Sikkerhed på turen - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Sikkerhed på turen - Det Kriminalpræventive Råd

Sikkerhed turen

Undgå overfald og smugleri


Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19, 2. sal

2600 Glostrup

Tlf. 43 44 88 88

Fax 33 43 01 39

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

Redaktion

Tom Hjorth Andersen

Laila Andersen

Ulla Skov

Layout

Ulla Skov

Fotos venligst udlånt af

Volvo

Scania

MAN

Renault

ITD

Comlog

TDC

ToldSkat Sydjylland

Tryk

Orboe Tryk

Oplag

1. oplag, 15.000 stk.

DKR 02-511-0638

ISBN 87 88789 1

Kopiering tilladt

med kildeangivelse

Tak til arbejdsgruppen

for den store indsats

Juni 2003

Indhold

Sikkerhed turen 3

Gode råd 4

Teknisk forebyggelse 6

Smugleri 8

Overfald med bedøvelsesmidler 10

Når skaden er sket 12

Hvor kan jeg få hjælp 13

Baggrund 14

Spøgeskemaundersøgelsen 15

Hvad stjæles der 16

Overfaldsstederne 17

Tysk rapportdokumentation 18

Dokument fra EU 19

Arbejdsgruppens medlemmer:

Vicepolitikommissær Tom Hjorth Andersen, Det Kriminalpræventive Råd

Sektionsleder Anders Jessen, International Transport Danmark

Konsulent Helle Parsberg Madsen, Told Skat Sydjylland

Forretningsfører Leif Søllingwraae, Specialarbejderforbundet i Danmark

Arbejdskonsulent Henrik Kehler, Arbejdsgiverforeningen, Handel, Transport og

Service

Erhvervsjuridisk konsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Transport og Logistik

2


Sikkerhed turen

Overfald langturschauffører er et problem

både for danske virksomheder og

for chauffører – og desværre tyder meget

, at problemet er stigende.

Danmark har som det første land i Europa

gennemført en undersøgelse blandt

eksportchauffører for at afdække problemets

omfang. Undersøgelsen er brugt

som udgangspunkt for dette hæfte.

296 ud af undersøgelsens 1.834 chauffører

har et tidspunkt været ude for en

overfaldsepisode – og de 192 tilfælde er

sket inden for de sidste fire år. Det viser

sig også at mindre end hver 10. chauffør

har faste retningslinier omkring forebyggelse

og håndtering af overfald, og her

bør der gøres en indsats.

Da overfaldene foregår chaufførernes

”arbejdsplads”, er det ikke et individuelt

problem, men et anliggende både for

virksomhederne og chaufførerne. Dette

hæfte kan bruges af virksomhederne og

deres sikkerhedsorganisationer til at

fastlægge fælles retningslinier for sikker

kørsel i udlandet, og det kan bruges af

chauffører, som vil forberede en sikker

Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

tur hjemmefra. Retningslinier området

kan gøre det nemmere at forebygge eller

håndtere overfald.

For knap halvdelen af de chauffører, som

har været udsat for overfald, har overfaldet

haft følgevirkninger. Psykiske mén er

den mest udbredte følgevirkning, mens

hospitalsophold, sygemelding og fysiske

mén er mindre hyppige. 12 pct. af de

overfaldne chauffører blev tilbudt hjælp

i forbindelse med overfaldet. Hjælp efter

overfald er altså et indsatsområde, der

også kan fokuseres mere .

Da denne undersøgelse kun har rettet sig

mod de danske eksportchauffører, kan

den kun opfange en lille del af problematikken

omkring overfald eksportchauffører

i Europa. Problemet har en international

karakter og kræver derfor internationale

løsninger.

Det er vort håb, at initiativet til at forebygge

overfald eksportchauffører vil blive

videreført i andre EU-medlemslande, så

vi i fællesskab kan få det gjort trygt og

sikkert at færdes Europas veje.

3

Undersøgelsen er udarbejdet af

en arbejdsgruppe under Ar-

bejdsministeriet, som Det Kri-

minalpræventive Råd har del-

taget i sammen med en række

andre organisationer. Rådet

takker de involverede organisa-

tioner for velvilligt at medvirke

til udarbejdelsen af dette hæfte.


Gode råd til chaufføren

Når man planlægger en Europatur, er det

helt naturligt at overveje tidsrammer, ruter,

last osv. En del af denne planlægning

bør også være en afvejning af risici

langturen. Det er virksomhedens ansvar,

at der udarbejdes fælles retningslinier,

som kan forebygge forskellige former for

kriminalitet, bl.a. overfald. Det anbefales,

at spørgsmålet drøftes fællesmøder i

virksomheden, så alle chauffører kender

og accepterer retningslinierne. Der skal

være sikkerhed for chaufføren, og hans

familie skal være tryg. Alle skal føle, at

denne tur er veltilrettelagt og der er

gjort så meget som muligt, for at turen

forløber uden problemer. Før turen kan

bilerne sikres med forskellige tekniske

løsninger. De tekniske muligheder er

beskrevet de næste sider.

