BELYSNING - Fjordbyen

prosjekt.fjordbyen.oslo.kommune.no

BELYSNING - Fjordbyen

Gadetyper

1. Hovedgader

Hovedgaderne er beplantede boulevarder og varetager den

kollektive trafik. Nyland allé er områdets primære gade, og

dette bør kommunikeres i gaderumets belysning.

Nyland allé har markeret cykelfelt. Gadens brede fortorve

har en markeret møbleringszone. Eks. Sørenggata og

Nyland allé.

Arealerne langs hovedgader for fodgængere og cyklister har

behov for selvstændig belysning.

2. Lokalgader

• Lokalgaderne er mindre gader, der løber parallelt med

vandet og hovedgaderne. Enkelte lokalgader varetager kollektiv

trafik, og der er markeret cykelfelt. Lokalgadernes

fortorve har en markeret møblerings zone. Eks: Langkaigata,

Operagata, Lohavngata.

Arealerne langs lokalgaderne for fodgængere og cyklister

kan have behov for selvstændig belysning.

3. Tværgader og cykel-/gangstier

• Tværgaderne løber alle ned til vandet og kan betragtes

som korridorer for udsyn til vandet. Tværgaderne varetager

ikke kollektiv trafik og har ikke afmærket cykelsti.

• Cykel-/gangstier er: Adgangsgader til og mellem bygninger,

gårdrum mv og stier (uden motoriseret trafik).

Lokale gader og færdselsområder, som hører til havnepromenaden

eller til allmenningene, er behandlet i de separate

afsnit herom.

054 · TemahefTe Belysning · Bjørvika infrasTrukTur · 2007

Gader møder allmenningene

Det gælder for såvel hovedgader som lokalgader, at

den anvendte type belysning ved krydsning med

allmenninger skal ophøre, og det er allmenningens særlige

belysningssystem der føres igennem. Af hensyn til opfyldelse

af specifikke lystekniske krav for hovedgader og kryds må

det forudses, at der eventuelt skal suppleres med særlig

belysning (trafikgadesbelysning). (se følgende side)

Bjørvika’s gader møder øvrige Oslo

Der hvor gader og veje fører ud af Bjørvikaområdet til de

eksisterende byområder, skal Bjørvikas nye belysningsanlæg

“kobles” på det eksisterende belysningssystem.

Der kan således ske skift af anlægstype, stil og/eller materiel.

Disse skift sker bedst ved kryds med eksisterende byområde

på den ene side og (nyt) Bjørvika område på den anden

side. Desuden kan skift lægges ved banearealet. Skiftet i

belysning følger altså med bygningernes arkitektoniske skift

mellem nyt og eksisterende.

Hvis der er tilfælde, hvor den tilgrænsende eksisterende belysning

er utidssvarende og/eller stærkt afvigende i stil, lysvirkning

og lys-farve, foreslås en renovering så der opnås

tilpasning.

I forbindelse med detailplanlægning skal “koblingssteder”

fastlægges og “koblingsmåder” besluttes.

More magazines by this user
Similar magazines