Sct. Georg 5/11 - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

Sct. Georg 5/11 - Sct. Georgs Gilderne

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

Oktober

2011

78. ÅRGANG

• Fellowshipday

• Landsgildeting 2011

• Spejdernes Lejr 2012

NUMMER

5


Landsgildeledelsen

Landsgildemester Lone Erkmann

Munkebanken 5, 4681 Herfølge

Tlf. 56 65 07 06

lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Kjeld Krabsen

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88

lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen

Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev

Tlf. 97 54 51 50

lgs@sct-georg.dk

International sekretær Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10

lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Sten Frost

Baldursgade 65, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 12 66 77

lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Gerda Abildgaard

Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast

Tlf. 97 19 63 11

lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser side 22-23

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13

redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

omkring den 10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 10. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Internet www.sct-georg.dk

kontoret@sct-georg.dk

Kontortid tirsdag og torsdag 10-12

Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift

Kontorleder Kirsten Christensen

Læs om …

Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2

Arrangementer på landsplan

21.-29.juli 2012

Spejdernes Lejr 2012, Holstebro

Internationale arrangementer

25.9.-2.10.2011

Verdenskonference,

Cernobbio (Como), Italien

14.-17. juni 2012

Nordisk Træf, Lithauen

16.-23. juni 2010

Europæisk Gilde Forum

Großarl, Østrig

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt

landsgildekontoret.

Password til www.sct-georg.dk er

LGT2011 ............................... 4

Gilderne og de andre ............... 8

Fra gildebror til gildebror ....... 16

Opslagstavlen ......................... 21

Navnestof ............................... 22

Forsiden:

Landsgildetinget arbejder i Per Kirkeby

Auditoriet på Aarhus Universitet, læs mere side 4.

Foto: Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus


Fellowshipday

Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær

Den internationale gildebevægelse (ISGF)

har fødselsdag, som hvert år fejres den 25.

oktober over hele verden!

Tilbage i 1953 var Danmark iblandt de 18

lande, som grundlagde IFOFSAG (siden

1996 ISGF) for at skabe en international

sammenslutning af voksne spejdere.

I dag har ISGF 60 medlemslande med

selvstændige landsgilder og i øvrige 39 lande

findes Central Branch (CB), som består af

individuelle medlemmer eller grupper. Disse

er lande, hvor der endnu ikke er oprettet

landsgilder.

Formålet er at efterleve spejderidealerne, at

øve samfundsgavnlig indsats, at fortsætte

personlig udvikling og at støtte spejderbevægelsen.

Herudover også at respektere menneskerettighederne,

at bidrage til international forståelse

igennem venskab, tolerance og respekt

for andre samt at arbejde for retfærdighed og

fred for at skabe en bedre verden.

Det er dagen, hvor vi fejrer, at vi som gildebrødre

er med i et fællesskab, som spænder

over hele verden. Vi er alle mennesker, som

kommer fra vidt forskellige baggrunde, kulturer,

af forskellige køn, med en personlig tro

og fra forskellige lokaliteter.

Og alligevel er det muligt at se bort fra forskelligheder

og stridigheder for at prøve at

videregive de for os så vigtige værdier, således

at vi i harmonisk fællesskab kan hjælpe unge

mennesker i verden med at udvikle sig i samme

retning.

Det er altså en vigtig del af vort image at

være med til at formidle vort formål på verdensplan.

Derfor er det også nødvendigt at

kigge lidt uden for egne cirkler for at se og

opleve, hvad der foregår der.

Prøv at knytte venskaber i andre byer eller

lande, lav venskabsgilder, tag med på møder

eller træf i andre lande og oplev, hvad der sker

der.

I disse år rejses der mere end nogensinde, og

det er tilmed blevet meget nemt - så prøv at

forene disse muligheder.

De mange spejder- og gildevenskaber, som kan

skabes - og allerede er skabt - over grænserne

har stor betydning for den mellemfolkelige

forståelse, fordi kendskab til hinanden skaber

større forståelse for hinanden og hinandens

livsvilkår.

Mellemfolkelig forståelse bør føre frem til

større ansvarlighed på det overordnede plan,

men også til konkret handling - både på det

nationale, men også det internationale plan.

Der findes masser af muligheder for at yde

konkrete handlinger såvel pengemæssigt som

projektmæssigt.

Når man ser på jeres kreativitet og aktivitet

henover landet, er der mange gode tiltag - og

I kan roligt melde tilbage om, hvad netop I,

i denne sammenhæng, finder er værdifuldt at

beskæftige jer med.

IU samler stadig oplysninger til vort projektskema.

På denne ISGF fødselsdag sætter vi altså

kikkerten for de internationale øjne, og det

fremgår allerede, at der er fine arrangementer

i jeres lokale afdelinger.

Jeg håber, I vil nyde dem, og til slut vil

jeg ønske alle gildebrødre en rigtig dejlig

Fellowshipday!

3


4

Landsgildeting 2011

Et stemningsbillede fra LGT2011

Af Ingrid Danstrup, redaktør af Sct. Georg

Fotos Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus

Landsgildetinget i Aarhus blev traditionen

tro indledt fredag aften med kammeratligt

samvær. Vi blev modtaget af Rosenholm

Tamburkorps, som ledte os den rette vej ind

i Stakladen.

Her havde man beredt os det lækreste aftenmåltid

og indkaldt en sygeplejerske fra

skadestuen - just in case ...

Jørgen Skammeritz underholdt med anekdoter

og fællessang; hvis han er lige så festlig

(og vovet) i sit job som sygeplejerske, så forstår

man godt, der er ventetid på at komme til.

Lørdag morgen oprandt så med en summen

af stemmer fra mere end 300 gildebrødre,

der fandt deres pladser i det indbydende Per

Kirkeby auditorium.

Distriktsgildemester Hanne Brissing bød

velkommen, med advarede om, at den nye

teknik ikke eksisterede for 40 år siden, da

man sidst holdt LGT i Aarhus så......

Tinget blev åbnet af Jacob Bundsgård, byens

helt nye borgmester (siden 10. august 2011).

Han havde store planer for Aarhus.

Endelig kom projektleder Kjeld Hedelund

Jørgensen med en række praktiske oplysninger,

hvorefter vi kunne gå til arbejdet.

LANDSGILDETING

2011

Dette er ikke et referat fra Landsgildetinget,

men et stemningsbillede fra en tilhørerplads.

En egentligt protokol med de faktuelle

ting fra tinget udarbejdes af Kirsten på

Landsgildekontoret og kan efterfølgende

findes på hjemmesiden under gildebror

login, gildeservice og download.

Lone Erkmann uddelte året hæderspris på

15.000 kr. til Joan Hougaard, leder af Reden

Aarhus, et projekt under KFUKs sociale

arbejde (se mere side 7).

Til orientering fik vi informationen, at vi i

dag er 5.135 gildebrødre i 189 gilder.

Der var 187 stemmeberettigede til LGT - 162

gilder var repræsenteret.

Lone aflagde en supplerende mundtlig beretningefterfulgt

af en bred talerunde.

Paula fremlagde et fint regnskab, som blev

godkendt.