Det er sund fornuft at planlægge, og gøre

det sammen med andre, for ofte vil de

have gode forslag til turen, som man måske

ikke selv har tænkt over. Brug tid

at lave en plan for turen – og lad både din

vognmand og din familie kende planen.

Det giver tryghed for jer alle og mulighed

for at reagere, hvis planen af den ene

eller anden grund ikke holdes.

Afklar følgende:

Er ruten kendt for røverier?

4

Er lasten ”tyvetækkelige” varer, så der er

forhøjet risiko for overfald?

Er der sikrede rastepladser undervejs, som

kan benyttes?

Er lastbilen udstyret med kommunikations-

og sikkerhedsudstyr ?

Er der mulighed for at følges med andre

hele eller dele af ruten?

Køretøjet

Check dit køretøjs tilstand før start. Ikke

alene olie, vand og luft som du plejer,

men kontroller også, at dine sikringsforanstaltninger

er intakte og virker, at din

mobiltelefon virker, at dit alarm- og overvågningsudstyr

virker, samt at du har de

fornødne papirer.

Anbring penge og værdier i en specialsikret

boks i køretøjet. Gerne med en

tidsforsinkelseslås.

Lasten

Udgør din last en sikkerhedsrisiko ? Er

dine varer i ”højrisikogruppen” – det vil

sige meget attraktive varer som computere,

TV eller lignende? Så skal du være

ekstra opmærksom.

Lad være med at fortælle nogen, hvad

din last består af. Heller ikke i radiosamtaler

undervejs.


Er dine lastdøre sikret mod åbning? En

eventuel toldplombe giver ikke sikkerhed

mod tyveri.

Under turen

Det kan være en god ide at kontakte andre

chauffører og foreslå følgeskab gennem

Europa. Hvis man er to, har man bedre

mulighed for at hjælpe hinanden.

Overnat de bevogtede parkeringspladser

eller i det mindste de oplyste

rastepladser ved tankstationerne.

Skil dig ikke ud fra mængden. Fald ind

som et naturligt led, så ingen bliver særligt

opmærksom dig. Giv gerne

opfattelsen af at tilhøre en gruppe.

Undgå at nogen “putter” noget i din mad

eller drikke, når du spiser cafeterier

etc.

Nogle har baseballkøller eller andre former

for våben liggende i førerhuset. Det

frarådes at medbringe våben i vognen.

Det kan være med til at optrappe en kon-

flikt, og man kan risikere, at våbnet bliver

brugt imod én selv.

Hvis det alligevel går galt

Hvis du bliver overfaldet eller truet, skal

du ikke spille helt. Ved trussel om vold

skal du ubetinget udlevere det gerningsmanden

beder om.

Husk dit helbred og din familie går forud

for alt andet. Det andet er kun penge eller

materielle værdier, der kan erstattes.

Det kan dit helbred ikke.

Råb, skrig og tryk hornet i bund, hvis du

bliver overfaldet, så alle andre bliver klar

over, at du er i en nødsituation.

Hvor kan jeg få hjælp

Hvis det alligevel går galt, har du så en

liste med vigtige telefonnumre, hvor du

kan få hjælp - eller lå den i de værdier eller

papirer du fik stjålet? Hav derfor flere

lister forskellige steder og efterlad den

samme liste hjemme hos din hustru, så

hun ved, hvor hun skal ringe hen, hvis

hun ikke hører fra dig.

5


Teknisk forebyggelse

Hvis en gerningsmand ønsker at bryde

ind i et køretøj, vil han først vælge de naturlige

indgangsveje, som er dørene og

derefter tagvindue eller vinduer.

Dørene

Køretøjet er fra fabrikanten forsynet med

dørlåse, der har gennemgået en kvalitetstest,

men det er langtfra alle, der kan modstå

et opbrydningsforsøg. Ved indbrudssikring

af huse anbefales det at montere

to låse i døren. Det gør det mere vanskeligt

for tyven at bryde ind. Det samme

gælder for dørene til en lastbil. Overvej

derfor at få leverandøren til at montere

en ekstralås dørene. Det kan f. eks.

være en elektronisk, der er monteret indvendigt

og kun kan betjenes ved fjerntryk

eller med en skjult kontakt. Og igen

samme måde som i huse: Det er vigtigt,

at dørens låserigel har tilstrækkeligt

dybt indgreb i ”karmens slutblik”. Derved

bliver døren vanskelig at bryde op.

Dørlåsepal i en lastbil

Indefra skal dørene også kunne låses,

men når chaufføren er i køretøjet, skal

han kunne komme ud i tilfælde af en ulykke.

Derfor må låsene være af en type, der

giver chaufføren flugtmulighed, uden han

behøver at bruge nøgle eller andet, som

han ikke har tid til at finde, hvis køretøjet

f.eks. brænder. Lad derfor være med at

sikre dørene med kæder, hjemmelavede

tværbomme eller lignende.

6

Vinduer

Med en ny låsetype kan man hurtigt

sikre vinduer og døre indefra i en

lastbil, så man undgår uønsket besøg.

