SØULYKKESRAPPORT PERNILLE FROM Forlis ... - Søfartsstyrelsen

sofartsstyrelsen.dk

SØULYKKESRAPPORT PERNILLE FROM Forlis ... - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT

PERNILLE FROM

Forlis

den 14. december 1999

OPKLARINGSENHEDEN

Vermundsgade 38 C

Postboks 2589

2100 København Ø

Tlf. 39 17 44 00

Fax 39 17 44 16

E-post oke@dma.dk

www.sofartsstyrelsen.dk

16. november 2000

Sag 199900448

Arkivkode 01.40.05

LGN


Ulykkens art: Forlis

1. Søulykken:

Ulykkessted: 11 sømil ØSØ af Rødvig. Position 55°10’ N - 012°42’ Ø

Ulykkestidspunkt: Den 14. december 1999 kl. ca. 12.15

Tilskadekomne: 1 omkommet

Skibets navn /

Havnekendingsnr.:

PERNILLE FROM

Hjemsted: Kalundborg

Kontrolnummer /

Kendingsbogstaver:

J 2213 / OWHA

Skibstype: Fiskeskib

Byggeår: 1957

Tonnage: 27,03 Brt

2. Skibet:

Længde / bredde /

dybde:

14,14 m / 4,54 m / 2,13 m

Maskineffekt: 219 kW

Besætning: 2

Rederi/ejer: Søren From Hansen

Side 2


3. Sammenfatning

Under trawlfiskeri blev trawlposen fyldt med rødmøg. Da rødmøget ikke kunne slæbes ud af posen,

besluttede skipperen at stoppe skibet og løfte posen op for at skære hul i denne. Under dette arbejde

røg frelserlinen ud, så de ikke kunne få fat i delestroppen. De måtte derfor, ved hjælp af en kæde, hive

på en større del af posen end normalt. Skibet krængede i takt med, at der blev hevet på posen. På

et tidspunkt ville skipperen fire ud igen, fordi skibet krængede for meget, men kunne ikke. Besætningsmedlemmet,

der var på dækket, gik forud efter en wiresaks, mens skipperen gik ned i lukafet

efter redningsdragter. Kort efter lagde skibet sig helt over på siden og sank. Det lykkedes skipperen

at komme ud og op i redningsflåden, men besætningsmedlemmet omkom.

4. Besætningen

Fiskeskipper: Uddannet fiskeskipper af 1. grad. Har siden 1977 hovedsageligt arbejdet som erhvervsfisker.

Har været ejer af PERNILLE FROM siden september 1998.

Besætningsmedlem: Havde arbejdet som fisker og skipper i en længere årrække.

5. Hændelsesforløbet

Forklaring fra fiskeskipperen

Den 14. december 1999 kl. 04.30 afgik PERNILLE FROM fra Rødvig. Skibet skulle på torskefiskeri

11-12 sømil fra Rødvig. Vejret var fint med vinden i øst 5-6 m/s og lidt dønning. Kl. ca. 06.00 påbegyndtes

fiskeriet, og der blev trawlet indtil sidst på formiddagen, hvor de opdagede, at trawlet var

fuldt af rødmøg. Røgmøg er rødtang, sand og sten, der er meget vanskeligt at få ud, når det er gået i

trawlet. Rødtang, sand og sten var slået løs fra havbunden som følge af orkanen den 3. december

1999.

Dagen før havde de også fyldt trawlet med rødmøg under fiskeri. De havde da skåret hul i trawlet for

at få rødmøget ud.

Denne dag begyndte de at hive trawlet hjem. Fiskeskipperen talte med en kollega på et andet fiskeskib,

som havde samme problem. Denne kollega ville prøve at få sandet ud af rødmøget i trawlet ved

at trække det efter skibet. Skipperen på PERNILLE FROM besluttede at prøve det samme, og sejlede

mod Rødvig med trawlet hængende ud over styrbord side og stående bagud. En del af trawlet var

rullet op på sidetromlen. Snørebåndet i bunden af posen var forsat bundet, da det ikke havde været

muligt at komme til at løsne dette.

