Øvelse - Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale 

Redskaber til at motivere mennesker til forandring 

10-11 november + 9 december 2010

Tankpassermodellen for motivation 

2

Et simpelt blik på forandring 

Forandringsproces 

Stabil 

tilstand 

4 

Stabil 

forandring 

Status Quo Ny status Quo

Det centrale fokus i Den Motiverende Samtale: 

Forholdet ml. rådgiveradfærd og forandringer 

Motivation er relationel 

Rådgiveradfærd: 

Empatisk 

Spørgende 

Autonomi 

Optimisme 

Ønske 

Evne 

Grunde 

Nødvendighed 

5 

Forpligtelse 

Tage skridt 

Handling/ 

adfærdsændringer

Program og læringsmål 

Modul I: Introduktion til Den Motiverende Samtale 

• Hvad er motivation 

• Forandringens stadier 

• Hvad er DMS? Ånd, principper og grundbegreber 

• Afklaring af ambivalens 

• Klientens udsagn – at spore motiverende udsagn 

• At skabe motiverende udsagn: åbne spørgsmål 

Modul II: De avancerede teknikker 

• At gå med modstanden 

• At give information på en klientcentreret måde 

• Øvelser/eksperimenter/træning/videodemo 

6

Hilse på hinanden og forventninger 

Tag et papkort og en tusch 

Find sammen 2 og 2 med en person du ikke kender 

Præsenter jer for hinanden: navn, hvor arbejder I og hvem 

motiverer I til hvad? 

Noter på kort 

Præsenter hinanden kort 

7

Hvad er motivation? 

Synonymer og associationer… 

8

Hvad er motivation? 

Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner 

Vigtighed 

9 

Motivation 

(Readyness to 

Change) 

Tro på egne evner

10 

Stages of Change Model 

Målet er nået! 

Vedligeholdelsesstadiet 

Før overvejelsesstadiet 

Tilbagefaldsstadiet 

Handlingsstadiet 

10 

Overvejelsesstadiet 

Forberedelsesstadiet

Stages of Change 

Forskellige faser i en vellykket 

forandringsproces: 

• Tænker over forandring 

• Beslutter at forandre sig 

• Forbereder sig 

• Forpligter sig 

• Handler og implementerer 

• Holder fast 

11

Øvelse – overtalelse 

• Gå sammen 2 og 2 

• A er styrende rådgiver B er sig selv 

• B du skal vælge en adfærd/situation som du enten ønsker at ændre, skal ændre, bør ændre, eller 

har overvejet at ændre, men som du endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent (cykelhjelm, 

mindre slik, motionere mere, flytte, skifte job…) 

• A spiller den styrende rådgiver. Du skal først: 

– Lytte lidt til B's problemstilling: på den ene side, på den anden side… (ca. 2-3 minutter) 

• Derefter (jf. næste slide): 

– Forklare hvorfor B bør ændre denne adfærd 

– Fortælle B om mindst 3 fordele ved at ændre adfærd 

– Fortælle B om hvordan han/hun kan ændre adfærden 

– Understrege hvor vigtigt det er for B at ændre adfærden 

– Beordre B til at gøre det! 

– B vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra 0-10 

12

Ordne refleksen 

Hvordan hjælper vi normalt andre mennesker? 

• Give råd 

• Tage styring 

• Foreskrive rigtige handlinger 

• Fortælle om løsninger 

• Vise vejen 

• Have autoritet 

• Jeg ved bedre 

13

Normale reaktioner på ordne refleksen 

• Sur 

• I opposition 

• Defensiv 

• Retfærdiggørende 

• Ikke forstået 

• Ikke hørt 

14 

• Overrumplet 

• Skam 

• Nedværdiget 

• Disengageret 

• Modstand 

• Kommer ikke igen

Øvelse – En smag af DMS 

Gå sammen 2 og 2 (samme som før) 

• A er rådgiver B er sig selv 

• B du skal vælge samme adfærd/situation som før 

• A lyt nu nøje med det formål at forstå dilemmaet – giv plads til 

historien 

• Giv ingen råd! 

• Stil blot disse 4 spørgsmål: 

– Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen? 

– På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen? 

– Og følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn 3 grunde 

– Derefter opsummerer rådgiveren B’s opfattelse af situationen og 

B’s gode grunde til forandring og stiller følgende nøglespørgsmål: 

– Så hvad tænker du om det? Hvad har du tænkt dig at gøre? 

– B svarer og vurderer til sidst sin motivation til forandring på en 

skala fra 0-10 

15

Skalaspørgsmålet 

Et klientcentreret og styrende værktøj til at skabe forandringsudsagn 

Hvor vigtig er en forandring for dig? 

5 

Status quo udsagn 

Forandringsudsagn 

16

Almindelige reaktioner på det at blive lyttet til 

• Forståelse 

• Vil tale mere 

• Kan lide rådgiveren 

• Åben 

• Accepteret 

• Respekteret 

17 

• Tryg 

• Engageret 

• Godt tilpas 

• Interesseret 

• Vil komme igen 

• Samarbejde

Litteratur 

At motivere mennesker til forandringer 

Kurset er hovedsageligt baseret på: 

• Miller & Rollnick 2002 

Motivationssamtalen 

• Miller, Rollnick & Butler 

MI in Health Care 

• Rollnick, Mason og Butler 1999 

Health Behavior Change 

• C. E. Mabech 2005 

Introduktion til Den Motiverende Samtale 

• Find mere på denmotiverendesamtale.dk 

18

Den Motiverende Samtale (eng: Motivational Interviewing) 

Hvad er Den Motiverende Samtale 

En evidensbaseret og videnskabeligt 

veldokumenteret metode til at motivere 

mennesker til forandringer. 

