20. september 2011 - LRØ

lro.dk

20. september 2011 - LRØ

Fælles ejerskab

Jacob Rasmussen (t.v.) og Peter Andersen i Brædstrup

driver landbrug sammen i et interessentskab. Forud for

beslutningen var de gennem en proces, hvor alt blev

drøftet godt igennem forud for udarbejdelse af kontrakten.

Begge ser det som en styrke at være to om at træffe

beslutningerne.

Side 9

Væk med papir og mapper

På Knud Jeppesens kontor på gården i Jelling er der langt

færre mapper og ringbind i reoler og skabe, end der

tidligere var. Han benytter systemet Elektronisk Ringbind

(Dokview), hvor han opbevarer alle sine regnskabsbilag på

en server, og det giver ham et godt overblik.

Side 12

Grisen skal overleve

LRØ og Porcus Svinefagdyrlæger har sat et projekt i

gang, der går ud på at reducere pattegrisedødeligheden.

Lige nu er der stor fokus på dødeligheden i farestalden,

og med projektet ”Overlevelsesteam” arbejdes der målrettet

på at få flere pattegrise til at overleve.

Side 6

Landbrug i udvikling

Nr. 8 · Tirsdag 20. september 2011 · 14. årgang

Planlæg ejerskifte i god tid

LRØ: Tænk strategisk og overvej nye partnerskaber og ejerformer

Et ejerskifte i landbruget

skal planlægges over en

længere periode end tidligere,

og det er vigtigere

end nogensinde før at

tænke alternativt og strategisk

omkring ejerskifte.

Det siger underdirektør Jens

Skærlund og rådgivningschef

Carsten Kragh Paulsen, LRØ.

De påpeger, at LRØ er klar

med rådgivning og er i besiddelse

af de nødvendige kompetencer,

der skal til for at få

forberedt, belyst og planlagt et

ejerskifte på bedst mulig vis.

Fremtidige krav vedrørende

grundvandsbeskyttelse

kan få alvorlige konsekvenser

for husdyrbrugere,

og Østjysk Landboforening

er aktuelt gået ind i en sag

vedrørende et område ved

Brædstrup.

- Landmændene udsættes

for urealistisk høje krav, siger

Finn Pedersen, formand for

- Der er mange muligheder

og mange måder at gribe det

an på, og der vil altid være

tale om meget individuelle

løsninger på dette område.

Netop derfor er det afgørende

vigtigt at få alle muligheder

belyst og alt talt godt

igennem, siger Jens Skærlund.

- Landbrugsloven er blevet

liberaliseret, og der er åbnet

op for nye ejerformer og

skabt nye muligheder, hvor

der ikke stilles de samme krav,

f.eks. til uddannelse og bopæl,

som der gjorde tidligere, siger

Carsten Kragh Paulsen.

Østjysk Landboforening.

- Landbruget er af Horsens

Kommune blevet præsenteret

for kommende udvaskningskrav

på maksimalt 37,5

mg nitrat pr. liter vand i det

pågældende grundvandsområde.

Men dette krav er

urimeligt sammenholdt med

at det vand, der udpumpes fra

vandforsyningen, ifølge EU’s

vanddirektiv ikke må over-

Selv om vi lige nu befinder

os i en krisetid, hvor der

ikke sker meget på ejendomsmarkedet

og hvor der er

likviditetsmæssige problemer

i landbruget, er det vigtigt

at forberede et kommende

ejerskifte.

- Vi har kapitalmangel i

landbruget, og det er en stor

udfordring. Men et ejerskifte

kan godt give anledning til at

fremskaffe kapital, påpeger de

to økonomirådgivere.

Værktøjskasse

LRØ har erfarne rådgivere

stige 50 mg nitrat pr. liter.

Det pågældende grundvandsområde

omfatter 760

hektar, og kravet vil få konsekvenser

for godt 30 husdyrbrugere.

Landboforeningens bestyrelse

har netop fremsendt

indspil til kommunen.

- Vi undrer os over, at man

ikke har beregnet udvaskningen,

som den er i dag og

på området, som i samarbejde

med andre LRØ-rådgivere er

parate til at give kvalificeret

og individuel rådgivning.

- Vi er i besiddelse af en

værktøjskasse, som omfatter

rådgivning vedrørende en

lang række emner, som er

relevante i forbindelse med

ejerskifte.

I december 2010 afviklede

LRØ en ejerskiftekonference,

som der var stor interesse for.

LRØ tager med temasider

i denne avis tråden op fra

konferencen.

Side 7-11

HØST MED FORHINDRINGER – Høsten blev en våd omgang i år, hvor usædvanligt store nedbørsmængder satte deres præg på arbejdet.

Nogle blev færdige med hiv og sving, andre har endnu ikke fået høsten i hus, fordi regnen har gjort det umuligt at køre på markerne. Regnen har

ligeledes besværliggjort efterårsarbejdet, så alt i alt kan man konstatere, at sæsonen har været lidt af en prøvelse for planteavlerne.

Grundvandsplan virker skævt

ikke har indregnet effekten af

allerede besluttede tiltag, bl.a.

vandplanerne.

- Desuden finder vi det

forkert, at man vil bruge

Husdyrbrugsloven til at opnå

udvaskningskravet. Meningen

med denne lov er, at den skal

regulere husdyrgødningens

påvirkning og ikke andet.

Derfor er metoden forkert,

siger Finn Pedersen.

Side 3

Til samtlige jordbrugere


2 Debat · Nyheder

20. september 2011

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Nis Kristian Hjort 75 86 62 29

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 09 Deadline: 30.09.11

Udkommer: 19.10.11

Nr. 10 Deadline: 28.10.11

Udkommer: 16.11.11

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

Set fra min stol

For mange udfordringer

Af Ole Larsen, faglig

repræsentant for økonomi

At landmænd skal være

gjort af et bestemt stof,

har denne høst har vist.

Det kan godt være at udfordringer

er en god ting, men

i det sidste stykke tid har det

bare været for meget, og alligevel

har de fleste en ukuelig

optimisme og et imponerende

stort gå -på-mod som

fortjener stor respekt.

En ting er vejret, som ingen

jo er herre over, men som har

givet store problemer med at

få høsten i hus og etableret

næste års afgrøder.

Oven i kommer de mange

menneske- og politikerskabte

problemer som manglende

vandløbsvedligehold, ulidelige

regler og kontroller samt

sanktioner, der er helt ude af

proportioner, for slet ikke at

nævne de enorme økonomiske

udfordringer, erhvervet og

Vinder variabel rente også i 2012?

Alliancen sætter fokus på rente og gæld på finansieringsdage

Landbrugets gæld er det

overordnede emne på tre

refinansieringsdage, der

afholdes af rådgivningsselskaberne

bag Alliancen,

LandboNord, LandboSyd

og LRØ i oktober.

LRØ og LandboNord afvikler

deres konference den 12.

oktober, og LandboSyd den

27. oktober. Alle tre arrangementer

holdes som fyraftensmøder,

hvor der lægges ud

med et let traktement.

På hvert møde vil der være

tre indlægsholdere med forskellige

tilgange til landbrugets

økonomiske situation.

- Landmænd har generelt

variabelt forrentede lån, og

samfundet står i. Selvom der

for de fleste produktionsgrene

er udsigt til forbedrede driftsresultater

i 2011, er indtjeningen

på de fleste bedrifter

fortsat alt for lav i forhold til

indsats og risiko.

Bekymrende

Det, at vi er i en periode

hvor renten er lav, kornpriserne

høje, fødevarepriserne

i butikkerne opfattes som

høje og produktiviteten på

de fleste bedrifter er høj, gør

det ekstra bekymrende, at der

ikke tjenes penge i primærproduktionen.

Med de positive briller på

kan man håbe på fortsat lave

renter, bedre bytteforhold,

fortsat øget produktivitet og

sidst men ikke mindst - en

reduktion af vores omkostninger

og en stabilisering af

ejendomsmarkedet.

På fare/risikosiden er der

desværre også flere scenarier,

som kan blive en stor

udfordring.

Stigende renter, faldende

fødevarepriser, yderligere

fald på ejendomsmarkedet

og øgede omkostninger i

forbindelse med Grøn Vækst

og vandplaner er gift for

erhvervet og dermed hele

samfundet.

Samtidig er det nuværende

investerings niveau ikke

tilstrækkeligt til at holde produktionsanlæggene

intakte,

hvilket vil sige, at vi kører

en hurtig rentestigning vil

ramme erhvervet. Derfor er

det relevant at sætte fokus på,

om lån optaget hos realkreditinstitutterne

forstsat bør være

med variabel rente eller om

det er fornuftigt at skifte til

lån med fast rente, siger cheføkonom

Hans Fink, LRØ.

Hans kollega i Landbo-

Nord, driftsøkonom Keld V.

Nielsen, finder det også vigtigt,

at den enkelte landmand

får regnet på prisen for en

rentestigning.

- Det nuværende lave renteniveau

kan måske animere

til, at man vil have mere fast

rente på noget af sin gæld,

siger han.

Også i LandboSyd er der

nedslidning og har gjort det

de sidste tre-fire år.

Mennesker bag

For alle der har indflydelse

på landbrugets vilkår er det

vigtigt at huske på, at der bag

hver eneste bedrift står mennesker

af kød og blod, som

mange steder yder en næsten

umenneskelig stor indsats og

som har brug for opbakning,

tillid og anerkendelse.

Der skal findes løsninger

for de mange dygtige unge,

der har etableret sig inden for

de sidste fem år, som præsterer

flotte produktionsresultater,

men er blevet ramt af

uheldig timing.

Det vigtigste af alt er, at

landmandsfamilierne fortsat

har gejsten og lysten til fortsat

at optimere bedriften.

De steder hvor man har

mistet modet eller er ved det,

er det ekstremt vigtigt, at der

bliver taget alvorligt fat og

at kreditorer, rådgivere og

familien sammen finder en

holdbar løsning, hvad enten

det betydet fortsat drift eller

afvikling.

Landmanden skal først og

fremmest tænke på sig selv og

sin familie.

Der er for mig ingen tvivl

om, at der er en fremtid

for landbruget i Danmark,

men udfordringerne bliver

ikke mindre, så det kræver

professionalisme og gå på

mod, hvilket mange danske

interesse fra landmændene

side for at høre om muligheder

for refinansiering.

- Vi finder det oplagt at

orientere om emnet som

optakt til rentetilpasning pr.

1. januar 2012. Allerede inden

udgangen af oktober 2011

skal man meddele sit realkreditinstitut,

hvis man vil have

et andet lån end F1, siger

cheføkonom Heinrich Lüllau,

LandboSyd.

- Vi lægger op til, at indlægsholderne

kommer med

deres forventninger til renten

det næste halve års tid, siger

de tre økonomer og understreger,

at møderne bliver

med konkret indhold.

På møderne bliver der også

nuværende og kommende

landmænd heldigvis har.

Rådgivning efter behov

Den uvildige rådgivning vil

også fremover skulle dække

en væsentlig del af landmandens

behov for sparring og

rådgivning, og det vigtigste

er at tilpasse rådgivningen til

den enkelte bedrifts behov

hvad enten den er stor eller

lille, meget kompleks eller

forholdsvis simpel.

Man skal jo ikke have en

Ferrari hvis man kan nøjes

med en Suzuki, LRØ kan

tilbyde det hele, så kunsten er

at få afklaret behovet, så man

får det man har behov for

hverken mere eller mindre.

Rådgivning skal man jo

bruge så længe det bidrager

med mere en det koster, det

er vel nærmest ligesom med

arbejdskraft, både for lidt og

for meget er for dyrt.

Stor opbakning

Til slut vil jeg ønske jer

alle et godt og forhåbentligt

solrigt efterår og samtidig

glæde mig over den store

opbakning, som jeg fornemmer

landbruget har i lokalsamfundet.

Det er positivt med de

mange, der står klar til at

give den en ekstra skalle

hvad enten det gælder vores

medarbejdere, smeden, vognmanden

og mange andre, der

har været medvirkende til at

de fleste trods vejret har fået

høsten i hus.

belyst andre emner, bl.a. den

aktuelle kreditklemme og

hvad der skal til, for at landbruget

kan komme ud af den.

På programmet er desuden

alternative finansieringsmuligheder

og adgangen til

kapital samt aktuelle priser i

penge- og realkreditinstitutter,

ligesom jordpriser, bytteforhold

m.m. belyses.

LRØ afvikler sit møde den

12/10. Her er der indlæg ved

Svend Jørgen Jensen, Finanshuset

Demetra, cheføkonom

Jacob Graven, Sydbank og

Hans Fink, LRØ. (let.)

Se annonce side 18


20. september 2011 Debat

Det mener jeg

Husk det sociale ansvar

Af Erik Ravn, Fastrup v. Solbjerg

Det er vigtigt, vi i landbruget

er bevidste om, at vi

har et socialt ansvar. Et ansvar,

vi skal tage alvorligt

og se som en spændende

udfordring.

Selv er jeg blevet mere bevidst

om betydningen af dette

ansvar, efter jeg er holdt som

aktiv landmand og har fået arbejde

på Jordbrugets Uddannelsescenter

på Bredballegård

i Mårslet, hvor jeg arbejder

med de unge i øvelseslandbruget.

Dyrskuet

moderniseres

Idéudvikling og planlægning af nye initiativer skal ske

hen over efteråret

Af Lene Tingleff

- Vi har taget en beslutning

om, at dyrskuet skal

fortsætte, men vi har samtidig

også besluttet, at der

skal udvikling, nytænkning

og nye initiativer til.

Det fastslår Finn Pedersen,

formand for LRØ Dyrskuet,

og han oplyser, at processen

går i gang her i løbet af efteråret.

Han forventer, at næste

års dyrskue vil blive krydret

med nye aktiviteter og nye

indslag.

- Vi inviterer udstillere af

dyr og maskiner samt andre,

der interesserer sig for dyrskuet

og brænder for dét, til

et møde i løbet af oktober.

Her vil vi gerne have de gode

idéer på bordet og her er

alle nye idéer og tanker om

dyrskuet velkomne.

- Det er vigtigt, vi kommer

i gang nu, så vi kan få sat tingene

i gang i ordentlig tid og

planlagt, hvordan fremtidens

Det er utroligt vigtigt, at de

unge kommer til at tro på sig

selv og på, at de kan bidrage

med noget. Her kan landbruget

og dyrene være en god

medspiller, når det handler

om at bakke unge mennesker

op i troen på, at de kan noget.

Jeg oplever det i dag i

mit arbejde på skolen, men

det gælder også ude på de

enkelte landbrug, hvor der er

god mulighed for at få unge

mennesker til at ”flytte sig”

og komme godt i gang med

noget, der giver dem indhold.

En stor glæde

Er der tale om unge, som har

dyrskue skal være. Det skal

forberedes godt og grundigt,

og det er ikke noget, vi vil

vente med til foråret, for her

er det for sent.

Tænk stort

Finn Pedersen vil som

formand for LRØ Dyrskuet

gerne være med til at skubbe

processen i gang, og han ser

frem til mødet, hvor han

håber, at folk vil ”tænke stort”

og komme med gode idéer.

Hvad der skal ske af nye

initiativer kommer an på

mødet, og Finn Pedersen

håber, at der kommer masser

af sjove og spændende forslag

på bordet.

- Vi har snakket om dyrskuet

i vores organisation, og

noget af det vi har drøftet, er

at vi prøver at give dyrskuet

et mere forbrugerrettet præg.

- Det ville også være oplagt

på en eller anden måde at

sætte fokus på sunde, danske

fødevarer, som landbruget

producerer, og på kvalitetsmad

i det hele taget.

det vanskeligt og som måske

mangler et fundament, kan

landbruget være en god base.

Hvis det er unge, der er på

vej til at blive tabt i systemet,

er der forskellige ordninger,

hvor landmanden kompenseres

for den ekstra indsats, der

skal ydes.

For der skal bruges ekstra

tid på den type unge, men

til gengæld er det så en stor

glæde, når man kan se, at de

flytter sig, og når det ender

med at blive en succes.

Nogen vil måske tænke,

at det er let at sige, når man

er holdt som aktiv landmand

og er gået over til et lønnet

- Måske skal vi have tænkt

et aftens-arrangement ind i

forbindelse med dyrskuet, det

er også noget af det, jeg vil

lægge op til en debat om.

Respekt for fortiden

Finn Pedersen understreger, at

selve grundlaget for dyrskuet

er det samme.

- Det handler stadig om at

udstille dyr og maskiner, og

om at få en masse folk ud på

pladsen til en hyggelig dag,

hvor man kan se, hvad landbruget

har at byde på.

- Tankegangen med den

omlægning, vi sætter i gang,

er at vi har respekt for fortiden

men samtidig fokus på

fremtiden. Vi ønsker at bevare

selve dyrskuet, som jo er en

traditionsrig begivenhed, men

vi ønsker også at udvikle det

og modernisere det.

