November 2006 10 / 06 - Roskilde Baptistkirke

Integration - hvordan?
Læs side 6
November 2006 10 / 06

2
KOMMENTAR
Erling Johannsen
Det følgende er IKKE nogen politisk
eller religiøs polemisk kommentar,
men blot en betragtning affødt af
almindelig sund fornuft og et indledende
presseklip som en bekendt
har sendt mig om Australiens svar på
muslimernes Sharia love, som jo også
har været fremme i offentlighedens
søgelys herhjemme.
Deres præsident John Howard og hans
formodede efterfølger, Peter Costello,
udtaler den 26. august i Canberra til
”Daily Times”:
”Australien siger til muslimer, der vil
have indført Sharia love – bliv borte
fra Australien!
Hvis vore verdslige love ikke er jeres
værdinormer, men I ønsker en teokratisk
stat (Sharia), så er Australien ikke
stedet for jer. De, som til gengæld er
loyale overfor vore love, der er vedtaget
af vort parlament, er velkomne.”
”Man kan så tilføje, hvad vil der ske
med Australien, England, USA og
andre lande, hvis antallet at muslimske
borgere når en kritisk masse? Vil
disse landes politikere være i stand til
at sige fra eller vil der blive gjort indrømmelser
til evt. krav om indførelse
af Sharia love? og disses følgevirkninger?”
(citeret, oversat og forkortet fra
linket:http://www.jihadwatch.org/
dhimmiwatch/archives/007853.php)
Hvis man læser aviser og følger med
i udlændinge- og kirkekulturen i vort
eget land, kan man nære betænkeligheder
ved de holdninger kirken har
eller mangler. I Folkekirken er der
f.eks. fl øje, der søger lighedspunkter
mellem kristendommen og Islam og
der er fl øje, der ser farerne ved fortsat
at tro, at den hellige grav er vel
forvaret.
Jeg er overbevist om, at en og anden
af læserne også har gjort sig overvejelser
i den retning.
Hensigten med denne kommentar er
at gøre opmærksom på, at vi som
kristne i dette land skal vågne og
”være på murene” for at forsvare den
kultur og det demokrati, som er vores
og som vore forfædre kæmpede for.
Uanset vi fremstår som et verdsligt/
sekulariseret samfund, så kan ingen
komme uden om de ”årringe” som
mere end 1000 års kristendom har sat
i vort sprog, retsvæsen og kultur.
Billedet med murene er selvfølgelig
fra Ezekiels bog kap. 22, som handler
om truslen fra de fremmede og
en advarsel om at værne landet mod
ødelæggelse.
Når det er sagt skal det siges, at vi
også skal tage imod de fremmede,
som er på fl ugt og i deres nød søger
tilfl ugt hos os.
Hvad er så forskellen?
Den er den samme som antydet foroven,
hvor Australien ikke nægter
fl ygtninge og indvandrere asyl, men
ligesom Gud i gammeltestamentlig
tid gjorde, advarede mod den korruption
og de ødelæggelser en fremmed
religion og kultur kunne øve på
hans folk. Alligevel var Israel ulydig
og uforsigtig.
Historien kunne sagtens gentage sig,
hvis ikke vi, der lever i landet nu vil
lære af den.
Seniormøde
onsdag 1. november kl. 14:00
Oplevelser fra mine rejser til
Grønland v/ Ivan Zimmermann

