelse og behandlingsforløb af 

selvmordstruede personer. Dette arbejde 

viste os at i gennemsnit kommer der 

dagligt en patient, der har forsøgt selvmord 

samt en patient med selvmordstanker 

på Amager Hospital. Yderligere 

gav godt halvdelen af patienterne udtryk 

for at de har behov for at tale med 

en sagkyndig person om selvmordsforsøget/den 

selvskadende handling, efter 

de er kommet hjem fra hospitalet. På 

den baggrund fik Psykiatrisk afdeling i 

2003 bevilliget økonomisk støtte fra 

Socialministeriet til at gennemføre et 

1 1 /2-årig projekt omkring forebyggende 

hjemmebesøg hos selvmordstruede patienter. 

Projektet løber fra 01. december 

2003 til 31. maj 2005. 

Formål 

Projektets formål er at undersøge, om 

man ved opfølgende hjemmebesøg og 

støtte til selvmordstruede patienter kan 

halvere antallet af gentagne selvmordsforsøg 

og samtidig øge patienternes 

evne til at håndtere deres sygdom. 

Målgruppe 

Patienterne i projektet er kommet i kontakt 

med Amager Hospital efter et selv- 

Psykiatrisk afdeling har i 2004 

arbejdet med opfølgende hjemmebesøg 

hos selvmordstruede 

personer. Afdelingen er gennemsnitlig 

i kontakt med 1 patient, 

der har forsøgt selvmord samt 

1 patient med selvmordstanker 

hver dag, og det lader til at besøg 

i hjemmet er med til at forebygge 

at patienterne gentager selvmordsforsøget. 

Et spændende og 

væsentlig projekt for patienter 

der ellers ofte falder udenfor 

behandlingstilbud. 

FOREBYGGELSE 

af selvmordsforsøg og selvmord 

mordsforsøg/selvskadende handling, 

hvor de enten er kommet på den somatiske 

eller psykiatriske skadestue, på 

Akut medicinsk modtageafdeling (AMA) 

eller på en psykiatrisk afdeling. 

Tilbudet er givet til de patienter, der 

hverken følges i psykiatrien eller i distriktspsykiatrien, 

og som derfor normalt 

ikke får noget opfølgningstilbud, når de 

udskrives. Det drejer sig om patienter 

med lettere demens, alkohol- og narkotikamisbrug, 

lettere til moderate depressioner, 

angsttilstande, belastnings- og 

tilpasningsreaktioner samt personlighedsforstyrrelser. 

Patienterne hører til i hospitalets optageområde 

og har ikke været indlagt 

over 8 dage på Psykiatrisk afdeling. 

Metode 

Vi har aktivt opsøgt patienterne efter 

deres selvmordsforsøg. Nogle har vi 

kontaktet personligt, mens de stadig 

var på hospitalet, andre har vi ringet eller 

skrevet til og tilbudt at komme på 

hjemmebesøg. Indsatsen har været en 

kombination med hjemmebesøg og/eller 

telefonisk kontakt. 

Kontakten har båret præg af krisehjælp 

til mennesker i en krise, som ikke har 

været af terapeutisk karakter. Det vil sige 

at personalet har hjulpet patienterne ud 

af de kriser, de måtte opleve i deres 

hverdag. Personalet har ikke arbejdet 

med kriserne som en del af en terapeutisk 

behandling, hvor personalet søger 

at udfordre/udvikle patienterne ved at 

stille dem udfordringer, som kan opleves 

som kriser. 

Ved besøgene/kontakten har personalet 

har fokus på følgende: 

- Kontinuerlig og regelmæssig kontakt 

- Fastholdelse af aftaler 

- Prioritering og løsning af praktiske 

problemer 

- Motivation 

- Indgyde håb og meningsdannelse 

- Samtaler om følelser som skyld, skam 

og fortvivlelse 

- Ledsage patienten til behandlingsstedet 

- Rådgivning og vejledning 

- At lytte og rumme patientens historie 

(containing-function). 

De foreløbige resultater 

Projektet er i skrivende stund ikke afsluttet, 

men de foreløbige resultater viser 

en tydelig forskel på de patienter, der 

er i kontakt via hjemmebesøg og de 

patient der bliver udskrevet uden opfølgning. 

Tal fra 2002 fra en gruppe patienter, 

der er fulgt passivt over 1 år for at måle 

eventuel gentagelse af selvmordsforsøget, 

kan sammenlignes med resultaterne 

fra denne undersøgelse. Målt over 

en periode på 27 uger er der 15 personer 

fra undersøgelsen i 2002, der gentager 

selvmordsforsøget. Fra gruppen 

i 2004, der har modtaget opsøgende 

hjemmebesøg er der 6 personer. Tallene 

viser således tydeligt at det betaler 

sig at holde kontakt med personer, der 

er selvmordstruede. 

Resultater for de første foreløbige 27 

uger kan ses ved en overlevelseskurve 

i fig. 1. 

Konklusion 

De foreløbige resultater tyder på at de 

opsøgende hjemmebesøg gør en stor 

forskel og kan reducere gentagende 

selvmordsforsøg væsentligt. Det er dog 

stadig uvist om effekten holder sig efter 

det første halve år, men det vil vise 

sig, når projektet er afsluttet. Vi håber 

at kunne fortsætte og videreudvikle projektet 

og har søgt økonomisk støtte til at 

videreføre projektet over yderligere 3 år 

for at få effekten nærmere belyst. 

Psykiatrisk afdeling 

Marianne Hvid, 

projektsygeplejerske 

August G. Wang, 

projektansvarlig overlæge 

1,0 

0,9 

0,8 

Overlevelseskurve - Figur 1 

0,7 

0 

10 

10 

20 

20 27 

30 

Recidiv indenfor 27 uger 

Intervention 

med intervention 

uden intervention 

21

22 


På Klinisk biokemisk afdeling udføres 

analyserne i stort omfang af højteknologisk, 

automatiseret udstyr, men selv det 

mest avancerede udstyr kræver betjening 

og overvågning af kompetente bioanalytikere, 

som forstår principperne for 

analysekvalitetssikring og har de færdigheder, 

der skal til for at kunne betjene 

udstyret korrekt. Der fi ndes instrukser 

for brugen af analysekvalitetssystemet, 

men i forbindelse med afdelingens ISO 

17025 akkreditering påpegede DANAK, 

som er den akkrediterende myndighed, 

visse mangler ved vores instrukser om 

kalibrering af udstyr. 

