G RANIT,IATIK - Septentrionalia

G RANIT,IATIK 

FOR DET ISLANDSKE OLDSPROG 

AF 

FINNUR JONSSON 

YED U:\DENSTOT'TELS! AI TROFESSORENIES FRITRIIISXONTO 

:.1 

G. E C. GADS tr'ORLAG KOBENHAVN I995

I 

\ 

i 

i 

ENNE korre franslil,li,ng af ilen gamle islanilske 

gr& .mdti,L - ,ned, lLenbuh til ilen ol,il,norcke 

hetui d,els pti anilres o@rker og skrifrer, d.els pd, egne 

uniLetsogelaer og dagttagelser. Det er da ffugt og 

fre rt test lvitnnters, Norecns, Eeuslers og A. Kocks 

slrifler, d,er er idslurgre, foruilen flere anil,re afhanil- 

IirLger, sottl E. OLsons, PQry)ings, o. Friesens, ltessins 

og fl,. At gi.ae en Atterat rfortegnelse er fonltentlig 

o,e4bdngr. Jeg har efter @one sggl ot atuaenile en 

lei.lisk sigtelac af d.et ,neget, dey er frcmkonulLet. 

I Danrnark 

'Wiwmets 

Lilil,e ilet lLaue aeret en nctlurlig s@9, et 

fortnlEre 

rar bleaen ud.giaet i en efter aiden- 

skabefl.s sldndt'unkt afpa$et fornL, sA fortr@ffetrig sont 

ilelt urr og, lwad. detr egentige fortnl,@re seb @ngir, 

enil.nu er, m&n kan oar sel,D ikke til at fornd 

e1, n!1, relle, udgaoe. 

at gioe 

Detu het foreliggertile bog er' s@rldg beregnet pd de 

sluilare ilc og hat ilerved flia, sit pr@g, i,s@r aed 6l 

lliae oejlgdning lil at forsld, de enkelte forrners ualoikuttg. 

P,it d,etl @flden. side ILar an ikke efit del ngdl)enilig, 

at oprcgne d,lle el,ler et flerlat af ale til il,e enkel,te klalaer 

horcnde oil. 

Den ber giane ul,tigl o\er ilet klar|al8ke s?rogg 

historie ail., sd kort ilen end er, forflenllig dkke n@re 

MletL nlJue. lL lL- l. det 3. lidsrult, kan lrcnris^ lil, 

B. Pdx|lfssofi: UnL iJenskdr ord rlJtxalir d 14- og 15. 

atw (8%) o! J. L. L. Jdhd,ntresfon: Xokkrat saiglLlegar 

dllmgarir osD. (7924). 

Entlel.i.g bringer jcg prof. A. Kock og doc. dr, J, 

Brainilu$.-Nielsen DLi.n bedste Lak for en forbefuel 

forttn,lering ?a enkelte lwrkter. 

F.NNUR, JdNSAON.

INDHOLDSOVERSIGT. 

A. TNDLEDNING. 

l. Navn. ridsrum.. 

9. Spaltnins i dialekter. . . .... 

3. Uflrord. IJdsystem... .. .. . 

4. Urno'd. alfabel .............. 

Anm. l. Ynge rubark . 

Anm. 9. lsl. alfal,et . .. 

5. Urnord. sproglorn'er . . . . . . . . . 

. .. . . 

6. - 

s.t.oversigt..........-......... 

7. 

8. 

10. 

ll. 

12. 

13. 

11. 

15. 

16. 

11. 

18. 

19. 

20. 

91. 

B. LYDLARENS HOVEDPUNKTER. 

I 

2 

2-3 

J- 4 

5-- 6 

7- I 

II. l(onsona 

9t-99 

92. Umotd. forhold 

9l 

2it. Verners loY .........91 92

2t1, 

25. 

96. 

27. 

93. 

29. 

30. 

; . 

"t2. 

3iJ. 

:t4. 

;15. 

;J(i. 

il7. 

iJiJ. 

:J9. 

40. 

41. 

,12. 

48. 

LL, 

4,n. 

46. 

47. 

48. 

50. 

51. 

YI 

l,d.kud . ............ 

llortthld. . -... -...... 

A.siuril liorl 

Arrlrn r' rdrirser 

-tagl l,crole,le ord os -lafelser. ... 

C. !-OR L,{Rtr 

L SIl,sInrli!er. lxddel.... ...... 

l\h'. r-sl. . 

jtr.sr.. 

iD-st. 

ll. .\,ljckti!er. ... 

;4. -\1u,1. l,cx,@rkn. . . 

;5. IleI .lx rke l,u.tL 

;6. DcD .\rg. l'(ji',. .. .. 

i'7. I{omt'nrntior..... 

.. 

;S Ko',rl,nfxti\.rr I'iu. 

29. 2:t 

23 94 

2L 2ti 

gtt 97 

2i -29 

9.9 

99-30 

30 3l 

BI 

32 

39 ;]3 

33 34 

;15 

;J5 3ri 

3tt 

;J{i 

:l1r 37 

:J7 :]9 

;19-40 

40 {l 

4l 

41 

4t &2 

&9, 

42-4:l 

,3 

4:i 4:t 

ti, 48 

.15 4ri- 

4tt 

ti- 

17 

59. S'rt crlali\ cns 1,6,in.... 

60. Uregelnressig S'adb6jD. . . . . . . . . . ..... 

til. FoNk. slammcr i gradb. .. ..... .......... 

III 

48 

48 

4S 

III. PrononiDer.... ...............-.. {.9 55 

62. Personlige .....-..... 19-50 

63. Rene\ivum 50 

6{.. Possessire....... ....50 ,il 

{i;. DemoDst.atire ......... 51-59 

66. Relativun. 53 

67. Int€rogatire. . . . . 53 

68. lndelinit€..... .....- 53-55 

{i9. 

t0. 

12. 

13 

78. And€n ............ tiO 6l 

79. Tredje til 

80. Fjterde 6l 

8t. Fenrte 

(2 

89. Sjaotte .. . ... ..........69 63 

83-84. Sylende kl., .cduplikationsrerber'....... 63 64 

S5. Svaseverber.... .-,.64 68 

s6. B6jnins 

(,4 

87. De €nkelte forrer.. .. -.............. ..... tiL 

38. PrDterituor 65 

89. Part. pass. 65 

90 91. ilnk€lte beDra.kx. .. . .. . . . . 65 

92. Ja verbe., laDge....-.......-.-............ 65 6{; 

93. h-verber, korte . . . . . . . . . . . 66 

94 n-lerl)er . , . . . . , - . .... (t6 ti7

YIII 

95. a-v€rber . . . . . . . . . 

gti Prel..pres. vcrber ...... 

97. Svage redupl verLcr . . . . 

l)8 De sanrmcrsall. tidef ......... .. ....... 

99 Mcdiunl 

100. tassivum. 

lol. \1. Advcrl'ic 

'lillFg....... 

lrdqigi o\er ,lct isl. sprogs Iistorie 

Side 

67 

67-68 

68 

68 (i9 

09 

ti9 

09 70 

7l 

?9-99 

. A. INDLEDNII,IG. 

1. Det (n o r s k-) i s I a D d s k e sprog kaldes undertiden 

vestnordisk soDr nlodsietniDg til dansk og svensk, 

der da kaldes oslDordisk. Dette er rigtigt, nAr der 

henses til lideD ved og efter 1000. IndeD den tid var 

sprogel i Norden for det n]este ens overalt. Det var' 

fallesrrordisk. dog uden tvivl nled forskellige dialektiske 

afvigelsel. 

Det aldste keDdte nordiske -qprog. det sakaldte 

urnordiske. der mir betegnes som fellesnordisk, 

kend€s Lovedsagelig fra de eldste og eldre l uneindskrifter 

i Danmark, Norge og Sverrig dels pA lose 

genstande af [re eller metal , dels indhuggede i 

ste . -4ldganlle lAueord i finsk (og lappisk) er en 

anden. tildels eldre. kilde for dette sprcg. 

Delte urnordiske sprogs [idsrum er hovedsagelig 

o. 100 (300)-600 e- Kr. Derefter folger et overgangstidslunr. 

l:ngre umordisk, til o. ?00. 

!'ra o. 900 har m n islandsk. der dog i begyndelsen 

i alt vDsenligt var ens med yestnotsk. I lobet 

af det ll- og enduu nrere i loDet af del. t9. og 13. Arlr. 

n)erkes betldeligere afvigelser relleln norsk og islaDdsk: 

det sidste holdt sig pr'i visse punkter' l.€ngere pfr et eldre 

staodpunkt. Nogle af de norslie sprogEndringer heDgte 

ogsi ind i islandsk, nredens i-.landsk pi den anden side 

undergik i€ndringer, sonr ikke fandt sted i norsk. Fra 

o. l:J00 bliver afvigelserne stadig stdne, idel notsk nu 

efterbrinden bliver mele eller mindle p$virket at dansk 

{og tlsk), og,rl noget af svensk.

2 

9. Indenfor norsk kan der nsppe pivises nogeD 

spaltliDg fdr end ved 1,00; fiJr den tid er ogsi miDdesmerkeme 

fA. f,t gammelt modsDtningsfolhold pl visse 

punkter liar der dog v&ret mellem trondliemsk-6stuo$k 

og vestnolsk (kysten syd for TrondltjemsfioldeD), hvorom 

nermere i $90 I 

For det eldre islandske sprogs vedkomDrende kan 

der fastslis 3 tidsNm, hvoraf det forste ger til o. tl00; 

derefter folger et tidsrum, rigt pA mange overgaDge og 

endringer, til ned i det 14. erb. Det 3. tidsruD, 

mellemislandsk, sor! det kuDde kaldes, gilr sn o. 155Q 

ved hvis slutDing vigtige og gennemgribende &nddnger 

er i ferd med at foregn (t eks. helf nye kvaDtitetsfoihold) 

eller delvis - er foregAede. Se heroDr Uds.r) 

3. Det urtrordiske lydsysten] falder i alt v:Esenligt 

sammeD nred del urgermatrske. Dettes lydforbold 

overfor del indoevropaiske var' 

a. vokaler: 

urg. i svarer til ide. i og n (nord. aka,, fd.dir, ifr. 

li|. ago, pater; g6tr lrt gasti-), Iang\ ift.la|. kostis, 

longns); 

urg. ii svarer til ide. i (nord. ?ta, itr. li\L. cdo); 

ulg. i svaler til ide. i (nord. dta. itr. At. Fti)tir, 

fukr jft. 2-A 

txt. pisLis); 

ur.g. ii svaler til ide. n (oord. ok, el e juk&, jfr. 

lal. jugufi) ; 

urg. forbindelse ul(lu), utn., un. ur(ru) svarcr til 

ide. f, m, D, r, lnord. *ryr, fullr, k{nil f, kttlttd, tnunh., 

horn, burt, af oprl. vr., pl-, gvm-, mD-, kr-, tF); 

urg. ;e (a), der i nord. blev u svaler til ide. a (Dord. 

11,i6, goL. dab, jft. Br. i0U .)i 

ulg. i svafel til ide. i (nord. snttw, ilt,. gr. i!ti;). 

ury. t (af ii) svarer til ide. ei (nord. sliga, itr,. gr. ttrti./_o); 

') qornted sistes til dcn vcdliiede ,,U.lsigt orer det ist. spross 

3 

urg. 6 svarer til ide. 6 og n @otd. flti6, dss, jfr' gr" 8-4 

tri-(;)o.', l^t. os', 'ttt66i'r, br66ir, ih'. laL. nLater. fr-znctli 

urg. n svarcr til ide. ii (nord. uti.s. itu. lat ttLt/'s)i 

urg. ai. nord. ei og a. svaret til ide. ai og oi (nord 

edr itu. lat. Gs; cinn. ifr. oldl^t. oi'11o-); f,\r af faiha-, 

ift. ar. notzi(t-o9. 

urg. au svarcr til ide. ttu og ou (nord. o?r&4. ifr. 

lat augeo; ro,udt. ifr lnt. r br' af roudlLt-) i 

urg. eu, nol'd. iti 06) sYaret til ide- eu (nord. b/ra, 

ifr. er. fttilopu)i 

eller i tabellarisk forl|): 

ur.g. r - idp. i,. ,' urg. I ide. i. ei 

i ' b:- d'i 

- e {a): a - n: n jfr. l, m, n, r 

urg. ai :ide. ai, oi 

- au: au. ou 

- eu: - eu 

b- KonsonanIer: 

gutturaler: k, g, h 

dentaler: t, d [dl, b. s, z 

labialer: P, b, f [b] 

nasaler: n, m, ! 

likvider: r, 1 

balvvokaler: j, w. 

Heraf falder de 3 sidste mlkker saD)rnen me6 tilsvarende 

ide. lld: del samme g&ldel s i dental_r€kken. 

Hvorledes de andre lJd svarel til de jde- er fieDrstillet 

is23. 

4. Det urnordiske alfabet ellel, som det 

kaldes, fupark, bestod af 24 [egn lbrdelte, efter et 

ukendt prinoip, pi 3 Mlkker eller slDgler (efiir, der 

Drulig kommel af (ilt&'8'). Det lindes llele steder: p[ 

Kylfver-stenen, pi V a d s t e D a -blakteateD (her lidt 

ululdstatrdigt pe g!'und af pladsmangel), samt udeDfot 

Norden. pe Charnay-spendet. og ser i det hele se' 

ledes ud:

4 

rn' FR. < x P 

f uparkg\. 

H +lr]| BY, 

h nii i p R s 

1B ty Fl | 9lo{ 

tb en, l lo6 

Her findes tegn for vokalerne a e i o u. saDrt tegDet O, 

der anses for at betegre en e- eller i- lJ'd. snarcsl (let 

sidste. 

Af konsoDanter findes der: 

gutturaleri k, g, h 

dentaler: t,6, b, s, R (z) 

labialer.: p, b, f 

nasaler: n, m, g 

likvider: r, I 

halwokaler: j, w, 

hvilket svarer ret ndje lil de fallesgermanske lyd. 

Af disse lyd var lt, 6, 0 vistnok allerede i urn. 

ekspfosiver efter. nasal (IanA-:- |eruI). NoSle (Bugge) 

har nrent, at alle J i u|n illevegne var. eksplosiver. 

medens andre, visl med sliirle [et, nrener. a! de ne 

overgang fofsl er se[urD. 

A trm. l. Den'rr lll)afk egtrqlc sig laorlt lil nl ndt!JIikc dcl noril, 

srros i (lct lclc. I lidens lol, Iorcsik der clketle ondrinser i spros 

og trdtrl€, l,yiiket n,e(llo c oxdfinse. i ll farkeD; ,tjsse LIev dos af 

en lanst Drerc gennemgrjl,emle art end nrdyendigr os snstretjgr. 

Der ton da til at )esln al kun 16 te8n, der ogsn fordettes p:i 3 

rekker (6-F 2!5), den yDgre fuFa.k. De 3 atter kalites F.ers, 

Hasrls og Tys sl og hestrr nf folgeDde tesn: 

fulirrk 

tlDln 

Her nndos }un rokxlreBrcne it, a, i, u, konson.trrregDene: k. 

h; r, !, s. nr r; I:4 n,: r, l. Her linde! to r-teatr. hyornf ner 

ene. detr siD'lc jnn.turc 0 rorslaD,lt oreull i rbrtJd, irrn u! 

-Ar, derfor llk tegnet be{-vdx- rl r), bctegxer rt'ninrtetilit n, nrerlens. 

ansuti'(6ss).rutren INgles til al l,.iegne n.satcr€t I (il). i og r 

Drugtos heDl'ol'lsris lo. i, c og n, o: k. t, lr, b hre. fo. ! lJd (k_ 

s; l. d; l', d; IJ, rr) Denne nrl'.rk rnssode t0nst fri sodr lit 

sttroget, hrorfo. man i lideN lob sosle at ndliite ilen, f. eks- red 

de sitaldle sluDgDe 

ruDer (l: e, f: g osr.). 

Ann. 9- Pe hhDd begytrdtc ma' at g0ro ol,tesnelser i hoders. 

n'nlet ' slutnnisen af det 11. nrh., mdske roget lidligere i No.ge. 

Rutrerlfahetet egDede sig meset dnrlis tlcrtil, og dadet ya.degelt_ 

lise, der bcglndte nred at gnre littersre ol tegnelser, mttle det 

sellfolselig blire det Inlinsli€ ilf.lcl, der nytlcdes. llette yar pit 

fle.€ puakte. rotdt sA bekyeBt fo. itjemedet. Mrn I'arde her 

volrrtetuor a, €, i. q u 

konsonanlorre: b, c, d, f, s, h, k, I, ur, ), l] q, r, s, t, x 

v€tr l.r maDslede der tes! for ,le no i3ke onrlyd samt for 6 os 

f. OtrrkL ti00 soste eu Torod,l, kal.lt nt lbrbcdre 

fufark€n 'sor ved lilf.,jelsc !l l,itrdertrDer 

"rDDentesl€.". for .t betesne dn,lyden 

- sikkert fo. bed.e at l,rulie rlcD til ai sLere i trtr. En un@ynt 

sejsuig forelos sia deri,nod o. 1110 .t ndvnle det hlinslio alfab€i 

(Der l. art. rth{ll.); haD rojede dr til de n lal. rolllor te!.D for de 

4 omlyd: I, c, o, y, saDrt toDsonutetr ! (bide ror n os I), soDr 

hatr siLtfit lenie rn ds€lsaksisk skrifi, sone.e Dlev det nnsels 

b optdsel. Den sannc n,rfnlrer sirer ogs,i detr yi8tise oDlysniDg, 

at aile yokaler, fotuden at rore liorte os linge, ossn Yar 

Drsalerede i risse sljllilser (jtr. Uds. l+). Udlalen ^l disso 

lyd o. ir 1900 bar, Dar der ses borl fri DistlilcteD, olnl.ent Yorel 

tolsende: i yar en deset !be! lId, m€dens n rar mere lukket og 

aik seDe.€ oy€r til a el., tii Island lil ar. E var lukliet os 6 don 

tilsvarende ldge lyd; 6 dbDede3dosrct tidliaos faldt samme! 'ned 

; (jfr. Uds.99). i os i yar benholdsvjs kort og laDg i-lyd, men 

dog sikk€rt lldlig noget Iorskelliae- v€d 1200 var i bl6let koDsonl 

aDt foran 'okal. n os 6 yar ltrkkede lyd, henholilsvis Lorl oshDs, 

(s€ne.e:ibne{l€s de bel.r-delig). r oa t ligeledes. Fo.aD votater 

rar u i risse tillelde (isar ofler b os s, t oB f) en hah'roLal. 

9 

(u omlrd af a) h,r ristdok opr. ikke yoret nreg€t fjodrt fra gruDd. 

lId€D Cifr- Uds. L m€n hle' seDere til ri; yed 1900 ya. den pi 

IslaDd rUeretle hle'en n (:lbcDl): 

!i r.r den lilsvarcD,lc laDsc lyd, 

mcn den faldt i isl. sau,n,ctr udl n (s,i .t ,ler i slrift os l,yli ikli€ 

g.rcs forsliel dcrlar i del lcle). i (i.onrlX(l al ii) mr otrl, en:iDetr 

ltd, foFkellis fr. e, trrer dcr rDnnede sis ,lclie o;. l,fase lyd lar 

i islandsk o heni ens rcd 1200. ti la|len ljlsvircnde liDge 

lyd. ; (;) ynr [o't (:il)en cl- lulttel) 0lJd, (i, (d] deD tilsrarctrde 

l.ng€ (hrkket); n,i..l€ntre l!',1 rn. on'lJd rl6, t,ldi deD I)'i lshDd 

s.mmer ned € red m lcn af 13- irrl. y oa j ldd ligesom ntr i 

dansk. ibetrl. henholdsyis kort €llcr langl, ntr (draltes soDr pu, 

meset n$r ved den nyisl. udlal€ (itj,,il)entr. ikke som a'. Omlyden 

deruf, eJ. er yaDskelis noje al beslemnre (som oJ). ei rar ibent 

(ai, ik\e som dansk ej). 

KoDsonaDterne adtales i det hele som de trdiales i daDs}: 

deite s@l{ler iser lJd soor b, d, m, p, t s, t, x. b (det ,Ilode d('

6 

3teDt spirrDl) ndtaltes som (la. d i bhd. I ya. sleml (y) ioell€m 

yokrler og ellers, undtage! fori! t, s. t srDt i forlJd- - g yai 

sptuDtisk (g) i n,d- os udlyd, og patrtall forar rllatale rokaler. 

h ldd 6on l, idatrsk, som eD chilyd fomn u. k vnr ljgeson s 

rralatalt roran pdlat.le rok.ler- U os Dn lo,l i alle tilf.lle etrs 

(som l+i os n iol. ikhe som seDere i isl d,ll efier alle, ddn 

efte. op.l. luse vokdler). ! udtrlies sod eDs. lh rr,€d lnrse 

spidscn mellom landerne). z var eosb€tydeld6 med ts, r)ex l,le' 

i visse stillniser lil s e1l6r ss. 

5. I)€ urnord- sploglorrner, der med nogeDlDnde 

sikkerhed ktu lhstsl:is, er': 

a) St€rke masc. a-st.: 

nolr|. sg. holtilaR,6a0aR, halan, tre$as osr'. 

aoc. sg. slaina. ryol{a)fa (a i end. Dasalcret) 

dat. -

8 

nom. sg. -an (got. -s: /tsrrs) beror pi ide. -o-s 6 

(gr.-lat.: os, us). 

acc. sg. -a var uden [9ivl nasalerel, i -anr af 

-om (gr. o?,, lat. um). Det samme val tilf.eldet ned 

nom. -acc. ntr. (korna, f. kornon). 

dat. sg. -e t @idre ai af oi (gr. i.?,z(p, lat. htpo). 

Samme gelder for nh. 

gen. sg. -as af aldre -asa f. -oso (en sideform til 

-osio i gr'. Tfnooro). SalllDre g€lder for Dtr. 

nom. pl. virr sikkert -oF f. 0s ef -o-es. 

acc. pl. endte sikkert pe -ans f. -oDs {gr. i,1izols), 

der mAtte blive -an(n), --ir. 

dat. pl. mA have endt p[ -on(i)s, der blev -omn 

(-umR), jfr. gesr?orR, borxarR (Stentoften). 

gen. pl. ura have endt pi -B(m) f. alJ'r Qtr. gr. i,r^nr). 

Fem. 6 -st.: 

Nom. €. endte pe -u(o) af eldre o (gr. -a) jfr. S 

2l c. 

acc. sg. skulde egl. have haft end. -{ f. aldre -onl 

(lat. "Am), men har flet Dom.s form. 

dat- sg. har vel endt pA u (af 6, en gamDel insh.umentalis-endelse). 

gen. sg. endle sikkert pi -an, ligesonr ogsi nom. 

pl., af a-es. 

acc. pl. skulde vel have haft end. -a (i -6nn af 

6os), meo blev omdaunet eftet Dom. 

Masc. i-st. er kun lepr:esenterede ved nom, sg., 

der naturligvis endte pi -iR (af -is, taL. pisci.s). De ovrige 

former kan aoalogisk dannes. GeD. sg. {got. -ais) m:i 

snarest have endt pe -dR (eR), der neppe Iydrct kan 

verc udviklet til nR (aR); -aR i felr]. hidrorer. snxrest 

fra o-s|,., - i masc. fla Dasc. a-st. og u-st (henboldsvis -s 

og ar). D L pl. endle p:i -iurn. der blev - lJdret eller 

ej er et omtvistet spitrsmAl - unrri- 

Masc. u -st.: 

norD. sg, €Ddte pi -uR, 

a.f. - endtp I' -u l: l.rldrej -uIr. 

..J 

dat. sg. endte pe -iu, af eldre -iwi (gr. riot€r,r. 6 7 

gen. sg. har haft end. 6R (vel af -auF, got. -aus). 

nom. pl. endte vel ptl -jun, der blev -iR (got. 

stttLjus). 

acc. pf. endte pe -uns, der blev -unD, -u (got. sununs). 

dat. pl. har endt pe -unriB, d€r blev -um (got. 6?rrr?.n ). 

gen. pl., der pA gol eDdte pA -i\ve, blev oDdanDet 

efter a-st.; hvordan endelseD i urn. har lydt, er uvist. 

I.eDr. r.-st. havde i nom- sg. end. -ar af aldre -Er; 

orD a var langt eller liort er usikkert. Nonr. p1. endte 

pe -ir (jfr. sr. -ES). 

Masc. an-st. endte i Donr. sg. pa -d, opsGet af -0n 

6t. sr. mtd!| acc. pe -an (af -on); denne endelse 

trengte ind i dat. -gen. (r -i(d. jtu. got.). Nom. pl. 

sLulde eDde pe | (af -anr f. aDin). acc. pl. pe -ir (af -aDu 

f, ans), nren noDr. oDdanDedes elter de stDrke subst, 

Noget ligneode g@lder for nh'. og feDr. 

B. LYDL.€RENS HOVEDPUNKTER. 

I. VOKALER. 

?. Aflyd. ved aflJ'd betegDes visse pA forhistoriske 

aksentfo$old beroetrde vokaleendringer dels indeDfor 

samme ord, og da - for de germansk-Dordiskel sprogs 

vedlioomende hovedsagelig i de st*rke verber, dels 

indenfor staDolebesl:cgtede ord, sanrt i afledningsendelser. 

DeD oprindeligste {eksling lar e-o 0lr. gr. 

).i?o iriloa), der afspejler sig ii gellr).-Dord. e a (som 

i bera bat],. Kornntel i eller u lil fts ei. oi. eu ou. 

der i Dord. blev lrerlroldsvis i-ei (grfue grci{, in|o)at 

(bj66&-baud) osv. Denn€ allyd (e: o) kaldes kvalitativ; 

kvantitativ kaldes den. hvor lbrskellen beror pi 

deD samnre l)rls fo|.skellige k$arlil€l {;:ar. Hvor yokalen 

har sin fulde lyd, foreligger der fuldtrin, hvol 

deD er forkenget forl@ngelsestrin ; lyden kan ogse vBre 

svrckket, da foreiigger der svindtrin eller nul-trin. I

l0 

Iarlicipium foreliggel der' - i nordi,rk - hovedsagelig 7 8 

ct svindtdn. HeIefteI oldnes allydene i de gernr.-nord. 

stfog i forskellige rD]iker: 

l. |-ei 

heilr-lril i. 

i: llripa-lJreip-ltrilinn, jfr. gistr !ei$li, 

9. j6 0n) au-o: skjila-skctut-skoLinn. jtr. bjfigr 

-ba,ugr bogi. 

3. e(i) -ft -o(u): t)erp&-.nd,rp-or'jiwt; bitila 

bott bundinn jfr. kird-k ndr', alledningsendelseroe 

-igr'-agr 'u!tl, -ill -aII -ull, i1til, -a,1td -7(niL, -intr -aiol 

'uw\ -ing -a,n!J -tury- 

4 e a -o(tl): 

-&na1 Datn -uilr 

nenL@ -1kt ]r 

oh., 

nu wr, ilr. tan 

i'. e a -e: gefu -g(f -llelinn, jh. glii|- (!Jred) 

-!rat-, tlrett dr'ti!. 

6. a ri -a: 

fan, -for 

skod sk6d, skall - shig-. 

farinn, jft. dagr dagr. 

Annr. Rrst baydc lilarl ir!iilaget 'lcnne roknlyelisli'rc i ,le 

sh re rerbcr og ligclcdrs nrde.fdr besl:rslcrle ofd, trcn l. (;rnDnl 

systenratiscr€tlc don og lilr dcn Drrnci (allnDl). 

8. Omlyd. Vod o"'lv(l lbtstlls en stf&ben ettel 

€n vis ligedann€lse (rNsirDilaiion) rrelleDr vokaler. idel 

en sta||rnrcvokal (i t. eller' 9. del at stanlD)eD. niu denne 

er toleddet, altsrl i stavelse nled hovedbetoniDg elier 

stelk bitone) ptlvirkes {en(hes) i l'eglen af en folgeDde 

vokal, ubcLonet eller bibetonet. udlldende eller endelsevokal, 

del enl€n ef bortfaldet eller bevrrel. siledes a[ 

dcn li,lste vokal bliver mele lig den sidste. 

Omltdvirkende vokalel er: a, i (j), u ($), nren der' 

el en betydelig forskcl i disse omlyds rlder og (til(lels) 

udstr&hning. 

Forudcn disse vokalel kan ogsi det :rf s (z| r)lslire(le 

x {'r) v$r. omlldvifkende. 

a.onrlytlen cr' €ldst og Irnordisk (-.ull)[ vestger'maDSh), 

i-orlllyden et Jugre, Dren i.EIles-gernrarsk, 

ll 

u-oDltden er' ,.erDordisk og ikke allevegne gen- 8 l0 

neurfort i lige stol udsh€kning, 

fi-oorl-rden eI i det hele taget servestnordisk. 

a,i og fiourlyden er eu Ialattl omlyd, medens 

u-orr)lydeu er lab;al. 

-{nn. Ii.st hrrdc i all 'osenlisl riglig olstillet omlJdeler 

dog heDll'rte h0D til deD endel ure,lkoNncnde lyderdritrger. 