Anbefales bl.a. af Sundhedsstyrelsen i den 

borgerrettede sundhedsfremmende og 

forebyggende indsats 

Evidens (metaanalyser): 

• Dunn 2001 (misbrug): 29 studier: ¾ har 

signifikant effekt 

• Rubak 2005 (sundhed): 72 studier: ¾ har 

signifikant effekt. 15 min = 64% 

• Lundahl 2009 (25 år): 119 studier: ¾ har 

signifikant effekt. Lige så effektiv som CBT 

og 12-trinsprogrammer - på kortere tid! 

19

Den Motiverende Samtale 

Oprindeligt udviklet til samtaler om alkohol og 

stofmisbrug 

Oprindeligt designet til at have 1-3 samtaler – 

videreudviklet til også at kunne bruges på kortere tid 

Kan både bruges isoleret, som pre-treatment før anden 

behandling (spiseforstyrrelse, selvmord) og sammen 

med andre metoder (eks. CBT og 12-trinsprogrammer) 

Har et stærkt fokus på den terapeutiske relation: 

• Rosenthal effekten 

• 12 minutters forsøget 

20

Hvad er Den Motiverende Samtale? 

"En klientcentreret, styrende metode 

til at fremme indre motivation for 

forandring ved at udforske og 

afklare ambivalens" 

(Miller & Rollnick s. 47, mine udhævninger) 

21

Klientcentreret 

At arbejde klientcentreret vil sige 

• At arbejde med udgangspunkt i personens 

perspektiv og situation 

• At arbejde ud fra en forståelse af 

personens forandringsparathed 

• At arbejde med en samarbejdende relation 

hvor man respekterer personens valg og 

autonomi 

22

En klientcentreret og styrende metode 

Empati 

Diskrepans 

Empati Vigtighed 

Åbne ? 

Anerkende 

Reflektere 

Opsummere 

Ambivalens Empati 

Tro på evner 

Empati 

23

24 

Styrende – et eksempel på strukturering af en samtale 

Metaniveau 

Samtalestrategier 

1: Diskrepans 

2: Ambivalens 

3: Vigtighed 

4: Evner 

Handlingsniveau 

Samtaleteknikker 

1: Åbne spørgsmål 

2: Anerkendende udsagn 

3: Reflekterende lytning 

4: Opsummering 

Diskrepans Ambivalens Vigtighed Evner 

Åbent 

spørgsmål 

Hvordan 

hænger det 

sammen, at du 

fortæller at du 

er bange for at 

få kræft 

samtidig med 

at du ryger? 

Refleksion 

Ahh, så du 

tænker det 

bliver svært, 

men du kunne 

faktisk godt 

tænke dig at 

stoppe. 

Åbent 

spørgsmål 

Hvad er det 

egentlig du ser 

af gode ting 

ved at ryge? 

Og hvilke 

ulemper ser 

du? 

Åbent 

spørgsmål 

På en skala 

fra 0-10 hvor 

vigtigt er det 

for dig at 

stoppe? 

24 

Refleksion 

Så grundene 

til at stoppe er 

børn, helbred 

og økonomi 

Åbent 

spørgsmål 

På en skala fra 

0-10 hvor stor 

er din tro på 

dine evner 

Opsummering 

Du ligger på 

et 4-tal. Du 

tænker det 

kan blive 

vanskeligt, 

men omvendt 

ved du også at 

du har gjort det 

før, og du er 

sikker på at 

familien vil 

hjælpe 

Opsummering 

- af diskrepans 

- af ambivalens 

- af vigtighed 

- af evner

Teknikker & strategier for Den Motiverende Samtale 

Samtaleteknikker 

De konkrete redskaber 

• Åbne spørgsmål 

• Anerkendende udsagn 

• Reflekterende lytning 

• Opsummering 

25 

Samtalestrategier 

Det ’kort’ vi styrer efter 

• Udvikling af diskrepans 

• Afklaring af ambivalens 

• Udforskning af værdier 

• Synliggørelse af ressourcer

Ånden i Den Motiverende Samtale 

• Samarbejde ikke konfrontation 

• Frembringe ikke installere 

• Autonomi ikke autoritet 

Motto: 

Du er eksperten i dit liv – jeg er 

eksperten på, hvad der er af 

muligheder og hvad andre har gjort 

26

De 4 principper i Den Motiverende Samtale 

• Udtryk empati 


• Støt troen på egne evner 

• Undgå diskussion 

27

Motivationssamtalens ånd vs. traditionel rådgivning 

Motivationssamtalen 

• Respekt 

• Samarbejde 

• Frembringe 

• Autonomi - valgfrihed 

• Følelser 

• Motivation er der allerede 

• Motto: "Du er eksperten i dit liv" 

28 

Traditionel rådgivning 

• Bedreviden 

• Konfrontation 

• Undervisning/installere 

• Autoritet – intet valg 

• Information 

• Motivation fyldes på udefra 

• Motto: "Hvis jeg var i dine sko"

