Lyngby kirkeblad maj - aug 2010
Lyngby kirkeblad maj - aug 2010
Lyngby kirkeblad maj - aug 2010
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2<br />
Religionen ude af skabet<br />
af Jørgen Demant<br />
Som optakt til Dronning Margrethes<br />
70 års fødselsdag blev der vist en<br />
TV-udsendelse Dronningens Danmark,<br />
hvor man fulgte dronningen som<br />
guide på de steder i Danmark, som<br />
betød noget særligt for hende: Trend<br />
ved Limfjorden, Vestervig kirke, Illerup<br />
Ådal, Amalienborg. Hun fortalte<br />
sin egen historie via stederne. På et<br />
tidspunkt fortalte hun om forskellen<br />
på sin forgængers og sin egen<br />
regeringstid: Frederik 9. regerede i<br />
den kolde krigs tid, mens hun levede<br />
i terrorismens tid. Så kort kan en<br />
historie fortælles.<br />
Fra politik til kultur<br />
En amerikansk politolog, Samuel P.<br />
Huntington, har i en meget omtalt<br />
og indflydelsesrig bog Civilisationernes<br />
sammenstød (1996) beskrevet det,<br />
som Dronning Margrethe samlede<br />
op i de to sætninger: At vi i de<br />
seneste 50 år har bevæget os mod<br />
en samfundsorden, hvor politik får<br />
mindre betydning i forhold til kultur,<br />
herunder religion. Det er ikke politik<br />
men kultur, der adskiller og giver<br />
sammenstød, siger Huntington.<br />
Spørgs målet Hvilken side er du på? er<br />
blevet erstattet af det meget mere<br />
fundamentale Hvem er du? Den kulturelle<br />
identitet bliver en stærkere markør<br />
i samfundet end den politiske.<br />
Mediebilledet i sig selv afslører, at<br />
overskrifter om burka, halalslagtning,<br />
fadervor i skolerne og Faderhuset<br />
på Nørrebro fylder lige så meget,<br />
hvis ikke mere, end sygehuspolitik og<br />
efterlønsordning.<br />
Gud er tilbage<br />
I 70’erne diskuterede vi køn og<br />
politik, i dag diskuterer vi religion<br />
og politik. Dagsordenen er vendt på<br />
hovedet. Hvor man i 70’erne regnede<br />
med, at religionens tid var forbi, må vi<br />
nu vænne os til, at religionen er vendt<br />
tilbage. Den globale dagsorden varsler<br />
en ny måde at forholde sig til religion<br />
på. Ikke blot blandes kulturer fra<br />
Singapore til Thy, men religionerne,<br />
som før hørte til i hver sin verdensdel<br />
og kulturregion, må nu leve side om<br />
side, kvinden med dagmarkorset ved<br />
siden af den burkaklædte kvinde.<br />
For religion og kultur kan ikke skilles<br />
ad. I modsætning til tidligere er Gud<br />
tilbage, ikke bare i det religiøse rum<br />
(kirken, synagogen, moskéen), men<br />
også i det offentlige rum. Vi må alle<br />
lære at tale med om Gud, for hver<br />
religion aflejrer en bestemt kultur<br />
eller levevis. Og den politiske agenda<br />
handler om, hvorledes vi har vilje<br />
og evne til at leve med hinandens<br />
forskelligheder. At vise frisind overfor<br />
hinandens religioner og kulturer. Og<br />
med kultur mener jeg levevis, sædvane<br />
og livsstil.<br />
Eksklusiv eller inklusiv<br />
Hvordan tackle forskellen mellem<br />
religioner og kulturer i det offentlige<br />
rum? Det er et af de afgørende<br />
spørgsmål i disse år. Man kan vælge<br />
eksklusivitetens model – at vi ikke<br />
vil have religion i det offentlige rum.<br />
For tanken er, at religion markerer<br />
forskelle og kløfter, og det gør et<br />
sam fund ustabilt og konfliktfyldt.<br />
Imid lertid glemmer man, at religion er<br />
noget fundamentalt ved den men ne-<br />
skelige eksistens og ikke kan gemmes<br />
væk i privatsfæren.<br />
Man kan også vælge modkulturens<br />
model – os/dem-modellen,<br />
hvor det handler om at bekæmpe de<br />
andre. Et tilbageblik på kulturhistorien<br />
samt den sidste menneskealders<br />
politik på denne måde viser, at det<br />
ikke er vejen frem.<br />
Så er der medløbsmodellen –<br />
hvor vi som samfund ikke vil tage stilling<br />
til, hvad der har retning og værdi<br />
her hos os, men lader to og fem være<br />
lige. Det er den kedelige og i sidste<br />
instans kyniske udgave af ligegyldigheden.<br />
Endelig er der inklusivitetsmodellen<br />
– som vi med den folkekirkelige<br />
ordning er godt på vej til at realisere.<br />
Den betyder, at staten accepterer, ja<br />
tilskynder til, at religion er et væsentligt<br />
træk ved individ og samfund. Staten<br />
må kræve, at det demokratiske<br />
retssamfunds spilleregler overholdes,<br />
men må samtidig give religionen fri til<br />
at ytre sig i sædvane, levevis og livsstil.<br />
Får samfundet noget ud af denne<br />
inklusivitetsmodel? Ja, i højeste grad.<br />
For religionen er med til at pege på<br />
de grundlæggende træk ved vores<br />
eksistens. Glemmer et samfund tanker<br />
om liv/død, samvittighed, skyld/<br />
soning, ansvar/pligt, tid/evighed,<br />
skæbne, bliver samfundet umenneskeligt.<br />
Religionen identificerer<br />
det grundlæggende i vores liv. Det<br />
betyder også, at religionen, herunder<br />
den kristne kirke har et ansvar<br />
overfor samfundet, nemlig at opbygge<br />
et menneskeligt fællesskab.