Download VVM-redegørelse (Dansk) - PDF format - World Wide Wind

worldwidewind.com

Download VVM-redegørelse (Dansk) - PDF format - World Wide Wind

GRENAA HAVN VINDENERGI

Titel :

GRENAA HAVN VINDENERGI

Vurdering af Virkninger på Miljøet

VVM-redegørelse

December 2000

Udarbejdet for :

Jysk Vindkraft A/S / World Wide Wind A/S

Holgersgade 1

7900 Nykøbing Mors

Tlf. 97 72 31 11

Fax. 97 72 32 11

E-mail: obj@worldwidewind.com

Homepage: www.worldwidewind.com

Udarbejdet af:

Natur og Miljøplanlægning ApS

Holgersgade 1, 2.

7900 Nykøbing Mors

Tlf. 96 69 06 06

Fax. 96 69 06 05

E-mail: konsulent@naturogmiljoe.dk

Homepage: www.naturogmiljoe.dk

I samarbejde med :

Elsamprojekt A/S

Carl Bro as

Birk Nielsens Tegnestue

VVM-undersøgelserne har været fulgt af en styregruppe

med følgende medlemmer:

Ole Bundgaard Jensen, Jysk Vindkraft A/S / Jørgen Poulsen, World Wide Wind A/S

Peter Rom Poulsen, Elsamprojekt A/S

Anders B. Sørensen og Gerd Jungdal, Natur og Miljøplanlægning ApS

Forsidefoto: Visualisering af vindmølleprojekt 1,5 km nordøst for Grenaa Havn

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen (A 187-00)

Tryk: D & D Grafisk

Oplag: 300

ISBN: 87-91077-00-1

Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra Jysk Vindkraft A/S / World Wide Wind A/S

Indholdet kan frit refereres med tydelig kildeangivelse


Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

GRENAA HAVN VINDENERGI

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET

UDARBEJDET FOR JYSK VINDKRAFT A/S

/ WORLD WIDE WIND A/S

DECEMBER 2000

Udarbejdet af NATUR OG MILJØPLANLÆGNING APS


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. FORORD .................................................................................................................................................................... 5

2. INDLEDNING

2.1 Baggrund for projektet ........................................................................................................................ 7

2.2 VVM-proceduren..................................................................................................................................... 8

2.3 De indledende overvejelser ................................................................................................................ 8

2.4 VVM-redegørelsen.................................................................................................................................. 9

2.5 Overordnet tidsplan............................................................................................................................... 10

3. BESKRIVELSE AF ANLÆGSOMRÅDET

3.1 Kalkgrunden og Kattegatkysten ved Grenaa ............................................................................... 11

3.1.1 Geologien omkring Grenaa Havn......................................................................... 12

3.2 Geografisk beskrivelse .......................................................................................................................... 12

3.2.1 Landskab og kyst......................................................................................................... 13

3.2.2 By, havn og befolkning ............................................................................................. 13

3.2.3 Infrastruktur................................................................................................................... 14

4. PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORHOLD

4.1 Den overordnede planlægning og lovregulering....................................................................... 15

4.2 Lokalplaner ............................................................................................................................................... 15

4.3 VVM-undersøgelse for udvidelse af Grenaa Havn...................................................................... 16

5. ALTERNATIVER OG PROJEKTFORSLAG

5.1 Overvejelser om valg af vindmølleprojekt .................................................................................... 17

5.2 De undersøgte alternativer ................................................................................................................ 17

5.3 Valg af alternativ...................................................................................................................................... 18

5.4 Et nyt alternativt vindmølleprojekt .................................................................................................. 20

5.4.1 Landskabelige, visuelle og arkitektoniske forhold ......................................... 21

5.4.2 Tekniske muligheder og økonomiske forhold................................................. 21

5.4.3 Andre forhold............................................................................................................... 22

5.5 0-alternativet ........................................................................................................................................... 22

5.5.1 Målsætninger om vedvarende energi ................................................................ 22

5.5.2 Udledninger ................................................................................................................. 23

5.5.3 Andre forhold............................................................................................................... 24

6. PROJEKTBESKRIVELSE

6.1 Beskrivelse af vindmølleprojektet .................................................................................................... 25

6.1.1 Møller, fundamenter, kabler og andre anlægskomponenter ...................... 26

6.2 Aktiviteter i anlægsfasen...................................................................................................................... 28

6.2.1 Afretning af havbunden, etablering af fundamenter

og udgravning til kabler.......................................................................................... 28

6.2.2 Udlægning og nedgravning af kabler ................................................................ 30

6.2.3 Montering af møller .................................................................................................. 30

6.2.4 Arealbehov under etablering ................................................................................ 31

6.3 Aktiviteter i driftsfasen ........................................................................................................................ 31

6.4 Afvikling af vindmølleprojektet ....................................................................................................... 31

6.5 Anvendte stoffer og materialer ........................................................................................................ 32


7. VIRKNINGER PÅ MILJØET

7.1 Landskabelige og visuelle forhold.................................................................................................... 33

7.1.1 Landskabs- og udsigtsforhold................................................................................ 33

7.1.2 Arkitektoniske og æstetiske forhold ................................................................... 36

7.2 Hydrografi - Strøm, bundforhold og kystmorforlogi.................................................................. 38

7.3 Besejlingsforhold ................................................................................................................................... 42

7.4 Miljøkvalitet .............................................................................................................................................. 46

7.4.1 Luftkvalitet..................................................................................................................... 46

7.4.2 Vandkvalitet .................................................................................................................. 47

7.4.3 Støj ................................................................................................................................... 50

7.4.4 Skyggekast .................................................................................................................... 53

7.4.5 Affald ............................................................................................................................... 55

7.4.6 Forurening ved uheld................................................................................................ 56

7.5 Biologiske forhold .................................................................................................................................. 59

7.5.1 Fisk og erhvervsfiskeri ............................................................................................... 59

7.5.2 Fugle ................................................................................................................................ 61

7.5.3 Bundflora........................................................................................................................ 65

7.5.4 Bundfauna ..................................................................................................................... 66

7.5.5 Havpattedyr .................................................................................................................. 68

7.6 Ressourceforbrug .................................................................................................................................. 71

7.7 Fritidsaktiviteter...................................................................................................................................... 72

7.7.1 Sejlsport......................................................................................................................... 72

7.7.2 Rosport og kajaksport .............................................................................................. 72

7.7.3 Jetski og vandscootere............................................................................................. 72

7.7.4 Fritidsfiskeri................................................................................................................... 73

7.8 Luftfart og telekommunikation......................................................................................................... 74

7.9 Arkæologi.................................................................................................................................................. 76

8. ANVENDTE METODER OG FORUDSÆTNINGER

8.1 Metoder ..................................................................................................................................................... 79

8.2 Forudsætninger ...................................................................................................................................... 79

9. AFKLARING OG TILLADELSER

9.1 Uafklarede forhold ................................................................................................................................. 81

9.2 Yderligere afklaring................................................................................................................................ 81

9.3 Tilladelser .................................................................................................................................................. 82

10. IKKE-TEKNISK RESUMÉ

10.1 Påvirkninger i anlægsfasen................................................................................................................. 83

10.2 Påvirkninger i driftsfasen..................................................................................................................... 84

11. REFERENCER .......................................................................................................................................................... 87

Udarbejdet af NATUR OG MILJØPLANLÆGNING APS


1. FORORD

Danmark har internationalt forpligtet sig til

at medvirke til at sikre en reduktion af emissionerne

af drivhusgas. De internationale

forpligtigelser omtales som Kyoto-aftalen/

Oslo-protokollen.

I Regeringens handlingsplan “Energi 21” er

målet, at vedvarende energi i år 2005 skal

udgøre ca. 12-14% af det samlede energiforbrug.

For perioden 2005 og frem til år 2030 er

målsætningen en udbygning til 35 % af det

samlede energiforbrug. Målsætningen er at

reducere afhængigheden af fossile brændsler

og sikre en langsigtet forsyningssikkerhed.

Gennemførelsen af Grenaa Havn Vindenergi

er en opfølgning af målsætningen, og Energistyrelsen

har, efter en forudgående høringsfase

med offentligt møde, givet tilladelse til

at igangsætte konkrete forundersøgelser med

henblik på at få tilvejebragt en VVM-redegørelse

(Vurdering af Virkningen på Miljøet).

Projektet er vigtigt for samarbejdspartnerne,

rådgiverne og den danske vindmølleindustri.

Projektet giver de involverede parter erfaring

inden for det planlægnings-, udviklings-, rådgivnings-,

produktions- samt på det udfø-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 1

relsesmæssige område. Der bliver afprøvet

systemer og teknikker i mindre skala, som

vil komme de store havvindmølleprojekter til

gode. De danske firmaer står langt bedre rustet

til at få ordrer i andre lande. For vindmøllefabrikanten

betyder det eksport, arbejdspladser,

knowhow osv.. For rådgiverne betyder det

større ekspertise, samt større mulighed for at

komme til at medvirke ved udenlandske opgaver.

For entreprenørerne betyder det ligeledes

større erfaring, til de kommende danske og

udenlandske opgaver.

For Jysk Vindkraft A/S /World Wide Wind A/S

betyder det, at der er langt større sandsynlighed

for, at projekter i udlandet på op mod

4000 MW, kan gennemføres i de kommende

år, og projektet er et vigtigt led i den udvikling,

der er omkring havvindmøller.

Med gennemførelsen af Grenaa Havn Vindenergi

vil der blive taget endnu et vigtigt skridt

i den rigtige retning vedrørende placering af

vindmøller på søterritoriet i forbindelse med

større tekniske anlæg.

Samarbejdspartnerne lægger stor vægt på at

gennemføre vindmølleprojektet i 2001.

Jørgen Poulsen , direktør

Jysk Vindkraft A/S / World Wide Wind A/S

5


6

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


2. INDLEDNING

2.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET

De indledende drøftelser om planlægningen

af Grenaa Havn Vindenergi har bl.a. taget

udgangspunkt i, at Århus Amt i redegørelsen

til Regionplan 97 afsnit 6.5 om vindmøller

/12/, har peget på den mulighed, at der i forbindelse

med den nuværende og fremtidige

Grenaa Havn kan overvejes opstillet vindmøller

på en ny dækmole på Kalkgrunden.

Drøftelserne med Århus Amt og Grenaa Kommune

resulterede i enighed om, at der kunne

arbejdes videre med planerne om etablering

af et vindmølleprojekt på søterritoriet placeret

i området omkring Kalkgrunden, men med en

naturlig sammenhæng med den nuværende

sydlige dækmole.

Fig. 2.1 Grenaa Havn set f ra syd.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 2

Energistyrelsen, der efter lovgivningen er myndighed

i forhold til placering af vindmøller på

søterritoriet, erklærede sig senere enig heri,

således at projektet kan færdigbehandles efter

reglerne om godkendelse og planlægning for

vindmøller på søterritoriet. Energistyrelsen

har efterfølgende i skrivelse af 15. februar 2000

i henhold til elforsyningslovens § 13, stk. 2,

/30/, meddelt tilladelse til, at der kan udføres

forundersøgelser med henblik på placering af

vindmøller ved Kalkgrunden. Tilladelsen er

meddelt efter tilslutning fra Grenaa Kommune

i brev af 18. november 1999 og Århus Amt i

brev af 21. oktober 1999, samt i øvrigt efter at

forprojektet har været sendt til høring ved styrelser,

interesseorganisationer mfl..

7


K APITEL 2

Fig. 2.2 Udstilling om Grenaa Havn Vindenergi på Kattegatcentret i Grenaa.

2.2 VVM-PROCEDUREN

Reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet

(VVM) af et elproduktionsanlæg på søterritoriet

fremgår i dag af en bekendtgørelse

/31/, der er udstedt i medfør af elforsyningslovens

§ 17, stk. 2-4 /30/. Bekendtgørelsen er

trådt i kraft den 14. september 2000 og implementerer

EU´s VVM-direktiv.

Det præciseres i bekendtgørelsen, at såvel de

direkte som indirekte virkninger af et projekt

skal beskrives i en VVM-redegørelse, og at

Energistyrelsen kan bestemme, at der skal tilvejebringes

yderligere materiale end nævnt

i bekendtgørelsen til vurdering af de miljømæssige

konsekvenser.

Energistyrelsen afgør med baggrund i VVMredegørelsen

om projektet kan godkendes

efter forudgående høring af involverede parter

og offentliggørelse i en eller flere stedlige og

landsdækkende aviser. Når afgørelsen træffes

bekendtgøres den for offentligheden i de

samme aviser. Der vil være klagemulighed til

Energiklagenævnet.

8

2.3 DE INDLEDENDE

OVERVEJELSER

Undersøgelsesarbejdet er tilrettelagt således, at

der først er foretaget indledende overordnede

undersøgelser og vurderinger for at afgrænse

det vindmølleprojekt, der samlet anses for

egnet til gennemførelse, herunder overvejelser

om alternative muligheder for placering og

udformning af vindmølleprojektet.

Der har i den forbindelse været lagt vægt på,

at offentligheden, myndigheder, interesseorganisationer

m.fl. inddrages i overvejelserne

på et så tidligt tidspunkt som muligt. Dette

er dels sket ved, at der har været arrangeret

en udstilling om projektet på Kattegatcentret,

der løbende er fornyet, og at der den 3.

november 1999 har været holdt et offentligt

orienteringsmøde om projektet på Kattegatcentret

i Grenaa.

Energistyrelsen har endvidere sendt et af Jysk

Vindkraft A/S udarbejdet forprojekt til udtalelse

ved myndigheder, interesseorganisationer

m.fl.. De udtalelser, der er modtaget, har

indgået i VVM-undersøgelserne.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


2.4 VVM-REDEGØRELSEN

VVM-redegørelsen består af denne sammenfattende

hovedrapport og en særskilt rapport

om landskabelige og visuelle forhold

/11/. Herudover er der udarbejdet en række

forskellige baggrundsrapporter med konklusioner,

der sammenfattende er beskrevet i

hovedrapporten.

Kapitel 11 indeholder en oversigt over de baggrundsrapporter,

der er udarbejdet, samt en

oversigt over de øvrige referencer, der er anført

i hovedrapporten.

Den samlede VVM-redegørelse, jf. foran, indeholder

en undersøgelse/vurdering i forhold til

samtlige forslag og synspunkter, der er modtaget

under projektforløbet, samt af de påvirkninger,

der er anset for relevante i forhold til

det konkrete projekt.

VVM-undersøgelsen omfatter alene den del

Fig. 2.3 Principskitse af V V M-redegørelsens opbygning.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 2

af projektet, der vedrører gennemførelsen af

Grenaa Havn Vindenergi på søterritoriet. Endvidere

er der redegjort for, hvordan fremføringen

af elkablerne fra møllerne til tilslutning

til elnettet på land vil foregå. Der foregår for

tiden forhandlinger med netværksholderne

om tilslutningsmulighederne til det eksisterende

elnet.

De samlede undersøgelser har generelt taget

udgangspunkt i vindmølleprojektet med 9 stk.

2 MW møller med en totalhøjde på lige under

100 m, idet det er vurderet, at et evt. projekt

med mindre møller miljøkonsekvensmæssigt

vil kunne gennemføres inden for de rammer,

der er gældende for det beskrevne projekt.

Efter ønske fra Skov- og Naturstyrelsen er der

dog også i forhold til landskabelige, visuelle

og arkitektoniske forhold undersøgt et alternativ

med møller med en totalhøjde på 80 m.

Selvom et sådant alternativ ikke vurderes at

9


K APITEL 2

være reelt gennemførlig, er forslaget medtaget

i såvel hovedrapporten som i rapporten

om landskabelige og visuelle forhold for at

muliggøre en sammenligning mellem de 2

mølletyper.

2.5 OVERORDNET TIDSPLAN

Samarbejdspartnerne lægger stor vægt på, at

byggearbejdet kan sættes i gang og afsluttes i

2001.

Overholdelse af tidsplanen forudsætter, at

Energistyrelsens godkendelse meddeles så

tidligt som muligt i foråret/sommeren 2001,

således at anlægsarbejdet kan afsluttes inden

efteråret. Hvis igangsætningstidspunktet

ikke kan overholdes, kan vejrliget vanskeliggøre

færdigggørelsen af projektet i 2001, og

skabe usikkerhed om forudsætningerne for

en evt. senere realisering. En hurtig afklaring

af mulighederne for godkendelse har også

betydning for tidspunktet for den endelige

kontraktunderskrivelse vedrørende levering

10

af kabler, lysledere, mølledele mv.

Samarbejdspartnerne har sat store ressourcer

ind på at fremme arbejdet med gennemførelsen

af VVM-undersøgelsen. Herunder har

der bl.a. løbende været ført drøftelser med de

myndigheder mv., der i forbindelse med forprojektet

har stillet særlige krav til de konkrete

delundersøgelser for at sikre, at grundlaget for

delundersøgelserne er fyldestgørende.

I overensstemmelse med Energistyrelsens tilkendegivelser

er der disponeret efter, at høringer

mv. kan gennemføres og afsluttes uden

krav om yderligere undersøgelser, og at en evt.

godkendelse af vindmølleprojektet kan meddeles

så tidligt, at igangsætningstidspunktet

foråret/sommeren 2001 kan overholdes.

Grenaa Havn Vindenergi er i øvrigt i nødvendigt

omfang indstillet på at bistå og at levere

supplerende oplysninger mv. for at sikre overholdelse

af tidsplanen.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


3.1 KALKGRUNDEN OG

KATTEGATKYSTEN

VED GRENAA

Undergrunden omkring Grenaa består af et

flere hundrede meter tykt kalklag, som blev

dannet for mere end 60 mio. år siden. Under

den seneste istid gled store gletschere hen

over området og sled dybe spor ned i kalken.

Jordlagene over kalken er således højst 25.000

år gamle, idet de alle er aflejret i slutningen af

istiden eller senere.

Aflejringerne er dannet under meget forskellig

forhold, hvorfor der er stor variation i lagenes

tykkelse og sammensætning. Generelt er

aflejringerne tykkest, hvor gletscherne har

eroderet kalkoverfladen kraftigst. Flere steder

ligger kalken umiddelbart under jordoverfladen,

og ved de stejle kystskrænter nord for

Grenaa er kalken blotlagt af havets erosion.

Ved Bredstrup Klint umiddelbart nord for

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 3

3. BESKRIVELSE AF ANLÆGSOMRÅDET

Grenaa Havn kan man se, at kalken er lagdelt

og indeholder en række horisontale flintlag.

Kalken består i øvrigt af en hård cementeret

øvre del, medens de nedre lag består af løsere

kalksandskalk.

Ud for Grenaa Havn og umiddelbart syd for

havneindsejlingen ligger Kalkgrunden, hvor

kalken ligeledes er blottet, idet den udgør

selve havbunden. Kalkgrunden formodes at

have samme opbygning som kalken ved Bredstrup

Klint. Kalkgrunden har gennem tiden

været årsag til en række grundstødninger og

forlis, idet vanddybden flere steder blot er på

ca. 1,5 m.

I forbindelse med vindmølleprojektet er der

foretaget seismiske undersøgelser af undergrunden

omkring Kalkgrunden, ligesom der

er udført en række boringer. Undersøgelserne

beskrives nærmere i baggrundsrapporterne

om Seismiske undersøgelser /2/ samt Geotekniske

boreprofiler /10/.

Fig. 3.1 Kalkgrunden med markering af mølleplaceringer. Vanddybder er angivet med interval på 0,5 meter.

Mørkeste røde angiver dybde på 1-1,5 meter, mørkeste blå angiver dybde på 12-12,5 meter.

11


K APITEL 3

3.1.1 Geologien omkring

Grenaa Havn

Sejlrenden ind til Grenaa Havn afspejler en ca.

50 meter dyb dal, som blev slidt ned i kalken

(1) af gletschere. Dalen fortsætter ind i landet

mod vest til Ryomgård under det nu tørlagte

Kolindsund, men senere tiders aflejringer af

ler, sand, grus og dynd har delvist opfyldt dalen

såvel inde i landet som ud for kysten.

I bunden og på siderne af dalen har de sidste

isstrømme aflejret moræneler (2). I slutningen

af istiden løb en smeltevandsflod i bunden

af dalen, som aflejrede store mængder sand

og grus (3). Efterfølgende trængte havet ind i

floddalen østfra. I vandet var der en del drivis

og isbjerge, der bragte ler (4) med sig, som

langsomt dryssede ned på bunden, efterhånden

som isen smeltede.

Efter istidens afslutning faldt havets overflade

og kystlinien blev flyttet østpå. Ud for Grenaa

findes således rester af en gammel sandstrand

(5), som ligger langt under den nuværende

havoverflade. Ovenover findes et tørvelag (6),

der er rester af en strandeng, som i dag ligger

15 meter under havets overflade. Strandengen

stammer fra den periode, der betegnes

‘fastlandstiden’, hvor Grenaa og Anholt kun

adskiltes af en flod.

Ved overgangen til den ældre stenalder steg

havet igen, i takt med at indlandsisen i det

øvrige Skandinavien smeltede. Ved Grenaa

12

Fig. 3.2 Hovedtræk af landskabsdannelsen på

Djursland.

dannedes en fjordarm, idet havet trængte

frem gennem Kolindsund til Ryomgård. I

dalen aflejredes dynd (7) og slutteligt førte

strømmen sandrevler (8) ind over den gamle

dal. Dalen var dermed mere eller mindre fyldt

op af aflejringer, og den tidligere mægtige

smeltevandsflod var reduceret til Grenåen,

som dog fortsat er egnens største vandløb.

3.2 GEOGRAFISK BESKRIVELSE

Som i store dele af det øvrige Danmark er

landskabet på Djursland præget af den sidste

Fig. 3.3 Geologisk prof il ved Kalkgrunden. Snittet er ikke lagt vinkelret på sejlrenden / gletscherdalen, men

følger vindmøllernes placering f ra vest mod øst.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 3.4 Terræn - mål 1:100.000.

istid og sammensat af mange forskellige landskabsformer.

Det landskabelige hovedtræk

er de store højtliggende moræneplateauer,

som adskilles af lavtliggende dalstrøg, der er

dannet af smeltevandsstrømme og stenalderhavets

oversvømmelser.

I den nordlige del af Djursland udgjorde

moræneplateauerne i stenalderen en række

store øer, som adskiltes af smalle fjordarme.

Med senere tiders landhævninger blev Djursland

til et sammenhængende landområde, og

de tidligere oversvømmede dalstrøg reduceredes

til vandløb.

Kolindsund, som var én af fjordarmene, blev

dog afsnøret til en stor ferskvandssø, som

havde afløb til havet via Grenåen. Søen var

Jyllands største indtil den i 1872-74 blev tørlagt

ved hjælp af afvandingskanaler.

3.2.1 Landskab og kyst

Grenaa er anlagt på en banke ved sydskråningen

af bakkeknolden Baunehøj. Mod syd ses

det lavtliggende marine forland, der gennemstrømmes

af Grenåen, som er den sidste rest

af fjordarmen Kolindsund. Længere mod syd

hæver landskabet sig atter i morænebakker.

Det lavtliggende område har gennem tiden

været hærget af sandflugt, som flere gange

har truet med at tilsande Grenåen.

I dag er en stor del af sandflugtsområdet til-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 3

Fig. 3.5 Bredstrup K lint adskiller industriområdet

og den nordlige del af traf ikhavnen.

plantet med fyrretræsplantager, som danner

rammen for et større fritids- og ferieområde

med sommerhuse, hotel, feriekoloni og campingplads

samt en attraktiv badestrand i tilknytning

til sandklitterne.

Morænebakkerne nord for Grenaa består af

åbne landbrugsarealer med spredt bebyggelse

og læhegnsbeplantninger. Kysten ved Ålebugten

har en helt anden karakter end sydpå ved

Grenaa Strand, idet der er stejle klinter, hvor

bl.a. Fornæs markerer sig i landskabet.

Den fredede strandeng benyttes året rundt til

traveture og afgræsses i sommerhalvåret af

kreaturer. Strandkanten består bl.a. af store

mængder af flintesten og indbyder derfor ikke

til badeliv, men bugten benyttes dog til lystfiskeri,

windsurfing og vandski.

3.2.2 By, havn og befolkning

Grenåen fungerede oprindeligt som en åhavn

i forbindelse med den ladeplads, der var

kimen til byen Grenaa, som sandsynligvis

fik købstadsrettigheder omkring år 1300. I

begyndelsen af 1800-tallet flyttedes havnen

fra det middelalderlige bycenter ud til kysten,

hvor der efterhånden dannedes en selvstændig

havneby.

Etableringen af jernbanen i 1876 og havneudvidelser

i 1879 og 1934 satte gang i byvæksten.

Den industrielle udvikling tog særligt

13


K APITEL 3

Fig. 3.6 Bebyggelse - mål 1:100.000. Fig. 3.7 Inf rastruktur - mål 1:100.000.

fart i 1940-erne og omdannede Grenaa til en

moderne industriby. Boligområderne har især

bredt sig mod nord og mod øst, således at

der siden 1960-erne har været sammenhængende

bebyggelse mellem det middelalderlige

bycenter og havnebyen. Grenaas meget store

industriområde ligger på bakkedraget Rolshøj

i den nordøstlige del af byen i tilknytning

til trafikhavnen.

Trafikhavnen er i de senere år blevet moderniseret

og udvidet i flere omgange, og der er

planer om yderligere udvidelser. De nye havnearealer

er primært etableret ved inddæmninger

og opfyldninger, hvilket har forrykket

den oprindelige kystlinie.

Fiskerihavnen er beliggende ved Havnebyen

i den ældre del af Grenaa Havn med trafikhavnen

mod nord og færgehavnen mod syd.

Færgehavnen blev anlagt i 1930-erne og udvidedes

i 1958 med den store opmarchplads.

Mod syd afsluttes havneområdet af lystbådehavnen,

som blev etableret i 1987 i tilknytning

til ferieområdet ved Grenaa Strand.

Sydhavnen besøges dagligt af talrige rejsende,

turister og fastboende, og området rummer

flere rekreative funktioner. Kattegatcenteret

fra 1993 udgør en særlig turistmagnet, men

også fiskerihavnen tiltrækker mange besøgende,

selvom fiskerflåden i dag er reduceret

kraftigt.

14

3.2.3 Infrastruktur

Grenåen var oprindeligt købstaden Grenaas

vigtigste forbindelse til kysten, men åen

mistede sin trafikale betydning, da havnen

blev flyttet ud til kysten. Det middelalderlige

bycenter og Havnebyen blev forbundet af Havnevej,

som forløber parallelt med åen. Havnevej

udgør fortsat hovedforbindelsen mellem

de to bydele, selvom der senere er tilkommet

yderligere øst-vestgående vejforbindelser.

Jernbanen til Grenaa anlagdes i 1876, og fra

stationen i bymidten er der ført spor videre

mod øst til såvel industriområdet som til trafikhavnen,

hvor der netop er anlagt en ny

godsbanegård. Trafikhavnen råder over store

disponible arealer og har moderne kajanlæg

med en vanddybde på op til 10 meter.

De overordnede indfaldsveje fra Århus og

Randers føres i dag udenom de centrale bydele

via omfartsveje nord og syd om Grenaa. I

forbindelse med fremtidige udvidelser mod

nord af industriområdet og trafikhavnen er

der planer om etablering af en ny nordligere

omfartsvej. Den sydlige ringvej fører til færgehavnen,

hvor der i dag er færgeforbindelser

til Anholt og Varberg i Sverige.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


4.1 DEN OVERORDNEDE

PLANLÆGNING

OG LOVREGULERING

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vil

ikke være i konflikt med den overordnede

statslige, amtslige eller kommunale planlægning

eller med den lovgivning, der overordnet

regulerer den pågældende del af søterritoriet.

Vindmøllerne etableres således i et område

uden registreringer med særlige beskyttelsesbestemmelser

eller bindinger (EF-fuglebeskyttelsesområder,

EF-habitatområder og

Ramsarområder (internationale naturbeskyttelsesområder),

særlige målsætninger for kystvande,

udlagte råstofindvindingsområder og

lign.).

I regionplanen er vindmøllerne placeret i et

område, der er registreret med en generel målsætning

om, at plante- og dyrelivet kun må

påvirkes svagt. Området er endvidere registreret

som påvirket af havnevirksomhed. Regionplanen

angiver i øvrigt mulighed for, at der

kan overvejes opstillet vindmøller på en ny

mole ved Kalkgrunden.

Valg af mølleplaceringer er sket med hensyntagen

til region- og kommuneplanens målsætninger

om, at sikre mulighederne for en

fortsat besejling og udbygning af Grenaa Havn

som trafik- og færgehavn.

KONKLUSION

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vil

ikke overordnet være i konflikt med den statslige,

amtslige eller kommunale planlægning,

eller særlige overordnede lovreguleringer/

bindinger.

