Erik Dehn & Jens Aage Poulsen - Syntetisk tale

syntetisktale.dk

Erik Dehn & Jens Aage Poulsen - Syntetisk tale

Historie

3

Erik Dehn &

Jens Aage Poulsen

GYLDENDAL


HISTORIE

3

Erik Dehn &

Jens Aage Poulsen

GYLDENDAL


Historie 3

Af Erik Dehn & Jens Aage Poulsen

1. udgave, 1. oplag 2011

© Gyldendal A/S, København

Forlagsredaktion: Marianne Harboe

Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen

Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom

Tegninger: Jan Solheim

Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans

Bogen er trykt hos Clemenstrykkeriet, Hinnerup

Printed in Denmark 2011

ISBN 978-87-02-10408-0

Tilhørende hjemmeside:

www.historie.gyldendal.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,

der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de

i aftalen nævnte rammer.

www.gyldendal-uddannelse.dk

Jens Aage Poulsen har skrevet kapitlerne:

Velkommen til historie

Stenalderen

Det legede vi

Det gamle Egypten

Erik Dehn har skrevet kapitlerne:

Sådan levede vi

Bronzealderen


INDHOLD

4 Velkommen til historie

8 STENALDEREN

10 Jægerne

13 Ertebøllefolket

16 Jægeren blev bonde

20 Du ved nu ...

20 Hvad skete der så?

21 Arbejd videre

22 DET LEGEDE VI

24 Da alle legede

27 Leg – spild af tid!

31 Købt er godt

34 Du ved nu ...

34 Hvad skete der så?

35 Arbejd videre

36 DET GAMLE EGYPTEN

38 Livet ved Nilen

42 Tutankhamon

46 Tutankhamons grav

50 Du ved nu ...

50 Hvad skete der så?

51 Arbejd videre

52 SÅDAN LEVEDE VI

54 Slot og kælder – år 1800

59 Badeværelse eller lokum – år 1900

64 Du ved nu ...

64 Hvad skete der så?

65 Arbejd videre

66 BRONZEALDEREN

68 Et kostbart metal

71 Solvognen

75 Egtvedpigen

78 Du ved nu ...

78 Hvad skete der så?

79 Arbejd videre

80 Register

80 Bogens illustrationer


VELKOMMEN

TIL HISTORIE

Du har fået et nyt fag i skolen. Det hedder historie. Hvad handler det om?

Og hvad kan du bruge historie til? Det kan du læse mere om her.

Gamle dage

Har du tænkt på, hvordan det

var at være barn, før der var

fjern syn, computere og mobiltelefoner?

Hvordan levede folk mon,

dengang der ikke var biler, tog

og flyvemaskiner? Hvordan kom

de fra det ene sted til det andet?

Måske rejste de slet ikke. For

200 år siden havde ingen elektricitet

eller fjernvarme. Hvordan

fik de så lys og varme i husene?

Engang gik de fleste børn

ikke i skole. Havde de så fri hele

dagen, eller skulle de arbejde?

Hvordan kunne de klare sig,

når de ikke kunne læse, skrive

og regne? Og hvorfor bestemte

man på et tidspunkt, at alle børn

skulle gå i skole?

Det får du noget at vide om

i historie. Og du lærer meget

andet. Fx hvorfor kom der krige?

Og hvorfor er folk i nogen lande

rige, mens andre er fattige?

4

d I 1807 blev København bombarderet med granater og raketter fra

engelske krigsskibe. Det er en meget kendt begivenhed fra historien.


Hvorfor historie?

Hvorfor skal du vide noget om

gamle dage? Og hvad kan du

bruge historie til?

Når du ved noget om historie,

kan du bedre forstå, hvad der

sker i din nutid. Og det kan du

bruge til tænke over, hvordan

fremtiden bliver. Både din egen

fremtid og fremtiden for den

verden, du lever i.

Du ved sikkert allerede meget

om historie. Måske har du hørt

historier, der foregår i gamle

dage, eller måske har du besøgt

et museum. Du kender i hvert

fald din egen historie. Din historie

bestemmer, hvordan dit liv er

nu og bliver i fremtiden. Fx ville

dit liv være anderledes, hvis du

var født i et andet land – eller for

100 år siden.

De oplevelser, du har haft,

er også en del af din historie. I

ferien har du sikkert besøgt et

sted, hvor der var spændende og

sjovt at være. Nu vil du gerne

besøge stedet igen, så du får den

gode oplevelse igen. Og har du

oplevet noget dårligt, prøver du

at undgå, at det sker igen.

Men historie er ikke kun dine

personlige oplevelser. Det er

også, hvad der er sket i samfundet,

længe før du blev født – også

helt andre steder i verden.

d For 100 år siden var det almindeligt, at børn på din alder arbejdede.

På billedet ses børn, der arbejder på en tobaksfabrik.

d Tegningen er fra 1952. Hvordan har børnene det?

Hvad tror du, at oplevelsen betyder for dem?

5


Kilder

En kilde kan være mange forskellige

ting. Det kan være

noget, der er skrevet ned eller et

billede, et fotografi, en film, en

ting eller et hus fra gamle dage.

Ved hjælp af kilder kan du få

noget at vide om historie. Man

læser eller kigger på kilder og

får noget at vide om, hvordan

det fx var at leve i gamle dage.

I faget historie skal du arbejde

med kilder. Dem skal du

bruge til at undersøge, fx hvordan

det var at leve tidligere. Vi

kan ikke putte ting og huse ind

i en bog. Så i din historiebog

bruger vi kun billeder og noget,

der er skrevet, som kilder. Du

kan undersøge ting og huse,

hvis du besøger et museum eller

går en tur i byen.

Her er et par eksempler på

kilder – og nogle spørgsmål.

Kan du svare på dem?

6

*

KILDE 1

Denne kilde er et stykke tekst fra bogen Den grå

heks skrevet af Hjørdis Warmer. Bogen foregår

i 1906. I bogen er en pige, der hedder Bolette.

Hun er 12 år.

»Bolette kryber af sted med lugejernet i højre

hånd. Hun hugger ukrudt og overflødige roeplanter

op.

Hun har bundet skørtet op om livet. Om knæene

har hun bundet klude for ikke at slide huden

helt i laser. Marken er fuld af små skarpe sten, som

man ikke ser. Men man mærker dem, når de skærer

op gennem kludene og ind i huden.«

*KILDE 1

FIND UD AF ...

Hvilket arbejde har Bolette?

Hvad fortæller kilden om det at være barn

i 1906?

Hvordan kan man se, at historien foregår for

lidt over 100 år siden?

Historien om Bolette er opdigtet. Ville der

være en forskel, hvis teksten havde været en

avisartikel, og den var skrevet af en journalist,

der havde interviewet Bolette?

Hvorfor arbejder børn i Danmark ikke

længere ligesom Bolette?


2

d En skoleklasse fra 1956.

* KILDE

*KILDE 2

FIND UD AF ...

Hvor mange år er det siden, at fotoet er

taget?

Nævn tre ting på fotoet, der er det samme

som i din klasse.

Nævn tre ting på fotoet, der er anderledes

end i din klasse.

Hvordan tror du, det var at gå i skole i 1956?

Hvorfor er et klasseværelse anderledes i

dag end i 1956?

Du kender sikkert nogen, der gik i skole

dengang. Vis dem billedet, og få dem til at

fortælle om deres skoletid.

Du bliver klogere!

Det du lærer i faget historie, kan

du bruge. Mange film og computerspil

foregår for længe siden.

Måske besøger du og din familie

en borg, et museum, eller du ser

andet fra gamle dage. Din viden

om historie hjælper dig til bedre

at forstå, hvad du ser og oplever.

Historie handler om, hvordan

folk har levet sammen i gamle

dage. Gamle dage har varet i

mange, mange tusinde år. Og

folk har levet på forskellige måder

rundt om i verden. Så meget

kan ingen nå at lære noget om.

Derfor kommer du kun til at

arbejde med en del af historien.

Men i faget lærer du også, hvordan

du selv kan finde oplysninger

om gamle dage.

7


STENALDEREN

Du bor i Danmark. For 15.000 år siden havde det ikke et navn. Og jorden var ikke delt op

i lande med grænser imellem, som den er i dag. Dengang kom nogle mennesker til det

område, der senere blev til Danmark. Folk lavede redskaber af flint og andre slags sten.

Man kalder derfor den tid for stenalderen.

Folks måde at leve på ændrede sig i løbet af stenalderen. I de første mange tusinde år

var folk jægere. Den periode kalder vi jæger-stenalderen. Men i sidste del af stenalderen

dyrkede de jorden og holdt husdyr. Der hedder perioden bonde-stenalderen.

Her kan du få mere at vide om livet i stenalderen.

8


Rensdyrjægerne

For 14.000 år siden

Jægere og fiskere

For 10.000 år siden

Ertebølletiden

For 7.000 år siden

Bondestenalder

For 5.000 år siden

9


JÆGERNE

Du og din familie køber mad, tøj og de fleste andre ting, I skal bruge.

Men engang måtte man selv skaffe alt ved at gå på jagt, fiske og finde mad

at spise i naturen. Det kan du læse om her.

Rensdyr og jagt

Som du ved, er det meste af Grønland

dækket af et tykt lag is. For

20.000 år siden var næsten hele

Danmark også dækket af is. Efterhånden

smeltede isen. Men der

var stadig koldt. Om sommeren

var der kun 7­10 grader varmt.

Der var varmt nok til, at græs,

urter, lyng og små buske kunne

gro. Disse planter var mad for

blandt andet rensdyr.

Menneskene jagede rensdyr.

Jægerne brugte spyd, økser og

køller til jagt. De spiste kødet

fra renerne, som de stegte over

et bål. Af skindet syede de tøj

og telte. Og de lavede redskaber

af knogler og gevirer.

Hvert år vandrede rensdyrflokkene

langt for at finde mad. Rensdyrjægerne

fulgte dyrene. Folk

levede sammen i små grupper på

to­tre familier. De boede i telte,

der var bygget af grene og

skind, som hurtigt

kunne pakkes

sammen.

10


Jægere, fiskere og samlere

Efterhånden kom der træer.

Landet blev dækket af åben skov.

Her levede dyr og fugle, som

jægerne jagede. I skoven samlede

kvinder og børn bær, nødder,

frugter og andet, man kunne

spise. En stor del af maden var

fisk, som blev fanget i søer, åer

og ved kysten. Folk skaffede sig

mad på andre måder end tidligere

i jægerstenalderen.

Jægerne fik hunde som husdyr.

Hunden stammede fra ulven.

På et tidspunkt havde en jæger

taget en ulvs unger og gjort dem

tamme. Hunden var god at bruge

på jagt. Og hvis jægerne fik for

mange hunde, spiste man dem.

Bopladser

Folk boede og levede også anderledes

end før. Om vinteren

boede folk sammen på bopladser

ved kysten. Her fangede jægerne

sæler, marsvin og andre havpattedyr.

Om foråret flyttede jægerne

fra kysten. I små grupper på 2­3

familier sejlede de ad fjorde og

åer ind i landet. Hver familie

havde en båd. Den var lavet af en

udhulet træstamme.

Jægerne lagde bådene til et

sted, hvor det var godt at jage, og

der var mange fisk. Helst på en ø i

en sø. Her var de i sikkerhed.

1

d I Skåne i Sverige har man lavet hytter, som de så ud for 9-10.000 år siden.

* KILDE

2

d I stenalderen var bådene lavet af udhulede træstammer.

* KILDE

11


12

FIND UD AF …

KILDE 1

Hvad er hytten lavet af?

Hvordan var det mon at bo i hytten?

Hvad kunne man også lave en hytte af dengang?

KILDE 2

Hvordan er bådene lavet?

Hvor tror du, at man kunne sejle med båden? På søer?

I åer? I fjorde? Over havet? Hvorfor?

Hvorfor laver man ikke den slags både længere?

·····················································································

Hvor lever der rensdyr i dag?

Hvorfor tror du, at der ikke er rensdyr i de

danske skove i dag?

Hvorfor var det godt at have hunde,

når man gik på jagt?

