Vores Juni 2009 - Aarhus.dk

aarhus.dk

Vores Juni 2009 - Aarhus.dk

M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g · Å r h u s k o M M u n e

m a g a s i n 0 3 - j u n i . 2 0 0 9

Tema

Frit Valg

Portræt

Bettina axelsen

side 4

Vores

sunde sider side 30

fleksjob

side 24


2

VORES ønsker alle en rigtig god

sommer. Næste nummer af bladet

udkommer i slutningen af

september.

vores magasin 03 · juni 2009

Så kom den tid, vi længtes mod

om bålets stille gløder.

Og her i ilden for vor fod

vi svundne dage møder.

Som blinde fugleskarers hær

de drages hid af ildens skær

ved bålet, ja, ved bålet,

en sommernat ved bålet.

Tekst: Gustav Biering


indhold

4

9

10

14

18

20

22

26

28

30

35

36

Portræt af Bettina Axelsen

Roser til chefen

Tema: Frit valg

Vi har begge to borgeren i centrum

Jeg har ikke fået skældud siden 2006

Valget af leverandør til pleje og praktisk

hjælp er svært

Med tiden holder ting op med at være

nye - og en ny dagligdag opstår

Arbejdsglæde/arbejdsmiljø:

Mobning og fleksjob

Uddannelser og kurser

1. spadestik til Århus Kommunes højeste

plejeboligbyggeri

Vores sunde sider

Småt & godt

Hvad skal du lave i sommerferien?

side 4

side 10

side 28

side 36

Kolofon

Oplag: 6500

Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser

6 gange om året

Produktion: Datagraf

Tryk: Scanprint

redaktionsgruppe:

Ingrid Terkelsen

8940 6517

iot@aarhus.dk

Anne Klindt

8940 6955

ankl@aarhus.dk

Helle Erenbjerg

8940 9757

heer@aarhus.dk

Arne Christiansen

8940 6482

arc@aarhus.dk

Målsætning:

Vores skal:

være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd

og samhørighed hos medarbejderne, være med

til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog

i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og

Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og

vinkling

redaktionsudvalg:

ansvarshavende:

Kommunikationschef

Thune Korsager

8940 6513

tko@aarhus.dk

adresse:

Rådhuset – 8100

Århus C.

VORES er personalemagasin for alle ansatte i

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Kommikationschef Thune Korsager

Kommunikationsstaben,

8940 6513

tko@aarhus.dj

Hjemmehjælper Tove Nielsen,

Lokalcenter Marselis,

8931 4000

ton@aarhus.dk

Sygeplejerske Susanne Lindberg,

Lokalcenter Møllestien,

8932 8200

suli@aarhus.dk

Områdechef Peter Kaas

Lokalcenter Søholm,

8733 3100

pk@aarhus.dk

Udviklingschef Vibeke Sjøgreen

Personale & Organisation, 8940 4045

vis@aarhus.dk

Næste nr. udkommer 23. september 2009.

Deadline 20. august 2009.

I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af

Dansk Sprognævn.

Får I de blade I skal have?

Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for

mange – eksemplarer af VORES, bedes I meddele

det til redaktionen – 8940 6517,

e-mail: iot@aarhus.dk

vores magasin 03 · juni 2009 3


PorTræT

4

vores magasin 03 · juni 2009

TEKST anne Klindt FOTO niels Åge sKoubo

"Vud

gjorde

”Sikke en ildsjæl,” lød det

samstemmende fra rådmand

Dorthe Laustsen og

fuldmægtig Otto Ohrt efter

et besøg på Lokalcentrene

Nord. Det var ernæringsassistent

Bettina Axelsen som

havde gjort stort indtryk.

Vores’ har mødt hende.


diVut"

indtryk

- det er ernæringsassistent

Bettina Axelsens

"Vuddivut"

kælenavn blandt kollegerne

i køkkenet på Lokalcenter

Sønderskovhus.

”Navnet hentyder til at Bettina

aldrig bruger opskrifter. Hun ser

hvad der er i køleskab og fryser, og

"vuddivut" – så har hun fremtryllet

en ret,” forklarer kollega Anja

Christensen.

38-årige Bettina har arbejdet på

Lokalcenter Sønderskovhus i 20 år.

Allerede i folkeskolen vidste hun at

hun ville arbejde med madlavning.

”Jeg valgte at afslutte folkeskolen

med at gå til eksamen i hjemkundskab.

Karakteren husker jeg ikke,

men jeg husker at jeg kom op i børnefødselsdage,”

fortæller den engagerede

ernæringsassistent med et

stort grin.

Derfra gik det direkte videre til en

efg i levnedsmiddel, og siden har

omdrejningspunktet i hendes arbejdsliv

været mad.

”Dét som får mig til at brænde

for madlavning er at jeg kan bruge

min fantasi og at jeg selv skaber min

hverdag. Det er en spændende udfordring

for mig at tænke kreativt og

tilpasse maden både til kostplan, beboernes

ønsker og diæter. Og så er

jeg meget optaget af at lave arrangementer

der skal få flere lokale til at

bruge vores café,” siger Bettina.

Primus motor i teamet

Man fornemmer hurtigt at Bettina

er ekstraordinært engageret i sit job.

Det er hende der står for de overordnede

planlægningsopgaver i køkkenet

for det seks mand store team,

hun er praktikvejleder og primus

motor når det drejer sig om personalearrangementer

som deltagelse

i DHL-stafet og oprettelse af et yogaog

motionscykelhold.

Bettina Axelsen

• 38 år

• Bor i hus i Lystrup med mand og søn på 12 år

• Født og opvokset i Højbjerg

• 1987-88: Efg-levnedsmiddel

• 1988: ung pige i huset

• 1989: husassistent på Lokalcenter

Sønderskovhus

• 1989-92: læreplads som køkkenassistent på

Lokalcenter Sønderskovhus

• 1992-96. vikariater i køkkenet på Lokalcenter

Sønderskovhus

• 1996-2009: fastansat som ernæringsassistent

på Sønderskovhus

• Fritidsinteresser: Madlavning og oliemaling

• Livret: Boller i karry

• Haderet: Sur-sød sovs

”Det virker meget naturligt for

mig at stå for planlægningsopgaver.

Jeg har jo været her længst, og så er

jeg den eneste der er ansat på fuldtid,

så jeg påtager mig gerne opgaver

som at lave indkøbssedler, udarbejde

materiale for kostregistrering

og BMI-måling og planlægge madlavningen

for weekendvagterne. Det

handler nok også om min måde at

tænke på. Jeg er god til at få teori og

praksis til at hænge sammen, for eksempel

når det drejer sig om overholdelse

af beboeres diæter. Jeg er også

den der stiller de kritiske spørgsmål

og får os til at overveje hvordan vi

bedst løser en opgave,” siger hun.

Selv om hun påtager sig mange

overordnede funktioner, har hun ingen

ambitioner om at blive leder:

”Nej, det er slet ikke mig. Min drøm

går mere i retning af at undervise.

Jeg kan godt li’ at lære fra mig. Det

bruger jeg blandt andet i min funk-


vores magasin 03 · juni 2009 5


PorTræT

6


tion som praktikvejleder, men jeg

kunne godt tænke mig at bruge det

endnu mere,” siger hun.

Bettina brænder for det lokale

køkken

Bettina lægger stor vægt på at honorere

beboernes madønsker – også når

de pludselig får lyst til noget andet

end dét der er på menuen.

”Hvis fru Jensen ikke har lyst til

dagens ret, kan hun til hver en tid

få en aspargessuppe, smørrebrød eller

noget helt tredje i stedet for. Det

ser jeg som en af styrkerne ved at vi

på Lokalcentrene Nord fortsat selv

står for madlavningen; også de varme

retter,” siger Bettina, som bræn-

vores magasin 03 · juni 2009

der for bevarelse af det lokale køkken

frem for at lade dele af madlavningen

overgå til Byens Mad.

Hun peger på at madlavningen giver

en masse liv, atmosfære og duft,

hvilket trækker lokale til og sætter

mange engagerede frivillige i sving.

Vores køkken og café ligger hér

midt i huset mellem boligerne. Det

er en vigtig og hyggelig nerve for stedet,

og nærheden er afgørende for

beboerne,” fortæller hun, imens dagens

første gæster slår sig ned ved

bordene og en kollega arrangerer nybagt

brød ved disken.

Brun sovs kontra salat

Hvordan kan du både imødekomme

beboeres ønsker om traditi-

"Jeg ser det som en menneskeret

selv at bestemme hvad man

putter i munden. Hvis en person

kun vil have risengrød hver eneste

dag, jamen, så får vedkommende

det. Det er ernæringsmæssigt

ikke godt, men det er

jo bedre end hvis vedkommende

ingenting spiser."

onelle retter med brun sovs der

hænger ved kartoflerne, og samtidig

sørge for at de får en sund

kost?

”Det er en myte at tro at ældre

mennesker ikke vil prøve nyt. Vi

har lige haft italiensk uge hvor vi

serverede moderne retter og salater;

både i cafeen og til beboere i

plejeboligerne. Retterne var selvfølgelig

tilpasset beboernes diæter.

Det var en succes, og folk var glade

for det. Men hvis beboere ikke ønsker

at spise sundt, så skal de ikke

tvinges. Jeg ser det som en menneskeret

selv at bestemme hvad man

putter i munden. Hvis en person

kun vil have risengrød hver eneste

dag, jamen, så får vedkommende


Opskrifter

”Du vil gerne have opskriften på en af mine retter som

har høstet ros … hmmm … Fiskesymfonien hér for nylig

fik jeg megen ros for, men jeg kan ikke huske hvordan

jeg lavede den”. ’Vores’ får mistanke om at Bettina

ikke vil afsløre sine gastronomiske hemmeligheder. Efter en

tænkepause finder hun en opskrift fra nettet, som hun har brugt for nylig –

godt nok ændrede hun på nogle af ingredienserne:

agurke-jordbærsalat

• 2½ dl. fromage frais (Bettina erstattede

halvdelen med ymer)

• 1-2 fed knust hvidløg

• 2 spsk finthakket mynte (Bettina

erstattede med citronmelisse)

• 1 spsk finthakket persille (Bettina

brugte bredbladet)

• 1 stor agurk i skiver eller tern

• 350 g jordbær

det. Det er ernæringsmæssigt ikke

godt, men det er jo bedre end hvis

vedkommende ingenting spiser,”

vurderer Bettina.

Planlægning er alfa og omega

Det stiller store krav til personalet at

køkkenet altid kan diske op med forskellige

retter og imødekomme madønsker

her og nu. Ifølge Bettina

handler det om at være god til at

planlægge. For ta’ ikke fejl: Selv om

Bettina dyrker den impulsive ’vuddivut’-metode

når hun selv står for

madlavningen, så er hun en knivskarp

planlægger når hun skal have

enderne i køkkenet til at nå sammen

med hensyn til personale, tid

og økonomi.

Bettinas müesli -grundopskrift

’Müesli laver jeg altid selv fra bunden,

for det er dyrt at købe den

færdig”.

Margarine, farin og honning (prøv

jer frem med mængde) smeltes på

en pande indtil det karamelliserer.

Havregryn blandes i og brunes

let. Sluk for varmen og tilsæt hvad

hjertet begærer af flager, kerner og

tørret frugt. Lad det køle af.

”Vi er altid på forkant med retterne.

Det er en nødvendighed fordi vi

laver det meste helt fra bunden,” forklarer

hun. Faktisk er køkkenet så

meget på forkant at personalet klarer

sig uden vikar ved sygdom. Og det er

netop den gode planlægning af basismaden

der ifølge Bettina selv giver

plads til improvisationerne.

søn hjælper til

Når Bettina kommer hjem efter

mange timer ved dampende gryder

og sydende pander, skulle man tro

at hun havde mest lyst til at sætte

sig ved et veldækket bord og få maden

serveret. Men nej, også på hjemmefronten

står Bettina gerne selv for

madlavningen, og det er heldigt, for


Sagt om Bettina

Hvorfor gjorde Bettina indtryk

på dig, da du besøgte

Lokalcentrene Nord i foråret?

rÅdmand

dorthe laustsen

’Jeg kunne ikke undgå at få

øje på hende – hun var meget

tydelig i det køkken.

Hun signalerede glæde og

det havde tydeligvis en afsmittende virkning for

eksempel på eleverne. Jeg behøvede nærmest

ikke spørge hende om noget, for hun fortalte

hele tiden og budskaberne var vigtige for hende.

Det var spændende at høre hende fortælle

om, hvordan man kan lave beriget mad og

sørge for, at ældre med en lille appetit får dækket

ernæringsmæssige behov.’

