03 - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

03 - Dansk Erhverv

3

MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER

OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV

NR. 3 / 3.-5. marts 2010

UFFE ELLEMANN-

JENSEN ER

BEKYMRET

ENERGIBESPARELSER

ER OPLAGT TIL OPS

> SIDE 04-05 > SIDE 08 > side 12-13

En ny undersøgelse foretaget

af Capacent for Dansk

Erhverv viser, at krisen har

øget danskernes mod på at

rejse til udlandet for at arbejde.

Af Kathrine Læsøe Engberg

Krisen og den stigende arbejdsløshed

har åbnet danskernes øjne for

jobmuligheder i udlandet. Det viser

en spørgeskemaundersøgelse, som

Capacent har foretaget blandt beskæftigede

danskere for Dansk Erhverv.

Undersøgelsen viser, at 51 % af danskerne

i høj, nogen eller mindre grad

er klar til at rejse til et andet skandinavisk

land for at arbejde. 48 % er i

en eller anden udstrækning klar til at

tage til et andet europæisk land for at

arbejde. Andelen falder til 37 %, hvis

der er tale om et job uden for Europa.

”Det er meget positivt, at krisen ikke

har fået danskerne til at vende ver-

Sejr for det indre marked

Undersøgelsen er foretaget i januar

2010 og følger op på en tilsvarende undersøgelse

fra december 2008. Sammenligner

man de to undersøgelser,

ses det tydeligt, at krisen har haft en

stærk effekt på danskernes lyst til at

kigge uden for landets grænser efter et

SÅDAN SKABER

DESIGN MERVÆRDI

I SERVICE-

VIRKSOMHEDER

Krisen gør danskerne parate til at rejse efter job

den ryggen. Hvis vi skal klare os i

fremtiden, har vi brug for al den viden

og inspiration, vi kan få i udlandet.

Men udlængslen må godt blive

endnu større,” siger afdelingschef for

arbejdsmarked og erhvervsuddannelser,

Stine Pilegaard Jespersen,

Dansk Erhverv.

Helbredskontrol ved natarbejde

– få en professionel rådgivning fra CRECEA

Det indre marked ser nu ud til at være en del af vores bevidsthed, når vi overvejer jobmuligheder.

(Foto: Jesper Westley Jørgensen).

job. I 2008 var blot 27 % af de beskæftigede

i en eller anden udstrækning

klar til at tage et job i Skandinavien eller

det øvrige Europa.

Professor Uffe Østergård, Copenhagen

Business School, forsker i europæisk

identitet og ser resultatet som

en sejr for det indre marked.

”Der skal en krise til, før vi

vil overveje at rejse ud.”

Uffe Østergaard, professor, CBS

”Det viser tydeligt, at det er lykkedes

at afbøde krisen. Landene har ikke

lukket sig hermetisk, som det var tilfældet

med krisen i 30’erne. Samtidig

viser det også noget om, hvor

stærke nationale identifikationer er.

Der skal en krise til, før vi vil overveje

at rejse ud. Men det er positivt for det

indre marked. Det ser nu ud til at

være en del af vores bevidsthed, når

vi overvejer jobmuligheder,” siger

han.

Læs mere om undersøgelsens resultater

på side 6, og mød et par af de

danskere, der er rejst ud, på side 7.

www.CRECEA.dk

T: 70 10 86 00


DANSK ERHVERV leder 3.-5. marts 2010 S 2

Det er lovende, at viden og vækst er de to første ord i titlen på regeringens

nye arbejdsgrundlag. Faktisk er netop disse to begreber

nødvendige forudsætninger for at nå de to øvrige målsætninger,

som regeringen opstiller: Velstand og velfærd.

Når regeringen nu klogt har stillet sigtekornet på viden og vækst,

så opfordrer vi den til at følge sin egen målsætning om at føre en

’aktiv reformpolitik’ op med flere konkrete forslag - også på kort

sigt. Dansk Erhverv savner blandt andet arbejdsmarkedsreformer

og et opgør med efterlønnen. Trods de aktuelle udfordringer

i dansk økonomi så ligger målet fast: Danmark skal rustes bedre

til servicesamfundet.

Ét af midlerne er at stoppe væksten i den offentlige sektor. Udfordringen

består i, at de annoncerede offentlige besparelser på 31

milliarder kroner skal tilrettelægges på en sådan måde, at der

fortsat bliver råderum til at investere offensivt i netop erhvervsdrevet

viden og vækst for derved at sikre Danmarks fremtidige

velstand og velfærd.

Regeringens ambitioner om højere kvalitet i hele det danske uddannelsessystem

er også en nødvendig forudsætning for at kunne

opfylde målsætningen om at gøre Danmark til verdens rigeste

land i 2020.

Til gengæld er Dansk Erhverv skuffet over, at regeringen har udskudt

en folkeafstemning om de danske EU-forbehold i indeværende

valgperiode. Danmarks integration i EU bliver ikke reel og

fuldstændig uden en afskaffelse af forbeholdene.

UDGIVES AF

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

WWW.DANSKERHVERV.DK

T. 33 74 60 00

F. 33 74 60 80

-

INFO@DANSKERHVERV.DK

Annoncesalg: T. 70 22 40 88

Af Christian T. Ingemann

Direktør

Dansk Erhverv

Tab ikke chancen for

reformer på gulvet

Redaktion

Teddy Østerlin Koch

(ansvarshavende redaktør),

Kristian Kongensgaard, Dorthe

Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm,

Malene Billund, Michael E.J.

Stilborg, Pernille Thorborg,

Kathrine Læsøe Engberg

design: 1508

layout og tryk:

rosendahls-Schultz Grafisk

Oplag: 15.300

Udgives 16 gange i 2010

ISNN: 1903-9093

Titel: Dansk Erhvervsavis

Fokus på sundhed

på trods af krisen

75 % af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder vil på

trods af den økonomiske krise fortsat afsætte midler til

sundhedstiltag for medarbejderne.

Af Malene Billund

Danskernes sygefravær koster hvert

år samfundet 39 milliarder kr. alene

i udgifter til forsørgelse. Der er derfor

mange penge at spare for både

samfundet og virksomhederne ved at

forebygge sygefravær, og øget fokus

på sundhed er en af vejene.

Dansk Erhverv og Hjerteforeningen

har derfor i samarbejde sat fokus på,

hvordan virksomhederne kan nedbringe

sygefraværet.

Det skete ved en konference forleden

i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen

i København. I forbindelse med konferencen

sagde beskæftigelsesminister

Inger Støjberg:

”Vi har en fælles udfordring i at nedbringe

sygefraværet. Derfor skal vi

blive bedre til at forebygge, at mennesker

bliver syge. Men vi kan desværre

ikke forebygge os ud af al sygefravær.

Men er sygefravær først en

realitet, er det helt afgørende, at det

ikke bliver langvarigt. Uanset, om

det handler om at forebygge sygefravær

eller at hindre, at mennesker bliver

langvarigt syge, så spiller landets

virksomheder en stor rolle. Derfor er

jeg utrolig glad for, at Dansk Erhverv

og Hjerteforeningen sætter fokus på

sygefravær med konferencen.”

sygefravær

Den tredobbelte OL-guldvinder i roning, Eskild Ebbesen, til højre, var blandt oplægsholderne

på Hjerteforeningens og Dansk Erhvervs konference om sygefravær. I midten sundhedskonsulent

Malene Ejlertsen, Hjerteforeningen, og til venstre Christian Sestoft, markedschef for Oplevelse

& Velfærd, Dansk Erhverv. (Foto: Jesper Brønnum).

Virksomhederne holder fast

Virksomhederne har i stigende grad

fokus på medarbejdernes sundhed.

En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs

medlemmer viser, at 75 % af

virksomhederne på trods af krisen

fortsat vil afsætte midler til sundhedstiltag

for medarbejderne.

”Hver dag er 150.000 mennesker

syge. Virksomhederne er derfor i stigende

grad opmærksomme på, at

sundhedsfremmende tiltag bidrager

positivt i forhold til at nedbringe sygefraværet

og skabe øget trivsel på

den enkelte virksomhed. Vi vil med

konferencen gerne være med til at

inspirere endnu flere virksomheder

til, hvordan de kan arbejde med

sundhed på virksomheden,” siger direktør

Katia K. Østergaard, Dansk

Erhverv.

Frugtkurven er populær

I dag tilbyder knap 2/3 af virksomhederne

sundhedsfremmende tiltag.

Blandt de mest populære er frugtkurven.

Derudover er en sund kantine,

muligheder for motion og fitness

samt sundhedsundersøgelser

blandt de tilbud, som mange virksomheder

har til deres medarbejdere.


DANSK ERHVERV POLITIK 3.-5. marts 2010 S 3

Opsvinget er langt fra selvbærende

Man kan ikke udelukkende

spare sig til den finanspolitiske

holdbarhed. Der skal

tværtimod også investeres

offensivt i vækst og reformer

for at få has på den

kraftigste forringelse af de

offentlige finanser nogensinde

i Danmarkshistorien.

Af Bo Sandberg

Skattepolitisk chef

Dansk Erhverv

Når den økonomiske krise rammer -

når beskæftigelse og forbrug går

nedad - så falder skatteprovenuet fra

især indkomstskat og moms. På udgiftssiden

stiger arbejdsløshedsdagpenge

og kontanthjælp, ligesom de

forskellige politiske krisetiltag også

koster mange penge. Resultatet er

blevet den kraftigste forringelse af de

offentlige finanser, der nogensinde i

Danmarkshistorien har fundet sted i

løbet af et enkelt år.

