landsråds- mØde - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

landsråds- mØde - Beredskabsforbundet

NR . 4 - AUGUST 2005 - 25 . ÅRGANG

landsråds-

mØde

Side 4

DGI stævne 2006 Side 9

Vi sætter pris

på de frivillige! Side 12


Mød os på Beredskabschefernes årsmøde i

Frederikshavn 24. – 26. august 2005

I finder Zenitel på Brandpunkt nr. 24

Eller kontakt os for et personligt møde.





Automatisk indsamling af data, der hvor

de opstår

Automatisk rapportering til ODIN

Forbedrer kvaliteten af de raporterede

data

Sparer mange timers manual indsamling

af data & rapportskrivning

En platform for andre/fremtidige applikationer:

- GIS

- Navigation

- Flådestyring


Odin_beredskab.indd 1 26-07-2005 10:26:51


VI er forberedt

på store ulykker

Endnu en gang skete det uforståelige

og uacceptable: Den 7. juli blev London

ramt af terrorismen.

Bombemænd havde fundet deres mål i

undergrundsbanen og i busser, og der var

store ødelæggelser.

Skulle man endelig vælge at se på det

positive i situationen, så må det være, at

mange civile briter tog del i behandlingen

af de, som var kvæstede. De ville gøre

en forskel. De ville være med til at gøre

en indsats, indtil redningsberedskabet

nåede frem og kunne overtage opgaven.

For sådan er vi mennesker heldigvis

indrettet: Når der sker sådanne katastrofelignende

hændelser vil der være

mange borgere, som ønsker at hjælpe,

og som via deres arbejde, fritidsjob eller

hobby har forudsætningerne for at kunne

afbøde virkningerne af katastrofen. Alle

har vigtige ressourcer at give af.

Skulle en tilsvarende situation opstå i

Danmark, har vi et godt og velfungerende

beredskab, men vi kan ikke afvise, at der

kan blive brug for mange ekstra hænder i

form af hjælp fra borgerne.

Samtidig skal vi heller ikke være blinde

for, at når folk bliver berørt af en katastrofe,

er det vigtigt, at de har en opgave

at varetage, og at de ikke bare bliver

sendt væk med en fornemmelse af, at de

ikke kan bruges til noget.

Derfor har Beredskabsforbundet etableret

en katastrofeorganisation for at sikre,

at de borgere, som har ressourcerne til

at yde en hurtig og effektiv hjælp, kan

sættes ind, når behovet er der.

Organisationen bygger på en detaljeret

planlægning, som tager højde for alle

Udgivet af:

Beredskabsforbundet

Hedelykken 10

2640 Hedehusene

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01

Web: www.beredskab.dk

E-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende:

Direktør Per Kjærholt

Redaktør:

Informationschef Charlotte Damsbo, DJ

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendte indlæg.

praktiske og organisatoriske problemer

og spørgsmål. Katastrofeorganisationens

grundpille er et antal frivilligkoordinatorer,

som er uddannet til at organisere

borgere som frivillige i en katastrofesituation,

og som af Beredskabsforbundet

hver især er bemyndiget til at iværksætte

organisationen, som til daglig kun findes

på papiret.

Frivilligkoordinatorerne er regionsledere,

kredsledere og beredskabschefer, og er

således personer med en solid beredskabsfaglig

baggrund og vant til at uddelegere

ansvar.

Organisationen kan ikke træde til, med

mindre der udtrykkelig er ytret ønske om

det fra myndighedernes side i den givne

situation, og der vil derfor ikke opstå

nogen tvivl om de rette kommandoveje.

Organisationen er baseret på en model,

der er indført i Canada, og også Sverige

har indført en tilsvarende model med

politisk accept.

De danske myndigheder har desværre

aldrig besluttet at indføre den danske

model, men det har ikke forhindret Beredskabsforbundet

i at udvikle konceptet.

Det ligger færdigt, og der er gennemført

flere kurser for frivilligkoordinatorer. For vi

er ikke i tvivl: Vi har et rigtigt godt tilbud

til danskerne. Det er gratis, og det er

effektivt.

Lad os ikke håbe, at der bliver brug for

det – men hvis katastrofen skulle ramme

Danmark: Så er Beredskabsforbundet

klar til at tage i mod udfordringen.

Derfor vil vi endnu en gang gå til politikerne

og fortælle dem, hvad vi kan - når

hjælp er en æressag.

Produktion og annoncer:

Horisont Gruppen a/s

International House

Center Boulevard 5

2300 København S

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:

10.555

Medlem af Dansk Oplagskontrol

Kontrolperiode 1/7-2002 - 30/6-2003

ISSN 0908-9594

Dansk

Fagpresse

BEREDSKAB

Beredskab

Indhold

Beredskabsforbundet

skal være mere synligt . . . . . . . . . 4

Hæderstegn 2005 . . . . . . . . . . . . 8

Beredskabsforbundet

yder stor organisatorisk

hjælp til DGI-Stævne 2006 . . . . . . 9

Vi skal være bedre til

at håndtere kriser . . . . . . . . . . . . 10

Vi sætter pris på de frivillige! . . . 12

Frivillige på Roskilde Festival . . . 14

Redningshunde skal dyste . . . . . 15

Minderig dag i Odense . . . . . . . . 16

Giv livet videre

- bliv organdonor . . . . . . . . . . . . . 18

Frivillige og ordenskorps

beskyttede Bush . . . . . . . . . . . . 18

Sammenslutningen af Bedriftværnsledere

fylder 20 år . . . . . . . 19

Hadsten Redningsberedskab

til DM Garder 2005 . . . . . . . . . . 20

Tryghed og sikkerhed

i Øresundsregionen . . . . . . . . . . . 21

Da Hjemmeværnet svigtede . . . . 21

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 22

Abonnement:

2004, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle lige

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet,

statslige og kommunale myndigheder samt

politikere inden for stat, amter og kommuner, bedriftværnspligtige

virksomheder.

Forsidefoto:

Niels Nyholm

LEDER / INDHOLD


LANDSRÅDSMØDE

beredskabsforbundet

skal Være mere synlIgt

Beredskab

Af Charlotte Damsbo

Foto: Niels Nyholm

Beredskabsforbundets landsrådsmøde

på Hotel Nyborg Strand den 17. juni blev

indledt med et minuts stilhed for at ære

den frivillige brandmand Max Jørgensen,

der omkom ved fyrværkerikatastrofen i

Kolding i november. Efter præsident Anders

Samuelsens velkomst gik afdelingschef

i forsvarsministeriet, Bjørn Bisserup,

på talerstolen:

- Jeg er selvfølgelig bevidst om, at I hellere

havde set vores minister Søren Gade her i

dag, men ministeren kunne desværre ikke

deltage i dag, men han har bedt mig hilse

jer alle og takke jer for den store indsats,

I alle yder. Og jeg vil søge at viderebringe

nogle af de budskaber, som ministeren

ville have givet jer, hvis han havde været

her.

- Sidste år var ressortændringen og det

nye forsvarsforlig aktuelle emner, men der

er jo sket en række siden sidst, og der vil

også ske mange nye ting i det kommende

år. Forandringer er reglen og ikke undtagelsen.

Vi skal alle være parate til at forandre

os og tage imod de nye udfordringer

fremtiden giver os, sagde Bjørn Bisserup.

Frivilligkontaktudvalget

Derefter gik han over til at tale om Frivilligkontaktudvalget,

der er forankret ved

Frivilligcenteret. Kontaktudvalget består

af repræsentanter fra Forsvarsministeriet

(formandskabet), Beredskabsstyrelsen,

Beredskabsforbundets landschef Bent

Mortensen, Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og

Frederiksberg kommune.

- Der har allerede været afholdt et møde,

og der vil inden længe blive afholdt endnu

et møde, idet udvalget tilstræber at

mødes ca. tre gange årligt. Mødet er et fo-


um for gensidig informationsudveksling,

dialog og overordnede faglige drøftelser

og skal sikre en øget anvendelse af frivillige

i redningsberedskabet.

- På det første møde blev bl.a. redningsberedskabets

berøringsflader med

hjemmeværnet drøftet, hvilket vil blive

fulgt op med uformelle møder mellem

hjemmeværnet og frivilligkontaktudvalget.

Der er efter vores opfattelse behov for at

fjerne de fordomme og misforståelser, der

eksisterer mellem frivillige fra de forskellige

organisationer.

- I aftalen om forsvarets ordning fra 2005

– 2009 spiller anvendelse af de frivillige i

hjemmeværnet en stor rolle, idet hjemmeværnet

skal fokusere sin indsats mod

totalforsvaret. Det vil sige, at hjemmeværnet

skal fokusere sine kapaciteter til

– foruden støtten til forsvaret - at kunne

assistere politiet og/eller redningsberedskabet.

Men det er – som det er sagt før

- ikke meningen, at hjemmeværnet skal

overtage redningsberedskabets opgaver.

– Det er jeg til gengæld ikke sikker på, at

alle ved, når jeg ser den debat, der senest

har været i f.eks. Weekend-avisen eller i

Hjemmeværnsbladet om anvendelse af frivillige.

Det er politisk bestemt, at frivillige

fra såvel redningsberedskabet som hjemmeværnet

skal benyttes i større omfang,

end det har været tilfældet tidligere. Der

er også en politisk forventning om større

samarbejde mellem frivillige på de områder,

hvor det er muligt og relevant. Det

synes jeg, at vi alle bør og skal arbejde

for, sagde Bjørn Bisserup.

Frækhed betaler sig

Efter talen gik man over til det egentlige

landsrådsmøde. I lighed med tidligere år

blev kredsleder i Farum, Henrik Sunekær,

valgt til dirigent. Dernæst aflagde Anders

Samuelsen sin mundtlige beretning.

- Vi skal have mere fokus på beredskabet,

vi skal overraske, og vi skal være professionelle.

Jeg er i mit andet embede ved at

skrive en bog om EU, og i den forbindelse

har jeg fundet ud af, at frækhed betaler

sig. Jeg spurgte flere højtstående journalister

fra forskellige lande om de ville

bidrage, og de sagde ja. Derefter spurgte

jeg Storbritanniens premierminister Tony

Blair, om han ville lave forordet. Det skal

lige siges, at jeg endnu ikke har fået et

svar. Det kan godt være at det bliver et

nej, men jeg har da forsøgt, sagde Anders

Samuelsen.

- På samme måde skal Beredskabsforbundet

vise, at vi kan noget andet og noget

mere – at vi hver især er med til at bygge

noget, som er stort. For der skal ikke

herske tvivl om, at vi går spændende tider

i møde.

Mange arbejdsopgaver venter, og nye

muligheder og arbejdsområder skal undersøges.

