40.823 - hovedcirklen.indd - Hjerneskadeforeningen

H o v e d c i r k l e n 

H j e r n e s k a d e f o r e n i n g e n 

å r g a n g 16 • n u m m e r 3 • d e c e m b e r 2 0 0 4 

Artikler: 

De glemte pårørende 

De kunne heller ikke huske 

Dagbogsnotater fra Madrid-turen 

Vejlefjord neurorehabilitering med bruger i fokus 

H O V E D C I R K LL EE N

H O V E D C I R K L E N 

2 

LEDER 

Hjerteblod! – m.m.m. 

AF NIELS-ANTON SVENDSEN | LANDSFORMAND 

Hjerneskadeforeningen har vi været stolte over et medlems- 

I blad præget af kvalitet og indlæg fra medlemmerne. Hovedcirklen 

er foreningens kontakt med alle medlemmerne, men 

det er en ganske betydelig post på budgettet. Portostøtten 

er væk, vores tips-lotto tilskud vil blive reduceret – og kampen 

om driftsmidler til vores vigtige arbejde bliver stadig hårdere 

og hårdere! – Hovedbestyrelsen har derfor besluttet – ikke 

med glæde, men af nød – at Hovedcirklen fremover skal reklamefinansieres. 

Næste nummer vil derfor se ganske anderledes 

ud. Det vil fortsat indeholde medlemsstof – men også mange 

reklamer, som vi kender fra andre foreningers medlemsblade! Vi 

er ret sikre på, at I ikke vil synes om det – det gør vi heller ikke 

- men nu ved I hvorfor!! 

I sidste nummer var et indlæg af Lonnie Malmberg og Jan 

Mygind om en sammenlægning af Hjerneskadeforeningen og 

HjerneSagen – herunder et ”spark” til ledelserne i de 2 foreninger. 

Jeg blev meget glad for jeres indlæg og deler 100 % jeres 

synspunkter både med hensyn til ”hvorfor” og ”hvordan”. I 1997 

drøftede vi spørgsmålet på Repræsentantskabsmødet og der 

blev givet et klart mandat med hensyn til at arbejde for en sammenlægning 

på nogle nærmere angivne præmisser. Dette mandat 

blev bekræftet igen på Repræsentantskabsmødet i 2004. 

Status i forhold til HjerneSagen er nu, at vi offentlig erklære os 

for forlovede, at vi har sendt fælles skrivelser til ministre og fælles 

ansøgninger og nu har aftalt, at repræsentanter fra vores 

Hovedbestyrelser skal mødes Der er blevet et meget tættere 

samarbejde det sidste år, men jeg tror det er afgørende vigtigt, 

at man i begge foreninger får en grundig drøftelse af hvordan 

samarbejdet skal udvikles og en eventuel sammenlægning skal 

ske. Grundlæggende ser jeg 3 muligheder: Hjerneskadeforeningen 

nedlægges og bliver en del af HjerneSagen, HjerneSagen 

nedlægges og bliver en del af Hjerneskadeforeningen – eller 

man gør som vores Repræsentantskab har foreslået: starter en 

helt ny fælles forening. Ingen af de 3 muligheder er nemme – 

og kræver grundig drøftelse i de 2 foreninger. Men kære Lonnie 

& Jan, ledelserne i begge foreninger er p.t. i fuld gang, men husk 

at Rom blev ikke bygget på én dag – og ting tager tid – men 

går der for længe så spark endelig igen! 

Den 13. september 2004 fik Hjerneskadeforeningen en bevilling 

fra EU’s Socialfond på 8,4 millioner kr. til et 3-årigt projekt. 

Inden 1. maj 2005 skal projektet konkretiseres, så der vil komme 

en nærmere beskrivelse i næste nummer. 

Hovedtropperne har haft landsmøde og der er valgt ny 

formand. De unge har jo en regel om, at når man bliver for 

gammel, så er det ud! – Godt at det samme ikke gælder i Hjerneskadeforeningen!! 

– Et stort tillykke til Ida-Kristine. Jeg håber, 

at du vil mødes til fælles politiske drøftelser med en ældre herre 

som mig!! 

Til Bo skal der lyde en meget stor ros for din indsats for 

Hovedtropperne. Du har jo været på lige fra starten, har måttet 

kæmpe med de ”gamle” (og det har ikke altid været nemt!!) 

– men med dit særlige glimt i øjet – dine bemærkninger – og 

vores gensidige respekt synes jeg, at du med stolthed kan se 

tilbage på en periode, hvor det lykkedes at samle ganske mange 

unge og skabe nogle nye relevante tilbud til dem. 

I forbindelse med vores Aktiv Pårørende projekt, har vi fået 

oprettet endnu en hjemmeside på www.hjerneskadet.dk . Her 

er der mulighed for at skrive indlæg – og give tilbage meldinger 

på andres indlæg. Jeg håber meget at I vil benytte dette nye 

forum rigtig meget. 

Den 25. – 26. oktober afholdt Videnscenter for Hjerneskade i 

samarbejde med Socialministeriet en stor konference, hvor fokus 

var på de erfaringer, der er indhøstet i de mange udviklingsprojekter, 

der er gennemført de sidste år. Konferencen blev hurtigt 

overtegnet hvilket er stærkt signal om, den store interesse, der 

er for netop vores område. I kan læse mere om konferencen på 

Videnscentrets hjemmeside. 

Konferencen markerede samtidig at Lars Gjessing, Socialministeriet 

gik på pension. Lars Gjessing har gennem de sidste 

mange år vist et brændende engagement for vores område. 

Hjerneskadeforeningen besluttede derfor at udnævne Lars Gjessing 

som æresmedlem af foreningen, som en tak for hans store 

og engagerede indsats på området. 

Tak til alle, der var med til at gøre min 60-års fødselsdag til en 

uforglemmelig oplevelse. Mit ønske var gaver, der kunne bruges 

til vores nye EU projekt, og dem har jeg fået mange af både i 

form af naturalier og penge. 

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende 

nytår! – og glem ikke at Hjerneskadeforeningen 

ønsker sig både flere medlemmer og økonomiske julegaver 

(som også kan være fradragsberettigede!). – og køb gaver gennem 

www.engodsag.dk og husk at klikke på Hjerneskadeforeningen. 

●

R E DA K T I O N 

HovedCirklen 

Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby · ISSN 1396-7924 

Tlf. 4343 2433 . Fax 4342 2430 

info@hjerneskadeforeningen.dk · www.hjsf.dk 

Ansvarshavende: 

Bestyrelsens forretningsudvalg 

Red.: Lisbeth Holmgaard, Marianne Schirrmacher 

Layout og tryk: npc tryk a/s 

Deadline 2005: Nr. 1 - 14 februar 2005 

Næste nummer af HovedCirklen 

udkommer marts 2005. 

Abonnement: Abonnement og medlemskab 

koster kr. 200,- og tegnes ved henvendelse til 

Hjerneskadeforeningens kontor. 

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. 

Helst på diskette eller e-mail. Send billeder med. 

Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis 

Hjerneskadeforeningens synspunkt med 

undtagelse af lederen. 

Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med 

kildeangivelse. 

Redaktion af dette blad sluttede den 17.12.2004 

Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret 

interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte 

familier. 

I Danmark lever op mod 50.000 mennesker med 

følgerne af en alvorlig senhjerneskade. 

De hyppigste årsager er: 

Kranietraume (slag mod hovedet som følge af 

ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af 

tilfældene. 

Apopleksi (slagtilfælde som følge af blod prop eller 

blødning i hjernen). 

Andre udløsende årsager kan være infektionssygdomme 

som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel 

ved hjertestop samt organiske opløsningsmidler. 

I n d h o l d 

Bagsiden 

2 Lederen: Hjerteblod! 

4 De glemte pårørende 

6 De kunne heller ikk huske 

7 Samværdsgruppen i Århus er blevet 10 år 

8 Dagbogsnotater fra Madrid-turen 

10 Vejlefjord neurorehabilitering med bruger i fokus 

11 Forsikringsfinansieret rehabilitering 

11 217.000 kr. er mange penge 

12 En ildsjæl fylder rundt 

13 NÅR VERDEN VÆLTER BOG ANMELDELSE 

14 Sygepleje til den hjerneskadedes pårørende 

15 I job nu – via internettet 

16 Biblioteker i Valparaiso 

17 AMTSKREDSENE 

20 HOVEDTROPPERNE 

21 Lederen: Super godt temekursus 

21 Tak til dig 

22 Et godt "Kick" 

22 Flop for en aften 

22 35 år og hvad så? 

FORENINGEN & 

23 HER FINDER DU HOVEDTROPPERNE 

Samværdsgruppen Aarhus har fejret 10 års fødselsdag 


3


4 

De glemte pårørende 

AF ANTROPOLOG, MAG.ART. PIA LØVSCHAL NIELSEN 

et nyligt afsluttet projekt, som Hjerneskadeforeningen i samar- 

I bejde med Videnscenter for Hjerneskade igangsatte i maj 2004, 

interviewede jeg pårørende om deres erfaringer vedrørende 

samarbejde og dialog med professionelle. Interessen for de 

pårørende synes i disse år at være tiltagende, blandt andet kan 

det nævnte projekt siges at være et resultat af denne tendens. 

Men hvad ligger der egentlig bag begrebet ’pårørende’? I denne 

artikel vil jeg indkredse, hvad der ligger bag, og hvordan det har 

indflydelse på samarbejdet mellem pårørende og professionelle 

og for den skadede. 

Ordet pårørende er et ord, som mange benytter regelmæssigt, 

og det dukker op i sammensætninger som fx pårørendeorganisationer, 

pårørendegrupper, pårørendeaktiviteter. I sådanne 

daglige omgangsformer hænder det, at man glemmer, hvad 

ordet egentlig betyder, og hvilken indvirkning det har. Man 

sluger ordet råt, og på den måde indgår det bare i det daglige 

ordforråd. Men hvem tænker egentlig over, hvad der ligger i 

ordet: Hvem de pårørende er, hvordan man bliver det, hvem der 

bruger ordet og hvordan? Og ikke mindst: Hvilken betydning har 

dette for de pårørende? 

Hvad ligger der i ordet pårørende? 

En undren over det der tages for givet, kan nogle gange give et 

andet syn på det vante og velkendte. Det er præcis det, der er 

en antropologs arbejde. Da jeg trådte ind i hjerneskadefeltet for 

nogle år siden, mødte jeg personer, som beskæftigede sig professionelt 

med personer med erhvervet hjerneskade. De brugte 

ofte begrebet ”de pårørende” eller ”hans / hendes pårørende”. 

I begyndelsen betragtede jeg det blot som endnu et ord i den 

lokale jargon, som jeg skulle lære, lige som traume, kontrakturer, 

tonus, ADL og lignende faglige udtryk. Det var først, da jeg hørte 

en ung mand med erhvervet hjerneskade omtale sin familie og 

sine venner som sine pårørende, at jeg for alvor begyndte undre 

mig. Men jeg kunne jo ikke benægte, at hans familie og venner 

også var hans pårørende. Hvad var det så, der undrede mig? 

Svaret viste sig at være, at nok er familie og venner lig med pårørende 

og omvendt, men man kan ikke bruge ordene på må og 

få eller tilfældigt. De hører hjemme i særlige sammenhænge og 

situationer. Denne skelnen viste sig at have indflydelse på samarbejdet 

og dialogen med professionelle. 

Pårørende som en tilskrevet relation i forhold til det offentlige 

Ikke hvem som helst er pårørende. Man kan sammenholde det 

med betegnelser som fx mor, søster, ven, nabo og lignende. 

Det gælder for begge, at det er en social status, man erhverver i 

kraft af andre personer. De særlige betingelser for pårørende er, 

at det kræver, at de får kontakt med det offentlige via et familiemedlem 

eller en ven eller bekendt. Dette er netop tilfældet 

med familiemedlemmer eller venner og bekendte til personer, 

der erhverver en hjerneskade: Derfor tilskrives de en betegnelse 

som pårørende. Men de kan vel at mærke ikke blive pårørende, 

med mindre de allerede har erhvervet en af de nævnte sociale 

positioner. Det er dog ikke sådan, at de er pårørende i alle sammenhænge. 

Det hører til sjældenhederne, vil jeg tro, at de omtaler 

sig selv som sådan over for fx resten af familien, naboen eller 

kollegaerne. For dem er de stadig familie, ven eller bekendt. Det 

er således ikke i forhold til alle og enhver, de er pårørende. Det er 

i forhold til de professionelle og det offentlige system. 

De nærmeste pårørende 

I undersøgelsen viste det sig, at to grupper af pårørende havde 

haft svært ved at finde en plads som pårørende i forhold til de 

professionelle og det offentlige system. En forklaring på dette 

kan knyttes til, hvem der automatisk regnes for ”den nærmeste 

pårørende”, enten af de pårørende selv eller af de professionelle. 

Det er ikke noget, der behøver at tales meget om, det sker for 

det meste automatisk, fordi de pårørende og professionelle 

følger uskrevne kulturelle regler for hvem, der er ”nærmeste 

pårørende”. Ægtefæller, samboende og kærester og ligeledes forældre 

er nærmest pr. automatik defineret som ”nærmeste pårørende”, 

som professionelle uvilkårligt henvender sig til blandt 

andet fordi de selv hurtigt melder sig. I tilfælde af at begge 

melder sig som pårørende, synes forældre at vige for kategorien 

ægtefælle, samboende og kæreste. Dvs. de pårørende og professionelle 

følger en rangfølge, der er baseret på fælles kulturelle 

antagelser om, hvem der er ”den nærmeste pårørende”. 1 

De glemte pårørende i samarbejdet og dialogen 

Anderledes var det med de voksne børn og søskende, som deltog 

i undersøgelsen. De måtte som regel til stadighed kæmpe 

for at få og fastholde en plads i behandlingsfeltet, og de fik ikke 

automatisk informationer, eller var med i samarbejdet og dialogen 

med professionelle. De fik heller ikke tilbud om at deltage 

i pårørendegruppe og lignende. Enkelte af disse voksne børn 

og søskende i undersøgelsen var de eneste pårørende, mens 

andre delte pårørenderollen med andre pårørende, som de kom 

til at stå i et modsætningsforhold til eller i skyggen af. Pointen 

er, at den kulturelle rangfølge gjorde det vanskeligt for sådanne 

pårørende at komme til orde og blive hørt af professionelle, fordi 

den implicit definerede dem som en slags ”udkantspårørende”.

