Øvelse - Den Motiverende Samtale

denmotiverendesamtale.dk

Øvelse - Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale

Redskaber til at motivere mennesker til forandring

10-11 november + 9 december 2010


Tankpassermodellen for motivation

2


Et simpelt blik på forandring

Forandringsproces

Stabil

tilstand

4

Stabil

forandring

Status Quo Ny status Quo


Det centrale fokus i Den Motiverende Samtale:

Forholdet ml. rådgiveradfærd og forandringer

Motivation er relationel

Rådgiveradfærd:

Empatisk

Spørgende

Autonomi

Optimisme

Ønske

Evne

Grunde

Nødvendighed

5

Forpligtelse

Tage skridt

Handling/

adfærdsændringer


Program og læringsmål

Modul I: Introduktion til Den Motiverende Samtale

• Hvad er motivation

• Forandringens stadier

• Hvad er DMS? Ånd, principper og grundbegreber

• Afklaring af ambivalens

• Klientens udsagn – at spore motiverende udsagn

• At skabe motiverende udsagn: åbne spørgsmål

Modul II: De avancerede teknikker

• At gå med modstanden

• At give information på en klientcentreret måde

Øvelser/eksperimenter/træning/videodemo

6


Hilse på hinanden og forventninger

Tag et papkort og en tusch

Find sammen 2 og 2 med en person du ikke kender

Præsenter jer for hinanden: navn, hvor arbejder I og hvem

motiverer I til hvad?

Noter på kort

Præsenter hinanden kort

7


Hvad er motivation?

Synonymer og associationer…

8


Hvad er motivation?

Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner

Vigtighed

9

Motivation

(Readyness to

Change)

Tro på egne evner


10

Stages of Change Model

Målet er nået!

Vedligeholdelsesstadiet

Før overvejelsesstadiet

Tilbagefaldsstadiet

Handlingsstadiet

10

Overvejelsesstadiet

Forberedelsesstadiet


Stages of Change

Forskellige faser i en vellykket

forandringsproces:

• Tænker over forandring

• Beslutter at forandre sig

• Forbereder sig

• Forpligter sig

• Handler og implementerer

• Holder fast

11


Øvelse – overtalelse

• Gå sammen 2 og 2

• A er styrende rådgiver B er sig selv

• B du skal vælge en adfærd/situation som du enten ønsker at ændre, skal ændre, bør ændre, eller

har overvejet at ændre, men som du endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent (cykelhjelm,

mindre slik, motionere mere, flytte, skifte job…)

• A spiller den styrende rådgiver. Du skal først:

– Lytte lidt til B's problemstilling: på den ene side, på den anden side… (ca. 2-3 minutter)

• Derefter (jf. næste slide):

– Forklare hvorfor B bør ændre denne adfærd

– Fortælle B om mindst 3 fordele ved at ændre adfærd

– Fortælle B om hvordan han/hun kan ændre adfærden

– Understrege hvor vigtigt det er for B at ændre adfærden

– Beordre B til at gøre det!

– B vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra 0-10

12


Ordne refleksen

Hvordan hjælper vi normalt andre mennesker?

• Give råd

• Tage styring

• Foreskrive rigtige handlinger

• Fortælle om løsninger

• Vise vejen

• Have autoritet

• Jeg ved bedre

13


Normale reaktioner på ordne refleksen

• Sur

• I opposition

• Defensiv

• Retfærdiggørende

• Ikke forstået

• Ikke hørt

14

• Overrumplet

• Skam

• Nedværdiget

• Disengageret

• Modstand

• Kommer ikke igen


Øvelse – En smag af DMS

Gå sammen 2 og 2 (samme som før)

• A er rådgiver B er sig selv

• B du skal vælge samme adfærd/situation som før

• A lyt nu nøje med det formål at forstå dilemmaet – giv plads til

historien

• Giv ingen råd!

• Stil blot disse 4 spørgsmål:

– Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen?

– På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen?

– Og følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn 3 grunde

– Derefter opsummerer rådgiveren B’s opfattelse af situationen og

B’s gode grunde til forandring og stiller følgende nøglespørgsmål:

– Så hvad tænker du om det? Hvad har du tænkt dig at gøre?

– B svarer og vurderer til sidst sin motivation til forandring på en

skala fra 0-10

15


Skalaspørgsmålet

Et klientcentreret og styrende værktøj til at skabe forandringsudsagn

Hvor vigtig er en forandring for dig?

5

Status quo udsagn

Forandringsudsagn

16


Almindelige reaktioner på det at blive lyttet til

• Forståelse

• Vil tale mere

• Kan lide rådgiveren

• Åben

• Accepteret

• Respekteret

17

• Tryg

• Engageret

• Godt tilpas

• Interesseret

• Vil komme igen

• Samarbejde


Litteratur

At motivere mennesker til forandringer

Kurset er hovedsageligt baseret på:

• Miller & Rollnick 2002

Motivationssamtalen

• Miller, Rollnick & Butler

MI in Health Care

• Rollnick, Mason og Butler 1999

Health Behavior Change

• C. E. Mabech 2005

Introduktion til Den Motiverende Samtale

• Find mere på denmotiverendesamtale.dk

18


Den Motiverende Samtale (eng: Motivational Interviewing)

Hvad er Den Motiverende Samtale

En evidensbaseret og videnskabeligt

veldokumenteret metode til at motivere

mennesker til forandringer.

