KARMA eller TILGIVELSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

visdomsnettet.dk

KARMA eller TILGIVELSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Forsoningen

Det er indlysende, at man ikke kan skrive om karma og tilgivelse uden at komme

nærmere ind på Kirkens forsoningslære. Forsoningslæren er en af de mest fremtrædende

læresætninger i kristendommen. Det er den læresætning, der har givet

anledning til de stærkeste angreb fra mennesker udenfor kristendommen, men den

har også været en pinsel for mere følsomme samvittigheder inden for troen. Mange

kristne tænkere har af gode grunde tvivlet på denne del af den kristne lære, og har

forsøgt at fortolke den på en måde, der kunne bortforklare de grovere begreber.

Aaron med syndebuk. Aaron er iført ypperstepræstens klædning.

Syndebukken

Hvordan er ideen til sonofferet opstået? I sin bogserie Attentatet på Moses skriver

den danske forsker og forfatter Ove von Spaeth:

“Der har i nogle af oldtidens mysteriekulter været praktiseret en grusom ritus, hvor

der blev udpeget et stedfortrædende offer, som iført gedebukkeskind skulle være

syndebuk og derefter blev stenet, undertiden til døde. Den israelitiske stamfader

Jakob var på flugt – efter at han, udklædt i gedebukkeskind til ritualet hos Isak, var

i fare for at blive dræbt – og det indikerer en syndebukfordrivelse af et menneske.

I Moses’ lovgivning skelnes mellem stening af en person til straf for vedkommendes

forbrydelse og stening af en levende gedebuk anvendt som syndsoverførelse, dvs.

at være stedfortrædende offer – tilsyneladende en mentalhygiejnisk foranstaltning

især i små samfund eller en ørkenlejr for at “lukke dampen ud”, før nogen gjorde

hinanden skade. I sidste tilfælde har et menneske ikke mere skullet lægge krop og liv

til at være syndebuk, idet Moses’ lovgivning trods enkelte grusomme reminiscenser

dog var revolutionerende som den tids mest humane lovgivning.

24

More magazines by this user
Similar magazines