BARNELIV

Hvordan tror du,

det var at være barn i

stenalderen sammenlignet

med i dag?


ERTEBØLLE-FOLKET

Ved Ertebølle ved Limfjorden i Jylland har man fundet mange ting fra de sidste ca. 1.500 år

af jægerstenalderen. Derfor kalder vi den periode for Ertebølle-tiden.

Livet ved kysten

Sommeren var varm dengang. Lige

så varm som i Sydeuropa i dag. Meget

varmere end de 7­10 grader, der

var på rensdyrjægernes tid. Der

var mere vand i havet. Noget af

det, der i dag er land, var dengang

store og små øer. Åer var blevet til

fjorde, som gik dybt ind i landet.

Landet var dækket af tæt skov.

Den var vanskelig at trænge igennem.

De fleste mennesker slog sig

derfor ned ved kysten. Her var

rigeligt med mad. I det lave vand

samlede folk østers og muslinger. I

havet var der masser af fisk, sæler,

delfiner og andre havpattedyr. Og i

skoven fandt de bær og frugter.

13


d Folk smed skaller af østers og muslinger, rester af dyr og andet

affald i vandet et stykke fra bopladsen. Efterhånden blev det til store

bunker. Man har fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes

køkkenmøddinger. På fotoet fra dengang er folk ved at undersøge

en køkkenmødding.

*

KILDE 1

d Skelettet af en kvinde på ca. 18 år. Ved siden af hende ligger

knoglerne fra en nyfødt dreng. Drengen blev lagt på en svanevinge.

Ved siden af kvindens og drengens grav var en mand begravet.

14

Flere mennesker

I stenalderen døde mange børn

som helt små, og halvdelen døde,

før de blev voksne. Selv om man

overlevede, var der mange farer.

Man kunne dø af sygdom. Ved en

fejl kunne man blive ramt af en

pil. Eller man kunne falde overbord

fra en båd og drukne.

Ved kysten var det let at

skaffe mad. Så der var ingen

grund til at rejse til et nyt sted.

Folk byggede gode hytter. Det

var også besværligt at flytte. En

del af børnene døde under rejsen.

Når folk ikke behøvede at flytte,

og flere børn overlevede, betød

det, at der blev flere mennesker

i landet.

Bopladserne blev større, og

de lå tæt. Det skete, at folk på

to bopladser kom op at slås om,

hvor de måtte fiske og jage.

En begravelse

Når folk døde, gravede man en

grav tæt ved bopladsen. Man

gav den døde tøj og smykker på.

Den døde fik også sine våben og

redskaber med i graven. Bagefter

strøede man okker over den

døde. Okker er et rødligt stof,

der findes i jorden. Måske troede

man, at okker var et magisk stof,

der kunne bringe de døde videre

til livet efter døden.


FIND UD AF …

KILDE 1

Hvorfor tror du, at kvinden og barnet døde?

Kvindens tøj er rådnet væk. Men du kan se rester af

smykker, hun har haft med i graven. Hvad er de lavet af?

Hvorfor tror du, at drengen blev lagt på en svanevinge?

Hvem er mon manden, der er begravet ved siden af?

I dag bliver døde begravet eller brændt. Nævn tre

forskelle og tre ligheder mellem måden døde blev

begravet på dengang og i dag.

·····················································································

I afsnittet Flere mennesker kan du læse, at mange

helt små børn døde under rejsen. Hvad kunne være

farligt for børnene?

Hvorfor tror du, at man kalder affaldsbunkerne fra

Ertebølletiden for køkkenmøddinger?

Forestil dig, at man om flere tusinde år finder og

undersøger vores lossepladser. Hvad tror du, at man

vil finde på lossepladserne, som kan fortælle noget

om, hvordan vi lever?

ARBEJDE

På side 11 og 13 arbejder

mænd og kvinder med

forskellige ting. Er der bestemte

slags arbejder, som

kun mænd eller kvinder

kan gøre i dag?

15


JÆGEREN BLEV BONDE

For omkring 6.000 år siden begyndte folk i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr.

Jægerstenalderen sluttede, og bondestenalderen begyndte.

Her kan du læse mere om, hvorfor folk blev bønder og om, hvordan de levede.

*

KILDE 1

d Man har bygget et hus, som det måske så ud i bondestenalderen.

20-30 mennesker boede sammen på en boplads. Den bestod af 3-5

huse. Et hus kunne være 40 meter langt. Det var delt op i rum, så

flere familier boede i det samme hus.

16

Hvorfor landbrug?

I store dele af Europa havde

mange mennesker levet som bønder

i flere tusinde år. De dyrkede

korn og holdt husdyr. Jægerfolket

handlede med bønderne, så de

vidste, at man kunne skaffe sig

mad på andre måder end ved jagt.

Efter mange hundrede år,

blev mange jægere bønder. Der

er forskellige forklaringer på,

hvorfor landbruget blev indført i

Danmark.

Måske kom et ny folk, der

levede som bønder, til landet. De

lærte jægerne at dyrke jorden og

holde husdyr. Eller måske var

jægerne nødt til at blive bønder.

Ellers ville de dø af sult. I sidste

del af Ertebølletiden blev det

nemlig koldere, og der var ikke

længere så meget vand i havet.

Der blev mangel på østers, muslinger

og havpattedyr. Måske er

forklaringen, at det blev en slags

mode at være bonde. Når man

havde husdyr og marker, kunne

man vise, at man var rig.


Markerne

Det var hårdt arbejde for alle,

når bopladsen skulle have en ny

mark. Først fældede mændene

de største træer. Bagefter hjalp

alle med at brænde grene, buske

og mindre træer.

Varmen fra branden gjorde

jorden mere frugtbar. Og asken

virkede som gødning. Når gløderne

var slukkede, hakkede

man jorden løs med en stor gren.

Til sidst såede man korn.

Der kom også ukrudt. Det

skulle børnene fjerne. Det meste

korn blev brugt til grød. Og man

bagte brød på flade sten, der var

varmet i bålet. Af kornet kunne

man også lave øl.

Husdyrene

Bønderne havde køer, svin, får

og geder. Dyrene gik ude hele

året. Om sommeren levede de af

græs, urter og blade. Om vinteren

var det svært for dyrene at

finde mad nok. Derfor samlede

bønderne kviste, nødder og planter,

som blev brugt til foder. Når

det blev koldt i december, blev

de fleste dyr slagtet. Kødet blev

tørret eller røget over ildstedet,

så det kunne holde sig.

I bondestenalderen holdt man

køer for at få kød og skind. En

ko gav ikke ret meget mælk. Det

blev brugt til at lave ost af.

2 / VILDE FOLK

En historiebog fra 1911 skrev sådan om stenalderen:

* KILDE

»De første mennesker i Danmark var nogle vilde

folk klædt i huder. Det var fattige jægere og fiskere.

Efterhånden blev menneskene dygtigere og mindre

vilde. De første jægere og fiskere havde ikke haft

noget andet tamt dyr end hunden. Nu fik folkene

flere og flere husdyr.«

d Efter 5-7 år var næringen i jorden brugt. Så kunne der ikke

længere dyrkes korn. Så måtte man brænde et nyt stykke skov.

17


d Man brugte en stenkværn til at male korn til mel i stenalderen.

Hvordan tror du, man gjorde?

d De døde blev lagt ind i en gravhøj. Nogle af gravhøjene findes

stadig, og man kan kravle ind i dem.

18

Hårdt arbejde

Der var nok at lave for alle på

bopladsen. Hvis en bonde skulle

skaffe mad nok til en familie

på 7­8 personer, måtte han ofte

arbejde 12­14 timer om dagen.

Det var lettere i jægerstenalderen.

I hvert fald når der var

dyr nok at jage. For at skaffe

kød måtte en jæger i gennemsnit

jage og fiske et par timer om

dagen. Kvinderne samlede spiselige

ting fra skoven, tilberedte

maden og passede børnene. Så

de arbejdede fem­seks timer om

dagen.

Forskel på folk

Nogle bønder fik mange husdyr

og store marker. De rige bønder

og deres familier kunne ikke selv

spise alt kornet og kødet. De fik

et overskud, som de kunne bytte

til andre varer.

I dag køber mange rige mennesker

kostbare smykker, store

huse og dyre biler eller andre

luksusting. På den måde kan

de vise, at de har mange penge.

Man siger, at folk anskaffer sig

statussymboler. Også i bondestenalderen

havde nogle bønder

råd til statussymboler. Det

kunne fx være fornemme økser.

De blev kun brugt som pynt og

til at vise andre, at man var rig.


FIND UD AF …

KILDE 1

Hvorfor ved man ikke præcist, hvordan et hus så ud

i bondestenalderen?

Der er ikke vinduer. Hvordan kom der lys i huset?

Hvad er væggene lavet af?

Hvorfor er der et bål midt i huset?

Hvordan tror du, det var at bo i huset?

KILDE 2

Hvad fortæller kilden om folk i jægerstenalderen?

Hvordan forklarer kilden, at folk blev bønder?

Hvordan passer den forklaring med de andre

forklaringer, du har læst i kapitlet?

Hvilken forklaring er du mest enig i? Hvorfor?

·····················································································

Du har læst, at folk arbejdede i længere tid i bondestenalderen

end i jægerstenalderen. Vi ved ikke, hvad

jægerfolket lavede, når de ikke fiskede, gik på jagt

eller samlede spiselige ting. Men hvad tror du, at de

fik tiden til at gå med?

STATUS

Du har læst, at rige

bønder havde statussymboler.

Hvilke statussymboler

har vi i dag?

19


20

DU VED NU ...

at det meste af Danmark har været dækket af is.

at de første mennesker, der kom til Danmark,

fulgte efter flokke af rensdyr.

at folk i flere tusinde år levede af at jage, fiske

og finde spiselige ting i naturen.

at klimaet forandrede sig i løbet af stenalderen.

at man lavede redskaber af flint, knogler og

gevirer.

at måden folk levede på ændrede sig i løbet af

stenalderen.

at mange i de sidste 2.000 år af stenalderen

blev bønder.

at der er forskellige forklaringer på, at folk blev

bønder.

HVAD SKETE

DER SÅ?

Mens der var bondestenalder i

Danmark, var livet anderledes

andre steder i verden. Fx var

Egypten et stort rige, der blev

regeret af en farao.

Vi siger, at stenalderen sluttede

for ca. 4.000 år siden. Så

begyndte bronzealderen.

Enkelte steder i verden er

der folk, der lever næsten som

i jægerstenalderen. Det gælder

bl.a. nogle indianerstammer,

der bor dybt inde i regnskoven i

Sydamerika. I nogle områder i

Afrika og i Asien bruger bønder

grene eller en ard, som du kan

se på billedet, til at løsne jorden

på markerne. En ard er en slags

plov, der skærer en fure i jorden.

Men den vender ikke jorden, som

en rigtig plov. Alt arbejde må udføres

med håndkraft og trækdyr

– ligesom i bondestenalderen.

I dag lever vi i Danmark

meget anderledes end i stenalderen.

Men mange mennesker går

stadig ud i naturen for at samle

bær, urter og svampe, som de

bruger i madlavningen.

b En landmand på Cuba pløjer sin

mark med en ard trukket af to okser.

Billedet er fra nutiden.


ARBEJD VIDERE:

STENALDERFORSØG

Folk i stenalderen havde ikke et skriftsprog. At have

et skriftsprog betyder, at man kan skrive noget med

bogstaver eller tegn, som andre kan læse. Når historikere

og andre forskere vil vide noget om stenalderen,

må de undersøge redskaber og andre fund fra dengang.

Forskerne laver også kopier af redskaber, som

de laver forsøg med. På den måde kan de fx finde ud

af, hvordan man laver en økse af flint. De kan også

finde ud af, hvordan man fælder træer med en økse –

uden at øksen flækker.

·····················································································

OPGAVE

I kan også lave nogle forsøg. Jeres lærer kan give jer

nogle ark, der fortæller, hvordan I skal arbejde.

I kan selv prøve at hugge redskaber af flint.