Anbefales bl.a. af Sundhedsstyrelsen i den

borgerrettede sundhedsfremmende og

forebyggende indsats

Evidens (metaanalyser):

• Dunn 2001 (misbrug): 29 studier: ¾ har

signifikant effekt

• Rubak 2005 (sundhed): 72 studier: ¾ har

signifikant effekt. 15 min = 64%

• Lundahl 2009 (25 år): 119 studier: ¾ har

signifikant effekt. Lige så effektiv som CBT

og 12-trinsprogrammer - på kortere tid!

19


Den Motiverende Samtale

Oprindeligt udviklet til samtaler om alkohol og

stofmisbrug

Oprindeligt designet til at have 1-3 samtaler –

videreudviklet til også at kunne bruges på kortere tid

Kan både bruges isoleret, som pre-treatment før anden

behandling (spiseforstyrrelse, selvmord) og sammen

med andre metoder (eks. CBT og 12-trinsprogrammer)

Har et stærkt fokus på den terapeutiske relation:

• Rosenthal effekten

• 12 minutters forsøget

20


Hvad er Den Motiverende Samtale?

"En klientcentreret, styrende metode

til at fremme indre motivation for

forandring ved at udforske og

afklare ambivalens"

(Miller & Rollnick s. 47, mine udhævninger)

21


Klientcentreret

At arbejde klientcentreret vil sige

• At arbejde med udgangspunkt i personens

perspektiv og situation

• At arbejde ud fra en forståelse af

personens forandringsparathed

• At arbejde med en samarbejdende relation

hvor man respekterer personens valg og

autonomi

22


En klientcentreret og styrende metode

Empati

Diskrepans

Empati Vigtighed

Åbne ?

Anerkende

Reflektere

Opsummere

Ambivalens Empati

Tro på evner

Empati

23


24

Styrende – et eksempel på strukturering af en samtale

Metaniveau

Samtalestrategier

1: Diskrepans

2: Ambivalens

3: Vigtighed

4: Evner

Handlingsniveau

Samtaleteknikker

1: Åbne spørgsmål

2: Anerkendende udsagn

3: Reflekterende lytning

4: Opsummering

Diskrepans Ambivalens Vigtighed Evner

Åbent

spørgsmål

Hvordan

hænger det

sammen, at du

fortæller at du

er bange for at

få kræft

samtidig med

at du ryger?

Refleksion

Ahh, så du

tænker det

bliver svært,

men du kunne

faktisk godt

tænke dig at

stoppe.

Åbent

spørgsmål

Hvad er det

egentlig du ser

af gode ting

ved at ryge?

Og hvilke

ulemper ser

du?

Åbent

spørgsmål

På en skala

fra 0-10 hvor

vigtigt er det

for dig at

stoppe?

24

Refleksion

Så grundene

til at stoppe er

børn, helbred

og økonomi

Åbent

spørgsmål

På en skala fra

0-10 hvor stor

er din tro på

dine evner

Opsummering

Du ligger på

et 4-tal. Du

tænker det

kan blive

vanskeligt,

men omvendt

ved du også at

du har gjort det

før, og du er

sikker på at

familien vil

hjælpe

Opsummering

- af diskrepans

- af ambivalens

- af vigtighed

- af evner


Teknikker & strategier for Den Motiverende Samtale

Samtaleteknikker

De konkrete redskaber

• Åbne spørgsmål

• Anerkendende udsagn

• Reflekterende lytning

• Opsummering

25

Samtalestrategier

Det ’kort’ vi styrer efter

• Udvikling af diskrepans

• Afklaring af ambivalens

• Udforskning af værdier

• Synliggørelse af ressourcer


Ånden i Den Motiverende Samtale

• Samarbejde ikke konfrontation

• Frembringe ikke installere

• Autonomi ikke autoritet

Motto:

Du er eksperten i dit liv – jeg er

eksperten på, hvad der er af

muligheder og hvad andre har gjort

26


De 4 principper i Den Motiverende Samtale

• Udtryk empati

• Udvikling af diskrepans

• Støt troen på egne evner

• Undgå diskussion

27


Motivationssamtalens ånd vs. traditionel rådgivning

Motivationssamtalen

• Respekt

• Samarbejde

• Frembringe

• Autonomi - valgfrihed

• Følelser

• Motivation er der allerede

• Motto: "Du er eksperten i dit liv"

28

Traditionel rådgivning

• Bedreviden

• Konfrontation

• Undervisning/installere

• Autoritet – intet valg

• Information

• Motivation fyldes på udefra

• Motto: "Hvis jeg var i dine sko"


’Farlige antagelser’

Farlige antagelser:

