Faglig læsning i matematik

ucn.dk

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik

- Michael Wahl Andersen, 2011


Inden vi går i gang

Tal med din ”nabo” om:

• Hvorfor er jeg kommet i dag?

• Hvad håber jeg på at få ”med hjem”?

• Hvad skal jeg i hvert tilfælde have ”med hjem”?

• Hvad skal jeg huske at spørge om?

• Er der noget vi skal skrive ned?

faglig læsning, 2011 2


7 Begrundelser

Faglig læsning – hvorfor?

• Fælles mål

• Mentale repræsentationer

• Tænkning

• Matematikbogen som genre

• Bogens opbygning

• Tilegne sig viden og kunnen

faglig læsning, 2011 3


Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

1

Fordi det står i Fælles mål 2009!

faglig læsning, 2011 4


Hvorfor 1

I Fælles Mål 2009 er faglig læsning i matematik

placeret i det fjerde CKF (centrale kundskaber og

færdigheder) under matematiske arbejdsmåder.

Faglig læsning og kendskab til faglige genrer bliver

med Fælles Mål 2009 til en nødvendig del af en

tidssvarende matematisk kompetence.

faglig læsning, 2011 5


Efter 3. klasse

modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer,

som indeholder matematikfaglige udtryk

Efter 6. klasse

læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som

indeholder matematikfaglige udtryk

Efter 9. og 10. klasse

læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som

indeholder matematikfaglige udtryk

Vejledningen link

faglig læsning, 2011

6


faglig læsning, 2011

Hvad vil det sige at læse?

7


At kunne læse

Læseafkodning

Sprogforståelse

At kunne danne mentale forestillingsbilleder af den læste tekst

Faglig læsning

Elementær læsekompetence

Funktionel læsekompetence

faglig læsning, 2011

Læseforståelse

8


Faglig læsning

Kristian har 5 centicubes, han har 2 færre end Louise.

Hvor mange centicubes har Louise?

5 - 2 = 3

Svage læsere danner færre billeder. Det betyder,

•at de har sværere ved at holde information i arbejdshukommelsen,

•de taber ”tråden”, og

•teksten/matematikopgaven atomiseres

faglig læsning, 2011

9


Semantisk dyskalkuli

Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat., 2011 10


Semantiske vanskeligheder

Hvordan Subtraktion forlænger ”at minusse” man ¾ med 3?

Kommer til udtryk i sprogforståelse og i sprogproduktion

Jeg ta

•Langsom ordmobilisering

Det er 12.

•Eleven bruger andre ord (plusse)

•Eleven bruger et ord der ligner lydmæssigt (Nusse/nisse)

•Eleven anvender et upræcist ord (mindre)

Er ordet i elevens ordforråd

Har eleven adgang 21

til ordet

r 4 og ganger med 3.

Så forlænger jeg 7 med 3

– det giver 21.

Facit:

Victor 8. klasse

7

Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat., 2011 11


Pragmatiske vanskeligheder

Morten Ingemann

Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011 Side 12


Undervisning af børn med semantiskpragmatiske

vanskeligheder

• At lære at læse konteksten

• At lære at se helheder i stedet for detaljer

• At træne fleksibiliteten /indføre noget nyt

• At øve sig i at planlægge og strukturere sprog og handling

• At kunne vente på tur

• At forstærke feed back

• At lære at evaluere egne præstationer

Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat., 2011 13


Dodekaeder

Et regulært dodekaeder (tolv flader) er et platonisk legeme som består af tolv regulære

femkanter.

Viden om

sprog

•Syntaks

•Semantik

•Pragmatik

Viden om

tekster

Viden om verden Metabevidsthed

Dødekæder?

Den centrale

meningsskabende

funktion

Et regulært

dodekaeder (tolv

flader) er et platonisk

legeme som består af

tolv regulære

femkanter.

Grafem

fonem

Hukommelse

Viden om ord

Ordbilleder

Ordforråd

Linea Ehris interaktive læsemodel model

Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat., 2011 14


Læseafkodning

Ordblinde har vanskeligt ved at lære alle bogstavernes navne, og det skyldes en ringe

fonologisk opmærksomhed på de enkelte sproglyde og vanskeligheder med at forstå,

hvad bogstaverne står for.