Der er – udover vores resultatkontrakt

med Beredskabsstyrelsen blevet

udfærdiget en strategiplan med ikke

mindre end 70 punkter.

- Oprindelig var det planen, at der bare

skulle findes nogle få fokusområder,

som kunne videreudvikle forbundet. Men

det viste sig, at der snarere var brug for

at sætte ind med en masse “mindre”

tiltag. Ikke mindst fordi tingene greb ind i

hinanden. Den ene gode idé førte til den

anden, og derfor er der nu tale om det

største projekt i Beredskabsforbundets

71-årige historie, fortalte Anders Samuelsen

og fortsatte:

- Med strategiplanen vil vi signalere, at

Beredskabsforbundet ønsker, at være

med til at styrke samfundet, at være

med i dialogen om samfundsudviklingen,

at være offensive og aktive, at være en

samfundskendt organisation, at styrke

frivilligtanken. Der er nok sat ambitiøse

mål, men ikke så ambitiøse, at vi ikke kan

opnå dem.

Beredskab

LANDSRÅDSMØDE

- Det kræver naturligvis, at alle er villige til

at yde deres bidrag til indsamling af viden

og til at udføre opgaverne. Beredskabsforbundet

har alt for længe levet i den tro, at

den, der lever gemt, lever godt. Forbundets

frivillige yder en god indsats for det

danske samfund, men det er desværre

ikke nok! Samfundet skal også vide, hvem

der står bag denne hjælp. Derfor er det

på tide, at vi synliggør os selv. Det er til

vores alles fælles bedste. Det handler

om fremtiden for Beredskabsforbundet.

understregede Anders Samuelsen.

Ny vicelandschef

I 2003 blev Bent Mortensen udpeget som

landschef for en toårig periode. og derfor

skulle der udpeges landschef igen i år.

- Jeg er glad for at kunne sige, at Bent

fortsætter som landschef for en toårig

periode. Det har vist sig, at vi i år får ny

vicelandschef, idet Martha Birkegaard

under hensyntagen til arbejdsbelastningen

og sin personlige tid har besluttet ikke

at fortsætte som vicelandschef. Jeg vil

gerne benytte lejligheden til at takke dig,

Martha, for de to år, hvor du har virket

som vicelandschef.

- Det er lykkedes at finde en afløser, som

jeg tror, landsrådets medlemmer vil blive

glade for, nemlig Nina Lindhardt. Nina, du

er jo en gammel kending i Beredskabsforbundet,

og jeg kender dine kvaliteter.


LANDSRÅDSMØDE

Jeg er derfor glad for, at dit liv har udviklet – så de også kan få glæde af mig, sagde beredskabet og det civile beredskab til

sig sådan, at du nu kan vende tilbage, og Nina Lindhardt.

gavn for befolkningen.” Man foreslog

det er med glæde, at jeg hermed udpeger Også præsidenten var på valg i år, og derfor at genindføre den. Efter to afstem-

dig som vicelandschef, foreløbig for et år, landsrådet genvalgte Anders Samuelsen. ninger blev forslaget nedstemt.

sagde Anders Samuelsen og gav ordet til

Paragraf 4 stk. 2, Beredskabsforbundets

Nina Lindhardt:

Ændringer i vedtægter

organisation var efter strukturgruppens

- Først vil jeg takke for udpegningen. Jeg Næste punkt på dagsordenen var ændring forslag blevet omskrevet til: ”Regionsfor-

er både glad for og beæret over den tillid i Beredskabsforbundets vedtægter. Både bund, hvis grænser følger de af Indenrigs-

landsledelsen har vist mig, og jeg glæder landsledelsen med baggrund i strukturministeriets fastsatte regionsgrænser.”

mig til – efter et tiltrængt pusterum – at gruppens rapport og region II havde inden Der var stillet forslag om, at der skulle

komme tilbage til arbejdet i landsledel- landrådsmødet indgivet forslag til ændrin- tilføjes et ”normalt” efter ”grænser”,

sen. Mange af de tilstedeværende kender ger i vedtægter, og de blev behandlet i således at ordlyden ville være: ”Regions-

mig, men der er også nogen, der ikke paragraf-rækkefølge.

forbund, hvis grænser normalt følger de

kender mig, og jeg vil derfor præsentere Inden man gik over til debat og afstem- af Indenrigsministeriets fastsatte regions-

mig. Jeg startede i Beredskabsforbundet ning, blev det oplyst at der var indleveret grænser.”

i 1970. Det er 35 år siden og altså halv- kort fra 172 stemmeberettigede og 30 Forslaget medførte en livlig debat, og efter

delen af den tid forbundet har eksisteret! havde afleveret uden stemmeret.

flere argumenter for og imod, kom forsla-

Jeg har været kredsformand i Esbjerg i 4 Første ændringsforlag var om paragraf 1 get til afstemning og faldt.

år, regionsleder i region II i to omgange stk. 1, hvor første sætning blev foreslået

– i henholdsvis 8 og 6 år – og landschef ændret fra ”Beredskabsforbundet er en Uddannelse

i 6 år. For 2 år siden trak jeg mig tilbage, landsdækkende humanitær organisation, Også næste ændringsforslag fik flere op

da jeg ikke syntes jeg havde det fornødne der...” til ”Beredskabsforbundet er et i stolene. Det var paragraf 5, stk. 2 og

overskud til fortsat at varetage opgaven. landsdækkende forbund...” Desuden blev 3. De to punkter handlede om uddan-

- Det var en vanskelig beslutning, men jeg det foreslået at indsætte sætningen: nelseskravet til ledere og retningslinjer

havde det held, at jeg vidste at forbundet ”Desuden medvirker Beredskabsforbun- omkring genudpegning. Strukturgruppen

havde en både dygtig og flittig vicelandsdet ved løsning af humanitære opgaver, havde foreslået at udelade de to punkter,

chef, der ville tage over. Kort efter blev som den sidste sætning i paragraf 2. således at der ikke længere var et uddan-

jeg landskoordinator for Projekt Østbørn Begrundelsen var, at der var skabt tvivl nelseskrav og det affødte et ændrings-

og blev også valgt ind i bestyrelsen for om definitionen af ordet ”humanitær”. forslag fra region II om at videreføre dem

Barakkens venner. Det er et par rigtig Der blev lagt til grund for ændringsforsla- uændret, med den begrundelse at uddan-

gode opgaver, og de har i tilgift gjort det get, at humanitær defineres som internatinelse er vigtig.

muligt for mig at bevare kontakten til beonalt hjælpearbejde i krigszoner, nødhjælp - I strukturgruppen og i landsledelsen

redskabet. Jeg vil ikke fremsætte Vi nogen oplyser eller lignende, hvilket din ikke er Beredskabs- verden synes vi naturligvis også, at lederuddan-

programerklæring, men blot Vores love, sikkerhedsknæklys at jeg forbundets er kerneopgave. uundværlige, Forslaget når der blev arbejdes nelse i mørke. er vigtig, men hvis kravet består, så

vil gøre mig umage for at leve Brug op dem til jeres til at markere vedtaget. dig selv og genstande, især hvor skal der vi er til at fyre halvdelen af vore ledere.

tillid i varetagelse af mit nye eksplosionsfare. hverv. Der Se Angående mere på paragraf vores 2, hjemmeside Formål, havde eller ring Spørgsmålet til os for er, om vi kan lægge ryg til

er sket meget i de seneste

yderligere

to år, så den

information.

strukturgruppen omskrevet paragraffen, et krav, som vi ved ikke bliver opfyldt.

nærmeste tid skal jeg bruge Koflar til at I/S komme således at den gav anledning til et mod- Tlf. Selvfølgelig 9831 0496skal

vores ledere uddannes,

på omgangshøjde. Men jeg er sikker forslag. forslagsstillerne mente, at den vi skal have en kraftig motivator. Sam-

Toften 40

www.redliv.com

på, at både landschefen, landsledelsen, vigtigste sætning i paragraffen var blevet tidig fastholder vi jo også, at ingen kan

direktøren og landskontoret 9280 vil bistå Storvorde mig udeladt, nemlig: ”at arbejde for rednings- www.nightvision.dk

genudpeges med mindre de har uddannel-

Beredskab


sen. Vi kan ikke genudpege, hvis en leder

bevidst har undladt uddannelse, men det

er ikke udsmidningsgrund hvis der ikke

har været kurser nok. Men det mener jeg

ikke er tilfældet. Vi har aflyst flere kurser

på grund af manglende tilmeldinger, sagde

landschef Bent Mortensen.

Der blev fra salen anført, at uddannelserne

var lagt på hverdage således, at

det var svært at finde tid til det. Det blev

derfor foreslået, at man i landsledelsen

arbejdede for at indføre weekendkurser og

lave alternative uddannelsesmoduler.

Forslaget kom til afstemning, og da resultatet

af fintællingen forelå, viste det sig,

at for at uddannelseskravet skulle bestå

stemte 89, og 67 stemte imod, mens

seks stemte blankt.

Der er således stadig krav om, at Beredskabsforbundets

ledere skal have den

fornødne interne lederuddannelse for at

kunne bestride deres hverv.

Endeligt vedtaget

I Beredskabsforbundet er der præg af, at

det frivillige arbejde har basis i familien.

Derfor havde strukturgruppen stillet

forslag om, at to nærtstående ikke har

opgaver, der henholdsvis indebærer udførelse

af en funktion, og samtidig har et

fagligt eller økonomisk tilsyn med samme

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP

GENOPLIVNING

BESKYTTELSE

UNDERVISNING

funktion. Derfor blev der foreslået indført

en ny paragraf 7 med følgende ordlyd:

”Nærtbeslægtede, ægtefæller eller andre,

der er nært knyttet til hinanden, kan ikke

vælges til kredsleder/vicekredsleder og

kasserer, regionsleder/viceregionsleder

og regionskasserer eller til kasserer/revisor.

Forslaget blev vedtaget med 1 stemme

imod.

Paragraf 11 stk. 1 B blev af strukturgruppen

foreslået ændret, således at ordlyden

ville være som følger:

”Præsidiet, der arbejder under ansvar

overfor landsledelsen har følgende sammensætning:

a. Præsidenten

b. Landschefen

c. Vicelandschefen

d. Direktøren”

Spørgsmålet var formelt, idet direktøren

deltager i såvel præsidiemødet som

landsledelsesmøder og landsråd med en

fremtrædende rolle. Med den foreslåede

ændring ville præsidiet få en stemme

mere, når der skal afholdes afstemninger,

men det blev i indstillingen også fremhævet,

at landsledelsen bliver større efter

forslaget, idet der bliver 10 repræsentanter

mod de nuværende 8 repræsentanter.