Af beretningerne kan man desuden se, at det var vanskeligt for 

professionelle at finde kulturelt rum til at holde kontakten med 

dem og at forholde sig til dem. 

Det med at være barn-relation, det var svært for dem på rehabiliteringscentret. 

At forholde sig til mig. De vidste ikke rigtigt, hvilke 

informationer de skulle give. De havde pårørendegrupper, og mig og 

min bror prøvede at være med til en, men vi var sat sammen med 

forældre, hvis børn var blevet skadet, og det nyttede slet ikke. Vi kunne 

slet ikke bruge hinanden. De var ikke vant til børn som pårørende. 

Jeg oplevede, at der blev taget mere hånd om hende, en pårørendegruppe 

for ægtefæller fx. Og der var flere oplysninger. […]. Min mor 

var til en pårørendedag, en hel uge faktisk, hvor de skulle se genoptræningen. 

Og det kunne jeg jo vældig godt have tænkt mig, faktisk 

rigtig meget. 

Betydningen for de pårørende og den skadede 

Når specifikke kategorier af pårørende, fx søskende og voksne 

børn, ikke fik en plads i samarbejdet og dialogen kan man påpege, 

at man samtidig fratog dem muligheden for at træde ind i en 

supplerende social rolle og udvikle deres relation til den skadede. 

Betragter man identitet som noget der bekræftes og fastholdes 

gennem andre, kan man påpege, at den skadede dermed risikerede 

at miste dele af sin sociale identitet. Fokus på en enkelt 

social relation og ikke mangfoldige relationer, som hver især kan 

bekræfte forskellige sider af den skadede, vil medføre en risiko 

for en enstrenget social identitet. Betragter man dette i et større 

perspektiv kan man påpege, at den fysiske og kognitive rehabilitering 

i de senere år har vundet frem gennem tidlig indsats, mens 

det stadig kniber gevaldigt med den sociale. I det hele taget har 

det sociale aspekt og rehabilitering af sociale konsekvenser af en 

skade været både en gåde og forfordelt. Det er en tanke værd, 

om dette har sammenhæng med måden, hvorpå man håndterer 

adgangen til sociale relationer i den tidlige indsats. En af de kommende 

opgaver kunne således være at styrke og bevare den skadedes 

sociale liv og identitet gennem professionelles samarbejde 

og dialog med en kreds af alsidige pårørende. ● 

ENDNOTES 

1 Denne tendens til kulturel rangordning af pårørende kom også frem i en undersøgelse 

udarbejdet af forfatteren vedrørende behandling af personer med hjerneskade i Ribe 

Amt. Ribe Amt: Hvad er meningen? Udarbejdet af antropolog, mag.art. Pia Løvschal 

Nielsen. 2002 

H O V E D C I R K L EE N 

5 

5


6 

De kunne heller ikke huske 

AF BIRTHE BJØRSLEV 

I august måned var Dorrit Pedersen og Helle Flarup på et ugekursus på Rønshoved Højskole i 

Sønderjylland. Det var for begge en lidt grænseoverskridende handling. Dorrit var hjerneskadet efter 

flere blodpropper og Helle efter et større trafikuheld. De er begge medlemmer af Hjerneskadeforeningen 

Viborg Amtskreds, og det bliver ikke sidste gang de skal på højskole. 

I MandagsCafeen 

Det startede sidst i juni måned i Mandags- 

Cafeen i De Frivilliges Hus i Viborg. Her 

kan mennesker med en sent erhvervet 

hjerneskade mødes hver mandag fra 

klokken 10 til 12, og det er således en 

ugentlige mulighed for at snakke med 

hinanden om hvad som helst. Planlægge 

og arrangere eller blot lufte dagligdagens 

gøremål. Sommerferien stod for døren. 

Hvad skal du lave? 

Jo, de fleste havde nogle aftaler med 

familiemedlemmer, enkelte skulle ud at 

rejse. Og så var det, at Helle luftede sine 

drømme om at prøve at komme på højskole. 

Den drøm var hun slet ikke ene om 

at have. Der var faktisk flere, der havde lidt 

diffuse tanker om det samme. At komme 

på højskole. Der blev straks sendt bud 

efter brochurer på biblioteket og nogen 

gik på nettet. En munter og hyggelig foretagsomhed 

bredte sig, mens nogen læste 

op af kataloget med alle de mange tilbud. 

Sang og musik, musik og dans, fiskeri og 

fjeldvandring, akvarelmaling og Søren 

Kierkegaard, healing og blomstermedicin 

– der var ingen ende på højskolernes 

tilbud. Alt hvad hjertet kunne begære, 

fandtes der et kursus på. 

Så hvad ventede vi i grunden på? 

Man kikkede rundt på hinanden og 

trætheden stod malet i ansigterne på folk. 

Planlægningsarbejde er hårdt, når man 

har en skade. 

”Kan vi overhovedet klare et højskolekursus 

som skadede?” Nogen vidste på 

forhånd, at det havde de ikke kræfter til, 

så de tog en kop kaffe og ønskede resten 

god sommerferie. Tilbage var en lille 

gruppe, som forsøgte at samordne ønsker 

med tid og penge og personlig kemi. Da 

højskolerne senere blev kontaktet viste 

mange hold sig allerede at være fuldt 

optaget. Man skal også huske at planlægge 

og bestille i god tid. Dog inden 

MandagsCafeen lukkede, havde Dorrit 

og Helle meldte sig på et kursus om Sønderjyllands 

natur i uge 34 midt i august 

måned. 

”Tidspunktet var afgørende for mig,” 

sagde Dorrit, som havde nogle ferieaftaler 

med familien at tage hensyn til, og for 

Helle var det vigtigt at prøve at komme til 

Sønderjylland. ”Det er en egn jeg aldrig 

rigtig har besøgt. Og det har jeg altid 

gerne villet.” 

Helle og Dorrit kendte ikke hinanden, 

men det kom de til, da de blev booked 

ind på et dobbeltværelse og kom på 

kursus med næsten 100 pensionerede 

sygeplejersker i en hel uge. ”Vi anede jo 

intet om, at det var deres årlige sommertræf, 

men bagefter kunne vi godt se, at 

det stod omtalt med småt i programmet,” 

griner Dorrit. ”Nå, men de fleste var utrolig 

søde, og vi var ikke de eneste, som ikke 

var pensionerede sygeplejersker. Den ældste 

var nogen og halvfems, så jeg var den 

lille, unge frøken,” smiler Helle med sine 

53 år. ”Det var helt fint at prøve igen.” 

Strategier 

Hvordan klarer man sig når man hurtig 

bliver træt, har svært ved at koncentrere 

sig i lang tid, har hukommelsesproblemer, 

læseproblemer og lider af svimmelhed? 

Det er der vist ikke en færdig opskrift 

på. Helle og Dorrit havde forskellige 

strategier. Dorrit gik en lang tur om morgenen 

og sprang til gengæld formiddagssamlingerne 

over. Helle gik hver dag ind 

og tog sig et eftermiddagshvil. Så var der 

det arrangement, hvor de valgte at køre 

en tur i det smukke sønderjyske landskab 

i deres helt eget tempo. ”Det var godt, 

at vi havde vores egen bil med. Vi så alle 

mindesmærker og Schackenborg Slot og 

Gråsten og Tønder Museum. Vi smagte 

også en helt ny drik en Farisæer! Hvad 

det er? En sønderjysk specialitet af en irsk 

kaffe, kan man sige. Kaffe, rom, flødeskum 

og sukker. Ikke så dårligt.” 

Heldagsturen hvor de skulle sejle ud til 

den lille tyske vadehavsø Hooge valgte 

Helle også fra. ”Den var for anstrengende. 

Vi skulle op klokken 5 om morgenen, og 

jeg var bange for at blive svimmel på 

sejlturen. Det stormede og regnede hele 

dagen.”. Det blev i stedet til en slapper 

derhjemme med en god bog. 

En åben hemmelighed 

Men langt det meste af tiden var både 

Dorrit og Helle med i dagligdagen på 

Højskolen. Til foredragene og sangene, 

ølsmagningen og Dybbøl Mølle, aftenhygge 

og dejlige veltilberedte måltider. 

”Men man skal tage vare på sig selv og 

økonomisere med kræfterne,” siger Dorrit. 

Hun slog ikke på glasset under præsentationsrunden 

og fortalte at hun var hjerneskadet. 

”Men” fortsætter Helle, ”det var 

nu heller ikke en hemmelighed vi gik og 

rugede på. Hvis snakken faldt naturligt på 

det, omtalte jeg min skade. Og så var det 

jo fint at være sammen med nogle ældre 

sygeplejerske. De var heller ikke for gode

til at huske.” Hjerneskaden var ingen 

hemmelighed, men heller ikke et 

offentligt anliggende. 

At følges ad. 

”Det var godt at vi kunne følges ad. For 

det er dejligt at have nogen at snakke 

med, som også er kender mine svage 

sider, ”siger Helle. ”Dorrit var en stor støtte 

for mig, og jeg behøvede ikke at forklare 

mig hver gang. Det var en stor tryghed, 

men for min skyld kunne vi godt være 

flere hjerneskadede sammen på højskole.” 

Dorrit mener ikke, der må være for 

mange skadede sammen, for så er der 

risiko for, at de bliver en lukket klike. ”Så 

lærer vi ikke andre at kende.” 

Begge er dog enige om, at de ikke har 

behov for at træffe nye mennesker for de 

har venner nok derhjemme. Men muligheden 

ville absolut være der. ”Hvis man 

har behov for at møde nye mennesker, så 

er et højskoleophold relevant. 

Den sidste dag var der afslutningsfest 

med middag og underholdning. Selv 

om de begge syntes, at de trængte til at 

komme hjem og var glade for, at det ikke 

var et 14 dages kursus, var det alligevel 

lidt vemodigt. 

Til næste år ville de begge gerne prøve 

Sundhedshøjskolen Diget. ”Vi kunne godt 

tænke os at blive indkvarteret med eget 

bad og toilet, så vi ikke skal slås med 

ældre pensionerede sygeplejersker om 

morgenbadet. Det er en fin gammel højskole, 

men den trænger nu til en modernisering.” 

● 

Samværdsgruppen i 

Århus er blevet 10 år. 

AF JETTE SLOTH 

1993 havde jeg været på et Horisontop- 

I hold på Vejle Fjord, og manglede efter 

hjemkomsten fællesskabet og fristedet 

med andre ligestillede, og gik derfor til 

Hjerneskadeforeningens daværende formand 

i Århus, Karen Sølvsten, om vi ikke 

kunne lave en Samværdsgruppe i Århus. 

Karen troede heldigvis på, det var en 

god ide, så hendes kommentarer var, jo 

hvis du selv står for det, så vil jeg søge 

vores landsforening om 10.000, som skulle 

bruges til 20 kopper, desserttallerkner, knive, 

kaffemaskine og spil. Jeg var godt klar 

over, at det var en større mundfuld end 

jeg kunne magte, og kontaktede derfor 

Knud Aage, som var den eneste skadede 

jeg på daværende tidspunkt kendte lidt til 

i Hjerneskadeforeningen. Her var jeg igen 

heldig, for Knud Aage manglede også 

dette fællesskab og fristed. Det blev dog 

en kamp for Karen at få beløbet hjem, for 

kunne sådan nogle hoveder nu også klare 

det? Her viste Karen os tillid, ved at tage 

boksehandskerne på, og kæmpe for os, og 

hun fik pengene hjem, for hun troede på, 

at sådan nogle halvhjerner kunne noget i 

fællesskab. 

Vi holdt vores stiftende møde d. 17. 

oktober 1994 i Køkkenet på Hjerneskadecentret, 

her på MarselisborgCentret. Dengang 

havde vi ikke i vores vildeste fantasi 

regnet med, vi skulle fejre vores 10 års 

fødselsdag her på grunden, i Hjerneskadeforeningens 

egne lokaler. 

Trods den omflakkende tilværelse, har 

Samværdsgruppen formået at holde sammen, 

og i dag er vi som en stor familie på 

godt og ondt. 

Jeg har tit fået at vide, at vi har lavet en 

stavefejl når vi skriver Samværdsgruppe 

med d, og jeg må forklare, at det har vi 

ikke, for der er forskel på VÆR OG VÆRD 

og derfor er der også plads til grin/gråd, 

alvor/sjov, aktiviteter/socialt samværd i 

Samværdsgruppen, og her kan man hente 

hjælp til at klare hverdagen. 

Jeg har været ved at se på, hvor mange 

der i tidens løb har brugt Samværdsgruppen, 

og det er faktisk mange, ca. 200. 

I dag er vi 43 brugere der kommer 

regelmæssig, og det synes Knud Aage og 

jeg faktisk er meget flot, for vi føler vores 

fornemmeste opgave er, at få brugerne 

videre, ikke på den måde, at de ikke skal 

komme i Samværdsgruppen mere, men at 

de får et liv ved siden af, Samværdsgruppen. 

Vi mener, ”der er grænser for hvad en 

”halvhjerne” kan udrette, men når vi er mange 

”halvhjerner”, ja, så kan vi alt hvad vi vil. 

Det mener vi, Samværdsgruppen har bevist 

mange gange”, og hvilket gæsterne ved 

fødselsdag gav os ret i. Den havde gruppen 

nemlig selv stået for, med undtagelse 

af hjælp i køkkenet i dagens anledning 

til at sørge for, der hele tiden var kaffe på 

kanderne og rene kopper. 

