2. udgave - NFS

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i 

Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. 

Bogen er tilegnet landets skoleelever og deres lærere 

samt elselskabernes energirådgivere. 

Bogen er udviklet i samarbejde med Danmarks Fysikog 

Kemilærerforening. 

ELFORs marketingkoordinatorer, Dorte Lindholm og 

Thomas Lykke Pedersen, har været projektledere. 

Design, grafisk tilrettelæggelse og produktion: 

Resenbro + Partners a/s – www.resenbro.dk 

Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s 

Udgivet i 2003, 2. oplag 

Bogen er trykt på Multiart Silk, som er produceret 

efter EMAS miljøstandard. 

Trykkeriet er ligeledes EMAS-miljøcertificeret. 

Oplag: 19.000 

ISBN 87-91326-10-9

Indhold 

Forord 7 

Kapitel 1 Opdagelsen af elektriciteten 8 

Kapitel 2 Elektriciteten vinder frem 12 

Kapitel 3 Fra batterier til lys 14 

Kapitel 4 Magnetisme 18 

Kapitel 5 Dynamoen 22 

Kapitel 6 De store opfindelsers tid 24 

Kapitel 7 Fra dynamo til elektromotor 28 

Kapitel 8 Det industrielle gennembrud 32 

Kapitel 9 Fra kulbuelampe til glødepærer 34 

Kapitel 10 Og der blev lys 36 

Kapitel 11 Lys over land 39 

Kapitel 12 Vekselstrøm eller jævnstrøm 40 

Kapitel 13 Danmarks elværker 42 

Kapitel 14 Elektricitet i samfundet 46 

Kapitel 15 Modstand 50 

Kapitel 16 Velfærdsdanmark opstår 52 

Kapitel 17 Danmarks olie 54 

Kapitel 18 CO 2-udledning 58 

Kapitel 19 Transporten og CO 2 62 

Kapitel 20 Boligen og CO 2 64 

Kapitel 21 Alternative energiformer 68 

Kapitel 22 Kroppens energiforbrug 72 

Kapitel 23 Elforbrug i køkkenet 75 

Kapitel 24 Fremtiden 78 

Indeks 80 

Tidslinje 82 

Franklin beviste ved hjælp af en drage, 

at lyn er elektriske (side 13). 

Edisons første glødepærer kunne kun 

brænde i 13 timer (side 34). 

En velfungerende infrastruktur er en hård 

belastning for miljøet (side 62). 

5

Velkommen til „Bogen om Energien“ – en kronologisk 

beretning om elektricitetens historie. Bogen begynder 

med at beskrive livet før elektriciteten og slutter med 

at se på fremtidens samfund. Til hvert kapitel er der 

knyttet forsøg og opgaver. 

Bogen er en del af et omfattende undervisningsmateriale, 

der består af „Bogen om Energien“, „Den 

naturlige gas – Bogen om Energien 2“, en lærervejledning, 

rollespil, SparOmetre (elmålere), interaktive 

forsøg samt et real-time strategi-computerspil, „Kampen 

om Energien“, der kan spilles på projektets hjemmeside, 

www.energien.dk. 

Du kan også få adgang til spillet via det lokale elselskabs 

hjemmeside. I lærervejledningen findes desuden supplerende 

opgaver og forsøg. 

Forord 

Ud over at fremme brugen af nye læringsprincipper 

(og opnåelsen af de faglige mål) er det elselskabernes 

og Elsparefondens håb, at undervisningsmaterialet 

kan bidrage til, at elever, lærere og elevernes familier 

får en bedre forståelse af samfundets energiforbrug 

samt en generel øget viden om el, energi og 

energibesparelser. 

„Bogen om Energien“ skal være med til at skabe en øget 

bevidsthed om samfundets svindende energiressourcer 

og dermed bruges til at stille skarpt på elforbruget 

hjemme hos eleverne og deres forældre. 

Dette skulle gerne medvirke til at skabe gode og miljøvenlige 

energivaner hos fremtidens forbrugere. 

Rigtig god fornøjelse! 

7

8 

KAPITEL 1 Opdagelsen af elektriciteten 

Opdagelsen af elektriciteten 

Før elektriciteten 

Næsten alt, hvad vi kan tænde for, er 

drevet af elektricitet og magnetisme. 

Det er ikke noget, vi tænker over, 

når vi bruger det til daglig, men det 

har taget flere hundrede år for opfindere 

og forskere at nå til et punkt, 

hvor vi bare kan tænde for lys, fjernsyn 

og støvsugeren. Interessen for det 

elektriske går langt tilbage i tiden. Før 

man kom så vidt, at elektricitet var 

noget, der kunne bruges som energi- 

kilde, var interessen for elektriciteten 

drevet af videnskabsmændenes forundring 

over fænomenet statisk 

elektricitet. Der har altid eksisteret 

elektricitet på jorden og i rummet. 

Magnetisme opdagede man allerede 

i den græske oldtid da en bestemt 

jernmalm, som man fandt i byen 

Magnesia i Lilleasien, kunne tiltrække 

små jernstykker. Jernmalm er en 

stenart som kaldes magnetjernsten.

KAPITEL 1 

9

10 

KAPITEL 1 Opdagelsen af elektriciteten 

Statisk elektricitet 

Opdagelsen af eller rettere interessen 

for statisk elektricitet går langt 

tilbage i tiden. I 1500-tallet udførte 

William Gilbert (1544-1603) forsøg, 

hvor han gjorde ravstykker elektriske 

ved at gnide på dem. Hvor de gamle 

grækere allerede før vores tidsregning 

havde filosoferet over disse kræfter, 

gik Gilbert naturvidenskabeligt til 

værks. Han prøvede at gnide på 

andre materialer og fandt nogle, der 

havde samme egenskab som ravstykkerne. 

Først omkring år 1800 

konstruerede italieneren Alessandro 

Volta et simpelt apparat – en elektrofor 

– der kunne opnå stor spænding 

ved gnidning mod et isolerende 

materiale. 

Statisk elektricitet eller gnidningselektricitet 

opstår, når to materialer 

gnides mod hinanden. Herved overføres 

der elektroner fra det ene materiale 

til det andet. Betegnelsen statisk 

hentyder til, at det er en elektrisk 

ladning, der ikke er i bevægelse. 

I de tilfælde, hvor der tilføres elektroner, 

vil materialet blive negativt 

ladet, og i de tilfælde, hvor der fjernes 

elektroner, vil det blive positivt 

ladet. Ladningerne kan udløses, ved 

at de kommer i kontakt med materialer, 

der indeholder overskud af den 

modsatte ladning. Hvis materialerne 

indeholder overskud af den samme 

ladning, vil man opleve, at de frastøder 

hinanden. Man kan også opleve 

overraskende tiltrækninger, som 

fx når man gnider en ballon mod sit 

hår, og ballonen derefter kan sidde 

fast i loftet! 

De fleste har oplevet at få stød 

ved at røre ved et dørhåndtag. Det 

skyldes, at man selv er blevet ladet 

op med en stor mængde elektroner 

ved at gå på et gulvtæppe, der afgiver 

elektroner til sålerne på skoene. 

Der sker så en afladning, når 

man rører ved metal. 

Lyn opstår efter en større opladning 

af elektroner i skyerne. Når den elektriske 

forskel mellem skyerne indbyrdes 

bliver stor, kan der springe 

gnister (lyn) mellem skyerne. Hvis 

forskellen mellem skyer og jordoverfladen 

bliver tilstrækkelig stor, 

springer der på samme måde lyn 

mellem skyer og jord.

Lærerdemo: 

Elektrisk opladning 

Du skal bruge: 

Generator 

Metalgitter 

Sæbebobler 

Evt. lysstofrør 

Med Van Der Graffs generator kan vi oplade et metalgitter 

med en stor mængde elektroner ved at lade 

et gummibånd glide over en plexiglasstang. Med en 

metalgenstand kan vi nu trække „lyn“ fra gitteret. 

Se gnisten, der springer, hvis du laver samme opstilling 

som på tegningen. 

Prøv, om den elektriske ladning er stor nok til at 

FAKTA 

Elektricitet og elektroner 

Ordet elektricitet er afledt af 

det græske ord elektron, som 

betyder rav. Ordet elektron 

bruger vi i dag om små negativt 

ladede partikler. Allerede 

de gamle grækere havde før 

vores tidsregning opdaget, at 

der skete noget mystisk, når 

man gned et stykke rav mod 

en ulden klud. Så kunne ravet 

nemlig tiltrække en fjer. 

KAPITEL 1 

få et lysstofrør til at lyse svagt. Sæt den ene ende 

af lysstofrøret til gitteret, og hold den anden ende 

i hånden (sæt røret til gitteret, inden du starter 

generatoren). 

Prøv også at blæse sæbebobler ud over maskinen, 

når den kører – og se, hvordan de opfører sig. 

PERSONGALLERI 

William Gilbert (1544-1603) 

Britisk fysiker, der fandt, at der måtte være et magnetfelt om jorden 

på samme måde som omkring en kompasnål. Han var den første, 

der brugte ord såsom elektrisk tiltrækning og magnetiske poler. 

Van Der Graff (1901-1967) 

Amerikansk fysiker, der i 1930 opfandt generatoren, der kan frembringe 

statisk elektricitet i stor målestok. 

Alessandro Volta (1745-1827) 

Italiensk fysiker, der er mest kendt for sin opdagelse af, at hvis man 

anbringer en sølvplade og en zinkplade i et glas med saltvand, uden 

at de rører hinanden, kan der ske en ionvandring i glasset. Hermed 

løber der en elektrisk strøm – princippet bag nutidens batterier. 

Måleenheden volt for spændingsforskel er opkaldt efter Volta. 

11

12 

KAPITEL 2 Elektriciteten vinder frem 

Elektriciteten vinder frem 

En hverdag uden elektricitet 

Det kan være svært at forestille sig 

en tid, hvor der ikke fandtes elektricitet. 

Men en morgen i 1820 startede 

i hvert fald uden vækkeur. Når man 

kom ud af sengen, var der koldt, men 

man blev hurtigt vågen af at vaske 

sig i det iskolde vand, som mor havde 

hentet fra brønden i gården. 

Heldigvis var der varmt i køkkenet, 

for her havde mor tændt op på ildstedet, 

så hun kunne koge grød. Måske 

kom der lidt månelys ind gennem vinduerne, 

men ellers var det eneste lys i 

køkkenet en tælleprås (en slags stearinlys) 

på spisebordet. 

PERSONGALLERI 

På landet var de fleste selvforsynende 

frem til omkring 1850. Det 

betød, at de selv producerede mad, 

tøj og møbler. Værktøj og køretøjer 

bestilte de hos den lokale smed, og 

de kom kun til byen for at købe noget 

helt specielt som fx et pænt sæt 

søndagstøj hos skrædderen eller et 

ur hos urmageren. 

Man havde i århundreder været 

vant til, at det eneste kunstige lys 

kom fra ild, og al transport over land 

foregik gående eller med heste. Når 

man arbejdede, brugte man heste 

eller mennesker til trækkraft, hvor 

det ikke var muligt at bruge vand- 

Benjamin Franklin (1706-1790) 

Amerikaner, som ved hjælp af en drage i 1752 beviste, at et lyn var 

en elektrisk udladning fra skyerne. 

Pietr van Musschenbroek (1692-1761) 

Hollænder, der i 1745 opdagede, at man kunne gemme statisk elektricitet 

i et glas belagt med metalfolie. Da dette foregik på Leyden 

Universitet, blev glasset kaldt for en leydnerflaske. 

Luigi Galvani (1737-1798) 

Mente, at der var elektrisk aktivitet i animalsk væv (frølår) i 1786. 

Dette inspirerede Volta til at lave et batteri – og fordi Galvani var idemanden 

bag Voltas batteri, kaldte han det for et galvanisk element. 

kraft eller vindmøller. Maskiner blev 

kun brugt til de hårdeste arbejdsopgaver 

som fx ved kornmøller, 

papirmøller, savemaskiner, slibemaskiner 

og maskindrevne hammere. 

Starten på industrialiseringen 

I byerne var man i stigende grad begyndt 

at se maskinproduceret klæde, 

og langsomt begyndte de første fabrikker 

at dukke op, også i Danmark. 

På fabrikkerne blev mange nye arbejdsopgaver 

udført på maskiner, 

som blev trukket af en stor dampmaskine. 

Dampmaskinerne havde 

eksisteret lige siden slutningen af 

1700-tallet, men det var først nu, 

i midten af 1800-tallet, at de var 

begyndt at blive udbredt i Danmark. 

Til at starte med var det kun de store 

fabrikker, der havde råd til de dyre 

maskiner, som skulle være i drift 

hele tiden for at kunne betale sig. 

Mens dampmaskinerne langsomt 

begyndte at ændre produktion og 

samfund, fik de opfindere og forskere 

til at tænke i nye baner og forestille 

sig et samfund, hvor mennesket ikke 

var så afhængigt af sol og vind. 

Trolden tæmmes 

Selvom statisk elektricitet var kendt 

tilbage fra de gamle grækere, kendte 

man ikke forklaringen på fænomenet

– og man vidste slet ikke, hvad man 

skulle bruge det til. Fra slutningen af 

1600-tallet begyndte flere forskere 

at eksperimentere med maskiner, 

der kunne producere statisk elektricitet. 

I 1746 fandt hollænderen 

Pietr van Musschenbroek ud af, at 

man kunne gemme statisk elektricitet 

i et syltetøjsglas belagt med sølvpapir 

indvendig og udvendig. Det 

blev kendt som en leydnerflaske. 

Seks år senere udførte amerikaneren 

Benjamin Franklin sit berømte 

forsøg med en drage, han sendte 

op i luften, lige før det blev stormvejr. 

Da en tordensky fløj forbi, ledte 

dragesnoren strøm fra skyen ned til 

en nøgle, hvorfra der sprang en gnist. 

Han havde dermed vist, at lyn var 

elektricitet. 

Både i Amerika og i de fleste europæiske 

lande var flere opfindere og 

forskere i gang med yderligere elektriske 

eksperimenter. Italieneren 

Luigi Galvani eksperimenterede i 

1786 med elektricitet i forbindelse 

med døde frøer og konstruerede 

et simpelt batteri med to stykker 

metal, som kunne få et frølår til at 

spjætte, når de rørte ved det. 

Få år senere fandt hans landsmand 

Alessandro Volta ud af, at den samme 

type strømproducerende element 

kunne konstrueres med to stykker 

metal forbundet med en ledning og 

adskilt af saltvand. Han fandt desuden 

ud af, at hvis man satte flere 

af disse elementer i serie, kunne 

man øge den elektriske spænding. 

Volta opfandt således batteriet, men 

kaldte det „det galvaniske element“ 

til ære for Galvani. 

KAPITEL 2 

Hans batteri med en stak metalstykker 

med stof imellem dyppet i saltvand 

kaldes en voltasøjle. 

13

14 

KAPITEL 3 Fra batterier til lys 

Fra batterier til lys 

De første batterier 

Galvanis og Voltas opdagelser i slutningen 

af 1700-tallet var grundlaget 

for de første batterier, som blev kaldt 

galvaniske elementer. Alkalinebatterierne, 

som er de mest almindelige i 

dag, blev først opfundet i 1950’erne. 

I et batteri udnytter man, at der kan 

opstå en spændingsforskel imellem 

metaller, og at dette kan forårsage en 

ionvandring mellem de to metaller. 

Forudsætningen for at lave et batteri 

er altså, at der er et stof, der indeholder 

mange ioner imellem metalpladerne. 

FAKTA 

Ioner 

En simpel ion er et atom, der 

enten har mistet eller fået én 

eller flere elektroner i forhold 

til det oprindelige antal. 

Atomet bliver så henholdsvis 

positivt og negativt ladet. 

Batterier kender du fra mange ting 

i din dagligdag. De findes i musikanlæg, 

biler, både, ure, telefoner 

m.m. I forsøget på side 17 skal du 

lave et batteri, der jo egentlig er 

en transportabel strømforsyning. 

Elektriske kredsløb 

Strøm skal være i et kredsløb for at 

kunne bruges. Man kan ikke forestille 

sig, at en ledning bare står og 

sender strøm ud i den tomme luft. 

Et kredsløb med jævnstrøm består 

af en pluspol og en minuspol og 

en energimodtager imellem dem, 

der kan bruge strømmen. Dette 

svarer til en cykelkæde, hvor trykket 

på pedalerne sammen med 

forholdet (gearet) mellem det forreste 

og det bageste tandhjul svarer 

til spændingsforskellen (volt). 

Kæden virker kun, hvis den når 

hele vejen rundt om begge tandhjul, 

og der skal være en energimodtager 

(baghjulet), for at cyklen 

kan køre. Hvis der i en strømkreds 

kommer flere eller større energimodtagere, 

vil strømstyrken/amperetallet 

stige. I tilfældet med 

cyklen svarer det til, at man må 

træde hårdere i pedalerne, hvis 

man skal trække en anhænger. 

Parallelle 

eller serielle kredsløb 

Vi skelner mellem parallelle og serielle 

kredsløb. I parallelle kredsløb 

er hver energimodtager sluttet direkte 

til strømkildens to poler, og 

alle energimodtagerne modtager 

derfor den strømstyrke, de har 

„Sikke du slider i det – men du skal jo 

også bruge flere ampere end jeg, fordi 

du har cykeltraileren med.“

KAPITEL 3 

15

16 

KAPITEL 3 Fra batterier til lys 

behov for – uafhængigt af hinanden. 