’Farlige antagelser’ 

Farlige antagelser: 

• At klienten burde forandre sig 

• At klienten ønsker at forandre sig 

• Klienten motiveres primært gennem sundhedsmæssige 

argumenter 

• En hård og bestemt tilgang er den bedste 

• Nu er det rette øjeblik for forandring 

• Hvis klienten ikke ønsker at forandre sig har samtalen 

været mislykket 

29

Ambivalens 

• Ambi: to – valens: gyldighed 

• Konflikt hvor man både tiltrækkes og frastødes 

af en mulighed. Modsatrettede og inkompatible 

følelser eller indstillinger overfor et fænomen → 

fastlåser personen 

• Jeg vil og jeg vil ikke (stoppe med at ryge, spise 

sundt, motionere, tage stoffer…) 

• Tegn på ambivalens: ”Ja, men …” (”Ja, jeg vil 

gerne stoppe med at ryge, men …”) 

• Normalt aspekt af menneskets natur 

• Ikke tegn på manglende motivation – tværtimod! 

30

Ambivalens – hvad er det? 

Ambivalens: en tilstand der går 

forud for forandring 

• At tøve 

• At være usikker 

• Ikke at kunne bestemme sig 

• At være ubeslutsom 

• At være i tvivl 

• At være inkonsistent 

• At være på nippet til 

• At stå mellem to 

• At have delte følelser 

• At være splittet 

• Den ene side åbner den anden side 

31 

For og imod

Beslutningsbalancen – at lade personen afveje fordele/ulemper 

Nuværende 

adfærd 

32 

Forandring 

Fordele Ulemper Fordele 

Ulemper

Forandringens pris - et simpelt redskab 

Nu Mål 

33

DMS’ grundbegreb: Ambivalens 

At udforske fordele og ulemper 

Øvelse i ambivalens – i grupper a 2 personer (en du ikke kender) 

• Vælg et emne der har betydning for dig (ikke for personligt) og 

som du føler dig splittet omkring 

• Udfyld skemaet for dig selv ved at udforske pro 

og con ved begge scenarier (hjemmeopgaven) 

• Rollespil: A er sig selv, B er rådgiver ud fra DMS’ principper og 

udforsker nysgerrigt A’s ambivalens (15 min) Don’t try to fix it! – 

Begræns ordnerrefleksen 

• Din rolle er først og fremmest at finde ud af A’s problemstilling 

og hjælpe A til at blive mere afklaret 

• Afslut med en opsummering af ambivalensen og spørg: så hvor 

er du lige nu…? 

• Byt roller 

34

Dans ikke brydning 

35

Videodemonstration Pony Tail John (26 min.) 

Rådgiver 

Kig efter 

• Empati 

• Ånden i metoden 

• Udforskning af ambivalens 


36 

Klient 

Kig efter 

• Fordele ved forbrug 

• Ulemper ved forbrug 

• Argumenter for forandring 

• Argumenter for status quo

Øvelse til video 

Grupper af 3-4 personer besvarer følgende: 

• Hvilket stadie (jf. Stages of Change) befinder 

John sig i? 

• Hvor vigtig er en forandring nu og her for 

John? (på en skala fra 0-10) 

• Hvor stor er John’s tro på at han kan forandre 

sig nu og her? (på en skala fra 0-10) 

• Hvad skaber udvikling og motivation? 

37

Forandringsudsagn og forandringer 

Ønske 

Evne 

Grunde 

Nødvendighed 

Forpligtelse 

Tage skridt 

38 

Adfærdsændringer

Forandringsudsagn er som toppen af et isbjerg 

39

Forholdet mellem forandringsudsagn og forandringer 

”Processen med at vække og forme klientens 

sprog hen imod forandring under 

terapisessioner er blevet inddraget som en 

årsagsmekanisme i Motivational Interviewing 

(MI). I overensstemmelse med Bems 

selvopfattelsesteori (1972) opstillede Miller og 

Rollnick (1991, 2002) hypoteser om, at det er det 

at ytre en mening, enten for eller imod 

forandring, der fremkalder troen på det. 

Følgelig: klienter, der taler for forandring i MIsessioner, 

er faktisk i gang med at overbevise 

sig selv om, at forandre sig mens de taler.” 

(Theresa B. Moyers (ph.d.) & Tim Martin (ph.d.). 

Journal of Substance Abuse Treatment 30 (2006) 

245-251). 

40

Klientudsagn – to typer 

Status quo udsagn 

• Jeg er glad for at ryge 

• Jeg vil ikke kunne mærke 

forandringen 

• Jeg kan ikke 

• Det er ikke nødvendigt 

• Jeg ønsker ikke 

forandringer 

41 


• Jeg hoster og hakker 

• Jeg vil få det meget 

bedre 

• Jeg kan hvis jeg vil 

• Jeg SKAL 

• Jeg vil gerne ændre 

adfærd

Forandringsudsagn – 6 forskellige kategorier 


er udtryk, der 

fortæller om 

personens egne 

grunde og fordele 

ved forandring 

Ytringer om Ønsker 

"Jeg ville ønske jeg kunne tabe mig", "Jeg kunne tænke mig …" 

Ytringer om Evner 

"Jeg tror godt jeg kan tabe mig" 

Ytringer om Grunde 

"Det er jo sundhedsskadeligt at være så overvægtig og inaktiv" 

Ytringer om Nødvendighed 

"Der er ikke noget at diskutere – jeg SKAL tabe mig", "Jeg er nødt til …" 

Ytringer om Forpligtelse 

"Jeg gør det på mandag" – jf. "I do" i kirken 

Ytringer om at Tage skridt 

"Jeg har allerede skåret ned på smøgerne", "Jeg tager medicinen" 

42

Øvelse: At genkende forandringsudsagn 

Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn 

– vurder hvilken type 

• Jeg elsker at ryge smøger 

• Jeg hader dette behandlingsforløb – vil I ikke bare lade mig være? 