Sehe ordel d danDet ar J. G.n,,n (unrlaut). 

l. -.\-om1l'd bestiir i. al i i cn kolt stavelse 

blivel e, n i en kolt eller hng stai'else blivel o pi 

grund af et folgende - urn. belaret a, f. eks. nedan, 

de'o, terr (af xirart). sef (^l sitr.J"): hor1l, gou, fogl, 

&ora. OD)l-rden af i lblhindredes af et foraDslirende g 

eller k (gil. €fir)). Olnl.l(len flf n forLiDdredes,ved en 

IolgeDde Dasal (n, m), rasal 1 konsoDanl saDrt af ggw 

1ntnang, stttnari kn nta, n1 tfin11, blrndimL; guggintx 

f. lJlqgdrnt). Hellet ikke f{ndt den st€d. hvol et oprindeligt 

(seDere sJnkoDeret) i stod irnellem slaYelser 

|l)ed u og a llmgdar ^f ft?rtiAoR). Ogsil mellerlr w og 

It ()tulfalr -ulfr) sJnes omlydeD at vere udebleven, 

dog ikke i en nrindre sterkt betoDet stavelse (Pnr-otlr); 

Iiseledes foran bb (.Lbbi, kubbr). Yed udjevniug Iindes 

d€r ikke ft undtagelser. 

10. I (jlomlf d. Her eI tilfDldene llere og ikke 

alle lige gamle. 

,'l-fdst el e-i: ,tliitt (af ttLeAjatr, jfr. lat. ,rc.t'ixis), 

frAi \At fetbiu, dal ar r0rr)'), Di'ta laf l)er,i&), slliuingt 

laf lt el.l ). I udviklirgeu al' (lenne omlyd er der 

I tidslum (A. liock]. ored et rrellenrliggende uden onrlJd; 

i det forste betingedes rlen:rf iets bo lald efier lang 

stavelse (Aerbito- d?:rfda)r sn fulgie ot lidsfuB, i hvilket 

i bortfaklt eftet kolt stayelse url('ll at bevirke oDrlyd 

(hleNldo -|tuAo.). j6. dog her;nr)d O. v. Irriesen i RosteneD 

s. l4l l: eudelis beritkedes on yd af bevarct i 

(fefiiI lirdir). 

Yngre er folgende ourlJd at bagtungevokaler til tilsvarende 

fbrtungeYokalerl

t2 

a e (r: , Q): teIit, 6f taIj6n), !pstr (rf gdsrtR), 1o 

di)ltreri (a.f d6rrnriR), alSrtuenilr laf d6t and.iR). 

n i. G): tt@tti laa haftdu). 

o(n) oty)ilLnotr(af lt toUR,P-l(lre hnrd), soni (af lio7.P.j. 

o ir (e): IL.rIa l^t ltol-) 

| stod j foran rodvokatt-yt 

slrli (af sltn) 

[len.f:rldtdetborl;den 

it lt hjsa lal L/is-) 

[ onrljdte IonD tf. eks. 

au eJ {oyf legnn'altaus.t I hljbp. hlery n*.). 

Ser man pA de [o verber telja oA leltsa, l:,F.r de 

b€gge omlyd, m€n det onlydvirkeDde i er i det ene 

tilfrclde bortlhldet. bevaret i det andet. I impl hedder 

det taldo (uden orulyd), lnen legsta. (|ll.ed omlyd), rlledens 

i er i brcgge tilfelde bortlhldet. Dette forhold er 

(af .{. Kock) bleyet forklaret sAledes, at oodsetniDgen 

beror pi tidsforskel for onrlydens indheden, efteNom 

Iodstavelsen var kol.t ellel. lang. I deD eldste tid betingedes 

omlyden af, at oDlydvolderen bottfaldt, n)en 

dette boltfald skete forst efter lang rcdstavelse, hvor 

i-lyden var svagere- Her.efte. el der lhstsliet falgende 

I ontlydstidsruur Dre(l et mellemliggen(le tidsrunr uden 

omlyd: 

l. oullyd af vokal{rn i lrng stavelse, boltfald af det 

rurnlydvoldende i (lersro): {fsluttct ourkr'. ?00, hvorefter 

eL tidsrurn, i hvillien i synkoferedes ef[er en 

kort stavelse uden a[ bevilke orll-vd (tor.id6 ktna, 

acc. srddi -stdr); omkr. 300. 

9, omlyd af voknlen i kolt og lang stavelse uden 

at omlJdvof deren bor Ltaldt ( Ielt sir, trlkal.). 

Langt i i a0edningsendelser bevirkede ved bortf.ld 

ir)gen o$lJd. al ts{ |'rd, katt(af : &htig(ttt,goL, tdltleill-): 

,ktitrtrigr t. ) etligr (i ibrkortet) er analogi dercfter.. 

IrlRn vpulp,lo orrljd iofd pa -ir?r? og.i'g-. -ixl./.. I'u 

her udeblev den ofle af endnu ikke opklarcde gfuDde, 

s edes lindes Knj' ingar, Hrj'tlingar, lI'iltlfinlJar, 

kerling \el side|n at llrdtning. ll,lollingrrt. 

I fotste saunreusre[ningsled fantlt ingen onrlJd sted, 

Del akseDter hvilede delpir (krJtlnla g. Hur

l4 

d-li s{r (pl. ^f sax4; A kunde ge videre til 6 i 

naeilreden af A^sa.l (rx\tt-ndlt, lI- ^f ankl 'il); oi Aik 

over l.il v{ og dette til 6 (c0r4 - ,ir|r, przet og poss. 

pron.). 

e-o (lnkket): solilrua, rgkkr, 'frodr (^t sekkua f. 

sinhaa, rckbdA, -fre6 '). FldlgLe v umiddelbart efter e, 

udeblev oDlyden (knc ^f hnn'), 

e (c: ) -o (Abe\t): htggr' ot (at haggui^' &qvta-). 

i-y. svngrta, k\h)@n (af sittgo'' kt iko'). Fnlgle 

v umiddelbarL pA e, udebleY omlyden (klLtdo al br uido). 

NAr en labial stod folao vokaleu og u fulgte efter. bi 

drcg ogse den til omlyden (kombitreret omlyd), soDr i 

ngklu-, bgskug, I u-st. med rodvok. i oitr osY.) findes 

iDgen onlyd; derimod bevirker v omlyd i ord som 

,ryggr \af triggaaR). 

i-j't sjkaa' (af saikta), tir laf f,vaea). Nat i stod 

umiddelbart foran bevaret r, udeblev omlyden (tlaat). 

ei-ey : hegtu)a (af k)eilfti). 

Samme vitkning som havde ogsl o i bibetonet 

s[avelse som i Sarow, bplttitlr (omlyden indtridte 

medeDs vokalen i -uht- endnr var kort). jfr' Qgtttlrndr, 

Bpght)e,Id,r o. lign., hvor u (r) synes a[ have voldt omlyden. 

I den @ldste tid var u-omlyden sa lidt 

eller hiirlig, at skjaldene konde bruge a:0, 

hehimeDde lyd (ifr. S 4 anm. I og Uds. S 9). 

b. I u-omlydens historie hal' A. Kock pavist forskellige 

iidsrum : 

1, omlyd i lang stavelss, betinget af u'ets bortfald 

llpnqi 

9, et tidsrum uden at trogen omlyd fandt sted; 

3, omlyd i kott stavelse, betinget af o'els bor[fald 

(IQ ; 

4, omlyd ved bevatel u; denDe var dog ikke f:Plles 

nordisk, ikke etrgang fellesnoNk (trondLjemsk ostnorsk: 

fedur, tratugrr). 

udpraeget 

r-y som 

l5 

13- BrydDing. ls 

a. Ved deDne foreteelse forstis et indskud af en 

let vokal, a eiler u, efter- opr.inde]igt (kort) e i loden, 

henholdsvis folan i og fi i udlyden (endelsen), hvorefter 

man skalnel mellem a-brydniDg og u-brydning, altsit: 

l. af et herta opst{r ,revta, det hlev l4arta, at et 

serc opslar seld,, det blev ejqt. 

2, e' skulde pe ligneDde mide blive ju Ao), Eetusettu 

siot (sJbr). Dette jo er imidlertid ikke bevaret 

uforandret i vestnordisk (islaDdsk), n1en ved aDalogi 

geet over til j0. Da nran hayde ld,ttd,-tq d,, frk man 

ogsA 6jdr-sjpt; da Dran bavde o?ndr aanda(r) opnd.$, 

{ik DlaD ogse skjgldr - slcjald,a,(r) -skjpld,u lf. shjold.r 

skjowu). KrlA i lttjol| \af l,eh*-) oE bjokL1)- \af 

felclatw) kau den opriDdelige lyd plvises; mrjol.L blev 

i isl- senere tiI otjbllt, likke mjplk). 

Brydniog indtreder ikke umiddelbart efter l, r, v, 

Glzppa, bteeto\ kaa'fa,) her ibnedes e tidligele end 

ellers og blev ee, der ikke bMdes- og ikke i bibetonet 

slaaelse (Mos-fell,, men fia,u; herfra dog analogiund- 

[agelse sonr betiau) eller i svagt betoDede ord. Ved 

anafogi kaa brydning indforcs i ord foraD i (skjaktq. 

b. I udviklingen af brydDingen skelnes der (A. 

Kock) mellem folgende tidsrum: 

1, brydning i urnordisk tid seledes at det brydningvoldende 

a, u bortfaldt lberga-bjd,tg, erb -,iprd); 

eldre brydDiDg. 

2, brydniDg i laDg stavelse med bevaret brydningyoldende 

a, | (helrya-h.jab)a, sterlxu-sliolntu (stjprllw) : 

i trondhjeDsk-ostnorsk blev sliotnu, lil s|,iartlu i lighed 

med ord som a.lil,a, alilu. 

3, Hvor a og u efter en kort rodstavelse var bleven 

IaDge pe grund af en bortfalden Dasel (srdrt, Der[ f. 

stelan, betun), fandt iDgen brydning sted. Elter eD 

lang stavelse var de saledes opsHede i og I tidligere 

bleveD forkortede, sA at brydning da kunde finde sted.

l6 

Afvigelser herfra beror pi aDalogi (l eks. i s*r'&to verb, 1a-15 

ifr. skiat). 

14. Forlengelse. 

a. I enstavelsesord, der endtc pi en kort vokal' 

forfengedes denne: *i, pir'. nh: en forkorlelse kunde i de 

I sidste tilfelde atter finde sted pe grund af ubetonethed. 

Foran R (r) og tt af oprl. ht forlengedes vokalen: 

*th, !er, se\ dLr; ddttir ({ 6nht)' tilt@ (at ahr-), ruttt 

hf ka,ht). 

b. Nfrr n, m, h, p{6), g, Iv bortfaldt efter n, i, n 

forlBtrgedes disse: dst- (t anst'), gds (f. ganel; fri lI. 

fr@nt);Id ll. Iakl, hteja (r' hlahja'), fi (f. fek'); nA $. 

l,aabl)t tdr (f. tagr)i kne (f. knery'), trq \t. treft-), fdt 

(adj. fetallig; for /ator, - samt i tilfelde som G6rr'dr (l 

eod-), Ndregr (f. NorF). Dette kaldes erstatningsforlengelse. 

c. Dn serlig isl. forlangelse af a, o, u (allerede 

foldbyrd€t i 13- Ath.) fandt sted foran kakurrinalt l+f, 

p, g, k. rn: L.jlfr, kt'W, 'ifr (uDdt. er skolf.nni, llitiw)a. 

h64)inn, gtilgi,, kalgtl, t'hlga, dlka, flill. bn)Ikr, titr'tttr, 6l1tt . 

Desuden i enkelte tilfuelde foran ld og ls: .s&.tld (dog 

ikke helt sikkert), hdts. balslr, og ln. ilrtQr, 

15. Forkortelse 

I skjaldekvad findes byppig [or*ortelse af en lang 

vokal for€n to (eller llere) konsonanter: haski, !l'r,rs', 

d!trk-, dgn', ordi, Ijoss osv. Det er uvist, i hvilken 

udstrskning dette skete eller hvor almengyldigt det 

var; har forkortelsen - i aldre tid varet almindelig, 

er vokallengden i de fleste tilfelde senere ved atralogi 

blevet g€nindfort. 

For*ortelse foran flere (dobbelte eller fo$kellige) 

koosonanter findes altid i: kann (at hnnq,R), enlli ekLi' 

hetg-, ,est-, flest-, eld'r \nt adl'i6aR , endani l^f eind@,ki)' 

og i reglen i minn-mitl, l)iml-tritt. si'nn silt Ftemdeles 

er vokalen men forst temmelig sent - forko et i 

gotl,, d.rottrinn,drotrning (vist forst efter 1300), Potsteinn\her 

og i nogle antlre folgende ord nriske allerede i 10. irh'), 

oofindt. Eiottai,fi, brllttdult, Knytlingar, E*n, Azb, hgskd, 16--1saml 

foraD enkelt konsoDaui i u[en, Bun6lfr, itt. tru, 

m*, $ 14 a. 

Foran kort vokal forkortedes er lang, g6a, nia 

behandledes ganske som oi6dr osv. 

16. SammeofrekniDg eller udstodelse af eu vo' 

kal fandt sted: i eo mindte si€rkt betonet (eller ubetonet) 

forstevelse som ga- i glikr, gn6gr, gt6nmi, s6' laI 

suil i slikr- @i aeil laf ukeallr, ne i meinn (aI ne'einn); 

i lidet betonede enklitisk tilfdjede otd som dt, es: 

ik, sqk, fats; 

i tidet betooede mellerDstavelser foran endelser, del 

begyDder med vokal: bagli, ntikl'um, audgir, ifr. S 2l a 

Undtagefser er trinuL, lreiitil-. (hneordet) bd,/tar-, sanrt 

sidste led i Dandsnavne. det oprl el' s€lvstendiSe ord: 

Eimd,rr laf -ha -). Au,untx (af -@i'ki), lrrgirnart (^f 

-ntd,riR), srrnL i eizutt'. 

Umiddelbart efter en lang vokal udstodes en kort: 

a efter {. i efter e og @, u efter i, 6, li, som i 6Zrin, 

sinn, b@ (dAt.), Kl@ng (t. Rl@-dnsr\ hi1tu, kl6nL, b,kn. 

Dentre saDoretrtrekning fandt dog ikke sted fdr end i 

lobet af det ll., og bliver forst almindelig i det t9. erh 

l?. Ner 6, i, d, j(j) stod umiddelbart forar den 

folgende stavelses i, d, n fatrdt en saDmeDtrekning 

sted, i det aksenten llyttedes over pe de sidste (aksentomkastniDg); 

deo forste stavelses vokal blev da j: sdo 

blee siti, trdurrr-IrjttrtL, fia'-fi'i, frid frid, Seolft- 

Sj6tfr, Bjol,fr-Wlfr, skjji'ttr skj6ttr, brt*-prir'. S:eld- 

DeIe og Dorske er simDeDtr&kniDger son bejar-bjdr' 

Wnr-brdl Jfi. bermed de ord, hvor b i Dreget gamtrrel 

tid er udfaldet mellem vokal og u: h.altuk-kauk, @ibukejirk, 

beh*/-bi6r-- Sammentrekning fandt ikke sted 

i !'ilr. tin oE sio og ikke ellet v (Dda) 

13. Indskud. 

t| blev, men forct o. 1300, indskudl foraD r (svar_ 

abbakti) i nonr., ogse i tilfelde som akr (akur, en dat. 

akii). 1 norsk indslodes u foran s fgldt s). dog vis{

I8 

kun dialektisk. I indskodes - rnen f6rst sent - foran t8 19 

6 (ie-j6) og lbran e efter b (hjedc.n, hjeri, jlr. Uds. 38). 

19. Andre lydendringer af forskellig art og 

{lder. 

a. Oprl. ai, der elleE blev ei, blev 6 fol.an r (n)en 

ikke foran oprl. R; jfr dog .ir- i drhjAbrlt, af @dAe, hvis 

fbrklaringen er rigtig), og h (der assiorileles eller lbrsvinder); 

s.rdra-sdt, a.iht-titt, faahaR-fdr \D lel'. I 

impf. af verber som srigd bley aih (fotst til eih, sA) til 

A stuti,h (st@ih)-std. 

Lydforbindelsen airv's udvikling. del' er meget onrstridt, 

var'(ifg. A. Kook) tolgende: i hele det nordiske 

sprogoDrede er aiw normalt blevet til jo, nel de[ var 

{autosyllabisk (jtr. got spain overfor nord. spJT): s'?ai4'R 

(s1x@tol|0-snjar. I urn. folsvandt w forrn u, sfl at l. 

eks. adrrn (pl.) hlev di& og deLIe @ht-e!J (svagl betonet 

ei). Fomn andre vokaler blev det staende. Ner w 

horte til den folgende st{velse (var heterosyllabisk}, gik 

ai over til ti ,uai0a ad( O); dette a onlydedes I eks. 

i @t)irl, @Li (in-st.). I et tidsruN, da man sagde s'r@,r'B, 

tr€ngte .€ ind i dal. (snuuE I stti,rra) og derfl a - 

senele - iDd i andle former. Mi[dre sikker et fork]afingen 

af tikasus af snj6r og ligD-; Kock mener, at en 

fofll) som arxcoruaR (ved analogi for 6tlarrd,R) er blevet 

Lil stueattaR ( snjda&r); JZ har sA tr'.eDgt sig ind i 

andre former, 

b. aulr blev 6t fl,auk -f i'. 

c. i blev d, u 6 foran h, det assimileredes eller' 

bottf^ldh rikt- -rd&-, ntih- -16, fl&ht ll6tt-, duht&t 

-tl,6tlir ; ifr. 11a. 

d. i, u blev e, o foran R i tllilldrc st.erkt betonet 

stavelse (stilling): tl,cF., beR ljft. l4a), on. der s& blev 

Pr. pdr. 6r. 

e. i, u blev e, o foran de af nk, orp, nt opstiede 

kk, pp, tt: tlrekAa (af drink-\, k eW- @t kb qF), klett' 

(afklint-), dog siledes, at u uode iden beholdtes foraD 

u-endelse og derfta kuDde Lenge ind i andre fornter, 

l9 

jtr. shdtr (elLer stul.tu('tt|), d'rukkirvx (eftet drulrkmt-)' \s 20 

i blev 6 i l,rryt (f.lin-) Pn gtund af svag betoning. 

f. Sen overgang er y i i trlikki.t, fgrir, gftt' rlndi ' 

skytdi pi grund af eflerfolgeDde idl og svag sFLningsbetoning, 

- (e blev e pi Island i l3 elh, Q-o (ligeledes)' 

ligesoDr ogse O falalt sammen ned ri (jfr. Uds. Sl) I 

14 erh. gik 5 over til 6 efter v (pfr Island): dif- og i 

eDkelte aDalr€ tilfelde som Fdfntu-Fi'fnir (jfr' tJds Si)' 

g. Almindelig o{i gaDmel et oYergangetr e-i fbr'an 

D + koDsonant: bind@ (at bend-), hrdtlg' (^f kr.tug')' 

lilnt- (af fcnft-). Det sfrledes opst&€de i kunde sa alter 

blive e ifg. det under e aDforte 

90. Mindle stal*t betonede slavelser og ende' 

stavelser. 

a. Forkor-telse af lang vokal fandt l.idlig sted i 

endelser som -ig- (got. -eig_). af 6 i svage impl som 

k&Un1a $. kollod'), subst. soDr t ,Ilrxadr (^t f1\1trn66')' 

superl. som q)o/rasr' (a f V&kost ) ; et minde orn det optl 

er den her langt ned i tiden bevarede bitonq som 

metliken viser'. 

b. ei blev 6 i sidste staveilse: Porldkr, Arifr (Oldfr)' 

jfr. negt- -a, (at dill ainata). 

c. Forkortelse fatdt sted i sidste, miDdre stPrkt 

betoneale led: -1tit (at xdtt'; aloitr' evait), -rdtr (af rdtl', 

'tj/atr),-6ir, 

,ir (at'ber, -oAr; Eo't Ldi't' Ql'adr),'rckt (zf 

itc: Atrekr. Eirekr ved siden af tifikr, i dette ord har 

-fiikr fraft lrovedbeton i nger,, ei - af diluu - nrindre st@rk 

betoning), -tt.a/r' (aln|,ft af nriR; H,'i6ntorr)' 

d. -ftpA, blev 'utff: St()r* 6r (tf Stutkhpdr), N16u&r 

Gt Nn6-kp,t). 

e. I det :Pldrc splog var eodelserne _ing, -ung r'el 

st&rkt bibetonede, hvolved i og u holdt sig. Ved fakul' 

tativt sv@kket betoning blev i og u til e og o (allelede 

i 11. trh.). 1 de eldste isl handskrifter flDdes denne 

skriyemade som legel; senere geniidfoltes i og u' 

I Ved samme tid skrives overhovedet e og o r 

eodelser, rreD bgsi ber afloses de af i og u i af 

*lobet

90 

13. erh. I Norge, iser i troDdhjenFk,ostnorsk, festnede 20-21 

del sig et ejendonrnreligl skiftc af e-i og o-u i endelser 

efter rodvokalen; denne ,vokalhar.moni. kan fremstilles 

sAledes: 

I e 'lelte ogse 

elrcr arpl, e c, o o. o, (P. m lotger 

i 6 efte-r a 

(i 

e, 0, r r! u u, y y, @r, au, Dy _ 

lu_detteogsa 

I eftel i. 

21. a. Umord. svagt betonede korte vokaler faldt 

bort i udlyd og forao udlydende n, s, t dag&-il,ag,rhtlgu 

tltQg; 6agaR-ilagr, Aagas-da,gs, bli.ndat-bunt (f. 

6t r?dt), dog til noget fbrskellige tider, a fidligst. u senest 

(findes eDdnu i de eldste danske indskrifter n)ed de 

yDgre runer: s&rr?r) og tidligere efter lange eDd korte 

stavelser i det hele. I tostavede stan]mer. bevaredes da 

den mellemste korte vokal: makil, (^f tuileilaR). I nerstavede 

former bortfaldt - foNden den udlydende ko{e 

vokal den aoden ubetonede. aec. garnal,ana gen l@rt, 

d^t. ga,flalorwn(A-gpr,rr?rr,r, jfr. den foran S 16 praktisk 

formulerede legel. 

Hvol korte vokaler findes hevarede i udlyd er det 

lbldi de enten oprl. var lange (jli. b) ellel fofdi der 

bar fulg[ en e]fer 0ele konsonantet efter: ilaga. (af 

daganz), bera, (3. pers. p1., 6f f)era,nbl. 

h. En oprindelig lang vokal i udlyd eller foran 

udlydende R, s, t er bevaret, men 2endret eller fol*ortet: 

dtta (af ahta), fridt' (at f&i,hi6), dagar Gf AagiP.), garnlir 

(af gama,IER), tel,ir 12, pers- sg.i af ,.rrideR). I indlyd 

bo faldt a og i (visl. efter. at de folst var bleven lor.kortede) 

i prlet. af 6-verber: kafdq. (at halt:eb) og i gen. 

af ini'st. I ldusn&r (Î lausiniR). 

c. Ulnord. unasaleret o blev i udtyd forkor.tet og 

gik over til u. ellers lil a; det sanxne var lilleldel fol?n 

m, D (Dn?) sonr i ba'a)utk-beruttrlc. 

Urnord. a og ,r(iE) blev i ndlyd e(i) som i d t. lslrd 

(At lbka), h6t1i (^l hqni el hauo). 

2l 

II. KONSONANTIR. 

99. Urnord iske forhold. 

I eldre urnordisk tid fandtes (jfr. S 4) vistnok hrn 

stenrte spiranter: b, 6, g (ikke de stemte eksplosiver), 

der dog vistDok i indlyd i visse tilf@lde var bleven 

stemte eksplosiver. 

a. I udekket udlyd var d, g geet over til t, k i 

st*t betonede od i fairurDord- tid: band \pret.) -bant 

(senere assimtleret lil b&Il:,, spr&ng-sptank (senete 

spraLk). g blev umiddelbart efter rcdvokalen h, der 

se bo faldt (foranstiende vokal forl&ngedes, S 14b): 

frag frak (fti), brag-brak (6r.i). DeriDrod blev I 

eks. urn. bor?d@ {subst.l b@fld. 

b. j fandtes i urD. i forlyd: Jrrrr; det folsvandl i 

slutniDgen af tidsrummet, undt. vistook i jd lgot. ja,h). 

22-23 

Ilvor j ellers findes i histo sk tid, er det opsti'ret ved 

sammentrekDiDg (c4k-jbk) ellet ved brydning; eller 

det fiDdes i ]'nge llrieofi (rtngr). 

c. Urn. jj blev ggi Got. ddj) rDellem vokaler: 

ttteggja, briggja, eg$ (af barjie, trrijje, ,vajju-). 

d. Urn. v{rv) bo faldt i senurn. tid i forlJd foran u 

lol, y, r (Dreidr), | (ohtu). Kl.rn enkelte rester findes i 

historisk tirl afv foran l IDrer.gurn Bta.gi, otungu F4illj, 

isr i faste stavdurede aeDtlinger k)reidr | 0ega, Eddxdigte). 

e. Urn. \yN gik lnellerr vokllel oyer til gg\v (: got.): 

ttltggr (got. trilJgtns, itr. ohl h'iutriiJf. 

Det af z (stemt s) opsliede n Loldt sig i hele 

den uln. tid og i oshord. langl ued i histofisk tid. I 

uorsk-isl- faldt lyden samnen Dred r ailerede i f. ihb. 

93, Lydforskydning. V erners lov. 

Rftsk og GriDm peviste, at der i germansk-noldiske 

sDlog D)ed hensyD til en rekke konsonaDter var sket 

en systematisk andring i aftikulationen. I)et er den 

sekaidte lydfleDrskydning, der besttu i, at:

22 

ide. p, t, k (pb, th, kh) blev I F, 

- b,d,c 

- p, t, 

- bh, dh, gh - b, b, g (senere b, d, g) 

Ekss. pcttrcr -f ddir ; lu-tr& : aq)er-h afr' ; 

- sehuu,-sdp6 ; d.ens-lenn; genus-kln, 

- fero-ber; gr, ,lAn d,Arr; hostb-ge,+r. 

Man faudl shaks undtagelser fra legleo i forbindelsen 

sk, sp, st (piscxs-ltukr, sptc- -spd' t.gpdk', hodis 

grsJr), ligeledes i forbindelsen It (t ufomndret, got 

hldflus, gt. t..!n), hL (dkt&u isl. lrta ved assinr., gr. 

ixtti;). Men ogsA andre hrud pe reglen opdagedes, I 

eks. at der lil lat. fratcr, pal$ i goL. staretle broP&r, 

med p, men t&il&r, lmed rl. I nold. er dette tilsloret, 

idet p i indlyd hlev 6 (brbddr, /odt Detin'od iagttoges 

her en anden mErkelig afvigelse i former som 

sld, lt. slaha-)-s16, sl6gutn' slegintu (de sidste nled g). 

Efter at forskellige forkladnger var forsogte. lykkedes 

detK. Verner i den berdmle afhandling: Eine ausnahme 

d€r ersten lautvelschiebung (18?6) at giYe den rette fot_ 

kladng. Ved bj€lp af eldgalnle betoningsforbold vises 

det her, at t blev F og - Yidere - 6, p blev f og - 

videle - tl, k blev h og - Yidere o, ntt hovedtonen 

i id€. hvilede pe dcn folgeD.de stavelse, 

s'I,i,l. gol. brobat (rned F) med gr. tQ.itrD!, ren 8oL 

fader (med d; med gr'. zntr)q. Salnnle regel gaelder for 

h, 

k, 

s, der over z blev n(r): kj6s.t-lc&us, kuRTtrrt, koaifln. 

Ved samm€ foreteelse forklares ogse indbyrdes afvigelser 

mellem beslegtede ord som €lld (at elbi.) overfot etdt, 

ftnna laf fin!-) o\erfor f nd.r, tlntu (itf tantr') overfor 

ttrrdr,ltir l^di: llilr) overfor tarrgl osv. 

94. Forl€ngelse (fordobling). 

a. g forlengedes €fter kort vokal lorao i: Ieggja, 

h.4tggjt; Ieggt, &g!r, egtJ (fe|l.,.), k undertiden lbraD rY: 

rolclw (at rekt!-, got. rtqis). Il{aoge analogiurldtagelser 

herfi a. 

b. Umiddelb t elter laDg rodvokal, ved aDalogi fra 

de orange neuha, hvof der fandles lang kotsonant {sonr 

23 

blitt, fritt osv,) forlengedes l: gnill' bldlt. I ord som 

bj6\r, kjott 12. pers.) hidrorer tt fla tp (assimilation, 

bjit-br-bj6rdu-bjitlu-Altt). r forlengedes dialektisk 

eller fakultatiet i ord som ,tdr. bltir-gnirr. bki'rr, og i 

lighed dermed s i gen. gr.iss, bl,iss, lLirdiss, b,ir'ss i@irr 

og n@!t er snatest analogiformeL I grdrra(r), grdrri, 

$rr@rri forlangedes konsoDaDtetr elter lang vokal og 

fomn en ubetoDet, ligesom i ord so].n sekka, brdltton, 

tuttugu- \ batun lgot. lana) et n forl@ogef vistnok 

analogisk efter lror?n - 

c. I og n forlEngedes - i det DriDdste i 13. elh. - 

foran dentaler (d. t): hc.ud'a, llelNrlila, lLeIIl, anlxl 

25. For kol telse. 

a. forko else fandt byPpig sted, is€r hvor 3 konsonanter 

stodte sannten, hYoraf de 2 forste eller sidste 

var de saBrnre: knpdi, slokdi, ketlilxgr, d'rdtni, sendi (1. 

sendd.i), akr (f. akrr). bU t (f. blinlt). Denne lorkott' 

else har meske eng:rtrg verel almengyldig, og den har 

i mange tilfelde - foruden i de 3 sidstnavnte, hvor 

den er fast -, hotdt sig, i eks. i forbindelsen tr af ttr: 

hltit\ d,e)r, n@trr, oett', melo pi gl.und af systemtvang 

er den hyppigst opheveL Der skrives ofte rdtr, men 

hJppigst rdrrr, fort til deD L grt. afhdl. har sagt sekkr 

'sek', der olodsatles se&r' 'skyldig'. 

b. I 14. Alb. forkoltes laDg konsonant efter latrg 

vokal, samt i afledDingseDdelser, siledes s'/tin, is, srdr, 

Agnar, annat osv. (deriurod sanrtidig /rerr, gEss osv., 

hvor konsonaDten langt seDere ogsl for*ortedes, ifr. 

