Hent nummer 2008/1 som pdf - IT-vejlederforeningen

it.vejleder.dk

Hent nummer 2008/1 som pdf - IT-vejlederforeningen

Tema: Interaktive white boards


udgives af

Danmarks IT-vejlederforening

(tidl. Informatikforeningen)

Bladet udkommer ordinært 4 gange per

kalenderår.

Medlemskontingent, der inkluderer tilsendelse

af bladet, udgør for 2008 kr. 300

Bladabonnement alene: kr. 300 inkl.

moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement

til kassereren:

Søren Dahl

Toppen 7,

9260 Gistrup

98314071

kasserer@infor.dk


Kære medlemmer

Af Per Kristensen, formand

Der sker temmelig meget for

tiden, både i og uden for folkeskolen.

Vores tilværelse er

præget af IT og medier, for uden disse

ville der stadig som i ”de gode gamle

dage” gå nogle dage, før vi fik rygter

om, at der foregår noget på den anden

side af kloden, som kan have vores interesse.

Vores kære undervisningsminister har

aflyst de nationale test, men alligevel

skal 70000 elever bruge 5 timer hver på

at teste testene. Det giver i alt 350.000

undervisningsmandetimer til at teste

testene i. Man må sandelig håbe, at der

foregår noget læring i alle de timer.

Herudover har ministeren måtte forklare

pressen i forbindelse med sidste

PISA-undersøgelse, hvorfor IT og medier

stadig ikke er en naturlig del af undervisningen.

Ministeren fremhæver det positive, at

pigerne er kommet med, men det er øjensynligt

ikke skolens skyld, for pigerne

ville sandsynligvis ikke være med, hvis

det ikke var på grund af WEB 2.0-kulturens

social networking, og denne dyrkes

i høj grad uden for skolen eller højst i

frikvarterene.

En positiv udmelding fra ministeren

er dog, at man fra oven vil iværksætte

nogle kursustiltag for lærere.

Dette kan vi kun hilse velkommen. Der

bliver nemlig skåret i kurser over en

kam i kommunerne på grund af samme

regerings restriktive politik over for den

offentlige sektor.

Set på afstand virker det, som om regeringen

har en dagsorden, hvor man først

pålægger kommuner og amter (regioner)

en masse lovbundne udgifter. Dernæst

meddeler man, at de økonomiske rammer

ikke må udvides.

Når kommunerne så skærer i de udgifter,

som ikke er lovbundne, og borgerne får

en ringere service, siger regeringen, at

kommunerne og regionerne ikke magter

deres opgave, og truer med at lægge

kommunerne under administration og

fratager dem muligheden for selv at udskrive

skatter. Når det så er gjort, kan

man forvente, at borgerne til sidst bliver

så utilfredse med serviceniveauet, at det

grænser til opstand, hvorefter staten (læs

regeringen) med sindsro kan konstatere,

at den offentlige sektor har spillet fallit,

og det derfor er bedre at udlicitere opgaverne

til det private.

Jeg håber meget, at min frygt er ubegrundet,

men jeg vil lige afrunde med

en historie: Et ungt familiemedlem blev

færdiguddannet som sygeplejerske for

et par år siden og fik et godt job på et

sygehus.

Hun var ikke særlig imponeret af løn-

+


nen, og i 2007 fandt hun ud af, at vikarerne

fra de private vikarbureauer får en

højere løn end det faste personale, så nu

er hun ansat i et privat vikarbureau til

50 kr. mere i timen for det samme arbejde,

og kan oven i købet bestemme sin

egen arbejdstid. Ak ja, men hvori består

kvalitetsforskellen, kunne man fristes til

at spørge.

Hvad har det med it-vejledere at gøre,

kunne man også spørge.

Jo, vi er midt i et vadested, hvor de

fleste af it-vejlederne i DK ikke har nogen

formel uddannelse ud over nogle

tilfældige småkurser af forskellig art.

En målrettet pædagogisk uddannelse af

alle it-vejledere i at hjælpe og vejlede

kolleger med den svære kunst at få it og

medier indplaceret som en naturlig del

af elevernes læringsproces ville være

ønskeligt på kort sigt. Når man snakker

med skoleledere, får man et indtryk af

forståelse og velvilje, men sparegrisen

er ved at være så voldsomt underernæret,

at det grænser til dyremishandling!

Det jeg gerne så er, at der kræves en påbegyndelse

af en obligatorisk uddannelse

inden for de første 3 år af ens funktion

som it-vejleder på en skole.

Indtil da må vi nøjes med de tiltag, som

forskellige uddannelsesinstituioner,

herunder UNI-C, kan tilbyde.

På længere sigt vil vi IT-vejledere efter

mit skøn være bedst tjent med som

+


IT og Undervisning nr. 1 - 2008

Indhold:

Leder side 1

Kvalitetskriterier for læringsresurser til IWB side 6

Læringspotentialet i afstemningsværktøjer side 8

IWB og læringsobjekterne side 11

Interaktive tavler - teknologisk fix eller pædagogisk fremskridt? side 15

Interaktive white boards i Danmark side 23

Fra kassereren side 26

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigivis udtryk for

Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

gruppe at have en fælles grunduddannelse

med gruppen, som vi nu kalder

skolebibliotekarer.

Denne grunduddannelse skal blandt andet

omfatte pædagogisk vejledning samt

en indsigt i hele medieområdet. Oven på

denne grunduddannelse kunne man forestille

sig grene til udvikling af forskellige

spidskompetencer, såsom børnelitteratur

og medieekspertise.

Du har vel husket at melde dig til den

fælles konference i Vejle d. 14. – 16.

april? – ellers skynd dig at gøre det!

Der er generalforsamling i foreningen

samme sted d. 16. april.

Dette temanummer handler om interaktive

tavler, også kaldet IWB.

Vi håber du som it-vejleder interesserer

dig for dette nye medie, også selv om du

ikke bruger det til daglig.

Vi har forsøgt at sætte flere synsvinkler

på emnet, men udgangspunktet er: Det

er ikke tavlen, der bestemmer kvaliteten

af undervisningen – det er dem, der bruger

den.

Brug også vores lukkede konference til

at kommentere og diskutere de temaer,

vi tager op i bladet. Ordet er frit og ordet

er dit.

Med venlig hilsen og på gensyn i Vejle.

Per Kristensen

IT og Undervisning nr. 1 2008 udgives med støtte fra Undervisningsministeriet,

Tips- og Lottomidlerne.