Låsen kan forhindre opbrud af dør eller

vindue selvom døren ikke er låst med

alminelig lås. Anordningen kan bruges

både indefra og udefra. Den er hurtig at

placere og afmontere.

Tagvinduer

Hvis vinduet ofte står klem, skal det

være forsynet med en sikkerhedslås, der

gør det vanskeligt at åbne vinduet udefra.

Det må overvejes og undersøges om dette

vindue kan sikres yderligere. Men

tænk , at det også skal kunne bruges

som flugtvej.

Døre til lastrum

For at undgå tyveri og at nogen eventuelt

anbringer ”fremmed last”, bør disse døre

sikres med tilstrækkeligt gode låse og

låsebeslag, så en opbrydning er meget

vanskelig. En yderligere sikring kan være

en tværbom, der fastholdes med sikringsgodkendte

hængelåse. Det kan også

være en fordel at montere en åbningskontakt,

der udløser en alarm og som registreres

i førerhuset, når lastdørene åbnes.

Benyt i øvrigt kun et køretøj med fast

kasse og ikke presenning, når du kører

med varer af høj værdi.


Sporingssystemer

Disse systemer kaldes ofte flådestyringssystemer,

og de er baseret GPS, GSM

eller VHF eller en kombination af disse.

Systemerne er godt kendt i branchen og

anvendes til både kontrolforanstaltninger

og styring af last og kørsel.

Gasalarm

En gasalarm virker den måde, at dens

”hukommelse” er programmeret med

forskellige gasarter og udløser en alarm,

når den genkender en af disse gasser.

Det er ikke alle gasarter, der er indlagt i

alarmens hukommelse. I nogle østeuropæiske

og mellemøstlige lande sker der

illegal handel med f.eks. nervegasser,

og det må derfor frygtes, at disse gasser

findes blandt landevejsrøvere.

Man kan installere gasalarmer, men man

skal være klar over alarmens begrænsninger.

TV-overvågning

Til en eksportlastbils sikkerhedsudstyr

kan høre et TV-overvågningssystem, der

kan virke som sikkerheds- og dokumentationssystem,

men også kan overvåge

køretøjet og lasten uden chaufføren er

tilstede.

TV-overvågning kan med fordel udbygges

med video via GPS-systemet, så det

registreres hvor og hvornår optagelsen

har fundet sted. Systemet bør indeholde

kryptering, så der skal bruges ”nøgle”

for at aflæse optagelsen. Det betyder, at

det er chaufføren, der med sin ”nøgle”

bestemmer, hvad der skal vises fra optagelserne.

Køretøjet kan forsynes med kameraer i

førerhuset og lastrummet og meget gerne

med kamera, der bruges under bakning

og kamera i sidespejlene.

Systemet kan udbygges, så der sendes

trådløst til enten en mobiltelefon eller en

lille bærbar monitor. Det betyder at

chaufføren fra f. eks. et cafeteria kan sidde

og holde øje med sit køretøj via TVkameraerne.

Herved kan han afsløre, om

nogen ”piller” ved hans lastbil, anbringer

uvedkommende gods (ufrivilligt smugleri

eller narkotransport) eller at mennesker

kravler ombord i køretøjet (ufrivillig

menneskesmugling).

Systemet kan indeholde en alarm, hvor

enheden selv ringer op, giver alarm og

samtidig transmitterer billeder hjem fra

køretøjet, så vognmanden kan se, hvad

der sker med hans chauffør og køretøj.

7


Teksten i dette afsnit bygger

gode råd fra Rigspolitiets Natio-

nale Efterforskningsstøtte Cen-

ter (NEC) og fra ToldSkat Syd-

jylland og grænsepolitiet i Pad-

borg, som har lavet en folder til

chaufførerne.

De gode råd fra folderen er

gengivet her siden.

Smugleri

Smuglere benytter mange gange danske

lastvogne til at transportere narkotika og

andre illegale varer til Danmark. Transporterne

bliver ofte arrangeret af kriminelle

organisationer, som benytter de

bedst tilgængelige transportmetoder.

Transporterne arrangeres tit uden at

vognmændene eller deres chauffører

ved, at de medvirker til ulovlighederne.

For at bekæmpe indsmugling af illegale

indvandrere, våben, narko, cigaretter og

spiritus til Danmark, kan chaufførerne

tage nogle forholdsregler, som kan beskytte

dem mod at blive involveret i

smuglerier – der i sidste instans måske

kan ende med, at de bliver anklaget for

medvirken.

Gode råd under turen:

Narko og våben

Narkotika, der afsløres ved grænsen, findes

oftest i køretøjer der kommer fra

Holland, Belgien, Tyskland, Tyrkiet og

Spanien.

Har du derfor en transport fra et af disse

lande, så vær ekstra opmærksom. Hold

lastrummet og køretøjet aflåst og under

opsyn. Lad være med at give oplysninger

til fremmede om din destination, hvad

du har læsset eller om planlagte stop

turen. Kriminelle organisationer vil

kunne misbruge dine oplysninger.