- Det har vi drøftet i

vores organisationer, og det

er udgangspunktet for de

ændringer, der skal ske med

dyrskuet, siger Finn Pedersen.

arbejde. Det kan der måske

være noget om, men for mig

har det været lidt af en øjenåbner

at komme til at arbejde

med de unge mennesker, og

jeg kan se, hvor meget landbruget

egentlig kan bidrage

med.

Åbent Landbrug

En anden meget vigtig

udfordring for landbruget er

åbenhed. Jeg er aktiv i Åbent

Landbrug-udvalget, og jeg

gør gerne en indsats i den tjeneste,

bl.a. omkring 3. søndag

i september, som vi netop har

afviklet.

Vi oplever år efter år, at

Større forståelse

Flere og flere kan se, at miljøkrav til landbruget er

urealistiske og urimelige

Af Lene Tingleff

- Vi oplever lige nu en

stigende forståelse for,

at de seneste års miljøindgreb

mod landbruget

har været for voldsomme.

Det siger Finn Pedersen,

formand for Østjysk

Landboforening. Lige nu

kæmper han sammen med

bestyrelsen for at påvirke en

indsatsplan for grundvand

for et område ved Brædstrup,

som Horsens Kommunes

grundvandsafdeling

er i færd med at udarbejde.

- Vi kan se nogle åbenlyse

skævheder i indsatsplanen,

og vi arbejder på at

trække tingene i den rigtige

retning. Vi har en god dialog

med kommunen, og vi

kører på med vores argumenter,

som vi fornemmer,

at vi vil nå langt med.

- Det er vigtigt, vi tager

kampen på medlemmernes

vegne hver gang. Vi har

masser af gode saglige og

faglige argumenter, der taler

for sig selv. Det er på ingen

måde fordi landbruget ikke

vil miljøet, men vi bliver

folk fra byen strømmer ud på

gårdene på denne dag, og det

er en enestående chance for

at vise landbruget og fortælle,

hvad der sker.

Det er vigtigt, vi har opbakning

fra landmænd, som

vil hjælpe denne dag. Det

kan godt være svært at finde

frivillig arbejdskraft, folk har

travlt og kan ikke overskue

at rykke en halv dag ud af

kalenderen.

Men når man så først står

der ude på gården og besvarer

spørgsmål fra begejstrede folk,

der er taget en tur på landet,

så mærker man energien og

er glad for, at man tog sig

nødt til at protestere, når

det drejer sig om krav, der

er helt uden realitetssans

og i bund og grund skader

landbruget mere end de

gavner miljøet.

Mangler faglighed

Om den aktuelle sag vedrørendevandindvindingsområdet

i Brædstrup siger

Finn Pedersen, at der her

igen er tale om et indgreb,

der går ud over landbrugets

rammevilkår og i værste

fald husdyrbrugernes

muligheder for at eksistere i

området.

- Der skal ikke her ske

tvivl om, at vi skal passe på

grundvandet, men indsatsen

skal være fagligt begrundet,

ellers må vi sige stop.

Vi har en stor interesse i at

sikre landmændene, at de

kan dyrke deres jord dyrker

deres jord med meget få

begrænsninger.

- Ligesom med Grøn

Vækst og vandplaner er der

tale om beregningsmetoder,

som der er stor usikkerhed

om, og det kan ikke være

rigtigt, at man altid bruger

forsigtighedsprincippet

uden helt at vide, om det

er fagligt korrekt. Ligeledes

mener vi, at kravene skal

sættes i forhold til hvad

man kan få ud af dem, siger

Finn Pedersen.

Grøde i tingene

Finn Pedersen siger, at de

mere end 4.000 høringssvar

til Grøn Vækst har gjort

indtryk på mange, også

politikere.

- Der er indført noget,

som man ikke helt har

kendt miljø-konsekvenserne

af, men vi kan nu

se, at det allerede har fået

alvorlige konsekvenser for

landbruget. Flere partier,

bl.a. Venstre og Liberal Alliance,

siger, at Grøn Vækst

skal gå om, vi oplever, at

der er grøde i tingene.

- Sommerens enorme

regnmængder har også vist,

at der er behov for at vores

vandløb rent faktisk kan

føre vandet bort, og at det

er nødvendigt, de holdes

ved lige og renses, siger

Finn Pedersen, der finder

det afgørende, at dansk

landbrugs konkurrenceevne

sikres.

3

tiden til det, fordi man kan se

værdien af det.

Det er jo forbrugerne, vi

står og snakker med, de vil

altså gerne se, hvordan dyrene

har det og hvordan fødevarerne

produceres. Det er vigtigt,

at landbruget tager sig tid til

denne vigtige opgave.


4 Portræt

20. september 2011

Aktuelt portræt

Landbrug og ledelse

Det startede med landbrug,

som blev udgangspunkt

for det hele, gik

over til økonomi og senere

kom der fokus på projektledelse

og ledelse i bred

forstand.

Sådan har arbejdslivet i ganske

korte træk udviklet sig for

Jens Skærlund, der siden 1.

december 2010 har været

underdirektør i LRØ.

Jens Skærlund er født og

opvokset på et landbrug i

Lyne syd for Tarm, og som

ung arbejdede han meget

med i landbruget og tog del i

opgaverne på gården.

Allerede da han gik på

gymnasiet, var han klar over,

at han ville være agronom,

bl.a. inspireret af de rådgivere,

der kom på ejendommen

og en far som var aktiv i det

landbrugspolitiske. Kombinationen

af landbrug og

rådgivning tiltrak ham.

Af Lene Tingleff

Der blev skuet ud over

de våde marker, mens

landmanden fortalte om

markbruget, den vanskelige

høst og de mange love

og restriktioner, han må

rette sig efter. Men også

om de mange spændende

udfordringer og muligheder,

der er i erhvervet.

Vejle-Fredericia Landboforening

havde torsdag inviteret

de lokale folketingskandidater

på gårdbesøg og efterfølgende

orientering og debat om

landbruget, og det havde fem

af områdets kandidater tager

imod. Det var Jan Schrøder

(DF), Ruth Fibiger Olesen

(KD), Michael Nørtoft Frydensbjerg

(K), Anne-Kathrine

Brorsen (S) og Jens Ejner

Christensen (V). Mette Bock

(LA) stødte til senere.

Kandidaterne mødte op i

en pause mellem regnbygerne

på ”Kiddegård” i Mølvang

ved Jelling hos Rikke og

Inden han tog på landbohøjskolen,

tog han først et

år, hvor han arbejdede. Først

i Kibutz i Israel i et halvt år,

hvor han passede køer og

høstede bomuld, og dernæst

på et gartneri i Danmark.

I 1984 startede han på

landbohøjskolen, hvor han

gik økonomi-vejen. Han

skrev speciale inden for

strategisk planlægning og

driftsøkonomi, og allerede

inden han havde afsluttet sin

uddannelse, blev han ansat på

Jordbrugsøkonomisk Institut

som forsker i driftsøkonomi.

I den periode havde han

mange ture til Jylland, hvor

han underviste på konsulentkurser

og sad med i diverse

kampagner - og udviklingsgrupper

på Videncentret

omkring det driftsøkonomiske

arbejde.

Efter fire år som forsker

frem til 1994 blev han ansat

som økonomikonsulent i

Højderyggens landboforening

Henrik Mols. Han er tredje

generation på gården, som

han driver med produktion

af 18.000 slagtesvin om året

og 270 hektar med planteavl.

Der er tre fastansatte på

gården.

- Vi arbejder med natur,

men vi skal alligevel rette os

efter en frygtelig masse regler,

ellers møder vi den lovgivende

magt. Hvordan ville I

som havefolk have det med at

sætte tulipanløg i sådan noget

som det her, spurgte Henrik

Mols og pegede ud på de

sumpede marker.

Mange særbyrder

Efter rundvisning på gården

fortsatte debatten i Byens Hus

i Jelling, hvor næstformanden

i landboforeningen, Nis

Hjort, fortalte om landbrugserhvervet.

- Det dårlige vejr, vi oplever,

kommer oven i mange

andre ting, vi slås med. Frem

til 2008 var landbruget i højt

gear, men finans- og gældskrisen

har ramt erhvervet hårdt,

i Tørring. Han arbejdede

med driftsøkonomi og skat.

Senere kom han til at arbejde

med kvalitetsstyring og andre

ledelsesværktøjer.

Har stadig kunder

I 1998, da LRØ blev etableret,

blev han afdelingsleder i

økonomi og fik base i det nye

center i Samsøgade i Horsens.

Her fik han sit første egentlige

lederjob, hvor han blev

chef for ca. 30 konsulenter og

assistenter.

Siden det tidspunkt har

ledelse fyldt en stor del af

arbejdslivet for Jens Skærlund,

der dog stadig har regnskabskunder

og den direkte

kontakt til erhvervet. Det er

vigtigt for ham at have en

fornemmelse af, hvad der sker

i erhvervet og fagligt. I øjeblikket

sidder han med i en

udviklingsgruppe på skat på

Videncentret valgt ind af de

øvrige chefer fra branchen.

Da LRØ i 2008 flyttede

og vanskeligheder med at få

finansieret projekter er et af

de helt store problemer i dag.

- De stramme miljøregler

og de mange særbyrder gør

det svært for os at konkurrere

med andre lande. Vi kan f.eks.

ikke forstå, hvorfor Danmark

vil implementere vandplanerne

to-tre gange hurtigere

end f.eks. Sverige og Tyskland.

Det gør det meget svært for

os at konkurrere.

Politikerne fik mulighed

for at stille spørgsmål.

- Hvorfor skal I have EUstøtte,

lød det, og landmændene

fra bestyrelsen var i

princippet enige i, at det var

bedre uden.

- Men det er en langsigtet

proces som tingene er skruet

sammen og det kræver, at

forbrugerne betaler mere for

fødevarerne, ellers kan vi ikke

eksistere som landmænd, lød

svaret.

- Skal der overhovedet

være landbrug i Danmark, lød

et andet spørgsmål, og hertil

lød svaret, at det skal der, ikke

sine fire afdelinger sammen

i LandbrugetsHus i Horsens,

blev Jens Skærlund chefkonsulent

i økonomi, og pr. 1.

december 2010 blev han i

forbindelse med en organisatorisk

ændring udnævnt til

underdirektør i rådgivningsvirksomheden,

som i dag har

ca. 160 ansatte.

En spændende verden

Han har været med i en

periode, hvor mange økonomikonsulenter

er gået på

pension. Han har taget imod

mange nye konsulenter og

stået i spidsen for et generationsskifte

i økonomiafdelingen.

Konsulentgruppen i

afdelingen har en gennemsnitsalder

på 42 år og med 14

års ancinitet i gennemsnit står

gruppen fuld ud rustet til de

fremtidige udfordringer og

rådgivningsopgaver.

For Jens Skærlund er det

som chef for afdelingen

Politikere på gårdbesøg

Vejle-Fredericia Landboforening klædte folketingskandidaterne på med viden

mindst af hensyn til samfundsøkonomien,arbejdspladser

og fordi landbruget har

stor ekspertise.

Der blev også drøftet

energi og biogas, bl.a. med

centralt hele tiden at have

fokus på de interne arbejdsgange

i afdelingen for at sikre

”Best practice” og effektive

arbejdsgange i regnskabsarbejdet.

I den henseende afviger

rådgivningen ikke fra et landbrug,

hvor Best Practice og

produktivitet også er centralt.

Krisen har ramt landbruget,

og det giver store udfordringer,

også i rådgivningsbranchen.

For Jens Skærlund

er landbrugserhvervet en

spændende verden, men lige

nu ærgrer han sig over at

erhvervet rammes så hårdt af

krisen.

Projekt-mand

Jens Skærlund bor i Vejle

sammen med Kirsten, der er

revisor. De har boet sammen

i 10 år og er netop blevet

gift. Parret har to børn, Ena

på ni år og Villian på syv år.

Han har desuden to børn fra

sit første ægteskab, Lærke på

20 år, der skal læse retorik på

baggrund i det anlæg, deltagerne

havde set hos Henrik

Mols.

Nis Hjort sluttede af med

at understrege, at landboforeningen

ønsker at holde

Jens Skærlund

Københavns universitet, og

Jeppe på 19, der går i 2. g.

Sport har altid fyldt meget

for Jens Skærlund, der interesserer

sig for stort set alle

sportsgrene. Fodbold er en af

de store, og han har tidligere

spillet i Danmarksserien. I dag

er han mest aktiv som løber,

spiller lidt badminton, og følger

desuden med i alt sport.

Jens Skærlund har det

bedst, når han har gang i et

projekt og når han kan se, at

tingene udvikler sig. Hele

huset har efterhånden fået en

større omgang, og nu er turen

kommet til haven, der er

under omlægning. (let.)

Vejle-Fredericia Landboforening havde inviteret de lokale folketingskandidater på gårdbesøg hos Henrik

Mols i Jelling. Han ses her til venstre sammen med Jens Ejner Christensen (V), Michael Nørtoft Frydensbjerg

(K), Anne-Kathrine Brorsen (S), Ruth Fibiger Olesen (KD) og Jan Schrøder (DF).

kontakt til folk med lokalpolitisk

engagement, også efter

valget.


20. september 2011 Mark

Tag jordprøver og målret din kalkning

Jordprøverne fortæller, hvordan det ser ud med indholdet af næringsstoffer i jorden

Det er en god idé at få taget jordprøver hver femte-sjette år. Det giver

et godt overblik over jordens indhold af næringsstoffer, og man kan

dermed målrette sin planteavlsproduktion til bedst mulig indtjening.

Af planteproduktionskonsulent

Hanne Schønning,

tlf. 7658 7465,

e-mail: hsc@lro.dk

En positionsbestemt jordbundsanalyse

sikrer dig

et godt kendskab til din

jord. Ofte kan der spares

på udbringning af kalk og

risikoen for manganmangel

mindskes.

Enhver landbrugsvirksomhed

bør kende sin landbrugsjord.

For enhver form for mark

planlægning, er det utroligt

vigtigt at vide, hvad jorden

indeholder af de enkelte

næringsstoffer og ikke mindst,

hvor reaktionstallet (Rt), som

afspejler kalkbehovet og har

betydning for optagelsen af

næringsstoffer, befinder sig.

De fleste jorde i Danmark

er forskellige, og indenfor den

enkelte mark kan variationen

være stor. Hvis man kalker

som i ”gamle dage”, med for

eksempel tre-fire tons kalk pr.

ha jævnt fordelt på marken,

er risikoen for områder med

hhv. for stor eller for lille

tilførsel af kalk stor.

Manganmangel

Tilføres for meget kalk i

forhold til det passende

reaktionstal for jordtypen,

kan der opstå problemer med

manganmangel. For lav tilførsel

af kalk medfører en lavere

dyrkningssikkerhed, idet reaktionstallet

skal være af en

passende størrelse i forhold til

jordtypen for at optagelse af

næringsstoffer er optimal.

Den moderne GPS teknik,

vi har til rådighed i dag, giver

os mulighed for at fordele

kalken positionsbestemt, det

vil sige netop til de områder

i marken, der har behov. I

mange tilfælde spares der et

betydeligt beløb i udgift til

kalk, og i alle tilfælde mind-

skes risikoen for manganmangel

betydeligt.

Færdigpakke

I LRØ udtager vi jordprøver

positionsbestemt med GPS

udstyr. Du kan selv vælge antal

prøver, vi skal udtage, men

vi anbefaler 1 standardprøve

pr. ha. Kun på meget ensartede

jorde, kan vi nøjes med

et mindre antal prøver. Prisen

pr. prøve er 195 kr. Hertil et

gebyr på 885 kr. hvis der tages

under 100 prøver.

For 30 kr. pr. ha får du:

• Prøver udtages og sendes til

laboratoriet

• Der analyseres for reaktionstal

(Rt), fosfortal (Pt),

kalital (Kt) og magnesiumtal

(Mgt)

• Der beregnes kalkbehov på

markniveau

• Der udarbejdes kort over

både analyseresultater og

forslag til kalk tildeling

• Hvis der ønskes positionsbestemt

kalkning, sendes

filer til maskinstation

Sprøjtejournalen skal indberettes

Nu er det ikke længere tilstrækkeligt bare at føre den

Af planteproduktionskonsulent

Frits Høj, tlf. 7658 7484,

e-mail: frh@lro.dk

Sprøjtejournal har vi kendt

i mange år, men nu skal

den indberettes til Plantedirektoratet.

For de flestes

vedkommende skal det

gøres elektronisk.

Hidtil har alle jordbrug med

mere end 10 ha skullet føre

sprøjtejournal over anvendelsen

af plantebeskyttelsesmidler.