Dertil kom at vores bioanalytikere med 

ansvar for at betjene analyseautomaterne, 

efterlyste mere viden om og 

træning i den korrektion af måleprocesserne, 

som jævnligt udløses af analysekvalitetssystemet– 

også kaldet AKS. 

Selve analysekvaliteten var der ikke 

noget galt med, men de overordnede 

vejledninger omkring analysekvalitet og 

kalibrering var vanskelige for bioanalytikerne 

at omsætte til praksis. 

Kerneydelsen for Klinisk biokemisk 

afdeling er pålidelige 

analyseresultater, og for at 

kunne levere det har afdelingen 

brug for dygtige medarbejdere 

og et godt analysekvalitetssystem. 

Klinisk biokemisk afdeling 

har gennemført et praksisnært 

undervisningsprojekt, hvor bioanalytikerne 

er blevet trænet og 

uddannet ved de højteknologiske 

maskiner. Undervisningen har 

givet et målbart kompetenceløft 

for medarbejderne. 

MÅLBART 

kompetenceløft i Klinisk 

biokemisk afdeling med 

PROJEKT AKS 

Implementering via 

undervisning 

Staben og medarbejderne var således 

enige om at der var brug for en kvalitetsforbedring. 

Første skridt var at udarbejde 

nye skriftlige vejledninger til analysekvalitetssystemet. 

Men implementeringen 

af de nye vejledninger kunne ikke blot 

ske ved teoretisk tavleundervisning. For 

at sikre implementeringen etablerede 

vi et uddannelsesprojekt, der skulle 

sikre at alle bioanalytikere med analysefunktioner 

fi k tilstrækkelig viden om 

og kendskab til kalibreringsregler og til 

analysekvalitetssystemet på de enkelte 

analysepladser. 

Udfordringen blev at skabe en ny form 

for undervisning med fokus på det praksisnære 

frem for det teoretiske. Alle bioanalytikere 

får i deres grunduddannelse 

undervisning om de statistiske grundlag 

for analysekvalitet, og i Klinisk biokemisk 

afdeling holder vi løbende repetitionskurser 

om emnet, men denne 

teoretiske tilgang var øjensynlig ikke effektiv. 

Derfor blev den nye undervisning 

gennemført ved de enkelte maskiner 

og baseret på den konkrete teori og de 

praktiske tiltag, som passede til netop 

det pågældende udstyr. Endvidere gennemgik 

alle analyserende bioanalytikere 

et minikursus ved hver af afdelingens 

automatiserede udstyr. 

Ude ved maskinerne blev personalet 

undervist i grupper af 2-3 personer. 

Underviserne var afdelingens stabsmedlemmer 

eller superbrugere, der 

underviste ud fra et standardiseret undervisningsmateriale, 

som var tilpasset 

det enkelte udstyr. Undervisningsmaterialet 

var med til at sikre en ensartet 

formidling i en undervisningssituation, 

der samtidig gav plads til individuel undervisning. 

Personalet har evalueret 

via spørgeskemaer 

For at undersøge om processen havde 

effekt har vi bedt bioanalytikerne vurdere 

deres egen viden og færdigheder 

om analysekvalitetssystemet både før 

og efter undervisningen. Det er sket 

via to spørgeskemaundersøgelser. I alt 

31 bioanalytikere har udfyldt begge 

spørgeskemaer, som giver 

en detaljeret opgørelse af 

deres egen vurdering af 

undervisningens effekt på 

egne færdigheder. Glædeligvis 

viste spørgeskemaopgørelsen 

en stor fremgang. 

En række detailspørgsmål 

som bioanalytikerne ved 

første spørgeskemarunde 

havde erklæret sig usikre 

på, blev i anden spørgeskemarunde 

besvaret med et 

klart ”Ja, det ved vi tilstrækkeligt 

om”. 

Projektet blev igangsat maj 

2003, og det viste sig, at 

den største trussel mod 

projektets afvikling var at få 

afsat de nødvendige antal 

timer for superbrugere og 

bioanalytikere. Tidsplanerne 

blev gang på gang overskredet, 

men takket være 

en målrettet indsats blev 

frustrationerne nedkæmpet 

og problemerne løst, så vi 

i februar 2004 kunne gennemføre 

den afsluttende spørgeskemaundersøgelse. 

Blandt ledere og medarbejdere er der 

enighed om, at projektet var en succes. 

En direkte konsekvens af projektet 

har været at teori og praksis nu er 

indarbejdet på en langt mere konkret 

måde i medarbejdernes introduktion 

til at bruge analysekvalitetssystemet. 

Erfaringerne bliver ligeledes anvendt til 

udformning af kompetencekrav til de 

enkelte bioanalytikere til brug for Amager 

Hospitals reviderede kompetenceudviklingsprogram. 

Klinisk Biokemisk afdeling 

Erik Magid, 

ledende overlæge 

Projekt AKS handler 

om at omforme teoretisk 

viden til brugbar praksis 

23

24 

En fælles grundstruktur for elektroniske 

patientjournaler (GEPJ) i 

Danmark uanset hvilken IT leverandør 

der har udviklet systemet, 

det er oplægget fra Sundhedsstyrelsen. 

25 


GEPKA PROJEKTET 

- afprøvning af G-EPJ i den 

kliniske hverdag 

Amterne og H:S har sammen med 

Sundhedsstyrelsen gennemført det 

såkaldte GEPKA projekt, med det primære 

formål at afprøve GEPJ i en klinisk 

hverdag. Amager Hospital udgjorde 

sammen med Århus Amt de to hovedprojekter. 

GEPKA står for Grundstruktur 

Elektronisk Patientjournal Prototype Klinisk 

Afprøvning. 

GEPKA projektet på Amager Hospital 

blev gennemført i Kardiologisk klinik 

og i det geriatriske område af Rehabiliteringsklinikken 

i perioden marts – juli 

2004. Det har givet hospitalet og resten 

af sundhedsvæsenet mange erfaringer 

med de nye arbejdsmåder, som GEPJ 

lægger op til. Elektroniske patientjournaler 

baseret på GEPJ vil kunne give 

mange fordele, både for klinikerne i 

dagligdagen, men eksempelvis også i 

forbindelse med det øgede fokus der er 

på kvaliteten af de kliniske ydelser. 

