Anebog for Karsten Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside ...
Anebog for Karsten Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside ...
Anebog for Karsten Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Aner til <strong>Karsten</strong> <strong>Thorborg</strong> 19<br />
løse problemer i et snuptag.<br />
Det var, hvad jeg havde at sige. Jeg vil slutte med på egne og mine søskendes vegne at takke<br />
alle dem som fra nær og fjern er kommet <strong>for</strong> sammen med os at tage afsked med vores mor."<br />
Helle fremsagde et digt, mor engang havde skrevet til hende:<br />
"Om du ta'r til Kinas land,<br />
rider gennem ørknens sand,<br />
sejler over salten vand.<br />
Om i syd, øst, vest og nord<br />
af den hele store jord,<br />
du engang med tiden bor,<br />
jeg dig aldrig glemmer - mor."<br />
Helle har senere skrevet flg.:<br />
"Til Aktivitetscenteret Grønningen. Tak <strong>for</strong> op<strong>for</strong>dringen til at skrive et indlæg i jeres bog om<br />
kunsten at ældes med værdighed. Det giver mig en kærkommen lejlighed til at mindes mine<br />
<strong>for</strong>ældre, som jeg mistede <strong>for</strong> 3 år siden. Min mor døde 1/2 år før sin 90 års fødselsdag, da var<br />
min far død 5 måneder tidligere. Han opnåede den høje alder af 96. De havde været gift siden<br />
1926, altså i 67 år, og de havde fejret alle runde dage, der overhovedet kom på deres vej<br />
gennem livet, med den stadigt voksende børneflok. Til sidst talte den 4 børn, svigerbørn, 13<br />
børnebørn og 9 oldebørn. Mine <strong>for</strong>ældre var stort set raske lige til det sidste og boede i deres<br />
hjem, en 4-værelses lejlighed i Brede på femte sal, hvorfra man kunne se Eremitageslottet mod<br />
øst og Frilandsmuseet mod vest, når man stod på altanerne. Hertil var de flyttet, da den store<br />
villa i Gentofte, som Far havde ladet bygge, blev <strong>for</strong> uoverkommelig, og her klarede Mor at<br />
holde hus uden mindste hjælp. Og hun havde mange middagsgæster! Jeg husker, hvordan vi<br />
kom afsted til hospitalet den februardag i -93, hun med et blik på en lille bunke tøj på en stol:<br />
"Nå, det ordner jeg, når jeg kommer hjem." Lidet anede vi, at hun aldrig skulle gå ind ad den<br />
dør igen. En måned efter var hun borte <strong>for</strong> bestandig. Min mor var en sjælden kvinde, utrolig<br />
stærk og positiv. Aldrig var noget så galt, så det ikke var godt <strong>for</strong> noget. Med humoren og en<br />
særlig barnlig nysgerrighed i behold tog hun livets medgang og modgang uden at lade sig kue.<br />
Med sine lange, slanke ben gik hun så let og rask afsted og ordnede alle praktiske ting i en<br />
håndevending, skrev lange, indholdsrige breve og tog sig af utroligt mange, der elskede hende<br />
<strong>for</strong> det, hun var, beskeden, uhøjtidelig, karsk og - sød. Ingen tid til selvdyrkelse og flæberi. Om<br />
meget af kvindeoprøret i tiden havde hun kun ét at sige: "At de gider!" Vel vidende, at hun hørte<br />
til de privilegerede. Det kom som et chok <strong>for</strong> os alle, at Mor skulle dø. Den tanke var næsten<br />
ikke faldet os ind. Mens Far læste og filosoferede meget over livet og døden og beskæftigede<br />
sig med sin egen død, levede hun så intenst i nu'et, så man rent glemte, hvor gammel hun var.<br />
Og at hun kunne dø! De gav hende lattergas på hospitalet <strong>for</strong> at holde smerterne ude, og Mor<br />
der blev beruset af et drikke et enkelt glas vin, lå nu og lo højt og bildte sig ind, at hun var til fint<br />
selskab. Jeg skal indrømme, at jeg græd, da jeg fandt hende i den kunstigt fremkaldte lykkerus.<br />
Pludselig så hun alvorligt på mig og spurgte: "Hvor<strong>for</strong> græder du?" og hun pegede på sine øjne<br />
og rystede på hovedet mange gange. Ingen skulle sørge over hende. Det var det sidste, jeg hørte<br />
hende sige, <strong>for</strong> så gled hun ind i en dyb søvn, som hun ikke vågnede af mere. Et langt og smukt<br />
liv var <strong>for</strong>bi. Der går ikke en dag uden at jeg tænker på hende, ja, på de to - med stor<br />
taknemmelighed og varme.<br />
Helle <strong>Thorborg</strong>, Maj 1996"<br />
Jeg har skannet mors dagbøger til os børn samt brevveksling<br />
en mellem hende og far ind på hjemmesiden.<br />
Tegning og akvarel af Helle i min besiddelse.<br />
Medicinske notater: Første kræftoperation 3 apr 1981. Anden 7 maj 1986.Tredie gang 21 sep<br />
1990 <strong>for</strong> kræft i tyndtarmen. Hun blev indlagt <strong>for</strong> sidste gang på Gentofte amtssygehus med<br />
kræft 8 feb 1993.<br />
Begivenheder i hendes liv:<br />
• Skolegang: mellemskoleeksamen, 1918, Ringe Mellem- og Realskole.<br />
• Hun rejste 1922 i England.<br />
• Hun blev ansat som ung pige i huset 1922-1923 på Steensgaard, Langeland.<br />
• Hun blev uddannet som elev/assistent 1923 på Prinsesse Helenes børnehjem.<br />
Udarbejdet af: <strong>Karsten</strong> <strong>Thorborg</strong>, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.mono.net : 4 Sep. 2011<br />
Udskrift fra Legacy