Kvalitetskriterier for læringsresurser til IWB

Af Per Kristensen - IT-konsulent i Holstebro Kommune

Baseret på principper udarbejdet af Chris

Warren, director online service, Actis ldt.,

som bl.a. producerer online læringsresur-

-ser, herunder også nogle, som er specielt

designet til IWB.

Den første fejl, som lærere gør, når de

første gang møder en interaktiv tavle, er,

at de møder den med ærefrygt, og alt for

mange tror, at det handler om, at læreren

skal stå og lave tryllekunster på tavlen

foran de betuttede elever. Den myte vil vi

gerne til livs.

Den interaktive tavle bør ikke ses som en

magisk grøn tavle med strøm på. Selvfølgelig

kan der være tale om at bruge tavlen

som et lærred ind imellem, f. eks. til at se

film eller en fremvisning af et produkt,

men det er ikke det, der er interessant ved

tavlen.

Den bør heller ikke ses som en forstørret

computerskærm, hvor der sidder en elev

foran. Tavlen er et andet medie, hvor man

har mulighed for at have en hel klasse

eller en gruppe af elever til at arbejde

med en problemstilling eller et produkt.

Alt for mange af de lærerproducerede

materialer, man kan finde på internettet,

er baseret på envejskommunikation eller

træningsprogram-ideen, og det er spild af

resurser samt et tegn på, at man ikke har

set nye muligheder i selve tavlen som et

nyt læringsmedie. Med disse træningsprogram-lignende

kreationer på en tavle er jeg

overbevist om, at eleverne ville have større

udbytte af at udføre tilsvarende på en almindelig

computer.

Det interaktive element er, at når man

berører tavlen (med pen eller finger), sker

der en interaktion mellem tavlen og brugeren.

Dette kan udløse en handling. Man

kan sige, at den agerende er en ”levende

computermus”.

Den interaktive tavle svarer nogenlunde

til en trykfølsom skærm i overstørrelse.

At den er i overstørrelse appellerer til, at

det ikke kun er en enkelt, der arbejder med

den, (selv om de fleste tavler kun tillader

en bruger ad gangen), men at der sker et

teamwork omkring det, der foregår på tavlen.

Englænderen Chris Warren har sat sig ned

og formuleret nogle kriterier for, hvilke

krav man skal stille til både selvgjorte

såvel som professionelt udarbejdede applikationer

til brug for IWB, således at man

kan tilføre nye dimensioner til elevernes

læringsproces. Her er et sammendrag.

Kommentarerne er undertegnedes:

l Materialerne behøver ikke at være rigtig/forkert typen. Denne tankegang er desværre

dybt forankret i mange lærere, og også for producenter af læringsmateriale. Vi er vokset op

med facitlister til stort set alt, og selv forældrene forventer ofte, at der er facitlister til alt,

hvad deres børn arbejder med i skolen. Den tiltagende testningsbølge er også et udslag af

denne tilgang til læring.

l De behøver ikke at være fuldstændige. Behøver man at starte med Adam og Eva og slutte

med fremtiden hver gang? Nej, vel? Det kunne måske være en skitse, en problemstilling, et

undrekammer, et mindmap, som der kunne bygges videre på sammen.

l De behøver ikke at være formuleret som et spørgsmål, hvortil læreren har et svar. Igen

et opgør med, at læreren behøver at have svar på alting. Hvis man vil udøve den slags


spørgsmål og svar-pædagogik, kan man stort set nøjes med en PowerPoint præsentation.

l Materialet skal ikke kunne det hele. Lad være med at spilde tid med at lave knapper, der

udløser fancy bevægelser tværs over tavlen, hvis ikke det er nødvendigt. Lad være med at

tænke på at lave smarte hop som i programmeret undervisning. Lad være med at fylde et

skærmbillede med unødigt skrammel, som kun er med til at skabe forvirring. Enkelthed,

simpelhed, og en ting ad gangen er en dyd. Den åbne applikation, hvor man have forskellige

tilgange til både strategi og resultat, er langt at foretrække.

l Det er ikke kun læreren, der skal bruge tavlen. – og det er heller ikke kun eleven, der skal

vise sin kunnen eller mangel på samme! Dette er traditionel tavletænkning!

l Materialer skal understøtte diskussion og refleksion. Betragt den interaktive tavle som

et glimrende stykke collaborativt medieværktøj, et værktøj som kan bruges til at understøtte

de 3 pædagogiske grundpiller: Færdighed, forståelse og refleksion, hvor disse i samarbejdsprocessen

optræder i en ikke-liniær konstellation, og hvor diskussionen er et middel til

bibringelse af ny forståelse og erkendelse hos den enkelte. Lærere og designere skal derfor

medtænke denne dimension, når de laver tavlematerialer.

l Understøt læringen med muligheden for at bruge den virtuelle pen som tegne- eller

skriveredskab. Denne mulighed bør oplagt bruges af både lærere og elever til noter, understregninger

og løsningsforslag, og der skal helst være plads til det på tavlen.

l Tænk ikke kun lineært, men brug også muligheden for hyperlinks. Et link eller en linkssamling

kan være udmærket for eleverne at støtte sig til for at få tilført nogle facts og nogle

nye input direkte fra tavlen, og læreren kan bruge det i sin gennemgang af nyt stof.

l Indholdet skal behandles visuelt med store tydelige elementer. Er der tale om gennemgang,

skal Lille Ole på bagerste plads også kunne se det hele tydeligt. Brug kun tekst, hvor

det er nødvendigt. IWB er ikke til længere skriftlige passager. Det er frygteligt, når lærere

overmaler en helt side ligesom et stilehæfte! Billeder og illustrationer er at foretrække frem

for tekst.

l Mange læringsstile bør medtænkes. Elever, der arbejder ved en tavle, bruger mange

forskellige læringsstile. Nogle er bedst til at udtrykke sig ved at tegne, andre kommunikerer

med tale, og andre formulerer sig skriftligt.

l Mulighed for pause, og frem- og tilbageknapper, hvis det er relevant. Hvis der er tale

om en web-applikation, skal der selvfølgelig være mulighed for at gå videre til næste tavle,

eller helt tilbage til start for at ændre evt. indstillinger

l Input bør forgå via tavle, ikke tastatur. Skal der tastes noget, bør man bruge det virtuelle

tastatur, så alle de medvirkende kan se, hvad der foregår. Overvej altid, om det ikke kan

gøres på en anden måde end ved direkte tekst/tal input, f. eks ved at man flytter et ord/tal

eller en tekst. I stedet for at skulle skrive en URL i en browser, kan man på forhånd lave et

link, som blot skal aktiveres.

l Indholdet bør deles op i sekvenser. Forsøg ikke at forklare det hele på en side. Igen er

enkelthed det bærende princip. For overskuelighedens skyld er det bedre at lave flere sider

med 1 del af sagen på hver. Rækker behandlingen af et problemfelt over mere end 1 lektion,

bør feltet opdeles i flere sektioner i stedet for at fortsætte i næste lektion. Lad også

være med at blande to eller flere fokusområder i samme materiale, hvis ikke det er strengt

nødvendigt.