I en seriel kreds deles alle energimodtagerne 

om den samme strømstyrke. 

Et eksempel på en sådan forbindelse 

er en gammeldags juletræskæde. Her 

gik alle pærer ud, hvis én pære sad 

løs. Det sker ikke ved parallelle forbindelser, 

som er det, der bruges ved 

installationer i hjemmet. 

FAKTA 

Jævnstrøm 

Ved jævnstrøm forstår man en elektrisk strøm, 

som til stadighed løber i samme retning, men den 

behøver ikke at have konstant styrke. Det vil sige, 

at strømmen hele tiden går i samme retning fra 

den ene pol til den anden. Dette gælder fx for 

et batteri. 

Vekselstrøm 

Når du laver et forsøg med en spole med jernkerne 

og en magnet, som du bevæger, så er det 

vekselstrøm, du laver i spolen. Strømmens retning 

er bestemt af, hvor der er + og -. Vekselstrøm er 

en strøm, der skifter retning hele tiden – normalt 

50 gange i sekundet. Ved vekselspænding skifter 

polerne hele tiden egenskab (+/-), og dermed 

skifter strømmen retning. Det er vekselstrøm, vi 

har i kontakterne. 

Elektrisk lys 

Omkring 1810 udførte englænderen 

Humphrey Davy en række forsøg 

med strøm fra galvaniske elementer. 

Han forbandt en kulstang til hver pol 

på batteriet og nærmede dem hinanden. 

Forsøget resulterede i en bue 

af blændende hvidt lys imellem de to 

kulspidser. Han brugte kulstænger, 

fordi kul ikke smelter ved den meget 

høje temperatur i lysbuen. Hermed 

havde han opfundet princippet bag 

det, som senere blev udviklet til 

kulbuelampen. 

Elektrisk lys havde store fremtidsmuligheder, 

men man vidste stadig 

ikke, hvordan man skulle frembringe 

større mængder elektricitet. 

PERSONGALLERI 

Humphrey Davy (1778-1829) 

Britisk opfinder af princippet bag kulbuelygten. 

Han havde i øvrigt en ung mand ved navn 

Faraday som laboratorieassistent – ham hører 

vi mere til.

FORSØG 

Lav et batteri 

– din egen strømforsyning 


Opgave 1 på kopiark 

Kobberplade 

Zinkplade 

250 ml bægerglas eller specialglas 

2 krokodillenæb 

2 ledninger 

Voltmeter 

Saltopløsning 

De to metalplader skal placeres i glasset, 

men først skal overfladerne renses med 

sandpapir. Lav nu en elektrisk kreds med 

voltmeteret, og se udslaget. 

FORSØG 

Måling af spænding 


Et voltmeter 

Et amperemeter 

Først skal du måle spændingsforskellen 

på strømkilden. Den 

måles med et voltmeter og skal 

være på 6 V. Voltmeteret tilsluttes 

i en parallelforbindelse. 

Med et amperemeter kan du måle 

strømstyrken, som angives i ampere. 

Et amperemeter skal altid 

anbringes serielt i et kredsløb – ellers 

brænder det sammen, da modstanden 

i apparatet er meget lille. 

KAPITEL 3 

17

18 

KAPITEL 4 Magnetisme 

Magnetisme 

I magnetisme er det sådan, at en 

positivt ladet genstand tiltrækker en 

negativt ladet genstand, selvom der 

er en afstand imellem dem, og de 

altså ikke rører hinanden. I magnetisme 

bruger vi begreberne sydpol og 

nordpol, og her er det sådan, at en 

sydpol og en nordpol tiltrækker hinanden, 

mens to nordpoler og to 

sydpoler frastøder hinanden – selv 

på afstand. 

Den del af en frit ophængt stangmagnet, 

der peger mod nord, kaldes 

nordpolen, og den del, der peger 

mod syd, kaldes sydpolen. Jorden er 

nemlig selv en kæmpe magnet med 

Magnetisme 

nordpol ved den geografiske sydpol 

og sydpol ved den geografiske nordpol. 

Magneten er stærkest ved polerne 

og svagest, hvor der er størst afstand 

fra polerne. Magnetisme har 

været kendt i over 1000 år. Allerede 

i 1200-tallet brugte kineserne naturlige 

magneter som kompas. 

For bedre at kunne beskrive, hvordan 

to magnetpoler påvirker hinanden 

på afstand, tænker man sig, at 

der i rummet omkring en magnet er 

noget, man kalder et felt. Jo stærkere 

magnetfeltet er et bestemt sted, desto 

stærkere vil en anden magnetpol anbragt 

dér blive påvirket. Feltet kan 

FAKTA 

beskrives ved hjælp af kraftlinjer, som 

peger i kraftens retning. Jo tættere 

linjerne ligger, jo større er kraften. 

En stangmagnet har kraftlinjer, der 

stråler ud fra nordpolen og til sidst 

samles i den anden ende, sydpolen. 

Et magnetfelts styrke måles i tesla, 

en måleenhed opkaldt efter den 

serbisk-amerikanske opfinder Nikola 

Tesla. 

Elektromagnetisme 

Der har været forsket i magnetisme 

lige så længe som i elektricitet, og 

omkring 1800 begyndte forskerne 

at tænke over, om der var en sammenhæng 

imellem disse to typer 

mystiske kræfter, som begge virker 

på afstand. En af disse forskere var 

den danske fysiker og kemiker H.C. 

Ørsted, og det blev ham, der i 1820 

fandt frem til en sammenhæng. Han 

opdagede nemlig, at en magnet i 

form af en kompasnål svingede til 

siden, når han tændte for strømmen 

For magneterne gælder følgende: 

Sydpol + sydpol = frastøder hinanden 

Nordpol + nordpol = frastøder hinanden 

Sydpol + nordpol = tiltrækker hinanden

i en elektrisk ledning, som han havde 

spændt ud lige over kompasnålen. 

H.C. Ørsted anerkendtes nu som 

den, der havde opdaget sammenhængen 

mellem elektricitet og magnetisme 

og derved elektromagnetismen. 

Han havde vist, at når den elektriske 

strøm løber i en ledning, bliver 

der dannet et magnetfelt omkring 

PERSONGALLERI 

Nikola Tesla (1856-1943) 

Serbisk-amerikansk opfinder af vekselstrømsgeneratoren 

(1882) til brug i huse. Opfandt også det 

første elektricitetsværk, der kunne køre på vandkraft. 

Han havde store planer om at udnytte 

Victoria Falls til vandkraft! 

André-Marie Ampère (1775-1836) 

Måleenheden ampere er opkaldt efter ham. Han 

var fransk fysiker, professor og generalinspektør 

for universiteterne i Frankrig. 

Michael Faraday (1791-1867) 

Britisk fysiker, der indførte kraftlinjebegrebet til beskrivelse 

af elektriske og magnetiske fænomener. I 

1831 opdagede han, at der induceredes en spænding, 

når han bevægede en magnet i forhold til en 

oprullet leder, en spole. Det kaldes induktion og var 

grundlaget for, at han kunne frembringe elektricitet 

ved hjælp af mekanisk bevægelse, og dermed grundlaget 

for, at der kunne laves elgeneratorer. 

den. I modsætning til magnetfeltet 

om en stangmagnet eksisterer magnetfeltet 

omkring en ledning kun så 

længe, der løber en strøm. 

H.C. Ørsteds opdagelse satte gang 

i en række forskeres eksperimenter 

med elektricitet og magnetisme. Den 

franske matematiker André-Marie 

Ampère (enheden for strømstyrke, 

KAPITEL 4 

ampere, er senere blevet opkaldt 

efter ham) brugte matematiske formler 

til at beskrive forholdet mellem 

elektricitet og magnetisme, og englænderen 

Michael Faraday fandt ud 

af, at når man bevæger en metalring 

i et magnetfelt, opstår der en elektrisk 

strøm i ringen, så længe bevægelsen 

foregår. 

H.C. Ørsted (1777-1851) 

Dansker, der anerkendes som opdageren af elektromagnetismen. 

Ørsted havde en farmaceutisk 

uddannelse og blev i 1806 professor ved Københavns 

Universitet. Det var han til 1829, hvor han 

var hovedmanden bag oprettelsen af Polyteknisk 

Læreanstalt, nu Danmarks Tekniske Universitet. 

Her var han direktør frem til sin død. Så egentlig 

var det en kemiuddannelse, der førte frem til en af 

fysikkens store opdagelser. 

Det var under en forelæsning i 1820, at han først 

opdagede, hvordan hans kompas blev påvirket af 

en strømførende ledning, der var ført hen over 

kompasset. Som datidens videnskabsmænd rejste 

han til England og så, hvordan man arbejdede med 

naturfag. Det inspirerede ham til at danne Selskabet 

for Naturlærens Udbredelse (SNU) i 1824, 

og han var medvirkende til, at naturfag blev indført 

i skolerne. Ørsted var en mand med et nordisk 

sind, og han indførte en række nye danske ord såsom 

ilt (i stedet for oxygen), brint (hydrogen) og 

sammensatte ord som vægtfylde og varmefylde. 

19

20 

KAPITEL 4 Magnetisme 

FORSØG: 

Flyt kompasnålen 


6 V strømforsyning 

3 ledninger 

Kontakt 

Kompasnål 

Kompasnålen er en magnet, der påvirkes 

af jordens magnetfelt. Nordpolen 

på kompasnålen (magneten) 

peger mod den geografiske nordpol. 

Du skal nu prøve at få kompasnålen 

til at bevæge sig i forhold til 

ledningen, men tilslut kun strømmen 

kortvarigt – ellers bliver ledningerne 

så varme, at du kan brænde dig! 

Prøv at forklare dine resultater ved 

at forestille dig et magnetfelt rundt 

om ledningen. Hvordan går kraftlinjerne? 

Prøv at lave en løkke på ledningen. 

Læg mærke til, at kompasnålen 

reagerer forskelligt, alt efter hvordan 

du vender løkken. Prøv nu at lave 

flere løkker (vindinger) på ledningen. 

Er der forskel på kompasnålens reaktion? 

Af forsøget kan man udlede, 

at der er en sammenhæng mellem 

magnetisme og elektricitet. 

Højrehåndsreglen 

Grib med højre hånd 

om ledningen, så tommelfingeren 

peger i 

strømmens retning fra 

plus til minus. Fingerspidserne 

vil da peger i 

magnetfeltets retning.

FORSØG: 

Den bevægelige spole 

– princippet bag en elektromotor 


Spole med 400 vindinger 

2 ledninger 

U-magnet 

Stativ 

Kontakt 


I en bevægelig ledning kan magnetfelter skabe modsatrettede 

bevægelser, som bliver bestemt af strøm- 

KAPITEL 4 

mens retning. Man har vedtaget, at strømmen går 

fra + til -. Hæng en ledning i stativet, således at den 

hænger frit mellem U-magnetens ben (poler) – inde 

i magnetfeltet. Slut strømmen kortvarigt ved at trykke 

på kontakten – ledningen vil da give et udslag. 

Udslagets retning kan forudsiges ved hjælp af lillefingerreglen. 

Hæng ved hjælp af ledningerne spolen 

i et stativ, så den kan bevæge sig frit omkring Umagnetens 

ene ben (pol). Slut igen strømmen kortvarigt. 

I dette tilfælde vil spolen enten blive trukket 

ind mod magneten eller skubbet væk. Dette forhold 

er grundlæggende for elektromotorens funktion. 

Bevægelsens retning kan forudsiges ved hjælp af 

højrehåndsreglen. 

Lillefingerreglen 

Højre hånd lægges med fingerspidserne 

i strømmens retning fra plus 

til minus, og samtidig lægges håndfladen 

mod magnetens nordpol. 

Når strømmen sluttes, vil ledningen 

give udslag til lillefingersiden. 

21

22 

KAPITEL 5 Dynamoen 

Dynamoen 

Dynamoen kan sammenlignes 

med en vekselstrømsgenerator 

Vores model for en dynamo er i 

princippet en vekselstrømsdynamo 

(generator). Hvis vi forestillede os, 

at stangmagneten kunne dreje 

rundt i forhold til spolen, så ville vi 

efter en omdrejning have fået et 

strømstød i begge retninger. Ved at 

koble flere spoler sammen omkring 

magneten kan man udnytte rotationen 

bedre og opnå en højere spænding. 

Vi har så den egentlige vekselstrømsgenerator. 

Ved en hurtigere 

rotation opnås der højere spænding, 

men man kan også opretholde en 

spænding og i stedet øge strømstyrken 

(amperetallet) ved at gøre magnetfelterne 

stærkere. Hvis man øger 

strømstyrken er det altafgørende at 

ledningerne er tykke. 

Med en dynamolygte på cyklen 

leverer du selv strømmen 

Princippet i en dynamo kan også ses 

i de gammeldags cykellygter, hvor 

et lille hjul med riller fastgjort til en 

drejelig magnet drejer mod forhjulet 

og dermed laver strøm, når du tramper 

i pedalerne. Det kan være ret 

hårdt, og i snesjap kan den ikke rigtig 

få fat – men man slipper da for 

at løbe tør for batterier.

FORSØG: 

Den bevægelige magnet, induktion, 

– princippet bag en dynamo 



Jernkerne 

Amperemeter 

Stangmagnet 

Galvanometer 

2 ledninger 

En spole med en jernkerne forbindes til 

et amperemeter eller et galvanometer. 

Ved at bevæge magneten over spolen 

kan der registreres et udslag – der laves 

altså strøm. 

Vi kan se, at der er sammenhæng mellem 

magnetens bevægelse og strømmen. 

Amperemeteret giver nemlig udslag i 

hver sin retning, alt efter hvilken retning 

magneten bevæges i. 

Du udfører i princippet det modsatte 

af Ørsteds forsøg. Du bevæger nemlig 

et magnetfelt i forhold til en ledning 

(spolen). Det var Faradays opdagelse, 

at et magnetfelt, der bliver bevæget i 

forhold til en spole, skaber en strøm. 

Det kaldes induktion. 

Dette er i princippet det omvendte 

forsøg af „den bevægelige spole“. En 

dynamo er altså i princippet en elektromotor, 

som ikke tilføres el, men kører 

ved hjælp af pedalkraft, en mølle eller 

på anden måde. 

KAPITEL 5 

23

24 

KAPITEL 6 De store opfindelsers tid 

De store opfindelsers tid 

Den industrielle revolution 

H.C. Ørsteds og Faradays resultater 

dannede grundlaget for både dynamoen 

og elmotoren. Da det gik op 

for andre forskere og det omgivende 

samfund, hvad elektricitet og 

magnetisme er, gik man i gang med 

at undersøge, hvordan man kunne 

udnytte dem. 

De første maskiner var meget primitive 

set med vores øjne, men man 

skal huske på, at for 200 år siden befandt 

vi os i starten af den industrielle 

revolution, og maskiner i det 

hele taget var netop en revolution. 

FORSØG: 

Send en besked i morse 


Kontakt 

Lampefatning 

Pære 6 V / 0,05 A 

3 ledninger 

Lav en elektrisk kreds med en lampefatning 

og en afbryder. Når du trykker henholdsvis 

langt og kort på kontakten, kan en anden fra 

gruppen aflæse korte og lange blink. Prøv at 

skrive „SOS”, „rødhuderne kommer“ m.m. 

Opfindere, forskere og kommercielle 

interesser fik øjnene op for fordele i 

at udnytte elektromagnetisme til at 

trække maskiner og lave strøm. 

Grundlaget for nutidens 

kommunikationssamfund 

Kun ganske kort tid efter Ørsteds forsøg 

kom den franske forsker Ampère 

med forslag til at bygge en telegraf 

baseret på elektromagnetisme. Den 

første af slagsen blev dog først bygget 

i 1843 af amerikaneren Samuel 

Morse. 

A 

B 

C 

D 

E 

F 

G 

H 

I 

J 

K 

L 

M 

N 

O 

P 

Q 

R 

S 

T 

U 

V 

W 

X 

Y 

Z 

Æ 

Ø 

Å 

Morse (heraf udtrykket at morse) 

opfandt i 1838 et system af tegn til 

kommunikation. Han lavede i 1835 

en elektromagnetisk telegraf, men 

først i 1844 kom han med en funktionel 

løsning. Telegrafen gjorde, at 

man kunne kommunikere med hinanden 

over store afstande, blot 

skulle der være trukket ledninger. 

Fra westerns husker du måske billedet 

af banditterne, der lige „cutter“ 

forbindelsen, før de røver banken. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

0 

? 

!

KAPITEL 6 

25

26 

KAPITEL 6 De store opfindelsers tid 

FORSØG: 

Byg en telegraf 



Jernkerne 

Kontakt 

Polstang 

Bladfjeder af jern 

Gummiprop 

Tape 

Tusch 

Timerstrimmel 


Princippet i telegrafen er, at der 

sendes strømstød af sted gennem 

ledningerne, ved at en kontakt 

aktiveres. Hos modtageren aktiverer 

strømstødene en elektromagnet, 

der tiltrækker et anker med 

en farvestift. Farvestiften sætter 

mærker i form af streger og prikker 

på en strimmel, der bliver 

trukket igennem. 

Du kan lave en telegraf 

på følgende måde: 

1. Fastgør gummiproppen til 

bladfjederen med tape. 

