Download Årsberetning 2011 her - Institut for Menneskerettigheder

menneskeret.dk

Download Årsberetning 2011 her - Institut for Menneskerettigheder

ÅRSBERETNING 2011

TEMA: HØRINGSSVAR

DET ARABISKE FORÅR

– EN BEGYNDELSE

LIGE MULIGHEDER

UANSET KØN

FORSKNING UDEN

GRÆNSER


INDHOLD

12

06

22

33

01

04

06

08

09

10

11

12

14

16

18

21

22

24

26

28

30

32

33

34

36

37

Forord

133 anbefalinger til Danmark

Det Arabiske Forår – en begyndelse

Menneskerettigheder på fremmarch i

Vestafrika

Menneskerettigheder på Folkemødet

‘Vare-deklaration’ på offentlige ydelser

Pres for et bedre retssystem i Rwanda

Lige muligheder uanset køn

Menneskerettigheder på skemaet

Tema: Må indsatte ikke gå til

gudstjenester?

Tema: Kritik af den kriminelle lavalder

Erhvervslivet er en vigtig spiller for

menneskerettighederne

Klar til kamp for rettigheder i Bangladesh

og Turkmenistan

Handicapkonventionen får egen

hjemmeside

Forskning uden grænser

Myndighederne følger IMR-anbefalinger

om statsløse

Diskrimination er et problem i Danmark

Nye retningslinjer for terrorbekæmpelse

Hjælp til hiv-ramte børn i Etiopien

Frugtbart samarbejde mellem stat og

civilsamfund

Synergi i dansk forskning om

menneskerettigheder

Årsregnskab

2011 BLEV ET

VENDEPUNKT

IMR fik i begyndelsen af 2011 til opgave både

at fremme og overvåge gennemførelsen

af FN’s handicapkonvention og at være

Danmarks nationale ligebehandlingsorgan

på kønsområdet. Instituttet fik 10 mio. kr.

til at arbejde på disse områder. Efter folketingsvalget

satte den nytiltrådte regering

fokus på menneskerettigheder og besluttede i

regeringsgrund-laget at styrke IMR. Instituttet

bliver derfor i 2012 en helt selvstændig

institution. Instituttets driftsbevilling bliver i

2012 forøget med 10 mio. kr.

Vi ser styrkelsen af IMR som en anerkendelse

af den udvikling, vi har været i gang med de

senere år. Vi har ændret vores måde at arbejde

på. Vi har præciseret vores rolle. Og vi har

forsøgt at prioritere vores indsats bedre.

Vi er derfor glade for, at både den tidligere og

nuværende regering hver på deres måde har

styrket instituttet.

2011 var desværre også året, hvor vi afdækkede

økonomiske underskud på internationale

projekter fra perioden 1997-2008. Der var

tale om manipulation med regnskaberne, så

en økonomisk byrde på 3,2 mio. kr. var blevet

skjult. Det burde aldrig være sket. Men det er

lykkedes os med stor sparsommelighed og en

dedikeret arbejdsindsats i 2011 stort set at have

fået bragt den gamle gæld ud af verden. Vi

skal fortsat arbejde intensivt med vores interne

ÅRSBERETNING 2011

Af direktør Jonas

Christoffersen

processer og kontroller, så vi får en transparent

økonomi. Det var en alvorlig sag, men vi er klar

til at komme videre.

Instituttets internationale arbejde var i 2011

præget af gode resultater. Vores projekter i

Kina, Vestafrika, Afghanistan og Rwanda har

fået ros i uafhængige evalueringer. Vi har

bl.a. arbejdet med at sikre bedre forhold for

marginaliserede børn med hiv i Etiopien; vi har

bidraget til, at fattige folk i Rwanda får bedre

adgang til retssystemet, at civilsamfundet

bliver styrket i Vestafrika, og at vold mod

kvinder i Afghanistans Herat-provins er

reduceret. Og ikke mindst: vi har gennemført

uddannelse af myndigheder og enkeltpersoner,

så de kan blive bedre til at fremme

menneskerettighederne i deres region.

Dette er kun få eksempler på et omfattende

internationalt engagement.

Hvis vi igen vender blikket hjemad, vil 2011

blive husket for, at Danmark for første gang

var gennem FN’s såkaldte Universelle

Periodiske Bedømmelse (UPR). Danmark

skulle over for FN’s Menneskerettighedsråd

besvare spørgsmål inden for alle menneskerettighedsområder.

Instituttet spillede en

aktiv rolle i processen før, under og efter

møderne i FN. Vi havde et tæt samarbejde

med både Udenrigsministeriet og en række

ngo’er. Og som den eneste nationale

menneskerettighedsinstitution i verden

1


gennemførte vi – uafhængig af regeringen –

en høring blandt andre offentlige institutioner,

der arbejder med menneskerettigheder,

såsom Folketinget, domstolene og de tre

ombudsmænd i Danmark, Grønland og

Færøerne.

UPR­processen var med til at gøre det

tydeligt, at Danmark savner et systematisk

overblik over menneskerettighedssituationen

herhjemme. Vi begyndte derfor i slutningen

af 2011 på den største kortlægning af

menneskerettighedssituationen, der

nogensinde er gennemført i Danmark. De

foreløbige resultater vil blive offentliggjort

i vores nye statusrapport i maj 2012. Det

er vores håb, at IMR’s nye statusrapport vil

gøde jorden for en frugtbar diskussion om

menneskerettigheder i Danmark. Vi håber, at

menneskerettighedsarbejdet kan fi nde et nyt

UAFHÆNGIGHED EN STYRKE

Folketinget drøftede i maj 2011 IMR’s rolle,

fordi der var fremsat et beslutningsforslag om

at begrænse IMR’s mandat. Udenrigsminister

Lene Espersen udtalte b.a.:

”Det er således mit indtryk, at [Institut for

Menneskerettigheder] i almindelighed leverer

et solidt arbejde på et forskningsbaseret

grundlag, selv om regeringen måske ikke

altid er enig i alle konklusionerne. Instituttet

er uafhængig, og det er en styrke. Jeg ville

være langt mere bekymret, hvis instituttet

hele tiden var enig med regeringen.”

Debatten afspejlede en generel politisk

opbakning til IMR.

omdrejningspunkt i den Universelle Periodiske

Bedømmelse, som gentages i 2015.

I 2012 markerer vi også instituttets 25års

jubilæum. Et demokrati har brug for

en fagligt stærk og uafhængig national

menneskerettighedsinstitution. Jeg glæder mig

til at stå i spidsen for den videre udvikling af

instituttet i de kommende år.

IMR’S NYE FORMAND

Institut for Menneskerettigheder fi k i 2011 ny

bestyrelsesformand. Det er ledende overlæge

Ole Hartling. Han har været medlem af

Rådet for Menneskerettigheder, hvor han

repræsenterede Røde Kors, og han har været

medlem af Lægeforeningens etiske udvalg.

HØJESTERETS 350­ÅRS JUBILÆUM

Højesterets 350­års jubilæum blev fejret i

Københavns Universitets festsal 14. februar

2011. En lang række gæster fra kongehuset,

domstolene, regeringen og Folketinget

samt retsvæsenets aktører var til stede ved

præsentationen af et jubilæumsskrift om

Højesteret. IMR’s direktør, Jonas Christoffersen,

FRIHEDSPRIS GÅR

TIL HVIDERUSSISK

DEMOKRATIFORKÆMPER

Aliaksandr Bialiatski fi k i november 2011

Politikens Frihedspris. Prismodtageren kunne

ikke selv tage imod prisen, da han sidder

fængslet i Minsk. Politikens Frihedspris tildeles

hvert år personer eller organisationer, der

under risikofyldte betingelser kæmper for

frihedsrettigheder ude i verden. Bialiatski og

Ole Hartling har desuden været dansk delegat

ved FN’s Menneskerettighedskommission i

Geneve. Han er medlem af Amnestys danske

lægegruppe. Fra 2003­2007 var han formand

for Det Etiske Råd.

var indbudt til at tale om Højesterets rolle i en

globaliseret retsorden. Jonas Christoffersen

fremhævede Højesterets aktive rolle i

overvågningen af menneskerettigheder og

pegede på behovet for at sikre et folkeligt og

politisk ejerskab til menneskerettighederne.

den hviderussiske menneskeretsbevægelse

Viasna (forår) modtog prisen for kampen

for frihedsrettighederne i et land, hvor

rettighedskrænkelser og politisk pression

er blevet hverdag. IMR’s direktør, Jonas

Christoffersen, holdt pristalen.

KKS

2

Institut for Menneskerettigheders

domicil ved Christianshavns ÅRSBERETNING Kanal 2011

ÅRSBERETNING 2011 3


133 ANBEFALINGER

TIL DANMARK

Hvordan står det til på menneskerettighedsområdet

i Danmark? Det

vurderede FN’s Menneskerettighedsråd

i foråret 2011. Det blev til 133

anbefalinger om, hvordan vi kan styrke

menneskerettighederne herhjemme

Alle FN’s medlemsstater skal have deres

menneskerettighedssituation gennemgået

af FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve.

Formålet er at undersøge, hvordan landene

overholder menneskerettighederne, og pege

på områder, hvor det enkelte land kan blive

bedre til at sikre sine borgeres rettigheder.

Den 2. maj 2011 var det Danmarks tur til den

Universelle Periodiske Bedømmelse – også

kaldet UPR (Universal Periodic Review). Selv

om der var kritik af Danmark på en række

væsentlige områder, blev der også udtrykt

respekt for Danmark som et af de lande, der

står vagt om menneskerettighederne.

”Det var glædeligt at høre, at så mange lande

rent faktisk havde sat sig godt ind i de danske

forhold på menneskerettighedsområdet,”

fastslår IMR’s direktør, Jonas Christoffersen.

133 ANBEFALINGER TIL DANMARK

Regeringen (VKO) afviste 49 og accepterede

84 af de i alt 133 anbefalinger til Danmark.

Bl.a. blev det anbefalet, at:

1. Danmark reviderer lovgivningen på

diskriminationsområdet og sikrer

beskyttelse mod diskrimination for alle

grupper i én lov.

2. Danmark udarbejder en national

handlingsplan for menneskerettigheder.

3. Danmark gennemfører en handlingsplan

for at styrke rettighederne for personer

med handicap.

4. Danmark tiltræder FN’s valgfrie

tillægsprotokoller til handicapkonventionen

og konventionen om

økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder. Protokollerne giver individuel

klageadgang til FN over påståede

krænkelser af konventionen.

