SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Skibsføreren frygtede straks, at SPRINGEREN ville blive ført ned langs OSTEREMS og blive slået hårdt ind mod dennes bagbord side med alvorligt havari til følge. Han gav derfor hårdt styrbord ror i forsøg på at komme ind foran splitprammen igen, men i denne manøvre krængede skibet pludseligt meget hårdt til styrbord. Der lød et højt brag, hvilket skyldtes, at nedrideren blev sprængt (se foto i afsnit 9). Skibsføreren greb efter slipkrogens udløserhåndtag, som var anbragt på agterskoddet i styrehuset ca. en arms længde fra styrepladsen, men ved den meget pludselige og voldsomme krængning blev både skibsføreren og styrmanden væltet omkuld i styrehuset. Skibsføreren faldt halvt ned ad lejderen til forlukafet i styrehusets styrbord side. Han fik derfor ikke fat i udløserhåndtaget i det første forsøg, men efter få øjeblikke fik han fat i håndtaget og fik udløst krogen. Dette fungerede, som det skulle. Skibet krængede så meget, at propelleren kom ud af vandet. Styrehusdøren, der var i styrbord side, havde stået lidt åben på krog. Ved krængningen var døren lukket momentant som følge af vandtrykket, der havde sprængt dørkrogen, der var af messing. Skibsføreren og styrmanden var lukket inde i styrehuset. Skibet lå omtrent helt på siden, og vandlinien var i niveau med ca. ¾ af styrbord frontrudes bredde. Den midterste frontrude var tophængslet og kunne åbnes. Det var kun holdt lukket ved en enkelt bespænding (den midterste, se foto i afsnit 9). De to øvrige bespændinger i hver sin side var løsnede, og skibsføreren slog med et enkelt slag den midterste bespænding op, hvorved vinduet kunne åbnes delvist. Styrmanden kravlede først ud gennem vinduet, mens skibsføreren koblede propelleren fra. Maskinen fortsatte med at køre. Derefter kravlede også skibsføreren ud af vinduet. Da skibsføreren kom ud foran styrehuset, var styrmanden forsvundet. Skibsføreren holdt sig delvis flydende og delvis stående på skibets styrbord skanseklædning eller lønning, mens han forsøgte at holde sig fast til skibet. Han kunne ikke se styrmanden. Vandet var meget koldt. Da kom pludseligt skibets redningsflåde drivende forbi skibsføreren. Den var ikke blæst op og drev i sin container. Skibsføreren greb fat i redningsflåden og holdt fast i den med den ene hånd hele tiden, mens han med den anden hånd stadig holdt fast i skibet. (Redningsflåden havde umiddelbart før været til eftersyn og var lagt tilbage i sit stativ, men var endnu ikke gjort fast. Derfor var den kommet fri ved kæntringen og kunne drive frit). Efter 30 – 40 sekunder (tidsforløbet er lidt usikkert) mærkede skibsføreren, at skibet begyndte at rette sig op igen, og han fik halet sig indenbords sammen med redningsflåden. Da skibet havde rettet sig op, fandt skibsføreren sig liggende i stævnen med redningsflåden over sig. Han kom op at stå og løb hen på dækket, hvor han så styrmanden ligge i vandet 20 – 30 meter fra skibet. Styrmanden råbte efter en redningskrans. Skibsføreren kastede en redningskrans ud, men styrmanden fik ikke fat i den. Der blev også kastet en redningskrans ud fra LOKE R – og endnu en fra SPRINGEREN. Side 6
Styrmanden fik fat i redningskransen fra LOKE R, og skibsføreren løb ind i styrehuset igen, hvor han konstaterede, at maskinen stadig kørte. Alt syntes kaotisk i styrehuset og maskinrummet på grund af vand og alt muligt løst gods, der havde været kastet rundt. Han meldte da, klokken 16.15, over VHF på kanal 74 til Elbe Traffic Control, at han havde en mand over bord, hvorefter han forsigtigt prøvede at koble propelleren til og dreje roret. Han konstaterede hurtigt, at han kunne manøvrere skibet. Rorviseren virkede ikke, men det var heller ikke vigtigt i situationen. Skibsføreren sejlede forsigtigt, med bagbord slagside, hen mod den skibbrudne styrmand. Han fik fat i styrmanden med en bådshage og fik ham trukket hen til skibssiden. Ved fælles hjælp (det var meget vanskeligt) kom styrmanden om bord. Skibsføreren hjalp styrmanden ind i styrehuset og hjalp ham med at få klæderne af og svøbte noget delvis tørt køjetøj om ham i stedet. Han kaldte Elbe Traffic Control og meddelte, klokken 16.20, at han havde fået den overbordfaldne om bord igen, og at de sejlede mod slæbebådsstationen Neumühlen.. Både styrmanden og skibsføreren var meget forkomne af opholdet i det kolde vand. De ankom med SPRINGEREN til slæbebådsstationen klokken 17.30, hvor de blev hjulpet med varme drikke m.v. af personale fra havnen. Skibsføreren underrettede straks rederiet om ulykken. Rederen spurgte, om de havde behov for læge- eller krisehjælp efter ulykken. Dette mente imidlertid hverken skibsføreren eller styrmanden på dette tidspunkt, at de havde behov for, selv om styrmanden havde pådraget sig nogle svære knubs både i hoved og på den højre arm. Om natten indlogerede skibsføreren og styrmanden sig på sømandshjem i Hamburg, og dagen efter begyndte de at ordne forholdene om bord igen bedst muligt. Hjælpemotoren var ude af drift, idet der var løbet vand ind igennem udstødsrøret under kæntringen. Det meste af det elektriske anlæg kunne bringes i brug igen, men der forestod et større oprydnings- og klargøringsarbejde over alt i skibet. Det tyske Wasserschutzpolizei kom om bord og optog rapport, og hverken skibsføreren eller rederen tog derfor kontakt til Opklaringsenheden for at gøre opmærksom på, at der var sket en ulykke. Styrmanden fik det i de kommende dage dårligt, både fysisk og mentalt som følge af ulykken. Den 21. januar 2002 sejlede skibet fra Hamburg og ankom til Svendborg næste dag. Om bord var skibsføreren og styrmanden, de samme som var om bord under ulykken. Det følgende i dette afsnit er baseret på styrmandens mundtlige forklaring til Opklaringsenheden: Styrmanden mønstrede 1. januar 2002 i SPRINGEREN. Han var forhyret til 10 timers arbejde i døgnet og skulle have fri om søndagen. Dette var hans første udmønstring i dette rederi og første gang, han beskæftigede sig med den slags arbejde. SPRINGEREN skulle udføre passagertransport og ankerflytning og hjælpe til med at skubbe pramme på plads ved gravemaskinen USEDOM. Desuden skulle skibet bugsere splitpramme til klappladsen Mühlenberger Loch sammen med bugserskibet LOKE R. Side 7
Page 1 and 2: SØULYKKESRAPPORT Kæntring og mand
Page 3 and 4: 3. Resumé Bugserskibene SPRINGEREN
Page 5: Klokken ca. 14.00 kom besætningen
Page 9 and 10: Slæbetoget kom frem til, hvor man
Page 11 and 12: Det følgende i dette afsnit er bas
Page 13 and 14: På et tidspunkt blev slæbetoget p
Page 15 and 16: Nedrider Nedriderens højde 2 - 2½
Page 17: Fastgørelserne til splitprammen,

SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?