Ved ophold rastepladser er det en god

idé at undersøge køretøjet, inden du kører

videre. Undersøg om:

• der er sket ændringer dit køretøj,

• der er spændt noget fast karosseri-

et, eller

8

• nogen har haft mulighed for at kom-

me ind i lastrummet.

• Chek udvendige skabe, reservehjul,

beholdere, løftebagsmæk og ekstraudstyr

i øvrigt. F.eks. kan dine stopklodser

ombyttes med fremmede

stopklodser, som kan være gemme-

sted for narkotika.

Du bør også være opmærksom , om du

bliver fulgt af det samme køretøj over en

længere strækning. Observerer du, at du

bliver skygget, kan det betyde, at nogen

har »plantet« noget dit køretøj.

• Du bør være til stede under lastning

af gods for at sikre, at det kun er aftalt

gods, der bliver læsset. Hold øje med

kasser, kartoner og lign. - er kasserne

fra samme firma, har kasserne sam-

me udseende, samme slags tape, eller

er der uregelmæssigheder, der kan

vække din mistanke.

• Tag aldrig pakker, tasker eller andet

med til Danmark fra en person du

ikke kender. De kan indeholde narko.

Tag heller aldrig imod »gaver«, pak-

ker eller gods, som ikke er aftalt mel-

lem din arbejdsgiver og afsenderen.

• Tag ikke fremmede personer med op

at køre. Undlad også at tage personer

med, som angiver at være tidligere

kolleger eller bekendte af dit firma.

Du kan ikke vide, om fremmede vil

misbruge din venlighed og medbrin-

ge eller placere narkotika i din bil.

Cigaretter og finsprit

Lastbiler med smuglercigaretter kommer

ofte med varer fra Litauen, Letland, Est-


land, Polen og Rusland. ToldSkat Syd-jylland

har desuden haft flere sager med

smugleri af finsprit, som var fremstillet i

Sydeuropa.

Du bør især være opmærksom:

• Når varer skal hentes en afsides

beliggende adresse og de ikke umid-

delbart stemmer overens med transportdokumenterne.

• Hvis du skal levere en last en meget

afsides beliggende adresse og

varerne ikke umiddelbart »passer til«

den virksomhed, du leverer til.

Illegal indrejse til Danmark

Illegale indvandrere benytter især motorvej

E 45 til at komme ind i Danmark.

Meldinger fra bl.a. lastbilchauffører lyder

, at udlændinge enten selv skaffer sig

til Danmark eller bliver hjulpet/sluset

hertil. Chauffører bliver kontaktet rastepladser

og tilbudt et større beløb for at

tage udlændinge med.

Disse henvendelser sker ikke kun til lastbilchauffører,

men også til chauffører af

personbiler. Kontakten rastepladserne

sker som regel ikke længere væk end

Hamborg. Det er også sket, at udlændinge

er kørt med, uden at chaufføren

vidste det.

Derfor er det vigtigt, at holde øje med

følgende:

• er der sket skader presenningen

• er en evt. plombe brudt

• er wiren brudt

• er der mistænkelige lyde fra traileren

eller værktøjskassen

• er der i øvrigt tegn , at uvedkom-

mende har haft adgang til traileren

(efterladenskaber eller spor)

Hvad gør du hvis?

Lastvognschauffører ser mange ting og

får mange oplysninger, som kan være en

stor hjælp for politiet og toldmyndighederne

til at kunne opklare organiseret kriminalitet

og andre forbrydelser.

Alle henvendelser om uregelmæssigheder

og mistanke om narkotikasmuglinger

- også i udlandet - bør ske til de danske

myndigheder. De danske politi- og toldmyndigheder

er med i et internationalt

samarbejde om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, og de vil kontakte relevante

udenlandske myndigheder.

Henvendelser eller forespørgsler kan

døgnet rundt ske til:

Rigspolitiet, Telefon: +45 33 14 88 88

Eller

Grænsepolitiafdelingen, Padborg

+45 73 67 14 48

(Anonyme henvendelser modtages også)

Du bør også kontakte din arbejdsgiver,

hvis du fatter mistanke til gods, pakker,

effekter eller personer.

Uanset om oplysningerne drejer sig om

dit eget eller andres køretøjer, er vi interesseret

i, at du kontakter os, hvis du får

kendskab til eller mistanke om indsmugling

af illegale indvandrere (herunder

blinde passagerer), narkotika, cigaretter

og spiritus.

9

I nogle smuglersager har

chaufførerne været til stor

hjælp. I en sag regnede en

chauffør med, at han kørte

med elektronikdele. Det skvul-

pede kraftigt fra lastrummet,

hvilket fik chaufføren til at

kontakte Told Skat. Det viste

sig at skvulpelydene kom fra

finsprit, som ikke var fortoldet.

Var det først blevet opdaget i

tolden i Norge eller Sverige,

var chaufføren blevet fængs-

let indtil undersøgelserne var

afsluttet.

Billedserien viser toldvæsenets

afsløring af 60.140 pakker ci-

garetter gemt i bunden af en

lastvognstrailer, godt camou-

fleret med maling mv. Fundet

(1.202.800 cigaretter) kunne

have indbragt en afgift kr.