I dagens anledning havde gruppen 

inviteret de pårørende og andre relevante 

personer. Af prominente gæster kan nævnes: 

Rådmand Niels Erik Eskildsen, Karen 

Sølvsten, Svend-Erik Andreasen, Ellen Madsen 

(magistratens 3. afd.), Hanne Grønbæk 

(magistratens 1. afd.) Jan Madsen (Høskovkollegiet), 

Bodil Rasmussen (Hammel 

Neurocenter), Langenæs HandicapCenter, 

Videncentret for bevægehandicap og 

Handi Info. 

Samværdsgruppen havde en god dag 

med mange gæster og taler af Svend-Erik, 

Karen Sølvsten, Hanne Knage, Karen Yde, 

Niels Erik Eskildsen og undertegnede. 

Samværdsgruppen glæder sig til den dag 

hvor de kan fejre deres 15, 20, 25, 30, ….års 

fødselsdag. Dog vil de ikke alle blive fejret 

med denne prompt. ● 


7

8 


8 

Dagbogsnotater fra Madrid-turen september 2004 

AF DORTHE CHRISTIANSEN OG HENRIK ZIEHRER 

Vi deltagere fra Danmark ankommer 

til Madrid på et behageligt tidspunkt 

onsdag – først på eftermiddagen – men 

må vente et par timer, inden den spanske 

guide Ana og nogle få andre fra 

den spanske delegation henter os for 

at vi med bus bliver kørt til vores hotel i 

bydelen Getafe. Ventetiden bliver noget 

længere end planlagt, da vores aftalte 

mødested, ikke længere eksisterer. Så 

Henrik og Eva må lige ringe til Ana for at 

aftale et nyt mødested. 

Lidt rejsetrætte ankommer vi til hotellet, 

som viser sig at ligge langt fra ”Alfavej”, de 

eneste andre bygninger, der er i nærheden 

er et andet hotel, en benzinstation 

(med gode dagligvarer) og selvfølgelig 

en MacDonald's! 

Værelserne er eksklusive, de er deres 4stjerner 

værd!!! Vi bliver indkvarteret og 

pakker lidt ud. 

Kl. 20.00 bliver der serveret aftensmad 

denne aften, med information efterfølgende. 

Dog var der en utrolig larm fra aircondition-anlægget 

og noget irriterende 

musik i baggrunden. Det var dog ikke alle 

deltagerne der var ankommet på dette 

tidspunkt, lidt ærgerligt for dem. 

Første dag 

Endnu engang må Henrik sande, at det 

er et 4-stjerner-hotel vi er kommet på; 

han kommer glad ned til morgenmaden 

og synes det er vild luksus, at der er telefonvækning! 

Indtil Alex må tilstå, at han 

bestilte vækningen, men at han havde 

taget fejl af hans værelsesnummer og 

Henriks! 

Kl. 9.00 sad alle fra den danske gruppe i 

vores bus (nr. 2 – som vi alle dagene kørte 

i, sammen med deltagerne fra England, 

Sverige og Østrig). Selv Thomas indfinder 

sig til tiden; vi har nemlig Ana med som 

guide i vores bus.... 

Men vi kom ikke af sted til tiden, hvilket 

var gældende på alle turene. En del af 

deltagerne fra andre lande, har lidt svært 

ved, at overholde tider. Og desuden var 

udflugterne arrangeret med et stramt 

program, hvor der ikke var taget højde for 

dårligt gående og kørestolsbrugere. 

Så begyndte dagen , med visse få men 

dog alvorlige strabasser, for vi havde intet 

vand eller noget spiseligt med i bussen. 

Vi fik en lille guidet tur i den gamle 

del af Madrid, okay – vi havde fået nogle 

papirer udleveret den første aften, som vi 

skulle have læst inden turen, men ikke alle 

havde haft overskud til det! Derefter var 

vi på besøg i Royal Palace (hvor der heller 

ikke var en café eller en kiosk i nærheden). 

Omvisningen var i sig selv god nok, men 

desværre var vores engelsk-talende guide 

alt for ukoncentreret på vores gruppe, 

hvor mange jo går langsomt, så der var 

en hel del deltagere der ikke fik hørt hvad 

der blev fortalt. Derved mistede de interessen 

for omvisningen. 

Efter et par timer på slottet gik turen til 

reception hos det spanske Sundhedministerium; 

et spændende oplæg, selvom 

vi pænt måtte vente på at få noget at 

drikke og spise. Alle var tørstige og sultne 

og derfor kastede vi os over sandwich og 

sodavand som glubske ulve.... Og lige en 

ting, det var irriterende, at der bag ved os, 

stod tjenere og larmende fyldte isspande 

op under talerne. 

Så gik turen til Puerta del Sol – en plads 

midt i byen med caféer og små boder, et 

sted med lommetyve, som vi opdagede, 

da vi sad ved en café og fik lidt at spise! 

Efter denne tiltrængte spisepause, tog 

vi videre til Bernabeu Stadium (hjemmebane 

for Real Madrid fodboldklub). Op 

med elevator til øverste tribune hvor vi 

nød udsigten, og derefter ned igen, hvor 

vi slendrede rundt på stadiet. Et afsindigt 

spændende stadium. Vi også set omklædningsrummet, 

meen ingen Becham og 

ingen Victoria, snyd!!! – men eksklusivt var 

det sgu'... Spabade mm. 

Tilbage på hotellet ved 21-tiden for at 

få aftensmad, derefter gik alle i seng, efter 

en lang og anstrengende dag. 

Anden dag 

Kl. 9.00 afsted til Toledo – en meget 

spændende og facinerende by, som dog 

absolut ikke er handicapvenlig, da f.eks. 

kantstenene jo nærmest er som at løbe 

hækkeløb i højden..haha... 

Vi fik set en del af denne smukke by, 

men det virkede noget uoverskueligt i 

de små gader, da der manglede noget 

koordination og kommunikation fra den 

spanske ledelse. 

Frokosten udviklede sig som en 

slags farce inden den overhovedet var 

begyndt! Da vi skulle gå ned af en meget 

stejl bakke, med kørestole og meget 

gangbesværede deltagere, da ”strejkede” 

vi deltagere fra Danmark, England og 

Sverige. Heldigvis havde vi Eva med, hun 

sagde med store ord til de spanske guider, 

at vi forlader ikke dette sted uden en 

bus! Basta! 

En af guiderne ringede til 112 – faktisk 3 

gange – og vi fik bussen op til byen, hvorefter 

vi fik politi-eskorte ned af bakken til 

det sted hvor vi skulle have frokost. De 

deltagere der havde gået ned af bakken, 

sad pænt og ventede på os – i over en 

time – før vi spiste frokost samlet. 

Vi var tilbage på hotellet kl. 21.00 og 

spiste aftensmad, alle var nu trætte og 

omkring midnat sad der kun 3 personer 

tilbage i baren. 

Tredje dag 

Kl. 9.00 tog vi til Prado Museet, et meget 

interessant og et meget stort museum, alt

for stort til at vi kunne nå at se det hele, 

på den forholdsvise korte tid vi havde. 

Derefter var der endelig tid til shopping 

og afslapning på egen hånd. 

Frokost denne dag var på hotellet og 

derpå fik vi den tiltrængte pause..... for 

første gang. 

Kl. 18.00 afsted til Las Palomas, et sted 

Hjerneskadeforeningen 

modtager med glæde alle gaver- store som små 

Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. 

I forbindelse med gaver af en vis størrelse, kan beløbet trækkes fra på selvangivelsen. 

Overstiger det samlede årlige gavebeløb 500 kroner, kan man trække den sum, der ligger over 

500 kroner fra på selvangivelsen. Der er dog en øvre grænse på 5.500 kroner. Gem kvitteringen 

som dokumentation overfor skattevæsnet. 

Eksempler: 

Ved indbetaling af en gave på 500 kroner kan man intet trække fra på selvangivelsen. 

Ved indbetaling på 1.000 kroner kan man fratrække 500 kroner på selvangivelsen. 

Ved indbetaling på 5.500 kroner eller mere, kan man fratrække i alt 

5.000 kroner på selvangivelsen. 

Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 

Mærk venligst med ”gave” 

ude i Haziendaen. Her så vi et flot hesteshow 

i en times tid. Især Jennifer var vildt 

begejstret, hun savnede jo sin hest. Festmiddagen 

blev serveret og der blev holdt 

nogle taler. Aften sluttede med et flot 

Flamingo Show. En dejlig aften. 

Fjerde dag 

Denne dag var en dejlig fridag. Desværre 

blev den noget ødelagt da hotellet troede 

vi skulle rejse. Endnu engang var det Eva 

og Henrik der løste problemerne og vi 

kunne tage af sted til det centrale Madrid. 

Vi slentrede rundt og spiste og hyggede 

os sammen. Om aften spiste vi på et lille 

sted og så hvordan spanierne lever – også 

”by night”. 

Samlet er vi utrolige glade for at få 

mulighed for, at deltage på turen. Men der 

var desværre ikke meget tid til at tale med 

deltagere fra de andre lande. Programmet 

var meget stramt og alt for trættende for 

alle danske deltagere. Forhåbentlig lærer 

franskmændene af denne tur. ● 

40 førende organisationer og 175 e-butikker samarbejder på ENGODSAG.DK 

Nu kan du støtte 40 anerkendte organisationer på en ny måde – og helt gratis! 

På www.engodsag.dk kan du handle i mere end 175 seriøse, danske e-butikker. 

Du betaler ikke ekstra for varerne, men en procentdel af det, du handler for, går 

ubeskåret til den organisation, du vælger at støtte. 

Hjerneskadeforeningen er en af disse organisationer. 

Med mere end 175 butikker finder du desuden alt, hvad du plejer at købe online- alt fra rejser til bøger, computere, spil, tøj etc. 

Så kig forbi www.engodsag.dk , inden du køber varer på Internettet næste gang. Så har du igen gjort en forskel, uden at det koster dig ekstra 

H O V E D C I R K L EE N 

9 

9


10 

Vejlefjord neurorehabilitering med bruger i fokus 

AF STIG THOMASEN 

Vi synes Hjerneskadeforeningen og 

Hjernesagens medlemmer – de 

mange berørte familier skal have en god 

nyhed. 

Den handler om, at Vejlefjord Neurorehabilitering 

som de første i Danmark er 

blevet internationalt akkrediteret for vores 

3 programmer, der arbejder med hjerneskadede 

– nemlig Fjordbo for 18-25 årige, 

Hjerneskadeteamet Vejle Amt for deres 

program rehabilitering i eget hjem samt 

korterevarende tilbud til Vejle Amt borgere 

og så vores voksentilbud, der årligt 

behandler 96 skadede fra hele landet. 

Akkreditering – hvad betyder det 

egentlig. Det betyder at Vejlefjord har 

lavet en varedeklaration, som vi skal leve 

op til. Det betyder at brugernes ønsker 

og behov står i centrum – at deres evalueringer 

konstant skal gøre vores tilbud 

bedre sådan at vi kan levere en så optimal 

behandling som overhovedet muligt. 

Det er ikke nyt for Vejlefjord at sætte 

brugeren i centrum. Derfor besluttede vi 

os også for at vil ville have den ypperste 

akkreditering nemlig CARF-akkreditering 

fordi den direkte er anvendt på mere 

end 1000 hjerneskadeprogrammer i 

USA, Canada, Sverige, England, Irland og 

Australien. 

Mange har sikkert hørt om Joint Commission 

og deres akkreditering af en 

række danske hospitaler – så hvad er det 

nye. Joint Commission sikrer sig at personalet 

ved hvad de gør og hvorfor de gør 

det. CARF indebærer derimod, at foruden 

personalet – så ses ledelsen, brugerne, 

patienterne, henvisende myndighed og 

selve kerneydelsen efter – og det fungerer 

altså som det skal på Vejlefjord. 

Vi er på vej med friere valg til borgerne. 

For at kunne finde vej er en ”varedeklaration”, 

vigtig for det valg som patienten 

og dennes familie kan gøre – men det er 

også vigtigt for lægen eller sagsbehand- 

leren at kunne gennemskue markedet i 

samarbejde med den ramte familie. 

Hvad er så virkeligheden på Vejlefjord – 

her er et par eksempler; 

Brugeren skal vide hvilke resultater hun kan 

forvente at opnå ved at deltage i behandlingsprogrammet! 

Brugeren skal have indflydelse på sit eget program! 

Et CARF akkrediteret behandlingsprogram 

skal klart og tydeligt redegøre for, hvad 

der er de generelle succeskriterier for programmet 

.Kriterierne skal være målbare, 

og programmet skal systematisk indsamle 

relevant data, som fortæller, om kriterierne 

indfries. På denne måde foregår der en 

løbende evaluering , og resultaterne indgår 

som en vigtig del af det informationsgrundlag, 

som en evt. bruger skal have 

til sin rådighed, når han/hun foretager sit 

valg af rehabiliteringstilbud. 

Behandlingsprogrammet skal demonstrere, 

at brugeren er med til at planlægge 

sit individuelle behandlingsforløb 

i samarbejde med behandlerteamet. For 

Vejlefjord er det helt grundlæggende, at 

brugeren opfattes som en samarbejdspartner 

og CARF er enig heri. Derfor forpligtiger 

Vejlefjord sig på dette punkt. 

Øvrige samarbejdspartnere har krav på viden 

om programmernes indhold, behandlingseffekt 

og pris! 

Brugerens behov og programmets 

indhold skal matche hinanden. Derfor 

skal samarbejdspartnere som henviser 

brugere have en grundig viden om dette. 

Denne viden skal ifølge CARF ikke kun 

baseres på, hvad vi ”tror” samarbejdsparterne 

gerne vil vide. Ydermere skal vi 

systematisk følge op med at spørge vores 

samarbejdspartnere om, hvad de har 

behov for at vide. 