Ordblindhed/dysleksi er ifølge Elbro markante vanskeligheder ved at lære

at læse og skrive. Det skyldes, langsom og upræcis omsætning af bogstaver og

bogstavfølger til sproglyde , som danner grundlaget for at læse.

Det karakteristiske ved ordblinde er stadig, at de udmærket forstår tekster, der bliver

læst op, men at de har meget svært ved at lære at læse teksterne selv. Det er altså

mennesker, børn, unge og voksne, der er som alle andre, lige med undtagelse af det

med læsningen og skrivningen.

faglig læsning, 2011

16


Sprogforståelse

faglig læsning, 2011

Butterfly

17


faglig læsning, 2011

f(x) = ax + b

”Sildeben”

Funktion

18


x

y

faglig læsning, 2011

Sildeben???

19


Faglig læsning (tekst) sproglige forudsætninger

Effektiv ordafkodning

Alderssvarende sprogforståelse

Ineffektiv ordafkodning (fx ordblindhed) lægger beslag på alt for

mange af læserens kognitive ressourcer. Dette her en negativ

indflydelse på forståelse og hukommelse

Elever med svag sprogforståelse (fx to-sprogede elever )

Ved svag sprogforståelse (fx ringe ordkendskab) svækkes læserens

mulighed for at etablere dækkende indre repræsentationer (mentale

billeder) af tekstens indhold.

faglig læsning, 2011 20


Læsevanskeligheder

Læseafkodning

Sprogforståelse

Ordblinde

elever

To-sprogede

elever

÷ +

+ ÷

Den samme undervisning?

faglig læsning, 2011 21


Referentielle forbindelser

Parvist parallelle

Fire kanter

Lige lange

Vinkler 90 0

Se her – denne firkant har fire lige lange

sider, og de er parallelle. Vinklerne er 90

grader. Det hedder et kvadrat

faglig læsning, 2011

Kvadrat

Referentiel

forbindelse

Referentiel

forbindelse

22


faglig læsning, 2011

Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

3

Fordi læsning gør noget ved den måde vi tænker på!

23


Aktivitet

faglig læsning, 2011

24


Gode regnere

•Udelader overflødige data

•Svarer hurtigt

•Komprimerer informationsproceduren

•Knytter an til tidligere lært stof

•Generaliserer

•Husker generelle relationer, men ikke

detaljer

faglig læsning, 2011

Svage regnere

•Fokuserer på detaljer

•Søger detaljer for at vælge strategi

•Stiller ingen spørgsmål

•Generaliserer ikke

•Finder ikke alternative løsninger

•Husker nogle detaljer

Linnanmäki

25


Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

4

Fordi kendskabet til matematikbogens opbygning øger forståelsen!

faglig læsning, 2011

26


40% af variationen af læseudbyttet for voksne på læsekursus for læsevanskeligheder

kunne forklares af deres genrekendskab.

Knudsen (2003) refererer til række forskningsresultater i sammenhængen mellem

genrekendskab og læseforståelse, der viser, at elevernes læseforståelse forbedres, når

de undervises i genrekendskab og tekststrukturer.

Der ser med andre ord ud til, at være stærk sammenhæng mellem læseforståelse og

kendskab til genrer.

På basis heraf kan der derfor være endog meget god mening i at sætte fokus på faglig

læsning og genrekendskab i grundskolens matematikundervisning for at kvalificere deres

udbytte af matematikholdige tekster.

faglig læsning, 2011

27


Læse pentagram ”Læsevejene”

Tekst

•Hvilket emne handler teksten om?

•Hvilket emne handler afsnittet om?

•Understreg vigtig information.

•Understreg nøgleord.

•Understreg svære ord .

Tekniske Tegninger

•Hvad er der af tekniske tegninger?

•Hvad skal tegningerne bruges til?

•Er der tekst til tegningerne?

Opgaver

•Hvad handler opgaven om?

•Hvor på siden kan vi finde

information, der kan hjælpe os med at

løse opgaven?

Billeder

•Hvad er der på billedet ?

•Tøm billedet for information!

Fakta boks

•Hvad handler boksen

om?