Beredskab

Da forslaget kom til afstemning, blev det

fra flere sider påpeget, at de argumenter

der var imod forslaget ikke gik på manden,

men udelukkende var et spørgsmål

om frygt for inhabilitet.

Forslaget blev forkastet, således at direktøren

fortsat er medlem af præsidiet, men

med sekretærstatus.

Som afslutning på dagen blev der foretaget

en afstemning om de nye vedtægter

med rettelser.

Ved sådanne beslutninger skal det være

vedtaget med 2/3 flertal. 172 stemmeberettigede,

og derfor krævede det,

at mindst 115 stemte for. Den endelige

optælling viste, at 143 stemte for, mens

24 stemte imod. Dermed er vedtægtsændringerne

vedtaget med rettelser. Den

endelige udgave af vedtægterne kan ses

på www.beredskabsforbundet.dk

Dog skal det anføres, at Beredskabsstyrelsen

skal godkende de nye vedtægter.

Ved redaktionens slutning havde Beredskabsstyrelsen

ikke godkendt ændringerne.

ú

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk

www.opti-safe.dk

LANDSRÅDSMØDE


LANDSRÅDSMØDE

Foto: Niels Nyholm

hæderstegn 2005

Beredskabsforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer

forbundets hæderstegn. På billedet ses de ni modtagere, som fik

overrakt hæderstegnet på forbundets landsrådsmøde i Nyborg af

præsident Anders Samuelsen.

På billedet ses fra venstre:

Hofmarskal Ove Ullerup

Kredsleder og regional infoassistent Leif Panduro, Solrød

Byrådsmedlem i Kolding, Carl-Erik Sørensen

Chef for uddannelsesenheden Bornholm Kenn-Erik Olsen

Kredsleder Anni Damgaard, Bjerringbro-Hvorslev kreds

Skolechef Jørn Devantier, Beredskabsstyrelsens Højskole

PRO bådene har et dybt og progressivt Vformet

skrog, der nemt og hurtigt planer.

En aftagelige ponton letter håndtering,

opbevaring, service og almindelig

rengøring. Bådene er perfekte til en række

opgaver også til professionelle.

Zodiac PRO leveres i størrelser fra 4 ,20 –

8,50 m. og indrettes efter kundeønsker.

Beredskab

Regionsleder i region I, Lene Krüger Schade

Regionsleder i region IV Preben Jakobsen

Frivillig Jonna Marguerithe Kristensen, Herning kreds

Yderst til højre ses:

Beredskabsforbundets præsident Anders Samuelsen .

Den tiende hæderstegnmodtager, beredskabschef Finn Antonisen,

Maribo, kunne ikke være til stede på landsrådsmødet og fik

derfor overrakt hæderstegnet ved en senere lejlighed. ú

Totalleverandør af redningsmateriel til

søberedskabet, redningstjenesten m.fl.

Zodiac og Bombard gummibåde

Evinrude/Johnson udenbordsmotorer

Navigationsinstrumenter

Trailere og registrering

Rednings-/flyde dragte

Redningsveste og -net

Servicecenter for alle vore produkter

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330


Beredskabsforbundet yder stor organisatorisk hjælp til

dgI-stæVne 2006

Af Charlotte Damsbo

I 2006 får Beredskabsforbundet sin

organisatorisk formentlig største opgave

til dato, og vi er allerede begyndt planlægning

og nedtælling.

DGI afholder landsstævne i Haderslev i

dagene 25. juni til 2. juli 2006, og Beredskabsforbundet

har indgået aftale om, at

vores frivillige tager ansvaret for udlevering

af morgen og middags-forplejning til

stævnedeltagerne som fordeles i Haderslev

og omegn.

De foreløbige skøn lyder på, at der skal

udleveres cirka 500.000 portioner mad

til cirka 47.000 stævnedeltagere. Alle

stævnedeltagerne skal have morgenmad

(brunch) og i den forbindelse får de også

udleveret frokostpakke. En del af stævnedeltagerne

skal også havde varm mad om

aftenen.

Men det er jo ikke nok bare at udlevere

maden, der skal også etableres lokaliteter

at gøre det fra (DGI stiller lokaler

til rådighed), der skal købes engangsservice,

der skal etableres FUS på skoler

og stævnecentre, og forplejningen skal

transporteres.

Der er med andre ord tale om en større

organisatorisk og logistisk opgave, og

vi har brug for rigtig mange hjælpere,

omkring 4-500. Vi satser på, at de enkelte

byer kommer til at arbejde sammen med

deres egne befalingsmænd.

Det behøver ikke at være surt slid væk fra

familien, de frivillige er mere end velkomne

til at tilmelde eventuelle ledsagere og

børn over 16 år og lave en familietur ud af

det. I kommer til at være midt i centrum

af begivenhederne hele tiden: I modsætning

til stævnet i 2002 på Bornholm, der

var et decentralt stævne med aktiviteter

i flere kommuner, vil Landsstævnet 2006

blive et centralt stævne, hvor hovedparten

af idrætsaktiviteterne finder sted i

et stævnecentrum bygget op omkring et

landsstævnestadion (kapaciteten bliver

60.000 tilskuere.), hvor stævnets højdepunkter

finder sted. Dermed vendes der

tilbage til den kendte stævnemodel, som

med stor succes blev anvendt i 1994 i

Svendborg (42.000 deltagere) og i 1998

i Silkeborg (45.000 deltagere). Enkelte

aktiviteter placeres dog uden for stævnecentrum

- bl.a. fodbold i Christiansfeld

og håndbold i Vojens - ligesom der bliver

opvisninger m.m. på byens gader og

stræder. Herudover er der planer om at

inddrage Haderslev Dam og Fjord.

Hurtig tilmelding

Som ved alt andet frivilligt arbejde, som

Beredskabsforbundet er involveret i, ydes

der ikke betaling, bortset fra godtgørelse

af transportudgifter, fuld forplejning og

indkvartering under stævnet, en lille ting

med hjem og til slut en hjælperfest som

tak for hjælpen.

Men som noget nyt vil de enkelte kredse

få del i et eventuelt overskud i forhold til

antal hjælpere. For at tilmelde dig kan du

hente tilmeldingsblanket på www.beredskab.dk

eller du kan kontakte landskontoret

på telefon 35 24 00 00, men vi skal

Beredskab

DGI-STÆVNE

meget gerne have din tilmelding senest

den 15. september. På tilmeldingsblanketten

er det muligt at være meget specificeret

i sine ønsker. Når vi har modtaget din

tilmelding vil du modtage en bekræftelse

samt generelle oplysninger til brug for din

deltagelse. Du vil få gode muligheder for

at opleve stævnet i Haderslev.

De befalingsmænd/holdledere, der får

ledende opgaver vil inden stævnet blive

indkaldt til orienteringsmøde, hvor opgaverne

vil blive gennemgået og nødvendigt

materiale udleveret.

I forbindelse med løsning af opgaven

har Beredskabsforbundet indgået aftale

med Freddy Chr. Olesen fra Vejle der har

haft ansvaret for den praktiske afvikling

af de 4 sidste landsstævner. Freddy

Chr. Olesen bistår Beredskabsforbundet

som konsulent med den praktiske

planlægning sammen med konsulent

Jesper Lodberg Fløche fra Landskontoret.

Spørgsmål vedrørende deltagelse i stævnet

bedes rettet til Freddy Chr. Olesen på

Telefon: 77 35 42 00

Mobil: 23 38 49 38

E-mail: fco@grundet.dk ú


KRISEHÅNDTERING

VI skal Være bedre tIl

at håndtere krIser

Danmark har et godt beredskab, men det er ikke ensbetydende med at tingene ikke kan

blive bedre. I juni afholdt Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Kolding

Politi et tværfagligt seminar med baggrund i fyrværkerikatastrofen i Kolding. De inviterede

var repræsentanter fra alle de myndigheder, der var involveret i arbejdet i Seest.

Af Charlotte Damsbo

Formålet var ikke at evaluere indsatsen

omkring fyrværkerikatastrofen, men mere

et udviklingsforum, hvor alle de indbudte

deltagere fik mulighed for at komme med

oplæg til, hvorledes beredskabet kan

håndtere katastrofer endnu bedre i fremtiden.

Det er første gang, der har været

afholdt et så stort arrangement med et så

bredt udsnit af beredskabet.

For at komme så meget i dybden som

muligt, havde arrangørerne etableret 10

workshops, som deltagerne havde valgt

sig ind på ud fra deres kompetencer og

interesseområder:

1. Indsatslederuddannelse og

katastrofeøvelser

2. Niveaudelt beredskab og

beredskabsplanlægning

3. Alarmeringen og den umiddelbare

førsteindsats

4. Teknisk udstyr og kommunikation

5. Informationspolitik

6. Sundhedsberedskabet

7. Krisepsykologi

8. Strategisk ledelse og samarbejde

9. Assistance fra forsvaret

10. Evaluering – den umiddelbare og

langsigtede

Hver workshop blev indledt med et oplæg

fra de respektive formænd, og i visse tilfælde

også oplæg fra andre, hvorefter der

var fri debat og ideudveksling deltagerne

imellem. For at alle kunne tale frit under

betryggende forhold, blev der aftalt et

forbud mod direkte referat fra grupperne.

Det gav den fornødne arbejdsro, og ude

i grupperne var der mange gode diskussioner

og det skinnede igennem, at alle

kunne lære af hinanden. Da den lange

dag var slut, gav de fleste af deltagerne

udtryk for, at de kunne have brugt meget

mere tid.

Beredskab

10

Bedre uddannelse

Der var kommet mange gode forslag på

bordet. Blandt dagens konklusioner var:

Der bør gennemføres en analyse af indsatlederens

funktioner og af indsatslederuddannelsen.

Det er nødvendigt med en

styrkelse på det taktiske og især på det

strategiske niveau.

Disciplinen ”overdragelse” bør indgå mere

i uddannelse og øvelser.

Logistiske kompetencer bør fremover

indgå i indsatslederuddannelsen i højere

grad end i dag, og der er brug for løbende

dokumentation under indsats.

Det er en klar fordel at have tværgående

katastrofeøvelser, så alle kender hinanden,

og ved hvilke kompetencer medspillerne

har, derfor bør det fortsætte og

meget gerne udbygges.

Når der udvikles katastrofeøvelser, kan

man med fordel lave indholdet med fokus

på lokale risikovirksomheder og terrorhandlinger.

Der bør laves øvelser med aktiviteter af

krisestyringsstab inklusiv aktivering af

totalforsvaret. Et forslag var at oprette en

central database, hvor aktørerne kunne

få adgang til scenarier, og dermed lære af

hinanden.