Behandlingseffekt er væsentligt for 

vores samarbejdspartnere. I en tid, hvor 

der kommer nye tilbud, er det vigtigt at 

kunne vælge det tilbud, som sandsynliggør 

den største effekt. Men man kommer 

ikke uden om, at prisen også spiller en 

stor rolle, for dem der betaler for ydelsen.. 

Derfor stiller CARF også krav om, at ressourcerne 

udnyttes mest hensigtsmæssigt 

i den betydning, at omkostninger og 

opnåede resultater løbende skal sammenholdes 

og underkastes en kritisk vurdering 

som fx kunne man have opnået tilsvarende 

resultater ved brug af færre ressourcer?; 

skal der ske en omprioritering for at kunne 

imødekomme andre behov? 

Foruden krav om faktuel viden har samarbejdspartnerne 

også krav på at blive 

hørt. CARF stiller i langt højere grad, end 

vi er vant til i Danmark, krav om, at man 

skal inddrage samarbejdspartnerne i en 

evaluering via løbende tilfredshedsundersøgelser. 

Formålet er at give samarbejdspartnerne 

indflydelse på programmerne, 

og måden vi formidler resultaterne på. 

Programmernes politikker og procedurer skal 

være på plads, og personalet skal kende forventninger 

og krav og vide, hvordan de skal leve op 

til disse! 

CARF lægger stor vægt på at medarbejderne 

har den nødvendige information 

og uddannelse for, at de kan udføre deres 

jobfunktioner tilfredsstillende. 

Akkrediteringen tildeles tidsbegrænset 

og for at fastholde kvaliteten på samme 

høje niveau, skal der udvikles, opdateres 

og justeres i praksis og i beskrivelsen af 

praksis. Man forpligter sig til at holde 

orden i eget hus. Det er en fortløbende 

proces med jævnligt tilbagevendende 

udefra kommende evalueringer til gavn 

for såvel borgerne , samarbejdspartnere 

og behandlerne. ●

Forsikringsfinansieret rehabilitering 

af mennesker med hjerneskade 

AF IRENE SKOVHUS | SOCIALRÅDGIVER HJERNESKADEFORENINGEN 

Vi, i Hjerneskadeforeningen, er fra et rehabiliteringscenter for Hjerneskadede blevet 

gjort opmærksom på, at sundhedssikringer i visse tilfælde kan finansiere rehabilitering. 

Vi har modtaget nedenstående information – som vi gerne vil give videre til vores 

medlemmer. 

1) På rehabiliteringscentret havde de haft en klient, som på et tidspunkt havde udsigt 

til at blive udskrevet - på trods af rehabiliteringscentrets anbefalinger. Rehabiliteringscentret 

kontaktede klientens forsikringsselskab, hvor vedkommende havde en Sundhedssikring. 

Forsikringsselskabet meddelte klienten, at de dækkede genoptræning 

i op til 6 måneder efter indskrivningen under forudsætning af, at der forelå lægelig 

dokumentation for, at det var nødvendigt. Forsikringsselskabet var dermed indstillet 

på at betale for ophold på Rehabiliteringscentret. 

2) Rehabiliteringscentret havde ligeledes haft en samtale med et andet forsikringsselskab, 

her fortalte to af deres ansatte, at selskabet formentlig ville betale det fulde 

ophold, hvis en klient med erhvervet hjerneskade og Sundhedssikring hos dem forlangte 

ophold på et rehabiliteringscenter/genoptræningssted. 

Ovenstående tyder således på, at Sundhedssikringer som de ovennævnte kan finansiere 

rehabilitering. Der er imidlertid meget stor forskel på hvordan og hvor meget der 

dækkes af de forskellige sundhedsforsikringer på det danske marked. Junglen af forsikringsselskaber, 

herunder sundhedssikringer, er stor, hvilket 

betyder at vi her fra Hjerneskadeforeningen 

ikke har et overblik over hvilke sundhedssikringer, 

der rummer denne mulighed. For 

de af jer der ikke kan komme videre i et 

rehabiliteringsforløb og som har en Sundhedssikring, 

kunne det derfor være en ide 

selv at kontakte Jeres forsikringsselskab og 

høre hvilken særlig politik de måtte have på 

området. ● 

217.000,00 kr. 

er mange penge 

AF JETTE SLOTH 

M en det har Århus Amtskreds modtaget 

i støtte til forskellige formål 

siden d. 1.7.2004. 

Vi har modtaget kr. 75.000 fra Magistratens 

3. afdeling til 11 licenser af PC programmet 

Genlyd, samt 2 PCer med finger 

touch. Genlyd er et kommunikations og 

taletrænings program for afatikere. Et 

spændende program med mange muligheder, 

som bl.a. også nogle af taleinstitutterne 

bruger. 

Programmet blive lagt ind på alle vore 

maskiner, og der vil i foråret 2005 blive 

afholdt kurser for afatikere og pårørende. 

Hertil kommer 17.000 til hjælpetjeneste, 

hvilket vil sige hjemmebesøg, besidderfunktion 

og telefonkontakt. 

Fra Magistratens 1. afdeling har vi fået 

kr. 60.000 til indkøb af porcelæn og nyt 

udstillingsmateriale. 

Fra Århus Amt har vi modtaget kr. 

25.000. Vi havde søgt om et noget større 

beløb, da en del af vore medlemmer 

efterlyser ”et rigtigt arbejde”, og de bl.a. 

kunne tænke sig at lave en genbrugsforretning. 

I den forbindelse kommer vi jo 

ikke langt med 25.000, og vil derfor prøve 

at søge andre steder også. 

Fra Hjerneskadeforeningen har vi fået 

kr. 40.000 til opstart af selvhjælpsgrupper, 

hvilket har været et stort ønske fra vore 

medlemmer. ● 

H O V E D C I R K L E EE N 

11

12 


12 

En ildsjæl fylder rundt 

Formanden for Hjerneskadeforeningen, Niels-Anton Svendsen, er en ildsjæl ud over det sædvanlige. 

Han forsøger via sin energiske og positive tilgang til opgaverne at forbedre vilkårene for de 

skadede og pårørende. pårørende. Selv om det ind imellem er sejt, så lykkedes det med små skridt, og det er 

succeserne, der giver energien. 

AF FREELANCEJOURNALIST JULIE LINDEGAARD 

Niels-Anton Svendsen er i gang med sit 

ottende år som formand for Hjerneskadeforeningen. 

Og han har umiddelbart 

ingen planer om at stoppe, til trods for at 

han fyldte 60 år den 19. november. 

Selv om der er sket en stor udvikling på 

hjerneskade-område, er der stadig meget 

at kæmpe for, siger Niels-Anton Svendsen, 

der i foreningen er kendt for sin ukuelige 

optimisme og arbejdsomhed. 

Niels-Anton Svendsen havde aldrig gættet 

på, at han skulle få problematikken 

omkring hjerneskader tæt på livet før 1992. 

Hans to sønner var ved at være voksne, og 

han og hustruen Hanne havde et aktivt 

arbejdsliv. Men pludselig blev alt på få 

minutter forandret. Sønnen Asger på 19 år 

faldt om med hjertestop den 28. februar 

1992. Han blev genoplivet, men hjernen 

havde taget skade efter iltmanglen. Niels- 

Anton og Hanne oplevede pludselig, hvor 

hårdt livet kan være. 

- Det var en meget hård kamp, og det 

endte med, at vi tog vores søn, Asger, 

hjem. Han var helt bedøvet af medicin, så 

vi begyndte at afgifte ham. Da han blev 

flytte hjem, lå han i sengen, men da medicinen 

begyndte at forsvinde, vågnede han 

op, og for anden gang i sit liv tog Asger 

sine første skridt. Det var en stor sejr, siger 

Niels-Anton Svendsen. 

Kampen for et værdigt og godt liv for 

sønnen var hård, men alligevel besluttede 

Niels-Anton og Hanne sig for, at når 

de igen fik lidt overskud, ville de kæmpe. 

Ikke bare for deres egen søn, men også for 

andre i samme situation. 

- Dengang i 1992 var der ingen, der talte 

om hjerneskadede. Det har heldigvis foran- 

dret sig i dag, men det har været en lang 

og sej vej, siger Niels Anton. 

Han meldte sig ind i Hjerneskadeforeningen 

i 1993, kom i amtsbestyrelsen i 93 og 

indtog formandsposten efter stifteren Åse 

Engberg i 1996. Det er en post, der kræver 

mange timers arbejde hver uge, og som 

Niels-Anton Svendsen bestrider ved siden 

af fuldtidsjobbet i Københavns Kommunes 

Kultur og Fritidsforvaltning som afdelingsleder. 

For formanden er det succeserne, der 

gør det til tider hårde og omfattende 

arbejde værd at fortsætte. 

- Det kan for eksempel være foreningens 

årlige sejltur Brainstorm. Det er så utrolig 

dejligt, når der pludselig er en skadet, der 

opdager, at han stadig er god til at sejle. 

Eller i det hele taget kan bidrage til fællesskabet. 

De gode oplevelser giver energi. 

Jeg synes, det er vigtigt at fokuserer på ressourcerne 

og ikke begrænsningerne, siger 

Niels-Anton. 

Ifølge formanden er der stadig mange 

kampe at tage med systemet, de professionelle 

og behandlerne. Men det er en kamp, 

han har mod på at kæmpe. 

- Der er en stor velvilje fra de professionelle 

til at høre på vores erfaringer og 

meninger. Vi har hele tiden arbejdet for, at 

der er en positiv dialog, hvor vi ikke konstant 

farer ud i medierne og kritiserer. Jeg 

arbejder bedst under overfladen, og det 

har ført til at foreningen tages seriøst og 

betragtes som en pålidelig samarbejdspartner, 

siger formanden og tilføjer: 

- Vi har som skadede og pårørende et 

kæmpe potentiale i vores erfaringer. Og vi 

bliver hørt. Men det sker da også, at vi må 

trampe i jorden og råbe højt, men det kan 

nok ikke undgås. 

Hjerneskadeforeningen er de sidste cirka 

20 år ofte blevet bedt om at bidrage og 

deltage i forskellige udviklingsprojekter. 

Også da Sundhedsstyrelsen i 1997 lavede 

en ny strategi for rehabiliteringen af hjerneskadede 

sad foreningen med ved bordet. 

Niels-Anton Svendsen har også på det 

internationale plan været utrolig aktiv. Via 

foreningen Brain Injury and Families er der 

skabt netværk på tværs af landegrænserne, 

også mellem hjerneskadede. 

- Vi har hvert år møde på tværs af landegrænserne, 

og det har ført til mange gode 

venskaber på tværs af kulturer og sprog. 

Og samtidig er det vigtigt at kigge til de 

andre lande, fordi der er mange måder at 

behandle og hjælpe hjerneskadede på. Vi 

er nået et godt stykke siden 1992, da jeg 

først stiftede bekendtskab med hjerneskade-problematikken. 

Dengang fandtes 

der absolut ingen tilbud. Der er stadig et 

stykke vej at gå, men vi er på rette kurs, 

siger formanden. 

- Men det vigtigste for mig er, at de skadede 

får mulighed for at benytte de ressourcer, 

de har. Min holdning er, at alle kan 

noget. Det gælder bare om at finde det og 

bruge det. Vi kan ikke spole tiden tilbage til 

før skaden, men livet er fuld af muligheder. 

Det gælder bare om at finde dem, og det 

kan selvfølgelig være svært. Men de er der, 

siger Niels-Anton Svendsen. 

Sønnen Asger bor stadig hos Niels- 

Anton og Hanne. Han fungerer godt, selv 

om hans hukommelse er svært skadet. 

Hverken han eller forældrene har planer 

om, at han skal flytte ud af hjemmet, før 

der er et relevant tilbud for ham. ●

Når verden vælter 

10.-12.000 rammes af apopleksi vert år 

AF STEEN PIPER 

Hvert år bliver mellem 10.000 og 12.000 mennesker 

ramt af apopleksi, får med andre ord en 

hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det 

gør apopleksi til en af de aller alvorligste folkesygdomme 

i Danmark, og i den vestlige verden. 

Men der er mange flere der bliver berørt, hver 

gang et menneske rammes af, hvad der i gamle 

dage blev kaldt et slagtilfælde. 

I Jytte Jensen, Dorthe Schmidt og Birthe K. 

Nielsens bag Når verden vælter kommer 26 

unge og børn til orde med deres fortælling om, 

hvad der skete, da deres mor eller far blev ramt 

af apopleksi og fik en hjerneskade. 

Når verden vælter er 26 teenageres beretning 

om deres liv. 

Det er rystende beretninger, om hvordan man 

som barn eller ung klarer det, når mor eller far 

ikke kan tale, er lammet eller har ændret personlighed. 

Det er også rystende at der ikke nogen koordineret 

indsats med at hjælpe de unge, der kom- 

mer i en sådan situation. 

Hjernens opbygning og 

konsekvenserne ved en hjerneskade 

OPLÆG AF PETER LUND MADSEN OG HYSSE FORCHHAMMER 

Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen 

arrangerer et møde for hjerneskadede, 

pårørende og behandlergrupper 

Mandag d. 17.januar 2005 kl. 19-21 

Rigshospitalets auditorium 2 

Hvordan er menneskehjernen opbygget 

og hvad foregår der egentligt derinde? 

Hvad er hjernens rolle i erkendelsesprocessen? 

Hvordan reagerer hjernen ved en hjerneskade 

og hvad menes der med at 

hjernen er god til at ”rydde op” efter en 

skade? 

Hvordan er samspillet mellem følelser 

og fornuft? 

Når verden vælter henvender sig både til 

unge i samme situation, men også til alle dem 

der er en del af de unges netværk iskolen eler i 

fritiden. Samtidig vil professionelle behandlere, 

der har kontakt med hjerneskadede, kunne have 

stor glæde af bogen. 

Når verden vælter er skrevet af ledende 

oversygeplejerske Jytte Jensen, Roskilde; af formanden 

for HjerneSagen i Rosilde Amt Birthe K. 

