Friesia XI, 5

dietrich.sophia39

Friesia XI, 5

FRIESIA

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT

BIND XI

KØBENHAVN 1987

HEFTE 5

_ ____ RTND YT Ulf.1fT]? '\


INDHOLD

Side

J. P. Skou and K. Hackett: A new, homothallic species ofAscosphaera 265

K. Hauerslev: New ar rare resupinate fungi from Denmark 272

K. Hauerslev: Three new or rare resupinate fungi from Denmark 281

N. F. Buchwald: Sclerotiniaceae Daniae. En floristisk-systematisk oversigt

over de i Danmark fundne Knoldbægersvampe. II del...... 287

K. Hauerslev: New species and notes on resupinate fungi 329

J. Koch, D. Milllerog V.Smedegaard-Petersen: NIELS FABRlTIUS BUCHWALD.

1898-1986 337

*

REDAKTION:

N. F. BUCHWALD J. KOCH

E. BILLE HANSEN H. KNUDsEN E. RALD

Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

15. februar 1987.

Hertz- Bogtrykkergården, København

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com


FRIESIA

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT

FRIESIA

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT

BIND XI

KØBENHAVN

1975-1987

1. hæfte (1975), s. 1- 76, udkom 30. september 1975

2. hæfte (1976), s. 77-176, udkom 1. juni 1977

3. hæfte (1977), s. 177-216, udkom 25. februar 1978

4. hæfte (1978), s. 217-264, udkom 3. april 1978

5. hæfte (1987), s. 265-357, udkom 15. februar 1987

Indholdsfortegnelse og register udkom 15. februar 1987.

*

REDAKTION:

N. F. BUCHWALD J. KOCH (hæfte 1-4)

E. B. HANSEN H. KNUDSEN (hæfte 5) E. RALD

*

Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.


REGISTER

Fortegnelse over nye, nærmere omtalte eller sjældnere slægter, unde rslægter , arter,

varieteter eller former af svampe i bind XI (1975-87).

*) angiver, at den gældende slægt eller art er ledsaget af en figur (frugtlegeme,

sporer e.lign.)

**) angiver, at det pågældende taxon er nyt for videnskaben eller har fået nyt navn.

Side

Abortiporus biennis .. 210

Aecidium leucospermum 42, 45

Agaricus bernardii..... ... .......... 210

Aleuria aurantia.... ......... ... ..... 225

Armillariella mellea..... ..... ...... 167

Ascosphaera aggregata** 62, 64ff

- apis 268

- atra**..... ........ ..... .. 265, 266ff*

- fimicola... .... ......... ... 62, 66ff*

- major 269

- propiperda.. .. . 269

Auran tioporus alborubescens .. 54ff*

- fissilis 58f*

Bettsia alvei 62ff

Boletinus cavipes 129

Boletus appendiculatus 162

- armen iacus.. ... ................ 128*

- calopus 165

- cyanescens. 198

- erythropus ;.... .... . 161

- fechtn eri .... ... .................. 129

- fragrans.. 129

- impolitus.... 129

- luridus .. ... ... .. .......... .. ...... 197

- purpureus.. ........... ....... .... 208

- radicans ......... 129, 210

- satanas.... . 129, 261

Botryobasidium pruinatum .

Brevicellicium exile ........... .... 278*

Byssocorticium coprophilum ...

285, 286*

Camarops microspora 467, t. 2

- polysperma .. ......... ... .. ...... 213

Cercospora carthami 77ff

- sesamicola 77ff

Chrysosporium farinaecola** .

70, 71*

Ciboria acerina 24, 27*

- ame ntacea................ .... ... 25

- caucus 25

Cistella acuum. .. .. ........ .. .. ... ... 91

- amenticola** 85, 86, 87f*

- fugiens**... .. ... .... .. ...... ..... 92

- luzulina**..... ........ ...... 85, 89

Side

Clavidisculum kriegerianum. .... 91

Climacocystis borealis 199

Colletotrichum acutatum.. 121,

t. 4, t. 5

- dematium .... ...... .. 119, t. 1, t. 2

- gloeosporoide s............ 120, t. 4

- graminicola.. 119, t. 3

- lindemuthianum 120, t. 4

- lini.. ......... .. .... ...... ... . 121, t. 4

Collybia acervata ..... ..... ... ....... 153

- dryophila.. ....................... 161

Cordyceps militaris................. 154

- myrmecophila 126

Cortinarius armillatus 162

- infractus .......................... 153

Creolophus cirrhatus 209

Dacrymyces stillatu s 272

Daldinia concentrica.... .... ... .... 127

Disciotis venosa ........... ... .... ... 146

Encoelia furfuracea.. ... .. ... ... ... . 160

Endoconidiophora fagacearum. . 21

Erythricium laetum .

Fomes annosus 243ff

- fomentari us .. 167, 168*

Gautieria morchelliformis 132*

Geastrum quadrifidum .. .... .... .. 221

Geopora cooperi 127

Grifola frondosa. ..... ....... . 153, 210

Gyroporus castaneus..... .. .. ...... 150

Hapalopilus croceus.. ...... .. ... ... 247

Helvella atra....... ... ..... .. ... ... ... 220

- acetabulum.. ................... 220f

- crispa.. .... ... .. .... ..... .. .. .. .. 220ff

- lacunosa ... 220ff

- villosa...... ....... ..... ..... ...... 220

Heteroporus biennis .. .. ... . 153, 210

Humaria hemisphaerica.... 220, 225

Hydnangium krujkowense....... . 132

Hygrophorus cossus. 163


- polyporophaga**.... ... 106, 107*

- prolifera .... .. ..... .......... ... . 104*

- pulverulenta* *.... ... .. ...... ... 99*

- subfarinacea** 104, 105*

- vermifera.... ..... ................ 98*

Sebacinella**.. ........ ..... ... ....... 95

citrispora** 96, 97*

- nodosa** ... .. ............... 95, 96*

Sepultaria arenosa 220

Sorosporium andropogini s**..... 182

- anthi stiriae.. ............ ...... .. 182

- aristidae** ... ... ....... .... .... .. 183

cenchri**.... .. ............ ....... 183

cymbopogonis** 183

ehrenbergii ... ..... .... ....... ... 184

- - var. grandiglobosum** 184

- hessii** 184

- junci............................ ... 185

- juncophilum**.................. 185

montiae 188

- restifaciens**................ .... 185

tristachydis .. .................... 185

Sparassis crispa.. ...... 154, 202, 210

Stropharia hornemannii. .... ...... 213

Stypella papillata** 113*

Suillus flavidus 129

Synchytrium anemones ... ........ 41ff

Tarzetta catinus 220, 225

cupularis 220, 225

- ochracea.. .. .. ............. 220, 221

Thecaphora kochiana** ... ........ 186

- lepidospermae**.......... ..... 187

- littorale** ... ........ ....... .... .. 187

- muellerianum**....... 187

- rodwayi**... 188

Tilletia caries.... 19

- foetida ....... .............. ....... 19

Tolyposporidium** 177, 179

chloridis** 180

evernium**.. .... ... .. .. .. . 180, t. 1

lepidoboli** ... 181, t. 2

- pampeanum** 181

penicillariae** 181

- setaricolum**......... .. ........ 182

Tolyposporium bullatum 190

cocconi 190

eriocauli ... 191

globigerum 190

philippinensis . 189

- reticulatum .. ............... .... . 189

senegalense............ .... .. ... 188

volkensis.. .......... ............. 189

Tramet es hoehnelii.. 165, 201*, 202

Tranzschelia anem ones .... ........ 4lf

- pruni -spinosae : 41ff

Trem ella obscura 274

REGISTER

Side Side

Tricholoma gambosum. .. .. 147,

160, 195, 196*

- psammopus 132

- graveolens 195f

- vaccinum..... .... ........ ........ 167

Trichomonascus rutilus ** 281, 282[*

Trichophaea woolhopeia ........ .. 220

Tulasnella danica**..... .. .. 275*, 276

Tubuli crinis regificus ...... 275, 276*

Tyromyces albellus ... .... ......... . 259

subcaesius 165

Urocystis anemones 41ff

Verpa conica .. 146, 147*, 252

digitaliformis... . 127

fulvocincta.. 127

Verrucothrica** 85, 89

Xenasma pulverulentum 227, 278*

Xenasmatella albida** .

Xenolachne flagelliferra... ....... 110*

- longicornis**.. 108, 109*

Xenosperma ludibundum 277*

Xerocomus rubellus.... ............ 224

Xeromphalina caulicinalis. .. ..... 154


INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Hovedtekst.

Torbjørn Borgen : Mycenast rum corium på Bornholm, Danmark........ 135

Buchwald, N. Fabritius: Sclerotiniaceae Daniae. En floristisk-systematisk

oversigt over de i Danmark fundne Knoldbægersvampe.

II. del.................... .... .......... ....... .............. ....... ...... 287

Finn-Egil Eckblad: Presten HANS STRØMog soppene på Sunnmøre på

1700-tallet........................... ....................... ........ ..... ... ......... 228

Gunnar Eriksson: ELIAS MAGNUSFRIES. 1794-1878.......................... .. 1

Gunnar Eriksson: Ant eckninger om svampfynd på Gotland , Sverige 126

Alfred Granrno : Camarops microspora (KARsT.) SHEAR reported

for the first tim e from Norway .. .. . ... 46

K. Hauerslev: New and rare Tremellaceae on record from Denmark 94

K. Hauerslev: New and rare resupinate Fungi from Denmark. 272

K. Hauerslev: Three new or rare resupinat e Fungi from Denmark 281

K. Hauerslev: New species and notes on resupinate Fungi 329

J. Koch: Auran tioporus alborubescens og A . fis silis på Fagus silvatica

i Danmark. (Summary: Aurantioporus alborubescens and A.

fissilis on Fagus in Denmark) 54

J. Koch, D. MUller & V. Smedegaard-Petersen: NIELSFABRITIUSBuen

WALD 1898-1986 337

D. D. Kulshrestha, S. B. Mathur & P. Neergaard: ldentification of

seed-borne species of Colletotrichum 116

Erika Lohr: Mykosen der Anemonen auf der dånisehen lnsel Vorso 41

W. Matheis: Uber ein zentraleuropåisches Vorkommen von Ciboria

acerina auf månnlichen Katzchen von Salix daphnoides VILL. 24

W. Matheis: CistelIa amenticola sp. nov. nebst Bemerkungen

iiber einige andere Cistella-arten 85

S. B. Mathur se D. D. Kulshresta & P. Neergaard

A. N. Mukhopadhyay & M. S. Pavgi: Environmental control of chlamydospore

germination in Protomyces macrosporus. 14

P. Neergaard se D. D. Kulshreta & S. M. Mathur

P. Neergaard se M. J. Thirumalachar & P. Neergard

M. S. Pavgi se Y. Rathaiah & M. S. Pavgi

Peter Milan Petersen: The phenology of some soil inhabiting Pezizales 217

Y. Rathaiah & M. S. Pavgi: Resistance of species of Cercosporaand Ramularia

to heat and desiccation 77

J. P. Skou: Two new species of Ascosphaera and notes on the conidial

state of Bettsia alvei......... .... ................................... .... .. 62

J. P. Skou: A new homothallic species of Ascosphaera. . . ... . .. . . . . 265

R. A. Singh: Micronectriella pavgea sp. n. A new species on rice .. . 237

M. J. Thirumalachar & Paul Neergaard: Studies on the genus Tolyposporium.

Tolyposporidium gen. nov. . .. . .. . .. .. . . . . . . . .. . . . 177

Andrea Ubrizsy: Un apercu de l'historie de la mycologie jusqu'au

CAROLUS CLUSIUS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

O. Wagn: Host plants of Fomes annosus in Denmark. . . . . . . . . . . . . . . 241


B. Meddelelser

fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

1. GENERALFORSAMLINGER

Ordinær generalforsamling i 1973 . ... . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . .. 143

- 1974 . .. . . . . . ... . . .. . .. . . . . . . . . . . . 158

- 1975 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

- 1976 . 249

2. UDSTILLINGER

Svampeudstilling den 21.-22. september 1974...... . .. . .. . .. . . .. ... 175

Svampekursus i 1975. .. . .... . . .. .... ... .. .. .. ... . ... . . . . . .... .. . . . 215

3. EKSKURSIONER

Ekskursioner i 1973.

Boserup Skov og Herthadalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Ravnholm Skov 148

Hareskoven. . .. . . . .. .. . . . . . . .. . 149

Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Gurre Vang og Krogenberg Hegn... .. ....... .. ...... . .. .... 151

Bornholm (Week-end ekskursi on). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

Bromme Plantage og Grydebjerg Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

Ekskurs ioner i 1974.

Boserup Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Ryget Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Ravnholt Skov " . . . . . . . . . . . . . . 162

Midtskov og Nørreskov ved Kolding (Week-end

ekskursion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167

Soder åsen ved Rost ånga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Lille Hareskov og Jonstrup Vang.. . . . . . . . . . 172

Ekskursioner i 1975.

Boserup Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195

Frederiksdal Skov ... .. . . . . . . .. . . . . .. .. . .. . .. . .. . . .. .. . . . . . . 197

Teglstru p Hegn. . . .. . . . . . . . .. . .. .. .. .. . . .. . . . .. . . . . . .. .. . . . . 198

Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Grib Skov (Pensionisttur)...... . ... . .. ... . . . .. .. .. .. . .. . . . . . 203

Hesede Skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Frejl ev Skov og Fuglsang Storskov (Week-end

ekskursion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

Rude Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213

Ekskursioner i 1976.

Boserup Skov. . . . . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . . . . 251

Store Hareskov.. . . . .. . . . . . . . . . . .. . . . . . . . 253

Saltholm , . . . .. . . . . . . . 253

Jægersborg Dyrehave. " . . . .. . . . . . .. . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . 255


Rågårds Mose i St. Dyrehave , . . . . . 255

Simlångsdalen i Småland (Week-end ekskursion) 257

Grib Skov , . . . . .. . . . . 258

Møn (Bustur "udi det blå") .. . . .. . .. . .. .. . . .. . . . . . . . .. . . .. .. 260

Ganløse Ore. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263

c. Notitser.

Buchwald, N. Fabritius: Er Safrangul Poresvamp (Polyporus (Hapalopilus)

croceus PERS. ex FR.) fundet i Danmark før 1936? . . . 247

Lundqvist, Nils & Svengunnar Ryman: Artsliste från 2:a Nordiska

Mykolog-kongressen i Garpenberg, Dalarna, 28.8.-1.9. 1974. 138

Svrcek, Mirko: Dr. ALB ERT PILAT. 1903-1974. ... .. .... ... . .. . .. . . . .. 75


FRIESIA . Bind XI . Hefte 5 . 1979

A NEW, HOMOTH ALLIC SP ECIES

OF ASCOS P HAE RA

By J . P. SKOD

Agricultural Research Department, Risø Nationa l Laboratory,

DK-4000 Roskilde, Denmark

and

KEVIN HACKETT

Department of Entomological Sciences, University of California,

Berkeley, California, U .S.A .

ABSTRACT

Ascosphaera atra sp. nov. is described. The fungus is homothallic

in contrast to ether Ascosphaera species grown on artificial media.

An extremely large amount of ascomata on the air mycelium and in

the agar medium normally gives the culture a pure black colour. In

nature, A. atra has been found in association with the leafcutter bee ,

M egaehile pacijica} and it may possibly grow on pollen collected by

these bees.

INTRODUCTION

During work on Ascosphaera aggregata SKOD, which attacks the

alfalfa leafcutter bee, Megachile pacijica PANZER, a very different

Ascosphaera species was observed in association with the bees in

Nevada U.S.A. A culture of this fungus is used for the description

given below.

Ascosphaera atra sp. nov.

E t Ym o log y: atra = black, which term refers to the very

large amount of pure black ascomata that colours the entire colony.

D e s c r i p t i o : Mycelium album, plerumque perparcum, e hyphis

3-6.2-9,lim crassis formatum. Coloniae plerumque ascomatibus

numerosissimis globularibus saturate nigris super substratum agareum

ut in eo formatis atrae, sectores tamen interdum albi pauca

- 265 -


- 267 -

Figure 2. Ascosphaera atra. Growth on malt extract agar. a. Colony, black

from huge amounts of spore cysts and sparse air mycelium. b. White

mycelial colony. c. Black colony with a white mycelial sector from which

mycelial colonies may be isolated. d. A white mycelial colony with sectors

reverted to a huge produetion of black spore cysts.

merged in, the agar medium (Fig. 1). Aerial mycelium are white and

normally very sparse. Occasional white mycelial sectors with only

a few ascomata occur in the colonies. These sectors readily revert

to immense sporulation and sparse air mycelium (Fig. 2). Hyphal

diam. 3-9, on average 6.2 pm.

The spore cysts occur on short lateral hyphae to which each cyst

is attached through a short tube-shaped outgrowth. Another outgrowth

occurs on the other side of t he cyst, or less frequently at an

angle to the site of attachment. A hypha grows out from this second

outgrowth and may produce a new spore cyst (Figs. 1 and 3).

These properties, together with the fact that the fungus produces

ascomata from monospore cultures, proved Ascosphaera atra to be

homothallic.


- 268-

Figure 3. A scosphaera atra. Spore cysts with attachment an la teral hyphae

and mycelial out g ro wth. a. spore cysts with attachment and hyphal outgrowth.

X 250. b. A spore cyst an aerial mycelium. SEM X 500. c. Hyphal

outg r owth (partly coUapsed in preparation) from the tube-shaped extension

af the sp ore cyst membrane. SEM X 2000.

The wall of the spore cyst consists of two distinct, t hin, translucent

membranes, the outher being hyaline and gelatinous, and the

inner being vitreous, brittie and black (Fig. 4) (cf., UDAGAWA &

HORIE 1974, who mentio ned the two membranes in the spore cysts

of Ascosphaera apis ( MASSE N ex CLAUSSEN) OLIVE et SPILTom). In

transmitted light, the wall is covered with sp ots that may be crystalloid

papillae (Fig. 5) (cf. e.g., GOCHNAUER & HUGHES 1976). This

F ig ur e 4. Ascosphaera atra. The two membranes af a spore cyst. X 600.


- 269 -

Figur e 5. Ascosphaera atra. The sculpturing an a piece af the spore cyst

membrane seen in transmitted light. X 1000.

sculpturing more resembles that of A . proliperda SKOD than that of

A. apis and A. major (PROKSCHL et ZOBL) SKOD (SKOD 1972) . Diam.

of spor e cysts 27-76 ,.um, on average 52.4, with 92 % between 35

and 70 zz m.

The spherical spore balls measure 9-18 zz m, on average 12,7,.um,

with 91.5 % between 10 and 16 zz m, Often the spore balls do not

Figur e 6. A scosphaera atra. Left: A cut spore cyst, sp ore balls and ascospores.

SEM X 1000. Right: Aseaspares with the muc ous secretion easily

seen. SEM X 3000 .


- 270-

completely fill the spore cysts. The smallest spore balls eannot contain

many more than eight spores (Fig. 6).

The one-celled hyaline ascospores are elliptic to suballantoid and

smooth, but their surface is viscous, with an easily seen mucous

secretion (Fig. 6). The ascospores measure 2-5 X 4-9 ,um on average

3.6x7.3,um; 84 % with breadth between 2 and 4,um and 77 %

with length between 6 and 8,um. The ratio of length to breadth

is 2.0.

No conidial state was observed.

All measurements were made with the Carl Zeiss Ocular Screw

Micrometer, as deseribed by SKOU (1972, pag. 19).

H a b i t a t : Ascosphaera atra was isolated by KEVIN HACKETT

from larvae of the alfalfa leafcutter bee, Megachile pacijica, covered

with cysts of A. aggregata (SKOU 1975) and from pollen in the gut

of an otherwise healthy leafcutter larva. Further, A. atra was

observed growing on a pollen mass floating on water in a test tube.

n is not known whether the fungus is able to invade the gut, but

all attempts to produce pathological symptoms in leafcutter larvae

by feeding them with A. atra spores and mycelium failed, and the

fungus has never been observed growing in cells of the leafcutter

nests. Thus, no definite statement can be made about its habitat,

but we believe that A. atra may primarily live in pollen collected by

the leafcutter bees.