Præsten skriver
En fremmed er ven du endnu
ikke har mødt!
Sådan lyder et måske lidt banalt og
fortærsket ordsprog. Ikke desto mindre
er det meget sigende og beskriver
virkeligheden ganske godt.
Hvis du har det som jeg, så har vi
det ofte bedst med at sætte folk lidt
i kasser. Ikke fordi vi ønsker det, for
alle ved vi, at dette ikke er det rigtige
at gøre. ”Vi må da lige give personen
en chance”, men alligevel….. Efter
blot et enkelt blik på en person, eller
en overfladisk samtale, så har vi
allerede gjort os vore forestillinger
om, hvordan denne person er. Til
tider kan personens kropsholdning,
påklædning, frisurer (eller mangel på
samme), sprog, attitude eller udstråling,
være nok til vi får opfattelsen
af: ”Jeg kender godt din type.” Har vi
først placeret en person i en af vore
kasser, skal der noget ekstraordinært
til, for at personen kan bryde ud af
denne kasse. Til gengæld skal der
ikke meget til, før vi bliver bekræftet
i vores antagelse om, at det nu også
forholder sig med personen, som vi
først antog.
Dette gælder generelt, men måske
særligt når vi taler om ”de fremmede”
i blandt os. Jeg tænker ikke her så
meget på de fremmede ”danskere”
– om end de vel hverken er mere eller
mindre fremmede for os end andre
– men på de fremmede danskere, der
har en anden etnisk baggrund end
dansk. Medierne, omtale og måske
dårlige erfaringer, kan have været
med til at give os et meget stereotypt
billede af vores syn på ”dem”. Men
rent faktisk er ”de” nok mindre stereotype
end den ”almene” dansker
– hvad en sådan nu end måtte være.
Under mit ophold i Canada så jeg,
hvordan dette land havde lært at se
de indvandrede befolkningsgrupper
som en ressource, der kunne tilføre
landet noget positivt. Alle har vi noget
at lære af hinanden. At tro, at vi
i Danmark eller den vestlige verden
har fundet den rette måde at leve
på, er en meget naiv og stolt tankegang.
Tænk blot på, hvordan vi trods
et materielt overflodssamfund kæmper
med stress, livsstilssygdomme,
søvnløshed, depressioner, en tårnhøj
skilsmisseprocent, ulige fordeling af
ressourcerne, brudte relationer etc.
På mange af disse områder, har vi
meget at lære endnu.
Bibelen lærer os:
”Når en fremmed bor som gæst i jeres
land, må I ikke udnytte ham. Den
fremmede, der bor som gæst hos jer,
skal være som en af landets egne, og
du skal elske ham som dig selv. I var
jo selv fremmede i Egypten. Jeg er
Herren jeres Gud!” 3. Mosebog 19:
33-34
Vi har med andre ord et ansvar over
for også de fremmede blandt os.
Disse er også vores næste! Men vi
skal ikke bare se på ”dem” som en
opgave, men som en ven, vi endnu
ikke har lært at kende, en person vi
kan lære noget af, en ressource, som
kan være med til at berige såvel vores
menighed som vores land.
Når vi i denne måned sætter fokus på
”De fremmede i blandt os”, så kan du
også være med til at bryde de etniske
grænser, vi har bygget op. Hils på og
inviter den for dig ”fremmede” du
møder eller som bor i din opgang, til
en kop kaffe. Bed for personen og gør
ham/hende til din ven!
Shalom
Claus Bækgaard
3

Af Jette Riis-Gartenmann
Lørdag 23. september 2006 deltog
Roskilde kreds i årets MUS-løb
med Lynet fra Flokken og Smølferne
fra Troppen. Sct. Georges gilderne
afholder MUS-løbet (står for Mejser,
Ulveunger og Spætter), som er et tilbagevendende
løb, hvor 200 spejdere
fra alle byens spejderkorps deltager.
De var fordelt på 18 patruljer.
Der blev udleveret et stk målebånd
på 100 cm til hver patrulje. Gennem
8 poster med forskellige opgaver gik
det ud på at beholde så meget som
muligt af sit målebånd.
Der var en førstehjælpspost, gå-på-3-
4
Spejdere på MUS-løb
Husk at give Jane Daugaard besked,
hvis du skifter navn, adresse,
tlf.nr eller e-mail-adresse.
træklodser-rundt-om-kastanje-træet-
post (jeg må sige det var svært for
spejderne i Lynet at komme først
tilbage, for der var så mange flotte
kastanjer), vikinge-fletningspost,
kend-træsorterne-post og mange andre
poster.
Rigtig flot gik det for de 3 af Smølferne
da de fik andenpladsen. De vandt
en mus, som skal pryde deres stander.
Tre glade vindere af anden præmien
Bliv indsamler til
Dansk Flygtningehjælp
Søndag 12. november er der
landsindsamling til Dansk Flygtningehjælp.
Som menighed ønsker
vi at støtte op om denne indsamling,
og opfordrer derfor alle til
at melde sig som frivillig indsamler.
Tilmeld dig som indsamler
på: http://www.flygtning.dk/
landsindsamling/tilmeld/index.php
Vi starter med en fællesgudstjeneste
kl. 9:30, hvorefter vi vil gå ud i
byen og deltage i indsamlingen.
Dansk Flygtningehjælp
Giv flygtninge en fremtid

