Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

dfm.net.dk

Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

på de oplysninger, som er kendt stof omkring de enkelte bygningsdeles energimæssige

forhold.

I: Har I allerede nu udarbejdet et driftskoncept for byggeriet eller er det for

tidligt at snakke om?

K: Det er for tidligt. Det kan jeg først sige undervejs i processen, når man

kommer så langt.

I: Hvilke overvejelser har I gjort for at Universitet skal blive en ”intelligent

bygning”?

K: Det er måske et lidt fancy ord. Det er jo i realiteten det, der sker med alle

bygninger. I realiteten kan man sige, at alt der sker i øjeblikket, både omkring

energi osv. Det er noget, som forudsætter indarbejdelse af flere teknikker.

Altså eksempelvis kan man jo sige, at der skal være automatisk styring af vinduesåbning

og vindueslukning. Automatisk styring af solafskærmning osv.,

som alligevel kan styres af os lokalt af brugerne der, hvis de vil ud af den automatiske

styring der. Og sådan er der mange elementer, hvor man kan sige,

at der kommer det automatik ind i huset i større omfang, end man har kendt

det før.

I: Kunne du nævne nogen eksempler ud over vinduerne?

K: Der er jo hele ventiallationssiden, hvor der er jo et ubetinget krav om normalt

om at større undervisningsrum, der skal man have ventilationsanlæg,

men når man så siger, hvordan skal et ventillationsanlæg så drives. Så vil det

jo være energiuøkonomisk at lade det køre hele tiden, hvis ikke at lokalet er i

brug, og det er der, hvor man så sætter såkaldte CO2-følere ind i de enkelte

rum, hvor at man så laver målinger på CO2 balancen i rummet, fordi CO2 balancen

viser i realiteten, om der er folk i rummet eller ej. Og hvis der er mange

mennesker, så skal ventilationsanlægget jo altså op i højere omdrejninger. Og

ellers kan det slukkes. Det er sådan nogle elementer for at holde energiforbruget

nede, således at sådan nogle energislugende anlæg ikke kører hele

tiden.

I: Hvilke områder af driften har I planer om at outsource?

K: Det er slet ikke vores bord. Det er universitetet som suverænt beslutter

det. Altså, fordelingen er jo sådan at vi er bygherre og når vi så har lavet et

hus, så overgår det til universitetets drift. Og hvordan universitetet så eventuelt

outsourcer det er en suveræn beslutning på universitetet.

I: Det var Søren Hessldahl, som du primært har haft kontakt til?

K: Ja, og i sidste ende er det jo universitetsledelsesdirektøren. Altså, hvis vi

snakker sådan noget som outsourcing, så er der ingen tvivl om, at det er universitetsdirektøren,

som vil have et væsentligt ord, at skulle have sagt der.

137

More magazines by this user
Similar magazines