2. Fastgør tuschen til proppen 

med tape. 

3. Montér bladfjederen i polstangen. 

4. Med tape fastgøres to stykker timerstrimmel til 

U-jernkernen, så et langt stykke timerstrimmel 

kan glide imellem dem og jernkernen. 

5. Lav en elektrisk kreds med spolen og afbryderen. 

6. Spolen med jernkernen (åget) i stilles under bladfjederen, 

så den kan tiltrække bladfjederen, når 

strømmen sluttes til spolen. 

7. Ved hjælp af en træklods eller en bog skal du 

nu indstille U-jernkernen med timerstrimlen, så 

tuschen kan afsætte prikker og streger, når 

strømmen tilsluttes, samtidig med at du trækker 

strimlen frem.

FAKTA 

Telefonen 

Den første til at optage og afspille lyd var Edison, 

der opfandt fonografen (grammofonen) i 1877. 

Allerede i 1860 opfandt Philipp Reis et simpelt 

apparat, der kunne overføre lyde fra et rum til et 

andet via en ledning. Men først i 1876 opfandt 

Graham Bell en elektrisk talemaskine, som kunne 

sende tale både frem og tilbage: telefonen. 

PERSONGALLERI 

Thomas Alva Edison (1847-1931) 

Amerikaner, som de fleste kender som opfinderen 

af glødelampen, men han var flittig. I 1874 præsenterede 

han en metode inden for telegrafi, der 

gjorde det muligt at sende fire meddelelser over en 

enkelt linje. I 1877 fulgte opfindelsen af fonografen 

(grammofonen), og i 1881 konstruerede han verdens 

første centrale kraftværk i New York. I 1891 

producerede han den første kommercielle biograffilm 

med 35 mm celluloidfilm med 46 billeder pr. 

sekund. Under 1. Verdenskrig bistod han den amerikanske 

hær med en række forundersøgelser over 

torpedoteknik, flammekastere og periskoper. 

Philipp Reis (1834-1874) 

Tysk fysiker, der forskede i transmission af lyd. Han 

opfandt flere sendere og modtagere og i 1861 til- 

KAPITEL 6 

De første telefoner hang på væggen. Man talte ind 

i mikrofonen midt på apparatet og holdt hørerøret, 

der var forbundet til apparatet med en ledning, tæt 

ind til øret. Telefonen fik strøm fra et batteri og var 

desuden udstyret med et håndtag, der skulle drejes 

rundt et par gange for at gøre centralen opmærksom 

på, at man ønskede at telefonere – og herefter 

igen, når samtalen var slut. 

med et apparat, han kaldte „das Telephon“. I den 

engelske patentansøgning var det blevet oversat til 

en „Reis musical telephone“. Ved en senere retstvist 

vandt Alexander Graham Bell retten til at kalde sit 

apparat fra 1876 en telefon. 

Alexander Graham Bell (1847-1922) 

Skotsk-amerikansk opfinder og talefysiolog. Anerkendes 

som opfinderen af telefonen i 1876 i en teknisk 

brugbar form. Han blev inspireret til sin forskning 

ved arbejdet med at finde hjælpemidler til døve. 

Samuel Morse (1791-1872) 

Amerikansk kunstmaler, der var kendt for sine miniatureportrætter. 

Hans store interesse for den nye 

elektricitet inspirerede ham til at udvikle et system 

af punktummer og streger: morsesystemet. 

27

28 

KAPITEL 7 Fra dynamo til elektromotor 

Fra dynamo til elektromotor 

Elektriciteten afløser 

damp i maskiner 

I 1843 tegnede danskeren Søren 

Hjort en skitse af en elektromagnetisk 

maskine – en tidlig elmotor. 

Han søgte om midler og byggede 

sin maskine efter samme princip 

som en stempeldampmaskine, men 

hvor elektriciteten trækker maskinen 

i stedet for damp, fordi cylindre og 

stempler er elektromagneter. Maskinen 

blev præmieret i London på den 

første verdensudstilling i 1851, men 

PERSONGALLERI 

Søren Hjort (1801-1870) 

Søren Hjort var jurist og formand for Industriforeningen. 

I 1843 tegnede han en elektromagnetisk 

maskine (elmotor) og sendte tegningen ind til Det 

Kgl. Videnskabernes Selskab. Fem år efter fik han 

på H.C. Ørsteds anbefaling støtte fra Handelsministeriet 

til at rejse til England for at udvikle motoren. 

Maskinen blev bygget, han udtog engelsk patent i 

1849 og viste maskinen på verdensudstillingen i 

London i 1851. Det var en succes, men da der ikke 

var en tilstrækkelig udviklet strømforsyning i samfun- 

da der endnu ikke var nogen tilstrækkelig 

strømforsyning, udeblev succesen. 

Hjort gik derfor i gang med at udvikle 

en selvmagnetiserende maskine. 

Når støbejern bliver magnetiseret af 

en magnet, bevarer det en del magnetisme. 

Ved at dreje elektromagneter 

forbi et støbejernsanker kan maskinen 

således „magnetisere sig selv op“. 

Princippet kaldes det dynamoelektriske, 

og Hjort var den første til at 

beskrive det. Desværre kunne Hjort 

ikke skaffe kapital nok til at igangsætte 

en produktion, og projektet 

gik derfor i glemmebogen. 

I 1866 udviklede tyskeren Werner 

Siemens sin første elektrodynamiske 

maskine eller dynamo efter samme 

princip, og i 1870’erne udviklede 

belgieren Zenobe Gramme en række 

forbedrede dynamoer, som blev 

produceret i Frankrig og solgt over 

hele verden. 

det til hans maskine, udviklede han en selvmagnetiserende 

dynamo, som han tog patent på i 1855. 

Werner von Siemens (1816-1892) 

Tysker, som opfandt mange elektriske apparater og 

grundlagde den store industrikoncern Siemens AG. 

Han havde stor betydning for telegraf og telefoni. 

Zenobe Gramme (1826-1901) 

Fransk opfinder af grammedynamoen (en jævnstrømsgenerator) 

i 1869.

FORSØG: 

Elektromotoren 


Jernkerne 


Rotor 

Polvender 

2 lameller 

2 isolerede polstænger 

2 stangmagneter 

3 bordklemmer 

2 stænger 

4 muffer 

2 klemmer 


Ved de tidligere forsøg har 

du set, at der er et magnetfelt 

omkring en ledning eller en 

spole, når der løber strøm i den. 

Ligesom du har set, at magnetfeltets 

styrke afhænger af strømstyrke, jernkerne og 

antal vindinger på spolen. Den viden skal vi nu bruge 

for at kunne bygge en simpel elektromotor. 

Den elektriske motor består af to sæt magneter, et 

stationært sæt af permanente magneter og en elektromagnet 

med en kerne af blødt jern, der frit kan 

bevæges. Magneterne skal placeres i et bestemt for 

hold, nemlig sådan at de bevægelige (elektriske) 

magneter ikke kan finde hvile. De skal hele tiden blive 

frastødt og tiltrukket af de stationære magneter. 

KAPITEL 7 

Følg anvisninger og tegninger på kopiarket, og besvar 

spørgsmålene på arket. Kan du allerede nu forudsige, 

hvilken vej den vil køre? Nævn eksempler på elmotorer. 

29

30 

KAPITEL 7 Fra dynamo til elektromotor

Forsøg: 

Elmotor som dynamo 


Dynamo med mølle 

2 ledninger 

Fatning 

0,3 W pære 

Lav en vindmølle eller en vandmølle af træ, papir, 

plastic eller pap. Hvis du vil lave en vandmølle, så 

vælg et materiale, der kan tåle vand, eller beklæd 

den med tape. Lav møllen, så der er plads i midten 

af den til at lave et hul, hvor du kan sætte 

den fast på dynamoen med en god tape. Når du 

har fået sat din mølle fast på en dynamo, sætter 

du den i kredsløb med pæren. Få nu lampen til at 

lyse ved at tilføre dynamoen energi fra møllen. 

Du ser her, hvordan man kan producere elektricitet 

ved vandets eller vindens hjælp. 

FAKTA 

KAPITEL 7 

Effektloven 

Et apparats effekt er et mål for, hvor hurtigt det 

omdanner én slags energi til en anden. Den øjeblikkelige 

effekt er dermed den mængde energi, 

som et apparat bruger på et sekund. Det er også 

den mængde elenergi, der produceres i et sekund. 

Enheden for effekt er watt: W 

volt • ampere = watt 

Det vil sige, at spændingen ganget med strømstyrken 

giver effekten målt i watt. Da vi her i landet 

har en spænding på 230 V i kontakterne, må det 

altså være amperetallet, der stiger ved højere effekt. 

Når man vil beregne energiforbruget, må man 

også regne med, i hvor lang tid man bruger en vis 

effekt. Det påtrykte tal for watt på et apparat er 

et udtryk for apparatets maksimale effekt. 

Man måler energiforbruget i kWh, kilowatt-hours 

(kilowatt-timer), hvilket altså betyder et energiforbrug, 

der svarer til 1000 watt i en time. Det er 

denne enhed, vi afregner vores elforbrug efter, 

når elselskaberne sender opgørelser til os. 

31

32 

KAPITEL 8 Det industrielle gennembrud 

Det industrielle gennembrud 

Det industrielle gennembrud 

Udviklingen tog fart i 1850’erne. 

Befolkningstallet i Danmark voksede, 

og folk fik flere penge. Den danske 

industri blev bedre til at udnytte de 

udenlandske opfindelser og derved 

få mere effektive produktionsformer, 

så fabrikkerne kunne producere varer 

nok. 

Jernbanen mellem København og 

Roskilde blev åbnet i 1847, men 

Danmark var stadigvæk meget præget 

af at være et landbrugsland. Først 

i 1870’erne kan man tale om et 

egentligt industrielt gennembrud i 

Danmark. Den vigtigste udførselshavn 

for varer var Esbjerg, og i 1900 

havde Danmark 3.000 km jernbaneforbindelse 

på kryds og tværs i landet. 

Verden var blevet mindre 

Ude i den store verden var situationen 

den, at der ved det 19. århundredes 

slutning kun var få steder på kloden, 

hvor ingen hvid mand havde været. 

Gennem århundreder havde Europa 

øget sin magt over verdenshandelen, 

og det 19. århundredes tekniske udvikling 

mangedoblede forspringet. 

Den europæiske industri blev leve- 

ringsdygtig i massefabrikerede varer, 

der kunne sælges billigere end lokale 

håndlavede produkter. 

Der blev rejst mere. Suezkanalen 

åbnede i 1869, og dette betød store 

besparelser i rejsetiden. Bl.a. betød 

den næsten en halvering af tidsafstanden 

mellem London og Bombay. 

Kampen om råvarerne 

I alle de vestlige lande medførte den 

industrielle revolution, at folk flyttede 

til byerne, og at man nu købte sig 

til mad, tøj og varme, hvor man på 

landet havde produceret det meste 

selv. Derved kunne fabrikkerne sælge 

mere, og de havde brug for flere 

råvarer til det ændrede forbrugsmønster. 

Perioden var præget af det, der 

kaldtes imperialismen, hvor adgang 

til råvarer fra kolonier i fremmede 

verdensdele tillagdes stor betydning. 

For eksempel udviklede der sig i 

1880’erne et intenst kapløb mellem 

Tyskland, England, Frankrig og 

Rusland om at sikre sig størst mulige 

andele af Afrika, så de kunne bruge 

disse kolonier til at sikre sig råvarer. 

Brug for alle hænder 

– i døgndrift 

De gamle normer fra landbruget, 

hvor alle hjalp til med arbejdet, var 

stadig gældende, så børnene arbejdede 

også på fabrikkerne. I 1873 

fremsatte indenrigsminister C.A. 

Fonnesbech „Forslag til Lov angaaende 

Børns og unge Menneskers 

Arbeide i Fabrikker og Værksteder 

m.m.“. Danmark var som tidligere i 

den industrielle revolution bagefter 

de andre lande i Europa, idet England 

havde fået en fabrikslov i 1837, Tyskland 

i 1837, Frankrig i 1847 og Sverige 

i 1864. 

England, som var først med en 

fabrikslov, havde dog et hængeparti, 

nemlig kulminerne, hvor der arbejdede 

en del børn, da de bedre end 

voksne kunne være i de smalle gange 

under jorden. Først i 1860 blev det 

forbudt at lade børn under 12 år 

arbejde i kulminerne. 

Det blev nødvendigt med lys, så 

fabrikkerne kunne køre i døgndrift, 

og derfor blev der forsket meget i 

dette. Nu var der store økonomiske 

interesser på spil, så der blev brugt 

de nødvendige penge på projekterne.

KAPITEL 8 

33

34 

KAPITEL 9 Fra kulbuelampe til glødepærer 

Fra kulbuelampe til glødepærer 

Charles Francis Brush forbedrede 

kulbuelampen ved at automatisere 

fremføringen af kulstave, udvikle 

bedre kulstave og bygge lamperne 

ind i forskellige skærme til indendørs 

eller udendørs brug. På den 

måde kom kulbuelampen til at 

danne grundlaget for den første 

elektriske belysning. Det var omkring 

1850. 

I kulbuelampen er det luften 

mellem kulstavene, der lyser pga. 

den elektriske udladning. Det giver 

en meget stor og klodset lampe. 

Edison mente, at en lampe baseret 

på lyset fra en tråd, der var bragt til 

at gløde ved at sende strøm igennem 

den, ville være en stor gevinst. Han 

FAKTA 

foretog forsøg med at lade strømmen 

gå igennem en tråd af forkullet 

bambus og indså, at tråden ville holde 

længere, hvis den var omgivet af et 

vakuum. Men det krævede, at han 

først udviklede en effektiv vakuumpumpe. 

Efter flere forsøg med forskellige 

materialer til glødetråd og med den 

forbedrede vakuumpumpe lykkedes 

det Edison omkring 1880 at udvikle 

en glødepære, der kunne brænde i 

13 timer. 

Kul udskiftes med metal 

Man var i denne periode meget 

interesseret i udviklingen af lys, så 

man kunne forlænge arbejdsdagen. 

Glødepærens princip 

Glødepærer består af to elektroder med en glødetråd af wolfram (tungsten) 

imellem. Når lyset tændes, løber strømmen igennem og opvarmer glødetråden 

til 2.600º C. Den glødende tråd afgiver lys og desværre også en hel 

del varme. Efter en periode på ca. 1000 brændetimer er glødetråden delvist 

brændt over, og det sorte snavs, der sidder på glasset, er metalrester. Pludselig 

en dag, når du tænder for kontakten, ser du et glimt. Det er glødetråden, 

der brænder over, og så kan pæren ikke lyse mere. En glødepære, som vi 

kender den i dag, kan brænde i ca. 1000 timer, hvilket svarer til ca. 1 år. 

Edisons første glødepærer kunne til sammenligning holde i 13 timer! 

De første glødepærer med kultråde 

var ikke særlig effektive, og opfindere 

i flere lande forsøgte at finde 

mulige erstatninger. A. von Welsbach 

producerede de første succesfulde 

glødepærer med metal ved at 

bruge osmium. Pærer med osmium 

var dobbelt så effektive som kultrådspærer, 

men osmium er desværre et 

sjældent metal. 

Arbejdet med at finde det rigtige 

materiale til glødetråd i de elektriske 

pærer fortsatte, og i begyndelsen af 

1900-tallet fandt man både i Europa 

og i USA frem til stabile glødetråde 

af grundstoffet wolfram – det metal, 

vi stadig bruger i almindelige pærer 

i dag.

PERSONGALLERI 

Charles Francis Brush (1849-1929) 

Amerikansk fysiker, der udviklede kulbuelampen, så den kunne bruges udendørs. Man kan sige, at han 

opfandt den elektriske gadebelysning. 

Carl Auer Freiherr von Welsbach (1858-1929) 

Opdagede i 1898, at man kunne bruge metallet osmium som tråd i glødepærer, så de kunne holde meget 

længere. Det banede vejen for brugen af wolfram i pærerne. 

KAPITEL 9 

35

36 

KAPITEL 10 Og der blev lys 

Lysstofrør 

Den billigste og mest effektive form 

for lys får man i dag med lysstofrør. 

De er især velegnede til at oplyse 

store rum ensartet, fx klasseværelser, 

kontorer og fabrikshaller. Et lysstofrør 

er fyldt med en luftart, fx Hg (kviksølv), 

der udsender en usynlig ultraviolet 

stråling, når den rammes af 

elektroner. Strømmen af elektroner 

kommer, når du tænder kontakten. 

Den indvendige side af røret er belagt 

med et fluorescerende stof (lyspulver), 

der lyser op, når det rammes 

af den ultraviolette stråling. Sparepærer 

er i princippet små lysstofrør, der 

er bukket sammen. Elektronikken 

Og der blev lys 

sidder i soklen, og de er forsynet 

med skruegevind som almindelige 

pærer. 

Energisparepærer 

A-pærer er en fællesbetegnelse for 

de sparepærer, der bruger mindst 

strøm. De ligger alle i energiklasse A. 

Der findes flere energiklasser. A’et 

betegner den mest energieffektive, 

B den næstbedste osv. En glødepære 

ligger til sammenligning i energiklasse 

F eller G, mens en lavvolthalogenpære 

ligger i energiklasse C. 

Bogstaverne refererer til den europæiske 

energimærkning, som også 

kendes fra bl.a. hårde hvidevarer. 