De konkrete reguleringer og miljømæssige

påvirkninger af omgivelserne, som vindmølleprojektet

medfører, er beskrevet og vurderet

under de relevante særlige delafsnit i

VVM-redegørelsen.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

4.2 LOKALPLANER

Den sydligste vindmølle ligger inden for delområde

1 i lokalplan nr. 117, /13/ der er udlagt

til havneformål med højdebegrænsninger for

byggeri mv. på 15 m. Der er ikke taget skridt

til udnyttelse af området ved opfyldning på

søterritoriet, og de nødvendige særlige tilladelser

er ikke ansøgt.

Opstillingen af den sydligste mølle vil forudsætte

en ændring af den nordligste del af lokalplanens

delområde 1, eller at der meddeles

dispensation fra lokalplanbestemmelserne.

En evt. ændring af lokalplanen forudsætter

også en ændring af kommuneplanen. Det er

Grenaa Kommune som planmyndighed, der

skal vedtage de nødvendige planændringer,

eller evt. dispensere fra lokalplanens anvendelses-

og højdebegrænsningsbestemmelser.

Figur 4.1 Den sydligste mølle placeres indenfor

lokalplan nr 117 - mål 1: 25.000.

KONKLUSION

K APITEL 4

4. PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORHOLD

Opstillingen af den sydligste mølle forudsætter,

at Grenaa Byråd vedtager at ændre den

nordligste del af delområde 1 i lokalplan nr. 117

og kommuneplanen, eller meddeler dispensa-

15


K APITEL 4

tion fra anvendelses- og højdebegrænsningsbestemmelserne

i lokalplan nr. 117.

Grenaa Kommune /26/ har på forhånd tilkendegivet,

at mulighederne for placering af

den sydligste mølle indenfor den nordligste

del af lokalområdet, kan afklares gennem en

dispensationsprocedure jf. planlovens regler

herom.

Der er lagt vægt på at vindmølleplaceringen

ikke vil være til hinder for lokalplanområdets

anvendelse til havneformål, og at VVM-redegørelsen

vil indeholde en visualisering af projektets

betydning for kystområdet. Endvidere

er der lagt vægt på, at der vil blive gennemført

en offentlighedsfase, hvor der kan fremsættes

bemærkninger.

Kommunen har tilkendegivet, at dispensationsproceduren

kan startes op ved nabohøring

og ved offentliggørelse, samtidig med

offentliggørelsen af VVM-redegørelsen for

vindmølleprojektet.

Offentlighedsfaserne kommer herved til at

forløbe parallelt og borgerne får mulighed for

at vurdere dispensationssagen og VVM-redegørelsen

i sammenhæng.

Byrådet vil tage endelig stilling til om der kan

meddeles dispensation fra lokalplanen med

baggrund i bemærkninger fra naboer, offentligheden

m.fl. umiddelbart efter udløbet af

offentlighedsfasen.

4.3 VVM-UNDERSØGELSE FOR

UDVIDELSE AF GRENAA HAVN

Århus Amt og Kystinspektoratet har besluttet,

at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse

for en planlagt større udvidelse af

Grenaa Havn.

Der arbejdes for tiden med en projektbeskrivelse,

der bl.a. belyser havneudvidelsen og de

ændringer af de eksisterende havneområder,

som Grenaa Havn disponerer efter på langt

sigt. Projektbeskrivelsen, der udarbejdes i et

samarbejde mellem Århus Amt, Grenaa Kommune

og Grenaa Havn A/S, vil danne grundlag

for den planlagte foroffentlighedsfase, jf.

planlovens bestemmelser herom.

16

Havneudvidelsen er planlagt mod nord op til

Saltbækken i overensstemmelse med regionplanen

for Århus Amt. Der disponeres efter

at færgehavnen, der i dag er placeret på de

sydlige havneområder, på sigt flyttes til de

nye havneområder mod nord. Samtidig kan

de sydligste havneområder, hvor bl.a. også

Kattegatcentret ligger, frigives til mere by- og

turistorienterede formål.

KONKLUSION.

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vil ikke

medføre hindringer for gennemførelsen af den

planlagte større udvidelse af Grenaa Havn.

Havneudvidelsen med de nye store havneområder

mod nord op mod Saltbækken, de nye

havnerelaterede erhvervsområder og den nye

færgehavn vil medvirke til at forstærke oplevelsen

af vindmølleprojektet, som en naturlig del

af det store samlede tekniske anlæg, der udgøres

af havneområderne, de store terrænmæssigt

højtliggende industriområder i baglandet

til havneområdet og vindmølleprojektet.

Samtidig vil frigivelsen af de sydlige havneområder

til mere by- og turistorienterede

formål åbne op for mulighederne for, at vindmølleprojektet

kan indgå og blive oplevet som

en naturlig del af de fremtidige aktiviteter i

området.

Fig. 4.2 Planlagt havneudvidelse og møllerne.

Mål 1: 50.000.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 5

5. ALTERNATIVER OG PROJEKTFORSLAG

5.1 OVERVEJELSER OM VALG AF

VINDMØLLEPROJEKT

Overordnet har overvejelserne været koncentreret

om at vælge det rigtige projekt, ud fra en

samlet afvejning af de mange til tider modsatrettede

hensyn, der har betydning for projektgennemførelsen

- arkitektoniske, visuelle,

æstetiske, landskabelige, energimæssige og

økonomiske hensyn, samt de miljøhensyn,

der konkret har betydning for påvirkninger af

omgivelserne i bred forstand.

Der er lagt særlig vægt på, at vindmølleprojektet

skal fremtræde som en del af det tekniske

anlæg i stor skala, som vindmølleprojektet,

havnen og de store højtliggende industriområder

i baglandet til havnen udgør i forening,

og at det samlede tekniske anlæg indgår i

et landskabsarkitektonisk samspil med land-

Fig. 5.1 Perspektiv af området omkring Grenaa Havn.

skabsformen i de omliggende kystlandskaber

og i et samspil med Grenaa Havneby. Samtidig

har det indgået i overvejelserne, at vindmølleprojektet

og evt. udstillingsfunktioner,

skal kunne opleves som en naturlig del af de

nuværende og kommende turistattraktioner

på de sydlige havneområder.

Endelig er der lagt vægt på, at vindmølleprojektet

ikke i betydende omfang må blive til

gene for skibstrafikken og udnyttelsen af farvandet

til fritidsaktiviteter.

5.2 DE UNDERSØGTE

ALTERNATIVER

De foreløbige undersøgelser og vurderinger

viser, at den mest velegnede placering af

vindmølleprojektet vil være området omkring

17


K APITEL 5

Alternativ 1 - Det oprindelige forslag.

Alternativ 2 - Skibet.

Alternativ 3 - På begge sider af sejlrenden.

Alternativ 4 - Bueslaget.

Fig. 5.2 De 4 forslag - mål 1: 65.000.

Kalkgrunden, umiddelbart syd for indsejlingen

til Grenaa Havn. De undersøgte alternative

opstillingsmønstre omkring Kalkgrunden

er skitsemæssigt vist på figur 5.2.

Her vil det ud fra landskabelige, arkitektoniske

og visuelle hensyn være muligt at udforme

et vindmølleprojekt, som landskabet og omgivelserne

kan rumme samtidig med, at projektet

ikke vil medføre betydende gener for

skibstrafikken og den rekreative anvendelse

af farvandet. Projektet kan også placeres i så

stor afstand fra de områder, der i den gældende

planlægning er udlagt til støjfølsom

arealanvendelse, at vindmølleprojektet vur-

18

deres at kunne gennemføres uden betydende

konkrete miljøgener for omgivelserne.

Placeringen af møllerne i dette område muliggør,

at vindmøllerne fra hele kyststrækningen

vil blive oplevet i sammenhæng med

Grenaa Havn og den planlagte store havneudvidelse

mod nord op til Saltbækken, de store

terrænmæssigt højtliggende industriområder

i baglandet til havneområderne og Grenaa

Havneby.

Der er valgt en totalhøjde på møllerne på

lige under 100 m for at sikre oplevelsen af

møllerne, som en naturlig del af det samlede

område med de bygningsanlæg og installationer

i stor skala, der præger området i dag,

og som vil blive udbygget yderligere. Det har

også indgået i overvejelserne, at opstillingen

af møller med en større totalhøjde evt. vil

medføre krav om en dominerende lysafmærkning

mv. af møllevingerne af hensyn til flysikkerheden

- en afmærkning, der i givet fald vil

blive så markant og synlig over store afstande,

at den ud fra visuelle hensyn vurderes at blive

uheldig.

Endelig har valg af totalhøjde sammenhæng

med, at møller med en mindre totalhøjde

og dermed en væsentlig lavere elproduktion

samlet set ikke vil være energiøkonomisk gennemførlig.

KONKLUSION

Området omkring Kalkgrunden er udvalgt

som projektområde ud fra en afvejning af alle

de interesser og hensyn som skal tilgodeses,

og for at sikre, at de samlede miljøkonsekvenser

for omgivelserne blive acceptable.

Totalhøjden på møllerne er begrænset til lige

under 100 m for at sikre samspillet med

havnen, industriområderne og Grenaa Havneby,

og for at sikre, at møllevingerne ikke af

hensyn til flytrafikken skal afmærkes i stor og

dominerende skala med lys mv.

5.3 VALG AF ALTERNATIV

Alternativ 4 - Bueslaget - er valgt som det

vindmølleprojekt, der ud fra den sammenfattende

vurdering er fundet mest hensigtsmæssigt

og forsvarligt at gennemføre.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 5.3 Bueslaget. Mål 1: 25.000.

Der er lagt vægt på at vindmøllerne knytter

sig til Grenaa Havn og har kontakt og samhørighed

med det eksisterende havneanlæg.

I udformningen af vindmølleprojektet har

målet endvidere været at frembringe et entydigt

opstillingsprincip, som synes let opfatteligt

og overskueligt, og som kan indgå som

en markering af Kalkgrunden og havnen.

I kraft af den kystnære placering på grænsen

mellem land og vand vil vindmøllerne være

synlige fra hele kyststrækningen, hvor de vil

opleves i sammenhæng med havne- og indu-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 5

striområdet, som fremstår markant i byprofilen

mod Kattegat. Møllerne vil således skulle

indgå i et samspil med bl.a. havnens høje

kraner og industriområdets store bygningsvoluminer

og markante skorstene.

Det valgte projekt består af 9 stk. vindmøller

med en effekt på 2 MW pr. mølle og en samlet

effekt på 18 MW. Møllerne har en navhøjde på

63,5 m og en rotordiameter på 72 m. Møllerne

er placeret i en ensartet rytme med en indbyrdes

afstand på 250 m og danner tilsammen

et tydeligt og markant bueslag. Bueformen

19


K APITEL 5

Fig. 5.4 Vindmølleprojektet med 99,5 m høje møller set f ra Grenaa Strand.

tager afsæt i såvel havnen som kystlandskabet,

idet buen er en fortsættelse af den sydlige

dækmoles bevægelse ud i Kattegat og samtidig

en refleksion af Ålebugtens svungne kystlinie.

De to inderste møller er placeret i vandet

på ydersiden af den sydlige dækmole. De efterfølgende

syv møller står i forlængelse af molen

og understreger derved molens form.

Den umiddelbare nærhed og fysiske kontakt

bevirker at vindmøllerne og havneanlægget

visuelt og fysisk knyttes sammen. Buen markerer

endvidere sejlrenden og Kalkgrundens

afgrænsning rent symbolsk, men vil også

fysisk fremstå som et markant pejlemærke.

For de sejlende på Kattegat vil vindmøllerne

således stå som en velkomst til Grenaa - et

vartegn for Grenaa Havn.

KONKLUSION

Valget af alternativ 4 - Bueslaget, sikrer at

vindmølleprojektet får en klar havneorienteret

funktion, og at projektet vil blive oplevet

i sammenhæng med havnefunktionerne og

det industriområde i baglandet til havnearea-

20

lerne, der allerede i dag præges af store bygningsvoluminer

og markante skorstene, som

fremhæves af områdets terrænmæssigt høje

beliggenhed.

5.4 ET NYT ALTERNATIVT

VINDMØLLEPROJEKT

Skov- og Naturstyrelsen har i en forhåndshøring

om det oprindelige projekt med 9 stk.

105 m høje møller tilkendegivet, at forslaget

til den konkrete opstilling er overbevisende,

idet dog den yderste mølle synes noget yderligt

placeret i forhold til det landskabsrum

som Fornæs danner. Ud fra en skalamæssig

betragtning mener Skov- og Naturstyrelsen

endvidere, at der bør undersøges et projekt

med møller med en totalhøjde på ca. 80 m

med en navhøjde, der omtrentlig svarer til

rotordiameteren.

Det er med udgangspunkt heri undersøgt og

vurderet, om et sådant alternativ samlet set er

realistisk gennemførligt. Der er taget udgangspunkt

i hovedprojektet med de samme 9 mølleplaceringer,

således at det alene er møllens

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 5.5 Alternativets 80 m høje møller set f ra Grenaa Strand.

totalhøjde, der er ændret. Den valgte mølletype

er en 1 MW mølle med en navhøjde på 53

m og en rotordiameter på 54 m. Totalhøjden

vil blive 80 m.

5.4.1 Landskabelige, visuelle og

arkitektoniske forhold

Der er gennemført visualiseringer fra de

samme fotostandpunkter som for vindmølleprojektets

99,5 m høje møller, jf. baggrundsrapporten

om landskabelige og visuelle

forhold /11/, der også indeholder en vurdering

af de landskabelige og visuelle påvirkninger

af alternativet.

Alternativet med 80 m høje møller vil fra baglandet

ligge mere gemt bag landskabet. På

tæt hold synes møllerne at være underlagt de

eksisterende dominerende forhold i havnen.

Vindmøllerne synes ikke at komme fri af de

eksisterende tekniske anlæg i havnen.

I forhold til det landskabsrum, som Fornæs

og Ålebugten danner, vurderes det, at også

den østligste placerede vindmølle indgår i et

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 5

landskabeligt tilfredstillende sammenhæng

med de andre møller. Ålebugtens svungne

kyststrækning reflekteres i vindmølleformationen

og bueslaget indgår - set ud fra et

landskabsarkitektonisk synspunkt - i naturlig

sammenhæng med det omkringliggende

landskab.

Der henvises i øvrigt til VVM-redegørelsens

samlede vurdering af vindmølleprojektet

med de op til 99,5 m høje vindmøller.

5.4.2 Tekniske muligheder

og økonomiske forhold

Der findes ikke i dag små eller mellemstore

havvindmøller på markedet, der kan vælges

imellem. Gennemførelsen af et projekt med

vindmøller med en totalhøjde på 80 m (1

MW-mølle) vil derfor nødvendiggøre, at der

skal nyudvikles en havvindmølle med betydelige

omkostninger til følge i forbindelse med

godkendelse og certificering, nyudvikling af

enkeltdele, indarbejdelse af havklimatiske forhold,

servicerings- og vedligeholdelsesmæssige

aspekter mv. i de tekniske forudsætninger.

21


K APITEL 5

Hertil kommer, at gennemførelsen af et vindmølleprojekt

med en sådan vindmølle ikke

vil give Grenaa Havn Vindenergi samt rådgiver-,

vindmølle- og entrepenørbranchen de

erfaringer med gennemførelse af havvindmølleprojekter

med store vindmøller, som

er forudsat indhøstet ved gennemførelse af

det planlagte Grenaa Havn Vindenergi-projekt

som et eksempel- og udviklingsprojekt. De

indhøstede erfaringer er forudsat at komme

parterne til gode ved gennemførelsen af havvindmølleprojekter

med store havvindmøller

i såvel Danmark som i udlandet.

Grenaa Havn Vindenergi finder det i øvrigt

vigtigt, at der i projektet disponeres efter

at etablere et vindmølleprojekt bestående af

vindmøller med en effekt på omkring 2 MW,

således at vindmølleprojektet kan blive samfunds-

og projektmæssigt rentabelt. Det vurderes

efter de gennemførte energiøkonomiske

beregninger ikke at være tilfældet, hvis vindmølleprojektet

gennemføres med havvindmøller

med en totalhøjde på ca. 80 m (ca. 1

MW-møller), hvor el-produktionen blive ca.

56 % og anlægsudgifterne ca. 70 % af det planlagte

projekt med 2 MW vindmøller, og hvor

tilbagebetalingstiden stort set svarer til vindmøllernes

levetid.

KONKLUSION

Gennemførelsen af alternativet med 1 MW

vindmøller med en totalhøjde på ca. 80 m vurderes

ikke at medføre afgørende landskabelige,

arkitektoniske eller visuelle forbedringer

i forhold til vindmølleprojektet med op til 100

m høje møller. De mindre møller vil ganske

vist set fra baglandet over stor afstand være

mere gemt i landskabet, men vil på tættere

hold blive oplevet som værende underlagt

de eksisterende og fremtidige dominerende

forhold i området. Og vindmøllerne vil ikke

komme fri af de eksisterende tekniske anlæg i

havnen. Heller ikke den yderste mølle vurderes

at være for yderligt placeret i forhold til det

landskabsrum Fornæs og Ålebugten danner.

Grenaa Havn Vindenergi finder i øvrigt ikke at

et projekt med mindre vindmøller end 2 MW

møller vil være gennemførligt som et samfunds-

og projektmæssigt rentabelt projekt.

Hertil kommer, at et sådant projekt ikke vurderes

at opfylde forudsætningerne for gen-

22

nemførelsen af projektet som et forsøgs- og

eksempelprojekt, der kan komme de involverede

parter til gode ved gennemførelsen af

andre vindmølleprojekter med store havvindmøller

i såvel Danmark som i udlandet.

5.4.3 Andre forhold

I forhold til miljøkonsekvenserne er det i

øvrigt vurderet, at der ud over de landskabelige,

visuelle, arkitektoniske og æstetiske

hensyn ikke er andre forhold, der vil medføre

forskelle i de 2 alternativers miljøkonsekvenser.

Gennemførelsen af et vindmølleprojekt med

møller med en totalhøjde på under 100 m vil

således kunne gennemføres inden for rammerne

af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet

for de 99,5 m høje møller.

KONKLUSION

Alternativet med de 80 m høje møller er

ikke særskilt vurderet i VVM-redegørelsen.

Alternativet vurderes ikke at medføre miljøkonsekvenser

for omgivelserne, der ikke kan

rummes indenfor de rammer, der er gældende

for det beskrevne projekt.

5.5 0-ALTERNATIVET

0-alternativet beskrives for at belyse de energi-

og miljømæssige konsekvenser af, at vindmølleprojektet

Grenaa Havn Vindenergi ikke

gennemføres. Der tages udgangspunkt i, at de

kendte målsætninger i dansk energi- og miljøpolitik

fastholdes.

5.5.1 Målsætninger om

vedvarende energi

I Regeringens handlingsplan “Energi 21” er

der opstillet en målsætning om, at den vedvarende

energi i år 2005 skal dække 12-14 % af

det samlede energiforbrug. For perioden frem

til 2030 er målsætningen en udbygning til 35

% af det samlede energiforbrug.

Vindmølleeffekten forudsættes øget til 1500

MW i 2005 og til 5500 MW i 2030, hvoraf

ca. 4000 MW forudsættes opført på havet

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


(eller alternativt som solceller eller bølgekraft,

såfremt disse teknologier bliver konkurrencedygtige

i forhold til vindkraft).

Baggrunden for målsætningen om at udbygge

med vedvarende energi er :

· At sikre en reduktion af emissionen

af drivhusgasser - primært CO 2 - svarende

til de målsætninger, Danmark

har forpligtiget sig til internationalt i

forhold til FN´s Klimakonvention og

i EU-landenes byrdefordeling.

· At sikre en reduktion af emissioner af

forsurende stoffer (SO 2 og NO x ) svarende

til forpligtigelserne i Oslo-protokollen

og andre protokoller om grænseoverskridende

luftforurening.

· At reducere afhængigheden af fossile

brændsler, for på den måde at sikre

en langsigtet forsyningssikkerhed i

energisektoren.

I den statslige udmelding til regionplanrevision

2001 /24/ er der for vindmølleudbygningen

på land tilkendegivet, som et nationalt

mål, at der skal planlægges for at nå målsætningen

i “Energi 21” om en samlet vindmølleudbygning

på op til 1500 MW inden 2005. Det

nævnes samtidig, at der som udgangspunkt,

ikke skal udlægges nye områder i regionplanerne

til opstilling af vindmøller i det åbne

land, idet der i dag er opstillet vindmøller,

der producerer godt 1200 MW. En yderligere

Fig. 5.6 Sammen med vindmøller er solceller

nogle af de mest kendte former for

vedvarende energi.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 5

produktion på 300 MW eller mere, forventes

at kunne tilvejebringes inden for rammerne

af de gældende region- og kommuneplaner,

samt herudover i forbindelse med en løbende

udskiftning af eksisterende mindre møller til

større og mere effektive møller.

KONKLUSION

Etableringen af vindmølleprojektet Grenaa

Havn Vindenergi vil generelt være med til

at fremme målsætningerne om at øge vindmølleudbygningen

på havet og samtidig at

begrænse udlæg af nye områder på land til

den almindelige vindmølleudbygning, samt

at begrænse udledninger til miljøet i overensstemmelse

med målsætningen.

Samtidig vil vindmølleprojektet være i overensstemmelse

med målsætningerne om at

begrænse de landskabelige negative virkninger

af opstilling af vindmøller i det åbne land.

Vindmølleprojektet placeres således i tilknytning

til Grenaa Havn og de store industriområder

i baglandet til de eksisterende og

nye havneområder, og vil med sin placering,

opstillingsmønstret mv. blive oplevet som en

del af et større teknisk landskab. Der henvises

til landskabs- og visualiseringsrapporten

/11/, samt til de øvrige afsnit i VVM-redegørelsen

om arkitektoniske og visuelle forhold

Derimod vurderes der ikke at være belæg

for at antage, at de generelle målsætninger

for udbygningen af vindmølleenergien (eller

alternativt udbygningen med solceller eller

bølgekraft, jf. “Energi 21”) vil blive påvirket

i betydende grad af, om Grenaa Havn Vindenergi

realiseres.

5.5.2 Udledninger

En forøget udnyttelse af vedvarende energi

har umiddelbart positive virkninger for miljøet

gennem reduceret ressourcetræk på de

ikke forny bare energikilder og gennem reducerede

udledninger til atmosfæren.

Udnyttelsen af vindenergien til el-produktion

har i særlig grad positive miljøvirkninger,

sammenlignet med el-fremstilling baseret på

ikke forny bare fossile brændsler. En el-produktion

baseret på fossile brændsler antages

ganske vist at være økonomisk mere fordelag-

23


K APITEL 5

Fig. 5.7 Reduktion af udledninger til miljøet.

(Fra udstillingen Vinden & Havet

på Kattegatcenteret).

tig end vindkraft, men alene under forudsætning

af at de miljøskader, der er en følge af

udledninger til miljøet, ikke indregnes.

De udledninger til miljøet som Grenaa Havn

Vindenergi, vil spare miljøet for, sammenlignet

med produktionen på et kulfyret kraftværk

er store. Når der produceres en kilowatt-time

til el-nettet ved udnyttelsen af vindenergien

spares der til den samme produktion på kulkraftværket

ca. 400 gr. kul. Ved forbrænding

af 400 gr. kul dannes ca. 850 gr. CO 2 , som

bidrager til drivhusvirkningen. Når kul brænder

på kraftværket, dannes der også svovldioxid

(SO 2 ) og kvælstoftilter (NO x ). Sammen

med regnvand og vanddamp i luften giver det

surregn, som skader skove og søer.

Af fig. 5.7 fremgår det, hvilke udledninger

miljøet spares for ved at 1 kilowatt-time

vindmølle-el erstatter 1 kilowatt-time fra et

centralt kulfyret kraftværk, samt hvilke udledninger

der konkret spares ved gennemførelse

af Grenaa Havn Vindenergi.

Alternativerne til vindenergi kan f.eks. være

solceller, biomassefyrede kraftværker, bølgeenergi

samt energibesparelse generelt.

24

De udledningsmæssige konsekvenser af de

nævnte energiformer, der kan være alternativet

til Grenaa Havn Vindenergi er ikke beskrevet,

dels fordi der er stor usikkerhed om bl.a.

de reelle tekniske og økonomiske udbygningsmuligheder,

dels fordi konsekvenserne af at

Grenaa Havn Vindenergi ikke gennemføres ikke

antages i sig selv at ændre på realiseringsmulighederne

for de overordnede målsætninger

om en øget anvendelse af alternative energiformer.

KONKLUSION

Der er taget udgangspunkt i at den el-produktion,

der skal erstatte en forventet el-produktion

fra Grenaa Havn Vindenergi, sker fra

et kulfyret kraftvarmeværk. Udledningerne

til miljøet vil under disse forudsætninger

blive reduceret betydeligt. Udledningerne til

miljøet ved erstatning af vindmølleprojektet

med andre vedvarende energiformer er ikke

beskrevet. Det er vurderet, at der er så store

usikkerheder forbundet hermed, at en vurdering

ikke vil være realistisk.

5.5.3 Andre forhold

Det kan generelt oplyses om miljøeffekten af

vindmøllers energiproduktion, at flere undersøgelser

viser, at en vindmølle i sin levetid

er i stand til at producere ca. 80 gange mere

energi, end der samlet er medgået til dens

fremstilling. Under normale forhold bruger

vindmøllen kun mellem 3 og 4 måneder til at

skabe den energi, der er medgået til dens fabrikation,

opstilling, vedligeholdelse og senere

bortskaffelse /25/.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


6. PROJEKTBESKRIVELSE

6.1 BESKRIVELSE AF

VINDMØLLEPROJEKTET

Vindmølleprojektet omfatter 9 stk. 2 MW

møller, der placeres i forlængelse af den sydlige

dækmole.

Møllerne er placeret på en vanddybde på

mellem 4-12 m. I den centrale del af området

(dækkende de syv yderste møllepositioner), er

havbunden relativ hård (kalk) indeholdende

mange store sten. På de inderste møllepositioner

består bunden af aflejringer af sand,

dynd/gytje, tørv og ler. De geotekniske forhold

er nærmere beskrevet i den seismiske baggrundsrapport

/2/ og de geotekniske boreprofiler

/10/.

Vindmøllerne er forbundet indbyrdes via et

24 kV (kilovolt)-kabel. Kablet vil blive forbundet

til det eksisterende net og flere forskellige

muligheder undersøges for tiden. F.eks. kan

Fig. 6.1 Vindmøllernes placering ved Kalkgrunden - mål 1: 25.000.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 6

24 kV kablet føres direkte frem til et punkt

på det eksisterende net, anvist af netselskaberne,

som er stærkt nok til at aftage den

producerede effekt. En anden mulighed er at

placere en ny 24/60 kV transformer umiddelbart

hvor 24 kV kablet føres i land og herfra

etablere et nyt 60 kV kabel til det eksisterende

net. Afslutningsvis undersøges også muligheden

for at føre 24 kV kablet fra møllerne

til en ny 24/60 kV transformer placeret ved

et eksisterende 60 kV kabel, som forefindes

i umiddelbar nærhed af Grenaa Havn. Der

er ikke p.t. truffet endelig afgørelse omkring

udformning og drift af nettilslutningsforbindelsen,

men der forhandles med netselskaberne.

Fra M1 vil 24 kV kablet blive ført på

land i den sydlige dækmole. Den endelige

placering af ilandføringspunktet vil blive

bestemt af, hvilken løsning der vælges mht.

tilslutningspunktet på land.

25


K APITEL 6

Fig. 6.2 Projekterede mølledimensioner.

6.1.1 Møller, fundamenter,

kabler og andre

anlægskomponenter

Vindmølleprojektets fysiske komponenter

består af hovedkomponenterne møller, fundamenter,

kabler. Derudover findes en række

andre anlægskomponenter bestående af

eksempelvis afmærkningslanterner.

Møllerne

Mølleprojektet består af 9 2 MW møller med

en samlet kapacitet på 18 MW. Møllerne er trebladede

opvindsmøller med en rotordiameter

på 72 m. Navhøjden vil være beliggende i kote

63,5 og møllehøjden vil således totalt blive

99,5 m. Møllerne er monteret på et overgangsstykke

til fundamentet, som afsluttes 3,5 m

over havoverfladen. Møllerne med fundament

er skitseret i figur 6.2. Møllerne males i en grå

nuance (RAL 7035, glanstal 60).