Hvordan er Bettina som

kollega?

Kollega

anja Christensen

’Hun er altid glad, og der

er turbo på hende. Det er

rigtigt at hun har mange

af de overordnede planlægningsopgaver,

men jeg

synes ikke at hun bestemmer for meget. Vi har

et rigtig godt samarbejde i vores team.’

Hvordan er Bettina som

medarbejder?

serviCeleder

helle Klopp hansen

’Det kan ikke siges ofte

nok: Hun er indbegrebet

af en ildsjæl! Hun er meget

loyal – også over for de

svære beslutninger som

besparelser. Hvis noget først er vedtaget, så

bakker hun det op. Så er hun troværdig.’

Hvorfor gjorde Bettina indtryk

på dig?

Fuldmægtig

otto ohrt

som var med rådmanden

på besøg på Lokalcentrene

Nord:

’Hun havde et stort engagement

og virkede som om hun oprigtigt glæder

sig til at komme på arbejde og er drevet af

passion for madlavning. Jeg var imponeret over

at hun kendte den enkelte ældres behov og tog

så store hensyn til ønsker – det vidner om en

person der ikke standardiserer. Hun har udstråling

– hun er meget livsbekræftende’.

vores magasin 03 · juni 2009 7


PorTræT

8


hendes mand hverken kan eller vil

lave mad, fortæller hun. Sønnen på

12 år hjælper dog gerne til.

”Min søn har hjulpet mig i køkkenet

siden han som fem-årig kunne

nå op til køkkenbordet og skrælle

gulerødder. I dag laver han selv retter

som lasagne og tzatziki,” siger

hun stolt, men tvivler dog på at han

vil følge i hendes fodspor når det drejer

som om at vælge job.

Også på hjemmefronten eksperimenterer

Bettina – både med madlavningen,

men også med sin anden

hobby: oliemaling. ”Jeg har aldrig

taget et kursus, men gik i 1994 bare

i gang med at male med oliefarver.

Derfor ved jeg heller ikke hvilken

’teknik’ jeg bruger eller hvornår jeg

gør noget rigtigt eller forkert. Det er

jeg også ret ligeglad med,” fortæller

Bettina, der også eksperimenterer

med materialerne.

"Min søn har hjulpet

mig i køkkenet siden

han som fem-årig

kunne nå op til køkkenbordet

og skrælle

gulerødder"

vores magasin 03 · juni 2009

rulleborde i højt tempo

Det meste af interviewet med

Bettina er foregået på et kontor. Hun

er helt lettet da ’Vores’ foreslår at vi

nu går i køkkenet, hvor hun kan fortælle

videre:

”Køkkenet er jo min hjemmebane,

og dér kan jeg meget bedre forklare

det hele”. Det viser sig dog at køkkenet

ikke er det letteste sted at interviewe

en blæksprutte som Bettina.

Fokus er nemlig samtidig på termometeret

i ovnen, hendes notits om

bestilling af to lagkager til en fødselar

og et spørgsmål fra praktikanten.

Klokken nærmer sig middags-

tid for beboerne, og cafeen åbner

snart. Personalet kommer fra formiddagspause

og i løbet af nul-komma-fem

koger køkkenet af aktivitet.

Hønsesalat, græske frikadeller

og paprika-timian- sovsen får et sidste

rutinemæssigt check af Bettina,

og snart svinger personalet rullebordene

i højt tempo i retning mod café

og plejeboliger. Ligegyldigt hvilket

hjørne man placerer sig i, står man

nu i vejen ... ’Vores’ lister stille af. n

Bettina og

ernæringsassistent

Dorthe Eriksen


Roser til chefen

TEKST ingrid terKelsen FOTO Claus haagensen/Chili

”Min leder bør have en buket,” skrev

teamleder Birgitte Hansen fra

Lokalcenter Gellerup, til Vores. ”På

grund af sygdom i lederteamet varetager hun

tre personers arbejde. Hun holder møder med

teamledere i plejen og teamledere i hjemmeplejen,

ledermøder, regionsmøder, MEDmøder,

har styr på de økonomiske forhold og

klarer det hele med overskud og godt humør.”

Dén opfordring kunne vi ikke stå

for. Det er ikke hver dag, lederne i

Sundhed og Omsorg får ros – og da

slet ikke fra teamlederne ... Derfor

tog vi ud på lokalcenter Gellerup med

en buket roser en formiddag i maj,

hvor konstitueret områdechef Inge-

Lise Ebbensgaard holdt et af sine

mange møder med medarbejderne.

På billedet overrækker Birgitte

Hansen (tv.) roserne til Inge-Lise – og

som det ses, vakte de glæde.

Hvem skal have roser?

”Det var et virkelig flot stykke arbejde du gjorde

der!”

Hvor tit har du hørt den sætning fra

din chef eller en kollega? Sikkert ikke særlig

tit – og i hvert fald ikke tit nok, hvis du

er på en dansk standard-arbejdsplads.

Som regel skal man nok få det at vide

hvis man laver noget skidt. Og under alle

omstændigheder ved man jo godt selv

når det ikke er helt godt nok.

Men når man har gjort en god indsats,

så er der ingen der siger noget. Enten fordi

det bliver betragtet som en selvfølge,

eller fordi man ikke lige har tid til at sige

de der venlige og anerkendende ord.

Vi er slet ikke gode nok til at rose hinanden.

Og det er ærgerligt, for man bliver

glad af at få ros. Man bliver også bedre

til sit arbejde. For har man fået ros én

gang for en god indsats, så gør man sig

også mere umage næste gang – for at få

mere ros.

Vores” vil gerne

gøre sit til at opdyrke

rose-kulturen i Sundhed og Omsorg.

Fremover vil vi derfor uddele en buket

roser til en medarbejder eller chef der

er god til rose sine kolleger og/eller sine

medarbejdere.

Har du en kollega eller chef, som du

synes fortjener en rose-buket? Så send

en mail til redaktionen - iot@aarhus.

dk – og giv os navn og arbejdssted på

vedkommende, samt en kort begrundelse

for, hvorfor du synes det skal være

hende eller ham. Blandt de forhåbentlig

mange forslag vælger vi det vi synes er

den bedste historie. Og så kan historien

selvfølgelig efterfølgende læses i ”Vores

– sammen med et billede af den glade

rose-vinder.

Sidste frist for indsendelse er fredag 31. juli.

vores magasin 03 · juni 2009 9


Tema: FriT valg

10

Den 1. januar 2003 blev FRIT VALG – ’frit leverandørvalg

på hjemmehjælpsområdet’ – indført ved lov i alle

landets kommuner, også i Århus.

Dengang blev nyskabelsen betegnet som ’den største

ændring der nogensinde er sket i Magistratens 3.

Afdeling’ – som Sundhed og Omsorg hed dengang.

Alt var nyt – ny organisation, nye samarbejdsformer,

en helt ny afdeling, der skulle administrere ordningen,

nye værdier, nye kolleger ...

Bestiller og udfører:

– Vi har begge to

borgeren

i centrum

TEKST ingrid terKelsen FOTO søren holm/Chili

Da Frit Valg blev indført i Århus Kommune 1. januar 2003,

blev bestillerne – dem der bevilger hjælpen – og udførerne

– dem der leverer hjælpen – splittet op i to skarpt adskilte

enheder. I starten gav det problemer. Man skulle finde nye

samarbejdsformer, man skulle finde sig til rette i den nye

struktur, og navnlig bestillerdelen – visitatorerne – levede

en omtumlet tilværelse de første år, med talrige flytninger.

'Vores har talt med en visitator og en teamleder om hvordan

samarbejdet fungerer i dag.

vores magasin 03 · juni 2009

Der lød mange kritiske røster op til og i starten af

Frit Valg. Såvel fra politisk hold som fra medarbejderne

var der usikkerhed og utryghed med hensyn til

hvad indførelsen af Frit Valg ville betyde for Sundhed

og Omsorg og for borgerne.

Hvordan ser det ud i dag, 6½ år senere? Det forsøger

VORES at give et svar på i dette tema. Vi har talt

med bestillere og udførere, chefer og medarbejdere, vi

har undersøgt borgernes tilfredshed og vi har kigget i

statistikken.


I

det daglige ser Gerda Damgaard

Hviid og Carol Kristensen ikke

så meget til hinanden. Gerda er

teamleder på Lokalcenter Åbygård,

og Carol er visitator og tilknyttet

Visitationskontor Midt på

Skovvangsvej. Deres samarbejde

foregår meget pr. telefon og VITAEjournalen.

Her bestiller Carol hjælp

til borgerne, og så leverer Gerdas

team hjælpen – for nu at forklare det

meget enkelt.

Men i dag har er de to kvinder – til

ære for ’Vores’ journalist og fotograf

– samlet i et mødelokale på Åbygård,

og det er tydeligt at de kender hinanden

ganske godt.

”Når vi har meget komplekse sager,

hvor en borger skal have mange

forskellige former for hjælp, så

mødes vi, som regel hjemme hos

borgeren; men ellers kører samarbejdet

mest på afstand,” fortæller

Carol.

”Men det er nu alligevel vigtigt

at man kender hinanden,” supplerer

Gerda. ”Det er et spørgsmål om

tillid, om at være trygge ved hinanden.

Ellers kan det være svært

at få et ordentligt samarbejde op

at stå. Det synes jeg at jeg har med

visitatorerne, og jeg betragter

dem absolut som en positiv

samarbejdspartner.”

respekt for hinanden

”Jeg har stor respekt for teamlederne,”

gengælder Carol. ”De leverer et

kæmpe planlægningsarbejde og skal

holde virkelig mange bolde i luften

på én gang. Som regel kører samarbejdet

gnidningsløst, selv om man

da godt kan mærke at vi er to forskellige

steder og i to forskellige

kulturer. Men det handler

om at have respekt for hinandensarbejdsbetingelser,

og det oplever jeg at vi

har her.”

Carol hører måske til en

af de mere heldige visitatorer.

For selv om hun har

været i jobbet siden Frit

Valg blev indført i 2003, og

tidligere arbejdede som

sygeplejerske på et lokalcenter,

har hun aldrig

rigtig oplevet noget

af alt det negative, der

ellers kan fylde en del

når man snakker med

visitatorerne.

”Jeg er ikke blevet

flyttet mange gange i

løbet af min visitator-karriere,

og jeg

har ikke mødt den

mistro og det skel

mellem visitato-

Teamleder Gerda Damgaard Hviid (tv)

og visitator Carol Kristensen er her sammen

til ære for fotografen. I det daglige

samarbejder de mest pr. elektronik.

rer og udførere, som der efter sigende

skulle være nogle steder. Og det er

jeg meget glad for!” siger Carol.

ingen vandtætte skotter

Da Frit Valg blev indført, skulle der

være vandtætte skotter mellem bestiller-

og udførerdelen, og det tog

man meget bogstaveligt på

nogle lokalcentre. En af

’vandrehistorierne’ lyder

at hjælperne og

visitatorerne ikke

vores magasin 03 · juni 2009 11


Tema: FriT valg

12


engang måtte sidde og drikke kaffe i

det samme rum.

”Det har jeg heldigvis aldrig oplevet.

Tværtimod – i begyndelsen sad

jeg her på Åbygård, og det var vældig

hyggeligt at hjælperne lige stak

hovedet indenfor, når der var noget,

men det er mere effektivt i dag, hvor

vi sidder samlet på visitationskontorerne,”

siger Carol. ”Men visitatorerne

har jo også været igennem en

proces, og det fungerer efterhånden

udmærket. Borgerne får den hjælp

BUM

– hvad er det?

Da Sundhed og Omsorg indførte Frit

Valg 1. januar 2003, skete det efter

den såkaldte BUM-model – Bestiller –

udfører – modtager.

BUM-modellen er obligatorisk i Frit

Valg, og det betyder, at bestillerdelen

skal være skarpt adskilt fra udførerdelen,

som en garanti for borgernes

retssikkerhed.

I Sundhed og Omsorg valgte man

at gøre adskillelsen af de to funktioner

meget tydelig ved at oprette

Bestillerkontoret og visitatorkorpset

under Afdelingen for Økonomi og

Myndighed, mens den kommunale

andel af udførerne – hjemmehjælperne

– blev ved med at høre under

lokalcentrene.

Bestillerkontoret tager sig bl.a. af

godkendelse af og kontakt til leverandørerne

samt af udarbejdelsen af

kvalitetsstandarder.

Visitatorerne visiterer borgerne –

efter henvendelse fra borgeren selv,

pårørende, hjemmeplejen, praktiserende

læge, hospital eller en helt

syvende – og bestiller de nødvendige

’indsatspakker’ hos den kommunale

eller private leverandør, som herefter

udfører opgaverne.