I dag findes A-pærer i mange forskellige størrelser og former. A-pærer bruger kun 

en fjerdedel af den strøm, som almindelige glødepærer bruger. For hver glødepære, 

der udskiftes med en A-pære, kan der spares ca. 60 kr. på elregningen allerede 

det første år. 

A-pæren holder 8-10 gange så længe 

som en almindelig glødepære og findes 

nu i mange forskellige størrelser 

og former, fx spiralform, stavform 

og pæreform. A-pærer bruger kun en 

fjerdedel af den strøm, som almindelige 

glødepærer bruger. Ved at udskifte 

en 60 watt glødepære med en 

15 watt A-pære kan der spares ca. 

60 kr. på elregningen alene det første 

år. Besparelsen er størst de steder, 

hvor lyset er mest tændt. I gennemsnit 

kan hver bolig med fordel skifte 

8-10 glødepærer ud med A-pærer 

både udendørs og indendørs. 

Lavvolthalogenpærer 

Lys fra halogenpærer er som lys 

fra glødepærer godt til at gengive 

farver. De er specielt gode til spotbelysning, 

fx af et billede på en væg. 

Hvis halogenpærer anvendes som 

spotbelysning, er de billigere at 

bruge end glødepærer. 

Halogenpærer er i princippet opbygget 

som en glødetråd af wolfram 

(metal), en luftart, der skal hindre 

fordampningen af metaltråden, samt 

nogle halogener, fx F 2 (fluor), Cl 2 

(klor), Br 2 (brom), I 2 (jod), der sikrer, 

at wolframmet, når det fordamper, 

ikke kommer til at sidde på glasset, 

men lægger sig tilbage på det koldeste 

sted på tråden. En halogenpære

KAPITEL 10 

Lysdioder vinder frem i trafikken. De er velegnede i fx trafiklys, fordi man kan sende meget kraftigt lys fremad mod trafikanterne 

– og så holder de meget længere end glødepærer. I de nyeste informationstavler, eksempelvis Københavns Metros informationstotem, 

indgår også lysdioder. 

kan blive over 500 grader varm, så 

ud over at udgøre en reel brandfare 

kan den også afstedkomme forbrændinger. 

Lysdioden 

– en af fremtidens lyskilder 

Man har kendt lysdioder siden 

1960’erne, men de fandtes kun i 

rød, så anvendelsen har været begrænset. 

Nu er de kommet i flere 

farver, bl.a. hvid, der bruges til fx 

juletræskæder og cykellygter. En lysdiode 

består af en lille bitte chip (på 

under 0,5 x 0,5 mm), som producerer 

lys, og en lille skærm (reflektor), 

som sikrer, at lyset sendes ud af lysdioden. 

De nye lysdioder er lige så 

effektive som halogenpærer, og man 

kan koncentrere lyset i en given retning 

til spotbelysning. Man regner 

FAKTA 

med, at de i løbet af et par år kan 

blive lige så effektive som A-pærer. 

Det vil åbne helt nye muligheder for 

spændende belysning. 

Køb energirigtigt – køb produkter i energiklasse A 

Køleskabe, frysere, vaskemaskiner, elpærer, ovne og tørretumblere er 

energimærkede. Produkterne er placeret på en skala fra A til G. A svarer 

til produkter med det laveste elforbrug, og G betegner det højeste 

elforbrug. Formålet er at gøre det nemmere for os at finde frem til de 

mest energibesparende produkter, dvs. de typer, der er mærket med A. 

37

38 

KAPITEL 11 Lys over land 

Et af de første steder i København, hvor der kom elektrisk lys, var på Kgs. Nytorv. 

Her kunne københavnerne i 1890’erne gå tur under 16 kulbuelamper.

Sen start i Danmark 

Krigen og nederlaget i 1864 påvirkede 

udviklingen i Danmark. Selvom 

industrialiseringen så småt var 

i gang, var vi som udpræget landbrugsland 

bagud i forhold til de 

større lande i Europa, ikke mindst 

England. 

Det gik trægt med at få indkøbt 

maskiner i industrien. Den første 

dynamo i Danmark blev anskaffet i 

1872 af søværnet, som brugte den 

til forsøg med kulbuelys. Først i 

1879 blev det første permanente 

lysanlæg i Danmark installeret på 

skibsværftet Burmeister & Wain i 

København. Snart fulgte flere andre 

fabrikker, bl.a. Carlsberg Bryggerierne 

i København, Sukkerfabrikken i 

Nakskov og Maglemølle Papirfabrik 

ved Næstved. 

Den driftige urmager 

På Smørudstillingen i Køge i 1891 

kunne den driftige urmager Jens 

Hansen præsentere en telefon, hvor 

folk kunne høre tale og musik fra urmagerens 

svend, der sad hjemme i 

urmagerens værksted. Det blev et 

stort tilløbsstykke, og urmageren oprettede 

efterfølgende en telefoncentral 

i sit hjem og fik hurtigt de første 

20 abonnenter. Det var ham selv og 

hans folk, der trak ledninger og rej- 

Lys over land 

ste master. Da urmageren på denne 

måde havde vist sin tekniske snilde, 

var det naturligt for det lokale andelsslagteri 

i Køge at spørge Jens Hansen, 

om han kunne installere et lysanlæg i 

deres nye bygninger. 

Anlægget blev trukket af slagteriets 

dampmaskine, og da det stod klar 

samme år, og lyset strålede ud over 

slagteriets gård, gik Jens Hansen i 

gang med at tilbyde andre forretningsdrivende 

i byen elektricitet og 

lys fra anlægget. 

Første by med privat elværk 

Kun tre uger efter gik man også i 

gang med et privat elværk i Odense. 

I Odense Kommune havde man allerede 

i 1881 modtaget de første rapporter 

om glødelampelysets fremtid, 

og siden 1888 havde en række erhvervsfolk 

og privatpersoner arbejdet 

FAKTA 

KAPITEL 11 

for at skaffe kapital og tilladelser til 

et elværk i Odense, så man kunne 

åbne Danmarks første elværk i 1891. 

Eneret havde kompagniet nu ikke 

fået. I 25 år havde man ret til at 

trække kabler i byen, men Odense 

Kommune kunne til enhver tid overtage 

hele anlægget med 6 måneders 

varsel. Værket blev Danmarks første 

storbyværk og kunne klare ca. 2.000 

glødelamper. De første kunder var 

næsten alle forretninger. 

Det første offentlige elværk 

Den 5. marts 1892 åbnede Københavns 

første offentlige elværk i 

Gothersgade. Tre dampmaskiner 

trak dynamoerne, som bl.a. leverede 

strøm til 16 kulbuelamper på 

Kgs. Nytorv. Værket kunne levere 

ca. 10 gange så meget strøm som 

det i Odense. 

Finsens lys 

Den danske læge Niels Ryberg Finsen (1860-1904) havde en ide 

om, at hudtuberkulose (lupus) burde kunne helbredes ved hjælp af 

lys. Sammen med folkene på elværket i Gothersgade udførte han 

en række forsøg, hvor lyset fra en kulbuelampe blev koncentreret 

og rettet imod de angrebne områder på huden. Forsøgene var en 

succes og gjorde Finsen verdensberømt. De førte også til oprettelsen 

af Finsens Medicinske Lysinstitut. 

39

40 

KAPITEL 12 Vekselstrøm eller jævnstrøm 

Vekselstrøm eller jævnstrøm 

Selvom man i udlandet havde konstateret, 

at vekselstrøm var fremtiden, 

blev de første elværker i Danmark 

jævnstrømsværker, fordi både økonomiske 

og lokalpolitiske interesser 

modarbejdede vekselstrømmen. 

I udlandet havde man allerede fra 

århundredskiftet erkendt, at nøglen 

til elektricitetens fremtid lå i vekselstrøm. 

Med de nye, dyre, men effektive 

dampturbiner kunne det bedst 

betale sig at bygge store kraftværker, 

hvorfra højspænding kunne transporteres 

ud til større områder og transformeres 

lokalt, i starten til 220 V, 

senere til 230 V. Herhjemme gik der 

mange år, før vekselstrømmen langsomt 

blev indført. Ud over de reelle 

problemer, der lå i at gå over til vekselstrøm, 

blev jævnstrømsværkernes 

levetid også forlænget af opfindelsen 

af forbrændingsmotoren. 

PERSONGALLERI 

Dieselmotoren havde en hel række 

fordele frem for dampmaskinen, 

som de fleste elværker brugte i starten. 

Den var billigere i anskaffelse, 

krævede mindre plads, og driften 

kunne klares med én mand i stedet 

for to. Desuden var det mindre 

energikrævende at starte og stoppe 

en dieselmotor, hvilket man ofte 

havde brug for, fordi det meste 

strøm blev brugt til belysning i bestemte 

tidsrum. 

Da jævnstrøm ikke kunne transporteres 

mere end 0,5-3 km, uden 

at tabene i ledningerne blev for store, 

byggede man flere og flere private 

og offentlige elværker i danske byer. 

Opbygningen af elværker, kabelnet 

og installationer i forretninger og 

hjem betød, at en helt ny industri 

blomstrede op. Allerede i 1897 havde 

Danmark 13 elværker, 20 fabrikker, 

Rudolf Diesel (1858-1913) 

Tysker. Opfinder af kompressionsmotoren (dieselmotoren), som 

blev præsenteret i 1897. 

Charles Parsons (1854-1931) 

Britisk opfinder. Byggede den første egentlige dampturbine i 1884. 

der producerede elapparater, glødepærer, 

ledninger, stikkontakter m.m., 

og 31 installationsforretninger. 

FAKTA 

Dampturbinen 

og dieselmotoren 

Selvom dampmaskinen var 

et kæmpe fremskridt for industrien, 

blev der snart behov 

for at opfinde og udvikle nye 

maskiner, der kunne yde mere 

end de første dampmaskiner. 

Dampmaskinen er en stempelmaskine, 

men i 1884 opfandt 

Charles Parsons dampturbinen, 

som har roterende 

skovle (turbineblade) i stedet 

for stempler. I 1897 opfandt 

Rudolf Diesel forbrændingsmotoren 

eller – som den kaldes 

i dag – dieselmotoren. 

Denne nye motor havde en 

meget højere ydeevne end 

dampmaskinen og overtog 

efterhånden dampmaskinens 

arbejde.

KAPITEL 12 

Drenge på dine bedsteforældres og oldeforældres tid havde hverken fjernstyrede biler eller computere. Til gengæld kunne de, 

der var teknisk interesserede, få megen tid til at gå med at studere, hvordan en dampmaskine virker. 

41

42 

KAPITEL 13 Danmarks elværker 

Danmarks elværker 

Elproduktion baseret på kul 

Kul har i årtier været den vigtigste 

energikilde til drift af elværker i Danmark. 

Kul er en relativt billig energikilde, 

og kullene kan sejles direkte 

til elværkerne, fordi disse ligger ved 

vandet. 

På et kulfyret elværk knuses kullene 

til støv og blæses ind over en 

flamme. Herved opnås en meget 

høj og hurtig forbrænding. Varmen 

fra kullene anvendes til at varme 

vand op til kogepunktet. Vandet bliver 

til damp under højtryk og ledes 

igennem et system af rør forbi turbinebladene, 

der bliver presset rundt 

og derved driver turbinen, samtidig 

med at dampen udvider sig og køler 

ned, så den ender som varmt vand. 

Kullet bruges altså som brænd- 

Danmark omlagde det meste af elproduktionen fra kul til olie i 1960’erne. Derfor 

ramte oliekrisen ekstra hårdt i 1973. I dag er elværkerne bedre til at omstille sig 

mellem flere brændselsformer. 

stof, der kan varme vandet op, så det 

bliver til damp. Denne damp sendes 

gennem turbinen for at få rotoren 

inden i generatoren til at dreje rundt. 

Ud over at producere strøm (kraft) 

bruger man nu også det varme vand 

fra elproduktionen som fjernvarme. 

Den ledes ud i radiatorer i hjemmene 

i stedet for at gå til spilde. Deraf 

navnet kraft-varme-værk. 

Der findes forskellige typer kraftværker. 

El kan produceres enten på 

kraft- og kraft-varme-værker, der 

fyrer med kul eller naturgas, eller ved 

hjælp af vindmøller, biobrændselsanlæg, 

solceller, brændselsceller m.m. 

Skovshoved Elektricitetsværk, som 

hørte under selskabet Tuborg-Klampenborg 

elektriske Sporvej, blev anlagt 

som jævnstrømsværk i 1904, 

men man besluttede dog hurtigt at 

gå over til vekselstrøm. I 1907 var 

man ved hjælp af en omformer klar 

som Danmarks første vekselstrømsværk. 

I 1908 stod det færdige vekselstrømsværk 

med to turbogeneratorer 

klar. Værket producerede en 

spænding på 10.000 V, som blev 

sendt ud i det meste af Nordsjælland, 

hvor det blev transformeret til 

380/220 V. I dag transformeres 

spændingen til 400/230 V. 

Efterhånden vandt vekselstrøm 

frem over hele landet, og efter

Kul, olie og naturgas er dannet af rester af døde plantedele og dyr 

(for det meste mikroorganismer). De kaldes samlet for fossile brændstoffer. 

2. Verdenskrig blev de små jævnstrømsværker 

nedlagt, og elforsyningen 

blev overtaget af store 

regionale kraftværker. 

Fossile brændstoffer 

Kul, olie og naturgas er dannet af 

rester af døde plantedele og dyr 

(for det meste mikroorganismer). 

De kaldes samlet for fossile brændstoffer. 

Oprindeligt er det organiske 

materiale faldet til bunds på meget 

store dybder vand, hvor det blev 

dækket af millioner af års aflejringer 

af sand og ler. Hermed kunne det 

ikke nedbrydes på samme måde som 

ved jordoverfladen, hvor der sker en 

forrådnelsesproces, som kræver ilt. 

Aflejringerne blev i stedet til en 

blanding af olie og gas, der ligger i 

kridtlagene, hvorfra den kan pumpes 

op. Kul er dannet i stillestående 

vand af planterester, der ved en 

biokemisk nedbrydning omdannes 

til tørv. Når tørven udsættes for tryk 

i større jorddybder, sker en kemisk 

omdannelse, der frigør kulsyre, kulilte 

og kulbrinter og efterlader det 

rene faste kul. Kulbrydning sker mest 

i gruber i dybder indtil 1000 m fra 

lag, der kan være op til 3 m tykke. 

På vej til mere 

miljøvenlig elproduktion 

Danmarks elproduktion er under omlægning, 

så man med tiden bruger 

mindre kul og olie som brændsel og 

erstatter med mere miljøvenlige 

KAPITEL 13 

brændsler såsom naturgas og vedvarende 

energi. 

Fra slutningen af 1970’erne og 

frem til midten af halvfemserne udgjorde 

kul omkring 90% af brændslerne 

på kraftværkerne i Danmark. 

Men forbruget af kul faldt efterfølgende 

i takt med en stigning dels 

i forbruget af mere miljøvenlige 

brændsler som naturgas og biomasse 

(inkl. orimulsion), dels i anvendelsen 

af alternative energikilder som fx 

vindkraft. I 2000 udgjorde kul derfor 

kun 43% af det totale brændselsforbrug 

til elproduktion i Danmark. 

43

44 

KAPITEL 13 Danmarks elværker 

FAKTA 

Centrale elværker 

Øvrige elværker

FORSØG: 

Elmotor som dynamo 

Gå ind på adressen www.energien.dk 

under punktet: „Legen med Energien“, 

og følg instruktionen. 

FAKTA 

I 2000 fordelte Danmarks 

produktion af el sig sådan: 

Fra vindkraft 13% 

Fra biomasse/biogas 5% 

Naturgas 26% 

Olie 13% 

Kul 

Kilde: Energistyrelsen 

43% 

EnergiMidt i hverdagen 

http://www.energien.dk/LME 

FAKTA 

KAPITEL 13 

Orimulsion 

Orimulsion er handelsnavnet på et brændsel, som er fremstillet 

ved en emulgering (sammenrøring) af naturligt forekommende 

bitumen (et tjæreagtigt stof) og vand. Sammensætningen 

i brændslet er ca. 70% bitumen og 30% vand 

samt 0,2% emulgator. Vandet og emulgeringsmidlet bliver 

tilsat for at få den rette konsistens for brændslet. Bitumen 

bliver bl.a. udvundet ved Orinocofloden i Venezuela. Området 

er på størrelse med Danmark, og mængden af bitumen 

skønnes at ville kunne erstatte verdens nuværende forbrug 

af kul i 20 år. Orimulsion er billigt og udsender 16-18% mindre 

CO 2 og 30-40% mindre kvælstofoxider end kul. 

45

46 

KAPITEL 14 Elektricitet i samfundet 

Elektricitet i samfundet 

I slutningen af 1800-tallet var det 

kun i byerne, der var elværker. Selvom 

de i begyndelsen overvejende 

forsynede fabrikker og forretninger 

med elektricitet, blev det hurtigt muligt 

også for private at blive tilsluttet. 

I starten var elektricitet meget dyrt, 

og kun de velhavende havde råd til 

at få elektrisk lys i hjemmet. Nogle 

kunne opleve elektrisk lys på deres 

arbejde, mens andre måtte nøjes med 

at se på gadebelysningen eller tage 

en tur med en af byens elektriske 

sporvogne. Over halvdelen af den el, 

der blev produceret i København i 

1905, gik til sporvogne. 