Per Kristensen

7


Læringspotentialet i afstemningsværktøjer

Af Peter Bak Jensen, pædagogisk IT-konsulent på Programdatateket i Skive

De mange danskere, der har besøgt

Bett i London har uden tvivl stødt på

afstemningsværktøjer. Det, der bliver

fokuseret på under disse demonstrationer,

er ofte udelukkende i forbindelse

med test. Ud fra disse demonstrationer

har det været meget svært at se

afstemningsværktøjerne anvendt i en

dansk skoletradition.

I forbindelse med UNI-C og Under-

visningsministeriet projekt angående

Interaktive whiteboards i undervisningen

var der enkelt e lærere, der havde

forsøgt sig med disse værktøjer. Her

var det mest i forbindelse med evaluering

af elevernes læsning, værktøjerne

var blevet anvendt.

Værktøjet havde fungeret fint ifølge

lærerne, da det havde været let at få

hurtige tilbagemeldinger på elevernes


læsefærdigheder. Denne måde er absolut

meget nærliggende, når man arbejder

med afstemningsværktøjer, men

spørgsmålet er, om der ikke også er andre

sammenhænge, at værktøjet åbner

for anvendelse i forhold til læring?

Afstemningsværktøjer kan tilføre

undervisningen et element af spil.

Eleverne oplever at afstemningsværktøjer

er motiverende at bruge. I det danske

projekt omkring interaktive whiteboards

i undervisningen fortæller en af

lærerne netop at eleverne oplever, at de

skal spille ”Hvem vil være millionær?”

De spiller et spil – og det gør forhåbentlig

ikke noget, såfremt eleverne oplever

at læring kan være sjov.

Afstemningsværktøjer kan øge elevernes

aktive deltagelse.

Eleverne kan komme til orde gennem

hele timen. Selv de mere tavse og stille

elever kan komme til orde gennem opsamling

af afstemninger/tilkendegivelser.

Læreren eller andre elever kan

løbende få alle elever til at komme med

input til undervisningen. Eleverne kommer

på denne måde til at føle sig mere

forpligtet i undervisningen – dels fordi

de hele tiden kan komme til at svare på

spørgsmål, men også fordi de hele tiden

kan komme med deres synspunkter.

Afstemningsværktøjer kan få eleverne

til at tænke og overveje gennem

hele timen.

Når man hele tiden er med til at skulle

svare på spørgsmål, så er man også som

elev tvunget til at være opmærksom

hele tiden. Der kan hele tiden dukke

spørgsmål op, der skal svares på.

Afstemningsværktøjer kan fremme

elevernes nysgerrighed på bestemte

områder.

Konceptet er kendt fra fx fjernsynsudsendelsen

VQ. Her er det udfaldet af fx

forsøg deltagerne skal gætte udfaldet

af. Her stemmes og derefter skal deltageren

begrunde deres valg. Ved at give

eleverne noget at undres over, kan læreprocessen

på denne måde sættes i gang

tidligere. En anden mulighed er at få indblik

i elevernes forhåndsviden gennem

afstemningsværktøjer. På basis af denne

viden kan der opstilles mål for, hvad der

skal arbejdes med i undervisningen.

Afstemningsværktøj eller stemmeklods er et digitalt værktøj, der består af en

slags fjernbetjening, hvorpå eleverne kan vælge en eller flere svarmuligheder,

der kan være listet op på et interaktivt whiteboard. Den tilhørende software

giver læreren mulighed for at udarbejde spørgsmål eller udsagn, som eleverne

skal tage stilling til. Spørgsmålene kan enten afvikles i produktets egen

software eller integreres i fx Powerpoint.

Elevernes svar bliver opsamlet enten med navn eller anonymt.

Svarene kan opstilles i forskellige grafer, og efterfølgende eksporteres til regneark.

Herved bliver det let for læreren både at danne sig et overblik over,

hvor mange der har forstået det stof, der er blevet gennemgået, og følge med

i den enkelte elevs udvikling.

+


Afstemningsværktøjer kan stimulere

diskussioner.

Selv om det er lukkede spørgsmål afstemningsværktøjer

som regel opererer

med, kan de alligevel stimulere diskussioner.

Der kan laves afstemninger,

når man starter med et nyt emne, hvor

eleverne anonyme eller logget ind med

navn, angiver deres holdning. Herefter

kan der foregå diskussioner ud fra de

udsagn, eleverne har stemt på. Efter

dette kan der arbejdes med de forskellige

udsagn gennem fx gruppearbejde,

nye indfaldsvinkler kan tages ind mm.

Til sidst kan der afsluttes med afstemning

om de samme udsagn som forløbet

startede med. Som sidste del kan der

tages op, hvad der evt. har fået den enkelte

til at skifte holdning. Herved kan

eleverne også opleve om deres argumentation

flytter klassekammeraternes

holdninger.

Afstemningsværktøjer kan give læreren

mulighed for direkte feedback

på elevernes forståelse.

Ved hjælp af den hurtige opsamling er

det i selve situationen muligt for læreren

at se hvem, og hvad der er svaret

på de forskellige spørgsmål og udsagn.

Det er her og nu feedbacken kan komme

og ikke først dagen efter, når læreren

har gennemgået svarene. Ved nogle afstemningsværktøjer

kan eleverne også

selv i displayet aflæse, om deres svar er

korrekte, såfremt det er test, der er blevet

afviklet.

Afstemningsværktøjer kan fremme

evaluering af elever og af egen undervisning.

De mål som er stillet op for et emne

eller et tema kan opstilles i punkter, og

eleverne kan herefter give udtryk for i

hvilket omfang de føler, at de har opfyldt

målene. Læreren får her et klart

overblik, som man så som lærer må

agere ud fra.

Men afstemningsværktøjer kan også

fremme, at eleverne vælger at gætte i

stedet for at vide.