• Jeg er nødt til at få et job 

• Jeg vil bare gerne vågne og føle at jeg skal noget 

• Det er bare helt udelukket at jeg skal være arbejdsløs igen 

• Jeg har ikke råd til at tage så mange stoffer 

• Hvis jeg fortsætter risikerer jeg at miste mit job 

• Jeg tror faktisk godt at jeg kan skære ned på mit forbrug 

• Jeg er sikker på jeg kan få et job 

43

Forandringsudsagn – Kategoriser disse udsagn 

Emne: Vægttab 

• Jeg kunne godt tænke mig at tabe mig 

• Jeg tror godt jeg kunne tabe 10 kilo 

• Jeg er begyndt at cykle på arbejde 

• Jeg ville få mere energi 

• Jeg skal tabe 10 kilo – mandag! 

• Jeg er nødt til at tabe 10 kilo 

44


Emne: Jobsøgning 

• Jeg kunne godt tænke mig et job 

• Jeg tror godt jeg kan finde et job 

• Jeg er begyndt at søge igen 

• Jeg ville få råd til lækkert tøj 

• Jeg sender 3 ansøgninger i denne uge 

• Jeg er nødt til at få et job 

45


Emne: Rygestop 

• Jeg er nødt til at stoppe med at ryge 

• Jeg ville ønske jeg kunne stoppe 

• Jeg kvitter smøgerne til den 1. 

• Jeg ville være sundere hvis jeg stoppede 

• Jeg tror jeg kan gøre det 

• Jeg tygger faktisk nikotin tyggegummi nu 

46

Forandringsudsagn – noter forandringsudsagn 

• Case 1 s. 101 

• Case 2 s. 186 

47

Hvordan fremkalder og behandler vi forandringsudsagn? 

Åbne spørgsmål 

"Hvilke tanker gør du dig i øjeblikket om din situation?" Åbner klientens perspektiv. 

Anerkendende vinkler 

"Så du har faktisk allerede fået ændret en masse ting på 3 måneder, som du til at starte 

med troede ville tage et år". "Hvad får det dig til at tænke om dig selv?" Hjælper klienten 

til at se sig som ressourcefuld. 

Reflekterende lytning 

"Så du vil gerne tabe dig for at blive mere fit". Reflekterer det sagte tilbage. Inviterer 

klienten til at fortsætte med at tale. Teknik der viser empati. Papegøje el. fortolkning. 

Opsummering 

"På den ene side kan du godt lide rusen ved alkoholen, og du kan lide at hygge dig med 

gutterne med nogle øl. På den anden side bekymrer dit forbrug dig også: Du synes ikke 

du er nærværende hjemme, og du fortæller at du glemmer vigtige ting". 

48

Lukkede spørgsmål 

Har et kort svar (ja/nej) 

• Har du drukket i denne uge? 

Spørger efter en specifik information 

• Hvor bor du? 

Kan indeholde flere valg 

• Hvad er din plan: stoppe, skære ned eller 

fortsætte med at ryge? 

Begrænser samtalepartnerens muligheder 

49

Hvordan skaber vi forandringsudsagn? 

Åbne spørgsmål – hvad er det? 

• ’Story starters’ 

• Spørgsmål der ikke kan besvares med ’ja’ eller ’nej’ 

eller ’5. maj’ 

• Spørgsmål der opmuntrer klienten til at tale 

• Spørgsmål der åbner for klientens perspektiv og 

giver klienten mulighed for at udtrykke sig frit 

• Kan indeholde implicitte forudsætninger: ’Hvad kan 

du gøre?’ I stedet for ’Kan du gøre noget’? 

• Starter ofte med hv-ord 

50

Spørgsmål er styrende 

”Man må huske, at spørgsmål i betydelig grad ’bebuder’ svaret, fordi det 

indkredser områder for et passende svar” (Karl Tomm, 1992) 

Eksempel: 

Kan du gøre noget? 

Hvad tror du at du kan gøre? 

Det første spørgsmål er et lukket spørgsmål. Det andet spørgsmål er et 

åbent spørgsmål med indbygget kompetencetilskrivelse. 

51

Øvelse – Åbne/lukkede spørgsmål 

Gå sammen 3 og 3. Besvar om følgende spørgsmål er åbne eller lukkede. 

1. Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer? 

2. Hvor voksede du op? 

3. Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilværelse? 

4. Hvor gammel bliver en ræv? 

5. Hvad bringer dig herind i dag? 

6. Har du nogensinde tænkt på det at gå en tur som en enkel form for motion? 

7. Hvilke fordele ser du ved at få et job? Og ulemper? 

8. Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer og løst problemer i dit liv? 