Uds. 56). 

c. Det sanlue var i flere tilf:elde sket i meget 

gammel tid i alledDingsendelser og Iniodre sterkt beto_ 

nede ord og stavelser: lrdidl, k&Ilat, clJ0nt' fram, u"rtt, 

24 26 

eda (f. cdda, got ccnbllau), senete I adrk n. m*hu1t, 

Auow\ Edlaun, Ealfdan, ['ikja 

96. In dskud. 

e. ,cldgamo1elt (og f:etlesgermansk) var indskud af 

I mellefD s og r soDr i strawrlr !ft. det langt yngr'e

9+ 

indskud af t i .4stri6r (f. As-rtdr ^l Asfi6r), lnitt.,llt If. 

h tls-rlit, a.I hlisfr\h ). 

I nerheden af tandlyd udvikler der sig let et t, der 

nnder sit udtlyk i skrivemader sonr f. eks. str?,rio, 

rdx.srfl. Hyppigst sker detle Dellem ll, nn og endelse[ 

s, &llz (: &Its), ttLa nz ( nlents). Dog viser skjaldekvad 

fra 9.-10, Arh., e[ udlalen hovedsagelig da var rod' 

konsoranten -i- s (uden t-lyd). 

b. Sporadisk indskydes p mellenr m og l: .s6r'!rr. 

szrrr,,pf, b mellem tn og tt h&rnbri, saw,brL itr. li,',lbr i 

meget gantuel tid, s i enkelte tilfelde {i enkelte hendskriftetJ 

mellen p(f) og l: kr&fstr, ofst, s $t mellem t og t 

i inrpt af velber som s,hjikt,: sk&uzt (x: ekanrtst f. skdutt). 

2?. Bortfald. 

a. Allerede i uln. tid er dentalet bortfaldne i ubetonet 

stavelse (beri, f. beri.p), dedmod ikke efter ko 

betonel vokal: pat, kaqt. D er i ]lyd nil en eokal 

umiddelbart efter var foBvunden bortfaldet efter 

lang vokal: aug{ (af s.ugorut), rDen bevaret efter kort: 

itundn (at innana), gb6&n @f gidν A-. Kock). 

b. I(onsonantel er i fl€r'€ tilfal(le bodfaldne og 

foranstlende vokal da lbrlanget, se S l4b. 

26-27 (a.t nd,rkio),i t r"gg" ai"r" lirrra" ualen erstatningsfor- 27 

langelse; det samrre skete i lydforbindelsen hw efter 

vokaf + f. r lsf ellt,t ia - s,,rcltel?)]. ath'Dot anooR qrDar. 

I forbindelseD hw bo faldt iovrigt forst w og senere h 

rned erstatningsforlengelse: htuehlDla htuehld lLail, 

Elut&n-lihan-let Ajd,), sehlu&n-sehan-sea (ejd) ; irLervokalsk 

hrv holdt sig Isngere efter kort. vokal eDd efter 

en lang og efter den f&lles nordiske synkope overger 

ebw til i6 foran konsonant og i slutningslyd: elrrooRehlDB 

-cloR-j,i'r (A. Kock, jtu. D. Olson). 

t Bilabialt b bortfirldt i gamDel tid mellem vokal 

og n: ltuhuk-. h&ulF, nebut- ,/l-; jfr S 17. 

g. j bodfnldt efter lang rodstavelse loran a og u: 

d@n a, d.@tllunl, nndL. etLer k, g, rikjafl, (bvor det sen€re 

analogisk kunde bortfalde), saml foran i: dl€rri (konj.), 

'ttili,, - v loran r og I (g 22d), o, u, y saurt uDriddelbart 

lolan alle u-endeJser', foran r og s i notu. og geu. og i 

udlyd, s"rrgr. sQrgs, sgrg. og en'lelig efter u+gg: 

skWN @f shuggtu.), hnuggi,t n. 

h. d fafdt bort foran r: ko'run (rf kDaddr't', det 

blea ludrtJ, nor@nn (f. nordrettn), saml fota'r i i Hei,rrir, 

c. I historisk t;d bottfalder forstavelsen g (te-, jfr. 

(t. Hei6nnr) og i -Efrrd- som toied: Eribjartr, 

Hr6lfr (^t Hr66vol.f-). 

Hrerekr, 

$ 16) i det hele, men bevares i enkelte tilfelde helt 

i. g (spiraotisk) fald[ bo foraD t i norl, samt i 

ned til o. 1300: gli.Lr, gn6lt, oglige Lil 'dntide( i gratuni, 

g1sl,, geirt sam efterled, -4dlsl, Er,ian (t. Htbdgetur). 

grend, gn@gd. 

d. p er bortfaldet i forlyd i o, (af rdr, der vistnok 

en gaDg findes, i Haustlgng) og on (af r(t',; yngre €n). 

€. h bor aldt i Norge foran r, l, n allercde ved 

ll00; dette skete aldrig i isl, undt. ganske enkelte 

gange ved efterligning lt eint i el digt, jfr. Kdkunrdl). 

h bortfaldl i forbindelsen lrs altid mellem vokal og konsonant 

(k, t, n, nrr \r): t'{rs/r/. lastr, IistiU. niskt, ,tjdsn, 

brotma, wgsa \a,t ,rLihsv'i J. Sverdrup); freDdeles etter 

t't ,tbf, k: likarnr, g: Siguarr' (hvor del senerc kunde 

genindf6r'esr. - sar"t i megel gtlrn||'el tid Irellein vokaler': 

Navne med gisl og tsir: Poryisl, Por gein er nydaunelser. 

k. Endelse-r faldt bort i nredinlendelser foran sk: 

bersk lt. balsk), i dn og sorl (her forst i enklitisk stilling, 

jft. & Nn, onnel, nokkut f. -arn, -ctlt, -url), |i 

,rrikir, tilil, -f forar r i sidste led if navne: Sigrddr, 

Sigrib' \f. -frsdr, -lriAr); g i Jtugd, der blev -i:d (' l,kd), 

-nr i dat. pl. forau artiklen: lLestuitnut. \f. kestuntaun, 

etslags dissiorilatioD). 

l. NaLr 3 konsonaDter, det var valskelige at udtale 

samlet, stodte sanrmen, udstodes let en af dem (jfr. e, 

g, k) og da den Deflenrste: oots (f. vatns), nLorni', q)nsld,a 

l(. sldh& ) og elter l: .sdr la( selhol|.) og r. rneff 

(af.a,p[anrr), ilral,Ls lf. ilrattrbs), stillte \af sti,rdr|,-), fdgar

26 

lf. feitrgttr), @*tu (t. cealta), sista (t .:t'.slr.t) itu. satllmen' 

setniDger som dnncs (t. anil-), hallkoenr (1. ltald'i og 

lign.. .am[ nom. som Taptki, ltl[gi, ntaflli. 

98. AssimilatioD. 

Assimitation bestir i at en konsonan[ blivet eus 

med en umidd€lbalt foregaende eller folgende (fuldstendig 

assi$ilalion) eller i lyd nernler sig til denne 

(ufutdstandig assimilation)- Den kaldes derefter flenadvirkende 

eller bagudvirkende. 

a. Flemadvirkende assimilalion fandles allerede i 

urger'm. isal fbraD b€tonede stavelser: bn (el. bn): hlev 

bb(pp), to?..ttr (af t?rbrl), 6n (el. dn) -dd (tt): ftett' (af 

lraAnl), gn (el. gn) - -gg (kk): ,oft*t (at lwn:); ln blev ll 

fxtll (^f tul,h, /^tfl), nu blev |.tr: ,inna (at rirrit'), yLgte 

et: lb h soLIiaI gdI)-), holb \^thuttr-), ture \^f &tbiz-); 

Db-nD: .srrrr?(, \^l si,nl)-J, &nnar (ta anj!e/-). Fremdeles 

assi[rileredes R nred foregeende l, n, s, r iil ll, nn, ss, 

rr efter'lang vokal, sR, r'R og (fakultatiff) lR ogsA etter 

kort; stbll,, lteiwn, iss. gljss,Iess; ,rrarr, kell (aeth l. 

Det saDure sket i afl€ aflednirgserddlser: lJ.nttall, hai6iirn 

osv. mR blev mm i ftrrrut, (^l franfi.) og i ^lle 

plr rldaliver (.|n af rrrR I rris; mI er kuu bevar€t i 

tuei Lr, I|d tr). I impf. blev 16 Lt lwtLttd og lign., d6dd 

(der forkortedes efler konsotrant): tJ€tzda. 

b. lJagudvirkende. ht biev tt i hovedbetonede stavelsel, 

nef ikke konsonaDt fulgte, men t i rel tivt ubetonede, 

salnt i hovedbetonede stavelser for:an koDsonant 

(A,. Kock\ dattdr \t.6okt-), ndll lf. nolttl, (rtta lf. aht'\, 

men .rrerf. nl(zl) -ll. kroll,e (af ,n??l-). Rd -dd: rgdd 

laf razd-), oddr \a,l uzd,-\. -Rn -nn: ra*n l^l r&n') 

6I-lt: g6tt, kallnt lf. -att). 

27 2a 

dt(ddt)-tt: .rlaf, (af !\laarl,rl, hr@tt laf hteddr). 

nt tL: aettr (at oanlxl,-), aatt laf oindQ), Delr lt. 

oimrl). Assidilationen udebliver, nir nt kouoler til at 

stode sanr en ved synkope af en r ellemliggende vokal: 

bl4nI ll:. blindal), lant i. unnntt: urrdl. herfra er'l rlill. 

Idlt, si,tt, hitt, hvol lssiDilntionen Yislnok for&r'sagedes 

27 

a[ ordenes ubetonede stilling, samt s(,tt otforklaret; 28 29 

meske analogi efter ord som 966r. safu-satt ifr' 966r 

-gott, danr-gkrlr). 

pt-tt: s&orr, tutt (ret sjeldent og sent). 

nk-kk: drelka, bekter geLk lÎ gnnk f gnng)' merr 

hQnk, henbi, krankr, der eI l6neord. 

tk-kk eklri' laf et-ki f. eitt'|d\. hlikk lat htilk), denne 

overgang er dog ikke almindelig; der findes i den eldste 

litteratur erlrd, il[. @Lrndtko,n og lign. ved siden af 

&httriklt-. I enkelte tilf:elde kan t vsre geuindfolt fra 

andre fotmer. 

ggk'kk: ltl'k laf ligg'k), hlJkk (af kygg'k). 

pk'kk: st dk&€t (f sk@p/terJ: sieldent. 

mp-pp: ,.oflt, $ePPr, krapr' 

Ret uDge er frlgende assiNilationer: 

6tl-itJ, Goddnkt, guitiliJrrlr; ber blev 6 genindsat' 

6l-lJj frnlts, silla, Erotleifr; langt alldre er s'o"r 

(ef sta L). 

ll: katl, iatt, Polleift; rratt@ allerede i Stockh holrr 

nl-ll:,r,ldtraug l^t rnun(d)l'aug\ i s:P,ldetlt. 

rn-nn: /ro?nr (af lrortl), 14. fub. 

r's-ss: ioss, bes$d, oess (af oelst $). 

ts-ss: bt€ssxe?,, eissr./'/,r', giss laf gils egl gelr' ^f g6tt)' 

ub-bb (fakultativt) : /rlrDba. 

fb-bb: abbrag6, akbendi, obbo6. 

c. Ufuldst€ndtg assiDilation findes I eks. af n til 

I)l foran f: /t',,,r (af f,+ L fe't)' af b{f) til nl foraD n: 

jd Ln- (f. jafn af ehr'; oDvendt gik mn over til bD(fn) 

i sc.fr.& (f. sarmna\, nafn (f. ,anlri; m gik over lil n 

fol|an I (koeri&hgi, 'Duilungi). 

99- Andre endl inger' 

a- Stemt konsonant blev i alutindelighed ustemt 

folaD en lrstenlt konsonan[, hvilket ofte udtrykkes i 

skrift, siledes lo&, (f. ,agt), ra,nkl lt. rQ'ngt), lj(Lpt (f. littft)' 

blil)ka \f. bli6ka), don (c: daks, f daw), ti{lF (f. tiifs) 

trleD her gjorde systeDtvangen sig let geldende, se at 

der ialfald skreves og sikk€rt ogsii allerede i 13. irh

9E 

rudtaltes gt, ft osv. Folan endelsen -s, -t findes stenrt 

lyd i de ieldste digte, I flere tilfretde er den ustenrte 

l

30 

maskuliner, r-stammer, maskuliner og feDiniDer' 31-42 

-rod-stamnr er, nraskuliner og femini[er. 

I almindelighed kaldes an-, an' og in_stamDrer' 

sv&ge, alle andte sterke. 

A-sl&tn ner. 

1. Uaskoliner (jfr' S 5 a) 

32. nonr. sg. ddrut oonr' Pl d6mnr 

acc. - d6m 

dat. - d6mi 

geD. - ddms 

a. Da dat.-endelsen 

acc- oona 

dat. - d6nruu 

gen. - d6ma. 

'i er opsuet af e (€; S 5 a), 

bevirker den ingen omlyd- Knn i degi (af datr) fiDdes 

en sidan foran -gi ($ t0). u i dat. pl (af o S {i) bevirker 

omlyd af a i roden: dQgunL (at tutgr)' 

b. Dat.-endelsen -i kan fakultatiYt falde bort som i 

(trraugr, kl,eaft, h'hfr, altid i lwert' reft. se'r, samt ofte 

i sammensatte ofi son meinltj'fr; derfra er bortfaldet 

ofte tr@Dgt ind i simplex (jfr. i). Iser i rnandsBavlre 

falder i tidlig bot't Hrapf), D&g. 8oI. samt i Pi'"r 

(miske her fols[ i sanrnrens.etn Qktl-' ying') l otd pn 

-dngr, -u*g, faldel i sjalden bort og 'l;r rct sent' I 

nogle ord pe'it?1x kan i ogsi borlfalde: Regin. men 

Ee\ni., PrdhL samt undlagelsesvis I ord pi 'utt. i\tur' 

h,t)ur. 

c. I mange tilfelde er 'ar og -a i nom.'acc- pl' 

seet over til -iI, -i (i'st.): darr, lroalt'. sel'r' t'egr' Enkelte 

er (takultativt) geet over til u-st. i acc- pl (oegr)' 

d. Gen. sg fAr ofte end. -ar. Hvis der er tale om 

op . a-st., foreligger der en overgang til i- ellel u-st ' 

men i flerc (de fleste?) tilfelde drejer det sig om ord, 

del oDrl. er i- el. u- st, seledes andsnlvne son) 

P6r6r $. Pir$)tu6rj, Sigtur\r (^t -aQra4' alle pl -',nunil'' 

itr- daL. Kunawudiu Tjorko) Nit disse naYle bluges 

ipl., fAl rle end--ar. Nogle ord bat bade -s og -ar i 

g.en.. kr66r, 166r, teigr. 

e. I nom. sg. rssiDilercs r(R) D)ed foransliiende l, 

3l 

n, r, s efter en konsotrant og bo falder': af., boln. al$, 

prrlg lac (x:ks). dog ikke eiter lli slaltrr, pallr. DeL 

saDrlrle skel i eDstavelsesord elter'lang vokal i roden 

og i alle afledningsendelser. ofr. S 28 a). I 14. rtrb. 

bortfalder endelseD efter r: stlr, awxar Etr. Uds. 56). 

i g?rA som mask. er uden end. i nonr., ligeledes 

frenrNedord sofi\ bgsbuL s.iton, DaodsDavDe sonr Beneil.iLt, 

Sitnon, Mdgtti8. Nog\e, sot\r sdl&n, fAr heller 

ingeD dat.-end. 

g- Tostavelsesord sarDmeDtrakkes efter S 16, jfr'. 

de d6r anfolte undtagelser. 

h. Hvol' rodvokalen i tostavelsesord eI a eller u, 

optrader denne i de saDmeDtlukne lorurer: /rdrli (af 

keliu\ Agti. (at Egill\, luku (af,y&?n); omlyden kan analogisk 

lrenge ind i disse foDrer i senere tider (Egri, 

WA; dog lkke i kelilq. 

i. I enslavelsesord, bvor starnmen ender pA vokal, 

bortfalder dat.-end. i regleD. samt voLalen i dal pl.eDdelsen 

(rri, ntin); sk6r hedder i pl. skinr-sbi&akirl[ 

(Vngte: sk6r, sk6\. 

k. Onr Drandsnavoe pa -?rir se ia-st. 

33. rva-stamrtter. 

s0ngr s?ngvar 

s0ng 

s0Dgva 

s0ngvi spngum 

songs s0ngva. 

y, der allevegDe omlydel a i rodeD, borfalder foran konsonantel 

og u. sanrt i udlyd ("s 9? g). Nil dat. end. -i 

bortfaldt. faldt ogse v bort, nen det kunde ogsA udsLode* 

Si.gtrgggi. 

ser, ener ellet sjir, stxjar (el\er sjdr, enjdt)hedder 

1 dat, s@ai el. s.e, sntDoa el. sn,o, osv. (jfr. S 19 a). 

Om -Ier, al beaaR, se ved ia-st. 

-6ajp/f'sverd' el opll, u-st. (luD. lr€rr-); deraf gen. 

hjarar, fien i ovrigt er det blevel en ren wa-si., dat. 

hjltoi (el. hj\rJ, gen. hjA$, pl. hjQraar osv. T7r hedder 

i da[. ,;r,i (e]. Tt), p]. tioar lS l9 a").

34. ja-stammer: 

Her mA sk€lnes mellem ord med kort og laDg rod- 

a. Di6r 

ni6 

ni6s el. nidjar 

Her findes i-oml. hell igennem. 

ni6jar 

nibja 

ni6jum 

tri6ja. 

Dat. sg.- end. -i er i reglen bollfalden; der findes 

dog kerd, bedi,. Gen. sg. kan ogse fi end. -rr (fra -i el. 

u- st.). I nogle ord findes udelukkende -s: ilghr, i ^ndre 

kun -ar: bgrrr. I flere tilfElde er der da tale om oprl. 

u-st. Nom.-acc. pl. end. -ar og -a er i reglen giet over 

til -ir, -i. som i bgrr, fr, aefr, bedr lbedja ltndes 

dqaodi :fr. Blrgjar. 

b. b€kkr 

bekkir 

bekk 

bekLi 

bekk 

bekkjum 

bekks el. bekkjar bekkja. 

I enkelte ord lindes dat. end. -i: ilremgr', serkr, ilaergr. 

I gen. sg. findes i nogle ord kw -s: drengr, Fregt, i 

andrc kun -ar': bel,$, krlJggr. I nom. pl. fiDdes erkelte 

ekseNpler pe del oprl. -ar (jfr. dansk rutr ilt'engictRl 

sot\t Git'ltjat el. Grikkjar (sg. Grnkr). Ftehln og Eeltkr 

hedder i reglen flekk&r, seLlcar. 

35. ia-stammer (jfr. S 5 c). 

v$lr 

vlsl 

vlsl 

vlsts 

vlsum 

visa. 

Non. beror pA en gruDdform pn -ijaF: ItrdiJaR blee 

hdrtt' lgot. h&ird,ei^s), og sn hir*ir. 

ft. Seledes bdjes en mengde ord for stlirste deleo 

med lang rodslavelse, deriblandt alle af langstavede javerbel 

dannede nomina agpntis: bgggvir, rennb. 

stOkknir, fl.egllir osv. Korls[avede er ord sour ]-tt ir, 

34-35 

E rrrir. deres grundform antages (Sievers) at have varet 35-36 

utt.i.i&R (- uurit\-}-r ar) osv. 

b. Foran i-. a- og u-endelser bortfaldt i (blev ikke 

j, der kunde bibeholdes) undt. efter k, g. 

c. DeD forventede omlyd sonn I hifiir laf her'6i-) 

- udebliver ikke sjlden, [ €ks. i GIasit', Kaasb, Gusir, 

tui,fnb. Fo!modenlig tbreligger der da ikke oprl. 

ia-st., men aja st., gruodforn] altsA f. eks. Gl(ts&i-oR, 

der blev czdseR-Glaser(rr) (Sievers). Fdr?:r er kun l.ilsyneladende 

ia-st., ti det er sammenhukket for P6r-gerRR. 

hvilket forklaler Dranglen pi omlyd. 

I oprl. tostavede stammel rned a i rodstavelsen og 

u i deD anden, sJnkoperedes dette og a omlydes, lQgdir 

(t. tasu6-). 

d. P6t' (af f)e,DoR, wa-st.) findes som sidste led i 

en del ord. Pd gtund af svag betoning gik det ov€r' 

til -dir (S 90 c), og delte bebaDdledes da ganske sonl 

i^-sl.t Eautdb, Sigar', Egdar. Det s{mDe 8@liet -oct' 

l^f ,ulhe-). QI1)ir. 

e. end.ir bnies som aD-st. i aoc.-dr[ -gen. sg, (enda). 

el|tb hedder i pl. aurar, o, ta osa. 

I Ilerben horer oprl. old ps -ariR (gol. -areis), 

men de er alle glede ovel til an-s[. Kun nogle frt 

rester af det opll. findes: ,balderir lolmlyd i 2. stavelse 

pi grund af i af 1l,, n&tarir, r'(rlofif (disse 2 ku8 i 

geD. sg. -2sl Herred folklues ontlyden i 0ere tiltelde i 

de ldr frnndskrifte[: shqter4, il6neri oB\t- 

36. L Neutrer'. 

-staDl|ller {jfr. S i, b. 6). 

no ,-acc. horn holD 

borni hornunr 

borns horDa 

a. a-omlyd findes heli igennem. ogs$ i dat. sg. 

lf. lujJ"nal oE pl. (t. lnlt'l'uDrl. Ntr der dog undeftiden 

findes afvekslende o og u (god: gad, goll: guI), er det 

p[ gNnd af udjevning me]leD forDer som gorld og 

guua. 

i]

3{ 

b. U-omlyd findes, hvor a er i st., i nom. acc. dat. 36 3? 38- ja-stamner': 

38 40 

pl. (lQnd, Iendunl). I tostavede ord girr el a i den sidste 

sker sker' 

del over til tr s6m,ur (f. s?,,an4. DaL sg.-end. falder 

skel i skequm 

ddrig bort; g6k (giz) er oprl. gen. sg. al dtr, meD katr 

ske$ skerja. 

fdat.-end. (mnkhr gdtsi f. ,Dihl,n g6ts). hj6n er oDrl. 

Hertif borer tid, ki,6. qet osv.i /regr kan ogsA b6j€s 

pl. lsg. lt;r|ue., der skulde blive lr./), men blev 

senere sg, 

39. ia-staDrDer: 

c. Sanmentrekning af lostavelsesst. finder ogsi 

kl:€6i kledi 

her sLed (66at-idtri, gdrnan ganlrLi), ttldL. i likon og i or(l 

kle6i 

kle6um 

p^ -^6: llerad, forad, odlad. Hvor a i ord pA -in er i roden, 

h@der det lrem i de saomentrukne lornert ,r.egirL, i^t. 

kl:e6is kla6a. 

Her frlder i bort foraD i. a og u, urdt. o:1r k, g g$r 

magna, dal. pl. mQgttu,nt, Een. pl. ,t d.gML, men der kan 

finde gensidig udjevning sted, nom. W. rnagr\ pl. nLQgr.. 

Siledes ogse regin rQgtl.: e kan ogsi trenge ind i de 

saunnetrtrukne lormet : megni, 

I enstflvelsesord, hvor st. ender pe i, il, faldel 

Iorun lri.kja, engjurtr.l. I enkelte tilfelde findes gen. p[ 

-tra (fra a -st.; 

f$kne). L@ti (pl.) bedder i dat. gen.: 

l,6t1tnr, ldta (som af U4. EeiDi lindes kun i samurenendelsevokalen 

u bol{ (S 16): strd,n, btdrr, nn.dl. i & 

6-stannrer- 

(adMn), 

d. KnA og tui et optl. wa-st., metr y er tidlig helt 

40. Fenininer (jfr. $ 5d): 

nom.-acc. ltn ninar 

bortfaldet, og ordene biljes som a-st. (/rn.t?rfl rDitte blive 

rin, r'rinu rirnum 

lrnjtnt, kha& lryri, etler delte blee hnj6 t omdannet [il 

rrinar rirna. 

knjdnt, ligesA $ed ,rl, jti. S 1?). Om fl se u-st., 

s 15, 3. 

e, I enkelte sirmnlens€tninger fndes anomal gen. 

pl -t llindr-drbttrinn, bragAar-Iau, -1)66, l1Q."ulttl.arhungr). 

d. Stanrmeudlydende u (o; run6) feldt bort, rnen 

virkede onltd af a i roden fQl, sQk). 

b. Om arc. sg. se S 6. 

c. Dat. sg.-endelsen. der antages at vere en ganrmel 

inshumentalis-endelse i, der blev d og tilsidst u, findes 

f. NAr pl. af helbeohsrende ord bruges sonr stednavne, 

ftur ordel eDdelscn -aI og bliver dels hankon, 

forholdsyis sjelden. iser i kvinderavne og i old ptt 

-irrg, aetug; berfra bar de[ trengt sig ind i ace. (Osku, 

dels frunkdn (Eida,r, Eoltar, Nesjer, Tirnnr, Fljtil,ar 

btgibjaryu. k.rlingu og oftere i det yngre sprog). Der 

osv.). 

kan dog ogse her foreligge analogi efter 6D.st. (A. Kock). 

3t. \va-staurmer: 

bpl 

bolvi 

bsl 

bQlum 

d. I laagw-(dagr) I. LaTgar hi&orer u Iru irQstflog 

srLnnu-(ilagr), itr. 

bpls bQlYa. 

Pn grrnd at de rlrange lblmer uden v kan v lalde 

bort i dat. sg.; sil. i DQl, hr{p, kjqt, st,,,jer", h1@ ka[ 

blive ja-st. 

,urdnud.agr (yngre) 

e. For' -ar i non). acc. pl- lindes ofte -ir (fra i-st.), 

iser i ord med kort rodvokal (/ardl). Besl@gtede sprcg 

viser, at flele ord, hvor der kun findes -ir, er oprl. 

6-st., som grunA, sqng. Af rend. findes (i rim) en 

e0kelt gang rendat l48ill).

36 

I flere ord findes denne overgang alddg (f. eks. 40-43 

traug, ktreif, k1;1, ltlid, nil) og :rldrig i ortJ ptt -i.ng. .u g. 

-1t1, -1tr, 

f. Hyor loden endel pl e, falder endelsens a. u 

botL ldr, dttL; del findes i noNk ogsi .ir'r). 

g. Det oprl. eb1, &l.ka| et gfret over lil 4l,l, rilr,.rr., 

pl. Alnar og dlnir (optl. skulde ordel hedde: elln (jh.. 

got. &Ieitxa) ol,nar; (LIin er en yngre fornt. 

h. I tostavelsesold pe, -u1., -ur linder den sredvaniige 

sanfnreDtrJekning sted (GQnduI, cendhlr| De h^t 

aldrig -u i dat. 

i. I IIQt'n og MQI,. findes omlyden helt igennem, 

men det el neppe opdndeligt. 

j. Enkelte ord som fJ'is, kan fi -i i acc.-dat. sg. 

(ia.st.). 

, . rl'ri-staDrnrer.: 

stQd stQdv r 

stQA slQ6uur 

stQdvrr slgbYa. 

U.on)lyd helt igennenr. Orergang til i-st. el her 

meget sjEldeo og nreget seo: dAfl!'-d,{tggir 0l!ell€mfornl 

r/g...71/ir: lindes i n0r'sk) 

4q. jd-stlDrrDel: 

ben DenJ: 

hen 

benjar benja. 

I-omlyd beft igennem. I dat. {indes otlerc -n: lelju, 

elqJj|t, e lr; Aignij&, FiAt gAkju. llerlren horer oprl. 

N@r og pir \t. ntatui,R og lirltiR al tqerr,R med It l:iDl. 

fra ia-st.), gen. nrelJja,r, [ljar lf. n&uJnR, ltitojoql. 

43. i6-stanrDler: 

reybl' 

rey6i 

ley6i 

reyoar 

a. Nom.-nlelkeI r er her uoprindeligt, idet det 

eI kommet fta i-st. (jfr.. got. hdli.; i sen-isl. er 

' 

benjuru 

rey0ar 

reydum 

reJ0a. 

nom. atter bleven -ii lwi6i). Det bortfaldt i On ( 4a-44 

&ktris-1. 

b. SAIedes bdjes en mcngde ord med lang rodstavelse; 

en tilsyneladeDtle undt. herfla evDerr', men 

grundfolDren var hel' r,rarhi6; eD virkelig undt. er ,rylrr. 

HerbeD lroler en lnngde kvindeDavie son Fri0r. eerdr, 

HiAr'. h&6. Heidr, Dis og delmed sarnn)ensatlr) DayDe 

{si.gfidr t. -fridt, fu'ridge,'dr, G wthild,r, silrltr{fir, 

ltdllrrheid\ Pnrdis), Iigeledes [Jnnr der er : unnr 

'botge'(i-st.) og de dermed saDDens^lle lPinhm ldunn). 

c. EIIeI g og k iDdskydes j lomn a (sigr- gj'giar; 

nndL helrJr-helgarl. 

44- 1-ste1r,,t,ter. 

