Hellede Sø delte to sogne og skabte stor strid - Det tabte land

dettabteland.dk

Hellede Sø delte to sogne og skabte stor strid - Det tabte land

Hellede delte to sogne og skabte stor strid

Det var den 36‑årige Johan Christoffer

Salicath, der lod den store lavvandede

Hellede tømme omkring 1870 for

at skaffe sig græsningsjord i udkanten

af den vidtstrakte højmose ved Kås i

Vendsyssel. Han havde erhvervet skø‑

det til ejendommen Lundergård med

tilhørende moser på en auktion i ja‑

nuar 1867.

Salicath var en foretagsom mand.

Inden han solgte den store mose for

84.100 rigsdaler (1,2 mio. kr.) i 1874,

havde han bl.a. bygget et teglværk ved

gården – og tømt den ca. 70 hektar

store Hellede for vand. I 1890 gik

Salicath dog fallit og måtte også skille

sig af med Lundergård.

Sogneskellet mellem Jetsmark og

Hune Sogne gik tværs ned gennem

søen, som Lundergårds ejere havde

fiskeretten til, om end en række ejen‑

domme ned til søen var solgt fra.

Lundergård havde også brugsret til en

strimmel af søbredden på 10 alen (6,3

meter) hele søen rundt, så man kunne

ordne fiskeredskaber, hvorimod ret‑

ten til græsning tilfaldt de lodsejere,

der ejede jorden ned til søen.

Da Salicath, der boede i Jetsmark

Sogn, udgrøftede søen og tilegnede

sig den indvundne søbund, var der

ingen beboere på Hune‑siden, der

protesterede.

Imidlertid opstod der ballade, da en

senere Lundergård‑ejer lod søbunden

opdele i parceller og begyndte at bort‑

sælge parcellerne sammen med de

tilhørende 10 alen af søbredden. Nu

gjorde Hune‑boerne indsigelse. De 10

alen måtte være deres, da fiskeretten

jo ikke længere havde nogen mening.

Desuden havde den nye ejer – påstod

man – også solgt dele af Hune‑boer‑

nes egne moselodder!

Bølgerne gik højt i flere år, fordi

Lundergårds ejer hele tiden rendte fra

de forlig og overenskomster, parterne

indgik, men til slut blev der skabt ord‑

nede forhold.

Hedeselskabet kultiverede

højmosen

Allerede i matriklen fra 1662 blev det

slået fast, at fiskeretten i Hellede

tilhørte Lundergård, og det var ikke

uden betydning. I en auktionsbe‑

kendtgørelse fra 1775 siges det, at

ejendommen besidder en »overflødig‑

hed af adskillige slags ferskvandsfisk

i damme og søer«.

Hvad angår selve navnet »Hellede«

eller »Helle«, har betegnelsen tidli‑

gere været brugt på et større sumpet

terræn vest og nord for Lundergård.

Her fandtes både Hellede , Hellede

Hellede

Udtørret mosesø i den totalt afgravede

og kultiverede Lundergård Mose vest for

Pandrup. Angiveligt 70 hektar stor, indtil

tørlægningen ca. 1870. Anvendes i dag

til græsning. Jammerbugt Kommune.

Koordinater: 6340845, 536040.

Mose og Hellede Kær.

Hellede/Lundergård Mose har væ‑

ret en højmose af meget betydeligt

omfang, både i højden og i omkreds.

Den hvælvede sig så meget, at man

ikke kunne se henover den, og da

den industrielle udnyttelse gik i gang

for 100 år siden, kunne man da og

afgrave hele fire meter tørv, før mosen

var nivelleret ned med omgivelserne.

Allerede i førkrigsårene 1911‑1914

Kontrasten er slående mellem den ukultiverede, oprindelige hedemose mod nord (tv.) og den hårdtgræssede tidligere søbund i Hellede (th.). Disse to

arealer er blot adskilt ved en grøft og et elektrisk hegn, men anvendelsen skaber de to vidt forskellige naturtyper.

Hellede delte to Sogne og Skabte Stor Strid © kJeld HanSen DET TABTE LAND • NORDJYLLAND

1


2

var Hedeselskabet i kontakt med lods‑

ejerne, men de sagde nej til selskabets

tilbud om et reguleringsprojekt for

mosens sydlige afløb.

Under og efter Første Verdenskrig

kom der dog gang i en industriel ud‑

nyttelse af de enorme tørvemasser,

bl.a. på Kås Briketfabrik. Den blev

opført 1925‑26 som den første af sin

slags i landet, men gik konkurs alle‑

rede i 1929.

Af hensyn til den høje arbejdsløs‑

hed på egnen blev fabrikken imidler‑

tid reddet og ført videre, takket være

meget store økonomiske tilskud fra

staten.

Omkring 1930 foretog Hedesel‑

skabet den nødvendige regulering af

vandstandsforholdene, så hele mosen

kunne afgraves. Det fik betydning for

tørveproduktionen under Anden Ver‑

denskrig, hvor der atter voksede en

stor efterspørgsel frem.

I årene 1947‑50 gennemførte He‑

deselskabet en omfattende landvin‑

dingssag for 440 hektar af mosen, der

nu skulle kultiveres og opdyrkes som

landbrugsjord. Arealet blev kunstigt

afvandet til en inddiget hovedkanal

Hele det store tidligere højmoseareal holdes tørlagt

af pumperne i pumpehuset fra 1947. Det

ligger lige vest for den udtørrede Hellede (se

kortet). De to pumper, der blev installeret dengang

i 1947, var elektriske og hver med en ydeevne

på 250 l vand i sekundet ved en løftehøjde

på 2,5 meter.