9. Hvorfor? 

10. Kunne det være en ide at overveje at cykle til og fra arbejde? 

52

At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn 

Ti strategier til at fremkalde forandringsudsagn 

53


Videosekvens omkring værdier og rygning ved brug af værdikort 

Opgaver: 

Gruppe 1: noter klientens forandringsudsagn 

Gruppe 2: noter hvilke spørgsmål rådgiveren stiller, der bevidst 

styrer i retning af forandringsudsagn 

54


Værdikort 

1. Bed personen om at sortere kortene ud fra hvad der 

er ikke vigtigt, vigtigt, meget vigtigt 

2. Bed personen om at prioritere de 3-5 vigtigste 

værdier 

3. Spørg personen hvordan han opfatter disse værdier 

og hvorfor de er vigtige for vedkommende (tag en ad 

gangen) 

4. Spørg hvorledes disse værdier harmonerer med 

personens handlinger (evt. udvikling af diskrepans) 

55

Diskrepans 

Diskrepans betyder uoverensstemmelse. At vælge diskrepans som 

samtalestrategi indebærer, at man sammen med personen hjælper personen til at 

se, at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger eller mellem 

personens dybeste værdier og måde at leve sit liv på. Eksempler: 

• En god mor er der for sine børn når de har behov – Jeg er ikke der ikke for mine 

børn når jeg tager heroin – Jeg må stoppe med at tage heroin. 

• Når jeg kører bil samtidig med at jeg drikker bringer jeg andres liv i fare – Jeg 

ønsker ikke at dræbe andre i en trafikulykke – Jeg bliver nødt til at stoppe med at 

drikke når jeg kører bil 

• At drikke mere end 35 genstande om ugen vil medføre sundhedsmæssige 

problemer – jeg drikker normalt 50 genstande om ugen – Jeg bør holde op med at 

drikke da jeg ønsker et sundt liv. 

Udvikling af diskrepans består i at hjælpe personen med at udforske bekymringer, 

utilfredshed og ubehag ved den nuværende adfærd og samtidig hjælpe personen 

til at anerkende vigtigheden af forandring gennem en oplevelse af at personens liv 

matcher med personens værdier. 

56

Anerkendelse i DMS 

Ved tale om problemer er det meget let at blive 

optaget af problemerne og glemme de positive ting. 

Mange af de personer vi møder er ’unsuccessful 

self-changers’ (DiClimente) 

Anerkendelse handler om at: 

• Vise personen respekt som menneske 

• Respektere deres værdier 

• Respektere deres kampe 

• Respektere deres følelser 

• Hjælpe personen til at se sig selv som 

ressourcefuld 

57


Et par eksempler: 

En mor der er bekymret for at myndighederne vil 

fratage hende sit barn: ’Du er en person der 

bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for 

at beholde det.’ 

En person der gentagne gange er indgået i 

misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: ’Du er 

virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du 

fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes’. 

En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller 

om hvor hårdt det er: ’Det er hårdt og til tider meget 

udfordrende – du må virkelig være en stærk person 

når du holder fast som du gør.’ 

58


Et par ting at huske om anerkendende udsagn: 

• Pas på det ikke bliver falsk/kunstigt 

• Undgå at dømme og tale ned til 

• Er forskelligt fra ros og komplimenter 

• Undgå at bruge ordet ’jeg’ – brug ordet ’du’ 

• Fokuser på beskrivelser ikke evalueringer 

• Tænk på anerkendende udsagn som tilskrivelse af 

ressourcer til personen 

• Vær katalysator for ressourcetænkning frem for 

mangeltænkning 

59


Et par eksempler: 

En mor der er bekymret for at myndighederne vil 

fratage hende sit barn: ’Du er en person der 

bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for 

at beholde det.’ 

En person der gentagne gange er indgået i 

misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: ’Du er 

virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du 

fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes’. 

En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller 

om hvor hårdt det er: ’Det er hårdt og til tider meget 

udfordrende – du må virkelig være en stærk person 

når du holder fast som du gør.’ 

60

Øvelse i anerkendelse – Ressourcespotting 

Lav anerkendende udsagn ud fra følgende udsagn: (pas på det ikke bliver 

overfladisk eller latterligt) 

• ’Nu er jeg for tredje gang faldet i’ 

• ’Jeg har søgt job i 5 måneder nu og har sendt 50 ansøgninger – uden held’ 

• ’Jeg prøver virkelig at spise sundere, men det er bare ikke så let – det 

lykkedes kun i 3 uger’ 

• ’I virkeligheden har jeg jo ønsket at kvitte smøgerne i de sidste 10 år af mit liv’ 

• ’Sidste gang jeg forsøgte at blive stoffri troede jeg at jeg skulle dø’ 

• ’Puha det er hårdt: mit parforhold fungerer ikke, børnene rydder ikke op på 

værelset og på jobbet er jeg den eneste der laver noget’ 

61


• 3 steder hvor 

kommunikationen kan gå 

galt: 

• Mange sproglige 

misforståelser opstår pga. 

uoverensstemmelser i 

betydning af ord 

• Ved at reflektere klientens 

udsagn sikrer du dig at I er 

samme sted – og dette viser 

du klienten 

• Reflekterende lytning og 

empati er intimt forbundet 

62 

2. Ord der 

udtales 

1. Det der menes 

Mening 

3. Ord der 

høres 

4. Ord der fortolkes 

Mening


Reflekterende lytning bruges til at vise accept og til at opbygge det 

empatiske forhold. Ved at vise, at man giver plads og accepterer 

det personen siger, opbygger man et tillidsforhold mellem person 

og rådgiver. Reflekterende lytning sikrer at man fokuserer 

processen på personen og ikke rådgiveren og man opfordrer 

personen til at udforske sine tanker, følelser og konflikter. 