1. askulincr (jfl. .s 5e, 6). 

hlutr', feldf hhrtir, feldir 

hlut, feld 

hluti, feldi 

hlot, feldi blutunr, feldum 

hlutar, feldar lrluta, felda. 

a. I de herhenbolende ord burde der v@re oDliyd 

i nonr.-sg. (opd. -in), saDrt i nom,-acc. pl. (nonr. oprl. 'tn. af 

-ije.; f. eks. geslir af gaatije.-gesrtR; aoc. -i af -dr?s), 

urrdtagen i acc. sg. af ord med ko rodstavels€ (S 

l0) og ikke i gen. sg. og pl. i det hele. H€raf fulgte 

del udj?evning til gunst fol den ene e]lel den anden 

vokal. Det oprl. forbold i gen. Dl. fiDdes i PeIa, Roga 

I Saffflffen:&tfflffgef .Oltt retttttQtli. ftOAtIttnd \al rtltr. 

R!J!lit). I dal. pl. var eDdelseD oprl. -irtR, der tidlig 

aflosles af -?oaR (&r4 (jfr. ovf. $ 6). I gen. sg. og pl. 

kunde rnan viente a-onlrd, rlen ber irar sJ'stemlvangen 

giort sig geldende; der Iindes dog Borr-Boral ved 

siden af b lr bloar'. 

b. I dat. sg, finrles i rnange langstavede ord end. 

-i, der hidrorer fra a-st., ellel ordene er oprl. u-st.: 

lJestl', futtd.l, kosll, .skuriJr, nandslavne p[ -/rO&, 

-rr?{rdr (oprl. n-sI.l og -t ind.r. Deri od et kortstavede 

oldudeDiidat.: s&r'iA bur. os\.i datrt, lrcal,r og selr 

cI oprl. a-st. (S3?c), nreD fiDdes byppig sonr i-st.; slolt

38 

ligeledes (sDrlig i bet.'ruoe';jfr. got. sfobi,r, i dat.). men 

ellers som a-st. Enkelte ord gir over [il a-st. (pl. t ldor, 

U1a,rj. I gelJ. sg. findes ofte a-st.-s, dels rdelukkende 

som i g€srr, grc,tr, atr, ha,lr, h6mr, brsbt. s.'or.r, dels 

samnren med -'ar, som i ,roff'har'. sbridr, salr. burr. 

I(osrr er oprl. u-st, 

c. Heftil horer folkenawe som D&tuir, Eisrir, Kiuir, 

Vi,ndi,r, El@ndi,r, ElJnir, hvoraf nogle ogse kan vere 

koosonant-st. lEislr, Vindr, Pr6?ndrl. Ligeledes ord lii 

-skapr og -xldr: de forste er i reglen Llden Fl., de sidste 

er oprl. u-st. (fQgnudr; jtr. gol.-od.us), samt alle Domina 

ageolis pi - dr, dannede af 6-verber (tlgrrrtr osv.). 

d. I enstavelsesord pA 6- (lrLir , ndr, !lir) bortfaldel i 

reglen dat. -i og u i dat. pl.; gen. ender pe -s; de er 

vel oprl- a-st. 

2. l'emininer. 

[au6r nau6ir 

nau6 nau6um 

na 6at nalr6a. 

a. I Alle de herhenhorende old skulde non- sg. ende 

pA-r ligesom maskulinerne (jfr'. got), nren dette er kun 

tilfeldet i trogle ti ortlt brildr, uritr, uuu,.xdttr (o@ltr'ti 

iovrigt er del borltaldet. Som fttr benerket er r lrerfra 

gl€t ovel ptl i6.sL ; bridr og unnr er til gengE]d bleven 

pAvirkede af disse, idet de har faet i i acc.-dat. sg-; det 

samme g€lder ,.i1 , og Itrtst (jfr. S 43 a, b); om endelseo 

i gen. sg. se $ 6 I acc. pl. skulde endelsen vere -i (af 

-,ins), nren den er omdannet efter nom. (jfr. o-st.). 

b. I'lere af de herhenhorend€ ord er fakultativt 

€iaet ovel til konsonant-st. som D6t, ,rrQrtr, stQng (disse g 

oprl. 6-st.), soeirt, o1d, (b@lr osv.). 

c. Efter at -r var bortfald€t sluttede disse ord sig 

- vistnok i meget tidlig tid til 6-st. og lik u-onllJd 

i nom.-acc.-dat. sg., hvor der var a i st.; de kan ogse fe 

u i da[., Inen nogle yar opr'l. betop d-st. 

d. I visse kasus sk lde der - jfr. maskulineroe - 

vere i'omlJd, i andre ikke, men der e[ e[ten forcgiet 

39 

en udjevning lil fordel for grundlyden eller for ornlyd€n, 44 45 

elfer der er opstaet dobbelfortDer som 3i611-s?i'tL, 

Qtt-@tt,lco'n-ka@n, silt s@tt, b6tu-b@rt. Nogle op[I. 

femininer er pl gruDd af endelser'blevel Dlaskulinet 

so']d funih.. 

e. Ilerefler bdjes alle od ps -rr, (geo. -e|t.rr) sour 

skdptr,tt, kgtl.un; fla gen. eI a hyppig trangt ind i ooDracc.-dat. 

f. !6ttr hedder i gen. xbttLr- i odtt?rgis, hvor oln- 

I;'den €r bevirket af det folgende gi; -et er narppe en 

oprl. gen.-endelse (svarende til got. -tlis). 

46. U-stuMtrer. 

l. I,laskuliner (jfr. S 5 f, 6). 

vendir 

vQDdu 

vQnduDr 

vanda, 

a. yQndl berol ptr aniluE, daL- ncnili pe tuaniliu, 

fu6t (atfiar'r, af fe/Au-) pi vQDdr 

vQnd 

vendi 

vaDdar 

ferAh4 nom. pl. pe ,rottdr?rR 

It- ranil,itoiR); gen. pl. e[ omdannet eft€r a-st. I bestedte 

kasls findes i- og u-omlyd, nAr lodvokalen er' 

modtagelig derfor. 

b. Hvor oprl. e eI i loden, brydes det i gen. sg. 

og pl. (fjari,at, fjer\a); i nom.-acc. sg. og acc., dat. pl 

vantedes u-brydDiDg (liard) osv., nen her er jQ blevet 

indfort ved analogi, se 13 a 2. 

c. DaL sg.-end. -i kan falde bort, dat. bliver da 

Iig l))ed acc-; dette sker : tid i lilnr, lit1, sddr. Acc pl. 

kan fe -i f -u (ist) 

d. I gen. sg. blev u (i roden) omlldt til a G&n' 

sofldrr, hvorefter en udjevning kuDde linde sLcd (sontsoiar 

el. swnr-s7lrLar). 

e. I greptr og bl{st/ sDtter I sig fast soin starnDe_ 

konsonant (dat. greplri; i det eldste litteratursplog 

lindes grepti, bktstt). 

I Eukelte ord kan fakultativt ga over til u'st i 

acc. pl. som aegr, s,ttlidr, Prettrt

.40 

g. SanrNens&hringer med -ftQdr er ,stQr*d/. ATidudr; 4a 46 

fra getr. El,arkad&r, Ni6&6at et a h&ng[ ind i de andr€ 

kasus; del lindes en gang dat. Sror/.eid. 

2. FeminiDer. 

Kun 6t ol'd kan regnes heltil: i9r?d, der i dat. 

lrcdder hendi,, men iovrigt er blevet hotsonantst. (pl. 

hendtl. hvad det meske oprl. er. 

3. Neutrer. 

Her drejer det sig kun olrl 6l ord: fd (t. fehu. 

ifr. Aot. fatk&, gen. fatkaus), dat. /it, gen. fe&t (fjdr); 

fl. f6, f6u1it. (fi6m, fldrrr), fia (fjti). 

Atrrtr. /4 Ll€v ikLe lil tr, os en snd.! rom lirdes Lelle. 

ikLe; bvor nrau ha. oolt al iiDd6 d€n, bsror del pir fcjllosDiDg. 

46. Ak-stannter. 

L Maskuliner (jlr. $ :t l'. 6). 

bogi bogar 

boga boga 

boga oogunr 

boga boga (hogna), 

a. Acc. sg. er deD l).dre[ udviklede folm, u)en efler 

den er dat.'gen omdaDnede. I noDr. pl. er I tilf6jet 

efter deD stelhe klasse (iiJrmen butde viere Dog., af 

bogdnn L bogatxz, :tt. goL. gutL.tlts). Gen. pl. skulde 

hedde 6og4c hvilket engang findes , Dten n er ber 

elleirs trltid thldet bolt, undt. i nogle (poetiske) ord for 

lJjzgnd'. skatn&r, bragn&r, gotnar, lpn.rrar \ift. sg. 

br'id-gu ti, gen. pl. -grrr,ro), hvor n fra gen. er trengt 

ind i de aDdr€ kasus. 

b. Siledes bdjes en m@ngde ord, bi. a. de, der 

ender pii -.(/d (eldre -driiR, 

S 35 f.). 

c. I ldi, kldi, blev 6a til jd. 6u til jd-jr{; dette kunde 

ikke ske i l.ii, skrevet y,4. Enil,ir bar enih i ^cc.-dal.ger, 

135 e:). Oni luai) heddet i p\. 6*1r (!Jrn) af uh!tni\. 

OorlydeD trrElgte her ind i ilat.-geD. lonDxotL, Wnut., 

gnk&, 

lJfit1.e f. on wn, oenal. drelri b[rde i de andte 

kasus fredde ilraku osv., rDen e har treDgt sig ind her 

fra noDr. 

4l 

d. To liDeord: siro (af fransk sente-site) og lrclTd 16-44 

{egl. kon)parativ, oht. hd'iro €ldre') borer he il; deb 

forste er ubojeligt og bnrges som ti{el fol gejstlige; det 

sidsle kan bave pl. (tErot osv.). 

47. rv{n- og ian-staunnel. 

mQsKval 

DQskvi 

skt li 

sk.ylji! 

trngc 

Ll|ngu 

nrQskva 

I)Qskum 

rrQskva 

skrLjar 

skylja 

skyljun 

skJ'lja. 

Her' findes u- og i-omlJd lelt igeDne[r. I eDke]le ord 

kaD j fafde hort: &AiLi &aila. 

9- Neuher. 

eyra 

eyru 

eyrum 

e-l'rnir. 

a- GrundfouDeD her er ar.z6': dat-geD. folholdel det 

sig pii saDlue Drede |ned soDt ved de Daskuline an-st 

Nonr. pl, beror pe en grundfoln] orrzona, der skulde have 

fslt til lornren err?r, (der foreligger i oslnoldisk), nlen i 

ves[noldisk er dette blevet folt soDr err,, + r, (altiklen) 

b. Silfodes bojes nogle lil otd sour auga, briskd. 

hjdtta in. hjprhr), lultgd, nira, Diabebn. 

13. Ott-stutnnter 

!-emini et {jlr. ,s 5il- 

hrogor 

lunsur 

tungurD 

[ungna. 

a. ft i noD). sg. beror pi -0(n): u i acc.-dat. I;i 6n 

(rn) (jfr'. S 9t c), gen. pir -unz (af -ant jtr. got. trgg6ns). 

iled r i noIrl. pl. lbrlrolder det sig pe samDre mide sotn 

ved DaskulirerDe: gen. Dl. lultgna er oDformel efter 

disse (skulde hedde tungatlcl, ji]. SoL tugglttal.

49 

b. Her findes onrlyd af a, hvor det er i roden, 

folan all€ u-endelser (sago, spga, S(ig&-&gtu). 

c, Hvor loden ender pzl en vokal finder samtrlentrekning 

sted: funcr, lr'fi tr.(r,, meo hd alene foltes ikke 

let son) gen. (f. eks.), se at man fojede den sterke endelse 

til: frr2ar, herefler danoedes se Dom. sg. rr?i (ordet blev belt 

igeonem sterkt); siledes ogsd med -slo sj.i,gen- sA. sjtj, 

der efter nom. blev q;iri, hvortil gen. -r blee fdjet: EZl. 

d. Kon6 al kaena \got q?rlo) hedder i gen. pl. 

kbinna &aenn&). 

49. wdn- og joD-stanl er. 

a. De herbenhorcnde ord er patticipiale snbstan- 51-53 

liver, svalende tit de got. PA 

-and (nasiand' geD -is. 

pl. -otde). Hele sg. er her ldrlt fl.a an'st.; gen skulde 

ende pe -s (hvilket mulig fiDdes i enkelfe sammerlsEtninger 

som sjdmd&rilni, fidnal,sbod). Nonr. pl. svarel 

til den got. fotm og har omlyd pa grund af den oprl' 

enafelse -iR. I dat. pl. lindes ofle a&aL, ogsF' 'enil' 

(e fra nom.-acc'). Nom.-acc. pl. kan - men sent - 

bliYe -ar, -a (efter au.sl.). 

b. Hertll horct fttand'i, ttandi,b'kandi' det sammentrlekkes 

til fue'Ldn (f. fri(tndi" e fta plJ' fidndn (oF 

kofiet lil fianali'), bi'nati, pl. ft@txclr, fidndt lh-vor 

vokalen hidrorcr fra sg., yngle fientu)' bendr; omlyde,n 

trenger sig ogsi ind i dat.-gen. pl. og bliver eneherskeDde 

i senere tider. 

52. R-staatmer (jfr. 5 5 gf 

fabir 

fpdur 

febr, fQ6ur 

fQ6ur 

a- Seleiles bd:es b76dir, nr6dir. d6tttr, sgsti'. 

b. Fadi| lf. fadet) svarer lil8ol. f.tdar; it (er) beror 

pi ar (ar), jfr. r'un. srueslar. Dat. fedt (af faM) svllrer 

nitje til lat. patri; geL beror Da et /(ldrs, nom. Dl. p.l 

4a 5t 

vqlva vQlrr 

vQlu 

vQlur 

vghll 

{v9lna ell. vQlva?) 

hetja 

hetju 

hetjur 

hetjur 

fe6r 

hetjunr 

fe6r 

hetja. 

v- og j-omlyd h€lt igennenr. I nogle ivon,st. har de 

v-lose folmer omdannet nonr,: suata, gat&, tj&rce 

(l soplt'o osv.); rneget ungt eruat.r. E{ler I og k i 

j6n-st. bortfalder j i gen. pl. (!)ign&, kdrkna| 

50. irr-sr.rrr'rer, femininer. 

elli - helt igennerr. 

[Iellil hsrel en mengde ord, som oftest dannede 

- ved i-on yd af rodvokalen - af adjektiver, sonr 

gledi,, rcidi, og har derfor ingen pl.; ogsrt ord pe -a di: 

hEggjardn, k1rnnd,nil,i, VerAenild, 

fedrunr 

fa\riR \jfr. rnn. dolrlrilr); herfra er omlydeD trDngt ind 

i dat.-geD. (f. ft\ru.ltt. fadt'a). I sJ'stir (f. s,resrer) er y 

trengt iod fra fomren s3rsrur (dat f s,.,'isr-); det saDme 

er tilfeldet med noDr.-acc.-gen. Pl. 

c. I sammense[ninger lindes en form _n,d/, gen 

/pdls, vistnok eD blaodiDgslblm, der dog er vanskelig 

at forklare. 

53. Et6laxcde roilstortrrLer. 

l. Maskuliner. 

gtrkelte ord fer -ar i 

gen. og nonr.-acc. pl.. lggi, gtusini, yistnok fordi de er 

oprl. ib-st. I samDensaetniDg kan s (i gen.) tilfojes: 

dgtedk-klEAn. 

51. N(l-s,tanlDLer, nraskuliner.. 

eigandi eigendr 

eiganda eigendr 

eiggndunl 

vetr 

vet 

vetrum 

eiganda. 

veuar 

vetla. 

43

44 

'netu hetot lti aintr (got. )rintn,f. jfr. 2S b), det har 58 

U s[.-i og ,al i dat.-gen. sg.; acc.-endclse[ var her' ), 

deL blev -u0n) og Drlltte bortialde- Nom. pl. gar lilbage 

Lil Nil riR (den opll. forn . Pt saDue milde b6jes 

fingr. Eetlil regnes endvidele nagl, fdtr. 1 ailr.. Nagl 

lredder i geu. naltls, i pl. negl F6tr har i dat. /@r'i. 

Aelr. fdtar, pl. f.ttr lf. FtiR), daL. fiJtultl. Xladr el. art,r 

skulde egl. hedde dnn lmed assimilation af R). gen. 

,tLannt; pl. nunn el. ntedr (grundfornl tanni^, (ler 

burde blive ,,renr) f,odelig regnes her'hel det toslayede 

ninudr, geld. sg. og nonr. p!. Dtfuu+t (got. ,)ra als): i 

dat. fir ordet m.cina\i, og i ge'l'. tinadar, fi. nt(indilir 

(sorr i-st.); kan i acc. pl. ogsA hedde rr4furdr {u-st.). 

Ligeledes holel he|til or:d sorn Eislr, 

jr'. S {4 c. 

9. I'elnininer. 

l'indr, Prend,t, 

eik eikr 

eik 

eikunl 

etkl cika. 

a. Nom. sg. skukle o|)rl. eDde l)ir ft. llren er outdannel 

efter a-s[.; acc. skulde have eDdelseD |lr, deI 

skulde blivc -u{ 

t. Enten er. dct dette u, de| har bevilket 

omlJd al r i Ioden. eller denDe el analogi efter 

6-sl. (ua|k). Dat. sg. skulde ende pa ,i, der ved si[ 

boltfald skulde beyilk€ omlyd (f. eks. et fler*), nren den 

onrdannedes efter [onr.-acc. (6-st.). Endelsen i gen. sg. 

og Donr. pl. herol pi det oprl. -in, rlel bevilker oDll-rd, 

hvor den liunde firfdes: /.sr' lat ,.,it). cntu (af !nd), 

ncrtr (at nitt, nbttr), tjss (af r,,is). Acc. pl. €r. aDalogilburl 

efter nonr. (grundi: skrlde vere et ,ror*4s) I gen. 

:g lindes h5 plig -ar' ,f. -rr. ristnok ftad.sl.. ogf'flrlis.€ 

har ordene fliet omlJd i nolrl. (jfr. dog cc.). y//r, 

,t(\tt. 'cein7. nj6ltt \at u,ehft-l har -r i ger. \ie(l siden 

rf r i nom.-pl. lindes ofte.ir. uden oflrllrl (botr., !j6n[r. 

t&|t!ir'. skeidir', grindir). On hrnl. re 7i.2. Dlttr. 

fiDdes kun i pl. ldnrxlltL, dut( el. l.lJtlutL. il!Jr.o)- men 

ordet Iindes ossli ronr Dll. 

45 

h. Old soDr ,0 triekkes sannnen (gen. trir. dut. pl 53 54 

tit,t). -Ditr \af N r. i -saDnrensrPtnjnger, dlrtilr, hidtttl:ilr) 

har i pl. -rirr'. 

c. Endelig lroler 2 ord bettil. hvor roden en(ler pi 

vokal. og sonr har bevarel en oprl oDl _eodelse t (d, 

der bevirliet oml.rd: klt, (f. kn.n). str'(1. su-R), satnt @r 

(oprl. rn i-st., a,rirr). 

kj' oom-ucc. ki'r 

acc. dlrl. kri 

liunl I i)nl 

tyr 

kIa iDI n (na). 

II. ADJEKTIVEIT. 

54. a. I de klassiske sprog b0ies djekfiverne ganske 

s0qr_sub-rtanliverne. I de gernanske sprog IiDdes en 

:ifviijelse he'lil|. def bnr sin grurd i, fli p\otr rleDr'. der 

si ofle kom lil al si:, foran adjektivel, inJvirkpde lir 

dette. si'rledes a[ visse kasusendelser oiidifin6des eftel 

pronomeDets. S&rlig tJdelig ses forholdet i gol , hvor 

det f. eks. i acc- sg. masc. lredder pot o blindazo. dat. 

sg. Fa'D,r., blitrdarrt,r.o, ntr'. DoM.-acc. sg. pard blindard, 

gen. sg. fem. pi"'os blindaie6s osv. Hertil svarer i old 

sproget Far(t) blinddt2, peitD blindul,r, FAt blinf, Fei'..rr 

blind/or osv. DenDe hdjning kaldes den sterke; i 

mods:etning de il kaldes den forlr), adjektivet fiilr, nril' 

afiik]en s:Ettes lbran det, den svage. 

b. Ved siden af nlr. blitldda hirt got. en tlos form: 

blinil; len]ne genli[des i oldsproget, n)en kun i substantiver 

(subst:rDtiverede neu[r'er) som hIi6O, f1tll, li6s, hol, 

l,v,'d, djnp, tout. xi osv. 

c. Adjektiverne deltes oprl. - ligesom i latin og 

gr@sk - efter staDrurer, der lhldl siurrren med substantivern€s, 

men i aldsproget er forholdet se godt soln trelt 

udvisket. Det oprl. skintes kun ved bj@lp af rodvokalen; 

Irtor: deDne er i-omtJdt, foreligger en i-st eller en u'st., 

t@ft laf LariR), dj,ft 6f AinriR), srerfrr; hvor der 

lindes dobbelfornrer sori llohkr- pl|kb, er det tegn li 

oprf. u-st. (jft. gol. harill1s. acc. hdt'djtLna). .Der eI siL

16 

ledes i nordisk kun tale om dn - staerk eller svag - 54-55 

bdjoingsmede. 

55. Den stprke biijuingsmide 0fr. S 5k). 

Sg. masc. fern. ntr. Pl. masc. fem. ntr. 

blindr blind blini blindir blindar blind 

bliod@ra blinda blint blinda blindar blind 

blindN.f blind'a bliodu blindum 

blinds blindror blinds 

blindra 

a. Pronominalendelserne er her scrlig betegnede; 

acc. f€m, er n@ppe deo opr'l. forD. men omdaune[ efter 

l!{i. I nom. pl. I)lasc. er r f6jet til fra subst. I qtr. er 

a udstodt: blrnt (t. Unn& at bliadad). 

b. Iler geldet det samme som ved subst_ med 

bensyn til assimilationer i nom. sg. nrasc., der ogse finder 

sted i dat.-geD. sg. fem. og EeL pl.i a@nn, rcen*, 

o@nnar,a@n @; ga,tnaltr, g,rrralu. g&ota.nar, garnaua. Ligeledes 

med hensyn til sammentrekDinger. hvor st. er tostavet; 

undtagelse herfraliodes ikeimill,, det ikke samnrentrekkes, 

I adjektiver og part. perf. pe -inD hedder ntr. 

-it. I acc. sg. masc. udstodes her ikke i, men endelsens 

a, s[ at acc. bliver lig med nom. Sarnme regel folger 

n ilrill og UltU, trlt. ndbit, Lttit. hvor I i ubetonet stavelse 

er bortfaldet; ved aDalogi er s[ dertil dannet acc. 

orikd n, Uli,nr, (om assimilafion af lD-Dn kan der ikke 

vlEre tale). ,Samrr hedder i otr. saj, (jfr. g 98 b). I 

heilagr torkottes ei til e foran lg: hctgm, hatgir osv. 

(jlr. S l5). I senere tider kan der fiDdes usammentrukne 

former som kedl,agan, andigan osv- Vesbtl {samDensat 

af oe og &Ell) bebandles som adj. pe -orl (acc, rr€slorc osv.)i 

ligeledesJtfldss, hvis sidste led -rr.iss bliver -rrrb pd grrnd 

af betoningssvaghed og sarnmeDtr&kkes (j,t ts- og !J$ts-). 

c. lva-, wo-st. og ja., jo-st. bdjes ganske sorn a- og 

6-st.: w og j bortfalder foran eDdelser, der henholdsvis 

begynder med u og i, foran s, r, t og hvor de skulde 

sta i udlyd; de kan i senere tidsrunl ogsi helt forsvibde 

(fglan, fregan, dog aldrig f. eks. i rridr'). 

41 

Pl. nom. acc. sen. bliodu I . .. . 

i l alle kon. 

dat, D|lnoum I 

a. Denne form anses egl. fol at verc det substantiverede 

adj- GI ivagt subst.; AAft, sLi helgi (: sd 

liihgr natr) opfatledes som Oltj.ft' sd, eftetfulgt al adjektivet: 

substantivet, der brugtes i forbindelsen sd eller 

lirarr, blev adjektiviseret; fomn tilDavne ister kunde sd 

eller lriflr, (artikfen) dj.lelades (Olaft lrelgi). Hele sing. 

er idenlisk med atr- og 6n-st, oedens bele pl. el som 

de Deutrale an-slam[)els. 

b. Endel adjektiver batjes ikke svagt som ,'ridr, 

l1r, sun r, annarr. 

c. EDkelte, ispr sammensatte, adjektirer bni€s'*ta 

svagt soln Jojftroldti. rltttttbi, einnand; i regleD leLde 

;gd-a frcm. iif. inaso.; -um er dat. pl.-endelsen soul 

ellers. 

57. Komparation.'t 1b r' 

56. Svag bdjningsmede. 

E6---58 

sg. Dom. blitrdi blinda blinda 

acc. dat. gen. blinda blindu bliDda 

Adjektivernes komparation sker ved at der til 

stamuen i positiv fojes henboldsvis -ari, -aetrr eller -ri, 

-srr for at danne koDparativ og superlatie. Med den 

sidste (kortere) endelse lolger altid i-onllyd. -ord, -asrt 

beror pe eo lbrDr sonr -6?e[, -osto, ai, -st," pt -iten, 

-isro (jh. got. -a.(r, -6st. 4., -isl); suDerlativendelseD €r 

ko$pautivens +io. 

s8. Korilar riti vel s bojning. 

noDr. spakari, betfi spakari, hetri spakar{r, betra 

acc. dat. gen. spakam,betra spakari.belti spakira, belra 

Dl. sDakari, belri | .. . .. 

i I alle Kon. 

dat, spQ(urum, oel'}um t 

Masc. og ntr. sg. er an-st.-bdjniDg, rnedens fem. sg. 

og pl. er ideDtisk n)ed in-st. Her lindes de sedvanlige 

assimilatioDer og saDrrDentrekDifger heilli \f hedl]d; 

krutari-kndr(r)i ;,ido&td 

-rl,,iia.ri. rnitui )

4S 

59. Superlaliven biijes gaDske sonl positiYen, bide 59 6t 

stEllit og svagt. 

60. Ilet er ikke altid at -atd og -.'s!l.. ri og -str 

lolges atl. Til -ari kan i supe|I. svare -sr.og ornvendt. 

Ord l)il .ljrr har s&dvanlig den kolteste fonn j konrp.. 

den lcngste i super:I. Enkelte ha| begge fornrer.jovn- 

.itlAs tlrun+ l' nrari og l'!J\!p i osv.t. 

61. a. Nogle adj. hal komp. og superl. af for.skellig 

ge,nall: ellri eLtr (1tf albiP.-, jtt. dtdl). 

girdr: betri-beztr, Do:rr. (superl. skulde egl. hedde: 

betislr, ncc. bo:tan osv , hereflel dann€des ,oerr., og orDve||rl[ 

6e,'la, osv.). 

ilb, tdndr.: rcrri (al ul ttiz-) i.e|sh.. 

ntikill: lneiri. nesb lnl dr-, taisl ). 

IitiII: ti1r|1i-ttin st .. 

l'ktrg): flei,i lkstl la( flai:-, t.!ist-\. 

1m0f : Eri,Estr er kLrD tilsyneladende ul.egelrn€-rsigt, 

ti/i rEsr| el sammentrukne at ilont.iz JnhiR-, 

junltisl-Jihist- (got. iulli..Jt dis-re fornrer allostes rt 

xnalogilbrnreme .lJnpr.i 

lngst|. 

b. Endel adj. bar ingen positiv, iser de. def IJetegner 

relriug eller beliggenhetl sonr: 

nlJrdri nlLfttt , slJnnri-'lJ]l,nsh. (slJi|ri- slJdtll) osy. 

Li::ele(lesi @6ri-@ztt', fretDri t.emst , inlfi (idti) 

iwtr, jlri j,ztt (!ltti-!t.b) og fler.e. De er dannede af 

sLlbstaDtivel. ellet. adverbiel.. 

c. Kuo i konp. lin(les hAlt:ti ('hdjre': egl. komp. 

lil hdg), ainslri (en lblm sonr risti ber,or tennnetig 

silikeft l)l skfivefejl). 

m. 

l. 

PITONOMINER. 

62. Personlige(jh. 

s 5 l). 

per's. s3. ek 

2. pers. sg. Pu 

mik 

pik 

mer 

Pdr 

min 

dual. Yit 

acc- da[. okkr 

Pin 

d al. it, Pit 

arr. dat. ykkr 

okkar 

ykkar 

plur- ver 

acc. da[. oss 

plur. er, Fer 

acc. dat. ydr 

var 

ydvar. Ybar 

3. pers hann 

haIn 

Lintnr. honunr 

49 

hlin, hon, lton 

hina, hand 

neDnl 

hennar, 

a. l. peison. e& beror pa 'Itr'. eke, ,nih pL 

me-ke (jft. gr. iiir 7r). Norskl,r.e/r @e&, se/t) er omdannet 

eft€r dat. (rrdf osv.). Dat. ,rdr star for mER l^f tnis 

: got., S lgd). r [n horet sammen nred pron. poss. 

d, horcr sammen fied oir- okk'skulde, jf[. gol. &9/1L9, 

egl. bedde ,&r, men er omdannef efter ohhdr \:8ol 

ugkal e). a'r er opstaet af et wei, wi + den sedvanlige 

nom.-eDdelse R (til findes engang hos Sigvatr, meD er 

her Aske en svenskhed). Acc. o33 beror pA utr {: got ); 

dette skulde egl. blive 6s,'dat. lod oprl.,r sin (jfi. got. 

?rasis), der egl. skukle blive a.ss, en fotnr' det ogsi findes 

i de arldste hds.; ved ubetonethed blev den ,ss, ved 

gensidig pevjrkning nrellem acc. og dat. opstod formeD 

oss, der blev deD almiDdelige 

b. e/t kunde sammeDtr&kLes med verbel (sik) 1|tiL 

og ,rer kuDde ogsi fojes til velbale lorner (berr&ttk, 

erurn f. er4,/,'nR)c. 