Det bør vel være i orden, at man ikke

altid har et svar på alting. Med afstemningsværktøjer

kan man blive fristet til

gætte på en løsning eller et svar uden

at have en baggrundsviden for at tage

stilling.

Men afstemningsværktøjer kan også

lægge op til mere klasseundervisning.

Værktøjet bruges i forbindelse med

præsentationer, der afvikles fra fx et

whiteboard, og det bliver derfor svært

for den enkelte elev selv at bestemme

tempoet. Alle skal jo mere eller mindre

følges ad.

Afstemningsværktøjer er absolut ikke

løsningen på alverdens pædagogiske

udfordringer, men det er absolut værd at

prøve at tænke det ind i en dansk skoletradition.

Det spændende ved dette

værktøj er, når vi går fra at anvende det

udelukkende til test og i stedet begynder

at se på, hvordan det kan være med til

at fremme læring. I den kommende tid

vil Programdatateket gå i gang med et

udviklingsprojekt, hvor nogle klasser

vil få stillet afstemningsværktøjer til rådighed.

Erfaringer fra dette projekt vil

kunne følges på http://i-w-b.dk.


Af John Klesner, pædagogisk og teknisk it-vejleder ved Søndervangskolen

i Hammel

Mange skoler har sikkert overvejet om

evt. indkøb af et interaktivt whiteboard

kunne erstattes af projektormodellen,

men forestille jer lige hvor mange

gange det vil være nødvendigt at rulle

op og ned med det hvide lærred, stille

projektoren på stand by og herefter

fortsætte på den almindelige tavle.

Gode læringsforløb involverer aktive

elever og forudsætter interaktivitet med

indholdet.

Denne mulighed giver kombinationen

med projektoren og den grønne kridttavle

ikke, hvor tavlen må kompensere

for den nødvendige interaktivitet.

Det er især i forhold til at skabe et optimalt

interaktionsniveau med indholdet

at de digitale tavler for alvor gør en forskel.

Fokus i dette indlæg vil pege på

applikationer, som er skabt til at bruge

på de interactive whiteboards.

Når skolerne indkøber boards medfølger

der varierende typer af software, som

understøtter interaktivitet, men lærerne

bruger i praksis også mange andre app-

likationer, som ikke nødvendigvis er

knyttet til leverancen, men som kan benyttes

på tværs af fabrikater.

I denne sammenhæng vil jeg sætte

fokus på det der i daglig benævnes

læringsoblekter. ” en samling af information,

der formidles med henblik

på at nå et givent vidensniveau – et

læringsmål – indenfor et afgrænset

delemne på baggrund af veldefinerede

forudsætninger.” (Malberg, 2004)

Som eksempler på læringsobjekter

kan nævnes: en globus, en bog, en

film, en filmsekvens, en PowerPoint

præsentation, en skabelon til en PowerPoint

præsentation eller værktøjet

PowerPoint afhængig af læringsmålet.

Der kan være tale om afgrænsede og

lukkede applikationer, som peger på

meget snævre læringsmål.

Lukkede læringsobjekter

Mange flashapplikationer peger i denne

retning og her er nogle udmærkede netbaserede

eksempler.

+

Teknologisk udvikling:

http://www.pbs.org/wgbh/aso/tryit/tech/techslider.html

Atombygger:

http://www.pbs.org/wgbh/aso/tryit/atom/builder.html

Diverse materiale fra BBC

http://www.bbc.co.uk/schools/scienceclips/ages/6_7/grouping_materials_

whatnext.shtml

Diverse objekter: (husk at tilmelde sig sign in)

http://www.rwlo.org/refdesk.aspx


Tavlerne giver mulighed at eksperimentere

med ressourcerne og sammen med

skriveredskaberne kan der fokuseres og

noteres direkte på materialet med udgangspunkt

i de faglige overvejelser. I

længden er disse små lukkede programmer

måske ikke særlig interessante, da

de som sagt peger på særdeles snævre

mål, men omvendt giver de en rigtig

god mulighed for at simulere en virkelig

som ikke altid lader sig udforske

og afprøve i praksis. Vind med Møller

består bl.a. af en vindmølle simulator

og blot kort tids eksperimenteren med

mølleparken giver god læring om de

væsentlige faktorer for optimal energiproduktion.

Det danskproducerede

Mediator, som findes rundt omkring på

rigtig mange skoler er i øvrigt et udmærket

program, som kan bruges til at

fremstille lærer- eller elevproducerede

flashprogrammer. http://www.windpower.org/da/kids/assign/turbine.htm

Halvåbne læringsobjekter

Skabeloner til kontorpakkerne giver

en anden mulighed for at designe rammerne

til et konkret indhold. I nedenstående

se eksempler fra Excel, hvor

regnearket som udgangspunkt relaterer

sig til konkret indlæring om henholdsvis

simulering af terningekast med én

terning samt 2. Gradsfunktionen. Interaktiviteten

skabes gennem trykknapper

og skydepaneler, samt muligheden for

at bruge den øvrige del af regnearket

til at udforske og bearbejde materialet.

Den åbne brugerflade giver mulighed

for at udvide problemstillingerne ved

eksempelvis at knytte eller udvide eksperimenterne

fra ét terningekast til

2 terninger, da denne type læringsobjekter

i modsætning til flashobjekterne

ikke er låst fuldstændig fast. Enten

lærer eller elev har rig mulighed for at

tilføje skabelonerne yderligere indhold,

som oprindelig ikke var medregnet.

+


Regneark til grafisk simulering af terningekast.

Regneark til modellering med grafisk afbildning af funktioner +

13


Åbne læringsobjekter

De fleste værktøjsprogrammer kan i

princippet betragtes som interaktive

læringsobjekter, men for nogle programmer

er interaktiviteten lettere

at få sat i spil i modsætning til andre.

Den åbne brugerflade kan knytte dem

til mange læringsforløb og som det

modsatte af de lukkede objekter hvor

eleven i udstrakt grad er placeret som

en modtager af information, så giver

det halvåbne og åbne læringsobjekt

mulighed for at eleven i langt højere

Værksted til beskrivelse af de forskellige

parametres betydning for grafens

udseende.

OneNote kan håndtere import af de

grad kan komme på banen i forhold

til at eksperimentere ud fra egne remmer

og ikke producentens. OneNote,

som oprindelige er et program skabt

til computere med pegefølsomme kan

tilføre tavlerne nye muligheder. Der kan

således anvendes notationer med pen i

dokumenterne. Egentlig kan programmet

også håndtere tegngenkendelse og

omsætte det skrevne til trykt tekst, men

endnu engang er der en undtagelse med

det danske tegnsæt.

