Læs Journalen 88 i pdf-version her (2,74 mb) - Læger uden Grænser

Journalen
1
Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark Nr. 88 December 2011

2
INDHoLD
Et tog snegler sig igennem slumområdet Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi. Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer, og 800 millioner
mennesker lever i slumområder. For at sætte fokus på disse menneskers elendige levevilkår og manglende adgang til lægehjælp, har
Læger uden Grænser i samarbejde med fotobureauet Noor lanceret web-dokumentaren Urban Survivors om hverdagen i Dhaka, Johannesbur,
Port-au-Prince, Karachi og Nairobi. Læger uden Grænser har de senere år etableret stadig flere projekter i slumområder. I dag arbejder
vi i over 20 storbyer verden over, og i mange af områderne er Læger uden Grænser den eneste organisation, der tilbyder gratis lægehjælp. Se
mere på www.urbansurvivors.org © Francesco Zizola / NOOR
8
12
4 Verden rundt:
Libyen: Hjælp til de
oversete patienter
Haiti: Koleraen hærger
stadig
Somalia: Bombeangreb
mod flygtningelejr
8 Afghanistan:
Krigens tavse ofre
11 200 gynækologer til to
millioner patienter
12 Ikke et paradis for
fødende kvinder
Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01,
info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Christian Nørgaard og Ramy
Hoffmann. Tekst: Christian Nørgaard, Trine Buch-Hansen, Cheme Andersen og Kamma Skaarup. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden.
Repro og tryk: Datagraf. Redaktionen er afsluttet den 18. november 2011. oplag: 52.500.
ISSN 1904-4895.
Forside: En ung mor med sit nyfødte barn på barselsgangen i Jahun i det nordlige Nigeria den 2. februar 2011. Kvinden
havde veer i to dage, inden hun kom til hospitalet. For at undgå risiko for fistula efter den komplicerede fødsel fik
kvinden indsat et kateter, så vævet kunne hele bedre. Læs anæstesisygeplejerske Kamma Skaarups beretning fra Jahun
på side 12-13. Foto: © Penny Bradfield

Foto: © Claus Kunckel
Hvorfor bliver vi ved med at tale om
kvinder og børn?
I denne udgave af Journalen giver vi ordet til nogle af de danske udsendte, der i den seneste tid
har arbejdet med fødende kvinder og nyfødte og små børn.
Det gør vi af de påtrængende årsager, de selv kommer med i deres fortællinger fra arbejdet i
Afghanistan, Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo. Det kunne have været så mange andre
lande og så mange andre udsendte, men de tre er alle sammen kommet hjem for nylig med
forskellige og alligevel enslydende historier: at kvinder og børn ofte er de første ofre i konflikter
og skrøbelige samfund.
Fra Afghanistan fortæller læge Cheme Andersen, hvordan børn og kvinder er de stille ofre for
krigen. Dem, vi ikke hører så meget om herhjemme, men som fylder skadestuen, fødegangen og
børneafdelingen på hospitalet i Lashkargah i Helmand-provinsen. Cheme har oplevet flere børn
dø mellem sine hænder på seks måneder, end man kan forlange af noget menneske igennem et
helt liv. Stadig synes jeg, hans drivkraft og håb skinner tydeligt igennem. Læger uden Grænser er
en stor organisation internationalt set, men vi er ikke store nok til at redde alle. Men vi gør hvad
vi kan, for at nå så mange som muligt.
Længere inde i Journalen fortæller anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup og gynækolog Peter
Bech Larsen fra hver deres udsendelse om en af verdens oversete lidelser. Fistler i underlivet rammer
over 100.000 gravide og fødende kvinder om året, og det kan have invaliderende konsekvenser
og fører ofte til, at kvinden bliver udstødt af familien og samfundet. Der er to millioner
kvinder, der lider af fistler, og kun lidt over 200 gynækologer, der er trænet i at operere dem.
Peter er en af dem, og han har viet sit liv til at lære andre op. også det giver håb midt i håbløsheden.
Hvorfor bliver vi ved med at tale om kvinder og børn? Fordi deres forhold kan blive meget meget
bedre. Det arbejder vi hårdt for.
Jesper H. L. Jørgensen
Formand
Læger uden Grænser i Danmark
LEDER
3