For oit, oe,'find€s i no'sk tttdl, rndr, med m fia 

verbets L persoD, hvoNed v fo rengtes 

4

DU 

d. 2. person. bdk er den oprt. form (l beke), hvor- 62-84 

iDod dt er yngre omdannelse af oprl. r'r{, (eftet citj. I hit 

er b kommel fA verbel (konti6 it blev kot,ti-dit. -])ir). 

!i.kr, lkkar (f. !Jkh)&r, efLer ohLar) berct pir grundl 

dnbx-, der skulde have udviklet sig til (etba.) otrko-, 

nren som blev ltk4tu- eftet gd.D-. 6r er omdannet af 

opll. /rR (got. Ji6) etter w.. l)er er opsteet pe salr)nre 

uide som ]!ir. lt,r, lJdoar. beror pA z;Rr,- (got. i. ais, 

ienrafl'), R dissiDileredes til 6 og i fik v-onll-vd. 

e. Ai kan fdjes lil L pers, af velberi det blev da 

til -du, -d.11, -lu eller -u (vokalen i reglen forkortet). 

f. 3. psrson. I hann - hvis oprindelse er m€get 

omtvistet -, er rodvok: en oprl. lang, hanl af h^nef., 

h{n aI h^nu: deD forkortedes meget tidlig folan lang 

koDsonanl og foran Lo: hann, hans, hennar (at hinil|{6R): 

hdna finlles €trdnu i 12. [fh., men forko{edes ogsi til 

hd,na, ligesom lL6n blev hQn og hon, h|nufi, hQnum, 

honun.. NLr. og pl. suppleres In sti, &i, hdt- 

63. Reflexi eu m. 

acc. sik I 

dat. sdr i alle tal og kiJn. 

gen. 

I 

srn l 

srft heror pe ss-,/re. Det fiijes til verbale former for 

at danne mediun og forkortes da til sk. 

64. Possessive plonominer (jfr. $ 5l). 

a. De eri ,nlnn, trtnn, sinh; okkarr, odrr; Ekl*rr, 

!d(o)arr. PrakLisk talt kan de siges a[ vere dannede 

af de pe$onlige og det refleksive stealords g€nitiver. De 

bojes alle sonr adj., men har i acc. sg. masc_ en sautmeD_ 

trukken form (pe gNod af folriDget betoning i s6etningen): 

,1[ikn, tr1nh, sfutn, olakqrn, o(irn osv. Ntr. af 

de 3 forste hedder mttt, bttt, sttt (S gsb). Foran 

lang konsonant lorkoftes i meget li(llig: nitt. Ilitt, 

sdtt, mdnili os!. I okkc.tt . g'Ll&/r. filder r bort 

i nlr.t okka.t, ltkhat, fien krn findes veil genind_ 

settelse. 

b. SammeDtrDkning finder sted efter de almindelige 64-65 

rcglet (gdrurr., !fitir oss.); eftet disse lonner kan v 

falde bort, Irvor det skulde stil (lJdarn, g1art). 

c. Vdrt hat fo$kellige afvigende forner" Folan 

u-enilelser mitte Yd blive vli og delle '6: 'irunt, bru 

osv.; derfra kunde d tr:Pnge sig itrd i anilre lblmer, 

nom- 6ff, pl. 6tir osv- Da det imidlertid foreligger 

vidnesbyral om, at d her var Dasaleret. m[ ,ir- ogsi have 

eD andetr oprindelse, nenrlig fia en grundform, sour op' 

lyses ved got: r.tsltt-; dette blev l,t R{,R- og det igen 

ianns-unr-,ir-. ved siden deraf findes lbrrner med ss: 

oss-. dog kutr hvol endelsen begJnder med vokal fossn"r, 

os.9rf osv.), 

65. Demonstrative pronominer (jft S 5l)' 

a. Disse er lrovedsagelig' sd; sjA, bcssi; lLinlN 

Desutlen regnes undetideD berul nogle ord. der lige s[ 

godt kan r€nes til adj.; tle bojes ganske som disse: 

sjdlfr, sl/,,Lr, slrkr, bnitrikr' 

sg. sa su bat pl. Peir F@r Pau 

Pann be Pat 

pa Per bau 

Fei bi, Fvi 

!erm 

Pess beirar bess 

perra. 

b. Her er to stanrmer som i got. Til got ca' 3a 

svar.er sri.. sri nred vokalens forl@ngelse (S t4a) pot 

itr. got- !at(a). lat. is-txtd, b&nn (f. !@r\ $ 94 b) jtr' got' 

pana. pein (af en grondform toit ti, en gamDrel instlu_ 

mentalis) jft. got rotr ta. tr1 et en gamroel lokativlbrm 

(got. ?ei), det fla /r.ol har fAet v; det eI i isl. den 

almindelige forn): lli findes s.ellig i Dorsk og i Doderne 

isl. udtale. 

I trebi og treirar et ei indko|rlmet fra nom. pl. (og 

ger' pl) istl e (got- '1!rz-)- /'ess svaler til Sot pie' 

I nom. pl. rnasc. er r tilfojet eftet subsl ligesom i adj : 

I)eir aI ban, got. !ai, grundt toi lih.l^L i's-It. h@r fem' 

er opstlet af lnR (got ]os) poti forklates pS forskellig 

miile. dels soln la (got. ro) + ?, (som i b.!t'n),rlels soul

52 

gammel nom. dual. masc. ?.i er opstaet afl0an6 (: got.) €i 

og bedt, ^f bai.ntiz. 

c. sJZ bruges kun i nonr. rnasc. og Iem. sg., vistnok 

af s€ (jfr. sd) og en demonstrativ parlikel d (got. r). 

Resten suppleres yed sL; tre + nn, ss, ,, med tildels 

adjektiviske endelser, og med s@rlige former i 

DOn). Sg.i 

Sg. 

Pl. 

Pessi 

penna 

pessum, Feima 

Pessa 

Pessil' 

Fessa 

pessl 

Petta 

Pessa 

Detta 

pessi, Fessarri beslu, Fvisa 

lessar, Fessar.mr pessa 

pessar lessi 

pessar p6ssi 

pessum 

Fessa, Dessarra. 

d. Ilvorledes de enkelte fol.mer er udviklede, er 

usikkert. I ?ess, syoes .sr at vere identisk med ruo. -st 

(i s.lst osv.), ligeledes s i ioie.r og, essa; i bett@ og birn@ 

er der vistnok den samrne partikel som i sjti. pssaffformerDe 

er dannede efter haa-r eller ndlk rr. I norsk 

kan nom. sg. og ntr. pl. ogsi omdannes efler noLkolr Lil 

fesswt, feeeor. 

e. kinn b6ies ganske so@ rnd?Qr,. grundformeD var 

i*vtdR (kinn-ki,rxn). Delte hinn er, brugl son) den 

bestente artikel i ubetotret stillitrg efter el subst. (efterh6Dgt 

altikel) €ller mellem et sadant og et adj., blevet 

svekket til (i,nn)-enn nl']- (itLd. 

i Ner inn (errr.) f6ies til et subst., bdjes bzegge ord 

fuldt ud, dog med den undtagelse, at substentiyets m i 

dat. pl. borttalder (lresrxr -nmn, 

$ 27 k). Vokaleo i irat (er.n) 

bortfalder efter I i nom. pl. masc.-fee. og i reglen efter 

ubetonede vokaler, samt i eDkelte tilfelde efter lane 

betonel vokal: briFnni dat., men bnfr-in, oe fakultativt 

eller belorel slavelse i acc. af bunktlnso-rd: rrtt-ac. 

slcel-n$, grgf-rx(r. 

66. PloD omen relfl[ivun). 

a. es, yngrc er (S 99d), er ubltjeligt, Det kaD 

enklitisk trekkes sannen rled et fomosteeDde ord 

(srbst, pron., adv.; $ 16). 

h. cent, eg;|. en saDmenligningspa ikel, er tidlig 

geet over til at blive Drononen relativum, rnen er 

ubojeligL 

6?. lnterrogative pronorni n er 

De er [*h1)eAJ. hltd,rr, koert, lrlil,ikr 

a. */zoen lindes kun i dat., geu. sg. nrasc. og i Dll..: 

ntr. hvat 

masc. dat. bveiDr hvi 

gen- bvess hvess 

toer.s afloses af lt.bars og koeiw, ger tidlig ud af 

sproget. OIde[ er subst. og kunde kun bruges med 

dat. elle. gen. af et andet subst. 

b. /n dr? 'hvilken 06-68 

af to' bdjes ganske som adj. 

(acc. sg. dog hodrn). Den oprl. forn er hoadarr lgol. 

,rro?ar), der fiDdes i de eldste digte; i de sanrmentrukne 

forDer, f. eks. dat., blea kaedrunr lil kuitulh; ttd ha 

disse former blev si nom. hotirr-ka,r hai dannel, 

c, lher"r er en ia-st. (at hoarja^). der i acc. hed 

hoerjan, eD form der aflostes af aDal6giformen l,z,ef'r. 

I norsk findes sideforNen ,rrorr. - kltlti|r b6:es rc 

adjektiYisk. 

68. In d efin ito pronorniner'a. 

Hertil kan regnesi eirw ei,tun lr7)eft-nekknerr 

(n0kk1rrr)-engi, neinn &rxildt r, o,ttllttrr ltldrr, annarr 

hbeft, annat r tueggja, lro(irr Ineggja h1'tirgi, kbergi,haatoelnd. 

lttetk, eil taut, nckkaal, (txoltknl)-bddir, 

no,ngi, odtk . Alle de rf disse, der ikke er subst., bdjes 

som adj., dog oled den alln. undtagelse, at acc. sg. masc. 

etrder pA -r! ikke -aD, og nred de sFrlige undlagelser, 

der nDvnes i det folgeDde. 

b. eirrr. hedder I \t. eitt; sanrmen med lroclr 

bdjedos optl. hyert ord for sig (ace. eiwr hoerja)n, 

nIx. ettt 11,1)cft\ men tidlig blev ein- til forste led

54 

i det sammeusatte ord (eLrxk\eff); nlrl. eitlhlt$t h^r dog 

altid holdt sig. 

c. ekkoerr er sammensat ef ne' eitk-haen, der 

blet l\l nehkl)err; dette omdannedes pe grund af 

vcomlyd) til ,t4kkoerr, hlot ve blev til n, nakliurr, 

nfi. nokl.r\t. Ved indflydelse f$ rtekkodl ( akko-) bler 

det l1l naklautrr og nQhh*rr og dette til nokklttr ((le'r 

senere alml. form). Disse forskellige fororerkunde krydses. 

d. €ngt (oprl. ne-mgil er sanrmensat nf ei nogg,; 

einn blev i denne forbindelse til err, dette -l I blev behandlet 

som en st., hvortil de adjektiviske endelser 

fdjedes (eng-dr., eng-uttl, eng'ir osv.). Afde olil. forlner 

Iroldt Dtr. nom. acc. sg.i ekki (af etki) og eiwlNi(s) sie 

lrele tiden; einungd og einugi holdt sig lenge, ligesour 

ogse engi acc. sg. rnasc. NorD. sg. omdannedes lil ettgr 

og eng. Me\ udviklingen gik videle. idet etug- gJofies 

til en \ya-st.l engD-, gngo lnotr\' 6ngt, Dl. qrlgvir osv.l. 

Enkelte kasus kunde omdannes efLer ngkkurt: engatri, 

engafi@r,8e pl. engafia; ligeledes liodes forDer soD 

cilxig-dr (jfi . kl)itrigir). 

e. ''edrzn, samnrensat ^f ne etnlx. boies adjektiYisk 

(acc. sg. neirln, n[t. t eirt osv.). 

f. .trtunaft, IJ'Ilf. ann&L bojes adjektivisk (acc. ort@r.); 

folal I blev nD her altid 6 (Qd/t fl osv.). 

g, an Nat ktdtr og annatr kxert b0jes solll hrerl 

af oldene. I dhncrfi beggia og lrairr toeggja (getl. pl. 

af rodr) bojes oprl. kun det forste, nten ,oeggJ'o Endledes. 

idet det fik adiektivets svage lo n (Ioeggi, Ileggie, 

lveggj rn); alna'? og halirr vitkede her sotn dei besten)te 

artikel. 

\. kairgi, og haergi sk[lde egl. bdjes soln ltt'rir? 

og hncn' 'Jd.ed tilfojelse af -g,i til de eDkelte kasus; men 

den opll. biijning er st&r'kt fors[yrtet. lratuIki li les 

hele tiden, iser i fo|bindelsen lntirtki-ni; tidli9 \rd' 

viklede der sig eD st. Drririg-, hvottil endelserne 

ftJiedes: ha(irdgr -tu)cirigt, lrxdrigan, had|i{lir osy. \led 

hxet gi lotlrollet del sig pil sanrme mide. 

i. hoa.h:elna og hDo'tki hties som lrodt n)ed til- 68-69 

ftlelse af 1)etnd (anomal gen. lrl. al oAb) og 9i &n): 

hnioetne, hoigi osy. I de forste fiDdes ogsA formen 

/roct- (ved ligedannelse) og lroF. 

k. ei;ttkaqt llluges kun i nom.'acc. 

l. nekkLw, \af c-oaitk'l1oa[):endredes pA fol'skellig 

vis, defs til nokk tt-ngkkltt (:h'. nektu)er!). iels til 

akkDat (ved ligedanDelse), hvilket atter kunde blive 

Ii| npkkul -mokkut; dat. ,lokkai' (tta'&oi) med forkortet 

i. 

n. badit er sarDDensal af e[ opr] ban bai litt. 

got.), der skulde bli\e bei hei(r); ^cc. bd trti (gol. bana 

1!1t11s) blev bdd@, heffra tlengte vokalen sig ind i nom.' 

der hlev bti6ir, fem. bdâr; ntr. D@dii er dannet, mAske 

eflet bess,, Dred onrlyd: dat. b(dun, hvorimod gen er 

usammensat: beggj.t (af baiie : 8ot. S 99 c)' 

tt. nngi (oprl- ncat otrti) og trdrli er saDDrensatte 

at n&nn(r) og lrdlr og !ti(ki); gen. ^t Mngn et tt1'(t11r1,slcia 

ljtr. engi), af ailhi udttergis ($ 44f); sonl dat. findes 

t:dltugi. lovtigl btuges disse ord sa godt sonr kun i 

noD.-acc. 

IV. TALORD. 

Talordene er (hovedsagelig) kardinalier og ordinalier' 

6C. Kardi n al iera- 

eir.iL ttdr-trrir-r7lir.' eint bdies som prononreDet: 

pl. bNges i bet. 'et par' eller 'alene'. Det 

br[ges ogsA soDl ubeste$L arlikelb. 

tueil star' (tfr. Pcir) Iot laai' \got lbair, feln' tu@r 

(got. trbs), nh. ,'rror. Acc. Dlasc- ,0{i (got. trro s), DIen 

her fojedes, isrer i del sldre slrog, acc.'eDd. -a til. 

D^1. beit tr eller tDei L \^l lwoillliz), gei. twggia (:tt. 

EoL. Il\ad.dje ^t tlxoijE). 

c. brir \got. ,rrt:s af gri tei-es), Ie!,Jn brittt- 

I'rj(ir, nft. b'ai brjft, acc. [ria-]riti (for !r,, got 

!rt'l3, lrled tilfttjet -a); dat. primr ellet lrirtL (^f brd'tniz) 

ogsn bfett (r), aen. briggja (af brii6).

56 

d. fi'rir L fiodrir (ved brydning) er sanrneDlrukket 

lor fedwir-, fe6ur- (jtr. got. /tds.r- i saDnensatninger), 

fen. fi6rw, nl.x, fiogur (fjegw, en form der m. [. t. g 

er vanskelig at forklare); dal fjituttt, gen. fjogarra 

(figg-) Delr egl. gnrndforn skulde v.ere lrrret ror- 

(k uetuLr-), jtu. l^1. q a,tu-, f i forlyd hidrorer mulig fra 

fitntl. fedur- genfindes i fj&tu- i Fjdnfl,nda(lend). 

e. fimtn-Ee* ejau-dfrL-niu tiu-el,lifu tblf. - 

fint sllr f. fimf; sjau af sebun (set)t n); titte al ahr|, 

niu f. ni (omdannet efler ni*ndi)a tiu at tehm. der 

skulde blive td, men blev ti efler ni og ti (solx,\ nhr; 

A. Nor€en); eUit& og tilf bet.'6n, [o for.udeD eller over 

T l0'; etrl,i u sttr f. aitu-trif (:got.), u vist fr? rLiNt-ri*. 

tilf f. tn&-Uf (- goL.). 

f. brcttdn fi6rtdn - fintdn - 69 70 

senhtn-sja&tjdndtjdn-niljd,n 

tuttltgu,, Elt'llelseu tdn og rjdn lt. tian) 

er udyiklede af en gl.undf. teh$n, ]|len udviklingen er 

noget usikker (se A. Kock, Ark.l&, 137 fr.). Tuttugu 

s|ir t. t6-tugu (acc. pl.J, to:g. 

g. Hereftel folger einn olc tuttug* osy. til brir tigit, 

fibrb Lngir osv. lil ellifu tigir, hundra,6 (- 190), subst. 

nLf., taau hund,tud osv. lil ellifu kunilr.u6, Ini6"u,rtil 

(- 1200), subst. feor- (i-st.), der er sanrmensat af to?i.s- 

'sla|k' og hunil l: k nd.raq, Ar.xr lrhtunil.ir. osl. 

?0. Ordinalier. 

De ilannes i reglen ved endelsen -di (di, ti; ^f -to): 

Pgrsli \f. f&r-?.6-to), hinn tErstd-ann@r \t. d.fpa*, 

hvor +or er en gammel lourpalativendelse, ligesom i 

lat. al-ter)-Iridi,-fidrdi (t. fjodrdi, af teudrde; A. Kock\ 

frrnli-sttti (f. eekt-J-sjau,nd,i af septh-to)-.jtti (aDal. 

dtt&ndd) - r.hlndi-&tt rdi- cll,ipti, t6ltttd, brettdndifiorrtind,i-lin 

ind,i, seetd.nd.i - sjq,utjindi-tit(t)jdndanitrjdndi 

tuttugli, eller t*ttugund,i, -bfituguniti osa. 

Fg'r.6rr bdjes ganske sout adj., sterkt og svagt, 

err$&rr som pronomenet, og alle de ov ge soln e[ 

svagt adj. I hlndskrifterne skrives disse tal - lisesorD 

karditralierne -, i reglen nred loDretske tal, se at 70-75 

det ikke altid er sikkert, hvorledes de, iser de hdiere, 

bar lydt. 

?1. Distributiver. 

tuennr eller toinnr (at grt.,nisrt, 'dobbelt, to l.il 

b\er', Prennr ellet trrdnnt' laf 9fi. I sn-), fernit lpl 

taot.) bdjes som adj. Ofte bruges de gaDske som 

kardinalier. 

?9. Der 6ndes endel substantiver og adjektiver, 

der aDgiver [al, anLal, med ende]ser soor -t'hg (ein ng, 

[rrenning), -wny (hridjtungr - 11,,, 

tla 

fi1tdung'': 

os-s.), -uLit. fel|n. (niunil'antal af 9', tiund' : llti)t 

:ft. 

fittLI og tgtpt, -r@6r (te,llende'. I1t@6r osv.), -Iugt (lqgt, 

angivende aDfaf at 10, toilugr. britugt ose.), -fdldt 

(',fold, -dobbeu, toefa,ldl osi). lor{n -r@Ar- og -tugrtallene 

kan seltes hdl.f- for a[ betegne, at en halv tier 

(5) skal trekkes fra den sidste tiet lhdlfs&tlttf : 56). 

73- Endelig er der et pai Dultiplikative biotd: 

Loisoat (tgeuat) brisuar (brwar); elleN hedder det 

trleh4r), trfi.I,(r), fi'runr, fimot, osv. ainnurL. 

V. VERBER. 

?4. Verberue fald€r i to hovedgrlpper, sttErke og 

svage: i de forste gitr sig aflydsfor'lrold sellig geldende 

og 1. pers. prEt. er dnstavet, Inedens a0yden ingen rclle 

spiller i de slage oS l. pers. DreL- hel er flerstatel. 

De slerke deles igen i grupper ef[ef afl)'dsforholdeDe 

($ 7). 

De har de sarrme Nodi og lenpora sonr aDdre ger'- 

Danske sFrog, og (le har eD, serlig nordisk, nledial 

form; det egenlige passivunr dannes !ed s{rnmens€tniDg. 

l. S|Prke xerber (jfr. $ 5nn. 

?5. Da endelselne hell igennem er de sanr e, kan 

6t verbuD tjene som bdjniogsnoDster.

Pr{Es. indic. 

sg. L pers. (elr) neln 

2. (bt)neml 

3- - (hano, Ir6n, Fat)nenlr {Feir, F€r, bau) nema 

Prees. conj. 

||ema 

Ielllif 

nenri 

Pras. inper. 

sg. 9. pers. Denl (trri) 

Pres. inlin. 

(at) neDa 

ple[. npmu. 

Pres, par[,: DeD]andi. 

PrBl. indic. 

nan|t 

Pfet. conj. 

n&n)a 

Diemir 

niemr 

Part. lass.: n||minn. 

76. a. l. pers. sg. ples. gel' tilbage til en form pe 

-u \rf 6, nenru I ,,lc 75 7A (jfr. lat. -ele) og 3. Ders. 

a, jfr. lal. og gr'. &r.6); i forbindelse 

ed -n* (^f mik) foreligger deDDe lbrD i former som 

berumlc; dette u omlJder a i loden. altsA fQrurrlk; derr 

optl. form (/.rru, der skulde blive fpr, er ellers aflost 

af en analogilbrD, elter g. og 3. pels. (fer efter iflr. 

Her yar de optl. €ndelser henholdsvis -iR (iz; oprt. esi). 

-.i1, (optl. eti); -iD (der.findes i ldln. b(&)riutil) er trctt 

lbrtr€ngt al 2. pel€.s -in, (le[ b]ev -r, Lvorrned lulgte 

omfvd af rodvokalen (ferr af fd,rtai nerr skrlde v{ere 

hleye[ *irnr, lDen hcr er. e trengt ind fra l. pers. og 

inf.). - l- pel,s. pl. beror pA en fornr pl -or, (oprl. orres), 

der blev -arr. L pers.s endelse: -dd berol pe -idi 

-a pt -anl, (-&Lt : : gol.. at 76 

pl. {v6r', vit)nenrum 

-otrdi, itt,l^t. -?irr, S9la). Pi lign€nde Dede forholder 

(6r. it) nemi6 

det sig med pra-s. coDj. l. pels. beror p{i en endelse 

-nrr, der blev -a, de andre pe -adR og -ai, del blev -aR 

(er, ir), -e (e, i) osv. 

nemtm 

b. PrEs. iol sttt for tl.ernan laf oprl. nemolLontl. 

nerDi6 

PreL ini er eu ejeDdoDnnelig form, del kuD kendes i 

n€nri, 

restnordisk: den 6ndes i de steerke verbe$ II. ogIV. Vl. 

kl., i L og IL kl. af de svage og i yerba prat.-pres. Den 

pl. l. pers. nennxn (vdr) 

forklares egl. sorD 3. pers. pl. pret., beroende pi en 

9. - neDid (6r, it) 

samDenblanding. llan sagde: hann Laad: |air bdru 

osv.j da nran nu sagde: lrar?r, kDod bd bera lat:c. nned 

inl). endredes det folste til l tnn h)aa Id bdru, h'torv€d 

Ddrr. bl€v en inliDitivisk form. 

c. Pres. par[. beror li en grundl pi -or?d' (jfr. 

got, -onds) og bar i sg. fllet an-slamsblijnjnS. nleD er 

. Dimum 

ubdjeligt i pl. undt. for sA vidt soln det tAr' -?,,}. i dat- 

Dimud 

d. Pret. iDdic. var allerede i urn.tid uden endelse; 

ninru. 

den opr. endelse -a (jfr. gr. .ntft) yar bortfalden fdr urn. 

tid. 2. pers. gmndl lar +lr@, der skulde blive P (b). 

NEll)irn 

men efter I h, s blev dette til I der sA blev gennem- 

n:emi6 

f6rt ovelalt. 3- pers. eDdte oprl. pA -€, der borffaldl 

l. pers. pl. etrdte oprl- pa ,De, der blev -dfi, 2. pers. 

pi -?e, det blev -?rt, og 3. pers. pi -tId, hvor 6 lbrsvand[ 

og derefter n. BtijDingen stemrner nesteD helt med 

de! got. Prrct. conj. eI dlDret af plural-st. i pret. ind. 

med ionll-\..d (jfr. Sot. 'ra'?.r1r); i (olll. i) tilborer fra 

begyndelseD den konjunkliviske (eller optativisl(e; disse 

2 modi er i nordisk falden saDureD) forn), hvortil -a er 

fdjeL efler presens conje. 

Part. pret.. hvis oI . endelse var -otxaR, skulde 

have a-oDllJd af lodyokalen, un(l[. for'an nasal og gg og 

i enkelle aDdre tilletde; a i anden stavelse svpkkedes. 

vistnok all€rede i um., til c(i); efter i (ai) i roden skete 

dette tidligere end ellel.s (jfr. run. /rairinaRi A. Kook), 

I Hror r(R) fulgte pil D, nn, r, s i pres., assi ileres 

det efter lang stavelse ogsii i ortl soDt renlr og brehl\

60 

en her blev det geDindfolt. Efler n og I i en kort 

stavelse findes assimilatioD yde$t sjeelden (ftetl fakultativt, 

tJirl, jfr. *^gt Wenr, oetrr). 

g. I pret. og imper. metb Dd, ng i absolut udlyd 

blive tt, kk: bal,t, bdtt, sptakk. q)rikk. Iovtigt Btu de 

samme assinrilationel som ellels sig geldende (6t-tt i 

9. pers. pret.). Hvor d og t, t og t stodte saomen, indskodes 

s imellem dem: M) hetdt, brouzL 

?7. I'or ste aflydsklasse. 

grip1, greip, grq)n 1r -grifrinn. 

a. Hvor g er i roden, ger det oprl. aih eller @ik 

i plet. ovel til 6: sfiga std, hnlga-knd asv., en 

analogifolmen -eig gjorde sig sterkt geldende (st€ig, 

hneig os!.j. 

b. Hvor stamnren eodel De v, omlydes i til i: 

sadkaa-EkDa; pret. skulde hedde sr€3rrr, soDr ogse 

findes, IDeD analogisk indfortes sueik. I bAkja er j indskudt. 

Part. af ,ite hedder bcdikn, deL eneste eksempel 

I[ a-omlyd (af biddaaRJ. 

a. Nogle herhenlrorende ord bdjes ogsA svagt i 

prt: Uda-tidda, so[d6 saiilile, kaita, gin&-gind6. 

lltla-rcit aloses at rita ritada. Af srl.uo lindes kun 

pIs. 3ttj,r (af sririn) og patt. snhinn. At et slioe - 

del senere blev s])jje {{tlild& - hedder pr':el, sp.ft, der 

anses for at vcre deu lydrette fo s@ttelse af air@i,, 

(: Cot.) [\ rrl,y'"|6LLr 

?8. Anden aflydsklasse. 

akj6ta -ekq,ut, skutuw - skotinn. 

a. I'or jd st.qr altid jt forau labialer og gutlu€ler: 

lxliif&, krjhpa, flj&,qa, rj ha. I eukelte tilfalde n)angler 

it s,kpa, Itiha, siiga (yngre sj,iUa), Ada,. 

b. I pr@t. blev det oprl. @ul, ,6t fl.jhga, -llb osy.; 

senere opstod analogiformeu /o&9. 

c. Kjtua og frjha hed i prEt. Il. kr$xl (ksru), 

frrrrxt (trqrd, parl, kgri,k., ftsrinn (tS 

76 78 

Il). Her opstod 

svage former: kara, frgra eftel de reduplicerede verber 

($ 84). 

61 

d. Til goi. bli. lLan 'flJgLe' skulde der svare et ?8-80 

f,jde, preL. fln-fl,Irgurn, men der Iindes i inl kuD et l6J'o 

eller l?rJa, senele sragt. fl@6cr, /?rda, der forudselter eD 

grrldndt. fl.i.ulrjan (eller bL). 

?9. Tredj e aflydsklasse. 

oeryto-1)ur.F4 uf purr1,-otpann. 

a. Foran n + konsoDant blev e til i (g tggl fml,tt 

$. f.nba., ^f fenb-; pret. pl. f16nil,ilnL, pret. fundinn; 

analogiformer opstod: funnum, fun Linrx), si,nna, bri.nna, 

t?nfl, (folr disse to findes hyppigst brenna, renna med 

e lfa de traDsitive, syage verbel brcnnd, rennal, 

b. ForaD v blev i oDrlydt til y: s3r?rgr'o (hvor v 

senele fortr@ngtes al , brgngDa, tgggad,; prel sprtg 

osv. I part. udelades her !. a nginn (jfr. S 97 g). 

c. Foran forbindelser som kk, tt, pp (af nk, nt, 

!op) blev i til o, der sA foran v onlydes til s (S 19e): 

dretrlNa, patt. d,rukkinn (1. d,rohk"), st,kkDa. sqkkoa li 

part. findes pl. svhnit), skoette, skreppa. 

d. I ini brydes e lil :n: bj@rga, ose. [fter r og v 

udebliver brydningen i llresla, oerda, sa|nt i flere andre 

lilfalde som detla. og 11., hvor analogiindflydelser tildels 

har gjort sig goldeDde. I su€lga indskydes i regletr j 

efter g. Bregra bojes brd, lf. br&h, ikkebr6g6l, brugdwt ,, 

brugdinn. 

e- Bjarya og hjtiw)a kan g[ over til svag bijjning 

(som 6-verber). SrzDrm. kan ogsl bojes efler nes! 

folgeDde klasse. 