I projektet arbejdede klinikere med en 

prototype af et IT-system. De oplevede 

bl.a. at kunne gennemføre morgenkon- 

ferencer, hvor alle deltagere samtidig 

kunne se patientens data på en storskærm 

i lokalet, og de prøvede at gå 

stuegang med en bærbar computer, 

der var koblet trådløst op til IT netværket. 

De oplevede også de problemer, 

der vil være ved en omfattende omlægning 

af arbejdsgangene, som GEPJ 

lægger op til. 

Hovedkonklusionen i projektet var at 

det rent faktisk kan lade sig gøre at arbejde 

med GEPJ, men også at der er et 

stort stykke arbejde der skal gøres, før 

elektroniske patientjournaler baseret på 

GEPJ er færdige nok til at kunne bruges 

i stor skala i det danske sygehusvæsen. 

Amager Hospital vil fortsat deltage aktivt 

i dette arbejde. 

IT-afdelingen 

Asger Olesen, 

IT-chef

26 


Amager Hospitals Kvalitetsafdeling blev 

etableret den 1. oktober 2004, hvor afdelingen 

blev skilt ud fra den tidligere 

Udviklings- og uddannelsesafdeling og 

etableret som en selvstændig stabsfunktion 

med reference til hospitalsdirektionen. 

Afdelingen blev opstartet 

med en ny kvalitetschef, samt hospitalets 

risikomanager, der har ansvar for 

patientrisikostyring, to deltids hygiejnesygeplejersker 

og en fuldmægtig. 

Opgaverne for Kvalitetsafdelingen er at 

koordinere udviklingen af hospitalets 

samlede kvalitetsindsats med udgangspunkt 

i Amager Hospitals Virksomhedsgrundlag. 

Amager Hospitals vision 2007 

er at være blandt de bedste lokalhospitaler 

i Danmark. Visionen er konkretiseret 

i 12 strategiske målsætninger, og 

Kvalitet blev for alvor sat på 

dagsordenen med etableringen 

af Amager Hospitals Kvalitetsafdeling 

i efteråret 2004. 

Afdelingen skal samle og koordinere 

de mange kvalitetstiltag der 

allerede er i spil på hospitalet 

og er samtidig et klart tegn på at 

kvalitetsudvikling er i højsæde. 

Ny 

KVALITETS- 

AFDELING 

så dagens lys i 2004 

hospitalets kvalitetsudviklingsaktiviteter 

skal understøtte disse. Kvalitetsafdelingen 

skal koordinere de forskellige aktiviteter, 

og følge op på resultaterne af 

indsatserne. 

Kvalitetsafdelingen og Budget-/Planlægningsafdelingen 

under Administrationen 

samarbejder om at udvikle og 

opretholde et elektronisk dataopsamlings- 

og overvågningssystem. Systemet 

er baseret på Balanced Score Card, og 

indebærer, at hver afdeling har et scorekort. 

Scorekortet illustrerer ved hjælp af 

farvede pile status og udvikling af den 

enkelte afdelings indikatorer indenfor 

de 12 strategiske målsætninger. På 

samme måde har Amager Hospital et 

samlet scorekort, der samler op på hospitalets 

indikatorer. 

Kvalitetsplan 2004 

Kvalitetsafdelingens indsats fra 1. oktober 

2004 og frem til årsskiftet har i høj 

grad været en forberedelse til genakkrediteringen 

i marts 2005. Indsatsen 

har baseret sig på det arbejde og den 

planlægning, der allerede var udført 

af det tidligere Kvalitetssekretariatet 

under Udviklings- og uddannelsesafdelingen. 

Kvalitetssekretariatet havde 

bl.a. stået for udarbejdelsen af Amager 

Hospital Kvalitetsplan for 2004, som 

har dannet baggrund for mange af de 

aktiviteter, der er gennemført i 2004. 

Der er gennemført to komplette og 

to fokuserede journalaudit i 2004. 

Resultaterne af de to komplette 

journalaudit viste, at arbejdet med 

Journalaudit Marts 04 Sept. 04 

Cave felt udfyldt på journalen 62 % 73 % 

Indledende sygeplejevurdering 78 % 85 % 

Indledende smertevurdering 69 % 80 % 

Indledende ernæringsscreening 38 % 64 % 

Informeret samtykke til anæstesi 75 % 94 % 

Informeret samtykke til kirurgi 72 % 98 % 

Patientens vejledningsbehov identifi ceret 74 % 91 % 

Vejledning af patienterne (lægemidler) 61 % 62 % 

Etablering af genoptræningsplaner 84 % 96 % 

På vej til genakkreditering 

I februar 2004 blev der gennemført 

mock survey (audit) med assistance 

fra konsulenter fra Joint Commission 

International (JCI) og interne auditorer 

fra H:S’s interne auditorkorps. Survey’en 

viste, at der var behov for en intens indsats 

for at nå hospitalets mål i forhold til 

akkreditering. 

I oktober 2004 blev der gennemført en 

mini-mock (intern audit) denne gang 

alene med assistance fra H:S’s interne 

auditorkorps. Målet med mini-mock’en 

var at afdække Amager Hospitals status 

i forhold til mock survey’en fra februar 

samt den kommende genakkreditering. 

Mini-mock’en i oktober viste, at der 

var sket store fremskridt i det forløbne 

halve år, og at der var igangsat mange 

kvalitetsudviklende aktiviteter. 

I henhold til Kvalitetsplanen 2004 er 

der arbejdet med følgende indsatsområder: 

- Hygiejneområdet 

- Patientsikkerhed 

- Patientinformation og 

patientrettigheder 

- Medicineringsområdet 

- Smertebehandling 

- Ernæringsområdet 

- Dokumentation af sygeplejevurderingen 

- Vurdering af funktionsniveau 

indsatsområderne bl.a. har medført 

kvalitetsforbedringer indenfor 

følgende områder: 

Patientsikkerhed er del af 

kvalitetsarbejdet 

Amager Hospital prioriterer patientsikkerhedsarbejdet 

højt og har haft det 

som et indsatsområde i 2004. Formålet 

med at arbejde med patientsikkerhed 

er at organisationen kan lære af sine 

fejl og hermed forebygge at samme 

fejl sker igen for en anden patient og 

medarbejder. Læringskulturen skal udvikles, 

og organisationen skal lære at 

se på utilsigtede hændelser gennem et 

systemperspektiv. Det vil sige, at vi ikke 

ser på den enkelte person i forbindelse 

med utilsigtede hændelser, men vi ser 

på systemet og hermed organisationen. 