Nielsen, som selv er apopleksi ramt og endelig 

af journalist Dorthe Schmidt. ● 

Jytte Jensen, Dorthe Schmidt & Bithe K. Nielsen 

Når verden vælter 

26 unge om angsten for fremtiden, 

når mor eller far bliver hjerneskadet. 

199 sidder med beretninger og div. 

faktuelle oplysninger. 

Bogen er designet af Finn Borhus 

kr. 198,- udkom den 06.10.04 

Typologier på bevidsthedstilstande hos 

raske og hos senhjerneskadede. 

Bevidste og ubevidste processer 

Det er god latin at genoptræning skal 

igangsættes så hurtigt som muligt, men 

hvorfor egentligt? Understøtter fysisk og 

kognitiv genoptræning hinanden? 

Målgruppen for mødet er for ramte, 

pårørende og folk der arbejder inden for 

området. 

Husk at tilmeld jer arrangementet ved at 

skrive en mail til tilmelding@munc.dk 

med jeres navn, adresse, telefonnummer, email 

og jeres tilknytning til området. 

BOGANMELDELSE 

KO NTAK TANNONCE 

Så er der dømt rockkoncerter. 

Jer er en knægt på 53 år fra Østjylland 

Efter 6 års træning efter en hjerneskade 

er jeg klar igen, så kan det passe, 

at jeg skal gå alene til koncerter og 

på rejseoplevelser – som kan blive til 

fælles glæde og hygge. 

Jeg føler, at jeg har meget tryghed 

og positive tanker at give i et fast forhold 

– til en dejlig pige. 

Jeg drikker ikke selv øl eller spiritus, 

men håber på at komme til at dele 

en flaske rødvin med dig over en god 

middag. 

Bill. Mrk 01032004 


13


14 

Sygepleje til den hjerneskadedes pårørende 

AF PIA JESSEN OG LENE THING | SYGEPLEJESTUDERENDE VED HOLSTEBRO SYGEPLEJESKOLE 

Vi er to sygeplejestuderende fra Holstebro Sygeplejeskole. Vi 

er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt 

som omhandler sygeplejen til apopleksipatientens pårørende. I 

den anledning har vi deltaget som observatører på Temadagen 

for pårørende den 30. oktober 2004 i DGI-byen i København. 

Temadagen var arrangeret af hjerneskadeforeningens Projekt 

Aktive Pårørende som er støttet af Socialministeriet. Projektleder 

Thomas Højland og projektmedarbejder Irene Skovhus var arrangører 

af temadagen, hvor ca. 50 pårørende til hjerneskadede var 

deltagende. Der var oplæg fra neuropsykolog Louise Brückner 

Wiwe og Journalist Julie Lindegaard. 

Vi har valgt at skrive om pårørende til hjerneskadede, da vi 

igennem litteratur, praksiserfaring og ikke mindst på temadagen 

har erfaret at de pårørende ikke i tilstrækkelig grad ses 

som en integreret del af sygeplejen. De pårørende tildeles ikke 

en naturlig del i plejen, og ydes ikke den fornødne omsorg og 

opmærksomhed. Ikke desto mindre er det vigtigt at vi som 

sygeplejersker har forståelse for den pårørendes situation og tilstand, 

som ofte kan være præget af krise. Det er relevant at rette 

fokus på pårørende da det er en målsætning både i De Sygeplejeetiske 

Retningslinier og sundhedspolitisk. 

Louise Wiwe indledte dagen med et oplæg som omhandlede 

erfaringer gennem mange års arbejde sammen med pårørendegrupper. 

Louise udtaler at de pårørende ofte opfattes som 

besværlige, da det er dem der står tilbage med hjer- 

ne, sprog, energi og kraft. En hjerneskade er for 

altid, og det bliver aldrig det samme som før. 

Tragedien er indtruffet, men hvad så? Herfra 

gælder det om at gøre virkeligheden fremkommelig. 

Her er det vigtigt at gøre sig klart hvor 

meget energi den pårørende vil investere i 

den hjerneskadedes liv. 

Det der påvirker Louise mest i mødet 

med de pårørende er den eksistentielle 

ensomhed. Der er ikke nogen som 

>> 

forstår det ”at være pårørende”. 

Det var nemmere at forholde 

sig til døden, men her skal 

der tages afsked med dele 

af den hjerneskadede. Netværket 

smuldrer rask væk 

efter et par år, da det er for svært. 

Pårørende til hjerneskadede har det 

”Det er slemt at være pårørende. 

Det er meget slemt at være en overset pårørende” 

(Vesterdal, 2001) 

svært, og er tit præget af sorg, tvivl, frustration og bekymringer. 

Ofte bruger den pårørende energi på de dårlige oplevelser og 

erfaringer som viser sig ved at de retter deres vrede mod sundhedssystemet. 

Temadagens fokus var den pårørendes gode oplevelser. Det 

kunne være lyspunkter som f.eks. en god episode, hvor den 

pårørende følte at tingene lykkedes. Det behøvede ikke at være 

en stor ting eller en stor oplevelse. Små ting eller små oplevelser 

kan også have stor betydning. Ideen med at fokusere på 

lyspunkterne, er at få nogle gode oplevelser ind i tankerne. De 

gode tanker kan være styrende for den pårørendes handlinger 

og dermed være med til at lette hverdagen. 

Deltagerne blev inddelt i grupper, hvor de skulle interviewe 

hinanden to og to om de gode oplevelser. Vigtige citater, vendinger 

eller bemærkninger der kom frem i interviewerne blev 

delt i et fælles forum, for derefter at blive indsamlet. Resultaterne 

vil senere blive publiceret på Hjerneskadeforeningens hjemmeside, 

så andre pårørende kan få glæde af disse positive oplevelser. 

Ud af de mange resultater kan bl.a. nævnes : 

Psykologbistand indenfor det første år, da det er et 

neutralt felt hvor den pårørende kan læsse af. 

Tillade sig at modtage omsorg fra andre. 

Systematisering af problemområder for derefter 

at løse dem en af gangen. 

Positiv livsholdning. 

Pårørende grupper/ medlem af Hjerneskadeforeningen. 

Julie Lindegaard er selv pårørende til en hjerneskadet og har 

netop udgivet bogen: Livet med en hjerneskadet – 10 beretninger. 

Julie har i samarbejde med Hjerneskadeforeningen oprettet 

en hjemmeside (www.Hjerneskadet.dk). På hjemmesiden kan 

pårørende mødes med hinanden og udveksle erfaringer. Derudover 

fungerer hjemmesiden som en informationsside med 

nyheder til pårørende. 

I vores videre arbejde vil vi rette fokus på sygeplejerskens 

møde med den pårørende til en hjerneskadet. Vi arbejder ud fra 

hypotesen om at det er ”lidt der skal til i mødet mellem mennesker”, 

f.eks. et forståelsesfuldt blik og følelsen af at blive taget 

alvorligt er tilstrækkeligt. 

Vi kritisere det produktive sundhedssystem, som er koldt, rationelt 

og anspændt. Sygeplejersken har i den daglige pleje fokus 

på den syge, og sanser ikke de pårørende. ●

I job nu – via internettet 

Nu er den her. Job- og informationsportalen for virksomheder og mennesker 

med handicap. Hvis du er førtidspensionist, visiteret til et fleksjob eller gerne vil 

skifte job, har du nu mulighed for at tage sagen i egen hånd. 

AF ANDERS REITOV | PROJEKTKONSULENT I DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER 

Den nye job- og informationsportal blev lanceret den 6. 

december 2004 på Christiansborg. De Samvirkende Invalideorganisationer 

er koordinator på projektet, som vi har store 

forventninger til. Med portalen bliver det bliver nemmere for 

virksomheder og handicappede at finde hinanden i fremtiden, 

uden at fokus på de faglige og menneskelige kvaliteter forsvinder. 

Frem for at skabe et netsted, der suser alene rundt ude i cyberspace, 

har vi lagt den nye portal i kølvandet af Arbejdsmarkedsstyrelsens 

almindelige aktiviteter. Portalen vil blive en integreret 

del af www.jobnet.dk, hvor f.eks. alle, der er tilmeldt AF-systemet, 

lægger deres ledige jobs og CV’er (curriculum vitæ - levnedsbeskrivelser). 

DSI finder, at denne sammenkobling er det optimale udgangspunkt 

for at sikre, at projektet holder hele vejen hjem. Erfaringer 

fra tidligere siger, at der skal ikke skabes for mange steder, hvor 

man skal gå hen, hvis man vil i kontakt med potentielle ansøgere. 

Job og informationer 

Job- og informationsportalen indeholder en CV- og jobbank 

for ledige stillinger og interesserede ansøgere. Brugen heraf er 

gratis. Derudover tilbyder portalen alle de relevante informationer, 

som er med til at understøtte beskæftigelsen af personer 

med handicap. Derved er informationen direkte tilgængelig, når 

man har brug for den – og altid ajourført. 

Portalen rummer også personhistorier fra det virkelige liv - om 

personer med handicap i forskellige job. Det gør tingene dejlig 

konkrete. Der er en beskrivelse af gældende støtteordninger for 

løntilskud, arbejdspladsindretning mv. Alle relevante informationer 

samles således kun ét klik væk. Til gavn for både jobsøgere 

og arbejdsgivere. Du kan selv tjekke det ud nu. 

Aktiv jobsøgning 

Du kan allerede i dag besøge www.ijobnu.dk og lægge dit 

CV ind i CV-banken og dermed gøre dig synlig for potentielle 

arbejdsgivere. Det er nemt, du bliver guidet igennem hele forløbet. 

Du behøver altså ikke længere at kæmpe med pen og papir 

Arbejdsgiverne kan direkte annoncere efter førtidspensionister 

og fleksjobbere med de rette kvalifikationer. Og du kan som 

jobsøger selv søge direkte efter job til førtidspensionister og 

fleksjobbere. 

DSI mener, at vejen frem må være at afmystificere de særlige 

vilkår og gøre dem til en del af arbejdsmarkedet. Kortene skal 

blandes og de menneskelige talenter skal frem i lyset, så fleksjob 

og job til førtidspensionister bliver en naturlig og accepteret del 

af arbejdsmarkedet. 

I den sidste ende handler det selvfølgelig om, at både jobsøgere 

og arbejdsgivere tør tænke i mulighederne frem for på 

begrænsningerne. 

Udbred budskabet 

For at job- og informationsportalen www.ijobnu.dk skal blive en 

succes, er det nødvendigt, at budskabet kommer ud i alle landets 

kroge. Du kan gøre dit til, at portalen bliver en succes ved at 

bringe budskabet videre. Det er ikke nok med pressemeddelelser 

mv. Eksisterende netværk og relevante aktører skal aktiveres, 

så det bliver en bred indsats fordelt udover hele landet. 

Det er målet, at www.ijobnu.dk skal skaffe flere personer i 

fleksjob – og skaffe flere job med løntilskud til førtidspensionister. 

Tingene sker dog ikke af sig selv, og det er vigtigt, at alle 

parter gør sit til, at det bliver nemmere for mennesker med handicap 

og virksomheder at finde hinanden, uden at de faglige og 

menneskelige kvaliteter forsvinder. ● 

Husk: Hjerneskadeforeningen afholdes repræsentantskabsmøde 1.-3. april 2005 


15


16 

Biblioteker i Valparaíso 

AF HENRIK CHRISTENSEN 

At forvandle Alfons Åberg til Antonio Almodovar 

Som invalidepensionist har jeg gode 

muligheder for at rejse - og dem 

bruger jeg. Jeg har i tidens løb rejst en 

del og bl.a. fundet frem til at min fysik 

ikke egner sig til bestandig at være på 

farten. Derfor har jeg istedet udnyttet 

mine sprog kundskaber til at få et frivilligt 

arbejde som engelsklærer ved folkeskoler 

i bl.a. Harare (Zimbabwe) og Ciénfuegos 

(Cuba) under længere ophold dér. 

I 2003 blev jeg gjort opmærksom på 

Nordisk Center for Børnelitteratur i Valparaíso, 

Chile, hvor den danske folkepensionist 

Anne har oprettet 2 biblioteker 

for fattige chilenske børn. Hun anmoder 

danske forlag om at måtte få nogle af 

deres børnebøger samt lov til at oversætte 

dem. 

Bagefter får hun bl.a. mig til at oversætte 

dem til spansk, hvorefter oversættelserne 

klæbes ind oven på den danske 

tekst og så lånes de ud på de 2 biblioteker 

i Valparaíso. Så derfor kunne jeg udnytte 

at jeg taler flydende spansk og synes det 

er spændende sat oversætte. Så på den 

måde har jeg faktisk forvandlet Alfons 

Åberg til Antonio Almodovar. Jeg ville 

genskabe bogstavrimet fra den danske 

bog og spanske efternavne der betyder 

med “a” kender jeg ikke mange af ... jo, 

jeg kender jo ham filminstruktøren. 

Især det lille af de to biblioteker har i høj 

grad en funktion som værested og fristed 

for børnene - et sted hvor de kan være 

uafhængigt af mange chileneres opfattelse 

af børn som klodsede og besværlige.. 

Tai Chi 

Enkelte gange om året jeg fungerer jeg 

som Tai Chi-lærer i Danmark og var så heldig 

at kunne videreføre dette i Valparaíso. 

I almindelighed laver jeg selv Tai Chi de 

fleste morgener og mange lokale lagde 

da mærke til “ham gringoén der stod og 

lavede slowmotion-ballet i Parque Italia”. 

Rundt om Valparaíso by ligger der 

mange kommunale jordstykker som 

bare er ubeboede. Forskellige grupper 

ubemidlede har så besat nogle af disse 

jordstykker og forsøger bl.a. at opbygge 

Christiania-agtige bebyggelser der. 

Og nogle af disse jordBZerne blev så 

begejstrede for min Tai Chi at de udbad 

sig undervisning. Oprindeligt er Tai Chi 

udviklet som en kampkunst så nu efter at 

jordBZerne har fået undervisning vil politiet 

næste gang de stormer la toma (det 

besatte) blive mødt med Tai Chi. ! 