G r o w t h c o n d i t i o n s : A. atra grows well and sporulates

abundantly on ordinary media, e.g. malt extract agar. Growth and

sporulation are stimulated by 0.2 % yeast extract, and are only

little affected by a pH over the range of 3.0 to 7.5, though the

density of spore cysts per culture area is greatest at pH 7.0-7.5.

The presence of some Penicillium species inhibits the growth of

A. atra.

C u l t u r e No. 974 (NLI) isolated from an alfalfa leafcutter

bee, M. paciiica, Nevada, U.S.A. 1974, as dsecribed above, is designated

the type culture for Ascosphaera atra sp. nov. This culture is

deposited at CBS, Baarn, The Netherlands, with accession No. 524.75.

A subculture is deposited at CMI, Kew, Surrey, U.K., as IMI No.

225010.


- 271-

DISCUSSION

In contrast to other Ascosphaera species grown on artificial

media, Ascosphaera atra is homothallic. This property may be the

reason for the immediate formation of an extremely large number

of spore cysts and for the formation of submerged spore cysts in

the agar. These factors may account for the pure black appearance

af the colonies, although the mycelium is white.

The hypha growing out from the tube-shaped outgrowth of the

spore cyst may also be connected with the homothallism. This outgrowth

may perhaps function analogously to the ostioles of perithecia,

although they are completely different in nature and origin.

The ascomata (spore cysts) of A. atra are carried on the hyphae

in the same way as those of Monascus ruber VAN TIEGHEM but ­

as discussed in previous papers (SKOU 1972, 1975) - the one-celled

membrane structure of the spore cysts makes the two fungi very

different (cf. FENNELL 1973).

A. atra has smaller spore cysts with a much smaller number of

spore balls than any other Ascosphaera species, and as the ascospores

are much greater than those of the other species (SKOU

1972, 1975), the spore balls on an average only contain less than

twenty spores, whereas the number in the other species may range

from about sixty to several hundred per spore ball. There is, however,

no doubt that the ascospores of A. atra occur in spore balls.

ACKNOWLEDGEMENTS

The authors are deeply indebted to cand. mag. TYGE CHRISTENSEN, Institut

for Sporeplanter, Universit y of Copenhagen, for preparing the Latin

diagnosis, to Mr. J. LINDBO for operation of the scanning electron microscope,

and to Mrs. ULLA JENSEN for her technical assistance.

REFERENCES

Fennell, D. L: Plectomycetes; Eurotiales. - In G. C. AINSWORTH, F. K.

SPARROW & A. S. SUSSMANN: The Fungi. An Advanced Treatise

4 A: 45-68, 1973.

Gochnauer, T. A. & S. J. Hughes: Detection of Ascosphaera apis in honey

bee larvae (Hymenoptera: Apidae) from Eastern Canada. -­

Can. Entomol. 108: 985-988, 1976.

Skou, J. P.: Ascosphaerales. - Friesia 10: 1-24, 1972.

Two new species of Ascosphaera and notes on the conidial state

of Bettsia alvei. - Ibid. 11: 62-74, 1975.

Udagawa, S. & Y. Horie: Notes of some Japanese Ascomycetes. XII. ­

Trans. Mycol. Soc. (Japan) 15: 105-112, 1974.


FRIESIA . Bind XI . Hefte 5 . 1979

NEW OR RARE RESUPINATE FUNGI

FROM DENMARK

By K . HAUERSLEV

SUMMARY

Sebacina penetrams, parasitic in Dacrymyces siillatu», and Tulasnella

danica, growing on My xarium nu cleatum in a damp chamber,

are deseribed as new species. Tubulicrinis reqijicu s, previously reported

nowhere out of Canada, and X enosperma ludibundnum, X enasma

pulverulentum and Brevicellicium exile, all of them new to Denmark,

and lastly Phanerochaete [ucijormis, very rare in Denmark, are described.

Most collections have been found in Seeland (Sjælland),

Denmark.

Sebacina penetrans n. sp.

Fig. 1.

Fungus parasiticus. Hyphae hyalinae, t enuit er tunicatae, 1,5-2,5 p

diam., noduloso-septatae. Haustoria adsunt. Basidia globosa vel subglobosa,

basi noduloso-septata, 6-13-17 p diam., longitudinaliter

septata, 1- (2) sterigmata usque ad 308 X 2,5-4- (8) p ferentia. Sporae

hyalinae, subglobosae vel ovatae vel oblongae, 10-15-21 X 6-12 p ,

tunicis, t.enuibus, laevibus, apiculatae, per repetitionem germinantes

et conidia mode gemmarum producentes.

H ab.: Dacrymyces st illatus NEEs ex FR.

Parasåtic in Dacrymyces stillatus. No fruit-body visible. Hyphae

hyaline, thin-walled, 1,5-2,5 p broad, provided with clamps and

haustorial branches. Basidia globose to subglobose, subtended by a

- 272-


- 273 -

Fig. 1. Seba cina p enetr ans n.sp. a. Haustoria sticking to hyphae of D acrym

y ces; b. Hyphae with haustorial branches and basidia; c. Spores forming

secondary spores; d. Spores budding out conidia; e. Sterigmata wi t h basidiospores

. - X 1000. Coll. 5224.

clamp, 6-13-17 /-l diam., becoming 2-celled by longitudinal division;

as a rule only one sterigma is developing, up to 308/-l long and

2,5-4- (8) /-l broad, but aseeond, poorly developed sterigma has been

observed t wo or three times. Spores hyaline, thin-walled, subglobose

to ovate to oblong, 10-15-21 X 6-12 u , with distinet apieulus, forming

seeondary spores or budding out eonidia.

Sebacina penetrans is mostly found in fruetifieations of Dacry-


- 274-

Fig. 2. Tulasnella danica n.sp. a. Hyphae with basidia; b. Spores attaehed

to sterigmata; e. Spores. - X 1000. Coll. 5510.

myces stiliatue which are more or less in a state of decomposition.

It is closely r elated t o Trem ella obscura (OLIVE) CHRIST., the latter,

however, has (2)-4celled basidia and smaller spo res and conidiophores.

Colleetions: All on Dacrym y ces stillatus.

H a r esk oven, N ov. 4, 1975 ; KH 5039

Korsør Skov, a et . 23, 1976 : KH 522 4 (t y pe in C)

Ko r sør Skov, Nov . 6, 1976; K R 5239

Kor sør S k ov, Nov. 7, 1976 ; K R 5235, 5236, 5238, 5246

Korsør Skov, Dec. 3, 1976; K R 5306

Gr ib Skov, aet. 2, 1977; KH 5514

Asserbo Planta g e, a et . 6, 1977 ; KH 5455


- 275­

Tulasnella danica n. sp.

Fig. 2.

Fructificatio gelatinosa, grisea, Hyphae tenuiter tunicatae,

1,5-3,u latae, cylindraceae, ad septa non nodosae. Probasidia subglobosa

vel ovata, 6-8,u diam., plus minus stipitata. Basidia 2- (3-4)

protosterigmata gerentia. Protosterigmata 6 X 8 ,u, basi septata. Sterigmata

cylindracea 2-2,5 X10-50-(66) u . Sporae curvulo-cylindraceae

vel allantoideae, hyalinae, tenuiter tunicatae, laeves, apiculatae,

10-15-(18) X 2,5-4,5 u , per repetitionem germinantes.

Hab.: Myxarium nucleatum WALLR.

Fruit-body growing en/in Myxarium nucleatum forming a gelatinous

delicate, greyish film and a lightcoloured reticle. Hyphae

thin-walled, 1,5-3 ,u broad, cylindrical, septate, without clamps. Probasidia

subglobose to ovate, about 6-8 ,u diam., more or less stipitate.

Basidia forming 2-(3-4) ovate to subglobose protosterigmata, basal

septate, about 6 X 8 u . Sterigmata cylindrical, about 2-5,5,u broad

and 10-50-(66),u long. Spores curved-cylindrical to allantoid, sometimes

sigmoid, hyaline, thin-walled, apiculate, 10-15-(18) X 2,5-4,5 u ,

forming secondary spores.

The new species was found on a dying Myxarium nucleatum on a

stick of Fraxinus deposited in a damp chamber; the fruit-body was

cut off (Aug. 20, - nr. 5510 -), whereupon some more fruit-bodies

developed elsewhere on the stick (Sept. 3). It is closely related to

Tulasnella cruciata WARCUP & TALBOT, which has less curved spores,

mostly 4 sterigmata, hyphae up to 7 ,u broad, moniliform hyphae

and is isolated from Australian orchids.

Collection: On Myxarium nucleatum WALLR. on Fraxinus.

Korsør Skov, Aug. 20, Sept. 3, 1977; KR 5510 (type in C).

Tubulicrinis regificus (JACKS. & DEARD.) DONK,

Fungus 26: 14, 1956.

Syn. Peniophora regijica J ACKSON & DEARDEN, Mycologia 43: 57, 1951.

Fig. 3.

Fruit-body thin, adnate, whitish, coarsely pruinose or waxy

pruinose, here and there almost membranous. Hyphae hyaline, rather

distinet, 2-3,5,u broad, nodulose-septate. Cystidia cylindrical and

capitate, stem thick-walled with capillary lumen, 50-98 X 4-7 u , above

base 8-10 u , cap thin-walled 7-12,u broad, with thin incrustations,


- 276 -

Fig. 3. Tubulicrinis regificus (JACKS. & DEARD.) DONK. a Hyphae ;

b . Basidia; c. Cystidia; d. Spores. - X 1000. CoU . 2601.

non-amyloid. Basidia clavate to short cylindrical 10-15 X 5,5-6,5 u ,

with four 4-5 f.Æ long sterigmata. Spores ellipsoid-oblong to short

cylindrical, smooth, hyaline, non-amyloid, 6,5-8,5 X 3,5-4,5 u , often

one-guttulate.

Dr. LUELLA WERESUB has kindly examined the find nr . 2601 and

agrees with my determination : - "the material beeing not as robust

as the type, the cystidia less coarsely rooted and the spores in the

lower-size range" (WERESUB in letter, April 29, 1976).

CoUection: On bark af Picea.

Løgumkloster Plantage, Slesvig, Aug. 17, 1966;

KH 2601, 3079.


- 277 -

Fig. 4. X enosperma lu di bu n du m (R OGERS & L IBERTA) OBERW. a . Hypha e

and basidia ; b. Spores . - X 1000. CoU. 5097.

Xenosperma ludlbundum (ROGERS & LIBERTA) OBERW.,

Sydowia 19 : 45, 1965.

S y n . Xenasma ludibundum ROGERS & L IBERTA, Mycologia 52: 902, 1960.

F ig . 4.

F r uit-body effused, very t hin, ceraceous-pruinose, greyish. Hyphae

few, t hin-walled, cylindrical, 1,5-3,5 p broad, nodose-septate. Pleurobasidia

short-cylindrical, 8-10 ,5 X 4,5-7 p with 2 sterigmata up to

9 p long. Spores hyaline, pyramidical with 3-4 tubercles and a blunt

apiculus, 5,5-8 X 5-7 p, non-amyloid. - New to Denmark.

CoUections : On wood. Hareskoven, Oet. 25, 1975; KH 5097

On wood. Korsør Skov, Nov. 10, 1977; KH 5573

On wood. Korsør Skov, Nov. 8, 1977

(eoU. with 4 sterigmata) ; KH 5574

Xenasma pulverulentum (LI'r.SCH.) DONK,

Fungus 27: 25, 1957.

Syn. Co r t i ci u m pulv erulentum LI T.SCH., osterr. Bot. Z. 88: 112 , 1939.

F ig. 5

Fruit-body resupinate, very thin, waxy-pruinose, greyish. Hyphae

indistinct, Jlyaline, thin-walled, 1,5-2 p broad. Basidia cylindrical,

8 X 4,5 p with 4 sterigrnata. Cystidia almost cylindrical, capitate, thinwalled,

about 15-20X3-4 p. Spores hyaline, ellipsoid, (6)-8-10-(13) X

(4,5)-5-(6) p, wall longitudinally striped, not amyloid. - New to

Denmark.


- 279-

Fig. 7. Phanerochaete fuciformis (BERK.) JtJLICH. Section through fruitbody.

- X 1000. Co Il. J. E. HERMANSEN.

Phanerochaete fuciformis (BERK.) JULICH,

Persoonia 8 : 434, 1976.

Syn. Isaria fuciformis BERK., Jour. Linn. Soc. 13: 175, 1873.

Fig. 7.

Parasitic. Fruit-body coral-pink to ochraceous, resupinate, effused

on stalks and leaves of grass ; fertile ceraceous t o zelatinous patches


- 280-

formin g fimbriate to sometimes rhizomorphic margin along the leaf;

sterile single or branche d, fu siform or filiform outgrowths about

1 mm diam. and 1-2 cm. long and sometimes cottony pink t ufts are

formed which stick to adjacent leaves. Hy phae simple-septat e, thinwalled,

cylindric-irregular, in subhymenium 2,5-4 I-l bro a d, lower

hyphae to 6-8 I-l broad. Basidia at first clavate to 10 I-l broad, then

elongate 30-50 I-l long, generally with one or two constrictions,

bearing 4 sterigmata 4-6 ,li long. Spores oblong to ellipsoid, 7,5-11-12,5

X 3,5-5,5 ,u, thin-walled, smooth, non-amyloid, with small apiculus.

The t ungus was mentioned as Isaria f ucif or mi s by E. RoSTRUP

in 1895. Hereafter it has not been reported from Denmark till Octo ber

1954 by HENRIK ALB. JØRGENSEN (JØRGENSEN 1957 ) .

Colleetions: On a lawn. Hø jbakkegaard, Taastrup , Oet. 1978;

leg. det . J . E . HERMANSEN

On a lawn. Ko lding, Oet. 19 78 ; leg. E DINGER

Ty pe-mat erial of Sebacina penetrans and Tulasnella danica is

deposited at t he Botanical Museum in Copenhagen (O).

L ITERAT U RE

Christiansen, M. P. (1954) : Tre ejendommelige Tremella- arter. - Friesia

5: 55-64 .

Hjortstam. K. & K.-H. Larsson (1978) : Notes on Corti ci aceae (Basuiio ­

mycetes). II. - Myeot axon 7 : 117-124.

Jackson, H. S. (1950): Studies of Canadian Thel ephor aceae. VII. Some new

species of Oorticium, section Athele. - Canad. J . Res. C 28:

716-725.

Jackson, H. S. & E. R. Dearden (1951) : Studies of North Ameriean Thelephoraceae

. I. Some new western species of Peniophor a. - Myeologia

43: 57.

Jfilich, W. (1976) : Studies in resupinate Basidio mycetes. IV . - Persoonia

8: 431 -442.

Jørgensen, H. A. (1957): Svampeangreb. - Tidsskr. Planteavl 60 : 596-597.

Liberta, A. E . (1960 ): A taxonomie analysis of section A t he le of the

genus Corti cium. L Genus Xenasma. - Mycologia 52 : 884-914.

Oberwinkler, F . (1965 ) : P ri mitive Basidiomyceten. - Sydowia 19 : 1-72.

Warcup, J. H. & P . H. B. Talbot (1971 ) : Perfect states of Rhi zoctonias

associated with orchids. II. - New P hytol. 70: 35-40.

Rostrup, E. :1895 ) : Mykologiske Meddelelser. V. -- Botan. Tidsskr. 19 :

213 , 217 -28.

Copenhagen, November 19 78 .


FRIESIA . Bind XI . Hefte 5 . 1979

THREE NEW OR RARE RESUPI NATE

FUNGI FROM DENMARK

By K. HADERSLEV

SUMMARY

Two new species are proposed: Trichomonascus rutilus n.sp. and

Luellia cystidiata n.sp. Description is given of Byssocorticium coprophilum

(WAKEF.) ERIKSS. & RYv., new to Denmark.

Trichomonascus rutilus n. sp.

Fig. land 2.

Fructificatio resupinata, subceracea, irregulariter effusa, roseo­

cremea, ad 150 Il crassa, margine farinoso. Hyphae tenuiter tunicatae,

distinctae, hyalinae, 1,5-4 Il latae, ad septa non nodosae. Carpophorae

2,5-5 11 latae. Ascocarpa in ascogonio trichogynoque septo separabi­

tur. Antheridium 2,5 11 latum, ex apice carpophorae natum, tricho­

gyno se jungens. Ascogonium duas sporas, 2 X 4 11, continet. Ex tri­

chogyno cella interior hemisphaeroida et cella exterior cylindrata

vesiculosa, usque ad 70 11 longa, fiunt. Conidiis oblongis 4,5-10 X

2-2,5 11.

Fruit-body resupinate, subceraceous, 0,5 X 2 cm. or small patches,

rosy, in herbarium fading to reddish-cream, about 150 11 thick. Mar­

gin farinaceous. Hyphae thin-walled, distinet, smooth, hyaline, fragile,

simple-septate, 1,5-4 11 thick. Carpophore 2,5-5 Il thick, gives rise to

an ascogonial mother cell, about 13-17 X 6-9 11, which becomes divided

by a septum into ascogonium and trichogyne. From the top of the

carpophore a cylindric antheridium, about 2,5 11 thick, grows out and

upon reaching the trichogyne fuses with it. At this stage 2 spores,

- 281-


00

b @

- 283

Fig. 2. Trichomonascus rutilus n. sp. a. Conidiophores; b. Conidia; c. Hyphae;

d. Bladder-shaped, empty cells. - X 1000. Coll. J. BREGNHØJ

Luellia cystidiata n. Sp.

Fig. 3 and 4.

Fructificatio resupinata, tenuis, laxe adnata, pruinoso-ceracea vel

farinosa., ochraceo-brunnea, indeterminata. Hyphae hyalinae vel subflavido-brunneae,

leviter incrustatae, tenuiter usque subcrasse tunicatae,

1,5-4 Il latae, noduloso-septatae. Hyphae basidiaque spinulis

instructae. Cystidia fusiformia, acuminata, tenuiter tunicata, laevia,

35-70 X 4-8 Il, ad 40 IL emergentia. Basidia elavata, 8-12- (20) X

5-6- (7) il, 2-4 sterigmatibus subulatis, 5-6 Il longis. Sporae subcylin-


- - - 284 -

Fig. 3. Luellia cystidiata n. sp. a . Hyphae; b. Basidia; c. Cystidia ; d . Spor es ;

e. Germinating spores. - X 1000. Coll. 2169.

draceae vel an'guste ellipsoideae, tenuiter tunicatae, laeves, hyalinae,

6-8 X 3-4- (4,5) p, non-amyloideae, apiculatae.

Fruit-body resupinate, thin, loosely adnate, wa xy-pruinose to

farinaceous, grayish brown to ochraceous brown, fading in herbarium;

no margin. Hyphae hyaline to light yellowish brown, somewhat

thick-walled or sheathed, somewhat incrusted with yellowish material,

1,5-4 I l broad, with clamp connections. Hyphae and basidia

provided with scattered spines, 0,5-1 p long. Cystidia narrowly fusoid

to acutely conical, thin-walled, 35-70 X 4-8 p, projecting up to 40 p.

Basidia broadly clavate to cylindric clavate, 8-12- (20) X 5-6- (7) p,

with 2-4 sterigmata, 5-6 p long. Spores subcylindric to narrowly

ellipsoid, thin-walled, hyaline, 6-8 X 3-4- (4,5) p , non-amyloid, with

small apiculus, non-cyanophilous.

On bark of Picea.

Chiefly the yellowish brown colour of hymenium/hyphae and

incrustations places Lu elZia cystidiata in the genus Luellia LARSSON

& HJORTSTAM. KURT HJORTSTAM suggested the specific epithet.

Collection: On bark af Picea. Hareskoven, Nov. 29, 1964;

KH 2169 (type).


- 286

Fig. 5. Byssocorticium coprophilum (WAKEF.) ERIKSS. & RYVARDEN.

a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. - X 1000. CoIl. 5776.