•Hvad kan den bruges

til?

•Hvordan skal den

anvendes

Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011 28


2

1

3

Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011

”Læseveje”

4

Kontext 4

29


1. En tegning der illustrerer afsnittets problemstilling Den indledende tegning

indeholder hints og kommentarer til afsnittet og vil ofte være en forudsætning

for, at elverne kan løse de givne opgaver. I dette afsnit skal eleverne kunne

aflæse af tegningen hvor mange børn, der er i gruppe A og hvor mange

landgangsbrød, de skal dele.

2. Der er altid en indledende tekst der introducerer problemstillingen i afsnittet.

Dette afsnit sætter eleverne ind i hvad historien handler om, og hvad man særlig

skal være opmærksom på i forbindelse med opgaverne. Her finder man mange af

de oplysninger, der skal anvendes for at løse opgaverne.

3. Opgaver til afsnittet. Disse opgaver indeholder underspørgsmål, men de

indeholder ikke umiddelbart støtte til løsningen af opgaverne. Denne støtte skal

findes i de andre tekst elementer

4. Der kan evt. være tekniske tegninger. Disse tegninger kan være med til at belyse

spørgsmålene i de enkelte opgaver i afsnittet. Tegningerne understøtter ofte

strategier til at løse opgaverne.

faglig læsning, 2011

30


En aktiv læser

før læsning

• tænker over, hvilket fagligt emne er der tale om?

•tænker over, hvad ved jeg om emnet i forvejen?

under læsning

• vurderer, hvad der er vigtig information og læs dette opmærksomt.

•tager notater, understreger vigtige ord og diskutere teksten med dig selv .

•tænker sig frem til betydningen af ukendte ord og begreber eller slår dem op.

•sammenholder de forskellige dele af teksten med hinanden, for at forstå

teksten i sin helhed.

•gør noget andet, hvis fremgangsmåden ikke fører til det ønskede resultat.

•læser teksten igen , og hvis alt andet mislykkes, spørger hun/han sin lærer.

efter læsning

•tænker over, hvordan man kan anvende den nye viden.

Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011 31


faglig læsning, 2011

Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

5

Fordi matematik er blevet et humanistisk fag!

32


Tusinder og atter tusinder af vildt fremmede fra

Asien og fra Afrika som politikerne uden videre giver

dansk statsborgerskab.

Jeg får antallet til ca. 6.000. Med børn betyder det

mindst 10.000. Og der kommer tre af sådanne love

om året.

Reultat: ca. 30.000 nye danske statsborgere årligt –

som overhovedet ikke er danske.

Søren Krarup i Ekstra Bladet

faglig læsning, 2011

(f + b) = F

f(L) = F x L

y = ax

33


Vedtagne love om indfødsret L

Vildt fremmede f

Børn b

Total indvandring (f+b)=F

f(L) = F x L

Indvandring x 1000

x

x

x

Antallet af

Love


faglig læsning, 2011

Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

6

For at tilegne sig viden og kunnen!

35


Radiserne af Charles M. Schultz


Faglig læsning er en læreproces

Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst

Tilegnelse (læreprocesser)

Viden (hukommelsesprocesser)

Læsning (læseprocesser)

Faglig læsning handler i højere grad om læreprocesser

(etablering af faglig viden og indsigt) end om læsning.

Men effektive læsekompetencer er en forudsætning for, at

eleven selvstændigt kan læse sig til viden.

faglig læsning, 2011

Elisabeth Arnbak

37


Arbejdsgang med fokus på læsning & problemløsning

faglig læsning, 2011

Arbejdsgang, Makker par Kryds

af

Læs opgaven højt (A læser)

Genfortæl opgaven med egne ord (B genfortæller)

Tegn et billede

Hvad handler opgaven om og hvordan skal den løses?

Hvad er spørgsmålet

Hvad ved vi

Hvad ved vi også

Find og vælg en løsningsstrategi

Giv et overslag

Udregn resultatet

Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet

38


Læs opgaven højt. (læseafkodning)

At afklare om eleverne er i stand til på det rent tekniske plan at læse en tekst.