1.657.079. I denne sag fandt

man ingen gerningsmand, idet

traileren blev fundet uden last-

bil eller chauffør. Straffen for

smugleri i denne størrelsesor-

den ville have været en bøde

3 mill. kr eller fængsel i 1 til 1,5

år. Sagen efterforskes stadig.

Firmanavnet lastbilen var

forfalsket.


Overfald med bedøvelsesmidler

af overlæge Peter Jacobsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Overfald med brug af bedøvende midler

er ikke kun noget, der sker i romaner og

film, men er også kendt i virkelighedens

verden. I de fleste tilfælde er der tale om

”knock-out” midler indtaget i drinks, kaffe,

bolcher eller andet spiseligt eller drikkeligt,

uden at ofret lægger mærke til

det. Nogle få dråber i en drink kan være

tilstrækkeligt, og især blandingen med

alkohol kan være en kraftigt virkende

cocktail. Ofret sløver hen, falder i dyb

søvn, men er ikke egentligt bevidstløs.

Tiden fra indtagelse til man ikke længere

er herre over sig selv afhænger bl.a. af

det anvendte middel, hvor meget der er

indtaget, og om der er føde i maven. Typisk

vil der gå 1⁄2 til 1 time. Når man kommer

til sig selv, er man ør i hovedet og

10

har ofte glemt, hvad der skete op til bedøvelsen.

Påvirkningen af bedøvelsesmiddel

kan vare i et godt stykke tid efter man

vågner.

Bedøvelse med en gas, der skjult ledes

ind til ofret, er beskrevet i flere tilfælde i

forbindelse med overfald sovende langturschauffører

og andre, der overnatter

rastepladser langs motorvejene i Europa.

Der vides kun lidt om, hvordan disse bedøvelser

er foregået, og håndfaste beviser

fremgangsmåden mangler tilsyneladende.

Lykkeligvis har der ikke været rapporter

om overfald, der er gået galt, f.eks.

hvor ofret har fået fysiske mén af bedøvelsen,

eller den anvendte gas er eksploderet,

hvilket er en nærliggende risiko med

flere bedøvende gasser.


Da det i virkelighedens verden ikke er

særlig let at bedøve mennesker, har eksperter

som f.eks. narkoselæger haft

svært ved at forstå, hvordan overfaldene

kan være foregået. Ved bedøvelse med

æter er det nødvendigt at lede gassen

gennem en maske, som holdes tæt til

ofrets næse og mund i nogen tid. Da æter

samtidig lugter stærkt og irriterer luftvejene,

vil ofret normalt vågne op og kunne

forhindre en egentlig bedøvelse.

Hvis man som chauffør kommer i en situation,

hvor der er grund til at mistænke

udsættelse for et bedøvende middel, hvad

enten der kan være tale om en gas eller

noget der er indtaget, skal man søge

hjælp hos kolleger og hurtigst muligt tilkalde

politiet. Man skal ikke køre i bil, da

det bedøvende middel fortsat kan udøve

sin virkning. Over for politiet skal man

anmode om en lægeundersøgelse og om,

at der hurtigst muligt bliver taget blodog

urinprøver fra til nærmere undersøgelse

for bedøvende stoffer. I Tyskland er

der f.eks. et landsdækkende program for

sådanne undersøgelser. Det vil være en

god idé at bede om en kopi af lægejournalen,

politirapporten og om at få tilsendt

resultatet af blod- og urinprøverne.

Bedøvelse med midler, der indtages gennem

munden, kan forebygges ved lidt ekstra

opmærksomhed rastepladserne.

Det vil f.eks. være fornuftigt at holde øje

med sine mad- og drikkevarer, og at lade

være med at tage imod tilbud om drikkevarer,

bolcher eller andet, med mindre

man føler sig helt sikker , at der ikke

ligger onde hensigter bag tilbuddet.

Overfald med en bedøvende gas forebygges

bedst ved at undgå øde rastepladser

og ved at overnatte i selskab med kolleger.

En gasalarm kan i nogle tilfælde afsløre,

at der slippes en gas ind i kabinen,

men alarmerne reagerer kun nogle

typer gas, og kan derfor give en falsk følelse

af sikkerhed, specielt da man ikke

ved meget om, hvilke typer gas der anvendes

i praksis.

11


Når skaden er sket

Søg omgående hjælp fra andre der, hvor

du befinder dig. Det kan være andre

chauffører, personale rastepladsen

eller bare en, der vil hjælpe dig. Du skal

bede om hjælp fra andre, for oplevelsen

af overfaldet vil virke dig i en situation,

som du måske ikke selv kan overskue.

Anmeld overfaldet til politiet

Kontakt det stedlige politi. Hvis de ikke

vil komme, eller sprogvanskeligheder er

et problem, så kontakt evt. ambassaden

i landet, du befinder dig i eller politiet i

Danmark.

Kontakt andre chauffører

Du vil eventuelt også kunne få hjælp

fra andre danske chauffører i eller

vej til dit område. Kontakt dem over

mobiltelefon eller radio, hvis du kan.