Gæster fra nær og fjern bragte hilsner med til

os. Den norske vicelandsgildemester havde

naturligt gjort sig tanker ovenpå katastrofen

på Utøya, hvilket blev udmøntet i: »Når én

mand kan skade så mange - hvor megen

kærlighed kan vi så ikke skabe sammen?«

Lige som kammeratskabsaftenen stod

Matematisk Instituts kantine for frokosterne.

Det var de rigtig gode til.

Dagen gik roligt med afstemning om de

indleverede forslag.

Debatten bar præg af, at Landsgildeledelsen

og Distriktsgildemestrene i fællesskab havde

arbejdet med forslagene.


Festaftenen foregik på Hotel Marselis, men

her kunne man nu ikke lave mad, der var

bedre end den, vi fik i Matematisk Instituts

Kantine.

Til gengæld blev vi præsenteret for en lille

pige (made in Korea) med en fantastisk stemme,

som vi nød i fulde drag mellem forretten

og hovedretten.

Søndag formiddag afslørede resultatet af Frimærkebankens

indsamling i de forløbne 2 år,

idet bankdirektør Nils Liljeberg afslørede, at

det var 2. Nykøbing Falster, der havde samlet

næsten 100 kg.

Nils overrakte en check på 65.000 kr. til LGL

til hjælpefonden.

Ikke mindst Vejlegilderne havde ventet

spændt på afslutningen om Rodbjerggaard

- en afslutning der skulle beslutte, om

Rodbjerggaard kunne forblive i gilderegi.

Vejle gildernes forslag blev vedtaget, hvorefter

det lød et rungende »We did it« gennem

auditoriet (se flere detaljer side 20).

Gildebevægelsens Vision blev udmøntet i en

prioriteret Handlingsplan (til højre herfor).

Endelig blev der godkendt et budgetforslag

baseret på et kontingent til Landsgildet på 90

kr. 3 gange årligt.

Efter frokost manglede vi endnu at vælge

en ny landsgildeledelse, men de opstillede

kandidater blev alle valgt med applaus. Se

den nye landsgildeledelse side 7.

Sidste punkt var meddelelsen af, at Sønderjyllands

Distrikt påtager sig at arrangere

næste LGT.

Vision

At udvikle gildearbejdet

• så flere får lyst til at være med og

deltage i den personlige udvikling,

gildearbejdet tilbyder,

• så gilderne er synlige aktører på

humanitære områder,

• så gilderne er et fællesskab, hvor

spejderideen udvikles for voksne.

Prioriteret handlingsplan 2011–2013

Som besluttet på landsgildetinget

(stemmetal i parentes).

For at opfylde vores vision skal vi i 2011-

2013:

• Deltage i Spejdernes Lejr 2012. (140)

• Deltage i lokale projekter, der gør os

synlige. (133)

• Udvikle nye former og tilbud om

personlig udvikling. (71)

• Oplysninger om gildeaktiviteter. (60)

• Gennemføre en landsdækkende

indsamlingsaktivitet til humanitære

formål. (48)

• Oprette nye gilder over hele landet.

(46)

• Workshops, der kan inspirere og

udvikle. (45)

• Projektlederkurser. (42)

• Fortsætte projektet om etnisk brobygning

fra perioden 2009 – 2011. (27)

• Aftale med Spejderhjælpen. (13)

LandsgildeTing2013

Sønderjyllands Distrikt inviterer til

LandsgildeTing i 2013 på den imponerende

A. P. Møller Skole i Slesvig.

Glæd jer til, at dette spændende bygningsværk

kommer til at danne rammen

om Tinget 14.-15. september 2013

Vi er gået i

arbejdstøjet

for at lave et

udfordrende

program.

Mojn

5


Sct. Georgs Gildernes hæderspris

Af Ingrid Danstrup, redaktør

I forbindelse med Landsgildetinget uddeles

traditionen tro en hæderspris - pt. svarende

til 15.000 kr.

I år havde landsgildeledelsen valgt, at prisen

skulle tilfalde Reden Århus, et anonymt

være- og rådgivningssted for kvinder, der på

forskellig vis er havnet i en svær livssituation.

Et sted, hvor der er plads til forskellighed og

stor fokus på samvær og omsorg.

Redens daglige leder, Joan Hougaard, var derfor

mødt op lørdag formiddag for at modtage

prisen.

Joan takkede for den stor anerkendelse,

som hun var meget beæret og stolt over at

modtage.

Det er altid dejligt at modtage anerkendelse

for arbejdet med misbrugere og prostitution,

alkohol, piller, narko for en stor dels vedkommende

udiagnosticeret psykisk lidelse.

Joan beskrev Redens brugeres situation ved at

læse et digt af en af brugerne:

»Har du nogensinde været så ensom ...«

Et gribende digt, hvor den skrivende spe-

6

kulerer over, hvad livet egentlig er til for.

Hædersprisen falder på et tørt sted, da Reden

er økonomisk trængt og afhængig af tilskud.

Reden - et socialt arbejde

I 1983 påbegyndte KFUKs Sociale Arbejde

et hjælpearbejde blandt de gadeprostituerede,

idet man startede med opsøgende arbejde i

prostitutionsmiljøet i København. Det store

behov for et værested for denne kvindegruppe

gjorde, at KFUKs Sociale Arbejde i 1984

åbnede Reden ved Halmtorvet, et møde- og

rådgivningssted for kvinder, herunder prostituerede,

der har svært ved at tilvænne sig

det almindelige samfundsliv, idet formålet er

at yde støtte til denne gruppe kvinder, med

henblik på resocialisering.

Senere er oprettet et værested i Odense.

I 1995 vurderede man behovet for et værested

for kvinder i prostitution og misbrug i Århus,

og arbejdet på etablering i Århus blev

påbegyndt.

Fra starten kunne Reden Århus holde åbent

tre aftener om ugen. I 1998 fik man mulighed

for at åbne 3 aftener og 2 formiddage ugentlig.

I efteråret 2001 mærkedes behovet for et

nattilbud, og i marts 2002 åbnede nathjemmet

med 8 sengepladser og mulighed

for to opredninger.

Reden har siden marts 2007 holdt åbent 22

timer i døgnet - alle ugens dage - og med en

bred vifte af aktiviteter og tilbud.

Fra kun at være baseret på frivillig arbejdskraft,

har Reden nu et fagligt kompetent tværfagligt

team af 12 fastansatte medarbejdere, samt et

stort korps af faste vikarer og frivillige.


Ny Landsgildeledelse

Af Ingrid Danstrup, redaktør

Med stor enighed og applaus valgte Landsgildetinget

i 2011 vores Landsgildeledelse for

de næste 2 år.

Fra venstre

Anne Haastrup-Nielsen

genvalgt som International Sekretær

Fredensborg Gilde

Gerda Abildgaard

valgt som PR-sekretær

Ikast Gilde

Kjeld Krabsen

valgt som Landsgildekansler

1. Skanderborg Gilde

Lone Erkmann

genvalgt som Landsgildemester

1. Køge Gilde

Sten Frost

genvalgt som Uddannelsessekretær

Esbjerg Gilde

Paula Mikkelsen

genvalgt som Landsgildeskatmester

Skive Gilde

7


Denne sommer var anderledes oplevelsesrig

for en lille gruppe gildebrødre og en ung

kok, som mødtes ved Spejderfestival 2011

for at snedkerere maden til 360 spejdere,

pionerer og staben i en periode af 2 uger.