80. Fj €r de aflydsklasse. 

stelrt stal, stlihnr - stolinn. 

Hertif horer tch ll. Flhan). part. /6ltinr tVerners 

Iov); verbet bojedes oprl. elter foregiende klasse (jfi. 

gol.). 1 kottld,, so/,r er vokalen uklar (man veDtede 

Loena, wefal, prl. krarr, suuf, pl. koAn?,uor-kbmu,,tt, 

so'flht*sdfum; til /.irr* da[nedes sg. kom. Vcfe, ref, 

4f1t n, bliver 6f, 6f nL. Nema hedder i patl, nurtill.rr 

(norsk ogse florrir&r).

69 

31. Fem te aflydsklasse. 

gef o - gaf , gifunL - geFnn. 

a. Her kan det findes j-infiks i inl, der voldet om' 

lyd soln i Didja, UgrJja,, trissja, pr,Dt. Li, bd (t tah, Iakl. 

.-i,Ja. N.iDfiks ltndes i fregne (frd I' 81 82 

frah). 8i..'3ii er 

opsteel af 6.hrr-, plet. stt (l sahlx), siu'trt lt. s{guntl, 

part. sii,nn (sdnn). 

h. Af D,sd, ue,.a bedder prcs. ind.: 

sg. en , ylrgfe ef 

pl. etunl 

6t, ert 

er'\rd 

es, - ef 

t i L pers. (got. is) kan vere analogi efter pr@t. eller 

komm€ fra det tilfatjede l,t. 3. perc. es (got. ist jfr. lat. 

esr) kan ogsi v€r'e analogi etler prEL (tcsr. Plur. bar 

pr€teritiske eodelser; eflt (3. pers., got. s.ad) er analogitbrm 

efter 1. og 9. pels. EEklitisk fiDdes '3r, 's, 1'at r, 

'rti, (eller'rcrll, osv.). Conj. ptgs. saa-sjti, s4r-sdr' 

osv, "'6 Pf@t. ind. xr(s, x,sst, lros, yngre a6r, aort, o&r, 

pf. rrOrx,r, osy. eller bru,rn osv. En conjutrktivisk form 

oeri fintles i 3. pers. pres. sg. og i pl. 

c. -&ta bedder i pr€t. d, (l€ngden her ide., lat. add, 

89. Sje t te aflydsklasse. 

fara-fbr, fiJi llrrv farinn. 

a. Hvor der er g eliel k i roden, omlydes a i 

p^tl.t dregann, flegi,nn, skehinn, e&thf ($ l0) og da i 

alle fororer'. I prat. coni. 1. pers. udelades i reglen j: 

dlcega, eka, 

lr, I inl iodskydes i nogle verber i, der da volder 

onilyde hefia, kefi&, skeli& (ved siden al sk14)a)' euria, 

ht@ja, (t. hluhjan), kl,egj.r (t.kt&uj@) eller kleia, deu&' 

ge\:ia,. Ll de I sidste hedder part. di|i'nn, [*gdit], at 

il&aan- osr.i de san[neutlukne folmer bley ddn- (dinuttt, 

aLamir); hyorclLet nom. .&iinrr dannedes. I kleltja hlev g 

analogisk indsat i kl6gum, kleginn (t kl6utn' klditt t'l 

I slanit& findes n'idfiks i xlle prrcs., pret. MdJ, part. 

sfuAin . 

63 

c. I prles. ind. findeskuD ska.pa (svagt), der i pIDt 82-84 

kan ii formen sk 4rd.r. Ligeledes kan sle1ia bdies 

svagt: srard4. For sl, findes analogifolmerl sllra 

83. Syyende klasse. lleduplicerede Yelber. 

He[ Iindes flere under{ldelinger med fbrskellige 

rodvokaler. ReduplikationeD ses tydeligt i got og bestlLr 

i, at verbets fotste lyd, ner den er konsonant, + e (got. 

si) anvendes som en reduplikationsslavelse, I eks. 

gr'-etatu gegr6t. Begynder oldet med vokal, settes e 

Iora.n (got 6uk.n-aiazlc). I nordisk er delte forllold 

sl godt som helt forsvuDdet eller fordunklet; kun i 

fouen sera (af s.i) I seRe (l se-so) er den tydelig. 

Ellers bal' der genDemgsende fundet en srmnentr&kniDg 

sted, nren hvolledes denne er gAet for sig, er usikkert 

(fe-fell ^DlAges at lerc blelel feltr-felL/. 

{J4. Der er Iolgende grupper: 

a. Aflyd: a-e, e-a: 

lu.l.de |ul,t, held m haldin L. 

Bktnda blev tidlig svagt (o-verb.). x'.i.(a), pres. 

fr' fekk, fingu,rh (fe-)-finginn, fenttwx; ganga, ptP,s. 

geng-gelck, grng*m (ge) gir|.gdnn, gcngitun- Lf hango 

findes som pras. krr|i. lrengx. 

b. Aflyd: d-d, d-e: 

blrisc, pres. bles-bles. blCc*n-bltisi nn 

c. Aflytl: 6-6, 6-6, 

bli'ta, pr?s. bl@t-blet, blctrrrlt-bliri?r'r (senere og-re 

sonr 6-verb-). o6a findes kun i part pass. (ellers svagl 

soir 6-verb.). 

d. Aflyd: ei-6, 6-ei: 

teika., 

heita, ptes. heili lopi. en medialfotN, den eneste 

der frndes; um. haite) i bet. 'a[ have Davn'; €llels lreir' 

e. Aflyd: ar-j6, jri-au: 

a?r.7.o, pras. eyk-jak, i6kurtt-a1&iitxt; for id findes 

ogsi - u i pl. ptaL (uk$rn); prel conj. @ka og gka'. 

Siledes ogsi orsa.

64 

f. Endelig er der verber som: W.e, pres. Ai bj6, 

bjoggu'* (bjugg-)-bitinn; kgggn6, prBs. h6gg-kj6, 

lrioggu,n, (hjugg-)-h?ggainn. b|i.it btea b&d i het. 

'mlske', svagl betoDet (g 30). 

2. Soage aerber (jfr, g 5n). 

85. De falder i 3 grupper: ja-, F. og 6-verber. De 

fofsle deles igen efter rodstrvelseDs korthed eller l@lgde 

(WimDrers I. og L klasse). 

86. Bnjning: 

Pr@s, indic. 

sg, l. pers. d@nri, tel,-labi kella 

9.-3. - d@mir, lelr-oabir-k&alar 

pI. l. pefs. d@nw\ 

ganske som de sterke. 

,etjurn-opkum-hpllunl osa. 

Imp. d@m,, tel-oeki-halla o*. 

lnf . il@rtua, telj a,-pakd,-kallo. 

prDl. itr@oltu, tgldu-rpllu. 

P^rt, pr@s. il,.ern &niL, telj&ndi-ook ndi-katlandi 

Pr'rct. indic. 

sg. I. pers. d@nda, t@bd, aak6e kellaA& 

- 2. dtptudir, tal\ir-oakdir |alladir 

- 3. d@rnu, tutr'd oakdi-halladi. 

pl. de LAurrr,tpt+unl-tpk\urn lNptlu\un osa. ganske 

som de stErke. 

Ptat. con:. il,@Draa, fulld,-oekda laa ,,d4'ligeledes. 

Parl, pt€t. il@t','dr, ta,Udt (t&W) aakatt-ke,lta6r. 

87. Ja-veaberne har naturligvis onrlyd {f rodvokaleD, 

hvor deD kan eller skal modtage en sadan. L pel.s. 

oprl. endelse var du (ak rLdu, taliu),9. pers. -iR, 3. pers. 

-i!, der aflostes af -iR; med stammens j blev i her 

trukket sammer til i (got. ei) og se forkotet. Af a- og 

6-verber hed 1. peN. oprl. I eks. z,aka, tratl6 osv. Af 

d-verberne skulde 9. pers. pl. ende pA -od ({f a6), men 

d€tte blev analogisk oDdannet til -iA- 

a4-87 

65 

88. Pret. endte urnord. p& -iA6; nen der' fandtes a8-92 

ogsar verber uden i (biudevokal'), l or(a)hlo : ovla, 

tuurte. I e-lerhet udstodtes e i preL. (hdfda at habe6-, 

S 2l b). I conj. findes iugen omlyd i o'vetberae (kallad&, 

k&lladir ose.j. 

89. Par t. pass. bojes helt adjektilisk. I ja-verber 

med lang rodstavelse falder j (i) allevegne bort, i detr 

med kort skulde den vel'e bevaret i de usaDmeDtlukne 

casus; disse former eI ogse almindelige, tren tidlig p{virkedes 

de af de srmnrentrukne, se a[ der opstod 

analogiformer som tol.lf, ,01d, talt f. tdU.Ar, blid, tali.t. 

Det samme skete ved verber med t, 6. fl,Etja, gl.edj&, 

lrvor kun de sanrmeutrukne folmet (flultr, gladdr) 

findes. Ogse sierke former kunde analogisk datrnes, 

som taliwt, 

90. I irnp. i a-verber bortfalder i analogt se godt 

som aflevegDe: der fiDdes ,eri, aoki, lut i. 

91. Iovrigt gelder ber nreget af, hvad der gelder 

de sterke Yerber'. 

99. Ja-verber' m.ed lang rodstavelse. 

' 

a. Efter g, k fiDdes j i inf.: oigja, bergj&, ,nerkja 

osv. 6 i pret. og paft. kunde @ndres, efter omst@ndighederne, 

til d, t ellel helt bortfalde {efter 9 koDsonantet 

som kri.sta-hrista. jfr. S 99c). ADg. ddrdo se sst. 

b. I nogle velber var der v foran j i st., der 

bortfaldt foran u-endelser; del allostes af j (bgggaa- 

Wggj@, pnt. bgggda). Dette v bevirkede omlyd I eks. 

i kegk,a lt. kDeik7,n, lnren kbeikja hlei det alnrind€lige). 

Hertil frorer ogs!\ 961'u& (1. garujdn), pra.t. gcrda (gsrAa,, 

se$erc ggr6a): he il adj. gQff som DAr[. pret. Gerua 

og gerDd blel til get&, gefi osv. hovedsagelig under pevirkniDg 

af de ylose fornet (lleru L geraa osv.). 3. pers. 

sg. pras. kao ogse hedde gar. 

e. I sisla. @ale, oi.zro bortfaldt I i pral felsto osv.) 

og part. (sisrr. osv., S 971). 

d. Angeende vetber som fl@ja, ettet fl.tja., frjja, 

tejd eller lij(. /*n7.1'n. se under 93 d. 

6

60 

e) I enkelte verber uden ,bjDdevokal' Ilndes itrgen 

onrlJd i pret.: s@Ljo-si ( lJrkje-otla, IlJkkja-Li)ltq 

Iekkj&-tr(ilk( ()ngre re*td); herlil syar€r blde former 

i got. og i lun. (lolsividt som tilsvarende ord ddr forefindes). 

93. Ja-verber med kort Iodstavelse. 

a. Ang. de enk€lte folmer se ovf. Hvor st. ender 

ptl d bliver 66 (i pret. og palt.) dd (her 6ndes ikke 

folDrer ,qom glaMdr'l; iel samme g:elder', hvor s[. ender. 

plt t ilutl$, flultr). FotF.n j forlcnges g. Iaglti'-Iagd!, 

hlggja-hugd( (patt. som af eL i-vetb., lLug&t el. lurgt). 

b. Vilja-xildo, heddet i palt. til,ja,I; i 2. pers. sg. 

Iindes ofte o'rlt lbt odrl ( f orlR), jfr. ovi 

c. I seljc, og sero genneNfores omlydeD: sel.dd, 

.leJra osv.; forklaringen herflf eI meget [sikker. 

cl. Heltil horer oprl. ogsi ord som fl@ja el. fltfu, 

frjj&, I@jct el, tii&, kttije, der e[tel deres udseende 

ogsi krfDde henregnes til 92. Rnjj& berot pi *lriettjan, 

ptel. knetidd (r'odstavelsen kolt), der. skulde blive 

(knbd&, |]Jen blev) knida efter prcs. (herriR, der blerl 

k11ir; knjr' og kltjda er aDalogifolmel efler int (A. Kock). 

Jtu. ogs{ verber som hllid. lrella-brdd& If. +br&ttidai). 

hegfu-hdda, @j& - (i1(. 

94. a-verber. 

a. De helbenhorende verber svarer til de got-, hvis 

pret. ender pA -aid.a. I prel falder mellemvokaleD 

bort: ka.fa-kafda, medens der i part. pret. Iindes 

vokalen a: h.a.f&t, t&L&t, der m{ske stamnrer lra 

6-verbelne. isti det veentede e. Endelsen tt (ntr. t) 

findes ogsa i nogle verbel, dels aleEe, dels yed siden af 

-adr. I ples. lindes irgen omlyd, da i her er opstziel 

al a: Mki. aa,kir (jfi. got. t&b6is, tobat!); i dette tilf&kle 

kunde nran dog have vDntet omlyd {ligesom i 

lekinn, og lign.j. Kun i pres. af Trafo lindes omlyd 

hef(i), hef(i)r, hvor den er vanskelig at folklare; del 

henvises lil en grrrndf. som den, del. Iindes i obt. ftrbbifl, 

rrren omlytlen skulde i hverl fald kun lindes i L pers.: 

helfra skulde den se valre tl.lPngt ind i 2. og 3. pers 94 96 

Andre har villet folklare fornen sonr analogifolm efter 

ord sorn trret,t, bef, baf66. Fot'|nen kef, h.efr et 

gennenrforl i den eldre digtning, Dledens hefr, heFr et 

den alDiDdelige litleraturlbtm: den kuDde v:Ere en 

DrellemforrD mellem oprl. hali og hef 

b. Der indskydes ogsit her i enkelte tilf,relde et 

onrlJ-dsvirkeDde I pegfu, segja, kligt.' omlyden findes 

da i alle p es. (l)egi. sega osv.). Part. til seg.fu hedder 

sagadr og - i almindeltghed - sogdr' 

c. LjA og tj(i er saurl)rentlukne f. lea, tid, pra,s li, 

t6, p^rt. bAr, I6iJr. Ka1.1)a, Dtes. kc.upi, hedder i Prat. 

lreln)ta \l|orLil der skulde svarc en inf. kelple, ilr. 9ot. 

kuupaljoll.: k.rrpo er vist nydaDoelse efter k61tp). 

95. 6-vel'ber. 

Hertil borer en miengde verber, pret. -odo, part. 

-..dr. Hvor j og v lildes i st., onrlydes lodvokaler helt 

igennerr (bet?j beljada; bpba, bph rdcl Efter d bolt- 

falder a fq)d-s/.id../; disse verber kan gd over til 

e-verberne (pr.es. slrdi). 9. pers. pl. skulde hedde 

*kQlr?rA, men blev /tdlrid (nDalogisk) 

96. Pr aterito-pr.esentiske verb er'. 

Seledes kaldes nogle eerber. hvis pres er et op' 

rindeligt pr:rteritum og bdjes sonr s&danti et Dyt' svagt 

lrat. er st dinDet til udryldniDg. I alt !@seoligt liDdes 

der i gol. tilsvarende fornrer. BdiDirgen er iol'r'igt luldt 

ud regelllr€ssig, uleD i sen tid kan ptes. pl. fi de presenliske 

endelsel. F0r'el e,r, est, ca, er'11111 osv. onltall. 

De herhenhorende t'erber et: 

u14no: afTu) uttltllltt -utuna unnd, 

kunn&: k@1,n, klrrrrtunL kralna - kunnat. 

I disse to er' part. solll af alverber; prDt stir fot 

unl)& og kunpa. Runrr er egl et Part. til del sidste. 

-LurfkL -burtl, 

lnafa: patf, lrurfutt, 

aita: eeit, 1tit1rDt. bissa aita6l' oB oitrik r. 

yls6. adj.. er oprl. e[ patt. til dette, og derefter 

er pret. dannef.

68 

ei,g a : d., ei, gunr- (i lt&-(ittr. 

eigin* er egl- part. hertil. 

ltLunqt: 111&nl m1,tnll a-tnuhda_DluflAdf , 

hcr eI pt&s. plur. allerede i gaulmel tid: tnrni6, ,r.una. 

,1tun14:1)ntn ( nk), ntunum Dlunda, 

ber lnangler' ,bindevokal" i pr{et- (soD i got_). 

sklalu : skei., skulu,nr-skElile\ 

her har pr€t. fiet omlJd lia prst. conj., eller dette er 

brugt ,aoDr pt'€t. ind. - Ite to sitlste verbel nrangler 

patt. Foruden at rle ltar irl pA -u bar de ogsil pr€t. 

in(.| turLil,u, skllillt. 

llrega: 'trrci, I,teguDt, uldlt& Dldtt, 

prEt. bcror pi l,rolfj uden ,bindevokal". 

lkneg(l: kr.d, knegutt et. la eigurr,-k dtt&, 

kreit- ef analogifornl elter eilllltl. 

Tillc,g, Vatda: Mld,, oQld.unl-ol,la aaktit. 

Er ikfte pr€t.?rres. Ollo er udviklet af ?r,olpo, 

. 97. Svage re d u p I i k a tiors v erb er_ 

SoDr bemDlket er der kun it rerbum, hvor redupli 

katione[ er tydelig: sri, pres. r.eJ eller Jngre srrii, pret. 

set& (s1r'O t. se'na (af.s€-.6: got. s.rd-so), parL. s(iitlrt: 

b0joingen af prieL. et svag: sera, se r. seri osv. Af 

fignende art er ,.ria, rcm (rgra.). 

Eftel disse er andre verber analogt fornede: 

gr6&i gre, gfit& grera (grAftt),gfiin r, 

akuq,i ah!1. anunt-anera (sngm) -snii,nn, 

gxua: gtl.!t, gnittn-gneru (gn6ra) -gnhinn. 

Jfi. nyd{nnelser sonr ft//o (til kj6sa), fror.& \til ftj6su), 

se S 78c. 

98. De samnrensatte tider. 

Perfektum og plusquaoperfektum dannedes ved bj:elp 

af verh. he,fs, pr&s. og pret.. hyortil der oprl. Iitjedes 

ntl. af palt. prDt. af irLausitive verbel, rnen acc. sg. 

el. plur. parl. af de t€nsitive, retlende sig efter 

objektets koD. Hvor obj. stod i dativ, Drirlte ntr. bNges. 

Dette og for'boldet ved de iDtransitive forte til, at ogsir 

hel blev ntr'. det alnrirdelige, uans€t hvad kon eller. tal, 

96-98 

ri9 

objektet stod i. hum helir batdut'nrann, blev til Imu, 98 101 

helir barit nann. 

futuru$ dannedes led Ljab af verbelne ,r?.r.rx?, og 

s*i.li. og infinitiv af hovedverbel: ek mmn, skal,, lelja, 

Betingende mAde danDedes ved bja,lp afllL nih, Ngrrila, 

skltldu ek ,wfld,a teli(. 

99. lt edi u m. 

Dette dannedes ved at fdje sil, t forDlen .r/r til alle 

de aktive fortller; hetved ske[e del folgende &n(]r'inger: 

-r i 2. og 3. pers. sg. faldt hotlt llllr-sk hlea flltl.sk;6, 

d. t + s blev z (ts) i 9, pcrs pl. I l. pets. Dl. borlfalder 

undertideD s:,fJdjartk og lhldel da sanrn]en lned I. pers. s8. 

af velbet i ,,r&. I l)art. pass. fi,jes s& kun til ntr.: 6&ri,rk. 

Dette sk glil i lobet af 13. [r'h. over til en lyd, der 

skrives z (tz, zt og rrangc aodle Dliider), den blev tilsidst 

bede i norsk og islaDdsk.sr. 

100. Passi vu Ir. 

De[ dannes ved bjelp al verbetne ?r€t'a el]er t)e|da 

og pa . pret. af hovedverbetr ek e1t4 DerA, kli4r osv., 

ck xdr, bar6, ,oridr,' fututuDr \ed ,rr7nt rcrd, uerda, pe]. 

f€ktunr og pfusquamperf. ved h&fa og Dcro)a: ch nluk 

wr(i)a tdiA', ek hcf ocrit ldlidL Tidli4 fir mediurD - 

fakultatiit - passii'isk bet)-dning. 

rL Ar)\.BnlllEli. 

t0l. a. fil ^d.i. rFb. Iili . tikill, Ianll sr,tter 

^dv. uel, UII (ler an-ses for {t ra}re sanrrrenhuklie[ af 

,iri, i ubetonet stiJlirg), r,rl1k, lexlli (lel egl. er suhst.)i 

de koDparefes: wl-l)cb be:I. UII-|ti)nv -nlil,ft, 

,trjplr t ei/- tcst. Icrtgi-lcttlJl lerx$t. 

b. Adverbier dannes iovrigl nred endelseD 'rt (1. 6 

af 6d, en gar Del ablativ): illa, hari,a, dkafa, !l?r''ra, 

-Lg& (hardtriga osv.); ved sarlrDeDblaDdiDg findes J(,: 

aarla,, lnrdla. 

c. Til forskellige adv. li 

-lijra fitldes ingen adi. 

pif -lirl, de el da aDalogidannelser, f. eks. t'lltlig( llil

70 

t6rn el. 16rrr); endelsen bliv€r da en alnrindelig adverbendelse. 

d. Adv. kompareres med tilftijelse af -r. (af -tR), 

-sr;-ar,-ostt ill,a xen -Derst; lL&rAa kdrdar ltdrdaet, 

oi6&-oidar-o.tdast. 

e. Der findes endel adv. kun i koDparativ og 

s\perl.. kelillr-kelztr sidr si6t og fl. 

f. Adverbier dannes endelig ved endelseD -is: 

wn&Derfis, qtrtr&ngds; de kon)pareres ikke. Desuden 

bliver forskellige kasus af srbstantiver og adjektiver 

brugi.e adverbielt, sot\r Lir, e!J, aktrr, heim., brott l^f 

brqut), bri,g6a, atrls, Ialts, fastcttt, st',,indu,M, d.tjfigun og 

navnlig ntr. af adj. 

g. Med endelsen -au dannes flere adverbiel fol. at 

betegne bevargelsen 'bort fra't lted@n, k\ddan. ordct L 

osv., modsat de adverbier, der betegner'v@ren pfr 

stedet', de har erd, -rt hdr, trar, haa,r'. 

TILL,lEC. 

Paradigmer for Dr@sens i cDkelle allJdsklasser: 

2. klasse: skit skj6tunt 

skilr skidtib 

skjtr skj6ta. 

6. - ter 

felr 

ferr 

7. - a. Iteld 

heltlr 

heldr 

f:e 

faer' 

fer 

geng 

gengr 

gengt 

f. bj 

hyr 

bj'r 

S. 10. I all) {lsrt€kkern e 

varet anlblt, henholtlsvis: 

1. gripum - 2. sknlum 

- 5. grifun - 6. ltirullr. 

fQrun) 

fara. 

hpldunt 

haldib 

halda. 

fd(u)m 

fdi6 

g9lI€iuul 

gangi6 

ganga. 

bt(u)nr 

bni6 

hua. 

skulde plut. l,rct. have 

3. urpunt 4 n{i t|m

UDSICT 

ovel deI islandske slrogs historie. 

I. 800-l100. 

l. Onr det norske sprog ved iir 300 vides ikke ret 

rneget fla sanltid;ge kilder. ['ra folstc hnlvdel af deL 

l). irh. haves de sparsoDrnre rcstel af Br{ge d. ganties 

kvad; de giver dog en ikke r.inge ir)dsigt i ordfolnrerne 

og. lil eD yis gfad, i ordforfirdet. Da den st)roglige 

faslhed dengang syles a[ hare rsret ret stor, er det 

tilladt at slutte et godt stykke tilbage med irensl'n til 

for'Drerne, og dette beklrpftes ved et heldigl fund i 

Nolge, hvolyed de fra de nievn[e digte kendle founel 

kan f6res tilbage til o. 700. Det er Eggju|r-indskrif[en, 

iler, hcl SigLes til. Tiltlods fbr endcl dunkelhe(l 

i den er dog de enkelte sprogfolD)er i boyedsagen klaro 

og geDnerrskuelige. De viser, at deI norske sprog rllerede 

dengaDg slod p:l et let fremsliledet staDdl)tlnkl. LrdlJ'dende 

vokalel el boltlhldllc, som i 6roi,l (orn. staina-r0 

- steirln, skori.n (uln. skurinaR f, skuraDaR) : slodrlr?, 

hvilke fornrer ogsi visel deD allniDdelige assimilation 

af R |ned n efter en lang vokal og i (ubetonet) t. 

stavelse. Ubetonede irdlJdsvokaler el. ligeledes bol[fafdne, 

sorn i nade l: \lrn. ntt ned-) : ,,rrid.:. trlan ser. 

a[ ofdel fol 'mand' allerede dengang ved analogi Larde 

{iet endelsen 'R. Folge|l al dette filnd er bl. a. den. at 

S. Brrgges i sin tid nred sii rnegen kralt frenrfor.te 

sDroglige beviser Drod iegtlleden af de l3rage tillagte 

vels har nriste[ al deres beiJdnirrg. De kuDde godi 

valle 100 il oldre. l)ei. sau De gieLlel eddadigtene; 

der er i sptoglig hensecDde iDlet i rejen for. at de 

'13 

kunde verc ia S. irh. - ialfald de. del nAtte viete 

eldst -; en anden sag er', oDr de der'for skal lidfestes 

si tidlig; i'cd besleDDlelseD deraf komDel rrange andle 

liDg i betfagtning. 

En anden kilde er de &ldste norske r'uneindsktifter 

lned de yDgre luner (sonr bekendt findes del irgen 

islandske lureindskiftel ldl ved 1300). De giYer det 

selv,.aunre billedc. 

Eu tredje kilde cr, s.kitnt a[ te[ begr:enset oDlhDS, 

de norske ord, del i 9. og 10. ArL. €r optagne i irsk. 

Se heroD C trlafstran(lers strift, Bidlag til det norske 

,cprogs bisto e i Irlar)d, l9li. 

DeI kaD lrenvises til. hvad tler'.udforlig er fie - 

slillet onr de eldsie kilders splogformer i skt;ftet Norskisl. 

kultur'- r'g splogfolhold. Af dette lreDrgiir (iet, 

a[ slroglolmer[e i 9. og 10. erh. \'f i alt vDsen]igl 

de selvsaurnre, sot|r rDaD lierclel fta tlel eldste nonke 

og isliln(lske liiteratur. 

Nogle hovedpuktel skal het nievDes. 

Ilvorledes de eDkelte lJd bar valet, kan nraD kuo 

liln€r' elsesiis fastsll. Det -.kal ikke bef dr'6ftes i 

enkellheder. Dog liaD beurerkes. at i enkelte lilfrcklc 

el en r-okal blefirL forkortet allefede i L ifh., som 6 

i Por- ,.onr Iorled i l)elsoDnavne (-"e herom l\lxlshandelJ. 

9. On)lJd og h11 dning yarvedS00helt geDrlentforte- 

I-orrlrden rf r (1, t) yrr dog enrlnu ikke stllig 

udDriegel eller lirlgi ha siD grun(llIrl, (ieD var lirDgt 

nrere iiben eDd den senero hlcv og vat \'i(lt for,rkellig 

fra e. I ti(leDs lob l)lcv (leD ruerc loliliel, iIdli1 deD - 

i islandsk - faldl salrrucrr Drcd c. der lat sir side blev 

orere iiben. I nolsk var lorboldetande,ledes; derholdes 

lJ'dene - sotll sklitten risel udc fia hiDandeD lil iDd 

i 13. Arb.. i det nlindste dialeliLisk. 

U-omlJden flf a rar enrlnu tenllig niel ved grundl.\.deD. 

sil at skjaldene liunde bruge b{egge lJd -.ortr hellirDeDde, 

meD eltelliDden Ijteruede oDrlJdeD sig sir meget

71 

fia grundlyden, at d€ drnnede rene hali'm. 

sliete folst ved og efter ll00'). llet santD)e 

ogsir v-onflyd af j Dette 2-8 

gelder 

(s|ngxa limer eDgang l)i fung-; 

10. nrh.). 

U-brydningen af e: e,, (jo) laldt vist i d€t hele satllmen 

nred a-brydnirgers ourlyd jp. 

3. Hvad del i eD s.€rlig glad kendetegner sproget 

i dette tidsrunr, el. de t|samlnentrukDe former som 

blA-an, fd-a. bl6-u1n, f\i-lt1it os't., saml fornrel sonr si-a, 

Ii-q og lign Begvndelsen til samurentrskDing Iindes i 

det 11. iLrt. (iliM: J6 Li, Amdrf), men almiDdclig blii,er 

den folst i n.este tidsruD. 

4. v lbran I er faldet hort; Ibr.an r ogsir i det hete 

og store; kun i enkelte tilfelde, isDr fasle forbindelser 

(forhdsrint. lindes det i de €ldste digte: 'reitu:1Jega; 

i I3. iub. lar dette forhold velkendt og kaldtesyiDdandin 

forna ('den gamle anvendelse af tyend' i: v). 

5. n(z) er allerede i L iirh. i Norge faldet sam[ren 

nled r. ilvilket flemgfrr af de Dldste noNke indskrifael. 

med de Jngre runer, -

76 

I100). eller Jrif (rDed uudtngelse al det anforte lluralis). 10 t2 

Af de oDdndeiige -arjR-ord Ilndes 3 elisem|ler (hvoraf 

dog et horer til 12. iith.), x&rtarir, fiIeri, tatctcrb. 