Værksted til beskrivelse af de forskellige parametres betydning for grafens udseende

øvrige office-filer+ mange andre objekter

som lyd og video, og det giver

en give brugerflade til designe læringsobjekter

knyttet til et læringsmål eller


samle mange læringsopjekter i et stort

arbejdsrum. De forskellige objekter er

lette at flytte , redigere og omstrurere,

og samtidig er det hele samlet i én fil.

Ovenstående beskrivelse er ikke 100%

knyttet til isoleret brug af IWB, da applikationerne

i en vis udstrækning også

kan afvilkles på elevernes computere,

men for eleven vil arbejde med applikationerne

på et interaktivt whiteboard

give den nødvendige mulighed

for at flytte konkret og eksperimentere

med indholdet, hvilket skaber optimale

rammer for læring.

Citerede værker

Malberg, A. (aug. 12 2004). e-læringsstile. Hentede 20. nov 2007 fra IKT og læring:

http://www.linqx.dk/e/feature/elaeringsstil.php

Interaktive tavler - teknologisk fix

eller pædagogisk fremskridt?

Af Karin Tweddell Levinsen, som er er adjunkt ved institut

for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Aarhus Universitet.

De interaktive tavler er ved at holde

deres indtog på de danske skoler.

Måden de introduceres på er forskellig

fra skole til skole og der er derfor

mange holdninger til hvordan tavlerne

kan og bør bruges, og hvilken effekt

de har på undervisning og læring. De

eksempler der omtales i artiklen er observeret

i forbindelse med forskningsprojektet

Projekt It-Læring (PIL), som

DPU har gennemført over flere år på

skoler i Gentofte Kommune.

Hvad er en interaktiv tavle?

En interaktiv tavle er en stor interaktiv

skærm der er forbundet til en computer

og en projektor. Projektoren projekterer

computerens skrivebord til tavlens

overflade så brugeren kan kontrollere

computeren med en pen, finger eller

andre redskaber. Tavlen sidder typisk

på væggen eller i et mobilt stativ.

Grundlæggende er den interaktive tavle

en berøringsfølsom computer skærm.

Man kan bruge den interaktive tavle til

at kontrollere software med, incl. internet

browsere. En væsentlig styrke er

at man kan tegne og skrive direkte på

dens overflade. Tavlens eget software

kan bruges til at gemme det der tegnes

eller skrives på tavlens overflade og

tavlens OCR-funktion kan oversætte

håndskrift til digital tekst.

Kritik af tavlerne

På nogle skoler søger man at anskaffe

tavler til så mange klasser og klasseværelser

som muligt. På nogle skoler

tilknyttes tavlerne bestemte klassetrin

- fx 3 klassetrin, og på atter andre in-


stalleres tavlerne i særlige lokaler som

derfor skal bookes i forvejen. Samtidig

er der meget forskellige rammer for

hvordan tavlerne kan bruges – er det

kun lærerens værktøj eller må eleverne

også bruge den? Og i så fald på hvilke

præmisser – skal det være sammen med

en lærer eller kan læreren vende ryggen

til og koncentrere sig om andre børn?

Disse forhold giver i udgangspunktet

meget forskellige betingelser for hvordan

tavlerne overhovedet kan tages i

brug i undervisningen.

Der er rettet en del kritik mod tavlerne

og deres konsekvenser for kvaliteten i

undervisningen – bla ved Uddannelsesforum

i 2006. Der er mange der mener

at tavlen alene bruges som en forbedret

udgave af den traditionelle tavle i form

af den grønne kridttavle og whiteboarded,

eller som en forbedret udgave af en

almindelig lysprojektor til projektion

fra pc. Kritikken retter sig mod at den

elevcentrerede undervisning der efterhånden

er standard i danske skoler er i

fare for atter at blive lærerstyret.

Når tavlen indgår i mere dialogorienterede

forløb hvor også eleverne er

aktive ved tavlen, er det et stort problem

at der mangler egnede interaktive

produkter på dansk. Her hævder kritikere

at det belaster lærerne med et stort

ekstraarbejde, at de derfor må fremstille

lærerpræsentationer som kompensation

for de manglende interaktive produkter.

For lærerne kan det opleves som et

stort pres at der er en forventning om at

deres egne præsentationer er æstetiske.

Samtidig er der en frygt for at de digitale

elevpræsentationer, som tavlerne

desuden kan bruges til, også bliver

domineret af æstetik frem for fokus på

indholdets kvalitet.

Sidst men ikke mindst egner den interaktive

tavle sig, ifølge kritikerne, ikke

til projektarbejde.

Tavlen – har den nogen fordele?

En række lærere der bruger tavlerne

fremhæver, at den er en koncentrationsmagnet

der virker fremmende,

når tavlen benyttes til at præsentere og

gennemgå stof. Det gælder især lærere,

der synes det er sjovt at fremstille deres

egne digitale præsentationer. Desuden

peger flere på at undervisningen ikke

behøver at blive lærercentreret selvom

det er læreren der styrer tavlen. De bruger

tavlens store flade sammen med

muligheden for at integrere medier og

animationer i deres præsentationer,

til at inspirere til dialog med klassen.

Flere lader også eleverne komme op og

interagere med tavlen. De elever der er

ved tavlen kan handle aktivt samtidig

med at der foregår dialog med læreren

og resten af klassen. Både ved den

lærerstyrede og den elevinddragende

model, ophører de elever der ikke er

ved tavlen med at være passive – de inddrages

gennem dialog i en fælles tavleaktivitet.

Som et yderligere plus ved

tavlen nævner flere lærere at man kan

tegne på tavlen, at man kan markere og

fremhæve elementer med streger, ringe

og farver, samt alt der fremstilles på

tavlen, løbende kan gemmes som filer

til senere brug.

Tavlen har altså alt andet lige en ræk-


ke fordele. Den helt store fordel er at

man kan tegne direkte på tavlen og

gemme billedfladen incl. tilføjelser

gjort med tavlens tegnepenne, som

fil via fx SmartBoards Notebook program.

Ellers er der ikke noget i ovenstående

eksempler der adskiller tavlens

anvendelse fra en almindelig pc med

projektor der projicerer på en almindelig

whiteboard. På en whiteboard kan

man også tegne og markere direkte ind

i den viste projektion – man kan blot

ikke gemme undervejs. Spørgsmålet er

om disse fordele i sig selv berettiger til

de mange anskaffelser ude i skolerne?

