Signe Molde-Amelung

” Man skal jo vide, 

hvad det rigtige er, 

hvis man skal 

kunne gøre det 

forkerte” 

MAJ 2013 

Signe Molde-Amelung 

Vind 

billetter til 

Roskilde- 

festival

INDHOLD 

REAKTION 

3 Fuldtid på SDU 

Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard diskuterer denne måned 

heldagsuniversitetet. 

4 Leder 

UNIVERSITET 

6 Det bedste studie 

3. maj er ”de studerende dag” på SDU. Det bliver fejret med vilde kampe og 

konkurrencer studium mod studium – må det bedste studie vinde. 

8 Praktik: Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv? 

Få svaret på om et ulønnet praktikophold kan betale sig 

10 Fordomsmøllen 

Denne måned stiller vi skarpt på redaktionens eget studie: Journalistik 

12 Kedsommerlige campusbyer 

Når sommeren begynder, bliver campusbyerne tømt for studerende. 

RUST undersøger, hvorfor det skal være så ensomt at blive tilbage? 

14 Få det bedste CV 

Karrierecenteret i København giver dig opskriften på, hvordan du scorer 

sommerjobbet. 

16 Bladkultur 

Læs i denne måned artiklen Er Camus død? fra Litteraturvidenskabs Salon 55 

18 Filmfestival med guldæg 

Syddansk Universitet har sin helt egen filmfestival. 

20 En forening for fællesskabet 

De studerende på erhvervsøkonomi er gået sammen for at skabe et bedre studiemiljø. 

21 Sønderborg er et nationalitetsmekka 

70% af de studerende i Sønderborg er ikke danskere 

22 Nak og studier 

SDU har sin egen jagtforening, hvor du kan få jagttegn til engrospris 

SAMFUND 

24 Sit eget modstykke 

Mød Signe Molde-Amelung, der det ene år overtræder våbenloven og det andet 

står som værtinde på X Factor-scenen 

29 På tomlen fra Danmark til Singapore 

En billig sommerferie? Få inspiration fra Kaspar Meitel, der har brugt et halvt år 

på at blaffe fra Danmark til Singapore. 

32 Sommerferie på SU: Verdensborger for en kort bemærkning 

Kom ud i verden og arbejd frivilligt for billige penge. 

34 En orange følelse på en grøn mark 

Hvis du ikke har oplevet The Orange Feeling, kan du læse om den her. 

36 Dannie Druehyld: Hagadissen fra Rold Skov 

Langt ude i en skov bor Danmark eneste erklærede heks – eller hagadisse, som det 

hedder. 

40 Arven fra arbejderne 

Få afklaret kolonihavens historie. 

41 Social sommerbolig på SU 

Emil Tønder Andersen har valgt en alternativ studiebolig og har i sommermånederne 

adresse i kolonihaveforeningen Mirabella. 

TUMULT 

42 Traditionen tro: Det mægtige majtræ 

Majstangen er mere end bare til pynt 

43 Fire finurlige festivaler 

Der findes billige alternativer til Roskildefestival, hvis budgettet strammer. 

44 Forudsat at du har lyst til at fortsætte 

Månedens ’novelle’ er et uddrag af Daniel Boysen Pedersens bog, som du kan vide! 

Forudsat, at du har lyst til at læse videre, altså. 

46 Hold ferie for en million – mindst 

Har du en pengetank, hvor du svømmer i guldmønter? Læs her, hvordan du gør et 

indhug i formuen med dyre oplevelser. 

47 Kalender 

Hvad sker der i din campusby denne måned? 

12 

18 

24 

44

Fuldtid på SDU 

Når man taler om kvaliteten 

på universitetets uddannelser, 

tænker man især på, om 

underviseren har gode pædagogiske 

evner – det vil sige er 

god til at formidle ny viden til 

os studerende. 

Høj kvalitet hænger for mange 

studerende entydigt sammen 

med en god underviser 

i et godt undervisningslokale. 

Det er klart, at mødet mellem 

studerende og underviser 

er utroligt central for en 

god uddannelse, men det er 

dog kun én del af et alment 

universitetsstudie, der især er 

præget af selvstudie. Det skal 

påpeges, at der er stor forskel 

på antal undervisningstimer 

på tværs af studier. Faktisk 

er Danmark europamester på 

dette område, da en ingeniørstuderende 

har 28 undervisningstimer 

om ugen, mens en 

humaniorastuderende må nøjes 

med kun 13 timer om ugen. 

Men kigger vi på den gennemsnitlige 

studerende, fortæller 

en stor undersøgelse fra Aar- 

DEN STORE GATSBY I 2D OG 3D 

PÅ DET STORE LÆRRED 

DANMARKSPREMIERE 

TORSDAG 16. MAJ 

Husk dit studiekort! 

Mandag-torsdag slår vi 

nemlig en 10’er 

af billetprisen. 

CHAMPIONS LEAGUE FINALE 

PÅ DET STORE LÆRRED 

LIVETRANSMISSION I SAL 1 

LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45 

Der bliver kampstemning 

i salen, når naleholdene 

brager sammen. 

hus Universitet, at den danske 

studerende i gennemsnit kun 

har omkring 12 timers undervisning 

om ugen. 

Fra lovens side er der tale om 

et fuldtidsstudie, og dermed 

er kravet, at den studerende 

skal have en arbejdsbyrde, der 

svarer til et fuldtidsjob på 37 

timer om ugen. Med 12 timers 

undervisning giver det 25 timer 

til selvstudie. Det betyder, 

at selvstudiet, tiden udenfor 

undervisningslokalet og uden 

underviser, er hele to tredjedele 

af det samlede studiet. Derfor 

skal vi væk fra kun at have 

fokus på undervisning, timetal 

og pædagogik. Vi skal have 

blikket ud af undervisningslokalet 

og se hele universitetet. 

Desværre er der i dag rigtig 

mange studerende, der kun 

befinder sig på universitetet, 

når de har undervisning. Man 

ankommer til universitetet få 

minutter før, forelæsningen 

begynder og forsvinder igen 

få minutter efter, den er fær- 

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11 

dig. Det er ødelæggende for 

fagligheden for den enkle og 

for det sociale mellem de studerende 

i studiemiljøet. Det 

stiller samtidig nye krav til 

både studerende, undervisere 

og universitets ledelse. 

Underviserne skal i langt højere 

grad sætte rammerne for 

læring før og efter undervisningen. 

Det er vigtigt, at man 

ikke kun har krav til, hvad der 

sker i undervisningslokalet, 

men også har krav til det, der 

sker 

udenfor lokalet og ikke bare 

henvisninger til det, man skal 

læse i pensum. Læring er meget 

mere end at læse. Men hvis 

underviserne skal kunne sætte 

rammer for læring udenfor 

undervisningstimerne, kræver 

det også, at universitetet 

har de fysiske rammer i orden. 

Vi studerende skal kræve, 

at vi har mulighed, plads og 

motivation til at være på Syddansk 

Universitet på fuldtid: 

37 timer om ugen. Sådan er 

TANDLÆGE 

Har du “lommesmerter”...? 

...vi gir’ 

bedøvelsen og 

røntgenbillederne 

gratis til 

studerende... 

RUST 

REAKTION 

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende 

det ikke i dag, hvor der simpelthen 

mangler miljøer på 

universitetet, hvor studerende 

har lyst til at tilbringe hele 

deres arbejdsuge. Vi skal ikke 

bare kræve gode undervisningslokaler, 

der motiverer til 

fordybelse og læring. Vi skal 

kræve andre lokaler og arealer 

på Syddansk Universitet. 

Et fuldtidsstudie er en tredjedel 

undervisning og to tredjedele 

selvstudie. Derfor kræver 

vi studerende bedre rammer 

til selvstudie på universitetet, 

så vi ikke skal bruge størstedelen 

af vores universitetsstudie 

udenfor universitetet. 

Kilder: 

• http://www.kristeligt- 

dagblad.dk/artikel/ 

422402:Danmark--Danskeuniversiteter-har-rekordforskel-i-timetal 

• http://www.altinget.dk/ 

artikel/di-raser-over- 

studerendes-korte- 

arbejdsuge 

...mod forevisning af gyldigt studiekort. 

CentrumTandlægerne 

www.centrumtandlaegerne.dk 

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226 

Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403 

Nr. 4 – 2013 

3

4 

RUST 

REAKTION 

LEDER 

Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn’t 

mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoatnt 

tihng is taht the frist and lsat ltteer are in the rghit pclae. 

Vi har fået mange bemærkninger om vores evner til at sætte 

komma og huske apostrofer de rigtige steder. Først og fremmest 

vil vi bare gerne sige tak. 

TAK, fordi I læser vores blad. Vi bliver ikke andet end glade, når 

I pointerer, hvordan vi kan blive endnu bedre. 

Vi er seks studerende, der, samtidig med et hæsblæsende studie, 

skriver og producerer RUST. Men det er selvfølgelig ingen 

undskyldning for ikke at være fejlfrie. Nu har vi hyret en korrekturlæser, 

så vores kommafejl ikke skal springe jer i hovedet. 

Eller øjnene. Og fra næste semester bliver det endda en sød medstuderende! 

For RUST er ikke bare fingerkriblende skribenter. RUST er af og 

for alle. Så har du evner inden for komma, marketing, fester eller 

farvelægning, så vil vi gerne høre fra dig! Vi kan helt sikkert bruge 

dig. For eksempel holder vi den 17. maj den allerførste RUST 

FREDAGSBAR i Nedenunder på Campus Odense. For RUST 

er først og fremmest vores legeplads - alle idéer er velkommen. 

Fotograf: Jens Feveile 

Forsidefoto Gitte Post 

Stine Voigt de Klauman 

Chefredaktør 

Layout Rosendahls Print - Design - Media 

Annonceansvarlig Charlotte Harlev 

mba@htodense.dk 

Rosendahls Print - Design - Media 

Ann-Sofie Guldbæk 

Rasmussen 

Redaktør 

På vegne af redaktionen 

Udgiver Serviceområdet 

Oplag 2.500, 8 gange årligt 

Tryk Rosendahls Print - Design - Media 

Distribution Alle afdelinger af SDU 

En legeplads af oplevelser er, hvad vi på redaktionen håber, sommeren 

vil bringe. I denne måned bringer vi gode råd, hvad enten 

du skal bruge sommeren på at arbejde, skyde lerduer, være 

frivillig i Indien eller besøge ukendte festivalstelte. For man skal 

bestemt ikke blive i sin campusby i sommermånederne. Vel? I 

”Kedsommerlige campusbyer” undersøger vi fænomenet og fordommen 

om, at når solen begynder at blive længe på himlen, 

forsvinder de studerende hurtigere fra campusbyerne, end man 

kan nå at råbe ”SU-reform”. 

Vi håber, du vil bringe RUST med på din sommerferie og tøv 

ikke med at sende os et visuelt facebook-postkort fra fjerne egne 

eller din herlige hjemby. Husk, at du i denne måned både kan 

vinde billetter til Roskilde Festival og en god bog til stranden. 

God sommer og held og lykke med eksamenerne! 

PS. Claus har ikke rettet denne leder. Den er for egen regning. 

Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman 

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen. 

Korrekturlæser: Claus Christoffersen 

Rebecca Bodnia 

Ansv. chefredaktør 

Nr. 4 – 2013 

Peter Blæsild 

Redaktør 

Maja Mackintosh 

Johansen 

Redaktør 

Kontakt rust@sdu.dk 

Web www.rustonline.dk 

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M 

ISSN 1604-5238 

Lars Düwel 

Redaktør

nye si 

Garanti for gåsehud 

2013/2014 

odensesymfoni.dk 

koncerter 

Nøglekunde - Nøglepakker: Mesterværker – Maestro Vedernikov - 

Artist in Residence - Kammerkoncerter – Carl Nielsen - Stjernepakken 

1 

Ung-/Stud. 

50% 

for studerende og unge til og med 26 år. 

Download det nye sæsonprogram på odensesymfoni.dk

6 

RUST 

UNIVERSITET 

Det 

Bordfodbold, volleyball og backgammon. I 

Odense skal det bedste studie inden for 16 vidt 

forskellige discipliner findes, og alle skal fejres 

med en kæmpe fest i Nedenunder. Fredag den 

3. maj er udnævnt til de studerendes dag, og det 

skal fejres i alle SDU’s campusbyer, hvor det er 

alle mod alle. 

Af Rebecca Bodnia 

BEDSTE studie 

Fredag den 3. maj. Fra klokken 10 til klokken 01. 

På 13 timer skal vinderstudiet inden for blandet andet lerdueskydning 

og FIFA findes. 16 discipliner og 15 institutter kæmper 

om en indgraveret pokal, en institutfest med drikkevarer og DJ 

og æren af at kunne pryde sig med titlen som vinder af Institutdysten 

2013. 

Sådan bliver dagen fejret på Campus Odense. For fredag den 

3. maj er udnævnt til ”de studerendes dag” i alle SDU’s campusbyer. 

I Kolding bliver der dystet i sækkevæddeløb, fodbold, 

kapspisning og tovtrækning mellem studierne, og kl. 16.30 giver 

Lasse Rimmer et grin med på vejen med et standupshow. Og 

så bliver grillen tændt, og fredagsbaren ”Ubåden” holder fest. 

Esbjerg fejrer for første gang også dagen med forskellige konkurrencer 

og gratis frokost og fest! 

Dagen er drevet af frivillige kræfter, og projektleder for Institutdysten 

i Odense og daglig studerende på SDU, Stine Eriksen, håber, 

at dagen bliver en tradition fremover. 

”Vi kunne godt tænke os, at de studerende får et tilhørsforhold 

til universitetet og et bedre studiemiljø. Der har været klar efterspørgsel 

på en sociale dag, hvor alle er på lige fod. Så forhåbentligt 

bliver det en tradition fremadrettet,” fortæller hun. 

Den afsluttende konkurrence i Odense er ’den store udfordring’, 

hvor disciplinerne er hotdog-spisning, strikning og ringridning 

på løbehjul på tid. Der skal først sættes 10 masker op og strikkes 

10 rækker, herefter spises 10 hotdogs, hvorefter en person 

skal fange en ring på løbehjul. Vinderholdet får billetter til Warehouse-festivalen. 

Det samlede vinderinstitut i Odense får en fest for 100 studerende 

med drikkevarer og DJ. Derudover bliver de udødeliggjort 

ved indgravering på den store institutdyst-pokal, der kommer til 

at stå på campustorvet i en montre sammen med en institutvæg, 

hvor vinderbilledet hvert år bliver hængt op. Det hele afsluttes 

om aften i fredagsbaren Nedenunder, hvor alle er inviteret til 

fest. 

Find det endelige program på institutdystens facebookside. 

Nr. 4 – 2013 

Den store institutdyst i Odense 

Formiddagskonkurrencer (10.30 – 13.00) 

Ikke i rækkefølge 

Skeet-skydning (udendørs) 

Skyd lerduer på tid. Jagttegn ikke påkrævet, 

men du skal være ædru. 

Vandløbet* (svømmehallen) 

Hurtig løb på vandet med måtter. 

Jesus bare med lidt snyd. 

Høvdingbold (Hal 1) 

Rundbold (udendørs, B1913 baner) 

FIFA (konferencelokaler, campustorv) 

Enkeltmandsturnering på PlayStation. 

Krolf (krolf banerne) 

Krolf er en sport opfundet på Fyn og er en blanding 

mellem krokket og golf. 

Kasselegen (krolf banerne) 

10 studerende, 9 kasser. Ingen må røre jorden. 

Fodbold (udendørs B1913 baner) 

Volleyball (Hal 2) 

Tæm Tyren* (campustorvet) 

Bliv siddende på en rodeo-tyr så længe som muligt. 

Eftermiddagskonkurrencer (13.00-15.30) 

Ikke i rækkefølge 

Den sexede SDU-Quiz (Nedenunder) 

Bordfodbold (Nedenunder) 

Backgammon (Nedenunder) 

Kongespil (udendørs, B1913 baner) 

SDU-Rundt Stafet* 

(udendørs, hovedindgangen) 

Løbe-stafet med hold á fire. 

Afslutning kl. 16.00 med ’den store udfordring’ 

på campustorvet! 

*Tilmelding kan ske på selve dagen.

DET’ BARE 

Af Terrence McNally med musik af David Yasbek 

MÆND 

Odense Teater viser bare mænd for fuld udblæsning i forårets charmerende 

musicalversion af den store filmsucces THE FULL MONTY om en flok arbejdsløse 

mænd, som bestemmer sig for at lave et mande-stripshow, der skal få pigerne til 

at dåne - og økonomien til at hænge sammen igen! 

Får de styr på koreografien? Kan de stå sammen, når det virkelig gælder? 

Tør de “go Full Monty”? 

U18 og studerende 

50% RABAT 

Se smagsprøve her! 

STORE SCENE 25. APRIL - 4. JUNI 

MANDAG - FREDAG KL. 19.30 | LØRDAG KL. 16.00 

Læs mere og køb billetter på www.odenseteater.dk 

Forening eller studerende? 

Giv dine prints en skalle! 

På Mediegrafisk Værksted kan du fremstille alt hvad du skal bruge til din forening eller dit 

event. Storformat print (plakater og banner til både indendørs og udendørs brug), t-shirts 

med tryk, badges samt mulighed for at redigere din promotions video. Har du brug for 

hjælp til billedebehandling og opsætning af dit projekt, hjælper vi dig gerne på vej. 

Du kan også indbinde dit speciale så det ser præsentabelt og eksklusivt ud. Ønsker du 

flotte A4 eller A3 print i klare farver og på papir af god kvalitet, er dette også muligt. 

Priserne er naturligvis studievenlige og alle der fremviser gyldigt studiekort får 10%. 

Og så har vi ekspress levering – du kan nemlig få dit materiale med hjem samme dag. 

‘Like us’ på Facebook, så er du opdateret 

med happenings, kurser og priser. 

Mediegrafisk 

værksted 

Kulturmaskinen.com 

Farvergården 7 - 5000 Odense C

8 

RUST 

UNIVERSITET 

Praktik: 

Er erhvervserfaringen 

lønnen i sig selv? 

Virksomheder og organisationer hjælper de studerende med at opnå erhvervserfaring ved 

at tilbyde praktikophold – ulønnet. Men får de studerende så meget ud af et praktikophold, 

at det rent faktisk kan gøre op for den manglende betaling? 

Tekst og foto af Ditte Krogh Fischer 

”Det er vist kun til pynt,” lyder det fra projektlederen for kommunikation 

Kasper Hansen med et glimt i øjet, da Mads Christensen 

træder ind af døren med træningstasken hængende over 

skulderen. Han er færdiguddannet Cand.Mag i International 

Virksomhedskommunikation og var under sin uddannelse på 

SDU et halvt år i ulønnet praktik hos Fonden for Entreprenørskab. 

Den uformelle stemning har Mads Christensen været meget glad 

for gennem hans praktikforløb, og det mærkes tydeligt. Han var 

ansat som praktikant hos Fonden for Entreprenørskab på Danish 

Entrepreneurship Award 2011, og som han selv siger, fungerede 

han som et slags ”pilotprojekt” for dem. Virkeligheden omkring 

praktik ramte dog Mads Christensen, da det gik op for ham at for 

at få praktikopholdet, så skulle han arbejde gratis: 

”Jeg havde en forventning om, at man blev lønnet i praktik. 

Det er hardcore at skulle arbejde 37 timer, nogle gange måske 

45 timer om ugen for en virksomhed, der i stedet for løn giver et 

skulderklap.” 

Helene Kristensen har også været ansat som praktikant på Danish 

Entrepreneurship Award 2012. For hende var praktikopholdet 

en naturlig del af hendes uddannelse som Cand. Negot i 

Marketing, Globalization and Communication på SDU. At arbejdet 

var ulønnet havde ingen betydning for hende, da hun gennem 

praktikopholdet ville modtage SU. Hun lagde i stedet stor 

vægt på den erhvervserfaring, som hun ville få til gengæld og 

gjorde organisationen opmærksom på hendes ønsker og behov: 

”Til jobsamtalen lyttede de meget til mine ønsker, og hvad jeg 

gerne ville have ud af praktikken, og derfor fik jeg blandt andet 

lov til at arbejde med sociale medier, som jeg rigtig gerne ville. 

Det lød meget som om, at de havde lyst til, at man skulle komme 

derfra med nogle kompetencer, man kunne bruge senere hen.” 

Nr. 4 – 2013 

Mindre virksomheder kan være bedre 

Skrækhistorierne er mange omkring, hvad en praktikant får af 

arbejdsopgaver, og de kan i værste tilfælde bestå af kaffebrygning 

og kopierarbejde i lange baner. Det var ikke tilfældet for 

Mads Christensen, der blev sat til benhårde PR -og kommunikationsopgaver 

samtidig med, at han blev oplært som webredaktør. 