Elektriske apparater i hjemmet 

Inden længe var elektriciteten en 

vigtig del af hverdagen, og de rige 

familier fik i årenes løb flere og flere 

elektriske hjælpemidler i hjemmet 

som fx støvsuger og strygejern. Også 

telefonen og radioen blev en naturlig 

del af hverdagen for mange. 

Ikke alle elektriske apparater bruger 

den samme spænding. Fx skal batteriopladeren 

til mobiltelefonen have 

230 V vekselspænding ligesom fx 

en hårtørrer, men batteriet har en 

spænding på 9 eller 12 V og leverer 

jævnstrøm videre til mobiltelefonen. 

Man kan transformere vekselspæn- 

dinger op og ned (alt efter hvad 

man skal bruge den til) ved hjælp af 

det, der kaldes en transformer; og 

man kan ændre vekselstrøm til 

jævnstrøm (eller omvendt) ved 

hjælp af det, der kaldes en omformer. 

Mobiltelefonens batterioplader 

skal altså indeholde både en transformer 

og en omformer (også kaldet 

en ensretter). 

Vejen fra stikkontakt til apparat 

En simpel transformer består af to 

spoler med jernkerne og to jernklodser, 

der forbinder jernkernerne. 

Den spole, der sidder tættest ved 

strømkilden, er primærspolen. Den 

bærer den strøm, producenten sender 

ud – fx til stikkontakten i vores 

hjem. Den anden spole hedder sekundærspolen. 

Den kaldes også 

forbrugsspolen, da det er dens indretning, 

der afgør, hvor meget 

spænding, der reelt kommer til dit 

apparat. Forholdet mellem primær 

og sekundær spændingen er som 

forholdet mellem vindingstallet på 

primær- og sekundærspolen. 

Du skal nu til at arbejde med spoler. 

Ved hjælp af spoler kan spændingsforskelle 

omdannes (transformeres) 

op og ned, så du skal se, hvordan 

en transformer fungerer.

KAPITEL 14 

I starten af 1900-tallet kunne Københavns borgere få glæde af 

elektriciteten ved at tage en tur med de elektriske sporvogne. 

47

48 

KAPITEL 14 Elektricitet i samfundet 

FORSØG: 

Byg en transformer 


Vekselstrømskilde 

Voltmeter 

Amperemeter 

Nogle ledninger 

6 V pære 

U-jernkerne med åg 



Lav en opstilling med to spoler, en 

i hver sin side af jernkernen. Den 

side, hvor strømkilden tilsluttes, 

benævnes primærsiden, og spolen 

benævnes primærspolen. Strømkilden 

driver det primære kredsløb, 

hvori også amperemeteret skal 

sidde. Den anden side benævnes 

sekundærsiden, og spolen benævnes 

den sekundære spole. Den driver 

det sekundære kredsløb, og i dette 

kredsløb skal pæren sidde. Når 

strømmen sluttes, foretages der en 

transformation af spændingen. 

Transformationen foregår ved induktion. 

Den vekselstrøm, der løber 

i primærkredsløbet, bestemmer, 

hvor kraftigt et magnetfelt der kommer 

om spolen. Jernkernen virker 

som en elektromagnet, hvor magnetfeltet 

skifter retning i takt med 

vekselstrømmens svingningstal 

(hertz). Der induceres derved en 

spænding i den sekundære spole, 

og der løber strøm i den sekundære 

strømkreds. Man kan sige, at primærsiden 

er producentsiden, og 

sekundærsiden er forbrugersiden. 

Brug voltmeteret skiftevis på de 

to sider. 

Prøv også at tilslutte amperemeteret 

på sekundærsiden. 

• Hvorfor bliver spolerne varme? 

• Hvad sker der, når du bruger en 

200-vindings-spole på forbruger- 

siden og 400 vindinger på producentsiden? 

• Hvad sker der, når du bytter 

rundt på spolerne? 

Notér dine iagttagelser. 

Skriv tabellen af, og udfyld den 

– lav evt. flere bokse. 

Primærspole Sekundærspole 

200 vindinger 400 vindinger 

6 V 1 A 

0,5 A 12 V 

24 V 3 A

FAKTA 

Transformersætningen 

U p • I p ≈ U s • I s 

På transformeren benævnes primærsiden 

(p), og sekundærsiden (s). 

Spændingen (U p) på primærsiden 

ganget med strømstyrken (I p) på 

primærsiden er lig med spændingen 

(U s) på sekundærsiden ganget med 

strømstyrken (I s) på sekundærsiden. 

Det betyder, at den effekt, der afleveres 

på primærsiden, er lig med den 

effekt, der kan udtages på sekundærsiden. 

I praksis er der dog tale om et 

mindre tab. Derfor er det ikke et 

„lig med“-tegn, men et „næsten 

lig med“-tegn. Tabet fremkommer 

på grund af magnetiseringen af 

jernkernen. 

Energi kan ikke forsvinde, så den 

lille forskel er omdannet til varmeenergi. 

Det er derfor, du kan mærke, 

at jernet og spolerne bliver varme. 

Hvordan transformationen foregår, 

er afhængigt af antallet af vindinger 

på spolerne. Det indbyrdes forhold 

mellem vindingstallene på primærspolen 

og sekundærspolen afgør, 

om der er tale om en op- eller en 

nedtransformering af spændingen 

og strømstyrken. 

Hvis der er 200 vindinger på primærspolen 

og 400 vindinger på 

sekundærspolen, bliver spændingen 

fordoblet og strømstyrken halveret 

på sekundærsiden i forhold til primærsiden. 

Der er forskel på, hvor meget 

strøm forbrugerne anvender på 

forskellige tider af døgnet. Dette 

ville kunne forårsage spændingsudsving. 

Man ville for eksempel kunne 

opleve, at lysstyrken i pærerne faldt. 

Derfor sidder der i transformerstationerne 

en regulator, der sørger 

for, at spændingen kan opretholdes 

hos forbrugerne. Regulatoren (viklingskobleren) 

sørger for, at der skiftes 

i antallet af vindinger på sekundærspolen, 

så der altid bliver sendt 

samme spænding til forbrugerne. 

KAPITEL 14 

49

50 

KAPITEL 15 Modstand 

Det gode ved el er, at det er en energiform, 

der nemt kan omdannes til 

alle mulige andre former for energi: 

mekanisk arbejde fra en elmotor (fx 

i en røremaskine og i en støvsuger); 

lys fra en elpære eller et lysstofrør, 

kemisk energi i et elektrolyseapparat, 

lyd fra en højttaler eller radio og endelig 

varme (fra en elradiator). Der 

findes rigtig mange forskellige apparater, 

som bruger el, men de har 

ikke alle sammen brug for den sam- 

FAKTA 

Ohms lov 

U = R•I 

Loven om modstand er opkaldt 

efter Georg Simon Ohm. Det 

samme er måleenheden for 

modstand: ohm, som hedder 

R (for resistens) i fysiksprog. 

U og R og I er SI-enheder, og 

disse enheder er en internationalt 

besluttet standard, så alle 

fysikere i verden kan tale samme 

sprog, når de taler om fysikforsøg 

og resultaterne af disse. SIenheder 

(Système Internationale) 

blev vedtaget af den 11. 

Generalkonference for Mål og 

Vægt i 1960. 

Modstand 

me spænding for at kunne fungere. 

Derfor er der nogle apparater, der 

har en formodstand. 

Denne modstand sørger for et 

spændingsfald, så det kun er den 

spænding, apparatet har brug for, 

der er til rådighed. Den regulerer altså 

spændingen. Den lov, der fortæller 

om sammenhængen mellem modstand 

(R), spændingsfald (U) og strøm 

(I), kaldes Ohms lov. Når strømmen 

når til modstanden, omdannes den 

R = Modstand målt i ohm 

I = Strømstyrke målt i ampere 

U = Spænding målt i volt 

elektriske energi til varmeenergi. 

Strømstyrken bliver mindre. Derfor 

bliver elektriske apparater ofte varme, 

når man bruger dem – specielt 

hvis de bliver ekstra belastet. 

Prøv at mærke på opladeren, næste 

gang du oplader mobiltelefon. Efter 

et stykke tid kan du mærke, at den 

bliver varm. Der kan ikke opstå eller 

forsvinde energi, så energien bliver 

omdannet til noget andet – bl.a. til 

varme. 

U 

R I 

U = R•I 

R = 

Trekanten er et nyttigt redskab, når man skal bruge Ohms lov i beregninger. 

Den vandrette streg i trekanten er en divisionsstreg, og den lodrette 

streg mellem R og I er en gangestreg. Hvis du sætter din finger på 

den værdi, du mangler, kan du se, hvilken regnemetode du skal benytte 

mellem de to andre værdier. Du skal have to af værdierne, ellers kan du 

ikke regne den sidste værdi ud. 

Eksempel: I = 6 A, U = 12 V og R = ? 

Du sætter nu fingeren på R og ser, at U skal divideres med I. 

Regnestykket bliver så: U/I = R = 12 A/6 V = 2 ohm. 

I = 

U 

I 

U 

R

Opgave: 

Ohms lov 

Skriv skemaet af, og udfyld det 

Spænding Strømstyrke Modstand 

6 V 0,05 A 

240 V 48 Ω 

10 A 22 Ω 

6 V 0,5 A 

5 A 96 Ω 

380 V 38 Ω 

12000 V 0,05 A 

10 A 4800 Ω 

230 V 2 A 

PERSONGALLERI 

Georg Simon Ohm (1789-1854) 

Tysk fysiker, der arbejdede ved Universitetet i München, og som i 1827 

formulerede loven om modstand: U = R•I, også kaldet Ohms lov. Måleenheden 

1 ohm er modstanden ved 0º C i en 106,3 cm lang kviksølvstreng 

med et tværsnitsareal på 1 mm 2 . 

KAPITEL 15 

51

52 

KAPITEL 16 Velfærdsdanmark opstår 

Velfærdsdanmark opstår 

Familiens dagligdag i hjemmet 

Kig dig omkring i dit hjem – og du 

vil se en masse eldrevne apparater. 

Lys, emhætte, køleskab, støvsuger, 

vaskemaskine, tørretumbler osv. Alle 

disse hjælpemidler gør, at hverdagen 

i hjemmene nu ser meget anderledes 

ud end fx i 1950’erne. Dengang gik 

mange kvinder hjemme og passede 

hus, mand og børn. De mange nye 

elektriske hjælpemidler betød færre 

arbejdstimer i hjemmet og mere 

fritid sammen i familien. Fra slutningen 

af 1960’erne betød det også, 

at flere og flere kvinder kunne komme 

ud på arbejdsmarkedet. 

Ændrede opgaver på arbejdet 

De mange nye maskiner og andre 

eldrevne apparater fik også stor indflydelse 

på dagligdagen på arbejdspladsen. 

Fx skulle man ikke løfte nær 

så mange tunge ting, men brugte i 

stedet kraner og lignende hjælpemidler. 

Arbejdets indhold forandrede 

sig. Før havde man haft mange manuelle 

timer, mens man nu bruger 

flere timer ved maskinerne. Mange 

produktionsprocesser er endda blevet 

helt automatiseret, så de kan udføres 

af robotlignende maskiner. Betjeningen 

af de mange nye maskiner kræver 

specielle kvalifikationer, så mange 

bliver omskolet og efteruddannet. 

Arbejdsgiverne efterspørger i særlig 

grad specialister, og mange kører nu 

gerne langt efter det rigtige arbejde. 

Betydning for industrien 

I virksomhederne betød elektriciteten, 

at der kunne fremstilles mange flere 

produkter på kortere tid end tidligere. 

Det gav større muligheder for indtjening 

til virksomhederne, men det 

betød også, at der skulle indkøbes 

specielle maskiner og uddannes specialiserede 

medarbejdere. Industrien 

blev god til at lave mange ens produkter, 

men det blev også dyrt at 

ændre produktionen. 

Den offentlige sektor vokser 

Når kvinderne er ude på arbejdsmarkedet, 

bliver der behov for institutioner 

til børn og gamle, som ikke 

længere kan passes i hjemmene. Da 

flere mennesker kommer i arbejde, 

får det offentlige større skatteindtægter 

– og disse penge kan bruges 

til at udbygge velfærdssamfundet. 

Det indebærer nemlig bl.a. en veludbygget 

infrastruktur, et velfungerende 

sygehusvæsen og et skolesystem, 

som du kender en del til …

FAKTA 

Standbyforbrug er strømforbrug 

til ingen verdens nytte! 

Standbyforbrug er det strømforbrug, et apparat har, 

når det er slukket, men altså ikke er helt slukket på 

stikkontakten. 

Du kan se det på apparatet, ved at der er en lille 

lampe, der lyser. 

Det er noget af det dummeste elforbrug, man 

kan have – for man får intet ud af det. 

KAPITEL 16 

Der er mange strømsnyltere i hjemmet. Det drejer 

sig især om tv’er, tv-dekodere, paraboler, videoer, 

dvd’er, hi-fi-anlæg, pc’er, printere, opladere til mobiltelefoner, 

elektriske tandbørster og barbermaskiner, 

mikrobølgeovne, emhætter, kaffemaskiner med 

timere og transformere til halogenpærer. 

I Danmark udgør standbyforbruget ca. 10% af det 

samlede elforbrug i boliger. Og ifølge International 

Energy Agency stammer 1% af CO 2-udledningen 

på verdensplan fra energi til standbyforbrug. 

53

54 

KAPITEL 17 Danmarks olie 

Danmarks olie 

Farvel til de glade tressere 

I 1960’erne fik flere og flere danskere 

et oliefyr i hjemmet. Det var nemlig 

betydelig nemmere end at fyre med 

koks og petroleum. Oliefyret kunne 

køre automatisk, så man slap for at 

skulle fylde på flere gange dagligt, og 

så svinede det mindre. Flere kraftværker 

var også begyndt at omstille 

elproduktionen fra at bruge kul til at 

bruge olie. 

I takt med den stigende levestandard 

fik flere og flere familier egen 

bil. Både i hjemmet og på arbejdspladserne 

fik man en lang række 

elektriske hjælpemidler – man blev 

kort sagt forvænt og afhængig af 

et stort olieforbrug. Men det var ikke 

noget problem, for der var tilsyneladende 

ingen grænser for olieforsyningen, 

som voksede og voksede ... 

Oliekrisen rammer hårdt i 1973 

Mange danskere fik sig en brat opvågning, 

da OPEC (Organisationen 

af Olieeksporterende Lande) i 1973 

pludselig hævede oliepriserne fra ca. 

2-3 til 10-12 dollars for en tønde olie 

(159 liter). De truede endda med at 

afbryde olieleverancerne. Det kunne 

de gøre, fordi de stod for næsten 

hele verdens energiproduktion, og 

fordi de stod sammen om, at alle 

skulle holde den aftalte høje pris. Det 

blev en dyr historie for den enkelte 

dansker – og for hele den vestlige 

verden, der var afhængig af olien. 

Energipolitik kommer 

på dagsordenen 

Det kan nok være, at politikerne 

også vågnede brat op, for de dyre 

indkøb af olie i udlandet gik hårdt 

ud over Danmarks betalingsbalance. 

Vi skulle jo gerne sælge for det samme 

til udlandet, som vi køber for i 

udlandet, for at få en god balance i 

økonomien – og det var altså meget 

svært med de oliepriser. Noget måtte 

der gøres – og politikerne lagde 

hovedet i blød for at finde måder til 

at begrænse energiforbruget og 

finde erstatninger for den dyre olie. 

Et af de meget synlige politiske tiltag 

var de bilfri søndage, der blev 

indført i 1973. Benzin laves nemlig 

ved at raffinere olie, så hvis man 

kunne begrænse folks kørsel, var 

det med til at nedsætte olieforbruget. 

Det battede bare ikke rigtig noget, 

så ordningen blev hurtigt ophævet, 

og politikerne indså, at der måtte en 

mere langsigtet energipolitik til. Man 

skulle se på, hvordan man dels kunne 

mindske forbruget, og dels opnå 

en bedre forsyningssikkerhed, så 

man ikke længere var så afhængig 

af importeret olie. 

Venezuela 

OPEC-lande

Algeriet 

Libyen 

Irak 

De olieeksporterende lande 

Olie hentes op fra undergrunden mange steder i verden. De lande, vi oftest hører om, er OPEC-landene, som 

er en organisation af følgende olieeksporterende lande: Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Indonesien, Iran, 

Irak, Kuwait, Libyen, Nigeria, Qatar, Saudi-Arabien og Venezuela. Andre olieeksporterende lande, som ikke er 

medlemmer af OPEC, er fx Egypten, Danmark, Mexico, Norge, Rusland, UK og USA. 

Iran 

Saudi-Arabien 

Kuwait 

Qatar 

Forenede Arabiske Emirater 

Nigeria Indonesien 

KAPITEL 17 

55

56 

KAPITEL 17 Danmarks olie 

I 1963 fandt Danmark olie i Nordsøen.

Danmark som oliestat 

En mulighed for bedre forsyningssikkerhed 

aftegnede sig, fordi A.P. 

Møller allerede i 1963 havde fundet 

olie i Nordsøen. Men dengang vidste 

man ikke rigtig, hvor meget olie 

man kunne regne med at hente op 

fra Danmarks undergrund, og heller 

ikke, hvad det ville koste. 