DET TABTE LAND • NORDJYLLAND © kJeld HanSen

Under og efter Anden Verdenskrig var der en rivende efterspørgsel på Kaas briketter. Da produktionen

var på sit højeste, beskæftigede A/S Kaas Briketter 600 mand. Fabrikken lukkede først i 1966 på

grund af svigtende efterspørgsel og mangel på egnede mosearealer. I dag ligger fabriksbygningen som

et stærkt forfaldent monument over afgravningen af den mægtige Lundergård Mose.

med åbne tilløbskanaler og en kraftig

pumpestation, hvorefter de afgravede

tørveparceller kunne kultiveres.

Projektet blev finansieret med 55

pct. tilskud fra Statens Landvindings‑

udvalg. Ved regnskabets afslutning i

1950 var anlægsudgiften løbet op i

440.000 kr. (7,1 mio. kr. i 2008‑pri‑

ser).

Alt er væk

I dag er der stort set intet tilbage af

den vidtstrakte Lundergård Mose, der

uden tvivl har været en enestående

højmose‑lokalitet.

De sandede jorder bliver afvandet

med dybe grøfter og er opdelt af høje

granhegn. Her dyrkes korn og kartof‑

ler.

Nord for den udtørrede sø ligger

dog resterne af Hunetorp Mose som et

hedemosekær med lilla lyng, stærkt‑

duftende pors, mosebølle, revling

og stargræsser. Men også her er der

udgrøftet, og udtørringen har skabt

levevilkår for både gråpil og birk, der

er under indvandring. Vådt er der

dog stadig og med masser af tagrør i

kanalerne, der sikrer afvandingen af

området.

Hovedparten af den gamle sø lå i

september 2005 hen til wrap hø og

græsning med to »Pippi Lang strøm‑

pe«‑plettede heste og ni får. Længere

inde gik der 10 kvier. Fårene havde

bidt engen ned til græsplænelængde,

men alligevel fløj en bekkasin op fra

en fugtig plet.

Her er også masser af krondyr,

sagde manden på Lundergård. Så

mange, at de volder problemer. De

kan ikke lade kartofler ligge i den

gamle mosejord.

kilder

Basse, Niels: Lundergaard Mose. Hedeselskabets

Tidsskrift, nr. 13, 73. årg., s. 211‑215. 1952.

Forfatterens besøg på lokaliteten, 26. sept. 2005.

Gyalokay, Thomas: En foreløbig kortlægning af

tørlagte søer og fjorde i Danmark. Marginaljorder

og miljøinteresser. Miljøministeriets projektunder‑

søgelser 1986. Teknikerrapport nr. 34. Skov‑ og

Naturstyrelsen 1987.

Klitgaard, Carl: Hvetbo Herred. I. Del. Ålborg

1906.

Klitgaard, Carl: Hvetbo Herred. II. Del. Ålborg

1907.

Mentz, A.: Studier over danske Mosers recente

Vegetation. Doktorafhandling. Gyldendalske

Boghandel, København 1912.

Statens Landvindingsudvalg, j. nr. 1144:

Lundergaard Mose. Rigsarkivet.

Hellede delte to Sogne og Skabte Stor Strid


Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF‑basen, der rummer et meget

stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og

aktuel status for fuglelivet i Lundergård Mose, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 31 fuglearter (og racer), som er registreret fra Lundergård Mose, pr. 1.

aug. 2008. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Lille Lappedykker (2/2)

Grågås (1/2)

Krikand (2/4)

Gråand (3/15)

Spurvehøg (2/2)

Musvåge (4/5)

Vandrikse (2/2)

Grønbenet Rørhøne (2/6)

Plantelivet i og omkring Hellede

TBU 5/7‑2: Lundergård Mose ink.

Helledeog Hunetorp Mose.

En beskrivelse af vegetationen

i Lundergård Mose omkring

århundredeskiftet inden afgrav‑

ningen af tørvelagene findes i

Mentz (1912).

Fuglelivet i dag

Blishøne (3/11)

Vibe (1/8)

Dobbeltbekkasin (4/12)

Storspove (5/7)

Gøg (1/3)

Grønspætte (2/2)

Engpiber (1/5)

Nattergal (2/3)

Vegetationstyper: Mose

Højere planter: 1900‑1979: Mul‑

tebær (o), Stilk‑Månerude (o),

Liden Soldug (o), Tusindfrø (o).

Se tillige liste i Mentz (1912)

Lokalitetskode: 0‑+V IV 0

Rødstjert (2/2)

Bynkefugl (1/1)

Sangdrossel (1/1)

Misteldrossel (5/10)

Græshoppesanger (3/7)

Sivsanger (1/1)

Kærsanger (1/5)

Munk (1/3)

Kilder: se Wind 1992.

Grå Fluesnapper (3/7)

Broget Fluesnapper (1/2)

Halemejse (2/2)

Stor Tornskade (1/1)

Grønsisken (2/10)

Lille Korsnæb (3/5)

Rørspurv (1/1)

© kJeld HanSen DET TABTE LAND • NORDJYLLAND

3

More magazines by this user
Similar magazines