Erik Dehn & Jens Aage Poulsen - Syntetisk tale

Historie
3
Erik Dehn &
Jens Aage Poulsen
GYLDENDAL

HISTORIE
3
Erik Dehn &
Jens Aage Poulsen
GYLDENDAL

Historie 3
Af Erik Dehn & Jens Aage Poulsen
1. udgave, 1. oplag 2011
© Gyldendal A/S, København
Forlagsredaktion: Marianne Harboe
Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen
Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom
Tegninger: Jan Solheim
Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans
Bogen er trykt hos Clemenstrykkeriet, Hinnerup
Printed in Denmark 2011
ISBN 978-87-02-10408-0
Tilhørende hjemmeside:
www.historie.gyldendal.dk
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de
i aftalen nævnte rammer.
www.gyldendal-uddannelse.dk
Jens Aage Poulsen har skrevet kapitlerne:
Velkommen til historie
Stenalderen
Det legede vi
Det gamle Egypten
Erik Dehn har skrevet kapitlerne:
Sådan levede vi
Bronzealderen

INDHOLD
4 Velkommen til historie
8 STENALDEREN
10 Jægerne
13 Ertebøllefolket
16 Jægeren blev bonde
20 Du ved nu ...
20 Hvad skete der så?
21 Arbejd videre
22 DET LEGEDE VI
24 Da alle legede
27 Leg – spild af tid!
31 Købt er godt
34 Du ved nu ...
34 Hvad skete der så?
35 Arbejd videre
36 DET GAMLE EGYPTEN
38 Livet ved Nilen
42 Tutankhamon
46 Tutankhamons grav
50 Du ved nu ...
50 Hvad skete der så?
51 Arbejd videre
52 SÅDAN LEVEDE VI
54 Slot og kælder – år 1800
59 Badeværelse eller lokum – år 1900
64 Du ved nu ...
64 Hvad skete der så?
65 Arbejd videre
66 BRONZEALDEREN
68 Et kostbart metal
71 Solvognen
75 Egtvedpigen
78 Du ved nu ...
78 Hvad skete der så?
79 Arbejd videre
80 Register
80 Bogens illustrationer

VELKOMMEN
TIL HISTORIE
Du har fået et nyt fag i skolen. Det hedder historie. Hvad handler det om?
Og hvad kan du bruge historie til? Det kan du læse mere om her.
Gamle dage
Har du tænkt på, hvordan det
var at være barn, før der var
fjern syn, computere og mobiltelefoner?
Hvordan levede folk mon,
dengang der ikke var biler, tog
og flyvemaskiner? Hvordan kom
de fra det ene sted til det andet?
Måske rejste de slet ikke. For
200 år siden havde ingen elektricitet
eller fjernvarme. Hvordan
fik de så lys og varme i husene?
Engang gik de fleste børn
ikke i skole. Havde de så fri hele
dagen, eller skulle de arbejde?
Hvordan kunne de klare sig,
når de ikke kunne læse, skrive
og regne? Og hvorfor bestemte
man på et tidspunkt, at alle børn
skulle gå i skole?
Det får du noget at vide om
i historie. Og du lærer meget
andet. Fx hvorfor kom der krige?
Og hvorfor er folk i nogen lande
rige, mens andre er fattige?
4
d I 1807 blev København bombarderet med granater og raketter fra
engelske krigsskibe. Det er en meget kendt begivenhed fra historien.

Hvorfor historie?
Hvorfor skal du vide noget om
gamle dage? Og hvad kan du
bruge historie til?
Når du ved noget om historie,
kan du bedre forstå, hvad der
sker i din nutid. Og det kan du
bruge til tænke over, hvordan
fremtiden bliver. Både din egen
fremtid og fremtiden for den
verden, du lever i.
Du ved sikkert allerede meget
om historie. Måske har du hørt
historier, der foregår i gamle
dage, eller måske har du besøgt
et museum. Du kender i hvert
fald din egen historie. Din historie
bestemmer, hvordan dit liv er
nu og bliver i fremtiden. Fx ville
dit liv være anderledes, hvis du
var født i et andet land – eller for
100 år siden.
De oplevelser, du har haft,
er også en del af din historie. I
ferien har du sikkert besøgt et
sted, hvor der var spændende og
sjovt at være. Nu vil du gerne
besøge stedet igen, så du får den
gode oplevelse igen. Og har du
oplevet noget dårligt, prøver du
at undgå, at det sker igen.
Men historie er ikke kun dine
personlige oplevelser. Det er
også, hvad der er sket i samfundet,
længe før du blev født – også
helt andre steder i verden.
d For 100 år siden var det almindeligt, at børn på din alder arbejdede.
På billedet ses børn, der arbejder på en tobaksfabrik.
d Tegningen er fra 1952. Hvordan har børnene det?
Hvad tror du, at oplevelsen betyder for dem?
5

Kilder
En kilde kan være mange forskellige
ting. Det kan være
noget, der er skrevet ned eller et
billede, et fotografi, en film, en
ting eller et hus fra gamle dage.
Ved hjælp af kilder kan du få
noget at vide om historie. Man
læser eller kigger på kilder og
får noget at vide om, hvordan
det fx var at leve i gamle dage.
I faget historie skal du arbejde
med kilder. Dem skal du
bruge til at undersøge, fx hvordan
det var at leve tidligere. Vi
kan ikke putte ting og huse ind
i en bog. Så i din historiebog
bruger vi kun billeder og noget,
der er skrevet, som kilder. Du
kan undersøge ting og huse,
hvis du besøger et museum eller
går en tur i byen.
Her er et par eksempler på
kilder – og nogle spørgsmål.
Kan du svare på dem?
6
*
KILDE 1
Denne kilde er et stykke tekst fra bogen Den grå
heks skrevet af Hjørdis Warmer. Bogen foregår
i 1906. I bogen er en pige, der hedder Bolette.
Hun er 12 år.
»Bolette kryber af sted med lugejernet i højre
hånd. Hun hugger ukrudt og overflødige roeplanter
op.
Hun har bundet skørtet op om livet. Om knæene
har hun bundet klude for ikke at slide huden
helt i laser. Marken er fuld af små skarpe sten, som
man ikke ser. Men man mærker dem, når de skærer
op gennem kludene og ind i huden.«
*KILDE 1
FIND UD AF ...
Hvilket arbejde har Bolette?
Hvad fortæller kilden om det at være barn
i 1906?
Hvordan kan man se, at historien foregår for
lidt over 100 år siden?
Historien om Bolette er opdigtet. Ville der
være en forskel, hvis teksten havde været en
avisartikel, og den var skrevet af en journalist,
der havde interviewet Bolette?
Hvorfor arbejder børn i Danmark ikke
længere ligesom Bolette?

2
d En skoleklasse fra 1956.
* KILDE
*KILDE 2
FIND UD AF ...
Hvor mange år er det siden, at fotoet er
taget?
Nævn tre ting på fotoet, der er det samme
som i din klasse.
Nævn tre ting på fotoet, der er anderledes
end i din klasse.
Hvordan tror du, det var at gå i skole i 1956?
Hvorfor er et klasseværelse anderledes i
dag end i 1956?
Du kender sikkert nogen, der gik i skole
dengang. Vis dem billedet, og få dem til at
fortælle om deres skoletid.
Du bliver klogere!
Det du lærer i faget historie, kan
du bruge. Mange film og computerspil
foregår for længe siden.
Måske besøger du og din familie
en borg, et museum, eller du ser
andet fra gamle dage. Din viden
om historie hjælper dig til bedre
at forstå, hvad du ser og oplever.
Historie handler om, hvordan
folk har levet sammen i gamle
dage. Gamle dage har varet i
mange, mange tusinde år. Og
folk har levet på forskellige måder
rundt om i verden. Så meget
kan ingen nå at lære noget om.
Derfor kommer du kun til at
arbejde med en del af historien.
Men i faget lærer du også, hvordan
du selv kan finde oplysninger
om gamle dage.
7

STENALDEREN
Du bor i Danmark. For 15.000 år siden havde det ikke et navn. Og jorden var ikke delt op
i lande med grænser imellem, som den er i dag. Dengang kom nogle mennesker til det
område, der senere blev til Danmark. Folk lavede redskaber af flint og andre slags sten.
Man kalder derfor den tid for stenalderen.
Folks måde at leve på ændrede sig i løbet af stenalderen. I de første mange tusinde år
var folk jægere. Den periode kalder vi jæger-stenalderen. Men i sidste del af stenalderen
dyrkede de jorden og holdt husdyr. Der hedder perioden bonde-stenalderen.
Her kan du få mere at vide om livet i stenalderen.
8

Rensdyrjægerne
For 14.000 år siden
Jægere og fiskere
For 10.000 år siden
Ertebølletiden
For 7.000 år siden
Bondestenalder
For 5.000 år siden
9

JÆGERNE
Du og din familie køber mad, tøj og de fleste andre ting, I skal bruge.
Men engang måtte man selv skaffe alt ved at gå på jagt, fiske og finde mad
at spise i naturen. Det kan du læse om her.
Rensdyr og jagt
Som du ved, er det meste af Grønland
dækket af et tykt lag is. For
20.000 år siden var næsten hele
Danmark også dækket af is. Efterhånden
smeltede isen. Men der
var stadig koldt. Om sommeren
var der kun 7­10 grader varmt.
Der var varmt nok til, at græs,
urter, lyng og små buske kunne
gro. Disse planter var mad for
blandt andet rensdyr.
Menneskene jagede rensdyr.
Jægerne brugte spyd, økser og
køller til jagt. De spiste kødet
fra renerne, som de stegte over
et bål. Af skindet syede de tøj
og telte. Og de lavede redskaber
af knogler og gevirer.
Hvert år vandrede rensdyrflokkene
langt for at finde mad. Rensdyrjægerne
fulgte dyrene. Folk
levede sammen i små grupper på
to­tre familier. De boede i telte,
der var bygget af grene og
skind, som hurtigt
kunne pakkes
sammen.
10

Jægere, fiskere og samlere
Efterhånden kom der træer.
Landet blev dækket af åben skov.
Her levede dyr og fugle, som
jægerne jagede. I skoven samlede
kvinder og børn bær, nødder,
frugter og andet, man kunne
spise. En stor del af maden var
fisk, som blev fanget i søer, åer
og ved kysten. Folk skaffede sig
mad på andre måder end tidligere
i jægerstenalderen.
Jægerne fik hunde som husdyr.
Hunden stammede fra ulven.
På et tidspunkt havde en jæger
taget en ulvs unger og gjort dem
tamme. Hunden var god at bruge
på jagt. Og hvis jægerne fik for
mange hunde, spiste man dem.
Bopladser
Folk boede og levede også anderledes
end før. Om vinteren
boede folk sammen på bopladser
ved kysten. Her fangede jægerne
sæler, marsvin og andre havpattedyr.
Om foråret flyttede jægerne
fra kysten. I små grupper på 2­3
familier sejlede de ad fjorde og
åer ind i landet. Hver familie
havde en båd. Den var lavet af en
udhulet træstamme.
Jægerne lagde bådene til et
sted, hvor det var godt at jage, og
der var mange fisk. Helst på en ø i
en sø. Her var de i sikkerhed.
1
d I Skåne i Sverige har man lavet hytter, som de så ud for 9-10.000 år siden.
* KILDE
2
d I stenalderen var bådene lavet af udhulede træstammer.
* KILDE
11

12
FIND UD AF …
KILDE 1
Hvad er hytten lavet af?
Hvordan var det mon at bo i hytten?
Hvad kunne man også lave en hytte af dengang?
KILDE 2
Hvordan er bådene lavet?
Hvor tror du, at man kunne sejle med båden? På søer?
I åer? I fjorde? Over havet? Hvorfor?
Hvorfor laver man ikke den slags både længere?
·····················································································
Hvor lever der rensdyr i dag?
Hvorfor tror du, at der ikke er rensdyr i de
danske skove i dag?
Hvorfor var det godt at have hunde,
når man gik på jagt?
BARNELIV
Hvordan tror du,
det var at være barn i
stenalderen sammenlignet
med i dag?