Olie er organisk materiale, der 

ikke er rådnet – rester af plante- 

FAKTA 

dele og døde dyr, der har været 

presset sammen af senere aflejringer. 

Heraf navnet fossile brændstoffer. 

Man kan finde olie ved at bore ned 

i undergrunden og være heldig at 

ramme nogle større eller mindre 

„lommer“ med olie og naturgas. 

Naturgas var oprindeligt betragtet 

som et spildprodukt, når man borede 

efter olie. I begyndelsen brændte 

man blot gassen af, men nu udnyt- 

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) 

DUC blev stiftet i 1962 og ejes i dag af A.P. Møller Gruppen med 39%, 

Shell med 46% og Texaco med 15%. DUC leder efter og udvinder 

olie og naturgas i Nordsøen. 

Dansk Olie og Naturgas (DONG) 

Grundlagt i 1972 og har spillet en vigtig rolle i Danmarks udvikling 

mod en uafhængig energiforsyning. DONG er et aktieselskab, hvor 

alle aktier er ejet af den danske stat. Koncernen har 700 medarbejdere 

fordelt over det meste af Danmark. DONG køber olie og naturgas 

hos DUC og distribuerer det til lokale forsyningsselskaber i landet. 

PERSONGALLERI 

A.P. Møller (1876-1965) 

Dansk skibsreder og stifter af virksomheden af samme navn. 

A.P. Møller Gruppen er i dag et af Danmarks største selskaber. 

KAPITEL 17 

tes den bl.a. til boligopvarmning og 

elproduktion. Takket være Nordsøolien 

og -gassen har Danmark siden 

1991 været stort set selvforsynende 

med gas og olie – og de seneste 

skøn lyder på, at man regner med, 

at Danmark kan være selvforsynende 

i hvert fald frem til omkring 2017. 

57

58 

KAPITEL 18 CO 2-udledning 

Flere grunde til 

at spare på energien 

Det var de voldsomme prisstigninger 

under oliekrisen og truslen om svigtende 

leverancer, der fik folk til at 

spare på energien og finde alternative 

energiformer. Man kunne tro, at nu, 

hvor vi er blevet selvforsynende med 

olie, kan vi bruge løs igen. Men der 

er også andre hensyn at tage – til 

miljøet. 

Hver gang vi afbrænder fossile 

brændstoffer, så dannes der CO 2 

– uanset om vi brænder olien af i biler 

i form af benzin eller bruger den til at 

varme vores huse op. Og når naturen 

ikke kan optage og omdanne mere, 

ophobes det i atmosfæren. 

Naturen forurener også selv 

Naturens dyr, heriblandt også mennesket, 

producerer også selv CO 2 

(kuldioxid eller kultveilte, som det 

også kaldes). Når du indånder ilt, 

udånder du kuldioxid. I begrænset 

omfang kan naturen selv forbruge 

denne. Bl.a. bruger planter CO 2 for 

at udføre den fotosyntese, der får 

dem til at gro. 

Det moderne samfund forbruger 

på meget kort tid en stor del af jordens 

energiressourcer – olie, gas og 

kul – der er oplagret igennem millioner 

af år. 

CO 2-udledning 

CO 2 ændrer verdens klima 

Der er klare tegn på, at vores udledning 

af CO 2 langt overstiger, hvad 

naturens kredsløb kan klare. Det er 

en alvorlig sag, fordi det kunstigt 

øger drivhuseffekten og dermed har 

betydning for verdens klima. 

CO 2-udledningen er en uundgåelig 

konsekvens af vores livsførelse i et 

FAKTA 

Drivhuseffekten 

Et drivhus holder på varmen, og 

derfor bruger man ordet drivhuseffekt 

om det, der sker, når 

jorden opvarmes som følge af 

atmosfærens indhold af CO 2 

og andre drivhusgasser. Solens 

stråler rammer jorden, planterne 

m.m. og omdannes fra lysstråler 

til varmestråler. Drivhusets glas 

lader sollyset passere, men holder 

varmestrålingen tilbage. Det 

samme gælder for jordkloden, 

hvor „glasset“ udgøres af de 

gasser, der omkranser den. Det 

er især atmosfærens vanddamp 

(H 2O), kuldioxid (CO 2) og metan 

(CH 4), der virker som drivhusgasser. 

velfærdssamfund, som vi ikke ville 

undvære. Vi kan derfor ikke stoppe 

CO 2-udledningen, men vi skal begrænse 

den mest muligt. Hvis det 

skal nytte noget, skal hele verden 

stå sammen om at reducere CO 2udledningen, 

og derfor er man gået 

sammen om at lave Kyotoaftalen. 

Den naturlige drivhuseffekt sørger 

for, at vi har en gennemsnitstemperatur 

på jorden på ca. 15º C. 

Uden den ville jorden være dækket 

af evig is og sne. Som du kan 

se på tegningen, er det drivhusgasserne, 

der forhindrer solens 

varmestråler i at forsvinde ud i 

verdensrummet. Hvis gaslaget 

bliver tykkere som følge af menneskets 

CO 2-udledning, så holder 

det bedre på varmen, og gennemsnitstemperaturen 

på jorden 

vil dermed stige. Konsekvenserne 

kan blive ørkendannelse i 

store dele af verden, og andre 

steder kan der blive oversvømmelse, 

som følge af at Grønlands 

indlandsis måske vil smelte.

Kortbølget stråling 

Kuldioxid CO 2 

Langbølget stråling 

Ilt O2 

Ilt O2 

Rådne 

planter 

H2O 

CO2 

Alger 

Varme 

KAPITEL 18 

59

60 

KAPITEL 18 CO 2-udledning 

Kyoto-aftalen 

forhandlet på plads 

Det lykkedes mandag morgen forhandlere fra 178 lande at forhandle detaljerne omkring den såkaldte Kyoto 

Protokol på plads. Udenfor står stadig USA, der som det eneste land direkte har erklæret, at det ikke vil 

rette sig efter Kyoto-aftalen. USA har dermed foreløbig sat sig uden for det internationale klimasamarbejde. 

Selv om aftalen er amputeret i forhold 

til, hvad der var lagt op til, og 

hvad EU-landene deriblandt Danmark 

havde ønsket sig, er det et 

første skridt hen imod at stabilisere 

niveauet af drivhusgasser i 

atmosfæren. En meget afgørende 

brik mangler dog endnu. Senest år 

2002 skal samtlige de deltagende 

lande ratificere aftalen, for at den 

kan træde endeligt i kraft. 

Forhandlingsresultatet indebærer, 

at de mål, der blev sat for at 

begrænse de rige landes udledninger 

af drivhusgasser i Kyoto, 

er blevet fastholdt. Til gengæld 

er mulighederne for at fratrække 

CO 2-optagelse i såkaldte dræn, 

dvs. skove og andre former for 

vegetation, i det samlede regnskab, 

blevet udvidet. For at få aftalen hevet 

i land var det nødvendigt at give 

specielt Canada, Japan, Rusland og 

Australien store indrømmelser med 

hensyn til, hvad de kan få lov til at 

trække fra. Forskernes indvendinger 

er, at det vil være meget svært 

at beregne og kontrollere, hvor 

meget disse dræn rent faktisk vil 

opsuge. Til gengæld lykkedes det 

at få gjort aftalen juridisk forpligtigende, 

men juraen er dog endnu 

ikke forhandlet helt på plads. Det 

lykkedes også at få holdt atomkraft 

ude af aftalen. Indrømmelserne 

betyder, at man med aftalen næppe 

vil nå det samlede reduktionsmål. 

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) 

vil indrømmelser med hensyn til 

brugen af skove som dræn kunne 

reducere de effektive nedskæringer 

i udslippene fra 5,2% til bare 1,8%. 

På trods af det, ses det som en 

sejr, at aftalen kom i hus. Var forhandlingerne 

slået endeligt fejl, 

kunne det have taget lang tid at 

få dem i gang igen. Med den nuværende 

aftale er der åbnet op for 

et fortsat internationalt samarbejde 

om en reel nedskæring i verdens 

udslip af drivhusgasser. 

Ebbe Sønderriis: Kyoto-aftalen 

er ikke død. Artiklen er bragt 

i Information den 24. juli 2001.

Det er en lang og sej proces, når verdens lande skal samarbejde om miljøet. 

Forslaget til Kyotoprotokollen blev fremlagt i 1997, men først forhandlet på plads i 2001. 

KAPITEL 18 

61

62 

KAPITEL 19 Transporten og CO 2 

Danskerne er 

afhængige af transport 

Et effektivt transportsystem sikrer 

god mobilitet, så man let kan komme 

rundt i landet både i sin fritid 

Transporten og CO 2 

og i forbindelse med arbejde. Gode 

transportmuligheder er i det hele 

taget en vigtig forudsætning for 

videreudviklingen af et moderne 

samfund. 

Store miljøomkostninger 

Transport er forbundet med samfundsmæssige 

udfordringer og også 

med problemer. Effektiv transport 

kræver store investeringer for sam- 

Danmark er forbundet på kryds og tværs af veje, jernbaner, cykelstier, flyruter, færgeruter, tunneler og broer. 

Sammen med fx telefonforbindelser kaldes dette et lands infrastruktur.

fundet, og der er betydelige miljøomkostninger 

forbundet med trafikken. 

Miljøudfordringerne skal mødes 

både med teknologiske forbedringer 

og med ændringer af transportadfærden 

hos befolkningen. Transportsektorens 

CO 2-udledning er steget 

jævnt og støt i nogenlunde samme 

takt som trafikken og den økonomiske 

vækst. 

Grønne afgifter skal 

begrænse forbruget 

En måde at begrænse energiforbruget 

på er at sætte skatter og afgifter 

på el og brændsel op. Skal 

folk betale flere penge for bilerne, 

brændstoffet m.m., så tænker de sig 

om en ekstra gang og tager måske 

cyklen i stedet. Regeringen kan omlægge 

registreringsafgiften på biler, 

så det bliver billigere at købe de 

energieffektive biler, og hæve brændstofafgiften, 

så det bliver særlig dyrt 

at køre i de mest benzinslugende 

biler. I forbindelse med pinsepakken 

i 1999 har regeringen indført nogle 

grønne afgifter, som forventes at 

begrænse stigningen i CO 2-udledningen 

frem til 2005. 

Indsatsen for at begrænse CO 2 

På langt sigt – det vil sige frem mod 

år 2030 – er det regeringens hensigt, 

at transportsektorens CO 2-udledning 

skal reduceres med 25% i forhold til 

1988. Strategien tager udgangspunkt 

i en ændring af efterspørgslen efter 

I fremtiden vil det måske være muligt at vælge biler, 

der kan køre på vedvarende energi som fx brint. 

transport og en effektivisering af 

transportsektoren på tre områder: 

• Vi skal formindske energiforbruget 

pr. kørt kilometer ved at få bilerne 

til at køre længere på literen. 

• Vi skal sørge for, at man kører flere 

sammen i bilerne og tager bussen 

eller cyklerne. Desuden skal tog og 

lastbiler arbejde sammen om godstransporten. 

• Vi skal bruge elbiler og udvikle nye 

biler, der kan bruge alternative energiformer 

som fx brændselsceller, 

der bruger brint. 

KAPITEL 19 

For at nå regeringens mål er det 

vigtigt, at Danmark arbejder sammen 

med de andre lande i EU. Dels 

fordi de producerer de fleste af 

vores biler, dels – og især – fordi 

CO 2-udledningen er et problem for 

hele verden. 

EU-Kommissionen har således 

indgået en aftale med bilindustrien 

om, at nye biler skal udnytte energien 

mere effektivt, så de i gennemsnit 

kun udleder 140 g CO 2 pr. km. 

Det svarer til, hvad en lille bil udleder 

i dag. 

63

64 

KAPITEL 20 Boligen og CO 2 

Opvarmning af boligen 

En meget stor del af vores energiforbrug 

går til opvarmning af boligen 

– og hvad enten vi opvarmer den 

med oliefyr, el, naturgas eller fjernvarme, 

så er det alt sammen noget, 

der tæller i CO 2-regnskabet. Men 

miljøbelastningen fra de forskellige 

energiformer er langtfra ens. Kul afgiver 

mere end dobbelt så meget 

CO 2 ved afbrænding som naturgas 

– for samme varmemængde. Skift 

fra kul (og olie) til naturgas giver 

derfor store miljøbesparelser. Over 

halvdelen af Danmarks boliger forsynes 

i dag med naturgas eller fjern- 

FAKTA 

Boligen og CO 2 

HFI- og HPFI-relæ 

Elektriciteten kommer fra elværket og bliver transformeret 

ned i transformerstationerne og derefter 

ledt ind i huset. I huset sidder en elmåler, som tæller, 

hvor mange kWh man bruger. Desuden er der 

et HFI- eller HPFI-relæ som sikkerhed for mennesker 

og dyr. Hvis strømmen forsvinder ud af systemet, 

fx ved afledning til stel (en radiator), er der en 

kontakt, der afbryder strømmen. 

varme. Det sidste ofte fra naturgasfyrede 

kraft-varme-værker. 

Energiforbrug og miljøbelastning 

kan også begrænses, ved at husene 

isoleres bedre og derved bruger 

mindre energi. Derfor har der været 

forsket meget i at lave energirigtige 

huse. Hvis du ser huse fra 1970’erne, 

har de typisk meget små vinduer, 

fordi man efter oliekrisen skulle begrænse 

varmetabet fra ruderne. 

Siden har vi opfundet energiruder, 

der kan holde på varmen. Gamle 

huse er blevet hulmursisoleret mv. 

I dag kan man faktisk bygge nulenergihuse. 

Eludstyr i hjemmet 

Ethvert moderne hjem er fyldt med 

elforbrugende udstyr. Med et Spar- 

Ometer kan du selv måle dit forbrug. 

På dit værelse, i køkkenet eller andre 

steder, hvor du gerne vil regne ud, 

hvor meget energi der bruges. Spar- 

Ometeret kan nemlig måle, hvor 

meget energi de enkelte apparater 

bruger. Du kan låne et SparOmeter 

af din lærer og lave din egen sparekampagne 

derhjemme – eller I kan 

lave en samlet plan for hele klassen. 

I vil opdage, at en gammel fryser 

nemt kan bruge 3-5 gange mere 

strøm end en ny fryser med energimærke 

A. 

Almindelige sikringer er der for at beskytte mod 

overbelastning, som ellers ville få ledningerne til 

at brænde sammen. 

HFI- eller HPFI-afbrydere kan se lidt forskellige 

ud, alt efter fabrikat og alder. Men de har alle en 

kontakt mærket I og 0 for hhv. tændt og slukket 

plus en prøveknap. Prøveknappen skal i øvrigt aktiveres 

én gang om året for en sikkerheds skyld.

Hvis du sætter SparOmeteret til både 

nye og gamle apparater, vil du se en 

stor forskel på, hvor meget energi de 

bruger. Du kan også kontrollere, hvor 

meget el et apparat rent faktisk bruger, 

selvom det ikke er i brug – jeres 

fjernsyn, radio og computer står 

nemlig og bruger strøm, også når de 

er på standby. På dit lokale elselskabs 

hjemmeside kan du få tips om, hvad 

I kan gøre i dit hjem for at spare på 

jeres strømforbrug. 

Boligen er en af de helt store energislugere – ikke mindst 

på grund af alle vores mange elektriske apparater. 

Flere måder at spare på 

Man kan i princippet spare strøm på 

to måder. Den ene er at anvende apparater, 

som kun bruger lidt strøm, 

dvs. har et lavt effektforbrug (wattforbrug). 

Den anden mulighed er, at 

man kun bruger elapparater, når det 

er nødvendigt – og husker at slukke 

dem efter brug. Hvis det skal lykkes 

for os at mindske miljøbelastningen, 

er det nødvendigt, at vi husker dette. 

KAPITEL 20 

Selvom vi gør en stor indsats for at 

spare på energien i hjemmet, vil vi 

stadig have et stort behov for energi. 

Skal vi reducere CO 2-udledningen 

yderligere, er det derfor nødvendigt 

med nogle alternative energikilder, 

som ikke producerer CO 2, eller som 

har en mindre CO 2-udledning. 

65

66 

KAPITEL 20 Boligen og CO 2 

FORSØG: 

Bliv elsparedetektiv 


Opgave 7-11 på kopiark 

(se punkt 8 i lærervejledningen.) 

SparOmeter 

Liste med apparaters 

strømforbrug 

Se også sparetipsene 

i kapitel 23. 

Du skal nu i gang med at være 

elsparedetektiv og spørge dig 

selv: „Hvor gik strømmen hen?“ 

1. Beregn elforbruget 

på dit værelse 

Brug SparOmeteret til at måle de 

enkelte apparaters wattforbrug. 

Hvor mange kWh 

bruger du på 1 år? 

Alle apparater skal have wattforbruget 

påtrykt. Stemmer det 

angivne forbrug overens med 

dine målinger? 

2. Beregn udgiften 

til dit elforbrug 

Hvad koster dit forbrug? Beregn 

din betaling til elselskabet, hvis 

1 kWh koster 1,50 kr. Beskriv den 

metode, du har valgt til beregningen. 

Bemærk, at SparOmeteret 

også viser elforbruget omregnet 

til kroner. Det er forudprogrammeret 

med en elpris på 1,55 kr., 

men kan omprogrammeres – se 

faktaark om SparOmeter i 

lærervejledningen. 