Hvis eleverne ikke er i stand til at afkode teksten, vil resten af aktiviteten blive helt

meningsløs

Genfortæl opgaven med egne ord. (læseforståelse)

At afklare om eleverne forstår, det de læser. Hvis eleverne ikke forstår, det de læser, vil

resten af aktiviteten blive helt meningsløs. Det at kunne læse er en forudsætning for at

arbejde med flergangsbøger i matematik.

Her gør det sig ligeledes gældende, at hvis elverne ikke forstår, det de læser, så vil

resten af aktiviteten bære præg af tilfældighed og i værste fald meningsløshed.

Tegn et billede (mentalisering)

Kan eleven forestille sig opgaven mentalt – foretage en mentalisering?. Dette er en

forudsætning for at kunne holde opgaven i arbejdshukommelsen.

Hvad handler opgaven om og hvordan skal den løses? (elementær læsekompetence)

Her sættes der fokus på, om eleven er i stand til at identificere de data, der behøves for

at løse problemet. Eleverne skal kunne afkode og forstå de matematiske symboler, der

indgår i teksten

Find og vælg løsningsstrategi (funktionel læsekompetence og matematikkompetence)

Kan eleven uddrage de relevante data og vælge hensigtsmæssige strategier og

anvende dem korrekt?

faglig læsning, 2011

39


Giv et overslag (hverdagserfaringer og talforståelse)

En forudsætning, for at kunne forholde sig til rimeligheden af et resultat, er, at

man har nogle omtrentlige forventninger til resultatet. Overslagsregning fordrer,

at elverne gør sig nogle indledende overvejelser angående et givent resultat.

Udregn resultatet (matematikfaglige færdigheder)

Kan eleven anvende sin matematiske viden og kunnen hensigtsmæssigt og

udregne resultatet korrekt.

Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet (refleksiv tænkning)

Udvikle elevernes formåen til at vurdere deres arbejde, samt støtte eleverne i at

generalisere løsninger

Her er hensigten ligeledes, at eleverne kan forholde sig til og reflektere over valg

af strategier og resultater af beregninger, samt skabe sig en indsigt i, at man, for

at kunne arbejde med problemstillinger på en reflekteret måde, er nødt til at

kunne læse matematik.

faglig læsning, 2011 40


Opgaver der kan understøtte læseforståelsen

Carsten Elbro

1) Forståelsen af nøgleord

Læs teksten, så du kan forklare den for din makker

2) Vanskeligt ved at forestille sig opgaven

Læs opgaven, og skriv eller tegn hvad opgaven handler om.

3) Ved opmærksomhedens grænse

Prøv at se scenen for dig.

faglig læsning, 2011

41


1) Forståelsen af nøgleord

Hvad står der i teksten s.8 om Birgers Burgerbar. Læs teksten så du kan forklare den for

din makker

Læs derefter opgave 1 og forklar den for din makker

2) Vanskeligt ved at forestille sig opgaven

Læs opgave 2 på s.9. Luk bogen, og skriv eller tegn hvad opgaven handler om.

3) Ved opmærksomhedens grænse

Teksten s. 9, opgave 3. Læn dig tilbage, luk øjnene og forestil dig, at du står ved Birgers

Burgerbar med 150 kr. i lommen.

”Du står nede på havnen. Mågerne skriger, kutterne er på vej til kajs med dagens fangst.

Jeres kutter kom først i dag. Du er den første, der er gået fra borde. To kunder står

allerede og guffer i sig. Du er død sulten. Hvad kan du købe?”

faglig læsning, 2011

42

Kontext 6


faglig læsning, 2011

SMTTE - tænkningen

45


SMTTE-tænkningen som redskab til uv.-planlægning

Eleverne i 4. klasse har fået

nye matematikbøger. Det er

flergangsbøger med megen

tekst.

Elevernes læsekompetence

evalueres ved hjælp af ALP

Evaluering

Tiltag

(handlinger)

Sammenhæng

(kontekst)

•Elevernes egen matematikbog

•Der arbejdes med faglig læsning i dansk og matematik i et 2

ugers forløb.

•Eleverne skal arbejde efter ”skema”

•Læsevejene planche

•”Den konstruktive læser planche”

•Carsten Elbros 3 forslag”

Eleverne er ikke vant til at læse

tekstopgaver i matematik.