ERTEBØLLE-FOLKET
Ved Ertebølle ved Limfjorden i Jylland har man fundet mange ting fra de sidste ca. 1.500 år
af jægerstenalderen. Derfor kalder vi den periode for Ertebølle-tiden.
Livet ved kysten
Sommeren var varm dengang. Lige
så varm som i Sydeuropa i dag. Meget
varmere end de 7­10 grader, der
var på rensdyrjægernes tid. Der
var mere vand i havet. Noget af
det, der i dag er land, var dengang
store og små øer. Åer var blevet til
fjorde, som gik dybt ind i landet.
Landet var dækket af tæt skov.
Den var vanskelig at trænge igennem.
De fleste mennesker slog sig
derfor ned ved kysten. Her var
rigeligt med mad. I det lave vand
samlede folk østers og muslinger. I
havet var der masser af fisk, sæler,
delfiner og andre havpattedyr. Og i
skoven fandt de bær og frugter.
13

d Folk smed skaller af østers og muslinger, rester af dyr og andet
affald i vandet et stykke fra bopladsen. Efterhånden blev det til store
bunker. Man har fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes
køkkenmøddinger. På fotoet fra dengang er folk ved at undersøge
en køkkenmødding.
*
KILDE 1
d Skelettet af en kvinde på ca. 18 år. Ved siden af hende ligger
knoglerne fra en nyfødt dreng. Drengen blev lagt på en svanevinge.
Ved siden af kvindens og drengens grav var en mand begravet.
14
Flere mennesker
I stenalderen døde mange børn
som helt små, og halvdelen døde,
før de blev voksne. Selv om man
overlevede, var der mange farer.
Man kunne dø af sygdom. Ved en
fejl kunne man blive ramt af en
pil. Eller man kunne falde overbord
fra en båd og drukne.
Ved kysten var det let at
skaffe mad. Så der var ingen
grund til at rejse til et nyt sted.
Folk byggede gode hytter. Det
var også besværligt at flytte. En
del af børnene døde under rejsen.
Når folk ikke behøvede at flytte,
og flere børn overlevede, betød
det, at der blev flere mennesker
i landet.
Bopladserne blev større, og
de lå tæt. Det skete, at folk på
to bopladser kom op at slås om,
hvor de måtte fiske og jage.
En begravelse
Når folk døde, gravede man en
grav tæt ved bopladsen. Man
gav den døde tøj og smykker på.
Den døde fik også sine våben og
redskaber med i graven. Bagefter
strøede man okker over den
døde. Okker er et rødligt stof,
der findes i jorden. Måske troede
man, at okker var et magisk stof,
der kunne bringe de døde videre
til livet efter døden.

FIND UD AF …
KILDE 1
Hvorfor tror du, at kvinden og barnet døde?
Kvindens tøj er rådnet væk. Men du kan se rester af
smykker, hun har haft med i graven. Hvad er de lavet af?
Hvorfor tror du, at drengen blev lagt på en svanevinge?
Hvem er mon manden, der er begravet ved siden af?
I dag bliver døde begravet eller brændt. Nævn tre
forskelle og tre ligheder mellem måden døde blev
begravet på dengang og i dag.
·····················································································
I afsnittet Flere mennesker kan du læse, at mange
helt små børn døde under rejsen. Hvad kunne være
farligt for børnene?
Hvorfor tror du, at man kalder affaldsbunkerne fra
Ertebølletiden for køkkenmøddinger?
Forestil dig, at man om flere tusinde år finder og
undersøger vores lossepladser. Hvad tror du, at man
vil finde på lossepladserne, som kan fortælle noget
om, hvordan vi lever?
ARBEJDE
På side 11 og 13 arbejder
mænd og kvinder med
forskellige ting. Er der bestemte
slags arbejder, som
kun mænd eller kvinder
kan gøre i dag?
15

JÆGEREN BLEV BONDE
For omkring 6.000 år siden begyndte folk i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr.
Jægerstenalderen sluttede, og bondestenalderen begyndte.
Her kan du læse mere om, hvorfor folk blev bønder og om, hvordan de levede.
*
KILDE 1
d Man har bygget et hus, som det måske så ud i bondestenalderen.
20-30 mennesker boede sammen på en boplads. Den bestod af 3-5
huse. Et hus kunne være 40 meter langt. Det var delt op i rum, så
flere familier boede i det samme hus.
16
Hvorfor landbrug?
I store dele af Europa havde
mange mennesker levet som bønder
i flere tusinde år. De dyrkede
korn og holdt husdyr. Jægerfolket
handlede med bønderne, så de
vidste, at man kunne skaffe sig
mad på andre måder end ved jagt.
Efter mange hundrede år,
blev mange jægere bønder. Der
er forskellige forklaringer på,
hvorfor landbruget blev indført i
Danmark.
Måske kom et ny folk, der
levede som bønder, til landet. De
lærte jægerne at dyrke jorden og
holde husdyr. Eller måske var
jægerne nødt til at blive bønder.
Ellers ville de dø af sult. I sidste
del af Ertebølletiden blev det
nemlig koldere, og der var ikke
længere så meget vand i havet.
Der blev mangel på østers, muslinger
og havpattedyr. Måske er
forklaringen, at det blev en slags
mode at være bonde. Når man
havde husdyr og marker, kunne
man vise, at man var rig.

Markerne
Det var hårdt arbejde for alle,
når bopladsen skulle have en ny
mark. Først fældede mændene
de største træer. Bagefter hjalp
alle med at brænde grene, buske
og mindre træer.
Varmen fra branden gjorde
jorden mere frugtbar. Og asken
virkede som gødning. Når gløderne
var slukkede, hakkede
man jorden løs med en stor gren.
Til sidst såede man korn.
Der kom også ukrudt. Det
skulle børnene fjerne. Det meste
korn blev brugt til grød. Og man
bagte brød på flade sten, der var
varmet i bålet. Af kornet kunne
man også lave øl.
Husdyrene
Bønderne havde køer, svin, får
og geder. Dyrene gik ude hele
året. Om sommeren levede de af
græs, urter og blade. Om vinteren
var det svært for dyrene at
finde mad nok. Derfor samlede
bønderne kviste, nødder og planter,
som blev brugt til foder. Når
det blev koldt i december, blev
de fleste dyr slagtet. Kødet blev
tørret eller røget over ildstedet,
så det kunne holde sig.
I bondestenalderen holdt man
køer for at få kød og skind. En
ko gav ikke ret meget mælk. Det
blev brugt til at lave ost af.
2 / VILDE FOLK
En historiebog fra 1911 skrev sådan om stenalderen:
* KILDE
»De første mennesker i Danmark var nogle vilde
folk klædt i huder. Det var fattige jægere og fiskere.
Efterhånden blev menneskene dygtigere og mindre
vilde. De første jægere og fiskere havde ikke haft
noget andet tamt dyr end hunden. Nu fik folkene
flere og flere husdyr.«
d Efter 5-7 år var næringen i jorden brugt. Så kunne der ikke
længere dyrkes korn. Så måtte man brænde et nyt stykke skov.
17

d Man brugte en stenkværn til at male korn til mel i stenalderen.
Hvordan tror du, man gjorde?
d De døde blev lagt ind i en gravhøj. Nogle af gravhøjene findes
stadig, og man kan kravle ind i dem.
18
Hårdt arbejde
Der var nok at lave for alle på
bopladsen. Hvis en bonde skulle
skaffe mad nok til en familie
på 7­8 personer, måtte han ofte
arbejde 12­14 timer om dagen.
Det var lettere i jægerstenalderen.
I hvert fald når der var
dyr nok at jage. For at skaffe
kød måtte en jæger i gennemsnit
jage og fiske et par timer om
dagen. Kvinderne samlede spiselige
ting fra skoven, tilberedte
maden og passede børnene. Så
de arbejdede fem­seks timer om
dagen.
Forskel på folk
Nogle bønder fik mange husdyr
og store marker. De rige bønder
og deres familier kunne ikke selv
spise alt kornet og kødet. De fik
et overskud, som de kunne bytte
til andre varer.
I dag køber mange rige mennesker
kostbare smykker, store
huse og dyre biler eller andre
luksusting. På den måde kan
de vise, at de har mange penge.
Man siger, at folk anskaffer sig
statussymboler. Også i bondestenalderen
havde nogle bønder
råd til statussymboler. Det
kunne fx være fornemme økser.
De blev kun brugt som pynt og
til at vise andre, at man var rig.

FIND UD AF …
KILDE 1
Hvorfor ved man ikke præcist, hvordan et hus så ud
i bondestenalderen?
Der er ikke vinduer. Hvordan kom der lys i huset?
Hvad er væggene lavet af?
Hvorfor er der et bål midt i huset?
Hvordan tror du, det var at bo i huset?
KILDE 2
Hvad fortæller kilden om folk i jægerstenalderen?
Hvordan forklarer kilden, at folk blev bønder?
Hvordan passer den forklaring med de andre
forklaringer, du har læst i kapitlet?
Hvilken forklaring er du mest enig i? Hvorfor?
·····················································································
Du har læst, at folk arbejdede i længere tid i bondestenalderen
end i jægerstenalderen. Vi ved ikke, hvad
jægerfolket lavede, når de ikke fiskede, gik på jagt
eller samlede spiselige ting. Men hvad tror du, at de
fik tiden til at gå med?
STATUS
Du har læst, at rige
bønder havde statussymboler.
Hvilke statussymboler
har vi i dag?
19

20
DU VED NU ...
at det meste af Danmark har været dækket af is.
at de første mennesker, der kom til Danmark,
fulgte efter flokke af rensdyr.
at folk i flere tusinde år levede af at jage, fiske
og finde spiselige ting i naturen.
at klimaet forandrede sig i løbet af stenalderen.
at man lavede redskaber af flint, knogler og
gevirer.
at måden folk levede på ændrede sig i løbet af
stenalderen.
at mange i de sidste 2.000 år af stenalderen
blev bønder.
at der er forskellige forklaringer på, at folk blev
bønder.
HVAD SKETE
DER SÅ?
Mens der var bondestenalder i
Danmark, var livet anderledes
andre steder i verden. Fx var
Egypten et stort rige, der blev
regeret af en farao.
Vi siger, at stenalderen sluttede
for ca. 4.000 år siden. Så
begyndte bronzealderen.
Enkelte steder i verden er
der folk, der lever næsten som
i jægerstenalderen. Det gælder
bl.a. nogle indianerstammer,
der bor dybt inde i regnskoven i
Sydamerika. I nogle områder i
Afrika og i Asien bruger bønder
grene eller en ard, som du kan
se på billedet, til at løsne jorden
på markerne. En ard er en slags
plov, der skærer en fure i jorden.
Men den vender ikke jorden, som
en rigtig plov. Alt arbejde må udføres
med håndkraft og trækdyr
– ligesom i bondestenalderen.
I dag lever vi i Danmark
meget anderledes end i stenalderen.
Men mange mennesker går
stadig ud i naturen for at samle
bær, urter og svampe, som de
bruger i madlavningen.
b En landmand på Cuba pløjer sin
mark med en ard trukket af to okser.
Billedet er fra nutiden.