Den offentlige saldo udviklede sig fra

et plus på cirka 60 milliarder kr. i

2008 til et minus på cirka 50 milliarder

kr. i 2009. Det vil sige en forværring

af samfundets husholdningsbudget

på 110 milliarder kr. i løbet af

blot et enkelt år. Her i 2010 ventes

underskuddet at blive på ikke mindre

end 95 milliarder kr. Det svarer

til 5,5 % af bruttonationalproduktet.

Fra 2008-2010 er beskæftigelsen faldet

med cirka 150.000 personer.

Hensyn til de fremtidige

generationer

Disse ubehagelige kendsgerninger

har ikke kun negativ virkning her og

nu. De har også skudt regeringens

langsigtede såkaldte 2015-plan for finanspolitisk

holdbarhed totalt i

sænk. Med finanskrisen er Danmarks

permanente finanspolitiske

udfordring steget fra et niveau før

krisen på 14 milliarder kr. årligt til 31

milliarder kr. nu. Det er det beløb,

Mødetilbud

Her er hver 7. mødedeltager gratis

Har du ikke allerede prøvet Crowne Plaza oplevelsen?

Vi giver dig til og med 30. april et specialtilbud på møder inkl.

overnatning, så du kan få en forsmag på, hvordan et gennemført,

professionelt arrangement forløber hos os.

For flere informationer står vores konferenceafdeling til rådighed på

+45 8877 6699 eller meetings@cpcopenhagentowers.com

• 150 meter fra metrostationen Ørestad og Øresundstoget

• Få minutter i metro til Kongens Nytorv

• Få minutter i bil til Københavns Lufthavn, Kastrup og

Københavns centrum

• Gratis shuttle service til og fra Kastrup lufthavn

vore offentlige finanser hvert eneste

år frem mod 2015 skal forbedres

med for at opnå såkaldt strukturel

balance.

Samlet for perioden 2011-2015 skal

den offentlige økonomi således forbedres

med svimlende 155 milliarder

kr. - 5 x 31 milliarder kr.

”Man ville gøre mere

skade end gavn, hvis hestekuren

bliver for voldsom i

2010 og 2011.”

Det skal ikke primært ske af hensyn

til de nuværende skatteborgere, til

vore politikere eller til EU - men af

hensyn til de kommende generationer.

Vi skubber en gældsbyrde videre

til dem, hvis ikke vi formår at rette

op. Det er her, regeringens nye konvergensprogram

kommer ind i billedet.

Danmark er stadig

blandt duksene i EU

I de blindes rige er den enøjede jo

som bekendt konge. Selvom vore

økonomiske problemer er voldsomme,

så er vi stadig blandt de ab-

analyse

solutte dukse i EU. Lande som Grækenland,

Spanien, Portugal og Irland

er langt hårdere ramt - og står foran

langt kraftigere hestekure. Det er

heldigvis ikke kun Euro-landene,

som ifølge de fælles vedtagne EUforordninger

er forpligtet til at leve

op til EU´s budgetregler. Forskellen

er bare, at når man er medlem af Euroen,

kaldes det politiske krav om

økonomisk balance et stabilitetsprogram,

mens det for ikke-Eurolandene

kaldes et konvergensprogram.

Opsvinget ikke selvbærende

Danmarks nye konvergensprogram

kommer til at stå i centrum for den

politiske og økonomiske debat i en

rum tid fremover. Fra Dansk Erhvervs

side er det vigtigt at understrege,

at man ikke udelukkende kan

spare sig til den finanspolitiske holdbarhed.

Der skal tværtimod også investeres

offensivt i vækst og reformer.

Opsvinget er langt fra selvbærende.

Man ville gøre mere skade

end gavn, hvis hestekuren bliver for

voldsom i 2010 og 2011.

Møder med grøn samvittighed

Vi byder dig velkommen på et hotel, der er drevet af et oprigtigt

ønske om at vælge bæredygtige løsninger for miljø og mennesker

og samtidig levere en sublim oplevelse til vores gæster.

Vores CO2-neutrale hotelbygning har Nordeuropas største, bygningsintegrerede

solcellepark på facaderne, Danmarks første

grundvandsbaserede klimaanlæg i kælderen og shampoo flasker

af naturnedbrydelige materialer på værelserne.

Derudover har vi formuleret en CSR-politik, som en del af vores

arbejde med bæredygtighed, og fremsat præcise mål for vores

virksomheds sociale ansvar.

Vi tilstræber hele tiden at anvende de mest bæredygtige løsninger

– uden at det går på kompromis med den høje komfort og kvalitet.

cpcopenhagen.dk Leaves you with a great feeling


DANSK ERHVERV interview 3.-5. marts 2010 S 4

Uffe Ellemann-Jensen: ”Kina går ind i Afrika og ser, hvor der er råvarer, som de kan bruge. Så støtter de det regime, der måtte være. Folkemordet i Darfur kunne ikke røre kineserne mindre.

Derfor blokerer Kina i FN’s Sikkerhedsråd for enhver sanktion mod Sudan. Til COP15 brugte de Lumumba til at lave rav i den.” (Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Vi bør være bekymrede

Dansk Erhvervsavis har

mødt Uffe Ellemann-Jensen

til en samtale om den

bekymrende nye verdensorden,

hvor Kinas magt

vokser, og Europas skrumper,

om det europæiske

projekt, og om danskerne,

som skal tage sig sammen

og droppe fremmedfjendskheden.

Af Kathrine Læsøe Engberg

I Kina spiser de hunde. Men verdens

gru er heldigvis ikke gået op for Uffe

Ellemann-Jensens lille legesyge, ruhårede

hund Oscar, som tager ivrigt

og kærligt imod Dansk Erhvervsavis’

udsendte. Han ved slet ikke, hvor

glad han skal være for at bo på Sundvænget

i Hellerup og ikke i Kina.

Riget i Midten er netop emnet for

samtalen med Uffe Ellemann-Jensen,

da vi et øjeblik senere sidder i

stuen, og Oscar er faldet til ro ved

vore fødder.

Kina som den store kreditor

Mærkatet ”Made in China” er nemlig

ikke længere blot ensbetydende med

billige skrammelvarer. Kina er godt

på vej til at overhale Japan og blive

verdens næststørste økonomi. BRIKlandene

- Brasilien, Rusland, Indien

og Kina - vækster trods krisen, mens

Europa er hårdt ramt. Man behøver

blot at erindre klimatopmødet for at

få den nye verdensorden med et selvbevidst

Kina visualiseret.

”Kineserne lod Obama vente og

sendte en underordnet embedsmand

til at tale med ham. De behandlede

Obama som en debitor, der kommer

til den store kreditor, hvad han jo

også er. Den formidable kinesiske

opsparing har jo dækket de sidste

mange års amerikanske overforbrug.

Med krisen er det hele sat på spidsen,”

konstaterer Uffe Ellemann-

Jensen.

Nu gik det lige så godt

Han vinkede bestemt ikke farvel til

udenrigspolitikken, da han i 1993 gik

af som udenrigsminister og i 1998

som formand for Venstre.

Uffe Ellemann-Jensen er i dag

blandt andet formand for Det Udenrigspolitiske

Selskab og sidder i be-


DANSK ERHVERV interview 3.-5. marts 2010 S 5

styrelsen for International Crisis

Group, hvis medlemmer er forhenværende

udenrigsministre og generaler

fra hele verden.

Derudover blogger han om international

politik på Berlingske.dk og

skriver på en bog, der udkommer til

efteråret og skal hedde ”Nu gik det

lige så godt”. Det var netop følelsen

efter Den Kolde Krig og op gennem

90’erne, hvor alt gik i den rigtige retning.

Men noget gik galt og kulminerede

i det store globale økonomiske

sammenbrud, vi oplever i dag. Et

økonomisk sammenbrud, der sætter

den nye verdensorden i perspektiv,

og Uffe Ellemann-Jensen er bekymret

over, hvad han ser.

Kina plejer egne interesser

”Der er i allerhøjeste grad grund til

bekymring over den magt, som Kina

får. Europa og USA har en indgroet

forståelse af, at med magt kommer

ansvar. Men Kina er en helt anden

spiller, som handler udelukkende ud

fra egne interesser. Et godt eksempel

er i den forbindelse Afrika,” siger

han.

Uffe Ellemann-Jensen forklarer, at

vi fra dansk side har lagt stor vægt på

udviklingsbistand. Den har gennem

de sidste 20-30 år i stigende grad været

betinget af, at bistandsmodtagerne

opførte sig ordentligt. Sådan

ser Kina imidlertid ikke på sagen.

”Kina går ind i Afrika og ser, hvor der

er råvarer, som de kan bruge. Så støtter

de det regime, der måtte være.

Folkemordet i Darfur kunne ikke

røre kineserne mindre. Derfor blokerer

Kina i FN’s Sikkerhedsråd for enhver

sanktion mod Sudan. Til COP15

brugte de Lumumba til at lave rav i

den,” konstaterer den forhenværende

udenrigsminister.

Europa bliver skubbet ud

Ganske som det kom til udtryk ved

klimatopmødet, er Europa sat uden

for indflydelse. Hvor man tidligere

talte om G7, taler man i dag om G2 i

form af Kina og USA. Europas indskrænkede

indflydelse vil også med

tiden komme til udtryk i magtbalancen

i Verdensbanken, FN og Den Internationale

Valutafond, hvor Europa

i øjeblikket sidder med en

Uffe Ellemann-Jensen er stadig i sit es, når

han bliver interviewet om især internationale

forhold og kan øse af sin store viden og markante

synspunkter. Her er det en TV-station,

der er på besøg samtidig med fotografen fra

Dansk Erhvervsavis.

(Foto: Jesper Westley Jørgensen).

absurd stor del af stemmerne. Det vil

ændre sig, mener Uffe Ellemann-

Jensen.

