Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data

rasmussendata.dk

Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data

Kapitel 1-Indledning Strafferet

Kapitel 1. Indledning

1.1 STRAFFERET OG TILGRÆNSENDE DISCIPLINER

1.1.1 Strafferet

· Forbrydelsen er en handling eller undladelse for hvilken der er foreskrevet straf i en lov

strfl. § 1.

· Strafferettens område omfatter ikke blot reglerne i straffeloven, men enhver særlov eller

speciallov i hvilken der knyttet strafferammer til nærmere angivne handlingstyper.

· Alle overtrædelser af straffeloven er forbrydelser og ikke almindelig sprogbrugs ”forseelser”.

· Den specielle del omfatter reglerne om hvorledes de enkelte strafbare gerningstyper

afgrænses.

· Den almindelige dels ansvarslære udgøres fa alle de skrevne og uskrevne regler om

generelle betingelser for strafansvar.

· Den almindelige dels sanktionslære indeholder reglerne om de straffe og andre retsfølger

der kan idømmes, samt om deres fuldbyrdelse.

1.1.2 Straffeproces

· Straffeprocessen (strafferetsplejen) er den del af retssystemet der omfatter reglerne om

behandling af straffesager.

· Processen kan betragtes som et redskabsfag for den materielle strafferet, et kompliceret

sæt af forskrifter om hvorledes man når frem ti det stadium hvor en domstol anvender de

strafferetlige normer.

· I dansk ret følges ikke fuldt ud det princip at strafferetlige afgørelser gennemføres i

straffeprocessens former. Nogle gerningstyper (fx de fleste freds- og ærekrænkelser) er

undergivet privat påtale fra den forurettedes side, og sagen føres da i civilprocessens

former.

1.1.3 Kriminologi

· Kriminologien er en empirisk, ikke-juridisk videnskab om kriminaliteten, lovovertræderne

og straffene som ”faktiske” fænomener.

· Den kan dyrkes ud fra forskellige faglige synspunkter, bl.a. sociologiske, psykiatriske og

psykologiske.

1.1.4 Kriminalpolitik

· Kriminalpolitik beskæftiger sig med mål og midler for samfundets behandling afforbrydelse

og straf.

· En opfattelse går ud på at kriminalpolitik er en videnskab, en underafdeling af

”kriminalvidenskab” og sideordnet med strafferet, straffeproces og kriminologi. Medens de

to juridiske discipliner beskæftiger sig med gældende regelsystemer og kriminologien med

empirisk erkendelse, skulle det karakteristiske for kriminalpolitikken være et teoretisk

arbejde med at anvise hensigtsmæssige principper for samfundets greb om kriminalitetens

og straffens problemer.

1.2 STRAFFERETTENS KILDER OG LITTERATUR

1.2.1 Straffeloven

· Den strafferetlige hovedlov er straffeloven (lov nr. 126 af 15 april 1930), der trådte i kraft

den 1 januar 1933. Loven, der indtil 1992 hed borgerlig straffelov, bekendtgøres med jævne

mellemrum med den ajourførte tekst der følger af lovændringer

1.2.2 Særlovgivning

· Særlovgivningen er meget omfattende. Der er straffehjemmel i mere end 300 love.

· Mange særlove er uden større interesse, fordi gerningsindholdene er af meget enkel type

eller fordi straffehjemmelen sjældent eller aldrig anvendes.

1.2.3 Litteraturen

· Findes meget især kommenterede udgaver.

1.3 SANKTIONSSYSTEMET

1.3.1 Straffe og andre retsfølger

· Sanktionslæren omfatter reglerne om de retsfølger der kan idømmes når det ved

anvendelse af den almindelige ansvarslære og den specielle del er fastslået at tiltalte har

begået strafbart forhold.

· De almindelige straffe i dansk ret er bøde, hæfte og fængsel, (§31).

3

More magazines by this user
Similar magazines