Dog skulle han først lige komme sig over den hektiske start 

som praktikant pilotprojekt: 

”Du skulle selv finde ud af at prioritere opgaverne. Hvis der 

blev smidt ti bolde op i luften, måtte du så se, hvor mange du 

kunne gribe, og hvad for nogle du ville gribe. Men efter startforvirringen 

havde lagt sig, fik jeg mere ansvar og områder, som 

jeg stod helt selv for. Den måde, jeg fik lov til at arbejde på, er 

jeg ret sikker på, at jeg ikke ville få lov til i større virksomheder,” 

fortæller han 

Fonden for Entreprenørskab var dog ikke første prioritet, da 

Mads Christensen skulle vælge praktikplads. Han gik i stedet 

efter de større mere internationale virksomheder og havde praktikopholdet 

hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise 

som en fjerde plads på prioriteringslisten. 

Men praktikopholdet i den mindre organisation medvirkede til, 

at både Mads Christensen og Helene Kristensen fik et stor ansvar 

og følte, at de hen af vejen blev en” rigtig medarbejder” i stedet 

for – bare en praktikant. 

”Mine kollegaer sagde, da det nærmede sig slutningen, ”ej det 

er jo helt forkert, for du er jo en af os nu,” siger Helene Kristensen 

med et opløftende grin. 

Hun følte sig tryg ved sit praktikforløb, da hun inden start modtog 

en mail om introforløb med opgaver, der skulle give hende 

en blid opstart. I modsætning til Mads Christensens lidt hektiske

Varighed 

Praktikperiodens længde kan 

variere afhængig af dit studie og din 

studieordning, men varer sædvanligvis 

mellem 2 og 6 måneder. 

Merit 

Hvis du ønsker at få merit for dit praktikophold, 

er det vigtigt, at dit praktikophold bliver forhånds- 

godkendt af dit studienævn. Proceduren varierer 

meget fra uddannelse til uddannelse, så forhør dig 

på sekretariatet for din uddannelse eller hos din faglig 

vejleder om, hvor du skal søge om godkendelse. 

Løn 

Som udgangspunkt er de praktikophold, 

KarriereCentret formidler, ulønnede. 

For mere information og hjælp 

kontakt KarriereCentret på 

vejledning@sdu.dk 

startforløb, havde hun en fornemmelse af, at der under hele forløbet 

var en beskyttende hånd under hende. Praktikforløbet hos 

Fonden for Entreprenørskab gav Helene Kristensen nye kompetencer 

indenfor kommunikation, sociale medier og eventplanlægning, 

men der hvor hun virkelig har følt en ændring, var ved 

hendes personlige udvikling. 

”Jeg er ikke længere bange for at sige, at jeg er god. Man finder 

ud af gennem praktik, at man kan rigtig meget, og at en virksomhed 

rent faktisk kan bruge én. Mine nye kompetencer og personlige 

udvikling har betydet, at jeg fik mit drømme-studie job.” 

For dem begge har praktikopholdet været et springbræt til deres 

nuværende job. Praktikopholdet har åbnet døren til Mads 

Christensens nye arbejde, hvor han har solgt sig 75 % på sin erhvervserfaring, 

der hovedsageligt er de nye kompetencer, han 

tilegnede sig gennem praktikforløbet og 25 % på uddannelse. 

To verdener 

Praktikforløbet har givet de to forhenværende praktikanter den 

nødvendige erhvervserfaring, der skulle til for at få deres nuværende 

jobs. Det står klart for begge, at det betaler sig at tage i 

praktik, og at alle studerende skal gøre det, hvis de har mulighed 

for det! 

”Det du lærer på universitetet er brugbart, men det kan ikke 

sammenlignes med den praktiske erfaring og udvikling, du får 

via en praktikplads” lyder det fra Helene Kristensen. Det er, som 

Mads Christensen udtrykker det: 

”Ligesom at sammenligne æbler og appelsiner.” 

Om Helene 

Navn: Helene Kristensen 

Alder: 26 år 

Uddannelse: Studerer Cand. Negot 

– Marketing, Globalization and 

Communication, 10. semester 

Praktik: Award praktikant ved Fonden for 

Entreprenørskab – Young Enterprise 

Arbejde: Trekantområdet Danmark 

Om Mads 

Navn: Mads Christensen 

Alder: 26 år 

Uddannelse: Cand.Mag – International 

Virksomhedskommunikation 

Praktik: Award praktikant ved Fonden for 

Entreprenørskab – Young Enterprise 

Arbejde: Arm-Tech Divison 

RUST 

UNIVERSITET 

Nr. 4 – 2013 

9

10 

RUST 

UNIVERSITET 

Journaliststuderende går meget op i, 

hvad de hedder, fordi deres navn skal 

huskes. 

Det er helt klart sandt. Jeg hedder Tobias 

Sydradal Lund, men når jeg laver radio, 

så hedder jeg Sydradal, fordi det er lettere 

at huske. Det er total pr-mæssigt. Det er 

svært at udtale, men det skal nok brænde 

sig fast. 

Alle journalister er socialister. 

Det mener Søren Hviid (lektor ved samfundsvidenskab, 

red) i hvert fald. Hehe. 

Mange går nok stille med dørene med 

deres politiske ståsted, fordi det kan være 

skadeligt senere i karrieren, men jeg vil 

sige, at man nok oplever flere, der ligger 

fra midten og til venstre. Der er ikke så 

mange konservative. 

I vil gerne ændre verden, men når det 

kommer til stykket, vil I i virkeligheden 

bare gerne høres og ses. 

Journalister er helt klart narcissister, men 

det behøver ikke at ændre på, at man ger- 

Fordomsmøllen 

Journalistik 

I sidste udgave af forårets fordomsmøllen får redaktionens eget studie en svingom i fordomslandet. 

Vi har snakket med Tobias Sydradal Lund, der går på 2.semester på Center for Journalistisk. 

Han be – og afkræfter nogle af de fordomme, som I læsere har stillet omkring journaliststudiet. 

Tekst af Peter Blæsild 

Billede af Malte Nørgaard 

Nr. 4 – 2013 

ne vil ændre verden. Det ene udelukker 

ikke det andet. 

Og så er alle journaliststuderende 

hipsters. 

Vi er rimelig smarte mange af os, og hvis 

du går ned på medietorvet, kan du nok 

godt spotte en og tænke: ”Jaja, så smart er 

du vist heller ikke!” 

Journalister er villige til at opgive saglighed, 

dybde og kritisk journalistik til 

fordel for seer- og oplagstal? 

Seriøst! Ej, det er vi satme ikke! Ikke på 

dette stadie af studiet. Der er vi idealistiske, 

men der går måske lidt behaviorisme 

i det, hvis der står en producer og ånder 

en i nakken. Nogle ender nok med at lave 

reality-tv, men størstedelen er idealister. 

Endnu. 

I misbruger pressekortet til at komme 

ind på barer og få billige drinks! 

Ja. Det tror jeg. Hvis man har mulighed 

for at komme ind og se en fodboldkamp 

med sit pressekort, så tror jeg desværre, at 

man gør det. Så længe man lige tør. Hehe 

Journalister ryger mere end andre studier 

på SDU. 

Vi er sådan lidt seje gonzo smarte en gang 

i mellem, men det er ikke en kæmpe procentdel 

af os, der ryger, så jeg tror ikke, 

det er værre end på andre studier. 

I tænker kun på sig selv og jeres 

karriere. 

Der er en del CV-ræs, og mange praktikpladser 

er svære at få. Derfor er man nødt 

til at have spidse albuer, men man skal 

heller ikke brænde sine broer, for man 

skal leve af sit netværk senere hen. 

Journalister er dovne og tjekker ikke 

kilderne til bunds. 

Det er bestemt ikke rigtigt. Man vil til 

hver en tid sørge for at have fakta i orden, 

ellers giver det bagslag. Nogle gange kan 

deadlines opildne til dovenskab.

USIC 

29.06 — 07.07 

KRAFTWERK/ DE THE NATIONAL/ US 

QUEENS OF THE STONE AGE/ US 

RIHANNA/ BB SIGUR RÓS/ IS 

SLIPKNOT/ US VOLBEAT/ DK 

AIRBOURNE/ AU ANIMAL COLLECTIVE/ US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/ US 

JAMES BLAKE/ UK C2C/ FR CHELSEA LIGHT MOVING/ US CRYSTAL CASTLES/ CA 

DEAD CAN DANCE/ AU DISCLOSURE/ UK EFTERKLANG/ DK HATEBREED/ US 

INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO, 

J. ÅHLUND and GUESTS/ INT KREATOR/ DE KVELERTAK/ NO KENDRICK LAMAR/ US 

MIGUEL/ US OF MONSTERS AND MEN/ IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/ US 

SIMIAN MOBILE DISCO/ UK SUICIDAL TENDENCIES/ US ROKIA TRAORÉ/ ML 

TURBONEGRO/ NO BOBBY WOMACK/ US 

CHANGES 

US 

ACTION BRONSON/ US AGE COIN/ DK MEHER & SHER ALI/ PK ANAAL NATHRAKH/ UK ANGEL HAZE/ US BAAUER/ US 

BADUME’ S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ ET/FR AZEALIA BANKS/ US TOMAS BARFOD/ DK NILS BECH/ NO 

BIXIGA 70/ BR BLOOD COMMAND/ NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/ DE BOMBINO/ NE THE BOTS/ US JAKE BUGG/ UK 

TEGO CALDERÓN/ PR CALEXICO/ US CHINESE MAN/ FR CHORDS/ SE FELIPE CORDEIRO/ BR DAEDELUS - ARCHIMEDES 

SHOW/ US DAKHABRAKHA/ UA DANNY BROWN/ US DAWANGGANG/ CN DEAD FADER/ UK DEAD RAT ORCHESTRA/ UK 

THE DILLINGER ESCAPE PLAN/ US DUBIOZA KOLEKTIV/ BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/ DK 

ELOQ/ DK EL-P/ US ENSIFERUM/ FI FRANK FAIRFIELD/ US FIDLAR/ US FLATBUSH ZOMBIES/ US FLUME/ AU GEOMUNGO 

FACTORY/ KR GOAT/ SE GOATWHORE/ US JOHN GRANT/ US THE HELIOCENTRICS/ UK HIGHASAKITE/ NO CHRISTIAN 

HJELM/ DK HOBA HOBA SPIRIT/ MA HOLY OTHER/ UK ICEAGE/ DK INDIANS/ DK JAM CITY/ UK JOEY BADA$$/ US 

KARPE DIEM/ NO MARIE KEY/ DK KID KOALA/ CA KILLER MIKE/ US KING KRULE/ UK KING TUFF/ US KOTTARASHKY & 

THE RAIN DOGS/ BG KRAR COLLECTIVE/ ET LAUREL HALO/ US DAVID LINDLEY/ US LINKOBAN/ DK THE LUMINEERS/ US 

MASKINEN/ SE MERIDIAN BROTHERS/ CO METZ/ CA MOKOOMBA/ ZW MY BUBBA/ IS/SE MYKKI BLANCO/ US NAZORANAI/ INT 

NUBANOUR/ EG NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/ UK 

ONDATRÓPICA/ CO PARQUET COURTS/ US PINKUNOIZU/ DK PISSED JEANS/ US QUADRON/ DK MARTIN RYUM/ DK 

SAVAGES/ UK SOHN/ UK THE SOUL REBELS/ US ANDY STOTT/ UK SUUNS/ CA THE SWORD/ US SYND OG SKAM/ DK 

SÖNDÖRGÖ/ HU TALBOT/ EE THROES + THE SHINE/ AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/ IS TREMORO TARANTURA/ NO TRULS/ NO 

TYRANNY/ FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/ UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/ NZ/US UZ/ US MARCOS VALLE/ BR 

VATICAN SHADOW/ US VINNIE WHO/ DK VOODOO GLOW SKULLS/ US WHEN SAINTS GO MACHINE/ DK MATTHEW 

E. WHITE/ US JONATHAN WILSON/ US WINTERGATAN/ SE 

APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 – 03.07 

AJUNA/ DK BABY IN VAIN/ DK BENDIK/ NO BINÄRPILOT/ NO BROKE/ DK CAPTAIN FUFANU/ IS CARLI/ SE COMPADRE/ SE DRÅPE/ NO EIK/ NO 

ELLIPHANT/ SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/ DK GNUCCI/ SE GO GO BERLIN/ DK ICE CREAM CATHEDRAL/ DK KADIE ELDER/ DK KAKA/ DK 

K-X-P/ FI LEMÂITRE/ NO LOWER/ DK MOTHER LEWINSKY/ DK MØ/ DK NAVNELØS/ DK OVERTHROW/ NO POSTILJONEN/ SE/NO PÄÄ KII/ FI 

KRISTINA RENÉE/ DK REWOLMER/ DK SCHULTZ & FOREVER/ DK SEKUOIA/ DK SO-SO ECHO/ DK SOLBRUD/ DK SUMMER HEART/ SE 

THEN COMES SILENCE/ SE TORKELSEN/ NO TRAVELLING TRIBES/ DK URBAN CONE/ SE VANLIGT FOLK/ SE THE WOKEN TREES/ DK 

Roskilde-Festival.dk

12 

RUST 

UNIVERSITET 

Kedsommerlige 

campusbyer 

Sommerferien kan komme til at føles meget lang og ensom, hvis man som 

studerende vælger at bruge den i Odense eller en af de fire andre campusbyer. 

Men det er de studerendes egen skyld, mener flere kulturaktivister. 

Tekst af Louise Lønsmann Christensen 

Illustration af Maja Mackintosh Johansen 

Når denne udgave af RUST rammer universitetet, er der to måneder 

til, de sidste studerende forlader læsesalene og eksamenslokalerne. 

For når juni bliver til juli, vil en meget stor del af de 

studerende have forladt studiebyerne for at tilbringe sommeren 

et andet sted. 

Selv i Odense, hvor omkring 12.500 studerende til daglig fylder 

byen, har man provinsielle problemer. Næsten hver fjerde 

studerende pendler, og det kan mærkes. Også i sommerferien. 

Det mener blandt andre Mie Borggreen, der er journaliststuderende 

i Odense og som sidste år valgte at bruge sin sommerferie 

i Odense. 

”Når de sidste eksamener er klaret i juni, og Roskilde Festivalen 

starter, så er byen mere eller mindre drænet for studerende. Og 

det giver jo god mening, men omvendt er der bare heller ikke 

nogle fede alternativer i Odense,” mener hun. 

Nr. 4 – 2013 

Mie Borggreen har ad flere omgange blogget om kulturlivet i 

Odense. Senest om manglen på samme i sommerferieperioden. 

Forklaringen på, at så mange studerende vælger at bruge deres 

sommerferie alle andre steder end i Odense, kan muligvis findes 

i den kulturelle pause, som byen tager fra aktiviteter for de unge 

i den periode. 

”Odense har nogle rigtig fede arrangementer som for eksempel 

Kulturmaskinen Festival og PHONO festivalen. Men de ligger i 

henholdsvis maj og september, og det er altså det store gabende 

hul derimellem, som jeg mener er problemet,” forklarer hun. 

En selvopfyldende profeti 

Den odenseanske kulturblog, sommerglæde.dk, ledes af manden 

med det mundrette navn Søren Sommerglæde. Det er ikke 

første gang, han hører nogen sige, at der sker for lidt for de unge 

i Odense, især i sommermånederne.

”Unge mennesker, der flytter til Odense, bliver meget præget 

af holdningen om, at der ikke sker en skid. Men hvis man møder 

Odense med den indstilling, så bliver det en selvopfyldende 

profeti,” mener han. 

Han er enig med Mie Borggreen i, at der fra kommunens side 

bør tænkes bredere, når den kulturelle del af sommeren planlægges. 

Han nævner torsdagskoncerterne i Kongens Have som 

et eksempel på, at ambitionerne nogle gange vakler ved nye tiltag. 

”Koncerterne var som udgangspunkt et rigtig godt initiativ fra 

kommunens side, hvor målet var at få store navne til Odense. Nu 

handler det desværre om at få nogen, vi ikke skal betale alt for 

mange penge for,” mener han. 

Men ansvaret ligger ikke ved kommunen alene, og han retter 

derfor en kritik mod de studerende og opfordrer dem til at få 

hænderne op af lommen og selv få tingene til at ske. 

Spark døren ind 

Et af de mennesker, som har fået hænderne op af lommen, er 

Amin Safari. Han er festarrangør, manager og DJ i Odense. Han 

har brugt mange sommerferier i byen og kan tydeligt mærke, at 

byens mange studerende forlader byen. 

”Det er virkelig kedeligt her om sommeren. Men så snart vi 

rammer august, så blomstrer alle aktiviteterne op igen,” fortæller 

han. 

Selv har han beskæftiget sig med arrangementer i Odense, siden 

han var meget ung. Mange er blevet til noget, andre har han måttet 

droppe, fordi kommunen ikke har villet støtte op om projektet. 

”Odense Kommune sidder tungt på bevillingerne til det kulturelle. 

Senest har jeg gerne villet lave et event i Kongens Have 

med noget elektronisk musik, men når jeg har forsøgt at lave noget 

lignende, så har de ved kommunen desværre ment, at jeg har 

opfordret til druk,” fortæller han. 

Det budskab har Søren Sommerglæde hørt mange gange før. 

Han mener, at man ikke skal være så bange for bare at sparke 

døren ind hos kommunen. 

”Det handler om at lave noget, der er så fedt, at kommunen slet 

ikke kan komme uden om det,” fortæller han. 

Det sker (trods alt) i sommerferien: 

Kulturmaskinen Festival 8. maj 

Odense Fun-Life Festival 28.-29. juni 

Grøn Koncert 26. juli 

Stella Polaris 1. august 

Spoken Word Festival 19.-23. august 

International Filmfestival 26.-31. august 

PHONO festival 12.-14. september 

RUST 

UNIVERSITET 

Brug byen 

Studiestuen er et eksempel på et projekt startet og drevet af frivillige 

studerende, som troede på, at byen havde brug for et rum 

for fordybelse og samvær. Og det er sådanne initiativer, Søren 

Sommerglæde gerne ser flere af. 

”Især hen over sommeren er der mange lokaler, som for eksempel 

U-teater, der står ledige og bare venter på at blive brugt til et 

eller andet,” siger han. 

I sidste ende ligger ansvaret hos de studerende. Ifølge Amin Safari 

er det ofte dem, som arrangementer står og falder med. 

”Det er risikabelt at lave noget i Odense, fordi man ikke aner, 

hvor mange der dukker op. De unge er simpelthen for dårlige til 

at støtte op om arrangementer, når de er der,” mener han. 

Og det giver Mie Borggreen ham ret i. I sidste ende mener hun 

også, at Odense med sine mange grønne områder har så meget 

charme, at hun kunne bruge dage her med en engangsgrill og en 

god bog. Så helt skidt står det ikke til. Kun med at finde legekammerater. 

Nr. 4 – 2013 

13

14 

RUST 

UNIVERSITET 

Få det bedste 

CV 

Et sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Tid er penge, men du er helt sikkert ikke 

den eneste kandidat til jobbet hos den lokale isbod. Lars Lundsdal fra karrierecenteret i København giver RUST 

en trin-for-trin gennemgang af, hvordan du kommer igennem nåleøjet og frem til samtalen. 


Det der med at skrive månederne ved ansættelse - glem 

det. Hold dig så kort og præcis som muligt. 

Årstal – Årstal Titel og uddannelse, gerne understreget. 

Gå en størrelse ned og uddyb stillingen. 

Skriv ikke for meget, ikke for lidt. 

Dit CV skal være informativt! Det nytter ikke kun at skrive, 

hvor og hvornår du var ansat. Skriv gerne en uddybning til 

den enkelte stilling om, hvad du har lavet. Det gælder også 

uddannelse. Hvis du har en cand.mag i dansk, så skriv, 

hvilke opgaver du har lavet eller to linjer om dit speciale. 

Filtrer de små ansættelser væk, og fremhæv kun det relevante 

- i princippet kan du også slette gymnasiet, du var 

jo nok ikke kommet ind på universitetet uden. 

Nr. 4 – 2013 

- Billedet skal være knivskarpt 

og være taget til 

formålet. 

- Kig direkte ind i kameraet! 

Ingen festbilleder. 

- Søger du til i en kreative 

branche, kan det dog godt 

betale sig at lege.. men altid 

med måde! 

Brug eventuel en sidefod. Undgå altid gentagelser, men 

dette viser, at du forstår at udnytte programmet word. 

Kontaktinformation 

som navn, 

adresse, 

email og 

telefon skal fremgå 

på forreste side. 

Men kun den forreste! 

Resume , personlig beskrivelse – kært barn har mange navne. 

Pointen er en personlig profil i dit CV. 

Lige under billede og kontaktinformation, beskriver du kort dig 

selv, din baggrund og den vigtige detalje: din fremtid! CV er et 

bagudrettet indblik i, hvem du er, men her har du en enestående 

mulighed for at tænke fremad. Brug vendinger som: ”I fremtiden 

ser jeg mig selv i en profession som..” og ”jeg kunne tænkte mig 

at arbejde inden for...”. Denne tekst skal lede op til ansøgningen 

og bør derfor hænge sammen. 