Tildelingen af hjælp foregår efter de

kvalitetsstandarder og det serviceniveau,

som er vedtaget af Århus Byråd.

vores magasin 03 · juni 2009

de har brug for og det de lovgivningsmæssigt

har krav på. Det er

en af de store fordele ved Frit Valg –

at både vi og borgerne har tydelige

retningslinjer for hvad de kan få og

hvad de ikke kan få. Der er ingen

tvivl om at borgernes retssikkerhed

er blevet større under Frit Valg.”

Økonomi og varme hænder?

En af fordommene omkring Frit

Valg er at visitatorerne tænker i

kold økonomi – de er jo ansat under

Afdelingen for Økonomi og

Myndighed – mens lokalcentrene

mere tænker i varme hænder. Hvad

mener Gerda og Carol om det?

Carol: ”Jeg tænker overordnet

ikke i økonomi, selv om jeg som

myndighedsperson også har et ansvar

for forvaltningen af kommunes

penge. Men først og fremmest

tænker jeg i funktioner og indsatser,

herunder træning. Når jeg visiterer

en borger, ser jeg på hvad vedkommende

kan og ikke kan, og ud

fra det bevilger jeg så de nødvendige

indsats-pakker, hvor hver ting er beregnet

til at tage en fast

tid. Og så er det ellers op

til udfører at tilrettelægge

arbejdet og få det til at

hænge sammen! De nye

indsatser giver udfører

større mulighed for selv

at tilrettelægge,- også

fordi borgeren ikke længere

får en afgørelse med

tid. I den sidste ende er

det jo politikerne der bestemmer serviceniveauet,

og min opgave er at

efterleve dette niveau, ud fra kvalitetsstandarderne

og hvad der i øvrigt

findes af regler på området. Jeg

kunne da godt ønske mig at nogle af

mine borgere kunne få mere hjælp,

men det kan de altså ikke. Hvis serviceniveauet

ikke er højt nok, så er

det ikke mig, men politikerne der

kan og skal ændre det.”

Gerda: ”Jeg tænker da også i økonomi.

Jeg skal jo have et vist antal

borgere for at få det til at løbe rundt,

og hvis jeg mister for mange – for

eksempel fordi de skifter til en pri-

borgerne får den hjælp de har

brug for og det de lovgivningsmæssigt

har krav på. det er en

af de store fordele ved Frit valg

Carol KrIsTensen

vat leverandør – ja, så har jeg et problem.

Men selvfølgelig skal borgerne

først og fremmest have hvad de skal

have. Der kan da godt være uenighed

mellem visitatorerne og os,

navnlig om hvor meget tid en borger

skal have bevilget. Især ved de meget

komplekse borgere kan vi synes

at der er brug for mere tid end visitatorerne

kan give; men det kan løses

ved at vi er rigtig gode til at bruge vores

faglighed og dokumentere at der

er brug for mere tid hos en bestemt


orger. Og uanset hvad, så har Carol

og jeg jo samme målsætning for vores

arbejde – borgeren er i centrum

for det vi gør.”

nye krav

Carol og Gerda er enige om at kravene

til både bestiller og udfører vil stige

i årene fremover. ”Vi har en virkelig

stor udfordring i de hurtige

sygehusudskrivelser. Nyopererede,

meget dårlige mennesker sendes

hjem fredag eftermiddag og skal

FRIT VALG – hvad er det?

have pleje og hjælpemidler her og nu

– det stiller meget store krav til samarbejdet

mellem bestiller og udfører!”

fastslår Gerda. Carol supplerer:

”Der kommer flere og yngre borgere

ind i systemet, som stiller andre

og større krav – i det hele taget er der

mange ændringer på vej i de behov

og de krav der stilles til kommunerne.

Det kræver at vi er meget omstillingsparate

hele tiden. Men bare rolig

... omstillingsparathed er os ikke

fremmed!” n

FRIT VALG er en forkortelse af ”frit leverandørvalg på hjemmehjælpsom rådet”.

FRIT VALG betyder at hjemmeboende pensionister frit kan vælge om de vil have pleje

og praktisk hjælp fra den kommunale leverandør – lokalcentret – eller fra en

privat leverandør.

FRIT VALG gælder ikke for beboere i plejeboliger. De kan kun få pleje og praktisk hjælp

fra lokalcentret.

FRIT VALG blev indført i Århus Kommune 1. januar 2003.

FRIT VALG blev dengang beskrevet som ”Den største ændring der nogensinde er sket i

Magistratens 3. Afdeling” (som Sundhed og Omsorg hed dengang).

Fordele og ulemper

+

÷

Fordele og ulemper

+

÷

omrÅdeCheF

anette poulsen:

At der sker en objektiv vurdering af borgeren inden

hjælpen startes.

Pengene følger borgeren.

Godt for borgeren at der er selvbestemmelse, frit valg,

og med mulighed for tilkøbsydelser. (men kun hos

private leverandører, og det er skidt for os).

Der kan være lang sagbehandlingstid og gå bureaukrati

i det.

Tidskrævende i forhold til dokumentation, og det kan

tage lang tid/være svært at få ændret på den tildelte

pakke.

Det tværfaglige samarbejde med de private leverandører

kan være besværligt, her tænkes på hjem hvor

borgeren får praktisk hjælp fra en privat leverandør, og

vores terapeuter og sygeplejersker kommer i hjemmet.

Fællestillidsrepræsentant

britha lund sørensen, Foa:

Fordele ved Frit Valg er meget svære at få øje på, men

der er selvfølgelig kommet ”ord” på alle vore ydelser.

Men i samme hug er det så besluttet at ydelsen ”omsorg”

er en sygeplejeskeydelse, og det er jo ikke den

gruppe kollegaer der er mest ude ved borgerne. Så alt i

alt er det jo så nok ikke en fordel?

Derudover har Frit Valg gjort borgerne til kunder i en

butik, hvor målet er tilfredse borgere, ellers vælger de

andre udbydere, og så taber vi markedsandele, og dermed

kollegaer.

Er det altid til borgerens fordel at de skal stilles tilfredse??

Hvad med den borger der har en depression, som

vil blive under dynen? Er det til eget bedste, eller er det

fagligt vigtigt at få borgerne op og i gang, så vi undgår

genindlæggelser? Det er et af de eksempler medarbejderne

står overfor, og hvor ligger den ledelsesmæssige

opbakning?

Derudover kommer vi borgerne i kasser, i forhold til

ydelserne, og der er ingen mennesker der passer i kasser

over tid, og så ved jeg godt at så bliver der sagt at vi bare

kan låne tid hos en anden borger når vi står i den akutte

situation, og så give borgeren noget mere tid en anden

dag, men den holder ikke, for der er altid knaphed på

tid, på grund af fravær af den ene eller anden årsag, og

det presser til daglig personalet.

Delegering af opgaver er ikke til at håndtere fra ikke-frit

valg til frit valg.

vores magasin 03 · juni 2009 13


Tema: FriT valg

14

TEKST ingrid terKelsen FOTO niels Åge sKovbo

PriVat leVerandør:


a jeg

D

var gruppeleder på

Lokalcenter Marselis i begyndelsen

af 2000-årene, oplevede

vi så mange besparelser, sammenlægninger

og skiftende ledere at det

hele blæste i alle retninger. Hver

morgen startede jeg med at flytte

besøg hos borgerne, fordi vi manglede

folk, og det gav både sure borgere

og medarbejdere. Alle var sure

og kede af det hele tiden og skældte

ud – og det er jeg altså ikke skabt til!

Efter to år gik jeg ned med stress.

SÅ startede jeg for mig selv, i august

2006. Og jeg har ikke fået skældud

siden!”

Kunder – ikke borgere

Pia Brændstrup startede virksomheden

’A-Plejen’, en af de private leverandører

Århus Kommune har god-

”Jeg har ikke fået

skældud siden 2006!”

Efter mange år som offentlig ansat startede sygeplejerske Pia Brændstrup firmaet

’A-Plejen’ i 2006, og siden da har hun nydt at gå på arbejde hver dag. Pia Brændstrup

fortæller her om hvorfor hun droppede arbejdet som teamleder i Sundhed og Omsorg,

om sine erfaringer som selvstændig og om samarbejdet med Århus Kommune.

vores magasin 03 · juni 2009

kendt til levering af praktisk hjælp

til borgerne på fritvalgs-området. I

2006 var hun kun sig selv, i dag har

hun 14 medarbejdere og cirka 250

kunder ... ”vi kalder dem kunder,

ikke borgere. ’Borger’ er et sært ord

at bruge i den sammenhæng, vi er jo

alle sammen borgere i samfundet,

men i kommunens forståelse af ordet

modtager man kommunale ydelser,

når man er borger. Vores kunder

betaler for at vi kommer ud til

dem – via skatten – og kunder har lov

til at have forventninger,” siger Pia

Brændstrup.

Pia Brændstrup lægger stor vægt

på at kende sine kunder. ”Jeg har

selv været ude og hilse på dem alle

sammen og har også gjort rent hos

mange af dem. I dag tager jeg mig

mest af det administrative, men jeg

har også enkelte kunder endnu, og

dem slipper jeg meget nødig. Det er

slet ikke mig kun at sidde bag ved et

skrivebord og hænge i en telefon. To

af mine medarbejdere er ansat som

koordinatorer og tager sig af kontorarbejdet

– men de skal også ud og

gøre rent en gang imellem! Det er

den bedste måde at lære kunderne at

kende på.”

Bliv hos kunden

I firmaet ’A-Plejen’ arbejder man efter

få, men ufravigelige principper.

Èt af dem er at hjælperen skal blive

hos kunden i den bevilgede tid.

”Hvis en kunde har hjælp en time

om ugen, for eksempel, så skal mine

folk blive der i en time, uanset om de

så drikker kaffe eller spiller yatzy eller

hvad. Ellers føler kunden


vores magasin 03 · juni 2009 15


Tema: FriT valg

sig snydt. Kunden og medarbejderen

laver jo et samarbejde. Vi kommer

for at hjælpe, og sammen med

kunden finder vi ud af hvad der skal

gøres den dag. Det kan ikke nytte at

man bare kommer, udfører sin opgave

og så går igen. Jeg kan huske det

fra dengang jeg selv arbejdede som

hjemmesygeplejerske – netop det der

med at jeg kom og skiftede en forbinding

eller gav en indsprøjtning eller

hvad det nu var, og så gik igen ... der

var ikke tid til at tage hånd om hele

mennesket, og det syntes jeg var

dybt utilfredsstillende. Mine medarbejdere

aftaler også selv med kunden,

hvis de for eksempel er nødt til

at flytte et besøg på grund af tandlæge,

syge børn eller hvad det nu kan

være. Kun hvis de af en eller anden

grund ikke kan få regnestykket til

at gå op, tager jeg eller en af administratorerne

over. Vi lader helst folk

klare det selv, på den måde bliver det

mest fleksibelt.”

Et andet princip i A-Plejen er at

man aldrig snakker om økonomi.

”Vi snakker aldrig om at vi skal spare.

Det er mit problem, og det skal medarbejderne

ikke bekymre sig om eller

føle et medansvar for. De skal passe

deres kunder og gøre deres bedste for

dem, og ikke andet.”

Fint samarbejde med visitatorerne

Pia Brændstrup befinder sig godt

som U’et i BUM-modellen (Bestiller-

Udfører-Modtager) og har et fint

”Vi snakker aldrig om at vi skal spare. Det

er mit problem, og det skal medarbejderne

ikke bekymre sig om eller føle et med ansvar

for. De skal passe deres kunder og gøre

deres bedste for dem, og ikke andet.”

16


vores magasin 03 · juni 2009

PIa BrænDsTruP, PrIVaT leVeranDør

samarbejde med visitatorerne i kommunen.

”Det var ikke svært at blive

accepteret som leverandør – måske

fordi jeg kendte det kommunale system

indefra og selv er sygeplejerske.

I dag kører samarbejdet med visitationen

gnidningsløst. Vi får bestillingssedler

på nye kunder fra visitator

med de nødvendige oplysninger,

og så kontakter jeg eller en af mine

koordinatorer kunden. Tit tager vi

selv opgaven i starten, og derefter får

den videre til en medarbejder. Vores

folk udfylder et skema over hvornår

og hvordan de vil arbejde – og så

matcher vi dem med de kunder der

passer til dem.”

... knapt så fint med

sygeplejerskerne

Skal Pia Brændstrup endelig komme

med et lille kritisk pip, handler

det om samarbejdet med sygeplejerskerne.