Da de havde sejlet ca. 1 sømil mod Rødvig begyndte en styrestang ved trawlet i styrbord side at bøje

og tromlen begyndte at give sig. Skipperen drejede skibet rundt, så vinden kom ind på styrbord side

og stoppede skibet. Trawlet hang derefter lodret ned i vandet.

Skipperen, som fortsat var i styrehuset, kørte trawlet lidt ud, så besætningsmedlemmet, der stod ved

trawltromlen, kunne få fat i den øverste ende af frelserlinen og koble denne af trawlet. Besætningsmedlemmet

satte frelserlinen på spilkoppen og begyndte at hive. Spilkoppen blev igangsat ved

tromlen. Da p-ledet, der er et rustfrit led, som forbinder frelserlinen (den nederste ende) og delestroppen

på trawlposen, kom op til lønningen, skulle takkelwiren sjækles til p-ledet. Takkelwiren går

Side 3


fra et spil på bakken gennem en kraftblok/styreblok i masten. For enden af wiren sidder en sjækkel,

som skulle sjækles i p-ledet. Takkelspillet blev betjent fra styrehuset.

Besætningsmedlemmet holdt med den ene hånd frelserlinen, der gik om spilkoppen, mens han med

den anden hånd skulle sætte sjæklen i p-ledet. Under forsøg på dette tabte han bolten til sjæklen og

han gik derfor forud i skibet for at hente en ny sjækkel. Da han kom tilbage var frelserlinen løbet af

spilkoppen og ud, og det var ikke muligt at få fat i den igen, da trawlet hang lodret ned i vandet.

Fiskeskipperen hev nu så meget, som det var muligt på nettromlen. Derefter gik han ud agter for at

hente en kæde, der normalt blev brugt ved tyskertræk. I fællesskab satte de kæden om trawlposen og

sjæklede takkelwiren i kæden. Under dette arbejde stod skipperen ved agterkanten af den agterste

tromle, og besætningsmedlemmet stod ved forkanten.

Skipperen gik ind i styrehuset for at hive på takkelspillet. Besætningsmedlemmet stillede sig op under

bakken i styrbord side. Før han begyndte at hive var slagsiden ca. 5° til styrbord, fordi der også

var rødmøg i den del af trawlet, det sad på tromlen. Trawlet fyldte også mere på tromlen end normalt.

Skipperen hev forsigtigt på takkelspillet. Der var lidt dønning. Så snart takkelwiren blev stram,

fik skibet mere slagside, og denne blev øget i takt med, at der blev hevet ind på spillet. Det var hensigten

at få posen så højt op, at de kunne komme til at skære den op med en kniv, så de kunne få

rødmøget ud.

Da skibet havde fået så meget slagside, at der var vand på dækket, besluttede skipperen at fire trawlet

ud igen. Det var imidlertid ikke muligt at fire trawlet ud. Skipperen kunne fra styrehuset ikke se

kraftblokken/styreblokken, men han kunne se, at wiren blev kørt af takkelspillet og at wiren mellem

takkelspillet og blokken blev slæk. Skipperen antog, at sjæklen var blevet trukket gennem blokken

og ikke kunne komme tilbage.

Skipperen havde på intet tidspunkt set bunden af trawlposen over havoverfladen.

På dette tidspunkt krængede skibet ikke yderligere til styrbord. Der stod vand på dækket ca. halvt op

af lønnningen. Skipperen hørte besætningsmedlemmet sige, at han ville hente wiresaksen. Efterfølgende

kan skipperen godt se, at det ikke ville hjælpe at klippe wiren over ved takkelspillet, hvis

sjæklen sad fast i blokken, men han mener, at de på dette tidspunkt handlede på refleks.

For at kunne arbejde på dækket gik skipperen ned i lukafet agter for at hentede en redningsdragt, og

han tog en anden dragt frem, som lå i messen agten for styrehuset. I messen tog han dragten delvis

på, idet han bandt ærmerne om livet. Han tog den anden dragt ud af posen, så den lå klar.

Skibet lagde sig langsomt mere og mere over på styrbord side. Skipperen fik dragten helt på og kom

ud af styrehusdøren i styrbord side. Han trådte direkte op på trawlgalgen og videre op på styrehustaget.

Kort efter lå skibet næsten på siden, og skipperen lå i vandet. Maskinen gik først i stå, da skibet

lå ned på siden.