Afmærkning af møllerne for skibstrafik

Farvandsvæsenet skal i forbindelse med godkendelse

af vindmølleprojektet tage endelig

stilling til, hvordan møllerne skal afmærkes

navigationsmæssigt og for at opnå tilstrækkelig

synlighed for skibstrafikken, specielt for

de mindre fartøjer, der ikke anvender radar i

navigationen. Afmærkningen vil for disse far-

26

tøjer også give øget sikkerhed ved navigation i

lav sigtbarhed.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt

nogen endelig afklaring af de afmærkningsforanstaltninger

Farvandsvæsenet - formentlig

efter forudgående drøftelse med Grenaa

Havn A/S og Grenaa Fiskeriforening - vil

kræve opfyldt.

Efter de foreløbige drøftelser med bl.a. Grenaa

Havn A/S, samt med udgangspunkt i erfaringerne

fra andre havvindmølleprojekter

forventes der dog alene stillet krav om afmærkning

af selve vindmøllefundamenterne med

indirekte belysning, samt om opsætning af

forskellige standardafmærkninger og udstyr

på fundamenterne. Kravene til afmærkningsforanstaltninger

på de enkelte møllefundamenter

vil være afhængig af fundamenternes

placering og funktion i forhold til Kalkgrunden,

indsejlingsruter og som navigationspunkt.

De sikkerhedsmæssige afmærkningskrav vil

blive opfyldt, idet kravene i Farvandsvæsenets

endelige godkendelse gennem forhandling

vil blive tilstræbt udformet på en sådan

måde, at der ikke vil være konflikt med de

visuelle hensyn og hensynet til, at fuglenes

tiltrækning til vindmøllerne minimeres. Der

henvises i øvrigt til afsnit 7.3.

Adgangsforhold

Adgang til møllerne vil primært ske via båd.

Der forventes anbragt et adgangsarrangement

for bådlanding på fundamenterne. Adgangen

fra søsiden kan ske fra en såkaldt MOB-båd

(Mand Over Bord-båd, hurtiggående gummibåd)

eller andet egnet mindre fartøj.

Fundamenter

Fundamentet til den inderste mølle M1, vil

blive opbygget som en spunscelle med et

pælefunderet landfundament, da bunden forventes

at være så ustabil, at der ikke kan

foretages en direkte fundering. Til de øvrige

møller vil der blive anvendt gravitationsfundamenter.

Samlingen mellem mølle og fundament vil

blive placeret ca. 3,5 m over normal vandstand.

I dette niveau etableres en platform.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Spunscelle med

pælefunderet landfundament

Ved den inderste mølle skal der bygges en

spunscelleløsning med pælefunderet landfundament.

Denne konstruktion er af samme

fundamentstype som havnemoler. Det færdige

fundament er kvadratisk med en sidelængde

på 15,6 m. Siderne er opbygget af 10

mm tykke spunsvægge.

Fundamentet er opbygget af vægge af spunsjern,

der hver er 11 m og rammet 4 m ned

i havbunden. Integreret i spunsvæggene er

der fastgjort 16 pæle, der er nedrammet 21

m i bunden. Vanddybden er omkring 4 m

og spunsjernene (spunsvæggen) vil således

nå tre meter op over vandoverfladen. Der er

pumpet sand ind i spunscellen til en højde på

ca. 41⁄2 m (svarende til ca. 1⁄2 m over havoverfladen).

På toppen af det indpumpede

sand er der støbt et lag grovbeton hvorpå der

afslutningsvist er bygget et traditionelt pælefunderet

(16 pæle rammet 21 m ned i havbunden)

betonfundament til møllen. Der er

afsluttende lagt en beskyttelse af sten mod

erosion og islaster, se figur 6.3.

Gravitationsfundament

Gravitationsfundamentet er kendt fra f.eks.

brobyggeri og andre vandbygningsopgaver.

En af fordelene ved gravitationsfundamenter

er, at de kan anvendes, hvor f.eks. sten i

havbunden forhindrer pæleramning. Sænkekasserne

har dog en høj vægt og der skal indledningsvist

ske en afretning af havbunden

hvorefter fundamentet kan nedsænkes. Endelig

lægges en beskyttelse mod erosion bestående

af sten, se figur 6.4.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Gravitationsfundamentet er lavet af beton

med armeringsstål. Gravitationsfundamenterne

kan konstrueres hule. Efter afretning

og placering på havbunden fyldes de med det

afgravede sand eller andet tungt materiale.

Fundamenterne i dette projekt forventes dog

at blive konstrueret massive.

Fundamentets bundplade i beton er cirkulært

med en diameter på ca. 18-20 m. Stålrøret til

overgangsstykket er ca. 5 m i diameter. Inde i

røret føres kablerne til møllen.

Erosionsbeskyttelse

Placering af et fundament på havbunden vil

give strøm og bølger mulighed for at uddybe

området omkring fundamentet. Der sker en

borterodering af materiale - eller underminering

- (også kaldes “scour”).

For de to anvendte fundamentstyper kan problemet

imødegås ved, at der udlægges sten

eller lignende materiale i et bælte rundt om

fundamentet, således at bundmaterialet forhindres

i at forsvinde. Erosionsbeskyttelsen

vil bestå af sten.

For spunscelleløsningen vil dækstenene have

en størrelse på ca. 1200 kg/stk.. Dækstenene

lægges rundt om fundamentet i en højde og

bredde på hhv. 2,5 m og 5 m.

For gravitationsfundamenterne vil dækstenene

formodentlig være mindre. De vil have

to forskellige størrelser hvor der i bunden

placeres mindre sten (filtersten) og ovenpå

lægges større dæksten. Dækstenene lægges

som ved spunscelleløsningen rundt om fundamentet,

men i en højde og bredde af hhv.

1,2 m og 5 m.

Fig. 6.3 Spunscellef undament. Fig. 6.4 Gravitationsf undament.

K APITEL 6

27


K APITEL 6

Korrosionsbeskyttelse

Fundamenter af stål skal i havet beskyttes mod

korrosion. Spunscellefundamentet består af

en stålkasse og beskyttes således mod korrosion

på følgende måde:

• Overfladebehandling i form af bemaling.

Overfladebehandling er især relevant

på den del af konstruktionen, der

befinder sig over vandet og i bølgezonen

(splashzonen).

• Katodisk beskyttelse med offeranode

(bl.a. kendt fra skibe og havnekajer)

eller påtrykt spænding til beskyttelse

af den del af konstruktionen, der er

under vand.

24 kV-kabler

Kablerne mellem møllerne og til transformerstationen

på kajen er et tre-leder PEX-kabel

(tværbundet polyethylen), 24 kV.

Kablet består af tre kobberledere, hver omgivet

af PEX-isolation. Omkring isolationen er

lagt en blykappe. Yderst er kablet omgivet

med en søarmering i stål. I kablet, evt. i særskilt

kabel, er der placeret et antal lysledere til

kommunikation med møllerne. Kablets ydre

diameter er omkring 100 mm.

Fig. 6.5 Tre-leder PE X-kabel, 24 kV.

28

6.2 AKTIVITETER I ANLÆGSFASEN

Anlægsfasen består af følgende 3 hoveddele:

• Afretning af havbunden og etablering

af fundamenter.

• Etablering (udlægning og nedgravning)

af kabler.

• Montering af møller.

I de forskellige faser af byggeperioden vil der

være et varierende behov for havnearealer til

opmagasinering og montagearbejder på og i

havn.

Det påregnes at realisere projektet i år 2001,

dvs. montage af fundamenter, kabler og møller

planlægges udført i perioden sommer og

efterår 2001. Overholdelse af denne tidsplan

er dog afhængig af andre forhold som:

• Modtagelsen af VVM-godkendelse,

hvorefter bindende kontrakter med

leverandører kan indgås.

• Leveringsfrister kan overholdes, specielt

hvad angår levering af kabler og

lysleder.

• Forsinkelser som følge af vejrlig.

6.2.1 Afretning af havbunden,

etablering af fundamenter

og udgravning til kabler

Afretning af havbunden

og udgravning til kabler

Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten

Hydrografi og sedimenttransport /4/. For

nærmere beskrivelse af det afgravede materiale

henvises til baggrundsrapporten.

Der vil primært ske udgravning af havbunden

i forbindelse med placeringen af gravitationsfundamenterne.

Der forventes afgravet ca.

500 m3 materiale pr. fundament. I baggrundsrapporten

/4/ er det vurderet, at den samlede

mængde afgravet materiale er 4.500 m 3 med et

samlet spild på ca. 170 m3. I forbindelse med

udgravning til kabeltraceer forventes afgravet

900 m3 med et samlet spild på 40 m3.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 6.6 Eksempel på afgravning til møllef undament.

Det forventes, at størstedelen af det afgravede

materiale kan genanvendes til tilbagefyldninger

i kabeltracé, ved fundamenter eller kan

anvendes til opfyldning ved fremtidige havnearealer

nord for havnen.

I alt forventes det, at 300 m3 ikke kan genanvendes

og må bortskaffes. De eksisterende

klappladser er næsten opfyldte, men der forventes

efter ansøgning meddelt tilladelse til at

klappe de begrænsede mængder gytje og ler.

Etablering af spunscellefundament

Spunscellefundamentet består af stålprofiler

med en bredde på omkring 1⁄2 m og en længde

på op til 28 m. Spunsjernene kan transporteres

til havnen.

Hver side af spunscellefundamentet består af

29 profiler med en længde på i alt 11 m. Hver

profil rammes ca. 4 m ned i havbunden. På

hver side rammes yderligere 4 pæle ned i en

dybde på 21 m. Disse 4 pæle forstærker konstruktionen

og når i bunden ned til den faste

moræneler. Der pumpes sand ind i fundamentet

og efterfølgende nedrammes indvendigt i

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 6

fundamentet 16 pæle til yderligere forstærkning.

Spunscellen afsluttes med et lag grovbeton.

Indvendig i spunscellen og på toppen af

denne, kan der herefter etableres et betonfundament

til møllen. På fundamentet lægges et

lag dæksten. Der etableres afslutningsvist en

erosionsbeskyttelse.

Etablering af gravitationsfundament

Størrelsen af gravitationsfundamenterne gør,

at de kan blive fremstillet direkte på land.

Fremstillingen vil kunne ske på havnekaj eller

i tørdok. Adgangsarrangementer og kabelrør

monteres på fundamenterne inden udsejlingen.

For at kunne placere gravitationsfundamenterne

på havbunden, er det nødvendigt at have

en fast og plan bund. Der skal derfor afgraves

mellem 1⁄2 - 2 m materiale ved møllerne M2 -

M9. Herefter udlægges et afretningslag hvorpå

fundamentet placeres. Der etableres kabler

og efterfølgende etableres erosionsbeskyttelsen

om fundamentet bestående af filtersten og

dæksten.

29


K APITEL 6

Fig. 6.7 Eksempel på montage af rotor.

6.2.2 Udlægning og

nedgravning af kabler

Kablerne forventes transporteret direkte fra

udskibningshavn til vindmølleprojektet.

Kabelenderne trækkes ind i møllerne, hvorefter

de afsluttes med muffer for tilslutning i

møllernes 24 kV-koblingsanlæg og terminaler

for de optiske fibre.

Kablerne vil blive nedgravet/nedspulet ca. 1 m

i havbunden. I de hårde områder af havbunden

graves en ca. 1 m dyb og 40 - 60 cm bred

rende. I bunden lægges sand hvorpå kablet

lægges. Der efterfyldes med sand, grus og det

opgravede materiale. Der vil afslutningsvist

kunne udlægges en beskyttelsespude. I de blødere

områder spules kablet ned i havbunden.

6.2.3 Montering af møller

De enkelte dele til møllerne (maskinkabinetter,

vinger, nav og tårne) transporteres til Grenaa

Havn. Nederste tårnsektion placeres på gravitationsfundamenterne,

der støbes in situ i en

30

dok eller på kaj ved en havn. Der er endnu ikke

taget stilling til valg af udskibningshavn. Fundament

og tårn sejles ud til den pågældende

position. De øvrige komponenter transporteres

på pram til en jack-up pram med kran, som

hejser komponenterne fra pram til møllepositionen.

Rotor samles komplet på havnen og

hejses som sidste komponent til montage på

maskinkabinettet.

Det forventes, at der i gennemsnit vil kunne

rejses ca. 1 mølle pr. aktiv arbejdsdag. Hertil

kommer kabelarbejde, eftermontage og

opstart af møllen. Den samlede planlagte

montageperiode for møllerne strækker sig

således over 1 måned.

Når en mølle er monteret på fundamentet,

resterer der normalt en del slutmontage inde i

møllen. Desuden skal søkablerne trækkes ind

i møllerne og afsluttes og monteres.

Det overvejes, om der skal etableres en elevator

i den inderste mølle M1 således, at der

kan blive mulighed for at arrangere besøg i

møllen. Yderligere skal der eventuelt etableres

en gangbro fra læmolen til fundamentet.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


6.2.4 Arealbehov

under etablering

Vindmølleprojektet beslaglægger et samlet

areal på 7000 m 2 for fundamenter inkl.

erosionsbeskyttelse.

I Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af

27. november 1992 /32/ om beskyttelse af

søkabler og undersøiske rørledninger, fremgår

det af §4 at: “et kabelfelt omfatter en 200 m

bred beskyttelseszone langs med og på hver

side af kablet eller rørledningen”.

I henhold til bekendtgørelsens §1, må skibe

ikke uden bydende nødvendighed ankre i

søkabel- og rørledningsfelter inkl. tilhørende

beskyttelseszoner.

Grenaa Havn Vindenergi ønsker ikke fastholdt

kravene til en 200 m beskyttelseszone. Dog

ønskes der fastholdt kravet om, at skibe ikke

uden bydende nødvendighed må ankre i

kabeltracéen inkl. en beskyttelseszone på 50 m

langs med og på hver side af kablet.

Det accepteres således, at fiskeri med ruser og

net kan fortsættes uhindret. Mellem mølle nr.

8 og 9 vil der yderligere være mulighed for at

fiske med trawl og snurrevod.

Søfartsstyrelsen træffer beslutning om den

konkrete udformning af beskyttelseszonen.

I etableringsfasen vil der i et lokalt område

omkring den mølleposition, hvor der arbejdes,

af sikkerhedsmæssige hensyn - være adgang

forbudt for uvedkommende.

I udskibningshavnen vil der være behov for

kajarealer til montage og midlertidig oplagring

af fundamenter, møller, kabler, stålprofiler

og andre komponenter. Derudover vil der

være behov for kajplads til de fartøjer, der

anvendes i etableringsfasen.

6.3 AKTIVITETER I DRIFTSFASEN

Driftspersonalet skal i forbindelse med ordinært

vedligehold og fejlretning ud til møllerne

gennemsnitligt 5 gange pr. år pr. mølle.

I alt vil der således skulle sendes personale

ud til møllerne i ca. 45 dage/år. Hertil skal

lægges eventuelle besøg på mølle nr. 1, hvis

det besluttes, at denne skal indrettes herefter

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Fig. 6.8 Eksempel på færdige møller.

K APITEL 6

f.eks. med direkte adgang fra læmolen til

møllen via den tidligere omtalte gangbro.

Baseret på erfaringer fra andre kabelanlæg

forventes der at forekomme fejl på kabler ca.

0,4 gange pr. 100 km pr. år, dvs. det forventes,

at kablerne vil blive fejlramt ca. 1 gang for

hvert 100 år. Der vil således sandsynligvis

aldrig blive foretaget fejlretning af kablerne.

6.4 AFVIKLING AF

VINDMØLLEPROJEKTET

Det er svært at forudsige de regler, der vil

gælde for nedtagningen af projektet om 25 år.

Nedenstående er dog en forventning om en

kommende nedtagning.

Møllerne vil blive fjernet og genanvendt i

videst mulige udstrækning.

Gravitationsfundamenterne vil blive fjernet

og, i det omfang det er muligt, vil fundamenterne

blive knust og genanvendt.

Fundamenterne kan evt. forblive på stedet,

hvis de ønskes anvendt til afmærkningsformål

eller pga. deres funktion som »kunstige

rev« for planter og dyr.

Spunscellefundamentet vil have en dimension

og et omfang, som vanskeliggør fjernelse,

men dette kan uden større problemer indbygges

i fremtidige kajanlæg.

31


K APITEL 6

Søkablerne forventes trukket op og genanvendt

som kabelskrot.

6.5 ANVENDTE STOFFER OG

MATERIALER

I forbindelse med servicering og drift af møllerne

vil der være behov for udskiftning af

olie, sliddele, kølemidler mm. på møllerne.

I figur 6.9 er der samlet data omkring de

anvendte mængder af stoffer og materialer

samt skifteintervallerne.

Fig. 6.9 Diagram over anvendte mængder af stof fer og materialer pr. mølle samt skifteintervallerne.

32

Der er placeret oliespildbakker ved:

• Gearoliepumper.

• Hovedlejehus.

• Filter for hydraulikolie og gearolie.

• Krøjekrans har indbygget fedtspildbakke.

Yderligere er der indbygget niveaufølere således,

at funktionerne/møllerne stopper ved

relativt lille niveausænkning.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


7. VIRKNINGER PÅ MILJØET

7.1 LANDSKABELIGE

OG VISUELLE FORHOLD

I forbindelse med udarbejdelsen af vindmølleprojektet

er der foretaget en vurdering af

konsekvenserne for de landskabelige og visuelle

sammenhænge, hvilket beskrives uddybende

i baggrundsrapporten Landskabelig

og visuel vurdering /11/.

Visualiseringsrapporten beskriver samspillet

mellem vindmøllerne, havnen, byen og landskabet

gennem en række fotovisualiseringer,

der illustrerer det valgte opstillingsmønster.

Vindmølleprojektet med 2 MW-møller på

knap 100 meter i totalhøjde såvel som alternativet

med 1 MW-møller på ca. 80 meter er

visualiseret fra de samme standpunkter. De

to forslag kan derfor sammenholdes, så man

direkte kan aflæse de visuelle forskelle.

Fig. 7.1 Vindmølleprojektets 99,5 m høje møller set f ra Baunehøj.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Visualiseringerne er foretaget fra fotostandpunkter,

som er valgt udfra en beskrivelse

og analyse af det omkringliggende landskabs

struktur og karakter. Fotostandpunkterne

repræsenterer således markante, karakteristiske

lokaliteter, hvorfra vindmøllerne vil være

synlige.

Fotograferingerne er foretaget på forskellige

tidspunkter af dagen og under varierende

vejrforhold, dog under forudsætning af god

sigtbarhed, og vindmøllerne er illustreret på

såvel kort som på mellem og lang distance.

7.1.1 Landskabs- og

udsigtsforhold

I relation til oplevelsen af vindmøllerne kan

landskabet overordnet opdeles i 3 områder:

33


K APITEL 7

Fig. 7.2 Vindmølleprojektets 99,5 m høje møller set f ra Jomsborg Strand ved Ålebugt.

indlandet, kystzonen og havet, som i det følgende

beskrives nærmere.

Oplevelsen fra baglandet

Det kuperede istidslandskab, som omgiver

Grenaa, giver stor variation i vindmøllernes

synlighed fra landsiden. Vindmøllerne vil

således især være synlige fra højdepunkter i

landskabet som f.eks. Baunehøj, hvorfra der

er god udsigt over byen og havnen. I de lavtliggende

landområder vil bebyggelse, beplantning,

bakker og andre landskabselementer

ofte spærre for udsynet.

Indfaldsvejene fra Randers og Århus fører fra

moræneplateauet henover det marine forland

umiddelbart inden ankomsten til Grenaa,

og ved overgangen mellem de to landskabsformer

er der god udsigt over Grenaa. Ved

ankomsten fra Århus er der udsyn over landskabet

og byens skorstene, medens dele af

byen og havnearealerne skjules af plantagebeplantningen.

Set fra Randersvej nordvest

for Grenaa vil beplantning og bebyggelse

på Baunehøj skygge for havnearealerne, og

kun vingespidserne på møllerne vil være syn-

34

lige. Fra Kolindsund er der kun få kig ind til

byen, hvor vindmøllerne ses bag bebyggelse

og beplantning sammen med industrianlæggenes

skorstene, som særligt markerer sig i

byens silhuet.

Vindmøllerne er markante fra enkelte standpunkter

i det nære bagland, men deres

dominans nedtones gradvist med stigende

afstande. På større afstande vil vindmøllerne

almindeligvis opleves i sammenhæng med

de høje industriskorstene, og relationen til

havnen opfattes ikke, når havnearealerne

ikke er synlige. Bueformen kan ligeledes være

vanskelig at opfatte på stor afstand, ligesom

det er vanskeligt at skelne mellem de to vindmøllestørrelser

.

Oplevelsen i kystzonen

Vindmøllerne vil være synlige fra hele kyststrækningen

fra Fornæs i nord til Havknude

i syd. Opstillingsprincippet med den spændstige

bue i samspil med Ålebugtens svungne

kyststrækning og relationen til havnen vil

generelt være let at opfatte, idet vindmøllerne

primært opleves på baggrund af Kattegats

store åbne flade.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Møllerne vil indgå i et harmonisk, visuelt

samspil med de eksisterende tekniske anlæg

i forbindelse med havne- og industriområdet,

hvor ikke blot havnens kraner og industriområdets

skorstene, men også de store

bygningsvoluminer og skibe markerer sig i

landskabsprofilen.

Set fra havnen vil bygninger og fartøjer ofte

helt eller delvist skjule vindmøllerne, men

eksempelvis fra Kattegatcenteret vil man

kunne opleve vindmølleparken i sin helhed,

og på sydmolen kan man komme helt tæt på

vindmøllerne og fornemme deres størrelse og

dimensioner.

Oplevelsen fra havet

Set fra Kattegat vil vindmøllerne i klart vejr

være synlige på stor afstand. De vil indgå i et

naturligt samspil med det landskabsrum, som

dannes af Fornæs og Ålebugt, og de vil endvidere

stå i god og harmonisk dialog med havnens

elementer. Vindmøllerne vil således fremstå

som et vartegn og pejlemærke, der visuelt markerer

havnen, sejlrenden og Kalkgrunden. Ved

indsejlingen til Grenaa Havn vil vindmøllernes

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

bueslag opleves som en ledelinie, der fører de

sejlende ind i havnebassinerne.

KONKLUSION

Fig. 7.3 Vindmølleprojektets 99,5 m høje møller set f ra Kattegat mod nordvest.

K APITEL 7

Det vurderes at vindmøllerne på Kalkgrunden

både fysisk og visuelt tydeligt relaterer

sig til Grenaa Havn. De indgår på én gang

i et naturligt samspil med de eksisterende

tekniske anlæg og med det omgivende landskab.

Samtidig fremstår vindmøllernes bueslag

som et karakteristisk element, der kan

opfattes selvstændigt i sin helhed fra kysten

og fra havet, og endvidere punktvist vil kunne

opleves fra landsiden. Opstillingsprincippet

synes letopfatteligt og overskueligt set på kort

såvel som på større afstand.

Vindmølleprojektet med 2 MW-møller vil være

velvalgte med udgangspunkt i intensionen

om at etablere et kraftfuldt anlæg, der kan

fremstå som et vartegn for Grenaa Havn

med pondus og visuel styrke. Set fra havet,

kysten og havnen vil møllerne generelt fremstå

afklarede og markante med dimensioner,

der tilpasser sig skalaen i Grenaa Havn og kystlandskabet.

35


K APITEL 7

I det nære bagland vil vindmøllerne i enkelte

tilfælde delvist skjules af terræn og beplantning,

og de visuelt set ‘overskårne’ møller

vil give et uharmonisk udtryk. I disse tilfælde

kunne alternativets lavere møller være

at foretrække, idet de hurtigere forsvinder

bag horisonten.

Spørgsmålet om vindmøllehøjdens positive

eller negative influens er ikke så enkelt, at

det kan besvares entydigt. Det afgørende er

sammenhængen med omgivelserne, landskabet

og havnen samt elementernes indbyrdes

form, placering og størrelsesforhold. Udfra

et samlet, overordnet landskabsarkitektonisk

synspunkt kan det anbefales, at der tages

udgangspunkt i vindmøller, der størrelsesmæssigt

svarer til 2 MW-møller.

7.1.2 Arkitektoniske og

æstetiske forhold

Møllernes placering og udformning samt valg

af opstillingsmønster og totalhøjde har stor

betydning for, om møllerne arkitektonisk og

visuelt vil blive oplevet som en naturlig fysisk

Fig. 7.4 Perspektiv af området omkring Grenaa Havn.

36

del af det samlede fremtidige havneområde,

og som en del af de terræn- og bebyggelsesmæssigt

højtliggende industriområder i baglandet

til havneområderne. For oplevelsen af

mødet mellem byen og havet er det af stor

betydning, at det tekniske anlæg indgår i et

harmonisk samspil med omgivelserne.

Møllernes funktion i det samlede by-, havne-

og turistområde vil imidlertid også i sig selv få

betydning for, om oplevelsen af møllerne vil

blive betragtet som et fremmedelement, eller

som en naturlig del af de aktiviteter, der nu og

fremover vil foregå på havneområderne og de

tilgrænsende industriområder. Herunder de

turistfaciliteter, som allerede er og/eller overvejes

nyetableret på de sydlige havnearealer,

f.eks. Kattegatcentret med en planlagt udvidelse,

et nyt Maritimt Museum eller miljøinstitut,

aktiviteter der tager udgangspunkt

i den turist- og forskningsmæssige side af

udnyttelsen og udviklingen af »grøn energi«.

Udformningen af vindmølleprojektet har taget

udgangspunkt i at tilgodese sådanne hensyn,

og der er valgt et projekt, der har kontakt til

den sydlige havnemole. Vindmøllerne får fysisk

kontakt med det eksisterende havnemiljø. Hertil

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.5 Principsnit med udvalgte elementer f ra industriområdet og Grenaa Havn. Koter er i meter.

kommer, at bueslaget fysisk vil afgrænse Kalkgrunden,

således at vindmølleprojektet bliver

et pejlemærke for de sejlende, som kan medvirke

til at mindske risikoen for grundstødninger

for såvel den erhvervs- som den fritids- og

turistprægede sejlads.

Vindmølleprojektet får herved en klar havneorienteret

funktion, der samtidig vil blive

oplevet som en naturlig del af de turistattraktioner,

der allerede findes og overvejes opført

på de sydlige havneområder i sammenhæng

med lystbådehavnen og de store turistområder

syd for Grenaa.

Valget af totalhøjden på vindmøllerne bør vurderes

med udgangspunkt i, at vindmølleprojektet

vil blive oplevet i sammenhæng med

Grenaa Havn og det bagved liggende industriområde.

Den fremtidige Grenaa Havn vil blive

præget af store skibe og bygningsanlæg samt

af diverse havneinstallationer som eksempelvis

høje kraner, og industriområdet præges

allerede i dag af store bygningsvoluminer

og markante skorstene, som fremhæves af

områdets terrænmæssigt høje beliggenhed.

Vindmølleområdet, havnen og industriområdet

udgør tilsammen et teknisk landskab i

meget stor skala. Det vurderes derfor, at selv

meget store vindmøller vil kunne indpasses i

arkitektonisk og æstetisk harmoni med oplevelsen

af det samlede tekniske anlæg. Vindmøller

med en totalhøjde på over 100 m

kan dog ikke anbefales, idet møllevingerne i

givet fald skal afmærkes med en dominerende

belysning mv. af hensyn til flytrafikken, hvilket

vil være uheldigt i forhold til den visuelle

oplevelse.

Hertil kommer, at gennemførelsen af et vind-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

mølleprojekt med op til 100 m høje møller også

vil være med til at tydeliggøre den funktion

vindmølleprojektet vil få i forhold til udnyttelse

og forskning i »grøn energi« - en oplevelse

der i turistmæssig henseende har betydning

for Grenaa Kommunes ønske om, over en bred

front, at fremme turismen i området.

KONKLUSION

K APITEL 7

Opstilling af møller med en totalhøjde på over

100 m vurderes ikke umiddelbart at kunne

indpasses, som en naturlig del af det samlede

by- og havneområde, på en tilfredsstillende

måde, idet møllerne i givet fald må forventes

at skulle afmærkes med en dominerende

belysning mv. af hensyn til flysikkerheden.

Der henvises i øvrigt til baggrundsrapporten

om landskabelig og visuel vurdering /11/.

Fig. 7.6 Industriområdet er placeret på et plateau

over traf ikhavnen.

37


K APITEL 7

7.2 HYDROGRAFI - STRØM,

BUNDFORHOLD

OG KYSTMORFOLOGI

I dette afsnit beskrives de hydrografiske

forhold, dvs. strøm- og bundforhold samt

kystmorfologi på og omkring Kalkgrunden.

Beskrivelsen er baseret på baggrundsrapporten

om hydrografi og sedimenttransport /4/

og de gennemførte seismiske undersøgelser

/2/.

Eksisterende forhold

Strømforhold

Strømforholdene i området er bl.a. undersøgt

i forbindelse med Århus Amts tilladelser til

udledning af spildevand ved Fornæs.