”Europa vil blive skubbet gradvist ud

i periferien,” slår han fast. Alligevel

kalder han sig selv for ’uforbederlig

optimist’, når det gælder EU. Han

mener ikke, at det europæiske projekt

har spillet fallit, selv om det

umiddelbart kan se sådan ud.

”Europæerne skal først og fremmest

blive dygtigere til at blive enige indbyrdes.

Europa er et politisk projekt,

som er skabt for at undgå ny krig og

splittelse i Europa. Det bygger på

grundlæggende vestlige værdier i

form af frihed, demokrati og retssikkerhed,”

påpeger han og fortsætter:

”Derfor er udvidelsen med de central-

og østeuropæiske lande noget af

det vigtigste, der er sket. Desværre er

processen ved at være lammet af udvidelsestræthed.

Ukraine er et godt

eksempel på, hvad der sker, når vi

forsømmer at stille medlemskab i

udsigt. Det betyder, at Ukraine nu er

ved at vende sig til Rusland, der under

Putins ledelse har gjort alt for at

fastholde de klassiske magtstrukturer.”

”Hvis vi skal tiltrække arbejdskraft,

nytter det ikke

noget, at vi er fremmedfjendske

og sære.”

Uffe Ellemann-Jensen

Uddannelse og tolerance

hvis vi skal klare os

Vores samtale, som lakker mod enden,

har bevæget sig over hele verdenskortet

fra Kina til Europa, Rus-

Uffe Ellemann-Jensen

portræt

> 68 år.

> Bor i Hellerup med sin kone Alice Vestergaard og hunden Oskar.

> Er uddannet cand.polit. i 1969.

> Arbejdede i årene 1967-1976 som journalist på Berlingske Aftenavis og

TV-Avisen samt som chefredaktør for dagbladet Børsen.

> Sekretær i Kødindustriens Fabrikantforening 1964-1967.

> Premierløjtnant af Reserven i Kronens Artilleriregiment og med tjeneste ved

Forsvarsstaben 1962-1964.

> Medlem af Folketinget for Venstre 1977-2001.

> Formand for Venstre 1984-1998.

> Udenrigsminister i Poul Schlüters regering 1982-1993.

> Hans datter, Karen Ellemann, er fulgt i de politiske fodspor og er netop blevet

udnævnt til miljøminister og minister for nordisk samarbejde efter at have siddet

som indenrigs- og socialminister siden april 2009.

> Uffe Ellemann-Jensen skriver i øjeblikket på bogen ’Nu gik det lige så godt’,

som udkommer til efteråret.

Han blogger jævnligt om international politik på:

> http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk

land, USA og ender nu i vores egen

baghave. For hvilken plads skal Danmark

forsøge at indtage i den nye

verdensorden?

Uffe Ellemann-Jensen er meget

konkret i sin vurdering af Danmarks

muligheder. Hvis danske virksomheder

og dermed Danmark skal kunne

klare sig i fremtiden, er det vigtigt, at

vi sætter ind to steder.

For det første skal vi højne uddannelsesniveauet.

Som det er nu, bliver

den nye generation ikke bedre uddannet

end den forrige. Vi sakker

bagud, når det gælder videregående

uddannelser, og her skal vi virkeligt

satse. Men det er en politisk beslutning,

så det handler om initiativ. Det

andet punkt er langt mere kompliceret

og handler dybest set om at ændre

danskernes mentalitet.

”Det, som nogle opfatter som fremmedelementer

i vort samfund, vil der

komme mere af i fremtiden. Hvis vi

skal klare os i fremtiden, bliver vi

simpelthen nødt til at indstille os på

det. Vi bliver nødt til at importere

udenlandsk arbejdskraft fra både

Europa og resten af verden - og både

højt og lavt uddannede. Hvis vi skal

tiltrække den arbejdskraft, nytter det

ikke noget, at vi er fremmedfjendske

og sære. Vi kan ikke forlange, at alle

andre skal passe ind i de støbeforme,

som vi selv gennem århundreder er

blevet formet i. Vi skal åbne os op

mod verden, så har vi masser af muligheder,”

slutter Uffe Ellemann-

Jensen.

Han tilføjer, at hans egen familie

kom til Danmark fra Spanien for 200

år siden - og det er han stolt af.


DANSK ERHVERV jobmobilitet 3.-5. marts 2010 S 6

jobmobilitet

Danskerne tager gerne på valsen

Hver anden dansker er åben for at rejse ud og tage et

job i Europa. Det dokumenterer en spørgeskemaundersøgelse

af 1.161 danskeres holdning til international

jobmobilitet, foretaget af Capacent på vegne af Dansk

Erhverv.

Undersøgelsen følger op på en tilsvarende

fra december 2008 og belyser

dermed udviklingen i danskernes

jobmobilitet under den økonomiske

krise.

51 % af de beskæftigede danskere er i

høj, nogen eller mindre grad villige

til at skifte til et job i et andet skandinavisk

land.

Villigheden falder en anelse, når det

gælder et job i det øvrige Europa. Det

er 48 % af de beskæftigede danskere

i en eller anden udstrækning villige

til at skifte til. Jobmobiliteten får

yderligere et knæk nedad til 37 %,

hvis jobbet ligger uden for Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt,

at halvdelen af de beskæftigede

danskere er åbne over for

at tage et job i Europa.

Mænd er mere

villige end kvinder

Mænd er markant mere villige end

kvinder til at tage et job i udlandet.

Kvinderne er formentlig mere tilbageholdende,

fordi de i højere grad lader

sig begrænse af familiemæssige

hensyn.

Også alder spiller en vigtig rolle for

villigheden til at arbejde i udlandet.

De unge 18-34-årige er væsentligt

mere åbne over for at tage et job

uden for landets grænser. Forskellen

på de unge og de øvrige aldersgrupper

stiger, jo længere væk fra Danmark

det drejer sig om. At de unge er

mere udlandssøgende hænger naturligt

sammen med, at de set under ét

er mindre etablerede end de øvrige

aldersgrupper.

”Den primære årsag til at

tage et job i udlandet er,

at man ønsker at opleve en

anden kultur.”

Endvidere er villigheden til at tage et

arbejde uden for Danmarks grænser

større blandt de højtuddannede. Det

kan blandt andet skyldes, at deres

jobmuligheder i udlandet er bedre.

Der er ikke forskel på villigheden til

at tage et job i udlandet mellem offentligt

og privat ansatte.

Markant ændring på kun ét år

Sammenlignet med den tilsvarende

undersøgelse fra december 2008 er

der sket en markant udvikling. Den-

gang var danskerne langt mindre

indstillede på at tage et job i udlandet.

Blot 27 % af de beskæftigede var

i en eller anden udstrækning villige

til at tage et job i Skandinavien og det

øvrige Europa. Altså væsentligt færre

end de ovennævnte godt 50 % i dag.

Den markante stigning i danskernes

internationale jobmobilitet skal ses i

lyset af, at den finansielle og økonomiske

krise i december 2008 stadig

var i sin spæde start.

Den sæsonkorrigerede ledighed var

2,2 %, da undersøgelsen blev foretaget

første gang, mens den i dag er

fordoblet til 4,3 %. Resultaterne tyder

således på, at krisen har øget

danskernes jobmobilitet markant,

fordi deres jobusikkerhed er blevet

større. Krisen har altså ikke på dette

punkt fået danskerne til at se indad.

Tværtimod har den åbnet op for, at

danskerne jobmæssigt tænker uden

for landets grænser.

Resultaterne fra 2008 omfatter også

studerende med studiejob. Ikke desto

mindre gør det kun den positive

udvikling i jobmobiliteten endnu

jobmobilitet

Fakta om undersøgelsen

> Spørgeskemaundersøgelsen er

gennemført af Capacent på vegne

af Dansk Erhverv i januar 2010.

Resultaterne bygger på internetbaserede

interviews med 1.161 repræsentativt

udvalgte danskere

på 18 år og derover.

> 2008-undersøgelsen er ligeledes

gennemført af Capacent i perioden

28. november til 2. december

2008. Dengang deltog 1.087 personer.

Undersøgelsens resultater tyder på, at den

økonomiske krise har øget danskernes jobmobilitet

markant, fordi deres jobusikkerhed

er blevet større. Krisen har altså ikke på dette

punkt fået danskerne til at se indad.

(Foto: Jesper Westley Jørgensen).

mere markant. Studerende med studiejob

i 2008-undersøgelsen var

nemlig markant mere villige til at

skifte til et job i udlandet, og trak

dermed mobiliteten op.

Ønsker at opleve

en anden kultur

Den primære årsag til at tage et job i

udlandet er, at man ønsker at opleve

en anden kultur. Det gælder 7 ud af

10 af dem, som er villige til at tage et

job i udlandet.

Halvdelen gør det blandt andet for at

forbedre deres sprogkundskaber, internationale

kompetencer og netværk.

For godt hver tredje skyldes

det ønsket om en højere indtægt.

Den primære årsag til ikke at tage et

job i udlandet er, at man er godt tilfreds

med sit nuværende job. Det

gælder 6 ud af 10 af dem, der ikke er

villige til at rejse ud.

En decideret manglende interesse og

hensynet til familien medvirker også

væsentligt til at reducere danskernes

internationale jobmobilitet.

Januar 2010: I hvilken grad er du villig til at skifte til…

Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse fra december 2008 er der sket en markant

udvikling. (Kilde: Capacent for Dansk Erhverv).


DANSK ERHVERV jobmobilitet 3.-5. marts 2010 S 7

Prøver job-lykken i Oslo

Når krisen kradser, og

arbejdsløsheden melder

sig, må man kigge ud over

sin egen næsetip og pakke

kufferten. Det har den

34-årige arkitekt Thomas

Bang Jespersen gjort.