Kontakt din arbejdsgiver

Fortæl ham, hvad der er sket og få evt.

hans hjælp til at kontakte myndigheder

etc. Lad ham IKKE underrette din familie

med mindre du selv er ude af stand til det.

Kontakt din familie

De har brug for at høre fra dig – og ikke

fra din vognmand. Det gør både dig og

familien mere tryg. Så kan de nemlig stille

spørgsmål til dig i stedet for til vognmanden,

der alligevel ikke kan svare dem.

Søg lægehjælp

Du har måske ikke fysiske skader, men

du kan have psykiske, der kræver snarlig

behandling. Søg derfor læge snarest og

senest når du er hjemme igen.

Vold og trusler virker mennesker en

række forskellige måder. Det er vigtigt at

pointere, at virkningens størrelser ikke

afhænger af, hvor stærk en personlighed

man ellers har, men om de livsomstændigheder

man befinder sig i – herunder

støtten fra ledelse, her vognmanden, og

kollegerne. Hvor meget det virker,

hænger altså i høj grad sammen med omfanget

og arten af den sociale støtte til

den ramte og af mulighederne for en god

12

efterbearbejdning og støtte til at vende

tilbage til jobbet.

Det er ikke ualmindeligt at opleve efterreaktioner

et overfald lang tid efter,

det er sket. Det er vigtigt, at du – og dine

omgivelser – lytter efter de signaler din

krop giver dig om en eventuel posttraumatisk

reaktion.

Reaktionerne kan være følelsesmæssige,

f.eks. vrede eller angst og ubehag –

blandt andet knyttet til situationer og steder

der minder én om det passerede.

Reaktionerne kan også være kropslige,

som f.eks. hovedpine, hjertebanken og/

eller træthed. De kropslige reaktioner

markerer, at kroppen befinder sig i konstant

alarmberedskab. Der kan også være

tale om tankemæssige reaktioner,

f.eks. udmøntet i mareridt, koncentrationsbesvær

eller hukommelsessvigt. Eller

reaktionerne kan opleves som sociale

reaktioner, der gør, at man har tendens til

at isolere sig fra andre, hvilket igen giver

en oplevelse af at være helt alene.

Hvis du har nogle af disse reaktioner, så

er det vigtigt at søge hjælp. I samråd med

din læge bør du vurdere, om du skal konsultere

Rigshospitalets specialafdeling for

traumatiske oplevelser.

Det bør ikke blive et individuelt problem

at være blevet overfaldet, og det er væsentligt

i efterbearbejdningen at gøre op

med eventuel skyldfølelse over for det

skete. Denne pjece kan forhåbentlig være

med til at forebygge nye situationer

med voldelige overfald, men også at forebygge

– hvis skaden er sket – at den ikke

bliver for omfattende.

Flere gode råd om voldsforebyggelse kan

fås i håndboen »Vold arbejdspladsen«

fra Det Kriminalprøventive Råd. Håndbogen

bestilles tlf. 43 44 88 88 eller

downloades fra www.dkr.dk.


Hvor kan jeg få hjælp

Rigspolitiets kommunikationscenter

telefon +45 33 14 88 88

Grænsepolitiet i Padborg

telefon +45 73 67 14 48

Udenrigsministeriet i Danmark

telefon +45 33 92 00 00

www.um.dk

Ambassader og konsulater i

udlandet:

Alle telefonnumre og adresser findes i

chaufførens håndbog

13


Baggrund

Arbejdsministeriet (nu beskæftigelsesministeriet)

nedsatte i sommeren 2001 en

arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter

fra ITD (International Transport

Danmark), DTL (Dansk Transport

og Logistik), HTS-Arbejdsgiverforningen,

SID (Specialarbejderforbundet i Danmark),

Det Kriminalpræventive Råd, Trafikministeriet

og Arbejdstilsynet med

henblik at undersøge omfanget, karakteren

og årsagerne til overfald eks-

14

portchauffører. Arbejdsgruppen blev senere

suppleret med en repræsentant fra

Forsikring og Pension.

Baggrunden var, at der i mange år er

sket overfald eksportchauffører under

deres kørsel i udlandet og i de seneste år

desværre med en stigning i antallet. Disse

overfald har ikke alene økonomiske

konsekvenser for vognmanden, men

også store personlige konsekvenser for

den enkelte chauffør.


Spørgeskemaundersøgelsen

Arbejdsgruppen besluttede at iværksætte

en spørgeskemaundersøgelse blandt

danske chauffører.

Der blev udsendt 5000 spørgeskemaer

og 1.834 svarede, hvilket giver en svarprocent

37.

De overfald, der fremgår af undersøgelsens

resultat, har fundet sted i perioden

1970-2001.

296 chauffører har angivet, at de har været

udsat for et eller flere overfald eller

trusler om overfald. Det svarer til 16 %

eller næsten hver 6 af de indkomne besvarelser.

Mest bemærkelsesværdigt er dog, at der

i de seneste 4 år fra 1997-2001 er ialt 192

chauffører, der angiver at være overfaldet

eller i gennemsnit ca. 50 om året.