ARBEJD VIDERE:
STENALDERFORSØG
Folk i stenalderen havde ikke et skriftsprog. At have
et skriftsprog betyder, at man kan skrive noget med
bogstaver eller tegn, som andre kan læse. Når historikere
og andre forskere vil vide noget om stenalderen,
må de undersøge redskaber og andre fund fra dengang.
Forskerne laver også kopier af redskaber, som
de laver forsøg med. På den måde kan de fx finde ud
af, hvordan man laver en økse af flint. De kan også
finde ud af, hvordan man fælder træer med en økse –
uden at øksen flækker.
·····················································································
OPGAVE
I kan også lave nogle forsøg. Jeres lærer kan give jer
nogle ark, der fortæller, hvordan I skal arbejde.
I kan selv prøve at hugge redskaber af flint.
Husk beskyttelsesbriller.
I kan male korn til mel.
I kan bage brød, ligesom man gjorde i stenalderen.
b Økser og
andre redskaber
fra stenalderen.
21

DET LEGEDE VI
At lege er noget, I gør for sjov. Nogle lege foregår efter bestemte regler. Det er fx
fangelege og boldspil. I andre lege kan du lege, at du er en anden. Fx hvis du spiller
rollespil. At spille computerspil er også at lege. Man kan lege sammen med andre.
Eller man kan lege alene.
Børn har altid leget. Og engang var det også almindeligt, at voksne legede.
Mange lege og legetøj har ændret sig. På de næste sider kan du få noget at vide
om børns leg og legetøj i gamle dage.
22

Egyptisk brætspil
For 3.300 år siden
Skakbrikker
For 1.000 år siden
Spille pind
For 400 år siden
Stylter
For 150 år siden
Damplokomotiv
For 100 år siden
Barbiedukken
For 50 år siden
23

DA ALLE LEGEDE
Her kan du læse lidt om, hvordan man legede for meget længe siden.
Og du kan få mere at vide om børns og voksnes arbejde og fritid for 500 år siden.
24
*
KILDE 1 / SKOLE OG LEG
Platon var en meget klog mand, der levede i
Græken land for næsten 2.500 år siden. Han skrev
bl.a. om, hvordan en lærer skulle undervise:
»Undervis dine elever, som var det en leg. På den
måde vil du opdage deres naturlige evner til at
lære noget.«
Arbejde og fritid
For 500 år siden var de fleste
mennesker i Danmark bønder.
Der var nok at gøre, og alle måtte
arbejde. Når børnene var 6­7 år,
passede de høns, gæs og ænder.
Pigerne hjalp også i huset. Drengene
hjalp med arbejdet i stalden
og på markerne.
Men bønderne festede og
legede også. Det skete, når de var
færdige med at så, høste eller et
andet arbejde. Børn og voksne festede
og legede også på bestemte
tider af året. Fx til jul og fastelavn.
Du kender sikkert legen:
»Bro, bro brille«. I gamle dage til
jul sang og legede man: »Bro, bro
brede, broen ligger nede«.
En del lege, som man legede
dengang, kender du måske også.
Fx tagfat, blindebuk og to mand
frem for en enke.
b To mænd leger med en snurretop. Manden
til venstre har snurretoppen i hånden. Den skal
stå på klodsen mellem mændenes fødder. De får
den til at snurre rundt ved at slå til den med de
små piske, de har i hænderne. Billedet i sten er
næsten 3.000 år gammelt.

Tid til leg
I 500 år siden var der et par tusinde
adelige mennesker i Danmark.
En adelsmand og hans familie
boede på et gods, og de fleste var
meget rige. Nogle adelige styrede
landet sammen med kongen. Bønderne
tog sig af godsets marker og
dyr. De adelige udførte ikke den
slags arbejde.
De adelige havde meget fritid.
De dyrkede sport som at skyde
og fægte. De spillede også kegler,
boldspil, kort og terninger.
2
d Billedet af lege blev malet omkring 1550.
* KILDE
d Adelige kvinder leger blindebuk. Billedet er fra ca. 1400.
25

26
FIND UD AF …
KILDE 1
Hvad fortæller kilden om at lære noget og at lege?
Er du enig?
Hvordan skal skolen være, hvis man skal undervises,
så det er en leg?
KILDE 2
Hvilke lege kan du se på billedet?
På billedet er der lege, som går ud over nogen.
Find eksempler.
Vælg tre lege, som du gerne vil være med til.
Vælg tre lege, som du helst vil undgå.
Hvilke af legene leger man også i dag?
·····················································································
I teksten står der, at det kun er børn, der leger.
Er du enig?
Hvis ja: Hvor gammel skal man være, når man holder
op med at lege?
Hvis nej: Nævn eksempler på, at voksne leger.
UD OG LEG
I klassen kan I prøve
at lege en gammel leg
som fx blindebuk eller
to mand frem for
en enke.

LEG – SPILD AF TID!
I slutningen af 1800-tallet boede de fleste i Danmark på landet. Mange var dog flyttet til
byerne for at arbejde på fabrik. Der var forskel på, hvad børn kunne lege i byen og på landet.
Og børn i rige og fattige familier havde ikke de samme muligheder for at lege.
Børn på landet
Når børn på landet kom fra skole,
arbejdede de på gården. Kun få
mennesker på landet ejede en
gård. Børn i fattige familier kom
ofte ud at tjene, når de var 10 år.
At tjene betyder, at de arbejdede
hos en gårdejer. De arbejdede
mange timer om dagen. Samtidig
skulle de også gå i skole, så der var
sjældent tid til at lege.
Mange voksne mente, at det var
spild af tid at lege. Børn skulle
arbejde og gøre nytte. De voksne
sagde: »Lediggang er roden til alt
ondt.« Det betyder, at man laver
ballade og gør dårlige ting, hvis
man ikke arbejder.
Men det skete, at børnene var
alene. Måske når de skulle se efter
dyrene på marken. Så legede de
med hjemmelavet legetøj. De skød
med bue og pil. Og de legede, at de
var landmænd. Dyrene var sten
eller pinde.
27

Børn i byen
For 150 år siden begyndte mange
at flytte fra landet til byerne.
Især karle og piger rejste til
byerne. De håbede at få arbejde
på fabrikkerne.
Folk skulle også have et sted
at bo. I byerne blev der bygget
mange lejligheder. De fleste var
små og dårlige. En del lejligheder
var så usunde, at folk blev
syge af at bo der.
Mange familier var fattige. Så
børnene måtte arbejde, når de
blev 10­12 år. Børnene arbejdede
på fabrikker og som bydrenge og
bypiger for butikker.
Hvor skal vi lege?
Ingen havde tænkt på, hvor
børnene kunne lege. Der var
ikke plads i lejlighederne. Så
var der baggårdene. Men de var
små. Ofte var de ikke større end
dit værelse. Lokummerne var
også i baggården. Så her var der
heller ikke meget plads til at
lege. Derfor legede mange børn
på gaden.
Det var et problem. Børnene
kunne blive kørt over af hestevogne.
Og nogle børn drillede
også de handlende eller lavede
ballade. Efterhånden begyndte
man at lave legepladser. Så fik
man børnene væk fra gaderne.
28
d Kun få havde råd til at købe legetøj til deres børn.
Her er nogle børn uden for en legetøjsbutik.
*
KILDE 1 / BLIND SPILLEMAND
Christian blev født i 1882. I 1961 skrev han en bog
om sin barndom i København. Han fortæller bl.a.
om en leg:
»Der var en leg, jeg ikke blev så glad for. Den hed
»den blinde spillemand«. En dreng fik bind for
øjnene, og han fik en pind i hånden. Så drejede de
andre drenge ham rundt og rundt. Samtidig med
at de alle sang. De kunne mange sange, som var
meget uartige.
Til sidst blev det min tur. Jeg drejede pinden
rundt i luften og sang. Drengene grinede. Da jeg
var færdig med sangen, rev en dreng bindet fra
mine øjne. Jeg så, at pinden og min højre hånd var
klistret ind i lort.
Jeg løb min vej. De andre drenge skulle ikke
se, at jeg var ved at tude. Det sidste jeg hørte var
en dreng, der råbte: »Nu bærer han lort op til sin
mor!««

Drenge og piger
Alle børn havde legetøj. Drenge
og piger havde forskellige slags
legetøj. Det viste, hvad de kunne
lave, når de blev voksne. Drengenes
legetøj var fx geværer, et tog
af træ eller en bondegård. Pigerne
havde dukker eller legede med
redskaber til at sy og lave mad.
En del legetøj havde børnene
selv eller deres forældre lavet.
Nogen forældre havde råd til at
købe legetøj til deres børn.
For omkring 100 år siden
ønskede drengene sig tog, biler,
skibe eller andet mekanisk lege tøj.
Mange pigers højeste ønske var
et dukkehus eller en dukkevogn,
der lignede en rigtig barnevogn.
2
d Børnelege uden legeplads. Tegningen er fra 1891.
* KILDE
d Børn leger skole i en baggård for lidt over 100 år siden. Hvad er skolemøblerne lavet af?
29

30
FIND UD AF …
KILDE 1
Hvorfor hedder legen »Den blinde spillemand«?
Hvorfor behandler de andre drenge mon Christian på
denne måde?
Hvad ville du have gjort, hvis du var Christian?
Kan drenge eller piger finde på at gøre noget lignende ved
hinanden, som drengene gjorde ved Christian? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
Hvor mange år er der gået fra begivenheden skete, til
Christian skrev den ned?
Hvordan kan det have betydning for det, Christian skrev?
KILDE 2
Hvad laver børnene på tegningerne?
Hvad tror du, at tegneren vil fortælle?
Hvilke ting er mest farlige?
Også i dag kan nogle børn finde på at gøre noget farligt.
Giv eksempler.
Efterhånden blev der lavet legepladser i byerne. Tror du,
at det fik børnene til at lade være med at gøre disse ting?
Hvorfor?
·····················································································
Hvorfor tænkte man ikke på, at børn skulle have steder
at lege i 1800-tallet?
I 1800-tallet syntes mange voksne, at det var spild af
tid, at børn legede. I dag mener de fleste, at børn skal lege.
Hvorfor er det godt for børn at lege?
Leger du stadigvæk?

KØBT ER GODT
I 1960’erne blev de fleste i Danmark rigere. De havde råd til at købe mere.
Også børnene fik mere legetøj. Og der var meget forskelligt at købe. Her kan du få
mere at vide om, hvordan det var at være barn for ca. 50 år siden.
Danskerne bliver rigere
Før 1960 var det som regel kun
manden, der gik på arbejde og
tjente penge til familien. De fleste
gifte kvinder var hjemme. De passede
børn, købte ind, lavede mad
og gjorde rent. Når de større børn
kom fra skole, var moren hjemme.
De fleste familier havde færre
penge end i dag. Næsten alle
pengene blev brugt til nødvendige
ting som husleje, mad og tøj.
Omkring 1960 begyndte de
fleste at få mere i løn. Til gengæld
skulle de lave mere og arbejde
hurtigere. Flere kvinder fik arbejde
på fx fabrikker, kontor og i
forretninger. Det betød, at familierne
fik råd til at købe meget
mere end tidligere. En del familier
købte hus, eller de fik en større
lejlighed. Ofte var der plads til, at
børnene fik deres eget værelse.
*
KILDE 1
c Mange fritidsklubber havde byggelege
pladser, hvor børnene kunne bygge
deres eget hus.
BØRNEPASNING
Hvis både mor og far arbejdede, blev de små børn
passet i børnehave. Efter skoletid gik de større børn
i fritidsklub.
31

Fritid og legetøj
For 100 år siden var det almindeligt,
at børn måtte arbejde,
for at familien kunne klare sig.
I 1960’erne var det ikke nødvendigt.
Mange børn fik endda
lommepenge. Dem måtte de
bruge til at købe det, de havde
lyst til. Nogle store børn tjente
også penge ved at arbejde som
bud eller gå med aviser.
Der var også råd til at købe
mere og dyrere legetøj og andre
ting til børnene. Hjemmelavet
legetøj var ikke længere fint nok.
I reklamer og kataloger kunne
børnene se, hvilket legetøj der
var moderne.
Pigerne fik dukker og møbler
til deres dukkehuse. De mest
populære dukker til de større
piger var Barbie­dukker. Nogle
drenge samlede på skinner
og vogne til deres elektriske
tog. Andre drenge ønskede sig
forskellige slags bygge sæt. Det
kunne de bygge huse, maskiner,
biler og andre ting af.
Når børnene blev 9­10 år,
legede de stadig. Mange hørte
også popmusik. De ville gerne
have en pladespiller og plader
med Beatles, Rolling Stones og
andre populære grupper. Eller
måske ønskede de sig en radio og
en båndoptager.
32
d Dreng bygger med et byggesæt af træ. Det hed Bilo-fix.
*
KILDE 2 / LUFTBØSSEN
Mange drenge ville gerne have en luftbøsse. En
børnebog, der foregår i 1960’erne begynder sådan:
»Pling, sagde det. Konservesdåsen raslede ned fra
brændestablen.
»Sådan skal det gøres!« Peter pegede med
luftbøssen. Han skubbede brillerne længere op på
næsen og så triumferende på Orla og mig.
»Mere held end forstand.« Orla snuppede luftbøssen.
»Nu prøver vi en omgang uden at støtte.
Sæt dåsen op igen, Peter.««