Personligt 

Undgå dit fødselsår i kontaktinformation! Er du i starten 

af 20’erne, og det er det første, de ser, risikerer du at løbe 

ind i fordommen, at du er for ung og ikke har erfaring. 

Det samme gælder + 50. Lav et særskilt afsnit, der hedder 

”Personligt”. Her skriver du alder, om du er gift, har børn, 

kørekort og så videre. Nice-to-know-viden. 

Fritidsinteresserer 

Hvem er du, når du ikke er på arbejde? Et utroligt vigtigt 

afsnit i dit CV, der kan være afgørende om, du bliver kaldt 

til samtale. Du skal være en del af et team på arbejdspladsen. 

Det, du laver efter arbejde, kan have en afsmittende 

effekt, om du passer ind. 

Har du for eksempel været spejder, er det vigtigt. Det siger 

noget om fællesskab og lederskab. Frivillige organisationer. 

Læser du bøger, går du i biografen eller elsker gåture i 

skoven? Husk at uddyb dine interesser. Hvilke film kan du 

så lide? Put kød på. 

Dont tell it, show it. ’Jeg kan holde mange bolde i luften.’ 

Ja, men hvilke bolde?

Ansøgningen: 

Ansøgningen er noget af det vigtigste – dit CV kan ikke 

stå alene. Der skal altid følge en ansøgning med, og de to 

tekster skal komplimentere hinanden; ansøgningen skal 

være målrettet jobopslaget. Mange har en tendens til alt 

for lange ansøgninger, hvor de resumerer hele deres baggrund. 

Så er der stor sandsynlighed for, at modtageren 

hopper af. Hold dig til at svare på spørgsmålene i opslaget, 

og lad CV’et klare resten. Husk samme skrifttype- og størrelse 

i ansøgning og CV og maks en halv A4-side med luft. 

Hvem er modtageren? Gå ind på hjemmesiden og undersøg 

det. Hvilke sprogbrug bruger de, hvilket image giver 

de udtryk for? Hvordan præsenterer firmaet sig? Læn dig 

lidt op af det i din ansøgning. Det giver genkendelighed 

for modtageren. 

Tre hovedbudskaber, der bør fremgå af ansøgningen. 

Hold dig til det, og lad CV’et gøre resten: 

1. Når modtageren har læst ansøgningen, er han/hun ikke 

i tvivl om, at du ved, hvad jobbet, du søger, går ud på og 

indebærer. 

De sidste guldkorn 

Det er ikke til at sige, om modtageren læser 

CV eller ansøgning først. Vi er bare interesseret 

i, at når de har læst den ene, så får de lyst til 

at læse den anden. Du skal være spændende. 

Vi ved med sikkerhed, at du har ti sekunder 

til at fange deres opmærksom. Det øjeblik, dit 

CV eller ansøgning popper op på skærmen, 

går øjnene ind på midten, og så begynder 

nedtællingen. Hvis du ikke har dem fanget 

ved fjerde linje, så begynder tankerne at vandre 

videre til, hvornår børnene skal hentes. 

Brug eventuel dine studiekammerater, og 

lave en CV-workshop, hvor I brainstormer og 

giver sparring på hinandens CV. 

Min påstand er, at ud af ti ansøgninger, du 

sender ud, så skal du komme til tre-fire samtaler. 

Gør du ikke det, så skal du lave din ansøgningsstil 

om. For så virker det ikke. Selvom 

der er 550 ansøgere, så skal de have seks til 

ansøgning. Så kan det ligeså godt være dig. 

Hvis ikke, bør du stoppe og overveje: ”hvorfor 

var det ikke mig?” 

2. Du har sat dig ind i firmaet/organisationen, som du søger 

hos. Research på hjemmesiden. På den måde kan du 

bruge vendinger som: ”I skriver på jeres hjemmeside, at 

I går ind for en bæredygtig vækst”. Du har måske endda 

været ude og besøge deres afdeling. 

3. Modtageren er ikke i tvivl om, at du har noget at byde 

ind med i firmaet/organisationen. Sælg dig selv. 

Overskift på ansøgningen 

Kan du få et smil frem på læserens læber ved første linje, 

har du allerede vundet. Et smil er 1000 ord værd. Så husk 

at fange opmærksomheden. De fleste skriver noget så kedelige 

som ”vedr. stillingen..” Men igen kommer det an på 

modtageren. Det skal ikke være for kækt, men gør altid noget 

anderledes – træd frem fra de andre. 

Hos Dansk Sprognævn søgte de en kommunikationsmedarbejder. 

En af overskrifterne på ansøgningerne lød: ”Hvis 

retskrivningsordbogen var en pude, ville jeg sove bedre 

om natten.” 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RUST 

UNIVERSITET 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nr. 4 – 2013 

15

16 

RUST 

UNIVERSITET 

Er CaMuS død? 

Jørn Boisen, Københavns universitet 

Mestertænkere 

På en måde trodser både Camus og 

Sartre – hans ven, modstander og 

nemesis – vores fatteevne. Man 

skal forestille sig tidens mest 

anerkendte romanforfatter, dernæst 

den mest succesrige dramatiker, 

så den mest indflydelsesrige 

litterære teoretiker og kritiker, 

den førende tænker og filosof 

for ikke at glemme den mest 

markante politiske kommentator. 

Når man har forestillet sig alle 

disse figurer, skal man prøve at 

smelte dem sammen til én eneste 

intellektuel supermand. Endelig 

kan man så spalte denne figur i 

to fjendtlige tvillingefigurer. Så 

får man et begreb om, hvad Camus 

og Sartre var i europæisk åndsliv 

i efterkrigsårene, hvor de begge 

inkarnerede fransk kulturs absolutte 

storhedstid. Både Sartre og 

Camus var mænd af deres tid. De 

interesserede sig lidenskabeligt 

for værdierne i det samfund, som 

de levede i, og skubbede ofte det 

egentlig litterære arbejde til 

side for at deltage i debatten. 

De var således ”intellektuelle” 

af den franske skole: kunstnere, 

der ikke kun ville skabe kunst 

(jagten på det skønne) eller formulere 

en højere indsigt (jagten 

på det sande), men som også følte 

sig forpligtede over for det fælles 

bedste (jagten på det gode). 

De placerer sig således midtvejs 

mellem kunstneren, der sidder i 

sit elfenbenstårn og ikke interesserer 

sig for de politiske og 

etiske dimensioner af sit arbejde, 

og den politisk organiserede, 

der ikke skaber noget værk. I den 

store kontekst, som deltagere i 

en efterkrigsgenerationens opgør 

med konformisme og vanetænkning, 

giver det god mening at betragte 

dem som partnere. 

En vis tradition har hårdnakket 

villet placere Camus som eksistentialist 

et sted ikke så langt 

fra Sartre og andre fra samme generation, 

men Camus var på mange 

måder også Sartres modsætning. 

Han var ikke eksistentialist (i 

hvert fald ikke i den egentlige 

filosofiske forstand); som algerier 

og arbejderklassedreng havde han 

en helt anden erfaring end den 

Sartre, der som de fleste franske 

intellektuelle var vokset op 

blandt kilometervis af bøger i et 

højborgerligt miljø. De traf hinanden 

under krigen og blev ven- 

Nr. 4 – 2013 

ner, men de havde et helt forskelligt 

temperament. Politisk 

lænede de til venstre, men de 

blev uvenner først over forholdet 

til Sovjetunionen, siden over 

borgerkrigen i Algeriet og fra 

midten af 50’erne og til Camus’ 

død i 1960 var der ingen kontakt 

mellem dem, kun en lang række 

indbyrdes fjendtlige skriverier 

af deres respektive tilhængere. 

Tegnet Camus 

I 2010 var det så 50 år siden, 

at Camus døde. Det var en naturlig 

anledning til at gøre status 

over, hvad der var tilbage af 

Camus i den senmoderne bevidsthed. 

På den ene side er sagen 

klar. Camus er stadig en international 

bestseller og lige populær 

både blandt læsere og forskere: 

Den fremmede er stadig den bedst 

solgte pocketbog i Frankrig, og 

den sælger stadig i enorme oplag; 

der udkommer dagligt flere videnskabelige 

artikler om Camus, og 

de føjer sig til de mange tusinde, 

der allerede findes. 

Men det er imidlertid kun en 

rent materiel tilstedeværelse, et 

spørgsmål om solgte bøger.. Det 

egentlige spørgsmål er naturligvis, 

om Camus stadig taler til 

os, om han betyder noget i det 21. 

århundrede. En lang række kollokvier, 

videnskabelige udgivelser 

og særnumre af tidsskrifter tog 

spørgsmålet op. Således også det 

franske ugemagasin Le nouvel observateur 

i januar 2010. Talrige 

forfattere, filosoffer, journalister 

og politikere blev inviteret 

til at svare på, hvad Camus betød 

for vores tid. Nærmest ubevidst 

valgte de at fortolke spørgsmålet 

på samme måde, nemlig hvad ville 

Camus tænke om vores verden? Hvad 

ville hans analyser, hans stillingtagen 

og hans gode råd være? 

Hvad ville han mon tænke om Sarkozy 

og neoliberalismen? Underligt 

nok var der ingen, der følte 

sig kaldet til at skrive ret meget 

om det, der utvivlsomt er Camus’ 

væsentligste bidrag til den 

europæiske kulturhistorie, nemlig 

hans romaner. I stedet var de 

begejstrede for det, der er det 

mindst betydningsfulde hos Camus, 

hans værk som kommentator, journalist, 

moralist. Pressen privilegerer 

altid politik over æstetik, 

men det var alligevel slående: 

Hvorfor er det moralisten 

Camus, der tiltrækker sig opmærksomheden, 

når forfatteren Camus 

var langt bedre? 

Sagen er, at Camus er blevet et 

tegn, en symbolsk figur, der inkarnerer 

nogle værdier, som vi 

gerne vil identificere os med. For 

at forstå, hvad det er for en figur, 

skal vi have fat i Sartre 

igen. Det kan næsten virke som 

en mani, at man altid skal nævne 

Sartre, hver gang man vil tale om 

Camus, men Sartre er perfekt til 

at sætte det særlige ved Camus i 

relief. Hvis man vil forstå, må 

man sammenligne, siges det; det 

subtile spil af ligheder og forskelle 

giver mulighed for en bedre 

forståelse af sammenligningens 

to termer. 

Det politiske selvbedrag 

De fleste mennesker har i dag 

svært ved at forstå Sartre. Vores 

politiske bevidsthed er formet af 

Murens fald, kommunismens moralske 

fallit, Historiens afslutning 

og så videre. Vi kan ikke længere 

identificere os med Sartres (og 

mange, mange andres) hegelianske 

forestilling om Historien som en 

befriende kraft med både retning 

og mening, hans tro på, at kapitalismen 

og markedsøkonomien ikke 

var menneskehedens eneste mulige 

horisont, og hans taktiske støtte 

til sovjetkommunismen. Konkret 

blev det forholdet til marxismen 

og Sovjetunionen, der satte 

et punktum for Camus’ og Sartres 

venskab, men spændingerne havde 

været der fra begyndelsen. Sartre 

gik ind for en kollektiv, konkret 

politisk stræben, der over 

tid ville skabe de nødvendige 

værdier. Camus fandt sine værdier 

i den enkeltes bevidsthed, 

uafhængigt af historien. Camus’ 

værdier var derfor mere abstrakte 

i den forstand, at de var immaterielle, 

men også mere konkrete, 

fordi de var forankret i den 

enkeltes liv nu og her. Sartre 

derimod hævdede, at det kun gav 

mening at tale om værdier, hvis 

de blev konkretiseret i politisk 

aktivitet. Forestillingen om, at 

det var tanken, der talte, måtte 

Sartre blankt afvise. Til gengæld 

er det gode hos Sartre placeret 

et sted ude i fremtiden. Derfor 

accepterede Sartre midlertidige 

moralske brist i den gode sags 

tjeneste (forestillinger som ”historisk 

nødvendighed” og ”hensig-

ten helliger midler”), noget, som 

Camus til gengæld blankt måtte 

afvise. Deres holdninger er således 

fuldstændig asymmetriske. 

Sartre: Værdier opstår i menneskets 

konkret handlen, men de 

realiseres først i tidens fylde; 

Camus: Værdier udspringer af abstrakte 

forestillinger, men realiseres 

her og nu. 

Sartre gjorde sig ingen illusioner 

om Sovjetunionen, men 

han mente, at det var nødvendigt 

at opretholde forestillingen om 

et reelt alternativ til kapitalismen, 

også selvom det indebar 

visse fortielser og visse kompromiser 

med sandheden. Camus derimod 

følte, at det var nødvendigt 

at sige sandheden, også selvom 

den var ubehagelig og politisk 

ubekvem. Eftertiden har entydigt 

givet Camus ret i det spørgsmål: 

Det er den intellektuelles ret 

og pligt at sige sandheden, at 

ytre sig frit, også selvom det 

kan skade, støde og genere. 

Der er imidlertid en god portion 

hykleri i hyldesten til Camus. 

Alle siger, at vi bør opføre 

os som Camus – idealistisk – men 

i virkeligheden opfører næsten 

alle sig som Sartre – strategisk. 

Tag hvilken som helst betændt politisk 

sag (grundlaget for Irakkrigen, 

en skatteministers forsøg 

på magtfordrejning, en forkæmper 

for ytringsfrihedens fascistoide 

omgangskreds og så videre). Der 

er ikke en eneste af de politiske 

forbundsfæller, der følger Camus’ 

eksempel, og som offentligt 

siger, hvad de virkelig tænker. 

Nej, som Sartre i spørgsmålet om 

Sovjetunionen tænker de strategisk, 

holder deres tanker for sig 

selv, siger det, der forventes, 

fordi sandheden er politisk uhensigtsmæssig. 

Sådan opfører alle, 

der er indblandet i politik, sig, 

for det er en vedtaget sandhed på 

alle partikontorer, at den overordnede 

hensigt helliger de mindre 

fine midler, og man har ikke 

brug for folk, der kommer anstigende 

med deres upassende sandheder 

i tide og utide. 

Eftertidens begejstring for 

Camus hænger således sammen med 

vores eget selvbedrag. Vi forstår 

ikke længere særlig meget at 

40’rnes og 50’ernes intellektuelles 

politiske engagement. Camus 

derimod inkarnerer vores ideale 

forestilling om os selv. Han er 

en mytisk, tidløs figur: eneren, 

der tør tale magten midt imod, 

der kun er bundet af sin samvittighed, 

og som betaler prisen. 

Læs resten af denne artikel i 

Salon 55 #3, som derudover indeholder 

bidrag fra blandt andre 

Harald Voetmann, Erik Skyum 

Nielsen, Anne Wedell-Wedellsborg 

og Svend Erik Larsen. Udkommer i 

starten af maj. 

RUST 

UNIVERSITET 

RUST har i denne måned besøg af SALON 55 - det litterære tidsskrift på SDU. 

Det udkommer gang hvert halve år og er skrevet af både forfattere, studerende, 

undervisere og debattører. Nye og gamle udgaver kan læses på www.salon55.dk 

Nr. 4 – 2013 

17

18 

RUST 

UNIVERSITET 

Priser, prestige og popcorn var på programmet, da årets udgave af ”Guldægget” blev 

fejret den 6. april på Campus Odense. RUST var med, da de gyldne æg skulle uddeles. 

Tekst og foto af Anna Raabæk 

Det er ikke tit, den røde løber bliver rullet 

ud på Syddansk Universitet. Men 

lørdag d. 6. april lå den klar allerede om 

eftermiddagen, da de studerende ankom i 

elegante gallakjoler og skarpskårne jakkesæt. 

Udefra kunne det ligne en smagfuld 

gallafest, men på billetten står der ”Guldægget 

’13”. Aftenens to velklædte værter 

skød showet i gang, og særligt den kvindelige 

del af værtsduoen havde taget det 

gyldne bogstaveligt i en gulvlang gylden 

kjole. 

”Guldægget” er en filmfestival arrangeret 

af frivillige fra medievidenskab, og den 

fejrer de bedste af de film, der er blevet 

indsendt før showet. Som reglerne er nu, 

skal mindst én fra hver af de indsendte 

film komme fra medievidenskab. Den regel 

taler man nu om at afskaffe for at gøre 

plads til alle de bedst kvalificerede film. 

En fagjury uddeler priser som ”bedste 

lydbillede” og ”bedste scenografi”, mens 

de fremmødte i salen bestemmer, hvem 

der skal have publikumsprisen ved hjælp 

af en anonym stemmeseddel. 

Fest i biografmørket 

Lyset bliver dæmpet i den store sal, hvor 

der række efter række sidder forventningsfulde 

filmkendere klar. De er allerede 

blevet udstyret med øl og popcorn 

og har lænet sig tilbage i sæderne med 

blikket rettet mod et aflangt lærred. Biografstemningen 

er ikke til at tage fejl af. 

Nr. 4 – 2013 

Men den sædvanlige tur i biografmørket 

i Palads kan ikke hamle op med feststemningen 

i salen. Humøret er højt, og der 

bliver hujet og klappet. Syv guldæg står 

på et aflangt bord under det lange lærred. 

Syv kurve er fyldt med gaver til de heldige 

vindere. Når de første seks æg er uddelt, 

skal den altoverskyggende ”bedste 

film” kåres. 

Selvom ”Guldægget” inviterer alle film- 

og festinteresserede indenfor, er der overflod 

af studerende fra medievidenskab 

fra samtlige årgange. Arrangørerne har 

kæmpet for at udbrede kendskabet til 

filmfestivalen, men mange af universitets 

andre studier er gået lige forbi salgskampagnen, 

der har kørt på en storskærm ved 

hovedindgangen. Det ærgrer arrangørerne, 

der gerne så showet og festen bredt ud 

til hele universitetet. 

Kamp til stregen for agent 007 

Der bliver uddelt priser, slynget med 

flotte adjektiver om vinderfilmene og 

holdt takketaler. Pludselig rejser et af jurymedlemmerne 

sig for at komme med 

en ekstraordinær meddelelse. Juryen 

har nemlig følt et behov for at uddele en 

ekstra anerkendelse, der ikke fremgår af 

programmet. Den præstation, der har imponeret 

dommerne, inkluderer motorcykelkørsel 

på landevej og flyveplads og et 

imponerende faldskærmsudspring filmet 

i luften. Derfor bliver en noget overrasket 

Trine Johst Vammen kaldt fra sit sæde og 

ned på scenen for at modtage den ekstra 

og navnløse pris – mest af alt for at være 

ualmindeligt sej. For Trine er det ikke noget 

særligt, hun har gjort begge dele i flere 

år. Holdet bag filmen ”PAX”, en kortfilm 

om agenten Rosanna Pax spillet af Trine, 

valgte rent faktisk at lave en actionfilm 

netop for udnytte Trines actionafhængighed. 

I pausen bliver der hvisket i krogene. Publikum 

har givet deres bud på en vinderfilm, 

som bliver offentliggjort umiddelbart 

inden juryens hovedpris som ”bedste 

film”. Allerede nu er der bud på, hvem 

der løber med det mest prestigefyldte æg. 

Er det sidste års vinder, der igen kan gå 

triumferende derfra? Eller er det den flotte 

film med den perfekte kvinde, hvis liv 

viser sig at være en vrangforestilling? 

And the winner is… 

Både publikum og jury er knusende enige. 

”Og nu til vejret” af Lars Hundebøll, 

Lasse Tollbøl og Lasse Volfing løber med 

begge priser og sender en taknemlig Lars 

på scenen igen og igen. Og endda for andet 

år i træk. ”Bedste film” bliver uddelt 

til publikums stående og anerkendende 

applaus. En utraditionel film om døden, 

dværge og en anstrengende sundhedsfanatisk 

bedemand. Efter uddelingen er der 

kun to ting tilbage på programmet: fællesspisning 

og så er der dømt fest.

Aftens værter skød showet i gang 

iklædt guldkjole og jakkesæt. 

Også publikum havde fundet festhumør 

og det stiveste puds frem. 

Spændingen blev udløst da Lars 

Hundebøll modtog hovedprisen 

for ”bedste film” 

(og publikumsprisen). I sofaen ses 

Trine Johst Vammen, der vandt 

aftenens ekstraordinære pris. 

På www.rustonline.dk 

kan du finde links til 

alle de nominerede 

film. 

Aftenens priser 

- Bedste musik/lyd 

- Bedste historie 

- Bedste scenografi 

- Bedste tekniske udtryk 

- TV2/DR-prisen 

- Publikumsprisen 

- Bedste film 

RUST 

UNIVERSITET 

Nr. 4 – 2013 

19

20 

RUST 

UNIVERSITET 

Erhvervsøkonomi på SDU får 

En forening for fællesskabet 

Ingen forening for erhvervsøkonomi i Odense har været hårdt for studiemiljøet. 

Men nu er de studerende gået sammen om at oprettet det, de håber vil skabe mere 

sammenhold på et af de største studier i Odense – RUST byder velkommen til BEA. 