Det nye er, at nu skal sprøjtejournalen

indberettes. Bedrifter

med mellem 10 og 25

ha kan i en overgangsperiode

indsende sprøjtejournalen på

et særligt skema, men bedrifter

over 25 ha skal indsende

sprøjtejournalen elektronisk.

Senest 31. marts 2012 skal

forbruget af plantebeskyttelsesmidler

i perioden fra 1.

august 2010 til 31. juli 2011

være indberettet.

Roundup før høst og evt.

bladsprøjtninger i majs og

roer skal, uanset om sprøjtningen

er udført efter 1.

august, medregnes til den

afgrøde, der er sprøjtet i.

Sprøjtejournalen skal føres

som hidtil. Det eneste nye

er, at sprøjtejournalen skal

påføres CVR-nr.

Sprøjtejournalen skal

desuden indeholde følgende

oplysninger:

• Dato for behandlingen.

• Markens eller arealets nummer

eller navn.

• Arealets størrelse i ha med

1 decimal.

• Hvilken afgrøde, der er

behandlet.

• Anvendt middel og doseringen

pr. ha.

• Sprøjtejournalen skal være

ført ajour senest 7 dage

efter hændelsen.

Selv om arbejdet udføres af

andre, er det ejerens/brugerens

ansvar, at sprøjtejournalen

er ført ajour, og at den

bliver sendt ind.

Du kan indberette selv eller

lade din planteavlskonsulent

hjælpe

Du kan lave indberetningen

selv. Plantedirektoratet

har lavet et program, hvor du

kan indtaste dine marker og

din sprøjtejournal. Programmet

er tilgængeligt nu på

Plantedirektoratets hjemmeside.

Du skal logge på med dit

CVR-nr og den adgangskode,

du har fået til at indberette

gødningsregnskab. Men pas

på, for der er ingen kontrolfunktion,

der alarmerer, hvis

du har lavet fejl i din indberetning.

En anden mulighed er at

lade din planteavlskonsulent

indberette sprøjtejournalen

sammen med dit gødningsregnskab.

Når du er færdig med din

sprøjtejournal for i år, vil vi

gerne have den sendt til LRØ

Planteproduktion, Erhvervsbyvej

13, 8700 Horsens.

Så kan vi registrere det i

markprogrammet i løbet af

efteråret og koncentrere os

om markplan og gødningsregnskab,

når vi mødes til

vinterens planlægningsmøde.

Afgrøderne har forskellig

følsomhed over for kalkmangel

Meget tolerante Noget tolerante Følsomme

Kartofler Hvede Lucerne

Rug Vinterbyg Sukkerroer

Havre Triticale Sneglebælg

Græs Raps Vårbyg

Rødkløver

Hvidkløver

Ærter/Lupin

Majs

Vi anbefaler, at der på ca. hver

10. ha udtages en kobberprøve

(Cut). Prisen pr. prøve

er 155 kr.

Bestil jordprøver nu

Vores anbefaling er, at der

med fem-seks års mellemrum

bliver udtaget jordprøver på

5

ejendommen for at kunne

følge udviklingen i reaktionstal

og for at kende de øvrige

næringsstoffers niveau. Ring

til planteproduktion på tlf.

7015 4000 og bestil snarest,

så prøverne kan udtages her

i efteråret med mulighed for

kalkning efter høst 2012.

Sparer på

kalken

Gode erfaringer med positionsbestemte

jordprøver

- Vi bruger kun omkring den halve mængde kalk

sammenlignet med før, efter vi er begyndt at få

udtaget jordprøver positionsbestemt.

Det fortæller Niels Ladegaard Jensen, Fredericia, der har

gode erfaringer med at få analyseret sin jordbund positionsbestemt.

- Behovet for kalk svinger meget, nogle steder skal jorden

næsten ikke have noget og andre steder skal den have

meget. Men sammenlignet med før, hvor vi kørte med

samme tildeling på hele marken, bruger vi kun ca. den

halve mængde kalk.

- Ved at køre med en præcis tildeling af kalk mindsker

vi også risikoen for manganmangel, fordi vi undgår at

overkalke.

- Den udgift, vi har ved at få taget disse prøver, opvejes

af det mindre kalkforbrug, vi opnår. Jeg mener bestemt, det

her er den rette måde, siger Niels Ladegaard Jensen, der får

taget jordprøver hvert femte år.

Hans Christian Clemmensen, Børkop, mener også, at det

er fornuftigt at få udtaget positionsbestemte jordprøver.

- Prøverne giver et godt overblik og et godt kendskab til

jordens indhold af næringsstoffer. Det er rart at vide, hvor

man er hvad disse forhold angår.

- Der er dog stadig noget teknik omkring den differentierede

tildeling, som lader vente på sig, og det er ikke alle

maskinstationer, der har udstyret, siger Hans Christian Clemmensen,

der får udtaget jordprøver hver femte-sjette år. (let.)


6 Miljø · Svin

20. september 2011

Det gælder om at overleve

Porcus Svinefagdyrlæger og LRØ etablerer ”Overlevelsesteam”, der fokuserer på reduktion i pattegrisedødeligheden

Af Lene Tingleff

Målet er at reduceret pattegrisedødeligheden


100 dage i et nyt koncept,

”Overlevelsesteam”, fra

Porcus Svinefagdyrlæger

og LRØ.

Fyraftensmøder

Baggrunden for det nye rådgivningstiltag

er, at pattegrisedødeligheden

i Danmark

er for høj. For hver 100 pattegrise,

der kommer til verden,

dør 14 inden fravænning, og

sådan har det stort set været

gennem de sidste 10 år.

Der afvikles en række fyraftensmøder om pattegrisedødelighed

og ”Overlevelsesteam” over hele landet.

Møderne er fra 14.30 til 17.00.

Der vil være indlæg ved dyrlæge Hans Bundgaard,

dyrlæge Kristian Viekilde og agronom Annette Riddersholm,

Porcus samt rådgivningschef Per Knudsen, LRØ.

Der er desuden indlæg ved agronom og Ph.d. Christian

Fink Hansen, Københavns Universitet.

Der serveres kaffe og kage, gratis deltagelse. Tilmelding

på overlevelse@porcus.dk eller 6262 3074.

Møderne holdes følgende steder:

20. september: Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20,

Herning.

• 21. september: LRØ, Erhvervsbyvej 13, Horsens.

• 22. september: Røde-Kro, Vestergade 2, Rødekro.

• 26. september: Porcus, Ørbækvej 276, Odense SØ.

• 27. september: Hotel Frederik d.2, Idagårdsvej 3, Slagelse.

Læs mere på www.overlevelsesteam.dk

- Lige nu er der stor opmærksomhed

på dødelighed i

farestalden, og det vil der også

være i fremtiden. Der er fokus

på dyrevelfærd og dødelighed,

og samtidig er der et enormt

pres på svineproduktionen

for at opnå høj effektivitet

og fornuftig økonomi, siger

chefrådgiver Per Knudsen,

LRØ.

- Det er baggrunden for,

at vi sætter det her i gang. Vi

ved, der bliver gjort meget

for at få flest muligt pattegrise

til at overleve, men der kan

gøres endnu mere, og vi kan

nå længere, hvis vi arbejder

målrettet på at reducere pattegrisedødeligheden.

Alt kortlægges

Idéen med Overlevelsesteamet

er, at alle faktorer, som har

betydning for dødeligheden i

farestalden, bliver gennemgået

af to dyrlæger på den første

dag. Alle fejl og uregelmæssigheder

bliver kortlagt, og

”undskyldninger” for en for

høj pattegrisedødelighed bliver

afprøvet og efterfølgende

af- eller bekræftet.

- Alle elementer, som har

Opbevar

døde dyr korrekt

Ny bekendtgørelse skærper reglerne

Af kvægkonsulent

Ove Madsen, tlf. 7658 7501,

e-mail orm@lro.dk

Der er netop trådt en ny

bekendtgørelse i kraft

om opbevaring af selvdøde

og aflivede dyr.

Den siger, at dyrene skal

opbevares, så de ikke udgør

en risiko for smittespredning,

og de skal være sikret

mod ådselædende dyr.

Opbevaringsstedet skal

ligge i passende afstand fra

offentlig vej, produktions-

bygninger og arealer med

produktionsdyr.

Maskiner og udstyr,

som har været brugt til at

transportere de døde dyr

med, skal gøres rene og

desinficeres for at undgå

smittespredning.

Har man køle – eller

fryseanlæg til opbevaring af

døde dyr, gælder specielle

regler. Disse fremgår af

nedenstående link til vejledningen.

Døde dyr skal tilmeldes

afhentning hurtigst muligt

og senest 24 timer efter

konstateret dødsfald. Man

skal sørge for, at kadaverne

fordærver mindst muligt.

Hvis de ikke kan opbevares

på frost, skal de opbevares

skyggefuldt og med

ventilation. Der bør ikke

bruges løse overdækninger,

da de risikerer at blæse

væk og dermed sprede evt.

smitte.

Se vejledning: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=137701

indflydelse på trivslen og

dermed dødeligheden, bliver

analyseret, og der lægges en

handlingsplan.

I løbet af de næste 100

dage bliver der aflagt mindst

to opfølgende besøg, enten af

en dyrlæge eller en konsulent.

- Når de 100 dage er gået,

bliver hele forløbet evalueret,

og der bliver lagt en fremadrettet

plan for driften af

farestalden.

- Med konceptet opnår

vi en helhed i dét, der skal

ske. Vi har før oplevet, at der

undersøges for én ting, hvorefter

der startes med noget

andet – før man helt kender

konsekvenserne af den første

indsats. På den måde når man

aldrig helt i mål.

- Vi har testet systemet, og

vi kan se, at systematikken i

konceptet giver bonus og at

der er noget at hente, siger

Per Knudsen, der har store

forventninger til ”Overlevelsesteam”.

Alle faktorer, der har betydning for dødeligheden i farestalden, bliver

kortlagt af ”Overlevelsesteamet” og alle forklaringer og ”undskyldninger”

for en for høj pattegrisedødelighed bliver afprøvet og efterfølgende

af- eller bekræftet.

Handler du efter dine mål?

Jeg hjælper dig med dine udfordringer,

så du får den produktion og det arbejdsliv, du ønsker.

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business- og Stress Coach

www.ju.dk

Vestergade 19, 7600 Struer, Tlf. 60 22 94 60

www.boerstingcoaching.dk

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom


20. september 2011 Tema: Ejerskifte

Nye ejerformer i landbruget

Den nye landbrugslov åbner op for nye muligheder

Den nye landbrugslov

åbner op for en række nye

muligheder for ejerskab i

landbruget, og samtidig

er reglerne for erhvervelse

af landbrugsejendomme

blevet lempet betydeligt.

Det påpeger underdirektør

Jens Skærlund og rådgivningschef

Carsten Kragh

Paulsen, LRØ.

- Loven er blevet mere

liberal, og der er gjort op med

de gamle ejerformer og åbnet

op for andre muligheder end

selvejet.

- Markedet er stille i øje-

blikket, men mulighederne

er til stede, bl.a. for selskabsdannelse,

flere ejere og nye

strukturer i landbruget, og

det er vigtigt at sætte sig ind

i de forskellige muligheder,

der er, hvis man står over for

et ejerskifte, påpeger de to

rådgivere.

De bløde værdier

Carsten Kragh Paulsen og

Jens Skærlund siger, at et

ejerskifte skal planlægges i

god tid, og at 5-10 år ikke er

for langt et tidsperspektiv, når

overvejelserne skal gøres.

- De bløde værdier er vig-

tige at have med i processen,

og vores rådgivere kan medvirke

til, at de tages i betragtning

ved valg af den optimale

model for ejerskiftet.

- Hvis ikke værdierne og

det menneskelige er på plads,

er det for tidligt at kigge på

værktøjskassens forskellige

konkrete modeller, og det

er vigtigt, at tingene er talt

ordentligt igennem, understreger

de.

LRØ Avisen sætter på de

følgende sider fokus på ejerskifte

og belyser de forskellige

muligheder, der er.

Planlæg dit ejerskifte

Tænk generationsskiftet ind på et tidligt tidspunkt

Af virksomhedsøkonom

Laurs Peder Laursen,

tlf. 7658 7679, e-mail las@lro.dk

Alle virksomhedsejere er

sikre på, at deres virksomhed

på et eller andet

tidspunkt skal overdrages

til andre.

Tænk ejerskiftet/generationsskiftet

ind på et tidligt tidspunkt

i din karriere. Herved

får du de bedste muligheder

for at få overdraget din virksomhed

på en god måde.

Et generationsskifte er

oftest en lang og svær proces.

Der er ikke to generationsskifter,

der forløber ens. Det

afhænger bl.a. af hvilken type

landbrugsvirksomhed, der er

tale om og selvfølgelig også

af både købers og sælgers

forventninger og ønsker.

Det er en svær beslutning at

afvikle den virksomhed, som

både har været dit hjem og

arbejdsplads, og derfor har

været omdrejningspunktet for

dit og familiens liv.

Planlægning

En god planlægning er med

til at sikre dig at du:

- får dannet det rigtige beslutningsgrundlag.

- har overblik over forløb og

muligheder.

- får tryghed i forhold til,

hvad der skal ske i forløbet.

- at du får solgt din virksomhed:

- på den rigtige måde.

- på det rigtige tidspunkt

- til den rigtige køber

- til den rigtige pris

Langsigtet strategi

Overvejelser om hvordan

dit landbrug skal udvikles og

sælges bør indgå meget tidligt,

oftest allerede omkring 50 års

alderen. Der bør ikke foretages

større investeringer, uden

det indgår i strategien for et

kommende generationsskifte.

Der er desværre set mange

eksempler på investeringer,

som har vanskeliggjort et

generationsskifte og som ikke

har været velovervejede nok

i forhold til de langsigtede

personlige ønsker, som familien

har haft.

Det hænger sammen med

især to forhold. Det ene er

det udefrakommende forhold

at strukturudviklingen er gået

meget hurtigt. Det andet forhold

er, at virksomhedsejeren

ikke har fastlagt sine mål for

ejerskiftet, og dermed ikke

har haft nogen klar strategi

for bedriftens udvikling/afvikling.

Da en landbrugsvirksomhed

oftest involverer flere

i familien, er det også deres

ønsker, der skal tages hensyn

til. Tag derfor en grundig snak

i familien, hvor I finder ud af

hvilke mål I har for fremtiden,

både hen i mod ejerskiftet og

i tiden efter ejerskiftet.

Målet er måske at aftrappe

langsomt, afvikle en del af

produktion og blive på ejendommen

længst muligt. Eller

I ønsker ejendommen skal

blive i familien.

I ønsker måske at ejendommen

forsat skal udvikles og at

I selv skal deltage i virksomheden

efter generationsskiftet.

Nogen vil også gerne afvikle

fuldt og helt, uden efterfølgende

at deltage, da de har ønsker

om at udfylde tiden med helt

andre interesser. Det kan også

være I blot ønsker at få flest

mulige penge ud at salget.

Men målene er vigtige for

Værktøjskassen

LRØ’s rådgivning om ejer- og generationsskifte omfatter blandt andet:

• Skattemæssige og økonomiske beregninger ved forskellige former for generations- og

ejerskifter.

• Beslutning om ejerform og succession – herunder evt. selskabsdannelse (skattefri virksomhedsomddannelse,

holdingselskab eller pengetankselskab).

• Udfærdigelse af skøder, kontrakter m.m.

• Kontakt til myndigheder, kredit – og pengeinstitutter m.m.

• Juridiske forhold som testamente, ægtepagt og landbrugsloven.

• Socialøkonomiske forhold omkring pensioner, efterløn, opsat folkepension m.m.

De bløder værdier:

• Hvilken tilværelse ønskes efter ejerskiftet.

• Overdrage virksomheden på én gang frem for glidende.

• Disc-profil – herunder vurdering af kemien mellem de forskellige partnere i samarbejdet.

• Valg af ejerskifteform, der giver mulighed for en ligedeling mellem søskende, hvis det er

dét, der ønskes.

at kunne arbejde sikkert hen i

mod et generationsskifte, der

opfylder Jeres ønsker.

Handlingsplan

Planlægningen er afhængig af

hvilke mål I har for generationsskiftet.

Kompleksiteten

stiger selvfølgelig i takt med

virksomhedens størrelse. Men

det vil være en god ide at få

udarbejdet en handlingsplan.

Formålet med handlingsplanen

er at sikre at tidspunkter

for afgørende beslutninger

overholdes, samt at styre udviklingen

frem mod generationsskiftet.

Længden af denne

fase afhænger af kompleksiteten,

men den kan vare i

flere år.

Som det fremgår af

faktaboksene, er der mange

forhold du skal overveje og

forholde dig til i forbindelse

med ejerskifte af din virksomhed.

