Lyngby kirkeblad maj - aug 2010

lyngby.kirke.dk

Lyngby kirkeblad maj - aug 2010

2

Religionen ude af skabet

af Jørgen Demant

Som optakt til Dronning Margrethes

70 års fødselsdag blev der vist en

TV-udsendelse Dronningens Danmark,

hvor man fulgte dronningen som

guide på de steder i Danmark, som

betød noget særligt for hende: Trend

ved Limfjorden, Vestervig kirke, Illerup

Ådal, Amalienborg. Hun fortalte

sin egen historie via stederne. På et

tidspunkt fortalte hun om forskellen

på sin forgængers og sin egen

regeringstid: Frederik 9. regerede i

den kolde krigs tid, mens hun levede

i terrorismens tid. Så kort kan en

historie fortælles.

Fra politik til kultur

En amerikansk politolog, Samuel P.

Huntington, har i en meget omtalt

og indflydelsesrig bog Civilisationernes

sammenstød (1996) beskrevet det,

som Dronning Margrethe samlede

op i de to sætninger: At vi i de

seneste 50 år har bevæget os mod

en samfundsorden, hvor politik får

mindre betydning i forhold til kultur,

herunder religion. Det er ikke politik

men kultur, der adskiller og giver

sammenstød, siger Huntington.

Spørgs målet Hvilken side er du på? er

blevet erstattet af det meget mere

fundamentale Hvem er du? Den kulturelle

identitet bliver en stærkere markør

i samfundet end den politiske.

Mediebilledet i sig selv afslører, at

overskrifter om burka, halalslagtning,

fadervor i skolerne og Faderhuset

på Nørrebro fylder lige så meget,

hvis ikke mere, end sygehuspolitik og

efterlønsordning.

Gud er tilbage

I 70’erne diskuterede vi køn og

politik, i dag diskuterer vi religion

og politik. Dagsordenen er vendt på

hovedet. Hvor man i 70’erne regnede

med, at religionens tid var forbi, må vi

nu vænne os til, at religionen er vendt

tilbage. Den globale dagsorden varsler

en ny måde at forholde sig til religion

på. Ikke blot blandes kulturer fra

Singapore til Thy, men religionerne,

som før hørte til i hver sin verdensdel

og kulturregion, må nu leve side om

side, kvinden med dagmarkorset ved

siden af den burkaklædte kvinde.

For religion og kultur kan ikke skilles

ad. I modsætning til tidligere er Gud

tilbage, ikke bare i det religiøse rum

(kirken, synagogen, moskéen), men

også i det offentlige rum. Vi må alle

lære at tale med om Gud, for hver

religion aflejrer en bestemt kultur

eller levevis. Og den politiske agenda

handler om, hvorledes vi har vilje

og evne til at leve med hinandens

forskelligheder. At vise frisind overfor

hinandens religioner og kulturer. Og

med kultur mener jeg levevis, sædvane

og livsstil.

Eksklusiv eller inklusiv

Hvordan tackle forskellen mellem

religioner og kulturer i det offentlige

rum? Det er et af de afgørende

spørgsmål i disse år. Man kan vælge

eksklusivitetens model – at vi ikke

vil have religion i det offentlige rum.

For tanken er, at religion markerer

forskelle og kløfter, og det gør et

sam fund ustabilt og konfliktfyldt.

Imid lertid glemmer man, at religion er

noget fundamentalt ved den men ne-

skelige eksistens og ikke kan gemmes

væk i privatsfæren.

Man kan også vælge modkulturens

model – os/dem-modellen,

hvor det handler om at bekæmpe de

andre. Et tilbageblik på kulturhistorien

samt den sidste menneskealders

politik på denne måde viser, at det

ikke er vejen frem.

Så er der medløbsmodellen –

hvor vi som samfund ikke vil tage stilling

til, hvad der har retning og værdi

her hos os, men lader to og fem være

lige. Det er den kedelige og i sidste

instans kyniske udgave af ligegyldigheden.

Endelig er der inklusivitetsmodellen

– som vi med den folkekirkelige

ordning er godt på vej til at realisere.

Den betyder, at staten accepterer, ja

tilskynder til, at religion er et væsentligt

træk ved individ og samfund. Staten

må kræve, at det demokratiske

retssamfunds spilleregler overholdes,

men må samtidig give religionen fri til

at ytre sig i sædvane, levevis og livsstil.

Får samfundet noget ud af denne

inklusivitetsmodel? Ja, i højeste grad.

For religionen er med til at pege på

de grundlæggende træk ved vores

eksistens. Glemmer et samfund tanker

om liv/død, samvittighed, skyld/

soning, ansvar/pligt, tid/evighed,

skæbne, bliver samfundet umenneskeligt.

Religionen identificerer

det grundlæggende i vores liv. Det

betyder også, at religionen, herunder

den kristne kirke har et ansvar

overfor samfundet, nemlig at opbygge

et menneskeligt fællesskab.

More magazines by this user
Similar magazines