I marts 2012 er endnu ingen af de fire

anbefalinger imødekommet af Danmark.

Du kan læse mere på www.menneskeret.dk

En af IMR’s opgaver under UPR­processen var

at gennemføre offentlige høringer i Danmark

forud for selve bedømmelsen i Geneve.

Dermed fik organisationer og enkeltpersoner

mulighed for at give deres bud på, hvilke

områder der bør styrkes i Danmark.

”Vi havde indsendt vores egen vurdering af

menneskerettighedssituationen i Danmark,

ligesom vi bidrog til at skabe overblik over

en lang række dokumenter ved at lave nogle

kortere oversigter. Vi kunne i øvrigt konstatere,

at adskillige af de anbefalinger, der blev

fremlagt, afspejlede, at IMR’s vurderinger og

anbefalinger var blevet læst,” noterer Jonas

Christoffersen.

MLV

4 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 5


DET ARABISKE

FORÅR – EN NY

BEGYNDELSE

Det var ønsket om frihed, ligeværd, og menneskelig værdighed, der motiverede de

arabiske oprør. Derved fik IMR’s arbejde med civilsamfundet, borgere og statslige

strukturer i Mellemøsten og Nordafrika fornyet aktualitet og nye dimensioner i 2011.

Aktivister fra alle lag i Tunesien, Egypten,

Bahrain og sidenhen Yemen gjorde i 2011 op

med årtiers autoritære regimer, som havde

fastfrosset udviklingen og undermineret

borgernes værdighed, frihed og mulighed for at

realisere deres menneskelige potentiale.

”Det kan godt være, at prisen forekommer

høj, men ved at vi insisterer på vores ret til

selvbestemmelse, har jeg for første gang

oplevet en følelse af menneskelig værdighed

og selvrespekt.” udtalte IMR’s yemenitiske

partner, Ezzaddin Al’sbahy, formand for

”Human Rights Information and Training

Center” (HRITC) på et møde i København i

juni 2011 efter måneders demonstrationer og

overgreb på civile.

” Der er i dag nationale

menneskerettigheds ­

institutioner i mere end

100 lande, der udgør et

enormt potentiale for at

understøtte den nationale

dialog om samfundenes

grundlæggende værdier.”

Af Charlotte

Flindt Pedersen,

international

direktør

Denne manifestation af frihed som et

grundlæggende menneskeligt behov har

for evigt forandret den globale dynamik og

genbekræftet menneskerettighedernes

relevans for alle. Det er tydeligt, at alt ikke

er løst med de arabiske revolutioner. Foran

venter det lange, seje træk mod menneskelig

værdighed for alle og mod egentlige

demokratiske styrer.

DEMOKRATI ER EN LANG PROCES

De tidligere sovjetstater, som for 20 år siden

oplevede det totalitære regimes sammenbrud,

er tydelige beviser på, at demokrati skabes

ganske langsomt. Det er ikke noget, der bare

opstår, men må kræves af befolkningen igen

og igen – inspireret og støttet af bevægelser og

oplevelser i andre lande.

Demokrati handler grundlæggende om at skabe

et system og en kultur, hvor magt afgives og

delegeres frivilligt. Et system, hvor statens magt

kan kontrolleres af medier og borgere, domstole

og andre uafhængige instanser, og hvor det er

naturligt at forhandle og indgå kompromisser

samt involvere borgerne i en dialog om det

nuværende og fremtidige samfund.

I lande med store økonomiske udfordringer,

stor forskel i indtægter og formuer, med stærke

traditionelle magtstrukturer, forskelle mellem

land og by, køn, stamme og religion m.v. vil det

tage tid. IMR engagerede sig i 2011 og vil fortsat

bidrage til det lange, seje træk mod stabilitet

og demokrati.

IMR KAN NOGET SÆRLIGT

Vi går mod en stadig mere integreret

og gensidigt afhængig verden. IMR har

styrket samarbejdet med andre nationale

menneskerettighedsinstitutioner, som udgør

FN’s omdrejningspunkt i indsatsen for at

fremme menneskerettighederne nationalt.

Der er i dag nationale menneskerettighedsinstitutioner

i omkring 100 lande. De udgør

et enormt potentiale for at understøtte

den nationale dialog om samfundenes

grundlæggende værdier.

IMR er en af de ældste nationale menneskerettighedsinstitutioner

(NHRI) i verden, og vi

føler en særlig forpligtelse til at være med

til styrke dette potentiale. Både i direkte

samarbejde med andre NHRI’er, heriblandt

i den arabiske del af verden, og gennem

den internationale koordineringskomité, der

samarbejder med FN’s Højkommissariat for

menneskerettigheder.

I dialogen med vores partnere bliver vi gang på

gang mindet om det unikke potentiale, vi som

dansk institution har ude i den store verden. Vi

har muligheden for at gøre en reel forskel for

de befolkninger, der efter årtiers undertrykkelse

ønsker en ny begyndelse. Det Arabiske Forår gav

i 2011 et folkeligt mandat til at styrke indsatsen

for menneskerettigheder og demokrati i

den arabiske verden – et mandat, IMR også

fremadrettet vil gøre sit bedste for at løfte.

6 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 7


MENNESKE­

RETTIGHEDER

PÅ FREMMARCH

I VESTAFRIKA

På trods af store sociale forandringer

og uroligheder i Vestafrika oplever

menneskerettighederne en vigtig

fremgang i dele af regionen. IMR har

arbejdet med at forbedre forholdene i

regionen siden 2007, og første fase af

dette arbejde sluttede i 2011.

Dommere, politi og sikkerhedsstyrker i Niger

bliver uddannet i menneskerettigheder.

Burkina Faso har et styrket menneskerettighedsministerium.

Og i Mali er den første

officielle rapport om rettighedstilstanden i

landet netop blevet udgivet.

Menneskerettighederne er på fremmarch i dele

af en af Afrikas mest ustabile regioner.

”Vores fokus har i første periode været på Mali,

Niger og Burkina Faso med enkelte aktiviteter

i Benin og Senegal. Målet har været at give

bedre kort på hånden til de institutioner og

mennesker i regionen, der allerede arbejder

med at styrke menneskerettighederne,”

forklarer Monique Alexis, der er regional

koordinator i IMR’s Vestafrika­enhed.

Sammen med IMR’s seniorrådgiver, Lisbet

Ilkjær, har Monique Alexis arbejdet med at yde,

hvad hun kalder ”hjælp til selvhjælp” i regionen.

”Det handler jo ikke om at vi skal komme og

fortælle alle og enhver om deres rettigheder.

Vi skal i stedet hjælpe de mennesker,

organisationer og myndigheder, der i forvejen

har drivkraften og kapaciteten, til at blive endnu

bedre til at fremme menneskerettighederne i

deres eget område,” forklarer hun.

”IMR har derfor bidraget til at opbygge lokale

organisationer og netværk, der selv arbejder

videre med at fremme menneskerettighederne.

Instituttet har også uddannet frivillige, så de

bliver bedre til at fortælle andre om deres

rettigheder. Og det er vigtige resultater,” mener

Lisbet Ilkjær.

”Det betyder, at frivillige og civilsamfundet

får styrket deres evne til at hjælpe andre og

sætte menneskerettigheder på dagsordenen.

Men også myndighederne i flere af landene

forholder sig i stigende grad til borgernes

rettigheder. Dette er afgørende for at sikre en

langtidsvirkende effekt, der gør en forskel for

den enkelte,” slutter hun.

Der kan læses mere om IMR’s arbejde og

resultater i Vestafrika på www.humanrights.dk

MLV

MENNESKERETTIGHEDER

PÅ FOLKEMØDET

IMR var med, da Bornholm i 2011 var vært for

Danmarks første ’politikfestival’, Folkemødet.

Til Folkemødet 2011 satte IMR fokus på

menneskerettighederne i Danmark: Hvad er de

største udfordringer herhjemme, og hvad vil

vores politikere gøre ved dem?

IMR spurgte deltagerne på Folkemødet om,

hvilke af 20 forskellige problemstillinger

de anså som de væsentligste udfordringer

i Danmark. Pensionister, politibetjente,

skoleklasser, politikere og mange flere tog

stilling til spørgsmålet.

Resultatet af denne ’folkeafstemning’ –

hvor bl.a. børns rettigheder og menneskehandel

blev udpeget som nogle af de

største problemområder i Danmark – blev

efterfølgende brugt som oplæg til en

politisk debat om Danmarks menneskerettighedssituation.

Debatten fandt sted i

Allinge, og blandt andre Peter Skaarup (DF),

Johanne Schmidt­Nielsen (EL) og Jeppe

Kofod (S) krydsede klinger om, hvor Danmarks

menneskeretlige fokus bør ligge.

”Det var nogle særdeles vellykkede dage på

Bornholm. Ikke kun fordi vi fik stillet relevante og

kritiske spørgsmål til både borgere og politikere.

Men også fordi vi fik mødt folk og diskuteret,

hvad der egentlig er de væsentlige problemer

i Danmark. På den måde fik vi også væsentligt

input til vores arbejde,” siger IMR’s direktør,

Jonas Christoffersen, der deltog på mødet.

AHK

Læs mere og se en kort film om vores

deltagelse på Folkemødet 2011

www.menneskeret.dk

DET STEMTE FOLK PÅ SOM DE

STØRSTE PROBLEMER

På Folkemødet blev der afgivet ca. 1100

stemmer. Hver stemmeafgiver havde tre

stemmer. Flest stemte på:

• Børns rettigheder

• Menneskehandel

• Vold mod kvinder og børn

• Asylansøgere og deres børn

8 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 9


’ VARE­DEKLARATION’ PÅ

OFFENTLIGE YDELSER

I Malawi og en række andre afrikanske lande har IMR været med til at få offentlige

institutioner til at præcisere, hvilket serviceniveau borgerne kan forvente, og hvor de

kan klage, hvis det ikke bliver indfriet. Dokumentet, der beskriver ydelserne, kaldes et

Service Charter.

”Kort fortalt er et Service Charter et officielt

dokument, hvori en institution præciserer,

hvilke services den leverer, hvilke specifikke

standarder den garanterer, og hvilke

klagemekanismer der er til rådighed,” forklarer

afdelingsleder Jakob Kirkemann Boesen og

fortsætter: ”Standarderne er hjørnestenen i et

Service Charter. De gør det simpelt, specifikt

og letforståeligt for både serviceudbyder og

servicemodtager at forstå, hvilke rettigheder

brugerne kan gøre krav på.”