Karakteren af overfaldene, der berettes

om, varierer fra forsøg tyveri til væbnet

røveri.

Mere end halvdelen af alle de chauffører,

der har deltaget i undersøgelsen benytter

sikrede parkeringspladser. Hver 10.

chauffør anvender alarm og/eller sporingssystemer.

Følgevirkninger

efter overfald

30 kvindelige chauffører har svaret

undersøgelsen. Blandt dem angiver 9, at

de har været udsat for overfald. Det svarer

til næsten hver tredje kvindelige

chauffør - dobbelt så mange som blandt

deres mandlige kolleger.

Det skal bemærkes, at talmaterialet for

så vidt angår kvindelige chauffører er relativt

lille. Der er således ikke statistisk

sikkerhed for, at overfaldshyppigheden

generelt er højere for kvinder end for

mænd. Den nøjagtige kønsfordeling af

chauffører ansat i danske virksomheder

kendes ikke. Derfor er det ikke muligt at

fastslå, om de 30 besvarelser fra kvindelige

chauffører er repræsentative for det

Følgevirkning Antal

Hospitalsophold 12

Sygemeldt 17

Fysiske mén 15

Psykiske mén 73

Andet 49

samlede antal kvindelige chauffører ansat

i danske virksomheder.

126 chauffører angiver at have følgevirkninger

efter overfaldene. For de fleste er

der tale om psykiske mén. Hertil kommer

at flere chauffører i rubrikken ”andet”

har beskrevet følgevirkninger, der

også må henregnes i kategorien psykiske

mén. F. eks. er der flere, som har bedt sig

fritaget for at køre flere ture til det land,

hvor overfaldet fandt sted.

15


Hvad stjæles der

115 af de 296 chauffører, der er blevet

overfaldet, angiver, at de ikke blev frarøvet

noget i forbindelse med overfaldet. Der

er eksempler , at chaufføren har taget

kampen op og tvunget røverne fl ugt.

Næsten halvdelen af de chauffører, der




skellige personlige effekter, tøj mv. Der

er også beretninger om, at røverne har

tømt bilens tanke for diesel.

I hovedparten af de 181 besvarelser, hvor

chaufføren angiver at være blevet frarøvet

noget, er der sat kryds ud for fl ere

kategorier. F.eks. har næsten alle, som

er blevet frarøvet deres kreditkort, ved

samme lejlighed mistet deres penge.

165 har tilkendegivet, at overfaldet blev

anmeldt til politiet. Det svarer til 56 pct.

af det samlede antal overfald, som indgår

16


Røvede genstande fordelt efter hyppighed


er blevet overfaldet, angiver, at de er blevet

frarøvet deres penge. Også kreditkort,

gods og telefoner er populære

blandt røverne. Trailer, radio og bil ser

derimod ud til at interessere røverne

mindre. Kategorien ”andet” dækker for-





i undersøgelsen. Heraf har 13 chauffører

vedlagt politirapport, hvilket giver et

detaljeret indblik i, hvordan overfaldet

har fundet sted.

Hvis man skal samle trådene, siger undersøgelsen,

at røverne ved det typiske overfald

forsøger at skaffe sig adgang til førerhuset,

for derved at bemægtige sig chaufførens

penge, kreditkort, telefon eller

andre personlige ejendele. Undersøgelsen

har ikke haft til formål at afdække, hvor

mange køretøjer der i øvrigt stjæles.


Overfaldsstederne

Chaufføren blev i spørgeskemaet bedt

om at angive, i hvilket land overfaldet

havde fundet sted. For at gøre fremstillingen

så aktuel som mulig medtages

kun de overfald, der er sket fra 1997 til

2001. Italien ligger en førsteplads, idet

38 chauffører angiver, at de inden for de

seneste 5 år har været udsat for overfald

i Italien. Dernæst kommer Tyskland

med 36 besvarelser, Spanien med 32 og

Belgien med 30. Der er sandsynligvis en

vis variation i den geografi ske koncentration

af overfald, fordi den kan afhænge af

etablering og opløsning af bander.

Det er væsentligt at se antallet af overfald

i det enkelte land i forhold til hvor meget,

der køres i det gældende land. F. eks.

skal antallet af overfald i Italien ses i det

perspektiv, at danske eksportchauffører

hvert år kører 24.500 ture til Italien og

kun 8.000 i Spanien.

Ved at vægte antallet af overfald i perioden

1997-2001 i forhold til, hvor mange ture

danske lastbiler kører i det gældende

land, kan man danne sig et indtryk af,

hvor stor risikoen er for at blive udsat for

overfald i det ene land i forhold til det andet.

Data for kørselsmønster er stillet til

rådighed af DTL og ITD. Det har ikke

været muligt at tage højde for, hvor lang

tid der er medgået ved kørsel til/fra eller

igennem det enkelte land, ligesom der

ikke er korrigeret for ændringer i kørselsmønsteret

over tid. Det har heller

ikke været muligt at tage højde for typiske

overnatningssteder/lande.

