Polarfronten 2002 – 4

Selvstændighed a la carte
Det grønlandske valg skabte ikke
de store forskydninger mellem de
tre gamle partier, men gav et ka-
nonvalg til det nye parti Demo-
kraterne.Selvstændighedsspørgs- målet var det dominerende i valg-
kampen og har også fået en frem-
trædende plads i Siumuts og IA’s
koalitionsaftale.
Af Poul-Erik Philbert
Kravet om selvstændighed var helt fremme
i den grønlandske valgkamp. Venstrefløjspartiet
Inuit Ataqatigiit (IA), som
går ind for løsrivelse fra Danmark, har
krævet en folkeafstemning om Grønlands
fremtid senest i 2005. Og Siumut,
som har været det bærende regeringsparti
hovedparten af perioden siden Hjemmestyret
blev indført i 1979, har skærpet
tonen, og vil oprette et særligt landsstyreområde
(ministerium) for selvstyre.
Selvstændighed en dag
Da valgresultatet var gjort op natten mellem
den 3. og 4. december havde de to
partier samlet bevaret status quo bortset
fra et mandat, som gik fra Siumut til IA.
Valgets store vinder med fem medlemmer
blev det nye parti Demokraterne,
som ikke prioriterer selvstændighed,
men vil have øget selvstyre inden for
rigsfællesskabet.
Det kan synes paradoksalt, men afspejler
mest af alt, at den grønlandske
befolknings holdning til selvstændighed
er meget modsætningsfuldt. En opinionsmåling,
som blev gennemført af HSanalyse
i samarbejde med avisen Sermitsiaq
viser, at der er et udbredt ønske om
selvstændighed i den grønlandske befolkning.
74% går ind for fuld politisk
selvstændighed, mens 18% stiller sig tilfreds
med øgede beføjelser inden for
Hjemmestyrets rammer. Men meget ta-
ler for, at befolkningen ser selvstændigheden
som et langsigtet projekt, for
spørger man om de økonomiske betingelser,
er kun 6% interesseret i en ubetinget
løsrivelse, mens ikke mindre end
61% kun vil have fuld politisk selvstændighed,
hvis det ikke betyder nogen
økonomisk forringelse.
Henrik Skydsbjerg fra HS-Analyse
sammenfatter i avisen Sermitsiaq befolkningens
budskab til politikerne på følgende
måde:
- Vi ønsker selvstændighed på basis af
en sund økonomi. Se at komme i gang
med at indrette samfundet og dets institutioner
således, at begge ønsker kan opfyldes.
Siumut og IA sammen igen
Regeringsforhandlingerne efter valget er
endt med en landsstyrekoalition mellem
Siumut og IA, som også delte landsstyreansvaret
i den forrige valgperiode, indtil
IA for lidt over et år siden trådte ud.
Det skete bl.a. på grund af utilfredshed
med den interne splittelse i Siumut,
hvor Jonathan Motzfeldt-fløjen, som
står for en satsning med fire vækstcentre
og en liberalisering af økonomien, stod
over for Hans Enoksen-fløjen, som går
ind for at styrke bygderne, intensivere
kampen for selvstændighed og opprioritere
det grønlandske sprog. Siden har
Hans Enoksen erobret formandsposten i
11
10
1999 2002
7
8
8
7
5 5
Siumut IA Atassut Demokraterne Kandidatforb.
partiet, og valget slog hans førerposition
endeligt fast, eftersom han fik 2807 personlige
stemmer mod Jonathan Motzfeldts
709.
Det nye landsstyre med fire medlemmer
fra Siumut og tre fra IA får Hans
Enoksen som landsstyreformand og IAlederen
Josef Motzfeldt som landsstyremedlem
for økonomi.
Koalitionsaftalen lægger vægt på at
starte processen hen imod selvstyre omgående
og peger konkret på oprettelsen
af et landsstyreområde for selvstyre og
afholdelse af en vejledende folkeafstemning.
På det udenrigspolitiske område vil
Landsstyret arbejde for øget indflydelse
og for at sikre Grønlands interesser ved
en ændring af forsvarsaftalen af 1951.
Man vil styrke udviklingen i bygderne
og yderdistrikterne, men har i øvrigt ikke
afgørende, økonomiske strukturændringer
på programmet.
Det afgørende politiske spørgsmål for
det nye landsstyre bliver så, om man
med den skitserede politik vil kunne skabe
den økonomiske fremgang og uafhængighed
af det danske bloktilskud, som
befolkningen kræver for at stemme for
selvstændighed i fremtiden.
Af interesse for forskningsområdet er
det, at det er besluttet at gennemføre
Universitetsparken i Nuuk. Det nye landsstyremedlem
for uddannelse og forskning
bliver Ruth Heilmann fra Siumut.
1
3 • Polarfronten 4 / 02