Vi spørger hvorfor skete det? og ikke 

hvem gjorde det? 

Med Lov om Patientsikkerhed blev det 

pr. 1. januar 2004 obligatorisk for per- 

27

28 29 

Amager Hospital Hospital Årsrapport 2004 2004 

sonalet at rapportere en utilsigtet hændelse, 

og der ses en stigende tendens 

i rapportering af utilsigtede hændelser. 

Denne udvikling skal ses som et tegn 

på en positiv kulturændring, der er i 

gang på Amager Hospital i forhold til 

patientsikkerhed. På længere sigt forventes 

antallet af rapporteringer at falde 

indenfor områder, hvor forebyggende 

initiativer er taget. 

Utilsigtede hændelser i 

2004 

I løbet af 2004 havde Amager Hospital 

380 rapporteringer af utilsigtede hændelser. 

Det drejede sig om medicineringsfejl, 

patientfald med og uden skade, selvmord 

og øvrige hændelser. I perioden 

var der ingen hændelser omhandlende 

forvekslingskirurgi. 

Antal hændelser, der er behandlet 

via journalaudit, er ikke medtaget i de 

ovenstående 380 hændelser. I 2004 er 

der foretaget audit på 

- to patientjournaler, hvor patienter døde 

op til 30 dage efter elektiv kirurgi 

- fi re journaler, hvor patienter har begået 

selvmord indenfor 7 dage efter udskrivelse 

- 8 journaler, hvor en klage eller anmeldelse 

til patientforsikringen blev vurderet 

til en utilsigtede hændelse. 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 

0 % 

Rapportering utilsigtede hændelser 2004 

1. kvartal 

2. kvartal 

3. kvartal 

4. kvartal 

Adm. fejl i 

medicineringsforløbet 

1. kvartal 

1. kvartal 

2. kvartal 

3. kvartal 

Kerneårsagsanalyser 

I 2004 er der foretaget seks kerneårsagsanalyser, 

hvoraf en stadig pågår 

samt to aggregerede kerneårsagsanalyser, 

begge på medicineringsfejl. 

Som eksempel på hvordan kerneårsagsanalyserne 

giver os redskaber til at 

udvikle kvaliteten, kan nævnes medicineringsfejl. 

Resultatet af en aggregerede 

analyse har medført at vi har bygget en 

sikkerhedskultur op omkring medicineringsprocessen 

i samarbejde med den 

Lokale Lægemiddel Komite. 

Korrekt hygiejne gør en 

stor forskel 

Hygiejneorganisationen forestår infektionshygiejniske 

audits og undersøgelser 

på afdelingerne. Formålet med hygiejneaudit 

er 

• 

At få overblik over det infektionshygiejniske 

niveau på Amager Hospital og 

bruge denne viden i planlægningen af 

den fremtidige indsats. 

• 

At give de enkelte afsnit viden om 

hvor langt de er i implementeringen af 

infektionshygiejniske procedurer og instruktioner. 

• 

Selvmord Fald 

m/ skade 

At få overblik over, hvilke klinikker og 

afsnit, der har behov for mere målrettet 

undervisning og hjælp. 

4. kvartal 

Forvekslingskirurgi 

1. kvartal 

2. kvartal 

3. kvartal 

4. kvartal 

Øvrige 

utilsigtede 

hændelser 

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner 

Hygiejneorganisationen har samlet data 

og overvåget antallet af patienter med 

udvalgte hospitalserhvervede infektioner. 

Hospitalserhvervede 

urinvejsinfektioner 

Ved undersøgelserne for urinvejsinfektioner 

er der ikke fundet betydende 

afvigelserne fra landsgennemsnittet på 

2,1 % og på 6 % for geriatriske patienter 

i H:S. 

Blodforgiftning pga. centrale 

venekatetre 

Den kritiske grænse for blodforgiftning 

pga. centrale venekatetre er 4 patienter 

pr. kvartal. På Amager Hospital er der i 

2004 fundet mellem 0 og 2 patienter 

pr. kvartal. 

Postoperative sårinfektioner 

på Kirurgisk gastroenterologisk 

afdeling 

Infektionsraten er 0,87%, hvilket er et 

fi nt niveau. 

Postoperative sårinfektioner 

på Ortopæd kirurgisk afdeling 

De postoperative infektioner er registreret 

for de sidste to kvartaler i 2004. Her 

er infektionsraten 0,33%, hvilket er et 

fi nt niveau. 

MRSA 

(meticillin resistent stafylokok aureus) 

Der ses en epidemisk udvikling i antallet 

af patienter med MRSA med en fordobling 

hver 6. måned i København. MRSA 

udgør nu 1,4 % mod 0,16 % af alle stafylokokker 

for to år siden. I 2001 var der 

fi re patienter med MRSA i København 

mod 118 patienter i 2004. 

Epidemien har været synlig på Amager 

Hospital, hvor der kontinuerligt er indlagt 

patienter med MRSA. Patienterne 

med MRSA kommer især fra plejehjem 

i optageområdet. Det samme gælder 

for ældre personer med kroniske sår 

og/eller urinkateter, som har kontakt til 

hjemmeplejen. 

På baggrund af det stigende problem 

med MRSA, blev der ultimo september 

2004 vedtaget en intern MRSA handleplan 

for Amager Hospital. Handleplanen 

blev revideret december 2004. 

Legionella og ”Roskildesyge” 

Der har ikke været påvist udbrud af 

hverken Legionella eller ”Roskildesyge” 

på Amager Hospital i 2004. 

Kvalitetssikring af rengøring af 

fl eksible endoskoper 

Målsætningen om at 98 % af endoskoperne 

til operation skal være rene lige 

før en endoskopi er nået. 

På de gennemførte audit i 2004 har vi 

haft en konstruktiv dialog med afdelingerne, 

og vi kan se at der på mange af 

de generelle områder er sket mærkbare 

forbedringer på det infektionshygiejniske 

område. 