Kulturhuset i Valparaíso 

Der findes ikke kulturhuse ret mange 

steder i verden men i Valpaíso findes der 

faktisk noget der minder om kulturhuset 

her på Islands Brygge. Stedet hedder “la 

casa verde” - det grønne hus og er oprettet 

af et kunstnerkollektiv. Jeg nåede på 

mine 6 mdr. i Valparaíso at opleve mange 

forskellige koncerter, teaterforestillinger og 

adskillige udstillinger. 

Ligesom i de fleste kulturhuse i Danmark 

er driften af en cafe noget af det 

centrale i huset. Samtidig er stedet 

tilholdssted for fans af den kendte fodboldklub 

F C Santiago Wanderers. Derfor 

er mange Wanderinos (disse fans) flyttet 

med over i la casa verde som på den 

måde har fået styrket sin folkelige profil. ●

Nordjyllands Amtskreds V/ HANNE FRANDSEN 

Hvordan har senhjerneskadede det i Nordjylland? 

Er du hjerneskadet, pårørende eller bare interesseret? 

Debataftener om mennesker som rammes af en hjerneskade! 

En række initiativtagere i Nordjylland, fagpersoner og frivillige fra 

intereresseorganisationer, ramte og pårørende er gået sammen i et 

ihærdigt forsøg på at fremme viden, forståelse og nytænkning over 

for den gruppe borgere, som rammes af en hjerneskade, enten det 

skyldes sygdom eller ulykke. 

Det betyder, at initiativtagerne holder debataftner om mennesker, 

som får en hjerneskade, dets følger og nye muligheder for 

fremtiden. Man kan få besvær med at tale eller forstå hvad andre 

siger, det kaldes afasi, men mange får også alvorlige og ofte skjulte 

handicaps som følger af hjerneskaden. Nogle mennesker med en 

erhvervet hjerneskade og deres pårørende risikerer derfor at havne 

i en ufrivillig isolation, og det er initiativtagernes håb, at kursusrækken 

kan ende med at danne netværk for både ramte og pårørende. 

Følgende emner har vi haft på programmet. 

Hjernens funktion og opbygning. 

Følger efter en hjerneskade. 

Underviser: Agnes Pilgaard, Center for erhvervet 

hjerneskadede i Sindal. 

Skjulte handicaps. 

Hvordan udarter følgerne sig i hverdagen. 

Underviser: Agnes Pilgaard, Center for erhvervet 

hjerneskadede i Sindal. 

Ny struktur i familien- ændrede roller m.v. 

Underviser: Jytte Veggerby,Taleinstituttet. 

Indslag fra hjerneskaderamt og ægtefælle. 

Bruno Christiansen og hustru 

Pligter og rettigheder i den sociale lovgivning, 

samt info. om bisidderprojekt. 

Underviser: Louisa Mckennell Taleinstituttet. 

Kommunikation. 

Underviser: Lone Mogensen, Taleinstituttet- centeret i Sindal. 

Sorg- og krisereaktioner. 

Underviser: Uffe Seilmann, Hjerneskaderådgivningen. 

Frederiksborg amtskreds V/LISBETH HOLMGAARD 

I dagene 17–19. september afholdt amtskredsen et weekendkursus 

for skadede og pårørende, om de personlighedsændringer som en 

hjerneskade kan medføre. 

Kurset kunne gennemføres idet Frederiksborg amtskreds havde 

fået bevilget penge fra henholdsvis Frederiksborg amtskommune 

(§ 115 midler) samt fra Nykreditfonden. 

Rehabilitering- generelt om forløb og muligheder. 

Nyt liv/ny livskvalitet- hvordan kommer vi videre? 

Underviser: Kirsten Larson, Hjerneskaderådgivningen. 

Nyt liv/ny livskvalitet- hvordan kommer vi videre? 

Alle undervisere vil være tilstede denne aften. 

Formål: at sætte fokus på og øge mulighederne for et aktivt liv 

for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende 

samt skabe grundlag for at danne netværk i Nordjylland. 

Arrangører: Hjerneskadeforeningen Nordjylland Hanne Frandsen, 

Hjernesagen Bruno Christiansen, Nordjyllands Amts Hjerneskaderådgivning. 

Nordjyllands amtskreds 

Afholder generalforsamling 

På taleinstituttet Borgmester Jørgensenvej 2. Aalborg. 

Lørdag den 15 januar 2004 kl. 12.00 

1. Valg af dirigent. 

2. Bestyrelsens beretning. 

3. Forelæggelse af regnskab 2004. 

4. Behandling af indkomne forslag. 

(Forslag skal være formanden i hænde 

senest den 3.januar 2005) 

5. Drøftelse af arbejdet i det kommende år 

6. Fremlæggelse af budget til godkendelse 

7. Valg til bestyrelsen 

På valg er kasserer 

2 bestyrelsesmedlemmer 

Valg af suppleanter. 

8. Valg af repræsentanter til 

Hjerneskadeforeningens repræsentantskab. 

9. Eventuelt 

NYT FRA AMTSKREDSENE 

Efter mødet er foreningen vært ved ”et bid brød og en tår kaffe” 

Derfor tilmelding til maden nødvendig. 

Tilmelding på tlf. 98 79 03 48 Hanne. 

Bestyrelsen for Nordjyllands amtskreds ønsker alle vores medlemmer 

og familie en rigtig god jul, og et godt nytår. 

Formand, Hanne Frandsen. 

Ikke mindre end 36 af amtskredsens medlemmer deltog i dette 

kursus, hvor neuropsykolog Lars Siert var en både behagelig og 

dygtig underviser. Som noget nyt havde vi i år indlagt gruppearbejde 

i kurset. Der blev dannet 3 grupper bestående af skadede 

og 3 grupper bestående af pårørende. Alle var meget enige om, at 

netop denne undervisningsform var meget givtig. Der var i grup- 


17


18 

perne god mulighed for at udveksle dels personlige og dels nogle 

generelle problemstillinger. Mange gav efterfølgende udtryk for et 

ønske om opfølgning på dette kursus 

Amtskredsen vil gerne benytte lejligheden til at takke både 

Nykreditfonden, samt Frederiksborg amt for deres økonomiske 

støtte til dette kursus – uden denne støtte ville det ikke have været 

muligt at gennemføre et sådan kursus. TAK 

Lyspunktet 

”Lyspunktet” er en forening, der blev stiftet i marts måned 2001 

af en gruppe mennesker med en erhvervet hjerneskade. 

Det er foreningens formål at samle mennesker der har pådraget 

sig en hjerneskade(f.eks. trafikuheld, blodpropper, hjerneblødning, 

arbejde med opløsningsmidler, epilepsi, afasi, sclerose og 

lignende) til fælles glæde og adspredelse i hverdagen. 

Foreningen er oprettet som et fritidstilbud (aktiviteterne foregår 

fortrinsvis i dagtimerne) for selvhjulpne senhjerneskadede i alderen 

fra ca. 30 – 60 år, som jo er for gamle til at være med blandt 

de unge og for unge til at være med blandt de gamle. 

Foreningen er 100% brugerstyret, og det er alene medlemmerne, 

der bestemmer og forbereder alle aktiviteter. 

Alle selvhjulpne senhjerneskadede i Frederiksborg Amt kan deltage. 

Aktiviteterne spænder vidt f.eks. gå og cykelture i naturen, teaterture 

og museumsbesøg, sport m.m. Se udpluk af sidste års 

aktiviteter andetsteds i folderen. 

Lyspunktet holder til hos Hillerød Firmasport, Skovledet 100, 

3400 Hillerød 

Faste aktiviteter: 

• Mandag - Idræt: fra kl. 09,00 til kl. 14,00: Hillerød Firmasport, 

Skovledet 100 

• Onsdag - Bowling: fra kl. 13,00 til kl. 15,00i Slots Bowl, Hillerød 

• Fredag - EDB-undervisning fra kl. 12.00-16.00 i Grønnegadecentret 

Andre aktiviteter 

• Fredag d. 7. januar: Hillerød Firmasport: Klubdag fra 9.30 -11.45. 

Vi hygger os med kaffe og hyggesnak, derudover planlægger 

vi fremtidige aktiviteter. Dagen er også velegnet til at introducere 

nye medlemmer for foreningen. 

• Fredag d. 11. februar: Hillerød Firmasport: Klubdag fra 9.30- 

11.45. Vi hygger os med kaffe og hyggesnak, derudover planlægger 

vi fremtidige aktiviteter. Dagen er også velegnet til at 

introducere nye medlemmer for foreningen. 

• Onsdag d. 23. februar: Arbejdermuseet: Mødested: Nørreport 

St., S-Togsparronen ved pølsebaren kl. 11.00. Vi skal ind og 

opleve arbejderklassens hverdag gennem tiderne. Oplev bl.a. 

stemningen fra TV-serien “Krøniken”. Der vil være mulighed 

for at købe “gammel” dansk mad i cafeteriet. Tilmelding til 

Hans-Erik på tlf. 48 25 53 11 senest d. 15. februar. 

• Fredag d. 4. marts: Hillerød Firmasport: Klubdag fra 9.30-11.45. 

Vi hygger os med kaffe og hyggesnak, derudover planlægger 

vi fremtidige aktiviteter. Dagen er også velegnet til at introducere 

nye medlemmer for foreningen. 

• Påske: Vi holder Påskeferie fra torsdag d. 24. marts til og med 

mandag d. 28. marts. 

Vil du høre mere om Lyspunktet kan du kontakte Lars Larsen, tlf.: 

21 45 94 05 eller e-mail: tirsdallarsen@os.dk 

Onsdagsklubben i Frederikssund: 

Hver onsdag (deraf navnet) mødes en række hjerneskaderamte 

til socialt samværd i Kulturhuset El-Værket, Ved Kirken 6, i Frederikssund. 

Onsdagsklubben er 100% brugerstyret. 

Vi drikker kaffe, får en snak og en god latter, vi mener nemlig at 

det drejer sig om at få livskvalitet ind, i en til tider problematisk 

hverdag. Vi er p.t. ca. 20 medlemmer af Onsdagsklubben. Vi 

arrangerer museums besøg, teater, spise sammen arrangementer 

og meget andet og alt foregår for det meste på onsdage. Man 

planlægger aktiviteterne et 1⁄2 år frem i tiden. 

Onsdagsklubbens tovholder er: 

Sanny Freund som kan kontaktes på 

tlf. 4818 4031. 

Har du lyst til at komme og hilse på deltagerne, inden du beslutter 

dig endeligt, så kontakt Sanny. 

Man skal være selvhjulpen og det kræver medlemskab af Hjerneskadeforeningen 

at være med i Onsdagsklubben og dens 

aktiviteter. 

Onsdagsklubbens aktiviteter i første kvartal 2005: 

Første onsdag i hver måned forkæler vi os selv med fælles spisning. 

Herudover har vi planer om at tage en tur ind og se Toms Chokoladefabrik 

i Ballerup, 

• en tur i planetariet 

• en tur i Danmarks akvarium 

• en tur til Jagt og skovbrugsmuseet samt 

• en tur til arbejdermuseet. 

Mødestedet i Helsingør: 

Mødestedet er for skadede mellem 30 år og ca. 65 år og man 

skal være selvhjulpen. Mødestedet drives udelukkende af de 

medlemmer at Hjerneskadeforeningen som ønsker at benytte 

stedet. Mødestedet er 100% brugerstyret. 

Alle mødestedets medlemmer er med til at beslutte hvilke aktiviteter 

der skal iværksættes. 

Vi mødes den 3.onsdag i måneden fra 

kl. 14.00 til 16.30 i Aktivitetshuset 

Fiolgade 17C 3000 Helsingør. 

Herudover har vi mandag gymnastik (små hold) fra kl. 10.00-11.40 

ligeledes i lokalerne Fiolgade 7C (Handicapundervisning) - 

Tilmelding skal ske til Kirsten

Onsdag den 19. januar 2005: Planlægger vi forårs aktiviteter, 

ligesom der bliver mulighed for kaffe og hyggesnak. 

Onsdag den 16.februar: Rådgiver i Fiolgade 17C kl. 14.30. Her 

vil Bente og Lone fra voksenrådgivningen i Helsingør. Vil komme 

og svare på de spørgsmål som I har på hjerte. 

Vil du høre mere om Hjerneskadeforeningens nye mødested i 

Frederiksborg Amt Kontakt: 

Kirsten Stockmarr på tlf. 49135852 eller 

e-mail: kirstenstockmarr@mail.dk 

Generalforsamling 11. 2005: 

Der er i skrivende stund ved at blive udsendt indkaldelse til 

amtskredsens generalforsamling som afholder den 11. januar 

2005 på Egedammen i Hillerød. Amtskredsbestyrelsen håber 

København/Roskilde Amtskreds 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i 

Københavns og Roskilde amtskreds 

Søndag den 30. januar 2005 kl. 16.00 

I VORE LOKALER I BOGENSEGADE 2 – 4, 2100 KØBENHAVN Ø 

Med følgende dagsorden (jfr. Vedtægternes § 4): 

1. Valg af dirigent 

2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse 

3. Forelæggelse af regnskab til orientering 

4. Behandling af indkomne forslag 

5. Drøftelse af arbejdet i det kommende år 

6. Fremlæggelse af budget til godkendelse 

7 Valg af: 

Formand 

Kasserer 

Bestyrelsesmedlemmer 

Suppleanter 

8. Repræsentanter til repræsentantskabet 

9. Eventuelt 

Forslag der ønskes behandlet under pkt. 4 (indkomne forslag) 

skal være amtskredsformanden i hænde 14 dage før mødet. 

Efter generalforsamlingen vil amtskredsen byde på lidt mad og 

drikke til de der har lyst. 

Af hensyn til indkøb bedes man tilmelde sig spisningen senest 

dagen før. Tilmelding til: Kristian Siversleth 3324 3465 (privat) eller 

3324 4611 (arbejde) 

Dorthe Christiansen 5087 1610 

EFTERLYSNING 

Vi savner hjælpende hænder og kvikke hoveder til arbejdet i 

Københavns og Roskilde Amtskreds. 