• At klienten burde forandre sig

• At klienten ønsker at forandre sig

• Klienten motiveres primært gennem sundhedsmæssige

argumenter

• En hård og bestemt tilgang er den bedste

• Nu er det rette øjeblik for forandring

• Hvis klienten ikke ønsker at forandre sig har samtalen

været mislykket

29


Ambivalens

• Ambi: to – valens: gyldighed

• Konflikt hvor man både tiltrækkes og frastødes

af en mulighed. Modsatrettede og inkompatible

følelser eller indstillinger overfor et fænomen →

fastlåser personen

• Jeg vil og jeg vil ikke (stoppe med at ryge, spise

sundt, motionere, tage stoffer…)

• Tegn på ambivalens: ”Ja, men …” (”Ja, jeg vil

gerne stoppe med at ryge, men …”)

• Normalt aspekt af menneskets natur

• Ikke tegn på manglende motivation – tværtimod!

30


Ambivalens – hvad er det?

Ambivalens: en tilstand der går

forud for forandring

• At tøve

• At være usikker

• Ikke at kunne bestemme sig

• At være ubeslutsom

• At være i tvivl

• At være inkonsistent

• At være på nippet til

• At stå mellem to

• At have delte følelser

• At være splittet

Den ene side åbner den anden side

31

For og imod


Beslutningsbalancen – at lade personen afveje fordele/ulemper

Nuværende

adfærd

32

Forandring

Fordele Ulemper Fordele

Ulemper


Forandringens pris - et simpelt redskab

Nu Mål

33


DMS’ grundbegreb: Ambivalens

At udforske fordele og ulemper

Øvelse i ambivalens – i grupper a 2 personer (en du ikke kender)

• Vælg et emne der har betydning for dig (ikke for personligt) og

som du føler dig splittet omkring

• Udfyld skemaet for dig selv ved at udforske pro

og con ved begge scenarier (hjemmeopgaven)

• Rollespil: A er sig selv, B er rådgiver ud fra DMS’ principper og

udforsker nysgerrigt A’s ambivalens (15 min) Don’t try to fix it! –

Begræns ordnerrefleksen

• Din rolle er først og fremmest at finde ud af A’s problemstilling

og hjælpe A til at blive mere afklaret

• Afslut med en opsummering af ambivalensen og spørg: så hvor

er du lige nu…?

• Byt roller

34


Dans ikke brydning

35


Videodemonstration Pony Tail John (26 min.)

Rådgiver

Kig efter

• Empati

• Ånden i metoden

• Udforskning af ambivalens

• Udvikling af diskrepans

36

Klient

Kig efter

• Fordele ved forbrug

• Ulemper ved forbrug

• Argumenter for forandring

• Argumenter for status quo


Øvelse til video

Grupper af 3-4 personer besvarer følgende:

• Hvilket stadie (jf. Stages of Change) befinder

John sig i?

• Hvor vigtig er en forandring nu og her for

John? (på en skala fra 0-10)

• Hvor stor er John’s tro på at han kan forandre

sig nu og her? (på en skala fra 0-10)

• Hvad skaber udvikling og motivation?

37


Forandringsudsagn og forandringer

Ønske

Evne

Grunde

Nødvendighed

Forpligtelse

Tage skridt

38

Adfærdsændringer


Forandringsudsagn er som toppen af et isbjerg

39


Forholdet mellem forandringsudsagn og forandringer

”Processen med at vække og forme klientens

sprog hen imod forandring under

terapisessioner er blevet inddraget som en

årsagsmekanisme i Motivational Interviewing

(MI). I overensstemmelse med Bems

selvopfattelsesteori (1972) opstillede Miller og

Rollnick (1991, 2002) hypoteser om, at det er det

at ytre en mening, enten for eller imod

forandring, der fremkalder troen på det.

Følgelig: klienter, der taler for forandring i MIsessioner,

er faktisk i gang med at overbevise

sig selv om, at forandre sig mens de taler.”

(Theresa B. Moyers (ph.d.) & Tim Martin (ph.d.).

Journal of Substance Abuse Treatment 30 (2006)

245-251).

40


Klientudsagn – to typer

Status quo udsagn

• Jeg er glad for at ryge

• Jeg vil ikke kunne mærke

forandringen

• Jeg kan ikke

• Det er ikke nødvendigt

• Jeg ønsker ikke

forandringer

41

Forandringsudsagn

• Jeg hoster og hakker

• Jeg vil få det meget

bedre

• Jeg kan hvis jeg vil

• Jeg SKAL

• Jeg vil gerne ændre

adfærd


Forandringsudsagn – 6 forskellige kategorier

Forandringsudsagn

er udtryk, der

fortæller om

personens egne

grunde og fordele

ved forandring

Ytringer om Ønsker

"Jeg ville ønske jeg kunne tabe mig", "Jeg kunne tænke mig …"

Ytringer om Evner

"Jeg tror godt jeg kan tabe mig"

Ytringer om Grunde

"Det er jo sundhedsskadeligt at være så overvægtig og inaktiv"

Ytringer om Nødvendighed

"Der er ikke noget at diskutere – jeg SKAL tabe mig", "Jeg er nødt til …"

Ytringer om Forpligtelse

"Jeg gør det på mandag" – jf. "I do" i kirken

Ytringer om at Tage skridt

"Jeg har allerede skåret ned på smøgerne", "Jeg tager medicinen"

42


Øvelse: At genkende forandringsudsagn

Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn

– vurder hvilken type

• Jeg elsker at ryge smøger

• Jeg hader dette behandlingsforløb – vil I ikke bare lade mig være?