Husk beskyttelsesbriller.

I kan male korn til mel.

I kan bage brød, ligesom man gjorde i stenalderen.

b Økser og

andre redskaber

fra stenalderen.

21


DET LEGEDE VI

At lege er noget, I gør for sjov. Nogle lege foregår efter bestemte regler. Det er fx

fangelege og boldspil. I andre lege kan du lege, at du er en anden. Fx hvis du spiller

rollespil. At spille computerspil er også at lege. Man kan lege sammen med andre.

Eller man kan lege alene.

Børn har altid leget. Og engang var det også almindeligt, at voksne legede.

Mange lege og legetøj har ændret sig. På de næste sider kan du få noget at vide

om børns leg og legetøj i gamle dage.

22


Egyptisk brætspil

For 3.300 år siden

Skakbrikker

For 1.000 år siden

Spille pind

For 400 år siden

Stylter

For 150 år siden

Damplokomotiv

For 100 år siden

Barbiedukken

For 50 år siden

23


DA ALLE LEGEDE

Her kan du læse lidt om, hvordan man legede for meget længe siden.

Og du kan få mere at vide om børns og voksnes arbejde og fritid for 500 år siden.

24

*

KILDE 1 / SKOLE OG LEG

Platon var en meget klog mand, der levede i

Græken land for næsten 2.500 år siden. Han skrev

bl.a. om, hvordan en lærer skulle undervise:

»Undervis dine elever, som var det en leg. På den

måde vil du opdage deres naturlige evner til at

lære noget.«

Arbejde og fritid

For 500 år siden var de fleste

mennesker i Danmark bønder.

Der var nok at gøre, og alle måtte

arbejde. Når børnene var 6­7 år,

passede de høns, gæs og ænder.

Pigerne hjalp også i huset. Drengene

hjalp med arbejdet i stalden

og på markerne.

Men bønderne festede og

legede også. Det skete, når de var

færdige med at så, høste eller et

andet arbejde. Børn og voksne festede

og legede også på bestemte

tider af året. Fx til jul og fastelavn.

Du kender sikkert legen:

»Bro, bro brille«. I gamle dage til

jul sang og legede man: »Bro, bro

brede, broen ligger nede«.

En del lege, som man legede

dengang, kender du måske også.

Fx tagfat, blindebuk og to mand

frem for en enke.

b To mænd leger med en snurretop. Manden

til venstre har snurretoppen i hånden. Den skal

stå på klodsen mellem mændenes fødder. De får

den til at snurre rundt ved at slå til den med de

små piske, de har i hænderne. Billedet i sten er

næsten 3.000 år gammelt.


Tid til leg

I 500 år siden var der et par tusinde

adelige mennesker i Danmark.

En adelsmand og hans familie

boede på et gods, og de fleste var

meget rige. Nogle adelige styrede

landet sammen med kongen. Bønderne

tog sig af godsets marker og

dyr. De adelige udførte ikke den

slags arbejde.

De adelige havde meget fritid.

De dyrkede sport som at skyde

og fægte. De spillede også kegler,

boldspil, kort og terninger.

2

d Billedet af lege blev malet omkring 1550.

* KILDE

d Adelige kvinder leger blindebuk. Billedet er fra ca. 1400.

25


26

FIND UD AF …

KILDE 1

Hvad fortæller kilden om at lære noget og at lege?

Er du enig?

Hvordan skal skolen være, hvis man skal undervises,

så det er en leg?

KILDE 2

Hvilke lege kan du se på billedet?

På billedet er der lege, som går ud over nogen.

Find eksempler.

Vælg tre lege, som du gerne vil være med til.

Vælg tre lege, som du helst vil undgå.

Hvilke af legene leger man også i dag?

·····················································································

I teksten står der, at det kun er børn, der leger.

Er du enig?

Hvis ja: Hvor gammel skal man være, når man holder

op med at lege?

Hvis nej: Nævn eksempler på, at voksne leger.

UD OG LEG

I klassen kan I prøve

at lege en gammel leg

som fx blindebuk eller

to mand frem for

en enke.


LEG – SPILD AF TID!

I slutningen af 1800-tallet boede de fleste i Danmark på landet. Mange var dog flyttet til

byerne for at arbejde på fabrik. Der var forskel på, hvad børn kunne lege i byen og på landet.

Og børn i rige og fattige familier havde ikke de samme muligheder for at lege.

Børn på landet

Når børn på landet kom fra skole,

arbejdede de på gården. Kun få

mennesker på landet ejede en

gård. Børn i fattige familier kom

ofte ud at tjene, når de var 10 år.

At tjene betyder, at de arbejdede

hos en gårdejer. De arbejdede

mange timer om dagen. Samtidig

skulle de også gå i skole, så der var

sjældent tid til at lege.

Mange voksne mente, at det var

spild af tid at lege. Børn skulle

arbejde og gøre nytte. De voksne

sagde: »Lediggang er roden til alt

ondt.« Det betyder, at man laver

ballade og gør dårlige ting, hvis

man ikke arbejder.

Men det skete, at børnene var

alene. Måske når de skulle se efter

dyrene på marken. Så legede de

med hjemmelavet legetøj. De skød

med bue og pil. Og de legede, at de

var landmænd. Dyrene var sten

eller pinde.

27


Børn i byen

For 150 år siden begyndte mange

at flytte fra landet til byerne.

Især karle og piger rejste til

byerne. De håbede at få arbejde

på fabrikkerne.

Folk skulle også have et sted

at bo. I byerne blev der bygget

mange lejligheder. De fleste var

små og dårlige. En del lejligheder

var så usunde, at folk blev

syge af at bo der.

Mange familier var fattige. Så

børnene måtte arbejde, når de

blev 10­12 år. Børnene arbejdede

på fabrikker og som bydrenge og

bypiger for butikker.

Hvor skal vi lege?

Ingen havde tænkt på, hvor

børnene kunne lege. Der var

ikke plads i lejlighederne. Så

var der baggårdene. Men de var

små. Ofte var de ikke større end

dit værelse. Lokummerne var

også i baggården. Så her var der

heller ikke meget plads til at

lege. Derfor legede mange børn

på gaden.

Det var et problem. Børnene

kunne blive kørt over af hestevogne.

Og nogle børn drillede

også de handlende eller lavede

ballade. Efterhånden begyndte

man at lave legepladser. Så fik

man børnene væk fra gaderne.

28

d Kun få havde råd til at købe legetøj til deres børn.

Her er nogle børn uden for en legetøjsbutik.

*

KILDE 1 / BLIND SPILLEMAND

Christian blev født i 1882. I 1961 skrev han en bog

om sin barndom i København. Han fortæller bl.a.

om en leg:

»Der var en leg, jeg ikke blev så glad for. Den hed

»den blinde spillemand«. En dreng fik bind for

øjnene, og han fik en pind i hånden. Så drejede de

andre drenge ham rundt og rundt. Samtidig med

at de alle sang. De kunne mange sange, som var

meget uartige.

Til sidst blev det min tur. Jeg drejede pinden

rundt i luften og sang. Drengene grinede. Da jeg

var færdig med sangen, rev en dreng bindet fra

mine øjne. Jeg så, at pinden og min højre hånd var

klistret ind i lort.

Jeg løb min vej. De andre drenge skulle ikke

se, at jeg var ved at tude. Det sidste jeg hørte var

en dreng, der råbte: »Nu bærer han lort op til sin

mor!««


Drenge og piger

Alle børn havde legetøj. Drenge

og piger havde forskellige slags

legetøj. Det viste, hvad de kunne

lave, når de blev voksne. Drengenes

legetøj var fx geværer, et tog

af træ eller en bondegård. Pigerne

havde dukker eller legede med

redskaber til at sy og lave mad.

En del legetøj havde børnene

selv eller deres forældre lavet.

Nogen forældre havde råd til at

købe legetøj til deres børn.

For omkring 100 år siden

ønskede drengene sig tog, biler,

skibe eller andet mekanisk lege tøj.

Mange pigers højeste ønske var

et dukkehus eller en dukkevogn,

der lignede en rigtig barnevogn.

2

d Børnelege uden legeplads. Tegningen er fra 1891.

* KILDE

d Børn leger skole i en baggård for lidt over 100 år siden. Hvad er skolemøblerne lavet af?

29


30

FIND UD AF …

KILDE 1

Hvorfor hedder legen »Den blinde spillemand«?

Hvorfor behandler de andre drenge mon Christian på

denne måde?

Hvad ville du have gjort, hvis du var Christian?

Kan drenge eller piger finde på at gøre noget lignende ved

hinanden, som drengene gjorde ved Christian? Hvorfor?

Hvorfor ikke?

Hvor mange år er der gået fra begivenheden skete, til

Christian skrev den ned?

Hvordan kan det have betydning for det, Christian skrev?

KILDE 2

Hvad laver børnene på tegningerne?

Hvad tror du, at tegneren vil fortælle?

Hvilke ting er mest farlige?

Også i dag kan nogle børn finde på at gøre noget farligt.

Giv eksempler.

Efterhånden blev der lavet legepladser i byerne. Tror du,

at det fik børnene til at lade være med at gøre disse ting?

Hvorfor?

·····················································································

Hvorfor tænkte man ikke på, at børn skulle have steder

at lege i 1800-tallet?

I 1800-tallet syntes mange voksne, at det var spild af

tid, at børn legede. I dag mener de fleste, at børn skal lege.

Hvorfor er det godt for børn at lege?

Leger du stadigvæk?


KØBT ER GODT

I 1960’erne blev de fleste i Danmark rigere. De havde råd til at købe mere.

Også børnene fik mere legetøj. Og der var meget forskelligt at købe. Her kan du få

mere at vide om, hvordan det var at være barn for ca. 50 år siden.

Danskerne bliver rigere

Før 1960 var det som regel kun

manden, der gik på arbejde og

tjente penge til familien. De fleste

gifte kvinder var hjemme. De passede

børn, købte ind, lavede mad

og gjorde rent. Når de større børn

kom fra skole, var moren hjemme.

De fleste familier havde færre

penge end i dag. Næsten alle

pengene blev brugt til nødvendige

ting som husleje, mad og tøj.

Omkring 1960 begyndte de

fleste at få mere i løn. Til gengæld

skulle de lave mere og arbejde

hurtigere. Flere kvinder fik arbejde

på fx fabrikker, kontor og i

forretninger. Det betød, at familierne

fik råd til at købe meget

mere end tidligere. En del familier

købte hus, eller de fik en større

lejlighed. Ofte var der plads til, at

børnene fik deres eget værelse.

*

KILDE 1

c Mange fritidsklubber havde byggelege

pladser, hvor børnene kunne bygge

deres eget hus.

BØRNEPASNING

Hvis både mor og far arbejdede, blev de små børn

passet i børnehave. Efter skoletid gik de større børn

i fritidsklub.

31


Fritid og legetøj

For 100 år siden var det almindeligt,

at børn måtte arbejde,

for at familien kunne klare sig.

I 1960’erne var det ikke nødvendigt.

Mange børn fik endda

lommepenge. Dem måtte de

bruge til at købe det, de havde

lyst til. Nogle store børn tjente

også penge ved at arbejde som

bud eller gå med aviser.

Der var også råd til at købe

mere og dyrere legetøj og andre

ting til børnene. Hjemmelavet

legetøj var ikke længere fint nok.

I reklamer og kataloger kunne

børnene se, hvilket legetøj der

var moderne.

Pigerne fik dukker og møbler

til deres dukkehuse. De mest

populære dukker til de større

piger var Barbie­dukker. Nogle

drenge samlede på skinner

og vogne til deres elektriske

tog. Andre drenge ønskede sig

forskellige slags bygge sæt. Det

kunne de bygge huse, maskiner,

biler og andre ting af.

Når børnene blev 9­10 år,

legede de stadig. Mange hørte

også popmusik. De ville gerne

have en pladespiller og plader

med Beatles, Rolling Stones og

andre populære grupper. Eller

måske ønskede de sig en radio og

en båndoptager.

32

d Dreng bygger med et byggesæt af træ. Det hed Bilo-fix.