”Det kunne

godt fungere bedre.

For eksempel

er det næsten

umuligt at

komme i kontakt

med dem,

bortset fra den

ene time om

dagen hvor de

har telefontid.

Der kan

være lang,

lang vej til

målet som

privat leverandør – for eksempel varede

det fra november til maj at få en

blebevilling igennem! Jeg tror problemet

er at sygeplejerskerne er vant

til at samarbejde med kommunens

folk – og måske er det ikke rigtig gået

op for dem at de også skal samarbejde

med de private leverandører. Jeg

kan godt huske det fra da jeg selv var

kommunalt ansat, det var ikke lige

så naturligt at samarbejde med de

private. Da visitatorerne sad ude på

lokalcentrene, var det også et problem

at få fat på dem, men det har

hjulpet meget nu – ikke mindst fordi

vi private nu også er kommet på

VITAE-journalen. Måske hjælper det

også på kommunikationen til sygeplejerskerne.”

n


Flere vælger privat leverandør

Pr. 1. april i år var 8.759 borgere i Århus

Kommune visiteret til pleje og/eller praktisk

hjælp. Af dem har 1.872 borgere valgt en privat

leverandør, hvilket svarer til 21 pct., mens 7.067

(81 pct.) borgere har kommunal leverandør.

Når de to procenttal ikke til sammen

giver 100, skyldes det at borgere der modtager

hjælp til både pleje og praktisk hjælp,

kan have to forskellige leverandører på

samme tid – en for pleje og en for praktisk

hjælp.

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

Den kommunale leverandør, der er fordelt

på 13 lokalcentre, leverer både pleje og praktisk

hjælp. Hos de private leverandører er der

tre leverandører der leverer både pleje og

praktisk hjælp, mens der er seks leverandører,

der kun leverer praktisk hjælp.

På illustrationerne kan du se hvordan udviklingen

i valget mellem kommunal og privat

leverandør har været fra 2005 og til i dag

(figur 1), og hvordan de 500 seneste visiterede

borgere har valgt. (figur 2)

Figur 1. Antal borgere med privat leverandør, pleje og praktisk hjælp, 2005-2009

100%

90%

80%

70%

60%

50%

Feb 05

Feb 06

April 05

Juni 05

April 06

Juni 06

Aug 05

Aug 06

Okt 05

Dec 05

Okt 06

Dec 06

Feb 06

Feb 07

April 06

Juni 06

April 07

Juni 07

Aug 06

Aug 07

Okt 06

Dec 06

Feb 07

April 07

Juni 07

Aug 07

Okt 07

dec 07

Feb 08

April 08

Juni 08

Figur 2. Valg af kommunal leverandør blandt de seneste 500 visiterede.

Okt 07

Dec 07

Feb 08

April 08

Jun 08

Aug. 08

Okt. 08

Dec. 08

Feb 09

April 09

Aug. 08

Okt. 08

Dec. 08

Feb. 09

Praktisk hjælp

Pleje

Pleje+Prak hj.

April 09

Fordele og ulemper

+

÷

bestillerCheF

helle støve,

bestillerKontoret:

Frit valg har medført en effektivisering og givet en øget

økonomisk bevidsthed om hvad tingene koster. Det

betyder alt andet lige at der leveres mere for pengene

i dag.

Frit valg har medført at der er skabt øget politisk bevidsthed

om hvad øgning af serviceniveauet koster og/

eller konsekvenser af besparelser.

Frit valg har medført at borgerne får flere valgmuligheder

og er med til at give en øget borgertilfredshed.

Endvidere finder de ”ressourcekrævende” borgere

ud af at græsset ofte ikke er grønnere hos en anden

leverandør.

Har givet øget administration på grund af styrkelse

af retssikkerheden, prisberegning, kontrakter med

leverandører.

Kan for den svageste borger være svært at tage stilling

til hvem man nu skal vælge som leverandør og hvad forskellene

ligger i.

Der kan bruges tid på at forstå at det er ”bestiller” der

har kompetencen til at træffe afgørelser mv. og ikke ”leverandøren”.

Kræver stort fokus på at vi er samarbejdspartnere

og begge vil det bedste for borgerne inden for

en økonomisk ramme.

Fordele og ulemper

+

÷

sundheds- og omsorgsCheF

Kirstine marKvorsen:

Vi har fået et politisk beskrevet serviceniveau på pleje

og praktisk bistand.

Vi har fået synlighed for det budget der bruges på

området.

Vi har fået en ensartethed og øget fokus på borgernes

retssikkerhed.

Bureaukrati som aldrig før, det har mindsket arbejdsglæden

hos frontmedarbejderne. Vi har fået mindre tid

med borgerne og bruger mere tid til dokumentation og

administration.

Loven er blevet omdannet til en overordnet styreform –

en tilgang i mødet med borgerne – én indgang – det er

urealistisk og skudt ved siden af. Loven har ”ødelagt” vores

sprog, og vi har levet os ind i en ” købmandsdiskurs”.

Loven har skabt nogle store samarbejdsdilemmaer inden

for ældreområdet mellem visitation og udfører (dog

er vi meget på vej i den rigtige retning).

Fagligheden og borgerkontakten er blevet degraderet

til robottænkning – hvor vi mikroprogrammerer medarbejdere

– det udfordrer vores ønske om helhedstænkning

og handlefrihed hos den enkelte medarbejder, som

via sin uddannelse har fagligheden til at kunne handle.

Så mener jeg slet ikke loven har givet borgerne valgmuligheder

– der er jo ikke mulighed for at vælge indhold,

men kun leverance – vi skal turde lægge al visitation

over på borgerne – og så flere fagfolk ud i marken....det

tror jeg vil rykke :-) – måske et emne til udfordringsretten

;-)

vores magasin 03 · juni 2009 17


Tema: FriT valg

18

Valget aF leVerandør

til pleje og praktisk h

TEKST stud. sCient. pol. Klaus mors

Markedsanalyse blandt nyvisiterede borgere i Århus Kommune viser at borgeren

har svært ved at skelne mellem de forskellige leverandører på fritvalgs-området.

Undersøgelsen er lavet på baggrund

af 26 delvist strukturerede, personlige

interviews samt 5 korte telefoninterviews

– og der har været meget få

afslag. Den anvendte metode med

relativt åbne spørgsmål giver mulighed

for at anskueliggøre andre vinkler

og belyse dybereliggende tanker. Der

er ringet til borgere under 80 år – på

nær i ét tilfælde. Gennemsnitsalderen

har været på 61,35 år, og respondenterne

har været inden for cykelafstand

i Århus Kommune.

Har du lyst til at kigge nærmere

på undersøgelsen, så kontakt

Kommunikationsstaben:

iot@aarhus.dk

vores magasin 03 · juni 2009

Jeg har i perioden primo februar

– ultimo april gennemført en

kvalitativ markedsanalyse for

Sundhed og Omsorg blandt borgere

i Århus Kommune, der for nylig er

blevet visiteret til personlig pleje og/

eller praktisk hjælp. Undersøgelsen

har omfattet hele fritvalgs-området,

altså både de kommunale og de private

leverandører.

Der er stillet to overordnede

spørgsmål: 1) Hvad har indflydelse

på borgeres valg af leverandør af

pleje og praktisk hjælp i hjemmet

og 2) Hvad er borgeres syn på det tilgængelige

informationsmateriale?

Derudover blev tillægsspørgsmålet

– hvilket indtryk har borgeren af offentlig

og privat leverandør – tilføjet

undervejs i forløbet.

Overordnet set viser analysen,

at det grundlæggende er et svært

valg for borgeren. Det hænger sammen

med, at borgeren ikke kan

skelne mellem leverandørerne – og

det gælder både for de private leverandører

samt for kommunen.

Derudover er der mange borgere,

der har det fysisk dårligt, fx pga.

en operation, mens det for mange

kan være grænseoverskridende at

bede om hjælp.

Kommunen det naturlige

valg for mange

Mange borgere ser kommunen som

det naturlige valg, og det hænger

bl.a. sammen med, at der i Danmark

er tradition for offentlig opgaveløsning

i hjemmeplejen – ”de har jo altid

gjort det”, siger mange borgere.

I den her situation spiller det også

ind, at borgeren ikke har hørt noget

– hverken positivt eller negativt – om

de andre leverandører på markedet.

Andre borgere har derimod en negativ

opfattelse af kommunen, fordi de

mindes at have læst noget i en avis,

set noget i fjernsynet eller lignende.

Det kan fx være, at der kommer

mange forskellige hjemmehjælpere

ud, og at de kommer på forskellige

tidspunkter – det betyder så, at

borgeren vælger en privat leverandør.

Her har de nemlig ”noget”, der

kan betinge deres valg. Det samme

gør sig gældende, hvis en leverandør

har fået en positiv omtale af en


jælp er svært

nabo eller ven/bekendt. I disse situationer

vælger borgeren stort set altid

det samme firma som sin nabo

eller ven/bekendt. Tilfældigheder

har også spillet en stor rolle i mange

borgeres valg, hvilket bl.a. kan skyldes,

at borgeren føler et vist tidspres

– der skal simpelthen træffes en

hurtig beslutning.

Stort set ingen af de borgere jeg

har interviewet, har rigtig brugt

tid på informationsmaterialet, og

mange borgere har mere eller mindre

taget beslutningen, inden de får

besøg af visitatoren. Enkelte borgere

har efterspurgt alder og uddannelse

på personalet samt uvildige

rapporter. Fælles for disse er dog, at

der på samme tid er borgere, der tager

skarpt afstand fra disse krav. De

fleste borgere vil dog gerne vide, om

det er den samme person, der kommer

– og om personalet kommer på

samme tidspunkt.

ikke den store forskel – og dog

De fleste borgere mener ikke, at der

er den store forskel mellem kommunen

og de private leverandører, når

der spørges til borgerens indtryk,

men nogle forskellige kom dog frem:

• Det offentlige er god til omsorg,

men medarbejderne er meget

stressede.

• Med en privat leverandør er der

større sikkerhed for at der kommer

den samme hjælper, og de er

også mere fleksible.

• De private er mere effektive, men

skal også ”tjene penge”.

• Borgerne har lidt større tillid til

kommunale medarbejdere.

Generelt er det en svær beslutning

for borgeren, fordi det er svært

at skelne mellem de forskellige leverandører.

Derudover ønsker borgeren,

at informationsmaterialet oplyser

om, hvor mange der kommer

ud, og om de kommer på det samme

tidspunkt. I valgsituationen er det

under alle omstændigheder vigtigt,

at borgeren får oplyst muligheden

for at have en bisidder eller mulighed

for at visitatoren ringer tilbage

– og derudover skal muligheden for

at skifte leverandør understreges. n

Fordele og ulemper

+

÷

omrÅdeCheF

peter Kaas, loKal Centrene sydvest:

Borgeren kan ikke presse hjælperen til opgaver hun ikke

må udføre, eller borgeren ikke er visiteret til.

Større gennemsigtighed i opgaveløsningen og i

økonomien.

For borgerne og de private leverandører er det en fordel

at borgerne kan købe ekstra hjælp (en ulempe for

lokalcentrene).

Ønsket om lavest mulig timepris presser medarbejdere

og teamledere tidsmæssigt.

Langt mindre fleksibilitet i opgaveløsningen, især hos

de borgere der modtager både pleje og praktisk hjælp.

Langt større administration og dokumentation.

Fordele og ulemper

+

÷

Fællestillidsrepræsentant

susanne lindberg, dsr:

Puha, den med fordele er svær… men:

Det er en fordel fordi de tilbud, vi som afdeling kan tilbyde

borgerne, er velbeskrevne, strukturerede og gennemskueligt

fremstillet for borgeren i pjecen ”Et bedre

liv”. Konkurrencen har medført en mere borgervenlig og

”åben” præsentation af os som leverandør.

BUM-modellen medfører et meget bureaukratisk og

ufleksibelt system. Det må være svimlende summer der

bruges på at holde hele maskineriet i gang ”blot” for at

leve op til frit valg (kun en lille andel vælger fx. privat

leverandør til plejen). Til praktisk hjælp vælger en stor

del de private, men mon ikke det skyldes, at vi ikke kan

tilbyde tilkøbsydelser ...

Den største ulempe for borgerne: Hvis en borger vælger

den kommunale leverandør til såvel praktisk hjælp som

pleje, så sikres de indirekte en tættere og mere naturlig

kontakt til sygeplejersker, terapeuter, demenskoordinatorer.