Hovedstrømretningen er parallel med kysten

med nordgående strøm i ca. 75% af tiden og

sydgående strøm i 25% af tiden i et middelår.

Tilsvarende er tallene for en “middelsommer”

hhv. 65% og 35%. Ved nordgående strøm er

hastigheden typisk 0,25 m/s med maksimalhastigheder

på 0,5 m/s. Ved sydgående strøm

er hastigheden typisk 0,15 m/s og maksimalt

0,30 m/s (1 m/s svarer til knap 2 knob).

Kalkgrunden ligger som en barriere på tværs

af strømmen. Der foreligger ikke detaljerede

strømmålinger omkring Kalkgrunden, men i

/4/ anslås det, at Kalkgrunden vil nedsætte

strømhastigheden til ca. 75% ved en vanddybde

på 4 m og til ca. 50% ved en dybde

på 2 m. Til gengæld koncentreres strømmen

omkring grundens ender, og i strømløbet

indenfor (vest for) grunden og omkring den

østlige ende ud mod dybere vand, vurderes

det, at strømhastigheden vil være forøget med

ca. 50%.

På grund af forskelle i vandets saltholdighed

og temperatur vil vandsøjlen på større dybder

(fra ca. 10 m) i en del af året være lagdelt med

et dybereliggende lag af mere salt vand og et

mere brakt vandlag øverst. Strømhastigheden

i bundlaget vil normalt være mindre (ca. 40%

af toplagets hastighed), men som regel med

samme strømretning.

Tæt ved kysten og omkring havneanlæggene

kan der dannes strømlæ og idvand, dvs, områ-

38

der med modsatgående strøm. De beskrevne

strømforhold bevirker, at Kalkgrundens overflade

er stærkt strømpåvirket. Tættere på land

findes områder med forholdsvis ringe strøm.

Bundforhold

På selve Kalkgrunden består bunden af fast

kalk og kalkgrus. Nogle steder findes sandansamlinger

i forsænkninger i kalkoverfladen. I

øvrigt er bunden generelt domineret af sand,

der ned til ca. 4-5 meters dybde er fint, hvorefter

det bliver grovere og ind imellem indeholder

grus. På vanddybder over 15-16 meter optræder

der siltede gytjeholdige lag på bunden.

Fig. 7.7 Kalkgrunden f remstår som en markant

højder yg omgivet af dybere vand / 2 /.

Mål 1: 35.000.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.8 Kysten nord for havnen består af sten og

kalkbrokker.

I /2/ er det observeret, at hele området er draperet

af et finkornet sandlag. Tilstedeværelsen

af dette finkornede sandlag vil afhænge

af strøm og bølger, idet bølgeslaget på selve

Kalkgrunden vil ophvirvle sand og mindre

kalkpartikler, der herefter vil blive ført bort

med strømmen eller resedimenteret på grunden.

Generelt vil bunden i hele området, bortset

fra de dybeste dele (på mere end 15 m dybde)

være påvirket af tilbagevendende omlejringer

af bundmaterialet.

Bunden er, især ned til 8 meters dybde, præget

af en tæt og artsrig algeflora, der trives med

den gode vandudskiftning og tåler de omskiftelige

bundforhold. Ved større nyaflejringer

kan bundvegetationen stedvis i en periode

blive præget af opportunistiske algearter.

Ved dykkerundersøgelse i oktober 2000 er

bundfaunaen beskrevet /5/. Bundfaunaen har

ikke væsentlige særpræg. Dog er det bemærkelsesværdigt,

at blåmuslinger synes at være

helt fraværende.

Kystmorfologi

Nærmest Kalkgrunden består “kysten” af

Grenaa Havn med tilhørende moleanlæg mv.,

der i vid udstrækning består af stenkastninger

af større søsten. Langs disse anlæg består

bunden overvejende af sand.

Nord for Grenaa Havn findes kalkklinter,

som visse steder er direkte bølgeeksponerede.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fig. 7.9 Kysten syd for havnen består af f int

strandsand.

Kysten er præget af grovere materiale, rullesten,

flint og kalkbrokker. Der er generelt tale

om erosionskyst, hvor der løbende sker en

nettofraførsel af materiale.

Syd for Grenaa er kysten præget af sandbund

og sandstrand med klitter.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der være øget trafik med

skibe og entreprenørmateriel, og gravearbejdet

vil medføre ophvirvling og spild af

bundmateriale, hovedsagelig kalk og sand.

Fundamenterne vil blive placeret løbende

gennem anlægsperioden.

Strømforhold

Færdsel og gravearbejder vil ikke påvirke

strømforholdene. Efterhånden som fundamenterne

nedsættes, vil der opstå en lokal

påvirkning umiddelbart omkring hvert fundament.

Bundforhold

Spild og ophvirvling af sediment i forbindelse

med gravearbejdet vil medføre aflejring af

materiale i større eller mindre afstand fra

gravepositionerne. Tykkelse og fordeling af

disse aflejringer vil helt afhænge af de aktuelle

strøm- og bølgeforhold. Jo større strøm-

og bølgepåvirkningen er, des større område vil

blive berørt af aflejringer. I /4/ er det beregnet,

at spildfanerne vil kunne strække sig op til

39


K APITEL 7

12 km væk fra gravepositionen. Aflejringens

tykkelse vil til gengæld blive mindre, jo større

område sedimentetspildet spredes over.

Beregningerne i /4/ viser, at der kun i umiddelbar

nærhed af gravepositionerne kan forventes

en aflejringstykkelse på mere end 2

mm og at den gennemsnitlige lagtykkelse forventes

at være blive 0,01 mm. Sedimentspildet

forventes ud fra strømretningerne at blive

spredt med 65% nord for Kalkgrunden og 35%

syd herfor.

Påvirkningerne fra gravearbejdet kan skematisk

beskrives således, at omkring fundamentet,

indtil ca. 15 m fra møllecentrum, kan der

ligge større og mindre spildte klumper af kalk,

ler, sten og lignende. I et eliptisk område på

200 x 60 m omkring møllen, og med storaksen

orienteret nord-syd, vil der forekomme sedimentation

med en gennemsnitlig tykkelse på

2 mm. I resten af spildfanen vil der gennemsnitlig

sedimenteres 0,01 mm.

De beregnede sedimenttykkelser ligger langt

under hvad der anses at kunne skade algevegetationen

og bunddyrene, og som beskrevet

ovenfor vil strøm- og bølgepåvirkningerne i

løbet af kort tid have elimineret denne påvirkning.

Alt afsat sediment fra gravearbejdet forventes

at være fjernet efter den første storm

fra nord, syd eller øst.

Kystmorfologien

Med de beskedne lokale strømændringer og

aflejring af i alt ca. 300 m3 spildt sediment i

lagtykkelser under 2 mm, vil anlægsarbejdets

påvirkning ikke have en sådan udstrækning,

at det får betydning for kystmorfologien.

Påvirkninger i driftsfasen

Strømforhold

De i alt 9 møllefundamenter vil bryde vandets

bevægelse i hele vandsøjlens højde. Møllefundamenternes

skaft har en diameter på ca. 5 m

med en konus øverst, der i vandlinien har en

diameter på ca. 7 meter.

M1 og M2 er placeret tæt op ad den eksisterende

sydlige dækmole, hvor strømningsforholdene

i forvejen er forstyrret af molen. M3 -

40

Fig. 7.10 Opgravningsarbejde medfører ophvirvling

af bundmateriale, som spredes med

strømmen.

M7 står på forholdsvis lavt vand langs “bredsiden”

af Kalkgrunden, hvor strømmen i forvejen

bremses af selve grunden. M8 og M9

står på dybere vand ved Kalkgrundens østlige

ende, hvor strømmen forventes at være koncentreret

som følge af grunden. Strømmen

har imidlertid fri passage imellem og øst for

disse møller.

Fundamentskafternes diameter udgør ca. 1/50

af afstanden mellem fundamenterne. Med

denne afstand kan der ikke forventes nogen

fælles påvirkning af strømforholdene, og det

er således kun påvirkningen fra det enkelte

fundament, der vil kunne observeres. Gravitationsfundamenternes

runde skafter skaber

turbulens, som dog kun vil kunne registreres

indenfor få meter fra fundamentet. Spunscellefundamentet

ved M1 vil med sin sidelængde

på ca. 16 meter udgøre en noget større

hydraulisk modstand, men på grund af placeringen

tæt ved molen og på ret lavt vand

vurderes også dette fundament kun at ville

påvirke strømforholdene helt lokalt .

Bundforhold og kystmorfologi

Møllefundamenterne omgives af en erosionssikring

af søsten, der forhindrer at turbulensen

omkring fundamenterne hvirvler

sediment op. Der forventes ikke at være aktiviteter,

der kan påvirke bundforholdene. Der

forventes derfor ingen væsentlige påvirkninger

af bundforholdene i driftsfasen.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Da der kun ventes helt lokale ændringer af

strømforholdene og ingen væsentlig sedimentspredning,

er der ingen indikationer på, at de

kystmorfologiske forhold vil blive påvirket.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Hvis gravitationsfundamenterne fjernes, vil

strømforholdene ændres tilbage til det oprindelige

før projektets etablering. Ændringens

omfang vil i sagens natur svare til ændringen

ved etableringen.

Der vil ske en vis spredning af sediment i forbindelse

optagning af fundamenter og kabel.

Karakteren vil svare til det beskrevne under

anlægsfasen, men omfanget vil være mindre,

hovedsagelig fordi der ikke foretages egentlig

afgravning.

Hvis fundamenterne forbliver på stedet, vil

der kun ske en beskeden spredning af sediment

i forbindelse med optagning af kablerne

og en tilsvarende beskeden påvirkning

af bundforholdene. Strømforholdene og kystmorfologien

vil ikke blive påvirket.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Foranstaltninger

K APITEL 7

Der ventes ikke truffet særskilte foranstaltninger

for at mindske de forventede påvirkninger

af strømforhold og kystmorfologi. Anvendelse

af gravemetoder, der begrænser sedimentspildet,

er beskrevet i afsnit 7.4.2 om vandkvalitet

. Disse vil også begrænse påvirkningen af

bundforholdene.

KONKLUSION

Møllefundamenterne vil medføre en lokal

påvirkning af strømningsforholdene umiddelbart

omkring fundamenterne. Disse ændringer

ventes ikke at få videre konsekvenser for

strømforholdene.

Der forventes en mindre påvirkning af bundforholdene

i anlægsfasen i form af sedimentation

af materialespild. Påvirkningen ventes

elimineret ved resuspension af det nye sediment

efter den første storm i området.

Øvrige påvirkninger af strøm- og bundforhold

vurderes at ville blive uvæsentlige. Projektet

vurderes ikke at ville medføre nogen påvirkning

af kystmorfologien i området.

41


K APITEL 7

7.3 BESEJLINGSFORHOLD

I dette afsnit beskrives de forventede følgevirkninger

ved gennemførelsen af vindmølleprojektet

i forhold til den erhvervsmæssige

skibssejlads i området. Fritidssejlads er omtalt

i afsnit 7.7.1.

Der er taget udgangspunkt i, at ingen af møllerne

er placeret således, at de nuværende

sejlruter vil blive forstyrret når vindmølleprojektet

er gennemført, og at det alene er kollisionsrisikoen,

der har afgørende betydning.

Den efterfølgende beskrivelse er et sammendrag

af baggrundsrapporten om kollisionsrisiko

på Kalkgrunden /3/, der bl.a. indeholder

en undersøgelse og vurdering af kollisionsrisikoen

imellem skibe og vindmøllefundamenter.

Desuden indeholder rapporten en

vurdering af foranstaltninger, der kan reducere

risiko eller konsekvenser.

42

Kollisionsrisiko

Det er opgjort, at der indenfor de seneste 9 år

er registreret 11 grundstødninger af fiskefartøjer

og større fartøjer på Kalkgrunden. Det

generelle risikoniveau for grundstødninger er

ca. 1,2 gang pr. år. Størst risiko er gældende for

fremmede fiskefartøjer. Se omstående figur

7.12.

Vindmølleprojektet vil øge synligheden af

Kalkgrunden med et forventet fald i antallet

af grundstødninger til følge. Grundstødningerne

forventes at falde til:

• Én grundstødning af fiskefartøjer

pr. 2 år.

• Én grundstødning af kommercielle

skibe pr. 18 år.

Vindmølleprojektets levetid forventes at være

ca. 25 år. I kollisionsrapporten er der konservativt

regnet med 30 år. Max. 10 % af de

fremtidige grundstødninger forventes at ville

ramme vindmøllefundamenterne. Skibskollisioner

med møllefundamenterne i løbet af 30

år bliver således:

Fig. 7.11 Udsnit af søkortet f ra Grenaa Havn indeholdende sejlruter og vanddybder med møllerne indtegnet.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fig. 7.12 Grundstødninger og skibsanløb ved Grenaa 1991-99. Antal anløb er excl. f iske-, arbejds- og lystfartøjer

• Én kollision med fiskefartøjer pr. ca.

20 år eller ca. 1,5 gange i projektets

levetid.

• Én kollision med de større kommercielle

skibe pr. ca. 180 år eller ca. 0,17

gange i projektets levetid.

Konsekvenserne af kollision med et vindmøllefundament

er, udover skader på skib og

mandskab, næsten udelukkende økonomiske

i form af tabt værdi af vindmøllen og tabt indtjening

på el-produktion.

Risikoen for skib og besætning i forbindelse

med kollision vurderes at være sammenlignelig

med en grundstødning på Kalkgrunden.

Der kan i enkelte tilfælde optræde en forurening.

Da kollisionsrisikoen i alt væsentligt er

knyttet til fiskefartøjer, vil der i langt de fleste

tilfælde alene være tale om olieforurening,

Denne risiko vurderes ikke i betydende grad

at være anderledes end ved grundstødning på

Kalkgrunden. Vindmøllernes synliggørelse af

Kalkgrunden forventes i øvrigt at medføre

en betragtelig reduktion i risikoen for grundstødninger

eller kollisioner. Herved vil der

også ske en reduktion i risikoen for skib og

besætning, samt for forurening.

Afhjælpende foranstaltninger

Basalt set kan vindmøllefundamenterne

sikres mod skibsstød på 2 måder:

• Skibet grundstødes inden

der sker kollision.

• Vindmøllens fundament forstærkes.

Over for de store skibe er kun grundstødning

en effektiv beskyttelse. Over for små og

mindre fartøjer (op til 100 DWT), kan deformationsfendere

med deformationsafstand på

op til 1,3 m eliminere problemet. Dette vil

kun beskytte møllen mod op mod 50 % af de

relevante fiskefartøjer.

For at sikre mod skibsstød fra store skibe skal

der anlægges store skrånende banketter, der

forventes at medføre større miljømæssige konsekvenser,

såvel under anlægsfasen (opgravning

af sediment, transport, dumpning af

sediment) som under driftsfasen (tildækning

af kalkbunden og mulighed for ændrede

43


K APITEL 7

Fig. 7.13 Risikoen for kollision ved direkte påsejling

er minimal.

Fig. 7.14 Færgen Stena Nautica sejler i fast rutefart

til Varberg.

strømforhold med der af følgende ændrede

betingelser for plante- og dyreliv). Sammenholdt

med, at foranstaltningerne vil være

meget omkostningskrævende og ikke vil stå i

rimeligt forhold til de forbedringer der opnås ,

vil løsningen ikke være en realistisk mulighed

for at sikre vindmøllefundamenterne mod

kollisioner.

I forbindelse med vindmølleprojektet ved Middelgrunden

i Øresund, hvor der er større kollisionsrisiko

og større mulighed for at reducere

risikoen, har de samme overvejelser medført,

at der ikke er anlagt nogen banket. /28/.

44

Det vil heller ikke inden for rimelige økonomiske

rammer være en mulighed, at øge

fundamenternes robusthed med deformationsfendere,

for at reducere konsekvenserne

af kollisioner fra fiskerifartøjer. Foranstaltningen

vil i øvrigt kun være virksom i forhold

til en mindre delmængde af de mulige

kollisioner.

Foranstaltninger

Foranstaltninger der kan nedbringe skibes

kollisionsrisiko i forhold til vindmøllefundamenterne

og Kalkgrunden er :

• For de mindre skibe, der ikke anvender

radar i navigationen, kan lysafmærkninger

mv. være en løsning,

der sikrer synligheden af møllerne

og som samtidig markerer indsejlingsruter.

• For skibe med radar kan der opsættes

radarreflektorer på fundamenterne.

• Herudover kan der gennemføres en

oplysningskampagne overfor specielt

ikke lokalkendte fartøjer, der anløber/

vil anløbe Grenaa Havn.

• Afmærkning af M2 og M3 i forhold til

den sydlige indsejling. M2 kan komme

til at skygge for fyret på det sydlige

molehoved.

Der skal af hensyn til skibstrafikken ske

afmærkning af vindmøllefundamenterne efter

Farvandsvæsenets anvisninger. Der foreligger

ikke på nuværende tidspunkt nogen endelig

afklaring af, hvilke afmærkningsforanstaltninger

der skal gennemføres. Farvandsvæsenets

krav vil blive præciseret efter forudgående

ansøgning og formentlig efter forudgående

drøftelse med Grenaa Havn A/S, Grenaa Fiskeriforening

og Grenaa Havn Vindenergi.

Efter de foreløbige drøftelser med bl.a. Grenaa

Havn A/S, samt med udgangspunkt i erfaringerne

fra andre havvindmølleprojekter, forventes

der dog alene stillet krav om opsætning

af forskellige standardafmærkninger og udstyr

på fundamenterne samt eventuelt afmærkning

af selve vindmøllefundamenterne med

indirekte belysning. Kravene til afmærknings-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


foranstaltningerne på de enkelte vindmøllefundamenter

vil være afhængig af fundamenternes

placering og funktion i forhold til Kalkgrunden,

sejlruter og som navigationspunkt.

Grenaa Havn Vindenergi skal og vil opfylde

Farvandsvæsenets afmærkningskrav. Gennem

forhandling med Farvandsvæsenet vil der blive

søgt opnået enighed om, at der ikke foretages

afmærkninger der vil være i konflikt med de

visuelle hensyn og med hensynet til, at fuglene

ikke skal kunne tiltrækkes af lys på fundamenterne.

KONKLUSION

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vurderes

generelt at reducere risikoen for grundstødninger

og kollisioner på Kalkgrunden.

Dels ved at Kalkgrunden bliver tydeligt markeret

af vindmøllerne, dels ved den lys- og

navigationsafmærkning af vindmøllefundamenterne,

der vil blive stillet krav om af

Farvandsvæsenet.

Eventuelle skibskollisioner med møllerne vurderes

ikke at medføre mindre sikkerhed eller

større ødelæggelser på skibe end ved grundstødninger

på Kalkgrunden. Kollisioner med

møllerne vurderes heller ikke at medføre fare

for større olieforureninger eller andre forureninger

på området end ved grundstødninger

på Kalkgrunden. Tværtimod vil risikoen reduceres

gennem det forventede fald i antallet af

de hidtidige grundstødninger på Kalkgrunden.

Grenaa Havn Vindenergi vurderer ikke, at de

store udgifter, der vil være forbundet med

gennemførelsen af foranstaltninger, der sikrer

yderligere mod eller minimerer skaderne på

vindmøllerne med tilhørende fundamenter

ved skibskollisioner, kan stå mål med de store

anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Hertil

kommer, at der vil være miljømæssige konsekvenser

forbundet med gennemførelsen af de

nødvendige foranstaltninger.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fig. 7.15 Kollision med et drivende skib med

maskinskade vil kunne forekomme.

Fig. 7.16 Europafärjan på kalkgrunden ud for

Grenaa den 10. december 1978.

Der forventes, at Farvandsvæsenets krav til

afmærkninger af vindmøllefundamenterne

vil kunne tilpasses de visuelle hensyn og hensynet

til fuglebeskyttelsesinteresserne som

beskrevet i afsnit 7.5.2.

45


K APITEL 7

7.4 MILJØKVALITET

7.4.1 Luftkvalitet

Eksisterende forhold

Området ved Kalkgrunden er et fritliggende

område ved en åben, østvendt kyststrækning.

Med vestenvinden som fremherskende er der

overvejende fralandsvind. Der er god luftudskiftning

(svarende til at der er gode betingelser

for udnyttelse af vindenergi) og ingen

tendens til ophobning af luftforurening.

Der er ikke målepunkter for luftforurening

i umiddelbar nærhed, men områdets belastning

med luftforurening forventes at svare til

den generelle baggrundsbelastning. Desuden

bidrager luftforureningen fra Grenaas byområder,

trafik, industri og havn til belastningen

ved Kalkgrunden pga. den fremherskende fralandsvind.

Udskiftningen og opblandingen af

luften er dog så stor, at denne påvirkning må

anses for marginal.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen fremkommer luftforurening

primært fra forbrænding af drivmidler i transport-

og entreprenørmateriel, hovedsagelig

dieselolie.

Forbrændingen af dieselolie medfører luftforurening

med bl.a. NOx, SOx og partikler,

Fig. 7.17 Elproduktion med vindmøller forurener

ikke luften.

46

hvoraf NO 2 og partikelforurening anses at

være de miljømæssigt væsentligste. /16/ /17/.

Det materiel og de operationer, som anvendes

i anlægsarbejdet, adskiller sig ikke væsentligt

fra sædvanligt entreprenørarbejde og arbejdet

på den nærliggende havn eller fra den

øvrige trafik i området.

Luftforureningen i anlægsfasen forventes ikke

at kunne registreres som nogen særskilt

belastning, hverken lokalt eller i forhold til

den overordnede forureningstilstand.

Påvirkninger i driftsfasen

Luftforureningen i driftsfasen vil komme fra

sejlads med mindre fartøjer i forbindelse med

servicering og inspektion samt tidvis sejlads

med større fartøjer i forbindelse med reparationer

mv. Aktiviteterne i driftsfasen er nærmere

beskrevet i projektbeskrivelsen i afsnit 6.3.

Aktiviteterne i driftsfasen vil udgøre en

meget beskeden del af den samlede trafik i

området, og bidraget til luftforureningen vil

være ubetydeligt.

Driften af vindmøllerne vil ikke i sig selv medføre

nogen luftforurening - el produktionen

vil indirekte kunne nedsætte luftforureningen

ved at erstatte traditionel el produktion.

Påvirkningerne i afviklingsfasen

Aktiviteterne i afviklingsfasen vil i vidt

omfang svare til anlægsfasens aktiviteter.

Luftforureningen i afviklingsfasen forventes

ikke at være større end i anlægsfasen. Ovenstående

vurdering af anlægsfasen er derfor

også dækkende for afviklingsfasen.

Foranstaltninger

Det er besluttet, at projekteringen skal ske

som miljørigtig projektering. Dette indebærer

bl.a. at projekteringen skal muliggøre anvendelse

af energibesparende og miljøvenlige

anlægsprocesser. Dette kan f.eks. ske ved at

miljø- og energihensyn indgår i vurdering og

valg af anlægsmetoder og -materiel. Herved

kan den miljørigtige projektering bidrage til

en yderligere nedsættelse af anlægsfasens i

forvejen begrænsede luftforurening.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


I driftsfasen vil der tilsvarende kunne opnås en

reduktion af luftforureningen ved anvendelse

af energibesparende og forureningsbegrænsende

udstyr. Men da forureningsbidraget fra

driftsfasen i forvejen er meget beskedent, vil

den opnåelige reduktion ikke kunne bære

nogen større indsats i denne retning.

KONKLUSION

Luftforureningen vil være begrænset og vil

fortrinsvis stamme fra anlægs- og afviklingsfaserne.

Belastningen fra driftsfasen forventes

ikke at kunne registreres i forhold til

baggrundsbelastningen.

Luftforureningsbelastningen fra projektet

vurderes ikke at ville adskille sig væsentligt

fra belastningen fra øvrige aktiviteter i området.

Der er derfor ikke foretaget nogen

nærmere kvantificering og vurdering af

luftforureningen.

Ved anvendelse af principperne for miljørigtig

projektering, vil den i forvejen beskedne

luftforurening kunne nedbringes yderligere.

7.4.2 Vandkvalitet

Eksisterende forhold

Kalkgrunden ligger midt på Djurslands østkyst

i et område med god vandudskiftning og

gennemgående gode iltforhold i vandet /18/.

Placeringen modvirker ophobning af forureningskomponenter,

hvilket de gode iltforhold

også bekræfter.

Området ved Kalkgrunden er i Århus Amts

vandkvalitetsplan 1997 /19/, målsat som kystvand

med generel kvalitetsmålsætning og

påvirket af havneaktivitet.

Vandforureningen i området består dels af

forurening fra lokale kilder, dels af forurening,

tilført med havstrømmene fra fjernere

liggende kilder.

De lokale kilder til vandforurening er hovedsagelig

spildevandsafledning fra kommunale

kloaksystemer i og omkring Grenaa, vandløbsudløb

og en betydelig skibstrafik til og

fra Grenaa Havn. Spildevand fra Grenaa Renseanlæg

udledes ca. 600 m ud fra kysten ud

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Fig. 7.18 Grenåen syd for havnen.

K APITEL 7

for Fornæs. Særskilte spildevandsudledninger

fra virksomhederne BASF Health & Nutrition

A/S og De danske Spritfabrikker A/S i

Grenaa udledes ca. 300 m ud fra kysten ud for

Fornæs. Separate regnvandsafløb fra Grenaa

by ledes overvejende til vandløbene Grenåen

og Saltbækkken, der udmunder henholdsvis

syd og nord for Grenaa Havn. Grenåen afleder

herudover afstrømningen fra et stort opland

omkring Kolindsund, herunder udledninger

fra 2 renseanlæg i Midtdjurs kommune /20/.

Havstrømmen ved Kalkgrunden er overvejende

nordgående (75% af tiden i et normalår).

Forureningskomponenter i vandet kan være

næringssalte, organisk stof, tungmetaller og

en række miljøfremmede stoffer.

Øget udledning af næringssalte og organisk

stof vil kunne medføre øget primærproduktion

og iltforbrug og kan derved medvirke til

algeopblomstring og iltsvind.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan

virke væksthæmmende på vandorganismer

og i høje koncentrationer medføre forgiftning.

Stofferne kan ophobes i fødekæden og hermed

især skade højerestående dyr.

Ifølge Århus Amts Natur- og Miljøkontor /23/

foreligger der ikke specifikke undersøgelser af

vandkemien i området. Pga. den store vandudskiftning

samt strøm- og bølgeeksponering

er området ikke et nærliggende mål for

sådanne undersøgelser.

47


K APITEL 7

Fig. 7.19 Bredstrup Renseanlæg nord for industriområdet

i Grenaa.

I Vandkvalitetsplanen for Århus Amt 1997

/19/, anføres det at målsætningen for området

omkring Grenaa Havn ikke anses for opfyldt,

idet området er påvirket af den generelle

eutrofiering af Kattegat. De lokale udledninger

af næringssalte antages at have mindre

betydning.

Påvirkninger af anlægsfasen

I anlægsfasen vil der kunne forekomme vandforurening

som følge af:

• Spild af diesel-, hydraulik- og smø

reolier samt andre væsker og stoffer

fra anlægsmateriellet.

• Frigivelse af næringsstoffer, metaller

og andre stoffer i forbindelse

med sedimentspild.

• Ændring af vandkvaliteten som følge

af ændret vandudskiftning og ændrede

strømforhold.

I anlægsfasen vil der være intensiveret trafik

og brug af maskiner i anlægsområdet. Når

der ses bort fra egentlige uheldssituationer,

som er behandlet i afsnit 7.4.6, vil forureningen

med olie mv. fra materiellet i vidt omfang

svare til den eksisterende belastning fra skibstrafik

og havneaktiviteter. Anlægsarbejdet vil

alt andet lige medføre en forøgelse af denne

belastning, men det vurderes, at området er

48

så robust overfor denne type belastninger, at

der ikke vil kunne observeres ændringer af

vandkvaliteten.

Ved udgravning til fundamenter og kabelføring

ophvirvles og spredes noget af bundmaterialet

/4/. Herved kan frigives stoffer fra

bundmaterialet. Mængden og sammensætningen

af frigivne stoffer afhænger af bundmaterialets

beskaffenhed og områdets hidtidige

belastning med forurenende stoffer.

Bundmaterialet på selve Kalkgrunden er hårdt

og groft og ikke særlig modtageligt for at

optage forurenende stoffer.

Området ved M1 er præget af blød bund. Her

etableres møllefundamentet som et spunscellefundament,

og sedimentspredning vil

derfor alene forekomme i forbindelse med

nedramning af spunsjern, og vil være meget

begrænset.

På grund af strømforholdene og den betydelige

vandudskiftning i området, forventes

sedimentet på Kalkgrunden ikke at være

særlig forureningsbelastet. Den bløde bund

ved M1 forventes at kunne indeholde og afgive

flere forurenende stoffer end bundmaterialet

ved de øvrige møller, men sedimentspredningen

her vil være forsvindende.