*

KILDE 2 / LUFTBØSSEN

Mange drenge ville gerne have en luftbøsse. En

børnebog, der foregår i 1960’erne begynder sådan:

»Pling, sagde det. Konservesdåsen raslede ned fra

brændestablen.

»Sådan skal det gøres!« Peter pegede med

luftbøssen. Han skubbede brillerne længere op på

næsen og så triumferende på Orla og mig.

»Mere held end forstand.« Orla snuppede luftbøssen.

»Nu prøver vi en omgang uden at støtte.

Sæt dåsen op igen, Peter.««


FIND UD AF …

KILDE 1

Hvad bygger børnene?

Hvad bruger de til at bygge af?

Hvordan kan du se, at billedet er taget for næsten

50 år siden?

I dag er der ikke så mange byggelegepladser som

i 1960’erne. Hvorfor mon?

KILDE 2

Drengene i bogen er 11-12 år gamle. Orla har fået luftbøssen

i julegave.

Er der noget bestemt, der viser, at historien ikke

foregår i dag?

Ville en dreng, der var på Orlas alder i dag, få en luftbøsse?

Hvorfor?

Kunne du tænke dig at have en luftbøsse? Hvorfor?

·····················································································

Hvilket legetøj er mest populært i dag?

Hvad gør legetøj populært?

DRENG/PIGE

Er der i dag

bestemte drenge-

og pigelege?

33


34

DU VED NU ...

at børn altid har leget.

at drenge og piger har haft forskelligt legetøj.

at voksne også legede engang – og de måske

gør det endnu.

at nogle af nutidens lege er meget gamle.

at meget legetøj tidligere var hjemmelavet.

at nogle lege og legetøj har ændret sig i tidens løb.

at Platon mente, at man kan lære noget ved at

lege.

HVAD SKETE

DER SÅ?

Som du har læst, er nogle lege

meget gamle. Når samfundet og

måden man lever på ændrer sig,

opstår der nye lege, og der kommer

nyt legetøj.

I Danmark bruger vi computere

til flere og flere ting. Det

gælder også spil som Nintendo

Wii og computerspil. En del af

det nye legetøj er computerstyret.

Nogle voksne er bekymrede

over, at børn bruger for meget

tid på den slags spil og legetøj.

De mener, at det var bedre, hvis

børnene legede ude. Ligesom

i gamle dage. I byerne er der

legepladser og parker, men på

landet er der ikke så mange

steder som før, hvor børn kan

lege frit. Biler og landmændenes

store maskiner gør det farligt at

lege på gaderne og på gårdene.

Også i fremtiden vil der opstå

nye lege og komme nyt legetøj.

Ingen ved, hvordan de bliver.

Men du kan bruge din fantasi til

at forestille dig det.

b Mange steder i verden er folk så fattige,

at de ikke har råd til at købe legetøj. Så må

børnene lave det selv – ligesom den afrikanske

dreng på billedet.


ARBEJD VIDERE:

MUSEUM

På museer kan du se ting fra gamle dage. Forestil dig, at

du og dine klassekammerater arbejder på et museum

i år 2050. I skal lave en udstilling, der viser, hvilke lege I

legede, og hvilket legetøj I havde, dengang I var 9-10 år.

I kan lave udstillingen i jeres klasseværelse.

·····················································································

OPGAVE

I klassen skal I snakke om, hvilke lege og hvilket legetøj

der er typiske. I skal blive enige om, hvad der skal med

på udstillingen.

Hvilket legetøj skal med? Hvem vil låne det til

udstillingen?

Hvordan skal udstillingen være? Skal den fx deles i

drenge- og pigelegetøj?

Hvordan vil I vise legene? Vil I fx optage legene på

video, eller vil I lave plancher med fotos?

Der skal laves tekster til tingene på udstillingen.

Hvordan skal de laves, og hvad skal der stå?

d Et legetøjsmuseum.

35


DET GAMLE

EGYPTEN

Det gamle Egypten er et af de ældste riger i verden. Det blev til for

omkring 5.000 år siden, og det fandtes i næsten 3.000 år. I den tid

nåede der at være mere end 250 faraoer. Farao betyder konge. En af

dem var Tutankh amon. Han var på din alder, da han blev farao.

Hvordan var det mon at være farao, når man var barn? Og

hvordan levede man i det gamle Egypten på Tutankhamons tid?

Det kan du læse mere om på de næste sider.

36


Hieroglyffer

For 5.000 år siden

Pyramider

For 4.500 år siden

Farao Mentuhotep 2.

For 4.000 år siden

Kongernes Dal

For 3.500 år siden

Tutankhamon

For 3.350 år siden

Dronning Kleopatra

For 2.050 år siden

37


LIVET VED NILEN

For 3.500 år siden var det gamle Egypten blevet et mægtigt rige.

De fleste egyptere boede tæt ved floden Nilen. Hvordan levede de dengang?

Bonde ved floden

Nilen er verdens længste flod.

Sidst på foråret regner det meget

syd for Egypten. Så kommer

der mere vand i Nilen, og floden

breder sig. Vand og mudder løber

ind i landet langs floden. Det

gør jorden frugtbar, så man kan

dyrke korn og andre ting.

For flere tusinde år siden

fandt folk ved Nilen ud af at

bygge diger og grave kanaler. På

den måde kunne de lave marker.

Her dyrkede de korn, som de

lavede brød, grød og øl af. De

dyrkede også grøntsager. Og de

havde frugttræer og vinplanter.

De fleste egyptere var bønder.

De dyrkede jorden og holdt husdyr.

De skulle også være soldater

og arbejde for faraoen.

De fleste egyptere boede i

landsbyer. Der var også store

byer med paladser, templer og

fornemme huse. Husene var

bygget af mursten af ler. De

fattiges huse havde kun ét rum.

De rige havde huse med mange

værelser.

38

1

d Landbrug ved Nilen. Billedet er mere end 3.500 år gammelt.

Du skal »læse« billedet nedefra.

* KILDE

d Egypterne skrev tegn. De kaldes hi-e-ro-glyf-fer. Der var 700-800

forskellige hieroglyffer.


Religionen

Egypterne havde mange forskellige

guder. Guderne havde forskellige

opgaver. Nogle var guder

i hele landet, og andre kun i en

landsby.

Den øverste gud hed Ra. Han

var sat sammen af flere guder,

der havde skabt jorden, vandet og

himlen. Ra sørgede for, at solen

stod op og gik ned. Guder blev

ofte vist som halvt dyr og halvt

menneske. Fx blev Ra ofte vist

som en mand med et falkehoved.

Egypterne mente, at faraoen

var i familie med guderne. Derfor

bestemte faraoerne også over

religionen, og hvilke guder der

var de vigtigste at dyrke.

d Tegningen er ca. 3.300 år gammel. Anubis hjælper den døde til dødsriget. Ved indgangen vejes den dødes hjerte på

vægten. Guden Thot skriver resultatet. Så fører guden Horus den døde hen til guden Osiris, der sidder på sin trone.

40

EGYPTISKE GUDER

Egypterne havde mange forskellige guder. Her er

nogle få eksempler:

Anubis: var gud for døden. Han blev vist som en

sjakal eller som en mand med et sjakalhoved.

Bes: En gud, der beskyttede folks hjem mod onde

ånder.

Hathor: en gud for kvinderne. Blev som regel vist

som en ko eller en kvinde med kohoved.

Seth: En gud for ondskab, ødelæggelse og storm.

Blev vist som et hunde agtigt dyr.

Sebek: En gud, der beskyttede kryb dyrene og faraoerne.

Min: En gud for frugtbarhed, god høst, og når man

rejste.

Thot: var gud for visdommen. Blev vist som en

mand med et hoved og næb som fuglen ibis.


FIND UD AF …

KILDE 1

Du skal læse billederne nedefra og op.

Hvad foregår der på det nederste billede?

Hvilke redskaber bruger folkene?

Hvad foregår der på det mellemste billede?

Hvilke redskaber bruger folkene?

Hvad foregår der på det øverste billede?

Hvilke redskaber bruger folkene?

Hvad laver køerne på det øverste billede?

Hvad laver kvinderne, og hvad laver mændene?

·····················································································

Danmark har ikke floder, der går over sine bredder.

Hvordan vander landmændene deres marker i dag?

Hvordan gødes markerne, så der kan vokse noget

på dem?

LANDBRUG

Se billedet side 38.

Hvordan foregår dette

arbejde i Danmark

i dag?

41


TUTANKHAMON

Tut-ankh-amon var farao i Egypten for ca. 3.300 år siden. Han var ni år, da han blev farao.

Han blev gift med sin halvsøster. Hvordan det kunne gå til, kan du finde ud af her.

Uro i Egypten

Faraoerne i Egypten bestemte

over landet og religionen. De førte

krige for at erobre nye landområder.

Når en farao døde, overtog en

søn tronen.

Tutankhamons far var også

farao. For at styrke sin magt lavede

han religionen om. De gamle

templer og statuer blev ødelagt.

Nu skulle egypterne dyrke solguden

Aton i stedet for Ra. Faren

ændrede sit navn til Akh­en­aton.

Det betyder »Atons tjener«.

Ypperstepræsten Ay og andre

præster var vrede. Men så flyttede

Akhenaton til en anden by,

som han gjorde til hovedstad. De

mange forandringer førte til uro

og oprør rundt om i Egypten.

42

YPPERSTEPRÆST

Præsterne sørgede for, at der

blev ofret til guderne. Ypperstepræsten

var den ledende præst.

De kunne også være generaler

i hæren.

*

KILDE 1 / GUDERNES VREDE

På Tutankhamons tid skrev en mand en tekst med

hieroglyffer. Han skrev bl.a.:

»Da hans majestæt (Tutankhamon) blev kronet, var

templerne for guderne og gudinderne forfaldet.

Folk brugte de hellige steder som stier. Guderne

havde vendt ryggen til vores land.«

d Til højre står ypperstepræsten Ay. Han bærer et særligt redskab.

Det bruger han til at åbne den afdødes mund med, så den dødes sjæl

kan slippe ud.


Liv i luksus

Tutankhamon var 8­9 år, da faren

døde. Nu blev Tutankhamon farao.

Han bestemte, at religionen skulle

være ligesom før, faren havde

ændret den. Tutankhamon flyttede

også tilbage til den gamle

hovedstad.

Tutankhamon blev gift med den

ca. 8 år ældre An­khe­se­na­mun.

Hun var hans halvsøster. Dengang

giftede egyptiske faraoer sig ofte

med kvinder fra deres nærmeste

familie. Tutankhamon og Ankhesenamun

levede et liv i luksus.

Ved hoffet blev der holdt store

fester. Folk gik i tøj af silke. Både

mænd og kvinder gik med paryk,

bar smykker og brugte make­up.

Tutankhamon reparerede de

templer, faren havde ødelagt.

Han førte også et par krige mod

nabolandene. Men faktisk ved vi

næsten ikke noget om, hvad han

ellers gjorde som farao.

43


44

2

d Billedet viser Tutankhamon på jagt.

* KILDE

d Tutankhamon fik lavet statuer af sig selv.

Tutankhamons død

Tutankhamon blev kun 18­19 år.

Hvad døde han af? I 1922 fandt

man Tutankhamons grav med

hans balsamerede lig. I 1968

blev hans hoved røntgenfotograferet.

Man opdagede, at et område

af Tutankhamons kranium

var knust. Derfor mente man, at

han blev dræbt af et slag i hovedet.

Hvem var morderen? Nogen

mente, at det var ypperstepræsten

Ay. Andre mente, at det var

en fra Tutankhamons familie.

Ved at myrde ham og senere

gifte sig med Ankhesenamun

kunne han selv blive farao.

I 2005 blev Tutankhamons lig

undersøgt igen. Noget tydede på,

at han led af en alvorlig sygdom.

Derfor går han med stok på flere

billeder. Andre mente, at han

havde brækket benet alvorligt

efter en ulykke.


FIND UD AF …

KILDE 1

Kilden fortæller om tiden lige efter Akhenaton

(Tutankhamons far) er død. Hvad fortæller kilden?