FIND UD AF …
KILDE 1
Hvad bygger børnene?
Hvad bruger de til at bygge af?
Hvordan kan du se, at billedet er taget for næsten
50 år siden?
I dag er der ikke så mange byggelegepladser som
i 1960’erne. Hvorfor mon?
KILDE 2
Drengene i bogen er 11-12 år gamle. Orla har fået luftbøssen
i julegave.
Er der noget bestemt, der viser, at historien ikke
foregår i dag?
Ville en dreng, der var på Orlas alder i dag, få en luftbøsse?
Hvorfor?
Kunne du tænke dig at have en luftbøsse? Hvorfor?
·····················································································
Hvilket legetøj er mest populært i dag?
Hvad gør legetøj populært?
DRENG/PIGE
Er der i dag
bestemte drenge-
og pigelege?
33

34
DU VED NU ...
at børn altid har leget.
at drenge og piger har haft forskelligt legetøj.
at voksne også legede engang – og de måske
gør det endnu.
at nogle af nutidens lege er meget gamle.
at meget legetøj tidligere var hjemmelavet.
at nogle lege og legetøj har ændret sig i tidens løb.
at Platon mente, at man kan lære noget ved at
lege.
HVAD SKETE
DER SÅ?
Som du har læst, er nogle lege
meget gamle. Når samfundet og
måden man lever på ændrer sig,
opstår der nye lege, og der kommer
nyt legetøj.
I Danmark bruger vi computere
til flere og flere ting. Det
gælder også spil som Nintendo
Wii og computerspil. En del af
det nye legetøj er computerstyret.
Nogle voksne er bekymrede
over, at børn bruger for meget
tid på den slags spil og legetøj.
De mener, at det var bedre, hvis
børnene legede ude. Ligesom
i gamle dage. I byerne er der
legepladser og parker, men på
landet er der ikke så mange
steder som før, hvor børn kan
lege frit. Biler og landmændenes
store maskiner gør det farligt at
lege på gaderne og på gårdene.
Også i fremtiden vil der opstå
nye lege og komme nyt legetøj.
Ingen ved, hvordan de bliver.
Men du kan bruge din fantasi til
at forestille dig det.
b Mange steder i verden er folk så fattige,
at de ikke har råd til at købe legetøj. Så må
børnene lave det selv – ligesom den afrikanske
dreng på billedet.

ARBEJD VIDERE:
MUSEUM
På museer kan du se ting fra gamle dage. Forestil dig, at
du og dine klassekammerater arbejder på et museum
i år 2050. I skal lave en udstilling, der viser, hvilke lege I
legede, og hvilket legetøj I havde, dengang I var 9-10 år.
I kan lave udstillingen i jeres klasseværelse.
·····················································································
OPGAVE
I klassen skal I snakke om, hvilke lege og hvilket legetøj
der er typiske. I skal blive enige om, hvad der skal med
på udstillingen.
Hvilket legetøj skal med? Hvem vil låne det til
udstillingen?
Hvordan skal udstillingen være? Skal den fx deles i
drenge- og pigelegetøj?
Hvordan vil I vise legene? Vil I fx optage legene på
video, eller vil I lave plancher med fotos?
Der skal laves tekster til tingene på udstillingen.
Hvordan skal de laves, og hvad skal der stå?
d Et legetøjsmuseum.
35

DET GAMLE
EGYPTEN
Det gamle Egypten er et af de ældste riger i verden. Det blev til for
omkring 5.000 år siden, og det fandtes i næsten 3.000 år. I den tid
nåede der at være mere end 250 faraoer. Farao betyder konge. En af
dem var Tutankh amon. Han var på din alder, da han blev farao.
Hvordan var det mon at være farao, når man var barn? Og
hvordan levede man i det gamle Egypten på Tutankhamons tid?
Det kan du læse mere om på de næste sider.
36

Hieroglyffer
For 5.000 år siden
Pyramider
For 4.500 år siden
Farao Mentuhotep 2.
For 4.000 år siden
Kongernes Dal
For 3.500 år siden
Tutankhamon
For 3.350 år siden
Dronning Kleopatra
For 2.050 år siden
37

LIVET VED NILEN
For 3.500 år siden var det gamle Egypten blevet et mægtigt rige.
De fleste egyptere boede tæt ved floden Nilen. Hvordan levede de dengang?
Bonde ved floden
Nilen er verdens længste flod.
Sidst på foråret regner det meget
syd for Egypten. Så kommer
der mere vand i Nilen, og floden
breder sig. Vand og mudder løber
ind i landet langs floden. Det
gør jorden frugtbar, så man kan
dyrke korn og andre ting.
For flere tusinde år siden
fandt folk ved Nilen ud af at
bygge diger og grave kanaler. På
den måde kunne de lave marker.
Her dyrkede de korn, som de
lavede brød, grød og øl af. De
dyrkede også grøntsager. Og de
havde frugttræer og vinplanter.
De fleste egyptere var bønder.
De dyrkede jorden og holdt husdyr.
De skulle også være soldater
og arbejde for faraoen.
De fleste egyptere boede i
landsbyer. Der var også store
byer med paladser, templer og
fornemme huse. Husene var
bygget af mursten af ler. De
fattiges huse havde kun ét rum.
De rige havde huse med mange
værelser.
38
1
d Landbrug ved Nilen. Billedet er mere end 3.500 år gammelt.
Du skal »læse« billedet nedefra.
* KILDE
d Egypterne skrev tegn. De kaldes hi-e-ro-glyf-fer. Der var 700-800
forskellige hieroglyffer.

Religionen
Egypterne havde mange forskellige
guder. Guderne havde forskellige
opgaver. Nogle var guder
i hele landet, og andre kun i en
landsby.
Den øverste gud hed Ra. Han
var sat sammen af flere guder,
der havde skabt jorden, vandet og
himlen. Ra sørgede for, at solen
stod op og gik ned. Guder blev
ofte vist som halvt dyr og halvt
menneske. Fx blev Ra ofte vist
som en mand med et falkehoved.
Egypterne mente, at faraoen
var i familie med guderne. Derfor
bestemte faraoerne også over
religionen, og hvilke guder der
var de vigtigste at dyrke.
d Tegningen er ca. 3.300 år gammel. Anubis hjælper den døde til dødsriget. Ved indgangen vejes den dødes hjerte på
vægten. Guden Thot skriver resultatet. Så fører guden Horus den døde hen til guden Osiris, der sidder på sin trone.
40
EGYPTISKE GUDER
Egypterne havde mange forskellige guder. Her er
nogle få eksempler:
Anubis: var gud for døden. Han blev vist som en
sjakal eller som en mand med et sjakalhoved.
Bes: En gud, der beskyttede folks hjem mod onde
ånder.
Hathor: en gud for kvinderne. Blev som regel vist
som en ko eller en kvinde med kohoved.
Seth: En gud for ondskab, ødelæggelse og storm.
Blev vist som et hunde agtigt dyr.
Sebek: En gud, der beskyttede kryb dyrene og faraoerne.
Min: En gud for frugtbarhed, god høst, og når man
rejste.
Thot: var gud for visdommen. Blev vist som en
mand med et hoved og næb som fuglen ibis.

FIND UD AF …
KILDE 1
Du skal læse billederne nedefra og op.
Hvad foregår der på det nederste billede?
Hvilke redskaber bruger folkene?
Hvad foregår der på det mellemste billede?
Hvilke redskaber bruger folkene?
Hvad foregår der på det øverste billede?
Hvilke redskaber bruger folkene?
Hvad laver køerne på det øverste billede?
Hvad laver kvinderne, og hvad laver mændene?
·····················································································
Danmark har ikke floder, der går over sine bredder.
Hvordan vander landmændene deres marker i dag?
Hvordan gødes markerne, så der kan vokse noget
på dem?
LANDBRUG
Se billedet side 38.
Hvordan foregår dette
arbejde i Danmark
i dag?
41

TUTANKHAMON
Tut-ankh-amon var farao i Egypten for ca. 3.300 år siden. Han var ni år, da han blev farao.
Han blev gift med sin halvsøster. Hvordan det kunne gå til, kan du finde ud af her.
Uro i Egypten
Faraoerne i Egypten bestemte
over landet og religionen. De førte
krige for at erobre nye landområder.
Når en farao døde, overtog en
søn tronen.
Tutankhamons far var også
farao. For at styrke sin magt lavede
han religionen om. De gamle
templer og statuer blev ødelagt.
Nu skulle egypterne dyrke solguden
Aton i stedet for Ra. Faren
ændrede sit navn til Akh­en­aton.
Det betyder »Atons tjener«.
Ypperstepræsten Ay og andre
præster var vrede. Men så flyttede
Akhenaton til en anden by,
som han gjorde til hovedstad. De
mange forandringer førte til uro
og oprør rundt om i Egypten.
42
YPPERSTEPRÆST
Præsterne sørgede for, at der
blev ofret til guderne. Ypperstepræsten
var den ledende præst.
De kunne også være generaler
i hæren.
*
KILDE 1 / GUDERNES VREDE
På Tutankhamons tid skrev en mand en tekst med
hieroglyffer. Han skrev bl.a.:
»Da hans majestæt (Tutankhamon) blev kronet, var
templerne for guderne og gudinderne forfaldet.
Folk brugte de hellige steder som stier. Guderne
havde vendt ryggen til vores land.«
d Til højre står ypperstepræsten Ay. Han bærer et særligt redskab.
Det bruger han til at åbne den afdødes mund med, så den dødes sjæl
kan slippe ud.

Liv i luksus
Tutankhamon var 8­9 år, da faren
døde. Nu blev Tutankhamon farao.
Han bestemte, at religionen skulle
være ligesom før, faren havde
ændret den. Tutankhamon flyttede
også tilbage til den gamle
hovedstad.
Tutankhamon blev gift med den
ca. 8 år ældre An­khe­se­na­mun.
Hun var hans halvsøster. Dengang
giftede egyptiske faraoer sig ofte
med kvinder fra deres nærmeste
familie. Tutankhamon og Ankhesenamun
levede et liv i luksus.
Ved hoffet blev der holdt store
fester. Folk gik i tøj af silke. Både
mænd og kvinder gik med paryk,
bar smykker og brugte make­up.
Tutankhamon reparerede de
templer, faren havde ødelagt.
Han førte også et par krige mod
nabolandene. Men faktisk ved vi
næsten ikke noget om, hvad han
ellers gjorde som farao.
43

44
2
d Billedet viser Tutankhamon på jagt.
* KILDE
d Tutankhamon fik lavet statuer af sig selv.
Tutankhamons død
Tutankhamon blev kun 18­19 år.
Hvad døde han af? I 1922 fandt
man Tutankhamons grav med
hans balsamerede lig. I 1968
blev hans hoved røntgenfotograferet.
Man opdagede, at et område
af Tutankhamons kranium
var knust. Derfor mente man, at
han blev dræbt af et slag i hovedet.
Hvem var morderen? Nogen
mente, at det var ypperstepræsten
Ay. Andre mente, at det var
en fra Tutankhamons familie.
Ved at myrde ham og senere
gifte sig med Ankhesenamun
kunne han selv blive farao.
I 2005 blev Tutankhamons lig
undersøgt igen. Noget tydede på,
at han led af en alvorlig sygdom.
Derfor går han med stok på flere
billeder. Andre mente, at han
havde brækket benet alvorligt
efter en ulykke.