Vejret var med os, kun en enkelt formiddagsbyge

og mange, mange solskinstimer ved

Houens Odde Spejdercenter.

Planlægningen med menu og indkøb var på

plads længe inden, vi ankom. Vores madsnedkere

spændte aldersmæssigt fra 59 til 81,

så det var erfarne folk, som troppede op.

Vi arbejdede fra kl. 8 til ca. 22 - dog med

enkelte tiltrængte pauser.

Pionererne sørgede for etablering af moderne

køkken- og serveringsplads, så var det blot at

gå i gang.

Det var morsomt at opleve en anderledes,

ny spejderform. Dejligt at møde de søde

unge deltagere, på 13 år++, modtage deres

glade bemærkninger om den gode mad

og samtidig lære brødre fra andre gilder at

kende på rigtig nært hold. Det gav energi til

de lange arbejdsdage.

Det ville have været dejligt, hvis vi havde

været dobbelt så mange madsnedkere. Vi

var 5 faste i hele perioden og 5 mere, som

supplerede godt i en del af tiden.

8

Gilderne og de andre

Madsnedkerne på Spejderfestival 2011

Af Astrid Wiig, Værløse Gildet

Fotos Spejderfestival

Der var lagt et fantastisk og omfattende

aktivitetsprogram for deltagerne, og en del af

de musiske indslag fik også vi tid til at opleve.

Vi kendte hverken Ginga Ninjas eller De

fine hatte i foråret, men det gør vi nu - og de

spiller meget højt.

Vi havde en rigtig god tid sammen og er klar

til at tage en opgave igen ved Fælleslejren

2012.

Et lille hjertesuk

I marts måned sendte vi opfordring til at

deltage i arbejdet ved/støtte til Spejderfestival

2011 til alle gildemestre i Danmark - ca. 180

breve.

Vi har desværre kun fået tilbagemelding fra

2 - skriver to - gildemestre, som sendte os

en mail. Vi havde håbet at modtage flere

tilbagemeldinger - enten i form af et tilsagn

eller bare som en reaktion på vores brev.


Fotos fra Reload 2007

Giv en hånd med på

– uge 30 i Holstebro

Næste sommers unikke oplevelse - Danmarks

hidtil største spejderlejr - er et tilbud om at

blive en del af lejrliv for børn og unge af i dag

- på tværs af generationer og korps.

Du kan give en værdifuld håndsrækning til

lejrens succes ved at melde dig som jobber og

udføre opgaver som f.eks.

• Betjening af caféer og kiosker

• Aktivitetshjælpere

• Transport og vedligeholdelse

- og mange mange andre

Allerede før lejren er der opgaver, der skal løses,

som f.eks. pakning af informationsmateriale,

Spejdernes Lejr 2012 er delt i seks bydele.

Fem bydele bliver beboet af spejdergrupper,

mens bydel nummer seks er en flexlejr,

hvor man kan flytte ind som enkeltperson,

familie eller for eksempel en flok gamle

spejdervenner. Og man vælger selv, om man

vil medbringe telt eller campingvogn for at få

tag over hovedet. Der vil være mulighed for

el-tilslutning til campingvognen, og der bliver

også badefaciliteter med mulighed for varmt

bad mod betaling.

Lejren har også planer om andre bo-former,

blandt andet et spejder-hotel, hvor man kan

leje et rum, der er lidt mere komfortabelt end

at bo i telt. Men det vil der kunne findes mere

information om på www.2012.spejderne.dk

i løbet af de kommende måneder.

I flexlejren kan man vælge at lave mad over

bål eller medbragt gasblus. Men lejren får

også spisesteder, hvor man kan købe et eller

flere måltider, hvis man foretrækker det. Og

der bliver lejrbutikker, hvor det er let at hente

registreringsarbejde eller planlægning

og opbygning af lejrens

aktiviteter. Du kan orientere dig om

mulighederne og melde til lige netop det job,

du har lyst til, ved at registrere dig som jobber

på www.2012.spejderne.dk

Skriv om dine kompetencer og interesser.

Når du har registreret dig som jobber, har du

mulighed for at se, hvilke jobs der aktuelt er

ledige og melde dig til et - eller du kan senere

blive kontaktet af nogen, der har fået øje for

dine kvalifikationer.

Din indsats på lejren vil blive værdsat!

Flexlejr har plads til både unge og ældre

en liter mælk, en pakke rugbrød eller andet,

der skal bruges, hvis man selv vælger at stå

for maden.

Som deltager i flexlejren kan man opleve

Spejdernes Lejr 2012 på samme måde

som de øvrige lejrdeltagere, uanset om

man er spejder eller ej. Men i flexlejren vil

der også være mange beboere, som har en

stor eller mindre arbejdsopgave som led i

gennemførelsen af Spejdernes Lejr 2012.

Og faciliteterne i flexlejren vil blive indrettet

ud fra, at der er beboere, som er i aktivitet på

alle tider af døgnet.

Der bliver aktivitetstilbud for alle

aldersgrupper. Beboerne i flexlejren kan

deltage i aktiviteter overalt på Spejdernes

Lejr 2012. Men for de yngste børn, som ikke

er store nok til at deltage i spejderaktiviteterne

på lejren, vil der blandt andet blive en

legeplads, som indrettes i flexlejren og også

får nogle aktivitetstilbud, som er tilpasset

børnenes alder.

9


Orientering fra KFUM-Spejderne i Danmark

Af Jonas Bjørn Whitehorn, Kommunikationskonsulent, KFUM-Spejderme

Tunesisk samarbejde

Gennem de seneste fire år har KFUM-Spejderne

samarbejdet med de tunesiske spejdere.

I samarbejdet har vi haft særligt fokus på mødet

mellem spejdere; på nuværende tidspunkt

har over 500 spejdere venner på tværs af landegrænsen.

Samarbejdet er blevet styrket efter alle strabadserne

i Tunesien dette forår. KFUM-

Spejderne er faktisk den eneste danske organisation,

der har direkte kontakt til unge i

Tunesien. Derfor er KFUM-Spejderne gået

i dialog med Udenrigsministeriet og Dansk

Ungdoms Fællesråd om at skabe projekter,

der kan styrke det tunesiske civilsamfund

i den svære overgangsperiode. Det betyder

foreløbig, at KFUM-Spejderne har modtaget

5,5 mill. kr. til en række projekter i Tunesien

og til at styrke båndene mellem Danmark og

Tunesien.

Det største delprojekt Future Leaders of

Tunisia udføres i samarbejde med Udenrigsministeriet

og handler om at styrke det

tunesiske civilsamfund ved at uddanne mere

en 600 spejdere i blandt andet projektledelse

og iværksætteri. Samtidig skal projektet styrke

det tunesiske spejderkorps’ arbejde med

demokratisering af børn og unge.