Meget ofte kontakter hjemmehjælperne sygeplejerskerne

(har daglige tværfaglige møder), hvis de lige

er lidt i tvivl om fx. fru Hansen har det godt, og så ”slår

vi lige et smut forbi”. Dette er IKKE en naturlig kontakt,

hvis de har valgt privat leverandør, hvor det kræver at de

kontakter os telefonisk. Så der ”svigter” systemet alle de

borgere, hvor vi kunne have forebygget en forværring.

Mere ulemper: Der afregnes efter leverede ydelser,

hvilket medfører ”huller” ved uforudsete hændelser (fx.

borgeren bliver dårlig eller er ked af det). Det presser

hjælperne i at overholde tiden.

Afregning mellem fritvalg og ikke-fritvalg ”spænder ben”

for delegering af opgaver.

vores magasin 03 · juni 2009 19


Tema: FriT valg

20

”Med tiden holder ting op med at være nye

– og en ny dagligd

Hvad sker der i en organisation når den bliver delt i to, som tilfældet var med hjemmeplejen i

2003, da Frit Valg blev indført? Vi har spurgt udviklingschef i Personale og Organisation, cand.

psych. Vibeke Sjøgreen. Hun var med ’på sidelinjen’ fra starten og var blandt andet med til at

arrangere store undervisningsforløb for visitatorkorpset.


et er

D

altid en udfordring for

en arbejdsplads at skulle gennemgå

større forandringer. Da

Frit Valg blev indført, skulle ledere

og medarbejdere vænne sig til en

helt ny måde at organisere og tilrettelægge

arbejdet på. Det var en særlig

stor udfordring, da arbejdspladsen

blev delt i to: en bestillerdel og

en udførerdel. Medarbejdere, der

tidligere havde haft et tæt samarbejde

i forhold til borgerne, skulle nu

arbejde i hver sin afdeling. Selv om

det af mange blev oplevet som nyt og

Ingen svar fra statsministeren

En af Frit Valgs ”fædre” er statsminister

Lars Løkke Rasmussen (V). Som viceborgmester

i den daværende Græsted-Gilleleje

Kommune indførte LLR allerede i 1996 frit

valg på en række tilbud til ældre. I dag står

der Gribskov på kommuneskiltet, men 32,8

procent af de kommunale opgaver er i udbud,

mod landsgennemsnittet på 23,7 procent.

Vores” gerne høre statsministerens

kommentarer til Frit Valg, så vi bad ham om

at svare på fem spørgsmål:

vores magasin 03 · juni 2009

spændende – skabte det også usikkerhed

blandt medarbejderne. De

skulle lære nye måder at arbejde på –

og de skulle lære at samarbejde på en

anden måde. Medarbejderne skulle

til at tænke helt anderledes. Nogle

oplevede at miste gode kolleger, sociale

relationer blev revet væk, og

nye skulle bygges op. Det var svært

for mange, men det er helt naturligt

at der opstår frustrationer under en

sådan forandringsproces.

Mange oplevede en interessekonflikt

mellem bestiller- og udførerde-

1. Hvordan opstod ideen om et ”frit valg” på

ældreomådet?

2. Hvilke hhv. positive og negative effekter har

frit valg haft for ældreområdet?

3. De offentlige leverandører af praktisk hjælp

hævder ofte, at det er konkurrenceforvridende,

at kommunerne ikke må tilbyde tilkøbsydelser?

De mener, at det svarer til, at bilforhandleren på

den ene side af gaden gerne må sælge ekstraudstyr,

mens forhandleren på den anden side ikke

må? Hvad siger du til det?

len, hvilket er helt naturligt. Fra at

have været fælles om opgaven med

vurderingen af den enkelte borgers

behov for hjælp, blev det nu en opgave

for visitatorerne at vurdere behovet

og samtidig sikre en ensartethed

i beslutningerne. Udførerne fik

til opgave at levere de visiterede ydelser.

Mange i udførerleddet oplevede

at en vigtig del af deres faglighed

blev taget fra dem, når beslutningerne

om borgernes behov nu skulle tages

af dem som var længst væk fra

borgerne.

4. I Århus kan borgeren blive stillet over for at

skulle vælge mellem 10 forskellige leverandører

af praktisk hjælp. Risikerer vi ikke at forvirre

og besværliggøre det for de svageste?

5. Regeringen har luftet muligheden for at udvide

det frie valg inden for ældreområdet. Har

du/I gjort dig/jer nogle konkrete overvejelser?

Statsministeren sekretær har desværre

meddelt os at Lars Løkke Rasmussen

”ikke haft mulighed for” at svare på

spørgsmålene.


ag oPstår”

Der opstår nemlig uvægerligt konflikter

når engagerede ledere og

medarbejdere med hver deres faglighed

skal samarbejde på nye måder.

Nu er konflikter ikke nødvendigvis

noget dårligt. Det er her man lærer –

her man flytter sig. Kommunikation

og dialog er her uvurderlige ledelsesredskaber.

Det kræver en god ledelse,

der kan tydeliggøre den nye

retning og de nye rammer. Det er

meget vigtigt, hvordan tingene bliver

håndteret fra toppen og ned igennem

ledelseslaget, og det er vigtigt

ha-ha

at få talt om dilemmaer og konflikter

undervejs.

En anden vigtig faktor, når man

ændrer en organisation og indfører

noget nyt, er tiden. Det tager tid at

finde sin plads og at finde sig tilrette

i nye roller. Lige så stille holder ting

op med at være nye, og der kommer

en ny dagligdag. Nu er der gået omkring

seks et halvt år siden Frit Valg

blev indført, og mit indtryk er at det

i dag har det fundet sin gænge.” n

Den knivskarpe adskillelse af bestiller- og udførerfunktionen

affødte naturligvis diverse vittige bemærkninger. Denne blev

hørt ved en julefrokost i Frichsparken:

”ja, nu har vi altså et bestillerkontor der

ikke må udføre noget, og et udførerkontor

der ikke må bestille noget ...”

Fordele og ulemper

+

÷

sundhed- og omsorgsCheF

mads gammelmarK:

Historisk klarhed over hvordan serviceniveauet skal

forstås.

Fokus på hvad tingene koster.

Vi skærper vores servicetilgang til borgerne fordi de har

et frit valg mellem leverandører.

Styringstilgangen tager overhånd.

Medarbejderne oplever at de bare skal udføre noget der

er bestilt andre steder fra.

Alt for voldsom styring af leverancerne for at være

sikre på at de ikke bliver for dyre. Fragmentering af

indsatsen.

Fordele direKtør og ulemper

+

÷

hosea dutsChKe:

Al magt til borgerne – borgerne vælger.

Ressourcer følger borgerne.

Kvalitet til debat.

Vi har 2 organisationer i én.

Fokus på ensartethed. Vi behandler borgerne ens – ved

at behandle dem forskelligt.

Mere dokumentation.

Fordele øKonomi- og myndighedsCheF og ulemper

+

÷

thor davidsen:

Borgerne kan frit vælge deres leverandør – ”Al magt til

borgerne!”

Frit valg har medført konkurrence på kvaliteten. Det

opfatter jeg som klart plus for borgerne. Vi er tvunget

til at overveje hvordan vi behandler borgerne med den

største respekt.

Med afregning på frit valg har vi fået overblik over hvad

vi laver i hjemmeplejen. Gennemsigtigheden er en revolution

og har eksempelvis betydet at vi kan fortælle byrådet

at borgerne har stigende behov for pleje, og at det

har udgiftsmæssige konsekvenser. På den konto har byrådet

bevilget MSO ekstra 35 mio. kr. fra 2009 og frem.

Borgerne kan være rimeligt sikre på at den afgørelse de

får, ikke afhænger af den aktuelle økonomiske situation

på lokalcentret eller anden lokal prioritering.

Flytning af visitationen til en myndighedsfunktion har

mindsket fleksibiliteten i tildelingen af ydelser, hvilket

dog skal ses i tæt sammenhæng med retssikkerhed. En

sygeplejerske kan ikke lige tildele et eller andet. Det skal

omkring en visitator, som vurderer borgeren ud fra en

helhed (hvad tilbydes borger i øvrigt) og sikrer ensartede

visitationer og dermed ensartet serviceniveau.

Flytning af visitationen har skabt en usynlig barriere i

vores organisation, som dog er blevet væsentligt mindre

og nemmere at forcere end tidligere. Det handler

om at rollerne mellem bestiller og udfører ikke har været

helt tydelige.

Aktivitetsbaseret afregning har medført mere administration,

f.eks. til prisberegning og afregning, som ikke

har været der tidligere. Det er umiddelbart prisen for

gennemsigtighed.

vores magasin 03 · juni 2009 21


arBejdsglæde/arBejdsmiljØ

22

”… og så blev jeg sat

ind i nogle ting, og

så varede det jo ikke

længe førend jeg

fandt ud af, at næsten

ligegyldigt hvad

jeg gjorde, så var det

forkert. Fejl, fejl, fejl og

jeg blev faktisk gjort

så usikker i løbet af

ret kort tid, at jeg ikke

vidste hvad 2 + 2 var”

Fokus på

mobning

sundhed og Omsorg sætter

nu et omfattende projekt

om forebyggelse af mobning

i gang. Baggrunden er at en undersøgelse

fra NFA – det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

– viser at der på ældreområdet er en

overrepræsentation af medarbejdere

vores magasin 03 · juni 2009

der oplever sig som mobbede, i forhold

til danske arbejdspladser generelt.

Resultaterne peger blandt

andet på skader der påvirker helbred

og arbejdsevne og giver et øget

sygefravær.

Sundhed og Omsorg står for projektet,

mens psykolog- og konsulent-

TEKST Claus rasmussen ARKIVFOTO Colourbox

virksomheden Specular står for selve

gennemførelsen af forløbet. Målet er

at forebygge mobning og fastholde

de mobbede i job.

mobning kan ødelægge dit helbred

Projektkoordinator Inger Lise

Eriksen-Jensen fra Specular for-


”de der direkte angreb på ens person i mange menneskers

påhør… Den der undertone hele tiden,

hvor man tænker, er det dig, der er følsom eller?

uden at man decideret kan sige,hvad det er. Det

ligger der bare hele tiden, og hver gang der skulle

være møde; så tænkte jeg; uh, kommer det nu?”

tæller om de skadevirkninger der

kan opstå ved mobning, og hvorfor

man skal sætte ind over for

mobning:

”I begyndelsen af mobningen bliver

den mobbede mere usikker, indadvendt,

nervøs og kan opleve koncentrationsbesvær.

Samtidig opstår

der fysiske symptomer som hovedpine,

ondt i maven, uro i kroppen eller

søvnbesvær. Vedkommende oplever

sig stresset og har svært ved at tænke

på andet end mobningen. Hvis der

ikke gribes ind, bliver næste fase at

den mobbede holder op med at forsvare

sig selv, og det øger sårbarheden

endnu mere. Den mobbede udvikler

måske angst og depression.

Men i vores projekt vil vi forebygge at

det kommer så vidt”.

Inger Lise Eriksen-Jensen oplyser

at i alt 30 personer får mulighed

for at komme med i projektet.

”Vi opretter to hold med 15 på hver.

Tilbuddene til deltagerne er forskellige,

så vi har mulighed for at måle

effekterne af vores indsats”.

indsatsen retter sig både mod arbejdspladsen

og den mobbede

På det ene hold sættes et særligt intensivt

forløb i gang. ”Det særlige er

at vi både gør en indsats med at støtte

og hjælpe den mobbede, samtidig

med at vi sætter en indsats i gang i

forhold til vedkommendes arbejdsplads.

Der bliver et kursusforløb både

for de mobningsramte, men også for

chefer og tillidsfolk på de mobbedes

arbejdspladser. Samtidig gøres der

en helt speciel indsats i form af uddannelse

af mentorer. Deres opgave

er at fungere som sociale støttepersoner

på arbejdspladsen, så den mobbede

får hjælp til at fungere igen og

gentagelser forebygges”, fortæller

Inger Lise Eriksen-Jensen. Målet med

indsatsen er at de mobbede får støtte

til at blive på arbejdspladsen og at arbejdspladsen

får redskaber så de kan

forebygge mobning.

For øjeblikket er projektledelsen –

Sundhed og Omsorg samt psykolog-

og konsulentvirksomheden Specular

– ved at finde deltagere til projektet.

Det sker med hjælp af tillidsvalgte

og ledere, der kan gøre ansatte, som

de oplever som mobningstruede, opmærksomme

på projektet. Ligeledes

kan ansatte der føler sig mobbet,

henvende sig. Den primære målgruppe

er sosu-assistenter og –hjælpere

der oplever sig udsat for mobning.