IMR hjalp med at udvikle Service Charters,

hvor standarder og processer byggede på

menneskerettigheder i tre distrikter i Malawi

som et pilotprojekt. Da Malawis regering

efterfølgende besluttede sig for at udvikle

Service Charters i alle ministerier og distrikter,

blev IMR partner. IMR har også været med i

en national oplysningskampagne om Service

Charters via aviser og radio.

På uddannelsesområdet kan et Service Charter

være med til at sikre retten til uddannelse.

Når de centrale myndigheder fx udarbejder

nationale standarder for, hvor mange elever,

der højst må være i hver klasse. Det hjælper de

lokale til at kunne kræve denne ret og til at følge

standarden for antal lærere, skolebøger, stole,

borde, tavler etc., så den lokale standard med

tiden kommer nærmere det nationale niveau.

”Man bliver som borger i stand til at kræve

sine rettigheder og bliver i højere grad blive

inddraget i, at der vitterligt sker forbedringer,”

fortæller IMR’s internationale rådgiver i Malawi,

Mads Thau Loftager. Han nævner også et andet

eksempel fra provinsen Ntchisi, hvor man i

sundhedssektoren kiggede på, hvor hurtigt

man kunne rykke ud til ulykker. Det viste sig,

at man havde en akut mangel på ambulancer,

og de standarder, der var beskrevet i Service

Charteret, hjalp til, at man fik tilført en

ambulance til distriktet. Det betød en konkret

forbedring af retten til sundhed.

Et tredje eksempel er fra retsområdet. I

Salima­distriktet handler et Service Charter

om adgangen til retfærdig rettergang. Det

skal medvirke til at forhindre, at mange

politifolk kræver bestikkelse for at tage imod

anmeldelser og yde hjælp i retssager.

KKS

IMR afholdt en workshop i en kirke i

Salima om at udvikle et Service Charter

i Malawi.

PRES FOR

ET BEDRE

RETSSYSTEM

I RWANDA

Regeringen i Rwanda gennemfører nu

en national handlingsplan for at sikre

retshjælp til alle i det konflikthærgede

land. Det sker efter anbefaling fra et

retshjælpsnetværk, der er blevet til med

støtte fra IMR.

Gennem de seneste syv år har IMR støttet

dannelsen af et såkaldt retshjælpnetværk i

Rwanda: ”Legal Aid Forum”.

Formålet med netværket er at give juridisk

bistand til de tusinder af mennesker, der

har behov for retshjælp, især i kølvandet på

folkedrabene i 1994, hvor mere end 800.000

DET HAR IMR GJORT

• Analyseret og kortlagt behovet for retshjælp

i Rwanda.

• Støttet etablering af retshjælpsnetværket.

• Trænet og uddannet retshjælpsydere.

• Hjulpet med drift, ledelsesopgaver og

bistået med ekspertviden.

Ifølge en evaluering foretaget af Indiba­Africa

Group har Legal Aid forummet været en ”klog

og proaktiv” investering, der har haft stor

betydning for det fattige og sårbare samfund i

Rwanda. Se mere på www.humanrights.dk

mennesker mistede livet. Også nye sociale

udfordringer – fx strid om landrettigheder,

arveret og familieret – betyder, at der er et stort

behov for retshjælp i Rwanda.

”Det er lykkedes netværket at engagere

Justitsministeriet i Rwanda og andre rwandiske

myndigheder i udviklingen af en national

handlingsplan for retshjælp i Rwanda,” siger

Karol Limondin, der har arbejdet med Legal Aid

Forum­projektet.

”Og i løbet af de sidste syv år har forummets

medlemsorganisationer gennemført i alt 19

retshjælpsprojekter og to såkaldte “Legal Aid

Weeks”. Dette har været til gavn for 26.205

sårbare mennesker,” siger han og fortsætter:

”Disse er alle meget vigtige skridt i forhold

til at sikre, at adgangen til domstolene i

Rwanda bevæger sig i den rigtige retning. Ikke

bare her og nu, men også i de kommende

år. Et retssystem, som folk kan have tillid til,

kan bidrage væsentligt til en mere fredelig

udvikling på længere sigt.”

KLV

10 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 11


ARRANGEMENTER OM KØN I 2011

• Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag

• Køn i børnehøjde

• Ngo-møde med Michelle Bachelet,

Direktør for UN Women

• Symposium om voldsramte

familiesammenførte kvinder

• Seminarer om transkønnethed og

transpersoners rettigheder

IMR har fra 15. marts 2011 haft til

opgave at være Danmarks nationale

ligebehandlingsorgan på kønsområdet.

IMR skal fremme, evaluere, overvåge

og støtte, at kvinder og mænd ikke

bliver behandlet forskelligt på grund af

deres køn.

LIGE MULIGHEDER

UANSET KØN

”Det er et omfattende område, for der er en

kønsdimension i næsten alt,” konstaterer

Susanne Nour, chef for ligebehandlingsafdelingen.

”Som ligebehandlingsorgan er det

vores opgave at undersøge strukturelle forhold

i samfundet, som påvirker ligestilling, og yde

individuel rådgivning til kvinder og mænd, som

udsættes for forskelsbehandling. Herudover

overvåger og evaluerer vi lovgivning, politiske

handlingsplaner og retspraksis på området.

Umiddelbart springer det i øjnene, at der er

skævheder i erhvervs­ og uddannelsesvalg,

på løn­ og pensionsområdet og i forhold til

repræsentation i samfundets magtcentre”.

FÅ SAGER, MEN FORTSAT ULIGHED

”Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan

reglerne om ligeløn fungerer. Vi vil belyse

mulighederne for at forbedre sagsbehandling

og sagsforløb. Der bliver rejst forbavsende få

sager om ligeløn. Det betyder, at der stort set

ikke sker nogen udvikling i retspraksis. Men

hvorfor bliver sagerne ikke rejst, når det er

åbenlyst, at kvinder generelt tjener mindre

end mænd inden for beslægtede områder?”

spørger Susanne Nour.

IMR interviewer i foråret 2012 både personer,

som har rejst eller gennemført en retssag

om ligeløn, og personer, der indgår i sagen

undervejs, fx faglige organisationer og juridiske

repræsentanter.

IMR er vært for en konference om effektiv

håndhævelse af ligelønsreglerne under det

danske EU­formandskab den 11. maj 2012.

KØNSMAINSTREAMING

”Ligestillingsloven kræver, at alle offentlige

myndigheder tænker køn og ligestilling ind

i alle offentlige tiltag, dvs. både i forhold

til borgerne og i forhold til myndighedens

forvaltningsområde og personale. Det er

kønsmainstreaming. Senere i år tager vi fat

på flere projekter, hvor vi ønsker at udvikle

konkrete og anvendelige værktøjer i et tæt

samarbejde med dem, der har ansvaret

for området i den pågældende offentlige

myndighed,” fortæller Susanne Nour. ”Vi vil

bl.a. se på erhvervs­ og uddannelsesvejledning

og borgerbetjening i kommunerne”.

MAINSTREAMNING I PRAKSIS

IMR har samarbejdet med Københavns

kommune for at fremme ligebehandling

og bekæmpe diskrimination. I 2011

startede Equality Lab for at mainstreame

ligebehandlingsprincippet i kommunes

procedurer og praksisser.

Ni institutioner på tværs af kommunens syv

forvaltninger har deltaget i projektet. Fx en

daginstitution, borgerservice, et jobcenter,

en handicapinstitution og en svømmehal. De

ni institutioner havde til opgave at søsætte

konkrete initiativer, som sikrer lige adgang

for alle borgere i deres serviceydelser og

borgerbetjening. Projektet kørte i perioden

september 2010 – december 2011.

I projektperioden udarbejdede IMR en

undersøgelse og derefter en rapport om den

eksisterende praksis og procedure for hver

enkelt institution. Rapporten var grundlag

for en workshop med hver institution, hvor

de udarbejdede handlingsplaner for, hvordan

deres serviceydelser fremover kunne tage

højde for forskellighed blandt borgerne og sikre

ligebehandling. IMR evaluerede projektets

forløb, proces og resultater blandt de syv

institutioner, som gennemførte projektet.

Equality Lab­projektet blev valgt som et

af 14 ”good practice” ligebehandlingsmainstreaming­projekter

af EU­Kommissionen

i 2011, og IMR præsenterede projektet på EU’s

Equality Summit i Poznan, Polen.

ULDY

12 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 13


MENNESKERETTIGHEDER

PÅ SKEMAET

I september 2011 udviklede

Institut for Menneskerettigheder

en strategi på grundskole­ og

ungdomsuddannelsesområdet.

Den primære årsag er, at danske

elever har en begrænset viden om

menneskerettigheder.

Menneskerettighedsuddannelse i skoleregi

går ud på at styrke elevers viden om

menneskerettighedsnormer og standarder,

samt de mekanismer, der beskytter dem.

Det går også ud på at få eleverne til at

reflektere over værdier og holdninger i

relation til menneskerettighedsspørgsmål

og styrke konkrete færdigheder, så eleverne

er i stand til at handle på baggrund af

menneskerettighederne. Det er det der

er baggrunden for instituttets strategi for

menneskerettighedsuddannelse på folkeskole­

og ungdomsuddannelsesområdet i Danmark.

Strategien omfatter tre fokusområder; at

tilbyde lærere og skoleledere konkrete

værktøjer til at undervise i, gennem og for

menneskerettigheder i praksis; at designe og

levere læringsforløb om menneskerettigheder

og ligebehandling; samt at påvirke lovgivnings­

og beslutningsprocesser således at Danmark

i højere grad lever op til internationale

anbefalinger i forhold til at inkorporere

menneskerettigheder i folkeskoleloven samt i

trin­ og slutmål for relevante fag.

DEMOKRATI FORDI

Der var Hassan, der var Louise, der var

Philip. Sammen med andre fra de danske

skoler og ungdomsuddannelser deltog de

i et fælles gruppearbejde om demokrati og

medborgerskab. Det skete i foråret 2011.

Kampagnen hed ”Demokrati Fordi”, fordi den

opfordrer eleverne til at spekulere og reflektere

over, hvad det egentlig vil sige at være

medborgere i et demokratisk og inkluderende

fællesskab. Kampagnen indeholdt bl.a. et

omfattende inspirationsmateriale til lærerne og

en landsdækkende konkurrence for eleverne.

Sammen med Ungdomsbyen og det

daværende ministerium for Flygtninge,

Indvandrere og Integration stod IMR for et

inspirationsmateriale med fire værktøjskasser,

der er målrettede forskellige klassetrin

og fag. Inspirationsmaterialet indeholder

undervisningsmateriale, øvelser og links.