I en samtale med en ung person kan denne f.eks. sige: 

’Min mor er sådan et fjols. Hun fortæller mig altid hvad jeg skal 

gøre og vil ikke lade mig gøre noget som helst af det jeg kan lide’. 

Ved at bruge reflekterende lytning kan man sige: “Så du er ret 

frustreret i øjeblikket fordi din mor behandler dig som et barn”. 

Dette vil få den unge til at føle sig hørt og forstået og den unge vil 

åbne endnu mere op omkring hans/hendes følelser om det at være 

teenager. 

63


Reflekterende udsagn er: 

• Som et spejlbillede 

• Påstande snarere end spørgsmål 

• Et gæt der udtrykker en hypotese om 

klientens mening, holdning, følelser, 

oplevelse osv. 

• Et spejl der til tider godt må have buler og 

dermed skabe refleksion 

• ”Tilbagelægninger” 

• Styrende 

64


Eksempler 

• ’Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre’ 

– ’Du føler dig lidt forvirret i øjeblikket’ 

• ’Jeg ved ikke om det er alle de bajere der gør at jeg mister koncentrationen’ 

– ’Du tænker om der er en sammenhæng mellem dit forbrug og din koncentration’ 

• ’Jeg må til at spise sundere’ 

– ’Der er nogle ting ved din kost du vil ændre’ 

• ’Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke’ 

– ’Du har nogle bekymringer i forhold til at drikke’ 

• ’Jeg har ikke noget egentligt problem med alkohol’ 

– ’Dit forbrug bekymrer dig ikke’ 

• ’Ja ok skemaet viser at jeg drikker mere end 8 genstande om dagen, men jeg er ikke alkoholiker’ 

– ’Jeg kunne forestille mig at det er forvirrende for dig når du ser dit forbrug på denne måde: på 

den ene side passer ordet ’alkoholiker’ ikke på dig fordi tingene bare ikke er så slemme, 

omvendt kan du se at der er ved at opstå nogle problemer omkring dig’ 

• ’Sundhed er vigtigt for mig’ 

– ’Sundhed er noget du virkelig vil ofre noget for’ 

65


Starter ofte med 

• Så du føler at… 

• Du tænker om…at… 

• Du har en oplevelse af… 

• Det lyder som om du… 

• Det virker på dig som om… 

• Så du… 

66


Eksempler på ikke-reflekterende lytning: 

• Det kender jeg godt fra min søster… 

• Det var ligesom i går, da jeg… 

• Det er jeg ikke enig i… 

• Det du mener er i virkeligheden… 

• Det minder mig om dengang da… 

• Dit problem handler vist mere om… 

• Måske skulle du hellere… 

67

Øvelse i reflekterende lytning 

In the moment 

Lav reflekterende udsagn 

68

Opsummeringen – Hvad er det? 

• En genfortælling af det personen har sagt. Det er et 

spejl, hvor personen kan høre sig selv og få mulighed 

for at reflektere over det han/hun har sagt 

• Opsummeringen samler vigtige temaer fra samtalen 

og gør status over det der er sagt og kan forbinde 

personens forandringsudsagn til en helhed – vi 

hjælper her med at organisere personens tanker og 

erfaringer 

• I opsummeringen er vi styrende: hold fokus på 

forandringsudsagn (men få også nuancerne med) 

• Bruges ofte ved faseskift: afslutning af indledning, 

afslutning af vigtighed og overgang til tro på egne 

evner, afslutningen af samtalen og næste skridt 

69

Opsummeringen – Hvad er det? 

Eksempler 

Sammenfatning og opsummering af et synspunkt: 

• ’Det der er vigtigt for dig i forhold til din overvægt er din bekymring om dit 

helbred, her tænker du særligt på risikoen for at udvikle diabetes. Du har 

også andre bekymringer der går mere i retning af udseende og 

forfængelighed’ 

Sammenfatning og opsummering af ambivalensens to sider: 

• ’Så det lyder som du er lidt splittet. Du vil gerne ændre din livsstil, men 

du har også en bekymring over hvorvidt det overhovedet er muligt for dig 

at ændre din livsstil. Så på den ene side er du lidt usikker på om det vil 

lykkes for dig, og på den anden side lyder det også som om, at det er 

meget vigtigt for dig at ændre din livsstil til en sundere og dermed sikre 

dit helbred - her tænker du også på dine børn og din rolle som 

rollemodel’ 

70

Øvelse i opsummering 

In the moment 

Lav en opsummering 

71

Øvelse i åbne spørgsmål, reflekterende lytning og opsummering 

Grupper af 4 personer (1 fokusperson, 3 ’rådgivere’ der skiftevis stiller åbne 

spørgsmål og laver reflekterende udsagn. Der startes med et åbent ? dernæst et 

reflekterende udsagn, dernæst åbent ? Etc. Der afsluttes med en opsummering) I 

bytter efter 7 min. Emnet for samtalen: Hvad der tiltrækker dig ved dit job. 