Jackson, H. S. (1947): 'I'richomonasoue, a new genus among simple Ascomycetes.

- Mycologia 39: 709-715.

Jiilich, W. (1972): Monographie der Athelieae (Oorticiaceae, Basidiomycetes).

- Willdenowia Beiheft: 66.

Larsson, K.-H. & K. Hjortstam (1974): Luellia, a new genus in the Oorticiaceae

(Basidiomycetes). - Svensk bot. Tidskr. 68: 57-63.

Wakefield, E. M. (1916): Notes on British Thelephoraceae. - Trans. Brit.

Myc. Soc. 5: 480.

Copenhagen, September 1979.


FRIESIA . Bind XI . Hefte 5 . 1979

SCLEROTINIACEAE DANIAE

En floristisk-systematisk oversigt over de i

Danmark fundn e Knoldbægersvam pe

II. del *)

Af N. F ABRITIUS BUCHWALD

J. MONILINIA HONEY 1928

Frugtskimme1-Bæge rsvamp.

Apotecier oftest store, langstilkede, brunlige, bæger- til tragtformede,

udspringende enkeltvis eller gruppevis fra mumificerede frugter

(pseudosklerotier). Askosporer hyaline, l -cellede, elli psoidiske ­

ægformede. Makrokonidier af M onilia-typen. Mikrokonidier kugleformede,

2-4 f-l i diam. - Parasitter på Træer (Rosales) eller Buske (Bicornes).

Apotecier udvikles om foråret.

Typeart: Monilinia jructicola (Wint.) H oney.

Slægten falder i to hovedsektioner, Junetoriae H oney og Disj

unet oriae Honey, hvis nærmere karakteristik fremgår af artsnøglen.

En del af de opførte arter er endnu ikke påvist i Danmark, men er

alligevel medtaget, da flere af dem utvivlsomt vil kunne findes her

i landet. Fra Danmark kendes med sikkerhed 7 arter.

ARTSN0GLE

A. Junetoriae (Eumoniliniae) Honey. Disjunktorer mangler og

makrokonidierne er derfor ved modenheden direkte forbundet

med hinanden (fig. 34) .

L Askosporer med ± tilspidsede ender. Konidiepuder faste,

okkergule, på brunrådden frugt. Konidier oftest aflangt

ellipsoidiske, 19- 30 X 9-10 u . 1. M. [ru ciiqena, p. 289.

II. Askosporer med afrundede ender. Konidiepuder løse, askegrå,

om foråret på blomster og grene, om sommeren på

*) I. del , se F r iesia 3 : 235-3 30.1947.

- 287-


- 288-

(\

'>1

yl

F ig. 34.. K æder af Mo ni lia-stadiet a f

Monilinia fruetigena Wormald 1954.

X ca. 1000.

frugter. Konidier oftest rundagtige - citronformede, 8.0

- 23.0 X 7.0-16.0 Jf 2. M. laxa, p.302.

B. Disjunctoriae. Makrokonidier ved modenheden adskilt ved disjunktorer

(fig. 45) .

L På Vacciniaceae.

a. Asci med 8 veludviklede sporer.

1. Askosporer store, 24-33 X 16.5-25.5 Jf . Konidier

± kugleformede, 20-25 Jf. På Vaccinium uliginosum.

3. M. m eqalospora, p. 311.

2. Askosporer mindre, 15-18 X 6--9 Jf. Konidier citronformede,

22.5-35.0 X 13.5-20.00 Jf. På Vac cinium

vitis-idaea. 4. M. urnula, p. 313.

b. Asci med 4 fuldtudviklede og 4 små sporer.

1. Askosporer (de store) 14-22 X 7-9 Jf. Konidier ±

kugleformede, 20-28 X 18-20 Jf . På Vaccinium

myrtillus. 5. M. baccarum, p. 314.

2. Askosporer (de store) 14- -17 X 6--9 Jf. Konidier

citronformede, 14.5-22.5 X 9.5-14.5 Jf. På Oxycoc­

GU S quadrip etalus. 6. M. oxycocci, p. 315.


- 291 -

G u l F r u g t s k i m m e l, Bu chwald 1934, s. 298; 1936 , s. 132; A. Weber 1936,

s. 30; Gram & We be r1937, s. 91, 126 ; H avebrugslek sik on I, 1945, s. 753.

G u l M o n i l i a, Gram & Web er 1940, s. 174; P. O. 1976 (1977) , s. 13 ; Dahl

et al. 1978, 8 . 33, 175.

Apotecier gulbrune-gråbrune, udspringende selskabeligt (2--4-25

apotecier) fra mumificerede frugter. Stilk 3-10 mm lang. Frugtskive

3-10 mm i diam. Asci med butte ender, 120-184 X 7- 12 p . Askosporer

ægformede-ellipsoidiske, med tilspidsede ender, 9-13.5 X 5­

6 p . (Efter Harrison 1935 og Gudrun J ohansen 1945); saml. i øvrigt

tabel 23).

Konidiepuder r et faste, okkergule og danner sædvanligvis koncent

ri ske ringe på de angrebne frugter, der efterhånden brunrådner

(Fig. 37). Konidier ellipsoidiske, hyaline, 19-30 X 9-15 p. Forholdet

mellem længde og bredde ca. 2: 1 (variation : 1,7-25:1). Sml.

i øvrigt tabel 24 (Buchwald 1936, 1943). (Fig. 35).

Mikrokonidier 2-3.3 p i diam. (middel 2.6 p). (Renkultur).

På modnende frugter af Kerne- og Stenfrugttræer samt Hassel,

især meget almindelig på Blomme, Pære og Æble. Juli-oktober.

Typevært: Æble (perfekt stadium); Pære og Fersken (imperf.

stadium).

Typelokalitet: Tyskland.

Udbredelse: Europa, Manchuriet, Japan og Sydafrika; mangler

totalt i Amerika og Australien. Sml. kortet, fig. 42.

Nomenklatur.

Persoon (1796, 1801) angives i almindelighed som forfatter til

den første beskrivelse af konidiestadiet. Harrison (1933) har imidlertid

påpeget, at Persoon's diagnoser af Torula jructigena (1796) og

Monilia jructigena (1801), samt de ledsagende figurer af konidier er

af en sådan beskaffenhed, at det ikke med sikkerhed kan afgøres,

hvilken M onilia-art Persoon har haft for sig; de passer både på M 0nilia

jructigena og M. laxa. Heller ikke originalmaterialet tillader

nogen sikker bestemmelse. Den første klare diagnose, som ikke lader

nogen tvivl tilbage, træffes hos Kunze & Schmidt (1817), der beskrev

svampen under navnet Oidium jruciiqenum, og disse mykologer bør

derfor efter Harrison's opfattelse betragtes som artens rette autorer.

I 1893 henførte Schroeter såvel Monilia jructigena som M . cinerea til

Sclerotinia, skønt det med tydelighed fremgår af hans beskrivelser,

at disse kun refererer til konidiestadiet, og at apoteciestadiet var ham

ukendt; overførelsen er således udelukkende baseret på formodningen


293 -

om, at de pågældende arter i virkeligheden hørte til Sclerotinia .

Schroeter's navne, Sclerotinia fructigena (Pers.) Sch roet. og S. cinere

a (Bon.) Schroet er derfor efter nærværende forfatter nomina

invalida. (Buchwald 1949, s. 114.). Det var først i 1904, at Aderhold

fandt apotecierne til Monilia jructiqena, udviklede fra 1V2 år

gamle mumifi cer ede Æbler , og i 1905 gav Aderhold & Ruhland i fo rening

den første fu ldstændige diagnose af svampen, som de kal dt e

Sclerotinia fructigena Aderh. & RuhL I 1928 opstillede Honey slægten

Monilinia for Sclerotinia-arter med Monilia-k onidier og angav som

typeart den amerikans ke Frugtskimmel, Monilinia frueticola (Wint.)

Honey, og i 1936 henførte han Sclerotinia fructigena til Monilinia.

Den r ette autorkombination for denne art bliver herefter Monilinia

fruetigena (Aderh. & Ruhl.) Honey.

I den ne forbindelse vil det være på s in plads kort at omtale

nomenklaturforholdene vedrørende den i Amerika, navnlig på Stenfrugt

almindeligt optrædende Frugtskimmel ("The American Brown

Rot Fungus") (se s. 310), som indtil omkring århundredskiftet i

almindelighed identificeredes med den europæiske Monilia fructigena .

11902 opdagede den amerikanske plantepatolog J . B. S. Norton svampens

apotecier og beskrev arten som Sclerotinia iructuiena : et par år

efter henførte Aderhold & Ruhland, der havde modtaget materiale fra

Norton, den til Sclerotinia cinerea, og denne opfattelse af det amerikanske

materiale bekræftedes senere af W. A. Matheny (1913) . Først

med Wormald's indgående undersøgelser over Sclerotinia-arterne på

vore frugttræer der begyndte i 1917, blev man efterhånden klar over,

at den amerikanske Frugtskimmel er forskellig fra de europæiske

Frugtskimmelarter. I 1920 foreslog Wormald at skille den ud under

navnet S. cinerea f. am ericoma, og i 1924 ophøjedes formen af Norton

& Ezekiel t il art under navnet Sclerotinia americana (Worm.) Norton

& EzekieL I slutningen af tyverne blev man imidlertid opmærksom

på at den tyske mykolog G. Winter allerede så tidligt som i 1883

havde beskrevet den amerikanske Frugtskimmel på basis af a potecier,

han havde fået tilsendt fra Pennsylvania, under navnet Ciboria

frueticola Wint. hvilket navn i 1906 af Rehm ændredes til Sclerotinia

fructicola (Wint.) Rehm. Undersøgelser af Winter's originalmateriale

viste, at dette stemte ganske overens med materiale af den amerikanske

Frugtskimmel, Sclerotinia am ericana, hvorefter dette navn

må falde. I 1928 gjorde Honey som ovenfor nævnt Sclerotinia fructicola

til type på den nye slægt Monilinia) hvorefter artens rette navn

bliver Monilinia jructicola (Wint.) Honey. Se endvidere s. 310.


- 295-

Fig. 36. Del af mumificer et Æble m ed apotecier af Monilinia fru et igen a.

Gudrun Johansen 1945. X 2/ 3.

Historie og forekomst i Danmark.

A p o t e c i e s t a d i et. Apotecierne hos denne art er yderst

sjældne, idet de efter Harrison (1933, 1935) foruden af Aderhold &

Ruhland i Tyskland (1905) kun er iagttaget sikkert på 3 andre steder,

nemlig på mumificerede Kirsebær i Holland (Westerdijk 1912),

(bestemmelsen verificeret af Harrison), på mumificerede Æbler ved

Bologna i Italien (Manaresi 1920), (bestemmelsen verificeret af Harrison

) og ved Lenirigrad i Rusland af A. Solkina (1931).

Hertil må nu føjes et dansk fund af apotecier, som daværende

assistent ved Statens plantepatologiske Forsøg, Lyngby, frk. Gudrun

Johansen, iagttog i maj 1938 på mumificerede Æbler (Friesia 3, s. 111­

114, 1945). (Fig. 36). De pågældende Æbler var sammen med Pærer

og Blommer, alle angrebne af M. jructiqena, blevet lagt i plantekasser

den 9. september 1936 og dækket med et tyndt lag jord. Kasserne

undersøgtes jævnligt i foråret og sommeren 1937 samt i foråret

1938, men' før st den 18. maj 1938 iagttoges apotecier og kun på

Æblerne. Foruden denne danske angivelise foreligger der fra gammel

tid en noget usikker angivelse om forekomsten af denne arts apotecier

i Danmark, nemlig hos J. Lind (1913, s. 113). Den har følgende ordlyd:

"Ascomata have been produced by the mummified apples which

had been kept for 11/ 2 years on moist sand. J. Aarhus (E. Hall)".

Anna Weber gentager denne angivelse i sin afhandling "Sprøjtning af


- 296-

Fig. 37. Æble med ringstillede konidiepuder af Mon ilinia fruetigena.

W. Holz 1952. Nat. st.

Frugttræer og Frugtbuske" (1926, s. 261) . Desværre findes det pågældende

apoteciemateriale hverken opbevaret i Botanisk Museum

eller i Landbohøjskolens plantepatologiske Herbarium, Iigesom der

heller .ikke findes nogen korrespondance vedrørende fundet. Den

nævnte angivelse lader sig således ikke verificere hvorfor den til

dato har været betragtet som usikker (Harrison 1935). Set på baggrund

af frk. G. Johansen's forsøg er der imidlertid ingen anledning

til at fæste mistro til den. I begge tilfælde hengik der ca. 11/2 år,

inden apotecier udviklede sig fra mumificerede Æbler, der var hengemt

i jord.* )

K o n i d i e s t a d i e t . Er apotecier sjældne, er Monilia-stadiet til

gengæld yderst almindeligt. Det første sted i dansk litteratur, hvor

man træffer navnet Monilia jructiqena, er hos Schumacher (1803, s.

239) . Efter den ret ufuldstændige diagnose at dømme drejer det sig

imidlertid utvivlsomt om den rent saprofytiske Svamp, Epochnium

monilioides Link; i ældre tid blev de t o Svampe ofte forvekslet. Hos

Hornemann (1837, s. 900) og von Thlimen (1879 , s. 29) er i hvert

fald Schumacher's Monilia jructigena tydet som Epochnium moni­

lioides.

Vor ældste håndbog i frugtavl, J. A. Bentzien : "Haandbog for

Frugttrædyrkere" (1861), der indeholder et afsnit om sygdomme, omtaler

mærkelig nok ikke noget svampeangreb på frugter. Den første

*) Sml. hermed også Aderhold's fund, s. 293.


- 297-

Fig. 38 . Blomme m ed konidiepuder af Monilinia fr uetigena. Wormald 1954. X 2/3 .

sikre angivelse møder man, så vidt forf. har kunnet efterspore det,

hos Rostrup i dennes artikel "Frugttræernes Sygdomme" (1884, s.

60) , der benævner Svampen: Frugtskimmel (Odium jructigenum).

Han angiver, at det er " den hyppigste og skadeligste af de på Æbler,

Pærer og flere andre saftige Træfrugter optrædende Svampe". Beskrivelsen

af knopeellepuderne som "temmelig tykke, seje puder af

aflang eller rund form og af smudsighvid eller bleggul farve" synes

dog at kunne tyde på, at Rostrup har sammenblandet Monilia jructigena

og M. laxa (c i ner ea) . I 1890 omtales for første gang i dansk

litteratur det sygdomssymptom, at angrebne Æbler bliver "sortartige

og tilsidst forsynede med en glinsende sort skal" ("Negeræbler")

(Rostrup 1890) (Fig. 39). Også i sygdomsafsnittet i Bredsted's "Pomologi"

(bd. II, s. XXXII, 1893) nævner Rostrup kun een Frugtskimmel-art

på vore frugttræer, Monilia j ructigena. I "Pornologiens" bd. III

(1896, s. 14) anfører han dog, at denne Svamp i blomstringstiden

også kan optræde på de blomstrende skud og bemærker hertil :

"Denne ikke tidligere kjendte optræden af Frugtskimmelen er især

hyppig på Kirsebær- og Æbletræer", men som det ses, er han endnu

ikke klar over, at der faktisk er tale om t o Frugtskimmel-arter. Nogle

år senere i artiklen i "Nor disk Havebrugsleksikon" (1902, s. 359) .r. )

om Frugtskimmel, der nu benævnes Sclerotinia jructutena, går Ro -

*) Ar tiklen er dog ældre en d 1902, da lek sikon ets udg ive lse strak te sig

over a dsk illige år.


- 298 -

Fig. 39 . Æ ble r, ang rebne af Monilinia [ructigena, bliver p å lageret ofte glinsende

sor t e og kaldes da ,.Neger æ bler". X 2/3.

strup et lille skridt videre. Efter at have omtalt, at Svampen optræder

dels om foråret på de unge blomsterskud af både Kerne- og Stenfrugttræer

og herved forårsager, at talrige skud visner straks efter

blomstringen, dels om efteråret på de modnede frugter, føjer Rostrup

nemlig følgende til: "Sandsynligvis skjuler der sig i det mindste to

arter under det anførte navn, og det er endvidere tvivlsomt, om dens

rette plads er i denne slægt (Sclerotinia), da navnlig knopeelleformen

er så afvigende.':")

Først i sin "Plantepatologi" (1902, s. 554) tager Rostrup skridtet

fuldt ud , idet han nu anerkender to Frugtskimmel-arter, som benævnes

henholdsvis Kernefrugtskimmel (Monilia jructigena) og Stenfrugtskimmel

(Monilia einerea), en adskillelse, der naturligvis er sket

under indflydelse af Woronin's klassiske arbejde om de to arter

(1900). ** ) . Bege arter optræder imidlertid efter Rostrup's opfattelse

i to faser, en forårsfase, i hvilken de blomstrende skud angribes,

og en efterårsfase, s om angriber de modnende frugter; den førstnævnte

art skulle udelukkende være begrænset til Kernefrugttræer,

den sidstnævnte til Stenfrugttræer.

I den følgende menneskealder var denne opfattelse af de to Svampes

biologi rådende ikke alene herhjemme, men også i udlandet

(m. h. t. dansk litteratur, se .f . eks. Lind & Ravn 1910, Ferdinandsen,

Ravn & Sofie Rostrup 1921, Anna Weber 1926, Gram 1934) ***) .

*) Apotecierne blev jo først påvist i 1904; se s. 293.

**) E. Reuter i Norge (1905) benævnte tilsvarende de to arter " k arnfruk ts ­

mogel " og " st en fr uk t sm ogel".

"**) I sidst nævn te arbejde (Gram 193 4) skrives f. eks. s. 121 om K ernefrugtsk

imm el (Sclerotinia jructigena) på Æbler: " Svam p en kommer i to perioder,

første gang i maj, da de blomstrende k vi ste visner; i augu st-oktober

får de næsten modne frugter til at rådne ...." .


- 299-

Fig. 40. Hasselnødder (Corylus auellana} inokuleret 22/ 8 m ed Monilinia [ru ctigena;

afplukket og fotograferet 31/8. ø verst e række: inokuleret m ed isolat fr a

Cory lus auellana; n ed erst e række inokuleret m ed iso la t fr a Prunus do m es tic a.

B uchwald 19 43 . N at. st .

Først i slutningen af tyverne blev det navnlig ved Wormald's og

Harrison's studier fastslået, at den almindelige blomster- og grentørre

både hos Sten- og Kernefrugttræerne udelukkende skyldes Selerotinia

laxa (syn. S. cinerea), medens frugtmumificeringen forårsages

dels og især af Belerotuna [ructiqena, dels, men sjældnere, af

Scteroiinia laæa, med andre ord, at de t o arter ikke var så værtbundne

som tidligere antaget, idet "Kerneskimmel" kan angribe Stenfrugttræer

og "Stenfrugtskimmel" Kernefrugttræer. Ved nogle undersøgelser,

som nærværende forf. foretog på dansk materiale, påvistes det,

at det samme også gjaldt for danske forhold (Buchwald 1936) . Da

farven på knopeellepuderne, der hos Sclerotinia jructigena er gulliggule

og hos S. laxa grå, er det makroskopisk mest iøjnefaldende

skelnemærke og - bortset fra korndiestørrelsen - tillige det bedste

foreslog nærværende forf. (1934, 1936) at erstatte de gamle Rostrupske

navne med de mere betegnende G u l F r u g t s k i m m e l og

G r å F r u g t s k i m m e L Disse navne refererer sig til både sygdommen

og Svampens knopeellestadium ; for selve bægerfrugtstadiet

blev foreslået henholdsvis G u l F r u g ts k i m m e l - B æ g e r ­

s v a m p og G r å F r u g t s k i m m e l - B æ g e r s v a m p.

I juli 1932 fandtes første gang her i landet på Hasselnødder (Corylus

avellana) en Monilia-art, der i en række år har gået under navnet

"Nøddeskimmel". Nogle orienterende infektionsforsøg af frk. Gudrun


- 300 -

Johansen (1937) pegede i r etning af, at

Nøddeskimmel hørte til Mo nili nia j ruetiqena,

men først ved undersøgelser af

nærværende forf. blev identiteten af de

to arter fastslået med sikkerhed (Buchwald

1943 ; se i øvri gt Moore 1959, s.

