HK Kommunalbladet Hovedstaden 17:2011

hk.dk

HK Kommunalbladet Hovedstaden 17:2011

Faglig konsulent

Birthe Ahn Axen,

HK/Kommunal

Hovedstaden.

Kontakt hende på

61209699.

ELEVMEDLEMSSKAB

AF HK/KOMMUNAL

Det er billigere at være elevmedlem

end almindeligt medlem

af HK/Kommunal. Som regel koster

elevmedlemsskab 95 kroner om

måneden, men ring til medlemsservice

på 33302922 og få oplyst

din pris, der kan afhænge af alder

og tidligere uddannelse,

ledighed eller beskæftigelse.

6 KOMMUNAL HOVEDSTADEN I 21. OKTOBER 2011

Antallet af elever

FALD. Det går den forkerte vej med antallet

af elever i kommuner og regioner.

Præmien på 50.000 kroner for en elevkontrakt

i 2010 medførte en pæn stigning

til i alt 1060 nye HK-elever i regioner og

kommuner. Men nu går det igen den forkerte

vej med elevansættelserne. Og det endda

selv om regeringens præmie i 2011 er steget til

70.000 pr. elev.

Tallene til og med august 2011, hvor de fleste

kontrakter bliver indgået, viser, at der er

indgået 476 elevkontrakter i regionerne og

367 i kommunerne, dvs. knap 850 i alt. Det er

mere end 200 færre end sidste år.

- Jeg tror ikke, vi kan nå op på samme tal

som sidste år, selv om tallet nok når at stige

lidt, siger ungdomskonsulent i HK/Kommunal,

Mads Samsing.

Han tror dog ikke, at præmien på 70.000

kroner har været uden effekt.

- Tvært imod, hvis vi ikke havde haft præmien,

havde det set endnu værre ud, mener

Mads Samsing.

Han tror, at det er kommunernes og regionernes

dårlige økonomi og pressede medarbejdere,

der er årsagen til, at antallet af elevkontrakter

igen falder.

- De prøver at holde sig oven vande ved at

tage færre elever, men det er kortsigtet og rigtig

ærgerligt. For snart kommer de til at mangle

den kvalificerede arbejdskraft, som de selv

burde have uddannet, siger Mads Samsing.

I HK/Kommunal Hovedstaden genkender

de faglige konsulenter Ayse Ünsal og Birthe

Ahn Axen billedet af de pressede medarbejdere.

- Jeg hører om medarbejdere, der næsten

græder ved tanken om at skulle oplære elever.

De ville rigtig gerne, men de har ikke ressourcerne,

siger Birthe Ahn Axen.

Ayse Ünsal bekræfter, at situationen er

den samme i Region Hovedstaden.

Mads Samsing mener, at situationen med

for få elever i kommuner og regioner bør tages

op i de kommende trepartsforhandlinger.

- Kommuner og regioner skal overordnet

have bedre grundvilkår. Det er også nødvendigt

for at de kan uddanne flere elever. Men

indtil da bør præmien bevares, for den sikrer

trods alt at et vist minimum af elever bliver

uddannet, siger Mads Samsing.

...det er kortsigtet og

rigtig ærgerligt. For snart

kommer de til at mangle

den kvalificerede

arbejdskraft, som

de selv burde have

uddannet.

MADS SAMSING, UNGDOMSKONSULENT I HK/KOMMUNAL

More magazines by this user
Similar magazines