Festudvalget er lukket, der har ikke været 

introtur til de kandidatstuderende, og de 

internationale studerende føler sig ikke 

blevet inkluderet i fællesskabet. 

”Indtilvidere går det ikke så godt med 

studiemiljøet på erhvervsøkonomi i 

Odense,” indrømmer Alexander Stapelfeldt, 

der læser HA. International Business 

i Odense. 

Men det ville en gruppe studerende ikke 

finde sig i, og har derfor udfordret studiemiljøet 

ved at oprettet det, de mener mangler 

– en foreningen til at binde de studerende 

sammen. På de studerendes initiativ, 

og kun med deres drivkraft bag så den erhvervsøkonomiske 

forening BEA (Business 

Economics Association) dagens lys. 

”Vi vil gerne tage ansvaret og lave en 

sammenkobling mellem alle de fælles 

arrangementer: ansvaret for studiestart, 

studieture, faglige kurser, bedre introforløb 

for de kandidatstuderende. Ved at 

centralisere det, kan vi både dele erfaringer 

og stå stærkere overfor institutterne,” 

forklarer Alexander Stapelfeldt, der også 

er formand for BEA. 

Skulderklap fra Syddansk Studerende 

BEA havde sin første generalforsamling 

den 3. marts 2013 og fik allerede 40 medlemmer 

på den første dag. Foreningen er 

for alle HA-, Internationale-, MMA- og 

Cand.merc.-studerende og dimittender 

derfra og er primært rettet mod de studerende 

i Odense. Et medlemskab koster 

100 kroner per år og giver blandet andet et 

medlemskort med rabatter og fri adgang til 

alle foreningens arrangementer. Erhvervsøkonomi 

er en af de største studieretninger 

på campus i Odense, og formanden for 

Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, 

uddeler skulderklap til bagmændene: 

”Det er vildt imponerende, at de studerende 

er gået sammen og har sagt ’vi skal 

have en forening!’ Det skaber mulighed 

for, at de studerende kan møde hinanden 

på tværs af studier og årgange - også 

mellem undervisningen. Det er vigtigt, at 

man ikke kun kommer på universitetet, 

fordi man skal til forelæsning.” 

Nr. 4 – 2013 

Forhindrer frafald 

For selvom der går næsten 2300 studerende 

på bachelordelen, har studiemiljøet det 

svært på erhvervsøkonomi. Frafaldet ligger 

på 18 procent inden for det første år, 

hvilket Alexander Stapelfeldt er klar over: 

”Problemet er, at de studerende ikke engagerer 

sig nok i studiet. Det er for nemt 

at droppe ud af studiet, da rigtig mange 

ikke har en læsegruppe, der forpligter 

både fagligt og socialt. Med BEA håber 

vi på at give et bedre netværk til de nye 

studerende. Vores mål er på den måde at 

kunne fastholde de studerende på studiet,” 

fortæller han. 

Peter Lykkegaard håber, at fastholdelsen 

også gælder kandidatstudierne, hvor de 

studerende på SDU har et ry for at hoppe 

over Storebælt. 

”Der er rigtig mange, der tager en kandidat 

i København, men hvis man som ny 

faktisk havde kontakt til de kandidatstuderende, 

der læser i Odense, bliver det 

ikke en uskrevet regel at tage til København. 

En foreningen kan skabe det netværk 

og den sociale identitet, der er brug 

for,” forklarer han. 

Den 28. maj er der reception for foreningen 

og efterfølgende en workshop med 

CA A-kassen om, hvordan man forbereder 

sig til eksamenslæsning med fokus på 

stress og præsentation. 

For samarbejdet med virksomhederne 

har været en efterspørgsel fra bestyrelsen. 

”Et sommerferiejob er en anden måde at 

nyde den kommende ferie på. Foreningen 

har allerede fået henvendelser fra banker, 

A-kasser og organisationer, der gerne vil 

lave arrangementer for de studerende, 

blandt andet for at skabe opmærksomhed 

på deres praktikpladser. For at kunne 

favne alle de mulige arrangementer er der 

derfor tre udvalg i foreningen; Et fest-, social-, 

rus- og fagligt udvalg. 

Talerør med penge 

Fire underudvalg er ikke for lidt for et 

studie med så mange studerende. 

”Når vi er det største antal studerende 

på ét studie, så er det lidt tosset, at vi ikke 

har haft en forening. Og med BEA har vi 

nu en platform til at nå alle. Det er rigtig 

svært at nå 2300 studerende, hvis man 

stiller sig ud i U45 én gang. Derfor er vi et 

talerør for en samlede forening,” fortæller 

Alexander Stapelfeldt. 

Og det talerør kan benyttes af alle studerende 

på erhvervsøkonomi. Foreningen 

får penge fra instituttet, og de lægger ikke 

skjul på, at der er økonomi til alle slags 

arrangementer. 

”Så har man en god idé, er man meget 

velkommen til at kontakte os. Pengene er 

der,” smiler Alexander Stapelfeldt. 

Alle skal have et fagråd 

Alexander Stapelfeldt og resten af BEA 

startede på eget initiativ. Og de opfordrer 

andre til at gøre kunsten efter: 

”Hvis man føler, der mangler en forening 

på sit studie, så vil jeg opfordre folk 

til at handle. Søg hjælp hos de studierne, 

der allerede har foreninger. Vi får for eksempel 

rigtig meget hjælp af juridisk 

forening. Og hvis man drømmer om en 

bestyrelsespost i BEA, er der generalforsamling 

i oktober. Alle kan stille op, og vi 

ved allerede nu, at vi kommer til at mangle 

bestyrelsesmedlemmer,” fortæller han. 

Syddanske Studerende rækker også gerne 

hånden ud med netværk, gode råd eller 

køleskabe, hvis man vil starte en forening 

på studiet: 

”Vi har erfaringen og netværket, og vi 

ved, hvilke organisationer der er på universitet. 

Vi har også køleskabe, hvis det er 

det, man har brug for. Igennem DBS (Danmarks 

bedste studiemiljø, red.) prøver vi 

at skabe et netværk mellem de forskellige 

fagråd for, at de studerende kan få øjnene 

op for, hvilke muligheder man kan gøre 

med et fagråd og organisere sig,” fortæller 

Peter Lykkegaard.

Sønderborg er et nationalitetsmekka 

SDU i Sønderborg er ikke bare samlingssted for danskere. Op mod 70 % af universitetets 

studerende er nemlig udlændinge, der kommer til Danmark for at studere. 

Tekst og foto af Maria Holm Mikkelsen 

Ørerne registrerer det øjeblikkeligt. Lydene. 

Ordene. Sætningerne. De mange 

stemmer kan høres fra kantinen, gangen 

og de opstillede læsearealer. I et samsurium 

af engelsk, tysk og adskillige østeuropæiske 

sprog forsøger ørerne at opsnappe 

et dansk ord. Forgæves. 

Sådan kunne en helt almindelig fredag eftermiddag 

lyde på Syddansk Universitet 

i Sønderborg. Universitetet er et smeltedige 

for udenlandske studerende. Her er 

ikke færre end 70 % af de små 1900 studerende 

fra udlandet. 

Mad, litteratur og film på tværs af landegrænser 

”Noget af det bedste er den kulturelle 

udveksling,” forklarer østrigske Hannes 

Gohli, der har studeret negot kinesisk på 

universitetet de sidste to år. Han bakkes 

op af sin litauiske klassekammerat Svetlana 

Cabla: 

”Vi udveksler blandt andet film, og vi 

har faktisk også lige startet en madklub. 

På den måde lærer vi virkelig mange 

lande at kende,” siger hun og fortæller, 

hvordan også russiske forfatterskaber 

som ”Krig og fred” og ”Anna Karenina” 

har krydset landegrænser. 

Studiefællerne på universitetet kommer 

fra omkring 15 forskellige nationer primært 

europæiske lande som Tyskland og 

de baltiske lande, men der er også studerende, 

der kommer helt fra Kina. I blandt 

de få danskere er Ruta Demoz, der studerer 

negot kinesisk på første år. Hun er som 

sine to kammerater positiv over for den 

store nationalitetscocktail. 

”Det er rigtig fedt at lære mange nationaliteter 

at kende, og pludselig har man 

netværk over hele verden,” fortæller hun. 

Danskkundskaberne kniber 

At lære kinesisk kræver en disciplineret 

indsats, og når vennerne samtidig heller 

ikke taler dansk, bliver det ikke til meget 

udforskning af det danske sprog. 

”Der bliver talt så meget engelsk, at det 

ikke er nødvendigt at lære dansk,” siger 

Hannes Gohli. 

Han har taget danskkurser og bestået de 

efterfølgende eksamener, der ifølge ham 

kunne lykkes i kraft af hans flydende ty- 

ske og de fællesnævnere, der er mellem 

sprogene. Svetlana Cabla har også siddet 

foran pulten til dansktimer, men den 

manglende sproglige genkendelighed har 

betydet, at hun har droppet det. 

”Jeg har flere gange overvejet at begynde 

igen, men jeg skal til Kina i mit tredje år, 

så det er lidt nyttesløst at begynde nu.” 

Sproglige problemer og kærlige 

drillerier 

Et miljø bestående af forskellige kulturer 

og sprog er ikke udelukkende problemfrit. 

Til tider skal misforståelser og forviklinger 

flettes ud. 

”Når vi oversætter til engelsk, så gør 

vi det jo med udgangspunkt i vores eget 

sprog og vendinger. Det betyder nogle 

gange misforståelser, men dem er vi gode 

til at få løst,” siger Hannes Gohli. 

Ligesom til en fodboldkamp mellem Sverige 

og Danmark er der også interne drillerier 

landene imellem, og de er med til at 

gøre samværet endnu sjovere. 

”Østrigere og tyskere har altid haft nogle 

drillerier mellem sig. Nu bor jeg faktisk 

sammen med tre tyskere, og derfor bliver 

der tit mobbet. Men det er bare for sjov,” 

smiler han. 

Men det er ikke udelukkende sproglige 

kludderier, der skal holdes øje med. Som 

dansk minoritet har Ruta Demoz flere 

gange oplevet ikke at kunne deltage i 

samtaler, fordi engelsk er fravalgt til fordel 

for samtaledeltagernes modersmål. 

”Fordi der er så mange udenlandske studerende, 

har jeg prøvet, at der er blevet 

RUST 

UNIVERSITET 

talt meget internt på for eksempelvis ungarsk. 

Så har jeg følt mig lidt udenfor,” 

forklarer hun, inden hun understreger, at 

det er blevet bedre. 

Det store smeltedige gavner de danske 

studerende 

De store antal af udenlandske studerende 

sætter også deres præg på de danske 

medstuderende. For Ruta Demoz har det 

haft en positiv effekt at arbejde sammen 

med kammerater fra andre lande. 

”Studieteknisk har jeg fået en helt ny tilgang,” 

forklarer hun og fortsætter: 

”De har lært at arbejde på en anden 

måde end jeg. Jeg føler, de har hevet mig 

op og motiveret mig mere. De er mere 

ambitiøse, og det har jeg virkelig kunnet 

bruge til noget.” 

Selvom Sønderborg er en lille by, fungerer 

den som et stort samlingspunkt for udenlandske 

og danske studerende. Sprog- og 

kulturforskelle forhindrer ikke, at der høres 

latter og morskab på flere sprog, mens 

man trasker gennem den store universitetsbygning 

en helt almindelig fredag eftermiddag. 

”Vi respekterer alle sammen hinanden. 

Selvom vi kommer fra mange forskellige 

lande, så er vi alle sammen ens. Vi er jo 

alle mennesker, afslutter Svetlana Cabla. 

’Klassebillede’ fra et sandt ”hub for foreigners”. 

Svetlana Cabla og Hannes Gohli, midtfor, er 

omgivet af fem studerende, der alle kommer fra 

enten Tyskland eller Litauen. 

Nr. 4 – 2013 

21

22 

RUST 

UNIVERSITET 

Nak og studér 

I 2012 fik SDU Odense sin første jagtforening for studerende. 

Den giver mulighed for at få et gyldigt jagttegn til billige penge. 

Tekst og billeder af Lars Düwel 

En gås. To gæs. En jæger med øje for dyrenes 

instinkt. Overlevelsesinstinkt. Han 

mærker vinden. Vælger den hårde, men 

korrekte rute. Med geværet over ryggen 

kryber han over hvedemarken. Rundt om 

den høj, som hans bytte står på. Pludselig 

løfter den ene gås hovedet i vejret. 15 meter 

foran ham. De letter. Deres halvanden 

meter brede vingefang basker i panikken. 

Måske ved de, at det er for sent. To 

skud. En dublet senere ligger de begge på 

jorden. Jægeren står i en dyrisk rus over 

dem. 

Jægeren er Mikkel Warming, og gåsejagten 

står som et af hans største øjeblikke 

som jæger. Han er formand for den nye 

jagtforening for studerende. Syddansk 

Akademisk Jagtforening (SAJ). Den tog 

sin begyndelse i efteråret 2011, da han 

forsøgte at starte en jagtgruppe. Sammen 

med et par jurastuderende tog de 

kontakt til Danmarks Jægerforbund, og 

i april 2012 holdt SAJ deres første generalforsamling. 

Fyns første jagtforening for 

studerende var skabt. 

” 

Det sociale i sigtekornet 

”De er blevet ret glade for os inde ved 

Danmarks Jægerforbund,” smiler Mikkel 

Warming med et klassisk glimt i øjet. SAJ 

Nr. 4 – 2013 

De er blevet ret 

glade for os inde 

ved Danmarks 

Jægerforbund. 

” 

har på det seneste år rundet 60 medlemmer, 

hvilket til fulde opfylder foreningens 

mål for det første år. Fordelen ved foreningen 

er, at man kan få et gyldigt jagttegn 

til billige penge. Formanden påpeger 

dog, at hvis man går med et indre ønske 

om et jagttegn, så bør man tage det inden 

2014. Der bliver teoriprøven nemlig en 

del svære. En anden fordel er, at en stor 

del af undervisningen er selvstudie. 

”Vi er en jagtforening for de studerende. 

Derfor prøver vi at tilpasse undervisningen 

til det, de studerende er vant til,” fortæller 

Mikkel Warming. 

Han fortæller, at foreningens virkelyst har 

sat tingene mere i gang i det ellers til tider 

træge jagtmiljø. 

”Vi prøver selvfølgelig, så godt som vi 

kan, at påvirke tingene inden for den nationale 

jagtforening. Men det vigtigste er 

dog det sociale. Der skal være plads til 

alle. Hvis man kun er til den ene fasanjagt 

om året, så bliver man ikke smidt ud af 

foreningen af den grund,” siger han. 

Ud at skyde med de skøre 

Forårets første solstråler blænder en 

smule for udsynet. Lerduen er dog ikke 

levnet nogen synderlig chance. Fire af foreningens 

medlemmer bruger denne mandag 

eftermiddag på at holde deres sigte 

knivskarpt ved at skyde lerduer ned ved 

Strandager Skydecenter. 

”Det handler nok mest om træning,” 

siger Simon Grøn. Han bliver hurtigt afbrudt. 

” Selvom jeg dog aldrig har set en and flyve 

i en fuldstændig perfekt rute hen over 

himlen,” griner Lars Jull Poulsen sammen 

med de andre. Skydecenteret er i dag godt 

besøgt af jægere i alle aldre. Gode råd om 

fodstillinger og jagtsteder bliver delt på 

tværs af generationer, mens de flyvende 

lerskåle nådeløst bliver nakket ned.

Et jagttegn i foreningen koster ca. 1400 kroner. 

Et jagttegn koster normalt op til 4000 kroner. 

Medlemskab koster 500 kroner om året. Er du over 26, koster det 800 kroner. 

SDU støtter SAJ, hvilket blandt andet har givet foreningen to jagtpramme. 

SAJs hjemmeside er www.sdujagt.dk 

RUST 

UNIVERSITET 

Lerduer er en god måde at holde 

sigtet på plads. Her er det Simon 

Grøn, der skyder, mens Jacob Busk 

kigger på. 

Nr. 4 – 2013 

23

24 

RUST 

SAMFUND 

Nr. 4 – 2013 

” 

Jeg har altid godt 

kunne lide at snakke 

med folk, det lyder 

vildt banalt, men det 

var dét, der gjorde, 

at jeg ville lave radio. 

Det var helt klart det.”

Sit eget modstykke 

Signe Molde-Amelung kan virke som klassens dampbarn, men faktisk er hun ligeså meget dengsen. 

For hun kan ikke lade være med at gøre sig umage. Med at overhøre sin forfinede situationsfornemmelse 

når hun tvangskrammer granvoksne mænd, klippe et indslag så det fungerer lige, som det skal, eller give 

sine børn en ligeså dejlig barndom som hun selv har haft. Det er balancen, der kan være svær at finde. 

Tekst af Maja Mackintosh Johansen 

Foto af Ida Tietgen Høyrup 

Hun står og træder sig selv over tæerne 

i en park på Vesterbro. Kigger ned på de 

hvide kondisko og retter på en lok, der 

har forvildet sig ind over ansigtet. Lyner 

den overdimensionerede parkacoat lidt 

tvivlrådigt op og ned. Den selverklærede 

cirkushest virker ikke just begejstret for 

kameraer, der ikke ruller. 

”Der er noget meget opstillet over at få taget 

billeder. Jeg vil helst bare stå og snakke 

imens. Ikke opdage at det sker.” 

Det ligner ellers ikke Signe Molde-Amelung 

at være genert. Hun har trukket en 

håndøkse op af tasken til åbningsreceptionen 

på Nykøbing Sjællands lokalpolitistation 

uden at fortrække en mine og fortalt 

Anders Fogh Rasmussen, præcis hvor 

flot hun synes, han er, midt i et uendeligt 

langt, inderligt kram uden at begynde at 

grine. 

Og tilbageholdenheden foran linsen forsvinder 

også, ligeså snart hun får lov at 

støtte sig op af sin medsammensvorne. 

Talegaven. De slanke hænder supplerer 

ordstrømmen med en finurlig koreografi 

af fagter, kløen, pillen og retten. Nogle 

gange tøjler hun de ivrige kløer i jeanslommerne 

eller over kors foran sig, men 

de river sig hurtigt løs igen. Flyver op og 

holder hende for munden, former historier 

i den tomme luft. 

Sætningerne står i kø 

Hjemme i det lyse køkken-alrum viser 

hun lige så store evner for livlighed på 

en stol. Trækker fødderne op under den 

myndeslanke krop. Kaster med de dovne, 

bølgede hundeører af hår. Lader blikket 

vandre fra de sprossede vinduer til skålen 

med fyldte chokolader. Tager en bid og 

fniser, da det cremede indhold ikke helt 

når i mål, men lander på hagen. Bliver 

pludseligt nærværende, når hun bliver 

stillet et spørgsmål. 

”Jeg har altid godt kunne lide at snakke 

med folk, det lyder vildt banalt, men det 

var dét, der gjorde, at jeg ville lave radio. 

Det var helt klart det.” 

Hun læner sig frem, som om det næste, 

hun vil sige, er lidt af en afsløring. 

”Jeg ved ikke, om alle har det sådan, 

men jeg har det sådan, at der hele tiden er 

sætninger, der står i kø, som jeg har lyst til 

at sige. Som jeg selv synes er sjovt.” 

Hun banker fingerspidserne let mod sin 

pande for at illustrere, hvor det hele kommer 

fra. Smilet sender æblekinderne i 

charmeposition, som var der netop nu en 

tanke, der nåede frem til kasse et. 

”Men jeg er også bange for, at det falder 

til jorden. Eller folk tror, man mener det, 

og man ikke rigtig kan få forklaret, at det 

var for sjov, fordi det er for mærkeligt.” 

Stemmen har a’er så flade som den landevej, 

den taler lige ud af. Hvad enten hun 

står i glitrende guldskrud til X Factorfinalen 

eller fortæller sin ældste datter 

Penny, at hun ikke må spise hele sit hovedstore 

påskeæg på én gang. Stemmen 

fik engang en til at gætte på, at hun sguda 

måtte være fra Amager. Selvom hun faktisk 

kommer fra Charlottenlund. 

En kerne af kærlighed 

Hjembyen var heller aldrig Signe Molde- 

Amelungs stolthed. Den klinger lidt af 

har-fået-det-hele-foræret-og-aner-ikkeen-skid-om-hvordan-virkeligheden-hænger-sammen, 

synes hun. Alligevel sidder 

hun her i et lille rækkehus ikke ulig det, 

de boede i, da hun var barn. Omgivet af 

RUST 

SAMFUND 

en kernefamilie som den, hun selv er vokset 

op i. Mor, far og to døtre. 

”Der er mange, der tænker ’jeg skal ikke 

gøre, som mine forældre gjorde’. Der har 

jeg det sådan – jeg vil da egentlig gerne 

gøre meget af det, mine forældre gjorde. 

Jeg synes, de gjorde det godt.” 

Måske derfor tog hun også en del tilløb til 

afskeden med de trygge rammer. 