© Benoit Finck / MSF
Foto: ©Spencer Platt/Getty Images
vERDEN
RuNDT
Libyen: HjæLp tiL de oVerSete pAtienter
Læger uden Grænser har arbejdet i Libyen siden den 25. februar og
under hele konflikten. Landets sundhedsvæsen har kunnet dække
mange af de medicinske behov, men har manglet medicin, udstyr
og personale i de byer, hvor kampene er foregået. Det har Læger
uden Grænser støttet med, hvor det har været muligt at komme
ind i byerne. Det var et problem under kampene i byen Sirte, der
var den sidste by, der faldt. Det lykkedes først at komme ind i byen
med medicin og udstyr den 3. oktober og fra mandag den 10. oktober
med medicinsk personale fra hold baseret i Misrata.
Efter Muammar Gadaffis død og Sirtes fald den 20. oktober er Læger
uden Grænser til stede i seks byer i Libyen. Arbejdet går nu fortrinsvist
på medicinsk behandling og psykologhjælp til patienter,
der ellers overses af sundhedsvæsenet. Det drejer sig blandt andet
om uregistrerede flygtninge og migrantarbejdere og indsatte i de
civile og militære fængsler i Misrata.
HAiti: StAdig utiLStrækkeLig HjæLp eFter et år
med koLerAepidemi
Et år efter udbruddet af kolera i Haiti er landets sundhedsydelser og
foranstaltninger som sanitet og rent vand, der kan forhindre spredningen
af den dødelige sygdom, stadig utilstrækkelige.
Selvom det internationale samfund har lovet enorme summer til
at hjælpe Haiti, rammes i tusindvis af haitianere stadig af kolera
hver uge. Siden de første tilfælde af kolera blev konstateret i oktober
2010, er flere end 465.000 haitianere blevet syge og flere end
6.500 mennesker er døde, ifølge Haitis sundhedsministerium.
Læger uden Grænser har behandlet flere end 160.000 kolerapatienter
- omkring 35 % af de samlede rapporterede tilfælde på landsplan.
4
Foto: © Yann Libessart / MSF
SomALiA: bombeAngreb mod FLygtningeLejr
Fem mennesker er døde og 52 sårede efter et luftbombardement
på byen Jilib i Somalias Nedre Juba region. Bomber ramte søndag
den 30. oktober en lejr i byen, der huser omkring 1.500 internt fordrevne
familier.
Læger uden Grænser transporterede de sårede, hvoraf hovedparten
var børn, til hospitalet i den nærliggende by Marere, hvor de blev
stabiliseret og behandlet.
Somalia har været ramt af en alvorlig humanitær krise siden maj, og
hundredtusinder er blevet flygtninge i deres eget land som følge af
vold og fødevaremangel.
Læger uden Grænser opfordrer alle stridende parter i Somalia til at
respektere civiles rettigheder i konflikter.

Foto: © MSF
tyrkiet: HjæLp tiL jordSkæLVSrAmte LAndSbyer
Efter et jordskælv ramte det østlige Tyrkiet den 23. oktober og dræbte
mindst 500 og sårede 2.500 mennesker, har Læger uden Grænser
samarbejdet med tyrkiske organisationer om at give nødhjælp i landområder,
hvor det har svært at få hjælpen frem.
”De store hospitaler har ikke været påvirket af jordskælvet. Sundhedssystemet
har været stærkt og har reageret tilstrækkeligt på de medicinske
behov,” forklarer nødhjælpskoordinator Jerome Souquet.
Arbejdet inkluderer uddeling af vinterklare telte, tæpper og kogegrej
til omkring 12.000 mennesker i de værst ramte byer van og Ercis,
sikring af midlertidig vandforsyning i landsbyerne og psykologisk
hjælp til befolkningen.
De store hospitaler har ikke været påvirket af
jordskælvet. Sundhedssystemet har været stærkt og
har reageret tilstrækkeligt på de medicinske behov.
Nødhjælpskoordinator Jerome Souquet, Tyrkiet
Foto: © Olof Blomqvist/MSF
AFgHAniStAn: kirurgiSk HoSpitAL åbner i kunduz
Fortsatte kampe i Afghanistans nordlige Kunduz-provins har i det seneste
år ført til et stort antal sårede efter bombesprængninger, granatsplinter
og skud, som har behov for specialiseret kirurgisk pleje.
Læger uden Grænser åbnede derfor i efteråret et 55-sengs kirurgisk
hospital, der yder akut kirurgi og opfølgende behandling for mennesker
med livstruende skader.
Det nye hospital er det eneste traumecenter af sin art i det nordlige
Afghanistan og er udstyret med en skadestue, to operationsstuer,
en intensivafdeling samt røntgen- og laboratoriefaciliteter.
På alle hospitaler, hvor Læger uden Grænser arbejder i Afghanistan,
er der en streng politik om, at der ikke må være våben til stede for
at undgå at hospitalerne bliver mål for angreb.
5

6
Tak!
Det er alt, du får, når du støtter vores arbejde.
Det er ikke bare det mindste, vi kan gøre, det er også det eneste,
vi kan gøre. Hvor vil den næste katastrofe ramme? Hvor mange har
akut brug for lægehjælp i morgen? Det er svært at vide på forhånd.
Tak fordi du støtter Læger uden Grænser. Du gør det muligt for os
at yde medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer og konflikter
– også de ofre, som ikke bliver vist i nyhederne.
Derfor – tak.
Læger uden Grænser yder medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer og konflikter. Vi er klar til at hjælpe på stedet inden for 48 timer,
hvis ikke vi allerede er der i forvejen. Og vi hjælper uanset race, køn, religion og politisk overbevisning. Vi er dybt afhængige af konstante private
donationer, så vi kan arbejde uafhængigt og ikke lade andre interesser end patienternes behov styre, hvor og hvornår vi sætter ind.
Udbydes af: Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, tlf.: 39 77 56 00