KFUM-Spejderne sætter vækstmål

KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse har opsat fem

vækstmål, som gælder frem til 2015: Vi vil have

5 % medlemsvækst, øget synlighed, bevidsthed

om formålet med vores spejderaktiviteter, øget

deltagelse i arrangementer uden for gruppens

10

rammer og mere attraktive aktiviteter.

På Distriktskonferencen 2011 kunne alle

KFUM-Spejdernes distrikter være med til at

konkretisere vækstmålene i deres arbejde.

Gilwellaspiranter arbejder med projekter

For fjerde gang gennemfører KFUM-Spejderne

nu et Gilwellkursus med fokus på

det personlige: Lederens personlige udvikling

og det personlige projekt er i højsædet.

I øjeblikket arbejder 27 dygtige gilwellaspiranter

på at gennemføre projekter,

der både betyder noget for dem selv og ikke

mindst for andre.

Samtidigt, med de nye fokusområder har uddannelsesleder

Simon Bek Rasmussen introduceret

et generationsskifte i Gilwellstaben,

hvor blandt andre Jakob Vibe, Stine Kirk

Jensen, Jesper Schaumburg Müller og Kristian

Rostgaard er trådt ind.

Samarbejde med Arla

I 2010 var KFUM-Spejderne med til etableringen

af naturlegepladser ved Arlas Åbne

Gårde. Arla og KFUM-Spejderne har i 2011

valgt at fortsætte samarbejdet. Helt konkret

betyder det, at KFUM-Spejderne var til stede

på 10 gårde til Økodagen i april og vil være til

stede på endnu 10 gårde i september, når Arla

afholder Åbent Landbrug, og samarbejdet

ventes at fortsætte ind i 2012.

På gårdene laver de lokale spejdergrupper

aktiviteter med temaet Tættere på naturen.

Det betyder, at KFUM-Spejderne får en enestående

mulighed for at lære op mod 40.000

mennesker om naturen og vise dem spændende

måder at bruge naturen på.


Mobil Spejderhytte - integrationsprojekt

Gennem de seneste måneder har Den Mobile

Spejderhytte (en varevogn fyldt med udstyr)

trillet ud til de boligområder i Aarhus, hvor

mange nydanskere bor. Formålet med projektet

er at øge opmærksomheden på de frivillige

foreninger blandt børn og unge med

en anden etnisk baggrund end dansk.

Projektet har nu

haft besøg af over

300 børn og unge

i Aarhus-området,

men ikke blot de unge

er interesserede

i at høre mere om

projektet og prøve

aktiviteterne af,

deres forældre er

mindst lige så interesserede

i at snuse til

foreningslivet.

Den Mobile Spejderhytte er et fælles projekt

mellem FDF, Det Danske Spejderkorps, De

grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne i

Danmark. Alle de frivillige bag projektet er

unge fra Aarhus-området. Projektet er støttet

økonomisk af Dansk Ungdoms Fællesråd og

er forankret under paraplyprojektet Krydsfelt

under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

og Integration.

Uddannelse i Anerkendende Ledelse

I pinsen blev det seneste skud på stammen

i KFUM-Spejdernes uddannelser fyret af:

KFUM-Spejderne uddanner nu de unge frivil-

lige i anderkendende ledelse. Gennem en hel

weekend fik de unge helt konkrete værktøjer

til at blive bedre ungdomsledere og kunne gå

hjem med følelsen af at have mere styr på at

være leder for andre.

Peter Lentz og Frederik Fredslund-Andersen,

som står bag uddannelsen, havde høje ambitioner

med uddannelsen. De havde brugt

et helt år på at planlægge den helt rigtige

uddannelse for de unge spejdere. Peter Lentz

kunne efterfølgende sige, at deltagerne, på

baggrund af deres kompetencer og engagement,

bliver de bærende kræfter i spejderlivet

de næste 10 år, men derudover vil de også være

dem, der er med i bestyrelsen i børnehaven

eller skolerne, når de selv får børn.

Andre store events

KFUM-Spejderne har desuden været repræsenteret

både i planlægningen af flere store

events, herunder både Grøn Dag i Fårup og

DUKA-Zoo.

Grøn Dag i Fårup er et heldagsarrangement

i Fårup Sommerland, hvor omkring 1000

spejdere var taget i sommerland for dels at

prøve alle forlystelserne og dels for at lave

spejderaktiviteter sammen.

DUKA-Zoo (De Uniformerede Korps i Aalborg)

blev afholdt sidste weekend i juni, hvor

1400 spejdere og FDF’ere var

mødt op og overnattede på

Savannen i Aalborg Zoo.

11


Et lillebitte bidrag - en stor håndsrækning

De gode historier, netværket, samarbejdet

– og glæden ved at gi en håndsrækning til

mennesker i nød. Der er rigtigt mange gode

grunde til, at Lis Mølvig Henriksen har valgt

at være frivillig koordinator for Dansk Flygtningehjælps

landsindsamling ni år i træk.

Den 13. november vil to ældre damer sidde

udenfor de lokale indkøbscentre i Nykøbing

Falster. De to har svært ved at gå, så stokke

har de også med. Stokkene bruger de dog ikke

til at komme rundt mellem de søndagstravle

handlende. De er med, fordi ”de er gode

at stikke i hjulet på de indkøbsvogne”, der

triller forbi. Når folk står stille, får de lige

en lille opfordring: ”Vil De støtte Dansk

Flygtningehjælps landsindsamling?” - en opfordring

mange tager imod.

Lis Mølvig Henriksen samler på de gode

historier. Og historien om de to damer er

blandt dem, hun fortæller med et smil, når

hun skal fremhæve lyspunkterne ved sit

arbejde som frivillig koordinator for Dansk

Flygtningehjælps Landsindsamling.

”De to ældre damer er livlige og pågående.

Men ikke for meget, for det virker så godt, at

de er nødt til at have ekstra indsamlingsbøsser

med sig. For de får så flotte beløb, at de til

sidst ikke ville kunne løfte indsamlingsbøssen,

hvis de kun havde en,” fortæller Lis Mølvig

Henriksen.

Skræddersyet opgave til en Gildebror

Det er ni år siden hun første gang kastede sig

over en landsindsamling som koordinator.

Hun havde snuset til opgaverne året inden,

da hun hjalp den tidligere koordinator. Det

gjorde hun så godt, at da han valgte at trække

12

sig, pegede han samtidig på hende – og så

sprang hun til.

”Den tidligere koordinator kendte mig som

både indsamler og hjælpekoordinator, og så

vidste han vel, at jeg som gildebror, nok havde

det, der skulle til for at overtage arbejdet fra

ham,” fortæller Lis Mølvig Henriksen, der

til dagligt arbejder som erhvervsvejleder

og underviser. Hun fremhæver at gildernes

værdier passer præcist til den opgave, hun har

påtaget sig:

”Som Gildebror siger man ja til at gøre livet

gladere og lysere for andre, ja til at gøre sin

pligt frem for at kræve sin ret, og ja til at virke

for international forståelse. Det mener jeg alt

sammen, jeg lever op til, når jeg gør mit for

at sikre, at indsamlingsdagen bliver en succes

både for dem, der møder op som indsamlere,

og for dem, der modtager den hjælp, vi samler

penge ind til.”