Af Kathrine Læsøe Engberg

Dansk Erhvervsavis fanger Thomas

Bang Jespersen på sit norske fastnetnummer.

Han er en af de danskere,

der har rykket teltpælene op og søgt

job i udlandet efter fire måneders arbejdsløshed

i København.

”Halvdelen af medarbejderne på den

tegnestue, hvor jeg var i København,

blev fyret på grund af krisen. Herefter

gik jeg til en masse samtaler med

chefer, som var interesserede i at ansætte

mig. Men de havde ikke noget

lige nu. Alle sagde, at der ville ske noget

om lidt. Men ingen vidste hvor-

når. Da jeg så fik et tip fra en ven om

et job på en tegnestue i Oslo, slog jeg

til,” fortæller Thomas Bang Jespersen.

”Det blev først let, da jeg

besluttede mig for ikke at

tænke over det og bare

gøre det.”

Thomas Bang Jespersen

Kontrakten i hus på fire dage

To dage efter sad han på et fly, og fire

dage senere havde han en kontrakt

med tegnestuen i Oslo. Han har tidligere

boet i Sydney under sine studier,

havde ingen bindinger i København

og kunne fremleje sin lejlighed.

Alligevel krævede det en særlig tankegang

at tage beslutningen om at

flytte.

”Det blev først let, da jeg besluttede

London kickstartede karrieren

34-årige Mette Boje Schønemann

er i dag seniorrådgiver

hos Discus Communications,

men karrieren

startede med en krise

og en rejse til London.

Af Kathrine Læsøe Engberg

Da tårnene i New York faldt den 11.

september 2001, gav det genlyd på

jobmarkedet. Krisen bredte sig. Da

Mette Boje Schønemann og hendes

kæreste i juni måned 2002 blev færdiguddannet

fra Handelshøjskolen i

Århus - hun som cand.ling.merc. og

han som cand.merc. - var der ringe

jobudsigter.

”Vi kunne måske være heldige at få et

job som receptionist hos Vestas og

komme ind i virksomheden på den

måde. Men ellers var alt stort set lukket,”

forklarer Mette Boje Schønemann.

Hun havde tidligere rejst i forbin-

Arkitekt Thomas Bang Jespersen blev fyret

fra sit job i København og arbejder nu i Oslo.

delse med sit studie og havde både

været i Spanien og et halvt år i praktik

hos Udenrigsministeriet i San

Francisco. Så hun var klar til at prøve

lykken i London. Derfor fremlejede

de lejligheden og hoppede på et fly

uden at have hverken bolig eller job.

”Jeg vil klart anbefale, at

man tager af sted i stedet

for at spilde tiden på at

være arbejdsløs herhjemme.”

Mette Boje Schønemann

Knoklede fra 8-19 hver dag

”I løbet af to uger havde vi et sted at

bo, og vi havde begge et job. Søren

arbejdede hos Reuters, og jeg arbejdede

hos LEWIS PR som salgs- og

marketingassistent. Der er ingen by

som London, når det gælder marketing

og PR. Jeg fik virkeligt kickstar-

I løbet af to uger havde cand.ling.merc.

Mette Boje Schønemann og hendes kæreste

et sted at bo og begge et job i London.

jobmobilitet

mig for ikke at tænke over det og bare

gøre det. Jeg har en fortløbende kontrakt

her. Men jeg ser det kun som en

periode og forsøger ikke at tænke for

meget over det, men bare være her,”

siger han og fortsætter:

”Jeg kan helt klart lære noget på tegnestuen,

og derudover nyder jeg bare

at bo i en ny by. Jeg har for eksempel

købt et par ski og står meget på dem

i weekenderne. Vinteren her er ikke

trist og grå som i Danmark. Der er

jobmobilitet

tet min karriere. Her lærte jeg ’best

practice’ og knoklede bare fra klokken

8-19 hver dag. Det var et fantastisk

miljø,” fortæller Mette Boje

Schønemann.

Hun endte med at blive i London

sammen med sin kæreste i tre år.

”Jeg vil klart anbefale, at man tager

af sted i stedet for at spilde tiden på

at være arbejdsløs herhjemme. Hver

dag bruger jeg den viden og erfaring,

som jeg fik i London,” siger hun og

fortsætter:

Thomas Bang

Jespersen:

”Jeg kan helt klart

lære noget på tegnestuen,

og derudover

nyder jeg bare at bo

i en ny by.”

masser at foretage sig,” slutter Thomas

Bang Jespersen.

Mette Boje Schønemann:

”Der er ingen

by som London, når

det gælder marketing

og PR. Jeg fik

virkeligt kickstartet

min karriere.”

”Jeg vil gerne af sted igen. Men London

er ikke en by, hvor det er godt at

have børn. Der er ingen natur, og det

er for dyrt at bo. Så hvis vi skal af sted

igen, skal det være USA eller Sydney.”


ESCO-energispareprojekterne udgør i øjeblikket 10-15 % af Schneider Electric Buildings Denmark A/S’ forretninger. Men virksomheden regner med, at det med tiden vil udgøre en tredjedel.

I andre dele af virksomheden har krisen været skyld i nedskæringer. Men i afdelingen, der er specialiseret i ESCO, har der været stærk vækst og en fordobling af mandskabet sidste år.

(Foto: Jesper Westley Jørgensen).

Energibesparelser er oplagt til OPS

For Schneider Electric Buildings Denmark A/S, der arbejder

med energioptimering, er OPS - Offentlig-Privat

Samarbejde det største vækstområde. Virksomheden regner

med, at dens samarbejder med det offentlige med tiden

vil udgøre en tredjedel af forretningen.

Af Kathrine Læsøe Engberg

Da Schneider Electric købte det amerikanske

CSI Companies i Dallas,

købte firmaet også en ganske særlig

form for energispareløsning. Det er

Energy Solutions, som bygger på den

såkaldte ESCO- forretningsmodel -

Energy Service Company.

”Der er mange, der har

fordomme om, at samarbejdet

med det offentlige er

bureaukratisk, trægt og

besværligt. Men det er ikke

den oplevelse, vi har haft.”

Morten Dahl,

forretningsområdedirektør,

Schneider Electric Buildings

Denmark A/S

Kort fortalt går modellen ud på, at en

virksomhed tilbyder at gennemføre og

finansiere energispareprojekter i bygninger

og industrivirksomheder mod

at få del i den årlige energibesparelse.

Dengang anså Schneider Electric

kun Energy Solutions for at være et

lille hjørne af den virksomhed, man

købte. Men det ændrede sig hurtigt.

”Vi så, at modellen begyndte at

blomstre i Europa. I 2004 besluttede

vi os for, at vi også ville satse på området.

Vi benyttede 2005-2008 på at

forberede os og på at bearbejde markedet

herhjemme og holde møder

med offentlige institutioner. I 2008

startede vi vores første ESCO-projekt

op med Middelfart Kommune,”

fortæller Morten Dahl.

Han er forretningsområdedirektør

for Energy Solutions i Schneider

Electric Buildings Denmark A/S.

Hvad går ESCO-konceptet ud på?

15-25 % årlige

energibesparelser

Morten Dahl forklarer, at ESCO i øjeblikket

udgør 10-15 % af virksomhedens

forretninger. Men han regner

med, at det med tiden vil udgøre en

tredjedel. I andre dele af virksomheden

har krisen været skyld i nedskæringer.

Men i afdelingen, der er specialiseret

i ESCO, har der været stærk

vækst og en fordobling af mandskabet

sidste år.

”Vi satser på det her og mener, at det

har et stort potentiale. Kommunerne

har jo en masse bygninger, der skal

renoveres og vedligeholdes. Den her

forretningsmodel er en god forretning

både for os og dem. Erfaringsmæssigt

sparer vi mellem 15-25 %

energi årligt,” pointerer Morten Dahl

og fortsætter:

”Der er mange, der har fordomme

> En ESCO - Energy Service Company - er en servicevirksomhed, som udbyder

energitjenester og finansierer energibesparelser.

> Omdrejningspunktet for et ESCO-projekt er, at energibesparelsen i kroner og

ører er så stor, at projektet er selvfinansierende.

> Grundlæggende tales der om to former for ESCO-projekter.

> I sin mest rendyrkede form skal kunden slet ikke have penge op af lommen. I

det tilfælde finansierer ESCO’en selv projektet, enten med egne midler eller ved

at låne ved tredjepart.

> Det er også en mulighed, at kunden selv skaffer billigere finansiering. Det vil

ofte være tilfældet i kommunerne, der har favorable lånevilkår, når det gælder

energiprojekter.

> I begge tilfælde garanterer ESCO’en størrelsen på energibesparelsen og sikrer

derved, at lånet kan tilbagebetales over en aftalt årrække. Indfries den garanterede

energibesparelse ikke, hæfter ESCO’en for de brugte midler.

> Typisk deles de årlige energibesparelser i tilbagebetalingsperioden mellem

kunde og servicevirksomhed i et aftalt forhold. Efter kontraktperioden tilfalder

hele fortjenesten ved energibesparelsen kunden.

Kilde: Mandag Morgen, 1. februar 2010.

om, at samarbejdet med det offentlige

er bureaukratisk, trægt og besværligt.

Men det er ikke den oplevelse,

vi har haft. Når først vi har

indgået en aftale, er kommunerne

beslutningsdygtige og effektive som

enhver anden virksomhed.”

Der er også flere danske kommuner,

der er med på idéen. I øjeblikket er

der gang i ESCO-projekter i 10 kommuner,

hvoraf Schneider har indgået

seks af kontrakterne.

Hospitalerne er de næste

Men selvom kommunerne gladeligt

indgår ESCO-projekter, er der andre

dele af det offentlige, der er mere tilbageholdende.