Kvalitetsafdelingen 

Anne Gram 

Kvalitetschef

30 

På alle hospitalerne i H:S og 

Københavns Amt er der ansat en 

patientvejleder til at rådgive og 

vejlede patienter og pårørende. I 

H:S er patientvejlederne ansat og 

refererer til H:S Direktionen, hvil- 

31 

ket også er tilfældet for patientvejlederen 

på Amager Hospital. Årsagerne til henvendelserne 


RÅDGIVNING 

og VEJLEDNING til 

patienter og pårørende 

Hvis en patient eller en pårørende har 

brug for samtale med en neutral person 

på hospitalet, så kan patientvejlederen 

kontaktes. Patientvejlederens opgave 

er at informere, vejlede og rådgive om 

adgangen til sundhedsvæsenets ydelser, 

patientrettigheder samt vejledning 

og bistand inden for klage – og erstatningsområdet. 

Hvis der er opstået tvivlspørgsmål 

eller misforståelser i patientforløbet, 

kan patientvejlederen bidrage 

til en afklaring. 

H:S patientvejledere har et tæt samarbejde 

med Københavns - og Frederiksberg 

Kommuner, som varetager vejledning 

og bistand, når spørgsmålene 

drejer sig om sygesikringsområdet. 

Antal kontakter med 

patientvejlederen 

I 2004 har patientvejlederen på Amager 

Hospital haft personlig kontakt til 393 

patienter, pårørende og andre. 19 pa- 

400 

300 

200 

100 

0 

tienter er besøgt på afdelingerne og 3 

er besøgt i egen bolig. 

Antallet af kontakter til patientvejlederen 

er stigende, hvilket kendetegner funktionen 

over hele landet. 72 % af henvendelserne 

er telefoniske, 18% har henvendt 

sig personligt og den resterende 

gruppe har henvendt sig skriftligt. 

56% af henvendelserne er fra patienter, 

26% fra pårørende og 18% fra personale 

og andre. 

Et emne som kendetegner henvendelser 

fra pårørende, er ønsket om mere 

information samt mere inddragelse i 

behandlingsforløbet. De pårørende giver 

udtryk for, at de gerne vil have bedre 

grundlag for at forstå, det der sker og 

for bedre at kunne støtte patienten efter 

udskrivelsen. 

Antal kontakter med patientvejlederen 

258 351 366 393 

2001 2002 2003 2004 

Klager privat prak, sygesikring 

Klager private sygehuse 

Behandling i udlandet 

Ros AH 

Befordring spørgsmål/klager 

Klager over andre sygehuse 

Patientklagenævn 

Patientforsikring 

Serviceklager AH 

Aktindsigt 

Patientrettigheder øvrige 

Sundhedsfaglig og øvrig vejledning 

Ødelagte/mistede ejendele 

Frit sygehusvalg/ventelister 

Henvendelser registreret under ”sund- 

Henvendelser registreret under ”sundhedsfaglig 

og øvrig vejledning” er en 

gruppe, som dækker over mange forskellige 

spørgsmål. Det kan eksempelvis 

være spørgsmål som 

Hvilke muligheder har jeg for genoptræning? 

Hvordan kommer man på hospice? 

Hvor henvender man sig, hvis man 

midlertidigt har brug for et hjælpemiddel? 

Hvordan får man kontakt til psykolog 

– og er der hjælp at få, hvis 

man ikke har råd til selv at betale? 

Til sammenligning med opgørelsen fra 

2003, har der været et lille fald i antal 

henvendelser om det frie sygehusvalg 

på 4%. Det skyldes bl.a., at ventetiden 

på Amager Hospitals kirurgiske specialer 

er kort sammenlignet med de øvrige 

hospitaler i københavnsområdet. Det 

betyder, at patienterne ikke i samme 

grad henvender sig for at få hjælp til 

at fi nde et andet hospital med kortere 

ventetid. 

Til gengæld har patienter uden for Amager 

vist interesse for at blive opereret 

på Amager hospital, og de har derfor 

henvendt sig til patientvejlederen for 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

at spørge til reglerne om det frie sygehusvalg 

og om muligheden for at blive 

henvist til Amager Hospital. 

Erfaringer viser at når patienter ønsker 

at klage, har de fokus på det faglige, på 

personalets adfærd samt på information 

og kommunikation. Flere patienter, 

hvor fl ere specialer og eventuelt fl ere 

hospitaler har været involveret i patientens 

behandlingsforløb, har givet udtryk 

for, at de føler det svært og belastende 

at være sin egen koordinator. Patienterne 

har savnet en fast person, som 

tager ansvar for at samle alle trådene. 

Det kan være svært at gøre selv, når 

man er syg. 

I samtalen mellem patient og patientvejleder 

afdækkes ofte fl ere problemområder, 

som giver anledning til et 

uddybende svar. I de situationer er det 

patientvejlederens opgave at oplyse om 

eller skabe kontakt til de personer, som 

kan hjælpe patienten mere specifi kt 

med pågældende problemstilling. Det 

er eksempelvis en socialrådgiver, en 

vejleder på kommunen, den praktiserende 

læge, en læge eller sygeplejerske 

i afdelingen.

32 

Røntgenafdelingen på Amager 

Hospital har nu sagt farvel til 

gamle røntgenfi lm, fremkaldermaskiner, 

fremkaldevæsker og 

ventetider på fremkaldelse af 

fi lm. Digitaliseringen har holdt 

sit markante indtog med den 

nyeste teknologi, og dermed 

gjort afdelingen til en af de 

mest moderne i landet. 

33 

Amager Hospital Hospital Årsrapport 2004 2004 

Fokus på patientsikkerhed 

Størstedelen af de patienter, som i dag 

henvender sig til patientvejlederen for 

at klage, ønsker at gøre hospitalet opmærksom 

på en eller fl ere hændelser, 

som de ikke ønsker skal ske for andre. 

Klagesystemet har ind til nu været patientens 

eneste mulighed for, at gøre 

opmærksom på utilsigtede hændelser, 

men fra 1. januar 2005 har H:S taget 

initiativ til at patienter og pårørende 

anonymt kan rapportere utilsigtede 

hændelser via patientvejlederen. 

