Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Sådan startede det… Jeg kunne simpelthen ikke vente, og tilbød selv at betale rejsen til mit nye job i Mellemøsten. Tekst og foto: Søren Padkjær Der blev grinet en del på kontoret, da jeg frisk fra Handelsskolen var til min første ansættelsesaftale i en eksportvirksomhed i Aalborg og fortalte om min dumpekarakter i tysk. Og så netop TYSK - hovedmarkedet for en stor del af firmaets produkter. Hvordan kunne nogen være så skør at søge denne stilling uden at være perfekt i tysk? Min redning blev, at min nye chef var uddannet i en korn- og foderstofforretning – og det er jeg tilfældigvis også – og det mente han så kunne gøre det ud for de manglende sprogkundskaber. Desuden kom jeg i afdelingen for diverse produkter, som blev solgt til det meste af verden, hvor hovedsproget var engelsk. Jeg var samtidig begyndt at læse HD om aftenen, men det blev der ikke meget ud af, for jeg blev straks kastet ud i direkte kundekontakter, som på det tidspunkt bl.a. bestod i at forberede og stå klar med en indtastet hulstrimmel til en telexmaskine. Af hensyn til de yngre læsere, så er en telex lidt som en skrivemaskine, der er forbundet til telefonnettet. Dengang var telepriserne høje, så i stedet for at kalde op og så skrive online, forberedte man offline en strimmel med en slags morsehuller i en smal rulle papir. Når så beskeden var klar, blev strimlen sat fast til aflæseren, man ringede op som på en telefon, og derefter bankede beskeden igennem til modtagerens telex. Grunden til at jeg tilbragte mange aftener ved dette apparat var, at når beskeden så var sendt, så kunne modtageren i Colombia, Brasilien eller Peru – der netop var mødt på kontoret – straks læse den og svare tilbage. Man kunne således have en kort Mit første møde med Orienten – det satte hurtigt liv til mine forestillinger baseret på smuglerhistorier, kvindehandel og Fez-hatte, som jeg havde oplevet det fra træstolene på de første rækker søndag eftermiddag i den lokale biograf. dialog (men nu foregik det jo online og taksten var høj), og der var ikke megen tid til at tænke sig om inden svaret: Ville vi acceptere hans tilbud og få handelen afsluttet? Det var naturligvis utroligt fascinerende at komme lige fra skolebænken og så pludselig have kontakt med hele verden. Desuden havde firmaet sit eget lille fly, og det blev til mange spændende ture rundt i Europa (også til Tyskland), hvor jeg som regel fik lov at tage co-pilot pladsen tilbage ved indflyvningen over den ofte tågedækkede Aalborg lufthavn. Men tålmodigheden er jo kort, og nu havde jeg sat mig i hovedet, at jeg ikke bare ville rejse rundt, men i stedet bosætte mig i udlandet i en periode. Det var der også gode muligheder for, men en GLOBEN nr. 18 / December 2004 6
Et bjerg små agurker dybt inde i souk’en måneds tid inden jeg skulle have været udstationeret på én af virksomhedens fabrikker i Vestafrika, kom der besked om, at kvotaen for hvide i forhold til de sorte var opbrugt, så desværre! Jeg var nu virkelig besat af tanken om at komme til udlandet, og fik da også kort tid efter en stilling i landbrugsorganisationernes afdeling for markedsføring i udlandet. De havde kontorer så eksotiske steder som Puerto Rico, Beirut, Hong Kong og Tokyo, og min opgave var nu at sætte mig ind i arbejdet på hovedkontoret i København, indtil der blev en plads ledig på ét af kontorerne. Der gik enormt lang tid, over et halvt år, inden der endelig kom meddelelse om den rokering, der i løbet af nogle måneder kunne føre mig til kontoret i Beirut. En begivenhed fra ventetiden illustrerer utålmodigheden: Beirut-kontoret, som dækkede 15 mellemøstlige lande, arrangerede et fremstød i Kuwait, og jeg foreslog direktøren, at jeg var parat til selv at betale flybilletten derned, hvis jeg da bare måtte få lov til at være med – men nej, den slags gør man ikke på et næsten offentligt kontor. I den desperate ventetid havde jeg også søgt job hos et amerikansk firma med kontorer i