På sygehusområdet

har man på den anden side af Øresund

gode erfaringer med ESCO, der

ved energibesparelser kan frigive

midler til sygehusenes drift. Men de

svenske sygehuses succes har endnu

ikke været nok til at overbevise et

dansk sygehus om, at modellen er

rentabel.

”Jeg tror, at det skyldes, at der er

nogle stramme regler for sygehusene

omkring finansiering af energibesparende

tiltag. Samtidig kræver det,

at et sygehus tager det første skridt,

før andre vil følge efter. Men jeg tror,

at modellen vil vinde indpas med tiden.

Vi mangler bare, at det første

danske sygehus tager skridtet, så de

andre kan se det udført i praksis,”

forklarer Morten Dahl.

OPS


DANSK ERHVERV POLITIK 3.-5. marts 2010 S 9

Halvering af antal røverier…

i Sverige

Inspiration: En målrettet politiindsats i Stockholm har halveret antallet af

røverier. Dansk Erhverv vurderer, at de svenske metoder kan bruges i Danmark.

Et af de mest belastede områder syd for Stockholm står for 13 % af alle røverier

begået i Sverige, herunder med brug af skydevåben i 50 % af røverierne.

Her er det lykkedes det svenske politi at få vendt udviklingen ved at overvåge

”gamle kendinge” og bandegrupperinger kombineret med opsøgning og direkte

konfrontation.

Nogle af de helt centrale nøgleord har været information, hurtig kommunikation

og kritisk analyse før, under og efter røverierne. Efter projektets afslutning

ser man stadig den positive effekt.

På den baggrund har Dansk Erhvervs sikkerhedsudvalg holdt møde med Johan

Gustafson og Niklas Holmgren fra Stockholms politi og med repræsentanter

for Rigspolitiet. Dansk Erhverv vurderer, at de svenske metoder kan

bruges i Danmark:

”Røverier i butikker er et meget alvorligt og stigende problem i Danmark. Når

vi ser, at man i Sverige har succes med at få nedbragt antallet af røverier, er

det naturligt, at vi lader os inspirere af dem,” siger chefkonsulent Torben Rosenstock,

Dansk Erhverv.

Stockholms politi, repræsenteret af Niklas Holmgren, til venstre, og Johan Gustafson, i midten,

mødtes med chefkonsulent Torben Rosenstock, Dansk Erhverv, for at videregive svenske

erfaringer med at forebygge røverier. (Foto: Jesper Brønnum).

Elektronik-kæder lever af tilfredse kunder

Reparationer: Forbrugerrådet har sat en kampagne i gang, hvor rådet beder

forbrugere melde ind, hvis de har oplevet lange ventetider på at få repareret

deres PC eller mobiltelefon. I pressen nævnes ventetider på 6-8 uger.

Til det siger Dansk Erhvervs forbrugerpolitiske chef, Lone Rasmussen:

”Vi er helt enige i, at en ventetid på 6-8 uger for at få repareret sin PC og mobiltelefon

er uacceptabel, hvis forbrugeren ikke kompenseres i ventetiden.

Udgangspunktet for de store elektronikkæder er tilfredse kunder, og de anstrenger

sig for at sikre en hurtig afhjælpning. Hvis reparationen trækker ud,

er det almindelig praksis at tilbyde kunden en låne-PC, hvis der er ønske om

det. Vi er i dag meget afhængige af både PC og mobiltelefon, og derfor er de

svære at undvære. Men man skal huske på, at der er tale om teknisk komplicerede

produkter, som det sjældent er muligt at reparere på få dage.”

Dansk Erhverv vil gerne i dialog med Forbrugerrådet, når det har afsluttet sin

undersøgelse.

”Forbrugerrådets kampagne sparker en åben dør ind hos os. Undersøgelsen

er først lige sat i gang. Først når den er afsluttet, ved vi, hvor stort problemet

er, og hvor det ligger. Vi går gerne i dialog med Forbrugerrådet om at følge

op, hvis der viser sig at være behov for det,” slutter Lone Rasmussen.

Velkommen til, Charlotte

Den længe ventede ministerrokade så dagens lys. Mest interessant for mit

fagområde - forskning og universiteter - var naturligvis, om de mange rygter

om Helge Sanders afsked efter over 8 år på posten som videnskabsminister

stod til troende. Det gjorde de.

Ny minister for videnskab, teknologi og udvikling er den 45-årige Charlotte

Sahl-Madsen, der har en spændende profil med et godt mix af teknologi, viden,

kreativitet og oplevelser i menneskehøjde.

I en tid, hvor de fleste politikere er optaget af krisepakker og økonomisk

brandslukning, bliver det sin sag at skulle overbevise såvel finansministeren

som et flertal i Folketinget om at bevilge flere milliarder kroner til et område,

hvis resultater først kan ses om en håndfuld år. Ikke desto mindre er det den

eneste rigtige vej frem.

Desværre har vi ikke været gode nok til at omsætte forskning til forretning i

de senere år. Det er også en af de opgaver, som den nye minister på området

bør kaste sig over som noget af det første.

Vi har en faldende andel af en ungdomsårgang, der optages på universitetet,

nulvækst i innovation og næstlaveste produktivitetsvækst i OECD.

Der er nok at tage fat på for den nye videnskabsminister. Ikke desto mindre:

Velkommen til, Charlotte.

Ovenstående er uddrag af Jannik Schack Linnemanns seneste blog. Den kan

i sin helhed læses på Dansk Erhvervs hjemmeside:

www.danskerhverv.dk

Dansk Erhverv er helt enige i, at en ventetid på 6-8 uger for at få repareret sin PC og mobiltelefon

er uacceptabel, hvis forbrugeren ikke kompenseres i ventetiden.


DANSK ERHVERV eksport 3.-5. marts 2010 S 10

Dansk modeeksport

stagnerer

Den danske modebranche bliver ofte fremhævet for dens

evne til at gribe globaliseringen og opbygge en eksport

i milliardklassen. Eksporteventyret er dog stilnet af de seneste

par år, viser ny analyse af branchen.

Af Pernille Thorborg

Danmark har gennem det seneste

årti set en flot stigning i eksporten af

tøj, især til landene omkring os. Tendensen

for alle markederne er dog, at

udviklingen stagnerede i 2008 og direkte

faldt i 2009. Det viser en ny

analyse af den danske import og eksport

af beklædning.

”Hvis man ser på udviklingen i et

længere perspektiv, har der været en

stor fremgang i den samlede danske

eksport af beklædning. Der er ingen

grund til at tro, at denne udvikling

ikke kan fortsætte på den anden side

af krisen. Men man skal nok ikke forvente

helt så høje vækstrater i fremtiden,”

påpeger globaliseringschef

Ole Schmidt, Dansk Erhverv.

Markedet er mættet

Faldet i eksporten af dansk mode i

2009 kan tilskrives flere faktorer.

???

Udbetaling af honorarer

til bestyrelsesmedlemmer

Den, der først springer i øjnene, er

selvfølgelig den globale økonomiske

krise.

En anden forklaring kan være, at

markedet for dansk tøj er mættet.

Det er de store kæder som Bestseller

og IC Companys, der driver den danske

eksport. I det seneste år har der

ikke været lagt op til at etablere flere

butikker. Dermed har der heller ikke

været grundlag for at fortsætte den

ekspansion, der ellers har præget de

store multibrandvirksomheder.

Importen gavner alle

Mens de sidste par år ikke har været

optimale for den danske eksport af

tøj, har den danske forbruger kunnet

glæde sig. Det importerede tøj fra

især Fjernøsten er nemlig blevet

gradvist billigere.

Danske modevirksomheders globale

indkøbspolitik har skabt fundamentet

for såvel branchens interna-

”Må jeg udbetale honorarer til bestyrelsesmedlemmerne

før den ordinære generalforsamling?”

Svar: Som udgangspunkt ja.

Når sidste års ordinære generalforsamling fik forelagt et budget for det

kommende år, hvoraf de forventede honorarer fremgik, og generalforsamlingen

godkendte dette uden bemærkninger, og når den siddende

bestyrelse har fået forelagt og har accepteret et opdateret perioderegnskab,

som i store træk viser, hvad årets resultat cirka vil blive, er der intet

til hinder for at udbetale bestyrelseshonorarerne forud for generalforsamlingen.

Det er dog en forudsætning, at der ikke i foreningens

vedtægter er taget stilling til en - anden - procedure omkring honorering

af bestyrelsesarbejdet.

En generalforsamlings godkendelse af regnskab m.v. er i øvrigt - alene

- en anerkendelse af årsrapportens formelle rigtighed.

Redigeret af advokat Claus Møller Olsen

spørg

og

få svar

Ifølge Dansk Erhverv har danske modevirksomheders globale indkøbspolitik skabt fundamentet

for såvel branchens internationale konkurrencedygtighed som den prisudvikling, der har

sikret danske forbrugere kontinuerligt billigere tøj gennem de sidste 10 år.

tionale konkurrencedygtighed som

den prisudvikling, der har sikret

danske forbrugere kontinuerligt billigere

tøj gennem de sidste 10 år,” siger

Ole Schmidt og konkluderer:

”På den måde er importen positiv for

det danske samfund. Den er forud-

sætningen for eksporten, da der ikke

er nogen produktion af betydning i

Danmark. Faktisk sælges op mod 80

% af importen ud af landet som eksport.

Desuden er faldende priser på

tøj til gavn for både tøjforretninger

og forbrugerne.”

Ny hjemmeside matcher private

rådgivere med virksomhederne

Væksthuse: De fem regionale Væksthuse har åbnet en hjemmeside, der skal

synliggøre de private rådgivere over for virksomheder og iværksættere med

vækstambitioner.