I /4/ er der beregnet en gennemsnitlig koncentration

af suspenderet materiale i spildfanen

på 0,085 mg/l. Spildfanens udbredelse

vil være afhængig af vejr og strøm, og kan

strække sig op til ca. 12 km i strømretningen

og med en bredde på omkring 1000 m i

en afstand af 8 km. Ved den maksimale

udbredelse af spildfanen vil koncentrationen

være meget lille. I forbindelse med anlægsarbejder

ved Øresundsforbindelsen er der blevet

anvendt følgende kriterier for koncentrationen

af suspenderet sediment:

• 2 mg/l synligt.

• 10 mg/l fisk bortskræmmes.

• 15 mg/l problemer for fugles sigt.

Den beregnede middelkoncentration er ca. 24

gange lavere end kriteriet for synlighed og ca.

118 gange lavere end det mindste kriterium

for biologiske gener (fisk bortskræmmes). Selv

med lokale koncentrationer af sediment på

100 gange gennemsnittet vil koncentrationen

stadig være under de biologiske kriterier. Pga.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


kalkstøvets synlighed kan spildfanen muligvis

være synlig ved lavere koncentrationer

end 2 mg/l. Strømforholdene vurderes at ville

forårsage en så stor spredning af de stoffer,

som frigives ved gravearbejdet, at påvirkningen

enten ikke vil kunne registreres eller kun

vil kunne registreres i en kort periode i umiddelbar

nærhed af graveområdet.

Projektets påvirkning af strømforhold, vandudskiftning

og sedimentspild er beskrevet i

afsnittet om hydrografi, hvor det konkluderes,

at der ikke vil ske væsentlige ændringer

som følge af anlægsarbejderne.

Påvirkningen fra vandforurening i anlægsfasen

vurderes, på baggrund af ovenstående,

ikke at få et betydende omfang.

Påvirkninger i driftsfasen

Møllerne indrettes med opsamlingsindretninger

for oliespild mm., således at vandforurening

herfra imødegås. Kobberholdige

slæberinge i møllernes generatorer er indkapslet,

og giver ikke anledning til kobberforurening.

Møllernes overfladebehandling er planlagt

vedligeholdt ca. hvert 5. år. I alt vil hele overfladen

af hver mølle blive behandlet 1 gang

i løbet af levetiden. I forbindelse med vedligeholdelse

af møllernes overfladebehandling

kan der ske spredning af malingsrester,

hvis der sker afrensning med sandblæsning.

Sandblæsning forventes kun at blive anvendt

i begrænset omfang, og belastningen herfra

kan minimeres ved afskærmning og anvendelse

af våd- eller vacuumblæsning.

Vandforurening fra sejlads i driftsperioden

vurderes at være forsvindende i forhold til

områdets øvrige trafik.

Vandforureningen i driftsfasen vurderes således

at være ubetydelig.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Vandforureningen fra maskiner og fartøjer

i afviklingsfasen vil svare til det beskrevne

under anlægsfasen.

Sedimentspild vil kun forekomme i meget

begrænset omfang i forbindelse med optagning

af fundamenter og kabel og vurderes ikke at

kunne medføre nogen væsentlig påvirkning.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Hvis det vælges at fjerne fundamenterne, vil

påvirkningen af vandudskiftning og strømforhold

bestå i, at forholdene bringes tilbage til

situationen før anlæggets etablering. Fundamenterne

kan eventuelt forblive på stedet som

afmærkning af Kalkgrunden og som “kunstigt

rev” efter aftale med myndighederne.

Der vil da ikke være nogen ændret påvirkning

af strøm og vandudskiftning som følge af at

møllerne fjernes.

Foranstaltninger

Da der anvendes miljørigtig projektering vil

der i udbudsmaterialet og i vedligeholdelsesinstruksen

blive lagt op til, at der generelt

anvendes materialer og metoder, der forhindrer

eller begrænser vandforureningen mest

muligt. Påvirkninger fra vedligeholdelse af

mølleoverflader kan undgås eller begrænses

ved foranstaltninger som beskrevet ovenfor

under driftsfasen.

KONKLUSION

Vandforurening kan opstå i anlægs- og afviklingsfaserne

som mindre påvirkninger fra

anlægsmateriellet og i anlægsfasen desuden

fra stoffer som frigives i forbindelse med sedimentspild.

Vandforurening i driftsfasen kan opstå ved

anvendelse af fartøjer og maskiner og ved vedligeholdelse

af møllernes overfladebehandling.

Kortvarige påvirkninger fra sedimentspild

i umiddelbar nærhed af graveområdet kan

forekomme. Anvendelse af principperne for

miljørigtig projektering, vurderes i øvrigt at

kunne imødegå risikoen for vandforurening,

og påvirkninger vurderes som hovedregel

ikke at kunne registreres.

49


K APITEL 7

7.4.3 Støj

Lydpåvirkning fra vindmøller

Støjen fra vindmøllerne stammer primært

fra møllernes bevægelige dele; rotor, gear og

generator. Desuden kan bølgeslag mod møllerne

medføre støj. Lyden spredes dels gennem

luften (luftlyd) dels gennem mølletårn og fundament

(strukturlyd) til vandet.

Lyden er sammensat af svingninger ved forskellige

frekvenser, og kan evt. indeholde hørbare

toner og impulser.

Støjen fra vindmøllerne virker især generende

for mennesker, når den optræder på steder

og tidspunkter, hvor baggrundsstøjen er lav

og ønsket om et lavt støjniveau er størst.

Dette gælder typisk i og ved boliger, rekreative

områder og arbejdspladser med lavt

egen-støjniveau. For dyrelivet kan vedvarende

støjpåvirkning betyde, at visse arter fravælger

det støjbelastede område som habitat -

eller vænner sig til støjen, og fortsætter med

at benytte området.

Der optræder baggrundsstøj fra vind og bølgeslag.

Niveauet afhænger af vejret, og vil

normalt være størst ved stor vindstyrke. Den

kraftigste støj fra vindmøllerne vil således

falde sammen med at baggrundsstøjen er

størst, hvilket betyder at vindmøllestøjen

opfattes mindre markant.

I bekendtgørelsen om støj fra vindmøller /33/

er det fastsat, at støj fra vindmøller skal vurderes

ved en vindstyrke på 8 m/s. Dette er

bl.a. baseret på, at vindmøllestøjen erfaringsmæssigt

er mest markant i forhold til baggrundsstøjen

omkring denne vindstyrke.

I forbindelse med havvindmølleprojektet på

Horns Rev er der foretaget en undersøgelse

af vindmøllernes støjpåvirkning i vandet /14/.

Det konkluderes heri, at undervandsstøjen fra

møller, svarende til møllerne i nærværende

projekt, overstiger baggrundsstøjen ved frekvenser

over ca. 1 kHz, men ikke ved frekvenser

herunder. Det fremgår endvidere /14/,

at man har konstateret en betydelig undervandsstøj

fra forbipasserende skibe - i op til

flere kilometers afstand.

50

Eksisterende forhold

De støjmæssige forhold på og omkring Kalkgrunden

er præget af dels nærheden til Grenaa

Havn, hvor der foregår en lang række støjende

aktiviteter, dels en betydelig skibstrafik ad sejlrenden,

som møllerne placeres langs med.

Havneaktiviteterne medfører først og fremmest

baggrundsstøj i form af luftlyd, mens

skibstrafikken medfører baggrundsstøj såvel

i luften som i vandet.

De nærmeste landområder omkring Kalkgrunden

er havnearealer. Havnearealerne er

udlagt til aktiviteter, der kan medføre støj, og

der findes derfor ikke støjfølsom arealanvendelse

her.

De nærmest tilstødende arealer bag havnen

er erhvervsområder, hvor der heller ikke forekommer

støjfølsom arealanvendelse. På figur

7.21 er vist de støjfølsomme områder ved

Grenaa Havn, hvor der stilles krav til støjbelastningen

fra vindmøller

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der opstå støj fra produktion

af møllekomponenterne. Produktionen udbydes

i licitation, og valget af produktionssted

overlades til tilbudsgiverne. Der kan blive tale

om at producere gravitationsfundamenter af

beton på en ny støbeplads på Grenaa Havn.

En sådan plads skal i givet fald behandles særskilt

efter de gældende lovregler.

Ved levering vil der være støj fra køretøjer

og/eller fartøjer, der transporterer komponenterne.

Under udgravning til fundamenter og kabellægning

og under opstilling af fundamenter

og møller vil der forekomme støj fra sejlads,

gravemaskiner, kraner m.m.

Ved mølleposition M1 vil det blive aktuelt

at foretage pælefundering og nedramning af

stålspuns. I så fald vil der forekomme støj fra

nedramningsarbejdet. Denne støj har karakter

af impulsstøj, der ofte opfattes som mere

generende end vedvarende støj.

Anlægsarbejdet for de enkelte møller vil enten

foregå ret tæt på land, og dermed tæt på

havnen, eller i større afstand fra land.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.20 Udsnit af støjliniekort f ra beregningsprogrammet WinPRO. / 8 /

De anlægsarbejder, herunder nedramning,

som skal udføres i forbindelse med etableringen

af vindmøllerne, vil i vidt omfang ligne

aktiviteter, som i forvejen foregår på Grenaa

Havn.

Det vurderes, at støjen fra anlægsarbejdet

enten vil foregå så langt fra land, at det knap

vil være hørbart på land, eller at det vil foregå

så tæt på havnen, og ligne arbejdet her så

meget, at det ikke vil opfattes som markant

anderledes end støjen fra havnens daglige

aktiviteter. Eventuelt nedramningsarbejde vil

være hørbart over større afstande og vil foregå

ret tæt på land, men forventes at få et ret

begrænset omfang.

Støjen fra anlægsarbejdet forventes at være

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

på samme niveau som støjen fra det daglige

arbejde på havnen.

Påvirkningen i driftsfasen

Når vindmølleprojektet er idriftsat, vil der forekomme

støj fra de arbejdende vindmøller. Herudover

vil støjen i driftsfasen hidrøre fra sejlads

med mindre fartøjer ved inspektionsarbejde og

tidvis sejlads med større fartøjer (f.eks. flydekraner)

i forbindelse med reparation/udskiftning

af møllekomponenter.

Støjen i driftsfasen vurderes i alt væsentlig at

ville stamme fra selve møllerne. I baggrundsrapporten

om Støj- og skyggeberegninger/8/,

er der foretaget beregning af den samlede støj

fra projektets 9 stk. 2 MW-havmøller.

51


K APITEL 7

Beregningerne er baseret på en kildestøj fra

hver mølle på 106 dB(A). Beregningerne er

udført af Natur og Miljøplanlægning ApS ved

hjælp af programmet WindPRO version 1.7.6.

Den beregnede støjbelastning er vist grafisk i

figur 7.20.

Bestemmelsen af kildestøj og beregningen af

støjbelastning er udført som angivet i Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj

1991 om støj fra vindmøller. /33/.

I følge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller

må støjbelastningen ikke overstige 40 dB(A)

i noget punkt ved udendørs opholdsarealer i

boligområder, rekreative områder eller områder

til institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål.

Endvidere må støjbelastningen

udendørs ved beboelser i det åbne land ikke

overstige 45 dB(A). Det fremgår af figur 7.20 og

7.21, at de områder, som belastes med 40 dB(A)

eller mere, er beliggende i havneområdet og

i de tilstødende industriområder. Der findes

ingen beboelser indenfor 45 dB(A)-kurven.

Figur 7.21 Støjfølsomme områder og støjbelastninger

omkring Grenaa Havn Vindenergi.

Mål 1: 25.000.

52

Der vil ikke blive belastninger over 40 dB(A) i

støjfølsomme områder eller belastninger over

45 dB(A) ved beboelser. Projektet vil således

opfylde de gældende krav til støj fra vindmøller.

Undervandsstøj og vibrationer, som udsendes

fra vindmøllerne og fra skibe, der passerer

Kalkgrunden ad sejlrenden, vil overvejende

være lavfrekvente.

Med møllernes placering tæt op ad den trafikerede

sejlrute til Grenaa vurderes undervandslyden

fra møllerne imidlertid ikke at

medføre nogen markant forøgelse af belastningen.

Da belastningen især optræder ved

ret lave frekvenser, hvor sæler og marsvin ikke

synes specielt følsomme, vil der næppe være

nogen negativ effekt på disse arter, der i øvrigt

kun optræder spredt i området /5/. Det vides

at fisk reagerer på lyd - men effekten af undervandslyd

på fisk er ikke entydigt kendt. Som

for havpattedyrene gælder det, at der i forvejen

er en ikke ubetydelig støjbelastning, som

møllerne formentlig ikke vil forøge væsentligt.

Møllerne vil udsende støj såvel over som under

vandet, men belastningen forventes ud fra

de gennemførte beregninger og en betydelig

baggrundsstøj - især under vandet - ikke at

have væsentlig betydning.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Ved afvikling af vindmølleprojektet, skal de

fysiske installationer fjernes. Støjen fra de

arbejder, som skal gennemføres i denne forbindelse,

vil i væsentligt omfang svare til det

beskrevne om støjen i anlægsfasen. Dog vil

der ikke forekomme nedramning - til gengæld

vil der måske kunne forekomme støj fra

maskinel nedbrydning af beton og arbejde

med skærebrænder.

Det forventes ikke, at støjen fra denne fase vil

være større end støjen fra anlægsfasen, hvorfor

de vurderinger, som er gjort i forbindelse med

anlægsfasen, også gælder for afviklingsfasen.

Den forventede levetid for anlægget er sat til

25 år, og det er derfor ikke muligt at beskrive,

hvilke krav, der vil være gældende på det

tidspunkt, hvor nedbrydningsarbejdet måtte

blive aktuelt. Støjbelastningen fra afvikling

kan derfor ikke på nuværende tidspunkt vurderes

i forhold til et gældende regelsæt.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Figur 7.22 Havneaktiviteterne bidrager til den

generelle baggrundsstøj.

Foranstaltninger til begrænsning

af støjpåvirkninger

Støjbelastningen i driftsfasen vil være dominerende

og vil især bestå af støj fra de arbejdende

møller. Det er en forudsætning for

møllernes tilfredsstillende funktion, at de er

placeret højt og frit, og det er derfor ikke muligt

at foretage ekstern støjdæmpning i form af

afskærmning og lignende.

I produktionen af moderne mølletyper har

man i vid udstrækning udnyttet mulighederne

for at dæmpe støjen ved at isolere og

vibrationsdæmpe generatorhus og tårn, og

ved tilpasning af rotorens omløbshastighed.

Der kan konkret foretages indgreb på den

enkelte mølle for at fjerne eller dæmpe eventuelle

rene toner i støjen.

KONKLUSION

Støjbelastningen vil være størst i vindmølleprojektets

driftsfase, hvor møllerne vil være

den væsentligste støjkilde. Beregning af møllernes

støjbelastning viser, at anlægget vil

overholde de gældende støjgrænser.

Støjen i anlægs- og afviklingsfaserne vurderes

ikke at medføre støjbelastninger, der adskiller

sig væsentligt fra den eksisterende støj

i området omkring Grenaa Havn. Nedramning

af spuns og funderingspæle kan med-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

føre større belastning, men vil være af relativ

kort varighed.

Mølleprojektets støjbelastning i og over havet

vurderes ikke at ville forøge den samlede

belastning væsentligt, da der i forvejen optræder

en betydelig baggrundsstøj fra bl.a. skibstrafik.

Mulighederne for at foretage yderligere støjdæmpende

foranstaltninger er begrænsede,

men der forventes heller ikke noget væsentligt

behov herfor.

7.4.4 Skyggekast

Vindmøller kan forårsage ulemper i omgivelserne

ved at de roterende møllevinger kaster

fluktuerende skygger og danner roterende

skyggefigurer på jorden og på bygninger mv.

For mennesker vil der fortrinsvis forekomme

gener ved boliger og opholdsarealer, der er

placeret tæt ved én eller flere vindmøller. På

havet kan småfisk og fiskeyngel på grundt

vand reagere på bevægelige skygger. Der sker

dog formentlig en tilvænning til rytmisk tilbagevendende

skygger.

Skyggekastet afhænger af vejret, af solens

position, afstanden mellem møller og skyggemodtager,

de topografiske forhold og møllernes

størrelse og opstillingsmønster. Disse

faktorer optræder i varierende kombinationer,

og skyggekastet er tilsvarende labilt.

Der findes ikke danske regler for omfanget af

skyggekast fra vindmøller. Der findes svenske

regler, der anbefaler et maksimum på 10

skyggetimer pr. år ved nabobeboelse, statistisk

vægtet med hensyn til de meteorologiske

forhold. I Tyskland er maksimumgrænsen

sat til 30 skyggetimer pr. år uden hensyn til de

meteorologiske forhold.

Ved skyggetimer forstås det antal timer, hvor

rotorens bestrøgne areal ville kaste skygge på

skyggemodtageren.

Beregning

I /8/ er der ved hjælp af computerprogrammet

WindPRO foretaget en beregning af skyggekast

fra Grenaa Havn Vindenergi.

Der er udført en worst-case beregning, dvs.

en beregning baseret på, at solen skinner i

53


K APITEL 7

Fig. 7.23 Beregning af sk yggekast. Antal sk yggetimer i worst-case-situationen. / 8 /.

alle dagtimer, at møllerne altid står med rotoren

vinkelret på solretningen, og at møllerne

altid kører. Som det fremgår af figur 7.23

er det beregnede antal skyggetimer i worstcase-situationen

under 100 timer pr. år på

alle landarealer. Alle landområder der i denne

teoretiske situation modtager mere end 10

skyggetimer pr. år er beliggende indenfor

havne- og industriområderne i Grenaa.

Skyggekastet på havet ligger overvejende i

området over sejlrenden nord for Kalkgrunden.

På det lave vand på grunden vil skyggekastet

som worst-case ligge på 50-100 timer

pr. år.

Det er på grundlag af resultaterne fra worst-

54

case-beregningen ikke fundet nødvendigt at

foretage en real-time beregning, hvori der

kompenseres for skydække, varierende vindforhold

mv.

KONKLUSION

Alle beboelser og miljøfølsomme områder i

Grenaa belastes med mindre end 10 skyggetimer

pr. år.

Den reelle skyggetid vil være betydeligt

mindre, når der reduceres for skydække mv.

De svenske og tyske retningslinier er således

med stor margin overholdt.

Det vurderes derfor, at der ikke vil være

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.24 Sk yggekasttimer vist på kort f ra kommuneplanen.

Mål 1: 25.000.

væsentlig skyggekast-belastning ved beboelser

og i miljøfølsomme områder.

Skyggetimerne på Kalkgrunden vil i worstcase

situationen være mindre end 3% af dagtimerne

og dermed reelt endnu mindre. Det

vurderes derfor, at eventuelle påvirkninger af

fisk og andre dyr på Kalkgrunden vil være

uvæsentlig.

7.4.5 Affald

Eksisterende forhold

Der er meget begrænset aktivitet på Kalkgrunden,

og der forekommer derfor heller ikke

affald af betydning.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Affaldsproduktion i anlægsfasen

K APITEL 7

Affaldsproduktionen i anlægsfasen vil udgøres

af affaldsprodukter fra drift og vedligeholdelse

af anlægsmateriellet (f.eks. brugte

smøre- og kølemidler og udskiftede komponenter)

og materialespild fra anlægsprocesserne

(f.eks. betonrester, metalafklip og rester

af diverse hjælpestoffer). Det vil kontraktligt

påhvile entreprenørerne at opsamle og bortskaffe

dette affald i overensstemmelse med de

gældende regler. Når denne forpligtelse opfyldes,

vil der ikke opstå miljømæssige påvirkninger.

Affaldsproduktion i driftsfasen

I driftsfasen vil der ligeledes fremkomme

affald fra det anvendte materiel, men omfanget

heraf vil være forsvindende i forhold til

anlægsfasen og øvrige aktiviteter i området.

Driften af møllerne vil producere affald i form

af spildolie og udskiftede møllekomponenter.

I projektbeskrivelsen i kapitel 6 er angivet de

forventede typer og mængder af hjælpestoffer.

Møllerne forsynes med spildbakker, således

at oliespild opsamles. Kobberholdige slæberinge

er forseglede og udskiftes som enheder

uden afgivelse af kobber til omgivelserne. Det

vil fremgå af vedligeholdelsesforskrifterne, at

opsamlet oliespild samt udskiftet olie, udskiftede

komponenter mv. skal transporteres til

land på forsvarlig måde og bortskaffes her

efter de gældende regler. Affald fra driftsfasen

vil således blive håndteret forskriftsmæssigt

og vil blive bortskaffet på den bedst tilgængelige

måde.

Affaldsproduktion i afviklingsfasen

Under nedtagning af anlægget vil møllerne

blive adskilt i deres enkeltkomponenter og

fragtet til land til genanvendelse eller bortskaffelse.

Eventuelt kan større dele af møllerne

bringes samlet i land og adskilles her.

Møllerne vil således i deres helhed blive til

affald eller genbrugsmaterialer.

Fundamenterne består af beton og armeringsjern.

Begge dele er efter knusning af betonen

velegnede til genbrug. Knusning vil foregå på

land. Spildet vil være begrænset og vil ikke

medføre miljømæssige problemer.

55


K APITEL 7

Fig. 7.25 Vindmølletårne og mekaniske dele vil

kunne genbruges som metalskrot.

Mølletårnene er af overfladebehandlet stål.

Overfladebehandlingen sker med skibsmaling

uden antibegroningsmidler. Stålet vil

kunne genbruges som metalskrot.

Møllevingerne er af glasfiber. Hvis de ikke kan

genbruges som de er ved nedtagningen, må

de formentlig deponeres.

Møllernes mekaniske dele vil i betydeligt

omfang kunne genbruges direkte eller oparbejdes

som metalskrot. Elektronikskrot fra

styringsanlæg mv. vil i et vist omfang kunne

genbruges, men det må forventes, at en del

må bortskaffes ved forbrænding eller deponering.

Netkabler kan adskilles mekanisk, hvorefter

plast fra isoleringsmaterialer og metaller fra

ledere og kabelkappe kan genbruges.

Under nedtagningen skal møllerne indledningsvis

tømmes for olie og evt. andre væsker

og stoffer. Det vurderes, at de stoffer, som vil

optræde i møllerne, vil kunne genanvendes

eller bortskaffes uden problemer.

Foranstaltninger

Det vil være et led i den miljørigtige projektering,

at der vælges konstruktioner og metoder,

som begrænser affaldsproblemer - dels

ved at minimere affaldsdannelsen, dels ved at

de anvendte materialer i størst muligt omfang

kan genbruges eller bortskaffes problemfrit.

56

Det kan via forskrifterne for drift og vedligeholdelse

af såvel møller som anlægs- og

driftsmateriel sikres, at affald håndteres hensigtsmæssigt

under drift og vedligeholdelse.

Vurderingerne i dette afsnit bygger på de i

dag kendte muligheder for genanvendelse og

affaldshåndtering. Det må forventes, at der

inden nedtagningstidspunktet vil være sket

en voldsom udvikling på dette felt, således at

der kan genbruges en betydelig større del, end

der er forudsat i ovenstående vurderinger.

KONKLUSION

Det vurderes, at det affald, som produceres,

vil kunne genbruges eller bortskaffes uden

miljømæssige problemer. Dog kan rester af

maling og anden overfladebehandling evt.

være vanskelige at håndtere, da de må vælges

med stor vægt på deres funktionsmæssige

egenskaber. Elektronikskrot kan ligeledes

indeholde problematiske stoffer eller komponenter.

Som helhed vurderes affaldsproduktionen fra

vindmølleprojektet ikke at ville medføre miljømæssige

påvirkninger, der adskiller sig fra

baggrundspåvirkningen fra andre aktiviteter.

På nedbrydningstidspunktet kan der forventes

en større genanvendelse og bedre affaldsbehandling

end her forudsat.

7.4.6 Forurening ved uheld

Ud over miljøbelastningen fra projektets planlagte

anlægs- og driftsaktiviteter herfra, kan

der forekomme påvirkninger i forbindelse

med egentlige uheld.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der kan ske vandforurening med dieselolie

ved havari med arbejds- og transportfartøjer,

ved beskadigelse af stationære tanke på

arbejdsplatforme mm. eller ved beskadigelse

af opstillede møller.

Der kan forekomme vandforurening med

hydraulikolie ved skader på entreprenørmateriellet.

Endvidere kan der forekomme vandforure-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


ning ved spild eller tab af beholdere med

olie eller andre væsker. Ud over olie vil der

blive anvendt rensevæsker, opløsningsmidler,

maling m.m.

Mængden af spild afhænger af størrelsen af

den beskadigede beholder. Lagertanke for dieselolie

vil være op til ca. 2000 liter - brændstoftanke

på maskiner og fartøjer forventes

at være mindre. Mængder af spildt hydraulikolie

forventes ikke at overstige 1000 liter.

Andre væsker vil typisk forekomme i mængder

på 200 liter eller mindre.

Det vurderes, at forurening med dieselolie

oftest vil kunne forekomme, da den kan forårsages

af flest forskellige uheldssituationer. En

troværdig statistisk hyppighed lader sig næppe

beregne, men et realistisk bud vil formentlig

være, at hyppigheden bør kunne holdes under

ét egentligt uheld i anlægsperioden.

Dieselolien lægger sig på vandoverfladen og

fordamper relativt hurtigt herfra. I uroligt vejr

vil dieselolien blive opblandet i vandet og

spredt, samtidig med at den fordamper. Forurening

med dieselolie vurderes kun at ville

medføre meget lokal og kortvarig påvirkning.

Hydraulikolie er mindre flygtig end diesel og

indeholder desuden tilsætningsstoffer, som

er miljøskadelige. Spild af hydraulikolie kan

medføre lokale påvirkninger i form af giftvirkning

på fisk, planter og dyr, men da der er tale

om begrænsede mængder, vurderes påvirkningen

kun at være lokal og meget kortvarig.

Olieforurening kan medføre skader på fugle,

fisk og andre vandorganismer. Eventuelle olieudslip

forventes imidlertid at kunne kontrolleres

således at miljøpåvirkningerne begrænses

til et absolut minimum.

Øvrige stoffer optræder normalt i så små

mængder, at påvirkningerne herfra kun vurderes

at ville være lokale og meget kortvarige.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil der fortsat kunne opstå forureninger

ved uheld med fartøjer under tilsyn

og vedligeholdelse. Da disse aktiviteter har

et meget begrænset omfang, vil risikoen for

uheld være meget lille, og påvirkningerne vurderes

at ville være meget begrænsede.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Der kan forekomme spilduheld i forbindelse

med olieskift eller anden vedligeholdelse på

møllerne.

Skulle en mølle vælte - som følge af påsejling,

storm eller andre påvirkninger - kan der

forekomme olieforurening, som kan medføre

lokale påvirkninger i en kort periode.

Den mest omfattende forurening, der vil

kunne forekomme fra projektet, vil være

udstrømning af olie eller andre væsker eller

stoffer fra et skib, som kolliderer med en af

møllerne. I det værst tænkelige tilfælde vil

et stort, fuldt lastet skib lække hele sin last.

En sådan situation vil kunne medføre omfattende

skader på vandmiljøet i et stort område.

Disse alvorlige konsekvenser skal imidlertid

ses i sammenhæng med sandsynligheden for,

at et sådant uheld sker. I afsnit 7.3 er der

foretaget en vurdering af kollisionsrisikoen.

Det fremgår heraf, at den samlede risiko for

skibes kollision med møller eller grundstødning

på Kalkgrunden, ikke forventes at øges

ved opstillingen af møllerne.

Der ses ikke at være grundlag for at antage, at

kollision med en mølle vil medføre større skader

på skibet end grundstødning på Kalkgrunden.

Risikoen for at et havari medfører forurening

kan således ikke antages at stige signifikant,

som følge af møllernes tilstedeværelse.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Risikoen for uheld i afviklingsfasen vurderes

at svare til risikoen i anlægsfasen. Dog forventes

antallet og mængden af anvendte hjælpestoffer

at være mindre i afviklingsfasen.

Fig. 7.26 Europafärjan på Kalkgrunden ud for

Grenaa den 10. december 1978.

57


K APITEL 7

Foranstaltninger

Der kan i arbejdsbeskrivelserne stilles krav

om, at materiel til forureningsbekæmpelse

skal være til stede eller kunne fremskaffes

indenfor meget kort tid. Herved vil det være

muligt at begrænse konsekvenserne af en stor

del af udslippene ved uheld.

KONKLUSION

De alvorligste miljøpåvirkninger ved uheld

kan indtræffe som følge af et skibs kollision

med en mølle, med eventuelt udslip af forurenende

stoffer fra skibslasten. Påvirkningerne

kan være alvorlige og ramme et stort område.