Fiskeskipperen lå et stykke tid i vandet. Han så skibet synke og observerede en redningskrans, nogle

kasser og til sidst redningsflåden, der kom op 50-60 meter borte. Han så intet til det andet besætningsmedlem.

Skipperen svømmede hen til redningsflåden, der lå med den rigtige side op, men var

halvt fyldt med vand. Mens han sad i flåden, affyrede han flere nødblus og nødraketter, når skibe

passerede, men uden at blive set. Redningsflådens nødsender blev aktiveret og sat ud.

Kl. 15.27 blev flåden observeret, og skipperen bjærget af skibet GREEN FLAKE. SOK blev informeret

og eftersøgning af besætningsmedlemmet blev igangsat. SOK var forinden blevet informeret

Side 4


af Flyveredningstjenesten om, at der var registreret en aktiv nødsender i området. I eftersøgningen

deltog 9 skibe, et fly og en helikopter.

6. Supplerende undersøgelser

Ved afgang var lastrummet fyldt med ca. 1 tons is, ca. 50-60 tomme fiskekasser i forreste lastrum og

ca. 30 kasser i agterste lastrum.

Der var en tank i hver side med ca. 1000 liter brændstof i hver. Der var fri forbindelse mellem de to

tanke.

Ifølge skipperen har tidligere ejere prøvet at stabilisere vægten om bord. Skipperen har selv lavet om

på vægtfordelingen af redskaberne på dækket. Skipperen havde en aluminiumsmast liggende til

montering i Rødvig, og han havde overvejet at montere slingrekøl på kutteren begge dele for at forbedre

stabiliteten.

Fiskeskipperen oplyste, at de tidligere på året havde hevet en sten på ca. 2 m3, uden at dette gav problemer.

Skipperen oplyste, at i bagbord side af overbygningen lige under styrehuset var der en nedgang til

maskinrummet. Lastlugen, ca. 1x2 meter – karmhøjde 40-50 cm., var åben. Isdækslerne var lagt i,

men ikke alle var låst. Lugen under bakken, karmhøjde ca. 50 cm, til det forreste rum var åben. Der

kom normalt ikke vand under bakken.

Der var vandstandsalarm i maskinrummet. Skipperen hørte ikke alarm fra denne. Der var 2 lænsepumper

i maskinrummet, hvoraf den ene altid kørte. Der var en ejectorpumpe i agterlasten. Der var

en lænsepumpe i forlasten, der startede automatisk, hvis der kom vand. I det forreste rum, foran forlasten,

var der en kontakt til denne pumpe, der kunne stilles på off/man/auto. Kontakten var indstillet

på auto. I styrehuset var der en indikatorlampe, der lyste, når pumpen kørte.

Der var kommet en ny kontraventil på lænsepumpen i maskinrummet i juni 1999.

Fiskeskipperen betegnede PERNILLE FROM’s skrog som tæt. Der kom kun vand i lasten fra smeltet

is.

Skibet havde gyldig fartstilladelse til sejlads i området syd for 62° N bredde, nord for 48° N bredde

og øst for 12° V længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke.

Skibet havde gennemgået periodisk hovedsyn i oktober 1998. Motorudskiftning var sket i 1995. En

tidligere motorudskiftning var sket i 1987, hvor der i denne forbindelse var gennemført en rulleprøve.

Ved at lægge 1,8 tons cement i forlasten, blev samme rulletid som før udskiftningen opnået.

Der var 1 ny og 2 ældre wiresakse om bord. De kunne være placeret forskellige steder, bl.a. i storesrummet

forude eller i en kasse agter, hvor kæderne til tyskertræk lå. Fiskeskipperen ved ikke, hvor

wiresaksene lå den pågældende dag.

På trawlposen var der monteret en sensor, der aktiverede en lampe i styrehuset, når maskerne blev

trukket ud i forbindelse med at posen blev fyldt. Sensoren blev anvendt den pågældende dag, og

lampen i styrehuset blev aktiveret. Hvis lampen blinker er det tegn på, at posen langsomt er ved at

Side 5


være fyldt med fisk. Begynder lampen at lyse uden først at have blinket indikerer, at posen er fyldt

med møg. Sidstnævnte blev observeret af skipperen den pågældende dag.