Den interaktive tavles potentialer

For at udvide feltet for den interaktive

tavles anvendelse, skal vi først se på

hvordan tavlen indgår i den samlede it

arkitektur. Figuren på side 18 illustrerer

hvordan den interaktive tavle kan

opfattes som en stor, berøringsfølsom

brugergrænseflade der, som vist på

figuren, er i centrum for et stort net af

interne og eksterne ressourcer. Denne

ressource kan man – til forskel fra en

almindelig berøringsfølsom brugergrænseflade,

tegne og skrive på uanset

hvad skærmbilledet viser. Fx kan man

tegne og skrive direkte ovenpå visninger

af hjemmesider i en browser og

på dokumenter af enhver art. Desuden

har tavlen sit eget særlige software, afhængig

af hvilket produkt der er tale

om.

Det er de færreste skoler og dermed

lærere, der lader eleverne bruge tavlen

til projekter eller problemorienteret

undervisning. Og det er endnu færre,

der lader eleverne arbejde i længere tid

ved tavlen uden lærerindblanding. I det

følgende præsenteres en række eksempler

der viser, at netop den komplekse

opfattelse af hvad tavlen er og kan,

kombineret med en elevstyret (men

selvfølgelig lærersupporteret) brug af


tavlen, giver læringsmæssige fordele,

der begrunder investeringerne.

Eksempler på spontan brug af den

interaktive tavle

En 5’te klasse arbejder med et tema

om renæssancen, hvor de undersøger

Leonardo Da Vinci og en gruppe søger

efter billeder af Mona Lisa i Google.

18

Søgningen giver både autoriserede og

manipulerede resultater, hvilket giver

anledning til at læreren griber den

spontant opståede situation og viser

søgningen på den interaktive tavle som

oplæg til klassen.

Det er imidlertid ikke kun lærerne der

kan benytte tavlen interaktivt til at


markere og understrege noget, der viser

sig at være vigtigt i en konkret situation.

Under sin PowerPoint præsentationer af

temaet vulkaner i 5 klasse, henter Anton

med links indlagt i præsentationen

bl.a. hjemmesider om Pompeii’s sidste

dage, simulationer der viser, hvordan

vulkaner fungerer indeni, samt et filmklip

fra Hawaii med lava der løber ud i

havet og afkøles med kæmpe brag. Til

sidst vises en hjemmeside med et kort

over vulkaner i Indonesien. Mens han

fortæller om vulkanrækker, tager Anton

den grønne tavlepen og trækker en

tyk streg hen over billedet af kortet. Nu

kan alle se hvordan vulkanerne ligger

som perler på en snor. Da en klassekammerat

spørger om han kan vise et

vulkanudbrud, åbner Anton Google og

søger på YouTube efter Mt. Sct. Helens

udbrud.

Eksempler på elevstyret brug af den

interaktive tavle i projektorienteret

undervisning

Som tidligere nævnt, er det ikke mange

lærere der har mulighed for / eller ønsker

at lade eleverne arbejde selvstændigt

ved tavlen. De to følgende eksempler er

begge observeret i PIL projektet og var

igangsat af den samme lærer. Denne

lærer benytter en didaktisk workshopmodel

hvor grupperne roterer mellem

forskellige ”værksteder” hvor der arbejdes

med forskellige perspektiver på

temaet.

I det første eksempel arbejdes med perspektivforståelse.

Gennem et flertimers

forløb passerer alle grupper den interaktive

tavle, hvor de arbejder selvstæn-

19

digt med at identificere perspektivlinjer,

horisont og forsvindingspunkt ud fra

forskellige malerier. Læreren har forberedt

materiale ved at finde en række

malerier til formålet. Bortset fra den tid

det har taget at finde og samle billederne

i et Word-dokument er der altså ikke tale

om nogen krævende lærerpræsentation.

Nogle af malerierne er ”lette billeder”,

hvor grupperne hurtigt får forhandlet

sig frem til hvor perspektivlinjer,

horisont og forsvindingspunkter ligger.

Andre billeder er mere komplekse og

eleverne benytter en fremgangsmåde,

hvor de går frem og tilbage: De ser

billedet tæt på og derefter på afstand.

De slår ud med armene og markerer

mulige linjer – er det mon hér eller hér

linjen kan være. Ved et svært billede (af

Pieter Bruegel den ældre) snakker og

eksperimenterer et par af drengene sig

frem til at konstruere det korrekte forsvindingspunkt.

Det var svært og fordi

de er stolte, markerer de forsvindingspunktet

med en smily. Marie har hele

tiden virket distræt i samarbejdet og

interagerer usikkert med tavlen. Hun

bruger dog billedets perspektivlinjer

og får markeret et par korrekte streger.

Nu vælger de et billede med helt skæve

perspektiver. De andre grupper har

fravalgt dette billede med begrundelsen,

at det er ”mærkeligt”. Nu betragter

de billedet et stykke tid, igen tæt på og

på afstand. En af drengene siger ”Jeg

kan se hvor forsvindingspunktet er!”.

En anden dreng siger ”Nå, forsvindingspunkt,

der er mange – det er mystisk”.

Nu er Marie pludselig engageret: ”Der

er mange forsvindingspunkter”. Hun

peger på billedet og trækker luftstreger


med store bevægelser ”Se her, der er

mindst tre, nej endnu flere”. Marie har

– fortæller læreren senere – svært ved

at koncentrere sig og er sprogligt svag.

Nu får hun pludselig et helt andet rum

at udfolde sig i, hvor hun kan bruge sin

krop til at vise, at hun har forstået principperne

ved centralperspektivet og er

helt på højde med de andre elever. Hun

kan bare ikke formulere sin viden under

de almindelige skrift- og talesproglige

betingelser.

I det andet eksempel er temaet brobygning

og eleverne bruger den interaktive

tavle med tilhørende programmer og

adgang til internet. De skal i gang med

at designe deres egen bromodel. Tavlen

står i et lille aflukke bygget af en almindelig

whiteboard og to sofaer. Der

er meget fysisk aktivitet. Der er altid

en eller to elever ved tavlen hvor de

skiftes til at interagere. Det kræver en

del gymnastiske krumspring at undgå

at skygge for tavlen, fordi de er nødt

til at stå mellem tavlen og projektoren.