Hvad synes kilden om Akhenaton, og det han gjorde?

Hvad betyder »guderne havde vendt ryggen til

vores land«?

KILDE 2

Hvordan foregår jagten?

Hvilke dyr jager Tutankhamon?

Hvilket indtryk får man af Tutankhamon, når man ser

billedet?

·····················································································

Hvorfor tror du, at Akhenaton ændrede religionen?

Hvorfor indførte Tutankhamon mon den gamle

religion igen?

Tror du, at Tutankhamon styrede landet helt alene?

Hvorfor?

DIGT SELV

Hvad tror du, at

Tutankhamon døde af?

45


TUTANKHAMONS GRAV

Tutankhamon er mest kendt på grund af sin grav. Den blev fundet i 1922. Den var fyldt med flere

tusinde kostbare ting. Her kan du læse mere om fundet, og hvad der var i graven.

Kongernes Dal

I mere end tusinde år blev faraoerne

begravet i pyramider. Men

så blev nye slægter faraoer. Og

for ca. 3.500 år siden begyndte

de at blive begravet i Kongernes

Dal.

Faraoerne var i familie med

guderne. Derfor skulle de begraves

på en særlig måde. Man

huggede gange og rum ned i

bjergene. Her blev ligene lagt i

fornemme kister. Rummene blev

fyldt med kostbare ting. Dem

skulle faraoerne bruge, når de

kom op til guderne efter døden.

Når faraoen var begravet, blev

gange og rum muret til.

For et par hundrede år siden

fandt arkæologer de første grave

i Kongernes Dal. Arkæologerne

åbnede gravene. Kisterne og tingene

blev taget op og undersøgt.

Men arkæologerne var sjældent

de første, der opdagede

gravene. Ofte havde der været

røvere. De havde taget de mest

kostbare genstande.

46

d Kongernes Dal. Pilen viser indgangen til Tutankhamons grav.

ARKÆOLOG

En arkæolog finder ting fra gamle dage.

Han undersøger dem. Og han kan fortælle,

hvad tingene har været brugt til. På den

måde kan man få noget at vide om, hvordan

folk levede for længe siden.


Fundet

Howard Carter var arkæolog.

I flere år havde han søgt efter

en bestemt grav i Kongernes

Dal, nemlig Tutankhamons grav.

Carter havde ikke råd til at blive

ved med at lede. Så det var hans

sidste forsøg.

En dag kom en af Carters folk

løbende. Han havde fundet en

trappe, der førte ned i bjerget.

Carters mænd begyndte at

skovle sandet væk. De gravede

i mange dage. Så nåede de bunden

af trappen. Herfra førte en

gang skråt ned i bjerget. For

enden af gangen var en dør, som

var muret til. Det var indgangen

til Tutankhamons grav.

*

KILDE 1

d Døren til gravkammeret var muret til.

Håndtagene på døren var bundet sammen

med et reb. Der var hældt voks på rebet.

Det var altså forseglet.

2 / EN FORSEGLET DØR

Teksten er fra Carters bog om Tutankhamons grav:

* KILDE

»Foran os var den forseglede dør. Når vi åbnede

den, blev vi bragt mange hundrede år tilbage. Vi

ville stå foran en farao, der regerede for mere end

3.000 år siden. Jeg følte mig underlig. Mine hænder

rystede, da jeg gav døren det første slag.«

d Carter er kommet ind i gravkammeret. Det er Carter til venstre.

47


I gravkammeret

I gravkammeret stod et stort

skrin. Det var 2,75 m langt og 1,5

m højt. Her måtte Tutankh amons

lig være. Carter åbnede det første

skrin. Det rummede tre andre

skrin, der var inde i hinanden.

Så nåede de til en kiste. Inden i

den var der to andre kister. De

inderste var formet som faraoen.

Allerinderst var Tutanhamons

lig. Det var blevet balsameret.

I Tutankhaoms grav var der to

andre rum. Begge var fyldt med

kostbare genstande, som Tutankhamon

skulle bruge i livet efter

døden. Der var vogne, senge,

stole, smykker, krukker med vin

og parfume, statuer af guder og

meget andet. I alt var der 5­6.000

ting i graven.

48

BALSAMERING

I de rige familier balsamerede man den døde, så

liget ikke rådnede. Mave, lunger, lever og tarme

blev fjernet og lagt i krukker. Hjernen blev fjernet

gennem næsen og smidt ud. Bagefter blev kroppen

fyldt med natron (en slags salt), så den tørrede. Til

sidst blev den svøbt i strimler af tøj, der havde ligget

i harpiks og olie. Man balsamerede også dyr.

d På en æske i graven var et billede af Tut ankh amon

og hans dronning Ankhesenamun.

b Her ses en af de inderste kister.


FIND UD AF …

KILDE 1

Carter blev glad, da han så, at døren til gravkammeret

var forseglet. Hvorfor?

I dag forsegler vi ikke længere noget. Hvad gør vi

i stedet?

KILDE 2

Hvordan har Carter det?

Hvorfor har han det mon sådan?

Kan man stole på det, Carter skriver?

·····················································································

Forestil dig, at du er sammen med Carter og går

ind i Tutankhamons grav for første gang. Fortæl,

hvad du ser.

Fortæl, hvad du føler. Er du bange?

ARKÆOLOG

Forestil dig, at du er

arkæolog. Hvad drømmer

du om at finde?

49


50

DU VED NU ...

at der opstod et samfund ved Nilen for flere

tusinde år siden.

at de fleste egyptere var bønder.

at egypterne læste og skrev med hieroglyffer.

at Tutankhamon blev farao, da han var 9 år.

at egypternes havde mange forskellige guder.

at faraoerne blev begravet i pyramider og

sidenhen i Kongernes Dal.

d Også i dag lever de fleste egyptere af landbrug. På fotoet kan man

se en familie, som dyrker deres jord med Nilen i baggrunden.

HVAD SKETE

DER SÅ?

Et par hundrede år efter Tutankh

amons død begyndte det

egyptiske rige at gå i opløsning.

Der var oprør, og andre lande

erobrede til sidst hele Egypten.

Den sidste hersker i Egypten

var en kvindelig farao. Hun hed

Kleopatra. Da hun mistede sit

rige, begik hun selvmord. Det

skete for ca. 2.050 år siden.

De fleste bygninger fra det

gamle Egypten er forsvundet,

men man kan stadig se pyramider,

ruiner af templer, statuer

og gravkamre langs Nilen. Og

egyptiske museer har mange

kostbare ting fra faraoernes tid.

Du behøver dog ikke at rejse så

langt for at se genstande fra dengang.

Nationalmuseet og Glyptoteket

i København har mange

ting fra det gamle Egypten.

På Tutankhamons tid var livet

helt anderledes i Danmark. Der

var bronzealder. Folk var også

bønder i Danmark. Men de boede

på små bopladser. Der var ingen

templer eller slotte. Og man

havde ikke bogstaver eller tegn,

så ingen kunne læse eller skrive.


d En billedfrise, der

viser landbrug.

ARBEJD VIDERE:

BILLEDFRISE

Ved hjælp af billeder, kan man vise noget om gamle

dage. I ved noget om livet i det gamle Egypten. Det kan

I også vise.

·····················································································

OPGAVE

Egypterne malede billedfriser på væggene. Se billedet

her på siden. I klassen kan I lave en stor billedfrise, der

fortæller om livet i det gamle Egypten. Lav billedfrisen

af A3-papir, som klipses sammen.

Gå på biblioteket, og find inspiration i bøger om

Egypten. I grupper eller alene kan I tegne noget fra det

gamle Egypten. Det kan fx være:

Bønder, der arbejder i marken.

Fiskere på Nilen.

Soldater, der kæmper.

Håndværkere, der fx bygger huse eller et tempel.

Nogen, som udsmykker et tempel.

Folk, der arbejder på en kongegrav.

Nogen, der skriver eller læser hieroglyffer.

Tutankhamon, der leder et optog.

Faraoens palads.

Et tempel.

Købmænd, der handler.

Når I er færdige med jeres tegninger, skal I klipse dem

sammen og hænge frisen op. Inviter naboklassen til at

se jeres frise. Spørg dem, hvad de har lært om det gamle

Egypten ved at se jeres frise. På den måde får I svar på,

om jeres billeder giver et rigtigt indtryk af livet i det

gamle Egypten.

51


SÅDAN LEVEDE VI

På de næste sider kan du læse om, hvordan mange mennesker på landet og i byen levede for 200

år siden og for 100 år siden. Dengang var der meget stor forskel på rige og fattige.

52


Køkken med ildsted

For 200 år siden

Petroleumslampe

For 150 år siden

Telefon

For 130 år siden

Elektrisk lys

For 120 år siden

Komfur

For 110 år siden

Støvsuger

For 100 år siden

53


SLOT OG KÆLDER

- ÅR 1800

For 200 år siden boede de fleste mennesker på landet. Kun få boede i byerne.

Næsten alle var fattige. Kun meget få var rige og boede i store huse.

Lergulv i stuen

I Vedtofte landsby på Fyn boede

der i år 1800 en husmand, der

hed Christen Rasmussen. Han

havde kun en lille gård, derfor

kaldte man ham en husmand.

Hans kone hed Ane Marie. De

havde en datter på tre år.

På gården boede også en

anden familie til leje. I stuehuset

var der et lille bryggers, et køkken

og to små stuer med lergulv.

I en anden del af gården var der

svinesti og lade. I den sidste del

var der stald til et par heste og

en ko.

Der hørte lidt jord med til

gården, men ikke så meget, at

familien kunne leve af det. Derfor

måtte Christen arbejde på

Frederikslund gods, der lå lidt

derfra. Godsejeren på Frederikslund,

der også var general, ejede

Christens hus og mange andre

husmandshuse og bondegårde.

54

* KILDE

TÆSK OG SULT

Når en husmand arbejdede på et gods, kunne han

få tæsk, hvis han ikke arbejdede hurtigt nok. Børn

af husmænd og andre fattige blev ikke så store

som børn af rige forældre, fordi de ikke fik mad nok.

De fik også mange sygdomme.

1

d Billedet er malet for 150 år siden og forestiller en husmandsstue.


Arbejde

Christen og Ane Marie arbejdede

altid. De arbejdede fx på godset,

når der skulle høstes. Når deres

lille datter blev 8­9 år, skulle

hun ud og arbejde på en bondegård.

Så behøvede hendes far og

mor ikke tænke på at skaffe mad

til hende.

Om sommeren stod familien

op klokken fem. Så spiste de

øllebrød. De fik fem måltider om

dagen. Mest brød og grød. De

spiste af det samme grødfad, og

når de var færdige, tørrede de

skeen af i ærmet. Kun engang

imellem fik de kød.

Det var et hårdt liv, og det

var ikke altid, at de havde mad

nok. Alligevel var Christen glad

for, at de hørte under Frederikslund

gods, og han kunne godt

lide godsejeren, selvom han var

streng. Husmændene, der arbejdede

for godsejeren fik tæv, hvis

de ikke var hurtige nok. Men

godsejeren ville ikke have, at

nogen tiggede, så derfor gav han

mad til de fattige på godset.

55


Føj, hvor det lugter

Selv om Christen Rasmussen og

hans familie levede et hårdt liv,

havde de dog frisk luft ude på

landet. I København stank der

af spildevand, og det lugtede fra

lokummerne. Tusinder af mennesker

levede i små lejligheder

eller i kældre. Kælderlejlighederne

var fugtige, og engang

imellem blev de oversvømmede,

hvis det regnede meget.

Mange lejligheder havde ikke

kakkelovn til at varme lejligheden

op. Nogle familier havde slet

ikke nogen møbler. Andre var

heldige at have en lejlighed på to

værelser med køkken.

