Rejsebrev nr. 12 (Hanoi og Ha Long) - Amanda, Kenneth, Rikke og ...

fogmoellerhaar.mono.net

Rejsebrev nr. 12 (Hanoi og Ha Long) - Amanda, Kenneth, Rikke og ...

Amanda, Kenneth, Ole og Rikke’s jordomrejse

Hygge blandt scootere og karstklipper

Vi var rigtige glade for at komme til Vietnam. Især efter vi havde fået bugt med

maveonder og forkølelse.

Rikke om den 14-21. juli

Vi kom til Vietnam om aftenen, efter en tur

med over et døgn i busser – en lidt ublid afsked

med Kina. Procedurerne ved grænsen var de

sædvanlige – scanning af bagage, udfylde told

og indrejse erklæringer og den nu almindelige

sundhedstest. Kenneth var nødt til at sætte

kryds ved hoste, og feber-måleren viste og

rødt, men han fik lov at komme med os

alligevel.

Da vi langt om længe kørte ind i Vietnam

blev vi med det samme charmeret af de

smukke landsbyer. Naturen ligner Kina, men

i modsætning til Kina er der gjort noget ud

af husene, både i by og på landet. Fransk stil

– meget dybe huse med en smal facade, som

er pyntet op med altaner og krummelyrer

og malet i kraftige farver. Nogle ligner

lagkagestykker, og vi har undret os lidt

over om ejendomsskatten mon sættes efter

facademetrene.

Mavekneb i kaos

For os blev Hanoi et længere ophold, men

med noget mindre aktivitet. Sygdom plagede

Kenneth, Ole og mig på skift, så vi brugte vores

værelse på hotel Bodega flittigt. Heldigvis

En stump af et nedskudt amerikansk B52-bombefly

ligger som et monument i et boligkvarter i Hanoi.

(Foto: Amanda)

Ved Hoan Kiem søen i Hanoi. (Foto: Rikke)

fungerede toilet og internetforbindelse

upåklageligt. Vi boede i et temmelig turistet

kvarter, men meget charmerende, med

treetagers bygninger, ledninger på kryds og

tværs, træer og blomster. Hanoi er en rar og

kaotisk by, har mange indbyggere, masser af

liv på gaden, butikker overalt, gadekøkkener,

hvor man kan købe nudler og suppe,

motorcykelværksteder over det hele, og et

særligt trafiksystem. Transportmidlet her er

cykler, scootere og motorcykler – og enkelte

taxier. Stort set alt kan læsses på en cykel eller

en motorcykel, familiebilen her er ofte en

scooter. Hvor der ikke er lysreguleret må man

bare kaste sig ud i det, og motorcyklerne dytter,

men kører behændigt udenom.

Hyggelige Hanoi

Hanoi var en god indgang til Vietnam.

Hyggelig og slet ikke som de kinesiske

millionbyer. Folk er venlige og meget åbne,

særlig er Ole et hit her i Vietnam med sit

lyse hår og overskuelige størrelse. Sælgerne

på gaden er til gengæld insisterende til det

plagsomme. Vi fik set byens centrum med

Hoan Kiem-søen og et tempel hvor særligt

skildpadder spiller en vigtig rolle. Skildpadder

Rejsebrev nr. 12


Amanda, Kenneth, Ole og Rikke’s jordomrejse

betyder held i Vietnam, og en skildpadde

skulle have dukket op i søen med et sværd til

nationalhelten Le Loi, der herefter fik smidt

kineserne på porten.

Hanoi bød ellers på besøg på historiske steder

Kenneth og Amanda fik set et nedskudt

B-52 bombefly, og Amanda og Rikke var

på revolutionsmuseet. Det var et lidt spøjst

museum med mange billeder af Vietnams

helte og kommunistpartiets stiftende mænd

og kvinder, men også mange billeder fra de

voldsomme omvæltninger landet har været

igennem, som er en lang historie om næsten

uafbrudt befrielseskamp. Ho Chi Min har en

særlig plads, og mange spøjse effekter knyttet

til ham var udstillet, f.eks. hans første gevær.

Også en uhyggelig guillotine anvendt af

franskmændene til vietnamesiske oprørere, var

udstillet.

Vi trodsede en smule feber for at se

Vanddukketeater. Det er som ordet siger

dukketeater i vand, med traditionelle

fortællinger om dyr og mennesker i Vietnam,

og navnlig med sang og musik, der gør stort

indtryk. Vi gik direkte ud for at finde musik

med Dan Bau – et fantastisk enstrenget

instrument.

Ha Long

Da vi endelig kom på højkant fik vi travlt med

at komme til Ha Long – et fantastisk havområde

i Tonkin bugten med karstklipper på lavt

vand. To dages sejltur med en overnatning

i junke tog vi af sted til med en lille gruppe

forventningsfulde europæiske turister. Og vi

blev ikke skuffede. Ha Long bugten er utrolig

smuk og det virker næsten lidt overnaturligt

Udsigt over Ha Long Bugten. (Foto: Amanda)

med de grønne klippeformationer, der rejser

sig op af det lysegrønne vand. Vi kendte det

i forvejen fra James Bond-filmen ”Tomorrow

never dies” og den franske film ”Indokina”,

og med flåden af turist-junker skulle der ikke

meget til at forestille sig hvordan pirater gemte

sig mellem øerne, og slap fra deres forfølgere.

Vi fik nogle fine kahytter, og skibskokken

lagde hårdt ud med et fantastisk måltid med

alt godt fra havet på vietnamesisk. I øvrigt en

observation vi har gjort – vietnamesisk køkken

slår klart det kinesiske – mindre fedt og sukker,

mere friskt og finere krydret.

Livet omkring turiststrømmen i bugten er

også en oplevelse i sig selv. Kvinder og mænd

sejler flade pramme med drikkevarer og

fornødenheder rundt mellem junkerne, og

fiskere forsøger at få lidt plads til deres erhverv,

og har etableret små flydende landsbyer

mellem øerne.

I Ha Long fik vi rigtig slappet af – badet, set

grotter, roet i kajak mellem de små øer, nydt

naturen, og set på stjerner fra dækket og set de

største stjerneskud jeg har oplevet.

Rejsebrev nr. 12

More magazines by this user
Similar magazines