Indtil 1. januar 2005 har personalet 

rapporteret utilsigtede hændelser til 

Amager Hospitals sikkerhedsorganisation, 

men nu får Amager Hospital mulighed 

for også at inddrage patienters 

og pårørendes rapporteringer i arbejdet 

med at højne patientsikkerheden. Der 

er med dette initiativ åbnet for et alternativ 

til de patienter, som ikke ønsker at 

bruge den traditionelle klagevej, og fra 

H:S’ side håber man at initiativet være 

med til at øge patientsikkerheden. Som 

patient kan man vælge både at klage og 

rapportere hændelsen. 

Klagerne bruges i 

kvalitetsudvikling 

Patienten har ifølge lovgivningen ret 

til at klage over pleje, behandling, information, 

hospitalets service m.m. og 

klagerne viser at den patientoplevede 

kvalitet ikke altid er som forventet. For 

at sikre at patientklagerne bliver brugt 

til kvalitetsforbedringer på hospitalet har 

Amager Hospital i 2004 introduceret et 

nyt elektronisk registreringsskema, som 

gør det nemt at indsamle oplysninger 

om de emner, hvor patienterne fi nder, 

at kvaliteten kan øges. Alle patientklager 

bliver registreret elektronisk og databasen 

er tilgængelig for alt personale på 

hospitalet. 

Amager Hospital arbejder målrettet 

med at bruge patienter og pårørendes 

erfaringer og meninger om hospitalets 

kerneydelser, dvs. pleje, behandling, 

information og service. Patientens erfaringer 

har stor betydning, fordi den 

patientoplevede kvalitet er en vigtig faktor 

i hospitalets arbejde med kvalitetsudvikling. 

Patienttilfredshedsundersøgelser er måden, 

hvormed sundhedsvæsenet måler 

den patientoplevede kvalitet af hospitalernes 

kerneydelser. Amager hospital 

har deltaget i tre store undersøgelser i 

2004, den sidste er den landsdækkende 

patienttilfredshedsundersøgelse. For 

at Amager Hospital kontinuerligt kan 

følge patienternes tilfredshed, har hospitalet 

udviklet et spørgeskema, som 

vil blive uddelt blandt patienter i forbindelse 

med udskrivelsen. Resultaterne vil 

gøre det muligt, at følge patienttilfredsheden 

på udvalgte indsatsområder. 

Patientkontor Amager Hospital 

Annelise Andreasen, 

Patientvejleder 

Røntgenafdeling er 

I FRONT med den 

nyeste teknologi 

Året 2004 var på mange måder en 

milepæl i Røntgenafdelingens historie. 

I begyndelsen af 2004 blev digitaliseringsprocessen 

for afdelingen besluttet, 

og i løbet af 2004 blev planerne ført 

ud i livet. Alle ældre røntgenapparater 

blev udskiftet med super moderne digitalt 

apparatur. I december 2004 blev et 

digital-mobilt røntgenapparat bestilt - et 

apparat der udmærker sig ved at være 

det første i verden af sin art som kommer 

i klinisk drift. 

Patienter skal ikke længere vente på 

at røntgenbilledet bliver fremkaldt. 2-3 

sekunder efter at radiografen har taget 

billedet, kan han på fl adskærm vurdere 

om billedets kvalitet er i orden, og patienten 

kan komme videre. 

Arbejdsgangene 

forenkles og billedkvaliteten 

højnes 

Med digitaliseringen rejste der sig en 

række spørgsmål omkring arbejdsgangene 

i Røntgenafdelingen. Med hospitalets 

fokus på kvalitetssikring blev der 

også i Røntgenafdelingen sat ekstra 

fokus på de arbejdsgange, som kunne 

give anledning til svækkelse af kvalite- 

ten – specielt når digitaliseringen var 

gennemført. Det medførte at vi i hele 

2004 kortlagde alle arbejdsgange, og 

efterfølgende forenklede fl ere af dem. 

Med indførslen af digitalt udstyr bliver 

det stadigt sværere at spore fejl, fordi 

der er mange muligheder for digitalt at 

ændre på billederne – derfor var det 

vigtigt at få indarbejdet nogle fornuftige 

arbejdsgange der vil sikre kvaliteten efter 

digitalisering. 

Et mål som vi er stolte af at sige, at vi 

har nået. 

Røntgenafdelingen 

Anna Rosted, 

Ledende overlæge

34 


DET 

SYGEPLEJEFAGLIGE 

FORUM 

I Det Sygeplejefaglige Forum har vi valgt 

at understøtte Amager Hospitals vision 

om, at være blandt de bedste lokalhospitaler 

ved at tage udgangspunkt i 

hospitalets sygeplejefaglige indsatsområder 

og kvalitetsmål. De prioriterede 

indsatsområder i 2004 var registrering 

og behandling af smerter samt patienternes 

ernæringstilstand og –terapi, da 

det er to meget afgørende områder for 

patientens velvære og helbredelse. 

For at rette hele plejepersonalets fokus 

mod indsatsområderne, har vi brugt sygeplejekampagner 

bestående af informationsplakater, 

café-eftermiddage for 

afdelingssygeplejersker, artikler, besøg i 

afdelinger, personlige mails og informationsspots 

på intranettet. 

Formålet med kampagnerne er: 

at rette personalets opmærksomhed 

mod de sygeplejefaglige 

indsatsområder 

at tilføre viden 

at skabe opmærksomhed om det 

meningsfulde ved dokumentation 

at arbejde på tværs af afdelingerne 

at koble evidens og forskning til 

indsatsområderne, således at det 

giver mening på et højere sygeplejefagligt 

niveau og kan medvirke til 

at løfte det sygeplejefaglige niveau i 

klinikken. 

Det Sygeplejefaglige Forums besøg i 

afdelingerne har skabt mange gode diskussioner 

om, hvad der er svært omkring 

de pågældende emner og er ofte 

endt med løsningsforslag, der enten 

kunne implementeres lokalt i afdelingen 

eller emner der skulle løftes i ledergruppen. 

En af fordelene ved at komme 

ud til hver enkelt afdeling er, at vi når 

praksisnære problemløsninger i forhold 

til afdelingernes forskellige barrierer og 

problemstillinger. 

Cafe-eftermiddagene for afdelingssygeplejersker 

har ligeledes skabt en god 

debat og erfaringsudveksling. Eftermiddagene 

er afsluttet med at udforme en 

oversigt over hvilke problemer og dertil 

hørende løsningsforslag, der er fremkommet 

på mødet. Oversigterne bliver 

hver gang udsendt til alle over- og afdelingssygeplejersker 

til inspiration. 