Øvrige ansatte, der oplever sig

mobbet, kan også rette henvendelse

til projektet.

Den mobbede kan selv tage kontakt

til Specular: koordinator Inger

Lise Eriksen-Jensen, 2071 7818 eller

sekretær Diana Rafn, 8910 0773

(bedst formiddag). Ledere og tillidsvalgte

kan også hjælpe med henvisning,

og der er mulighed for henvisning

gennem FOA. n

Hvad er mobning?

Det er mobning, når en person gentagne

gange og over længere tid, bliver udsat

for ubehagelige og/eller nedværdigende

handlinger, som det er svært at forsvare sig

imod. De gentagne handlinger kan opleves

som mobning uanset om den, der mobber,

er ubetænksom eller mobber med vilje.

Drillerier, der af begge parter opleves som

godmodige eller enkeltstående negative

handlinger, er ikke mobning.

eksempler på mobbehandlinger

• At blive ignoreret eller udelukkes fra det

sociale fællesskab (isoleret ud)

• At der spredes rygter om en person

• At der sladres om en person

• At blive råbt af eller skældt ud – enten når

man er alene eller i andres nærvær

• At blive mødt med tavshed eller fjendtlighed

– også når man spørger om noget

• At blive latterliggjort eller gjort grin med

– på en negativ måde

• At ’få stukket’ fejl eller fejltagelser ’i næsen’

gentagne gange

• At modtage destruktiv og/eller negativ

kritik af sit arbejde

• At få frataget ansvar, opgaver – uden forklaring

eller konstruktiv dialog

• At blive overdrevet overvåget eller

kontrolleret

• At man ikke modtager nødvendig

information

• At få opgaver med urimelige mål eller

tidsfrister

”der var surhed, og når jeg

kom ind i lokalet, så forstummede

samtalen…”

vores magasin 03 · juni 2009 23


arBejdsglæde/arBejdsmiljØ

24

Fleksjobbere:

- Arbejde er godt for psyken!

TEKST ingrid terKelsen FOTO søren holm/Chili

går på arbejde for min egen

psykes skyld. Hvis jeg bare

”Jeg

skulle gå derhjemme, tror jeg

at jeg ville blive tosset ... og mine

omgivelser ville i hvert fald!”

Kirsten Hansen griner, men der

er alvor i øjnene. Den 48-årige sosu-hjælper

kunne ikke forestille

sig at undvære de 20 ugentlige timer

i plejeboligerne på Husumvej

på Frederiksbjerg - fra klokken 15.30

til 20.30 fire dage om ugen – selv om

skaderne efter to piskesmæld ind

imellem generer hende voldsomt.

Kirstens kollega, sosu-assistent

Tina Seerup på 47 år, har det på samme

måde: ”Det kaldes trivsel, dette

her. Jeg trives bedst ved at være ude

blandt mennesker. Det er herligt at

have med gamle mennesker at gøre,

de er gode til at give input, og jeg har

mange gode oplevelser med dem. Og

vores kolleger har taget vældig fint

imod os. De får på forhånd en orientering

om hvem vi er og hvorfor vi

skal i fleksjob, og der er også medarbejdere

med ved jobsamtalerne, så

vores magasin 03 · juni 2009

de har indflydelse på hvem der bliver

ansat i fleksjobbene.”

Tina er lige begyndt som fleksjobber

på Husumvej, men hun har været

i praktik samme sted, og allerede

i praktiktiden indså hun at det

nok måtte blive et fleksjob for hendes

vedkommende. På grund af en

medfødt hjertefejl bliver hun hurtigt

træt og kan ikke klare et fuldtidsjob.

Hendes 20 timer er fordelt på fire

timer fem dage om ugen – fra 16.30

– 20.30.

Hvis Tina er ny i gårde, er Kirsten

til gengæld gammel – hun har været

fleksjobber siden 2000 og har arbejdet

i ældreplejen i 25 år, havde jubilæum

i marts. Også Kirsten er glad

for kollegerne: ”De er rigtig gode til

både at sætte os i gang og tage hånd

om os. Hvis jeg for eksempel tager

lidt for hårdt fat – og det gør jeg somme

tider, fordi jeg så gerne vil det

hele – så får jeg lige at vide at nu skal

jeg passe lidt på! De er vældig søde

til at give en hånd med, når jeg har

brug for det. Og arbejdet er dejligt.

Kirsten Hansen (i rød

bluse) og Tina Seerup

hygger sig med Inge

Sørensen, en frisk

dame ”på næsten 90”

i hendes lejlighed på

Husumvej. Tina har

slået sig ned i Inges

kørestol – ”man sidder

noget så godt i den!”,

som hun siger.

Jeg er fast aftenvagt, så jeg hjælper

med at gøre aftensmaden klar, få beboerne

ned til spisningen, give dem

aftenmedicin og hjælpe dem med

forskellige ting. Og så snakker jeg

med dem og hygger om dem,” fortæller

Kirsten.

”Det handler om at sørge for trivsel

og omsorg for beboerne, og det

er utrolig dejligt og hyggeligt,” supplerer

Tina. ”Ikke to dage er ens, og

... hej, Bitten, kommer du lige på

besøg?”

Bitten sidder i døråbningen i sin

kørestol – og vil vide hvornår de kommer

og drikker kaffe sammen med

hende. Hun får at vide at det gør de

lige om lidt – og VORES’ udsendte

fatter budskabet og gør hurtigt interviewet

færdigt. Her er beboerne i

centrum. Det er deres behov der definerer

medarbejdernes opgaver.

På vej ud leverer Kirsten hele ideen

i at være fleksjobber, i hvert fald

hvad hende selv angår: ”Jeg bider

gerne de fysiske smerter i mig for at

have det godt psykisk!” n


de gode Fleksjob

- på Husumvej

En af de arbejdspladser der

har ry for at være gode til

’det der med fleksjobbere’, er

Plejeboligerne på Husumvej

under Frederiksbjerg

Lokalcentre. I øjeblikket er

fire af de i alt 25 medarbejdere

fleksjobbere. Vores har

besøgt Husumvej for at finde

ud af hvad de gør for at skabe

det gode fleksjob.

TEKST ingrid terKelsen FOTO søren holm/Chili

vi gør?”

Teamleder Lone

”Hvad

Christensen tøver lidt og ser

tænksom ud. Spørgsmålet er ellers

uskyldigt nok: ’Hvad gør I for at skabe et

godt fleksjob?’

”Ja, hvad gør vi egentlig? Vi begynder

med at definere nogle opgaver

vi ikke skal løse – vi skelner mellem

kan- og skal-opgaver. En kan-opgave

er noget af alt det der ekstra, som

personalet egentlig frygtelig gerne

vil gøre, men som der ikke er normering

til – sætte borgernes hår, gå

tur med dem, spille ludo, hygge om

dem. Personalet bliver stresset af at

de ikke kan nå disse opgaver, og derfor

er det godt at have fleksjobberne

til at gøre det.”

Det lyder som om fleksjobberne får flødeskumsopgaverne,

mens det faste personale

må nøjes med rugbrødsopgaverne. Kan det

ikke skabe misundelse?

”Det har vi i hvert fald ikke oplevet.

Tværtimod - medarbejderne er helt

med på ideen og bakker op om det.

Der er mange ildsjæle blandt det faste

personale, som er kede af de ikke

selv kan nå at hygge om borgerne.

De synes at det er godt at fleksjobberne

gør det. Fleksjobberne kan også

godt lave andre ting, afhængig af deres

handicap. De kan for eksempel

tage en plejeopgave, men de kan måske

bruge tyve minutter på det, selv

om det kun er normeret til fem minutter.

Mange af dem er slidt i bevægeapparatet

efter mange år i jobbet,

i en tid hvor der ikke var løftehjælpemidler.”

Hvordan tager I imod fleksjobberne?

”Egentlig på samme måde som alle

andre nyansatte. De skal igennem

et introprogram på mindst fire dage

her i huset, hvor de kommer rundt

i alle hjørner og kroge. De deltager

også to dage i et fælles introprogram

på lokalcentret, der bl.a. handler om

forflytninger, medicinhåndtering

o.s.v.

Men inden vi når så langt, har vi

udarbejdet en slags funktionsvurdering

sammen med den der skal ansættes

plus eventuelt en jobkonsulent.

Her laver vi en ’kan/kan-ikke’

liste, og derefter en ’kan-godt’ liste,

hvor vi remser alt det op som den pågældende

godt kan – og så laver vi

jobbeskrivelsen ud fra det. Vi lader

nogle af punkterne være meget brede

– for nogen af fleksjobberne kan

det hele på en god dag og ikke

ret meget på en dårlig dag.

Det må kræve en vis fleksibilitet

hos de faste medarbejdere tage

hensyn til fleksjobberne i det

daglige arbejde?

”Jo, det gør det da, men det kræver

også noget af fleksjobberne. Hvis de

er åbne om deres situation, er det

nemmere at finde forståelse hos de

faste medarbejdere. Men det kan

være svært at finde åbenheden frem,

hvis man har det svært med at have

det som man har det. Det kan være

vanskeligt at ’få plads’ til de psykisk

skrøbelige fleksjobbere. Som professionelle

omsorgspersoner bør vi

selvfølgelig have forudsætningerne

for det, men alligevel kan det være

svært at håndtere i hverdagen. Som

regel går det nu udmærket. Det allervigtigste

er at fleksjobberne kan

mærke at deres arbejde bliver værdsat,

og at deres indsats gør en forskel

for både kollegerne og borgerne.” n

”Personalet bliver stresset af

at de ikke kan nå de hyggelige

’kan’- opgaver, og derfor er det

godt at vi har fleksjobberne

til at gøre det,” siger

teamleder Lone

Christensen.

vores magasin 03 · juni 2009 25


uddannelser & Kurser

26

TEKST anne Klindt FOTO arKivFoto

Grammatik

og grin

Hvis du vil have det sjovt, møde kolleger fra andre lokalcentre

og lære en masse om dansk sprog og kultur, skal

du tilmelde dig ’Dansk for ansatte i Sundhed og Omsorg’.

Man skal ikke være sammen

med sproglærer Lone

Engstrøm Graversen og hendes

14 kursister i ret lang tid før man

bliver smittet af holdets hyggelige

og lattermilde stemning. Her er

plads til at grine, spørge, fortælle,

prale og rose. Som kursist har

man stor indflydelse på kursets indhold,

for Lone spørger til ønsker, og

hun griber straks de emner der optager

kursisterne og bruger dem i

undervisningen.

Janteloven er ikke dansk særkende

Den tirsdag da VORES er på besøg,

indleder sproglæreren med at tage

tråden fra sidste uges undervisning

op. Carlos fra Venezuela spurgte dengang:

’Hvad er janteloven?’. Lone deler

kopier af Aksel Sandemoses love

ud, og Antoniette fra Italien læser

dem højt.

vores magasin 03 · juni 2009

”Hvad er meningen med det?!” lyder

det prompte og overrasket fra

Kim fra Vietnam. Efter en længere

snak kan alle dog genkende noget af

janteloven fra deres eget hjemland

og er enige om at Danmark ikke har

eneret på lovene. Samtalen udvikler

sig til at handle om mange andre

kulturforskelle. For eksempel at besøge

hinanden uden forudgående aftale

samt spise mad fra venners køleskab

uden at spørge om lov.

Lone lytter, supplerer og griner

med stor indlevelse. Hun sørger også

for at rette kursisterne når de laver

en sproglig fejl.

mig ikke forstå

Fra den løsslupne stemning sporer

Lone nu undervisningen ind på et

mere seriøst emne: sætningsopbygning.

Koncentreret arbejder kursi-

sterne sig igennem verbers og subjekters

placering i de forskellige tider

og noterer Lones guldkorn. Selv om

man skulle tro at der ikke er megen

sjov ved grammatik, bliver også dette

emne let fordøjeligt med Lones

pædagogiske forklaringer, tilført

humor: ”I skulle gerne undgå sætninger

som ’Mig ikke forstå’,” siger

hun, og alle griner.

italiensk temperament

”Det med at skrive….det kniber for

mig,” siger Antoniette.

At det ikke kniber med det verbale,

har vi tidligere fået en smagsprøve

på fra den italienske SOSU-hjælper:

Hun gengav det fur som hun udsatte

sin kollega for, fordi denne havde efterladt

en fyldt vasketøjskurv ved en

borger i stedet for at tage sig af opgaven.

Antoniettes ordstrøm må kunne

få selveste Lotte Heise til at hive

efter vejret!

