KARMA eller TILGIVELSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

visdomsnettet.dk

KARMA eller TILGIVELSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Karma eller Tilgivelse

Åndsvidenskaben taler om karma.

Kirken taler om synd og syndsforladelse.

Hvad siger den sunde fornuft?

af Erik Ansvang

Åndsvidenskaben taler om karma. Kirken taler om nåde og tilgivelse. Der er derfor

god grund til at se nærmere på karma og tilgivelse. For at belyse forholdet mellem

de to begreber, er det nødvendigt i vidt omfang at sammenligne Kirkens fortolkning

af emnet med åndsvidenskabens, og derfor vil der blive præsenteret bestemte åndsvidenskabelige

ideer til fortolkningen af Bibelen. Det er ikke hensigten på nogen

måde at svække kristne menneskers tro på Bibelen, som rummer en uendelighed

af skønhed, trøst og inspiration. Tværtimod er det tanken, at åndsvidenskabens

fortolkninger kan styrke og give ny dybde til denne tro ved at afdække nye lag i

forståelsen af Bibelens ord.

Dårlig karma og synd

Når man nævner ordet “karma”, tænker de fleste spontant på “dårlig karma”,

selvom begrebet karma naturligvis omfatter både den gode og den dårlige karma.

Opfattelsen af at karma er identisk med dårlig karma, er ganske vist et udmærket

udgangspunkt for emnet, for når man skal se på karma i forhold til tilgivelse, må

det uundgåeligt være den dårlige karma – som Kirken kalder synd – der tænkes på.

Almindeligvis beder ingen om tilgivelse for gode gerninger, hvorimod livets fejltrin

– små såvel som store – som regel kan vække de fleste menneskers ønske om, at

begivenheden glemmes eller slettes i regnskabet.

3

More magazines by this user
Similar magazines