Dativ-eDd€lseo af nasc- a-st. bortihldel rent uodlagelsesvis. 

soll i ,prf fAjllt Los Bmge). funeder)s dette 

bliver hJ'ppigt i 19. erb. og delefter.- Olaf britaskald 

anforer et eksempel - fr,a Arrrrirr l)i s?rrrd?. som 

masc. Adj. ,lrriss el.sarDmensat af ,'- (hvad s,l dette 

end er) og -Dis,s 

{f. ,riss.rR), delle nled en rei shrk 

bitoDe)r de oprindelige foldret,, som Jrlrr'ssir osv., lindes 

oltere, men ordet samnreDlreekkes dog ikke sj&]deo 

0,rrs-). Man finder spor at det oplindelige tbrl)old, at 

-,rf?)n, assiDrilerel til or(n)), fojes li] ]'er.bet: er?rD, r.lir.?rrr, 

hvor hirndsklifltelne i reglen hal founen -lxk (af ,li,t) 

eller .nrz, soDr ileI senere bler'. I D)edi0m findes -n)k 

fojel. Lil, ihlre blot Lvor det Daiullig fojede sjg til verbet, 

som i l. llersoD sit],g. bjrdu rk l: leklblt ,rik), nren ogsi 

i atlalogiformel, der i dctte tidsruu optf€der Dleget 

lfyppig. sonr gifrank (: gaf l,ndr). 

11. Af alt delle kaD siutles. at sely om sDfoget i 

delte tidslum lni siges al irnre r.rLlet nteget kon,set.valirl 

og udeD stdrre onrvieltDiDger. l;ndes der dog forskellige 

ovelgange fia den ene b0jning [ii dcn andeD - flere 

miiske end nlan nu er. i stand til nred silikerhed at pivise 

-, slmt en afslibDiug af for.mer - tort sagt, en 

udv;kling, som ethvcrl leyende sprog foluds:etter. 

12. Hvad ordforlidet aDgiir, er det i dette tidsrum 

fol det rreste ren[ noldisk. Der var dog ved 1100 

jndkonrne ikke lil ffemtredoldJ Iiineol.d. Ved fubindelser 

nred sJden vnr der i forListorisk tid indkonnllet en del 

ord pli freuxnede var.e| og var.ebeboldele; ai . li . beUi : 

!rk, ki,ll, sekb. ))1ot(l og mJdig e!! r, hvis detie strrnjrrel' 

fra lat. aurens. De er ikhe srrlig Dunge og ktlD en 

bltikdel af de liDcor,d. der lindes i oldt\'sli. tle afgi\'el 

afstaDdenes lniilesloli. I historisk tid, (la krisleDdontmen 

ble! iDdfoft, o. 1000, skete del) fofste stofre indyandt.iDg 

al ofd vedrorende kirlie og ktistendoxr, olrl ,.our .trir*Jtr, 

t 

71 

&ltiri. klokka, ktrti; D1esb, prafastl, tljdkn, blskup: 12 18 

kl(uslr, Drusleri, sh6li, lntinkr, ktl oki, posloli; rell.s(, 

sdlnr, e gill, kreilda lat credol osv. Disse lineord 

uitte i forn) underliaste sig der hjerDlige granmatik, 

f:l bojDingsendelser son) de hjenllige otd. ja omlyd solll 

Llisse (eltgill,). Flele andre ol'd ltan vere indkon|ne, 

der und(lrager'sig sikkel er'lrendelse. ord der kun brugtes 

i lalele talesplog. soDr dog - senere - glintvis kan 

dukke fren). soDr det Jirg.!, der lindes i Ndlshiiltakve6i, 

o. 1900. og bett(ier. 'at snakke idelig om'; (jir. uyisl. 

Jrlta.st 'aL ke\'les). Nogle far keltiske ord eI i detle 

tidsrunr oDtagne Glelt: M6& at gi&Ui) 

13. Nirr nrxn ialer oln ordfollidet, kan nran ikke 

undlade at {aorc en be[lel*uing oln skjaldesploget, 

d. v- s. det for skjaldene srregne sprog, det poetiske 

sprog, der allerede ses ai !afe luldt udviklet og udpeget 

i al sin ejendonrnrelighed hos de {Dldste skjalde 

j L iirh. Dette foruds€tter hnge lidels dvikling i 

forhistorisk tid. DeL e| dog ikke de snkaldte kenninger, 

der egenlig koDner i betrflgtning, men de enheltbeDDvnelser 

(/.'eiri), der allelede deDgang kun benyttedes 

i skjaldenes ophitjede tale. I Alvissmiil lindes der en 

lDle onr, hyorledes de forskellige ting hed bos de forskellige 

!Esner, nleD esker, guder, vaner, nlver, dv€rge 

osv. l{enl)eskenes beuievnelser er de almindelige dagligdags-rrrvne, 

soo) de I6r' og senele kendes (ftiDrrhr, 

nkini, sal, ski osv.). Ciudelnes be[egoelser el derinrod 

ai en anrlen ilL (ltlitnir. )]tltlinn, s|o1,na. sbti.'D{n 

osv.); de eI dels Lenninger {s/r?i/r,tir), dels alledede 

(hl-irrllir'der orerl i'1r'r',r, hilxnrellegerrer, lbrsyuede). som 

n.eppe nogensinde har vrDr'et i almirrrl:lig blug i rlaglig 

tale. dels endelig sirdaDDe. del udeD tvivl en gang har 

vetet dagligdagsord (s nna. jh. de tndr'€ germanske 

sprog), men solll er hleven folirengt af andre, i delte 

tilftelde af sil. De gaDrle ord gleDtes clog ikke, rren 

loftedes op i en hdjere kres, til at hlive ord, hYorved 

digtl)ingen Drydedes og hievedes. ADdre stdaone ord

78 

er I eks. JZr (det ide. ofd, irnda, equ s; indtil nu be- 13 la 

varet i sammensetn. J?/c!tkr'), naft (: hesl; uren ,rerr 

fllnindeligl), nLqtr ll\aq; senere og indtil nu kun blugt 

i sanrmens.eln. ilarbahka, rnofl', ntu|rncnfiill), df 

(kvi|rde), flji'6 (d. s.) og mange xndre. Pii deone nrede 

blev sproget, isel. skjaldesproget, se rigt Ii enkellbe- 

Devnelsel, {[ skjAldeoe se at sige aldrig var i forlegenlled 

Dred ord, som de i djebtikket trDngte til. 

rigdom var alt tilstede ved 800. 

DeDne 

. 1100-1300. 

14. Vi er sii heldige at have en {fiandltug. desyDrre 

af en navnlos forfattel., fua o. 1140, del. ltaDdler 

om del islandske lydsystenr ved midLen af 12. ir.h. 

Forls hensigI var a[ skabe (hans landsmend) et bNgeligt 

alfabet, ,,fol at det skal blive lettele at sk ve i nrodersmelet", 

og delved bevilke, at Islenderne ikke skulde 

st{ under andre folk. Han gar ud frir det latinske 

althbett). del tidligere var brugt, men sonr val altfor 

rnaogelfuldt til det islandske lydsysteD. Det var isael' 

splogets oDlyd, som del,manglede Legn for. Folf. l0jer 

nu 4 vokaler til de 5 latinske (a, e, i. o, u) og giver 

dem folgende for:mer: g, 9. o, J', d. e.. hFad vi katder', 

u-olnlyd af a, i-omlyd {f a, i-onlJd af o (r-omljd af e). 

sant i-omlyd afu. S:iledes blev der I vokaler og vokaltegn; 

disse er ikke helt opfundne af forl; han har 

forefundet de fleste i latinsk og angelsaksisk skrilt, nten 

ban bar fasbleet deres br g for islandsk. Han neddeler, 

byorledes de udtales: 9 f. eks. er udtalt ,med 

Drindre ilben mund end a, men ned nrere end ot 

(krollen under o er den fotsfe del af et a) osv. Han 

oplyser, at alle I vokaler kao udtales kort eller laDgt 

og aDforer eksempler delp{. Han oplyser freNdeles - 

r) Ik&e ud fra ruDealfabeter, soD noslc rorskerc med ureltc 

l!!r Dent tidliserc ynr Dleyet l,rust til at sldre l,ose. Ded. Der 

ketrdtes, meD lenyttedes, som f.ir, rlede til rt risle i tfte. 

19 

hvad der el uf sprlig iDtcresse at de kunde udtales 14 15 

gennem r&seD, val uasalelede, lrvrd nyere uDdersogelser 

af endnu levende nordiske dialektel har bekr€ftetr). 

De lange vokaler betegner forf. ured en streg 

over dem {'). de nasalerede med et punkt ( ). Hans 

aksen[er brllges den dag i dag, b]ot i noget anden betydning, 

bvoroD seu€re. Se beskriver forf. ko[sonanterne, 

rlleD hel yar del DiDdre nyt at foresle, Han 

vil skrive c alene : k og iarne k og q son over'flodige. 

HaD foresliil at skdve I for D+g; x. v og z 

vil haD helt EtElDe. for det sidste foresl{r ban d+s. 

Folls vokalsJsleD lal i det hele fyldeslgdrende og 

bruges endnu, n)ed visse endliDger'; hans forclag onr 

d+s lor z b]cv ikke virkeligejort. Hans afhandling 

blev vist aldrig rlDrindelig udbredt. I nogle b:indsk ftel 

synes bans jndliJdelse at lave €rjort sig gEldeDde, nren 

hans sJstem llDdes irgen steds aDl'end[ fuldtud. HaDs 

nasalbetegnelse el ellers gaDske ukendt. I det hele 

og store blev haus olnltdsvokaltegn til virkelighed, 

selv om deles udseende:eDdledes nogeli e blev siledes 

i almindeligbed til €, o til te. 

16. Noget mods@tningsforbold til norsk var der i 

12. nth- i det bele og store ikke. Der fiDdes dog et par 

afvigelser. II faldt i norsk - senest ved 1100 - bor.t 

i forlJd foran l, n. r, nredens det bevaredes i isiaDdsk 

og det til den dag i dag flid@. 1tj66a., l@da overfol isl. 

hA6a,, hnjid&, lLr@6a). NAt l) ofte findes udeladt i isl. 

blndskrifter - og et pal gange endogsil i vers - sktldes 

del kull en J'dre eftelligniDg al Dolsk, nriiske freDkaldt 

serlig af de mange gejstlige noldmiEnd. der val pl 

lsland i t3. arh. I norsk var' s i ,?rd, ?{'s og ss (verb. 

og relat.) ved analogi ogsi ved ll00 (eller lidt fatr) gnet 

over til r. DeDDe ovelgang lhndl ogsA sted pA IslaDd, 

men meget senere. Udh)k lbr denne lidsforskel findes 

') Sc A. NoreeD. 

.lrkie I Il, r IT. 

De noM. sp.,ikeDs nls erade- vohler i

80 

f. eks. i de to honilieboger, der omtrent er samtidige; 15-20 

i den nor.ske findes iogen former n)ed s, i deD islaDdske 

er disse langt overvejende. Strol'l'e bruger i sit Hattatal 

begge former. Ved 1200 kan overgangeD siges at vare 

i f@rd med rt fuldbyrdes; ved 1250 er s helt for, 

svundet. 

16. De diaiekttorskelligheder, der faDdtes og fiodes 

i norsk (manglen af u-omlyd ved bevaret u l. eks.) el 

lkendt i islandsk. Her findes en ove$ejende ensartethed, 

hvilket ikke er se Drerkeligt, da Islaod var 

blevet befolket af metrd, der hovedsagelig kom fra egne 

i Norge, der sproglig me have veret rel ensartede. De 

enkelte familjer, der kom fra andr€ e6ne med nogle 

dialektiske afvigelser, mette eftelbaoden rette sig efter 

fle allet. Den store, erlige sammenstirDlen af m&nd og 

kvinder fra alle egne i landet, da altiDget holdtes, har 

sikkert ikke vcret udeD betydning fol' at {Drne dialektisfte 

ejeDdoDmeligheder, hvad udtalen angAr. 

t7. Medens sprogforholdene synes at lrave veret ret 

faste i lq. erb., er forholdet et gaDske andet i det lB. 

Det viser sig at vere e[ overgangserhuodrede, i bvilket 

der foregik flere, tildels vigtige aendringer og atrdre forberedtes. 

18. Hrad vokalerne nngir, er foaskellen pe hnge 

og korte i alt v@senligl bevar'et. Mulig bar de lange 

vokaler efterlrAndeu fAet lidt endrct klaDgfarve, kimen 

til d€D senere udvikling. 

19. Yed er ig00 skr€ves i islandsk i reglen o og e 

i etrdelser uden betoning, spredtvis ogse i endelsen -ung 

og -ing. VokalharmoDien, sonr f. eks. i hondhjemsk, 

var pt grund af forholdene natutligris ukendt i islandsk. 

I flrhuodredets ]ob blev u og i stadig mere almindelige. 

| -dgr og -ligr er i det almindeligste; -tegr lindes 

hyppigst i de eldste handskrifter (f. eks. homiliebogen). 

Mulig LaI deI ber vrcrel. dialpktforskelte 

90. 9--lydeD var nu bleven eudret noget, og alel er 

fothold tilstede, der g0r det til vished, at udtalen ved 

8l 

1200 var bleeen o1), d. v- s. faldet samNen med i-oDrlJd 20-25 

af o, Deske dog noget mer.e irbeD, saDrme lyd sonr den 

har i nutiden (d). DeD store forskel. del Du var pl a 

og Qr betegner Olaf hvitaskald ved udtrykkelig at sige, 

at xaskr og rp8trr danner halwilr). 

9!. U-omlydeD af e (0) syDes i lyd at vere helt 

faldet sammeD med e, seledes som tilf@ldet altid siden 

har veret, bvorledes lyden se egenlig har verct i forstningen. 

99. I-onrlydetr af a: Q, ; faldt nu omtrent sammen 

med a, d. v. s. den var bleven noget mere lukket eDd 

tidligele og i norsk, medens e var bleven mere Aben. 

d (6) var kealitativt allerede nu forskelligt i lyd fra Q, 

bvilket fremger af den seneE udvikliDg- 

23. I-omlyden af 6 (6) fer en merketig udviklirg; 

Iidt fdr midten af Arhundredet er den bleven eDdret 

og faldet sammen trled d (6). Olaf hvitaskald omtaler 

denne andriDg sog| i alt fald delvis fuldbyrdet, 

idet han siger: ,for vellyds skyld er diphthongus(!) opfuudeu 

som i disse ord likr, ,igr, Ii det a0ses fof at lyde 

smukkere end lbhr, tb$". Olaf kunde soln s@dvanlig 

ikke genDemskue den bistoriske udvikling, men hans ord 

viser tydelig, byorl€des forholdel !ar. DeDne ietrdring 

tne have bevirket, flt sproget fik en ret foNkellig karakter. 

I b:tndskrifter fla den sidste haledel af tuhundredet 

findes der som folge hel f en overcrdenlig stor foryirring 

i betegnelseD af lJden, der yiser, at sanrmenfaldet 

af de to lJd d^ vfl' foldsteDdigl 

94. I-omlyden af o: y er uforandret, undtngen for 

si vidt som t i endel ol'd, del var ubetonede i setniDgex, 

delabialiseres Lil i (firir, i.fir, ]ikkja, ekildn, 

,ni11d,i). Kolheinn TurnasoD limer' (o. 1200) IlJkkja pe 

rrrilrdt, men det er ikke Bdelukket, at baD har sagt nrgl.ir. 

25. Forl*ngelse af vokalerne a, Q, o, u foran 

kakuminalt I + labial og guttuml er forcgiet i dette 

r) Jf.. atbdl. j Arkiv XXXV.

89 

Lidsrnmt lr,icil,ntr, kdl,fr, hjAry)a. ltdlgi, hjd,lkd, h6lpdnn, 

filginn, lLAIkr, fhlga, brir et, snmt mrlig i nogle enkelte 

tilfalde sf)N htik, dlnar, s/rdl, (?)- Nuver€Dde udtale er 

ganske den samme som af de oprindelig lange vokaler. 

I norsk fandl denne forl@ngelse sted p[ et begrenset 

omlede. 

96. Pe den aDden sid€ har ogse forkorlelse fundet 

sted, isat fomn grupper af medlyd. Denslags forkortelse 

liDdes i forskellige tilfelde i &ldr.e skjaldevers l). Teoretisk 

har mau Drent, a[ denne forkortelse burde have v:eret 

almindeljg regel i sproget, nren at systemtvang har 

bindret genuemforclsen deral Dette er et uafgjo 

sporsmil. Vist er det, at en forkortelse kun i fotholdsvis 

fi tilf&lde er gennemfort og det ret sent, I eks. i 

|ntl, d,rittint, d,rdtning, m,intu, pir.n, sir.r, og i treutrum 

af disse, samt i de sammentrukne former al titilt, i ltti, 

!Fl.r, bruUdarp osv.. foran enkelt konsonant i ?rtor, 

nltl1,tlfr; r'tnlig er alle disse forkortelser endogsi yogre 

end 1300. 

97. I 13. eft. fuldbyrdes ogse saDlmentrekning 

af q 25-25 

shvelser (onkastning af akseDten), e + vokal (a, u): 

s6a si.i, bAorr-tt'j6tk Eortfald af en ko vokal efter 

en laug, som i bldn f. bld&n, bl1t f. blixLttL, foregar 

allerede i lt. og bliver eneherskende i 13. De usanlmentrukoe 

former bliver seoere atter indfote, undt. i fom)er 

sorrT k&,1, dltt, 

98. Ilvad koDsoDanterne anglr, er d€r mindre 

a[ bemerke t cl dialektisk {Dord- og sestlatrdet) blevel 

tif b efter l, rt ItAIbr, orD. g- i forlyd (af ga-) var i 

nofdisk i det hele faldet bort indeo 800. Det boldt sig 

i enkelte tilfelde, som i gUkt, gn,6gt, helL ned i t3. trh: 

I tn@gd bevares det endnu. 

99. Assimilation af rl til 11. 6l Lil ll' Polletlr, 

Hrol,l,ei,fr, af rs til ss: /o.es, indtreder i 13. erh. Man 

sporel ogsa overga[gen af t-6, k g i ubetonede eller 

') Se K. Glslasotr: Fomldrins af Quantitel, Aarbos€r 1866. 

83 

fidel betonede endefser og ord: hauslid- Iilib, ab, tjog 2s Bs 

og lign. I islandsk beholdes -6(a) i pral i mange tilfelde 

lengere end i nolsk. 

30. Endelig bem*r'kes, at -sk i oedialendelser ger 

i 13. arb. over til en lyd, der hyppigst betegnes ved z 

(eller ligD.), der endelig bliver -st ligesom i norsk. 

31. Ordformerne selv udvikles ikke i nogeD 

serlig glad i det 13. erb. Nogle overgaDge fra a- til 

i-st. finder sted, ligesom nogle sterke verber glr over 

til de svage, sarlig til 6-verberne. Dativ-endelsens bortfald 

i Nasc. a-st. tiltager, isar hvad mandsnavne angaf, 

I det hele og store kaD dette arh.s islandsk betegnes 

som klassisk i egetrlig forstand. 

39. Ilvad ordforredet anger, indkommer nu 

nogle leDeord, otd som fiilil,at'i, bdrbn, lattnpdnn, 

hr.fteiss; kerra, fr6ua, jungtrdaa, k@oerskr; brdf, irciglt, 

l6n, dons, Fris, p6nzard, opimbetr; prdfa, tr@ra osr. 

Flere, eller de lleste, er forst indkoDrue i no$k og derfra 

er de komne til Islalrd. Der findes i Kongespejlet 

eo nrengde fremnredord, horende under krigsvesen og 

kl&dedragt, hvoraf uogle enkelte lejlighedsvis er indkomoe 

i islandsk sotu trE j6, der er blevet alotindeligt. 

Det Ddjagtige datum for de enkelte ords vedkommende 

kan ikke sikke angives. 

IlI. 1300,1500. 

33. Dette lange tidsruD kan belmgtes under 6t. 

Der folegtr i det eD rekke vigtige andringer og udvikliDger, 

som maD ikke belt kan oyerskue og navDlig 

ikke Dojagtig tidfeste allesan)lrlen. Grunden dertil er 

hovedsagelig DlaDgel pS originale sk lter. Hvad det 

t4. lrh. anger, er rnan dog Dogenlunde heldig stillet, 

da del. fia det haves mange hendskrifter og enkelte 

originalarbejder som Einal Haflidasons Lerenziussaga. 

Af hiudskrifter baves bl. a. den store Flatobog fra o. 

1380. Der haves ogsa endel helgeDkvad fra de e erh.,

84 

dedblandt Lilja; de giver pe mange punktel gode op- 33 g7 

lysninger. 

34. Fra det folgende flftundrede hav€s ganske visl 

ogst nrange hendskrifter (afskrifter). meo Davnlig er 

nrnn ber henvist til den Dengde slkaldte rill)ur der 

haves, en digtning, der opstel i den sidste del af 14. 

frrh., og desuden ikke ft helgeDkvad, samt breve 

(diplomer). I sproglige spdrsmel er digtene til en vis 

grad de bedste vejledere. 

35. Med bensyn til vokalernes kvantitet kan det 

under et siges: at deD gamle forskel pi lange og kor.te 

vokalcr. pA laDge og korte stavelser, er fuldtud bevaret 

til heni[rod slutningen af dette fidslum. Alle rimul og 

helgeDkyad viser dette. Endogs.i biskop J6D Arasons 

digte (han dode 1550) er digtede pil sanrDe mide. 

Islandsk el det eneste goto-germanske sprog, der hr 

behold[ denne egenskab s{ laDgt ned i tiden, vistnok pi 

gr[nd af sin afsondrethed. Det nye princip, aksentueringsprincippe[, 

er dog uden tvivl begyndt i den forste 

halvdel af det 16. irh. I den sidste balvdel er det helt 

genneNfort. -l[udringen synes a[ heve gAet ret hurtig 

for sig. noget forskelligt i de folskellige landsdele. 

lov gt ser man pi mange mid€r i dette tidsNut 

oyelgangen til nyere islandsk, samtidig med at se meget 

a[ det gamle er bevaret, hvad en kort oversigt vil vise. 

J6. I beholder sin lyd i det bele. Merkeligt nok 

findes det i nogle 6-st., hvor man v&Dtede omlyden: 

lLatrl,, kand, hafn, rd,nd, skarnn, baklc; detle skJldes 

riDeligvis fremmed (dansk) indflydelse og har neppe 

verct almindeligt i folkesproget. ti i senere tider lindes 

udelukkende de omlydte fornler. 

3?. i har maske allerede nu fael eE udtale, der 

netmer sig den nyislandske (av). Sikkert hill lyden 

ikk€ y@ret i, ti da vilde udviklingen lil den nuvrerende 

udtale vEre lidet foNtaelig. Efter v ger i over til d, 

der i nyislandsk blieer o: srr.i-sr{j lntt s-tio), acin-&n 

(nt oon), Edlka,-o,ilLa (ni oolka). 

85 

38, e er eist uforandret og i lyd ens med ;(e), d. e. 38-41 

middelnben alyd. Den lange ]yd. 6, har derimod ikke 

varetens nred e, men nere lukket, skdDt man under'tiden 

fiDder riruet a!: 6; der er da tale om undjagtige 

rim i de fleste tilf@lde; dog syDes 6 at vere udtal[ sonr 

6 mellern v og r ({)t6r. Udviklingen af 6 og iD er vidt 

forskellig. Foran 6 udvikler der sig en ilj)-lyd: f,C, 

hiel osv., der tilsidst blev ie 6benL). fie, kjet osa. 

Ogsi foraD kort e udviklede der sig elLet h et i. kjedan, 

hjetdnn osa. - I endelsen JiJr veksler som f6! - 

e og i. Dfter y kan i ge o\er lil 6t k0el,il-krdLl, $eD 

forst sent i dette tidslum. 

39. i, i er i det hele uforandrede ljft. ugr-Iegr). 

I findes i r.i (ordet senere fors{undet) og findes hyppig 

bevaret foran dobbelkoDsonant i nlttt, LtU, sit, (senere 

altid forko et), i koittr, kritta. Sonantisk i er !u blevet 

reut j- j fndes i laoeord som jungt, jur.gfrk, jungtt*na 

(jan*ad). 

{0. o, 6 cr der ikke yidere at bemarke om (ift. d 

efter v). I dat. af h.rnn findes endnu bede kort og laDg 

vokal. LN6rern er 6 eDdnu stadig langt. Der lindes 

ogsl eD form som ooi ved sideD af ?rad. I tilfelde sonr 

delte er det dog usikke.t, om der ikke er tale om eD len 

papiNform. 

41. u, ri. u hndes i kkn, vistnok dialektisk, og i 

lulrh, lli5eledes; selere lvkla). Fornrer sonr irr og dt 

glr jevnsides. Sarlig er ber at bemerke det indskuds-u 

fomn r som non).-Drcrke og udlydende 

staDme-r (i nom.-acc-) saml i verber, pres. sg., hyor' 

endelseD er r (undtagen hvol r eller s gik foran dette): 

hestur, @kur lmen akri, a,krar osv.), keraur \Ilxen ferr, 

,ers). Dette indskud gir tilbage til o. 1300 og findes 

fia Du al dog jevnsides nled de gamle former. Ejendonmeligt 

nok findes dette indskud ald g i en veNlinjes 

slutning, lrvad enlen der' er tale om digte i de gamle 

versemel eller den rcldre r@kke af fimur. I nvislandsk

86 

er dette indskud fuldt genneDrfort, hvorved sproget har 41 4? 

fit et ret belydeiig endret udseende. 

42. y, i beholdes fuldtud i deres gamle udstrakniDg. 

y kan frndes i brqst:brjdst ved freDmed (danskl 

pavirkDing. 

43. 6 og rb er foldstendig identiske og bar haft 

v8senlig samme udtale som tidligele: Abent n. I nyisl. 

udtales denoe IJd som aj. Denne overgangs alder kan 

ikke fuldtud besteNm€s. Blandt Ame MagDussotrs 

sproglige optegrelser lindes vigtige oplysDinger. Han 

siger (1703). at i nulev€nde m,ends uDgdoD] altse vel 

oml.r. l6i0-?0 eller sA - var det en almindelig udtale 

i Ostfjordene ^t sige lekur f. l@knt (x: lajk-\, kjei 

L kj."ti, $en de -vngre var allercde begyodt at udtale 

det anderledes. I de andre dele af landet mi udtalen 

dengang vel vsle bleveD den nyislnndske. Mao sagde 

altsi i de nalvnte egoe. Mdrta nter, tt ilil og skEr; tter 

slt nErin ljds&. Ilermed sfemmer en anden oplysning, 

der g@lder def 17. nrh.; en mand skal - ifslge Jdn 

olftfssons Neddel€lse - havc sagt: kar.n Bessi nLimn t 

Bc (og dtb d, e-inu.t: \dlalte e som laogt). Biskop Jdn 

Arason limer eudnu /@r pe ojer, n/End pd b?rds ('rnojagtige 

ritn som ovl bemprket)- Overgangen til aj er 

seledes mAske yngre end 1550; i enkelte egne kau den 

dog have varet noget leldre. I et ord son @tla har @ 

allerede firel udtalen a (som i nyisl., ialfald ved siden af 

E'udtnlen): orla - plur. xlialogt]. ijtl,un. Deue ses af 

blndskriftels skrivemede. 

44. 6 er der intet serligt at bemerke om (jfr. e 

efter Y). 

45. au findes endnu bibeholdf. i ord sorD Ed&, ,{raxr, 

ld?.d/; overgangen til d i disse ord er siledes yn$e. 

46. ey er uforandret, da y ikke er tendrel. 

47. Hvad konsonanterne angAr, kan i almindelighed 

bernclkes, at assimilatiooer nu gir laogt videre 

end fiir; forner sorr kdq. jall' blJIId (f. bErla), fdltast 

er nu almitrdefige, liges& polteifr, st&frr' og lign., freor- 

8? 

deles assimilatioDeD rs-ss: oess, besserlcr. NAr 3 konso- 47-b6 

nanler skulde stode sammen, falder dn bo]t: elds-el\)s, 

lands-ktna, Iutt-plart, f6lgna-fblna, bgggd b\gd 

(dette begyndte allerede i I 3- tlrb.) ; b€rsr-be,st, dj"r.st, djst, 

f@ala (r: f@,sta) f@sln osv. 

48. ll og nD havde eDdtru deD oprindelige 

udtale. 

49. Former med 6 (f. Dn) for.an r lindes endD[, hvor. 

det senere eI opgivel: r?itr, udr, eai6r; mulig beror 

disse forDer pn keDdskab til eldre digte. 

50. k og t er geDner gieDde blevet til g og 6 i 

mindre s{er*t betoDede og ubetonede ord og endelser.: 

nPg, nLi.g1. .fug, siS; eA, aid, 

"6, 

Ii6, pdd. spttd; niki6, 

Li.tid osv. De gamle fonner findes dog endnu nogle 

gange, ikke fordi de blugles, D)en lordi dc kendtes fi.a 

eldre digl.e og hAndskrifter. 

51. g i forlyd foran n kan falde bolt: Gt.i-N.r, 

g,n[.a nha, gfi6ugur-tt[Augut, for ikke a[ fa]e om 

gntig- t ig-. 

59. k blirer h i foriJd foln'n kntfi,r-lLnifur, 

kne lf @ -l u. e! f a, knj d - knj 6. 

53. h falder undtagelsesvis bort ved larfd efter'ligning 

fomn l, r (h.)I@t, (Urdtt. 

5{. v er, ligesonr j, blevet ren konsonant; derfor 

er nu forDer sonr .dl.'irr. ILtit:It1iL og lign. alDrindelige. 