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige sådan 

noget som, at da jeg var 16, rejste jeg ud 

og redede verden og lærte mig selv at 

kende. Men jeg flyttede først hjemmefra 

da jeg var 21.” 

De store, ærlige øjne finder hvile på et 

æg, der er placeret i toppen af en glasvase 

på det lange spisebord. Hun snupper det 

mellem sine spinkle fingre. Drejer det, 

mens hun beundrer den barnlige streg, 

det er dekoreret med. Sorte prikker og en 

ilter eksplosion af grøn og rød. 

”Forleden da vi sad og malede påskeæg, 

havde jeg sådan et helt klart minde, fra da 

jeg var barn. Jeg mindedes meget tydeligt, 

hvordan jeg som barn sad og malede 

æg med min mor. Og det er bare så dejligt, 

når man har den slags minder og så 

sidder og gør det samme med sine egne 

børn.” 

Udenfor pædagogisk rækkevidde 

Kærligheden og støtten har været gennemgående 

i Signe Molde-Amelungs 

barndomshjem. Så gennemgående, at selv 

hendes bedste bud på et ungdomsoprør 

blev bakket op. Hendes mor er læge, og 

hendes far er advokat, så da hun for over 

et årti siden droppede ud af universitetet 

og stavrede mod radioen, var det i den 

modsatte retning af familietraditionerne. 

Nr. 4 – 2013 

25

26 

RUST 

SAMFUND 

Men det var ikke noget, forældrene gjorde 

et stort nummer ud af. 

” 

”Der var intet. Ikke engang sådan en… 

hvor man kunne se, at de lige sank engang 

og tænkte: Okay, nu skal vi selvføl- 

Nr. 4 – 2013 

Ligegyldigt hvad jeg 

laver, når jeg så ser 

det bagefter, ser jeg 

KUN de to steder, 

hvor noget lige 

kunne have været 

lidt bedre. ” 

gelig virke som om, vi synes, det er helt 

cool, fordi sådan gør man. De syntes, det 

var en god idé.” 

Hun rømmer sig og synker en gang for 

at illustrere, hvordan en forælder, der undertrykker 

sin skuffelse, kunne lyde. 

En slags skuffelse fik hun til gengæld at 

lov at opleve, da hun lige var startet på 

DR’s Børneradio. Hun kom op og skændes 

med en kollega. Rune Tolsgaard ville 

lave et indslag anderledes, end de plejede, 

men hun var bange for, at det ikke 

virkede. At det ikke var sjovt. Og så sagde 

vennen og kollegaen en række ord, der 

stadig giver positivt genlyd i Signe Molde-Amelungs 

liv: ’Nu skal du kraftedeme 

også tage nogle chancer engang imellem 

i stedet for bare at gøre det, vi ved virker. 

Det kan da godt være, det ikke virker, 

men skal vi ikke prøve?’. 

”Jeg kan tydeligt huske den situation, 

hvor han sagde det til mig. Jeg havde 

aldrig set mig selv som den forsigtige, 

artige pige, og lige pludselig var det jo 

det, han sagde, at han syntes, jeg var. Og 

dét ramte mig. Så tænkte jeg, det gider 

jeg ikke. Og det synes jeg faktisk, jeg har 

fulgt.” 

Og det er der ikke nogen, der kan betvivle. 

Signe Molde-Amelung har været langt 

udenfor pædagogisk rækkevidde. I Det 

nye talkshow med Anders Lund Madsen, 

har hun anklaget syv-årige svømmehalsgængere 

for at være perverterede belurere. 

Hun har spist næsten al kransekagen 

til Dansk Folkepartis valgaften, mens hun 

stillede kritiske spørgsmål til forbipasserende 

politikere. Tørret hænderne af i 

Mogens Kamre imens. Og spurgt Jesper 

Langballe, om det var ham, der lagde 

stemme til SvampeBob Firkant. 

” 

Jeg havde aldrig 

set mig selv som 

den forsigtige, 

artige pige, og lige 

pludselig var det jo 

det, han sagde, at 

han syntes, jeg var. 

Og dét ramte mig. ” 

En chancerytter om sin kæphest 

Derfor var der også flere, der var bekymrede, 

da Signe Molde-Amelung tog 

en anderledes chance og takkede ja til at 

skifte ham. At trække i et stivere puds end 

hendes velkendte parka: X Factor-værtsrollen. 

For ville det ikke være forvirrende, 

at hende, der plejede at få tæerne til at 

krumme, pludselig skulle virke udglattende 

overfor angstdirrende deltagere og 

et diskussionslystent dommerpanel. 

”De spurgte: ’Er du så ikke bange for, at 

folk bliver forvirrede – hvornår laver du 

sjov, hvornår er du ironisk? Hvornår er 

du dig selv, og hvornår siger du noget, du 

faktisk mener.’ Og dér må jeg sige, det har 

jeg aldrig været bange for.” 

Både den grænseoverskridende fredagsreporter 

og X Factor-værtinden gør nem-

lig en dyd ud af den faglige præcision. 

Om formålet er at få os til at grine, måbe 

eller sende en sms. 

” 

Jeg tror ikke, der er 

nogen, der har været 

i tvivl om, hvornår 

jeg har drillet 

Blachman med et 

glimt i øjet. 

” 

”Jeg tror ikke, der er nogen, der har været 

i tvivl om, hvornår jeg har drillet Blachman 

med et glimt i øjet. Det handler bare 

om at gøre det præcist, så er alle med. Det 

er en af kæphestene i mit professionelle 

liv, at man simpelthen ikke skal undervurdere 

folk. Man skal ikke tale ned til 

dem.” 

Stemmen får en overraskende skrap karakter. 

Signe Molde-Amelung ved, hvordan 

hun synes, tingene skal være. Derfor 

har hun også selv stået for alt, hvad hun 

kunne komme til i sine indslag til Det nye 

talkshow. Planlagt, instrueret og klippet. 

Men selvom man får lov at bestemme, er 

det ikke ensbetydende med, at man bliver 

tilfreds med resultatet. 

”Ligegyldigt hvad jeg laver, når jeg så 

ser det bagefter, ser jeg KUN de to steder, 

hvor noget lige kunne have været lidt 

bedre.” 

Og det kan drive hende til vanvid. At hun 

ikke rigtig kan fejre sine sejre. At tømmermændene 

kommer før festen. Derfor øver 

hun sig i at slappe af og opgive lidt kontrolterræn. 

Og det har X Factor været en 

uforligneligt gavnlig øvelse i. 

”Undervejs lærte jeg at give lidt slip og 

prøve at nyde, at der ikke er ligeså meget 

stress og præstationsangst for mig i den 

rolle i forhold til at skulle have nye ideer 

og finde på alt muligt hele tiden. Og det 

har været enormt befriende faktisk.” 

Hun sætter sig tilbage i stolen og slår ud 

med armene. Understreger al den frihed, 

der følger med at give sig hen til en rolle, 

der er noget helt andet, end man har prøvet 

før. 

Livet i vater 

For Signe Molde-Amelung er en præstationsangst 

vovehals. En genert cirkushest.

28 

RUST 

SAMFUND 

På en og samme tid hæmningsløs og kontrolleret. 

Og kontrollen er afgørende for, 

at hun kan håndtere kontrasterne. 

”Når man agerer som menneske i det 

hele taget, skruer man jo op og ned for sig 

selv eller bruger forskellige evner, hvor 

det passer.” 

Et skælmsk smil sætter sig om læberne på 

hende. 

”Jeg har en ekstremt god situationsfornemmelse 

faktisk. Men det skal man jo 

også have for at kunne gøre noget, som er 

upassende i situationen. Man skal jo vide, 

hvad det rigtige er, hvis man skal kunne 

gøre det forkerte.” 

Og selvom Signe Molde-Amelung på så 

mange måde mestrer balancen, er netop 

det at skrue op og ned indtil livet står i 

vater alligevel den konstante udfordring i 

Nr. 4 – 2013 

hendes liv. At få afstemt sit professionelle 

ambitionsniveau med det private. 

” 

Jeg har en ekstremt 

god situationsfornemmelse 

faktisk. Men det 

skal man jo også 

have for at kunne 

gøre noget, som 

er upassende i 

situationen. Man 

skal jo vide, hvad 

det rigtige er, hvis 

man skal kunne 

gøre det forkerte.” 

”De gange hvor jeg synes, jeg har fået balanceret 

mit liv, der har jeg det bedst…. 

Hvis jeg kan gå på arbejde og have det 

godt og gå hjem uden at tænke alt for 

meget på mit arbejde og stadigvæk være 

stolt af det, jeg laver, og have det godt 

med min familie…” 

Hun bliver afbrudt af Penny, der løber 

gennem stuen. Det stykke påskeæg, datteren 

tidligere blev tildelt, er spist, og hun 

keder sig. Hendes mor siger, at om et øjeblik 

må hun spille på trompet. Så bliver 

Signe Molde-Amelungs brune øjne igen 

nærværende. 

”Det ville da være fuldstændig…” 

Og øjnene smiler, da hun afslutter sit svar. 

”Så ville jeg ikke bede om mere nogensinde. 

Hvis jeg kan nå dertil lidt mere, 

end jeg synes, jeg gør for øjeblikket.” 

Signe Molde-Amelung 

Født i 1977 og opvokset i 

Charlottenlund 

Har læst samfundsvidenskab på 

RUC i to år og er siden oplært på 

DR’s Børneradio. 

Har lavet radio og tv siden år 2000. 

Heriblandt diverse børne- og ungdomsprogrammer 

på DR og TV 2. 

Blandt andet Børneradio, Rundfunk, 

Sara & Signe og Slemme, 

slemme piger. Har arbejdet både 

foran og bag kameraet som vært, 

tilrettelægger, instruktør og redaktionschef. 

Særligt kendt som reporter på 

Anders Lund Madsens Det 

nye talkshow og som X Factor- 

værtinde. 

Bor på Vesterbro med manden 

Peter Molde-Amelung og døtrene 

Penny og Evelyn

På tomlen fra Danmark til Singapore 

Et halvt år tog det 20-årig Kaspar Meitil at blaffe sig fra Holbækmotorvejen til Singapore. Undervejs 

fik han blandt andet stjålet alle sine ejendele og var medarrangør på en ulovlig fest i Iran. For når 

man blaffer, man møder man virkeligheden. 

Tekst af Rebecca Bodnia 

Foto af Kaspar Meitil 

”Om det var planlagt, jeg skulle til Singapore? 

Det tror jeg ikke, man kan sige. I 

første omgang ville jeg bare gerne ud at 

rejse.” 

Kaspar Meitil kigger ned i sin keramikkaffekop 

i lejligheden på Nørrebro. 

Jeg havde forventet at møde en yngre udgave 

af Jacob Holdt; langt skæg, lidt fedtet 

hår og måske en anelse underlig. For 

når man ’bare’ beslutter at tage østpå og 

ender med at tomle fra Holbækmotorvejen 

til Singapore, kræver det vel, at man er 

lidt speciel. I stedet sidder Kaspar Meitil 

på sin seng og ligner en medstuderende. 

Kort lyst hår, stort smil og fuldstændig 

renlig. Og jo længere ind i hans historie 

jeg kommer, jo mere går det op for mig, 

at det at blaffe måske ikke er så farligt alligevel. 

”Man skal passe på ikke at få for meget 

frygt. Som kvinde skal man selvfølgelig 

være opmærksom, men som fyr synes jeg, 

der er mange, der er mere bange for at 

tomle, end man bør være. Der er slet ikke 

så mange onde mennesker derude, som 

man går og forestiller sig.” 

Til pengene slipper op 

Roskilde Festival var lige slut i sommeren 

2012. Kaspar og Kasper, hans højskoleven, 

aftalte at blaffe til Spanien. Da vennen 

skulle hjem til studiestart i september, 

stod Kaspar med valget om at følge ham 

til Danmark eller forsætte eventyret. 

” 

Der er slet ikke 

så mange onde 

mennesker derude, 

som man går og 

forestiller sig 

” 

”Jeg stod i Spanien og tænkte: ’Jeg har 

et helt sabbatår, hvor jeg ikke skal noget 

bestemt’. Så jeg besluttede at vende hjem, 

når jeg løb tør for penge. Og det var egentlig 

grunden til, jeg stoppede i Singapore.” 

På seks måneder brugte Kaspar omkring 

30.000 danske kroner. Det meste af budgettet 

blev brugt på flybilletter ind og ud 

af Pakistan, Myanmar og en billet tilbage 

til Danmark. Både overnatning og trans- 

RUST 

SAMFUND 

port tomlede han sig gratis til på vejen. 

Nogle gange sov han på en sofa eller i 

et gæsteværelse igennem hjemmesiden 

couchsurfing.org. Andre gange kunne 

venskabet fra passagersædet føre til en 

overnatning. 

”Hvis jeg skulle lave et mindre stop i en 

by, kunne jeg sagtens sove hos dem, jeg 

kørte med. Folk er tit søde, når man kommer 

med sin rygsæk og ikke andet. De 

spørger, om man har et sted at sove, og 

svarer man nej, så tilbyder de tit en plads 

i deres eget hjem.” 

I Albanien henvendte Kaspar sig til en 

dame, der var ved at lukke sin restaurant. 

Da han spurgte, om han måtte overnatte 

på gulvet, hentede hun i stedet hele familien 

på ti mennesker ned for at møde ham. 

Det endte med, at Kaspar blev inviteret 

med til familiemiddagen og blev natten 

over. 

”Til middagen sad de bare og gloede på 

mig og spurgte, hvorfor jeg rejste på den 

måde? Havde jeg ingen penge? Havde jeg 

ingen far og mor? Alt imens de stopfodrede 

mig. Det er de her anderledes rejseoplevelser, 

jeg elsker. Det er vildt fedt at 

Nr. 4 – 2013 

29

30 

RUST 

SAMFUND 

finde ud af, hvor gode de fleste mennesker 

er.” 

Rejseregler 

Hurtigt, og en anelse spontant, blev det 

Kaspars eget regelsæt, at han ikke måtte 

betale for hverken transport eller overnatning 

på rejsen. Dog blev han nød til at 

flyve ind og ud af Myanmar, hvor grænserne 

er lukkede. I Pakistan skal alle turister 

følges af to militærmænd, og det land 

måtte han nøjes med at opleve fra luften. 

”Det var lidt et nederlag at skulle flyve. 

Jeg havde formået at blaffe hele vejen til 

Iran, så det føltes lidt som at snyde,” smiler 

han. 

Princippet med at tomle sig til en gratis 

natteplads for at opleve en anden verden 

og kultur var dog ikke lige let for alle, han 

mødte, at forstå. 

”Det kom bag på mig, hvor svært det var 

at blaffe i Indien. Folk kigger på én, som 

om man er en total freak. Det blev mest 

også et princip ikke at betale, for i virkeligheden 

er det billigere at tage toget igennem 

landet. Når den offentlige transport 

er så billig, og folk er så fattige, så forstår 

de det ikke, hvis man fortæller dem, at det 

er for oplevelsens skyld. Nogen gange var 

jeg ved at droppe det, men så er man alligevel 

kommet så langt!” 

Kaspar nåede hele vejen fra Danmark til 

Iran uden at betale for overnatning eller 

transport én eneste gang. Især Iran var et 

land, der gjorde indtryk på den 20-årig 

københavner. 

”Iran var nok højdepunktet ved min 

rejse, og jeg blev der en hel måned. Via 

Couchsurfing fandt jeg en ung fyr i hovedstaden 

og blev en del af hans hverdag. 

På et tidspunkt ville han gerne arrangere 

en fest, hvilket er ulovligt i Iran. Man må 

Nr. 4 – 2013 

ikke drikke alkohol, og straffen er 80 piskeslag 

på ryggen. Så denne her fest var 

super undergrund, placeret langt væk fra 

byen og med en udtænkt flugtvej, hvis 

politiet skulle dukke op. Kvinderne smed 

sløret og ankom i bare ben, høje hæle og 

mere nedringede toppe, end jeg troede 

var muligt. Hvis jeg nu havde boet på et 

hotel, havde jeg jo slet ikke haft så fed en 

oplevelse.” 

Tre gode blafferråd 

Politiet blev heldigvis ikke en del af festen, 

og mindet står som en af de bedste 

oplevelser Kaspar tog med hjem i rygsækken. 

Selvom der var spænding i luften til 

festen, og måske en smule frygt, er Kaspar 

ikke den til at sige nej til de oplevelser, der 

udfolder sig foran ham. Men viser frygten 

sig ikke, når man stiger op i en fremmedes 

bil, og dermed er overladt til en andens 

skæbne? 

”Jeg synes ret hurtigt, jeg kom ud over 

frygten ved at blive samlet op,” siger han 

og trækker kort på skuldrene. 

”I starten ser man meget folk an, når de 

stopper. Men man når at blaffe så mange 

gange, at man hurtigt bliver god til at 

mærke på folk, om de vil én det godt. Jeg 

brugte i høj grad min mavefornemmelse. 

Hvis jeg følte, at turen ikke var så hyggelig, 

eller chaufføren var lidt mærkelig, så 

sagde jeg bare, at jeg skulle af igen. Men 

det er meget sjældent. Jeg har overhovedet 

ikke oplevet, at nogen har gjort mig 

noget, selvom jeg da har hørt nogle frygtelig 

historier.” 

Han indrømmer dog også hurtigt, at en 

del af sikkerheden ligger i at være en 

dreng på farten. Var han pige, var det ikke 

sikkert, han selv ville turde blaffe alene 

igennem Iran eller Indien. 

”Jeg plejer at se det som en skala. Hvis 

man er alene pige, så bliver man helt vildt 

nemt samlet op. Alle folk har plads til en 

ekstra person, og chaufføren føler sig ikke 

truet. Til gengæld er det mere usikkert. 

Er man alene dreng, er der stadig plads, 

og man er ikke så faretruende, så det går 

også an. Når man er en pige og en dreng, 

så ser det ret sødt ud, og to mennesker giver 

ekstra sikkerhed. To drenge er nok det 

sværeste, og når man først bliver tre, så er 

det næsten umuligt, selvom jeg dog har 

gjort det.” 

Skalaen bygger på erfaringer, for dem har 

Kaspar mange af. Hans første blafferrejse 

var i 2.G, da han kun var 17 år, og siden 

er det blevet til mange tomleture igennem 

Europa. Sætter man det på spidsen, har 

han tre gode råd til det rent tekniske, hvis 

man tør give sig i kast med blafferiet: 

1. ”Drop skiltet og prøv at få forbindelse 

med føreren i stedet for. Når bilen kommer 

forbi, så kig rigtig intenst på chaufføren 

og vink. Du skal have kommunikeret: 

’Jeg vil gerne køre med dig.’ Hvis man 

vinker chaufføren til stop, så kan man forklare, 

at man har brug for et lift. Hvis de 

ikke kan engelsk, så sig bynavnene. Smil 

og vink, så går det bare bedre.” 

2. ”Noget af det vigtige er, at man er total 

åben over for det, der sker. Hvis man 

havde tænkt, at man skulle til Berlin, men 

bliver samlet op af en chauffør, der siger: 

’Vi kører til Amsterdam for at organisere 

en festival, vil I med?’, så skal man 

bare gøre det! Det prøvede vi i Frankrig, 

hvor planen ellers var at tage til Spanien. 

Chaufføren var lydmand på en festival i 

Amsterdam og sagde, at vi bare kunne 

komme med uden at betale for éntre til 

festivalen. Og det var bare røv fedt. Lad 

tingene ske og vær ikke bange for ikke et 

følge planen hjemmefra.” 

3. ”For oplevelsens skyld behøver du faktisk 

ikke at tage noget som helst med. Du 

behøver ikke gå ned i Friluftsliv og købe 

en trangia. Jeg startede selv med en tung 

rygsæk på 30 kg, men var så ’heldig’, at 

jeg fik stjålet min rygsæk i Monte Netro. 

Jeg var henne og snakke med ejeren af en 

campingplads for at få lov til til at overnatte 

der. På det tidspunkt havde jeg rejst 

sammen med en spanier i en dags tid, og 

han virkede som en en fin fyr. Så dér svigtede 

min mavefornemmelse mig faktisk, 

for da jeg vendte tilbage, var han skredet 

med alt undtagen min pengekat med dankort 

og pas. I første omgang var det vildt 

nederen, men så tror jeg bare, jeg fik en 

rigtig god oplevelse ud af det. I tre dage 

havde jeg kun en sovepose på mig, så det 

var en lidt anderledes oplevelse. Derfra 

købte jeg en ny rygsæk, hvor jeg havde 

ét par bukser, ét par shorts, én t-shirt, én 

trøje og ikke særlig meget andet. Der er 

mange ting, der kan gøre rejsen lidt nemmere. 

Men hvis man begrænser sin oppakning, 

får man vendt sine tanker om, 

så dét man skal få en oplevelse ud af, er 

de ting, der sker omkring én. Og ikke de 

ting, man har med sig.” 

Hvad med sårrens, hvis du skulle komme 

til skade? 

