Læs Journalen 88 i pdf-version her (2,74 mb) - Læger uden Grænser
Læs Journalen 88 i pdf-version her (2,74 mb) - Læger uden Grænser
Læs Journalen 88 i pdf-version her (2,74 mb) - Læger uden Grænser
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8<br />
AFGHANISTAN<br />
Krigens<br />
tavse ofre<br />
Læge Cheme Andersen har brugt det meste af 2011 som udsendt i Afghanistans<br />
Helmand-provins. Her har han mødt en virkelighed, han ikke kendte til fra mediernes<br />
fokus på soldater og selvmordsbo<strong>mb</strong>ere. En virkelighed, der inkluderer almindelige<br />
kvinder og børn i et ualmindeligt land.<br />
nyhedsdækningen<br />
af Afghanistan er<br />
fokuseret på krigens<br />
direkte ofre – dem,der såres eller<br />
dør i kamp. Man hører dog<br />
sjældent om krigens indirekte<br />
ofre. Her er især kvinder og<br />
børn blandt samfundets mest<br />
udsatte. Mine seks måneder<br />
på Boost Hospital gav et unikt<br />
indblik i sundhedstilstanden<br />
blandt befolkningen i<br />
Helmand-provinsen. Et indblik,<br />
der afslørede en uhyggelig<br />
virkelighed for især afghanske<br />
kvinder og børn. Her følger et<br />
udpluk af mine oplevelser som<br />
læge på hospitalet.<br />
Boost Hospital i byen Lashkargah<br />
er det største offentlige<br />
hospital i Helmand-provinsen.<br />
Der er 150 sengepladser.<br />
vi har en skadestue, a<strong>mb</strong>ulant<br />
kirurgisk og medicinsk<br />
behandling, intern medicinsk<br />
sengeafdeling, isolation, kirurgisk<br />
afdeling, fødeafdeling,<br />
børneafdeling, brandsårsafdeling,<br />
svangerskabskontrol<br />
m.m.<br />
Disse afdelinger fungerer<br />
langt fra som i Danmark, og<br />
det er en af grundene til,<br />
at vi er <strong>her</strong>. Da <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong><br />
<strong>Grænser</strong> begyndte arbejdet i<br />
Helmand i 2009, var hospitalet<br />
stort set forladt. Der var kun<br />
patienter i hver trejde seng.<br />
I dag er der stor aktivitet, og<br />
folk kommer langvejs fra for at<br />
få behandling <strong>her</strong>.<br />
Hun VAr enSom<br />
Da jeg ankom til afdelingen,<br />
blev jeg inviteret på te af sygeplejerskerne.<br />
Jeg benyttede<br />
lejligheden til at slappe lidt af<br />
og diskutere forholdene på<br />
sygehuset med dem.<br />
Mens vi snakkede, så jeg<br />
en lille pige stå ved en af<br />
sengene. Hun græd.<br />
Jeg spurgte sygeplejerskerne,<br />
hvad<br />
hun fejlede. De<br />
sagde, at<br />
hun var<br />
ble-<br />
vet opereret for tarmslyng. Jeg<br />
kaldte hende over til os og gav<br />
hende en kop te. Hun drak den<br />
hurtigt og bad om mere. Gennem<br />
sygeplejerskerne fik jeg<br />
hele hendes historie at vide.<br />
Hun var otte år gammel og<br />
boede i en landsby i en fjern<br />
del af Helmand-provinsen.<br />
Hun havde seks søstre og en<br />
bror. I omkring en måneds<br />
tid havde hun været syg og<br />
blev dårligere og dårligere.<br />
Hvis bare barnet var kommet <strong>her</strong><br />
en time tidligere, kunne vi muligvis<br />
have reddet ham eller hende...<br />
Til sidst rejste hun<br />
sammen med sin<br />
far til Boost Hospital<br />
- en rejse på to<br />
dage.<br />
Da hun ankom<br />
til sygehuset,<br />
var hun i en<br />
kritisk tilstand<br />
og