337). I 1950 påvist e Gudrun Johansen

Svampen på frugter af Sorbus aueuparia

ved Lyngb y og Købenliavn. Der kunne

slet ikke være tale om M onilinia aueupar

i ae, hvis konidier er langt mindre, og

som i øvrigt kun angriber bladene (s e

s. 319). Infektionsforsøg med en renkultur

viste, at Svampen var i stand til at

inficere frugter af Æble, Pære, Blomme

og forskellige arter af Sorbus (G. Johansen

1950 s. 93, Anna Weber 1952, s. 46) .

Fra Italien (Piemonte) har O. Lovisolo

(1956) yderligere rapporteret Monilinia

jruetigena på følgende arter af Poma­

ri

lI

Fig. 41. Ha sselnø d (Corylus

auellana] in ok ul eret 16/8

me d Mo ni linia fruet igena

(isolat fra Pr unus dorn estica).

Fo t. 3/8 . Bu chwald

1943. Nat . st.

ceae: Amelanehier canadensis, Crataegus oxyaehanta og Malus

(Pyrus) sieboldii samt, hvad der er særlig bemærkelsesværdigt, på

Cornus mas. Værtplanteregisteret for Monilinia jruetigena er således

langt større end oprindelig formodet, idet det omfatter ikke alene

Kernefrugttræer, men også Stenfrugttræer samt så fjernt stående

frugtbuske som Hassel og Kirsebærkornel. Måske vil fremtidige

undersøgelser vise, at også andre frugttræer og -buske end de nævnte

kan angribes af denne Svampeart.

Værtplanter.

Af ovenstående historiske udredning fremgår det altså, at M oniliaangreb

på Stenfrugttræer i den ældre danske litteratur så godt som

altid tilskrives Monilinia laxa (syn. M . einerea). Først fra og med

"Plantesygdomsoversigten for 1935 " er der af Statens plantepatologiske

Forsøg taget hensyn til, at Monilinia jruetigena også kan

angribe Stenfrugter. I "Oversigten over Havebrugsplanternes Sygdomme

for 1916 og 1917" (1919, s. 306) findes dog en bemærkning

om, at Frugtskimmel-angreb på næsten modne Blommer ofte skyldes

Sclerotinia jructigena.

Denne art er nu i Danmark med sikkerhed iagttaget på frugterne


Aderhold &

Au tor

Ruhland (1905)

TABEL 25

St ørrelsen af asci og a skos pore r hos M onilinia la xa

V a ri a l i o ns h re d d ('

(Delvis efter Harrison 1935)

Asci Askesporer

\

' fi el del Ya r i a t i o n s h r e d d ('

li li /'

- -

121.5- 149.9 X 8.5- 11.8 11.5-13.5 X 5.2- 6.9 I

Harrison (1935) 140-160 X 9.2-12.3 148 .2 X 10.3 - -

Wormald (1954 ) - - 7-19 X 4.5- 8.5 -

Dennis (1956) 121-188 X 7.5-11.8 - 7-19 X 4.5- 8.5 12.5 X 6.2

I

I

_" id d e l

(I

w

o

*'"

II


N. F. Buchwald:

Kirsebærblomster (frisk materiale, 1934)

TABEL 26

Konidiestørrelse hos Monilinia laæa

(Der er af forfatteren (N.F.B.) målt 10 konidier i hver prøve)

(frisk materiale, 1936)

(tørt materiale)

Blommefrugter, Reine Claude (friske 1936)

,Victoria (tørt materiale)

Æble, blomstrende skud (frisk materiale, 1934)

" , (frisk materiale, 1935)

Schroeter (1893)

Wormald (1954), sommerkonidier

( " ), vinterkonidier

Midde lvær di

fl

16.4 X 9.9

18.3 X 14.0

17.7 X 10.2

20.5 X 12.7

14.9 X 10.5

16.7 X 11.7

15.5 X 10.3

19.0 X 13.0

11.5 X 8.0

Va riationsbredde

fl

13.5-18.0 X 9.0-11.3

16.5-19.5 X 12.0-15.0

15.8-19.5 X 9.0-12.0

19.5-21.0 X 12.0-13.5

12.0-20.3 X 9.0-12.0

15.0-19.5 X 9.0-12.0

15.0-16.5 X 9.0-12.0

15.0-18.0 X 10.0- 12.0

8.0-23.0 X 7.0-16.0

5.0-19.0 X 4.0-12.0

w

o

\.Il


- 306-

& Voglino Oidium laxum til Monilia laxa og angav ligesom Ehrenber

Abrikos som værtplante, samtidig med at de opretholdt Monilia

cinerea Bon. som selvstændig art. Det er imidlertid interessant at bemærke,

at de opkaster det spø rgsmål, hvorvidt Monila laxa virkelig er

forskellig fra Monilia einerea. Siden da, og især efter at Aderhold &

Ruhland på mumifi cer ede Abrik oser havde fu ndet apotecier ,som de

henførte til Sclerotinia laxa (Ehrenb.) Aderh. & Ruhl, (1905), blev

det skik og brug i mange år at holde 'den Monilia-art , der opt r æde r

på Abrikos, ude fra de øvrige Monilia-arter, og benævne den Monilia

(Sclerotinia) laxa.

Som omtalt under Monilinia jructigena henførte Schroet er i 1893

ogs å Monilia cinerea til slægten Sclerotinia uden at kende ho vedspore ­

stadiet ; Sclerotinia cinerea (Bon.) Schroet. er derfor et nomen invalidum,

so m ikke har gyldighed (se Buchwald 1949, s. 114) .

Det nævnt es ligeledes under omtalen af Monilinia jructigena, at

Aderhold & Ru hland fra Ame rika fik tilsendt apoteciemateriale af

den amerikanske Frugtskimm el, som Norton i 1902 havde kaldt

Sclerotinia jru ctigena. De kom ved deres undersøgelser til det resultat,

at denne art var forskellig fra både Sclerotinia jructigena og

S. laxa, hvorfor de mente, at den måtte være det perfekte stadium til

Monilia cinerea Bon.; de kaldte derfor arten Sclerotinia cinerea (Bon.)

Aderh. & Ruhl, Som det senere har vist sig, er den amerikanske

Frugtskimmel en selvstændig art, hvis rette navn er Monilinia (Selerotinia)

jructicola (Wint.) Honey (se s. 310) . Navnet Sclerotinia

cinerea (Bon.) Schroet. sensu Aderh. & Ruhl. er således baseret på

to forskellige arter: det imperfekte stadium af den europæiske Sclerotinia

cinerea og det perfekte stadium af den amerikanske Sclerotinia

jructicola, hvorfor det må betragtes som ugyldigt.

Med Wormald's grundlæggende studier over Frugttræernes Sclerotinia-arter

(1919, 1920, 1921, 1927) begyndte der imidlertid at opstå

tvivl om berettigelsen af at skelne mellem Sclerotinia cinerea og

S. laxa . Wormald kom bl. a. ved omhyggelige målinger af konidiernes

størrelse til det resultat, at der ingen væsensforskel er mellem de to

arter. I 1921 fandt han på mumificerede Blommer apotecierne til

Sclerotinia cinerea, som han ved nærmere undersøgelser heller ikke

kunne skelne fra apotecierne af Sclerotinia laxa . Wormald foreslog

derfor (1921, 1927) at kalde arten Sclerotinia cinerea (Bon.) Wormald

og betragte S. laxa som synonym dertil. Det skal i denne forbindelse

bemærkes, at hvis de to pågældende arter virkelig er forskellige,

er Wormald's diagnose af Sclerotinia cinerea den første gyl-


- 307 -

Fi g. 43 . B lu lIls tre n de "k lid a f I\.ir sl'ha:r


- - 308 -

Ke nds ka bet til konidiestadiet af M onili ni a la xa i Danmark er af

meget se n dato . Det var først i 1895, at Rostrup blev opmærksom på,

at Frugtskimmel, som ha n den gang kal dt e Monilia jruciiqena, også

kan a ngribe de blomstreride sk ud . Som svar på en forespørgsel til

"Gart ne r -Tide nde" a ng åe nde no gl e in dsendt e sy ge Kirsebærgrene

skriver ha n sål edes i dette blads a nnonceafdeling (13. 6.1895 ) føl ­

ge nde: " De mo dtagn e Kirsebærgrene lide af en r et a lminde lig Sygdom,

som hvert Aar bringer talr ige Gr ene ti l at visne, og som foraarsages

af en Snyltesvamp, som man ha r kal dt F r u g t s k i m m e l

( M onilia fruetigena) } idet den oprindelig kun ke ndtes på Frugterne

af forskellige Træer" . Det f ølgende år skriver han i Bredsted's "P omologi

" (III. bd ., s. 14, 1896) med henblik på skuda ngr ebet følgende :

" Denne ikke tidligere kje ndte opt r æden af Frugtskimme len er især

hyppig på Kirsebær- og Æbletræer". Rostrup må im idlertid have overset,

at der a llerede fra juni 1890 foreligger et angreb på blomstrende

skud af Cha enomeles ( Cudonui) j aponi ca fra Gundsø magle. Af dette

a ng re b opbevares der i Botanisk Museum mat erial e, som a f Rostr up

selv er bestemt til Monilia jructutena , men som i virke ligheden er

M onili a lax o .; det er det ældst e ke ndte danske fund af denne art.

I øvr ig t må der ve drø re nde den historiske udvikling af kendskabet

til Monilia lax a i Da nmak i nyere ti d nærmere henvises til, hvad der

er a nfø rt under M onili nia f r u etigena (s . 296- 299 ) .

Væ r tpla nte r .

Monili ni a laxa er i Danmark med sikkerhed iagttaget på B lom ­

s t r e n d e s k u d af f ølgende 12 værtsplanter : Chaen ome l es la­

genaria (Cydo ni a [ apo ni ca) , P runus armeniaca, P . avium} P. cerasi­

f er e} P . cerasu.s, P. domesiica, P . nana, P. persica, P. spinosa, P. triloba,

Pyr us communis og P. malus, samt på F r u g t e r n e af Prunus

armeniaca, P . cer asue, P. domestica og P. spinosa. A. Weber (1926, s.

251) og Gram & Weber (1940, s. 119) anfører også Prunus ps eudocerasus

som værtplante, men forf. har ikke kunnet finde nærmere oplysninger

herom i dansk litteratur. - Om værtplanter, se yderligere

Moore 1959, s. 340-341.

Arten er navnlig almindelig på skud af Surkirsebær og Æble; den

på sidst nævnt e vært optrædende form har Wormald skilt ud som en

særlig form (f. mali) . .:. ) En liste over de forskellige Æblesorters modtagelighed

vil man finde hos Gram & Weber (1940, s. 173-174).

* ) .Moll i /ia ci n er eu f. m uli Wormald 1920 .


- 309 -

En stor del af de ældre a ng ivelser (d.v.s. før 1934) om angreb af

Monilinia la xa (M. einerea) på Blommefrugter må henføres til Monilinia

jructigena (Buchwald 1936). På den anden side må a Il e de

ældre angivelser af Monilinia jructigena på blomstrende skud af

Pære og Æble henføres til Monilinia la xa; det samme gælder også

de t o hos Lind (19 13 s. 495) anførte fu nd på Cydonia japonica (sml.

nedenfor ).

I nedenstående fortegnelse er for de me re almindelige Værtplanters

vedkommende i r eglen kun opført den ældst e kendte danske angivelse

; fo r de sjæ ldner e værter er derimod så vi dt muligt alle kendt e

fund medtaget .

Vært planteliste.

Chaen omele s lag enaria (C ydonia jap onica). S. Gu ndsømag le 6.1890, Mathiesen

(B. M.; op r. be st emt som M. [ru cti gena) : Tystofte, have, 22.6.1907, Lind 1913

(Bo t. Tidskr. 28, s. XX IV, 1907 ) ; 6.1939, A. Feil berg (M.O. nr. 234).

Prunus armeniaca. S. F re de riks be rg 9.1898 (F rugte r) , K R . (L.P .H .); Hø rs ho lm

9.18 98 (F r ugter), K R. (L.P.H .) ; F. Alle hl om st er på Ab ri ko s ved esp alier

øde lag t (M.O., nr. 317 ) .

]J avium. Ret alm.; P. O. f. 1916 & 1917 ) ; s. 305; i an givel serne so ndres der

sjældent mellem Sur- og Sødkirsehæ r (se Pr unus cerasus) .

P. cerasijera. S. Landsgrav (Skud) , H. Knudsen (P.a. for 1916 & 1917) ; p. a.

for 1921.

P. cerasus . Særde les alm. med ned visning af sk ud og bl ad e; K R . i G.-T ., annonceafd.

13.6.189 5 og i Bred st ed, P om olo gi, III. B d., s. 14, 1896 . Æ lds te op ­

bevarede fund : S. Tystofte 27.6.1898, E.R . (L.P .H .).

P. domestica. Ret alm. på sk ud og Frugt er; KR. korr. 18.5.18 94 (sk ud) .

P. (Amygdalus) nana (P. tenella ), J. Viborg (skud), C. A. Gad. - S. Ba sn æs,

(Lind 1913, s. 496) ; flere an gr eb sene re (M.O.) .

P. persica. Lind 1913 , s. 496 ; r.o. for 1918 (1 an givel se) , 1930 (l) , 1933 (3)

og fl ere ste de r sene re.

P. spinosa. B. Store Kannikegaard (F r ug te r) 7.1918 (O .R. 1935, s. 23).

P. triloba. Ret alm.; Lind 1913 , s. 496; p.a. for 1918, s. 723 (1 an givelse); 192 4,

8. 388; 192 5, s. 117; 1928, s. 438 (2); 1929 , s. 523 (a dsk illige an givels er );

1941, s. 241 (Asger Klougart); 1959, s. 25 (mg. alm. m. ned visning af Blomster

og Skud); flere angivelser kunne nævnes.

Pyrus communis. Langeland, Lohals 6.1900, overskovfoged J en sen (K R. korr.

21.6.1900; op r. best emt som M. jructigena ).

P. malus (Malus silvestris) . Alm.; KR. ho s Br ed st ed , Pomol ogi, III, bd. , s. 14,

1896; KR., Gartn.-Tid., annonceafd. 22, s. 547, 189 5.

Om modtageligheden skal kort fremhæves følgende. Angreb på

blomstrende Surkirsebær, især Skyggemorel, er meget almindeligt,

ofte alvorligt og iøjnefaldende (stærkt mindende om frostskade)

(fig. 43); langt sjældnere angribes Sødkirsebær. Et tilsvarende angreb

(Blomster- og Grentørre) på Æble anrettes meget ofte af formen

M. laxa f. mali, og angrebet kan være alvorligt; der er stor forskel

på sortsmodtageligheden. Endelig angribes Rosenmandel (Prwnus

triloba) ikke sjældent, undertiden alvorligt. Angreb på Blommefrugter

er ret almindeligt, langt sjældnere på Æbler og Pærer.


310 -

Fig. 44 . Udbre de lse af Mo ni lin ia lax a. 19-18.

Væ r te r : K irsebær, Blomme, A brikos, P æ re m. fl.

(Common wealth Myco logic al Institu te}.

---- - - - - - -- - - --'

Vedrørende enkeltheder må der henvises til de udførlige sygdomsoversigter,

som gives i de af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

udsendte "Månedsoversigter" (M .O.) og "Arsoversigter" (P.O.).

Appendiks

Monilinia frueticola ( WINTER) HONEY 1928 * )

I tilslutning til redegørelsen (s. 291-293) for nomenklaturforholdene

hos de tre M onilinia-arter, der fremkalder brunråd af frugter

skal her kort fremdrages, hvad der is ær adskiller den amerikanske

Frugtskimmel fra de to europæiske arter. Morfologisk står M. f rueticola

nærmest M. la xa både med hensyn til apotecier og til makrokonidier,

men plantepatologsk set afviger de ret betydeligt fra hinanden, id et

M. frueticola overvejende angriber frugter og kun sjældent bl omster,

medens M . la xa først og fremmest fremkalder blomster- og grentørre,

men dog også angriber frugter. Den mest iøjnefaldende forskel vedrører

dog apoteciedannelsen. Som omtalt (s. 295 og 307) forekommer

apotecier uhyre sjældent hos begge europæiske arter, medens de optræder

meget hyppigt hos den amerikanske art ; det var jo også hos

denne, at apotecier først blev fundet (Nor t on 1902). Antallet er ofte

meget stort; omkring 25 apotecier på en mumificeret Fersken er

ikke sjælden. Udvikling af apotecier fra frugter, der inokuleres med

eensporekulturer, har vist, at Monilinia frueticola er homothallisk

4


- 311 -

og dette er sandsynligvis forklaringen på dens hyppige og rigelige

udvikling af apotecier (Ezekiel 1924).

Foruden i USA forekommer M. jructicola også i Canada, Australien

og New Zealand, medens den aldrig er påvist i den gamle verden.

B. DISJUNCTORIAE HONEY

Makrokonidier ved modenheden tydeligt adskilt ved disjunctorer

(fg. 45). Apotecier hyppige. Primærinfektion om foråret ved askosporer

på årsskuddet s blade og stængler. En enkelt sekundærinfektion

i løbet af sommeren på blomsterne ved konidier; infektionen medfører

mumificering af frugterne. Stærkt specialiserede arter (Schellenberg

1923).*)

1. På Vacciniaceae

3. Monilinia megalospora

(WOR.) VVHETZEL 1945

Mosebøllens Frugtskimmel-Bægersvamp

Sclerotinia ma galospora Woronin, Me rn. l'Acad. Irup. S«.

St.-petershourg, 7. Se r., 36. Tome, no. 6, s: 3;), 1888;

Sa ccardo Syl\. 8, s. 200 , 1889; Hehrn 189 3, s. 807 ;

Lind 1913, s. 113 ; Cjærum 1969, s. 23.

Stromatinia oxyco cci (W or.) Ho ud. var. ni egulos poru

(Wor.) Boud. 1907 , s. 109.

Monilinia m egalospora (Wor.) Wh etzel, Mycologia 37. s.

673 , 1945; Dennis 1968. s. 98.

Fi g 45. Kæd e af ko­

M o s e b ø I I e n s F r u g t s k i m me I - B æ g e r s v a 111 p! ni dier , adskilt ve d disjunktorer

, af MOllilinia

linh.artianu (syn.

Apotecier brune, langstilkede, udspringende M. cy d on LU p. ). Wormald

195-1 X 1000.

enkeltvis eller to sammen fra den mumificerede

frugt. Stilk 3-4.5 cm. Frugtskive 5-6 mm i diam. Asci 150-200 u .

Askosporer ovale, (kollektion 1943) 24-33 X 16.5-25.5 Il (middel

af 10 sporer: 27 X 20 Il; (kollektion 1964) 26-33 X 17-21 f' (middel

af 15 sporer: 29 X 18.5 Il). (Fig. 46) .

Makrokonidier bredt ellipsoidiske til ± kugleformede, store, 20

-25 Il. (Fig. 50, b).

*) Af de i det fø lgen de omtalte arter vides med sikkerhe d kun føl gende at væ re

fundet i Danmark: Monilinia ba ccarum, [olin sonii, m egalospora, ox yco cci og

urnula.


- 314 -

Peziza urnula og Sclerotinia vaccinii baser es på følgende udtalelse af

Woronin (1 895, s. 4, fodnote ) : "Wie Dr. H. Rehm (1893, s. 805 ) ganz

richtig angiebt, stimmt meine Sclerotinia vaccinii ge na u mit Weimann's

Ciboria ur nula und, dem P r ior itatsr ech t e nac h, muss a ls o

meine Sclerotinia vaccinii in ScZerotinia urnula umbenannt werden".

Også Boudier (1907, s. 109) er af den opfattelse , at de to arter er

identiske ; se ogs å Gjær um (1969, s. 25) .

For ekoms t i Danmark.