FIND UD AF …
KILDE 1
Kilden fortæller om tiden lige efter Akhenaton
(Tutankhamons far) er død. Hvad fortæller kilden?
Hvad synes kilden om Akhenaton, og det han gjorde?
Hvad betyder »guderne havde vendt ryggen til
vores land«?
KILDE 2
Hvordan foregår jagten?
Hvilke dyr jager Tutankhamon?
Hvilket indtryk får man af Tutankhamon, når man ser
billedet?
·····················································································
Hvorfor tror du, at Akhenaton ændrede religionen?
Hvorfor indførte Tutankhamon mon den gamle
religion igen?
Tror du, at Tutankhamon styrede landet helt alene?
Hvorfor?
DIGT SELV
Hvad tror du, at
Tutankhamon døde af?
45

TUTANKHAMONS GRAV
Tutankhamon er mest kendt på grund af sin grav. Den blev fundet i 1922. Den var fyldt med flere
tusinde kostbare ting. Her kan du læse mere om fundet, og hvad der var i graven.
Kongernes Dal
I mere end tusinde år blev faraoerne
begravet i pyramider. Men
så blev nye slægter faraoer. Og
for ca. 3.500 år siden begyndte
de at blive begravet i Kongernes
Dal.
Faraoerne var i familie med
guderne. Derfor skulle de begraves
på en særlig måde. Man
huggede gange og rum ned i
bjergene. Her blev ligene lagt i
fornemme kister. Rummene blev
fyldt med kostbare ting. Dem
skulle faraoerne bruge, når de
kom op til guderne efter døden.
Når faraoen var begravet, blev
gange og rum muret til.
For et par hundrede år siden
fandt arkæologer de første grave
i Kongernes Dal. Arkæologerne
åbnede gravene. Kisterne og tingene
blev taget op og undersøgt.
Men arkæologerne var sjældent
de første, der opdagede
gravene. Ofte havde der været
røvere. De havde taget de mest
kostbare genstande.
46
d Kongernes Dal. Pilen viser indgangen til Tutankhamons grav.
ARKÆOLOG
En arkæolog finder ting fra gamle dage.
Han undersøger dem. Og han kan fortælle,
hvad tingene har været brugt til. På den
måde kan man få noget at vide om, hvordan
folk levede for længe siden.

Fundet
Howard Carter var arkæolog.
I flere år havde han søgt efter
en bestemt grav i Kongernes
Dal, nemlig Tutankhamons grav.
Carter havde ikke råd til at blive
ved med at lede. Så det var hans
sidste forsøg.
En dag kom en af Carters folk
løbende. Han havde fundet en
trappe, der førte ned i bjerget.
Carters mænd begyndte at
skovle sandet væk. De gravede
i mange dage. Så nåede de bunden
af trappen. Herfra førte en
gang skråt ned i bjerget. For
enden af gangen var en dør, som
var muret til. Det var indgangen
til Tutankhamons grav.
*
KILDE 1
d Døren til gravkammeret var muret til.
Håndtagene på døren var bundet sammen
med et reb. Der var hældt voks på rebet.
Det var altså forseglet.
2 / EN FORSEGLET DØR
Teksten er fra Carters bog om Tutankhamons grav:
* KILDE
»Foran os var den forseglede dør. Når vi åbnede
den, blev vi bragt mange hundrede år tilbage. Vi
ville stå foran en farao, der regerede for mere end
3.000 år siden. Jeg følte mig underlig. Mine hænder
rystede, da jeg gav døren det første slag.«
d Carter er kommet ind i gravkammeret. Det er Carter til venstre.
47

I gravkammeret
I gravkammeret stod et stort
skrin. Det var 2,75 m langt og 1,5
m højt. Her måtte Tutankh amons
lig være. Carter åbnede det første
skrin. Det rummede tre andre
skrin, der var inde i hinanden.
Så nåede de til en kiste. Inden i
den var der to andre kister. De
inderste var formet som faraoen.
Allerinderst var Tutanhamons
lig. Det var blevet balsameret.
I Tutankhaoms grav var der to
andre rum. Begge var fyldt med
kostbare genstande, som Tutankhamon
skulle bruge i livet efter
døden. Der var vogne, senge,
stole, smykker, krukker med vin
og parfume, statuer af guder og
meget andet. I alt var der 5­6.000
ting i graven.
48
BALSAMERING
I de rige familier balsamerede man den døde, så
liget ikke rådnede. Mave, lunger, lever og tarme
blev fjernet og lagt i krukker. Hjernen blev fjernet
gennem næsen og smidt ud. Bagefter blev kroppen
fyldt med natron (en slags salt), så den tørrede. Til
sidst blev den svøbt i strimler af tøj, der havde ligget
i harpiks og olie. Man balsamerede også dyr.
d På en æske i graven var et billede af Tut ankh amon
og hans dronning Ankhesenamun.
b Her ses en af de inderste kister.

FIND UD AF …
KILDE 1
Carter blev glad, da han så, at døren til gravkammeret
var forseglet. Hvorfor?
I dag forsegler vi ikke længere noget. Hvad gør vi
i stedet?
KILDE 2
Hvordan har Carter det?
Hvorfor har han det mon sådan?
Kan man stole på det, Carter skriver?
·····················································································
Forestil dig, at du er sammen med Carter og går
ind i Tutankhamons grav for første gang. Fortæl,
hvad du ser.
Fortæl, hvad du føler. Er du bange?
ARKÆOLOG
Forestil dig, at du er
arkæolog. Hvad drømmer
du om at finde?
49

50
DU VED NU ...
at der opstod et samfund ved Nilen for flere
tusinde år siden.
at de fleste egyptere var bønder.
at egypterne læste og skrev med hieroglyffer.
at Tutankhamon blev farao, da han var 9 år.
at egypternes havde mange forskellige guder.
at faraoerne blev begravet i pyramider og
sidenhen i Kongernes Dal.
d Også i dag lever de fleste egyptere af landbrug. På fotoet kan man
se en familie, som dyrker deres jord med Nilen i baggrunden.
HVAD SKETE
DER SÅ?
Et par hundrede år efter Tutankh
amons død begyndte det
egyptiske rige at gå i opløsning.
Der var oprør, og andre lande
erobrede til sidst hele Egypten.
Den sidste hersker i Egypten
var en kvindelig farao. Hun hed
Kleopatra. Da hun mistede sit
rige, begik hun selvmord. Det
skete for ca. 2.050 år siden.
De fleste bygninger fra det
gamle Egypten er forsvundet,
men man kan stadig se pyramider,
ruiner af templer, statuer
og gravkamre langs Nilen. Og
egyptiske museer har mange
kostbare ting fra faraoernes tid.
Du behøver dog ikke at rejse så
langt for at se genstande fra dengang.
Nationalmuseet og Glyptoteket
i København har mange
ting fra det gamle Egypten.
På Tutankhamons tid var livet
helt anderledes i Danmark. Der
var bronzealder. Folk var også
bønder i Danmark. Men de boede
på små bopladser. Der var ingen
templer eller slotte. Og man
havde ikke bogstaver eller tegn,
så ingen kunne læse eller skrive.

d En billedfrise, der
viser landbrug.
ARBEJD VIDERE:
BILLEDFRISE
Ved hjælp af billeder, kan man vise noget om gamle
dage. I ved noget om livet i det gamle Egypten. Det kan
I også vise.
·····················································································
OPGAVE
Egypterne malede billedfriser på væggene. Se billedet
her på siden. I klassen kan I lave en stor billedfrise, der
fortæller om livet i det gamle Egypten. Lav billedfrisen
af A3-papir, som klipses sammen.
Gå på biblioteket, og find inspiration i bøger om
Egypten. I grupper eller alene kan I tegne noget fra det
gamle Egypten. Det kan fx være:
Bønder, der arbejder i marken.
Fiskere på Nilen.
Soldater, der kæmper.
Håndværkere, der fx bygger huse eller et tempel.
Nogen, som udsmykker et tempel.
Folk, der arbejder på en kongegrav.
Nogen, der skriver eller læser hieroglyffer.
Tutankhamon, der leder et optog.
Faraoens palads.
Et tempel.
Købmænd, der handler.
Når I er færdige med jeres tegninger, skal I klipse dem
sammen og hænge frisen op. Inviter naboklassen til at
se jeres frise. Spørg dem, hvad de har lært om det gamle
Egypten ved at se jeres frise. På den måde får I svar på,
om jeres billeder giver et rigtigt indtryk af livet i det
gamle Egypten.
51

SÅDAN LEVEDE VI
På de næste sider kan du læse om, hvordan mange mennesker på landet og i byen levede for 200
år siden og for 100 år siden. Dengang var der meget stor forskel på rige og fattige.
52

Køkken med ildsted
For 200 år siden
Petroleumslampe
For 150 år siden
Telefon
For 130 år siden
Elektrisk lys
For 120 år siden
Komfur
For 110 år siden
Støvsuger
For 100 år siden
53

SLOT OG KÆLDER
- ÅR 1800
For 200 år siden boede de fleste mennesker på landet. Kun få boede i byerne.
Næsten alle var fattige. Kun meget få var rige og boede i store huse.
Lergulv i stuen
I Vedtofte landsby på Fyn boede
der i år 1800 en husmand, der
hed Christen Rasmussen. Han
havde kun en lille gård, derfor
kaldte man ham en husmand.
Hans kone hed Ane Marie. De
havde en datter på tre år.
På gården boede også en
anden familie til leje. I stuehuset
var der et lille bryggers, et køkken
og to små stuer med lergulv.
I en anden del af gården var der
svinesti og lade. I den sidste del
var der stald til et par heste og
en ko.
Der hørte lidt jord med til
gården, men ikke så meget, at
familien kunne leve af det. Derfor
måtte Christen arbejde på
Frederikslund gods, der lå lidt
derfra. Godsejeren på Frederikslund,
der også var general, ejede
Christens hus og mange andre
husmandshuse og bondegårde.
54
* KILDE
TÆSK OG SULT
Når en husmand arbejdede på et gods, kunne han
få tæsk, hvis han ikke arbejdede hurtigt nok. Børn
af husmænd og andre fattige blev ikke så store
som børn af rige forældre, fordi de ikke fik mad nok.
De fik også mange sygdomme.
1
d Billedet er malet for 150 år siden og forestiller en husmandsstue.

Arbejde
Christen og Ane Marie arbejdede
altid. De arbejdede fx på godset,
når der skulle høstes. Når deres
lille datter blev 8­9 år, skulle
hun ud og arbejde på en bondegård.
Så behøvede hendes far og
mor ikke tænke på at skaffe mad
til hende.
Om sommeren stod familien
op klokken fem. Så spiste de
øllebrød. De fik fem måltider om
dagen. Mest brød og grød. De
spiste af det samme grødfad, og
når de var færdige, tørrede de
skeen af i ærmet. Kun engang
imellem fik de kød.
Det var et hårdt liv, og det
var ikke altid, at de havde mad
nok. Alligevel var Christen glad
for, at de hørte under Frederikslund
gods, og han kunne godt
lide godsejeren, selvom han var
streng. Husmændene, der arbejdede
for godsejeren fik tæv, hvis
de ikke var hurtige nok. Men
godsejeren ville ikke have, at
nogen tiggede, så derfor gav han
mad til de fattige på godset.
55

Føj, hvor det lugter
Selv om Christen Rasmussen og
hans familie levede et hårdt liv,
havde de dog frisk luft ude på
landet. I København stank der
af spildevand, og det lugtede fra
lokummerne. Tusinder af mennesker
levede i små lejligheder
eller i kældre. Kælderlejlighederne
var fugtige, og engang
imellem blev de oversvømmede,
hvis det regnede meget.
Mange lejligheder havde ikke
kakkelovn til at varme lejligheden
op. Nogle familier havde slet
ikke nogen møbler. Andre var
heldige at have en lejlighed på to
værelser med køkken.
I nogle familier måtte både
mand og kone arbejde 12­16
timer om dagen. Der var ikke tid
til at tage sig af børnene. Mange
børn på din alder måtte arbejde
på en fabrik eller i en butik, når
de ikke var i skole. De små børn
måtte klare sig, som de bedst
kunne. Ofte måtte børn på 6­7
år passe deres mindre søskende
i mange timer hver dag. Hvis
forældrene ikke kunne tjene nok
til, at familien kunne få mad,
måtte de alle sulte. Hvis det
var helt galt, kunne familien få
en smule fattighjælp. Men den
skulle betales tilbage.
56
2 / FEDTEMAD
I en bog om 1800-tallet står der:
* KILDE
»Arbejderne i København tjente ikke ret
meget, så der var kun råd til den dårligste
mad. De fik mest rugbrød med fedt
og grød at spise. Der blev sjældent råd
til kød, og man fik ikke varm mad hver
dag. I mange familier var det kun manden,
der fik pålæg på brødet. Når man
ikke havde ret meget mad, var det også
manden, der fik det meste.«
d Fattige og usunde lejligheder i en mørk gade i
København. Fotoet er ca. 140 år gammelt.