Måske er det derfor hun aldrig står alene med

opgaven. Hendes indsats bliver i høj grad

løftet i fællesskab med hendes gildebrødre fra

2. Gilde Nykøbing Falster.

”Hvis jeg mangler hænder til noget praktisk

eller administrativt, så siger jeg det i mit

Gilde, og så er der altid 7 – 10, der melder sig.

Så vi er altid flere til at kontakte indsamlere,

uddele indsamlingsbøsser, fordele ruter, sørge

for kage til alle eller rydde op for den sags

skyld.”

En hjertesag

Det humanitære arbejde er en hjertesag for

Lis Mølvig Henriksen, der gerne kaster sig ud

i diskussioner med dem, der synes, der er for

mange indsamlinger, eller dem, der tvivler på,

at det overhovedet gør en forskel.

”Flygtningene er uden skyld i den situation,

de er havnet i. De er ofre for krig og katastrofe,

de har brug for vores hjælp – og det, vi gør,

hjælper. Det ved jeg,” fortæller Lis Mølvig

Henriksen, der går og overvejer, at lave en

temaaften med overskriften: ”Nytter det?”


Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 2011

- hvor der er krig - er der flygtninge

Dansk Flygtningehjælp samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter søndag 13.

november.

Krige, konflikter, tørke og sult er nogle af årsagerne til, at mennesker flygter. Det sker lige

nu på Afrikas Horn, hvor den værste tørke i 60 år har sendt millioner på flugt.

Afrikas Horn er langt fra det eneste sted, hvor folk er på flugt. Dansk Flygtningehjælp

arbejder i 33 lande, hvor flygtninge har brug for hjælp.

Du kan hjælpe - meld dig som indsamler.

Det tager kun tre timer at samle ind. På den korte tid får en indsamler ca. 1000 kr. i

indsamlingsbøssen.

For de penge kan Dansk Flygtningehjælp blandt andet:

• Forsyne 500 flygtninge med rent vand i én måned i Liberia

• Uddele mad til 1000 mennesker fra mobile suppekøkkener i Mogadishu

• Uddele nødhjælpspakker til fire flygtningefamilier i Dadaab lejren, verdens største

flygtningelejr

Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp

søndag 13. november på tlf. 33 73 51 11 eller

www.flygtning.dk

Efter ni års tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælps

landsindsamlingshold ved hun, at

selvom indsamlingerne hvert år bidrager med

millioner til at hjælpe i verdens brændpunkter,

så kommer der hele tiden nye problematikker

til. Det får hende ikke til at give op - blot til at

gøre mere.

”Uanset hvor mange, der samler ind, og hvor

meget, vi samler ind, så vil behovene ikke

være dækket. Men vi kan gøre en forskel, det

frivillige arbejde, jeg gør – og som indsamlerne

gør – det er en vigtig håndsrækning til dem,

der har det meget dårligere end os. Vi er jo

alle sammen en del af den globale verden. Og

det her er så mit lillebitte bidrag, til at nogle

får hjælp.”

Det gode samarbejde

Meget er blevet lettere i løbet af de ni år, Lis

Mølvig Henriksen har været koordinator.

Hun har fået opbygget sit netværk, hun har

mange faste indsamlere og selv teknikken

omkring det hele, er blevet lettere, nu hvor

så meget kan klares elektronisk. Udfordringer

er der selvfølgelig - også efter ni år i spidsen.

Men ikke nogen, der har slået benene væk

under hende.

”Der er ikke nogen, der skal sige, at jeg ikke

kan. Så forsøger jeg bare at få nye ideer, finde

nye veje. Det er vi koordinatorer gode til, vi

hjælper hinanden og giver gerne gode ideer

videre. Det, der virker bedst, er den personlige

kontakt, så den del af indsatsen er jeg ved at

finpolere,” siger hun.

En af de ting, hun allerede har god erfaring

med, er altid personligt at tage imod indsamlerne

efter dagens rute. Det giver både indsamlerne

en mulighed for, at fortælle, få ros

og få tak for indsatsen - og så bidrager det

til Lis Mølvig Henriksens” bank af gode

historier”.

”Det er guld værd. Både at snakke med dem,

der kommer år efter år og at møde de nye,

ofte unge, der skal vide, at det, at de kommer,

det gør en kæmpe forskel.”

13


Ole Berner: Mine spejderminder

Af Lars Aabo, Spejdermuseet Århus, 2011

Da min storebror og hans patrulje, Irokeserne,

i den nystartede 2. Risskov Trop

deltog i landspatruljeturneringen Kipanda,

kunne jeg følge deres anstrengelser for at løse

foropgaverne til det store arrangement. Jeg

læser nu, at en af idémændene bag det hele

var Ole Berner.

Der er meget i Ole Berners spejdererindringer,

som giver genklang i min hukommelse

– ikke blot fordi jeg har deltaget i nogle af

de begivenheder, han beretter om, men mere

grundlæggende, fordi mange af vores førere

i troppene og divisionen utvivlsomt havde

deres inspiration fra de folk i Det Danske

Spejderkorps, han fortæller om i sin bog.

De havde været på Primikursus på Ryekol og

nogle af dem bar Gilwelltørklæde og perler,

og ofte var de aktive i distrikt og korps; de

havde med andre ord et godt rygstød til deres

eget arbejde med spejderne.

Mange spejdererindringer har nødvendigvis

et lokalt område som skueplads. Der fortælles

om de mennesker, man har mødt, og

de opgaver man har løst i sin flok, trop og

division. Det særlige ved Ole Berners er at

han har været aktiv leder i Aarhus, Odense,

Fredericia og til sidst Gillastugan i Skåne,

samtidig med at han har stået for væsentlige

projekter i korpsregi. Derfor får vi også

gennem læsningen af bogen en fornemmelse

for, hvordan DDS hang sammen på landsplan

i de årtier, hvor han var med.

Det almindeligste er vistnok, at de folk,

der skriver spejdererindringer, er dem, der

har trivedes som fisk i vandet. Det gælder

selvfølgelig også Ole Berner. Men der er en

dybde i hans beretninger, som jeg synes, man

skal lægge mærke til: Han peger også på ting,

der ikke faldt tilfredsstillende ud, og han

skriver det tydeligt uden billig udlevering

af de folk, han var uenig med. Og når man

sammenholder dét med hans omtale af de

mennesker, der i særlig grad har hjulpet ham

på vej plus beskrivelserne af, hvordan de

mange aktiviteter er ført ud i livet, aner man

14

Ole Berners opskrift på godt spejderarbejde.

Udfordringer, morskab og hittepåsomhed

– med tillid som det vigtigste brændstof.

5 sider i bogen er viet til spejdernes indsats

under den tyske besættelse. Det er kortfattet,

men fordi det er en førstehåndsberetning får

læseren del i de tanker og stemninger blandt

de unge mennesker, som kom i berøring med

modstandskampen. Man ville ønske, at der

en dag kunne skrives en historisk afhandling

om dette emne, for man fornemmer af Ole

Berners beskrivelse, at der må have ligget en

del organisering bag.

Lars Aabo, tidligere TL i 1. Risskov Trop, DASP

i Ole Rømer Division. Var sammen med Kirsten

Gad forfatter til Troplederbogen, som i nogle år

var lederhåndbog for spejdergrenen i DDS.