Det er ikke uden

grund, undersøgelser viser at

et vellykket ejerskifte kræver

god planlægning. Et ejerskifte

af din virksomhed er af naturlige

årsager ikke noget, du

som virksomhedsejer har megen

erfaring i. Derfor giver

det god mening at kontakte

en rådgiver som kan hjælpe

dig med at få lagt en plan for

processen.

Eksempel på handlingsplan

• Hvis generationsskiftet skal være glidende, skal det

aftales hvornår de enkelte ansvarsområder og aktiver skal

være overdraget. Husk at ansvaret har det bedst med at

følges med checkhæftet.

• Er der nøglemedarbejdere som skal ”sikres” i forbindelse

med overdragelsen.

• Skal virksomheden slankes.

• Hvis køber er fundet (f.eks. søn eller medarbejder), har

han så de nødvendige kompetencer, eller skal der noget

mere uddannelse til

• Er der nogle vækstmuligheder, som skal synliggøres.

• Skattemæssige overvejelser og optimering: Succession,

selskabsform, virksomhedsskatteordning, pensionsordninger

mm.

• Ændret juridisk organisering i forhold til familien:

Testamente, gaver og særeje mm.

Gennemførsel

Det skal besluttes hvorledes virksomheden skal overdrages.

• Her er et af de væsentlige punkter at få værdisat virksomheden.

• Skal virksomheden ud i fri handel, skal der alt efter størrelse

og kompleksitet måske udarbejdes en beskrivelse af

forretningsgrundlag, organisation samt vedlægges diverse

dokumentation for effektivitetsniveau og andre økonomiske

nøgletal.

• Beskrivelse af virksomhedens potentiale, hvis ikke det er

fuldt udnyttet.

• Oprydning og vedligehold.

• Udarbejdelse af samarbejdskontrakter. Det kan være I/S

kontrakter, partnerskabskontrakter eller aktionæroverenskomster.

• Etablering af bestyrelse

• Opgørelse af provenu. Slår formuen til resten af livet

• Kan det fremtidige rådighedsbeløb række

• Forhandling

• Kan køber få det finansieret, eller skal jeg lade penge stå

(sælgerpantebrev)

• Sikre opfyldelse af relevant lovgivning.

• Overdragelse

• Flytning

7


8 Tema: Ejerskifte

20. september 2011

Generationsskifte og selskaber

Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning

Af skattekonsulent Anna Boel,

tlf. 7658 7671,

e-mail: ABO@lro.dk

I landbruget anvender vi

kun selskaber i begrænset

omfang. Andre erhverv

har en langt højere andel

af selskabsejede virksomheder.

Det er der mange årsager til.

En vægtig begrundelse har

været økonomi, herunder

skat. Hvis man f.eks. har en

landbrugsejendom på 50-100

ha med et godt stuehus, er

det billigere at bo i stuehuset

under selvejet. Der vil også

være en fordel ved avanceopgørelsen

ved salg at landbrugsejendommen.

Valget af

Hvem skal overtage din virksomhed?

Et generationsskifte kræver idérigdom og nytænkning for alle parter

Af rådgivningschef

Carsten K. Paulsen,

tlf. 7658 7520,

e-mail ckp.@lro.dk

virksomhedsform bør være en

velovervejet beslutning, hvor

alle forhold bliver overvejet og

vurderet – herunder økonomiske

og skattemæssige forhold.

Der er en række muligheder

for at anvende selskaber i

forbindelse med et generationsskifte,

både når generationsskiftet

sker i familien, og

når den sker udenfor familien

til tredje part.

Måske vil vi i fremtiden

se flere selskaber i landbruget,

idet selskabsformen også

byder på fordele.

Modellen kan være, at sælger

inden salget af landbrugsvirksomheden

foretager en

skattefri virksomhedsomdannelse,

så landbrugsejendommen

bliver ejet af et selskab,

som landmanden ejer aktier i.

Landbrugsejendommen kan

derved flyttes over i selskabet,

uden at dette udløser skat. På

den måde bliver hele den udskudte

skat på jorden, driftsbygninger

og andre aktiver

flyttet over dels i selskabet dels

på de aktier, som landmanden

kommer til at eje.

Landmanden kan herefter

sælge aktierne i landbrugsselskabet

til den nye landmand

og eventuelle andre investorer.

Der var engang, hvor

et ejerskifte af en stor

produktionsejendom gik

hurtigt.

Sælger satte et ”til salg-skilt”

ved vejen, og tre måneder efter

var gården solgt til en god

pris. Jo større ejendommen

var, des større var efterspørgslen.

Den model for ejerskifte

fungerer af gode grunde ikke

særlig godt i øjeblikket.

Sælger og køber er i dag

nødsaget til at tænke nye

former for ejerskifte, når de

større produktionsejendomme

skal handles. Det er en

udfordring for alle involverede

parter. Det kræver

iderigdom og nytænkning for

Dette kan ske samlet eller løbende

over en årrække. Hvis

den nye landmand køber

aktierne med succession, kan

han overtage hele den latente

skat. Hvis køber ikke kan

købe med succession i avancen

på aktierne, kan køber

dog overtage den latente skat,

som selskabet har på den faste

ejendom. Den latente skat er

jo reelt et rente- og afdragsfrit

lån til skattevæsenet, der jo

selvsagt som udgangspunkt er

værd at beholde.

Fordele

Der kan være en række fordele

ved brug af selskab, f.eks.:

• Begrænset hæftelse (bliver

dog illusorisk hvis banker

mm kræver personlig hæftelse)

• Man kan få en del af den

latente skat ind i selskabet

og lade køber overtage

denne skat

• Man kan overdrage aktierne

og dermed virksomheden

over en periode uden

særlig store omkostninger

• Ledende medarbejdere kan

blive medejere af landbruget

ved at købe aktier i

selskabet

• Handel med landbrugs-

sælger, køber, rådgiver og den

finansielle sektor.

Både hos køber og sælger

skal der tages og gives mere

end tidligere, idet et ejerskifte

som i gamle dage er

yderst vanskeligt. Sælger skal

simpelthen gøre en større

indsats end tidligere for at få

ejerskiftet virksomheden.

Årsagen er bl.a. det aktuelle

marked med knaphed på kapital

og en presset indtjening i

erhvervet, men også størrelsen

på de ejendomme der fremover

skal ejerskiftes, gør det

vanskeligt for en ny ejer alene

at løfte opgaven kapital- og

kompetencemæssigt.

En model fremover kan

være, at sælger tilbyder sin

Der er mulighed for at anvende selskaber i forbindelse med generationsskifte.

virksomheden er ”kun” en

handel med aktier, der har

få omkostninger

• Mulighed for at tiltrække

eksterne investorer - en investor

køber aktier og ikke

direkte andel af landbrugsvirksomheden

• Man kan stifte et holdingselskab

og overføre skattefri

udbytte hertil

• Bedre styring - regler for

struktureret ledelse

viden og kompetencer til

virksomheden i en årrække.

F.eks. som bestyrelsesmedlem,

sparringspartner eller ansat og

samtidig lader noget tålmodig

kapital stå i virksomheden i

form af aktier eller et sælgerpantebrev.

En anden model, kan være

det glidende generationsskifte,

som vi kender det. Hvor den

ældre part er medejer i en årrække

og herefter overdrager

hele virksomheden. Modellen

er velkendt og har været en

god løsning i rigtig mange

ejerskiftesager. Der er flere,

der har overvejet og forsøgt

denne model, men når de

skulle til at træffe de vanskelige

beslutninger, fandt de, at

Omvendt kan der også være

en række ulemper forbundet

med selskaber, f.eks.:

• Ingen modregningsmulighed

ved underskud i selskabet

og positiv indkomst

i privatområdet, f.eks.

hustruens løn

• Skat udbetales ikke hvis

man tidligere har haft

overskud og senere har underskud

(ingen carry back)

• Omkostningerne er ofte

et helsalg af virksomheden var

den bedste og også nemmeste

løsning. Det var dengang. Det

kan man ikke mere.

Styrken ved de beskrevne

modeller er, at sælger fortsat

er engageret i den virksomhed

der har været hans

livsværk og dermed kan

videregive den erfaring og

viden, han besidder. Det

økonomiske incitament ved

modellerne er også i alles

interesse. Virksomheden skal

have økonomisk succes. Derved

kan sælgers option i form

af den stående kapital trækkes

ud til kurs 100, og virksomheden

har frihed til at udvikle

sig fremover, hvilket er et mål

for både køber og sælger.

større til stiftelse og løbende

revision

• Stuehuset skal lejes af selskabet

til beboelse

• Ingen mulighed for lån til

ejeren

• Regnskaber offentliggøres

• Formalitetskrav

I fremtiden skal langt flere

landmænd igennem sådanne

overvejelser, når de skal ejerskifte

og samtidig ønsker en

god pris for deres ejendom.

Det kræver noget af den enkelte,

men det er muligt. Ser

man rundt i andre erhverv

er det velkendt, at sælger

ofte har aktier i foretagendet

efter et salg, eller indgår i et

glidende generationsskifte.

Kære landmand, tag udfordringen.

Så opnår du de

bedste muligheder for et godt

ejerskifte på trods af knaphed

på kapital og en presset

indtjening i erhvervet.


20. september 2011 Tema: Ejerskifte

- Godt at være to om beslutningerne

Peter Andersen og Jacob Rasmussen forberedte sig godt, inden de traf beslutning om at drive landbrug i fælles ejerskab

Af Lene Tingleff

Selv om Peter Andersen

og Jacob Rasmussen har

kendt hinanden siden de

var drenge og gennem

mange år har arbejdet

sammen, forberedte de

sig meget grundigt, inden

de traf beslutning om at

blive kompagnoner.

- En ting er at være gode

venner, noget andet er at

være ”gift” med hinanden

rent økonomisk. Derfor var

det vigtigt for os begge, at

vi fik snakket det hele godt

igennem og at vi fik forberedt

os godt og grundigt, inden vi

traf beslutningen om fælles

ejerskab, siger Jacob Rasmussen,

39 år.

Han har siden 1. januar

2010 drevet I/S Tornegård i

Brædstrup sammen med Peter

Andersen, 38 år. Det sker efter

en model i et interessentskab,

hvor Peter Andersen ejer

80 procent og Jacob Rasmussen

ejer 20 procent.

Tornegård og tilhørende

ejendomme var tidligere ejet

af Peters far, Preben Andersen,

og i 2001, da Peter var 28 år,

tog far og søn fat på generationsskiftet

og stiftede et I/S,

hvor Peter havde 80 procent

og Preben 20 procent.

- Jeg har altid været glad

for at vi var to om at træffe

beslutningerne, og derfor ville

jeg gerne finde en model,

hvor det kunne fortsætte,

fortæller Peter.

Enkel aftale

Jakob er 9. generation på

”Vestergård”, hvor han i dag

bor sammen med sin kone,

Lisa, der er sygeplejerske, og

deres tre drenge på seks, fire

og to år. De ejer selv gården,

og de ca. 30 hektar er lejet ud

til I/S’et.

Peter bor på ”Bakkegården”

sammen med sin kone,

Lotte, der er frisør, og parrets

to børn på seks og tre år.

Hertil hører også ca. 30 hektar,

som de selv ejer.

Resten indgår i det fælles

ejerskab. Tilsammen ejer de

ca. 230 hektar og de har hertil

forpagtet ca. 200 hektar. De

har fire produktionsejendomme,

heraf én lejet, og

de har svineproduktion med

550 søer og produktion af ca.

15.000 slagtesvin.

Der er fem ansatte plus løs

hjælp i spidsbelastninger og

efter behov.

Ejerforholdet i I/S-kontrakten

er 80-20 procent.

- Vi får begge den samme

løn af I/S’et, og resten deles

efter hvor meget vi ejer.

Gælden ligger også i samme

forhold. Går det skidt, tager

jeg skraldet og går det godt,

får jeg en større andel. Sådan

er tingene i al sin enkelhed

aftalt, fortæller Peter.

Kendte stedet godt

Idéen om at arbejde sammen

i et fælles ejerskab udviklede

sig hen over årene.

- Jeg er kommet her meget

som dreng, fortæller Jacob,

der blev agrarøkonom i 1995.

Han valgte at læse videre til

ingeniør samtidig med at

han arbejdede for Peter og

Preben,

Efter en periode i erhvervslivet

vendte han i 2006

tilbage til landbruget, som

han savnede. Han fik arbejde

hos Peter og Preben igen,

hvor han gennem årene har

været tilknyttet ”on and off”.

- Vi snakkede af og til om,

at et fælles ejerskab kunne

være en mulighed, og det lå

lidt i luften og kom efterhånden

til at fylde mere og

mere. Vi kunne jo godt se, at

det gik godt med at samarbejde,

siger Peter og tilføjer, at

hans far også kunne se, at det

ville være fornuftigt med en

kompagnon.

- Jeg kunne faktisk ikke

helt forestille mig andet, siger

Peter, der sammen med sin far

og Jacob for alvor kom i gang

med processen omkring ejerskiftet

i 2008, efter at han og

Jacob havde arbejdet sammen

fast i et par år.

Processen vigtig

Selv om parterne kender

hinanden godt og aftalen er

rimelig enkel, er processen

forud for beslutningen ikke

mindre vigtig, understreger

de to kompagnoner.

Via LRØ gik de i gang

med forløbet ”Dynamisk

Strategi”, hvor de i fællesskab

formulerede mål og visioner

for landbruget og samarbejdet,

og hvor de arbejdede

med de ting, der skulle til for

at det kunne lykkes.

- Vi var igennem nogle

forløb, hvor vi fik afprøvet

holdninger og hvor vi var

omkring vores personlighed

og måder at reagere på. Det

var en god proces, også selv

om vi kendte hinanden godt,

siger Jacob.

- Vi kom ud i noget, hvor

det var godt, at der var en

styring på. Det var måske lidt

mere langhåret end vi selv

mente var nødvendigt, men

bagefter kunne vi se, at det

var en stor styrke, at vi var

igennem denne proces, siger

Peter.

- Det var godt for os,

men også godt for dem, vi

skulle låne penge af, for vi

fik formuleret og beskrevet

nogle ting, som er afgørende

for vores samarbejde og vores

landbrug, siger de.

- Senere i processen

bevægede vi os fra de bløde

værdier til økonomien og de

hårde fakta, og her fik vi en

god rådgivning og fik belyst,











Peter og Jacob synes begge, at der er langt flere fordele end ulemper ved at arbejde sammen i et fælles ejerskab.

hvilke muligheder, der er,

siger Peter og Jacob.

De fortæller at et I/S i

første omgang ikke var deres

udgangspunkt, men at det

viste sig at være den bedste

mulighed.

- Vi valgte at etablere I/S’et

midt i krisen, og derfor havde

vi brug for at kunne dokumentere

mange ting. Vi blev

målt og vejet, og der blev stillet

store krav til forberedelsen,

fortæller de.

Styrker hinanden

Som et led i forberedelserne

til ejerskiftet var definering

af ansvarsområder og arbejds-

fordeling. Peter er tovholder

på sohold og Jacob har den

daglige ledelse på slagtesvin.

Markarbejdet er de fælles om,

og det administrative arbejder

de også begge med.

- Vi vender tingene og

planlægger dagens gang hver

morgen, når vi alle mødes. Vi

drøfter alle de store beslutninger

i fællesskab, og ellers

handler vi hver især ud fra

vores fælles målsætning, siger

Peter.

- Jeg er ikke et sekund i

tvivl om, at vi styrker hinanden

i beslutningerne, tilføjer

han. Jacob oplever også, at

fællesskabet er en styrke.

9

- To par øjne ser mere end

ét. Som eneejer er man kun

sig selv. Det er en stor fordel,

at man har én at drøfte tingene

med, siger han.

Begge ser det som en

fordel, at de har hvert sit sted,

som er deres ejet.

- Vi respekterer hinanden

som familier, sådan skal det

være. Der skal være plads til

forskellighed, lyder det fra

de to, der er enige i, at man

ikke skal hænge sig i småting,

hvis man går ind i et ejerfællesskab.

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15


10 Tema: Ejerskifte

20. september 2011

Bundlinjen skal være sort

Afgørende når pengeinstituttet stiller krav til en ung landmand i etableringsfasen

Af Lene Tingleff

- Når der kommer en ung

landmand, der vil etablere

sig i landbruget, er det

essentielle for os, at han

kan dokumentere en sort

bundlinje. Det er afgørende,

at der genereres

en tilfredsstillende indtjening,

så der kan ske en

positiv konsolidering.

Det siger afdelingsdirektør

Henrik Albæk, Nordea i

Horsens. I forbindelse med

LRØ Avisens tema om

ejerskifte har vi spurgt, hvad

banken kræver af en ung

landmand som køber.