Købmand Søbøtker
Det var ikke alle, der levede i
små usunde lejligheder. I København
boede storkøbmand
Johannes Søbøtker. Han havde
en stor lejlighed, hvor der også
var værelser til tjenestefolk. I
stuerne var der fine møbler og
lysekroner, og på væggene hang
dyre malerier. Der var flere sale
til de fester, Søbøtker holdt.
Han elskede fester. Så blev der
sunget og læst op af nye digte.
Til maden blev der serveret dyr
rødvin, og bagefter dansede man.
Selvom Søbøtker var rig, ville
vi i dag nok synes, at han levede
primitivt. I køkkenet var der en
åben skorsten, hvor man lavede
mad over et bål. Badeværelse
fandtes ikke. I soveværelset
havde man et fad med vand, som
man vaskede sig i. Der stod også
natpotten til at tisse i om natten.
Om dagen brugte man lokummerne
nede i gården.
Søbøtker havde fire børn. De
blev opdraget til at høre efter,
hvad deres forældre sagde, og så
skulle de være høflige over for de
gamle i familien. Hvis familien
havde fest, var børnene ikke
med. De kunne engang imellem
få lov til at besøge en kammerat
eller invitere en med hjem.
d En kunstner har malet en rig familie i 1830. Manden var vinhandler.
SYGDOMME
Omkring år 1800 blev de fleste mennesker ikke
særlig gamle. Ikke ret mange blev 70 år. En del
kvinder døde under fødslen. Der var kun få læger,
og de havde ikke den medicin, man har i dag. Så
mange mennesker døde af sygdomme, som vi i
dag nemt kan kurere.
57

58
FIND UD AF …
KILDE 1
Billedet viser et hjørne af en husmandsstue med en
alkove (seng). Når det var vinter, trak man gardinerne for
om natten. Hvorfor gjorde man det?
Man sov flere sammen i sengen. Hvor ville du helst sove
en kold vinternat? Ud mod væggen eller ind mod stuen?
Hvilke indtryk får du af stuen?
Hvad fortæller maleriet om husmandsliv?
KILDE 2
Hvorfor var det mon manden, der fik det meste og den
bedste mad?
Hvis man får for lidt og forkert mad, hvad kan der så ske?
Hvis arbejderne skulle have haft en sund kost, hvad
mangler der så i den mad, de får?
·····················································································
Husmandsfamilien fik fem måltider om dagen. Hvorfor
tror du, at de spiste så meget?
TIGGERE
Omkring år 1800 fandtes
der mange tiggere.
Findes der tiggere i
Danmark i dag? Hvis ja,
hvorfor tror du?

BADEVÆRELSE ELLER
LOKUM – ÅR 1900
For omkring 100 år siden var der ikke så mange fattige, som der før havde været.
Boligerne for arbejderne i København var blevet bedre. På landet havde husmændene fået
mere jord, så de ikke behøvede at arbejde så meget for andre.
Kun én seng
I 1893 flyttede familien Petersen
med fem børn ind i en lejlighed
i København. Lejligheden lå på
4. sal i en baggård. Der var kun
1½ værelse. Lejligheden var
kold, og vinduerne var utætte.
Køkkenet var lillebitte, men der
var et komfur til at lave mad på.
Der var også indlagt koldt vand.
Om morgenen vaskede de sig i
køkkenet, for der var ikke noget
badeværelse. Hvis de skulle op
og tisse om natten, skulle de ned
til lokummet i den mørke gård,
hvor rotterne løb omkring. Mange
tissede derfor i vasken i køkkenet.
Der var en bred seng i familien
Petersens stue. Der sov de alle
sammen. I stuen var der også
en gammel sofa, et lille bord og
et par stole. Der var også et lille
skab. I kammeret stod et skab til
tøj, men der var aldrig noget i.
Alle vegne var der væggelus.
BAD OG RENT TØJ
Det var et stort problem at holde børnene rene. I et
fattigt hjem kunne man ikke få bad, fordi der ikke
var noget badeværelse. Og det var kun på nogle
skoler, at børnene fik bad en gang om ugen.
De fleste familier havde heller ikke ret meget tøj.
En skolelæge sagde: »Bare børnene kunne få skiftet
tøj hver 14. dag, men nogle får ikke engang rent tøj
på en gang om måneden.«
d Tre fattige børn i deres hjem. Billedet er fra omkring 1910.
59

På arbejde
Familiens datter Alma var syv
år, da hun fik arbejde hos en
læge. Hun skulle gøre rent fra
kl. 7 til 12. Både hendes far og
mor arbejdede, men de tjente
kun lidt. Derfor måtte Alma og
hendes søskende også arbejde.
Om eftermiddagen gik Alma i
skole fra kl. 13 til 18.
Halvdelen af de penge, familien
tjente, købte de mad for. De
spiste meget rugbrød med fedt
og kun lidt pålæg. Det var ikke
hver dag, de fik varm mad. Lidt
luksus var der dog råd til engang
imellem. Tobak og brændevin til
faderen. Kaffe og wienerbrød fik
de også af og til.
En rig familie
Rudolf Christensen flyttede med
sin familie ind i en 10­værelses
lejlighed i København i 1890.
Der var badeværelse med varmt
og koldt vand. De fik elektrisk
lys, og senere kom der et rigtigt
toilet. Familien fik også telefon.
Det havde kun få i København.
Det var manden, der bestemte
over familien. Hans kone
sørgede for, at tjenestepigerne
købte ind, lavede mad og gjorde
rent. Og hun tog sig af børnenes
opdragelse. Om sommeren flyttede
familien på landet, hvor de
havde et stort hus.
60
EN MÆLKEDRENG
Mange børn arbejdede som mælkedrenge for at
tjene penge til familien. De begyndte, når de var
9 år. De stod op klokken 5 og løb med mælk, til de
skulle i skole klokken 13. Nogle gange kom de for
sent i skole. Tit var de så trætte, at de sov i timerne.
Nogle lærere var flinke og havde ondt af dem. De
lod dem sove lidt. Andre lærere var ikke så flinke.
De børn, der kom for sent, fik en lussing.
d Stuen i Rudolf Christensens lejlighed i København. I dag
kan man se den på Nationalmuseet i København.

Livet på godset
Gudrun boede på et gods på Fyn
som hendes far ejede. Der var fem
børn i familien. Selvom det var
et rigt hjem, blev børnene ikke
forkælet. Sengene var hårde. De
sov kun med vattæpper, ikke med
dyner, og om natten var vinduerne
åbne. Det var koldt, men så ville
de få et godt helbred, mente deres
forældre.
Børnene blev undervist hjemme.
Når drengene blev lidt større,
blev de sendt i skole i København.
Pigerne skulle ikke have så fin
en uddannelse, men de lærte dog
både fransk, tysk og engelsk. De
lærte også at spille klaver og at sy.
Gudrun og hendes søskende
skulle lystre deres forældre. En
sjælden gang blev de slået, hvis
de ikke hørte efter. Men kun, når
de var små. Deres far sagde, at »et
barn skal være opdraget, når det
er tre år«.
Når høsten var i hus, holdt
børnenes far fest for de husmænd,
der arbejdede på hans gods.
61

Det går fremad
Ude på landet begyndte det at gå
bedre for husmændene. Mange
havde nu så meget jord, at de
ikke behøvede at arbejde for
andre. Nogle måtte dog stadig
arbejde på gårdene og godserne
for at tjene nok til at leve af. Og
ligesom 100 år tidligere måtte
børnene stadig ud og tjene om
sommeren, fra de var 8­9 år.
Men det gik fremad for
husmændene. De oprettede
en forening, hvor en husmand
kunne låne penge, hvis han ville
købe jord. De lavede kurser for
husmænd, så de blev bedre til at
dyrke jorden, og der kom skoler
for de unge karle og piger.
Omkring år 1900 rejste mange
tjenestefolk og andre fattige fra
landet til København og andre
byer for at arbejde på fabrik.
Men forholdene i byerne var
tit ikke bedre end på landet, så
mange rejste videre til Amerika.
De havde hørt, at her var der
jord til alle. Nogle klarede sig
fint. Måske fik de et stykke jord,
som de kunne dyrke, og de fik
bygget en gård. For andre gik
det dårligt. Det lykkedes dem
ikke at finde et arbejde. Deres liv
var forfærdeligt. For i Amerika
var der ingen hjælp til de fattige,
og de havde ikke råd til at rejse
tilbage til Danmark.
62
* KILDE
1 / SULTNE BØRN
Fra en bog om livet på landet for 100 år siden:
* KILDE
»Jeg husker en tidlig forårsmorgen. Det banker på
døren, og da mor lukker op, står Christiane udenfor
og siger med bange stemme: »Jeg har slet ikke
noget at give de små til morgen«. De små var vore
legekammerater, og Christiane var ikke nogen
tigger, men sled og slæbte, og i dag havde hun set
sin mand gå på arbejde uden morgenmad. Hun fik
brød, smør og mælk, og jeg var stolt på familiens
vegne, indtil min ældste søster hviskede: »Jamen,
hvad så i morgen?««
2
d I 1905 ville man undersøge, hvordan tjenestefolk på landet boede.
På tegningen prøver bondekonen at gøre rummet pænere.

FIND UD AF …
KILDE 1
Hvordan tror du, at Christiane har det, da hun banker
på døren for at bede om mad?
Hvad er fortælleren stolt over?
Hvad mener hans søster med:»Jamen, hvad så i
morgen?«
Kan man få hjælp i dag, hvis man mangler penge til
fx mad og husleje?
KILDE 2
Karle kamrene var tit forfærdelige at bo i. Hvad gør
bondekonen for at få kammeret til at se pænt ud?
Hvorfor gør hun det?
Hvad ligger der lige ved siden af drengens kammer?
Hvordan tror du, det har været at bo i sådan et
kammer?
Bonden står og griner. Hvorfor gør han mon det?
·····················································································
Tidligere arbejdede mange børn hver dag 5-7 timer. De
gik også i skole i fem timer og skulle helst sove otte
timer. Og så var der lektier. Hvor meget tid fik de til leg
og andre ting?
Hvornår må børn begynde at arbejde i dag?
Er det en passende alder?
Kender du til børn i andre lande, der arbejder for at
tjene penge til familien?
63

64
DU VED NU ...
1800
at en husmand var fattig og arbejdede hårdt.
at de fleste husmandsbørn blev sendt ud for at
arbejde, når de var 8-9 år.
at mange mennesker i København og andre
byer boede i små, usunde lejligheder.
at godsejerne ejede meget jord og bestemte
over bønderne.
1900
at de nye lejligheder var bedre, men mange
boede stadig dårligt.
at det begyndte at gå fremad for husmændene.
at det kun var drengene, der fik en god
uddannelse.
at de rige i byerne havde lejligheder med
elektricitet, badeværelse og telefon.
d Arbejdet på markerne blev meget nemmere, da der kom maskiner,
som kunne hjælpe. På billedet fra ca. 1960 ses en traktor med ladvogn.
HVAD SKETE
DER SÅ?
Efter år 1900 solgte mange af de
store godser noget af deres jord,
som husmændene kunne købe.
Heden i Jylland blev opdyrket,
og mange bønder og husmænd
fik her et stykke jord. Det var
strengt arbejde at opdyrke heden,
men det gav dem mad på
bordet hver dag. Arbejdet blev
også mindre hårdt, fordi man fik
maskiner, der kunne så, høste og
gøre andre ting.
Men maskinerne betød også,
at det ikke længere kunne betale
sig at have små husmandsbrug.
Mange husmænd fik arbejde på
en fabrik. Til gengæld tjente de
flere penge end før. Nogle byggede
deres hus om, eller de flyttede
til byen. I dag er der næsten kun
store landbrug tilbage.
I byen skete der også store
forandringer. De dårligste og
mest usunde lejligheder blev revet
ned. Og der blev bygget nye
boliger, hvor der var mere plads
og grønne områder omkring.
Lønnen blev højere, så folk fik
råd til at købe mere. Og børnene
behøvede ikke længere at
arbejde. I stedet skulle de passe
deres skole, så de kunne få en
uddannelse.