Ved analogi kan del iDdkon)nrc i follJ d: oofdirrr,, hvilliet 

senere atter folsvinder- 

55. z, der betod ts. er all€rede Du forcvundel af 

sproget, d. v. s. tandlyden deli, si, at krn s er.tilbrge: 

bezb-beatr, osv. I nrediunr er eodelsen vistl)ok -st, 

men lyden har dog nriske endnu ikke, eller ikke i alle 

egne, verel klart udtalt, ti der lindes s(ist: cits, o.rnsl: 

,.rr4d)& medmindre der her er tale om uDitjagtige rim, 

hvad del. jo er vel nuligt. 

56. Forkortelse af koDsonantelne r, s er indtrAdt 

i endelser uden sterk betoning og efter lang rodsl|telse: 

at..tt', Ragnar, Ptr, st6r, kis, Le,us oE lign.,

8E 

men ikke efter kort rodslavelse: be/r., Less; i dette ti1- 56-6r 

felde forkortes konsonaoten i nyisl. 

57. I komparativ er r, og ikke rr, det almindelige: 

58. Med hensyn til selve formleren er der ikke 

ringere @ndringer at iagttage. Man vil i det bele, ved 

at genneDgi digtningen isar, lrcgge nr:Erke ti], hvorledes 

det gamle k@mper lned del nye, hvor starke brydninger 

der her findes allevegne. 

59. En ejendonr elighed for hindskrifterne fi.a denne 

tid, ialfald rimehtndskrifterne, er, at -r i nom. er udeladl 

i flerstavede otd som il.ijgling, ribbu g, HrAntu ld osv. 

Hvorvid[ denne foreteelse bar vrcret almindeligt [alesplog, 

kan vere tvivlsonrf, da kun fornrer. Ded r seDere 

findes, men da del er si almindeligl, er del vanskeligt 

at linde Dogen anden forklaring, end at det virkelig bar 

veret udeladt. 

60. Dativ-endelsen -i falder bort i et meget stort 

antal tilfelde, dog siledes, a[ de oprindelige fornler ogs{ 

hr\rges: andi -a d, bre,ndi btand; af zld.g/ lindes dat. 

.tag, der tidligere kun faDdtes i mandsDavnet. Ogs:l i 

navoe, som ender pe -n a/, ka|| endelsen sldjfes; ligesi 

i navnet N6regr, samt i ord som /tti. sonl tilnavn; sligt 

yat det nor|nale. Der findes endnu former som ,?drli, 

Luklar, senere t ki osv, med gennemfort onlyd. I ord 

som jlr kan r sette sig fast i de oblike kasus. PouDer 

som dd?rd, acc.-dat., og il.elJd, ^cc., findes, vistnok ved 

fremned pfrvirkning. Sammentr.ukne et kolnmgur, 

peningl.r til kikgltt, pe(i)ngur; den foNte eksisterer 

€ndou, den sidste derimod er ige! forsvunden. 

6t. Af ia-st. findes i rieeme kun de norurale forrDer 

i acc.-dat--gen. udeD tilfarjet r - altsfr l@knd osv, I 

dette t kan dog fiDdes i hAndskriFter, hvol.al man kan 

slutte, at begtndelseD til iDdskud af r, som er hyppigst 

i nyisl., allcredc har fundet sted. EI ord sonr u;si er nu 

bl€let ia-st. Plur. syncs, lcjlighedsvis ialfald, at have 

E9 

fiet en ny form pA -ir \1. -at): eltdir, fleggir, ,eidir, acc. 6l-68 

aeili og lign. 

69. I va-st. falder eudelser -i (og dermed r') bort: 

sdtrg, h6r'; dog kaD de oprindelige fomrer findes (l/,rrt). 

Af sJ'(if lindes alle mulige former, acc.-dat. sj6, sjti, 8@, 

Ben' sjia&r osv., endogs& sres. 

63. I intetkitnsord falder dat.-endelsen sA godl 

sonl aldrig bort; der findes dog 7t t?d. -Fl@?rs, udvides 

ofte lDed e[ y fl&u.stt; oB der findes den dlnsk pAvirkede 

fornr: brrdr. 

6{. I a-st. findes oftele -u i aoc., foluden Daturligvis 

i dat.; raind, sptdr]'4, sl,r6nd, kan gf, over til koDs. st. i 

gen.. renalr os\. 

66. Af io-st. findes endDu former sotr, blttdr, on; 

der forekorDnrel dog ogsi .R,d, F|id soD Do|n.-dat.. 

Gdd, GerA alfe oden r. Gefn og HrMd er i dal. 

geet over til i6-st.: Gefni, Hflandi. Al ,rtrpt fiDdes i 

Donl. bide ,re, og ,re3'Jo, ganske solr) i Dyi-ql. Af /tii 

f. Eldrc fniaa (friua) fiDdes frter i acc. pl., ved siden 

af ge|o. sg. fr6!. 

66. -.Lf u-st. fiDdes endnu en mengde gamle folmet, 

men ogsA ved sideD deraf flerc nye. Seledes findes 

acd pl. fiitr,u, gripu lo9 9fi1)n), Wtlu, rner\ hjn i ia|. 

sg.. skjattdlt, unftu, 'Dii''dxr. $dltrn, ijrn1r,, hgu @g legi)t 

i dat. sg. ftelndeles: kJtr,,2?rt)r, Liignwrr, fijddwnt, 

btitt, ttuit, Ni61A, fir6. Daill; af UlIr lindes j dat. 

UU-UUn, i gen. UI6 ALIdr. HeI er del sriledes en 

ret stor brogetbed tilslede. I sotr, ,ir.r lindes r llere 

gange bevarct- Af hiind, lindes i dat. bide /ro,t.Z?, og 

hefirli. At dss hedder DoDr- pl bnde dsar og o3si.r. 

6?. Konsonanl-st. Her liDdes gaDrle lblmel som 

pl, eleb, g@s, ,ndnuar (acc.), notl (ogsi son) masc.), 

tezr, (ved sidetr af ,e[rrr). ]leget hyppig findes den 

nerkelige foun oirdr (ved siden af uetl), vislnok ved 

fiEmmed (dansk) pivirkDing. 

68. an- og 6n-st. eI der ktn lidet at bemerke oIr. 

Der findes i hds. uerkelige gerr.-former soDr lVordror,

90 

,S?rAlar osv. Nom. 8r&rl@ er blevet Srrlr.i. Tdfrur frndes 6a-7? 

som fem. pl., geL pl. bylgje (f. bglgne). 

69. I r-st. forekommer en stor lbrDblanding, seledes 

br@6r i nom, letl i Dom.-acc. sg., rrr6Arrr sorD nom., 

,r@a/ som nom.-acc, sg. 

70. Der forekommer endelig markelige kainsovergange. 

Som masc. findes ra,nn, ilirr (t .adrr ntr.). 

hial,l,M lf. hjarl, nld.), angi,st. Pe den aoden side lindes 

hjalilr so ntr., ligeledes J.rst (l @ldre Jbsrr). Ilere 

neutra et bleyen fem., fl,ev, frest (der ogsii findes sonr 

nrasc., hvad det er i nyisl.), fr6n, Ad @isse vistnok fordi 

de sA ofte brugtes i kvindekenDifrger), torg, slri)d; odl 

forekommer som ntr. pl. 

?1. Adjektiver.ne er der ikke meget at sige om. 

Gamle adj. sotf, g6leg, dukker op, og nye forrner som 

fr@ki,nn ved siden af fr@/rrx. 

?9. Talorden e er der heller ikke meget at b€ntEerke 

om. Der skrives selJljdL, den senerc [dtale ved sideD 

af sa,u-. Formefne t0a,tt og sJ.r2. er endnu de almindelige. 

73, Pr oDominerne cr der noget nrere at sige om. 

De personlige pronominers genetivfornrer ,rLi1t, ptn, sitr 

bluges nreget hyppig son pron. poss., si at sige for alle 

kasus. Denne ll)Frkelige sprogbrug forsvinder seDer.e og 

er nu1 praktisk talt, ukeDdt. De possess. pl'on. olforfrr, 

gLLa,r(r ) hdies erdnr regelnressig og bruges som tidligere. 

Det sanme gelder gdaar@, hvor v ofte er beearet. 

SJZ forekommer endnu ofte bade som masc. og fem., 

meD forsvioder setrere hel[. Nu findes .]qarar, ecc., Ilere 

gang€ brugt son Eom.; senere ger dette af brug. Den 

ganrle form leinta kendes endnu, SoDr det synes er 

iormer soor penflan. trdtdd almindelige analogifornter 

i nyisl. - endnu ukendte. - Eoert og ,ro(i skilles 

bestemt ad og e er i det forste almindeligt (ikke 

d eller u). M@rkeligt nok findes o. 1400 ]qrl som 

spitryend€ (f. 1r"4, hvilket nu er det alnindelige, undt. 

nar fwb stitx lbran; s[ hedder det altid ]rri. 

.91 

7{. Af den besteurte artikkel optleder en sJag folrx: 74_78 

h.in* (eku) i pl.. der senere atter forsvinder. engd er, 

soDr det synes, deD eneste brugte form; ekki fiDdes 

hJppig sotrr vir*eligt neutluDr dertil; isvligt er former 

med d og v (6n$nn. itngrir osv.) almiodelige. 

75. Hvad verberle aDgdr, findes he!'en del overgange 

til setrere sprogtdn. ispr overgange fra slerke lil 

svage verber. solll lidligere; de gamle former er dog 

ikke glenrte; matr finder bs.de fregn. og fregnar, gnegr 

og gndgar og lign. Der findes endnu gamle former, 

der senere lbrsvi nder'. fln, s&i), sti (ved siden af faag, 

srndug, steig), heitur (3. pers. pres.), hrindM , jb|u, tatgg, 

rcntt og lign.; refsti (senere refsa6i), kltpti, laf htjpa, 

seiere klipe, kleip), hlika \sen. hj;rkra), Iagist og tragi'ur; 

part. sjdnn (sen. sJed&r). Vetbet gera har, soDr det 

sJnes, nu j0 i alle former; man bar dog vel stedvis sagt 

gerQ, dr bPgge fouer endDu findes brugte i forskellige 

egne. 

76. Af DJdanDelser er seellig at ftemh&ve, {t der' 

sa at sige regelnressig tillijjes r i L lers. sg.. i prrs. 

efter 9. og 3. pers.: (eg)bi6r, bi6r (efD, hefr (eg), f@r eg, 

gefr eg, kalk r eg osv. Af ert., dnnnes pres. ei,g(r) efter 

plur. og inl Alle disse former folsvinder i seDere isl. 

Mege t lry ppige el forn\er som bjib ns,| ( eg ). I svage verber 

fiudes bJppig -i (f. - ) i t. pers. pr@t. efter 2. og 3. perc. 

Det er eneherskeDde i nutirlsstlroget- I Dange tiltelde 

er d i pr.tt. endnu ikke g:iet ovet til t, sorl| i senere 

tidsrurlr: s/.€ldi (f. skelti). suuli (t serri der dog atter 

foEvandt). 

7?. N?egtelsen ei er Du l|lDrindelig, forkortet af 

eiri. Former som /yr'r'i er nu ogsA biord. Formen al.fui 

er alnrindelig, det nJisl. .rrdrci er Dcllemfolm m€llenr 

den og awrigi. Den ganrle kortforDl f/r er endnu 

almindelig ved siden af /rlir. 

?8. Der eI saledes i dette lidsrulo tale om megen 

sproglig uro og BangeeDdringer, hvor eD rel forbaysende

92 

meDgde gamle former endnu visel sig livskraftige, ti ?E-8t 

kun i enkelte tilf@lde er der vistnok tale om boglen 

(som nar I eks. et erdt pludselig og enestaende 

dukk€r op). 

?9. Ogse hvad ordforridet angir. er der store 

Dndringe[ at iagtlage. Det meste af det gam]e slrogstof 

e[ bibeholdt. Nogle ord er gflet ud af sproget, men det 

er vaoskeligt a[ efterspore, hvilke ord der er forsyundne 

eller var. foreldede i dette tidsrutu, istrr dets sidste deli 

det[e komnrer af ovelleveringens natur. Der dukker nu 

nogle ord op, soln ikke synes at folekomme i klassisk 

islandsk, old der seDere og nu er sil alrDindelige soDr 

pi,Itr, sltLtrka, /rl,i.r (arbejdshest) osv. 

30. PA den anden side er der indkommet en betydelig 

nr:engde af ord nf dansk-tysk oprindelse, over'hvilke der. 

her skal gives en oversigt, der (log ikke er udtdmDende. 

Det er rDuligt, at enkelte er indkomDe aller.ede i 13. erh.: 

d,iktM, pugur, partur,, s6rtn, pantur, pris, pilogrimur, 

dtdMn, burlJeis ; i,nsigld, inni e jtu. it Lndsijngur), 

d,tir, oes.lJ, prbf, forn , ofur, past, Fidgg, fals, dress, par, 

slag: l,@rdttg, fini,ng; a, ,, sl,jAlt, mekl, konst, ptsl, pin, 

sleLl; ddl|&n, forman, gbsa,n, tdflpran (disse pd -an 

eI Dydannelser efter hjenlige o lJi !.iki, tndti,. pr.6feti, 

titcbldri, ibgggiari. rjetta,ri,; ])tna, gl6sa, ,.egle, rento, 

pldqa, Iukk&, pil,tt, pldta, p&rLna. plb t&,krina, ptels6 a, 

@re,, lxai,nna,: klnhn, teskur, lcljdrln, koithn, ftnn, 

tri.tkN.r, hltit, fri, nd,twligur, @tli.gur., t&ektugr.r, 

DLeist&rtrdgur, rjdttferdugur, hredrxferdugrw, d.tat tbferdugur, 

IjqUferdugur, ban radur; fot stti, forstands, $ndiislafu.ila 

(pftEs. stdr); akta, dikta,, fang@, forDla, ffin@, 

glis&, hordna, ,tLekta, D@irra, ofra, penta, Iina, plaga, 

pldg6, pr€5sa,, prisa, p,kse, skjd, tenprq, trehtere., oakt&, 

bjdna, Ivi,ng&, flttd@nct log flerc ned f!Jr): bll.eggja, 

bife,tra, bital,e; bara, sl,rae, soilil@ . 

81. Disse ltneords skebne i sploget blev dog, 

n@rkeligt nok, rct krank. De fleste af dem folsvand[ 

igeD, til foirskellige tider. Irlen nogle blev siddelde og 

93 

bruges endnu soD) lri o, 'l'ess, 1)rE, stiett, gkkL 'ultiti' at a4 

,.egl&, rcnta, hr:|cka, Hikur, k ithtt', finn, kkir, nreina, 

prAf&. huingo.: andre endrede deles betydning som 

fr,iat ur, der nu har betydningen ikke-tyvagtig, 8rlig. 

89, Stilen kan ikke tages i betmgtninS, da der 

ingen forarhejder baves. Dog kan i almindelighed bemerkes, 

at den nu er anderledes lhrvet end fdr, noget, 

lnaD kunde sige, Dode!niseret. PAvirkniDg fra latinsk 

konstruktion rnlerkes ikke sjelden, s@rlig nalurligvis 

hos gejstlige forfa[tere, is@r bvad bugen af part. pres 

angtu. 

IV. 1550-1920. 

83. Det frelr)gal allerede at del sagte, hYad der ptl 

flere punktel kan regnes for a[ viBte senishDdsk eller 

nyislandsk. De[ skal ikke gentages. 

34. Ilvad der serlig er ejeDdonrDleligt, sorn mod_ 

s&tDiog til foregeende tidsturn, er folgende 3 foteteelserl 

l. Den store oDv*ltnirg i sprogets kYaDtit€t. 

Sikkert noget f6r 1550 €r den begyndt, jalfald spredt og 

i enkelte egne. I den sidste halydel af det 16. erh. er 

den fuldbyrdet. Islandsk bliver nu, I;gesonr alle andre, 

udelukkende aksentuerende med hovedLoDeD - som 

altid tidligere pA 1- stavelse, og bitone pA andre 

stav€lsel efter deres beska{IeDhed. Stavelser, der IiJr 

var lange, bliver Dr ofte kolte. og omveldt. Enhver 

'vokal, hvad eDt€D den fol var kolt eller' ltng, kunde nu 

vere bAde kort og I ng. Ilovedleglen blev, :rt en vokal 

er lang foraD en enkelt, kort foraD en flethed af korsonanter. 

Der'findes dog undtagelser herfra: siledes er 

vokalen laDg foran konsonau[ i I (uDdtagen rr), foran 

ld, nd. ng, dj, bg, bs, 6v, rb, rt, m, rj og Ig; koft er 

hver vokal toran j (hl@ja, daj& x: b@gja, deiji c: degi) 

og foran en aDden vokal (gtd@n, br'ha, krtn c: krkga 

osv.). 

HvilkeD endiing i sl)rogklang deDne kvantitetsforandring 

har bevirket, sigel sig sely.

94 

q. Sarntidig eller efterheoden i den folgende tid s4 st 

blev udtalen af de lange vokaler, som de nu lyder: 

e fik udtaler av, i (daDsk) i (f. eks. i gribe). 6 (eber't) o., 

t {dansk) u, 6 blev aj. De korte har. helt forskellig lyd: 

a .: (det gamle) a, e : (dansk) €, i : (dansk) e (eller 

i i snild), o: (dansk) A, u: (dansk) o (t eks. i brod); 

d : (dansk) 6 (t eks. i sdn); y og j faldt fuldstendig 

sammen med i, i; ey lyder folgelig ligesom ei (a: ej); 

au har en meget iben udtale: 0j, yistnok vesenlig den 

samme son det havd€ alt i oldtiden. Det er saledes 

klart, at den oprindelig kvantitative forskel pe vokaler 

nu er kvalitativ, rnen det er sandsyntigt, og tildels 

sikkert, a[ de lange vokaler i oldtiden var noget forskellige 

fra de korte i kvalitativ henseende ogsa. 

Foran ng, nk har de opdndetig korte vokaler f[e[ 

samne lyd som de oprindelig lange laksentuerede): 

latug r > ldngur, hankd > hci,nlei,osv.; d er ogsl blevel 

til a[: ongvir > c.ung)it og e til ei: engi > eingi; dog 

er yokalen ikke her helt tydelig- I egnene ved de sAkaldte 

Vestfjorde har denne overgang ilke fundet sted. 

I fotbindelsen vd fik 6 udtalen o (soo, ror osv.). 

3. Den tredje endring var overyaDgen fra ll til ddl 

i alle tilflelde iundtagen i kalenavne: nla, pattri, og 

lineotd: ,iiglln, nhll., og i enkelle ord, hvor ll er fiemkomDe 

ved assimilation, som i selli,ngur f- senanihgwr), 

fra nn til ddn efter alle oprindelig lange, d. v. s_ de 

aksentuelede vokaler, undt. i den vedfitjede artikkel 

(br(Fnni af br,i., men br(tnni , brkddni af bfi.n r ,:di.\. 

Artikulationen af nn er i disse to tilfalde forskellig, 

efter kor[ vokal supradeDtal, efter laDg deDtal. 1l : ddl 

er i alle tilfelde supradeDtal. Ogse de[te fisroer nutidssprogets 

klang betydelig fi? det gamles. 

85. Hvad konsonanterne aDget skete der langt 

fsne Endrioger eller s[ godt som ingeD udover dem, 

der var foreg{et i det forangaende tidsNm. Nogle skal 

her anfgres, 

95 

g udtales nu som j efter vokal og fora]o i. lagd > la,N, a5 a8 

lltgi, :- liji. g har ogse feet eD htrd udtale, hvor det 

l0r var blodt (spirantisk), foran 6, l, D og efter r: 

sdgdi > s@ggh, hagl :- haggl, o&gn -;> od,ggn, ,nd.rgur. 

g fer folan s, t sarnme udtale son k. 

Foran l, n har f feet udtalen \ efla) ebht. efw, -- ebna, 

undt. hvor en 3. koDsonanl folger: efnt> emt. 

h lrar i den stltNte del af landet feei udtalen k 

fo|tB v. huitur ,. kuitlti. 

k bliver foran s, t en chi-lyd (lchkt ->-kli4t, 

lek* > ktLs). 

Iovrigt kan henvises til serfienstilliDgel af den 

Dyislandske udlale. DeDDe kan nu i hvert enkelt til- 

Ielde ses af den nye ordbog ved S. Blondal. 

86. I{ead forurl@ren anger! er der i det hele og 

store de samne forbold som fltr. Dog kan det siges, 

aL u-starnrueroe. praktisk sel, er tors!undnc.af sp;ogel. 

forsividt som det gelder acc. pl.-endelseD, der er aflost 

af -i. Dog kaD de gamle forD]er uden videre anstod 

eDdnu broges, Der fiDdes endnu flele overgange af 

masc. a-st. og o-st. til i-st., men nogen regel kan ikke 

gives for dette. I io-st. er non.-endelsen faldet bol't og 

erstattet af -i, se at nom. er lig med acc. (kei,6i). 

I ia-st. er -ir groet fast f.il sLamme[t . hellirs, ketrl,bar 

eI. he rat; i bogsprogel Jndes de gamle forn)er. Gamle 

dat.-former som br@Ar er helt. forsvuDdne. I svape 

jan-st. er j nu altid indsat i non\: ailji 

81. I dat. pl. af svage adjektiver, positiv og superlativ, 

og af kompara[iver, er endelseD -B bortfaldet: 

(hitutttr) gpijk , spdlcustu, lfirurn) spakan. 

88. I I. og 2. persons plonominer har dualis, oit, 

bin, i daglig tale aflosl plur. jer, bjer, der dog kan 

bruges i taler og bogslrog. Okkar(r), gkkar(r) og 

gtoa,r(r) et helt a{loste af genetiverne okkar, lJkkar, 

11dar; okkar bruges ogsi i leglen for oor.

96 

89, Hoer og 7r?or er i udtalen i det hele lhldDe89-92 

sammen til haur (krur). Engink er nu den almindelige 

fbrm for' €mgr, ekki, er nt len adverbiel neg{tion, 

medens ekl.er, er ntr. Denne foriD er opsteet seledes, 

at til e&ftii fdjedes ntr.s endelseD -t: effirt. der se blev 

omfornet til ekbi,rt, ekkett elter mokkxlrl, 

Eaorxr,gur hat anosl hadryi,; det gamle Dtr. lrodr&, 

bruges dog i folbindelsen: htofki-t je, Dt nyt sp0rgepro[omen 

eI opsllret: haada, ubaijeligt, af det gaorle 

hid,t at (nanni), der bley lLoad ad. og se samrDenhukket 

til 6t ord; det sidste 6 faldt s[ bort, tildels ved 

dissimilatioD. 

90. Verberne er i det hele uforandrede, men nogle 

Ilere s&elke verber er bleven svage. I l. pers. sing. 

pllet. af svage velber er endelsetr -a aflost af -i; det 

sannne gelder 1. pers. sg. i prlas. coDj. I conj. bar 

pr@sens og pl@t. i plur. fAet de indikativiske endelser 

(.um, -u6, -u t -irn, ib, -i). I l. pers. pl. Dedii er 

endelsen i almindelig L^le . sturn (1. ut?.sti: Bdjustutn,. 

Ogse her er j .nalogisk indsat folanl sitjir (efler sttj@), 

91. Synt.ksen har fjarnet sig meget fra den 

gamle og n€rmet sig de nroderDe sprog, s€rlig med 

hensyn til bypolakse isledenfor pal.atakse. Over de syntaktiske 

forhold lindes nu err ret god oversigt i Jakob 

Smdris bog: Islenzk setniogafrae6i, 1990. 

99. Ordforredet. Dette er, iser i det 19. og 

90. arh., starkt foroget, p{ forskellig Drede, dog ikke ved 

optagels€ af frenuredold. Ganske vist bar det veret 

uundgAeligt at optage navne pe udenlandske varer, som 

kaffi, te, svkur, ubak og ligi. samt enkelte andre ord 

solJd p1l,itrik, pol,lttela$, bAnM og lign., men det har v:eret 

princippet at holde sproget se rent som muligt. Der har 

altid fra oldtiden af, bevidst eller ubevidst, varet eu 

@rbodighed for og kerligbed til modersmllet. Et vidnesbyrd 

derom er, at latinske sk ftel ikke tdyedes, nran 

kfln sige, ikke Hltes pi Island. Et andet er ligefrem 

udtflll af en '.ligter i 14. trh., Eyslcinn Asgrinrsson. 

9? 

Liljas fortatier; lran siger: ,i et sedant modelsmel el 

jeg mere pligtig eDd nogen anden,s c: til at digte. 

Lignende folelse fremtredel ogse bos deD store salDledi{iter 

Hallgdlrlul Pjetursson {d. 16?4), b:ide i haDs salmer 

og i et brevl). I det 13. nrb. var forboldeDe pa bland 

elendige og sanseD for sproget ret riDge, ialfald hos de 

fleste. Det er fta derne tid, at der baves en nrll)lkelig 

urltalelse af en lagmand, Sv. SdlfasoD, del udgav sin 

1'yro juris 1754; i for[alen hedder det: ,eftersom vi i de 

fleste henseender dependerel Lhan bruger i sin isl. tekst 

dette ord] af de danske, hvolfor Di vort splog ikke 

y&r? samme skabne uDdelkaslet?' Dette er undertiden 

blevet foEliet, som om forfatteren vilde. at Islenderne 

opgav deres sprog og antog det danske, meo del er 

neppe rneningen; han mener, a[ man godt kan opt{ge 

danske old i sploget, med andre ord, ban var det nlodsatte 

af en purist. Hans tanke fik iDgen reel tilslutniog, 

men sproget var i det nevnte :rrhuodlede neget uteDt 

i skrift overhovedet. Samtidig n)ed den nevnte forfatter 

var deD berdmte |lalurbisloriker og digter Eggerl 6lafsson 

(d. 1768); deune bavde en ganske anden opfattelsc 

og sogte i sine digte at sle til lyd for def isl. sprogs 

bevarelse og rcDhed. I l8l9 blev Sveinbjdrn f,gilsson 

adjunkt ved Bes,.esta(l l:erde skole. Ilan besad ikke blot 

en nedfodt sprogsrns og rcvne til at skrive sit modersmei, 

nren ogs.q efter datidens forhold eD meget slor iDdsigl 

i sproget p:i tidligele ttiD, idet ban i Kobenhavn 

havde veret sysselsat D)ed r(lgivelse af oldskrifler og 

lesning flf bfrndsklifter. Han val ogsa discipel af R. 

Rask. HaD gav sine elever lbdlinlige oversettelsel.af 

klassiske forfatter? og vakte derigennenr deles sans for 

modersmelet; blandt hans elever vi|l den seDere sprognrand 

K. Gislason og digtelen J6nas Hal)glimsson. Da disse 

og flerc aDdre var kommen til Kobenhavn, stiftede de 

r) T.ykt i Andrari XXXVIII, se ise. s.60: 

os rige modeNmll".

98 

et tidsskrift, hvod de forct og fremrDest sogte at vetke 92 

sansen for modersmelet og dels renhed. ['ra den tid af 

skdver sig den sploglige agitatioo, kunde man kalde 

det, der fdr og efter 1900 har neet sit hrjdepunkt. Formilet 

vat ikke blot at benytte det bjemlige sprogstof, 

men ogse at udvide dette med Dydannelser for begreber 

og ting, der ikke i foreejen eksisterede. Delt€ kunde 

ske pA to mtder, dels der.ved, at de fremmede udtlyk 

overfortes [il islandsk, d. v. s. oversattes led for led. 

Denne vej var olefr hvitaskdld i det 13. irh. allerede 

iude pfr, da han ovelsatte I eks. circum-flexus yed ?onbeEgiligr, 

sabslaltftus ved nd,ir-stod(st'a"6i, srpdit)ligr 

osv. Pi denoe made er old som fgri,r-ttulJnil, d^nsk torbillede, 

frwn-l.eida, jfr. pro-ducere, fran -l,e*gja, ift. Iotlenge, 

opsteede; sml. ogsA den slags overfor€lser som 

L eks. koad eittka@6 slrsti,r: d. .hvad ang.:t', laggjo 

dkerslu d: d. 'legge vegt pe' eller 'betooe', lr@/o 

sbttrydi til, (fgrir) : d. 'have betingelse lo{, gef6 

tut@'tt ti|,: d. 'give anledning tiI', ad aera (setja) d 

dd$krti : d. 'at v€re (sette) pa dagsordenen' osv. 

Dette kaD v@re nreget godq men bedre er den anden 

udvej, at skabe nye ord og udtrjk for ting og tlegreber 

ud lta hjemlige forhold og hjenrlig tenkning, men her 

er der vanskelighedel, som kun eD Dedfodt sprogsans 

og si at sige sprogdigterisk kraft kan oyervinde. Det 

er de farresle, der har disse &vner, men Island har haft 

flere sidanne mend i den seoere tid. hvoriblandt digteren 

og joumalist€n J6n olafsson serlig fortjener at DaeeDes. 

Med hensyn til dette sporsmil kan der he[vises til en 

afhandling i det Letterstedske tidsskrift, 1990, hvor en 

let righoldig prove er givet. Hvad dygtig sprogsaus 

betyder, yiser sddanne oversettelser som Jdnas Hallgrimssons 

oversettelse af UNins astronorni og M. 

GrinNsons oversattelse af Fischers fysik. Hvilken 

bedgelse sproget har feet, kan man .fa et begrcb om 

eed at sammenligDe S. Bldndals nyislaodske ordbog lr}ed 

Fritzoers. Sproge[ er, trods dette, det samme, hvad 

99 

bojninger anger, og da del. gaurle sprogstof 

for storste 

d€leD endnu kan siges at vere bevaret, er der intet 

merkeligt i, at et itutidsbarn, der kaE lese og er i den 

alder, da det kan forste det leste, oml.rent med lige se 

stor lethed kan lase en gamDel saga sonr en moderne 

{visartikel.

G RANIT,IATIK - Septentrionalia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?