Nye ansigter
i Læger uden Grænsers bestyrelse
Der er både nye ansigter og
gamle kendinge i Læger uden
Grænsers bestyrelse efter organisationensgeneralforsamling
den 12. september. Fælles
for medlemmerne er solid
Tusinder af familier tvinges
fortsat til at forlade Somalia,
der stadig er ramt af konflikt,
ernæringskrise og nu også epidemier.
Fornyede kampe i den
sydlige del af landet og i hovedstaden
Mogadishu er kun
med til at forværre situationen.
Læger uden Grænser er den
største medicinske nødhjælps-
erfaring fra Læger uden Grænsers
projekter verden over.
otte kandidater stillede op
til de fem tillidsposter, der var
på valg i år. De nye medlemmer
i bestyrelsen er læge Che-
organisation i det sydlige og
centrale Somalia, på trods af
usikkerhed og restriktioner på,
hvor vi kan hjælpe.
I Mogadishu, som mange
er flygtet til fra landområderne,
er flere end 150.000
mennesker blevet vaccineret
mod mæslinger, og 5.000
er blevet behandlet for den
me Andersen, sygeplejerske
Marie oxenbøll og læge Niels
Munksgaard Søndergaard.
Læger uden Grænsers
formand siden 2009, Jesper
H. L. Jørgensen, fortsætter
potentielt dræbende sygdom.
Læger uden Grænser ser en
stigning i tilfælde af diarré og
forbereder sig på et muligt
udbrud af kolera.
I de seneste seks måneder
har vi haft flere end 10.000
svært underernærede børn
i intensiv behandling og
54.000 i ambulant ernærings-
NyHEDER
på posten og glæder sig over
det store engagement i Læger
uden Grænser.
Læger uden grænsers bestyrelse fra venstre: sygeplejerske Birthe Roelsgaard, læge Niels Munksgaard Søndergaard (suppleant),
sygeplejerske Marie oxenbøll (suppleant), jordemoder Thilde Knudsen (suppleant), sygeplejerske Jesper H.L. Jørgensen
(formand) og arkitekt Mauro Lucardi. ikke til stede: Læge og næstformand vibeke Brix Christensen, læge Jonas Torpohlsen
og læge Cheme Andersen. Foto: © Christina Jo Larsen/MSF
Kampe og epidemier forværrer krisen i Somalia
behandling i Somalia samt i
lejre i Kenya og Etiopien.
I Ifo-lejren i det nordlige
Kenya er aktiviteterne sat i
bero, efter at to spanske kolleger
blev kidnappet den 13.
oktober. De er ved redaktionens
slutning fortsat ikke løsladt.
I de andre lejre fortsætter
arbejdet.
7

8
AFGHANISTAN
Krigens
tavse ofre
Læge Cheme Andersen har brugt det meste af 2011 som udsendt i Afghanistans
Helmand-provins. Her har han mødt en virkelighed, han ikke kendte til fra mediernes
fokus på soldater og selvmordsbombere. En virkelighed, der inkluderer almindelige
kvinder og børn i et ualmindeligt land.
nyhedsdækningen
af Afghanistan er
fokuseret på krigens
direkte ofre – dem,der såres eller
dør i kamp. Man hører dog
sjældent om krigens indirekte
ofre. Her er især kvinder og
børn blandt samfundets mest
udsatte. Mine seks måneder
på Boost Hospital gav et unikt
indblik i sundhedstilstanden
blandt befolkningen i
Helmand-provinsen. Et indblik,
der afslørede en uhyggelig
virkelighed for især afghanske
kvinder og børn. Her følger et
udpluk af mine oplevelser som
læge på hospitalet.
Boost Hospital i byen Lashkargah
er det største offentlige
hospital i Helmand-provinsen.
Der er 150 sengepladser.
vi har en skadestue, ambulant
kirurgisk og medicinsk
behandling, intern medicinsk
sengeafdeling, isolation, kirurgisk
afdeling, fødeafdeling,
børneafdeling, brandsårsafdeling,
svangerskabskontrol
m.m.
Disse afdelinger fungerer
langt fra som i Danmark, og
det er en af grundene til,
at vi er her. Da Læger uden
Grænser begyndte arbejdet i
Helmand i 2009, var hospitalet
stort set forladt. Der var kun
patienter i hver trejde seng.
I dag er der stor aktivitet, og
folk kommer langvejs fra for at
få behandling her.
Hun VAr enSom
Da jeg ankom til afdelingen,
blev jeg inviteret på te af sygeplejerskerne.
Jeg benyttede
lejligheden til at slappe lidt af
og diskutere forholdene på
sygehuset med dem.
Mens vi snakkede, så jeg
en lille pige stå ved en af
sengene. Hun græd.
Jeg spurgte sygeplejerskerne,
hvad
hun fejlede. De
sagde, at
hun var
ble-
vet opereret for tarmslyng. Jeg
kaldte hende over til os og gav
hende en kop te. Hun drak den
hurtigt og bad om mere. Gennem
sygeplejerskerne fik jeg
hele hendes historie at vide.
Hun var otte år gammel og
boede i en landsby i en fjern
del af Helmand-provinsen.
Hun havde seks søstre og en
bror. I omkring en måneds
tid havde hun været syg og
blev dårligere og dårligere.
Hvis bare barnet var kommet her
en time tidligere, kunne vi muligvis
have reddet ham eller hende...
Til sidst rejste hun
sammen med sin
far til Boost Hospital
- en rejse på to
dage.
Da hun ankom
til sygehuset,
var hun i en
kritisk tilstand
og