Temaerne er: ”Rettigheder og medansvar”,

”Ligeværd og fællesskab” og ”Demokrati og

deltagelse”.

Kampagnen kulminerede med en konkurrence

og en event den 7. marts 2011 på Christiansborg,

hvor de vindende elever præsenterede deres

kreative bud på, hvad demokrati betyder for

dem.

EUROPÆISK PROJEKT MOD HOMOFOBI

IMR har i samarbejde med ngo’er fra 10

EU­lande søsat et projekt, der sætter fokus

på konsekvenserne af forskelsbehandling

og mobning i skolen på grund af seksuel

orientering og kønsidentitet.

I Europa ser man stadig eksempler på

diskrimination, social stigmatisering og

vold mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og

transseksuelle (LGBT­personer).

For at komme problemet til livs har IMR, med

støtte fra EU­kommissionen, iværksat et toårigt

projekt under sloganet: It takes all kinds.

Projektet er et samarbejde mellem 10 LGBTngo’er

i 10 forskellige europæiske lande.

Projektets ambition er at støtte ngo’erne med

relevante redskaber mod diskrimination og

forskelsbehandling af ikke­heteroer. På en

ny ngo­hjemmeside er der skabt et forum,

hvor ngo’erne kan ’mødes’ og udveksle

information, inspiration og erfaringer. Desuden

er ambitionen at skabe et spilunivers på nettet

for elever. Projektets sidste komponent er et

omfattende lærermateriale om diskrimination

på baggrund af seksuel orientering og

kønsidentitet.

Se mere her: ittakesallkinds.eu

SKOLEAVIS OM PLIGT OG RET

Hvert år deltager tusindvis af skoleelever i den

landsdækkende skoleaviskonkurrence ”Skriv

til Avisen”. I 2011 var temaet ”pligt og ret”.

IMR samarbejdede med Politiken og Ekstra

SKOLER BRUGER MATERIALET

” Vi benyttede demokratifordi.dk i et

tværfagligt forløb om demokrati og

rettigheder i en 6. klasse.

Vi har været meget glade for materialet og

synes, at det har været nemt at gå til.

Det var en stor hjælp med de

gennemarbejdede lektionsplaner.

Det er jo et stort område, og derfor var det

rigtig fint med konkrete anvisninger på,

hvordan der kunne arbejdes med de enkelte

delområder inden for emnet.

Eleverne var meget optagede af de

forskellige aktiviteter og syntes, at det havde

været spændende at arbejde med. Vi fik

rigtig gode diskussioner undervejs.”

Mette Sidenius, lærer, Mølleskolen, Ry

Bladet og udarbejdede materiale til en særlig

hjemmeside om forskellige aspekter af pligter

og rettigheder samt et inspirationskatalog til

lærere. Her kunne elevredaktionerne finde

viden om emner som demokrati, ligestilling og

ytringsfrihed. Der var fire temaer: Rettigheder

og medansvar, Ligeværd og fællesskab,

Demokrati og deltagelse, samt Demokrati i

Mellemøsten.

Instituttet stillede et hold eksperter til rådighed

og formidlede kontakt til en række såkaldte

øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika. I

hele uge 44 knoklede eleverne med at lave en

rettighedsavis, og IMR stod klar ved telefonerne

til at svare på spørgsmål omhandlende alt,

lige fra mobning til Christiania til Muammar

Gaddafis død. Over 500 skoleklasser

producerede deres egen temaudgave af

Ekstrabladet eller Politiken. To skoler i Jylland

vandt konkurrencen og fik 25.000 kr. hver af

Danske Dagblade.

KKS

14 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 15


TEMA: HØRINGSSVAR

MÅ INDSATTE IKKE GÅ TIL GUDSTJENESTER?

HØRINGSSVAR – IMR hjælper regeringen og Folketinget med menneskeretlige

vurderinger af nye lovforslag. Og svarene er ikke altid sort­hvide. Fx i spørgsmålet om,

hvorvidt grupper af indsatte kan nægtes adgang til gudstjenester.

71 høringssvar. Så mange gange har IMR i

2011 bidraget til Folketingets arbejde, når ny

lovgivning med menneskeretlig relevans har

været i politikernes støbeske.

”Vores bidrag kan fx være at råbe vagt i

gevær, hvis et konkret forslag strider mod de

internationale konventioner, som Danmark

har tilsluttet sig. Men andre gange er det

mindre sort­hvidt. Der kan også være tale om

anbefalinger til, hvordan en bestemt politik kan

gennemføres i tråd med konventionens ånd

og de anbefalinger, der også kommer fra fx FN

og Europarådet,” forklarer jurist hos IMR, Sara

Guldagger.

I 2011 afgav IMR høringssvar på lovforslag om

fx kontrol med misbrug af sociale ydelser,

magtanvendelse over for børn og unge,

ægtefællesammenføring, tolkebistand på

hospitaler og strafferetlige sanktioner. På

dagsordenen var også en revision af de regler,

der gælder for indsattes rettigheder og pligter

i danske fængsler, nemlig den såkaldte

straffuldbyrdelseslov.

SIKKERHEDSRISIKO

”Før et lovforslag bliver behandlet i Folketinget,

modtager vi det for at vurdere, om det rejser

nogle menneskeretlige spørgsmål. I tilfældet

med revisionen af straffuldbyrdelsesloven

havde vi fx fl ere bemærkninger, bl.a. fordi

myndighederne ifølge forslaget i visse tilfælde

skulle have mulighed for at nægte grupper

af indsatte adgang til gudstjenester og andre

religiøse aktiviteter i fængslet,” fortæller Sara

Guldagger.

Hun understreger, at forslaget var møntet på

helt særlige situationer, hvor der fx kunne

være sikkerhedsrisici forbundet med, at større

grupper af indsatte deltog i gudstjenester.

”Det er naturligvis legitimt, at lovgiverne

vil hjælpe fængslerne med at undgå

problemer og forøge sikkerheden for

både ansatte og indsatte. Vi vurderede da

heller ikke, at forslaget var en krænkelse af

menneskerettighederne. Men der var efter

vores opfattelse grund til at overveje en anden

måde at løse problemerne på, hvor man i

højere grad tog hensyn til de indsattes ret til at

udøve deres religion”.

”Så vi anbefalede Folketinget at overveje

en løsning, hvor man frem for at begrænse

antallet af deltagere til en gudstjeneste

faktisk iværksætter fl ere og eventuelt kortere

gudstjenester med mindre grupper af indsatte.

Altså, at man forbedrer de indsattes mulighed

for at udøve deres religion, men samtidig

undgår problematiske situationer med alt for

mange indsatte samlet på et sted,” fortæller

Sara Guldagger.

DET SAGDE DE I FOLKETINGET

”Venstre er umiddelbart enig med

Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Kriminalforsorgsforeningen og Institut

for Menneskerettigheder i, at problemet

som udgangspunkt bør løses ved at holde

fl ere gudstjenester, men vi vil under

udvalgsbehandlingen forsøge at komme i

dybden med baggrunden for, at så mange

indsatte i de danske fængsler gerne vil i kirke.”

– Jan E. Jørgensen, retsordfører (V) under

1.­behandlingen af lovforslaget.

”Vi fi nder det, som det også er nævnt tidligere

her fra talerstolen, også betænkeligt, at man

vil forsøge at løse problemet med for mange

deltagere til gudstjenester ved at begrænse

adgangen til gudstjenesterne i stedet for

overveje, om man måske skulle udvide antallet

af gudstjenester og på den måde sikre, at de

indsatte selvfølgelig får adgang til at udøve

deres religion.” – Pernille Skipper, retsordfører

(EL) under 1.­behandlingen af lovforslaget.

MLV

Forslaget om revision af straffuld byrdelses­

HVORFOR ER HØRINGSSVAR VIGTIGE?

”Høringssvar er vigtige i et demokratisk

samfund, fordi de nuancerer diskussionen.

Når IMR fx afgiver et svar til Folketinget,

bringer det fokus på de menneskeretlige

hensyn allerede i lovgivningsprocessen, i

stedet for når det er for sent og loven allerede

loven blev vedtaget 20. januar 2012. IMR’s

er udmøntet og måske i værste fald bringer

anbefaling blev, trods opbakning fra blandt

en borger i klemme,” forklarer leder af IMR’s

Fangekoret fra Statsfængslet

i

andre Venstre og Enhedslisten, ikke indført i monitoreringsenhed, jurist Christoffer Badse.

Vridsløselille er et

kirkekor, der synger

den endelige lov.

”Med andre ord: En god lovgivningsproces,

ved de ugentlige gudstjenester i fængslet

hvor der har været en grundig menneskeretlig

analyse, kan være med til at forebygge

konkrete menneskeretlige krænkelser,”

16 ÅRSBERETNING 2011

ÅRSBERETNING 2011 slutter han.

17


TEMA: HØRINGSSVAR

KRITIK AF

DEN

KRIMINELLE

LAVALDER

HØRINGSSVAR: I 2011 satte regeringen

den kriminelle lavalder op til 15 år efter

massiv kritik af nedsættelsen til 14 år i

2010. IMR var blandt kritikerne.

Manglende videnskabeligt belæg, international

kritik, ingen kriminalpræventiv effekt, i strid

med FN’s anbefalinger og børnekonventionen.

Argumenterne mod nedsættelsen af den

kriminelle lavalder i 2010 fra 15 til 14 år kom

fra mange kanter. Og IMR, der var blandt

kritikerne, skrev bl.a. følgende i sit høringssvar

til Folketinget:

”Forslaget er i direkte modstrid med [FN’s

børnekomités] anbefalinger og må forventes

at blive mødt med international kritik, ligesom

sagkundskab og statistik tilsiger en højere grad

af brug af ikke­strafferetlige reaktioner over

for unge kriminelle. Ligeledes harmonerer

forslaget ikke med udviklingen i andre nordiske

lande.”

Røde Kors og Red Barnet Ungdom

stod bag en

aktion mod lavere kriminel

lavalder på Christianshavns Torv.

IMR’s høringssvar blev inddraget adskillige

gange under Folketingsdebatten i 2010, da et

fl ertal alligevel vedtog at sænke lavalderen til

14 år.