- De krav, den unge landmand

møder, er skærpede

i forhold til tidligere, hvor

konjunkturerne og forventningerne

til væksten var

anderledes. I dag er det ikke

længere nok at sige, at det

Udsigt til en fantastisk refinansiering i december

Få belyst mulighederne ved den kommende

rentetilpasning pr. 1. januar 2012

Af cheføkonom Hans Fink,

tlf. 7658 7521, e-mail hfi@lro.dk

Vær opmærksom på,

hvornår dit realkreditinstitut

skal have besked, hvis

du vil ændre profil på dit

rentetilpasningslån. Der

gælder disse hovedregler:

RD: 31. oktober.

Nykredit: 30. november.

DLR: 28. november.

Nordea Kredit: 30. november.

Muligheder

I skrivende stund (primo september)

er der disse valgmuligheder

for rentetilpasningslån

i danske kroner:

Rentetilpasningsfrekvens

Rente

F1 1,4 %

F2 1,6 %

F3 1,9 %

F5 2,4 %

Renteforventninger

Figuren viser udviklingen

bliver godt, vi skal se det og

vi skal have dokumentation.

- Man kan sige, at de

krav vi stiller, generelt er de

samme som vi stiller til etablerede

landmænd og til andre

erhverv. Vi vil se rentabilitet

i investeringer og drift, gode

kapitalforhold er ikke altid

nok.

- Dem, vi tager ind, er

nogen vi kan se perspektiver

i. Nogen hvor vi kan se, at de

har deres berettigelse inden

for erhvervet. Der skal være

perspektiv i den fremtidige

landbrugsdrift for både

landmand og finansieringsinstitutterne.

Når det gælder de

større landbrug vil vi se virksomhedsledere,

der forstår at

tænke strategisk og langsigtet.

Stiller krav

Henrik Albæk understreger,

at Nordea trods krise og vanskelige

tider ”vil” landbruget.

- Vi er i branchen, vi får

i den korte, danske rente

(CIBOR 3M) de seneste to

år og markedets forventninger

de næste to år. Forventningen

det næste år er lidt faldende

renter, hvorefter markedet

forventer stigende renter.

Niveauerne er mellem 1,4

procent og 1,9 procent, så

lige nu er der ikke forventninger

om høje renter. Dette

afspejler sig i renten på de lidt

længere renteterminer på F3

og F5.

Kilde: Nordea e-Markets

Med udsigt til uændret rente

om et år og altså to år med en

rente på 1,4 procent siger det

sig selv, at F3 skal være meget

billig. 1,9 procent er da også

en billig rente. Men er den

billig nok?

Hvis forventningerne holder

stik, vil man med en F3

rente på 1,9 procent og med

F1 renter de næste to år på

1,4 procent skulle have en F1

rente på mindst 2,9 procent i

år 3 (2014), hvis F3 skal være

nye kunder og vi hverken

kan eller vil melde os ud.

Men vi lægger ikke skjul på,

at vi stiller krav og at vi går

aktivt med i processen for at

se på, hvad der kan forbedre

driftsresultatet.

- Når det gælder unge

landmænd, synes vi det er

en god idé, at de etablerer et

gårdråd, hvor de kan få sparring

og gode råd fra andre

landmænd. Eller en slags

mentorordning. I den proces

ser vi gerne, at man sætter

en yngre landmand sammen

med en ældre og mere erfaren

landmand, der har en bedrift i

samme størrelse.

- Det er ikke fordi vi ikke

tror på den unge, men fordi

vi ønsker at gøre tilværelsen

lettere for ham. De to står typisk

med de samme problemstillinger

i dagligdagen, og

det kan give en robusthed at

udveksle erfaringer og snakke

om de daglige udfordringer.

et bedre alternativ end F1.

Man kan gøre sig tilsvarende

overvejelser om F5. Hvis

man tager udgangspunkt i, at

renten de næste tre år svarer

til F3 renten på 1,9 procent

og alternativet er en F5 rente

på 2,4 procent. Så vil de to

alternativer være lige, hvis

renten i år 4 og 5 (2015 og

2016) i gennemsnit er

3,15 procent. Det er en

rente, der er på niveau med

den gennemsnitlige danske

F1 rente de seneste 10 år (3,2

procent).

Gode muligheder

Det er med andre ord nogle

rigtig gode muligheder, der

er for låntagere op til den

kommende refinansiering.

Der er udsigt til meget lave

renter de næste to år, hvilket

afspejler sig i de lave renter på

F3 og F5.

Vil man bevare fleksibiliteten

i sin finansiering – til

f.eks. at konvertere til et obligationslån

med 30 års løbetid

Men det er vigtigt, at kemien

er i orden.

Faglige kompetancer

De faglige kompetancer skal

være i orden.

- Ellers er det svært at gøre

sig gældende i denne branche.

Udgangspunktet er, at man

kan sit håndværk og vise faglig

dygtighed samt lederevner.

Opsparing

Henrik Albæk siger, at det

sender et godt signal, når der

kommer en landmand, som

kan etablere en pæn opsparing.

- Det har måske nået ham

10-12 år at nå dertil, og det

er flot. Men når det kommer

til stykket, så taler vi i dag om

meget store beløb, når man

skal ud og købe landbrug, så

derfor er det stadig indtjeningsevnen

og fornuften i

projektet, der er det afgørende.

1.9%

1.8%

1.7%

1.6%

1.5%

1.4%

1.3%

1.2%

– så skal man fortsætte i F1.

Har man brug for lidt

større budgetsikkerhed end

F1 lånet kan tilbyde, er det

oplagt at se på F3 eller F5. De

er klart at foretrække frem

for Gode renteswaps, muligheder selvom de

bagvedliggende obligationer

er inkonverterbare og man

altså ikke nødvendigvis kan

så skal man fortsætte i F1.

komme ud af lånene før tid

uden et kurstab.

Kurssikring

Man Kurssikring kan overveje at låse

Selv om tal er konkrete

og aldrig lyver, understreger

Henrik Albæk, at det også

er vigtigt at sætte ord på

projektet.

- En ting er at købe en

gård, men hvad vil du med

den? Det spørgsmål er vigtigt

at stille. Hvordan er forudsætningerne

og dine tanker, hvad

skal der til og hvordan når du

derhen? Er dine forudsætninger

realistiske ? Hvordan vil

du prioritere?

- Det kan måske være

svært at sætte ord på det

hele, og så er det naturligvis

i orden at tage sin rådgiver

med til at understøtte. Mange

landmænd er super fagligt

dygtige, men derfor er de

nødvendigvis ikke dygtige til

at kommunikere.

Andre ejerformer

Henrik Albæk opfordrer til, at

der tænkes bredt i forbindelse

med ejer- og generations-

renten fast for næste år allerede

nu. Det koster et tillæg

til renten og det har historisk

set stort set aldrig været en

god ide.

Den (måske) eneste undtagelse

er F5, som sidste år

kunne låses i oktober til 2,5

procent, men den endte med

en rente på 2,7 – 2,9 procent.

Konklusion

Det sværeste er at vælge

mellem F1, F3 og F5. Alle tre

typer ser billige ud. Vælg den

skifter. I stedet for at tænke

”jeg vil gerne have min egen

gård”, bør man overveje at

søge samarbejdspartnere.

Vi ser flere modeller, hvor

udgangspunktet er fælles ejerskab

i en eller anden form.

- Det er vigtigt at komme

lidt op i helikopteren og set

det hele i et lidt andet perspektiv

i stedet for at gå den

traditionelle vej, siger Henrik

Albæk.

1.1%

31Aug09 19Jun10 07Apr11 24Jan12 11Nov12 30Aug13

Kilde: Nordea e-Markets

Figuren viser udviklingen i den korte, danske rente.

CIBOR 3M Implied

- Jo mere professionelt den unge

landmænd agerer, jo nemmere er

det at gå i dialog, siger afdelingsdirektør

Henrik Albæk, Nordea

i Horsens.

Med udsigt til uændret rente om et år og altså to år med en rente på 1,4 % siger det sig selv, at F3 skal være

meget billig. 1,9 % er da også en billig rente. Men er den billig nok? Hvis forventningerne holder stik, vil man

med en F3 rente på 1,9 % og med F1 renter de næste to år på 1,4 % skulle have en F1 rente på mindst 2,9 % i år 3

(2014), hvis F3 skal være et bedre alternativ end F1. Man kan gøre sig tilsvarende overvejelser om F5. Hvis man

tager udgangspunkt i, at renten de næste 3 år svarer til F3 renten på 1,9 % og alternativet er en F5 rente på 2,4 %.

Så vil de to alternativer være lige, hvis renten i år 4 og 5 (2015 og 2016) i gennemsnit er

3,15 %. Det er en rente, der er på niveau med den gennemsnitlige danske F1 rente de seneste 10 år (3,2 %).

type, der passer bedst til din

risikoprofil og lade auktionerne

i november/december

afgøre renten for den kommende

periode. Kurssikring

er normalt en dårlig ide.

Det er med andre ord nogle rigtigt gode muligheder, der er for låntagere op til den kommende refinansiering. Der

er udsigt til meget lave renter de næste to år, hvilket afspejler sig i de lave renter på F3 og F5.

Vil man bevare fleksibiliteten i sin finansiering – til f.eks. at konvertere til et obligationslån med 30 års løbetid –

Har man brug for lidt større budgetsikkerhed, end F1 lånet kan tilbyde, er det oplagt at se på F3 eller F5. De er

klart at foretrække frem for renteswaps, selvom de bagvedliggende obligationer er inkonverterbare, og man altså

ikke nødvendigvis kan komme ud af lånene før tid uden et kurstab.

Man kan overveje at låse renten fast for næste år allerede nu. Det koster et tillæg til renten, og det har historisk set

stort set aldrig været en god ide.

Den (måske) eneste undtagelse er F5, som sidste år kunne låses i oktober til 2,5 procent, men den endte med en

rente på 2,7 – 2,9 procent.


20. september 2011 Tema: Ejerskifte

Gode muligheder for at

spare op til egen virksomhed

Det er dyrt at købe en landbrugsvirksomhed. Én af de gunstigste måder at spare op på er at indskyde penge på enten

en etableringskonto eller en iværksætterkonto

Af skattekonsulent Anna Boel,

tlf. 7658 7671,

e-mail: ABO@lro.dk

I skattereglerne er der

god hjælp at hente, når

man ønsker at spare op til

køb af en landbrugsvirksomhed.

Der gives nemlig

skattefradrag for sådanne

opsparinger. Regner man

på økonomien i at bruge

disse regler, er den rigtig

god.

Der er to ordninger at vælge

imellem. Den velkendte etableringskontoordning

og den

nyere iværksætterordning.

Etableringskontoordningen

bør anvendes af opsparere,

som ikke betaler topskat. Indsætter

man på denne ordning,

får man et ligningsmæssigt

fradrag med en skatteværdi

på ca. 33 %. Til gengæld kan

man, når pengene hæves,

fradrage en del af de udgifter,

som midlerne hæves til at

dække.

Iværksætterordningen bør

anvendes at opsparere, som

betaler topskat. Indsætter

man på denne ordningen får

man fradrag i den personlige

indkomst med en skatteværdi

på ca. 52 %. Til gengæld kan

man ikke fradrage nogen del

af de udgifter, som midlerne

hæves til at dække.

Indskuddets størrelse

Indskuddet skal mindst være

5.000 kr. pr år og kan højst

være 60 % af lønnen eller

erhvervsoverskuddet, dog vil

der altid kunne indskydes

250.000 kr. Ordningerne er

blevet forbedret fra 2010. Før

hed det 40 % og 100.000 kr.

Hvis fradrag ønskes for

2011 kan opsparer vente

med at sætte pengene ind på

opsparingskontoen i banken

til 15. maj 2012. Indskudsperioden

løber nemlig fra

16. maj i fradragsåret til 15.

maj i året efter fradragsåret. I

visse tilfælde kan indskud helt

udelades. Det er muligt, hvis

virksomheden etableres inden

udløbet af indskudsperioden.

Etablering

Opsparingen kan hæves, når

man køber selvstændig virk-

somhed. Der er to betingelser,

som skal være opfyldt for, at

dette anses for sket:

• Der skal afholdes udgifter

eller købes aktiver for

mindst 80.000 kr. Før 2010

var grænsen 113.900 kr.

• Den etablerede skal have en

arbejdsindsats i virksomheden

på mindst 50 timer om

måneden

De opsparede midler kan

anvendes til afskrivningsberettigede

aktiver, f.eks.

driftsbygninger og maskiner.

Derudover kan de anvendes

Jeg en gård mig finansiere vil

Hvordan finansieres et ejendomskøb, når man skal etablere sig som landmand

Af cheføkonom Hans Fink, LRØ

Hvis alt var normalt og

gik ”efter bogen”, ville

finansieringen af en landbrugsejendom

købt af en

nyetableret landmand

være som skitseret i faktaboksen.

Der er mulighed for en god

realkreditbelåning på samlet

90 procent af ejendommens

pris, heraf er de 20 procent

dog ydet som statsgaranterede

20 årige realkreditlån med afdrag

under YJ låneordningen.

Udover de 4,9 mill. kr. i ordinært

YJ-lån, kan der opnås

op til 2,6 mill. kr. i tillægsbelåning

til køb af mælkekvote

og betalingsrettigheder. På

YJ-lånene skal der betales en

merrente (præmie) til staten

på 3,55 procent.

Det gør lånene markant

dyrere end realkreditlån, men

dog formentlig ikke dyrere

end pengeinstitutlån. I følge

loven er der altså mulighed

for, at finansieringen stort set

er uden lån i pengeinstituttet.

Bemærk at ordningen med

YJ lån udløber 31. december

2011. Herefter er det uvist,

hvad ordningen bliver erstattet

af. Det taler absolut for at

få gennemført handler i år.

Undtagelser

Problemet er, at realkreditinstitutterne

pt. ikke benytter

sig af realkreditlovens

maksimale lånegrænse på 70

procent, men snarere 60 eller

65 procent. Det efterlader

altså et finansieringsbehov

udover realkredit- og YJ-lån

på mellem 15 og 20 procent

af ejendommens værdi.

Ved en handelspris på 24,5

mio. kr. er det altså en finansiering

på mellem 3.675.000

kr. og 4.900.000 kr. Plus

finansiering af indkøring og

handelsomkostninger.

Den lavere belåningsprocent

i realkreditinstitutterne

gør det både vanskeligere og

dyrere at finansiere en landbrugsejendom.

En af løsningerne er

anvendelse af vækstkaution.

Vækstkaution på op til 10

mill. kr. koster stiftelsesprovision

på to procent af hovedstolen

og en årlig præmie på

1,25 procent p.a. af restgælden.

Vækstkaution dækker 75

procent af et eventuelt tab

til pengeinstituttet på udlån

til kunden. Det er op til

pengeinstituttet at ansøge

om vækstkaution til lånet, og

vi oplever, at det er meget

forskelligt fra pengeinstitut

til pengeinstitut, om man

kan se fordelen i ordningen.

Det er i hvert fald en effektiv

metode til stort set at fjerne

pengeinstituttets risiko ved

engagementet.

Sælgerpantebrev

En anden løsning, som nedbringer

behovet for pengeinstitutfinansiering,

er, at sælger

”lader nogle af pengene stå” i

ejendommen. Dette kan ske i

form af et sælgerpantebrev.

Fordelen ved sælgerpantebrevet

er, at det er muligt at

aftale individuelle vilkår for

afvikling og rentebetaling.

F.eks. kan der aftales indledende

afdragsfrihed i en

periode, mens køber af ejendommen

skal have produktionen

optimeret. Sælger af

ejendommen kan frit handle

sælgerpantebrevet, men det

er nok sjældent realistisk at

kunne opnå kurs pari for et

papir, der sikkerhedsmæssigt

ligger efter både realkreditinstitut

og pengeinstitut.

Vær også opmærksom på,

at hvis afviklingen på pantebrevet

afviger fra standardvilkår

i form af mildere afdragsbetingelser,

så vil kursen være

dårligere.

Overtager gælden

Det er i nogle tilfælde muligt

at overtage gælden på den

ejendom, man køber. Det er

særligt interessant, hvor ejendommen

er belånt langt over

70 procent i realkreditinstituttet.

På den måde kan man

få en meget billig rente.

Er der tale om en decideret

nødlidende ejendom,

som pengeinstituttet gerne

ser solgt, er der mulighed for,

at køber kan få en fornuftig

aftale med sælgers pengeinstitut

om en samlet finansiering

af ejendommen.

I det hele taget er der i

Belåning af

landbrugsejendom

11

til dækning af alle former for

fradragsberettigede driftsudgifter,

f.eks. lønudgifter

eller husleje. Midlerne kan

også anvendes, hvis opsparer

ønsker at købe og drive en

virksomhed i selskabsform.