NYT FRA AMTSKREDSENE 

meget på, at rigtig mange af amtskredsens medlemmer vil 

møde op denne dag, for derved at være med til at præge amtskredsens 

arbejde i 2005 – ikke mindste ønsker vi, at mange af 

Hovedtropperne som er bosat i Frederiksborg amt, vil komme 

- idet der i en forening som Hjerneskadeforeningen er behov for, 

at også de unge er med til at præge udviklingen i foreningen. 

Det er også på generalforsamlingen, at der skal vælges repræsentanter 

til Repræsentantskabsmødet i 2005 – og det vil være 

rart hvis der var flere unge som vil lade sig vælge til Repræsentantskabet 

som jo er Hjerneskadeforeningens øverste myndighed. 

Glædelig jul og godt nytår:Til slut vil jeg benytte lejligheden til 

at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og samtidig 

tak for de hyggelige stunder vi har haft sammen her i 2004. 

Brænder du for foreningens formål eller en mærkesag eller har 

du et ønske om større indhold i din dagligdag enten ved at 

påtage dig nogle opgaver for kredsen eller blot ved at deltage i 

kammeratskabet 

Så kontakt amtskredsformanden; 

Kristian Siversleth, 33 24 34 65 (privat), 33 24 46 11 (arbejde) 

Hjernens opbygning og konsekvenserne ved en hjerneskade. 

Oplæg af Peter Lund Madsen og Hysse Forchhammer. 

Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen arrangerer et møde for 

hjerneskadede, pårørende og behandlergrupper 

Mandag d. 17.januar 2005 kl. 19 – 21 

Rigshospitalets auditorium 2 

Hvordan er menneskehjernen opbygget og hvad foregår der 

egentligt derinde? Hvad er hjernens rolle i erkendelsesprocessen? 

Hvordan reagerer hjernen ved en hjerneskade og hvad menes 

der med at hjernen er god til at ”rydde op” efter en skade? 

Hvordan er samspillet mellem følelser og fornuft? Typologier 

på bevidsthedstilstande hos raske og hos senhjerneskadede. 

Bevidste og ubevidste processer 

Det er god latin at genoptræning skal igangsættes så hurtigt 

som muligt, men hvorfor egentligt? Understøtter fysisk og kognitiv 

genoptræning hinanden? 

Målgruppen for mødet er for ramte, pårørende og folk der 

arbejder inden for området. 

Husk at tilmeld jer arrangementet ved at skrive en mail til 

tilmelding@munc.dk med jeres navn, adresse, telefonnummer, 

e-mail og jeres tilknytning til området. 


19


20 

Århus Amtskreds AF: JETTE SLOTH 

Året er ved at være løbet til ende, årsskiftet 

erindrer os om glæder og sorger. Vi 

ved ikke hvad det nye år vil bringe, men 

ved hvad det gamle gav os. Sådan er det 

med livet. Det er svær at spå om fremtiden, 

men let at se tilbage på, og hvor vi 

alle har fået endnu et års glæder og sorger 

i rygsækken. 

I denne mørke tid, ved vi godt der skal 

lidt mere til, for at vi kan glædes. Der er 

koldt og mørk, og det sætter som regel 

sine spor på sjælen, men se og tænk 

positivt, så går livet nemmere. Ingen har 

fortalt os, at livet er en dans på roser uden 

torne. Livet giver os nogle udfordringer, 

som kræver noget af os. Når vi løser livets 

udfordringer, giver det glæde og tilfredshed. 

December er de røde hjerters måned, 

og lad os alle glædes ved dem. 

Hjerneskadeforeningen Århus Amtskreds 

ønsker hermed alle en rigtig glædelig 

jul samt et godt og lykkebringende 

nytår. Vi håber på nogle gode timer sammen 

med dig i 2005. 

Generalforsamling 2005. 

Lørdag d. 29.1.2005 

Nærmere omtale i Nyhedsbrev nr. 6. 

december 2004. 

Åbent Kontor: 

MarselisborgCentret byg.3, 2.sal 

P.P.Ørumsgade 11, 8000 Århus C. 

Tlf.:8949 1717 

Hver mandag kan man imellem kl.9.30 

- 12 komme forbi for at få råd, vejledning, 

hjælp til at få noget læst eller skrevet, for 

at tale med nogen om sin situation, eller 

blot nyde samværet med andre ligestillede 

over en kop kaffe. Dette tilbud gælder 

hele familien. 

Ellers er Jettes træffetider: For fremtiden 

vil jeg være på kontoret, i det omfang 

helbredet tillader. Dog vil jeg altid kunne 

træffes: Mandag kl.9.30-14.00 

Herudover kan der lægges en besked ved 

socialrådgiveren, og du vil blive ringet op. 

Socialrådgiveren: 

Socialrådgiveren træffes telefonisk: 

Mandag kl. 10 – 14.00 

Tirsdag og torsdag kl. 10 – 12 

Onsdag kl. 12.30 – 14.00 

Personlig samtale, kun efter forudgående 

aftale. 

Økonomisk og Juridisk Rådgivning: 

Har du brug for rådgivning i sager af økonomisk 

eller juridisk karakter, kan du blive 

sat i forbindelse med en af vore rådgivere 

ved at kontakte Jette på tlf.:8949 1717. 

Skolen for Senhjerneskadede: 

Det nye kursusprogram for foråret 2005, 

udsendes ultimo december, med undervisningsstart 

1. uge i februar. Vi håber 

mange igen har lyst til at deltage i undervisningen. 

Ungdomsgruppen Hovedtropperne: 

Her kan man fortsat regne med at kunne 

mødes med andre unge i samme situation 

på onsdage i de ulige uger fra kl.18.00- 

21.00 Nærmere oplysninger på tlf.nr.: 8949 

1717 eller 4343 2433. På mødeaftener kan 

de endvidere træffes på 8949 1214 

Samværdsgruppen: 

Vi har fejret vores 10 års fødselsdag som 

du kan læse om andet sted i bladet. 

Vi mødes hver mandag fra kl.13.30-16.00 

hvor der er mulighed for at deltage i 

forskellige former for socialt samværd og 

aktiviteter. Nærmere oplysninger hos Jette 

8949 1717. 

De Glemte Børn: 

De Glemte børn afholder lørdags hygge 

d. 26. februar 2005, kl. 18 -? i foreningens 

lokaler. Alle ”Glemte Børn” fra hele landet 

vil være velkommen, men kræver tilmelding. 

Pris for mad ca. 30 kr. Kræver det 

overnatning, kan vi nok finde en seng du 

kan låne. 

Nærmere oplysning om De Glemte 

Børn eller omtalte arrangement ved henvendelse 

til kontoret på tlf.nr.: 89491717 

eller til Hanne på tlf.nr.: 86209876 

Klub Randers: 

Nærmere oplysning ved henvendelse til 

Inger Serup på tlf.nr.: 5178 0138 

Klub Silkeborg: 

Nærmere oplysning ved henvendelse til 

Elinor Simonsen på tlf.nr.: 8685 3526 

H o v e d t r p p e r n e

LEDER 

Super godt temakursus... 

AF BO GERMAN THOMSEN | LANDSFORMAND HOVEDTROPPERNE 

Vi har i oktober afholdt et helt kanon 

Temakursus, om sexualitet, hvor vi desværre 

måtte sige nej til flere som ønskede 

at komme med. Men pladserne blev 

revet væk. Desværre havde kurset på 

indbydelsen også fået undertitlen, Scorekursus, 

hvilket vi godt var klar over var et 

lidt forkert signal at sende. Men bortset 

fra at det måske har afholdt nogle fra at 

tilmelde sig, fik de fremmødte fuld valuta 

for pengene – hvis man da ikke ligefrem 

kom for at få en kæreste med hjem! Men 

derimod fik vi alle en mulighed for at få 

et indblik i hvor vigtig og naturlig og vigtig 

ens sexualitet er. For rent faktisk er det 

at sidestille med helt basale behov som 

søvn, sult og almindelige sociale behov. 

Med andre ord så fik vi en større forståelse 

af vores egen sexualitet, og hvad man 

selv kan gøre for bedre at forene sig med 

den side af sig selv. 

Marianne Secher som underviste på 

dagen viste stor professionalisme og 

mødte virkelig alle deltager lige præcis 

der hvor de var, så bortset fra at vi ikke 

havde tid nok til selve undervisningen, 

må det virkelig betegnes som en succes. 

Vi blev enige om at vi sagtens kunne 

bruge en weekend mere, så vi Evt. Kunne 

lave nogle workshops og derved komme 

mere i dybden med hver enkelt deltager. 

– det må blive en anden gang. 

Så er det mig en stor fornøjelse at 

kunne byde velkommen til endnu en 

Hovedtroppe-amtskreds, nemlig Fyn. De 

har haft stiftende generalforsamling, og 

har således fået deres egen bestyrelse 

– flot. Og også i Vejle har de unge fundet 

sammen og laver en, Café Hovedtrop, 

hvor de unge samles omkring forskellige 

aktiviteter. 

Også i Ringkøbing amt røre de på sig, 

hvor Bla. Bjarne Fischer gør et stort stykke 

arbejde for at få nogle aktiviteter op at 

stå. Så alt i alt kan vi vist godt sige at 

Hovedtropperne spire og slår rødder ud 

over hele landkortet snart. Rigtig dejligt 

syntes jeg, så alle også i dagligdagen får 

mulighed for at mødes med ligesindede, 

som jo er så vigtigt for vore unge medlemmer. 

Vores teatertrup, Café Rampelyset, har 

igen været på de skrå brædder. Denne 

gang var det Esrom og Sorø der fik 

fornøjelsen af endnu en ny udgave af 

teaterstykke. Denne gang var det dog en 

noget mindre udgave af stykket der blev 

opført, men en stor succes var det begge 

steder. Og i stil med de sidste par forestillinger, 

gik os medvirkende i plenum og i 

dialog med publikum efter selve forestillingen. 

En rigtig god og sjov måde at 

udbredt kendskabet til Hovedtropperne 

og Hjerneskadeforeningen på, men også 

hele begrebet hjerneskade som sådan. 

For slet ikke at tale om den selvtilfredsstilles 

der så tydeligt ses hos hver enkelt 

deltager. 

Sluttelig vil jeg benytte lejligheden til at 

ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og helt 

kanon godt og lykkebringende nytår. 

Tak til dig 

Jeg må da nok erkende at det er endog 

meget sørgmodigt at jeg har valgt at 

trække mig som landsformand, fra posten 

som landsformand for den absolut fedeste 

forening i Danmark. Men ikke desto 

mindre har jeg valgt at gøre det. Årsagerne 

hertil er da også mange, men den 

væsentligste er nok at jeg føler mig lidt 

udbrændt af arbejdet i foreningen. Og så 

tror jeg de bedste er at få nye og friske 

kræfter til. 

Ingen tvivl om at vi i min tid er kommet 

et godt stykke med at få skabt et godt 

fundament for Hovedtropperne, men der 

er stadig en god bid vej inden målet er 

nået – i hvert fald det mål som jeg kan se 

Hovedtropperne burde kunne nå. 

Men det har været helt utroligt lærerigt 

og spændende at stå i spidsen for verdens 

bedste medlemmer, nemlig Jer. Jeg 

har endnu ikke set noget sted hvor der 

findes så mange og så forskellige personligheder 

som i denne forening. Så mange 

guldkorn og så mange muligheder, til 

trods for nogle hårdt prøvede skæbner 

de fleste af os har. Vi er jo en forening af 

fightere der vil frem i verden. Og det har 

været en stor fornøjelse og utroligt lærerigt 

på mange måder, så det at jeg nu går 

af som landsformand betyder bestemt 

ikke at du slipper helt for mig. For jeg kan 

ganske enkelt lade være med at arbejde 

for den gode sag. For husk på, hjernen er 

forunderlig størrelse og finder altid nye 

veje. 

Der er utroligt mange mennesker jeg 

gerne vil takke for godt samarbejde og 

den velvilje du har vist mig og Hovedtropperne, 

men for ikke at glemme nogle, 

vil jeg ikke fremhæve nogle navne, blot 

sige tusind tak til jer alle der har været 

med til at gøre Hovedtropperne til det 

de er. Og en kæmpe tak til alle jer Hovedtropper 

fordi I er sådan nogle dejlige 

mennesker. 

Mange hilsner og gode ønsker fremover 

Bo German Thomsen. 

H O V E D T R O P P E R N E 21

H O V E D T R O P P E R N E 

22 

Et godt ”Kick” 

Nu er det snart 10 år siden jeg fik min 

hjerneskade og dermed også mit synshandicap. 

Og godt nok er det stødt og 

roligt gået fremad med både førlighed og 

syn lige siden, grundet de snart mange 

besøg hos ”Min mester-akupunktør”, John 

Boel. Men da min spasticitet, grundet 

manglende træning, igen var tiltaget 

lidt, og en enkelt behandling i ny og næ 

ikke rykkede det helt store på synet tog 

jeg mig sammen! Jeg måtte prøve en 

intensiv omgang mere. Og nu da Boel 

også har åbnet klinik på Blegdamsvej i 

København er det jo ikke længere så tidsrøvende 

med 10 behandlinger på en uge. 

Jeg talte med Boel og vi blev enige om 

at vi nok hellere skulle prøve en 10 turs 

omgang igen. Så den først kommende 

uge han var på Københavner klinikken fik 

jeg tider. Og igen var det som en mega 

saltvandindsprøjtning! Ikke alene den 

gode energi og engagement som John 

”Angriber” en med, som jo giver en troen 

på at det nytter at gøre noget, men også 

hans gyldne nåle udretter små mirakler. 

Så efter 5 dages behandlinger oplever jeg 

igen at mit synsfelt er blevet noget større, 

og følesansen og førligheden øget i højre 

side. 