I perioden har vi set at patienternes 

smerter målt og beskrevet med VASskala 

er øget fra 47 % til 71 %, og ernæringsscreening 

af patienter er øget fra 

64 % til 71% på hospitalsplan. 

Livslang læring 

Det Sygeplejefaglige Forum har afholdt 

temadag for over- og afdelingssygeplejersker 

med titlen ”Livslang Læring”. 

Emner der blev berørt på dagen var 

- Begrebet læring 

- Hvordan deler vi viden og erfaringer 

på Amager Hospital 

- Hvordan prioriteres personlig og faglig 

udvikling 

- Netværkets betydning. 

Jacob Vedtofte, Klinisk udviklingssygeplejerske, 

Cand. Pæd. fra Rigshospitalet 

indledte dagen med et spændende oplæg. 

Sygeplejesymposium 

2004 

2004 var året hvor Amager Hospital afholdte 

sit første Sygeplejesymposium. 

Formålet med Sygeplejesymposiet var 

at dele viden på tværs af hospitalet. Ar- 

rangementet var en stor succes hvor 

100 fra plejepersonalet deltog. Som 

afslutning på dagen blev den ny-indstiftede 

Sygeplejepris uddelt til Lif Hedebo, 

Sammendagskirugisk afdeling, for 

hendes visionære arbejde med at sikre 

sammedagskirurgiske patienter større 

tryghed i deres kirurgiske forløb. 

Synlige i organisationen 

I 2004 har vi ønsket at synliggøre Det 

Sygeplejefaglige Forum og dets arbejde, 

det har vi gjort ved at: 

Have et fast informationspunkt på 

alle oversygeplejerskemøder. 

Figurere på intranettet, hvor kommissorium, 

referater, artikler skrevet 

i forbindelse med kampagnerne 

findes. 

Besøge alle hospitalets afdelinger. 

Udarbejde indlæg i personalebladet 

og på intranettet om Det Sygeplejefaglige 

Forum. 

Præsentation af Det Sygeplejefaglige 

Forum på Amager Hospitals 

hjemmeside. 

Planer for 2005 

Handlingsplanen for 2005 byder på følgende: 

Sygeplejesymposium d. 19.5. 2005. 

Afvikling af opgaver udsprunget af 

vejledningskampagnen. 

Evaluering af sygeplejekampagner 

Sygeplejefaglig vejledning. 

Temadag for over- og afdelingssygeplejersker. 

Afklaring og igangsætning af arbejdet 

omkring sygeplejedokumentation. 

Det Sygeplejefaglige Forum 

Helle Søgaard, 

Klinisk udviklingssygeplejerske og 

formand for Det Sygeplejefaglige 

Forum 

35

Aktivitetstal 

Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg 

Akut medicinsk modtage klinik 3.610 5.385 897 

Kardiologisk klinik 2.369 11.666 7.867 

Rehabiliterings klinik 1.086 25.355 11.272 

Intern medicinsk klinik 2.249 17.508 14.620 

Medicinsk Center i alt 9.314 59.914 34.656 

Anæstesiologisk afdeling 367 1.385 710 

Ortopædkirurgisk afdeling 1.565 13.697 12.940 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 2.476 9.348 3.493 

Børneafdelingen 3.276 6.975 3.291 

Psykiatrisk afdeling 1.166 35.959 31.204 

I alt 18.164 127.278 86.294 

Skadestuen, antal skader - somatik 39.834 

Skadestuen, antal skader - psykiatri 3.239 

Skadestuen, antal skader i alt 43.073 

Kapacitet og kapacitetsudnyttelse 

Norm.seng Disp.seng Belæg.% Liggetid 

Medicinsk Center 236 171 96 6,4 

Anæstesiologisk afdeling 5 5 76 3,8 

Ortopædkirurgisk afdeling 40 35 107 8,8 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 38 33 78 3,8 

Børneafdelingen 28 18 107 2,1 

Psykiatrisk afdeling 110 110 89 30,8 

Amager Hospital 457 372 94 7,0 

Økonomi 2004 

Afdeling 

NØGLETAL 

36 37 


Servicemål 

Opfyldt 

Skadestue ventetid, 1 time 76% 

Fra henvisning til indkald, 7 hverdage 86% 

Fra forundersøgelse til indkald, 8 hverdage 94% 

Behandling/operation efter henvisning, 2 mdr. 83% 

Udskrivningsbrev, 3 kalenderdage 78% 

Operationer 

Indlagte Sammedagskirurgi I alt 

Ortopædkirurgisk 1.310 1.164 2.474 

Kirurgisk gastroenterologisk 1.062 670 1.732 

Samlet 2.372 1.834 4.206 

Mio. kr. 

løn vare I alt 

Anæstesiafdeling 44,9 12,1 57,0 

Ortopædkirurgisk afdeling 40,5 9,1 49,6 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 27,1 5,9 33,0 