Eksempel: 

1: Fortæl mig hvad det er der tiltrækker dig ved dit job? (åbent spørgsmål) 

Fokusperson: Hmm jamen det er det med at arbejde med mennesker 

2: Så du holder meget af at arbejde med mennesker. (reflekterende lytning) 

Fokusperson: Ja det er sgu fedt at se mennesker udvikle sig 

3: Hvad giver det dig at se mennesker udvikle sig? (åbent spørgsmål) 

Fokusperson: Tjae… det giver mig mening i arbejdslivet… 

1: Så det at du ser mennesker udvikle sig, giver dig en mening med dit job og dit arbejdsliv (refleksion) 

Fokusperson: Ja jeg tænker tit på mit job med et veltilfreds smil på læberne. 

2: Sidst du gjorde det, hvad var der da sket på dit arbejde? (åbent spørgsmål) 

Fokusperson: Hmm sjovt du spørger… jamen jeg oplevede faktisk her forleden at… 

3: Opsummering: Du har ofte et smil på læberne når du tænker på dit job. Det der tiltrækker dig ved jobbet er det 

at arbejde med mennesker i udvikling. Du fortæller at sidst du var rigtig glad for dit job, var da du… 

Fokuspersonen må gerne irettesætte hvis de reflekterende udsagn ikke er ’rigtige’ 

72

Modstand – et relationelt fænomen 

• Diskussion 

• Ligegyldighed 

• Passivitet 

• Benægtelse 

73

Modstand 

• Modstand er noget der finder sted i 

relationen mellem klient og rådgiver 

• Modstand er et relationelt fænomen 

• Modstand er klientens måde at sige til dig 

at du skal gøre noget andet – uanset hvad 

du gør, så gør noget andet 

74

Modstand 

Når du møder modstand så overvej om I er samme sted: 

• Fokuserer du på tro på egne evner hvorimod klienten ikke 

er overbevist om vigtigheden af forandringen? 

• Overvurderer du klientens tro på egne evner og er ved at 

skubbe klienten et sted hen han/hun ikke føler sig klar til? 

• Er du i gang med at give løsninger i stedet for at lade 

klienten selv finde løsningerne? 

• Argumenterer du for én bestemt løsning hvor det måske er 

mere komplekst for klienten? 

• Ser du på det forkerte mål eller den forkerte strategi? 

75

Modstand 

Hvad gør vi når vi møder modstanden: 

• Lyt til modstanden – giv den plads 

• Gå med modstanden – reflekter den 

• Undgå diskussion – mød ikke kraft med kraft 

• Understreg personlig kontrol og autonomi 

• Undersøg vigtighed og tro på egne evner 

• Skift emne 

76

Videodemonstration – The Rounder 

Kig efter: 

• Hvorledes rådgiveren (Teflon-Theresa) går 

med modstanden 

• Opbygger relationen vha. reflekterende 

udsagn 

• Ikke diskuterer 

• Understreger personlig kontrol 

77

Information 

Vi giver f.eks. information for at: 

• Sætte mennesker i stand til at tage bedre 

vare på egen situation 

• Forbedre menneskers mulighed for at øve 

indflydelse på egen situation 

• Påvirke mennesker til at ændre adfærd 

• Informere mennesker om rettigheder og 

pligter 

78

Rådgivning – To elementer: Er til bør 

Give information: 

• ’Rygning øger risikoen for kræft med …’ 

• ’Reglerne for ledighed er således at …’ 

Overtalelse: 

• ’Du bliver nødt til at stoppe med at ryge!’ 

• ’Du bliver nødt til at finde dig et job!’ 

Hvordan bringer vi vores faglige ekspertise ind i samtalen 

på en måde, der respekterer klienten og dennes 

autonomi, uden at det fungerer som overtalelse? 

79

At give information dialogisk 

UGU-modellen 

–Udforsk hvad personen ved og ønsker at vide 

–Giv relevant information på neutral måde 

–Udforsk personens forhold til ny information 

80

At give information dialogisk - øvelse 

UGU-modellen 

Her følger en bid fra en samtale, hvor rådgiveren 

giver information og råd. Denne bid har brug for 

at blive repareret så den følger UGU-modellen. 

Som det er med enhver reparation skal noget 

bevares og andet ændres. Noter hvordan du vil 

ombygge dette udsagn – du behøver ikke bruge 

samme ord, men prøv at udtrykke de tanker (og 

den bekymring) der formidles i udsagnet 

81

At give information dialogisk - eksempel 

Jeg ved der er bivirkninger ved din medicin, men du kan ikke bare 

tage dem når du har lyst. Antidepressiver fungerer ikke på den 

måde; du skal tage dem regelmæssigt. Når du tager dem på den 

måde du tager dem, får du alle bivirkningerne men ingen af 

fordelene. 

Bekymringen ved denne udtalelse er, at det gode råd er iklædt et 

forsøg på overtalelse. Det vil sandsynligvis fungere bedre hvis 

man bruger UGU modellen: eksempel 

’Er det ok hvis jeg fortæller dig lidt om hvordan antidepressiver virker? Stop mig endelig hvis du 

allerede har hørt det før. 

Med denne type medicin tager det lidt tid inden man mærker effekten og derfor bør man tage dem 

hver dag – hvordan passer det med din oplevelse? 