”Hvad enten der er tale om eksempelvis PR, IT, revision eller management,

er det denne type rådgivere, der kan guide både ældre virksomheder og

iværksætterne i retningen af vækst,” siger analysechef Søren Friis Larsen,

Dansk Erhverv.

Virksomheder kan få 50 % i tilskud - op til 40.000 kr. - når de køber privat

rådgivning.

På hjemmesiden kan rådgivere blandt andet profilere deres spidskompetencer

og tidligere erfaring.

Desuden ønsker man at gøre det muligt for virksomheder, der søger rådgivere

til en bestemt opgave, at slå opgaven op på sitet. Herefter vil rådgivningsvirksomheder

kunne byde ind på opgaven. Håbet er at gøre markedet

for rådgivningsopgaver mere gennemsigtigt.

Find en rådgiver eller tilmeld dig Rådgiverbørsen på:

www.raadgiverboersen.dk


DANSK ERHVERV POLITIK 3.-5. marts 2010 S 11

300 deltog

i Expat Dinners

Forleden deltog flere end

300 personer i Expat Dinners,

hvor herboende

udenlandske medarbejdere

og deres familier sammen

med danskere kunne lære

hinanden bedre at kende

over en uformel middag.

Af Malene Billund

”Det er yderst positivt, at så mange

mennesker valgte at deltage i en

uformel middag med en expat. Vi har

stærkt brug for at knytte bånd på

tværs, så de udenlandske medarbejdere

i højere grad har lyst til at blive

i Danmark,” påpeger direktør Katia

K. Østergaard, Dansk Erhverv.

De 300 deltagere tilmeldte sig arrangementet

via Expat in Denmark og

Dansk Erhverv. Men opfordringen til

at invitere en udenlandsk medarbejdere

hjem på middag lød i mange

virksomheder de seneste uger op til

Expat Dinners.

Katia K. Østergaard regner med, at

mindst ligeså mange tog initiativ på

egen hånd til at mødes.

Ifølge OECD har Danmark en

kæmpe udfordring i, at højtuddannet

udenlandsk arbejdskraft fravælger

Danmark. Den høje marginalskat

er en af forklaringerne. Derfor er vi

nødt til at score højt på bløde para-

metre som stærke sociale og faglige

netværk.

”Vi ved, at de blødere og sociale

aspekter ved livet i Danmark har stor

betydning for beslutningen om at

komme til og ikke mindst blive i landet.

Derfor er det yderst positivt, at

flere end 300 valgte at deltage i Expat

Dinners,” understreger Katia K.

Østergaard.

”Vi ved, at de blødere og

sociale aspekter ved livet i

Danmark har stor betydning.”

Katia K. Østergaard,

direktør, Dansk Erhverv

Vi vil så nødig trænge os på

Desværre viser undersøgelser, at

udenlandske medarbejdere og deres

familier ofte oplever, at danskerne er

svære at komme ind på livet af. Alt

for mange vælger at rejse igen, fordi

de ikke falder til rette i landet.

”Den store interesse for Expat Dinners

viser, at vi er mange danskere,

der ville elske at mødes med udenlandske

medarbejdere og deres familier.

Men vi vil bare så nødig trænge

os på. Expat Dinners er derfor en god

anledning til at byde en familie eller

et par hjem i eget hjem til en middag

og høre mere om dem og deres oplevelser

i Danmark,” mener Katia

Østergaard.

Dansk Erhverv står sammen med netværket Expat in Denmark bag Expat Dinners, der havde

premiere forleden. Det vil blive en fast tilbagevendende årlig begivenhed med henblik på at

skabe fokus og opmærksomhed om udenlandske medarbejderes sociale kontakt med danskerne.

Dansk Erhverv vil have moderniseret apotekerområdet.

Bertel Haarder bør sætte spot

på apotekerne

Konkurrence: Konkurrencestyrelsens nye undersøgelse af apotekerområdet

hilses velkommen af Dansk Erhverv. Undersøgelsen dokumenterer, at

der kun i begrænset omfang er konkurrence, og at der er samfundsmæssige

gevinster at hente ved at se reguleringen af området efter i sømmene.

”Med den nuværende regulering har apotekerne kun i ringe grad incitament

til at konkurrere på service. Især i de større byer er mange forbrugere utilfredse

med ventetiderne. Det må kunne gøres bedre. Derfor er vi enig med

Konkurrencestyrelsen, som anbefaler, at man undersøger mulighederne for

at ændre reguleringen,” siger chefkonsulent Mette Feifer, Dansk Erhverv.

Organisationen opfordrer den nye indenrigs- og sundhedsminister Bertel

Haarder til at iværksætte en længe ventet analyse af reguleringen af apotekersektoren.

Den skal bane vejen for en modernisering:

”Vi har gennem hele 2009 ventet på, at Sundhedsministeriet skulle sætte

gang i en større analyse af det danske marked for salg af medicin. Men analysearbejdet

er stadig ikke sat i gang. Vi opfordrer derfor den nye sundhedsminister

til at få undersøgt, hvordan danskerne kan få en mere velfungerende

apotekersektor ud fra hensyn til patienternes sikkerhed og tilgængeligheden

til medicin,” pointerer Mette Feifer.

Dansker i spidsen for EU’s

erhvervscenter i Indien

Miljø, energi, biotek og transport: I et forsøg på at styrke det europæiske

erhvervslivs position i Indien oprettede Europa-Kommissionen og den

europæiske sammenslutning af handelskamre, EuroChambres, som Dansk

Erhverv er medlem af, i 2008 European Business and Technology Centre -

EBTC i New Delhi. EU-virksomheder kan gennem EBTC modtage information

og støtte til deres aktiviteter i Indien med fokus på miljø, energi, biotek

og transport.

EBTC’s nye leder er Poul V. Jensen, tidligere direktør i TransCare Logistics

India. Det vækker tilfredshed hos Dansk Erhverv:

”Vi håber, at ansættelsen af en dansker kan være med til at nedbryde eventuelle

barrierer, som især små og mellemstore danske virksomheder oplever,

når de overvejer at etablere sig eller udvide deres aktiviteter på det indiske

marked. Samtidig ser vi med fordel på de nye forretningsmuligheder i Indien,

som EBTC kan være med til at assistere danske virksomheder med,” siger

EU-konsulent Uffe Weest Nielsen.


DANSK ERHVERV design 3.-5. marts 2010 S 12

design

Merete Brunander: ”Serviceydelsen skal fungere helt i takt med, hvad brugeren efterspørger - ja, måske endog blive bedre, end han eller hun nogensinde havde drømt om. Det er det, designhåndværket

går ud på.” (Foto: Dansk Design Center).

Sådan skaber design merværdi

i danske servicevirksomheder

Internationale væksteksperter taler om det, ministre

taler om det, og Dansk Erhverv taler om det. ”Design skaber

vækst i danske virksomheder”, lyder parolen igen og

igenmen hvordan hænger det egentlig sammen, og gælder

det også for danske servicevirksomheder? Det svarer

design- og innovationsdirektør Merete Brunander, Dansk

Design Center, på i denne artikel.

Af Mette Marie Stæhr

Det er tidlig morgen, da design- og innovationsdirektør

Merete Brunander,

DDC - Dansk Design Center og Dansk

Erhvervsavis’ udsendte mødes i centerets

lobby for at høre, hvad det er

ved designfaget, der gør det så fordelagtigt

for det øvrige erhvervsliv.

Knap nok har Merete Brunander præsenteret

sig, før jeg guides ind i centerets

seneste udstilling ”It’s a small

World”. Udstillingen, der skal hele

verden rundt, illustrerer på imponerende

vis, hvad dansk design kan

spille ind med. Det er i forhold til emner

som diversitet og sammenhængen

mellem etik og æstetik, der alle rangerer

meget højt på den internationale

designdagsorden netop nu.

Bilvask til sjælen

Udstillingens store åbne rum prydes

af flyvende huse og kæmpe fjer, der

kan give sjælen en rigtig bilvask. Det

står hurtigt klart, at ordet design skal

forstås meget bredt. Når man taler

om design i DDC, er der nemlig tale

om langt mere end en disciplin, der

går ud på at give et produkt et smart

udseende. Som Merete Brunander

forklarer:

Merete Brunander

”Her i huset handler design om at

sætte brugeren i centrum. Den gode

designer kan, med udgangspunkt i

hvad brugeren oplever, fortæller og

ønsker, udvikle en serviceydelse. Den

skal fungere helt i takt med, hvad brugeren

efterspørger - ja, måske endog

blive bedre, end han eller hun nogensinde

havde drømt om. Det er det, designhåndværket

går ud på.”

Det Gode Køkken-design

Design er altså en metode til at udvikle

blandt andet serviceydelser, der

tager udgangspunkt i den enkelte

bruger. Som eksempel på, hvordan

man gør det, fremhæver Merete Brunander

virksomheden Det Gode

Køkken, der hører under Holstebro

Kommune.

Det Gode Køkken leverer mad til

kommunens ældre og havde en ambition

om at blive de bedste. Derfor

indledte man et samarbejde med de-

> 53 år.

> Blev i sommer udnævnt som design- og innovationsdirektør i Dansk Design Center.

> Hendes tiltrædelse skete samtidig med, at Dansk Design Center foretog en strategijustering

og satte fokus på at vejlede danske virksomheder om brugen af design.

> Hun kom fra en stilling i Coloplast, hvor hun arbejdede med innovation og markedsføring.

Har arbejdet i medicovirksomheden i 25 år.

signbureauet Hatch & Bloom. Via

samtaler med de ældre med udgangspunkt

i deres ønsker og forventninger

udviklede man madordningen

med nyt logo, nye menukort

og en sundere mad.

”Den gode designer kan,

med udgangspunkt i hvad

brugeren oplever, fortæller

og ønsker, udvikle en

serviceydelse.”