De øvrige elever ligger og sidder

i sofaerne omkring tavlen. Herfra har

de overblik over helheden og kommer

med verbale retningslinjer for, hvordan

de andre skal interagere. Selvom

eleverne kan sætte ord på mange elementer

ved brobygning, giver tavlen

mulighed for, at de kan udtrykke ideer

og forestillinger som de ikke umiddelbart

kan formulere verbalt. Fordi det er

nemt at tegne på tavlen kan de netop

vise deres idé ved hurtigt at skabe en

visualisering, som alle så kan forholde

sig til verbalt og/ eller visuelt. Ovenstående

eksempel viser seks stadier i

en gruppes arbejde med brodesignet.

Fra trin 1. til 2. diskuterer de hvordan

broen skal se ud – dvs. hvilken type bro

det skal være. Derefter går de i gang

med at diskutere og afprøve hvordan

selve broens afstivningskonstruktion

skal være. Det første forslag i trin 3.


udløser en længere snak og indsætning

af alternative forslag i den højre side af

broen. Til sidst har de konstrueret trin

4. med to alternative løsninger som de

skal vælge imellem. Ved at se på nettet

og tjekke hvordan broafstivninger kan

se ud, ender de med at vælge den højre

løsning så broen nu ser ud som vist i

trin 5. Derefter gøres overbygningen

færdig og broen er færdigdesignet som

arbejdstegning i trin 6. Derefter arbejder

gruppen videre i et engelsksproget

brokonstruktionsprogram, hvor de

genskaber deres design for at teste dets

bæreevne.

Den interaktive tavle er en koncentrationsmagnet

Eksemplerne viser at tavlerne er meget

velegnede til fleksible og elevstyrede

aktiviteter. Eleverne har forståelse for

at tavlen er mere sårbar end en almindelig

tavle. Vi konkluderer ud fra disse

eksempler at man som lærer ikke behøver

at bruge uanede mængder af tid

på at fremstille lærerpræsentationer.

Læreren i eksemplerne med perspektiv

og brobygning har blot samlet materiale

fundet på nettet og lader eleverne

starte selv efter en kort introduktion.

For eleverne er der mange umiddelbare

fordele, som er med til at gøre tavlen til

en koncentrationsmagnet:

+


l Flere kan arbejde sammen,

l Eleverne kan skiftes til at være aktive

l Eleverne kan indtage forskellige roller undervejs

l Rummet inddrages

Bevægelsesmuligheden betyder at kroppen inddrages

Afstand giver overblik og nærhed giver detalje

l Arbejdet ved tavlen

Elever kan være fysiske ved tavlen – store bevægelser

Det fysiske og sproglige udtryk kombineres

l Forskellige læringstilgange kommer i spil

Sprogligt svage elever får alternative udtryksformer

Urolige elever får afløb for bevægelsesbehov

l Øget koncentration

Karin Tweddell Levinsen


Af Per Kristensen

At vi har fået så mange interaktive

tavler i Danmark, skyldes den pudsige

omstændighed, at daværende undervisningsminister

Ulla Tørnæs var til

stede på en Bett-udstilling og så nogle

sælgere, der tryllede på tavlerne, og så

var den der: So-ein-Ding-müssen-wirauch-haben!

Så da fru Tørnæs kom

tilbage til DK, blev der straks flyttet

nogle midler til IWB indenfor 3. klasses

puljen.

Man kan mene om det, hvad man vil. I

England kører der i øjeblikket en debat

om, hvorvidt den kolossale investering

af tavler i GB har været en typisk

hovsa-løsning fra nogle velmenende

politikeres side, eller om det er en pædagogisk

landvinding.

Når der dukker nogle nye medieformer

frem, er det ikke sikkert, at mediet

ender med at blive brugt til netop det,

som producenterne fra starten havde

tænkt som det centrale. Hvem husker

ikke den massive kampagne for WAPtelefoni,

som blev en fiasko, men folk

købte alligevel mobiltelefoner og

brugte dem til SMS, som egentlig var

tænkt som en simpel bi-ting.

Når man kigger på de interaktive tavler

med producenternes øjne, får man

straks øje på den traditionelle klasseundervisning

med læreren som den

centrale person i klassen. Den grønne

tavle med strøm på er opfundet! – og

hvis man ikke sætter spørgsmål ved

denne tanke, er det ikke sikkert, at det

pædagogiske personale ændrer adfærd,

fordi man får sat en hvid tavle op i klassen.

(Jeg har endog set en IWB med en

tuschtegnet firkantet i øverste hjørne

med den berømte forkortelse ”M.I.S.”).

Derfor skal man ikke regne med nogen

pædagogisk landvinding, hvis ikke der

følger en adfærdsændring med, når

klassen bliver udstyret med en IWB.

At denne adfærdsændring kommer af

sig selv skal man ikke forudsætte – hos

nogle gør den, men det synes bestemt

ikke at gælde flertallet. Det kræver

efter min mening didaktiske igangsætningskurser

for den gruppe lærere, som

skal anvende mediet lokalt (og ikke af

en sælger fra firmaet!!).

Som jeg peger på i min artikel om

kvalitetskriterier, er et IWB et oplagt

medie for samarbejde, diskussion og

refleksion, fordi man kan stå en lille

gruppe ved tavlen og arbejde direkte

på den, flytte rundt med nogle elementer,

tegne, skrive og eksperimentere og

diskutere sig frem til løsnings- og bearbejdningsforslag,

samt evt. gemme det

man er kommet frem til. Det er nemt

at kopiere den samme udfordring og

ændre den lidt, så hver gruppe får en

tilsyneladende ny udfordring til samme

emne at arbejde med.

“Innovation is most effective when

people work together – in small

groups, in large teams, in distributed

networks.” (Futurelab, London, januar

2008, “Innovation through Collaboration”

)


For mig at se ligger der en begrænsning

i, at næsten hver eneste producent har

deres eget software, og det bringer tanken

tilbage til en tid, hvor man kunne

få Lotus-pakken gratis med en IBM-pc,

og det burde jo indebære, at alle skoler

med IBM-computere anvender Lotussuiten

som kontorpakke.

Sådan er det ikke gået, fordi man helst

ikke vil være afhængig af en bestemt

producent, og det er der noget fornuftigt

i.