Undersøgelsen viser, at Spanien er det

farligste land at køre i, mens Italien ved

vægtning efter kørselsmønster er nummer

to. Dernæst kommer Polen, Belgien,

Frankrig, Holland, Storbritannien og

Tyskland.













17













Antal overfald 1997-2001 fordelt lande beregnet efter kørselsmønster












Fordeling af overfald 1997-2001 lande, korrigeret for kørselsmønster


Tysk rapportdokumentation

18

Da undersøgelsen pegede flere overfaldssteder

i Tyskland blev der via politiets

nordiske kontor i Wiesbaden fremskaffet

tysk rapportmateriale, der belyste

overfaldene.

Rapporten bekræfter chaufførernes oplysninger

om overfald, men den viser også,

at der foregår overfald bilister, der

i deres campingvogne eller personbiler

overnatter de tyske rastepladser.

Overfaldene har været røveriske overfald,

hvor gerningsmændene har vækket de

sovende og under trusler med våben eller

med vold, har tvunget dem til at udlevere

værdigenstande. Et antal har oplyst at være

”bedøvet med gas” før gerningsmændene

har tømt bilerne for værdier.

Der er i enkelte tilfælde foretaget anholdelser

af gerningsmændene, der i flere

tilfælde har vist sig at være jugoslaviske

eller polske statsborgere.

Med baggrund i rapporten har tysk politi

etableret særlige overvågningspatruljer,

der holder øje med rastepladserne.


DEN EUROPÆISKE UNION

henstiller at medlemsstaterne

• iværksætter nationale undersøgelser

af antallet af overfald eksport-

chauffører og foretager analyser af

problemets karakter og baggrund

i deres respektive lande, og at med-

lemsstaterne i den forbindelse foretager

generelle risikovurderinger af

vejstrækninger, parkeringspladser

m.v. for at identifi cere særlige problemområder

• søger at forbedre sikkerheden

vejstrækninger og parkeringspladser

generelt og særligt i de identifi cerede

problemområder, blandt andet ved

at øge de retshåndhævende myndigheders

tilstedeværelse og synlighed

de relevante veje og pladser

• nøje overvejer og om nødvendigt gennemfører

specifi kke kriminalpræventive

tiltag området, herunder særlig,

at medlemsstaterne overvejer at

øge antallet af overvågede, døgnbemandede

parkeringspladser og i den

forbindelse sikrer, at de retshåndhævende

myndigheder deltager i overvej-

elserne om indretning og placering af

ådanne sikre pladser

• sikrer, at chaufførerne får let adgang

til oplysninger om bevogtede pladser,

om identifi cerede problemområder

og om særlige forholdsregler, som

bør iagttages ved ophold i disse om

råder.

Dette kan eksempelvis ske ved udarbejdelse

af informationsmateriale

relevante sprog til chauffører og

vognmænd med råd og anbefalinger

om minimering af risikoen for voldelige

overfald

• til brug for tilrettelæggelsen af indsatserne

området fører centrale statistikker

over anmeldelser, sigtelser og

domfældelser vedrørende voldelig

overfald chauffører, og at medlemsstaterne

for at sikre, at alle over

fald anmeldes og registreres umid-

delbart det sted, hvor de indtræ-

der, udarbejder særlige blanketter

en række af fællesskabets sprog til

brug for anmeldelse af voldelige over

fald chauffører

• nedsætter nationale følgegrupper

sammensat af retshåndhævende og

andre relevante myndigheder, specialister

i kriminalprævention samt repræsentanter

for transporterhvervet

med henblik løbende at overvåge

problemets udvikling og omfang og i

den forbindelse udarbejde forslag til

fremme af sikkerheden for chaufførerne

• træffer foranstaltninger med henblik

at sikre, at de retshåndhævende

myndigheder er opmærksomme

mulige forbindelser mellem overfald i

fl ere medlemsstater og i den anled-

ning i videst muligt omfang og i over

ensstemmelse med national ret udveksler

oplysninger med de relevante

myndigheder i andre medlemsstater

og generelt styrker samarbejdet over

landegrænser om forebyggelse og bekæmpelse

af problemet

• søger at højne opmærksomheden

problemet i de tredjelande, til hvilke

en betydelig del af Unionens eksport

sker ved vejtransport

• i videst muligt omfang inddrager

Europol i bekæmpelsen af denne type

kriminalitet, herunder med henblik

at sikre, at Europol i overensstemmelse

med Europol-konventionen

modtager og analyserer relevante oplysninger

om overfald eksportchauffører,

og

• med eventuel fi nansiel støtte fra Kommissionen

overvejer at gennemføre

møder eller seminarer om erfaringer

og bedste praksis området med

deltagelse af de relevante myndighed

er og organisationer i medlemsstaterne.

19

Som et resultat af den danske

undersøgelse tog EU spørgsmål-

et op.

Teksten her siden blev ved-

taget af EU under Danmarks

formandsskab i 2002.


Odinsvej 19, 2. sal

DK-2600 Glostrup

Telefon (+45) 43 44 88 88

Telefax (+45) 33 43 01 39

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

More magazines by this user
Similar magazines