• Jeg er nødt til at få et job

• Jeg vil bare gerne vågne og føle at jeg skal noget

• Det er bare helt udelukket at jeg skal være arbejdsløs igen

• Jeg har ikke råd til at tage så mange stoffer

• Hvis jeg fortsætter risikerer jeg at miste mit job

• Jeg tror faktisk godt at jeg kan skære ned på mit forbrug

• Jeg er sikker på jeg kan få et job

43


Forandringsudsagn – Kategoriser disse udsagn

Emne: Vægttab

• Jeg kunne godt tænke mig at tabe mig

• Jeg tror godt jeg kunne tabe 10 kilo

• Jeg er begyndt at cykle på arbejde

• Jeg ville få mere energi

• Jeg skal tabe 10 kilo – mandag!

• Jeg er nødt til at tabe 10 kilo

44


Forandringsudsagn – Kategoriser disse udsagn

Emne: Jobsøgning

• Jeg kunne godt tænke mig et job

• Jeg tror godt jeg kan finde et job

• Jeg er begyndt at søge igen

• Jeg ville få råd til lækkert tøj

• Jeg sender 3 ansøgninger i denne uge

• Jeg er nødt til at få et job

45


Forandringsudsagn – Kategoriser disse udsagn

Emne: Rygestop

• Jeg er nødt til at stoppe med at ryge

• Jeg ville ønske jeg kunne stoppe

• Jeg kvitter smøgerne til den 1.

• Jeg ville være sundere hvis jeg stoppede

• Jeg tror jeg kan gøre det

• Jeg tygger faktisk nikotin tyggegummi nu

46


Forandringsudsagn – noter forandringsudsagn

• Case 1 s. 101

• Case 2 s. 186

47


Hvordan fremkalder og behandler vi forandringsudsagn?

Åbne spørgsmål

"Hvilke tanker gør du dig i øjeblikket om din situation?" Åbner klientens perspektiv.

Anerkendende vinkler

"Så du har faktisk allerede fået ændret en masse ting på 3 måneder, som du til at starte

med troede ville tage et år". "Hvad får det dig til at tænke om dig selv?" Hjælper klienten

til at se sig som ressourcefuld.

Reflekterende lytning

"Så du vil gerne tabe dig for at blive mere fit". Reflekterer det sagte tilbage. Inviterer

klienten til at fortsætte med at tale. Teknik der viser empati. Papegøje el. fortolkning.

Opsummering

"På den ene side kan du godt lide rusen ved alkoholen, og du kan lide at hygge dig med

gutterne med nogle øl. På den anden side bekymrer dit forbrug dig også: Du synes ikke

du er nærværende hjemme, og du fortæller at du glemmer vigtige ting".

48


Lukkede spørgsmål

Har et kort svar (ja/nej)

• Har du drukket i denne uge?

Spørger efter en specifik information

• Hvor bor du?

Kan indeholde flere valg

• Hvad er din plan: stoppe, skære ned eller

fortsætte med at ryge?

Begrænser samtalepartnerens muligheder

49


Hvordan skaber vi forandringsudsagn?

Åbne spørgsmål – hvad er det?

• ’Story starters’

• Spørgsmål der ikke kan besvares med ’ja’ eller ’nej’

eller ’5. maj’

• Spørgsmål der opmuntrer klienten til at tale

• Spørgsmål der åbner for klientens perspektiv og

giver klienten mulighed for at udtrykke sig frit

• Kan indeholde implicitte forudsætninger: ’Hvad kan

du gøre?’ I stedet for ’Kan du gøre noget’?

• Starter ofte med hv-ord

50


Spørgsmål er styrende

”Man må huske, at spørgsmål i betydelig grad ’bebuder’ svaret, fordi det

indkredser områder for et passende svar” (Karl Tomm, 1992)

Eksempel:

Kan du gøre noget?

Hvad tror du at du kan gøre?

Det første spørgsmål er et lukket spørgsmål. Det andet spørgsmål er et

åbent spørgsmål med indbygget kompetencetilskrivelse.

51


Øvelse – Åbne/lukkede spørgsmål

Gå sammen 3 og 3. Besvar om følgende spørgsmål er åbne eller lukkede.

1. Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer?

2. Hvor voksede du op?

3. Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilværelse?

4. Hvor gammel bliver en ræv?

5. Hvad bringer dig herind i dag?

6. Har du nogensinde tænkt på det at gå en tur som en enkel form for motion?

7. Hvilke fordele ser du ved at få et job? Og ulemper?

8. Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer og løst problemer i dit liv?