Kan købes på

nfo@spejdermuseetaarhus.dk

kr. 75,- + forsendelse


22nd World Scout Jamboree Sweden 2011

- besøgt af Roskilde-Hedebo Distrikt

Af Søren Overgård og Frank Ward, 2. Roskilde

Solen var atter fremme, da der var afgang

for busturen til jamboreen med ca. 50 glade

gildemennesker primært fra distriktet men

også fra resten af Danmark.

Lige fra starten var der tegn på en meget

velfungerende event. En shuttlebus satte os

af ved portalen til lejren. Ved siden af stod

tivoliet, et kæmpe stort pionerarbejde.

Derefter en vandretur langs flagalléen, hvor

der vajede flag fra alle de 150 deltagende

nationer, og så var vi i midten af Skånes (pt.)

3. største by. Vartegnet Tårnet hævede sig

højt over os. Der var en pragtfuld udsigt fra

toppen af det. Vi blev hilst fra alle sider med

et Hej, og alle var opsat på at snakke.

Oplevelser på lejren gav et tydeligt indtryk af,

at spejderbevægelsen er kommet godt ind i det

andet millennium, hvor mange af de globale

emner, såsom energi-/ressourcebesparelse og

internationalt samarbejde/forståelse var blevet

oversat til praktiske gøremål på lejren.

Eksempelvis deltog alle i affaldssortering,

og der var langt imellem smidt affald. Deltagere

fra Australien og Uganda havde sparet

energi ved at cykle (næsten) hele vejen til

Sverige. Religionerne havde også deres udstillingsområde.

Spændende var det at få lov til at vælge

mellem mad fra alle verdensdele: crepes fra

Frankrig, øl (alkoholfrit) fra Tjekkiet, brune

bønner fra UK, og der var også en velbesøgt

pølsevogn fra Danmark.

Tyskerne havde opbygget

en lejr af sorte telte efter

mongolsk stil (jurter) med et stort fællestelt,

hvorfra der var adgang til de omkringliggende

patruljejurter.

Som sædvanlig var der meget aktivitet på byttemarkedet

med swopping.

Det var også spændende at få lejlighed at

møde gildemennesker fra andre lande.

De danske spejdere reklamerede kraftigt for

næste års nationale jamboree den 21.-29. juli

i Holstebro: Spejdernes Lejr 2012.

Se nærmere på http://2012.spejderne.dk/

Helhedsindtrykket var en meget velfungerende

lejr med en masse glade unge spejdere, der

havde det rigtig godt sammen.

15


16

Fra gildebror til gildebror

Dragedag i Fredericia

Af Carry Hansen, Drageudvalget,Fredericia

Hvert år, den 1. lørdag i september, afholder

spejderne i Fredericia Friluftsliv i mange

farver på voldene i Fredericia.

Her kan alle små som store prøve alle muligheder

”udi spejderarbejdet”.

Sct. Georgs gilderne i byen har en post, hvor

man selv laver drager og flyver med dem

sammen med sin voksne.

Ligeledes er det gilderne, der bemander og

sørger for forplejningen og salg af kaffe og

pølser.

Goodturnmærket

Regnskabet for Goodturnmærket ligger nu

klar og kan ses på

www.sct-georg.dk

Her kan du se det nye

Goodturnmærke:

Dåseringe

- et lille hjertesuk

Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde

Kære samlere

Hvor er I flittige, og hvor er det bare dejligt,

men vil I ikke nok være rare, at lade være med

at sætte ringene på snore eller lignende, når I

afleverer dem.

Alle ringene køres gennem en rensemaskine

(ikke dem, hvori der er lagt en seddel med

renset), og det tager utrolig lang tid at pille

dem af disse snore eller lignende. Vi er heller

ikke interesserde i alle dåserne.

Kom dem i plastposer.

Det fylder ikke så meget. - På forhånd tak for

hjælpen, siger modtagerne.


Indbydelse til Fredslyset 2011 i Roskilde

Af Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Gilde

For 16. gang sender Sct. Georgs Gilderne i

Danmark Fredslyset rundt i Danmark, og for

9. gang starter det i Roskilde, når det tændes

tirsdag d. 22. november, inden det sendes

rundt i Danmark med DSB onsdag d. 23.

Som sædvanlig indbyder Roskilde-gilderne

alle til at være med, når lyset tændes i Sankt

Laurentii katolske kirke, hvor lyset til daglig

har sin faste plads passet af kirkens personale,

og hvor kirkens nye sognepræst pater Alren

Soosaipillai vil deltage i den lille højtidelighed,

hvor de første fakler og fredslyset tændes.

Med et fakkeltog bliver lyset ført til Gl. Vor

Frue kirke, hvor fredslysgudstjenesten i år

holdes (p.g.a. stort konfirmandarrangement

i Domkirken). I skrivende stund vides ikke,

hvem der er liturg. Efter gudstjenesten kan

alle, der ønsker det, få tændt deres eget fredslys.

Gildemedlemmer, spejderledere og venner af

huset indbydes herefter til at par hyggetimer

i Sct. Georgs Gildernes hus – Sankt Agnes,

hvor vi bl.a. vil ønske lyset god rejse.

Fredslyset ud i landet

Af Erik S. Messmann, Fredslyskoordinator

Mange gilder er nu ved at forberede

aktiviteterne i forbindelse med

Fredslyset, som sendes rundt i

landet onsdag den 23. november.

Som det fremgår af fredslysbrochuren

skal landsgildekontoret have jeres

tilmelding senest den 1. november og både

landsgildeledelsen og jeg håber, at antallet af

gilder, der i år vil modtage Fredslyset, igen vil

stige i forhold til tidligere.

På hjemmesiderne kan I se, hvad der tidligere

er skrevet om Fredslyset, ligesom I kan

downloade både fredslys-logoer og den lille

nye A6 brochure, som alt sammen kan

anvendes i jeres PR-arbejde.

Rigtig god fornøjelse med at bringe Fredslyset

rundt og lade det lyse op i den mørke tid - til

glæde for andre.

Alle er velkomne - vil du være med til

arrangementet i Sankt Agnes, må du

gerne give os et tip om, hvor mange I

er - men er du ikke tilmeldt, finder vi

nok en plads til dig alligevel.

Programmet er som følger

kl. 18 Lyset tændes i Sankt Laurentii

katolske kirke Frederiksborgvej 11,

Roskilde

Fakkeltog gennem byen til Gl. Vor

Frue kirke

kl. 19 Lyset føres ind i Gl. Vor Frue kirke

(hj. Grønnegade/Fruegade, Roskilde)

Fredsslysgudstjeneste

Herefter byder Roskildegilderne velkommen

i Gildehuset Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B,

Roskilde.

Har du spørgsmål til denne del af Fredslysarrangementet,

er du velkommen til at

kontakte Jørgen Gybel Jensen

tlf. 46 35 86 84 eller

gybel.jensen@dlgmail.dk

Kontakt Erik S. Messmann

Fredslyskoordinator

tlf. 88 19 50 30 / 22 41 28 40 eller

messmann@stofanet.dk

17


Netværk giver mulighed for oplevelser

Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde

18

Jeg havde en drøm - og fortalte Bent Andersen

fra 1. gilde i Odense, om den - og pludselig

lød det: »Det kan vi da sagtens finde ud af«.