”Det kan man da godt have med. Men 

man kan også lade være. For så møder 

man måske nogen spændende folk, hvis 

man en dag har brug for sårrens.”

Den rigtige verden findes ikke i en Lonely 

Planet 

Selvom Kaspar altid var omgivet af folk 

på sin rejse, som andre blaffere, venner 

eller chauffører, begyndte det at tære på 

ham, at bekendtskaberne kun var flygtige. 

”Jeg var aldrig rigtig alene, men relationerne 

var hele tiden kun for en begrænset 

stund. Man møder folk, skaber en relation 

og så tager man af sted igen. Jeg synes 

måske, det var det værste. Man kunne 

godt blive lidt ensom.” 

” 

”Til middagen sad 

de bare og gloede 

på mig og spurgte, 

hvorfor jeg rejste 

på den måde? 

Havde jeg ingen 

penge? Havde jeg 

ingen far og mor? 

” 

Kaspar valgte derfor at tage på en af Mellemfolkelig 

Samvirkes workcamps i Indien 

i tre uger, hvor han boede sammen 

med andre unge fra hele verden, mens 

han arbejdede på et indisk børnehjem. 

”Det var enormt rart at bo et sted i længere 

tid og lære de andre rigtigt at kende. 

Det var et godt afbræk i rejsen.” 

Til sidst havde rejsen, og pengepungen, 

nået sin ende. Juleaftensdag 2012 efter 

seks måneder på farten fløj Kaspar fra 

Singapore og hjem til Danmark for at fejre 

jul med familien. Han har siden skulle 

fortælle sine oplevelser på turen mange 

gange, men alligevel det er ikke alt, der er 

lige let at dele. 

”Jeg føler mig ret alene med mine oplevelser. 

Og det er også fint nok. På et 

halvt år går der mange ting op for én, og 

jeg oplevede mange erkendelser. Man får 

indtryk, som man altid vil huske. Jeg synes, 

der er meget, der har ændret sig ved 

mig, siden jeg kom hjem, men det er svært 

at sige: ’Nå ja, selvfølgelig har jeg ændret 

mig, for jeg har jo oplevet de her ting’. Det 

har jeg tænkt meget over, siden jeg kom 

hjem. Jeg har ikke rigtig haft nogen, der 

har forstået, hvad jeg har fået ud af turen. 

Men det er fint, for så har man noget for 

sig selv.” 

Han vender blikket mod de forskellige 

landkort på væggen i lejligheden. Der er 

lokale kort over blandt andet Tyrkiet og 

Iran, hvor det sidstes stednavne kun er 

skrevet på farsi. Med blå kuglepen er de 

centrale byer oversat til latinske bogstaver, 

og der er et stort fedt kryds over de 

byer, han på vejen fik at vide var livsfarlige 

at krydse. Selvom ikke alle dage på 

farten bragte smil på Kaspars læber, opfordrer 

han i høj grad til at afprøve det ensomme 

rejselivet – hvis bare så en enkel 

gang. 

”At rejse alene er en stor oplevelse, hvor 

man virkelig lærer nogle ting om sig selv,” 

forklarer han. 

I disse dage er Kaspar slet ikke i Danmark. 

Han er i Nepal og Myanmar for at 

arbejde på endnu en workcamp og tage 

et 10 dages meditationskursus i bjergene. 

Og de idéer kommer i hvert fald ikke fra 

en guidebog. 

”Der er rigtig mange unge, der rejser med 

Lonely Planet-bogen. Hvis man kommer 

til et land og allerede har besluttet sig, 

hvad man vil se, hvornår, så tror jeg, man 

får en rigtig kedelig rejse i forhold til, hvis 

RUST 

SAMFUND 

man bare tager derhen og spørger befolkningen, 

hvad der er fedt i landet. Hvis der 

kom en turist til København, ville guidebogen 

forslå Den Lille Havfrue. Hvis de 

i stedet spurgte mig, ville jeg med det 

samme sige: ’Nej, du skal da drikke en øl 

på Dronning Louises bro!’ 

Det er i virkeligheden de oplevelser, unge 

mennesker gerne vil have. Noget rigtigt.” 

Kaspars rejse gik igennem 

Danmark, Tyskland, Frankrig, 

Spanien, Slovenien, Bosnia- 

Herzegovina, Montenegro, 

Albanien, Grækenland, Tyrkiet, 

Nordirak, Iran, Pakistan, Indien, 

Myanmar, Thailand og Singapore. 

Gode hjemmesider, hvis man vil 

blaffe: 

www.hitchwiki.org 

www.hospitalityclub.org 

www.couchsurfing.org - brug tid 

på at skrive en god profil og en god 

ansøgning. 

Download app’en Marvick, der 

automatisk downloader kort, når 

der er internetadgang. 

Hvis Kaspar følte sig utryg ved 

situationen, skrev han hjem til 

en af sine venner med, hvor han 

var, hvor han var på vej hen og 

chaufførens nummerplade. 

Tankstationer er gode steder at få 

et lift. 

Nr. 4 – 2013 

31

32 

RUST 

SAMFUND 

Sommerferie på SU 

Verdensborger for en kort 

bemærkning 

Pak rygsækken med to til tre ugers kost, logi og et frivillig projekt for 1700 SU-venlige-kroner. 

Med over 3000 forskellige projekter i hele verden er der noget for alle, hvis sommerferien skal 

bruges på en Mellemfolkeligt Samvirkes Work Camp. 

Tekst af Rebecca Bodnia 

Billeder fra Mellemfolkeligt Samvirke 

Lær tyrkiske børn engelsk, hjælp til på et 

health center i Kenya eller pas vilde dyr 

i en russisk dyrepark. Bo sammen med 

unge fra hele verden og få venner fra øst 

til vest. Mulighederne er mange, hvis man 

drømmer om en sommerferie med nye 

oplevelser men ikke har tid eller penge til 

at tage flere måneder på backpackertur. 

Derfor tilbyder Mellemfolkeligt Samvirke 

i samarbejde med frivillige organisationer 

i hele verden et kortere ophold til en 

anderledes sommerferie kaldet ”Work 

Camps”. De har eksisteret siden slutningen 

af 2. Verdenskrig som et fredsskabende 

koncep, så nationers unge skulle lære 

hinanden at kende, og at verden dermed 

Nr. 4 – 2013 

kunne undgå fremtidige krige. Med de 

første Work Camps tog unge til Tyskland 

for at genopbygge landet, og siden har 

mange unge krydset hinandens verdner. 

”Man skal helt klart tage af sted for at 

møde andre unge fra hele verden. 

Det er vildt at bo sammen med en koreaner, 

russer eller tysker. At være sammen 

med nogen i tre uger om et projekt giver 

et sammenhold og unikt fællesskab,” fortæller 

Lasse Jensen, leder af Global Contact, 

der er Mellemfolkeligt Samvirkes 

rejseafdeling for frivilligt arbejde. 

På alle camps er der både køns- og nationalitetskvoter. 

Der er derfor højst to frivillige 

fra hvert land og lige mange mænd 

og kvinder, og man er derfor sikker på at 

møde andre end de gamle gymnasiekammerater. 

Et ophold koster 1700 kroner, og så er 

man sikret mad, logi og tilmelding til et 

projekt i værtslandet. Derudover kommer 

udgifter til fly- eller togbillet, og i nogle 

ulande skal man betale et ekstra beløb til 

projekterne, så økonomien kan løbe rundt 

for disse camps. Lasse Jensen fortæller, at 

med den lave pris skal man være beredt 

på at bo lidt primitivt som i telte, skoler 

eller sovesale. 

”Man kan holde en aktiv ferie, uden at 

det behøver at blive dyrt. Mange rejser til 

Tyskland og Polen, hvor man kan komme 

til med tog, og så bliver det jo billigt. Tager 

man til Sydeuropa, kan man jo få lidt 

strandferie med. Ellers er Tyskland en af 

de tre mest søgte destinationer; Det lyder 

ikke særlig eksotisk, men når man finder 

ud af, at det er det internationale, man 

kommer efter, så er det ikke så vigtigt, 

hvor man er.” 

Er der intet projekt, så opfind dit eget 

Nanna Fiskaali Hertz læser til daglig Humanistisk 

Informatik på Aalborg Universitet 

i København og har to gange pakket 

rygsækken og taget af sted på workcamps 

i Grækenland og Spanien. Hun synes, det 

er en god måde at udnytte sommerferien 

på: 

”Det lyder som en kliché, men man lærer 

utrolig meget om sig selv. Man tager 

af sted alene og lærer nye mennesker at

kende i alle aldre og fra alle nationer. Og 

så er man meget mere til stede, man oplever 

kulturen og lokalbefolkningen på en 

mere oprigtig måde.” 

I Grækenland arbejdede hun i et asylcenter 

for kurdiske flytninger og i Barcelona 

på en fritidsklub for problembørn. 

”Vores projekt i Grækenland var at udsmykke 

fritidsklubben. Men da vi kom 

derned, var alt allerede malet og endda 

med glasmosaik på væggene. Det er jo 

det samme projekt, der kører hvert år. Så 

vi endte med at tage børnene til dansestævner, 

ud i bjergene og spillede fodbold 

– alt andet end udsmykning. Det er meget, 

hvad man selv gør det til, men de var 

utrolig åbne for, hvad man ville lave eller 

bidrage med.” 

De uorganiserede projekter er elsket 

At Nanna Fiskaali Hertz endte med bjergture 

i stedet for maling, er ikke helt uvant. 

Projekterne styres ikke af Mellemfolkelig 

Samvirke men de lokale organisationer, 

og det kan derfor ikke garanteres, at alle 

projekter er lige velorganiserede: 

”Hvis der ikke er nogen camp, så får 

man selvfølgelig pengene igen, og hvis 

der sker noget helt skidt, så har vi selvfølgelig 

et ansvar. Men som sådan er det 

et gør-det-selv-projekt i forhold til vores 

længerevarende ophold. Vi står til rådighed, 

men sidste gang vores nødtelefon 

blev brugt var tre år siden,” siger Lasse 

Jensen. 

Men de uventede organisatoriske oplevelser 

plejer ikke at slå de unge danskere ud: 

”Vi kan se på vores feedback, at selvom 

nogen af disse camps ikke er lige velorganiserede, 

kommer de unge hjem og har 

RUST 

SAMFUND 

elsket deres rejse. De er fuldstændig vilde 

med konceptet. Man får venner for livet 

- og så er det lidt lige meget, hvad man 

laver,” forklarer Lasse Jensen. 

Venner i hele verden 

Nanna Fiskaali Hertz har stadig kontakt 

med de udenlandske venner fra projekterne 

og en af hendes veninder fra Prag, 

har hun været nede og besøge. Der er altid 

en sofa at sove på, om det er Canada 

eller Sydkorea. Når Nanna Fiskaali Hertz 

i forbindelse med sin uddannelse skal et 

halvt år til Mexico for at studere, er tanken 

at starte eller slutte med endnu en 

workcamp. 

”Rigtig mange rejser efterfølgende videre 

sammen, når campen er afsluttet. Det 

har jeg ikke kunne de to andre gange, så 

denne gang tænker jeg, at en workcamp i 

Mexico kunne være en rigtig god måde at 

starte min tur på.” 

Selvom hun har oplevet nogle løst struktureret 

frivillige projekter, er hun kun 

glad for de udfordringer, hun har fået 

med på vejen. 

”Begge projekter var helt fantastiske. 

Det er meget op til os, der er ikke nogen 

”voksne”, der bestemmer. Når man er i 

den alder, så er vi jo selv voksne. Det er, 

hvad man selv gør det til. 

Det forventes ikke, at man kan komme og 

redde verden, men det er mere en sommerferie 

med mening.” 

Se mere på 

www.globalcontact.dk/workcamp, 

hvor du med den indbyggede 

søgemaskine kan vælge projekter 

og værtslande. 

Nr. 4 – 2013 

33

34 

RUST 

SAMFUND 

En orange følelse på 

en grøn mark 

For at par år siden markedsførte 

Roskilde Festivalen sig med begrebet 

”the orange feeling”, som er et slags 

usynligt kodeks for, hvordan man 

opfører sig i den hæsblæsende uge. 

Men hvad er det lige, der karakteriserer 

denne diffuse følelse, og hvad betyder 

det, at den er orange? 

Tekst af Peter Blæsild 

Illustration af Stine Væde Lykkebo 

Hvert år valfarter mange tusind unge 

mennesker til dyrskuepladsen tæt på 

Roskilde. De medbringer telte, kostumer, 

musikanlæg og et stort arsenal af tyske 

dåsebajere. Pladsen forvandles til et minisamfund, 

hvor et helt nyt sæt regler hersker. 

Eller det vil sige. Der er ikke skrevet 

nogen regler ned. Blot et fællesskab, kaldet 

”the orange feeling”, som alle, mere 

eller mindre bevidst, underkaster sig. 

”For mig handler orange feeling meget 

om den store kærlighed og åbenhed overfor 

andre. Den fuldstændige hengivelse 

til en fælles oplevelse kombineret med et 

frirum, hvor man passer på hinanden,” 

siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde 

Festival. 

Hun mener, at følelsen er svær at definere 

med ord, men hvis man har været på 

festivalen, er man ikke i tvivl om, hvad 

Nr. 4 – 2013 

det er. Og mange tager tilbage netop på 

grund af denne særlige atmosfære. 

”Roskilde Festival er et ritual, der bliver 

genopført år efter år, lidt ligesom juleaften. 

Vi behøver ikke en brugsanvisning, vi 

ved godt, hvordan vi skal opføre os ved 

langbordet, når vi spiser flæskesteg,” siger 

Kristine Munkgård Pedersen, ekstern 

lektor på Institut for Kommunikation, 

Virksomhed og Informationsteknologier 

på RUC. Hun har forsket i, hvordan festivalen 

organiserer sit publikum, og hvad 

der egentlig sker, når man slipper 100.00 

mennesker løs i en indhegning med høj 

musik, morgenfester og promilletal, der 

vil give ethvert alkometer stress. 

”At overskride grænser er helt klart et 

af kendetegnene ved the orange feeling. 

Den opførsel, der er på festivalen, ville 

være voldsomt grænseoverskridende på 

Østerbrogade en torsdag eftermiddag,” 

forklarer Kirstine Munkgård Pedersen. 

Hun mener, at festivalen balancerer mellem 

to svære parametre. 

”På den ene side opildnes der til, at man 

skal give fuld gas, men samtidig er Roskilde 

den store moderfigur, som nok skal 

passe på dig,” fortsætter hun. 

Orange Feeling som markedsføring 

Orange Feeling er egentlig et fænomen, 

som deltagerne selv har skabt, men i 2012 

forsøgte festivalens ledelse at markedsføre 

sig på begrebet med slogans som ”join 

the feeling og ”share the feeling”. Nu er 

organisationen gået væk fra det igen. Men 

det betyder ikke, at man ikke kan joine følelsen 

længere. 

”Orange feelings styrke er, at det er noget, 

som vores deltagere har taget til sig.

Den lever i kraft af, at den bliver talt om 

og brugt blandt vores deltagere,” fortæller 

Christina Blide. 

Men den er ikke blot en fællesskabsfølelse, 

den fungerer også som en slags målestok 

for god opførsel. 

”Den er en selvforståelse for både os 

og vores publikum. Hvis vi gør noget, 

som folk ikke synes er det rigtige, så får 

vi at vide, at det ikke er særlig ”orange 

feeling”-agtigt. Vi bliver holdt op imod 

det som en slags diffus guideline”, forklarer 

Christina Bilde. Og det, at den bliver 

brugt aktivt, selvom den ikke markedsføres 

mere, er et smart træk, mener Kristine 

Munkgaard. 

”Det er en ret genial måde at brande det, 

som ikke er så let at sætte på en formel, og 

så kan man sige, at der er en form for konsensus 

mellem publikum og organisation 

– ingen af dem ønsker, at festivalen bliver 

kommerciel.” 

Den perfekte farve 

Festivalens gæster ser farven, bliver påvirket 

af den, og associerer den måske 

endda med tide gode tider, de havde på 

festivalen året før. Det siger Jacob Olesen, 

ejer af hjemmesiden farvernesbetydning. 

dk, designer og farveentusiast, i en mail. 

Farvepsykologien fortæller, at farver påvirker 

vores måde at tænke på, vores følelser 

og humør. Han karakteriserer farven 

orange således: 

”Vi kender bedst orange som en farve, 

der er fyldt med energi og varme. Det er 

en ungdommelig farve, der giver glæde 

og begejstring, og som opfordrer til aktivitet 

og impulsivitet,” fortæller han. Umiddelbart 

et meget godt match i forhold til 

den stemning, der findes på festivalen. 

”Måske fordi orange har de betydninger, 

den har, giver ”orange feeling” så god 

mening. Jeg tror ikke, at vi alle sammen 

går rundt og forholder os til farvepsykologi, 

men hvis teltet var blåt, ville det 

nok give nogle andre associationer,” siger 

Christina Bilde. 

Kristine Munkgaard Pedersen tror også, 

at farven spiller en betydning for fællesskabsfølelsen. 

Og festivalen lader til at 

have set rigtigt, da de købte den orange 

teltdug i1978. 

”Rød bliver hurtig politisk, blå er nostalgisk 

og melankolsk i det, og grøn ligger 

sig ret tæt op af Grøn Koncert. Orange er 

varm, iøjefaldende og optimistisk. Så det 

var heldigt, at teltet var orange!” siger 

Kristine Munkgaard. 

VIND ROSKILDE 

BILLETTER 

Hvad ville du gøre, hvis du sad i rektor Oddershedes stol? 

Skriv en klumme med titlen ”Hvis jeg var SDU’s rektor... ” om, 

hvordan DU ville styre vores universitet for en stund. 

Skal vi flytte til København eller bygge svævebaner 

mellem afdelingerne? 

Fri fantasi er meget velkommen, begrænsninger som penge 

eller uopfudne opfindelser findes ikke i denne klumme-verden. 

RUST 

SAMFUND 

Klumme skal være på 200-400 ord og skal sendes til rust@sdu.dk, 

mærk mailen ”Maj konkurrence”, inden den 24 maj klokken 23.59. 

Nr. 4 – 2013 

35

36 

RUST 

SAMFUND 

Dannie Druehyld: 

Hagadissen 

fra 

Rold Skov 

Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman 

Moder jord 

”Lad os gå en tur inden regnen kommer,” 

siger Dannie Druehyld. 

Hun omtaler regnen, næsten som var det et 

menneske. Det er hårdt for hendes lille røde 

Suzuki Wagon, men vi når frem til Rebild 

Bakker, som, trods det er april måned, til 

dels stadig er dækket af sne. I godt 30 år har 

hun vadet op og ned ad skråningerne, og 

hun kender kilder, træer og skovbund bedre 

end nogen anden. 

Vi har hendes to stærke hunde, Nælde og 

Alma, med, som ivrigt trækkes af skovbun- 

Nr. 4 – 2013 

dens dufte. Trækronerne svajer i vinden og 

lader solen skinne igennem engang imellem. 

Tørt græs og træt lyng er at skue så 

langt, øjet orker at række. 

For Dannie betyder naturen alt. Hun tror på 

det, hun kalder moder jord, og er opmærksom 

på at passe på den. Hun har gennem 

mange år kunne se klimaforandringerne og 

menneskets sløseri sætte sit aftryk på naturen 

i Rold Skov. 

”Dyr og urter er inden for de seneste år 

forsvundet. Agerhøns og lærker, røllike, løvefod 

og perikon.” 

Dannie Druehyld er ikke bare forundret over 

den måde, mennesket behandler naturen 

på, men også det, at folk ikke mærker sig 

selv i naturen. 

”I dag har man bare internettet og et par 

store bryster til 30.000 kroner. Det handler 

om, at kroppen ikke må forfalde. Det er det 

eneste, du har i dag.” 

Fra hagadisse til heks 

Dannie Druehyld er Danmarks eneste erklærede 

heks. Eller det vil sige hagadisse. Heks 

er slang og først noget, vi er begyndt at kalde 

dem i eftertiden, forklarer hun. Hag for

skov og krat og disse for ånd. En hagadisse 

er én, der mænger sig med skovens ånder 

og vogter skovens sjæl. For Dannie Druehyld 

startede det i 1971 i kvindelejren på Femø, 

som stadig findes i dag. Feminismen og den 

fælles tro på at redde Moder Jord blev kombineret 

med hendes store viden om urter og 

naturen. Til sidst var det nemmere for hende 

at påtage sig titlen som heks end at benægte 

det, fortæller hun og springer hurtigt over 

i andre fortælleuniverser. 

Snakken går som en lind strøm. Den ene 

sætning efter den anden afbrydes af indtryk 

og snak med hundene. Historierne er ved at 

flyde over, da Dannie Druehyld kommer ind 

på skovens kilder. 

”Vil du gerne have børn,” bliver der spurgt. 

Vi vandrer ned til Ravnkilden, som snor sig 

lifligt gennem landskabet. En magisk kilde 

som efter sigende skulle styrke fertiliteten 

hos kvinder. Dannie Druehyld balancerer sig 

ud på rækken af sten. Det er meget vigtigt 

ikke at forurene kilden fortæller hun, mens 

hun slubrer det iskolde kildevand i sig. 