Nogle af de ofre, man ikke
hører meget om, er børnene.
blev opereret akut af vores
kirurg. En operation på kun en
halv time, men uden den havde
hun ikke overlevet. Jeg spurgte
hende, hvorfor hun havde
grædt. Hun fortalte, at hun
følte sig ensom. Hendes far var i
byen og besøge slægtninge.
Pigen og hendes historie
berørte mig dybt. Det var
fantastisk, at vi kunne redde
hende, men samtidig tragisk,
at folk skal rejse så langt for at
få hjælp. Det er både dyrt og
farligt at rejse rundt i Helmand
på grund af vejsidebomber,
trusler fra Taleban med mere,
og det gør, at mange venter
til sidste øjeblik med at søge
hjælp.
At Se børn dø
En treårig
dreng
blev
bragt
ind på
skadestuen
i
dag. Han
Cheme Andersen
Læge Cheme Andersen var i
2011 udsendt i otte måneder til
Afghanistan. De første halvanden
måned som ansvarlig læge
for intern medicinsk afdeling
på Boost Hospital i Lashkargah.
Derefter i fire en halv måned
som ansvarlig læge for akutafdelingen
og ambulatoriet, efterfulgt
af to måneder som
akutlæge på det nystartede kirurgiske
hospital i landets nordlige
Kunduz-region.
var livløs. vi forsøgte genoplivning
i 20 minutter, mens faren
stod og kiggede på. uden
held. Samtidig kom en anden
far med sit nyfødte barn. Barnet
var helt blegt og livløst. Jeg
forsøgte at stimulere barnet,
men der var ingen tegn på
liv. Det havde været uden ilt
til hjernen og hjertet i over en
time, og der var intet at gøre.
Flere andre kom med brækkede
arme og ben, underernærede
børn og kvinder med
svangerskabsforgiftning og
komplicerede fødsler. Mange
havde rejst flere timer for at
komme til hospitalet, nogle
endda i et par dage. En stor del
af de omkring 100 patienter,
vi ser i skadestuen hver dag, er
børn. Mange kunne muligvis
have overlevet, hvis de var
kommet tidligere til hospitalet.
Her er det, man ser, hvordan
konflikten påvirker adgangen
til sundhedshjælp. Det er
farligt at rejse rundt i Helmand,
og enhver rejse udgør en betydelig
risiko. Flere gange tænkte
9
Foto: © Cheme Andersen

AFGHANISTAN
Jeg kommer
aldrig til at glemme
Helmand ...
jeg, “hvis bare barnet var
kommet her en time tidligere,
kunne vi muligvis have reddet
ham eller hende”.
vi gør, hvad vi kan, med de
begrænsede midler, vi har.
I dag læste jeg så, at en
kvinde med benbrud var
blevet fløjet i helikopter fra
Kalundborg til Rigshospitalet.
Det sætter tingene i perspektiv.
Jeg mener ikke, vi har det
for godt i Danmark, men at
der er helt uhørt forskel på,
hvilken hjælp man får, afhængig
af hvor man er født.
endnu en SindSSyg dAg i
SkAdeStuen
om formiddagen blev et
etårigt barn bragt ind på skadestuen.
Ingen puls og i svær
chok på grund af en infektion.
Samtidig med at vi behandlede
barnet, kom en far ind
med sin treårige søn, der var i
kramper og bevidstløs. To kritisk
syge børn lå nu på samme
10
briks, mens læger og sygeplejersker
behandlede dem.
15 minutter senere kom
en 10-årig dreng ind med et
stort, åbent sår i maven. vi
fik en sygeplejerske til at tage
ham ind i et andet lokale og
måle blodtryk, puls og respirationsfrekvens.
Hvis dette var
ok, måtte han vente. Barnet
med kramper vågnede op
efter at have fået muskelafslappende
medicin, og vi satte
ham op til faren.
Fem minutter efter kom en
bedstemor med et helt blåt
og livløst barn, der kun var en
dag gammel. Igen to kritiske
patienter på samme briks.
Barnet i chok med infektion
fik væske, ilt og antibiotika, og
vi fik en sygeplejerske til kun
at holde øje med dette barn,
mens vi gav kunstigt åndedræt
med en ballon til det nyfødte
barn og udførte hjertemassage.
Efter et par minutter
begyndte han at hoste og
græde. Huden blev langsomt
rød. Fantastisk!
vi overførte alle fire børn til
børneafdelingen. Jeg kiggede
til barnet med infektion en time
senere. Han havde nu en mærk-
bar puls, fin hudfarve og trak
vejret godt. To timer senere
havde han lavt blodtryk, og da
jeg forlod sygehuset, var hans
tilstand særdeles kritisk. Tvivler
på, han overlever natten. Det
nyfødte barn havde det godt.
krigenS oFre
Nyhedsdækningen af Afghanistan
er fokuseret på krigen
og de direkte ofre for krigen.
Nogle af de ofre, man ikke hører
meget om, er børnene. På
Boost Hospital oplevede vi hver
dag dødsfald på børneafdelingen.
På skadestuen stod jeg
hver dag med kritisk syge børn
i hænderne og måtte stort
set dagligt genoplive børn. vi
havde børn med mæslinger,
stivkrampe, underernæring,
luftvejsinfektioner og diarrésygdomme
inklusiv kolera.
Jeg kommer aldrig til at
glemme Helmand, og jeg
svor at kæmpe for at forbedre
børns adgang til gratis
lægehjælp. Jeg kommer heller
aldrig til at glemme alle de
børn, kvinder og mænd,
vi kunne hjælpe på Boost
Hospital. Det takket være
mine afghanske kolleger, alle
der arbejder for Læger uden
Grænser og ikke mindst de
mennesker, der støtter arbejdet
i Danmark og resten af
verden. Tak.
Cheme
Foto: © Cheme Andersen