3. Skriv hele klassens resultater 

ind i et regneark … 

… og beregn klassens samlede 

forbrug. 

4. Sparemuligheder 

Lav en liste over måder, I kunne 

spare på, og beregn klassens samlede 

besparelser. Hvor mange 

penge kunne der spares, hvis alle 

klasserne på skolen gjorde det 

samme? 

5. Lav en liste over alle 

elektriske apparater i dit hjem 

Beregn, hvad I kunne spare om 

året ved at slukke helt for apparaterne 

på kontakten (i stedet 

for at lade dem være på standby). 

6. Aflæs jeres elforbrug 

på elmåleren 

Aflæs måleren på samme tidspunkt 

og ugedag med en uges 

mellemrum. Opstil en ligning, og 

tegn en graf, der viser sammenhængen 

mellem forbrug og pris. 

7. Beregn det daglige elforbrug 

Ud fra jeres elmåler skal du beregne 

det gennemsnitlige daglige 

forbrug for din husstand. Resultaterne 

fra hele klassen sættes ind i 

et regneark. 

8. Hvor meget kan I spare? 

Den næste uge skal I derhjemme 

gøre alt, hvad I kan, for at spare 

på el. Mål på samme tidspunkt 

som i opgave 7 (se punkt 8 i 

lærervejledningen), og sæt dine 

nye målinger ind i regnearket. 

Sammenlign resultaterne med 

dem fra ugen før. Beregn, hvor 

meget I kan spare på et år, hvis 

I fortsætter i denne stil.

Husk at læse instruktionen til 

SparOmeteret, der er trykt i 

lærervejledningen, før du går i 

gang. 

Det må kun bruges i huse, 

der har HFI- eller HPFI-relæ. 

KAPITEL 20 

67

68 

KAPITEL 21 Alternative energiformer 

Alternative energiformer 

Vedvarende energikilder 

El kan produceres på kraft- og kraftvarme-værker, 

der fyrer med kul, olie 

eller naturgas, samt af vandkraftværker, 

vindmøller, biobrændselsanlæg, 

solceller og brændselsceller. 

Brændselsforbrug og miljøbelastning 

varierer imellem de forskellige teknologier. 

Vi taler om vedvarende 

energikilder, hvis vi ikke bruger af 

jordens opsparede ressourcer, som 

når vi fx afbrænder fossile brændstoffer. 

For affalds- og biobrændselsanlæg 

handler det om, at vi bruger 

„affaldsprodukter“ som brændsel, 

hvor vi på samme tid kommer af 

med affald og producerer elektricitet. 

Der er mange måder at skaffe 

energi på. Her præsenterer vi en 

række forskellige måder, og så kan 

Der er masser af energi at hente ved at udnytte vind-, vand- og solkraft. 

Og så er det oven i købet godt for miljøet. 

I sammen med jeres lærer vælge at 

gå mere i dybden med nogle af dem. 

Opbevaring og handel 

Når solen skinner, eller vinden blæser, 

har vi masser af muligheder for 

at få energi, men hvad så på en råkold, 

vindstille og grå efterårsdag? 

Man kan gemme varmt vand i beholdere 

og elektricitet på batterier, 

men det er ikke nok til at 

sikre os en jævn energiforsyning. 

Kraft-varme-værkerne 

indrettes på at kunne bruge 

flere typer energi, alt 

efter sæsonen, og man 

kan udjævne sæsonsvingninger 

ved at handle over 

landegrænserne. Fx kan vi 

købe el af svenskerne og 

nordmændene, når store 

mængder smeltevand i 

elvene producerer meget 

el, mens de kan købe el 

af os i tørre perioder. 

En af de nye alternative 

energikilder, hvor der ikke 

er problemer med uønskede 

pauser i driften, er 

brændselscellen, hvor man 

ad elektrokemisk vej kan 

omdanne energien i fx 

metan og brint direkte til

el. Der er derfor meget store forventninger 

til brændselscellen som fremtidig 

energiform. Danmark er langt 

fremme i udviklingen, men der mangler 

dog en del forskning endnu. 

Forskning i vedvarende energi 

Danmark er et af de lande i verden, 

der er længst fremme, når det gælder 

forskning i vedvarende energi. 

Askov Højskole startede fx tidligt 

med forsøg med vindmøller. Senere 

kom Dansk Folkecenter ved Udby i 

Thy, og de forsker nu også i brændselsceller. 

Forskningscenter Risø ved 

Roskilde Fjord står for en stor del af 

statens energiforskning. Her er man 

også med til at forbedre vindmøller 

og brændselsceller – og eksperimenterer 

med andre energityper. 

Solenergi 

Solen er vores vigtigste energikilde. 

Uden den kunne der ikke være liv 

på jorden. Det er også varmen fra 

solen, der er skyld i vejrets og årstidernes 

vekslen. 

• Solen opvarmer jorden. Jorden opvarmer 

derefter luften, som stiger 

til vejrs, hvorved der dannes højtryk 

og lavtryk. Derved opstår vindene, 

idet luften altid vil søge fra 

højtryk til lavtryk. 

• Regn er en del af vejrfænomenerne. 

Når den falder på bjergene, forsyner 

den floder og vandfald med vand. 

• Solen giver lys til fotosyntesen, så 

planterne kan vokse. 

Når du prutter, er du et rent biogasanlæg, 

og det, der lugter, er svovlforbindelser. 

• Planterne, som solen giver liv, optager 

CO 2 og danner ilt og føde til 

dyrene. 

Vi kan udnytte solens energi direkte 

i form af solvarme eller i form af 

solceller. 

Solceller omdanner lys til elektrisk 

strøm. Solcellen er baseret på en 

halvleder af grundstoffet silicium. 

I en halvleder kan strømmen kun 

vandre den ene vej. Når solens stråler 

rammer solcellen, får dens elek- 

KAPITEL 21 

troner tilført så meget energi, at de 

bevæger sig. Eftersom de kun kan 

bevæge sig i én retning, opfører de 

sig som den elektriske strøm fra et 

batteri. 

Denne strøm kan i princippet sendes 

ud i elnettet, men solcellen er 

stadig for dyr at producere i forhold 

til den effekt, man opnår. Solcellen 

er dog en god energikilde, hvor det 

ikke umiddelbart er muligt at have 

elledninger. Eksempelvis på en sejlbåd, 

på en ødegård i Sverige og på 

69

70 

KAPITEL 21 Alternative energiformer 

savannen i Afrika samt i mange 

lommeregnere. 

Biobrændsler 

Biobrændsler er planter eller planterester, 

der kan afbrændes og derved 

skabe energi, fx varme. Da vi i Danmark 

dyrker en del korn på markerne, 

får vi også en hel masse halm som 

restprodukt. Før i tiden blev det 

brændt af på markerne efter høst, 

men nu bliver det brugt i halmfyr, 

så energien udnyttes. Det kan være 

i private halmfyr på gårdene eller i 

et af de mange halmfyrede fjernvarmeværker. 

På samme måde kan træflis, 

som er et restprodukt fra skovdriften, 

anvendes til brændsel. 

Biobrændsler er CO 2-neutrale. Det 

kulstof, de indeholder, kommer fra 

atmosfærens kuldioxid. Ved afbrænding 

bliver kulstoffet igen til CO 2 og 

vender på den måde tilbage til kuldioxidkredsløbet 

i naturen. 

Biogas 

Affald fra dyr og planter kan udnyttes, 

idet der udvikles en gasart, når 

det rådner. Dette er metangas og er 

kemisk set den samme – CH 4 – som 

den, der hentes op fra undergrunden. 

Det er en særdeles brændbar gas. 

Vi har biogasanlæg i Danmark, 

men det er endnu ikke lykkedes at 

få dem til at være rentable. Anlæggene 

kører på grønt affald fra husholdninger, 

som sorterer deres affald, 

og på gødning fra staldene. 

Du producerer i øvrigt selv biogas 

– når du prutter, er du et rent biogasanlæg, 

og det, der lugter, er 

svovlforbindelser. 

Vandkraft 

I Sverige og Norge spiller vandkraft 

en stor rolle. Når smeltevandet kommer 

ned fra fjeldene, er det med en 

enorm kraft, som man udnytter til 

at lave elektricitet. Vandfald er blevet 

lagt ind i rør, og elvene er blevet opstemmet. 

Hermed kan man lede vandet 

gennem rør med turbineblade, 

der driver elgeneratorer. Udnyttelse 

af vandenergi har været kendt længe, 

fx i de gamle vandmøller, men teknologien 

er i dag mere avanceret. 

Bølgeenergi er en alternativ energiform, 

hvor vandet fx skubber en flad 

kasse, der ligger i vandoverfladen, 

op og ned. Kassen er fastgjort til et 

stempel i en cylinder på havets bund, 

så bevægelserne kan omsættes til 

elektricitet. Men der er lang vej endnu 

i forskningen, før bølgekraft bliver 

et reelt alternativ som energikilde. 

Brændselscellen 

En brændselscelle omdanner kemisk 

energi direkte til elektrisk energi ved 

en såkaldt elektrokemisk proces. Ved 

at anvende en brændselscelle omdannes 

brændslet (fx naturgas) direkte 

til elektrisk energi (strøm) samt kuldioxid 

og vand. Med brændselscellen 

dannes altså strøm direkte, mens der 

ved almindelig afbrænding kun dan- 

nes varme, som bagefter i et kraftværk 

omdannes til el. Brændslet kan 

være naturgas, brint, biogas og meget 

andet. 

Når brændselsceller er interessante, 

er det, fordi de kan lave strøm med 

stor virkningsgrad, og de eneste spildprodukter 

ved produktionen er vanddamp 

og kuldioxid (CO 2). Kuldioxid 

er, som vi har set, også en forureningsfaktor 

ved andre produktionsformer, 

men brændselscellen er mere 

effektiv end andre energiformer og 

udleder ikke så meget kuldioxid pr. 

produceret kW. Brændselsceller kan 

også køre på brint, og så er det 

eneste spildprodukt vand! På længere 

sigt kan vi forvente, at hver husstand 

vil have et brændselscelleanlæg, som 

kan forsyne familien med både el 

og varme. Brændselscelleanlæg kan 

laves lige fra meget små til meget 

store. 

Vindkraft 

Siden slutningen af 1100-tallet blev 

vindmøller, som kunne drejes op 

mod vinden, almindelige i Europa. 

Disse møller kaldes stubmøller og 

blev i gamle dage især brugt til at 

male korn til mel. Et af de første 

steder i Danmark, hvor man eksperimenterede 

med vindmøller til el, 

var på Askov Højskole i 1891. 

Askovs eksperimenter gav stødet 

til 30 små landsbyelværker, som dog 

ikke kunne klare konkurrencen fra 

de store elværker, da vekselstrøm-

men blev indført. Men de to verdenskrige 

betød mangel på kul og olie, 

så vindenergi fik en ny chance. 

Under 1. Verdenskrig var der faktisk 

250 elproducerende vindmøller i 

Danmark! Halvdelen af dem var i 

forbindelse med elværker, men i 

1920 var der kun 75 små elværker 

tilbage, som brugte vindmøller, og i 

1940 var tallet nede på 25. Først 

FAKTA 

efter oliekrisen i 1970’erne startede 

udviklingen af de store elproducerende 

vindmøller, som vi kender i 

dag. 

I dag er vindkraft blevet en ubetinget 

succes. Næsten 15% af den 

danske elenergi produceres nu af 

vindmøller, og de største vindmøllefabrikker 

i verden er danske, med 

Vestas og NEG Micon som de to 

Vindmøllens princip 

En moderne vindmølle har to eller tre vinger, og de 

er placeret på et møllehus, der kan drejes rundt, så 

vinden hele tiden rammer lige forfra. Vingerne drejer 

rundt, og vingeakslen er forbundet til en generator, 

der producerer strøm. 

Det gælder om, at der kommer mest mulig 

vind til møllen, så derfor er det bedst at placere 

møllen på et sted, hvor blæsten har frit løb. I 

den forbindelse taler man om ruhedsklasser. En 

ruhedsklasse er en betegnelse for, hvor meget 

der står i vejen for, at vinden når direkte ind på 

møllevingerne. 

Selve vingen er udformet på samme måde 

som en flyvinge, således at luften bevæger sig 

hurtigere på oversiden end på undersiden af 

vingen, idet vejen på oversiden af vingen er 

længere end vejen på undersiden. Forestil dig, 

at luften er delt i små selvtænkende bolde (molekyler), 

der bare vil lige hurtigt frem. I dette tilfælde 

er vejen frem så den vej, der går over 

eller under vingen. 

KAPITEL 21 

Dette skaber et undertryk på oversiden af vingen, 

der i et flys tilfælde får det til at lette – og for vindmøllers 

vedkommende får vingen til at dreje rundt. 

Vindens vej over og under en vinge. 

førende. Men samtidig med at der 

er rejst flere – og stadig større – 

vindmøller, er modstanden mod 

vindmøllerne også vokset. Modstanden 

går på, at vindmøllerne 

støjer og ikke ser godt ud i landskabet. 

Blandt andet derfor bygger 

man nu vindmølleparker på lavvandede 

grunde i havet ud for vores 

kyster. 

71

72 

KAPITEL 22 Kroppens energiforbrug 

Kroppens energiforbrug 

Energiforbrug er mange ting 

Vi kan bruge noget af det, vi har lært 

om brændsel og maskiner, til at se 

med friske øjne på, hvad og hvor 

meget vi spiser. Tænk på dig selv som 

en forbrændingsmotor. Når du er 

forbrændingsmotoren, måles energien 

sædvanligvis i kilojoule (kJ), mens 

den måles i kWh (kilowatt-timer), 

når der er tale om en maskine. 

Når du spiser, tilfører du kroppen 

brændstof – og du får enten for 

meget, for lidt eller lige tilpas. Hvis 

kroppen får for meget, omdanner 

den det til et brændstof, som den 

kan lagre – nemlig fedt. Dette 

brændstof skal du så gå og slæbe 

rundt på, og det kan være ret hårdt 

for kroppen. 

Hvis din krop får tilført for lidt 

energi, tærer den på fedtlagrene. 

Hvis du ikke har et fedtlager og får 

for lidt mad i længere tid, begynder 

kroppen at tære på muskelmasse 

m.m. – og det er meget farligt. Så 

det handler altså om at have en 

kropsvægt, der er tæt på lige tilpas. 

Hvornår er 

kropsvægten tilpas? 

For at have et standardindeks for 

vægt har man opfundet et Body 

Mass Index (BMI). Det er din vægt 

divideret med din højde to gange. 

Formlen for BMI er resultatet 

af et videnskabeligt 

studie, hvor man 

har vejet og målt en 

meget lang række mennesker. 

Den giver en 

god ide om, hvordan 

din vægt er. Men der er 

naturligvis undtagelser: 

Hvis du har trænet 

meget og derved fået 

en stor muskelmasse, 

kan dit BMI ligge højt, 

uden at det betyder, at 

du har for meget fedt 

på kroppen. Verden er 

ikke sort og hvid, så 

pas på, når du bruger 

formlen. Kig på dig selv 

i spejlet – og husk, at 

næsten alle teenagere 

synes, de er for tykke. 

Generelt er BMI lavt 

for yngre mennesker og 

højere for ældre mennesker. 

Du skal måle din højde 

i m og din vægt i kg. 

Det enkelte menneskes 

energibehov varierer 

meget og afhænger af 

alder, højde, vægt og 

aktivitetsniveau. 

FAKTA 

Energiprocentfordeling i fødevarer 

Her kan du se, hvordan den daglige anbefalede 

tilførsel af energi fordeler sig. 

Den måles i energiprocentfordeling (E%): 

Fedt: Højst 30 E% 

Kulhydrat: 55-60 E% 

Protein: 10-15 E% 

FAKTA 

Body Mass Index 

BMI = 

Vægten i kg 

Højden i m • højden i m 

En person, der fx vejer 50 kg og er 

165 cm høj, har et BMI på 19. Ifølge 

BMI-testen betyder det, at personen er 

undervægtig. 

Prøv at beregne dit eget Body Mass 

Index efter formlen herover. Når du har 

fundet tallet, kan du se, hvad det betyder, 

her i skemaet: 

Vægtkategori BMI 

Undervægtig =31

Det er en stor belastning for kroppen at bære rundt på for meget fedt. 

Men det er lige så farligt at have for lidt – så bliver man nemlig hurtigt syg! 

KAPITEL 22 

73

74 

KAPITEL 22 Kroppens energiforbrug 

EKSEMPEL 

Beregning af energiprocentfordeling (E): 

Når du udregner energiprocentfordelingen for protein, 

skal du gange med en faktor 17 (fordi der er 

Eksempel 1: 

25 g flødeost 

og 50 g franskbrød 

Indhold pr. 100 g: 

Flødeost: 33,9 g fedt, 2,5 g kulhydrat, 9,6 g protein 

Franskbrød: 4,3 g fedt, 51,3 g kulhydrat, 8 g protein 

Energibidrag: 

Protein: ((9,6/4) + (8/2)) • 17 = 108,8 kJ 

Kulhydrat: ((2,5/4) + (51,3/2)) • 17 = 446,7 kJ 

Fedt: ((33,9/4) + (4,3/2)) • 38 = 403,8 kJ 

I alt 959,3 kJ 

Eksempel 2: 

100 g flødechokolade, 

100 g banan 

og 150 g sodavand 

Indhold pr. 100 g: 

Flødechokolade (mælk): 

5,6 g protein, 62,1 g kulhydrat, 29,2 g fedt 

Banan: 1,3 g protein, 21,0 g kulhydrat, 0,3 g fedt 

Sodavand: 0,0 g protein, 9,9 g kulhydrat, 0,0 g fedt 

Energibidrag: 

Protein: (5,6 + 1,3 + (0,0 • 1,5)) • 17 = 117,3 kJ 

Kulhydrat: (62,1 + 21 + (9,9 • 1,5)) • 17 = 1665,2 kJ 

Fedt: (29,2 + 0,3 + 0,0) • 38 = 1121 kJ 

I alt 2903,5 kJ 

17 kJ i ét gram protein). For kulhydrat er den også 

17, mens den er 30 for alkohol og 38 for fedt. 