Børneafdeling 19,4 1,1 20,5 

Psykiatrisk afdeling 129,9 29,0 158,9 

Medicinsk Center i alt 188,1 24,0 212,1 

Skadestue 20,0 2,3 22,3 

Røntgenafdeling 19,2 1,9 21,1 

Klinisk biokemisk afdeling 17,7 5,0 22,7 

Driftsafdeling 28,9 54,1 83,0 

Administration 13,7 5,4 19,1 

IT-afdeling 5,9 5,9 

Udviklings- og uddannelsesafdeling 9,7 1,3 11,0 

Hospitalsledelse 2,8 2,8 

Puljer, projekter 1,0 1,0 

Refus, dagpenge -20,9 -20,9 

I alt afd. 547,91 151,2 699,1 

Løn på afd. 547,91 

Varer på afd. 151,2 

Øvrig drift 48,7 

Drift i alt 747,8 

Indtægter 10,9 

Nettoregnskab 736,9

38 39 


Aktiviteter fordelt på sygdomsgrupper 

Anæstesiologisk smerteklinik 

Smerter ikke klassificeret andetsteds 100% 

Intensiv 

Respirationsinsufficiens ikke klassificeret andetsteds 36% 

Lægelig obs for og vurdering af personer mistænkt for sygd 19% 

Sygdom i åndedrætsorganer efter indgreb, ikke klass ansted 10% 

Shock ikke klassificeret andetsteds 9% 

Åreknuder på spiserøret 5% 

Øvrige 21% 

Børneafdelingen, sengeafsnit 

100% 


Astma 8% 

Akut bronkit 8% 

Virussygdom uden specifikation lokalisation 5% 

Lungebetændelse, agens ikke specificeret 4% 

Øvrige 61% 

Børneambulatorium 

100% 


Astma 13% 

Akut bronkit 5% 


Forstyrrelser i tarmfunktionen, andre 3% 

Øvrige 58% 

Ortopædkirurgisk afdeling, sengeafsnit 

100% 

Kontrolundersøgelse efter beh af andet end ondartet svulst 25% 

Brud på lår 15% 

Kompl til interne ortopædiske proteser og transplantater 7% 

Behandling m anvendelse af genoptræningsforanstaltninger 5% 

Brud på underben og ankel 4% 

Øvrige 44% 

100% 

Ortopædkirurgisk sammedagskirurgi 

Lidelser i knæled 22% 

Ledskred og forvridning af led og ligamenter i knæ 19% 

Skulderlidelser 9% 

Beskadigelse af muskler og sener i skulder og overarm 6% 

Sygdomme i ledkapselhinder og sener, andre 5% 

Øvrige 39% 

Ortopædkirurgisk ambulatorium 

100% 

Kontrolundersøgelse efter beh af andet end ondartet svulst 23% 

Anden ortopædisk efterbehandling 20% 

Ledskred og forvridning af led og ligamenter i knæ 6% 

Lidelser i knæled 5% 

Skulderlidelser 4% 

Øvrige 42% 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling, 

sengeafsnit 

100% 

Smerter i mave og underliv 10% 

Galdesten 10% 

Akut blindtarmsbetændelse 6% 

Sygdom i fordøjelsessystemet, andre 5% 

Lyskebrok 4% 

Øvrige 64% 

100% 

Kirurgisk gastroenterologisk sammedagskirurgi 

Lyskebrok 65% 

Navlebrok 6% 

Fissur og rift i og omkring endetarm 5% 

Hæmorroider 4% 

Bugvægsbrok i operationsar 3% 

Øvrige 16% 

100% 

Kirurgisk gastroenterologisk ambulatorium 


Galdesten 11% 

Lyskebrok 9% 

Smerter i mave og underliv 6% 

Mavekatar 4% 

Øvrige 47% 

100%

NØGLETAL 

40 41 


Akut medicinsk klinik, sengeafsnit 



Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser alkoholbetingede 5% 

Slagtilfælde u oplysning om blødning eller infarkt 5% 

Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden 4% 

Øvrige 73% 

Akut medicinsk ambulatorium 

100% 




Anæmier, andre 6% 

Udtørring og nedsat ekstracellulærvolumen 5% 

Øvrige 65% 

Kardiologisk klinik, sengeafsnit 

100% 

Akut hjerteinfarkt 19% 


Brystkrampe 12% 

Flimren og flagren af hjertets forkamre 7% 

Hjertesvigt 5% 

Øvrige 42% 

Kardiologisk ambulatorium 

100% 


Hjertesvigt 15% 

Flimren og flagren af hjertets forkamre 10% 

Blodtryksforhøjelse af ukendt årsag 9% 

Kronisk iskæmisk hjertesygdom 8% 

Øvrige 34% 

Rehabiliteringsklinik, sengeafsnit 

100% 



Infarctus cerebri 3% 

Demens uden specifikation 2% 

Demens ved Alzheimers sygdom 2% 

Øvrige 29% 

100% 

Rehabilitering daghospital 



Infarctus cerebri 3% 


Sympt og abnorme fund fra nerve- og bevægelsessyst, andre 2% 

Øvrige 18% 

Rehabilitering ambulatorium 

100% 



Sygdom i brusk mellem andre ryghvirvler end halsens 10% 

Rygsmerter 8% 

Osteoporose uden patologisk fraktur 6% 

Øvrige 47% 

Intern medicinsk klinik, sengeafsnit 

100% 



Respirationsinsufficiens ikke klassificeret andetsteds 6% 

Anden blodforgiftning 5% 


Øvrige 67% 

Intern medicinsk ambulatorium 

100% 


Sukkersyge, ikke insulinkrævende 8% 

Årebetændelse 5% 



Øvrige 63% 

Psykiatrisk afdeling, sengeafsnit 

100% 

Skizofreni 27% 

Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser alkoholbetingede 9% 

Depressiv enkeltepisode 9% 

Periodisk depression 8% 

Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner 6% 

Øvrige 41% 

100%

42 


Psykiatrisk daghospital 

NØGLETAL 





Bipolar affektiv sindslidelse 8% 

Øvrige 37% 

Psykiatrisk ambulatorium 

100% 




Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur 8% 


Øvrige 40% 

Distriktpsykiatrisk dagcenter 

100% 


Bipolar affektiv sindslidelse 15% 

Skizotypisk sindslidelse 12% 

Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner 8% 

Psykiske lidelser hjerneorganisk betinget, andre 4% 

Øvrige 12% 

Distriktpsykiatrisk ambulatorium 

100% 



Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur 9% 

Psykoser, akutte og forbigående 6% 

Paranoide psykoser 6% 

Øvrige 42% 

100% 

På grund af afrunding vil nogle af tallene ikke summe op til 100% 


Udgiver: Hospitalsdirektionen, 


Årstal: Redaktionen sluttet marts 2005 

Oplag: 1000 stk 

Grafisk oplæg 

og redaktion: Kommunikationskonsulent 

Anette Fly Christensen 

Foto: Fotograf 

Flemming Kroos 

Layout og tryk: Plus Print, Svendborg


Telefon 32 34 32 34 

Hans Bogbinders Allé 3 

2300 København S 

Italiensvej 1 


Psykiatrisk afdeling 

Digevej 110 


Distriktspsykiatrisk 

Center Amt 

Amager Landevej 61 

2770 Kastrup 


Center Syd 

Kirkegårdsvej 25 B 



Center Nord 

Lyongade 25 III 


amager.hospital@ah.hosp.dk 

www.amagerhospital.dk

klinik - Amager Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?