Ved lokalt gennemførte øvelser er det

vigtigt, at der er tale om en ekstern evaluering,

så der ses på indsatsen med friske

øjne. Deltagerne efterlyste også et aktivt

netværk, det blev foreslået at man kunne

bruge Internettet som værktøj. Her skulle

man via en database være forpligtet til

at dele og opdatere viden. Der blev også

udtrykt ønske om en større ensartethed i


afrapportering, og det blev understreget,

at det er vigtigt at netværke i eget regi og

på tværs af interessenter og niveauer.

Alarmering og oplysning

Hvad angår alarmeringen og den umiddelbare

førsteindsats, så var deltagerne

enige om, at opgaven med at oplyse borgerne

er ikke alarmcentralernes. Der skal

derfor etableres et andet informationsberedskab,

som 112 skal henvise til.

Informationsberedskabet kan etableres

kommunalt og/eller regionalt, og det bør

sanktioneres som en national politik. Borgerne

skal desuden påvirkes til IKKE at

ringe 112 for at søge oplysninger om en

hændelse. Et infocenter bør placeres tæt

på skadestedet, så borgere har mulighed

for at få oplysninger i vante omgivelser.

Medierne spiller en meget væsentlig rolle,

når der indtræffer en større hændelse/

katastrofe. Derfor blev det understreget,

at det er vigtigt med en med en fælles internetportal,

så folk kun behøver at gå et

sted hen. Det var et godt redskab under

0020BE - Forsvarets oplys. 06/02/02 10:41 Side 1

LEGATER!

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste bestyrer to fonde, der

kan søges af folk med tilknytning til forsvaret:

DEN OVERORDENTLIGE INVALIDEFONDS LEGAT

Legatet kan søges af:

Personel i forsvaret og Beredskabskorpset der er kommet til

skade i tjenesten.

Efterladte pårørende til ovennævnte grupper samt pårørende til

personel omkommet i tjeneste.

Civile, som er blevet kvæstet i krig, og deres efterladte.

FORSVARETS VELFÆRDSFOND

Legatet kan søges af:

Tjenestegørende, hjemsendt eller afskediget personel i forsvaret.

Pårørende eller efterladte til disse kan også komme i betragtning.

Fondsbestyrelsen afgør om fondens ydelser desuden kan tildeles

personel af Hjemmeværnet og Beredskabs-korpset.

Uddeling kan ske på følgende grundlag:

a) Hvor der ikke er mulighed for tilstrækkelig hjælp fra offentlige

midler eller legatmidler.

b) Hvor øjeblikkelig ydelse af økonomisk hjælp skønnes at være

af væsentlig betydning.

c) Tilskud eller støtte til fremme af opgaver, der tjener

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenestes formål.

SÅDAN SØGER DU:

Du kan kontakte socialrådgiveren på dit lokale tjenestested, eller

rekvirere ansøgningsskemaet hos:

Forsvarets Oplysnings- og

Velfærdstjeneste

Ryvangs Allé 1, Postboks 857

2100 København Ø

eller på telefon 3915 1300

E-mail: fov@fov.dk

ulykken i Kolding, at kommunens kommunikationsfolk,

var ”på” hele tiden og havde

en ajourført hjemmeside, med alle de oplysninger

som borgerne havde brug for.

Pressens rolle

Håndtering af pressen var også et spørgsmål

som optog sindene. For at alle er

klædt på, når der indtræffer en hændelse,

er det vigtigt at man på forhånd har udarbejdet

en pressepolitik, der kan gælde

både før, under og efter hændelsen. Den

løbende koordinering med baglandet er

væsentlig, inden der sker udtalelser til

pressen. Man kan med fordel lave aftaler

med pressen på forhånd, ligesom det er

en fordel selv at tage initiativerne og være

proaktiv.

Det kan være en fordel at oprette et

egentlig pressecenter, hvor der skal være

plads, kommunikationsmidler og mulighed

for masseproduktions af info. Det vil give

pressen mulighed for at være tæt på uden

at være i vejen. Der bør være kommunikationsrådgivere

på krisestyringsmøder.

Beredskab

11

Større samarbejde

Et af kodeordene i alle grupper var samarbejde.

På nuværende tidspunkt samarbejdes

der om mange ting, men det kan

stadig blive bedre. Der er helt klart et behov

for fælles definitioner for akutfase og

retableringsfase. Det er nødvendigt at få

klarlagt begreberne, så alle instanser taler

om det samme, så vi kan indfri hinandens

forventninger.

For at sikre samarbejdet og forståelsen

for indsatstaktiske retningslinier for de

komponenter, der sjældent optræder i den

strategiske ledelse, blev det foreslået at

lave en udvidelse af kursus/uddannelse

på det lokale plan.

Dagen bragte mange flere gode forslag

frem, og arrangørerne vil bruge sommer

og sensommer på at sammenskrive resultaterne

til en brugbar rapport, der skal

danne grundlag for det videre arbejde.

For der skal ikke være nogen tvivl: Det

krisemæssige beredskab er en størrelse i

forandring, og der vil altid være behov for

justeringer og ændringer. ú

SIKKERHEDSUDSTYR

Kompressorer til røgdykkere

Oppustelige redningsveste

RIB-gummibåde

Faste ponton-gummibåde

Sikkerhedsveste

Telte/dragter for kemisk/

ABC beskyttelse

KRISEHÅNDTERING

Kontakt os gerne for en præsentation

eller reference

Pro-Safe Reflection A/S, Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk, west@pro-safe.dk, telefon: 3295 2878


FRIVILLIGE

VI sætter prIs

på de frIVIllIge!

Af Solveig Andersen,

økonomichef

Beredskabsforbundet har

netop lagt sidste hånd på

opgørelsen over frivilliges mandetimeforbrug

i 2004. Vi har

i lighed med sidste år ønsket

at undersøge, dels hvor meget

en frivilligtime koster den

danske stat, dels hvor mange

timer frivillige anvender på

uddannelse, administration og

informations- og forebyggende

kampagner mv.

Det er vigtigt at understrege,

at der i denne beregning ikke

indgår mandetimer, hvor de

frivillige er anvendt til indsats

(kommunalt, regionalt eller

landsdækkende).

Ikke overraskende er timetallet

stigende fra 306.646 timer i

2003 til 319.181 i 2004.

Fordelt på grupper viser det

overordnede resultat, at stigningen

overvejende skyldes

at der er anvendt 13.600

timer mere på uddannelse og

12.600 timer på eksterne arrangementer.

Dette er sket på

bekostning af mandetimeforbruget

på interne regions- og

kredsarrangementer.

Uddannelse

I 2004 har hvert medlem af

Beredskabsforbundet, aktive

såvel som passive, i gennemsnit

hver brugt 36,8 timer

på uddannelse. Heraf er der

anvendt 880 timer i forbundets

regioner til interne kurser og

temadage. Der har bl.a. været

afholdt kurser for nye kredsledere,

økonomikurser og kurser

i informationsarbejde.

Det er glædeligt at konstatere,

at kommunernes uddannelse

Gruppering af Beredskabsforbundets frivilliges mandetimer .

2003 2004

Mødevirksomhed 16.712 16.840

Uddannelse 158.301 171.875

Eksterne arrangementer 57.323 69.927

Interne arrangementer 35.098 18.596

Administration 39.212 41.943

I alt 306 .646 319 .181

med enhedstimerefusion er

steget med 9,2 % svarende til

ca. 12.100 timer. Staten yder

således tilskud til introduktionsuddannelse,grunduddannelse,

funktionsuddannelse

og supplerende funktionsuddannelse

indenfor funktionsområderne

brand, redning,

kommunikation, indkvartering

og forplejning samt redningshundetjeneste,

ligesom der

sker en vedligeholdelse af

de frivilliges kompetencer i

samme tjenestegrene.

Af Beredskabsstyrelsens

opgørelse over enhedstimebetalingen

i 2004 fremgår det, at

der er enkelte kommuner, som

Beredskab

12

klart skiller sig ud i forbindelse

med uddannelse af deres frivillige,

f.eks.:

· Roskilde /Lejre kommuner

med 8.400 timer,

· Ringkøbing med 6.200 timer,

· Nyborg/Ørbæk med 6.100

timer, og

· Odense med 4.500 timer.

De øvrige kommuner uddanner

i gennemsnit deres frivillige i

1.138 timer.

Beredskabsforbundets kredse

har øget aktivitetsniveauet

med ca. 26 %, svarende til

1.735 timer.

I denne forbindelse skal følgende

kredse fremhæves:

· Sønderborg med 1.646

timer,

· Birkerød med 624 timer,

· Grenå med 518 timer,

· Skanderborg med 336 timer,

· Løgstør med 326 timer,

· Vejle med 308 timer,

· Helsingør med 224 timer, og

· Langeland med 144 timer.

Godt gået!

Ser man samlet på antallet af

undervisningstimer og udgiften

hertil, svarer det til, at hver

times uddannelse af frivillige

har kostet det den danske stat

kr. 97,84.

Eksterne arrangementer

Beredskabsforbundets kredse

og regioner har i 2004 været

yderst aktive i forbindelse

med både landsdækkende og

lokale arrangementer.

Af landsdækkende arrangementer

kan bl.a. nævnes

forplejning ved Global Diabetes

Walk, vagt- og servicepersonel

ved flere udstillinger for Den

Kongelige Udstillingsfond samt

vagt- og servicepersonel ved

udstillingen af Kronprinsepar-

rets bryllupsgaver. Disse arrangementer

har alle tidligere

været omtalt her i bladet.

Også ude i Beredskabsforbundets

kredse har der været stor

aktivitet, hvor forbundet har

formået at gøre sig gældende

og synlige i lokalsamfundet.

Arrangementerne går fra hvervning

af nye frivillige, informationsarbejde

omkring sikkerhed

og forebyggelse for borgerne

- til trafikreguleringer og samaritervagt

ved stævner, byfester,

cykelløb og meget mere.

Herning, Næstved, Ringkøbing,

Skælskør og Grenå har alle

brugt over 2.000 timer på

eksterne arrangementer.

I kredsene Hadsten, Holbæk,

Frederiksberg, København

Øst/Amager, Maribo, Vejle,

Sønderborg og Langeland har

været aktivitetsniveauet ligget

på et sted mellem 1.000 og

2.000 timer.

Ud over ovennævnte arrange-


menter inviterer Beredskabsforbundets

regioner ca. 150

børn fra Polen på et 14-dages

sommerophold i Danmark. Det

er forbundets frivillige, som

opretter disse lejre rundt om

i landet, og som giver deres

fritid til projektet. Anslået har

Beredskabsforbundets frivillige

i alt anvendt ca. 12.000 timer

på 5 lejre. Dette timetal er

ikke medtaget i den samlede

tidsberegning.