Men i danske skoler er man i fuld gang

med at gøre sig afhængig af bestemte

IWB-producenters software, og det undrer

mig, at så få har taget stilling til

denne problematik. Nogle få forlag har

taget kampen op. Alinea og Gyldendal

er på vej med nogle online-sites, som

er specielt beregnet til IWB-brug, men

det er ikke det store vi har set endnu, og

som sædvanlig er ”Danmark for lille et

sprogområde til at have en ballet” (citat

Kristen Poulsgaard) (Læs: Det er svært

at lave penge på det i DK!).

Internationalt har vi set et tredjepartsprodukt,

som passer til alle

IWBs, uanset fabrikat. Det er produktet

Easiteach, som er ret udbredt i de

engelsk-talende lande på kloden, og

som der er blevet udpeget som noget

af det bedste på Bett-messen. Easiteach

producerer foruden den grundlæggende

software også undervisningsmateriale

til de enkelte fagområder, og disse

produkter sælges opdelt i både fag og

trin. Desværre er det ikke oversat til et

så eksotisk sprog som dansk, men det

kan jo komme (det er trods alt oversat

til Hollandsk☺). Man kan få en

forsmag på Easiteach ved at hente en


”reader”, dvs. en begrænset udgave af

deres grundsoftware, men det er ikke

mere begrænset, end at man kan en

masse med det.

En helt anden problematik er: Får vi

en lærer til at bruge 2 – 3 timer hver

aften på at lave smarte flytte-rundtting

til hver time næstfølgende dag?

Næppe. Nogen få vil sikkert synes, det

er sjovt at pusle med. De undervisningsting,

vi ser i offentligheden, er som

regel lavet af lærere fra Enisskolerne,

og disse har jo fået penge for at sætte

sig ind i programmerne og lave undervisningsoplæg

med dem, og det er også

OK, men er det virkelighed for klasselæreren

i Balleby skoles 3. klasse?

Det tvivler jeg på.

Jeg tror, at der centralt skal laves nogle

ret åbne, værktøjslignende ting, som

lærerne lynhurtigt kan rette til for deres

egen undervisning, eller som de kan

bruge direkte.

Det bedste ville i mine øjne være, at

hele softwareplatformen undtagen

driveren til tavlen ville kunne findes på

internettet, og gerne som Open Source

for min skyld.

På internettet findes der allerede i dag

mange applikationer, som er lavet med

henblik på IWB, eller som man med

fordel kan bruge på IWB. På HPMC i

Holstebro har vi brugt nogen tid til at

støve disse op, og du kan finde mange

af dem på vores hjemmeside www.

hpmc.dk under ”Undervisning og IT/

Læringsressourcer/Interactive Whiteboards”.

Jeg startede med en kuriositet og for at

slutte med en, skal det her nævnes, at

det i Danmark er lykkedes et bestemt

firma at markedsføre en bestemt tavle

så dygtigt, at de fleste skoleledere tror,

at et IWB hedder et smartboard. Dette

er en parallel til, at vi alle sammen går

rundt og kalder murpløkker for Rawl-

Plugs (eller rav-plågs, som de hedder i

daglig tale :-)


Regnskab 2007 er afsluttet, og regnskabet

finder du her på siden.

DanmarksIT-vejlederforening har efter

kontingent forhøjelsen haft et godt regnskabsår.

Vi har med andre ord konsolideret

os. Et regnskab, der viser et overskud på

godt 57 tusinde kr., kan kun udtrykkes som

tilfredsstillende. Ikke desto mindre har

styrelsen i foråret haft rynkede bryn over

netop dette års regnskab, da vi på dette

tidspunkt endnu ikke kendte til et tilskud

på 20.000 kr. fra tipsfonden til bladet. Portostøtte

på godt 9000 kr. og ikke mindst et

overskud fra Gl.Avernæs kurset på godt

24.000 kr. På dette tidspunkt havde vi heller

ikke nået den forventede indtægt på

kontingentsiden. Efter en rykker runde kom

også denne del på plads. Vi fik mange nye

medlemmer i efteråret. 17 af disse betalte

for 2008 ved indmeldelsen, hvorfor 5.100

af de 57.000 af overskuddet egentlig hører

hjemme i 2008, men de optræder som indtægt

i 2007.

Som kasserer vil jeg trods det gode regnskab

nok hejse et lille advarselsflag.

Jeg ser med bekymring på, at vi ikke holder

vores Gl.Avernæs konference idet den

i samarbejdets ånd er erstattet af fælles

konferencen i Vejle.

Vi har i 2008 fået tilskud til porto (7800

kr.) – men skal tilbagebetale 2.800 kr. i for

meget udbetalt støtte i 07. Vi forventer et

tilskud på 20.000 kr. til bladet. (endnu ikke

modtaget).

Bladet har i 2007 sparet på alt, hvad der

kan spares. Her må vi se investering i

2008.

Vi havde i 2007 held til at skaffe flere annoncer

i bladet og fik ekstraordinær rabat

ved trykkeriet.

Forhåbentlig kan vi også i 2008 skaffe annoncer,

men trykningen bliver til fuld pris.

Porto er steget med godt 20 % fra 07 til

08.

Det er ikke for at spille tudefjæs, men kun

for at understrege at regnskabet er godt,

men samtidig er fundamentet lidt ustabilt.

Det er derfor godt med en konsolidering af

foreningens økonomi.

- og så er det vist på tide af få hænderne i

vejret, bare husk at få dem ned igen.

Det er en glæde, at 260 af 404 medlemmer

har betalt kontingent for 2008. De sidste er

formodentlig allerede på vej mod kassen.

Søren Dahl


Med Elevunivers.dk får du virkelig noget for pengene

Elevunivers.dk er opdateret, så det nu også indeholder

alle de elektroniske læremidler, der før blev solgt enkeltvis.

Det drejer sig bl.a. om Stavevejen, TemaNyt.dk og meget

mere, der tilsammen tidligere kostede over kr. 13.000,-.

Nu får du hele denne pakke og meget mere for

kun kr. 3.495,- om året.

På det nye Elevunivers.dk vil du inden for næsten alle fag

og klassetrin fi nde et væld af materialer. Her kan du håndplukke

de materialer, der passer til netop din undervisning.

Bestil et gratis prøve abonne ment

i 3 måneder på Elevunivers.dk

Et års Skolelicens på Elevunivers.dk

NYHED

0.-10. klasse

0.-10. klasse (fuld pakke) kr. 3.495,-

0.-6. klasse kr. 2.495,-

7.-10. klasse kr. 2.495,-

Køb på alinea.dk · tlf.: 3369 4666 · Alle priser er ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl · (13249) ITU1-2008

More magazines by this user
Similar magazines