Hvis planen med at

etablere sig med selvstændig

virksomhed opgives, skal opsparingen

efterbeskattes efter

særlige regler. Det er relativt

dyrt – og det fordelagtige ved

opsparingsordningen forsvinder

helt.

nødlidende sager en række

instrumenter, som enten

penge- eller realkreditinstitut

kan tage i anvendelse, så

handlen kan blive til noget.

Fordeling i procent Fordeling i kroner ved

handelspris på

24,5 mio. kr.

95-100 % 1.225.000 kr.

Egenfinansiering / Egenfinansiering /

fremmed finansiering fremmed finansiering

75-95 % 4.900.000 kr.

YJ lån* YJ lån

70-75** % 1.225.000 kr.

Pengeinstitutlån Pengeinstitutlån

0-70** % 17.150.000 kr.**

Realkreditbelåning Realkreditbelåning

*: dog maksimalt 4,9 mio. kr. som ordinært YJ-lån, svarende til

en handelspris på 24,5 mio. kr.

**: forudsætter en maksimalbelåning i realkreditinstituttet.

Det er pt. mere udbredt med en belåning på 60 % end 70 %,

hvorfor pengeinstitutlånet kan udgøre så meget som 15 % af

belåningen (fra 60-75 %).


12 Økonomi

20. september 2011

Slut med papir og mapper

Ved brug af ”Elektronisk Ringbind” er arkivering af bedriftens papirer en enkel sag

Af Lene Tingleff

For Knud Jeppesen er

det slut med de mange

ringbind, der står og fylder

i skabe og på hylder, og på

hans kontor er der færre

papirstakke og i det hele

taget mindre papir end

tidligere.

Siden årsskiftet har han via

LRØ benyttet systemet

”Elektronisk Ringbind”

(Dokview), og det har gjort

arkivering af bedriftens papirer

enkelt og hurtigt.

- Det er et rigtigt godt

system, som betyder, at jeg

slipper for en masse papir.

Jeg fik interesse for systemet,

fordi det gør, at man kan

slippe for bilagsmapper og

andet papirmateriale, som

efterhånden fyldte godt op på

hylder og reoler. Man skal jo

gemme det i mange år, og det

fylder bare rigtigt meget.

- Vi får flere og flere fakturaer

på e-mail, og med det

nye arkiveringssystem er jeg

fri for at printe dem ud. Fakturaerne

overføres automatisk

til systemet. Og de regninger,

der kommer på papir med

posten, scanner jeg ind via en

hurtig-scanner, hvorefter de

er i systemet som en PDF-fil.

Det går ganske let og hurtigt,

siger Knud Jeppesen, der

Knud Jeppesen savner ikke papiret. Han har kørt med systemet i godt

et halvt år, og han kan se mange fordele ved brug af ”Elektronisk

Ringbind”.

Nem og hurtig

bogføring

driver ”Hvejsel Østergård”

ved Jelling.

Overblik

Ud over at slippe for mapper

og papir-stakke på skrivebordet

har Knud Jeppesen fået et

godt overblik og mere orden

på sine dokumenter.

- Der er en rigtig god

mappestruktur i systemet,

og det gør, at det er let og

overskueligt.

Han sætter betalingsdato

på sine bilag og giver dem

navn, og mappestrukturen er

overskuelig at finde rundt i,

synes han.

- Man kan gå ind og søge

på forskellige måder, og det er

meget brugervenligt.

- Alle bilag arkiveres

elektronisk, og det sker på en

måde, så både økonomiassistent

og økonomikonsulent

kan tilgå systemet via et login.

Det er vældig smart, for så

behøver vi ikke bruge så meget

tid på at udveksle papirer

og dokumenter. Hvis regnskabsassistenten

skal se noget

i et bilag, skal hun ikke først

hen i arkivet og finde mapper

og lede i dem. Hun søger på

bilagsnr. eller navn og bilaget

er straks på skærmen. Hvis

jeg f.eks. vil se en pris på en

reservedel jeg købte sidste år,

Automatisk bankdata giver bedre arbejdsgange

Af økonomikonsulent

Birthe K. Olsen,

tlf. 7658 7689,

e-mail bko@lro.dk

Månedens kontoudtog

fra banken kan elektronisk

overføres til regnskabssystemet

Ø90. Det

sparer tid til indtastning

af datoer og beløb.

Det er muligt at give din

økonomiassistent kiggeadgang

til din konto i banken.

Med en kiggeadgang kan

assistenten selv hente kontoudtoget

for hver måned.

Adgangen etableres ved,

at du via din bank udfærdiger

en fuldmagt, som giver

assistenten kiggeadgang.

Bemærk at assistenten selvfølgelig

ikke får mulighed

for at lave transaktioner på

kontoen.

Tekstgenkendelse

Når data fra bankens kontoudtog

skal konteres, kan

Ø90 genkende teksten på

de poster, som forekommer

regelmæssigt.

Det betyder, at bogføringssystemet

selv kan sætte

kontonummer på disse

poster. Assistenten skal blot

oprette nogle sammen-

hænge mellem teksten på

kontoudskriften og et givet

kontonummer.

Typiske eksempler på

hyppigt forekomne poster

kunne være dyrlæge, Danish

Crown, B-skat osv.

Det er vigtigt for, at

tekstgenkendelse kan

fungere, at kunden benytter

eksakt den samme tekst

hver gang en betaling foretages

via Netbank, da det er

her, teksten opstår.

Kontakt din økonomiassistent,

hvis du gerne vil

benytte denne mulighed

fremover.

søger jeg firmanavn og årstal

og jeg har alle fakturer fra det

firma på skærmen. Der er pt.

udviklingsarbejde i gang, så

det kommer til at køre automatisk

sammen med Ø 90.

- Jeg arkiverer også forskellige

dokumenter i kartoteker,

f.eks. vedrørende ansættelsesforhold,

løn, forsikringer,

arbejdspladsvurderinger, maskiner

og meget andet. Jeg får

stille og roligt mere og mere

med, og efterhånden bliver

mapperne i reolen reduceret

til et minimum.

Sikkerhed

Knud Jeppesen er ikke nervøs

for, at hans dokumenter i det

elektroniske system kan gå

tabt.

- Det hele ligger på en central

server, og derfor behøver

jeg ikke være bange for at

miste data. Hvis min computer

går ned, vil det hele stadig

være gemt, fortæller han.

Motivation

For at få det optimale ud af

systemet er det vigtigt, at man

er motiveret.

- Man skal ville det og

arbejde systematisk med det,

ellers nytter det ikke noget.

Man skal selvfølgelig bruge

Af økonomikonsulent

Birthe K. Olsen

Finansministeren udtalte

for nylig, at det offentlige

Danmark skal være papirløst.

Hvad betyder det for

LRØ’s kunder?

Meningen er, at borgerne

skal benytte computer, når de

vil kontakte myndighederne.

Henvendelser på papir eller

ved personligt fremmøde

ønskes begrænset til et minimum

i fremtiden.

Der er milliardbesparelser

at hente på de offentlige

budgetter ved at øge digitaliseringen,

lyder den politiske

udmelding fra Christiansborg.

Udviklingen går klart i

retning af, at man som borger

skal være dus med sin PC for

Elektronisk Ringbind

”Dokview” eller”Elektronisk Ringbind” er et digitalt

ringbind, hvor man opbevarer alle sine regnskabsbilag på

en server i stedet på papir i mapper. Man kan indeksere

og navngive regnskabsbilag, faktura’er og dokumenter

m.m. som man ønsker det. Med en effektiv søgefunktion

har man mulighed for hurtigt at finde de forskellige

bilag.

Dokumenterne gemmes som PDF-filer på en central

server hos ITG-Hosting i Horsens.

Man kan hurtigt dele informationerne med konsulent

og regnskabsassistent.

Systemet er bygget op over det kendte fra Outlook og

Word, og det gør det brugervenligt og let tilgængeligt.

Informationerne gemmes i fem år i henhold til lov

om bogføring. Hvis man ønsker, at materialet gemmes i

længere tid, kan man få dem kopieret ned på en CD, når

de 5 år er gået.

Der kan spares portogebyr og printerpapir ved at

modtage flest mulige faktura’er på e-mail.

Der betales en månedlig afgift for adgang til systemet.

Systemet er udviklet af Dansk Farmer IT, som er en

del af Sønderjysk Landboforening. Sønderjysk Landboforening

er medejer af ITG-Hosting A/S.

lidt tid på det i starten, men

så bliver det helt naturligt og

næsten uundværligt.

- Jeg tror på, at det er fremtiden,

det er den vej, hele udviklingen

går, og vi kan lige

så godt udnytte fremskridtene,

siger Knud Jeppesen.

Godt værktøj

LRØ’s kommentar til det

elektroniske ringbind:

I økonomiafdelingen

mener vi, at værktøjer til

elektronisk arkivering af bilag

formentlig vil blive mere

almindelige i fremtiden, og

at gebærde sig i samfundet.

Der er mange eksempler på

denne udvikling. Hvis man

fremover som selvstændig

erhvervsdrivende bliver syg

og skal søge sygedagpenge,

er kun ansøgning via pc en

mulighed. Uanset om man

selv vil ansøge eller få sin

rådgiver til at udfylde og

indsende ansøgningen, så skal

borgeren selv ind på Virk.

dk. Hvis ansøgningsarbejdet

skal udføres af en rådgiver, så

skal borgeren alligevel selv

ind på nettet og udfærdige en

fuldmagt, som giver rådgiver

lov til at ansøge på borgerens

vegne.

Også skattevæsnet går over

til et system, hvor skatteyderen

giver sin rådgiver/revisor

fuldmagt til at indberette

m.m. på skatteyderens vegne.

Det gøres på skat’s hjemme-

vi forholder os åbent overfor

de muligheder, som måtte

komme på dette område., siger

økonomikonsulent Birthe

K. Olsen.

På Videncenteret for

Landbrug arbejdes der på, at

regnskabssystemet Ø90 skal

kunne importere data fra

elektroniske arkiv-programmer;

bl.a. fra Dokview.

- Vi anser Dokview for at

være et interessant værktøj, og

vi ser frem til at servicere de

af vores kunder, som vælger at

anvende Dokview.

Det papirløse samfund

LRØ tilbyder kurser i internet for begyndere

side ved login med NemId

eller Digital Signatur.

Det må forventes, at andre

offentlige myndigheder opretter

tilsvarende systemer.

- Kom i gang

Hos LRØ vil vi også i den

kommende vinter tilbyde

kurser i brug af internet for

begyndere over 2 dage.

Kurset er tilrettelagt således,

at deltagerne kan følge med,

selvom de ikke tidligere har

anvendt en pc.

Det handler jo om at

komme i gang, blive fortrolig

med computeren og se hvilke

muligheder det åbner for.

Henvendelse omkring

Internetkursus kan rettes til

Tina B. Andersen på tlf. 7658

7601.

Se tidspunkter side 18


20. september 2011 Økonomi

Nye muligheder for budgettet

Alle økonomiprogrammer er samlet i Ø90

Af driftsøkonomikonsulent

Søren Clausen, tlf. 7658 7524,

e-mail: scl@lro.dk

Fra og med 1. januar 2012

er det ikke længere muligt

at lave budgetter i Bedriftsløsningen.

Fremover

skal alle budgetter laves i

Ø90, som også er det program

regnskaberne bliver

lavet i.

Overgangen til Ø90 er en

opgradering i forhold til Bedriftsløsningen,

så alle økonomiprogrammer

fremadrettet

er samlet i Ø90. Dette giver

mulighed for en større integration

i mellem bogføring,

budget og årsrapport, da det

nu ikke længere er nødven-

Syge- og barselsdagpenge

skal søges digitalt

De offentlige myndigheder vil være papirløse

Det betyder, at en lang

række henvendelser,

herunder ansøgninger

om forskellige ydelser,

fremover skal ske via

internettet.

Første skridt i digitaliseringen

er ansøgning om syge- og

barselsdagpenge

Hvis en selvstændig eller

en af virksomhedens ansatte

bliver syg eller skal på barsel,

kan der søges om syge- eller

digt at overføre data imellem

forskellige programmer.

Derudover foregår både

bogføring og budgettering

nu online (via internettet),

hvilket gør, at både landmænd

og konsulenter hele tiden har

adgang til de samme data.

Der bliver fremover bedre

muligheder for at lave investeringsbudgetter

og fem-års

budgetter. Der er også lagt en

del kalkuler ind i budgettet,

som kan bruges som overslag

i forbindelse med udvidelser

eller omlægning af bedriften.

Hvis man f.eks. ønsker at udvide

med 50 køer eller 50 ha.,

barselsdagpenge. Pr. 1.9.2011

kan der kun søges elektronisk.

For at søge om refusion

af sygedagpenge elektronisk

skal virksomheden have en

digital signatur. Hvis du ikke

allerede har en digital signatur

Undgå papirkaos

LRØ har indført elektronisk WebDataBank

Mange kender fornemmelse

af at være ved at

drukne i papir, som hober

sig op i stakke på skrivebord

og hylder i kontoret.

LRØ ´s WebDataBank giver

kunderne mulighed for at

modtage og gemme dokumenter

elektronisk.

WebDataBank fungerer

som en hjemmeside, hvor

man logger ind med en

adgangskode og via internettet

konstant kan tilgå sine

dokumenter.

WebDataBank giver mulighed

for at modtage doku-

menter elektronisk fra LRØ

samt opbevare f.eks. regnskaber

m.m. i elektronisk arkiv.

WebDataBank er således et

alternativ til forsendelse via email

og almindelig brevpost.

- På sigt vil alle nye webbaserede

service-ydelser, som

vi påtænker at udvikle, blive

tilgængelige, siger økonomiassistent

Birthe K. Olsen,

LRØ.

kan budgettet give et svar på

de økonomiske konsekvenser.

Der er fortsat mulighed for

at lave tværfaglige budgetter,

idet fag-afdelingerne har mulighed

for at overføre tekniske

budgetter til Ø90.

En række af fordelene i

Ø90-budgettet i forhold til

bedriftsløsningen er skitseret

herunder:

• Mulighed for at se resultatet

på skærmen samtidig

med at der indtastes i

budgettet

• Det er fremover de samme

kontonumre der bruges i

budget og bogføring

for virksomheden, kan den

bestilles på www.virk.dk

En digital signatur kan også

bruges af virksomheden i

flere andre situationer, f.eks.

ved indsendelse af gødningsregnskab.

WebDataBank benyttes

primært af økonomiafdelingen,

som lægger regnskaber,

momsopgørelser og revisionslister

m.m. ind på LRØ’s

elektroniske lager.

- WebDataBank giver

også kunden mulighed for at

gemme særlig vigtige, private

dokumenter på det elektroniske

lager. Det kunne f.eks.

være skøder, testamenter eller

• Lettere at lave budgetkontrol

op mod forskellige

alternativer

• Større muligheder for

tilpasning af udskrifter

• Mulighed for at ligge statusposteringer

på besætning

og beholdninger ind

i budgettet, hvilket giver

mulighed for hurtigt at

kunne give et bud på årets

resultat

Et godt værktøj

De enkelte kunder har allerede

nu mulighed for at lave

deres egne budgetter i Ø90,

ligesom de i dag selv kan

Det er meldt ud, at virksomhedernes

digitale signatur

på et tidspunkt ændres til

NemId erhverv, men det er

ikke besluttet hvornår, så vi

anbefaler at bestille en digital

signatur nu.

andet, som man ønsker at beskytte

mod brand, tyveri eller

anden bortkomst, siger Birthe

K. Olsen.

- Systemet giver kunderne

overblik og struktur i

forbindelse med behandling

og opbevaring af dokumenter,

siger hun. (let.)

13

bogføre i Ø90. Det giver dem

også mulighed for løbende at

kunne trække budgetkontroller

på baggrund af bogføringen.

Adgang til selv at budgettere

i Ø90 koster ikke

ekstra, hvis man i forvejen har

adgang til at bogføre i Ø90online.

LRØ afholder kurser i

fjerde kvartal 2011 for de

kunder, der selv ønsker helt

eller delvis at budgettere i

Ø90.

Af økonomikonsulent

Karen Hviid Christensen,

tlf. 7658 7617,

e-mail: khc@lro.dk

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle


14 Økonomi · Ledelse

20. september 2011

Få succes gennem

medarbejderne

LRØ udbyder lederuddannelse til efteråret

Af ledelsesrådgiver

Anne Jacobsen, tlf. 7658 7530,

e-mail aej@lro.dk

Lederuddannelse

Når der skal gennemføres

forbedringer eller forandringer,

som kan give et

bedre resultat, er du helt

afhængig af, at dine medarbejdere

er motiverede

og evner at gennemføre

forandringen.