Af Luise Overbeck
LEGESTUEN I BAPTISTKIRKEN
Vi er en flok glade børn og voksne,
der mødes 3 gange om ugen i Baptistkirken.
Vi kalder os Legestuen ”Spirevipperne”.
Legestuen er indrettet således, at vi
er 12 voksne og 12-16 børn. De voksne
er der hver især èn gang om ugen,
mens børnene er der 3 gange, d.v.s. 4
voksne til 16 børn hver gang.
Dagen forløber fra kl. 9 til kl. 13, og
er nøje struktureret med fællessang,
aktivitet, spisning af madpakker og
leg på legepladsen.
Legestuen er sammensat af kirke-
vante, såvel som ikke-kirkevante familier,
hvilket vi oplever som en bred
og rummelig gruppe. Forkyndelse og
bordvers er en naturlig del af legestuen,
vi har en gæstetaler eller præsten
på besøg ved højtiderne.
Ligeledes planlægger vi, at legestuefamilierne
bliver inviteret til særlige
arrangementer i kirken.
Alt i alt har vi en pragtfuld legestue,
en fantastisk gave til vores børn.
Hvis legestuen er noget for dig, så
kontakt Luise Overbeck på tlf. 46 48
19 62.
5

Af Elisabeth Krarup de Medeiros,
I foråret inviterede KIT, Kirkernes Integrations
Tjeneste, 12 menigheder
til at være særlige fokusmenigheder
på integrationsområdet. Det er med
begejstring af vi udtog Roskilde Baptistmenighed
til at være én af dem.
I gamle dage havde kirken et socialt
engagement i samfundet. Personer
med et kristent livssyn tog initiativer
som senere hen blev et alment samfundsanliggende.
Eksempler herpå
er hospitalsvæsenet og diakoni samt
udviklingshjælp til 3. verden som ofte
gik hånd i hånd med missionsindsatser.
Nu er nydanskere og integration et
varmt emne indenfor dansk politik og
blev det yderligere gennem krisen ved
Muhammedtegningerne i foråret.
Vi har alt for længe forventet at det offentlige
tog sig af integrationen, men
har vi som kristne ikke en medmenneskelig
forpligtigelse i denne indsats,
som vi kan betragte som diakonal?
Jo! For det første fordi:
• dét at tage sig af de fremmede er
en opfordring fra Jesus. Jesus udtaler
selv: ”Jeg var fremmed og I tog Jer
ikke af mig.” (Matt 25:33).
• kirken blev ”født” internationalt på
pinsedagen (Ap.G: 2).
• kirken blev sendt til hele verden
(Matt 28) og til sin tid vil mennesker
af alle tungemål og folkeslag tilbede
Gud. (Joh. Åb 7) Kirken er global og
international.
6
Velkommen til samarbejde
om en hjertesag
For det andet så er mange af de flygtninge
og indvandrere, der kommer til
Danmark i denne tid rent faktisk medlemmer
af kristne kirker fra Afrika,
Asien eller mellemøsten. De lever i
blandt os i byerne og opgaven for
både dem og os er at opbygge personlige
relationer. Her lyder en stærk
appel fra KIT om at bygge broer mellem
”dem” og ”os”, så vi med tiden
kan opleve et fællesskab mellem
hinanden. Et eksempel på disse kan
nævnes mange af de FN kvoteflygtninge
som i disse år kommer fra
Burma. De fleste af disse har en kristen
baggrund og er blevet forfulgt af
regimet i Burma.
For det tredje har vi som kirker her
mulighed for at vise samfundsengagement
og rent faktisk vise en interesse
for samfundet. Der kan i nogle
tilfælde udvikle sig en tendens til at
kristne fællesskaber bliver lukkede og
isolerede fra samfundet. Frikirker kan
på integrationsområdet vise en ”anden
og mere konstruktiv vej” og på
den måde samarbejde med andre for
en bedre integration.
Mange kirker har gode forudsætninger
for positiv integration. Kirker er ofte
vant til at arbejde internationalt og
kender til andre kulturer. Dernæst er
der i de fleste kirker en frivillighedskultur
og et ønske om at gøre noget
for sin næste. Dette gælder også den
anden vej fra nydanskerne. Mange
af disse ønsker rent faktisk at gøre
noget positivt i det danske samfund
og også at være medhjælpere i den
lokale kirke. Noget af det vigtigste
er det fælles kristne værdigrundlag,
som man kan mødes på. Derfor tror
vi i KIT, at det at blive fokusmenighed
udover at være en opgave i første omgang,
vil vise sig at blive en gave til
menigheden i anden omgang.