”Lad være med at gå tre gange rundt om 

kilden, hvis ikke du vil være gravid nu,” fortæller 

hun og tilføjer, at tre gange til højre 

giver en dreng og tre gange til venstre vil 

resultere i en pige. Jeg bliver, hvor jeg er, og 

får øje på nogle forbipasserende, som Dannie 

tager kontakt til. ”Ja, jeg plejer at være 

barbenet på denne tid af året, men det er 

simpelthen stadig for koldt, siger hun til de 

fremmede, med en vis ærgrelse over forårets 

vage spirren. 

RUST 

SAMFUND 

Nr. 4 – 2013 

37

38 

RUST 

SAMFUND 

Dannie er en interesseret, vis og fortælleivrig 

sjæl, som godt kan lide at mærke menneskene, 

der kommer forbi hendes vej. ”God 

cykeltur, og tak fordi du var så venlig”, får en 

tilfældig forbipasserende med på vejen. 

” 

I dag har man bare 

internettet og et par 

store bryster til 

30.000 kroner. 

Det handler om, at 

kroppen ikke må forfalde. 

Det er det 

eneste, du har i dag. 

Jeg synker hendes forklaring om kilden, og 

da jeg kigger op, er hun pludselig væk. Den 

Nr. 4 – 2013 

” 

ældre dame, formentlig over 60, er på vej op 

ad bakken. 

”Se!” råber hun. Ved Rebild Bakker danner 

krogede troldetræer et eventyrligt landskab. 

Mange af dem har dannet et øje, og 

efter sigende skulle det have en helt særlig 

betydning. Dannie stikker demonstrativt sit 

hoved igennem hullet og fortæller: 

”I gamle dage kravlede man gennem hullet, 

enten for at helbrede eller undgå, at ens 

børn skulle få engelsk syge. Kravlede man 

igennem, som gravid, fik man børn uden 

smerter, men du fødte en varulv, derfor er 

der også så mange varulve her omkring.” 

Den lidt abstrakte fortælling gøres mere 

konkret, da Dannie Druehyld uddyber, at 

det selvfølgelig skulle ske under rituelle 

forskrifter. 

”Du gør noget for at skifte. Du skal klæde 

dig nøgen og altid stikke hovedet mod øst. 

Grunden til, at man fødte en varulv, var, at 

man gik mod Guds vilje om, at det skulle 

gøre ondt at føde”. Efter sigende er det ikke 

nemt at genkende en varulv. 

” 

Lad være med at gå 

tre gange rundt om 

kilden, hvis ikke du 

vil være gravid nu 

” 

”Et par af de genkendelige træk kan være en 

lodden plet et sted på kroppen eller sammenvoksede 

øjenbryn”, forklarer hun. 

Selvom det for de fleste kan lyde som historier 

fra en anden verden, fortæller Dannie 

dem med en intensitet, der kan få dig til at 

tro på hvad som helst. Selv da hun fortæller 

om dengang, hun tryllede en slange om til 

en spadserestok, giver det i hendes selskab 

god mening.

En tidslomme 

Med sit ydre lever Dannie Druehyld da også 

fuldt op til titlen som en magisk heks. Det 

mystiske blik gemt under filthatten og det 

gråsprængte visne hår. Den lange røde kjole, 

som svajer i vinden. Hendes hænder er 

grove som hendes stemme. Hendes negle 

er iklædt sort neglelak, som ligner, den er 

farvet med et sprittusch. Danny Druehyld er 

en anderledes dame. Hun er en tidslomme. 

Og i en verden af tal og travlhed står hun i 

skarp kontrast til mængden. 

På en bakketop, det aller allerkoldeste sted 

i Danmark, hvis Dannie selv skulle sige det, 

bor hun mellem buske, træer og ingen naboer. 

På en hvidkalket ødegård, som ikke 

synes at være renoveret siden 1678, hvor 

huset blev bygget. Indenfor er der nok inspiration 

til uendeligt mange fortællinger. 

Huset er i kraftigt forfald, men er fyldt med 

sjæl og varme. Det er svært ikke at flakke 

i sit blik. Et menneskekranie ligger på en 

hylde, som var det en juledekoration i et 

almindeligt hus. Udstoppede ugler, ænder 

og en enkelt tørret kat i ramme står til pynt. 

”Jeg samler på udstoppede dyr, men desværre 

har Nælde gnasket i nogle af dem. 

Kan du se anden - den mangler sit næb”, 

griner Dannie under sin hat. 

Det er ikke noget, der går hende synderligt 

på. På hendes ene væg er der en gigantisk 

hylde stoppet med urter til te, magi og 

madlavning, som hun fortæller. Hele huset 

emmer af historier fra nær og fjern. Også en 

vis melankoli er at mærke. I et hus, der har 

gået gennem mange år med mange mennesker 

både som kollektiv og nu en enkelt 

kvinde, som bor alene og tilfreds i det kolde 

og leddeløse hjem. Hun har både solgt urter 

på Ibiza og i Kathmandu. Rejst gennem 

Colombia i 70’erne, da narkokartellernes 

grusomheder var på deres højeste, og været 

med til at starte kvindefællesskaberne på 

Femø. 

Der er fredeligt i hendes hjem, som efter en 

storm, der har lagt sig. Dannie tænder op i 

sine to brændeovne, som sender en sødlig 

duft af bål og avispapir ud i rummet. Det 

giver en følelse af både at være inde og ude 

på samme tid. Det samme gør vinduerne, 

der bevokset med grønne planter. 

” 

Grunden til, at 

man fødte en 

varulv var fordi, 

man gik mod 

guds vilje om, 

at det skulle gøre 

ondt at føde 

” 

RUST 

SAMFUND 

Omgivet af sine syv katte og to hunde lever 

Dannie Druehyld i sit hus omgivet af naturen, 

som hun meditativt bevæger sig rundt 

i, i al stilhed. 

Nr. 4 – 2013 

39

40 

RUST 

SAMFUND 

arven fra arbejderne 

Kolonihaverne startede ud som et sted, hvor fattige arbejdere 

kunne få lys, luft og sammenhold. I dag søger unge ofte mod 

kolonihaverne som et alternativ til parcelhuset, hvor de kan 

blive i byen, siger lektor. 

Tekst og billeder af Anne Sofie Feld 

”Der kan ikke længere sættes lighedstegn 

mellem kolonihaver og fællesskab.” 

Sådan siger ekstern lektor på Københavns 

Universitet, Bella Margrethe Mørch 

Marckmann, der har speciale i haven som 

sociologisk fænomen. 

Det startede ud som en del af arbejderbevægelsen. 

Proletariatet i slutningen af 

1800-tallet havde brug for at få jord under 

neglene. 

”Man kunne komme ud og dyrke grøntsager 

og få frisk lys – man skal ikke længere 

tilbage end 40’erne – 50’erne, før det 

var afgørende for sundheden.” 

I dag er kolonihaverne løsrevet fra arbejderbevægelsens 

fællesskab. Der er flere, 

som unge under uddannelse, der bliver 

boende i byerne i stedet for at flytte til forstæderne. 

Hun tror, at det er et fåtal, der 

som Emil Tønder Andersen sætter samværet 

højt. 

”Fællesskabet følger med i pakken, men 

for mange er det nok bare sådan ’nå ja, så 

tager vi det med’.” 

Nr. 4 – 2013

Social sommerbolig på Su 

Dansktop, flagrende Dannebrog og hård konkurrence om, hvem der gror de højeste 

solsikker. Det kan kolonihavestemning minde om for nogle. For Emil Tønder Andersen 

udgør det et socialt og billigt alternativ til lejligheden. 

Tekst og billeder af Anne Sofie Feld 

21-årige Emil Tønder Andersen har valgt 

en anderledes studiebolig. Fra første april 

flytter han ind i kolonihaveforeningen 

Mirabelle. 

Det var en pebret omgang at købe kolonihavehuset 

i første omgang, men nu, det er 

betalt, slipper han med en udbetaling på 

1700 kroner i kvartalet. Det er en husleje, 

der er til at overkomme for en maskinmesterstuderende 

på DTU. 

Gulv under fødderne 

Kolonihaven ligger i Bagsværd Kommune 

på kanten af intet og et bageri med 

selvtilliden i orden. ’Den Rigtige Bager’, 

hedder den. 

Inden for kolonihavehusets dør står der 

to par hjemmesko klar. De er et værn 

mod vinterkulden, der endnu ikke har 

sluppet taget. For Emil Tønder Andersen 

er der ingen vej tilbage. Han har 

opsagt sin lejlighed på Amagerbro, så 

kolonihavehuset er hans eneste mulighed 

for gulv under fødderne. Frosne 

fusser bekymrer ham dog ikke. Han har 

udtænkt potentielle løsninger på udfordringen. 

”Så må jeg finde en kæreste, jeg kan sove 

ved. Ellers vil jeg rejse væk om vinteren. 

Læse i udlandet,” siger han. 

Foreningens fællesskab 

”Jeg må ikke have en hæk over en meter. 

Det er for, at man skal komme hinanden 

ved.” 

Mirabelle sætter som mange andre kolonihavehusforeninger 

standarder for, hvordan 

man skal omgås hinanden. Kolonihaverne 

har traditionelt set haft stort fokus på 

fællesskabet. Det er en af grundene til, Emil 

Tønder Andersen fandt kolonihavelivets 

sus og dus tiltrækkende. 

”I København kender de fleste jo ikke engang 

dem i deres opgang.” 

Hans hjemby er det samme som hans 

mellemnavn. Han omdelte post i Tønder, 

og da han kom til København, fik han 

mulighed for at lufte postjakken i kolonihaveområder. 

Det var hyggeligt at komme 

der, for folk havde altid tid til en snak 

over hækken. 

Første dag han var ude for at se til sin 

sommerbolig, mærkede han også sam- 

RUST 

SAMFUND 

menholdet i sin forening. En kvinde hilste 

ham varmt velkommen med sin muskelhund 

og sagde, at hun ville holde øje med 

stedet, når han ikke var der. 

Mormors kolonihavehus 

Kolonihavebegejstringen kommer ikke 

fra barnsben. Der var ingen i hans familie, 

der havde et. 

”Min mormor har faktisk et kolonihavehus, 

men hun har først fået det for nyligt, 

så jeg er ikke vokset op med det.” 

Han viser rundt i haven. I drivhuset måler 

temperaturen 20 grader, selvom jorden 

er frossen. Planerne er mange. Han har et 

skur, som han er ved at lave om til værksted, 

hvor han kan pille ved sin knallert 

og andre projekter. Huset skal også isoleres, 

så han får ikke meget tid til at anlægge 

den køkkenhave, han ønsker sig. 

Han kommer ikke til at savne byen og 

folkene derfra, selvom han er flyttet til en 

fjern ende af Bagsværd Kommune. 

”Mine venner har allerede været herude, 

og jeg kan altid tage ind til dem og 

bo lidt.” 

Nr. 4 – 2013 

41

42 

RUST 

TUMULT 

Det mægtige majtræ 

Du kender den måske fra Astrid Lindgreens børnebøger 

eller fra svenske sommerhusture. Men visse steder i 

Danmark dyrkes den stadig. Majstangen. 

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen 

Har du holdt svensk sommerhusferie i slutningen af juni, er 

du formodentlig stødt på en majstang eller to. I det svenske 

bruges den udsmykkede træstang til at fejre midsommeren, 

men ofte bliver den fejres i forbindelse med pinsen – og det 

gør den stadig i visse danske egne. 

Majstangen er en høj træmast, der udsmykkes med blade, 

blomster og bånd. Man danser omkring den som et sommerligt 

juletræ for at fejre sommerens komme. Traditionen stammer 

fra germansk hedenskab og dyrkes stadig i flere europæiske 

lande, men herhjemme er den efterhånden veget til 

fordel for sankthansbålet. Den er dog ikke helt uddød endnu 

og fejres navnlig på Avernakø, Strynø og i Sydhimmerland. 

På Strynø har man sågar en Majtræforening. 

”Vi ved ikke helt, hvor gammel foreningen er, men i hvert 

fald over 100 år gammel,” fortæller Jonna Andersen, der sidder 

i Majtræforeningens bestyrelse. 

Foreningens alder siger meget om, hvor gammel traditionen 

er. Ifølge et skrift af historiker Jens Bech om Strynøs majtræstradition 

fra 1998 er skikken langt ældre og kan spores tilbage 

til 1200-tallet, altså højmiddelalderen. Dengang har traditionen 

haft sit hovedudspring i Skandinavien og De Britiske 

Øer. Det er ikke et tilfælde, da majstangen er blevet brugt til 

at fejre sommerens komme, og netop i Nordeuropa døjer vi 

med de længste og sejeste vintre. Derfor skal majstangens facon 

heller ikke underkendes. Ligheden med en fallos viser 

lige præcis, at majstangen er et frugtbarhedssymbol. Det høres 

også i Majvisen, der ofte er blevet sunget omkring majstangen. 

Majtræet på Strynø er blevet fejret i over 200 år og er en kær 

tradition for strynboen: 

”Det handler om de tre S’er: Sol, sommer og samvær,” siger 

Jonna Andersen. 

Traditionen samler øboerne og ligesom til jul, skal man i 

hvert fald hjem til majtræ. En familietradition og minifest, 

der handler om at være sammen og ikke om politiske budskaber. 

Hver år bydes en majtræstaler velkommen, der fortæller 

anekdoter fra øen. 

Udover træet er dannebrog en vigtig del af majtræsfesten. Et 

flag med påskriften ’Strynø Majtræforening’ hejses, og det 

er noget helt særligt. Jonna Andersen er en af foreningens to 

flagansvarlige og fortæller: 

”Det er festligt. Jeg kan sågar få gåsehud, når flaget hejses, 

Strynøorkesteret spiller og vi står samlet der. Er vejret med 

os, er det kun endnu bedre.” 

Traditionen Tro 

Mangler du en anledning til at holde en 

fest, finder vi hver måned én, du måske 

ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du 

er religiøst løs på tråden. 

Stang eller træ? 

Måske undrer du dig over, at det spøjse fallossymbol er blevet 

omtalt både som majstang og –træ, men det er der en helt 

særlig grund til. Kommer du til Strynø, vil du nemlig meget 

hurtigt blive irettesat, hvis du omtaler traditionen majstang. 

Som mange andre småøer, har Strynø aldrig haft en skov, hvor 

man har kunne hente et træ. I 1806 nævner en kilde, at det kun 

er i præstens have, at man kan finde træet. Men på samme tid 

har der eftersigende midt i Strynø By stået en stor, gammel 

bøg, der har fungeret som majtræ. Derfor er stangen på den 

lille ø et træ. 

Majvisen 

Husbond, om du hjemme er 

Refr.: Hør det, som vi bede! 

Og må i dag vi sjunge her, 

Refr.: Vær os alle nådig, Gud, med glæde! 

Gud velsigne din kone med livets frugt, 

At det må kendes på byen smukt. 

Hønen gir os æg på fad, 

Til pandekage og æggemad. 

Så gir du os en mark eller to 

Men pas dog på at marken er go’. 

Lav din egen majstang 

Du skal bruge: 

• En høj træsøjle 

• Kulørte bånd 

• Bøgeløv 

(at foretrække, da det bliver 

brugt ifølge traditionen) 

• Blomster 

• Grene 

Bøgeløvet bindes fast på træsøjlen med båndene og 

pyntes med blomster og grene. Saml en håndfuld 

gode venner og sæt et par timer af til at nørkle med 

din egen majstang. Det kan tage tid, men til gengæld 

får du det optimale samlingspunkt til din majfest!

Fire finurlige festivaler 

Ordet festival associeres ofte med musik, men der findes festivaler af alle afkom, så selv den kræsne 

festivalgænger kan få forventningerne indfriet. Mange gode festivaler florerer i Danmark, og i denne 

guide er et bredt udsnit blevet håndplukket. 

Tekst og illustrationer af Kristoffer Seidelin Pedersen 

”Hvor kan en tarteletfest holdes bedre end her midt i Albanis haller.” 

Sådan startede Anker Boye sin tale til sidste års Tarteletfestival. Denne 

gang under tag, for at den lunefulde sommer ikke skulle ødelægge 

dagens store begivenhed. Tarteletfestivalen er en endagsfestival, som 

holdes på Sorte Brødre Torv i centrum af Odense. Festivalens indhold 

siger sig selv: Høns- og aspargessovs serveret i et hobetal af tørdejstarteletter. 

Den lette, fynske hyggementalitet afspejles fint i festivalens 

motto ’Vi gør det sgu’ igen!’. Festen er for alle generationer og 

sindelag. Om du er et gammelt morgenmenneske eller en ung natteeksistens 

spiller ingen rolle, for opskriften på fælles glæde er her en 

af Danmarks mest kendte. Festivalen afholdes lørdag den 3. august. 

Hvis man husker det enstemmige rungende svar, da Anker Boye, under 

sidste års åbningstale spurgte: 

”Skal vi have en fest i aften?”, kan man ikke være i tvivl. Fynboerne 

vil fejre tarteletten for fjerde år i træk med succes. 

Danmarks Grimmeste Festival har med fordel sat ære i at sætte fokus 

på de knap så skønne naturomgivelser som forudsætning for fokus på 

en musikfestival til billig pris. Hertil skal det siges, at den egentlig 

ikke er grimmere end vor moderfestival i Roskilde, men det ironiske 

navn, der referer til Smukfestival, sælger. Med sine 5000 festivalgæster 

er den dog en del mindre end festivalen i Skanderborg. Det er dog et 

pænt antal, hvis man sammenligner med de 500 gæster, der dannede 

den store havefest på Grimhøjgaard for 10 år siden. Denne udvikling 

giver naturligvis udtryk for, at de fuldfører idéen i at investere penge i 

opkommende kunstnere. I år kommer blandt flere nævneværdige Tako 

Lako, Pede B & DJ Noize, Flødeklinikken og Barbara Moleko. Festivalen 

foregår på samme måde som Roskilde med tre spilledage, frivillige 

arbejdere, samarithold og vagter fra vagtfirma - dog i en mere ydmyg 

indpakning. Danmarks Grimmeste Festival afholdes på Grimhøjgaard i 

Brabrand og er nemt tilgængelig med bus. Adgang til musikpladsen og 

’Grim Campen’ koster 495 kroner. Hele herligheden løber af stablen fra 

den 1. til den 3. august. 

RUST 

TUMULT 

Vesterbro festival har ét krav til kunstnerne - de må ikke have en pladekontrakt. 

Naturligvis skal de også spille deres egen musik efter valgfri 

musikgenre. Dette koncept fungerer som et springbræt og er en unik 

mulighed for alle opkommende musikere i Danmark. Konceptet giver 

kreativ frihed til en bred vifte af danske bands, som publikum kan nyde 

godt af. Vesterbro Festivals metode til opsætning af musikprogrammet 

adskiller sig fra de fleste andre festivaler, idet solister og bands selv 

skal ansøge elektronisk ved en ansøgningsformular på vesterbrofestival.dk. 

Ansøgningerne bliver modtaget af et musikudvalg bestående af 

musikere, branchefolk og musikjournalister, som udvælger bandlisten. 

Det forventes at omkring 80 bands, solister og DJ’s kommer til at spille 

fordelt på de syv scener festivalen har. Det er over 11 bands om dagen 

på hver scene over to dage. Mon ikke det er muligt at spejde genuint 

talent i massen? Den endelige bandliste blev offentliggjort den 29. 

april. Festivalen afholdes den 10. til den 11. maj i Øksnehallen. 

På festivalens lærred bliver der vist kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm, 

som hver især har deres jury. For bedste film i hver kategori tildeles 

en ’Lili’, som er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener 

- den første til at gennemgå en kønsskifteoperation nogensinde. Han 

skiftede til hun og har siden haft navnet Lili Elbe. En anden pris der 

bliver uddelt er Out & Abouts publikumspris, som er publikums chance 

for at stemme på en samlet favorit. Den sidste pris, der bliver uddelt, 

er Bent Prisen. Det er en pengepræmie på 10.000 for den instruktør, 

manuskriptforfatter eller producent, der har været bedst til at indfange 

eller skabe troværdige homo-, biseksuelle og transkønnede karakterer. 

Siden 1986 har festivalen eksisteret. Først under navnet Copenhagen 

Gay Filmfestival, dernæst i midthalvfemserne under Copenhagen Film 

Festival, herefter Copenhagen Gay and Lesbian Festival. I 2011 skiftede 

de til nuværende navn Mix Copenhagen LesbianGayBiTrans Filmfestival 

for at omfavne publikum og filmudvalg bredest muligt. Arrangørerne 

er 14 frivillige, som står for jury- og programkoordinering, PR og 

fundraising. Selvom det er en filmfestival, og man som udgangspunkt 

kan sidde behageligt, eventuelt med en stor bakke popcorn, kan det 

sagtens være en udfordrende oplevelse. Festivalen løber fra den 3. til 

den 13. oktober i Cinemateket. 

