Polarfronten 2004
Polarfronten 2004
Polarfronten 2004
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Foto: ARCTIC CORING EXPEDITION <strong>2004</strong><br />
Nordpolen var subtropisk<br />
Sedimenter udvundet fra Lomonosov-ryggen under Polarhavet afslører, at<br />
der for 55 millioner år siden var subtropisk klima på Nordpolen.<br />
Borekerneprojektet i Polarhavet er logistisk udfordrende pga. klimaet, og ikke mindst fordi en<br />
boring fra et skib gennem den bevægelige is kan være svær at kontrollere.<br />
Et stille, lavvandet hav med 20 grader varmt<br />
vand og et rigt dyreliv! Så indbydende og<br />
fremkommelig tog Nordpolen sig ud for<br />
55 millioner år siden – i hvert fald hvis<br />
man skal tro et internationalt forskerteam,<br />
der har udført boringer i Lomonosov-ryggen<br />
under Polarhavet. I borekernerne har<br />
de fundet beviser for, at der dengang var<br />
subtropisk klima på Nordpolen.<br />
Algefossiler er nøglen<br />
Nøglen til den nye viden er små algefossiler<br />
fundet i borekernerne. Disse levede<br />
helt tilbage i en periode med maksimal<br />
opvarmning for 55 millioner år siden.<br />
Det ekstremt varme klima skabte en naturlig<br />
drivhuseffekt, der var årsag til, at<br />
store mængder kulstof blev ledt ud i atmosfæren.<br />
Atmosfærens kulstofindhold<br />
skønnes da at have været 6-8 gange større<br />
end i dag. Forskerne har også fundet<br />
tegn på, at en del af Polarhavet engang<br />
var en stor ferskvandssø – sandsynligvis<br />
da Lomonosov-ryggen var en del af det<br />
nuværende Sibirien.<br />
Ifølge den engelske palæontolog Michael<br />
Kaminski, der var en af deltagerne<br />
i ekspeditionen, viser borekernernes indhold,<br />
at mange havbundsdyr uddøde un-<br />
der den ekstreme opvarmning. For flere<br />
arters vedkommende var der endda tale<br />
om masseuddøen.<br />
Farer undervejs<br />
Det er Arctic Coring Expedition (ACEX),<br />
der har gennemført boringerne i Lomonosov-ryggen,<br />
som strækker sig fra Ellesmere<br />
Island over Nordpolen til et punkt<br />
nær New Siberian Islands. Efter at have<br />
tilbragt seks uger på havet med isbryderne<br />
Oden, Vidar Viking og Sovetskiy Soyuz<br />
er det næste skridt nu at få analyseret de<br />
mange indhentede data. I den forbindelse<br />
har forskerne sat hinanden stævne i<br />
Bremen i november måned – under forhåbentlig<br />
mere rolige forhold end i Polarhavet,<br />
hvor mange farer lurede undervejs.<br />
Ikke alene løb ekspeditionen ind i en<br />
faretruende isvæg, der en overgang så ud<br />
til at ville vælte ned i en af isbryderne og<br />
forårsage stor skade. Også et par ubudne<br />
isbjørne skabte furore, da de forsøgte at<br />
trænge ind på et af skibene. Det lykkedes<br />
dog at skræmme dem væk ved hjælp af<br />
skibets signalhorn.<br />
Jane Tolstrup<br />
Læs mere om ekspeditionen på<br />
www.rcom-bremen.de/English/IODP.html<br />
Is og vand<br />
Is er frossent vand, men hvorfor er is så lettere<br />
end vand? Hvorfor flyder isbjerge? Forklaringen<br />
er simpel: Vand er tungest og har højest vægtfylde<br />
ved +4° C (dvs 1 liter rent ferskvand vejer 1000<br />
gram). Ved koldere temperatur udvider vandet<br />
sig og får lavere vægtfylde, indtil det ved 0° C fryser.<br />
1 liter ren is vejer 917 gram. Gletscheris har<br />
små luftbobler i sig, så derfor vejer 1 liter gletscheris<br />
ca. 900 gram. Havvand, som isbjerge flyder<br />
rundt i, er koldt og desuden saltholdigt, så 1<br />
liter havvand vejer 1025 gram. Forskellen i vægtfylde<br />
mellem isbjerg og havvand er derfor 900/-<br />
1025 = 0,87, dvs. at 87% af et regelmæssigt formet<br />
isbjerg er under og 13% over vandet. Som tommelfingerregel<br />
er altså 7/8 af et flydende isbjerg<br />
usynligt.<br />
Grønlands mange gletschere producerer årligt<br />
30–40.000 isbjerge, hvoraf halvdelen stammer<br />
fra Uummannaq-området og Diskobugten,<br />
især Ilulissat Isfjord. I alt en isproduktion på 60<br />
milliarder tons! De største isbjerge fra Diskobugten<br />
er moppedrenge på omkring 30 millioner<br />
tons, men det største isbjerg nogensinde set på<br />
den nordlige halvkugle blev i 1882 observeret i<br />
den vestlige del af Baffinbugten og efter opmåling<br />
skønnet til at veje mere end 9 milliarder tons,<br />
svarende til 4 liter drikkevand til hvert menneske<br />
på Jorden hver dag i 1 år. – En lille isterning i<br />
forhold til det største antarktiske isbjerg, som<br />
bestod af 1400 milliarder tons ferskvandsis!<br />
De store iskæmper fra Vestgrønlands gletschere<br />
flyder rundt med havstrømmene og smelter<br />
ganske langsomt. Vandets veje fører dem<br />
vestover til Baffin Islands østkyst og derfra sydover.<br />
Kun 1-2% af isbjergene når så langt sydpå<br />
som St. Johns, Labrador (48°N) og ganske enkelte<br />
en sjælden gang helt ned til Bermuda<br />
(32°N); – en rejse på mindst 4500 kilometer.<br />
3