Monilini a urnula opt r æder kun på Va ccinium vitis-ida ea og er

kun fundet nogle få gang e i Danmark, første gang af J. Lind i 1906.

Apotecier er fundet af Morten Lange i Gribskov 194 3. Arten er fundet

mange steder i Norge (G jærum 1969).

Lokalitet er.

Vacci ni um oit is-idae u, J. U n d a lsllln d 21.6.1906 (sk lc ro t ie r], J.L. ( B.l\I.); Silke -

borg 7.6.1925 (sk le ro tie r), J.L. (Bo t. T id sskr. -H , s. 210) (B.M.). S. c -n..

sk ov, Mag lem ose, 15 .1943 (a po te('ie r). Morte n La uge ( L.P. H.) .

5. Monilinia baccarum ( SCHROET. ) \\TH E TZE L 194·5

Blåbærrets Frugtskimmel-Bægersvamp

Rutstroemia ( Scl erotinio) ba ccuruni Srh roe t ., H ed wigia 18, s. 181, ] 879.

Scl erotinie ba ccaruni (S chroet .) R ehm 188 S, s. 9 ; W oron in 1888 , s. 31 ; Saccardo

, Syll, 8, s. 199 , 1889 ; Sch r oet.er 1893, s. 6S; R chm ]893, s. 806 ; Lind

1913 , s. 113; Gjæ r um 1969 , s. 21.

Stromatillia beccarum. (Schroet.) BOlld., 1907 , s. 109 .

Monilinia ba ccarum. (Sc h r oe t.) W h e tz el, My ro logia 37, s. 672. 19l5 ; Dcnnis 1968 ,

s.98.

Blåb ærr et s Fru gt sk imm el-B æ g er s vamp !

Apotecier lyse- til mørkebrune, langstilkede, først halvkugleformede,

senere bægerformede, udspringende enkeltvis eller sjældnere

to sammen fra den mumificerede frugt. Stilk 1-3 cm lang. Frugtskive

2-5 mm i diam. Asci 150-200 p med 4 fuldt udviklede, store

og 4 små sporer. De fuldt udviklede sporer 14-22 (oftest 17) X

7-9 p.

Makrokonidier kugleformede til bredt ellipsoidiske, 20-28 X 18­

20 fl (efter Schroeter 1893); 21.5-29.5 X 13.5-21.0 p (efter Gjærum

1969).

På frugter af Vaccinium myrtillus. Hist og her. Apotecier ikke

iagttaget i Danmark. Sklerotier i juli-september.


X 6-12.5 p. Nærværende forf.

ha r påvist, at askosporernes

dimo rfi er genetisk bestemt

(Buchwald 1956, s. 196) (fig.

48.)

Makrokonidier citronformede,

14.5-22.5 X 9.5-14.5 ,li

(Efter Gjærum 1969).

På Oxycoccus quadripetalus.

Apotecier i maj. Sklerotier i juliseptember.

Sjælden. (Fig. 47).

Typevært : Oxycoccus quadrip

etalus (O. palustris) .

Typelokalitet: Leistila, F inland.

Forekomst i Danmark.

Monilinia oxycocci, der kun

angr iber Ox ycoccus-arter, synes

at være sjælden i Danmark, hvor

den hidtil kun er fundet i sjællandske

moser. Den påvistes først

e gang (mumificerede frugter)

af O. Rostrup ved Raadvad i

aug ust 1904, medens apotecier

først er fundet af Mor t en Lange

i maj 1943 i forskellige nordsjællandske

mose r .

Lokaliteter.

Oxycoccus quadripetolus. S. R aadvad

8.190 4 (sk le rotie r), O.R .

(L. P .H .) ; Gammelmose 22 .8.1903

(sk lerotier KR. & O.R. 1906, s.

357) ; b. 7.5.1943 (ap otec ier) ,

Morten Lange (L.P .H .) ; Lyn gb y

Mose 25.8.1905 (sk lerotier) , O.R.

(B.M. og L.P.M.); ih , 1.5.1943

(ap ot eci er), M. Lange (L.P.H .) ;

Gribskov (Ma glemo se) , Burem

ose o. fl. ste de r) 5.1943 [apotecier)

, M. Lange (L. P .H .).

316 -

Fi g. 48 . Moniliniu oxycocci. To lv f'orsk ellige

askustyper , som vise r den hyppigst e

fordelin g af d e 4 normale og de -l ru dimen

tære sp orer i askus.

Sml. Bu chwald 1956.


- 318-

På blade og frugter af Kvæde (Cydonia oblonga (C. vulgaris)).

Ikke med sikkerhed påvist i Danmark.

Typevært: Chaenomeles lagenaria (Cydonia japonica).

Typelokalitet : Rignac, Aveyron, Frankrig.

Nomenklatur

Arten blev første gang beskrevet fra både Kvæde og Mispel i konidiestadiet

under navnet Ramularia necans Pass. og udgivet i Thumen's

"Myc. Univ." (1880) og senere under Ovularia necans (Pass.)

Sacc. i det af Briosi & Cavara udgivne ekssikkat "Funghi parassiti"

(1890). I 1892 beskrev Prillieux konidiestadiet på Kvædeblade og henførte

det med tvivl til Monilia linhartiana Sacc., en art oprindelig

iagttaget af Linhart på Prunus padus. Det følgende år (1893) fandt

Prillieux & Delacroix ved dyrkning af de sklerotiserede frugter det

perfekte stadium, som de foreslog at benævne Ciboria (Stromatinia)

linhartiana. I 1895 mente Woronin, at Monilia linhartiana Sacc. er

konidiestadiet til den af ham beskrevne Sclerotinia padi Wor., og 1899

fandt Schellenberg, at Kvædesvampen var tydeligt forskellig både

morfologisk og biologisk fra Sva.mpen på Hæg, hvorfor han foreslog

at kalde den Sclerotinia cydoniae Schellenbg. Under sidstnævnte navn

figurerer den da også de fleste steder i den nye litteratur. Forf. kan

imidlertid ikke se rettere end, at Sclerotinia linhartiana Prill. et

Delacr. må være det rette navn, da det var Prillieux & Delacroix,

som - bortset fra at de urigtigt kaldte konidiestadiet for Monilia

linhartiana Sacc: x , ) - først både fandt og beskrev Svampens apoteciestadium.

M. Noack (Sorauer, Handb. Pflanzenkrankh. 1928) opfører

da også Svampen under Sclerotinia linhartiana. Samme opfattelse

udtrykker også Dennis (1956, s. 141), som beskriver arten under

Monilinia linhartiana (PrilI. & Del.) comb. nov. - Da det af Schellenberg

(1907) påvistes, at formen på Mispel er forskellig fra formen

på Kvæde, vil det ses, at navnene Ramularia necans og Ovularia

necans refererer til både Sclerotinia mespili og S. linhartiana.

Forekomst i Danmark.

Arten omtales ganske kort af Gram & Weber (1940), men den

synes ikke at være påvist i Danmark. Den er fortrinsvis kendt fra

Mellemeuropa og er i nyere tid også fundet i England (Wormald

1926) (Fig. 45); Dennis (1956). Den er ikke påvist i Norge (Gjærum

1969).

*) Se under Monilinia padi, s. 324.


- 323 -

Fi g. 49. Apotec ie r af Monilinia [oluisonii. S. Bi rke rø d, ga r tne r i 25.-1-.1965.

Leg. L. H. H obolt. F ot. E. H elm er s. Nat. st.

Forekomst i Danmark.

Monilinia johnsonii er kun iagttaget få gange i Danmark, overvejende

i konidiestadiet og, så vidt det har kunnet konstateres, altid

på Crataegus monogyna. Det første fund gjordes af J. Lind, der

fandt Monilia-stadiet på blade af Crataegus monogyna. Gram & Weber

(1940) omtaler ganske kort Svampen under Scl erotinia crataegi

og nævner, at "dens levevis er en lignende som Kvædeskimmels, men

den er aldrig iagttaget på Frugttræer". Nærværende forf. iagttog 24.

maj 1952 Monilia-stadiet på en enligt voksende Tjørn på Ermelundssletten;

angrebet havde fremkaldt brunvisnede blade her og der på

træet. Ved isolation af konidier på 2 % KDA fremkom der en overvældende

masse af mikrokonidier, som gavagaroverfladen et fnugget

udseende, men der dannedes intet mycelium! - Arten er ikke

påvist i Norge (Gjærum 1969) .

Lokaliteter.

Apoteciestadiet. S. Birker ød, gar tne r i, un de r en gam mel , ens tamme t Tj ørn

25.4.1965, L. A. Hobolth (L.P .H .) .

Moniliastadiet. S. Usserød og Lyngby 12.6.1908, J. L. (Li nd 1913, s. 446); Ermelundssletten

næ r søe n 24.5 .1952, N.F. B. (L.P .H .) ; Kajerød 27.5.196 5 og

Birkerød, gar tner i 2.6.196 5, begge ste de r L. A. H obolth (L.P. H .); Gen t ofte,

Dys segård sparken 7.6.1966, J. K och (L.P. H.) . - Am age r, J. L. (Lind 1913,

s. 496 , hvor det yderligere meddel es: " and more other pl aces" ).


- 324

Fig. 50. a. Konidier af Moni linia johnsonii. X 1000 ; b. Ko nidie r af Moni lini a

megalospora, som spi rer med mik roko ni di er. X 1000.

St. ascoph.

III. På Amygdalaceae

12. Monilinia padi (W OR.) HONEY 1936

Hægens Frugtskimmel-Bægersvamp

Scl erotinia padi Wo r., Ber . Deut ch. Bot. Ges. 9, s. 103, 1891 (nomen inv alidum );

R ehm 1893, s. 808 .

Scl erotinie padi Wor. Mern. l'A cad . Imp. Sc. St.·Pet er sbourg, 8. Ser,; Cl. phys.·

math., vol. 2, IIO. l , s. 3, 1895; Rehm 1896 , s. 1267; Lindau 1907, s. 53;

Saccardo, s-n. 22, s. 637, 1913 ; Gjæ r um 1963 , s. 24.

Sclerotinia angu stior Reade, Ann. mycolo g. 6, s. 113, 1908 .

Monilinia padi (Wor .) Honey, Arner . J. Bot. 23, s. 105 , 1936 .

St. macroconidioph.

Monilia linhortiana Sacc. apud Linhart, Fg i. Hung., Cent. II , nr . 198, 1883 ;

Sacc ardo , Syll. 4, s. 34, 186 ; Gjæ r um 1969 , s. 24; her fl er e synony mer .

Hæ g en s F r ug ts k i m me l . Bæge rsv a m p!

Apotecier først halvkugleformede, senere tallerkenformede. Stilk

1-5 mm. Frugtskive 4-5 (7-8) mm i diam. Asci 168 X 10 u . Sporer

aflangt ellipsoidiske, med 2 dråber, 12-13 X 6-7.5 u .

Makrokonidier bredt ellipsoidiske-citronforrnede, 15.4-17.6 X

11-12,l1.

På blade og frugter af Prunus padus.

Typevært : Prunus padus.

Typelokalitet : Finland.


- 326 -

Buchwald, N. F.: Gul og graa F rugtskimme l (Sclerotinia f ruetigena og S. Laxa). Nyer e

Unde rsøg elser. - Gartn. Tid. 50: 298-301, 1934.

: Plantepatologiske Meddelelser 1-5. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. Aarsskr.

1936: 132-140, 1936.

: Påvisning af Monilia (Scl erotinia) fructigena (ADERH. & RUH L.) HONEYpå

hasselnød (Corylus avelIana). - Tidsskr. Planteavl 47: 521-538, 1943.

: Studies in the Sclerotiniaceae. r. Taxonomy of the Sclerotiniaceae. ­

Kgl. Vetr. Landbohøjsk. År sskr. 1949: 75-191, 1949.

: On th e dimorphism of the ascospores and th eir arrangement in the ascu s

of Mon ilinia oxycOCci(WOR.) Ho Ey(Syn. Sclero tinia oXY COCciWOR.) - Fri esia

5: 196-203, 1956.

Dennis, R. W. G.: A revision ofthe British Helo tiaceae in the herbarium ofthe Royal

Botanic Gardens, KEw, with notes on related European species . - Mycol .

Pap . 62: 1-216, 1956.

Ezekiel, W. N.: Pr esence of th e Eur opean brown-ret fun gus in America. - Phytopathol.

15: 535-542, 1924.

Ferdinandsen, C. & Jørgensen , C. A.: Skovtræernes Sygdomme. - København, 1938­

39.

Ferdinandsen, C. & Winge, ø.: Studier over en hidtil up åagtet, almindelig dansk Bæ ­

gersvamp , Sclerotinia scirp icola REHM. - Biol. Arb. tilegnede EUG. WAR­

MING den 3. nov . 1911 : 281-294, 1911.

: Ueber Myrioconium Scirpi SYD. - Ann. Mycol. 11: 21-24, 1913.

: Parasiti sk Optræden af Epo chnium monilioides LK. paa Nellikerod. ­

Dansk Bot. Ar kiv. 5 (17): 1-5, 1928.

Frandsen K. J.: Meddelelse om kløver en s bægersvamp tSclerotinia trifoliorum ERlKS-

SON). - Nord. Jdbf. 1942: 12-21, 1942.

Fries, E. M.: Systema rnycologicum 2 (2). - LUNDAE, 1823.

Gjærum, H. B.: Some fruit inhabiting Sclerotinia's in Norway. - Friesia 9: 18-28, 1969.

Gram , E. & Weber, A.: Plantesygdomme. Haandbog for frugtavlere, gartnere og haveejere.

- Køb enhavn, 1940.

Harrison, T. H.: Brown rot of fruits and associated diseases of decidous fruit trees. r.

Hi storical review and critical remarks concerning taxonomy and nomenelature

ofthe eau sal organisms. - J. Proceed. Royal Soc. N. S. Wales 67:

132-177, 1933.

: Brown rot of fruits and associated diseases of deciduo us fruit trees. II.

The apothecia of the eausal organisms. - J. Proceed. Roya l Soc. N. S.

Wales 68: 154-176, 1935.

Honey, E. E. : The monilioid species of Sclerotinia. - Mycologia 20: 127-157, 1928.

Johansen, G.: Monilinia fructigena ADERH.& RUHL.) Ho EY i Danmark. - Friesia 3: 111­

114, 1945.

Jørstad, 1.: Vertskiftet hos rustsoppene. - Blyttia 20: 1-17, 1962.

Lind, J .: Danish Fungi as represented in the herbarium ofE. ROSTRUP. - Copenhagen,

1913.

Maul, R.: Ueber Sklerotienbildung in Alnus-Fruchten. - He dwigia 33: 215, 1894.

Nannfeldt, J. A.: Studien uber die Morphologie und Systematik der nicht-lichenisierten

inoperculaten Discomyceten. - No va Acta Regiae Soc. Sci. Upsal. IV,

8 (2): 1-368, 1932.

Nawaschin, S.: Ueber eine neue Sclerotinia, verglichen mit Scl. Rhododendri FIS CH. ­

Ber. deutsch. bot. Gesell. 12: 117-119, 1894.

Neger, F.: Ein Beitrag zur Pilzflora der Insel Bornholm. - Bot. Tidsskr. 27 : 361-370,

1906.

Norton, J. B. S.: Sclero tinia fructigena . - Acad. Sci. St. Louis, Trans. 12: 91-97, 1902.

Persoon, C. H.: Observationes mycologicae. - Lipsiae , 1796.

: Synopsis methodica fungorum. - Gottingen, 1801.

Phillips, W.: A manual of the British Discomycetes. - London, 1887.

Ravn, F. K.: Ove rsigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1906. - Tidsskr. Landbr.

Planteavl. 14: 295-310, 1907.

: Smitsomme Sygdomme hos Lan dbrugsplanterne. Landboskr. udg. afD.

kgl. danske Landhusholdningsselskab nr . 22, 1914.

Reade, J. M.: Preliminary notes on some species of Scleratinia. - Ann. M yc. 6: 109-


- 327 -

115, 1908.

Rebentisch, J. F.: Prodromus Florae Neomarch icae. - Berolini, 1908.

Rehm, H.: Ascomyceten: Hysteriaceen und discom yceten. - RABENHORST'SKryptogamenflora

Deutschlands II, 1 (3), 1893.

Rostrup, E.: Dyrkningsforsøg med Sclerotier. - Bot. Tidsskr. 1: 199-224, 1866.

: Om Sygdomme hos de paa Marken dyrkede Planter samt Midler til at

forebygge samme. - København, 1871.

: Frugttræernes Sygdomme, foraarsagede afSnyltesvampe. - Den danske

Jordbruger 3: 50-53, 59-61, 1884.

: Kløverens Bægersvamp i Vinteren 1889-90. - Tidsskr. Landøk . 5 (9):

621-635, 1890.

: Sygdomme hos Landbrugsplanter, foraarsagede af Snyltesvamp e. ­

Landboskrifter udg. af Landhusholdningsselskabet 5, 1893.

: Plantepatologi. Haandbog i Læren om Plantesygdomme for Lan dbrugere,

Havebrugere og Skovbrugere. - København , 1902.

Rostrup , O. : Die Sclerotienkrankhe it der Erlenfriichte , - Zeitschr. f. Pflanzenkrankh.

7: 257-260, 1897.

Saccardo, P. A.: Sylloge fungorum omnium huiusque cognitorum 8. - Pata vii, 1889.

Schumacher, C. A.: Enumeratio plantarum in partibus Sællandiae septentrionalis et

orientalis. Pars posterior. - Hafnia, 1803.

Solkina, A.: The ascogenous stage of Sclerotiniajructigena SCHROET. in the vicinity of

Leningrad. - Plant Proteetion 8 (3): 309-310.

Sorauer, P.: Handbuch der Pflanzen-Krankheiten. - Berlin, 1928.

Weber, A.: Sprøjtning af Frugttræer og Frugtbuske mod Snyltesvampe, samt disse s

Biologi. - Tidsskr. Planteavl. 32: 219-318, 1926.

Westerdijk, J.: Untersuchungen fiber Sclerotinia Libertiana FUCKELals Pflan zenparasit.

- Amsterdam, 1912.

Whetzel, H. H.: North American species of Sclerotinia. II Two species on Carex,S. Duriaeana

(TuL.) REHM., and S. longisclerotialis n. sp. - Mycologia 21: 5-32,

1929.

: Sclerotinia bifrons. - Mycologia 32: 124-127, 1940.

: A synopsis of the genera and species of the Sclerotiniaceae, a family of

stromatic inoperculate discomycetes. - Mycologia 37: 648-714, 1945.

: The cypericolous andjuncicolous species of Sclerotinia. - Farlowia 2 (3):

385-437, 1946.

Whetzel. H. H. & Buchwald, N. F.: North American species of Sclerotinia and related

genera. III. Ciboria acerina. - Mycologia 28:"514-527, 1936.

White, L.: A monograph of the genus Rutstroemia (Discomycetes). - Lloydia 6: 153­

240, 1941.

Wormald, H.: The "brown rot" diseases of fruit trees , with special reference to two

biological forms of Monilia cinerea BON. I. - Ann. Bot. 33: 361-404,1919.

: The "brown rot" diseases offruit trees , with special reference to two biological

forms of Monilia cinerea BON.II. - Ann. Bot. 34: 167, 1920.

: On the occurrence in Britain of the ascigenous stage of a "brown rot"

fungus . - Ann. Bot. 35: 127-135,1921.

: Further studies ofthe "brown rot" fungi . II A contribution to our knowledge

of the distribution of the species of Sclerotinia causing the brown

rot. - Ann. Bot. 41: 287-299 , 1927.

Woronin, M.: Ueber die Sclerotienkrankheit der Vaccinien-Beeren. - Mern . Acad.

Imp. Sci. St. Petersbourg, ser. 7, 36 (6), 1888.

: Bemerkung zu LUDwlG's Sclerotinia Aucupariae. - Ber. deutsch. bot.

Ges . 9: 102-103, 1891.

: Ueber Sclerotinia cinerea und Sclerotiniajructigena. - Mern. Acad. Imp .

Sci. St. Petersbourg, ser. 8, 10 (5), 1900.