Foto: © Cheme Andersen
Foto: @ Privatfoto
Hvad gik missionen ud på?
Hospitalet i Shamwana havde
samlet kvinder, der led af
inkontinens fra landsbyerne i
området, og dem undersøgte
vi for, om det var fistler. Jeg
var der sammen med en tysk
gynækolog, som jeg skulle
træne op. vi opererede 50
kvinder, hvoraf de 20 tidligere
var blevet opereret, men ikke
godt nok, på et offentligt
hospital. En af kvinderne var
blevet opereret otte gange
før. Den ældste af dem var 50
år og havde haft problemet i
35 år. De lider så kolossalt, de
piger.
Hvorfor opstår fistler i netop
det område?
Alle 50 kvinder var pygmæer
– gennemsnitshøjden var
136 centimeter – og mange
af dem er unge, når de bliver
gift og deres bækkener er ikke
udviklet til at bære et barn.
Tilmed får de for lidt kalk og
D-vitamin, der gør, at kalken
bliver optaget i kroppen. De
får ikke mælk eller fede fisk,
men lever nærmest udelukkende
af maniok, hvor de
koger en mos af roden og
steger bladene til. Så det er et
spørgsmål om kost, fattigdom
og adgang til at føde på et
hospital. I Ghana, hvor fistler
og mødredødelighed er tæt
forbundne, har det for eksempel
hjulpet meget, at der er
anlagt veje, så der ikke er så
lang transport til hospitalet,
når kvinderne skal føde.
Hvor komplekse er
operationerne?
Nogle er ret ligetil, mens det
bliver kompliceret, hvis fistlen
sidder tæt på urinrøret, eller
hvis kvinden har gået meget
længe med problemet. Succesraten
er mellem 80 og 85
procent ved første operation
og 90 procent ved flere. Der
er ingen garanti for at det
lykkes, lige meget hvor dygtig
gynækologen er. Det er et
teamwork, der kræver gode
sygeplejersker og at patienten
gør, hvad hun får besked
på efter operationen. Blandt
andet skal de drikke fem liter
vand om dagen for at få ny-
rerne i gang. Kvinderne stoler
fuldstændigt på, at det, vi
siger, hjælper dem, for de kan
se, at det har hjulpet andre.
Hvordan blev du selv interesseret
i fisteloperationer?
I 1983, da jeg var ansat på et
hospital i Liberia, så jeg min
første fistel, og jeg anede ikke,
hvad jeg så. Jeg fandt ud af,
at det var noget af blæren,
der var krænget ud i vagina.
operationen lykkedes heldigvis
på gefühl, og jeg lavede
i alt 40 operationer i Liberia
uden hjælp af nogen art. Den
eneste litteratur, der fandtes,
var amerikanske lærebøger fra
1920’erne. Så blev jeg nysgerrig
og ville vide, hvordan man
gør, og opsøgte en hollandsk
gynækolog, der arbejder for
sig selv i det nordlige Nigeria.
Han er virkelig autoriteten på
området og har uddannet
over 200 andre i operationerne.
Jeg vil tro, at jeg i alt har
lavet omkring 800 operationer
siden 1983.
Hvad giver det dig at hjælpe
kvinderne?
Det er en stor glæde at se, hvad
det betyder for pigerne, at de
slipper for problemet. De får
simpelthen livet tilbage og er
fantastisk taknemmelige. og så
er det en stor glæde for mig at
træne andre i de basale principper.
Det er det, det går ud på
for mig nu. Det er ikke ligegyl-
FEM
SPØRGSMåL
200 gynækologer til to millioner patienter
Gynækolog Peter Bech Larsen kom i slutningen af oktober hjem fra sin syvende udsendelse
med Læger uden Grænser. Turen gik til Shamwana i DR Congos sydlige Katanga-provins,
hvor 50 kvinder skulle opereres for fistler i løbet af seks uger. Med sig havde
han en tysk kollega, der skulle trænes i operationen, der kun kan læres ved mesterlære.
digt, hvad man arbejder med,
så jeg har mine egne instrumenter
med ud. Jeg har en
kasse med det rigtige udstyr
stående pakket i stuen, hvis
jeg skal ud igen eller undervise
i hvilke instrumenter, man skal
have.
Fistula
Fistler er ”en unaturlig åbning”
imellem vagina og blæren eller
imellem vagina og endetarmen.
Fistler opstår for eksempel
ved langvarigt pres på bækkenet
hos fødende kvinder, der
ikke har et tilpas udviklet bækken
på grund af mangel på kalk
og D-vitamin. Grove voldtægter
kan også forårsage fistler.
Fistler medfører konstant inkontinens,
der ofte gør, at kvinden
bliver udstødt af ægtemanden
og lokalsamfundet.
En del ender med at begå selvmord.
Man anslår, at omkring
to millioner kvinder i Afrika syd
for Sahara lider af fistler. Det
forekommer også i konservative
muslimske lande, hvor tildækkede
kvinder ikke får nok
D-vitamin fra solens stråler.
peter bech Larsen har kun
kendskab til ét tilfælde af fistula
i Danmark og én anden
dansk gynækolog, der mestrer
operationen.
11