d København omkring år 1870.
ARBEJD VIDERE:
LOKALHISTORIE
Lokalhistorie handler om en by eller en egns historie.
Hvordan så der ud tidligere? Hvordan boede folk? Hvilke
forretninger var der osv. Klassen kan arbejde med lokalhistorie
og finde ud af noget om det sted, hvor I bor.
·····················································································
OPGAVE
Del klassen ind i grupper. Til at starte med kan I snakke
om, hvor mange år I har boet i byen. Kender I til nogle
gamle steder eller bygninger? Har I hørt historier om,
hvordan der var i byen tidligere? Aftal, hvad jeres gruppe
gerne vil undersøge:
I kan gå rundt i byen og fotografere ældre og nye
bygninger.
I kan interviewe ældre mennesker, der har boet i
jeres by i mange år om, hvordan byen så ud i gamle
dage.
I kan også besøge det lokalhistoriske arkiv, der har
billeder, gamle kort og meget andet, der fortæller om
jeres by eller egn.
Måske er der skrevet bøger om jeres by, som I kan
låne på biblioteket.
Lav en udstilling i klassen med de fotos, I har taget på
jeres byvandring. Skriv under billederne, hvad de forestiller.
Hvis I har fundet gamle billeder af byen, kan I
kopiere dem og hænge dem op i udstillingen sammen
med nye fotos af det samme sted. Hvis I har interviewet
en ældre person, kan I fortælle om interviewet. Er det
optaget på bånd eller film, kan I afspille det for klassen.
65

BRONZEALDEREN
Her kan du læse om, hvordan folk levede og boede, da bronzealderen begyndte i Danmark for
4.000 år siden. Vi kalder det bronzealderen, fordi man begyndte at lave økser og mange andre ting
af bronze. Bronze er kobber og tin, der er smeltet sammen. Af det kunne man fx lave flotte økser,
sværd, kar, spænder og smykker. Man brugte dog også redskaber, der var lavet af sten, knogler og
horn. På de næste sider kan du få mere at vide om livet i bronzealderen.
66

Økse
For 3.800 år siden
Sværd
For 3.600 år siden
Solvognen
For 3.400 år siden
Offerkar
For 3.300 år siden
Lur
For 2.900 år siden
Hellig figur
For 2.700 år siden
67

ET KOSTBART METAL
Bronze bliver lavet af kobber og tin. Det findes ikke i Danmark.
Vi fik det fra andre lande i Europa. Før vi havde bronze, blev redskaber lavet af træ og flint.
Men med det nye metal kunne man støbe smukke smykker og våben.
68
Livet på bopladsen
Der var ingen byer i bronzealderen.
Folk boede på bopladser
med 5­10 gårde. Der var små og
store gårde. Husene var lavet af
ler og træ med stråtag. Husdyrene
boede også i husene. Man
havde køer, svin, får og geder.
Du kan sikkert forestille dig, at
der har lugtet inde i husene og
været koldt at bo om vinteren.
Rundt om bopladsen var der
marker. Man dyrkede mest
hvede og byg. Markerne blev pløjet
med en ard. Det var nærmest
en kroget gren, der blev trukket
af okser. Den var ikke god, for
den kunne ikke vende jorden.
Længere væk fra bopladsen
gik husdyrene og græssede. I
skovene gik mændene på jagt
efter hjorte og vildsvin. Børnene
og kvinderne samlede nødder og
bær. I havet kunne man fange
fisk.

Høvdingen
Der var forskel på folk. Høvdingen
var den øverste. Han
be stemte over flere bopladser. De
fleste folk var bønder, der selv
ejede deres jord. Nogen rejste
også ud og handlede. Og så var
der trællene. Det var slaver, der
tilhørte de rige. Trællene dyrkede
jorden og passede dyrene.
Høvdingen skaffede bronze
til bopladsen. For at få bronze
byttede man med rav eller andre
varer. Varerne blev byttet fra en
stamme til en anden. Men mest
almindeligt var det at give gaver.
Når høvdingene besøgte hinanden,
gav de hinanden gaver.
Det nye metal
Bronzetingene kom langt væk
fra. Der var ikke rigtige veje,
så man sejlede på floderne eller
langs kysten. Efterhånden lærte
folk selv at lave bronze.
Før man fik bronze, brugte
man flint til redskaber, fx knive
og fiskekroge. Men bronze var
bedre til redskaber, og så kunne
man lave flotte smykker med
mønstre. Når man havde mange
smykker og våben i bronze,
kunne man vise andre, hvor rig
man var. Man brugte stadigvæk
flint til fx knive og skrabere, som
blev brugt til at rengøre skind.
1 / HVAD ER DET?
I en bog om bronzealderen står der:
* KILDE
»Ved Hirtshals i Nordjylland fandt en mand en dag
tre stykker bronzerør. En af mandens venner mente,
at det kunne være et udstødningsrør til en knallert.
Men det troede manden ikke. Han tog dem med til
et museum, og de kunne straks se, at det var tre stykker
af en af de sjældne lurer* fra bronzealderen. Man
fandt flere stykker. Der var faktisk for mange til en
lur, så der måtte være to. Det var ikke mærkeligt, for i
bronzealderen ofrede man altid to lurer til guderne.«
* En lur er et blæseinstrument (se side 67).
2
d På billedet er to øksehoveder fundet ved Egebak i Jylland.
Måske er de givet som gave til en stor høvding.
* KILDE
69

70
FIND UD AF …
KILDE 1
Hvorfor tror du, at mandens ven mente, at bronzestykkerne
kunne være udstødningsrør til en knallert?
Hvorfor mente folkene på museet, at der måtte
være to lurer?
Hvad ville du gøre, hvis du fandt noget fra bronzealderen?
Ved du, hvad man skal gøre, hvis man finder noget
fra gamle dage?
KILDE 2
Hvis man skulle sætte skaft på økserne, ville de være
næsten 2 meter høje. Hvad kunne man mon bruge
sådan nogle kæmpeøkser til?
Hvis du ser på økserne, kan du se, at der er lavet nogle
meget fine mønstre i dem. Ville man lave mønstre, hvis
økserne skulle bruges til at fælde træer?
·····················································································
Hvad kunne give varme i husene om vinteren?
På bopladsen var der en høvding. Har vi noget, der
minder om en høvding i vores byer i dag?

SOLVOGNEN
Solvognen er det mest berømte fund fra bronzealderen.
En lille bronzehest er spændt for en rund skive, der er belagt med guld på den ene side.
Skiven er solen, som giver liv og lys. Den anden side er mørkere. Det er natten.
Solvognen som legetøj
En efterårsdag i 1902 gik en
bonde og pløjede. Pludselig trak
ploven en lille bronzehest op af
jorden. Lidt senere kom en rund
metalskive op. Der var guld på
den ene side. Der var også rester
af hjul. Bonden troede, at det
var legetøj, så han tog det med
hjem til sine børn. En uge senere
hørte man om det på Nationalmuseet
i København. Solvognen
kom derind og blev samlet.
Da man så nærmere på solvognen,
opdagede man noget
spændende. På solskiven er
der lavet en hel masse ringe.
Ringene er sat sammen i forskellige
mønstre. Nogen mener,
at hvis man tæller ringene på
en bestemt måde, får man en
kalender, der har 30 dage på en
måned.
Den fine lille hest og vogn
havde ligget i jorden i ca. 3.300
år. Den var slået i stykker, og
lagt ud i mosen som gave til
guderne.
d Solvognen. Den blev lavet for ca. 3.400 år siden.
*
KILDE 1 / HELLIG PLØJNING
I en børnebog fra 2002, der foregår i bronzealderen,
står der:
»Ulf gik over til ploven. Han rakte sin krukke
op i luften. Igen lød de dybe toner fra de to
lurer. Nu kunne den hellige pløjning begynde.
Ulf pløjede en række med ploven. Så tog
han sin krukke med såsæd og lagde korn i
jorden. Smeden kom frem med solvognen og
gav den til Ulf. Ulf og hans søn trak den rundt
på marken.«
71

Solen giver liv
Menneskene i bronzealderen
havde en religion. Men vi ved
ikke, hvilke guder de troede på.
Man mener dog, at de tilbad
solen. Det var solen, der gav liv
til mennesker og planter.
Man kan se det runde soltegn
hugget ind i klipper på Bornholm
og mange steder i Europa.
Billeder, der er hugget ind i
klipper, kaldes helleristninger.
Skibe, økser og lurer var også
almindelige at lave billeder af i
klipperne. Nogle gange kan man
også finde en mand, der pløjer.
På Bornholm findes over 400
steder med helleristninger, som
er hugget ind i klipper i bronzealderen.
I bronzealderen har man
sikkert troet, at jorden og solen
var flade, ligesom på solvognen.
Derfor forestillede den side af
solvognen, der havde guld på,
dagen, og den mørkere side
skulle forestille natten. Om natten
rejste solen gennem underverdenen,
som var under jorden.
Næste morgen stod den så op
igen.
Det var vigtigt, at ofre til
solen, for ellers ville den måske
ikke komme igen.
72
d Stenen med solbilleder er fundet i Nordsjælland.
De to andre helle ristninger viser billeder, som var
almindelige at hugge ind i klipper og sten.
2
d To helleristninger.
* KILDE

En offerfest
Flere gange om året har menneskene
i bronzealderen holdt
fester, hvor de ofrede til solen
og andre guder. En af dem var
forårsfesten. Så gav man gaver
til guderne for at sikre sig, at
kornet ville gro godt, og dyrene
ville få mange unger. Nogle
gange ofrede man også trælle til
guderne.
Forestil dig, at du har været
med til en fest midt om sommeren.
Forrest går høvdingen og en
søn i familien med hellige økser
i spidsen for bopladsens mænd
og kvinder. Økserne er sat på
lange skafter, så alle kan se dem.
Nogle blæser i de store lurer, andre
slår på tromme. En solvogn
bliver båret højt løftet, så alle
kan se den. Nogle af mændene
er klædt ud og har uhyggelige
masker på.
Nede ved mosen bliver der
sunget og danset til gudernes
ære. Og der bliver drukket mjød,
som folk bliver fulde af. Til sidst
bliver offergaverne lagt ud i
mosen. Fine guldringe, bronzearmbånd,
bronzekar og måske
en solvogn. Først er tingene
blevet slået i stykker, så de ikke
mere kan bruges.
73

74
FIND UD AF …
KILDE 1
På hvilken årstid, tror du, historien foregår?
Hvorfor trækker de solvognen rundt på marken?
Teksten er fra en børnebog. Ved forfatteren, at solvognen
har været brugt på denne måde? Hvorfor?
Kan man nogensinde vide præcist, hvad solvognen
har været brugt til? Hvorfor?
KILDE 2
Hvilke figurer kan du genkende på helleristningerne?
Hvad tror du, at helleristningerne skal fortælle?
Hvorfor tror du, at folk i bronzealderen huggede
helleristninger i klipper eller på store sten?
·····················································································
Side 73 fortæller en tekst og viser en tegning om en
offerfest i bronzealderen. Kan forfatteren og tegneren
være sikre på, at det er foregået på denne måde?
Hvorfor?
Hvad tænker du om bronzealderen, når du læser om
offerfesten?
TEGN & GÆT
Tegn en helleristning,
og lad din sidekammerat
gætte, hvad den
forestiller.