I nogle familier måtte både

mand og kone arbejde 12­16

timer om dagen. Der var ikke tid

til at tage sig af børnene. Mange

børn på din alder måtte arbejde

på en fabrik eller i en butik, når

de ikke var i skole. De små børn

måtte klare sig, som de bedst

kunne. Ofte måtte børn på 6­7

år passe deres mindre søskende

i mange timer hver dag. Hvis

forældrene ikke kunne tjene nok

til, at familien kunne få mad,

måtte de alle sulte. Hvis det

var helt galt, kunne familien få

en smule fattighjælp. Men den

skulle betales tilbage.

56

2 / FEDTEMAD

I en bog om 1800-tallet står der:

* KILDE

»Arbejderne i København tjente ikke ret

meget, så der var kun råd til den dårligste

mad. De fik mest rugbrød med fedt

og grød at spise. Der blev sjældent råd

til kød, og man fik ikke varm mad hver

dag. I mange familier var det kun manden,

der fik pålæg på brødet. Når man

ikke havde ret meget mad, var det også

manden, der fik det meste.«

d Fattige og usunde lejligheder i en mørk gade i

København. Fotoet er ca. 140 år gammelt.


Købmand Søbøtker

Det var ikke alle, der levede i

små usunde lejligheder. I København

boede storkøbmand

Johannes Søbøtker. Han havde

en stor lejlighed, hvor der også

var værelser til tjenestefolk. I

stuerne var der fine møbler og

lysekroner, og på væggene hang

dyre malerier. Der var flere sale

til de fester, Søbøtker holdt.

Han elskede fester. Så blev der

sunget og læst op af nye digte.

Til maden blev der serveret dyr

rødvin, og bagefter dansede man.

Selvom Søbøtker var rig, ville

vi i dag nok synes, at han levede

primitivt. I køkkenet var der en

åben skorsten, hvor man lavede

mad over et bål. Badeværelse

fandtes ikke. I soveværelset

havde man et fad med vand, som

man vaskede sig i. Der stod også

natpotten til at tisse i om natten.

Om dagen brugte man lokummerne

nede i gården.

Søbøtker havde fire børn. De

blev opdraget til at høre efter,

hvad deres forældre sagde, og så

skulle de være høflige over for de

gamle i familien. Hvis familien

havde fest, var børnene ikke

med. De kunne engang imellem

få lov til at besøge en kammerat

eller invitere en med hjem.

d En kunstner har malet en rig familie i 1830. Manden var vinhandler.

SYGDOMME

Omkring år 1800 blev de fleste mennesker ikke

særlig gamle. Ikke ret mange blev 70 år. En del

kvinder døde under fødslen. Der var kun få læger,

og de havde ikke den medicin, man har i dag. Så

mange mennesker døde af sygdomme, som vi i

dag nemt kan kurere.

57


58

FIND UD AF …

KILDE 1

Billedet viser et hjørne af en husmandsstue med en

alkove (seng). Når det var vinter, trak man gardinerne for

om natten. Hvorfor gjorde man det?

Man sov flere sammen i sengen. Hvor ville du helst sove

en kold vinternat? Ud mod væggen eller ind mod stuen?

Hvilke indtryk får du af stuen?

Hvad fortæller maleriet om husmandsliv?

KILDE 2

Hvorfor var det mon manden, der fik det meste og den

bedste mad?

Hvis man får for lidt og forkert mad, hvad kan der så ske?

Hvis arbejderne skulle have haft en sund kost, hvad

mangler der så i den mad, de får?

·····················································································

Husmandsfamilien fik fem måltider om dagen. Hvorfor

tror du, at de spiste så meget?

TIGGERE

Omkring år 1800 fandtes

der mange tiggere.

Findes der tiggere i

Danmark i dag? Hvis ja,

hvorfor tror du?


BADEVÆRELSE ELLER

LOKUM – ÅR 1900

For omkring 100 år siden var der ikke så mange fattige, som der før havde været.

Boligerne for arbejderne i København var blevet bedre. På landet havde husmændene fået

mere jord, så de ikke behøvede at arbejde så meget for andre.

Kun én seng

I 1893 flyttede familien Petersen

med fem børn ind i en lejlighed

i København. Lejligheden lå på

4. sal i en baggård. Der var kun

1½ værelse. Lejligheden var

kold, og vinduerne var utætte.

Køkkenet var lillebitte, men der

var et komfur til at lave mad på.

Der var også indlagt koldt vand.

Om morgenen vaskede de sig i

køkkenet, for der var ikke noget

badeværelse. Hvis de skulle op

og tisse om natten, skulle de ned

til lokummet i den mørke gård,

hvor rotterne løb omkring. Mange

tissede derfor i vasken i køkkenet.

Der var en bred seng i familien

Petersens stue. Der sov de alle

sammen. I stuen var der også

en gammel sofa, et lille bord og

et par stole. Der var også et lille

skab. I kammeret stod et skab til

tøj, men der var aldrig noget i.

Alle vegne var der væggelus.

BAD OG RENT TØJ

Det var et stort problem at holde børnene rene. I et

fattigt hjem kunne man ikke få bad, fordi der ikke

var noget badeværelse. Og det var kun på nogle

skoler, at børnene fik bad en gang om ugen.

De fleste familier havde heller ikke ret meget tøj.

En skolelæge sagde: »Bare børnene kunne få skiftet

tøj hver 14. dag, men nogle får ikke engang rent tøj

på en gang om måneden.«

d Tre fattige børn i deres hjem. Billedet er fra omkring 1910.

59


På arbejde

Familiens datter Alma var syv

år, da hun fik arbejde hos en

læge. Hun skulle gøre rent fra

kl. 7 til 12. Både hendes far og

mor arbejdede, men de tjente

kun lidt. Derfor måtte Alma og

hendes søskende også arbejde.

Om eftermiddagen gik Alma i

skole fra kl. 13 til 18.

Halvdelen af de penge, familien

tjente, købte de mad for. De

spiste meget rugbrød med fedt

og kun lidt pålæg. Det var ikke

hver dag, de fik varm mad. Lidt

luksus var der dog råd til engang

imellem. Tobak og brændevin til

faderen. Kaffe og wienerbrød fik

de også af og til.

En rig familie

Rudolf Christensen flyttede med

sin familie ind i en 10­værelses

lejlighed i København i 1890.

Der var badeværelse med varmt

og koldt vand. De fik elektrisk

lys, og senere kom der et rigtigt

toilet. Familien fik også telefon.

Det havde kun få i København.

Det var manden, der bestemte

over familien. Hans kone

sørgede for, at tjenestepigerne

købte ind, lavede mad og gjorde

rent. Og hun tog sig af børnenes

opdragelse. Om sommeren flyttede

familien på landet, hvor de

havde et stort hus.

60

EN MÆLKEDRENG

Mange børn arbejdede som mælkedrenge for at

tjene penge til familien. De begyndte, når de var

9 år. De stod op klokken 5 og løb med mælk, til de

skulle i skole klokken 13. Nogle gange kom de for

sent i skole. Tit var de så trætte, at de sov i timerne.

Nogle lærere var flinke og havde ondt af dem. De

lod dem sove lidt. Andre lærere var ikke så flinke.

De børn, der kom for sent, fik en lussing.

d Stuen i Rudolf Christensens lejlighed i København. I dag

kan man se den på Nationalmuseet i København.


Livet på godset

Gudrun boede på et gods på Fyn

som hendes far ejede. Der var fem

børn i familien. Selvom det var

et rigt hjem, blev børnene ikke

forkælet. Sengene var hårde. De

sov kun med vattæpper, ikke med

dyner, og om natten var vinduerne

åbne. Det var koldt, men så ville

de få et godt helbred, mente deres

forældre.

Børnene blev undervist hjemme.

Når drengene blev lidt større,

blev de sendt i skole i København.

Pigerne skulle ikke have så fin

en uddannelse, men de lærte dog

både fransk, tysk og engelsk. De

lærte også at spille klaver og at sy.

Gudrun og hendes søskende

skulle lystre deres forældre. En

sjælden gang blev de slået, hvis

de ikke hørte efter. Men kun, når

de var små. Deres far sagde, at »et

barn skal være opdraget, når det

er tre år«.

Når høsten var i hus, holdt

børnenes far fest for de husmænd,

der arbejdede på hans gods.

61


Det går fremad

Ude på landet begyndte det at gå

bedre for husmændene. Mange

havde nu så meget jord, at de

ikke behøvede at arbejde for

andre. Nogle måtte dog stadig

arbejde på gårdene og godserne

for at tjene nok til at leve af. Og

ligesom 100 år tidligere måtte

børnene stadig ud og tjene om

sommeren, fra de var 8­9 år.

Men det gik fremad for

husmændene. De oprettede

en forening, hvor en husmand

kunne låne penge, hvis han ville

købe jord. De lavede kurser for

husmænd, så de blev bedre til at

dyrke jorden, og der kom skoler

for de unge karle og piger.

Omkring år 1900 rejste mange

tjenestefolk og andre fattige fra

landet til København og andre

byer for at arbejde på fabrik.

Men forholdene i byerne var

tit ikke bedre end på landet, så

mange rejste videre til Amerika.

De havde hørt, at her var der

jord til alle. Nogle klarede sig

fint. Måske fik de et stykke jord,

som de kunne dyrke, og de fik

bygget en gård. For andre gik

det dårligt. Det lykkedes dem

ikke at finde et arbejde. Deres liv

var forfærdeligt. For i Amerika

var der ingen hjælp til de fattige,

og de havde ikke råd til at rejse

tilbage til Danmark.

62

* KILDE

1 / SULTNE BØRN

Fra en bog om livet på landet for 100 år siden:

* KILDE

»Jeg husker en tidlig forårsmorgen. Det banker på

døren, og da mor lukker op, står Christiane udenfor

og siger med bange stemme: »Jeg har slet ikke

noget at give de små til morgen«. De små var vore

legekammerater, og Christiane var ikke nogen

tigger, men sled og slæbte, og i dag havde hun set

sin mand gå på arbejde uden morgenmad. Hun fik

brød, smør og mælk, og jeg var stolt på familiens

vegne, indtil min ældste søster hviskede: »Jamen,

hvad så i morgen?««

2

d I 1905 ville man undersøge, hvordan tjenestefolk på landet boede.

På tegningen prøver bondekonen at gøre rummet pænere.


FIND UD AF …

KILDE 1

Hvordan tror du, at Christiane har det, da hun banker

på døren for at bede om mad?

Hvad er fortælleren stolt over?

Hvad mener hans søster med:»Jamen, hvad så i

morgen?«

Kan man få hjælp i dag, hvis man mangler penge til

fx mad og husleje?

KILDE 2

Karle kamrene var tit forfærdelige at bo i. Hvad gør

bondekonen for at få kammeret til at se pænt ud?

Hvorfor gør hun det?

Hvad ligger der lige ved siden af drengens kammer?

Hvordan tror du, det har været at bo i sådan et

kammer?

Bonden står og griner. Hvorfor gør han mon det?

·····················································································

Tidligere arbejdede mange børn hver dag 5-7 timer. De

gik også i skole i fem timer og skulle helst sove otte

timer. Og så var der lektier. Hvor meget tid fik de til leg

og andre ting?

Hvornår må børn begynde at arbejde i dag?

Er det en passende alder?

Kender du til børn i andre lande, der arbejder for at

tjene penge til familien?

63


64

DU VED NU ...

1800

at en husmand var fattig og arbejdede hårdt.

at de fleste husmandsbørn blev sendt ud for at

arbejde, når de var 8-9 år.

at mange mennesker i København og andre

byer boede i små, usunde lejligheder.

at godsejerne ejede meget jord og bestemte

over bønderne.

1900

at de nye lejligheder var bedre, men mange

boede stadig dårligt.

at det begyndte at gå fremad for husmændene.

at det kun var drengene, der fik en god

uddannelse.

at de rige i byerne havde lejligheder med

elektricitet, badeværelse og telefon.

d Arbejdet på markerne blev meget nemmere, da der kom maskiner,

som kunne hjælpe. På billedet fra ca. 1960 ses en traktor med ladvogn.

HVAD SKETE

DER SÅ?

Efter år 1900 solgte mange af de

store godser noget af deres jord,

som husmændene kunne købe.