9. Hvorfor?

10. Kunne det være en ide at overveje at cykle til og fra arbejde?

52


At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn

Ti strategier til at fremkalde forandringsudsagn

53


At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn

Videosekvens omkring værdier og rygning ved brug af værdikort

Opgaver:

Gruppe 1: noter klientens forandringsudsagn

Gruppe 2: noter hvilke spørgsmål rådgiveren stiller, der bevidst

styrer i retning af forandringsudsagn

54


At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn

Værdikort

1. Bed personen om at sortere kortene ud fra hvad der

er ikke vigtigt, vigtigt, meget vigtigt

2. Bed personen om at prioritere de 3-5 vigtigste

værdier

3. Spørg personen hvordan han opfatter disse værdier

og hvorfor de er vigtige for vedkommende (tag en ad

gangen)

4. Spørg hvorledes disse værdier harmonerer med

personens handlinger (evt. udvikling af diskrepans)

55


Diskrepans

Diskrepans betyder uoverensstemmelse. At vælge diskrepans som

samtalestrategi indebærer, at man sammen med personen hjælper personen til at

se, at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger eller mellem

personens dybeste værdier og måde at leve sit liv på. Eksempler:

• En god mor er der for sine børn når de har behov – Jeg er ikke der ikke for mine

børn når jeg tager heroin – Jeg må stoppe med at tage heroin.

• Når jeg kører bil samtidig med at jeg drikker bringer jeg andres liv i fare – Jeg

ønsker ikke at dræbe andre i en trafikulykke – Jeg bliver nødt til at stoppe med at

drikke når jeg kører bil

• At drikke mere end 35 genstande om ugen vil medføre sundhedsmæssige

problemer – jeg drikker normalt 50 genstande om ugen – Jeg bør holde op med at

drikke da jeg ønsker et sundt liv.

Udvikling af diskrepans består i at hjælpe personen med at udforske bekymringer,

utilfredshed og ubehag ved den nuværende adfærd og samtidig hjælpe personen

til at anerkende vigtigheden af forandring gennem en oplevelse af at personens liv

matcher med personens værdier.

56


Anerkendelse i DMS

Ved tale om problemer er det meget let at blive

optaget af problemerne og glemme de positive ting.

Mange af de personer vi møder er ’unsuccessful

self-changers’ (DiClimente)

Anerkendelse handler om at:

• Vise personen respekt som menneske

• Respektere deres værdier

• Respektere deres kampe

• Respektere deres følelser

• Hjælpe personen til at se sig selv som

ressourcefuld

57


Anerkendelse i DMS

Et par eksempler:

En mor der er bekymret for at myndighederne vil

fratage hende sit barn: ’Du er en person der

bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for

at beholde det.’

En person der gentagne gange er indgået i

misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: ’Du er

virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du

fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes’.

En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller

om hvor hårdt det er: ’Det er hårdt og til tider meget

udfordrende – du må virkelig være en stærk person

når du holder fast som du gør.’

58


Anerkendelse i DMS

Et par ting at huske om anerkendende udsagn:

• Pas på det ikke bliver falsk/kunstigt

• Undgå at dømme og tale ned til

• Er forskelligt fra ros og komplimenter

• Undgå at bruge ordet ’jeg’ – brug ordet ’du’

• Fokuser på beskrivelser ikke evalueringer

• Tænk på anerkendende udsagn som tilskrivelse af

ressourcer til personen

• Vær katalysator for ressourcetænkning frem for

mangeltænkning

59


Anerkendelse i DMS

Et par eksempler:

En mor der er bekymret for at myndighederne vil

fratage hende sit barn: ’Du er en person der

bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for

at beholde det.’

En person der gentagne gange er indgået i

misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: ’Du er

virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du

fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes’.

En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller

om hvor hårdt det er: ’Det er hårdt og til tider meget

udfordrende – du må virkelig være en stærk person

når du holder fast som du gør.’

60


Øvelse i anerkendelse – Ressourcespotting

Lav anerkendende udsagn ud fra følgende udsagn: (pas på det ikke bliver

overfladisk eller latterligt)

• ’Nu er jeg for tredje gang faldet i’

• ’Jeg har søgt job i 5 måneder nu og har sendt 50 ansøgninger – uden held’

• ’Jeg prøver virkelig at spise sundere, men det er bare ikke så let – det

lykkedes kun i 3 uger’

• ’I virkeligheden har jeg jo ønsket at kvitte smøgerne i de sidste 10 år af mit liv’

• ’Sidste gang jeg forsøgte at blive stoffri troede jeg at jeg skulle dø’

• ’Puha det er hårdt: mit parforhold fungerer ikke, børnene rydder ikke op på

værelset og på jobbet er jeg den eneste der laver noget’

61


Reflekterende lytning

• 3 steder hvor

kommunikationen kan gå

galt:

• Mange sproglige

misforståelser opstår pga.

uoverensstemmelser i

betydning af ord

• Ved at reflektere klientens

udsagn sikrer du dig at I er

samme sted – og dette viser

du klienten

• Reflekterende lytning og

empati er intimt forbundet

62

2. Ord der

udtales

1. Det der menes

Mening

3. Ord der

høres

4. Ord der fortolkes

Mening


Reflekterende lytning

Reflekterende lytning bruges til at vise accept og til at opbygge det

empatiske forhold. Ved at vise, at man giver plads og accepterer

det personen siger, opbygger man et tillidsforhold mellem person

og rådgiver. Reflekterende lytning sikrer at man fokuserer

processen på personen og ikke rådgiveren og man opfordrer

personen til at udforske sine tanker, følelser og konflikter.