FRIESIA . Bind XI . Hefte 5 . 1987

NEW SPECIES AND NOTES ON

RESUPINATE FUNGI

By K HI\U ERSL EV

SUMMARY

Platygloea subabdita growing within Myxarium podlachicum, P. bispora

growing within Tubulicrinis angustus. and Xenasmatel!a albida are proposed

as new spec ies. Descriptions are given of chlarnydospores in Hyp hoderma

sambuet and of fusion of spores in Hyph oderm a.

Platygloea subabdita n. sp.

Fig. l.

In fructification ibus Myxarii parasitica. Hyphue hyalin ae, tenuiter tun icatae,

nodoso-septatae, 1-3 11Iatae. Probasidia distineta. globosa vel oblonga,

(8)-10-12-(15) x 5-7 /I Meta basidia cylind racea vel clavata, 25-45 x4-5 utransverse

septa ta, 3-4-cellula, sterigrnatibus usqu e ad 40 ", longe\' Sporae hyal inae,

ovoidcae, uno latere applanatae, 5-7,5-(8,5) x 3-5 II, apiculatae.

Fructification within Myxarium po dlachicum (BRES) RI\ITV. ex WOJ. Hyphae

hyaline, thin-w alled, 1-3 u broad with indistinct elanips. Probasidia thinwalled,

dist inct, single or two-th ree toget her, globose to oblong, without

clamps at the base, (8)-10-12-(15) x 5-7 u, sometimes hypha-like elongated.

Meta bas idia cylindric to clavate, transversely septate, 3-4-celled, 25-45 x

4-5 II projectin g or not beyond the hymeniurn of th e host. Ster igmata up to

40 u long. Basidiospores ovoid with one side flat ten ed, hyalin e, srnoot h, apiculate,

5-7.5-(8.5) x 3-5 u. Conidia abse nt.

Type: On Myxa rium podlachicum. Holte, 17 km N af Capenhagen,

Oet. 30. 1977, KH 5553 (C).

Professor R. 1. BANDONI has kindly examined a slide and drawings of the

new spec ies. He writes to me:"I . . . arn ce rtain that thi s is not the same as Pla-

- 329 -


- 330 --

tygloea abdita. However, my guess would be that it is a related spec ies. It has

more prominent prob asidia, and they are mor e regularly present, i.e. they

can be found on virtuaily all basidia. The absence of clamp s at the bases of

the probasidia would seem to clearly separate th e species; clamp s are present

at all septa in P. abdita"

/ IO,A.lAYl

Fig. 1. Platygloea subabdita n. sp. Basidia and spores. KH 5553.


- 331 -

Platygloea bispora n. sp.

Fig. 2.

Fungus para sit icus. Hyphae hyalinae, tenuiter tunicatae, 0,5-2 li diarn .,

conto rtae, noduloso-septatae. Probasidia desunt. Basidia cylindracea, flexuosa

2-3 x 15-20 li 2-cellularia, tran sverse septata, 2 sterigmatibus subulatis,

rectis, 5-10u longis. Spora e lunatae, hyalina e, tenuiter tuni cata e, laeves, 6-7

x 3-3,5 u non-arnyloideae, per repetition em germi narnes.

Fig. 2. Piatygloea bispora n. sp. a. Hyphae; b. Hypha coiled uround a hypha from

Tubulicrinis; c. Basidia ; d. Spor es. KH 6408.


- 332 -

Parasitic in Tubuticrints angustusGccc. & WEHS.) DUNK. O fru it-body visible.

Hyph ae hyalin e, thin-wall ed, 0.5-2 Il broad , more or less sinuous or

coi led, with clam ps. Probasidial cell abse nt. Basid ia arising terminally from

a hypha, cylind rical, curved or co iled, 2-3 Il broad , about 15-20 il long ,2-ce1led.

Ste rigma ta 5-10 il long. Basidiospo res thin-walled, smooth, crescent,

apiculate, 6-7 x 3-3.5 J/, non-am yloid, not cyanop hil ic, forming secondary

spores. Conidia abse nt.

Colleciions: On Tubu licrinis an gustus. W-Ju tland, Husby Klitplantage.

Sept. 29, 1984, KH 6408 (C).

Ibidem, KH 6409.

Th is species is distinguished by the curved basidia with only 2 spores and

th e coiled hyp hae. The fungu s is supposed to be parasitic beca use ofthe hyphae

coi ling areund the hyphae of the host. Hau storia are not seen.

Xenasmatella albida n. sp.

Fig. 3.

Fruc tificatio resup inata, effusa, adnata, ten uite r pruinoso-ceracea, albida;

margine pruinato. Hyphae basales para llele curre nte s, ind istinctae, hyal inae,

2-4,5 il latae, nodul oso-sept atae. Bastdia basi biradi cata (ple uro-bas idia),

medio sae pe angustata, (1 5)-35-50-(67) x 6-10il, 4 ster igmata 4-8 il longa

gerentia. Basid iosporae subpyriformes vel fusoideae, tenu iter tunicatae, laeves,

11 -17-(1 9,5) x 5,5-8,5 il, non-arnyl oideae.

Fruitbody res upi na te, effused, ad na te, thin, a bo ut 60-75'il, waxy- pruinose,

whitish; no margin. Lower hyphae parallel to the subst rate, th in-wall ed ,

hyaline, rath er indistinct, 2-4.5 il br oad, with clamps. Basidi a borne on mor e

or less horizontal hyphae (pleurobasidia), cylindrical, more or less constricted,

(15)-35-50-(67) x 6-10il, with 4 ster igma ta 4-8 il long. Spore s pyriform to

almost fusiforrn, srnooth, 11-1 7-(19.5) x 5.5-8.5 p, non-am yloid. Spo rewa ll

slightly sta lned in cotton-blue.

On bark of frond ose and coniferous trees .

Co lleet ions: On Alnus, Halskov. Nov. 25. 1956, KH 1006 (type, in C).

On Pinus, Korsø r Skov, Oet. 25. 1964, KH 2030,

This spec ies has been deseribed by M. P. CHRISTI A SE (1960:316) as

" ?Jaa pia sp."


33 3 -

Fig. 3. Xe nasmatella a/bida n. sp. Basidia and spores. KH 1006.

CHLAMYDOSPORES IN HYPHODERMA SAM BUCI

Fig. 4 and 5.

Species offungi that produ ce different chlarnydospores or a different conidial

state mu st be different species. ERIKSSO N & RYVARD EN (1976:577) write

in the descripti on of Hyphoderma sambuci ( P ERS.) JUL.: "There is a variation

in size and number of the cystidiols, as well as in size and shape ofthe spores

that may indicate that H. sambuci is a species group rath er than a homogenous

taxon."

Two collections of this fungus from Denmark show different chlamydospores.


FRIESIA. Bind XI . Hefte 5 . 1987

NIELS FABRITIUS BUCHWALD

1898-1986

J. KOCH l , D. M OLLER 2 og V. SMEDEGAARD -PETERSEN 1

1. Plant epatologisk Institut, Thorvaldsensvej 40, 1871 København V.

2. Ma rgrethevej 8 D, 2900 Hellerup.

Den 10. febru ar 1986 døde professor NIELS FABRITlUS BUCHWALD, 87 år

gammel. Selv gav han i sine sidste år udtryk for, at han havde haft et godt liv,

og vi, der kendte ham, kan føje til, at det var et liv præget af en dyb og omfattende

naturhistorisk interesse, af myreflid og af en stor lyst og evne til at formidle

sin viden gennem skriftlige arbejder. Han skabte viden og formidlede

viden .

Levnedsløb

NIELS FABRITlUSBUCHWALD blev født den 10.august 1898i Ålborg som søn

af stationsforstander N. B. BUCHWALDog hustru ASTRID f. FABRITIUS. Gift 1928

med KARENf. MIKKELSEN(1900-1962). Student fra Ålborg Katedralskole 1917;

cand. mag. 1924 med bot anik som hovedfag og svampe som speciale samt bifagene

zoologi, geologi, geografi, fysik og kemi. Assistent ved Plantepatologisk

Afdeling på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1.juli 1925, fra 1935

amanuensis, og professor fra 1944 til 1968.

Videnskabelige arbejder

BUCHWALD s omfattende videnskabelige produktion er koncentreret om

fem hovedområder: 1) Skivesvampe, særlig Sclerotiniaceae, 2) Poresvampe

og i nær tilknytning hertil tømmersvampe, 3) Rustsvampe, især kornarternes,

4) De ufuldstændige svampe (Fungi imperfecti) og 5) Forskellige plantesygdomme

med årsager i andre faktorer end de forannævnte.

1) Måske er BUCHWALDS væsentligste forskningsindsats hans arbejder

over familien Sclerotiniaceae (Knoldbægersvampene) (se bibliografien nr.

28,37, 83,108, 126,157,160, 167, 198,234, 246,264,266) , derrummerenlang

række patogene svampearter med væsentlig indflydelse på det økonomiske

udbytte af kulturer inden for have-, land - og skovbrug. Han s første store

arbejde fra 1947, Sclerotiniaceae Dani ae (108), er en floristisk, systematisk

oversigt over de danske Knoldbægersvampe. med undtagelse af slægterne

Botryotinia og Moniltnia. som det var BUCHWALDS tanke at behandle senere. I

afhandlingen opstilles på basis af dannelsesmåde for mikrokonidier den nye

- 337 -


:-B 8 --

Ju l i 1968 , l. P. [0[,


:B9 -

og nu alminde ligt anerkendte slægt Myriosclerotinia, og der meddeles et sådant

væld af plantepatologiske iagttagelser, særlig inden for slægten Ciboria,

at Sclerotiniaceae Daniae må betegnes som et hovedværk inden for dansk

plantepatologisk og mykologisk litteratur. Dette efterfulgtes allerede i 1949

af Studi es in the Sclerotiniaceae (126),der er taksonomiske og nomenklatoriske

analyser over familiens og slægternes afgrænsning, analyser der overalt

bærer præg af Bucuwxr.ns plantepatologiske baggrund. Fra 1949til 1982 publicerede

han yderligere otte vægtige indlæg om patologi og taksonomi/nomenklatur

inden for Sclerotiniaceerne. I en interessant afhandling (167) gøres

nærmere rede for dimorfien i sæksporerne hos Monilinia oxy cocci, 4 af

dem i sporesækken er små og4 store . Rækkefølgen i sporesækken kan henføres

til to hovedmønstre, af hvilke det ene viser, at udspaltningen af generne

for små og store sporer sker i meiosen som en præreduktion, og det ande t viser

resultatet af en postreduktion. Det er bemærkelsesværdigt, at B UCHWALD

her med en tetradeanalyse bevæger sig ind på det svampegenetiske område

og således yder et originalt bidrag til svampegenetikken på et tidspunkt, da

denne disciplin endnu var i begyndende udvikling. Slutstenen i arbejdet

med knoldbægersvampene, bearbejdningen af slægterne Botryotinia ogMonilinia,

blev kun delvis sat. Mo nilinia blev gjort færdigt og trykt (se s. 287­

328), mens et svigten de syn de sidste år satte en stopperfor færdiggørelsen af

manuskriptet til Botryotinia.

2) AfN. F. B UCHWALDS mange arbejder om poresvampe ses det, at han har

viet Tøndersvam pen (Fomes fomentarius), som er det farligste veddestruerende

patogen i mell emaldrende og ældre bøg, særlig interesse. I hans første

arbejde om Tøndersvampen (lO) behandles svampens naturhistorie, dens

forekomst i forhist orisk og historisk tid samt dens udstrakte anvendelse i fyrtøjer.

Han påviste ved målinger, at frugtlegemerne varierer i størrelse, form

og farve betinget af værtsplanten; man kan navnlig let skelne mellem bøgeformen

og birkeformen. Afhandlingen er i udpræget grad B UCHWALDS stil, en

dybdeboring i emnet og en nøjagtighed ved præsentering af detaillen tilsammen

med en interessevækkende og klar fremstilling. To efterfølgende afhandli

nger (45, 98) beskriver omfang og forløb i Tøndersvampens helt enorme

sporeproduk tion, der i Danmark finder sted fra april til oktober. Et stort

frugtlegeme af Tøndersvampen udskød i et halvt år 10 13 sporer eller ca. 6 x

1010 sporer på 24 timer.

De detai llere de undersøgelser over svampens sporefældning citeres ofte

i udenlandsk litteratur. I det store arbejde om det komplekse sygdomsbillede

hos døende bøge (127) i slutningen af 30'erne er det da også BUCHWALD,

der redegør for Tøndersvampen og andre vedde struerende svampes rolle i

sygdomsforløbet. En delig skal nævnes, at B UCHWALD sammen med geologen


- - 3-:\,0 -

SiGURD HANSENhar skrevet om 16forskellige fund af tøndersvampe fra Mullerup-tiden

og stenalderen (25).

Traditionelt er problemer omkring tømmersvampe, dvs. svampe der

optræder som ødelæggere af bygningstræ, blevet behandlet på Plantepatologisk

Afdeling. I forbindelse med en efterhånden omfattende konsulentvirksomhed

var det derfor naturligt, at BUCHWALD også tog hånd om tømmersvampeproblema

tik. Sammen med C. FERDINANDSEN skrev han "N ogle U ndersøgei

ser over Tømmersvamp e med særligt Hensyn til deres Fugtighedskrav"

(42) og behandl ed e her del s vækste n og angr ebsevnen af de tr e mest almindelige

tømmersvamp e ved dyrkning på kunstigt næringssub strat ved forskellig

luftfugtighed og på sundt træ af rødgran ved forske llige van din dhold.

D et er de første dan ske undersøge lser på dett e område. Af stor interesse er

også de meget tidlige arbejder over modstandsdygtigheden hos Celotex og

andre isolationsmaterialer over for angreb af Hussvamp (33). I arbejdet (55)

over rødkernet og ikke-rødkernet bøge veds modstandsdygtighed mod forskellige

tømmersvampe, fremgik det, at rødkernet ved havde en betydeligt

større resi stens end hvidt ved, men på den anden side blev angrebet stærkere

end imprægneret hvidt bøgeved. Eksperimenter var ikke BUCHWALDSstærke

side, det var derimod arbejdet med kilderne, og inden for tømmersvampene

præsterer han da også en omfattende redegørelse for de danske arter af slægten

Merulius dækkende historie, taksonomi og nomenklatur sammenholdt

med egne undersøgelser (2). Om tømmersvampe handler endvidere en ræk ­

ke mindre publikationer (142,147 ,176 ,201 og 211). BUCHWALD var den første

danske plantepatolog, der i større udstrækning har arbejdet med de økonomisk

betydningsfulde veddestruerende svampe.

3) Vigtige undersøgelser er anstillet med bygrust (Puccinia hordei) (36),

hvor forskellen mellem denne rustart og gulrust (Puccinia striiformis) understreges;

disse undersøgelser videreførtes (85) og der opstilledes yderligere

en ny art, gold bygrust (Puccinia hordei-murini). Et nyttigt arbejde udgøres af

oversigt over de forskellige berberisarters mqdtagelighed for sortrust (Puccinia

graminis) (43). Det vakte betydelig opsigt, da BUCHWALD imod de fleste

hjemlige plantepatologers udsagn kunne vise, at den store sortrust-epidemi

på hvede i 1951 ikke skyldtes sporesmitte fra de få hjemlige eksemplarer af

Berberis vulgaris, men hidrørte fra sommersporer (uredosporer) tilført med

vinden, antageligfra Østeuropa (143, 149, 195). Sammen med J. E . H ERMAN­

SEN påviste BUCHWALD det interessante, at draphavrerust (Puccinia arrhenatheri)

er heterothallisk (199). I 1934 fandt BUCHWALD en for Danmark ny

svampesygdom, løvemundrust (29), og da denne rustsygdom bredte sig

stærkt i de følgende år, fik han lejlighed til at konstatere, at de gu1e- og især

de hvidblomstrede løvemundsorter er ret modstandsdygtige mod rustan-


;)42 --

voksninger. I arbejdet "Spindle-shaped tumours" (196) beskrives nogle ejendommelige,

tenformede, ofte store grensvulster på Hestekastanie, og der

argumenteres for, at svulsterne sands ynligvis skyldes et virus.

Bakteriesygdomme. BUCHWALD har beskrevet fire for Danmark nye bakterioser

på planter: Begoniens brunbakteriose (20, 21), berberisens pletbakteriose

(20), riddersporens pletbakteriose (49) og knippebakteriosen (70) og

det blev således hans fortjeneste at pege på bakterier som årsag til plantesygdomme

i Danmark.

Lærebøger og undervisning

Fra sine tidligste dage som assistent ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

lagde BUCHWALD et stort og meget påskønnet arbejde i undervisningen,

dels den mere elementære undervisning for alle have-, landbrugs- og

skovbrugsstuderende, dels den eksperimentelt prægede og individuelle, på

kilderne byggende, undervisning af de licentiatstuderende. Han sørgede både

for elementære lærebøger og for mere dybtgående specialskrifter på en

række af plantepatologiens områder.

Hans lærebøger og specialarbejder til undervisningsbrug kan ordnes i tre

grupper: 1) Smitsomme plantesygdomme, som omfatter dels almindelig

plantepatologi (44, 116, 166a, 216, 230), dels landbrugsplanternes (96, 107,

133, 162), havebrugsplanternes (141, 163, 206) og skovtræernes (226a, 226b)

smitsomme sygdomme, 2) de fysiogene plantesygdomme (34, 145,205) og 3)

undervisning for licentiatstuderende (54, 77, 189, 190, 266).

Skønt de alle er fortrinlige og veltilpassede lære- og håndbøger og derfor

egentlig fortjener omtale hver for sig, vil vi nøjes med nogle ord om de 3

hovedværker: "Grundtræk af den almindelige Plantepatologi" (216) med tilhørende

"Plantepatologisk Atlas" (230), "Fysiogene Plantesygdomme" (34)

og "Land- og Havebrugsplanternes Svampesygdomme - De lavere svampe"

(266). Det er tre værker, hvortil der ikke fandtes mage i Skandinavien, og

næppe heller af samme kvalitet og overlegne overskuelighed uden for Skandinavien.

"Grundtræk af den almindelige Plantepatologi" danner sammen med

"Plantepatologisk Atlas" grundlaget for den fælles plantepatologiske undervisning.

Der er gennem plantepatologiske undersøgelser i løbet afde sidste

100 år skabt et væld afviden om de enkelte kulturplanters sygdomme, f.eks.

kender man hos kartoffelplanten over 300 mykoser, bakterioser og viroser,

foruden mangelsygdomme og genetiske fejl. Derfor tvinges plante patologerne

til at specialisere sig. Det er kun ganske få, som har indblik i de mange

felter af plantepatologien, og som kan påtage sig den opgave at give en almi ndelig

orientering om emnet. De fleste moderne værker er skrevet af grupper


Generalregisteret blev anmeldt af H ANSH VASSi Berlingske Afte nav is 4.

september 1970, og vi tillader os at citere: "Hvert opslag - og der er i tu sindvis

afdem - har kostet BucHwALD blod, sved og tårer, eller i hvert fald slid og

slæ b, men med en elefants styrke, et æsel s stædighed og en nøgen abes klogskab

har han gennemført arbejdet. Og takk et være den klare overskuelige

inddeling kan man nu nå frem til det ønskede mål i ingen tid. Ingenio et arti

til professor BUCHWALD for hans enestående og værdifulde kraftpræstation" .

Og at tilføje, at vi tror BUCHWALD har nydt at sidde i sit med bøger væ gklædte

studieværelse i hjemmet på Dalgas Boulevard og arbejde med registeret

aften eft er aften, nat efter nat. Bøgernes verden var hans lidenskabelige interesse

. En interesse som blev vakt hos ham, da han som dreng hjalp sin morfar

(L. F. L FABRITIUS), der var overlærer på Ål borg Katedralskole med at ordne

skolens bogsamling.

Forskellige andre områder, hvor BUCHWALD har virket til gavn for samfundet

På mange felter med tilknytning til plantesygdomme og mykologi har

BUCHWALD gjort samfundet betydelige tjenester.