Der kan opstå skader på fugle, fisk og andre

dyr samt planter i vandmiljøet. Det er ikke

muligt nærmere at fastslå omfang og karakter

af påvirkningen, da dette vil være helt afhængig

af, hvilke stoffer der konkret slipper ud og i

58

hvilke mængder, samt de fysiske og vejrmæssige

forhold omkring udslippet.

Imidlertid vurderes det, at opførelsen af møllerne

hverken vil forøge risikoen for, at et

sådant uheld indtræffer, eller risikoen for at et

uheld vil medføre miljøpåvirkninger.

Uheld i forbindelse med anlægs- og vedligeholdelsesarbejder

vil kunne forårsage påvirkninger

i form af giftvirkning for fisk og andre

vandlevende organismer, og evt. olieforurening

af fugle. Disse påvirkninger vurderes at

ville være af mindre omfang og begrænset til

området umiddelbart omkring uheldsstedet i

et kort tidsrum.

Udbredelsen af forurening ved et uheld

kan begrænses ved at sikre, at der er mulighed

for en hurtig indsats med egnet

forureningsbekæmpelsesudstyr.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.27 Parti f ra Grenaa Fiskerihavn

7.5 BIOLOGISKE FORHOLD

7.5.1 Fisk og erhvervsfiskeri

I baggrundsrapporten om fisk og fiskeri på

Kalkgrunden /9/ er der redegjort nærmere for

de forventede effekter af opførelse og drift af

vindmølleprojektet Grenaa Havn Vindenergi.

Resultaterne er opsummeret i det følgende.

Fiskene på Kalkgrunden

Kalkgrunden er et stenrev, der i de øverste partier

når op til lige under overfalden. Grunden

er derfor en blanding mellem stenrev og en

kyst/brændingszone og forventes at rumme en

fiskebestand, der er forskelligt sammensat i

forhold til de omgivende sand- eller mudderflader.

Stenrev indeholder dels nogle arter, som

er tilknyttet habitatet i det meste af deres liv,

dels arter som kun i perioder - f. eks. i yngelens

opvækstperiode - er tilknyttet stenrevene. Derudover

er der arter, som gyder på stenrev, men

i øvrigt ikke er specielt tilknyttet habitatet.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fiskene på Kalkgrunden er beskrevet i

baggrundsrapporten ud fra oplysninger fra

fiskerne, dykkerobservationer og litteraturen.

Kalkgrundens fiskebestand er aldrig videnskabeligt

undersøgt, men forventes ikke at være

forskellig fra tilsvarende kyst- og stenrevsområder.

Ingen af de arter der forventes at optræde

på revet, kan betragtes som værende sjældne

eller truede. Ingen af arterne er rødlistede

eller under observation, bortset fra den normale

fiskerimæssige overvågning af de kommercielt

udnyttede arter (torsk, fladfisk og ål).

Der findes ikke undersøgelser om Kalkgrundens

betydning som yngle- og opvækstområde

for f.eks. sild og hornfisk.

Fiskeriet på Kalkgrunden

Fiskeriets nuværende tilstand er beskrevet i

baggrundsrapporten ud fra oplysninger fra

Fiskerikontrollen, Grenaa Fiskeriforening og

egne observationer.

Der er ca. 50 erhvervsfiskebåde hjemmehørende

i Grenaa. Op til 15-20 af disse fartøjer

59


K APITEL 7

opgives i perioder at fiske på Kalkgrunden. Det

er primært de mindre både, som fisker på/ved

Kalkgrunden, idet de større bådes redskaber

ikke kan gå ind over grunden. Der fiskes udelukkende

med lette redskaber som nedgarn eller

ruser på selve Kalkgrunden. Ingen af erhvervsfiskerne

i Grenaa fisker på eller ved Kalkgrunden

hele året. Enkelte fartøjer opgives at fiske

med snurrevod øst for Kalkgrunden.

Der foreligger ingen sikre opgørelser over fritidsfiskeriet

på Kalkgrunden. Samlet vurderes

kun et mindre antal både (5 til - maksimalt

- 10) at fiske jævnligt med nedgarn eller ruser

på Kalkgrunden. Derudover fiskes der lejlighedsvis

med stang fra skønsmæssigt 10-20

joller og fra ydermolen. Der er 4 kuttere, som

arrangerer lystfiskerture fra Grenaa. Kun 1 af

disse opgives at fiske tæt på Kalkgrunden.

Der foreligger ikke oplysninger om fangstens

størrelse fra hverken erhvervsfiskerne, Dansk

Fiskeriforening eller fra Fiskeridirektoratets

database. Ud fra interview med Grenaa Fiskeriforening

fiskes der på og omkring Kalkgrunden

efter følgende arter:

• Torsk fiskes med nedgarn på kanterne

og op over toppen af grunden.

• Tunge og rødspætte fiskes med nedgarn

placeret ved siden af grunden i

rækker på langs af grundens sider.

• Fladfisk fiskes desuden med snurrevod

i området øst for de yderste

to vindmøller.

• Stenbiderhunner (kvabsøer) forårsfiskes

med nedgarn ude omkring de

yderste (østligste) to vindmøller.

Påvirkninger i anlægsfasen

Områdets kalkgrunde skaber under bølgepåvirkning

naturligt store mængder suspenderet

materiale, der kan nedsætte sigtbarheden

ned til 0,25 og 0,5 m. Områdets fiskebestande

håndterer i dag dette naturlige problem ved

enten at flytte sig fra området eller tåle påvirkningen.

Under anlægsfasen ventes kun en lille del af

Kalkgrunden opgravet eller direkte påvirket.

I baggrundsrapporten om hydrografi og sedi-

60

Fig. 7.28 Torsk, rødspætte og stenbider f iskes på

Kalkgrunden

menttransport /4/ er der beregnet en gennemsnitlig

koncentration af suspenderet sediment

i anlægsfasen, som er 118 gange mindre end

den grænse, som i andre projekter (Øresundsforbindelsen)

er anvendt som kriterium for at

fisk bortjages. Selv om der antages lokalt at

kunne optræde koncentrationer af op til 100

gange den beregnede værdi, vil kriteriet altså

ikke overskrides. Den maksimale sedimentering

vil kun umiddelbart omkring møllerne

(få meter) overstige en tykkelse på ca. 2 mm

/4/. Det sedimenterede lag ventes resuspenderet

og ført bort ved den første storm fra

nord, syd eller øst. Sedimentationen vurderes

på denne baggrund ikke at ville medføre

skader, f.eks. i form af tildækning af æg eller

skjulesteder for fiskeyngel.

Sammenholdt med, at Kalkgrunden er karakteriseret

ved stor bølge- og strømpåvirkning

som bevirker, at lettere materialer (herunder

sedimenteret materiale fra anlægsarbejder)

relativt hurtigt resuspenderes og føres væk til

omliggende sedimentbassiner, forventes det

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


ikke, at fiskene på Kalkgrunden vil blive påvirket

i betydende grad under gravearbejdet af

effekterne fra sedimentspild. Påvirkningerne

vil være forbigående og af samme størrelsesorden

som de naturlige påvirkninger.

Anlægsarbejdet forventes heller ikke at medføre

betydende gener for fiskeriet idet fiskene

ikke forventes påvirket og der under anlægsarbejdet

vil være passage mellem møllerne,

bortset fra en snæver zone omkring den eller

de møller der arbejdes på. Der vil for de

enkelte arbejdspladsafgrænsninger være tale

om afspærring i højst 1 måned.

Påvirkninger i driftsfasen

Der foreligger ikke undersøgelser der konkluderer,

at driften af havvindmøller har effekt i

forhold til fiskene.

Det antages, at fundamenter kan tiltrække

fisk, der her vil optræde i større koncentrationer,

men det ses ikke at være undersøgt, om

der er tale om en opkoncentrering af områdets

fisk, eller om en egentlig øgning af produktiviteten.

Støj, lys, reflekser og skygger fra

vindmøller kan muligvis også have en effekt

på fiskene, men der foreligger ikke undersøgelser,

der beskriver på hvilken måde og i hvilken

udstrækning. Det samme er gældende i forhold

til fremsatte synspunkter om, at magnetfelter

omkring de nedgravede el-kabler skulle

påvirke fiskenes vandring.

I driftsfasen vurderes det ikke, at det er nødvendig

med nogen form for fiskeribegrænsninger

for lette redskaber mellem møllerne

bortset fra, at der ikke inden for en afstand

af 50 m må nedrammes pæle eller benyttes

egentlige ankre til fiskeriredskaberne.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Hvis møllefundamenterne fjernes vil fiskene

og fiskerimulighederne påvirkes på tilsvarende

måde som under anlægsfasen, dog i

mindre omfang. Hvis møllefundamenterne

ikke fjernes vil påvirkningen blive ubetydelig.

Foranstaltninger

Der fiskes med snurrevod i Kalkgrundshullet

øst for Kalkgrunden. I den forbindelse sker

der opankring mellem vindmølle M8 og M9.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Det anbefales derfor, at el-kablet mellem disse

2 møller nedgraves til minimum 1 m dybde,

så det ikke beskadiges af evt. opankring. Der

vil da ikke være behov for at indskrænke

fiskerimulighederne.

KONKLUSION

Sammenfattende vurderes vindmølleprojektet

ikke at ville udgøre nogen betydende

påvirkning på fisk og fiskeriet i området.

I anlægsfasen vil der være en kortvarig

begrænsning i anvendelsen af net og ruser og

kortvarige sedimentfaner fra gravearbejdet.

7.5.2 Fugle

Vindmølleprojektets mulige påvirkninger af

fuglelivet knytter sig i væsentlighed til følgende

tre forhold:

1) Effekten af etablering og tilstedeværelsen

af vindmøllefundamenterne

på bundforholdende, og dermed fuglenes

fødeudbud

2) Vindmøllernes forstyrrende effekt,

der kan nedsætte fuglenes mulighed

for at benytte området til rast og

fødesøgning.

3) Risikoen for at flyvende fugle kolliderer

med vindmøllerne, i særdeleshed

møllevingerne, med deraf følgende

dødelighed.

Den følgende vurdering af vindmølleprojektets

påvirkning af fuglelivet bygger på en

sammenstilling af den eksisterende viden

omkring fuglelivet i området samt feltundersøgelser

af fugletrækket ved Grenaa foretaget

til lejligheden efteråret 2000. Redegørelsen

er baseret på baggrundsrapporterne Eksisterende

viden om fuglelivet ved Kalkgrunden

/6 / og Fuglene på Kalkgrunden /7/.

Eksisterende viden

Den tilgængelige nyere viden om fugleforekomsterne

på og ved Østdjursland, er baseret

på observationer indrapporteret til Dansk

Ornitologisk Forening, Århus Amt, samt publicerede

resultater fra optællinger af fugle

i de danske farvande. Der er foretaget en

61


K APITEL 7

Fig. 7.29 Alk på sten.

gennemgang af samtlige observationer fra

Grenaa Havn og Fornæs i perioden 1991-1999.

Der fandtes ikke observationer med angivelse

af Kalkgrunden som lokalitet. Fornæs

er den lokalitet, hvorfra der foreligger det

bedste materiale vedrørende fugletrækket på

og ved Østdjursland. Med sin beliggenhed

nogle få kilometer nord for vindmølleområdet,

forventes observationerne fra Fornæs at

give en god indikation af trækket gennem

området.

Der er ikke fundet oplysninger om forekomsten

af fugle i og omkring selve projektområdet,

men fugleoptællinger i de danske

farvande viser, at der kan forekomme store

koncentrationer af alkefugle, i særdeleshed

alk, tæt på Djurslands østkyst om efteråret.

Fugletrækket gennem projektområdet er kun

sparsomt belyst i observationsmaterialet fra

Grenaa Havn. Observationer fra Fornæs peger

på, at der kan forekomme et større kysttræk af

en række fuglearter ved Grenaa. Det drejer sig

først og fremmest om sortand, edderfugl og

alk, der kulminerer i månederne septembernovember.

Det ved Fornæs observerede træk

af disse arter er betydeligt, set i forhold til størrelsen

af de involverede bestande. Der er ikke

observeret større indtræk af fugle ved Fornæs

om efteråret, men om foråret kan der ses et

vist udtræk af rovfugle, duer og småfugle.

Hovedparten af udtrækket fra Djursland sker

længere oppe ad kysten, omkring Gjerrild, og

kun en mindre andel vurderes at ville passere

gennem området for vindmølleprojektet.

62

Feltundersøgelser efteråret 2000

På baggrund af den eksisterende viden

omkring fugleforekomsten i området, blev feltundersøgelserne

koncentreret omkring perioden

september - november. I denne periode

blev der på ugebasis foretaget optællinger af

rastende og trækkende fugle i projektområdet,

i en afstand på op til 3 km fra kysten. For

de trækkende fugle blev afstanden til kysten

og flyvehøjden registreret ved hjælp af kikkert

med højde- og afstandsmåler, udlagte bøjer

samt radar. For at belyse fugletrækkets døgnrytme,

blev der ydermere foretaget radarundersøgelser

i døgnets mørke timer.

Der blev ikke fundet større forekomster af

rastende eller fødesøgende fugle i området.

De observerede arter var skarv, edderfugl,

lomvie og alk, med maksimum antal på henholdsvis

4, 35, 1 og 45 individer. I de fleste

tilfælde opholdt fuglene sig kun kortvarigt i

området. Disse lave antal skal ses i lyset af

et forholdsvis højt eksisterende forstyrrelsesniveau,

og- for dykændernes vedkommende -

et sparsomt fødeudbud (se baggrundsrapport

om bundfauna /5/).

Feltundersøgelserne viste, at trækket ved

Grenaa i undersøgelsesperioden overvejende

bestod af fugle der trak langs med kysten,

og kun i meget ringe grad af egentligt indtræk.

Indenfor undersøgelsesområdet, var de

hyppigst forekommende artsgrupper lommer,

skarver, svømmeænder, dykænder og alkefugle.

De antalsmæssigt væsentligste arter var

skarv, edderfugl og sortand, med maksimumforekomster

på henholdsvis 217, 1816 og 2871

trækkende individer i løbet af en 31⁄2 times

observationsperiode. Samtidige observationer

ved Fornæs, foretaget af en lokal ornitolog,

viste, at kun en mindre andel af de

fugle der observeres her bevæger sig gennem

undersøgelsesområdet ved Grenaa. Trækket

i undersøgelsesområdet lå for edderfugl på

omkring 60% af antallet ved Fornæs, og tilsvarende

på 30% for sortand og mindre end

5% for alk/lomvie. Skarv var eneste undtagelse,

med et omkring dobbelt så stort antal

trækkende fugle observeret ved Grenaa.

Antallet af trækkende fugle tiltog samlet set

med afstanden til kysten, men mønstret varierede

en del mellem arterne. For skarv var

trækket koncentreret indenfor en afstand af

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


2 km fra kysten, for edderfugl og sortand

tiltog trækket med stigende afstand til kysten,

mens det for alk/lomvie ikke udviste noget

entydigt mønster. For edderfugl var trækkets

størrelse og afstand til kysten indenfor undersøgelsesområdet

afhængigt af vindretningen,

sådan at trækket var større og tættere

på kysten ved østlige end ved vestlige vinde.

Kysttrækket var ikke begrænset til undersøgelsesområdet,

og især for edderfugl og sortand

kunne der observeres et større træk i en

afstand af omkring 3-5 km fra kysten. Sammenholdt

med antallet af trækkende fugle

ved Fornæs, og radarobservationer af de trækkende

fugles kurs, tyder disse observationer

på, at hovedtrækket af edderfugl og sortand

forløber i en afstand af 2-5 km fra kysten ved

Grenaa, på en omtrent nord-sydlig kurs. Der

blev ikke observeret væsentlige antal af alkefugle

udenfor undersøgelsesområdet, hvilket

indikerer at fuglene der observeres ved

Fornæs, kun i begrænset omfang bevæger sig

ned i farvandet syd herfor.

Der blev registreret trækkende fugle i højder

fra 1 til 180 m, men langt hovedparten af trækket

foregik i mindre end 10 m´s højde. Andelen

af trækkende fugle indenfor risikohøjden

(20-100 m’s højde, højdeintervallet bestrøget

af møllevingerne tillagt usikkerhed på højdebestemmelsen)

varierede fra art til art og

med trækkets orientering i forhold til vindretningen.

Blandt de fire hyppigst forekommende

arter, fløj 28% af skarverne indenfor

dette højdeinterval, 8% af edderfuglene, 1%

af sortænderne og ingen af alkefuglene. For

edderfugl var trækhøjden afhængig af vin-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

dens retning i forhold til flyveretning, således

at højden var markant større i medvind end

i modvind. Blandt de mere fåtalligt forekommende

arter fløj en større andel (20-50%) af

lommer, gæs, svømmeænder og toppet skallesluger

indenfor risikohøjden.

Sammenligning af trækintensiteten på forskellige

tider af døgnet baseret på visuelle og

radarbaserede observationer viste, at de største

trækbevægelser fandt sted om morgenen,

mens trækket var yderst begrænset i døgnets

mørke timer. Det skal dog bemærkes, at drosseltrækket

de pågældende nætter ikke kunne

følges på radaren.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der ventes ikke væsentlige påvirkninger af

fuglelivet i anlægsfasen, al den stund at området

ikke rummer større antal af rastende fugle.

Under anlægsfasen, der vil finde sted i sommerhalvåret,

forventes ikke større trækbevægelser

i området.

Påvirkninger i driftsfasen

Vindmølleprojektets påvirkning af fuglelivet

i driftsfasen vil primært knytte sig til risikoen

for, at fugle vil kollidere med vindmøllerne.

Eventuelle effekter af fundamenterne

på bundforholdene, samt forstyrrende effekter

af vindmøllerne og tilhørende servicebesøg,

vurderes ikke at være aktuelle. Dette

skyldes, at områdets egnethed som raste- og

fødesøgningsområde på forhånd er begrænset,

som følge af den hyppige færdsel samt

den ringe mængde bunddyr.

Fig. 7.30 I worst-case scenariet overstr yger møllevingerne ca . 25% af risikohøjden (20-100 m over havet).

63


K APITEL 7

Fig. 7.31 Skarver på træk .

Undersøgelserne i efteråret 2000 viste, at 4,6%

af de dagtrækkende fugle i undersøgelsesområdet

passerede igennem risikoområdet, det vil

sige i rotorhøjde indenfor vindmølleparken. Da

vindmøllernes rotor overstryger et areal svarende

til ca. 25% af dette risikoområde, betyder

det at 1,2% af samtlige registrerede fugle

ville passere gennem rotorområdet, og dermed

være under risiko for at kollidere. For de antalsmæssigt

mest betydningsfulde arter ville 6,3%

af skarverne, 1,1% af edderfuglene og 0,4% af

sortænderne passere gennem rotorområdet.

Udover disse arter er det sandsynligt, at en

vis andel af de nattrækkende drosler kan have

passeret gennem rotorområdet.

Der er en række grunde til at forvente, at andelen

af fugle der vil kollidere med vindmøllerne

vil være betydeligt mindre end andelen

af fuglene inden for møllernes rotorområde.

De beregnede procentandele bygger på den

antagelse, at fuglene vil flyve gennem vindmølleparken

uanfægtet af møllernes tilstedeværelse.

En række undersøgelser viser, at

fugle i de fleste situationer vil justere deres

kurs eller flyvehøjde i forhold til vindmøller,

på kortere eller længere afstand. Det er sandsynligt,

at det projekterede vindmølleprojekt

vil have en »barriere-effekt« i forhold til kysttrækket,

som vil foranledige at en del af

trækket vil tage en mere østlig kurs udenom

projektområdet, med deraf følgende færre

fugle gennem risikoområdet og dermed færre

potentielle kollisioner. Dertil kommer, at en

vis andel af de fugle der vil flyve indenfor

rotorområdet vil passere uden at kollidere.

64

Endelig vil møllerotorerne i en stor del af tiden

vende mere eller mindre på langs af flyveretningen,

hvorved overstrygningsarealet vil

være væsentlig mindre end de 25%, benyttet i

beregningen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme

år med et større antal trækkende fugle

ved Grenaa end observeret ved feltundersøgelserne

efteråret 2000. Den eksisterende viden

fra Fornæs peger på, at edderfugletrækket

i området kan være af større omfang, samt

at der kan forekomme større influx af generelt

højtflyvende arter, som lommer og gæs,

end observeret det aktuelle efterår. Der kan

desuden forekomme andre kombinationer af

vindretninger gennem efteråret, der vil forårsage

større antal og/eller generelt større trækhøjder

for edderfugl. Givet den lave andel af

fuglene der trækker i risikoområdet, vurderes

det dog samlet set, at det det faktiske antal kollisioner

vil være begrænset og uden væsentlig

betydning for de involverede arters bestande.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Der vil ikke være væsentlige påvirkninger

af fuglelivet i afviklingsfasen, af de samme

grunde som gennemgået for anlægsfasen.

Afhjælpende foranstaltninger

For at undgå, at belysning på vindmøllerne

tiltrækker fuglene om natten og i usigtbart

vejr, bør denne udformes så den i mindst

mulig omfang vil være iøjnefaldende for de

passerende fugle. En mulig løsning kan være,

at opsætte lamper med kontinuert lys på den

nederste del af mølletårnet, med lyset rettet

nedad og indad mod tårnet. Spørgsmålet skal

afvejes mod navigationshensyn.

KONKLUSION

De foreliggende undersøgelser viser, at vindmølleprojektets

mulige påvirkninger af fuglelivet

vil knytte sig til risikoen for kollisioner.

Kollisioner mellem trækkende fugle og vindmøllerne

vil kunne forekomme, men vurderes

på det foreliggende grundlag ikke at være

af væsentlig omfang for de involverede arter.

Den store forekomst af alkefugle, som er kendt

fra Fornæs-området er ikke genfundet ved

Kalkgrunden.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


7.5.3 Bundflora

Beskrivelsen af bundfloraen er baseret på

de udarbejdede baggrundsrapporter hhv. om

algevegetationen på kalkgrunden, /1/ og om

hydrografi og sedimenttransport /4/.

Eksisterende forhold

Bundvegetationen på Kalkgrunden består

stort set udelukkende af makroalger, der er

fastvokset ovenpå bundsubstratet (kalk og

sten) eller på andre alger. Ålegræs kan ikke

etablere sig på stedet - enten fordi planterne

ikke kan etablere rodnet i kalken, eller fordi

de som nyetablerede på sandbund rives løs af

strøm og bølgeslag.

Algevegetationen i Fornæsområdet er undersøgt

af Århus Amt 4 gange indenfor de seneste

17 år. Kalkgrunden er kun medtaget i den

seneste undersøgelse i 1999. Her fandt man

ikke forskel mellem forholdene på Kalkgrunden

og det tidligere undersøgte område længere

mod nord.

Området vurderes at have en for det mellemste

Kattegat usædvanlig artsrig og dækkende

algevegetation, som vurderes at skyldes den

gode vandudskiftning og velegnede bundforhold.

Der forekommer ingen algearter, som

ikke forekommer andre steder i Kattegat, men

en række arter optræder særlig hyppigt i Fornæsområdet.

Det drejer sig bl.a. om arterne

tandtang, palmetang, søl og kødblad.

Påvirkninger i anlægsfasen

Gravearbejderne i anlægsfasen påvirker bundvegetationen,

dels ved at dele af bunden

opgraves og/eller tildækkes, dels ved at der

ophvirvles og spildes bundmateriale, som derefter

svæver i vandet, indtil det aflejres på

bunden.

Ved placering af fundamenter og etablering

af kabeltracé, tildækkes ca. 1 % af Kalkgrundens

areal med beton eller sten. Disse overflader

kan også tjene som voksested for alger, og

da der er et godt rekrutteringsgrundlag i den

omgivende algebestand, forventes der at ske

en hurtig rekolonisering af de nye overflader.

Det materiale, som opslemmes i vandet under

gravearbejdet, vil fortrinsvis være kalkslam,

der vil blive spredt i et tyndt lag og over et

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fig. 7.32 Søl (Palmaria (Rhodymenia) palmata).

Det centrale blad er f lerårigt og op

til ca . 20 cm langt. /1/.

forholdsvis stort område. Kun umiddelbart

omkring fundamenter og kabel forventes der

aflejringer på mere end et par millimeters

tykkelse /4/. De umiddelbare følger for algevæksten

af disse aflejringer forventes at være

meget begrænsede. Efter den første storm

forventes det sedimenterede materiale resuspenderet

og fjernet permanent til sedimentationsbassiner

på dybere vand i nærheden.

Der forventes derfor ingen længerevarende

påvirkninger af algevegetationen.

Påvirkninger i driftsfasen

Driften og vedligeholdelsen af møllerne i

driftsfasen forventes ikke at påvirke algevæksten.

Påvirkningen fra møllernes tilstedeværelse

i form af ændrede strømningsforhold og

skyggekast forventes, jf. den udarbejdede baggrundsrapport

om algevegetation /1/, ikke at

have nogen betydning for algevæksten.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Hvis møllefundamenterne forbliver på stedet,

vil påvirkningen i afviklingsfasen alene

stamme fra intensiveret sejlads og fra optrækning

af kabler. Påvirkningens karakter vil

svare til anlægsfasen, men påvirkningen vil

være mindre. Hvis møllefundamenterne

fjernes, vil denne del af algernes vækstsubstrat

forsvinde. Den blottede havbund/

stenoverflade kan herefter rekoloniseres af

65


K APITEL 7

algerne, medmindre der sker aflejringer af

sand i disse forsænkninger. Sandoverfladen

vil muligvis være et dårligere substrat for

alger, men kan evt. i stedet koloniseres af

anden bundvegetation og dermed medvirke

til at øge diversiteten.

Foranstaltninger

Mængden af sedimentspild kan begrænses ved

anvendelse af egnede metoder og materiel i

anlægsfasen. Herudover vurderes der ikke at

være behov for særlige foranstaltninger til at

begrænse påvirkningen af bundvegetationen.

KONKLUSION

Bundvegetationen består i alt væsentligt af

alger. Påvirkning af algevegetationen i anlægsfasen

vil være den væsentlige og vil bestå dels i

tildækning af ca. 1% af det naturlige vækstsubstrat

(kalkoverfladen) med beton og søsten,

dels i sedimentation af ophvirvlet eller spildt

materiale. Påvirkningen vil være begrænset,

og ved rekolonisering og fjernelse af nyt sediment

med strøm og bølger, forventes påvirkningen

at blive af kort varighed.

Fig. 7.33 Optagning af bundprøve. På Kalkgrunden

blev bundfaunaen undersøgt in situ.

66

7.5.4 Bundfauna

De eksisterende forhold for bunddyr på

Kalkgrunden er blevet dokumenteret ved

en dykkerundersøgelse, udført af Danmarks

Fiskeriundersøgelser i september 2000. Afrapporteringen

af dykkerundersøgelsen findes

som bilag 2 til baggrundsrapporten om havpattedyr

og bunddyr på Kalkgrunden /5/,

der danner baggrund for beskrivelsen i dette

afsnit.

Undersøgelsen dækker de hvirvelløse dyr, der

lever fastvoksede eller mobile ovenpå bunden

(epifaunaen). På hver af de 7 møllepositioner,

der er placeret på selve Kalkgrunden, er

der optalt dyr større end 10 mm i 10 cirkler à

0,25 m2.

De resterende 2 møller, M1 og M2, er placeret i

et område med blød bund. Her træffes hovedsagelig

infauna, dvs. dyr, der lever nedgravet

i bunden. Disse dyr er generelt hurtigtvoksende,

kortlivede organismer, som alle er

mobile i større eller mindre omfang. Infaunaen

forventes derfor ikke påvirket nævneværdigt

af hverken gravearbejder eller

eventuel sedimentation af materialespild. M1

og M2 er desuden placeret tæt op ad havnens

sydlige dækmole i et område, der i forvejen

må betragtes, som påvirket af molens tilstedeværelse.

På disse positioner er bundfaunaen

derfor ikke undersøgt nærmere.

Eksisterende forhold

Ved dykkerundersøgelsen blev der på Kalkgrunden

registreret i alt 23 arter bunddyr.

Forekomsten af arter og individantal er vist i

figur 7.34.

Ingen af de fundne dyrearter er sjældne eller

forekommer særlig talrigt. Der blev mod forventning

ikke påtruffet blåmuslinger overhovedet.