Det faktum er der mange,

der overser. De sætter i gang

og styrer processen ved at

fortælle alle, hvad de skal, og

så gør de det ikke, når chefen

ikke er til stede. Det er meget

frustrerende, men der kan

gøres noget ved det, og det

starter ved ejeren og driftslederen,

hvis der er sådan én.

Det er nemlig dig, der har

ansvaret for, at medarbejderne

er motiverede og har de

nødvendige kompetencer for

at gennemføre forandringer -

og til at passe deres arbejde i

dagligdagen.

På lederuddannelsen kan

du lære:

• Hvordan du finder de rigtige

medarbejdere (rekruttering),

herunder får du

også indsigt i, hvordan du

håndterer en udskiftning af

medarbejdere, samt i juraen

omkring ansættelse.

• Hvordan du udnytter din

personlige lederstil bedst

muligt i motivation og

kommunikation

• Hvordan du håndterer konflikter,

vanskelige samtaler

og medarbejdersamtalen.

• Uddannelsen er baseret på træning, og teorien gennemgås i korte indlæg

• Uddannelsen varer fem dage - 2 x 2 dage med overnatning og 1 enkelt dag

• Sted bliver midt i Jylland, da kurset udbydes i hele Danmark

• Tidspunktet er efteråret. Dato fastsættes, når vi har 15 deltagere

• Prisen er 15.500 og der er VEU godtgørelse

• Brochurer findes på LRØ´s hjemmeside og kan bestilles hos Tina Andersen, 7658 7530

Køge

Skanska Asfalt A/S

Nordhavnsvej 9

4600 Køge

Tlf.: 56 30 36 66

Fax: 56 30 36 60

Horsens

Skanska Asfalt A/S

Kometvej 13

8700 Horsens

Tlf.: 76 26 16 66

Fax: 76 26 16 60

Ekstra skat ved

brug af vikarer

Dokumentation og kontrakter skal være i orden

Af økonomikonsulent Brian

Juel Jørgensen, tlf. 7658 7634,

e-mail bmj@lro.dk

Der er risiko for ekstra

skatteregning ved brug

af vikarbureauer.

Aalborg

Skanska Asfalt A/S

Klippevej 16

9220 Aalborg Ø

Tlf.: 96 36 12 66

Fax: 96 36 12 60

Det er vigtigt, at dokumentationen

og kontrakter mv.

er udarbejdet korrekt, når

man indgår aftaler med et

vikarbureau.

Kommer vikaren fra et

udenlandsk vikarbureau,

har den danske landmand

altid en forpligtelse til at

indbetale arbejdsudlejeskat

svarende til 30 procent af

arbejdslønnen.

Er vikaren ansat i et

dansk vikarbureau, er det

som udgangspunkt vikarbureauets

opgave at indeholde

A-skat, AM-bidrag osv.

Vi har dog set tilfælde,

hvor danske vikarbureauer

lejer arbejdskraften i udlandet

og blot videreformidler

Behov for nye, holdbare

belægninger?

SkanGAB-AGRO

kan være løsningen!

• SkanGAB-AGRO er

skræddersyet til landbrugets

behov.

• Robust, stærk og økonomisk

løsning

• Anvendes til

landbrugspladser og –veje,

samt som bund i

ensilagepladser og fodersiloer

asfalt@skanska.dk

www.skanska.dk/asfalt

arbejdskraften til danske

landmænd. Det er bare ikke

i alle tilfælde, at vikarbureauet

oplyser kunden om

dette.

Det kan ende med en

ekstra skatteudgift for landmanden,

fordi den danske

landmand i de tilfælde er

forpligtet til at indbetale

arbejdsudlejeskat på 30

procent af arbejdslønnen.

Kontakt økonomikonsulent

Brian Juel Jørgensen,

hvis du har spørgsmål.

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127


20. september 2011 Miljø

Anmeldeordningen kan bruges

De foreløbige erfaringer med ordningen er gode

Af teamleder

Maria Katja Jensen,

tlf. 7658 7548,

e-mail mkj@lro.dk

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Mine forventninger til

Anmeldeordningen var, at

vi ikke ville få mere end et

par stykker igennem nåleøjet,

og at kommunerne

ville dømme ”kræver en

miljøgodkendelse” for de

fleste af anmeldelserne.

Dette har vist sig ikke at

holde stik.

I skrivende stund har vi

udarbejdet ca. 35 anmeldelser,

hvoraf ca. en fjerdedel er med

kvæg, og resten er svin. Otte

af anmeldelserne er afgjorte,

og klagefristen er overstået.

Resten er enten ved at blive

behandlet i kommunen eller

venter på, at klagefristen

overstås.

Vores erfaringer er indtil

videre, at de fleste kommuner

er glade for at gøre det

anmeldte muligt.

Mulighederne

Anmeldelserne i paragraf 19

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften

a-f i Godkendelsesbekendtgørelsen

for husdyrbrug

har indtil videre muliggjort

følgende:

• at skifte fra en besætning

med søer, smågrise og slagtesvin

til at lave flere smågrise

og slagtesvin indenfor

samme miljøbelastning

• at ændre staldene, så kravet

om løsgående søer kan

opfyldes

• at udnytte ekstra kapacitet

i slagtesvinestalden med en

større produktion

• at få den eksisterende lille

overproduktion gjort lovlig

– typisk ved slagtesvin der

leveres tungere

• at bygge en ny kalvestald

Ny sammensætning

Men der er langt flere muligheder

end de ovenstående.

Anmeldeordningen er f.eks.

rigtig god til dig, som har en

ejendom, der er låst i forhold

til udvidelsesmuligheder på

grund af, at den ligger for tæt

på beboelser eller natur.

Her kan ordningen betyde,

at du får mulighed for at

ændre sammensætningen af

dyrene, så anlægget passer

bedst muligt ind i din strategi

med de øvrige ejendomme

eller ønsket om at slide bygningerne

ned hen over en lidt

længere periode, da kravet om

løsgående søer kan overholdes

– eller søerne sættes ud.

Anmeldeordningen kan

også bruges til at give mere

plads til kælvningsbokse eller

sygestier.

Anmeldeordningen er god

til at lave den mindre tilpasning,

mens vi venter på, at

det igen bliver muligt at låne

penge til den store udvidelse,

som er den endelige strategi.

Det er muligt at indsende

flere anmeldelser på én gang,

således at flere små tilpasninger

indenfor de forskellige

anmeldeordninger kan flettes

Anmeldeordningen

Der kan anmeldes følgende:

• §19 a: etablering af ensilageplads på maks. 3.000 m2,

• §19 b: møddingsplads til maks. 100 DE eller gyllebeholder

på maks. 4.000 m3

• §19 c: ændring eller udvidelse af stalde til opfyldelse af

dyrevelfærdsmæssige krav

• §19 d: skift mellem dyretyper

• §19 f: udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde

I anmeldelser efter § 19 a-d skal kommunen træffe afgørelse

indenfor to måneder.

I anmeldelser efter § 19 f skal kommunen træffe afgørelse

indenfor en måned.

sammen til en lidt større

tilpasning.

Hvad koster det?

Hvis du er helt afklaret med,

hvad du skal anmelde, kan

LRØ MiljøTeam lave anmeldelsen

for mellem 5.000 til

10.000 plus moms.

15

Kommunen har ikke brugerbetaling

på anmeldelser, så

her er det gratis (men måske

finder kommunen på at lave

tilsyn i forbindelse med sagsbehandlingen

af anmeldelser

– og det vil koste penge).

HORSENS

MASKINER A/S

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS

INDUSTRIPARKEN 3 · 7182 BREDSTEN

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00

WWW.HORSENSMASKINER.DK


16 Kvæg

20. september 2011

Mælkefodringen af kalve påvirker

ydelsen som ko

Tydelig sammenhæng mellem mælkefodring og produktion

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501,

e-mail orm@lro.dk

Et højt mælkeniveau for

spædkalve fra nul til fire

uger efterfulgt af tre-fire

uger på et moderat mælkeniveau

giver en større

tilvækst og en bedre mælkeydelse

som malkeko.

I et canadisk litteraturstudie

har man fundet en tydelig

sammenhæng mellem mælkefodring

og produktion. Det

anbefales i artiklen, at man:

• 0–4 uger tildeler 8–10 liter

mælk pr. dag (jersey 5–7

liter)

• 5–7 uger tildeler 5–6 liter

pr dag (jersey 3–4 liter)

• Der sker en gradvis nedtrapning

fra den høje tildeling

til moderate tildeling

• Der fodres kun med mælk

én gang daglig den sidste

uge.

Naturlig sult

Ved fri adgang til at drikke

mælk viste et forsøg, at der

optages seks liter mælk i gennemsnit

den første leveuge

stigende til 12 liter mælk.

Kalve, som går ved moderen,

begynder normalt at græsse

og æde tørfoder i tre ugers alderen,

hvor de også begynder

at tygge drøv.

Når kalven er tre uger, er

det derfor en god ide at redu-

cere mælketildelingen, så kalven

opnår en ”naturlig” sult.

Samtidig udvikles vommen

også. Hvis man opretholder

mælketildelingen, vil kalven

føle sig mæt og derfor ikke

optage ret meget tørfoder.

Forskellen i foderoptagelse

fremgår af figur 1.

Når kalven optager så meget

foder, vil deres tilvækst let

nå op på 1.000 g pr. dag, hvor

kalvene på moderat tildeling

af mælk kun når 4–500 g

daglig tilvækst. En kalv som

vejer 45 kilo har brug for 2,6

kg mælk bare til vedligehold.

Det er også vigtigt at huske,

at mælkeerstatning indeholder

mindre energi. Der skal

der tildeles en større mængde

mælkeerstatning for at opnå

den samme energimængde.

Fremmer sundhed

Det har tit været anført, at en

stor mælkemængde medfører

diarré. De canadiske

forskere fandt ikke denne

sammenhæng. De tilskriver

problemet dårlig management

og hygiejne omkring kalven.

Modsat mener forskerne, at

den store tildeling af næringsstoffer

tværtimod fremmer

sundheden.

Langtidseffekten af en

kraftigere kalvefodring tyder

på, at alderen ved drægtighed

bliver nedsat. En stor amerikansk

undersøgelse viser, at

hvis man fordobler kalvens

vægt i 4–5 ugers alderen,

betyder det en større ydelse i

1. laktation. Ydelsesstigningen

blev beregnet til 100 kg mælk

pr. 100 g ekstra tilvækst før

fravænning. Effekten ser ud til

at fortsatte i 2. laktation med

ca. 50 procents virkning.

Der er altså meget som

tyder på, at mælkefodringsniveauet

de første uger giver

en stor effekt. (Kilde: Kvæginfo

nr. 2200)

Når kalvene er 3 uger, er det en god idé at reducere mælketildelingen.

Figur 1. De blå søjler viser kalven som fik konstant mælkefodring i hele perioden. De røde søjler viser kalven med højt

Figur mælkeniveau 1. den De første blå 4 uger søjler og herefter viser reduceret kalven mælkefodring som fik konstant mælkefodring i

hele perioden. De røde søjler viser kalven med højt mælkeniveau den

første 4 uger og herefter reduceret mælkefodring

Gummispalter i sengebåse til ungtyre

Bedre velfærd og mere rene dyr

Af kvægkonsulent Ove Madsen

Når man opstalder ungtyre

og slagtekalve i sengebåse,

er der det problem, at

de urinerer under kroppe.

Det er ofte vanskeligt og

farligt at rense båsene

tilstrækkeligt ud.

Den svenske Anders Herlin

har i 2008 undersøgt to forskellige

former for sengebåse.

I den ene bås var der seks

procent fald på sengebåsen.

I den anden var der gummimåtter

i den forreste del og

spalter i den bageste halvdel.

Disse to typer blev sammenlignet

med et kontrolhold,

hvor de lå på gummimåtter

med en hældning på to

procent.

Velfærd og adfærd i de tre

systemer blev afprøvet af 15

ungtyre, som afprøvede alle

tre systemer. Det viste sig, at

Sengebåse til ungtyre med spalter i de bagerste 80 centimeter til dræning af urin. (Foto: Anders Herlin)

sengebåsene med stor hældning

og med spalter begge

gav færre gødningsrester på

lår, haser og skinneben i forhold

til kontrolholdene.

Der var ingen forskel på

hygiejnen i båsene. Der var De er derfor ikke så bløde

heller ingen forskel på hvor som de måtter, man normalt

længe de lå på de forskellige bruger til senge. Det må for-

underlag. Det bemærkes, at ventes at gå ud over komfor-

der blev brugt spalter, som

normalt bruges til gangarealer.

ten. (Kilde: Kvæginfo 2192)

Sengebåse til ungtyre med spalter i de bagerste 80 centimeter til dræning af urin. (Foto: Anders Herlin)

Luftfoto af din gård

Skal du have fotograferet din gård?

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.

CD-rom med de 5 fotos.

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker

i forbindelse med fotograferingen.

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms

For nærmere oplysninger:

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk


20. september 2011 Socialt

Gik det godt nok?

Når høsten er i hus, er det en god idé at kigge i bakspejlset og få snakket om, hvordan den travle tid forløb i familien

Af socialkonsulent Solvejg Høj,

tlf. 4036 8788,

e-mail soh@post.tele.dk,

www.solvejghoj.dk

I skrivende stund er

høsten i gang. Høst er

det samme som travlhed

og arbejde i døgndrift.

Hvordan takles familielivet

imens - og bagefter?

Min fornemmelse er, at høsten

nærmest er årets højtid.

Landmanden glæder sig –

både til at køre maskinerne,

men også til at se resultaterne

af arbejdet forud for høsten.

Vejret er jokeren, som altid

er svær at få styr på. Somme

tider går det forrygende,

andre gange går det i fisk.

Det er vel også kernen i

selve dét at være selvstændig.

Man bliver det, fordi man

ønsker at have så megen selvbestemmelse

som muligt, velvidende

at det kan gå både op

og ned – akkurat som høsten.

Man kan gøre sit bedste, søge

de bedste råd - og en del andet

har man ikke styr på. Det

er jo temmelig spændende,

ind i mellem nervepirrende.

Stuehuset

I langt de fleste stuehuse

smitter spændingen og glæden

over høsten. Det er jo en

af de fordele, børn på landet

virkelig har: De kan se og

høre forældrenes begejstring

i arbejdet. Høre om resultaterne

af indsatsen og få en

fornemmelse af, at vejret ikke

kun handler om regntøj og

gummistøvler.

Hvordan går det med familien

i så spændende tider?

Det går jo som regel rigtig

godt, hos nogen ”knapt så

godt” og en sjælden gang går

også familielivet i fisk, fordi

det belastes af humørsving-

ninger, pessimisme og dårlige

resultater.

Hvad kan vi lære?

Når høsten er i hus, og livet

atter kommer i det vante

gear, er der tid til at kigge i

bakspejlet: Gik det godt nok i

hele familien?

Med denne artikel følger

et forslag: Find et tidspunkt

hvor der er ro til en grundig

samtale. Få snakket høst-tiden

igennem og lav aftaler for, om

der skal ændres noget næste

år. Skriv det ned, I er helt

enige om.

Der er så mange traditioner

omkring høst: Mad i marken,

masser af folk til mad, arbejde

i døgndrift osv. Hvis opgaven

er umulig for (resten af) familien,

kan livet jo sagtens leves

på en anden måde også.

Måske føler landmanden

dårlig samvittighed over sit

fravær, så han i virkeligheden

ville have det bedre med, at

familien tog lidt på ferie og

havde det sjovt, imens han

arbejdede meget.

Måske plages ægtefællen

af dårlig samvittighed over,

at hun ikke lever op til alt

Nedsat arbejdsevne

Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat, kan du få hjælp

Af socialkonsulent Solvejg Høj

Personlig assistance er

navnet på den ydelse vi

alle – selvstændige såvel

som lønmodtagere – kan

få, når arbejdsevnen er

varigt nedsat.

Ordningen giver rigtig mange

mulighed for at beholde jobbet,

selvom visse dele af det

bliver vanskeligt af helbredsmæssige

grunde.

Ordblindhed er også omfattet

af ordningen.

Hvordan?

Det er Jobcentret, som hjælper

med at finde ud af, om du

er berettiget.

Støtten er naturligvis betinget

af, at der er lægelig dokumentation

for, at din lidelse

er varig. Samtidig skal du

kunne gøre rede for, hvilke

opgaver, du ikke kan udføre i

fuldt omfang. Det skal gøres

op hvor mange timer, der er

brug for personlig assistance.

Formålet med loven er

at fastholde borgere i job.

Det drejer sig om ”hjælp til

selvhjælp”. Forstået således,

at det i højere grad drejer sig

om ”håndsrækning” i forhold

til konkrete opgaver. Ikke til

opgaver, som borgeren slet

ikke medvirker til. Måske lidt

svært at forstå, men så spørg

- enten i Jobcentret eller hos

mig.