Dykkerundersøgelse

Vraget blev fundet den 19. januar 2000 af Søværnet. Der blev foretaget optagelser med drone. Den

20. januar tog dykkere fra Søværnets Minørtjeneste en videooptagelse af vraget. Den 18. og 20. februar

2000 blev vraget undersøgt, der blev taget videooptagelser og enkelte dele blev bjerget fra vraget.

Den 5. og 6. April 2000 blev vraget, herunder alle rum, undersøgt af dykkere fra Frømandskorpset.

Vraget lå på ca. 29 meter vand. Vraget stod på kølen med ca. 20° krængning til bagbord. Der kunne

ikke konstateres skader på skroget.

Trawlposen stod i styrbord side lige foran nettromlerne og agten for bingen. Trawlposen ”hang” fortsat

ned fra kraftblokken/styreblokken. Kæden, der var sat om trawlposen, sad ca. 5 meter fra bunden

af posen. Kæden og takkelwiren var forbundet med en sjækkel ca. 50 cm under blokken. Sjæklen sad

på samme side som trawlposen. Takkelwiren gik gennem blokken og ned til takkelspillet.

Nedgangen til maskinrummet i bagbord side af overbygningen lige under styrehuset var åben og lugen/døren

fastgjort med tovværk. Lastlugen, ca. 1x2 meter – karmhøjde 40-50 cm., var åben. Et isdæksel

midtskibs blev observeret åbent. Lugen under bakken, karmhøjde ca. 50 cm, til det forreste

rum var lukket, men vriderne var ikke sat på. Døren til styrehuset i styrbord side var åbent. Vindue i

styrehuset var åbent.

Wiren så ikke ud til at være i bekneb på takkelspillet.

Forsøg på Københavns Maskinmesterskole

I forbindelse med dykkerundersøgelserne blev kraftblokken, en del af takkelwiren, sjæklen og kæden,

der var sat rundt om posen, bjærget.

Fiskeskipperen kunne fra styrehuset ikke se om sjæklen sad fast i kraftblokken, men antog at den sad

fast. Det blev besluttet ved forsøg at eftervise om den sjækkel, der forbandt wiren fra takkelspillet og

kæden, der var sat rundt om posen, kunne eller ikke kunne sætte sig fast i blokken.

På Københavns Maskinmesterskole blev opbygget en opstilling, hvori kraftblokken blev ophængt og

hvormed forskellige krængninger kunne simuleres. Kraftblok, takkelwire, sjækkel og kæde var det

originale fra vraget. Der blev fastgjort en vægt på ca. 500 Kg på kædesiden. Sjæklen blev derefter

hevet og firet gennem blokken gentagne gange under forskellige krængninger.

Det blev konstateret, at sjæklen kunne sætte sig fast i kraftblokken, som skipperen havde antaget.

Flåden

Flåden havde senest været til eftersyn den 27. august 1997.

Side 6


7. Opklaringsenhedens bemærkninger

Fiskeredskaberne

Ved dykkerundersøgelserne blev det konstateret, at sjæklen ikke sad fast i kraftblokken. Sjæklen kan

imidlertid være kommet fri af kraftblokken i forbindelse med at skibet sank. Forsøgene på Københavns

Maskinmesterskole viste, at sjæklen kunne sætte sig fast i blokken.

Ved dykkerundersøgelserne blev det desuden konstateret, at trawlposen var trukket så langt op mod

kraftblokken, at bunden af trawlposen ville have været i niveau med havoverfladen, hvis skibet lå

uden slagside. Hvis sjæklen på forlistidspunktet sad fast i kraftblokken, har posen været trukket ca.

50 cm. længere op. Skibets krængning har været årsag til, at fiskeskipperen ikke så bunden af trawlposen

over havoverfladen.

Da delestroppen ikke kunne anvendes, efter frelserlinen var røget ud, og da kæden blev sat på højere

oppe end delestroppen, blev der hevet på en større del af posen end sædvanligt, samtidigt med at

denne var fyldt med rødmøg. Medvirkende til øget slagside har været, at den del af trawlet, der var

kørt på tromlen, også var fyldt med rødmøg og derfor tungere end normalt.