”Dagligt kommer ganske unge piger og kvinder til hospitalet med svær svangerskabsforgiftniing. Det er hårdt, rigtigt hårdt at se så mange unge mødre og
General Hospital © Penny Bradfield.
måske et paradis, men
ikke for fødende kvinder
Rejsebrev: Det kan være både livsfarligt og invaliderende at føde i det nordlige
Nigeria, skriver anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup fra den lille by Jahun.
Welcome to Jahun
Paradise! Det er
ordene, der lyder
fra alle ved min ankomst til
den mindre by i Jigawa State i
det nordlige Nigeria. En glad
og varm modtagelse, som kun
gør glæden ved at ankomme
hertil større.
I Jahun bor der 8000 mennesker.
Måske. Der er ingen,
som rigtig ved det. og så er
der alle de små landsbyer i
12
oplandet. Flere af dem, samt
det storslåede landskab, kunne
jeg betragte fra bilen på den
godt to timer lange køretur fra
lufthavnen. Levevisen er traditionel
og konservativ. Mændene
er klædt i lange kjortler og kalot.
Kvinderne i farvestrålende
nederdele, tørklæder og sjaler. I
de små gader går der geder frit
omkring. Sukkerrør og andet
transporteres på oksekærrer.
Små bitte huse og hytter af ler
med strå på taget. Et hav af
insekter, gekkoer, kvidrende,
koboltblå fugle, legende børn
og mennesker i bøn. Afrika!
en LideLSe med Store
konSekVenSer
Alvoren og den barske virkelighed
bag er grunden til, at
jeg er her. Både mødre- og
spædbørnsdødeligheden er
høj i dette område. Behovet
for svangreomsorg og fødsels-
hjælp er påtrængende stort.
Samtidig lider en stor del af
kvinderne af fistler, det vil sige
en åben forbindelse mellem
vagina og blære og/eller vagina
og endetarm, forårsaget
af langvarige, komplicerede
fødsler. Det medfører inkontinens
og dermed store sociale
og psykologiske konsekvenser.
Min opgave som anæstesisygeplejerske
er at bedøve patienterne
til de planlagte fistel