Som sagt så gjort. Vi planlagde en operatur

til Verona, og sendte invitationer ud i vores

gildenetværk.

Resultatet blev en bus fyldt med gildebrødre

og ledsagere fra Sjælland, Fyn og Jylland, som

i slutningen af august tog på oplevelsestur

sammen - en tur med masser af oplevelser.

Vi fik mulighed for at lære de to operaer, vi

skulle se, at kende, idet Per Holst (tidligere

chef for Odense symfoniorkester) undervejs

fortalte om Puccini, La Boheme, Verdi og

Aida, så vi var klædt på til at se de to operaer i

Veronas gamle arena.

Vi fik en operaoplevelse af de store - at sidde

på de gamle stentrapper, hvor der har siddet

folk i flere tusind år - og så se de operaer som

vi havde hørt om - det var fantastisk.

Vi fik set natur på turen ned og turen hjem.

Vi fik set og oplevet Gardasøen, Verona og de

Østrigske alper.

Vi var til vinsmagning - og havde mulighed

for at spise god italiensk mad - vi fik rigtig

meget kultur på turen.

Vi fik også mulighed for at se Zugspitze,

og det er jo noget ganske andet end vores

Himmelbjerg.

Og endelig blev vores gildenetværk større

- dem vi ikke kendte fra starten - dem havde

vi mulighed for at lære at kende, og vi fik

nok engang ny inspiration fra alle disse nye

personer.

Så alt i alt en pragtfuld tur - hvor vi fik set

og oplevet meget - lært meget og fik knyttet

mange nye venskaber.

Og alt det er på grund af det netværk, der

findes i gildet - og som vi ikke kan få

nok af.


Julemarked i Aalborg Kloster

Af Hanne Simonsen, 11. Aalborg Sct. Georgs Gilde

Den 19. november 2011 afholder 11. Aalborg

Sct. Georgs Gilde for 40. gang sit

traditionsrige julemarked i Aalborg Kloster.

Vi er stolte og glade over, at vi har mulighed

for, at vores årlige julemarked kan afholdes

i det historiske og meget smukke Aalborg

Kloster - vi mener selv, det er de flotteste

rammer for et julemarked.

Aalborg Kloster, der ligger i hjertet af Aalborg,

er en bygning, der går helt tilbage til

år 1431. For at yde herberg til trængende og

syge stiftede Maren Hemmings, mens Erik af

Pommern var konge af både Norge, Sverige

og Danmark, et helligåndshus i Aalborg.

Dette er i dag en af Aalborgs mest besøgte

turistattraktioner. I tilknytning til Klosteret

er der Klosterkirken, som er en filial af

Aalborg Domkirke.

Vores julemarked afholdes i Klosterets

refektorium, der i dagens anledning er omdannet

til julestue med salgsboder med et rigt

udvalg af julepynt, dekorationer og mundgodt,

som 11. gildes medlemmer har fremstillet

henover året.

Når Klosterets døre åbnes kl. 10, så dufter det

af jul og gran, og hvad dertil hører - en dejlig

optakt til julemåneden. I år, på vores 40 års

jubilæumsdag, har vi været så heldige, at få

klosterforstander Jens Aa. V. Schulz til at åbne

julemarkedet, hvorefter Mollys lampe tændes.

Det er en tradition, at den 250 årige lampe

skal brænde ved festlige lejligheder i Aalborg

Kloster.

Julemarkedet er så traditionsrigt, at vi i dag

kan byde 3. generation velkommen og ikke

alene har vi besøg fra Aalborg, men også fra

udlandet.

Mange af de besøgende kommer også, fordi

vi har rundvisninger i løbet af dagen - i år

både på dansk og engelsk - hvor klosterets

bygninger, fangekældre samt spændende kalkmalerier

bliver fremvist og klosterets mangeårige

historie bliver fortalt.

Med overskuddet fra vores årlige julemarked i

Aalborg Kloster har vi mulighed for at hjælpe

spejdergrupper og humanitære organisationer

med donationer - i år vil der blive overrakt et

pænt antal donationer.

11. Aalborg Sct. Georgs Gilde vil byde

alle velkomne til årets julemarked.

11. Sct. Georgs Gilde

JULEMARKED

Lørdag den 19. november 2011

kl. 10.00 – 16.00

i Aalborg Kloster

C. W. Obels Plads

Salgsboder – Tombola – Café

Luciaoptog v/ Sct.Mariæ Skoles kor kl. 14.00

Rundvisning (også på engelsk)

kl. 11.00 – 12.30 – 15.00

www.11gilde.sct-georg-aalborg.dk

19


Rodbjerggaard

Fra Lone Erkmanns mundtlige beretning

På landsgildetinget i 2009 blev det pålagt

Landsgildeledelsen at arbejde for afvikling af

Rodbjerggard i perioden 2009-11.

Salget bør dog først ske, når ejendomsmarkedet

har stabiliseret sig.

Som beskrevet i Sct. Georg nr. 4 viste det sig

at være en indviklet sag.

Derfor er det dejligt at kunne fortælle, at

fremtidsudsigterne for Rodbjerggaard ser lyse

ud, idet det kan blive på gildehænder!

Gildecenterfonden har indgået en aftale

med Sct. Georgs Fonden, at fonden køber

Rodbjerggaard.

Enten

sælger Gildecenterfonden (GCF) Rodbjerggaard

til Sct. Georgs Fonden (SGF), som

forpagter driften ud til den dertil oprettede

almennyttige forening Rodbjerggaard.

Denne tegnes i dag af Vejlegilderne og Rodbjerggaards

Venner i forening - der er faktisk

allerede lavet betinget slutseddel herom på et

møde 13. september mellem GCF og SGF

under den forudsætning, at der kan opnås en

forpagtningsaftale mellem SGF og foreningen

Rodbjerggaard.

Eller,

hvis der ikke kan opnås enighed om en

forpagtningsaftale, så sælger GCF i stedet

direkte til Vejlegilderne og Rodbjerggaards

Venner, som var de eneste, som bød rettidigt

på hele ejendommen, da den var sat til salg.

Med vedtagelsen af Vejlegildernes nedenstående

beslutningsforslag på det nyligt afholdte

Landsgildeting i Århus, er der ikke længere

andre muligheder:

”Ved et salg af Rodbjerggaard ud af Gildecenterfonden

pålægges Landsgildeledelsen at

sælge til en køber, som forpligter sig til fortsat

20

Braking News!!!

Forudsætningen for købet er, at Den

almennyttige forening ”Rodbjeggaard” indgår

en driftsaftale med Sct. Georgs Fonden.

Det endelige papirarbejde er ikke endelig på

plads. Parterne er enige om at bruge tiden

indtil 1. november til dette arbejde. Planen

er, at Rodbjerggaard kan overdrages til Sct.

Georgs Fonden 1. januar 2012.

Gildecenterfonden håber, det er en løsning,

som rigtig mange vil være tilfreds med.

Rodbjerggaard er sikret lokal forankring!