I en samtale med en ung person kan denne f.eks. sige:

’Min mor er sådan et fjols. Hun fortæller mig altid hvad jeg skal

gøre og vil ikke lade mig gøre noget som helst af det jeg kan lide’.

Ved at bruge reflekterende lytning kan man sige: “Så du er ret

frustreret i øjeblikket fordi din mor behandler dig som et barn”.

Dette vil få den unge til at føle sig hørt og forstået og den unge vil

åbne endnu mere op omkring hans/hendes følelser om det at være

teenager.

63


Reflekterende lytning

Reflekterende udsagn er:

• Som et spejlbillede

• Påstande snarere end spørgsmål

• Et gæt der udtrykker en hypotese om

klientens mening, holdning, følelser,

oplevelse osv.

• Et spejl der til tider godt må have buler og

dermed skabe refleksion

• ”Tilbagelægninger”

• Styrende

64


Reflekterende lytning

Eksempler

• ’Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre’

– ’Du føler dig lidt forvirret i øjeblikket’

• ’Jeg ved ikke om det er alle de bajere der gør at jeg mister koncentrationen’

– ’Du tænker om der er en sammenhæng mellem dit forbrug og din koncentration’

• ’Jeg må til at spise sundere’

– ’Der er nogle ting ved din kost du vil ændre’

• ’Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke’

– ’Du har nogle bekymringer i forhold til at drikke’

• ’Jeg har ikke noget egentligt problem med alkohol’

– ’Dit forbrug bekymrer dig ikke’

• ’Ja ok skemaet viser at jeg drikker mere end 8 genstande om dagen, men jeg er ikke alkoholiker’

– ’Jeg kunne forestille mig at det er forvirrende for dig når du ser dit forbrug på denne måde: på

den ene side passer ordet ’alkoholiker’ ikke på dig fordi tingene bare ikke er så slemme,

omvendt kan du se at der er ved at opstå nogle problemer omkring dig’

• ’Sundhed er vigtigt for mig’

– ’Sundhed er noget du virkelig vil ofre noget for’

65


Reflekterende lytning

Starter ofte med

• Så du føler at…

• Du tænker om…at…

• Du har en oplevelse af…

• Det lyder som om du…

• Det virker på dig som om…

• Så du…

66


Reflekterende lytning

Eksempler på ikke-reflekterende lytning:

• Det kender jeg godt fra min søster…

• Det var ligesom i går, da jeg…

• Det er jeg ikke enig i…

• Det du mener er i virkeligheden…

• Det minder mig om dengang da…

• Dit problem handler vist mere om…

• Måske skulle du hellere…

67


Øvelse i reflekterende lytning

In the moment

Lav reflekterende udsagn

68


Opsummeringen – Hvad er det?

• En genfortælling af det personen har sagt. Det er et

spejl, hvor personen kan høre sig selv og få mulighed

for at reflektere over det han/hun har sagt

• Opsummeringen samler vigtige temaer fra samtalen

og gør status over det der er sagt og kan forbinde

personens forandringsudsagn til en helhed – vi

hjælper her med at organisere personens tanker og

erfaringer

• I opsummeringen er vi styrende: hold fokus på

forandringsudsagn (men få også nuancerne med)

• Bruges ofte ved faseskift: afslutning af indledning,

afslutning af vigtighed og overgang til tro på egne

evner, afslutningen af samtalen og næste skridt

69


Opsummeringen – Hvad er det?

Eksempler

Sammenfatning og opsummering af et synspunkt:

• ’Det der er vigtigt for dig i forhold til din overvægt er din bekymring om dit

helbred, her tænker du særligt på risikoen for at udvikle diabetes. Du har

også andre bekymringer der går mere i retning af udseende og

forfængelighed’

Sammenfatning og opsummering af ambivalensens to sider:

• ’Så det lyder som du er lidt splittet. Du vil gerne ændre din livsstil, men

du har også en bekymring over hvorvidt det overhovedet er muligt for dig

at ændre din livsstil. Så på den ene side er du lidt usikker på om det vil

lykkes for dig, og på den anden side lyder det også som om, at det er

meget vigtigt for dig at ændre din livsstil til en sundere og dermed sikre

dit helbred - her tænker du også på dine børn og din rolle som

rollemodel’

70


Øvelse i opsummering

In the moment

Lav en opsummering

71


Øvelse i åbne spørgsmål, reflekterende lytning og opsummering

Grupper af 4 personer (1 fokusperson, 3 ’rådgivere’ der skiftevis stiller åbne

spørgsmål og laver reflekterende udsagn. Der startes med et åbent ? dernæst et

reflekterende udsagn, dernæst åbent ? Etc. Der afsluttes med en opsummering) I

bytter efter 7 min. Emnet for samtalen: Hvad der tiltrækker dig ved dit job.