Interne arrangementer

Beredskabsforbundets regioner

og kredse har i 2004 valgt

at lægge deres energi på de

mere udadrettede aktiviteter.

Der er således anvendt

16.500 færre timer på interne

medlemsarrangementer, såsom

foredrag af faglig karakter,

nytårsparoler og kammeratskabsaftener.

Administration

Beredskabsforbundets ledere

og andre frivillige er ulønnede

i modsætning til eksempelvis

nøglepersoner blandt Hjemmeværnets

ledere, der modtager

et månedligt rådighedsbeløb.

Det bør derfor vække til

eftertanke, når man ser på

det antal timer, der anvendes

til ulønnet administration i

Beredskabsforbundet, nemlig

41.943 timer, hvilket svarer til

21,8 årsværk i staten. Omregnes

disse årsværk til årslønninger

på et mellemniveau (kr.

270.000 i gennemsnitsløn for

en kontormedarbejder i staten)

svarer det til 5,9 mio. kr. som

staten ”sparer” alene i administrationsomkostninger.

Anvendelse af frivillige

ved operative opgaver

På trods af at frivilliges indsats

i forbindelse med operative opgaver,

så som brand, redning,

storm og oversvømmelse m.v.

som er vores frivilliges kerneopgaver,

og dermed berettigelsen

af vores tilstedeværelse

i Redningsberedskabet, bliver

frivilliges anvendelse ikke indberettet

særskilt i Beredskabsstyrelsens

Udrykningsstatistik.

Dette forhold agter Beredskabsforbundet

at tage op

til nærmere drøftelse med

Beredskabsstyrelsen med den

hensigt at få indberetningssystemet

udbygget, således at

anvendelsen af de kommunale

og statslige frivillige bliver

synliggjort.

Dette skal ligeledes ses i

relation til den politiske aftale

om redningsberedskabet efter

2002, hvoraf det fremgår, at

der skal ske en styrkelse af

viden- og dataindsamlingen på

beredskabsområdet.

Prisen på en frivillig

I 2004 anvendte staten 23,4

mio. kr. på frivillige i Redningsberedskabet.

Dette beløb

fordeler sig således:

Den beregnede pris pr. frivilligtime

beløber sig således til

kr. 73,36.

Af Beredskabsforbundets mission

fremgår det, at vi er en frivillig

organisation, der arbejder

uegennyttigt til samfundets fordel.

De 319.000 timer, vores

frivillige uselvisk har brugt af

deres fritid, understreger med

al tydelighed denne del af vores

mission. Hertil kommer de

Beredskab

1

Brand- og Beredskabsuddannelse

www.Langvang.dk

Falcks Uddannelsescenter

Langvang, Randers

Tlf. 8642 9533

timer Beredskabsforbundets

frivillige har anvendt på kerneområderne,

f.eks. ved brande

og andre operative indsatser,

(som tidligere anført, indberet-

Bevilling, Beredskabsforbundet

(ekskl. 4 mio. kr. til befolkningskurser) 6,6 mio.

Gennemsnitlig nettoudgift pr. kursist

ved Beredskabsstyrelsen (fra årsrapport) 7,0 mio.

Udbetalt enhedstimebetaling 9,8 mio.

I alt 23,4 mio.

tes disse timer pt. ikke).

FRIVILLIGE

Alt i alt kan det konkluderes,

at alene størrelsen af frivilliges

anvendte mandetimer bekræfter,

at Beredskabsforbundets

frivillige er til stede, når hjælp

er en æressag . ú


ROSKILDE FESTIVAL

frIVIllIge på

roskIlde festIVal

Af Mads Jakobsen

Dette års Roskilde Festival er et veloverstået

kapitel. Vejret var for en gangs skyld

strålende, så der har været andre ting end

den oversvømmede festivalplads at tage

sig af i år. Det tørre vejr bevirkede nemlig,

at brandfaren udgjorde en væsentlig risiko

på campingarealerne, hvor det gjaldt om

at overholde de retningslinier, som var

fastsat af Roskilde Brandvæsen.

Siden den tragiske ulykke i 2000 har der

fra festivalens ledelse været et ønske om

at sætte større fokus på den generelle

sikkerhed for festivalgæsterne. Et af

initiativerne i denne forbindelse har været

at oprette servicetårne på campingpladserne,

og det er her, at de beredskabsfrivillige

kommer ind i billedet. Der er 14

campingområder, og hvert område har

et servicetårn tilknyttet, som skal være

bemandet døgnet rundt.

I dagtimerne har Erik Lykke Hansen fra

Beredskabsstyrelsens Friviligcenter Hedehusene

været ansvarlig for koordinering

af tårnene. Erik har haft det overordnede

ansvar for de frivilliges arbejde i tårnene,

siden de blev introduceret på festivalen

i 2002. Rikke Jørgensen og Kenneth

”Spike” Andersen har stået for koordineringen

af tårnene i nattetimerne.

Roskilde Festival er som en levende

organisme, der på ingen tid vokser sig

stor og rummer omkring 100.000 mennesker.

Servicetårnene indgår som et led

i at servicere og sikre festivalgæsterne,

men også i at sørge for, at campingområderne

følger kravene fra myndighederne.

Tårnene kan betegnes som en integreret

del af festivalen.

- Det er derfor vigtigt at afkode festivalens

stemning, og vi har i den forbindelse visse

påklædningsregler. Vi er iført blå bukser

og T-shirt, men bærer ikke gradstegn og

uniformshue. Vores mål er at udstråle en

imødekommende service- og sikkerhedsenhed,

som samtidig også virke autoritative.

Vi ønsker ikke at fremstå som en

kontrolmyndighed, fordi det specielt på

Roskilde Festival kan skabe problemer

i forhold til visse af festivalgæsterne,

forklarer Erik Lykke Hansen.

Stor spredning

Hvert tårn bemandes af minimum tre personer,

hvor der i bunden er en festivalvagt

(fra en forening), der servicerer festivalgæsterne,

mens der i toppen sidder en

festivalvagt og en beredskabsfrivillig, hvor

sidstnævnte har det overordnede ansvar

for tårnet. Den beredskabsfrivillige koordinerer

bl.a. de foreningsfolk, som fungerer

som runderende brandvagter.

– Der har været tale om 12 timers vagter,

hvor der var mindst 17 mand på vagt af

gangen. Den frivillige skulle møde en time

før, hvor man så blev opdateret med de nyeste

informationer omkring festivalen. I alt

har vi brugt omkring 100 beredskabsfrivillige

til denne opgave i løbet af de 9 dage,

Beredskab

1

som festivalen varede, så det løber op i

hele 163 mandedøgn foruden noget backup

på Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter,

Hedehusene. Under festivalen skulle man

minimum have to 12-timers vagter for at

kunne komme med, og for dette fik man

udover forplejning og indkvartering på

Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter også

adgang til selve festivalen, fortæller Erik

Lykke Hansen.

De beredskabsfrivillige på Roskilde Festival

bestod af en stor blanding af folk fra

hele landet. Der var både unge og gamle,

nye og erfarne, og uddannelsesmæssigt

har der også været en stor spredning.

- Der var tilmeldingsfrist i februar, og i slutningen

af maj fik de tilmeldte genopfrisket

deres udvidede førstehjælp og elementære

brandbekæmpelse. Derudover var

der også gennemgang af kommunikationstjeneste

og specifikke informationer om

regler og opgaven på Roskilde Festival.

En vigtig del af arbejdet er ledelse, så vi

gennemgik også elementer af grundlæggende

ledelse, blandt andet via rollespil.

Dette års festival har kørt helt fantastisk.

Der har været godt vejr og højt humør,

og de problemer, som der har været, er

hurtigt blevet løst. Der er således kun ros

tilovers for de beredskabsfrivillige, som

har deltaget, slutter Erik Lykke Hansen og

håber på, at flere frivillige vil tilmelde sig

til næste år. ú


ednIngshunde skal dyste

Af Charlotte Damsbo

I weekenden den 3. og 4. september

afholdes der Danmarksmesterskaber for

Redningshunde i og omkring Frederikssund

med base på Åbjergskolen, hvor der

også er indkvartering. Det er organisationen

Redningshunden-Danmark, der er

tovholder på DM.

Danske redningshunde har ved flere

lejligheder vist deres værd i både ind- og

udland, blandt andet ved eftersøgninger

efter jordskælv.

- Der deltager kun 28 redningshundeteams

i år. Ved DM sidste år i Hundested

var deltagerantallet 46. Jeg tror, at årsagen

er skærpede krav ved redningshundeprøver

og ved mønstring, siger Søren

Schou, der er formand for Redningshunden-Danmark

og tidligere vicekredsleder i

Beredskabsforbundet gennem mange år i

Frederikssund.

Trods den mindre tilslutning, så bliver der

masser at se på for publikum. Hundene

og deres frivillige hundeførere,

skal gennem seks

forskellige discipliner, der

bliver bedømt individuelt.

Ruinsøg, som er det, der

adskiller redningshundene

fra andre hundeklubbers

konkurrencer, er en konkurrence,

hvor hunden har

højst ti minutter til at finde

frem til fire figuranter. I

eftersøgningsområdet vil

der forekomme skud (6mm)

og indsatsstøj, og hundeføreren

må ikke betræde

eftersøgningsområdet,

førend hunden har markeret

en figurant.

Disciplinen lydighed er

opdelt i 7 momenter, der

afvikles sammenhængende.

I rundering skal hunden ud

på et område der måler

ca. 80 x 200 m med delvis

beplantning og andre skjulesteder.

I området ligger 2

delvis skjulte figuranter, og

der gives maksimum 0 minutters effektiv

tid til søget. Alle hunde prøves i samme

område og med samme placering af

figuranter. Øvrige discipliner er sporsøg og

feltsøg.

- Beredskabsforbundet vil have en stand

på pladsen, hvor der orienteres omkring

forbundets arbejde, ligesom der vil være

mulighed for at tilmelde sig førstehjælpskurser,

siger Søren Schou.

Redningshundetjenesten har i Danmark

eksisteret siden midten af 1960 ́erne,

men først med stiftelsen i 1998 af foreningen

Redningshunden-Danmark (RDA)

fik de danske redningshundeførere og

-instruktører etableret et reelt samlingspunkt.

Foreningens medlemmer består

af redningshundeførere og - instruktører,

der alle kontraktligt og ulønnet er tilknyttet

de kommunale redningsberedskaber

i Danmark, og størsteparten er også

medlemmer af Beredskabsforbundet. Der

optages også passive medlemmer uden

tilknytning til beredskabet.

Beredskab

1

Redningshunden-Danmark samarbejder

med Svenska Brukshundklubben (SBK)

samt Dansk Kennel Klub (DKK).