Af Hans Melby Jespersen, 3. Vejle Gilde / sekretær i Vejlegildernes Rodbjerggaardsudvalg

at drive Gilde- og spejdercentret i overensstemmelse

med § 2 i ”Love for Sct. Georgs

Gilderne i Danmark”, hvis en sådan køber

melder sig, mens ejendommen er i udbud.”

Vi har givet os selv frist til 1. november 2011

til at nå en aftale, så Rodbjerggaard kan få sin

velfortjente lokale forankring fra 1. januar

2012.

Vi beder alle vore gode bidragydere have

tålmodighed indtil da.


Opslagstavlen

Roskilde-Hedebo Distriktsgilde

holder

distriktsgildehal med ridderoptagelse

Halfdan Nørgaard Mortensen,

1. Gilde i Roskilde

Tirsdag den 15. november 2011

Østervangkirken i Glostrup

Dommervangen 2, 2600 Glostrup

Forhal kl. 19:00 Gildehal kl. 19:30

Efter gildehallen et let traktement

Pris 60 kr. pr. person.

Tilmelding til Elna Brauner Adamsen

tlf. 43 45 18 43 eller

bauneradamsen@post.tele.dk

senest 4. november 2011

Nyt fra Spejdermuseet

i København

1. august åbnede en særudstilling om

Jamboreer

i anledning af Verdens Jamboreen

i Sverige

Kom og se billeder og effekter.

Åbningstider:

søndage: 11.00 – 15.00

onsdage: 11.00 – 15.00

torsdage: 14.00 – 17.00

For flere informationer klik ind på

museets hjemmeside:

www. spejdermuseet. dk

DDS Spejdermuseet,

Arsenalvej 10 - København

Udsendt fra Landsgildekontoret indtil

7.9.2011:

16.8.2011

Sendt med post til alle DGM og GM

Stemmeseddel-kvitterings/fuldmagt til

LGT2011

30.8.2011

Med mail og alm. post til alle

ledelsesmedlemmer:

Infobrev nr. 9, august 2011

Annoncering i Sct. Georg

Retningslinier for annoncering

i Sct. Georg samt priser se

Sct. Georg nr. 3.2010 side 18

PRAG

Lejlighed udlejes ved henvendelse til

75 94 16 80

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00

Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00

3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia

Minna Sandahl Christensen

Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

21


70 år

65 år

60 år

Internationalt udvalg (IU)

Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Anne Marie Hansen

Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten

Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com

PR-udvalget (PR)

Formand Kjeld Krabsen (LGPR)

Ole Rafn Petersen

Grønskiftet 31, 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk

Svea Brüsshaver

Molsvej 61, 8410 Rønde

Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk

Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)

Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)

Kursusudvalget (KU)

Formand Sten Frost (LGUS)

Jeanette Pilt Ulriksen

Birkevej 14, 8660 Skanderborg

Tlf. 62 62 58 62, pilt@privat.dk

Iben Sahl

Åvangen 80, 8444 Balle

Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com

22

Gildejubilæer

25 års gildejubilæum

2. Svendborg 08-11-2011

50 års gildejubilæum

5. Århus 30-11-2011

Jubilæer

50 år

40 år

25 år

Sct. Georgs Fonden

Sct. Georgs Fonden,

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde

www.sctgeorgsfonden.dk

Formand Johan Evensen

Neptunvej 8, 6800 Varde

Tlf. 29 63 57 93

johan.evensen@email.dk

Lone Erkmann (LGM)

Good-Turn Mærket

Formand Jørn Andersen

Sølystvej 81, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 80 30 86

la.ja@mail.tele.dk

Kjeld Krabsen (LGPR)

Frimærkebanken

Frimærkebanken

Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.

Tlf. 86 72 00 40

info@frimaerkebanken.dk

www.frimaerkebanken.dk

’Bankdirektør’ Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk

Paula Mikkelsen (LGS)


Nye gildebrødre

4. Kolding

Porskjær SGG i Galten

3. Slagelse

Gildecenter Rodbjerggaard

Gildecenter Rodbjerggaard

Vorkvej 73, 6040 Egtved

www.rodbjerggaard.dk

Kontaktperson Else Sudergaard

Elmegade 29, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 88 35

else-harry@sudergaard.dk

Paula Mikkelsen (LGS)

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård,

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

Lone Erkmann (LGM)

Fredslyset

Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20,

9800 Hjørring

Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40

messmann@stofanet.dk

Dansk Flygtningehjælp

Lone Erkmann (LGM)

4. Slagelse

Store Heddinge

2. Struer

3. Vejle

Bloddonorerne

Jørgen Jakobsen, Hobro

Vakant (LGL)

UNICEF Danmark

Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Hartvig Møllers Efterskole

Holger Dahl, Hillerød

Vakant (LGL)

SOS-Børnebyerne

Paula Mikkelsen (LGS)

Danmarks-Samfundet

Johan Evensen, Varde

Paula Mikkelsen (LGS)

Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.

23


www.kristeligt-dagblad.dk

Den sidste franciskaner

Af Kirsten Bertelsen, 1. Roskilde Gilde

- den overskrift kunne man se både i

Roskilde Avis og i Kristeligt Dagblad,

efter at Robert Showers, bedre kendt

som pater Bob, havde holdt afskedsmesse

i Skt. Laurentii Katolske Kirke

i Roskilde den 26. juni 2011.

Mange gildebrødre kender pater Bob

fra andagterne, som indleder Fredslysets

rejse igennem Skandinavien.

Franciskanernes æra i Danmark er slut

Ordenen kom første gang til Danmark i 1232. I de næste

århundreder grundlagde de flere klostre, blandt andet et i

Roskilde; men efter reformationen måtte de forlade landet.

I 1904 vendte de tilbage, men blev i 1944 udvist af besættelsesmagten.

De forsøgte igen i 1993, hvor pater Bob, som

en af de første, kom til Roskilde. Her åbnede franciskanerne

et kloster, hvor der i nogle år boede 4 præster og munke, men

i de sidste år har pater Bob været den eneste franciskaner i

landet, og på grund af den manglende tilslutning har man nu

valgt at trække sig ud af landet.

Pater Bob har været en meget populær sognepræst i den

katolske menighed, og det er med vemod han forlader Danmark,

selv om han glæder sig til at arbejde i sit hjemland

USA.

Jeg havde den glæde at repræsentere Sct.

Georgs Gilderne ved receptionen efter

Pater Bobs afskedsmesse.

Jeg takkede på gildernes vegne Pater

Bob for det gode samarbejde omkring

Fredslyset fra Betlehem og overrakte

ham den nye cd med danske

spejder- og gildesange.

Skt. Laurentii Kirke har fået en ny sognepræst, pater Alren

Soosaipillai, som tilhører oblatfædrenes orden. Og bare

rolig! Fredslyset brænder stadig i kirken. Når vi mødes i

Skt. Laurentii Kirke tirsdag den 22. november 2011, vil

vi ikke blive modtaget af en amerikansk franciskaner i den

karakteristiske grå kutte, men af en oblatfader fra Sri Lanka i

sort præstekjole; men jeg er sikker på, at det gode samarbejde

vil fortsætte.

More magazines by this user
Similar magazines