Eksempel:

1: Fortæl mig hvad det er der tiltrækker dig ved dit job? (åbent spørgsmål)

Fokusperson: Hmm jamen det er det med at arbejde med mennesker

2: Så du holder meget af at arbejde med mennesker. (reflekterende lytning)

Fokusperson: Ja det er sgu fedt at se mennesker udvikle sig

3: Hvad giver det dig at se mennesker udvikle sig? (åbent spørgsmål)

Fokusperson: Tjae… det giver mig mening i arbejdslivet…

1: Så det at du ser mennesker udvikle sig, giver dig en mening med dit job og dit arbejdsliv (refleksion)

Fokusperson: Ja jeg tænker tit på mit job med et veltilfreds smil på læberne.

2: Sidst du gjorde det, hvad var der da sket på dit arbejde? (åbent spørgsmål)

Fokusperson: Hmm sjovt du spørger… jamen jeg oplevede faktisk her forleden at…

3: Opsummering: Du har ofte et smil på læberne når du tænker på dit job. Det der tiltrækker dig ved jobbet er det

at arbejde med mennesker i udvikling. Du fortæller at sidst du var rigtig glad for dit job, var da du…

Fokuspersonen må gerne irettesætte hvis de reflekterende udsagn ikke er ’rigtige’

72


Modstand – et relationelt fænomen

• Diskussion

• Ligegyldighed

• Passivitet

• Benægtelse

73


Modstand

• Modstand er noget der finder sted i

relationen mellem klient og rådgiver

• Modstand er et relationelt fænomen

• Modstand er klientens måde at sige til dig

at du skal gøre noget andet – uanset hvad

du gør, så gør noget andet

74


Modstand

Når du møder modstand så overvej om I er samme sted:

• Fokuserer du på tro på egne evner hvorimod klienten ikke

er overbevist om vigtigheden af forandringen?

• Overvurderer du klientens tro på egne evner og er ved at

skubbe klienten et sted hen han/hun ikke føler sig klar til?

• Er du i gang med at give løsninger i stedet for at lade

klienten selv finde løsningerne?

• Argumenterer du for én bestemt løsning hvor det måske er

mere komplekst for klienten?

• Ser du på det forkerte mål eller den forkerte strategi?

75


Modstand

Hvad gør vi når vi møder modstanden:

• Lyt til modstanden – giv den plads

• Gå med modstanden – reflekter den

• Undgå diskussion – mød ikke kraft med kraft

• Understreg personlig kontrol og autonomi

• Undersøg vigtighed og tro på egne evner

• Skift emne

76


Videodemonstration – The Rounder

Kig efter:

• Hvorledes rådgiveren (Teflon-Theresa) går

med modstanden

• Opbygger relationen vha. reflekterende

udsagn

• Ikke diskuterer

• Understreger personlig kontrol

77


Information

Vi giver f.eks. information for at:

• Sætte mennesker i stand til at tage bedre

vare på egen situation

• Forbedre menneskers mulighed for at øve

indflydelse på egen situation

• Påvirke mennesker til at ændre adfærd

• Informere mennesker om rettigheder og

pligter

78


Rådgivning – To elementer: Er til bør

Give information:

• ’Rygning øger risikoen for kræft med …’

• ’Reglerne for ledighed er således at …’

Overtalelse:

• ’Du bliver nødt til at stoppe med at ryge!’

• ’Du bliver nødt til at finde dig et job!’

Hvordan bringer vi vores faglige ekspertise ind i samtalen

på en måde, der respekterer klienten og dennes

autonomi, uden at det fungerer som overtalelse?

79


At give information dialogisk

UGU-modellen

–Udforsk hvad personen ved og ønsker at vide

–Giv relevant information på neutral måde

–Udforsk personens forhold til ny information

80


At give information dialogisk - øvelse

UGU-modellen

Her følger en bid fra en samtale, hvor rådgiveren

giver information og råd. Denne bid har brug for

at blive repareret så den følger UGU-modellen.

Som det er med enhver reparation skal noget

bevares og andet ændres. Noter hvordan du vil

ombygge dette udsagn – du behøver ikke bruge

samme ord, men prøv at udtrykke de tanker (og

den bekymring) der formidles i udsagnet

81


At give information dialogisk - eksempel

Jeg ved der er bivirkninger ved din medicin, men du kan ikke bare

tage dem når du har lyst. Antidepressiver fungerer ikke på den

måde; du skal tage dem regelmæssigt. Når du tager dem på den

måde du tager dem, får du alle bivirkningerne men ingen af

fordelene.

Bekymringen ved denne udtalelse er, at det gode råd er iklædt et

forsøg på overtalelse. Det vil sandsynligvis fungere bedre hvis

man bruger UGU modellen: eksempel

’Er det ok hvis jeg fortæller dig lidt om hvordan antidepressiver virker? Stop mig endelig hvis du

allerede har hørt det før.

Med denne type medicin tager det lidt tid inden man mærker effekten og derfor bør man tage dem

hver dag – hvordan passer det med din oplevelse?

