Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

dfm.net.dk

Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

LB: Det kan du godt. Du kan godt have et fundament i det, men jeg tror, at det

skal også tilpasses det enkelte projekt. Altså, der er forskel på at lave det i

farmaceutisk industri end det er at bygge et nationalstadion eller hvad det er.

PHD: Der er nogle ting, som du selv nævnte før. Der er nogle helt klassiske

ting f.eks. at kunne komme til det. Der er i hvert fald… jeg tror godt at man

kan komme frem til 5 eller 8 spørgsmål, der siger: Det her er dem der virkelig

koster basøre, hvis man ikke har fået svaret på dem. Og bare tager en beslutning

uden at have afklaret dem. Så er man allerede langt. Det er rigtigt. Det er

om at prioritere og spørge. Det skal være dem vi kan kvalificere ud fra noget

økonomi.

PS: Det er det LB er inde på med visualisering, der trikker mig også set, nu

kalder jeg den, i en pædagogisk sammenhæng og som et værktøj. Nu har jeg

et værktøj med, som jeg er blevet bedt om at tage med i dag, som hedder

Renhold og indeklima, der begynder på tegnebordet. Det lavede vi for mange

mange år siden. Idéen med det, var at få visualiseret, godt nok på papiret ud

fra en række parametre, vedligeholdelsesomkostninger, hvis vi nu tog f.eks.

vægoverflader. Hvilke egenskaber havde de i en renholdelsesmæssig sammenhæng,

i en vedeligeholdelsesmæssig sammehæng, anlægsmæssig, drifts-

og indeklima tog vi selvfølgelig med. Hvis du har en rug mur indvendigt. Den

er dårlig. Det er muligt at den er let at vedligeholde, men den er dårlig at renholde.

Og en er i hvert fald dårligt indeklimamæssigt, har det vist sig. Det

skema, og i kan se det her henne hvis I vil, det i sig selv var en eye-opener

altså rent pædagogisk. Når folk så det så sagde de ”Gud, ja der har vi jo fat i

noget. Det var da egentligt meget godt at vi lige kunne se på det. ”. Så forsøgte

jeg for mange år siden, at udvikle et visuelt værktøj, hvor de parametre,

som jeg havde inde her, dem lagde jeg ind sammen med Henrik von Sholtens

Tegnestue fordi det har jo noget at gøre med hyldefaktor og loddenfaktoren

har jo noget at gøre med indeklimaet. Jo flere åbne hylder jo større er mulighederne

for at der samles støv. Des flere tekstiler der er, des mere kan du

akkumulere støv. Det der stråbetonloft det er jo noget forfærdeligt møj eksempelvis,

for der hænger støv fast og de akkumulerer… så hvis man ser det

forstørret så hænger det nærmest i guirlander og de ryger ned når man så slår

på døren, hvis der er en der bliver sur og så sker der en helt masse ting. Så

lavede vi en model og det havde så også noget med omkostningen på rengøring

og vedligehold at gøre. ”Vil du have linoleum på?”. Alle ved når vi har

vores priskorander, kalder jeg det, på hvad koster det på en fornuftig ninolum.

Og jeg ved som regel hvad den koster også. Så lagde vil linoliummen ud

og så lagde vi mange hylder ind. Høj loddenfaktor. Hvad kom det til at betydet

for det driftsmæssige til renhold, når bygningen står der er det jo en del af

driftsomkostningerne? Så fjernede vi gardinerne og lagde partienner, det er i

øvrigt noget skidt også, for der kan ligge en hel masse støv på osv. Osv. Men

det at du kunne modulere det, nu skal vi ikke fortabe os i den tekniske del.

Det var egentlig mere det pædagogiske. For der fik du pludselig fat i det. ”Hvis

vi nu var en gruppe af alle som er med i byggeprocessen.” Vi starter med at

70

More magazines by this user
Similar magazines