Heden i Jylland blev opdyrket,

og mange bønder og husmænd

fik her et stykke jord. Det var

strengt arbejde at opdyrke heden,

men det gav dem mad på

bordet hver dag. Arbejdet blev

også mindre hårdt, fordi man fik

maskiner, der kunne så, høste og

gøre andre ting.

Men maskinerne betød også,

at det ikke længere kunne betale

sig at have små husmandsbrug.

Mange husmænd fik arbejde på

en fabrik. Til gengæld tjente de

flere penge end før. Nogle byggede

deres hus om, eller de flyttede

til byen. I dag er der næsten kun

store landbrug tilbage.

I byen skete der også store

forandringer. De dårligste og

mest usunde lejligheder blev revet

ned. Og der blev bygget nye

boliger, hvor der var mere plads

og grønne områder omkring.

Lønnen blev højere, så folk fik

råd til at købe mere. Og børnene

behøvede ikke længere at

arbejde. I stedet skulle de passe

deres skole, så de kunne få en

uddannelse.


d København omkring år 1870.

ARBEJD VIDERE:

LOKALHISTORIE

Lokalhistorie handler om en by eller en egns historie.

Hvordan så der ud tidligere? Hvordan boede folk? Hvilke

forretninger var der osv. Klassen kan arbejde med lokalhistorie

og finde ud af noget om det sted, hvor I bor.

·····················································································

OPGAVE

Del klassen ind i grupper. Til at starte med kan I snakke

om, hvor mange år I har boet i byen. Kender I til nogle

gamle steder eller bygninger? Har I hørt historier om,

hvordan der var i byen tidligere? Aftal, hvad jeres gruppe

gerne vil undersøge:

I kan gå rundt i byen og fotografere ældre og nye

bygninger.

I kan interviewe ældre mennesker, der har boet i

jeres by i mange år om, hvordan byen så ud i gamle

dage.

I kan også besøge det lokalhistoriske arkiv, der har

billeder, gamle kort og meget andet, der fortæller om

jeres by eller egn.

Måske er der skrevet bøger om jeres by, som I kan

låne på biblioteket.

Lav en udstilling i klassen med de fotos, I har taget på

jeres byvandring. Skriv under billederne, hvad de forestiller.

Hvis I har fundet gamle billeder af byen, kan I

kopiere dem og hænge dem op i udstillingen sammen

med nye fotos af det samme sted. Hvis I har interviewet

en ældre person, kan I fortælle om interviewet. Er det

optaget på bånd eller film, kan I afspille det for klassen.

65


BRONZEALDEREN

Her kan du læse om, hvordan folk levede og boede, da bronzealderen begyndte i Danmark for

4.000 år siden. Vi kalder det bronzealderen, fordi man begyndte at lave økser og mange andre ting

af bronze. Bronze er kobber og tin, der er smeltet sammen. Af det kunne man fx lave flotte økser,

sværd, kar, spænder og smykker. Man brugte dog også redskaber, der var lavet af sten, knogler og

horn. På de næste sider kan du få mere at vide om livet i bronzealderen.

66


Økse

For 3.800 år siden

Sværd

For 3.600 år siden

Solvognen

For 3.400 år siden

Offerkar

For 3.300 år siden

Lur

For 2.900 år siden

Hellig figur

For 2.700 år siden

67


ET KOSTBART METAL

Bronze bliver lavet af kobber og tin. Det findes ikke i Danmark.

Vi fik det fra andre lande i Europa. Før vi havde bronze, blev redskaber lavet af træ og flint.

Men med det nye metal kunne man støbe smukke smykker og våben.

68

Livet på bopladsen

Der var ingen byer i bronzealderen.

Folk boede på bopladser

med 5­10 gårde. Der var små og

store gårde. Husene var lavet af

ler og træ med stråtag. Husdyrene

boede også i husene. Man

havde køer, svin, får og geder.

Du kan sikkert forestille dig, at

der har lugtet inde i husene og

været koldt at bo om vinteren.

Rundt om bopladsen var der

marker. Man dyrkede mest

hvede og byg. Markerne blev pløjet

med en ard. Det var nærmest

en kroget gren, der blev trukket

af okser. Den var ikke god, for

den kunne ikke vende jorden.

Længere væk fra bopladsen

gik husdyrene og græssede. I

skovene gik mændene på jagt

efter hjorte og vildsvin. Børnene

og kvinderne samlede nødder og

bær. I havet kunne man fange

fisk.


Høvdingen

Der var forskel på folk. Høvdingen

var den øverste. Han

be stemte over flere bopladser. De

fleste folk var bønder, der selv

ejede deres jord. Nogen rejste

også ud og handlede. Og så var

der trællene. Det var slaver, der

tilhørte de rige. Trællene dyrkede

jorden og passede dyrene.

Høvdingen skaffede bronze

til bopladsen. For at få bronze

byttede man med rav eller andre

varer. Varerne blev byttet fra en

stamme til en anden. Men mest

almindeligt var det at give gaver.

Når høvdingene besøgte hinanden,

gav de hinanden gaver.

Det nye metal

Bronzetingene kom langt væk

fra. Der var ikke rigtige veje,

så man sejlede på floderne eller

langs kysten. Efterhånden lærte

folk selv at lave bronze.

Før man fik bronze, brugte

man flint til redskaber, fx knive

og fiskekroge. Men bronze var

bedre til redskaber, og så kunne

man lave flotte smykker med

mønstre. Når man havde mange

smykker og våben i bronze,

kunne man vise andre, hvor rig

man var. Man brugte stadigvæk

flint til fx knive og skrabere, som

blev brugt til at rengøre skind.

1 / HVAD ER DET?

I en bog om bronzealderen står der:

* KILDE

»Ved Hirtshals i Nordjylland fandt en mand en dag

tre stykker bronzerør. En af mandens venner mente,

at det kunne være et udstødningsrør til en knallert.

Men det troede manden ikke. Han tog dem med til

et museum, og de kunne straks se, at det var tre stykker

af en af de sjældne lurer* fra bronzealderen. Man

fandt flere stykker. Der var faktisk for mange til en

lur, så der måtte være to. Det var ikke mærkeligt, for i

bronzealderen ofrede man altid to lurer til guderne.«

* En lur er et blæseinstrument (se side 67).

2

d På billedet er to øksehoveder fundet ved Egebak i Jylland.

Måske er de givet som gave til en stor høvding.

* KILDE

69


70

FIND UD AF …

KILDE 1

Hvorfor tror du, at mandens ven mente, at bronzestykkerne

kunne være udstødningsrør til en knallert?

Hvorfor mente folkene på museet, at der måtte

være to lurer?

Hvad ville du gøre, hvis du fandt noget fra bronzealderen?

Ved du, hvad man skal gøre, hvis man finder noget

fra gamle dage?

KILDE 2

Hvis man skulle sætte skaft på økserne, ville de være

næsten 2 meter høje. Hvad kunne man mon bruge

sådan nogle kæmpeøkser til?

Hvis du ser på økserne, kan du se, at der er lavet nogle

meget fine mønstre i dem. Ville man lave mønstre, hvis

økserne skulle bruges til at fælde træer?

·····················································································

Hvad kunne give varme i husene om vinteren?

På bopladsen var der en høvding. Har vi noget, der

minder om en høvding i vores byer i dag?


SOLVOGNEN

Solvognen er det mest berømte fund fra bronzealderen.

En lille bronzehest er spændt for en rund skive, der er belagt med guld på den ene side.

Skiven er solen, som giver liv og lys. Den anden side er mørkere. Det er natten.

Solvognen som legetøj

En efterårsdag i 1902 gik en

bonde og pløjede. Pludselig trak

ploven en lille bronzehest op af

jorden. Lidt senere kom en rund

metalskive op. Der var guld på

den ene side. Der var også rester

af hjul. Bonden troede, at det

var legetøj, så han tog det med

hjem til sine børn. En uge senere

hørte man om det på Nationalmuseet

i København. Solvognen

kom derind og blev samlet.

Da man så nærmere på solvognen,

opdagede man noget

spændende. På solskiven er

der lavet en hel masse ringe.

Ringene er sat sammen i forskellige

mønstre. Nogen mener,

at hvis man tæller ringene på

en bestemt måde, får man en

kalender, der har 30 dage på en

måned.

Den fine lille hest og vogn

havde ligget i jorden i ca. 3.300

år. Den var slået i stykker, og

lagt ud i mosen som gave til

guderne.

d Solvognen. Den blev lavet for ca. 3.400 år siden.

*

KILDE 1 / HELLIG PLØJNING

I en børnebog fra 2002, der foregår i bronzealderen,

står der:

»Ulf gik over til ploven. Han rakte sin krukke

op i luften. Igen lød de dybe toner fra de to

lurer. Nu kunne den hellige pløjning begynde.

Ulf pløjede en række med ploven. Så tog

han sin krukke med såsæd og lagde korn i

jorden. Smeden kom frem med solvognen og

gav den til Ulf. Ulf og hans søn trak den rundt

på marken.«

71


Solen giver liv

Menneskene i bronzealderen

havde en religion. Men vi ved

ikke, hvilke guder de troede på.

Man mener dog, at de tilbad

solen. Det var solen, der gav liv

til mennesker og planter.

Man kan se det runde soltegn

hugget ind i klipper på Bornholm

og mange steder i Europa.

Billeder, der er hugget ind i

klipper, kaldes helleristninger.

Skibe, økser og lurer var også

almindelige at lave billeder af i

klipperne. Nogle gange kan man

også finde en mand, der pløjer.

På Bornholm findes over 400

steder med helleristninger, som

er hugget ind i klipper i bronzealderen.

I bronzealderen har man

sikkert troet, at jorden og solen

var flade, ligesom på solvognen.

Derfor forestillede den side af

solvognen, der havde guld på,

dagen, og den mørkere side

skulle forestille natten. Om natten

rejste solen gennem underverdenen,

som var under jorden.

Næste morgen stod den så op

igen.

Det var vigtigt, at ofre til

solen, for ellers ville den måske

ikke komme igen.

72

d Stenen med solbilleder er fundet i Nordsjælland.

De to andre helle ristninger viser billeder, som var

almindelige at hugge ind i klipper og sten.

2

d To helleristninger.

* KILDE


En offerfest

Flere gange om året har menneskene

i bronzealderen holdt

fester, hvor de ofrede til solen

og andre guder. En af dem var

forårsfesten. Så gav man gaver

til guderne for at sikre sig, at

kornet ville gro godt, og dyrene

ville få mange unger. Nogle

gange ofrede man også trælle til

guderne.

Forestil dig, at du har været

med til en fest midt om sommeren.

Forrest går høvdingen og en

søn i familien med hellige økser

i spidsen for bopladsens mænd

og kvinder. Økserne er sat på

lange skafter, så alle kan se dem.

Nogle blæser i de store lurer, andre

slår på tromme. En solvogn

bliver båret højt løftet, så alle

kan se den. Nogle af mændene

er klædt ud og har uhyggelige

masker på.

Nede ved mosen bliver der

sunget og danset til gudernes

ære. Og der bliver drukket mjød,

som folk bliver fulde af. Til sidst

bliver offergaverne lagt ud i

mosen. Fine guldringe, bronzearmbånd,

bronzekar og måske

en solvogn. Først er tingene

blevet slået i stykker, så de ikke

mere kan bruges.

73


74

FIND UD AF …

KILDE 1

På hvilken årstid, tror du, historien foregår?

Hvorfor trækker de solvognen rundt på marken?

Teksten er fra en børnebog. Ved forfatteren, at solvognen

har været brugt på denne måde? Hvorfor?

Kan man nogensinde vide præcist, hvad solvognen

har været brugt til? Hvorfor?

KILDE 2

Hvilke figurer kan du genkende på helleristningerne?

Hvad tror du, at helleristningerne skal fortælle?

Hvorfor tror du, at folk i bronzealderen huggede

helleristninger i klipper eller på store sten?

·····················································································

Side 73 fortæller en tekst og viser en tegning om en

offerfest i bronzealderen. Kan forfatteren og tegneren

være sikre på, at det er foregået på denne måde?

Hvorfor?