Som et vidnesbyrd om danskplantepatologis høje stade under BUCHWALD

skal nævnes, at han har været medbedømmer ved besættelsen af8 professorater

i Skandinavien, de 5 i plantepatologi i snæver forstand, de øvrige i plantepatologien

nærstående fag, og at han har været Den kgl. Veterinær- og

Landbohøjskoles officielle opponent ved 6 disputatser. Forhåbentlig er

manus til hans meget omhyggeligt udarbejdede op .rositioner bevarede!

Som medlem afbestyrelsenfor Det danske Pasteur-Selskab (1959-79), og

som medlem afbestyrelsen for professor F . KøLPINRAVNS Legat (1947-1980),

har BUCHWALD kunnet hjælpe og belønne danske plantepatologer, og som

medlem afJ AKOB ERIKS SON-Komiteen været med til at udmærke plantepatologer

med den svenske ERIKSSON-guldmedalje. Han var desuden medlem af

Plantesundhedsrådet 1946-1969.

I to foreninger har han udført et stort og meget påskønnet arbejde. Først

og fremmest i Foreningen til Svampekundskabens Fremme. BUCHWALD har

først som sekretær (fra 1927) og siden fra 1944-1969 som formand ledet talrige

ekskursioner, skrevet talrige ekskursionsberetninger og afholdt talrige

svampekurser. "Svampeforeningen" har gennem BUCHWALDSledelse inspireret

adskillige til at gå i gang med en videnskabelig udforskning af nogle af

svampelivets utallige uløste problemer. Den anden forening, der har nydt

godt af BUCHWALDS flid og arbejdskraft, er Nordiske Jordbrugsforskeres Forening,

for hvis sektion for plantepatologi og jordbrugszoologi han virkede i

årene 1948-1953.


-- :1-16 --

Af stor praktisk-økonomisk betydning har det været, at han i 1931 foreslog,

at der under Kbh's Grundejerforening oprettedes en afdeling for hussvampekontrol.

Han var selv fra 1930 til 1937 konsulent i hussvampe for

Grundejerforeningen. En afdeling for hussvampekontrol er siden blevet et

nødvendigt led i sikringen mod svampeskader i beboelsesejendomme, og

den afBUCHWALD organiserede afdeling blev et forbillede for en lignend e under

Frederiksberg Komm un e og tilsvarende afdelinger i mange forsikringsselskaber.

Også leksikon-arbejde var BUCHWALD næs ten til sta dighe d inv olve ret i og

det skal næv nes, at han har skrevet de plant epatologiske artikler til : Salmonsens

Leksikon, bd. 2-12, 1937-40, til Nordisk illustre ret Havebrugsleksikon 5.

udg ., bd. 1-3, 1945-48, Landbrugets Ordbog bd . 1-2, 4. ud g., 1948-51,

Raunkjærs Leksikon 1947-51 og Nord isk Konversation sleksiko n 2. udg. 1950,

3. udg . 1964 og 4. udg . 1972.

BUCHWALD modtog den ærefulde opfordring at skrive og illustrere Fungi

imperfecti til MCGRAW-HILL: Encyclopedia of Science, 4th ed. , 1975.

Han har desuden skrevet en lang række omhyggelige biografier med

hovedvægten lagt på den biograferedes indsats i videnskaben. Særlig må

fremhæves biografien over den store plantepatolog og organisator F. KøLPIN

RAVN (265). KøLPIN RAVN var Høj skolens professor i plantepatologi fra 1907 til

sin død i 1920 - i de år, hvor der skete en rivende udvikling af plantepatologien

i og uden for Danmark. Biografien giver en dyb indsigt i plantepatologiens

udbygning i Danmark i de første 20 år af 1900-tallet.

Æresbevisninger

N . F. BUCHWALD var ridder af 1. grad af Dannebrog.

Som ung forsker fik han i 1930 tildelt et Rockefeller Fellowship for ved

Cornell University at kunne stu dere svampeslægterne Sclerotinia og Botryotinia.

Han var medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber, af Det

norske Videnskapsakademi i Oslo, afKungl. Skogs- og Lantbruksakademien

i Stockholm, korresponderende medlem af Svenska Botaniska Foreningen,

æresmedlemafFinlands Våxtskyddssalskap, af Foreningen til Svampekundskabens

Fremme og afGoteborgs Svampeklub. For sine arbejder med havebrugsplanternes

sygdomme modtog han i 1968 Sub stralprisen. På 70-årsdagen

blev han hædret med et festskrift, Friesia bind 9, s.I-228, med 21 bidrag

fra 23 danske og 22 bidrag fra 25 udenlandske forskere.

Det er som plantepatolog og mykolog og som formidler af naturvidenskab,

at BUCHWALD har sat sine brede spor. Detmeste han skrev, skrev han på

dansk, ny erkendelse og oplysninger for danskere. Han var i virkeligheden en

popularisator, ikke ved den mundtlige dialog , men ved den skriftlige


-- 3--17 -

fremlægning af sin videnskab , sine lærebøger, sine ekskursionsberetninger

m.v. I det han skrev var der altid kerne og ingen leflen for det lette. Til os videregav

han respekten for videnskabens pionerer, det være sig LOUIS PA ­

STEUR, EMIL C HR. H ANSEN eller E MIL ROSTRUP. B UCHWALD holdt altid en vis, naturlig

distance til sine omgivelser, men alle, der lærte ham nærmere at kende,

vil huske ham for hans enestående hjælpsomhed, menn eskelige varm e

og retlinede karakter.

Professor N IELS FABRITlUS B UCHWALDS livsværk er nu et stykke dansk

videnskabshistorie.

Kronologisk liste over publikationer af N. F. BucHwALD.

1. Ferdinandsen, C. & N. F. Buchwald (1926): Ekskursionen til Gribskov og Strødam

Søndag d. 10. Oktober 1926. - Bot. Tidsskr. 39: 327-328.

2. Buchwald, N. F. (1928): De danske Arter af Slægten Merulius (HALL.) FR. med en

særlig Omtale af Gruppen Coniophori FR. - Dansk Bot. Ark. 5, 21:

1-47.

3. (1928): Mykologiske Smaating. L To for Danmark nye, sjældne

Svampe. - Bot. Tidsskr. 40: 132-136.

4. (1928): Exkurs ionen til Krogenberg og Nyrup Hegn den 11.September

1927. - Bot. Tidsskr. 40: 167-170.

5. (1928): Om en MasseforekomstafJudasøre (Hirneola AuriculaJudae

(L.) BERK.) paa Hesselø. - Medd. For. Svampek. FR. 4: 21-24.

6. (1929): Oversigt over de hidtil kendte danske Scleroderma-Arter. ­

Medd. For. Svampek. FR. 4: 29-33.

7. (1929): Mykologisk Ekskursion til Allindelille. - Medd. For.

Svampek. FR. 4: 45-47.

8. (1929): SEVERlNPETERSEN. 17. Maj 1840 - 2. Marts 1929. - Nat. Verden

13: 241-244.

9. (1930): Meldug paa Begonia (Oidium begoniae PUTIEM.). - Gartn.

Tid. 46: 154-155.

10. (1930): Tønder- eller Fyrsvampen (Polyporus fomentarius (L.) FR.).

Dens Naturhistorie, Historie og Anvendelse. - Medd. For.

Svampek. FR. 4: 49-92.

11. (1930): Notitser om Storsvampe. I - Medd. For. Svampek. FR. 4: 93-

94. - II. Friesia 1: 53-59.

12. (1930): Mykologisk Ekskursion til Hæ sede Skov. - Medd. For.

Svampek. FR. 4: 99-101.

13. (1930): Det rige Efterflor af Svampe i Oktober-November 1929. -

Medd. For. Svampek. FR. 4: 103-104.

14. (1932): CALVIN HENRYKAUFFMAN(Nekrolog). - FRlESIA1: 60-61.

15. (1932): Parasitiske Svampe. - Gartn. Tid . 48: 256-257, 288 og 333.

16. (1932-1938): Ny Litteratur. FRlESIA1: 65-72,1932. - Ibidem 118-136,

1933. - Ibidem 233-251,1935. - Literatur afInteresse for Studiet af

nordiske Storsvampe. - Ibidem 301-318, 1936. - FRlESIA2: 91-122,

1938.

17. (1933): De nyeste Forskningsresultater vedrørende den kønnede

Forplantning hos Rustsvampe. - Nord. Jordbrugsf. 1933: 131-148 .


- 3-19 -

lige genoptryk. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.

45. (1938) : Om Sporeproduktionens Størrelse hos Tømm ersvam pen ,

Polypo rus jomentarius (L.) F R. - FRIESIA 2: 42 -69.

46. (1938) : HENRI BOURDOT. 30. Oktober 1861-30. September 1937 . - FRIE­

SIA 2: 82-83 .

47. (1938): Mykologisk Kongres pa a Als 24 .-25. Oktober 1936. - FRIESIA

2: 128-130.

48. (1938): Hvilke Virussygdomm e optræder paa Kartoffelsorterne i

D anmark? E n Oversigt i Tilknytning til HENNINGP. H ANSEN: Studier

over Kar toffe1viros er i Danmark. - Ugeskr. Landm. 1938 : 563-566,

585-588, 599-601.

49. (1938): Ri dde rsporens Pletbakteriose (Phytomonas delphinii). E n for

D an mark ny Bakterie sygdom. - Gartn. Tid. 54 : 434-43 5.

50. (193 8): Om Angreb afKulsvamp (Ustulina vulgaris) pa a Lin d (Tilia

vulgaris). - Da. Sko vfor. Tid s. 23: 239- 243 .

51. (1938) : Forslag til U darbej delse af fællesnordiske Vulgærnavne paa

Plantesygdomme. - N ord. Jordbrugsf. 1938 : 487-492.

52. (1938): Ny Professor i Botanik ved Landbohøjskolen. (K. G RAM). ­

Natur h. T id. 2: 29-31.

53. (1938) : POUL LARSEN. 16. Januar 1864-18. A pril 1938. - Naturh. Tid . 2 :

95-96.

54. (1939): Fungi imperfecti (Deu teromycetes). En Vejledning i Studiet

af sekundære Sporeformer hos Svampene. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.,

152 s.

55. (1939) : Rødkærnet Bøgetræs Modstandsevne mod Tømmersvampe

(Merulius lacrymans, Coniophora cerebella og Polyporus vaporarius).

- Da. Skovfor. Tids. 24: 238-251.

56. (1939) : Douglasiens Sodskimmel (Phaeocryptopus Giiumanni). En

ny Svamp paa Douglasien i Danmark. - Da. Skovfor. Tid s. 24: 357­

382.

57. (1940) : Bør nye douglasie- kulturer anlægges i øjeblikket? - Da.

Skovfor. Tids. 25 : 521-527 .

58. Buchwald, N. F. & K. B. Madsen (1940): Plombering af lindetræer, angrebet af

kul svamp (Ustulina vulgaris). - Da. Skovfor. Tids . 25 : 569 -573.

59. Buchwald, N. F. (1940): Gi ftsvampe. - Pa s På 2: 10-11.

60. (1940) : Specific and generic index to Flora Agaricina Danica I-V.

I: J. E. LANGE: Flora Agaricina Danica 5: 13-24.

61. (1940): Dansk Botanisk Forening gennem 100 år. - Naturh. Tid. 4:

49 -52.

62. (1941): Lidt om hymenoforets variation hos poresvampe og en ny

varietet afDaedalea quercina (L.) PERS., D. quercina var. irp iciform is.

- FRIESIA 2: 161-165.

63. (1941): Om Plectania protracta (F R.) G ELINog P. coccinea (FR.) F CKL. i

Danmark. - FRIESI A2: 166-171.

64. (1941): Frøets spireevne kan bevares ved lysbehandling. - Naturh.

Tid. 5: 58-60.

65. (1941): Slø r-stinksvamp (Dictyophora duplicata) fundet i Danmark.

- Naturh. Tid . 5: 60-63 .

66. (1941): Nyere dan ske fund afporesvampe (Polyporaceae). - Naturh.

Tid. 5: 63-64 .

67. (1941): M ykologiske småting. II Nr. 3-6 . Jubilæumsekskursionens

m ykologiske udbytte. - Bot. Tidsskr. 45 : 422-429.

68. (1941): VIKTORLITSCHAUER.1879-1939 (nekrolog). - FRIESIA2: 174-175.

68a. (1941): "D en grønne Bog " (anmeldelse). - Naturh. Tid. 5: 33-36 .

69. (1942): Er kugleknoldet fluesvamp (Amanita mappa) gift ig i kogt ti lstand?

- Naturh. Tid. 6: 21-22.

70. (1942) : Knippebakteriose tBacterium fasdans (T ILFORD) LACEY). E n

for Danmark ny bakteriesygdom. - Gartn. Tid. 58 : 421-423 .

71. (1942) : JENSEN, C HRISTENE RASMUSOTTERSTRØM(11.6.1859-4.10.1941). ­

Salm. Leks.-Tid s. 2: 1303.


-- 350 -

72. (1942): SCHI0NNING, H., 20. aug. 1868-17. maj 1942. - Naturh. Tid. 6:

62-63.

73. (1942): SCHI0NNING, HOLG ER LUDVIG (20.8.1868-17.5.1942). - Salm.

Leks.-Tids. 2: 1258-1259.

74. (1942): JAKOB E. LANGE. 2. april 1864-27. dec. 1941. - Bot. Tids. 46:

81-86.

75. (1942): JAKOB E. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - Nat. Verden

26: 337-343.

76. (1942): LANGE, JAKOB EMANUEL (2.4.1864-27.12.1941). - Salm. Leks.­

Tids. 2: 1246-1247.

77. (1942): Om fremstilling af plantep atologiske præparater til brug ved

undervisning i landbrugspatologi. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 9 s.

dupl.

78. (1943): JAKOBE. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - FRIESIA 2:

209-220.

79. (1943): JAKOBE. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - Grundskyld

20: 3-6.

80. (1943): En biologisk tidsskriftfortegnelse savnes. - Naturh. Tid. 7:

20-21.

81. (1943): Kugleknoldet fluesvamp (Amanita mappa (BATscH.) FR.) er

ikke giftig. - FRIES IA 2: 243-263.

82. (1943): 1942 - Hydnotria-år. - FRIESIA2: 273.

83. (1943): Påvisning af Monilinia (Sclerotinia) jructigena (ADERH. et

RUHL.) HONEY på hasselnød (Corylus avelIana). - Tids. Planteavl 47:

521-538.

84. (1943): Medforfatter til M. BORGEN: Svampefører. - Tillæg til Møn ­

stertid 17: 1-16.

85. (1943): Uber Puccinia hordei OTIH. (Syn. P. simplex (KCKC.) ERI KSS. &

HENN.) und P. hordei-murini n.n. (Syn. P. hordei FCKL.). - Ann. Mycol.

41: 306-316.

86. (1943) Gærsvampenes kønnede forplantning. Krydsning af gærsvampe.

Gærforædling. - Salm. Leks.-Tids. 3: 86-93.

87. (1944): Udvikling af Nyctalis asterophora FR. på Russula sp. i fugtigt

rum. - FRIESIA3: 70-71.

88. (1944):Professor, dr. phil. C. FERDINANDSEN1879-1944. - Naturh. Tid.

8: 62-64.

89. (1944): Professor, dr. phil. C. FERDINANDSEN. 18. februar 1879-28.

marts 1944. - Ugeskr. Landmænd 89: 217-220.

90. (1944):CARLCHRISTIANFREDERIKFERDINANDSEN(18.2.1879-28 .3.1944). ­

Salm. Leks.-Tids. 4: 951-952.

91. (1944): Professor dr. phil C. FERDINANDSEN. 18.februar 1879-28. marts

1944. - FRIESIA3: 83-93.

92. (1945): Boletus luridus (Netstokket indigo-rørhat) spiselig? - FRIESIA

3: 148-149.

93. (1945): Giftsvampe. - Da. Havebrug 4: 185-187.

94. (1946): Tekst til Hagerups Svampetavler 1-2.

95. (1946): Tulipan-mosaiksyge ("Breaking"), den ældste kendte virussygdom

hos planter. - Naturh. Tid. 10: 69-73.

96. (1946): Forelæsninger over smitsomme sygdomme hos landbrugsplanterne.

L Speciel del. II. Bakterier (Schizomycetes). - Kgl. Vetr.

Landbohøjsk., 33 s., dup!.

97. Buchwald, N. F. & K. Wilken-Jensen (1946): Det første dødsfald i Danm ark som

følge af svampeforgiftning med Amanita virosa. - FRIESI A3: 197-200.

98. Buchwald,N. F. & E. Hellmers (1946): Fortsatte iagttagelser over sporefældning

hos tøndersvamp (Polyporus jomentarius (L.) FR.) - FRI ESIA3: 212­

216.

99. Buchwald, N. F. (1946): A. H. REGI NALD BULLER. 18 74-1944. - FRI ESIA3: 221-222.

100. (1946): Fort satte forsøg med Boletus turidus (Netstokket indigo-rørhat).

- FRIESIA3: 224-225.


101.

107.

108.

111.

112.

114.

115.

116.

119.

120.

124.

125.

126.

129.

130.

131.

- 351 -

(1946): Spisesvampe. I: M. J UL og POUL FR. JENSEN: Levnedsmiddelbogen.

- København.

102. (1946): Mykologisk efterår. - Politiken, søndagstillæg 22/9 1946.

103. Ferdinandsen , c. (1946): Smitsomme sygdomme ho s landbrugsplanterne. II .

Speciel del. I. Svampe (Eumycetes) 3. opl. ved N. F. BUCHWALD.

104. Buchwald, N. F. & K. Wilken-Jensen (1946): Et dødeligt forløbende tilfælde af

svampeforgiftning ved Amanita virosa. - Ug. Læger 108: 916-920.

105. Buchwald, N. F. (1947): WENDELLMEREDI TH STANLEY. - Salm. Leks .-Tids. 7: 50.

106. (1947) : Spørgsmålet hvorvidt de ultravisible vira er proteinstoffer

eller ej. Virussmitstoffernes natur. - Salm . Leks.-Tids. 7: 62-64.

(1947): Forelæsninger over smitsomme sygdom me hos kulturplanterne.

I. Almindel ig del. II . Viroser. - Kgl. Vet r. Landbohøjsk., 121

s., du pl.

(1947): Sclerotiniaceae Dani ae. En flor istisk-systematisk oversigt

over de i Danmark fundne knoldbægersvampe. - FRlESIA3: 235-330.

109. Buchwald, N. F. & D. Miiller (1947) : Nobe lpristag ere i kemi 1946. - Naturh. Tid.

11: 44-47.

110. Buchwald, N. F. (1948): Tørkes palter i stående rødgran . - Da . Skovfor. Tids . 33:

113.

196-199.

(1948): Lidt om bro getbl adethed en ho s Abutilon-arter. - Gartn.

Tid . 64: 313-317.

(1948): Champignonskimmel (Dactylium dendroides) påvist i danske

champignonkulturer. - Gartn. Tid . 64: 363-366.

(1948): Mycology. - The Humanities and the Sciences in Denmark

during th e Second World War : 300-305 . København.

(1948): Plant Pathology. - The Humanities and the Sciences in Denmark

during the Second World War: 584-588. København.

(1948): Ensartet benævnelse på plantesygdomme og skadedyr. ­

Nord. Jordbrugsf. 1948: 560-565 .

(1948): Forelæsninger over smitsomme sygdomme hos kulturplante

rne. I. Alm indelig del. I. Mykoser og bakterioser. A. Hovedtræk af

mykologien. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. 69 s., dupl.

117. Buchwald, N. F. & H. A. Jørgensen (1948): Er der nogen sammenhæng mellem

klimaet og fremkomsten af frugtlegemer hos Polyporus dryadeus

(PERS.) FR.? - F Rl ESIA3: 381-387.

118. Buchwald, N. F. (1948): H. H . WHETZEL. 1877-1944 (nekrolog). - FRlESIA3: 392­

394.

(1948): R. lliSTEHAVE. 1869-1947 (nekrolog). - F RlESIA3: 394-395.