Fjernøsten, og faktisk havde jeg været til samtale, dagen før meddelelsen kom om den ledige plads i Beirut, og der fået tilbudt et job på deres kontor i Saigon. Men jeg valgte altså Beirut. Uheldigvis for lederen af kontoret i Beirut blev han kort efter syg, så jeg fik pludselig at vide, at næste uge skulle jeg rejse derned som afløser i en måneds tid. Der var allerede på det tidspunkt optræk til uroligheder i Libanon, men vi havde fået besked om, at den lokale Karolinepiges palæstinensiske mand, Abdul, ville tage imod mig i lufthavnen. Udover at være et prægtigt menneske var han også journalist og kunne derfor komme gennem afspærringerne ud til lufthavnen. Hvilken fornemmelse det var, da SASflyet lagde an til landing med det glitrende Middelhav til højre og de grønne bjergskråninger til venstre med stille røg sivende op fra landsbyerne. Varmen, lugten og luften – alt var så anderledes og enormt spændende. Det hele var pludselig gået så hurtigt, og det var egentlig først et par dage senere, at jeg virkelig følte denne fantastiske svævende fornemmelse, at nu har jeg ikke længere kontrol over noget – skæbnen tager over: En søndag formiddag var jeg gået en tur alene ned i souk’en, som dengang bredte sig over store dele af den gamle centrale bydel, med smalle gyder overdækket af udspredte presenninger, hvor der blev slagtet kyllinger, skreget tilbud på skjorter, med svimlende dufte af krydderier, trængsel af bærere med kornsække på nakken, opstablede frugter og grøntsager – uanset hvilken retning jeg kiggede. En kortvarig lettere klaustrofobi var under optræk, men så fandt jeg ud og så gik det ellers igen på opdagelse i denne Aladdins hule. var optaget, så jeg måtte sove i et pakhus Det blev herefter til næsten tre år med månedlige rejser og mange oplevelser i de dengang temmelig primitive arabiske lande. Som dengang Kong Feisals livvagter personligt smed mig ud af hotellet i Dammam, fordi Kongen havde anmeldt sin ankomst med følge nogle dage efter. Eller den første tur til Oman, hvor det eneste lille hotel Mændene på fortovet med en vandpibe og en kop te – hvad kan være mere arabisk? GLOBEN nr. 18 / December 2004 7
Page 1 and 2: MEDLEMSBLAD FOR DE BEREJSTES KLUB D
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5: Næste tema: Kina Meget kan blive s
Page 9 and 10: Interrail gav rejsefeber Bente og u
Page 11 and 12: Cykelturen til Roskilde - foråret
Page 13 and 14: man vokser fra med alderen. Man bli
Page 15 and 16: At lære på den hårde måde Når
Page 17 and 18: tale om. Han forlangte at få en ch
Page 19 and 20: Gevinstrejsen til Skammestein Hvis
Page 21 and 22: Derved ville vi spare et par dage o
Page 23 and 24: og gå ned ad skulderen af dette pl
Page 25 and 26: Gratis eller næsten gratis rejser
Page 27 and 28: Påskeferie i Mellemøsten Det tidl
Page 29 and 30: Det eventyrlige Borneo Tekst og fot
Page 31 and 32: (en slange på en pumpe nede i flod
Page 33 and 34: Om hvordan man bli’r ”bidt af e
Page 35 and 36: Rejsen ad Silkevejen Et muslimsk la
Page 37 and 38: Bukhara, beliggende seks-syv timers
Page 39 and 40: ikke foreneligt med travlhed, tvær
Page 41 and 42: Lungeødemet Pokkers til nat! Mine
Page 43 and 44: jeg kender dem, fordi jeg kender en
Page 45 and 46: Mødets tilhørere viser nu Pelle d
Page 47 and 48: The big train ride - del 1 It’s t
Page 49 and 50: men de havde noget familie, der boe
Page 51 and 52: Kære DBK´s Bestyrelse, Et julebre
Page 53 and 54: Kun deres præster kom fra tid til
Page 55 and 56: Argentina og derfor altid har talt
Page 57 and 58:
min lomme. Jeg finder et hotel og e
Page 59 and 60:
Barossa Valley udenfor Adelaide i d
Page 61 and 62:
Referat af De Berejstes Klubs gener
Page 63 and 64:
Regnskab - godkendt af generalforsa
Page 65 and 66:
Folkersen-prisen 2004 I forbindelse
Page 67 and 68:
Kommende arrangementer 13/12 Buddha
Page 69 and 70:
246: Klavs Thorbek, København Er 2
Page 71 and 72:
REJSEUDSTYR & -BEKLÆDNING Husk: 15
show all

Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?