spædbørn dø,” skriver Kamma Skaarup. Foto fra barselsgangen på Jahun
Det er hårdt, rigtig hårdt, at se så
mange unge mødre og spædbørn dø.
operationer og til de akutte
kejsersnit og andre obstetriske
indgreb. Samtidig har jeg
ansvaret for opvågningen og
den intensive afdeling, hvor
der er plads til syv patienter.
De tre dage om ugen, hvor
der er planlagte operationer,
kommer en nigeriansk anæstesisygeplejerske
og hjælper,
så vi altid kan varetage det
akutte også. Ellers er jeg alene
om opgaverne.
kVinderne Får LiVet
tiLbAge
Kvinderne på fistel-afdelingen
har alle en barsk historie. De
har ofte gennemgået flere
graviditeter og stort set alle
har mistet mindst ét spædbarn.
Derudover er mange
blevet forladt af deres mand
og familie og er blevet ud-
stødt af samfundet på grund
af deres inkontinens. Mange
har også fået så store skader
på de nerver, der forgrener sig
fra det lille bækken til benene,
at de har meget vanskeligt
ved at gå.
Behandlingen kræver et
indlæggelsesforløb på gennemsnitlig
seks uger, og nogle
må opereres to-tre gange. De
er på strenge diæter og får
intensiv fysioterapi. Men resultaterne
er rigtig gode, og det
er fantastisk at se disse unge
kvinder blomstre op og blive
klar til at få deres liv tilbage.
Det er et projekt, som virkelig
nytter noget.
LiVSFArLigt At Føde
Dagligt kommer ganske unge
piger og kvinder til hospitalet
med svær svangerskabsfor-
Vi har ikke kapacitet til at varetage
mere end fistler og akut obstetrik. Men
et lille barn i chok er ikke til at afvise.
giftning. De ankommer ofte
i kramper og med vand i lungerne.
Komplikationerne hos
de gravide er generelt meget
svære. Katastrofal blodmangel
forårsaget af malaria og andre
infektioner, dårlig ernæringstilstand,
multiple graviditeter
og blødninger. Andre har
været i fødsel igennem mange
dage, hvor barnet er dødt.
Det er hårdt, rigtig hårdt, at
se så mange unge mødre og
spædbørn dø.
Forleden døde en ung kvinde
på grund af en hjerneblødning.
Det lykkedes at redde
hendes barn ved et kejsersnit.
En fin lille pige. Men familien
hentede barnet for at lade det
følge sin mor. Den lille pige
ville have behov for indlæggelse
en tid, så selv om det
måske ikke var intentionen at
lade barnet dø, ville det uvægerligt
ske uden behandling.
Derhjemme var der tre andre
børn, og den lille ny havde
ingen til at passe sig.
Sådan er verden også.
Heldigvis lykkes det at redde
mange, og det er meget livsbekræftende.
Hvis ikke Læger
uden Grænser var her, ville
kvinderne ingen hjælp få og
langt, langt flere ville dø.
kApACiteten Sætter
grænSer
I bygningerne ved siden af
vores to afdelinger ligger et
offentligt sygehus, som blandt
andet yder gratis behandling
til børn under fem år. Men
de har meget begrænsede
ressourcer og har for eksem-
Kamma Skaarup
Den 39-årige anæstesisygeplejerske
Kamma Skaarup bor og
arbejder til dagligt i Næstved.
opholdet i Jahun i oktober var
hendes anden udsendelse med
Læger uden Grænser i 2011.
Første gang arbejdede hun på
operationsgangen på Teme Hospital
i byen Port Harcourt i den
sydøstlige del af Nigeria.
pel ikke mulighed for at give
ilt-tilskud. Ind imellem afleverer
de et meget sygt barn på operationsafsnittet,
som de ikke
selv kan behandle. vi har ikke
kapacitet til at varetage mere
end fistler og akut obstetrik.
Men et lille barn i chok er ikke
til at afvise. Så vi prøver alle
at gøre, hvad vi kan imellem
operationerne for at give disse
børn en chance for at overleve.
”Jahun Paradise…” I hvert
fald et sted, hvor det virkelig
har givet mening at bruge
mine faglige kompetencer.
Men jeg håber, at der er en eller
anden form for paradis for
de unge kvinder og små børn,
det ikke kunne lade sig gøre
at redde.
Kamma
13

STØT
14
virksomheder tager ofte initiativ til
at rejse penge til støtte for Læger
uden Grænser og dermed samtidig
udbrede kendskabet til vores
arbejde. I løbet af efteråret har
flere støttet på forskellige måder.
Halvmillionærer gav
pengene videre
Foto: © Henrik Ohsten/ TV 2 Privatpersoner, skoler, kirker og
I slutningen af oktober gæstede filminstruktøren
Susanne Bier Tv2-programmet ’Hvem
vil være millionær?’ sammen med sin stedsøn,
Jonas Winge Leisner. Her quizzede de sig
til 500.000 kr. til Læger uden Grænser. Læger
uden Grænser har tidligere været i tæt kontakt
med Susanne Bier i forbindelse med hendes arbejde
med den oscarvindende film ’Hævnen’.
Jubilæum i Solvang
I forbindelse med 100-års jubilæet for den californiske
by med danske rødder, Solvang, blev
der i september afholdt en 500 kilometer lang
cykeltur langs Highway 1. Formålet var både
at skabe dansk interesse omkring jubilæet og
samtidig samle ind til velgørende formål. Tour
Solvang samlede 100.000 kroner ind til Læger
uden Grænser. Pengene blev overrakt til sygeplejerske
og bestyrelsesmedlem Marie oxenbøll
af cykelkommentator Dennis Ritter.
Flotte indsamlinger
fra Californien, tv og Aalborg:
Foto: © AGENZY A/S
Flødebollekast
i Aalborg
Sct. Mariæ Skolen i Aalborg afholdt tivolidag
i september, hvor de for fjerde år i træk valgte
at lade overskuddet gå til Læger uden Grænsers
arbejde. Eleverne havde samlet gevinster
ind fra byens handlende til diverse lotterier og
boder, skolens bigband underholdt i skolegården,
og rundt om på skolen var der fiskedam,
ansigtsmaling, flødebollekast,
smykkeværksted m.m.
Med det flotte overskud på
22.000 kr. i år har skolen
gennem årene doneret
over 76.000 kr. til Læger
uden Grænser.
Velgørenhedsforestilling
med
ørkenens Sønner
oplev Ørkenens Sønner med deres nyeste show,
”varm Luft i Canal Grande”, til en særlig velgørenhedsforestilling
i samarbejde med Rotary og
Radisson Blu Falkoner tirsdag d. 17. januar i Falkonersalen
på Frederiksberg. Sønnerne optræder
gratis, og Falkonersalen er ligeledes stillet gratis
til rådighed. Billetlugen bidrager med gebyrer
for salg af billetter. Hele overskuddet fordeles
mellem Læger uden Grænser og fire andre organisationer.
Billetter kan købes gennem www.rotaryshow.dk
eller ved telefonisk henvendelse til
Billetlugen på tlf.: 70 26 32 67.