I begyndelsen af 1999 blev Redningshunden-Danmark

optaget som medlem af

Internationale Rettungshunde-Organisation

(IRO), og i 2003 var Danmark vært

ved VM for redningshunde – her klarede

danskerne sig rigtig flot. ú

Info om

rednIngshunde

REDNINGSHUNDE

Uddannelsen af redningshunde foretages i

Danmark af Redningsberedskabet. Uddannelsen,

som tager cirka 2 år for både hund

og hundefører, foregår på frivillig basis

ved de kommunale beredskabsafdelinger.

Den er delt op i en grunduddannelse og

en funktionsuddannelse, som begge skal

bestås indenfor to forsøg ved aflæggelse

af praktiske samt teoretiske prøver. Formålet

med grunduddannelsen er at sætte

føreren og hunden i stand til at færdes sikkert

i et indsatsområde med ild og røg og

kunne finde og påvise let skjulte figuranter.

Formålet med funktionsuddannelsen er at

sætte redningshundeteamet i stand til at

indgå i en redningsenhed til eftersøgning

og påvisning af indespærrede personer,

samt opfylde de krav, der i fremtiden

stilles på internationalt plan. Endvidere

skal redningshundeteamet kunne foretage

eftersøgning af bortkomne personer.


UDFLUGT

mInderIg dag I odense

Projekt Østbørn løb godt af stabelen over hele landet,

BEREDSKAB var med en af dagene, da de polske børnehjemsbørn

fra Tullebøllelejren var på udflugt i Odense

Af Mads Jakobsen

For 12. gang har Beredskabsforbundet

via Projekt Østbørn sørget for, at 180

polske børnehjemsbørn, der kommer fra 6

forskellige børnehjem i kulminedistriktet

Katowice, kunne komme til Danmark. Børnene

ligger i aldersgruppen 6-14 år, og det

er første gang, at de var i Danmark og i

det hele taget uden for Polen. De blev fordelt

på lejre i Greve, Hjørring, Holstebro,

Kolding og på Langeland. Børnene kommer

fra meget dårlige kår, hvor forældrene

ofte er alkoholiserede og derfor ikke kan

tage sig af dem.

I Danmark var alt derfor meget nyt for

dem, og de oplevede mange ting, som de

ellers aldrig ville. Mange af dem har for

eksempel aldrig svømmet før, og nogle

af dem har aldrig set en cykel. Det fik de

rig mulighed for under deres ophold, og

man kan kun håbe på, at de mange nye

udfordringer, som de har klaret med stort

gå-på-mod, kan give dem en selvtillid, som

de kan tage med sig tilbage til hverdagen

i Polen.

En lejr mindre

Projekt Østbørns mission er at give

børnene et lyspunkt i tilværelsen og vise

dem, at livet også kan være anderledes.

Projektet er desværre ikke statsstøttet,

og det betyder, at alle lejrene alene må

byggederesfunda-

ment på sponsorater fra lokale og

nationale virksomheder samt de frivilliges

indsats.

Lejren i Ishøj måtte i sidste øjeblik melde

fra projektet, hvilket ville betyde, at omkring

30 børn ikke fik deres drøm om en

sommerferie til Danmark opfyldt. Ud fra

de vilkår, som de lever under, har turen

over Østersøen ellers været en begivenhed,

som de har set frem til, siden de fik

meddelelsen om, at de skulle af sted. En

aflysning ville dermed være et hårdt slag

for børnene. Heldigvis viste lejrene i Greve

og på Langeland høj moral og tog børnene

til sig. Desværre fulgte sponsorpengene

fra Ishøj ikke med børnene, og det betød,

at de pågældende lejre måtte ud og finde

ekstra midler. Det lykkedes, så alle børn

som lovet kom til Danmark.

Eksotiske Danmark

Regionsleder i Region IV, Preben Jakobsen,

besluttede sig for, at lejren på

Langeland gerne ville hjælpe de børn,

som ellers ikke ville have kunnet komme

af sted. De tog derfor 22 ekstra børn til

sig, så antallet i alt kom op på 52. Under

de 14 dage, som opholdet varede, havde

19 frivillige meldt sig til at give børnene

på Tullebøllelejren en god oplevelse. At

se glæden lyse ud af øjnene på de polske

børn har været nok for de frivillige til at

vide, at deres indsats har gjort en forskel.

Beredskab

1

Under opholdet er det bl.a. blevet til et besøg

i Legoland, på McDonalds og på Ærø.

Den sidste dag inden hjemrejsen blev

tilbragt i Odense, hvor det blev til et besøg

på H. C. Andersens museum, spisning og

rundvisning i Thomas Kingos kirke samt

en sejltur på Odense Å, der blev afsluttet

med et besøg i Odense Zoo.

Odense Bys Museum var så venlige at

give gratis adgang til H. C. Andersens

museet, og det er netop disse ting, der

gavner det økonomiske fundament for

Projekt Østbørn.

Alle steder var det dejligt at se, hvordan

børnene tog oplevelserne til sig. Thomas

Kingos kirke udviste gæstfrihed og bød

på rundvisning i kirken og derefter hjemmelavede

burgere, hvilket ikke er daglig

kost i Polen. Desuden havde kirken også

indsamlet tøj i løbet af året, som børnene

har fået med sig hjem.

Turen i Odense Zoo var en speciel oplevelse

for børnene, hvor det for mange af dem

var deres første møde med eksotiske dyr.

Mødet med den fagre nye verden så ud til

at begejstre børnene, hvis nysgerrighed og

glæde kun kunne ses som et tegn på, at

attraktionerne har været velvalgte.

Dagen blev sluttet af hjemme i Tullebøllelejren,

hvor der blev budt på afskedsmiddag.

De polske børn fik her serveret traditionel

dansk julemad med flæskesteg,

brun sovs, brunede kartofler og rødkål.

En smagsoplevelse som de nok ikke vil

glemme foreløbig.

Børnene kunne dagen efter vende næsen

hjem mod Polen, og med sig i bagagen

kan de tage 14 dages oplevelsesrig

sommerferie i Danmark. Man kan kun

håbe på, at kommuner, organisationer

og virksomheder vil blive ved at støtte op

omkring Projekt Østbørn – gerne med flere

midler, så polske børnehjemsbørn også



















Beredskab

1




LMR Radiosystemer A/S

Egevej 4

6200 Aabenraa

Mail: 112@lmrradiosystemer.dk

Telefon 7010 6555

Fax 7010 6655

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og Køge


ORGANDONOR / BUSH

gIV lIVet VIdere -

blIV organdonor

Udlevering af foldere ved førstehjælpskurser

I Danmark bruges organerne kun til transplantation, hvis man

selv eller ens nærmeste har givet tilladelse til det. Alle over

18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af

deres organer i tilfælde af hjernedød.

Muligheden for at transplantere organer betyder, at man kan

være med til at give et andet menneske en ny chance i livet.

Men mange danskere holder på organerne, og indtil videre har

kun cirka 10 procent af den danske befolkning registreret sig i

donorregistret.

Beredskabsforbundet har besluttet, at vi vil støtte donorregistret

i Danmark, da vi mener, at det er væsentligt at tage

stilling til, om man vil være organdonor i tilfælde af hjernedød

– uanset om svaret er ja eller nej. Det er et valg, som man ikke

kan tage stilling til i løbet af et splitsekund eller uden at inddrage

sine nærmeste i sin beslutning.

Landskontoret vil i løbet af august udsende foldere vedrørende

organdonation til vores instruktører i førstehjælp og bede dem

om at udlevere folderne til vores kursister, så de kan tage stilling

til spørgsmålet.

Vi håber på, at kursisterne vil træffe et valg og tilmelde sig

registret, og at Beredskabsforbundet dermed indirekte kan

være med til at give et bedre liv til de patienter, der har behov

for et nyt organ.

For andre interesserede kan der findes information om organdonation

og donorregistret på:

www.im.dk/publikationer/organdonor/organdonor.htm

0056BE - Survival 07/10/04 9:52 Side 1 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

Welcome to a continually

safety learning process at

all levels within the

organisation

• Fire and rescue courses

• Sea survival

• Ammonia courses

• Chlor courses

• Chemical courses

• Emergency response

management

Uglviggårdsvej 3 • DK-6705 Esbjerg Ø • Tel.: (45) 76 12 13 14

survival@survival.dk • www.survival.dk

A Falck Global Safety Company

MJ ú

Beredskab

1

frIVIllIge og

ordenskorps

beskyttede bush

Da den amerikanske præsident George Bush

gæstede Danmark den 5. juli til den 6. juli,

var Beredskabsforbundet med til at sørge

for, at alt foregik uden problemer. 24 frivillige

fra Beredskabsforbundet og fra Politiets

Beredskabsordenskorps i Helsingør havde

til opgave at bevogte VIP-bilerne i 24 timer.

Der var tale om i alt 100 biler fordelt på fire

forskellige parkeringspladser. Med et treholdsskift

var der tale om at der var otte m/k

på opgaven konstant. ú


sammenslutnIngen af bedrIft-

Værnsledere fylder 20 år

Af Charlotte Damsbo

Bedriftværn er en videreførelse af de

interne beredskaber, som enten opstod

spontant på virksomhederne eller blev

pålagt fra myndighedernes side i løbet af

2. verdenskrig. Den 27. august kan Sammenslutningen

af Bedriftværnsledere/

Storkøbenhavn-Sjælland fejre sit 20 års

jubilæum. Det sker ved en reception for

indbudte på Christiansborg Slot.

Initiativer til oprettelsen blev taget af den

daværende bedriftværnschef for Slotsholmens

Bedriftværn, Niels Erik Bølling.

- Man havde haft en klub for bedriftværnsledere

i Århus i nogle år, da jeg startede

på Slotsholmen. Jeg blev meldt ind som

oversøisk medlem, og syntes at det var en

rigtig god ide. Da jeg samtidig underviste

på bedriftværnslederkurser og opdagede,

at der var andre der havde samme interesse,

tog jeg initiativ til at indkalde til et

møde ved Civilforsvaret for Storkøbenhavn

- det senere Beredskab Storkøbenhavn.

Ud af 67 fremmødte tegne 52 sig som

medlemmer ved en stiftende generalforsamling,

og så var Bedriftværnslederklubben

for Storkøbenhavn en realitet,

fortæller Niels Erik Bølling, der i dag har

titel af kasserer.

I årene efter havde de to klubber et nært

samarbejde med henblik på at formulere

og koordinere vore forslag og ønsker til

beredskabsmyndighederne. Derfor besluttede

de to klubber i starten af 1990’erne

at ændre navnet til: Sammenslutningen af

Bedriftværnsledere, hhv. Storkøbenhavn

/ Sjælland og Jylland - Fyn, for derved

at kunne fremstå som én enhed overfor

omverdenen. Men navneændringerne

har ikke berørt ikke de hidtidige klubbers

suverænitet.