Hvis man ikke tager medicinen dagligt får man ikke de doser der er nødvendige for at få en

gavnlig effekt – men man får dog desværre bivirkningerne . Jeg tror medicinen vil være gavnlig

for dig på sigt, men det er selvfølgelig dig der i sidste ende skal afgøre om du vil tage

medicinen. Hvad tænker du om dette?

82


At give information dialogisk - øvelse

’Du bør virkelig begynde at spise mere frugt og

grønt og skære ned på fast food’en. Hvis ikke du

gør det, risikerer du forhøjet blodtryk, og på sigt

øger du risikoen radikalt for en blodprop. Og det

er jo sådan, at risikoen for at dø af blodprop

nummer to, er væsentlig større end risikoen for at

dø fra den første du lige har haft. Du skal være

glad for at du er i live, så du bliver nødt til at tage

det alvorligt denne gang.’

83


Agenda setting skema

Andet?

Kost

Motion

Relationer

84

Stress

Udfordring

Alkohol

Rygning

Job


Agenda-setting skema – Multipel adfærd

• Misbrug er en kompleks størrelse hvor mange faktorer

spiller ind

• Forandringer bør tages et skridt ad gangen

• Vi er alle motiveret forskelligt for disse skridt

• Små vedvarende forandringer som personen selv vælger er

de forandringer der holder

• Små forandringer kan starte en domino effekt

Videosekvens: E chap. 4 scene 5

85


Agenda-setting skema – øvelse

Design et agenda setting skema for din arbejdsplads – den

skal indeholde de udfordringer dine ’klienter’ oftest møder og

derudover et par tomme felter. På næste side er et skema

du kan bruge, men du kan også bruge andre måder at lave

det på.

86


Agenda setting skema

Udfordring

87


En typisk dag

Denne strategi er ikke raketvidenskab – den går i al sin

enkelthed ud på, at personen beskriver en typisk dag i sit liv.

Udfordringen består i at få nyttig information uden at få for

meget information (det skal ikke tage en time):

Eksempel: ’Jeg ved lidt om hvordan dit liv ser ud, ud fra de

ting du tidligere har nævnt. Jeg ved dog ikke hvordan en

typisk dag ser ud for dig og det kan være nyttigt for mig at

vide lidt mere om. Så kan vi ikke lige bruge et par minutter

på at du fortæller mig lidt om hvordan en typisk dag ser ud

for dig. Hvis vi starter med når du står op om morgenen…’

Brug uddybende spørgsmål for at få relevante detaljer (hvad

tid står I op? Hvad sker der så?)

88


En typisk dag – øvelse

Lav en indledning til hvordan I kunne bruge strategien ’En

typisk dag’ i jeres arbejde

89


At lufte en bekymring

I stedet for at sige til en person at personen tager fejl eller gør

noget forkert, er det bedre blot at lufte bekymringen der

ligger bag:

Eksempel med prøveløsladt misbruger, der har besluttet sig

for at mødes med sine gamle venner fra misbrugsmiljøet:

’Jeg er lidt bekymret i forhold til din beslutning om at mødes

med dine gamle venner. Min bekymring går på at du måske

risikerer at falde i igen. Du har fortalt at sidste gang du var

ude på prøveløsladelse mødtes du med dine gamle venner,

og dette endte med at du tog stoffer igen og det resulterede i

at du så endte her i fængslet igen. Du har også fortalt mig at

du ikke vil ende her igen. Det er selvfølgelig dig der i sidste

ende bestemmer om du vil gøre det ene eller andet – hvad

tænker du om denne bekymring?’

Vær klar til at bruge de 4 værktøjer efterfølgende

90


At lufte en bekymring – øvelse

Lav et eksempel på hvordan I kunne bruge strategien ’At

lufte en bekymring’ i jeres job

91


92

Hjemmeopgave

• Gennemfør 3 samtaler, hvor du bevidst bruger teknikker og strategier

fra dette modul (Åbne spørgsmål, skalaspørgsmål, ambivalens,

værdikort…). Et godt råd: beslut dig inden samtalen for en bestemt

målsætning, f.eks. at målet for denne 1. samtale med en ny bruger er

at stille minimum 5 åbne spørgsmål. F.eks.: Fortæl mig hvad der er

den vigtigste grund til at du er kommet her i dag? Hvad kunne du godt

tænke dig at få ud af denne snak her? Hvad er det du godt kan lide

ved at tage stoffer? Hvad hæfter du dig særligt ved i relation til dit

forbrug af stoffer? Hvad har været de største ulemper forbundet med

dit forbrug af stoffer? Aftal med din gruppe en plan: f.eks. at du vil

prøve beslutningsbalancen med Kaj og værdikort med Michael.

• Noter til næste gang de vigtigste læringspunkter fra disse 3 samtaler:

– Hvad gik godt? Hvorfor gik det godt?

– Hvad var vanskeligt? Hvad gjorde det vanskeligt?

– Hvor har jeg udviklingsbehov? Hvad vil jeg gerne være bedre til?

92

More magazines by this user
Similar magazines