Christoffer Badse, der leder IMR’s

monitoreringsenhed, skrev høringssvaret,

og han mener, at instituttet generelt lå

på linje med den kritik, der kom fra andre

organisationer:

”Generelt var vi enige i meget af den kritik, der

blev rejst mod lovforslaget, og som fx kom fra

Red Barnet og Børnerådet, Kriminalforsorgen

og ikke mindst fra regeringens egen

Ungdomskommission. Menneskeretligt set

harmonerede lovforslaget ganske enkelt ikke

med FN’s børnekonvention, og det var i direkte

modstrid med de anbefalinger, FN i øvrigt er

kommet med på området. Så vi var stærkt

betænkelige,” forklarer han og fortsætter:

”Problemet var især, at der tilsyneladende

ikke fi ndes videnskabeligt belæg for, at det har

en præventiv effekt at nedsætte lavalderen,

tværtimod. Derfor er vi selvfølgelig også

tilfredse med, at Folketinget i efteråret 2011

igen hævede lavalderen til 15 år,” siger han.

MLV

18 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 19


FN SÆTTER FOKUS PÅ ERHVERV OG

MENNESKE RETTIGHEDER

Nationale menneskerettighedsinstitutioner –

som fx Institut for Menneskerettigheder (IMR)

– spiller en ”væsentlig rolle”, når det handler

om at kæde menneskerettigheder og erhverv

sammen. Og institutionerne bør generelt styrke

deres arbejde på området. Sådan konkluderede

FN’s Menneske rettigheds råd i 2011. Det skete

i kølvandet på to års indsats fra en række

forskellige menneskerettighedsorganisationer,

der havde samarbejdet for at få emnet på

FN’s dagsorden. ”Vi er glade for, at FN’s

Menneskerettighedsråd nu anerkender den

betydning, organisationer som fx IMR har i

arbejdet med at øge erhvervslivets bevidsthed

om menneskerettigheder”, siger seniorrådgiver

hos IMR, Claire Methven O’Brien.

IMR­LEDER SKAL REALISERE FN’S

CSR­INDSATS

I 2011 vedtog FN et sæt globale retningslinjer

for menneskerettigheder og erhverv. De er en

stor landvinding for menneskerettighederne.

De præciserer staternes rolle, virksomhedernes

ansvar og individets behov for oprejsning, hvis

en virksomhed krænker de basale menneskerettigheder.

IMR’s førende ekspert på området,

Margaret Jungk, er udpeget til leder af den FNarbejdsgruppe,

som skal sikre retningslinjernes

udbredelse over de næste tre år.

Margaret Jungk finder, at arbejdet får stor

betydning for virksomhedernes internationale

engagement.

Claire Methven O’Brien henviser til, at de

nationale menneskerettighedsinstitutioner

er organiserede i den såkaldte Internationale

Koordinationskomité for Nationale

Menneskerettighedsinstitutioner (ICC), og det

var en arbejdsgruppe under netop ICC, der –

ledet af IMR – havde skubbet på dagsordenen

over for FN’s Menneskerettighedsråd.

I 2011 har IMR bl.a. gennemført regionale

workshops om menneskerettigheder

og erhverv i Asien, Afrika og Nord­ og

Sydamerika, og i 2012 skal de europæiske

menneskerettighedsinstitutioner diskutere

emnet. I 2012 overdrager IMR ledelsen af

arbejdsgruppen til den canadiske menneskerettighedskommission.

MLV

”Jeg vil fokusere på en yderligere tydeliggørelse

af, hvad retningslinjerne kommer

til at betyde for både offentlige og private

samfundsaktører. Den nye arbejdsgruppe er et

vigtigt led i at sikre en vedvarende udvikling og

implementering af menneskerettigheds­ og

erhvervsdagsordenen,” siger Margaret Jungk,

der har været leder af IMR’s arbejde med

erhverv og menneskerettigheder fra 1999­2011.

Læs mere om menneskerettigheds­ og

erhvervsafdelingens arbejde på

www.humanrightsbusiness.org

KKS

ERHVERVSLIVET ER EN VIGTIG SPILLER

FOR MENNESKERETTIGHEDERNE

IMR har siden 1990’erne arbejdet for at styrke erhvervslivets rolle i forhold til at

sikre menneskerettighederne. Erfaringerne herfra deler instituttet med danske

virksomheder og den danske regering.

Virksomheder skal undgå at gøre sig skyldige

i krænkelser, tvangsarbejde, børnearbejde

og diskrimination, og de skal respektere

de ansattes ret til at organisere sig. Ifølge

regeringsgrundlaget fra 2011 skal Danmark nu

gå i front, når det gælder danske virksomheders

globale ansvar for arbejdstagerrettigheder og

menneskerettigheder.

IMR har i mange år arbejdet med at gøre

danske og internationale virksomheder mere

opmærksomme på deres rolle i at sikre

menneskerettighederne.

”Vi hilser det velkommen, at regeringen har

ambitioner om at drive virksomhedernes

sociale ansvar gennem både frivillighed

og lovgivning,” konstaterer Allan Lerberg

Jørgensen, der er leder af afdelingen for

Menneskerettigheder og Erhverv. ”Vi følger

regeringens indsats på området og ønsker at

bidrage, så formuleringerne om socialt ansvar

i regeringsgrundlaget også kan blive omsat til

konkrete tiltag i hverdagen i Danmark og ude i

verden,” siger han.

IMR har høstet stor anerkendelse nationalt

og internationalt for sin evne til at oversætte

internationale menneskerettigheder til noget,

der kan bruges og fungere i virksomhedernes

praktiske hverdag. Instituttet har udarbejdet

flere værktøjer til mindre og mellemstore

virksomheder, ligesom IMR rådgiver store

koncerner som Mærsk, Novo Nordisk og

Danfoss.

”Det er vigtigt at understrege, at i vores

samarbejde med virksomhederne har vi altid

en menneskerettighedsbaseret tilgang. Det vil

sige, vores udgangspunkt er altid, hvad der er

bedst for menneskerettighederne, og det er en

forudsætning for virksomhedernes samarbejde

med os,” fortsætter Allan Lerberg Jørgensen.

ULDY

Indsatsen for at fremme menneskerettighederne

i erhvervslivet skal ske

på flere niveauer. Virksomhederne

har brug for råd og vejledning om

menneskerettigheder. Det internationale

samfund har brug for standarder, som

gælder hele det globale marked. Staterne

har brug for lovgivning og retsprincipper,

der beskytter menneskerettighederne

i erhvervslivet. Og der er brug for et

civilsamfund, der har frihed og ressourcer

til at stille både virksomheder, stater og

internationale institutioner til ansvar.

20 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 21


KLAR TIL KAMP FOR

RETTIGHEDER I BANGLADESH

OG TURKMENISTAN

Kurser baner vej for samarbejde i Centralasien. IMR startede i 2011 en positiv dialog

med to nye samarbejdspartnere om undervisning i menneskerettigheder.

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og

den nyetablerede nationale menneskerettighedskommission

i Bangladesh

besøgte IMR i juni 2011, fordi den bengalske

menneskerettighedskommission (NHRC)

ønsker støtte til kapacitetsopbygning.

Derfor arrangerede IMR et kursusprogram

for medlemmer af den bengalske

kommission. Programmet omfattede

bl.a. introduktion til den organisatoriske

struktur og funktion af arbejdet i en national

BANGLADESH

menneskerettighedsinstitution, hvordan

der foretages overvågning, rådgivning og

indsamles dokumentation. Der var også fokus

på samarbejde med offentlige institutioner og

civilsamfundet.

Det vellykkede kursus har medført, at det

bengalske NHRC og instituttet er parate til at

etablere et partnerskab.

”Vores bengalske partner vil gerne

drage fordel af den erfaring, støtte og

rådgivning, som IMR kan give med hensyn

til etablering af en velfungerende national

menneskerettighedsinstitution,” fortæller

leder af IMR’s uddannelsesenhed, Theresia

Kirkemann Boesen.

”I første omgang skal vi støtte processen

med udarbejdelse og gennemførelse af

handlingsplaner. Uddannelse i menneskerettigheder

bliver noget af det første, vi

skal tage fat på i 2012. Den nye bengalske

institution skal til at opbygge regionale

kontorer og påbegynde samarbejde med alle

relevante målgrupper i landet,” tilføjer Theresia

Kirkemann Boesen.

NHRC har et femårig kapacitets udviklingsprojekt,

som koordineres af UNDP i samarbejde

med regeringerne i Danmark, Sverige, Schweiz

og Sydkorea.

TURKMENISTAN

LUKKET LAND ÅBNER SIG

Indtil for nylig har Turkmenistan været et

strengt autoritært regime og et af de mest

lukkede lande i verden. Men nu er der

åbenhed over for at inddrage internationale

organisationer i arbejdet for at fremme

menneskerettigheder. IMR har derfor også

indledt et samarbejde med den turkmenske

menneskeretsinstitution.

”Vi har besøgt vores kommende samarbejdspartnere

i Turkmenistan,” forklarer Theresia

Kirkemann Boesen. ”Det nuværende turkmenske

samfund er stadig langt mere

kontrolleret, end vi kender til i Danmark,

men der er vilje til mere åbenhed. Vi har

i samarbejde med bl.a. UNDP lavet en

behovsanalyse med det formål at starte

en læreproces blandt personalet ved

det turkmenske institut for demokrati

og menneske rettigheder,” slutter IMR’s

uddannelsesleder, og udtrykker stor glæde

over de gensidige besøg og ikke mindst ønsket

om positivt samarbejde.

Den aftalte behovsvurdering peger på

et katalog af mulige samarbejdsflader

hvor menneskerettighedsundervisning,

klagebehandling og informationsstrategi

er blandt de tiltag, som IMR anbefaler. Det

kommende samarbejde vil bygge på de gode

erfaringer om lignende indsatsområder, som

IMR har fra fx Tadsjikistan.

Allerede i 1996 etablerede Turkmenistan

et statsligt institut for demokrati og

menneskerettigheder (NIDHR). Dengang

skulle det bl.a. udarbejde forslag til

demokratisering af staten og de offentlige

institutioner. Man skelede til udenlandske

juridiske systemer, og i dag har UNDP

indgået en programsamarbejdsaftale, som

også støttes af EU. Styrkelse af kapaciteten

i Turkmenistan til fremme og beskyttelse af

menneskerettighederne, hedder det.

Dette samarbejdsprogram førte en gruppe

deltagere fra NIDHR på studietur til Danmark i

2011, hvor et kursus på IMR indgik. Deltagerne

fik en solid introduktion til, hvordan man bruger

relevante menneskerettighedskonventioner,

og hvordan man udvikler strategier for

bl.a. forskning og praktiske opgaver med

implementering af rettigheder.