Modtageren af dette fur, grønlandske

Christiane, sidder lige over

for i undervisningslokalet. De griner

begge af episoden med vasketøjet, og

Antoniette undskylder sin opførsel

fra dengang. Christiane: ’Ja, jeg blev

helt mundlam. Men jeg synes at det

er godt at du får din vrede ud i stedet

for at gemme på den.”

Det lader til at være en typisk reaktion

at kursisterne på denne måde

roser hinanden. De kan skam godt

Janteloven

– er formuleret af forfatteren Aksel Sandemose i romanen

En flygtning krydser sit spor fra 1933. Loven

lyder sådan:

Du skal ikke tro at du er noget

Du skal ikke tro du er lige så meget som os

Du skal ikke tro du er klogere end os

Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os

Du skal ikke tro du ved mere end os

Du skal ikke tro du er mere end os

Du skal ikke tro at du duer til noget

Du skal ikke le ad os

Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig

Du skal ikke tro du kan lære os noget


Kurser

være uenige, diskutere, drille og grine

af sig selv og hinanden, men det

hele foregår med respekt og forståelse.

Og sproglærerens typiske reaktion

er at rose for sproglige finesser – i dette

tilfælde brug af ordet ’mundlam’.

Hvordan beskriver man demens?

Dagens undervisning slutter med

en gennemgang af en skabelon fra

Kua KompetenCeudviKling

For sosu-assistenter

Modul 1: 14. - 23. september

Modul 2: 26. - 29. oktober

Modul 3: 17. - 20. november + "fordybelsesdage"

KommuniKation i team

14.-15. september samt 3. oktober

30.november - 2. december

diplom i ledelse

I efteråret

diplommoduler til

sygeplejersKer

Sårpleje: 30. november - 22. januar

Psykiatri: i efteråret

amu-Kurser

Psykiatri basis: 31. august og 2. nov.

voldsForebyggelse og

KonFliKtløsning

7.- 9. september samt 5. - 6. oktober

et lokalcenter om hvordan man

kan beskrive demens hos en borger.

Hvordan disponerer man sådan

en beskrivelse, hvad er vigtigt at få

med, og hvilke ord bruger man typisk?

Sproglærer Lone lægger stor

vægt på at undervisningen skal

handle om medarbejdernes hverdag.

Da Lone deler hjemmeopgaven til

næste gang ud, foreslår Birgit fra

Sundhedsakademiet tilbyder danskkurser for:

sÅrpleje For hjælpere

4. - 6. november

it-Kurser

Powerpoint: 24. og 25. juni

Udvidet Excel: I efteråret

KommuniKation og KonFliKthÅndtering

Service og ernæring: 22. - 24. september

Førstehjælp

15. september, 16. oktober, 2. og 3. november,

7. december

dansK og dansK For

ordblinde

2. juni - 9. november

med-Kurser

Løbende hos PUF

præsentationsteKniK

14., 15., 16. september og 19., 20. oktober

Tyskland at de også skal lave en diktat,

og Antoniette vil gerne lave et

resumé af en historie. Lone synes at

det er nogle gode ideer, og de bliver

enige om disse discipliner til næste

gang. n

* Medarbejdere med dansk baggrund

* Medarbejdere med anden etnisk baggrund

* Ordblinde

• Kurserne handler om at stave, skrive, læse og grammatik. Ordblindekurserne handler desuden om it-hjælpemidler.

• Som tilgift får du trænet det verbale, får en bedre kulturforståelse og møder nye kolleger

• Der tages udgangspunkt i dine hverdagssituationer, f.eks. journaler, opslag i bøger, skemaer og korrespondance med kolleger, leder og pårørende

• Undervisningen foregår i Søren Frichsparken 3 timer, en gang om ugen, i 15 uger

• Det er gratis (inkl.undervisningsmaterialer)

• Berettiger til Statens Voksenuddannelsesstøtte (løntabsgodtgørelse)

• Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte sproglærer Lone Engstrøm Graversen på tlf.nr. 30 89 85 49.

• Hvis du vil tilmeldes skal du aftale det med din leder

• Man kan tilmelde sig hos EDUCTOR på telefon 20 98 33 97/ 20 98 33 95

ledertræF

5. oktober

Tilmelding foregår via Sundhedsakademiets

elektroniske tilmelding, som du finder på

portalen.

Enkelte af forløbene findes dog ikke

her. Kontakt da Sundhedsakademiets

medarbejdere.

sådan finder du sundhedsakademiet:

1. Gå ind på Portalen

2. Klik på Sundhedsakademiet i venstre kolonne

3. I kolonnen til venstre kan du herefter læse

om Sundhedsakademiet, aktuelle kurser

og tilmelde dig efter aftale

med nærmeste leder.

vores magasin 03 · juni 2009 27


28

1. spadestik til Århus Kommunes højeste

Plejeboligbyg

TEKST ingrid terKelsen FOTO henning madsen

Forhåbentlig betyder det ikke

uheld at det første spadestik til

72 plejeboliger og et sundhedscenter

på Ceres Allé nr. 13 blev taget

13. maj. Oven i købet klokken 13.

Under alle omstændigheder var spadestikket

startskud til byggeriet

af Århus Kommunes hidtil højeste

plejeboligbyggeri.

Med sine syv etager kommer

”Ceres-huset” til at rage 22,5 meter

vores magasin 03 · juni 2009

i vejret. Huset bliver bygget mellem

Ceres-komplekset og åen. De 72 plejeboliger

bliver fordelt på de seks øverste

etager, med store, fælles altaner

mod syd, mens de tilhørende servicearealer

samt – på sigt – et sundhedscenter

får stueetagen. I alt bliver

etagearealet på ca. 7400 m 2 . Den

samlede byggesum er på knap 140

mio. kr. Boligerne er efter planen

klar til indflytning i december 2010.

Projektet er blevet til i samarbejde

mellem Århus Kommune, entreprenørfirmaet

M.T. Højgaard A/S,

Klinges Tegnestue og ingeniørfirmaet

Viggo Madsen.

Plejeboligerne er en del af en større

byggepakke med om-, til- og nybygning

af ældre- og plejeboliger.

Inden udgangen af 2010 vil der være

sat byggeri i gang for omkring 800

mio. kr. Af nybyggerier kan næv-


Næppe havde rådmand

Dorthe Laustsen gjort det

indledende gravearbejde

før de store maskiner var

klar til at tage over.

geri

nes 84 boliger på Hedevej, 60 boliger

i Vestervang og 24 boliger på

Jasminvej. Desuden sker der om-

og tilbygninger af boliger ved lokalcentrene

Søholm, Rosenvang,

Elmevang, Toftegården, Vejlby,

Abildgården og Sabro. n

Plejeboligerne grænser op

til det smukke område,

hvor Brabrandstien slutter

sin rute langs Årrhus Å

vores magasin 03 · juni 2009 29


vores sunde sider

30

TEKST helle erenbjerg FOTO Kaare viemose

Gode ben, brede baller, Dorthes

disciple. Omkring 20 hold fra

Sundhed og Omsorg har de

sidste fire uger i maj kæmpet med

de øvrige hold om hovedpræmien i

kampagnen ”Vi cykler til arbejde”

– en rejse for hele holdet til et sted i

Europa. Et af holdene fra Sundhed

og Omsorg var Team Sund med anfører

Lasse Dahl i spidsen

Hvorfor deltager du i kampagnen?

Målet for mig og holdet er selvfølgelig

at vinde. Men derudover er det

en rigtig god anledning til at få cyklet

mere. Mange af os cykler alligevel

på arbejde, men nu er der en ekstra

anledning fordi man med på et

vores magasin 03 · juni 2009

Så tager vi

cyklerne

frem

hold. Og samtidig får man en masse

gode oplevelser når man cykler – en

Fakta

• Dobbelt så mange kvinder som

mænd cykler til arbejde.

• Mange opfatter ikke cykelturen

som ”rigtig motion” i forhold til

de 30 minutter om dagen som

Sundhedsstyrelsen anbefaler, derfor

tror de ikke den tæller med - men det

gør den!

• Deltagerne i kampagnen ”Vi cykler til

arbejde” kunne bl.a. vinde rejser, cykler

og udstyr. Klik ind på www.vctk.dk

for at se hvem de heldige er.

af deltagerne fra vores hold har set

en fiskehejre om morgenen, når hun

cyklede ind på arbejde. Det er en god

oplevelse at starte dagen på.

er cyklen dit foretrukne

transportmiddel?

Ja, helt klart. Jeg cykler til og fra

arbejde. Det er omkring 5-6 kilometer

sammenlagt – ellers går jeg. For

eksempel når jeg skal købe ind. Jeg

bor inde i byen, og det er bare hurtigere

at tage cyklen eller gå. Jeg

har også en bil – en Skoda Felicia –

men det er for besværligt at komme

rundt i den inde i byen. Den bruger

jeg mest når jeg skal besøge min familie

i Thy.


Et par af de faste støtter

i Team Sund: fra venstre

konsulent Kristian Dall,

konsulent Henriette

Bennicke og assistent

Lasse Dahl.

Uddrag fra Lasse Dahls dagbog

4. maj

Cykelvejret var lettere overskyet her til morgen, men ingen på holdet blev

våde, så vi er ved godt mod. Én fra holdet observerede en fiskehejre på jagt

efter morgenmad ved Brabrandsøen, sådan noget kan man opleve når man

cykler.

6. maj

På vej på arbejde havde vi alle det som fisk i vandet – våde! Så det var på med

regntøjet, men på den anden side ... Æbletræerne er for alvor sprunget ud, og

fiskehejren var på jagt igen :-)

Der var en del vejarbejde, og det gjorde at vi er godt tilfredse med cyklerne,

vi kom nemlig hurtigt frem. På hjemvejen var der dømt fedt cykelvejr:

Solskin.

7. maj

Cykelvejret var fantastisk her til morgen. Det gav ekstra energi til at starte dagen

på. Trafikken var til gengæld ret stille – mange havde taget en fridag op til

Store Bededag.

Hvilken slags cykel kører du på?

En gammel damecykel. Det er min

kærestes aflagte. Den har tre gear,

og det er fint nok til mig.

Cyklede du også til skole da du var

barn?

Da jeg gik i de små klasser, cyklede

jeg altid i skole – eller kørte med

mine forældre. Men da jeg blev lidt

ældre og skulle i en skole længere

væk, fik jeg en knallert – en Vespa

Ciao, den kørte jeg på de syv kilometer

til skolen. Så det var først efter

jeg flyttede til Århus at cyklen blev

fundet frem igen. n

Sunde råd til

sommeren

Sommertid er grilltid

Grillmad er lækkert og sundt på en lun sommeraften.

Og maden bliver endnu sundere,

når du husker at bruge grillen rigtigt:

• Læg folie under kødet på grillristen. Så

drypper det ikke på grillkullene, og du undgår

farlig røg.

• Vend kødet ofte, så du

undgår, at det bliver

branket.

• Gennemsteg kyllingekød

og hakket kød.

• Sørg for holde råt kød adskilt

fra færdigstegt kød

og grøntsager.

Her kan du finde flere gode

råd om, hvordan du griller på

en sund måde:

www.miljoeogsundhed.dk/default.

aspx?node=4453

Værs´go og drik!

Når det er varmt, er det vigtigt at drikke meget.

Og selvom det er godt med et iskoldt glas

postevand, er det rart at variere. Vi har fundet

denne opskrift på iste med hyldeblomster

• 1 spsk te

• 3 spsk rørsukker

• 3 hyldeblomster

• 1 tsk citronsaft, eller efter smag

• 1 liter kogende vand

Lad teen trække i ca. 5 minutter, eller

til den er fint lysebrun. Si teen

og tilsæt sukker og hyldeblomster.

Lad teen trække til den er afkølet. Si

hyldeblomsterne fra og server med

isklumper og eventuelt en skive citron.

Hvis du googler ”Her er de bedste kolde

drikke”, kommer du ind på Politikkens

hjemmeside og et væld af opskrifter på

sunde drikke uden sød kemi

vores magasin 03 · juni 2009 31


vores sunde sider

32

TEKST helle erenbjerg FOTO Kaare viemose

Vi tilbringer en stor del af vores vågne tid

på arbejdspladsen. Derfor er arbejdspladsen

også er godt sted at starte når

man vil gøre en indsats for sundheden.

På Lokalcenter Møllestien er

det sunde valg blevet lettere efter

en fælles, målrettet indsats fra

medarbejdere og ledelse.

Sundhed komme

Vi tilbringer en stor del af vores

vågne tid på arbejdspladsen.

Derfor er arbejdspladsen

også er godt sted at starte, når man

vil gøre en indsats for sundheden.

På Midtbyens Lokalcentre er det sunde

valg blevet lettere efter en fælles,

målrettet indsats fra medarbejdere

og ledelse.