(1948): Spiseforsøg med Boletus miniatoporus og B. luridus . - FRlESIA

3: 400-401.

121. Dødsfald som følge af svam peforgiftning? - FRIESIA3: 401-402.

122. Buchwald, N. F., O. Anderson & A.-M. Briidigam (1948): Ny litteratur VII. 1937-

1946. Nordisk mykologisk literatur. - FRlESIA3: 401-420.

123. Buchwald, N. F. (1948) : Ph ysiologia Plantarum. Et nordisk tidsskrift med interna­

tionalt tilsnit. - Naturh. Tid. 13: 30-31.

(1949): HJALMAR JENSEN, 21. septem ber 1865-20. december 1948

(ne krolog). - Naturh. Tid. 13: 12-14.

(1949): Koloradobillen i D anmark i 1949. - Naturh. Tid . 13: 70-72.

(1949): Studies in the Sclerotiniaceqe. I. Taxonomy ofthe Sclerotiniaceae.

- Kgl. Vetr. Landbohøjsk. Arsskr. 1949: 75-191.

127. Buchwald, N. F., M. Thomsen & P. Hauberg (1949): Angreb af Cryptococcus fagi,

Nectria galligena og andre parasitter på bøg i Danmark 1939-43. ­

Forst. Forsøgsv. 18: 97-126.

128. Buchwald, N. F. (1949): Ny professor i plantefysiologi ved Københavns Universi­

tet. Professor , dr. D. MULLER. - Naturh. Tid . 13: 14-15.

(1950): Forgiftning med alm. pigsvamp (Hydnum repandum). ­

FRlESIA4: 102.

(1950): Fund af Chlorosplenium aeruginosum fra slutningen af borealtiden.

- FRIESI A4: 102-103.

(195 0) : Clitocybe geo trope var . max ima . - FRIESI A4: 103.


- 352 -

132. (1950): Et 50-års jubilæum. Den moderne genetiks gennem brud

med genopdagelsen af MENDELS love 1900. - Naturh. Tid. 14: 3-7.

133. (1950): Smitsomme sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel

del. 3. Virussy gdomme (viroser). Ledetråd. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.,

32. S., dup l.

134. (1950): Figurer til brug ved forelæsningerne over land- og havebru

gsplant ernes smitsomme sygdomme. Tekst. - Kgl. Vetr. Landboh

øjsk., 13 s., dupl.

135. (1950): Før De går på Svampejagt. - Stof og Saks. 1: 24-25.

136.: (1950): Landbrugslærer JØRGE VANG in mem oriam. - Uges kr.

Lan dmænd 95: 375.

137. (1950): Bekæmp else af landbrugsplanternes sygdomme. I: A. LAR.

SEN: Landbrugets Lommebog 1950: 24-25.

138. (1951): Undersøgelser vedrøre nde de vækster, der stopper drænlednin

gern e. - 1. Beretning fra det Danske He dese lskabs Ensilageforsøg,

s. 8-14, Viborg. o

139. (1951): Virusgulsot hos bedero er. - Referat afPlanteavls-Arsmøde

1950. - Kø benhavn, 3.s., dupl.

140. (1951): Mykologisk Kongres på Als 14.-16. oktob er 1950. - FRIESIA4:

236-242.

141. (1951): Forelæsning over havebrugsplan ternes sygdom me. II. Speciel

del. Hefte I: Mykoser. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 276 s., dupl.

142. (1951): Svampeangreb på ledningsmaster. - Månedsmed., udg .

Foren. Elektricitetsværk . i Danmark, marts 1951. 5 s., dupl.

143. Buchwald, N. F. & Chr. Stapel: (1951): Sortrust og Berberis. - Ugeskr.

Landmænd 96: 599-601.

144. Buchwald, N. F. (1951): Svar til hr. kammerherre S. SCAVENlUS vedr. forsøg me d

Tram etes. - ForstI. Bud st. 11: 29.

144a. (1951): Den lærd e disku ssion. Flertalsformen af virus. - Disku ssionsindlæg

i "Politiken" 5/5 1951.

145. (1952): Fysiogene sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel

del. Mangel sygdomme. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 40 s., dupl.

146. (1952) : Tram etes (diskussionsindlæg). - ForstI. Bud st. 12: 9-10.

147. (1952): Svamp og råd. - Minervabladet 7: 2-7.

148. (1952): "Ekstrabladets" ærespris til dr. phil. JOHANNES I VERSEN. ­

Naturh. Tid. 16: 15-16.

149. (1952): Rust på sæden. - Nord. Jordbrugsf. 33: 478-479 .

150. (1953): Fund af sklerotier af meldrøjersvampen(Claviceps p urpurea

(FR.) TuL.) fra jernalderen. - FRIESIA 4: 342.

151. (1953): Rhachomy ces (fu rcatus THAXT.?) på Othius pun ctulatus. ­

FRIESIA4: 343.

152. (1953): Lettere forgiftning efter spisning af karbol-champignon

(Psalliota xanthoderma). - FRIESIA 4: 344.

153. Fund aftøndersvamp (Polyporusfomentarius) fra romerskjernalder.

- FRl ESIA4: 343.

154. (1953): Fortsatte spiseforsøg med Boletus miniatoporus og B. luridus.

- FRIESIA4: 347.

155. (1953): Fund af den spiselige somm ertrø ffel (Tuber aestivum ) i Danmark.

- FRlESIA4: 348-350.

156. (1953): Om planternes viru ssygdomme og virussmi tst offer. - Nat.

Verden 37: 249-265.

157. (1953): Bo tryotinia (Sclerotinia) globosa sp.n. on A llium ursinum, the

perfect stage of Bo try tis globosa RAABE. - Phytop athol. Ze itschr. 20:

241-254.

158. (1953) : Vejledning for deltagerne i den plantepatologiske og jordbrugszoologiske

ekskursion den 2.-6. juli 1953 ved Nord. Jordbrugsforskeres

kongres. - København, 16 s.

158a. (1953) : Nu er det svampetid. Hvordan man lærer de spiselige

svampe at kend e - og at und gå de giftige. - "Politiken", "Nu", 25/8

1953.


- 3;:)3 -

159. (1953): Pseudotsuga and Pha eocryptopus gdumanni in Denmark. ­

Proc. 7th Internat. Bot. Congr. Stockholm 1950: 296-297.

160. (1954) : Ciboria batschiana (ZOPF) Bucnw. (Syn. Sclerotinia pseudotuberosa

(REHM) REHM) . Contributions to the discussion ofthe nomenelature

of the species. - Bot. Tid sskr. 51: 19-32.

161. (1954) : Undervisning j plantepatologi i Danmark. - Nord. Jordbrugsf.

36: 256-259.

162. (1954) : Smitsomme sygdomm e hos landbrugsplanterne. II. Speciel

del. 1. Svamp esygdomme (my koser). Hefte 1:1) Slim svamp e, 2) Ursvampe,

3) Algesvampe. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 146 s., dupl.

163. (1954): De vigtigste havebrugssvampe inden for Basidiomycete s og

Fungi imperfecti. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. , 30 s., dupl.

164. (1955): Bekæmpelse af svampe. - ForstI. Lommebog 7: 9-14.

165. (1955): 50 års jubilæum i Foreningen til Svampekundskab ens Fre mme.

- Naturh. Tid . 19: 62-63.

166. Elia s Fries: Historiola studii mei mycologici (E. F R1ES' selvbiografi, red. og kom ­

ment. af N. F. BucHwALD, 1955). - FRIESIA5: 135-160.

166a. Buchwald, N. F. (1955): Forelæsninger over den alm indelige plantepatologi. ­

Kg!. Vetr. Landbohøjsk., 142 s.

167. (1956) : On the dimorphism ofthe ascospores and their arrangement

in the ascus of Monilinia oxyco cci (WOR.) HONEY(Syn. Scl erotinia oxy ­

cocci WOR.). - FRIESIA5: 196-203.

168. (1956): Røgskade på planter. - Ingeniøren 1956: 152-153.

169. (1957): Mi crosporum canis BOD! in dog, cat and man in Denmark. ­

Sydowia. Ser. II, Beih. 1: 241-249 .

170. (1957): E RNSTG RAMog dansk plantepatologi. 1/10 1917-1110 1957. ­

Ugeskr. Landmænd 102: 599-602 ,605.

171. (1957) : Bidrag til Bornholms svampeflora. - Festskr., udg. af Bornholms

Naturh. Forening (25 års jubilæum) s. 11-26.

172. (1957): Det æld ste kendte billede af æ bleskurv . - Naturh. Tid. 21:

9-10.

173. (1957): Letter to the editor. On a new name to replace th e long name

of "International Bulletin of Bacteriological Nomenelature and Taxo

nomy". - Internat. Bull . Bact. Nom. Ta x. 7: 137.

174. (1958) : Ascotreme lla faginea (PECK) SEAVER found in Denmark. ­

FRlESIA6: 26-29.

175. (1958) : Overlærer F. H. MøLLER'S 70-års dag. - FRIESI A6: 48.

176. (1958): Angreb af skællet sejhat (L entinus lepideus FR.) på blegekar.

- F RIESI A6: 50.

177. (1958): Svampeudstilling den 24.-27. september 1953. - FRIESIA6:

64-66.

178. (1958) : En telefonsvamp (Pleurotus corticatus). - KTAS-Nyt 6: 42.

179. (1958) : Gull-skjells opp (Pholiota aurea) er ikke nogen ufarlig spisesvamp

. - Våre Nyttevekster 53: 6-7.

180. (1958): Ny professor i kryptogamer (M. LANGE) . - Naturh. Tid. 22:

21-23.

181. (1958) : Plantepatologi. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. 1858-1958

(Festskr.): 147-155.

182. (1958) : Fungi imperfecti. I: F. H. MØLLER : Fungi ofthe Færoes, part

2: 139-221.

183. (1958): Om giftigheden af Clito cybe gigantea og Clito cybe geotrop a. ­

Våre Nyttevekster 53: 15-16.

184. (1959): Tale ved jubilæumsmiddagen den 2. oktober 1955 i anledning

af foreningens 50-årsjubilæum den 1. oktober 1955. - FRIESIA6:

131-147.

185. (1959): 50-års ju bilæet den 30. septem ber-4. oktober 1955. - F RI ESIA

6: 214-232.

186. (1959): Pin dsvin-pigsvamp. - Nat. Verden 1959: 281.

187. (1959): Ren gæ r. Ud viklingen af en metode i 50-året for E V1 I L Cl/R.

H " :\ SE\ 's dod . - aturh. Tid. 23: 23-28.


- .154 -

188. (1959): Højtideligheden i anledning af 75-årsdagen den 12. november

1958 for rendyrkningens indførelse i ølbrygningen. Overrækkelse

af EMIL CHR. HANsEN-medaillen til professor ø. WINGE. ­

Naturh. Tid. 23: 39-40 .

189. (1959): Litteraturbehandling og udarbejdelse afvidenskabelige manuskripter.

En bibliografisk vejledning med særlig henblik på det

plantepatologiske studium. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 41 s., dupl.

190. (1960): Nogle hovedpunkter af mykologiens historie efter 1900. ­

Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 32 s., dupl.

191. (1960): Mindeaften i anledning af CHR. RAUNKlÆR'S 100 års dag den

29. marts 1960. - Naturh. Tid. 24: 23-24.

192. (1960) : Apoteker POUL HAUBERG 19. september 1887-23. september

1959 (nekrolog). - Naturh. Tid . 24: 66-67 . .

193. (1960) : A list of species of parasitical fungi on Pinus, Populus an d

Quercus. Denmark. Vollebekk, 13 s., dupl.

194. Buchwald, N. F., V.Kujala, F. Roll-Hansen, E. Bjdrkmann & A. Kiiiirik (1961): List

of parasitical fungi and of hosts of such fungi. Denmark, Finland,

Norway, Sweden. I. Pinus, Populu s, Quercus. - Norw. F orest. Res.

Inst. Vollebekk, 36 s.

195. Buchwald, N. F. (1961): Sortrustepidemien i Danmark i 1951. - Ugeskr. Landmænd

106: 281-288.

196. (1961): Spindle-shaped tumours on the horse chestnu t (Aesculus

hippocastanum) - a virus disease? - Horticultura 15: 102-107.

197. (1961) : Dr. med. VALDEM AR H ERTZ. 11. februar 1869-29.juni 1959 (nekrolog).

- FRIESIA 6: 278-282.

198. Buchwald, N. F., A. Klinge & K. Toft (1961): Ciboria rufofusca (WEBERB.) Sxcc.auf

Abies alba und A . nordmanniana in D ånemark. - FRIESIA 6: 321-334.

199. Buchwald, N. F. & J. E. Hermansen (1961): Puccinia armenatheri Gasæ) ERIKSs.is

heterothallic. - FRIESIA 6: 365-371.

200. Buchwald, N. F. (1961): Coprinusjimetarius på "frø" af Rødbede (Beta vulgaris

subsp. esculenta var. rubra). - FRIESIA6: 379-380.

201. (1961): Pleurotus corticatus (?) på rådden telefonstang. - FRIESIA6:

380-381.

202. (1961): Svampeudstilling den 29. september-Z. oktober 1961. - FRIE­

SIA 6: 455-456.

203. (1961): The black rust epidemic in Denmark in 1951. - Synopsis,

Coloquio Europea sobre la Roya Negra de los Cereales, Madrid

1961, 1. s.

204. (1961) : Jugoslaviske stipendiater studerer dansk forstpatologi og

forstzoologi. - ForstI. Budst. 20: 59.

205. (1962): Fysiogene sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel

del. Kartoflens fysiogene sygdomme. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 54

s., dupl.

206. (1962): De vigtigste havebrugssvampe inden for Ustilaginales

(brandsvampe). - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 9. s., dupl.

207. (1962): Nøgle til bestemmelse på morfologisk grundlag af rustarter

på danske kornarter og fodergræsser. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 5 s.,

dupl.

208. (1963) : K. A. H ASSELBALCH, 1. november 1874-19 . septem ber 1962

(nekrolog). - Naturh. Tid . 27 : 44-45.

209. Buchwald, N. F. & ø. Winge (1963): KAJ MUNDT, 1885-1962 (nekrolog). - FRIESIA7:

105-106.

210. Buchwald, N. F. (1963): Boletus rufus i mængde. - FRIESIA7: 108.

211. (1963) : Mycelflage afPolyporus sulphureus fra det svenske orlogsskib

"Riksapplet", der sank 1676. - FRIESIA7: 109.

212. (1963) : Notitser om svampefund. - FRIESIA 7: 110-111.

213. Buchwald, N. F. & J. Koch (1963): Svampeudstilling den 14.-17. september

1962. - FRIES IA 7: 147-149.

214. Buchwald, N. F. (1964): Professor J . J. CHRISTENSEN 1892-1964. In memoriam

(nekrolog). - Ugeskr. Landmænd 109: 501-502.


215.

216.

217.

218.

219.

220.

221.

222.

223.

224.

225.

226.

226a.

226b.

227.

228.

229.

230.

231.

232.

233.

234.

235.

236.

237.

238.

239.

240.

241.

- 355 -

(1964): På svampejagt. - Havebl adet 1964: 2-5.

(1964): Grundtræk af den almindelige plantepatologi. L Grundbegreber,

symptomatologi, de arvelige og de fysiogene plant esygdomme.

II. Infektionspatologi , terapi og profylaksis. - Kgl. Vetr. Landboh

øjsk., 237 s.

(1965): HENRIKWERGELANO'S digt "lAN VA HUYSUMS blomsterstykke"

og Tulipanmosaiksyge. - Naturh. Tid. 28129: 43-48.

(1965): Et 100 års mind e. "Berber isfejden"s afslutning. Opdagelsen

af rustsvampenes værtskifte. - Ugeskr. Landmæ nd 110: 387-392,

403-409, 426-432.

(1965): Professor ONNIPOHJAKALLIO, 1903-1965 (nekrolog). - Uges kr.

Landmænd 110: 794-795. o

(1965): ERNST G RAM 21/5 1891-29/7 1964 (nekrolog). - Ars beretn.

Akad. Tekn. Vid. 1964/6 5, 147-148.

(1965):Vejledning for deltagere i planteavlsekskursionen til Holland

30. juni-4. juli 1965. - København, 16 s., dupl.

(1966): Danske botaniske billedværker med en særlig omta le afLmn.

MAN: Nordens Flora . - Naturh. Tid. 30: 35-40.

(1966): Forstander ERNSTG RAM, 21. maj 1891-29. juli 1964. (nekrolog).

- Naturh. Tid. 30: 59-61.

(1966): Om CARL VON LINNE. I anle dning af en tysk Linrie-biografi. ­

Naturh. Tid. 30: 80-82.

(1966): Om pelorier med særlig omtale af Peloria L., misdannelser,

der fik LINNEtil at tvivle om arternes konstan s. - Naturh. Tid. 30:

99-112.

(1966): Vore populær-naturviden skabelige tidsskrifter. - Naturh.

Tid. 30: 116-128.

(1966): Tilføjelser til C. FERDINANOSENog C. A. JØRGENSEN: Skovtræernes

sygdomme. 1939. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 20 s.

Rodfordærver (Fornes annosus): Hovedtrækkene af infektionsbiologiens

historie og nyere litteratur. - København, 14 s.

(1967): Die Entwicklung der Pflanzenpathologie in D ånemark. ­

Acta Phytopathol. ScL Nat. Hung. 2: 183-194.

(1968): Røgskader på planter. - Varme 33: 152-155.

(1968): Plantepatologien.Fortid, nutid, fremti d. - Nord . Jordbrugsf.

1968: 371-402.

(1968) : Grundtræk af den almindelige plantepatologi. Plantepatologisk

atlas. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 214 s., 476 fig.

(1969) : Træk af de danske havepl anters sygdomme i ældre tid. ­

Horticultura 23: 97-103.

(1970): Naturhistorisk Tidende. Generalregister. Årgang 1-30, 1937­

1966. - København, 200 s.

(1970): Fluesvamp og Tøndersvamp. Lidt om dere s rolle i den eurasiske

kultur. - Nat. Verden 1970: 230-244.

(1970): Septotis g. nov. and Ovulitis g. nov. Two new form-genera of

Sclerotiniaceae. - FRIESIA9: 326-329.

(1970): Fornes idahoensis BROWN. A fossil polypore fungu s from th e

late Tertiary of Idaho, U.S.A. - FRIESIA2: 339-340.

(1970): ROBERTE. FRIES. 11. juli 1876-29. januar 1966 (nekrolog). ­

FRIESIA9: 348-350.

(1970): ELIAs FRIES' ætlinge inden for mykologien. - FRIESIA9: 350­

354.

(1971) : Spisesvampe på torvet i Brunn. - FRIESIA2: 433.

(1971) : AOOLPH HANNOVER und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia.

- FRIESIA9: 389-391.

Buchwald, N. F. & J. Koch (1971) : Svampeud stilling den 24.-27. september 1965.

- FRIESIA9: 472-474.

Buchwald, N. F. ( 1971): Ein fossiler Rohrenpil z. - Schw. Zeitschr. Pilzkund e 49 :

58-59.


267.

268.

269.

-- 357 -

(1980) : The microconidial state (Rhacodiella sp.) of Ciboria batschiana.

- Adv. Front. Myc. PI. Path., 55-66.

(1982): Grundlæggeren af frøp atologien: Kære dr. N EE RGAARD. ­

Ugesk. f. Jordbr., 651-653.

(1987): Sclerotiniaceae Daniae Il. Mon ilin ia. - FRIES IA Il: 287-328.


-- - 358 - -


:360 --


With the present issue FRIESIAhas come to an end.

We sincerely thank all who over the years have contributed to the

journal.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

All requests concerning back volumes of FRIESlA should be addressed to:

Foreningen til Svampekundskabens Fremm e

P. O. Box 121

2750 Ballerup

Denrnark

Med udsendelsen af nærværende hæfte ophører FRIESlA.

Vi takker alle som gennem årene har bidraget til tidsskriftet.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

Alle henvendelser vedrørende tidligere numre af FRIESlA bedes sendt til:

Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Postboks 121

2750 Ballerup

More magazines by this user
Similar magazines