KKS

22 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 23


HANDICAPKONVENTION

FÅR EGEN HJEMMESIDE

Handicapkonventionen er en ny konvention, som IMR har lavet en særlig hjemmeside

til. IMR har fra 1. januar 2011 fået til opgave at fremme, beskytte og overvåge

gennemførelsen af FN’s handicapkonvention i Danmark.

”IMR indledte sit arbejde på handicapområdet

med at invitere alle landets

handicaporganisationer til møde. Møderne

blev startskuddet til en række initiativer,

herunder hjemmesiden handicapkonvention.

dk og undersøgelsen ”Selvbestemmelse og

værgemål i Danmark,” fortæller afdelingsleder

Susanne Nour.

HANDICAPKONVENTION.DK

”Vi har udviklet hjemmesiden handicapkonvention.dk

for at udbrede kendskabet

til handicapkonventionen og dens indhold.

Ved at gøre IMR’s viden om og fortolkning af

konventionen tilgængelig for hele befolkningen

ønsker vi at bidrage til, at såvel borgere som

myndigheder kan bruge konventionen,”

forklarer Susanne Nour. ”Samtidig ønsker vi,

at hjemmesiden kan være med til at skabe

debat om, hvad konventionen konkret betyder

for personer med handicap i Danmark”.

Ud over IMR’s nye handicapteam har en lang

række handicaporganisationer samt forskellige

eksperter bidraget til hjemmesiden.

CASE: VÆRGEMÅL I DANMARK

IMR udarbejder også analyser på handicapområdet

for at skabe ny viden. Som et af de

første fokusområder har IMR i 2011 gennemført

en undersøgelse af værgemål i Danmark.

Værgemål er en støtteforanstaltning, hvor

en person med handicap får en værge, der

skal beskytte den enkelte mod omverdenens

misbrug.

På IMR’s konference ’Handicapkonventionen

– udfordringer for

Danmark’ den 28. februar 2012, sagde

formand for Det Centrale Handicapråd,

Tue Byskov Bøjkjær, at lanceringen af

handicapkonvention.dk var ”en stor dag”

og slog fast, at hjemmesiden var et godt

skridt på vejen til at gennemføre FN’s

handicapkonvention i Danmark.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere,

om lovgivning, procedurer og praksis

på værgemåls området lever op til

handicapkonventionen. Konventionen

understreger, at personer med handicap har ret

til at træffe egne beslutninger, samtidig med at

staten er forpligtet til at støtte de personer, som

har brug for hjælp til dette.

Det kan være en vanskelig balancegang.

I nogle tilfælde bliver det oplevet som

særdeles krænkende. En borger, som er under

værgemål, beskriver det således:

”Med § 6­værgemålet er der én, der

bestemmer hen over hovedet på mig […] Jeg

har fuldstændig mistet min menneskelighed,

jeg synes ikke, man kan være bekendt at

behandle mennesker sådan.”

Undersøgelsen har resulteret i en række

anbefalinger, som alle fremgår af rapporten

”Selvbestemme og værgemål i Danmark”. En af

IMR’s anbefalinger er, at stemmeretten bevares

for personer under § 6­værgemål.

I dag er personer under § 6­værgemål

økonomisk umyndige, og de mister deres

stemmeret. En borger under værgemål oplever

det som en væsentlig og urimelig begrænsning

ikke at kunne stemme:

”Jeg har kanalen med Folketinget kørende

hver dag. Jeg er meldt ind i de Radikale. Men

jeg kan ikke gøre min pligt ved at stemme og

føler derfor heller ikke, at jeg kan tillade mig at

brokke mig. Jeg føler mig som en sofavælger.”

SSS

DE STØRSTE UDFORDRINGER

IMR vurderer, at de største udfordringer

for Danmark set i lyset af FN’s handicapkonvention

bl.a. er: retlig beskyttelse,

tilgængelighed, fordomme, uddannelse,

arbejdsmarked og sundhed. Vi fokuserer på

disse udfordringer, fordi de har betydning for

mange med handicap, eller fordi de rammer

nogle mennesker med handicap særligt

hårdt.

24 ÅRSBERETNING 2011 25


FORSKNING

UDEN GRÆNSER

Menneskeretlige problemer rækker ofte ud over Danmarks grænser. Derfor leverer

IMR viden og analyser til EU. I år bidrager IMR bl.a. med analyser af vilkårene for ofre

for forbrydelser, databeskyttelse og information om forholdene for romaer.

”Der er en stigende tendens til, at menneskeretlige

problemer rækker ud over landets

grænser. Derfor er det vigtigt, at Danmark

også bidrager til et samlet europæisk overblik

over de menneskeretlige forhold i EU’s

medlemslande”. Det siger jurist Christoffer

Badse, der leder IMR’s arbejde med at overvåge

og afrapportere om menneskerettighederne

til internationale organisationer som EU,

Europarådet og FN.

Ifølge Christoffer Badse er netop EU

blevet en vigtig aktør og garant for

menneskerettighederne. Centralt står EU’s

Charter for Grundlæggende Rettigheder,

der i 2010 blev juridisk bindende i Danmark,

og det samme gælder EU’s direktiver om

ligebehandling. De udstikker retningslinjer

for, hvordan medlemslandene skal fremme

ligebehandling og bekæmpe diskrimination

inden for områder som etnicitet, køn og

handicap.

”Afrapporteringen er vigtig, fordi den gør det

muligt at foretage sammenlignelige analyser

på tværs af landene. Det giver informationer

om de udfordringer, tiltag og gode og dårlige

erfaringer, de enkelte lande har gjort sig. Fx

hvis man vil vide noget om romaernes situation

i Europa,” forklarer Christoffer Badse.

HØJNE VIDEN I EU

Konkret foregår IMR’s indrapportering til EU via

et europæisk, tværfagligt forskningsnetværk

med navnet FRAnet. Netværket er etableret af

EU­Agenturet for Grundlæggende Rettigheder

(FRA), der ligger i Wien.

”FRAnet skaber et stærkt grundlag af viden, der

styrker rådgivningen i hele EU. Det betyder fx,

at man kan iværksætte mere effektive initiativer

til bekæmpelse af diskrimination og fremme af

menneskerettighederne på EU­plan. Derfor er

rapporteringen om konkrete problemstillinger

så gavnlig,” pointerer Christoffer Badse og

understreger, at IMR ser sit arbejde med at

levere data til FRAnet som en vigtig strategisk

prioritet.

”FRAnet­rapporterne passer særdeles

godt ind i vores faglige profil. Vi har en

fagligt mangfoldig medarbejderskare med

kompetencer inden for fx antropologi,

sociologi og jura, så vi i fællesskab kan højne

vidensniveauet om menneskerettigheder og

diskriminationsbekæmpelse i Europa. Det vil vi

naturligvis gerne bidrage til,” slutter han.

MLV

FAKTA OM FRANET

• FRAnet består af nationale eksperter fra

EU’s medlemsstater samt Kroatien.

• I 2012 bidrager IMR med større og

mindre rapporter, herunder en analyse

af vilkårene for ofre for forbrydelser,

databeskyttelse og information om

forholdene for romaer.

26 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 27


MYNDIGHEDERNE FØLGER IMR’S

ANBEFALINGER OM STATSLØSE

Udlændingestyrelsen og IMR indledte i kølvandet på ’statsløsesagen’ et tæt

samarbejde. Resultatet er nye regler om registrering af statsløshed og et nyt skema til

ansøgning om pas.

IMR har i en årrække arbejdet med statsborgerskab

og statsløshed. I begyndelsen

af 2011 bragte dagbladet Information en

artikelserie om unge statsløse, der havde fået

afslag på deres ansøgning om statsborgerskab

i strid med konventionerne. Daværende

integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech,

skrev derfor til knap 400 her fødte statsløse

om deres ret til dansk indfødsret. Informations

journalister opdagede, at der officielt kun var

registreret få statsløse, som havde en anden

baggrund end palæstinensisk. Men statsløse

personer kan jo komme fra mange forskelige

lande. Journalisterne fik bekræftet, at mange

af de statsløse kurdere var fejlregistreret som

’statsborgere i Syrien’.

IMR indledte så et samarbejde med flere

myndigheder for at undgå fremtidige

fejlregistreringer.

”Efter at vi blev klar over, at visse asylansøgere

ikke var blevet registreret korrekt som statsløse,

har vi taget en lang række initiativer

med henblik på systematisk at sikre korrekt

registrering. I den forbindelse har vi haft en god

dialog med instituttets eksperter om, hvordan

vi sikrer den fornødne opmærksom hed på

spørgsmålet om den rette registrering,” siger

centerdirektør Anni Fode fra Udlændingestyrelsen.

Fejlregistreringerne betød, at nogle danske

børn figurerede i CPR­registret som udenlandske

statsborgere. Og der var tilfælde,

hvor personer, der havde boet i udlandet ved

indrejse til Danmark, var blevet registreret som

danske statsborgere, selv om de havde mistet

deres danske statsborgerskab under ophold

i udlandet. Der var også en række eksempler

på, at statsløshed ikke blev identificeret, og at

statsløse personer var blevet registreret som

udenlandske statsborgere.

”Fejlregistreringer kan have stor betydning for

de fejlregistrerede. Juridisk kan det betyde,

at de ikke får den retsstilling, de har krav på,

og rent følelsesmæssigt kan det rokke ved

identitetsfølelsen,” forklarer Eva Ersbøll,

seniorforsker i IMR, og fortsætter:

”Men fejlregistreringer har også en samfunds

mæssig betydning. For har man

ikke et retvisende billede af befolkningssammensætningen,

bliver beslutningsgrundlaget

utilstrækkeligt, når rettigheder og

pligter debatteres og tildeles,” konstaterer Eva

Ersbøll.

Den 4. oktober 2011 sendte IMR et foreløbigt

notat om registreringsproblemerne

m.v. til Udlændingeservice. Notatet

og forslag fra Udlændingeservice om

bl.a. nyt ansøgningsskema om pas til

udlændinge blev så drøftet på et møde

mellem Udlændingeservice og IMR. Et nyt

ansøgningsskema til ændring af personlige

data i Udlændinge services registre og

et nyt skema til ansøgning om pas med

fokus på statsløshed er blevet lagt ud på

Udlændingeservices hjemmeside

’nyidanmark.dk’ den 25. oktober 2011.

­ Vi har lagt vægt på at sikre et meget åbent

og konstruktivt samarbejde med IMR. Vores

medarbejdere har fået øget deres viden om

statsløshed betydeligt. Og vi har sikret en

bedre registrering af personlige data helt fra

starten af asylprocessen. Vi har også sikret

brugernes opmærksomhed på reglerne ved

nye ansøgningsskemaer, pjecer og nyheder

på vores hjemmeside. Vi ser meget frem

til at fortsætte samarbejdet i 2012,” siger

centerdirektør Anni Fode.