Merete Brunander,

design- og innovationsdirektør,

Dansk Design Center

Samtidig blev der skabt nye kommunikationskanaler,

der muliggør løbende

dialog mellem de ældre og virksomheden.

Det sikrer, at man hele tiden er i

trit med hinandens oplevelser og forventninger.

Blandt andet bliver der i

dag kommunikeret via et nyhedsbrev

og postkort, som de ældre kan sende

tilbage til kommunen med ønsker og

meddelelser til personalet.

Fuld valuta for investeringen

Det Gode Køkken vandt den danske

designpris 2008/2009. Men det er

absolut ikke det eneste positive, der

er kommet ud af, at Det Gode Køk-


DANSK ERHVERV fairtrade 3.-5. marts 2010 S 13

ken ved hjælp af designermetoder

gik i dialog med de ældre. Siden servicedesignløsningen

blev implementeret

har Det Gode Køkken nemlig

oplevet en kundetilgang på 20 %,

fået op til 500 % flere bestillinger på

sunde retter og øget den generelle

kundetilfredshed væsentligt.

Det Gode Køkken står langt fra alene

med dets gode erfaringer med design:

”Generelt kan vi se, at de virksomheder,

der anvender designmetoder og

designere til at udvikle deres produkt,

service eller forretningsstrategi,

opnår valuta for pengene. Den

investering, de lægger i designindsatsen,

kommer så at sige igen i form

af for eksempel en mere differentieret

konkurrencedygtig service,” fortæller

Merete Brunander.

Dog er det - ikke overraskende - ikke

ligegyldigt, hvordan en virksomhed

anvender design. Som i alle andre

sammenhænge, hvor en virksomhed

køber en konsulentydelse, er det afgørende

for købets afkast, at det foregår

på den rette måde.

Designeren skal

være med hele vejen

Især understreger Merete Brunander

to forhold, som virksomheder,

der overvejer at samarbejde med designere,

bør have in mente.

For det første er det vigtigt, at designeren

er med hele vejen i udviklingen

af en service. Designeren skal

derfor inddrages allerede, når udviklingsspørgsmålet

eller udviklingsagendaen

formuleres - og ikke først

når løsningen skal findes. Vil man for

eksempel optimere en transportservice

eller et transaktionssystem, er

det vigtigt, at designeren er med i

den projektgruppe, som direktionen

nedsætter til at arbejde med udviklingen,

fra start. Kommer designeren

først ind i processen senere, kan det

medføre, at virksomheden ikke får

fuld valuta ud af vedkommendes

kunnen.

For det andet er det afgørende, at

virksomheden nøje har overvejet,

hvordan designydelsen helt præcist

kan skabe værdi for virksomheden.

Ikke mindst fordi det har betydning

for hvilken type designbureau, virksomheden

skal vælge at samarbejde

med. Ikke mindst her kan Dansk Design

Center hjælpe virksomhederne.

Klæder virksomhederne på

Dansk Design Center har eksisteret

siden 1976. I løbet af de mere end 30

år er dets funktion i samfundet blevet

justeret i takt med, at samfundets

Design og

Dansk Design Center

> Du kan læse mere om, hvad

Dansk Design Center kan tilbyde

din virksomhed på: www.ddc.dk

> På Dansk Erhvervs hjemmeside

kan du også læse mere om, hvordan

design skaber værdi i danske

virksomheder:

www.danskerhverv.dk

syn på design er ændret:

”Siden det er blevet anerkendt, at design

er en effektiv vækstdriver, har

det været DDC’s fokus at arbejde

med denne del af designpaletten. I

dag er vores primære opgave således

at hjælpe danske virksomheder med

at blive gode til at anvende design

som vækstgenerator. Det er med andre

ord virksomhederne, der er vores

egentlige målgruppe,” påpeger Merete

Brunander.

I dag er DDC’s hovedopgave således

at være bindeled mellem designere

og virksomheder. Centeret udbyder

en meget bred vifte af workshops,

kurser og én-til-én samtaler for virksomheder,

der gerne vil vide mere

om, hvordan de kan blive gode til at

anvende design.

Få klarlagt nytteværdien

Da DDC modtager midler fra Erhvervs-

og Byggestyrelsen, koster det

kun et beskedent beløb at blive klædt

på til at købe den rigtige designydelse.

At være i stand til at investere klogt i

design kan ifølge Merete Brunander

være afgørende for virksomheder i det

nuværende økonomiske klima:

”I en krisetid står virksomheder ofte

i et dilemma: På den ene side er det

vigtigt at satse på fortsat udvikling og

innovation - ellers går man i stå og

taber markedsmomentum. Omvendt

har man ikke råd til fejlinvesteringer.

For den virksomhed, der endnu ikke

har stor erfaring med at anvende design

som innovationsdriver, kan det

synes som en lidt usikker innovationsmetode.

Via DDC’s tilbud kan

virksomheden få klarlagt den nytteværdi,

som man vil kunne have ved

at samarbejde med en designer.

Virksomheden kan også få identificeret

hvilken designydelse, den vil få

mest ud af at investere i. Det mindsker

den usikkerhed, der er forbundet

med at investere i design.”

Synlighed kan øge

Fairtrade-køb

En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv

viser, at et stigende antal danskere køber Fairtradeprodukter.

Øget synlighed i butikkerne kan være med

til at hæve salget yderligere.

Af Pernille Thorborg

Et stigende antal danskere kender

Fairtrade-mærket og har købt Fairtrade-produkter

indenfor de seneste

tre måneder. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

som Capacent

har udarbejdet for Dansk Erhverv.

Ifølge undersøgelsen har 41 % af

danskerne købt Fairtrade-produkter

i løbet af de seneste tre måneder. I

2008 var det tal 33 %, mens kun 28

% svarede ja til spørgsmålet i 2005.

Flere går op i fairtrade

”Der er et stort segment af forbrugerne,

som virkelig går op i fairtrade,

økologi og bæredygtighed over en

bredere kam. Der bliver flere og flere

af dem, og det er butikkerne blevet

langt bedre til at imødekomme med

blandt andet kampagner og et øget

sortiment,” siger fødevarechef Lotte

Engbæk Larsen, Dansk Erhverv, og

tilføjer:

”Det er rigtig positivt, for det understreger

tydeligt, at vi ikke behøver love

og bestemmelser for at øge bæredygtigheden

i detailhandlen. Når forbrugerne

efterspørger det, og butikkerne

lytter, kommer det helt af sig selv.”

Fairtrade-undersøgelsen

• Befolkningsundersøgelsen om

køb af Fairtrade-produkter blev

gennemført

i januar 2010 af Capacent for

Dansk Erhverv.

• 1.161 repræsentativt udvalgte danskere

på 18 år og derover deltog.

Butikkerne kan

gøre endnu mere

Ifølge undersøgelsen er baggrundsviden

om bæredygtige produkter og

større synlighed og tilgængelighed i

butikkerne et par af de vigtigste

skridt på vejen til at øge salget af

Fairtrade-produkter yderligere. 73 %

af de adspurgte forbrugere svarer således,

at produkternes synlighed og

tilgængelighed har stor eller nogen

betydning for deres køb.

”Vi kan se, at forbrugerne har stor interesse

og velvillighed over for fairtrade.

Men ofte er de slet ikke klar

over, hvor stort udvalget af varer er.

Her kan butikkerne gøre endnu

mere, end de gør i dag,” siger generalsekretær

Judith Kyst, Fairtrade

Mærket.

Fairtrade Mærket Danmark og Dansk Erhverv holdt forleden en Fairtrade Business Brunch på

Børsen i København. Her mødtes detailhandlen for at diskutere bæredygtighed og fairtradehandel.

(Foto: Lotte Engbæk Larsen).


DANSK ERHVERV kursus 3.-5. marts 2010 S 14

Markedsføring har mange faldgruber

Grænseoverskridende budskaber

er godt blikfang,

men er de også lovlige?

Dansk Erhvervs kommende

kursus ”Markedsføringsret

- kender du

grænserne?”, der holdes i

både Århus og København,

udpeges de faldgruber,

man skal være særligt opmærksom

på.

Af Kristian Kongensgaard

Markedsføring handler om langt

mere end prisreklame. Det handler

også om garantier, mail og direct

mail, brugsvejledninger, tilgift og

konkurrencer, slagtilbud, særregler

for børn og unge og meget mere.

Dertil kommer, at markedsføringsretten

har mange faldgruber - og da

markedsføring i sagens natur foregår,

så flest muligt ser den, vil virksomhedens

fejltrin blive opdaget.

Grænseoverskridende budskaber er

godt blikfang, og derfor er det vigtigt

at have styr på, om man bryder loven.

Dansk Erhvervs kommende

kursus ”Markedsføringsret - kender

du grænserne?” gennemgås de områder,

virksomheden skal være særligt

opmærksom på.

Nye regler om prismærkning

fra 1. marts

Den del af kurset, der handler om

Kursus i ”Markedsføringsret - kender du grænserne?”

Århus

> Onsdag den 10. marts 2010

> Kl. 14-18

> Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus C

København

> Onsdag den 24. marts 2010

> Kl. 14-18

> Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K

Indhold

Deltagerne vil blive godt rustet til at være opmærksom på forhold, der bringer

virksomhedens markedsføring på kant med loven. Denne viden kan samtidig bruges

til at se, om konkurrenterne går over stregen. Ud over det juridiske kommer

underviserne også ind på administrative og ledelsesmæssige råd om markedsføring.

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til alle, der i det daglige arbejder med markedsføring, og

som ønsker en praktisk viden om markedsføringsjura samt dem, som ønsker at få

ajourført deres viden på området.

Undervisere

> Tina Bøggild, juridisk konsulent.

> Lars Quistgaard Bay, advokat og chefkonsulent.