De relativt beskedne tætheder af bunddyr og

fraværet af blåmusling tyder på, at Kalkgrunden

har begrænset værdi som fourageringslokalitet

for f.eks. edderfugl og dykænder. Der er

i september-november 2000 ikke observeret

større mængder fouragerende fugle på Kalkgrunden,

hvilket tyder på, at undersøgelsen

på møllepositionerne kan være repræsentativ

for hele Kalkgrunden.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Figur 7.34 Gennemsnitlige antal dyr > 10 mm pr. m 2 på mølleposition 3-9. Der er optalt 10 udlagte cirkler á

0,25 m 2 på hver station, i alt 70 cirkler på hele undersøgelsen.

* : for Crisia er der kun noteret tilstedeværelse pr. cirkel og ikke individantal. Det opgivne tal

viser at Crisia er f undet i hver 3. cirkel.

Påvirkninger i anlægsfasen

Ved anlægsarbejdet må de bunddyr, som

befinder sig på de knap 5000 m2 kalkbund

som opgraves og i umiddelbar nærhed heraf,

forventes at blive tilintetgjort.

Dette areal udgør ca. 1 % af Kalkgrunden og

der vil således være gode muligheder for, at de

nye substrater i form af fundamentsoverflader

og søsten kan genkoloniseres af bunddyrene.

Effekten på bunddyrssamfundene som sådan

forventes derfor at blive meget beskeden.

Under anlægsarbejdet sedimenteres en del

spildt opgravningsmateriale omkring arbejdspositionerne.

I følge baggrundsrapporten om

hydrografi og sedimenttransport /4/ vil dette

sedimentdække kun overstige en tykkelse på

2 mm i umiddelbar nærhed (få meter) af

opgravningen.

Effekten af denne tildækning forventes at

være beskeden, og efter den første storm

i området forventes det nysedimenterede

materiale at blive fuldt resuspenderet og ført

bort fra Kalkgrunden med strømmen.

Den samlede påvirkning af bunddyrene i

anlægsfasen forventes derfor at blive beskeden

og af kort varighed.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen forventes der ikke aktiviteter,

der vil påvirke bunddyrene. Påvirkningen vil

derfor alene stamme fra møllernes tilstedeværelse

og deres påvirkning af strøm- og bølgeforhold.

Møllefundamenterne forventes kun at påvirke

strøm- og bølgeforholdene indenfor få meters

67


K APITEL 7

afstand fra møllerne, og den samlede effekt

må anses at blive negligibel.

Møllefundamenter og stenkastninger vil

udgøre et nyt potentielt habitat for bunddyr,

og kan som sådan have en positiv effekt for

bunddyrene.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Hvis møllefundamenterne fjernes ved afviklingen,

vil der ske påvirkning af bunddyrene

ved at bestanden på fundamenterne går til

grunde og ved aflejring af bundmateriale,

som ophvirvles under optagning af fundamenter

og kabel. Denne påvirkning vil ligne

påvirkningen i anlægsfasen, men vil være

væsentligt mindre omfattende. Der vil blive

blotlagt kalkbund eller stenkastning, som

vil kunne rekoloniseres af bunddyrene som

beskrevet ovenfor.

Hvis møllefundamenterne forbliver på stedet,

vil påvirkning stort set kun stamme fra

optrækning af søkablet. Denne påvirkning vil

være ubetydelig.

Foranstaltninger

De mulige foranstaltninger for at begrænse

påvirkningen vil bestå i at anvende metoder

og materiel, som begrænser spildet af opgravet

materiale.

KONKLUSION

Feltundersøgelsen har vist, at epifaunaen på

Kalkgrunden ikke er unik, hverken ved artssammensætning

eller bestandstæthed.

En vis påvirkning af bundfaunaen på selve

Kalkgrunden må påregnes i anlægsfasen.

Denne påvirkning vil dog være helt lokal

omkring gravepositionerne og af begrænset

omfang og varighed. Infaunaen i den bløde

bund ved de inderste møller forventes ikke

påvirket mærkbart.

Påvirkningen i driftsfasen vil være negligibel,

og i afviklingfasen vil der være en meget

beskeden påvirkning af samme karakter som

i anlægsfasen.

Bundfaunaen vurderes at være i stand til i

løbet af kort tid at overvinde vindmølleprojektets

påvirkninger og vil måske kunne drage

68

fordel af det nye habitat, som møllefundamenterne

vil tilbyde.

7.5.5 Havpattedyr

Denne beskrivelse er baseret på baggrundsrapporten

om havpattedyr og bundfauna /5/

og tager udgangspunkt i den eksisterende

viden om havpattedyr og i undersøgelser,

som er foretaget i forbindelse med andre

vindmølleprojekter.

Eksisterende forhold

Der findes ikke nogen fast bestand af havpattedyr

på eller i umiddelbar nærhed af Kalkgrunden.

Der forekommer strejfende individer af marsvin

og spættet sæl, mens andre arter kun

menes at forekomme meget sjældent. Formanden

for Grenaa Fiskeriforening oplyser,

at man ikke er bekendt med bifangst af sæl

eller marsvin i området indenfor de seneste

år /5/.

Området ved Grenaa synes ikke at fungere

som parrings- eller kælvningsområde for marsvin,

og de nærmeste kolonier/ynglepladser

for spættet sæl findes ved Anholt og øerne øst

for Samsø.

Påvirkninger i anlægsfasen

Støj, øget færdsel med skibe samt gravearbejde

mv. i anlægsfasen vil forårsage forstyrrelser,

Fig. 7.35 Spættet sæl.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


som også kan påvirke havpattedyr i området,

dels ved at dyrene stresses, dels ved at deres

byttedyr (fisk) fortrækker fra området. Disse

påvirkninger vil være direkte knyttet til arbejdsoperationerne

og forventes at være begrænset

til 1-2 fundamenter ad gangen. Påvirkningen

vil ophøre, når anlægsarbejdet ophører.

Sedimentspild og ophvirvlet bundmateriale

kan ligeledes bortjage byttedyrene og havpattedyrenes

jagtmuligheder kan forringes

pga. nedsat sigtbarhed i vandet. Spredningen

af sediment vil være påvirket af de aktuelle

strøm- og bølgeforhold under gravearbejdet,

men i de fleste tilfælde vil strømmen i området

bevirke, at kalkslam og andet fint materiale

spredes i en fane i strømretningen med

udgangspunkt i den aktuelle graveposition.

Det er beregnet, at koncentrationen af suspenderet

sedimentspild gennemsnitlig vil være

118 gange mindre end den forventede grænse

for bortskræmning af fisk og 177 gange mindre

end den forventede grænse for sigtproblemer

for fugle. Sedimentkoncentrationen i vandet

forventes heller ikke lokalt at ville overstige

disse grænser /4/.

Spildfanen vil være velafgrænset og såvel havpattedyr

som byttedyr vil uden større problemer

kunne trække ud af fanen. Da der kun

graves i en mindre del af anlægsområdet ad

gangen, forventes påvirkningen at blive meget

begrænset.

Påvirkninger i driftsfasen

Mulige påvirkninger af havpattedyrene i

driftsfasen kan være forstyrrelse, skygger og

lysglimt samt støj.

Den meget begrænsede sejlads i driftsfasen

vil ikke medføre nogen mærkbar påvirkning i

forhold til den øvrige sejlads i området.

Der er ikke fundet oplysning i faglitteraturen

om påvirkninger af havpattedyr fra skygger

og lysglimt. Ved de i drift værende vindmølleparker

på Tunø Knob og ved Vindeby er

der observeret sæler og marsvin tæt ved og

imellem de aktive møller /5/. Hverken sæler

eller marsvin synes generet af møllerne på

disse lokaliteter. Dette tyder på, at skygger og

lysglimt ikke har nogen væsentlig effekt på

havpattedyrene.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Fig. 7.36 Marsvin.

K APITEL 7

I forbindelse med VVM-undersøgelserne af

havvindmølleprojekterne på Horns Rev og

Rødsand er der foretaget undersøgelser af støj

og vibrationer under vand omkring vindmøller,

/14/ /15/. Her er de målte støjniveauer

omkring vindmøllerne sammenholdt med

tærskelværdier for havpattedyrenes hørelse i

forskellige frekvensområder. På denne baggrund

vurderes det, at marsvin og sæler formentlig

ikke kan høre vindmøllerne under

vandet på afstande over 20 m. Marsvin har

kun ganske kortvarigt hovedet over vandet

og anses derfor ikke at påvirkes af støj over

vandet. Sæler vurderes ikke at kunne høre

møllerne over vandet, selv om de befinder sig

direkte under vingerne.

Møllernes støjbelastning er nærmere beskrevet

i afsnit 7.4.3.

Der er ikke fundet oplysninger om, hvorvidt

sæler og marsvin påvirkes af støjen, når de

befinder sig så tæt ved møllerne, at de faktisk

kan høre dem. Marsvins forkærlighed for at

slå følge med skibe tyder dog ikke på, at skruestøjen

generer dem, selv på kort afstand.

Bestanden af fisk, der er sælers og marsvins

primære byttedyr, forventes ikke nævneværdigt

påvirket af vindmøllerne på Kalkgrunden,

jfr. afsnit 7.5.1. Dog vil møllefundamenterne

virke som “kunstige rev”, der kan tiltrække

fiskene og dermed forbedrer jagtbetingelserne

for sæler og marsvin. Øget tæthed af nedgarn

kan dog modvirke denne fordel, ligesom støj-

69


K APITEL 7

påvirkningen tæt ved møllerne måske kan

nedsætte dyrenes tilbøjelighed til at udnytte

denne mulighed.

Den samlede påvirkning på havpattedyrene i

driftsfasen vurderes at blive beskeden.

Påvirkninger i afviklingsfasen

Aktiviteterne i afviklingsfasen vil kunne sammenlignes

med anlægsfasen, men påvirkningerne

forventes at blive mindre. Hvis

fundamenterne fjernes vil “kunstig rev-effekten”

forsvinde.

70

Foranstaltninger

Der træffes ikke særlige foranstaltninger af

hensyn til påvirkningen af havpattedyr.

KONKLUSION

Der vurderes ikke at være havpattedyr, som er

afhængige af Kalkgrunden, som et væsentligt

habitat.

Vindmølleprojektets påvirkninger vil derfor

kun ramme et meget begrænset antal individer.

Da påvirkningerne i sig selv vurderes at

være beskedne, vurderes den samlede effekt

på havpattedyr at blive forsvindende lille.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


7.6 RESSOURCEFORBRUG

Ressourceforbruget til vindmølleprojektet

omfatter både direkte forbrug af råstoffer og

afledede effekter i form af ressourceforbrug

til energifremstilling.

Ressourceforbruget til fremstilling af møllekomponenter,

kabler og fundamenter vurderes

ikke at adskille sig fra ressourceforbruget

til fremstilling af andre energiproduktionsanlæg

eller sammenlignelige anlæg på søterritoriet.

Dette ressourceforbrug beskrives derfor

ikke nærmere.

I dette afsnit vurderes alene fremskaffelse og

forbrug af ressourcer i projektets delfaser.

Ressourceforbrug i anlægsfasen

Til arbejdet i anlægsområdet medgår der ud

over de præfabrikerede møllekomponenter

ca. 1.500 m 3 sand til opfyldning i spunscellefundamentet

ved M1, ca. 3.100 m 3 sten og ral

til afretning under M2-M9 og ca. 6.100 m 3 filter-

og dæksten til erosionsbeskyttelse. Disse

materialer skaffes i videst muligt omfang ved

genbrug af de opgravede materialer. De resterende

materialer indvindes på eksisterende

indvindingslokaliteter for sømaterialer.

På møllepositionerne 2-9 etableres et egnet

underlag for fundamenterne ved afgravning

af ialt ca 4.500 m 3 kalk, sand, ler og gytje.

Opgravet kalk fra kabeltraceet tilbagefyldes i

kabelrenden. Opgravet sand kan, afhængig af

beskaffenheden, anvendes som fyld i spunscellefundamentet

under M1. Opgravede materialer,

som ikke kan anvendes i selve projektet

forventes genanvendt som fyld i nye havnearealer.

En mindre mængde ler og gytje må

eventuelt bortskaffes ved klapning /4/.

Fig. 7.37 Mængdefortegnelse.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Energiforbruget i anlægsfasen til transport og

entreprenørmaskiner svarer til forbruget ved

sædvanlige anlægsarbejder.

Opgravning af kalk mv. er en indvinding af

råstoffer på havbunden, som kræver tilladelse

fra Skov og Naturstyrelsen i henhold til

Råstoflovens § 19 /34/.

Klapning af ikke-genbrugsegnede materialer

skal ske efter indhentet særlig tilladelse fra

Århus Amt i henhold til §26 i lov om beskyttelse

af havmiljøet/35/.

Der er ikke udlagt indvindingsområder for

råstoffer i eller i nærheden af anlægsområdet.

Vindmølleprojektet vil således ikke hindre

eller besværliggøre udnyttelse af planlagte

råstofressourcer.

Ressourceforbrug i driftsfasen

I driftsfasen vil der være et meget begrænset

ressourceforbrug til transport og vedligeholdelse.

Ressourceforbrug i afviklingsfasen

Ressourceforbruget i afviklingsfasen vil stort

set udelukkende bestå af energiforbrug til

transport og entreprenørarbejde. Omfanget

vil svare til de tilsvarende operationer i

anlægsfasen.

Foranstaltninger

Ressourceforbruget kan optimeres ved at forbruget

af råstoffer og energi indgår som vurderingsparameter

ved valg af konstruktioner

og anlægsmetoder. Dette sker ved anvendelse

af principperne for miljørigtig projektering.

KONKLUSION

K APITEL 7

Ressourceforbruget knytter sig, både med

hensyn til råstoffer og energi, hovedsagelig til

anlægsfasen. Forbruget af ressourcer adskiller

sig ikke fra tilsvarende arbejder i andre

sammenhænge, herunder opførelse af andre

typer energiindvindingsanlæg.

Ved anvendelse af principperne for miljørigtig

projektering kan ressourceforbruget

begrænses.

71


K APITEL 7

7.7 FRITIDSAKTIVITER

7.7.1 Sejlsport

Umiddelbart syd for Grenaa Havn ligger

Grenaa Lystbådehavn, der er planlagt til en

samlet udbygning med 550 bådepladser. I øjeblikket

er der ca. 250 fastliggere, og herudover

et mindre antal sejljoller, som opbevares

på land. Tilvæksten af fastliggere har

i de senere år været 17 både pr. år. Grenaa

Kommune forventer, at antallet af gæstende

både i farvandet vil stige de kommende år.

De lokale sejlere bruger farvandet omkring

Grenaa Havn og lystbådehavnen til kortere

varende sejladser i farvandet og til kapsejlads.

Grenaa Sejlklub har udlagt en kapsejladsbane

i farvandet. Banen er markeret med

bøjer og er vist på søkortet. Grenaa er i øvrigt

et vigtigt knudepunkt for gæstende lystsejlere,

særligt fra Norge, Sverige og Tyskland.

KONKLUSION

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vurderes

ikke i hverken anlægs- eller driftsfasen at

medføre betydende gener for udnyttelsen af

farvandet til sejlsport, idet der vil være uhindret

adgang til passage mellem møllerne, der

Fig.7.38 Kapsejladsbane. Mål 1: 63.000.

72

placeres med en indbyrdes afstand på 250 m.

Vindmølleprojektet vil ikke komme i nærheden

af den kapsejladsbane, som Grenaa Sejlklub

har anlagt i farvandet.

I anlægsfasen vil der ikke generelt blive foretaget

afspærringer, der udelukker gennemsejling,

bortset fra at der vil blive foretaget

afspærring omkring de enkelte møller, der

konkret arbejdes på.

Sikkerhedsmæssigt vurderes gennemførelsen

af vindmølleparken at blive til fordel for udnyttelsen

af farvandet til sejlsport, idet der bliver

en markant afmærkning af Kalkgrunden, der

kan medvirke til at reducere antallet af grundstødninger

- især for ikke lokalkendte sejlere.

7.7.2 Rosport og kajaksport

Grenaa Roklub har sit klubhus på Grenaa

Havn mellem fiskerihavnen og færgehavnen.

Klubbens medlemmer benytter såvel havnebassinerne,

som vandet nær kysten både nord

og syd for havnen, til sejlads.

Naturskolen i Grenaa udlejer et større antal

både, som bl.a. også anvendes til sejlads i farvandet

ved Grenaa Havn.

KONKLUSION.

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vurderes

ikke i hverken anlægs- eller driftsfasen

at medføre betydende gener for udnyttelsen

af farvandet til rosport og kajaksport, idet der

vil være uhindret adgang til passage mellem

møllerne, der placeres i en indbyrdes afstand

på 250 m.

I anlægsfasen vil der ikke generelt blive foretaget

afspærringer, der udelukker gennemsejling,

bortset fra, at der vil blive foretaget

afspærring omkring de enkelte møller, der

konkret arbejdes på.

7.7.3 Jetski og vandscootere

Nord for Grenaa Havn er der udlagt en permanent

sejladszone for jetski- og vandscootere.

Banen bruges af Grenaa Vand- og Jetskiklub,

af gæstende fartøjer og til stævner. Der er

kun udlagt få baner til formålet i Danmark.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Fig. 7.39 Sejladszone for vandscooter og jetski.

Mål 1: 50.000.

Klubhuset ligger på Grenaa Lystbådehavn.

Fartøjerne sættes i vandet fra stranden nord

for Grenaa og fra ramperne i Grenaa Lystbådehavn.

Det betyder, at der i dag sker passage

gennem det område, hvor havvindmøllerne

placeres.

KONKLUSION

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vurderes

ikke i hverken anlægs- eller driftsfasen

at medføre betydende gener for udnyttelsen af

farvandet til jetski og vandscooterere, idet der

vil være uhindret adgang til passage mellem

møllerne, der placeres i en indbyrdes afstand

på 250 m.

I anlægsfasen vil der ikke generelt blive foretaget

afspærringer, der udelukker gennemsejling,

bortset fra, at der vil blive foretaget

afspærring omkring de enkelte møller, der

konkret arbejdes på.

7.7.4 Fritidsfiskeri

Der foreligger ikke nogen sikre opgørelser

for fritidsfiskeriet på Kalkgrunden. Samlet

vurderes et mindre antal både (5-10 joller)

at fiske jævnligt med nedgarn eller ruser

på Kalkgrunden. Derudover fiskes der lejlighedsvis

med stang fra skønsmæssigt 10-20

joller og fra ydermolen.

Der er 4 kuttere, som arrangerer lystfiskerture

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

fra Grenaa. Kun 1 af disse opgives at fiske tæt

på Kalkgrunden.

Fiskeriet rettes primært mod torsk, rødspætte,

tunge og ål, samt stenbiderhunner om foråret.

KONKLUSION

Under anlægsfasen ventes en lille del af Kalkgrunden

(ca. 1%) opgravet eller direkte påvirket.

Da Kalkgrunden ydermere er forholdsvis

bølgeeksponeret , ventes påvirkningen af fiskeriet

fra sedimentspild derfor at være af ringe

udstrækning og varighed. I anlægsfasen vurderes

den vigtigste påvirkning af fiskeriet, at

blive kortvarige begrænsninger i anvendelsen

af net og ruser, omkring og mellem de møllefundamenter

der arbejdes på.

I driftsfasen vurderes det, at der ikke behøves

nogen form for fiskeriforbud for lette redskaber

mellem møllerne, da der ikke nedrammes

pæle eller benyttes egentlige ankre til fiskeredskaberne.

Kablerne mellem møllerne forudsættes

nedgravede.

Der anvendes ikke slæberedskaber på Kalkgrunden

og fiskeriet foregår i øvrigt fra småfartøjer.

Vindmølleprojektet vurderes ikke at ville

udgøre nogen hindring for den fiskerirelaterede

sejlads i området - udover anlægsfasens

kortvarige begrænsninger i anvendelsen af

net og ruser, omkring og mellem de møllefundamenter

der arbejdes på.

Fig. 7.40 Fiskere ved Grenaa Havn.

73


K APITEL 7

7.8 LUFTFART OG

TELEKOMMUNIKATION

Flyvesikkerhed

- civile flyvninger.

I lov om luftfart /36/ er der af flyvesikkerhedsmæssige

grunde fastsat bestemmelser om højdebegrænsninger

og afmærkning af anlæg, dels

i forhold til indflyvningen til flyvepladser, dels i

forhold til områder uden for sådanne områder.

Vindmølleprojektet ligger uden for indflyvningen

til de 2 nærmeste flyvepladser Århus

Lufthavn og Grenaa Flyveplads, og er således

ikke i forhold hertil omfattet af lovens bestemmelser

om højdebegrænsninger af anlæg.

Efter § 67a i lov om luftfart gælder det generelt

uden for indflyvningen til flyvepladser, at

vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller

mere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen,

og at der ikke må opstilles møller uden

en attest om, at der ikke skønnes at være fare

for lufttrafikkens sikkerhed. Hvis dette skønnes

at være tilfældet kan der på bygherrens

bekostning stilles krav om afmærkning eller

nedsættelse af højden.

Efter oplysninger fra Statens Luftfartsvæsen

foregår der for tiden forhandlinger om »standardkrav«

for anlæg med højder mellem

100 m - 150 m. Forhandlingerne er endnu

ikke afsluttet, men får ingen indflydelse på

vindmølleprojektet.

Grenaa Flyveplads er omfattet af lokalplan

nr. 91, der fastlægger flyvepladsområdet med

tilhørende støjkonsekvensområder og de landingsrunder

som flyene er forpligtiget til at

overholde. /22/.

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vil

ikke gribe ind i lokalplanreservationerne.

KONKLUSION

Vindmølleprojektet omfatter vindmøller med

en samlet totalhøjde på lige under 100 m,

og er således ikke omfattet af kravene i lov

om luftfart, om at det skal vurderes, om

der skal ske afmærkning eller nedsættelse

af højden af hensyn til flyvesikkerheden.

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vur-

74

Fig. 7.41 Grenaa Flyveplads placering i forhold

vindmølleprojektet. Mål 1: 60.000.

deres ikke at medføre gener for de civile flyvninger.

Flyvesikkerhed

- militære flyvninger

Forsvarsministeriet har i forbindelse med en

forhåndshøring om vindmølleprojektet, der

oprindeligt var planlagt med en totalhøjde

på 105 m, udtalt til Energistyrelsen som godkendelsesmyndighed,

at vindmøllerne bør

afmærkes således, at de tydeligt kan ses under

alle lys- og vejrforhold, og at Flyvertaktisk

Kommando bør underrettes om den nøjagtige

position af vindmøllerne.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Det er også oplyst, at der planlægges opstillet

radarer på henholdsvis Fornæs Fyr og Hjelm.

Opstillingen af møllerne i et »Bueslag« vurderes

ikke som hensigtsmæssigt for Forsvarsministeriet

i forhold til radardækningen fra

Fornæs Fyr. Et radaranlæg på Hjelm vil

dog i et vist omfang kunne kompensere

for manglende radardækning fra Fornæs.

Forsvarsministeriet har efterfølgende oplyst

telefonisk /27/, at der ikke forventes stillet

krav om afmærkning af møllerne, der nu

er reduceret til en totalhøjde på under 100

m, og at det efter nye overvejelser vurderes

at være usikkert, om gennemførelsen af

vindmølleprojektet vil nødvendiggøre den

omtalte supplerende radardækning på Hjelm

til afhjælpning af evt. mangler.

Forsvarskommandoen, der på Forsvarsministeriets

vegne skal afgøre spørgsmålet, har

iværksat nye konkrete undersøgelser for at

afklare usikkerheden. Undersøgelsen vil være

afsluttet senest den 1. februar 2001, således at

der på dette grundlag kan tages endelig stilling

til om det oprindelige forbehold kan frafaldes,

eller om der vil blive forudsat etableret

en supplerende radardækning på Hjelm.

KONKLUSION

Det vurderes ikke, jf. oplysningerne fra Forsvarskommandoen,

at en evt. manglende

radardækningen vil kunne medføre, at vindmølleprojektet

ikke kan gennemføres, men

resultatet af de nye undersøgelser vil kunne

få betydning for karakteren af de vilkår, der

vil blive stillet af Energistyrelsen i forbindelse

med den endelige godkendelse af vindmølleprojektet.

Et evt. krav om gennemførelse af

afhjælpende foranstaltninger med baggrund

i de nye undersøgelser forventes forhandlet

med Grenaa Havn Vindenergi.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Fig. 7.42 Radiokæde til Anholt.

Telekommunikation

K APITEL 7

I regionplanen for Århus Amt /12/ er det forudsat,

at ved opstilling af vindmøller på land

må disse ikke opstilles, så de griber forstyrrende

ind i overordnede radiokædeforbindelser.

Disse hensyn skal naturligvis også tilgodeses

ved gennemførelsen af vindmølleprojektet

ved Kalkgrunden.

KONKLUSION

Vindmølleprojektet placeres i så stor afstand

fra de overordnede radiokædeforbindelser, at

der ikke bliver tale om forstyrrelser.

75


K APITEL 7

7.9 ARKÆOLOGI

Dette afsnit er baseret på de undersøgelser

som er refereret i baggrundsrapporten om

seismiske undersøgelser /2/ og rapporten om

undersøgelse af epifauna på Kalkgrunden.

Rapporten findes som bilag 2 til baggrundsrapporten

om havpattedyr og bunddyr på

Kalkgrunden /5/.

Eksisterende forhold

De arkæologiske interesser i området ved

Kalkgrunden udspringer af at Kalkgrunden

har været beliggende over havniveau i perioden

omkring 7.500 år fvt., svarende til begyndelsen

og midten af jægerstenalder. Der kan

således i denne periode have været beboelse

mv. på stedet, som kan have efterladt sig

arkæologiske spor.

Kalkgrunden er imidlertid meget strøm- og

bølgeeksponeret, og det jord/mulddække, som

må formodes at have dækket området i stenalderen,

er for længst borteroderet. Sandsynligheden

for at finde bevarede genstande mv. fra

stenalderen på selve Kalkgrunden må anses

for meget små.

Efter at Kalkgrunden er blevet overskyllet

af havet har den fremstået som en markant

Fig. 7.43 Registrede objekter der er tolket som skibsvrag.

76

undersøisk grund, omgivet af dybere vand

ud for Kattegatkysten ved indsejlingen til

Kolindsund og senere Grenaa og Grenåen.

Kalkgrunden har således gennem århundreder

udgjort en potentiel risiko for skibsfarten,

og der er da også registreret talrige grundstødninger

og forlis gennem tiden. Endnu i

vore dage sker der, trods moderne navigationsudstyr

og søafmærkning, grundstødninger

på Kalkgrunden, der ligger umiddelbart

op ad den meget befærdede indsejling til

Grenaa Havn. Der kan således forekomme

skibsvrag eller rester af vrag i området.

For at undersøge, om der findes vrag i området,

er der i forbindelse med de seismiske

undersøgelser, der er udført for at kortlægge

de geologiske forhold, foretaget en registrering

af objekter på havbunden, som kunne

være vrag.

Registreringen er foretaget på grundlag af den

udarbejdede SSS-mosaik (Side Scan Sonar).

Her har der vist sig i alt 6 objekter, som er

tolket som vrag. I nedenstående figur 7.43 er

vist placeringen af disse objekter.

Objekterne nr. 1 og 6 på figur 7.43 er enten

stærkt medtagne vrag eller andre lignende

genstande, mens de øvrige anses for forholdsvis

sikre.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Der er foretaget en opmåling af magnetfeltets

styrke i området for at påvise eventuelle vrag

af jern. Det er med ret stor sikkerhed konstateret,

at der ikke findes vrag af jern indenfor en

afstand af 60 m fra sejllinierne, jfr. bilag 7 i /2/.

De vraglignende objekter nr. 2, 3 og 4 ligger dog

udenfor rækkevidden af magnetometermålingen.

Objekterne 1, 5 og 6 er ud fra magnetometermålingen

antaget at være vrag af skibe af

træ eller andet umagnetisk materiale.

Objekterne 2-5 er placeret således i forhold til

møllepositionerne og kabeltracéet, at risikoen

for at de påvirkes af vindmølleprojektet anses

for meget lille /21/.

Objekterne 1 og 6 er placeret i nærheden af

anlægsområdet, og i forbindelse med dykkerundersøgelse

af bundfaunaen på Kalkgrunden

i oktober 2000, blev de to positioner

inspiceret for at fastslå objekternes identitet.

På positionerne fandtes ingen vraglignende

objekter, men ved en paravanedykning, hvor

dykkeren trækkes efter en båd og dermed

dækker større flader, blev det omkring positionen

for objekt 1 konstateret, at bunden

er meget ujævn med forkastninger på 0,5 -1

meters dybde. Dette kan have forårsaget de

udslag på side-scan-sonaren, som er tolket

som et vrag. På positionen for objekt 6 blev der

ikke observeret vraglignende strukturer. Ca.