Nr. 4 – 2013 

43

44 

RUST 

TUMULT 

Forudsat at du har lyst 

til at fortsætte 

For at nå den dybeste erkendelse må du føre dig selv til 

kanten, på randen, hvor din dystre sjæl venter dig – sammen 

skal I falde til bunden, tilintetgøres! Jeres ruiner bliver 

et puslespil, som, når det er samlet, vil vise dig vejen. 

Det er let at glemme et stykke på bunden. Måske indser 

du det først, når du er på vej op ad kløften igen, denne 

gang ikke bange, denne gang sikker på, hvad der venter 

på toppen. Det er let at lade tankerne tage styringen igen. 

Jeg er ikke fortabt. Det er for let at bruge det som undskyldning, 

men noget sært er under opsejling; jeg kan 

fornemme det. Solen er ikke på samme måde behagelig 

længere, Månens stråler strejfer mig ikke, men lader mig 

sidde mørk i natten, og jeg husker ikke længere. Men livet 

foregår for øjnene af mig. Jeg fornemmer det, men ved 

ikke, hvordan jeg skal gribe ind i det. Jeg er ikke fortabt. 

Hvis jeg i sandhed skulle være fortabt, ville jeg så ikke 

vide det? Jeg kan ikke være fortabt, for jeg føler stadig, 

jeg mærker noget, jeg er til. Det er jeg sikker på. Alligevel 

har jeg det som om, jeg venter på at træde ud gennem 

det sorte blæk. Som om ingen har forstået, at jeg er 

her. Så sent som den anden dag gjorde jeg ellers noget. 

Gik rundt i gaden, flakkede lidt omkring, så et skilt, hvor 

der stod ”åben for alle”. Derfor gik jeg ind. Naturligvis. 

Stedet var fyldt med musik, mennesker og galskab. Den 

gode galskab. Den, der gør, at jeg ikke taber modet eller 

bliver fortvivlet – den, der fastholder og former mit sind, 

når jeg er ved at falde sammen. Den, der gør, at min egen 

dystre tone slår over i lyden af livets dans. Bekræftende 

og nærmest lykkelig for en stund. Den galskab, at mennesker 

faktisk kan betyde noget for hinanden. Der var 

åbent for alle, og alle kom. Jeg dansede til tonerne, jeg 

væltede til tonerne, jeg så mennesker finde sammen i to- 

Månedens Novelle 

Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende. 

Som afslutning på dette semester er det denne gang ikke et truet 

ord, der præger novellen, men starten på en hel fortælling. Resten 

af bogen kan du vinde på næste side. God sommer og god 

fornøjelse 

Nr. 4 – 2013 

Prolog: 

At forvente andet end stilhed er naivt. 

At forvente handling fra et menneskesind 

er at lede det forkerte sted. 

nerne, jeg blev glad i tonerne, men pludselig var aftenen 

forbi – og jeg kunne igen mærke, at der var noget sært på 

vej. Alle menneskene gik hjem sammen, mens jeg gik lidt 

alene videre. Jeg havde glemt min jakke, men heldigvis 

var det varmt i vejret, så jeg kunne gå uden at skulle løbe. 

Men lugten af alkohol kunne jeg alligevel ikke løbe fra. 

Jeg besluttede mig for at gå en omvej, så jeg ikke kom for 

tidligt hjem. 

Satte mig på toppen af verden. Her kunne jeg kigge udover 

både byen og vandet. De to sider af mig selv. Men jeg 

ved ikke, hvor jeg finder mest kaos? Faktisk ved jeg ikke, 

hvor jeg helst vil være, og det er noget af en bedrift i min 

alder. Prøvede desperat at genkalde mig tonerne, men alt 

forblev stilhed, det var kun mine tanker, der talte til mig 

nu. OG mine tanker sagde: ”Spring, spring nu! Lad dig 

falde, og det skal lykkes”. Nu ligger jeg sammen med min 

sjæl på bunden. Det er her, jeg er nu. Det er min situation. 

Jeg ved godt, hvad der venter forude, men jeg ved også, 

at jeg frygter det. Min rejse for at komme ud af stilheden, 

for at vriste mig fri af min tyngende ruin – er kun lige 

begyndt. Men jeg er ikke fortabt. Det kan ikke være sandt. 

Dog ved jeg ikke, hvilket stykke jeg skal starte med. Hvilken 

del, der kommer først, hvilken del, der er den vigtigste. 

Hvad der er endnu værre, er, at jeg ikke ved, hvad der 

tilhører min sjæl, og hvad der tilhører mig. Men lige om 

lidt, lige om lidt begynder jeg. 

Første forsøg på at kravle begynder. 

Nu. 

Månedens forfatter er Daniel Boysen Pedersen, 26 år, og besøger 

RUST fra Aarhus Universitet. Her er han i gang med at 

skrive sit speciale som studerende i Nordisk sprog og litteratur 

samt Religionsvidenskab. Han lever allerede drømmen som forfatter, 

da månedens novelle er et uddrag af hans første bog, som 

han skrev, fordi han ikke kunne lade være. Ellers nyder han at 

spille fodbold, fokusere på at have det sjovt og kigge folk i øjnene, 

selvom de forsøger at kigge væk.

Fra del 1, kap. 1 

[...] 

Jeg elsker alle kvinderne, vi møder. De ser mig ikke, de 

ser ikke os, men vi ser dem. Vi omfavner hele deres eksistens 

i et blik og giver så slip igen. I de få sekunder er 

vi hele mennesker. Den ene af dem har en skøn kvinde 

derhjemme, de holder meget af hinanden, og den anden 

kan jeg vel ikke udtale mig om, men Milo, han må føle 

det samme som mig (måske føler vi alle det samme?). Jeg 

gør mig selv i tvivl uden grund, jeg skal i stedet nyde de 

skønne malerier, der vandrer om i gaderne, der ændrer 

sig i sollyset, i skyggen, alt efter hvor længe jeg kigger. 

Kvinders skønhed er storslået, min er ikke. Jeg har pludselig 

lyst til, at vi går videre, men de andre insisterer på, 

at vi stopper op. Jeg giver efter (opdager de min stille 

modstand?). 

Sporet af det gamle er der stadig (havde jeg regnet med, 

at det allerede ville være forsvundet? At et nyt ville være 

opstået?). Jeg er naiv. Kom jeg til at sige højt, de andre 

kigger på mig, ikke på den gode måde, men den måde 

der forklarer, at jeg har mistet den. Så jeg mister den. Jeg 

danser, skævt, siger lyde der befrier mig, sætter mig igen. 

De tror alt er ved det gamle. Stopper med at kigge. Spørger 

om jeg vil have mere at spise. Jeg er sulten. 

De er overalt, kvinderne. 

Kvinder er fantastiske – langt mere fantastiske end jeg. 

Omsider på den anden side af byen, vi kom for at slippe 

for det vi kom fra, ikke for at opleve det et andet sted. Vi 

sætter os på bussen, der vil tage os det sidste stykke, så er 

vi snart ved kanoerne, så skal vi snart glide frit gennem 

landskabet, gennem livet, gennem fortid og fremtid. På 

bussen sætter vi os i hver vores bås, så vi igen kan være i 

vores kasse for en stund. 

Dine bemærkelsesværdige kys brænder stadig i mig. Det 

er dem, jeg er flygtet fra. Du vil ikke blive et gammelt 

minde, men vil altid insistere på at være til stede, ny, hver 

gang jeg vågner. Det er, som om at du ligger ved siden 

af mig, men jeg ved, at det er mine tanker der leder mig 

på vildspor – jeg lader dem. Det er behageligt, det minder 

mig om noget, næsten så meget at jeg kan smage dig. 

Mine øjne flakker, tilbage i bussen, skuffet, væk igen. Jeg 

husker tilbage til, da forholdet startede, til mine forhåbninger, 

til det som jeg allerede vidste dengang. For første 

gang var det ikke en tilfældighed (i så fald var den styret, 

behersket). Jeg husker særligt din lyd, ikke dine ord 

eller dit væsen, men den lyd som dine bevægelser altid 

VIND BOGEN 

Blev du fanget af fortællingen, kan du vinde hele bogen ”Forudsat, at du 

har lyst til at forsætte” (værdi 149 kroner). I bogen møder vi en ung mand, 

der har haft kærligheden, men også mistet den igen. Nu står han overfor 

en rejse for at finde sig selv, men spørgsmålet er, om det lykkedes? For at 

vinde et af de to eksemplarer, skal du ind på rustonline.dk og svare på 

spørgsmålet: 

”Hvem har lavet illustrationer til månedens novelle i februar, marts og 

april?” Inden den 30. april. 

RUST 

TUMULT 

efterlod - selv når du ikke vidste, at jeg var der. Nu er der 

stilhed, selv når jeg glemmer, at jeg er uden et hjem... Som 

nu, hvor jeg ikke kan bo i dit ansigt. Nu lever jeg i huset, 

hvor ingen bor. Det er grønt og det er stort, men det er 

ikke der jeg burde være. Men hvor burde jeg være? 

Jeg husker på, hvordan min forelskelse for første gang 

ramte mig, hvordan det sorte hjerte lyste op og endelig 

følte sin mening, følte at dets tilstedeværelse ikke var ren 

æstetik. Hvordan jeg så dine linjer trækkes efter dig, når 

du drejede om hjørnet, mens jeg endnu betragtede dig. 

Mens jeg gik fra at være forelsket i dig til at elske dig. 

Hvordan vores liv udviklede sig i takt med hinanden, 

mens forskellige følelser blomstrede, midt i kaos af sikkerheden, 

et stort bed der krævede megen forplejning. 

Efterhånden er du glemt, men alligevel dukker du op. 

Derfor må jeg skrive dig, så du bliver til ord, når du står 

her, kan jeg lukke dig – og med tiden vil jeg glemme alt, 

hvad der står i bogen – altså vil jeg endelig slippe dig. 

Faktisk er det svært at indlede, måske er jeg i stedet i gang 

med at skrive dig frem fra glemslen, genoplive dig? Genopdage 

mine følelser: når du slyngede håret i solen eller 

dansede omkring i nattens hvirvler. Ord deprimerer mig! 

Men de vil frem, du vil frem. Men du ved, at jeg elskede 

dig, elsker mindet om dig. Frugtbarheden i mit liv, når du 

var i det, lyspunkterne der var så svære at overse. Du er 

faktisk glemt, selv i mine forestillinger – jeg finder bare 

på for at fornøje mig selv, for at finde en grund til igen 

at finde motivation til at gøre ingenting. Heri består mig 

særlige problem. 

Det er mig selv, jeg burde glemme. 

Det var ikke meningen, tænker jeg, mens jeg kommer til 

mig selv. Nu håber jeg, at dette sidste minde bliver efterladt 

her på bussen, så jeg kan være fri, uden tøjler, så jeg 

kan agere naturligt i verden igen (ikke tynget af tanker). 

Så jeg kan være ny. 

Udadtil har jeg intet udtryk. Mens vi forlader bussen, 

føler jeg mig lettet, men mine ben vakler ikke under mig, 

min gang er den samme og jeg har det samme ansigtsudtryk 

som da vi trådte ind. Men jeg er ikke den samme 

længere, faktisk er jeg i tvivl om, hvem jeg er, eller hvor 

disse tanker kommer fra, men de kører, de bliver ved, de 

vil ikke stoppe – jeg vil ikke stoppe, stoppe med at nyde 

det her, nyde min depression for mig selv (håber naturen 

kurerer mig (eller byen)). Jeg har fundet ud af, at tiden 

ikke hjælper mig, så det hele beror på mig selv. Vi går de 

sidste meter, endelig fremme, nu sker det. 

Nr. 4 – 2013 

45

46 

RUST 

TUMULT 

Hold ferie for en 

million - mindst 

I RUST vil vi gerne omfavne alle, og vi kan ikke udelukke, at Donald Trumps 

nevø læser med. Derfor får du her et indblik i sommerferier, der end ikke kan 

betales med et års uddannelsesstøtte. 

Tekst og illustrationer af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen 

Cykelferie, blaffertur 

eller interrail. 

Der er mange 

muligheder for at 

holde sommerferie 

indenfor en 

SU-venlig bunke 

guldmønter. Men 

hvis du vinder et 

par millioner, eller 

gifter dig med 

en prins, vil du 

næppe tage til takke 

med en bilferie 

til Sydfrankrig. Heldigvis er der masser 

af alternativer. Jovist, du kan flyve første 

klasse til Honolulu med kulørte drinks og 

frisk luft, men du kan også vælge at tage 

på en rigtig dyr ferie. 

Lad os starte tæt på herhjemme. Geneve 

er ikke kendt for meget andet end en konvention, 

men det er ikke alt, hvad de har 

at byde på. De har også verdens dyreste 

hotelværelse. Faktisk er ’værelse’ en meget 

beskeden betegnelse for den 1.600 

m2 store suite på Hotel Wilson. Med 12 

værelser, 12 badeværelser og et flygel fra 

Steinway & Sons til en halv million, er 

rammerne dannet for et godt slag billard 

– for sådan et bord er der naturligvis også. 

Disse festligheder kan nydes for 365.000 

danske kroner. Per overnatning! Altså løber 

en uges ballade i Europas Washington 

op i 2.555.000 kroner, hvilket er 160 gange 

prisen på spidsen af en jetjager. 

Mad i verdensklasse 

Er du madentusiast, er der selvfølgelig 

også en pakkeløsning til dig. Riv en dag 

ud af kalenderen og spis dagens tre måltider 

på verdens tre bedste restauranter. Vi 

har selvfølgelig snydt lidt, for både nummer 

to og tre ligger i Spanien – og det ville 

jo være kedeligt at skulle bespises med 

paella to gange på en dag. Til morgenmad 

vælger vi derfor den fjerdebedste, 

der ligger i Brasilien. Drop havregrynene, 

og udforsk det brasilianske køkken på 

D.O.M i Sao Paulo. Frokosten nedlægges 

på El Celler de Can Roca i Spanien, og 

selvfølgelig sluttes dagen med en søpindsvinesandwich 

til aftensmad på Noma, 

verdens bedste restaurant. 

Naturligvis er spise i denne klasse ikke 

gratis, og du skal nok regne med at lægge 

en tudse per ret, du får serveret. Hertil 

kommer drikkevarer. Transport har vi 

selvfølgelig også tænkt på, og naturligvis 

skal du ikke flyve på monkey class med 

pøblen. Vi anbefaler et privatfly, der kan 

lejes for kun to millioner. Til gengæld virker 

udgifterne til mad nu overkommelige. 

Nomas venteliste taget i betragtning råder 

vi til, at du arrangerer denne tur i god 

tid og husker at bestille bord. Ellers må du 

jo nøjes med tacos, tapas og tarteletter. 

Tilbage til fremtiden 

Skal der lidt mere fart over feltet, drager 

vi til grisefestens højborg. På Mallorca 

tilbydes der nemlig ikke kun på strand, 

sol og sangria. Du kan også opleve verdens 

sejeste opfindelse i en vandudgave. 

For kun 30.000 kroner får du en hel dag 

med instruktør ved din side og en waterjetpack 

på ryggen. Jetpacken kan nå 

8,5 meter, så der er dømt god udsigt over 

strandens gæster. 

Sådan en fantastisk oplevelse kan selvfølgelig 

ikke fordøjes på et almindeligt hotelværelse, 

og vi anbefaler derfor en båd. 

Du kan eksempelvis leje verdens største 

udlejningsyacht Moonlight II. Den er stor. 

Den er rigtig stor. 85 meter lang (eller 280 

fod, hvis du vil have den på søsprog) og 

med plads til 36 mennesker og 34 besætningsmedlemmer. 

Èn per mand, det er vel 

passende og så endda til kun fem millioner 

kroner for en uge. 

Privatlivets fred 

Hvis du i din sommerferie bare gerne vil 

nyde, at du ikke har 13.000 studerende 

omkring dig hver eneste dag, så fortvivl 

ikke. I den sydlige del af Bahamas kan du 

leje øen Musha Cay på 0,65 km2. Der kan 

maksimalt være 24 gæster på Musha Cay, 

og du bestemmer, hvem der må være der. 

Selvom du her får din helt egen ø, ligger 

denne feriemulighed i den billige ende. 

200.000 kroner per dag for op til 12 personer 

– inklusive kost og logi. Måske en 

rustursidé for et af vores mindre studier? 

Tilbuddet er i hvert fald så godt, at mange 

benytter det. Blandt andet blev Googles 

medstifter Sergey Brin gift på øen i 2007. 

Er du typen, der bare gerne vil flexe muskler 

og være det sejeste barn i skolegården, 

men ikke gider snakke med de andre, skal 

du først søge om orlov. Verdens eftersigende 

dyreste ferie er en enestående kulturel 

oplevelse. For 8,5 millioner kroner 

får du to års rundrejse hele jorden rundt. 

Med 962 seværdigheder på 730 dage får 

du oplevet hele UNESCOs verdensarvsliste. 

Jeg ville huske at pakke både kamera 

og rejsedagbog med det samme for at 

kunne holde styr på sådan en ferie. 

God tur!

Kalender MaJ 

ODENSE 

Phoebe Washburn 

Installationskunst på 

Kunsthallen Brandts 

Frem til 26. maj, 

gratistorsdag 17-21, 

andre dage 50 kroner 

Den som blinker er 

bange for døden 

Teaterforestilling efter romanen 

af Knud Romer 

2.-3. maj kl. 20, 

4. maj kl. 14,30 kr. for studerende 

Institutdysten 

Sociale aktiviteter på SDU 

3. maj, læs mere på 

sdu.dk/institutdysten 

RebekkaMaria & 

The Hymnboy 

Koncert på Dexter 

8. maj kl. 20, 120 kroner 

Warehouse Festival 

Ny festival i DOK5000 

8.-11. maj, 350 kroner 

Søren Kierkegaard 200 år 

Foredrag og andet i 

Kunstbygningen Filosoffen 

13.-18. maj, fri entré 

RUST LIVE 

Fredagsbar med banko, 

præmier og shots Nedenunder 

17. maj fra kl. 14, gratis 

Bagagerumsmarked.dk 

Sælg ud af dine gamle sager og 

køb andres på Thriges Plads 

26. maj kl. 10-14, gratis 

KOLDING 

Simon Jul 

Koncert på Pitstop 


DGI’s Verdenshold – Zoom 

Gymnastikopvisning i 

Kolding Hallerne 

8. maj kl. 19.30, 

priser fra 170 kroner 

Kagens dag 

Spis dig mæt i sødt bagværk 

i Kolding City 

10. maj kl 10-16, gratis 

RebekkaMaria & 

The Hymnboy 

Koncert på Godset 


Den Sorte Skole 

Koncert på Godset 


SØNDERBORG 

Artillery 

Trash metal på Sønderborghus 


Quinteto Angel 

Koncert og tangobal på 

Sønderborghus 


Lars Hjortshøj 

– My Danish Collection 

Comedy på Alsion 


Bryan Adams 

Koncert i Augustenborg Slotspark 


SLAGELSE 

Pre Summer Event 

Streetfodbold, DJ’s, pølsevogn 

og øl på universitetet 

3. maj kl. 10 

YAZZ 

Koncert på Badeanstalten 


Lady Walk 

Gå syv eller 12 kilometer med 

start ved Skælskør Hallen 

27. maj kl. 18.30 

ESBJERG 

Jonas Alaska 

Koncert på Tobakken 


Politiets Damekor 

Koncert i Musikhuset Esbjerg 

4. maj kl. 15, gratis 

Morten Spiegelhauer 

Foredrag i Musikhuset Esbjerg 

23. maj kl. 19.30, 195 kroner 

Comedy Zoo on Tour 

Thomas Wivel, Brian Mørk 

og Anders Grau i 

Musikhuset Esbjerg 

31. maj kl. 19.30, 

priser fra 120 kroner 

RUST 

TUMULT 

Nr. 4 – 2013 

47

Fredagsbaren nedenunder rust’er 

fredag den 17 maj! 

Ann og Thomas, dværgene fra fotoreportagen, uddeler 

Gratis ’rustnE’ sHots 

sPil BinGo oG VinD FEDE PrÆMiEr! 

ProGraM 

14-16 DJ Musikøkken 

DJ-kollektivet (kendt fra RUST-artiklen i april) 

kommer og vender plader! 

16.30-17.30 

DEt rustnE BinGo 

Grib en bingoplade og vind masser 

af fede præmier 

16-18 DJ PilGaarD. 

Den legendariske DJ fra SDU 

giver dig lækker louge-musik. 

Mød redaktionen og giv ris og ros eller drik en øl med os! 

Ufordr 

Bønnemanden 

Peter 

og vind 

500 kroner 

til NETTO 

Mød 

Ann og Thomas, 

kendt fra 

RUST’s 

fotoreportage 

Fordoms- 

møllerne 

bliver 

levende! 

Fredag den 17 maj overtager dit studentermagasin rust fredagsbaren med gak og løjer.

Signe Molde-Amelung

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?