Gennem konsulentbesøg og vejledning
gennem de næste 11⁄2 år håber
vi på at få skabt gode erfaringer, som
senere kan bruges andre steder. Slutmålet
(og håbet) er at alle kirker med
tiden ser opgaven med integration
som et prioritetsområde.
Vi glæder os over, at Roskilde Baptistkirke
vil være med til at statuere et
eksempel og vi opfordrer hele menigheden
til at tage del i denne indsats
hvad enten det er med forbøn for forløbet
eller i en arbejdsgruppe.
Velkommen som fokusmenighed!
Elisabeth Krarup de Medeiros blev
ansat som integrationskonsulent i
KIT i februar 2005.
Cand. theol fra Aarhus Universitet.
Gift med Javan Junior og bor i
Hvidovre.
Bøn for mission
”Bed mig, og jeg vil give alle jordens
riger i din hånd” (Salme 2:8).
Igennem tiderne er der mange, som
har prøvet at erobre verden: Romerriget,
det græske rige, nazisterne....
folk motiveret af grådighed, ”mer
kræver mer”, men Gud viser os en
anden vej: bønnens vej.
Vi er kaldet til at velsigne, først
vores hjemby(”Jerusalem”), så
naboamterne/-nationen (”Judæa og
Samaria”) og derpå resten af verden
(”verdens ende”). Vi kan gøre
det gennem bøn, ved at give, ved at
blive sendt.
Det er store ord, at Gud ønsker at
give nationerne i vore hænder. Vi er
ikke kaldet til at leve på traditionel
vis, men til at lægge vore liv ned
for andre nationer. I disse år bliver
der sat fokus på ”10/40 vinduet” -
landene mellem 10. og 40. nordlige
breddegrad. Hvordan når vi landene
i Nordafrika, Asien og Mellemøsten
med evangeliet, når det er forbudt
at evangelisere?
Gud har givet os bønnens kraft til at
nedbryde fæstningsværkerne, modstanden,
de territoriale åndsmagter
over disse områder, og vi vil se også
denne del af verden nået med evangeliet
om Jesus som Herre og Frelser,
hvis vi vil gå ud på Guds løfter.
Lad os derfor være udholdende i
bønnen for ufrelste lande og personer.
Vitaminer
- åndeligt kosttilskud
forlaget Royal 1994
Arno Steen Andreasen
7

8
Julemarked
2006
2. december kl. 10 – 14
Syltetøj
Julestads
Hjemmebag
Håndarbejder
Adventskranse
Lotteri for børn
Lotteri for voksne
Mini-loppemarked
Hjemmesyltede rødbeder
Dør - og borddekorationer
Kaffe, te, æbleskiver, toast mv.
KUN FOR BØRN: Fiskedam og bowling
Overskuddet går til forskellige former for hjælpearbejde
Arrangeret af:
Belmontkoret synger kl. 11.00.
Spejderne, Alle er hjerteligt
Caféen og velkomne
Kvindekredsen
í

