Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

dfm.net.dk

Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

I: Egentlig er det jo banalt, at hvis man påtager sig den opgave at projektere

et hus. Eksempelvis som arkitekt, der projekterer den sålbænk eller en facade

uden at tænke på det facadeudtryk, som jeg nu har været så smart at gå hen

at foreligge bygherren, som han er vildt begejstret for. Jamen, det indeholder

ikke sålbænke, og hvis vi skal sætte sålbænke på, så er det en helt anden facade.

Det er måske allerede der, den går galt, som bare et eksempel, og sådan

kan man sikkert finde eksempler også indenfor installationer. Man siger i det

her hus, der kan vi godt trække sådan og sådan, men det indebærer så bare,

at pludselig opdager de at, når der er gået 15 år, og vi begynder, at skulle rense

eller udskifte en faldsstamme eller en rørføring eller vi bare skal ændre i

huset, fordi funktionen ikke er tidssvarende, og vi skal lave en eller anden

form for modernisering/forbedring, så kan det ikke lade sig gøre. Det er allerede

der, at kæden mange gange springer af, fordi man kan sige det, at der er

noget en arkitekt/ ingeniør lærer i sin børnelærdom at lave de detaljer, men

der er måske nok nogle, der ikke rigtigt har lært at løse de detaljer, fordi man i

totalentreprisens hellige navn, at man siger, det overlader vi til producenten

eller entreprenøren at løse. Men løser han det ud fra samme driftsmæssige

synspunkt. Ja, han løser det ud fra det synspunkt, at enten allerede har givet

et tilbud, som skal holde, eller han skal lave det så billigt, som muligt, fordi

han skal ikke tjene på driften. Han skal tjene sine penge på at lave huset, og

hvis han kan komme af sted med en billigere løsning, som ja ikke nogen

umiddelbart har noget imod, så står man med håret i postkassen, hvis den

viser sig ikke at fungere bagefter. Ham kan man måske ikke bebrejde at han

ikke tænker på den måde, hvis man har en rådgiver på, så skal der altså tænkes

på det.

I: Har du noget overblik over, hvor mange midler I bruger på at udbedre

driftsmæssige fejl i løbet af et år?

O: Vi har ikke gjort det op. Gennemgående vedligeholdelse, f.eks. boligejendomme

for omkring 100 kr. pr. m 2 om året. Der er jo meget store udsving i

det. Så er det klart, at nye bygninger der har man nogen gange et hundeslagsmål

mellem entreprenører og andre, hvis der er nogle ting, som rigtig

koster penge ikke. Der er altså også nogle ting, man siger ”Nå, ja. Nu har man

altså valgt den facade og det facadeudtryk, og det behøver jeg jo ikke at

skændes med nogen om, for jeg kan heller ikke sætte sålbænke på det” eller

”Jeg kan heller ikke finde en nemmere måde at pudse vinduer på, når man nu

har valgt det. Så må man have tænkt det igennem” eller har man?

I: Det var mere om, du havde en idé om, hvor meget man kunne spare ved at

tænke det ind i processen?

O: Det er nok svært, man siger jo, at OPP kan gøre det 15-20% billigere end

ellers. Og det kan det vel i kræft af, at man tvinger driftsherren… man sætter

sådan set driftsherren foran bygherren, fordi man siger: ”Nu vil vi gerne have

en pris på dette bygningsværk”.

164

More magazines by this user
Similar magazines