Det er en forudsætning, at eleverne

mestrer dette i forbindelse med

problemløsning.

Mål/vision

(Hvad vil vi gerne opnå)

Vores vision er, at eleverne

selvstændig bliver i stand til

arbejde med

problemløsningsopgaver.

Tegn

(Hvordan kan vi ’se’ at vi er på vej mod målet)

•Eleverne stiller spørgsmål til teksten

•Eleverne anvender forskellige løsningsstrategier

•Eleverne vælger selv læsestrategier

•Eleverne spørger ikke ”skal vi gange eller dividere?”

•Eleverne går selv i gang med opgaverne

•Eleverne orienterer sig i tekstelementerne

•Eleverne er aktive læsere


SMTTE-tænkningen som redskab til uv.-planlægning

8.A Holmegårdsskolen

8.Klasse skal lære at bruge

bogsystemet hensigtsmæssigt.

-Afkrydsningsskema med tegn

-Test. En færdighedsregning med

hjælpemidler.

Evaluering

Sammenhæng

(kontekst)

Klassens bogsystem har i år ændret

opbygning. Den består af en arbejdsbog

med opgaver og en begrebsbog som

indeholder teorien. Sidstnævnte skal

eleverne bruge de næste to år.

Mål/vision

(Hvad vil vi gerne opnå)

Det er hensigten med dette forløb, at eleverne

bliver bevidste om, hvordan bogsystemet er

opbygget samt hvorledes de hensigtsmæssigt

kan anvende begrebsbogen.

Tiltag

(handlinger) Tegn

(Hvordan kan vi ’se’ at vi er på vej mod målet)

Vi tager udgangspunkt i Faktor for 8. Arbejdsbog + begrebsbog.

Læreren hjælper med udgangspunkt i elevens værktøjer. Ingen direkte hjælp.

Eleverne sætter post-it i bøgerne for at danne sig et overblik.

Samtale om bøgernes opbygning.

Opslagsleg. Eleverne stiller hinanden opgaver til begrebsbog/arb.bog. (eks.

Hvor står der noget om median. Hvad er facit til opgave ? Side ?. Mm.)

Eleverne arbejder med kapitlet om statistik uden lærergennemgang.

Eleverne gennemgår løsningsmetoder + hvor de fandt hjælp i mindre grupper.

På klassen fortæller eleverne hvad de skrev i deres egen begrebsbog.

Færdighedsprøve med hjælpemidler.

faglig læsning, 2011

Eleverne:

• går selv i gang med opgaven.

• inddeler bøgerne på en hensigtsmæssig måde (Indold,

register facitliste mm)

• kan stille opgaver til arb. bog + begrebsbogen.

• slår op i begrebsbogen for at løse en opgave.

• benytter begrebsbogens indholdsfortegnelsen.

• benytter facitlisten og retter eventuelle fejl.

• hjælper hinanden ved at fortælle, hvor i begrebsbogen de

finder hjælp.

• skriver i egen begrebsbog (kolonne notater)

• beder om hjælp til at finde svaret i begrebsbogen.

47


Undervisningsforløb

Før

• Hvordan er vores matematikbog bygget op?

• Hvordan er de enkelte afsnit bygget op?

• Hvilket emne skal vi arbejde med

• Hvad ved vi om emnet i forvejen (mind map)

Under

• Læreren viser hvordan man ”læser” en fagtekst

• At være en aktiv læser

• Læsevejene

• Matematikbogen

• 3 strategier

Efter

• Fremstil en side til vores matematikbog

faglig læsning, 2011 48


Referencer

Andersen, M.W. (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo

Bell , N. og Tuley , K.(2003): Imagery: The Sensory-Cognitive Connection for Math, findes på:

http://www.iser.com/resources/teaching-math-imagery.html

Blakemore S.-J. og Frith U. (2007): den lærende hjerne. Dansk Psykologisk Forlag

Brudholm, M. (2002) Læseforståelse – hvorfor og hvordan. Alinea.

.

Elbro, C. og Nielsen, P. (1996): Videregående læsning. Dansklærerforeningen

Damasio, A.R. (2001): Descartes’ Fejltagelse. København, Hans Reitzels Forlag.