Hvad tænker du om bronzealderen, når du læser om

offerfesten?

TEGN & GÆT

Tegn en helleristning,

og lad din sidekammerat

gætte, hvad den

forestiller.


EGTVEDPIGEN

I Danmark har man fundet flere kister i gravhøje fra bronzealderen.

Der er ikke så meget tilbage af dem, der er begravet, men heldigvis er deres tøj bevaret.

Derfor kan man se, hvordan folk gik klædt.

Pigen i gravhøjen

Egtvedpigen blev fundet i en

gravhøj ved Vejle i 1921. En

landmand var i gang med at

grave kæmpehøjen væk, da han

fandt en egetræskiste i højen.

Heldigvis ødelagde han ikke

kisten, men skrev til Nationalmuseet

i København. I egetræskisten

lå skelettet af en ung

kvinde. Hendes tøj var bevaret,

fordi der ikke var kommet luft

ind i kisten, så tøjet rådnede.

Det var et fantastisk fund, for

nu kunne man se, hvordan en

ung pige fra bronzealderen gik

klædt.

TØJ FRA BRONZEALDEREN

Kvinderne gik med en bluse med halvlange ærmer. De havde

et kort skørt som Egtvedpigen eller et langt skørt.

Mændene bar en stor kappe. Den blev holdt sammen ved

højre skulder. Under kappen havde de en kort kofte ligesom

en undertrøje. Om maven havde de et læderbælte.

d Egtvedpigens grav fra ca. 1370 f.v.t. (før vor tidsregning).

75


En stor begravelse

For 3.400 år siden blev pigen fra

Egtved begravet. Undersøgelser

har vist, at det var en stor begravelse.

Måske var hendes far

høvding.

Før begravelsen fældede

mændene på bopladsen et stort

egetræ. Det blev hugget til og

flækket. Den unge pige blev lagt

i kisten. Hun fik en bluse med

halvlange ærmer på og et kort

snoreskørt. I en tøjbylt ved hendes

fødder lagde man de brændte

knogler af et barn. Måske var

det et trællebarn. Måske et barn

fra hendes egen familie. I kisten

stod en spand med øl. Det skulle

nok styrke hende på vej til dødsriget.

Efter begravelsen blev gravhøjen

bygget. Det tog måneder

for bopladsens mænd at grave

alle de græstørv op, der skulle

bruges. Da højen var færdig, var

den 4,5 meter høj og 22 meter

bred. I Danmark er der flere

tusinde gravhøje, men mange er

ødelagt, fordi folk i gamle dage

ledte efter guld i kisterne.

Det var kun fornemme mennesker,

der blev begravet i gravhøje.

De fattiges grave kender vi

ikke. Senere i bronzealderen gik

man over til at brænde de døde.

Deres urner blev sat ind i de

gamle gravhøje.

76

1 / HØJEN BYGGES

I en børnebog fra 2006 står der:

* KILDE

b Sådan så Egtvedpigen

måske ud. Nogen mener, at

det korte snore skørt viste,

at hun ikke var gift. Gifte

kvinder gik i lange kjoler.

Andre mener, at det korte

skørt viste, at hun var danser

ved religiøse fester.

»De næste mange dage graver mange mænd og

kvinder græstørv af de store græsmarker og kører

dem op på bakken med oksekærrer. Naja hjælper

med at bygge højen. Hun bærer græstørv hen til

højbyggerne, der lægger tørvestykkerne i et særligt

system. Når et lag er lagt oven på et andet, hælder

Naja og de andre store børn vand på, så græstørvene

klistrer sammen.«


FIND UD AF …

KILDE 1

Hvad bliver gravhøjen bygget af?

Hvorfor hælder børnene vand på græstørvene?

Hvorfor tror du, at man bygger gravhøjen oppe på

en bakke?

Teksten er fra en børnebog. Hvordan kan man finde

ud af, at de døde faktisk blev begravet på denne

måde?

Der er flere ting i historien, som man ikke med

sikkerhed kan sige, er rigtige. Prøv at finde to

eksempler.

·····················································································

Synes du, at fundet af Egtvedpigens grav er lige så

vigtigt som fundet af Tutankhamons grav?

EGTVED-

PIGEN

Hvem mon hun var?

Digt en historie.

77


78

DU VED NU ...

at vi fik bronzealder i Danmark for 4.000 år

siden.

at bronze er lavet af kobber og tin.

at folk levede på bopladser og dyrkede jorden.

at man dyrkede solen som en gud.

at man lavede helleristninger af solen, mænd,

skibe og andre ting.

at man ofrede smykker og våben til guderne.

at rige mennesker blev begravet i gravhøje.

at man har fundet tøj i gravhøjene fra de døde.

Derfor ved vi, hvordan man gik klædt i bronzealderen.

d En model af byen Rom, som den så ud for 2.000 år siden.

Dengang var der jernalder i Danmark.

HVAD SKETE

DER SÅ?

For omkring 2.500 år siden var

vi på vej ind i en ny tidsalder –

jernalderen. Jern er hårdere end

bronze. Derfor kunne man også

lave bedre våben og redskaber.

I jernalderen kom en ny stamme

til Danmark. De blev kaldt

danerne. Det er sikkert derfor,

at det land, du bor i, kaldes for

Danmark. Efterhånden blev

der flere og flere mennesker i

Danmark. Men vejret var ikke så

godt i jernalderen, så nogle gange

var det svært at skaffe mad

nok. Måske var det derfor, at

kimbrerne, en stamme i Jylland,

besluttede sig for at udvandre.

De nåede helt ned til Italien.

Her herskede romerne. Romerriget

var stort og stærkt. Alligevel

varede det længe, før romerne

havde slået kimbrene. Mens vi

her hjemme i Danmark boede i

huse lavet af ler og træ, var Rom

en storby med huse af mursten

og flere indbyggere end i hele

Danmark.

Bronzealderen er ikke glemt.

Vi kan se den hver dag. På de

nye 200 kr. sedler, på smørpakken

med de to lurer og hos Spiesrejser,

der har valgt solvognen

som mærke.


d Smykker og bælteplader

fra bronzealderen.

ARBEJD VIDERE:

DRAMA

Del klassen i grupper. Hver gruppe skal opføre et lille

teaterstykke over en begivenhed fra bronzealderen. Her

på siden kan I læse nogle forskellige handlinger, som skal

dramatiseres. Jeres lærer har en rolleliste. Rollerne skal

fordeles i gruppen. Måske er der nogle grupper, som selv

vil finde på en handling. Replikkerne skal I selv skrive.

·····················································································

GRUPPER

Sygdom og død

Jeres boplads er blevet ramt af flere ulykker. I lang

tid har jagtlykken svigtet, så I har ikke nok at spise.

Samtidig er der udbrudt en frygtelig sygdom, der har

ramt børnene. Flere er døde, bl.a. høvdingens datter.

Høvdingen har tilkaldt en shaman (troldmand) fra

en anden boplads. Han er kendt for at kunne hjælpe,

når mennesker bliver ramt af ulykker.

Forårsfesten

Det er forår og tidligt om morgenen. Forårsfesten står

for døren. Kornet skal sås, og der skal ofres kostbare

ting til guderne, så de sørger for en god høst. Alle

glæder sig til den store fest.

Det vidunderlige sværd

Handelsmænd ankommer til bopladsen med det

første bronze. Ingen har før set det vidunderlige,

skinnende metal. Bedst af alt er et bronzesværd med

smukke mønstre til høvdingen. Bønderne er vilde for

at købe små bronzesmykker.

79


REGISTER

A

adel 25

Afrika 34

Amerika 61

Ankhesenamon 43-44, 48

arbejde 4, 11, 13, 24-25, 27, 54-56,

60-62, 64

ard 20, 68

arkæolog 46-47

B

balsamere 48

barn 4, 14, 24-34, 55-57, 59-61

begravelse 14, 18, 76

bolig (hytte, lejlighed, hus) 10-11,

14, 16, 28, 31, 38, 50-65

bonde/landbrug 16-19, 24, 38,

54-55, 68

bondestenalder 16-20

boplads 11, 68-69, 73, 76

bronze/bronzealder 50, 66-79

by 28

båd 11

D

drama 79

E

Egtvedpigen 75-77

Egypten 20, 38-51

Ertebølle 13-15

F

fabrik 4, 28, 33, 61, 64

familie 11, 16, 18, 27, 31, 54-64

farao 36-38, 42-47, 50

fattig/fattighjælp 4, 56

fiskeri 11

flint 8, 21

G

gods/godsejer 54, 55, 61, 62, 64

H

helleristning 72

hieroglyf 38

hund 11

husdyr 16-19,38, 54, 68

husmand 54-55, 61, 64

høvding 61, 69, 73, 76

J

jagt 10-11

jernalder 78

jægerstenalder 8-15

80

K

kilde 5

Kleopatra 50

Kongernes Dal

København 56-57, 60-62

købmand 57

køkken 54, 56, 57, 59

køkkenmødding 14

L

landsby 38

leg/legetøj 22-35

lejlighed 56, 57, 59, 60, 64

lokalhistorie 65

lokum 56, 57, 59

lommepenge 32

lur 67, 69, 70, 72, 73

M

mad 10-11, 13, 16, 38, 55-56, 57, 60, 61

museum 5, 6, 35, 50, 60, 71

mælkedreng 60

N

Nilen 38, 50

O

offergave 73

P

palads 38

præst/ypperstepræst 42, 44

pyramide 46

R

redskab 10

religion 14, 18, 40, 42, 71-73

rensdyr 10

Romerriget 78

S

skole 4, 5, 24, 56, 60, 62, 64

skov 11, 13

Solvognen 71, 73, 74

stenalder 8-21

sult 54, 55, 61

sygdom 14, 57

T

tempel 38

tjenestefolk 58, 60-61

Tutankhamon 36, 42, 44, 47-50

træl 69, 73, 76

tøj 10, 78

Ø

økse 10, 69, 73

Bogens illustrationer

Forside + øvrige tegninger: Jan Solheim

s. 4: Gyldendal

s. 5ø: Gyldendal

s. 5n: Bridgeman Art Library/Scanpix

s. 7: Gyldendal

s. 11ø: Fra Danmarks Oldtid/Gyldendal/2001

s. 11n: Ulla Koustrup/Scanpix

s. 14: Gyldendal

s. 16: Terkel Broe Christensen/Scanpix

s. 17: Sagnlandet Lejre

s. 18ø: Terkel Broe Christensen

s. 18n: Jens Aage Poulsen

s. 20: Karsten Schnack/Scanpix

s. 21: Gyldendal

s. 24: Corbis/Polfoto

s. 25ø: Bruegel/Bridgeman Art Library

s. 25n: Gyldendal

s. 28: Holger Damgaard/Polfoto

s. 29ø: Det Kongelige Bibliotek

s. 29n: Gyldendal

s. 31: Ebbe Andersen/Polfoto

s. 32: Leif Nyholm/Scanpix

s. 34: Corbis/Polfoto

s. 35: Corbis/Polfoto

s. 38: Corbis/Polfoto

s. 40: British Museum

s. 42: Bridgeman Art Library

s. 44: Corbis/Polfoto

s. 46: Corbis/Polfoto

s. 47: Corbis/Polfoto

s. 48: Corbis/Polfoto

s. 50: Mathilde Foto/Søren Lauridsen

s. 51: Corbis/Polfoto

s. 54: Hans Smidth/Den Hirschsprungske Samling

s. 56: Det Kongelige Bibliotek

s. 57: Wilhelm Bendz/Statens Museum for Kunst

s. 59: Københavns Bymuseum

s. 60: Nationalmuseet

s. 61: Blæksprutten 1905

s. 64: Gyldendal

s. 65: Gyldendal

s. 69: Lennart Larsen/Nationalmuseet

s. 71: John Lee/nationalmuseet

s. 72: Gyldendal

s. 72n: Scanpix

s. 75: Lennart Larsen/Nationalmuseet

s. 76: Nationalmuseet

s. 78: Corbis

s. 79: Lennart Larsen/Nationalmuseet

More magazines by this user
Similar magazines