- Sammenslutningens medlemstal har på

et tidspunkt været oppe på 135 medlemmer,

men vi må indrømme at det er svært

at få yngre medlemmer. For de er typisk

på mellemlederniveau, og har ikke den

fornødne tid. Men at Sammenslutningen

af Bedriftværnsledere har betydning for

bedriftværnene, viser blandt andet nogle

af de aktiviteter, vi er involveret i: Vi har

nær kontakt til Beredskabsforbundets

landsledelse, vi er delegeret i Beredskabsforbundets

landsråd, vi har samarbejde

med flere kommunale redningsberedskaber,

samarbejde med andre egenbeskyttelsesorganisationer

i Norden og endelig

har vi kontakter til Forsvarsministeriet,

Beredskabsstyrelsen og andre for at

fremme bedriftværnsledernes synspunkter,

fortæller Niels Erik Bølling.

Gode møder

På landsplan har sammenslutningen i

øjeblikket et par hundrede medlemmer

fordelt over hele landet, dog især fra om-

Beredskab

1

BEDRIFTVÆRNLEDERE

råderne Randers - Århus og det storkøbenhavnske

område.

- Vi er en interesseorganisation med det

formål at styrke det lokale netværk. Vi

har mange medlemsmøder med spændende

emner og tit også med besøg på

virksomheder. I sin tid var Barsebäck et

tilløbsstykke, hvor der altid var mange

medlemmer, der ville på rundvisning. For

nylig havde vi et rigtig godt arrangement

på Kronborg. Det var en udflugt med

ledsagere, og ikke alle vidste at det ikke

bare var en almindelig skovtur. Jeg havde

forinden sammen med Lars Holst fra

kronborg arrangeret at der den samme

dag ”tilfældigvis” ville blive afholdt en stor

brandøvelse. Så der var personredning og

fremkørsel af den store stigevogn. Den

kunne lige akkurat snige sig ind gennem

porten. Så den dag fik turisterne lidt mere

for pengene! Alle blev evakueret hurtigt

og effektivt, og vores medlemmer fik en

dag de ikke lige glemmer, siger Niels Erik

Bølling.

Interesserede kan læse mere om sammenslutningen

på www.bvn-lederne.dk ú


DM GARDER 2005

hadsten rednIngsberedskab

tIl dm garder 2005

Af Jørgen Møller, kredsleder,

Hadsten

Fra den 30. juni til og med den 3. juli

2005 var der DM for Bygarder i Århus. Vi

var blevet forespurgt af styregruppen for

Århus Pigegarde og Den Jyske Pigegarde,

som havde slået sig sammen om at lave

dette jubilæumsstævne, om vi kunne stå

for forplejningen af de ca. 2.400 gardere

med ledere fra torsdag aften til søndag

middag. Vi fik forespørgslen, medens vi

var i gang med et stort arrangement i

Randers (EM for veteraner i atletik, EVAC).

Vi fik et møde i stand kort tid efter, hvor

vi fik at vide, at de i lang tid havde haft en

forespørgsel liggende ved Hjemmeværnet,

som i første omgang havde sagt ja; men

som nu trak sig fra opgaven. Det viste sig

hurtigt i vores snak med styregruppen,

at det med indkvartering af så mange

mennesker, havde de ikke prøvet før.

Opgaven med indkvartering og brandvagter

på skolerne kom også til at ligge hos

os, hvor garderne skulle indkvarteres på

8 skoler, helst omkring Vejlby Risskov

Idrætscenter. Vi fik tilladelse af vores

beredskabsinspektør Tage Bajlum til at gå

ind i denne opgave, og han stod 100 %

bag os, uanset hvad vi lavede. Vi fik ved

denne lejlighed chancen for at få afprøvet

alt vores materiel, men vi måtte dog ud og

låne/leje mere materiel.

Fodboldbanen

Mange ting skulle laves: skilte, indkvarteringsplaner,

finde et sted hvor garderne

kunne få morgenmad, køreruter for transport

af kølevarer hver morgen ud til de 8

skoler, vagtplaner for både skolerne men

også i det store telt på stævnepladsen,

hvor frokost og aftensmad skulle fortæres.

Teltet var et ”lille” villatelt på 82 m

X 32 m, godt en halv fodboldbane. Det

var svært at finde hjælpere, da der jo var

mange andre arrangementer i netop den

uge, bl.a. Roskilde Festivalen. Det lykkedes

dog at skaffe hjælpere til kogepladsen,

det store spisetelt og brandvagter

på skolerne. Vi måtte dog gå tilbage til

styregruppen og fortælle dem, at dagvagterne

på skolen måtte de finde hjælpere

til, ellers måtte vi låse skolerne af i

dagtimerne. Med hjælp fra de deltagende

gardere lykkedes det dog at etablere en

vagtordning i dagtimerne. Vi fik tilsagn om

hjælp fra Lemvig, Brande, Odder, Horsens,

Vejle, Rosenholm og fra DFI’en i Herning.

Der skal lyde en stor tak til alle.

Store mængder

Vi kom endelig frem til uge 26, og vejret

tegnede godt (næsten for godt). Vi modtog

vores ”lille” køleskab på 32 m2 fra

Arla Foods. Desuden var der en kølevogn

fra et cateringfirma og en stor køletrailer

med øl, vand og vin. Irma havde lavet indkøbsseddel,

som bestod af bl.a.: 5.000

gulerodssandwich, 4.000 pitabrød, 3.000

kogte æg, 600 rugbrød, 1.500 franskbrød,

400 kg kalkunkød, 550 kg oksefilet,

450 kg kartofler, 6.000 halvliters mælk,

kaffe til 8.000 kopper, te og hele 20.000

flasker kildevand (dem blev der hårdt brug

for) osv.

Beredskab

20

Det viste sig hurtigt i teltet, at vi var nødt

til at lave flere sluser, da garderne ikke,

som vi havde fået at vide, kom løbende

over tre timer, men næsten kom på én

gang. Fredag til frokost var der flere, der

kollapsede på grund af varmen, fordi de

ikke kunne komme ind i teltet, men måtte

vente udenfor i den bagende sol. Det fik vi

rettet til om aftenen, og det var folk glade

for. Selvfølgelig kunne vi ikke gøre 2.400

mennesker tilfredse. Der var nogle ganske

få, der brokkede sig; men vi er i promillestørrelsen,

så jo, det gik godt, og alle

hjælperne tog en god tørn.

Irma på kogepladsen og Helle i det store

spisetelt knoklede sammen med deres

hjælpere i op til 20 timer pr. døgn. Jan

knoklede med at få bemandingen på

skolerne til at gå op, for der kom afbud

i sidste øjeblik på grund af arbejde og

sygdom; men takket være nogle meget

smidige folk blandt lederne på indkvarteringsstederne,

fik han løst opgaven. Jeg

troede selv, at min opgave mest var af administrativ

art; men nej, jeg måtte jo også

træde ind, hvor der manglede en hånd.

At afholde DM for Bygarder var en stor

oplevelse, og når det hele kommer lidt på

afstand, så er det de glade stunder og de

brave folk, vi havde som hjælpere, som vi

vil huske tilbage på. En ting fik vi bekræftet;

kommunikation er en svær ting, så

nogle af de kiks, der var, skyldtes kommunikationssvigt

mellem styregruppen og os,

hvorfor nogle af løsningerne blev ”hovsa”

løsninger. Vi ved nu, at vi SKAL have de

oplysninger, som vi beder om.

Her skal lyde til alle vores hjælpere:

Tak for Jeres store indsats. Uden den

kunne det slet ikke have ladet sig gøre

at køre igennem med så få hjælpere! ú


Projekt belyser samarbejdet mellem begge sider af Øresund

tryghed og sIkkerhed

I ØresundsregIonen

Af Mads Jakobsen

Projektet ”Tryghed og sikkerhed i Øresundsregionen” har haft

til formål at skabe og belyse nogle af de forudsætninger, der er

nødvendige for at kunne udvikle og styrke samvirket inden for

kriseberedskabsområdet i Øresundsregionen. Risikohåndtering

i Danmark og Sverige behandles af mange forskellige offentlige

og private aktører. Et af projektets formål har været at foreslå,

hvordan kommunikationen og informationsudbyttet før, under og

efter en krisesituation kan forbedres mellem aktørerne inden

for civilt beredskab/krisehåndtering i Skåne, på Sjælland og på

Bornholm. Med informationsudbyttet menes, at det organiserede

samarbejde mellem aktørerne kan bruges til at forebygge en

krise, at hurtigt og effektivt kunne håndtere og begrænse konsekvenserne,

når en krise indtræffer, samt at man i fællesskab kan

Af kredsleder Peter Agerholm, Frederikssund kreds

Beredskabsforbundet i Frederikssund måtte i sidste øjeblik

overtage en P-vagt opgave fra Hjemmeværnet i forbindelse med

kunstmuseet J.F. Willumsens Museums officielle genåbning fredag

den 17. juni 2005 efter en større om- og tilbygning.

Torsdag den 9. juni 2005 blev jeg ringet op fra J.F. Willumsens

Museum med en bøn om ikke Beredskabsforbundets frivillige

ville være behjælpelig med P-vagt opgaven, idet Hjemmeværnet

ikke, som de ellers havde lovet, ville stille med mandskab

ud over de 2 timer om onsdagen den 15. juni, hvor Hendes

Majestæt Dronningen besøgte det genåbnede museum ved en

speciel reception.

Karin Støvring fra J.F. Willumsens Museum fortalte mig, at Hjemmeværnets

pludselige afbud til museet var blevet begrundet

med, at der var en skydeøvelse i det militære øvelsesterræn ved

Jægerspris samme weekend, og denne ville Politihjemmeværnets

medlemmer hellere deltage i. Derfor kunne de ikke også

magte at overholde den aftale, de havde indgået med museet

og Frederikssunds borgmester om, at dirigere trafikken omkring

museet ved genåbningen den pågældende weekend.

Fra Frederikssund Kreds sagde vi naturligvis omgående ja til at

vurdere håndteringen af indtrufne kriser/hændelser.

Der er valgt fire hændelser ud, som danner grundlaget for projektets

konklusion: skibskollision syd for Hven (1997), Roskilde

Festivalen (2000), busulykken ved Knippelsbro (2001) samt

skibskollision ud for Bornholm (2003).