ANK

SAGEN OM DE STATSLØSE

• Konventionen om statsløse fra 1961 giver

på ganske få betingelser statsløse unge

mellem 18 og 21 år ret til at blive danske

statsborgere, hvis de er født og opvokset i

Danmark.

• FN’s børnekonvention fra 1989 giver

statsløse børn født i Danmark, under 18 år

ret til dansk indfødsret.

• I begyndelen af 2011 bragte Information en

række artikler om Integrationsministeriets

konventionsstridige afslag på

statsborgerskab til statsløse, født i

Danmark.

• Statsminister Lars Løkke Rasmussen bad

i februar 2011 integrationsminister Birthe

Rønn Hornbech udarbejde en redegørelse

om sagen til Folketinget

• Den 8. marts 2011 blev integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech afskediget, og en

uvildig undersøgelse af hele sagen blev sat

i værk.

• I månederne efter fortsætter Information

sine undersøgelser af statsløses behandling.

I den forbindelse kommer det frem, at

statsløse kurdere fra Syrien har været

registreret som syriske statsborgere.

· I 2. halvår 2011 iværksatte Udlændingestyrelsen

en række initiativer – bl.a. nyt

ansøgningsskema vedrørende ændring af

personlige data og nyt skema til ansøgning

om pas. I 2012 vil Udlændingestyrelsen

udsende orienteringsbreve om muligheden

for omregistrering til en bred kreds af mulige

statsløse fra Syrien, Bhutan og Burma.

28 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 29


Europæiske undersøgelser viser,

at 16 procent af borgerne i EU har

oplevet diskrimination i det seneste

år. I Danmark er tallet 14 procent. En

nyere dansk undersøgelse viser, at

cirka halvdelen af alle indvandrere og

efterkommere i Danmark har oplevet at

blive diskrimineret inden for det seneste

år. Det er imidlertid kun 14 procent, som

klager over deres oplevelse.

DISKRIMINATION ER

ET PROBLEM I DANMARK

SigFraNu

IMR lancerede i 2011 en ny hjemmeside,

hvor folk anonymt kan registrere, hvis de har

følt sig diskrimineret. Hjemmesiden skal

dermed kaste lys over omfanget af ulovlig

forskelsbehandling på baggrund af alder,

handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller

seksuel orientering. Københavns Kommune

har tidligere indsamlet borgerhenvendelser

om oplevet diskrimination via nettet. Nu har

IMR overtaget dette arbejde.

”Sigfranu.dk er et konkret initiativ for at takle et

velkendt problem. Det er vigtigt, at vi får fl ere

oplysninger om, hvordan diskrimination bliver

oplevet, og på hvilke områder. Der er bred

politisk enighed om at sætte ind over for ulovlig

forskelsbehandling i samfundet, men vi mangler

i dag konkret viden om, hvor mange der oplever

diskrimination, og i hvilke sammenhænge. Er

det i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet

eller andre steder, vi står over for de største

udfordringer, er svært at sige uden konkrete

tal for oplevet diskrimination,” siger Mandana

Zarrehparvar, chefkonsulent i IMR.

NEJ TIL DISKRIMINATION

IMR har status som nationalt ligebehandlingsorgan

på områderne køn, race og etnisk

oprindelse. Derfor har IMR mandat til at

bistå personer, der har været udsat for

forskelsbehandling på grund af disse kriterier,

med at få deres klage behandlet. IMR har

særligt fokus på at yde rådgivning til personer,

der henvender sig med deres sag, samt at

arbejde for at alle kender deres rettigheder.

IMR’s juridiske rådgiver, Nanna Margrethe

Krusaa, oplyser, at der i den forbindelse

igangsættes en oplysningskampagne i foråret

2012.

KONKRET BISTAND TIL OFRE

IMR

rådgiver om retten til ikke at blive

diskrimineret.

Kontakt:

Institut

for Menneskerettigheder

E­mail: ligebehandling@humanrights.dk

Åbent tirsdage og torsdag, kl. 10­15.

IMR

har også lavet en klageguide, der

vejleder i at klage over diskrimination:

http://menneskeret.dk/klageguide/

klageguide

Du kan anonymt registrere en oplevelse

af diskrimination og hadforbrydelse på

www.sigfranu.dk

”Vi udsender seks foldere på fl ere sprog om

den enkelte borgers ret til ligebehandling,”

forklarer Nanna Krusaa. ”De handler bl.a.

om arbejde, fritid, sundhed, uddannelse.

Hvis du fx går på diskotek eller restaurant,

køber en forsikring eller en rejse, kommer på

skadestuen eller til vagtlægen, skal på barsel

eller søge arbejde. I alle tilfælde har du ret

til ligebehandling uanset dit køn, din race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro

eller seksuelle orientering,” understreger hun.

Hun opfordrer til, at man kontakter IMR’s

ligebehandlingsrådgivning, hvis man har følt

sig udsat for forskelsbehandling på grund af

køn, race eller etnisk oprindelse, eller hvis man

ønsker at få mere at vide om retten til ikke at

blive diskrimineret.

KKS

30 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 31


NYE RETNINGS­

LINJER FOR

TERROR­

BEKÆMPELSE

For at sikre en terrorbekæmpelse,

der ikke kommer i konflikt med

menneskerettighederne, kontaktede

Udenrigsministeriet i 2011 IMR for at

samarbejde om at udarbejde praktiske

retningslinjer for terrorbekæmpelse.

Hvordan sikrer man en effektiv terrorbekæmpelse,

uden at individets rettigheder

begrænses? Det blev diskuteret i FN’s

Menneske rettighedsråd i marts 2011, hvor

Udenrigsministeriet i samarbejde med den

internationale ngo, International Commission

of Jurists, afholdt en paneldebat om antiterror.

Siden marts 2011 har IMR udarbejdet et udkast

til en række konkrete og praktiske retningslinjer

for arbejdet med terrorbekæmpelse.

”Vi har på IMR arbejdet med at udforme

et udkast til nogle brugbare operationelle

retningslinjer til det praktiske arbejde med

terrorbekæmpelse. Når man er blevet enig

om retningslinjerne, er tanken, at de skal

hjælpe politi, anklagere, dommere og andre

med at identificere og tage hensyn til de

menneskeretlige problemstillinger, der

kan opstå i forbindelse med at bekæmpe

terrorisme,” fortæller seniorforsker Peter Vedel

Kessing og forklarer: ”Helt konkret kan det være

retningslinjer for, hvordan en afhøring, eller en

retssag, der angår formodede terrorister, bør

foregå”.

Udkastet blev debatteret den 12. marts 2012 i

forbindelse med det danske EU­formandskab

på en konference om terrorbekæmpelse og

menneskerettigheder, som Udenrigsministeriet

lagde hus til.

AHK

HJÆLP TIL HIV­RAMTE

BØRN I ETIOPIEN

I Etiopien lever ca. 73.000 børn med hiv

og med en hverdag præget af udstødelse,

stigmatisering og diskrimination. Red

Barnet og IMR samarbejder om at hjælpe

de hiv­ramte børn.

Et pilotprojekt mellem Red Barnet og IMR,

med navnet SENSE, skal på længere sigt

ændre holdningen til hiv og aids i Amhararegionen

i Etiopien.

Ikke alene er der tale om, at op mod 73.000

etiopiske børn under 15 år lever med hiv, men

omkring 850.000 regnes desuden for at være

blevet forældreløse på grund af aids. I alt lever

1,2 millioner mennesker med hiv i Etiopien.

”Problemerne for disse børn er bl.a., at de

ud over sygdommen også må slås med det

omgivende samfunds manglende forståelse.

Børnene oplever at blive udstødt og

stigmatiseret, hvilket begrænser deres adgang

til fx uddannelse,” forklarer Annali Kristiansen,

specialkonsulent på IMR.

”Projektet kortlægger viden, holdninger og

adfærd vedrørende hiv og aids i områderne.

Men egentlig handler det jo om, at det

omgivende samfund skal lære at håndtere,

at der er så mange børn og unge, som lever

med hiv og aids. Det centrale er at ændre

holdningen og give bedre redskaber til skoler,

lokalmiljøet, familien og ikke mindst de

relevante myndigheder,” siger hun.

Hun henviser til, at Red Barnet, der leder

projektet i Etiopien, især har fokus på at

forbedre forholdene lokalt i skolerne og

regionalt. IMR’s rolle er at opbygge og styrke

den etiopiske menneskerettighedskommission

både generelt i spørgsmål om menneskerettigheder

og konkret i spørgsmål om

stigmatisering og diskrimination. Projektet

fortsætter i 2012.

32 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011 faktisk har adgang til fx uddannelse.

33

MLV

FOKUS PÅ SKOLER

• Projektet SENSE har fokus nationalt,

regionalt og lokalt.

• Projektet har først og fremmest fokus på

uddannelsessektoren og skoler i Etiopien.

• Det er nemlig her, at man sammen med hele

skolesamfundet og børnene selv kan sætte

ind mod stigmatisering og diskrimination af

børn, der lever med hiv og aids.

• Ifølge lokale kilder, er stigmatiseringen i

skolerne faldet, siden projektet begyndte.

Det er dog fortsat nødvendigt at fokusere

på stigmatisering og diskrimination på alle

niveauer i samfundet for at sikre, at børnene


FRUGTBART SAMARBEJDE

MELLEM STAT OG CIVILSAMFUND

IMR har i de seneste 15 år haft fokus på politi og menneskerettigheder. Politiet

i Danmark og en række andre lande er blevet undervist i menneskerettigheder.

Aktuelt har IMR gang i en undersøgelse af frafald blandt politiaspiranter med etnisk

minoritetsbaggrund

.IMR blev tilbage i 1998 anmodet om

assistance, både fra dansk og international side,

vedrørende uddannelse i menneskerettigheder

for politiet. Siden har IMR undervist på den

danske politiskole. Samtidig efterspurgte

IMR’s internationale partnere udvikling af

undervisningsmanualer i menneskerettigheder

til deres nationale politistyrker, fx Irak, Kina og

FOKUS PÅ MENNESKERETTIGHEDER OG

HADFORBRYDELSER:

• Samtlige politibetjente på 3. år af politiets

grunduddannelse modtog i 2011 otte timers

menneskerettighedsundervisning. I alt 480

elever.