Velkommen til kirkens nye pedel
Af Peter Wiik
Efter 15 års solid og trofast tjeneste
som kirkens pedelpar, valgte Leif og
Vivi Maigaard tidligere på året at sige
jobbet op og flyttede til Vindinge.
Kirkens nye pedel hedder Pia Dall. Pia
er 38 år, er økonom og har 4 børn:
Asger (13 år), Lau (91⁄2 år), Frida (61⁄2
år) og Toke (31⁄2 år). Familien er allerede
flyttet ind i pedelboligen, hvor
de har indrettet sig rigtigt hyggeligt.
Pia er ikke baptist, men har sit kendskab
til kirken idet hun gennem ca. 5
år har været med i legestuen. Hun er
gammel spejder og meget af hendes
opdragelse og livsværdier er hentet i
spejderbevægelsen.
Pia er meget praktisk anlagt. Har gode
organisatoriske evner, er struktureret
og god til at skabe overblik – og så
skal tingene gøres ordentligt. Hun
glæder sig meget til samarbejdet med
kirkens brugere og ansatte.
1. juni 2002 mistede Pia sin elskede
mand, Stig. Dette var på et tidspunkt,
hvor hun ventede parrets yngste
dreng, Toke. Da Stig døde, havde
familien kun vidst i et halvt døgn,
hvor slemt det stod til. Ingen havde
forudset, at han kun havde få timer
tilbage af sit liv. Stig havde den værst
tænkelige form for hjernesvulst, og
den voksede meget hurtigt. Fra Stig
fik lægernes dom, og til han døde,
kunne hans familie ikke kommunikere
med ham.
Her stod hun så – alene. 34 år og
enke, gravid i 3. måned og mor til 3
små børn. Pia valgte at bruge al den
tid hun kunne på børnene. Hun tog
den orlov hun kunne få, og da hun
senere igen skulle gå på arbejde,
har hun klaret sig på nedsat tid, så
hun kunne være mest muligt for sine
børn.
Derfor kom det også ”som sendt fra
himlen”, da hun fik jobbet i Baptistkirken
og kunne flytte ind i pedel-lejligheden
med sine børn. Hun glæder
sig over de gode rammer for familien,
og over at job, familie og økonomi nu
kan gå hånd i hånd i et kirkecenter,
hvor hun forventer at få nye venner
og gode bekendtskaber. For hun vil
gerne være sammen med andre mennesker.
Der, hvor man kan være noget
for hinanden.
Private annoncer koster kr. 100,-
Kan betales til Lizzi Lynge Nielsen
eller på giro 6 01 31 47
og påføres ”Privat annonce”.
Bekendtgørelser af arrangementer
i kirkens regi er gratis.
9

November 2006
on 1. kl. 14:00 Seniormøde v/Ivan Zimmermann
fr 3. kl. 19:00 Juleværksted
lø 4. kl. 10:00 Aglow
kl. 19:00 WaterWalk, Taler: Rino Pagels
sø 5. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Hans Henrik Lund og
Lars Mortensen med nadver
kl. 10:20 Café hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Hans Henrik
Lund/KIT og Claus Bækgaard
kl. 14:00 Åbent hus for singlepiger hos Lene og Artur
Sørensen, Lysholmsvej 10, Roskilde
ti 7. kl. 18:00 Spejder
sø 12. kl. 09:30 Gudstjeneste v/ Lars Mortensen og Rino
Pagels med fokus på flygtningehjælp
kl. 11:00 Indsamling til Dansk Flygtningehjælp
ti 14. kl. 18:00 Spejder
on 15. kl. 14:00 Seniormøde Bibeltime v/Torsten Højberg
sø 19. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg
kl. 10:20 Café hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Torsten Højberg
og Bendt Hansen for hele familien
ti 21. kl. 18:00 Spejder
sø 26. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Beate
Wiik for hele familien.
kl. 12:00 Caféen er åben
kl. 13:00 Menighedsmøde
tir 28. kl. 18:00 Spejder
kl. 19:00 Omsorgsundervisning 3 v/ Torsten Højberg
10