Økonomi

Udgiften til den personlige

assistent udbetales af Jobcentret.

Der bevilges i forhold til

det aftalte timetal, som typisk

beregnes en gang om året.

Gælder bevillingen løn-

modtagere, er det arbejdsgiveren,

som modtager beløbet.

Selvstændige modtager selv

beløbet, når lønudgiften

dokumenteres.

Jobcentret er ikke forpligtet

til at skaffe den ansatte person

til hjælpen, men udelukkende

til at udbetale lønnen til den

personlige assistent. Den udgør

cirka 110 kr. pr time.

Det er en rigtig god ordning,

og mange har stor glæde

af den. Man slipper for opgaver,

som giver smerter, og for

seniorer betyder det måske,

at arbejdslivet kan forlænges

nogle år.

For god ordens skyld skal

det fastslås, at det ikke er

fleksjob, som her er beskrevet.

Se eventuelt omtale af fleksjob

på min hjemmeside.

Familielivet blev sat på prøve i den travle høsttid.

det, tidligere generationer

magtede.

Måske synes landmandens

mor, at det er for dårligt, at

han ikke ”bliver passet”, når

han har travlt. Måske synes

mormor, at ingen mand kan

have så travlt, at der ikke kan

gøres en indsats i familielivet

- selv i travlt perioder. For at

undgå indblanding i hvordan

familien i stuehuset har det, er

det en god ide at præsentere

dem for aftalen - så bliver det

tydeligt, at der er enighed, og

at ingen skal have dårlig samvittighed

over, at der måske

er ”time out” i familielivet,

17

når der er travlhed i virksomheden.

Det gælder om at vinde -

ikke over nogen, men over de

tilstande, hvor man kommer

bagud i trivsel.

Og metoden er forresten

lige til at bruge hele året.

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk


18 Foreningsaktiviteter · Annoncer

20. september 2011

Foreningsaktiviteter

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Landboforeningen

Fredag d. 7. oktober kl. 18.00 Høstfest. Sted: Spektrum Odder

Seniorklub Odder

Tirsdag d. 27. september kl. 19.00 Foredrag ved Provst Anders Bonde, Lyngå.

Sted: Odder Kirke Center.

28. sept. – 4. okt. Højskolekursus. Sted: Seniorhøjskolen Nørre Nissum

Skanderborg Landboforenings Seniorklub

28. sept. – 4. okt. Højskolekursus. Sted: Seniorhøjskolen Nørre Nissum

Lørdag d. 1. oktober Vintur til Mosel-Rhinen-Ruhr-distrikt.

Vejle-Fredericia Landboforening

Landboforeningen

Onsdag d. 16. november kl. 18.30 Foredrag v/10 x verdensmester i kano, Arne Nielsson.

Sted: LandbrugetsHus

Østjysk Landboforening

Landboforeningen

Onsdag d. 16. november kl. 18.30 Foredrag v/10 x verdensmester i kano, Arne Nielsson.

Sted: LandbrugetsHus

Horsens LandboUngdom

Mandag d. 3. oktober kl. 19.30 Fary Lochan Destilleri. Sted: Ågade 41, Farre, 7323 Give

Mandag d. 17. oktober Brande Kartoffelmel

LRØ

Onsdag d. 12. okt. kl. 17.30-20.00 Refinansieringsdag. Sted: LandbrugetsHus

Mandag d. 17. okt. kl. 08.30-15.30 Internetkursus for begyndere.

Sted: LandbrugetsHus – hold 1

Tirsdag d. 18. okt. kl. 08.30-15.30 Internetkursus for begyndere.

Sted: LandbrugetsHus – hold 1

Mandag d. 31. okt. kl. 08.30-15.30 Internetkursus for begyndere.

Sted: LandbrugetsHus – hold 2

Tirsdag d. 1. nov. kl. 08.30 – 15.30 Internetkursus for begyndere.

Sted: LandbrugetsHus – hold 2

Mandag d. 21. nov. kl. 08.30 – 15.30 Internetkursus for begyndere

Sted: LandbrugetsHus – hold 3

Tirsdag d. 22. nov. kl. 08.30 – 15.30 Internetkurus for begyndere

Sted: LandbrugetsHus – hold 3

Landbrug og Fødevarer

Onsdag d. 12. oktober Årsmøde i Økologi sektionen. Sted: Stenalt Gods, Ørsted

Kultiverne

Tirsdag d. 20. september kl. 17.30 Fjordgaard Vineri, Norsmindevej 150, 8340 Malling

Glud Museum

Søndag d. 25. sep. kl. 10.00 – 17.00 Planternes dag. Sted: Glud Museum.

Personalenyt

ANSæTTELSE

Pr. 1. september 2011 er Shuanghong Wang (kaldet Fannie) ansat som elev

i økonomiafdelingen. Fannie er kineser, 29 år, dansk gift, har en dreng på

knap 1 år, har boet i Danmark i godt 6 år og er fuldt integreret i det danske

samfund.

OPSIGELSER

Planteproduktionskonsulent Bente Andersen har opsagt sit job hos LRØ pr. 31. august 2011.

Sekretær i Planteproduktion Lis Brinch-Møller har valgt at stoppe sin karriere hos LRØ

med udgangen af september måned 2011. Lis har været ansat i LRØ-regi i 34 år.

landbrugsrådgivning...

Mere dig

Ølgod

Esbjerg

Sdr. Omme


VI HJÆLPER DIG

MED Mere OVERBLIK...

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

Grindsted

Tønder

Brande

Løgumkloster

Ikast

Tinglev

Tidsplan:

• 12. oktober kl. 17.30 - 20.00, LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

• 12. oktober kl. 17.30 - 20.00, LRØ, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

• 27. oktober kl. 16.30 -19.00, LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Åbenrå

Indlægsholdere:

LandboNord:

• Cheføkonom Jens Schjerning, LandboSyd

• Cheføkonom Jens Nyholm, Spar Nord

• Chefrådgiver Keld V. Nielsen, LandboNord

LRØ:

• Chefstrateg Svend Jørgen Jensen, Finanshuset Demetra

• Cheføkonom Jacob Graven, Sydbank

• Cheføkonom Hans Fink, LRØ

LandboSyd:

• Cheføkonom Jens Schjerning, LandboSyd

• Cheføkonom Jacob Graven, Sydbank

• Cheføkonom Heinrich Lûllau, LandboSyd

Emnerne på alle tre møder:

• Renteprognose på baggrund af konjunkturanalyse

• Hvad skal der til for at landbruget slipper ud af kreditklemmen og hvornår sker det?

• Inspiration til alternative finansieringskilder

• Aktuelle priser på bidrag og marginaler

• Hvad betyder renteniveauet for nulpunktsprisen på mælk og svinekød?

Pris pr. person:

• Kr. 325 + moms inkl. en let forplejning

Tilmelding:

• LandboNord, senest den 10. oktober på tlf. 9624 2424 eller bte@landbonord.dk

LRØ, senest den 10. oktober på tlf. 7015 4000 eller tia@lro.dk

• LandboSyd, senest den 25. oktober på. Tlf. 7436 5000 eller riv@landbosyd.dk

Filskov

Bording

Give

Engesvang

Thyregod

Billund

Vejle

Rødekro

Jelling

Kolding

Horsens

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

Hedensted

Juelsminde

www.djs.dk


20. september 2011 Annoncer

Lederkursus

Temadag for arbejdsgivere om udenlandsk arbejdskraft

24. oktober 2011 kl. 10 – 15.30 på LRØ

Dagen omhandler alle aspekter af det at have udenlandske medarbejdere – ledelsesindsatsen,

rekruttering, tilladelser, skat, biler, vikarer, entrepriser og sprogundervisning, så du er godt

klædt på til at gøre det rigtigt, når du går her fra.

Det er gratis at deltage, og du kan se programmet på LRØ´s og Welcome Horsens hjemmesider.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning og evt. information om ændringer i

programmet. Du tilmelder dig ved at ringe eller maile til Tina Andersen senest den 19. oktober,

tia@lro.dk eller 7658 7601.

Ø-90 kurser efterår 2011

I efteråret 2011 tilbyder LRØ følgende Ø-90 kurser:

Små hold maksimalt 12 pr. kursusgang. Pris kr. 850 + moms.

Yderligere information www.lro.dk/o90

1. Introduktion og igangsættelse med brugen af ø-90 online

Kurset henvender sig til kunder uden erfaring med bogføring i Ø-90 online

Kursustidspunkt: Mandag den 24. oktober 13.00 – 16.00 eller

Tirsdag den 1. november 18.30 – 21.30

Tirsdag den 10. november 18.30 – 21.30

2. Ø-90 kursus for den erfarne bruger der efterspørger tips i forhold til egen erfaring

Kurset henvender sig til erfarne brugere af ø-90 online der ønsker orientering og øvelser

inden for særlige områder af bogføringsprogrammet.

Kursustidspunkt: Tirsdag den 25. oktober 13.00 – 16.00 eller

Onsdag den 2. november 18.30 – 21.30 eller

Onsdag den 9. november 18.30 – 21.30

3. Introduktion og igangsættelse med brugen af ø-90 budgetprogram online

Kurset henvender sig til kunder uden erfaring med bogføring i Ø-90 online

Kursustidspunkt: Mandag den 27. oktober 13.00 – 16.00 eller

Onsdag den 3. november 18.30 – 21.30 eller

Tirsdag den 8. november 18.30 – 21.30

TRYGHED – VæKsT – BALAncE

TRYGHED I HVERDAGEN.

Vores interesse – dit ansvar!

Tilværelsen som landmand skal

være tryg, og derfor har Landbrug

& Fødevarer etableret gode medlemstilbud,

som giver dig mulighed

for at prioritere tryghed i hverdagen

og minimere de økonomiske

og menneskelige omkostninger,

Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

der er forbundet med sygdom og

ulyksalige hændelser.

Det gælder i relation til dig og din

familie, men også i relation til dine

ansatte og deres familier.

Landbrug & Fødevarers forsikrings- og pensionstilbud tager alle udgangspunkt i landmandens behov.

Ordningerne er prismæssigt attraktive og indeholder fordelagtige betingelser, der normalt ikke er tilgængelige

for private.

Læs mere om vores medlemstilbud på Landbrug & Fødevarers hjemmeside www.lf.dk/medlemstilbud og kontakt din lokale forening

for yderligere oplysninger.

T +45 3339 4000

F +45 3339 4141

E info@lf.dk

W www.lf.dk

Theme meeting for foreign workers

2. november 2011 from 18.00 – 21.30 at LRØ

We start the meeting with sandwiches and small talk. Hereafter presentation on the following

themes:

• Leisure time and networking possibilities in your local community

• Tax for beginners

• Rules regarding foreign cars and driving licenses

• Learn Danish – School of linguistic would like to visit your workplace

• How to become a good employee in Denmark

The meeting is free and charge, see the programme on LRØ´s and Welcome Horsens

homepages.

Enrolment is necessary due to the food and possible changes to the programme. Enroll by

calling or mailing Tina Andersen latest 27. October on 76 58 76 01 or tia@lro.dk

Debat

Kom til debat om økologiens og den økologiske sektors

potentiale

Onsdag d. 12. oktober kl. 9.30-17.30 inviterer Landbrug & Fødevarer til årsmøde i

Økologisektionen på Stenalt Gods, Ørsted.

Til årsmødet kan du deltage i en debat v. miljøordførerne Eyvind Vesselbo (V) og Steen

Gade (SF) om, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at udnytte økologiens potentialer.

Dagens andet debatemne er, hvordan der kan komme mere innovation og produktudvikling

i den økologiske sektor, hvilket Direktør Judith Kyst, Madkulturen og landmand Dorte

Mette Jensen, Stenalt Gods vil give deres bud på. Årsmødet afsluttes med en rundvisning på

Stenalt Gods.

Tilmeldingsfrist er d. 3. oktober. Du kan se programmet samt tilmelde dig her. Yderligere

information: Kirsten Bencke, Landbrug & Fødevarer, 3339 4292 / kbe@lf.dk

LEAN-kursus for kvægbrugere

LEAN i din produktion - ”Få mere ud af det du har”.

LRØ tilbyder i samarbejde med virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, ”Logistik og

Ledelse”, en spændende proces, som inddrager dig og dine medarbejdere i at trimme

virksomhedens produktionsflow.

Tidspunkt og sted

Modul 1: Torsdag den 3. november i LandbrugetsHus, Horsens.

Modul 2: Aftales individuelt.

Målgruppe

Mælkeproducenter der gerne vil optimere deres arbejdsprocesser og produktion

Koncept

Konceptet er bygget op over en undervisningsdag. Processen forsætter ude på den enkelte

bedrift med undervisning i brugen af LEAN-værktøjerne. Både ejer og alle ansatte arbejder

med processen.

Modul 1

kl. 10-15 Undervisningsdag for alle i LandbrugetsHus. Deltagere: Ejer og alle ansatte.

Gennemgang af forløbet. Teori om LEAN–tankegangen og værktøjerne. Præsentation og

øvelser i værdistrømsanalyse, tavlemøder m.m.

Modul 2

1. dag. Møde på ejendommen kl. 9-12. Deltagere: Ejer og alle ansatte.

Rundvisning og oplæg om formål og program. Værdistrømsanalyse og tavlemøde, forbedringsforslag,

handlingsplan, planlægning.

2. dag. Møde på ejendommen (efter aftale)

Opfølgning med et besøg tre til seks måneder efter første besøg. Planlægning af analyse på

de øvrige produktionsprocesser.

Pris

Modul 1: 3.000 kr. pr. bedrift.

Modul 2: 5.000 kr. pr. bedrift.

Tilmelding senest 27. oktober 2011 på tlf. 7015 4000.

19


20 Livet på landet

20. september 2011

Strøtanker

Høst på godt og ondt

Af Lene Tingleff

Det starter som lidt af en

festdag, når vi går i gang

med høsten den første

dag, og det ender som regel

med en høstfest, hvor

vi hygger os og fejrer, at vi

er færdige.

Men for at være helt ærlig,

kan dét ind i mellem godt gå

hen og blive rigtigt træls. Og

det blev så sandelig i år.

Der er selvfølgelig de gode

høstdage, hvor vi starter tidligt

og kører hele dagen med

sol, let blæst, gode udbytter

og fine vandprocenter. Blå

himmel og en herlig duft af

høst og korn.

Naboer kommer ud og

kigger, nogle får en tur med

rundt i mejetærskeren og det

hele er bare rart og hyggeligt.

Måltiderne spiser vi selvfølgelig

i marken, og når det bliver

mørkt, er det dejligt at gå

ude i haven og høre det hele

brumme derude.

Sådanne dage var der ikke

mange af i år, men dem der

var, er værd at huske på.

Når alt driller

Der er desværre også dage,

der får et helt andet forløb.

Hvor dagen f.eks. starter med

at mejetærskeren sidder fast

et blødt sted på marken. Og

hvor den slutter med, at et

eller andet er gået i stykker

på maskinen, og vi ikke får de

sidste timer med.

Næste dag kan så f.eks.

gå med at hente reservedele

i den anden ende af landet,

vente på montøren, bakse

med maskinen for endelig at

komme i gang sidst på dagen

– lige når det begynder at

regne.

Der er også dage, hvor de

sorte skyer driver omkring og

man ved, at det snart får en

ende. Hvor de kører alt hvad

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

remmer og tøj kan holde for

at blive færdige med en eller

anden mark, inden regnen

stopper det hele. Og hvor de

så ikke når at blive færdige,

fordi det begyndte at regne,

da der manglede til en halv

time. Sådan en dag er ikke

så sjov.

Trætte mænd

I år har vi fået vanvittigt

store nedbørsmængder. Og

så er vi endda ikke hårdest

ramt, andre egne i landet har

fået langt mere end i dette

område. Vi fik trods alt høsten

i hus, det var der andre, der

ikke gjorde, fordi afgrøderne

stod under vand eller marken

var umulig at køre i.

En drilsk høst som den

vi lige har lagt bag os, har

konsekvenser. Den kræver

mange mandetimer, den er

hård ved maskineriet, den går

ud over kvalitet og udbytte,

den skader jordstrukturen,

den forsinker efterårsarbejdet

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Høsten blev en våd omgang i år, og maskinerne efterlod mange huller i marken.

og den tærer på kræfter og

overskud.

Når det hele så er gået i stå

og de sidder ved køkkenbordet

– trætte, snavsede og sorte

i ansigt efter mange timers

arbejde, så falder der alligevel

ro over det hele, og så slapper

vi lige lidt af og lader op til

næste dags udfordringer.

Det kan godt være det

regner og det kan godt være,

det ikke gik helt som ønsket.

Men vi gjorde, hvad vi kunne,

og det er trods alt en god

fornemmelse. Og måske skinner

solen i morgen, det må vi

tro på.

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

More magazines by this user
Similar magazines