100 meter VSV for mølle M4, blev der observeret

en samling sten, ca. 0,5 m høj, 4-6 m

bred og 15-25 m lang. Stenene var ret ensartede

med en diameter omkring 25-30 cm. Der

kan her være tale om en naturligt sammenbragt

stendynge eller muligvis om ballaststen

fra et forlist skib. Denne struktur er tilsyneladende

ikke registreret som et muligt vrag ved

SSS-tolkningen

Påvirkninger i anlægsfasen

Arkæologiske objekter, som findes i det

område, der opgraves for fundamenter og

kabel og i umiddelbar nærhed heraf , vil blive

tilintetgjort eller tildækket. Ingen af de formodet

“sikre” vrag er i risiko for at blive påvirket

heraf. Objekt nr. 6 er - som det nærmeste -

placeret ca. 70 m fra mølleposition M5 og ca.

30 m fra kabeltracéet mellem M4 og M5. Det

vurderes at anlægsarbejdet vil kunne gennemføres

uden at forstyrre nogen af de registrerede

vragpositioner.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 7

Fig. 7.44 Udsnit af SSS-mosaik, der viser objekt

nr. 5. Formen t yder på, at det er et

(træ) skibsvrag på ca . 30 m.

Der vil skønsmæssigt blive gravet på ca. 1 % af

Kalkgrundens areal, mens 99 % af arealet vil

forblive uberørt. Risikoen for at påvirke eventuelle

ikke-kendte fortidsminder vil være tilsvarende

lille.

Påvirkninger i drifts- og afviklingsfaserne

Der vil ikke blive tale om operationer i drifts-

eller afviklingsfasen, som kan påvirke udenfor

de områder, der i forvejen er forstyrret

under anlægsfasen.

Foranstaltninger

Under anlægsfasen kan der tages hensyn til,

at der holdes behørig afstand fra de registrerede

vragpositioner, f.eks. med afmærkning.

Desuden må entreprenør og tilsyn under gravearbejdet

være opmærksom på eventuelle

vragdele eller andre arkæologiske objekter i

det opgravede materiale.

Det bemærkes, at gravearbejdet, i henhold til

naturfredningsloven /38/ og museumsloven

/39/, straks skal indstilles og museumsmyndigheden

kontaktes, hvis der påtræffes fortidsminder

under arbejdet.

KONKLUSION

De 6 vraglignende genstande, der er observeret

ved de seismiske undersøgelser, vil ikke

blive forstyrret under anlægsfasen eller af

vindmølleprojektet i øvrigt.

Under gravearbejdet må det observeres, om

der optræder fortidsminder eller rester heraf i

det opgravede materiale.

77


78

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


8. ANVENDTE METODER

OG FORUDSÆTNINGER

8.1 METODER

Udgangspunktet for fastlæggelsen af VVMundersøgelserne

har været en vejledende

drøftelse med de myndigheder, forskningsinstitutioner,

interesseorganisationer m.fl.,

der har særlig kompetence, indblik og faglig

viden om de miljøpåvirkninger i forhold til

det omgivende land- og vandmiljø, der kan

være aktuelle i forbindelse med det konkrete

vindmølleprojekt.

Ud fra drøftelserne og supplerende overvejelser,

de gældende formelle krav til indholdet af

VVM-undersøgelser og lovgivningen i øvrigt,

er der gennemført en faseopdelt undersøgelse

og vurdering af miljøkonsekvenserne for

omgivelserne i forhold til de enkelte delundersøgelser.

Fase 1: Der er foretaget en oplistning af samtlige

de undersøgelsesemner, der vurderes

at være aktuelle i forhold til det

konkrete vindmølleprojekt.

Fase 2: Med udgangspunkt i eksisterende viden

er det vurderet om der er påkrævet

helt eller delvis at supplere den

eksisterende viden med yderligere

konkrete undersøgelser.

Fase 3: Indholdet og omfanget af de påkrævede

konkrete yderligere undersøgelser

er fastlagt i samarbejde med

de involverede myndigheder, forskningsinstitutioner,interesseorganisationer

mv. De konkrete undersøgelser

mv. er gennemført i sommeren/efteråret

2000.

Fase 4: Baggrundsrapporterne vedrørende de

enkelte delundersøgelser er udarbejdet

og er lagt til grund for færdiggørelsen

af den samlede VVM-redegørelse.

Der er gennemført følgende konkrete undersøgelser,

som indgår i grundlaget for VVM-vurderingen:

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 8

• Seismiske undersøgelser med ekkolod,

side-scan-sonar mv.

• Geotekniske boringer.

• Dykkerundersøgelse af Kalkgrundens

bundfauna.

• Feltundersøgelse af forekomsten af

havfugle ved Kalkgrunden.

• Vurdering af anlæggets visuelle virkninger

fra et antal repræsentative

udsigtspunkter.

Det er beskrevet i de enkelte baggrundsrapporter

hvilke særlige undersøgelser mv., der

er gennemført, og i det omfang, det har været

muligt at foretage beregninger af de forventede

påvirkninger, er beregningsmetoder og

resultater beskrevet.

8.2 FORUDSÆTNINGER

Som forudsætninger for gennemførelsen af

vurderingen af virkninger er der taget

udgangspunkt i :

• Miljølovgivningen i bred forstand,

herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven,

naturfredningsloven mfl.

med tilhørende bekendtgørelser og

øvrige regelsæt.

• Elforsyningslovgivningens bestemmelser

om vindenergi, herunder om

vindmøller på havet.

• Energiforsyningsplanlægningen.

• Den fysiske planlægning, herunder

regionplanlægningen, kommune- og

lokalplanlægningen samt sektorplanlægningen.

• De eksisterende miljømæssige forhold

på og omkring Kalkgrunden og miljøbelastningen

fra de aktiviteter, som i

forvejen foregår her.

79


K APITEL 8

• Energiøkonomiske beregninger og

forudsætninger.

Indledningsvis har der været overvejet en

række forskellige opstillingsmønstre på og

omkring Kalkgrunden. Herudfra er valgt det

forslag, som er vurderet i denne VVM-redegørelse.

For at forbedre grundlaget for at vurdere

forslagets visuelle konsekvenser er der efter

aftale med Skov- og Naturstyrelsen foretaget

en visualisering af en mølleopstilling med

møller, der er mindre end de, der er anvendt

som forudsætning for vurderingen af miljøpåvirkningerne

i øvrigt.

80

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


9. AFKLARING OG TILLADELSER

I forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen

af VVM-undersøgelserne er der foretaget

en række afgrænsninger. Nedenfor

beskrives nogle afgrænsninger, som har

betydning for forståelsen af VVM-redegørelsens

opbygning og indhold.

Endvidere beskrives en række punkter, som

der i øjeblikket arbejdes på at afklare samt

forhold, som der skal gives særskilte myndighedstilladelser

til.

9.1 UAFKLAREDE FORHOLD

De metoder og det datagrundlag, der er

anvendt, fremgår af baggrundsrapporterne

og redegørelsens enkelte afsnit.

I den udstrækning forholdene er beskrevet ud

fra eksisterende viden er oplysningerne ikke

nødvendigvis specifikt koncentreret om den

aktuelle lokalitet, men er vurderet til at være

et tilstrækkeligt sikkert vurderingsgrundlag.

Undersøgelserne dækker således ikke nødvendigvis

alle tænkelige aspekter af et fagområde.

Der er gennemført konkrete undersøgelser

hvor det er vurderet at være påkrævet som

vurderingsgrundlag.

Referenceområde

Det er ikke fundet nødvendigt at foretage

egentlige moniteringsundersøgelser som

grundlag for vurderingen af vindmølleprojektets

miljømæssige påvirkninger. Som følge

deraf er der ikke udlagt specifikke referenceområder.

Det er ved planlægningen af VVMundersøgelserne

vurderet, at området ved

kalkgrundene ud for Kragenæs og Fornæs

med god tilnærmelse kan antages at være

sammenligneligt med Kalkgrunden. Bl.a. er

den tidligere spildevandspåvirkning i Fornæsområdet

i dag reduceret til et sådant niveau,

at der ikke optræder betydelige miljømæssige

effekter.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Skygger og reflekser

K APITEL 9

Møllerne, og især møllevingerne, kan medføre

gener i form af skygger og reflekteret

sollys. Møllerne vil blive malet med en neutral

grå maling, der begrænser refleksionen.

Derved vurderes reflekspåvirkningen at blive

begrænset. Der findes ingen regler eller normalt

anvendte beregningsmetoder for reflekspåvirkninger.

Reflekser spredes jævnt i

vilkårlige retninger, og kan ikke forventes at

skabe særlige påvirkninger hos enkeltmodtagere.

Derfor er beskrivelsen koncentreret om

skyggevirkningerne, der vurderes at indebære

den væsentlige risiko for gener.

Socioøkonomiske effekter

De afledte effekter af projektet er beskrevet

under de enkelte delafsnit i det omfang de

er vurderet at have betydning. Således er de

aktuelle socioøkonomiske effekter af projektet

en del af beskrivelsen under afsnittene om

projektets generelle etableringsgrundlag og

alternativer.

Klimaforhold

Der er ikke foretaget en særskilt vurdering

af projektets indflydelse på de klimatiske forhold,

idet det på baggrund af de beskrevne

miljøpåvirkninger er vurderet, at projektet

som sådan ikke vil medføre nogen registrerbar

påvirkning af de lokale eller globale klimatiske

forhold. Projektets største klimamæssige

påvirkning vil være effekten af, at 18 MW elproduktionskapacitet

kan flyttes fra miljøbelastende

fossile brændsler til vedvarende

energi.

9.2 YDERLIGERE AFKLARING

Der foreligger endnu ikke en endelig afklaring

af alle tekniske og aftalemæssige detaljer.

Således er der endnu ikke truffet aftale med

netselskaberne om tilslutningen til elnettet. I

miljøvurderingerne er der taget højde for, at de

variationer i projektdetaljerne, som forventes

81


K APITEL 9

at forekomme, er dækket af VVM-undersøgelsens

forudsætninger og beskrivelser.

Afmærkninger

Det er et krav, at vindmøllerne skal afmærkes

af hensyn til skibstrafikken efter Farvandsvæsenets

anvisninger. Grenaa Havn Vindenergi

er naturligvis indstillet på at opfylde samtlige

krav, og er i et samarbejde med Farvandsvæsenet

og Grenaa Havn indstillet på at bidrage

med evt. yderligere foranstaltninger, der kan

forbedre sejladssikkerheden. Det forventes, at

der ikke gennemføres afmærkninger der kan

være i konflikt med de visuelle hensyn eller

hensynet til fugleinteresserne mv.

Erhvervsfiskeri

Der er indledt forhandlinger med Danmarks

Fiskeriforening for at afklare erstatningsspørgsmålet

om indskrænkninger i fiskeriet

i anlægsfasen, jf. Saltvandsfiskerilovens § 17.

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet.

Fugle og fisk

Det er et tilbagevendende problem i forbindelse

med VVM-undersøgelser for såvel land-

som havbaserede vindmøller, at der ofte rejses

spørgsmål om, hvorvidt den fysiske tilstedeværelse

af vindmøllerne vil kunne påvirke

fisk, dyr og fugle (magnetfelter, kollisionsrisiko,

mv.). Erfaringerne fra såvel dette som

andre projekter viser, at det ville være ønskeligt,

at Miljø- og Energiministeriet iværksætter

et tværgående undersøgelsesarbejde

for at klarlægge disse usikkerhedsmomenter,

bl.a. med udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende

projekter. Resultaterne fra sådanne

undersøgelser kan anvendes i forbindelse med

VVM-undersøgelser for kommende anlæg.

Jysk Vindkraft A/S / World Wide Wind A/S

deltager gerne i og bidrager til sådanne overvejelser

efter nærmere aftale.

Radar på Hjelm

Forsvarsministeriet har undersøgelser i gang

for at undersøge, om vindmølleprojektets gennemførelse

nødvendiggør, at der opstilles en

ekstra radarinstallation på Hjelm. Grenaa

Havn Vindenergi forventer, at et krav herom

forhandles mellem parterne i forhold til

udgiftsfordelingen.

82

Miljøstyring og renere teknologi

Grenaa Havn Vindenergi lægger vægt på at

undgå unødige påvirkninger af miljøet, og der

vil i såvel projekterings-, anlægs- som driftsfasen

blive taget højde for, at miljøhensyn

systematisk inddrages i overvejelserne.

9.3 TILLADELSER

Som opfølgning på VVM-undersøgelsen skal

der, udover Energistyrelsens endelige godkendelse

af vindmølleprojektet efter § 16 i lov

om elforsyning, indhentes særskilte tilladelser

fra forskellige myndigheder til gennemførelse

af dele af projektet. Disse tilladelse er

ikke af en karakter der forhindrer projektgennemførelsen,

men er tilladelser, der præciserer

detailkrav, som skal respekteres.

• Farvandsdirektoratet skal meddele

godkendelse af de afmærkninger af

møllefundamenter, der skal gennemføres

af hensyn til sejladssikkerheden.

• Århus Amt skal meddele tilladelse til

klapning af afgravede materialer på

søterritoriet.

• Grenaa Byråd skal meddele dispensation

til opstilling af den sydligste vindmølle

indenfor delområde 1 i lokalplan

nr. 117.

• Skov- og Naturstyrelsen skal meddele

tilladelse til afgravning til fundamenter

og kabler.

• Der skal træffes aftale med netselskaberne

om tilslutning til det eksisterende

elnet. Der foregår forhandlinger

herom.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


10. IKKE-TEKNISK RESUMÉ

VVM-undersøgelserne for Grenaa Havn Vindenergi

vedrører et vindmølleprojekt bestående

af 9 stk. 2 MW vindmøller med en totalhøjde

på 99,5 m. Vindmøllerne er placeret på den

nordlige side af Kalkgrunden og i sammenhæng

med den planlagte fremtidige Grenaa

Havn, Havnebyen og de store højtliggende

industriområder i baglandet til havnen.

Projektforudsætninger

Vindmølleprojektet gennemføres som et erfarings-

og eksempelprojekt med henblik på

projektering og gennemførelse af andre havvindmølleprojekter,

herunder projekter, der

som det foreliggende har tilknytning til og

opleves visuelt som en del af et større tekniske

landanlæg. Der er med udgangspunkt

heri, og for at gøre projektet energiøkonomisk

gennemførlig, valgt at opbygge projektet med

9 stk. 2 MW vindmøller med en totalhøjde

på 99,5 m. Ved totalhøjde forstås højden

fra terræn eller vandoverflade til vingespids i

topposition.

Projekteringen af det samlede vindmølleprojekt

(vindmøller og -fundamenter, kabelføringer

på vand og land, udbudsmateriale mv.)

er vidt fremskreden, således at vindmølleprojektet

som forudsat kan igangsættes og afsluttes

i 2001.

Den fortløbende detailprojektering sker med

udgangspunkt i den nyeste teknologi, så det

ud fra tekniske, miljømæssige og økonomiske

hensyn sikres, at det mest optimale

projekt gennemføres. Der kan forekomme

mindre projektjusteringer, men i givet fald

vil det til enhver tid blive sikret gennem

myndighedsforhandlinger/-godkendelser, at

de forudsætninger og rammer, der har betydning

i forhold til de gennemførte VVM-undersøgelser,

overholdes.

VVM-undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse

med de krav, der fremgår af Miljø-

og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 815 af

28. august 2000 om VVM for elproduktionsan-

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 10

læg på havet /31/ og kravene i Energistyrelsens

tilladelse til at udføre forundersøgelser /29/

(VVM), herunder høringer af styrelser, interesseorganisationer

m.fl. Der er også taget højde

for, at de synspunkter, forslag og ideer, der i

øvrigt er modtaget, er undersøgt/vurderet i forbindelse

med de konkrete VVM-undersøgelser.

10.1 PÅVIRKNINGER I

ANLÆGSFASEN

Bygge- og anlægsarbejdet med afgravninger,

etablering af fundamenter, kabellægning mv.

vil blive tilrettelagt således, at generne for

omgivelserne minimeres mest muligt. Det er

samlet vurderet - den korte bygge- og anlægsperiode

på ca. 6 måneder taget i betragtning

- at projektgennemførelsen ikke vil medføre

betydende gener for hverken skibstrafik, vandmiljø

eller omgivelser.

Skibstrafik og transport af materialer

Der vil blive foretaget afspærring for skibstrafik

af bygge- og anlægsområdet efter Farvandsvæsenets

anvisninger. Der forventes alene

at blive fastlagt restriktioner for et mindre

arbejdsområde omkring den eller de enkelte

vindmølleplaceringer, hvor der arbejdes. Der

vil således også under bygge- og anlægsperioden

være mulighed for skibspassage

gennem området. Transport af materialer mv.

til anlægsområdet vurderes ikke at være af en

sådan størrelsesorden, at der vil kunne observeres

betydende ændringer i den nuværende

aktivitet i havnen og på havneområdet.

Støj- og luftgener

Bygge- og anlægsaktiviteterne vurderes generelt

ikke at medføre større belastninger af

omgivelserne end de nuværende havneaktiviteter.

På tilsvarende måde som for andre

større bygge- og anlægsopgaver må det dog

påregnes, at nedramning af funderingspæle

kan medføre en større støjbelastning i en

meget kort periode.

83


K APITEL 10

Havmiljøet

Under anlægsfasen vil kun en lille del af

Kalkgrunden blive opgravet eller direkte

påvirket. Områdets kalkgrunde skaber på

grund af bølgepåvirkninger i sig selv store

mængder suspenderet materiale, der kan

nedsætte sigtbarheden ned til 0,25-0,5 m.

Effekterne af sedimentspild fra gravearbejdet

forventes at være af en så lille størrelsesorden,

at havmiljøet ikke i betydende

grad bliver yderligere påvirket, bl.a. fordi de

store bølge- og strømpåvirkninger bevirker,

at lettere materialer (herunder sedimenteret

materiale fra anlægsarbejdet) relativt

hurtigt hvirvles op igen og føres væk til

omliggende sedimentbassiner på dybere

vand. Effekterne på havmiljøet, herunder

på flora, fauna og fisk, forventes ikke at

blive påvirket i betydende grad.

10.2 PÅVIRKNINGER I

DRIFTSFASEN

Når bygge- og anlægsarbejdet er afsluttet og

vindmøllerne producerer el, vil de bidrage

til visuelle ændringer i forhold til oplevelsen

af havneområdet i bred forstand. Herudover

vurderes det ikke, at projektet - set i forhold

til de nuværende påvirkninger fra havneaktiviteterne

- vil bidrage med en mærkbar

forøgelse af de negative påvirkninger af det

omgivende land- og vandmiljø.

Landskabelige, visuelle

og arkitektoniske forhold

Gennemførelsen af vindmølleprojektet vil

markant ændre den nuværende visuelle oplevelse

af området. Der er imidlertid lagt vægt

på at vindmølleprojektet i sin udformning

og placering skal knytte sig naturligt til det

fremtidige havneområde, Havnebyen og de

store højtliggende industriområder i baglandet

til havnen. Vindmølleprojektet er derfor

udformet som et bueslag med en placering på

kanten af Kalkgrunden, som vil medføre, at

projektet vil fremstå som et kraftfuldt vartegn

for Grenaa Havn med pondus og visuel

styrke. Set fra havet, kysten og havnen vil møllerne

generelt fremstå afklarede og markante

med dimensioner, der tilpasser sig skalaen i

den fremtidige Grenaa Havn, de højtliggende

industriområder i baglandet til havnen, Hav-

84

nebyen og kystlandskabet. I det nære bagland

vil vindmøllerne være markante, men

med stigende afstande sker der en nedtoning

af deres dominans. Over større afstande vil

møllerne opleves i sammenhæng med de høje

skorstene i nærheden af havnen. Gennemførelsen

af vindmølleprojektet vurderes med

udgangspunkt heri ikke at have betydende

negativ oplevelsesmæssig indflydelse set ud

fra landskabelige, visuelle og arkitektoniske

synspunkter.

Støj- og skyggegener

I driftsfasen vil der være støj fra de arbejdende

vindmøller, og i nogen udstrækning

fra sejlads med mindre skibe ved inspektionsarbejde

og periodevis sejlads med større

fartøjer. Undervandsstøj og vibrationer, som

udsendes fra vindmøllerne og fra skibe, der

passerer Kalkgrunden ad sejlrenden, vil

overvejende være relativt lavfrekvente. Med

møllernes placering op ad den trafikerede

sejlrende vurderes de ikke at give noget betydende

bidrag ud over den nuværende belastning.

Beregninger viser i øvrigt, at møllerne

ikke vil bidrage med hverken støj- eller skyggegener,

der med udgangspunkt i den gældende

planlægning for naboområderne og

eksisterende støjfølsom bebyggelse, vil overstige

de gældende normer og vejledninger.

Kollisions- og uheldsrisiko

Vindmølleprojektet vil med sin placering og

udformning generelt reducere risikoen for

skibsuheld på Kalkgrunden, der bliver markant

og tydeligt afmærket af vindmøllerne.

Det samme gælder sejlrenden nord for møllerne

ind til Grenaa Havn. Der vil tilmed blive

tale om en forbedret afmærkning, som vil

komme alle sejlende til gode ved den lys-

og navigationsafmærkning af vindmøllefundamenterne,

der vil blive gennemført i et

samarbejde med Farvandsdirektoratet. Det

er vurderet, at risikoen for miljøforureninger

i området, ved skibskollisioner, ikke bliver

større ved en evt. kollision med møllerne

end ved en grundstødning på Kalkgrunden.

De skader der opstår på vindmøllerne ved

skibskollisioner vil alt overvejende blive af

økonomisk karakter. Det er vurderet, at de

økonomiske hensyn og de tekniske muligheder

ikke muliggør, at der kan gennemføres

reelle forebyggende foranstaltninger.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


Havmiljøet

Møllernes tilstedeværelse i området og aktiviteterne

i forbindelse med drift og vedligeholdelse

forventes generelt ikke at påvirke

havmiljøet i betydende grad. Det antages, at

vindmøllefundamenterne kan tiltrække fisk,

der vil optræde i større koncentrationer, men

det vides ikke om der er tale om en opkoncentration

af områdets fisk, eller om en egentlig

øgning af produktiviteten. Støj, lys og reflekser

fra vindmøller kan muligvis også have

en effekt på fiskene, men der foreligger ikke

undersøgelser, der beskriver på hvilken måde

og i hvilken udstrækning. Det samme gælder

i forhold til fremsatte synspunkter om, at

magnetfelter omkring de nedgravede el-kabler

skulle påvirke fiskenes vandring. Det er

ikke vurderet, at der i forbindelse med det

konkrete vindmølleprojekt er begrundelse for

gennemførelse af særlige undersøgelser af den

omhandlede karakter.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

Fugle

K APITEL 10

I anlægs- og afviklingsfaserne vil der ikke ske

væsentlige påvirkninger af fuglelivet i området

på grund af rastende fugle og trækbevægelser

i området. I driftsfasen vil vindmølleprojektets

påvirkning af fuglelivet knytte sig til

risikoen for kollisioner. Kollisioner mellem

trækkende fugle og vindmøllerne vil kunne

forekomme, men vurderes ikke at være af

væsentlig omfang for nogen af de involverede

arter. Den store forekomst af alkefugle, som

er kendt fra Fornæs-området er ved feltundersøgelser

i efteråret 2000, ikke genfundet ved

Kalkgrunden.

KONKLUSION

VVM-undersøgelsen viser, at gennemførelsen

af vindmølleprojektet ikke vil bidrage med

betydende ændringer af det bestående havne-

og vandmiljø, der i forvejen er påvirket af

den havneaktivitet, der foregår, og som forventes

intensiveret i de kommende år. Undersøgelserne

viser også, at der ikke overordnet

knytter sig særlige beskyttelsesinteresser til

området omkring vindmølleprojektet.

85


86

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


11. REFERENCER

Tekniske baggrundsrapporter

/1/ Algevegetationen på Kalkgrunden, Carl Bro as, September 2000.

/2/ Seismiske undersøgelser, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø-

og Energiministeriet, Oktober 2000.

/3/ Kollisionsrisiko på Kalkgrunden, Carl Bro as, November 2000.

/4/ Hydrografi og sedimenttransport, Carl Bro as, November 2000.

/5/ Havpattedyr og bunddyr på Kalkgrunden, Carl Bro as, November 2000.

/6/ Eksisterende viden om fuglelivet ved Kalkgrunden, Carl Bro as, September 2000.

/7/ Fuglene på Kalkgrunden, Carl Bro as, December 2000.

/8/ Støj- og skyggeberegning, Natur og Miljøplanlægning ApS, November 2000.

/9/ Fisk og fiskeri på Kalkgrunden, Carl Bro as, Oktober 2000.

/10/ Geotekniske boreprofiler, foreløbigt tryk, Carl Bro as, November 2000.

/11/ Landskabelig og visuel vurdering, Birk Nielsens Tegnestue, December 2000.

Øvrige referencer

/12/ Regionplan 1997, Århus Amt, September 1997, ISBN 87-7295-324-1.

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 11

/13/ Lokalplan nr. 117, med kommuneplantillæg nr. 2 for indvinding af et areal ved Kattegatcentret

mv., Grenaa Havn, Grenaa Kommune, August 1994.

/14/ Baggrundsrapport nr. 11, “Støjundersøgelser - undervandsstøj” fra VVM-redegørelsen Havmøller

Horns Rev, Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Marts 2000.

/15/ Baggrundsrapport nr. 14, “ Støjundersøgelser - undervandsstøj” fra VVM-redegørelsen Havmøllepark

ved Rødsand, Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Marts 2000.

/16/ Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1/1998, “Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer”,

Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1998.

/17/ TEMA-rapport fra DMU nr. 16/1997, “Luftkvalitet i danske byer”, F. Palmgren, R. Berkowicz,

S. Solvang Jensen og K. Kemp, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø

1997.

87


K APITEL 11

/18/ Rapport om iltsvind i de danske farvande, udgivet af DMU, Danmarks Miljøundersøgelser,

Oktober 2000.

/19/ Vandkvalitetsplan for Århus Amt 1997, Natur og Miljøkontoret, 1997.

/20/ Jørgen Aaris, Århus Amt, Natur og Miljøkontoret, personlig oplysning, November 2000.

/21/ Brev af 30/10 2000, fra Skov og Naturstyrelsen, Hav og råstofkontoret, vedrørende kulturhistoriske

interesser på Kalkgrunden.

/22/ Lokalplan nr. 91, med kommuneplantillæg nr. 20, for et område til flyveplads ved Grenaa,

Grenaa Kommune, August 1989.

/23/ Dorte Rasmussen og Christian Jensen, Århus Amt, Natur og Miljøkontoret, personlig oplysning,

November 2000.

/24/ Statslig udmelding til regionplanrevision 2001, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen,

2001.

/25/ Forslag til Regionplantillæg nr. 5 og VVM-undersøgelse for Vindmøllepark øst for Overgaard

Gods, Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Juni 1999. ISBN 87-7906-060-9.

/26/ Notat af den 6. oktober 2000, Grenaa Kommune, Teknik og Udvikling, Plan- og Vejafdelingen,

om opstilling af vindmøller ved Grenaa Havn.

/27/ Forsvarsministeriet den 26. september 2000 og Louise Schønneman, Forsvarskommandoen,

den 17. november 2000, personlig oplysning.

/28/ VVM-redegørelse for vindmøllepark på Middelgrunden, Københavns Belysningsvæsen og

Middelgrundens Vindmøllelaug I/S, Juni 1999. ISBN 87-986690-2-8.

/29/ Energistyrelsens brev af 15. februar 2000, vedr. tilladelse til forundersøgelser i forbindelse

med etablering af havvindmøller ud for Grenaa Havn. J.nr. 6143/99-0002.

Love og bekendtgørelser mm.

/30/ Lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning.

/31/ Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurdering af virkninger

på miljøet (VVM) af elproduktionsanlæg på havet.

/32/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og

undersøiske rørledninger.

/33/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller.

/34/ Lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 med

senere ændringer.

/35/ Lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet med senere ændringer.

88

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse


36/ Lov nr. 252 af 10. juni 1960 om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 16. august 2000.

/37/ Lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november

1998 med senere ændringer.

/38/ Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november

1997 med senere ændringer.

/39/ Lov nr. 291 af 6. juni 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000, om museer mv.

/40/ Miljø- og Energiministeriets notat, Februar 2000, vedr. retningslinier for udarbejdelse af

VVM-redegørelser for vindmølleparker på havet.

Andet baggrundsmateriale

Grenaa Havn Vindenergi - V V M-redegørelse

K APITEL 11

• Store vindmøller - en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller

ved større industrianlæg, Miljø og Energiministeriet 1995.

• Vindmøller ved tekniske anlæg - en gennemgang af 20 cases samt bud på fremtidens

muligheder for opstilling af vindmøller i tilknytning til tekniske anlæg i Danmark, Energi

og Miljødata, April 2000.

89

More magazines by this user
Similar magazines