EGTVEDPIGEN
I Danmark har man fundet flere kister i gravhøje fra bronzealderen.
Der er ikke så meget tilbage af dem, der er begravet, men heldigvis er deres tøj bevaret.
Derfor kan man se, hvordan folk gik klædt.
Pigen i gravhøjen
Egtvedpigen blev fundet i en
gravhøj ved Vejle i 1921. En
landmand var i gang med at
grave kæmpehøjen væk, da han
fandt en egetræskiste i højen.
Heldigvis ødelagde han ikke
kisten, men skrev til Nationalmuseet
i København. I egetræskisten
lå skelettet af en ung
kvinde. Hendes tøj var bevaret,
fordi der ikke var kommet luft
ind i kisten, så tøjet rådnede.
Det var et fantastisk fund, for
nu kunne man se, hvordan en
ung pige fra bronzealderen gik
klædt.
TØJ FRA BRONZEALDEREN
Kvinderne gik med en bluse med halvlange ærmer. De havde
et kort skørt som Egtvedpigen eller et langt skørt.
Mændene bar en stor kappe. Den blev holdt sammen ved
højre skulder. Under kappen havde de en kort kofte ligesom
en undertrøje. Om maven havde de et læderbælte.
d Egtvedpigens grav fra ca. 1370 f.v.t. (før vor tidsregning).
75

En stor begravelse
For 3.400 år siden blev pigen fra
Egtved begravet. Undersøgelser
har vist, at det var en stor begravelse.
Måske var hendes far
høvding.
Før begravelsen fældede
mændene på bopladsen et stort
egetræ. Det blev hugget til og
flækket. Den unge pige blev lagt
i kisten. Hun fik en bluse med
halvlange ærmer på og et kort
snoreskørt. I en tøjbylt ved hendes
fødder lagde man de brændte
knogler af et barn. Måske var
det et trællebarn. Måske et barn
fra hendes egen familie. I kisten
stod en spand med øl. Det skulle
nok styrke hende på vej til dødsriget.
Efter begravelsen blev gravhøjen
bygget. Det tog måneder
for bopladsens mænd at grave
alle de græstørv op, der skulle
bruges. Da højen var færdig, var
den 4,5 meter høj og 22 meter
bred. I Danmark er der flere
tusinde gravhøje, men mange er
ødelagt, fordi folk i gamle dage
ledte efter guld i kisterne.
Det var kun fornemme mennesker,
der blev begravet i gravhøje.
De fattiges grave kender vi
ikke. Senere i bronzealderen gik
man over til at brænde de døde.
Deres urner blev sat ind i de
gamle gravhøje.
76
1 / HØJEN BYGGES
I en børnebog fra 2006 står der:
* KILDE
b Sådan så Egtvedpigen
måske ud. Nogen mener, at
det korte snore skørt viste,
at hun ikke var gift. Gifte
kvinder gik i lange kjoler.
Andre mener, at det korte
skørt viste, at hun var danser
ved religiøse fester.
»De næste mange dage graver mange mænd og
kvinder græstørv af de store græsmarker og kører
dem op på bakken med oksekærrer. Naja hjælper
med at bygge højen. Hun bærer græstørv hen til
højbyggerne, der lægger tørvestykkerne i et særligt
system. Når et lag er lagt oven på et andet, hælder
Naja og de andre store børn vand på, så græstørvene
klistrer sammen.«

FIND UD AF …
KILDE 1
Hvad bliver gravhøjen bygget af?
Hvorfor hælder børnene vand på græstørvene?
Hvorfor tror du, at man bygger gravhøjen oppe på
en bakke?
Teksten er fra en børnebog. Hvordan kan man finde
ud af, at de døde faktisk blev begravet på denne
måde?
Der er flere ting i historien, som man ikke med
sikkerhed kan sige, er rigtige. Prøv at finde to
eksempler.
·····················································································
Synes du, at fundet af Egtvedpigens grav er lige så
vigtigt som fundet af Tutankhamons grav?
EGTVED-
PIGEN
Hvem mon hun var?
Digt en historie.
77

78
DU VED NU ...
at vi fik bronzealder i Danmark for 4.000 år
siden.
at bronze er lavet af kobber og tin.
at folk levede på bopladser og dyrkede jorden.
at man dyrkede solen som en gud.
at man lavede helleristninger af solen, mænd,
skibe og andre ting.
at man ofrede smykker og våben til guderne.
at rige mennesker blev begravet i gravhøje.
at man har fundet tøj i gravhøjene fra de døde.
Derfor ved vi, hvordan man gik klædt i bronzealderen.
d En model af byen Rom, som den så ud for 2.000 år siden.
Dengang var der jernalder i Danmark.
HVAD SKETE
DER SÅ?
For omkring 2.500 år siden var
vi på vej ind i en ny tidsalder –
jernalderen. Jern er hårdere end
bronze. Derfor kunne man også
lave bedre våben og redskaber.
I jernalderen kom en ny stamme
til Danmark. De blev kaldt
danerne. Det er sikkert derfor,
at det land, du bor i, kaldes for
Danmark. Efterhånden blev
der flere og flere mennesker i
Danmark. Men vejret var ikke så
godt i jernalderen, så nogle gange
var det svært at skaffe mad
nok. Måske var det derfor, at
kimbrerne, en stamme i Jylland,
besluttede sig for at udvandre.
De nåede helt ned til Italien.
Her herskede romerne. Romerriget
var stort og stærkt. Alligevel
varede det længe, før romerne
havde slået kimbrene. Mens vi
her hjemme i Danmark boede i
huse lavet af ler og træ, var Rom
en storby med huse af mursten
og flere indbyggere end i hele
Danmark.
Bronzealderen er ikke glemt.
Vi kan se den hver dag. På de
nye 200 kr. sedler, på smørpakken
med de to lurer og hos Spiesrejser,
der har valgt solvognen
som mærke.

d Smykker og bælteplader
fra bronzealderen.
ARBEJD VIDERE:
DRAMA
Del klassen i grupper. Hver gruppe skal opføre et lille
teaterstykke over en begivenhed fra bronzealderen. Her
på siden kan I læse nogle forskellige handlinger, som skal
dramatiseres. Jeres lærer har en rolleliste. Rollerne skal
fordeles i gruppen. Måske er der nogle grupper, som selv
vil finde på en handling. Replikkerne skal I selv skrive.
·····················································································
GRUPPER
Sygdom og død
Jeres boplads er blevet ramt af flere ulykker. I lang
tid har jagtlykken svigtet, så I har ikke nok at spise.
Samtidig er der udbrudt en frygtelig sygdom, der har
ramt børnene. Flere er døde, bl.a. høvdingens datter.
Høvdingen har tilkaldt en shaman (troldmand) fra
en anden boplads. Han er kendt for at kunne hjælpe,
når mennesker bliver ramt af ulykker.
Forårsfesten
Det er forår og tidligt om morgenen. Forårsfesten står
for døren. Kornet skal sås, og der skal ofres kostbare
ting til guderne, så de sørger for en god høst. Alle
glæder sig til den store fest.
Det vidunderlige sværd
Handelsmænd ankommer til bopladsen med det
første bronze. Ingen har før set det vidunderlige,
skinnende metal. Bedst af alt er et bronzesværd med
smukke mønstre til høvdingen. Bønderne er vilde for
at købe små bronzesmykker.
79

REGISTER
A
adel 25
Afrika 34
Amerika 61
Ankhesenamon 43-44, 48
arbejde 4, 11, 13, 24-25, 27, 54-56,
60-62, 64
ard 20, 68
arkæolog 46-47
B
balsamere 48
barn 4, 14, 24-34, 55-57, 59-61
begravelse 14, 18, 76
bolig (hytte, lejlighed, hus) 10-11,
14, 16, 28, 31, 38, 50-65
bonde/landbrug 16-19, 24, 38,
54-55, 68
bondestenalder 16-20
boplads 11, 68-69, 73, 76
bronze/bronzealder 50, 66-79
by 28
båd 11
D
drama 79
E
Egtvedpigen 75-77
Egypten 20, 38-51
Ertebølle 13-15
F
fabrik 4, 28, 33, 61, 64
familie 11, 16, 18, 27, 31, 54-64
farao 36-38, 42-47, 50
fattig/fattighjælp 4, 56
fiskeri 11
flint 8, 21
G
gods/godsejer 54, 55, 61, 62, 64
H
helleristning 72
hieroglyf 38
hund 11
husdyr 16-19,38, 54, 68
husmand 54-55, 61, 64
høvding 61, 69, 73, 76
J
jagt 10-11
jernalder 78
jægerstenalder 8-15
80
K
kilde 5
Kleopatra 50
Kongernes Dal
København 56-57, 60-62
købmand 57
køkken 54, 56, 57, 59
køkkenmødding 14
L
landsby 38
leg/legetøj 22-35
lejlighed 56, 57, 59, 60, 64
lokalhistorie 65
lokum 56, 57, 59
lommepenge 32
lur 67, 69, 70, 72, 73
M
mad 10-11, 13, 16, 38, 55-56, 57, 60, 61
museum 5, 6, 35, 50, 60, 71
mælkedreng 60
N
Nilen 38, 50
O
offergave 73
P
palads 38
præst/ypperstepræst 42, 44
pyramide 46
R
redskab 10
religion 14, 18, 40, 42, 71-73
rensdyr 10
Romerriget 78
S
skole 4, 5, 24, 56, 60, 62, 64
skov 11, 13
Solvognen 71, 73, 74
stenalder 8-21
sult 54, 55, 61
sygdom 14, 57
T
tempel 38
tjenestefolk 58, 60-61
Tutankhamon 36, 42, 44, 47-50
træl 69, 73, 76
tøj 10, 78
Ø
økse 10, 69, 73
Bogens illustrationer
Forside + øvrige tegninger: Jan Solheim
s. 4: Gyldendal
s. 5ø: Gyldendal
s. 5n: Bridgeman Art Library/Scanpix
s. 7: Gyldendal
s. 11ø: Fra Danmarks Oldtid/Gyldendal/2001
s. 11n: Ulla Koustrup/Scanpix
s. 14: Gyldendal
s. 16: Terkel Broe Christensen/Scanpix
s. 17: Sagnlandet Lejre
s. 18ø: Terkel Broe Christensen
s. 18n: Jens Aage Poulsen
s. 20: Karsten Schnack/Scanpix
s. 21: Gyldendal
s. 24: Corbis/Polfoto
s. 25ø: Bruegel/Bridgeman Art Library
s. 25n: Gyldendal
s. 28: Holger Damgaard/Polfoto
s. 29ø: Det Kongelige Bibliotek
s. 29n: Gyldendal
s. 31: Ebbe Andersen/Polfoto
s. 32: Leif Nyholm/Scanpix
s. 34: Corbis/Polfoto
s. 35: Corbis/Polfoto
s. 38: Corbis/Polfoto
s. 40: British Museum
s. 42: Bridgeman Art Library
s. 44: Corbis/Polfoto
s. 46: Corbis/Polfoto
s. 47: Corbis/Polfoto
s. 48: Corbis/Polfoto
s. 50: Mathilde Foto/Søren Lauridsen
s. 51: Corbis/Polfoto
s. 54: Hans Smidth/Den Hirschsprungske Samling
s. 56: Det Kongelige Bibliotek
s. 57: Wilhelm Bendz/Statens Museum for Kunst
s. 59: Københavns Bymuseum
s. 60: Nationalmuseet
s. 61: Blæksprutten 1905
s. 64: Gyldendal
s. 65: Gyldendal
s. 69: Lennart Larsen/Nationalmuseet
s. 71: John Lee/nationalmuseet
s. 72: Gyldendal
s. 72n: Scanpix
s. 75: Lennart Larsen/Nationalmuseet
s. 76: Nationalmuseet
s. 78: Corbis
s. 79: Lennart Larsen/Nationalmuseet