DR_MEDIEFORSKNING - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DR_MEDIEFORSKNING - Kommunikationsforum

42

MEDIEUDVIKLINGEN_DR

internet

& mobil

danskerne er mere

bærbare end

stationære

Af Uffe Høy Svenningsen,

Medieforsker i DR. uhsv@dr.dk

De bærbare computere har for alvor vundet indpas i danskernes hverdag i løbet af de sidste fem år. Nu er

udviklingen så fremskreden, at flere danskerne har bærbare computere end stationære i deres husstand.

Samtidig er trådløse internetopkoblinger i dag udbredt til over halvdelen af de danske hjem, og det betyder, at

danskerne over de seneste år er blevet mere mobile internetbrugere.

2009 blev året, der for alvor markerede, at danskerne

har taget bærbar og trådløs computerteknologi til

sig. Indtil for blot et år siden var det mere almindeligt

for en dansker at have adgang til en stationær

computer i sin husstand end en bærbar, men det

billede er nu vendt. Flere og flere har nemlig smidt

deres stationære computer i affaldscontaineren og

udskiftet den med en bærbar én af slagsen. 69 % af

danskerne har i dag adgang til en bærbar computer,

mens dette tal for de stationæres vedkommende er

65 % - en udbredelse, der har været faldende siden

2006. Selvom forskellen på fire procentpoint umiddelbart

ikke synes markant, udtrykker den alligevel en

udvikling, som også har været synlig i danske hjem, på

danske arbejdspladser og i tilbudsaviserne de seneste

år. Computerne bliver mere og mere mobile og de er

ikke længere nødvendigvis forbeholdt kontoret eller

arbejdsværelset, men fungerer også i hjemmets andre

rum, eller når danskerne er på farten.

More magazines by this user
Similar magazines