• Undervisningen indeholder emner som Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

FN­konventionerne, privatlivsbeskyttelse,

retten til liv, forsamlingsfrihed,

ytringsfrihed, forbud mod diskrimination,

håndtering af hadforbrydelser, etnisk

profilering, flygtninges rettigheder og tortur.

• Undervisningen tager udgangspunkt

i konkrete politisager, styrker

politibetjentenes viden og udfordrer deres

værdier og holdninger.

• Hver politielev har fået udleveret

politimanualen ”Menneskerettigheder og

Internationale Forhold”.

Montenegro. Udgangspunktet har altid været,

at undervisningsmaterialet bliver udviklet af

lokale eksperter i tæt samarbejde med de

relevante ministerier og relaterede institutioner,

dvs. politiskolen, politiakademi osv.

I 2011 udarbejdede IMR en ny håndbog til

politiet om hadforbrydelser på dansk, engelsk

og tre andre sprog.

ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING

IMR har undersøgt, om dansk lovgivning og

politiarbejde har fokus på at forhindre ulovlig

forskelsbehandling af etniske minoriteter.

Det kaldes etnisk profilering, hvis politiet

bruger race eller hudfarve uden en saglig

begrundelse, når de iværksætter kontrol og

overvågning.

34 ÅRSBERETNING 2011 ÅRSBERETNING 2011

”Der kan opstå problemer, når forskelsbehandling

ikke er fremhævet i den danske

politilov, eller bemærkningerne til den,

som noget, man specifikt skal undgå. Det

gælder fx, når politiet foretager visitation af

borgere. Vi ved fra tidligere undersøgelser,

at cirka halvdelen af alle visiterede inden

for visitationszoner var af anden etnisk

oprindelse end dansk,” siger Martin Futtrup,

jurist i IMR. ”Også ved grænsekontrol og

terrorbekæmpelse er der en risiko for, at

politiet har særlig fokus på personer med

anden etnisk baggrund.”

IMR anbefaler bl.a, at der bliver udarbejdet

nationale retningslinjer, så politiet nemmere

kan vurdere, hvornår det fx er sagligt eller

usagligt at visitere etniske minoriteter, eller

hvordan man i grænsekontrollen undgår

ulovlig forskelsbehandling.

Politiet lærer i dag om etnisk profilering på

politiskolen. Men IMR påpeger, at betjentene

også efter endt uddannelse skal have

vejledning, fx fra deres overordnede, i at

undgå etnisk profilering.

Læs rapporten ”Etnisk profilering i Danmark

– dansk retsbeskyttelse inden for politiets

arbejdsområde” på www.menneskeret.dk

ETNISK MANGFOLDIGHED I POLITIET

FN’s racediskriminationskomité (CERD),

opfordrede i 2010 Danmark til at undersøge

rekruttering og frafald blandt etniske

minoriteter på politiuddannelsen.

Derfor gik IMR i 2011 gang med at se

på, hvorfor kun relativt få med etnisk

minoritetsbaggrund kommer ind på politiuddannelsen,

gennemfører den og siden bliver

en del af politistyrken. Både spørgsmålet

om ligebehandling og repræsentation af

etniske minoriteter udgør en væsentlig

del af undersøgelsen af den manglende

mangfoldighed i politiet. Det er vigtigt at

se på, hvilken rolle etniske minoriteter

har i politiets selvforståelse. Og om der er

særlige udfordringer forbundet med at have

etnisk minoritetsbaggrund og være en del af

politistyrken.

”Set fra et IMR­perspektiv er det væsentligt, at

politiet – som et af de stærkeste symboler på

staten – afspejler befolkningen. Politiet må ikke

være en ’lukket klub’. Der skal være adgang for

alle uanset etnisk oprindelse, hvis ellers man

er i besiddelse af de kvalifikationer, der skal til,”

siger specialkonsulent Line Vikkelsø Slot.

Undersøgelsen bygger på et større kvalitativt

materiale, bestående af interviews med

politielever i sidste fase af uddannelsen,

fastansatte politibetjente samt andre centrale

aktører i politiet. Der er interviewet både

etnisk danske politibetjente og politibetjente

med etnisk minoritetsbaggrund. I alt har IMR

interviewet 36 personer.

Rapporten er klar i forsommeren 2012.

KKS

35


36

SYNERGI I DANSK

FORSKNING OM

MENNESKERETTIGHEDER

I 2011 tog IMR initiativ til at skabe et dansk

netværk for de mange forskere, der har

interesse for rettigheds- og menneskerettighedsproblemstillinger

i forskningen.

Forskningsnetværket har til formål, dels

at skabe synergi mellem den juridiske,

naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige

og humanistiske forskning i Danmark, dels at

udbygge forbindelsen mellem det praktiske

arbejde med menneskerettigheder og

forskningen på området.

”I 2011 afholdt IMR en velbesøgt rundbordskonference

med forskere med forskellig

forskningsbaggrund og diskuterede, hvordan

vi kunne skabe et fælles forskningsnetværk.

Resultatet blev en skitse til, hvordan et

sådant netværk konkret skal se ud. I 2012

vil en arbejdsgruppe realisere projektet

og planlægge platformens aktiviteter

og finansiering,” siger Eva Maria Lassen,

afdelingsleder i forskningsafdelingen på IMR.

PH.D’ER OG KONFERENCER

I udviklingen af det nye forskningssamarbejde

ligger bl.a. idéen om et pilotprojekt for ph.dkurser

og en årlig forskningskonference

med fokus på et tema, der aktuelt har stor

forskningsmæssig bevågenhed.

”En platform for menneskerettigheder og

forskning i Danmark vil være af stor værdi og vil

kunne styrke menneskerettighedsforskningen

i Danmark. Derfor tror jeg, at de kommende

ph.d-kurser og forskningskonferencer bliver

en succes og vil skabe ønske om et tættere

samarbejde på tværs af de fagdiscipliner, der

arbejder med menneskerettigheder,” fortæller

Eva Maria Lassen.

Det er også meningen, at forskningsnetværket

skal ses som en rugekasse for nye idéer til

større forskningsprojekter, der bygger på

flere fagligheder og det praktiske niveau.

Forskningsnetværk, som dyrker det tværfaglige

og inddrager praktikere, er der positive

erfaringer med, både i Norden og internationalt.

AHK

ÅRSBERETNING 2011

ØKONOMI

INDTÆGTER IMR I 2011 FORDELT PÅ DELREGNSKAB

1.000 KR BUDGET TOTAL INDTÆGTER TOTAL INDTÆGTER I %

AF TOTAL

DONOR 2011 2011 2011

Kernebevilling 11.720 11.652 10,2%

Etnisk ligebehandling 6.000 6.000 5,3%

Handikap ligebehandling 4.600 4.600 4,0%

Køn ligebehandling 6.000 6.000 5,3%

Øvrige indtægter 597

Indtægtsdækket virksomhed 8.269 6.751 5,9%

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 229 0,2%

Samarbejdsaftalen med UM 29.200 29.200 25,7%

Anden tilskudsfinansieret virksomhed 53.920 48.576 42,8%

Total 119.709 113.605 100,00%

INDTÆGTER TOTAL 2011

Kernebevilling

Etnisk ligebehandling

Handicap ligebehandling

Køn ligebehandling

Øvrige indtægter

Indtægtsdækket virksomhed

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

Samarbejdsaftalen med UM

Anden tilskudsfinansieret virksomhed

IMR’s indtægter i 2011 fordeler sig med 28 mio. kr. fra finansloven (kernebevilling og bevillinger vedr.

etnisk, handicap og kønsligebehandling), 29 mio. kr. fra Rammebevillingen via Udenrigsministeriet,

49 mio. kr. er andre tilskudsfinansierede aktiviteter og 7 mio. kr. indtægtsdækket virksomhed. Af

finanslovsmidlerne er 16,6 mio. kr. til ligebehandlingsarbejde inden for køn, etnicitet og handicap.

Af anden tilskudsfinansieret virksomhed på 49 mio. kr. til projekter er 25 mio. kr. bevillinger fra

Udenrigsministeriet. Indtægterne i 2011 er steget med 12,5 mio. kr. i forhold til indtægterne i 2010.


IMR I PRESSEN

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

deltager i den offentlige debat om

menneskerettighederne i Danmark og i

udlandet. Vi hjælper pressen med

baggrundsinformation og research, og

instituttets eksperter bidrager med

saglige vurderinger, analyser og kritiske

indspark til debatten, hvis det kan være

med til at kvalificere et emne eller sætte

fokus på en overset problemstilling.

KONTAKT

Martin Lassen-Vernal, presseansvarlig.

Tlf.+45 3269 8927, mobil +45 4057 8788

mlv@humanrights.dk – eller

Ask Hesby Krogh, pressemedarbejder.

Tlf. +45 3269 8767, mobil +45 2335 2089

ahk@humanrights.dk

IMR BLEV OMTALT I 2.632 ARTIKLER/INDSLAG I 2011

IMR ÅRSBERETNING 2011

© Institut for Menneskerettigheder (IMR)

Redaktion og skribenter: Ulla Dyrborg (uldy),

Ask Hesby Krogh (ahk), Martin Lassen-Vernal (mlv),

Signe Stensgaard Sørensen (sss) og Klaus Slavensky (kks)

Foto: Colourbox, PolFoto, Mads Nissen/Scanpix,

Novo Nordisk, UN Photo og IMR

Foto side 16: © Fra dokumentarfilmen Fangekoret

produceret af Sfinx Film/TV

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Handy-Print A/S

Printed in Denmark, 2012

IMR’S EKSPERTER

UDTALER SIG OM BL.A.

• Børns rettigheder

• Diskrimination

• Fængsler

• Handicap og tilgængelighed

• Ligestilling

• Medborgerskab

• Menneskehandel

• Overvågning

• Ytringsfrihed

• Statsborgerskab

• Terrorbekæmpelse

TOP FEM

Statsløsesagen

Det Arabiske Forår

Mangfoldighed i arbejdslivet (MIA-prisen)

Den kriminelle lavalder

UPR ”Danmarks eksamen i menneskerettigheder”

Andre emner (fx børns rettigheder, diskrimination,

retssikkerhed, antiterror m.fl.)

Herunder har IMR skrevet eller været omtalt i

92 debatindlæg.

Institut for Menneskerettigheder

Strandgade 56 – 1401 Kbh. K

+45 3269 8888

center@humanrights.dk

IMR tilstræber tilgængelighed, så vi bruger store typer,

korte linjer, løs bagkant, få orddelinger m.m.

Læs mere om IMR og tilgængelighed på

www.menneskeret.dk

More magazines by this user
Similar magazines