Prootteinn 

PPrrotteeinn 

Kulhydrat 

Kulhydrat 

Fedt 

Fedt

Elforbrug i køkkenet 

Elforbrug i køkkenet 

Madens indhold af energi 

Energi måles i joule, men der er stadig 

mange, der taler om kalorier, som 

man brugte tidligere. Vi kender vel 

alle udtrykket „kaloriebombe“ om 

et meget energiholdigt (fedt) stykke 

kage. 

En kalorie svarer til 4,2 joule (J). En 

kalorie defineres som den mængde 

energi, der skal til for at opvarme 1 g 

vand 1 grad. En joule defineres som 

1 watt i 1 sekund. 

Det betyder, at en 60 watt pære 

forbruger 60 joule i sekundet og har 

et energiforbrug på en time på 60 J 

gange 60 sekunder gange 60 minutter 

= 216 kJ. 

Sparetips i køkken og bryggers 

En gennemsnitsfamilie i et enfamiliehus 

har et årligt elforbrug på ca. 4000 

-4500 kWh. Heraf går omkring 11% 

af forbruget til madlavning, hvis der 

er elkomfur og elovn. Boliger med elvarme 

bruger typisk 10.000-15.000 

kWh ekstra til opvarmning. 

Der er mange penge at spare, hvis 

man følger nogle helt enkle spareråd. 

Hvis man forestillede sig, at vi 

hen over natten skiftede alle vores 

apparater og lyskilder ud til de mest 

effektive modeller (energimærke A), 

så ville elforbruget ca. blive halveret. 

På dit lokale elselskabs hjemmesider 

eller på www.sparel.dk kan du finde 

mange flere spareråd – og nogle elselskaber 

har endda udgivet kogebøger 

om energirigtig madlavning, 

som frit kan bestilles. 

Kogeplade 

• Grydens eller pandens diameter 

skal passe til kogepladens. 

• Bunden skal være plan. Hvis den 

er skæv eller bulet, bruges der op 

til 50% mere el end nødvendigt. 

• Maden bringes i kog, og herefter 

skrues der så langt ned som muligt, 

uden at maden går af kog. 

Husk også at udnytte eftervarmen 

ved at slukke for retten, nogle 

minutter før den er helt færdig. 

• Jo mindre vand der skal varmes 

op, des lavere bliver elforbruget. 

Der kan spares 30% ved kogning 

af kartofler eller grøntsager i lidt 

vand frem for at dække grydens 

indhold med vand. Den nødvendige 

mængde vand afhænger af 

grydens diameter: 

14 cm gryde = 1 dl vand 



• Læg tætsluttende låg på gryden. 

Uden låg bruges der tre gange så 

meget el. 

KAPITEL 23 

Ovn 

• Ovnen bruger meget energi. Hvis 

flere retter kræver samme temperatur, 

kan de tilberedes samtidig, 

også selvom du ikke bruger varmluftovn. 

Det tager kun lidt længere 

tid med to eller tre retter frem 

for en enkelt. 

• Sæt maden i kold ovn, og indstil 

den ønskede temperatur. Ved 

bage/stegetider på ½ time og 

derover skal der ikke lægges 

ekstra tid til. 

• Sluk ovnen, 5-10 minutter før retten 

er færdig, så du udnytter eftervarmen. 

• Grillen er dyr i drift, så brug den 

kun, når det er nødvendigt. 

• Brug brødristeren, hvis du skal riste 

brød, og spar op til 90% el i forhold 

til ovnen! 

Elkedel 

• Elkedlen bruger kun halvt så meget 

el, som hvis du opvarmer den 

samme mængde vand på komfuret 

i en kedel eller gryde. 

• Brug vandstandsmåleren på elkedlen, 

og kog kun det vand, du 

har brug for. 

• Afkalk kedlen jævnligt, da for 

meget kalk øger elforbruget. 

75

76 

KAPITEL 23 Elforbrug i køkkenet 

Køleskab og fryser 

• Tjek temperaturen jævnligt. 5º C i 

køleskabet og -18º C i fryseren er 

passende. For hver grad, temperaturen 

sænkes yderligere, stiger elforbruget 

med 2-5%. 

• Døre og låg skal slutte tæt. 

• Tø dine frosne varer op i køleskabet. 

• Hver gang du åbner køleskab og 

fryser, trænger varm luft ind, som 

igen skal køles ned. Åbn derfor i 

kortest mulig tid. 

Opvaskemaskine 

• Skyl ikke af under rindende vand, 

skrab blot madresterne af. 

FAKTA 

Boligens fordeling af elforbruget (uden elvarme) 

Madlavning 11% 

Vask, tørretumbler 12% 

Belysning 17% 

Tv, video og pc 15% 

• Sæt straks den snavsede opvask i 

maskinen, så madresterne ikke når 

at tørre ind, og du dermed skal 

bruge et længere program. 

• Fyld maskinen helt op, før du sætter 

den i gang. 

• Vask altid på det kortest mulige 

program og med den lavest mulige 

temperatur. 

Vaskemaskine 

• Fyld altid maskinen helt op – to 

halvfyldte maskiner bruger mere 

el end én fyldt. 

• Vask ved lavere temperatur. Skift 

fra 95° C til 60° C vask. (Både 

bakterier og husstøvmider bliver 

slået ihjel ved 60° C). 

• Overvej, om 60° C vask kan erstattes 

med 40° C vask – det 

nedsætter elforbruget med op 

til 35-45%. 

• Spring forvasken over – det skærer 

20% af elforbruget. 

• Brug spareprogrammer med omtanke 

– korttidsvaskeprogrammer 

sparer tid, men el- og vandforbruget 

er stort set uændrede. 

Køl og frys 20% 

Små 

apparater 11% 

Opvaskemaskine 

5% 

Fyr, cirkulationspumpe 9% 

Kilde: Bedre Elvaner

Elforbrugende apparater i køkkenet 

KAPITEL 23 

77

78 

KAPITEL 24 Fremtiden 

Ser du fremtiden som lys og ren? 

Når du har læst denne bog, er du 

blevet meget klog på el – klogere 

end de fleste voksne faktisk. For 

selvom meget af stoffet er børnelærdom, 

også for de voksne, har de 

ikke altid fulgt med udviklingen … 

men det har du vel allerede opdaget. 

Det betyder så, at der faktisk påligger 

dig et stort ansvar. Hvis dine 

forældre lever som i de glade 60’ere 

og bruger løs af energien, så er det 

måske dig, der skal begynde at opdrage 

lidt på dine forældre. Og 

måske skal du også selv til at ændre 

et par vaner. Fx tænke på, at opladeren 

til mobilen bruger strøm, 

hvis du lader den sidde i stikkontakten 

– og at din computer, dit tv mv. 

Fremtiden 

bruger strøm, også selvom de kun 

er på standby. 

Vi håber, at du vil tænke på verdens 

tilstand og CO 2-udledningen næste 

gang, du køber et elapparat til dit 

værelse – og måske vil du endda 

ende som hele familiens energirådgiver, 

når der skal anskaffes nyt 

køleskab og lign. Her er det værd at 

huske, at de bedste pærer, hvidevarer 

mv. har et A-mærke, så de er 

nemme at kende. Bliver du taget 

med på råd ved køb af familiens 

næste bil, kan du jo også lige spørge 

forhandleren om CO 2-udledningen. 

Prøv at få dig nogle fornuftige 

vaner, og spar energi, hvor du kan. 

Det gælder fx også, hvis du kan tage 

cyklen i stedet for at blive kørt – det 

virker også på dit BMI! Der er ingen, 

der siger, at vi ikke skal bruge energi, 

for det ville være helt utænkeligt i 

vores samfund, men spar, hvor du 

kan – for miljøets, din egen og 

kommende generationers skyld. 

Vil du vide mere om el, kan du 

besøge dit lokale elselskabs hjemmeside. 

Her er der masser af gode 

sparetips at hente, kogebøger til 

energirigtig mad og meget mere. 

På Elsparefondens hjemmeside, 

www.sparel.dk, kan du finde lister 

over de apparater på markedet, 

som bruger mindst strøm. Der er 

lister over hvidevarer, stereoanlæg, 

fjernsyn, videoer og A-pærer, og 

flere varegrupper er på vej.

KAPITEL 24 

79

80 

INDEKS Indeks 

A 

Ampère, André-Marie 19 

ampere 19, 31, 50 

amperemeter 17, 23, 48 

amperetal 14, 22, 31 

A-pære 36, 37 

B 

batteri 11, 14 

Bell, Alexander Graham 27 

biobrændselsanlæg 42, 68 

bitumen 45 

BMI 72 

brændselscelle 42, 68, 70 

bølgeenergi 70 

C 

CO 2 58 

CO 2-udledning 52, 53, 58, 

63, 65, 78 

D 

dampmaskine 12 

dampturbine 40 

Davy, Humphrey 16 

Diesel, Rudolf 40 

dieselmotor 40 

dynamoelektriske princip 28 

dynamo 22, 28, 31 

Indeks 

E 

Edison, Thomas Alva 27 

effektloven 31 

elektricitet 8-13, 28, 31, 

52, 64, 68, 70 

elektrofor 10 

elektromagnetisme 18, 19, 24 

elektromotor 21, 28, 29 

elektron 11, 14, 69 

elforbrug, fordeling af 76 

elmotor 24, 50 

emulgering 45 

energisparepære 36 

EU-Kommissionen 63 

F 

Faraday, Michael 19 

Finsen, Niels R. 39 

Finsens medicinske Lysinstitut 39 

fonograf 27 

formodstand 50 

fossile brændstoffer 43 

fotosyntese 58 

Franklin, Benjamin 12, 13 

G 

Galvani, Luigi 12, 13 

galvanisk element 12-14, 16 

generator 11, 19, 22, 28 

Gilbert, William 10, 11 

gnidningselektricitet 10 

Gramme, Zenobe 28 

H 

halmfyr 70 

HFI-relæ 64, 67 

Hjort, Søren 28 

HPFI-relæ 64 

højrehåndsreglen 20, 21 

I 

induktion 19, 23 

industrialisering 12 

industrielle revolution 24 

infrastruktur 52, 62 

ion 14 

J 

joule 75 

jævnstrøm 14, 16 

jævnstrømsværk 40, 43

K 

kilojoule 72 

koks 54 

kraftlinjebegrebet 19 

kraft-varme-værk 42 

kredsløb 14, 17 

kredsløb, serielle 14, 16 

kredsløb, parallelle 14, 16 

kulbuelampe 16 

kuldioxid 58 

kultveilte 58 

Kyotoaftalen 58, 60 

L 

lavvolthalogenpære 36 

leydnerflaske 12, 13 

lillefingerreglen 21 

lyn 10, 12, 13 

lysdiode 37 

lysstofrør 11, 36 

M 

magnetfelt 11, 19, 20, 21, 22, 23 

magnetpol 18 

magnetisme 8, 18, 20, 28 

metangas 70 

Morse, Samuel 24, 27 

Musschenbroek, Pietr van 12, 13 

Møller, A.P. 57 

N 

naturgas 42, 43, 45 

NEG Micon 71 

nordpol, magnetiske 18 

O 

offentlige sektor 52 

Ohm, Georg Simon 50, 51 

Ohms lov 50, 51 

oliekrisen 42, 54 

orimulsion 43, 45 

P 

parallelle kredsløb 14, 16 

Parsons, Charles 40 

primærspole 46 

R 

Reis, Philipp 27 

ruhedsklasse 71 

S 

sekundærspole 46 

Selskabet for Naturlærens Udbredelse 

(SNU) 19 

serielle kredsløb 14, 16 

SI-enhed 50 

Siemens, Werner von 28 

silicium 69 

solcelle 42 

sparetips 75, 78 

spænding 31, 50 

statisk elektricitet 8, 10, 11, 

12, 13, 18 

stempeldampmaskine 28 

strømstyrke 14, 17, 22, 31, 49 

sydpol, magnetiske 18 

T 

telefon 27 

telegraf 24, 26, 27, 28 

Tesla, Nikola 18, 19 

transformersætningen 49 

V 

INDEKS 

Van Musschenbroek, Pietr 12, 13 

Van Der Graff 11 

vekselstrøm 16, 19, 22 

vekselstrømsgenerator 19, 22 

velfærdssamfundet 52 

Vestas 71 

vindkraft 43, 45, 70, 71 

vindmølle 12, 42 

volt 11, 31, 50 

Volta, Alessandro 10, 11, 13 

voltasøjle 13 

voltmeter 17 

Von Siemens, Werner 28 

W 

watt 31 

Ø 

Ørsted, H.C. 19, 24, 28 

81

82 

TIDSLINJE 

Tidslinje 

600 f.Kr. En græker opdager, at små ravstykker kan tiltrække fjer 

1540 Magnetfeltet om jorden og elektrisk tiltrækning opdages af Gilbert 

1746 Leydnerflasken „opfindes“ 

1752 Franklin viser, at lyn er elektriske 

1786 Galvani, animalsk elektricitet 

1800 Volta opfinder batteriet 

1810 Elektrisk lys opdages 

1820 Eletromagnetismen opdages af H.C. Ørsted 

1831 Faraday opdager induktion 

1843 Telegrafen introduceres 

1843 Søren Hjort tegner en dynamo 

1866 Siemens udvikler sin dynamo 

1869 Jævnstrømsgeneratoren opfindes 

1876 Telefonen opfindes 

1879 Glødelampen opfindes 

1879 Det første elektriske lysanlæg i Danmark installeres hos Burmeister og Wain 

1882 Vekselstrømsgeneratoren opfindes 

1891 Første private elværker i Odense og Køge 

1892 Første offentlige elværk i København (Elektrisk Station) 

1897 Sporvogne kører på akkumulatorer, der oplades på Kongens Nytorv (Elektrisk Station) 

1899 Sporvogne med trolley (slæbesko, der holder kontakt til en strømførende ledning) 

1908 Skovshoved Elektricitetsværk – det første vekselstrømsværk 

1914 1. Verdenskrig bryder ud 

1914 Den elektriske gadebelysning i København udgjordes af 268 kulbuelamper 

1920 H.C. Ørsted Værket tages i brug 

1920 Det vedtages at gå gradvist over til elektrisk gadebelysning 

1928 Vekselstrømsnettet udbygges 

1930 Van Der Graff opfinder generatoren 

1932 Gothersgade Elværk i København bliver det første kraft-varme-værk 

1939 2. Verdenskrig bryder ud 

1940 Danmark besættes 

1959 Svanemølleværket er fuldt udbygget 

1962 DUC stiftes 

1963 De sidste gadelamper med gas slukkes 

1971 Danmark finder olie 

1972 DONG stiftes 

1973 Oliekrisen bryder ud 

1985 Danmark forkaster brugen af atomkraftværker 

1988 Elselskabernes energirådgivning igangsættes 

1997 Elsparefonden oprettes 

2001 Kyotoaftalen forhandles på plads 

2002 Elselskabernes skolebog udgives første gang 

2003 Elselskabernes skolebog udgives anden gang og gasselskaberne 

udgiver bogen om „Den Naturlige Gas“ 

Tidslinje

„Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog 

med fokus på el, energi og energibesparelser. „Bogen om Energien“ er 

særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den 

nuværende undervisning i fysik/kemi for 7.-8. klasser. 

Materialet er et overblik over brugen af og forskning i elektricitet 

gennem tiderne og en grundbog i undervisningsarbejdet med elektricitet, 

energi og forurening. Bogen indeholder en række spots, der hver 

for sig kan bruges som appetitvækker til at trænge dybere ned i et 

emne. Også i det tværfaglige samarbejde i emner som historie, elektricitet 

og velfærd vil „Bogen om Energien“ være yderst velegnet“. 

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. 

Elselskaberne i Danmark gennemfører fælles oplysningskampagner for 

at hjælpe dig med at reducere energiforbruget. Kampagnerne administreres 

af foreningen for de danske eldistributionsselskaber, ELFOR. 

Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under 

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fonden skal fremme elbesparelser 

og en mere effektiv elanvendelse. 

De danske naturgasselskaber, Hovedstadsregionens Naturgas I/S, 

Naturgas Midt-Nord I/S, Naturgas Fyn I/S og DONG A/S, forsyner flere 

end 350.000 hustande med naturgas. I fællesskab koordinerer de gasselskabernes 

energispareaktiviteter og igangsætter projekter, der kan 

bidrage til energibesparelser i boliger og i virksomheder. Aktiviteterne er 

gasselskabernes bidrag til at opfylde samfundets krav om fremme af 

energibesparelser. 

2. udgave

2. udgave - NFS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?