dit testamente
redder liv
Med en testamentarisk gave til Læger uden
Grænser er du med til at sikre en fremtid for
nødlidende verden over. Hvis du ønsker at betænke
Læger uden Grænser i dit testamente,
kan du få bistand hos advokatfirmaet DANDERS
& MoRE uden beregning. Læger uden Grænser
er fritaget for at betale boafgift til staten. Det
betyder, at det beløb, der testamenteres til Læger
uden Grænser, går ubeskåret til vores arbejde
for mennesker i nød.
Kontakt DANDERS & MoRE på
33 12 95 12 og henvis til aftale med Læger
uden Grænser.
Læs mere på www.msf.dk
eller kontakt os på 39 77 56 25 eller arv@msf.dk.
DoNoRSERvICE
Hvis du har spørgsmål om donationer,
PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag,
er du velkommen til at kontakte
vores medarbejdere i donorservice.
E-mail: donorservice@msf.dk
Telefon: 39 77 56 56
(man-fre 9.30-15.30)
www.msf.dk/støtvoresarbejde
Julegaver
med mening
Glæd én, du holder af, eller dig selv
med en julegave, der samtidig støtter
Læger uden Grænser. I vores
netbutik finder du et stort udvalg af
gode gaveidéer. Se for eksempel den
sunde og praktiske Freewater-drikkedunk,
som er helt fri for giftige og
hormonforstyrrende stoffer, de flotte
smykker fra smykkefirmaet Pilgrim
eller den smarte skuldertaske
med sødt motiv. I netbutikken finder
du blandt andet også
gavebeviser på en donation,
hvis I ikke gi-
Julekort,
der glæder
Med julekort fra Læger uden Grænser kan du
sende en julehilsen til familie og venner, som
glæder flere end modtageren. Du kan vælge
imellem et særligt støttejulekort eller et mere
traditionelt julekort. Med det særlige støttejulekort
sender du ikke blot en julehilsen, men også
en støttegave på 45 kr. til Læger uden Grænsers
nødhjælpsarbejde. Billedet på kortet er fra Sierra
Leone, hvor børnedødeligheden er blandt de
højeste i verden. Julekortet har tekst på bagsiden
og har påtrykt Læger uden Grænsers logo.
Det koster 63 kr. og leveres med kuvert.
Hvis du ønsker et mere traditionelt julekort,
har vi i år tre forskellige julekortpakker at vælge
imellem. Alle tre pakker indeholder fire julekort
med fine julemotiver på forsiden og små
billeder på bagsiden fra Læger uden Grænsers
arbejde i felten. En julekortpakke koster 50
kr., og for hver solgt pakke går 17 kr. til Læger
uden Grænsers nødhjælpsarbejde. Alle julekort
leveres med kuverter.
Frister for
skattefradrag
Donationer til Læger uden Grænser, som du ønsker
skattefradrag for i 2011, skal overholde følgende
frister:
• Sidste frist for bankoverførsler er 29. december.
• Girokort skal være stemplet med betaling i 2011.
• Checks skal være dateret senest 31. december
og være Læger uden Grænser i hænde en af
de første dage i det nye år.
• online-donationer via www.msf.dk skal være
gennemført senest 31. december inden midnat.
Har du ikke oplyst CPR-nummer til skattefradrag
før, kan dette ske på www.msf.dk/cpr
åbningstider i donorservice omkring jul og nytår:
23. december 9.30-12.00
27.-29. december 9.30-15.30
30. december 9.30 til 12.00
ver hinanden pakker. Julegaver og julekort kan købes i vores netbutik
på www.msf.dk/netbutik eller bestilles
på telefon 39 77 56 00. Sidste frist
for bestilling, hvis posten skal nå frem inden
jul, er fredag den 16/12 kl. 17.00.
STØT
15

DANSKE
uDSENDTE
16
12
3
11 13 20
1 Himedan mohamed Himedan, feltkoordinator, Kenya
2 birgitte jørgensen, supply coordinator, Indien
3 birgit olsen, HR-koordinator, Guinea
4 jens Windahl pedersen, feltkoordinator, Sydafrika
5 Christine Andersen, læge, Sydsudan
6 dorthe Vestergaard Andersen, læge, Sydsudan
7 marie bruun, læge, Colombia
8 elhidirbi mohamed, læge, Etiopien
9 Lone jensen, læge, Etiopien
10 Lea juul nielsen, læge, Sydsudan
11 niels kjærgaard, gynækolog, Sierra Leone
12 niels munksgaard Søndergaard, læge, Libyen
7
14
4
5
16
6 10
22 23
13 Anne r. L. Andersen, sygeplejerske, Sierra Leone
14 ulla Collins, bioanalytiker, DR Congo
15 Helle L. pedersen, sygeplejerske, Etiopien
16 kirsten rasmussen, sygeplejerske, Sydsudan
17 kirsten rold, sygeplejerske, Etiopien
18 ole timotej, sygeplejerske, Etiopien
19 Anders drejer, administrator, Kenya
20 Steffen Havelund, logistiker, Sierra Leone
21 mal pantelic, logistiker, Etiopien
22 Varnie ponder, vand og sanitet, Sydsudan
23 ronald Van beest, logistiker, Sydsudan
2
1
8
19
9 15
17 18 21