”Sundhed er en privat sag, men

som arbejdsplads skal vi skabe rammerne

for at det sunde valg er det let-

vores magasin 03 · juni 2009

te valg,” siger aktivitetsleder Grethe

Kvist. Som medlem af den centrale

styregruppe for arbejdsmiljøet på

Midtbyens Lokalcenter har hun været

med til at sætte sundhed øverst

på den fælles dagsorden.

”Som arbejdsplads har vi et ansvar

for at stille nogle tilbud til rådighed.

Det er selvfølgelig folks frie valg at

tage imod tilbuddet, men her hos os

har vi forsøgt at lave en bred vifte af

muligheder, sådan at man kan væl-

ge, hvad der passer bedst til ens temperament

og behov. Vi arbejder med

at få tingene til at brede sig som ringe

i vandet.”

Sammen med ledelse og medarbejdere

på lokalcenteret har styregruppen

sørget for, at der kom ideer

på bordet og at skibene blev sat i

søen.

”Rammerne og initiativerne er

kommet fra ledelsen, men at det er

lykkedes at gennemføre at vi har


ikke af sig selv

kunnet sætte så meget fokus på trivsel

og sundhed skyldes i høj grad vores

ildsjæle og engagerede medarbejdere.

Det er medarbejderne har gjort

indsatsen mulig ved at gribe ideerne

og bakke op om initiativerne.”

Hun mener, at det arbejde, der

har ligger i at få indsatsen for

sundhed på arbejdspladsen struktureret

og sat i værk er kommet

tifold igen i form af trivsel og

arbejdsglæde.

”Det indsats vi har lagt i det her,

har vi fået mange gange igen, også

i form af tilkendegivelser fra medarbejderne,

så spørgsmålet er, om

vi kan holde til at lade være med at

gøre det? Spørger hun.

En af ildsjælene er fysioterapeuten

Peter Møller Ravn som blandt andet

er med i Sund Livsstilsgruppen,

svarer

”Sundhed er et personligt ansvar,

men netop fordi vi tilbringer så

Sådan gjorde de

organisation:

Efter den sidste undersøgelse fra det Nationale Center

For Arbejdsmarkedsforskning – i daglig tale kaldet NFA

undersøgelsen - i 2006 blev der via MEDudvalget nedsat

en styregruppe, som skulle analysere svarene fra

NFA rapporten.

Styregruppen bestod af seks personer: tre ledere og

tre medarbejdere. På baggrund af svarene fra NFA og

indsatsområderne fra ”Den gode balance” besluttede

styregruppen sig for tre indsatsområder:

• Sundhed og fysisk arbejdsmiljø

• Faglighed og ressourcer i arbejdet

• Arbejdsglæde, engagement og trivsel

For hvert at de tre områder nedsatte man en arbejdsgruppe,

som skulle foreslå konkrete tiltag, der siden

blev behandlet i styregruppen og forelagt medarbejderne

ved stormøder.

Der er nedsat et motionsteam med repræsentanter

fra de 3 lokalcentre i samdriften af det tidligere

Lokalcenter Møllestien, Carl Blochsgade og

Lokalcenter vestervang, som i dag er Midtbyens

Lokalcenter.

mange timer på arbejdspladsen, mener

jeg ikke, en arbejdsplads kan tillade

sig ikke at have enkelte sundhedstilbud.

Vi lever i en fristelsernes

verden, som jo ikke altid trækker i

den gode retning. Derfor bør man

skabe nogle tilbud, hvor alle på arbejdspladsen

kan søge støtte og vejledning.

Og i sidste ende er det vel

ledelsen, der skaber rammerne for

hvad, der kan lade sig gøre", siger

han. n

vores magasin 03 · juni 2009 33


vores sunde sider

34


Sådan gjorde de

Økonomi

Økonomisk er der afsat, hvad der svarer til en fuldtidsstilling

pr. år.

Heraf går cirka 100 000 kr. til at køre de forskellige

grupper og iværksætte initiativer, mens 200 000 kr. går

til salat og frugtordning. Desuden søges ekstra midler.

Et mindre beløb kommer ind via de aktiviteter, som

medarbejderne selv giver tilskud til: massage, zoneterapi

og træning i DGI huset.

aktiviter

Blandt de tilbud og aktiviteter medarbejderne kan

vælge imellem er:

Fribilletter til AROS og Bymuseet

Fri Salatbar og frugtordning to gange om ugen

Klippekort til DGI huset, sekvenstræning og træning i

varmtvandsbassin.

Deltagelse i Ladywalk, Kvindeløb, Vi cykler til arbejde,

DHL

Samt Sund Livsstilsgruppen

Hvad betyder det for dig at der er disse forskellige

tilbud på din arbejdsplads?

bitten

pedersen

besKæFtigelsesvejleder

For mig er det en god

mulighed for at møde

andre kolleger. Jeg synes

det er godt, at vi har

at mulighed for at mødes

og lave aktiviteter

sammen. Det er rart at

kunne mødes med sine

kollegaer under andre forhold end de daglige

arbejdsmæssige sammenhænge. Det skubber

til én. Og man får energi af at bruge energi, så

for mig er det kun godt, at der bliver skubbet

lidt på.

Bitten har deltaget i ”Vi cykler til arbejde”.

vores magasin 03 · juni 2009

nina odby

mortensen

assistent

Jeg synes, at det er

dejligt at der bliver sat

fokus på sundhed på

arbejdspladsen. Jeg

ser det som et tilbud,

og det er vigtigt, at

det ikke er noget, man

partout skal, men at

det er et tilbud, man kan tage imod, så tit der

er plads i kalenderen. Selv har jeg fået masser

af inspiration og gode opskrifter fra kost

og motions gruppen. Jeg så gerne, at vi satte

endnu mere knald på vores fokus på sundhed

og trivsel, men vi skal også respektere, at folk

er forskellige.

Nina har deltaget i LadiesWalk og i kost og

motionsgruppen.

anne

ChristoFFersen

teamleder

Jeg synes det er et godt

signal om, at vi prioriterer

sundhed og trivsel

på arbejdspladsen. Jeg

kan godt lide, at der er

en sammenhæng, og

at det, der sker på min

arbejdsplads, støtter op

omkring det, jeg også prioriterer i mit privatliv.

Man kan sige, at det speeder op for min motivation.

Det er også en hårfin balance. Vi bevæger

os ind i det private, når vi sætter fokus på

motion og vægt og sundhed, og vi skal være

bevidste om, hvad man kan blande sig i. Det er

rigtig godt at tilbuddet er til rådighed, men vi

må ikke presse dem, der ikke ønsker det.

Anne har deltaget i DHL- Stafetten.


småT & godT

hVorFor lugter Vores?

Redaktionen har fået en klage over at ’Vores

lugter. En læser er ”blevet foruroliget over den

meget ubehagelige lugt der strømmer ud fra

bladet. Lige nu hænger det til afdunstning ud

ad vinduet!”

Nu er smag og behag jo forskellig ... redaktionen

syntes også at det seneste nummer af

personalemagasinet lugtede, men egentlig

ikke ubehageligt, måske sådan lidt i retning

af sojasovs?

Læseren opfordrede os til at sikre os at

trykkeriet ikke bruger sundhedsskadelige

kemikalier i produktionen af bladet. Vi kan

oplyse at Scanprint efterlever ikke mindre

end syv forskellige miljø-certificeringer, som

blandt andet omfatter ansvarlig skovdrift,

miljøvenligt papir og miljøvenlige trykfarver.

Vil du gerne ha’ en fridag?

Så læs dette og tænk over hvad du be’r om …

• Der er 365 dage i et år.

• Der er 52 uger – hver uge har du 2 fridage – tilbage er

261 dage til arbejde.

• Du er væk 16 timer om dagen fra arbejde = 170 dage –

tilbage er der 91 arbejdsdage.

• Du bruger 30 minutter om dagen til småpauser = 23

dage om året – tilbage 60 dage.

• Du har en halv times frokostpause = 23 dage – tilbage

er 45 arbejdsdage.

• Du bruger 20 dage årligt til sygdom – tilbage er 25

arbejdsdage.

• Du har 6 ugers ferie = 42 dage – tilbage er minus 17

arbejdsdage.

… vil du stadig have en fridag???

Farverne er baseret på vegetabilske olier,

og trykmaskinerne producerer uden brug af

sprit i fugtevandet. Trykkeriet garanterer at

lugten ikke er sundhedsskadelig.

Men hvorfor lugter bladet så?

Fordi trykfarver tørrer ved ilttilførsel. Hvis

en tryksag pakkes i kasser forholdsvis hurtigt

efter trykningen, bliver der ikke tilført nok ilt,

og afdampningen, og dermed lugten, bliver

i tryksagen indtil der igen bliver tilført luft –

når kassen åbnes igen.

Vi har tidligere haft lignende problemer

med Vores’ forgænger, P3A. Den kom ikke fra

trykkeriet i kasser, men i bundter på paller

– og de blev som regel sat ud i en fjern krog

af rådhusets cykelkælder et par dage, så de

kunne dampe af inden de blev sendt ud til jer.

ta' Vores med hjem!

Vi forsøger at bygge tid ind

i produktionen til at bladene

kan nå at blive luftet inden pakningen,

men nogle gange holder

tidsplanen

ikke

helt. Det

kan vi kun

beklage,

men igen

– lugten er

uskadelig.

Dette skilt er observeret på et af

vore lokalcentre:

luK venligst

døre og vinduer

inden loKalet Forlades

... hvordan skal man så komme ud???

På forsiden af bladet her står der: ”Tag med hjem”. Og det mener vi. Hver eneste ansat i Sundhed og Omsorg skal kunne få sit eget

eksemplar af personalemagasinet, som man så kan læse på jobbet, i bussen eller toget eller hjemme i sofaen. Bladene bliver sendt

ud til hver enkelt arbejdsplads. Hvor mange I får, afhænger af de oplysninger vi har fået fra jer. Hvis I på din arbejdsplads ikke får

blade nok til at du kan få dit eget, så sig det til din nærmeste chef, til kontoret, administrationen – eller hvem det nu er der tager sig af

det hos jer – og bed dem om at bestille flere blade. Det sker på iot@aarhus.dk

vores magasin 03 · juni 2009 35


sommerFerie

TEKST ingrid terKelsen Fotos: ingrid terKelsen/Colourbox

Vores” gik en tur igennem gangene i et par centrale afdelinger i Frichsparken og stillede

spørgsmålet: Hvad skal du lave i sommerferien?

anders

laursen

eKspeditionsseKretær,

øKonomi & myndighed:

”Jeg skal 10 dage til

Sydafrika, på jagtsafari

sammen med fem

jagtkammerater. Vi

skal bo i en lerhytte

med stråtag ved Sand River, lige til venstre

for Kruger Nationalpark. Jeg kom

med på et afbud, og dén chance kunne

jeg bare ikke lade gå fra mig. Jeg håber at

komme hjem med en blesbuck-antilope,

en zebra, en gnu og et vortesvin!”

birgitte l. Knudsen

personaleKonsulent, personale

& organisation:

"Min mand og jeg og vores to store piger

på 18 og 20 år skal på campingferie i Porec

i Istrien i det sydlige Kroatien. Vi har været

af sted i mange år med vores Combi-camp

– en krydsning mellem et telt og en campingvogn

– og jeg er bare taknemmelig for

at pigerne stadigvæk gider at holde ferie sammen med os!”

susanne

baagø lund

overassistent,

øKonomi & myndighed:

”Hele familien – min

mand og mig og vores

to børn på 18 og

14 – tager tre uger

med campingvognen

til Elba (ø mellem Italien og Korsika). Vi

har før camperet rundt omkring i Europa,

men det med egen campingvogn er ret

nyt – så det bliver en lang køretur!”

marianne

niCholaisen

personaleKonsulent,

personale

& organisation:

”Vi har en landejendom

og kan ikke tage

væk i flere uger ad

gangen, så jeg bliver

hjemme og passer mine heste. Men en

tur til Mols Bjerge og til Vadehavet skal

det nok blive til.”

steen lee mortensen

hr-Konsulent, personale & organisation:

”Jeg har booket en af Århus Kommunes

ferielejligheder på Christianshavns Torv,

hvor jeg og min kone og vores tre børn

på tre, otte og elleve år plus min mor skal

bo i en uge. Og så står den ellers på Tivoli,

hotdogs, livgarden, Bjørn Nørgaards

gobeliner, Zoologisk have,

seriøs powershopping

… og hvad vi ellers

finder på!”

More magazines by this user
Similar magazines