Konklusionen er, at der på alle beredskabsmæssige områder

skal laves et organiseret samarbejde på tværs af landegrænserne,

der kan effektivisere krisehåndteringen før, under og efter en

krisesituation. Det vil bl.a. betyde, at der løbende skal afholdes

øvelser, der trækker på beredskaber fra begge sider af Øresund.

Erfaringerne herfra skal bruges til at kunne koordinere en målrettet

og effektiv indsats under reelle krisesituationer. Arbejdsgruppen

foreslår derfor, at der bliver etableret et dansk-svensk samarbejde,

hvor kræfterne samles i Beredskabsråd Øresund, som skal

da hjemmeVærnet sVIgtede

hjælpe J.F. Willumsen Museet ud af den penible situation, som

jo har været planlagt i månedsvis, og det var da heller ikke umiddelbart

noget problem at skaffe frivillige til at hjælpe.

Allerød Kreds kom os til undsætning på åbningsdagen fredag

den 17. juni, der jo var en arbejdsdag for de fleste og derfor

krævede mandskab, der havde eller kunne tage fri fra arbejde

den pågældende dag.

For så vidt angik opgaven må vi dog erkende, at Frederikssunds

frivillige primært er uddannede redningsfolk. I vores område har

vi ikke haft beredskabsfrivillige med uddannelse i trafikregulering

siden Frederikssund Politi efter en landspolitisk beslutning,

nedlagde Politiets Beredskabsordenskorps. I Frederiksborg Amt

er det jo desværre kun Helsingør Politi, der har valgt at bevare

Politiets Beredskabsordenskorpset (POBROK).

Efterspørgslen efter dem er derfor så stor, at det ikke med så

kort varsel var muligt for os at hente professionel hjælp hos

vores kolleger der, og derfor måtte vi også finde en egen løsning

på opgaven for ikke at komme i konflikt med de beføjelser, der

naturligt må kræves for at dirigere trafik på offentlig vej.

Heldigvis viste det sig muligt for os at løse opgaven med

anvisning af parkeringsmuligheder med base på museets eget

parkeringsområde, så der var både tak og ros til Beredskabsforbundets

frivillige fra både museums personalet og byens

Beredskab

21

PROJEKT / P-VAGT


Beredskab Forbundet

regIoner og kredse

regIon 1

Først har vi ikke haft noget i bladet i den

sidste tid, så derfor vil vi lige sige velkommen

til de nye ledere vi har fået, og pænt farvel til

dem, som ikke er i kredsene mere.

Vi må sige, at der er sket en del udskiftninger,

så vi håber på det bedste fremover, og et godt

samarbejde med jer nye ledere i Beredskabsforbundet.

Siden sidst har vi været i Viborg til møde

vedrørende risikobaseret dimensionering

(RBD), som vi afholdt sammen med Region

II. Der var ikke den store opbakning fra vores

frivillige. Vi havde håbet, at flere ville deltage,

men vi klarede os med dem, som var med.

Vi havde en dejlig og interessant eftermiddag

med gode foredrag, der var virkelig noget at

tage med hjem og tænke over. At vi lavede

et fælles arrangement sammen med Region

II var også meget godt, og vi håber, at vi kan

få mere af den slags med tiden. Vi kan kun

opfordre andre regioner til at slå møder og

sådan noget sammen, da man lærer de andre

bedre at kende, plus at deltagerkredsen bliver

det større.

Det sidste regionsmøde vi holdt var i Skagen,

hvor vores direktør Per Kjærholt var tilstede,

og fortalte om strategiplanen. Det var også

meget lærerigt, og det var dejligt at møde Per

i vores hjemmemiljø, og jeg fik lige en snak

med Per, og han var også glad for at komme

ud til os og se, hvordan det ellers ser ud i

regionerne.

Til Landsrådsmødet i år på Hotel Nyborg

Strand havde vi nogle indstillinger til hæderstegn,

og fra vores region var det regionsleder

Lene K. Schade som fik tildelt hæderstegn

denne gang. Vi vil alle fra regionen ønske

Lene tillykke med hæderstegnet, som hun

ærligt har fortjent.

Her under sommeren er der mange aktiviteter

i gang rundt omkring i kredsene, og Nibe har

haft deres Festival, hvor der har været mange

frivillige til at hjælpe

Her i uge 28, hvor dette skrives, har en flok

frivillige travlt med at passe 30 børn fra Polen

i Hjørring, men det vil vi skrive mere om i det

næste blad. Det er dejligt at se børnene, som

nyder at være heroppe, og deltage i de mange

aktiviteter, der er planlagt for dem i de 14

dage, de er her.

Vi vil lige gøre jer opmærksom på nogle af de

ting, der sker her i region I: Nibe/Ålborg Regionstræf

den 10. september - HUSK tilmelding.

Hardy Jensen

Viceregionsleder ú

regIon 4

Kreds Bogense-Otterup-Søndersø

Grethe Marcussen har fået overrakt Civilforsvarets

hæderstegn for 25 års god tjeneste i

beredskabet - indstiftet af kong Frederik IX.

Kredsen har haft 16 personer igennem alment

hygiejnekursus og alle bestod.

Den 3. juni deltog vi med udstilling ved bagklapmarked

i Bogense - trods regn og blæst

var der cirka 1.200 voksne betalende på

besøg.

Den 11. juni var vi samarittervagt ved årets

Bogense Løb 2005.

Jan Justesen

Kredsleder ú

regIon

storkØbenhaVn

Tema-aften

Vores første tema-dag om risikobaseret dimensionering

måtte aflyses; der var simpelthen

næsten ingen tilmeldinger. 2. gang er så

åbenbart lykkens gang; i hvert fald lykkedes

det os at få stablet en tema-aften på benene

sidst i juni måned. I alt deltog 12 personer,

primært fra regionen, men også et par stykker

fra region VI.

Billige og anderledes ferieoplevelser i Danmark

www.landbocamping.dk & www.lejferiehuset.dk

Beredskab

22

Det var en udbytterig aften, hvor alle fik et

dybere indblik i de mange ting, der skal tages

højde for i en eventuel uvant situation. Selve

oplægget til gruppeopgaven (snestorm i juni

måned?) var måske lidt søgt. Men på andre

tider af året er det meget relevant; tank bare

tilbage på nytåret ’78- ’79. Der er sikkert

mange, der kan huske vejret på Lolland-Falster

det nytår.

Vi, som var med dér, kan tale med om, at situationen

hurtigt kan opstå, og at det er med

at få de til rådighed værende midler, materiel

og mandskab til at gå op i en højere enhed;

ellers løses opgaven ikke ordentligt.

Ingen tvivl om, at alle deltagere i denne temaaften

gik noget klogere hjem, end de kom.

En stor tak til Freddy Olesen og Benthe Petersen,

som afviklede aftenen.

Info-assistent

Endelig lykkedes det. I alt har vi fået to ansøgninger

ind og regionsledelsen har besluttet sig

til at vælge ansøgeren fra – Bornholm. Jo, I

ser rigtigt: Regionens nye info-assistent er fra

Solskinsøen. Det var jo et åbent stillingsopslag,

og som hun siger: ”Det er vel et fælles

Beredskabsforbund; så betyder det vel ikke

noget man kommer fra Bornholm, vel?”

Og nej, det betyder ikke noget; og slet ikke,

når vi kikker lidt ud i fremtiden, hvor Bornholm

bliver en del af den fremtidige Region

Hovedstaden. De to ansøgere har været

drøftet på et regionsledelsesmøde, og der var

enighed om, at Anne-Mari Rømer fra Svaneke

skulle være vores næste info-assistent. Vi

byder Anne-Mari velkommen til arbejdet; der

bliver masser at tage fat på men du skal være

meget velkommen og vi lover dig at vi nok skal

gøre vores til, at du vil falde til i vores midte.

Vi glæder os meget til samarbejdet og til, at

Regionsledelsen endelig får en info-assistent

tilknyttet regionen. Et stort velkommen til

Anne-Mari.

Ny kredsleder i kreds

København Øst/Amager

På ekstraordinært kredsårsmøde den 5.juli

blev Jesper Erfurt udpeget som ny kredsleder.

Den tidligere kredsleder Jørgen Andersen

ønskede af forskellige årsager ikke længere

at bestride posten som kredsleder; det var

naturligvis hans beslutning, som kredsen og

regionen tog til efterretning. Fra regionens

side skal lyde en stor tak til Jørgen for den tid,

han var kredsleder. Han har ved mange lejligheder

vist sig som en sand Forbundsmand;

aldrig bange for at påtage sig en opgave (hvor

umulig den end måtte se ud) og altid ”skrap”

men på den gode måde. Et lige så stort

velkommen skal lyde til Jesper; det bliver en

tung arv at løfte, men vi i regionsledelsen er


sikre på, at du nok skal magte at klare jobbet.

Velkommen til arbejdet.

Per B. Mikkelsen

Viceregionsleder ú

Kreds Frederiksberg

Sct. Hans Aften i Frederiksberg Have Traditionen

tro blev vi igen i år, af foreningen

Norden, bedt om assistance ved deres Sct.

Hans fest i Frederiksberg Have. Vejrguderne

var i år venligt stemt over for arrangørerne;

ca. 30.000 tilskuere fandt vej til den smukke

0013BE - 1/4 Ketner 13/11/01 10:05 Side 1

LYS OG LYD

Udrykningsudstyr

Lysbroer, lygter, horn,

sireneforstærker, m.m.

til alle størrelser køretøjer

og formål.

Alle lysprodukter er godkendt

i henhold til ECE65 eller SAE.

Landsdækkende service

have. Mange medbragte madkurven, hvis indhold

blev nydt på den store plæne. Aftenens

taler var borgmester Mads Lebech. Bålet var i

år anbragt på en ponton ude på søen; det blev

tændt af Frederiksberg Brandvæsen. De 8 frivillige

som var mødt op fra kredsen for at løse

opgaven havde på førstehjælpsvagten kun en

enkelt skade at klare; et plaster var hvad der

skulle til. Her ud over havde vi til opgave at

uddele aftenens programmer, 5000 i alt. Den

smukke aften sluttede med, at de nordiske

fl ag der var hejst på Frederiksberg Slot blev

sænket til hornmusik.

Ib Otte

Vicekredsleder ú

Yderligere information

RING 4345 1122

Anviser nærmeste afdeling


Beredskab

2

lej en seng

I frØsleV

I Beredskabs-Forbundets Informationsbarak

H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informations afdeling rummer Barak H1 også

en kursusafdeling med 24 gode senge, fi ne

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale

med plads til 50 personer. Her

kan man leje sig ind – en eller fl ere ad gangen

- for kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 275 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: www.nording@get2net.dk



















Beredskab Forbundet


Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42102

Afsender:

KLS PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementet

ring venligst 3524 0000

More magazines by this user
Similar magazines