Det syntes jeg er rigtig rigtig fedt og 

bekræftende, det nytter altså stadig at 

gøre noget. Selv her næsten 10 år efter – i 

hvert fald 8 år efter at lægerne har opgivet 

at nå længere med mig som patient. 

Såååå det kan jeg godt anbefale. Prøv Evt. 

Også at besøge deres hjemmeside, www. 

akupunktur2000.dk eller ring +45 9787 

5800 for at høre deres erfaringer med 

dine symptomer. 

Med ønsket om en rigtig g 

odt glædesfyldt efterår. 

Bo German Thomsen 

Landsformand Hovedtropperne 

Flop for en aften! 

AF LARS HOVE 

”Stjerne for en aften”, ” Popstars” eller ”Idols”. Hele idéen bag disse koncepter giver mig 

kvalme, for hvorfor regnes vi, konsumenterne, for at være så dumme, at vi lader os 

påvirke, af sådan et ”popnummer”? Jeg mener her pop i den værste form! 

Fra den internationale scene kunne jeg nævne ”The Beatles”, Elvis, Freddy Mercury, 

Bob Dylan om mange flere, og ingen af dem er blevet ”fundet” via popshows, men ved 

talent og benhårdt flid – og netop derfor er de blevet virkelige verdensstjerner. Men 

også fra de hjemlige scener har vi de store. Lis Sørensen, Thomas Helmig, 

Søs Fenger, Sebastian, C. V. Jørgensen, Kim Larsen, Gnags,…. 

Jeg kunne blive ved! Ingen af dem er kunstigt skabt - men 

store kunstnere. 

Det er for mig ikke et spørgsmål om sprog eller genre, men 

et spørgsmål om, at se bag facaden - se dybden, som de 

virkelige stjerner har. Men det er da lokkende! 

Syng en sang, som allerede har været sunget - og bliv 

stjerne! Men sådan fungerer den virkelig verden blot ikke. 

Lad os hylde Mrs. Robinson. Lad os hylde Lygtemanden. 

Hyld dem alle! Hyld ægtheden – og om lidt er kaffen klar! 

P.s. Det næste show hedder vel ”Idiot for en weekend!”? 

35 år og hvad så? 

Da Hovedtropperne blev stiftet i 1999 var jeg 30 år. Siden starten har jeg været et aktivt 

og tilfreds medlem af Hovedtropperne. Jeg har lært mange søde mennesker at kende i 

hele landet. 

Min i marts i år blev jeg 35 år og Hovedtropperne er for unge hjerneskadede under 

35 år. Jeg synes at det er godt med den skillelinje og jeg anser mig heller ikke for at 

være så ung mere! 

Jeg har været med til at starte netværk for Hovedtropper flere steder i landet og jeg 

ved hvor vigtigt det er med sociale netværk for hjerneskadede. 

Hvad så nu kære Hjerneskadeforening, når vi er 35 år? De fleste af os er stadig hjerneskadet 

og mange af os har stadig brug for et sted at møde ligesindede. 

Jeg ved at man i Århus amtskreds, er det vist, har en gruppe for de skadede over 

Hovedtroppernes alder. Jeg kan kun opfordre til at man forsøger etablerer netværk i 

de andre kredse. Her i Fyns amtskreds, hvor jeg er medlem, håber jeg at vi snart starter 

noget for ”de gamle” 

Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem Hovedtropper og dem, der er ældre. Det 

er langtfra de samme ting som f.eks. et yngre 20-årigt skadet medlem og et 40-årigt 

skadet medlem er interesseret i. 

Gør vi det flere steder i hele foreningen, er jeg overbevist om at det vil tiltrække 

flere medlemmer over Hovedtroppernes alder. Og gør vi det ikke er jeg bange for at 

vi taber” nogle medlemmer. Jeg tror at det er meget fagligt kun at fokusere på sociale 

netværk for de unge. 

Tak for endnu et godt år med Hjerneskadeforeningen og glædelig jul og godt nytår til alle. 

De bedste hilsner fra Bjarne Fischer i Odense.

HER FINDER DU HJERNESK ADEFORENINGEN 

LANDSFORENINGENS KONTOR 

Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby, Girobank 195-0096 

Tlf. 4343 2433, Fax 4342 2430 

info@hjerneskadeforeningen.dk 

Mandag-torsdag kl. 9-15, Fredag kl. 9-13 

DIREKTØR 

Svend-Erik Andreasen, Tlf. 2232 1644 

sea@hjerneskadeforeningen.dk 

HOVEDBESTYRELSEN 

Landsformand, Niels-Anton Svendsen, Tlf. 2637 3777, 

niels-Anton@tdcadsl.dk 

Næstformand, Elmer S. Gade, Tlf. 9712 5461, elmer@gade.mail.dk 

Lisbeth Holmgard, Tlf. 2044 6578, holmgaard@post9.tele.dk 

Bo German Thomsen, Tlf 2024 3318, bgt@dalgashave.dk 

Frede Schulz, Tlf. 4731 3418, frede.schulz@mail.tele.dk 

Ingemann Jensen, Tlf. 6473 1167, inje@post3.tele.dk 

Lonnie Malmberg, Tlf. 2020 4080, lonniemalmberg@hobby-art.dk 

AMTSKREDSE: 

Kbh. og Roskilde 

Formand, Kristian Siversleth 

Mynstersvej 12, 3.th., 1827 Frederiksbeg 

Tlf. 3324 3465, k.siversleth@get2net.dk 

Værestedet 

VUBUF, Bogensegade 4, kæld., 2100 Kbh Ø 

FREDERIKSBORG AMT 

Lisbeth Holmgaard 

Muldager 11, 3600 Frederikssund, 

Tlf. 2044 6578, holmgard@post9.tele.dk 

VESTSJÆLLANDS AMT 

Leif Møller 

Søtoften 3, 4180 Sorø, 

Tlf. 5783 1010, leif@limaka.dk 

STORSTRØMS AMT 

Arne Høegh 

Engvej 4, Bregninge, 4892 Kettinge, 

Tlf. 5486 4300, agh@nysted.dk 

Mellem kl. 12.00-13.00 eller efter kl. 18.00 

Mødested: 

Labyrinten 

Poul Martin Møllersvej 20, 

4800 Nykøbing F. 

FYNS AMT 

Formand, Ingemann Jensen 

Voldtoftevej 10, 5620 Glamsbjerg, 

Tlf./Fax 6473 1167, inje@post3.tele.dk 

Amtskredsens kontoradresse: 

Birgit Jacobsen 

Hjerneskadeforeningen, Rugårdsvej 393, 5210 Odense NV 

Telefontid: 

Amtskredsens telefon 6591 9994, er åben tirsdage kl. 18.00-21.00 

VEJLE AMT 

Niels Henry Andersen 

Kolding Landevej 78, Taulov, 7000 Fredericia 

Tlf. 7556 4474, nha@post12.tele.dk 

SØNDERJYLLANDS AMT 

Se Vejle Amt 

RINGKØBING AMT 

Elmer S. Gade 

Griegsvej 12, Lind, 7400 Herning, 

Tlf. (arb.) 9712 5788, Privat 9712 5461, elmer@gade.mail.dk 

RIBE AMT 

Se Ringkøbing Amt 

VIBORG AMT 

Karsten Pedersen 

Ålborgvej 178, 8830 Tjele, 

Tlf. 8669 9940, kp@norhaven.dk 

ÅRHUS AMT 

Jette Sloth 

Jegstrupvænget 143, 8310 Tranbjerg J 

Tlf. 8672 0835, js@hjerneskadeforeningen.dk 

Værestedet 

MarselisborgCentret 

Bygning 3, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, 

Tlf. 8949 1717 

NORDJYLLANDS AMT 

Hanne Frandsen 

Løvstikkevej 79, 9000 Aalborg, 

Tlf. 9879 0348, hanne-bent@stofanet.dk 

INTERNETADRESSER 

Hjerneskadeforeningens hjemmeside: www.hjsf.dk 

E-MAIL ADRESSER: 

Hjerneskadeforeningen: info@hjerneskadeforeningen.dk 

Hovedtropperne: info@hjerneskadeforeningen.dk 

BladetHovedcirklen:marianne@hjerneskadeforeningen.dk 

RÅDGIVNING: 

Socialrådgiver, Irene Skovhus 

iskov@hjerneskadeforeningen.dk 

Økonomisk og juridisk rådgivning Telefon 8949 1717 

Mandag (med åben rådgivning) kl. 10.00 - 14.30 

Tirsdag og Torsdag (telefonrådgivning) kl. 10.00 - 12.00 

Onsdag (telefonrådgivning) kl. 12.30 - 14.30 

HJERNESKADEFORENINGENS 

telefonrådgivning 

Ved henvendelse til rådgivningen vil vi registrere henvendelsesårsager 

samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen 

skal tjene til at pege på generelle behov og mangler for 

skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske 

i anonymiseret form. 

HER FINDER DU HOVEDTROPPERNE 

HOVEDTROPPERNE LANDSBESTYRELSE 

Landsformand: Ida-Kristine Appelquist 

Tlf.: 2617 7880, idap@ruc.dk 

Næstformand: Jennifer Nielsen 

Tlf.: 8627 8690, Mobil: 6116 1994 

email: jennifer.nielsen@ofir.dk 

Bestyrelsesmedlemmer 

Ann Frydendal 

Dorthe Christensen 

Jane Højgaard Vistesen 

Suppleanter: 

Anne Mette Madsen Eskedal 

René Nybroe 

Hjælper: 

Søren Pind 

KØBENHAVN/FREDERIKSBORG 

Formand og kontaktperson: Lars Klarskov Jensen 

Dalsø Park 25 A, 3500 Verløse 

Tlf.: 4448 1807 

VESTSJÆLLAND 

Kontaktperson, Mie Jensen, 

Bøllingsvej 45, 4100 Ringsted. 

Tlf. 5761 3998 

NYKØBING FALSTER 

Kontaktperson, Helle Jensen 

Tlf.: 5482 2015 

VIBORG 

Formand: Jane Højgaard Vistesen 

Lærkevej 32, 8800 Viborg 

Tlf.: 8662 3340, jvh55@hotmail.com 

ÅRHUS 

Formand: Anne Mette Madsen Eskedal 

Tlf.: 8629 2504, Mobil: 2067 1163 

madsen.eskedal@teliamail.dk 

NORDJYLLAND 

Kontakt person, Anne Juhl Andersen 

Tlf.: 2714 4009 

HJØRRING 

Kontakt person, Lone Jensen 

Mobil: 2243 0520 

FYN 

Formand , Dothe Christensen 

Kontakt personer, 

Linda Nielsen, Tlf: 6615 4342 

Bjarne Fischer, Tlf. 6611 7409, bjarne.fischer@image.dk 


23

Hovedcirklen 

Brøndby Møllevej 8 

2605 Brøndby 

Samværdsgruppen Samvær Samværdsgruppen sgruppen Aarhus Amtskreds 

Har fejret 10 års fødselsdag 

Hvor er vi heldige her i Århus. Vi har 

to ildsjæle, Jette og Knud Aage, der 

for 10 år siden kunne se behovet for at 

hjerneskadede personer skulle have et 

sted hvor de kunne mødes med ligestillede. 

Der var også en tredje ildsjæl, nemlig 

vores forhenværende formand, Karen 

Sølvsten. Det er Karens store fortjeneste 

at hjerneskadeforeningen har en afdeling 

i Århus, da hun var forgangsmand for 

det store stykke arbejde. Og med Karens 

opbakning startede Jette og Knud Aage 

så Samværdsgruppen. Jette og Knud 

Aages ild brænder endnu, og derfor har vi 

nu kunnet holde 10 års fødselsdag. Samværdsgruppen 

vil her benytte lejligheden 

til at takke Jette og Knud Aage der stadig 

efter 10 år formår at holde liv i den for os 

så uundværlige Samværdsgruppe. 

Vi indledte allerede festlighederne den 11. 

september med middag sammen med 

foreningens øvrige medlemmer. Preben 

holdt en flot tale og Gitte havde sammen 

med sin mand, Torben, forfattet en rigtig 

god sang. Efter middagen blev der spillet 

op til dans med Gert og Henning Band, 

som vi efterhånden godt kan kalde for 

vores Husorkester. Der er ingen der efterfølgende 

har sagt andet end at det var en 

særdeles god aften. 

På Samværdsgruppens officielle 10 

års fødselsdag, den 18. oktober, var der 

indbudt til åbent hus, om eftermiddagen, 

for alle interesserede. Der blev serveret 

kaffe/te, hjemmelavet fødselsdagsboller, 

lagkage og kransekage. 

Der var stort fremmøde af både pårørende, 

venner og samarbejdspartnere, 

bl.a. fra magistratens 1. og 3. afdeling, 

Hammel Neuro Center og Langenæs Handicap 

Center og Hjerneskadeforeningens 

direktør Svend Erik Andreasen. 

For os var det en særlig stor glæde at 

vores tidligere formand, Karen Sølvsten, 

havde valgt at fejre dagen sammen med 

os. 

Samværdsgruppen takker for de flotte 

ord der blev sagt i taler holdt af: 

Vores formand Jette Sloth – næstformand 

Karen Yde – forhenværende formand 

Karen Sølvsten - bruger af Samværdsgruppen 

Hanne Knage – direktør Svend 

Erik Andreasen, og rådmand Niels Erik 

Eskildsen. 

Karen Sølvsten, Jette og Knud 

H o v e d c i r k l e n 

Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby ISSN 1396-7924 · Tlf. 4343 2433 . Fax 4342 2430 

B 

Vi afsluttede dagen med en hyggelig middag 

sammen med vores pårørende. 

Samværdsgruppen vil gerne takke for de 

mange, overdådige gaver, samt en stor tak 

til vore pårørende og alle de fremmødte, 

der var med til at gøre dagen til en festdag 

for os. 

På Samværdsgruppens vegne 

Hanne Knage 

Aage trængsel ved åben hus

40.823 - hovedcirklen.indd - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?