Aglow
Lørdag 4. november kl. 10 - 14
fejrer vi, at det er 15 år siden, Aglow startede
i Roskilde.
Taler: Inger og Børge Porsen, Kolding.
Inger er Danmarks nationale leder for Aglow.
Mænd er også velkomne.
Tilmelding til
Lene Tandrup Sørensen
tlf. 46 37 01 60
Det´ for mænd
Lørdag 11. november kl. 9:00
Øde Hastrupvej 65
Yderligere information
Erik Kristiansen, tlf. 46 36 25 37
Baptistkvinders
Internationale Bededag
Mandag 6. november kl. 19:30
i Ringsted.
Tema: At se Guds barmhjertighed
med nye øjne.
Yderligere information:
Inge Krabbe tlf. 46 37 34 88
Bedemøder i Baptistkirken
”De kom i enighed i templet hver dag… jublende
og oprigtige af hjertet priste de Gud og
havde hele folkets yndest” Ap.G. 2, 46-47
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 for mænd
Fredag kl. 10:30 - 11:30 i biblioteket
Søndag kl. 10:00 v. gudstjeneste 10:30
Redaktion:
Anne Dorthe Johannsen
(ans.) tlf. 46 38 49 50
adj@glimpse.dk
Layout og sats:
Anne Dorthe Johannsen
Tryk:
Eget tryk
Oplag:
800 eksemplarer
Distribution:
Jane Daugaard
Indlæg til redaktionen:
Mrk: Bladet »Baptistkirken«
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Eftertryk tilladt, dog kun
efter aftale med ansv.
Menighedens
kontaktadresser:
Præster:
Torsten Højberg
tlf. 55 82 64 65
mobil 30 25 46 33
træffes ikke fredag
th@rbknet.dk
Claus Bækgaard
tlf. 46 37 24 49
cb@rbknet.dk
Rino Pagels
rp@rbknet.dk
mobil 61 27 19 75
Sekretær:
Jane Daugaard
jd@rbknet.dk
Træffes på kirkens kontor
tirsdage kl. 18 - 19.30
tlf. 46 35 46 33
Kasserer:
Lizzi Lynge Nielsen
tlf. 46 32 46 23
Giro: 6 01 31 47
Menighedens hjemmeside
www.baptistkirke.dk
11

Afsender
Baptistkirken i Roskilde
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Baptist! - Hvad er det?
Baptist:
En baptist er først og fremmest en
kristen, en person som tror på Gud og
forsøger at erfare mere om Gud gennem
Bibelen og bønnen. Som kristen er man
frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds
søn, som døde for alles synd, men genopstod
og lever i dag.
Baptist:
Baptistkirken hører til den store familie
af kristne kirker. I Danmark er det
en frikirke på linje med Pinsekirken. I
modsætning til Folkekirken døber baptister
ikke spædbørn, men velsigner
dem. Uanset alder døbes den enkelte
efter eget ønske på bekendelse af troen
på Jesus Kristus som Frelser og Herre.
Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens
dåbsbassin.
Baptist:
På verdensplan er Baptistkirken et af de
største kirkesamfund med ca. 47 mill.
medlemmer (foruden udøbte børn). I
USA er Baptistkirken landets største
kirkesamfund. Det overgår f. eks. langt
den Lutherske Kirke, den som vi kender
her i landet som Den Danske Folkekirke.
Baptist:
Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed
på knap 260 medlemmer. Kirken
ligger på Vindingevej 32. Menighedens
aktiviteter er mangesidede, bl. a. gudstjeneste,
spejderarbejde, ungdomsklub,
ældrearbejde. Alle er velkomne til at
besøge menigheden gennem disse aktiviteter.
Baptist:
Roskilde Baptistmenigheds blad informerer
om, hvad der sker i menigheden.
Bladet deles ud på skift i boligkvarterer
i byen. Hvis De har fået bladet gennem
husstandsomdeling, er det nødvendigt
at give tilsagn til Jane Daugaard (se
adresse side 11), for at modtage dette
blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende
overalt i Danmark.
Besøg fra Korea
I dagene 15. til 27. november, har
vi i kirken besøg af ”Korean Culture
team”. Teamet, der er knyttet til
Ungdom Med Opgave og består af 9
kvinder og 2 mænd, vil bo i kirkens
lokaler i denne periode.
Korean Culture Team arbejder med
kirker i hele Skandinavien, og gennem
diverse kulturelle shows med
dans, drama, TaeKwonDo, præsentation
af bryllupsceremonier etc. vil
de dels sætte tilskuerne ind i den
koreanske kultur, og dels derigennem
også forkynde det kristne evangelium.
Teamet brænder meget for bøn, og
vil derfor i den periode de er her,
også være med til at bede for vores
menighed og for byen. Der er allerede
nu truffet aftale om, at teamet
skal ud og besøge 3 skoler, samt
medvirke ved gudstjenesten 26.
november.
Det er muligt, at der bliver arrangeret
andre anledninger for menigheden
også. I givet fald, vil dette blive
bekendtgjort ved gudstjenesterne
og på kirken hjemmeside.