Efter Opklaringsenhedens mening, lagde skibet sig over på styrbord side, fordi det krængende moment

forårsaget af den løftede trawlpose, der var fyldt med rødmøg, var større end det oprettende

moment.

Uanset om sjæklen satte sig fast i kraftblokken eller ej, er det Opklaringsenhedens opfattelse, at det

ikke var i overensstemmelse med godt sømandsskab at hive trawlposen så langt op, når fiskeskipperen

var klar over, at denne var fyldt med rødmøg og derfor tungere end normalt. Fiskeskipperen var

klar over, at man løftede i en kæde, der var sat på posen højere oppe end delestroppen, og at der derfor

blev løftet på mere af posen end normalt. Desuden konstaterede fiskeskipperen, at slagsiden blev

øget i takt med, at der blev hevet ind på takkelwiren.

Fiskeskipperen kunne alternativt have skåret posen af inden, han forsøgte at hive på takkelwiren.

Efter Opklaringsenhedens opfattelse, var det meget uhensigtsmæssigt, at der blev anvendt sjækkel til

at forbinde p-ledet på delestroppen til takkelwiren, i stedet for at anvende krog eller lignende. Det

var desuden ikke fornuftigt, at én mand både skulle fastgøre sjæklen med den ene hånd, samtidigt

med at han skulle holde frelserlinen, der kørte på spilkoppen med den anden hånd.

At man derved mistede frelserlinen og ikke kunne få fat i delestroppen havde, efter Opklaringsenhedens

opfattelse, afgørende betydning for det videre forløb.

Åbne luger og isdæksler

Lugerne på dækket var åbne og isdækslerne var lagt løst på. En luge i bagbord side under styrehuset

til maskinrummet, samt døren og vinduer til styrehuset var også åbne. Efterhånden som skibet krængede

har vandet haft mulighed for at trænge ind, først gennem isdækslerne og siden gennem de åbne

luger.

Skibets stabilitet

I forbindelse med en motorudskiftning i 1987 blev skibet synet af Søfartsstyrelsen og der blev gennemført

en rulleprøve. Der blev ved den lejlighed lagt mere ballast i.

Side 7


Skibet blev også synet i 1995, da blev der lagt en ca. 300 kg tungere motor i. Der blev ikke gjort bemærkninger

mht. stabiliteten ved denne lejlighed.

Efter Opklaringsenhedens opfattelse, vil en tungere motor normalt forbedre stabiliteten, men da der

ikke findes egentlige stabilitetsberegninger for skibet, kan den aktuelle stabilitet ikke bestemmes

nærmere.

Fiskeskipperen havde, for at forbedre stabiliteten, besluttet at udskifte formasten med en aluminiumsmast.

Han havde desuden overvejet at montere slingrekøl.

Flåden

Flåden blev udløst og kom op, som den skulle. Det svage led bristede, som det er hensigten, da skibet

sank. Det vand føreren nævner, at der var i flåden, må antages at være kommet ind lige inde det

svage led bristede. Det konstateres at tidspunkt for eftersyn var overskredet med mere end et år.

8. Konklusion

Årsagen til forliset er efter Opklaringsenhedens opfattelse, at der grundet en uhensigtsmæssig procedure,

hvor et besætningsmedlem både skulle holde frelserlinen på spilkoppen og sætte en sjækkel i pleddet,

skete det, at man ikke kunne få fat i delestroppen på trawlposen.

Der blev derfor hevet på en større del af trawlposen end normalt, og denne var fyldt med rødmøg.

Efter Opklaringsenhedens opfattelse, lagde skibet sig over på styrbord side, fordi det krængende

moment forårsaget af den løftede trawlpose, var større end det oprettende moment.

Efter Opklaringsenhedens mening, var det ikke i overensstemmelse med godt sømandsskab, at

trawlposen blev hevet så højt op, at kæden, der var sat om posen, blev hevet op til eller nær kraftblokken,

i takt med at krængningen blev øget.

Da fiskeskipperen besluttede at hente redningsdragter, burde han have indset situationens alvor og

med det samme have orienteret besætningsmedlemmet.

Side 8

More magazines by this user
Similar magazines