Hvis man ikke tager medicinen dagligt får man ikke de doser der er nødvendige for at få en 

gavnlig effekt – men man får dog desværre bivirkningerne . Jeg tror medicinen vil være gavnlig 

for dig på sigt, men det er selvfølgelig dig der i sidste ende skal afgøre om du vil tage 

medicinen. Hvad tænker du om dette? 

82

At give information dialogisk - øvelse 

’Du bør virkelig begynde at spise mere frugt og 

grønt og skære ned på fast food’en. Hvis ikke du 

gør det, risikerer du forhøjet blodtryk, og på sigt 

øger du risikoen radikalt for en blodprop. Og det 

er jo sådan, at risikoen for at dø af blodprop 

nummer to, er væsentlig større end risikoen for at 

dø fra den første du lige har haft. Du skal være 

glad for at du er i live, så du bliver nødt til at tage 

det alvorligt denne gang.’ 

83

Agenda setting skema 

Andet? 

Kost 

Motion 

Relationer 

84 

Stress 

Udfordring 

Alkohol 

Rygning 

Job

Agenda-setting skema – Multipel adfærd 

• Misbrug er en kompleks størrelse hvor mange faktorer 

spiller ind 

• Forandringer bør tages et skridt ad gangen 

• Vi er alle motiveret forskelligt for disse skridt 

• Små vedvarende forandringer som personen selv vælger er 

de forandringer der holder 

• Små forandringer kan starte en domino effekt 

Videosekvens: E chap. 4 scene 5 

85

Agenda-setting skema – øvelse 

Design et agenda setting skema for din arbejdsplads – den 

skal indeholde de udfordringer dine ’klienter’ oftest møder og 

derudover et par tomme felter. På næste side er et skema 

du kan bruge, men du kan også bruge andre måder at lave 

det på. 

86

Agenda setting skema 

Udfordring 

87

En typisk dag 

Denne strategi er ikke raketvidenskab – den går i al sin 

enkelthed ud på, at personen beskriver en typisk dag i sit liv. 

Udfordringen består i at få nyttig information uden at få for 

meget information (det skal ikke tage en time): 

Eksempel: ’Jeg ved lidt om hvordan dit liv ser ud, ud fra de 

ting du tidligere har nævnt. Jeg ved dog ikke hvordan en 

typisk dag ser ud for dig og det kan være nyttigt for mig at 

vide lidt mere om. Så kan vi ikke lige bruge et par minutter 

på at du fortæller mig lidt om hvordan en typisk dag ser ud 

for dig. Hvis vi starter med når du står op om morgenen…’ 

Brug uddybende spørgsmål for at få relevante detaljer (hvad 

tid står I op? Hvad sker der så?) 

88

En typisk dag – øvelse 

Lav en indledning til hvordan I kunne bruge strategien ’En 

typisk dag’ i jeres arbejde 

89

At lufte en bekymring 

I stedet for at sige til en person at personen tager fejl eller gør 

noget forkert, er det bedre blot at lufte bekymringen der 

ligger bag: 

Eksempel med prøveløsladt misbruger, der har besluttet sig 

for at mødes med sine gamle venner fra misbrugsmiljøet: 

’Jeg er lidt bekymret i forhold til din beslutning om at mødes 

med dine gamle venner. Min bekymring går på at du måske 

risikerer at falde i igen. Du har fortalt at sidste gang du var 

ude på prøveløsladelse mødtes du med dine gamle venner, 

og dette endte med at du tog stoffer igen og det resulterede i 

at du så endte her i fængslet igen. Du har også fortalt mig at 

du ikke vil ende her igen. Det er selvfølgelig dig der i sidste 

ende bestemmer om du vil gøre det ene eller andet – hvad 

tænker du om denne bekymring?’ 

Vær klar til at bruge de 4 værktøjer efterfølgende 

90

At lufte en bekymring – øvelse 

Lav et eksempel på hvordan I kunne bruge strategien ’At 

lufte en bekymring’ i jeres job 

91

92 

Hjemmeopgave 

• Gennemfør 3 samtaler, hvor du bevidst bruger teknikker og strategier 

fra dette modul (Åbne spørgsmål, skalaspørgsmål, ambivalens, 

værdikort…). Et godt råd: beslut dig inden samtalen for en bestemt 

målsætning, f.eks. at målet for denne 1. samtale med en ny bruger er 

at stille minimum 5 åbne spørgsmål. F.eks.: Fortæl mig hvad der er 

den vigtigste grund til at du er kommet her i dag? Hvad kunne du godt 

tænke dig at få ud af denne snak her? Hvad er det du godt kan lide 

ved at tage stoffer? Hvad hæfter du dig særligt ved i relation til dit 

forbrug af stoffer? Hvad har været de største ulemper forbundet med 

dit forbrug af stoffer? Aftal med din gruppe en plan: f.eks. at du vil 

prøve beslutningsbalancen med Kaj og værdikort med Michael. 

• Noter til næste gang de vigtigste læringspunkter fra disse 3 samtaler: 

– Hvad gik godt? Hvorfor gik det godt? 

– Hvad var vanskeligt? Hvad gjorde det vanskeligt? 

– Hvor har jeg udviklingsbehov? Hvad vil jeg gerne være bedre til? 

92

Øvelse - Den Motiverende Samtale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?