Paivio, A. (2006). Dual Coding Theory and education. Draft chapter for the conference on “Pathways to Literacy

Achievement for High Poverty Children,” The University of Michigan School of Education, September 29-October 1,

2006.Mental representations: a dual coding approach. Oxford. England: Oxford University Press.

Tuley, K., & Bell, N. (1997): On cloud nine: visualizing and verbalizing formath. San Luis Obispo, CA: Gander

Publishing

faglig læsning, 2011

49


faglig læsning, 2011

Hvorfor skal man arbejde med

faglig læsning

i matematik?

7

For at tilegne sig generelle begreber!

50


Relationer mellem repræsentationer

faglig læsning, 2011

51


Hensigten med undervisningsforløbet:

At eleverne tilegner sig kompetencer i;

•division som henholdsvis delings- og målingsdivision.

•relationerne mellem de forskellige repræsentationsformer.

•relationen mellem sprog, billeder og symboler.

•anvendelsen af delings og målingsdivision til at løse problemer i konkrete situationer.

•relationen mellem delings- og målingsdivision - at divisors rolle er forskellig.

•at behandle begge typer division som omvendt multiplikation – det er den samme talmæssige

operation.

•at læse tekstopgaver og danne mentale billeder på det læste.

Primære kompetencer:

Tankegang, symbol, problembehandling, kommunikation og repræsentation

Emne:

Division

Arbejdsform:

Makker og gruppearbejde i forbindelse med faglig læsning

faglig læsning, 2011 52


36 : 2

36 boller i to i hver pose, hvor

mange poser behøver vi?

18 poser med to bolleri hver

18 . 2

36 boller i to poser, hvor mange i

hver pose?

To poser med 18 boller i hver

2 . 18

faglig læsning, 2011 53


faglig læsning, 2011

Evaluering af læseforståelse

54


Analyse af Læseforståelse i Problemløsning (ALP)

Af Tove Tobiesen

ALP-testen.

ALP-testen er en screeningstest som afdækker færdigheder i

afkodning, læseforståelse, matematiske grundbegreber og

matematisk-logisk tænkning.

Den er udviklet af Gudrun Malmer, der har været lektor på

Lärarhögskolan i Malmö.

Testen består af 8 opgavesæt med hver 10 opgaver af stigende

sværhedsgrad. ALP 1-5 kan bruges fra de første klassetrin til 7.

klasse. ALP 6-8 kan anvendes fra 6.-8. klasse og til voksne.

Testen er ikke standardiseret, og lærerne opfordres til at vurdere

opgaverne ud fra elevernes aktuelle færdigheder.

Til opgaverne stilles spørgsmål på tre niveauer.

a) Forståelse af en tekst (læseafkodning og læseforståelse).

b) Fortolkning af ord og udtryk og udførelse af simple regneoperationer

(funktionel læsekompetence).

c) Logiske slutninger og sammensatte regneoperationer (funktionel

læsekompetence).

faglig læsning, 2011

55


ALP 1

8.

Laila får 20 kr. i ugepenge. Hendes yngre bror Jakob får 5 kr. mindre i

ugepenge.

A. Hvor meget får Laila i uge penge? (læseafkodning & læseforståelse)

B. Hvor meget får Jakob i uge penge? (læsekompetence)

C. Hvor meget får de to børn til sammen? (læsekompetence)

faglig læsning, 2011

56


*inddeler bøgerne på en hensigtsmæssig

måde (Indold, register facitliste mm)

*kan stille opgaver til arb. bog +

begrebsbogen.

*eleverne går selv i gang med opgaven.

*slår op i begrebsbogen for at løse en

opgave.

*benytter begrebsbogens

indholdsfortegnelsen.

*benytter facitlisten og retter eventuelle fejl.

*hjælper hinanden ved at fortælle, hvor i

begrebsbogen de finder hjælp.

*Eleverne skriver i egen begrebsbog

(kolonne notater)

*Eleverne beder om hjælp til at finde svaret i

begrebsbogen.

faglig læsning, 2011

57

More magazines by this user
Similar magazines