Begge fra Dansk Erhverv.

Hvad koster det?

> Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.

> Kr. 1.270,- + moms for ikke-medlemmer.

Tilmelding

Til Helle Houth via:

> Hjemmeside: www.danskerhverv.dk

> E-mail: kursus@danskerhverv.dk

> Telefax: 33 74 60 80

> Telefon: 33 74 60 00.



Andre kurser

Du kan orientere dig om Dansk Erhvervs øvrige kurser i foråret 2010 på:

www.danskerhverv.dk

Mød advokat Lars Quistgaard Bay og juridisk

konsulent Tina Bøggild, begge Dansk Erhverv,

på organisationens kursus i ”Markedsføringsret

- kender du grænserne?”

prisreklame, er særlig aktuelt. Det

skyldes, at der her fra 1. marts 2010

gælder helt nye og meget præcise

regler om prismarkedsføring.

Den tidligere vejledning fra Forbrugerombudsmanden

sagde intet særligt

præcist om, hvor længe en førpris

skulle have været gældende, før

den var så reel, at den kunne bruges

som sammenligningspris. Den sagde

blot, at man kun måtte bruge besparelsesudsagnet

i ”kortere” tid, uden

dog at definere det nærmere.

Nu er der en klar regel om, at førprisen

skal have været gældende uafbrudt

i fire eller seks uger for henholdsvis

dagligvarer og udsalgsvarer.

”Der hersker en meget stor offentlig

interesse for relationerne mellem leverandører

og forbrugere. Det kan vi

blandt andet mærke på vore medlemsvirksomheders

interesse for

korrekt prismærkning, men også på

andre regler for markedsføring,” fortæller

advokat Lars Quistgaard Bay,

Dansk Erhverv, der er en af underviserne

på kurset.

De useriøse skal

have det lært nu

Han frygter, at der med de nye regler

om før-og-nu-priser vil blive indbragt

flere sager af den karakter for

Forbrugerombudsmanden:

”Vi vil ikke betragte det som negativt

for de handlende, men tage som udtryk

for en hel naturlig følge af, at

Forbrugerombudsmanden sætter

kraftig fokus på området med en

håndhævelseskampagne. Det er vi

positive overfor,” siger han og tilføjer:

”Vi har alle sammen en interesse i, at

man ikke konkurrerer på strategier

om at snyde forbrugerne. Det vil

være positivt, at de useriøse virksomheder

får det lært nu.”

”Vi har alle sammen en

interesse i, at man ikke

konkurrerer på strategier

om at snyde forbrugerne.”

Lars Quistgaard Bay,

advokat, Dansk Erhverv

Kurset vil ikke udelukkende fokusere

på de forskellige aspekter af detailhandelens

markedsføring, men også

på importørers og producenters

markedsføring.

Her fra 1. marts 2010 gælder der helt nye og meget præcise regler om prismarkedsføring. Men

Dansk Erhvervs kursus om markedsføringsret handler om langt mere end prisreklame.


DANSK ERHVERV fakta 3.-5. marts 2010 S 15

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

MF _ a n n _ t r y k . p d f 1 7 / 0 8/ 0 6 1 0 : 1 1 : 4 8

U D N Y T D IN E M ED L EM S F O R D EL E

B E N Y T V O RE F O RS I K RI N G S -

O G P E N S I O N S P RO G RA M M E R

Tjen penge

på dit medlemskab

Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med

følgende selskaber

TDC

Fastnet

> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-36 %

> Udlandssamtaler 31-38 %

> Opkald til mobiltelefon 6-7 %

Mobil

> Indlandssamtaler og opkaldsafgift 25-30 %

> Udlandssamtaler 25 %

> Abonnement 25-30 %

Tillæg

> Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet

Bredbånd

> TDC Bredbånd Professionel 12 %

Statoil

Detail

> Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat

+ 0,02 kr. bonus pr. l

> Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat

+ 0,10 kr. bonus pr. l

> Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat

+ 0,15 kr. bonus pr. l

> Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder,

som forhandles individuelt.

En gros

> Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr. + 100,- kr. pr. m 3

> Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr. + 100,- kr. pr. m 3

Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder

også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol

fra SGS Danmark.

For yderligere oplysninger eller tilmelding:

www.danskerhverv.dk

Eller kontakt:

> Nat Valente, telefon: 33 74 64 42

> Mette Herskind, telefon: 33 74 64 43

> E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

Sygedagpengeloven

> 2. udgave, december 2009

> 367 sider

Bogen om sygedagpengeloven hører

også til i serien om ”Arbejdspladsens

kommenterede love” og er et nyttigt

opslagsværk for alle, der arbejder

med personaleadministration. Den

giver især overblik over de omfattende

ændringer af Sygedagpengeloven

i 2009 og 2010, blandt andet

omkring den nye lægeerklæring -

mulighedserklæringen, de pligtmæssige

sygefraværssamtaler, fastholdelsesplaner

og en række forbedringer

i forhold til arbejdsgiverens

muligheder for at opnå refusion fra

kommunen. For eksempel når medarbejderen

er skyld i, at refusionen

stoppes. Formålet med de seneste

ændringer af loven er hovedsagelig

at nedbringe sygefraværet. Det bevirker

blandt andet, at mange arbejdsgivere

må ændre deres procedurer

omkring sygdom.

NYHEDER FRA DA FORLAG

Personaleomkostninger

> Udgivet januar 2010

> 47 sider

Hvad koster en medarbejder? Som arbejdsgiver

kan man få et overblik over

alle de satser på relevante ydelser og

bidrag, der gælder for i år, i ”KORT

OM Personaleomkostninger 2010”.

Bogen beskriver i kort form alle væsentlige

ydelser og bidrag i forholdet

mellem arbejdsgiver, lønmodtager

og det offentlige, som arbejdsgiveren

bør være opmærksom på.

Sidst i bogen er der en oversigt over det

i 2010 samlede omkostningsniveau

ved at ansætte henholdsvis timelønnede

og funktionærer. Her kan man se,

at en gennemsnitlig funktionær koster

godt 100.000 kr. mere om året end en

timelønnet, nemlig 480.896 kr. mod

380.167 kr. - alt inklusiv.

”KORT OM Personaleomkostninger

2010” er redigeret af chefkonsulent

Erik E. Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Ovenstående bøger kan bestilles hos Hotline, Dansk Erhverv, på:

> Telefon: 33 74 60 00.

Eller via:

> E-mail: shop@danskerhverv.dk

Den nye udgave af ”Sygedagpengeloven”

er forfattet af underdirektør og

ansættelsesretschef Charlotte Vester,

Dansk Erhverv.

Pris

> Kr. 300,- + moms + forsendelse for

medlemmer af Dansk Erhverv.

> Kr. 600,- + moms + forsendelse for

ikke-medlemmer.





Pris

> Kr. 60,- + moms + forsendelse for

medlemmer af Dansk Erhverv.

> Kr. 120,- + moms + forsendelse for

ikke-medlemmer.


DANSK ERHVERV klumme 3.-5. marts 2010

Af Pia Fuglsang Bach

Redaktør

Berlingske Nyhedsmagasin

”Vi er ikke gode til at

investere og innovere.”

Kom så ind i Kina-kampen

Ledigheden fortsætter med at stige,

danskerne bærer skattelettelserne i

banken, og virksomhederne skærer i

omkostningerne i stedet for at investere

og innovere.

Ja, den nyeste økonomiske prognose

fra Dansk Erhverv er dyster læsning,

men i mere end en forstand. Afsenderen

- Dansk Erhverv - er den organisation,

der repræsenterer fremtiden

med medlemmer inden for blandt andet

rådgivning og videnservice. Så

hvor er lyspunkterne? Hvad er det, vi

skal bygge vores fremtid på, og hvordan

skaber vi de bedste rammer?

Det kan der føres lange politiske reformdiskussioner

om. Men tiden er

også inde til selvransagelse og et opgør

med tanken om, at vi i Danmark

er verdensmestre, når det eksempelvis

gælder forskning og udvikling. Ti-

udlængsel

den er inde til at gribe de muligheder,

globaliseringen byder på.

Over for de dystre danske udsigter står

et fremadstormende Kina, der har

langt større ambitioner end at lægge

jord til verdens fabrikker. Kina klarer

sig bedst efter finanskrisen. Kina overhaler

snart Japan som verdens næststørste

økonomi. Kina kanaliserer milliarder

i forskning og udvikling.

Udviklingen vil accelerere de kommende

år i takt med, at danske virksomheder

i stigende grad lægger deres

udviklingsafdelinger uden for

landets grænser. Rå hjernekraft og

nærhed til lokalmarkederne får nemlig

større og større betydning.

En af forklaringerne på Kinas vækst

er det totalitære styre. Men faktum

er også, at alt i dag i princippet kan

outsources, og at Kina på rekordtid

Krisen får i højere grad folk til at søge mod udlandet. (Tegning: Lars Andersen).

har hævet sit videnniveau.

Er det så den store trussel eller den

store mulighed for danske virksomheder?

Blandt andet afhænger det af

vores evne til at få nye idéer og vort

mod til at investere og innovere. Det

sidste er vi ikke gode til.

En helt ny undersøgelse fra udviklingshuset

Innovation Inside viser, at

halvdelen af de danske medarbejdere

finder det vigtigt at være kreative

og nytænkende på jobbet. Men

kun hver femte føler, de lever op til

behovet. Hvad værre er: Lederne er

inden for det seneste år blevet mindre

innovative og kreative, og mindre

lydhøre over for medarbejderne.

Ja, endnu en dyster og trist undersøgelse.

Herfra skal lyde: Kom nu ind i

kampen!

DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK

Magasinpost UMM

ID-nr. 42517

More magazines by this user
Similar magazines